Dialog 2012 innovation web by NVL Nordvux

DIALOG Nordiskt Nätverk för Vuxnas Lärande

www.nordvux.net

Tema

INNOVATION

Tillväxt, välfärd och innovation

Var finns innovationspedagogik? Nytänkande på arbetsplatser

INNOVATION BUNDER I FAGLIGHED OG ERFARINGER DER UDVIKLES OG DELES MED ANDRE."

“

KÆRE LÆSER

DIALOG TEMA: INNOVATION upplaga

2000 ex. utgiven

maj 2012 Dialog utges av Nordiskt nätverk för vuxnas lärande (NVL) på uppdrag av Rådgivningsgruppen för nordiskt samarbete om vuxnas lärande (SVL). NVL är finansierat av Nordiska Ministerrådet. Nordisk Ministerråd/SVL, Ved Stranden 18, DK-1061 København K, tel. +45 33 96 02 00 chefredaktör

Antra Carlsen, NVL nordiska redaktörer

Karen Brygmann (DK) Clara Henriksdotter (FI) Sigrún Kristín Magnúsdóttir (IS) Hilde Søraas Grønhovd (NO) Marja Beckman (SE) Helena Flöjt-Josefsson (AX) Kristianna Winther Poulsen (FO) redaktion

Finlands Folkhögskolförening, Annegatan 12 A 18, FIN-00120 Helsingfors, larry.karkkainen@folkhogskolor.fi layout

Gekkografia/Marika Kaarlela översättningar

Käännöspalvelu Saara Kurkela, Käännöstoimisto Martina tryck

Oriveden kirjapaino, Orivesi, Finland maj 2012 issn

1404-7314 pärmbild

Shutterstock

Kreativitet, innovation og entreprenørskab er stadig vigtigere begreber i diskussion om, hvordan man kan fremme samfundsmæssig bæredygtig vækst og bevare de nordiske landes velfærdssystemer. Nordisk Ministerråd (NMR) har i flere år haft fokus på innovation indenfor forskning, uddannelse og erhverv samt indenfor voksnes læring og kompetenceudvikling. Kreativitet, innovation og entreprenørskab er på en gang indbyrdes afhængige og forskellige begreber. Innovation er afhængig af kreativitet, men må som Henrik Helms og Reijo Aholainen skriver "transformeres til praksis", "en praktikhet", hvor en ide eller opfindelse bruges i praksis, og anerkendes af brugere på et marked eller borgere i et samfund. Innovation bunder i faglighed og erfaringer der udvikles og deles med andre. I alle artikler fremhæves, at helt centrale forudsætninger for innovation er fællesskab, flerfaglighed, autentiske samarbejder på tværs af miljøer, institutioner og aktiviteter, samarbejde mellem forskning, virksomheder og brugere, at turde fejle og lade sig forstyrre af det ”fremmede”. At udvikle innovative kompetencer kan udfordre traditionelle uddannelsessystemer på flere måder. Der må gøres op med det, Peter Hanke kalder "et middelalderligt, klerikalt paradigme" i den akademiske læringskultur. I stedet må udvikles nye programmer, som skaber sammenhæng mellem "den førende forskning og en sprængkraftig formidling" og i alle uddannelsesmiljøer med plads til det, Henrik Helms kalder "innovative fællesskaber, som kan fastholde og bruge forskelle". Inspiration til nytænkning kan hentes mange steder. På "Bolsjefabrikken" i København viser en gruppe unge, hvordan engagement, eget initiativ, fællesskab og netværk kan skabe et innovativt miljø med et højt niveau af in-formelle læreprocesesser. På den tidligere Keflavikbase i Island har nogle få ildsjæle etableret et anderledes uddannelsesmiljø, hvor traditionelle timeplaner er væk, og gruppearbejde og gruppedynamik er centralt. Det danske Innovationsnetværk Service Platform er et eksempel på, hvordan man kan etablere varige samarbejder mellem små og mellemstore virksomheder og forskning og uddannelse, og hvordan man kan sikre spredning af den nyeste viden om effektive serviceinnovationsformer – og forretningsmodeller. Vi håber, at artiklerne i dette temanummer af Dialog vil åbne for nye tanker og ideer, lyst til at skabe nye kontakter på tværs af sektorer og fag og på tværs af in-formelle, non-formelle og formelle erfaringer og aktiviteter. På det norske formandsskabs konference om innovation i Oslo d.4.-5. juni har erfarings-og videndeling, mulighed for at udspille sig i, som Peter Hanke skriver, en "agora-kultur" med plads til udfordrende, diskontinuerlige, overraskende og inspirerende dialoger og oplevelser. God læsning. Maria Marquard Dansk koordinator i NVL

DIALOG

INNO ATION

idé

TET

aktiv MILJØ

irati on

oner

37 TILLVÄXT, VÄLFÄRD OCH INNOVATION 4 8 12 15

Innovation inom vuxnas lärande och kompetensutveckling Innovation: en udfordring til voksenuddannelse og læring Nordisk velfærd i forandring Virker det? Evaluering og måling af serviceinnovation i virksomheder

VAR FINNS INNOVATIONSPEDAGOGIK? 19 22 26 29 31

Hvor er rollemodellerne i fornyelsen af akademisk læringskultur? Kreativitet skal dyrkes fra undergrunden FNs utdanningstiår – Invitasjon til innovativ pedagogikk Klasserom: Skandinavia Global student presentations – A unique source of knowledge

refleksi

insp

TIVI REA

34 38 42 44

Med Grundtvig i ryggsäcken och blicken mot framtiden Utdanning for reingjetere gir urfolkskunnskap for høgskolen The Learning Museum Europeisk nettverk om voksnes læring Reaktor – ett företag som främjar nytänkande

NYTÄNKANDE PÅ ARBETSPLATSER 47 51 53 56 58

Medarbejderdreven innovation - giver nyt læringsrum i lederuddannelse Viktigt ha chefens stöd vid utbildning på jobbet Nyskaping for kunnskapsbygd! OilSim – udfordringer og et aktivt læringsmiljø Från lump till lyx

TEXT Reijo Aholainen FOTO Shutterstock, Reijo Aholainens arkiv

INNOVATION Inom vuxnas lärande och kompetensutveckling Innovation finns överallt. I varornas värld (teknologi) naturligtvis, men också i ordens rike. Innovation diskuteras i den vetenskapliga och teknologiska litteraturen, inom samhällsvetenskaper som sociologi, management och ekonomi, och inom humanistiska vetenskaper och konst. Innovation är också en central idé inom populär fantasi, i media, i allmän politik och en del av vars och ens ordförråd. Benoît Godin (2008)

innovation

POSITIVE

LÆREPROCESSE

oner

IDÉ

indsats refleksi

fænomener

insp irati

KREATIVITET

aktiv MILJØ

nordisk vision

INNOVATION idé

inspiration

nye former fænomener

REFLEKSIONER

TILLVÄXT, VÄLFÄRD, INNOVATION 5

Tillväxt, välfärd och innovation

REFLEKSIONER

“

odin har rätt: under de senaste årtiondena har begreppet ”innovation” utvidgats från teknologiska och kommersiella sektorer till tjänsteinnovationer och sociala innovationer, t.o.m. till den offentliga sektorn. Innovation förväntas lösa nästan alla världens problem, från ekonomi till miljö och energi, hälsovård och även fattigdom och hunger. Samtidigt har antalet potentiella innovatörer också ökat och innefattar nu förutom forskare, ingenjörer och företagare också brukare och konsumenter. Eftersom befolkningens utbildningsnivå har ökat kan nästan vem som helst vara en potentiell innovatör. INNOVATION KOMBINERAR KUNSKAP FRÅN OLIKA SEKTORER Enligt en välkänd definition från OECD kan en innovation vara en ny eller avsevärt förbättrad produkt (vara eller tjänst), en process eller en organisationsförändring. Det som är väsentligt är det praktiska: innovation är inte bara en idé eller uppfinning, det är en idé eller uppfinning som kan marknadsföras eller annars tas i praktiskt bruk. Världen är full av goda idéer, men endast få av dem är tillräckligt goda för att tas i bruk i marknadssyfte. Andra kännetecken är att innovation ofta kombinerar kunskap från olika sektorer – t.ex. vetenskap, teknologi, konst, design – och konsten att "tänka utanför lådan" och hitta ovanliga, även oväntade lösningar. Det tredje särdraget är innovationens komplicerade och sociala natur: innovation kräver samarbete mellan olika människor. Om innovation kunde planeras skulle vi redan alla använda elbilar. NYA INNOVATIONER FÖR ATT FINANSIERA VUXNAS LÄRANDE Det är alltså inget under att man har 6

UNDERVISNING OCH UTBILDNING KAN ÖKA (ELLER MINSKA) KREATIVITETEN."

börjat diskutera utbildningens insats gällande kreativitet och innovationsförmåga och behovet av innovationer inom utbildningen. Och det finns naturligtvis goda skäl att kräva innovation och reform inom utbildningen. Först och främst, världen förändras hela tiden och samtidigt förändras förväntningarna på utbildning. Man tycks anse att utbildning är en universallösning på nästan vilket problem som helst. Men de som påstår att utbildningen har förblivit oförändrad sedan allmän skolplikt infördes misstar sig grovt. Åtminstone vad gäller vuxenutbildning, som är ett utmärkt exempel på ett område som har förnyats med hjälp av nya, innovativa idéer. Behovet av vuxenutbildning ökar av ekonomiska, samhälleliga och individuella skäl, men vuxenutbildningen måste anpassa sig till de vuxnas behov och livssituation samt till arbetslivets förändrade krav. Några bra exempel på sådan anpassning är kunskapslyftet i Sverige och Finland, de fristående examina i Finland och allmänna språkexamina i Europa samt olika vouchers och studiesedlar i flera anglosaxiska länder. Det nyaste nya är idén om personliga utbildningskonton, en möjlighet som för närvarande kartläggs av Undervisnings- och kulturministeriet i Finland. Om de personliga utbildningskontona faktiskt tas i bruk kan de med skäl kal�las för en ny innovation för att finansiera vuxnas lärande. Men om innovationen finns överallt och nästan alla är potentiella innovatörer, hur ska utbildningen hjälpa till att öka innovationsförmågan bland befolkningen? Innovationskunskaper är visserligen annorlunda inom ekonomins olika sektorer, men det finns ju en del faktorer som är gemensamma för all innovation och den viktigaste av dem är kreativitet. Om man tar som utgångspunkt att

kreativitet egentligen är någonting som är typiskt för alla människor och att den kan förekomma inom vilket område av samhällslivet som helst – från konst och design till sociala tjänster, matematik, företagsliv, politik; egentligen var som helst – då måste man medge att undervisning och utbildning verkligen kan öka (eller minska) kreativiteten. Alltså, om vi utgår ifrån att kreativt tänkande och beteende betyder ungefär det samma som en upptäcktsresa, forskning eller inlärning, kan vi se hur det är möjligt att öka kreativiteten i utbildningen – på samma sätt som man förbättrar andra kunskaper: med praktisk träning. UNDERVISNING SOM SKAPAR INNOVATION Min finska kollega, direktören och forskaren Pasi Sahlberg, påstår att innovationsförmågan har åtminstone tre egenskaper som har betydelse för lärandet: innovationsprocessen är vanligen (i) diskontinuerlig, (ii) social samt (iii) komplicerad och överraskande. Om utbildningen skall ge innovationskompetenser borde alltså de studerande få undervisning i att söka information och kunskaper, att utvärdera dem kritiskt, samarbeta och träna problemlösning och aktivt deltagande i utforskande och experimenterande arbete. Ytterligare två egenskaper kan läggas till Sahlbergs lista: när man försöker skapa någonting nytt behöver man också (iv) tåla fel och misstag och (v) ha tålamod att arbeta hårt och möta motstånd och motgång. Inte heller dessa hör till utbildningens vanliga styrkor, förutom hårt arbete som man torde vänja sig vid i skolan. FRAMTIDSORIENTERAD PEDAGOGIK Slutsatsen är klar: man kan utveckla innovationskunskaper med lämplig träning och pedagogik. Den pedagogik som be-

•

REIJO AHOLAINEN, Undervisningsråd, Undervisnings- och kulturministeriet, Finland

hövs för att främja kreativiteten existerar redan: den elevoch problemcentrerade och utforskande pedagogiken, som under de senaste åren egentligen varit ett ledande paradigm i lärarutbildningen, passar också för att främja kreativitet och innovationsförmåga. Att den inte aktivt tillämpas i vanlig undervisning beror naturligtvis på läraren, men inte bara läraren. Egentligen har själva skolsystemet, med sin ambitiösa läroplan, sina resultatmål och värderingsprinciper, en helt annorlunda logik. Framtidsorienterad pedagogik förutsätter en annan läroplan och ett annat sätt att undervisa och lära samt bedöma elevernas prestationer. Utöver språk och matematik behöver man praktiska kunskaper inom konst, historia och naturvetenskap. Dessutom behöver man bl.a. kreativa och så kallade generiska kunskaper (som samarbetsförmåga, kulturförståelse, företagsamhet, inlärningskunskaper), medieläskunnighet och digitala läsfärdigheter samt förmåga att bedöma risker och lära av sina misstag. KREATIVITET BORDE FÖRSTÅS SOM ETT SOCIALT FENOMEN Att lära ut kreativitet och innovationsförmåga är naturligtvis en stor utmaning för lärare och läroanstalter på alla nivåer. Det gäller också vuxenutbildning. Lärarna och läroanstalterna inom vuxenutbildningssektorn har nog en fördel jämfört med läropliktsskolan vad gäller att främja kreativitet och innovation. För det första, inom vuxenutbildningsinstitutionerna har man lärt sig att vara flexibel och ta hänsyn till studerandenas behov. Och för det andra, man har åtminstone inom det fria bildningsarbetet, erfarenhet av att svara på de vuxnas behov att delta i kreativa aktiviteter – en stor del av kurserna inom det fria bildningsarbetet hör till området "kultur och konst", som sång, dans, teater, målning, skulptur osv. Den tredje fördelen kunde vara den sociala folkbildningstraditionen i Norden: den amerikanska psykologen och forskaren Mihály Csikszentmihályi har dragit slutsatsen att kreativitet borde förstås som ett socialt fenomen, någonting som utvecklas genom en växelverkan mellan individen, det kunskapsområde (domain) där han/hon hämtar sina resurser och det sociala fältet (field) som förstår värdet av hans/hennes arbete. 

INNOVAATIOT AIKUISTEN OPPIMISESSA JA OSAAMISEN KEHITTÄMISESSÄ

nnovaatioiden ominaispiirteisiin kuuluu, että niistä voidaan saada käytännön hyötyä, niissä yhdistyy useiden eri alojen osaamista ja ne ovat luonteeltaan monimutkaisia ja sosiaalisia. Viime vuosikymmeninä innovaation käsite on laajentunut teknologian ja kaupan alalta lähes kaikille elämänalueille, ja kuka vain voi olla potentiaalinen innovoija. Koulutusinnovaatioiden tarpeesta puhutaan paljon, mutta ainakin aikuiskoulutusalalla on jo nyt paljon esimerkkejä innovatiivisista ratkaisuista (mm. opintosetelit). Väestön innovaatioosaamista taas voidaan kehittää innovaatioiden erityisluonteeseen soveltuvalla harjoittelulla ja pedagogiikalla. Tulevaisuuden haasteisiin valmistavan, oppilas- ja ongelmakeskeisen tutkivan pedagogiikan laajempi soveltaminen käytäntöön peruskoulussa kuitenkin edellyttäisi suurisuuntaista koulujärjestelmän muutosta. Aikuiskoulutussektori on etulyöntiasemassa luovuuden ja innovaatioiden edistämisen suhteen oppivelvollisuuskouluun verrattuna. Ensinnäkin aikuisoppilaitokset ovat joustavampia; toiseksi etenkin vapaan sivistystyön alalla on paljon luovia opintoja; ja kolmanneksi pohjoismaiseen vapaan sivistystyön perinteeseen liittyvä sosiaalinen aspekti sopii hyvin yhteen innovoinnin sosiaalisen luonteen kanssa.

INNOVATIONS IN ADULT LEARNING AND COMPETENCE DEVELOPMENT

mong the characteristics of innovations, the following stand out: they can be put into practical use; they combine competence from different fields; and they are complex and social in nature. During the past few decades, the concept of innovation has expanded beyond the spheres of technology and commerce to almost all areas of life, and anyone can be a potential innovator. There is much talk about the need for educational innovation, but at least in the adult education sector, many examples of innovative solutions already exist (e.g. study vouchers). The innovation competence of the population can be developed through practice and a pedagogical approach compatible with the particular nature of innovation. However, a large-scale introduction of a studentcentred and problem-centred, exploratory pedagogy equipping students for the challenges of future society would require an extensive transformation of the school system. The adult education sector has several advantages when it comes to promoting creativity and innovation. First, adult education institutions are more flexible; second, non-formal adult education provision in particular includes a lot of creative studies; third, the social aspect of Nordic liberal adult education harmonises well with the social nature of innovation. TILLVÄXT, VÄLFÄRD, INNOVATION 7

NIELS HENRIK HELMS, lektor i innovation, læring og IKT, direktør for Knowledge Lab, SDU

TEXT Niels Henrik Helms FOTO Niels Henrik Helms arkiv

INNOVATION: En udfordring til voksenuddannelse og læring KRAVET OM INNOVATION Kravet om innovation og kreativitet er på flere måder en stor og en ny udfordring for voksenuddannelserne. Det udfordrer det didaktiske dilemma, det at vi skal gøres til kompetente og frie mennesker gennem pædagogiske handlinger, som netop pålægger os en ufrihed. – Men hvor denne ufrihed tidligere kunne begrundes med, at skolen eller uddannelsen vidste bedre, så er det ikke længere tilfældet. Skolen skal sørge for, at vi lærer noget – og ikke noget andet. Men det kan ikke længere med bestemthed afgøres, hvad det er vi skal lære i skolen, fordi det nye, det kreative og ikke mindst innovative, netop er det, vi endnu ikke kender. Tidligere skulle den lærende lære det den enkelte ikke vidste eller kunne. Nu skal deltagerne lære det, vi ikke ved og de skal lære, hvordan vi lærer om det, vi ikke ved. Der er et godt afsæt i Norden for at arbejde med innovation og kreativitet. Norden er gang på gang placeret helt i toppen i internationale målinger af landes kreativitet og evne til innovation. Vi har tradition for innovative samarbejder, vægt på uddannelse og på inkluderende processer i både samfunds- og arbejdsliv. 8

Men hvordan bruger vi disse ressourcer til at få styrket kreativitet og innovation i en globaliseret verden, hvor skærpet konkurrence og tilbagevendende kriser er et fælles grundvilkår? Denne artikel giver ikke svaret, men er et forsøg på at fremhæve, hvordan nogle af de traditioner vi har, kan gentænkes i forhold til en sådan dagsorden i forhold til voksenuddannelse. GENERATIVE DIALOGER Innovation og udvikling er komplicerede sociale processer, hvor forskellige typer af kompetencer kommer i spil med hinanden. Det sker ved, at vi etablerer dialoger og samarbejder, der overskrider den enkeltes logik og rationale. I Norden har vi tradition for samtale og samarbejde på tværs af forskellige sektorer, ledelsesniveauer og sociale grupperinger, hvis vi tager udgangspunkt i dette forhold og kvalificerer det, så har vi måske en del af svaret. Innovation sker netop i overgangen og mødet mellem forskellige fællesskaber. – Den viden, der opstår her, kan med et udtryk fra den tysk-amerikanske forsker Scharmer kaldes emergerende viden, altså den nye viden, som kan udvikles

gennem det den samme Scharmer kalder generativ læring, hvor der etableres en dialog mellem fagligheder gennem et samspil mellem proces og sted, hvor deltagerne kan arbejde med det, der er på vej. En afgørende forudsætning er her, at der udvikles strukturer, der kan føre deltagerne gennem forskellige stadier af dialogen: den indledende høflige samtale, den kritiske gensidige afdækning af magt og positioner, den refleksive samtale, den gensidige udforskning af mentale antagelser og modeller til den generative samtale, hvor der udforskes og udvikles ny eller emergerende viden i et socialt fællesskab, hvor der opstår en helhed, som netop overskrider fællessummen af de enkelte fagligheder og kompetencer (Scharmer, 2001). Innovation skabes i en social praksis, hvor der skabes kontekstualiseringer, som kan rumme nye muligheder og erkendelser. Men argumentationen er altså, at dette ikke sker umiddelbart, men først gennem forskellige faser. Det er pointen, at feltet for denne emergerende viden først udvikles, når vi har gennemløbet de skitserede forskellige faser af indsigt og refleksion. Vi kan dermed iagttage tværdisciplinære tiltag i en

•

TILLVÄXT, VÄLFÄRD, INNOVATION 9

innovation VISION innovation nordisk KREATIVITET OG INNOVATION: HVAD TALER VI OM ?

POSITIV

Der kan argumenteres for, at det er vanskeligt og samtidig også acceptabelt ikke at kunne definere nye emergerende begreber som kreativitet og innovation, fordi det netop er FÆNOMENER, der er på vej og ikke har fundet deres form (Amabile 1996), så kan der også argumenteres for, at netop et forsøg på en definition vil åbne op for diskussioner og REFLEKSIONER. Hvis jeg derfor skal forsøge mig med en definition af kreativitet, så vil den være: At transformere muligheder til anerkendte NYE FORMER. – Altså det skal tage afsæt I noget der er eller er på vej, det skal sættes på en form, som er ny, og denne form skal anerkendes af en praksis. Anerkendelse betyder ikke, at formen godtages, men at denne eller hin praksis forholder sig til dette bud på en TRANSFORMATION af mulighederne. Denne definition hjælper os videre når vi taler om innovation, idet innovation så bliver: INNOVATION ER at transformere kreativitet til praksis.

Amabile, T., M.(1996). Creativity in Context. Boulder, Colo.: Westview Press, Elster, J. (2000). Ulysses Unbound: Studies in Rationality, Precommitment, and Constraints. Cambridge, Cambridge University Press. Fischer, G. (2001) Communities of Interest: Learning through the Interaction of Multiple, Knowledge Systems 24th Annual Information Systems Research Seminar In Scandinavia (IRIS'24) (pp. 1-14). Ulvik. 2001. Helms, N., H. (2012). Den innovative praktiker. OnEdge 1, 2012. Lave, J., & Wenger, E. (1991). Situated Learning: Legitimate Peripheral Participation. Cambridge, UK. Cambridge University Press. Philipsen, H. (2009). Spilleregler i filmskabelse behjælpelige begrænsninger”, in Mathieu & Pedersen (red.): Dansk film i krydsfeltet mellem samarbejde og konkurrence. Stockholm: Ariadne förlag. Scharmer, C. O. (2001). Self-transcending knowledge: sensing and organizing around emerging opportunities. Journal of Knowledge Management, 5(2), 137-151.

skolesammenhæng og konstatere, at tvær – og flerfaglighed ofte fastholdes på et niveau, hvor der mere er tale om faglig stillingskrig og noget for noget end om felter for emergerende viden. Innovation er betinget af flerfaglighed, som igen er betinget af faglighed, men hvis den skal transcendere egenlogikken og fagimperialismen, så bliver vi altså nødt til at tænke i nye kontekstualiseringer og relationer. AUTENTISK DELTAGELSE Det påberåber sig en eksemplificering. 2010-2011 arbejdede vi i et projekt, iSpace, som skulle skabe nye former for velfærdsteknologi gennem netop flerfaglige samarbejder. Gennem udviklingen af dels intelligente trænings- og legeredskaber og spilformer og dokumentationssystemer skulle projektet løse en kompleks velfærdsudfordring: At voksne psykisk udviklingshæmmede ikke bevægede sig tilstrækkeligt, og motivationen til at gøre det ikke kunne skabes gennem hverken påbud eller ved at appellere til deres bedre jeg. Motivationen skulle skabes gennem sjove motiverende spil, der samtidig skulle kunne indrettes i forhold til en lang række forskellige handicaps eller funktionsnedsættelser. Vi skulle altså skabe en applikation, der både var motiverende, gav kropslig læring og endelig skulle der også være mulighed for dokumentation. – Mange forskellige fagligheder skulle i spil her, og særligt interessant blev det, at en gruppe studerende fra hhv. pædagog, fysio- og ergo terapeutuddannelserne indgik som en særlig udviklingsgruppe, som sammen med "borgerne" skulle teste og videreudvikle de prototyper, der blev udviklet i projektet. De bidrog med et væsentligt og selvstændigt bidrag til at kvalificere processerne. De havde en

kreativitet

indsats

nye

former

refleksioner

god fornemmelse for brugerne, de er gode til at give tid og rum til at etablere de dialoger, som er helt afgørende i det, vi kalder brugerdreven innovation. Samtidig havde de en faglighed, der gjorde, at de kunne oversætte disse bidrag, så de kunne indgå i forhold til andre aktører. De studerende synes samtidig, at det både er givende og sjovt at være fuldgyldige medlemmer af innovations – eller udviklings, og ikke bare i en "som om" proces. Det er netop det, at der er tale om innovationsfællesskaber, der er afgørende her (Helms 2012). INNOVATIONSFÆLLESSKABER Innovationsfællesskaber er en særlig form for praksisfællesskaber, hvor medlemskabet er betinget af, at de forskellige deltagere kan bidrage med forskellige kompetencer og perspektiver. Her bidrager de studerende med deres særlige kompetence, at kunne se på praksis med nye og friske øjne. Her er en helt afgørende forskel fra den, "almindelige" praktik, hvor de studerende er på vej ind i et praksisfællesskab, hvor de skal imitere, aflure dette fællesskabs værdier og måder at gøre ting på. Her handler det om at blive ens, hvor det i innovationsfællesskabet er afgørende at fastholde og bruge forskelle. I den egentlige praktik, sådan som den kendes fra både erhvervs- og professionsuddannelserne, fordi der altså her altså netop tale om et praksisfællesskab, hvor det vigtige er at internalisere dette fællesskabs måde at gøre ting på, og ikke at stille spørgsmål til dem eller foreslå alternativer. Det bliver på den måde, de nye former for kontekstualiseringer. De studerende oplevede her en reel autencitet. Det vil sige, at erfaringerne her overskred de praksisformer, som de ellers havde oplevet i uddannelserne

– ikke, at de ikke kunne bruge den faglighed, som de havde med fra studiet, men fordi de netop kunne bruge og gentænke den i autentiske samspil med andre professionelle. INNOVATIONSFÆLLESSKABER er dermed netop ikke praksisfællesskaber sådan som fx Lave og Wenger taler om dem, men mere det der kaldes interessefællesskaber, hvor det der knytter dem sammen netop ikke er en fælles praksis, men en fælles interesse, som skaber mulighed for midlertidige fællesskaber, hvor deltagelse er betinget af forskellighed (Fischer 2001). – Men hvor der gennem processen skabes en gensidig forståelse, et fælles, men ikke identisk ærinde. Det giver mulighed for at lære af de andre, men måske især for at udvikle sin egen faglighed og identitet. Her skabes og udvikles tillid til perifere erfaringer, fornemmelser af det, der er på vej. I mere vulgære udgaver af ovennævnte Scharmers teori, sådan som jeg fx har mødt den på workshops – og udviklingsforløb lægges der meget vægt på, at deltagerne ikke må "Downloade". Begrebet bruges her til at få deltagerne til at give slip på tidligere erfaringer og i stedet åbne sig mod det nye. Men spørgsmålet er, om det ikke netop er bearbejdelsen af disse tidligere erfaringer, som er ressourcen til at overskride til at innovere, så deltagerne skal arbejde med erfaringer og skabe nye i mødet med andre, frem for at gå rundt med dårlig samvittighed over at downloade. Dette møde med de andre og det fremmede skabes netop ved at irammesætte, at skabe begrænsninger, der gør, at deltagerne i fællesskab skaber et erfaringsrum, hvor tidligere erfaringer og nye muligheder interagerer i forsøg på at skabe gode løsninger. BEGRÆNSNINGER Kreativitet og innovation skabes derfor sjældent gennem tiltag, hvor deltagerne kan arbejde med, hvad de vil. Snarere ved, at der skabes begrænsninger

(constraints) (Elster 2000, Philipsen 2009), som aftvinger deltagerne egne – og fælles refleksioner i forhold til, hvad der kunne virke her, hvordan netop de hidtidige erfaringer kan gen- og nytænkes. Hvis der ikke arbejdes systematisk med sådanne begrænsninger forbliver kreativitet og innovation illustrative frikvarter ved siden af den egentlige undervisning. Innovationspædagogik handler således om at kunne stilladsere autentiske læreprocesser, hvor uddannelsernes forskellige læringsrum kommer i spil med hinanden: Hvor den lærende kan afprøve og etablere forskellige perspektiver – Det kræver en bevidst pædagogik, hvor de institutionelle rummer, læreplanerne og undervisernes kompetencer understøtter det innovative sigte. INNOVATION og voksenuddannelserne handler ikke om afvikling af de eksisterende indsatser. Innovation er ikke mindst betinget en stærk faglighed. Kreative og innovative læreprocesser har viden og erfaring som forudsætning – ikke som modstandere. Viden udvikles i fagligheden, men det er ofte i flerfagligheden, at innovationen bliver skabt. Innovativ pædagogik udfoldes i en undersøgende, skabende og fornyende udvikling af praksis. Uddannelserne og efteruddannelserne skal tilbyde en mangfoldighed af mødesteder og "dannelsesrum", som giver mulighed for, at deltagerne kan bevæge sig mellem forskellige sammenhænge og skabe netop sammenhæng og mening i forskellige relationer. Svaret på den innovationspædagogiske udfordring bliver således en relationspædagogik, hvilket ikke er en pædagogik, der åbner op for, at alt er lige godt, men en tilgang, hvor det netop er relationerne, som tages alvorligt i det didaktiske arbejde.  Dette bidrag er en videreudvikling af de overvejelser, der indgår i ”Kreativitet og innovation - Udfordringer og muligheder for voksen- og efteruddannelser i Norden” af Hanne Shapiro og Niels Henrik Helms. Dette bidrag står helt for forfatterens egen regning. (www.norden.org/da/publikationer/ publikationer/2011-715).

INNOVAATIO AIKUISKOULUTUKSEN JA OPPIMISEN HAASTEENA

nnovaation ja luovuuden vaatimus on monella tavoin suuri ja uusi haaste aikuiskoulutusalalle. Pohjoismaissa on kuitenkin hyvät lähtökohdat innovaatiotyölle, sillä meillä on vahva perinne eri alojen ja hierarkiassa eri tasolla olevien työntekijöiden välisestä vuoropuhelusta ja yhteistyöstä. Innovaatiota tapahtuu juuri eri yhteisöjen ja osaamisalueiden välisissä kohtaamisissa. Innovaatioyhteisö on erityinen ammatillisen yhteisön muoto, jonka jäseniä yhdistää yhteisten ammattikäytäntöjen sijaan yhteinen intressi. Innovaatioyhteisön monimutkaisissa sosiaalisissa prosesseissa syntyy ns. generatiivisia dialogeja, joissa kehittyy uutta tietoa. Todellisten dialogien syntyminen kuitenkin edellyttää systemaattista rakenteiden luomista. Näiden rakenteiden puuttuessa monialainen yhteistyö jää usein pinnalliselle tasolle. Innovaatioiden tuominen koulutukseen ei tarkoita sitä, että olemassa olevasta tiedosta ja osaamisesta luovuttaisiin. Innovatiivisessa pedagogiikassa luodaan puitteet autenttisille oppimisprosesseille, joissa oppimisen eri tilat pääsevät keskenään vuorovaikutukseen. Pohjimmiltaan innovaatiopedagogiikka on suhteiden pedagogiikkaa.

INNOVATION AS A CHALLENGE FOR ADULT EDUCATION AND LEARNING

he call for innovation and creativity is in many ways a remarkable new challenge for adult education. However, the Nordic countries have a good basis for innovation activities due to their strong tradition of dialogue and cooperation between different professional fields and employees at different levels of seniority. Innovations occur in encounters between different communities and competence areas. An innovation community is a particular kind of professional community bound by a common interest instead of common professional practices. Out of the complicated social processes taking place in an innovation community, so-called generative dialogues emerge, generating new knowledge. However, genuine dialogue requires the presence of systematic structures. Without such structures, multidisciplinary cooperation often remains at a superficial level. Bringing innovation into education does not mean abandoning existing knowledge and competence. Innovation pedagogy is all about creating a framework for authentic learning processes where different learning spaces can interact. Innovation pedagogy is essentially a relational pedagogy. TILLVÄXT, VÄLFÄRD, INNOVATION 11

TEXT Karen Brygmann FOTO Tekes/Anton Kalland, Copenhagen Business School

NORDISK VELFÆRD i forandring Takket være evnen til at forny velfærdsstaten er der skabt en rivende økonomisk udvikling i Norden, som placerer landene i eliten i den globale konkurrence. Udfordringen i dag er at videreudvikle den offensive strategi for velfærden, mener professor Peer Hull Kristensen. 12

rfarne produktionsmedarbejdere spiller ofte en nøglerolle, når virksomheder i Norden etablerer sig på nye markeder. I modsætning til i mange andre lande kan det lige så vel være dem, som en medarbejder fra ledelsesgangen, der sætter sig på flyet for at påtage sig en betroet opgave som at etablere en ny og billigere produktionslinje i en anden verdensdel. Det er ét af de centrale kendetegn, en gruppe forskere fra universiteter og handelshøjskoler i Norden har noteret sig under deres studie af, hvilke særlige betingelser virksomheder agerer under i de nordiske velfærdssamfund. –Vi har i Norden en meget høj grad af ansvar, kompetence og råderum ikke alene i toppen af organisationerne, men

også på fabriksgulvet. Derved får vi i højere grad bragt alle medarbejderes kvalifikationer i spil til gevinst for samfundet, siger Peer Hull Kristensen, der er professor ved Copenhagen Business Schools Department of Business and Politics og en af forskerne bag Translearn-studiet. KRISER SATTE UDVIKLING I GANG En vigtig forudsætning for, at virksomhederne i Norden kan involvere alle medarbejderes ressourcer, er, at der er sikkerhed for en lang række velfungerende offentlige serviceydelser som bl.a. daginstitutioner og ældrepleje. Vi kan prioritere vores arbejde højt, blandt andet fordi vi oplever, at der bliver taget ordentligt hånd om vores børn og gamle. Siden de nordiske lande i 1980’erne

DEN UDVIKLENDE VELFÆRDSSTAT HAR BLANDT ANDET SKABT ET UTAL AF LOKALE INNOVATIVE MILJØER

“

og 90’erne oplevede en række alvorlige økonomiske kriser, er der sket en gennemgribende fornyelse af velfærdsstaten. Tidligere var den hovedsageligt indrettet som et sikkerhedsnet, der samlede de borgere op, som blev ramt af ledighed eller sygdom. I dag har man skabt en meget mere offensiv og fleksibel strategi, som forskerne kalder den udviklende velfærdsstat og betegner som en helt ny økonomisk samfundsmodel. –Vi har bevæget os fra en defensiv til en helt anderledes offensiv strategi, der er præget af skræddersyede ydelser, som hjælper både de enkelte borgere, private virksomheder og offentlige institutioner til at tilpasse sig skiftende økonomiske tider. I Danmark skete gennembruddet med den aktive arbejdsmarkedspolitik i 1990’erne, hvor der i en periode med me-

get høj ledighed blev satset massivt på efteruddannelse og tidlig aktivering af ledige. Indsatsområderne er forskellige fra land til land, men den offensive strategi er fælles. Norge har eksempelvis satset på udvikling af olieindustrien, mens Finland og Sverige først og fremmest har udviklet uddannelses- og forskningsområderne til højteknologiske brancher, og Danmark har i udpræget grad søgt at løfte kompetenceniveauet generelt i befolkningen, forklarer Peer Hull Kristensen.

LÄS MER



Om Translearn-studiet http://translearn.aalto.fi

NY INNOVATION SKAL STØTTES Den udviklende velfærdsstat har blandt andet skabt et utal af lokale innovative miljøer, hvor virksomheder, uddannelsesinstitutioner og kommuner på tværs skaber nye, målrettede indsatser. – Vi besøgte blandt andet Grundfos’ TILLVÄXT, VÄLFÄRD, INNOVATION 13

•

– Vi skal værne om de nye innovative miljøer og skabe incitament til, at man deler erfaringer med hinanden frem for at møde dem med krav om indbyrdes konkurrence og vilkårlige besparelser, pointerer Peer Hull Kristensen, professor ved Copenhagen Business School.

fleksværksteder, hvor virksomheden ansætter og støtter folk, der har behov for afklaring af deres ressourcer på grund af for eksempel sygdom, langvarig ledighed eller andre sociale problemer. Og over hele landet har AMU (Arbejdmarkedsuddannelserne) spillet en kolossal rolle for lokale virksomheder ved at udvikle præcis de kurser, medarbejdere havde behov for, så det i dag dårligt giver mening at tale om ufaglærte, når mange har 30-40 ugers specialkurser på cv’et og gerne lægger Kansastøjet for at rejse ud i verden for deres virksomhed. Den innovation bør vi absolut understøtte, fastslår Peer Hull Kristensen.

MUUTTUVA POHJOISMAINEN HYVINVOINTI

ohjoismaisille yrityksille on ominaista, että vastuuta jaetaan muillekin kuin johtoportaalle, jolloin työntekijöiden osaaminen saadaan paremmin käyttöön. Tämä käy ilmi Translearn-tutkimuksesta, jossa tarkasteltiin, miten pohjoismainen hyvinvointivaltio vaikuttaa yritysten toimintaolosuhteisiin. Toimivat julkiset palvelut (kuten lastenhoito) ovat tärkeä edellytys sille että työntekijät voivat antaa täyden työpanoksen. 1980ja 1990-lukujen talouskriisien myötä pohjoismaiset hyvinvointivaltiot ovat kuitenkin muuttuneet ratkaisevasti. Tutkijat kutsuvat uutta mallia "kehittyväksi hyvinvointivaltioksi". "Olemme siirtyneet defensiivisestä (--) offensiiviseen straeiaan, jolle ovat ominaisia räätälöidyt tukimuodot", Translearn-tutkimukseen osallistunut Peer Hull Kristensen selittää. Yksi esimerkki on Tanskan työmarkkinapolitiikka, joka perustuu täydennyskoulutukseen ja työttömien varhaiseen aktivointiin. Kristensenin mukaan tämän hetken haasteena on offensiivisen strategian kehittäminen edelleen. Innovatiivisten ratkaisujen etsimisen uhkaa estää poliitikkojen jatkuva puhe perinteisen hyvinvointivaltion kriisistä. "Sen sijaan meidän tulisi kehittää järjestelmiä joilla mitataan millainen koulutus ja millaiset työllistämistoimet toimivat parhaiten", Kristensen toteaa.

Forskerne ser en trussel mod denne udvikling blandt andet fra den krisebevidsthed, politikere i hele Norden i disse år prøver at fremmane hos borgerne, når det gælder velfærdssamfundet. Samtidig er de offentlige institutioner under massivt pres af målinger af alle omkostninger og en evalueringskultur, der skuer mere bagud, end den orienterer sig imod udvikling. – I stedet burde vi udvikle systemer til at måle hvilken undervisning og hvilken beskæftigelsesindsats, der virker bedst og skabe incitament til at dele disse erfaringer med hinanden, lyder opfordringen fra professoren. 

NORDIC WELFARE IN TRANSITION

typical trait of Nordic businesses is that responsibility is delegated to employees outside the management group, which means that the competence of the workforce is utilised more effectively. This is revealed by the Translearn study, which focused on how the Nordic welfare society affects the business environment. Well-functioning public services (e.g. child care) are an important prerequisite for the employees’ full commitment to their work. Due to the economic crises of the 1980s and 1990s, however, Nordic welfare societies have undergone crucial changes. Researchers refer to the new model as the "developing welfare society". "We have moved from a defensive (--) strategy to an offensive one, characterised by tailored benefit forms", says Peer Hull Kristensen, who participated in the Translearn study. One example of the new strategy is the Danish labour market policy based on supplementary training and early activation of the unemployed. According to Kristensen, the main challenge right now is how to develop the offensive strategy further. One potential obstacle to finding innovative solutions is the fact that politicians constantly talk about the crisis of the welfare society. "Instead, we should be developing systems to measure what training and employment initiatives work best", Kristensen says.

TEXT Mette Abrahamsen FOTO Mette Abrahamsens arkiv Tekes/Meeri Niilola

METTE ABRAHAMSEN, Netværksleder Innovationsnetværk Service Platform/ Tænketanken DEA

•

VIRKER DET? Evaluering og måling af serviceinnovation i virksomheder Efter mange år i skyggen af den højteknologiske innovation har serviceinnovation i dag en langt mere fremtrædende plads. Det afspejler sig i de nordiske regeringers strategier for innovation. I takt med den stigende betydning og opmærksomhed stiger behovet for måling og evaluering af serviceinnovation, der kan give viden om sammenhængen mellem indsatser og resultater – og på sigt skabe grobund for succesfulde innovationsprocesser, ikke mindst nye og værdiskabende services. Den danske Tænketank DEA, har som sekretariat for Innovationsnetværk Service Platform sat serviceinnovation på dagsordenen og har netop gennemført en måling af virksomheders serviceinnovation.

en økonomiske krise har bragt virksomheders innovationskapacitet helt frem i rampelyset. Målet er at forbedre virksomhedernes forretningsmodeller og -processer markant, og høste frugten i form af vækst. Selvom de nordiske lande kan bryste sig af at være højtplacerede på den seneste europæiske Innovation Union Scoreboard 2011, er der desværre stadig mange virksomheder, som halter på innovationen. Ifølge den seneste måling af virksomhedernes innovation i Danmark er det kun 44 pct., der oplever sig selv som innovative, og 37 pct. af virksomhederne forventer ikke at introducere nye varer og serviceydelser det kommende år1. Især udviklingen af nye intelligente services, som kan tilføre produkter og ydelser en merværdi synes at være et forsømt område. Service springer i øjnene, fordi produktiviteten generelt er lav i de traditionelle hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv, og fordi fremstillingsindustrierne oftere definerer sig som fremstillings- og servicevirksomheder. Et eksempel herpå sås, da den 1 Styrelsen for Forskning og Innovation: Erhvervslivets investeringer i forskning, udvikling og innovation 2011

TILLVÄXT, VÄLFÄRD, INNOVATION 15

UNDERSØGELSEN VISER OGSÅ, AT DET KAN BETALE SIG AT INVESTERE I SERVICEINNOVATION."

“

danske vindmøllegigant Vestas i januar 2012 omkalfatrede sin organisation radikalt, således at serviceafdelingen Global Solutions and Services fremover vil stå markant stærkere. Koncerndirektør Ditlev Engel udtalte i den forbindelse: "Vi tror, at serviceområdet kan sikre os en bedre indtjening og gøre os mere immune over for de store markedsændringer, der er i forbindelse med opstilling af vindmøller." Tendensen med fremstillingsvirksomhedernes servicegørelse, eller "servitization", kombineret med de hjemmemarkedsorienterede serviceerhvervs lavere produktivitet forstærkes yderligere af, at serviceproduktionen fylder betydeligt i samfundsøkonomien. 8 ud af 10 jobs skabes inden for servicesektoren, og serviceproduktion bidrager med omtrent tre fjerdedele af bruttonationalproduktet og beskæftigelsen i Danmark. Der ligger altså tungtvejende økonomiske argumenter bag bestræbelsen på at få mere detaljeret og handlingsorienteret viden om virksomheders kapacitet og evne til at bedrive serviceinnovation. Innovationsnetværk Service Platform har på foranledning af den danske Styrelsen for Forskning og Innovation gennemført en måling af virksomheders serviceinnovation. Målingen er gennemført af analysevirksomheden DAMVAD ved årsskiftet 2011/2012. Baggrunden for målingen er et arbejde, der er gennemført i regi af EPISIS-projektet (European Policies and Instruments to Support Innovation in Services). EPISIS er et EU-samarbejde blandt innovationsstyrelserne i Finland, Sverige, Tyskland, Storbritannien og Danmark. EPISIS-projektets overordnede mål er at skabe et robust grundlag for udviklingen af nationale strategier og rammebetingelser for serviceinnovation, og målingen af serviceinnovation spiller her en central rolle. SERVICEINNOVATION KAN BETALE SIG, MEN DET KRÆVER EN INDSATS Det overordnede billede for den første måling af serviceinnovation rummer mange interessante og lærerige detailresultater, men den helt overordnede konklusion er klar: Der er et stort uud16

nyttet potentiale og meget at hente for virksomhederne på servicefronten. Virksomhederne i målingen opnår således i gennemsnit kun ca. en tredjedel af de mulige antal points. De virksomheder, der investerer i serviceinnovation får dog også et markant større udbytte af deres serviceinnovationsbestræbelser - i form af øget omsætning og/eller produktivitet. BEGRÆNSEDE INVESTERINGER I SERVICEINNOVATION Målingen af serviceinnovation er udformet som et spørgeskema inddelt i tre faser: input, throughput og output. Af resultaterne fremgår det, at virksomhe-

derne generelt er gode til throughput - altså til at arbejde med processerne for serviceinnovation. Dette gælder især, når de udvikler, justerer og introducerer nye serviceinnovationer, bl.a. gennem nye servicetilbud på markedet, løbende ændringer af forretningsmodeller eller justeringer af servicetilbud. Når det kommer til inputsiden, altså, når virksomhederne skal investere i serviceinnovation og høste værdierne deraf, er billedet dog anderledes. Undersøgelsen viser, at virksomhedernes investeringer i serviceinnovation er begrænsede, og de opnår således blot ca. en fjerdel af de mulige points. En score,

Kort om Innovationsnetværk Service Platform Innovationsnetværk Service Platform er et landsdækkende innovationsnetværk, der etablerer varige samarbejder mellem små og mellemstore virksomheder og forsknings-, uddannelses- og vidensmiljøer og understøtter herved ambitionen om Danmark som et kompetent samfund med stor sammenhængskraft. Service Platform sikrer spredning af de nyeste og mest effektive serviceinnovationsformer, modeller for fremtidens serviceleverancer og forretningsmodeller, og bidrager herved til danske virksomheders innovationskapacitet og udnyttelse af digitale muligheder. Det sker gennem en seminarer, workshops og udviklingsforløb og -projekter. Service Platform partnerkreds tæller uddannelsesinstitutioner – SDU, RUC, AAU, AU, CBS, TEKO; godkendte teknologiske serviceinstitutter – Alexandra Instituttet, FORCE Technology, DELTA, Teknologisk Institut, AgroTech, samt Development Centre UMT og Tænketanken DEA. Service Platform er finansieret af Styrelsen for Forskning og Innovation. Læs mere om Service Platform: www.serviceplatform.dk

Kort om DEA DEA er en politisk uafhængig tænketank, der arbejder for, at Danmark øger sin værdiskabelse og vækst samt tiltrækker internationale virksomheder gennem viden om uddannelse, forskning og innovation.

der dækker over, at investeringerne begrænser sig til få kilder. Fx investerer kun lige over halvdelen af virksomhederne i Forskning og udvikling. Dette er bemærkelsesværdigt, fordi Styrelsen for Forskning og Innovation har fastslået, at hver gang en virksomhed investerer 1 krone i forskning og udvikling, får den et gennemsnitligt afkast på 1,65 kroner. Der er dog stor spredning blandt virksomhederne. De større virksomheder (over 10 medarbejdere) investerer markant mere i Forskning og udvikling, IKT og software og har en bredere uddannelsessammensætning blandt medarbejderne. Når målingens resultater opdeles i svarene fra henholdsvis operationelle og vidensintensive servicevirksomheder, fremgår det, at de vidensintensive servicevirksomheder i højere grad anvender inspira-

Tænketanken DEA kæmper grundlæggende for at flere unge får en uddannelse, der efterspørges, at forskning omsættes til innovation i private og offentlige virksomheder, og at Danmark er et attraktivt land for videnbaserede virksomheder. DEA vil nå sine mål gennem: • Analyser og undersøgelser, der styrker DEAs dagsorden • Involvering af virksomheder, uddannelsesinstitutioner og organisationer via partnerskaber og projekter • Udfordring af vanetænkning og bidrag til løsning af samfundsudfordringer. Læs mere om DEA: www.dea.nu

TILLVÄXT, VÄLFÄRD, INNOVATION 17

TOIMIIKO SE? – YRITYSTEN PALVELUINNOVAATIOIDEN ARVIOINTI JA MITTAAMINEN

alvelusektorilla on nykyisin näkyvä rooli Pohjoismaiden hallitusten innovaatiostrategioissa, sillä sen merkitys maiden valtiontalouksille on huomattava. Eurooppalaisen EPISIS-hankkeen osana tanskalainen ajatushautomo toteutti vuodenvaihteessa 2011/2012 kyselyn, jossa mitataan palveluyritysten innovointitoimintaa. Tutkimuksen teetti Tanskan tutkimus- ja innovaatiohallituksen toimeksiannosta Service Platform -verkosto, joka koordinoi innovaatioyhteistyötä ja levittää uusia innovaatioita. Tutkimus toteutettiin kyselynä, jossa innovaatiotoiminta oli jaettu kolmeen vaiheeseen: input (investoinnit), throughput (innovaatioprosessit) ja output (tulokset). Kyselyn tulokset osoittavat, että palvelusektorilla on paljon käyttämätöntä potentiaalia. Esimerkiksi vain puolet yrityksistä investoi tutkimukseen ja kehitykseen. Etenkin operationaalisen palvelusektorin pienyritysten (alle 10 työntekijää) on vaikeaa panostaa systemaattiseen innovointityöhön, työntekijöiden kouluttamiseen ja uuteen tietotekniikkaan. Throughput-vaihe (esim. uusien palveluinnovaatioiden kehittäminen, muokkaus ja lanseeraus) sujui hyvin valtaosassa yrityksistä. Tutkimuksen mukaan palveluinnovaatioihin investoiminen parantaa todennäköisesti yrityksen tulosta.

DOES IT WORK? – MEASURING AND ASSESSING SERVICE INNOVATION IN BUSINESSES

he service sector plays a visible role in the innovation strategies of Nordic governments because of its significance for the national economies. As part of the European EPISIS project, a Danish think tank carried out an innovation survey among businesses operating in the service sector at the turn of the year 2011/2012. The study was commissioned by the Service Platform network, which coordinates innovation cooperation and disseminates new innovation, at the request of the Danish Board of Research and Innovation. The study was carried out as a survey in which innovation activity was divided into three phases: input, throughput and output. The results show that there is much unused potential in the service sector. For instance, only half of businesses invest in research and development. Particularly small, operational businesses (under 10 employees) find it difficult to invest in systematic innovation, competence development and IT. Most businesses have no difficulty with the throughput phase (e.g. developing, modifying or launching new innovations). According to the study, investing in service innovation generally leads to increased profit for the business.

tionskilder såsom uformelle netværk, konferencer og fagblade. De vidensintensive servicevirksomheder samarbejder også hyppigere med andre virksomheder og uddannelsesmiljøer i forbindelse med udvikling af nye eller forbedrede servicetilbud end virksomhederne inden for operationelle services. Endvidere anvender de vidensintensive virksomheder i højere grad end de operationelle virksomheder uddannelse og træning af deres medarbejdere, ligesom de i højere grad har rutiner der sikrer, at idéer til nye servicetilbud fra kunder, medarbejdere og brugere, opfanges. INVESTERING I SERVICEINNOVATION BETALER SIG Undersøgelsen viser også, at det kan betale sig at investere i serviceinnovation. Når virksomhederne investerer i serviceinnovation, ses det tydeligt på outputsiden. Det viser sig nemlig, at nyudviklede servicetilbud, især for videnintensive servicevirksomheder, har en stor betydning for forretningen. Salget der skabes på baggrund af de nyudviklede serviceydelser, udgør nemlig en markant andel af virksomhedernes omsætning. Ligeledes er introduktionen af nye eller forbedrede services for operationelle servicevirksomheder af stor betydning, særligt fordi det reducerer virksomhedernes omkostninger. Målingen af virksomheders serviceinnovation bekræfter mange af de udfordringer som nogle virksomheder står overfor i forbindelse med serviceinnovation – eller innovation generelt. De små virksomheder inden for operationelle services har vanskeligere ved systematisk at innovere, herunder at iværksætte strategier for investeringer i form af medarbejdernes kompetencer til innovation og IKT, samt samarbejde med eksterne partnere. Målingen af serviceinnovation viser også en række interessante tendenser, der kan være til inspiration og opmuntring for andre virksomheder. Fx viser målingen, at små virksomheder i højere grad oplever forbedret kundetilfredshed som følge af forbedrede eller nye services, og at særligt digitalisering og IKT-investeringer i serviceinnovation er tilgange, som har positiv effekt, når virksomhederne anvender udvikler nye services. FRA MÅLING TIL BRUGBART VÆRKTØJ FOR VIRKSOMHEDER Som en del af målingen har Service Platform og DAMVAD udviklet et benchmarkingværktøj. Det giver virksomheder mulighed for at sammenligne deres input, throughput og output med gennemsnittet af virksomheder. Hermed får virksomhederne et praj om, hvor de gør det godt, og hvor skoen trykker – og hvad der i givet fald kan gøres bedre i forhold til at optimere arbejdet med serviceinnovation. Serviceinnovationsmålingen, benchmarkingværktøjet og rapporten Nulpunktsmåling af virksomheders serviceinnovation kan tilgås af alle på Service Platforms hjemmeside på serviceplatform.dk 

Var finns innovationspedagogik?

TEXT Peter Hanke FOTO Szabolcs Kovรกcs, Peter Hankes arkiv

HVOR ER ROLLEMODELLERNE i fornyelsen af akademisk lรฆringskultur?

INSPIRATIONEN ER DOG STADIG MEST TYDELIG BLANDT ENKELTPERSONER OG PÅ GRUPPENIVEAU. "

“

Universiteterne er rollemodeller på godt og ondt, og når katederforedrag og mesterlære er toneangivende metoder her, bliver denne kultur også toneangivende i mindre prominente faglige miljøer og et generelt sammenligningsgrundlag for samfundets opfattelse af god skik i undervisningssektoren.

et er derfor paradoksalt at akademisk læringskultur er nødt til at opretholde et middelalderligt, klerikalt paradigme samtidig med at samfundet forlanger at forskningen fremelsker nytænkning og banebrydende koncepter i skoler og undervisningsprogrammer for børn og voksne. Min status i det akademiske miljø på betegnes som "reflekteret praktiker", hvor ambitionerne indenfor både forskning og undervisning er mere præget af entreprenørånd og utålmodighed, og generelt er mindre formelt determinerede end den gængse norm om at skabe en forskerkarriere med institutionel opbakning. Fra dette udsigtspunkt kan jeg iagttage nogle vigtige tendenser om læringskulturen i universitetsmiljøerne, der på én gang ønsker at forandre sig selv og følge med tiden, og samtidig er hæmmet af en 20

adfærdsbetinget arv og et normsæt, der på mange områder modsiger læringsforskningen i sig selv. DE MANGE GLIMRENDE forskningsprojekter i Norden om læringsbegreber og praktiske eksperimenter med nye undervisningsformer og dybere forståelse af læringskulturen både indenfor sektoren og i samfundet generelt lever selv med en bedaget og dogmatisk opfattelse af hvad god undervisning, effektiv videntilegnelse og reflekteret læringspraksis handler om. Forskere med ambitioner om noget andet frigør sig naturligvis i det omfang, det er muligt og søger "ud i virkeligheden", så man kun i begrænset omfang behøver at følge konventionerne. Men når artiklerne skal skrives og dokumentationen skal stå sin prøve kollegialt, gentager vi en række adfærdsmønstre, der har rødder i klostrenes vidensparadigmer fra før renæssancen – naturligvis stimuleret af et nutidigt, bureaukratisk effektivitetspres som "hjælper" os med at produktgøre og skalere undervisningen. Ledelse og faglige organisationer værner om denne norm, da det er overskueligt og enkelt at beregne arbejdstid og indsats gennem et fælles system, og ingen beslutningstagere ønsker at rode for meget op i dette af rent pragmatiske årsager – slet ikke i disse år, hvor Bologna-akkrediteringsstandardene rulles ud. Min påstand er at den akademiske ekspertise, som både beslutningstagere, studerende og befolkning lytter til og anerkender, bremser de mulige positive forandringer ved at acceptere det stærke normativt pres – ofte ufrivilligt – fra den konventionelle undervisnings- og læringskultur. Man holder sine forelæsninger på baggrund af udgivne bøger og

artikler, evt. websider, og supplerer med vejledning i beskedent omfang, for at få tid til at fordybe sig (selv) – that’s it. Akademisk forskning og universiteternes undervisning bør erkende sit ansvar som rollemodel for hele spektret af læringskultur ved at gå forrest og skabe meningsfulde forandringer i sin egen metodik, didaktik og vidensformidling ved at kanonisere flere entreprenante eksperimenter i læringsformer, eksamensafleveringer, forskningsresultater osv. OG DE AKADEMISKE læringsprocesser bør gennemtænke værdikæderne og grundigt analysere i hvilket miljø viden vokser bedst indenfor forskellige fagligheder - er det helt umuligt at etablere mere fantasifulde evalueringsprincipper, hvor studerendes kapacitetsforøgelse og professorernes stigende erkendelse indenfor egne ekspertiseområder kan vokse samtidigt? I PLATONS OPRINDELIGE akademi - en præ-skriftlig videnskultur, minder jeg om - havde videndeling og erkendelsesteori et performativt aspekt, som vi med stor virkning kunne genskabe i nutidens akademiske læringspraksis. Det er meget nyttigt for fælles intellektuelle stimulanser at vandre rundt i søjlegangen og disputere mundtligt med sine tilhængere og modstandere, men problemet er at disse møder oftest sker uformelt og på nærmest trods af de etablerede normer. VED KONFERENCER anvendes typisk en lineær oplæsning af papers i auditorier alene skabt til envejs-kommunikation, og kun med tilhørende diskussioner ex cathedra – en norm, der er standard på verdens universiteter, selv i de mest innovative og banebrydende forsknings-

MISSÄ OVAT AKATEEMISEN OPPIMISKULTTUURIN UUDISTUKSEN ROOLIMALLIT?

•

PETER HANKE er dirigent, ekstern lektor på Københavns Universitet og Associate Fellow ved Oxford University.

miljøer. Denne fasttømrede adfærd kunne suppleres med en agorakultur, hvor spredning af viden og indsamling af erfaringer kan ske i strukturerede open-space miljøer, gerne understøttet af polyfone internetbaserede fora. POSITIVE FORANDRINGER i denne retning kræver dog et hidtil uset mod i universitetsledelserne, som får til opgave at stimulere aflæringen af en meget konservativ diskursiv kamp om domæner. Men ligesom læringskulturen i akademia er forbillede for professionshøjskoler og gymnasier, er ledelseskulturen på universitetsniveau også forbillede for forskningsmiljøerne, og vi har til gode at se et helt fakultet tage sig egen medicin på baggrund at et ledelsesmæssigt greb, der vælger side til fordel for en nødvendig fornyelse af læringskulturen. De positive forandringer kredser om enkeltindivider blandt visionære professorer, der i deres personlige praksis kan overskue de studerendes behov, venner og fjender blandt kollegerne, betydende internationale netværk osv. PÅ OXFORD UNIVERSTITY er der en meget spændende principiel konfrontation indenfor executive education, som har meget stor økonomisk værdi for universitetet, mellem konventionelle professorer og praktisk tænkende programansvarlige. Begge grupper tilhører verdens bedste på deres felter, og lederuddannelserne er nået op på så højt et refleksivt niveau, at deltagerne ikke længere søger

"yet another toolbox, strategy or new paradigm", men ønsker at få inspiration til en fortsat livsgerning indlejret i erhvervet. Udviklingen af virkningsfulde programmer, der både rummer den førende forskning og en sprængkraftig formidling, er derfor en bestandig kampplads mellem helt forskellige selvopfattelser. Og pointen er at denne kamp skal have lov til at udfolde sig i fri konkurrence, hver gang der er en god anledning. På Copenhagen Business School fik en række forskningscentre for ca. 10 år siden lov til at udfolde sig uden erklærede krav om specifikke resultater, men med store forventning til de metodiske undersøgelser, stimuleret af en nysgerrig og stærk rektor med evne til at give konkurrerende forskere gode chancer hver især og i i gensidigt samarbejde. Min egen tid i Center for Kunst og Lederskab (mest intenst fra 2003) har givet en vældig inspiration og skabt mod til at ændre læringsmetoder ganske radikalt både i uddannelsen af korledere og universitetsstuderende i art management med filosofisk refleksion, case-studies og action learning som supplement til konventionel opgaveskrivning. Inspirationen er dog stadig mest tydelig blandt enkeltpersoner og på gruppeniveau. Kunne vi ikke få et par toneangivende institutioner eller fakulteter til at træde frem som rollemodeller? Det ville være et stærkt nordisk signal at vise, at forskning i læringskultur tages alvorligt også på akademisk niveau. 

liopistot ovat oppimiskulttuurin roolimalleja hyvässä ja pahassa. Paradoksaalista kyllä, niissä vallalla olevat käsitykset hyvästä opetuksesta ja tiedon omaksumisesta ovat usein dogmaattisia ja vanhentuneita. Akateemisen maailman normatiiviset käytänteet jarruttavat potentiaalista muutosta parempaan. Jarruna toimivat osaltaan myös tehokkuuspaineet, jotka suosivat standardiratkaisuja ja mitattavia tuloksia. Yliopistomaailman tulisi tunnustaa vastuunsa astumalla muutoksen eturintamaan esim. järjestämällä enemmän erilaisia oppimiskokeiluja. Yksisuuntaista viestintää (esim. konferenssiesitykset) voitaisiin täydentää ns. agorakulttuurilla, jossa tiedonvälitys tapahtuu strukturoiduissa, avoimissa ympäristöissä polyfonisten internet-foorumien avulla. Myönteiset muutokset edellyttävät yliopistojen johdolta ennennäkemätöntä rohkeutta. Joissakin yliopistoissa onkin onnistuttu luomaan ennakkoluulottomia uusia käytänteitä. Toistaiseksi muutosintoa on kuitenkin nähty lähinnä yksilö- ja ryhmätasolla. Tarvittaisiin muutama kokonainen laitos tai tiedekunta esiintymään uudistuksen esikuvina. Se olisi ulkomaailmalle vahva signaali siitä, että oppimiskulttuuriin liittyvä tutkimus otetaan vakavasti Pohjoismaissa myös akateemisella tasolla.

WHERE ARE THE ROLE MODELS OF REFORM IN ACADEMIC LEARNING CULTURE?

or better or worse, universities are role models of learning culture. Paradoxically, however, the prevailing ideas among academics of what constitutes good learning and knowledge acquisition are often dogmatic and dated. The normative practices of Academia slow down a potential positive change, as does the pressure for efficiency, which favours standardised solutions and measurable results. Universities should own up to their responsibilities and take the lead in implementing change, for instance by organising more learning experiments. One-way communication (e.g. conference paper presentations) could be complemented by a socalled agora culture using structured, open-space environments assisted by polyphonic internet forums. Positive change requires a hitherto unseen courage on the part of the university leadership. Some universities have indeed managed to create unprejudiced new policies. However, up until now the enthusiasm for change has mainly remained at the individual or group level. What we need is for a few prominent institutions or faculties to act as examples of reform. That would send a strong signal to the rest of the world that research in learning culture is taken seriously in the Nordic countries, even by Academia. INNOVATIONSPEDAGOGIK 21

TEXT Karen Brygmann FOTO Shutterstock, Bolsjefabrikken

skal dyrkes fra UNDERGRUNDEN

Hundredvis af mennesker har de seneste fem år udgjort et kulturelt forum i Bolsjefabrikken i København. De engagerer sig i nye kulturelle strømninger, selvstyre, læring og prioriterer både lokalt og globalt engagement ngang havde en lille VVS-virksomhed til huse i de lave, slidte bygninger i det københavnske nordvestkvarter. Nu er en helt ny type af iværksættere rykket ind på grunden. Nogle er i gang med at lave små byhaver og har udover at skaffe læssevis af jord også sørget for en masse flis, aktivt kul og svampespore, som skal isolere de nye bede fra grundens forurenede jord. – Vil I ikke have?, spørger én af haveentusiasterne og lægger med tilfredshed et par østershatte på størrelse med en velvoksen hånd foran os i forårssolen. – Er man vokset op i en lille lejlighed på 4. sal midt i byen, er det nærmest eksotisk at opdage, at man pludselig og tilmed helt gratis kan høste friske krydderurter og grøntsager til sin aftensmad. Det er givetvis en af grundene til, at haveprojektet appellerer til mange af de, der er aktive i Bolsjefabrikken, mener Benny Henningsen. INITIATIVER KOMMER NEDEFRA Ved siden af sine studier på Kunstakademiet, hvor han blandt andet beskæftiger sig med bymiljøer, har Benny Henningsen de seneste år brugt et utal af timer i de forskellige værksteder, ved arrangementer og på møder blandt de aktive på Bolsjefabrikken eller med forskellige samarbejdspartnere. Desuden har han INNOVATIONSPEDAGOGIK 23

“ 

ET ANDET VIGTIGT PRINCIP LYDER "DO IT TOGETHER."

LÄS MER

http://bolsjefabrikken.com Bolsjefabrikken deltager på en workshop på Nordisk Konference om Innovation i Oslo d. 4.–5. juni, hvor de fortæller om sig selv som kreativt rum

påtaget sig posten som formand for den forening, som formelt står bag aktiviteterne, der er spredt på to adresser ikke langt fra hinanden. Brugerne er i alderen fra 17 til 50 år, flest er i 20’erne. – Der er hele tiden en masse ting at forholde sig til, selv om vi bevidst har valgt at udvikle en flad struktur, hvor initiativerne skal opstå i takt med folks eget engagement og interesser. I de kolde vintermåneder lå tingene meget stille, men nu har folk kastet sig over havearbejdet, vores nyistandsatte galleri åbner med den første udstilling i år og cykelværkstedet trækker igen masser af mennesker til, fortæller Benny Henningsen. NON-PROFIT SKABER ENERGI I hans øjne er Bolsjefabrikken på alle måder et innovativt miljø, hvor nye ideer, samarbejder og løsninger hele tiden opstår.

– En af årsagerne er vores non-profit filosofi. Her må ikke skabes aktiviteter for at tjene penge til egen lomme, og materialer eller ressourcer, vi behøver, skal vi så vidt muligt anskaffe gratis eller ved projekter, hvor vi tjener penge til formålet. Det princip øger energien, fordi det tvinger os til at tænke i nye baner og vægte værdier som personligt engagement, læring og frivillighed. Et andet vigtigt princip lyder "Do it together". Det gælder ikke alene indbyrdes på Bolsjefabrikken, men også i relationerne til de mange andre netværk, stedet er en del af. – Klimaudfordringen er en kolossal, global problematik, som i bedste fald kan løses af hele kloden i fællesskab. Vi vil gerne bidrage med at sortere vores affald bedre og tænke i miljørigtige løsninger. Desuden var vi rigtig glade for under klimatopmødet at løse en opgave,

BOLSJEFABRIKKENISSA VILJELLÄÄN LUOVUUTTA

•

– Er man vokset op i en lille lejlighed på 4. sal midt i byen, er det nærmest eksotisk at opdage, at man pludselig og tilmed helt gratis kan høste friske krydderurter og grøntsager til sin aftensmad. Det er givetvis en af grundene til, at haveprojektet appellerer til mange, der er aktive i Bolsjefabrikken, mener Benny Henningsen. – Det er vigtigt med miljøer, hvor man øver sig og roligt kan fejle, inden man med tiden bliver dygtig. Megen stor kreativitet vokser ud af undergrunden, fremhæver Benny Henningsen.

kommunen ikke kunne løfte, nemlig at skabe 700 sovepladser til deltagere ved det alternative topmøde. Vi hjalp også gæsterne med at sætte cykler i stand, så de fik en helt ny oplevelse af, hvordan man smart kan komme omkring i en storby. UNDERGRUND UDVIKLER IKONER Disse kontakter er fortsat en del af Bolsjefabrikkens nationale og internationale netværk, fortæller Benny Henningsen. Principperne om selvstyre og om at være uafhængige af kommunal støtte betyder nemlig langt fra, at man ikke ønsker at involvere sig med kommunen. Og i det aktivistiske miljø var der glæde, da billeder af Bolsjefabrikken prydede forsiden af kommunens kulturudspil sidste år. – Det tog vi som en anerkendelse. Det er dejligt, at kommunen gerne vil identificeres med det, vi står for, siger Benny Henningsen. Snart må han videre, da han er i gang med et projekt for Gentofte Bibliotek, som ønsker sig nogle nye møbler. Opgaven løser han sammen med andre, der er tilknyttet netværket Detours, som forskellige steder i landet bistår kommuner, skoler, festivaler og andre med at skabe nye rekreative byrum eller kunstinstallationer, ofte i tæt samarbejde med de kommende brugere. Mange andre fra Bolsjefabrikken er involveret i den form for aktiviteter, og i disse andre regi bekender de sig gerne til den almindelige pengeøkonomi. – Vi har intet imod at tjene penge på ting, vi laver, men det er også vigtigt med miljøer som Bolsjefabrikken, hvor man øver sig og roligt kan fejle, inden man med tiden bliver dygtig. Tingene udelukker ikke hinanden. Tænk blot på store rockbands som Gasolin og Sort Sol eller på en mand som Apple´s Steve Jobs, som i mange år færdedes i tilsvarende miljøer - megen stor kreativitet vokser ud af undergrunden, lyder det fra Benny Henningsen. 

iisi vuotta sitten Kööpenhaminaan perustetusta Bolsjefabrikkenista ("Karkkitehdas") on muodostunut monipuolinen kulttuurifoorumi. Keskuksessa toimii mm. galleria ja polkupyöräkorjaamo ja sen pihalla on viljelypalstoja. Keskuksen arvoihin kuuluvat autonomisuus, yhdessä tekeminen ja ympäristötietoisuus, ja sillä on eri-ikäisiä käyttäjiä 17-vuotiaasta viisikymppisiin. Pysyäkseen riippumattomana Bolsjefabrikken toimii ilman julkista tukea mutta tekee paljon yhteistyötä mm. Kööpenhaminan kaupungin ja muiden tanskalaisten ja kansainvälisten kumppanien kanssa. Keskuksen toimintaa esitellään Oslossa pidettävän pohjoismaisen innovaatiokonferenssin workshopissa kesäkuussa. "Bolsjefabrikken on innovatiivinen ympäristö, jossa uusia ideoita, yhteistyömuotoja ja ratkaisuja syntyy jatkuvasti", käyttäjien yhdistystä johtava Benny Henningsen luonnehtii. Hänen mukaansa luovuuden yksi salaisuus on, että keskuksen toiminta ei ole kaupallista ja sitä pyöritetään pienillä resursseilla. "Tämä luo lisää energiaa, koska meidän on keksittävä uusia ajattelutapoja", Henningsen selittää. Hän muistuttaa myös, että moni luova menestyjä on aloittanut uransa Bolsjefabrikkenin tapaisissa ympäristöissä, joissa on mahdollista "harjoitella ja epäonnistua rauhassa kunnes taidot pikku hiljaa karttuvat".

BOLSJEFABRIKKEN – CULTIVATING CREATIVITY

olsjefabrikken ("The Candy Factory") was established in Copenhagen five years ago and has evolved into a versatile cultural forum. Among other activities, the Centre runs a gallery and a bicycle repair workshop and has vegetable plots for the users in the yard. Bolsjefabrikken’s core values include autonomy, cooperation and environmental awareness, and its users range in age from 17 to 50-something. The Centre functions without public financing in order to maintain its independence but cooperates actively with the City of Copenhagen and other Danish and international partners. The Centre’s activities will be presented in a workshop held at the Nordic Conference on Innovation in June. "Bolsjefabrikken is an innovative environment, where new ideas, co-operation forms and solutions emerge all the time", describes Benny Henningsen, Chair of the users’ association. According to him, one of the factors behind this creativity is that the centre is non-profit and must be run with scant resources. "This creates more energy because we must come up with new ways of thinking", Henningsen explains. He points out that many successful creative people have started their careers in environments similar to Bolsjefabrikken where people have a chance to "practice and make mistakes while they work on their skills." INNOVATIONSPEDAGOGIK 25

TEXT Kirsten Paaby, Ellen Stavlund FOTO Kirsten Paaby, stiftelsen Idébanken

•

Balansekulpturer - nå foran Folketinget i København. Kanskje de kommer til Stockholm og Oslo?

FNS UT "LEARNING TO CHANGE OUR WORLD" Slik ble FNs tiår for utdanning for bærekraftig utvikling introdusert (Education for Sustainable Development 2005 – 2014, heretter ESD10). En bærekraftig utvikling imøtekommer dagens behov uten å ødelegge mulighetene for at kommende generasjoner skal få dekket sine behov - og den krever en bedre balanse mellom økologiske, sosiale og økonomiske hensyn. Målet for tiåret er å styrke handlingskompetansen og å fremme en kunnskapsformidling som setter oss i stand til å tenke nytt ved å utløse bærekraftige handlinger. FOR ALLE – I ALLE LIVSFASER Målgruppa for tiåret er ikke bare skoler og utdanningsinstitusjoner, men samfunnet som helhet. Verdens regjeringer oppfordres til å "fremme en offentlig bevissthet om og bred deltakelse i tiåret, blant annet gjennom samarbeid med sivilsamfunnet og andre interessenter". I UNESCOs beskrivelse av målene for tiåret heter det videre at: "Utdanning for bærekraftig utvikling er for alle - for mennesker i alle livsfaser. Perspektivet er livslang læring, som omfatter alle tenkelige 'læringsrom' – formelle og uformelle, fra tidlig barndom til voksenlivet. Læringsrom omfatter uformell utdanning, sivilsamfunnet og lokale organisasjoner, arbeidsplasser, yrkesfaglig og teknisk utdanning, lærerutdanninger, høyere utdanningsinstitusjoner, myndigheter, politiske organ og flere til."1 1 Sitert og oversatt til norsk fra UNESCOs beskrivelse av tiårets mål i artikkelen "Utdanning for bærerkraftig utvikling" v/John Hille i Idébankens årbok 2006 "Mulighetsrommet" www.idebanken.no/Tilbud/hoved.html

UTDANNINGSTIÅR Invitasjon til innovativ pedagogikk

MER ENN MILJØUNDERVISNING Folkeopplysningen og voksnes læring, som vi har en sterk tradisjon på i Norden, har en viktig rolle i denne nødvendige dannelsesprosessen for hele samfunnet. En dannelsesprosess der man kombinerer praksis og teori med viktige veiog verdivalg. Slik omfatter feltet utdanning for bærekraftig utvikling mye mer en ren "miljøundervisning", "undervisning om klima" mv. Undervisningen og læringsprosessene må forholde seg til bærekraftens tre bunnlinjer: Den økologiske, økonomiske og sosiale. Undervisningsopplegg må tematisere komplekse sammenhenger som man også kunne betegne som tre "vennskapsforhold": Til våre barnebarn, til naturen og til verdens fattige. FOLKEOPPLYSNINGEN BÆRER! Nordisk Nettverk for voksnes læring (NVL) har siden 2006 samarbeidet med Stiftelsen Idébanken om å fremme folkeopplysningens viktige rolle i arbeidet for en bærekraftig utvikling under overskriften "Folkeopplysningen bærer!" Gjennom en nordisk seminarserie har NVL satt fokus på sammenhengen mellom folkeopplysning, demokrati og bærekraftig samfunnsutvikling og har sett på mulighetene for ulike typer lokale partnerskap: Hvordan kan man både lokalt og nasjonalt videreutvikle nærheten mellom befolkning og lokale/nasjonale myndigheter. Og hvordan kan kunnskapsbygging bidra til å skape et politisk trykk. Seminarrekken har kombinert faglige innlegg med praktiske pedagogiske eksempler og interaktiv dialog. Siktemålet har vært å ta utfordringen fra FN og at

arbeide videre med en langsiktig nordisk strategi for voksnes læring innen feltet bærekraftig utvikling. Som et ledd i dette arbeidet tok NVL initiativ til å fremme eksempler på folkeopplysende praksis på nettsiden med faglig bistand fra Stiftelsen Idébanken. Eksemplene kan sammen med ulike artikler innen feltet (for eksempel Jeppe Læssøes artikkel "12 veje til fremme af den folkelige deltagelse") brukes som materiale i studiesirkler der deltakerne drøfter hvordan vi hver for oss og sammen lokalt kan legge til rette for en mer bærekraftig hverdag.2 Her er noen små glimt fra folkeopplysende virksomhet rundt om i Norden, som har tatt fatt i oppfordringene fra FN og hvor visjonen om en bærekraftig utvikling har vært og er retningen for arbeidet: – VI SNAKKER IKKE KUN om økologi men setter også igang praktiske prosjekter. Lekker økologisk mat fra Forundringens hage er hverdagskost, 20 frivillige borgere fra lokalmiljøet deltar i hagens liv og en vindmølle leverer mer strøm enn skolen selv kan bruke. På ekskursjoner ser elevene på bygging av halm- og lavenergihus, bølgekraft, vindenergi, bærekraftig transport og miljøsertifisert skogbruk, forteller Birtha Toft fra Vestjyllands folkehøgskole i Danmark – PÅ "SLÅTTEKURSET" kombinerer vi det sosiale med det økologiske og antropologiske perspektivet. Vi har hatt mange deltakere som i utgangspunktet overhodet ikke var interessert i biologisk mangfold, 2 Seminarserien er dokumentert i enkeltrapporter, som er tilgjengelig på nettsiden til NVL. Her finner du og så nevnte artikkel av Jeppe Læssøe. www. nordvux.net/page/737/folkeopplysningenbærer.htm

KIRSTEN PAABY seniorrådgiver Stiftelsen Idébanken (Norge) ELLEN STAVLUND ass. generalsekretær i Voksenopplæringsforbundet

men de ble det gjennom den praktisk tilrettelagte undervisningen utendørs, forteller Per Øystein Klunderud, fylkessekretær Naturvernforbundet Buskerud, Norge. – VI HAR JORDVARME og bio-dammer, velutbygd søppelsorteringsanlegg og i undervisningen kombinerer vi det med et globalt perspektiv og internasjonalt arbeid gjennom opplegget "Norden i Verden". Elever produserer film, foredrag og bilder som formidler erfaringene til lokalsamfunnet. De sjekker kretsløpshistorien til varer i lokale butikker og arrangerer alternative cat-walks som formidler denne informasjonen. Slik arbeider vi kontinuerlig og i praksis med hensynet til kommende generasjoner, miljøet og venner i Sør, forteller Carina Carlstrøm, lærer på Nordens folkhögskola BiskopsArnö, Sverige. – I STUDIESIRKELEN "Lev enklare" gjør vi hverdagseksperimenter med en bærekraftig livsstil. Et første resultat jeg registrerte ved å delta var at jeg fikk mer tid og fikk det bedre. Dernest var det lettere i neste fase å ta inn det større perspektivet om bærekraft og hvordan vi ønsker vårt samfunn skal være. Vi satte fokus på forbrukssamfunnet og hvordan det er med på å øke vårt stress i hverdagslivet, INNOVATIONSPEDAGOGIK 27

YK:N KOULUTUSVUOSIKYMMEN – KUTSU INNOVATIIVISEEN PEDAGOGIIKKAAN

K:n kestävän kehityksen koulutuksen vuosikymmenen (2005–2014) tunnuslause on "Learning to change our world". Kohderyhmänä on koko yhteiskunta ja näkökulmana elinikäinen oppiminen, joka kattaa kaikki mahdolliset oppimisympäristöt formaalista nonformaaliin ja varhaislapsuudesta aikuisuuteen. Aikuisten oppimisella on tärkeä rooli tässä sivistysprosessissa, jossa yhdistyvät käytäntö ja teoria ja johon sisältyy paljon muutakin kuin varsinaista ympäristötietoutta. Aikuisten oppimisen pohjoismainen verkosto NVL ja Idébanken-säätiö ovat vuodesta 2006 tehneet yhteistyötä, jonka päämääränä on luoda Pohjoismaille pitkäaikainen kestävää kehitystä koskeva aikuisten oppimisen strategia. NVL on koonnut verkkosivuille artikkeleita ja esimerkkejä innovatiivisesta kestävän kehityksen koulutuksesta. Esim. kansanopistoissa siihen voivat sisältyä esim. oppilaitoksen ympäristöystävälliset lämmitysratkaisut, paikallisyhteisössä vaikuttaminen ja globaalin näkökulman sisällyttäminen opetukseen. Vuonna 2011 NVL ja Pohjoismaiden ministerineuvosto myös kartoittivat, millaista kestävää kehitystä koskevaa tietoutta aikuisille on Pohjoismaissa tarjolla. Kartoitusraportti voisi toimia pohjana monisektoriselle pohjoismaiselle yhteistyölle.

UN DECADE OF EDUCATION FOR SUSTAINABLE DEVELOPMENT – AN INVITATION TO AN INNOVATIVE PEDAGOGY

he title of the UN Decade of Education for Sustainable Development (2005–2014) is "Learning to change our world". The target group is society as a whole and the perspective is that of lifelong learning which covers every possible learning environment from normal to nonformal and from early childhood to adulthood. Adult learning has an important role in this education process, which combines practice with theory and includes much more than actual environment-related information. The Nordic Network for Adult Education (NVL) and the Idébanken foundation initiated cooperation in 2006 with the ultimate aim of creating a long-term Nordic strategy of sustainable development for the adult learning sector. On its website NVL has compiled articles and examples of innovative education solutions for sustainable development. In folk high schools, examples of such innovation include environmentally friendly heating solutions, contributing to the local community, and including a global perspective in the courses. In 2011 NVL and the Nordic Council of Ministers commissioned a survey of what information and knowledge regarding sustainable development is available to adults in the Nordic countries. The survey report could function as a basis for cross-sectoral Nordic cooperation. 28

efterskoler og norske folkehøgforteller Frida Crotts, en av deltakerne i den finske studiesirkelen "Lev skoler: "Én klode – hjerte, hånd og hode. Veier til en deltakende enklare". pedagogikk". BALANSEAKTEN – NORDISK SAMARBEID SOM METODE KAMPANJE OG PEDAGOGISK UTVIKLINGSPROSJEKT I 2011 tok NVL og NMR initiativ til en kartlegging av hva slags kunnskapstilbud voksne i Norden får om bærekraftig utvikling. Målet med kartleggingen var å gi et grunnlag for konkrete sammenligninger, for erfaringsutveksling til gjensidig inspirasjon og læring mellom de nordiske landene. Og et grunnlag for utarbeidelse av hensiktsmessige og effektive strategier for utvikling og implementering av nye utdannings elementer innen bærekraftig utvikling. • Undervisningen omfatter bæreKartleggingen resulterte i en kraft i full bredde rapport som konkluderte med • Driften av institusjonen/skolen følgende anbefalinger: Forsblir mer bærekraftig kning og kunnskap er grunnleg• Institusjonen/skolen bidrar til gende elementer i arbeidet for å forsterke folkeopplysning og en bærekraftig utvikling, områoffentlig debatt om utfordrindene må styrkes og utvikles, slik gene, etiske dilemma og muligdet også presiseres i policy- og hetene for å treffe bærekraftige strategidokumenter, og kunnbeslutninger skapen må gjøres attraktiv og tilgjengelig. Like nødvendig Den danske kunstner Jens Galschier det at samfunnet med sine øts skulpturserie har blitt et viktig innbyggere blir motivert til å visuelt symbol for kampanjen. Tre endre holdninger og adferd og institusjoner står bak. I tillegg til at de små skritt blir like viktige stiftelsen Idébanken er det danske for myndighetene som de store Øko-net og svenske Ekocentrum. Folkehøgskolene har gjennom sin og synlige tiltakene. Rapporten viser at verktøyene er der, de må tradisjon og arbeidsform en særlig benyttes forutsetning for å kunne praktisere Vårt forslag er at rapporten en bærekraftpedagogikk. Derfor tok blir grunnlaget for et tverrsekstarten av kampanjen utgangspunkt torielt nordisk samarbeid, der i folkehøgskolene ved å kartlegge oversikten og eksemplene er utog beskrive de beste eksemplene gangspunkt for gjensidig læring herfra til inspirasjon for andre skoleog inspirasjon. Målet må være å slag. Det ble arrangert nettverkstreff bidra til å utvikle hensiktsmesmellom noen av eksempeleierne. sige og effektive strategier for Det bekreftet verdien i at utveksle utvikling og implementering av erfaring omkring egne eksempler nye utdannings elementer innen og førte til en større interesse for andres eksempler. Deltakerne la vekt feltet bærekraftig utvikling. Begrepet utdanning må i denne på betydningen av å se sitt arbeid i sammenhengen utvides og en større sammenheng. De ønsket utvikles slik at det favner forå lære flere metoder for samtaler skjellige læringsarenaer, følger på tvers og en bedre beskrivelse av opp en tverrsektoriell tenkning utfordringene knyttet til en bærekraftig samfunnsutvikling. Basert på og omfatter alle voksne som 3 Balanseaktens folkehøgskoleprosjekt målgruppe.  utvikler vi nå et studieopplegg i 3 Rapporten kan i sin helhet lastes ned samarbeid med et utvalg av danske fra www.nordvux.net | NVL:s rapporter | Denne nordiske kampanjen og pedagogiske utviklingsprosjektet ble til i et møte mellom nordiske folkeopplysere og aktører fra nordiske lokalsamfunn som hadde arbeidet med Lokal Agenda 21 (i 2004). Kampanjen og pedagogikken fremmer tiåret ved at deltakerne kombinerer praktiske ferdigheter med teoretisk kunnskap for å kunne ta viktig veiog verdivalg i forhold til bærekraftens 3 bunnlinjer. På denne måten vil man sikre at:

Hållbar utveckling

➀ Innovatøren: ØIVIND ERIKSEN-VIK tror på at samarbeid

TEXT Tommy Bull Henstein FOTO Tommy Bull Henstein

over landegrensene kan gi store læringsgevinster.

➁ De skandinaviske landene står overfor mange av de

samme utfordringene. Prosjekt FLIBA skal gjøre den skandinaviske byggelederen bedre kvalifisert til å takle dem.

➀

➁

KLASSEROM: Skandinavia Innovasjon trenger ikke være 'rocket science'. Det kan like godt være å gjøre noe på en ny måte, sier Øivind Eriksen-Vik, direktør ved ByggSkolen i Norge. For å utdanne fremtidens ledere i bygg- og anleggsbransjen har han valgt å utvide klasserommet ut over landegrensene.

grensen, og er glad for å kunne dele sine erfaringer med kolleger fra Sverige og Danmark. Gjennom prosjektet har de intervjuet byggeplassledere og -formenn i Skandinavia for å finne ut hva slags kompetanse en god leder bør ha. Konklusjonene skal de dra nytte av sammen, og resultatet PROSJEKT FLIBA skal bli bedre utdanning og større moGjennom Prosjekt FLIBA (Fremtidens ledere bilitet for fremtidens byggeledere. Og i Bygg- og Anleggsbransjen) samarbeider allerede, kan Øivind fortelle, smitter gode ByggSkolen med flere utdanningsinstitulæringsmetoder over landegrensene. sjoner i Norge, Sverige og Danmark. De skal SPILLER SEG GODE utveksle både studenter og lærere med – Gaming, for eksempel, har blitt en del hverandre, og ikke minst skal de utveksle av opplæringen vår nå. Det er noe vi har ideer. – De skandinaviske landene har mange hentet fra Sverige, sier Eriksen-Vik og felles utfordringer. Opplæring i forbindelse forklarer: – SIM LEAN er et dataspill som simulemed ny teknologi er et eksempel på dette, men også det å tilpasse oss det økte foku- rer byggeprosesser. Du får ut rapporter set på miljø og energi, forklarer Eriksen-Vik. om hva du gjør godt, og hvor du kan spare enten materialer eller tid. Om arbeiHan er prosjektleder på norsk side av edrifter og arbeidere er mobile i Skandinavia. Da må kunnskapen også være mobil, fastslår Eriksen-Vik. Han har selv utdannelse i innovasjon, og nå brenner han for at delte erfaringer skal gi bedre læring i bygg- og anleggsbransjen.

INNOVATIONSPEDAGOGIK 29

“

FREMTIDENS LÆRINGSINSTITUSJONER MÅ VÆRE FLEKSIBLE."

derne dine opplever mye dødtid, så ser du det på skjermen, forteller han. – På bakgrunn av gode erfaringer fra Sverige begynte vi også å bruke spillet i den tekniske lederutdanninga vår her ved ByggSkolen. Det er bare ett eksempel på verdien av å lage nettverk over grensene. SAMARBEID GIR EFFEKTIVITET Gjennom de siste ti årene har Eriksen-Vik vært initiativtaker og prosjektleder på flere såkalte Interreg-prosjekter. Interreg IVA er EUs program for territorialt samarbeid, og for ByggSkolen har støtte fra dem og andre partnere gjort det mulig å tenke nytt rundt læring. – Industrien utvikler seg i raskt tempo, og tendensen er at vi bruker færre folk og mer og mer avanserte maskiner. Det setter høye krav til utdanningen, forklarer Eriksen-Vik. Et norsk-svensk samarbeid kalt BedriftSkolen ble til i et forsøk på å utdanne operatører mer effektivt til treindustrien.

LUOKKAHUONEENA SKANDINAVIA

nnovoinnin ei tarvitse olla avaruustiedettä. Se voi yhtä hyvin olla sitä, että asiat tehdään uudella tavoin", sanoo rehtori Øivind Eriksen-Vik, joka on luotsannut useita yhteisskandinaavisia koulutushankkeita. Hänen johtamansa norjalainen rakennusalan oppilaitos ByggSkolen tekee yhteistyötä useiden muualla Skandinaviassa sijaitsevien oppilaitosten kanssa esim. opiskelija- ja opettajavaihtojen muodossa. Yhteistyön taustalla on FLIBA-hanke, jonka tavoitteena on kehittää rakennusalan koulutusta ja lisätä liikkuvuutta. Konkreettisena esimerkkinä hankkeen hyödyistä Eriksen-Vik mainitsee ruotsalaiselta oppilaitokselta saadun vinkin tietokonepelistä, jolla harjoitellaan rakennusprojektin toteuttamista. Peli on nyt käytössä myös ByggSkolenissa. Eriksen-Vik on johtanut myös EU:n Interreg-ohjelman rahoittamia alueellisia yhteistyöhankkeita. Yhdessä niistä koulutettiin norjalaisista ja ruotsalaisista koottu ryhmä puuteollisuuteen koneen käyttäjiksi. Koulutuksen toteuttaminen yhdessä isommassa ryhmässä kahden pienen sijasta oli tehokkaampaa. Samalla osallistujat oppivat maiden käytänteiden eroja. Eriksen-Vik korostaa, että tulevaisuudessa oppilaitosten on oltava joustavia. "Meidän on sopeuduttava oppijoiden tarpeisiin ja heidän käytettävissään olevaan aikaan", hän sanoo.

– I stedet for små kull i Norge og Sverige slår vi sammen gruppene. Vi arrangerer samlinger i begge landene, og ved å konsentrere læringen i tid, åpner vi for at flere har mulighet til å delta også, forteller han. – I tillegg får deltakerne både knyttet gode kontakter og lært av ulikhetene i norsk og svensk praksis. TILPASNING ER FREMTIDEN – Fremtidens læringsinstitusjoner må være fleksible. Vi må tilpasse oss dem som skal lære, og den tiden de har tilgjengelig. mener Eriksen-Vik. Ifølge ham er det å krysse landegrensene bare ett steg på veien til bedre læring. Han ser også for seg at grensene mellom ulike bransjer må viskes ut. – Det er ingen grunn til at en som jobber med kyllingfileter ikke kan lære noe av en som sager planker, utfordrer han. – De vil jo begge unngå svinn. 

CLASSROOM SCANDINAVIA

nnovation need not be rocket science. It can just as well be about doing things in a new way", says Øivind Eriksen-Vik, who has coordinated several Scandinavian education projects. He is the head of ByggSkolen, a Norwegian construction school which cooperates with other Scandinavian institutions by organising teacher and student exchanges, etc. This cooperation is part of the FLIBA project, which aims to develop construction training and increase mobility. As a concrete example of the benefits, Eriksen-Vik mentions a computer game which he learned about from a Swedish school. The game, used for practicing how to carry out a construction project, is now in use at ByggSkolen. As well as school-to-school projects, Eriksen-Vik has led regional cooperation ventures financed by the EU’s Interreg programme. One project involved compiling a group of participants from Norway and Sweden and training them to work as machine operators in the woodworking industry. Making one bigger group instead of a smaller group in each country was more effective. Moreover, the students learned about the differences between Swedish and Norwegian practices. Eriksen-Vik emphasises that in the future, educational institutions must become increasingly flexible. "We must adapt to the learners’ needs and whatever time they can spare", he says.

TEXT Torhild Sl책tto FOTO Shutterstock, Archive of M.F.Paulsen

PRESENTATIONS A unique source of knowledge INNOVATIONSPEDAGOGIK 31

TORHILD SLÅTTO Norwegian Association for Distance and Flexible Education

MORTEN FLATE PAULSEN is a familiar face in this field of online • education, as one of very few professors in the discipline.

In the NKI learning environment, there are over 12,500 students, which is at least as many as any of the largest State colleges in Norway. Online students have been wandering around in virtual hallways on their own – now they don’t need to be lonely anymore. They have a face on the internal network. Furthermore, they can choose who gets access to their profile: just themselves and NKI, fellow students, or all Internet-users. Culminating at 1.600, the global student presentations has become…a vast source of knowledge about who are these invisible students? KI's learning-management system offers "automatic” presentation to new students registering in, with an invitation to fill in personal details. Half of the 12,000 students have added their own information, picture and basic presentation. This is a clear signal that students want to tell who they are. Still, some want to remain anonymous, but the majority decided to come out. Morten Flate Paulsen is a familiar face in this field of online education, as one of very few professors in the discipline. He is head of development at NKI Distance Education, and his presentation is available at: www.nki.no/pp/MortenFlatePaulsen in the global catalog. Here are his comments on the new online directory: – I think the student presentations are a very interesting source of knowledge about online students, what they studied, their interests and qualifications, and often also, obstacles they have had to overcome to succeed in the program. It may be reading and writing problems, bad 32

school experiences or disabilities. Many have fought a hard battle - and won. It is exciting to read touching presentations, but what benefit do they have? – For NKI, it is a source for improving its education methods. Many teachers use student presentations actively. By reading what students write about themselves, the teachers are able to provide better individualized feedback. Moreover, the presentation shows which other courses the student may have taken earlier, and teacher comments can relate to it. Is it useful for the student? – Concretely, it turns out that a good presentation provides greater opportunity for learning partners. Those who present themselves openly, will more easy get in contact with other students, and thus greater opportunity for collaboration with others, which in turn can affect the learning situation and results. More and more people are using the presentation as a CV.

Does it affect learning and the results positive? – I have a strong feeling that presentation affects student learning in a positive direction, but I have no documentation to support it. Student presentations are a way to tell others that "I am a student, I have the following plan, and here is my progress plan. And thus serves as a "selfset binding agreement", which is great for the motivation of the student, but also for his peers. Morten is excited about the student presentations. He has read very many of them and perceives the enormous human resource potential they represent, and how the studies will help them to develop in their personal life.

– It is inspiring to see students' presentations. I'm really proud and happy that we have achieved this. We will definitely keep moving in this direction. It’s like a snowball that keeps on growing – and everyone benefits from it. RECENT RESEARCH TOPICS Student presentation material is actually an interesting research topic. The global presentation is open-source, and available online. One of the defaults in the NKI system is that student’s profile are archived, and students will get details about their earlier studies and reports on new courses. A random selection of ten student shows that they do not stop after the first course, but continue to study more courses!

– Isn’t there a danger that students may provide too much personal information, and that global student presentations may be compromised in an unwanted way? – This is obviously something we have considered. We do not give out telephone and street address, and not clickable email address in the global presentation. We also have a feature where "inappropriate content" can be reported. The experience so far is that students are skilled at presenting themselves without providing too much private information. We have so far not had any reports of inappropriate content. COMMUNITY In distance learning and online educa-

tion, the learning environment has traditionally been drawn as a triangle with the student - teacher - content. Morten has expanded this triangle to someth ing he calls the didactic tetrahedron. He adds on a corner, and gets the following four parts: student - teacher - teaching materials - society. "Society" is the learning community among students. He explains: – Over time, the Learning Community has evolved to become an increasingly important element of the learning environment so that these four elements constitute a didactic tetrahedron. Online education will benefit from transparency. The learning environment expands and the students can learn more from each other, Morten Flate Paulsen says.  INNOVATIONSPEDAGOGIK 33

TEXT Clara Henriksdotter FOTO Szabolcs Kovács

MED GRUNDTVIG I RYGGSÄCKEN

och blicken mot framtiden – Eller hur man bygger upp en folkhögskola med hjälp av nytänkande, varmt hjärta och professionalism.

recis som i Finland lever folkhögskolorna i Danmark ett hotat liv med ständiga krav på att förnya sig och press på att ge yrkesinriktad – även kallad kompetensgivande - undervisning. Det gäller att vara innovativ och hitta en egen nisch för att klara sig och det har man förstått på Vrå folkehøjskole i Nordjylland. När Pia Schnoor, som är föreståndare för skolan, och Søren Ottzen, som är vice föreståndare, tog över föreståndarskapet år 2007 hade skolan sju elever, i dag är de 40 och de kommer från det man kan kalla ”hela världen”, både geografiskt och socialt. Norden, förutom Danmark, är dåligt representerat, men föreståndarparet, som även är ett äkta par, arbetar på att få en förändring till stånd också på den punkten. – Vi har många elever som har ont i livet, de som ofta kallas för svaga elever, men så ser vi inte på dem. Det är elever

som har diagnoser som ADHD, schizofreni, ångest, depression, men vi har lika många helt friska elever som är här för att de helt enkelt vill gå på folkhögskola och ha sjovt, säger Pia Schnoor. När man lyckas med en specialelev sprider sig ryktet och det har lett till att det på Vrå finns väldigt många med ADHD. – Vi har det som i Danmark kallas ungdomsuddannelse for unge med særlige behov för dem som inte kan få någon annan utbildning och så har vi unga som kommer direkt från universitetet. Vi har ett brett spektrum och det är mycket glädjande. Vi är en skola som bygger på de gamla värderingarna trygghet, gemenskap, jämlikhet och tradition, vi kombinerar ämnesinriktad undervisning med bildning. SOM HUMLORNA När paret Schnoor-Ottzen tog över var

•

Vrå folkehøjskole lockar elever från snart sagt hela världen. FOTO: Julie Kold Johansen

skolan konkurshotad, men nu har man haft tre år med ett litet överskott. Pia Schnoor gör en jämförelse med humlorna som teoretiskt sett egentligen inte borde kunna flyga. – Vi vet inte att det som vi gör borde vara omöjligt. Jag tror att det är öppenheten, tryggheten, klarheten och omsorgen, vi är inte rädda för att ta tag i saker, vi diskuterar med eleverna och så använder vi mycket tid på att diskutera pedagogik. Folkhögskolfolk älskar att snacka, vi är långt ifrån eniga och lyckligtvis är vi så brett sammansatta att vi kan utnyttja det. En del är bra på att vägleda de svaga eleverna, några bra på de utländska eleverna medan andra är bra på att hjälpa de superstarka.

ling, en nordisk linje som de andra skolorna inte hade. Vi vill pröva på det igen, vi har en vision att bli Kungälv i Danmark för vi ligger ju väldigt nära både Norge och Sverige och vi vill simpelthen det nordiska. I Vrå vill man väldigt gärna fortsätta med Nordplus-samarbetet och gärna få kontakt med likasinnade skolor som vill det nordiska. Ett samarbete med Kungälv som handlar om integration, där parterna kommer från Norge och Sverige, har man redan inlett. – Vi vill gärna hitta en skola i Finland som liknar oss så mycket som möjligt för att jobba med nordisk storytelling en hel termin utgående från nordisk mytologi.

– Jag kom hit för att jag vill bli musiker, men också för det sociala. Jag har varit runt på olika folkhögskolor, men den här sade mig mest, jeg syns bare at den var så god, två musiklärare som är helt vildt dygtige och vi kan lära oss en massa. Kenneth berättar att han har utvecklats helt vildt sedan han började på skolan, inte bara i piano- och gitarrspel utan även socialt. – När jag kom hit var jag mycket blyg och nu är jag väldigt öppen och har lärt mig att prata med människor och jag har lärt mig mycket om olika nationaliteter, men mest har jag själv förändrats. Jag har druckit en del tidigare, men det har blivit mycket bättre nu, här får man inte dricka.

ISLANDSHÄSTAR INGÅR I NYTÄNKET

RUM FÖR NYA IDÉER

FOTOLINJEN TRUMFKORT

Eleverna i Vrå styrs också in på Nordjobbkontakter och till exempel förra sommaren fick två elever jobb på Grönland, den ena hos en handelsman och den andra hos en fiskare. – Våra danska elever reser till Rom och Paris och Brasilien, men de reser inte i Norden så nästa gång ska vi åka till Stockholm på studiebesök. För tre terminer sedan var vi i Helsingfors, en fin upplevelse, men en dyr stad. Jag har själv besökt staden 3-4 gånger och tycker mycket om den och för eleverna var det en stor upplevelse, säger Pia Schnoor. I trakten kring Vrå finns det många islandshästar och det kommer skolan att ta fasta på genom att i augusti i år starta en linje för skötsel av islandshästar. – I Sydsverige och kring Oslo finns det ett stort område där man arbetar med islandshästar så vi vill väldigt gärna pröva på att bilda en nordisk grupp med skolor som har fokus på den hästrasen, säger Pia Schnoor entusiastiskt.

Jag lämnar den välutrustade musiksalen och studion och i korridoren utanför stöter jag på Julie Kold Johansen som är 21 år och kommer från Sydjylland. Hon går på kursen i fotojournalistik som en förberedelse för att komma in på fotojournalistutbildningen i Århus. – Jeg syns det er riktig dejligt her, för det första är undervisningen fin och man får rimligt fria tyglar att göra det man har lust att sysselsätta sig med, och så tycker jag att det finns bra människor här, både Søren och Pia och alla de anställda, men också eleverna, det er bare så hyggeligt och man kan göra det man gärna vill. Också för Julie är den sociala sidan viktig. – Alla pratar med alla och folk är glada för att få vara här och om man har en idé så får man hjälp med att få den genomförd så jag tycker det fungerar optimalt. Att lära mig ämnet var den enda orsaken till att jag kom till folkhögskolan, men när man väl är här lär man sig faktiskt att känna väldigt många olika typers människor, det är väldigt annorlunda än till exempel i gymnasiet där jag gick, där folk kom mera från samma bakgrund. Julie tycker också att det är fint att kunna bo på skolan. – Jag bor tillsammans med en flicka från Ungern och vi har det bra. Det finns många olika nationaliteter här och jag har pratat med alla så man får lära sig något om praktiskt taget hela världen,

Det enda som fanns då de kom var fotolinjen, som de trodde de skulle vara tvungna att lägga ned, men i stället renoverades ett gammalt stall till fotohus med hjälp av EU-pengar, och linjen blomstrar. De lyckades locka dit den internationellt kända fotografen och före detta Vråeleven Emil Schildt som lärare. Han har specialiserat sig på gamla tekniker, vilket gör att det på den här skolan ges undervisning i både analog och digital fototeknik. Skolan har också fått överta gammal utrustning, som ingen annan vill ha. Skolan är allmänt inriktad på kreativa ämnen och har linjer för fotojournalistik, textil och design, konst och konsthantverk, musik samt danska som andra språk. En projektledarlinje har nyligen startats. Tack vare samarbetet med VUC i grannstaden Hjørring kan ungdomar även få kompetensgivande undervisning. Också kortkurser ordnas regelbundet. NORDISK VISION Kortkurserna med nordisk profil är speciellt omhuldade och man har redan ordnat flera resor till Island och Färöarna och det blir mera i framtiden. Inom ramen för ett Nordplus-projekt har Vrå samarbetat med en norsk och en färisk folkhögskola, där en grupp elever från respektive land har träffats turvis hos varandra. – Det var fint samarbete och hos oss arbetade vi också med nordisk storytel-

KAMRATSKAP UTVECKLAR En kurs på Vrå spänner i allmänhet över en termin, höst eller vår, men det finns de som vill stanna kvar efter sin första termin. Kenneth Moratti, 19 år och hemma i Viborg, är en av dem. När jag träffar honom i musikrummet lyssnande till Michael Jackson berättar han att han redan är inne på sin tredje termin och att folkhögskolan har gett honom så mycket mera än djupare kunskaper i musik.

INNOVATIONSPEDAGOGIK 35

“

NÄR JAG KOM HIT VAR JAG MYCKET BLYG OCH NU ÄR JAG VÄLDIGT ÖPPEN."

➁

➀

eller åtminstone om olika kulturer. På fotojournalistlinjen har vi till exempel en elev från Ungern och en från Ghana. I DIALOG MED DE UNGA I Danmark har varje enskild ung person sin egen ungdomsvägledare som hjälper till då den unga ska söka sig vidare i livet. Vägledningen är därför en väsentlig del av en folkhögskola och den fortsätter efter folkhögskolan. För alla ungdomar uppgörs en plan, där de beskriver sig själva, vad de har gjort och vad de tycker de är bra på och vad de vill börja göra. Den ligger inne i en central databas, som endast den personliga vägledaren och den unga har direkt tillgång till. – Det innebär ett kæmpestort arbete och det stötte på motstånd i början, men om man använder systemet på rätt sätt i dialog med de unga kan vi verkligen använda det på ett förnuftigt sätt, säger Pia Schnoor. INTEGRATIONSELEVER EN SPECIALITET Eleverna kommer via olika kanaler från jordens alla hörn. En grupp består av unga som kommit till Danmark som flyktingar/invandrare, och som fått lov av sina hemkommuner att gå på folkhög36

skola för att stärka sin danska istället för att stanna kvar på flyktingmottagningen. De kommer i allmänhet från Iran, Irak, Afghanistan, Kongo, Kenya och Somalia. En annan grupp består av östeuropeiska elever som kommer via EU-programmet Sirius och för tillfället kommer de från Ungern, Polen, Lettland och Slovenien. En del ryska elever kommer tack vare Rotarysponsorering och från Mexiko och Venezuela har man för tillfället elever som kommer via organisationen American Field Service. – Många folkhögskolor har Siriuselever, men det är inte så många som har integrationslever för det är en speciell grupp som kräver speciell undervisning och språktest, vilket vi kan erbjuda. Det är inte ovanligt att folkhögskolor har en internationell linje, där man placerar alla de utländska eleverna, men i Vrå har man valt att integrera dem. – Vi har också grönländska elever som vi har i samarbete med hjemmestyret och det grönländska skolväsendet. För vissa elever kan danska språket vara en stor utmaning, de börjar läsa danska i skolan först i fjärde klass och de elever vi har haft kommer från små orter. Paret Schnoor-Ottzen berättar att en så brokig elevskara innebär både sociala

och kulturella utmaningar. – När man i Danmark till exempel håller fest är man van vid att sitta ner och spise i åtta timmar, resa sig och tacka och gå hem medan man i de arabiska länderna, därifrån många av våra integrationselever kommer, ska få i sig maten så fort som möjligt för att sedan dansa. En dansk ung kommer på fest i T-shirt medan våra arabiska killar kommer uppklädda - bara såna saker gör att vi måste lära känna varandra bättre. Det här är sånt som diskuteras mycket och man ordnar temafester, födelsedagar, halloween, prinsessfester, då alla kan klä ut sig till något och kulturskillnaden inte blir så markant. – Det finns också en skillnad i auktoritetstro, många av våra nydanska elever skulle inte drömma om att tilltala mig som föreståndare förrän de har fått uppleva att det är ok, det tar också lång tid innan de östeuropeiska eleverna vågar prata direkt med mig, säger Pia Schnoor. – Den frimodighet som vi undervisar på i Danmark är främmande för de arabiska eleverna, de ska ha struktur och ramar, den blöde pedagogiken passar nog inte dem, den har de ingen nytta av. 

➀ Folkhögskolan har anor ända från 1872, då den grundades i ➄ Stenum. Aderton år senare flyttades den till Vrå, som ligger vid järnvägen. FOTO Julie Kold Johansen (1)

➁

Kenneth Moratti har utvecklats både socialt och musikaliskt på skolan.

➂ Föreståndarparet Pia Schnoor

och Søren Ottzen förenar gamla traditioner med innovativt tänkande.

➄ ➂

för hela skolan ordnas ➃ Temafester på Vrå, där var och en kan välja en ny identitet. FOTO: Tina Umer

➃

GRUNDTVIG REPUSSA JA KATSE TULEVAAN

viopari Pia Schnoor ja Søren Ottzen ovat neljässä vuodessa nostaneet konkurssikypsän Vrån kansanopiston tuloksen plussan puolelle. Rehtori Schnoorin ja vararehtori Ottzenin astuttua Tanskan Pohjois-Jyllannissa sijaitsevan opiston ruoriin oppilasluku on moninkertaistunut ja uusia opintolinjoja aloitettu. Schnoor uskoo, että menestyksen syynä on koulun avoin ja turvallinen ilmapiiri. "Emme pelkää tarttua asioihin, puhumme opiskelijoiden kanssa ja keskustelemme paljon pedagogiikasta", hän sanoo. Luoviin aineisiin erikoistuneessa opistossa opiskelee paljon maahanmuuttajia ja vaihtoopiskelijoita, jotka opiskelevat yhdessä tanskalaisten kanssa. Vråssa on myös linja nuorille, joilla on erityistarpeita (esim. ADHD). Yhteispohjoismaisuus kuuluu niin ikään koulun profiiliin. Opiskelijat kehuvat opetuksen tasoa ja koulun henkeä ja viihtyvät kansainvälisessä joukossa. "Kaikki puhuvat kaikkien kanssa", sanoo kuvajournalismin linjalla opiskeleva Julie Kold Johansen, jonka huonekaveri on kotoisin Unkarista. Rehtori Pia Schnoorin mukaan opiston toiminnan perustana ovat perinteiset arvot, kuten turvallisuus, yhteisöllisyys ja tasa-arvo. "Opetus on yhdistelmä aineenopetusta ja sivistystä", hän luonnehtii.

LOOKING TO THE FUTURE WHILE RESPECTING GRUNDTVIG’S HERITAGE

n the four years since their arrival at Vrå Folk High School, the couple Pia Schnoor and Søren Ottzen have brought the school from the brink of bankruptcy to a slight surplus. Since Head Mistress Schnoor and Vice Head Ottzen took over, the Danish school, which is located in North Jutland, has multiplied its student numbers and launched new courses. Schnoor believes that this success is due to the open and secure atmosphere at the school. "We are not afraid to address issues, we talk to the students and discuss pedagogy a lot", she says. The school, which specialises in creative subjects, has many immigrant and exchange students who have been integrated into groups with Danish students. In addition, Vrå has a course for students with special needs (e.g. ADHD). Nordic co-operation is also part of the school’s profile. The students praise the high standard of teaching and the atmosphere of the school and thrive in the international student community. "Everybody speaks to everybody", says Julie Kold Johansen, a student attending the course in photojournalism, whose roommate is Hungarian. According to Pia Schnoor the school’s ideology is based on traditional values such as security, community, and equality. "Our teaching combines subject content with "bildning/dannelse", she says, using the Grundtvigian concept which refers to education in a broader sense. INNOVATIONSPEDAGOGIK 37

HENRIK SARA var spent på om det kunne la seg gjøre å begynne å studere i godt voksen alder. Nå er han varm i trøya på Samisk høgskole i Kautokeino

TEXT Torhild Slåtto og Petter Kjendlie FOTO Johan Mathis Gaup

Innovasjon i utdanningstilbud ved Samisk høgskole:

UTDANNING FOR REINGJETERE gir urfolkskunnskap for høgskolen

ed Samisk høgskole i Kautokeino gikk høgskolelektor Mathis Bongo lenge og studerte på hvordan han kunne lage et godt studium i reindrift. Det skulle ikke være for nittenåringer som kom rett fra videregående skole. Han ville tilpasse det for de som var aktive i yrket og som ikke hadde så mye formell utdanning fra før, men som derimot var godt forspent med erfaringsbasert kunnskap. Mathis vokste selv opp i en reindriftsfamilie. Han opplevde at da han valgte å ta utdanning, måtte han gi slipp på reindrifta. VANSKELIG KOMBINASJON – Mye av reindriftskunnskapen som jeg fikk i oppveksten er blitt skadelidende fordi jeg valgte å ta utdanning, og jeg har ikke fått ta del i den utviklingen som skjedde i reindrifta under min utdanningstid, sier han. – Kanskje denne vanskelige kombinasjonen, å studere samtidig som en deltar i en næring som har hektiske sesonger, har gjort at reindriftsungdom velger bort utdanning, sier Mathis. Han vet bedre enn mange av sine med-akademikere at det er mye viktig kunnskap å hente hos reindriftseiere og reingjetere. Han vet også at det er viktig å få fram kunnskapen og 38

sette den inn i en vitenskapelig sammenheng, slik at den kan bevares for framtida. Den må finnes også på papir og i datafiler, ikke bare i hodene til de yrkesaktive. KLIMAENDRINGER Mathis var kanskje ikke klar over at han var innovativ da han utviklet reindriftstudiet. Det er et nettbasert opplegg med bruk av moderne teknologi hvor en jobber med gammel tradisjonsbasert kunnskap og erfaringer utviklet over generasjoner. Det er viktigere enn noen gang å bruke urfolks tradisjonskunnskap og kombinere den med vitenskapsbasert kunnskap. Forskere som arbeider med klimaendringer har stor nytte av tilgang til urfolks kunnskaper og urfolks perspektiver på endringer i naturen. GJENSIDIG NYTTE Her ligger en spennende, gjensidig nytterelasjon i reindriftsstudiet, som Mathis har vært svært oppmerksom på. Reineiere og reingjetere har bruk for skolekunnskapen i kombinasjon med egen erfaringsbaserte kunnskap. Samisk høgskole får på sin side viktige bidrag til sitt utdannings- og forskningsmiljø og øker sin forskningsbaserte kunnskap på feltet. Det har vært et mål å skape større nærhet mellom tradisjonskunnskap og skolebasert kunnskap.

FLEKSIBILITET OG TEKNOLOGI Hvordan har det gått, har Samisk høgskole lykkes med reindriftsstudiet, og har de maktet å skape den ønskede nærheten mellom tradisjonsnæring og skole? De lyktes med å få god søkning til studiet, de tok opp 41 studenter, og de fleste studentene er fortsatt med når studiet nå er inne i sin fjerde modul. Det var ti prosent kvinner som meldte seg til studiet, og alle kvinnene er fortsatt med. Bruk av teknologi fungerer stort sett bra, og ikke minst basen med forelesninger er populær. Når det trenges sensorer til eksamen, brukes ofte teknologien for å hente inn fagfolk som kanskje oppholder seg i Tromsø eller ved et universitet. Mens student og lærer befinner seg foran skjermen i Kautokeino, sitter sensor foran sin skjerm milevis unna, og eksamen gjennomføres greit og effektivt. Det legges også opp til fysiske samlinger for studentene. GULLGRUVE Vi møter to av studentene, begge med mange års reindrift bak seg, Henrik A. Sara og Anders S. Buljo. De uttaler seg i positive ordelag og gir uttrykk for at de har glede og stor nytte av studiet. De lærer mye av å gå gjennom de vitenskapelige fakta og skolekunnskapen som legges fram. Forelesningene, som de får over

•

nettet, betegner de som en gullgruve. Her kan de gå tilbake og høre forelesingene på nytt og hente ut fakta og vurderinger også i ettertid. Forelesningsbanken består så langt av 150 forelesninger, og studiet har involvert 130 fagfolk som foredragsholdere og sensorer. – Prosjektet har hatt utstrakt og positivt samarbeid med samfunns- og næringsliv for å utvikle og presentere fagstoff til utdanningen. Dette har vært helt nødvendig for å lykkes med prosjektet, påpeker Mathis Bongo. Studiet benytter læringsplattformen PedIT, som er utviklet ved Norsk Nettskole.

FLEKSIBILITETEN HAR GJORT DET MULIG Det har vært en spennende og krevende læringsprosess. Studentene har jobbet med oppgaver omkring viktige problemstillinger i egen hverdag. Beiteproblematikk, konflikter mellom reindrift og kraftutbygging og problemer knyttet til klimaendringer. Engstelsen for hvordan de skulle klare studiene uten å ha studiekompetanse forsvant etter hvert, ikke minst takket være en dyktig lærer og veileder. Tilretteleggingen og fleksibiliteten med bruk av nett og teknologi har gjort det mulig å være student samtidig som de har hatt ansvar for reinflokk og drift.

– Det er fleksibelt på alle måter. Jeg kan studere når jeg har anledning, hjemme eller i vinterhytta på fjellet og hvor som helst, sier student, reineier og kommunepolitiker Anders S. Buljo. GRUNNLAG FOR INNOVASJON Mathis Bongo er veileder og følgene studentene tett. Han ser hvordan den erfaringsbaserte kunnskapen kommer til uttrykk i oppgaver og gjennom eksamener. For Høgskolen er det viktig å ta vare på og bringe videre den uttrykte kunnskapen som er ervervet gjennom erfaringer og utviklet gjennom generasjoner. Det er ikke bare rein og beiteproblematikk, det er også tilvirking av redskaper, klær INNOVATIONSPEDAGOGIK 39

➀

og sko, og det er evne til å forstå vær og føreforhold og lese naturen. Møtet mellom akademia og erfaringsbasert kunnskap kan gi grunnlag for innovasjoner både i utdanningstilbud og for næringen. Mange av reindriftstudentene er opptatt av fornyelse og entreprenørskap. Økonomien i næringen svinger, og det er ønskelig å ha mer enn ett bein å stå på. Derfor er den siste modulen i reindriftstudiet, fornyelse og entreprenørskap, omfattet med stor interesse. Hvordan etablere tilleggsnæring og ny virksomhet ut fra råvarer, natur eller andre konkurransefortrinn. Jobbingen med konkrete tema i oppgaver er særdeles nyttig. REINEIERE I NORDOMRÅDENE Utviklingen av nettstudiet har fått støtte fra Norgesuniversitetet. Det inngikk også i EALÁT, et omfattende prosjekt i Nordområdene, hvor målet var å forberede reineiere og myndigheter på de klimaforandringer og sosio-økonomiske forandringer som kommer. Prosjektet skulle også sette reindriftsfolk bedre i stand til selv å redusere sårbarheten for endringer. Urfolk fra Norge, Sverige, Finland til Russ40

land, Alaska og Canada, var omfattet av EALÁT-prosjektet. – Nettstudiet i reindrift er viktig for Norge, men det er også viktig i internasjonal sammenheng, sier direktør for Internasjonalt senter for reindrift i Kautokeino, Anders Oskal. Han viser til at de i EALÁT-prosjektet jobbet med hvordan de kunne bruke tradisjonskunnskap for å tilpasse seg endringer. De utfordret og engasjerte reindriftsfolk i Nordområdene gjennom møter ute i reindriftsområdene og ved utdanningstilbud. 60 STUDIEPOENG Reindriftstudiet ved Samisk høgskole har fire moduler med i alt 60 studiepoeng. Det er lagt opp med innleveringsoppgaver og muntlig eksamen i hver modul. Tema i modulene er 1. Samisk reindrift gjennom tidene 2. Beite og økologi 3. Organisasjon og politikk 4. Fornyelse og entreprenørskap SAMISK HØGSKOLE Samisk høgskole ble etablert i 1989 for å styrke tradisjonell og moderne samisk

kompetanse. – Samisk høgskole er en høyere utdannings- og forskningsinstitusjon som skal dekke det samiske samfunnets behov. Samisk er hovedspråk både i undervisning, forskning, administrasjon samt blant ansatte og studenter, står det å lese på www.samiskhs.no Institusjonen har et nordisk-samisk og internasjonalt perspektiv, med studenter og ansatte fra Norge, Finland, Sverige og Russland. Det undervises og forskes i fagdisipliner som journalistikk, lærerutdanninger, samisk språk, reindrift, duodji/dáidda (samisk håndverk), joik, samisk fortellertradisjon, urfolkskunnskap. Felles for alle fag er at de er basert på samisk kultur og tradisjonskunnskap. 

TORHILD SLÅTTO Norwegian Association for Distance and Flexible Education PETTER KJENDLIE Norsk forbund for fjernundervisning og fleksibel utdanning

➁

Det lar seg gjøre å kombinere utdanning og reindrift når bare studiet er fleksibelt nok.

➁

Samisk høgskole i Kautokeino ble etablert i 1989.

➂

Student ANDERS BULJO sammen med veileder MATHIS BONGO ved Samisk høgskole i Kautokeino

➂

PORONHOIDON KOULUTUSOHJELMAN AVULLA KERÄTÄÄN PERIMÄTIETOA TUTKIMUKSEEN

➀

orjan Kautokeinossa sijaitsevassa Saamelaisessa korkeakoulussa on meneillään ainutlaatuinen poronhoidon koulutusohjelma. Valtaosin etäopiskeluna toteutettava koulutus on räätälöity erityisesti poronhoitoalalla työskenteleville, joilla ei ole paljon pohjakoulutusta. 60 opintopisteen laajuisen ohjelman ideoija lehtori Mathis Bongo halusi luoda koulutuksen, joka olisi mahdollista yhdistää poronhoidon arkeen. Opiskelijat kehuvat mm. luentotietokantaa ja etätenttejä hyödyntävän opiskelun joustavuutta. "Voin opiskella silloin kun minulla on tilaisuus – kotona, tunturissa talvimökissä tai missä vain", toteaa Anders S. Buljo, yksi opinnot aloittaneista 41 opiskelijasta. Koulutusohjelman avulla myös kerätään tutkijoiden käyttöön arvokasta poronhoitoon liittyvää perimätietoa, joka aiemmin on siirtynyt sukupolvelta toiselle suullisesti. Näin syntyy molemminpuolinen hyötysuhde, josta on etua sekä poronhoidolle että yliopistomaailmalle, Mathis Bongo toteaa. Vuonna 1989 perustetussa saamelaisessa korkeakoulussa opetuksen, tutkimuksen ja hallinnon pääkielenä on saame. Korkeakoulussa opiskelee ja työskentelee väkeä Norjasta, Suomesta, Ruotsista ja Venäjältä.

A COURSE IN REINDEER MANAGEMENT HELPS RESEARCHERS GATHER INFORMATION ABOUT TRADITIONS

unique training programme in reindeer management is being operated at the Sámi University College in Kautokeino, Norway. The programme, which consists mostly of distance learning, has been especially tailored for people working in reindeer management with little formal education and comprises 60 credits. Its creator, university lecturer Mathis Bongo, wanted to design a course that could be combined with the day-to-day realities of reindeer husbandry. The students praise the flexibility of the course, which utilises a lecture database and distance examinations. "I can study whenever I have a chance, whether I’m at home, in the winter cabin up in the fells – anywhere", says Anders S. Buljo, one of the 41 students who started the course. The training programme is also a way of gathering valuable knowledge about reindeer management – traditions that have been transmitted orally from generation to generation. Thus it creates benefits for both reindeer management and research, Mathis Bongo says. Sámi University College was established in 1989. The main language of instruction, research and administration at the University College is Sámi and it has students and employees from Norway, Finland, Sweden and Russia. INNOVATIONSPEDAGOGIK 41

TEXT Ann Siri Hegseth Garberg FOTO Ann Siri Hegseth Garberg

➀

Partnermøte i Cardiff, Wales i mai 2011; representanter fra Sverige, Irland, England og Norge.

➁

Kick-off møtet for LEM i Bologna i desember 2010.

➀

➁

The Learning Museum Europeisk nettverk om voksnes læring

EM - The Learning Museum - er et europeisk nettverk finansiert av programmet for Livslang Læring EU Grundtvig (2010 - 2013). Målet er å etablere et permanent nettverk for museer og kulturarvsinstitusjoner som har fokus på livslang læring slik at de kan lære av hverandre, utvikle seg profesjonelt og bidra til et lærende samfunn og et kunnskapsbasert Europa (EU Agenda 2020). Det er viktig at museer og kulturarvsinstitusjoner inntar en aktiv rolle når det gjelder livslang læring og at det skapes oppmerksomhet om dette blant beslutningstakere både nasjonalt og i europeisk sammenheng. NETTVERK FOR MUSEER OG KULTURARVSINSTITUSJONER For å holde tritt med utviklingen og møte framtidige utfordringer, må museene og kulturarvsinstitusjonene, i tillegg til å være 42

arenaer for læring, også være lærende organisasjoner ved å gå i dialog med samfunnet rundt, lære fra publikum, frivillige, interessenter osv. LEM består i dag av 23 partnere fra 17 europeiske land og USA – ledet fra Italia av Istituto Beni Culturali. I tillegg er det mulig å melde seg som assosierte medlemmer slik at en kan ta del i konferanser og annet. Fra Norden deltar Organisasjonen Danske museer (www.dkmuseer.dk), Den finske museumsorganisasjonen (www. museolitto.fi), Nordiskt Centrum for kulturarvspedagogik (www.nckultur.se) og Sverresborg, Trøndelag Folkemuseum (www. sverresborg.no). Partnerne har forskjellig grad av deltagelse i prosjektet. Noen deltar i møter, andre har ansvar for undergrupper, noen er vertskap for gjester i form av jobbskygging og studiebesøk , noen har tatt på seg vertskapsfunksjon for konferanser, andre for hjemmesider og språkvasking.

ARBEIDSGRUPPER MED ULIKE TEMA Nettverket driver en hjemmeside (www. lemproject.eu) der partnerne forplikter seg til å levere stoff månedlig med informasjon om litteratur, konferanser, aktuelle prosjekter, erfaringsdeling m.v. Det avholdes internasjonale konferanser og møter og partnerne sprer informasjon gjennom sine nettverk. Videre er det etablert arbeidsgrupper med ulike tema som Museer og den aldrende befolkningen, Interkulturell dialog, Museer i det 21.århundre - nye trender. Nasjonalgalleriet i Irland er ansvarlig for den sistnevnte gruppa og har gjennomført flere konferanser omkring temaet. Arbeidsgruppene arbeider på forskjellig måte, men alle skal skrive rapport ved prosjektslutt. Det er etablert et mobilitetsprogram for studieturer og studieopphold/ jobbskygging som finansieres av de nasjonale EU-kontorene.

THE LEARNING MUSEUM – EUROOPPALAINEN AIKUISTEN OPPIMISEN VERKOSTO

chester Museum. Dette museet har lang erfaring i arbeid med frivillige. Sverresborg er også i ferd med å opparbeide seg en erfaringsbasert kunnskap på dette feltet og arbeider med å heve sin kompetanse i å arbeide med frivillige, der majoriteten er seniorer. Museet er opptatt av å finne ut hva de frivillige kan lære gjennom å delta i frivillig arbeid og er i gang med å gjennomføre en undersøkelse omkring dette. Dette arbeidet baserer seg på en sosial - kulturell eller gerontologisk forståelse av aldring. Da er stikkordene at aldring er en sosial prosess, om muligheter, utvikling og sjanser og at aldring handler om å gripe livet, livslang læring, livsdugelighet og "eldrestyrke". 1 UFORMELL LÆRING

Sverresborg Trøndelag Folkemuseum (som er en del av Museene i Sør-Trøndelag AS) har deltatt aktivt i nettverket ved to ansatte – forskningskoordinator Hanna Mellemsether (MIST) og undertegnede. Vi har deltatt på to konferanser i Irland, samt på nettverksmøter /konferanser i Bologna, Cardiff og Tampere. I slutten av april 2012 er det en konferanse i Riga om interkulturell dialog, der vi også kommer til å delta. Dette gir inspirasjon og vi får etablert et nettverk i Europa slik at vi kan heve vår institusjons kompetanse når det gjelder voksnes læring og bidra til å utvikle dette feltet i Norge. Ikke minst har vi nydt godt av mobilitetsprogrammet der ei gruppe fra Museene i Sør-Trøndelag nettopp var på studietur til Glasgow Museums, som er partner i nettverket, for å studere hvordan de la til rette for læring i museumsmagasinene. Dette er et felt vi arbeider med å utvikle i Sør-Trøndelag. Videre har undertegnede fått innvilget studieopphold i Manchester i en uke i mai. Dette studiebesøket vil fokusere på læringsperspektiver når det gjelder voksne frivillige i Man-

Læring i denne sammenheng handler om en uformell læring (informal learning). Museet opererer ikke i denne sammenheng med en strukturert opplæringssituasjon, men antar at læring foregår utilsiktet som et resultat av deltagelsen i det frivillige arbeidet. Det handler ikke om en voksenpedagogikk der målet er å øke kompetansen for arbeidslivet, men snarere om å ha et godt liv og at en aldri blir for gammel til å lære noe nytt. Nettverket kan derfor sies å ha stor betydning også i det praktiske museumsarbeidet vårt og for å nå en målsetning om å være en lærende organisasjon. Derfor er LEM for oss en viktig arena der vi kan hente både kunnskap og inspirasjon. Vi anbefaler hjemmesiden www. lemproject.eu og muligheten til å melde seg som assosierte partnere.  ANN SIRI HEGSETH GARBERG Leder for Kulturhistorisk avdeling Sverresborg Trøndelag Folkemuseum 1 Endelig tid til selvrealisering, Universitetsmagasinet Asterisk, Danmarks pædagogiske Universitet, nr.32, 2006, s.17. Tine Fristrup er ph.d og adjunct ved Institut for Pædagogisk Sociologi.

EM – The Learning Museum – on EU:n elinikäisen oppimisen ohjelman rahoittama eurooppalainen verkosto. Tavoitteena on luoda museoista ja kulttuuriperintölaitoksista koostuva pysyvä elinikäisen oppimisen verkosto, jonka kautta laitokset voivat oppia toisiltaan, kehittyä ammatillisesti ja omaksua aktiivisemman roolin elinikäisen oppimisen alueella. LEM:iin kuuluu tällä hetkellä 23 kumppania Euroopasta ja Yhdysvalloista. Verkostolla on kotisivut, johon kumppanit lähettävät kuukausittain uutisia ja tietoa. Muihin työtapoihin kuuluvat mm. konferenssit, työryhmät ja liikkuvuusohjelman kautta tehtävät opintokäynnit. Artikkelin kirjoittaja, Sverresborg Trøndelag Folkemuseumin Ann Siri Hegseth Garberg, on saanut LEM:in kautta mahdollisuuden lähteä Manchester Museumiin viikoksi tutustuakseen lähinnä seniori-ikäisten museovapaaehtoisten kanssa tehtävään työhön. Myös Sverresborgissa tutkitaan parhaillaan vapaaehtoistyössä tapahtuvaa informaalia oppimista. "Verkostolla on iso merkitys käytännön museotyöllemme ja tavoitteellemme tulla oppivaksi organisaatioksi. Siksi LEM on meille tärkeä areena, josta saamme sekä tietoa että inspiraatiota", Garberg toteaa.

THE LEARNING MUSEUM – A EUROPEAN NETWORK OF ADULT LEARNING

EM – The Learning Museum – is a European network financed by the EU’s Lifelong Learning Programme. The goal is to create a permanent network of lifelong learning for museums and cultural heritage institutions so that they can learn from each other, develop their professional competence and assume a more active role in the field of lifelong learning. At the moment, LEM consists of 23 partners from Europe and the United States. The network has a website to which partners supply news and information on a monthly basis. Other methods used include conferences, work groups and study visits organised through a mobility programme. The author of the article, Ann Siri Hegseth Garberg from Sverresborg Trøndelag Folkemuseum, has been granted funds for a one-week study visit to the Manchester Museum. She will acquaint herself with the Museum’s activities involving museum volunteers, most of whom are senior citizens. Sverresborg is currently conducting a study on informal learning in volunteer work. “The network plays an important role in the practical work we do at the museum and in our objective of becoming a learning organisation. That’s why LEM is an important arena to us, a source of information and inspiration”, Garberg says. INNOVATIONSPEDAGOGIK 43

Text: Clara Henriksdotter

TEXT Clara Henriksdotter FOTO Shutterstock, Marcus Mattilas arkiv

REAKTOR Ett företag som främjar nytänkande

“

Att dela med sig av sitt kunnande och hjälpa andra är en självklarhet i det finländska IT-företaget Reaktor. Företaget växer så det knakar, de anställda stortrivs och kunderna är nöjda.

yra år i rad har Reaktor vunnit den allmänna klassen i tävlingen Finlands bästa arbetsplats (Great Place to Work Finland) och har också nått första plats i Europa. Under de tolv år företaget existerat har siffrorna för både antalet anställda och omsättning visat en brant stigande kurva medan antalet personer som lämnat företaget har hållit sig under tio. I dag har företaget ca 170 anställda och det finns plats för flera. Reaktor är ett mjukvaruföretag som hjälper sina kunder att lyckas med utmanande IT-system. Reaktor har specialiserat sig på IT-system, planering av användargränssnitt (User Interface Design) och agila/iterativa metoder. Reaktor har lyckats rekrytera IT-branschens toppnamn till sina arbetsteam medan kunderna är anmärkningsvärda aktörer inom det finländska näringslivet. Vad är det som gör ett företag så attraktivt både i arbetstagarnas och i kundernas ögon?

INTERAKTIV PROCESS Konsult Marcus Mattila, som är utbildad diplomingenjör, arbetar i huvudsak med programmering och projektledning på Reaktor. Det är inte svårt för honom att peka på de faktorer som gör hans arbetsplats attraktiv och innovativ. Utbildning, ansvar och självständigt arbete tycks vara nyckelbegrepp. Reaktor är bland annat föregångare inom iterativ utveckling (på engelska iterative development), där man använder s.k. agila metoder (jfr engelskans agile = snabb, rörlig) för att utveckla mjukvara i samarbete med kunden. – Byggandet av IT-system är en fortgående interaktiv process, där vi börjar med att leverera den bit kunden behöver allra mest och sedan fortsätter att bygga upp ett allt större system efterhand. Vi har daglig kontakt, korta s.k. daily meetings, med kunden och det betyder också att de flesta som jobbar hos oss fysiskt är placerade hos kunden och inte på Reaktors kontor. Att det finns ett stort kunnande inom företaget och att man får feedback på sitt arbete redan i ett tidigt skede av ett projekt uppfattar Mattila som mycket belönande. – En stor nytta med agila metoder är att man ser resultat snabbt och även om man behöver ändra kurs får man reda på det i ett tidigt skede. TILLIT FÖDER KREATIVITET Att lönenivån motsvarar förväntningarna är viktigt, men bara en del av en större helhet, där Mattila nämner stora möjligheter att utveckla sig själv som minst lika viktiga. Reaktors företagskultur främjar nytänkande.

MARCUS MATTILA trivs på sin arbetsplats, där han får lära sig nytt, ta ansvar • och arbeta med skickliga kolleger.

– Ledningen har stor tillit till arbetstagarna, de ger oss möjligheter och mycket ansvar både som team och som individer. När man får chansen att påverka sitt arbete gör man det på bästa möjliga sätt. På Reaktor är arbetsdagen sju och en halv timme lång punkt slut. Efter det förväntas man göra något annat, umgås med sin familj eller delta i någon av alla de hobbyklubbar som företaget ordnar. Att livet består av annat än arbete signalerar företaget också via sin hemsida, där de anställda uppger sina hobbyer, en person uppger sig t.ex. vara familjefar, under sin yrkesbeteckning. – Visst umgås vi mycket utanför jobbet via gemensam hobbyverksamhet, men själva jobbet planeras så att övertid endast är ett undantag, säger Mattila. SJÄLVSTYRD UTBILDNING Att företaget har många skickliga proffs på sina lönelistor bidrar till trivseln på arbetsplatsen. Här pantar ingen på sina kunskaper. – Vi får goda resultat och har ett jättefint rykte som gör att vi kommer in i något av en god cirkel. Vi är bra på att dela med oss av våra kunskaper till varandra och när både arbetstagare och kunder trivs lockar det flera proffs till oss NYTÄNKANDE PÅ ARBETSPLATSER 45

Nytänkande på arbetsplatser

VI FÅR GODA RESULTAT OCH HAR ETT JÄTTEFINT RYKTE SOM GÖR ATT VI KOMMER IN I NÅGOT AV EN GOD CIRKEL."



LÄS MER

http://reaktor.fi www.greatplacetowork.fi

och vi blir ännu bättre. Företaget satsar mycket på utbildning, både i form av kortare interna kurser, läger och så kallade Open Space-tillfällen. Ibland köper man extern utbildning, som till exempel i mötesteknik och facilitering, som Mattila säger sig ha haft mycket nytta av. De korta kurserna bygger på att en anställd, kanske en passionerad programmerare som inhämtat de nyaste rönen på sin fritid, under en arbetsdag delar med sig av sitt kunnande till de kolleger som är intresserade. Det handlar om frivilliga, och mycket populära, tillfällen.

Också programmeringslägren, där två team åt gången samlas i en stuga för att under två dygn gå igenom ny teknologi och planera nytt, är omtyckta. – De ger en möjlighet att intensivt få koncentrera sig på att lära sig nytt tillsammans utan yttre krav. Det är samtidigt ett bra sätt för oss att lära känna varandra. Open Space-tillfällena är också ett tillskott i utbildningsutbudet. Under en dag ordnar företaget föreläsningar, där personalen fritt får välja vad de deltar i. En del av programmet är spikat på förhand, men också nya ämnen föreslås och presenteras av personalen under dagens lopp. – Det är en mycket givande metod som bygger på eget ansvar. Man får själv välja fritt vilka ämnen man vill fördjupa sig i och dra nytta av eller dela med sig av sin kunskap, säger Marcus Mattila. ATT PÅVERKA ÄR INNOVATIVT På frågan om Reaktor är ett innovativt företag svarar Mattila att det är det i viss

REAKTOR – UUTTA AJATTELUA EDISTÄVÄ YRITYS

hjelmistoja kehittävä Reaktor on voittanut neljä kertaa peräkkäin Suomen parhaan työpaikan tittelin. Vuonna 2000 perustettu yritys kasvaa kohinalla ja on onnistunut rekrytoimaan palvelukseensa IT-alan huippunimiä. Reaktorissa konsulttina toimivan Marcus Mattilan mukaan menestyksen avaimia ovat koulutus, vastuu ja itsenäinen työote. Reaktorin työkulttuuri edistää innovatiivista ajattelua: työntekijöillä on hyvät mahdollisuudet kehittyä ja heihin luotetaan. "Kun ihminen pystyy vaikuttamaan työhönsä, hän tekee sen parhaalla mahdollisella tavalla", Marcus Mattila toteaa. Reaktor on erikoistunut ns. iteratiiviseen kehittämiseen: ohjelmistoja luodaan yhdessä asiakkaan kanssa ketteriä eli Agile-menetelmiä käyttäen. "IT-järjestelmien rakentaminen on jatkuva, vuorovaikutteinen prosessi. Aluksi toimitamme asiakkaalle sen osan jota hän tarvitsee eniten, sitten luomme vähitellen yhä suuremman järjestelmän. Asiakkaan kanssa tavataan päivittäin", Mattila kuvailee. Jatkuva palaute on työntekijöille palkitsevaa ja mahdollistaa nopeat muutokset prosessin kaikissa vaiheissa. Työn mielekkyyttä lisää myös se, että Reaktor pystyy valitsemaan asiakkaansa ja ottaa hoitaakseen vain hankkeita jotka ovat asiakkaalle kannattavia, Mattila kertoo.

mån eftersom det inte finns några färdiga modeller för hur arbetet skall utföras. – Vi är ingen IT-fabrik med färdiga processer som ska utföras dag ut och dag in utan det är teamen som ges ansvar och möjlighet att påverka processen och göra det som är bäst för både projektet och kunden. Det enda som är förutbestämt är att vi ska få till stånd ett IT-system, men under vägen kan vi påverka och ändra på det som görs. Det är innovativt, liksom också Open Space-tillfällen, programmeringsläger, studieresor, interna diskussionsforum och frivilliga interna utbildningar. Att företaget kan välja sina kunder och bara involverar sig i projekt som de vet att är lönsamma för kunden är enligt Mattila också en bidragande orsak till att Reaktor är en bra arbetsplats. – Projekten måste vara både lönsamma för kunden och intressanta för konsulterna för att man ska trivas. 

REAKTOR – PROMOTING INNOVATIVE THINKING

oftware company Reaktor has won the Great Place to Work Finland award four years in a row. The company, established in 2000, is growing fast and has managed to recruit some of the top names in the IT industry. According to Marcus Mattila, who works as a consultant at Reaktor, key factors in its success include competence development, responsibility, and an independent approach to work. Reaktor’s corporate culture promotes innovation: employees are given plenty of responsibility and opportunities to develop their skills. "When you are able to influence your work, you do it as well as you possibly can", Mattila says. Reaktor specialises in iterative development: developing software together with the client using agile methods. "Creating IT systems is a continuous, interactive process. First we deliver the part that the client needs the most, then keep adding to the system little by little. We meet with the client on a daily basis", Mattila describes. Ongoing feedback is rewarding to the employees and enables quick changes in any phase of the process. Another factor adding to a meaningful working environment is the fact that Reaktor is able to choose its clients and only takes on projects which are profitable for the client, Mattila adds.

fænomener

innovation

TEXT Ann Siri Hegseth Garberg FOTO S.Elsborgs arkiv

nordisk vision aktiv miljø

fænomener

indsats

forandringer

FORMER

dialog aktiv MILJØ

inspiration

ind

aktiv miljø

POSITIVE dialog forandringer

LÆREPROCESSE

læreprocesse

vision

refleksioner

vision

nordisk vision INNOVATION

nye former

fænomener

dialog

NORDISK

vision

refleksioner

læreprocesse

aktiv MILJØ

KREATIVITET

POSITIVE dialog forandringer

fænomener

læreprocesse

aktiv MILJØ

læreprocesse

dialog

forandringer

NYE

FORMER

REFLEKSIONER nye former

indsats

aktiv MILJØ

dialog

inspiration

fænomener

inspiration

REFLEKSIONER nye former

øres det med omtanke og respekt for de involveredes motivation for deltagelse, så giver det en proces, der potentielt både kan give konkret udbytte og samtidig række langt ud over det emne, som man er samlet om. Italesættelsen og refleksionen af den ofte mere eller mindre tavse viden på arbejdspladserne giver store muligheder for forbedringer af de teknikker, metoder og produkter, der anvendes. Samtidig indeholder den fælles refleksion af praksisviden et potentiale for nytænkning og forandring, der kan sætte et befriende spørgsmålstegn ved organisationens fundamentale tænkning og dermed også bidrage radikalt innovativt. MEDARBEJDERDREVEN INNOVATION? Medarbejderdreven innovation skabes gennem medarbejdernes ideer via deres viden om kunder, materialer og arbejdsprocesser. Medarbejderdreven innovation sker, når medarbejderne systematisk

visi

nye fo

REFLEKSIONER

LÆREPRO

fænomener

MEDARBEJDERDREVEN giver nyt læringsrum INNOVATION i lederuddannelse På alle arbejdspladser er der blandt medarbejderne et kæmpe potentiale af viden, kreativitet og idéer, som kan sættes i spil og bidrage kompetenceudviklende til den enkelte og helheden. Udvikling af systematiske processer, der åbner for realiseringen af dette potentiale, kan skabe medarbejderdrevet innovation.

insp

- men også spontant og uformelt - aktivt bidrager til udviklingen og realiseringen af nye ideer. Innovation har tidligere været nært knyttet til tekniske og naturvidenskabelige fremskridt, der har ført til nye og bedre tekniske produkter, teknologier og materialer. Det er innovation stadig, men der er samtidig fundet en ”humanisering” sted i forståelsen af og tilgangen til innovation. Innovation baserer sig ikke længere alene på forskningssatsninger på universiteter, laboratorer mv. Innovation udspringer også af den læring, der finder sted blandt medarbejderne i udførelsen af det daglige arbejde på arbejdspladsen. Medarbejderdreven innovation er virksomhedsnære og praksisbaserede innovationsprocesser og sker på basis af erfaringer, viden og kompetencer, der udvikles i arbejdet. I medarbejderdreven innovation fokuseres på medarbejderes og lederes udvikling og fornyelse af deres egen arbejdssituation og arbejdsplads, fx NYTÄNKANDE PÅ ARBETSPLATSER 47

DET GIVER IKKE MENING AT UNDERVISE I INNOVATION SOM ET SELVSTÆNDIGT FÆNOMEN."

“

gennem udvikling af nye arbejdsformer og –metoder, produkter og ydelser. Medarbejderdreven innovation drives frem af medarbejdernes ressourcer: viden, erfaringer, ideer, og problemløsningsfærdigheder mv. Læring i arbejdet er den bagvedliggende drivkraft. For virksomhederne er der mange fordele ved at satse på medarbejderdreven innovation. Medarbejdernes tilgang er baseret på erfaringer og viden fra fortiden, som man i høj grad kan regne med vil være realistisk at sætte i produktion. Ofte er der umiddelbart tale om mindre inkrementelle innovationer, som her og nu kan skabe forbedringer og forskning peger på, at det ofte er via de mange små forbedringer, at man udvikler grundlaget for de større radikale innovationer. Giver man medarbejderne de rette rammebetingelser, så sprudler de af kreativitet og unikke ideer skabt via deres tætte forhold til materialer og teknologi og til kunderne og deres behov. Og medarbejderne er grundlæggende motiverede for at indgå i medarbejderdreven innovation, da processerne positivt påvirker arbejdsglæde, trivsel og udvikling, hvis de har de rette rammebetingelser. Medarbejderdreven innovation initieres både oppe og nede fra i organisationerne. Top-down ved at ledelsen inviterer til deltagelse og bottom-up gennem spontane uformelle ideudviklende processer. Ofte er det netop kombinationen, der har størst effekt. Medarbejderdreven innovation i samarbejde mellem ledere og medarbejdere, hvor ledelsen medvirker som faciltatorer for udviklingen af innovation gennem den rette organisering og anerkendende deltagelse i processerne. Et fokus på medarbejderdreven innovation indebærer, at arbejdspladsen ikke blot ses som et produktionssystem, men også ses som en læringsarena og dermed en potentiel kilde til livslang læring. Medarbejderdreven innovation kan således udvikle arbejdspladsers effektivitet og konkurrencemæssige kapacitet, og kan samtidig udvikle det fysiske og psykiske arbejdsmiljø og udvikle 48

arbejdspladserne som læringsarena for medarbejderes og lederes kontinuerlige kompetenceudvikling. LEDELSE AF MEDARBEJDERDREVEN INNOVATION Det er afgørende, at ledelsessystemerne formår at danne ramme for medarbejderdreven innovation. Mange innovationer bliver realiseret ved at kombinere eksisterende teknologier, metoder og processer på nye måder. I disse processer er medarbejdernes ofte "tavse viden", flade ledelsesstrukturer med selvstyrende grupper, tværfaglige team mv. en væsentlig innovationsfaktor. Ledelsen spiller – som i alt andet på virksomhederne – også en afgørende rolle for, at medarbejderne bliver inddraget i innovationsprocesser. Det handler for lederen om at skabe en kultur, hvor

det bliver naturligt, at medarbejdernes ideer bliver hørt og taget alvorligt. Virksomhederne er afhængige af, at lederne har kompetence til at drive innovationsprocesser – herunder at inddrage medarbejderne i innovationsprocesser. I udvikling og implementering af et nyt produkt eller en ny teknologisk serviceydelse er flerfagligheden oftest en forudsætning for innovation. Medarbejderne skal kunne forstå deres eget job i en helhed samt kunne arbejde problem- og løsningsorienteret på tværs af faggrupper. Derved får den enkelte medarbejder samt virksomhedens samlede organisatoriske omstillingsevne langt større betydning for produktivitetsforøgelse og innovation end tidligere. Og ledelsen skal organisere arbejdet efter det. Er arbejdsorganiseringen meget struktureret og hierarkisk, kan det negativt påvirke

kreativitet

indsats

innovation

REFLEKSIONER

VISION innovatio POSITIVE kreativitet

STEEN ELSBORG, direktør i konsulentfirmaet LDI – Læringsdrevet Innovation

•

MEDARBEJDERDREVEN innovation er således tæt forbundet til den lærende dagsorden, men udmærker sig ved, at der integreret i høj grad er fokus på tilegnelse og brug af viden om aftagernes behov – kolleger, samarbejdspartnere, kunder og klienter - og ledelse af medarbejderdreven innovation skal derfor også have dette fokus indarbejdet. MEDARBEJDERDREVEN INNOVATION SOM UDDANNELSE

den grad af medbestemmelse og motivation, som den enkelte medarbejder føler og dermed potentialet for innovativ tankevirksomhed. Tværfaglighed og mangfoldighed er en driver for innovation og en meget snæver fagspecialiseret arbejdsorganisering kan hæmme medarbejderdreven innovation. Følgende rammebetingelser virker positivt for at skabe medarbejderdreven innovation: • Læringsmuligheder i arbejdet - det er viden og erfaringer fra arbejdet, der er råstoffet i medarbejderdreven innovation • Komplekse, udfordrende, afvekslende og åbne opgaver i arbejdet • Muligheder for ”time out” på jobbet - til erfaringsudveksling, videndeling og refleksion

Får man tilrettelagt den medarbejderdrevne innovationsproces, så den giver mening og er kompetenceudviklende for de involverede medarbejdere, så stiger engagementet og motivationen i det daglige, og man vil opleve, at medarbejderne i langt højere grad tager ejerskab til den videre udvikling. De nordiske uddannelser skal udvikle kompetencerne til fremtidens arbejdsmarked, men de halter ubehjælpeligt bagefter udviklingen. Der er en udbredt enighed om, at uddannelserne i vores samfund generelt i stort omfang bør fokusere på evnen til at skabe idéer og omsætte dem til handling, men også at det er en vanskelig omstillingsproces. Det store spørgsmål er, hvordan vi i Norden får skabt uddannelser, hvor man underviser i og ikke om innovation? - herunder medarbejderdreven innovation. Innovationsfremmende læreprocesser kan vanskeligt rummes inden for den traditionelle uddannelsestænkning, som fundamentalt er struktureret til at undervise i det man ved, at deltagerne ikke ved. Med fremtidens innovationsfokus skal der i uddannelserne også faciliteres læreprocesser, hvor man arbejder med forhold, man ikke ved, at man ikke ved. Og det er et paradigmeskifte for alle aktører i uddannelsessystemet. Når man bevæger sig i feltet af ikke-viden er man sårbar. Men det er også i feltet ikke-viden, at impulserne til det nye opstår. Som underviser skal man kunne håndtere at tilrettelægge læringsforløb, hvor relevante undersøgelsesspørgsmål stilles, men hvor man ikke på forhånd kender svarene og resultaterne. I innovative læ-

reprocesser findes mange svar og underviseren skal skabe læringsmiljøer, hvor kursist, underviser og virksomhed i kraft af hinanden finder netop de svar, som er værdifulde i den pågældende kontekst. Og det kræver aktiv medvirken fra alle aktører og udgør også en stor udfordring for de involverede virksomheder og kursister. I voksenuddannelserne er det konkret samtidig en stor udfordring at forstå og tage afsæt i hvordan medarbejderdreven innovation foregår i praksis ude på arbejdspladserne hver dag. Også på de små og mellemstore virksomheder. Det er vigtigt for udbyttet, at uddannelse i medarbejderdreven innovation tager afsæt i virksomhedernes strukturer og processer og kobles til faget – eksempelvis ledelse. Det giver ikke mening at undervise i innovation som et selvstændigt fænomen. MEDARBEJDERDREVEN INNOVATION I NORDISK LEDERUDDANNELSE Hvordan kan medarbejderdreven innovation gennemføres som et kompetenceudviklingsforløb inden for arbejdsmarkedsuddannelser i samspillet mellem uddannelsesinstitution, kursister og virksomheder? På en måde, så det både giver effekt for kursisterne og for deres virksomheder? Det er det centrale spørgsmål i et igangværende tiltag iværksat af det danske undervisningsministerium. TILTAGET TAGER blandt andet udgangspunkt i Den Grundlæggende Lederuddannelse i Danmark. Lederen har en dobbeltrolle, når det handler om medarbejderdreven innovation. Dels skal lederen selv indgå som kompetent aktør i innovationsprocesserne, og dels skal han eller hun have kompetencerne til at skabe rammerne for medarbejderdreven innovation blandt sine medarbejdere. Projektet tager afsæt i denne dobbeltudfordring og vil sandsynligt eksperimentere med: • INNOVATIONSCAMPS – hvor læringen organiseres problemorienteret udforskende i forhold til mulige fremtidsscenarier på kursisternes arbejdspladser, så NYTÄNKANDE PÅ ARBETSPLATSER 49

inds

TYÖNTEKIJÄLÄHTÖINEN INNOVOINTI EDELLYTTÄÄ JOHTAMISKOULUTUKSEN MUUTTAMISTA

nnovaatiot on aikaisemmin mielletty lähinnä teknis-luonnontieteellisen tutkimuksen piiriin kuuluvaksi asiaksi. Nykyisin ilmiö ymmärretään laajemmin: innovointia syntyy myös työntekijöiden päivittäisessä työssä tapahtuvasta oppimisesta. Kaikissa organisaatioissa työntekijöillä on valtava tieto-, luovuus- ja ideapotentiaali. Kehittämällä systemaattisia prosesseja tämän potentiaalin realisointiin voidaan luoda työntekijälähtöistä innovointia. Se voi olla vaikka uusien työmuotojen ja -tapojen, tuotteiden ja palvelujen toteuttamista. Työntekijälähtöisestä innovoinnista on monia etuja organisaatioille, ja oikein toteutettuna se vaikuttaa myönteisesti työntekijöiden motivaatioon, sitoutumiseen ja työssä viihtymiseen. Työntekijälähtöisen innovoinnin toteuttaminen edellyttää yritysten johdolta suunnittelua ja erityisosaamista. Tanskassa puhutaan paljon siitä, että koulutuksiin tulisi sisältää innovaatioosaamista, mutta muutos on hidas. Tanskan opetusministeriön ideoimassa hankkeessa tutkitaan, miten työntekijälähtöinen innovointi voidaan sisällyttää johtamiskoulutukseen. Artikkelin kirjoittaja tekee myös aloitteen pohjoismaisen verkoston luomisesta johtamiskoulutuksen muuttamiseksi tulevaisuuden innovaatioyhteiskuntaan sopivammaksi.

EMPLOYEE-DRIVEN INNOVATION REQUIRES CHANGES IN LEADERSHIP TRAINING

o begin with, innovation was associated mainly with research in science and technology. These days the phenomenon is understood more broadly: innovation is also created through the learning that takes place when employees perform their daily work tasks. Employees in every organisation have a huge potential of knowledge, creativity and ideas. By developing systematic processes for realising this potential it is possible to create employee-driven innovation. Such innovation can consist of creating new work forms and methods, products and services. Employeedriven innovation has many benefits for the organisation and, if implemented correctly, has a positive impact on employees’ motivation, commitment and work satisfaction. However, it requires planning and special competence on the part of the management. In Denmark there is a broad consensus that education should include innovation competence, but the transformation is slow. A project initiated by the Danish Ministry of Education is investigating how employee-driven innovation could be included in leadership training. Moreover, the author of the article makes a case for the establishment of a Nordic network which would help transform leadership training to better suit tomorrow’s innovation society. 50

kursisterne kompetenceudvikles til aktivt at tage del i innovative processer • INNOVATIONSPROJEKTER på kursisternes virksomheder, som involverer kursisterne som innovative forandringsagenter ved selv at tage del i medarbejderdreven innovation og/ eller ved at organisere innovationsprocesser for deres medarbejdere. Udviklingsprojekterne kan have forskellige typer innovation som genstand; fx produkt-, service- eller procesinnovation. De nye tiltag vil blive evalueret af kursister, virksomheder, undervisere og uddannelsesledere og vil bidrage med ny viden til centrale spørgsmål som: 1. Hvordan kan uddannelsesinstitutioner bidrage til, at virksomhederne får øget fokus på medarbejderdreven innovation? 2. Hvordan skal læringsforløbene tilrettelægges, så der skabes størst mulig innovation? 3. Hvordan kan voksenuddannelse via indhold, tilrettelæggelse, gennemførelse m.v. fremme den fortsatte innovation på arbejdspladsen/ virksomheden? 4. Hvilke krav stiller innovation i forhold til samspil mellem medarbejdere, virksomheder og voksenuddannelser? 5. Hvilke former for opkvalificering af underviserne er nødvendig for at understøtte og fremme implementeringen af innovation i den generelle/ eksisterende undervisning? 6. Hvordan understøtter/ fremmer voksenuddannelse bedst muligt medarbejderne/ kursisterne således, at de kan anvendes som innovativ kraft i virksomheden HVORDAN KOMMER VI VIDERE I NORDEN? Udvikling af medarbejdernes kreativitets- og innovationspotentialer som et systemisk anliggende og som en del af den nordiske innovationsstrategi er en udfordring, fordi innovationskulturen og dermed medarbejdernes muligheder for at udvikle innovationskompe-

tencer igennem arbejdet er så forskellige fra virksomhed til virksomhed. At have kompetencer i forhold til kreativitet og innovation er væsentligt, hvis befolkningerne både skal fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet og deltage aktivt i udviklingen af samfundet. Derfor er innovation et kompetenceanliggende for samfundet og ikke mindst for uddannelsessystemet – hvis potentialer skal blive til nye muligheder. Voksenuddannelserne skal medvirke til at facilitere det nye forandrende samspil, så forståelsen og lysten til medarbejderdreven innovation også vokser nede- og indefra. Det er kompetenceudviklende for de implicerede, og uddannelserne kan derfor indtage en legitim aktiv rolle i at medvirke til at facilitere disse dynamiske samspil mellem drift og udvikling i organisationer. Og igennem det nordiske samarbejde kan vi igangsætte udviklingsforsøg i større skala, der sætter fokus på de organisatoriske, pædagogiske og fagdidaktiske muligheder og udfordringer, som knytter an til innovationsfremmende læring blandt de voksne. ET SYSTEMATISK ARBEJDE er betingelsen for, at der kan udvikles principper, modeller og koncepter. Fra Danmark tager vi derfor nu initiativ til at samle erfaringer på nordisk plan og sammen undersøge mulighederne for at bringe den innovative tænkning i de nordiske lederuddannelser næste skridt ind i fremtiden. Vil du være med til at undersøge mulighederne for at skabe et nordisk netværk for videndeling og udvikling af tiltag med at transformere de nordiske lederuddannelser til det kommende innovationssamfund, så henvend dig meget gerne til Marianne Rasmussen eller Thomas Christensen, Lederne (mra@lederne.dk, tch@lederne. dk) eller Steen Elsborg, LDI – Læringsdrevet Innovation (se@ldi.dk, mobil +4522362919). 

TEXT Marja Beckman FOTO Shutterstock

VIKTIGT HA CHEFENS STÖD vid utbildning på jobbet Bättre kommunikation på arbetsplatsen – mellan anställda och brukare, mellan anställda och chefer och inom arbetsgruppen – har varit ett av huvudmålen med SpråkSam. Projektet drevs av Stockholms läns äldrecentrum med stöd av Europeiska socialfonden och har nu fått en efterföljare – ArbetSam.

ånga som arbetar inom äldreomsorgen och vården i Stockholm har bristfälliga kunskaper i svenska. Det var en av utgångspunkterna för projektet SpråkSam där vårdbiträden, personliga assistenter och undersköterskor fick språkundervisning på arbetstid. Att ha svårt att tala svenska när man dagligen arbetar med människor försvårar naturligtvis arbetet. Det ställs krav på att omsorgspersonalen ska kunna kommunicera med brukare och deras anhöriga. Dessutom ingår en hel del dokumentation i arbetsuppgifterna. Samtidigt är det inte ovanligt att personal som fortbildas inom sitt yrke aldrig får möjlighet att använda sina nya kunskaper i praktiken. Arbetsplatsen är helt enkelt inte förberedd på att ta emot de nya kunskaperna. SpråkSam satte därför upp flera olika mål; på individnivå, på

ESIMIEHEN TUKI TÄRKEÄÄ TYÖHÖN LIITTYVÄSSÄ KOULUTUKSESSA

oito- ja hoiva-alalla työskentelee Ruotsissa paljon maahanmuuttajia, joiden ruotsin taidoissa on puutteita. Vuosina 2009 –2011 Tukholmassa toteutetussa SpråkSam-hankkeessa noin 600 maahanmuuttajataustaista hoitajana tai henkilökohtaisena avustajana työskentelevää henkilöä sai ruotsin opetusta työajalla kolme tuntia viikossa. Koulutus räätälöitiin kullekin yksilöllisesti. Lisäksi joistakuista henkilöstön jäsenistä koulutettiin kielivaltuutettuja, joiden tehtävänä on tukea työyhteisön kielellistä kehitystä. SpråkSamkoulutukseen osallistuneista valtaosa kokee, että heidän kielitaitonsa ja ammattitaitonsa on kehittynyt ja heistä on tullut itsevarmempia. SpråkSamin jatkohanke ArbetSamissa koulutetaan henkilöstöstä lisää kielivaltuutettuja sekä reflektiojohtajia, joiden johtamissa keskusteluissa työntekijät voivat käsitellä työssä ilmeneviä pulmatilanteita. Molempien hankkeiden johtoajatuksena on muokata työpaikoista jatkuvasti oppivia organisaatioita, joissa kehitetään aktiivisesti henkilöstön kielitaitoa. SpråkSamia johtanut Kerstin Sjösvärd korostaa, että johtoportaan tuki on avainasemassa henkilöstön kielitaidon kehittämisessä. "Tärkeintä on saada johtajat mukaan, muuten mikään ei toimi", hän sanoo.

A SUPPORTIVE MANAGEMENT IS A KEY FACTOR IN JOB-RELATED TRAINING

large number of immigrants employed in nursing or health care in Sweden have inadequate Swedish skills. In the framework of the SpråkSam project (2009-2011), about 600 staff members with immigrant background working as nurses or personal assistants received three hours of training in Swedish per week during working hours. The training was individually tailored. In addition, some staff members were trained to serve as language ombudsmen whose task is to support and monitor the staff’s language skills development. A majority of the people who participated in SpråkSam training feel their language skills and professional skills have improved and they have gained more confidence. ArbetSam, a follow-up project of SpråkSam, is training more language ombudsmen as well as reflection leaders to lead discussions where staff can take up problematic situations. The main objective of both projects is to help workplaces evolve into learning organisations with an active language skills development policy. Kerstin Sjösvärd, head project manager of SpråkSam, emphasises that support from the management is a key factor when it comes to developing the personnel’s language skills. "The main thing is to get the bosses involved, otherwise you’ll get nowhere", she sums up. 52

organisationsnivå och pedagogiska mål. – Man pratar mycket om att ställa krav på att personalen ska kunna svenska. Man pratar också om att ge stöd för att personalen ska kunna utveckla sitt språk. Det är viktigt att ha en balans där. Självklart måste man ställa krav på ett yrke där man ska kommunicera på ett språk som ändå 90 procent av brukarna och de äldre talar, men om man bara ställer krav och inte ger stöd, inte förstår hur svårt det är, då leder det ingen vart, säger Kerstin Sjösvärd, huvudprojektledare för SpråkSam. Hon är till yrket vårdlärare och lärare i svenska som andraspråk men har arbetat med projektledning i över tio år. UNDERVISNING PÅ ARBETSTID I SpråkSam medverkade ungefär 55 arbetsplatser inom Stockholmsregionen, både kommuner och privata företag. Ungefär 600 anställda deltog. Under projektets gång sköt Stockholms stad till resurser så att det i princip fördubblades. Undervisningen genomfördes på arbetstid, tre timmar per vecka, och ägde för det mesta rum på arbetsplatserna. Undervisade gjorde lärare i svenska för invandrare (sfi) och vårdlärare. En del av undervisningen var förlagd ute i verksamheten. Den skräddarsyddes individuellt eftersom det var stor variation på deltagarnas bakgrundskunskaper. Många hade bara några års skolbakgrund, andra hade högskoleutbildning från annat land än Sverige. – Vi förlade undervisningen nära arbetsplatserna för att minimera risken för att de inte togs tillvara. Det allra viktigaste i arbetet var dock att få med sig cheferna, annars fungerar ingenting, säger Kerstin Sjösvärd. SpråkSam pågick i två år, mellan 2009 och 2011. – Vi riktade oss till personer med svenska som andraspråk, något som ibland upplevdes som negativt av de svensktalande i personalen. De frågade varför de inte fick någon utbildning. Det nya projektet heter ArbetSam och vänder sig till alla, oavsett modersmål, berättar Kerstin Sjösvärd.

Inom SpråkSam fick arbetsplatsernas enhetschefer utse två språkombud bland personalen. Chefer och språkombud gick tillsammans en sex dagar lång utbildning om språk och språkanvändning. De fick bland annat lyssna till föreläsare från Södertörns högskola och Stockholms universitet. Språkombuden ska ta särskilt ansvar för språkutvecklingen på arbetsplatsen, stödja sina kollegors språkutveckling och arbeta tillsammans med bland annat chefer och lärare för att skapa en språkutvecklande arbetsplats. Inom ArbetSam utbildas fler språkombud men också reflektionsledare. – De utbildas till att hålla enkla reflekterande samtal. Där kan man ta upp situationer som uppstår i jobbet där man som personal hamnar i ett dilemma, till exempel om en brukare inte vill duscha. Chefernas uppgift är samtidigt att se till att personalen får tid och rutiner för dessa samtal, säger Kerstin Sjösvärd. Den viktigaste grundtanken både i SpråkSam och ArbetSam är att utveckla arbetsplatserna till organisationer som ständigt lär sig och arbetar med språkutveckling. STÄRKT SJÄLVKÄNSLA De som deltar i undervisningen i SpråkSam och ArbetSam väljs ut av cheferna och är oftast de i personalen som har kortast utbildning. Resultaten av SpråkSam visar att de flesta som deltagit har gjort både språkliga och yrkesmässiga framsteg. Många vittnar om att de har fått en stärkt självkänsla och att de till exempel vågar fråga när de inte förstår. Språkombuden på arbetsplatserna ska fortsätta med sitt arbete och alla lärdomar och erfarenheter har tagits med in i ArbetSam som ägs av Lidingö stad och drivs tillsammans med Äldrecentrum. Projektet påbörjades i februari 2011 och ska i skrivande stund pågå till och med juni 2013. Även detta projekt finansieras av ESF.  Mer information om både SpråkSam och ArbetSam finns på www.spraksam.se och www.lidingo.se/arbetsam

aktiv MILJØ

FORANDRINGER

dialog

fænomener

REFLEKSIONER nye former

KREATIVITET

indsats

aktiv miljø

fænomener

dialog aktiv MILJØ

nordisk vision KREATIVITET

indsats

aktiv miljø

POSITIVE dialog forandringer

LÆREPROCESSE

læreprocesse

vision

NORDISK

inspiration

vision

forandringer

FORMER

nye former

fænomener

dialog

refleksioner

vision

refleksioner

læreprocesse

NORDISK

POSITIVE dialog forandringer

aktiv MILJØ

læreprocesse

aktiv MILJØ

fænomener

INNOVATION

nordisk vision INNOVATION

læreprocesse

dialog

forandringer

NYE

TEXT Sigrún Kristín Magnúsdóttir FOTO Sólveig Þórðardóttir, ljósmyndari

LÆREPROCESSE inspiration

fænomener

inspiration

REFLEKSIONER nye former

LÆREPROCESSE

indsats

FORANDRINGER

inspira

vision

nye for

REFLEKSIONER

LÆREPROCE fænomener

for kunnskapsbygd! Når diskusjonen dreier seg om innovasjon og nyskaping innenfor utdanning i Island, blir Keilir titt nevnt. Keilir er et senter for vitenskap, kunnskap og arbeidsliv. Det kan trygt hevdes at Keilir er en institusjon som bærer navnet sitt med rette; går i spissen for utvikling både av det nye samfunnet i bygda og kompetanse i utdanningen. Navnet er det samme som på fjellet som strekker seg opp midt på Reykjanes-halvøya. Det har sitt navn etter formen, med rund grunnflate og en sideflate som ender i en spiss; kjegle, eller keila på islandsk.

EN FORLATT BASE BLE TIL ÁSBRÚ Da de amerikanske troppene reiste fra Island, forlot de basen. En base som tidligere hadde vært hjem for opp til 6000 mennesker, og var kjent som Keflavik flyplass. Der fantes alt som skal til i en by, men så sto den forlatt og øde. En bygd hvor infrastrukturen var intakt, hvor boliger, skoler, sykehus, butikker, klubber og arbeidssteder sto folketomme. Det var spill av ressurser. Hjálmar Árnason en av drivkreftene bak prosjektet og administrerende direktør for Keilir, forteller at da en gruppe mennesker kom sammen for å finne ut av hvordan stedet kunne anvendes, ble de hurtig enige om at det skulle opprettes ett kunnskapssamfunn. Det fikk navnet Ásbrú, et sentrum med et miljø som fostrer entreprenører og vitenskap. For å skape kunnskapssamfunnet eller nyskapingsbygda trengs kunnskap og utdanning, og utdanning krever skole.

NYTÄNKANDE PÅ ARBETSPLATSER 53

“ 

LÄS MER

Mer om Keilir på engelsk: en.keilir.net Mer om Ásbrú på engelsk: www.asbru.is/english

Keilir, tre skoler og en utradisjonell bro – Første skritt ble derfor å grunnlegge en skole. Hva slags skole skulle det være? Ikke noen vanlig institusjon, ikke en skole som alle de andre, sier Hjálmar Árnason. – Vi ville lage en skole som fyller et eksisterende tomrom i utdanningssystemet. Slike tomrom er det flere av. Vi vil skape en skole i tett samarbeid med arbeidslivet. Det bør også nevnes at i området var utdanningsnivået blant de laveste i Island. Amerikanerne kunne tilby de som var ansatt på basen målrettet utdanning, nøye tilpasset til arbeidet som skulle utføres. Fiskeriindustrien og turismen som var de andre store arbeidssektorene i området stilte ikke høye krav om utdanning. Hjálmar var tidligere rektor for den videregående skolen i området. Der prøvde de på nittitallet å utvikle korte, to- til treårige utdanningstilbud knyttet til arbeidslivet. De unge skulle forberede seg på arbeid. Men tiden var ikke moden for det. Alle kunne finne jobb selv om de ikke hadde noen utdanning. Men tidlig på 2000-tallet forandret situasjonen seg. Arbeidsstedene forsvant, Nato trakk sine tropper hjem, fiskekvotene ble innskrenket, og sist, men ikke minst viktig var finanskrisen. – Derfor visste vi at det fantes en stor gruppe mennesker som ønsket mer utdanning, sier Hjálmar Árnason. – Og vi bestemte oss for å tilrettelegge en mulighet for de voksne som ønsket en annen sjanse. KEILIR ER PARAPLY FOR FLERE SKOLER Keilir dekker egentlig flere skoler. Det er Universitetsbroen, den største skolen. Så er det Flyakademiet, hvor alle studieretninger som gjelder fly tilbys, utdanning 54

I STARTEN ER HOVEDMÅLET DERFOR Å STYRKE SELVTILLITEN OG EVNEN TIL Å SAMARBEIDE."

for piloter, stewarder og stewardesser, ledelse av flytrafikk og flydrift. Stedet utmerker seg spesielt for dette formålet med hangar, flyplass og kontrolltårn. Og Keilir er også Helseskolen med tilbud innenfor helse, helbred, idrett og pedagogikk, undervisning i en av studieretningene foregår også i Norge. Den fjerde skolen er Energi- og teknikkskolen, som byr på tverrfaglig studium om energi og miljøteknologi og megatronikk. Utover det så har vi tilegnet oss de nyeste og beste teknikker for fjernundervisning. Flere av studieretningene kan man ta som fjernundervisning. UNIVERSITETSBROEN DREIER SEG OM SØRVIS FOR VOKSNE! – Universitetsbroen hvor vi har de fleste studerende, handler om å gi sørvis. Sørvis til mennesker som vil benytte seg av muligheten til å skaffe seg en utdanning de kanskje har drømt om lenge, men ikke har sett en sjanse til å virkeliggjøre, sier Hjálmar Árnason, og han fortsetter: – Vi utviklet videre et tilbud som allerede eksisterte ved Reykjavik tekniske skole. Tilbudet var opprinnelig tenkt for yrkesutdannede som ville oppnå generell studiekompetanse. Vi utviklet dette tilbudet slik at det skulle passe for en bredere målgruppe av voksne som hadde vært lenge borte fra skolen. Vi måtte tilpasse tilbudet etter krav fra forskjellige fakultet ved Islands universitet. Men etter tilpassingen godkjente Islands universitet tilbudet. Dermed ble det godkjent av andre universitet både her hjemme og i utlandet tilbudet, det oppfylte kravene om generell studiekompetanse. STYRKE SELVTILLITEN – Vi legger vekt på sørvis. Når vi tar imot denne gruppen av voksne som ikke har vært i skolen lenge, så vet vi at de opplever seg selv som temmelig svake. I starten er hovedmålet derfor å styrke selvtilliten og evnen til å samarbeide. Når disse faktorene er styrket, kan de voksne studentene bygge videre på sine erfaringer og

kompetanser. – Vi bruker å tegne et bilde for å beskrive dem. Ved å si at de kommer inn krumbøyde, retter de seg opp i løpet av de første ukene, og før semesteret er omme bruker de kjeft. Så da er det klart at vi lyktes! UTRADISJONELL UNDERVISNING – Tilnærmingen til undervisning er annerledes enn hos andre skoler og universiteter. Vi underviser ikke etter timeplaner som andre. Vi underviser kun ett fag pr. dag og anvender gruppearbeid så langt det er mulig. Gruppearbeidet er uhyre viktig. Den aller første uken er bare om gruppedynamikk. De lærer å kjenne sine styrker og svakheter og hvordan de kan støtte hverandre, kontrollere og hjelpes ad. Nå er vi blitt 5 år, og de første elevene fra gruppene som ble ferdige hos oss har allerede fått deres BA- eller BS-grad. Vi har gått tilbake til dem og spurt hvordan de har klart seg. De bekrefter at det beste de tok med seg fra Keilir var arbeidsmetodene, det å kunne arbeide i grupper. Metodene har utviklet seg i løpet av disse fem årene. Vi har satt oss som mål å ta i bruk det som blir kalt ”flipped classroom”. Det innebærer at lærerne tar opp forelesningene sine og sender dem ut til alle studentene. Studentene kan se/lytte så ofte de trenger, sende spørsmål til læreren eller andre. Spørsmålene skal besvares samme dag. Alle studentene ser både spørsmål og svar. På denne måten flytter hjemmeleksene inn i klassen mens foreleseren, som har vært den tradisjonelle klasseaktiviteten, flyttes ut til studentene. I klasseværelset kan læreren derfor konsentrere seg om å møte den enkeltes behov. Undervisningen blir rettet mot individet, ikke mot gruppen som helhet. LÆRERNE SER MULIGHETER UTENFOR BOKSEN Dette har naturligvis innflytelse på lærernes arbeid, arbeidsmåter og arbeidstider. – Er det nødvendig å lage kontrakter med lærerne?

•

HJÁLMAR ÁRNASON en av drivkreftene bak prosjektet og administrerende direktør for Keilir.

– Nei, det kom aldri på tale. De som er lærere hos Keilir er på en måte litt skjøre, tenker gjerne utenfor eller rundt boksen. De var spente på de nye metodene, hvordan de kunne innledes og hvordan de ville virke. De så mulighetene, og vi var felles om dette helt fra starten. Uten dem kunne vi ikke nådd dit vi er i dag. Vi prøver også å møte deres behov. Nylig har alle fått en ny ipad. Nå er pensum ikke bare en bok som alle skal kjøpe og lese. Nå deltar studentene aktivt i søking etter lærings- eller undervisningsmateriale. HVEM ER HJÁLMAR ÁRNASON? Hjálmar Árnason har lang erfaring som lærer og leder. Han har undervist på alle skoletrinn og var som sagt rektor for den videregående skolen i 10 år. – Jeg tror ikke at det tjener noe formål verken for institusjonen eller personen å ha den samme lederen lenge. Så stilte han som medlem av Altinget i 12 år, fordi han trodde at han kunne ha innflytelse på utdanningssystemet. Men det virket ikke slik han hadde trodd. Når han sluttet der, var han mer av en entreprenør og hadde større interesse for arbeidslivet enn før. – Under min tid som rektor så fant jeg ut at arbeidslivet ikke ble gjenspeilet i skolen, sier Hjálmar.

Motivasjonen manglet. Dette mener jeg er en av grunnene til at så mange unge faller ut av skolen. De blir ikke motivert fordi de ikke ser hensikten med studiene. De utdanner seg ikke for å bli noe spesielt på arbeidsmarkedet.

KOULUTUSINNOVAATIOLLA LUODAAN OSAAMISTA

oulutus-, tiede- ja työelämäkeskus Keilir mainitaan usein islantilaisena esimerkkinä koulutusalan innovaatiosta. Keskus perustettiin entiseen Naton tukikohtaan, jossa oli valmiina kokonaisen kaupungin infrastruktuuri: asuntoja, kauppoja, sairaala jne. Nyt alue tunnetaan nimellä Ásbrú. Keilirin koulutustarjonnan taustalla oli pyrkimys luoda koulutusta, joka täyttäisi 2000-luvun rakennemuutosten ja laman synnyttämän osaamistyhjiön, kertoo toimitusjohtaja Hjálmar Árnason. Keilirin oppilaitoksista suurin, Háskólabrú (Silta yliopistoon), on suunnattu aikuisille jotka haluavat saavuttaa korkeakoulukelpoisuuden. Lähestymistapa opetukseen poikkeaa perinteisestä. Luento-opetuksen sijaan oppitunnit käytetään ryhmätyöhön ja yksilöllisiin konsultaatioihin, ja opiskelijat oppivat aktiivista tiedonhakua. Keilirissä toimivat myös terveydenhoito- ja kasvatusalan oppilaitos sekä energia- ja teknologiaalan oppilaitos. Lentoliikennealan oppilaitoksessa koulutetaan mm. lentoemäntiä ja lennonjohtajia. Ásbrú on myös suosittu asuinalue, ja siellä toimivat noin 50 yritystä luovat mahdollisuuksia oppilaitosten ja yrittäjien väliseen kokemusten ja tiedon vaihtoon, Árnason kertoo.

CAMPUS UTEN GRENSER Det finnes mange leiligheter på Ásbrú, rundt 2000 leiligheter i alt. – Vi ville skape et nytt miljø for studentene, sier Hjálmar. Det er ikke bare studenter ved Keilir som bor der. Cirka halvdelen av beboerne er fra Reykjanes, de øvrige kommer fra hele landet. Noen av beboerne studerer ved Keilir. Andre beboere studerer ved universitetene i hovedstadsområdet – det kjører busser mellom Ásbrú og Reykjavik flere ganger om dagen, og kjøringen er inkludert i leien. Mange av de som studerer ved Keilir gjør det via fjernundervisning. Så på den måten overskrider vi de fysiske grensene i området. Vi har også lokaler for alle slags bedrifter, og de har Ásbrú markedsført som en utmerket mulighet for entreprenører. Det finnes over 50 entreprenørbedrifter i området. Sammen med studentene og entreprenørene ville vi skape nytt miljø – et miljø med gjensidig erfarings- og vitenutveksling. Vi vil være et sentrum for eksellense og utvikling og vi mener at vi er på rett spor, sier Hjálmar Árnason. 

CREATING COMPETENCE THROUGH EDUCATIONAL INNOVATION

eilir, Atlantic Center of Excellence, is often cited as an example of Icelandic innovation in education. The Center was created in a former Nato military base containing all the infrastructure you would find in an average town: housing, shops, a hospital, etc. The area is now known as Ásbrú. The idea behind the educational provision at Keilir was to design study programmes to fill the competence gap created by the structural changes of the 21st century and the recession, says Executive Director Hjálmar Árnason. The largest of the educational institutions at Keilir is Háskólabrú (University Bridge), an institution designed for adults wishing to qualify for tertiary education. Háskólabrú applies a non-traditional approach to learning: Instead of lectures, lessons are largely devoted to group work and individual consultations, and students learn to seek information actively. Other educational institutions at Keilir include a School of Health and Education, and a School of Energy and Technology. Finally, the Aviation Academy trains cabin attendants and air traffic controller, for instrance. Ásbrú is also a popular residential area, says Hjálmar Árnason, and home to roughly 50 businesses, permitting an exchange of experiences and knowledge between schools and entrepreneurs. NYTÄNKANDE PÅ ARBETSPLATSER 55

TEXT Kristianna Winther Poulsen FOTO Fridolin Bic

OILSIM Udfordringer og et aktivt læringsmiljø dag anvendes OilSim i kurser og i undervisning over hele verden. Og blandt aftagerne er oliegiganterne ExxonMobil, Eni og Statoil. SYSTEMATISERET UDVIKLINGSPROCES Jeg har ingen bestemt opskrift. Jeg synes, at vi innoverer hele tiden, og det er svært at sætte ord på innovationsprocessen, når man er midt i den, svarer Ólavur, når han bliver spurgt om, hvordan de tænker ‘out of the box’ og hvordan innovation følger efter kreativiteten, og de gode idéer rent faktisk transformeres til et nyt og bedre produkt. – Vores arbejde med udvikling er systematiseret. Det handler allerførst om at identificere et behov. Enten noget helt nyt eller forbedringer af det værende system. Derefter arbejder vi systematisk med behovspecifikation, programmering og implementering før det, vi har udviklet, bliver leveret til kursusdeltagerne, fortæller Ólavur om innovationsprocessen. Mange forskellige kompetencer er involveret i udviklingsarbejdet – geologer, it-eksperter, administratorer og medarbejdere med kendskab til læring og til at skabe den gode læringsoplevelse. ANDERLEDES TILGANG TIL LÆRING OilSim spillet er udviklet efter devisen, at deltagerne skal have udfordringer, og 56

Motivationen var et stærkt ønske om at forandre måden, som mennesker tilegner sig viden på. Og så gik Ólavur Ellefsen i gang med at udvikle den software, der sener e skulle blive til OilSim, en læringsplatform, der simulerer olieindustriens værdikæde.

ikke færdige løsninger. Og udfordringerne skal være så tæt på det virkelige liv som muligt. – Til de traditionelle og velkendte forelæsninger er størstedelen af deltagerne i en passiv modtagerrolle. De sidder på deres bagdel og lytter. Med mit spil ønskede jeg at gå bort fra den traditionelle læring. Jeg ville forandre måden, som mennesker tilegner sig viden på. Vi forsøger at skabe et aktivt læringsmiljø, hvor deltagerne arbejder med emnet, hellere end at skulle løse abstrakte opgaver. Og den pædagogiske metode, kombineret med simuleringen, differentierer os fra andre udbydere af lignede kurser, siger Ólavur Ellefsen. VIRKELIGHEDENS GENVORDIGHEDER På OilSim kurset skal deltagerne forsøge sig som medlemmer af et team, der i form af et olieselskab dyster mod andre konkurrerende olieselskaber. Hvert team skal navigere igennem hele den komplicerede og kostbare proces, der er forbundet med olieudvinding. De skal finde og implementere de rigtige løsninger på, hvordan det flydende guld kan hentes op fra undergrunden på den mest konkurrencedygtige måde. Og disse løsninger inkluderer både logistik, økonomistyring, planlægning og navigation. – Læringsoplevelsen er designet til, at deltagerne skal forholde sig til både kaos

og struktur. Læringen er problemorienteret, og underviserne fungerer som vejledere for teamets opgaveløsning, fortæller Ellefsen. GLOBALT TILBUD Ólavur Ellefsen blev i marts i år kåret som Årets Iværksætter på Færøerne, hvor han for 10 år siden gik i gang med at udvikle software til undervisning. I dag har han hele verden som arbejdsplads, og en virksomhed med 17 ansatte, hvoraf 5 arbejder på Færøerne. Derudover har han ansat medarbejdere og konsulenter i Storbritannien, Norge, Frankrig, Canada og Brasilien. Medarbejderstaben omfatter geologer, ingeniører, økonomer, sælgere og undervisere. Imens hele verdenen skal omstille sig til en mere bæredygtig og klimavenlig energiforsyning, viser internationale prognoser, at der vil blive større efterspørgsel efter olie og gas på mellemlangt sigt. Derfor er der fortsat brug for kompetenceudvikling i olieindustrien. Og med en række investorer i ryggen er Ólavur trods krisetider mere optimistisk end nogen sinde før. For kurser til olieindustrien skal stadig udvikles, og der er stadig store markeder, der skal erobres. 

ÓLAVUR ELLEFSEN, iværksætter, er født i 1970 og uddannet cand.merc. i datalogi fra Copenhagen Business School. OILSIM ER udviklet af Ólavurs virksomhed Simprentis. Læs mere om OilSim og Simprentis på www.simprentis.com. KURSERNE SÆLGES til medarbejdere i olieselskaber og til studerende over hele verden. I Danmark arbejder Simprentis sammen med Danmarks Tekniske Universitet. Se blandt andet www.oliejagten.dk.

OILSIM – HAASTEITA ANTAVA, AKTIIVINEN OPPIMISYMPÄRISTÖ

OILSIM – AN ACTIVE LEARNING ENVIRONMENT THAT CHALLENGES THE LEARNER

ärsaarilta kotoisin olevan Ólavur Ellefsenin kehittämä OilSim on innovatiivinen oppimisalusta, jossa simuloidaan öljyteollisuuden arvoketjua. Nykyisin OilSimiä käytetään koulutuksessa kaikkialla maailmassa isoissa öljy-yhtiöissä kuten ExxonMobil. OilSimin kehittäjän pyrkimyksenä oli luoda ongelmanratkaisuun perustuva, aktiivinen oppimisympäristö, joka tarjoaa osallistujille haasteita. "Halusin muuttaa tapaa, jolla ihmiset omaksuvat tietoa", Ellefsen selittää. OilSim-pelissä osallistujat muodostavat tiimin, joka käy läpi simuloidun öljynetsintäprosessin kaikki vaiheet. Tehtävänä on löytää parhaat ja kilpailukykyisimmät ratkaisut muun muassa logistiikan, suunnittelun ja navigoinnin osalta. Ellefsenillä ei ole tarjota koulutusinnovaatioiden luomiseen takuureseptiä, mutta hän kuvailee OilSim-tuotteiden kehitysprosessia hyvin systematisoiduksi. "Ensin on tunnistettava tarve (--). Sen jälkeen työskentelemme systemaattisesti tarpeiden jäsentelyn, ohjelmoinnin ja toteuttamisen parissa." Kehitystyöhön osallistuu eri alojen asiantuntijoita, kuten geologeja, tietotekniikkaväkeä ja oppimisen asiantuntijoita. Ólavur Ellefsen valittiin vuonna 2012 Färsaarten vuoden yrittäjäksi, ja Simprentis-yrityksen tulevaisuus näyttää valoisalta.

ilSim is an innovative learning platform simulating the value process of the oil industry. OilSim was developed by Ólavur Ellefsen from the Faroe Islands and is today used all over the world by large corporations such as ExxonMobil. The creator of OilSim wanted to develop an active learning environment based on problem solving that would challenge the participants. "I wanted to change the way in which people absorb information", Ellefsen explains. In the OilSim game, participants form a team which goes through all the phases of a simulated oil extraction process. Their task is to find the best and most competitive solutions in aspects such as logistics, planning and navigation. Ellefsen has no magic formula when it comes to creating educational innovations but describes the development process of OilSim products as being very systematic. "First we must identify a need (--). After that we work systematically on needs analysis, programming, and implementation." Experts of different fields participate in the development process, such as geologists, IT people and learning experts. In 2012 Ólavur Ellefsen received the Entrepreneur of the Year award in the Faroes, and the future is looking bright for his company Simprentis.

NYTÄNKANDE PÅ ARBETSPLATSER 57

TEXT Helena Flöjt-Josefsson FOTO Helena Flöjt-Josefsson

FRÅN LUMP TILL LYX Ålands museum bjuder in till en återvinningsutställning med föreningen Emmaus och miljökontoret Agenda 21. Tanken med utställningen är att aktivt anta miljöutmaningen att gå från lump till lyx och ta tillvara på textilier och förlänga deras livstid.



LÄS MER

EMMAUS ÅLAND, www.emmaus.ax AGENDA 21, www.agenda21.ax ÅLANDS MUSEUM, www.museum.ax LABELLED (Linda Karlsson), www.labelled.ax MINNA PALMQVIST, www.minnapalmqvist.com DEXTER MÄKELÄ, www.dexign.ax 58

i lever i ett konsumtionssamhälle där slit och släng mentaliteten är på gränsen att övergå i köp och släng", menar verksamhetsledaren Robert Jansson på föreningen Emmaus Åland. Det finns uppgifter om att genomsnittsålänningen köper 15 kilo kläder varje år, ger bort tre kilo och slänger 8 kilo som brännbart avfall (liknande siffror finns i resten av Norden). Emmaus, som arbetar med återvinning och välgörenhet, har noterat att ungefär 5%, d.v.s. 4 500 kilo, av de textila donationerna de får in på Åland behöver sorteras bort och förbrännas på grund av skicket.

LUMPUISTA LUKSUKSEEN

NY NORDISK STUDIE PÅ GÅNG Vad är lämpliga styrmedel för att förebygga textilavfall och hur ser avfallsflödet för textilier ut i Sverige, Danmark och Finland? Det ska undersökas i ett samnordisk projekt som beställts av Naturvårdsverket i Sverige och systermyndigheter i Norden. Det finansieras av Nordiska ministerrådet. Studien ska göras av en grupp forskare under ledning av Inter International Institute for Industrial Environmental Economics (IIIEE). Den ska rapporteras senast 30 april 2012.

WORKSHOPS OM TEXTILÅTERVINNING

FOSTRAN TILL MILJÖMEDVETENHET

Emmaus har under flera år funderat på vad textilavfallet skulle kunna återanvändas till. Lumppapper, lumpbetong och en variant av "lumpplast" är idéer som de utvecklar tillsammans med produktionsindustrin på Åland. Inom ramen för sitt returdesign- och returproduktprojekt har de också arrangerat workshops inom textilåtervinning, då huvudsakligen för frivilligarbetarna och de anställda som är knutna till Emmaus. – De har handlat om syworkshops där vi gjort nya saker av gamla. Det har också väckts många viktiga spontana diskussioner om vad vi bara slänger, berättar Robert. En del av produktionen från dessa syworkshops visas på utställningen "Från lump till lyx" men också andra återvinningsdesigners har bidragit som bland andra Linda Karlsson/Labelled, Dexter Mäkelä och Minna Palmqvist. För att hitta nya idéer tänker Emmaus fortsätta med workshops och med stor sannolikhet också söka deltagare utanför Emmaus verksamhet. Second hand har blivit på modet, en livsstil och ibland också ett ställningstagande för miljön. Kanske var det just det som gjorde att Ålands museum kontaktade Emmaus och lade fram idén om en återvinningsutställning.

Våren på Åland går i återvinningens tecken. Under den två månaders långa utställningen bjuder miljökontoret Agenda 21 in skolklasser och har guidade visningar med fokus på att väcka tankar. Måste vi konsumera på det här sättet och vad ska vi göra med avfallet? Agenda 21 ordnar föreläsningar för allmänheten inom textilåtervinning och lite senare i maj kommer de också tillsammans med Emmaus och Labelled arrangera en modevisning med återvinningstema. Utställningen "Från lump till lyx" består av vackert hantverk och lyckas verkligen med att inspirera och väcka tankar. Vid en vägg finns en hög med 15 kilo kläder som konkret ska påvisa hur mycket vi konsumerar i genomsnitt. På en annan vägg hänger begagnade jeans som besökaren får ta sig hem gratis om de passar. Av utslitna jeans har någon tagit vara på sömmarna och gjort grytunderlägg och en annan har lagat smycken av blixtlås. Utställningen bjuder på mycket: allt från keramikmuggar som fått ett särskilt mönster har skapats genom att använda textil, till mer traditionella lösningar som lapptäcken, handväskor, trasmattor, tygkorgar och så sist men inte minst en klänning sydd av begagnade slipsar signerad "Labelled". 

iltä kuulostaa kierrätetyistä solmioista ommeltu design-mekko tai vetoketjuista tehty koru? Ahvenanmaan museo järjestää kierrätysnäyttelyn yhdessä hyväntekeväisyysjärjestö Emmauksen ja Ahvenanmaan Agenda 21 -konttorin kanssa. Esillä on mm. vaatteita, kodintekstiilejä ja käyttöesineitä, joiden materiaalina on käytetty kierrätettyjä tekstiilejä. Näyttelyn ajatuksena on tarttua ympäristöhaasteeseen luomalla lumpuista luksustuotteita ja pidentää näin tekstiilien elinkaarta. Ahvenanmaan Emmauksen saamista vaatelahjoituksista noin 4500 kiloa vuodessa lajitellaan poltettavaan tekstiilijätteeseen huonon kunnon takia, kertoo toiminnanjohtaja Robert Jansson. Yhdistys on vuosien ajan ideoinut tekstiilien kierrätysmahdollisuuksia ja lisännyt tietoisuutta aiheesta muun muassa järjestämällä kierrätyshankkeita ja ompeluworkshopeja. Ahvenanmaan museon näyttelyssä on esillä Emmauksen workshopien satoa, mutta mukana on myös nimekkäiden suunnittelijoiden töitä. Agenda 21 järjestää näyttelyssä opastuksia koululaisryhmille. Kevään aikana luvassa on myös kierrätysaiheisia yleisöluentoja sekä muotinäytös.

CREATING LUXURY OUT OF RAGS

ow would you feel about a design dress pieced together from recycled neckties – or jewellery made out of zips? The Åland Museum is organising an exhibition with a recycling theme together with the charity organisation Emmaus and the Agenda 21 agency of the Åland Islands. The articles on display will include clothing, household textiles and utility articles made out of recycled textiles. The idea behind the exhibition is to tackle an environmental challenge by creating luxury products out of rags and thus extending the life span of textiles. Out of all the clothing donated to Emmaus in Åland, about 4,500 kg per year end up being burned as waste because the clothes are in such bad condition, Executive Manager Robert Jansson reveals. Over the years the association has tried to come up with ideas for recycling textiles and promoted awareness of the issue by organising projects and sewing workshops, for instance. The exhibition at the Museum includes some articles produced at the workshops but also creations by prominent designers. Agenda 21 will give guided tours of the exhibition to groups of school children. Other events in store this spring include public lectures and a fashion show with a recycling theme. NYTÄNKANDE PÅ ARBETSPLATSER 59

TIVE

indsats

FULL OF STORIES VISION nye former

REFLEKSIONER nye former FORANDRINGER

kreativitet

ORANDRINGER

aktiv MILJØ

indsats

fænomener NYE

REFLEKSIONER nye former

fænomener aktiv MILJØ

indsats

aktiv miljø

POSITIVE

FORMER

dialog

fænomener

dialog

forandringer

REFLEKSIONER

læreprocesse

VISION nordisk vision forandringer

INNOVATION

nordis KREATIVITET vision NYE

NYE

dialog

FORMER

FORANDRINGER

innovation inspiration

dialog

innovation FORMER

POSITIVE

LÆREPROCESSE aktiv MILJØ

fænomener

LÆREPROCESSE

aktiv MILJØ

dialog

fænomener kreativitet

innovation inspiration

SIONER e former

aktiv miljø

vision

læreprocesse

nordisk

POSITIVE

aktiv miljø

fænomener

indsats

nye form

REFLEKSIONER

aktiv MILJØ

ATIVITET

fænome

KREATIVITET

innovatio

inspiration dialog

forandringer refleksioner

nye former

vision

INNOVATION LÆREPROCESSE POSITIVE

fænomener

indsats

læreprocesse

LÆREPROCESSE

vision

refleksioner

inspiration vision læreprocesse

POSITIVE forandringer dialog

NORDISK

orandringer fænomener

fænomener

inspiration

innovation

vision LÆREPROCESSE

REFLEKSIONER

fænomener