Artikel
NLP- reddede mit liv Mit liv stod i stampe, og jeg var lige blevet opsagt.
At se muligheder fremfor begrænsninger.
Den første halvdel af 2010’erne stod på, at gå igennem en midt-livs-krise, eller som NLP har lært mig at se det, en ”Midt-livs-opvågning”.
Hvad gør man når gulvtæppet bliver revet væk under sig og livet kræver store ændringer? Hvordan kommer man videre, når man finder ud af at det man gjorde og elskede at lave hidtil, ikke længere er muligt?
Det var en hård tid, hvor jeg længe prøvede at undgå at ”synke”. Nogle gange skal der store livsændringer til, for at få øjnene op. I 2014 fik jeg en åben hjerteoperation, hvor jeg fik sat en mekanisk hjerteklap i. I hele den proces måtte jeg tage mit liv op til revision, endnu engang. Med NLP fandt jeg en vej. Jeg opdagede, at jeg i mange år havde prøvet mange ting, som sjældent blev til noget, så med ”Yoda fra Star Wars” gyldne ord: ”Do or Do not, there is no try”, vendte jeg bøtten, holdt op med at prøve, og startede min uddannelse. Det skulle blot være en NLP grunduddannelse jeg skulle have, men efter 2-3 mdr. var jeg klar over, at NLP skulle være ”min vej” og dermed min ”redning”. Min vej med at hjælpe andre mennesker, gik fra, at som IT mand, at hjælpe med at vise, hvordan man skriver med fed i Word, til at give andre mennesker et lys for enden af tunnelen. Som netop matcher min egen rejse til at finde lyset. Nu er jeg NLP Træner, Samtaleterapeut og Coach, kun fordi jeg stoppede med at prøve, så nu gør jeg.
Tilbage i 2006 ramte ulykken mig med en traumatisk udgang. Kort fortalt fik jeg, efter en trafikulykke, varige mén i form af fysiske begrænsninger og udsigten til kørestol og pension i en alder af 29 år. Det gjorde at jeg rent psykisk og mentalt gik ned i et sort hul og ikke kunne se nogen udvej, kun risikoen for, hvordan jeg kunne grave mig endnu dybere ned. Det jeg ved og efterlever i dag til fulde, er at der altid er en mening med tingene, eller som vi på NLP siger ”der er en positiv hensigt bag en hver adfærd”. Gennem min NLP grunduddannelse fik jeg værktøjer til at vende hele mit livssyn og se muligheder frem for begrænsninger. Jeg kunne ikke fjerne ulykken eller de varige mén, men jeg kunne se vejen frem og vejen op til et endnu bedre liv end jeg havde før ulykken. Jeg fandt ud af at vi mennesker har alle de ressourcer vi skal bruge. Så i dag står jeg stærkere og har fundet min rette hylde på arbejdsmarkedet med de begrænsninger jeg har. Jeg er i dag uddannet NLP træner, NLP samtaleterapeut healer og clairvoyant og arbejder med det hele til dagligt. Jeg er dybt taknemlig for mit liv med alt det jeg har lært.
Kim Jahn
Greti Galgovics
Foråret 2019 NLP Skolen 3