Hobbyidéer år + 7 n r ø for b w
Det sorte armbånd er knyttet af lædersnører med bl. a. turkise, runde halvædelsten af Turquenite. Det andet er lavet af vokset hørtråd med bl. a. glitrende perlevedhæng fra Swarovski.
Makraméarmbånd
Lav dine egne, eksklusive makraméarmbånd af vokset hørtråd eller lædersnøre. Når du først har lært teknikken, så går det som en leg. Lav armbånd til dig selv eller brug dem som gave. Vi kan garantere for, at medens du knytter det ene armbånd, ja – så får du idéen til det næste. Her viser vi et udvalg af alt det, som du kan lave.
Håndlavede glasperler med blomstermønster er kombineret med rosa lædersnører. Med en fladtang er der klemt afslutningshylstre fast, som låsen derefter er sat fast i.
Vi har brugt: Chinese Zodiac Animals, kinesiske perler, 312273 • Rund turkis halvædelsten ”Turquenite” 700852 • Tjekkiske glasperlor: blå 313476, mørk rav 313492 og olivengrøn 313478 • Swarovski: perlevedhæng 569804 og perler 569601 • Mellemdel metal 311692 • Lædersnøre: sort 010619, lysegrøn 010607, rosa 010610 og antikguld 010606 • Vokset hørtråd: turkis 900623, brun 900624 og olivengrøn 900622 • Afslutningshylstre, sølv 310917 og guld 310917 • Lås, sølv 312021 og guld 312022 Værktøj og tilbehør: Saks • Fladtang 512441
Når du knytter makramé med perler, så trækker du perlen på en eller to tråde i midten eller på sidetrådene, afhængig af hvor og hvordan de skal sidde. Du knytter således på samme måde, selvom der er perler med. Prøv dig frem og vær ikke bange for at knytte, for du kan altid pille op og ændre! På det brune armbånd af vokset hørtråd ser du tydeligt, hvor de forskellige perler havner, afhængig af hvilken tråd du vælger at trække dem på. Hvis hullet i perlen er lille, og du vil placere den i midten, så kan du enten vælge at fra starten kun at have en tråd i midten eller lade den anden tråd løbe på bagsiden af perlen, som det er gjort på ”guldarmbåndet”. På det rosa armbånd blev der plads til begge tråde gennem hullet i perlen.
Sådan knytter du makramé - enkeltknude med 4 tråde
1. De to midterste tråde skal være spændte, når du arbejder med dem. Knyt som på billedet og træk til.
2. Lav næste knude omvendt, som på billedet. Den tråd som gik under de spændte tråde, skal nu gå over i stedet for og omvendt. Sørg for at kanterne bliver jævne.
Begge disse armbånd af vokset hørtråd er lette at knytte. De er dekoreret med iriserende glasperler. Tråden har en mat overflade, som gør at den ikke glider, og derfor er den meget let at arbejde med.
Her blev det et eksklusivt armbånd af lædersnøre i antikguld og Cloisonneperler med blomster på.
Du finder flere idéer til børn på www.pandurohobby.dk som du kan hente på pdf-filer.
Chinese Zodiac Animals er knyttet ind i lysegrøn lædersnøre. De håndmalede perler i form af forskellige dyr er fra Kina og symboliserer specielle fødselsår.