Årsskrift 2016 Uldum Højskole by Nikolai Knudsen

ULDUM HØJSKOLE Årsskrift 2016

ULDUM HØJSKOLE 2016

ULDUM HØJSKOLE FRIHED TIL FORSKELLIGHED

INDHOLD Forord 5 Generation trodsig på højskole 6 Årsmøde og Højskoledag 11 Skolen for livet - for det hele menneske - et kald 14 Sommerkurser 2017 17 Den fællesskabende litteratur 18 Årsberetning fra elevforeningens bestyrelse 20 Elevmøde 2017 22 Generalforsamling i elevforeningen 23 Det verdensløse massesamfund - kalder på højskolens dannelse 24 Skogduen 31 Navne 31 Generalforsamling i Skolekredsen 32 Højskolens medarbejdere 33 Elevbilleder 34 Elevnavne 36

Udgivet af Uldum Højskole

Redaktion Jacob Vestager Tybjerg Redaktion sluttet december 2016 4

Forord Kære læsere af årsskriftet! Det er igen en fornøjelse, at kunne levere et årsskrift der fortæller om, hvordan højskolelivet ser ud og er i Uldum. Indholdet i årsskriftet er, vil nogen nok hævde, en gentagelse. Uldum Højskoles årsskrift er skåret over samme læst som mange gange før. Men gentagelsen rummer også noget godt. Det at vende tilbage til noget, det at have et ståsted - er ikke uden betydning. Svend Brinkmann har udgivet en bog, netop med denne titel, “ståsteder”. Brinkmann mener at vi har glemt det grundlæggende i tilværelsen og han bruger de store tænkere til at minde os om de ti fænomener han betegner som ståsteder - eksistentielle ståsteder, som vi skal kunne stå fast på - han anviser i sin bog på pædagogisk vis, hvordan ’det gode’, ’værdigheden’, ’løftet’, ’selvet’, ’sandheden’, ’ansvaret’, ’kærligheden’, ’tilgivelsen’, ’friheden’ og ’døden’ kan fungere som ståsteder. Bogen er i høj grad skrevet til et samfund der er præget af en markedstænkning og en konkurrencestatspædagogik. Man kunne måske lidt polemisk hævde, at Brinkmann i sin bog har glemt højskolen som ståsted - eller det sted som ret beset udlever de fænomener han beskriver. For nogle elever bliver højskolen et ståsted, et sted at vende tilbage til, et sted at tage udgangspunkt. Derfor er det så vigtigt, at vi bliver ved med at beskrive, det vi gør, og det vi laver på Uldum Højskole, og det er det årsskriftet kan! Årsskriftet er det ståsted der rummer årets gang. Her bliver ’det gode’, ’værdigheden’, ’løftet’, ’selvet’, ’sandheden’, ’ansvaret’, ’kærligheden’, ’tilgivelsen’, ’friheden’ og ’døden’ og så videre vendt og drejet år efter år - gentagelse på gentagelse med små variationer. Der er det faste og det nye - der bliver formet af forskellige skribenter, med forskellige udtryk og forskellige måder at vende ordene på. Herligt er det i år, at læse Therese Helga Emborgs indlæg om den fællesskabende litteratur, hvor hun blandet andet beskiver, hvordan litteraturen kan åbne verdener; at den bliver levende og relevant for netop os. Ordene har betydning for os som mennesker. Ordene er med til at beskrive, anskueliggøre og perspektivere alle disse ståsteder Brinkmann beskriver i sin bog og de fortæller også, i vores højskoleverden, noget om det sted vi er, og ja vi gør tit og ofte det samme, men det er hele tiden med nye mennesker og med nye ord, at vi laver højskole og at vi i årsskriftet beskriver det ståsted Uldum Højskole er. God læselyst og glædelig jul. Jacob Vestager Tybjerg.

Generation trodsig på højskole Af Kurt Willumsen, forstander Antallet af unge der tager sabbatår, er stigende i de her år. 76 % af de unge holder nu et eller flere sabbatår mellem ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. Det sker selvom ledende politikere, gennem snart mange år, har forsøgt at få de unge til at komme igennem deres uddannelsesår på kortere tid. Først stod 10 klasserne for skud, så skulle uddannelsesvejledningen forbedres, så kom fremdriftsreformen samtidig med en række reformer af folkeskole og ungdomsuddannelser. Bedre uddannelser, flere der får en uddannelse, og unge der kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet, er de erklærede mål.

Med øget fokus på tempo, konkurrence og fagligt niveau – vi skal lære mere på kortere tid – har vi fået et uddannelsessystem, som mange unge har kvaler med. Den store fokus på karakterer og adgangskrav gør, at de føler sig pressede og stressede. De savner tid til at finde sig selv, og efterspørger ro til at dyrke fællesskaber og finde mening med livet. Derfor holder de unge sabbatår i stigende omfang. De arbejder, de tager ud i verden, de laver frivilligt arbejde – og de tager i stigende grad på højskole. Man kan fristes til, at kalde de unges trodsige fravalg af at skynde sig, for et stille ungdomsoprør. Heldigvis viser alle undersøgelser, at de unges sabbatår er endda meget hensigtsmæssige. De bliver personligt modnet, genvinder motivationen for læring og er mere afklarede i

forhold til valg af studie, hvilket efterfølgende viser sig, giver mindre frafald og de gennemfører deres videregående uddannelse på kortere tid. Det der er godt for den enkelte, viser sig samlet set, såmænd også at være ganske fint samfundsøkonomisk set. En ekstra bonus ved de unges tilvalg af sabbatår er, at den modning og de livserfaringer, som de unge får med sig, er gode at have, når de en dag ”skal ud at virke” på arbejdsmarkedet. Det er ikke nogen rar tanke, at vores skolelærere, læger, socialrådgivere, psykologer, jobcenteransatte osv. kun har oplevet livet ”fra en skolebænk”. Livserfaring er afgørende for at være en god medborger, og det er ej heller noget at kimse af, i forhold til at være en god medarbejder… På landsplan er antallet af unge, der tager på højskole steget med 15 % de sidste 10 år. Særligt i de sidste 3 år er det steget meget. Også på Uldum højskole oplever

vi øget søgning i disse år; således har vi i skoleåret 15/16 haft over 90 årselever, hvor vi normalt ligger på 78-86. Det er naturligvis meget positivt for skolens drift, at vi i disse år har god elevsøgning, men det er også helt afgørende, da de økonomiske vilkår for at drive højskole bliver stadigt dårligere. Det statslige tilskud, som udgør over halvdelen af højskolernes indtægter, er på de samme 10 år faldet med 15 %, og det fald vil fortsætte de kommende år, da hele undervisningssektoren er pålagt besparelser frem mod 2019. Siden jeg blev forstander for godt 15 år siden, er vores tilskud reduceret med ca. 20 %! En del er hentet hjem igen gennem større brugerbetaling for vores elever og kursister, men det er helt afgørende, at vi fortsætter med den positive elevsøgning, hvis økonomien fremad skal kunne hænge sammen. Der er grænser for hvor dyrt det kan blive for et højskoleophold, når vi samtidig har et ønske om, at højskolen skal være for alle.

Prognosen for de årgange der tager på højskole, taler ikke for, at det bliver lysere tider. I de næste 20 år falder ”vores” årgange med en procent om året, så vi om 10 år har 10 % færre og om 20 år 20 % færre elever i vores normale målgruppe. Der er derfor kun én ting at gøre for højskolerne, – vi skal have flere fra en årgang til at tage på højskole! Antallet af højskoler i Danmark er styrtdykket siden midt halvfemserne, hvor der var 107 skoler, til de 68 vi er i dag. Så færre højskoler er ikke en løsning, hvis vi stadig skal definere os som en bevægelse, der har et volumen, der sætter positive aftryk på samfundet.

grad ønsker at være en del af det fællesskab, der opbygges på sådan et højskoleophold. Der bliver gået til den med højt humør og engagement.

Årets gang Vi lagde ud i januar med ikke mindre end 91 elever. Kun i enkelt periode i de sidste 10 år har vi været så mange lange elever på skolen. Ikke nok med at vi var mange, det var også et forvarsel om et super godt halvår, hvor der blev lavet god højskole i Uldum. Fra marts var vi 86 efter at 25 var stoppet og 30 nye kommet til. Vi føler os utroligt privilegerede i de her år med unge mennesker, som i den

Vi lagde ud med 53 dejlige elever d. 21. august, og efter 5 uger kom der flere til, så vi var 67 i oktober. Endelig havde vi lidt udskiftning i slutningen af oktober, så vi i de sidste to måneder, efter det sidste elevoptag, kan mønstre 72 elever her i skrivende stund. Også her i efteråret kan vi melde super elevhold! Blandt andet har vi i uge 47 afviklet en fællesuge med fokus på det gode liv. Der er blevet diskuteret, hørt foredrag, været

Sommerens korte kurser havde igen stort set fuldt hus, med over 500 kursister fordelt på de 6 ugekurser vi i snart nogen år, har haft fast i programmet om sommeren. Der spilles musik, arbejdes i de kreative værksteder, der bliver leget på familiehøjskolen, og vandret på de to naturkurser vi har som rosinen i pølseenden henne i august, op til vi igen starter lange kurser op.

på udflugt til Den gamle by, hvor vi særligt kiggede på 70er bydelen, holdt wellness -aften i svømmehallen, set film og arbejdet med bæredygtighed og meget mere. Ugens højdepunkter var nok koncerten med Steffen Brandt og det julehygge-byttemarked vi holdt torsdag aften. Begge arrangementer der også havde god søgning af folk fra egnen. Eller måske var det den flotte festaften med god mad og flotte indslag fredag, der var højdepunktet? - Der var noget for enhver smag. Ny rejse til Afrika I forbindelse med at Kim Lund Nielsen er stoppet som lærer, har vi ændret vores rejsemål på den rejse, som eleverne på de lange kurser, kan vælge at tage med på i forlængelse af deres højskoleophold. Efter 15 år i landsbyen Rundugai i Tanzania, går vores rejser fra sommeren 2016 i stedet til Kenya, nærmere betegnet til et område nær Nanyuki, der ligger ved foden af Mt. Kenya, Afrikas næsthøjeste bjerg.

Rejsen er lavet i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke, som driver stedet de kalder Global Platform, Mt. Kenya. Den tre uger lange rejse har fokus på kultur og natur, og vægter at højskoleeleverne møder det ægte Kenya, og ikke bare en poleret turistudgave af det spændende land. Fx møder vi fattigdommen i alle dens afskygninger, fra store slumområder til mennesker der lever under meget simple kår på landet. Vi møder unge, kvinder og stammefolk der viser og fortæller om de ting de arbejder med for at forbedre forholdene i landet, som er et af de lande syd for Sahara med mest fattigdom og korruption. Men rejsen byder også på en perlerække af store oplevelser med safari, cykel og vandretur, sejltur, dans med masaier, madlavning med Kikuyu stammefolk, besøg i kunstnermiljøer, på Karen Blixens farm og meget mere. De værdier vi ønsker at bygge en sådan rejse på, deler vi med Mellemfolkeligt Samvirke. Respekt for miljøet, de mennesker og den kultur vi møder, og en tro på at mennesker

bedst løser sine egne udfordringer, og at hjælp dermed skal gives som hjælp til selvhjælp. Vi har foreløbig haft et upåklageligt samarbejde med MS, og ser frem til at vi i årene der kommer, kan tilbyde vores elever at få denne fantastiske oplevelse med sig. Det er en rejse, der udover at være en stor oplevelse, også er en øjenåbner der giver lejlighed til masser af refleksion over andres og eget liv og livsvilkår. Vi trimmer fortsat bygningerne Vi har samlet set igen i år renoveret og vedligeholdt bygninger og inventar for en million kroner. Med en samlet bygningsmasse på over 6000 kvadratmeter og med de ældste bygninger fra 1851, og ikke mindst en stor del af bygningerne fra de byggemæssigt håbløse 1960 og 70ere, så er der altid noget der trænger! I år har vi blandt andet lavet nye tage over svømmehallens omklædningsrum og Langeborg øverst gang og gangkøkken. Vi har skiftet teknikken i køkkenets køle og fryserum, og køkkenet har fået nye gryder (altså de store af dem som koster over 150.000 kr!). Vi fortsætter de energibesparende foranstaltninger og har skiftet en masse lys, lyskilder, vinduer og rør. Der er kommet nye låse i dørene på værelserne, nye mørklægningsgardiner i foredragssalen, og lavet ny håndtering af kemidelen i svømmehallen. De færreste af de her nævnte ting syner af meget, når man færdes på skolen, men det er vigtige og helt nødvendige forbedringer. Hvad der til gengæld syner af noget, er den flotte renovering der er sket af pejsestuen med nye møbler, belysning og farver. Jeg hører til én af dem, der efterhånden ikke længere troede på, at pejsestuen kunne omdannes til et opholdsrum der virkede som samlingssted for hele skolen. Vi har gennem årene prøvet så mange ting… Men hatten af

for det udvalg, som nu har bevist, at alle os skeptikere tog fejl. Pejsestuen fungerer nu og bliver ivrigt brugt af eleverne - hver dag. Tak til I 2016 har vi på lærersiden sagt farvel til Kim Lund Nielsen, og her til jul stopper Henrik Krag. Begge har været lærere på højskolen i lang tid, 15 henholdsvis 26 år. Jeg vil også gerne på denne plads, benytte lejligheden til at takke for mange gode år og virke for Uldum Højskole. Vi har også fået nye medarbejdere i det forløbne år. På lærersiden har vi ansat Theis Scherfig, som blandt andet underviser i antropologi og andre kulturfag, og Therese Helga Emborg, der er ansat i det her skoleår, som barselsvikar for Charlotte. I køkkenet har vi ansat Christian Follmann Lauritsen, som er uddannet kok. I rengøringen er Susan Hald blevet ansat, og endelig er Conny Veber Troelsen ansat på kontoret på deltid. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke vores to bestyrelser for endnu et år med godt og konstruktivt samarbejde. Endelig en kæmpe tak til alle medarbejdere, som knokler fornemt året rundt med at lave fantastisk højskole. God jul og godt nytår.

ÅRSMØDE & HØJSKOLEDAG LØRDAG 11. marts 2017

U L D U M H Ø J S KO L E

PROGRAM Kl. 9.30 Kaffe og rundstykker Kl. 10.00 Velkomst og sange Kl. 10.30 Sangtime med Jens Rosendal. Jens Rosendal er den nulevende forfatter, der har flest sange med i højskolesangbogen, blandt andet den meget folkekære “Du kom med alt det der var dig”. Kl. 12.00 Middag Kl. 13.00 Rundvisninger Kl. 13.30 Generalforsamling i Skolekredsen. Forstander og formand for højskolens bestyrelse fortæller om “tilstanden” på Uldum Højskole. Mulighed for spørgsmål og debat. Højskolens regnskab fremlægges og der er valg til bestyrelsen. Kl. 14.30 Kaffe, kage og masser af højskolesang Kl. 16.00 Afslutning Det koster 100 kr. at deltage i dagen, som betales ved ankomst - enten kontant eller med MobilePay. Tilmelding på vores hjemmeside. Sidste tilmeldingsfrist d. 3. marts.

SKOLEN FOR LIVET FOR DET HELE MENNESKE ET KALD

Henrik Krag, højskolelærer 1990-2016, Uldum Højskole Idealerne er høje, - ordene er mange, - og ofte er de ikke lette at forstå. Og sandt er det, at det kan nærme sig et mareridt, når højskolefolk samles om at overgå hinanden i floskler om Grundtvig, ånd, oplysning og livslæring. Når det forbehold er taget, står det dog stadig fast, at arbejdet som højskolelærer bare ER noget helt usædvanligt, helt unikt, og både tilbyder og fordrer helt andre værdier end de fleste andre jobs i samfundet. For vil man undervise på en højskole, må man selv være indstillet på at lære for livet. Man må arbejde med, og involvere hele sit væsen, og man må føle det som et kald. Og glemmer man blot et af disse idealer en tid, vil der være øjeblikkelig og kontant afregning. Når det nogen gange er sket, at en højskolelærer har glemt at følge med. Har glemt, at det, hele tiden at udvikle sig selv, og sine fag, er en stadig og livslang proces, er han eller hun, langsomt og skånselsløst på vej ud over den afgrund, hvor udviklingen

er blevet til afvikling. En lærer der hænger i fortiden, er selv ved at blive fortid. For verden er dynamisk og foranderlig, og hvert nyt hold af elever vil forlange, at blive mødt på netop deres virkelighed. Det samme gælder for ideen om det hele menneske. Det er helt specielt ved højskolen, at den tager vare på, og forholder sig til hele elevernes livssituation. For en tid bliver skolen det sted, hvor de skal udfolde alle sider af sig selv. Det bor her, og udfolder deres basale fysiske

behov. De forelskes her, de danser, griner og fester. De tænder på idealisme og engagement. De inspireres i fællesskabets sang og hjerterum. De udfolder deres kreativitet. Og de næres af kontakten med en åndfuld dimension i tilværelsen På alle disse områder bliver både skolen, og dens medarbejdere til rollemodeller for eleverne, og der skabes et helt særligt vilkår, for det at være højskolelærer. Man får på een gang en helt unik, og ganske

usædvanlig mulighed for selv at udfolde og udvikle sig på alle måder. Samtidig er man som rollemodel til troværdighedstest hver dag på skolen. For vi underviser jo ikke i teori, - vi underviser med teori. Og er vi ikke troværdige og levende eksempler på det, som vi taler om, og underviser i, står vi til tælling. Man gennemskues af eleverne, og er hurtigt dømt ude. Derfor er man også nødt, til at opfatte højskolearbejdet som et kald. Her er ikke tale om et lønarbejde, der kan gøres op i timer og løn. Som højskolelærer er du, med hele

dit væsen, en del af en større sammenhæng, og du er nødt at føle at også du, med dit fag, dit virke og din personlighed, er med til at befordre en sag der er større end dig selv. En sag, der som selve livet, er i stadig udvikling og forandring. Den aller første dag, at man som lærer kommer til at føle sig selvfed i gamle teorier og ideologier, og derfor ikke længere kan være rollemodel for elevernes hele væsen og livssituation. Eller den dag hvor man blot har mistet følelsen af at have et kald i sit arbejde, der er med til at gøre en forskel i verden. Den dag, bør være den første på pensionen, eller i et andet job. For enhver succes rummer i sig kimen til fiasko. Klamrer man sig til jobbet, stivner man som inspirator. Og hvad der før kunne begejstre og udvikle, kan blive til en pinefuldt langtrukken afvikling. Kunsten i enhver succeskurve, er at stå af på toppen. At slippe netop der, hvor glæden er størst, og modstanden mindst. Der, hvor man er på toppen både fagligt og menneskeligt, og

inden det bliver en alt for nem gentagelse eller rutine. For bag letheden, lurer mageligheden, sløvheden, og resignationen. Og ender man først der, bliver succeén til en fiasko. I de usædvanligt mange år, hvor jeg har haft glæden af at være højskolelærer, har jeg endnu aldrig haft trangen til en pjækdag. Hver dag har det været en glæde, at stå op og komme på arbejde. Så nu er det tid at stoppe, og komme videre. Kæmpe tak til Uldum Højskole. Til kollegerne. Til alle eleverne gennem årene. Til det praktiske personale, og alle andre, der har givet mig plads til at udfolde mine drømme og visioner som lærer. Helt særlig tak skylder jeg formentlig de, der også har båret over med de situationer, hvor jeg kan have været uopmærksom eller bare selvoptaget. Jeg ved, hvad Uldum Højskole kan. Hvad den har givet, og gjort af godt, for en meget lang række af mennesker gennem årene, og det er mit håb, at dette gode virke vil fortsætte rigtig mange år endnu.

SOMMERKURSER 2017 FOLKELIGT MUSIKKURSUS

FAMILIEKURSUS

VÆRKSTEDSUGE

ØSTJYSKE LANDSKABER

RYTMISK MUSIKKURSUS

HÆRVEJEN

25. juni - 2. juli Viser, jazz, folkemusik, kor, balkan - se alle fag på hjemmesiden. 3. juli - 9. juli Smykkeværksted, glasværksted, akrylmaleri, læder, skriveværksted og træværksted. 10. juli - 16. juli Jazz, soul, funk, latin, rock - se alle fag på hjemmesiden.

17. juli - 23. juli 100% familie - 0 % hverdag. Fuld fart i en traditionsfyldt højskoleramme. 31. juli - 6. august Naturvandringer langs Gudenåen, Vejle og Kolding fjorde. 7. august - 13. august Natur, kultur og historie med vandringer langs de gamle hærvejsspor.

DEN FÆLLESSKABENDE LITTERATUR Therese Helga Emborg, højskolelærer på Uldum Højskole En novemberaften i 2014 sidder jeg i blandt et publikum af studerende, lektorer og almene litteraturinteresserede i Nobelsalen på Aarhus Universitet. Vi lytter til den norske forfatter Tomas Espedal i samtale med lektor Dan Ringgaard. Espedal er på dette tidspunkt aktuel med fotobogen Mitt privatliv i Norge, et værk bestående af fotografier fra forfatterens personlige arkiver med små tilhørende tekster. Dette efterår er jeg endnu kandidatstuderende i Litteraturhistorie, og i den novemberdunkle Nobelsal står det pludseligt klart for mig, at jeg må og skal beskæftige mig med den espedalske litteratur. Herigennem stifter jeg bekendtskab med en stemme i litteraturen, der instinktivt er i dialog med min egen. Og endelig finder jeg en begejstrende finale på mine lidt spredte litteraturstudier. I min tid på Litteraturhistorie har jeg afsøgt

adskillige facetter af verdenslitteraturen. Jeg har fløjet til Neverland med Peter Pan og Wendy; jeg har fulgt Bob Dylans rejse fra folk-musik til rock’n’roll; og jeg har besunget Amerikas poetiske potentiale sammen med Walt Whitman, Robert Frost og Allen Ginsberg. På mange måder passer det mig fremragende at være endt i et lille hjørne af den norske samtidslitteratur. Ligesom så mange andre håbefulde fritidsforfattere, har jeg altid været meget optaget af min egen hjemstavn. Jeg benytter enhver lejlighed til at fortælle godt (og længe) om Vendsyssel, og i mine egne skriverier vender jeg altid tilbage til barndomsbilleder af den vendsysselske vestkyst. Også Espedal skriver kontinuerligt om sin tilværelse i hjembyen Bergen, og for mig har læsningen af hans forfatterskab været præget af en genkendelsens glæde og frustration. Jeg har læst om de samme temaer, personer og steder gang på gang; beretninger om intense kærlighedsforhold, den store fascination af moderen, dødsfald

i den nære familie, skrivegerningen som forfatter. Og alligevel, efter hver afsluttet læsning, har jeg siddet tilbage med oplevelsen af at have beskæftiget mig med den bedste og stærkeste bog i forfatterskabet. Det er denne fornemmelse af en særdeles vedkommende litteratur, jeg forsøger at videreformidle, når jeg underviser i højskoleregi. Efter seks års litteraturstudier er det en interessant og herlig udfordring at bringe litteraturen udenfor universitetets mure – og det gør jeg med en stærk tro på, at litteraturen potentielt er for alle. Når jeg underviser i skønlitterær og kreativ skrivning, fylder læsning en stor del af undervisningen, da vekselvirkningen mellem at skrive og at læse er afgørende for udviklingen elevernes skriverier. Derfor tager jeg altid mit udgangspunkt i den etablerede litteratur, som jeg sammen med eleverne afsøger for litterære finurligheder, genialiteter og gimmicks. Det er et enormt privilegium at give eleverne indblik i nogle af prosaens og lyrikkens mest interessante felter og aktører; at få lov til at anvende min faglighed og passion sammen med lyttende og engagerede unge mennesker. Og samtidig er eleverne også med til at stille spørgsmålstegn ved nye aspekter af den litteratur, jeg var overbevist om, at jeg kendte så godt. Som gruppe deler vi altså en fælles oplevelse af, hvordan litteraturen kan åbne verdener; at den bliver levende og relevant for netop os. Derfor er det altid en stor glæde at læse og diskutere litteratur med højskoleelever! Tomas Espedal anser sig selv for at være en sprogarbejder, og denne mentalitet forsøger jeg at tage med mig i min skriveundervisning. Uanset om man besidder et litterært og sprogligt flair, må man arbejde med sine tekster. Man må genskrive teksterne flere gange og bevæge sig dybt ind i sprogets

irgange. For som Espedal erklærer – man kan ikke gentagende gange skrive den samme dårlige sætning. Et led i dette vigtige sprogarbejde er elevernes læsninger af hinandens tekster. For flere af eleverne er det en stor overvindelse at dele deres tekster med andre; det kan føles meget intimt og sårbart at invitere sine højskolevenner med ind i et personligt tekstunivers. Én af de væsentligste opgaver som underviser er at etablere en tillidsfuld og rummelig atmosfære, hvor eleverne tør give sig i kast med det ukendte og tilkendegive tro og tvivl. Et mulighedernes rum hvor konstruktiv tekstkritik er i højsæde. Læsninger af og samtaler omkring hinandens tekster skal betragtes som et værdifuldt redskab, hvorigennem teksternes mulige og umulige potentialer vendes og drejes. Det øger vores generelle bevidsthed om litteratur og skrivning, og ved at læse hinandens tekster bliver vi samtidig bedre til at læse vore egne. Der dyrkes en del myter om forfatteren som den ensomme eremit. Men der forefindes også stærke eksempler på litteratur, der er skrevet ud fra en solid samhørighed blandt ligesindede litterater. Og i højskoleregi står det klart, at arbejdet med litteratur og skrivning i høj grad kan være en social og fællesskabende proces, hvor elevernes tekstlige og personlige udvikling følges ad. I det levende møde med litteraturen oplever vi, hvordan litteraturen kan give indsigt i mennesket og udsigt over verden. Gennem teksterne får vi lov til at dele hinandens glæder og sorger – og vi erfarer, at litteraturen kan bære det, der er for tungt at bære alene. Jeg hedder Therese Helga Emborg. Jeg 27 år gammel og bosat i Aarhus. I sommer blev jeg cand.mag. i Litteraturhistorie, og nu er jeg barselsvikar på Uldum Højskole. Og jeg er såmænd også tidligere højskoleelev på Uldum Højskole (Efteråret 2009)

ÅRSBERETNING FRA Elevforeningens bestyrelse Igen igen var årets elevmøde en stor succes! Der var inviteret til ”spacefest” og med de nye Star Wars film som inspiration, blev der spillet battle, pyntet op med UV-lys og festet med knæklys til den lyse morgen. Der skal lyde en stor tak fra elevforeningens bestyrelse til skolens lærere, køkkenet, pedellerne og de daværende elever for at gøre en så stor weekend mulig at arrangere, og med så stor en succes til følge! Og så selvfølgelig til alle de mange tidligere elever der deltog i festlighederne. Tæller man de daværende elever med, var vi igen over 300 deltagere i alt. I år var der endda en god gruppe 25 års jubilarer! Større og større opbakning De seneste år har der bare været en smule flere der kom til elevmødet år for år. Vi mærker tydeligt det gode fællesskab og engagement omkring Uldum Højskole fra tidligere elever. Det lader til at være på optur for tiden, og hvorfor, kan der sikkert være mange gode grunde til. En ting er i hvert fald sikkert, og det er, at der er en fantastisk opbakning til Uldum Højskole. Og det er fantastisk at være en del af! Nyt i elevforeningen De seneste par år har budt på et rengøringsarbejde i foreningens struktur, så

det nu er mere enkelt. Det viser sig i delingen mellem skolekredsen og elevforeningen, og det årsskrift du sidder med i hånden også formelt set udgives af skolen, og ikke af elevforeningen. Det har også betydet en nedsættelse af kontingentet, som blev stemt igennem i 2015. Der opstod dog en mellemperiode, hvor elevforeningen har genereret et overskud. Det har hele tiden været forudset, og der har også været en plan for hvad der nu skal ske. ”Uldum Højskole på udebane” Elevforeningen præsenterer nemlig her et nyt koncept, som vi kalder ”Uldum Højskole på udebane”. Med den store opbakning fra tidligere elever i ryggen, har der været et ønske om flere arrangementer end elevmødet, og det er vi rigtig glade for at kunne præsentere for alle tidligere elever her i årsskriftet. Det overskud vi har haft, skaber nemlig plads til, at vi kan arrangere bl.a. kor i København, højskolesang, spilaftener og Ringo-turnering i Aarhus. Arrangementerne vil være åbne for alle tidligere elever, ligegyldigt om man har været med til elevmødet eller ej, bare man har lyst til at mærke Uldum-fællesskabet og mødes med sine gamle venner. Se programmet her i årsskriftet for de

kommende arrangementer, og følg ellers med på facebook. Husk elevforeningens facebookgruppe for

nyt om arrangementer m.m. Gruppen hedder ”Uldum Højskoles Elevforening” og har i skrivende stund 641 medlemmer.

på u d e b a n e ULDUM

ULDUM HØJSKOLE HØJSKOLE

PROGRAM VINTER 2017 11. FEBRUAR: KOR MED PERNILLE - KØBENHAVN MARTS: HØJSKOLESANG - AARHUS APRIL: SPILAFTEN - KØBENHAVN FØLG MED PÅ FACEBOOK FOR FLERE DETALJER OG DE ENDELIGE DATOER! “Uldum Højskole På Udebane” er elevforeningens nye koncept for arrangementer for tidligere elever af Uldum Højskole. Det er bestyrelsen som koordinerer arrangementerne, og de er åbne for alle tidligere elever. Har du en god ide til et arrangement? Så henvend dig til bestyrelsen på elevmødet, gennem facebook eller på mail til anton.ronne@gmail.com

GENERALFORSAMLING I ELEVFORENINGEN Elevforeningen indbyder hermed til den årlige generalforsamling i Uldum Højskoles Elevforening lørdag den 29. april 2017 i Store Skolestue på Uldum Højskole, i forbindelse med elevmødet. Dagsorden følger elevforeningens vedtægter.

BESTYRELSE Formand Anton Ahnfelt-Rønne, efterår 2011 anton.ronne@gmail.com

Johan Halberg, forår 2012

Elisabeth Horte, forår 2005

Kris Walther, forår 2012

Kristine Mulvad Jensen, forår 2012

Casper Christensen, forår 2013

Ida Foged, forår 2013

Camilla Sillesen, efterår 2015

Sofie From, forår 2012

Emilie Westh Wold, efterår 2015

DET VERDENSLØSE MASSESAMFUND

- kalder på højskolens dannelse Af Lars Paludan-Müller Engang var det enkelte individ stort set ikke mere eller mindre end den klasse man var født ind i. Tvang, undertrykkelse og tilmed fysisk afstraffelse var måder at disciplinere og indordne mennesker på. Søren Kierkegaard udtalte, at det kollektive er som en sildestime, den enkelte er ikke en sild værd. Det var ilde set at træde frem og gøre et væsen af sig, børn skulle ses men ikke høres - ja det lå slet ikke i kortene at man skulle vise sig, og det individuelle og personlige hensyn var truet i en grad, der fik kampen for menneskerettigheder frem i lyset. I dag er individet i den vestlige verden

kommet mere i centrum, måske for meget og enhver er blevet udstyret med ansvaret for at lykkedes med og i sig selv. Vi har bl.a. fået ansvaret på baggrund af politisk ”angst” for at store dele af samfundet ender på fattiggården, fordi vi ikke har råd til at holde hånden under hinanden. Løsningen synes at være at den enkelte borger tager mere ansvar. Uddannelse og arbejde er blevet en ny form for tvang – men dannelse til hvad, er det dannelse til frihed og demokrati, eller er det ”kun” dannelse til arbejdsmarkedet? Og hvilken dannelse ønsker vi egentligt i vores samfund? Spørger vi højskolen så er svaret nok demokratisk dannelse, hvor fællesskab, erfaring og handling udgør væsentlige forhold.

Hertil kommer muligheden for at opleve og forstå sig selv gennem andre og gennem højskolens mange aktiviteter, der prajer en til at være menneske på forskellig vis. Svaret er også den almene dannelse, der ikke er specifik faglig, men mere end personlig myndighed, der gør at vi kan reflektere over os selv i forhold til vores medmennesker og samfundet som helhed. Man kan spørge sig selv hvordan i alverden den enkelte, særligt de unge, skal forstå sig selv, mens de er under genetisk ”fastlagt” udvikling parallelt med at det politiskadministrative system dikterer hvordan man bør være, når det gælder krop, tænkning og dannelse, for ikke at tale om medierne og reklameindustriens bidrag til samme. Er der plads til et selvstændigt selv og dannelse i en mere åben og fri forstand? Eller er formen de unge skal presses ned i støbt på forhånd, i en grad, der skaber en ny form for undertrykkelse og afhængighed? Idealer som koncentration, selvdisciplin, motivation, engagement, lyst, kompetencer, ansvar og selvstændighed præger kravene til den personlige udvikling. Den fysiske tvang, som var udtalt i klassesamfundet, er skiftet ud med en mere mental tvang om at blive og være noget særligt, og gerne noget anerkendelsesværdigt, der tilmed bidrager til samfundet. I de unge år, omsættes disse krav lettest igennem en disciplinering og skabelse af den perfekte krop og forbrugsmæssige ”black-friday-tilkøb” af varer/symboler, der peger på hvem man vil ses som værende, alt imens man inde bag seks-pack og silikonebryster kæmper med at følge med for netop at finde og forstå sig selv. I dannelsen vender vi blikket udad for at se indad og her er det ikke ligegyldigt, hvad vi spejler os i, slet ikke når vi er under opbygning og har brug for noget at tro på og noget at sigte efter. Når vi kigger udad ser vi et

arbejdsmarked, der forlanger at vi dannes til at indgå i det på særlige præmisser, der ikke altid er gennemskuelige. Når vi ser udad ser vi en forbrugskultur, der kalder på at vi køber ind, for at kompensere for manglende indhold i livet - søvn er blevet til powernap og fællesskab er blevet noget vi har på internettet eller skaber under teambuilding på arbejdspladsen, alt sammen i en accelereret form, der kræver at vi når det hele inden enden på livet, for der er ikke længere en tro på noget bagefter, i hvert fald ikke for de fleste. Vi lever i eftertiden af en økonomisk krise klemt inde mellem rå mængder af krav og forventninger om at være mennesker på en særlig produktiv og formet facon, hvor sundhedsstatistikker bliver til kropsnære påbud om at spise eller dyrke motion på særlige måder og hvor uddannelse, karakterer og arbejde bliver løsningen på stort set alt. Der er med andre ord et krav og en forventning om en særlig dannelse, og kravene kommer mange steder fra, hvilket risikerer at praje (unge) menneskers opmærksomhed til forvirring. For hvad er meningen med det hele, hvad er målet og hvor er jeg selv i det hele? Smag bliver let det styrende i forbrugssamfundet og mange valg bliver midlertidige, styret af det modelune og det nutidsorienterede. Smag har taget førertrøjen fremfor grundlæggende værdier, hvilket vil sige at vi let bydes at tage stilling på baggrund af smag fremfor værdibåret moralsk dømmekraft med fællesskabet i sigte. Politik skulle gerne være den proces, der gik forrest med at skabe rammer for os mennesker, men politik i sin nuværende form risikerer at destruere sig selv indefra ved at producere primitive overfladiske personlige værdikampe. Når den amerikanske valgkamp med pressen og de såkaldte toppolitikerer i

spidsen bliver så beskidt at det stinker, så kan man ikke undgå at primitive kræfter nærmest får legaliseret liv, gennem tilhørernes spejling i beskidte og amoralske ytringer om at særlige etniske grupper eller personer bærer skylden for samfundets problemer. Forråelse og kynisme synes ok, særligt hos de mennesker, der ikke har styr på sig selv, herunder sin egen selvregulering fordi deres opvækst ikke har været tilstrækkeligt tryg og nuanceret. Når politikerne stiller sig frem og vil redde eget land ved at bygge mure og sætte hegn op, så bliver had og modstand både skabt og legaliseret – de fremmede bliver årsagen til at vi ikke selv lykkedes, derfor må de holdes ude og i værste fald lægges for had. Det, der skulle være demokratiets og menneskehedens valgkamp bliver en egocentrisk sæbeopera, der kalder på det primitive i os alle Vi skal passe på med at tro at vi er mere civiliserede, moralsk stærke og rationelle end vi er – det humanistiske korthus er skrøbeligt, det

viser historien gang på gang. Medieaccelererede og kapitaliserede valgkampagner, der skal bane vejen for demokrati udgyder ideologiske løgne og fiktiv propaganda på lige fod med sandheder og respektfulde dialoger mellem mennesker. Støj, glitter og forførende håndtegn manipulerer momentant det ensomme massemenneskes opmærksomhed og dømmekraft og i afmagt risikerer vi at gå med det primitive, for det kan vi gennemskue. Det forbrugerstærke massemenneske risikerer at blive klemt sammen i vores kultur uden plads til at tage stilling - travlhed, jag og trusler om ikke at slå til, eller ligefrem trusler om fattigdom mindsker udsynet og overskuddet til at se klart. Men hvem bærer skylden for at vi ikke kan følge med eller slå til? Er det os selv, samfundet eller måske de fremmede – og kan og skal skyld nødvendigvis placeres og findes?

Mennesker tillægger ikke verden større mening end den vi ser og hvad nu hvis der ikke findes en indre sandhed om hvem vi selv er, en indre kerne og identitet som venter på at blive befriet og realiseret - hvad findes der så? Der findes i hvert fald en kontekst og et miljø, som udgør menneskets vilkår for at udvikles som var det spejlene i en spejlsal. Vi kigger udad for at se indad, men hvad ser vi, når vi spejler os i den politiske hårde tone, fastlagte krav om uddannelse, arbejde til alle og forbrug som en ventil for dagens hårde dont? Vi skal passe alvorligt på ikke at ødelægge det meningsbærende i politik og de valg, som skal bane vejen for politisk deltagelse og demokrati iblandt mennesker. Den netop overståede valgkamp i USA afspejler som antydet kynisme og dehumaniserede ytringer i en sådan grad, at det risikerer at legalisere tilsvarende ytringer i befolkningen og endnu værre baner vejen for kyniske handlinger blandt mennesker. Grundtvig sagde engang at ordet skaber hvad det nævner og det gælder også det afstumpede og primitive sprog. Primitive og negative informationer er mere informativt end positivt og komplekse budskaber. Hvis verdens såkaldte mægtigste land fører valgkamp på den måde, som de gør, så udgør det bl.a. grundlaget for hvad vi spejler os i. Donald Trump er ikke en ond mand, men han mangler måske bare evnen til at reflektere moralsk og bedømme verdens beskaffenhed i et humanitært perspektiv – og det smitter af. Ulempen ved den kyniske og dominante tilgang er at det opløser menneskers oplevelse af at være frie, mens det styrker truslerne om undertrykkelse, herunder retten til samme. Ufrie menneskers mest radikale våben er vold og ufrie mennesker kan ende med at underkaste sig dominante skikkelser, hvorfor risikoen er at Trump, Erdogan, Duterte, Putin, Assad og

lignende politikere avler autoritetstro vælgere, der blindt tror på dominante figurer som deres redning. Når ledende politikere fyrer i hobevis af offentligt ansatte dommere, skolelærere, skuespillere mv. så skaber man sit eget fjendebillede, og når en statsleder opfordrer til drab på alle der er involveret i narko, så skaber man en morderisk dehumaniseret og primitiv løsning, der på 1 måned har kostet over 2400 menneskeliv. Det autoritære etpartistyre i Syrien har sammen med religiøse kræfter først til en humanitær katastrofe af dimensioner. Men vi går ikke fri i vesten, vi er bare knap så rabiate, men dog på vej til at bane vejen for mere had. Vi skal passe på humaniteten, den er som sagt mere skrøbelig end vi tror. I koncentrationslejrene gjorde man det umuligt for fangerne at være mennesker, man eliminerede frihed og spontanitet, man skabte et herredømme, der skulle nedbryde individualiteten, menneskelig essens og handlekraft. Menneskets evne til at begynde noget nyt ud fra egne ressourcer blev undertrykt og alt blev reaktioner på det, der skete i omgivelserne. Det kan synes radikalt og måske for meget at inddrage her, men prøv at fange tonen og tænk på hvor meget af det vi mennesker gør, der reelt er reaktioner på det, der sker eller kræves af os via omgivelserne. Hvad kan vi reelt begynde selv ud fra egne ressourcer…?! Når uddannelse og arbejde bliver løsningen på alt, så risikerer vi at det eliminerer oplevelsen af fri vilje, spontanitet og evnen til at tage initiativ ud fra egne tanker og ressourcer. Der vil dog altid være få udbrydere heldigvis, men vi skal stræbe efter flere. Forbruget giver os et øjebliks tro på fri vilje, spontanitet og selvstændighed, men reelt er det et kulturelt krisetegn. Pladsen til den fælles diskussion er reduceret og vi retter anonymt ind på linje

og alligevel føler vi os ensomme. De eneste, der synes at være reelt frie er de kendte og berømte, de udgør den nye adel i samfundet og i anonymiteten hungrer unge efter at blive anerkendt, set og hørt. For træder man først frem så alle kan se en, så er man noget, men det er en medieskabt illusion.

massemenneske ikke er tilstrækkeligt frit. Oplevelsen af frihed giver mennesker mulighed for at forholde sig kritisk med en sund distance til tilværelsen og samfundet – en afstand, der giver anledning til at skelne og bedømme hvad, der er godt og hvad som er ondt.

Påstanden er, at det arbejdende massemenneske er gryende utilfreds uden at kunne sætte en finger på hvad, der er galt, og desværre er der grundlæggende ikke den store forskel på totalitarismen i form af radikale trosretninger og et samfund der helliger sig slavisk uddannelse og arbejde til folket. I begge tilfælde kobles massen på få enkle pejlemærker og pluraliteten, samt det selvstændige potentiale for at tage stilling krymper. Det er menneskets evne til at handle af sig selv som er sat under pres. Men ikke på højskolen, her er nogle af de elementære pejlemærker fx karaktersystemet trukket fra, hvorfor der gives plads til dannelse i en anden og mere selvstændig form, uden at tabe sine medmennesker af syne.

Al erfaring er subjektiv, som antropologen Gregory Bateson har sagt, og derfor må vi begå den selv. Der er en grund til at børn og unge gør ting, selvom vi har sagt til dem at de ikke må, de nærmest insisterer på egne erfaringer og nogle gange skal vi prøve verden af uden den er dikteret af andre. Det er indbegrebet af selvstændighed.

Problemet er at selvet ikke er tilstrækkeligt frit af samfundets hverdagssituationer, primært fordi tiden er fyldt ud med indtryk, forventninger, pligter og gøremål – ting vi føler vi skal forholde os til for at fremstå tilstrækkelige. Spontanitet og nysgerrighed kvæles og det tætteste vi kommer på adspredelse er fx at se TV, drikke alkohol, forbruge eller dyrke ekstremsport. Pointen er, at mennesker skal have råderum for at tænke selv, herunder mærke sin egen autonomi og ret til individualitet. Oplevelsen af autonomi og tilpas frihed er et værn mod totalitarisme, og det er netop hvad højskolens dannelse byder ind med. Når vi er tilstrækkeligt frie af begivenhedernes gang, så kan vi iagttage verden (og os selv) fra en anden vinkel, og det er påstanden at det arbejdende

Men hvad med fællesskabet? Skabelsen af verden finder ikke sted i den enkeltes bevidsthed, men i den meningsskabelse og handling, der er indlejret i fællesskabet med andre mennesker. Derfor er det ikke uden betydning hvad, der finder sted i vores omverden, herunder hvad vi eksponeres for gennem politiske toner og hvilke pejlemærker, der står til rådighed for vores dannelse. Det vigtigste ved dannelsen er at hjælpe den enkelte med at finde mening i det vi erfarer. Og hvis meningen er at vi skal tage ansvar for vores eget liv, samtidigt med at vi bliver dikteret at vi skal gøre det på særlige måder gennem særlige former, så risikerer vi at alt for mange opdager at friheden er en illusion pakket ind i ambivalente budskaber, hvilket risikerer at skabe frustration og tilmed stagnation i form af fravær af handling. Det væsentlige i højskolens dannelse er at unge mennesker kommer til at forstå sig selv bedre gennem handling – hvis du vil forstå dig selv, så lær at handle, kunne man sige, og her er højskolens rum et velvalgt unik(r)um. Højskolen er fortsat et enestående øvelsesrum for handling, erfaring og

holdninger samt meningsdannelse mellem mennesker, det er en prøverum for stillingstagen til sig selv og verden omkring en, der giver et virkeligt godt afsæt for sund refleksion over hvem jeg gerne vil være. Goethe har sagt, at vi kun hører hvad vi selv forstår og i samme dur udtalte filosoffen Pascal allerede i 1600-tallet at mennesker påvirkes mere af det de selv siger og argumenterer for, end hvad andre siger til dem. I den optik bliver vores selvforståelse og stillingstagen til hvem vi gerne selv vil være essentiel, men ikke bare for os selv, for udvidet dømmekraft handler om at kunne tage andre menneskers synsvinkler med i betragtning, når vi dømmer. Vi må arbejde ihærdigt for at bevare mennesker som moralsk dømmende subjekter, der ikke padler rundt i en forbrugskultur og i åndeog værdiløs politik for egen vindings skyld. Vi må hjælpe hinanden med at finde vejen ud af afhængighed, alt for mange er gjort afhængige af systemer, som de ender med at behøve, men på en ufri måde, der eliminerer

muligheden for selvstændig stillingstagen og handling. Lige under overfalden lurer utilfredshed, et vilkår, der naturligt følger med afhængighed og ufrihed. Den utilfredse risikerer let at skyde skylden på nogen eller noget, eftersom trangen til at finde en årsag til elendigheden trænger sig på. Trump og den amerikanske valgkamps budskaber bliver noget vi kan spejle os i og her risikerer vi af finde mening i beskyldningerne om at særlige afstamninger bærer skylden og i kølvandet på den skyldige gror had og hævn. Inden julefreden sænker sig skal jeg minde alle om at passe på humaniteten, den er mere skrøbelig end vi tror. Det verdensløse massesamfund har brug for højskolens dannelse – hvis du vil forstå dig selv, så lær at handle – netop det mantra lever på højskolen og danner rammen for at mange unge mennesker begynder at forstå sig selv på ny. Højskolen er et rum for dømmekraft

qua subjektive erfaringer og tilmed et rum for at se sig selv hånd i hånd med andre – dvs. aldrig dig alene, men os sammen. Med disse ord og tanker vil jeg ønske en rigtig Glædelig Jul samt et Godt Nytår for alle. Jeg vil på bestyrelsens vegne takke elevforeningen, for deres arbejde i året der gik, tak for at skabe gode rammer for elevmødet i maj. En særlig tak til personalet på Uldum Højskole for det arbejde og den passion i hver især lægger ind i højskolelivet – uden jer ville Uldum Højskole ikke være og fungere. Tak til alle tidligere, såvel som nuværende elever fordi i danner Jeres erfaringer og bidrager med holdning og handling i hverdagen. Et stort varmt tillykke fra bestyrelsen til alle der kunne fejre jubilæum på Uldum Højskole i 2016. I beviser ved jeres eksistens og

fremmøde at historien er og bliver lang. Tak til alle i bestyrelsen for at bidrage med deltagelse og kvalificeret arbejde. Glædelig Jul og Godt Nytår! Lars Paludan-Müller Formand for Uldum Højskole

SKOGDUEN

Af Ada Lønne Emberland Jeg står i vårens møysommelige begynnelse, naturen er i dugnadsånd. Blikket er rettet mot himmelen etter en dag med knasing under skoene og herlige skrubbsår på knærne, flekker på jakken. Duften av våt jord og bark omfavner kroppen min som om jeg skulle vært i ett med det hele. Som om jeg var en del av metamorfosen. Og så inntrer skogduens velkjente sang – også en tone i årstidenes stemningsregister. Jeg står i livets møysommelige begynnelse, vinduet står åpent for nysommerens aftensbesøk. På puten med hodet fullt av tanker som enda ikke er tenkt. Sengen er en båt som tar meg til fjerne land, fjerne skoger og fjerne hav. Nok en gang høres skogduens vuggesang – jeg lytter som om det skulle være til meg.

Navne Theis Scherfig Højskolelærer Ansat fra 19. august 2016

Paul Olsen Pedelmedhjælper Ansat fra 16. november 2015

Christian Follmann Lauritsen Kok Ansat fra 1. oktober 2016

Therese Helga Emborg Højskolelærer, barselsvikar Ansat fra 19. august 2016

Susan Hald Rengøringsassistent Ansat fra 1. februar 2016

Conny Veber Troelsen Kontorassistent Ansat fra 15. marts 2016

Generalforsamling i Skolekredsen Støtte- og vennekredsens årsmøde Der indkaldes til det årlige møde lørdag den 11. marts 2017 kl. 13.30 i Store Skolestue på Uldum Højskole. Dagsorden: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9.

Valg af dirigent Bestyrelsens beretning Forstanderens beretning Det reviderede regnskab fremlægges til godkendelse Indkomne forslag Fastsættelse af kontingent Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter Valg af revisor Eventuelt

Bestyrelsen: Formand Lars Paludan-Müller Furesø Parkvej 52 2830 Virum Næstformand Kathrine Degn Helgolandsgade 38, St Tv 7500 Holstebro Lisbeth Qvortrup Langelandsgade 127 8000 Århus C. Betina Braüner Vesterport 8e,1, Tv 8000 Århus C. Bjarke Refslund Steinmannsgade 12,2,Tv 8000 Århus C

Eva Kring Lundebjerggaardsvej 248, 2b. 2740 Skovlunde Katrine Laumann Jørgensen Søvej 5 8220 Brabrand Suppleant: Hanne Damtoft Skovbyvej 5 6230 Rødekro Elevforeningsrepræsentanter: Anton Ahnfelt-Rønne Rådmandsgade 13, St. Th. 2200 København N Kristine Mulvad Jensen Skydebanegade 15, st. th 1709 København V

Højskolens medarbejdere Heidi Andersen, Bakkegårdsparken 3, 7171 Uldum

60 14 92 69

Torben Christensen, Lillekongens Ager 10, 7171 Uldum

75 67 99 66

Camilla Friis, Gl. Landevej 66,2,th, Lindved, 7100 Vejle

22 82 03 29

Erik Brødsgaard Hansen, Lindbækvej 3, 8762 Flemming

75 67 35 18

Charlotte Heiden, Skolegade 20, 7171 Uldum

75 67 84 68

Eva Nørgaard Jensen, Rosenvænget 31, 7171 Uldum

75 67 82 12

Henrik Krag, Lindbjerg Allé 8, 8766 Nr. Snede

75 77 01 64

Nina Le Fevre, Brejning Østergade 6, 7080 Børkop

39 27 87 05

Marianne Rolskov, Højskolebakken 11 A, 7171 Uldum

51 36 23 34

Pernille Raagaard, Østerled 19, 7171 Uldum

75 67 89 56

Henrik Skov, Brandbjergvej 7, 7300 Jelling

20 47 46 12

Flemming Sønderup, Bakkegårdsparken 13, 7171 Uldum

75 67 85 58

Jacob VestagerTybjerg, Skolegade 20, 7171 Uldum

75 67 84 68

Kurt Willumsen, Højskolebakken 12, 7171 Uldum

75 67 93 22

Nikolai Knudsen, Neptunvej 15, 7100 Vejle

61 71 91 39

Gitte Schultz, Skovgade 17, 4. th., 7100 Vejle

51 36 29 10

Christian Lauritsen, Vossevangen 9, 8700 Horsens

93 91 87 00

Conny Troelsen, Neptunvej 14, 8723 Løsning

41 65 67 42

Paul Lauritzen, Theis Scherfig, Lykkegårdsvej 374, 8472 Sporup

26 12 24 12

Susan Hald, Kandborgvej 10, 7160 Tørring

29 46 87 99

Therese Helga Emborg, Ingerslevs Boulevard 19, 2. th, 8000 Aarhus C

20 71 85 60

Uldum Højskole Højskolebakken 11 7171 Uldum 75 67 82 11 uldum@uldum-hojskole.dk www.uldum-hojskole.dk

Deltagerliste forårsskolen 2016 Ahmad Hasan Al Alicja Amanda L. Anders Andrea von Ane Storm Anja Anna Anna Kistrup Anna Linea Skjerk Anna Rosenberg Anne Katrine Anne Kirstine Anne Lise Anne Marie Anne Sophie Anton Byrial Bering Berenika Billy Birgitte Preisz Britt Camilla Camilla B. Carl Christian Christian Vind Christoffer Tange Daniel Emilie Marie Senius Emma Muldbjerg Emma Ree Emma-Kirstine Lamdahl Esben Evangeline Flyvbjerg Fatma Mohamed Frederik Rankenberg Freja Ghadfan Hamza Abdelkarim

Ali Turzynska Wiinblad Fibiger Eyben Koldkjær Egsgaard Kraglund Simonsen Thorsen Pedersen Vous Pedersen Mikkelsen Fabricius Kristiansen Petersen Klepadlo Woods Vilstrup Zetterlund Bolander Christensen Andersen Andersen Nielsen Thams Christensen Jensen Jacobsen Kristensen Pedersen Lyager Nørgaard Xassan Grosen Seitzberg Ramadan Ahmad

6100 Haderslev 81-097 Gdynia, Polen 2300 København S 8200 Århus N 2000 Frederiksberg 5260 Odense S 7173 Vonge 2000 Frederiksberg 9681 Ranum 2500 Valby 8544 Mørke 5250 Odense SV 7970 Redsted 8270 Højbjerg 8270 Højbjerg W11 1QJ London, England 8800 Viborg 71-490 Szczecin, Polen 5863 Ferritslev Fyn 9000 Ålborg 2650 Hvidovre 8600 Silkeborg 9670 Løgstør 4682 Tureby 7451 Sunds 6100 Haderslev 2900 Hellerup 3200 Helsinge 9370 Hals 5270 Odense N 7000 Fredericia 8000 Århus C 8260 Viby J 2000 Frederiksberg 2791 Dragør 6950 Ringkøbing 8520 Lystrup 5700 Svendborg 6500 Vojens

Hani Walig Alindary Helena Guntofte Green Helena Stina Lautrup-Larsen Helene Jensen Henriette Rygaard Hussein Alsuwiti Iben Knutz Ida Kronbak Veileborg Ida Maria Balsby Jacob Rafael Jensen Jannie Nielsen Jens Hedemann Møller Johanne Nørkjær Laursen Jonas D Hebsgaard Josefine Søndergaard Julia Szmyt Juliane Kirstine Bjerring Julie Uldum Lyhr Kamilla V. Larsen Karl Felix F. Poulsen Katrine Krog Tillegreen Kevin Holm Ebbesen Klari Johanne Wissmann Kristina Kjergaard Lane Johansen Lasse Knudsen Lasse Pedersen Laura Lübcke Storm Madsen Lea Frølich Rasmussen Line Lund Louise B. Thygesen Louise Mossing Nielsen Luke D. Brown Magnus M Rasmussen Malene Damsbo Manon Chevalier Marco Fortuna Marie K. Sigvardsen Marlene Nordalie Tornkjær Bøggild Marta Lønne Jensen Martin Bruun Michaelsen

6630 Rødding 2800 Kgs.Lyngby 2720 Vanløse 7800 Skive 8381 Tilst 5700 Svendborg 3500 Værløse 4000 Roskilde 2100 København Ø 8000 Århus C 5800 Nyborg 8300 Odder 2830 Virum 7500 Holstebro 3400 Hillerød 81-338 Gdynia, Polen 7700 Viborg 6000 Kolding 9900 Frederikshavn 5700 Svendborg 9000 Ålborg 7200 Grindsted 22419 Hamborg, Tyskland 6520 Toftlund 3950 Aasiaat, Grønland 6740 Bramming 7200 Grindsted 2791 Dragør 2300 København S 5580 Nørre Aaby 5600 Fåborg 8541 Skødstrup 5000 Odense C 8400 Ebeltoft 7323 Give B-4841 Henri-Chapelle, Belgien 3480 Fredensborg 8230 Åbyhøj 3520 Farum 6700 Esbjerg 9000 Ålborg

Martin Egenhardt Mathilde Matine Maxamed Mohammud Ali Michella Bigom Miroslava Mohammad Mohammad Sami Nanna Riis Nikolaj Nikoline Althaus Nina Ole Oliver Craner Pernille Peter Rasmus Rikke Sabina Christiane Saer Sara Á. Sari Signe Simon Ole Wodstrup Sofie Sofie Bomholt Sofie Honoré Sólrún Silja Soren Stephen Kimingi Stine Therese Thomas Trine Krogsgård Troels Yoshie Zuher Jamil

Nielsen Grentzmann Madsen Omer Nielsen Nikolic Mosli Natour Osman Hansen Jensen Lagerberg Kirchner Toustrup-Andersen Larsen Jørgensen Maare Nielsen Nygaard Fuglsbjerg Tohmaz Andersen Arent Olesen Kristiansen Tchikai Højgaard Hansen Rúnarsdóttir Brosbol Nganga Dupont Hervik Bollerup-Lindenborg Larsen Alkjær Tsuchiyama Abdo

2680 Solrød Strand 8410 Rønde 7100 Vejle 8200 Århus N 8722 Hedensted 21000 Novi Sad, Serbien 8210 Århus V 6100 Haderslev 5700 Svendborg 7000 Fredericia 7400 Herning 8220 Brabrand 40-231 Katowice, Polen 6000 Kolding 8654 Bryrup 6070 Christiansfeld 5230 Odense M 9550 Mariager 5450 Otterup 6051 Almind 5700 Svendborg 5471 Søndersø 2300 København S 5250 Odense 7100 Vejle 8740 Brædstrup 8600 Silkeborg 2700 Brønshøj 356 Snæfellsbær, Island 4690 Haslev 00621 Nairobi, Kenya 8700 Horsens 4070 Kirke Hyllinge 3460 Birkerød 5592 Ejby 2665 Vallensbæk Strand 617-0001 Muko shi kyoto, Japan 4500 Nykøbing

Deltagerliste efterårsskolen 2016 Ada Lønne Agnieszka Amalie Amalie Amalie Anders André Anna Just Anna Anna Anne Anna Sophie Anne Tollerup Anton Bjørn Arsiema Ayumi Charlotte Vium Christina Binau Ditte Amalie Lind Dominika Eirik Erik Fahed Hussain Franziska Freja Freja Bøgh Gustav Villads Hannah Henriette Else Kni Ida Marie Issam Jannie Joakim Kamilla Karoline R. Katja Juel Kelly Caleb Rugage Kian F. Lasse Kampf

Emberland Hinchmann Henninger Kamp Kiefer Jepsen Jensen Jessen Nadymova Støvring Nickelsen Kjærgaard Nielsen Lund Mewael Masuda Andersen Mønster Larsen Mierzejewska Hammergren Vogel Mohammed Heims Andersen Eriksen Jensen Jensen Baadsgaard Garder Alali Mikkelsen Thomsen Vendelboe Nielsen Bjørklund Tambwee Røhling Larsen

1362 Hosle, Norge 10-685 Olsztyn, Polen 4600 Køge 8361 Hasselager 7300 Jelling 6710 Esbjerg V 6650 Brørup 7700 Thisted 188643 Leningrad Oblast, Rusland 8660 Skanderborg 7400 Herning 5000 Odense C 9600 Aars 5960 Marstal 2920 Charlottenlund 630-8144 Tokujo-cho Nara City, Japan 3460 Birkerød 8541 Skødstrup 8300 Odder 81-008 Gdynia, Polen 1344 Haslum, Norge 23617 Stockelsdorf, Tyskland 7200 Grindsted 24116 Kiel, Tyskland 6950 Ringkøbing 5230 Odense M 3400 Hillerød 6670 Holsted 9550 Mariager 6660 Lintrup 6100 Haderslev 8450 Hammel 3450 Allerød 7500 Holstebro 3700 Rønne 1662 København V 7620 Lemvig 8550 Ryomgård 3500 Værløse

Line Flensted Line Hedegaard Line Louise Mads Majd Marie Friis Marie Nørgaard Mariia Mathias Riberholdt Urup Mathilde Kanstrup Mathilde Mathilde Maya Collins Mikkel Mukhtar Isaq Nadia Nanna Natuk Niels Thorup Nuka Kaali Olivia Mandal Pernille Than Peshank Aret Rebecca Rikke Sebastian Signe Silke Simon Sinne Gamborg Sofie Sofie Bjarup Sophie Boe Tjalfe Bang Tuba

Finderup Nielsen Thomsen Bækgaard Jakobsen Almalis Kristiansen Skadhauge Potapova Hansen Christensen Grentzmann Lund Spannow Schlamovitz Ibrahim Petersen Bernth Petersen Jørgensen Møller Møller Broberg Kanjo Vester Jørgensen Winkel Marcussen Rasmussen Nilausen Kusk Brasen Hansen Booker Johannesen Arifogullari

8260 Viby J 7100 Vejle 9240 Nibe 2750 Lundby 8210 Århus V 6600 Vejen 5683 Haarby 2860 Søborg 199178 Skt. Petersborg, Rusland 8700 Horsens 8240 Risskov 8410 Rønde 4700 Næstved 4000 Roskilde 8000 Århus C 5220 Odense SØ 5683 Haarby 8600 Silkeborg 3961 Uummannaq, Grønland 8600 Silkeborg 3950 Aasiaat, Grønland 7252 Bereldange, Luxembourg 9600 Aars 8450 Hammel 7860 Spøttrup 4760 Vordingborg 2650 Hvidovre 2605 Brøndby 8800 Viborg 4100 Ringsted 8000 Århus C 2770 Kastrup 6440 Augustenborg RH13 9gf West Sussex, England 2500 Valby 24109 Melsdorf, Tyskland

Uldum Højskole Højskolebakken 11 7171 Uldum Tel. 7567 8211 uldum@uldum-hojskole.dk

ULDUM HØJSKOLE FRIHED TIL FORSKELLIGHED