Nynne Brandt Thykier Portfolio
generationshus
afgangsprojekt, kunstakademiets arkitektskole
maglemølle højskole
kunstakademiets arkitektskole
ryesgade 27
kunstakademiets arkitektskole
nordisk filmkollegium
bachelorprojekt, kunstakademiets arkitektskole
masterplan, amager fĂŚlled kunstakademiets arkitektskole
intervention, amager fĂŚlled kunstakademiets arkitektskole
Generationshus Afgangsprojekt
Med udgangspunkt i Københavns beboertilvækst har projektet til hensigt at udfordre måden, vi bor og bygger på i dag. Bytypologien indskrives i en eksisterende karré mellem Wesselsgade og Blågårdsgade på Nørrebro. Ud over at fortætte, definerer strukturen gårdrummets offentlige og private zoner.Generationshuset diskuterer sammenhængen mellem boligen som det intime rum, og fællesskabet som det samlende element. Ved at skræddersy boligerne til hver generation opnås minimalboliger, der tilgodeser flere beboere på færre kvadratmeter. Generationshuset undersøger muligheden for en boligstruktur, hvor fællesskabet er i fokus og boligforholdet skaber merværdi generationerne i mellem. Den kvadratiske bebyggelse omkranser et privat gårdrum i midten, hvor alle beboere føres til deres boliger langs svalegange. Disse understøtter mødet mellem beboerne og fungerer både som fordeling, ophold og mødested. I stuetagen er de offentlige funktioner, madhus, værksted, depot og vaskeri, placeret. Herved henvender madhuset sig til det resterende gårdrum. Generationshuset er opbygget af massivtræselementer. Dette er blandt andet grundet dens placering. Bebyggelsen kan bygges hurtigt op, da elementerne er lette og nemt kan løftes ind over det eksisterende byggeri med kraner.
Koncept familie
single
single
studerende studerende par
mødested
ældre
familie
Bytypologien indskrives i en eksisterende karré mellem Wesselsgade og Blågårdsgade på Nørrebro. Ud over at fortætte, definerer strukturen gårdrummets offentlige og private zoner. Placeringen indtager det store udefinerede pladsrum i den sydlige del af gårdrummet. Bebygelsen får derved mulighed for at gå ind og definere gårdrummet. Samtidig vil bebyggelsen tage mindst muligt lys fra den eksisterende karréstruktur. Ved denne placering defineres rummene omkring, samtidig med at bebyggelsen kobler sig op på det eksisterende stisystem og skaber en rute langs bebyggelsen.
stueetage
Den kvadratiske bebyggelse omkranser et privat gårdrum i midten, hvor alle beboere føres til deres boliger langs svalegange. Disse understøtter mødet mellem beboerne og fungerer både som fordeling, ophold og mødested. I stuetagen er de offentlige funktioner, madhus, værksted, depot og vaskeri, placeret. Herved henvender madhuset sig til det resterende gårdrum. Boligerne er placeret så hver længe består af en generation. På den måde opnås en optimal differens mellem generationer op gennem bebyggelsens fem etager. Herved kan boligerne også skræddersys yderligere efter placering i bebyggelsen.
1.sal
3.sal
tvĂŚrsnit
lĂŚngdesnit
Facaderne er beklædt med hhv. en lodret træbeklædning mod det eksisterende gårdrum og en vandret beklædning mod det indre gårdrum.
ydre facade
indre facade
ældrebolig
Boligerne er udformet som minimalboliger, for at beboerne benytter fællesarealerne mest muligt. Boligerne er udformet efter specifikke krav, der er opstillet til hver generations boligbehov. Med boligerne har det under udarbejdningen været vigtigt at skabe så små boliger som muligt, som i stedet afgav m2 til fællesarealerne. Samtidig har det været vigtigt i alle boligerne at skabe en offentlig og en privat zone.
familiebolig
parb
bolig
studiebolig
singlebolig
Maglemølle Højskole Projektet tager udgangspunkt i demografi ske undersøgelser af Næstved, der viser en mangel på folk i den arbejdsdygtige alder, hvilket blandt andet er baseret på forankringen af de unge i området. Med dette som baggrund har det været vores ønske at skabe en højskole i industriområdet Maglemølle, og arbejde med den som en katalysator for udviklingen af hele området . Højskolen ligger sig ind i den eksisterende bygningsmasse og kan have 40 elever boende af gangen mellem 17 og 24 år. Højskolen består af en kerne og så et vist antal mobile laboratorier spredt ud på området hvor den daglige undervisning foregår. Laboratorierne knytter sig på de eksisterende virksomheder, hvor højskoleeleverne i fællesskab med virksomhederne kan udvikle og bearbejde de forskellige virksomheder materialer og restmaterialer. Højskolen lægger sig i den udarbejdede udviklingsstrategi for området og skal igennem temaerne “innovation, viden og inspiration” være med til at åbne området op for offentligheden og nedbryde overgangen mellem by og industri.
Koncept
rumtypologier 3+4 elevværelser til 3+1 personer akustikregulerede mellemrum mellem boksene som opholdszone for 12 personer forstanderbolig i to plan svalegang, der forbinder værelser hænger i eksisterende dragere
rumtypologier 1+2 arbejds- og studierum uafhængige rum af CLT decentraliseret ventilation
rumtypologier stuen store bokse af CLT uafhængigt auditorium til udlejning fleksible vægge til midlertidig zoneinddeling
konstruktion tilføjet: betonudstøbte I-profiler, som søjler og dragere
konstruktion eksisterende: betonsøjler, dragere, nedhængt loft
klimaskærm betonvæg, isolering og skalmur
opbygning
UK_ Tag som tagterasse OK_
_ boliger
boks 2
OK_ boks 1
Ă…bning til papirmaskine som trappe
eksisterende proportioner
Maglemølle Højskole
plan
ovenlys
ovenlys
ovenlys
forstander
elevbolig
forstander ovenlys forstander
elevbolig
forstander overgang fra 3.sal til 4. sal arbejdsområde / socialt / privat
forstander
elevbolig
forstander overgang fra 3.sal til 4. sal arbejdsområde / socialt / privat
forstander
elevbolig
elevbolig 3 personer forstander forstander bolig
opholdsrum 12 personer.
forstander
elevator forstander forstander bolig
elevbolig elevbolig 3 personer 3 personer overgang fra 3.sal til 4. sal arbejdsområde / socialt / privat
opholdsrum 12 personer.
opholdsrum 12 personer.
opholdsrum 12 personer.
opholdsrum 12 personer.
svalegang der forbinder værelserne
elevbolig
elevbolig 3 personer elevbolig elevbolig opholdsrum 3 personer 3 personer 12 personer. overgang fra 3.sal til 4. sal arbejdsområde / socialt / privat svalegang der forbinder værelserne
elevbolig 3 personer forstander elevator bolig
opholdsrum 12 personer.
elevbolig 3 personer
elevbolig 3 personer
opholdsrum 12 personer.
opholdsrum overgang fra 2.sal til 3. sal 12 personer. arbejdsområde / socialt / privat
overgang fra 3.sal til 4. sal arbejdsområde / socialt / privat svalegang der forbinder værelserne
elevator forstander bolig
elevbolig 3 personer opholdsrum 12 personer.
elevbolig 3 personer
elevbolig 3 personer
opholdsrum 12 personer.
opholdsrum overgang fra 2.sal til 3. sal 12 personer. arbejdsområde / socialt / privat
svalegang der forbinder værelserne
studierum
elevator forstander bolig
elevbolig 3 personer opholdsrum 12 personer.
elevbolig 3 personer
elevbolig 3 personer
chill-out område overgang fra 2.sal til 3. sal opholdsrum arbejdsområde / socialt / privat 12 personer.
opholdsrum 12 personer. bibliotek
læsezone svalegang der forbinder værelserne
elevator studierum
chill-out område
elevator
overgang fra 2.sal til 3. sal arbejdsområde / socialt / privat
bibliotek læsezone
overgang fra 1.sal til 2. sal arbejdsområde / socialt / privat
elevator studierum
chill-out område overgang fra 2.sal til 3. sal arbejdsområde / socialt / privat
bibliotek læsezone
rum til fordybelse elevdrevet bar
rum til fordybelse
overgang fra 1.sal til 2. sal arbejdsområde / socialt / privat
elevator studierum
6 lærer arbejdspladser
chill-out område
bibliotek
studierum læsezone
chill-out område rum til fordybelse elevdrevet bar
rum til fordybelse
overgang fra 1.sal til 2. sal arbejdsområde / socialt / privat
elevator studierum
loungeområde
bibliotek 6 lærer arbejdspladser chill-out område toilet
studierum
bibliotek læsezone chill-out område
elevator rum til fordybelse elevdrevet bar
rum til fordybelse
elevator
loungeområde
bibliotek
overgang fra 1.sal til 2. sal arbejdsområde / socialt / privat
6 lærer arbejdspladser toilet
studierum overgang fra stuen til 1. sal arbejdsområde / socialt / privat chill-out område
elevator rum til fordybelse
rum til fordybelse
elevdrevet bar loungeområde
overgang fra 1.sal til 2. sal arbejdsområde / socialt / privat
bibliotek 6 lærer arbejdspladser toilet
opvask studierum overgang fra stuen til 1. sal arbejdsområde / socialt / privat elevator
chill-out område
spisesal industri køkken
depot
rum til fordybelse
rum til fordybelse
elevdrevet bar loungeområde
bibliotek 6 lærer arbejdspladser opvask
læreværelse
elevator
udstillingsområde. spisesal
industri køkken
toilet
workshopområde
personale studierum overgang fraomklædning stuen til 1. sal arbejdsområde / socialt / privat
chill-out område
depot Auditorium
loungeområde
bibliotek opvask
arbejdsområde.
elevator
workshopområde
personale omklædning overgang fra stuen til 1. sal arbejdsområde / socialt / privat
toilet læreværelse
elevator
udstillingsområde. spisesal
industri køkken
depot
Auditorium
opvask
arbejdsområde.
elevator personale omklædning
workshopområde læreværelse
overgang fra stuen til 1. sal arbejdsområde / socialt / privat udstillingsområde. spisesal industri køkken
depot Auditorium
opvask
arbejdsområde.
elevator
workshopområde
personale omklædning
læreværelse
udstillingsområde. spisesal industri køkken
depot Auditorium
arbejdsområde.
elevator
workshopområde
personale omklædning
læreværelse
udstillingsområde.
Auditorium
elevator
arbejdsområde.
lĂŚngdesnit
Ryesgade 27 Ryesgade 27 er et forsøg på at udfordre den forhenværende fortætning i Københavns karreer. København er i boligmangel, og det er derfor oplagt at fortætte de største karreer igen, men på en moderne måde. Projektet forbinder Ryesgade og Panum med en rolig genvej gennem karréen. Karréen består både af bolig og erhvervsenheder, hvilket giver karrén liv hele dagen. Boligenhederne er konstrueret så beboerne selv kan bygge ud efter behov. De er konstrueret meget enkelt og robust, så de kan klare mulige spraglede udbygninger. Karréen består af flere forskellige rumlige egenskaber. Der er den tætte del, hvor der hovedsageligt ligger erhverv. En plads, hvortil beboernes værksted og mere erhverv lægger sig. En eng med dyr, der henvender sig til vuggestuen i karréen. Et område med plads til private køkkenhaver og et mere stille boligområde, hvor boligenhederne trækker sig tilbage fra forløbet gennem bebyggelsen. Forløbet forbinder alle rummene, og deler karréen op i det offentlige urbane rum og det private grønne rum.
Koncept
N
plan
tvĂŚrsnit
lĂŚngdesnit
2015
2030
2045
stueplan
1. sal
lĂŚngdesnit
tvĂŚrsnit
tagdetalje
hyldedetalje
kuldebro detalje
SPROG
Byggebogens sprog er inviterend inkluderende. Beboerne føler ejer og tager ikke afstand fra projekte Sproget er på “mormor-niveau” s alle kan forstå, hvordan der udby og ser det muligt. Sproget taler ikke ned til nogen, m ligger på et niveau så alle føler sig inkluderet.
BYGGEBOG, RYESGADE Indholdsfortegnelse
FORORD VELKOMST Projektets historie Projektets konc
1. PROJEKTETS UDBYGNINGSSTRA Boligenhedernes konstrukt Orientering Størrelse Udvidelse Brug
2. KONSTRUKTIONSSYSTEMET Konstruktionsdetaljer Her bygges ud
3. MULIGHEDER OG BEGRÆNSNING Udbygning muligheder og Lov og ret Hvis du bygger ud så..
4. SÅDAN BYGGES UD Værelse 1 Guide til udbyg Step 1.0 Såda Step 1.1 Bjæl Step 2.0 Såda Step 2.1 Væg Step 3.0 Såda Step 3.1 Faca Step 4.0 Såda Step 4.1 Dæk Step 5.0 Såda Step 5.1 Tage Værelse 2 Guide til udbyg Værelse 3 Guide til udbyg Drivhus/Udhus Guide til udbyg 5. HAVEPLANER 6. INSPIRATION TIL UDBYGNING
Når beboerne flytter ind får de udleveret en byggebog med regler og inspiration til mulig udbygning
de og rskab et. så ygges
men g
DESIGN Først og fremmest er byggebogens design lækkert - som at modtage en gave. Byggebogen fremstiller projektet, som arkitekten ville gøre det, så beboeren føler sig inkluderet. Spændet i tegningernes detaljeniveau er bredt, så der er noget til alle. Tegningerne består både af tegneserie, “sådan bygger du...” og mere profesionelle konstruktionstegninger.
PROCES Byggebogen opdateres, så den følger projektets fremgang. Efter nogle år erstattes visualiseringer med rigtige fotos, og “sådan bygger du..” delen, erstattes med rigtige eksempler fra bebyggelsen. Herved bevares troværdigheden og ejerskabet.
PRAKTISK UDFØRELSE Hvert halve år afholdes et møde for beboerne med information til beboerne. Her deles viden med de helt nye beboere og de eksisterende. Til mødet befinder eksperten, arkitekten, driftspersonalet og ildsjælen sig, der sælger det at bygge ud.
Bebyggelsen udvikler en vidensplatform på facebook, hvor beboerne kan dele gode byggeerfaringer. Byggeerfaringerne skal være let tilgængelige og nemme at forstå.
Bebyggelsen har opnået en dispensationsordning i forhold til byggetilladelsen, så længe der bygges inden for de givne rammer. Bebyggelsen er et forsøgsbyggeri, og det er derfor muligt. For at beboernes udbygninger ikke falder sammen er der tilkoblet et rådgivende ingeniørfirma til andelsforeningen, som beboerne betaler gennem fællesudgifterne.
cepter udrulles
ATEGI tion
d
GER begrænsninger
gning an fæstnes bjælkerne lker an fæstnes væggen ggen an fæstnes facaden aden an fæstnes dækket kket an fæstnes taget et
gning
gning
gning
ryesgade 27 byggebog til beboerne i ryesgade karréen
HVIS DU BYGGER UD...
.. er konstruktionen lavet af genbrugsmaterialer .. er konstruktionen ikke muret .. er væggen monteret i den dertil lavede fuge .. er udbygningen inden for byggeområdet .. er den ydre facade vandret træbeklædning (gælder opvarmede rum)
.. er alt andet op til dig, det er kun fantasien, der sætter grænser
eksempel fra byggebogen
STEP 2.1 - VÆGGEN
MATERIALELISTE Grovtømmer 2x6 tommer Isolering 300mm Skruemaskine Sav Hammer OSB-plader 12mm Søm 3 cm Hæftemaskine Lægter 7,5 cm Vindspærre
opstalt med udbygning
STEP 2.1 - VÆGGEN Sådan fæstnes brædderne til væggen
1. Hovedbjælken 2x6 tommer. Placeres med mellemrum af 60 cm. Fæstnes med vinkelbeslag 2. Isolering 300mm. Holdes på plads med zig zag ståltråd 3. Dampspærre. Hægtes på hovedbjælken med hæftemaskinen 4. Lægter 2x3 tommer. Skruet lodret oven på dampspærren 5. Indvendig facade efter eget valg (Se afsnittet om facade) 6. OSB plader. Sømmes på hovedbjælkerne 7. Vindspærre. Hægtes uden på pladerne med tynde lægter af OSB plade 8. Lægter 2x2 tommer. Skrues på lodret 9. Udvendig facadebeklædning. (Se afsnit om facade)
STEP 2.1 - VÆGGEN Sådan forbindes den nye væg til muren
1. Eksisterende mursten. Fjernes med spiker og hammer 2. Hovedbjælke. Fæstnes i åbningen 3. Isolering. Eksisterende og ny isolering lægges sammen 4. Fuge. Sicaflex sprøjtes i mellem murstenene og væggen
NORDISK FILMKOLLEGIUM BACHELORPROJEKT
Opgaven lyder på at tegne et internationalt kollegie i den forhenværende tegnede masterplan. Kollegiet skal have et tema, der henvender sig til en specifik form for studerende. Mit projekt henvender sig til filmstuderende, og hvad der hertil hører af skuespillere, kameramænd, klippere osv. Temaet for bygningen er derfor blevet film, og består af tre forskellige elementer: scenen, lærredet og kulissen. Scenen er en fortsættelse af “byens gulv”, og kobler lærredet og byens gulv sammen. Scenen kan både forstås ordret, som til skuespil, masterclasses eller casting, men også i overført betydning. Så det der sker på scenen i dagtimerne, opfattes som en film / et skuespil fra det tilstødende offentlige rum. Lærredet er en fortsættelse af scenen op på bygningen, og fungerer som væg. Det er lukket og afslører ikke, hvad der sker bag lærredet, kun det færdige resultat i form af filmen, der projekteres. Kulissen findes bag lærredet. Fra gaden ser man ind i kulissen, hvor filmen udspiller sig, før den er færdig. I bygningen bliver man en del af kulissen og filmens tilblivelse.
KONCEPT
vaskerum
depot green screen studie
green screen studie
*
*
*
*
køkken
øvelokale køkken
*
*
*
*
lydbiograf
kontrolrum
depot
klipperum
MASTERPLAN Den organiske by er placeret på Amager fælled, nær grøntjordssøen. Byen er opbygget på landskabets præmisser: vind, sol og beplantning. Bygningerne er placeret så de skærmer for den hårde vind fra sydvest, samtidig med at flest folk får lys. Byen er bygget oven på to kunstige bakker, som gør det nemmere at føre vinden over byen, samtidig med at næsten alle får udsigt og lys, herudover bliver parkeringsproblemet løst, ved at omdanne bakkerne til parkeringskældre under byen. Byen giver fælleden plads til at komme ind mellem bygningerne, og man får derfor ideen om, hvad der var før, byen blev bygget - byen bliver en del af landskabet. Herudover har kanten langs vejen og fælleden været vigtig. Kanten mod fælleden inviterer naturen ind i byen, samtidig med at den skærmer af for vinden. Kanten mod gaden er opdelt i to. Når man kommer fra byen er det første man møder en meget lukket kant, der lukker bilerne ude. Efter man har paseret hovedgaden, som går hele vejen over til metroen, sættes farten ned, for at bibeholde denne fart, er kanten blevet pixeleret , så man kan se, hvad der sker inde i byen. Byen er opdelt i forskellige kvarterer med forskellige typologier, der passer til forskellige typer mennesker i forskellige aldre.
KONCEPT N N
Vind
Vind
Udsigt
Udsigt
Sol
Sol
8 6 4
2
2
4
6
koter med parkering
vandforløb regnvand /permanent kanal
Fælled Metro
børnefamilier ældre par unge og singler erhverv og detail institutioner og attraktorer
Landskabeligt oplevelsesforløb
Kommercielt forløb
forløb
flow
infrastruktur
generationsby
SNIT FRA FÆLLED TIL METRO
SNIT GENNEM BEGGE BAKKER
STED, KATALYSATOR, INTERVENTION Opgaven var at danne interventioner, der vil trække folk til området, opdage det, inden der skal bygges en by. Mit første indtryk på stedet var at man var placeret i en skål midt i byen, et reservoir. Fokus blev lagt på de tre mest landskabeligt forskellige steder, vådområdet, blomsterengen og den åbne hede. På disse tre steder ønskes at skabe tre forskellige oplevelser, der alle forstærker følelsen af at stå på bunden af et reservoir. Det første reservoir er placeret midt i skovområdet, og bliver lukket inde af træer, så når man ser det opstår en overraskelse (wauw følelse). 50 m i diameter. Reservoiret har to stadier, et hvor vandet løber ned langs siden, og det er muligt at gå ned i det. Og et hvor det efter regn, er fyldt op, så det spejler himmelen. Den anden “skål” er placeret midt i de høje gule blomster. Denne er en oval form, men kun 8x4 meter. Midt i de rubuster høje blomster mødes man af en “skål” fyldt med lave, sårbare røde blomster. spørgsmålet bliver, må man gå derned? Den sidste intervention er en betonflade midt på heden, som kun er et trin ned fra fælleden. Denne flade indikerer et rum, et rum inspireret af fælleden, et trin ned fra byen. Alle tre interventioner skal forstås som udefinerede rum, der skaber mulighed for selvvalgte tiltag. Med tiden er det meningen at interventionerne overtages af naturen, og når byen en gang bygges, vil der være en del af amagerfælled i byen.
KONCEPT