®
Sikker og skånsom ørepiercing
Sikker og skånsom ørepiercing
®
Alle ørestikker er nikkelsikre og allergivenlige.
Vælg selv i butikken, hvilke ørestikker du ønsker. Der er ørestikker til både børn og voksne.
Husk at ørestikkerne skal sidde i øret i minimum 6 uger, før du skifter dem ud.
Er Inverness virkelig sikkert og skånsomt, når der laves huller i ørerne? Ja! Det kan du stole på. Her forklarer vi hvorfor:
Piercingprocessen er skånsom og næsten smertefri Når du bliver piercet med Inverness-systemet er det et ultratyndt spyd, som i en hurtig, håndført bevægelse glider gennem dit øre. Du undgår derved at blive forskrækket over voldsomheden ved en fjederudløst mekanik. Det tynde spyd er fint slebet i en spids og gør minimal skade. Processen er næsten smertefri.
Inverness yder maksimal sikkerhed Når du får nye huller i ørerne, er det yderst vigtigt, at øret og ørestikken er sterile. Som det eneste system i verden bliver spyddet på Inverness-ørestikken ikke fritlagt før det øjeblik, hvor ørestikken rammer huden. Dette er optimalt, da den forseglede og sterile ørestik derved slet ikke udsættes for evt. urenheder.
Udformningen af ørestikken med en lås, som lukker sig helt om ørestikkens spids, sikrer, at øret får luft, hvilket giver de bedste forhold under helingsprocessen. Låsens udformning gør også, at du ikke bliver generet af ørestikken bag på øret. Når du får lavet huller i ørerne hos din guldsmed med Inverness-systemet, er du i gode hænder. Medarbejderen er godt uddannet til at gennemføre processen, og du får fyldestgørende information om efterbehandling.
1-2-3
sikkert, nænsomt og sterilt
Den rette behandling efter at du har fået lavet hul i ørerne, er vigtig. Her kan du læse, hvad du selv skal gøre i ugerne efter:
Følgende skal udføres i helingsperioden: 1. Vask altid dine hænder med sæbe, før du rører ved dine ører. 2. Drej ørestikkerne lidt to gange dagligt for at undgå, at de vokser sig fast i øret.
3. Rens for- og bagsiden af hullerne i ørerne to gange dagligt med Inverness Ear Care på en vatpind. Dette forhindrer formering af bakterier og fremskynder helingsprocessen.
HELINGSTID Øreflippen: 6 uger Bruskdelen: 12 uger Ørestikkerne må IKKE tages ud i helingsperioden!
Inverness Ear Care er specielt udviklet til at sikre den bedste og mest effektive efterbehandling af nye huller i ørerne. Den aktive ingrediens er Benzalkonium Klorid, som ikke giver revner eller udtørrer huden. I tilfælde af at du ikke har købt Inverness Ear Care, kan Isopropyl Alcohol eller Klorhexidin anvendes – disse kan dog resultere i irritation, svie og/eller udtørring af huden. Brintoverilte må IKKE anvendes!
4. Sørg for, at der altid er rent, tørt og luftigt omkring de nye huller i ørerne. Specielt efter svømning og træning. Skyl ørerne grundigt med vand efter hårvask med sæbe. Dæk ørerne til, når du bruger sprayparfume, hårlak og hårfarve. Hold håret væk fra ørerne, når muligt, indtil helingsprocessen er færdig. Efter helingsperioden: Gå ikke uden øreringe det første år, efter du har fået lavet huller i ørerne, da hullerne kan krympe eller lukke helt til. Ørerne er klar til at du kan skifte til andre øreringe efter helingsperioden. Du er velkommen i butikken, så vi kan hjælpe dig med at finde nogle nye smarte øreringe.
VIGTIG INFORMATION Vedvarende rødme eller hævelse indikerer en infektion, eller at din krop ikke vil acceptere et fremmedlegeme. Det er derfor yderst vigtigt, at du ansvarsfuldt følger nedenstående plejeråd for at sikre en optimal heling af dine huller i ørerne. Ved vedvarende smerte, rødme eller hævelse de første 24 timer skal du gøre følgende: ØREFLIPPEN: Løsn bagmekanismen og rens for- og bagsiden af hullet tre gange dagligt med Inverness Ear Care. Hvis det ikke bliver bedre i løbet af nogle dage, skal du fjerne ørestikken og opsøge læge. BRUSKDELEN: Hvis piercingen sidder i bruskdelen af øret, skal du være ekstra påpasselig med at rette dig efter følgende anvisning, da en infektion i denne del af øret kan medføre alvorlige komplikationer. Hvis smerte, rødme eller hævelse varer ved i mere end 24 timer, selvom du ofte har renset med Inverness Ear Care, skal du fjerne ørestikken og hurtigst muligt søge læge. Huller lavet i ørerne den: ___________________________
Med Inverness systemet er det næsten smertefrit at få lavet huller i ørerne. Det sætter både voksne og børn pris på. ”Jeg var lidt bange for, at det skulle gøre ondt at få huller i ørerne. Damen der skulle gøre det, var sød og sagde, at man godt kunne mærke det, men det ville ikke være så slemt. Hun havde ret, det gik super hurtigt, kun med et lille stik i hvert øre. Jeg er SÅ glad for mine lyserøde ørestikker med glimmer og jeg vil gerne gøre det igen.” Maja, 7 år
Nordahl Andersen
. Tel: 6611 1700 . mail: info@noa.dk . www.noa.dk