Skjern Paper Bæredygtighedsrapport 2019

Page 11

Arbejdsmiljø På Skjern Paper tror vi på, at et godt arbejdsmiljø styrker virksomhedens produktivitet, bl.a. i form af et lavt sygefravær, større arbejdsglæde og øget fleksibilitet fra den enkelte medarbejder. Såvel ledelse som arbejdsmiljøorganisation har en aktiv rolle og et stort ansvar for at sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Arbejdsmiljøorganisationen ved Skjern Paper består af 7 arbejdsmiljørepræsentanter, 3 arbejdsledere samt arbejdsmiljølederen. Derudover har der siden starten af 2016 været indgået aftale med en ekstern arbejdsmiljørådgiver om at deltage bl.a. i arbejdsmiljøorganisationens møder for at effektivisere organisationens arbejde. Samtlige medlemmer gennemfører ved indtrædelse i arbejdsmiljøudvalget den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse. Alle medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen er tilknyttet det daglige arbejdsmiljøarbejde. Arbejdsmiljøarbejdet er en løbende proces, hvor der bl.a. løbende sker tiltag til forbedringer af forslagene fra APV kortlægningen. Arbejdsmiljø er en kombination af medarbejderens sikkerhed, samt de fysiske og psykiske påvirkninger, som medarbejderen oplever.

Arbejdsmiljømæssige tiltag i 2019 Den store ombygning, der blev gennemført på papirmaskinen i uge 29 og 30, gav udover produktionsoptimering også en del arbejdsmiljømæssige sidegevinster. Den højisolerede, tætte tørrehætte medfører både lavere temperatur, fugtindhold og støjniveau i arbejdsområdet udenfor hætten; ”på dækket” som det hedder i daglig tale. Den nye moderne drevinstallation giver langt mere sikre aflåsningsmuligheder ved reparations- og vedligeholdsopgaver inde i tørrepartiet. Samtidig er støj- og vibrations-

niveauet generelt sænket væsentlig ved den nye driftform. Det gamle drev var baseret på mange remtræk og luftkoblinger samt store tandhjul monteret direkte på tørrecylindrene. Klemrisiciene fra den gamle type drev er kraftigt reduceret. Der er også sket mange forbedringer inde i tørrepartiet, ved at udruste det nye tørreparti med en komplet pakke afskærmninger ved alle steder med klemrisici, især ved valsesammenløbene. Hætten er forsynet med mange luger og kranbaner til nemmere udskiftning af valser og øvrige komponenter inde i tørrepartiet. Der er etableret effektivt belysningsanlæg, ligesom der findes gode adgangsveje, reposer og døre. De store porte på forsiden åbner forsiden fuldstændigt, og de mange døre og trapper på bagsiden giver også gode adgangsmuligheder. En yderligere succesparameter ved ombygningen, var det faktum at der ikke skete arbejdsulykker overhovedet, på trods af højaktivitet døgnet rundt af tilsammen 130 personer med mange forskellige nationaliteter. Et andet arbejdsmiljømæssigt tiltag var ambitionen om at blive bedre til at registrere nærvedulykker. Det er lykkedes til fulde, tallene er som nedenstående: • 2018 = 3 stk. • 2019 = 13 stk.

Arbejdsuheld 5

4

3

2

1

Målet for 2020 er 0 alvorlige ulykker. Herudover vil der i 2020 fortsat være fokus på registrering af nærved-ulykker.

0

2015

2016

2017

2018

2019

11


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.