Pressemeddelelse
Nordjyllands Beredskab
Nordjyllands Beredskab understøtter brandsikkerheden på hoteller i Nordjylland
Thomas Boss Gade 6 9000 Aalborg Tlf. 70 15 15 14 mail@nobr.dk CVR 37084166 www.nordjyllandsberedskab.dk
Nordjyllands Beredskab sætter i den kommende tid ekstra fokus på brandsikkerhed, på en række udvalgte Nordjyske hoteller. Fokusområdet lanceres i et tæt samarbejde med en række udvalgte hoteller hen over efteråret, med startskud på 2 års dagen for branden på Svinkløv Badehotel. Hvorfor: Nordjyllands Beredskab arbejder for, at forebygge brande og hændelser, som kræver beredskabets indsats. Dette gøres normalt igennem dialog, oplysning, tilsyn og sagsbehandling via kommunerne. I den kommende periode har vi udvalgt en række hoteller, hvor vi gerne vil sætte ekstra opmærksomhed på især, de lidt ældre hoteller i Nordjylland. Baggrunden for denne indsats handler om, at sætte særlig fokus på brandforebyggende tiltag i dagligdagen, tilpasset det enkelte hotel, og samtidig være til stede på en anden måde, og samtidig indgå i dialog. Herved skal det understreges, at Nordjyllands Beredskab alene er ude med et frivilligt tilbud, til det enkelte hotel og altså dermed udelukkende har fokus på frivillige forebyggende tiltag, der kan være med til at højne, og skabe fokus på brandsikkerhed på det enkelte hotel. Hvad sker der så i praksis: En række udvalgte hoteller bliver kontaktet af Nordjyllands Beredskabs Taktiske Forebyggelsesgruppe, der vil tilbyde hotellerne et forebyggende besøg. Et forebyggende besøg der vil være tilpasset og dialogbaseret omkring, hvilke forebyggende tiltag der kan gøres for at højne hotelsikkerheden, ud over det foreskrevne i lovgivningen. For yderligere spørgsmål, kontakt venligst: Beredskabsdirektør Diana Sørensen, ds@nobr.dk eller tlf. 2449 2024