Dialog 2007
Hitta rätt väg Lärande för alla Alla kompetenser räknas
D
ialog
Dialog 2007 Upplaga: 4000 ex. Utgiven: februari 2008 Dialog utges av Nordiska Ministerrådets Styrningsgrupp för Vuxnas Lärande Nordisk ministerråd / SVL Store Strandstræde 18 DK-1255 København K tel. +45 33 96 02 00 Chefredaktör: Antra Carlsen, NVL Nordiska redaktörer: Karen Brygmann (DK) Clara Henriksdotter (FI) Arnbjörn Ólafsson, Sigrún Kristin Magnúsdóttir (IS) Tor Erik Skaar (NO) Erica Sahlin (SE) Gabriella Nordlund (AX) Baltisk redaktör: Raivo Juurak Redaktion: Finlands Folkhögskolförening Annegatan 12 A 18 FIN-00120 Helsingfors larry.karkkainen@folkhogskolor.fi Original grafik: General Media Carnac Layout: Larry Kärkkäinen Editerade översättningar (fi, eng): Saara Kurkela Tryck: Oriveden kirjapaino, Orivesi, Finland februari 2008 ISSN: 1404-7314
D
Pärmbild: Raivo Juurak
2
info
INNEHÅLL • SISÄLTÖ • CONTENT Useimpien artikkeleiden lopussa on suomenkielinen lyhennelmä At the end of most of the articles you’ll find a summary in English
Kära läsare......................................................................... 3 Hyvä lukija......................................................................... 4 Dear Reader....................................................................... 5 Latest trends of Lifelong Learning in China........................... 6 Towards Lifelong Learning Society 2010.............................. 10 HITTA RÄTT VÄG - HITTA DIN EGEN VÄG Hver vej hjemmefra er vejen hjem!..................................... 12 Nytt vägledningscenter startade i Jyväskylä......................... 14 Kvalitet i livslang læring og individuelle utdanningsløp.......... 16 Skräddarsydd utbildning ger kvalitet....................................18 UTVECKLING OCH LÄRANDE FÖR ALLA Ny kommunikationskultur behövs för likvärdigt deltagande i skärgården...................................................................... 20 Kompetenceudvikling kan tilrettelægges meget bedre...........22 Vitsord i porslinmålning och slalomdiplom............................24 Ola Nordman foretrekker å lære på jobben.......................... 26 Nordiske fängsler inspirerer hinanden................................. 28 ALLA KOMPETENSER RÄKNAS Equal Opportunities For All – a conference with active participants in Riga............................................................ 30 Key note by the EU Commissioner Meglena Kuneva.............. 31 Final Statement of the conference: Learning to live with equal opportunities in Europe...............32 Konkurranse, kulturelle verdier og kompetanse.................... 34 Validering stärker chanserna till arbete................................ 36 Mere public service – mindre forretning............................... 38 Folkbildningen är en viktig aktör för utveckling.....................40 Bæredygtig forbrugerlæring - Nordisk seminar 21.4.2008..... 41 Fokuser på ressourcerne.....................................................42
Dialog 2007
www.nordvux.net
Antra Carlsen, huvudredaktör för DialogWeb, NVL huvudkoordinator
Kära läsare! Det nordiska samarbetet inom vuxnas lärande har under 2007 fortsatt att fokusera på validering, vägledning och kvalitet inom utbildning som viktiga faktorer för att främja det livslånga lärandet. Kvalitetsfrågorna har lyfts fram under det finländska ordförandeskapet, med en strävan att jämbördigt betona kvalitet i utbildning lika väl som livskvalitet och människors välbefinnande. Alla nordiska möten, forskningsrapporter och senaste implementering av policy visar att vuxnas lärande och arbetsliv, formellt, informellt och icke formellt lärande går hand i hand, och kan sammantaget bidra till de nordiska medborgarnas välbefinnande. Förutsättningen är samarbete och nya partnerskap. Möjligheten att utforma en individuell utbildningsväg, friheten att välja relevant utbildning antingen för personlig eller professionell utveckling är nyckelfaktorer för att bevara takten och kvalitén i utvecklingen i den nordiska regionen. Och vägledning är av avgörande betydelse för att höja kvalitén i utbildningsvägen men också i den enskilda individens liv. Dialog 2007 ser på dessa viktiga områden av livslångt lärande genom ett urval av artiklar ur DialogWeb nr 8. Tvärministeriell samverkan och etableringen av Centre of Guidance Councelling Expertise är två av de sätt som Finland har valt att svara på de nya utmaningarna. Inte heller den roll som icke-formellt lärande spelar (för att motivera till karriärsteg, som en brygga mellan olika yrkesområden, etc.) bör inte underskattas om samhället vill främja jämställdhet och brett deltagande, poängterar Britten MånssonWallin, generalsekreterare för Folkbildningsrådet i Sverige. Förändrings- och utvecklingstakten är hög och globaliseringen når den nordiska utbildningssektorn och arbetsmarknaden, sammanfattar flera av skribenterna i detta nummer. Och i detta sammanhang behövs en ny kommunikationsoch samarbetsförmåga, och också ett nytt och hållbart konsumentbeteende, som i sin tur förutsätter nya mönster och initiativ inom livslångt lärande. Detta medför förändringar både för individer och för utbildningsvärlden. Individen be-
höver inte bara skaffa sig ny kompetens men också kunna använda sig av den. Samtidigt är det viktigt för hela den nordiska regionen att fortsätta att främja de värden som gör regionen och dess folk globalt konkurrenskraftiga. Artikeln som presenterar den nordiska ”Tänketankens” resultat kring framtidens kompetenser diskuterar vilken roll de nordiska värderingarna spelar i ett globalt sammanhang och för en hållbar utveckling i Norden. Att gå in i nya partnerskap och samarbetskonstellationer är inte bara en utmaning för individen utan också för systemen. ”Det fungerar bäst när lärandet på arbetsplatsen är en integrerad del av företagets strategiska utvecklingsplan; när de anställda direkt kan använda sig av sina nya kompetenser; och när utbildningsprogrammen utvecklas i nära samarbete mellan företagets personalavdelning och en utbildningsanordnare med det senaste inom forskningen som bakgrund”, säger Steen Høyrup från Danmarks Pedagogiska Universitet. Steen Høyrup har varit forskningsledare för forskarteamet för en nordisk studie om lärande på arbetsplatsen. Dessa mål är ambitiösa, men möjliga och delvis också redan uppnådda (trots existerande frustration p.g.a. ekonomiska eller andra begränsningar) vilket den nordiska studien visar. Detta bekräftas också när man ser på livslångt lärande i Norden med ett externt perspektiv, och detta nummer av Dialog innehåller också en intervju med professor Dou från Kina. Under sin vistelse i Danmark och sina studiebesök i andra nordiska länder har professorn observerat att förmågan att lära är mycket väl utvecklad och används aktivt. Han anser att den högt utvecklade förmågan att lära är avgörande för utvecklingen av hela den nordiska regionen, och enligt professor Dou främjas detta inom hela utbildningssystemet, med början i förskolan. Nästa DialogWeb finns tillgänglig på www.nordvux.net i februari och kommer att fokusera på jämlikhet i lärandet. Trevlig läsning!
Dialog 2007
3
kära läsare • rakas lukija • dear reader
Hyvä lukija! Opitun tunnustamisen tärkeys, ohjaus ja koulutuksen laatu elinikäistä koulutusta edistävinä tekijöinä ovat pystyneet asialistan kärjessä aikuisten oppimisen pohjoismaisessa yhteistyössä vuonna 2007. Laatukysymykset ovat nousseet etualalle Suomen puheenjohtajakauden aikana; koulutuksen laadun ohella yhtä tärkeänä pidetään elämänlaatua ja ihmisten hyvinvointia. Pohjoismaisten kokousten, tutkimusraporttien ja selvitysten kirjo osoittaa, että aikuisten oppimisen kentän kanssa kulkevat käsi kädessä niin työelämä, formaali ja non-formaali koulutus kuin informaali oppiminenkin, ja että niillä kaikilla voidaan edistää Pohjoismaiden kansalaisten hyvinvointia. Tähän kuitenkin tarvitaan yhteistyötä ja uusia kumppanuuksia. Yksilöllisen opiskelupolun suunnittelumahdollisuus ja vapaus valita sopiva koulutus henkilökohtaisen tai ammatillisen osaamisen parantamiseksi ovat oleellisia edellytyksiä pohjoismaisen kehityksen laadun ja vauhdin säilyttämiselle. Ohjaus puolestaan on elintärkeää sekä opiskelupolun että koko yksilön elämän muotoutumiselle. Dialog 2007 tarkastelee näitä aiheita viime vuoden DialogWeb -verkkolehdistä poimittujen artikkelien kautta. Suomi pyrkii vastaamaan uusiin haasteisiin muun muassa ministeriöiden välisellä yhteistyöllä ja Jyväskylään perustetun ohjausalan osaamiskeskuksen avulla. Myöskään vapaan sivistystyön roolia (esim. urakehityksen tai ammatinvaihdon tukena) ei pidä aliarvioida, mikäli yhteiskunta pyrkii tasa-arvoon ja laajaan osallisuuteen, huomauttaa Ruotsin Kansansivistysneuvoston pääsihteeri Britten Månsson-Wallin. Kehitystä ja muutoksia tapahtuu huimalla vauhdilla, ja globalisaation vaikutukset alkavat näkyä pohjoismaisessa koulutuksessa ja työelämässä, toteavat useat tämän lehden kirjoittajat. Nyt tarvitaan uusia viestintä- ja yhteistyötaitoja. Myös uutta, kestävämpää kulutustapaa tulisi harkita, mikä vuorostaan edellyttää uusia toimintatapoja
ja toimenpiteitä elinikäisen oppimisen saralla. Tähän tarvitaan muutosta niin yksilötasolla kuin koulutusjärjestelmän tasolla. Yksilöiden pitäisi pystyä paitsi oppimaan uusia taitoja, myös käyttää niitä. On kuitenkin myös tärkeää, että Pohjoismaissa pidetään yllä niitä arvoja, jotka tekevät tästä alueesta ja sen väestöstä globaalisti kilpailukykyisiä. Tulevaisuuden osaamisen aivoriihen tuloksia esittelevässä artikkelissa pohditaan pohjoismaisten arvojen merkitystä globalisaation ja Pohjolan kestävän kehityksen näkökulmista. Uudet kumppanuussuhteet ja erilaiset yhteistyön muodot tuovat haasteita sekä yksilöille että organisaatioille. ”Työssä oppiminen toimii parhaiten, kun koulutussuunnittelu on sisällytetty yrityksen kehitysstrategiaan; kun työntekijät voivat suoraan soveltaa uusia taitojaan; ja kun koulutukset suunnitellaan tiiviissä yhteistyössä työpaikan henkilöstöjohdon ja tuoreemman tutkimustiedon hallitsevan koulutustarjoajan kanssa”. Näin toteaa Danmarks Pædagogiske Universitetsskolen lehtori Steen Høyrup, joka on johtanut pohjoismaista vertailevaa tutkimusta työpaikkakoulutuksesta. Nämä päämäärät ovat kunnianhimoisia, mutta mahdollisia, ja tutkimuksen mukaan ne on useissa pohjoismaisissa yrityksissä saavutettukin – taloudellisista tai muista ongelmista aiheutuvasta turhautumisesta huolimatta. Tämä käsitys vahvistuu tarkasteltaessa Pohjolaa ulkoa päin, kuten kiinalaisen professori Doun haastattelu osoittaa. Oleskellessaan Tanskassa ja vieraillessaan muissa Pohjolan maissa hän on huomannut, että pohjoismaalaisilla on hyvät oppimistaidot, joita käytetään ahkerasti. Professori Doun mukaan kehittyneet oppimistaidot ovat ensiarvoisen tärkeät koko Pohjolan kehitykselle, ja pohjoismaiset koulutusjärjestelmät ja opetusmetodit tukevat niiden kehittymistä heti päiväkodista asti. Seuraava DialogWebin numero ilmestyy osoitteeseen www.nordvux.net helmikuussa, ja sen pääaiheena on tasa-arvo oppimisessa. Mukavia lukuhetkiä!
Antra Carlsen, päätoimittaja, NVL:n pääkoordinaattori
4
Dialog 2007
www.nordvux.net
Dear Reader! The Nordic cooperation in the field of adult learning has continued focusing in 2007 on the important role of validation, guidance counselling and quality in education as important factors in promoting lifelong learning. The quality issues have come to the forefront during the Finish presidency, striving for an equal emphasis on quality in education as well as quality of life and wellbeing of people. The whole range of Nordic meetings, research reports and the newest policy implications show that adult learning and working life, formal, non-formal education and in-formal learning go hand in hand, and can altogether contribute to the wellbeing of Nordic citizens. The precondition, though, is cooperation and new partnerships. The possibility to design an individual learning path, freedom to choose the appropriate education either for the personal of professional development are key elements in sustaining the pace and quality of the development in the Nordic region. And guidance counselling is of crucial importance in enhancing the quality of the learning path but also of the life of an individual on the whole. The Dialog 2007 looks at these important areas of lifelong learning through a selection of articles from the 8 DialogWeb issues. Cross-ministerial cooperation and the establishment of the Centre of Guidance Counselling Expertise are two of the answers Finland has chosen as the response to the new challenges. Also the role of the non-formal learning (as a carrier move motivator, as a bridge between moving from one professional field to another, etc.) should not be underestimated if the society chooses to pursue equality and broad participation, points out Britten Månsson-Wallin, secretary general of the Swedish National Council of Adult Education. The speed of development and change is high and globalisation enters the education sector and the labour market of the Nordic region, conclude several of the authors in this issue. And in this context there is a need for new communication and cooperation skills, also new and
sustainable consumerism should be considered, which in turn calls for new patterns and initiatives in lifelong learning. This implies changes for both individuals and the world of education. Individuals should be able not only to acquire new competences but also to implement them. At the same time it is important for the whole Nordic region to keep promoting the values that make this region and its people globally competitive. The article presenting the results of the Nordic Thinktank on Future competences discusses the role of the Nordic values in the context of globalisation and the sustainability of the Nordic region. Entering new partnerships and diverse cooperation patters is not only a challenge for the individuals; it is also a challenge for the systems. “It works best when the learning programme at the work-place in an integrated part of the company’s strategic development plan; when the employees can directly implement the newly acquired competences; and when the education programmes are developed in close cooperation between the personnel management of the company and the education provider with the latest research in the background”, points out Steen Høyrup from the Danish University of Education acting as a leader of the research team for a Nordic comparative study on workplace-based learning. These are ambitious goals for good practice but also possible and already attained (in spite of the existing frustration due to economic or other constrains) as the Nordic study shows. This is also confirmed by taking an external look at the Nordic lifelong learning systems, and this Dialogue issue gives a chance to read an interview with Professor Dou from China. During his stay in Denmark and study visits in other Nordic countries the Professor has observed that the skill to learn is very well developed and being actively used. He considers that the highly developed skill to learn is crucial for the development of the whole Nordic region, and according to Professor Dou the whole education system and learning methodologies promote this starting already at the kindergarten. The next DialogWeb will be available at www.nordvux.net in February and will focus on equality in learning. Enjoy the reading!
Antra Carlsen, Editor-in-chief, NVL Main Coordinator
Dialog 2007
5
Introduction
Latest trends of Lifelong Learning in China Based on the interview with Professor Xianjin Dou at the International Conference “Asia—Europe Policies and Strategies Dialogue”, Building up Lifelong Learning Regions or Communities, Shanghai, October 19-21, 2007. by Antra Carlsen, editor-in-chief, DialogWeb
China is one of the oldest civilized countries in the world. China has a tradition of placing a high premium on lifelong learning. A traditional Chinese proverb, “keep on learning as long as you live” reflects the key idea. After the establishment of the Peoples’ Republic of China, especially in the
past thirty years, China has improved the educational attainment of the population. This is why in 2002 the Chinese government set forth the objective of establishing a lifelong learning system and a learning society by 2020. Concerning the priorities of government in the field of lifelong learning the following should be mentioned: • provide compulsory education for all; • finance the training for the disadvantaged groups, such as migrants and laid-off workers, • introduce a series of measures to break through the bottleneck of the secondary education. The following tasks have been outlined: universalize primary school, strengthen secondary education, diversify higher education, promote pre-school education, and provide the education for elderly or retired in the community.
Professor Xianjin Dou
6
Dialog 2007
www.nordvux.net
Massive change Now the world is changing, we live very near due to internet. How to respond to the new needs of the society? China is moving forwards being an urbanised country, facing demographic change and global competition. There is a need for new ideas and strategies. We are in the process of massive structural change says Professor Dou. Over the past thirty years about half of the rural workers have transferred into non-agricultural sectors, and about half have moved to the cities. This shift has pushed the Chinese economy to develop faster than before. With the rapid development of industrialization, the world of work needs more skilled workers and this has resulted in new lifelong learning demands. The increasing numbers of migrants moving from agriculture to the manufacturing industry lack the time and money for learning, and also the skills of how to learn to learn, Professor Dou summarises the challenges. Individual responsibility Demand for educated workers is the interest of the labour market. People have to learn a lot in order to compete in the market. At the same time Prof. Dou points out that also citizens themselves have become active and demand learning opportunities. And he believes that every individual should feel responsible for own learning. A lot of learning takes place at the enterprises but the employer is mostly interested to offer courses that promote the production. If the employee wants to learn something new or different from the current tasks at work in order to may be change the job, the person has to take the course outside the workplace, at the open education market. With the development of economy, China has been a creating more favourable education atmosphere. The Government prioritises and supports disadvantaged groups and migrant workers. For many others time and financing can be a constraint. And lifelong learning still is a dream of many people. Learning is important for social cohesion In today’s China the emerging knowledge-based economy and rapid technological development is changing the nature of work and the skills required in almost every occupation. To keep pace with changes in work organization and production technology, people need increasingly to renew and upgrade their skills in a rapidly changing environment. Ensuring lifelong learning for all is one of determinant factor to promote socio-economic development and build a harmonious society. Lifelong learning is now widely believed to be essential for everyone and has become a guiding principle for policy initiatives ranging from national economic Professor Xianjin Dou is the Director of Lifelong Education at the National Centre for Education Development Research at the Ministry of Education of China. Having the experience from different divisions at the Ministry of Education, like the rural division, technological division, and urban education, prof. Dou decided to take up the work with the macro level strategy planning and education reforms. He holds the current position since 2003.
competitiveness to social cohesion and personal fulfilment. Personally I think this is a secret why China has developed so fast, concludes Professor Dou. Learning industry is booming The latest trend is that more and more learners actively choose courses from diverse learning providers. At the same time, the emerging issue is that there is a lack of the information service for the learners. Sometimes, learners have to give up the courses because they do not match the needs. We need a bridge between the learning market and the individual, says Professor Dou. The local communities and the local authorities need to work for a good information service; and we also need to establish a quality assurance system. How Lifelong learning is organised All the policies and measures the government is implementing are based on the economic and social situation in China. Although lifelong learning develops fast, we have a long way to go in building up a learning society, admits Prof. Dou. Considering that China is a huge country, we need not only a cross-ministry coordination but also we need mutual exchange of experience from the top to the bottom and from the bottom to the top. The Ministry of Education and the local education administration authorities organise a pilot community programme. Strong and active local communities are crucial to achieving a wide range of public policy objectives, and the learning society goal. In 2000 the Ministry of Education approved 28 pilot community programmes. Up to today 81 pilot community programmes have been approved. Of course part of them will advance faster, says Professor Dou. These provide an example of best practice, they become the model communities in promoting lifelong learning. The pilot communities are encouraged to share their experience; the Ministry of Education supports this by organising meetings and seminars. The Ministry works together with the Association of pilot communities. (Chinese Community Education Association). Asked about the next step, Professor Dou explains that there is a need to carry out an assessment that would point out the model communities. There are no indicators published yet but the characteristics, may the potential indicators, of a good community according to Prof. Dou are three, 1. Good basic education for all and high level of secondary education attainment; 2. Active and many-sided involvement of the Universities in the LLL programme of the community; 3. The participation of employers the LLL programme of the community.
Education by numbers By 2003, age 6 and above 51.4% have attained secondary education. From 1990 to 2004, the enrolment rate for junior secondary school increased from 67% to 94%, senior secondary from 22% to 47% and tertiary from 3% to 19%. By 2007 the tertiary level has reached 22%.
Dialog 2007
7
Introduction
Good life stems from learning We should help all people realize that a well-off life stems from learning, learning anywhere, always, and assure them that it is never too late learn, Professor Dou is very sure. The only choice for the individual is to learn and constantly improve their competences. Already today adult learners who take part in the courses can keep track and register their learning experience (courses, subjects) on the learning card (an electronic chip card) at the community centre. All the courses the centre offers get linked with the participant data-base. And the state should provide a good learning platform for all the participants. Asked about how it should be done, the following answer is given: • Firstly, there should be a law to balance the obligation and the right of individuals and employers. • Secondly, we should move forward with integrated planning, coordination and macro-management to enhance the limited resources. At the state level the Ministry of Education, the Ministry of Labour, Personnel and Culture should coordinate the work in developing the national qualification system and the quality assurance system. We need all the stakeholders, the government at all levels, world of industry, union of workers to make an effort, concludes Mr. Dou. Nordic experiences Professor Dou smiles when he reflects on his stay in Denmark, and study visits to Sweden and Finland. It has been a great honour and pleasure for me to be a visiting professor at the Danish University of Education. It has been a very useful experience. Before I went to Denmark I read a report related to the global competitiveness. All the five Nordic countries are listed among the top 10. Finland is ranked number one; Sweden number three, Denmark four, Iceland seven, and Norway nine. What is the secret of these high taxation and high social welfare countries? As a scholar I wanted to explore the secret by observing the social phenomenon and the lifelong learning policies. I wanted to see the life of people. The most striking thing for the professor was the teacher-student relations at the University. Teachers and students are equal and they can discuss question freely. I think this is beneficial for creating new ideas and new designs. This is crucial for the development of these countries, says Prof. Dou. Nordic countries have a long history to implement lifelong learning and have a great influence to the world. The Danish tradition of life-long learning reflects a deep understanding that people will often not be doing the same job in a couple of years’ time. The same is now true for China. The Nordic countries have created a lot of methods of providing lifelong learning for all the participants. Awareness about the need to learn continuously is high in the Nordic societies. E-learning and pre-school education are the best There are numerous successes but I think currently you are good at e-learning and kindergarten, says the Chinese professor. In most countries, the kindergarten is a place where parents park their children while they are at work. But in
8
Adult learners who take part in the courses can keep track and register their learning experience on the learning card (an electronic chip card) at the community centre.
the Nordic countries, a kindergarten is much more than that. It is a learning centre. A wide spectrum of measures and teaching aids are used to ensure that children learn how to learn, work with themselves, with other children and with adults. They develop intellectual skills, respect for others, an ability to adjust to others and they learn teamwork. Equality that can be seen at the Danish University starts in the kindergarten! I saw an experimental school, grades 1 to 6, there was no formal classroom, and children play freely, and participate in creative learning processes. Asked about the drawbacks of this system (e.g. insufficient reading and writing skills), Prof. Dou says that he can see the risks, but he also sees the strong sides of this way of learning. The students in Denmark learn how to learn, they learn from each other and in relation with others as much as they learn from more traditional sources. The students in China learn in a more traditional way, they know a lot but they cannot apply their knowledge.
Dialog 2007
www.nordvux.net
Traditional crafts
More transparency and transferability For the Nordic countries it is important to establish international standards for their educational programmes, so that they can expand to new markets. Acquired competence should be easily translatable (levels, credits, etc.) to the international systems and available on-line, says the Chinese professor. The Nordic and the Danish non-formal education system – in terms of the Chinese educational institutions and the labour market - is a difficult to grasp the system. Certificates are important if you want to compete in the labour market in China. And the employer does judge the certificate. The competence acquired in the non-formal system is very important but it should be visible and understandable for the employer.
Culture are all related to the LLL programme. The last to join was the Ministry of Agriculture. They together have initiated a programme for migrant workers. Meanwhile the bottom up level is very diverse. In Beijing and Shanghai it is easier to establish learning partnerships that other places of the country. Professor Dou concludes There is a great interest in China in what happens in the Nordic countries. China hopes for a closer cooperation with the Nordic countries. We would like to see more experts and professionals come to China and to see the life in China, also the exchange of experience, common development projects are of interest.
Partnerships Citizens in Denmark can work and learn at the work-place, or if unemployed, go to a learning centre. Information service is very good. A person feels support to a new or further step in his carrier in Denmark. It means there should be good links between the education system and the labour market, thinks Professor Dou. In China the motivation to learn is high among the people. From the top level there is a good partnership among the Ministry of Education, Ministry of Labour, Ministry of
Dialog 2007
9
Hitta rätt väg – hitta egen väg
Peter Jarvis consulted the team of LLL2010 and held lectures for the MA and doctorate students of the Tallinn University.
Towards Lifelong Learning Society 2010 In March 2007 the world famous adult education theoretician and philosopher professor Peter Jarvis from Great Britain visited Estonia. He met the adult educators and sociologists of Tallinn University who research issues of adult education in Europe.
tors of the project are sociologists form the Tallinn University. Peter Jarvis gave an overview of the main tendencies and issues of adult education in the world to the participants of LLL2010. He also held a lecture and seminar for the doctorate students of social and educational sciences.
by Raivo Juurak
Ellu Saar, professor of social sciences at the Tallinn University and coordinator of LLL2010, notes that life-long learning is considered in this project more than simply learning for the job-market, as it is often seen by politicians. The sociologists of TLU also link life-long learning with strengthening of democracy, developing national identity, building a sense of security, personal development etc. Scientist from 13 countries of East, West, North and Mid-Europe participate in the project. Thus, this project assesses life-long learning in countries with a liberal economy (Scotland and Ireland), coordinated market economies (Norway, Austria, Belgium) as well as new shifting market economies (Slovenia, Czech Republic, Estonia, Lithuania,
Peter Jarvis came to Estonia because the Institute of International and Social Studies of Tallinn University is coordinating the project involving 13 countries called “Towards Lifelong Learning Society in Europe: The Contribution of Educational System” or, for short „Lifelong Learning 2010“ and LLL2010 (http://LLL2010.tlu.ee/). LLL2010 is a project integrated into the 6th frame programme of the European Union and has the aim to get an overview of the situation of adult education in Europe. Almost half of the costs are paid for by European Commission. And as mentioned before, the initiators and coordina-
10
Life-long learning in Europe and beyond
Dialog 2007
www.nordvux.net
Hungary, Bulgaria, Russia). Ellu Saar stresses that until now, life-long learning has been researched mainly by specialists of adult education. One example is a project coordinated by the Dutch scientist Walter Leirman, called “Euro-Delfi”. Estonia also participated in this project. In LLL2010 the intention is to integrate scientists of various fields (sociologists, political science experts, education scientists, psychologists, economists etc). Because of this diversity, a more complete overview can be achieved. Political advice for different countries The project LLL2010 was initiated on September 1st, 2005 and will end August 31st, 2010. The stage of comparing the political documents of various countries that refer to life-long learning will be finished this year. The next subproject will investigate research made in 2007-2008 about the different approaches to adult education in Europe. The third step is to interview people studying in adult education systems in Europe. In the fourth step, enterprises will be interviewed, and lastly, the key persons and specialists of life-long learning will be extensively interviewed. From the information gathered through the project, the project team will work out political advice for specific countries as well as on the European level. The comparison of the political documents concerning life-long learning has shown that in some countries life-long learning is a mere phrase – without tangible mechanisms to put it into practice, Ellu Saar notes. The problem in Estonia is the lack of collaboration. Sociologists have pointed out several important issues in the Estonian human development, but this has not been followed by collaborative effort of social psychologists, education scientists, economists and politicians to deal with the issues.
Tiina Jääger, education scientist in TLU, notes that adult education in Estonia is strongly weighing towards work-related training. Learning and training for a profession is of course very important, but a human being does not live only from work. A human being is also a citizen, belonging to a social network, has friends, family. In these areas, there are also lots of things to learn. The educated move on, others stay behind Secondly permanent schooling should be replaced by lifelong learning in Estonia, says Tiina Jääger. As long as people are talking about education – which is the case in state documents –the learning will stay centred around education and educators. The saying that the learner is in the centre of education is rhetorical. For example, work related, formal and free education are completely separated fields in Estonia. If the learner were really in the centre of education, these three fields would already be closely integrated. Anna-Liisa Kadaksoo, Kati Kreis and Deniss Karavajev, students of educational science in TLU, say that opportunities for education vary greatly in Estonia. Specialized training is easy to get for university graduates, but not for people without higher education. So those who are already educated can study further, and those who did not go to high school in the first place are doomed to stay at this level. This is very unfair, these young people find. Another factor that scares people away from life-long learning, is the low quality of many of the courses offered. Often a course’s title sounds intriguing, but in reality, only worn-out truths are taught there, as many young people have already experienced. Thus, the faster the quality of the education improves, the more people will want to learn. They will realize that learning is important as well as interesting, the young education scientists say.
Towards a Lifelong Learning Society in Europe: The Contribution of the Education System The project focuses on the contribution of the education system to the implementation of lifelong learning and its role as a potential agent of social integration in Europe. Its aims and objectives are to study the effect of country-specific institutions on access of adults to the education system and to assess the effectiveness of access policies and practices in different EU member, as well as in associated countries and their implications for the creation of European knowledge society. Young education scientists Anna-Liisa Kadaksoo, Kati Kreis and Deniss Karavajev consider it unfair that in Estonia people with higher education have more learning opportunities than the less educated.
Dialog 2007
11
Hitta rätt väg – hitta egen väg
Hver vej hjemmefra er vejen hjem! I en populær islandsk sang synger bandet Mannakorn om at enhver vej man tager hjemmefra er på samme tid vejen hjem igen. De synger videre om at det vil dog være svært at finde lykken i dit liv hvis ikke du er i stand til at se dig om og lytte til det der sker rundt omkring dig. Hvis du har brug for hjælp til at se dig omkring – og tilfældigvis befinder dig i en af fjordene på Islands østkyst – er Emil Björnsson manden du skal snakke med. Emil Björnsson text och foto: Arnbjörn Ólafsson
Der er dog ikke noget rejsevejr i øst Island da jeg snakker med Emil over telefon fra Rom. Da han bliver – på sædvanlig indledningsvis måde – spurgt om vejrforholdende svarer han at for hundrede år siden ville folk ha frosset ihjel i dette vejr. Selvom jeg kender godt til de vilkår man lever ved i Island – der er jo noget med navnet – virker det langt væk fra fortovscaféen i Rom.
12
Emil Björnsson arbejder som vejleder på Vidensnetværket i øst Island (Þekkingarnet Austurlands), som har siden 1998 været center for voksenuddannelse i regionen. Centret blev oprettet af komunerne, folketingsmedlemmer og indbyggere i regionen til at styrke læringsmuligheder og voksenuddannelse, men på dette tidspunkt var der et meget synlig krav om at øge uddannelsesmuligheder udenfor Reykjavik.
Dialog 2007
www.nordvux.net
Kalatehtaalta päiväkotiin – ohjaus vie uusille urapoluille
Projekter tager hensyn til det som mennesker søger efter Blandt det første der blev gjort var at lave en behovsanalyse om uddannelse og læring i regionen. Resultatet var at der var et stort behov for at øge voksnes muligheder til læring så de var bedre i stand til at imødekomme de ændringer der var på arbejdsmarkedet. De sidste år har der så været en øget vægt på vejledning for voksne og personlig rådgivning i forbindelse med voksenuddannelse og blev Emil ansat som vejleder hos Vidensnetværket i 2003. Han har siden arbjedet med at vejlede både firmaer og voksne i regionen med hensyn til uddannelse og læringsmuligheder. “Hvis jeg husker korrekt så er jeg den første vejleder der arbejder for et voksenuddannelsescenter udenfor Reykjavik. Jeg er faktiskt utroligt glad for at få muligheden for at arbejde som vejleder for voksne, i stedet for at være i det formelle system”, reflekterer Emil. “Det er ganske anderledes at arbejde for et center som dette end i det formelle skolevæsen. Vores projekter er sædvanligvis meget fleksible og tager hensyn til det som mennesker og virksomhedder i vores region søger efter og lægger vægt på.” For centret er det vigtigt at være synligt og en stor tid hos medarbejderne er afsat til at præsentere og vise frem de muligheder centret byder på. For virksomhedderne er fokus på at vejlede ansatte om kurser og analysere uddannelsesbehov. “Personlig vejledning er først og fremmest rettet mod problemer der kan opstå i forbindelse med undervisning og eksamen” siger Emil. “Men det er også rådgivning om tidsstyring, personlige problemer, informere om tilskud og almen unddannelses vejledning.” Centret organiserer også konkrete kurser i kunsten at lære som vejledere ved centret som regelt er tilknyttede til.
Teksti: Arnbjörn Ólafsson
Emil Björnsson työskentelee opinto- ja uraohjaajana Islannin itärannikolla sijaitsevassa aikuiskoulutuskeskuksessa. Þekkingarnet Austurlands perustettiin vuonna 1998 vastaamaan alueellisiin koulutustarpeisiin, ja opinto-ohjaaja sinne palkattiin vuonna 2003. – Jos oikein muistan, olin ensimmäinen ohjaaja, joka työskenteli Reykjavikin ulkopuolisessa aikuiskoulutuskeskuksessa, Björnsson muistelee. Hänen työhönsä kuuluu sekä yksittäisten aikuisopiskelijoiden ohjausta että yrityskonsultointia. Emil Björnsson viihtyy mainosti työssään eikä haluaisi työskennellä formaalilla koulutussektorilla. Hänen mukaansa keskuksen vahvuuksia formaaliin koulutukseen verrattuna ovat toiminnan joustavuus ja tarvelähtöisyys. Uransa aikana Björnsson on tavannut ihmisiä, joiden mielestä aikuiset ihmiset eivät tarvitse ohjausta lainkaan. Työssään hän on kuitenkin nähnyt, että ohjaus ja tuki voivat olla ratkaisevan tärkeitä myös aikuisten koulutus- ja uravalintojen kannalta. Björnsson kertoo kalatehtaalla työskennelleestä maahanmuuttajanaisesta, joka siirtyi työskentelemään päiväkotiin käytyään ammatinvalintatestissä. – Tapasin hänet uudelleen hiljattain, ja hän kertoi minulle leveästi hymyillen, että tuo päätös oli muuttanut hänen elämänsä.
Guidance helps adults find new career paths
Vejledning kan ændre dit liv
By Arnbjörn Ólafsson
“Der er dog ikke alle som så lyset ved vejledning. Nogle synes det var unødvendig, eftersom voksne mennesker burde have både erfaring og være modne nok til at de selv kunne tage beslutninger vedrørende sit eget liv.” Men erfaringen har vist at det var en fornuftig beslutning i sin tid at ansætte vejledere ved centret. I dag er vejledere tilknyttet til alle voksenuddanelsescentre i Island og bliver støttet af Arbejdslivets uddannelsescenter (Fræðslumiðstöð atvinnulífsins). “Jeg husker specielt en kvinde af udenlandsk herkomst der kom til mig sidste forår. Hun havde været til et kursus hos os i levnedsbeskrivelse, hvor hun havde taget egnethedsprøve der viste at hun havde en klar egnethed til at arbejde med børn og unge. Efter kurset sluttede hun på sit job i fiskefabrikken og begyndte at arbejde i en børnehave. Jeg mødte hende igen for nyligt hvor hun fortalte mig med et stort smil at denne beslutning havde ændret hendes liv.” Gode råd er en uhyre vigtig del af uddannelse og karriereforløb og det har vist sig at vejledning og støtte kan være altafgørende når det gælder læring og voksenuddannelse. Fordi at selvom hver vej hjemmefra er vejen hjem, er god vejledning den bedste bagage du kan tage med dig.
Emil Björnsson works as a guidance counsellor at an adult education centre located on the East coast of Iceland. Þekkingarnet Austurlands was established in 1998 to cater for the region’s educational needs, and a counsellor was hired in 2003. – If I remember correctly, I was the first counsellor to work at an adult education centre outside Reykjavik, Björnsson says. His clients include both individual adult learners and businesses. Emil Björnsson is happy with his job and prefers working outside the formal sector. He feels the centre has several strengths compared to formal education, such as flexibility and an ability to supply educational solutions based on the clients’ needs. During his career he has met people who think that guidance is only for children and young people, not for adults. But Björnsson has seen that guidance and support can have a crucial effect on adults’ educational and career choices. As an example he mentions the immigrant woman working in a fish factory: after completing an aptitude test she decided to go for a career change and got a job at a day care centre. – When I met her recently she had a big smile on her face and she told me that this decision had changed her life, Björnsson says.
Dialog 2007
13
Hitta rätt väg – hitta egen väg
Nytt vägledningscenter startade i Jyväskylä Vid Jyväskylä universitet grundades för två år sedan ett kompetenscenter för livslång vägledning, Centre for Lifelong Guidance Expertise, som skall fungera som en tvärvetenskaplig forsknings- och utbildningsenhet. Centret är ett svar på den resolution om livslång vägledning som antogs av EU:s undervisningsministrar år 2004. av Clara Henriksdotter
Specialforskare Raimo Vuorinen, som är en av Finlands främsta specialister på vägledning, deltar i planeringen av centret. Han är också medlem i EU-kommissionens expertgrupp för livslång vägledning. Han berättar att ett av centrets centrala uppgifter är att samla det kunnande som finns inom vägledningen till ett expertnätverk för forskning och utbildning. – Ett konkret exempel på detta nätverkstänkande är det EU-seminarium kring vägledning som ordnades i Jyväskylä i november under Finlands EU-ordförandeskapsperiod. Denna vår kommer man också att i samarbete med undervisnings- och arbetsministeriet samt andra högskolor att börja utveckla ett nationellt responssystem inom vägledningen. – Systemet utvecklas i samarbete med liknande internationella projekt och nätverk, berättar Vuorinen. Följande konkreta utmaning blir centrets nättjänst, som öppnas ännu i vår. I det första skedet samlar man på ett och samma ställe redan existerande forskning kring hur man ordnar vägledning. Projektet kallas ”European guidance research forum” och är EU- finansierat. Ministeriesamarbete I Finland har undervisnings- och arbetsministeriet tillsammans satt igång ett åtgärdsprogram för vuxenutbildning för åren 2007-2013. Genom programmet försöker man skapa flera större projekt som ska motsvara de förslag till utveckling som kommit fram både i nationella och internationella utvärderingar. – En stor utmaning är bland annat tillgänglighet, vägledning för vuxna i förvärvsarbete och ett effektivare utnyttjande av IKT. Med hjälp av ministeriernas satsning strävar man bland annat efter att förbättra de elektroniska tjänsterna, att utveckla metoder för att erkänna kunskaper och kompetens och att öka kunnandet både vad beträffar utvärdering, forskning och metodutveckling. Flera projekt för att öka kunskapen kring vägledning har startats inom EU efter undervisningsministrarnas resolution 2004 och även inom lagstiftningen har det skett en del.
14
foto: Raivo Juurak
Vuorinen anser att de nordiska länderna gemensamt kunde t.ex. analysera redan existerande responssystem och granska ändamålsenligheten i förhållande till dagens vidare sätt att tolka vägledning. – Med hjälp av vägledning ska vi uppnå större konkurrenskraft, motverka marginalisering och öka delaktigheten. Allt detta visar att utvecklingen av vägledningens betydelse hänger intimt ihop med arbetslivets utveckling. Att utveckla vägledningsmetoderna är en viktig del av strävandena att göra arbetslivet mera konkurrenskraftigt och socialt. Vägledningstänkandet hänger också ihop med att man bör basera vuxenutbildningen på efterfrågan och inte på utbud. Nätbaserad hjälp en utmaning Inom utbildnings- och arbetskraftssektorerna sker merparten av informationssökningen via internet. – Problemet är att man här inte i tillräckligt hög grad beaktat vuxnas behov av information, som ofta hänger ihop med kompetens, skolbakgrund och livssituation, säger Vuorinen. För att hjälpa upp situationen har arbetsministeriet producerat nätverktyg för att stöda vuxnas karriärplanering (se länk nedan) och undervisningsministeriet har en nättjänst
Dialog 2007
www.nordvux.net
som hjälper vuxenstuderande att identifiera och utvärdera sitt kunnande (se länk nedan). Tjänsterna finns enbart på finska. – Enligt en arbetsgrupp inom utbildnings- och arbetsministeriet behövs riksomfattande nättjänster som tydligt, övergripande och kundorienterat presenterar utbildningsmöjligheter för vuxna i yrkesför ålder. Diskussionerna under EU-seminariet kring vägledning betonade vikten av att det i medlemsländerna finns både en politisk och social beställning på en utveckling av vägledningen. – Vägledningen noteras nu för första gången på europeisk nivå så här konkret både i utbildnings- och arbetskraftspolitiska dokument. Vid sidan av en nationell satsning krävs också att medlemsländerna samarbetar och då vore det av stor vikt att livslång vägledning integrerades i strategierna för livslångt lärande. Då är det viktigt att beakta samarbetet mellan det praktiska vägledningsarbetet, forskningen och politiskt beslutsfattande, konstaterar Vuorinen. Länkar (kontrollerade 1/2008) till EU-konferensen i vägledning (på engelska): http://ktl.jyu.fi/ktl/guidance2006 Vuxnas karriärplanering (Arbetsministeriet): www.avosto.net/a-ura/ Nättjänst för vuxenstuderande (Undervisningsministeriet): http://verkko-ohjaus.net (på svenska uppe till höger)
100 millioner kroner till vejledning Nye voksenvejledernetværk skal sikre en én indgang til vejledning om efter- og videreuddannelse. Et forsøg det danske undervisningsministerium har gennemført siden 2006 med at få fat i virksomheder, der traditionelt ikke bruger efteruddannelse, har vist sig at være en succes. I forsøget har virksomhederne deltaget i temamøder og netværk om strategisk kompetenceudvikling, medarbejdere har gennemgået IKV individuel kompetenceafklaring, fået lagt uddannelsesplan og deltaget i kurser. Nu er der afsat 100 millioner kroner til at lave én indgang til vejledning om efteruddannelse – fordelt på 22 nydannede ”voksenvejledernetværk’ over hele landet. De 22 netværk består af uddannelsesinstitutioner, som tilbyder voksen- og efteruddannelse. De skal over de kommende to år styrke rådgivningen og vejledningen af både virksomheder og den enkelte medarbejder. Der er afsat 100 millioner kroner til vejledningsnetværkene, som skal sikre, at der kun er én indgang til vejledning om efter- og videreuddannelse. Les mere: www.uvm.dk Nyt nationalt videnscenter for vejledning VUE er et nationalt videncenter, der er etableret af flere CVU’er i Danmark og er støttet af Undervisningsministeriet. VUE’s opgave er at skabe, udvikle, bearbejde og formidle viden om vejledning gennem en række undersøgelses-, udviklings- og forskningsprojekter indenfor det brede vejledningsfelt. Du kan læse om VUE’s projekter, opgaver og nyheder på www.vejledning.net. Kontakt: Videncenterleder Carla Tønder Jessing, ctj(ät)cvumidtvest.dk. (Källa: NVL Nyhetsbrev 11/2007)
Ohjauksen osaamiskeskus verkostoi Jyväskylässä Teksti: Clara Henriksdotter
Jyväskylän yliopistoon perustettiin keväällä 2006 elinikäisen ohjauksen osaamiskeskus. Perustamispäätöksen taustalla on elinikäisen ohjauksen päätöslausuma, jonka EU-maiden opetusministerit hyväksyivät vuonna 2004. Osaamiskeskuksen suunnittelussa oli mukana erikoistutkija Raimo Vuorinen, joka kuuluu EU-komission elinikäisen ohjauksen asiantuntijaryhmään. Yksi keskuksen keskeisistä tehtävistä on ohjausalan asiantuntijaverkoston kokoaminen tutkimusta ja koulutusta varten. – Konkreettinen esimerkki verkostoitumisesta on marraskuussa 2006 Jyväskylässä järjestetty ohjausalan EU-seminaari, Vuorinen kertoo. Seminaarissa korostettiin, että ohjauksen kehittämiselle on jäsenmaissa nyt sekä poliittinen että sosiaalinen tilaus. Ohjaus huomioidaan ensimmäistä kertaa eurooppalaisella tasolla näin konkreettisesti sekä koulutus- että työvoimapoliittisissa asiakirjoissa, Vuorinen toteaa. EU-maissa on viime vuosina käynnistetty paljon erilaisia ohjausalan hankkeita. Vuorinen huomauttaa, että ohjauksen merkityksen kasvaminen liittyy läheisesti työelämän kehitykseen. – Ohjauksen avulla parannamme kilpailukykyä, ehkäisemme syrjäytymistä ja lisäämme osallisuutta, hän muistuttaa. Yksi tämän hetken suurista haasteista alalla on verkko-ohjauspalveluiden luominen (esimerkkejä palveluista alkuperäisen artikkelin linkeissä).
Guidance expertise centre established in Jyväskylä By Clara Henriksdotter
A National Centre for Lifelong Guidance Expertise was established at the University of Jyväskylä in early 2006. This is one of many projects that were launched following the adoption of the resolution on lifelong guidance by European ministers of education in 2004. A central person in planning the new centre was Senior Researcher Raimo Vuorinen, who is a member of the Lifelong Guidance Expert Group of the European Commission. One of the core tasks of the centre is the creation of a guidance expert network for research and education. – A concrete example of this networking activity was the European guidance seminar organised in Jyväskylä in November 2006, Vuorinen says. Speakers at the seminar noted that there is currently a clear political and social demand for development in the guidance sector. For the first time, the importance of guidance is noted in a concrete way at the European level in educational and labour policy documents, Vuorinen explains. In his view, the growing importance of guidance is closely connected with the changes in working life. – Guidance boosts competitiveness, prevents marginalisation and promotes inclusion, Vuorinen says. One of the biggest challenges in guidance right now is the provision of internet-based guidance services (see links in the original article for examples).
Dialog 2007
15
Hitta rätt väg – hitta egen väg
Kvalitet i livslang læring og individuelle utdanningsløp Som institusjoner for livslang læring (LLL) har universitetene fått endrede roller og oppgaver. Dette må få konsekvenser også for institusjonenes arbeid med kvalitet. Vi må ta hensyn til et langt bredere og mer mangfoldig spekter av studentbehov, og utvikle og endre våre tjenester og vår praksis med det for øye. Vi må ta tak i nye oppgaver og videreutvikle andre, så som veiledningstjeneste, akkreditering av tidligere læring, og ulike varianter av fleksible og individuelle utdanningsprogram. Av rådgiver Toril Eikaas Eide, ved SEVU (Senter for etter- og videreutdanning) ved Universitetet i Bergen
Denne erkjennelsen er bakgrunnen for prosjektene EQUIPE og EQUIPE plus. EQUIPE er akronym for European Quality in Individualised Pathways in Education. Universitetet i Bergen (UiB) ved Senter for etter- og videreutdanning (SEVU) har deltatt i det EU-støttede nettverksprosjektet, EQUIPE (2002-2005) og i oppfølgeren EQUIPE plus som går til september 2008. Prosjektene har hatt henholdsvis 32 og 33 partnere, som er etter- og videreutdanningsenhetene ved europeiske universiteter, samt EUCEN og EDEN. Utvikle og sikre kvaliteten EQUIPE-prosjekteenes fokus og overordnede mål har vært å bidra til å utvikle og sikre kvaliteten ved høyere utdanningsinstitusjoner. Tanken har vært at institusjonene gjennom å ta opp nye oppgaver og endringer av praksis i større grad kan lette og støtte den enkelte voksnes vei gjennom høyere utdanning, altså gi muligheten til en mer ”individualised pathway” – individuelt løp. Partnerne har med dette for øye utviklet et sett nettbaserte ressurser og en nettbasert verktøykasse. Alt dette er tilgjengelig på EQUIPE plus’ nettsted: www.cfp.upv.es/webs/equipeplus/index/ Prosjektresultater Det første EQUIPE-nettverket bygde opp fleksible kvalitetsverktøy og en ressursbase som skulle bidra til en videre implementering av “beste praksis” på området ULLL.
16
Ressursene omfattet: o Eksempelstudier fra 30 europeiske land. For hver av disse studiene er det utarbeidet introduksjoner, forsynt med relevante nøkkelord fra en liste utviklet i prosjektet. o En serie med komparative og reflekterende artikler, som partnere i prosjektet har publisert i internasjonale fagtidsskrifter, alle med korte introduksjoner. o En oversikt over nettsteder som handler om kvalitetsspørsmål, kvalitetssikret av partnere i prosjektet. o En gjennomgang av ulike sentrale kvalitetsmodeller, forsynt med kommentarer og lenker til utdypende artikler. o En elektronisk kvalitetshåndbok (In Search of Quality) fra Socrates-prosjektet og forløperen EQUAL. o En liste over eksperter, det vil si personer som kjenner ulike former for god praksis i de deltakende landene, og som arbeider for å bedre tjenestene for voksne i sine egne institusjoner. De skal kunne bli kontaktet av kollegaer ved andre institusjoner for støtte i arbeidet med å bedre kvaliteten i utdanning for voksne. o Lenker til beslektede prosjekter. Verktøykasse Prosjektets verktøykasse kan brukes på ulike måter: av én person, av par eller av flere i større eller mindre grupper. Den inneholder følgende verktøy, som alle har vært testet og evaluert: o Et interaktivt referansemålingsverktøy der universiteter kan måle holdninger og evne i institusjonen til å legge til rette for voksne studenters individualiserte utdanningsløp. (Benchmarking tool for universities and their interaction with individual learners.) o Et interaktivt verktøy (Quality Learning Tool), som på basis av kvalitetshåndboka fra EQUAL skal kunne ’help you design a quality project within lifelong learning in a higher education institution’. (Se mer om dette nedenfor.) o Et rådgivings- eller konsulteringsverktøy, som er en enkel skisse eller protokoll laget for å lette nettbaserte eller ansikt-til-ansiktdiskusjoner mellom to eller flere deltakere. The Quality Learning Tool (QLT) QLT er i seg selv nærmest en verktøykasse med integrerte verktøy. Verktøyet QLT er ment å være til hjelp og støtte for ansatte i høyere utdanning som arbeider med videreutdanning og livslang læring og som planlegger å gå i gang med et kvalitetsprosjekt. Verktøyet o følger fasene i et kvalitetsprosjekt o presenterer tematiske emner og anbefalinger, så vel som planleggings- og evalueringsspørsmål o bidrar med erfaringer fra tidligere prosjekter og initiativ Hjemmesiden for QLT viser grafisk vei til alle enkeltdelene
Dialog 2007
www.nordvux.net
Elinikäisen oppimisen laatu ja yksilölliset opiskelupolut yliopistoissa Teksti: Toril Eikaas Eide, Bergenin yliopiston jatko- ja täydennyskoulutuskeskus (SEVU)
QLT er et interaktivt verktøy med et grafisk brukergrensesnitt. (WP står for “writing pages” og TR står for “to remember”)
og hjelpemidlene i verktøyet: I QLT kan brukerne også lage sin egen plan for et videreutdanningsprosjekt i egen institusjon. Dersom en går inn i nest innerste sirkel, kan en legge inn sine egne notater og også lage en huskeliste for hvert av temaene og fasene i prosjektet. Her inne kan en jobbe med prosjektet sitt over lang tid. I sentrum av sirkelen er det i tillegg en funksjon hvor en kan få føyd sammen til et hele alle delene og enkeltnotatene en har produsert i arbeidet med prosjektet sitt. Liksom resten av EQUIPEs nettsted utmerker denne QLT-delen seg med sin brukervennlighet og oversikt, noe også det oversiktlige nettstedskartet bidrar til. EQUIPE Plus utvikler, utvider og oppdaterer verktøyene og ressursene fra EQUIPE, samt utvikler nye, - så som kvalitetsindikatorer, nasjonale kvalitetsrapporter og undersøkelser om universitetenes deltakelse i Grundtvig. I tillegg arrangeres det nettverkmøter, besøk og utveksling for å bidra til å virkeliggjøre kvalitet i ULLL i Europa. Oppfordring til bruk Partnerne i EQUIPE-prosjektene håper selvsagt at så mange som mulig vil ta i bruk flest mulig av verktøyene og redskapene vi har utviklet, og at flest mulig vil ha nytte av det i sitt eget arbeid med kvalitetsprosjekter der voksnes læring og tilrettelegging for individualiserte utdanningsløp står i fokus.
Elinikäisen oppimisen tuomat haasteet ovat muuttaneet yliopistojen roolia ja tehtäviä. Opiskelijoiden erilaistuneet taustat ja tarpeet on otettava huomioon esimerkiksi lisäämällä ohjausta ja kehittämällä joustavia koulutusohjelmia, jotka mahdollistavat yksilölliset opiskelupolut. Näistä lähtökohdista käynnistettiin yliopistojen laatutyön tueksi EUrahoitteiset EQUIPE-hankkeet (EQUIPE on lyhenne sanoista European Quality in Individualised Pathways in Education). EQUIPE toteutettiin vuosina 2000–2005, ja sen jatkohanke loppuu elokuussa 2008. SEVU on yksi hankkeiden 33 kumppanista. Hankekumppanit loivat internetiin resurssipankin ja verkkotyökalupakin (ks. linkki alkukielisessä artikkelissa). Verkkosivuille on koottu mm. esimerkkitapauksia, hankekumppanien artikkeleita, keskeisiä laatumalleja, asiantuntijalista ja sähköinen laatukäsikirja. Yksi verkkotyökalupakin tärkeä osa on interaktiivinen työkalu Quality Learning Tool, jota korkeakoulut voivat käyttää elinikäisen oppimisen laatuhankkeen suunnitteluun. Hankkeen internet-sivut ja verkkotyökalut ovat käyttäjäystävällisiä ja niitä kehitetään jatkuvasti. Hankkeen puitteissa järjestetään myös verkostotapaamisia, vierailuja ja asiantuntijavaihtoa.
Quality in individualised pathways in higher education By Toril Eikaas Eide, Centre for Further and Continuing Education, University of Bergen (SEVU)
The challenges brought by lifelong learning have changed the role and tasks of universities. The various needs of university students from increasingly diverse backgrounds have to be met. More guidance, flexible degree programmes and individualised study plans, among other things, are needed. This obviously has implications for universities’ quality work, too. The EU-funded EQUIPE (European Quality in Individualised Pathways in Education) project network was launched in 2002 to help universities tackle these challenges. The first project ended in 2005, and its successor, EQUIPE Plus, will continue until August 2008.The 33 network partners, one of which is SEVU, have created an internet-based resource bank and a set of web tools (see link in the original article). The website contains case examples, articles by partners, central quality models, a list of experts, etc. One crucial part of the electronic toolkit is the interactive Quality Learning Tool, which universities can use for designing a quality project within lifelong learning. The website and web-based tools are user-friendly, and they are constantly developed and updated. Other activities of the EQUIPE Plus network include meetings, visits and exchanges.
Dialog 2007
17
Hitta rätt väg – hitta egen väg
Skräddarsydd utbildning ger kvalitet I entreprenad- och fastighetsserviceföretaget Are Oy får nästan var tionde anställd yrkesutbildning via ett läroavtal. Detta är en medveten utbildningsstrategi från ledningens sida eftersom det både underlättar nyrekrytering och garanterar att personalen, som till största delen är montörer, får en yrkeskunskap som är up-to-date. I läroavtalsutbildningen finns det dessutom en inbyggd kvalitetskontroll. av Clara Henriksdotter
Are Oy, som har närmare 1600 anställda, fick tidigare i år undervisningsministeriets kvalitetspris för läroavtalsutbildare. Företaget har över tio års erfarenhet av läroavtalsutbildning och dess personalutvecklingschef Corinna Fagerström berättar att det är en utmärkt form för fortgående utbildning i en tid då den tekniska utvecklingen går i rasande fart. – Det är ett sätt att involvera personalen mångsidigt och långvarigt i att utveckla sitt kunnande. Den största gruppen är montörer som har baskunskaper och satsar på en yrkesexamen eller specialyrkesexamen, men Are erbjuder också grundutbildning för nyanställda som saknar yrkesutbildning. – Genom nyrekryteringen kan vi också bidra till utvecklingen på arbetsmarknaden, säger Fagerström. Det handlar om skräddarsydd utbildning, där företagsledningen har en viktig uppgift både i planeringen tillsammans med utbildningsaktörerna samt vid uppföljning och kvalitetskontroll. – Kvaliteten garanteras bland annat av det faktum att de som deltar i utbildningen gör det frivilligt och av egen vilja. Om utbildningen är ett påbud från cheferna sker det nödvändigtvis inte någon inlärning. Det är också avgörande för kvaliteten att cheferna förbinder sig att stöda utbildningen vid sidan av sitt eget arbete. Det kräver både tid och resurser av dem. Urval borgar för kvalitet Uttagningen till läroavtalsutbidningen sker genom en urvalsprocess, som också den borgar för kvalitet. – Målsättningen är att så många anställda som möjligt kan få utbildning och en examen, men alla som vill kan inte få den. Även det gör att de som blir utvalda verkligen uppskattar utbildningen. På så sätt hålls nivån hög. I kvalitetssäkringen har också arbetshandledarna en viktig roll. Förutom att de praktiskt handleder dem som har
18
Markku Väisänen har fått sin montörsexamen inom Are Oy:s läroavtalsprogram. Foto: Sami Tirkkonen
läroavtal får de också själva utbildning och handledning för sin uppgift. Corinna Fagerström påpekar att planeringsgruppen som bestämmer utbildningens innehåll och målgrupp är avgörande för kvaliteten. – Deltagarna i gruppen träffas regelbundet och får även feedback från dem som utbildas. Vissa av våra egna chefer och experter fungerar också själva som föreläsare under de teoretiska avsnitten och kan därför med egna ögon följa med hur utbildningen har lyckats. Också själva examen fungerar som en utvärdering av utbildningen eftersom den består av konkreta arbetsprov. Den som inte klarar av ett sådant prov underkänns. Lönepåslag och avancemang Det är väldigt få av dem som deltar i en utbildning som hoppar av och enligt den feedback ledningen för företaget fått är de flesta väldigt nöjda med att få sin utbildning via den egna arbetsplatsen. Dessutom ger en specialyrkesexamen ett 73 cents påslag på timlönen plus möjligheter att avancera. Montörer som deltar i yrkesbaserad utbildning kan efter att de fått sin examen till exempel bli ledare för olika projektgrupper. – Att företaget satsar på personalutbildning ger också signaler om att vi verkligen bryr oss om vår personal, säger Fagerström. Hon påpekar i alla fall att själva examen är viktigare för den anställda än för företaget. – För oss är det själva kunnandet som är viktigast eftersom vårt arbete bygger på fysiska arbetsprestationer som instal-
Dialog 2007
www.nordvux.net
– Kvaliteten garanteras bland
Räätälöity koulutus laadun takeena Teksti: Clara Henriksdotter
annat av det faktum att de som deltar i utbildningen gör det frivilligt och av egen vilja. Om utbildningen är ett påbud från cheferna sker det nödvändigtvis inte någon inlärning. lationer och servicearbete, inte på konkreta produkter. Därför är det viktigt att vi är med och diskuterar och påverkar hur examina byggs upp och bl.a. ser till att nya arbetsfaser och nya tekniker beaktas i utbildningen. Are Oy har också verksamhet i Ryssland, Estland och Lettland, men där har man ännu inte haft möjligheter att införa motsvarande utbildning som i Finland.
Urakointi- ja kiinteistöpalveluyritys Are Oy:n työntekijöistä lähes joka kymmenes suorittaa tutkinnon oppisopimuksella. Noin 1600 työntekijän yritys sai vuonna 2007 opetusministeriön jakaman laatupalkinnon yli 10 vuotta jatkuneesta oppisopimustoiminnastaan. Suurin osa oppisopimusopiskelijoista on asentajia, jotka tähtäävät ammatti- tai erikoisammattitutkintoon. Are Oy:n johto on tietoisesti panostanut koulutusstrategian suunnitteluun, sillä se helpottaa rekrytointia ja takaa henkilöstön osaamisen ajantasaisuuden. Koulutus räätälöidään Are Oy:n tarpeisiin, ja yrityksen johto on tiiviisti mukana prosessin kaikissa vaiheissa suunnittelusta seurantaan. Henkilöstön kehittämispäällikkö Corinna Fagerströmin mukaan koulutuksen laadun takaa muun muassa osallistumisen vapaaehtoisuus ja se, että koulutukseen hakeudutaan valintaprosessin kautta. Laadunvarmistuksessa työnjohtajilla ja suunnitteluryhmällä on tärkeä rooli. Koulutuksen onnistumisen mittana toimivat myös itse työnäytteet, joilla tutkinto suoritetaan. Vain pieni osa koulutuksen aloittavista jättää sen kesken. Palautteen perusteella suurin osa osallistujista on ollut erittäin tyytyväisiä omalla työpaikalla tapahtuvaan koulutukseen. Kannustimena opiskeluun toimii myös se, että erikoisammattitutkinnon suorittaneella on paremmat etenemismahdollisuudet ja korkeampi palkka.
Tailored education guarantees quality By Clara Henriksdotter
Almost one in ten employees at Are, a contracting and property services company, completes an apprenticeship programme leading to a vocational qualification. The company, which has around 1600 employees, started its apprenticeship education programme about ten years ago. In 2007 it received a quality award from the Ministry of Education. Most of the employees participating in the programme are installers aiming for a vocational qualification or special vocational qualification. The company’s commitment to creating a successful education strategy guarantees easier recruitment and up-to-date competence. The training given is tailored for Are’s needs, and the management sector is closely involved in every phase of the process, from planning to assessment. Participation is voluntary and applicants undergo a selection process, which according to HR Development Manager Corinna Fagerström contributes to the high quality of the training programme. Supervisors and the planning team also play an important role in quality assurance. Skills demonstrations, which form a crucial part of the qualification, are another important measure of quality. Only a fraction of participants interrupt the training, and feedback shows that the majority are pleased with the opportunity of completing a vocational qualification at the workplace.
D
Dialog 2007
19
Utveckling och lärande för alla
När man ser möjligheterna och har en vana integreras användningen av tekniken i tänkandet och handlandet, anser konsult Carola Eklund
Ny kommunikationskultur behövs för likvärdigt deltagande i skärgården Att hitta nya kommunikationssätt för att öka möjligheten till deltagande i olika sammanhang och därmed skapa likvärdiga villkor för skärgården på Åland, var syftet med en skärgårdsgemensam förprojektering som gjordes av konsult Carola Eklund i Kumlinge för ett par år sedan. av Gabriella Nordlund
Avsikten var att förprojekteringen skulle leda till ett projekt för utbyggnad av ett nätverk och utrustning för att bidra till att förändra digitala vanor i skärgården inom ramen för EU:s mål 2-program på Åland. Alla skärgårdskommuner hade dock inte resurser att delta och projektet föll därmed. Slutrapporten från förprojekteringen kan bli aktuell igen när samliga sex skärgårdskommuner på Åland har tillgång till bredband.
20
Ökat deltagande och minskat resande Det nya kommunikationssättet kan enligt förprojekteringens slutrapport öka kommunernas och de enskildas inflytande över beslut och utveckling genom att de blir mer deltagande diskussionsparter gentemot myndigheter och organisationer. Den kulturella och sociala tillgängligheten växer och nätverket initierar också erfarenhetsutbyte och samverkan. – När Kumlinge skola byggdes om konstaterade vi att det hade blivit billigare att flyga ut arkitekten med helikopter än att ha honom att vänta på färjan. Det bekräftade att andra kommunikationsvägar behövs, berättar Carola. Att skapa system och möjligheter för stadsbor att kommunicera med skärgården och för skärgårdsborna att delta i möten och konsultera olika företag och organ i Mariehamn var alltså utgångspunkten i förprojekteringen. För skärgårdsborna kan ett läkarbesök i staden och för stadsbon ett möte i skärgården innebära en resa på 12h som går utöver såväl arbets- som fritid. Dessutom tillkommer ofta vikariekostnader. Man åker alltså inte iväg hur lättvindigt som helst och följden blir att deltagande i olika sammanhang uteblir.
Dialog 2007
www.nordvux.net
Behov av kontakt till och från skärgården Samtliga sex skärgårdskommuner stod bakom förprojekteringen, som Kumlinge kommun fungerade som huvudman för. Olika organisationer och företag i Mariehamn med kontakter till skärgården var involverade i utredningen. – Jag blev förvånad över att intresset var så stort, att så många var välvilligt inställda och på olika håll redan funderat hur man bättre kunde nå skärgården utan de långa resorna, påpekar Carola. Hon ger exempel på vad den nya kommunikationstekniken skulle kunna möjliggöra – Musikinstitutets elever i skärgården skulle kunna delta i den teoriundervisning som ges i Mariehamn. Klienter och patienter inom sociala sektorn och vården skulle kunna konsultera experter i staden utan att förlora en arbetsdag. Genom att ordna gemensamma virtuella möten, fortbildning och handledning för sin personal skulle kommunerna kunna öka samarbetet och minska vikariekostnaderna. En ny kommunikationskultur – Tanken var att inte enbart skapa ett tekniskt system med en kommunikationsplattform, utan att också jobba fram en kultur och vana med att använda den, säger Carola. Hon ser framför sig att man samlar ihop olika intressegrupper i skärgårdssamhällena, lär ut den nya tekniken och väcker medvetenheten om vilka möjligheter den ger. När man ser möjligheterna och har en vana integreras användningen av tekniken i tänkandet och handlandet. Jaktintresserade, till exempel, kan via nätet och plattformen tillsammans upptäcka den virtuella jaktvärlden. De kommer i kontakt med andra jaktintresserade, som de inte annars hade nått, och får tillgång till ökad information. Mindre pilotprojekt för att lära sig använda plattformen fanns också med i förprojekteringen. Om till exempel Kommunförbundet ordnade fortbildning med hjälp av tekniken skulle de kommunanställda känna sig manade och i behov av att kommunicera i virtuell miljö inom ramen sitt arbete. Flexibel teknik och mänsklig kontakt Skärgårdsföretagare skulle genom nya kommunikationssätt kunna ordna möten och kurser för stadsbor eller andra skärgårdsbor hemifrån. Expertis utanför Åland skulle kunna föreläsa för en samlad skara i olika delar av skärgården över plattformen. En kommunikationsplattform skapar flexibilitet och rörlighet, vilket behövs för att kommunikationen inte ska bli låst till ett visst utrymme utan kan användas även från t.ex. hemdatorer. Detta ställer också krav på kontroll över användarna eftersom det finns krav på sekretess inom den sociala sektorn och vården. – Kommunikationsplattformen skulle givetvis inte ersätta alla möten ansikte mot ansikte utan vara ett komplement. Den mänskliga faktorn bör finnas med för optimalt lärande, påpekar Carola. I förprojekteringens slutrapport föreslogs att en projektledare anställs, medan kontaktpersoner och tekniska handledare skulle finnas tillgängliga i deltagarkommunerna och i Mariehamn.
Uusi viestintäkulttuuri hyödyttäisi saaristolaisia Teksti: Gabriella Nordlund
Pitkät etäisyydet ja hankalat kulkuyhteydet hankaloittavat ja rajoittavat ulkosaariston asukkaiden elämää. Jos lääkärissä käynti kestää 12 tuntia, lähtemistä miettii varmasti toisenkin kerran. Pari vuotta sitten kumlingelainen konsultti Carola Eklund sai tehtäväkseen selvittää, miten uudet viestintätekniikat voisivat helpottaa Ahvenanmaan saaristolaisten osallistumista ja sitä kautta edistää tasavertaisuutta. Selvityksen oli tarkoitus johtaa kuuden Ahvenanmaan saaristokunnan yhteiseen EU-hankkeeseen, jonka puitteissa rakennettaisiin laajakaistaverkko. Hanke kaatui resurssipulaan, mutta loppuraportista saattaa olla hyötyä sitten, kun kaikki kuusi kuntaa saavat laajakaistayhteyden. Raportin mukaan uudet viestintätavat lisäisivät saaristolaisten mahdollisuuksia vaikuttaa asioihin olemalla yhteydessä viranomaisiin ja organisaatioihin. Uutta viestintätekniikkaa voitaisiin käyttää apuna mm. terveydenhuollon ja sosiaalialan asiakaskonsultoinneissa, jolloin tarve asioida paikan päällä vähenisi. Etäopetus toisi koulutussektorille lisää joustavuutta. Esimerkiksi saaristokunnan musiikkiopiston oppilaat voisivat osallistua Maarianhaminassa tapahtuvaan teoriaopetukseen. Kunnat puolestaan voisivat järjestää vaikkapa yhteisiä virtuaalikokouksia ja henkilöstökoulutusta verkossa ja säästää näin sijaiskuluissa.
New communication technology would benefit archipelago residents By Gabriella Nordlund
Long distances and inconvenient connections can make life difficult for those living in the remote areas of the Åland archipelago. For example a simple trip to the doctor might take as long as 12 hours. A few years ago, consultant Carola Eklund from Kumlinge was commissioned to investigate how new communication technologies could increase participation by archipelago residents and thus promote inclusion and equality. The inquiry was supposed to lead to an EU project with the aim of building a broadband network, but he project fell through due to lack of resources. However, Eklund’s report may be used at a later date when all six municipalities in the Åland archipelago get access to broadband. According to the report, ICT could increase participation by giving residents better opportunities for communicating with authorities and organisations. ICT could be used for client consultations in health care and social services, which would mean less travel for residents. The education sector, too, would benefit from new ICT opportunities in the form of more choice and flexibility. For example, distance teaching would enable students at a music institute in the archipelago to attend theory classes held in Mariehamn.
Slutrapporten från 2005, Effektiva kommunikationssystem kan fås av konsult Carola Eklund, carola.eklund(ät)aland.net
Dialog 2007
21
Utveckling och lärande för alla
Kompetenceudvikling kan tilrettelægges meget bedre
Få arbejdspladser får i dag det fulde udbytte af ud af deres investeringer i uddannelse og kompetenceudvikling. Forskere i Norden har analyseret en række vellykkede projekter og kommer med konkrete anbefalinger til både arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner av Karen Brygmann
Foto: Magnus Fröderberg/norden.org
En pludselig snestorm eller en essentiel maskine i produktionen, der går ned. Nu og da er den slags akutte situationer årsag til, at medarbejdere i en virksomhed bliver sendt på kursus. Generelt kan udbyttet af kompetenceudvikling øges betydeligt ved et grundigt forarbejde i virksomheden, inden projektet sættes i værk, og ved at arbejdspladserne indgår i et tættere samarbejde med uddannelsesinstitutionerne om tilrettelæggelsen, påpeger Steen Høyrup, lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Som udgangspunkt skal såvel arbejdspladser som uddannelsesinstitutioner udvikle en fælles forståelse for den komplekse proces, de søger at sætte i værk og forberede den grundigt i fællesskab. - Medarbejdere skal dygtiggøres, men hvordan lykkes man bedst med at forene praktisk læring på arbejdspladsen med ny teori eksempelvis? Hvordan vil man i organisationen bane vejen for, at deltagerne efterfølgende udnytter deres nye kompetencer og ikke i stedet bliver frustrerede over, at der ikke sker noget nyt? Og er andre medarbejdergrupper forberedt og indstillede på de ændringer, der er på vej? Der er masser af problemstillinger, der skal afklares og forberedes, hvis man vil sikre sig et godt udbytte af indsatsen, siger Steen Høyrup.
22
Det gode eksempel De gode eksempler på kompetenceudvikling, som forskergruppen har beskæftiget sig med, er blandt andet karakteriseret ved et meget tæt samarbejde mellem personaleledelsen på arbejdspladsen og konsulenter ved uddannelsesinstitutionerne. Forløbene er typisk i selve tilrettelæggelsen skræddersyede til virksomheden blandt andet ved at tage afsæt i konkrete udfordringer, medarbejderne står overfor og forene det med teoretisk baggrund. Desuden er der på forhånd tænkt i implementering af forløbet. - Et kursus i samarbejde og kommunikation mundede for eksempel ud i, at medarbejderne som afsluttende opgave tog fat i konkrete kommunikationsgange på arbejdspladsen, som kunne forbedres. På den måde fik de straks afprøvet deres nye viden og forståelse og skabt forandringer, der kunne bruges på arbejdspladsen, forklarer Steen Høyrup. Fra lærere til konsulenter De arbejdspladser, der arbejder ambitiøst og bevidst med kompetenceudvikling, er udmærket klar over, at de ikke kan undvære det tætte samarbejde med uddannelsesinsti-
Dialog 2007
www.nordvux.net
tutionerne og de bagved liggende forskningsmiljøer. Men samarbejdet kan ikke desto mindre afføde frustrationer, konstaterer Steen Høyrup. - En del af uddannelsesinstitutionerne er økonomisk trængte og må derfor prioritere at køre de mest efterspurgte kurser. Det oplever nogle arbejdspladser som ufleksibelt, og andre efterlyser måske undervisere, der besidder den nyeste teknologiske viden inden for meget specifikke områder, forklarer han. Uddannelsesinstitutionerne forsøger at imødekomme kravene blandt andet ved at sende deres uddannelseskonsulenter ud i virksomhederne, tættest muligt på personaleledere, der ved hvad der rører sig i alle kroge. Den tendens vil forstærkes, mener Steen Høyrup. Lærerrollen vil mange steder glide betydeligt mere i retning af konsulentarbejde, og det må uddannelsesinstitutionerne klæde underviserne på til ved at give dem tid til dette arbejde. Og ved at sikre dem kompetenceudvikling såmænd.
Væsentlige succesfaktorer for et vellykket forløb: • Integration af formel og uformel (jobbaseret) læring • Integration af individuelle læringsprocesser og forandringer på arbejdspladsen, der tager højde for læringen • Kompetenceudvikling tænkes ind i arbejdspladsens overordnede udviklingsstrategi • Strategier for medarbejdernes kompetenceudvikling integreres i de konkrete personalepolitiske rutiner og instrumenter på arbejdspladsen • Succesfulde strategier forudsætter et holistisk syn på arbejdspladsen • Et tæt samarbejde mellem virksomhedens medarbejdere med ansvar for kompetenceudvikling og relevante uddannelsesinstitutioner
Lærestykker i voksnes læring i arbejdslivet En nordisk forskergruppe under ledelse af lektor Steen Høyrup, Danmarks Pædagogiske Universitet og professor Per-Erik Ellström, Linköping Universitet har udredt og analyseret en række vellykkede eksempler på kompetenceudvikling på mellemstore arbejdspladser i de nordiske lande. Det overordnede formål med projektet har været at kortlægge best practice på området, sikre vidensspredning og inspirere til igangsætning af yderligere initiativer i de nordiske lande. Projektet er iværksat af Styregruppen for Voksnes Læring, SVL, under Nordisk Ministerråd. Rapporten ”Arbejdsplads læring – strategier/metoder og resultater” er planlagt til udgivelse i juni 2007 og bliver blandt andet publiceret på Nordisk Ministerråds hjemmeside.
Onnistunut henkilöstökoulutus edellyttää huolellista suunnittelua Teksti: Karen Brygmann
Monet työpaikat panostavat henkilökunnan osaamisen kehittämiseen, mutteivät useinkaan saa sijoitukselleen täyttä vastinetta. Pohjoismainen tutkijaryhmä on analysoinut onnistuneita koulutushankkeita ja laatinut konkreettisia ohjeita työpaikkojen ja oppilaitosten käyttöön. Aikuisten oppimisen johtoryhmän SVL:n teettämä tutkimus toteutettiin Danmarks Pædagogiske Universitetin ja Linköping Universitetin yhteistyönä. Tutkimuksen mukaan tärkeimpiä onnistumisen edellytyksiä ovat oppilaitoksen ja yrityksen välinen tiivis yhteistyö ja hankkeen perusteellinen suunnittelu. Kuinka työssä oppiminen yhdistetään uuteen teoriatietoon? Miten työpaikalla varmistetaan, että koulutukseen osallistujat pääsevät käyttämään uutta osaamistaan? Suunnitteluvaiheessa on ratkaistava monta kysymystä, jotta osaamisen kehittämishankkeesta saataisiin irti mahdollisimman paljon. Onnistuneet koulutushankkeet ovat yleensä räätälöityjä organisaation tarpeisiin ja perustuvat työssä ilmenneisiin konkreettisiin haasteisiin, kertoo toinen tutkimusryhmän vetäjistä, Danmarks Pædagogiske Universitetin lehtori Steen Høyrup. Toimiva henkilöstökoulutus edellyttää kokonaisvaltaista ajattelua, Høyrup korostaa. Osaamisen kehittäminen on sisällytettävä osaksi yrityksen kehitysstrategiaa ja huomioitava henkilöstökäytännöissä.
Successful competence development requires careful planning By Karen Brygmann
Many businesses invest a lot of resources in competence development, but the results often leave much to be desired. A Nordic research team has analysed successful personnel training programmes and drawn up concrete guidelines for workplaces and educational institutions. The study was commissioned by the Steering Group for Adult Learning (SVL) and was a collaboration between the Danish School of Education and Linköping University. It shows that a successful competence development process requires, above all, thorough planning and close co-operation between the educational institution and the workplace. How can we combine learning at work with new theoretical knowledge? How can the workplace ensure that staff participating in a training programme will get to use their new competence? Many such questions must be answered during the planning phase to get optimal results out of competence development. Successful training programmes are typically tailored to the needs of the workplace and based on concrete challenges, says lecturer Steen Høyrup from the Danish School of Education. He stresses that effective competence development is achieved only through holistic thinking. The organisation’s training needs must be taken into consideration in the overall development strategy and HR policies.
Dialog 2007
23
Utveckling och lärande för alla
Foto: Samverkande Bildningsorganisationers (VSY) arkiv
Vitsord i porslinsmålning och slalomdiplom? Finlands befolkning åldras snabbare än i det övriga Norden. I framtiden kan det innebära att kraven på vuxenutbildningen ställs av en stor, rik och frisk pensionärsskara. Framtidsforskaren Anita Rubin efterlyser en ny syn på begrepp som skola och bildning. av Clara Henriksdotter
Ett samhälle som genomgår snabba och stora förändringar innebär stora utmaningar för både studerande, lärare och utbildningsanordnare. Anita Rubin som är docent och äldre forskare vid Centret för framtidsforskning, Finland Futures Research Centre, vid Turku School of Economics, synar utmaningarna i sömmarna. Hon är en av talarna vid Nordiska tänketankens nationella seminarium i Helsingfors den 29 oktober. Anita Rubin är rädd för att kraven på effektivitet och de snabba förändringarna i samhället som förutsätter att man ständigt utbildar och fortbildar sig blir ytterligare en sten på
24
bördan eftersom stress i arbetet och krav på att inhämta ny kunskap redan nu är utmattande. – Kravet på livslångt lärande och kunskap som omfattar alla områden gör lärandet till en börda i stället för glädje över att få lära sig något nytt. Hon anser också att den sk. valfriheten och det breda utbudet av utbildningsmöjligheter snarare stjälper än hjälper en studerande i den situation då hon eller han borde kunna skapa en klar och fungerande plan för sitt lärande. Den stora utmaningen för den som erbjuder utbildning är den växande konkurrensen mellan olika aktörer. – Det blir en tävling i att ebjuda de bästa lärarna, de nyaste metoderna och de mest intressanta utbildningsmiljöerna osv., vilket i sin tur leder till allt högre kostnader. I en konkurrenssituation är ekonomin en börda i sig. Utbudet blir också allt mera internationellt; allt oftare handlar det t.ex. om att kunna erbjuda undervisning på engelska. Aldrig tråkigt, alltid kul Anita Rubin anser att utbildning i framtiden antagligen till sin natur kommer att vara ”edutainment”.
Dialog 2007
www.nordvux.net
– Inslaget av underhållning, som hela tiden växer omkring oss, försvinnande tidsperspektiv och betoningen på upplevelser leder till att själva inlärnings- eller undervisningstillfället absolut inte kommer att få vara tråkigt eller tungt. Man ska trivas och det måste hela tiden vara kul, vilket gör att undervisningen blir allt mera underhållning. Och det kostar pengar. För läraren blir en situation där kraven hela tiden växer och förändras ansträngande och stigande kostnader kan dessutom försätta läraren i en helt ny situation, påpekar Rubin. – Inom en nära framtid kommer lärarna antagligen att vara tvungna att som egna företagare sälja sin arbetsinsats och sitt kunnande till olika utbildningsarrangörer. Det betyder att fasta anställningar försvinner. Som en bromsande faktor ser Anita Rubin lärarfackets och även andra fackorganisationers knutpatriotism och föråldrade synsätt. – Det finns fortfarande alltför många regler och direktiv som bromsar till exempel möjligheten att utveckla livslångt lärande. Också själva skolinstitutionen är gammalmodig ednligt Rubin. – Att införa nytänkande i ett så trögt system kräver uthållighet, tuffhet, seghet och en stark tro på egna idéer. Pensionärerna bestämmer? I Finland åldras befolkningen snabbt jämfört med många andra länder och det finns en prognos som säger att år 2050 kommer 50 proc. av befolkningen i Finland att vara över 53 år medan motsvarande siffra för USA är 35 år. Också detta kommer att påverka vuxenutbildningen på olika sätt anser Anita Rubin. – Man kan tänka sig att innehållet i undervisningen förändras och att man allt mera lyssnar på ”den betalande kunden”, man kan också anta att allt rikare och friskare pensionärer kräver bättre service av aktörerna inom utbildningsbranschen, allt större och mångsidigare utbud som en form av fritidssysselsättning. Att lära sig som livsstil kan bli en riktig hype, igen en form av edutainment. Man kan kanske skaffa sig vitsord i porslinsmålning eller Ikebana eller varför inte slalomdiplom? Å andra sidan finns det säkert de som vill skaffa sig de kunskaper de som unga inte hade möjligheter att få. Och finländarnas starka tro på formell utbildning och vitsord kommer säkert inte att bli svagare. Så vi får kanske pensionärsgymnasier eller något liknande. Finland står inför stora systemutmaningar och Anita Rubin tror att vårt nuvarande skolväsende småningom kommer till vägs ände. – Det blir allt svårare att skilja skolan från livet i allmänhet och åtminstone kommer det inte längre att vara möjligt att avgränsa eller binda skolan till vissa fysiska ramar eller till en tidpunkt mellan kl 8 och 15. Hela betydelsen av livslångt och hela livet omfattande lärande förutsätter något helt annat. Vi blir tvungna att allt mera fundera på vad skillnaden mellan ”skola” och ”lärande” är, vad vi menar med ”bildning” och vad vi avser med det som vi på finska kallar ”osaaja”, den som har kompetens, den som kan, ett uttryck som blivit väldigt populärt. Handlar det om en person som redan kan något eller en som vet hur man skaffar kunskap? Länk: www.tukkk.fi/tutu/default_eng.asp (granskad 1/2008)
Kiinnostaako posliininmaalaustutkinto tai slalom-diplomi? Teksti: Clara Henriksdotter
Suomessa väestö ikääntyy nopeammin kuin muualla Pohjoismaissa. Aikuiskoulutussektorin on varauduttava siihen, että sen palveluita tulee käyttämään kasvava hyväkuntoisten, varakkaiden ja vaativien eläkeläisten joukko. Monille tulevaisuuden senioriopiskelijoille oppiminen on etupäässä elämäntapa tai harrastus, pohtii dosentti Anita Rubin Turun kauppakorkeakoulun tulevaisuuden tutkimuksen keskuksesta. Koulutusalan tulevaisuuden haasteita tutkinut Rubin arvelee, että koulutustarjonta viihteellistyy asteittain kilpailun kiristyessä ja opiskelijoiden vaatimusten kasvaessa. Viihteellisen ”edutainment”-tarjonnan lisääntyessä opintoohjelmiin saattaa tulla vaikkapa posliininmaalaustutkinto tai ikebanadiplomi. Myös opettajien rooli muuttuu: Lähitulevaisuudessa yhä useampi heistä toimii yksityisyrittäjänä myyden työpanostaan koulutuksen järjestäjille. Rubinin mielestä Suomen koulutusjärjestelmä on rakenteiltaan vanhentunut ja alalla on paljon muutosvastaisuutta. Hän uskoo, että peruskoulu nykyisessä muodossaan tulee ennen pitkää tiensä päähän. Tulevaisuuden koulu ei voi olla sidottu fyysisiin rajoihin tai kellonaikoihin. Elinikäisen ja elämänlaajuisen oppimisen käsitteen vallatessa alaa oppimisen, osaamisen ja koulun kaltaiset käsitteet on pohdittava ja määriteltävä uudelleen, Rubin visioi.
A degree in porcelain painting, an Ikebana diploma? By Clara Henriksdotter
In Finland the population is ageing faster than elsewhere in the Nordic countries. The adult education sector must prepare to provide services to a growing number of fit, wealthy and demanding pensioners. Many of these mature students will view learning primarily as a way of life or a hobby, says Docent Anita Rubin from the Finland Futures Research Center based at Turku School of Economics. Rubin, who has researched future challenges in education, envisions a gradual shift towards more entertainment in education as competition escalates and the students’ demands grow. An “edutainment”-influenced curriculum might offer, for instance, a degree in porcelain painting or an Ikebana diploma. The role of the teacher, too, is changing. In the near future, many teachers will work as private entrepreneurs, selling their services to education providers. According to Rubin, the Finnish education system is structurally outdated, and many teaching professionals are suspicious of change. She feels that the Finnish comprehensive school system in its current form will come to an end before long. In the future, the school institution will be much less dependent of physical boundaries or exact times. As lifelong and life-wide learning is gaining importance, we must redefine concepts like learning, competence and school, says Rubin.
Dialog 2007
25
Utveckling och lärande för alla
Ola Nordmann foretrekker å lære på jobben Mange voksne har liten selvtillitt når det gjelder læring. De har ofte hatt problemer med å tilegne seg kunnskap. Dette fører til at de kan ha mangelfulle basisferdigheter innen lesing, skriving, tallforståelse og grunnleggende IKT. Den norske regjeringen ønsker å gjøre noe med dette, og opprettet i 2006 et program for Basiskompetanse i Arbeidslivet (BKA)
av Tor Erik Skaar
Ett av målene for kompetansepolitikken i Norge de siste årene, er å sørge for at flere voksne får mulighet til å tilegne seg grunnleggende ferdigheter. For å oppnå dette har myndighetene gjennomført en rekke reformer for å styrke voksnes rett til utdanning, blant annet ved å lovfeste retten til opplæring på grunnskole- og videregående skoles nivå. Selv om de formelle rettighetene er på plass, viser det seg at mange voksne vegrer seg for å gå i gang med grunnleggende opplæring. Gjennom BKA har virksomheter i Norge fått et insitament til å gjøre noe med dette. BKA skal støtte offentlige og private virksomheter som ønsker å gjennomføre grunnleggende opplæring i lesing, skriving, regning og/eller data for ansatte eller arbeidssøkere. I følge ALL-undersøkelsen har over 400 000 voksne i Norge så svake leseferdigheter, eller så dårlig tallforståelse
26
at de har problemer med å møte kravene i et moderne arbeidsliv som preges av stadige endringer. Grunnleggende ferdigheter i lesing, skriving, tallforståelse og digitale ferdigheter er viktig for den enkeltes evne til takle omstilling og tilpasse seg endringer. Ikke minst er disse ferdighetene viktige for å kunne tilegne seg ny kunnskap gjennom hele livet. Programmet ble opprettet som et tiltak for å styrke voksnes grunnleggende ferdigheter. Ved å gi støtte til opplæring i lesing, skiving, regning og grunnleggende IKT ønsker den norske regjeringen å bidra både til å forebygge utstøting fra arbeidslivet, og til å hjelpe arbeidsledige tilbake til arbeid. Svake leseferdigheter viser seg å være en av de viktigste årsakene til utstøting fra arbeidslivet. Opplæringen skal så langt det lar seg gjøre foregå på arbeidsplassen
Dialog 2007
www.nordvux.net
og være relatert til de arbeidsoppgavene man har i bedriften. Programmets målgruppe er ansatte med lite formell utdanning i bedrifter og offentlige virksomheter.
Työpaikalla tapahtuva perustaito-opetus suosittua Teksti: Tor Erik Skaar
Tildeling Det er Vox, nasjonalt senter for læring i arbeidslivet, som gjennomfører ordningen. I 2006 fikk 64 bedrifter tilsammen 14 millioner kroner fordelt på 64 bedrifter. I 2007 fikk 70 virksomheter tildelinger på til sammen 20 millioner kroner. I disse to årene BKA har eksistert, har hele 375 bedrifter søkt om samlet støtte til over 160 millioner kroner. Mange har altså ikke fått støtte. En del av disse har likevel gjennomført sine opplæringsprogram. Dette viser at det er stor interesse og behov for å drive basisopplæring i arbeidslivet. Av de som har fått støtte er de fleste bransjer representert og virksomhetene er godt spredt rundt om i landet. Støttebeløpene varierer fra kr 15 000 til kr 900 000, og søkerne er alt fra enkeltmannsforetak til større bransjenettverk med flere hundre kursdeltakere. Hovedtyngden av virksomhetene som har fått støtte skal i gang med opplæring i lesing og skriving med IKT som verktøy og støtte. Opplæringen skal så langt det lar seg gjøre skje på arbeidsplassen og være relatert til arbeidsoppgavene. Dette er også i tråd med målgruppens ønsker. Arbeidsledige er også en viktig målgruppe for programmet, og det er foreløpig satt i gang prøveprosjekt i to fylker. Det er derfor et uttalt mål for BKA at man skal bidra til å forebygge utstøting fra arbeidslivet, og til å hjelpe arbeidsledige tilbake til arbeidslivet. Mo Industritransport En av bedriftene som har fått støtte og gjennomført opplæring er Mo Industritransport. De har 130 ansatte som betjener fire produksjonsbedrifter med lagerhåndtering og transport av jern- og stålprodukter i Mo i Rana, nord i Norge. De ga sine ansatte muligheten til lese- og skrivetrening i forkant av fagbrev i materialadministrasjon. Alle 49 kursdeltagere fikk tilbud om å delta på et oppstartskurs i leseog skrivetrening. Hele 80 prosent sa ja og de gjennomførte en lesetest som de fikk individuell tilbakemelding på. Med seg på laget hadde de blant annet Linjegods, som selv har erfaring med et lignende opplegg for lese- og skrivetrening for sine ansatte. – Kurset gir et offentlig godkjent papir, og slikt tar man med seg når man ikke har noe annet, forteller Miriam Anbakk og Bjørn Kildal. Begge arbeider som sjåfører og er glade for at de sa ja til å delta. De er ikke det minste redd for å sette seg på skolebenken igjen. Bjørn Kildal sier at det å ufarliggjøre lese- og skrivevansker og møte alle ansatte med åpenhet gjorde, at terskelen for å bli med på kurset var liten. Kunnskapsdepartementet har engasjert et frittstående konsulentselskap; ECON, for å følgeevaluere hele BKAprogrammet. I en foreløpig rapport fra august i år gir de det rådet at man fremover må i større grad klargjøre hva slags type opplæring BKA støtter, samt følge med på om dataopplæring kan være en god måte å fremme opplæring i lesing/skriving/regning.
Tutkimusten mukaan yli 400 000 norjalaisaikuisella on niin puutteelliset luku- tai laskutaidot, että heidän on vaikeaa selvitä työelämässä. Yksi Norjan koulutuspolitiikan tämänhetkisistä päätavoitteista onkin aikuisten perustaitojen (luku-, lasku- ja tietotekniikkataidot) kohentaminen. Vaikka aikuisten oikeus perusasteen ja toisen asteen opintoihin on turvattu lailla, moni vierastaa ajatusta koulun penkille palaamisesta. Kynnys osallistua työpaikalla tapahtuvaan koulutukseen sen sijaan on matalampi. Norjan hallitus käynnisti vuonna 2006 BKA-ohjelman (Basiskompetanse i Arbeidslivet), joka myöntää yrityksille rahallista tukea perustaitoopetuksen järjestämiseen. Vuosina 2006–2007 yhteensä 134 yritystä sai tukea, ja hakijoita oli kaikkiaan 375. Kiinnostus työelämässä tapahtuvaa perustaito-opetusta kohtaan on siis suurta. Tukea saaneet yritykset edustavat eri aloja ja toimivat eri puolilla Norjaa. Tukisummien suuruus on ollut 15 000–900 000 kruunua. Myös työttömät ovat tärkeä ohjelman kohderyhmä, ja kahdessa läänissä on aloitettu työttömille suunnatut pilottihankkeet. Yksi ohjelman tavoitteista onkin ehkäistä työelämästä syrjäytymistä ja helpottaa työllistymistä. BKA-ohjelman seuranta ja arviointi on annettu riippumattoman konsulttiyrityksen tehtäväksi.
Basic skills training at the workplace increasingly popular By Tor Erik Skaar
Over 400 000 Norwegian adults have such poor reading and numeracy skills that they find it difficult to meet the demands of today’s work environments. Because of this statistic, one of the current main objectives of Norwegian educational policy is improving adults’ basic skills (reading, writing, numeracy, and ICT). Although adults are now legally guaranteed the right to receive lower secondary education, the thought of “going back to school” makes many uncomfortable. The threshold to participating on education at the workplace is much lower. In 2006, the Norwegian government launched the BKA (Basiskompetanse i Arbeidslivet) programme, which awards financial grants to businesses for the purpose of organising basic skills training. In 2006– 2007, altogether 134 businesses from different sectors in various regions received grants. The total number of applicants was 375, so there is obviously a significant interest in basic skills training. The grants were between 15 000 and 900 000 Norwegian kroner. The unemployed are another important target group, and pilot projects have been started in two counties. The prevention of marginalisation by improving the participants’ chances of employment is a central goal of the programme. An independent consulting agency has been commissioned to evaluate and follow up the BKA programme.
Kilde: www.vox.no
Dialog 2007
27
Utveckling och lärande för alla
Nordiske fængsler inspirerer hinanden De nordiske lande har vidt forskellige styrker, når det gælder undervisningstilbudene til indsatte i fængslerne. Derfor er det vigtigt, at vi deler erfaringer og tager ved lære af hinanden, mener Peer Bendtson, der er beskæftigelsesleder ved Statsfængslet Renbæk i Danmark. av Karen Brygmann
Indsatte i svenske fængsler benytter rutinemæssigt computere som led i det uddannelsesforløb, de er i gang med. Og skal de af en eller anden grund flytte til et fængsel i den anden ende af landet, kan de uden problemer fortsætte det uddannelsesforløb, de har indledt, ved hjælp af computerstøttet distanceundervisning. I flertallet af danske indsattes ører må disse forhold lyde nærmest eksotiske, konstaterer Peer Bendtson. Som beskæftigelsesleder ved det åbne statsfængsel i Renbæk i Sønderjylland er han glad for overhovedet at kunne tilbyde sine indsatte computeradgang til undervisningsbrug. – Det må man sige er et elementært redskab i al uddannelse i dag, ligesom en eller anden grad af it-færdigheder er en nødvendig kompetence de allerfleste steder på arbejdsmarkedet. Ikke desto mindre har vi i Danmark haft så stort fokus på sikkerhedsrisikoen ved computeradgang for de indsatte, at tilbuddet ikke eksisterer i dag i de lukkede fængsler og arresthusene, hvor flertallet af indsatte er anbragt. Det må siges at være noget af en falliterklæring i år 2007 – vi bør snarest tage ved lære af eksempelvis de svenske erfaringer, så vi kan komme videre, siger han. Tæt værdifællesskab Peer Bendtson har i mere end ti år været engageret i nordisk samarbejde og erfaringsudveksling, først som underviser og nu som leder ved det åbne fængsel i Sønderjylland. – Samarbejdet er vigtigt, fordi vi har forskellige styrker. Nordmændene har eksempelvis stærkere traditioner for at bruge kreative fag som teater, musik og billedkunst med henblik på at åbne nye personlige udviklingsmuligheder for de indsatte. De erfaringer kan vi lige som svenskernes it-løsninger lade os inspirere os af. Omvendt er der i andre af de nordiske lande interesse for vore hjemlige erfaringer med at tilrettelægge uddannelsesforløb som frigang, så indsatte i den sidste del af afsoningen kan deltage i kurser på et helt ordinært VUC eller en erhvervsskole på lige fod med befolkningen uden for murene, forklarer Peer Bendtson. Han lægger også vægt på at skue ud i Europa for at holde sig orienteret om ideer og tendenser, der eventuelt kan inspirere det danske fængselsvæsen. Men mest inspi-
28
Beskæftigelsesleder Peer Bendtson finder mest inspiration i det nordiske samarbejde. – Samarbejdet er vigtigt, fordi vi har forskellige styrker, siger han.
ration finder han i det nordiske samarbejde. – Man skal ikke langt syd for den danske grænse, før man mærker, at andre samfundsmæssige traditioner og holdninger til forbrydelse og det at straffe spiller væsentligt ind i politikkerne der. Til sammenligning ligger de nordiske lande værdimæssigt betydeligt tættere på hinanden i vores syn på straf og resocialisering. Derfor er det oplagt, at vi gensidigt inspirerer hinanden i Norden, siger Peer Bendtson.
Øjnene åbnet for kritik Beskæftigelseslederen ved Statsfængslet i Renbæk ser blandt andet frem til inden længe at dele erfaringer med sine nordiske kolleger om den kortlægning af de indsattes udbytte og oplevelse af fængselsundervisningen, der er sat i gang i alle de nordiske lande. Den danske rapport kom i juni i år og var på flere områder overraskende læsning for Peer Bendtson og andre af hans danske kolleger, fortæller han. – På en række områder rammer vi tilsyneladende ikke rigtigt med vore tilbud til de indsatte, må vi konstatere. Undersøgelsen viste blandt andet, at helt op mod 40 procent af de indsatte ikke oplever, at de er blevet orienteret om uddannelsesmulighederne. Det virker umiddelbart uforståeligt på mig, men det kalder helt åbenlyst på, at vi ser os selv kritisk efter i sømmene og overvejer, hvordan vi kan formidle mulighederne bedre overalt i fængselsvæsenet, siger han. Lederen i det sønderjyske har også noteret sig, at mange af de indsatte efterlyser større vægt på erhvervsfaglig uddannelse, end de oplever i dag. Måske fordi man sætter lighedstegn mellem faglig uddannelse og beskæftigelse efter afsoningen, vurderer han. – Den danske undersøgelse har helt bestemt været en øjenåbner for os på flere områder og bliver livligt debatteret i miljøet. Det bliver spændende at se den samlede nordiske rapport på området og at høre, om vore kolleger i de øvrige lande på samme måde har fået vigtige ting at tænke over, siger Peer Bendtson.
Dialog 2007
www.nordvux.net
Pohjoismaiset vankilat oppivat toisiltaan
Kriminalitet og uddannelsesniveau hænger sammen
Teksti: Karen Brygmann
Kun en ud af fem indsatte i danske fængsler modtager undervisning. Det viste den kortlægning af undervisningen, Kriminalforsorgen har iværksat i samarbejde med adjunkt Peter Koudahl fra Danmarks Pædagogiske Universitet, DPU. Rapporten, som udkom i juni 2007, peger også på, at kriminalitet og uddannelsesniveau hænger nøje sammen. Det fremgår blandt andet af, at andelen af danskere, som ikke har nogen uddannelse af nogen art, er markant højere blandt fængselsfanger. Undersøgelsen fra DPU viser, at 12 procent af de indsatte ikke har bestået 9. klasses eksamen, og for de 18 – 24-årige er tallet helt oppe på 16 procent. Til sammenligning er andelen af danskere generelt, der ikke har bestået 9. klasse, så lille, at den ikke fremgår af Danmarks Statistik. Der er tydeligvis behov for at styrke såvel undervisningen i fængslerne som informationen til de indsatte om undervisningstilbudene, konkluderer rapporten. Kun meget få indsatte har mulighed for at tage en erhvervsuddannelse. I stedet er det forberedende voksenundervisning (FVU), almen voksenuddannelse (AMU) og enkelte steder HF-fag, der bliver tilbudt fangerne. Det er et problem, siger Peter Koudahl i en pressemeddelelse på DPU/Nyheder: – Undersøgelsen viser, at mange fanger efterlyser mere praktisk orienterede uddannelsestilbud. Cirka en tredjedel af fangerne siger, at de ville tage en erhvervsuddannelse, hvis de havde muligheden. Det er første gang i 25 år, at fængslernes undervisning er blevet systematisk undersøgt. Nogle udvalgte tal fra rapporten: -12 procent har ikke bestået 9. klasse. For 18 - 24-årige er tallet 16 procent. Ifølge Danmarks Statistik er andelen af den øvrige befolkning uden uddannelse for lille til at måle. -20 procent af indsatte deltager i undervisning. -32 % har en dom på mindre end 3 måneder, 27,6 % har en dom på mellem 3 og 12 måneder, 19,6 % har domme på mellem 1 og 5 år mens 4,8 % har domme på mere end 5 år. -39 procent af de, der ikke deltager i undervisning, siger det er fordi, de ikke har fået information om muligheden. -39 procent af de, der ikke deltager i undervisning, siger det er fordi fængslet ikke har uddannelsesmuligheder, der passer til dem. Links: Undersøgelsen ”Indsatte i danske fængsler Uddannelse og Uddannelsesønsker” findes på www.kriminalforsorgen.dk www.fengselundervisning.net
Pohjoismaiden kannattaa ottaa opiksi toistensa kokemuksista vankilakoulutuksen alalla, sanoo tanskalaisen Renbækin valtionvankilan johtaja Peer Bendtson. Kussakin pohjoismaassa on omat vahvuutensa. Esimerkiksi Ruotsissa vangit käyttävät paljon tietokoneita opiskelun tukena ja suorittavat joustavasti etäopintoja. Norjan vankeinhoitolaitoksissa puolestaan on vahvat perinteet ilmaisutaitoaineiden, kuten teatterin, musiikin ja kuvataiteen käyttämisestä. Tanskassa vangit voivat tuomionsa loppupuolella suorittaa opintoja vankilan ulkopuolella tavallisessa aikuisoppilaitoksessa. Peer Bendtsonin mielestä pohjoismaisten vankiloiden kannattaa oppia ennen kaikkea toisiltaan, koska maissa on samantyyppinen arvopohja ja perinteet. Yhteispohjoismaisessa tutkimuksessa on kartoitettu vankien kokemuksia vankilakoulutuksesta. Viime kesäkuussa ilmestyneen Tanskan raportin tulokset ovat Bendtsonin mielestä osittain yllättäviä ja osoittavat, että muutoksia tarvitaan. Raportin mukaan vain viidesosa tanskalaisista vangeista saa opetusta ja 40 % vangeista kokee saaneensa liian vähän tai ei lainkaan tietoa koulutusmahdollisuuksista. Lisäksi vangit haluaisivat paljon nykyistä enemmän ammatillista koulutusta. Raportissa painotetaan vankilakoulutuksen tärkeyttä: rikollisuuden ja koulutustason välillä on selvä yhteys.
Nordic prisons can learn from each other By Karen Brygmann
The Nordic countries should learn from each other when it comes to prison education, says Peer Bendtson, Governor of Renbæk state prison. According to Bendtson, each country has its strengths in this area. In Sweden, prisoners routinely use computers for study purposes and many are enrolled in flexible distance learning, while Norwegian prisons have a long tradition in using creative expression, such as drama, music and art. In Denmark, inmates are allowed to attend an adult education institution outside the prison when they have served most of their sentence. Peer Bendtson feels that Nordic prisons are each other’s best reference points because of the similar values and traditions shared by the entire region. Prisoners’ experiences of prison education have been surveyed in a recent Nordic study. The results of the Danish report, published last June, are partly surprising and indicate a definite need for change, says Bendtson. According to the report, only 20% of prisoners are receiving education, while 40% feel that they are not getting sufficient information about educational opportunities. The prisoners also want much more vocational training than is available today. The report underlines the importance of prison education, since there is a clear correlation between education level and criminality.
Dialog 2007
29
All competencies shall count
EU Commissioner for Consumer Protection Ms Meglena Kuneva welcomed by the president of EAEA János Sz Tóth and the director of LAEA Ingrida Mikisko.
Equal Opportunities For All – a conference with active participants in Riga A European conference “Equal Opportunities for All – the value of adult education in promoting equality” in Riga December 3-4 was an interactive and well organised event. EAEA and NVL had designed an interesting and engaging program, which invited to dialogue and interaction. Within the context of lifelong learning and equal opportunities the conference touched upon: gender issues, consumer education, access to full citizenship, migration and participation, learning in later life etc. 30
by Erica Sahlin, photos by Janis Mednis
The conference illustrated what the new secretary general of EAEA, Regina Ebner, announced about inclusion and empowerment in her opening of the conference. Her speech also started the process of the conference participants completing the Final statement (on pages 32-33) agreed upon by the end of the conference. Link to the Conference Page: www.nordvux.net/page/621/europeanconference2007.htm Link to EU Commissioner Meglena Kuneva’s speech: www.nordvux.net/download/2414/speech_meglena_kuneva.pdf
Dialog 2007
www.nordvux.net
Key note by the EU Commissioner Meglena Kuneva EU Commissioner Meglena Kuneva
As individual consumers we are vulnerable, says Commissioner Kuneva. The union wants to empower the citizens as consumers by equipping them with knowledge about consumer rights and responsibilities. Ms Kuneva is in charge of the union consumer policies for 500 million people. She took her post in June 2007. Her priorities are - modernize consumer protection in the union - achieve good reinforcement of those rules - empower the citizens by equipping them with knowledge. All should know what the rules are and where to turn. It’s about equality for all Consumer education is about equality for all. She referred to Hayden Green, educator and textbook author who means that consumer education is part of the foundation on which students may begin to build their personal lives, and on which we must begin to build a more responsive and humane world. Consumer education is multidisciplinary by design and involves a responsibility in a social perspective. It addresses many areas - decision making - economic – allocation of scarce resources - rights and responsibilities
Curriculum development Curricula addressing these issues are being prepared in many EU states – especially in adult education. This is very important in the new member states. Here the commission can act as a catalyst. It can provide tools etc. but the courses have to be built on national conditions. They will also have to target many groups: School children, adult learners (vulnerable adults in particular) and higher education students. One of specific actions for consumer education is the Development of Online Education Tools for Adults (DOLCETA) - interactive multilingual online learning tools - developed in cooperation with EAEA. DOLCETA is targeted at trainers and other influential persons in consumer education, as well as at the consumer. The tools it contains go beyond the simple provision of general information, to include learning exercises and other interactive material. They can also be used in a functional literacy approach to teach people how to read well enough to function in a complex society. Thus the DOLCETA materials relate directly to the teaching of useful life skills. The modules are available for all 27 EU countries in all official EU languages. Linked to this is environmental education. Global warming is an issue which targets all. Meglena Kuneva asked what we can do together. First of all we need to work with all stakeholders. The commission itself is one of them. “I want to see more of businesses taking part in self regulation”, she said. This might be an interesting arena for activities for EAEA and its members, taking initiatives for study circles etc. Not all what we want to achieve can be reached through legislation. Consumer policies, integration and cohesion Of course consumer education is about equality in general. The poor are poor in all senses. Integration policies are connected to this and if we work well with them they also cover social responsive consumer awareness. It’s also important to note that the coverage of internet is rapidly growing. Well used it is a strong democratic tool. “I hope for a quicker process in Bulgaria and Romania than what the older member states have experienced”, said Ms Kuneva. “We need to build strong civil voices”, she continued. Cohesion policy is important and if we succeed with all goals there the consumer policies will automatically benefit. Trust in democracy is vital for this. Denmark’s consumer policy started to be discussed after World War II. It is now one of the strongest consumer legislations in the world. That discussion has just started in the new member states. Ideas from other parts of the union can help in this process.
Dialog 2007
31
All competencies shall count
Final Statement of the Conference:
Learning to live with equal opportunities in Europe Equal Opportunities has become a mantra repeated by politicians. However, like so many other catch phrases, it runs the risk of becoming empty words. Across Europe, we continue to see the necessity of providing equal opportunities if we are to live and prosper together.
global competitiveness, rather than to issues of social inclusion and increased opportunities for lifelong learning. In our view, adult learning policies should be inclusive of both priorities. They should secure sustainable economic growth alongside social cohesion and active citizenship. We see a need to develop a better understanding of the scope of lifelong learning possibilities, inclusive in terms of gender, age, disability, sexuality, religious belief, level of education, ethnicity, economic status and life experience.
Research and common sense have proved that a decisive factor of social inequity is a lack of access to high quality education and learning opportunities. This has led us to the conviction that more equal access can reduce social inequities. Adult educators have a great responsibility in promoting this view.
A good framework and a new adult learning wave in Europe
A joined-up approach to adult learning policy During the last five years we have seen a radical shift of focus in adult education towards a concentrated emphasis on basic skills provision. A critical reading of the policy texts, as well as an analysis of recent funding priorities, clearly show a strategy rooted more in a response to what is perceived as the skills demands of a knowledge economy for
The European Commission’s Communication on Adult Learning entitled, ‘It’s never too late to learn!’, from 2006 and the Action Plan on Adult Learning (‘It’s always a good time to learn’, 27.9.2007) provide a good starting point. They include the indirect intention to place adult learning on the same level as other sectors of education and learning. This is an ambitious proposal which we fully support. However, this will only work if we transform the vision into action. To do this properly we need dedicated financial resources. We suggest that adult education organisations formulate ambitious yet realistic national work programmes to achieve this.
Johanni Larjanko from EAEA (left) introduces workshops which were held during the conference. Photo by Janis Mednis
32
Dialog 2007
www.nordvux.net
Strong and coherent national implementation will form the basis of a new wave of adult education throughout Europe, and beyond. It should be based on the needs of the adult population, and it must be designed and built to provide equal opportunities for all. The wider benefits of learning must be valued as highly as the development of vocational skills. These benefits include healthier and more self-confident individuals, with higher levels of self-motivation and communication skills at the personal level; alongside stronger families, safer communities and more active and informed citizens at the collective level. From being a client to being a resource person and an active citizen Adult learning can also offer a second chance to those who enter adult age without any qualifications, in an effort to address the problem of the persistent high number of early school leavers. Adult learning can both improve people’s skills and help them towards becoming active citizens and gaining personal autonomy. Adult learning can be seen as a tool to reduce the persistent problems of poverty and social exclusion among marginalised groups. It can increase the integration of migrants into society as well as the labour market. These are just some examples of the impact adult education can have on the development of society. Equal opportunities and the role of learning in this context are about identifying and removing barriers; about inclusion and empowerment; self-determination and personal growth; about self-fulfilment and confident citizens and consumers; and about mutual respect and social cohesion. The role of adult educators To sum it up, we can say that the challenge for the adult educator is to make all forms of learning equal, while attempting to improve the living conditions of adults. Putting the learner needs at the centre, adult educators should be able to choose the appropriate roles and tools to facilitate the process of self-development and self-realisation. The adult educator must become a counsellor, an adviser who supports people in accepting responsibility for reflecting on and improving their own competence and for their own personal development. To achieve this there are many things we must improve. In the training of adult educators, emphasis has to be laid on familiarising educators with the ideas of equal opportunities in adult learning, using good practice to facilitate the adoption of these values. Adult education providers have to meet the varied needs of the individuals and respect the informal and non-formal learning they have acquired outside the formal educational system. Specific recommendations for policy makers and practitioners 1. Listening to Learners A critical factor in our future success will be the willingness and ability to listen to what learners of all ages tell us about their learning goals and aspirations. Adult educators must be flexible in their approach; open-minded and supportive; working ‘with’ learners rather than ‘for’ them; and respecting them as adults.
2. Intercultural Learning On the basis of the human rights to migrate and have access to education, intercultural learning has to be part of mainstream education. This should be backed by corresponding educational policies directed at both migrant and host populations. The intention should be to include rather than exclude people from different cultural backgrounds. 3. Full and Active Citizenship To motivate everybody to understand what it means to be a full citizen, adult educators should provide suitable learning opportunities which respect learners’ different needs. This will require a balance between integration and separation in the delivery of learning, so that individual and group needs can be met effectively. It will also demand that adult educators develop strategies to ensure that all voices are heard equally. 4. Consumer Education in the Context of Sustainability Consumer education should be integrated into lifelong learning strategies and programmes. The European Association for the Education of Adults (EAEA) working in partnership with the European Commission should mandate sustainability education in all aspects of the European Qualifications Framework (EQF). Adult educators should collaborate with the mass media to educate European citizens in the areas of consumer learning and sustainable development. 5. Learning and Living in an Inclusive and Diverse Society Adult educators should find tools and processes to empower learners to gain the knowledge and develop the skills necessary to succeed in an increasingly complex society and economy. Adult educators should also consider how they can help organisations and institutions to become more inclusive by reflecting the communities they are intended to serve. Adult educators can assist authorities and institutions to value the benefits of working with a diverse population. 6. Gender Equality Adult educators and adult education agencies should campaign for a specific gender focus in policy making by networking at local, regional, national and global levels. Adult educators and adult education agencies should ask questions about the distribution of resources among men and women and also ask which men and which women. Who is marginalised? Adult educators and adult education agencies should ask. ‘Are there different GENDERED motivations for participating in networks? The European Association for the Education of Adults (EAEA) should also refocus and reflect on gender issues … European Association for the Education of Adults Nordic Network for Adult Learning Riga, December 2007
Dialog 2007
33
Alla kompetenser räknas
Konkurranse, kulturelle verdier og kompetanse Norden er en konkurransedyktig region. På mange målestokker som blir anvendt til å måle velstand, produktivitet, beskjeftigelse, utdanning, ligger vi på topp. Det har ført til at den nordiske velferdsmodellen, som har vært et viktig grunnlag for den positive utviklingen i Norden, er ved å komme på mote rundt om i verden. av Sigrún Kristín Magnúsdóttir
Flere land spør hvordan det er mulig å få et system med gavmilde velferdsordninger, høye skatter og høy økonomisk vekst til å fungere. Ett særlig trekk ved den nordiske modellen er sentralt, nemlig samlende arbeidsgiver- og arbeidstakerorganisasjoner som er på talefot med regjeringen. Det bidrar til et arbeidsmarked med små lønnsforskjeller og politikere som prioriterer full beskjeftigelse. Kulturelle verdier Et annet trekk er de felles nordiske verdier, likhet, tillit, lav maktdistanse, inkludering, fleksibilitet, respekt for naturen, protestantisk arbeidsetikk og estetikk. Disse verdiene er sterkt knyttet til samfunnsformen i de nordiske land, og medvirker til mange grunnleggende institusjonelle likheter mellom landene, hvor balansen mellom fellesskapet og det enkelte menneske er sentral. Blant grunnbetingelsene viser den seneste forskning at den nordiske samfunnsformen representerer en lite erkjent økonomisk styrke, og den nordiske velferdsmodellen er til dels et lite benyttet konkurransepotensial. For å kunne ta vare på de verdiene i en tid preget av hard konkurranse og globalisering, er kompetanse og bæredyktighet en stor utfordring. Det blir konstatert at fremgangsrik blir den region som klarer å omstrukturere sine formelle og ikke-formelle læringsstrukturer, og bygge et system som møter voksnes behov for livslang læring, og der borgerne, uansett i hvilke miljøer de befinner seg, tar ansvar for egen læring. NVL’s tenketank om fremtidens kompetanser En nordisk arbeidegruppe, Tenketank om framtidens kompetanser, har arbeidet med spørsmål og utfordringer i forhold til fremtidens kompetansebehov. Dette har foregått i NVL-regi det siste halvannet året. Tenketank-medlemmene har lest og diskutert rapporter, analyser og bøker. De har også invitert politikere, ledere fra arbeidslivets parter og opplæringsansvarlige for å lytte til deres mening om dagens situasjon og fremtidens utsikter. Nå i oktober vil Tenketan-
34
ken presentere resultater fra arbeidet på seminarer i seks nordiske land, samt utgi en rapport. Rapporten foreligger nå på lett tilgjengelig word format her på www.nordvux.net Grunnleggende for arbeidet var noen spørsmål: Hvordan ser fremtidens arbeidsliv og samfunn i Norden ut? Hvilke kompetanser behøver enkeltpersoner og organisasjoner for å kunne fungere i et slikt samfunn? På hvilken måte kan den felles nordiske kulturen danne grobunn for en framgangsrik strategi for kompetanseutvikling? Blant de framtidsbilder tenketanken tegner opp er et bilde hvor jakten på den globale konkurransedyktighet foregår med full kraft parallelt med at det er økende enighet om at radikale forandringer kreves for å minske den globale oppvarmingen. Den velferden som den globale konkurransedyktigheten skal skape, må ikke kun være bæredyktig ut fra økologisk og økonomisk perspektiv, men også ut fra det sosiale perspektiv. Våre felles ressurser må anvendes slik at kommende generasjoner kan få like høy livskvalitet som vi har. Vi står overfor store utfordringer Selv om Norden på mange måter har været ansett som foregangsområde når det gjelder å forene høy økonomisk velferd med høye miljømål, står selv vi overfor store utfordringer. De nordiske utfordringene er mange og handler ikke bare om produksjonsvilkår og miljø. Det handler også om aldrende befolkning som er brennende aktuelt i hele Norden. At en voksende gruppe mennesker er sosialt marginaliserte, og at kløften mellom forskjellige grupper tenderer til å øke, er også avgjørende sosiale spørsmål. Størstedelen av arbeidsmarkedet består av kunnskapsintensiv produksjon av varer og tjenester. Denne produksjonen må holde tritt hva angår bæredyktig utvikling. Dette innebærer at samfunnet blir stadig mer komplekst å leve i. Derfor er det åpenbart at den mest strategiske faktor for å skape fremtidens konkurransekraft og velstand er de enkelte individs kompetanser. Spørsmålet om fremtidens kompetanser, og hvordan disse utvikles, burde derfor settes øverst - ikke bare på agendaen hos politikernes og arbeidslivets parter, men også på det alminnelige menneskes liste over livsviktige spørsmål. Kompetanse I kompetansesamfunnet rekker det ikke ”å ha kunnskap om”, men det er ”å formå å gjøre” som er helt avgjørende for framgang. Personlig kompetanse og evnen til å handle på en verdiskapende måte gjør enkeltpersonen attraktiv på arbeidsmarkedet. Dette krever både innsikt i nødvendigheten av stadig læring og forutsetninger for å kunne gjøre det. I Norden er der bred enighet om at vi ikke skal konkurrere med lave lønninger, men med kunnskap og kompetanse. Derfor må nærings- og utdanningspolitikken utformes
Dialog 2007
www.nordvux.net
Kilpailu, kulttuuriset arvot ja osaaminen Pohjoismaissa Teksti: Sigrún Kristín Magnusdóttir
slik at den støtter kompetanseutvikling. Vi behøver både forskning og utdanning og en innsikt i at det kreves kompetanse for å kunne omsette kunnskap till resultater som øker vår velferd. Tre hovedgrupper av kompetanse Så lenge kompetansebegrepet er uklart definert og beskrevet, blir det vanskelig å diskutere hvilke kompetanser det er behov for å utvikle, og hvordan det skal foregå. Derfor må det tas initiativ til å fordype både innsikten og forståelsen av kompetanse, og formulere ett felles begrepsapparat. Tenketanken har kommet fram til tre følgende hovedgrupper av kompetanse: • Yrkeskompetanse består av den kompetanse som er nødvendig for å kunne utføre en arbeidsoppgave på en verdiskapende måte satt i relasjon till det arbeide som skal utføres. • Sosial kompetanse omfatter evnen for å kunne kommunisere og agere med mennesker i forskjellige sammenheng gjennom for eksempel språk, kunstneriske uttrykk, bevegelser, matematikk og teknisk redskap. • Personlig kompetanse utgjør basen for utvikling av de sosiale kompetanser, der kjernen for selvkunnskap ligger. Utdanning til kunnskap, utdanning til kompatense Bedriftene kan ikke bare stole på tilførsel av kompetanser gjennom å ansette de unge og nyutdannede. Det kreves at det blir lagt planer for kompetanseutvikling av alle medarbeidere, og at det lykkes å kombinere medarbeidernes kompetanser på en effektiv måte. Det er også viktig å kunna skjelne mellom utdanning som leder til kunnskap og utdanning som leder til kompetanse. Både bedrifter og individer satser tid og penger på å utvikle kompetanse. Derfor er det viktig at kompetanseutvikling gir forventede resultater. Hos både næringsliv og utdanningsansvarlige er det behov for en økt forståelse for kompetansens forskjellige dimensjoner, og hvilken praktiske metoder som leder til et vellykket utfall. Det forutsetter en grenseoverskridelse mellom arbeidsplasser, utdanningsansvarlige og myndigheter. Hvis vi utvikler det tradisjonelle nordiske samarbeidet mellom næringsliv og samfunn, har vi et stort forsprang på Europa og resten av verden.
Korkeasta verotuksesta ja verraten runsaista sosiaalietuuksista huolimatta Pohjola on kilpailukykyinen alue. Monissa maissa ihmetellään pohjoismaisen hyvinvointivaltion ja talouskasvun muodostamaa yhtälöä. Yksi pohjoismaisen mallin keskeinen erityispiirre on työnantajien ja työntekijöiden keskusjärjestöt, jotka neuvottelevat hallituksen kanssa. Toinen kilpailukykyyn vaikuttava tekijä on yhteinen arvopohja. Mm. tasa-arvo, luottamus, pieni valtaetäisyys, luonnon kunnioitus ja protestanttinen työetiikka ovat Pohjoismaita yhdistäviä arvoja. Tuoreen tutkimustiedon mukaan pohjoismainen yhteiskuntamalli on selkeä kilpailuetu. Mallin säilyttämisen kannalta suuria haasteita ovat tällä hetkellä ennen kaikkea osaamisen kehittäminen ja kestävä kehitys. NVL:n perustama tulevaisuuden osaamisen aivoriihi on pohtinut, millaista osaamista tulevaisuuden yhteiskunnassa ja työelämässä tarvitaan. Aivoriihen raportin mukaan niin poliitikkojen, työmarkkinajärjestöjen, yritysten kuin yksilöiden tulisi asettaa osaamisen kehittäminen ykkössijalle tärkeysjärjestyksessä. Pohjoismaat eivät voi kilpailla matalalla palkkatasolla, joten meidän on panostettava osaamiseen. Ammattiosaamisen lisäksi yhä tärkeämmiksi nousevat sosiaalinen ja henkilökohtainen osaaminen, kuten viestintätaidot, itsetuntemus ja oppimistaidot.
Competition, cultural values and competence in the Nordic region By Sigrún Kristín Magnusdóttir
Despite high taxes and relatively generous social benefits, the Nordic countries rank high in competitiveness indexes. The fact that the region manages to combine social welfare with economic growth is a source of envy to many countries. One central feature of the Nordic model is the role of labour market organisations, which negotiate policy agreements with the government. Another important factor affecting competitiveness is a common set of values shared by the region. Equality, trust, a low power distance and the Protestant work ethic are some of them. According to fresh research, the Nordic society model is clearly competitive asset. Competence development and sustainable development are some of the major current challenges to maintaining this model. The NVL’s think tank on future competencies has analysed the skills and knowledge needed in tomorrow’s society working life. Their report states that competence development should be the top priority on everyone’s agenda, including politicians, labour market organisations, businesses and individuals. The Nordic countries cannot compete on low wages, so the focus must be on competence. As well as professional competence, social and personal competence – e.g. communication skills, selfunderstanding and learning skills – are becoming increasingly important.
Dialog 2007
35
Alla kompetenser räknas
Validering stärker chanserna till arbete
Vid lärcentret CityAkademin i Örebro arbetar Annika Åberg-Hellund som studie- och yrkesvägledare. Hon tycker om att arbeta med validering. Då talar man om vad folk kan och lägger det de inte kan åt sidan. av Erica Sahlin
Det är ett positivt sätt att se på människors utveckling, tycker Annika. I allmänhet upptäcker vi att personerna det gäller inte värderar det de kan tillräckligt högt eller inte är medvetna om att deras kunskaper och färdigheter kan översättas till intyg, yrkesintyg, kompetensbevis och betyg. Det är mycket viktigt med det första mötet. Få av de jag träffar då har en klar uppfattning om vad validering är, säger Annika. Det gäller att berätta om hur det går till steg för steg. Det kräver ju en del ansträngning att gå igenom en validering, men oftast leder de till glada överraskningar när kartläggningsarbetet, de utforskande samtalen och självskattningen och den praktiska och/eller teoretiska valideringen ger belöning i flera kursbetyg inom det aktuella yrkesområdet.
Metodutvecklingsprojekt i Örebro län Sedan ett par år tillbaka har man på CityAkademin bedrivit ett metodutvecklingsprojekt för att kunna erbjuda validering. Över 35 yrkeslärare och yrkeskunniga från hela länet har gått igenom ett träningsprogram i syfte att skapa möjligheter för fler människor att kunna validera sina yrkeskunskaper inom en mängd yrkesområden. Arbetsgivarna har också blivit medvetna om att denna möjlighet finns. Det har gett goda resultat och Susanne och Anna nedan symboliserar de många som stärkt sin ställning på arbetsmarknaden och fått papper på sina faktiska kunskaper. Susanne ville bli attraktiv på arbetsmarknaden När Susanne blev arbetslös fick hon gå en kurs på Lernia. Det var då hon genom ett studiebesök kom i kontakt med CityAkademin. Hon fick information om validering och kände att detta kunde vara en möjlighet för henne att få papper på det hon lärt sig själv! Att fortsätta studera kändes inte aktuellt men kanske en validering skulle kunna göra henne mer attraktiv på arbetsmarknaden. Ytterligare betyg att lägga till övriga meriter På CityAkademin inleddes valideringen med att man sammanställde ett kartläggningsmaterial bestående av betyg, intyg och ett självskattningsformulär tillsammans med Susanne. Studie- och yrkesvägledaren följer henne under hela valideringsprocessen. En lärare gjorde en djupintervju med Susanne, gav henne hemuppgifter samt bedömde hennes hemsida. Valideringstiden räckte en månad och Susanne fick betyg i tre gymnasiekurser att lägga till sina övriga meriter. Själv känner hon att valideringen gjorde det möjligt att visa upp en bredare kompetens för framtida arbetsgivare och den ökar också hennes möjligheter till att få ett arbete där hon kan få användning för sina datorkunskaper. Validering - vägen till jobb för Anna!
Valideringen gjorde det möjligt för Susanne att visa upp en bredare kompetens för framtida arbetsgivare och den ökar också hennes möjligheter till att få ett arbete där hon kan få användning för sina datorkunskaper.
36
När Anna kom till Sverige från El Salvador var hon säker på att hon ville fortsätta att arbeta med barn. Valideringen öppnade vägar till jobb för Anna trots att hon saknade alla dokument från sin förskollärarutbildning i hemlandet. Anna hade tidigare läst bl.a. svenska och engelska på Komvux med gott resultat. Genom Arbetsförmedlingen blev hon inskriven på Aktivitetsslussen och fick därigenom
Dialog 2007
www.nordvux.net
Osaaminen näkyväksi opitun tunnustamisella Teksti: Erica Sahlin
Örebrossa sijaitsevassa City Akademin -opintokeskuksessa on meneillään hanke, jonka tavoitteena on tarjota lisää opitun tunnustamista. Joukko ammattiopettajia on saanut koulutusta aiheesta, ja alueen työnantajille on kerrottu uusista mahdollisuuksista. Hankkeen tulokset ovat olleet hyviä: Asiakkaiden työllistymismahdollisuudet ovat parantuneet, ja osa on työllistynyt työharjoittelun kautta. Opinto- ja ammatinvalinnanohjaaja Annika Åberg-Hellund viihtyy opitun tunnustamisen parissa, koska siinä keskitytään ihmisten osaamiseen ja vahvuuksiin. Hänen asiakkaansa eivät yleensä arvosta osaamistaan riittävästi eivätkä tiedä, että eri tavoin hankituista tiedoista ja taidoista voi saada todistuksen. Niinpä osaamiskartoitus tuo usein iloisia yllätyksiä. Opitun tunnustaminen on valtaosalle ihmisistä uusi asia, joten on tärkeää selostaa asiakkaalle prosessin kulku vaihe vaiheelta. Henkilöstä riippuen prosessissa käytetään erilaisia keinoja ja sen kesto voi vaihdella. Työskentely aloitetaan kuitenkin aina kartoituksella, jossa käydään läpi työ- ja opiskelutodistukset ja täytetään itsearviointilomake. Osaamista arvioidaan myös muun muassa syvähaastatteluilla ja kotitehtävillä. City Akademin asiakkaalla on koko prosessin ajan tukenaan ohjaaja, joka hoitaa tarvittaessa yhteydenpidon esimerkiksi viranomaisiin ja työnantajiin.
Validering blev ett lyft för Annas självkänsla och öppnade vägar till jobb
möjlighet att praktisera på en förskola. Vid ett besök på CityAkademin träffade hon en studie- och yrkesvägledare som informerade om validering och vad det kunde innebära. Anna var nyfiken och nappade på att försöka validera till barnsköterska och Arbetsförmedlingen lovade att betala för valideringen. Valideras genom sin praktikplats Valideringen inleddes med en kartläggning av Annas kunskaper och man tittade på innehållet i barnskötarutbildningen. Annas stöd under hela processen var en studie- och yrkesvägledare på CityAkademin som också skötte kontakterna med andra aktörer. Det blev en lärare på Komvux i Kumla som genomförde en djupintervju med Anna och kom fram till att hon kunde valideras genom sin praktikplats tillsammans med hemuppgifter och självskattning. Anna och läraren träffdes ca en gång i månaden och läraren besökte också praktikplatsen och Annas handledare där. Valideringen avslutades med att Anna fick minst godkänt betyg på de sex kurser som ingår i den eftergymnasiala barnskötarutbildningen. Själva valideringstiden blev sex månader men valideringsprocessen förlängdes något av att Anna fick ett heltidsvikariat under tiden. Lyft för självkänslan med dokumenterade kunskaper Förutom att Anna fick papper på sina kunskaper och att vägen till arbete ser mer framkomlig ut blev valideringen ett riktigt lyft för Annas självkänsla. Under året efter valideringen har Anna haft arbete inom barnomsorgen i stort sett hela tiden och hon ser positivt på framtiden.
Validation of learning makes competence visible By Erica Sahlin
At City Akademin in Örebro, a project aimed at offering more validation of learning is under way. As well as organising validation-related courses for vocational teachers, the learning centre has informed employers in the area about the opportunities offered by validation. The results have been encouraging: clients’ employability has improved and some have found jobs through participating in practical training. Guidance counsellor Annika Åberg-Hellund enjoys working with validation because it focuses on competence and strengths. Most of her clients do not appreciate their own competencies enough and are unaware that skills and knowledge acquired in different ways can be documented. Consequently, the process often entails pleasant surprises for them. Validation of learning is an unfamiliar concept to most people, so it is important to explain every step of the process. The duration of the validation period and the methods used depend on the client’s needs. However, every process starts with an overview of the client’s employment and education certificates and a self-assessment form that she/he fills in. Other methods include indepth interviews and home assignments. A guidance counsellor supports the client throughout the validation process and contacts authorities and employers if necessary.
Dialog 2007
37
Alla kompetenser räknas
Mere public service – mindre forretning
Historisk har folkeoplysningen i Norden spillet en vigtig rolle i at skabe et inkluderende samfund med aktivt medborgerskab. Men tiderne ændrer sig, og der er brug for nytænkning af både ambitioner, rolle og metoder, hvis folkeoplysningen fortsat for alvor vil sætte sit selvstændige præg på debatten og samfundsudviklingen i de nordiske lande. av Karen Brygmann
Hvilke indsatser kræver det af blandt andet højskoler, aftenskoler og deres oplysningsforbund, hvis folkeoplysningen ønsker at genindtage en betydeligt mere central rolle i understøttelsen og udviklingen af demokratierne og det aktive medborgerkskab i de nordiske lande, end den formår i dag? DEMOS-projektet har igennem mere end et år samlet både et stort antal praktikere inden for de folkeoplysende organisationer i Norden samt en række forskningsmæssige kapaciteter og andre med relationer til området for at kaste fornyet lys over folkeoplysningens udviklingsmuligheder. Såvel overordnede nationale strategier som konkrete redskaber og metoder, der kan forny og løfte det lokale demokrati og deltagelsen er drøftet og i nogen grad afprøvet undervejs. Målet er at folkeoplysningen i den kommende tid udformer en strategi for en mere selvstændig og aktiv ageren både i forhold til bevilgende myndigheder og til civilsamfundets øvrige organisationer og behov.
Mange opgaver for folkeoplysningen De nordiske lande står overfor en række udfordringer og tendenser, der kalder på den dialog og civile engagement, som folkeoplysningen er rundet af. Øget individualisering og juridisk rettighedstænkning, en stigende globalisering af verden, som nogle borgere stortrives med, mens andre ser denne udvikling som en fare for at blive hægtet af. Samt mere multikulturelt sammensatte samfund, der ligeledes stiller nye krav til stimulering af sammenhængskraften eksempelvis. - Der er et meget stort behov i disse år for lokale mødesteder for fællesskab og debat om for eksempel integration og aktivt medborgerskab, der kan øge den sociale kapital i samfundet. Den udfordring skal folkehøjskoler, aftenskoler, studieforbund og alle andre inden for folkeoplysningen forstå at gribe, understreger John Steen Johansen.
Ind til kernen af ideen - I det daglige lever de folkeoplysende organisationer ofte mellem marked og stat. Man har en forretning, som skal løbe rundt og fokuserer derfor på sit kundegrundlag og konkurrencen med andre udbydere. Igennem nogle år har vi nu advaret hinanden om, at vi ikke må glemme vores helt særlige idégrundlag og public service forpligtelse i iveren efter at løse de opgaver, vi løbende bliver stillet overfor. Mange har følt behov for, at de folkeoplysende organisationer på ny definerer og profilerer kernen af det, vi står for, nemlig at virke for inklusion i samfundet og skabe det bedst mulige grundlag for aktivt medborgerskab, forklarer John Steen Johansen, fra sekretariatet for DEMOS 2006.
38
Dialog 2007
www.nordvux.net
Enemmän julkista palvelua, vähemmän liiketoimintaa
Vapaa sivistystyö on tärkeä uusien työelämätaitojen kehittäjä
Teksti: Karen Brygmann
Teksti: Erica Sahlin
Muuttuvassa pohjoismaisessa yhteiskunnassa vapaan sivistystyön ydintehtävät, kuten aktiivisen kansalaisuuden edistäminen, ovat yhä tärkeitä. DEMOS 2006 -hankkeessa pohdittiin, miten kansansivistysalan tulisi uudistua toteuttaakseen näitä tehtäviä parhaalla mahdollisella tavalla. – Kansansivistysorganisaatioiden arki on nykyisellään tasapainoilua taloudellisten paineiden ja valtion vaatimusten välillä, kertoo John Steen Johansen DEMOS-hankkeen sihteeristöstä. Kansansivistystyön aateperintöä ja julkisen palvelun tehtävää pidetään silti edelleen tärkeinä. DEMOShankkeessa on kehitetty sekä kansallisia strategioita että konkreettisia keinoja muun muassa paikallisdemokratian ja osallisuuden edistämiseksi. Tavoitteena on ollut tehdä vapaasta sivistystyöstä entistä itsenäisempi ja aktiivisempi kansalaisyhteiskunnan toimija. Tämänhetkiset yhteiskunnalliset muutokset, kuten lisääntynyt yksilöllistyminen ja monikulttuuristuminen, edellyttävät paljon vuoropuhelua ja kansalaisaktiivisuutta. – Sosiaalisen pääoman lisäämiseksi tarvitaan paljon paikallisia kohtaamispaikkoja ja keskustelua esimerkiksi integraatiosta ja aktiivisesta kansalaisuudesta. Kansanopistojen, työväen- ja kansalaisopistojen ja muiden kansansivistysalan toimijoiden tulisi ymmärtää tarttua tähän haasteeseen, John Steen Johansen painottaa.
Muuttuva työelämä edellyttää työntekijöiltä yhä enemmän oppimistaitoja. Oppimisen opettelu ja myönteinen suhtautuminen uusiin työtilanteisiin on yksi EU:n määrittelemästä kahdeksasta avaintaidosta. Ruotsin Kansansivistysneuvoston pääsihteeri Britten Månsson-Wallin korostaa vapaan sivistystyön merkitystä tällaisen muutoksissa tarvittavan osaamisen antajana. Yhteiskunnalla ei ole varaa kustantaa kaikille työntekijöille pitkää koulutusta, vaan uudet taidot opetellaan täydennyskursseilla. Elinikäinen oppiminen edellyttää ennen kaikkea uteliasta asennetta ja halua oppia uutta. Månsson-Wallinin mielestä kansansivistysala on itsestään selvästi tärkeä elinikäisen oppimisen toimija. Hän huomauttaa myös, että työvoiman osaamisen kehittäminen ei ole vapaalle sivistystyölle mikään uusi tehtävä. Suuri osa osallistujista mainitsee jo nyt työelämässä tarvittavien taitojen kartuttamisen pääsyyksi kurssille tuloon. Kansansivistysneuvosto (Folkbildningsrådet) on yhdistys, jonka jäseniä ovat Ruotsin kansansivistysliitto (Folkbildningsförbundet), kuntien ja maakäräjäkuntien kattojärjestö sekä aatteellisten järjestöjen kansanopistoja edustava Rörelsefolkhögskolornas intresseorganisation. Neuvosto on saanut Ruotsin valtiolta tehtäväksi jakaa alan valtionrahoituksen sekä arvioida ja seurata sen toimintaa ja taloutta.
More public service, less business
Non-formal adult education provides learning skills for working life
By Karen Brygmann
Despite current changes in Nordic societies, the core tasks of non-formal adult education, such as promoting active citizenship, have retained their importance. The idea of the DEMOS 2006 project was to consider what reforms are needed to help education organisations fulfil these tasks in the best possible way. – Today, the non-formal adult education sector balances between economic pressures and government requirements, says John Steen Johansen from the DEMOS secretariat. At the same time, many people still value the ideological traditions of non-formal adult education and its role as a public service provider. The DEMOS project has developed both national strategies and concrete tools for promoting local democracy, participation, etc. The goal was to make non-formal adult education a more independent and active part of civil society. Ongoing social changes, such as increasing individualisation and multiculturality, call for dialogue and citizen participation. – To accumulate social capital, we need many local meeting places and more debate about such issues as integration and active citizenship. This is a challenge that folk high schools, adult education centres and other organisations in the nonformal adult education sector would do well to embrace, says John Steen Johansen.
By Erica Sahlin
In order to cope with today’s fast-changing and demanding culture of work, employees need better learning skills. “Learning-to-learn”, which includes having a positive attitude to new situations at work, is one of the eight key competences defined by the EU. According to Britten Månsson-Wallin, Secretary General of the Swedish National Council of Adult Education, non-formal adult education can play an important role in providing such competence. Our society cannot afford an extensive re-education of the entire labour force. Instead, shorter supplementary courses are needed for teaching these new skills. Lifelong learning is all about curiosity and willingness to learn, and Månsson-Wallin feels that non-formal adult education can make a crucial contribution to lifelong learning. As she points out, competency development is not a new task to the non-formal adult education sector. Most of the participants already state improving their professional skills as the primary reason for enrolling in a course. The Swedish National Council of Adult Education is a non-profit organisation entrusted by the state to distribute grants to the study associations and folk high schools, follow up and evaluate their education activities, and submit budget and fiscal reports.
Dialog 2007
39
Alla kompetenser räknas
Folkbildningen är en viktig aktör för utveckling suomenkielinen lyhennys edellisellä sivulla briefly in English on previous page
Folkbildningen kan erbjuda vägar till personlig utveckling i ett föränderligt arbetsliv. Det är viktigt att lyfta fram den uppgiften när man reflekterar kring utmaningarna i framtiden, säger Britten Månsson-Wallin, generalsekreterare vid folkbildningsrådet i Sverige. av Erica Sahlin
Folkbildningsrådet är en ideell förening som består av Sveriges kommuner och landsting (som representerar de offentligt drivna folkhögskolorna) och samverkansorganisationerna för rörelsefolkhögskolorna respektive studieförbunden. Rådet har av staten anförtrotts uppgiften att fördela statsbidrag, att följa upp och utvärdera verksamheten och att lämna budgetunderlag och årsredovisningar. Livsvitt lärande genom skiftande jobb Enligt de överenskomna uppdragen för svensk folkbildning (studieförbund och folkhögskolor) är den fria och frivilliga folkbildningsverksamheten bara ett av många uppdrag. Man ska bl.a. fungera som ett kitt i samhällsutvecklingen. Detta genom att erbjuda lärande sammanhang som gör det möjligt för den enskilde deltagaren att lättare förstå och ta till sig förändringar i arbetslivet och i samhället. Att erövra en sådan förändringskunskap kommer att vara avgörande i framtiden. Vi vet att antalet s k karriärväxlingar i arbetslivet ökar och kommer att öka. Branscher och yrken blir omoderna och nya kommer till. Samhällsekonomiskt har vi inte råd att erbjuda långa och omfattande utbildningar för att de anställda ska kunna klara dessa förändringar. De I stället för att tala om rätten att få måste i stället vara sluta arbeta när man blir äldre borde man tala om rätten att få arbeta på sina nyfiket inställda på att lära nytt och lära mer egna villkor när man blir äldre säger i ett mönster där de Britten Månsson-Wallin.
40
kan bygga på sina kunskaper och färdigheter med kortare kurser och program som ofta kanske kommer att erbjudas i anslutning till jobben. Detta med att lära sig att lära och ha ett positivt förhållningssätt till nya arbetssituationer är en av EUs åtta nyckelkompetenser. Att kunna ha en organisation för att medborgarna ska kunna utveckla den kompetensen är viktigt för ett lands konkurrenskraft, tycker Britten. Hon pekar på folkbildningens styrka som arena för sådan kompetensutveckling. Det är inget nytt, fortsätter hon. När vi gör utvärderingar och frågar deltagare i våra studiecirklar om varför de anmält sig anges kunskaper för arbetet som ett av de tre främsta motiven för att delta. Folkhögskolorna har yrkesutbildningar i sitt utbud och har sedan slutet på 90 talet varit en betydande resurs i att kompetensutveckla för arbetslivet. Interkulturell förståelse Folkbildningens grundpelare om internationell och kulturell förståelse pekar på ett annat område som kan bidra till att stärka våra länders konkurrenskraft. Det är vanligt att nysvenskar lär sig svenska i studiecirklar och folkhögskolekurser. Nu måste vi vidga perspektivet så att Sverigefödda medborgare tar chansen till ett ömsesidigt lärande. Kanske blir det i nya mötesformer. Men i folkbildningsanda. Det finns åtskilliga historiska exempel på hur samhällen och ekonomier blomstrat till följd av sådana möten. Idag när globala strömningar så tydligt präglar vår vardag, blir interkulturell förståelse en kompetens som kan vara en stark konkurrensfördel. Den demografiska utmaningen Britten vänder sig mot att man ofta betonar rättigheten att få sluta arbeta när man blir äldre. Vi borde i stället prata om rätten att få arbeta på sina egna villkor när man blir äldre. Men det ska vara utifrån de förutsättningar som arbetstagaren har. De samhällen som klarar av att erbjuda smidiga och flexibla system för de äldre medborgarna att delta i produktionen kommer att vara vinnare i framtiden, menar hon. Här har folkbildningen en självklar roll inom det livslånga lärandet. Länkar: www.folkbildning.se www2.folkbildning.se/FBR_rapporter/Folkb_framt_uppg.pdf (granskade 2/2008)
Dialog 2007
www.nordvux.net
Nordisk seminar den 21.april 2008 i København
Bæredygtig forbrugerlæring – muligheder og perspektiver 21. april 2008, kl. 9.30 – 17.00 DGI-Byen, Tietgensgade 65, 1705 København V Du tilmelder dig her: www.dfs.dk/formular/ forbruger210408/reg.html Frist for tilmelding: 1. april 2008 (Tilmeldingen er bindende). Begrænset antal pladser. Deltagergebyr: DKK 500,Arrangører: Nordisk Netværk om Kritisk Forbrugeruddannelse og Dansk Folkeoplysnings Samråd.
• Folkeoplysning for vor tid • Butikken som læringsarena • Reflekterede forbrugere som forudsætning for et bæredygtigt samfund • Etiske forbrugere, kritiske forbrugere, politiske forbrugere, bæredygtige forbrugere, discount forbrugere og alle de andre forbruger-borgere
Dialog 2007
41
Alla kompetenser räknas
Fokuser på ressourcerne
Flyttes blikket fra begrænsninger til ressourcer, får ledige flygtninge og indvandrere langt bedre mulighed for at bruge deres erfaringer og kompetencer på arbejdsmarkedet. Det er erfaringen i Videnscenter for kompetenceafklaring af flygtninge og indvandrere i Brøndby, hvor syv mennesker tilbyder hjælp til kompetenceafklaring af ledige nydanskere og etablerer kontakter mellem virksomheder og de myndigheder og andre aktører, der har kontakten til de ledige. av Karen Brygmann
De gode historier skal fortælles igen og igen: Om gruppen af somaliske kvinder, som indtil for nylig stort set intet anede om det danske arbejdsmarked, men efter et kombineret undervisnings- og kompetenceafklarende forløb begyndte at se en fremtid for sig inden for omsorgsområdet eksempelvis. Nogle stod snart med et job, andre skaffede sig på egen hånd en ny virksomhedspraktik med udsigt til mulig fastansættelse. Eller den om mekanikeren fra Irak, der var tæt på at opgive drømmen om nogen sinde igen at reparere biler, da et lille autoværksted uventet slog porten op for ham med en stor omfavnelse til følge. Umiddelbart var der nemlig stor skepsis på værkstedet i Sydvestsjælland, hvor man aldrig tidligere havde haft en kollega med mellemøstlig baggrund. Men den nye mand faldt hurtigt til. Snart foreslog chefen ham hjælp til at købe en god, brugt bil, og indtil den og et kørekort var på plads, insisterede kolleger på hver dag at køre en længere omvej for at samle den nye mand op på vej til arbejdet.
- Fokuserer vi i stedet på ressourcerne – at mekanikeren brændende ønsker at reparere biler igen og tilsyneladende har hænderne godt skruet på – bør vi snarest muligt finde et værksted, hvor han kan prøve sin kunnen af. Ofte resulterer en veltilrettelagt jobpraktik i ordinært job, fordi arbejdspladsen hurtigt opdager, at nogle sproglige vanskeligheder bliver opvejet af faglig kompetence eller imødekommenhed overfor kunder og kolleger. Udfordringen er først og fremmest at få virksomheder og ledige til at mødes, forklarer de to rådgivere. Kompetencekort Videnscenteret arbejder blandt andet for at etablere kompetenceafklarende forløb, som typisk består af virksomhedspraktik ofte suppleret med almene eller branchefaglige kurser. Desuden underviser medarbejderne de mange samarbejdspartnere i brug af det kompetencekort, der er udviklet af Arbejdsmarkedsstyrelsen og landets fem vi-
Første job til gode Med historier som disse samt konkrete redskaber til brug for virksomheder, uddannelsesinstitutioner, jobcentre og andre aktører, drager medarbejdere ved Videnscenter for kompetenceafklaring af flygtninge og indvandrere i København ofte i felten med et enkelt, men nødvendigt budskab: Tænk i ressourcer. - Mange af vore flygtninge og indvandrere har endnu deres første job i Danmark til gode, og såvel arbejdsgivere som medarbejdere i jobcentre eksempelvis har ofte tendens til at fokusere på begrænsninger såsom sprogvanskeligheder, eller om et autoværksted i Irak nu tåler sammenligning med et dansk, konstaterer rådgiverne Charlotte Befner og Astrid Høgh Olsen.
42
Foto: Johannes Jansson /norden.org
Dialog 2007
www.nordvux.net
denscentre. Her vurderer arbejdsgiveren efter praktikken medarbejderens faglige, almene, sproglige og personlige kompetencer i forhold til det konkrete job. Ender forløbet ikke i en ansættelse på virksomheden, kan kompetencekortet vedlægges kommende ansøgninger og bevidne erfaring og evner på de forskellige områder. Kompetencekortet er desuden en kvalitetssikring af forløbet, påpeger de, for nu og da støder de på ledige, der har været i jobtræning på jobtræning, uden at det har resulteret i regulært, lønnet arbejde. Med dette redskab er der fra starten langt op til et kvalificeret forløb, hvor man ikke skal gå lidt til hånde og feje gulvet, men rent faktisk afprøves som en ligeværdig kollega, der eventuelt har behov for en opkvalificering inden for et afgrænset område, forklarer de. Jo højere uddannelse jo sværere Højkonjunkturen er på en gang en hjælp og en barriere for, at de mange ledige indvandrere og flygtninge kommer til at bidrage med det, de kan på arbejdsmarkedet. Der er rift om ledige hænder, men det betyder samtidig, at folk med erhvervsfaglige eller akademiske uddannelser anvises job som rengøringsassistent. Videnscenteret argumenterer for kompetenceafklaring og videst mulig tildeling af merit for uddannelser, der er taget i andre lande eksempelvis, men på jobcentrene måles indsatsen på, at de ledige job bliver besat. Man ser mindre på, om det er en ingeniør eller en ufaglært, der kommer til at gøre rent. - Vi spilder desværre en masse ressourcer på den måde. Sammen med de øvrige videnscentre har vi stadig en stor opgave med for alvor at få implementeret kompetenceafklaring som redskab både i forhold til kommunerne og virksomhederne, siger Line Katrine Ambye, der er ansvarlig for centrets kommunikation. Generelt er tendensen, at jo højere uddannelse man har, jo sværere er det at få mulighed for at bruge den. Dels fordi virksomhederne stiller meget høje krav, og specialiseret viden hurtigt forældes, når man er uden job i en længere periode, som flygtninge ofte er. Dels fordi man typisk selv er kritisk overfor jobmulighederne – har man en gang siddet med et stort ansvar, er det svært at acceptere et jobtilbud på et betydeligt lavere niveau. Ledige ønsker oplysning Flere og flere ledige flygtninge og indvandrere henvender sig nu af sig selv til centret for at få råd om jobmuligheder eller kompetenceafklaring. - Det er eksempelvis håndværkere, sygeplejersker, ingeniører eller frisører, der har hørt om os eller har mødt os ved en jobmesse. Nogle har forgæves søgt job inden for deres fag, andre går med overvejelser om at supplere deres uddannelse i en eller anden retning. Selv om vores primære indsats er rettet mod myndigheder, virksomheder og institutioner er det meget bekræftende, at de selv tager kontakt til os, og vi planlægger nu at styrke den direkte oplysning til ledige indvandrere og flygtninge. Det er vigtigt, at de kender deres muligheder og rettigheder, siger Line Katrine Ambye.
Opitun tunnustamisesta apua maahanmuuttajien työllistymiseen Teksti: Karen Brygmann
Tanskan Brøndbyssä toimii pakolaisten ja maahanmuuttajien opitun tunnistamisen keskus, jossa työskentelee seitsemän neuvojaa. Keskuksessa kartoitetaan työttömien maahanmuuttajien osaamista ja luodaan kontakteja heidän ja yritysten sekä viranomaistahojen välille. Useimmiten osaamiskartoitus koostuu yrityksessä suoritettavasta harjoittelusta ja kursseista. Keskus on ollut mukana luomassa prosessiin kuuluvaa osaamiskorttia, jota maahanmuuttaja voi käyttää työnhaussa. Korttiin tulee arvio työntekijän ammatillisesta, yleisestä, kielellisestä ja henkilökohtaisesta osaamisesta. Keskuksen neuvojien Charlotte Befnerin ja Astrid Høgh Olsenin mielestä uustanskalaisten työllistymistä vaikeuttaa se, että työnantajat painottavat yleensä liikaa esimerkiksi kieli- ja kulttuurierojen merkitystä. Ongelmien sijaan tulisi keskittyä ihmisten voimavaroihin ja osaamiseen. Moni maahanmuuttajan palkannut yritys huomaa pian, että esimerkiksi hyvät asiakaspalvelutaidot tai tekninen osaaminen kompensoivat kielitaidon puutteita. Befnerin ja Olsenin mukaan suurin haaste onkin yritysten ja työttömien saattaminen yhteen. He puoltavat myös ulkomailla suoritettujen opintojen mahdollisimman laajaa tunnustamista. Voimavaroja menee hukkaan, kun paljon korkeakoulutettuja maahanmuuttajia työskentelee esimerkiksi siivoojina, Olsen ja Befner huomauttavat.
Focus on the resources, not on the problems By Karen Brygmann
In the Danish town of Brøndby, a validation centre for refugees and immigrants employs seven guidance counsellors who work with validation of learning. They carry out competency mapping for unemployed immigrants and establish contacts between job-seekers, businesses, and authorities. Competency mapping generally consists of some courses and a period of on-the-job learning at a workplace. The centre has participated in creating a competency card, which is filled in during the validation process and can then be used in job-seeking. The card contains assessments of the job-seeker’s professional, general, linguistic and personal competencies. Counsellors Charlotte Befner and Astrid Høgh Olsen think that one reason why many immigrants can’t find jobs is that employers worry too much about potential problems, such as language barriers. Instead, the focus should be on people’s resources and competencies, they say. Businesses who employ an immigrant often find out that other assets, such as good customer skills or technological competence, outweigh language problems. According to Olsen and Befner, the greatest challenge is matching employers with unemployed immigrants. They also argue that educational qualifications from other countries should be recognised much more extensively. Resources are wasted when so many university-educated immigrants work as cleaners, they point out.
Læs mere om Videnscenteret: www.vikafi.dk
Dialog 2007
43
NVL kalender
Kvalitet i voksnes læring Nordisk konferanse i Nynäshamn utenfor Stockholm 14. og 15. mai NVL vil presentere sin ferske, nordiske rapport om kvalitet i voksnes læring. Rapporten er belyst med eksempler fra kvalitetsarbeidet i de nordiske landene. Målet er at den skal inspirere til dialog og samarbeid om hvilke rammevilkår, behov og tiltak som er avgjørende for at voksne skal oppleve høy kvalitet i læringsaktiviteten. Vi vil drøfte hvilke indikatorer som viser kvalitet og invitere til refleksjoner rundt hva som betinger relevant kvalitet i voksnes læring. Det vil bli en interaktiv konferanse der dine erfaringer og innsikt er en del av innholdet og resultatet. Målet med konferansen er å etablere en felles nordisk tenkning for dermed å styrke utbyttet av læringen. Invitasjoner går ut i slutten av februar, men all interesse og spørsmål kan meldes. Kontaktperson: ellen.stavlund@vofo.no. Mer info i NVL:s kalender under våren: www.nordvux.net/page/39/norden.htm
Du kan få NVL:s nyhetsbrev och DialogWebs artikelrubriker automatiskt i din e-brevlåda. Prenumerera via vår startsida: www.nordvux.net Voit saada NVL:n uutiskirjeen ja DialogWebin juttuotsikot automaattisesti sähköpostilaatikkoosi. Tilaa se aloitussivultamme: www.nordvux.net