Rapport P1

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Titel: Tema:

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

Borgerjournalistik Vurdering af et it-system

Projektperiode: Projektgruppe:

Deltagere: Søren Jensen Christoffer Elkjær Hansen Jonas Axelsen Frederik Nissen Nirojan Srikandarajah Lars Lichon

Vejleder: Lise Thordrup Heeager Oplagstal: 4 Sideantal: 60 Bilagsantal: 9 Afsluttet den 15/12/09

5/10/09 - 15/12/09 143

Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Basisår Bachelor i IT og Informatik Strandvejen 12-14 9000 Aalborg Tlf. 9940 9736 Fax 9940 9725 http://tnb.aau.dk

Synopsis: I denne rapport har vi undersøgt hvorvidt borgerjournalistik kan medvirke til en positiv udvikling af Nordjyske forretning.

Vi har behandlet problemstillingen ud fra tre indfaldsvinkler: • • •

Forretnings og markedstilpasning (FMIT) Brugervenlighedsevaluering (UUIT) Kultur og kommunikation (ITKK)

I FMIT afsnittet fandt vi ud af at DitNORDJYSKE er et innovativt tiltag, der også har værdi for Nordjyske på flere områder; virksomhedens kunder, annoncører og Nordjyske selv.

I UUIT afsnittet fandt vi ud af at der er en del brugervenlighedsproblemer på DitNORDJYSKE, som giver den almindelige bruger problemer med at bruge siden.

I ITKK afsnittet fandt vi ud af at den kommunikation der finder sted på DitNORDJYSKE bidrager til en kultur af brugere der gerne vil være en del af et fællesskab, og som gerne aktivt vil være med til at påvirke nyhedsformidlingen i landsdelen.

I diskussionen fremlægger vi det synspunkt at der er potentiale i idéen, men Nordjyske får ikke fuld udbytte af borgerjournalistikken på grund af adskillige problemer med deres internetside.

Vi har konkluderet at borgerjournalistikken ikke er fremtiden for Nordjyske fordi de ikke har implementeret tiltaget hensigtsmæssigt.

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

Indholdsfortegnelse 1

FORORD ..............................................................................................................................................1

2

LÆSEVEJLEDNING ................................................................................................................................1

3

INDLEDNING ........................................................................................................................................1

4

PROBLEMFORMULERING .....................................................................................................................2

4.1

PROJEKTAFGRÆNSNING ..........................................................................................................................3

5

CASEBESKRIVELSE ................................................................................................................................3

6

FORRETNING OG MARKEDSTILPASNING AF DITNORDJYSKE .................................................................4

6.1 TEORI OM FORRETNING OG MARKEDSTILPASNING ........................................................................................4 6.1.1 HVAD ER INNOVATION? .............................................................................................................................. 4 6.1.2 DE TRE INNOVATIONSTYPER ......................................................................................................................... 4 6.1.3 INNOVATIONSLANDSKABET .......................................................................................................................... 5 6.1.4 VÆRDIKÆDER ............................................................................................................................................ 5 6.1.5 KANOMODELLEN ........................................................................................................................................ 6 6.1.6 MASLOW .................................................................................................................................................. 7 6.1.7 FREE ........................................................................................................................................................ 8 6.1.8 INTERVIEW TEKNIK ..................................................................................................................................... 9 6.2 METODEBESKRIVELSE.............................................................................................................................9 6.2.1 VÆRDIANALYSE .......................................................................................................................................... 9 6.2.2 INTERVIEW .............................................................................................................................................. 10 6.3 VÆRDIANALYSE AF BORGERJOURNALISTIK.................................................................................................11 6.3.1 INNOVATIONSVÆRDI AF BORGERJOURNALISTIK .............................................................................................. 11 6.3.2 BORGERJOURNALISTIK OG VÆRDIKÆDERNE ................................................................................................... 12 6.3.3 FREE – DET ØKONOMISKE PERSPEKTIV ......................................................................................................... 17 6.4 DELKONKLUSION ................................................................................................................................17 6.5 REFLEKSION .......................................................................................................................................18 7

BRUGERVENLIGHEDSEVALUERING AF DITNORDJYSKE........................................................................18

7.1 TEORI OM BRUGERVENLIGHED ...............................................................................................................18 7.1.1 HVAD ER BRUGERVENLIGHED?.................................................................................................................... 18 7.1.2 BRUGERVENLIGHEDSEVALUERING ............................................................................................................... 19 7.1.3 TESTLEDEREN .......................................................................................................................................... 20 7.1.4 TESTPLAN ............................................................................................................................................... 21 7.1.5 TESTMATERIALER ..................................................................................................................................... 22 7.1.6 TESTMILJØET ........................................................................................................................................... 24 7.1.7 DATA BEHANDLING................................................................................................................................... 26 7.2 METODE TIL BRUGERVENLIGHEDSEVALUERING AF NORDJYSKE.......................................................................27 TESTPLAN ........................................................................................................................................................... 28 7.3 DOKUMENTATION ...............................................................................................................................30 7.3.1 RESULTATER ............................................................................................................................................ 30 7.3.2 BRUGERVENLIGHEDSPROBLEMERNE ............................................................................................................ 31 7.3.3 DATA FRA POSTINTERVIEWS ....................................................................................................................... 38

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

7.3.4 OPSUMMERING AF RESULTATER ................................................................................................................. 38 7.4 DELKONKLUSION ................................................................................................................................40 7.5 REFLEKSIONER ....................................................................................................................................40 7.5.1 PILOTTEST ............................................................................................................................................... 40 7.5.2 TESTEN................................................................................................................................................... 40 8

KOMMUNIKATIONS- OG KULTURANALYSE AF DITNORDJYSKE ...........................................................41

8.1 TEORI OM KOMMUNIKATION OG KULTUR .................................................................................................41 8.1.1 ROMAN JACOBSENS KOMMUNIKATIONSMODEL ............................................................................................. 41 8.1.2 LISBETH THORLACIUS’ KOMMUNIKATIONSMODEL .......................................................................................... 42 8.1.3 RITUAL OG TRANSMISSION ........................................................................................................................ 44 8.1.4 INTERAKTION........................................................................................................................................... 45 8.2 SOCIALE ORGANISATIONER ....................................................................................................................46 8.2.1 THE INTERACTIVITY MATRIX ....................................................................................................................... 48 8.3 METODE BESKRIVELSE ..........................................................................................................................49 8.4 KOMMUNIKATIONSANALYSE AF DITNORDJYSKE ......................................................................................49 8.4.1 AFSENDER-MODTAGER MODEL FOR DITNORDJYSKE.................................................................................... 49 RITUAL OG TRANSMISSION .................................................................................................................................... 52 8.4.2 INTERAKTION FOR DITNORDJYSKE ............................................................................................................ 53 8.4.3 KULTUR FOR DITNORDJYSKE ................................................................................................................... 54 8.5 DELKONKLUSION ................................................................................................................................55 8.6 REFLEKSIONER ....................................................................................................................................55 9

DISKUSSION ......................................................................................................................................55

10

KONKLUSION ...................................................................................................................................56

11

REFERENCELISTE ..............................................................................................................................58

BØGER: .....................................................................................................................................................58 FMIT: ................................................................................................................................................................ 58 ITKK: ................................................................................................................................................................. 58 UUIT: ................................................................................................................................................................ 58 INTERNET: .................................................................................................................................................59 FMIT: ................................................................................................................................................................ 59 ITKK: ................................................................................................................................................................. 59 12

BILAGSFORTEGNELSE .......................................................................................................................60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

1 Forord Følgende rapport er lavet i forbindelse med et P1-projekt på Aalborg Universitet. Projektet og rapporten omhandler analyse og evaluering af et it-system i brug. I forbindelse med denne rapport og projektet, har vi haft 3 separate kurser, hvilket var UUIT (Usability og usabilityevaluering af IT-systemer), FMIT (Forretningsog markedstilpasning af IT-systemer) og ITKK (IT-systemer: Kultur og Kommunikation). Disse 3 kurser har fastsat indgangsvinklen for denne rapport.

I forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport vil vi gerne takke Jeanett Schmidt og Katja Bundgaard fra Nordjyske Medier, fordi de tog tid ud fra deres kalender, så vi kunne interviewe dem om Nordjyske Medier.

Note om www.nordjyske.dk - I perioden, hvor vi har arbejdet med projektet, har Nordjyske foretaget ændringer på siden, med den konsekvens, at der ikke er 100 % overensstemmelse mellem siden brugervenlighedsevalueringen og kommunikationsanalysen blev foretaget på.

2 Læsevejledning Følgende læsevejledning kan give læseren hjælp til at forstå opbygningen af denne rapport.

Rapporten skal læses fra toppen til bunden. Den er opdelt i hovedafsnit med op til i alt 5 underafsnit. Disse underafsnit er identificeret med tal, således det gøres synligt, hvilket hovedafsnit de tilhører. Da en stor del af rapporten bygger på de tre fag UUIT, FMIT og ITKK, har hvert af disse fået deres egne afsnit i rapporten med tilhørende teorigennemgang, metodebeskrivelse samt analyse.

Der vil igennem rapporten løbende blive refereret til de bøger, hjemmesider og andre kilder, vi har benyttet os af. Dette vil foregå ved, at hver reference har eget referencenummer, der så kan slås op i referencelisten til sidst i rapporten.

3 Indledning Når ordet avis nævnes i dag, vil der nok drages associationer til hårdtarbejdende journalister, der hænger over skrivebordet, mens de forsøger at nå deadlines. Traditionelt set er aviser noget, der udelukkende skrives af professionelle skribenter, men med internettets indtog, har dette mønster dog ændret sig. Nutidens internetkultur har i dag banet vejen for sociale netværker, fora og blogs, der gør det muligt for brugerne at udbasunere meninger, holdninger og kommentarer til omverdenen. Internettet skal ses som et fællesskab, og brugerne har ofte en velvilje til aktivt at deltage i dette fællesskab. Denne velvilje lægger således fundamentet til borgerjournalistikken.

Borgerjournalistik er, som navnet antyder, en nyhedsformidling, som afhænger af, at borgerne skriver artikler fra deres lokalområde. Ordet "borger” henviser i denne sammenhæng til en tilknytning til et samfundsmæssigt fællesskab. Ligesom internettets brugere er interesserede i fællesskabet, er borgerne interesserede i samfundets udvikling og dets almene tilstand. Det er denne interesse, der fører til, at de vælger at bidrage til samfundets bedste. I dette tilfælde er bidraget artikler og nyheder. Denne altruisme er et interessant aspekt at udforske, da den planter kimen for borgerjournalistikken og giver et indblik i drivkraften bag den. Omvæltningen af den konventionelle nyhedsformidling har også et økonomisk aspekt, da borgernes bidrag er gratis, hvilket giver en vis konkurrence til de professionelle journalister. Dette gratiselement kan desuden kædes til vores P0 projekt, der specifikt beskæftigede sig med de forskellige økonomier, der blomstrer op omkring det. Borgerjournalistikken giver ligeledes alle mulighed for at præge nyhedsbilledet, hvilket stiller store krav til brugervenligheden. Vi er således delvist gået fra eksperter, i form af journalister, til de mindre erfarende borgere, der ønsker en let tilgængelighed. Der ligger derudover et kommunikativt

Side 1 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

aspekt i borgerjournalistikken, da det nu er uerfarne amatører og ikke professionelle, der formidler budskaberne.

Rapportens omdrejningspunkt er Nordjyske Medier, som er i den situation ligesom mange andre mediehuse, at oplaget falder [Kilde: FMIT10], og gennemsnitslæserens alder stiger år for år. De har derfor brug for innovation, hvis de vil gøre sig forhåbninger om at eksistere i fremtiden [Se bilag 2]. Det er i denne innovation, at borgerjournalistikken bliver interessant. I denne rapport vil vi se på, om Nordjyske Medier kan bruge fænomenet borgerjournalistik til at genopfinde sig selv og dermed fremtidssikre firmaet. Rapporten tager således udgangspunkt i Nordjyskes internetportal, der inkorporerer borgerjournalistikken. Det er interessant at kigge netop på denne internetside, ud fra informatikstuderendes synspunkt, da dens succes er afhængig af et sammenspil mellem brugervenlighed, kommunikation og formidling af budskaber samt innovation. Rapporten søger altså at undersøge, om der er noget værdi i borgerjournalistikken, og hvordan Nordjyske har implementeret den på.

4 Problemformulering I dette projekt vil vi arbejde med at besvare nedenstående spørgsmål: ”Kan borgerjournalistik hjælpe med til at forbedre mediehuset Nordjyskes fremtidsperspektiver?”

Overordnet set vil vi behandle problemstillingen ud fra tre indfaldsvinkler: • • •

Forretnings- og markedstilpasning Brugervenlighed og brugervenlighedsevalueringer Kultur og kommunikation

Forretnings- og markedstilpasning af IT systemer Innovation er nøglen til Nordjyskes overlevelse, men er borgerjournalistik innovativt og kan fænomenet overhovedet føre til en positiv udvikling af Nordjyskes forretning? For at belyse dette har vi stillet os følgende spørgsmål: ”Hvad er den innovative værdi af borgerjournalistik og hvilken værdi har fænomenet for Nordjyske?”

Brugervenlighed og brugervenlighedsevaluering Nordjyskes fremtid afhænger i høj grad af deres internet side, derfor er det essentielt at www.nordjyske.dk er en velfungerende side, der ikke ligger hindringer i vejen for at helt almindelige mennesker kan benytte den til borgerjournalistiske aktiviteter, derfor har vi stillet os følgende spørgsmål: ”Hvordan er brugervenligheden på www.nordjyske.dk?”

Kultur og Kommunikation Nordjyskes internet side skal ikke blot være let anvendelig for deres brugere, Nordjyske skal også ved måden de kommunikere med deres brugere på skabe et miljø der gør det tillokkende at være borgerjournalist, derfor har vi stillet os følgende spørgsmål: ”Hvad kendetegner kommunikationen på DitNORDJYSKE, og hvilken kultur fører denne kommunikation med sig?”

Side 2 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

4.1 Projektafgrænsning

I vores problemformulering har vi defineret hvad vi ønsker at undersøge og finde ud af. Da Nordjyske Medier er en stor virksomhed med mange grene af opererende platforme, som ikke alle har relevans for vores projekt, afgrænser vi emnet til at omhandle borgerjournalistik på DitNORDJYSKE. Projektet vil derfor tage udgangspunkt i Nordjyskes hjemmeside hvor vi vil foretage en brugervenlighedsanalyse af deres borgerjournalistsektion og ikke deres nyhedsside. Ved at indsnævre vores projekt giver det os en mulighed for at gå i dybden med borgerjournalistik i stedet for en overfladisk beskrivelse af alle platformene på Nordjyske Medier. Dog er nogle af de andre platforme relevante i nogle bestemte afsnit og vil derfor blive inddraget for at gøre forståelsen større for læseren men der vil ikke blive gået yderligere i dybden med disse platforme.

5 Casebeskrivelse For at bedre kunne forstå den situation Nordjyske står i nu, er et historisk tilbageblik nyttigt. Kilden er bogen ”En god idé – fik du den?” [Kilde: FMIT1] skrevet af Ulrik Haagerup, heri beskriver han den udvikling Nordjyske gik igennem, da virksomheden gik fra at være en avissælger til at være mediehus.

Ulrik Haagerup startede ud med at arbejde som konsulent hos Nordjyske og blev så senere forfremmet til chefredaktør, en titel han havde fra 2002 til 2007. Han er en af nøglepersonerne bag udviklingsprocessen og derfor er hans skildring af forløbet interessant.

Nordjyske medier stammer helt tilbage fra 1767, dog med et andet navn og en anden avis, dengang var den kaldt ”Nyttige og Fornøjelige Jydske Efterretninger”. I 1999 skete der en fusion mellem seks selvstændige dagblade i Nordjylland. Aalborg stiftstidende, Vendsyssel Tidende, Frederikshavns Avis, Skagen Avis, Løgstør Avis og Fjerritslev Avis som tilsammen blev til NORDJYSKE Stiftstidende og udgav avisen under samme navn. På grund af det faldende oplag, tjente Nordjyske mindre og mindre, så det var åbenlyst, at de skulle igennem en udviklingsproces for at sikre virksomheden i fremtiden. Dan- Graf 1 – Det faldende oplag, kurven illustrerer hvorfor det var, og skerne havde fået adgang til hurtige nyheder på stadigt er nødvendigt for Nordjyske at innovere. [Kilde: FMIT1] radio, tv, internet og mobiltelefoner døgnet rundt, hvilket gjorde, at avisen ikke længere var uundværlig, og værdien af avisen som medie var derfor mindsket. Nordjyske var nødt til at tænke i nye baner, og de kom frem til at deres hovedprodukt ikke var i avisen, men nyhederne. Nordjyske blev nødt til at følge publikummet, og det betød at historierne skulle være tilgængelige for publikummet på det medie, de ønskede det. Nordjyske aflæste tendensen i markedet og så at avisen havde skiftet rolle og ikke længere var hovedkilden til information, for eksempel når der skete en ulykke ville internet, radio og tv kunne komme ud med nyheden langt hurtigere. Avisens nye rolle var at gå langt dybere ned i detaljer med den givne ulykke.

Nordjyske begyndte at kigge på nye formidlingsmuligheder. Blandt andet startede Nordjyske deres egen tvkanal kaldet 24NORDJYSKE, hvor de introducerede et nyt tv-koncept, som de kalder ”Tv når du har tid”.

Ideen med kanalen er, at man kan få nyhedsopdateringer, når man har brug for det. Det vil sige, at der kører en sløjfe af nyheder på 20 minutter, der gentager sig hele dagen.

Side 3 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

Der var engang hvor Nordjyske blot var en avis, men i dag består virksomheden af meget mere, heriblandt: • Tv-kanal (24NORDJYSKE) • Radio kanaler (ANR hit FM og ANR Guld FM) • Mobiltjenester • Netportal (nordjyske.dk) • DitNORDJYSKE (Borgerjournalistik på Nordjyske.dk)

6 Forretning og markedstilpasning af DitNORDJYSKE Den første indfaldsvinkel til vores undersøgelse af borgerjournalistik er forretning og markedstilpasning af et it-system, forkortet FMIT. FMIT er det første store del-afsnit i rapporten, da forretningsperspektivet er fundamentet i vores undersøgelse. Formålet er at undersøge om borgerjournalistik har nogen værdi for Nordjyske, og den problemstilling der arbejdes ud fra er som følger: ”Hvad er den innovative værdi af borgerjournalistik og hvilken værdi har fænomenet for Nordjyske?”

6.1 Teori om forretning og markedstilpasning

I dette afsnit vil vi beskrive den teori, og de modeller vi har brugt i vores analyse af borgerjournalistik og Nordjyske. Det teoretiske grundlag for de efterfølgende afsnit: innovationsmodeller, innovationslandskabet, værdikæder, S-kurver og Kanomodellen er forelæsninger af Poul Kyvsgaard Hansen, i forbindelse med kurset FMIT.

6.1.1 Hvad er Innovation?

Innovation er et af nøgleordene i denne del af rapporten, derfor vil vi starte med at klarlægge hvordan vi forstår begrebet. Ordet innovation er udledt af det latinske ”innovatio” og betyder fornyelse. Mange forbinder innovation med opfindelse, men for at noget kan defineres som en innovation er det ikke nok blot at opfinde eller at få en god idé, det er først innovation når opfindelsen fører til noget nyttigt og den gode idé føres ud i livet. En god idé er ikke meget værd hvis blot ophavsmanden kender til den, og i forretningshenseende har en god idé først værdi når den fører til noget faktisk, som for eksempel et produkt eller en ny produktionsteknik. Innovationen handler altså om at få en god idé, og herefter bearbejde den så man står med et endelig resultat man kan implementere og præsentere for omverden.

Om idéen fører til store eller små forandringer har ikke betydning, det væsentlige er at processen fører til fornyelse[Kilde: FMIT5]. Ligeledes mener vi at et tiltag kan have innovativ værdi, selvom det ikke har kommerciel succes, da innovation handler om udvikling og værdien af et innovativt tiltag bør derfor ikke måles udelukkende i kroner og ører.

6.1.2 De tre innovationstyper

Modellen med de tre innovationstyper kan bruges til at behandle begrebet innovation i forbindelse med produktudvikling, og den indeholder disse tre kategorier:

6.1.2.1 Incremental innovation(trinvis)

Beskriver de situationer hvor man laver forbedringer af eksisterende produkter eller bruger eksisterende produkter til nye tiltag.

Figur 1 - De tre innovationsmodeller

Side 4 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

6.1.2.2 Radical innovation (radikal)

Beskriver situationerne hvor man laver forbedringer af produktet baseret på ny teknologi eller hvor man udvikler ens kernekompetencer.

6.1.2.3 Discontinous innovation (diskontinuerlig)

Beskriver situationer hvor man radikalt ændrer forretningsmodel. Det er innovationer som er helt nye set både fra virksomhedens perspektiv og fra markedets. Hvis man som virksomhed står i en situation, hvor man har udviklet en forretningsmodel, der er diskontinuert, er man i den gunstige situation at man har skabt et nyt marked - om markedet så acceptere denne nyskabelse må tiden vise.

6.1.3 Innovationslandskabet

Man kan også se på begrebet innovation ved hjælp af modellen innovationslandskabet, der beskriver i hvilken retning man kan udvikle ens produkt.

Modellen er i alt sin enkelthed en visualisering af de måder firmaerne i praksis kan lave innovativt udvikling af et produkt. Den viser produktet i midten, og udviklingen kan så foregå i varierende grad imod en eller flere af innovationstyperne: Proces, position, produkt og paradigme.

Proces er radikal forbedring eller ændring af processen.

Position er udbredelsen, fordybning, segmentering eller opfindelse af nyt marked.

Produktet er selvsagt forbedring eller komplet fornyelse af produktet.

Paradigme er en komplet ny ompakning, integration eller omskrivning af reglerne for produktet.

Figur 2 - Innovationslandskabet

6.1.4 Værdikæder

Værdikæden er en model der skildrer hvor og hvilke aktiviteter i en virksomhed, der skaber værdi for kunden, der kommer til at bruge produktet, og giver virksomheden konkurrencemæssige fordele. Formålet med værdikædens rammer er at opnå størst mulig værdiskabelse og samtidig minimere virksomhedens omkostninger.

Figur 3 - Værdikæderne

Modellen består af tre kæder:

6.1.4.1 Operationer

Er den synlige del af kæden hvor kunden i sidste ende kommer til at benytte produktet. Her kan man finde firmaet og dets sammenhæng til omverdenen – hvor de får deres materialer fra, hvad de gør ved det, og hvordan det videresælges. Det kan være at det er en sæbe som kunden bruger i sit bad, en kop kaffe som kunden drikker i en flot cafe eller en tjeneste som kunden får.

Side 5 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

6.1.4.2 Produktudvikling, produktionsudvikling og markedsudvikling

Denne gren omhandler den udvikling firmaet undertager mht. produktet, produktionen eller markedet. Her kan virksomheden for eksempel satse på at minimere omkostningerne, så den kan udvikle, producere og sælge produkter til samme eller lavere pris end konkurrenterne.

6.1.4.3 Teknologi

Er den del af værdikæden der har med teknologien at gøre. Virksomheden kan vælge at satse på teknologien, og dermed producere innovative produkter der er konkurrencedygtig. Virksomheden kan derfor tilbyde et unikt produkt, der adskiller sig fra konkurrerende produkter ved at have specielle egenskaber, der ikke er nemt for andre at efterligne, for eksempel et unikt design eller bedre kvalitet.

6.1.5 S-kurver

S-kurven er et nyttigt værktøj til at beskrive den udvikling der sker ved en givet teknologi i forhold til tid og effektivitet på et koordinatsystem. Det er nemlig blevet observeret at de af vore tids teknologier, der er værd at tale om næsten alle følger dette mønster. Udviklingen starter langsomt, tager så gradvist fart, og slutter efter en periode med høj udvikling af med stærkt faldende - endende i stagnerende - udvikling. Se figur 4 for eksempel. Hvis man tager udgangspunkt i kurve(1) kan man se at ydelsen ikke stiger særlig meget over tiden, hvorimod kurve(2) opnår en høj ydelse på forholdsvis kort tid i forhold til kurve(1). Et eksempel fra den virkelige verden er fjernsynet, som startede med at anvende billedrør til at vise billeder, hvorefter billedrørsteknologien blev overtaget af LCD-teknologien og i fjerde kvartal af 2007 blev der solgt flere lcd fjernsyn end billedrørsfjernsyn [Kilde: FMIT7]. LCDFigur 4 - S-kurver teknologien har været modnet over lang tid og de første skridt blev allerede taget i 1888 [Kilde: FMIT 8] men er først blevet implementeret for alvor efter årtusindskiftet.

Afløseren for LCD, som det ser ud i øjeblikket, bliver formentlig OLED som skulle give endnu mere ydelse i forhold til de 2 foregående teknologier. OLED er dog på nuværende for dyr til at være hvermandseje, men når teknologien er blevet modnet så vil den på et tidspunkt overhale både CRT og LCD teknologien.

6.1.6 Kanomodellen

Dette afsnit søger at afdækker den såkaldte Kanomodel. Modellen giver et indblik i forholdet mellem forbrugertilfredshed og ydelse. Modellen er opsat således: Modellen er opbygget med 2 akser, der repræsenterer henholdsvis forbrugertilfredshed og ydelse. Forbrugertilfredshedsaksen går fra positiv til negativ, gennemskåret af et gråt område, der repræsenterer det neutrale. Aksen for ydelse går fra negativ til positiv. I modellen ses også 3 kurver, der hver repræsenterer nogle af de karakteristika, der gør produkter attraktive for forbrugere. De 3 kurver er opdelt således: Figur 5 - Kanomodellen

Side 6 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

6.1.6.1 Fundamental Characteristics

Dette repræsenterer hvad forbrugerne som minimum forventer af et produkt. Hvis disse minimumskrav ikke bliver opfyldt, vil produktet aldrig komme over det neutrale værdiniveau, hvilket også kan ses på skemaet. De egenskaber, der er underlagt denne kurve, er så fundamentale, at forbrugerne først lægger mærke til dem hvis de mangler. Sådanne fundamentale egenskaber kunne f.eks. være en mobiltelefons evne til at sende sms'er, hvilket er en egenskab forbrugere nu forventer af alle mobiltelefoner.

6.1.6.2 More is better Characteristics

Hvor den foregående kurve beskæftiger sig med egenskaber forbrugeren forventer, handler denne kæde om egenskaber som forbrugerne søger. Jo bedre disse egenskaber er, jo bedre vil produktet tage sig ud.

Dette kan ses på kurven, der viser en lineær forøgelse af forbrugertilfredshed, når ydelsen stiger. Et eksempel på sådan en kurve er ram og harddisk i en computer. Jo mere ram og diskplads der er i en computer, jo bedre vil den tage sig ud for forbrugeren.

6.1.6.3 Delighters

Den sidste kæde omhandler ting som forbrugerne ikke direkte ønsker, men derimod bliver glædeligt overrasket over. Da delighters ikke er noget, der forventes, vil forbrugerne heller ikke blive sure over at mangle dem. Ud fra kurven ses altså udelukkende en positiv side ved delighters. Kameraets fusion med mobiltelefonen har været en delighter, da det ikke dengang var forventet at en telefon ville kunne komme til at tage billeder.

6.1.7 Maslow

Den amerikanske psykolog Abraham Maslow fremsatte i slutningen af 1960’erne teorien om behovspyramiden, som kan bruges til at forstå, hvad der er menneskets vigtigste behov [Kilde: FMIT6].

Der er fem lag af behov. De nederste tre lag af behov kaldes mangelbehov, og hvis disse behov ikke opfyldes, fyldes man med angst, uro og frustration - og vil søge at opfylde dem.

Først når behov på et lavere niveau er dækket, melder et nyt sig, og det skaber et hierarki af behov som må tilfredsstilles, før man kan nå frem til det øverste behov, som er behovet for selvrealisering.

Figur 6 - Maslows behovspyramide De to øverste lag af behov kaldes vækstbehov, og bliver ikke aktuelle før behovene nedunder pyramiden er opfyldt. Når vækstbehovene er opfyldte, går de ikke væk, men styrker individets motivation yderligere med hensyn til ønske om vækst og selvrealisering.

6.1.7.1 De fysiske behov

De fysiske behov er det nederste og rummer de basale behov, som først og fremmest må dækkes. Man behøver vand, indtagelse af føde, luft, søvn og en normal kropstemperatur for at fungere. Disse behov er meget afgørende, da mangel på en eller flere af behovene i længere tid vil medføre døden. Først når disse behov er dækket, forsøger mennesket at tilfredsstille behovene på de næste plan.

6.1.7.2 Sikkerhedsbehov

Det næste trin indeholder de sikkerhedsmæssige og følelsesmæssige behov. For at kunne trives og udvikle sig, har mennesket behov for at føle sig tryg og stabil. Der er et behov for social og økonomisk tryghed i familien og i et samfund, der giver beskyttelse mod sult, vind og vejr og kriminalitet.

Side 7 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

6.1.7.3 Sociale behov

I dette niveau har man et behov for kontakt med andre mennesker, for at tilhøre en gruppe, give og modtage kærlighed, føle sig accepteret af sine nære omgivelser, familie, kolleger og som borger i sit samfund.

6.1.7.4 Behov for påskønnelse

På det næsteøverste trin ligger behovet for at være et unikt menneske, behovet for at præstere og behovet for at have ansvar og indflydelse. Det handler om at føle sit eget værd og behovet for at blive påskønnet og blive anerkendt af andre.

6.1.7.5 Behov for selvrealisering

På dette øverste trin, når alle behovene i de nederste trin er tilfredsstillet har man kræfter til at få dækket behovene for at virkeliggøre sine mål og drømme. Man får et behov for at realisere alle personlige potentialer og at være kreativ.

6.1.8 Free

I dette afsnit gennemgås teorien der skal bruges i det senere afsnit om Free. Teorien stammer fra bogen “Free – the future of a radical price” af Chris Anderson [Kilde: FMIT9]. Der gennemgås kun de dele som er relevante for DitNORDJYSKE. Bogen beskriver en ny måde at opbygge en succesfuld forretning ud fra noget, der er gratis. Ifølge Chris Anderson kan implementeringen af Free følge en eller flere af følgende modeller:

6.1.8.1 Three-party Market

I det traditionelle marked har man den købende - og den sælgende part. I Three-party Market modellen betaler en 3. part, for at være med i handlen mellem den købende og sælgende part. Dette kan bl.a. ses i gratisaviserne, hvor avisens reelle pris bliver betalt af reklameejere og dernæst gives væk gratis. På den måde går man fra den traditionelle handel, hvor læserne køber aviser, til aviser, der sælger læsere til reklameejerne. Der opstår dermed et symbiotisk forhold mellem de 3 parter: Reklameejerne betaler avisen for at nå ud til forbrugerne, der så i sidste ende støtter reklamerne ved at købe produkterne.

6.1.8.2 Nonmonetary markets

I stedet for at se det som en traditionel markedsplads, hvor penge bliver udvekslet for varer eller ydelser, skal man se det som et sted, hvor penge er erstattet af mere uhåndgribelige ting som for eksempel opmærksomhed eller social accept. Markederne bliver delt op i 3: • Gift Economy Her er der tale om en økonomi, der ikke er baseret på penge. I stedet baseres den på brugernes egne interesser i at give ting væk. Disse interesser kan række fra alt mellem berømmelse, opmærksomhed eller bare gavmildhed. Bogen nævner Wikipedia som en side, der benytter sig af Free på denne måde. Siden er et online opslagsværk med mere end 13 millioner artikler, der er skrevet af private brugere. Det er gratis at benytte sig af det og gratis at oprette artikler. Brugere kan donere penge til siden, men der er intet krav om betaling.

• Labor Exchange Her betaler brugerne med deres egen arbejdskraft. Et eksempel herpå er Google, der benytter brugernes søgninger til at forbedre deres egen reklamealgoritme, så de bliver endnu bedre, til at ramme de tiltænkte brugere.

• Pirateri Her tilgængeliggøres materiale såsom software og dvd’er uden nogen form for betaling. Et eksempel på dette kan være de såkaldte torrent-sider, hvor brugere kan uploade materiale, som andre brugere så kan downloade.

Side 8 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

6.1.9 Interview teknik

Dette afsnit omhandler teorien vi brugte da vi foretog et interview med Katja Bundgaard og Jeanett Schmidt fra Nordjyske Medier. Teorien tager udgangspunkt i bogen Interview af Steinar Kvale og der gennemgås selvsagt kun den relevante teori. Steinar Kvale skriver at man burde opdele arbejdet på et interview i 7 følgende dele.

Tema - En formulering af formålet og emnet bag interviewet. Man burde undersøge 'hvorfor' og 'hvad' før 'hvordan'.

Design - Planlægning af designet af studiet i forhold til at opnå den ønskede viden. Dette gøres med disse syv punkter i baghovedet.

Interview - Foretagelse af interviewet baseret på interviewguiden og med en refleksiv tilgang til den søgte viden og den interpersonelle situation i interviewet.

Transskribering - Interviewmaterialet forberedes til analyse, hvilket typisk indebærer en omskrivning fra tale til tekst.

Analyse - Afgørelse af interviewresultatets natur i forhold til undersøgelsens formål og emne. Inklusiv hvilke analysemetoder der er passende til interviewet.

Verificering - Vurdering af i hvilken grad interviewets fund kan generaliseres og valideres (om studiet undersøgte det, som var meningen), og hvorvidt de er pålidelige (hvor konsistente resultaterne er).

Rapportering - Studiets resultater og den anvendte metode kommunikeres til en læselig rapport.

6.2 Metodebeskrivelse

Det følgende afsnit indeholder vores metodebeskrivelse og består af et afsnit, der omhandler vores analyse og et afsnit, som omhandler interviewteknik.

6.2.1 Værdianalyse

Som det blev specificeret i problemformuleringen, vil vi fastslå værdien for borgerjournalistikken og finde ud af hvorvidt det er innovativt. Vi gennemgik derefter den teori, vi havde lært i FMIT-kurset, for at finde den teori, der bedst kunne bruges til at undersøge de ting vi ville finde ud af. Derfor lavede vi en brainstorm, da det er en god metode til at få oplistet det teoretiske i FMIT, der gav den bedste indgangsvinkel for vores projekt. Formålet med brainstormen var således at opremse de teorier, der bedst egnede sig til at svare på hvilken værdi borgerjournalistikken har og hvorvidt det er innovativt. Vi fulgte 4 simple regler for brainstorming. (lederweb, 2009) Vent med at dømme: Lyt til ideerne, skriv dem ned og brug dem i den videre proces.

Byg på andres ideer: De andre har sikkert set noget, du ikke har set.

Tag én samtale ad gangen: Fasthold fokus på emnet.

Tilskynd til vilde ideer: Man skal ikke lade sig begrænse af, hvad der umiddelbart kan realiseres. Udvælgelsen af de brugbare løsninger kommer senere.

Vi havde en person til at stå ved en tavle og skrive de forskellige input fra gruppen op. Efter endt brainstorm havde vi fået opskrevet en hel del teori, der potentielt havde relevans for vores emne. Vi begyndte derefter at sortere i teorierne, da der ikke var plads til dem alle i opgaven. Derudover var det ikke alle teorierne, der passede lige godt med det vi gerne ville finde ud af. Sorteringsprocessen foregik ved, at vi opstillede et kriterium for den teori, der skulle anvendes: ”Teorien skulle kunne give indblik i de ting, der skaber værdi eller kunne give indblik i hvad innovation er.”

Efter sorteringen fandt vi frem til de teoretiske indgangsvinkler, der passede bedst sammen med vores projekt. Derefter diskuterede vi internt i gruppen, hvilken opbygning FMIT afsnittet skulle have. Dette gjorde vi

Side 9 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

ved at diskutere hvilke dele, der skulle fokuseres på. Her var det primært værdi, der blev prioriteret, da vi allerede havde noget erfaring indenfor området, efter vi havde lavet P0 projektet. Vi ville desuden finde ud af om borgerjournalistikken kan skabe noget værdi for Nordjyske, da vi vil finde ud af om borgerjournalistikken kan hjælpe med at hive Nordjyske op fra det økonomiske hul de står overfor i forbindelse med faldende avisoplag [Kilde: FMIT10]. Med hensyn til værdien undersøgte vi således værdikæderne for borgerjournalistikken for Nordjyske og den måde Free-elementet bliver inkorporeret på. Derudover undersøgte vi innovationen i forhold til borgerjournalistikken, da Nordjyske skal innovere sig for at overleve. Vi opstillede først en definition på, hvornår noget er innovativt(læseren henvises til metodeafsnittet). Ud fra denne definition analyserede vi os frem til om borgerjournalistikken er innovation og i så fald, hvor innovativ den er.

6.2.2 Interview

Under FMIT-afsnittet, besluttede vi os for at lave et interview med Nordjyske. Formålet var at afdække Nordjyskes værdikæde, herunder operations, teknologi og udvikling, samt give os et indblik i innovationen bag borgerjournalistikken. Fordi Nordjyske benytter Free i deres borgerjournalist del kunne det være interessant at belyse Nordjyskes synspunkt omkring Free i deres forretningsmodel. Dette afsnit handler således om den konkrete fremgangsmåde, som blev brugt til dette interview. Teorien, til interviewet, tager udgangspunkt i bogen Interview af Steinar Kvale. Til forberedelse af interviewet lavede vi en hurtig gennemarbejdning af Steinar Kvales centrale ideer, der havde til formål at fokusere på interviewets relevans.

Tema: Vi diskuterede først hvilke dele af FMIT-afsnittet var vigtige at få input på. Vi fandt værdikæderne og innovationselementet vigtigst, da det var dem vi havde sværest ved at finde ud af på egen hånd. Free delen var derfor sekundært i relevans i dette sammenhæng, da vi fandt de tilhørende forretningsmodeller lette at identificere - Chris Anderson dækkede nemlig emnet i detaljer.

Design: Vi blev tilrådet af vores forelæsere at interviewe Jeanett Schmidt, redaktør på DitNORDJYSKE Aalborg sektion, og Katja Bundgaard, teknologi- og udviklingschef. De var begge højtsiddende i afdelinger, der var relevante for det vi ville finde ud af. Dernæst brainstormede vi spørgsmål til at dække de vigtigste aspekter i forhold til værdi, innovation og Free (forretningsmodeller). (læseren henvises til ovenstående afsnit for detaljer omkring brainstorm). De præcise spørgsmål er at finde i interview guiden i bilag 1. Vi planlagde at have to individer fra gruppen til at deltage i interviewet, den ene stod for interviewet mens den anden tog noter og stillede uddybende spørgsmål. Vi medbragte desuden to diktafoner (mobiltelefoner) for at sikre ordentlig optagelse.

Interview: Se metodekritik, sidst i denne del af rapporten.

Transskribering: Grundet manglende tid valgte vi at udarbejde et resume af interviewet frem for en fuld transskription. Dette blev gjort fordi det ikke var hele indholdet, der havde lige stor interesse for os. Resuméet er vedlagt som bilag nr. 2.

Verificering: Vi forudsætter, at de ansatte i Nordjyske som vi interviewede, har tilstrækkelig indsigt i deres koncern til deres udtalelser kan generaliseres som pålidelige udtryk fra Nordjyske. I store træk mener vi desforuden, at dette interview undersøgte de korrekte problemstillinger, i mindre grad fik vi igennem interviewet informationer, der var ubetydelige. Dette skyldes, at vi stillede tvetydige og uspecifikke spørgsmål, der direkte krævede svar på det vi ønskede at vide.

Rapportering: Svarene på spørgsmålene i interviewet bliver brugt diverse steder i rapporten som kilder og inspiration.

Side 10 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

6.3 Værdianalyse af borgerjournalistik

Dette afsnit indeholder vores analyse af innovationsværdien af borgerjournalistik for Nordjyske, og hvor i værdikæderne tiltaget kan have værdi.

6.3.1 Innovationsværdi af borgerjournalistik

Som vi skriver i indledningen står Nordjyske overfor et alvorligt problem, idet fremtidsperspektiverne for deres hovedforretning, avissalget, ikke ser lovende ud. Vi lægger i denne rapport ud med den antagelse at innovation er nøglen til virksomhedens overlevelse, og spørger om borgerjournalistik er det innovative tiltag der kan være med til at lede virksomheden ind på nye græsgange. For at besvare dette vil vi først se på om det borgerjournalistiske initiativ hos Nordjyske er innovativt jævnfør definitionen fra teori afsnittet.

6.3.1.1 Er borgerjournalistik innovativt?

Nordjyske er ikke opfinder af idéen om at drage fordel af den tovejs kommunikation internettet har muliggjort, de er heller ikke de første i Danmark der har satset på borgerjournalistikken, men idéen om at give de små lokalsamfund en stemme ved at stille rammerne tilråde, og derefter lade de lokale bestemme indholdet er innovativt. At give læserne en aktiv rolle i den lokale nyhedsformidling er en ny måde at skabe indhold til deres internetside, og i nogle tilfælde også til avisudgaven, og skal ses som en fornyelse af den måde Nordjyske som nyhedsformidler takler problemstillingen med at dække tyndt befolkede områder. Nordjyske fik altså den gode idé, at brugerne selv skal være med til at dække lokalstoffet. Men som det står i definitionen på innovation er det ikke nok blot at få idéen, den skal også implementeres, hvilket Nordjyske har gjort ved at lave en sektion på www.nordjyske.dk dedikeret til borgerjournalisterne. Jævnfør ovenstående definition, må borgerjournalistik siges at være et innovativt tiltag for Nordjyske.

Trinvis, radikal eller diskontinuerlig innovation?

Nordjyske er et mediehus, der lever af at formidle nyheder – hvorfor er det så innovativt at de søsætter et tiltag hvor de får nogle af deres læsere til at skrive nyheder? Når man snakker om innovation skal man huske på at det er et ord der kan gradbøjes, og det er ikke alle innovationer der fører til et paradigmeskift.

Før DitNORDJYSKE blev implementeret var Nordjyskes produkt nyheder skrevet af professionelle journalister. Efter implementeringen er Nordjyskes produkt stadigvæk nyheder skrevet af professionelle, men produktet udvikles med tilføjelsen af de alternative lokalnyheder skrevet af amatører. DitNORDJYSKE er en forbedring af de nyheder som virksomheden formidler, og derfor en trinvis forbedring af Nordjyskes samlede nyhedsudbud. Borgerjournalistik er nyt for Nordjyske og det forbedrer deres produkt, men det er ikke en radikal innovation da virksomhedens kærnekompetencer ikke forbedres, og det er ikke en diskontinuerlig innovation da borgerjournalistik ikke er nyt for virksomheden og nyt for omverdenen.

6.3.1.2 På hvilke områder fører borgerjournalistik til ændringer hos Nordjyske?

Innovation handler om udvikling, og for at få et mere nuanceret syn på hvordan borgerjournalistik fører til ændringer hos Nordjyske kan innovationslandskabet anvendes. I det ovenstående afsnit viste vi at borgerjournalistik er en trinvis forbedring af Nordjyskes primære produkt - nyheder.

Ved implementeringen af borgerjournalistik har Nordjyske også udviklet den proces virksomheden gennemgår når en nyhed bliver lavet. Førhen var der historier som blev skrevet af Nordjyskes egne journalister, eller historier som de slet ikke fik kendskab til, som nu bliver skrevet af frivillige borgerjournalister, der fungerer som en gratis arbejdskraft udenfor organisationen. Internt i Nordjyske er der derfor medarbejdere der har fået nye arbejdsopgaver med at sortere i borgerartiklerne med henblik på at finde interessante historier, moderere fora og nærområderne og derudover forsøge at fremme borgerjournalistikken på www.nordjyske.dk. Nyhedsstrømmen ind i virksomheden bliver påvirket, og derfor den proces som virksomheden går igennem når en nyhed går fra at være en idé til at være en historie. Man kan også argumentere for at de arbejder hen mod et paradigmeskift, da de i forbindelse med borgerjournalistikken, skifter fra Side 11 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

at have rollen som ophavsmand til nyhederne til kun at være distributør af nyhederne. Dette kunne være en situation de kunne komme til at stå i, hvis borgerjournalistikken slår igennem i en sådan grad at strømmen af nyheder udefra vokser markant. Det er dog en mulighed der er noget teoretisk lige i øjeblikket, men potentialet er der.

Efter vores vurdering er DitNORDJYSKE et innovativt tiltag, der dog har en lav innovationsværdi. I det efterfølgende afsnit vil vi vurdere hvordan tiltaget ellers kan have værdi for Nordjyske.

6.3.2 Borgerjournalistik og værdikæderne 6.3.2.1 Operationskæden

I det ovenstående afsnit har vi fastslået at borgerjournalistik har en værdi for Nordjyske, fra et innovationsperspektiv. I dette afsnit vil vi undersøge hvorvidt borgerjournalistik har en operationel værdi for virksomheden. Det teoretiske fundament for afsnittet er værdikæderne, og i dette afsnit er fokus på operationskæden. Vi vil betragte operationskæden fra tre synsvinkler: Brugernes, annoncørernes og Nordjyske selv. Vi har valgt de tre vinkler, for at få et nuanceret billede af de forskellige aktører som borgerjournalistik kan skabe værdi for.

Værdi fra brugernes perspektiv Et vigtigt led i operationskæden er det punkt hvor produktet og slutbrugeren mødes og hvor brugeren kommer til at bruge produktet. Det er her interessant at kigge på hvilke værdier produktet skaber for kunden.

Vi alle har vores egen subjektive mening om alverdens emner, og vi har alle vores egen tilgangsvinkel hvormed vi opfatter dem. Nogle gange brænder vi inde med noget som vi gerne vil ud med, noget vi gerne vil have sagt. Det er her borgerjournalistikken kommer til at spille en betydelig rolle for brugeren. Ved at implementere borgerjournalistikken på hjemmesiden, har Nordjyske dermed formået at tilfredsstille disse behov. Set fra kundens side er der derved sket en værdiforøgelse. Brugeren kan nu selv skrive artikler om lige præcis det emne han/hun har lyst til at skrive om og dele dem med andre. Man behøver ikke at besidde en journalistisk baggrund for at deltage, og der stilles ingen krav om hvad ens artikel skal handle om – brugeren har derfor rig mulighed for at ytre sig frit. Ved at skrive ens egen artikler og kommentere andres, bliver behovet for at blive hørt tilfredsstillet og man kan opnå en følelse af at ens egen mening faktisk har en vis betydning. Dette er med til at give produktet en stor værdi for kunden, der benytter det. Ændringen i værdiopfattelsen sker ikke kun hos den aktive borgerjournalist som deltager i artikelskrivningen, men også hos læseren som læser artiklerne. Når professionelle journalister skriver artikler, skriver de om emner der interesserer mange mennesker. Ved at implementere borgerjournalistikken formår Nordjyske ikke kun at skrive om det, der interesserer mange mennesker, men også om det der interesser de få.

Der dukker derfor historier op som redaktionen ikke ville have skrevet, fordi de ikke havde opdaget dem, eller fordi de med de journalistiske briller på helt var blinde for at se de eventuelle nye indgangsvinkler.

Man skal også huske på at det, der kræves af en journalist er at han handler med fornuft og omtanke og er loyal over for sine kilder. Han skal desuden tænke på relevansen i det han skriver og tænke på læsertallet og skal agere efter principper som neutralitet og objektivitet. Ofte agerer journalister også efter avisens politiske holdning [Kilde: FMIT4]. Alt dette kræves ikke af borgerjournalisterne, de kan derfor skrive hvad de vil, uden at tænke på læsertallet eller om artiklen går imod avisens politiske holdning. Der er ikke de samme krav til objektivitet, og de har derfor meget frihed til at skrive om det de nu har på hjertet. Borgerjournalisterne skriver ikke for at tjene penge, men fordi de har noget de vil ytre sig om. Når vi læser en borgerartikel, er det derfor ikke den sproglige kvalitet af artiklen eller den journalistiske arbejdsmetode, som giver artiklen værdi. Det er i stedet indholdet, altså det borgeren har at sige, som er værdifuld.

Udover at borgerjournalistikken skaber værdi hos brugeren ved at muliggøre at den almindelige bruger er med i produktionen af noget, de selv forbruger, skaber den også andre værdier i form af et netværk, et community, der er med til at opretholde et fællesskab blandt brugerne på internetsiden. For at forstå alle disse værdier der opstår hos kunden i forbindelse med borgerjournalistikken og det netværk der bliver

Side 12 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

skabt, skal vi forstå hvilke behov brugerne har og hvordan disse behov spiller sammen med det produktet rent faktisk tilbyder.

Brugernes motivation forklaret med Maslows behovspyramide Ifølge Maslows behovspyramide, har vores behov betydning for vores motivation og vækst. Individets adfærd er derfor styret af de utilfredsstillede behov. Hvis man overfører Maslows tanker til borgerjournalistikken på Nordjyskes side kan det ses at folk motiveres til at deltage gennem behovet for at tilhøre en gruppe og være en del af et fællesskab, som derved dækker det sociale behov. Når mangelbehovene er dækket, søger individet at få dækket sine vækstbehov, som er behovet for anseelse og respekt samt behovet for selvrealisering. Det er især disse behov der spiller en vigtig rolle på internettet, også på Nordjyske.dk. Individet har på dette niveau et behov for at opnå en stabil og høj opfattelse af sig selv samt værdsættelse fra andre samt at være kreativ og udfordre sine evner.

Når nu en borgerjournalist ikke får løn for sin indsats, må der være en anden slags belønning for at han får lyst til blive ved med at holde sig aktiv. Denne belønning fås netop i form af tilfredsstillelse af brugerens behov. Som bruger har man på siden mulighed for at kommentere og ”rate” artiklerne, det vil sige at give karakterer, og de bedst ratede artikler vil så blive de mest fremtrædende. Som den aktive borgerjournalist bliver man derfor belønnet ved at få anerkendelse fra andre i form af positive kommentarer og karakterer.

Jo flere kommentarer man får, og jo flere der giver ens artikel karakterer, jo højere selvtillid opnår man og jo større bliver følelsen af at man bliver værdsat af andre. Og jo mere selvtillid og anerkendelse man opnår jo større bliver motivationen for at fortsætte med at være aktiv og skrive indlæg. Man udfordrer derfor sine evner til at skrive, og det giver anledningen til at dække behovet for at være kreativ og dermed opnå det øverste trin i behovspyramiden – behovet for selvrealisering.

Ved at implementere borgerjournalistikken på deres hjemmeside, formår Nordjyske derfor at tilfredsstille brugernes behov i de tre øverste trin i behovspyramiden og formår derfor at skabe en betydelig værdi hos kunderne.

Værdi for brugerne illustreret med Kanomodellen For at understøtte det ovenstående, har vi brugt Kanomodellen til at bekræfte vores analyse af værdien af borgerjournalistik for DitNORDJYSKES brugere.

DitNORDJYSKE dækker de mest fundamentale egenskaber produktet bør have, da man kan skrive artikler, indlæg og kommentarer. Der skal også være aktivitet på siden, da hele konceptet er afhængig af brugergenereret indhold, og med godt 17.000 brugere i september 2009 [Kilde: Bilag 2] er grundlaget for et aktivt online samfund af borgerjournalister også i orden. Der er ikke er nogen fundamentale mangler på siden, den har de grundlæggende funktioner som brugerne skal gøre brug af for at agere borgerjournalister.

Kanomodellen siger: Jo mere desto bedre og vi vurderer at friheden til at skrive om (næsten) hvad som helst er meget vigtig for brugerne. Det er en fundamental egenskab at man kan skrive indlæg, men på Nordjyske har man meget frie tøjler med hensyn til hvad man kan skrive om, og hvor man kan skrive. På DitNORDJYSKE er der et stort forum, og mulighed for at kommentere alle artiklerne. På nogle af konkurrenternes sider kan man ikke kommentere alle nyheder, for eksempel på www.dr.dk - Nordjyske giver altså brugerne flere muligheder på dette område.

Den egenskab ved DitNORDJYSKE som vi vurderer, begejstrer brugerne mest, er at man har muligheden for at få en borgerartikel trykt i avisen. Denne eksponering fører til social anerkendelse, som vi skrev i afsnittet om Maslow er vigtigt behov at få opfyldt. Det er ikke kun muligheden for eksponering i avisen der er vigtigt, men også eksponering i forhold til de andre brugere på siden: De forskellige sektioner på DitNORDJYSKE giver brugerne et podium, hvor de har mulighed for at ytre sig om emner de brænder for.

Derudover begejstrer det også at man på DitNORDJYSKE har mulighed for at få alternative lokalnyheder, som Nordjyske måske ville overse, eller ikke have mulighed for at dække af, for eksempel, økonomiske årsager. At den lokale boldklub har vundet en vigtig kamp i serie 6 kan være en stor lokal begivenhed, men for Nordjyske ville det koste for mange ressourcer at dække den med en journalist og en fotograf – denne

Side 13 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

problematik løses elegant med en sektion på DitNORDJYSKE der giver de lokale muligheden for selv at skrive om begivenheden.

Værdi fra annoncørernes perspektiv Annoncørerne på Nordjyske udgør også en del af operationskæden. Disse annoncører betaler Nordjyske for at få lov til at indrykke deres annoncer på siden, til gengæld får de så opmærksomhed på deres produkt eller besøgende på deres internetside. Borgerjournalistikken spiller en vigtig rolle i denne sammenhæng, da det community der opstår når en masse brugere skriver indlæg og læser de andres, medfører en større mængde trafik på Nordjyskes side. Denne trafik giver et praj om hvor mange mennesker, der benytter den, hvilket er vigtigt for annoncørerne, der forsøger at finde ud af om det kan betale sig at indrykke annoncer.

Jo flere brugere der er på siden, jo mere attraktivt er den for annoncørerne, der gerne vil nå så mange potentielle kunder som muligt.

På Nordjyske.dk er brugerne opdelt demografisk, da man ved oprettelsen af en profil skal tilkendegive hvilke lokalområder man er interesseret i. Derfor er det muligt for annoncørerne at lave markedsføring der henvender sig til et specifikt område, eksempelvis ålborgensere [Kilde: Bilag 2].

Der er også andre fordele ved borgerjournalistikken for annoncørerne, da brugerprofilen indeholder andre interessante oplysninger som alder og køn, information der kan bruges af annoncørerne til målrettet markedsføring. Denne type markedsføring, der bruger profilinformation til at segmentere brugerne, har stor værdi for annoncørerne, da de med disse oplysninger kan skræddersy annoncerne så de rammer den helt rigtige målgruppe. Denne slags reklameførelse er dog ikke implementeret endnu, den er blot under udvikling [Kilde: Bilag 2].

Værdi fra Nordjyskes perspektiv Borgerjournalistikken er med til at give Nordjyske en klar konkurrencefordel i forhold til andre online aviser, der ikke inkorporerer det borgerjournalistiske element. Denne konkurrencefordel opnås, når brugerne skriver deres egne artikler, da der skabes et tilhørsforhold til siden, hvilket gør at brugeren føler øget loyalitet over for Nordjyske. Denne loyalitet er så skyld i, at flere mennesker gør brug af de funktioner som Nordjyske tilbyder, hvilket giver en øget trafik på siden, der så opretholde det attraktive marked for annoncørerne. Nordjyske bruger desuden borgerjournalistikken som et marketingsredskab, for at lokke brugere til.

Dette gøres via Nordjyskes kampagner, der siger ”Din holdning tæller ”.

Når borgerne skriver borgerjournalistiske artikler på Nordjyske, bliver disse kigget igennem af en administrator, der så bedømmer om artiklen er god nok til at komme i den trykte avis [Kilde: Bilag 2]. Derudover kan Nordjyske tage udgangspunkt i borgerjournalistiske artikler, når de skriver egne artikler, og derfor få inspiration til historier de ikke ellers havde været opmærksomme på. Dette leder således til endnu tættere samarbejde med brugerne og lokalsamfundet, der så igen skaber mere loyalitet og dermed værdi for Nordjyske.

6.3.2.2 Udviklingskæden

I casebeskrivelsen har vi skildret det forløb Nordjyske gik igennem, da de ændrede synet på sig selv og gik fra at være avissælger til at være nyhedsformidler.

Dengang var det en udefrakommende person, Ulrik Haagerup, der var ophavsmanden til den fornyelsesproces der førte til paradigmeskiftet hos Nordjyske.

Historien fortæller hvor nyttigt det kan være, at få et frisk perspektiv på en problemstilling og den bevidner hvor omfattende forandringer en mand med en god idé kan føre med sig. Vi har illustreret den forretningsstrategi Nordjyske brugte før, og den strategi de adopterede, i figur 7.

Figur 7 - Innovations landskab for Nordjyske Medier

Side 14 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

Den sorte firkant beskriver Nordjyskes selvopfattelse før paradigmeskiftet, hvor de udelukkende solgte aviser. De havde et snævert syn på deres forretning, fordi de kun så sig selv som avissælger men efter en udviklingsproces ændrede de deres selvopfattelse til at være historiefortæller.

Resultatet af den proces Nordjyske gik igennem er illustreret med den stiplede firkant. Nu var Nordjyske historiefortæller, og fra nu af var produktet nyhederne selv, og ikke det medie de blev udgivet på.

Med denne ændring fik Nordjyske en større fokus på deres markedsposition, idet de fandt ud af at de skulle sørge for at udbyde historier de steder som folk ville have dem, som for eksempel på tv og på internettet.

Erfaringen fra denne historie er at innovation er en nødvendighed for Nordjyske. De forandringer virksomheden gik igennem var nødvendige, men omstruktureringen løste ikke virksomhedens problemer fuldstændigt, og derfor må konklusionen være at innovation er en proces man skal holde gående, fordi der opstår nye problemer og udfordringer uafbrudt. Nordjyske skal være opmærksomme på nye muligheder, og hele tiden se på hvordan de kan bruge dem til at skabe værdi for virksomheden. Vi ved ud fra det ovenstående hvordan Nordjyske tidligere har taklet problematikken med innovation - så hvordan udvikler Nordjyske i dag?

Udviklingsprocessen hos Nordjyske For at få indblik i hvad Nordjyske har tænkt sig at gøre i fremtiden, har vi interviewet Jeanett Schmidt, redaktør på DitNORDJYSKE Aalborg sektionen [Se bilag 2]. Hun gav os indblik i hvilke udviklingsplaner virksomheden arbejder med i øjeblikket.

Nordjyskes udvikling forgår ved at der sidder en redaktør og en it kyndig, som holder øje med nye teknologier og andre konkurrenter. For eksempel begynder Berlingske indenfor den nærmeste måneds tid at kræve betaling for diverse ydelser, igennem mikrotransaktioner, Nordjyske vente med at implementere denne ide, før de har set hvordan den klarer sig hos Berlingske. Herudover har Nordjyske også 3 ansatte til at arbejde på udvikling, blandt andet ændringer på deres hjemmeside osv.. Herudover har Nordjyske også et søsterselskab kaldet AM-Productions, hvor deres primære udviklingsgruppe hører hjemme.

Herudover har Nordjyske mange projekter i gang, for konstant at udvikle sig og kunne tilpasse sig til det altid ændrende marked. Blandt andet blev vi fortalt at Nordjysk pt. arbejder med et projekt kaldet ”Sort by relevance”, hvor det skulle blive muligt at for brugerne at få relevante annoncer, med andre ord annoncer som sikkert vil vække interesse hos den givne bruger. Herudover kigger Nordjyske også på nogle af de store sociale medier, så som Twitter og Facebook, hvor de vil prøve at forbinde disse til Nordjyske især for at prøve at skaffe nye kunder, men også for at prøve på at få flere unge kunder.

Nordjyske kigger også på at udvikle videre på deres allerede kendte medier, såsom radio, tv og så videre.

Dog har de ikke noget konkret udviklingsteam, og diverse ændringer sker ”ad hoc” eller som det ses nødvendigt. Herudover overvejer de hvilke brugerbehov, der eksisterer og laver efterfølgende ændringer i forhold til dette - hvis muligt. Men Nordjyske, kan ikke selv lave de store ændringer på for eksempel deres hjemmeside, da den for eksempel er lavet og designet af et andet firma.

Ud fra interviewet kan vi konkludere at Nordjyske har gang i forskellige udviklingstiltag, men det er problematisk at de ikke har et decideret udviklingsteam, da innovation er vitalt for virksomhedens fremtid. Fordi det er så vigtigt med innovation, vil vi i det efterfølgende afsnit se på produktudvikling, med udgangspunkt i teknologikæden, for at se på hvilke muligheder ny teknologi giver Nordjyske i fremtiden.

6.3.2.3 Teknologikæden

Op igennem 90’erne blev internetteknologien modnet og udviklet på i sådan en grad at det hurtigt blev implementeret på arbejdspladserne og i hjemmene. Derfor har det været en oplagt platform for nyhedsmedierne og man finder formentlig ikke en avis som ikke har en hjemmeside. Det er vigtigt med en hjemmeside fordi vi som brugere og kunder anvender internettet hver dag og tit læser nyheder over nettet. Publicering

Side 15 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

af nyheder online, er en kæmpe værditilførsel for os som brugere, hvorimod det koster relativt lidt for Nordjyske at lægge sine nyheder ud på nettet. Nyhederne skal jo laves alligevel.

Selvom Nordjyske ved første øjekast har gjort det forventede, mht. hjemmesiden, så har Nordjyske alligevel taget det et skridt videre. Hvor internettet først startede ud med at blive betegnet som Web 1.0, hvor det er brugeren som modtager information, så har Nordjyske, ligesom andre medier, implementeret teknologien Web 2.0 der inddrager brugeren. Web 1.0 er kendetegnet ved envejskommunikation, hvorimod Web 2.0-teknologien er kendetegnet ved at informationsstrømmen går begge veje og at brugerne er mere involveret i skabelsen af indholdet. Dette har Nordjyske taget til sig med deres borgerjournalist-sektion og forum, hvor brugere kan udveksle meninger og artikler. Med Web 2.0 er det ikke længere kun Nordjyskes journalister der giver til læseren, men læseren som giver noget tilbage til Nordjyske i form af artikler og debatindlæg.

Men selvom Web 2.0 er forholdsvis nyt, er Nordjyske nødt til fortsat at innovere. Når man arbejder med internet og Web 2.0 er udviklingshastigheden meget høj og der bliver hele tiden lavet nye tiltag og nye ideer kommer frem.

Hvad siger S-kurverne om Nordjyskes teknologiske muligheder?

Hvis man betragter S-kurverne for de teknologier, som Nordjyske bruger i øjeblikket, og de teknologier de har muligheden for at udnytte har trykpresserteknologien en flad kurve da der ikke er sket den store udvikling i ydelse over tiden, hvorimod internettet har en mere markant stigning da der er flere muligheder, flere end der er udnyttet på Nordjyskes hjemmeside. En teknologi der ligger og lurer og som samtidig har potentiale og kan anvendes sammen med nyhedsformidlingen er mobiltelefonen.

Mobiltelefonerne er efterhånden ved at udvikle sig til lommecomputere med internet og større skærm end almindelig telefoner så hvorfor ikke udvikle noget til den platform? Avisen Politiken har taget konsekvensen af udbredelsen af smartphones og lanceret en speciel hjemmeside for netop den type af telefoner. Nordjyske har også en hjemmeside til smartphones, og har på denne platform en mulighed for at videreudvikle den ide, ved at tilføje billede- og videoupload til funktionaliteten; for således at kunne få integreret borgerjournalistikken med flere aspekter.

En anden spændende platform som Nordjyske kunne bevæge sig ud i er ebook-teknologien, der ligesom de nye mobiltelefoner har nogle interessant muligheder med hensyn til mobilitet, men som ikke har de samme svagheder som mobiltelefonerne, som den lille skærm. Man har i årevis kunne åbne pdf-filer på computeren og i de senere år er det også muligt at åbne filerne på smartphones, men problemet har været at mobiltelefonernes skærme har været for små til at læse pdf-filer og det kan være hårdt for øjnene at læse en bog på pdf-form på dem. Bærbare computerne har større skærme så læsevenligheden er bedre, men de bærbare computere er ofte for klodsede at have med over alt og batterilevetiden er for mange af modeller heller ikke imponerende. Ebook-teknologien ligger midt imellem smartphones og den bærbære computer, og der er en række fordele ved denne teknologi. Ebooks har længere batterilevetid end bærbare computere og større skærme end mobiltelefonerne. Samtidigt er skærmteknologien blevet drastisk forbedret i de senere år, så det ikke er så belastende for øjnene at læse meget tekst på en lCD skærm [Kilde: FMIT2], hvilket gør ebooks til en interessant ny måde at levere nyhederne på. Et firma som har lanceret sådan et produkt er Amazon med deres Kindle som udover at have disse egenskaber også er kompakt og nem at have med sig rundt.

Det gode ved Kindles skærm er at den er utrolig læsevenlig med en skærm som efterligner overfladen på papir og ikke reflekterer lyset, som andre skærme gør. Dog tillader teknologien ikke farver på skærmen, men dette er helt bestemt et område som der bør arbejdes på [Kilde: FMIT3].

Man kunne godt forestille sig at der ville komme et marked for aviserne for at publicere deres aviser igennem denne teknologi i form af et abonnement, hvor brugeren kan downloade dagens nyheder som pdf-fil eller bestemte nyhedssektioner. Hvis der kom et stort marked for denne platform så er det ikke utænkeligt at det vil udrydde avisen, da det er langt mere praktisk med en elektronisk avis og det er langt billigere da

Side 16 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

man ikke længere behøver folk til at trykke avisen, levere den og alt det papir man slipper for at skulle anvende.

Dette er dog kun forudsigelser om hvad der kan ske, der kan være teknologier som udvikler sig markant de næste par år; avisen vil sandsynligvis uddø i det lange løb [Kilde: Bilag 2].

6.3.3 Free – Det økonomiske perspektiv

En anden måde man kan betragte værdien af borgerjournalistik for Nordjyske er ved hjælp af Chris Andersons Free-modeller, der kan hjælpe med til at få en forståelse for det økonomiske perspektiv ved borgerjournalistik. Den primære indtægtskilde for Nordjyske Medier er deres salg af dagblade, men salget er faldende, og dermed står Nordjyske i en ugunstig situation [Kilde: FMIT1]. Reklameindtægterne fra internetsiden er ikke høje nok til at dække driften af www.nordjyske.dk, så derfor er virksomheden afhængig af avissalget [Kilde: Bilag 2].

Internetmediet har et godt potentiale for indtjening, og borgerjournalistikken kan have en forstærkende virkning, denne virkning illustreres ved Free-modellerne 3 Party Market og Labor Exchange.

6.3.3.1 Labor exchange

Her handler det om en værdiskabelse som ikke er direkte relateret til indtjening, men i stedet handler det om brugernes villighed til at give deres arbejdskraft til Nordjyske igennem deres internetside.

Nordjyske har lavet deres borgerjournalistiske side i et forsøg på at tiltrække brugere, og få dem til at give deres mening til kende, eller skrive borgerjournalistiske artikler. Nordjyske modtager på den måde meninger til brug i meningsmålinger, samt borgerjournalistiske artikler som kan bruges i andre nyhedsmedier, eller kan være basis for professionelle journalistiske artikler. [Kilde: Bilag 2] På den måde supplerer borgerjournalistikken Nordjyskes nyhedsformidling, og sparer derved koncernen penge, som ellers skulle være brugt til at få egne journalister til at skabe samme indhold.

6.3.3.2 3 party market

Her handler det om værdiskabelse der direkte påvirker Nordjyskes indtjening, da 3 party market beskriver den måde Nordjyske tjener penge via deres internetside.

Nordjyske tilbyder et produkt i form af deres side, hvor det er muligt for brugerne at læse artikler, skrive artikler, skrive kommentarer og meget mere. Nordjyske har så på deres hjemmeside placeret diverse annoncer rundt omkring, og hver gang en bruger klikker på en af disse annoncer tjener Nordjyske en smule penge. Det er denne model der beskriver hvordan Nordjyske får en direkte indtjening fra deres internetsider, i modsætningen til den ovenstående model, der beskriver en mere indirekte indtjeningskilde. Et stort og aktivt community af borgerjournalister på www.nordjyske.dk, ville have en positiv effekt på trafikken på siden, og derfor reklameindtægterne fra annoncer. Dette er det fundamentale økonomiske aspekt ved tiltaget, og en stærk motiverende faktor. Nordjyske Medier er selvfølgelig et stort firma der tilbyder mange ydelser igennem forskellige medier. Derfra følger det naturligvis at de i virkeligheden benytter sig af langt flere forretningsmodeller end blot de ovennævnte. Men vi har jævnfør projektafgrænsning valgt næsten udelukkende at beskæftige os med borgerjournalistikken.

6.4 Delkonklusion

Formålet med denne del af rapporten var at undersøge om borgerjournalistik er innovativt og hvilken værdi det har for Nordjyske. Vi fandt frem til at borgerjournalistik er en trinvis fornyelse af Nordjyskes forretning, og derfor er tiltaget innovativ.

Analysen af operationskæden viste, at borgerjournalistik skaber værdi for Nordjyske på tre områder: for brugerne, for annoncørerne og for Nordjyske selv. Borgerjournalistik skaber et community, og det har stor værdi for de tre nævnte parter.

Side 17 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

Analysen af udviklingskæden viste at Nordjyske tidligere har været meget innovative, da de ændrede virksomhedens fokus fra at sælge aviser til at være historiefortæller, men de har i øjeblikket ikke et decideret udviklingshold der arbejder med virksomhedens nuværende udfordringer.

Under teknologikæden fandt vi frem til at der er en række af tekniske muligheder, der med tiden kan føre til en spændende udvikling som Nordjyske bør holde tæt øje med: Smartphones og de forskellige bud på ereaders kan potentielt ende med at blive vigtige medier for nyhedsformidling i fremtiden.

Vi kiggede også på de økonomiske aspekter ved borgerjournalistik, og fandt frem til, at samspillet mellem brugerne, Nordjyske og deres annoncører, beskrevet ved hjælp af 3 party market-modellen, bliver styrket med et community af borgerjournalister på Nordjyske.

6.5 Refleksion

Dette afsnit omhandler en række kritiske fejl i udførelsen af vores metode, hvilket har indflydelse for resultaterne til brug i analyse. Grundet manglende viden om kunsten at interviewe korrekt, blev der ikke altid blev spurgt de rigtige spørgsmål til at maksimere de informationer vi fik ud af interviewet. Med andre ord kunne flere og bedre uddybende spørgsmål have givet os bedre indsigt ind i Nordjyskes værdier og deres planer for udvikling. Vi tillod desuden for meget irrelevant snak hvilket var et problem, eftersom vi kun havde knap en time til interviewet. Som noget andet gik vi ud til interviewet med meget brede spørgsmål der var ment til at give os generelle informationer om emnet. Det havde muligvis været bedre med mere specifikke spørgsmål, designet til at verificere vores hypoteser.

7 Brugervenlighedsevaluering af DitNORDJYSKE Den anden indfaldsvinkel til vores undersøgelse af borgerjournalistik er usability og usabilityevaluering af itsystemer, forkortet UUIT. Hensigten med denne del af rapporten er at undersøge om www.nordjyske.dk er designet på en hensigtsmæssig måde og der arbejdes ud fra følgende problemstilling: ”Hvordan er brugervenligheden på www.nordjyske.dk?”

7.1 Teori om brugervenlighed

Dette afsnit søger at give en definition på begrebet brugervenlighed. Afsnittet omhandler desuden, som navnet antyder, den anvendte teori, hvilket tjener til at give læseren indblik i de basale metoder indenfor brugervenlighedsevaluering. Teorien stammer fra bogen ”Handbook of Usability: How to Plan, Design, and Conduct Effective Tests” skrevet af Jeffrey Rubin og Dana Chrisnell [Kilde: UUIT1].

7.1.1 Hvad er brugervenlighed?

Dette afsnit er en introduktion til brugervenlighed og historien om denne, og det er baseret på kapitel 1 i ”Handbook of Usability testing.” [Kilde: UUIT1].

I computerteknologiens historie er begrebet brugervenlighed relativt nyt. Da udviklere før i tiden udviklede et system, var brugeren næsten altid udviklerne selv eller andre IT-eksperter. Da de ofte udviklede systemet med henblik på dem selv eller andre, der var i besiddelse af samme viden og evner, så de ingen nødvendighed i at bruge en masse tid på at gøre tingene brugervenlige. I dag kalder vi denne form for udvikling for system- og maskinorienteret udvikling, da det er systemet og ikke brugeren af systemet, der er i fokus.

Efterhånden som computeren spredte sig ud til almindelige mennesker, blev kravene dog anderledes: Ingen mennesker er som bekendt ens, men næsten alle mennesker forventer at være i stand til at bruge systemer uden at være i besiddelse af en længere uddannelse. Udviklerne skulle derfor ikke kun udvikle systemer til IT-eksperter, men også til helt almindelige mennesker. Udviklerne skulle altså begynde at arbejde med et brugerorienteret design, hvor slutbrugeren og ikke systemet blev sat i centrum. Det er fra denne prioritering af brugeren, at begrebet brugervenlighed stammer fra. Brugervenlighed er vigtigt, da brugerne Side 18 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

i dag kræver at være i stand til at benytte de systemer, de omgiver sig med. Det er også derfor, det er vigtigt med en brugervenlighedsevaluering, da den tester, om systemet lever op til de opstillede forventninger.

I bogen bliver høj brugervenlighed defineret således: “The user can do what he or she wants to do the way he or she expects to be able to do it, without hindrance, hesitation, or questions” (Rubin & Chisnell, side 4, 2008) Kriterierne for brugervenlighed er: • Usefulness - beskriver i hvilken grad et system giver brugeren mulighed for at opnå sine mål. Det er også en vurdering af brugerens vilje til at bruge systemet. Uden denne motivation giver de andre kriterier ingen mening, da brugeren jo ønsker at benytte systemet, og hvis han/hun ikke kan bruge det til det, han/hun ønsker så er det ubrugeligt.

• Efficiency - svarer til den tid det tager for brugeren at opnå sit mål.

• Effective - fortæller noget om, i hvilket omfang systemet opfører sig på den måde, som brugerne forventer, og den lethed hvormed brugerne kan bruge det til at gøre, hvad de ønsker.

• Learnability - er brugerens evne til at lære og bruge systemet, og muligheden for at genlære systemet efter perioder med inaktivitet.

• Satisfaction - er et subjektivt begreb, som afslører, hvor godt systemet opfylder brugerens behov og forventninger.

• Accessibility – fortæller om systemet anvendelighed i forbindelse med restriktive brugsstile. Dette kan være handicappede brugere, der har svært. ved fysisk at betjene systemet eller en bilradio, der skal kunne betjenes, mens brugeren holder fokus på vejen

7.1.2 Brugervenlighedsevaluering

Dette afsnit omhandler den basale teori inden for brugervenlighedsevalueringer, og det er baseret på kapitel 2 i ”Handbook of Usability Testing.” [Kilde: UUIT1].

Der findes to grundlæggende typer evalueringer: Brugerbaserede evalueringer og heuristiske inspektioner, foretaget af brugervenlighedseksperter. Her vil vi fokusere på de brugerbaserede evalueringer.

En brugervenlighedsevaluering er en test, hvori testdeltagerne repræsenterer produktets potentielle brugergruppe, og brugervenligheden vurderes efter opstillede kriterier. Formålet med testen er at give udviklerne data, der kan afhjælpe designproblemer og -mangler, således produktet i højere grad opfylder brugervenlighedskriterierne, der er beskrevet i ovenstående afsnit.

Metodologien, der bruges ved brugervenlighedsevaluering, er den samme som der er brugt ved et kontrolleret eksperiment, hvor kun en enkelt variabel ændres ved hver test. I brugervenlighedsevalueringen er denne variabel testdeltagerne. Da brugervenligheds-evaluering normalt finder sted i vor tids resultatorienterede forretningsverden, er det dog upraktisk at bruge tid på at opsætte hypoteser, kontrolgrupper og beviser for testens resultater. Der opfordres derfor til, at evalueringen holdes mere uformel og iterativ – det vil sige: En serie af små og korte test, der holder produktudvikling på et brugervenligt spor - og derved kun baseret på metodologien fra det videnskabelige eksperiment. Følgende elementer er grundlæggende i enhver brugervenlighedsevaluering: • • • • •

Udvikling af forskningsspørgsmål eller testformål i stedet for hypoteser Brug af et repræsentativt udsnit af slutbrugere, som måske eller måske ikke er tilfældigt valgt Repræsentation af det faktiske arbejdsmiljø Observation af slutbrugere, som enten bruger eller gennemgår en repræsentation af produktet Kontrollerede og til tider omfattende interviews og granskninger af deltagere

Side 19 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

• •

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

Indsamling af kvantitative og kvalitative resultater samt præferencemålinger Anbefaling af forbedringer i udformningen af produktet

Uanset hvordan man udfører sin evaluering, får man aldrig et system, der er helt uden brugervenlighedsproblemer. Både testen og systemet kan indeholde fejl, og en evaluering vil aldrig helt præcist repræsentere brugerne, og evalueringen vil altid være nogenlunde kunstig; så man kan aldrig med sikkerhed forsikre produktets fuldstændige funktionalitet. Det er dog stadigvæk vigtigt at teste, da en stor del af brugervenlighedsproblemerne vil blive opdaget under en sådan test, hvilket leder til et bedre produkt for brugerne.

7.1.3 Testlederen

Dette afsnit redegør for testlederen og hvilken rolle, vedkommende spiller i forbindelse med brugervenlighedsevalueringer, og det er baseret på kapitel 4 i ”Handbook of Usability testing.” [Kilde: UUIT1].

Rollen som testleder er en af de vigtigste for brugervenlighedsholdet og uden en testleder, kan en evaluering slet ikke finde sted. Testlederen er ansvarlig for testdeltagerne, testmaterialer, aftaler med deltagerne, holde generelt styr på brugervenlighedsholdet og selve evalueringen. Imens evalueringsforløbet er i gang, er det testlederens rolle at holde styr på alle former for administration, herunder at skulle tage imod deltagerne, indsamle data, assistere og debriefe deltageren. Herudover skal testlederen sammenligne data mellem observatørerne, mødes med andre folk fra holdet og sørge for at testen stemmer overens med de mål, man har sat sig for. I udvælgelsen af testlederen kan man blandt andet benytte sig af forskellige personer, herunder en specialist i menneskelige forhold eller for eksempel en marketingsspecialist. Rollen som testleder kan også tildeles en person, der arbejder på det system, der skal testes. Dette kan dog være uheldigt, da det kan være svært at forholde sig objektivt til egne systemer. Det er dog altid bedre at foretage en test end slet ikke at teste.

Til udvælgelsen af en testleder, kan det være godt at lede efter nogle af følgende egenskaber og karakteristika: • Have gode kompetencer indenfor de mest basale teorier om User-Centered Design (brugere centreret design): Dette er vigtigt, da det giver et godt indblik i hvad høj brugervenlighed er, hvilket gør det nemmere at analysere data senere.

• Lærenem: Dette er vigtigt, da testlederen hurtigt skal kunne sætte sig ind, i hvordan en brugervenlighedsevaluering foregår.

• God hukommelse: Da testlederen ofte ikke sidder og tager notater under testen, vil det derfor være nødvendigt at kunne huske vigtige kommentarer fra testdeltagerne under forløbet.

• God lytter: Dette er en god egenskab at have, da det er nødvendigt for testlederen at kunne sidde stille og lytte under hver test. Det er derudover nødvendigt for testlederen at være i stand til at lytte med ”nye ører” til hver test. Dette dækker over evnen til at kunne se bort fra tidligere test, således nye test ikke farves af tidligere resultater.

• Komfortabel med usikkerhed: En test kan give modstridende resultater, hvilket kan lede til forvirring. Det er derfor vigtigt, at testlederen er i stand til at kunne filtrere det vigtige fra.

• Fleksibel: Testlederen skal kunne være i stand til at afvige lidt fra testplanen, hvis dette giver bedre resultater.

• Stor tålmodighed: Dette er nødvendigt, da det ofte kan være frustrerende som testleder, hvis testdeltagerne overhovedet ikke kan finde ud af at betjene systemet.

• Empatisk: Denne egenskab er nyttig, da testdeltagerne vil have større velvilje til at åbne op og tænke højt for en empatisk person.

• Danne overblik: Der vil efter en endt brugervenlighedsevaluering være meget indsamlet data. Det er derfor vigtigt, at testlederen er i stand til at danne sig et overblik over situationen.

Side 20 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

•

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

God kommunikator: Dette er vigtigt, da testlederen skal være god til at fortælle testdeltagerne om testen samt formidle opgaverne.

Udover egenskaberne, der karakteriserer en god testleder, omhandler dette afsnit også en gennemgang af de metoder, testlederen benytter sig af for at få information ud af testdeltagerne. Disse metoder er testlederens placering i forhold til testdeltageren samt ”tænke højt”-metoden.

7.1.3.1 Testlederens placering i forhold til testdeltageren

Fordelene ved at sidde i nærheden af deltageren er, at deltageren føler sig mere tryg i disse omgivelser i forhold til, at testlederen sender beskeder over højtaleren, hvilket kan virke skræmmende. Dog kan der være ulemper ved at sidde sammen med deltageren, hvis man ikke kan forholde sig objektivt til, hvad der sker, hvilket så i værste tilfælde kan gøre ens resultater ubrugelige.

7.1.3.2 Tænke højt

Det at tænke højt betyder, at man får deltageren til at beskrive hvad, vedkommende oplever, mens han/hun arbejder med systemet. En af fordelene ved dette er, at man kan få klar besked, om hvor problemerne er, mens deltageren sidder og arbejder med systemet. En af ulemperne kan dog være, at deltageren ikke fortæller alt, vedkommende tænker på, da deltageren umuligt ville kunne sætte ord på alle de tanker, der flyver igennem hovedet. Dette skyldes, at det ikke er en normal adfærd, set fra deltagerens synsvinkel, da det er de færreste, der snakker højt til dem selv, når de for eksempel benytter systemer. Testdeltagerne kommer hurtigt til at beskrive, hvad de gør i stedet for, hvad de tænker på i forbindelse med handlingen.

Denne beskrivelse er ikke så meget værd for brugervenlighedsholdet, da det er tankerne omkring systemet, de er ude efter. Herudover kan ”tænk højt”-metoden give misvisende resultater, hvis man laver evalueringer, der måler tid, da det at skulle tænke højt kan nedsænke deltagerens opgaveløsningshastighed markant.

7.1.4 Testplan

Dette afsnit omhandler testplanen og er baseret på kapitel 5 i ”Handbook of Usability testing.”

En testplan er fundamentet til en test. Den beskriver helt præcist, hvordan en evaluering forløber og tjener derfor som pejlemærke for hele brugervenlighedsholdet gennem evalueringsfasen. Den tvinger holdet til at arbejde systematisk og konkret, hvilket er praktisk i forbindelse med tidspres og andre aspekter, der kan gør opgaven mere uoverskuelig. Den har også det formål at sørge for, at alle er tilfredse med det, der bliver evalueret. Den kan nemlig bruges som en opskrift på testforløbet, så folk uden for brugervenlighedsholdet kan få et indblik i det, der bliver evalueret. Folk uden for brugervenlighedsholdet, der læser testplanen, kan så fortælle hvorvidt de er tilfredse med den eller om der skal laves forbedringer. Testplanen er derfor meget brugbart, når man laver brugervenligheds-evalueringer i større firmaer, da den tillader både designholdet og udviklerne at følge med i, hvad der sker. Testplanen giver desuden oplysninger om hvilke ressourcer der kræves af evalueringen.

En testplan er opdelt i flere dele alt efter hvilken evaluering man ønsker at udføre: • Formål, målet og mål for testen: Her udlægges de helt generelle mål for brugervenlighedsevalueringen. I denne del er det ikke de specifikke mål, der bliver beskrevet, men snarere hovedfokuspunkterne i testen.

• Undersøgelses spørgsmål: Her skrives de grundlæggende spørgsmål, der specifikt retter sig mod de ting, der ønskes evalueret. Det er vigtigt, at disse spørgsmål er så præcise, målbare og akkurate som muligt.

• Deltager karakteristik: Denne del fortæller om de karakteristika, der gør sig gældende for slutbrugerne af det system, der evalueres. Det er vigtigt at bruge et antal testdeltagere, der udgør en repræsentativ del af slutbrugerne. 10 til 12 personer er optimalt, men helt ned til 4 til 5 testpersoner er nok til at afsløre 80 % af brugervenlighedsproblemerne.

Side 21 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

• •

•

• •

•

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

Metode: Dette er en detaljeret beskrivelse af en evaluerings-fremgangsmåde. Den er opbygget som en synopsis, der beskriver alt fra starten til slutningen af testen. Dette gøres, så alle er klar over nøjagtigt, hvad der skal ske, før testen starter.

Liste af opgaver: Dette er de opgaver, som testdeltageren skal løse i løbet af evalueringen.

Det er vigtigt at opgaverne er nogle, der oftest vil forekomme for slutbrugerne i forbindelse med brug af systemet, da dette vil afsløre de mest almindelige brugervenlighedsproblemer.

Opgaverne består først af en lille præsentation af opgaven efterfulgt af selve opgaven.

Test miljøet, udstyr og logistik: Her er der tale om hvilket miljø, der forsøges genskabt i evalueringen. Hvis systemet for eksempel bruges på et hospital, vil der kunne opstilles senge og andet udstyr for at simulere netop dette miljø. Alt efter formålet med testen, kan det give en bedre evaluering af systemet, hvis det testes i det miljø, det normalt vil operere i, og dermed give en mere akkurat evaluering. Det udstyr testdeltageren bliver givet, bliver også beskrevet her.

Testlederens rolle: Her beskrives, hvad testlederen gør under selve evalueringen. Dette indebærer, hvordan testlederen giver spørgsmålene, hvordan han/hun forholder sig under evalueringen og eventuel indgriben i selve evalueringen.

Data der skal indsamles: Denne del beskriver hvilke data, der kommer ud af en evaluering.

Her tænkes på 2 forskellige typer: Kvantitativ og kvalitativ. Den kvantitative date er data, der direkte kan sammenlignes mellem de forskellige testdeltagere eller med et specifikt mål, der er sat. Kvantitative data kan for eksempel være antallet af fejlklik, hvor mange opgaver der løses og hvor lang tid det tager. Kvalitative data kan ikke måles og sammenlignes direkte, men handler mere, om hvordan testdeltageren opfatter produktet. Dette kan man finde ud af ved at udspørge testdeltagerne efter endt test.

Hvordan resultaterne vil blive præsenteret: Dette indeholder en opsummering af evalueringen samt en beskrivelse af den sammenhæng, hvori evalueringen skal bruges.

7.1.5 Testmaterialer

Dette afsnit omhandler testmaterialer, og det er baseret på kapitel 8 i ”Handbook of Usability testing.” [Kilde: UUIT1]. Afsnittets formål er at afdække de remedier, der er brug for i en test.

I bogen beskrives testmaterialerne, som i større eller mindre omfang kan anvendes til brugervenlighedsevaluering. De otte punkter er: • Orienteringsmanuskript (Orientation script) • Baggrundsspørgsmålsskema (Background questionaire) • Dataindsamlings instrumenter (Data collection instruments) • Fortroligheds- og samtykkeerklæring (Nondisclosure agreement and recording consent form) • Prætest spørgeskema (Pre-test questionaire) • Opgave scenarier (Task scenarios) • Postinterview (Post-test questionaire) • Emnedebriefing (Debriefing topics guide) Alle disse otte punkter kan sammenfattes i en tjekliste, så man kan kontrollere, om man har de ting, man skal bruge i sessionen. Man behøves ikke at anvende alle punkter, da alle ikke er relevante i forskellige tests. I en mindre omfattende brugervenlighedsevaluering, hvor man kan få størstedelen af svarene ved at kigge på skærmen og et simpelt interview i starten af sessionen, er der ikke brug for prætest spørgeskema.

Det er vigtigt at holde sine undersøgelsesspørgsmål op ved siden af punkterne for at se hvilke kombinationer, der skal anvendes, for at testen kommer til at virke efter hensigten. I de efterfølgende afsnit beskrives disse punkter og teorien bag dem.

Side 22 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

7.1.5.1 Orienteringsmanuskript

Dette manuskript er et kommunikativt redskab til at sætte de deltagende ind i situationen og opgaven. Det er vigtigt, at testlederen læser ordret op af introduktionsmanuskriptet for at sikre, at alle de deltagende får det samme at vide om testen. Det smarte ved at læse det op fra papir, er at hvis der er skiftende testledere, så er man sikker på, at alle får det samme at vide. Teksten beskriver, hvad der kommer til at ske, og hvad deltagere skal igennem. Det er vigtigt at understrege overfor de deltagende, at det ikke er dem, som bliver testet – men at det er systemet, der skal evalueres.

Tonen og ordvalget bør være venligt, dog ikke kammeratlig, som i et brev til en ven, men professionelt og i en venlig tone. Det er vigtigt, at testlederen fortæller de deltagende, hvorfor de er med til at teste, og hvad der forventes af dem og om det udstyr, de skal benytte. Da man har brug for at vide, hvor den deltagende går i stå og har problemer, er det vigtigt at deltagere ”tænker højt”, så man kan følge med i deres tanker.

7.1.5.2 Baggrundsspørgsmålsskema

Baggrundsspørgsmålene sikrer, at man har de rigtige fra målgruppen til test. Der er ingen ide i at teste personer, hvis de ikke er fra målgruppen, men hvis man har lavet de rette baggrundsspørgsmål, så sørger man for, at det er de rette personer, som deltager i undersøgelsen. Hvis man skal have testet et program, så kunne det være interessant for brugervenlighedsholdet at vide, om testdeltagerne har brugt produktet eller lignende produkter før. Dette vil naturligvis have en indvirkning på resultatet, hvis en person har prøvet et lignende produkt i forhold til en person, som aldrig har brugt programmet eller lignende programmer før.

Man kan også bruge baggrundsskemaet til at tjekke, om det er de rigtige deltagere, som er dukket op til testen. Hvis det ikke er en selv, som har stået for udvælgelsen, så kan det være svært at vide, om det er målgruppen, som er mødt op, men man kan løse denne problemstilling ved at lade deltagerne udfylde et simpelt spørgeskema.

7.1.5.3 Dataindsamlingsinstrumenter

Når brugervenlighedsholdet har fastsat, hvad de vil måle med en brugervenlighedsevaluering, er det tid til at finde ud af hvilken metode, de vil anvende til at opsamle dataene fra testene. De allermest kendte, ifølge Jeffrey Rubin, er: • Fuldstændig automatiseret datalogger • Online dataindsamling • Brugergenereret dataindsamling • Manuel dataindsamling Dog nævner Jeffrey Rubin, at der findes en masse andre måder at indsamle dataene på, kun fantasien sætter sine grænser. Dog er disse to former for dataindsamling de mest almindelige: Fuldstændig automatiseret datalogger Denne metode fungerer ved, at der er installeret et program på computeren, som logger hvor mange klik og tastaturtryk, der bliver foretaget af testpersonen under testen. Disse værktøjer kan kombineres med en video af, hvad der foregår på skærmen, hvor testpersonen trykker, og hvornår det hele foregår. Selvom det er smart at få at vide, hvor mange klik og tastetryk der finder sted, så kan det være utrolig tidskrævende at skulle analysere dataene bagefter.

Manuel dataindsamling Denne metode går ud på, at der er en eller flere observatører, som enten under eller efter testen udfylder en tilpasset dataindsamlingsformular. Denne form for dataindsamling kan måle tid, observationer, antal eller bare notater. Metoden kan anvendes til at finde på kvalitative og kvantitative data.

Side 23 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

7.1.5.4 Opgavescenarier

Nogle brugere kan have svært ved at sætte sig ind i testsituationen og finde motivation til at deltage. Derfor kan det være en fordel at opdigte en sammenhæng, give testdeltageren opgaver som de skal løse, både formål og motiver skal med i denne sammenhæng, og det er bedre at give dem egentlige data og navne frem for at lade det være op til dem selv at opfinde nogle. Det kan også være en fordel at fortælle testdeltageren, hvor startstedet er for testen. De opfundne scenarioer kan blive læst højt for testdeltagerne eller udleveret på papir til testdeltageren. Hvis opgavelisten er på papir, er det vigtigt, at det kun er ren tekst uden ord, som kunne være ledende. Der er fem punkter, som er vigtige at have med i tilblivelsen af opgavelisten: • Opfør realistiske scenarioer med motivation til at udføre opgaverne.

• Sæt opgaverne i den rigtige rækkefølge. Dette medvirker til, at situationen virker mere autentisk samt mere realistisk for hvordan en brugeren vil komme til at benytte produktet.

• Variere opgaverne i testen til den enkelte testdeltagers erfaring.

• Undgå at brug fagsprog og stikord i opgaven, hvilket kan forvirre personer uden kendskab til ordenes betydning. Stikord og fagsprog kan også være ledende. Fx hvis opgaven lyder ”gem filen som” i et tekstprogram, kan det være lettere for brugeren, da der er en knap i programmet, der hedder ”gem som”.

• Stil ikke opgaver, som er sammenstykket men i stedet opgaver, som er overordnede men alligevel kræver nogle punkter, som de skal igennem for at gennemføre opgaven

7.1.5.5 Postinterview

Tidligere i rapporten er det blevet fortalt, hvordan efter testspørgsmål kunne fungere sammen med før test spørgsmål, men et efter test interview har også andre fordele. Man kan vælge at stille mundtlige eller nedskrevne spørgsmål, dog er fordelen ved mundtlige spørgsmål, at man har mulighed for at stille andre spørgsmål, hvilket kan konkretisere problemer. Når testdeltageren har været igennem testen, er det essentielt at vide, hvilke styrker og svagheder produktet har, og på den måde får brugervenlighedsholdet holdninger og meninger om produktet af testdeltageren. Det er vigtigt, at prætest spørgsmålene er gennemarbejdet, så man er sikker på, at man får svar på det, man vil have svar på. Følgende 4 punkter bør man have med i sit arbejde med efter test spørgeskema: • Brug Research Questions fra testplanen som udgangspunkt.

• Spørg ind til holdninger, meninger og indtryk af produktet og om testen.

• Opbyg spørgsmålene og svarene så de er nemme at svare på.

• Brug pilottesten til at forfine spørgsmålene for at finde ud af, om spørgsmålene giver brugbar viden.

7.1.6 Testmiljøet

Dette afsnit omhandler testmiljøet, og det er baseret på kapitel 6 i ”Handbook of Usability testing.” [Kilde: UUIT1]. At få indrettet ens testmiljø hensigtsmæssigt, er et vigtigt element i at få udført en god brugervenlighedsevaluering. I litteraturen er der beskrevet fem muligheder for, hvordan man kan gøre dette, de 5 muligheder er: 1. Simple Single Room Setup 2. Modified Single Room Setup 3. Large Single Room Setup 4. Eletronic Observation Room Setup 5. Classic Testing Laboratory I afsnittet fokuseres der kun på det Simple Single Room Setup og Classic Testing Laboratory og vil blive uddybet i de næste afsnit

Side 24 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

7.1.6.1 Simple Single Room Setup

Ved denne opsætning bruger man et lille rum til at udføre testen i, og testlederen sidder ved siden af personen, som skal udføre testen. Det er vigtigt, at man som leder sidder så tæt på, at man er inde for testdeltagerens periferisyn, fordi man i denne position bedre kan holde øje med, hvad der foregår med det system, der bliver testet, og det er mere behageligt for testdeltageren, da det reducerer følelsen af, at man bliver kigget over skulderen. Dog må man naturligvis ikke sidde så tæt på, at man invaderer testdeltagerens personlige sfære.

Fordelene ved denne opsætning: Testlederen får bedre indblik i, hvad der foregår i interaktionen mellem testdeltager og produktet, og man er i denne position bedre i stand til at læse testdeltagerens kropssprog og anden form for ikke-verbal kommunikation.

Denne opsætning er også oplagt til at lave meget interaktive evalueringer, hvor det er vigtigt med dialog mellem testleder og testdeltager. Desuden er det også en del billigere for en organisation at lave denne type tests, da der ikke skal investeres i så meget udstyr og lokaler. Her skal man bare bruge et ledigt rum og udstyr til at indsamle data som for eksempel et videokamera og en pc.

Hvis man i testen har opgaver, som en testdeltager har svært ved at udføre, er det praktisk, at testlederen sidder lige ved siden af, da man i denne position kan støtte op om og hjælpe testdeltageren videre, hvis der opstår seriøse problemer. Det føles også mere naturligt for en testdeltager at tænke højt, når der sidder en person lige ved siden af. For mange vil det nok føles unaturligt at gøre dette, hvis man sad alene i et meget klinisk udseende rum med kamera og spejlvæg.

En sidste fordel ved denne opsætning er, at hvis der er observatører i rummet, kan de stille spørgsmål igennem testlederen, enten løbende eller efter endt test. Det virker ikke så forstyrrende for testdeltageren, at der kun er en person, man har dialog med, og testlederen har oftest også bedre indsigt i, hvornår og hvordan det er hensigtsmæssigt at spørge.

Ulemper ved denne opsætning: Testlederen kan komme til at have en negativ indflydelse på testpersonen, og man skal derfor være meget opmærksom på ens kropssprog og anden ikke-verbal kommunikation. Selv den mindste ændring i siddeposition eller lignende kan af testdeltageren blive tolket som en kommentar til, hvad der foregår i testen og herefter påvirke, hvordan testpersonen reagerer fremover.

Det kan også være svært for testlederen at tage notater ved denne opsætning, da hver notatskrivning vil kunne blive tolket forkert af testdeltageren. Det kan f.eks. blive tolket som om, at opgaven er færdig eller at opgaven er løst forkert eller som utilfredshed med testdeltagerens præstation.

Når man sidder i et lille rum, kan det være svært at få plads til observatører, og det kan være meget intimiderende for testdeltageren, hvis rummet er proppet med observatører.

7.1.6.2 Classic Testing Laboratory Setup

Et usability laboratorium er indrettet på den måde, at der er et rum, hvor selve evalueringen bliver udført i med en masse udstyr, såsom kameraer og mikrofoner, der optager så mange detaljer som muligt om, hvad der foregår i rummet. Ved siden af er der så et kontrolrum, hvor testpersonalet kan sidde og overvåge testen og testdeltageren.

Der er to variationer af denne opsætning, den ene hvor testlederen sidder sammen med det resterende testpersonale ude i kontrolrummet og styrer testen derfra og en anden variation, hvor testlederen sidder inde i rummet sammen med testdeltageren.

Hvilken opsætning, der er mest optimal, afhænger af hvilken type af test, man vil benytte, om man gerne vil have testdeltageren til at tænke højt og om, hvordan man vægter fordelene og ulemperne ved de to variationer.

Hvis testlederen sidder i kontrolrummet, foregår al kommunikation mellem de to rum over et samtaleanlæg.

Side 25 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

Fordelene ved denne opsætning: En fordel ved at bruge et usability laboratorium er, at man kan vælge at testdeltageren skal sidde alene i testrummet, hvilket reducerer risikoen for, at denne bliver påvirket af testlederens eller andre observatørers utilsigtede kropssprog eller anden ikke-verbal kommunikation.

Hvis der er observatører tilstede, kan de i kontrolrummet kommunikere med hinanden under evalueringen uden at forstyrre. Man kan også involvere langt flere observatører, og de har muligheden for kun at være tilstede en i del af evalueringen for derefter at forlade kontrolrummet uden, at det har indflydelse på testdeltageren.

Da usability laboratorier ofte er meget veludstyret med kameraer, mikrofoner og andre former for datalogging udstyr, er der rig mulighed for at optage data fra testen.

Ulemper ved denne opsætning: Et usability laboratorium kan virke meget klinisk og upersonlig for testdeltageren, hvilket kan påvirke testdeltagernes opførsel og dermed testen negativt.

Til trods for alt overvågningsudstyret kan det være svært at opfange alt relevant data, specielt hvis testdeltagerne ikke bruger ”tænke højt”-metoden, hvilket også kan virke unaturligt for testdeltagerne at gøre, hvis personen er alene i rummet.

7.1.7 Data behandling

Dette afsnit omhandler databehandling, og det er baseret på kapitel 8 i ”Handbook of Usability testing.”

[Kilde: UUIT1].

Imens der bliver udført tests, vil der blive opsamlet data i form af håndskrevne notater og videoklip af forløbet. Disse data samler man op på, og der findes følgende to måder at levere dem på: • Indledende analyse (Preliminary analysis) Denne måde at levere sine data er en kort opsummering af de alle mest kritiske problemer. Typisk kompileres, opsummeres og analyseres det indsamlede data.

• Omfattende analyse (Comprehensive analysis) Denne analyse er en mere dybdegående rapport, som laves over et længere forløb og indeholder alle de problemer, der opdages under testen, herunder også de problemer som blev beskrevet under ”preliminary analysis”.

Når der laves en comprehensive analysis, bliver der lagt vægt på 4 dele, disse er ”kompilering og opsummering af data”, ”analyse af data”, ”udvikle anbefalinger” og ” producere den endelige rapport.”

7.1.7.1 Kompilering og opsummering af data

De data, man har fået, kan med fordel løbende skrives ind i en datalogfil, så man efter endt testperiode hurtigt kan gå i gang med at behandle dem. Hvis man allerede her begynder at skematisere de fund, man har gjort sig, kan man finde mønstre i problemerne tidligt i processen.

7.1.7.2 Analyse af data

Efter at man har arrangeret alle ens data i en datalogfil, kan man begynde at analysere dem. Man gennemgår data fra testene og finder de brugervenlighedsproblemer, som testdeltagerne har oplevet. Problemerne skal herefter beskrives i detaljer og opstilles på listeform. Herefter kan man begynde kategoriseringsprocessen, hvor man analyserer hvert problem og bedømmer til, hvilken grad det forhindrede brugeren i at løse den givne opgave. Man opdeler problemerne i tre kategorier: Kritiske, seriøse og kosmetiske, og hvordan dette gøres, er beskrevet senere i litteraturgennemgangen, under afsnittet ”Kategorisering af brugervenlighedsproblemer.” Kvalitative data fra postinterviews skal ligeledes samles i en logfil, så man har overblik over testdeltagernes generelle indtryk af produktet.

Side 26 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

7.1.7.3 Udvikle anbefalinger og produktion af den endelige rapport

Efter man er færdig med at analysere, kan man begynde at udvikle ens anbefalinger ud fra de kvantitative og kvalitative data, man har fra brugervenlighedsevalueringen. I dette projekt koncentrerer vi os om evalueringsprocessen, så vi vil ikke gå i detaljer med hensyn til disse anbefalinger.

7.1.7.4 Kategorisering af brugervenlighedsproblemer

Kilden til det følgende afsnit om teori til kategorisering af brugervenlighedsproblemer er fra en UUIT forelæsning af Jesper Kjeldskov.

Brugervenlighedsproblemer kategoriseres ved hjælp af en analyse af hvert enkelt problem. Derefter kategoriseres de i en af de nedenstående tre kategorier: • Kosmetisk: Dette dækker over fejl, som skaber lettere irritation og mindre stop men ikke skaber nogen større forskel for brugeropfattelsen.

• Alvorlig: Et alvorligt problem er noget, der stopper brugeren i flere minutter og skaber frustration hos brugeren, hvilken gør en stor forskel for brugerens opfattelse af systemet.

• Kritisk: Her er brugeren ude af stand til at komme videre uden indgriben fra testlederen.

Dette skaber stor irritation for testpersonen og ødelægger indtrykket af systemet.

Hvis det samme kritiske problem er oplevet af mere end én testdeltager, siges dette problem er at være en katastrofe.

7.2 Metode til brugervenlighedsevaluering af Nordjyske.

I dette afsnit afdækkes den konkrete fremgangsmåde for brugervenlighedsdelen af projektet. Afsnittet indeholder en beskrivelse samt argumentation for fremgangsmåden. Derudover findes der i afsnittet et skema, som i korte træk fortæller om de ting, vi har beskæftiget os med. Dette er med til at give overblik. Der blev foretaget én pilottest og 3 rigtige tests.

Dataindsamling

Formål

Deltagere

Dokumentation

Analyse

Spørgeskema

Formålet med spørgeskemaet var at afdække de karakteristika, der gjorde sig gældende for slutbrugerne på Nordjyske.

7(6) én af de udspurgte var fra holdet.

Spørgeskemaet på nettet.

Grundet den ringe deltagelse i forbindelse med spørgeskemaet, blev der ikke analyseret på den indsamlede data.

Pilottest

Pilottesten havde til formål at give gruppen en idé, om hvordan de efterfølgende tests ville forløbe. Derudover skulle den give et indblik i, hvordan spørgsmålene fungerede i praksis.

Disse tests blev lavet som led i brugervenlighedsevalueringen af Nordjyske. De blev udført i grupperummet, da der ikke var tid til mere end én test i laboratoriet.

Denne test havde til formål at evaluere brugervenligheden for nordjyske.

1

Film, transskription samt observatørernes notater.

Vi kiggede optagelserne igennem for at se, om opgaveformuleringerne eller selve opgaverne var skyld i forvirring eller misforståelser.

2

Film, transskription samt observatørernes notater.

Data blev kigget igennem og brugervenlighedsproblemer blev identificeret og kategoriseret.

1

Film, transskription samt observatørernes notater.

Data blev kigget igennem og brugervenlighedsproblemer blev identificeret og kategoriseret.

Tests i rummet

gruppe-

Test i laboratorium

Tabel 1 - testskema

Udover dette skema, findes der også detaljerede beskrivelse af de forskellige ting vi har brugt tid på.

Side 27 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

7.2.1 Testplan

Vi startede med at skrive en testplan. Som beskrevet i litteraturgennemgangen, danner testplanen grundlaget for testen. Den dikterede derefter fremgangsmåde for alle vores tests. Testplanen er vedlagt som bilag nr. 3

7.2.1.1 Spørgeskema

For at fastlægge målgruppen for brugervenlighedsevalueringen af Nordjyske, opsatte vi et spørgeskema på Nordjyskes forum. Skemaet indeholdt spørgsmål omkring hyppigheden af internetbrugen, alder, uddannelse samt nuværende beskæftigelse. Målet var at finde ud af, om slutbrugerne var aktive internetbrugere, og om de arbejdede med eller havde erfaring inden for journalistik eller forfatterskab. Der var dog kun 7, der udfyldt spørgeskemaet, og en af dem var et gruppemedlem. Den manglende respons fra DitNORDJYSKEs brugere gjorde, at vi var nødsaget til at se bort fra spørgeskemaet og selv opstille nogle kriterier for de testdeltagere, vi ville vælge til testen.

7.2.1.2 Pilottest

Vi besluttede at afholde en pilottest før både laboratorietest og de to forfølgende tests. Beslutningen var baseret primært på råd fra vores litteratur og forelæsningsholder, der mente at pilottesten ville give et godt indblik i, hvordan de rigtige tests ville forløbe. Pilottesten blev afholdt i et simple single room setup ligesom test 1 og 2. Testdeltageren blev optaget af både et normalt eksternt kamera og et webcam. Derudover optog programmet Camtasia skærmbilledet. Testlederen sad ved siden af testdeltageren, og observatørerne sad bagerst i lokalet og noterede. Testdeltageren løste alle opgaverne på den stillede tid.

7.2.1.3 Test

De 2 første tests blev afholdt i vores grupperum i det såkaldte single room setup. Testen blev optaget med eksternt kamera, webcam samt programmet Camtasia, der optog skærmbilledet. Testdeltagerne fik begge oplæst introduktionen, de havde ingen spørgsmål og begyndte så at løse opgaverne. Testlederen sad ved siden af deltagerne og observatørerne sad bagerst i lokalet og nedfældede data. Der var ingen af disse 2 deltagere, der var i stand til at løse opgaverne på de afsatte 20 minutter, og selvom vi gav test deltagerne yderligere tid, fik de ikke løst alle opgaverne. Efter testen blev der foretaget et postinterview, hvorefter testdeltagerne forlod lokalet.

Den sidste test blev afholdt på Aalborg Universitets laboratorium. Her havde vi en kvindelig testdeltager, der ofte brugte internettet, men var uden journalistisk erfaring og var uden kendskab til Nordjyske. Til denne test delte vi os op, så én af os var testleder og skulle sidde i rummet med testdeltageren, to skulle sidde i et tilstødende lokale og betjene videofeed for skærmbilledet og kameraerne, og de sidste tre skulle sidde i et andet lokale og observere testen gennem et envejsspejl. Testdeltageren fik læst introduktionen op, havde ingen spørgsmål og gik så i gang med at løse opgaverne. Hun var heller ikke i stand til at nå alle opgaverne på de 25 minutter, vi havde til testen (vi fik lov at bruge 5 minutter mere end planlagt). Efter testen brændte vi en dvd, der indeholdte video over testen. Derudover udførte vi et postinterview.

7.2.1.4 Testdeltagere

Til udførslen af vores tests udvalgte vi 4 personer, herunder 3 mænd og en kvinde. Vores målgruppe var personer, der benytter internettet mindst én gang om ugen og var uden besiddelse af journalistisk erfaring.

Dette sikrede vi os ved at lade testdeltagerne udfylde et spørgeskema, hvori spørgsmål om hyppigheden af internetbrugen samt journalistisk erfaring blev adresseret. Disse testdeltagere havde ingen tilknytning til studiet, men bestod derimod af venner eller familiemedlemmer af nogle af vores gruppemedlemmer. Deltagerne havde ikke noget kendskab til brugervenlighedsevalueringer, hvilket var med til at sikre, at resultaterne af testen ikke blev farvede af faglig ekspertise inden for brugervenlighedsområdet. Derudover havde ingen af testdeltagerne været inde på Nordjyske, hvilket gav os et indblik i, hvordan helt nye brugere ville opfatte siden første gang, de klikkede sig ind. Vores testdeltagere udgjorde kun en delmængde af sidens samlede målgruppe, og det kan derfor argumenteres for, at vi ikke har udført en test, der er fyldestgøren-

Side 28 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

de, da det jævnført litteraturgennemgangen vil kræve 10 til 12 deltagere, der er ligeligt fordelt mellem kriterier såsom alder, erfaring og køn. Vi så os nødsaget til kun at inkludere 3 personer grundet tidspres og opfordring fra vores UUIT underviser (Jesper Kjeldskov).

7.2.1.5 Testlederen

Vi brugte den samme person til vores 3 tests, og hans rolle var at afholde et prætest interview med testdeltagerne, så vi kunne sikre os, at de levede op til de kriterier, vi havde opsat for testdeltagere. Derefter læste testlederen en introduktion højt for dem. Denne højtlæsning sikrede, at alle fik den nøjagtigt samme information og dermed startede ved samme udgangspunkt. Derudover sikrede højtlæsningen, at introduktionen blev så objektiv så muligt, altså ikke farvet af personlige holdninger eller tidligere forløb. Introduktionen indeholdte oplysninger, om hvordan testen ville forløbe, hvad den gik ud på og en opfordring til at tænke højt. Testdeltagerne blev også gjort opmærksom på, at det var systemet og ikke dem, der blev testet. Efter introduktionen havde testlederen til opgave at sidde og minde testdeltagerne om at tænke højt og give nye opgaver, når de var løst. Udover uddelingen af opgaver skulle testlederen forholde sig passiv og kun gribe ind, hvis testdeltageren gik helt i stå og var ude af stand til at komme videre selv. I sådanne tilfælde ville testlederen først stille spørgsmål, der kunne få testdeltageren til selv at komme videre. Hvis dette ikke virkede, kunne testlederen som sidste udvej bede testdeltageren om at springe opgaven over og fortsætte til den næste. Efter testen var slut, skulle testlederen forlade lokale, så resten af holdet kunne foretage et postinterview af testpersonen. Dette interview indeholdt generelle spørgsmål om de gode og dårlige ting ved siden, men også spørgsmål om testlederen, hvilket var grunden til hans manglende tilstedeværelse under dette interview, da testlederens tilstedeværelse vil kunne have en effekt på testdeltagerens svar. Spørgsmålene om testlederen blev stillet, så vi senere kunne evaluere indsatsen og på den måde lære, hvad der var godt, og hvad der kunne forbedres.

7.2.1.6 Opgaver

Til testen lavede vi diverse opgaver, som skulle løses af vores testdeltagere. Det var ud fra disse opgaver, at vi ville se, hvordan testdeltageren klarede sig, hvilket ville lede til konklusioner med hensyn til sidens brugervenlighedsproblemer. Kravet til disse opgaver var at afdække de funktioner, der oftest ville blive benyttet af slutbrugere. Opgaverne var opbygget således, at der var en indledende historie, som fortalte testdeltagerens motivation for at løse opgaven. Dette blev gjort for at give en mere naturlig tilgang til opgaveløsningen og simulere en hverdagssituation for en almindelig borgerjournalist. Vi satsede på at lave opgaver nok til 20 minutters test, da det var den tid, vi reelt ville have ude på Aalborg Universitets brugervenlighedslaboratorium. Testdeltagernes startede med browseren åben og på siden Nordjyske.dk, de havde desuden et Word dokument og et billede liggende på skrivebordet samt adgang til oplysninger, der skulle bruges til oprettelse af en bruger på siden. De stillede opgaver kan findes i testplanen i bilag nr. 3. Vi valgte at afdække lige netop disse hjemmesidefunktioner, da vi mente de stemte godt overens med situationer, en typisk ny borgerjournalist ville komme ud for i forbindelse med brug af siden.

7.2.1.7 Testmiljø

Jævnfør litteraturgennemgang er der flere muligheder for lokationer for brugervenligheds-evalueringer, men da havde vi begrænset plads og muligheder, valgte vi Simple Single Room Setup til vores pilottest og de to første tests. Til den tredje test havde vi mulighed for at anvende et rigtigt brugervenlighedslaboratorium.

På fig. 1(se næste side) kan vores opstilling i grupperummet observeres. Testdeltageren og testlederen sad med ryggen til observatørerne, som desuden håndskrev noter for at minimere støj. Et kamera og webcam filmede testpersonen samtidig med programmet Camtasia optog skærmbilledet. Vi havde således 3 optagelser, så vi kunne se det hele fra flere vinkler.

Side 29 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

Fig. 2 illustrerer, hvordan opstillingen på laboratorium var; Vi havde 2 lokaler med envejsspejle, hvor observatørerne sad. Testlokalet indeholdte desuden flere kameraer, og pc'en, vi brugte, havde desuden software til optagelse af skærmbilledet.

Da vores testsystem var en hjemmeside, som oftest benyttes hjemme foran computeren, fandt vi det ikke nødvendigt med specielt udstyr, omgivelser, distraktioner eller lignende for at imiterer brugerens naturlige miljø.

Figur 1 – Grupperummets opsætning

Figur 2 – Laboratorium opsætning

7.3 Dokumentation

De forskellige tests var ophav til en del data, der inkluderede videodokumentation, datafiler samt præinterviews. Databehandlingen startede med en detaljeret transskription af videoerne, hvor testdeltagernes aktiviteter og handlinger blev nedskrevet. Denne transskription blev skematiseret sammen med en beskrivelse af tiden, opgaverne og problemer, der opstod – og samlet kaldes en logfil. Dette dannede så grundlag for en analyse og en kategorisering af brugervenlighedsproblemerne. Disse problemer, ligesom beskrevet i teorigennemgangen, rangerer fra kosmetisk til seriøs til kritisk, alt efter hvor stor irritation, tidsspild og forvirring de skaber for brugeren. Derudover blev testdeltagernes opgaveløsningstider samt antal af løste opgaver nedskrevet. Alt denne nedskrivning og skematisering brugte vi senere til at finde mønstre i tider og i hvilke problemer, som gentog sig; disse kvantitative data findes under opgavetider i resultatafsnittet. Fra vores postinterview fik vi nogle kvantitative data til sammenligning af testdeltagernes evner, og fra præinterviewene fik vi kvalitative data angående testen og systemet generelt.

7.3.1 Resultater

For at danne os et overblik over, hvor lang tid de enkelte testdeltagere brugte på at løse opgaverne, har vi lavet et skema, der viser tiderne for hver enkelte deltager, og om hvorvidt han eller hun kunne løse alle opgaverne.

Side 30 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Tests Spørgsmål 1 Spørgsmål 2 Spørgsmål 3 Spørgsmål 4 Spørgsmål 5 Spørgsmål 6

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

Testdeltager 1.

07:54 minutter 03:46 minutter 12:28 minutter 02:29 minutter n/a n/a

Testdeltager 2.

11:40 minutter 02:12 minutter 10:39 minutter 03:21 minutter n/a n/a

Testdeltager 3.

06:30 minutter 10:25 minutter 05:41 minutter n/a n/a n/a

Gennemsnit 08:41 05:28 09:36 02:55

Tabel 2 - Opgaveløsningsskema

De grå felter beskriver hvilke opgaver, testdeltagerne fik hjælp til, og de sorte felter er opgaver, som testdeltagerne enten ikke fuldførte, på grund af at de ikke havde mere tid, eller at de ikke var i stand til at gøre det.

Test 3 blev udført på Aalborg Universitets Usability laboratorium, og testdeltager 3 havde derfor ikke helt så lang tid som de to øvrige, da vi kun havde begrænset tid tilråde til at udføre testen i.

Det var meningen, at de to første spørgsmål skulle være introduktionsopgaver, der nemt kunne løses af vores testdeltagere, men det skulle vise sig, at alle tre havde store problemer med dem. Alle testdeltagerne endte med at bruge en meget stor procentdel af tiden på disse to indledende spørgsmål. Det var dog Spørgsmål 3, som skulle vise sig at være den opgave, som de i gennemsnit brugte mest tid på. Her skulle testdeltagerne kommentere et indlæg, og de skulle derfor først oprette en bruger på siden - det viste sig at være en tidskrævende opgave.

Der var ingen af vores testdeltagere, der løste alle opgaverne, til trods for at de var lavet med den hensigt at teste sidens grundlæggende funktioner, og var derfor ikke, efter vores egen vurdering, krævende.

7.3.2 Brugervenlighedsproblemerne

På de følgende sider er vist de brugervenlighedsproblemer, vi har fundet i vores test. Først har vi skematiseret dem, for at danne et overblik over hvor mange testdeltagere, der oplevede et givent problem, og hvor i opgaverne de oplevede det. Skemaets sidste kolonne indeholder vores vurdering af, hvorvidt problemet er kosmetisk, seriøst eller kritisk, i den sidstnævnte kategori er der med en stjerne (*) markeret, om et kritisk problem også er en katastrofe.

Skemaet er efterfulgt af en analyse, hvor vi først har kategoriseret problemerne efter deres overordnede funktioner, som er: Søgefunktion, layout, navigation, oprettelse af bruger og oprettelse af indlæg/artikel.

Kategorierne, hvor vi har vurderet, at det kunne være til gavn for læseren, har en kort indledende bemærkning, der med tekst og billeder sætter læseren ind i, hvor på siden de efterfølgende problemer kan findes, og hvordan de ser ud. Herefter har vi under hver kategori beskrevet de enkelte problemer, og den analyse som ligger til grund for kategorien vi har placeret problemet i (se tabel 3, næste side).

Side 31 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

Problem nr. / Område

Antal deltagere

I opgave

Kategori

1A / Søgefelt 1

2

1

Seriøst

1B / Søgefelt 1

1

1

Kosmetisk

1C / Søgefelt 2

1

1

Seriøst

1D / Søgefelt 2

1

1,2

Kosmetisk

1E / Søgefelt 2

2

1,3

Kritisk*

1F / Søgefelt 2

1

1

Kosmetisk

1G / Søgefelt 1 og 2

1

3

Kosmetisk

2A / Layout

3

1,2,3

Seriøst

2B / Layout

3

1,2

Seriøst

2C / Layout

1

1

Seriøst

2D / Layout

3

1,2

Seriøst

3A / Navigation

3

1,2

Kritisk*

3B / Navigation

1

1,2

Kosmetisk

3C / Navigation

1

1,2

Kosmetisk

4A / Oprettelse af bruger

1

3

Kosmetisk

4B / Oprettelse af bruger

2

3,4

Kosmetisk

4C / Oprettelse af bruger

2

3

Seriøst

4D / Oprettelse af bruger

3

3

Seriøst

4E / Oprettelse af bruger

2

3

Seriøst

4F / Oprettelse af bruger

2

3

Kosmetisk

5A / Indlæg og artikler

1

3

Kosmetisk

5B / Indlæg og artikler

1

4

Kosmetisk

5C / Indlæg og artikler

1

4

Kosmetisk

5D / Indlæg og artikler

1

3

Kosmetisk

5E / Indlæg og artikler

1

3

Kosmetisk

5F / Indlæg og artikler

1

3

Kosmetisk

Tabel 3 - Kategorisering af problemer

7.3.2.1 Sidens søgefunktion – Problemområde 1

www.Nordjyske.dk har to hovedværktøjer, se figur 3, til at foretage søgninger med. Det første værktøj, som vi vil kalde søgefelt 1 findes i toppen af Nordjyskes hovedside, lige over den centrale navigationsmenu.

Det andet hovedværktøj til søgninger, som vi kalder søgefelt 2, er sidens avancerede søgemaskine, og det kan man få adgang til flere steder på siden ved at klikke på tekstlink 3 vist nedenunder.

Figur 3 - Billeder af søgebokse

Side 32 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

1A) Kategori: Seriøst Beskrivelse: Man kan i søgefelt 1 ikke søge på indhold på hele nordjyske.dk. Man er afgrænset til at søge på Nordjyske(avisen), Nordjylland(et udvalg af sider om Nordjylland) og Google. Det er ikke muligt at søge på DitNORDJYSKE eller DitCentrum.

Analyse: Dette er et kritisk problem da dette søgefelt ikke fungerer, som brugeren forventer det, og de bruger derfor mange minutter på at forsøge at få det til at virke, som det burde efter deres overbevisning.

Dette problem var en af hovedårsagerne til, at to testdeltagere havde svært ved at løse opgave 1 og 2.

1B) Kategori: Kosmetisk Beskrivelse: Søgefelt 1 ligner ikke de omkringliggende navigationselementer, og det er derfor ikke åbenlyst at dette element er en del af siden. Nogle brugere troede, at det udelukkende var et Google søgefelt, og de havde derfor fået et forkert indtryk af dette element.

Analyse: Dette er et kosmetisk problem, fordi det var årsag til tøven hos en testdeltager, men det forsagede kun et kort øjebliks forsinkelse.

1C) Kategori: Seriøst Beskrivelse: Tekstlink 3, linket til det Avanceret søgefelt ligner ikke et traditionelt link, og der skal klikkes på teksten ”klik her…” for at aktivere den. Når man skimmer siden er det derfor nemt at overse.

Analyse: Dette er et seriøst problem, fordi vores testdeltagere brugte mange minutter på at lede efter et søgefelt, der kunne bruges i stedet for søgefelt 1, og dette tekstlink, til søgefelt 2, kommunikerer ikke dets formål fornuftigt.

1D) Kategori: Kosmetisk Beskrivelse: Søgefelt 2 består af to søgefelter ovenpå hinanden. Et felt til normal søgning og et til avanceret søgning. Brugeren forventer ikke at der er to felter, og det skaber derfor lidt forvirring.

Analyse: Dette er et kosmetisk problem fordi det var årsag til tøven hos en testdeltager, men det forsagede kun et kort øjebliks forsinkelse.

1E) Kategori: Kritisk Beskrivelse: I søgefelt 2 skal der i det nederste søgefelt klikkes på ”Søg” med musen, da ’Enter’ (Retur) kun aktiverer søgeknappen i det øverste felt.

Analyse: Dette er et kritisk problem, da testdeltagerne får det indtryk, at søgefeltet enten ikke virker eller ikke har fundet et relevant resultat, hvis de bruger ’Enter’ til at indtaste deres søgeord. Problemet førte direkte til, at nogle testdeltagere ikke kunne løse opgave 2.

1F) Kategori: Kosmetisk Beskrivelse: I søgefelt 2 får testdeltagerne ikke en brugbar tilbagemelding, hvis søgefunktionen ikke finder noget, den henter blot siden igen uden at give besked, om at der ikke er fundet noget.

Analyse: Dette problem er kosmetisk, da det i sig selv kun forsager kort forsinkelse. Dog er det med til at forværre problem 1E, men isoleret set er det et mindre problem.

1G) Kategori: Kosmetisk

Side 33 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

Beskrivelse: Dette problem gælder både søgefelt 1 og 2, og her returneres der forskellige resultater afhængig af, om man kun skriver stammen af et ord, eller om man inkluderer forskellige bøjninger eller endelser.

F.eks. giver en søgning på fotoudstilling og fotoudstillingen markant forskellige resultater.

Analyse: Dette er et kosmetisk problem, fordi det var årsag til et kort øjebliks forsinkelse. For testdeltageren, der oplevede det, var det årsag til mild forvirring, men han fik hurtigt rettet hans søgning til og fandt det, han søgte efter.

7.3.2.2 Sidens layout – Problemområde 2

Siden har en længde på over 5000 pixels, hvor for eksempel Google søgemaskinen har en længde på 700 pixels. Der er meget tekst på siden og mange billeder og reklamer. De forskellige underside er ikke helt så lange, men de er bygget op på samme måde med en masse information ligesom hovedsiden.

2A) Kategori: Seriøst Beskrivelse: Navigationen rundt på siden bliver besværliggjort af, at de enkelte sider indeholder meget information, der på grund af mængden kommer til at virke som støj, der får brugeren til at miste overblikket.

Analyse: Dette er et seriøst problem, da det er en af hovedårsagerne til, at alle vores testdeltagere brugte meget tid på at løse de første opgaver. Sidens uoverskuelighed vanskeliggør helt almindelige opgaver, men vores testdeltagere kunne dog godt fuldføre opgaverne til trods for dette, så derfor kategoriserer vi det ikke som kritisk.

2B) Kategori: Seriøst Beskrivelse: Nogle af de enkelte sider er meget lange, og der skal køres langt ned før man når bunden. Der er en tendens til at den nederste del af siden bliver glemt.

Analyse: Dette er et seriøst problem, da det sammen med problem 2A medvirker til at vanskeliggøre udførelsen af helt almindelige opgaver.

2C) Kategori: Seriøst Beskrivelse: Nogle af undersiderne har et tomt område cirka midt på siden, det får nogle brugere til at tro, at siden ender der. Der skulle tilsyneladende være en reklame i dette tomme felt, men den bliver ikke vist pga. et teknisk problem med siden.

Analyse: Dette er et seriøst problem, da det sammen med problem 2B medvirker til, at testdeltageren har en tendens til at ignorere den nederste del af siderne.

2D) Kategori: Seriøst Beskrivelse: De forskellige navigationselementer er ikke altid der, hvor man som bruger forventer de er, og deres placering er ikke konsekvent på tværs af de forskellige undersider, eksempelvis placeringen af søgefeltet.

Analyse: Dette problem er seriøst, da det skaber en del forvirring, at de forskellige navigationselementer ikke altid er det samme sted hos testdeltagerne, og dermed medvirker til at forlænge den tid, det tager at løse basale opgaver.

7.3.2.3 Sidens navigation – Problemområde 3

Når der på www.nordjyske.dk klikkes på DitNORDJYSKE, som er indgangen til sidens borgerjournalistsektion, kommer man ind på siden vist til højre i figur 4 (se næste side). Her kan man på kortet eller i menuen til venstre klikke sig videre ind til borgerjournalistsektionen.

Side 34 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

Figur 4 - Billede af navigation på Nordjyske.dk

3A) Kategori: Kritisk Beskrivelse: Testdeltagerne har svært ved at se forskel på nordjyske og DitNORDJYSKE, eller er slet ikke klar over, at der er en forskel. Hvis man på det ovenstående skærmbillede vist i figur 4, klikker på feltet Dit nærområde: Aalborg i menuen i toppen (markeret med 1), kommer man ind på avisens sektion om Aalborg.

Hvis man klikker DitAalborg i menuen til venstre (2), eller klikker man på Aalborg på kortet(3), kommer man ind på DitNORDJYSKE Aalborg, som er borgerjournalistsiden.

At der er forskel på Dit nærområde: Aalborg og DitAalborg, er ikke tydeligt for testdeltagerne, og det skaber endnu mere forvirring, at navigationen til de to forskellige områder ligner hinanden så meget.

Analyse: Dette problem er kritisk, da det var årsag til meget forvirring hos testdeltagerne, da de ikke havde forståelse for, at der er forskel på for eksempel ditAalborg og dit nærområde: Aalborg og derfor brugte meget tid på den forkerte del af siden. Det var kun på opfordring fra testlederen, at de kom på rette spor, og da der var flere deltagere, der oplevede dette, kategoriseres problemet som en katastrofe.

3B) Kategori: Kosmetisk Beskrivelse: På kortet står der ”Vælg et nærområde”, som henviser til DitNORDJYSKE, samtidigt med at det samme udtryk (nærområde) bruges i menuen ovenover til at henvise til Nordjyskes sektioner.

Analyse: Dette er et kosmetisk problem, der sammen med problem 3A medvirker til at skabe forvirring omkring de forskellige sektioner på siden.

3C) Kategori: Kosmetisk Beskrivelse: Ovenstående menuer ser ens ud, ligegodt om man er på Dit nærområde: Aalborg eller DitNORDJYSKE Aalborg. Man kan godt få det indtryk, at man er på Dit Nærområde: Aalborg, da der ikke på nogen måde indikeres, at man er på DitNORDJYSKE. I browserens adressefelt står der godt nok ditcentrum.nordjyske.dk, men det er også den eneste reelle indikation på, at man nu læser en anden sektion af siden.

Analyse: Dette er et kosmetisk problem, der sammen med problem 3B medvirker til at skabe forvirring omkring de forskellige sektioner på siden.

Side 35 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

7.3.2.4 Oprettelse af bruger – Problemområde 4

Man opretter en brugerprofil på en side, der nærmest fungerer som en uafhængig sektion med sin egen forside. Den bruges til at håndtere logins og oprettelser af brugerprofiler for hele Nordjyske.

4A) Kategori: Kosmetisk Beskrivelse: Siden kræver at brugernes adgangskode minimum skal bestå af syv tegn, men dette fremgår ikke, når man opretter en bruger. Dette fører ofte til at brugeren ikke får den første adgangskode godkendt.

Analyse: Dette er et kosmetisk problem, fordi det var årsag til et kort øjebliks forsinkelse. Det var et mindre irritationsmoment, som testdeltageren dog hurtigt kom over.

4B) Kategori: Kosmetisk Beskrivelse: Efter man har oprettet en bruger, bliver man præsenteret for en række muligheder og betingelser, som man skal acceptere, som brugeren enten ikke kan eller vil tage stilling til på daværende tidspunkt. Se figur 5, felt 3.

Analyse: Dette er et kosmetisk problem, fordi det var årsag til et kort øjebliks forsinkelse hos testdeltagerne.

Figur 5 - loginforsiden

4C) Kategori: Seriøst Beskrivelse: Efter oprettelsen af en bruger bliver man ikke automatisk sendt tilbage til det punkt, hvor man var før, man begyndte processen, som de fleste brugere forventer. Man bliver sendt til forsiden for loginfunktionen i stedet.

Analyse: Dette er et seriøs problem, da siden ikke opfører sig, som testdeltagerne forventede. Det anses for almindeligt, at man bliver sendt tilbage til udgangspunktet. Dette problem forværres markant af, at testdeltagerne oplevede store problemer med navigationen på siden.

4D) Kategori: Seriøst Beskrivelse: Det skaber en del forvirring at loginområdet fungerer som en separat side, så hvis man klikker på det det øverste link i menuen til venstre, der hedder ”forsiden” (figur 5, felt 1), bliver man sendt til forsiden for loginområdet, og ikke forsiden for nordjyske.dk. De fleste brugere ender, efter de er færdige med at oprette en bruger, i en løkke, som de har svært ved at finde ud af.

Analyse: Problem 4D og 4E er seriøse problem, der sammen skaber den effekt, at testdeltagerne havde svært ved at komme væk fra loginsiden. Dette var årsag til flere minutters forsinkelser, og en mellemgrad af irritation for testdeltagerne, men det er ikke et kritisk problem, da de dog med lidt tid formåede at komme videre.

4E) Kategori: Seriøst Beskrivelse: De links, man skal bruge til at navigere væk fra loginområdet, ligger i bunden af menuen til venstre, så langt nede, at de er meget nemme at overse. (Se figur 5, felt 2) Analyse: Se 4D beskrivelsen.

Side 36 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

4F) Kategori: Kosmetisk Beskrivelse: Efter at man har logget ind, bliver man præsenteret for en side med meget tekst, hvor der står”(Er du ikke ’brugernavn’, så klik her)” På grund af at der er så meget tekst her, kan en bruger, som bare hurtigt skimmer teksten, ved et uheld komme til at logge af, ved at trykke på ”klik her”.

Analyse: Dette problem er kosmetisk, da det kun forsinkede to testdeltagere under et minut, de loggede blot ind på siden igen, men problemet var dog årsag til lidt irritation.

7.3.2.5 Oprettelse af indlæg / artikel – Problemområde 5 5A) Kategori: Kosmetisk Beskrivelse: Det fremgår ikke nogen steder, at man skal logge ind for at kommentere en artikel.

Analyse: Dette problem, og de efterfølgende problemer angående oprettelse af indlæg/ artikler, har vi kategoriseret som kosmetiske, da de alle har været årsag til forsinkelser af en mindre grad og en mild grad af irritation.

5B) Kategori: Kosmetisk Beskrivelse: Når man indsender et nyt debatindlæg eller artikel og glemmer at skrive noget i emnefeltet, bliver indlægget eller artiklen ikke indsendt. Systemet giver ikke en fejlmeddelelse, og brugeren må derfor selv prøve på at gætte, hvad problemet er.

Analyse: Se 5A beskrivelsen.

5C) Kategori: Kosmetisk Beskrivelse: Hvordan man skriver et svar til et debatindlæg eller artikel, er ikke altid til at gennemskue.

Nogle brugere tror, at man ved at trykke på ”svar”-knappen skriver direkte til forfatteren af indlægget/artiklen og ikke kommenterer i den viste debattråd.

Analyse: Se 5A beskrivelsen.

5D) Kategori: Kosmetisk Beskrivelse: Nogle brugere forveksler de 5 stjerner, der bruges til at bedømme en artikel med den funktion, der rangerer brugere efter, hvor aktivt de skriver indlæg og artikler.

Analyse: Se 5A beskrivelsen.

5E) Kategori: Kosmetisk Beskrivelse: Hvordan man bedømmer (Giver stjerner fra 1-5) et indlæg, er ikke helt tydelig, det er svært at gennemskue at man skal køre musen henover den lille bar med stjerner, og den fremtræder ikke særligt tydeligt.

Analyse: Se 5A beskrivelsen.

5F) Kategori: Kosmetisk Beskrivelse: Favoritstjernelogoet kan nemt forveksles med ratingstjernerne, og instruktionerne til denne funktion er til dels på engelsk.

Analyse: Se 5A beskrivelsen.

Side 37 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

7.3.3 Data fra Postinterviews

For at indsamle kvalitative data, stillede vi testdeltagerne nogle spørgsmål, efter de var færdige med testen. Spørgsmålene skulle underbygge resultaterne fra testen, og de var som følger: • Hvad synes du om Nordjyske.dk?

• Hvad var svært/nemt og hvorfor?

• Hvordan var spørgsmålene?

• Hvordan var testlederen?

Vi vil nu opsummere svarene til disse spørgsmål hver for sig og se, hvad vi kan konkludere på dem.

7.3.3.1 Om Nordjyske.dk

At siden var meget uoverskuelig, var det synspunkt, der var mest fremtræden blandt testdeltagerne. De mente også, at der var alt for meget information på siden, og følte den var uoverskueligt på grund af de mange reklamer og billeder. Fordi alle siderne har meget tekst, gjorde at testdeltagerne syntes, at navigationen rundt på siden var meget forvirrende. En af testdeltageren overvejede ligefrem ikke at bruge nordjyske.dk i fremtiden.

7.3.3.2 Svært/Nemt?

En af testdeltagerne konkluderede, at de fleste af opgaverne var svære at fuldføre, og han syntes ikke, at noget kunne beskrives som nemt, og han mente altså ikke, siden var nem at bruge. En anden testdeltager fandt det nemt at skrive indlæg, men at søgefunktionen var svær at finde. Den sidste testdeltager syntes, at søgefunktionen var svær at bruge, og beskrev de problemer, hun havde med den. Testdeltageren synes også, det var nemt at oprette en bruger.

7.3.3.3 Om spørgsmålene?

De to første testdeltagere fandt spørgsmålene udmærkede, dog var der lidt konstruktiv kritik fra den sidste testdeltager. Overordnet set syntes den tredje testdeltager, at spørgsmålene var udmærkede, men nogle af dem havde dog mangler. Som eksempel mente hun, at spørgsmål nummer 1 var lidt forvirrende, og vi kom efterfølgende frem ti,l at der skulle ligges mere vægt på, at det var tale om borgerjournalistik. Herudover var der lidt forvirring med hensyn til spørgsmålet angående brugeroprettelse, det var stillet på en måde, der fik hende til at tro, at der allerede var oprettet en bruger.

7.3.3.4 Om testlederen?

For en af testdeltagerne var det stressende at deltage i testen, grundet at opgaverne var svære, og fordi at det var uvant for testdeltageren at skulle tænke højt, og han følte at testlederen stillede for mange spørgsmål. Testdeltager nummer to havde nogenlunde de samme tanker, han syntes også, det kunne være svært at tænke højt, herudover også at det var forvirrende med de mange spørgsmål. Den sidste testdeltagers førstehåndsindtryk af testlederen var, at han var ”skide irriterende”, dog var dette grundet i frustrationer over sværhedsgraden af opgaverne, men testdeltageren kunne godt se positive sider ved testlederens tilstedeværelse, da det blandt andet fik hende til at tænke højt. Generelt fik vi det indtryk af testdeltagerne, at testlederen stillede for mange spørgsmål, dette kan have en negativ effekt på testdeltagerne, især hvis de føler sig stresset, dog er det godt for os, som udfører evalueringen, da vi på den måde er sikker på at få så meget data som muligt. At der var en af testdeltagerne, der ikke syntes, at testlederen hjalp, er en god ting set fra vores synsvinkel, da det ikke er meningen, at testlederen skal sidde og hjælpe.

7.3.4 Opsummering af resultater

I det følgende afsnit vil vi opsummere resultaterne fra vores test samt de data, vi fik fra interviewet med testdeltagerne.

Vi identificerede i alt 26 brugervenlighedsproblemer.

Side 38 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

7.3.4.1 To Kritiske problemer

Ud af de 26 brugervenlighedsproblemer fandt vi to kritiske problemer, som opstod ved opgave 1E og 3A. Begge kritiske problemer har vi også kategoriseret som katastrofer, da hvert problem blev oplevet af mere end en testdeltager, og fordi at de var årsagen til at testdeltagerne ikke kunne fortsætte uden hjælp fra testlederen.

1E vidner om, at søgefunktionen på www.Nordjyske.dk ikke er velovervejet, og det ligner en lappeløsning, der ikke er gennemtestet. At man skal trykke på ”søg” med musen, er så fundamentalt anderledes end den gængse fremgangsmåde og samtidigt med, at den ikke melder tilbage, når den ikke finder et resultat, gør at den er så besværlig at bruge, at den nærmest er uanvendelig for den almindelige bruger.

I postinterviewet udtrykker to af testdeltagerne også deres frustration over søgefunktionen, og det kan desuden ses i tidsskemaet først i dette afsnit, at der er store problemer med at søge på indhold på siden.

3A ser vi som det helt store grundlæggende problem med www.Nordjyske.dk. Der mangler en klar adskillelse mellem de forskellige sektioner på siden. Det fremgår ikke tydeligt, hvornår man ser på brugergenereret indhold, og hvornår det avisens eget indhold. Siden skilter på ingen måde med, at der er en forskel, og det skaber så meget forvirring, at nogle af vores testdeltagere ikke kunne løse simple opgaver på siden.

At layoutproblemerne er meget alvorlige for siden, understøttes af postinterviewet, da en testdeltager udtrykte at hun ikke ville bruge siden i fremtiden på grund af de mange frustrationer, sidens layout var skyld i.

7.3.4.2 Ni seriøse problemer

Udover de to kritiske så oplevede testdeltagerne problemer under opgaverne: 1A, 1C, 2A, 2B, 2C, 2D, 4C, 4D og 4E. De mange seriøse problemer på www.Nordjyske.dk afslører, at der er alvorlige problemer med sidens søgefunktion, layoutet og oprettelse af en brugerprofil. Dette er helt fundamentale funktioner for en side, der gerne vil have brugere, som deltager aktivt med at skrive og læse oplæg lavet af andre brugere, som ikke bør være årsag til så mange frustrationer. Layoutproblemerne, sammen med de besværligheder, man oplever når der oprettes en profil, er så alvorlige, at de potentielt set kan frastøde nye brugere.

Et synspunkt der igen understøttes af testdeltagerne, da de alle under og efter testen udtrykte stor frustration over de problemer, de havde med siden.

7.3.4.3 15 kosmetiske problemer

Der var mange små, kosmetiske problemer rundt omkring på siden. Her vil vi ikke gå mere i detaljer, da disse problemer ikke var årsag til den store frustration hos testdeltagerne, men blot henvise læseren til problemlisten på de foregående sider.

En kort opsummering fra vores postinterview: De gode • Massere af oplysninger • Mange interessante funktioner Det dårlige

• • •

Siden var uoverskuelig Layoutet var forvirrende Mange funktioner var under standard

Side 39 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

7.4 Delkonklusion

Vores testdeltagere bestod af to mænd og en kvinde, der alle brugte internettet hver dag. To af testene blev foretaget i vores grupperum og en test i laboratorium på campus. Resultaterne fra disse tests kom i form af et præinterview, video af seancen samt et postinterview. Ud fra videoen fandt vi frem til flere brugervenlighedsproblemer, der også blev bekræftet af testdeltagernes postinterviews. Disse resultater var således grundlaget for opdagelsen af brugervenlighedsproblemerne, der spredte sig over to kritiske, ni seriøse og 15 kosmetiske. Alle testdeltagerne var enige om, at siden var ophav til megen forvirring, da den ofte ikke reagerede, som de havde forventet. Der var desuden ingen af testdeltagerne, der fik løst alle de stillede opgaver. Vi kan derfor, ud fra den indsamlede kvantitative og kvalitative data og antallet af fejl, konkludere at brugervenligheden er en hindring for den generelle benyttelse af siden. På denne baggrund, vurderer vi, at siden DitNORDJYSKE og dets funktioner har en lav grad af brugervenlighed.

7.5 Refleksioner

Dette afsnit omhandler de ting, vi lærte under udførslen af brugervenlighedsevalueringen. Disse refleksioner vil kunne bruges til senere rapporter.

7.5.1 Pilottest

Som det blev beskrevet tidligere i rapporten, udførte vi en pilottest som en generalprøve på brugervenlighedsevalueringen. Dette blev gjort for at finde potentielle problemer med de stillede opgaver eller fremgangsmåden. Forsøgspersonen i pilottesten var en ung mand med mere internet- og computererfaring end de andre testdeltagere - dette ved vi kun, fordi forsøgspersonen er en nær ven af gruppen. Vi lærte derfor at fastsætte et prætest interview for bedre at kunne sammenligne deltagernes færdighedsniveau. Efter at have gennemført pilottesten fik vi også det indtryk, at opgaverne var for ensformige og overkommelige til nødvendigvis at bruge 20 minutter til hver testdeltager; vi gjorde derfor opgaverne mere alsidige, men valgte ikke at ændre på sværhedsgraden, da vi ikke var sikre på, om testopgaverne var for lette, eller om pilottestdeltageren var bedre end gennemsnittet. Under debriefingen lærte vi også om forståelsesproblemer med spørgsmålene, så vi forsøgte naturligvis at gøre formålet mere indlysende. Helt konkret lærte vi at dobbelttjekke vores udstyr - vores kamera løb nemlig tør for strøm halvvejs igennem. Vi ændrede selvsagt også vores testplan til at reflektere ændringerne i opgaverne og procedure. Som forventet lærte vi også noget, om hvordan man skulle opføre sig som testmoderater og observatører. Alt i alt anser vi udbyttet af forløbet med pilottest som værende højst frugtbart.

7.5.2 Testen

Efter endt pilottest gik vi i gang med de rigtige brugervenlighedsevalueringer, der lagde grundlag for rapporten. Efter disse tests blev det klart for os, at vores spørgsmål ikke havde været så nemme som først antaget. Vores testpilot havde dannet grundlag for opgavernes udformning, men da han var så dygtig til opgaveløsningen, betød det opgaverne var blevet for svære for vores andre testdeltagere. I fremtiden vil vi derfor forsøge at finde en testpilot med et erfaringsniveau, der matcher de andre testdeltageres.

7.5.2.1 Opgaverne

I forbindelse med de opgaver, der blev stillet under brugervenlighedsevalueringen, fandt vi nogle elementer, der kunne give anledning til problemer. Opgavernes fulde formulering kan findes i testplanen i bilag nr.

3, nummeret og en beskrivelse af de opgaver, hvor problemerne blev oplevet, er oplistet her: − Opgave 1: I denne opgave skulle testdeltagerne finde en borgerjournalistisk artikel på DitNORDJYSKE. Spørgsmålets formulering gjorde det dog ikke klart, at den artikel, der skulle findes, var en borgerjournalistisk artikel. Dette kunne lede til misforståelser, da testdeltagerne forsøgte at lede efter rigtige journalistiske artikler i stedet.

Side 40 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

−

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

Opgave 3: I opgaven skulle testdeltagerne oprette en kommentar til en artikler samt bedømme den. Opgaven indeholdt et ekstra skjult spørgsmål, hvor testdeltageren skulle oprette en bruger på siden, da dette er nødvendigt for at kunne skrive en kommentar eller bedømme artikler. Dette ekstra spørgsmål gav anledning til forvirring, da testdeltagerne ikke specifikt blev bedt om at oprette en bruger. Spørgsmål 3 forudsætter desuden, at testdeltageren har løst opgave 2, der handler om at søge efter en den artikel, der skal kommenteres i opgave 3. Dette er uhensigtsmæssigt da opgaver ikke kan besvares, hvis testdeltageren ikke formår at løse den foregående opgave. I fremtiden ville vi være med forsigtige med hensyn til at lave opgaver, der er afhængige af hinanden.

Disse 2 opgaver var skyld i så mange problemer, at testdeltagerne ikke kunne komme videre fra dem. Derfor har vi ingen refleksioner for de andre opgaver. Under testen lod vi ofte testdeltagerne sidde lang tid før vi lod dem give op og gå videre til næste opgave, hvilket hænger sammen med, at det var svært at lade dem springe en opgave over, da nogle af opgaverne hang sammen og derfor ikke kunne løses uden den foregående var blevet løst. Dette medførte, at vi brugte meget tid på enkelte opgaver og derfor ikke havde tid til at få testet alle aspekter af siden lige grundigt. I fremtiden vil det derfor være smart at have en tidsramme for hvor længe testdeltageren skal have lov til at sidde fast i en enkelt opgave. Derudover skal vi være forsigtige med hvordan vi strukturer vores opgaver, som nævnt tidligere.

8 Kommunikations- og kulturanalyse af DitNORDJYSKE Den tredje indfaldsvinkel til vores undersøgelse af borgerjournalistik er it-systemer: kultur og kommunikation, forkortet ITKK. Hensigten med denne del af rapporten er at klarlægge, hvilken kultur der forefindes på DitNORDJYSKE, og der arbejdes ud fra følgende problemstilling: ”Hvad kendetegner kommunikationen på DitNORDJYSKE, og hvilken kultur fører denne kommunikation med sig?”

8.1 Teori om kommunikation og kultur

I dette afsnit vil vi beskrive de modeller og teorier, som blev gennemgået i kurset ITKK, og som vi løbende vil bruge igennem vores analyse afsnit for at få et indblik i de kommunikative aspekter på DitNORDJYSKE. I afsnittet vil vi gennemgå teorier om henholdsvis Roman Jacobsens og Lisbeth Thorlacius’ kommunikationsmodel, ritual og transmission, interaktion, social organisationer og ”The Interactivity Matrix”.

8.1.1 Roman Jacobsens kommunikationsmodel

For at forstå de kommunikative aspekter i sproget, kan Roman Jacobsens kommunikationsmodel benyttes.

Modellen deler sproget op i seks grundelementer og dertil hørende seks grundfunktioner, som er nødvendigt, for at en kommunikation kan finde sted. For at en meningsfuld kommunikation kan finde sted, skal der være en afsender og en modtager, en meddelelse som afsenderen gerne vil videresende, der skal være noget, som meddelelsen handler om – en kontekst, en kontakt, fysisk såvel som psykisk, mellem afsender og modtager og en kode (et sprog), som kommunikationen sættes på. [Kilde: ITKK3] Men ulempen ved Roman Jakobsens model er, at den blev udviklet før internettet for alvor blev anvendt som et kommunikationsmedie og var derfor tænkt som en model til at analysere verbalsproglig kommunikation. I den forbindelse har Lisbeth Thorlacius uviklet en ny kommunikationsmodel, som er en videreudvikling af Roman Jakobsens kommunikationsmodel, da hun mener, at vi med internettets fremgang har brug for en ny tovejsmodel, som både er afsender- og modtagerorienteret. Hendes model er derfor tilpasset, så den kan anvendes til analyse af visuel kommunikation på internettet og andre medier. Denne model kan være mere relevant at anvende i forbindelse med analyse af DitNORDJYSKE, da den er ny inden for kommunikationsforskningen, og da den fokuserer på kommunikationskanalen, internettet.

Side 41 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

8.1.2 Lisbeth Thorlacius’ kommunikationsmodel

Lisbeth Thorlacius opdeler modellen i elementerne faktisk og implicit afsender, faktisk og implicit modtager, produkt, kontekst, medium og kode. [Kilde: ITKK4]

Figur 1 – Lisbeth Thorlacius’ kommunikationsmodel

Ligesom Roman Jakobsen knytter Lisbeth hvert element til en kommunikationsfunktion. I det følgende gennemgås de enkelte kommunikationsfunktioner.

8.1.2.1 Afsender

En afsender er den, der sørger for, at kommunikationsprocessen sker. Lisbeth Thorlacius skelner mellem to forskellige afsendere, den faktiske og den implicitte afsender.

Den faktiske afsender er den egentlige afsender, som vil kommunikere en meddelelse videre til en modtager. Man kan ifølge Thorlacius kun få viden om den faktiske afsender ved at interviewe afsenderen. Det kræver derfor en undersøgelse af den faktiske afsenders hensigt og formål, for at få en klar forståelse af, om de følelser, der er indeholdt på internetsiden er bevidst fremstillet af afsenderen.

Den implicitte afsender kan findes på internetsiden, og denne afsenders holdninger kan analyseres. Til den implicitte afsender knytter Thorlacius den ekspressive og de emotive kommunikationsfunktioner. Den ekspressive funktion er afsenderens følelser og holdninger, som kan analyseres ud af produktet, uanset om afsenderen bevidst havde sørget for deres tilstedeværelse eller ej. I den ekspressive funktion ses der derfor på afsenders synlighed i produktet i form af bevidste eller ubevidste valg af virkemidler. Den ekspressive funktion handler derfor kun om afsender.

Side 42 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

Den emotive funktion handler derimod om både afsender og modtager, men er kun placeret hos afsender, da den tager udgangspunkt i denne. Thorlacius taler om tre former for emotive funktioner. Den første funktion er de følelser og holdninger, som afsenderen besidder og fremkalder hos modtageren. Den anden emotive funktion indeholder følelser og holdninger, som afsenderen ønsker at fremkalde hos modtageren, selvom han ikke nødvendigvis selv har de samme følelser og holdninger. Den tredje funktion er når de følelser og holdninger, som fremkaldes hos modtageren, ikke nødvendigvis er noget, afsenderen havde nogen plan om.

8.1.2.2 Modtager

Thorlacius deler også modtageren op i to typer, den implicitte og den faktiske modtager.

Den implicitte modtager er den modtager, som afsenderen har tilsigtet - målgruppen, som afsenderen henvender sig til via produktet, og den faktiske modtager er modtageren, som oplever produktet – brugerne.

Den kognative funktion, som knytter sig til modtageren handler om, hvordan afsenderen får modtageren til at handle og påvirke dens adfærd. Thorlacius deler de interaktive kommunikationsfunktioner i fem forskellige typer. Det første er den transmitterende, ikke-interaktiv funktion. Denne funktion er den eneste, der er ikke-interaktiv og forekommer, hvor modtageren ikke har mulighed for selv at vælge, hvad der skal ske.

Den registrerende interaktive funktion finder sted, når afsenderen registrerer informationer om modtageren, for eksempel antal besøg, der har fundet sted på hjemmesiden. Den konverserende interaktive funktion handler om mental og fysisk interaktion. Denne interaktion foregår for eksempel via chat eller e-mails.

Den konsultative interaktive funktion indebærer, at modtageren konsulterer internetsiden for at få informationer, der er her tale om en interaktion mellem modtageren og computer. Den transaktive interaktiv funktion finder sted, når der er tale om en handel på internettet, hvor både modtager og afsender får udbytte af modtagerens interatkion.

8.1.2.3 Produktet

Ifølge Thorlaciuser er betegnelsen produktet selve hjemmesiden. Ved at anvende ordet ”produkt”, mener Thorlacius, at produktet består af mere end blot en sproglig meddelelse. Den formale funktion er knyttet til produktet og er et udtryk for de æstetiske udtryk på internetsiden, som kan beskrives og fortælles med egne ord. Den uudsigelige funktion som også er knyttet til produktet er det, som kan opleves gennem sanserne og følelserne. Oplevelsen kan ikke beskrives, men det findes på websiden. Det er de træk på en hjemmeside, der videregiver en sanselig oplevelse, som modtageren ikke har oplevet før.

8.1.2.4 Konteksten

Kontekst er den sammenhæng, hvori noget indgår – kommunikationssituationen.

Til konteksten knytter den referentielle funktion, som kan forstås som selve indholdet på en hjemmeside, som fokuserer på indholdet. På hjemmesider kan den referentielle funktion finde sted i form af billeder, der er gengivelser af virkeligheden uden følelsesmæssige udtryk. Den anden funktion, som også knytter til konteksten, er den intertekstuelle funktion, som er indholdets referencer til tekster uden for selve hjemmesiden. Det kan for eksempel være citater fra en anden tekst.

8.1.2.5 Mediet

Mediet er mellemleddet i kommunikationen og er nødvendig, for at afsender og modtager kan kommunikere. Den fatiske funktion, som er knyttet til mediet, handler om kontakten mellem afsender og modtager og skabelsen og bevaringen af den. Denne funktion fokuserer udelukkende på, hvordan der bliver skabt og bevaret kontakt og ikke på selve indholdet og udvekslingen af informationer mellem afsender og modtager.

Thorlacius selv kalder denne funktion for den røde tråd, der holder sammen på hele kommunikationsforløbet. Den navigative funktion, som også hører til mediet, handler om, hvordan navigationen på internetsiden er skruet sammen. For at bevare kontakten med modtageren, er det vigtigt at brugeren kan navigere rundt på siden uden at miste overblikket og blive forvirret.

Side 43 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

8.1.2.6 Koden

Koden er et system af tegn, hvor hvert tegn har en betydning, og de får først en betydning, når de sættes sammen i kommunikationsprocessen. For at kommunikationen kan lykkes, skal tegnenes betydning kendes af både modtageren og afsenderen. Den metakommunikative funktion er knyttet til koden og er en form for oversættelse ved hjælp af tegn inden for samme kodesystem. Den anden kommunikative funktion, der er knyttet til koden, er den intersemiotiske funktion. Her anvendes der tegn fra et kodesystem til tegn fra et andet kodesystem, for eksempel når en billedtekst forklarer noget om et billede.

8.1.3 Ritual og Transmission

I dette afsnit gennemgår vi de to kommunikationsmodeller, ritual og transmission. Da disse to modeller er tæt relaterede til hinanden, vil vi først gennemgå dem hver for sig, og derefter som en sammensat kommunikationsforståelse. Ritual og transmission skal forstås som to forskellige modeller til redegørelse for kommunikation, derved ordet kommunikationsforståelse. Modellerne er ikke nødvendigvis gensidigt udlukkende; en givet kommunikation kan sagtens indeholde elementer fra begge modeller Teorien fra dette afsnit er primært baseret på slides og undervisning ved Tem Frank Andersen i vores ITKK lektioner. Sekundær basis fra James W. Careys "Communication as Culture".

8.1.3.1 Kommunikation som transmission • • • •

Transmission indebærer at overbringe eller viderebringe information eller budskaber.

Det indebærer at etablere en relation mellem afsender og modtager.

Processen forudsætter klarhed og entydighed omkring budskabet.

Processen sigter mod at styre, kontrollere såvel proces, budskab som modtagelse.

Carey forklarer transmissionsforståelsen af kommunikation på følgende måde. ”Communication was viewed as a process and a technology that would sometimes for religious purposes, spread, transmit, and disseminate knowledge, ideas, and information farther and faster with the goal of controlling space and people.” (Carey 1992, side 17) 8.1.3.2 • • • •

Kommunikation som ritual Kommunikation skal her forstås som en handling der bekræfter enhed.

Ritualer samler og præsenterer et virkelighedsbillede.

Ritualer er symboler, som kræver tolkning.

Ritualer markerer dertil overgange, på måder der gør det menneskeligt muligt at håndtere, at verden og virkeligheden i bund og grund er kaotisk, entropisk og kontingent.

Den rituelle forståelse af kommunikation opsummeres som følgende af carey. ”A ritual view of communication is directed not toward the extension of messages in space but toward the maintenance of society in time; not the act of imparting information but the representation of shared beliefs.” (Carey 1992, side 18) Transmission Information Budskab Signaler Viderebringe Forandre Præsentere verden Kontekst er individualistisk

Ritual Konfirmation Bekræftelse Symboler Samle Fastholde Repræsentere verden Kontekst er kollektivistisk Tabel 4 - Skematiseret forskelle mellem de to kommunikationsforståelser

Side 44 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

8.1.3.3 Transmission OG ritual

Som tidligere antydet kan man også forstå kommunikation som en sammensætning af de to modeller, i så fald gør følgende sig gældende for kommunikationen: • • •

Vi har at gøre med hensigter, der kan både sigte mod forandring og fastholdelse.

Vi har at gøre med dramatisering af indholdet(som sker i genrer), men hver kommunikation bærer i sig potentialet for genrebrud.

Vi har at gøre med et forsøg på at etablere en korrespondance mellem kontekster (afsenderens og modtagerens), selvom de principielt aldrig kan stå i et 1:1 forhold.

Carey forklarer den sammensatte forståelse på følgende måde. ”Neither of these counterposed views of communication necessarily denies what the other affirms. A ritual view does not exclude the processes of information transmission or attitude change. It merely contends that one cannot understand these processes aright except insofar as they are cast within an essentially ritualistic view of communication and social order.” (Carey 1992, side 22)

8.1.4 Interaktion

IT-systemet, som Nordjyske anvender til DitNORDJYSKE, bygger på at mennesker skal interagerer med hinanden for at dele og skabe viden samt et ”community”, hvor dette community har den lokale samhørighed tilfælles. Vi vil i dette afsnit kigge på Interaktion, som vi vil gennemgå i vores analyse af DitNORDJYSKE senere i denne rapport.

Igennem det meste af menneskehedens historie har de fleste former for social interaktion forgået ansigt til ansigt, hvor det har været muligt at udveksle symbolske former eller anden form for kommunikation, heriblandt mundtlig kommunikation på fælles fysisk lokalitet. Denne form for interaktion gjorde blandt andet, at traditioner og lignende var begrænset til geografiske placeringer, da historier og lignende krævede, at mennesker mødtes for at kunne udveksle dem. Med introduktionen af kommunikationsmedierne blev interaktionens muligheder og former ændret. Kommunikationsmediernes udvikling binder dermed ikke den social interaktion til en fysisk lokalitet, hvilket vil sige, at det er muligt for mennesker at interagere med hinanden, selv om de ikke har samme placering i tid og rum. Kommunikationsmedierne har således gjort det muligt for mennesker at reagerer på begivenheder eller lignende, som foregår langt væk fra deres geografiske placering.

8.1.4.1 Former for interaktion:

Med introduktionen af medieret interaktion, blev der også skabt nye former for interaktion, derfor skelnes der mellem følgende 3 interaktions muligheder: ”Ansigt-til-ansigt interaktion”, ”Medieret interaktion” og ”Medieret kvasi-interaktion”. I tabel 2 ses alle disse interaktionsmuligheder opstillet i forhold til nogle bestemte interaktionskarakterer. Vi vil her gennemgå dem kort hver især for at skelne en klar forskel på dem.

•

Ansigt-til-ansigt Interaktion Denne interaktion kræver, at mennesker mødes for at interagerer med hinanden. Ved denne interaktion er det det også muligt for deltagerne at referere til for eksempel fysiske ting, som har samme placering hvor interaktionen foregår, blandt andet ved hjælp af symbolske cues, så som at pege.

Tabel 2 - Former for interaktion (ITKK1 s.98)

Side 45 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

•

Medieret Interaktion Denne interaktion indebærer brugen af et teknisk medium som for eksempel papir, en telefon osv.

Denne interaktion kan foregå over udstrakt tid og rum, men den er dog begrænset i for eksempel symbolske cues, samt herudover ville det være svært at referer til fysiske ting, da man evt. ikke deler samme reference-system.

•

Medieret kvasi-Interaktion Denne interaktion sker i forhold til massekommunikationsmedier, så som bøger, radio og fjernsyn.

Igen som medieret interaktion kan denne type interaktion udstrække sig over tid og rum. Men ved denne interaktion er der tale om en ubestemt modtager (for eksempel kan man ikke vide hvem der tænder for radioen for at hører med). Herudover modsat de to andre typer interaktion er der ikke her tale om en dialog, men en monolog (for eksempel ses dette ved tv, da man ikke kan snakke tilbage til nyhedsværten).

Selvfølgelig kan det være lidt kunstigt blot at lave 3 modeller, da der sagtens kan ske nye teknologisk udviklinger, der gør det muligt for nye former for interaktion. Herudover ses det også, at der kan ske krydsninger mellem disse 3 interaktions former, blandt andet kan man have ansigt-til-ansigt interaktion med en person, mens man sidder og ser fjernsyn.

8.2 Sociale organisationer

Dette afsnit omhandler de sociale organisationer, der bliver beskrevet af John B. Thompson[Kilde: ITKK1].

Alle handlinger og præsentationer foregår inden for rammer, der defineres gennem visse antagelser, konventioner og omstændighederne. Mennesker, der handler indenfor disse rammer, vil afpasse sin adfærd efter dem. Derudover er rammerne bestemmende for, hvordan menneskers billede af sig selv bliver fremstiller, da dette skal være i overensstemmelse med rammerne. Disse rammer og handlinger, der foretages inden for disse, kaldes for facadeområdet. Dette område indeholder det selvbillede, som mennesker ønsker omverdenen skal se. De handlinger og den adfærd, der findes upassende eller strider mod billedet i facadeområdet, bliver undertrykt og gemt til andre sammenhænge, hvor disse findes acceptable. Disse sammenhænge kaldes for bagsideområdet. Det er i dette område, at mennesket kan sænke sine parader og ikke behøver at leve op til et image eller andres forventninger. Der er sjældent et skarpt skel mellem facade – og bagsideområdet, da mennesker hele tiden tilpasser adfærden efter en flydende grænse. Mennesker holder streng kontrol mellem facade – og bagsideområdet, da adfærden i bagsideområdet kan kompromittere det billede man ønsker at fremvise i facadeområdet, hvilket potentielt kan skade den sociale integritet.

Der findes mange former for interaktion, men skellet mellem facade – og bagsideområdet er ens uanset om det gælder ansigt til ansigt eller medieret kommunikation. Dog varierer udformningen af såvel facadeområde som bagsideområde alt efter hvilken kommunikationsform der er tale om. Den traditionelle fysiske ansigt-til-ansigt interaktion, er opbygget af et fælles facadeområde for de 2 kommunikerede parter, hvori handlingerne tilpasses. Bag dette fælles område findes parternes bagsideområde, der indeholder alle de elementer, der er upassende i sammenhængen. I denne form for interaktion benyttes der en lang række symbolske cues (fig. 2).

Figur 2 – Ansigt-til-ansigt interaktion

Side 46 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

Udover den traditionelle form for interaktion, findes der de medierede former. I den teknisk medierede interaktion er facadeområdet opdelt, da parterne i denne form for interaktion som regel er opdelt i såvel rum og tid. Hvert af disse facadeområder har tilknyttet et bagsideområde, der er gemt væk. Denne interaktionsform finder sted ved eksempelvis telefonsamtaler, hvor de 2 parter ikke kan se hinanden, hvilket også begrænser mængden af symbolske cues. (fig. 3)

Figur 3 – Den teknisk medierede interaktion

Den medierede kvasi-interaktion er opbygget af en frembringelsesramme og en modtagelsesramme. I frembringelsesrammen bliver de symbolske former frembragt i én kontekst og modtaget i mange andre kontekster. Disse andre kontekster ligger som separate satellitter ude i det, der kaldes modtagelsesrammen og har hver deres egne områder og afgrænsninger. Da kommunikationsstrømmen næsten udelukkende går én vej, er facadeområdet tilgængeligt for modtagerne i modtagelsesrammen, men disse modtagere kan ikke påvirke frembringelsesrammen. Der kan derfor ikke tales om et egentligt facade -og bagsideområde for modtagelsesrammen. Det er dog muligt for modtagerne at føre ansigt-tilansigt eller andre former for interaktion mens de modtager den medierede kvasiinteraktion, hvilket kaldes det perifere område i modtagelsesrammen. Den mediFigur 4 – Den medierede kvasi-interaktion erede kvasi-interaktion kan dermed være intet andet end baggrundsstøj i en ganske almindelig samtale, der finder sted ansigt til ansigt. I forbindelse med denne form for interaktion, kan fjernsynet nævnes som eksempel. Det er muligt at modtage fjernsynssignalet, men derimod umuligt at påvirke det, hvilken fint demonstrerer denne form for interaktion. I modsætning til den teknisk medierede interaktion, tillader fjernsynet en lang række synlige symbolske cues, da fjernsynet er i stand til at transmittere levede billeder.

Side 47 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

8.2.1 The Interactivity Matrix

”The Interactivity Matrix” handler om, hvordan information er produceret, og hvordan det er distribueret. På tabel 3 ses det, hvordan produktion og distribution kan kombineres afhængig af brugernes og ”centers” roller (Center for, for eksempel DitNORDJYSKE, ville være Nordjyske Medier). Vi vil nu prøve at kigge på de 4 kombinationsmuligheder og prøve at finde på eksempler, hvor hver af disse 4 kombinationer bruges.

Information pro- Information produced by Center duced by User Distribution controlled by Center

Transmission

Registration

Distribution controlled by User

Consultation

Conversation

Tabel 3 – The Interactivity Matrix

•

Transmission:

Denne kombination er helt klart en af de mest brugte og anerkendte former for interaktion på internet, især i internettets tidligere år, hvor et nyhedsselskab producerede informationer (i form af artikler) og distribuerede dem på deres hjemmeside. I løbet af de seneste år er det dog blevet muligt for brugeren at kommentere på indlæg på langt de fleste internetsider, hvilket gør at brugerne er med til at producerede information, dog nok i begrænsede mængder.

•

Registration:

Ved denne kombination ses det at informationen er produceret af brugerne, men det er center der distribuerer det. Det smarte ved denne model er for eksempel, at man kan få meget billig og i nogle tilfælde helt gratis arbejdskraft. Et eksempel på et center, som bruger denne kombination, ville for eksempel være det store online leksikon ”Wikipedia”. På denne internetside er det muligt for brugerne at skrive diverse indlæg til leksikonet, hvor Wikipedia så vil distribuerer disse indlæg på deres hjemmeside www.wikipedia.org.

•

Consultation:

Denne kombination er lidt atypisk, og den ses ikke særlig tit, da der her som beskrevet i tabel 3 er tale om, at information er produceret af center og herefter distribueret af brugerne. Et af de eksempler vi kunne finde på denne kombination i brug, var hvis vi så på firmaet ”Ritzau” og avisen ”10 minutter” af Nordjyske Medier. I avisen 10 minutter så man at artiklerne kom fra firmaet Ritzau. Så i dette tilfælde vil Ritzau være center der producerer informationer, hvor brugerne af Ritzau, i dette tilfælde Nordjyske Medier, distribuerer artiklerne.

•

Conversation:

Denne kombination giver meget kontrol til brugerne, da både produktion og distribuering er lavet og kontrolleret af brugerne. Et eksempel på hvor denne kombination ses brugt er på hjemmesiden www.facebook.com. Her er det muligt for brugerne at producerer information samt selv kontrollere hvor meget og for hvem, de vil distribuere det. Dog er det stadig Facebook, som opstiller og bestemmer rammerne.

Side 48 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

8.3 Metodebeskrivelse

Dette afsnit handler om den metode, der blev brugt til at analysere den kommunikationsform borgerjournalistikken benytter sig af, og hvilken kultur det bidrager til at skabe.

Analyse af kommunikationsformen for borgerjournalistik

Vi startede med gennemgå den teori vi havde lært i ITKK, der kunne hjælpe os til at finde ud af ovenstående. Ligesom under FMIT afsnittet, lavede vi en brainstorm, der havde til formål at opremse de teorier, der bedst egnede sig til at svare på, hvilken kommunikationsform borgerjournalistikken er bygget op omkring og hvilken kultur, der ligger op ad den. (læseren henvises til FMIT metoden for detaljer om brainstorm). Vi havde en person til at stå ved en tavle og skrive de forskellige input fra gruppen op. Efter endt brainstorm havde vi fået opskrevet en hel del teori, der potentielt havde relevans for vores emne. Vi begyndte derefter at sortere i teorierne, da der ikke var plads til dem alle i opgaven. Derudover var det ikke alle teorierne, der passede lige godt med det vi gerne ville finde ud af. Vi ved, at kultur handler om en særlig måde at kommunikere på. Det var derfor nemt at opstille et kriterium for den teori, der skulle anvendes: "Teorierne skulle kunne afdække den måde borgerjournalistikken bruges til at kommunikere på."

Efter denne sortering, diskuterede vi hvilken teori, der skulle lægges vægt på. Vi valgte at tage udgangspunkt i John B. Thompsons modeller for interaktion, da dette er den primære form for kommunikation borgerjournalistikken benytter sig af. Derudover lagde vi også stor vægt på Roman Jakobsens modeller, der handler om afsendere og modtagere, hvilket er relevant i forhold til borgerjournalistikken, hvor brugerne både kan være afsendere og modtagere. Derefter diskuterede vi hvilken opbygning afsnittet skulle have.

Her valgte vi Roman Jakobsens model, da den giver et godt indblik i, hvordan kommunikationen foregår. Vi analyserede derefter borgerjournalistikken for at finde ud af, hvordan den kommunikativt var opbygget. Efter denne forklaring og analyse af den grundlæggende måde at kommunikere på, valgte vi at fortælle om John B. Thompsons modeller, da disse drejer sig om forskellige kommunikationsformer. Vi analyserede os derefter frem til, hvilken kommunikationsform, der passede bedst på borgerjournalistikken. Dette endte til sidst ud i en analyse, hvor vi afdækkede hvilken form for kultur borgerjournalistikken skaber.

8.4 Kommunikationsanalyse af DitNORDJYSKE

Dette afsnit indeholder vores analyse af kommunikationen på DitNORDJYSKE og hvilken kultur den medfører.

8.4.1 Afsender-Modtager model for DitNORDJYSKE

For at forstå de kommunikative aspekter, der findes på DitNORDJYSKE, foretages her en analyse af siden.

Analyserne foretages på baggrund af teorien om Lisbeth Thorlacius’ kommunikationsmodel. Der fokuseres på den del af hjemmesiden, der har med borgerjournalistik at gøre.

8.4.1.1 Afsender

Den implicitte afsender er Nordjyske, idet de opstiller rammerne for siden herunder muligheder og funktioner, der findes. Indenfor den tilknyttede ekspressive funktion fokuseres der pa ̊ afsenderens optræden via de visuelle virkemidler såsom komposition, valg af farver, troværdighed og typografi. Den ekspressive funktion optræder alle steder, hvor afsenderen kommer visuelt til udtryk.

På DitNORDJYSKE.dk er den implicitte afsender blandt andet synlig ved anvendelse af elementer, der skaber troværdighed. Hvis websitet virker troværdigt , virker afsender også troværdig . Dette findes for eksempel under menupunktet ”om os”, hvor brugeren kan finde oplysninger om Nordjyske, e-mail, adresse og telefonnumre. Denne fremvisning af afsenderen giver brugeren muligheden for at tage kontakt til dem, hvilket skaber tillid hos burgeren. Dette ses, når man klikker ind på et af næreområderne, hvor man finder et felt under menuen til venstre, hvor der står navnet og et billede af områdets redaktører. Dette er med til at øge

Side 49 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

troværdigheden, idet brugeren bliver præsenteret for den ansvarlige for siden. Engagement er også et element, der hjælper med at skabe troværdighed. Dette ses på DitNORDJYSKE ved, at redaktøren også er aktiv inde på siden, deltager i debatterne og kommenterer diverse artikler. Professionalisme er også noget der er med til at øge tilliden til siden. Websiden ser professionel ud og får brugerne til stole på det de læser. Professionalismen ses blandt andet ved, at der sjældent forekommer stavefejl eller grafiske fejl i layoutet.

Den faktiske afsender på DitNORDJYSKE er brugerne på siden. Det er brugerne selv, der generer størstedelen af indholdet på siden inden for de rammer Nordjyske opstiller. Dette brugergenererede indhold kan findes som artikler, debatindlæg, kommentarer, forum, ratings og billeder. Afsendernes intentioner og holdninger kommer derfor til udtryk gennem skriftsproget og billeder.

8.4.1.2 Modtager

Den konative funktion optræder på DitNORDJYSKE hver gang der er søgeknapper, som opfordrer brugerne til at trykke på knappen. På forsiden af DitNORDJYSKE er der en søgeknap, hvor der står ”Søg i DitNORDJYSKE”, hvilket er en direkte opfordring til at handle ved hjælp af en sproglig konativ funktion. Siden opfordrer brugeren til at søge efter sidens artikler. Et andet eksempel findes lige under hovedmenuen, hvor der står: ”Få din mening i avisen”, der er en opfordring til at skrive et debatindlæg til avisen. Klikker man sig ind på dit nærområde, opfordres man flere steder til at skrive sin egen borgerartikel. Under DitNærområde præsenteres man for billeder, der er oprettet af brugere, samt sætningen: ”Upload dit billede”, hvilket opfordrer til at komme med egne bidrag. Det kan derfor generaliseres, at DitNORDJYSKEs typiske konative funktion er at opfordre brugerne til at bidrage til sidens indhold, og derved øge brugeraktiviteten. Det kan netop indikeres ved, at brugerbillederne er placeret øverst på siden før artiklerne, hvilket betyder, at det er det første man ser. Nordjyske gør det derved let for brugerne at uploade et billede og derved let at bidrage.

Nordjyske håber således, at disse små bidrag af billeder kan lede til, at brugerne får blod på tand og skriver en borgerjournalistisk artikel.

Den konverserende interaktive funktion optræder blandt andet i form af DitNORDJYSKEs mailfunktion. På forside lige under hovedmenuen opfordres der til at sende et debatindlæg. Når man så klikker på emailadressen kommer der straks en e-mailfunktion frem. På denne måde kan brugeren let komme i kontakt til afsenderen.

Den konsultative interaktive funktion bliver man mødt med på forsiden, idet der er mulighed for at søge informationer ved hjælp af søgefunktionen. Den registrerende interaktive funktion findes på siden I form af læsertal, hvor Nordjyske registrerer hvor mange brugere, der læser en artikel.

Der er en bemærkelsesværdig forskel på Nordjyskes implicitte modtager, som er deres målgruppe – de brugere de gerne vil henvende sig til, og den faktiske modtager - de brugere, der rent faktisk benytter DitNORDJYSKE. Nordjyskes målgruppe er voksne mennesker, men der forsøges [Kilde: Bilag 4] også at ramme andre, yngre generationer. Men langt den største del af brugerne er i aldersgruppen 24-50 år. Dette kan indikere, at kommunikationen på Nordjyske ikke er tilrettelagt på en måde således den henvender sig til hele målgruppen. Dette kan muligvis ses på sidens nedvægtning af visuelle virkemidler, idet det meste af sidens indhold er på tekstform, og da de visuelle virkemidler i form af billeder og grafik er noget, der måske i højere grad fanger den yngre generations opmærksomhed lettere end rent tekst.

8.4.1.3 Produkt

Analyseres den visuelle æstetiske funktion på DitNORDJYSKE, ses det at alle siderne på websitet er inddelt i tre spalter på langs, hvilket kan gøre websitet overskueligt, og det giver en fornemmelse af orden hos DitNORDJYSKE. Men dog er siden alt for lang, og brugeren skal derfor scrolle i forholdsvis lang tid før han/hun når til bunden af siden. Desuden forekommer reklamer fordelt over alt på siden, der er således ikke et bestemt sted, som er reserveret til eksponering af reklamer, hvilket kan forstyrre brugerne og give anledning til, at de mister overblikket.

Den formale funktion kommer også til udtryk i skrifttypen. DitNORDJYSKE anvender skrifttypen Verdana, der er beregnet til internettet. Det betyder, at bogstaverne er runde i deres udformning, det gør teksten

Side 50 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

pænere at se på. Desuden er det nemmere at læse teksten på en computerskærm, når bogstaverne er runde i deres udformning. [Kilde: ITKK2] Farverne på DitNORDJYSKE består hovedsageligt af blå, rød og sort. Rød og sort repræsenterer farverne på Nordjyskes logo og blå er DitNORDJYSKEs særlige menufarve. Men længere nede på siden, fremstår der også flere menufelter med en orange farve, og nederst på siden er der et stort kalenderfelt med en klar grøn farve. Disse farver, som intet har med resten af siden at gøre, sammen med de farverige animerede reklamer, kan få siden til at virke overvældende, selvom layoutet er simpelt opbygget. Det skal dog nævnes at dette kan være en smagssag.

8.4.1.4 Kontekst

Konteksten for DitNORDJYSKE er i den grad den lokale samhørighed, dette ses allerede, når brugeren går ind på DitNORDJYSKE, her vil vedkommende blive præsenteret for et kort over Nordjylland, hvor brugeren kan vælge sig ind på sit lokalområde, dette må betyde, at indholdet på DitNORDJYSKE i stor grad handler om, hvad der sker i lokalområderne i Nordjylland. Derfor vil nogle af de referencer, som står i artiklerne og debat, nok i det fleste tilfælde kun kunne forstås af Nordjyder. Til konteksten tilknyttes der også to funktioner, den referentielle og den intertekstuelle. Den referentielle funktion (som er indholdet af siden) i tilfældet for DitNORDJYSKE ses for eksempel i form af de billeder brugerne uploader. Den intertekstuelle funktion ses blandt andet, når der citeres til en tekst, der ikke ligger på hjemmesiden, hvilket kan ses gjort i debat indlæg og diverse borgerartikler, hvor brugere linker til andre hjemmesider som kilder eller lignende.

8.4.1.5 Medie

Mediet er det, som binder afsender og modtager sammen. Der ses her på to funktioner, den fatiske funktion samt den navigative funktion. Det er mediet, der gør at afsender og modtager i det hele taget kan kommunikere sammen. Mediet i forbindelse med DitNORDJYSKE er blandt andet menuerne, der gør det muligt for brugerne at komme i kontakt med hinanden på, alt efter hvilken form for kommunikation de søger. Disse menuer og navigeringsmidler vil derfor være den navigative funktion for DitNORDJYSKE, et eksempel på dårlig navigation er, at farven på hjemmesiden kan skifte under brug, et eksempel kan være når man bevæger sig fra DitNORDJYSKE til DitAALBORG, hvor brugerne bliver præsenteret for et nyt farvetema og layout.

Mediet er blandt andet også det, brugerne af DitNORDJYSKE, direkte bruger til at skabe kontakt, såsom deres debatfora og muligheden for at skrive artikler. Dette vil være den fatiske funktion for DitNORDJYSKE. Herudover vil der også blive set på at bevare kontakten i forhold til den fatiske funktion, altså hvad gør Nordjyske for, at brugerne kan bevare kontakten, samt det Nordjyske gør for at bevare kontakten til brugerne. Først og fremmest sørges der for, at kontakten mellem brugerne bibeholdes ved blandt andet at give mulighed for at sende private beskeder til hinanden. Derudover sletter Nordjyske heller ikke umotiveret diverse debattråde, da det ville være ødelæggende for den specifikke kommunikation, der finder sted i denne tråd. Denne kontakt med brugerne forsøges også bibehold ved at have en redaktør på DitNORDJYSKE, der blandt andet starter debatter. På den måde sørger Nordjyske for at holde ”motoren kørende”.

8.4.1.6 Kode

For koden skelnes der mellem to funktioner, den metakommunikative funktion samt den intersemiotiske funktion. I tilfældet for DitNORDJYSKE er koden i stor grad underbygget af det skrevne sprog, der generelt er brugt på hele siden. Herudover ses det, at den lokale samhørighed har betydning for hvorvidt man forstår koden, da indholdet på DitNORDJYSKE omhandler det, der sker i Nordjylland. Her ses det også, at koden i stor grad er præget af "emoticons", som er stillet til rådighed af DitNORDJYSKE. Disse emoticons kan være med til at beskrive en følelse og giver derfor flere muligheder, når der er tale om symbolske cues.

Sidst men ikke mindst ses det, at sproget ikke er præget af forkortelser så som "lol" (Laughing Out Loud), "rofl" (Rolling On Floor Laughing) eller for eksempel "ftw" (For The Win) og brugen af disse forkortelser ville sikkert også give anledning til misforståelser, da målgruppen for Nordjyske er ældre folk, som normalt ikke bruger disse forkortelser, der er karakteristiske for den yngre generation.[Kilde: Bilag 4] De to funktioner, der er knyttet til koden, ses også i forhold til DitNORDJYSKE (den intersemiotiske og den metakommunika-

Side 51 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

tive funktion). Den metakommunikative funktion ligger i selve koden og i det, at andre brugere kan oversætte den. Den intersemiotiske ses, når der kommenteres på et billede eller for eksempel et debat indlæg, da teksten kan fortælle noget om billedet eller debat tråden.

Ritual og Transmission

I dette afsnit gøres der rede for den anvendte kommunikationsform for DitNORDJYSKE, og derefter bruges den teori, der blev gennemgået i teoriafsnittet, til at forstå og analysere kommunikationen.

Kommunikationen fungerer ved, at et stort antal individuelle nordjyder først finder og opretter sig som brugere på DitNORDJYSKE. Deres motivation for at deltage er selvfølgelig forskellig, men helt grundlæggende må en side som DitNORDJYSKE enten kræve interesse for læsning eller skrivning af lokalt eller brugergenereret stof - dette er netop essensen af siden, samt fokus for dens primære funktioner (det at kunne skrive og læse artikler). Herved kommer de i kontakt med hinanden, med nyhedsstoffet og med Nordjyske.

Kommunikationen foregår herefter igennem en række forskellige kanaler som følger. Fra skribent - igennem borgerartikler, debatfunktionen, kommenteringsfunktionen, med mere - til læsere; Det vil sige at andre brugere og/eller Nordjyske, og fra bruger til bruger igennem sidens mailsystem. Kommunikationen i disse kanaler kan selvsagt omhandle et stort udvalg af forskellige genrer, men fælles for dem er, at de kommunikerer til et meget bredt publikum og generelt tillader diskussion frem og tilbage. Undtagelsen af dette er sidens mailfunktioner. Disse tillader afsendelse af beskeder til specifikke individer, og selvfølgelig muligheden for at skrive tilbage igen.

Med baggrund i teorien må man derfor nødvendigvis indse, at den kommunikation, der forekommer igennem DitNORDJYSKE, let kan forstås som værende af ritual art. Ritualforståelsen indebærer, at en gruppe mennesker samles i et fællesskab for at bekræfte hinandens repræsentative fortolkning af en kompliceret verden. For man kunne jo netop kalde disse borgerjournalister for individer, der samles i en fælles kontekst (de er nordjyder med hang til nyheder), og de prøver i fællesskab at forstå og finde mening i verdenen, og de hændelser der sker i den. På den måde formår de at blive en del af fællesskabet på DitNORDJYSKE, samt at give hinanden anerkendelse igennem deres artikler – igennem kommenteringssystemet, samt Nordjyskes jævnlige indsættelse af borgerjournalistik i deres avis.

Man kunne måske postulere, at DitNORDJYSKEs mailfunktion kunne forekomme som transmission, hvis individer brugte dette til at sende simple signaler til hinanden. Dette passer ind under ritualforståelse fordi man her har mulighed for at sende beskeder – med formål at ændre – til en specifik modtager. Men eftersom funktionen tillader at man let sender beskeder igen, og på den måde ender med at samtale, er et aspekt som passer mindre godt ind under transmissionsmodellen. Resten af borgerjournalistikken er en meget bred kommunikationsmetode, hvor modtageren er uvis og beskeden kræver fortolkning; transmissionsmodellen passer derfor dårligt på Nordjyskes borgerjournalistik, selv hvis man skrev en artikel, hvis eneste formål var at videregive en simpel besked eller nye informationer til en specifik modtager. Formålet med traditionel journalisme er i høj grad en transmission af nyheder, men grundet platformen – et meget åbent internet forum – vil borgerjournalistik typisk tage en mere ritual drejning, hvor brugerne i fællesskab diskuterer og finder mening i vores komplicerede verden.

Hvis man til gengæld anser kommunikation som en sammensat model af både ritual og transmission, vil en anderledes forståelse opstå. Dette ville betyde hensigter, der kan både sigte mod forandring og fastholdelse. Hvilket giver mening i borgerjournalistisk sammenhæng, hvor kommunikationen både kan have til formål at fastholde sandheder samt at forandre læserens verdensbillede. Vi har desuden at gøre med dramatisering af indholdet (som sker i genrer), men hver kommunikation bærer i sig potentialet for genrebrud.

Her kan dramatiseringen ske igennem de friheder brugerne kan tage sig i skriveprocessen; og derved har mulighed for at bryde de typiske journalistiske genrer. Borgerjournalistikken forsøger desforuden – i overensstemmelse med teorien – at etablere en korrespondance mellem kontekster (afsenderens og modtagerens), selvom de principielt aldrig kan stå i et 1:1 forhold. Med dette skal blot forstås at der under kommu-

Side 52 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

nikationen altid vil være forskel på konteksten imellem afsender og modtager af artiklerne på DitNORDJYSKE, og en komplet forståelse derved aldrig kan opnås.

Dette afsnit afdækker blot, at man ikke nødvendigvis kan forstå kommunikationen som en simpel transmissions- eller ritual model; kommunikationen på DitNORDJYSKE er mangesidet – både i form og formål.

Kommunikationen sker nødvendigvis i en social og derved ritualistisk kontekst, men dette ekskluderer på samme tid ikke transmission idéen om informationsafsendelse og attitudeændring. Begge dele er så at sige en nødvendig del af borgerjournalistikken.

8.4.2 Interaktion for DitNORDJYSKE

Vi vil i dette afsnit kigge på den interaktion, der foregår hos Nordjyske Medier: Nærmere bestemt deres borgerjournalistiske del ”DitNORDJYSKE”. Vi kigger på denne interaktion, da den er relevant i forhold til den kultur, de forsøger at skabe.

Først og fremmest ses der på hvilken form for interaktion, der er tale om i forbindelse med DitNORDJYSKE. Derfor henvises der til teoriafsnittet ”Interaktion”, hvor begrebet interaktion og de forskellig former for interaktion gennemgås. Herefter ses der på ”The Interactivity Matrix” i forhold til DitNORDJYSKE, hvor forholdet mellem brugerne og Nordjyske undersøges. Herunder tænkes der på dem, der producerer indholdet og dem, der distribuerer det.

8.4.2.1 Interaktionsform:

For at finde ud af hvilken interaktionsform der er tale om for DitNORDJYSKE, ses der på de forskellige former for interaktion, som er defineret i teoriafsnittet om interaktion. For at få et overblik over disse former henvises der til tabel 2, først set i teoriafsnittet. Ved at kigge på de forskellige interaktionsformers karakteristika, kan der hurtigt udelukkes nogle af dem.

Først og fremmest kan DitNORDJYSKE ikke være Ansigt-til-ansigt interaktion, hvilket giver lidt sig selv, eftersom kommunikationen foregår over internettet, hvilket betyder, at de deltagende parter kan være adskilt i rum og tid. DitNORDJYSKE har et element af den Medieret kvasi-Interaktion, et eksempel på dette ses i muligheden for brugerne at oprette et indlæg i form af en borgerartikel eller ved at starte en tråd på DitNORDJYSKEs forum, og derefter forlade siden, hvilket essentielt er en monolog.

DitNORDJYSKE opererer dog hovedsageligt indenfor den teknisk medierede interaktion. I denne interaktion er de deltagende i adskilte situationer med udvidet tilgængelighed i både tid og rum. Dette betyder for DitNORDJYDSKE, at brugerne ikke, i modsætning til ansigt-til-ansigt interaktion, behøver være fysisk tilstedeværende når de kommunikerer. Kommunikationen mellem brugere på siden, kan således forgå fra hver deres computer, fra hvilket som helst sted i verden. Derudover kan kommunikationen strække sig over en længere tidsperiode. DitNORDJYSKE bærer stort præg af lige netop denne interaktion, betyder det, at facadeområdet er opdelt i flere mindre dele, der hver har deres eget bagsideområde. Grænserne til disse bagsideområder skal hver af de deltagende parter selv håndtere. I borgerjournalistikken kan dette gøres ved blandt andet at undlade at skrive personlige detaljer i profilen eller artiklerne, der kan kompromittere det selvbillede, der ønskes projiceret.

Hernæst ses det, at denne interaktionsform begrænser omfanget af symbolske cues. Da borgerjournalistikken er skriftlig, vil det ikke være muligt at bruge mundtlige cues såsom ordenes trykfordeling samt andre fysiske symbolske cues, som finder sted i en ansigt-til-ansigt interaktion. Afsenderen får dermed færre symbolske mekanismer til at mindske tvetydigheden med. Læseren af borgerartiklen er derfor selv nødt til selv at fortolke det, de modtager. For at gøre denne fortolkning nemmere, bliver nogle af de manglende cues i borgerjournalistikken erstattet af de såkaldte emoticons, en emoticon kan blandt andet være en smiley som enten er tekst ’:)’, eller grafisk præsenteret ’  ’. På DitNORDJYSKE bliver brugeren tilbud at bruge begge del. Disse emoticons hjælper til at skabe den stemning, som borgerjournalisten forsøger at skabe med artiklen.

Kommunikationen på DitNORDJYSKE er henvendt til bestemte individer. Disse bestemte individer er de andre brugere på DitNORDJYSKE. Brugerne på denne side deler samme interesser og har en fælles lokale samhørighed (Nordjylland). Derudover er der tale om en dialog, der foregår mellem DitNORDJYSKE, da detSide 53 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

te community bygger på 2-vejskommunikation. Denne 2-vejskommunikation gør det muligt for brugerne at skrive artikler, debatter samt kommentarer eller indlæg til disse.

8.4.2.2 The Interactivity Matrix:

Som nævnt i indledningen til dette afsnit, handlede denne matrix om, hvordan information er produceret og distribueret. Der henvises til tabel 3, i teoriafsnittet om interaktion). I dette tilfælde vil center være DitNORDJYSKE. På DitNORDJYSKE er ikke tale om en ”Transmission” eller ”Consultation”, da begge disse bygger på, at information er produceret af center. DitNORDJYSKE bygger på, at information er produceret af brugerne. Dog tilføjer center selv noget deres egen information, men dette er en minimal del af den information, der er til rådighed på dette community. Herudover kan der heller ikke være tale om, at DitNORDJYSKE benytter sig af ”Conversation”, da center vil holde øje med, hvad brugerne foretager sig og fjerner materialer, der er upassende. Dette betyder, at DitNORDJYSKE ligger indenfor ”Registration”, der indebærer, at information er produceret af brugerne og distribueret af DitNORDJYSKE. Informationen er således produceret af brugerne i form af artikler, debatindlæg og blogs, hvorefter det vil blive distribueret på DitNORDJYSKE, efter administratorerne har kontrolleret indholdet.

8.4.3 Kultur for DitNORDJYSKE

I det følgende afsnit vil vi, på grundlag af den ovenstående kommunikationsanalyse, forsøge at redegøre for den kultur, der findes på DitNORDJYSKE. Vi arbejder ud fra den grundtese, at kultur handler om den særlige måde vi kommunikerer på, hvilket er en kulturforståelse vi har fra Tem Frank Andersen, i forbindelse med kurset kultur og kommunikation.

Den interaktionsform, der findes på DitNORDJYSKE, er meget sigende om den kultur, der skabes. Det er en kultur, hvor sidens brugere interagere med hinanden, når de skriver borgerartikler og debatindlæg, og dermed har de valgt ikke blot at være passive nyhedsforbrugere, der kun får den information om lokalsamfundet, som de traditionelle nyhedsformidlere har valgt. Borgerjournalisterne vælger at være aktive nyhedsforbrugere, der ikke blot acceptere virkeligheden, som den bliver præsenteret af autoriteterne, de traditionelle nyhedsformidlere, men vil selv være med til at definere, hvad der er interessant i nyhedssammenhænge. Interaktionen står i kontrast til den traditionelle nyhedsformidling, der overvejende var en transmission. Der ses således en brud på de konventionelle rammer for journalismen, hvor det før i tiden kun var de professionelle, der fik lov til at skrive og dermed skabe nyhederne. Borgerjournalistikken er således et spejlbillede af vores samfund, hvor vi stiller spørgsmålstegn ved autoriteterne og alt, vi får fortalt.

DitNORDJYSKE bidrager til denne kultur ved at lade siden agere podium for brugerne. En sæbekasse hvorpå de kan stille sig ytre sig til omverdenen. Som det blev beskrevet i analysen, danner DitNORDJYSKE kun rammerne om det skabte, hvilket giver brugerne illusionen af frihedsfornemmelsen, da det stadigvæk er DitNORDJYSKE, der distribuerer og redigerer det brugergenerede materiale. Siden lægger, med sine rituelle elementer op til et fællesskab, hvori de deltagende deler samme kontekst. I dette tilfælde er konteksten, at de deltagende overvejende er nordjyder. Brugerne bidrager til fællesskabet ved at skrive artikler, debatter eller uploade billeder. Brugerne forventer ikke betaling for deres arbejde, men derimod andre mindre målbare ting såsom anerkendelse og bekræftelse af tilhørsforholdet til fællesskabet.

Som yderligere forlængelse af kulturforståelsen, udarbejdet fra afsnittet om transmission og ritual, er det påvist, at kulturens kommunikation er flersidet. Derved menes, at kulturen både kan have til formål at facilitere en verdensforståelse i socialt og ritualt sammenhæng, samtidig med den kan sigte imod den transitive informationsafsendelse og attitudeændring. De to dele er tilstede i borgerjournalistikken og derved kulturen. Denne skabte kultur har dermed både et element af formidling af viden samtidig med kollektivt behov for verdensforståelse.

Side 54 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

8.5 Delkonklusion

DitNORDJYSKE benytter sig hovedsageligt af kommunikationsformen interaktion, der muliggør en 2-vejskommunikation. På DitNORDJYSKE benyttes der primært den medierede interaktion, men med elementer af den medierede kvasi-interaktion. Begge disse former har opdelte facadeområder, der gør det muligt for de deltagende at være adskilt i rum, og øger deres tilgængelighed i tid. Udover interaktionen benytter DitNORDJYSKE sig også af mere rituelle former for kommunikation, hvor fællesskabet, bekræftelsen og den delte kontekst (At være nordjyde) er vigtig. På siden er det brugerne, der producerer indholdet, mens det er DitNORDJYSKE, der distribuerer det, en såkaldt registrering.

Borgerjournalistikken på DitNORDJYSKE lægger op til en kultur med friheden som grundprincip. En kultur, hvor borgerne kan deltage aktivt i nyhedsformidlingen. Det er dog en frihed indenfor rammer, der er fastsat af DitNORDJYSKE. Det er indenfor disse opsatte rammer, at borgerne knytter fællesskaber og opretholder en stærkt community, der bygger på såvel interaktionen som det rituelle.

8.6 Refleksioner

Hvis vi skal reflektere over de metoder vi har valgt i vores ITKK-afsnittet, så er en af de ting man kunne undres over er, at vi brugte en brainstorm til at finde seks modeller indenfor kommunikation og kultur. En anden måde vi kunne have løst denne problemstilling på var ved blot at kigge på de slides, som vores vejleder, Tem Frank Andersen, havde gennemgået i hans forelæsninger. Det kan virke lidt ”overkill” at alle i gruppen skal koncentrere om at brainstorme blandt de kommunikative modeller, og man må overveje, om det er nødvendigt altid at anvende brainstorm.

9 Diskussion I diskussionen om borgerjournalistik har en fremtid i Nordjyske, så afhænger det meget af, om Nordjyske formår at skabe en forretning ud af borgerjournalistikken. For at dette kan lykkes, kræver det, at Nordjyske får succes med deres "Sort by relevance", som skal hjælpe dem med at tjene penge på målrettede annoncer mod Nordjyskes brugere. Derudover skal der investeres flere penge i deres internetmedie, så det bedre kan fremstå som deres hovedprodukt. Hovedproduktet er i øjeblikket avisen, men når den er væk, så går det ikke, at de har en hjemmeside, der til forveksling ligner et kludetæppe af forskellige funktioner og forskellige mennesker. Man skal ikke forvente, at man får en velfungerende hjemmeside på kun tre uger og derefter bare tilføje funktioner, når man synes, man mangler dem [Kilde: Bilag 2]. Selvfølgelig skal de udvikle på siden, men det skal være velovervejet. Et andet eksempel på et projekt, som Nordjyske ikke har overvejet grundigt nok, er deres Facebook-gruppe, som de godt nok har en del medlemmer i, men så sker der heller ikke mere. Nordjyske vil rigtig gerne i kontakt med de unge brugere, men de ved så ikke helt, hvad de skal gøre med dem derefter [Kilde: Bilag 2]. Det kan vække en undren, at Nordjyske søsætter projekter egentlig uden at vide, hvad man vil med de unge. En mulig løsning på dette kunne være at lave en tænkeboks med nogle innovative mennesker, som skulle tænke på metoder for, hvordan man kan lave en "rød tråd" igennem firmaet. På den måde kunne man skabe projekter, som ikke var lige så hovedløse som Facebook-gruppen. Man kunne forestille sig, at innovationsgruppen kom op med en hjemmeside, som specifikt henvendte sig til unge, kvinder og mænd, både hvad angår indhold, design og brand. Det er ikke sikkert, at de unge vil besøge DitNORDJYSKE, fordi det lugter af en gammel avis, men hvis man derimod lavede en søsterside med indhold, som de unge interessere sig for og en måde de kunne kommunikere på, og derefter foretog det samme for henholdsvis kvinder og mænd. På den måde kunne man desuden segmentere markedet yderligere, så annoncørerne også kunne ramme den yngre befolkning. På den måde ville Nordjyske få mere ud af deres annonceringer. Men selvom de får flere yngre ind på Nordjyske, så kræver det mere motivation fra Nordjyskes side, hvis de vil få flere yngre borgerjournalister. DitNORDJYSKE opstiller nogle gunstige forhold for dem, der søger at blive borgerjournalister. De skaber nogle faste rammer, hvori brugerne kan få lov til at præge nyhedsformidlingen med egne artikler. Der skabes en kultur omkring borgerjournali-

Side 55 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

stikken, der søger at give borgeren frihed til at skrive det, de vil. Denne frihed er dog begrænset af Nordjyske selv, der står som autoritet og bestemmer, om der skal censureres i noget. Denne frihedsbegrænsning kan gøre borgerjournalistikken mindre attraktiv for nogle brugere. DitNORDJYSKE formår dog at skabe et community, der består af mange potentielle lyttere, som borgerjournalisterne kan henvende sig til. Problemet er bare, at det aldrig gøres klart for brugerne, hvorfor de overhovedet skal deltage i nyhedsskabelsen. Der bliver, med andre ord, ikke gjort meget ud af at motivere koncernens kunder til at deltage i nyhedsformidlingen. Udover denne mangel på formål, så lægger sidens layout heller ikke op til, at borgerne gider engagere sig.

Brugervenligheden på siden er lav, og den er ophav til en hel del forvirring, der kan skræmme potentielle brugere væk. Det går ikke, at hjemmesiden er så svær at benytte, når det er mennesker, som ikke nødvendigvis har den store kendskab til IT og derfor ikke har forståelsen for, hvad der kan klikkes på eller ej, som bruger siden. Ifølge vores brugervenlighedsevaluering fandt vi ud af, at IT-systemet ikke var så brugervenligt, men de opgaver vi havde stillet var mere rettet mod den mere avancerede borgerjournalist, da det ikke er alle brugere på DitNordjyske, som benytter billedeuploadfunktionen eller oprettelse af borgerartikel. Det kan derfor diskuteres om vores bedømmelse af brugervenligheden på siden stemmer overens med virkeligheden, dog viste vores test, at alle testdeltagerne havde problemer i de basale funktioner såsom navigering på siden. Siden var desuden kilde til stor frustration blandt samtlige testdeltagere, og spildte deres tid i flere forbindelser. Vi mener derfor – på baggrund af disse grundlæggende problemer med siden – at vores resultater, trods mangelfuld metode, har holdbarhed.

10 Konklusion I afsnittet om Forretnings- og markedstilpasning arbejdede vi med nedenstående spørgsmål: ”Hvad er den innovative værdi af borgerjournalistik og hvilken værdi har fænomenet for Nordjyske?”

Og vi fandt frem til at: ”… borgerjournalistik er en trinvis fornyelse af Nordjyskes forretning, og derfor er tiltaget innovativ.

Analysen af operationskæden viste, at borgerjournalistik skaber værdi for Nordjyske på tre områder: for brugerne, for annoncørerne og for Nordjyske selv. Borgerjournalistik skaber et community, og det har stor værdi for de tre nævnte parter.

Analysen af udviklingskæden viste at Nordjyske tidligere har været meget innovative, da de ændrede virksomhedens fokus fra at sælge aviser til at være historiefortæller, men de har i øjeblikket ikke et decideret udviklingshold der arbejder med virksomhedens nuværende udfordringer.

Under teknologikæden fandt vi frem til at der er en række af tekniske muligheder, der med tiden kan føre til en spændende udvikling som Nordjyske bør holde tæt øje med: Smartphones og de forskellige bud på ereaders kan potentielt ende med at blive vigtige medier for nyhedsformidling i fremtiden.

Vi kiggede også på de økonomiske aspekter ved borgerjournalistik, og fandt frem til, at samspillet mellem brugerne, Nordjyske og deres annoncører, beskrevet ved hjælp af 3 party market-modellen, bliver styrket med et community af borgerjournalister på Nordjyske.”

I afsnittet om brugervenlighed og brugervenlighedsevaluering arbejdede vi med nedenstående spørgsmål: ”Hvordan er brugervenligheden på www.nordjyske.dk?”

Og vi fandt frem til at: ”Vores testdeltagere bestod af to mænd og en kvinde, der alle brugte internettet hver dag. To af testene blev foretaget i vores grupperum og en test i laboratorium på campus. Resultaterne fra disse tests kom i form af et præinterview, video af seancen samt et postinterview. Ud fra videoen fandt vi frem til flere bru-

Side 56 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

gervenlighedsproblemer, der også blev bekræftet af testdeltagernes postinterviews. Disse resultater var således grundlaget for opdagelsen af brugervenlighedsproblemerne, der spredte sig over to kritiske, ni seriøse og 15 kosmetiske. Alle testdeltagerne var enige om, at siden var ophav til megen forvirring, da den ofte ikke reagerede, som de havde forventet. Der var desuden ingen af testdeltagerne, der fik løst alle de stillede opgaver. Vi kan derfor, ud fra den indsamlede kvantitative og kvalitative data og antallet af fejl, konkludere at brugervenligheden er en hindring for den generelle benyttelse af siden. På denne baggrund, vurderer vi, at siden DitNORDJYSKE og dets funktioner har en lav grad af brugervenlighed.”

I afsnittet om kultur og kommunikation arbejdede vi med nedenstående spørgsmål: ”Hvad kendetegner kommunikationen på DitNORDJYSKE, og hvilken kultur fører denne kommunikation med sig?”

Og vi fandt frem til at: ”… DitNORDJYSKE benytter sig hovedsageligt af kommunikationsformen interaktion, der muliggør en 2-vejskommunikation. På DitNORDJYSKE benyttes der primært den medierede interaktion, men med elementer af den medierede kvasi-interaktion. Begge disse former har opdelte facadeområder, der gør det muligt for de deltagende at være adskilt i rum, og øger deres tilgængelighed i tid. Udover interaktionen benytter DitNORDJYSKE sig også af mere rituelle former for kommunikation, hvor fællesskabet, bekræftelsen og den delte kontekst (At være nordjyde) er vigtig. På siden er det brugerne, der producerer indholdet mens det er DitNORDJYSKE, der distribuerer det, en såkaldt registrering.

Borgerjournalistikken på DitNORDJYSKE lægger op til en kultur med friheden som grundprincip. En kultur, hvor borgerne kan deltage aktivt i nyhedsformidlingen. Det er dog en frihed indenfor rammer, der er fastsat af DitNORDJYSKE. Det er indenfor disse opsatte rammer, at borgerne knytter fællesskaber og opretholder en stærk community, der bygger på såvel interaktionen som det rituelle.”

Formålet med rapporten var at undersøge efterfølgende hovedspørgsmål: ”Kan borgerjournalistik hjælpe med til at forbedre mediehuset Nordjyskes fremtidsperspektiver?”

Med baggrund i de tre delkonklusioner og vores efterfølgende diskussion er vi kommet frem til at der er potentiale i borgerjournalistik på DitNORDJYSKE, men den måde Nordjyske har implementeret borgerjournalistik på deres siden, er ikke optimal. Der er nogle problemer der skal løses for at udnytte potentialet fuldt ud, og de er: Værdianalysen viste at der på mange områder er værdi ved borgerjournalistik for Nordjyske men for at få maksimalt udbytte af tiltaget kræver det at Nordjyske får implementeret deres ”sort by relevance” idé hensigtsmæssigt.

Brugervenlighedsevalueringen viste at der er mange problemer på DitNORDJYSKE, og vi konkluderede at brugervenligheden på siden er lav. Efterfølgende har vi dog indset at vores test på nogle områder ikke var helt optimal, men det overordnede resultat af testen er stadig at Nordjyske bør bruge flere ressourcer på at forbedre kvaliteten af deres internetside. Internetmediet er for vigtigt til at man som moderne mediehus kan have en side der er svær at anvende for den almindelige bruger.

Kommunikationsanalysen viste at Nordjyske har lavet de rammer der skal til, for at fremme borgerjournalistikken – men efterfølgende kom vi frem til at Nordjyske ikke formår at kommunikere hvorfor brugerne skal bruge deres tid på at agere borgerjournalister.

Derved kan vi afslutningsvis konkludere at borgerjournalistik, som det på nuværende tidspunkt er implementeret på DitNORDJYSKE, ikke kan hjælpe med til at forbedre Nordjyskes fremtidsperspektiver.

Side 57 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

11 Referenceliste Bøger: FMIT:

Reference: FMIT1 Titel: En God Idé – Fik du den?

Forfatter: Ulrik Haagerup Forlag: Aschehoug Udgivelsesår: 2004 Udgave: 1.udgave, 1.oplag ISBN nr.: 87-11-17088

Reference: FMIT9 Titel: FREE – The Future of a Radical Price Forfatter: Chris Anderson Forlag: Random House Buisness Books Udgivelsesår: 2009 Udgave: Abridged edition ISBN nr.: 9781847940445

ITKK:

Reference: ITKK1 Titel: Forfatter: Forlag: Udgivelsesår: Udgave: ISBN nr.: Udstedt af:

Medierne og moderniteten John B. Thompson (Oversat af Stig W. Jørgensen) Hans Reitzels Forlag ?? ?? ??

ITKK Vejleder Tem Frank Andersen

UUIT:

Reference: UUIT1 Titel: Forfatter: Forlag: Udgivelsesår: Udgave: ISBN nr.:

Handbook of Usability Testing – How to Plan, Design and Conduct Effective Tests Jeffrey Rubin and Dana Chisnell Wiley Publishing, Inc. 2008 2.udgave 978-0-470-18548-3

Side 58 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

Internet: FMIT:

Reference: FMIT2 Læse på computerskærm Reference: FMIT3 Om kindle Reference: FMIT4 Om journalister Reference: FMIT5 Om innovation Reference: FMIT6 Maslows behovspyramide

www.synsergonomi.dk/page.php?page=9

04/12/09

www.amazon.com/gp/product/B0015T963C/ref=sv_kinh_0

04/12/09

www.update.dk/cfje/VidBase.nsf/ID/VB00113232

04/12/09

www.denstoredanske.dk - innovation

04/12/09

www.g9-gruppen.dk/contens/kursus/download/Microsoft%20Word%20%20Maslow.pdf

04/12/09

hd.engadget.com/2008/02/19/worldwide-lcd-tv-shipments-surpass-crtsfor-first-time-ever/

04/12/09

Om LCD

www.hdtv.ca/plasma_lcd_projector/lcd_history.php

04/12/09

Reference: FMIT10 Nordjyskes Oplagstal

www.denstoredanske.dk – Nordjyske Stiftstidende

11/12/09

http://www.rn.dk/Regionen/Politikker/Designguide/Designelementer/S krifttyper.htm

04/12/09

http://www.bundsgaard.net/jeppe/sem/2.05/internetiuv/hjemmesidek omsit.htm

04/12/09

http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=10728

04/12/09

Reference: FMIT7 Om LCD Reference: FMIT8

ITKK:

Reference: ITKK2 Designguide Reference: ITKK3 Roman Jacobsens kommunikationsmodel Reference: ITKK4 Lisbeth Thorlacius’ kommunikationsmodel

Side 59 af 60

P1 Projekt – Borgerjournalistik 1. semester, december 2009

Gruppe B143, Aalborg Universitet Vejleder: Lise Thordrup Heeager

12 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Interview guide – 1 side Bilag 2 Interview resume – 6 sider Bilag 3 Testplan – 3 sider Bilag 4 Brugerstatistik – 1 side

Side 60 af 60

!"#!$%&'()#*#+%$,'$&%-$./012)1(# "<#2'='2)'$7#>'?'=9'$#@AAB#

# #

3$-44'#+"567#8/09%$,#:.1;'$21)')# C'&0'>'$D#E12'#FG%$>$-4#H''/,'$#

!"#$%&'()&*&+',-(."-/&01"2-& !"##"$"%$&'()"*$)"%$+,-./$01$#(.$-#$')23%"$(*#"%4("5"#$6")$7-#,-$8'*)&--%)$0&$9"-*"##$:;+6()#$2%-$ <0%),=1>"$?")("%$($20%@(*)".1"$6")$20%%"#*(*&1)"."*$-2$%-//0%#"*A$B0%$-#$(*)1-6."$2."1#$6'.(&"$ (*20%6-#(0*"%$@."4$(*#"%4("5"#$#(..-)#$-#$4C%"$)=*-6(1>$0&$1"6(1#%'>#'%"%"#A$B3.&"*)"$"%$)"$/.-*.-&#"$ 1/3%&16D.E$0&$'*)"%$(*#"%4("5"#$@."4$)"%$1/'%&#$2."%"$'))=@"*)"F$ • • • • • • • • • • • • •

G4(.>"*$4C%)($+-%$!(#<HI!9J:7K1$@0%&"%,0'%*-.(1#(>$20%$<0%),=1>"E$20%$@%'&"%"*E$0&$20%$ -**0*;3%"*L$ G40%20%$#4(*&"$20.>$#(.$%"&(1#%"%(*&L$ G4-)$')4(>."1$M60@(."$6")("%LNL$ G40%)-*$')4(>."1$!(#<HI!9J:7KL$ G40%)-*$')4(>."1$)"$-*)%"$6")("%$M#4E$%-)(0AAANL$$ G40%)-*$(**04"%"%$OL$ G40%)-*$1"%$2%"6#()"*$')$20%$,"%"1$0%&-*(1-#(0*$0&$)"#1$6")("%L$ G40%)-*$"%$(*)#,"*(*&"*$2%-$(*#"%*"#6")("#1$-**0*;"%L$ G4(.>"$1/";(2(>>"$2%"6#()1/.-*"%$">1(1#"%"%$20%$!(#<HI!9J:7KL$ G4(.>"*$(**04-#(0*11#%-#"&($+-%$($106$20%%"#*(*&L$ G4(.>"$/.-*"%$+-%$($20%$')@%")".1"*$-2$@%'&"%&%'//"%L$ G40%)-*$"%$,"%"1$(*#"%*"#1()"$>066"#$#(.$M@0%&"%,0'%*-.(1#(>NL$ G4"6$20%@")%"%$(*#"%*"#1()"*L$G40%)-*L$

K2#"%$(*#"%4("5"#$1>-.$%"1'.#-#"%*"$M)41AE$)"$14-%$4($60)#0&N$&"**"6&D$"*$-*-.=1"$0&$ 4"%(2(;"%(*&1/%0;"1E$+40%$4($4'%)"%"%$+40%4()#$%"1'.#-#"%*"$>-*$4"%(2(;"%"1E$&"*"%-.(1"%"1$0&$06$)"$ '*)"%13&#"$)"#$>0%%">#"A$ $

21>'#"#/I#"#

!"#!$%&'()#*#+%$,'$&%-$./012)1(# "<#2'='2)'$7#>'?'=9'$#@AAB#

# #

3$-44'#+"567#8/09%$,#:.1;'$21)')# C'&0'>'$D#E12'#FG%$>$-4#H''/,'$#

!"#$%&'(&)*+,-.",/&0,123,& !"#$%&'(")*+#(,-*(+#.'/*+012%&(3456(7/*('/*+012%&8! "#$%&'()!*+,!-+.(/0!1+22#3%14-%+3!-%$!3+,)/5)(,6!7,#&(,3(!143!1+22(!%!1+3-41-!2()!3+,)/501(!8+&! +2.(3)-9!+&!143!1+22(!2()!%)((,6!*:!-%$!*+,7(),%3&!($$(,!-%$!/+#,34$%0-%01!24-(,%4$(!;<+-(=!)(-!$4)(,!-%$! >(43(--!-4$(,!+2!)%-?(3-,#2!@!(-!*+,#2!@!2(,(!(3)!)%-3+,)/501(AB!C*$D7!*+,!7,+1B!>(43(--!2(3(,!-%$!)($0! )(,!(,!(3!$+54$%-(-0*41-+,B!E(!F(,0+3$%&(!%3*+,24-%+3(,!)(,!&%.(0!.()!,(&%0-,(,%3&!7,#&(0!%!(3!1+2F$(-!

7,#&(,G1#3)(!@)4-4740(!0H!3+,)/501(!.()!'.(2!)(!*H,!%3*+,24-%+3(,!+2!+&!'.(2!)(,!-,511(,!FH! '.%$1(!$%310B!<I.3(,!4-!)(!%11(!$4.(,!)(,(0!%3-(,3(-2()%(,!*+,!4-!-/(3(!F(3&(6!0H!2(&(-!0+2!*+,!4-!

0147(!+&!*40-'+$)(!1#3)(,B! !"#$%&'(")*+#(,-*(+#.'/*+012%&(7/*(9*:;&*'&8!

J43!1+22(!%!1+3-41-!-%$!3+,)/501(B!C*$D7!*+,!7,+1!+&!&(3(,4$!2#$%&'()!*+,!4-!#)-,511(!0%&!+2!'.4)!

0+2!'($0-B!K0%11(,'()G243&$(3)(!%3)0%&-!%*'-B!.I,)%B!J+22#3%14-%+3!FH!*$(,(!3%.(4#(,6!7H)(!%*'-B! 43),(!7,#&(,(!+&!35'()0+,&43%04-%+3(3!0($.B! ! !"#$%&'(")*+#(,-*(+#.'/*+012%&(7/*(-''/'<=*&*8!

K0%11(,'()6!433+3?(,!0I$&(0!%!F411($D03%3&(,B!E(,!(,!)+&!2#$%&'()!*+,!*:!4-!,(1$42(,(!1#3!#3)(,! .%00(!)($(!4*!'/(22(0%)(3B! !"/*7/*(."#';&(7/$%(.#$(*&;#2.*&*#';8!

L,40+,-(,%3&!4*!0'%-G0F42!+&!2(,(!%3*+!-%$!)4-4740(3B! !"-+(:+"#%$&28!

MF(?%*%1!-4,&(-%3&!4*!433+3?(,!%*'-B!7,#&(,&,#FF(,!80+,-!75!,($(.43?(9!+&0H!,($(.43-(!433+3?(,!%*'-B!-%$!

4,-%1($(23(B!L+1#0!FH!N35(N!0+?%4$(!2()%(,6!*:!-O%--(,!+&!*4?(7++1P!*+,0D&(,!4-!*+,7%3)(!)%00(!-%$!

3+,)/501(!@!)(--(!(,!0($.*D$&($%&!%!'D/!&,4)!*+,!4-!014**(!35(!1#3)(,6!042-!*$(,(!#3&(!1#3)(,B! !"/*+-'(:+"#%$&2(+#.'/*+012%&8!

E(,!0%))(,!(3!,()41-D,!+&!(3!%-@153)%&!+&!'+$)(,!D/(!2()!35(!-(13+$+&%(,6!+&!43),(!1+31#,,(3-(,6!*+,!

4-!*H!&+)(!%)((,!-%$!#).%1$%3&B!Q4,!-,(!4304--(!-%$!#).%1$%3&6!042-!(3!+#-0+#,?(-!#).%1$%3&!'+0!C"@ F,+)#?-%+30B!K)-4$(,!4-!)(,!0%))(,!*H!#).%1$(,(!%!75&3%3&(3!*+,)%!(-!0D0-(,0($0147!0%))(,!2()!)(3!

F,%2I,(!#).%1$%3&0&,#FF(B! !"/*+-'(:+"#%$&2(+&(-'+*&(>&+#&*(3."?(*-+#/@@@68!

R3&(3!1+31,(-!#).%1$%3&0-(426!)(-!01(,!4)!'+?!0+2!)(-!0(0!3D).(3)%&-B!E(,!1%&&(0!)(0#)(3!#)!4*!(*-(,! '.%$1(!-(3)(30(,!)(,!(,!%*'-B!7,#&(,7('+.B!S.!+&!,4)%+!'4,!N1D,-!&+)-!+&!%11(!'4*-!0-+,!*+1#0!)(!0%)0-(!

F4,!H,NB!T,%2I,!*+1#0!FH!4-!2+).%,1(!)(!0-+,(!*4$)(3)(!%3)-I&-(,!*,4!433+3?(,!+&!4.%004$&B!J+30-43-! %31,(2(3-%($!#).%1$%3&!FH!-.!0%)(3B!"(&(-!$%)-!2'-B!,4)%+B! !"/*+-'(#''/"&*&*(A8!

L+,0D&(,!4-!$4.(!NO%3!74?1N!).0B!3H,!*+$1!+F0%&(,!47+33(2(3-!#)0FD,&(0!1#3)(3!+2!%11(!)(!(,! %3-(,(00(,()(!%!2(,(!*$(10%7$(!($$(,!43)(,$()(0!47+33(2(3-(,B!E(,!-%$75)(0!+&0H!35(!0$4&0!

47+33(2(3-(,!-%$!35(!1#3)(,B!L+,0D&(,!+&0H!4-!0I$&(!2(,(!*$(10%7$(!4*-4$(,!-%$!433+3?D,(,3(6!0H!)(,!

433+3?(,(0!7,()(,(6!43)(,$()(06!($$(,!2(,(!0F(?%*%1-!FH!(-!($$(,!FH!*$(,(!2()%(,B!L+,0D&(,!4-!*H!1+3-41-!

-%$!#3&(!7,#&(,(!8UVW9!0H!FH!)(3!2H)(!4-!1#33(!0I$&(!($$(,!FH!43)(3!.%0!-/(3(!F(3&(!FH!)(26!F,%2I,-! &(33(2!%3-(,3(--(-B!R31,(2(3-%($!#).%1$%3&!%*'-B!4-!3()0I--(!+21+0-3%3&(,!FH!042-$%&(!2()%(,B! !"/*+-'(2&*(7*&>.#+&'(:+(7/*(0&*&2(/*;-'#2-.#/'8! "#$%&.%0!)%&%-4$!7(-4$%3&!G!2%?,+!F452(3-0!X!7(-4$%3&!*+,!%3)%.%)#($$(!35'()(,B!E(,!#).%0(0!#.%0'()!FH!

21>'#"#/I#J#

!"#!$%&'()#*#+%$,'$&%-$./012)1(# "<#2'='2)'$7#>'?'=9'$#@AAB#

# #

3$-44'#+"567#8/09%$,#:.1;'$21)')# C'&0'>'$D#E12'#FG%$>$-4#H''/,'$#

)(--(!(23(B!C.%0(3!1#33(!2#$%&.%0!1#3!(10%0-(,(!FH!)%&%-4$!*+,26!+&!143!$I0(0GF,%3-(0!)(,*,4B!S.%.$!+2! '.+,.%)-!243!+.(,'+.()(-!2()!,%2($%&'()!143!1,I.(!7(-4$%3&!*+,!)%&%-4$(!2()%(,6!2(3!#)-,511(,!4-!

7(-4$%3&!*+,!3+&(-!(,!3D).(3)%&-B! !"/*+-'(&*(#'+.0&'#';&'(7*-(#'.&*'&.>&+#&.2(-''/'<&*8!

Y+)6!2(3!%11(!&+)!3+1!-%$!4-!4.%0(30!%3)-I&-(,!143!(,0-4--(0B! !"#$%&(2B&<#7#%%&(7*&>.#+2B$-'&*(&%2#2.&*&*(7/*(+#.'/*+012%&8!

T$43(,!+2!%!'D/(,(!&,4)!4-!%3-(&,(,(!)%.(,0(!3(-0%)(,!%!Z-!@!)%-?(3-,#26!)%-3+,)/501(!+&!3+,)/501(B! T$43$I&&(,!)(0#)(3!4-!*H!)(!7()0-(!7,#&(,4,-%1$(,!-,51-!%!#&(4.%0(3B![%$!%!'D/(,(!&,4)!'4.(!

7,#&(,3(0G$I0(,3(0!7%),4&!-%$!)%.(,0(!2()%(,B![%$!.I,(!N'5F(,@$+14$(N!).0B!0-D,,(!*+1#0!FH!*$(,(G2(,(! $+14$(!35'()(,!@!&(,3(!&(33(2!7+,&(,/+#,34$%0-%1B!M-D,,(!0424,7(/)(!2($$(2!7+,&(,!+&!7,#&(,B! !"#$%&'(A''/"-.#/'22.*-.&;#(,-*(#(2/>(9:2#'&228!

E(-!(,!2(&(-!35-6!*41-%01!1#3!%3-(&,(,(-!%!0$#-3%3&(3!4*!3+.(27(,B!R33+.4-%+3!014$!3(2$%&!0I--(0!%!

'D/0I)(-=!N4$$(!014$!%33+.(,(NB!C*0I--($0(!4*!(-?%*,(-!2%$$%+37($D7!FH!H,07#)&(--(-!-%$!%33+.4-%+3!+&! #).%1$%3&B!\&0H!35-=!.%$!-%$!4-!4,7(/)(!FH!-.I,0!4*!4*)($%3&(,3(!8-,511(,%6!)%0-,%7#-%+36!(-?B9!%!0-()(-!*+,! )(3!&42$(!2(,(!+F)($-(!4,7(/)02(-+)(!*+,!)(,.()!4-!%&43&0I--(!3+&(-!%33+.4-%+3!%*'-B!F,+?(00(,!@!

243!-.%3&(,!)(,.()!'%343)(3!-%$!4-!0(!-%3&(3(!*,4!*+,01($$%&(!.%31$(,B!E(,!(,!)(0#)(3!4304--(!.%00(!

N%&43&0I--(,(N6!F,+*(00%+3($$(!*+$1!)(,!$%&(0+2!*D,3I.3-(!014$!'/I$F(!2()!4-!*H!)(!4304--(!-%$!4-!-I31(! %!43),(!743(,!+&!*$5--(!)(2!*,4!-,4)%-%+3($$(!),%*-0743(,B!K)-,511(,!*,5&-!*+,!243&$(3)(!-%)!-%$! %33+.4-%+36!)(,!(,!3(2$%&!FH!)(-!-%)0F#31-!%3-(,.%(O(-!7$(.!#)*D,-!%11(!4*04-!0F(?%*%1!-%)!-%$!%33+.4-%+30! ,($4-(,(-!4,7(/)(B! !"/*+-'(2&*(7*&>.#+&'(:+(7/*(+&(>&+#&*(A(9*:;&*8(3."?(-"#2?(#'.&*'&.?(/2"@6! ](&&(!2(3(,!4-!)(--(!(,!2(&(-!0.I,-!4-!0.4,(!FH6!2(3!-%$*D/(,!4-!-+F$()($0(30!'+$)3%3&!(,6!4-!<+,)/501(!

0-4)%&!$(.(,!+2!^W!H,B! <+,)/501(!(,!*+3)0(/(-!0H!FH!)(3!2H)(!'4,!<+,)/501(!$%)-!F(3&(!)(!143!7,#&(!)(,6!+&!'.%0!)(,!.%0(,!0%&!

4-!.I,(!(-!#3)(,01#)!8'.%$1(-!)(,!(,!-(&3!FH!4-!)(,!.%$!.I,(!%!H,!_WW`9!-4&(,!)(!F(3&(!*,4!)(33(!*+3)6! )(--(!-4&(,!+&0H!F(3&(!*,4!(&(314F%-4$(36!2(3!*+3)43-(3!0%&(,!4-!)(,!014$!$(.(,(0!35'()(,!-%$!

3+,)/5)(,3(B!'.%$1(-!143!&D,(0!0H!$I3&(!)(,!(,!F(3&(!%!1400(3B! J4-/4!2(3(,!+&0H!)(-!(,!&+)-!4-!)(,!(,!1+22(-!(-!0-+,-!*+1#0!FH!4-!1%&&(!#)!+.(,!4.%0(36!0($.+2!)(3!

0-D,0-(!%3)-/(3%3&!1+22(,!*,4!4.%0(36!*+,!0H!FH!)(3!2H)(!4-!&D,(!0%&!7(),(!1$4,!FH!*,(2-%)(36!*:B! '.+,)43!<+,)/501(!1+22(,!-%$!4-!0(!#)!+2!aWB! J4-/4!2(3(,!+&0H!4-!<+,)/501(!(,!&+)(!-%$!4-!042$(!)(3!35(0-(!-(13+$+&%!+F!+&!7(35--(!)(3B!<+,)/501(!

'4,!)(3!2%00%+3!4-!)(!014$!.I,(!FH!4$$(!F$4-*+,2(6!'.+,!)(,!(,!3+,)/5)(,6!)(!014$!1#33(!*%3)(!

N<+,)/501(N!4$$(!0-()(,B! C&'(+&*(2&2(0/(&.(7-$+(#(-"#2(/B$);?(,"/*(&*(+&''&(-"#2(BD("&0(,&'8( ](&&(!2().%,1(3)(!(,!2(&(-!*4,.(-!%!)(,(0!'+$)3%3&!'(,6!)4!J4-/4!4,7(/)(,!FH!-.@)($(3!4*!<+,)/501(!+&! >(43(-!4,7(/)(,!FH!%3-(,3(-)($(3!4*!<+,)/501(6!)(!143!04&-(30!#3).I,(!4.%0(36!)+&!(,!)(-!%11(!(3! *I$$(0!'+$)3%3&!'+0!'($(!<+,)/501(B! <+,)/501(!2(3(,!4-!4.%0(3!.%$!7$%.(!.()!2()!4-!1+22(6!)+&!2H01(!*I,,(!&43&(!+2!#&(3!+&!(.-B!2(,(! )57)(&H(3)(!/+#,34$%0-%1B! J4-/4!1+22(,!%3)!FH!4-!3H,!243!$I0(,!4.%035'()(,3(!(,!)(!4$$(,()(!*+,I$)(-!8243!'4,!'D,-!)(2!%! ,4)%+(36!0(-!)(2!FH!-.6!($$(,!$I0-!)(2!FH!%3-(,3(--(-96!)(3!'4,!2%0-(-!2(&(-!4*!0%3!.I,)%6!)4!)(3!4$-%)!(,!

0%)0-!2()!35'()(,3(6!+&!J4-/4!2(3(,!)(3!014$!'4.(!(3!43)(3!*+,26!'.%$1(-!+&0H!-5)(,!FH!4-!.I,(!(3! *I$$(0'+$)3%3&!'+0!3+,)/501(B! E+&!143!)(!1#3)(,!)(,!4$$(,()(!47+33(,(,!FH!<+,)/501(!%11(!1$4,(!(3!,4)%14$!+2.I$-3%3&6!'.%$1(-!

7(-5)(,!4-!4.%0(3!014$!I3),(0!%!02H!01,%)-B!]$43)-!43)(-!(,!)(3!&H(-!*,4!b!-%$!V!#)&4.(,!8*+,!4-!0F4,(,!

21>'#@#/I#J#

!"#!$%&'()#*#+%$,'$&%-$./012)1(# "<#2'='2)'$7#>'?'=9'$#@AAB#

# #

3$-44'#+"567#8/09%$,#:.1;'$21)')# C'&0'>'$D#E12'#FG%$>$-4#H''/,'$#

F4F%,6!-,511(,(6!-%)6!4,-%1$(,6!+0.B9!FH!)(3!2H)(!143!)(,!$%&&(0!2(,(!.I&-!FH!-.!+&!%3-(,3(-)($(3!4*! <+,)/501(B! J4-/4!2(3(,!)(,!.%$!.I,(!(3!4.%0!%!*,(2-%)(36!)(3!.%$!74,(!%11(!0(!#)!0+2!)(3!&D,!%!)4&B! >(43(--!2(3(,!4-!)(-!%11(!.%$!.I,(!(3!35'()04.%0!%!*,(2-%)(36!)(-!.%$!2(0-!'43)$(!+2!74&&,#3)00-+*B! J4-/4!2(3(,!2()!)(3!0-%&(3)(!4$)(,!%!2H$&,#FF(36!.%$!4.%0(3!%11(!(10%0-(,(!+2!^W!H,6!2(3!)(--(!(,! %11(!(3!*I$$(0'+$)3%3&!FH!<+,)/501(B!Q(,#)+.(,!F,D.(,!3+,)/501(!+&0H!4-!*H!*4-!%!43),(!2H$&,#FF(,6!

2(3!N*+,2$(3N!1(3)(0!%11(!(3)3#B! ](&&(!2(3(,!4-!<+,)/501(!'4,!)(-!2(&(-!0.I,-!%0I,!%3)(3*+,!4.%0+2,H)(-B! J4-/4!2(3(,!+&0H!4-!<+,)/501(!014$!'4.(!(3!2400(!0%)(7#-%11(,!%!*,(2-%)(3!83+,)/501(!(3-(,-4%32(3-6!

3+,)/501(!,(/0(7#,(4#6!+0.B96!%3)-/(3%3&(,3(!'(,!143!0H!7,#&(0!-%$!4-!#3)(,0-D--(!)%.(,0(!2()%(,B!L+,! '.%0!%11(!F(3&(!143!-/(3(0!FH!)%.(,0(!2()%(,6!014$!)(!/+!-/(3(0!(-!43)(-!0-()B! >(43(--!*+,-I$$(,!4-!)(!)4&$%&-!*H,!4-!.%)(!4-!)(!014$!-I31(!FH!35(!*+,,(-3%3&0%)((,6!-I31(!#)(3!*+,!

7+10(3!+0.B!0($.!2(&(-!02H!-%3&B! J4-/4!-%$*D/(,!4-!<+,)/501(!'4,!3+&(-!14$)(-!NJ$#7!<+,)/501(N6!'.+,!)(,!*+,0D&(0!4-!0147(!,($4-%+3(,!

2($$(2!4.%02()$(22(,3(!+&!,(0-(3!4*!<+,)/501(0!2()%(,B!"43!7('D.(,!)+&!%11(!4-!'+$)(!4.%0(36!2(3! '.%0!243!'4,!4.%0(3!2()6!143!243!*H!,474--(,!FH!,(/0(,6!0'+O0!(-?BB!E(--(!2(3(,!J4-/4!(,!$%)-!4*!(3!

0%)(7#-%16!'.+,!.()!<+,)/501(6!143!-/(3(!3+&$(!F(3&(B!Q(,!7,#&(0!<+,)/501(!7,#&(,(!)4-4740(,!

8%3*+,24-%+3(,!+2!4$$(!7,#&(,3(9!-%$!4-!&%.(!2H$,(--()(!,(/0(,!-%$!*+$1!+0.B! E-*2(2B=*;&*(-7(&;&'('12;&**#;,&+(,"-+(F/*+012%&(,-*(>&+(B$-'&*(>&+(,&'21'(.#$(>/9#$( &',&+&*(3G#'+$&?(>/9#$(.&$&7/'&*?(/2"@6!

J4-/4!0%&(,!4-!J%3)$(!(,!$%)-!N0.I,!4-!1+22(!%3)!FH6!2(3!)(!*+1#0(,(,6!FH!)(!43),(!c@,(4)(,0B! >(43(--!0%&(,!4-!)(!'4,!'4*-!(3!4304-!-%$!1+3*(,(3?(!*+,!4-!0(!FH!)%00(!c@,(4)(,06!+&!&D,!+0! +F2I,10+22(!FH!4-!<+,)/501(!-I31(,!%!)%00(!743(,B! <+,)/501(!'4,!+&0H!*H(-!04-!)(,(0!(&(3!2+7%$(!O(70%)(!+F!14$)(-!3+,)/501(B2+7%B)1!8($$(,!

3+,)/501(B2+7%$B)19!8Q/(22(0%)(3!'())(,!OOOB3+,)/501(B2+7%!96!'.+,!)(-!7$%.(,!2#$%&-!*+,!7,#&(,(!

4-!*H!(3!N2+7%$.(3$%&N!'/(22(0%)(B!Q.%$1(-!(,!(3!4*!)(!35(0-(!$43?(,%3&(,B! J4-/4!3I.3(,!4-!)(,!'4,!.I,(-!(3!2+7%$'/(22(0%)(!*D,6!)+&!'4,!)(3!%11(!.I,(-!0H!N*43?5NB! J4-/4!3I.3(,!+&0H!4-!)(--(!(,!%11(!(-!,(.+$#-%+3(,(3)(!0-(F6!2(3!)(-!(,!3+&(-!)(,!014$!&D,(0B! Q(,#)+.(,!0%&(,!J4-/4!4-!)(-!35--(,!%11(!3+&(-!4-!140-(!(3!2400(!F(3&(!%!)%00(!c@,(4)(,0!'.%0!*+$1!%11(! &%)(,!4-!47+33(,(!FH!)(3!(31($-(!4.%0!'+0!)(26!'#3!2(3(,!)(,*+,!4-!4.%0(3!014$!1$(22(0!3()!%!3+&$(!

NF411(,N6!0422(3!2()!43),(!-%3&!)(,!1#33(!$+11(!*+$1B! J4-/4!-%$*D/(,!+&0H!4-!2()%(7,43?'(3!0$(-!%11(!(,!,4)%14$6!)(!N$D7(,N!7$+-!(*-(,!43),(!+&!-%$F400(,!0%&6! '.%$1(-!)+&!'4,!.%0-!0%&!*,#&-74,-!%!243&(!H,6!0H!'#3!2(3(,!%11(!4-!)(,!.%$!0(0!3+&(3!N0F4,1N!)(,!*$5--(,! )(3!.(0-$%&(!2()%(7,43?'(B!E(!(,!3D)!-%$!4-!.I,(!0+$%)(!+&!*%3)(!3+&(-!)(!143!-/(3(!F(3&(!FHB! >(43(--!0%&(,!4-!)(-!(3(0-(!)(!,%&-%&!'4,!.I,(-!*D,0-!2()!(,!)(33(!N?+22#3%-5@N!+&!2()%(1+3.(,&(306! )(!(3(0-(!-+!0-+,(!,(.+$#-%+3(,(3)(!-%3&!FH!<+,)/501(0!*,+3-!%!E4324,16!)4!3+&$(!4*!)%00(!1+3?(F-(,!

0-422(,!*,4!C2(,%14B! J4-/4!0%&(,!4-!<+,)/501(!.(3-(,!+&!0(,!#).%1$%3&!0(,!'.+,)43!)(3!#)4,-(,!0%&6!*D,!)(!-D,!04-0(!FH! )%.(,0(!35(!2()%(,!+0.BB! FD*(-"#2&'(2./BB&*(>&+(-.(;#"&('/%(B&';&(.#$9-;&?(,-*(#(2D('/;$&(#+&(/>(,"/*+-'(F/*+012%&(7D*( +&*&2(#'+.);.8!

Q(,!(,!7(&&(!(3%&(!+2!4-!0H!014$!F(3&(3(!-/(3(0!+.(,!%3-(,3(--(-B!E(,!014$!/+!-/(3(0!F(3&(B!TH! %3-(,3(--(-!7,#&(,!)(!+&0H!)(,(0!1+3?(F-!NM#,,+#3)()!75!d($(.43?(N6!'.+,!433+3?(,3(!143!&D,(0!

2(&(-!2(,(!$+14$-6!0F(?%*%11(!433+3?(,!-%$!0F(?%*%11(!*+$1B! >(43(--!0%&(,!+&0H!4-!)(,!+&0H!143!1%&&(0!FH!43),(!*+,,(-3%3&02+)($$(,!)(,!7,#&(0!FH!%3-(,3(--(-B(

21>'#6#/I#J#

!"#!$%&'()#*#+%$,'$&%-$./012)1(# "<#2'='2)'$7#>'?'=9'$#@AAB#

# #

3$-44'#+"567#8/09%$,#:.1;'$21)')# C'&0'>'$D#E12'#FG%$>$-4#H''/,'$#

E-*2(2B=*;&*(/>(F/*+012%&(,-"+&(%#;;&.(BD(C#%*/.*-'2-%.#/'&*8!

J4-/4!0%&(,!'(,!4-!](,$%3&01(!.%$$(!0I--(!0H)43!(-!1+3?(F-!%!&43&6!'.+,(*-(,!<+,)/501(!.%$$(!.(3-(!4-!0(! '.+,)43!)(-!#)4,-()(!0%&B! >(43(--!-%$*D/(,!8(*-(,!0FD,&02H$!+2!'.+,)43!)%00(!2%1,+-,43041-%+3(,!.%,1(,96!4-!)(-!*+,&H,!.()!4-!243!

143!$I0(!e!$%3/(,!*+,!(10(2F($!+&!'(,(*-(,!7(-4$(!*+,!4-!$I0(!,(0-(3!4*!4,-%1$(3B! A(.0&'&*(0/(0&*&2(B&';&(BD(-''/'<&*(BD(0&*&2(#'.&*'&.2#+&?(>&'("#$(+&.(")*&(>:$#;.(-.(.0&'&(B&';&( BD(0&*&2(</>>:'#.1(#(7*&>.#+&'8!

J4-/4!2(3(,!4-!0H!014$!)(3!0(!43)(,$()(0!#)!(3)!)(3!&D,!%!)4&B! >(43(--!-,+,!+&0H!)(-!7$%.(,!0.I,-!0F(?%*%1-!4-!-/(3(!F(3&(!FH!)(,(0!?+22#3%-56!2(3!)+&!%&(3!143!)(--(!

7$+-!.I,(!(-!0FD,&02H$!+2!2#$%&'()(,6!*+,!(10(2F($!7D,!)(33(!?+22#3%-5!.I,(!2(,(!%3-(&,(,(-!2()! ,(0-(3!4*!<+,)/501(B! Y(3(,($-!'4,!>(43(--!0.I,-!.()!4-!0%&(!'.+,)43!*,(2-%)(3!7$%.(,!2()!'(3053!-%$!)(--(6!)4!)(-!7$43)-!

43)(-!+&0H!'43)$(,!+2!)(!43),(!0+?%4$-!?+22#3%-%(06!'.+,!)(!7(.I&(,!0%&!'(3!4)!+0.B!8L4?(7++16!

SO%--(,6!+0.B9B!Q(,!'+$)(,!<+,)/501(!+&0H!D/(!2()!'.4)!)(,!01(,6!(.-B!143!3+&$(!4*!)%00(!-(13+$+&%(,!

7,#&(0!'+0!<+,)/501(6!2(3!+2!'.+,.%)-!)(,!7$%.(,!N140-(-N!F(3&(!(*-(,!)(-6!(,!2(&(-!0.I,-!4-!0%&(B! J4-/4!0%&(,!+&0H!)(-!(,!0.I,-!4-!0%&(6!)4!)(,!(,!0H!243&(!2#$%&'()(,!FH!%3-(,3(--(-6!0H!'.%0!*+$1!%11(!143! $%)(!'.4)!)(,!-%$75)(06!&H,!)(!74,(!.%)(,(!-%$!3I0-(!2#$%&'()B!"43!014$!%11(!-4&(!7(-4$%3&!*+,!3+&(-6! '.+,!)(,!%11(!(,!3+&(-!4-!1+22(!(*-(,B! >(43(--!3I.3(,!4-!<+,)/501(!'4,!$4.(-!(3!*4?(7++1&,#FF(!14$)(-!N<+,)/5)(,3(N!%!0424,7(/)(!2()!(-!

1+30#$(3-!*%,246!'.+,(*-(,!<+,)/501(!'4,!*H(-!a_BWWW!*430!FH!%3&(3!-%)B!E(--(!1+30#$(3-!*%,24!'/I$F(,!

-%$!4-!*%3)(!0F(?%*%11(!F(,0+3(,6!)(,!1#33(!.I,(!%3-(,(00(,(-!%!)(33(!&,#FF(B!<#!243&$(,!)(!7$+-!4-!*H! )%00(!F(,0+3(,!N0F4,1(-N!+.(,!-%$!<+,)/501(B!E%00(!*430!$%&&(,!+&0H!%!2H$&,#FF(3!K_W6!'.%$1(-!(,!(3!'($-!

35!2H$&,#FF(!*+,!<+,)/501(6!0H!'.+,)43!N7(4,7(/)(,N!243!)(33(!2H$&,#FF(f!]$43)-!43)(-!'4,! <+,)/501(!.4$&-!4-!$%&&(!*+1#0!FH!7(&%.(3'()(,!+&!#3)(,'+$)3%3&(,6!*+,!4-!$+11(!)(33(!2H$&,#FF(!%3)6! '(,#)+.(,!(,!)(,!+&0H!1+31#,,(3?(,!+0.B!"(3!)(!243&$(,!0-4)%&!4-!*H!)(2!+.(,!FH!<+,)/501(0!(&(3!

0%)(B! H$-'&*'&(.#$(-.(7D($/%%&.(+&(:';&(/"&*(BD(F/*+012%&(&*(>&*&(>&+(,&'9$#%(BD(9&;#"&',&+&*8! >(43(--!2(3(,!4-!)(-!%!'.(,-!*4$)!(,!(3!$D03%3&!+&!-,+,!4-!)(-!(,!)(-!)(!#3&(!.%$!'4.(B!M+2!04&-!'4,! <+,)/501(!(3!014,(!FH!4$)(,(3!^W@gWh6!0H!>(43(--!2(3(,!4-!)(-!(,!)%00(!7(&%.(3'()(,6!#3)(,'+$)3%3&! +0.B!)(,!014$!$+11(!)(!#3&(!-%$B! J4-/4!%3)015)(,!4-!)(!014$!'4.(!)(!#3&(!%3)!4)!N74&)D,(3NB! >(43(--!3I.3(,!4-!)(-!(,!<+,)/501(!F$43!4-!%2F$(2(3-(,(!*4?(7++10-%$(3!+.(,!FH!)(,(0!%3-(,3(-0%)(6! *+,!4-!%3-(,3(-0%)(01%*-(-!.%,1(,!$%)-!2(,(!*$5)(3)(!042-6!243&(!#3&(!'4,!4--%-#)(3!N<+,)/501(BBB!Q(,! &%)(,!/(&!0$(-!%11(!.I,(NB!"(3!)(--(!(,!0-4)%&!3+&(-!)(,!(,!0-D7(2401%3(36!0+2!)(,!7$%.(,!4,7(/)(-!FH! $%&(!3#B! !"/*+-'(&*(0&*&2(#'.&*'&.2#+&(%/>>&.(.#$(39/*;&*(0/:*'-$#2.#%68( >(43(--!3I.3(,!4-!)(-!'($(!0-4,-()(!2()!E%-i(3-,#2!8E%-i(3-,#2B)196!0+2!&%1!%!$#*-(3!)B!aV!C#&#0-! _WWg!0422(3!2()!(3!&,4-%0!4.%0!i(3-,#2!2+,&(3!+&!?(3-,#2!4*-(3B!Q.+,!)(,!0H!01#$$(!.I,(!(-!

0422(30F%$!2($$(2!%3-(,3(-0%)(3!+&!4.%0(,3(B!R)((3!(,!0-4,-(-!4*!Q(3,%1!d(O(0!8-%)$%&(,(! #).%1$%3&0?'(*9!0+2!053-(0!4-!<+,)/501(!01#$$(!'4.(!(-!?+22#3%-5!+F!4-!1D,(B!R3-(,3(-0%)(3!7$(.!$4.(-! '+0!(-!*%,24!FH!#3)(,!e!#&(,6!)(-!&%1!N.+$)0+2-!0-I,1-N!8?%-4-!>(43(--9B! Q(,(*-(,!0%&(,!>(43(--!4-!)(-!3I0-(!2H$!.4,!4-!*H!<+,)/501(B)1!%3-(&,(,(-!2()!E%-i(3-,#2B)16! '(,#)+.(,!1+2!(-!35-!7(&,(7!0+2!<+,)/501(!.%$$(!'4.(!%3)!+.(,6!14$)(-!N7+,&(,4,-%1$(,N!+&!

N7+,&(,/+#,34$%0-%1N6!'.%$1(-!(,!$%)-!3+&(-!43)(-!(3)!)(-!243!143!FH!)%-i(3-,#2B)1B!E(--(!7$(.!0H! %3-(&,(,(-!2()!3+,)/501(B)16!'.+,!)(-!(,!2#$%&-!4-!&H!#)!%!(30!(&(-!$+14$+2,H)(!+&!$I0(,!4,-%1$(,!

21>'#5#/I#J#

!"#!$%&'()#*#+%$,'$&%-$./012)1(# "<#2'='2)'$7#>'?'=9'$#@AAB#

# #

3$-44'#+"567#8/09%$,#:.1;'$21)')# C'&0'>'$D#E12'#FG%$>$-4#H''/,'$#

'(,*,4B! >(43(--!*+,-I$$(,!4-!)(,!1+2!$%)-!2(,(!%3-(&,(,%3&!a!-%$!_!H,!(*-(,!%!*+,7%3)($0(!2()!35-!)(0%&3!4*!4.%0!+&! '/(22(0%)(!8'.+,!4$-!)(-!2()!7+,&(,/+#,34$%0-%1!1+2!%3)9B! J4-/4!0FD,&(,!>(43(--!'.(2!)(,!7(0-(2-(!'.+,)43!E%-i(3-,#2!01#$$(!0(!#)B! >(43(--!0.4,(,!4-!)(-!.4,!(-!*%,24!%!JD7(3'4.3!14$)(-!E()#?-(,B! J4-/4!*+,1$4,(,!4-!E%-i(3-,#2!.4,!$%)-!4*!(3!N7,43)0$#13%3&NB!E4!(-!43)(-!*%,24!0-4,-()(!2()!4-!#)&%.(! &,4-%0!4.%0(,6!+&!)(,*+,!7$(.!)(-!'($(!$4.(-!$%)-!'#,-%&-B! Q(,(*-(,!*+,1$4,(,!>(43(--!4-!)(,!'4,!.I,(-!(3!$D7(3)(!#).%1$%3&!FH!E%-i(3-,#26!I3),(-!($(2(3-(,!+0.B! >(43(--!D301(,!0-4)%&!*$(,(!I3),%3&(,6!)+&!(,!)(!%11(!4$$(!2#$%&(6!)4!)(!+#-0+#,?(,!)%00(! ?+22#3%-50(,.(,0!+&!$%&&(,!)(,(0!(&(3!F,+)#1-(,!+.(,B! !-*(A(-'2-..&(.#$(-.(2#++&(/;(7/*9&+*&(#'.&*'&.2#+&'8( >(43(--!0%))(,!)(,!-%$!)4&$%&-!+&!'+$)(,!D/(!2()!'.4)!)(,!*#3&(,(6!+&!'.4)!)(,!%11(!*#3&(,(!+&!-4&(,! %2+)!0#FF+,-!+0.B!E+&!'4,!)(!(3!#).%1$%3&04*)($%3&!)(,!143!0%))(!+&!$4.(!02H!I3),%3&(,B!"(3!)(!0-+,(!

I3),%3&(,!1+22(,!43!FH=! @![%$!.%!7,#&(!F(3&(!FH!)(-! @!Q.+,!'D/-!(,!)(-!FH!.+,(0!F,%+,%-(,%3&0$%0-(! @!M14$!.%!'4.(!)(-!#)!FH!C"!8)(,(0!%3-(,3(-#).%1$%3&0*%,249! @!Q.+,!0-+,!(3!#).%1$%3&0N-%3&N!(,!)(-f! !

E(,!(,!*+$1!)(,!143!#).%1$(!)(-6!2(3!)(,!1%&&(0!FH!'.+,!41-#($-!)(-!(,!4-!$4.(!(3!#).%1$%3&B! J4-/4!0FD,&(,!+2!)(-!(,!>(43(--!)(,!1+22(,!2()!%3%-%4-%.(-!2()!'(3053!-%$!(.-B!I3),%3&(,6!042-!+2! )(,!1+22(,!3+&(-!*,4!7,#&(,3(B! >(43(--!0%&(,!/4!-%$!4-!'#3!1+22(,!2()!%)((,!-%$!I3),%3&(,!+&!%3)%2($$(2!1+22(,!)(,!2()!%)((,!*,4!

7,#&(,3(6!2(3!%)((,3(!1+22(,!*D,0-!%&(33(2!,()41-D,(3!8>(43(--9B! I#+&'(&*(%/>>&.(.#$(#;&''&>(+#"&*2&(.#$91;'#';?(-$.(&7.&*(,"-+(+&*("-*(9&,/"(7/*(,&'(-+("&0&'8! >(43(--!0.4,(,!/4!+&!Q(3,%1!d(O(0!0H!)(-!0+2!(3!2#$%&'()!4-!*H!0%-!ND301(74,3N!'(3!+.(,!+&!*%1!04-!(-! ?+22#3%-5!+F!4-!1D,(6!'.+,!)(-!.4,!2#$%&-!*+,!4$$(!4-!1+22(!%3)!+&!5-,(!0%&6!'.+,!#).4$&-(!?%-4-(,!*,4! '/(22(0%)(3!.%$$(!1+22(!2()!%!4.%0(3B!C.%0(3!+&!%3-(,3(-0%)(3!'43&!2(&(-!0422(36!2()!

1+31#,,(3?(,!020!4*0-(23%3&!+0.BB! J4-/4!%3)015)(,!4-!&,4-%04.%0(3!%11(!(10%0-(,(,!2(,(6!0H!3#!$(.(,!%3-(,3(-0%)(3!0%-!(&(-!$%.B! >(43(--!%3)015)(,!4-!'#3!(,!N-+.'+$)(,N!+&!0D,&(,!*+,!4-!*%3)(!4,-%1$(,!*,4!4$$(!$+14$+2,H)(,3(!%&(33(2!

4304--(!%!'.(,-!$+14$+2,H)(6!*+,!0H!4-!0(!'.%$1(!)(,!143!1+22(!%!4.%0(3B! !8J4-/4!*+,$4)(,!$+14$(-9!

5/'-2(2B=*;&*(#(/"&**-2%&$2&(/>(+&*(;/+.('/%(2.-+#;(&*(-7+&$#';&*(*:'+.(/>%*#';(#(F/*+01$$-'+8( >(43(--!0.4,(,!/4!+&!&%.(,!*D$&(3)(!$%0-(!+.(,!$+14-%+3(,!*+,!)(,(0!4*)($%3&(,=!Q/D,,%3&6!S'%0-()6!

L/(,,%-0$(.6!],D3)(,0$(.6!L,()(,%10'4.36!Q+7,+6!j,0!+0.BB! J&';-';(+&.(9$&"(.#$(F/*+012%&(I.#7.2.#+&'+&("-*(+&.("#;.#;.(>&+(2>D(*&+-%.#/'&*(#( $/%-$/>*D+&*'&8( >(43(--!0%&(,!4-!)(!'4,!)(2!*+,!4-!'+$)(!N$+14$%-(-N6!*+,!4-!.I,(!#)!7$43)-!7,#&(,3(6!7+,&(,3(!+&! $I0(,3(!+&!0F,()-!,#3)-!0H!)(!143!'#,-%&-!N,511(!#)NB! ID(+&.(&*(7/*(-.(;=*&(%/>>:'#%-.#/'($&..&*&8( >(43(--!0%&(,!/4B! ID(+&.(&*(;&'&*&$.(0/:*'-$#2.&*(+&*(2#++&*(#(+#"&*2&(-7+&$#';&*8! >(43(--!0%&(,!/4!+&!)%.(,0(!,()41-%+300(1,(-I,(,!042-!*+-+&,4*(,6!)+&!(,!'+.()7+,&(3!0($.*D$&($%&!

21>'#K#/I#J#

!"#!$%&'()#*#+%$,'$&%-$./012)1(# "<#2'='2)'$7#>'?'=9'$#@AAB#

# #

C4$7+,&B( !"/*(>-';&(&*(+&.(2D+-'(<-@8( >(43(--!0%&(,!E(-!(,!2(&(-!*+,01($$%&-!4*'I3&%&!4*!0-D,,($0(3!4*!0-()(-B! K#$(+&*(9$#"&("&+(>&+(-.(")*&(+#22&(-7+&$#';&*8( >(43(--!-,+,!4-!3+&$(!4*!+2,H)(?(3-,(3(!,5&(,B!

21>'#J#/I#J#

3$-44'#+"567#8/09%$,#:.1;'$21)')# C'&0'>'$D#E12'#FG%$>$-4#H''/,'$#

!"#!$%&'()#*#+%$,'$&%-$./012)1(# "<#2'='2)'$7#>'?'=9'$#@AAB#

# #

3$-44'#+"567#8/09%$,#:.1;'$21)')# C'&0'>'$D#E12'#FG%$>$-4#H''/,'$#

!"#$%&'(&)*+,-#$.&

?

? ?

!"#$%&'()*%+,&()+-.)%/0'1234'&)%5)26')2'&2)) !"#$%&'()$'*)('+(',)'#)-().,*'#+/0')"$)*'#)'#),"0&')1#.0'#2',&304'*+5#"1&'$'#)5%)6"#*78+9':*9:);3) 23&)0'#,')<3,*').*)-<)"$)*'#)'#),"0&')5#"1&'$'#)$'*)1#.0',)-<)+3*',+)0#.,*&=00',*')<.,9(3",'#>)*'#) &300'#)3)2'7',)<"#)-()1#.0'#')9-,)1#.0')6"#*78+9':*9) ) 7'&'+#16)8"'&23%-&) ? @2"#),'$()'#)*'()<"#)1#.0'#,')-()9"$$')3)0-,0)$'*)-()1#.0')+3*',)"0)"5#'((')'()&"03,A) ? @2"#),'$()'#)*'()<"#)1#.0'#,')-(),-230'#')#.,*()5%)+3*',A) ? B#)*'(),'$()<"#)1#.0'#',)-()<3,*')3,<"#$-(3",)5%)+3*',A) ? C-,)1#.0'#',)<3,*')"0)-,2',*')+/0'<.,9(3",',A) ) !+#2313$+-2)16+#+12'#3&231&) ;3)1#.0'#)D)('+(*'&(-0'#'>)E)$=,*)"0)F)923,*'>)42"#)*',)',')-<)('+(*'&(-0'#,')1&'2)-,2',*()(3&)',) 53&"(('+(:)G')1#.0'#)-&&')3,('#,'(('()*-0&30()"0)1'+3**'#)3,0',)7".#,-&3+(3+9)'#<-#3,0:)G')'#)-&&')3,*',)<"#) -&*'#+0#.55',)HIJHE)%#)"0)4-#)399')9',*+9-1)(3&),"#*78+9':*9:)) ) 9'26%.):2'&2).'&3*-;) ;3)&-2'#)',)-++'++$',(J('+(>)*'#)4-#)(3&)<"#$%&)-()('+(')42"#),'$()*'()'#)<"#)</#+('0-,0+1#.0'#')-()&/+') ,"0&')*'#(3&)+(3&&'*')"50-2'#:);3)23&)3,*+-$&')92-,(3(-(32)*-(')"$9#3,0)<'7&>)+"$)1'0%+)-<)1#.0'#',)3) <"#13,*'&+')$'*)&/+,3,0',)-<)"50-2'#,'>)+-$()92-&3(-(32')*-(-)"$9#3,0)1#.0'#,'+)"5<-(('&+')-<)+3*',:) K'+(',)23&)(-0')L3#9-)EI)$3,.(('#)3)*'()4'&')"0)1'+(%)-<)</&0',*')'&'$',('#M) ) !#<=3-2'#43'>):?)@3-"22'#;A)N$3**'&1-#()</#)('+(',>)23&)23)<%)('+(*'&(-0'#,')(3&)-()0',,'$0%)'() +5/#0'+9'$-:)G'((')4-#)(3&)<"#$%&)-()<3,*').*)-<)('+(*'&(-0'#',+)'#<-#3,0'#)3)1#.0',)-<)3,('#,'(('() "0)"$)4-,O4.,)4-#)'#<-#3,0)$'*)7".#,-&3+(3+9:)) ) • B-2#%."C23%-):?)@3-"2'#;A)@'#)23&)23)+=((')('+(*'&(-0'#',)3,*)3)('+(',+)"5180,3,0>)4'#.,*'#M)) ! P#"("9"&&',)<"#)#'+(',)-<)+'++3",',) ! K'+(&'*'#',+)#"&&') ! Q.$$'(+)"5180,3,0)"0)9-$'#-'#,'+)5&-L'#3,0) ! !"#9&-#)9",L'5('()RK=,9)4/7(R)) ) D$*+4'#-'):?E)@3-"2'#;) ) F'/#353-*G$%&23-2'#43'>):H)@3-"2'#;A)@'#)23&)23).*+5/#0')('+(*'&(-0'#,')"$)*'#'+)$',3,0'#) "$9#3,0)+8+('$'(M) ! @'#)3,*+-$&'+)92-&3(-(32)*-(-)"$9#3,0)1#.0'#,'+)5#=<'#',L'#) ! !/&0)"5)5%)5#"1&'$'#>)*'#)'2',(.'&()$%((')<"#'9"$$')3)<"#13,*'&+')$'*)&/+,3,0)-<)"50-2'#,':)) ) I+&C),3&2) ;3)4-#)&-2'()',)&3+(')"2'#)"50-2'#>)*'#)"<('+()1#.0'+)-<)1#.0'#')5%),"#*78+9':*9:)K'+(L"$5.('#',)4-#)'() S"#**"9.$',()&300',*')5%)+9#32'1"#*'()+"$)1#.0'#',)+9-&)9"53'#')<#->)<"#)-()&/+'),"0&')-<) "50-2'#,':)T50-2'#,')-<+5'7&'#)*')0#.,*&=00',*')<'-(.#'+)5%),"#*78+9':*9)"0)'#)*')<.,9(3",'#)<&'+()

21>'#"#/I#5#

!"#!$%&'()#*#+%$,'$&%-$./012)1(# "<#2'='2)'$7#>'?'=9'$#@AAB#

# #

3$-44'#+"567#8/09%$,#:.1;'$21)')# C'&0'>'$D#E12'#FG%$>$-4#H''/,'$#

$',,'+9'#)23&)9"$$')(3&)-()1#.0':)K'+(*'&(-0'#,')23&)1&32')1'*()"$)-()&=+')"50-2'#,')4/7()"0)<"#9&-#') 42"#*-,)2'*9"$$',*')<"#+(%#)*'$>)+%)23).,*0%#)$3+<"#+(%'&+'#:)U3+(',)-<)"50-2'#)'#)+"$)</&0',*'M)) ) F: G'()'#)*',)</#+(')0-,0)*.)'#)3,*')5%),"#*78+9':*9:)G.)4-#)4/#()"$)',)-#(39'&)2'*),-2,) VW2-#3'#'*')<#-)('+()(3&)('+(XV)"0)23&)$'0'()0'#,')&=+')*',,')-#(39'&:) ) J3-.)F32KD7FLMNOP)5%#)Q+,/%#*)%@#R.'2)%*)R/'-)+#23C,'-S) ) G'()</#+(')+5/#0+$%&)'#)'()3,*&'*',*')+5/#0+$%&>)*'#)+9-&)<%)('+(*'&(-0'#,')(3&)-(),-230'#')<#-) +(-#(+3*',),"#*78+9':*9)(3&)G3(6TQGYZ[CB)"0)<3,*')',)+5'L3<39)1"#0'#7".#,-&3+(3+9)-#(39'&>)*'#)23&) 1'<3,*')+30)5%)<"#+3*',>)+%)*'()2-#),"0'()-<)*'()</#+(')('+(*'&(-0'#,')23&&')+':)G'((')+9-&)('+(')42"#*-,) *',)0#.,*&=00',*'),-230-(3",)5%)+3*',)2-#>)"0)+3$.&'#')42"#*-,),8')1#.0'#')</#+(')0-,0)23&)9"$$')3) 9",(-9()$'*)1"#0'#7".#,-&3+(39S) ) H: G.)<3,*'#)+3*',)3,('#'++-,()"0)23&)0'#,').*<"#+9')+3*',)&3*()$'#':)G.)3,('#'++'#'#)*30)<"#) <"("0#-<3'#>)"0)4-#)4/#()"$)',)5%2%".&23,,3-*)'()+('*)3)\-&1"#0)3)+(-#(',)-<),"2'$1'#:)G'#<"#)23&) *.)0'#,').,*'#+/0')"$)*'#)<3,*'+),"0',)-#(39&'#)"$)*',,').*+(3&&3,0:) ) J3-.)'-)#','4+-2)+#23C',S) ) G'((')+5/#0+$%&)4-#)(3&)<"#$%&)-()<%)('+(*'&(-0'#',)(3&)-()<3,*')"0)1',8((')+3*',+)+/0'<.,9(3",>)(3&)-() <3,*')',)+5'L3<39)-#(39'&:)[5/#0+$%&'()'#)"51800'()+%&'*'+>)-()*'()399')0/#)*'()9&-#()<"#)1#.0'#',)"$)*'#) '#)',)+/0'<.,9(3",)'&&'#)'7>)423&9'()+3$.&'#')*',)23*',)',),8)1#.0'#)4-#)</#+(')0-,0)2'*9"$$',*')'#) 5%)+3*',:) ) E: G.)'#)0&-*)<"#)-()4-2')<.,*'()',)#'&'2-,()-#(39'&)"$)<"(".*+(3&&3,0',)3)]+(5-#9',)3) \-&1"#0:) ) O%@@'-2'#)$R*<,.'-.')+#23C',)@'.A) !"#$%&'(#)%*+$#)#,,-+$.!% )T'.U@)+#23C,'-)@'.)H)&20'#-'#S) ) [5/#0+$%&)E)'#)',)23*'#'180,3,0)5%)+5/#0+$%&)H:)@'#)0%#)*'().*)5%)-()9"$$')$'*)',)9"$$',(-#)(3&) -#(39&',)"0)032')*',)',)1'*/$$'&+')5%)^)+(7'#,'#:)[5/#0+$%&'()0'$$'#)5%)'()'9+(#-)+5/#0+$%&>)*-) $-,)</#+()'#)3)+(-,*)(3&)-()9"$$',('#')"0)1'*/$$')-#(39&'#>)423+)$-,)'#)&"00'()3,*:)G'((')2-#)07"#() $'*)23&7'>)+%)*'()-<+5'7&'*')',)</#+('0-,01#.0'#)"0)<"#)-()('+(')<"#)1#.0'#2',&304'*+5#"1&'$'#)3) <"#13,*'&+')$'*)"5#'(('&+',)-<)',)1#.0'#)5%)+3*',:) ) D: G.)<3,*'#)*'()$'0'()<-+L3,'#',*')-()$-,)9-,)+9#32')+3,)'0',)-#(39'&)"0)*'&')*',)$'*) -,*#':) ) F")6+#)&C#'4'2)+#23C',)3)'2)2'C&2.%C"@'-2):*'@2)$R)&C#34'/%#.'2)@'.)53,-+4-'2)VF3-) +#23C',V;)%*)U-&C'#)-")+2).',').'-)@'.)%@4'#.'-'-()*U#).'2S) ) G'((')+5/#0+$%&)('+('#)$.&304'*',)<"#)-()"5#'((')'0,')-#(39&'#)5%)+3*',:)G'()'#)4'#)$',3,0',>)-() ('+(*'&(-0'#',)+9-&)9"53'#')('9+(',)<#-)_"#**"9.$',('()3,*)3)',)-#(39'&:))

21>'#@#/I#5#

!"#!$%&'()#*#+%$,'$&%-$./012)1(# "<#2'='2)'$7#>'?'=9'$#@AAB#

# #

3$-44'#+"567#8/09%$,#:.1;'$21)')# C'&0'>'$D#E12'#FG%$>$-4#H''/,'$#

) ^: G.)4-#)<.,*'()'()13&&'*')*.)+8,'+)'#)<&"(>)+"$)*.)23&)*'&')$'*)*')-,*#')1#.0'#')5%) ,"#*78+9':*9) F',).'2)4'.,+*2')/3,,'.'):&%@),3**'#)$R)&C#34'/%#.'2)@'.)53,-+4-'2)VF32)/3,,'.'V;) @'#)+9-&)"50-2',)-<*=99')1#.0'#2',&304'*+5#"1&'$'#)3)<"#13,*'&+')$'*)',).5&"-*<.,9(3",)5%)+3*',:)) `: G.)/,+9'#)-()*'&(-0')3)<"#.$$'()5%)+3*',:)G.)<3,*'#)',)(#%*)2'*),-2,)V!/&'#)*.)*30).(#80) 2'*)-()1")3)\-&1"#0AV)"0)+'#)*'#)'#)',)-<+('$,3,0>)*.)2=&0'#)*'#<"#)-()032')*3,)$',3,0)(3&)9',*':)) N2'@)$R).'-)+-*34'-.')+5&2'@-3-*)$R)2#R.'-)VJU,'#).").3*)"2#W*)4'.)+2)/%)3)Q+,/%#*XV) :&4+#'2)'#)%$)23,).3*;) [5/#0+$%&'()-<*=99'#)$.&304'*',)<"#)-()-<032')+('$$'#)5%)+3*',:)) I'&2)'-43#%-@'-2()'8"3$@'-2()+-.),%*3&231&S) ;3)-<4"&*'#)D)('+(+)3)-&(:)P3&"(('+(',)"0)*')</#+(')H)</#+(')('+(+)23&)1&32')-<4"&*()3)'()0#.55'#.$:)G',) +3*+(')('+()-<4"&*'+)3)U-1)5%)L-$5.+:);"#'+)('+(.*+(8#)3)0#.55'#.$$'()1'+(%#)-<)',)1=#1-#)L"$5.('#) $'*)',)3,('#,'("59"1&3,0:)\&&')('+(',')23&)4-2'),"#*78+9':*9)+"$)+(-#(+3*')"0)('+(*'&(-0'#,')23&) -#1'7*')+30).*)<#-)*'(:)G'#)23&)2=#')'()_"#**"9.$',()5%)+9#32'1"#*'()+"$)('+(*'&(-0'#',)+9-&)9"53'#') *-(-)<#->),%#)('+(',')9#=2'#)*'(:);3)1',8(('#)"+)-<)'()*303(-&9-$'#->)_'1L-$)"0)/7',23*,'#)+-$()'() 5#"0#-$$'()!#-5+)W*'#)"5(-0'#)+9=#$13&&'*'(X)(3&)-()-,-&8+'#')('+(*'&(-0'#',+)0',,'$0-,0)-<) "50-2'#,':)G'#.*"2'#)23&)*'#)2=#')',)*-(-&"0>)42"#)23)23&)*"9.$',('#')*'&(-0'#',+)0/#',)"0)&-*',) $3,.()<"#)$3,.(:);3)-<+=(('#)HI)$3,.(('#)(3&)42'#)('+(:)) N*')5%)U-1)23&)*'#)*'+.*',)2=#')'()9",(#"&#.$)$'*)'()',2'7++5'7&>)42"#)-&&')0#.55'$'*&'$$'#)5%) ,=#)('+(&'*'#',)+3**'#:)P%)U-1)23&)*'()9.,)2=#')('+(&'*'#',>)*'#)+3**'#)2'*)+3*',)-<)*'&(-0'#',)3)+'&2') ('+(&"9-&'(:)P%)U-1)23&)*'#)"0+%)2=#')9-$'#-'#)"0)&8*"5(-0'#':) )) I'&2)@%.'#+2%#)#%,') K'+(&'*'#',)+3**'#)2'*)+3*',)-<)('+(*'&(-0'#',)"0)+9-&)3,(#"*.L'#')2'*9"$$',*')(3&)"50-2'#,')"0) *'1#3':)G'#.*"2'#)+9-&)&'*'#',)<"#(=&&')*'&(-0'#',>),%#)"50-2',)'#)&/+()"0)*'#'<('#)032')*',),=+(') "50-2':)K'+(&'*'#',)+9-&)<"#4"&*')+30),'.(#-&)0',,'$)('+(',>)$',)9-,)1#8*')3,*>)423+)*'&(-0'#',) 1#.0'#)<"#)&-,0)(3*)5%)'()+5/#0+$%&:)@-,)+9-&)*'+.*',)+/#0')<"#)-()0.3*')('+(*'&(-0'#',)30',,'$) "50-2'#,')"0)2=#')"59&-#',*')2'*)<"#23##3,0:)B<('#)',*()('+(>)<"#&-*'#)('+(&'*'#',)#.$$'(>)$',+)*'#) </#'+)'()9"#()3,('#23'_)$'*)('+(*'&(-0'#',:) ))) F+2+)2%)/')1%,,'12'.)+-.)'4+,"+23%-)@'+&"#'&) !/&0',*')*-(-)23&)1&32')3,*+-$&'()3)<"#13,*'&+')$'*)('+(',M) ) C2-,(3(-(32)*-(-M) ? K3*)*'()(-0'#)-()&/+')"50-2'#,':) ? \,(-&&'()-<)&/+(')"50-2'#) ? \,(-&)0-,0')('+(&'*'#',)+9.&&')0#31')3,*) ? \,(-&&'()-<)_#",0)(.#,+) ) G3++')*-(-)23&)1&32')1#.0()(3&)-()+-$$',&30,')*3#'9(')$'*)-,*#')('+(*'&(-0'#':))

21>'#6#/I#5#

!"#!$%&'()#*#+%$,'$&%-$./012)1(# "<#2'='2)'$7#>'?'=9'$#@AAB#

# #

3$-44'#+"567#8/09%$,#:.1;'$21)')# C'&0'>'$D#E12'#FG%$>$-4#H''/,'$#

) C2-&3(-(32)*-(-M)) ? K=,9)4/7()) ? a,('#23'_)$'*)('+(*'&(-0'#',) ? G'1#'3<3,0)-<)('+(*'&(-0'#') ) G'((')'#)*-(-)23)23&)-,-&8+'#')5%:)) ) 7'$%#2)1%-2'-2&)+-.)$#'&'-2+23%-) G'()3,*+-$&'*')*-(-)+9-&)1#.0'+)3)',)#-55"#()*'#)4-#)(3&)<"#$%&)-()2.#*'#')*',)5%0=&*',*')+3*'+) 1#.0'#2',&304'*:)G'#.*"2'#)4-#)*'()(3&)<"#$%&)-()&=#')"+>)*')+(.*'#',*'>)"$)'$,'#,').+-13&3(8)"0) .+-13&3(8)'2-&.'#3,0:)G')*-(-)23)3,*+-$&'#)3)2"#'+)&-1('+()+9-&)*'+.*',)5#=+',('#'+)<"#)+(.*3'(:) ) ) )

21>'#5#/I#5#

!

!"#$%&'(&!)*%+),-$-",-".&

!"#!$%&'()#*#+%$,'$&%-$./012)1(# "<#2'='2)'$7#>'?'=9'$#@AAB#

# #

21>'#"#/I#"#

# #

3$-44'#+"567#8/09%$,#:.1;'$21)')# C'&0'>'$D#E12'#FG%$>$-4#H''/,'$#