KADK Afgangsprogram Nina Lundager Jensen 2016 by ninalundager

DET NORDISKE BADEHUS

AFGANGSPROGRAM1

Forside billede: Vinter ro Kysten pĂĽ Kalveboderne. Stenbund af bla. gammel deponeringsaffald

Afgangsprogram Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering: Kunstakademiets Arkitektskolen

ForĂĽr 2016

Nina Lundager Jensen ____________ af

KANDIDATPROGRAMMET - Settlement, Ecology & Tectonics Vejleder:

Frans Drewniak 2 Uffe Leth

INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning

Kontekst

Arkitektonisk vision

Tilgang

Afsæt Intention Placering

7 9 15

Området

Sydhavstippen

Valbyparken

Kalvebodstien

Rensningsanlægget damhusåen

Valby Strandpark, 2018

Det kunstige - er den nye natur

At bygge i, og ved vand

Nordisk badekultur

Arkitektonisk potentiale

Metode og proces

Vejledende rumprogram

Kilder

Billede: Vinter ro Udsigt over havet ved Kalveboderne. Set fra Kalvebodstien mod Motorvejsbro mellem Amager og Sjælland

AFSÆT Syns og høresansen er konstant stimuleret i det moderne liv. Vi lever visuelt orienteret, hvor man i det offentlige og private rum bliver aktiveret og forstyrret med skærme og unødige lyde. Støj er en belastning af den mentale sundhed. Udefrakommende forstyrrende elementer kan påvirke vores liv på mange niveauer i form af manglende koncentration og rummelighed til følge, dette skriver Juhani Pallasmaa i sin bog Arkitektur og Sanserne. Han mener, at høre- og synssansen overstimuleres, mens de andre sanser understimuleres. Det skaber en ubalance i både den mentale og kropslige nærhed(Pallasmaa, 2014: 48). Denne tendens til understimulering af kroppens andre sanser kan være en af årsagerne til at flere begynder at dyrke aktiviteter med formål at genskabe eller styrke den mental sundhed og tilstedeværelse, såsom mindfulness, yoga og meditation. Der er ligeledes en stigende interesse for vinterbadning. Her ser man, især i storbyen, en tilstrømning af nye medlemmer i alle aldre. Folk i København er mere stressede end folk på landet og i provinsen. Krav og belastninger til arbejdslivet og familielivet presser den mentale sundhed (Folkesundhedsrapport, 2007: 275). I København er der forskellige muligheder relateret til naturen, som anvendes til at styrke den mentale sundhed. En tur i byhaverne eller parkanlæg kan klare hovedet. Der er kommet store strandarealer og badeanlæg i byen som ligger op til socialt samvær, motion og leg. Men der findes ikke vandnære tilbud, der er dedikeret til at pleje mentale sundhed i København. Med det stigende fokus på at identificere nye måder at anvende byen og naturen til at styrke den mentale sundhed, er det bemærkelsesværdigt, at der ikke bliver talt om saltvandets gavnlige virkninger for det mentale og fysiske helbred, især i lyset af at - havvandet i Københavns havn endelig er blevet rent(Welling, 2008:106).

Billede: Pynt til kant Stenene ved kystenkanten på Kalveboderne ved Valbyparken. I 2018 kommer Valbystand til at ligge på denne strækning.

INTENTION Jeg vil etablere et Nordisk Badehus, hvor vandets helbredende funktion kommer i fokus via den mentale tilstedeværelse, det skaber. Det Nordiske Badehus skal skabe pause. En pause i form af atmosfære og det omkringliggende landskabs egenskaber. En pause fra den hektiske hverdag, hvor badehusets stoflige og taktile materialer skærper brugerens sanser for derigennem at opnå en større tilstedeværelse. Intentionen er, at huset skal bestå af indendørs funktioner med bassiner og kar, der tilbyder vand med forskellige temperaturer og sanselige egenskaber, saunaer og dampbade. Jeg vil undersøge muligheden for at skabe et badehus som udelukkende benytter sig af det naturlige saltvand fra stedet. Et udendørs område til fri havbadning året rundt, bålkar, opvarmet genoptræningsbassin og nydelse i det fri. Et hus for velvære, sundhed, restitution, genoptræning og et nyt alternativ til eksisterende naturoplevelser eller meditative kurser.

Billede: Havets mørke glød. En vinterdag i januar.

Havvand som helende element Der er ved etableringen af huset fokus på det salte havvands sundhedsmæssige kvaliteter. Psykisk har kontakten med havvandet indvirkning på nervesystemet og virker afstressende. Ligeledes frigiver mennesket endorfiner i mødet med vandet hvorfor vand kan anvendes som et alternativ til medicin ved f.eks. psykiske lidelser. Havvand kan derudover lindre og afhjælpe en række sygdomme som gigt og stofskiftesygdomme og virker direkte helende på hudproblemer(Welling, 2008: 106). Vand som sanseligt element Jeg vil derudover udnytte vandet som et sanseligt element. Vand har igennem historien vist sig som et vidundermiddel for velvære(Welling, 2008: 106). Vand kan give en fuldkommen stimulering af kroppens sanser, især følesansen. I vandet er vi vægtløse. De anderledes spændinger opleves yderst intens og opløftende. Vandets bølger og strøm masserer huden og kan samtidig flytte vores vægtløse kropsvolumen på måder, som ikke opleves på land. Med hovedet under vandet opstår en sanselig forvirring, da verden ser anderledes ud. Man kan ikke ånde, ikke lugte og synet bliver forvrænget. Spænding mærkes som tyngde på kroppen og giver modstand. I opstigning fra vandet opleves en lethed. Sanserne som helende element Ved fokus på materialer, taktilitet, kontraster, stoflighed, tyngde, fortættet rumlighed og materialiseret lys, opstår en mere menneskelig atmosfære og arkitektur som i højere grad muliggøre mentalt og fysisk velvære. Sansningen, især følesansen, er vores grundlæggende tilgang til verden, viser kognitiv hjerneforskning og neurofysiologi(Pallasmaa, 2014: 15). Derfor skal følesansen/den taktile sansning være det primære for dette projekt.

Billede: Det kunstige den nye natur. Let grøn beplantning på toppen af Tippen. Smukt nordisk vildnis. Skrænterne og kanterne til havet vidner om stedets historie.

“Badet, terapeutiske bade og forskellige former for motion kunne integreres langt stærkere i byens planlægning. Disse aktiviteter kunne foregå i pauserne, spontant og når situationen er der. Kunne København blive en foregangsby? Ligesom med cykelstierne? Kan vi få opvarmede havvandsbade og en filosofgang under en palme alle på lang sigt? Havnerummet er Københavns største byrum og dens konturer er konstant foranderlige. Det foranderlige, multikulturelle, grænseløse og bæredygtige byrum findes som et uundgåeligt og udfordrende element midt i byen. I byens rum reagerer kroppen på byrummets sanseligheder og spændinger. Dens bevægelser i rummet forholder sig til lyst, æstetik, stemning, atmosfære, forventninger, rutiner og frygt. Kroppens sansninger og indtryk har stor indflydelse på brugen og bevægelsen i rummet. Mennesket kan vælge at iagttage, ignorere eller interagere med konteksten. Det stiller krav til byens rum – ikke mindst det største af dem alle: Havnerummet – at facilitere disse forskellig handlinger.”

Helen G Welling, Den strandede havn, 2008

St S

S S

H H

S B H S

Diagram: Vandkultur_ København Projektafgrænsning 2 km kystlinje til kontekstanalyse

Kalveboderne Analyse område Svømmehal

Badeanstalt

Havnebad

strand

PLACERINGEN Projektets intentioner stiller krav til den fysiske placering. Placeringen skal derfor være vandnær, rolig og samtidig centralt. En oplagt placering vil være København, idet byen er omgivet af vand, og samtidig huser den mest stressede del af danskerne. Samtidig skal placeringen sikre en mental overgang, der lægger afstand til det hektiske storbyliv og skaber pause. Stedet skal byde på ro, natur og vand. I Københavns nærhed findes der et særligt sted, der lever op til disse kriterier, Kalveboderne. Kalveboderne er for mange københavnere et ukendt område. Som besøgende på Kalveboderne kan man opleve; et kig ud over et åbent stort vandlandskab, uberørte naturområder, græssende får i vandkanten og et fuglerigt område. De visuelle afstande er store og en ro sætter stemningen i en oase nær byen. Den mere specifikke placering vil blive valgt på baggrund af en kontekstanalyse. Den endelige placering kan være på, ved eller i vandet på den nordlige strækning inden for Kalvebodstien, Kalvebodstrand og den vestlige side af Tippen.

En cykeltur fra Islands Brygge til Kalveboderne. Første gang. Lørdag formiddag i Januar. Udkants København, Sydhavnens skrotbunke, Selvbyggerboliger, Fiskerihavn. Kalveboderne mødte mig ved stien til Tippen. Tæt bevoksning som et nordisk vildnis. Birkestammer, fårefolde, bro, kolonihaver. Lamslået ved kystens kant. Store afstande. Landskabet udfolder sig. Naturens unikke vinterkarakter. Tåge. Kan knap se enden af byen - Amager. Dækket med ny sne. Stille lørdag, Formiddag. Cykler langs kysten, Usynlige sti. Mennesketomt. Fuglefødder på sneen i bugten.

Diagram: De fri bydele mødes i

Klaveboderne Det yderste af det sydlige København mødes med Hvidovre

OMRÅDET Kalveboderne er beliggende i det sydligste af København og er navnet på den bugt der samler 4 forskellige bydele: Valby, Konges Enghave/Sydhavnen, Hvidovre og Amager. Området som jeg beskæftiger mig med er en 2 km lang kyststrækning i den nordlige del af bugten, Kalveboderne. Navnet “Kalveboderne” kommer af kongernes opstaldning af kvæg, så Kalveboderne blev Københavns spisekammer. Området op til Kalvebodernes kyststrækningen består af Valbyparken, Rensningsanlægget Damhusåens, 4 haveforeninger og det nyligt fredede naturområde Sydhavnstippen. Fastlandet omkring Kalveboderne er skabt ved opfyldning og inddæmning af det oprindelige lave strandareal og ligger afskåret fra kontakt med byområder af jernbane, vandløb, og en trafikeret vej. Der eksisterer en lokalplan for rensningsanlægget, men ingen lokalplan for området ved Valbyparken og Sydhavnstippen. Der er begrænset infrastruktur i området, og det opleves derfor bedst gående eller cyklende. Man kan komme til området i bil via Sydløbsvej fra Sydhavns-delen eller via Tudsemindevej fra Valby-delen. Tudsemindevej er den eneste vej, der går gennem Valbypark- området. For enden af denne vej findes det eneste parkeringsområde i nærhed til kyststrækning.

l c

s i

o n

KALVEBODERNE a

sydhavnstippen

valbyparken

haveforningen musikbyen

valbystandpark

e Kalvebodstien f

rensningsanlægget damhusåen

g Haveforning bergmannshave h Havefornings sundbo i

Klavebod bådlaug

haveforningen kalvebod

valby idrætspark

fiskerihavnen

hvidovre jollehavn

lodsparken

fugleøen

damhusåen

amager

parkering

- kalvebodfællet

Billede: Under overfladen Sammenvoksningen af naturen og kulturen. Subnature.

SYDHAVNSTIPPEN Undergrunden på Sydhavnstippen består af byggeaffald. En stor del af Tippens landskabskarakter og beplantning er derfor bestemt af, hvad der kan gro på denne undergrund. Beplantningen på Tippen er selvsået ved frø bragt af dyr, vand og vind og gror uden menneskelig påvirkning. Det er primært pil, poppel og birk, som vokser på området, der i dag er fredet. Den sydlige del kan kun betrædes gennem fårefolden. Får er områdets naturplejere og er kommet som en del af Naturskolens etablering i 2009. Tippens kyststrækning består af skrænter mod øst, der er sikret ved kampesten. Ved vigen er sikringen betonstykker. Den vestlige vig er udvasket og udveksler byggeaffald med bugten. I rapporten Plejeplan for Sydhavnstippen står: Området er en vigtig biologisk lokalitet og afvekslende pendant til Amager Fælled, Kalvebod Fælled, Vestre Kirkegård og Valbyparken - alle med deres særlige, lokale naturudtryk - og bidrager derved til at styrke biodiversiteten regionalt. Tippen placerer sig i dag som et vigtigt led i hele tre af de grønne korridorer i Københavns Kommunes strategi for biologisk mangfoldighed (Partnerskabet Tippen Syder, Plejeplan for Sydhavnstippen, 2012).

Billede: For enden af poppelalleen Poplerne sammenbinder byen og vandet

“Internationalt går udviklignen i forskellige retninger: mod termalbadenes rekreations-, kur- og afslapningslnadskab, mod fritidsbadenes kombinationsrige oplevelsesverdener, mod feriecentrets bade- vandlandsparker og mod de multifunktionelle fritidssportscentre. En yderligere følge af denne forgrenede udvikling forventes at kunne føre til særlige musikbade, meditationsbade, japanske bade, eventyrbade, nodiske bade, særlige etniske inspirerede bade osv.” Lokale og Anlægsfonden, Fra sportsbassin til superbassin, 1997

VALBYPARKEN Valbyparken står i stor landskabelig kontrast til Sydhavnstippens vildnis, med dens præcise planlægning og store plejede plæner.Valbyparken hænger sammen med Valby Idrætspark i den nordlige del af området. Parken er afgrænset af træer og haveforeninger, og fremstår smukt med store fælleder, der af trægrupper er opdelt i små rum af varierende størrelse. Parken er en af Københavns yngste byparker, åbnet i 1939. Parken var oprindelig på 18 hektar og er siden udvidet til 64 hektar, parken har været fredet siden 1966. Valbyparken er tænkt som et sted til leg, afslapning, frisk luft og åben himmel for lokalbefolkningen. Parken har igennem tiden der beholdt sin enkelte grundplan, men har udviklet sig støt i de seneste 50 år. Parken indeholder Rosenhaven (1964), mindre skove med eg og ask, 17 cirkulære sansehaver (1996), Festplads til store arrangementer(1997) og en Naturlegeplads. Parken ligger ovenpå det gamle Valby Fælled(1913-1937) som er tidligere losseplads( Bydelsatlas - Valby, 1994: side 13).

Billede: Ved kanten Avedøreværket i horisonten

Kalvebodstien Kalvebodstien strækker sig fra Kalvebod Strand(1974) og ned til broen over Harrestrup å ved Kystagerparken som hører til Hvidovre. Stien blev anlagt i grus i 1987 og går langs kystkanten. Den eneste bebyggelse ved stien er et par skure til Sydhavnens Windsurf Club. Rensningsanlægget Damhusåen Rensningsanlægget Damhusåen ligger i den sydvestlig del af bugten, men er ikke tilgængelig for offentligheden. Anlægget er afskærmet af en bevokset vold, der går ned omkring Kalvebodstien. Anlægget beslaglægger størstedelen af arealerne ved kystlinjen, og er derfor med til at begrænse bydelens kontakt til vandet. Valby Strandpark i 2018 Indtil nu har vandkvaliteten været for ringe til at man kan bade i Kalveboderne. Der er dog planer om at ændre dette, således at der sikres den samme badevandskvalitet som i resten af Københavns Havn. Det er tilmed besluttet af Byrådet, at der skal etableres en Valby Strandpark i 2018(Badestand i Valbyparken, Kalvebod.dk). Stranden er planlagt på en 200 m strækning med sandstrand ud for den store plæne ved Valbyparken. Rensningen af vandet omkring Valby Strandpark gør det oplagt at se på mulighederne for placering af et badehus i dette område. Hermed udnyttes og udvikles den fremtidige vandkultur ved Kalveboderne. Et badehus vil som en attractor og et kulturelt indslag muligvis tiltrække københavnere og besøgende til Kalveboderne, Sydhavnstippen, Valbyparken og den kommende Valby Strandpark. Som et alternativt vandkulturtilbud end de der ligger i resten af byen. Det kan skabe en synergieffekt, hvor den store park med sansehaver og grønne tilbud skaber interesse for badeanstaltens gæster og omvendt

Diagram: Natur - og grusstier Området er for bløde trafikanter

Diagram: Vejadgangsveje, Valbyparken og Tippen Området er afgrænset fra den øvrige del af byen af trafikerede veje, Harrestrup åen og vandet. For enden af dagngsvejrn ses den eneste parkeringsplads, de rkommer tæt til kysten.

Diagram: Bebyggelse Der er ingen rigtig bebyggelse ved Kalveboderne, der er omkring 1Â˝ km fra kystlinjen til bybebyggelse.

Diagram: Park, Andet rekreativt natur/

IdrĂŚtsparken

Diagram: Land bliver til Tidsdiagram over opfyldning af Sydhavnstippen. Fra tiden hvor Kalveboderne var lavtliggende kystområder 1884-19451962-1967-1970-2016

DET KUNSTIGE . den nye natur

Med en stadig forbedring af vandkvaliteten og Kalvebodernes udvikling til et mere, naturligt landskab, vil befolkningen glemme områdets fortid som deponeringssted for byggeaffald og de forureningsproblemer, der plagede bugten i årtier. Sammen med den kommende Valby Strandpark vil det transformere folks opfattelse af bugten fra at være forurenet og fremmet vand til et mere imødekommende rekreativt område. Denne transformation er bla. set på Amager, især med etableringen af Amager Strandpark. Men kan man tænke sig, at man kunne omfavne, ikke glemme den historiske deponering. Vi kunne i stedet se det poetiske i, hvad der ligger få centimeter under det smukke nordiske vildnis. Den gamle by ligger begravet og historiske betonelementer stikker op af græsset og ligner mest af alt et naturligt klippelandskab. Den observante besøgende vil ved sansning af stedet kunne fornemme dualismen mellem den gamle kultur og den nye natur som langsomt overtager det kulturhistoriske hvilested.

(...) “what might pejoratively be termed darkness actually contains qualities relative to specific local materials or regions”(...) “embrace the underground as a zone of expression, and they enable us to see that the seemingly undesirable quality of darkness can be filled with pleasure”

Billede: Trondheimsfjorden foto: Øivind Ness

AT BYGGE I, OG VED VAND Visionen for projektet er at studere atmosfære, materialer, tektonik og arkitektur i og ved vand. Jeg vil studere tektoniske muligheder og begrænsninger ved kystbyggeri. Hvordan man kan lave en struktur, der kan holde til saltvandets påvirkning, både inde og ude. Jeg vil undersøge de udfordringer klimaet og beliggenheden sætter for bygningens udformning. Og se hvilke materialer, der er brugt i byggeri i og ved havvandet. Samtidig vil jeg observere og analysere det formsprog, som forener bygningens møde med land og vand. Jeg vil undersøge om der opstår bestemte bygningstypologier ud fra dette formsprog i mødet med vandet. Og se om man kan tale om arkitektoniske karakteristikaer og bestemte atmosfærer, der opstår stedsspecifikt ud fra disse byggetekniske begrænsninger. Om bygningens udformning og materialitet udfordres med nye byggetekniske og tektoniske muligheder.

Diagram:

Bygningstypologi, Badeanstalt. Diagram er fra Københavnske badeanstalter. Dragør Søbad (1890/1977), Helgoland Amager (1965/2008) Kastrup Søbad (2009). De

adskiller fra havnebadene

ved

være

ankomst

via

placeret

med

badebro.

lang

Selve badeanstalten er placeret i vandet. Fælles

for badeanstalterne er,

at de vender ud om vand, væk fra land

de skaber en privat

afskærmning i forhold til det omkringliggende område

Tilmed

er det fælles, at de er

opført i træ, selvom de muligvis funderet forskelligt. De lægger

sig samtidig op ad en tradition, der

historisk

Københavns

har

været

havn, hvor et krav

til bygningerne var, at de kunne nedrives i løbet af et døgn pga havnenes forandrende karakter

andet krav til badeanstalter

og lignende byggeri var at man efter vinterens storme

skulle

kunne reparere bygningselementerne.

(Welling, 2008: 106).

Diagram:

Bygningstypologi, Havnebade. Diagram

er over københavnske

havnebade.

Islands Brygge(2002), Vesterbro, Fisketorvet(2003) Sluseholmen (2012) De

første er to traditionelle

havnebade, der lægger sig til havnens kant, ved vandet.

Havnebadet

fra

Sluseholmen,

adskiller sig fra de øvig ved at lægge sig fra kanten, adgang sker via en en kort ankomstbro.

Billede: vinterbader årslev

“NORDISK” BADEKULTUR Naturen og kulturens karakteristika i Norden giver dansk badekultur sit særpræg. Et nordisk badehus har ikke en historisk definition som “de romerske bade”, men er et begreb jeg selv har skabt, som skal henvise til den vandkultur Norden er præget af: lange kyster, korte somre og kolde vintre. Badehuset skal afspejle, hvordan vi begår os i og med vandet. Vandet er det meste af året for koldt til at ligge og nyde i flere timer og derfor forholder danskerne sig aktivt til vandet. Projektet skal reflektere disse karakteristika: kontrast, beslutsomhed, handling, forebyggelse og nydelse (Lokale og Anlægsfonden, Fra sportsbassin til superbassin, 1997).

Kontrasten dyrkes i konstruktionen af badstuer, sauna, eller dampbad som modpol til havet - og i perioder isen og sneen. Beslutsomheden når man, på trods af ubehag, opsøger det kolde vand med henblik på virkningen af den efterfølgende lutring af krop og sjæl. Handling beskriver behovet for at opretholde kropstemperaturen ved at holde et vist aktivitetsniveau for at modstå eventuelt kulde. Forebyggelse i tiltro til de gavnlige sundhedsmæssige virkninger af kontakten med det kolde vand. Livsnydelse ligger i det tiltrækkende element ved vand Disse karaktertræk kan bruges som inspiration til arkitektonisk udformning.

Billede: Olafur Eliasson at SMoCA

ARKITEKTONISK POTENTIALE Projektet lægger sig i et spændingsfelt mellem den grønne natur, den varierede kant og havets blå. Dette afspejles i Det Nordiske Badehus, hvor nøgleordet er tilstedeværelse fordret af den omkringliggende natur og årstider. Det Nordiske Badehus kan afspejle den nordiske badekultur: kontrast, beslutsomhed, handling, forebyggelse og nydelse. Badekultur Husets funktioner vil være kontrastfyldte; kulde/varme, lys/mørke, tyngde/lethed, is/damp. Bygningens rytme vil afspejle den beslutsomhed det kræver at dykke ned i det iskolde vand. Bygningen vil skabe rum for handlinger; de rituelle mønstre i at bade. I badehuset vil der være en række kar, der på forskellig vis udnytter vand og især saltvandets forebyggende og helende effekt. Primært vil stedet forsøge at skabe nydelse. En stor del af nordisk badekultur er vinterbadningen. Med indendørs faciliteter opstår en mellemstation, hvor den uerfarne vinterbader kan få en smagsprøve på vinterbadekulturen året rundt og langsomt overgive sig til vinterhavvandets kolde gys. Atmosfære Det nordiske badehus vil forsøge at forene den mere mørke atmosfære skabt af tyngde og fortættet rumlighed med det nordiske ideal om lethed og lys. Dette vil ses i projektet ved at skabe intime rum til fordybelse, men samtidig lægge vægt på landskabets åbenhed. Materialer og tektonik De materialer og tektoniske løsninger, der indgår i projektet, skal opfylde flere funktioner. Essentielt er den materielle sanselighed, hvor de valgte materialer skaber nærkontakt og stoflighed mellem krop og bygning og udfordrer sammen med vandet sanserne. Det andet arkitektonisk potentiale for materialer og tektoniske er udfordringen i det at bygge i og ved vandet.

Billede: armeringsjern springer op af undergrunden en skulptur i landskabet

METODE OG PROCES Opgaven vil hovedsageligt udspringe af en fænomenologisk tilgang til arkitekturen. I min proces vil jeg løbende analysere, eksperimentere og afprøve atmosfære, materialer, tektonik og forhold mellem arkitekturen, det øvrige landskab og havet. Studiet vil udvikles i forskellige skalaer. Landskabelig skala

// Kontekstanalyse / arkitektonisk hovedgreb / Præcision af placering af projekt / Volumenstudie

Husets skala

// Bygge ved og i vand / Tektoniske egenskaber / Rumprogram / Kontraster: temperatur havet og lysforhold / implementering af stedsspecifikke egenskaber fra området

Kroppens skala

// Materialeanalyse - taktile kvaliteter / Materialeanalyse - havvand / Tilstedeværelses rum / Ankomsten

Skalaerne skal vægtes med samme fænomenologiske tilgang og ikke undersøges i kronologisk rækkefølge da det forventes at skalaerne indbyrdes og i relation udvikler projektet. For at overskueliggøre projektet og arbejdsmetode inddeles den i 3 faser Fase 1

// Kontekstanalyse / Materialeranalyse / Konceptafprøvning / Tektonikudforsning / Logistik

Fase 2

// Arkitektonisk hovedgreb / Konstruktion / Planløsning / materialedetaljering

Fase 3

// Grafik / formidling / udstillingsmodeller

Studiet vil hovedsageligt foregå i skitsemodeller, skitser og visualiseringer. Intentionen er at gennemarbejde et forslag til et badehus på Kalveboderne der bygger på det stedsspecifikke og det sanselige. Vejledende aflevering: //Situationsplan 1:10000, 1:2000 / Plan, snit og opstalt 1:200 / Udsnit 1:50 / Modeller: 1:2000, 1:200 / Skistemodeller / Visualiseringer //

VEJLEDENDE RUMPROGRAM

Ankomst og reception: Reception Toiletter Omklædning Damer Omklædning Herre Undervisningslokale Lokaler til sociale sammenkomster

Indendørs Varmtvandsbassin med havvand 37 grader

Varmtvandsbassin med havvand 45 grader Saltkar 12% Saltkar 5% Saltkar 30% Koldvandsbassin med havvand 0 grader Koldvandsbassin med havvand 14 grader Genoptræningsbassin med havvand Mineralbad Mineralbad Vandmassage - bobler -strøm Dampbad 1 Dampbad 2 Finsk sauna 1 Finsk sauna 2

Udendørs Vinterbade faciliteter Badebro Friluft/hvilepladser Bålkar Udendørs brus

Teknik Pumper Udluftning Lagerfaciliteter

Personale

Omklædning Servicerum

KILDER Samtaler:

Lokale og Anlægsfonden analysechef Bo Vestergård Madsen e-mail bvm@loa-fonden.dk

Bøger

Ansbjerg, Københavns kommunes badeanstalter, 1993, Københavns Rådhus biblotek Lokale og anlægsfonden, Fra sportsbassin til superbassin, 1997, Lokale- og anlægsfondens skriftrække Lokale og anlægsfonden, Tribune 06, 2006, Lokale og anlægsfondens skriftrække Böhme, Gernot, Atmosfære - Den kropslige tilstedeværelses rum og rummets som fremstillingsmedium, 2007, Kunstakademiets Arkitektskole Institut 1 Elle, Jens Christian, Sydhavnstippen, 2008, Grøn Sydhavn Naturgruppe Fransen, Anne Katrine, Helende arkitektur, 2009, Aalborg universitet Gissen ,David, Subnature, 2009, Helen G Welling, Byens rum- Den strandede havn, 2008, Juul og Frost arkitekter Lokale og anlægsfonden, Vandkulturhuse, 2002, Lokale og anlægsfondens skriftrække Miljøministeriet, Undersøgelsesprojekt -Afprøvning af forskellige renseteknologier på svømmebade, 2010, Miljøministeriet og By- landskabsstyrelsen Pallasmaa, Juhani, Arkitektur og sanserne, 2014, Arkitektens forlag Stengaard, Klaus, Vinterbader, 2006, forlaget Andedammen Zumthor, Peter, Birkhauser

Atmospheres Architectural environments, surrounding objects, 2006, Basel,

Artikler på nettet

Kalvebod.dk. Badestand i Valbyparken. Lokaliseret d. 22 oktober 2015 på http://www.kalvebod. dk/kalvebod-nyt_visning.asp?AjrNws=276 Lokale og anlægsfonden. Havnebade giver mere liv og flere aktiviteter. Lokaliseret d. 22 oktober 2015 på http://www.loa-fonden.dk/nyheder/pressemeddelelser/pressemeddelelser-2015/pm2015/havnebade-giver-byer-mere-liv-og-flere-aktiviteter Idrættens analyseinstitut. Styrke og motionstræning vokser mest, Lokaliseret d. 30 maj 2012 på http://www.idan.dk/nyhedsoversigt/nyheder/2012/a216loebogstyrke/ Vinterbader.dk. Nye vinterbadeklubber giver bedre bademuligheder. 13. dec 2015 http://vinterbadere.dk/baggrund/ Samtidsreligion.au.dk. Markant vækst i mindfulness tilbud . Lokaliseret 01 sep 2015 på http:// samtidsreligion.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/markant-vaekst-i-mindfulness-tilbud/

Rapporter

Sport og fritid - Rapport, havvand, 2007, Århus kommune Plejeplan for Sydhavnstippen, 2012, Partnerskabet Tippen Syder, Juni Fonden Folkesundhedsrapport, Danmark. 2007, Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab Bydelsatlas - Valby, 1994, Miljøministeriet Skov- Skov og naturstyrelsen

Foto

Side 34: Trondheimsfjorden, Øivind Ness, Flickr https://www.flickr.com/photos/21915190@N08/7158968984 Side 38: Vinterbader - Årslev http://loeb.weebly.com/gamle-nyheder.html Side 40: Olafur Eliasson at SMoCA http://temporarylandbridge.com/2014/07/24/olafur-eliasson-at-smoca/