LHN Magasin nr. 2 2014 by Ørskov Web

12. ÅRGANG · NR. 2/14

magasinet TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE

Danske landmænd sat mat Hvad skal du leve af når du bliver gammel?

BRIEF VoM VoRSITzENDEN

Wo ist Dan Jørgensen Die Landwirtschaft steht vor großen Umwälzungen, die von den Politikern geschaffen sind, aber der Minister für Lebensmittel beschäftigt sich eher mit Spaghetti mit Fleischsoße Was sollen wir mit einem Minister für Lebensmittel, der keine Lust hat mit dem Gewerbe, das er besonders auf die Tagesordnung setzen müsste, sich einer Diskussion zu stellen? Die Frage sollte nicht eine Erwartung ausdrücken, dass der Minister sich absolut für Landwirtschaft einsetzen soll – auf keinem Fall. Es ist das Anliegen der Allgemeinheit, das vertreten werden soll. Aber weil die Landwirte die ausschlaggebende Kraft ist, ob überhaupt produziert werden kann, kann der Minister nicht eine Diskussion mit uns umgehen. Scheinbar ist er nicht daran interessiert. Die Tatsache ist, dass er mehrere Einladungen alleine aus Nordschleswig abgelehnt hat. Man nehme darüber hinaus zwei Beispiele aus der aktuellen Politik, wo der Minister überhaupt nicht anwesend war: Die Regierung öﬀnet für eine Liberalisierung des Landwirtschaftgesetzes, so dass externe Investoren und Kapitalinteressen Landwirtschaft in Dänemark erwerben und betreiben können. Das ist ein vollständiger Bruch mit der bis

jetzt geführten Linie. Das andere Beispiel ist das Umsetzen der EU – Landwirtschaftsreform. Die neuen „greenings“- Regeln wurden am 1. August veröﬀentlicht und wurden gleichzeitig rechtskräftig, und daraus folgte eine beträchtliche Reduktion der EU – Subvention. Schweigsam über den schwedischen Boykott Beide Beispiele drücken eine katastrophal arrogante Einstellung von Seiten des Ministers im Verhältnis zur Landwirtschaft und ihre zukünftigen Produktionsverhältnisse aus.

»Arrogante Einstellung« Dan Jørgensen war auch schweigsam in der Rollwurst – Sache, in der Schweinepestsituation und anlässlich der vielen notleidenden landwirtschaftlichen Betriebe. Wo war er, als der schwedische Boykott bezüglich des dänischen Schweinefleisches kam, der interessanterweise kam, als er mehrere Male den Begriﬀ „massive Probleme in der dänischen

I dette nummer Hvor er Dan Jørgensen ............................... 2 LHN er på en god kurs ................................ 4 Hvad skal du leve af .................................... 6 Danske landmænd sat mat ........................ 8

Schweineproduktion“ lancierte. Der Minister wird sich wohl damit verteidigen, dass er – wie er sich gewöhnlich äußert – „historische“ Absprachen bezüglich des tierischen Wohlergehen und das Handhaben der Krankheit MRSA vollzogen hat. Wir haben jedoch immer die Hände gewaschen, wenn wir den Stall verlassen haben, und das tierische Wohlergehen war noch nie besser, aber wir wollen und wir müssen noch mehr Lösungen finden, die da besser sind. Lächerlich Im Verhältnis zu den Herausforderungen, die auf die Landwirtschaft hinzu kommt, ist es – und entschuldige bitte den Ausdruck – lächerlich, dass Dan Jørgensen einen Kreuzzug gegen Spaghetti mit Fleischsoße eingeleitet hat und 700.000 Kronen brauchen will, um ein dänisches Nationalgericht zu küren. Es scheint als ob das Auftreten des Ministers in der Öﬀentlichkeit genau danach angestimmt ist, wie es in sein Konzept passt als der große Vorkämpfer für die Ökologie, das tierische Wohlergehen und die Interessen der Verbraucher. Das ist vielleicht unter be-

? ?

???

sonderer Rücksichtnahme auf seine eigene Popularität bei den Wählern, um dadurch seine Wahl zum Landesparlament zu sichern. Die Herausforderungen in der Landwirtschaft und der Gesellschaft als solches sind jedoch so groß, dass sie nicht mit populistischen Kampagnen gelöst werden können. Hier kämpfen wir gemeinsam. Es fordert aber, dass die verantwortlichen Politiker die Debatte und die Diskussionen mit den berührten Partien wollen und wagen. Deshalb fahren wir fort, Einladungen an den Minister für Lebensmittel zu schicken.

Petersen Beton Tønder ApS Gulve og Fundablockbyg Betongulve for landbrug, ensilagegulve Fra vores betonværk i Tønder produceres alle forskellige silo-elementer. Højde fra 1-3 meter

EU-reformen i hovedtræk ....................... 10

Billige tilbud på:

Vil bygge til 750 søer ................................ 12

Betongulvbyggeri & betonbyggearbejde

Skærpede regler ....................................... 14

Tilbudspris ca. 120-140 kr. pr. m2

Tid for låneomlægning............................. 15

Tlf. 20 46 67 43

Vær obs på lejeloven................................. 16

Fri levering af færdigbeton fra vores nye blandeanlæg i Tønder

Der er så fuld af sjov inde i en skov ......... 18

Ensilagegulve:

BREV FRA FoRMANDEN

Hvor er Dan Jørgensen Landbruget står overfor store omvæltninger, skabt af politikerne, men fødevareministeren er mere optaget af spaghetti med kødsovs Hvad skal vi egentlig med en fødevareminister, der end ikke gider tage diskussionen med det erhverv, ministeren, om nogen burde sætte på dagsordnen?

Tavs om svensk boykot Begge eksempler er udtryk for en katastrofal arrogant indstilling fra ministerens side i forhold til landbruget og vores fremtidige produktionsvilkår.

Spørgsmålet er ikke udtryk for en forventning om, at ministeren absolut skal tale bøndernes sag – selvfølgelig ikke. Det er samfundets sag, der skal varetages, men da bønderne jo er altafgørende for, om der overhovedet kan produceres, kommer ministeren ikke udenom at tage en diskussion med os. Tilsyneladende er han ikke interesseret. Fakta er, at han har afslået flere invitationer alene til det sønderjyske. Tag desuden to eksempler fra den aktuelle politik, hvor fødevareministeren ikke har været til stede overhovedet:

Dan Jørgensen var også tavs i rullepølse-sagen, situation om svinepest og de mange nødlidende landbrug. Hvor var han i forbindelse med den svenske boykot af dansk svinekød – der interessant nok kom, efter han gentagne gange selv lancerede begrebet de ”massive problemer i dansk svineproduktion”.

Regeringen åbner for en liberalisering af landbrugsloven, så eksterne investorer og kapitalinteresser kan erhverve og drive landbrug i Danmark. Et fuldstændigt brud på den hidtidige linje. Det andet eksempel er den danske implementering af EU’s landbrugsreform. De nye regler for greening blev oﬀentliggjort 1. august og trådte samtidig i kraft med en betragtelig nedskæring af den faste hektarstøtte til følge.

»Arrogant indstilling« Ministeren vil nok forsvare sig med, at han - som han vanligt udtrykker sig - har lavet "historiske" aftaler både vedr. dyrevelfærd og håndtering af MRSA. Vi har nu altid vasket hænder, når vi har forladt stalden, og dyrevelfærden har reelt aldrig været bedre, men vi både vil og skal finde endnu flere løsninger, der er bedre. Latterligt I forhold til de udfordringer erhvervet står overfor, er det – undskyld udtrykket – latterligt, at Dan

Jørgensen har indledt et korstog mod spagetti med kødsovs og vil bruge 700.000 kr. på at kåre en dansk nationalret. Det synes som om, ministerens optræden i det oﬀentlige rum er nøje designet, så det passer i hans koncept som den store forkæmper for økologi, dyrevelfærd og forbrugernes interesser – måske med henblik på at sikre sig popularitet – og dermed valg til Folketinget - hos vælgerne. Landbruget og samfundets udfordringer er imidlertid så store, at de ikke kan løses med populistiske kampagner. Her har vi en fælles kamp at kæmpe, men det kræver, at ansvarlige politikere vil og tør tage debatten og diskussionen med de berørte parter. Så vi fortsætter naturligvis med at sende invitationer til fødevareministeren.

Jørgen Popp Petersen

DER DIREKToR HAT DAS WoRT

Der LHN hat einen guten Kurs Als Segler weiß der Direktor des LHN´s Tage Hansen, dass es wichtig ist, wenn das Boot seinen Antrieb behalten soll, dass das Segel den richtigen Wind fängt und nicht zuletzt ist dieses wichtig um den Kurs zu halten. Der Wind alleine macht es aber nicht. - Ein jedes Schiﬀ ist von einer guten Mannschaft, - die die Funktionen des Bootes und den Kurs kennt, und die in dem Gewässer navigieren kann, indem das Boot sich befindet, - abhängig, unterstreicht Tage Hansen. Ich bin stolz darauf es sagen zu können: Der LHN hat eine phantastisch gute Mannschaft. - Das Resultat ist, dass es auch in diesem Jahr einen stetigen zuwachs von Kunden und Aufgaben gegeben hat, setzt er fort. Wir haben 29 neue Buchführungen, eine Reihe Pflanzenbau- und Wirtschaftskunden plus mehrere andere Kunden und zusätzliche Aufgaben bekommen. Das ist auf dem Hintergrund zu messen, dass auf Landesebene die gesamte Anzahl der Buchführungen und Feldpläne seit längerer zeit rückläufig ist. Dabei zeigt die neue Strategie „LHN Puls und Pipeline“ einen Bonus zu geben. Insgesamt gesehen bedeutet das, dass wir nun die Mannschaft aufstocken wollen. - Die erste Neueinstellung ist schon geschehen, weil die Abteilung für Immobilien und Jura mit einem Mitarbeiter erweitert ist. - Auf dem Pflanzenbau- und Öko-

logiegebiet haben wir auch eine organisatorische Änderung vollzogen. Hier haben wir mit Vorteil eine Reihe von Aufgaben standardisieren können, und wir sind im selben Takt wie die Nachfrage auf dem Gebiet wächst voll damit beschäftigt die Synergie Eﬀekte auszunutzen. Ein Mitarbeiter für Umwelt ist deshalb voll damit beschäftigt ihr Wissen auf dem Pflanzenbaugebiet zu erweitern und zu entwickeln. - Team LHN – Gewerbe ist zu schreibender Stunde dabei einen spannenden Einsatz auf der HHI - Messe in Tingleﬀ zu planen, und der Einsatz wird von einer Reihe anderer Initiativen verfolgt. Kommunikation und Tagungen Als etwas Neues hat der LHN sich von der traditionellen Kommunikation in Form eines generellen Nachrichtenblattes, das jeden Monat erschien, verabschiedet.

»Wir wollen jetzt die Mannschaft aufstocken« Stattdessen wird die Kommunikation zielgerecht über SMS, über

gesammeltes und ein eher nuanciertes Bild über den Markt auf dem die Landwirte sich befinden zu bekommen.

elektronische Medien oder über den aufsuchenden Kontakt vollzogen. - Wir haben unförmliche Tagungen von 1 – 2 Stunden Dauer und mit einer sehr kurzen Tagesordnung eingeführt, erzählt Tage Hansen. – Das hat man sehr begrüßt. Wir wissen sehr wohl, dass unsere Kunden genau wie alle Anderen schwer einen halben Tag oder einen ganzen Abend zur Verfügung haben. Der Direktor unterstreicht jedoch, dass die neue Tagungsform nicht eine definitive Verabschiedung von den Abendveranstaltungen bedeutet. Die werden sich ganz sicher verändern und werden öfters auch Vortragshälter von außerhalb beinhalten. Diese können wichtig sein um ein

• Al nedbrydning • Asbestsanering • Betonknusning med mobil knuseranlæg • Hydraulikhammer • Ophugning af beton • Sprængning af beton

Tlf. 74 75 22 60

Neues Leben in einem alten Thema Sind die Uferzonen (Randzoner) von der Tagesordnung beim LHN genommen? Nein, das sind sie nicht. Die sind eigentlich mit neuem Leben gefüllt, weil eine Reihe von Landwirten in Nordschleswig mit den Uferzonen neue Herausforderungen bekommen haben. Auf den neuen Wasserlaufkarten sind Uferzonen an den Wasserläufen platziert, wo man gerechter Weise die Frage stellen kann: Sind die Wasserläufe auf meiner Fläche künstlich oder sind es natürliche Wasserläufe. Ist man als Landwirt im zweifel, und hat man gute Argumente dafür, dass die Wasserläufe künstlich sind, dann sollte man die Pflanzenbau – und Umweltberater des LHN´s kontaktieren. Wir beschäftigen uns im Augenblick damit eine Reihe von Landwirtssachen zu sammeln, die nachfolgend mit den implizierten Kommunen erörtert werden müssen.

DIREKTøREN HAR oRDET

LHN er på en god kurs Som sejler ved LHN’s direktør Tage Hansen, at det er vigtigt at fange den rigtige vind, for at båden kan holde sin fremdrift, og ikke mindst kan holde kursen. Men vinden alene gør det ikke

- Ethvert skib er afhængigt af et rigtig godt mandskab, som kender bådens funktioner og kurs, og som kan navigere i det farvand, man befinder sig i, understreger Tage Hansen. – Jeg er stolt over at kunne sige, LHN har et fantastisk godt mandskab. - Det har igen i år udmøntet sig i at tilgangen af kunder og opgaver stiger støt, fortsætter han. -Vi har fået 29 nye regnskaber, en række nye planteavlskunder og erhvervskunder plus flere øvrige kunder og opgaver. og det i en tid hvor både det samlede antal regnskaber og antal markplaner på landsplan falder - og har gjort det længe. Dermed viser den nye strategi LHN Puls og Pipeline sig at give bonus. Alt det betyder, at vi nu vil i gang med at udvide mandskabet. - Den første nyansættelse er allerede sket, idet Ejendom og Jura er udvidet med endnu en medarbejder. - På Planteavl- og økologiområdet har vi også lavet en organisationsændring. Her har vi kunnet se fordele ved at standardisere en række opgaver og er i fuld gang med at udnytte synergierne i takt med den voksende efterspørgsel

på området. En miljømedarbejder er derfor i gang med at udbygge og udvikle stor viden på planteavlsområdet. - Team LHN Erhverv er i skrivende stund ved planlægge en spændende indsats på HHI-messen i Tinglev, og den indsats vil blive fulgt op af en række andre initiativer. Kommunikation og møder Som noget nyt har LHN sagt farvel til den traditionelle kommunikation i form af et generelt nyhedsbrev, som udkom hver måned. I stedet målrettes kommunikationen mod den enkelte landmand og hans produktion bl.a. via sms, elektroniske medier eller opsøgende kontakt.

»Vi vil nu igang med at udvide mandskabet« Vi har introduceret uformelle temamøder af 1-2 timers varighed og med en meget kort dagsordenen, fortæller Tage Hansen. – Det er blevet taget rigtig godt imod. Vi ved godt, at vores kunder lige-

Advokatfirmaet Fink MØDERET FOR LANDSRET OG HØJESTERET

Klaus Greve-Thomsen (L) Preben Gundersen (H) Joan Vollertsen (H) Jens Chr. Krabbe (L) — Anders Tourlin Kolte adv. Bente Karlsen adv.fm.

www.advfink.dk E-mail: aab@advfink.dk Klinkbjerg 1 - DK-6200 Aabenraa Tlf.: 74 62 15 16 - Fax: 74 62 47 86

som alle andre har svært ved at rive en halv dag eller en hel aften ud af kalenderen.

med at samle en lang række landmandssager, som efterfølgende skal tages op med de implicerede kommuner.

Direktøren understreger dog, at den nye mødeform ikke betyder definitivt farvel til aftenmøderne. De ændrer helt sikkert form, og vil ofte også indeholde indlægsholdere udefra, som kan være vigtige for at skabe et samlet og mere nuanceret billede af det marked, landmændene befinder sig i. Nyt liv til gammelt tema Er randzonerne blevet taget af dagsordenen i LHN? Nej det er de ikke. De har faktisk fået nyt liv, idet en lang række sønderjyske landmænd har fået nye udfordringer med randzonerne. På de nye vandløbskort er der placeret randzoner langs vandløb, hvor man med rette kan stille spørgsmålet: Er vandløbene på mine arealer kunstige, eller er det naturlige vandløb. Er du som landmand i tvivl, og har du gode argumenter for, at vandløbene er kunstige, så kontakt LHN’s planteavls- og miljørådgivere. Vi er i gang

Ansøgning om tilskud fra LHN’s fond LHN’s fond indkalder herved ansøgninger om tilskud fra LHN’s fond. Ansøgningen skal for at komme i betragtning opfylde nedennævnte formålsparagraf. Sidste frist for ansøgning: 31. december 2014 Ansøgningen skal sendes til: LHN’s Fond, att.: Direktør Tage Hansen på tah@lhn.dk LHN Fondens formålsparagraf: Fondens formål er at yde støtte til de til enhver tid værende medlemmer, disses børn og til tidligere medlemmer af foreningen Landwirtschaftlicher Hauptverein

für Nordschleswig, Industriparken 1, 6360 Tinglev. Sådan støtte skal kunne ydes i form af tilskud til anerkendte uddannelser, rekreative formål, og støtte til opretholdelse af en passende levefod for ovennævnte personkreds, som af uforskyldte årsager ikke er i stand til at opretholde en sådan. Bestyrelsen kan endvidere efter et frit skøn beslutte at yde støtte til andre almennyttige formål, såfremt der ikke er indgivet ansøgninger fra den ovennævnte personkreds om støtte, eller ansøgninger ikke findes velbegrundede.

PENSIoN

Wovon soll man leben, wenn man alt ist Es besteht keine Garantie dafür, dass der Betrieb mit einem Überschuss verkauft werden kann, der ein lebenslängliches Einkommen sichern kann. Wenn das Geld knapp wird, bedeutet das für den Lebensstandard einen gewaltigen Einschnitt. Nichtsdestotrotz setzen viele Unternehmer darauf, dass der Verkaufserlöss ihres Unternehmens sie lebenslänglich unterhalten kann. - Aber, aber, sagt Annelise Stensgaard vom LHN, warnend, - das entspricht der Situation, dass man sein ganzes Geld auf ein einziges Los setzt. Denn wer sagt, dass das Unternehmen zu dem erwarteten Preis veräußert werden kann. Vielleicht sind da keine Käufer – und was dann? 8.874 Kronen pro Monat vor Steuern Die Antwort ist recht einfach: die Maximale Volksrente. Für einen Alleinstehenden ist das 12.045 Kronen pro Monat vor Steuern, und für einen Ehegatten 8.874 Kronen pro Monat. Das ist für viele etwas wenig, meint Annelise Stensgaard. Sie weiß zu erzählen, dass einer von dreien es bereut, dass nicht mehr für die Pension gespart wurde.

Ihr Rat ist deshalb, dass man die Ersparnisse im Betrieb mit einer Einzahlung in eine Pensionsordnung ergänzen sollte. Sie erkennt, dass die vielen Pensionsmodelle unüberschaubar scheinen. Aber dann sollte man seinen Steuerberater, seinen Pensionsberater oder seinen Berater als solches konsultieren, hebt sie hervor, denn die Wahl ist eine Temperamentfrage, und womit kann man am besten leben. - Hat man keine Erben, ist eine Leibrente vielleicht eine Idee. Sonst kann eine Ratenpension die Lösung sein. Bei der Ratenpension gehen die restlichen Ersparnisse an die Erben, sagt sie.

Wenn man mehr wissen will Man sollte die Pensionstagung im LHN – Haus am Dienstag dem 28. oktober um 19 – 21 Uhr bemerken Die Tagung ist kostenlos und oﬀen für alle. Anmeldung unter der Rufnummer 7364 3000 bis spätestens am 24. oktober Die ganze Einladung sieht man unter www.lhn.dk

verschiedenen Pensionstypen hinaus wird auch eine besondere und konkurrenzfähige Bauernpension vorgestellt, die der LHN mit der

Versicherungsgesellschaft „Tryg“ und der organisation „Landbrug & Fødevarer“ lanciert.

Übrigens gibt es keine Begründung den Pensionsbeschluss in die Länge zu ziehen. Wenn man jetzt schon sehen kann, dass das Jahr mit einer Reststeuer endet, kann man vor dem Jahresende eine Einzahlung in eine Pension vornehmen. Die Einzahlung kann dann von der Steuer abgesetzt werden. Um die Begriﬀe zu klären veranstaltet der LHN eine Pensionstagung am 28 oktober. Über die

Bliv annoncør i LHN-magasinet - ring til Tinglev Bogtrykkeri, tlf. 74 64 40 38

PENSIoN

Hvad skal du leve af når du bliver gammel Der er ingen garanti for, at din virksomhed kan sælges med et overskud, som holder din tid ud At løbe tør for penge betyder et voldsomt dyk i levestandarden. Alligevel satser mange erhvervsdrivende på at få solgt deres virksomhed så godt, at overskuddet kan forsørge dem resten af livet.

lidt et temperamentsspørgsmål og hvad du har det bedst med. - Har du ingen arvinger, er en livrente måske en ide, ellers kan en ratepension være løsningen, her går en resterende opsparing nemlig til dine arvinger, siger hun.

- Men, men, siger Annelise Stensgaard, LHN, advarende, - det svarer til at sætte alle pengene på én hest. For hvem siger, virksomheden kan sælges for det, du forventer, måske er der ingen købere, og hvad så? 8.874 kr./måned før skat Svaret er ret enkelt, nemlig folkepensionens max beløb. For enlige er det 12.045 kr. pr. måned før skat, for en ægtefælle er det 8.874 kr. Måske lidt nok for de fleste, mener Annelise Stensgaard, som fortæller, at en ud af tre fortryder, at de ikke har sparet mere op til pensionen.

I øvrigt er der ingen grund til at udskyde beslutningen om en pensionsopsparing. Hvis du allerede nu kan se, året vil ende med en restskat, kan du inden årets udgang betale ind på en pensionsordning, indbetalingen trækkes så fra i skatten. Hendes råd er derfor at supplere opsparingen i virksomheden med en pensionsopsparing. Hun erkender, at de mange pensionsmodeller kan virke uoverskuelige. Men så spørg en revisor, pensionsrådgiver eller jeres konsulent, påpeger hun, for valget er

Vil du vide mere Så husk pensionsmødet i LHN-huset tirsdag den 28. oktober kl. 19-21. Mødet er gratis og alle er velkomne. Tilmelding tlf. 73 64 30 00 senest den 24. oktober. Se hele indbydelsen på www.lhn.dk

Gerrebækvej 24 · 6360 Tinglev Tlf. 74 64 28 01 · Fax 74 64 28 11

For netop at afklare begreberne holder LHN et pensionsmøde den 28. oktober. Udover de forskellige pensionstyper præsenteres også en særlig og konkurrencedygtig landmandspension, som LHN lancerer i samarbejde med Tryg og Landbrug & Fødevarer. Kontakt: Skatterådgiver Annelise Schack Stensgaard Tlf. 7364 2929 E-mail: as@lhn.dk

Ratepension – opsparingen udbetales i rater f.eks. hver måned i 10 år, dog højst 25 år. Indbetalingen, max 50.900 kr. pr. år (2014-tal) trækkes (I selvstændig boks) fra i skat. Resterer der en opsparing ved din død, tilfalder den dine arvinger. Livsvarig livrente – opsparingen udbetales som et fast beløb hver måned, så længe du lever. Indbetalingen kan trækkes fra i skat, der er intet beløbsloft. Resterende opsparing tilgår ikke arvingerne. En livrente kan oprettes uanset alder.

Specielt for selvstændige 30%-ordningen – i 2014 kan du indbetale op til 30 % af dit overskud før renter på en livrente eller ratepension – uanset beløbet overstiger indbetalingsloftet på de 50.900 kr. for ratepension. I 2015 ændres reglerne. Ophørspension – for dig, der vil bruge overskuddet fra salg af virksomheden som pension. Der er fuldt skattefradrag for indbetalingen på en ophørspension. Den skat, der skal betales af fortjenesten ved salget, skubbes fra salgsåret til de år, hvor du får pensionen udbetalt.

ÖKoNoMIE

Die deutsche Tradition macht die dänischen Landwirte matt Die Ferkel strömen zum Mästen über die Grenze nach Deutschland. Warum können deutsche Landwirte, wenn dänische es nicht können - mit Verlusten von dänischen Schlachtereiarbeitsplätzen zur folge? Die dänischen Landwirte sind unter vielen die Eﬀektivsten in der ganzen Welt. Nichtsdestotrotz können sie nicht ihrer Kollegen südlich der deutsch/dänischen Grenze Folge leisten, wenn es darum geht, die Wirtschaftlichkeit in der Schweineproduktion zu erreichen. - Es sind natürlich die ganzen Erklärungen, die wir schon kennen: Hohe Löhne, viele Abgaben, teure Kontrollen und Produktionsforderungen, die uns beeinträchtigen, und die deutschen Landwirte bekommen Staatszuschüsse, sagt der Abteilungsleiter Poul Erik Hedegaard. – Aber es gibt auch grundlegende Underschiede, die die Dänen matt machen. Nur pachten In Deutschland hat man nicht die Tradition Land zu verkaufen. Teils weil das Land eine begrenzte Ressource ist und eine gewisse Sicherheit ausmacht, und teils ist es natürlich den Eltern eine Abnahmewohnung auf dem Betrieb zu geben. Deshalb verpachtet Landwirt Schmidt statt sein Land. Dadurch kann ein deutscher Landwirt seine Kar-

riere mit dem Pachten von Land anfangen, während ein dänischer Landwirt öfters mit einer Schuldenlast von vielen Millionen Kronen anfängt. Aber das eine ist, dass der deutsche Landwirt nicht den Bedarf hat so viel Geld zu leihen, hebt Poul Erik Hedegaard hervor. Das andere ist, dass die Kreditpolitik markant anders ist. In Deutschland fordert man: 50 % Selbstfinanzierung, gute Sicherheit und kurze Laufzeit. In Dänemark: Anleihen Finanzierung von 90 bis 100 % des Betriebswertes, glimpflichere Regeln und lange Laufzeit. - Die niedrigen Etablierungskosten bedeuten, dass der deutsche Landwirt ein gutes Geschäft beim Mästen der dänischen Ferkel bekommen kann, sagt Poul Erik Hedegaard, -während die dänischen Landwirte keine Wirtschaftlichkeit dabei raus bekommen. Falsche Hilfe Die deutsche Pachttradition und Finanzierungspolitik kann allerdings nicht einfach ins Dänische übersetzt werden, erkennt er, aber etwas hat man von Seiten

der Landespolitiker gemacht. Man hat das Landwirtschaftsgesetz dahin geändert, dass es für Stiftungen und anderweitiges Fremdkapital erlaubt ist dänische landwirtschaftliche Betriebe zu kaufen um danach das Land, die Gebäude und/oder die Tiere an Landwirte zu verpachten. Das geht von der Wirtschaftlichkeit aus gesehen allerdings nicht - Jedenfalls nicht mit dem was wir bisher gesehen haben, sagt Poul Erik Hedegaard. Die zinsen sind viel zu hoch. Beispielsweise fordert die Pensionsgesellschaft AP Pension 5,7 % an Pacht. Das kann kein Landwirt bezahlen. Das zinsniveau muss viel niedriger sein – im Durchschnitt 2 – 3 %, sonst erhöht das lediglich das Schuldenproblem, und wir bekommen nicht den Durchzug im Generationswechsel, wie es die Absicht gewesen ist. Aber was dann Die Politiker lieben es zu erzählen, wie die Gelder während des Vorgängers aus der Staatskasse strömten. Dasselbe war für die dänische Landwirtschaft über die letzten 20 Jahre der Fall, meint Poul Erik Hedegaard. Dieses

macht den Generationswechsel in der grauhaarigen Landwirtschaft besonders schwer. Ein Patentrezept gibt es nicht, meint er. Aber er hat doch ein paar Punkte, die das Problem erleichtern könnte: Man sollte wieder die Verkaufspfandbriefe benutzen oder den Betrieb in eine Gesellschaft umgestalten GmbH / AG, wo der ältere Landwirt einige Betriebsaktien behält. Die Aktien geben nur Gewinn, wenn der Betrieb Überschuss gibt. Darüber hinaus schlägt er vor, die YJ – Anleihen (Anleihen für jüngere Landwirte mit Staatsgarantie) wieder ein zu führen und fügt hinzu, dass die neuen Etablierungsanleihen von „Vækstfonden“ nicht genug ist – die zinsen sind viel zu hoch. - Die Leckage muss gestoppt werden, so dass wir auf der Linie mit der deutschen und der Landwirtschaft anderer Nationen kommen, stellt er fest. Sonst werden wir – genau wie in der Industrie – es erleben, dass immer mehr von der Landwirtschaftsproduktion ins Ausland verschwindet.

øKoNoMI

Tysk tradition sætter danske landmænd mat Smågrisene fosser ud af Danmark til opfedning i Tyskland, men hvorfor kan tyske landmænd, når danske ikke kan – med tab af danske slagteriarbejdspladser til følge? Danske landmænd er nogle af verdens mest eﬀektive, alligevel kan de så ikke stå distancen med kollegerne syd for grænsen, når det gælder om at få penge i et slagtesvinehold.

nansiering, krav om god sikkerhedsstillende. Kort løbetid. Danmark: Lånefinansiering fra 90 til 100 pct. af ejendommens pris, lempeligere regler og lang løbetid.

- Der er naturligvis alle de forklaringer, vi kender: Høje lønninger, mange afgifter, dyr kontrol og produktionskrav, som hæmmer os, hvor tyske landmænd får statstilskud, siger afdelingschef Poul Erik Hedegaard. - Men der er også grundlæggende forskelle, som sætter danskerne mat.

-De lave etableringsomkostninger betyder, at den tyske landmand kan få en fin forretning ud af at opfede de danske smågrise, siger Poul Erik Hedegaard, -mens den danske landmand ikke kan få det til at hænge sammen.

Kun forpagtning I Tyskland er der ikke tradition for at sælge jord. Dels fordi jord er en begrænset ressource og udgør en vis sikkerhed, dels er det naturligt at give forældrene en aftægtsbolig på ejendommen. Derfor lejer landmand Schmidt sin jord ud i stedet. Dermed kan en tysk landmand begynde sin karriere med at forpagte jord, mens en dansk landmand oftest starter med en gæld på et to-cifret millionbeløb. Men ét er, at den tyske landmand ikke har brug for at låne så mange penge, påpeger Poul Erik Hedegaard. Noget andet er, at udlånspolitikken også er markant anderledes. Tyskland: Krav om 50 pct. selvfi-

Forkert hjælp Nu kan tysk forpagtningstradition og lånepolitik ikke lige oversættes til dansk, erkender han, men noget har man gjort på Christiansborg. Bl.a. med en landbrugslov, som giver fonde og fremmed kapital lov til at investere i danske bedrifter, for derefter at forpagte jord og/eller dyr og bygninger ud til landmændene. Det holder bare ikke - I hvert fald ikke med det, vi hidtil har set, siger Poul Erik Hedegaard. –Renten er alt for høj. Eksempelvis kræver AP Pension 5,7 pct. for forpagtning. Det kan ingen landmand betale. Niveauet skal være langt lavere – i gennemsnit 2-3 pct., ellers forstærker det bare gældsproble-

met, og vi får ikke det flow i generationsskifte og etableringer, som var hensigten. Men hvad så Politikere ynder at fortælle, hvordan pengene under forgængeren fossede ud af statskassen. Det sammen har været tilfældet for dansk landbrug gennem de seneste 20 år, mener Poul Erik Hedegaard, hvilket gør generationsskifte i det gråhårede landbrug ekstra svært.

Kontakt Afdelingschef Kunder og Forretningsudvikling Poul Erik Hedegaard Tlf. 7364 2904 E-mail:peh@lhn.dk

Nogen snuptagsløsning er der ikke, mener han, men har dog et par pointer, som kan lette problemet: Genopliv sælgerpantebrevene eller lav ejendommen om til et selskab ApS eller A/S, hvor den ældre landmand beholder nogle aktier i ejendommen. Aktierne giver kun afkast, hvis virksomheden giver overskud. Staten skal genindføre YJ-lånene, Vækstfondens nye etableringslån til yngre landmænd er ikke nok – renten er alt for høj. - Lækagen skal stoppes, så vi kommer på linje med Tysklands og andre nationers landbrug, fastslår han. - Ellers vil vi ligesom med industrien se stadig mere landbrugsproduktion forsvinde til udlandet.

At holde styr på forsikringerne tager tid, men ikke nødvendigvis din tid! - Lad en professionel forsikringsmægler tage besværet • • • •

Hjemtagning af tilbud Gennemlæsning af tilbud Tilbudssammenligning Altid kundens mand også når skaden opstår

Forsikringsmægler Flemming Post

Tlf. 72 62 35 15 · flemming.post@dansoe.dk · www.dansoe.dk

d e v o h i n e m EU-refor De forsvinder tede betalingsrettigheder. nyhed er til gennemlig fra næste år. En god dække i permagæld, at kravet om plante nent græs lempes. om landmænd, - Historierne er jo mange, grund af for der er trukket i støtten på afgrøder, konmeget lysesiv eller bivenlige e Thomsen. e sig gøre, siger staterer Eik - Men det skal jo kunne lad presserende er, hun og peger på, at det mest på evt. uudnytat landmændene får styr

den nye EU-reDe endelige vejledninger til i januar, og det form kommer først engang logi- og planteer lidt ærgerligt, mener øko , LHN. For det er avlsrådgiver Eike Thomsen skal disponere NU landmænd og rådgivere es i 2015. efter, at kravene kan opfyld

De grønne krav At få del i de grønne støttekroner fordrer tre ting: • opretholdelse af vedvarende græs, • Flere afgrødekategorier • Udlæg af 5 pct. miljøfokusområder, hvis bedriften er over 15 hektar. På www.naturerhverv.dk/testdinbedrift kan du indtaste oplysninger om din bedrift og se om du allerede opfylder de grønne krav.

Ikke for økologer

v, skal tungen Når det gælder de grønne kra holdes lige i munden. ret med små to Den direkte støtte er reduce t til grøn støtte. mia. kr., som er øremærke l i den grønne økologer får automatisk de ig drift, hvor en støtte, men har de samtid tionelt, skal de del af arealet dyrkes konven for den del af grønne krav stadig opfyldes bedriften. 47 pct. af betaDen grønne støtte svarer til snitsværdi. En lingsrettighedernes gennem er dermed 604 rettighed på 1286 kr. udløs kr. i grøn støtte i 2015. k/testdinbedrift - Gå ind på Naturerhverv.d e du allerede og se, hvor mange af kraven e Thomsen. opfylder, lyder rådet fra Eik

Koster dyrt

n, for opfylder En klog disposition tilføjer hu ter det dyrt – man ikke de stillede krav kos

Først græsset

Fra 1. januar må permanent græs i miljøsårbare områder som f. eks. Natura 2000 ikke pløjes eller omlægges. Naturerhverv skønner at hovedparten af arealerne i forvejen er beskyttet af §3, hvorfor den nye regel kun vil ramme et fåtal af landmænd. På www.naturerhverv.dk/graeskort kan du se, om du har permanent græs i de udpegede arealer.

Flere afgrødekategorier er mere kompliceret Bedrifter under 10 ha er undtaget. Mellem 15-30 ha: Mindst to afgrødekategorier, hvor hovedafgrøden højst må udgøre 75 pct. over 30 ha: Mindst tre afgrødekategorier. Hovedafgrøden må stadig kun udgøre 75 pct. af omdriftsarealet, mens de to største afgrødekategorier tilsammen højst må dække 95 pct. Definition på afgrødekategorier: er • Hovedregelen er, at én slægt = én kategori. Dvs. byg, roer, havre og hvede forskellige kategorier Og undtagelserne: • Vinter- og vårvariationer er forskellige kategorier • Én art = èn kategori indenfor korsblomst-, natskygge- og græskarfamilien • Alt græs og græsblandinger = én kategori • Alle andre blandinger = èn kategori • Brak = én kategori , Hvis mere end 75 pct. af arealet er permanent græs, brak eller græs i omdrift kan du være undtaget fra kravet om afgrødekategorier.

Miljøfokusområder.

Kravet om udlæg af 5 pct. miljøfokusområder gælder kun bedrifter over 15 hektar. Græsudlæg, efterafgrøder, bræmmer/randzoner, lavskov mfl. kan indgå ha i miljøfokusområde, men de vægter med forskellige faktorer. Én sareaomdrift til op bræmme/randzone, der er udlagt langs vandløb og støder let tæller som 1,5 ha miljøfokusområde, mens f.eks. en ha efterafgrøde kun tæller 0,3 ha.

Færre krav om plantedække i permanent græs I permanent græs, hvor der kun tages et slet i perioden 1. juni til 15. september er de eksisterende regler for plantedække sløjfet.

Lige straks for sent med slagtepræmie 31. oktober er sidste fris t for at søge den nye slagte præmie for kvier, stude og tyre, der erstatter den tid ligere handyrpræmie. Du er ikke automatisk tilmeldt ordningen, selv om du var med i den gam le handyrordning Det er vigtigt at benytte den NemID, der gælder for besætningens CVR-num mer. Slagtepræmien kan også søges på Fællesskemae t 2015, men så udbetales der kun præmie for de dy r, som slagtes fra 21. april og fremefter. Se mere www.naturerhv erv.dk/slagtepræmie

dtræk n beregnes som meget dyrt. Trækket i støtte ridelsen i ha. rsk en faktor ganget med ove hvilken af de er eft Men faktoren varierer alt es. old grønne krav, der misligh at de to største Et regnestykke: Kravet om . af omdriftsapct afgrøder max må fylde 95 10. Dvs. en tor fak realet straﬀes med en ha – sva20 ller tæ overskridelse på to ha . tte stø t tab i rende til godt 12.000 kr. r Eike Thomsen. - og tonen skærpes, påpege kkes 100 pct., træ x - I 2015-2016 kan der ma i 2018 til og . pct i 2017 stiger det til 120 ges i dra fra . pct 125 pct. Træk over 100 grundbetalingen. Kontakt ver økologi- og planteavlsrådgi Eike Thomsen Tlf. 7364 2931 E-mail: et@lhn.dk

Håndsrækning til de unge for unge landmænd, skal For at få del i støtteordningen e gælder både ejet og forder opfyldes tre krav – reglern pagtet jord øgningsåret • Du må højst være 40 år i ans • Du er førstegangsetableret virksomhed indenfor de • Eller du har startet landbrugs ing om grundbetaling seneste fem år forud for ansøgn Beløbet forventes at ha. Støtten kan højst gives til 90 afhænger af antal ansøblive på 586 kr. pr. ha, men det gere. r A/S skal mindst en landEr landbruget er et I/S, ApS elle ingelserne, og den unge bruger i selskabet opfylde bet for driften. Hvis der er tale landmand skal være ansvarlig unge landbruger have den om et generationsskifte, skal inger for bedriften. det sidste ord i vigtige beslutn et 2015, der åbner 1. febStøtten søges via Fællesskema ruar.

Farvel til uudnyttede betalingsrettigheder er kan ikke længere Uudnyttede betalingsrettighed være overensstemgemmes. Fremover skal der ettigheder og det melse mellem antal betalingsr antal hektar, man dyrker. anden dog for 2015 Via fællesskemaet kan landm igheder, han vil beselv udpege de betalingsrett erv ind og sanerer i holde. Alternativt går Naturerhv tigheder på den lave de uudnyttede rettigheder. Ret de er ejede eller forsats inddrages først. Uanset om pagtede. ved køb. Kun nyNye rettigheder skal erhverves d kan få tildelt retetablerede eller unge landmæn je. tigheder fra den nationale pul

ÖKoNoMIE

Will für 750 Säue bauen Wenn man darauf warten will, dass die Zeiten sich bessern, bekommt man niemals etwas in Gang, meint Hermann Thomsen bei Bylderup Bov Geht es wie Hermann Thomsen erwartet, hat er im nächsten Jahr eine Schweineproduktion mit 750 Säuen und einer Produktion von 30 Kilogramm Ferkeln in Gange. Das ist eine Investition von etwa 20 Millionen Kronen. Dazu gehört Mut, wird mancher in einer zeit meinen, wo die Ökonomen den Aufschwung abgeblasen haben, und wo die Schweinebranche sich mit der MRSA herum schlägt. Hermann Thomsen beißt jedoch deshalb nicht an seinen Nägeln herum. -Erstens baue ich nicht um Millionär zu werden sondern für meinen Lebensunterhalt zu verdienen, sagt er, - und mit den Budgets, die ich gemacht habe, sieht es vernünftig aus. zweitens ist die MRSA – Krankheit sicher etwas, was ernst genommen werden soll. Das Phänomen ist jedoch nicht neu. Es sind die Medien, die die Sache hoch geblasen haben. Deshalb ist der Esszimmertisch mit zeichnungen über das Projekt gefüllt. Wenn man dauernd bessere zeiten abwarten will, kommt man nie in Gang, meint Hermann Thomsen.

Ohne Bank und Wachstumsbürgschaft Thomsens Ruhe hängt auch damit zusammen, dass er, seitdem er im Jahre 2009 den Hof von seinem Vater erworben hat, zielgerecht darauf hingearbeitet hat, das Bauen ohne Bankanleihen zu finanzieren. - Die sind schlichtweg zu teuer, sagt er,- und der Ausgangspunkt war deshalb, dass wir diese umgehen sollten. Dasselbe gilt die Wachstumsbürgschaft. Die Finanzierung ist alleine aus dem Eigenkapital, den Ersparnissen und Realkreditanleihen mit Kassenkredit zusammengesetzt. Darüber hinaus ist Hermann Thomsen darauf aufmerksam gewesen das Bauen so einzurichten, dass er über den LHN sich bei verschiedenen EU- Kassen um zuschüsse bewerben konnte, so dass überall eine besondere Beleuchtung, eine Kühlung der Gülle, Überdachung des Tanks, und dass eine Fasen Fütterung verwandt werden kann.

Biogasanlage zu liefern. Ankauf von zusätzlichen Ländereien kommt nicht in Frage, erklärt er. Nicht Philanthropen Trotz der massiven Diskussion dänische Schlachtarbeitsplätze zu bewahren, will Hermann Thomsen sich nicht dazu verhalten, ob seine Ferkel in einem dänischen oder in einem deutschen Schweinestall gemästet werden sollen. - Wieder muss ich realistisch sein, stellt er fest. – Unsere zukunft hier im Betrieb ist darauf basiert,

dass ich den bestmöglichen Preis für meine Ferkel bekomme. Ich kann viel Sympathie dafür aufbringen, dass die Ferkel in Dänemark bleiben sollen, aber das landwirtschaftliche Gewerbe in Dänemark befindet sich nicht in einer Verfassung, in der wir uns erlauben können Philanthropen zu sein. Wir sind vom Ausland unter Druck gesetzt, aber unser Wissen und unsere Erfahrung macht es möglich eﬀektiver zu produzieren. Das ist es, was uns – meiner Familie und mir – die Überlebenschancen gibt.

Mit einer Fläche von 146 Hektar hat Hermann Thomsen nicht Land genug für die Gülle. Die Lösung ist also Gülle Absprachen zu etablieren, oder sofern die Kommune Tondern ihre Biogasanlage in Gang bekommt Gülle an die

Plantegningen over den kommende svinestald hos Hermann og Suna Thomsen

Ejendommen drives i dag uden dyr. Hermann Thomsen valgte svin, fordi han tidligere har arbejdet med grise. Han forventer at skulle have to medarbejdere.

øKoNoMI

Vil bygge til 750 søer Hvis man hele tiden vil vente på, at tiderne bliver bedre, kommer man aldrig i gang, mener Hermann Thomsen ved Bylderup Bov Går det som Hermann Thomsen forventer, har han næste år en igangværende svineproduktion med 750 søer og opdræt af 30 kg. grise. En investering på den pæne side af de 20 mio. kr. – modig gjort vil mange synes, i en tid, hvor økonomerne har aflyst opsvinget, og svinebranchen slås med MRSA. Men Hermann Thomsen bider ikke negle af den grund. - For det første bygger jeg ikke for at blive millionær, men for at få et levebrød ud af det, siger han, - og med de budgetter, jeg har lagt, ser det fornuftigt ud. For det andet er MRSA bestemt noget, vi skal tage alvorligt, men fænomenet er ikke nyt. Det er medierne, der har blæst sagen op. Så derfor er spisebordet fyldt med tegninger over projektet. Vil man hele tiden afventer bedre tider, kommer man aldrig i gang, mener Hermann Thomsen. Udenom bank og vækstkaution Thomsens ro hænger også sammen med, at han, siden han i 2009 erhvervede ejendommen efter sin far, målrettet har arbej-

det på en finansiering af byggeriet uden banklån. - De er simpelthen for dyre, siger han, - så udgangspunktet var, at det skulle vi undgå. Det samme gælder vækstkaution. Finansieringen er alene sat sammen af egenkapital, opsparing og realkreditforeningslån med kassekredit. Desuden har Hermann Thomsen været opmærksom på at indrette byggeriet, så han med hjælp fra LHN kunne søge diverse EU-investeringspuljer, så der indrettes med led-belysning overalt, gyllekøling, overdækning af tank, ligesom der vil blive anvendt fasefodring.

»Jeg bygger ikke for at blive millionær men for at få et levebrød« Med et tilliggende på 146 ha har Hermann Thomsen ikke jord nok til gyllen. Løsningen er derfor gylleaftaler eller, hvis Tønder Kommune får gang i sit biogasanlæg, levering af gylle hertil. Jordkøb kan ikke komme på tale, erklærer han. Ikke filantroper Trods den megen diskussion om at bevare danske slagteriarbejdspladser, vil Hermann Thomsen ikke forholde sig til, om hans smågrise skal opfedes i en dansk eller tysk svinestald.

- Igen må jeg være realistisk, fastslår han. – Vores fremtid her på bedriften er baseret på, at vi får den bedst mulige pris for mine grise. Jeg kan have megen sympati for tanken om, at grisene skal blive i Danmark, men landbrugserhvervet herhjemme er ikke i en forfatning, hvor vi har råd til at være filantroper. Vi er under pres fra udlandet, men vores viden og erfaring gør, at vi kan producere mere eﬀektivt. Det er dét, vi – min familie og jeg - skal overleve på. Og hvis det går galt? Hermann Thomsen og hans kone, Suna, der sidder med Ida på to måneder – den yngste af familiens fire børn – kigger på hinanden tværs over bordet. - Så må vi tage den derfra, siger de.

UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

Verschärfte Regeln für Praktikanten von 3- Ländern

Skærpede regler for praktikanter fra 3-lande

Größere Kontrolle und größere Strafen sind unterwegs

Øget kontrol og større bøder på vej

Die Behörden haben die Regeln bezüglich der Aufenthaltsgenehmigungen für Arbeitskräfte von außerhalb der EU verschärft. In der Landwirtschaft dreht es sich hauptsächlich um Angestellte aus der Ukraine. Die Verschärfung beinhaltet, dass die Mitarbeiter nach dem geltenden Übereinkommen auf dem Gebiet, beispielsweise GLS-A angestellt werden müssen. Ebenfalls muss der Lohn in der Aufenthaltsgenehmigung ersichtlich sein. - Der Lohn, der in der Aufenthaltsgenehmigung zusammen mit der wöchentlichen oder monatlichen Arbeitszeit hervorgehen, muss auch im Anstellungsvertrag und auf dem Lohnzettel hervorgehen, sagt Gewerbejurist Ellen Bruun Andresen. Die Arbeitszeit darf nicht geändert werden, und ein eventueller Abzug für Kost und Unterkunft darf aus steuermäßiger Ursache nicht beim Bruttolohn abgezogen werden.

Fra venstre: Tove Kruse Jessen Ellen Bruun Andresen Bodil Nissen

Ellen Bruun Andresen unterstreicht, dass die Aufenthaltsgenehmigung an den Landwirt gebunden ist, wo der Ausländer angestellt wurde. Wenn das Anstellungsverhältnis aufhört, hört die Genehmigung auch auf. Der Mitarbeiter kann nicht die Arbeitsgenehmigung dazu benutzen zwischen anderen Arbeitsgebern zu pendeln. Ebenfalls kann der Arbeitgeber nicht Jeden anstellen, der mit einer Arbeitsgenehmigung in der Hand auf dem Hofplatz steht. - Deshalb sollte man immer die Arbeits- und Aufenthaltsgenehmigung des Betreffenden prüfen. – Über die vergrößerte Kontrolle hinaus werden die Strafen bezüglich der Verstoße der Regeln bedeutend vergrößert. Die Änderungen treten 1. Januar 2015 in Kraft. Das Lohnservice Team des LHN´s kann zusätzlich behilflich sein.

Myndighederne har skærpet reglerne for opholdstilladelse for arbejdskraft fra lande udenfor EU. For landbrugets vedkommende vil det hovedsageligt dreje sig om ansatte fra Ukraine. Skærpelsen indebærer, at medarbejderne skal ansættes efter gældende overenskomster på området eksempelvis GLS-A, ligesom lønnen skal fremgå af opholdstilladelsen. - Den løn, der fremgår af opholdstilladelsen, skal sammen med den ugentlige eller månedlige arbejdstid også fremgå af ansættelseskontrakten og i sidste ende også af lønsedlen, siger erhvervsjurist Ellen Bruun Andresen. Arbejdstiden må ikke ændres og evt. fradrag for kost og logi må ikke ske i bruttolønnen. Ellen Bruun Andresen understreger, at opholdstilladelsen stadig er bundet til den landmand, udlændingen har fået ansættelse hos. ophører ansættelse, ophører tilladelsen. Medarbejderen kan ikke bruge arbejdstilladelsen til at shoppe rundt mellem andre arbejdsgivere, ligesom arbejdsgi-

Stramning af reglerne medfører desuden: - Den maksimale praktikperiode reduceres fra 19 til 12 mdr. - Der indføres krav om ”internationalt godkendt sprogtest” - Kun studerende kan få opholdstilladelse som praktikanter - Aldersgrænsen sænkes fra 35 til 30 år - Der lægges op til en øget kontrol bl.a. i forhold til løn ved registersamkøring veren ikke kan ansætte enhver, der står på gårdspladsen med en arbejdstilladelse. - Derfor, tjek altid vedkommendes arbejds- og opholdstilladelse, siger hun. -Udover øget kontrol sættes bøderne også betydeligt op for overtrædelse af reglerne. Ændringerne træder i kraft 1. januar 2015. LHN’s lønserviceteam kan hjælpe yderligere. Kontakt Erhvervsjurist Ellen Bruun Andresen Tlf. 7364 2927 E-mail: ela@lhn.dk

LÅNEoMLÆGNING

Zeit für das Konvertieren der Anleihen Der 31. Oktober ist die letzte Frist für das Konvertieren der Anleihen zum Dezember Termin Auch wenn man mit seinen Anleihen zufrieden ist, ist es eine gute Angewohnheit die Dinge neu einzuschätzen. Das gilt besonders, wenn neue Möglichkeiten unterwegs sind, meint der Wirtschaftberater Bent Kloster vom LHN.

- Bis jetzt war die Justierung hauptsächlich in abwärtsgehende Richtung, und die Aussicht, dass die zinsen in absehbarer zeit steigen sollten, sind sehr gering, sagt er. – Man braucht sich deshalb nicht zu ängstigen seine F1- Anleihe zu behalten, wenn man damit gut lebt.

- Gerade jetzt gibt es sehr billige Anleihen auf dem Markt, sagt er, und zwar eine 2,5 % obligationsanleihe mit einer 30 jährigen Laufzeit. Das bedeutet, dass man eine Anleihe mit einem festen zinssatz, die langfristig attraktiv sein kann, bekommen kann.

Das Konvertieren kostet. Hat man aber eine F1 – Anleihe mit Abtrag und eine Restlaufzeit von etwa 23 Jahren, kann man durch ein Konvertieren zu einer Anleihe mit festen zinsen dieselbe Liquidität als vorher bekommen. Das ist jedoch unter gewissen Vorbehalten.

Bent Kloster unterstreicht, dass man selbst erwägen muss, womit man es am besten hat. Eine festverzinsliche Anleihe gibt eine Sicherheit gegen zinssteigerungen in der Laufzeit. Umgekehrt ist die Leistung kleiner bei den Anleihen mit variablen zinsen.

- Aber ungeachtet dessen welche Strategie man wählt, dann stehen nur wenige Tage zur Verfügung, wenn man beim nächsten Termin die Gewinne ernten will, hebt Bent Kloster hervor. – Man sollte sich melden, wenn etwas gemacht werden soll.

Finansieringsmøde hos LHN d. 23.10. kl. 19.00 Tilmeld dig NU på tlf. 7364 3000 • Nordeas syn på verdens situation og renteforventninger v/ Chef Nordea Markets Niels Jørgen Pedersen • Finansiering i landbruget v/ Driftsøkonomirådgiver Bent Kloster • Prognose for 2015 v/ Afdelingschef Poul Erik Hedegaard

Tid for låneomlægning Den 31. oktober er sidste frist for omlægning af lån til december-terminen Selv om man umiddelbart er tilfreds med sine kreditlån, er det en god vane lige at revurdere tingene, især hvis der er nye lånetyper på vej, mener driftsøkonomirådgiver Bent Kloster, LHN. - Lige nu er der rigtige billige lån på markedet, siger han, - nemlig en 2,5 pct. obligation med 30 års løbetid. Det betyder, at man kan få sig et fastforrentet lån, som kan være attraktiv på lang sigt. Bent Kloster understreger, at man skal gøre op med sig selv, hvad man har det bedst med.

Et fastforrentet lån giver sikkerhed og garanti mod rentestigninger i lånets løbetid. omvendt er ydelsen noget lavere på et rentetilpasningslån. - Hidtil har justeringerne hovedsageligt været i nedadgående retning, og udsigten til at renten skulle stige i den kommende tid er meget lille, siger han. -Så man behøver ikke have meget is i maven for at fastholde sit F1-lån, hvis man er glad for det. Der er udgifter forbundet med at springe mellem lånetyperne. Sidder man imidlertid med et F1-lån med afdrag og en restløbetid på ca. 23 år, kan der ved omlægning til fastforrentet lån, alligevel opnås samme likviditet som hidtil – dog under visse forbehold. - Men uanset hvilken strategi, man vælger, så er der kun få dage til rådighed, hvis man vil høste gevinsterne ved denne termin, pointerer Bent Kloster. –Så meld ind, hvis vi skal gøre noget. Kontakt Driftsøkonomirådgiver Bent Kloster Tlf. 7364 3009 E-mail: bk@lhn.dk

IMMoBILIEN UND JURA

Der Vermieter sollte das Mietgesetz beachten Sich auf den Begriff „In alter Freundschaft“ zu verlassen taugt nicht beim Vermieten. Alles muss schriftlich niedergelegt werden, sonst gelten die Regeln des Mietgesetzes, und die mündlichen Absprachen werden öfters zum Vorteil des Mieters zur Seite gesetzt. - Der Markt der Viermietungen ist ungesund, stellt die Ellen Wirtschaftsjuristin Bruun Andresen, LHN, fest. – Deshalb ist es wichtig, dass jede Vermietung sorgfältig vorbereitet ist und alle Einzelheiten umfasst. Die Warnung ist darauf zurück zu führen, dass der Markt von Mietwohnungen überflutet ist. Der eingefrorene Immobilien Markt macht es für einen Landwirt schwer einen Rest Hof oder ein Wohnhaus zu verkaufen. Dann weicht er auf das Vermieten aus. - Das kann eine gute Lösung sein, wenn man einen guten Mieter gefunden hat, und man einen guten Vertrag gemacht hat, sagt Ellen Bruun Andresen. – Der Vermieter muss jedoch darauf aufmerksam sein, dass zwistigkeiten – auch mit einem sehr netten Mieter – entstehen können, und dann hat der Vermieter das Mietgesetz - das den Mieter beschützt - gegen sich.

Der Mietvertrag bindet Viele werden von mündlichen Absprachen gereizt, z.B. wenn es keine konkrete Absprache bezüglich des Bezahlens von Wasser und Elektrizität gibt. Das soll von Anfang an schriftlich niedergelegt werden. Es könnten auch andere Sachen sein: Was umfasst das Gemietete, wer soll den Rasen mähen, wer soll die Außenanlagen in ordnung halten, und wer sorgt für die Innenwartung etc. - Wenn kein gesonderter zähler in den vermieteten Räumlichkeiten vorhanden ist, dann sollte man einen etablieren, sagt Ellen Bruun Andresen. - Denn es nützt nicht, dass der Besitzer im Nachhinein etwas zusätzliches dem Vertrag zugefügt haben will, weil der Verbrauch in die Höhe schoss. Soweit der Mieter seine Miete zahlt, kann man einen Mieter schwer los werden. Wenn das Wasser und der Strom gesondert einkassiert wird, muss eine gesonderte Rechnung aufgestellt werden. Sonst

wird der Verbrauch als ein Teil der Miete aufgefasst. Man sollte auch vorsichtig mit einem zeitbefristeten Mietvertrag – den man später verlängert – umgehen. Es muss für die Befristung einen gültigen Grund angegeben werden, z.B. dass die Wohnung zum Verkauf angeboten wird. Der Grund der Befristung muss als Ausgangspunkt eingehalten werden, sonst riskiert man, dass das Gericht es außer Acht lässt, und der Vermieter deshalb an die Unkündbarkeit des Mietgesetzes gebunden werden kann. Das neue Mietgesetz fordert eine Lokalbesichtigung Ellen Bruun Andresens Rat bezüglich des Vermietens ist, dass das Vermieten genauestens erwogen werden müsste. Lohnt es sich die Mühe zu machen, wenn es doch nur eine mittelfristige Sache ist. Das gilt besonders, wenn das Vermieten nicht die Hauptbeschäftigung ist.

Und sie hat noch einen Rat. - Das neue Mietgesetz beinhaltet eine Lokalbesichtigung beim Ein- und beim Ausziehen, sagt sie. – Der Mieter haftet dafür, dass die Wohnung beim Verlassen in demselben zustand ist wie beim Einziehen. Wenn da aber kein Protokoll beim Einziehen gemacht worden ist, kann der Mieter keine Forderung beim Ausziehen stellen. Man sollte immer 3 x die monatliche Miete als Pfand verlangen. Dann ist da wenigstens so viel Geld vorhanden, dass eine Aufräumung und eine Instandhaltung vollzogen werden kann sofern das nötig ist. Sie stellt fest, dass es viele reibungslose Mietverhältnisse gibt. - Man sollte sich aber dem bewusst sein, dass beim Überreichen des Schlüssels an den Mieter man gleichzeitig das Nutzungsrecht an ihn übergeben hat.

Hvis det er et krav, at lejer skal sørge for en velplejet græsplæne, skal det fremgå af lejekontrakten - og i princippet også afspejles i lejen, således at lejen er lavere i forhold til den byrde, det er at skulle holde plænen.

EJENDoM oG JURA

Udlejer - vær OBS! på lejeloven »For gammelt venskabs skyld« duer ikke ved udlejning. Alt skal på skrift, ellers gælder lejelovens regler, og mundtlige aftale bliver tilsidesat ofte til lejerens fordel - Lejemarkedet er usundt, fastslår erhvervsjurist Ellen Bruun Andersen, LHN. - Derfor er det vigtigt at enhver udlejning er omhyggeligt forberedt og omfatter alle detaljer – også det, man kan synes, er noget pjat eller krakileri.

siger Ellen Bruun Andersen. -Udlejer skal blot være opmærksom på, at der kan opstå tvister med selv aldrig så flink en lejer, og så er ejeren oppe imod en lejelov, der beskytter lejeren.

Advarslen skyldes, at markedet er oversvømmet med udlejningsboliger. Det frosne ejendomsmarked gør det svært for en landmand at få solgt et nedlagt landbrug eller et ledigt stuehus. Så tyr han i stedet til udlejning.

Lejemålet binder Mange fristes til mundtlige aftaler som, at penge for vand og el er noget, ”vi finder ud af ”. Men det skal med i aftalen fra starten, på linje med om udhuset indgår i lejemålet, om lejeren skal slå plænen, ikke lade skrammel flyde, vedligeholde indvendigt etc. etc.

- Det kan være en fornuftig løsning, hvis man har fundet en god lejer og har lavet en god kontrakt,

- Hvis der ikke er en særskilt måler i lejemålet, så sæt heller en ekstra måler op, siger Ellen Bruun An-

dersen. - For det nytter ikke, at ejer efterfølgende kommer og vil have tingene skrevet ind i kontrakten, fordi forbruget eksploderer. Så længe lejer betaler sin husleje, er det vanskeligt at komme af med vedkommende. Hvis vand og strøm opkræves særskilt, skal der laves en særskilt regning. Ellers vil forbruget blive betragtet som indregnet i lejen. Vær desuden varsom med at indgå tidsbegrænset lejemål – og efterfølge forlænge det. Der skal angives en gyldig grund til tidsbegrænsningen, f.eks. at boligen sættes til salg. Grunden til tidsbegrænsningen skal som udgangspunkt overholdes, ellers risikerer man, at Boligretten tilsidesætter den, og så kan udlejer blive bundet af lejelovens almindelige regler om uopsigelighed. Ny lejelov kræver syn Ellen Bruun Andersen tilråder nøje at overveje om udlejning er besværet værd, hvis det alligevel kun er en midlertidig foranstaltning – især hvis udlejning ikke er ens hovedbeskæftigelse. og hun har endnu et råd. - Den nye lejelov indeholder pligt til syn ved ind- og fraflytning, siger hun. - Lejer hæfter for, at boligen forlades i samme stand som ved

indflytning, men hvis der ikke er udarbejdet en rapport ved indflytning, kan lejer ikke gøre krav gældende ved fraflytning. Kræv altid tre måneders depositum, så er der i det mindste penge til evt. oprydning og istandsættelse, hvis lejer misligholder boligen Hun fastslår, at der er mange gnidningsfri lejemål. - Men husk, siger hun, - brugsretten har du sammen med nøglen overladt til en anden. Kontakt Erhvervsjurist Ellen Bruun Andersen Tlf. 7364 2927 E-mail: ela@lhn.dk

LHN GEWERBE

Ein Wunsch selbstständig zu sein Jette Marquardsen bekam die nötige Hilfe für - unter Anderem - die Buchführung und die übrige Papierarbeit, als sie den Naturkindergarten Villa Villekulla eröffnete. Der LHN kann aber viel mehr als das. - Wir können schon bei der Idee Phase sowohl auf der übergeordneten Ebene als auch in Einzelheiten - z.B. beim Registrieren des Betriebes mit einer CVR – Nummer – dabei sein. In Kürze gesagt können wir das meiste der ganzen Palette bewältigen, erzählt der Steuerberater Carsten Schmidt. Wir arbeiten jedoch nicht mit Reklame – und Absatzstrategien. Aber sonst hat der LHN einen dichten Kontakt mit den Behörden, wenn es darum geht neue Unternehmen einzuleiten, hebt er hervor. Das Beratungsunternehmen hat eine juristische Kompetenz, er kann einen Ankauf oder ein Mieten von Immobilien vermitteln, er kann Voranschläge für längere zeit erarbeiten, er kann die Mehrwertsteuer und die Einkommensteuer einreichen, er kann Lohnabrechnungen machen und kann auch Rechnungen schreiben. Im IT-Bereich kann der LHN an einen starken Partner hinweisen, der sowohl Software als Hardware liefern kann.

Es macht Spaß in einem Wald zu sein Das Lied vom Komponisten und Gitarristen Povl Kjøller ist vielsagend, wenn man den Kindergarten Villa Villekulla bei Lügumkloster besucht Als ausgebildete Pädagogin wusste Jette Marquardsen gleich, wozu die stillgelegte Horchstation im Wald der Familie gebraucht werden sollte. Es sollte ein Kindergarten sein. Es war deshalb nur eine Frage des zeitpunktes, wann der Gedanke realisiert werden konnte. Im Jahre 2007 machte sie dann die Pforten für den Naturkindergarten Villa Villekulla auf. Man wird im Kindergarten mit den schönsten Herbstfarben, mit dem Duft von brennenden Holz und von Freundlichkeit und neugierigen Kindern begrüßt. Umgekehrt Der Name Villa Villekulla ist bewusst gewählt. Auch wenn „Pippi“ es umgekehrt machte, geht man hier auch am liebsten andere Wege. Villekulla ist mit seinen 34 Kindern im Alter von 0 – 6 Jahren sowohl Kinderkrippe als auch Kindergarten. Die Kinder sollen also nicht als 3 – jährige umziehen. Das ist besonders für Geschwister ein Vorteil, hebt Jette Marquardsen hervor. Im Voraus sind die Familien viele Stunden des Tages voneinander getrennt.

Villa Villekulla ist ein privates Betreuungsangebot und gehört so zu einer besonderen ordnung innerhalb der Betreuungsangebote, und das soll nicht geändert werden. Jette will lieber die zeit mit den Kindern als mit Schemen und Protokollen verbringen. Das bedeutet nicht, dass man nicht auf die Entwicklung der Kinder fokussiert. Sie lernen, das die Erde und das Essen mit einander verbunden sind, dass die Kartoffeln gelegt werden müssen um zu wachsen, dass das Holz trocken sein muss um brennen zu können, und sie lernen, wie man mit einem Messer umgehen muss. Sie besuchen den landwirtschaftlichen Milchviehbetrieb der Familie Marquardsen, und sie wissen, wo Milch und Fleisch her kommt. - Wir wünschen eine Gemeinschaft zu schaﬀen. Das gibt den Kindern einen zusammenhalt, der bis in die Schule reicht, unterstreicht Jette Marquardsen. Einmal Villekulla – Kind, immer Villekulla – Kind, heißt es. Kinder überall Die Kinder müssen auch selbst erfinderisch sein, aber hier ist eine oﬀenbarung von Brettern, Höhlen und Versteckmöglichkeiten im Wald. Das gibt der Phantasie

- Wir fokussieren sehr darauf, ob die Kinder sich wohl fühlen, und wie sie mit anderen funktionieren, erklärt Jette Marquardsen. – Die Regeln sind darauf eingeschränkt, dass die Kinder ein „ja“, ein „nein“ und ein „stopp“ respektieren. Dagegen bewerten wir sehr die Sicherheit der Kinder, so dass sie lernen sich und einander zu beschützen. Kinder dürfen ihre eigenen Erfahrungen innerhalb von gewissen Grenzen machen. Und Jette Marquardsen hat die Eltern hinter sich. Hier versteckt man sich nicht vor einem Posten im Elternvorstand. Hier zieht man ein Los wegen der freien Plätze, lächelt Villekullas nordschleswigsche Mutter.

Tryksager

H.P. Hanssens Gade 17 · 6200 Aabenraa Tlf. +45 73 33 17 00 · Fax +45 73 33 17 17 www.kreditbanken.dk

• til tiden • til prisen

JESSEN & MØRK A/S

Bygmestervej 2 · Øster Højst · 6240 Løgumkloster

Skovhøj 100 · 6470 Sydals · Tlf. 20 10 83 53 Mail: delavalsyd@hotmail.com

sorensen-byg@mail.dk · www.sorensen-byg.dk Tømrermester Bjarke Sørensen, tlf. 21 69 15 45 Murermester Kenn Sørensen, tlf. 21 72 77 58

Lager: Kliplev Storegade 16a · 6200 Aabenraa

Flügel und Möglichketen. Ein Friseursalon ist im Sandkasten eröﬀnet, im Gebüsch ist eine Küche eingerichtet, und einige haben Bretter gesammelt nach dem Prinzip „die Erde ist giftig“. Die Kinder sind überall unter diskreter Aufsicht von 7 Erwachsenen, die unter Umständen mitspielen, wenn es gewünscht wird oder es nötig ist.

Telefon 74 77 50 24 Telefon 74 64 40 38 www.tinglev-bogtrykkeri.dk

LHN ERHVERV

Der er så fuld af sjov inde i en skov Den gamle Kjøller-sang giver god mening, når man besøger børnehaven Villa Villekulla ved Løgumkloster Som pædagog vidste Jette Marquardsen straks, hvad den nedlagte lyttestation inde i familiens skov skulle bruges til, da hun så den. En børnehave. Det var derfor alene et spørgsmål om, hvornår tanken kunne realiseres. I 2007 slog hun så dørene op for naturbørnehaven Villa Villekulla, hvor man hilses velkommen af de fineste efterårsfarver, duften af brænderøg, venlighed og nysgerrige børn. Omvendt Navnet Villa Villekulla er valgt bevidst. For ligesom Pippi gjorde tingene omvendt, går man også her helst andre veje. Villekulla er med sine 34 børn i alderen 0-6 år både vuggestue og børnehave. Børnene skal altså ikke flyttes som 3-årige, en fordel især for søskende, påpeger Jette Marqurdsen. I forvejen er familierne skilt ad mange timer dagligt.

Villa Villekulla er et privat pasningstilbud under fritvalgs-ordningen, og det skal ikke ændres. Jette vil hellere bruge tid med børnene end med skemaer og afrapportering. Det betyder ikke, at der ikke tages hånd om børnenes udvikling. De lærer, at jord og mad hører sammen, at kartoflerne skal lægges for at gro, at der skal hentes tørt brænde til bålet, og hvordan man håndterer en kniv. De besøger Marquardsens nærliggende malkebedrift og ved, hvor mælk og kød kommer fra. -Vi ønsker at skabe et fællesskab, fordi det giver børnene et sammenhold, som rækker ind i skolen, understreger Jette Marquardsen. En gang Villekulla-barn, altid Villekulla-barn, siges der. Børn over det hele Børnene må også selv hitte på, men her er en åbenbaring af

brædder, huler og gemmesteder i skoven, som giver fantasien vinger og muligheder. En frisørsalon er åbnet i sandkassen, i krattet er indrettet et køkken, og nogle har slæbt brædder sammen til en gang Jorden er giftig. Børnene er overalt under diskret opsyn af institutionens syv voksne, som er klar til at gå ind i legen, hvis det ønskes eller behøves. -Vi har fuld fokus på, om barnet trives, og hvordan det fungerer med andre, forklarer Jette Marquardsen. - Reglerne har vi stort set indskrænket til, at børnene skal respektere et ja, nej og et stop. Derimod lægger vi vægt på sikkerheden, så de lærer at passe på sig selv og hinanden. Børn må gerne høste deres egne erfaringer indenfor rimelighedens grænser. og Jette Marquardsen har forældrene i ryggen. Her dukker man sig ikke for at undgå en plads i forældrebestyrelsen. Her trækkes der lod om de ledige pladser, smiler Villekullas sønderjyske mor.

En selvstændig i maven Jette Marquardsen fik hjælp til bl.a. regnskaber, bogføring og andet papirarbejde, da hun åbnede naturbørnehaven Villa Villekulla. Men LHN kan langt mere end det.

- Vi kan være med både på det overordnede plan i idefasen, og helt ned i detaljen som at få sig et CVR-nummer, fortæller skatterådgiver Carsten Schmidt, kort sagt det meste af paletten. Dog arbejder vi ikke med reklame- eller afsætningsstrategier. Men ellers har LHN tæt kontakt med myndighederne, når det gælder om at starte ny virksomhed, påpeger han. Rådgivningsvirksomheden har juridisk kompetence, kan formidle køb/leje af ejendom, udarbejde langtidsbudgetter, indberette moms, skat og løn og såmænd også sørge for fakturering. På it-siden kan LHN henvise til en stærk partner, der kan levere både soft- og hardware. - Det gælder om at have alt på plads, inden starten, understreger Carsten Schmidt. - Det er så ærgerligt at stå med balje og mursten men uden murske. Kontakt Skatterådgiver Carsten Schmidt Tlf. 7362 2909 E-mail: cas@lhn.dk

LHN’s majslabyrint 2014 LHN inviterede igen i år til Danmarks største majslabyrint på 30.000 m2 og et mere end 3 km langt stisystem. Denne gang under overskriften ”Leg dig til kondi og sej viden om mad!”. Som altid tog LHN´s majslabyrint udgangspunkt i et aktuelt tema og hvad kunne være mere aktuelt end et tema om sund-

hed igennem leg, motion og fokus på sunde og sikre fødevarer. Sidstnævnte er noget de danske landmænd til stadighed er garanter for. Godt 2700 gæster har været igennem majslabyrinten i år – tak for besøget til jer alle. Vi håber at se alle igen, når vi byder velkommen til majslabyrintens 10 års jubilæum i 2015.

Aktuelle møder hos LHN Finansieringsmøde LHN sætter fokus på bl.a. bidragssatser, låneanbefalinger og renteforventninger. Hvad der skal til, før du skal lægge din rente fast og skal der laves en strategi? Kan vi forvente større indtjening i 2015?

Torsdag den 23. oktober 2014 kl. 19.00 – 21.00 på LHN-centret i Tinglev Mød op og få svar på dine spørgsmål. Mødet er gratis og vi giver en kop kaffe Tilmeld dig NU på tlf. 7364 3000

Pensionsmøde Der er mange spørgsmål når emnet falder på pensionsopsparing og området kan være en sand jungle at finde rundt i. Én ud af tre fortryder, at de ikke har sparet mere op til pensionen. Er du en af dem?

MAGASINETS REDAKTIoN Direktør Tage Hansen, tah@lhn.dk Afdelingschef - Sekretariat og Projektrådgivning Rikke Nim Festersen, rnf@lhn.dk

Tirsdag den 28. oktober 2014 kl. 19.00 – 21.00

oPLAG 6500 eks. to gange årligt PRoDUKTIoN Tinglev Bogtrykkeri

Mød op og få svar på dine spørgsmål.

Artiklerne i LHN magasinet kan frit citeres med angivelse af kilde. Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschleswig Industriparken 1 DK 6360 Tinglev tlf. +45 7364 3000

lhn@lhn.dk lhn.dk

Tilmeldingsfrist er den 24. oktober. Mødet er gratis og vi giver en kop kaffe.

Se alt om møderne på