Årsskrift for Uldum Højskole 2014 by Nikolai Knudsen

ULDUM HØJSKOLE Årsskrift 2014

ULDUM HØJSKOLE 2014

ULDUM HØJSKOLE FRIHED TIL FORSKELLIGHED

INDHOLD Forord 5 Forankringsparat 6 En dag på Uldum Højskole 12 En helt almindelig dag... 14 En dag på højskole 17 Årsmøde og Højskoledag 18 Sommerkurser 2015 19 Skiftedag for årsmødet 20 Da Borings stenrige bønder forærede bauta-stene til Uldum 22 Nekrolog 27 Årsberetning fra elevforeningens bestyrelse 28 Forslag til nye vedtægter for elevforeningen 29 Generalforsamling i elevforeningen 30 Elevmøde 2015 31 Tilgængelighed og deltagelse 32 Vedtægter for den selvejende institution Uldum Højskole 34 Generalforsamling i Støtte- og vennekredsen 39 Elevbilleder 40 Elevnavne 42 Højskolens medarbejdere 46

Udgivet af Uldum Højskole Uldum Højskoles Elevforening Uldum Højskoles Støtte- og vennekreds Redaktion Jacob Vestager Tybjerg og Charlotte Heiden Redaktion sluttet december 2014

Tryk Digitalhuset Vejle

Forord I årsskriftet er der det faste, beretningerne, indkaldelse til generalforsamling, indbydelse til elevmødet. Apropos generalforsamling er der i årsskriftet nok at gå i gang med, for højskolens bestyrelse lægger op til en masse vedtægtsændringer. Du kan læse meget mere i formandens beretning og på de mange sider, der handler om vedtægtsændringerne. Ikke nok med at bestyrelsen foreslår at ændre i højskolens vedtægter, elevforeningen gør det også. Så dyk ned i paragrafferne. En dag på højskole Lærer Pernille Raagaard lavede en dag, hun kom hjem fra arbejde, en beskrivelse af det, hun i løbet af sin dag havde lavet og oplevet. Denne beretning har vi valgt at trykke, da den giver et smukt billede af alsidigheden i højskolelærens arbejde. Pernilles beretning flankeres af 3 elever fra Charlottes skriveværkstedshold - de har fået til opgave at beskrive “en dag på højskole” fra deres synsvinkel. Det er blevet til to artikler og et digt. Hverdagen er i fokus. Glædelig jul og god læselyst Jacob Vestager Tybjerg

FORANKRINGSPARAT Af Kurt Willumsen, forstander At være forandringsparat har nu, gennem en årrække, været et af de store mantraer i samfundet. Den globale konkurrence tilskriver at vi må være på dupperne; til stadighed tilegne os ny viden og føje nye kompetencer til de bestående – ellers bliver vi løbet over ende. Det er nødvendighedens politik, der råder. Vi har ikke noget valg. Man kan blive helt forpustet… Det gjorde vores gode kollega Jørgen Carlsen, forstander på Testrup højskole, for nogle år siden, da han omskrev ordet forandringsparat, til at vi i stedet skulle tilstræbe at være forundringsparate. At det nærmere er evnen til at undre sig og tvivle, der er en grundlæggende skaberkraft. I stedet for, på speed, at hoppe fra

tue til tue i et desperat forsøg på at være foran i den internationale konkurrence, er der brug for at vi tænker os om, besinder os på, hvem vi er som mennesker, og hvad det er for værdier, vi skal bygge vores samfund på. Historiker og samfundsforskeren Michael Böss startede en debat her i efteråret med sin bog, som han kalder ”Det demente samfund”. I dagbladet Politiken sagde han blandt andet: ”Vores samfund viser stigende tegn på demens. Når man rammes af demens, mister man først evnen til at erindre, siden ændrer man personlighed – og til sidst bliver man ukendelig for dem, der holder af én. Det frygter jeg er på vej til at ske for os. Et samfund uden erindring falder fra hinanden”. Han mener, at

tiden præges af, at vi lever i en nutidskultur med en ødelæggende historieløshed. Problemet er, at historieløsheden gør os lette at manipulere med og fratager os muligheden for at opleve mening med tilværelsen. Vi risikerer at bliver lette ofre for en retorik omkring nødvendighed. En af hans pointer er, at vi behøver mere forankring frem for stadig forandring. Det danske samfund er forankringsparat! Forankret i historien At være forankret i historien kan man vist roligt sige, at Uldum Højskole er. Den 8. januar havde skolen 165 års fødselsdag. Det er fantastisk at være ansat et sted med så lang en historie. Skolen er jo startet i 1849 i kampen for frihed og folkestyre, 5 måneder før vi formelt set fik demokrati, eller noget der lignede. Det udgangspunkt var helt sikkert en vigtig del af grunden til, at unge mennesker tog på højskole dengang. Borgerne i samfundet skulle rustes til at have indflydelse. Derfor skulle der læres historie, samfundsfag, dansk – læsning og skrivning. Kun et oplyst folk kunne tage ansvaret på sig. Der er løbet meget vand i åen siden. De første 50 år af skolens historie, har det helt sikkert fyldt meget det der med styreformen og det spirende demokrati. Men efterhånden som samfundet og dets borgere fandt hinanden til fælles bedste, særligt med systemskiftet i 1901, med indførelse af parlamentarismen og naturligvis i 1915 med kvindernes stemmeret; så blev højskolerne knap så meget en politisk kampplads, som det blev et sted, hvor den enkeltes identitet blev grundfæstet. Jeg har mødt en hel del af dem, som gik her på skolen i 1930erne, 40erne og 50erne til jubilæumsmøder. Når man spørger de gamle elever om, hvorfor de tog på højskole, siger de: For at komme væk hjemmefra, som en overgang fra ungdom til voksenlivet. For at få venner – møde nye mennesker – fra andre steder end der, hvor man kom fra og for at få højere til loftet, -oplevelser, perspektiv på tilværelsen og nye interesser. Meget af det samme som de unge, der kommer på højskolen i vore dage, vil nævne. Alligevel tror jeg, der er stor forskel på det højskoleophold de unge er en del af i dag. Vi lever nemlig i en meget anderledes tid.

Højskolen har udviklet sig sammen med det omgivende samfund. Højskolen har altid skullet være en replik til den tid, vi lever i. Efter anden verdenskrig stod vi sammen om en stor fælles vision; en drøm om et retfærdigt og rigeligt samfund med stor vægt på fællesskabet. Grundtvigs flotte sætning fra hans sang “Langt højere bjerge” fra 1820 ”Og da har i rigdom vi drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt”, blev vel nærmest velfærdssamfundets motto. Rigdom og lighed Et samfund med lighed, rettigheder og goder for alle. Velfærdssamfundet blev skabt med et ønske om at kunne tilbyde sundhed, uddannelse, omsorg for syge, handicappede og gamle. Helst alt sammen noget, der var betalt af fællesskabet – altså det vi kalder gratis… Selvom det naturligvis koster mange penge! Og drømmen gik i opfyldelse – der var opbakning til at lave et samfund, hvor 60 % af det vi tjener går tilbage til fællesskabet; og sågar et system, hvor de rigeste skulle betale endnu mere via et progressivt skattesystem. Hvis man for 165 år siden havde spurgt folk om, hvad de ville synes om et samfund, som det vi har fået bygget op, ville de dåne på stribe og ikke tro det var muligt… Et samfund med en rigdom og en lighed mellem rige og fattige, som dengang var helt utænkelig. En overflod af goder og sikkerhed, som tidligere kun var et lille fåtal forundt. Men det viste sig, at der også er en bagside af medaljen. Selv luksus og overflod bliver hverdag. Vi vænner os til det og tænker ikke mere, at vi er privilegerede, men tager det som en selvfølge. I dag stiller vi os selv spørgsmål som: Hvad vil vi egentlig med det samfund, vi har bygget op? Hvor står individet i forhold til fællesskabet? Har vi institutionaliseret vores omsorg så meget, at vi glemmer at tage vare på hinanden på det personlige plan? Er vi nået dertil, at vi sætter egne behov over fællesskabets ve og vel? Vi jagter velstand og den ultimative frihed. Frihed ikke kun fra nød, men også fra normer og traditioner, og det har efterladt os hver især med et hulens stort arbejde med at skulle definere os selv. Når vi ikke længere skal knokle med at

skaffe mad på bordet og varme i boligen, men kan forvente, at den slags er der, uanset hvordan vi klarer os, så bliver det helt andre ting, der optager os. Hvem er jeg? Hvad er min rolle i samfundet og i fællesskabet? Hvordan udlever jeg mine drømme? Og hvad er mine drømme for resten…?! At have ret til Det bliver til mig-spørgsmål… Hvordan får jeg det optimale liv? Måske derfor har politikerne bredt set så travlt med at snakke om pligter i stedet for rettigheder i de her år. Vi opfatter ikke længere os selv som samfundsborgere, der skal bidrage til fællesskabet, men som individer der har rettigheder – ret til gratis sundhed, ret til gratis uddannelse, ret til offentlige ydelser. Samfundet efterspørger opbakning til fællesskabet, mens vi som individer søger identitet. Højskolen bygger bro Jeg tror der i højskolen kan bygges bro. For i højskolen tror vi ikke på, at der er en modsætning mellem den enkeltes og fællesskabets interesser. Det er nemlig ikke let at finde svar, når man kun kigger indad. Når jagten på identitet gør, at livet bliver et selvrealiseringsprojekt, så bliver vi selvoptagede og laver nytårsfortsætter med udgangspunkt i det personlige: Nu skal jeg motionere noget mere, holde op med at ryge, tabe mig… Der er ikke mange, der har som nytårsfortsæt, at man skal være mere for andre; besøge en gammel bedstemor på plejehjemmet noget mere, snakke noget mere med veninden der har det svært for tiden, eller melde sig til noget frivilligt socialt arbejde. Alligevel finder flere og flere ud af, at lykken ikke altid findes indeni én selv. Du bliver ikke super meget mere lykkelig af at tabe fem kilo. Måske fordi dine omgivelser oplever at du søger ind i dig selv

og dine egne projekter i stedet for at være tilstede, sammen med dem? Heldigvis er der flere og flere, der indser, at man kan finde mening og livsfylde, når man søger sammen med andre. At den personlige udvikling kommer, når man laver meningsfulde ting sammen med andre. Når den personlige udvikling bliver til ”personlig afvikling” forstået på den måde, at det vi søger ofte findes udenfor os selv. At livet netop giver mening, når vi holder op med at tænke så meget på os selv og vores egne behov! Forpligtet på det fælles Det er lige præcis det, højskolen kan. Her er vi optaget af det fælles. Både det store fælles, der omgiver os – den verden vi er en del af, og som vi forholder os til i fag som religion, etnografi, dilemma, politik og samfund. Og som også kommer til udtryk i kunstens verden – i det provokerende billedes replik, i sangteksten som fælder individet ind i den fælles historie. I mødet med verden gennem vores internationale elever. Men også det fælles, som her i det små bliver vores hverdag her på skolen. Det vi bygger op sammen. Den forpligtethed vi har på det, vi opbygger i fællesskab. At der er brug for den enkeltes bidrag for at få fællesskabet til at fungere. Et fællesskab, der kan inspirere os, udfordre os, gå til grænserne, finde glæde frem og begejstre os. Så forankres vi i et fællesskab, som kan fungere som platform og som afsæt i livet.

Årets gang 70 elever var startet på skolen da vi kunne fejre vores 165 års fødselsdag. Et rigtigt godt hold som blandt mange fine ting fik lavet en flot teaterforestilling i februar. En lille gruppe forlod os planmæssigt i slutningen af februar og i starten af marts kom der flere til og vi rundede de 80 elever. Helt præcist 82 superdejlige, unge mennesker, som gav den fuld gas og lavede god højskole hele vejen frem til sommerafslutningen i juni. I marts havde vi premiere på vores nye Højskoledag for skolens bagland med koncert med Steffen Brandt, generalforsamling, højskolesang og masser af god mad. Langt over 100 mennesker deltog i dagen. En ny tradition er født. Efter en række år med nedgang i antallet af kursister på de 6 ugekurser om sommeren, blandt andet affødt af den store prisstigning, vi måtte lave på kurserne, da højskolerne blev skåret dramatisk i statsstøtten til de korte kurser, så steg deltagerantallet glædeligvis igen i 2014. Det var meget velfortjent. Der laves gode sommerkurser på Uldum højskole hver sommer. Også denne sommer, hvor knap 500 kursister fyldte rammerne godt ud på skolen. Efteråret fik en blød start, da vi kun lige rundede de 50 elever ved augustoptaget. Til gengæld fik vi ved septemberoptaget mange nye elever i hus, så vi igen kunne tælle over 70. Ved det sidste optag i oktober kom der en flok mere til, og dermed kunne

vi med 79 elever runde året af med det største efterårshold i de seneste 13 år. I skrivende stund nyder vi at lave højskole med ikke kun mange, men også meget motiverede og engagerede elever. En sand fornøjelse er det at være højskolemenneske i disse måneder! 2014 blev endnu et år vi kan se tilbage på, hvor vi har fortsat den gode udvikling med vedligehold af skolen. I år endda suppleret med et par nedrivninger af ejendomme, der ikke på sigt var værd at bevare. Solbakken – det gule hus ved siden af Friskolen – blev sammen med de to små gule huse nede ad Højskolebakken revet ned i foråret. Vi er således sluppet af med tre huse, der ikke kunne leve op til den standard, vi gerne vil stå for på bygningssiden. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke medarbejdere, samarbejdspartnere, bagland og ikke mindst alle vores dejlige elever for endnu et godt år i Uldum højskoles lange historie. God jul og godt nytår. Kurt Willumsen forstander

EN DAG PÅ ULDUM HØJSKOLE - to elever fortæller Af Sarah Wegeberg, elev 2014 En dag på højskole starter, når den betryggende og efterårsprægede dug stadig sidder på vinduerne. Når duggen også stadig sidder i det luftige, grønne græs og de våde, mørkebrune blade fra træerne, som så småt er begyndt at falde af. Blade, som senere hen vil falde af i så store mængder, at stierne mellem græsset snart vil forsvinde under et mørkebrunt tæppe af efterårsblade. Dagen starter, når jeg tænder lyset på mit værelse, og dets hvide skær får mit hoved til at føles lidt tungere. Når jeg går ud gennem gangene, der stadig er tomme, og jeg anstrenger mig lidt ekstra for at løfte mine fødder, så jeg ikke vækker nogen midt i deres forunderlige drømmeeventyr. Dagen er startet, når vi til morgensamling synger sange om fællesskab, håb og kærlighed, og duggen på vinduerne nu kun synes som et fjernt minde i min bevidsthed. Dagen er i gang når vi hver især går ud til vores fag. Fag, som vi har valgt, fordi de vil udfordre os, glæde os og mærke os. Fag, som vil gøre os nærværende og rummelige og gøre os til bedre lyttere. Dagen fortsætter i spisesalen, mens vi lettere utålmodigt venter på, at maden bliver rullet ind. At se dette scenarie udspille sig er yderst interessant. Det ligger i øjnene. Øjne, som nærmest higer efter maden, og nogle står næsten foroverbøjet over maden som hæmningsløse, vilde løver, der skal til at nedlægge deres bytte. Klokken på det lille bord ringer, og jagten går i gang. Menneskemyldret er blevet til én stor ukontrolleret og levende organisme. Når kampgejsten så småt har lagt sig, spiser vi sammen, mens vi taler om stort og småt. Måske taler vi om vores foregående fag eller måske taler vi om den kommende weekends planer. Hovedsagen er ikke, hvad vi taler om, men at vi taler sammen. Vi lytter, og vi skaber kontakt. Efter middag har vi fag igen, og vi får tid til at udfordre vores evigt voksende bevidsthed. Når

Sarah til begynderband den trætte og til tider ikkeeksisterende efterårssol har lagt sig, lægger vores sind sig også til ro. Vi sidder i vores gangkøkkener, som vi hver især har sat vores præg på, bevidst eller ubevidst. Igen skaber vi kontakt. Vi når hinanden og vi mødes i et usædvanligt og excellent sammenspil, som vi ved aldrig vil ske for os igen. Vi går i seng når vores øjne nu kun higer efter dynen. Vi lægger os til ro og ved, at dagen i morgen vil blive lige så forunderlig som dagen før. Sådan er en dag på højskole.

Af Amalie Jepsen , elev 2014 Hverdagene på Uldum Højskole starter i det eneværelse, jeg har belejret i snart en måned nu. Der er rodet, men på en organiseret måde, så det virker indbydende og hyggeligt. Det er nu rart at have et fristed, der er éns eget. En betryggende hule, man kan flygte til, hvis nu humøret svigter den dag. Efter en frisk gang morgentræning er det på med tøjet, i med linserne, en børste gennem håret og ned til morgenmad. Men hvis man lige har sovet lidt over sig, eller bare gerne vil have fem minutter mere end normalt, kan man sagtens tøffe til måltidet i natbukser, uglet hår og briller på næsen - det er der ingen, der har noget imod. Efter en dejlig gang morgenmad med forskellige muligheder som yoghurt, brød med marmelade og ost, adskillige morgenmadsprodukter, müsli og havregrød (og mindst to kopper kaffe), går vi til morgensamling klokken 08:15, for at starte dagen på fælles højskolemanér med musik og sange samt fremvisninger og fortællinger. Det er ofte lærerne, der arrangerer et emne til morgensamling, men sommetider tager eleverne teten og beretter om noget fra en rejse, en interesse eller en vigtig problemstilling. Disse samlinger er ofte sjovere, idet fremlæggeren virker engageret og selvsikker, i og med denne har placeret sig ved talerstolen i Store Skolestue foran alle os andre. Der fortælles med passion, humor og overbevisning. Jeg mener, det er rart at starte dagen med en sang og en fælles opstart, da det hjælper hjernen og sindet med at få gang i den slumrende motor. Herefter er der rengøring, men det hygger vi os ofte med via høj musik, grin og samarbejde. Det er hurtigt overstået, hvorefter der er fag fra klokken 09:10. Der sker altid noget nyt på de forskellige fag fra hver gang, man er til stede. Man kommer altid til at foretage sig noget, der interesserer én,

hvilket bevirker, at man ikke går i stå. Man kan udfordres i de kreative fag, prøve kræfter af i de sportslige samt undersøge menneskets indre med de psykologiske. Der er også et danskhold til de elever, der ikke har en dansk baggrund. Dette bevirker, at skolen har en bred vifte af forskellige kulturer, der mikses godt sammen i de hjemlige omgivelser. Det giver mere plads til tolerance og accept af, at der findes forskellige personligheder og mennesker i verden. På dette sted er vi gode til at give hinanden plads og indse, at ikke alle har haft et nemt liv. Man hører en overflod af personlige baggrundshistorier, uden at det bliver for meget. Måske finder man et andet individ, der

Amalie har gennemlevet noget, der ligner én egen historie, med hvem man så kan reflektere over livets gang med. På denne facon bliver vi knyttet tæt sammen, men finder altid nogle, man har tendens til at knytte et bedre og mere dybdegående bånd til. Efter at have gået på skolen i to måneder, er mange interessegrupper opstået, mens andre er gået til grunde igen. Grupperne har mange forskellige indhold. Jeg er selv formand i skolens løbegruppe, mens jeg f.eks. deltager i folkedans, broderi, massage og kreativitet med de andre. Med disse forskellige grupper er der bedre mulighed for, at man kan finde andre, der har samme interesser som én selv.

En højskolelærer har mange forskellige opgaver

En helt almindelig dag... Af Pernille Raagaard, lærer på Uldum Højskole Jeg bliver nogle gange spurgt, hvad man egentlig laver som lærer på en højskole. Altså udover at undervise. Det kan være svært at forklare. Det er så mangesidigt. Så forskelligt fra dag til dag. Så mangfoldigt. Men så tænker jeg – det kan da ikke være rigtig, at jeg ikke på en eller anden måde kan anskueliggøre, hvad jeg bruger en stor del af mit liv på. Så nu prøver jeg. Ikke som en stram forklaring af de forskellige arbejdsopgaver. Ikke som en opgørelse af tidsforbrug på dette og hint. Ikke i et skema. Ikke med diagrammer og opmåling af forskellige ting. Jeg vil beskrive en helt almindelig dag i maj. I øvrigt en ualmindelig smuk en af slagsen. Det er solskin. Måske kommer sommeren endelig nu. Det er en mandag. Jeg har vagt Det hele starter med en portion yoghurt i højskolens køkken. På vej gennem spisesalen udveksles et hæst godmorgen til de af eleverne,

der er dukket op. De sidder helt stille og snakker ikke meget. En skærende kontrast til den leben og støj der er fire timer senere under beskederne til middag. Kaffen bæres med til lærerværelset, hvor de første solstråler nydes på altanen. Morgensamling. Jeg skal spille til fællessangen. Spørger den lærer, der skal stå for morgensamlingen, hvad vi skal synge. ”Det er forår alting klippes ned”. Godt valg, tænker jeg. Elsker Benny Andersen. Er i tvivl om eleverne kender den, men så må de lære den. Det er vigtigt. De synger med, så godt de kan. Det er ikke for kønt på denne tid af døgnet! Så går morgensamlingen i gang. Den handler om højskolens rejse til Tanzania. Efter morgensamlingen skal vi ud og tjekke, at eleverne gør rent. Det gør de hver morgen i alle fælleslokalerne. Møder allerede på vej op af trappen et par elever, der er i fuld gang med støvsuger og gulvvask. Spørger lige, om de husker, at tage toilettet hver dag. ”Selvfølgelig, Pernille”, siger de med det glimt i øjet, der gør, at jeg med det samme ved, at det gør de ikke. Og de ved, at jeg ved det! Men i dag får toilettet den store tur. Går videre ind på gangen og banker på en dør,

hvor jeg ved, der er en, der ligger og sover. Jeg lagde mærke til, at han ikke var til morgensamling. Banker hårdt. ”Du skal komme op NU”, siger jeg og banker lidt hårdere. Der høres liv og døren går op. Skælder ud imens jeg tænker, at han jo heldigvis er blevet meget bedre til at komme op, end lige da han startede på højskolen. De synger sgu godt Løber videre ned på lærerværelset. Skal lige nå at ryge. Vi starter nye fag i dag og jeg er lidt nervøs og spændt. Det er jeg egentlig altid før timerne. Det skal være lige godt hver gang og al energi skal kanaliseres ud til eleverne. Jeg skal have kor. Vi kommer i gang og de synger sgu godt! Meget bedre end for en lille time siden til morgensamlingen. Det bliver fedt. Formiddagspause. Friskbagte boller. Medarbejdermøde hvor ugens aftaler og arrangementer løbes igennem. Tilbage til koret og fuld fart frem og sved på panden. Så er det middagstid. I dag er menuen laks med ris og spinatsovs. Lækkert. Lydniveauet er højt. Der snakkes, grines og spises, indtil jeg ringer med klokken, tager beskederne og uddeler dagens post. Klar til nye rejser Nu har jeg faktisk ikke flere timer den dag. Vi skifter skema hver anden måned, så det er meget forskelligt hvornår man har timer. Kommer i tanke om, at jeg skal have fornyet mit pas. Sommerferien nærmer sig. Der er fire uger tilbage af det lange ophold og jeg ved, at der bliver knald på de sidste uger, så jeg vil se at få det gjort. Faktisk var det allerede ugyldigt på rejsen med eleverne til Brugge … ikke så heldigt, når vi nu har indprentet eleverne, at de skal sørge for at have et gyldigt pas … Ræser til kommunen og møder en venlig dame, der straks er klar til at lave et nyt pas. Ikke fordi der er noget galt med det gamle. Faktisk er det lidt vemodigt at skulle af med det. Det har alligevel fuldt mig på mange dejlige rejser. Spørger forsigtigt, om jeg må få det gamle pas med hjem. ”Ja, ja”, siger hun og klipper huller i det. Så skal jeg have taget fingeraftryk. Den højre pegefinger går fint. Den venstre vil ikke. Det er også den, jeg engang har fået mast i en garagedør. Foreslår damen, at jeg måske slet ikke har noget aftryk på den finger. Hun overhører min morsomhed og siger venligt, at nu er det i orden. 735 kr. og klar til nye

rejser. Tid til snak På vej hjem tikker en sms ind. ”Har du tid til at snakke engang i dag”? ”Selvfølgelig”, svarer jeg tilbage. Det er en af eleverne. En pige, som jeg har snakket en del med. En stærk pige. En af de ressourcestærke, begavede, dygtige piger. Som har klaret sig godt i skolen, er superdygtig til en masse, har dyrket eliteidræt. Alligevel – eller måske derfor- har hun for et stykke tid siden fået voldsom stress med deraf følgende store problemer. Har pludselig mødt livets hårde og vanskelige sider. Og det er ikke nemt at håndtere. Vi aftaler at snakke sammen senere på eftermiddagen. Tilbage på skolen ved totiden går jeg op i lydstudiet for at mixe en CD. Vi har lige optaget koret fra sidste måned, så det skal laves, så eleverne kan få en CD med hjem til familie og venner. På vej tilbage til lærerværelset er jeg lige ovre og snakke med nogle elever, der er ved at lave installationskunst ved vores udendørs basketbane … det ser spændende og lidt mærkeligt ud og jeg tager lige et par billeder, som vi senere kan putte på vores nyhedsside. Får en fin snak med pigen. Det går fremad og hun klarer sig smadder godt på højskolen. Jeg roser hende og skælder hende også lidt ud, fordi hun stadig er dårlig til at sige nej til ting og stadig roder sig ud i alle mulige arrangementer. Sidder mens vi snakker og tænker på, at det er dejligt, at hun vil betro sig til mig, Dejligt at man, måske, kan hjælpe et andet menneske lidt på vej. Tænker også, at det er tankevækkende og forskrækkende, at der er så mange af de unge, der bøvler med så mange problemer og er så sårbare. Kan ikke finde ud af om det voksende antal skyldes, at vi er blevet bedre til at opdage det og italesætte det, eller om det virkelig er en blivende tendens, at flere og flere unge bukker under for pres fra samfund, familie, venner … Vi snakker og kommer for sent til aftensmad. Aftensmad, musik og mere snak Tid til beskeder igen. Hvad sker der i aften? Hockey i gymnastiksalen, osteentusiaster i pyramiden og en af pigerne inviterer til familiehygge i Udgaards køkken.

Koret synger i spisesalen På vej ud af spisesalen kommer en af de andre piger og spørger om jeg har tid til at snakke. Hun ser ked ud af det. Har også været syg i dag. ”Selvfølgelig”, siger jeg. ”Lad os mødes kvart i otte på lærerværelset”. Jeg skal nemlig også nå at synge med en anden pige. Jeg spiller klaver og hun synger. Og hun synger fantastisk godt og er vanvittig musikalsk. Vi skal lave en lille koncert i næste uge, så vi arbejder på højtryk med 7-8 sange. Vores japanske elev spiller med på et par af numrene på saxofon. Det bliver godt, tror jeg. Vi har en sjov time. Griner rigtig meget, fordi der bare er en masse sjove situationer. Svært at forklare, men det er bare rart. Skynder mig ind på lærerværelset og har endnu en god snak med en pige, som også, men på lidt andre måder, bøvler med livet. Midt i det hele kommer en af vores udenlandske drenge ind. Stor, stærk, dejlig mand. Han har fået en slags byld på foden og mener bestemt, at han straks skal til vagtlæge. ”Rolig nu”, siger jeg. Forklarer ham lidt om det danske vagtlægesystem og siger, at jeg kommer forbi lidt senere med et par smertestillende piller og at han nok skal overleve til i morgen. Snakker færdig og er helt træt i hovedet af at være opmærksom, deltagende, til stede. Siger at hun endelig må komme og sige til, hvis vi skal snakke igen. ”Jamen, bliver du da ikke træt af at høre på mig”, siger hun næsten lidt opgivende. ”Nej, for Søren”, siger jeg, ”du er spændende at snakke med”. Jeg tror, jeg aner et lille, træt smil, da hun går ud af lærerværelset.

Te, tæppe og familiehygge Nu vil jeg ud og se, hvad det der familiehygge er. På vejen låser jeg hockeystænger ud til en svedende flok elever i gymnastiksalen. De er i fuld gang med en drabelig kamp. Akkompagneret af høj musik. De har det fedt. Familiehyggen er i fuld gang. Der er slik og tæpper og te og hygge og forskellige spil i gang. Bliver straks involveret i et eller andet nyt spil, hvor det gælder om at kende hinanden godt. Svare på dilemmaer. Gætte hvad de andre gætter og svare på mærkelige spørgsmål. Vi kan ikke helt finde ud af reglerne, men vi griner og driller og finder for eksempel ud af at kvinders middellevealder i Monaco er 93 år. Kan det virkelig passe? Det må jeg lige huske at undersøge. Låserunde og Burmasang På vej af sted på låserunde støder jeg ind i en anden flok elever, der sidder i Pejsestuen. De sidder bare og snakker og af en eller anden grund kommer vi til at snakke om geografi … sådan noget med hvor Nakskov ligger og hvad hovedstaden i Frankrig hedder. Og de kan – næsten – svare på alle spørgsmålene! Vi snakker også lidt om, hvad de skal efter højskolen. Mange svære spørgsmål – hvilken uddannelse, hvor skal de bo … der er nok at tænke på og tale om. På vej op i musikhuset stikker jeg lige forbi drengen med den dårlige fod. Giver ham et par piller og tænker samtidig over, hvor pænt og nydeligt der er på hans værelse. Det ligner ikke et

normalt drengeværelse! Oppe i musikhuset kan jeg høre en af vores udenlandske drenge, der sidder og synger. Jeg lister ind og han signalerer, at han lige mangler fem minutter. Han er ved at optage på sin telefon. Han har musikken i ørene, så jeg kan kun høre sangen. Jeg lister ud og stiller mig og lytter. Han er flygtning fra Burma. Nu er han også fra Bornholm. Og nu er han her hos os. Han synger på sit eget smukke sprog, så jeg forstår ikke et ord. Alligevel kan jeg høre en inderlighed i sangen. Han synger smukt og det er en flot melodi. Mærkeligt og forunderligt som musik er et sprog, man kan forstå uden ord. Jeg tager mig selv i at stå og blive helt rørt. Måske kommer det med alderen. Det der med lettere at blive rørt. Jeg synes i hvert fald, jeg oplever det oftere og oftere. Det der med at stå og betragte, lytte, se, snakke med alle de unge elever, som gør så mange fantastiske ting. Det rører. Han bliver færdig og forklarer mig, at det er en sang til hans mor. Han har fjorten sange som han selv har lavet og som han er ved at indspille. Vi følges ad gennem parken og aftaler, at han

skal synge et par numre til afslutningsaftenen. Klokken er kvart over ti og det er stadig ikke mørkt. Forunderlige lyse nætter. Skal lige op og låse filmredigeringsrummet og kan høre nogen larme og grine i tekstilværkstedet. Kigger ind og kan se at de har gang i en mindre slåskamp … de har brugt aftenen på at lave en kæmpe hest i papmache og jeg tror overtrætheden er indtrådt eller også har de indåndet for meget tapetklister. Men de har det sjovt. Jeg siger godnat og går de få hundrede meter hjem. Sidder lige lidt og stirrer ud i luften, før jeg smutter i seng. Lægger telefonen ved siden af sengen og tænker, at eleverne helt sikkert ikke ringer i aften eller i nat. Tænker, at det var så den dag. Tænker, at det var en god dag. Tænker, at jeg er heldig. Tænker, at – jo, jo – eleverne kan da også godt være irriterende, trætte og dumme. Men langt de fleste dage er som i dag. Tænker at jeg har verdens bedste job.

En dag på højskole Af Laila Chamseddine, elev 2014 Står op, og strækker min dovne krop. I dag bliver en god dag, som Henrik ofte siger i hans fag. Gør mig klar og derefter noget morgenmad tar. Det er morgensamlingstid og så du ”elskede” rengøringsslid ;) Så er jeg kreativ i keramik, jeg nemlig lige en god idé fik. Derefter er der middagsmad, se det gør maven glad. Onsdag er frieftermiddagen, og det er bare lige sagen. Så jeg tager en tiltrængt ”morfar”, som er iiih og åhh så rar. Så spiller jeg fodbold lidt, kan godt lide at holde mig fit. Da jeg har været i bad, er det tid til aftensmad. Kan lige nå at vaske tøj, efter alt det keramikhalløj. Derefter hækling i accessories, svært! Jeg er dog ved at få det lært. I et tekøkken en hyggestund, med en hjemmelavet toast i min mund. Så siger jeg godnat, drøm sødt og ligger i min seng ret blødt.

ÅRSMØDE & HØJSKOLEDAG 14. marts 2015

U L D U M H Ø J S KO L E F r i h e d t i l f o r s ke l l i g h e d

PROGRAM Kl. 9.30 Kl. 10.00 Kl. 10.30 Kl. 12.00 Derefter Kl. 13.30 Kl. 14.30 Kl. 16.00

Kaffe og rundstykker Velkomst og sange Foredrag med Benny Andersen Middag rundvisning og snak Generalforsamling i Støtte- og Vennekredsen. Forstander og formand for højskolens bestyrelse fortæller om “tilstanden” på Uldum Højskole. Mulighed for spørgsmål og debat. Højskolens regnskab fremlægges og der er valg til bestyrelsen. Kaffe, kage og masser af højskolesang Afslutning

Det koster 100 kr. at deltage i dagen, som betales ved ankomst. Tilmelding kun på vores hjemmeside. Sidste tilmeldingsfrist d. 5 marts.

SOMMERKURSER 2015 FOLKELIGT MUSIKKURSUS

FAMILIEKURSUS

VÆRKSTEDSUGE

ØSTJYSKE LANDSKABER

28. juni - 5. juli Viser, jazz, folkemusik, kor, balkan - se alle fag på hjemmesiden.

6. juli - 12. juli Smykkeværksted, glasværksted, akrylmaleri, genbrug, skriveværksted og kunsthistorie.

RYTMISK MUSIKKURSUS

13. juli - 19. juli Jazz, soul, funk, latin, rock - se alle fag på hjemmeiden.

20. juli - 26. juli 100% familie - 0 % hverdag. Fuld fart i en traditionsfyldt højskoleramme.

3. august - 9. august Naturvandringer langs Gudenåen, Vejle og Kolding fjorde.

HÆRVEJEN

10. august - 16. august Natur, kultur og historie med vandringer langs de gamle hærvejsspor.

U L D U M H Ø J S KO L E F r i h e d t i l f o r s ke l l i g h e d

Skiftedag for

ÅRSMØDET Af Anne-Lise Adamsen, elev på årgang 1970/71

Vi kender datoen for juleaften. Men hos mig er det ikke jul førend jeg har modtaget årsskriftet for året der gik på Uldum Højskole. Sådan har det været i mange år, siden jeg gik på Uldum i 1970/71. Hvordan går det med min højskole – er økonomien ok, har de elever nok, hvad er året gået med af nye tiltag ??? Et af de nye tiltag, som var blevet besluttet i Styrelsen, var at holde ”skiftedag” for årsmødet for Støtte- Vennekredsen. Styrelsen havde søgt elevforeningen om skilsmisse – årsmødet skulle holde flyttedag. Nu skulle årsmødet ikke længere være en ”skygge af elevmødet, nu skulle der ske forandring og vanens magt skulle brydes”. Yes, tænkte jeg, dejligt at få en hel højskoledag i stedet for ”blot” en aften. Straks ringede jeg til min højskolekammerat Arne og sagde ”vi skal på højskole” den 15. marts 2014 – og han var da heldigvis med på den. En hel dag For mange år siden blev generalforsamlingen i Støtte- vennekredsen holdt på en hverdagsaften, nemlig tirsdag aften. Den gang beklagede den daværende formand, at der ikke var mødt mange op. Faktisk var det sådan, at der var flere ikke stemmeberettigede til stede end stemmeberettigede. Det skal læses positivt, at personalet deltager på generalforsamlingen for deres arbejdsplads, men det var ”flovt”, at der var flere fremmødte, der ikke var stemmeberettigede fra Støtte- Vennekredsen, især når der skulle stemmes om ”store” forandringer, fx vedtægtsændringer.

Jeg kunne godt forstå der ikke var mødt mange op. At holde det på en hverdagsaften, hvor folk skulle komme langvejs fra, og nå frem og tilbage på samme dag var for mange en umulighed. Dengang var årsmødet ikke en del af elevforeningen – det blev det først den 25. maj 1984 – altså nøjagtig for 30 år siden. På generalforsamlingen i maj 1983 blev det besluttet at holde Støtte-Vennekredsens generalforsamling i samme weekend som elevforeningens årsmøde. I stedet for kun et par timer at mærke fællesskabet med de tidligere årgange, de ”gamle” lærere, med sange og generalforsamling – ja, så fik vi nu en hel dag. Kaffe, koncert og dejlig mad Fint program med kaffe og hjemmelavede boller, da vi kom. Herefter en forrygende koncert med Steffen Brandt fra TV 2. Her mødtes flere generationer til en tæt, intim, filosoferende, humoristisk og sprudlende koncert. Efter ca. 1½ times koncert var det tid til en dejlig middag – tak for mad, det fik vi vist ikke sagt. For dem der havde lyst, var der rundvisning og snak. Generalforsamlingen i Støtte- og vennekredsen foregik i god ro og orden. Beretningen blev leveret på en humoristisk måde fra den ”nye” formand Lars Paludan-Müller, og fra ”standeren” Kurt Willumsen. Måske skulle vi lige have haft oplyst, hvor mange En lille annekdote: Kort før min 65 års fødselsdag fandt jeg 3 halvsøskende på henholdsvis 93, 83 og 79 år. Hvorfor skrive det til jer, jo for min søster på 93 havde været på Uldum Højskole som efterlønner, 10 år efter mig. Vil se om, jeg kan få hende med i 2015.

stemmeberettigede, der var til stede i tilfælde af vi skulle have haft afstemning. Dette var der dog gjort klar til – men man havde valgt at holde generalforsamlingen uformelt den første gang på den ”nye måde”. Kun få kommentarer bl.a. fra den tidligere formand for bestyrelsen Gudmund Busk. Hvor var det dejligt at se og høre ham igen. Lun er han stadigvæk at høre på. Det går økonomisk godt for Uldum Højskole – så regnskabet var der ingen kommentarer til. Når jeg tænker på, hvordan det var i 80`erne –, hvor jeg selv var en del af bestyrelsen i Støttevennekredsen, ja så er der andre ”boller” på suppen nu. Økonomien er i orden, eleverne er ”sunde” og ja som Kurt bl.a. sagde i sin beretning – så er det lige før det betragtes som kedeligt, når han ude i byen skal fortælle, hvordan det går med skolen. Men i dette tilfælde er det kedeligt på den positive måde, som jeg ser det.

men det blev dagen ikke ringere af – tværtimod, idet vi på kryds og tværs af årgangene kunne berette forskellige historier eller tale om de ”gamle” lærere og forstandere, vi havde haft fornøjelsen af. Dagen sluttede med kaffe, kage og masser af højskolesange som hører sig til. Så hvordan gik ”skiftedagen”. Det blev en lykkelig skiftedag. Tak for en god dag – på gensyn i 2015. Vil ønsker alle ansatte med deres familier og alle jer ude i landet som læser dette skrift en glædelig jul og godt nytår.

Mange af deltagerne på dagen var 25, 40, 50, 60 og 70 års jubilarer. Dagen for dem havde nemlig også holdt flyttedag,

Da Borings stenrige bønder forærede bauta-stene til Uldum mellemkrigsårene har højskolekarleog piger i FORÆREDE hundredevis slæbt DAI BORINGS STENRIGE BØNDER kæmpe sten fra Borings marker til Uldum Højskole. BAUTA-STENE TIL ULDUM En fortælling fra Hvirring Sogns blev, ifølge ”Uldum Elevers

Lokalhistoriske Forening 1923” slæbt til Uldum I mellemkrigsårene har højskolekarleogAarsskrift piger i hundredevis af 90 karle i vinteren slæbt kæmpe sten fra Borings marker tilHøjskole Uldum Højskole.

Ved at lægge kræfterne sammen, 1921. kan mennesker flytte bjerge – Stenen blev skænket til højskohvert fald store sten. Det Stenen lenfra afKappel gårdejer Ingrideller Trier ogiKarl Kristiansen Banke Jens Therkildsen, går højskoleeleverne både længere vækden vidner tre lokale begivenheder I 1927 Boring 23, der havde fundet En fortælling fra Hvirring sogns lokalhistoriske og op i størrelse, da 148 piger efter sommerens fra mellemkrigsårene om. på sin mark syd for Boring. forening elevmøde henter Uldum Højskoles endnu største I hhv. år 1921, og 1936 mindesten, Den blev bragt Ved at lægge kræfterne sammen 1927 kan mennesker den 18.000 pundtil (ni Uldum ton) tunge for at flytte slæbte bjerge – eller i hvert fald store sten. Højskolesten hjem fra Kappel Banke karle og piger fra Uldum mindes genforeningen(bakke året før. Det vidner tre lokale begivenheder fra nummer to syd for sportspladsen - mellem Højskole op mod ti ton tunge Skanderborgvej På stenen lyder indskriptionen mellemkrigsårene om. og Boringvej). Borings stenrige I hhv.sten år 1921,fra 1927 og 1936 slæbte karle og jorder piger ”Sønderjylland 1864-1920” og fra Uldum Højskole op mod ti ton tunge sten fra Denne der varer en lille uges tid, betegnes til Uldum for at markere his- påbedrift, bagsiden: ”Hjemført fra BorBorings stenrige jorder til Uldum for at markere i ”Uldum Elevers Aarsskrift 1927” som sommerens toriske begivenheder og pering Mark af 90 karle 1921”. historiske begivenheder og personer, men måske i lige så høj gradmen som enmåske manifestation af, at så i høj soner, i lige fællesskabets ånd kan umulige opgaver gøres grad som en manifestation af, at mulige. i fællesskabets ånd kan der umulige Som det var tanken i andelsbevægelsen, i disseopgaver år blomstrede godt bakket op af gøres mulige. højskolebevægelsen - var sten-bedrifterne symbol Som det var tanken i andelspå, at sammenhold gør stærk, og hvad én mand bevægelsen, dergørei veddisse ikke kan klare alene, kan mange fælles år styrke. blomstrede - godt bakket op af højskolebevægelsen var stenDen første sten fra Boring er også den-,mindste af de tre.bedrifterne Den blev, ifølge ”Uldum Elevers Aarsskrift symbol på, at sam1923” slæbt til Uldum Højskole af 90 karle i menhold gør stærk, og hvad én vinteren 1921. mand ikketilkan klare alene, kan Stenen blev skænket højskolen af gårdejer Jens Therkildsen, Boring 23, der havde fundet den på sin mange gøre ved fælles styrke. Genforeningsstenen er i dag i Genforenings-stenen er iplaceret dag placeret i mark syd for Boring. Den blev bragt til Uldum for at mindes Den første genforeningen året før. sten fra Boring er På stenen lyder indskriptionen også den mindste”Sønderjylland af de tre. Den 1864-1920” og på bagsiden: ”Hjemført fra Boring Mark af 90 karle 1921”.

udkanten af af haven ved ved Uldum Højskole. udkanten haven Uldum Højskole. Inskriptionen bagpå ikkeermalet op og derfor Indskriptionen bager på ikke malet op og svær at tyde. derfor svær at tyde. FOTO: INGRID TRIER FOTO: INGRID TRIER

Stenen fra Kappel Banke

Elevers Aarsskrift 1927” som største idræt, og det sker under stor festivitas. sommerens ”Købstaden”. største idræt, og det Gårdejer Jacob Hansen, Boring Nedergaard, - Mange og sejge Tag maatte drages, før den under stor festivitas. I 1927 går højskole-eleverne sker Boring 24, forærede den store bautasten til lod sig rokke. Det kostede Sved, og det kostede Gårdejer Hansen, Borbådehøjskolen længere væk og opbag i størog ifølge indskriptionen på mangt et dejligt Jacob Stykke Tovværk. stenen, var det qua årstiden piger og ikke karle, Ikke sjældent blev Dragningen saa voldsom,24, relse, da 148 piger efter somme- ing Nedergaard, Boring der bragte stenen fra Boring til Uldum. at et Tov brast, og et helt Geled styrtede paa rensOpgaven elevmøde Uldum forærede den store bauta-sten krævede doghenter lidt ekstra kræfter end de 148 Højskoles endnu største mind- til højskolen og ifølge indskrippiger på højskolen denne tionen bag på stenen, var det esten, denkunne 18.000 pundKAPPEL (ni ton) BANKE sommer præstere, Navnet kommer sandsynligvis af, at der før reformationen og i første omgang qua årstiden piger og ikke kartunge Højskolesten, hjem fra har været et katolsk kapel på dette sted. arbejdede både mænd le,tæt der bragte stenen Kappel (bakke Kappellet nummer har ligget på Boring Kirke, der lå fra Boring og karleBanke - sandsynligvis fra lokalområdet - anført på Kirkebakken i dag på den modsatte side af to syd for sportspladsen - mel- - til Uldum. af Jørgen Bech, Uldum, Skanderborgvej. lem treSkanderborgvej og Bor- Opgaven krævede dog lidt ekdage - fredag, lørdag, Boring Kirke blev nedrevet umiddelbart efter reformationen. søndag - på at grave stra kræfter end de 148 piger på ingvej). stenen ud af Kappel højskolen denne sommer kunne Banke. Underbedrift, sang og vajende drog højskolepigerne Valen. Men tilsidst Uheldomgang paa Kvinde- arog i- uden første Denne derflag varer en lille præstere, herefter mandag eftermiddag mod Boring for og Mandskraft - laa Stenen paa Vognen, hilst både mænd og karle ugesat læsse tid,stenen betegnes i ”Uldum bejdede på en til formålet lejet vogn fra af jublende Huraaraab, lyder beskrivelsen i

Flytningen af stenen Kappel Banke Banke i i1927 ikkeikke blotblot et tungt stykkestykke arbejde, men også Flytningen af stenen frafraKappel 1927varvar et tungt arbejde, men På turen gennemgennem Uldum med stenenmed stimlede byens folk sammen også en enfestlig festligbegivenhed. begivenhed. På turen Uldum stenen stimlede byensogfolk ydede til pigernestil færd. Kappelfærd. BankeKappel syner i dag ikke syner så høj, idadag denikke i slutningen sammen ogopbakning ydede opbakning pigernes Banke så høj, da af 1950’erne blev jævnet, så hele marken blev dyrkbar. den i slutningen af 1950’erne blev jævnet, så hele marken blev dyrkbar. FOTO: VENLIGST UDLÅNT AF HENNING RASMUSSEN, ULDUM

FOTO: VENLIGST UDLÅNT AF HENNING RASMUSSEN, ULDUM

Årsskriftet. Glæden var dog kortvarig for med denne sejr i hus fulgte overmodet, og hurtigt efter stenen var læsset, sank vognen ubehjælpeligt fast i den opblødte græsmark. Først næste dags eftermiddag lykkes det en skare mænd at hæve vognen, og med hjælp af jernbanesveller kunne højskolepigerne spændt for vognen som heste, trække stenen ud til landevejen (i dag Boringvej) og herfra mod Dortheasminde, med forsigtighed over Aabroen og slutteligt det tunge stykke vej op af Højskolebakken i Uldum, hvor byens mænd og karle hjalp til. Et betydningsfuldt minde

”

Bare rolig hverken Tyve eller Røvere vil løbe med stenen i nattens løb

Jørgen Bechs trøstende ord efter vognen med den ni ton tunge sten synker fast på marken.

1936 var opgaven med at flytte en igen tonstung sten fra Boring til Uldum lidt nemmere end det havde været ni år tidligere. Det på trods af, at denne sten var næsten lige så stor, som den 18.000 punds sten de 148 højskolepiger havde slæbt. Stenen blev flyttet den 2. marts 1936, kort tid efter den var blevet fundet på Gårdejer Niels Tolstrup Sørensens mark, Boring 29, syd for Boring. Niels Sørensens søn, Jens Sørensen, der i dag bor på sin fødegård, var da stenen blev flyttet seks år gammel, og han husker tydeligt begivenheden. - Pihlmann, der var arbejdsmand og stenhugger fra Gl. Aalevej i Rask Mølle ledte arbejdet, og han råbte så højt, når karlenene skulle rykke for at få stenen op af hullet, at jeg blev helt bange og måtte gå hjem, fortæller Jens Sørensen om oplevelsen. I Uldum Højskoles Aarsskrift fra 1936 beskrives arbejdet med at flytte stenen også. Den skal tjene som mindesten for den i julen netop afdøde højskoleforstander gennem 25 år, Svenning Pedersen.

- De 164 Karle maatte tage nogle voldsomme Tag, inden vi fik Stenen op af det dybe Hul, hvor den havde suget sig fast i det bløde Underlag. Men da vi fik en staaltrodse paa den, maatte den op. Den aften naaede vi ud til Vejen med den. Der stoppede vi, da Føret ikke kunde bære, fortælles det i skriftet. Begivenheden bærer præg af den triste anledning og den finder ikke sted under samme festivitas som da Højskolestenen blev bragt fra Boring til Uldum. I stedet går skaren dagen efter den 3. marts stille med stenen gennem Uldum By. De er heldige med, at der denne morgen er faldet et fint lag sne, så stenen kan skubbes på en slæde op til højskolen.

Udsigten fraKappel Kappel Banke i 1927 vidner om,lidt hvor Rask Mølle på dethavde tidspunkt Udsigten fra Banke i 1927 vidner om, hvor Rasklidt Mølle på det tidspunkt havde sig.th.Gården billedet erFørst Kildespring. Først omkring 1950 bliver udvikletudviklet sig. Gården i billedetth.er iKildespring. omkring 1950 bliver sportspladsen sportspladsen foran Kildespring anlagtskolen og i 1960 indvies skolenbag påKildespring. toppen af bakken foran Kildespring anlagt og i 1960 indvies på toppen af bakken Tv. ses bag Kildespring. Tv. ses ”Smed Pedersens” og ”Murermester Würtz’s” huse på Skov”Smed Pedersens” og ”Murermester Würtz’s” huse på Skov-brynet 1 og 3. På stenen brynet 1 ogsidder 3. højskolelærer, senere højskoleforstander Laursen Vig, der agerede kommandofører de 148 trækkende På stenen sider for højskolelærer, senerehøjskolepiger. højskole-forstander Laursen Vig, der agerede komFOTO: VENLIGST UDLÅNT AF HENNING RASMUSSEN, mandofører for de 148 trækkende højskolepiger. ULDUM FOTO: VENLIGST UDLÅNT AF HENNING RASMUSSEN, ULDUM

navnene på Højskolens På Højskolestenen Højskolestenenstår står navnene på Højskolens forstandere fra 1963 opført. forstandere fra1849 1849tiltil 1963 opført. På højskolepiger hentede migmig Påbagsiden bagsidenstår: står:”148 ”148 højskolepiger hentede hjem fra 5. juli hjem fraKappel KappelBakke Bakkei Boring, i Boring, 5. 1927”. juli 1927”. FOTO: INGRID TRIER FOTO: INGRID TRIER

Aalevej i Rask Mølle ledte ar-

fortælles det i skriftet.

De 164Karle, Karle, De 164 der ider 1936 mindesten i bragte 1936en bragte enfra Boring til Uldum Højskole blev mindesten fra Boring sne og frost så tilvelsignet Uldummed Højskole de forholdsvis blev velsignetnemt medkunne få stenen til Uldum. sne og frost så de forHer ses den ført om i haven ved holdsvis nemt kunne højskolen, hvor den stenen til Uldum.stadig står gennem Uldum By. få De er helden dag i dag. Hermorgen ses den ført om i dige med, at der denne FOTO:ved SCANNET FRA ULDUM haven højskolen, er faldet et fint lag sne,HØJSKOLES så stenen AARSSKRIFT 1936 hvor den stadig står kan skubbes på en slæde op til den dag i dag.

Begivenheden bærer præg af den triste anledning og den finder ikke sted under samme festivitas som da Højskolestenen blev bragt fra Boring til højskolen. Uldum. I stedet går skaren dagen efter den 3. marts stille med stenen

På mindestenen over forstander Svenning

På mindestenen Pedersen står: over forstander Svenning Pedersen står: ”Svenning Pedersen 1936. Unge sig samle ”Svenning Pedersen 1936. Unge sig samat rejse en sten, Manden til hæder – af le at rejse en sten, Manden til hæder – af Herren dem sat til Vejleder, forkynder og Herren dem sat til Vejleder, forkynder og Ven”.På Påstenen stenenererder derdesuden desudenmarkeret, markeret, Ven”. at den er ”Hentet i Boring af 164 Karle” at den er ”Hentet i Boring af 164 Karle”

FOTO: INGRID TRIER

FOTO: SCANNET FRA ULDUM HØJSKOLES AARSSKRIFT 1936

NEKROLOG Kjeld Olesen, tidligere lærer ved Uldum Højskole, døde d. 16 januar 2014, 77 år gammel. Kjeld kom til Uldum Højskole som elev i foråret 1978, 39 år gammel. Han var uddannet og havde i en lang årrække arbejdet som ingeniør. Forskellige begivenheder i hans liv førte til, at han i en ret sen alder valgte at tage på højskole. Det skulle vise sig at blive et langt ophold, for allerede året efter blev han ansat på højskolen. Han har gjort indtryk på forstander Søe og medarbejderne, og det kan jeg godt forstå; Kjeld var et vidende og engageret menneske med stor indsigt og noget på hjerte. Han var på en og samme tid optaget af naturvidenskab og hvordan de samme videnskaber indvirkede på samfundet. En oplagt kombination på en højskole, særligt i 70erne og 80erne med stigende forureningsproblemer, fokus på ressourceforbrug og på at finde løsninger. Kjeld havde uforløste evner som formidler og kunne på højskolen kombinere sine faglige interesser med muligheden for at præge mennesker; sprede ringe i vandet. Jeg havde selv fornøjelsen af at få Kjeld som kollega, da Billede af Kjeld Olesen fra 1997 jeg som ung startede på Uldum som højskolelærer. Kjeld tog godt imod os nye og var en meget opmærksom, venlig og imødekommende kollega. Jeg tror, de fleste kollegaer og højskoleelever vil nikke til oplevelsen af, at Kjeld var et meget roligt, venligt, lyttende og hjertevarmt menneske. Du blev taget alvorlig af Kjeld. Når livet gjorde ondt stillede han op med nærvær og gode råd. Han var en interessant samtalepartner og med Kjeld havde du aldrig ligegyldige snakke. Man følte sig beriget, når man havde været i hans selskab. Kjeld var lærer på Uldum frem til 1998, hvor han gik på pension. Han blev boende i Uldum frem til sin død og havde stadig sin gang på højskolen, omend det de senere år blev sjældnere og sjældnere. Til gengæld fyldte han mere og mere i det lokale foreningsliv, hvor Kjeld også blev en værdsat person. Æret være Kjelds minde Kurt Willumsen

ÅRSBERETNING FRA ELEVFORENINGENS BESTYRELSE Tak for elevmødet i 2014 Elevforeningens bestyrelse vil gerne sige tusind tak til de over 225 dejlige, gamle elever, der deltog i årets elevmøde i maj! Det var en super fed weekend med en masse stilfulde mennesker, der blandt andet lærte at danse Charleston. Det er skønt at se, at I er mange, der stadig gerne vil være med til at bakke op om højskolen og gense jeres nye og gamle venner derfra. Hovedrengøring i elevforeningen Arbejdet i Elevforeningens bestyrelse har siden sidste elevmøde været præget af diskussionen om ændringer i højskolens støtte-vennekreds. Dette har medført en hovedrengøring af foreningens vedtægter. Vi har ryddet op i formuleringerne og fjernet det meget formelle vedtægtssprog for at gøre dem mere gennemskuelige. Derudover har vi foretaget nogle ændringer, der også har betydning for foreningens struktur. De vigtigste ændringer er, at:

Afslutning på elevmødet

for de nuværende livsvarige medlemmer, men kommer til at gælde fremadrettet. •

begrænsningen på hvor mange fra hver årgang, der kan sidde i elevforeningens bestyrelse, fjernes. Dette gøres, fordi det reelt ikke har været en udfordring, og fordi vi mener, at foreningens demokrati selv kan regulere dette.

•

§7, som handler om dialog med nuværende elever, fjernes. Vi er meget enige i vedtægtens intention og ønsker også at samarbejde med igangværende elevhold, men det er ikke nødvendigt at formulere denne intention som en vedtægtsparagraf.

•

poster i bestyrelsen forsimples. Vi har i vedtægterne således kun indskrevet valg af formand og elevforeningens repræsentant i skolens bestyrelse. Den samlede bestyrelse har det økonomiske ansvar.

•

årsskriftet er skrevet ud af vedtægterne, da højskolen reelt for flere år siden har overtaget dette ansvarsområde.

Vedtægtsændringerne er til afstemning på elevforeningens generalforsamling til elevmødet 2015.

•

muligheden for livsvarigt medlemskab fjernes, da meget få har benyttet sig af denne mulighed, og at det regnskabsmæssigt er noget rod. Det får selvfølgelig ikke betydning

Vi glæder os til at se jer i 2015!

Forslag til nye vedtægter for elevforeningen §1. Foreningens navn er: Uldum Højskoles Elevforening. §2. Foreningens formål er at være bindeled mellem højskolen og tidligere elever ved blandt andet at planlægge elevmøder i samarbejde med højskolen. §3. Man kan blive medlem af elevforeningen, når man har været elev på et langt kursus i minimum fire uger. §4. Det årlige kontingent fastsættes på generalforsamlingen. Medlemmer af elevforeningen, som ifølge de gamle vedtægter har betalt livsvarigt medlemskab, fastholder deres livsvarige medlemsskab. §5. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes i forbindelse med elevmødet, og indkaldelse sker i skolens årsskrift. Endelig dagsorden ophænges senest 12 timer før generalforsamlingen på højskolen. Dagsordenen skal indeholde følgende punkter: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning. 3. Det reviderede regnskab fremlægges til godkendelse. 4. Indkomne forslag. 5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og en suppleant. 6. Valg af revisor, der vælges uden for bestyrelsen. 7. Fastsættelse af årligt kontingent. 8. Eventuelt. Forslag der ønskes fremsat på den ordinære generalforsamling, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage inden generalforsamlingen. §6. Bestyrelsen består af ni medlemmer og en eventuel suppleant. Hvert bestyrelsesmedlem vælges for en periode på to år. Det ene år er der fire på valg, det næste år er der fem på valg. Suppleanten er på valg hvert år. Afstemningen ved bestyrelsesvalg er skriftlig. Det medlem, der har højest stemmetal efter de valgte til bestyrelsen, er suppleant for det kommende år. Snarest efter generalforsamlingen konstituerer bestyrelsen sig selv og udpeger formand og den anden repræsentant i skolens bestyrelse. §7. Elevforeningen har to medlemmer i højskolens bestyrelse, heraf er formanden selvskreven og elevforeningens bestyrelse udpeger den anden. §8. Formanden indkalder til bestyrelsesmøde mindst to gange årligt. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er tilstede. Der tages referat til bestyrelsesmøderne. §9. Forslag til vedtægtsændringer skal bringes i årsskriftet, før de fremsættes på generalforsamlingen. Vedtægtsændringer kræver 2/3 flertal. §10. Nedlæggelse af elevforeningen kan kun foretages på to efter hinanden følgende generalforsamlinger. Nedlæggelse kræver 2/3 flertal på begge generalforsamlinger. Eventuel formue tilfalder Uldum Højskole.

GENERALFORSAMLING I ELEVFORENINGEN Elevforeningen indbyder

Elevforeningen indbyder til den årlige generalforsamling i Uldum Højskoles elevforening lørdag den 24. april 2015 i Store Skolestue på Uldum Højskole. Dagsorden efter vedtægterne.

Bestyrelse Formand Anton Ahnfelt-Rønne, efterår 2011 Langerødvej 14 3480 Fredensborg anton.ronne@gmail.com Elisabeth Horte, forår 2005 Vor Frue Kirkevej 4 4000 Roskilde Kristine Mulvad Jensen, forår 2012 Sankt Jacobs Gade 11,4 th 2100 København Ø Ida Foged, forår 2013 Skejbygårdsvej 19F st.1 8240 Risskov Sofie From, forår 2012 Esromgade 10, 5. tv. 2200 København N

Johanne Dahl, forår 2006 Spaniensgade 22,2,tv 2300 Kbh S Andrea Stubager Bæk, forår 2011 Randersvej 59, 2 sal 8200 Århus N Anna Cappelen, efterår 2011 Provstevej 19, 3 sal 2400 Kbh. NV Cecilie Bjerregaard Jørgensen, forår 2011 Tage-Hansens gade 17, 2 tv 8000 Århus C Jens Hansen, efterår 2011 Christianshavns voldgade 3, 5 tv 1424 København K

TILGÆNGELIGHED OG DELTAGELSE

Af Lars Paludan-Müller, formand for bestyrelsen Året 2014 er ved at gå på hæld og det er blevet tid til at se tilbage på årets arbejde i bestyrelsen. Særligt et forhold træder frem, når tankerne falder på året, der gik, nemlig højskoledagen den 15. marts 2014 – sikke en festlig og folkelig dag! Dagen blev ubetinget en stor succes med stor deltagelse af unge, såvel som gamle højskoleelever, jubilarer og ikke mindst lokale gæster fra oplandet. Målet var at skabe et nyt rum for deltagelse omkring højskolens generalforsamling og samtidigt en dag med liv og gensyn – det kan vi med stolthed takke alle deltagerne for – højskoledagen er hermed en realitet, omend en ny og spæd realitet, men velskabt og med stor mod på livet! Et uforpligtigende frikvarter I en artikel i Højskolebladet fra august måned stiller journalisten Pia Melander Guilbert følgende spørgsmål: ”Hvis folket ikke gider folkelige møder, hvorfor tror du så, at folkemødet på Bornholm er blevet så stor en succes?” Af svarene fremgår det, at mødet på Bornholm er ”et uforpligtigende frikvarter”. Folkemødet er noget andet end det hverdagslige politiske klima, der filtreres gennem

medier, der kun tåler holdninger, der varer 15 sekunder ad gangen. Højskoledagen har noget af det samme i sig, det er en uforpligtigende, men en meget autentisk og ægte dag, der binder historie, nærvær, minder, sang og kultur sammen i et folkeligt fællesskab. Højskoledagen er et mødested på tværs af generationer og et arnested for demokrati og folkelig stemning! Tilknytning og opbakning Bestyrelsens arbejde i 2014 er gået med øget fokus på tilknytningen og opbakningen til Uldum Højskole. Vi har af flere omgange debatteret, hvordan vi kan styrke både sammenhold, fællesskab og opbakning omkring Uldum Højskole, et arbejde, der senest har medført et forslag til en revision af højskolens vedtægter. En kølig lørdag i november måned var en historisk dag for demokratiet på højskolen. Hele bestyrelsen og alle medlemmerne af elevforeningen var samlet for at drøfte Uldum Højskoles vedtægter. Vi havde tidligere på året haft vedtægterne til debat, eller rettere sagt haft en frugtbar dialog om, hvor vi ville hen og hvad vi egentligt ønskede for højskolen og dets bagland. Ønsket og visionen har været at styrke tilgængelighed og deltagelse, når det gælder demokratiet omkring Uldum Højskole. Vi

sigter efter at skabe et bredere fundament for skolekredsen, hvilket skal ske ved at gøre det mere tilgængeligt at blive en del af skolens bagland. Vi lægger dermed op til at fjerne det livsvarige medlemskab af støtte-vennekredsen, et forhold vi desuden er nødsaget til at ændre, da det er i strid med ministeriets standardvedtægter. Vi bibeholder naturligvis alle de nuværende livsvarige medlemmer med de samme rettigheder som hidtil, men man kan altså ikke fremadrettet blive livsvarigt medlem. Vi har i stedet besluttet at have et årligt fast kontingent, der er tilstrækkeligt lavt til, at det med lethed kan fornyes. Deltagelsen i højskoledagen er betaling af kontingentet, hvorfor man ved sin deltagelse også automatisk bliver medlem af skolekredsen. Vi har hidtil været bundet sammen med elevforeningen, således at livsvarige medlemmer af elevforeningen automatisk var medlemmer af støtte og vennekredsen, det foreslår vi at ændre, således at de to foreninger med stor fordel skilles mere ad. Adskillelsen skaber en enkel og klart forståelig struktur, der fx gør det gennemskueligt hvem, der har stemmeret ved generalforsamlingen. Et andet ændringsforslag vi lægger op til er, at ændre på antallet af bestyrelsesmedlemmer, der skal have været elever på et af skolens lange ophold. Hidtil har det mindst været 3 medlemmer af bestyrelsen, dette ændres nu til mindst 2. Derudover vil der også fortsat være 2 medlemmer af bestyrelsen, der er udpeget af elevforeningen. Vi fastholder, at tidligere elever skal være stærkt repræsenterede, et forhold som ikke alene afgøres via tørre tal i vedtægterne, men i lige så høj grad gennem en fast tilknytning af gamle elever til diverse arrangementer afholdt i skolens regi. Vi har i den forbindelse vendt og drejet fordele og eventuelle ulemper og en nøje granskning af en række scenarier gør, at beslutningen stemmer bedst i tråd med princippet om tilgængelighed og åbenhed. Der er efter bestyrelsens overbevisning ikke de store risikomomenter ved at ændre lidt på konstellationen. Andre paragraffer i vedtægterne og den almindelige demokratiske proces bærer i sig selv gode muligheder for at imødekomme højskolens overordnede interesser.

sproglige tilpasninger og andre relevante forhold. Fx benytter vi ikke længere vendingen støtte og vennekreds, men alene ordet skolekreds. Vi agter tilmed at give forstanderen beføjelser i forhold til ansættelse og afskedigelser af fastansat personale, idet overenskomster og anden gældende personalejura sikrer medarbejderne i en grad, der gør det unødvendigt at lade bestyrelsen godkende forstanderens beslutninger. Bestyrelsen har fortsat tilstrækkeligt med beføjelser, der skaber den sikkerhed, der med rimelighed bør forefindes. Tillykke til Rasmus Folkelig forsamling er og bliver et vigtigt ærinde for Uldum Højskole. Det er det for bestyrelsen i dag og det var for det Rasmus Sørensen, der stiftede Uldum Højskole i 1849. I 2015 er det 150-året for Rasmus Sørensens død. Vi kan med stor tydelighed fejre at han gav liv til et helt unikt stykke Danmarkshistorie. Tænk, hvor mange mennesker, der skylder ham en særlig tak for utallige berigende stunder på Uldum Højskole! Lad mig slutte med et uddrag af stemningen i skolestuen 14. januar 1859. Det er lærer P. Bojsen, der beretter: ”I Skolestuen er der altfor lavt til Loftet; Tobaksrøgen og Dampen af de mange Mennesker samler sig ved Bjælkerne og drypper ned igen; allerværst er det på Katedret, saa jeg undertiden har maattet tage Regnkappe på; men det gør ingenting; her er Stemning og altid godt Humør – det er Hovedsagen” – vel mødt til højskoledagen den 14. marts 2015. På vegne at Uldum Højskoles bestyrelse vil jeg hermed ønske alle en glædelig jul samt et godt nytår. Lars Paludan-Müller

Ud over ovenstående justeringer og ændringer, har vi valgt at føre vedtægterne ajour med diverse

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Uldum Højskole Overstreget tekst er forslag til tekst, der fjernes. Rød tekst er forslag til ny tekst. § 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Uldum hHøjskole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Højskolen er i 1963 oprettet som selvejende institution, men skolen er grundlagt d. 8 januar 1849. Skolen har hjemsted i Tørring-Uldum Hedensted Kommune. Stk. 3. Højskolen ejer ejendommen matr. nr. 5K, 6u, 6ai, 5q, 5ba, 5bb, 44bb og 6a beliggende i Uldum sogn. Stk. 4. Formålet er at drive den danske folkehøjskole, der har haft den længste samlede virketid, og videreføre den på grundlag af Grundtvigs skolesyn inden for rammerne af de gældende regler om frie kostskoler. Stk. 5. Skolens værdigrundlag og nærmere formål: Uldum Højskole arbejder ud fra Grundtvigs skolesyn. Den er først og fremmest et sted, hvor mennesker med vidt forskellige forudsætninger og kulturer har mulighed for at mødes og blive klogere både på sig selv og de andre. Det vigtigste er mødet og samlivet, inspirationen i mangfoldigheden og solidariteten med det anderledes. Mangfoldigheden giver sig også udslag i den vifte af fag, vi tilbyder, så den enkelte kan prøve sig selv af og lære at prioritere i en verden, hvor antallet af muligheder bliver flere og flere. Hvis vi skal forstå de nye sammenhænge, vi er blevet en del af, skal vi gå ind i dem og lære dem at kende, åbne os mod Europa og verden og mod de mennesker der kommer til vores land. For os er Højskole det modsatte af Jantelov. Vi vil vise dig at du er noget og give dig lyst og mod til at være det. De elever, lærere og medarbejdere, der til enhver tid er på skolen, har ansvaret for, at den enkelte får størst mulig glæde af opholdet. Glæde er et af kodeordene, ansvar et andet. Det gælder om at tage livet alvorligt, så det kan blive sjovt. Ansvar kræver at man har lyst til at gøre en indsats. At man ikke synes alting er lige meget. Engagement er vigtigt. At vi smitter hinanden med vores optagethed af et emne - at vi kan blive begejstrede, hvilket direkte oversat betyder, at vi bliver fyldt af noget andet end os selv. På Uldum højskole er dagligdagen baseret på det samarbejde vi kalder demokrati. Det betyder at alle har indflydelse på og ansvar for de beslutninger, der tages inden for højskolens rammer. Et demokrati kan kun fungere, hvis vi har respekt for hinanden og for den andens kultur, erfaringer og meninger. Samtalen er det vigtigste arbejdsredskab. Hvad enten den foregår i timerne ud fra det enkelte fag, til fællesmøder, eller mens du har køkkentjans eller måske sent på aftenen i et hjørne af gangkøkkenet. Men lige så vigtigt er skæbnefællesskabet, at bo og spise sammen, at arrangere morgensamlinger, temadage, ture, sportskampe, weekender, fester, interessegrupper… Vi vil gerne give alle mulighed for livsudfoldelse hvilket skal tages helt bogstaveligt: at folde livet ud, så vi kan se hvor mange muligheder det rummer, hvor stort det er. Og hvor vigtigt det er at hvert enkelt menneske aktivt går ind i det. § 2. Skolekreds Stk. 1. Enhver myndig person, som føler tilknytning til skolen og er villig til at bidrage økonomisk til dens omdrift kan være medlem af Uldum Højskoles skolekreds.Støtte- og Vennekreds: Der opkræves et kan alene tegnes livsvarigt og årligt kontingent. Livsvarige medlemmer af elevforeningen er altid også medlemmer af Støtte- og Vennekredsen. Kontingentet for medlemskab af støtte og vennekredsen følger det til enhver tid fastsatte kontingent for livsvarige medlemmer af

elevforeningen. Medlemmer, som ifølge de gamle vedtægter, har betalt livsvarigt medlemskab, fastholder deres livsvarige medlemsskab. Stk. 2. Medlemskab godkendes af bestyrelsen. Afgørelsen kan forelægges generalforsamlingen både af den, som bestyrelsen har afslået at optage og af et mindretal i bestyrelsen. Stk. 3. Af medlemmerne opkræves kontingent én gang, for et livsvarigt medlemskab. Medlemmernes bidrag giver ikke ret til andel i skolens overskud. Medlemmerne hæfter ikke personligt for skolens gæld. Stk. 4. Medlemskab giver adgang til på generalforsamlingen at afgive én stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Stk. 5. Medlemmer af skolekredsen har krav på, ved henvendelse til skolen, at få fremsendt årsregnskabet 14 dage før afholdelse af generalforsamlingen. Skolens årsregnskab fremlægges på sendes fra skolen senest 14 dage før den generalforsamlingen i Støtte- og Vennekredsen, hvor regnskabet skal behandles. Medlemmerne har endvidere ret til indsigt i drifts-, anlægs- og likviditetsbudgetter, byggeregnskaber og oplysninger til brug for tilskudsberegning, der sendes til offentlig myndighed. Skolens medarbejdere har ligeledes ret til indsigt i nævnte materiale. § 3. Skolens drift Stk. 1. Skolens drift finansieres ved offentlige tilskud, elevbetaling og økonomiske bidrag fra skolekredsen. Stk. 2. Skolens midler må alene komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode. Stk. 3. Overskud ved skolens drift tilfalder skolen og skal i passende omfang anvendes til tilvejebringelse af kapital til imødegåelse af underskud og i øvrigt til størst mulig gavn for skolen, f.eks. forbedring af undervisningsmateriale, byggeforanstaltninger og lignende. Anbringelse af likvide midler kan ikke ske på konti m.v., som andre end skolen disponerer over. § 4. Generalforsamlingen Stk. 1. Generalforsamlingen består af skolekredsens Støtte- og Vennekredsens medlemmer. Stk. 2. Generalforsamlingen vedtager ændringer i vedtægterne, jf. § 12, og træffer beslutning om skolens nedlæggelse, jf. § 13. Stk. 3. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af marts maj måned. Generalforsamlingen varsles i skolens årsskrift, der udkommer før jul. Indkaldelsen skal mindst indeholde følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Forstanderens beretning 4. Godkendelse af det reviderede regnskab 5. Indkomne forslag 6. Fastsættelse af kontingent 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter 8. Valg af revisor 9. Eventuelt Stk. 4. Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 6030 dage før generalforsamlingen. Forslag bekendtgøres for medlemmerne på skolens hjemmeside senest 14 dage før. Stk. 5. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når et flertal af bestyrelsens medlemmer eller mindst 10 pct. af skolekredsens medlemmer ønsker det. Den indkaldes af bestyrelsen med mindst 14 dages varsel ved almindeligt brev eller e-mail. Indkaldelsen skal vedlægges en dagsorden for mødet. Stk. 6. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til antal mødte medlemmer, jf. dog § 13, stk.1. Stk. 7. Ethvert medlem kan kræve skriftlig afstemning. Stk. 8. Der føres protokol referat over det, der foretages og vedtages på generalforsamlingen. Protokollen Referatet underskrives af dirigenten og opbevares på skolen.

§ 5. Bestyrelsens sammensætning Stk. 1. Bestyrelsen består af 9 stemmeberettigede medlemmer. - 7 af bestyrelsens medlemmer vælges på generalforsamlingen af og blandt Støtte- og Vennekredsens skolekredsens medlemmer. - de sidste 2 medlemmer af bestyrelsen er formanden for elevforeningen og endnu et medlem der udpeges af elevforeningen. Blandt de 7 medlemmer af bestyrelsen, der vælges på Støtte- og Vennekredsens skolekredsens generalforsamling, skal mindst 2 3 have været elever på et af Uldum Højskoles lange ophold (mindst syv sammenhængende uger). Der kan således maksimalt være 4 medlemmer af bestyrelsen, der ikke har været elev på Uldum Højskole. Tidligere medarbejdere medregnes i disse 4. Der kan kun vælges et styrelsesmedlem fra hver årgang (en elev tilhører den årgang, hvor eleven forlader skolen). Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer vælges for 3 år ad gangen, de afgår på skift, første gang ved lodtrækning. Formanden for elevforeningen, og det medlem, der udpeges af elevforeningen, udpeges dog kun for 1 år af gangen. Genvalg kan ske. Derudover vælges 1-2 suppleanter til bestyrelsen – for et år ad gangen. Stk. 3. Medlemmer af bestyrelsen skal opfylde højskolelovens bestemmelser om hvem der kan deltage i skolens bestyrelsesarbejde. Hvis et medlem ikke længere opfylder disse betingelser skal medlemmet udtræde af bestyrelsen. Suppleanten indtræder da i bestyrelsen. Stk. 4. Medarbejdere og elever ved skolen kan ikke være medlemmer af bestyrelsen eller deltage i valg af medlemmer. Forstanderen og en udpeget af de fastansatte medarbejdere kan deltage i styrelsesmøderne uden stemmeret. Stk. 5. Bestyrelsesmedlemmer skal være myndige og have fast bopæl i Danmark eller tilhøre det danske mindretal i Sydslesvig. Stk. 6. Bestyrelsen vælger sin formand og næstformand, samt et tredje medlem af bestyrelsen, som tilsammen udgør skolens forretningsudvalg. § 6. Bestyrelsens opgaver og ansvar Stk. 1. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af skolen og er herunder ansvarlig for dens økonomi. Bestyrelsen skal forvalte skolens midler, så de bliver til størst mulig gavn for skolen og sørge for, at der tages skyldige økonomiske hensyn. Bestyrelsen er ansvarlig over for skolekredsen Støtte- og Vennekredsen. Bestyrelsen er tillige ansvarlig over for undervisningsministeren, herunder for at betingelser og vilkår for ydelse af tilskud overholdes. Stk. 2. Bestyrelsen ansætter og afskediger forstanderen. Bestyrelsen afskediger fastansatte lærere og øvrige fastansatte medarbejdere efter indstilling fra forstanderen. Stk. 3. Bestyrelsen træffer beslutning om køb, salg og pantsætning af fast ejendom, samt godkender bevillinger til nybygninger og større anskaffelser. Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter elevbetalingen. Stk. 5. Bestyrelsen godkender en plan for skolens overordnede kursusvirksomhed og en undervisningsplan for det enkelte kursus. Stk. 6. Bestyrelsen er ansvarlig for udarbejdelse af korrekt driftsregnskab og status, jf. § 10, stk. 1. Stk. 7. Bestyrelsen godkender en plan for skolens årlige evaluering af dens virksomhed i forhold til skolens værdigrundlag. Stk. 8. Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet om institutionens nedlæggelse. § 7. Bestyrelsens arbejde m.v. Stk. 1. Bestyrelsen holder møde, når formanden eller 3 medlemmer finder det nødvendigt. Dog mindst 3 gange årligt. Stk. 2. Formanden indkalder skriftligt mødedeltagerne til møde og meddeler samtidig hvilke sager, der skal behandles. Stk. 3. Formanden leder forhandlinger og afstemninger og sørger for, at beslutninger herunder eventuelt afstemningsresultat indføres i en beslutningsprotokol. Efter hvert møde underskrives protokollen af mødets deltagere.

Enhver af disse er berettiget til kort at få sin afvigende mening indført i protokollen referatet, som opbevares på skolen. Formanden sørger for, at de trufne beslutninger udføres. Stk. 4. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Beslutninger om køb, salg og pantsætning af fast ejendom træffes dog ved kvalificeret stemmeflertal. Stk. 5. Et bestyrelsesmedlem er inhabil i sager, hvori vedkommende eller dennes nærmeste har økonomisk eller særlig personlig interesse. I øvrigt gælder bestemmelserne i forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet. I tilfælde af konstateret inhabilitet skal det fremgå af protokollen referatet, at vedkommende har trukket sig fra forhandlinger og afstemninger. Stk. 6. En mødedeltager har tavshedspligt i sager, hvori væsentlige hensyn til personers eller skolens interesser gør det nødvendigt at hemmeligholde oplysninger om personlige eller interne, herunder økonomiske forhold. I øvrigt gælder bestemmelserne i forvaltningslovens kap. 8 om tavshedspligt m.v. Stk. 7. Bestyrelsen kan ved behandling af konkrete sager vedrørende medarbejdere beslutte at holde møde alene for medlemmer. Stk. 8. Bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for skolens gæld og kan ikke modtage honorar af skolens midler. Dansk rets almindelige erstatningsregler gælder for medlemmerne. Stk. 9. Bestyrelsen fastsætter sin forretningsorden. § 8. Skolens daglige ledelse Stk. 1. Den daglige ledelse af skolen varetages af forstanderen, som tillige har det pædagogiske ansvar. Stk. 2. Ved forstanderens fravær ud over 1 måned skal der konstitueres en forstander. Stk. 3. Forstanderen kan bemyndige en stedfortræder til at foretage retshandler, der ligger inden for den daglige ledelse af skolen. Stk. 4. Forstanderen ansætter og afskediger lærere og øvrige medarbejder. Forstanderen orienterer bestyrelsen om fastansættelser og afskedigelser af fasansatte medarbejdere. skal dog godkendes af bestyrelsen. Forstanderen foretager indstilling til forretningsudvalget om afskedigelse af fastansatte lærere og øvrige fastansatte medarbejdere. Stk. 5. Forstanderen er omfattet af bestemmelserne i forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet og i kap. 8 om tavshedspligt m.v. § 9. Medarbejderråd Stk. 1. Medarbejderrådet består af forstanderen og de faste medarbejdere. Stk. 2. Medarbejderne er omfattet af bestemmelserne i forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet og i kap. 8 om tavshedspligt m.v. Stk. 3. Medarbejderrådets udtalelse indhentes i følgende sager: Ansættelse af forstander, budget, større byggeri/ investeringer og kursusplaner. § 10. Regnskab og revision Stk. 1. Driftsregnskab og status udarbejdes hvert år inden generalforsamlingen der afholdes inden udgangen af marts måned årsmødet 1. april. Regnskabet opstilles og revideres i overensstemmelse med gældende regler om regnskab for og revision af frie kostskoler. Stk. 2. Revisionen skal være afsluttet hvert år inden generalforsamlingen den 1. april, hvorefter det reviderede regnskab, bilagt revisionsprotokollat, sendes til bestyrelsens formand. Alle bestyrelsens medlemmer skal underskrive det reviderede regnskab inden forelæggelse for generalforsamlingen. Medlemmerne skal samtidig afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for medlemskab af bestyrelsen, jf. lovens § 7. Stk. 3. Regnskabsåret er kalenderåret. § 11. Tegningsret Stk. 1. Skolen tegnes af bestyrelsens formand i forening med 2 medlemmer af bestyrelsen. Disse tre danner et forretningsudvalg, der varetager de løbende forretninger og tegner styrelsen, jævnfør § 5 stk. 6. Stk. 2. Ved køb, salg og pantsætning af fast ejendom kræves et kvalificeret flertal af bestyrelsesmedlemmernes, herunder formandens, underskrift.

§ 12. Vedtægtsændringer Stk. 1. Vedtægtsbestemmelser og ændringer heri skal godkendes af ministeriet. Stk. 2. Ændring af vedtægterne skal vedtages på 2 generalforsamlingern med mindst 14 dages mellemrum, og med 2/3 flertal blandt de fremmødte medlemmer. Stk. 3. Ændringer i §1, stk. 4 af skolens formål kræver dog en urafstemning blandt medlemmerne, og afgøres ved kvalificeret flertal af de afgivne stemmer. § 13. Nedlæggelse Stk. 1. Beslutning om institutionens nedlæggelse træffes på en generalforsamling, hvor mindst 2/3 af alle medlemmer stemmer for. Opnås sådant flertal ikke, kan beslutning om nedlæggelse træffes efter mindst 14 dage på en ny generalforsamling med almindeligt flertal af de mødte medlemmer. Stk. 2. Ophører institutionen med at drive skolevirksomhed i overensstemmelse med formålsbestemmelsen, skal den nedlægges. Stk. 3. Nedlægges institutionen, skal den siddende bestyrelse fungere, indtil den økonomiske opgørelse af aktiver og passiver er gennemført eller overgået til behandling i skifteretten eller ved likvidation godkendt af Undervisningsministeriet. Stk. 4. Bestyrelsen har ansvaret for bevarelse af institutionens aktiver og for, at den økonomiske opgørelse foretages efter gældende bestemmelser, og for at nettoformuen anvendes i overensstemmelse med stk. 5. Stk. 5. Overskydende midler anvendes med Undervisningsministeriets godkendelse til skoleformål, der støttes i henhold til gældende regler om frie kostskoler, til fortrinsvis folkeoplysende formål med samme sigte som højskolens arbejde.

Navne Kata Ökrös, lærerbarselsvikar Jeg kommer fra Ungarn og har de sidste 8 år boet i Danmark. Som 21-årig fik jeg mulighed for at tage på Uldum Højskole. Jeg lærte mange nye ting, fik en større selvforståelse og opholdet fik mig til at indse, at jeg måtte ændre kurs rent uddannelsesmæssigt. Derfor har jeg uddannet mig til lærer, og har nu mulighed for at være med til at give en fantastisk oplevelse til andre Uldumelever.Det er fantastisk at være en del af. At få jobbet som barselvikar på det sted, som har betydetså meget i mit liv er fantastisk. Jeg nyder hver eneste dag her i Uldum.

Anni Kloster Andersen, ernæringsassistent Ansat fra 3. marts 2014 på deltid

Britta Rasmussen, ernæringsassistent Ansat fra 25. november 2013 til 30. november 2014.

Camilla Friis, kontorassistent Ansat fra 12. maj 2014 på deltid

Generalforsamling i Støtte- og vennekredsen Støtte- og vennekredsens årsmøde Der indkaldes til det årlige møde lørdag den 14. marts 2015 kl. 13.30 i Store Skolestue på Uldum Højskole. Dagsorden: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9.

Valg af dirigent Bestyrelsens beretning Forstanderens beretning Det reviderede regnskab fremlægges til godkendelse Indkomne forslag: Vedtægtsændringer Fastsættelse af kontingent Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter Valg af revisor Eventuelt

Bestyrelsen: Formand Lars Paludan-Müller Furesø Parkvej 52 2830 Virum Næstformand Kathrine Degn Helgolandsgade 38, St Tv 7500 Holstebro Lisbeth Qvortrup Langelandsgade 127 8000 Århus C. Betina Braüner Vesterport 8e,1, Tv 8000 Århus C. Bjarke Refslund Steinmannsgade 12,2,Tv 8000 Århus C

Eva Kring Lundebjerggaardsvej 248, 2b. 2740 Skovlunde Katrine Laumann Jørgensen Søvej 5 8220 Brabrand Suppleant: Hanne Damtoft Skovbyvej 5 6230 Rødekro Elevforeningsrepræsentanter: Anton Ahnfelt-Rønne Rådmandsgade 13, St. Th. 2200 København N Kristine Mulvad Jensen Sankt Jacobs Gade 11,4 Th 2100 København Ø

Cecilie H.Torgersen Norge

sen

Kristian Damgaard Randers

sen

Henrik Skov

Charlotte B. Petersen Horsens

Mette Møller Christensen

Magnus F. Nedergård Kristina Hansen Grell Søborg Færøerne

Charlotte Heiden

Anette Buhl Larsen

Pernille Raagaard

Kurt Willumsen

Kate Hammer Jakobsen Arden

Jesper Gerlach Risskov

Rikke Pedersen Randers

Pierre Cuisine Valby

Eva Jensen

Nadine Vollmer

Stera Jnidi Ahmad Roskilde

Stine Jungersen Biersted

Thea Bang de Lony Hillerød

Thomas Bjørn Tinten Randers

Soleiman Gafuri Gentofte

Natsuki Kakuya

Torben Christensen

Tine Mousing Nielsen Amager

Grindsted

Torge Nissen Tyskland

Vladimir Shcherban Rusland

Trine Nielsen Bording

Valby

Patrick Kragh Billund Pierre Cuisine

MawngLai LaiZung Zung Hai Mawng Hai Rønne Rønne

Svend Kjærsgård-Jensen Tammathat Arjthaweekul Samsø Thailand

Tobias Thüsing Tyskland

Stine Jungersen Biersted

Billund

Ninna Bakkegaard Karsbøl Virum Patrick Kragh

Mathilde Lund Hutters Martin Lund Glostrup Herning

Erik Hansen Flemming Sønderup

Jacob Vestager Tybjerg Nina Le Fevre

Henrik Krag

Louise Pedersen Søllested

Karsten Gravenfeldt Odense C

Fiona Nielsen Glamsbjerg

Asbjørn Traun Fåborg

Trine Johannessen Vorbasse

Per Henningsen Thisted

Mette Krüger Johansen Vejle

Jacob Vestager Tybjerg

Kim Lund Nielsen

Bettina Helding Madsen Torben Christensen

Nozomi Tsuyama Japan Pernille Maigaard

Henrik Krag

Pernille Kjær

Kim Lund Nielsen

Kim Gaardland Aarhus

Karina Bjerre Sejbjerg Viby J

Jan Jakob Andersen Herning

Eva Hrönn Á. Jörgensen Island

Lorens Lund Christiansen Lotus Amalie Wallin Jensen Beder Haslev

Katrine Juliane Christensen Kerteminde

Lise Mejling Sørensen Kjellerup

Karsten Gravenfeldt Odense

Line Mose Nielsen Vissenbjerg

Julie Skov Esbjerg

Maria Røddik Madsen Martin Mathilde LundHansen Schjøtz MarieJuul Louise Petersen Bergholt Silkeborg Glamsbjerg Skærbæk Rødekro

Stera Jnidi Ahmad Roskilde

Haidar Wahedi Ringkøbing

Emmelie Phie Hjorth Grindsted

Árni Brynjar Dagsson Island

Betina Kloster Olesen Thisted

Josefine Koch Pedersen Julie Amalie Catharina Skov Julie Berdin Østergaard Hørve Esbjerg Ø Lystrup

Niklas Hedegaard Arent

Maria Christensen Margrét Helgadóttir Strandby Island

Emil Konuralp Madsen Taastrup

Felix Rathgens Kiel

NinaFORÅR Le Fevre Flemming Sønderup ULDUM HØJSKOLE 2014

Maria Jakobsen Malthe Utoft Odense N Tønder

Sarah Mølgaard Sarah Anastasia Drejer Thomsen Sofie Uhrenholt Bjæverskov Hampen Hobro

Mille Gissel Laursen

Burnæs MaiMaria V.L.Bukholt Karise Ringkøbing

Heidi Andersen

Pernille Kjær

Line Kjølhede Hansen Horsens

Julie Holmgaard Olsen Glostrup

Johan Halsøe Grønland

Århus N Nang Grawng Nhkum Haslev Natasja Kjærulff Hviid Japan Minami Kawamae Neele Overgaard FeddersenViborg Nina Tange Japan Nyborg Hundested Harrislee Aalborg

Malthe Utoft Kristensen Magnus F.N.Grell Tønder Gladsaxe

Marianne Rolskov

Michelle Kurland-Nielsen

Mikkel Maagaard Lyngby Nielsen Viborg

Sofia Valeur Baumgarten Svendborg

Eva Jensen

ULDUM HØJSKOLE EFTERÅR 2013

Nikolai Knudsen

Julia Frøkiær Mathiasen Brande

Jette Marie Nørager Olsen Brande

Laura Skyttegaard-Nielsen Linda Byriel Christensen Ørbæk Rødding

Jannick Friis Haslev

Emil Hjort Skelskov Fredericia

Emma Kathrine Beuchert Mårslet

Elsebeth Jørgensen Gilleleje

Aram Araf Suleiman Nexø

Benjamin Hansen Frederikssund

Annemette Sørensen Brønderslev

Audbjörg Jörundsdóttir Island

Anne Julie Skovsgård Skanderborg

Asbjørn Traum Fåborg

Anna Kristin Jensdottir Island

Emilie Katrina Roy Horsens

Dorthe H. Bonde Viby J

Emil Konuralp Madsen Taastrup

Ditte Sofie Østergaard Nielsen Egtved

Johanne Friis Billund

Lars Bernt Laursen Herning

Johanne Dall Hjøllund Ringsted

Janez Florence Phillips Beder

Andri Valur Jónsson Island

Anja Degnbol Ladefoged Anna Sigridur Valgeirsdóttir Ribe Island

Andreas Haase Schulz Århus N

Elsebeth Jørgensen Gilleleje

Dan Rosendahl Børkop

Anja C.M. Jensen Esbjerg

Andreas Bjørkholm Kirke Hyllinge

Dorthe Højsgaard Bonde Viby J.

Chihiro Imakawa Japan

Kristian Tang Madsen Tjæreborg

MajaSonne F. Christensen Lizette Larsen Farre Valby

Camilla Friis

Kurt Willumsen

Johan Halsøe Grønland

Kincsö Rózsa Kiss Ungarn

Renas Muslem Mohammed Rikke Eilskov Jensen Skårup Aarhus C

Michal Ciesielski

Polen Mikkel Lau Larsen Vordingborg

Maiken Friis Lange Liv Jensen Viby J Fjerritslev

Heidi Andersen

Henrik Skov

Mette Bech

Chisato Takabatake Japan

Charlotte W. Mortensen Vejle

Andreas Haase Schulz Aarhus

Ida Sophie Margrethe S. Olsen Inalunnguaq Brandt København Grønland

Joakim Mader Aabye Billund

Henrik Rosenrød Nørreballe

Chihiro Imakawa Japan

Katrine E. D. Krusager København Ø

Signe Nedergaard Aarhus

Rasmus Clausen Skanderborg

Mia Bremer

Grindsted Mikkel Beck Knudsen Oksbøl

Magnus Olesen Line MoseTop Nielsen Esbjerg Vissenbjerg

Marianne Rolskov

Annie Kloster Rasmussen

Britta Nielsen

Nikolai Knudsen

Katrine Torndahl Sorø

Jesper Holm Jensen Aarhus

Frederik Skovby Felding Freja Mølsted Asmussen Åbyhøj Højbjerg

Charlotte Mortensen Vejle

Cecilie L. Thomsen Skanderborg

Andrea Björk Kristjánsdóttir Island

Agnethe C. P. Florentsen Ahmed Sulaiman Abdullah Anders Peter Frantsen Roskilde Ringkøbing Ålborg

Anders M. Hansen Billund

Adnan Hamoud Fredericia

Camilla Ø. A.Petersen Cecilie Hopstock Torgersen København Ø Norge

Amalie Leifelt Næstved

Abdo Ahmad Essa Vejen

VibySørensen J Michelle Suzette Tistrup

Rikke Engberg Christensen Fjerritslev

Michal Ciesielski Polen

Mette Bech

Jeppe L. Lauritzen Gentofte

Agnethe Florentsen Roskilde

40 Zakarya Mustafa Sabri Yosef Vordingborg

Péter Adamik Ungarn

Mette Dohn Nielsen Silkeborg

Erik Hansen

Bettina Helding Madsen

Lærke Katrine Olesen Ribe

Kasper Bruun Nørhede Jordrup

Frederik Filtenborg Bondesen Vejle

Benjamin Vennerstrøm Hansen Frederikssund

Deltagerliste forårsskolen 2014 Abdo Ahmad Adnan Agnethe C.P. Ahmed Sulaiman Anders Peter Andreas Andreas Hasse Andri Valur Anna Kristin Anne Julie Annemette Aram Araf Árni Brynjar Asbjørn Benjamin Vennerstrøm Camilla Ørbæk Ahlmann Cecilie Hopstock Cecilie Ladegaard Charlotte W. Chihiro Dan Ditte Sofie Østergaard Dorthe H. Elsebeth Emil Konuralp Emil Hjort Emmelie Phie Eva Hrönn Áreliusdottir Fiona Frederik Filtenborg Frederik Skovby Freja Mølsted Henrik Ida Sophie Margrethe Skriver Inalunnguaq Janez Florence Jannick Jette Marie Nørager Johan Josefine Koch Julie Amalie Catharina Julie Berdin Karina Bjerre Karsten Kasper Bruun Kate Hammer Katrine Katrine Elisabeth Dalsgaard Kincsö Rózsa Kristian Tang

Essa Hamoud Florentsen Abdullah Frantsen Bjørkholm Schultz Jónsson Jensdottir Skovsgård Sørensen Suleiman Dagsson Traun Hansen Petersen Torgersen Thomsen Mortensen Imakawa Rosendahl Nielsen Bonde Jørgensen Madsen Skelskov Hjorth Jörgensen Nielsen Bondesen Felding Asmussen Rosenrød Olsen Brandt Phillips Friis Olsen Halsøe Pedersen Skov Østergaard Sejbjerg Gravenfeldt Nørhede Jakobsen Thorndahl Krusager Kiss Madsen

6600 Vejen 7000 Fredericia 4000 Roskilde 6950 Ringkøbing 9000 Ålborg 4070 Kirke Hyllinge 8200 Århus N 107 Reykjavik, Island 170 Seltjarnarnes, Island 8660 Skanderborg 9700 Brønderslev 3730 Nexø 220 Hafnarfjórôur, Island 5600 Fåborg 3600 Frederikssund 2100 København Ø 4818 Færvik, Norge 8660 Skanderborg 7100 Vejle 5620022, Minoo, Osaka, Japan 7080 Børkop 6040 Egtved 8270 Viby J 3250 Gilleleje 2630 Tåstrup 7000 Fredericia 7200 Grinsted 220 Hafnarfjórôur, Island 5620 Glamsbjerg 7100 Vejle 8230 Åbyhøj 8720 Højbjerg 4951 Nørreballe 2200 København N 3911 Sisimiut, Grønland 8330 Beder 4690 Haslev 7330 Brande 3905 Nuussuaq, Grønland 4534 Hørve 6705 Esbjerg Ø 8520 Lystrup 8260 Viby J 5000 Odense C 6064 Jordrup 9510 Arden 4180 Sorø 2100 København Ø 1203 Budapest, Ungarn 6731 Tjæreborg

Lars Bernt Laura Linda Byriel Line Kjølhede Line Mose Lise Mejling Lorens Lund Lotus Amalie Wallin Louise Lærke Katrine Magnus F.Nedergård Magnus Top Maiken Friis Maja Fredberg Malthe Utoft Maria Maria Maria Maria Juul Røddik Mathilde Lund Mathilde Lund Mawng Lai Zung Mette Krüger Mette Dohn Mette Møller Mia Michal Michelle Mille Gissel Nadine Natsuki Niklas Hedegaard Ninna Bakkegaard Nozomi Patrick Per Péter Pierre Rasmus Renas Muslem Rikke Eilskov Sarah Sarah Anastasia Drejer Sofie Soleiman Stera Jnidi Stine

Svend Tammathat Trine Trine Zakarya Mustafa Sabri

Laursen Skyttegaard-Nielsen Christensen Hansen Nielsen Sørensen Christiansen Jensen Pedersen Olesen Grell Olesen Lange Christensen Kristensen Burnæs Jakobsen Christensen Madsen Hutters Schjøtz Hai Johansen Nielsen Christensen Bremer Ciesielski Kurland-Nielsen Laursen Vollmer Kakuya Arent Karsbøl Tsuyama Kragh Henningsen Adamik Cuisine Clausen Mohammed Jensen Mølgaard Thomsen Uhrenholt Gafuri Ahmad Jungersen

Kjærsgård-Jensen Arjthaweekul Johannessen Nielsen Yosef

7400 Herning 5853 Ørbæk 6630 Rødding 8700 Horsens 5492 Vissenbjerg 8620 Kjellerup 8330 Beder 4690 Haslev 4920 Søllested 6760 Ribe 2860 Søborg 6705 Esbjerg 8260 Viby J 8472 Sporup 6270 Tønder 4653 Karise 5270 Odense N 9970 Strandby 8600 Silkeborg 2600 Glostrup 5620 Glamsbjerg 3700 Rønne 7100 Vejle 8600 Silkeborg 8260 Viby J 7200 Grindsted 83-442 Karsin, Polen 2800 Lyngby 8200 Århus N 4690 Haslev 6391038 Nara, Japan 8800 Viborg 2830 Virum Osaka 560-0043, Japan 7190 Billund 7700 Thisted 1147 Budapest, Ungarn 2500 Valby 8660 Skanderborg 5881 Skårup 8000 Århus C 4632 Bjæverskov 7362 Hampen 9500 Hobro 2820 Gentofte 4000 Roskilde 9440 Aabybro

8305 Samsø 3952 Ilulissat 6623 Vorbasse 7441 Bording 4760 Vordingborg

Deltagerliste efterårsskolen 2014 Ahmad Ahmed Abdirisak Amalie Guldager Amanda Møller Amanda Nybroe Ammar Hussein Andreas Anna-Karina Bennedbæk Anne Bindslev Anne Cecilie Anne Sofie Friis Anne Sofie Switzer Anne Stenmann Anne-Kathrine Anne-Sofie Anni Basir Björk Camilla Camilla Camilla Toft Cecilie Holm Cecilie Lykke Christian Christian Friis Christian Legarth Christina Böttern Edris Emma F. Eva Harboe Friis Freja Aagaard Hanna Ida Ida Marie Jógvan Gardi Jonas Nedergaard Julie Julie Karina Karitha Katrine Kristian Riisbjerg Kristján Arnar Laila Lasse Dippel Laura Gaarde Lina Linda Boye Lise

Karzoun Mohamed Jepsen Pedersen Rohde Al-Ali Kristiansen Knudsen Kaiser Skov Jakobsen Jakobsen Espensen Kolby Eriksen Hansen Mobarez Thordardottir Kudahl Ernstsen Pedersen Diemer Lind Larsen Eriksen Brødsgaard Jensen Hosin Ramsby Nørtoft Bøggild Waldowska Kjerstein Mørup Patursson Andersen Laursen Gjern Larsen Bjerremand Fougner Hansen Kristófersson Chamseddine Jakobsen Fisker Hansen Walther Zimmermann-Petersen

8000 Århus C 5771 Stenstrup 6705 Esbjerg Ø 6950 Ringkøbing 8000 Århus C 5881 Skårup Fyn 6623 Vorbasse 5000 Odense C 7323 Give 6310 Broager 8831 Løgstrup 8200 Århus N 7080 Børkop 8000 Århus C 7190 Billund 8920 Randers NV 6600 Vejen 107 Reykjavik, Island 7830 Vinderup 7400 Herning 9760 Vrå 3520 Farum 2650 Hvidovre 6731 Tjæreborg 8000 Århus C 7800 Skive 8940 Randers 4690 Haslev 2400 København SV 8600 Silkeborg 9500 Hobro 84-240 Reda, Polen 5762 Vester Skerninge 2300 København S 175 Kirkjubøur, Færøerne 8230 Åbyhøj 4242 Boeslunde 7600 Struer København Ø 2605 Brøndby 0760 Oslo, Norge 8230 Åbyhøj 350 Grundarfjordur, Island 6000 Kolding 7200 Grindsted 6950 Ringkøbing 24105 Kiel, Tyskland 4300 Holbæk 2300 København S

Luise Lykkegaard Mads Mads Gylling Maja Roer Majken Malene Maria Møller Martin Mette Lærke Michael Jalbo Michelle Michelle Ramirez Morten Mutsumi Natasha E. J. Olivia Kaas Oskar Norup Patrick Renata Rikke Said Mustafa Saido Sara Sara Shaker Sherwan Signe Signe Valsted Simon Lund Siobhan Sofie Lund Thea Theis

Nøhr Højbjerg Mahler Peleg Andersen-Mølgaard Eskildsen Pedersen Østergaard Hansen Danielsen Madsen Hernandez Jarlak Yoshida Gray-Garney Laursen Langvad Klar Bialaya Jensen Rezaie Ahmad Karolak Wegeberg Ahmed Rashid Bak Thygesen Hemmingsen Culleton Thuesen Pfeifle Kildetoft

8643 Ans 7550 Sørvad 4390 Vipperød 2300 København S 8240 Risskov 3400 Hillerød 4673 Rødvig 4632 Bjæverskov 4200 Slagelse 6400 Sønderborg 8000 Århus C 6470 Sydals 8410 Rønde 603-8487 Kyoto 7080 Børkop 9000 Ålborg 2830 Virum 7250 Hejnsvig 80-826 Gdansk, Polen 7000 Fredericia 6600 Vejen 6600 Vejen 75-573 Koszalin 2860 Søborg 8000 Århus C 4700 Næstved 6500 Vojens 8000 Århus C 3390 Hundested 2630 Taastrup 8700 Horsens D-72213 Altensteig 5700 Svendborg

Højskolens medarbejdere Anni Kloster Andersen, Gudenåvej 12, Åle 7160 Tørring Heidi Andersen, Bakkegårdsparken 3, 7171 Uldum

60 14 92 69

Mette Bech, Silkeborgvej 24, 8740 Brædstrup

40 61 61 95

Torben Christensen, Lillekongens Ager 10, 7171 Uldum

75 67 99 66

Camilla Friis, Gl. Landevej 66,2,th, Lindved, 7100 Vejle

22 82 03 29

Erik Brødsgaard Hansen, Lindbækvej 3, 8762 Flemming

75 67 35 18

Charlotte Heiden, Skolegade 20, 7171 Uldum

75 67 84 68

Betina Helding Madsen, Rosenvænget 27, 7171 Uldum

60 13 54 04

Eva Nørgaard Jensen, Rosenvænget 31, 7171 Uldum

75 67 82 12

Henrik Krag, Lindbjerg Allé 8, 8766 Nr. Snede

75 77 01 64

Pernille Kjær Kaasby, Ryslingeparken 54, 8270 Højbjerg

51 94 11 94

Britta R. Rasmussen, Sdr. Aldumvej 15, 8781 Stenderup

26 25 08 25

Nina Le Fevre, Brejning Østergade 6, 7080 Børkop

39 27 87 05

Kim Lund Nielsen Østerled 10A, 7171 Uldum

76 90 07 10

Marianne Rolskov, Højskolebakken 11 A, 7171 Uldum

51 36 23 34

Pernille Raagaard, Østerled 19, 7171 Uldum

75 67 89 56

Henrik Skov, Brandbjergvej 7, 7300 Jelling

20 47 46 12

Flemming Sønderup, Bakkegårdsparken 13, 7171 Uldum

75 67 85 58

Jacob VestagerTybjerg, Skolegade 20, 7171 Uldum

75 67 84 68

Kurt Willumsen, Højskolebakken 12, 7171 Uldum

75 67 93 22

Nikolai Knudsen, Neptunvej 15, 7100 Vejle

61 71 91 39

Kata Ökrös, Bagergade 52 , 5700 Svendborg

31 33 51 42

Uldum Højskole Højskolebakken 11 7171 Uldum 75 67 82 11 uldum@uldum-hojskole.dk www.uldum-hojskole.dk

Uldum Højskole Højskolebakken 11 7171 Uldum Tel. 7567 8211 uldum@uldum-hojskole.dk

U L D U M H Ø J S KO L E F r i h e d t i l f o r s ke l l i g h e d