R E S U LTAT E R S K A B E S G E N N E M M E N N E S K E R
[ 1878 - 2003 ]
R E S U LTAT E R S K A B E S G E N N E M M E N N E S K E R Ti l vo re a k t i o n æ re r, m e d a r b e j d e re , s a m a r b e j d s p a r t n e re o g ve n n e r
SCHOUW & CO. I 125 ÅR
OM BOGEN
Resultater skabes gennem mennesker er udgivet af Aktieselskabet Schouw & Co. Chr. Filtenborgs Plads 1 DK-8000 Århus C
i anledning af virksomhedens 125 års jubilæum den 10. januar 2003.
TE KST O G R E DAKTI O N
Materialet er indsamlet og bearbejdet af specialestuderende Dorte Christensen og Mikkel Winther fra Institut for Historie og Områdestudier på Aarhus Universitet samt af Kirsten Bardung og Peter Kjær (ansv.) fra Aktieselskabet Schouw & Co.
Redaktionen er afsluttet i oktober 2002.
D E S I G N, P R O D U KTI O N O G TRYK
Datagraf Auning as. Bogen er sat med Imago Book.
© 2002 Aktieselskabet Schouw & Co.
En række af bogens oplysninger
For enkelte illustrationer i denne
hidrører fra isolerede kilder, hvor
bog har det ikke været muligt at
det ikke har været muligt at veri-
finde den retmæssige copyright-
ficere oplysningerne ved kontrol
indehaver. Såfremt vi på denne
af andre uafhængige kilder. Vi
måde har krænket ophavsretten,
har efter bedste evne vurderet
er det sket ufrivilligt og utilsig-
oplysningernes pålidelighed,
tet. Retmæssige krav i den for-
men vi undskylder på forhånd
bindelse vil naturligvis blive ho-
for eventuelle fejl eller unøjagtig-
noreret, som havde vi indhentet
heder, som måtte være opstået.
tilladelse i forvejen.
Appendiks V: Økonomisk oversigt
Appendiks VI: Kildehenvisninger
126
131
Viggo Schulstads Bagerier [1880-2003]
98
Appendiks IV: Aktiekapital
Fra jyder i vest [1915-2003]
94
123
Schouw Packing [1967-2003]
88
Appendiks III: Bestyrelsesmedlemmer
Pure-Pak [1954-1967]
82
120
Papirværkets produktion [1930-1954]
76
Appendiks II: Bestyrelsesformænd
Jyllands Papir-Værk [1905-1967]
70
119
Øget konkurrence [1950-1983]
64
Appendiks I: Administrerende direktører
Krigens konsekvenser [1940-1950]
58
118
Skandinaviens største papirposefabrik [1927-1940]
50
Schouw & Co. i det 21. århundrede
Familien Hornsylds legater [1942-2003]
46
116
Svend Hornsyld og FDF [1912-1961]
42
Det børsnoterede industrikonglomerat [1968-2003]
Svend Hornsyld [1895-1961]
38
112
De første datterselskaber [1930-1945]
32
I pressens søgelys [1987-2003]
Papirkartellet [1888-1956]
26
108
Hans Hornsyld [1866-1927]
24
Vindmølleeventyret [1983-2003]
Arbejdsliv i posefabrikken [1878-1927]
18
Posefabrikken i vækst
102
Posefabrikken i vækst [1878-1927]
Victor Schouw [1841-1916]
12
8
[1878-1927] 2/21
INDHOLD
Forord
R E S U LTAT E R S K A B E S G E N N E M M E N N E S K E R
Schouw & Co. blev grundlagt den 10. januar 1878 af Victor Simon Schouw og hans kompagnon Peder Pedersen. Peder Pedersen udtrådte imidlertid af firmaet allerede i 1892, hvorefter det alene var Victor Schouw, der var toneangivende i virksomheden. Formålet med den nystartede virksomhed var at producere papirposer, som i slutningen af 1800-tallet var den mest anvendte form for emballage i detailhandlen. Virksomheden tog sin spæde begyndelse under meget beskedne kår i det indre København. I et par små lokaler i baggården til ejendommen på Nordvestvej 14, det nuværende Rantzausgade, blev der ansat nogle damer til at klistre papirposer sammen ved håndkraft. “Resultater skabes gennem mennesker” er historien om de første 125 år i Schouw & Co. - 125 år, hvor virksomheden har været tæt på danskernes hverdag. Fra den spæde start under stor sparsommelighed over to verdenskrige til nutidens børsnoterede industrikonglomerat. Undervejs har der været både medvind og modvind, og der er truffet både gode og mindre gode beslutninger, men samlet set er det historien om en succes i dansk erhvervsliv. Det er et vidnesbyrd om, hvordan gode resultater er skabt gennem engagerede mennesker, som med flid og handlekraft, solidt købmandskab og vilje til lønsom vækst har drevet deres virke med et langsigtet fokus og under stor ansvarlighed. Basale værdier, som vi også i dag lægger stor vægt på i Schouw & Co. Det er samtidig et vidnesbyrd om evnen og viljen til at tilpasse sig en verden i stadig forandring. En omstillingsevne, der har gjort, at vi i dag fremstår som en stærk virksomhed, der er klar til at møde fremtidens udfordringer. Det er godt - for set i forhold til historien får vi noget at leve op til.
God fornøjelse med læsningen af vor jubilæumsbog.
[1841-1916]
Victor Schouw
1/21
Victor Simon Schouw blev født den 30. sep-
ældste papirfabrik og blandt landets ældste
tember 1841 og døbt den 24. marts 1842 i
virksomheder overhovedet. Den havde været i
Skt. Olai Kirke i Helsingør. Han var søn af
den driftige familie Drewsens eje siden begyn-
Else Marie Bertine Schouw (født Meisling) og
delsen af 1700-tallet og blev i Victor Schouws
Carl Edward Theodor Schouw. To år senere
læretid drevet af Christian Drewsen.
fik ægteparret endnu en søn ved navn Adolph E. P. Schouw. Faderen fungerede som konge-
Tiden i København
lig fuldmægtig ved Øresunds Toldkammer i
I det for Danmark skæbnesvangre år 1864
Helsingør, hvor familien boede i Victor
flyttede Victor Schouw til hovedstaden, hvor
Schouws barndom.
han efter endt læretid samlede erfaringer i en
I sin ungdom fik Victor Schouw en grundig
række forskellige handelsselskaber. Moderen
uddannelse inden for papirindustrien. Som 15-
var i mellemtiden blevet enke og var ligeledes
årig blev han ansat på papirfabrikken Strand-
flyttet tilbage til sin fødeby København. Victor
møllen ved Skodsborg nord for København,
Schouws lillebror var blevet handelsfuldmæg-
hvor han blev udlært på kontoret. Strand-
tig, og mens begge sønner endnu var ugifte,
møllen, der var grundlagt i 1643, var Danmarks
residerede hele familien Schouw i stueetagen i Kompagnistræde 25 i København. Familien havde her selskab af en logerende ameri-
Virksomheden Schouw & Co. tog
kansk journalist og deres unge svenske tje-
sin begyndelse i baghuset til ejen-
nestepige. 1870’erne blev på godt og ondt et drama-
dommen Nordvestvej 14 i Køben-
tisk årti for den unge kontorist Victor
havn. Billedet her er fra ca. 1880.
Schouw. Han blev gift med Maria Brøndum, men mistede ulykkeligvis sin første kone og barn i 1876. I samme periode vendte han tilbage til papirbranchen og blev ansat hos Nicolai Hansen, der var indehaver af Havreholm Papirfabriks Udsalg. Denne forretning lå i Kompagnistræde, hvilket medførte, at Victor Schouw havde rig mulighed for at besøge sin mor, der stadig boede i samme gade. Victor Schouw havde allerede på dette tidspunkt erhvervet sig et grundigt kendskab til den toneangivende del af den danske papirindustri. Havreholm Papirfabrik, der var grundlagt i 1837, var ligesom Strandmøllen
12
blandt landets førende papirproducenter.
Victor Schouw, som grundlagde
Både Strandmøllen og Havreholm var i øvrigt
Schouw & Co. den 10. januar 1878.
13
[1841-1916]
Victor Schouw
1/21
blandt de ni papirfabrikker, der i 1889 skulle
Nordsjælland. Han avancerede i denne for-
Allerede fra de tidlige år etablerede
slå sig sammen til De Forenede Papirfabrik-
bindelse til prokurist og arbejdede et par
Schouw & Co. en tradition med
ker A/S, som blev dominerende på det dan-
gode år på fabrikken ikke langt fra sin fødeby
kunstfærdige nytårskort til virksom-
ske marked.
Helsingør. Efter sin ansættelse på Havreholm
hedens forretningsforbindelser. Dette
grundlagde han så sin egen virksomhed, der
kort fra den 1. januar 1894 er det
Fabrikant Schouw
med tiden skulle blive den største aftager af
ældste i virksomhedens arkiv.
Da Victor Schouw havde været ansat en
De Forenede Papirfabrikkers råvarer.
årrække hos Nicolai Hansen, blev han tilbudt en stilling på selve Havreholm Papirfabrik på
Efter at Victor Schouw havde grundlagt sin virksomhed - og dermed blev tituleret Fabrikant Schouw - giftede han sig på ny. Hans nye frue var den 10 år yngre Caroline Fugelsang, og deres ægteskab varede til Victor Schouws død i 1916. På fabrikken var Victor Schouw en streng og pertentlig chef, der stillede store krav til sine medarbejdere. Han var ligeledes en særdeles sparsommelig, flittig og dygtig forretningsmand, og i takt med papirposefabrikkens tiltagende succes blev ægteparret Schouw efterhånden ganske velhavende. Ægteskabet var imidlertid barnløst, og i forbindelse med sin 70 års fødselsdag i 1911 valgte Victor Schouw at omdanne sit firma til et aktieselskab og testamentere store dele af sin formue til godgørende formål. Da han døde den 2. januar 1916, havde
Med madammen på søndagstur
Billeder af Victor Schouw
han indstiftet en lang række legater til for-
gennem livet, trykt i anled-
skellige velgørende foreninger og organisati-
ning af hans 70 års fødsels-
oner. Blandt legatmodtagerne var spejderbe-
Victor Schouw var en meget
mand, anskaffede han sig
en veninde befandt sig inde i
dag den 30. september 1911.
vægelsen, faglige understøttelsesfonde,
nøjsom og sparsommelig her-
endvidere en lille hestevogn.
vognen. Ofte blev en af fabrik-
Dyrenes Beskyttelse, kirkelige organisationer,
re. Et af de få luksusgoder, han
Denne vogn anvendte han til
kens kontormedarbejdere in-
foreninger til understøttelse af enlige mødre,
tillod sig, var en cognac efter
søndagsudflugter med sin
viteret med på turen for at un-
m.fl. Den største sum blev afsat til et legat til
aftensmaden - naturligvis pænt
hustru, som han konsekvent
derholde de to damer. Ifølge
unge handelsmænds uddannelse, og Berling-
spædet op med vand, så flas-
titulerede Madammen. På dis-
en af Schouw & Co.’s tidligere
ske Tidende påpegede den 11. januar 1916,
ken rakte længere.
se køreture holdt han af selv
ansatte var denne invitation -
På sine gamle dage, da
at sidde på bukken sammen
eller snarere udkommandering
han var blevet en formuende
med kusken, mens fruen og
- ikke altid lige højt værdsat....
at dette ville få stor betydning for “Uddannelse af de mange i den Stand, som Schouw og Hustru omfattede med saa megen Interesse.”
14
15
[1878-1927]
Posefabrikken i vækst
2/21
Nytårskort fra den 1. januar 1904,
Da Schouw & Co. i 1878 tog sin begyndelse,
udenfor. Schouw & Co. måtte derfor endnu
hvor virksomheden er flyttet til-
foregik det i et par små lokaler i baghuset til
en gang på udkig efter større lokaler.
bage til den oprindelige adresse
ejendommen på Nordvestvej 14 i København.
på Nordvestvej 14 i København.
Her havde Victor Schouw og hans kompagnon
Fabrikken i Rantzausgade
Peder Pedersen ansat nogle damer og unge
Ved denne lejlighed vendte Victor Schouw til-
piger til at klistre papir sammen til poser.
bage til virksomhedens oprindelsessted. Han
Den normale procedure var ellers, at bu-
opkøbte hele den adresse, hvor han i sin tid
tikkerne selv klistrede deres poser sammen,
havde opstartet poseproduktionen, nemlig
når tiden tillod det, men Schouw & Co. satse-
Nordvestvej 14, som få år senere ændrede
de på, at tiden efterhånden var blevet moden
navn til Rantzausgade 14. Han erhvervede
til en form for masseproduktion af denne type
endvidere naboejendommen nr. 16 samt den
emballage.
tilstødende ejendom på Kapelvej 47. På gård-
Efterspørgslen viste sig at være stor, og ef-
arealet mellem disse adresser blev der opført
ter en årrække blev der behov for at udvide
en splinterny fabrik til firmaet og en separat
forretningen. I 1892 forlod Peder Pedersen
kontorbygning. I 1903 flyttede Schouw & Co.
virksomheden, og Schouw & Co. lejede sig
ind i sine nye og værdige omgivelser, hvor
ind hos ingeniør- og entreprenørfirmaet
virksomheden skulle komme til at drive pro-
Nytårskortene fra Schouw & Co.
Ludvigsen og Hermann i langt større lokaler
duktion i de følgende godt 50 år.
viste stor opfindsomhed. Dette nyt-
beliggende i Slotsgade 3. I Slotsgade fortsatte Schouw & Co. pro-
årskort fra den 1. januar 1897 viser
Kontorforholdene i den nye fabrik udgjorde en markant forbedring sammenlignet med
ejendommen i Slotsgade i Køben-
duktionen af papirposer, der blev klistret
tiden i Slotsgade. Den nye kontorbygning blev
havn. En del af kortet kan åbnes, så
sammen ved håndkraft. Fabrikationen blev
opført præcis på det sted, hvor Schouw & Co.
man i fine detaljer kan se aktivite-
imidlertid moderniseret og effektiviseret bety-
havde taget sin begyndelse i ejendommens
terne inde i bygningen.
deligt, idet Schouw & Co., som en af de første
baglokale. Alene på denne del af arbejds-
virksomheder herhjemme, fik opstillet ma-
pladsen var der i de tidlige år efter fabrikkens
skiner til posefremstilling. Samtidig blev der
opførelse beskæftiget 14 ansatte. Det store
installeret et trykkeri, så kundernes krav om
nye kontor rummede bogholderi samt inden-
Den maskinelle posefabrikation foregik i fa-
fremstilling af papirposer. Den øverste etage
reklametryk på papirposerne kunne imøde-
bys og udenbys ekspedition, hvor ordrerne på
brikkens stueetage. Her blev store ruller af
under loftet var helliget den form for pose-
kommes.
fabrikkens produkter blev modtaget.
papir kørt igennem de mange forskellige ma-
fremstilling, der havde været Schouw & Co.’s
skiner og forvandlet til poser i alskens stør-
udgangspunkt, nemlig håndklistreriet. Denne
I takt med virksomhedens vækst blev akti-
Efter tidens standard var selve fabrikken
viteterne efterhånden udvidet til også at om-
med sine fire etager samt kælder og loft af
relser og modeller. På 1. sal var der indrettet
produktionsform havde stadig sin berettigel-
fatte naboejendommen, Slotsgade 5. Schouw
imponerende dimensioner. Maskinparken fra
trykkeri, sætteri og stereotyperingsanstalt.
se, idet poser i specielle størrelser eller sær-
& Co. rykkede først ind i sidehuset og baghu-
Slotsgade var blevet fornyet, udskiftet og sup-
Her blev poserne forsynet med diverse rekla-
ligt fine papirkvaliteter endnu ikke kunne be-
set, hvorefter firmaet overtog hele ejendom-
pleret med den nyeste og mest effektive tekno-
metryk i form af firmanavn, fotografier, teg-
arbejdes maskinelt.
men. Forholdene var imidlertid meget trange,
logi. Hele herligheden blev drevet af en enorm
ninger osv. I denne afdeling rådede fabrikken
De færdigproducerede varer blev pakket
og efter sigende var fabrikkens kombinerede
dampmaskine, der befandt sig i fabrikkens
over ikke færre end 21 bogtrykpresser inklu-
og lagret på enten fabrikkens loft, i kælderen
kontor- og direktionslokale så lille, at hvis
kælder. Denne kælder rummede ligeledes dy-
sive et par rotationspresser. På bygningens 2.
under kontorbygningen eller på den ledige
Nytårskort fra den 1. januar 1911,
man skulle føre en personlig samtale med fa-
namoen, mens selve dampkedlen var placeret i
sal var der stentrykkeri og litografisk anstalt.
plads omkring dampmaskinen i fabrikskælde-
hvor det bemærkes, at Nordvestvej
brikant Schouw, måtte det foregå på trappen
en anden kælder under gårdspladsen.
Der var endvidere opstillet flere maskiner til
ren. Herefter blev de daglige leverancer bragt
har skiftet navn til Rantzausgade.
16
17
[1878-1927]
Posefabrikken i vækst
2/21
Ved Victor Schouws død i 1916 blev der
tale om 1000 kroners aktier, som var udstedt
foretaget en række ændringer i bestyrelsens
til ihændehaver, men kunne noteres på navn.
sammensætning. Direktør Christian Fabricius
I selskabets første år var den suverænt
indtrådte i bestyrelsen, Hans Frederik Helweg-
største aktionær Victor Schouw. Familien
Larsen blev afløst af overretssagfører Albert
Hornsyld var også repræsenteret blandt de
Helweg-Larsen, og Eigil Neergaard overtog
store aktionærer, og det er interessant at be-
hvervet som formand for bestyrelsen, et hverv,
mærke, at der i 1911 i selskabets aktieproto-
som han varetog helt frem til 1943, hvor det
kol var noteret aktier i Hans Hornsylds fars
blev overtaget af Albert Helweg-Larsen.
navn. Tilsvarende var familiekredsene om-
Aktieselskabet overtog firmaets hidtidige
kring bestyrelsesmedlemmerne Fabricius,
virksomhed med tilbagevirkende kraft fra den
Helweg-Larsen og Neergaard betydningsfulde
1. februar 1911. Blandt aktiverne i selskabets
aktionærer. Karakteristisk for de tidlige aktier
åbningsbalance figurerer bl.a. fabrikkens ma-
i Schouw & Co. er dog, at de var fordelt på en
skiner og inventar, der var ansat til en værdi
relativt stor skare af investorer. I selskabets
af 80.000 kr., varebeholdningen til 51.075 kr.
første to årtier blev der nemlig noteret knap
samt en post på 2.617 kr. for heste og vogne.
50 forskellige aktionærer i Schouw & Co.
Den samlede balancesum beløb sig til
Bogtrykkeri og sætteri på 1. sal på
For de nybagte aktionærer skulle deres investering i Schouw & Co. vise sig at være en
og aktierne blev, ved prospekt af 29. marts
god disposition. De første år efter aktiesel-
Stentrykkeriet, litografisk anstalt,
1911, udbudt til offentlig tegning til parikurs
skabets stiftelse lå overskuddet gennemsnit-
og maskinposeproduktion på 2.
via Revisionsbanken i København. Der var
ligt på godt og vel 50.000 kr. årligt, og aktio-
sal på fabrikken i Rantzausgade.
Maskinposeproduktion i stueetagen på fabrikken i Rantzausgade.
ud til virksomhedens kunder med hestevogn.
70-års fødselsdag, besluttede han at omdan-
Til dette formål ejede Schouw & Co. en række
ne Schouw & Co. til et aktieselskab.
vogne samt tre heste, der var opstaldet i gården i Rantzausgade. Med den nye fabrik blev Schouw & Co. en
Selskabet blev stiftet den 28. marts 1911 under navnet “Aktieselskabet Schouw & Co. Papirforretning, Papirposefabrik, Bog- og
af landets førende papirposeproducenter. Kun
Stentrykkeri”, og Victor Schouw fungerede
få år efter fabrikkens opførelse blev der dagligt
selv som formand for bestyrelsen indtil sin
produceret gennemsnitligt 350.000 poser, og til
død i 1916. De øvrige bestyrelsesmedlemmer
fremstillingen blev der hver måned anvendt
var overretssagfører Hans Frederik Helweg-
ikke mindre end 600 kg flormel til klister.
Larsen og ingeniør Eigil Neergaard. Firmaets mangeårige ansatte, prokurist Hans Carl
Aktieselskabet Schouw & Co.
Marcus Hornsyld, blev ved omdannelsen ud-
Victor og Caroline Schouws ægteskab var
nævnt til Schouw & Co.’s første administre-
barnløst, og da fabrikanten nærmede sig sin
rende direktør.
18
fabrikken i Rantzausgade.
598.263 kr. Aktiekapitalen var på 300.000 kr.,
19
[1878-1927]
Posefabrikken i vækst
2/21
nærerne modtog et udbytte på mellem 7 og
øverste etage på fabrikken i Rantzausgade til
indpakningspapir, æsker, kagepap, mellem-
10% af aktiernes nominelle værdi. I perioden
yderligere produktion. Man indlagde endvide-
lægspapir, syltepergament og smørrebrødspa-
1916-24 genererede selskabet imidlertid be-
re elektrisk lys på fabrikken og opførte en ek-
pir. Varesortimentet rummede endvidere di-
tydelige overskud, der toppede i 1919 med
stra etage på kontorbygningen. I slutningen
verse kontorartikler såsom konvolutter, skri-
402.773 kr. Udbyttet til aktionærerne lå i den-
af 1920’erne investerede Schouw & Co. tilmed
veblokke, brevpapir, regningsbøger, kasse-
ne periode på ikke mindre end 25%. En en-
i to lastbiler. Dermed blev det muligt for fir-
bøger, fakturabøger m.m. Firmaet var ligele-
kelt undtagelse var dog 1921, hvor et dårligt
maet at opretholde den daglige levering af
des leveringsdygtigt i hyldepapir, bølgepap,
resultat medførte reduceret udbytte. I sidste
den stadig voksende mængde emballagevarer
apotekeretiketter, omslag til hårnet, gulvpap,
halvdel af 1920’erne var der store udsving i
til kunderne.
servietter, rabatmærker, glanspapir, crepepa-
resultatet, og udbyttet varierede fra 15 til 25%.
Foruden papirposer fremstillede Schouw & Co. i 1920’erne en lang række andre forskelli-
pir, spillekort osv. osv. Papirposerne var dog stadig den absolut
Fortsat ekspansion i 1920’erne
ge papirvarer. Heraf var fødevareemballager
dominerende varegruppe, og i 1927 fremstil-
Som tallene røber, fortsatte ekspansionen i
fremherskende, idet der blev fabrikeret så
lede Schouw & Co. ikke mindre end 179 milli-
det nyoprettede aktieselskab. Der blev løben-
vidt forskellige produkter som almindeligt
oner poser.
Ved papirhandlernes besøg på Silke-
de foretaget nyerhvervelser og udskiftninger i
borg Papirfabrik den 25. juni 1926
fabrikkens maskinpark. Samme år, som sel-
blev der lavet en festavis med et lille
skabet blev stiftet, blev der gennemført en
vittigt indslag om Schouw & Co., hvor
betydelig teknologisk fornyelse, idet man an-
der henvises til selskabets dårlige re-
skaffede en oliemotor med ikke færre end 42
sultat i det foregående regnskabsår.
hestekræfter. I 1914 opkøbte Schouw & Co. en af sine største konkurrenter i København, Københavns Maskinposefabrik, og erobrede dermed et endnu større marked for sine produkter. I begyndelsen af 1920’erne opførte selskabet en stor lagerbygning på den nyerhvervede grund på hjørnet af Hejrevej og Ørnevej. Dermed kunne man skille sig af med de lejede kælderrum på en række forskellige lokaliteter i København og samtidig frigøre den
Aktieselskabet Schouw & Co. Papir-
20
Fortrykt eksemplar af de oprindelige aktie-
forretning, Papirposefabrik, Bog- og
breve fra 1911, hvor virksomheden blev
Stentrykkeri blev registreret i Handels-
omdannet til et aktieselskab, underskrevet
registret for Staden København den 31.
af Victor Schouw og Eigil Neergaard.
marts 1911.
21
[1878-1927]
Arbejdsliv i posefabrikken
3/21
I Schouw & Co.’s tidlige år i baggården på
som Victor Schouw blev kaldt af personalet,
Nordvestvej beskæftigede virksomheden kun
indfandt sig hver morgen som den første på
et beskedent antal damer. Mængden af an-
kontoret. Skulle en af kontorets ansatte for-
satte blev dog forøget betragteligt i forbindel-
maste sig til at dukke op senere end kl. 7,
se med flytningen til Slotsgade i 1892, hvor
ventede der ham en grundig opsang. Efter si-
virksomheden snart kom til at beskæftige ca.
gende var Victor Schouws foretrukne be-
50 ansatte, heraf 4 på kontoret. Efter opførel-
mærkning i en sådan anledning: “Naar den
sen af den nye fabrik og kontorbygning på
Herre ikke kan møde til samme Tid som vi
Nordvestvej i 1903 blev Schouw & Co. for al-
andre, kan han godt blive borte!”
vor en betydelig arbejdsplads, idet mængden
Den gamle fabrikants ordenssans og
af ansatte hurtigt voksede til ca. 200, med et
nøjagtighed bærer utvivlsomt en stor del af
kontorpersonale på 14.
æren for virksomhedens succes i de tidlige
I Victor Schouws tid blev der holdt et
år. For kontorpersonalet har det dog til tider
vågent øje med kontorfolkene. Arbejdstiden
været noget af en prøvelse. Det fortælles ek-
var fra kl. 7 til kl. 19 på hverdage, inklusive
sempelvis, at chefen personligt gennemgik
lørdage. Selv søndag formiddag var det nor-
samtlige firmaets regninger og fakturaer.
malt at møde på arbejde et par timer. Dog var
Skulle det ved en sådan lejlighed vise sig, at
det muligt at sove længe om søndagen, da
der f.eks. manglede et komma eller en prik
Virksomhedens flittige sangskriver, kon-
mødetidspunktet her først var kl. 8. “Manden”,
over i’et, lagde han stor vægt på, at den skyl-
torchef V. A. J. Zieseberg, her fotograferet på sin 70 års fødselsdag i 1932.
Nogle af medarbejderne i Schouw & Co. Billedet er fra ca. 1890.
dige kontorist selv tilføjede det manglende.
var en specielt festlig kontorchef. Han var
Hele dokumentet skulle jo helst være udfær-
ikke altid lige feteret i sit daglige virke på
diget med den samme håndskrift!
kontoret, hvilket antydes af følgende lille vers fra hans egen hånd:
Kontorchef og sangskriver En af Schouw & Co.’s store personligheder i
I dag I for Z. jo er glade,
den tidlige periode var Viggo August Jens
en anden Dag gaar I hen
Zieseberg, der fungerede som kontorchef
og ønsker: Gid Fanden ham ha’de;
frem til sin 75-års fødselsdag i 1937.
- men Tanker er toldfri min Ven!
Zieseberg gjorde sig bl.a. bemærket som
22
sangskriver ved stort set alle Schouw & Co.’s
Zieseberg værnede på flere måder om den
festlige lejligheder, lige fra jubilæer og fød-
strenge linie, der var blevet lagt i Victor
selsdage til de årlige firmaskovture og gene-
Schouws tid. Han var en temperamentsfuld
ralforsamlinger. I anledning af hans 70-års
herre, der vogtede over, at kontorpersonalet
fødselsdag blev en række af hans vers trykt
gjorde sig umage med håndskriften og spare-
og samlet i en lille læderindbundet udgivelse
de på lys og varme. Fra en af Schouw og Co.’s
med titlen A/S Schouw & Co.’s Sangbog. Der
tidligere bogholdere hedder det sig sågar, at
er dog ikke meget, der tyder på, at Zieseberg
kontorchefen hver morgen tog opstilling i
23
[1878-1927]
Arbejdsliv i posefabrikken
3/21
porten i Rantzausgade med sit lommeur og
med Hr. Schouws. Arbejderne truedes med at
ansatte. Det var karakteristisk for Schouw &
uddelte røfler til de ansatte, der kom for sent
blive ført paa Stationen, hvis de ikke øjeblik-
Co., at en del af de medarbejdere, der blev an-
på arbejde.
kelig forlod Stedet.”
sat i firmaets opstartsfase, valgte at forblive på
Det har desværre ikke været muligt at do-
denne arbejdsplads resten af deres erhvervs-
Konflikter og lockout
kumentere handlingsforløbet i kølvandet på
1890’erne var en konfliktfyldt periode på ar-
denne episode. Sikkert er det dog, at lock-
bejdsmarkedet. Både arbejdstagere og ar-
outen ophørte, eftersom håndklistringen for-
ansat hos Schouw & Co. i 1879, året efter
bejdsgivere organiserede sig og prøvede
blev en integreret del af produktionen i re-
virksomhedens grundlæggelse, er et eksem-
kræfter med hinanden. Stridighederne kulmi-
sten af posefabrikkens historie.
pel på en sådan livshistorie. I 1936 blev sam-
aktive liv.
Lagerarbejder Wilhelm Petersen, der blev
me Wilhelm Petersen kåret som “Danmarks
nerede med en storlockout og indgåelsen af septemberforliget i 1899. Under Schouw &
Danmarks ældste arbejder
ældste Arbejder” og blev i denne anledning
Co.’s opstartsfase havde firmaet formentlig
Selv om sindene var i kog i slutningen af
hædret med Dannebrogsmændenes Hæders-
nydt godt af den store arbejdsløshed i
1800-tallet, fandtes der dog også blandt fa-
tegn. Han var på dette tidspunkt 83 år og var
1880’erne, der på mange måder favoriserede
briksarbejderne mere nuancerede opfattelser
trods sin høje alder stadig i fuld vigør på sin
arbejdsgiverne, men i det efterfølgende årti
af forholdet mellem Victor Schouw og hans
gamle arbejdsplads. Han havde sammenlagt
gik bølgerne højt - også blandt arbejderne på fabrikken i Slotsgade.
Arbejderne i håndklistreriet hos Schouw &
Schouw & Co.’s personale fotograferet i sommeren 1927.
Konflikterne på arbejdsmarkedet i
Co. i Slotsgade, der i overvejende grad be-
Nytårskort fra den 1. januar
1890’erne berørte også Schouw & co.,
stod af kvinder, var akkordlønnede. I slutnin-
1912 hvor Schouw & Co. nu
hvor et optrin fandt vej til den socialis-
gen af 1890’erne tjente de 30 øre pr. 1.000
er blevet aktieselskab.
tiske dagspresse den 20. marts 1898.
poser, de fremstillede, og da en flittig dame var i stand til at producere 4-4.500 poser dagligt, lå en god dagløn på ca. 1,20 til 1,35 kr. Arbejderne stillede imidlertid krav om en lønforhøjelse på 3 øre pr. 1.000 poser. Dette medførte, at Victor Schouw lockoutede 30-40 damer, der fik ordre på at forlade fabrikken omgående. Lockouten udviklede sig til et større optrin, da den opbragte chef valgte at tilkalde politiet. Ifølge en af datidens socialistiske aviser var denne konspiration mellem den fæle fabrikant Schouw og ordensmagten i høj grad forkastelig: “Politiet viste sig villig til at være Hr. Schouw behjælpelig med at kaste Arbejderne paa Gaden. Det kom til Stede, just som Arbejderne var i Færd med at forlade Fabrikken og viste ved denne Lejlighed en Opførsel, der var fuldstændig i Smag
24
25
[1878-1927]
Arbejdsliv i posefabrikken
3/21
været på arbejdsmarkedet i 72 år og havde i denne periode haft i alt seks sygedage! I forbindelse med modtagelse af Hæderstegnet berettede Wilhelm Petersen om sin tid på arbejdsmarkedet til en lang række dagblade. Efter nogle år som bydreng kom han som 14årig i lære som møllersvend med en arbejdstid på 18 timer i døgnet. Han blev aflønnet med kost og logi samt en krone i lommepenge om ugen. For Wilhelm Petersen var det derfor et stort fremskridt, da han som 25-årig blev ansat hos Schouw & Co. Her skulle han jo kun arbejde 12 timer dagligt og tjente oven i købet 14 kr. om ugen! Den gamle arbejder kunne i øvrigt fortælle, at hans kolleger på fabrikken ikke anede, at hans navn var Petersen, idet han hos Schouw & Co. altid havde heddet Hansen. Det var Victor Den gamle arbejder Wilhelm Petersen
Schouw, der havde vedtaget at kalde ham
fra Schouw & Co. blev i 1936 dekoreret
Hansen, da han ikke kunne kende forskel på
med Dannebrogsmændenes Hæderstegn
ham og fabrikkens anden Wilhelm Petersen.
og udtalte sig i den forbindelse til en
Om Victor Schouw som chef bemærkede den
lang række dagblade. Her er det en arti-
gamle arbejder i øvrigt: “Den gamle Direktør
kel fra Aftenbladet den 11. maj 1936.
var forresten en brillant Mand, selv om han ha-
Den 11. maj 1878 blev Herr Anders Petersen ansat i Schouw & Co. Lønnen var 18 kr. pr. uge, og den daglige arbejdstid var fra kl. 7 morgen til kl. 7 aften ugens seks dage samt søndag formiddag efter behov.
dede Socialisterne. Vi maatte ikke staa i Fagforening for ham.” Han påpegede i samme forbin-
Frokostpauser og ølpropper
delse, at det aldrig kunne falde fabrikanten ind at afskedige folk, hvis der i en periode var for
Det fortælles, at dagens
halvanden time blev ofte
vinduet. Det gjaldt så
lidt at lave. I Wilhelm Petersens tid som sjak-
store lyspunkt for kon-
brugt på at hyggelæse.
om at få propperne til at
formand hændte det til tider, at han måtte gå til
torpersonalet på det
En anden integreret del
lande og, vel at mærke,
chefen og meddele ham, at der ikke var mere
trange kontor i Slots-
af frokostpauserne var
blive liggende på nabo-
at bestille for gruppen. Ifølge Petersen/Hansen
gade var, når Victor
personalets konkurren-
ens tag i gården. Rul-
var den typiske reaktion fra Victor Schouw ved
Schouw gik hjem for at
cer om “at slå propper
lede propperne ned,
sådanne lejligheder følgende: “Saa saa han paa
indtage sin frokost. Så
om øl”. Denne højt
skulle man give en øl.
mig med saadanne gode Øjne og sagde: - De
var der pause - både fra
værdsatte disciplin gik
Hertil må det indskydes,
ved jo nok Hansen, at jeg ikke kan lide at høre
arbejdet og fra chefens
ud på, at kontoristerne
at det pågældende tag
noget saadant. Se nu ordentligt efter på
perfektionisme. Denne
kastede ølpropper ud af
var et skråtag…
Lageret og ryd lidt op, eller hvad De ellers kan finde paa.”
26
27
[1866-1927]
Hans Hornsyld
4/21
Da Victor Schouw i 1911 besluttede at om-
portner, og familien Hornsyld flyttede til
Skandinaviens største papirposefabrik.
Hans Hornsyld blev ansat i Schouw &
danne sit firma til et aktieselskab, faldt valget
adressen Holmens Kanal 12. Her tilbragte fa-
Firmaets succes og Hans Hornsylds høje stil-
Co. i 1881 og arbejdede der til sin
af direktør på firmaets prokurist Hans Carl
miliens ældste generation resten af deres
ling smittede efterhånden af på familien, der
død i 1927, de sidste 16 år som virk-
Marcus Hornsyld. For Schouw & Co. blev
dage i kælderetagen under Landmands-
ad åre blev ganske velhavende. Efter udnæv-
somhedens administrerende direktør.
denne udnævnelse begyndelsen på en 50-
banken.
nelsen til direktør flyttede Hans, Eva og Svend
årig periode med de toneangivende direktører fra familien Hornsyld som ledere.
Familien hed oprindeligt Hansen og havde
Den unge Hans Hornsyld boede dog kun
Hornsyld til en standsmæssig bolig på H. C.
en meget kort periode hos sine forældre un-
Ørsteds Vej 68, 3. sal, hvor de blev boende til
der Landmandsbanken. Den 30. maj 1891
Hans Hornsylds død i 1927.
til huse i landsbyen Hornsyld mellem Horsens
blev han i en alder af 24 år gift med Eva
og Vejle. I forbindelse med militærtjeneste
Danielsson. Tre år senere flyttede ægteparret
Schouw & Co. var Hans Hornsyld aktivt enga-
sammen med en lang række andre indkaldte
til Griffenfeldtsgade 47, 2. sal, hvor de næsten
geret i en lang række faglige organisationer
Hansen’er måtte en af familiens stamfædre
blev genboer til Victor Schouw, der boede i
inden for papirbranchen, hvor han nød stor
imidlertid lyde navnet på sin hjemby og be-
samme gade nr. 54. I 1895 fødte Eva deres
anseelse blandt fagfæller og kolleger. Han
sluttede derpå at beholde navnet Hornsyld for
første og eneste barn, sønnen Svend Aage
fungerede som formand for Foreningen af
eftertiden.
Hornsyld.
Arbejdsgivere inden for Papirvareindustrien
I anden halvdel af 1800-tallet flyttede en
Foruden udøvelsen af sit utrættelige virke i
og for Papirordningsudvalget. Han sad endvi-
gren af familien til Djursland, hvor de bosatte
Udnævnelsen til direktør
dere i bestyrelsen for Danske Papirfabrikan-
des sidste leveår, hvor de sammen flyttede
sig i nærheden af Grenå. Det var her, Hans
I mellemtiden var Hans Hornsyld, med flid,
ters Sammenslutning og Dansk Papirhandler-
ind i en statelig villa på C. F. Richsvej 9.
Det lader til, at Hans Hornsyld
Hornsyld blev født den 11. november 1866.
dygtighed og engagement, begyndt at gøre
forening og var medlem af Arbejdsgiverfor-
både i sine ungkarleår og i sine
Han var søn af snedker Jens Carl Hansen
sig positivt bemærket hos Schouw & Co. Som
eningens repræsentantskab. Desuden var han
spekteret mand. Begravelseshøjtideligheden
velmagtsdage som direktør satte
Hornsyld og hustruen Maren, og han fik fire
dreng havde han taget sig af diverse forefal-
gennem en årrække et dedikeret medlem af
fandt sted fra Mariendalskirken på Frederiks-
stor pris på tilværelsens mere
år senere en lillebror ved navn Anton Frederik
dende arbejde og var senere kommet i lære
frimurerlogen Nordstjernen, og da han i 1927
berg, og han blev begravet på Vestre Kirke-
muntre sider og bordets glæder.
Hornsyld. Allerede som 14-årig søgte Hans
på firmaets kontor som bogholder.
blev begravet, var det hans logebrødre, der
gård den 18. maj 1927.
I anledning af hans 25-års jubi-
Hornsyld imidlertid lykken i København, hvor
læum hos Schouw & Co. blev der
han i 1881 blev ansat hos det nystartede
met til firmaets bogholder. Han havde efter-
forfattet en sang til hans ære,
Schouw & Co. på Nordvestvej 14.
hånden opbygget et grundigt kendskab til
der bl.a. indeholdt følgende vers:
Hans Hornsylds unge år
I 1894 blev han efter endt læretid forfrem-
varetog det ærefulde hverv at bære hans kiste ud af kirken.
Hans Hornsyld var en meget afholdt og re-
Dagen efter bragte selveste Nationaltidende en artikel med titlen “Direktør Hans Hornsylds Jordefærd.” Under denne overskrift
Schouw & Co., og hans avancement fortsatte,
Hans Hornsylds død
kunne avisen berette om tilstedeværelsen ved
da han i 1906 fik tildelt prokura.
Hans Hornsyld afgik ved døden den 14. maj
begravelsen af både bestyrelsesmedlemmer
I 1911 havde han således gennemgået en
1927 efter et halvt års sygdom. Han havde i
og medarbejdere fra Schouw & Co. samt en
Tiden gik og Gagen steg
I 1890 flyttede Hans Hornsyld imidlertid igen
For et Sold han aldrig veg
sammen med sin familie, der samme år havde
grundig uddannelse og havde et 30-årigt vir-
løbet af denne periode været fremsynet nok
række forretningsforbindelser fra ind- og ud-
Hver den første han fik Knapper
valgt at begynde på en frisk og flytte til ho-
ke i virksomheden bag sig, hvor han i mange
til at sørge for sin arv til det firma, hvor han
land. Præsten havde holdt en smuk tale, hvori
Gik en Del til hans Øltapper
vedstaden. Hele familien bosatte sig dermed
år havde nydt den gamle fabrikant Schouws
havde haft sit virke - i bogstaveligste forstand
han havde fremhævet flid, trofasthed og in-
på 3. sal i Vestervoldgade 37 sammen med en
tillid. Ved stiftelsen af Aktieselskabet Schouw
- en hel menneskealder. Hans søn, Svend
teresse for sit arbejde som Hans Hornsylds
Ved I og hvad H. han li’er
logerende københavnsk student. Hans Horn-
& Co. faldt valget af direktør derfor naturligt
Hornsyld, var nemlig allerede i februar 1927
mest fremtrædende karakteristika. Det taler
Når Papirforeningen gi’er
sylds lillebror var på dette tidspunkt kommet i
på Hans Hornsyld.
blevet udnævnt til meddirektør, og ved Hans
sit eget tydelige sprog, at den lille Marien-
Høje Glas og lækre Retter
lære som bogbinder, og faderen udøvede sit
Hornsylds død tilfaldt hvervet som admini-
dalskirke ved denne lejlighed langt fra for-
Han sig immer overmætter
håndværk.
tig direktør for Schouw & Co. Virksomhedens
strerende direktør i Schouw & Co. ham. Det
måede at rumme den store skare af menne-
Eva og Hans Hornsyld, her foto-
ekspansion fortsatte, og det var under hans
blev ligeledes Svend Hornsyld, der gjorde sin
sker, der var mødt frem for at tage afsked
graferet i anledning af deres
lederskab, at Schouw & Co. udviklede sig til
mor, enkefru Eva Hornsyld, følgeskab i hen-
med Hans Hornsyld.
sølvbryllup den 30. maj 1916.
Efter et par år i København opgav faderen snedkergerningen til fordel for en stilling som
28
Hans Hornsyld blev en kompetent og drif-
29
[1888-1956]
Papirkartellet
5/21
Et interessant kendetegn ved den periode,
eksisterende virksomheder og opnåede en
hvor Schouw & Co. blev grundlagt og voksede
monopollignende position i branchen, idet De
sig stort, var nogle markedsvilkår, der adskiller
Forenede Papirfabrikker dermed sad på langt
sig markant fra, hvad der i nutiden er tilladt.
den overvejende del af den danske papirpro-
Rammen omkring Schouw & Co.’s vækst var
duktion.
nemlig et velorganiseret kartel, der regulerede samtidens priser i papirbranchen. Schouw &
Papirordningen af 1894
Co. indtog en central position i dette kartel,
Dannelsen af giganten De Forenede Papirfa-
der ligeledes fik afgørende betydning for fir-
brikker vakte betydelig bekymring hos forbru-
maets virke, i særdeleshed i forbindelse med
gerne og ikke mindst hos Dansk Papirhand-
Schouw & Co.’s beslutning om at opkøbe en
lerforening, hvis medlemmer var afhængige
række andre selskaber i branchen.
af De Forenede Papirfabrikkers produkter.
Grundlaget for kartellet - der i samtiden
Den udenlandske konkurrence var dog, trods
var helt legalt - blev dannet i 1880’erne og
beskyttende toldbarrierer, langsomt begyndt
1890’erne, hvor en lang række forskellige er-
at gøre sig gældende inden for papirindustri-
hvervsorganisationer så dagens lys. En af dis-
en. Det var således i De Forenede Papirfa-
se var brancheforeningen Dansk Papirhand-
brikkers interesse at få en anstændig sam-
lerforening, der blev stiftet den 14. juni 1888
handelsordning med Dansk Papirhandler-
af en række københavnske papirhandlere.
forening, der var aftager af ca. 50% af De
I samme periode, hvor industrialiseringen for alvor fik sit gennembrud i Danmark, blev
Forenede Papirfabrikkers produktion.
Det blev efterhånden tydeligt for de to
en række forskellige danske virksomheder in-
parter, at de havde en lang række fælles in-
spireret af den nye amerikanske ide om trust-
teresser, der bedst kunne imødekommes via
dannelser. Denne tanke slog også an i papir-
et samarbejde. Efter intense forhandlinger
Dansk Papirhandlerforenings
industrien, der på dette tidspunkt fremstillede
indgik De Forenede Papirfabrikker og Dansk
Bestyrelse, her fotograferet i
papir til det danske hjemmemarked. Året ef-
Papirhandlerforening den 1. september 1894
anledning af foreningens 25 års
ter stiftelsen af Dansk Papirhandlerforening
derfor en overenskomst, der i de følgende
jubilæum den 14. juni 1913.
tog ni af landets største papirproducenter så-
mange år skulle gå under betegnelsen:
ledes et skridt, der skulle få afgørende kon-
Papirordningen. En sådan ordning ville være
sekvenser for alle implicerede parter i papir-
ganske utænkelig for nutidens marked, idet
branchen:
den i al sin enkelhed indebar, at Dansk
Den 1. marts 1889 slog fabrikkerne Magle-
Papirhandlerforenings medlemmer indvilgede
mølle, Vingsted Mølle, Silkeborg Papirfabrik,
i at videresælge varerne fra De Forenede
Dalum Papirfabrik, Nørrebro Papirfabrik,
Papirfabrikker til en fastsat mindstepris.
Haraldskjær Papirfabrik, Ørholm/Nymølle,
Kartellet var en realitet.
samt Victor Schouws læreplads Strandmøllen
For medlemmerne af Dansk Papirhandler-
og hans gamle arbejdsplads Havreholm
forening betød aftalen, at de ved køb hos De
Papirfabrik sig sammen til De Forenede
Forenede Papirfabrikker opnåede en betyde-
Papirfabrikker A/S. Aktieselskabet overtog de
lig kvantumsrabat. Afhængigt af hvor store
30
31
[1888-1956]
Papirkartellet
5/21
mængder papir de købte, blev de placeret på
der fungerede som grossister, idet problemet
Han havde haft en uoverensstemmelse med
liste A, B eller C, som hver gav den pågæl-
syntes at være størst i denne kreds. Der var
en kaffehandler, som på grund af en fejl i
uantageligt. Han anførte, at han i sin tid som
dende virksomhed en fastsat procentdel i ra-
altså udelukkende tale om de største papir-
trykningen havde forlangt refusion hos
papirhandler allerede adskillige gange, af
bat. Til administrationen af ordningen nedsat-
handlere, der alle befandt sig på De Forenede
Schouw & Co. for en leverance af kaffeposer.
navngivne medlemmer af Dansk Papirhand-
te man et udvalg under Dansk Papirhandler-
Papirfabrikkers liste A.
Da Victor Schouw havde opponeret, havde
lerforenings bestyrelse, var blevet truet med
kaffehandleren overfuset ham med en svada
De Forenede Papirfabrikkers boykot. Dette
forening ved navn Papirordningsudvalget. Der
På mødets dagsorden var spørgsmålet om,
Dette forslag fandt Victor Schouw helt
blev endvidere udpeget en mindre gruppe
hvorvidt man i lyset af papirordningens mis-
om, at hvis Schouw & Co. nægtede at give
udløste en ophedet diskussion og benægtel-
med betegnelsen Kontrollen, der skulle føre
ligholdelse ønskede at bevare kartellet, eller
ham afslag i prisen, blev han dagligt over-
ser fra de anklagede parter. Victor Schouw
tilsyn med, at medlemmerne af Dansk Papir-
om overenskomsten skulle ophæves. Der var
rendt af papirhandlere, der tilbød en lang
fastholdt imidlertid, at han absolut ikke var
handlerforening ikke underbød de fastsatte
fremmødt repræsentanter for godt 50 papir-
række gratis ydelser, hvis blot de fik ordrer
tilhænger af denne metode “thi det er jo at
minimumspriser.
handlere fra både København og provinsen,
på deres varer. Ifølge Victor Schouw kunne
behandle os som Drenge, hvem man truer
hvilket indikerede emnets store vigtighed.
der fortælles alt for mange tilsvarende histo-
med en Bussemand. Vi ere dog voksne
Manglende solidaritet
Også Victor Schouw var mødt frem for at del-
rier, hvilket vidnede om behovet for en revi-
Mænd, der allesammen have en forretning,
Fordelene for de involverede parter i Papir-
tage i debatten. Det var imidlertid ikke blot
sion af Papirordningen.
og vi maa kunne handle paa en ærlig og aa-
ordningen var åbenlyse, og overenskomsten
Papirhandlerforeningens medlemmer, der var
kom til at bestå i godt 50 år. En af de helt
til stede. Kartellets anden part, De Forenede
deltager tog ordet og gav Victor Schouw ret i
selsvæsen, giver jeg ikke meget for denne
store trusler mod ordningen gennem hele
Papirfabrikker, var repræsenteret ved selveste
den skarpe kritik af Papirordningen. Han le-
Forening, saa er jeg allerhelst fri for den.”
dens levetid var imidlertid, at det kneb internt
direktøren for selskabet, H. Trolle.
verede tilmed en bredside til mødets øvrige
med overholdelsen af den.
Sindene kom for alvor i kog, da en anden
ben Maade. Men skulle vi have dette Trus-
Dette var stærke ord i Dansk Papirhandler-
talere, idet han beklagede, at det altid var de
forenings regi. Victor Schouw var tydeligvis
Victor Schouw og kartellet
papirhandlere, der råbte højest om overens-
yderst opbragt over tingenes tilstand, og det
Papirhandlerforeningens medlemmer nemlig
De fleste af talerne på mødet fremhævede
komstens fortræffeligheder, der ikke over-
var ikke den store forhandlingsvilje, der
ofte fristet til at underbyde deres kolleger og
Papirordningens fortræffeligheder og frem-
holdt den i praksis. Han krævede derfor, at
prægede hans udtalelser på mødet. Han
sælge til under den aftalte pris for at bevare
malede et skrækscenarium af, hvordan mar-
papirhandlerne fik tilstrækkelige garantier for
fremførte ikke andre forslag til, hvordan
eller erhverve kunder. Hvis en sådan overtræ-
kedet ville se ud, såfremt overenskomsten
Papirordningens overholdelse.
Papirordningen kunne revideres, og han øn-
delse af overenskomstens bestemmelser kom
blev ophævet. Piben fik imidlertid en anden
Papirhandlerne diskuterede således, hvilke
Papirordningsudvalget for øre, var de bemyn-
lyd, da Victor Schouw tog ordet og leverede
tvangsmidler der ville være de mest hensigts-
dring, at modtage valg til det udvalg, der blev
diget til at idømme synderen en betydelig
en skarp kritik af den højt besungne Papir-
mæssige i forhold til en opstramning af ord-
nedsat til at behandle problemet. Som forven-
bøde, der tilfaldt Papirhandlerforeningens
ordning. Victor Schouw havde allerede ved
ningens interne justits. Det blev bl.a. fore-
tet, vedtog man dog at bibeholde kartellet for
Understøttelsesfond.
Papirhandlerforeningens generalforsamling
slået, at synderne skulle hænges ud blandt
fremtiden. Afstemningsresultatet var enstem-
samme år kritiseret ordningen og sat spørgs-
Dansk Papirhandlerforenings medlemmer ved
migt, men det var uden Victor Schouws direk-
målstegn ved dens fortsatte eksistens.
navns nævnelse.
te samtykke, idet han undlod at stemme.
På grund af den hårde konkurrence blev
I 1902 vaklede fundamentet under kartellet betydeligt. Kontrollen havde observeret en fordobling i antallet af overtrædelser af
Victor Schouw var yderst fortørnet over
Papirordningsudvalget havde på forhånd
skede ikke, trods direktør H. Trolles opfor-
Det kan i øvrigt undre, at Victor Schouw
Papirordningen, og det kneb gevaldigt med at
den manglende solidaritet blandt Papirhand-
drøftet sagen med direktør H. Trolle fra De
var så opsat på at angribe papirhandlernes
håndhæve indbetalingen af de idømte bøder.
lerforeningens medlemmer i forhold til over-
Forenede Papirfabrikker, der havde lovet at
ringe moral. Årsagen til, at han selv var blevet
Derfor indkaldte Papirordningsudvalget den
holdelsen af Papirordningen. Han kunne efter
være behjælpelig. Derfor kunne udvalget fo-
truet med boykot fra De Forenede Papirfa-
6. oktober 1902 til krisemøde blandt Papir-
eget udsagn berette en lang række skrækhi-
reslå, at overtrædelser af Papirordningen
brikker, var nemlig, at Schouw & Co. nægtede
handlerforeningens medlemmer. Ikke samtli-
storier i den sammenhæng, men nøjedes med
skulle medføre, at en overtræder blev midler-
at betale den bøde, firmaet selv var blevet
ge medlemmer af Papirhandlerforeningen var
at fremhæve en enkelt episode, der var ind-
tidigt slettet fra De Forenede Papirfabrikkers
idømt - for overtrædelse af Papirordningens
inviteret, men udelukkende de papirhandlere,
truffet for ganske nylig hos Schouw & Co.
rabatlister.
bestemmelser.
32
33
[1888-1956]
Papirkartellet
5/21 Papirordningen kom undervejs også i pressens søgelys, her udtrykt i et mere muntert indslag i Socialdemokraten den 21. november 1929.
Truslen fra Ravnholm Papirfabrik
selve Papirordningsudvalget. Han var det
Spørgsmålet om, hvilke tvangsmidler der
eneste medlem, der havde en post i både be-
der. De Forenede Papirfabrikker blev truet af
skulle anvendes i forbindelse med overtræ-
styrelsen og Papirordningsudvalget, og byg-
den store mængde udenlandsk papir, der blev
delser af Papirordningen, forblev centralt for
gede således bro mellem de to instanser.
solgt på det danske marked til ekstremt lave
kartellet. Trods Victor Schouws indædte mod-
Schouw & Co. spillede på dette tidspunkt
I 1920’erne var kartellet igen i vanskelighe-
priser. Samarbejdet med Dansk Papirhandler-
stand blev det indført, at de papirhandlere,
en central rolle i kartellets administration,
forening knagede endnu en gang, og i årene
der overtrådte ordningen, kunne slettes af De
hvilket bekræftes af, at Papirordningsud-
1923 til 1927 brød den særlige del af Papir-
Forenede Papirfabrikkers rabatlister. Det blev
valgets adresse i Hans Hornsylds direktørtid
ordningen, der vedrørte papirposer, helt sam-
sågar tilladt Dansk Papirhandlerforenings be-
var Rantzausgade 14 - altså Schouw & Co.’s
men. Papirordningen kom også i offentlighe-
styrelse at anlægge sag mod synderne ved
fabrik. Hans Hornsyld tog sig sine pligter al-
dens søgelys, idet avisen Socialdemokraten
domstolene.
vorligt og gjorde et stort arbejde i Papirord-
anklagede overenskomsten for at være til ska-
ningsudvalget. Det antydes af følgende vers
de for både forbrugerne og arbejdsmarkedet.
Papirhandlernes solidaritet over for både hinanden og De Forenede Papirfabrikker blev
fra en festsang i anledningen af Dansk Papir-
for alvor sat på prøve, da der i 1907 åbnede
handlerforenings 25 års jubilæum i 1913:
en ny fabrik ved navn Ravnholm Papirfabrik.
Papirkartellets endeligt I 1937 nedsatte regeringen Priskontrolrådet,
Denne nye papirproducent blev etableret
Nummer 4 på Bestyrelsen’ses liste er Hans Hornsyld!
der skulle føre tilsyn med truster og karteller.
uden forbindelse til De Forenede Papirfa-
- han er “Ordnings-Udvalgslem!”
Papirordningen kom således endnu en gang i
brikker og solgte sine varer uden hensynta-
Den Slags Tillidsposter hører til de triste,
myndighedernes søgelys. Året efter blev
gen til det eksisterende kartel. Uenighed
evig, altid han til Møde er med dem.
papirimporten tilmed givet fri, hvilket betød,
imellem Dansk Papirhandlerforening og De
at De Forenede Papirfabrikkers produktion,
Forenede Papirfabrikker om, hvordan denne
Man på “Strøget”, - ja i Kulden som i Varmen
der hidtil havde været beskyttet af toldbarrie-
situation skulle tackles, medførte, at Dansk
- sér ham styrte a’ med Mappen under Armen.
rer, nu måtte konkurrere på lige fod med
Papirhandlerforening i 1907 udsendte sin
Maden hjemme tidt bli’r kold, han slud’rer videre!
udenlandsk papir. Dette var alvorlige anslag
egen prisliste. Papirordningen var alvorligt
- han er en af vores allerstørste Slidere.
mod kartellet, der dog først fik sit endelige
truet, men De Forenede Papirfabrikker red-
dødsstød knap 20 år senere.
dede deres monopol ved i 1908 at opkøbe
I Hans Hornsylds tid som medlem af Papir-
outsider-fabrikken. Driften på Ravnholm
ordningsudvalget løb kartellet ind i betydelige
målstegn ved Papirordningens forenelighed
Papirfabrik blev standset samme år og papir-
vanskeligheder. Efter udbruddet af 1. Ver-
med monopollovens §10. Denne paragraf
maskineriet overført til Dalum Papirfabrik.
denskrig nedsatte indenrigsministeren Den
krævede en speciel tilladelse til prisfastsættel-
Overordentlige Kommission, der skulle regu-
ser i det såkaldte efterfølgende salgsled. I
Hans Hornsyld i kartellets centrum
lere prisdannelserne og forsyningen af det
lyset af samtidens skarpe afstandtagen fra
I kartellets tidlige år havde Schouw & Co.
danske marked i krigsårene. Papirordningen
truster og prisaftaler i det hele taget undlod
indtaget en kritisk position i forhold til
kom således i myndighedernes søgelys, men
Dansk Papirhandlerforening at indsende en
Papirordningens administration. Dette forhold
da det lykkedes Dansk Papirhandlerforening
ansøgning om Papirordningens fortsatte eksi-
ændrede sig imidlertid, da Hans Hornsyld i
at overbevise Den Overordentlige Kommission
stens, men valgte i stedet at gøre priserne vej-
1911 overtog hvervet som administrerende di-
om, at udsalgspriserne ikke alene var mini-
ledende. Papirordningen blev dermed baseret
rektør i Schouw & Co. Hans Hornsyld blev
mumspriser, men også maksimumspriser -
på frivillighed, og uden foreningens tidligere
chen selv dikterede udsalgspriserne på deres
hurtigt valgt ind i Dansk Papirhandlerfor-
hvilket jo kom forbrugerne til gode - blev
sanktionsmuligheder over for brud på over-
produkter i mere eller mindre skøn forening
enings bestyrelse og blev tilmed medlem af
ordningen godkendt.
enskomsten var papirkartellets dage talte.
kollegerne imellem.
34
Dette skete, da der i 1956 blev sat spørgs-
Dermed sluttede den æra, hvor papirbran-
35
[1930-1945]
De første datterselskaber
I krigens sidste år var Danmarks
Den 1. februar 1927 blev Hans Hornsylds søn,
ningen blandt de ansatte hos Schouw & Co.
des i en årrække deltaget i Papirordningen.
største Papirvarefabrik efterhånden
Svend Hornsyld, udnævnt til faderens meddi-
Han var ligeledes en dygtig og ambitiøs for-
I 1922 var det imidlertid kommet til et
blevet landsdækkende. I 1945 udvides
rektør i Schouw & Co. Ved Hans Hornsylds
retningsmand, under hvis ledelse væksten i
brud, idet Jyllands Papir-Værk ikke længere
Papirordningen hvilede på det hidtidige
koncernen yderligere med Jens
død den 14. maj 1927 var arvefølgen således
firmaet fortsatte.
ønskede at operere inden for kartellets ram-
grundlag, ville der altid dukke nye konkurren-
Andersens Papirforretning i Fredericia.
sikret, og sønnen tiltrådte hvervet som admi-
mer og udtrådte af Papirordningen. Jyllands
ter op for at underbyde kartellets priser. Han
at Schouw & Co. indledte en ny strategi, der
Papir-Værk blev herefter en torn i øjet på
fastholdt det synspunkt, at en større effektivi-
medførte, at firmaet blev moderselskab for
Dansk Papirhandlerforening, idet den århusi-
sering i papirbranchen var den eneste vej og
der med sit festlige og gavmilde væsen fik
ikke mindre end syv andre virksomheder i pa-
anske virksomhed i høj grad profiterede af
fremsatte i den forbindelse forslag om en lik-
stor betydning for sammenholdet og stem-
pirbranchen fordelt over hele landet. Denne
Poseordningen ved at sælge sine produkter til
vidation og deling af Jyllands Papir-Værk.
udvikling kan tilskrives Svend Hornsylds
en lidt lavere pris end kartellets øvrige med-
energiske ambition om at udbygge Schouw &
lemmer.
nistrerende direktør i Schouw & Co.
Svend Hornsyld var en stor personlighed,
6/21
Det var i Svend Hornsylds tid som direktør,
Co.’s marked og gøre virksomheden til et
Papir-Værk. Han spåede, at så længe
Dansk Papirhandlerforening reagerede ikke på dette tilbud. Det var efterhånden gået op for de etablerede posefabrikanter, at den
Fronterne trækkes op
århusianske konkurrent ikke havde til hensigt
Jyllands Papir-Værks grundlægger og direk-
at føje dem, og i 1927 blev der indgået en ny
Arthur Hoppe, som i 1905 grund-
papirindustrien var posten som bestyrelses-
tør, Arthur Hans Knudsen Hoppe, var ikke af-
Poseordning uden Jyllands Papir-Værk. Tonen
lagde Jydsk Papirlager, der senere
medlem i Dansk Papirhandlerforening, der i
visende over for et samarbejde inden for kar-
mellem Århus og København blev efterhån-
blev til Jyllands Papir-Værk.
samarbejde med De Forenede Papirfabrikker
tellets rammer. Arthur Hoppe fandt imidlertid
den mere anstrengt, og Arthur Hoppe bragte
regulerede papirmarkedets priser i et velor-
den hidtidige Poseordning dybt forældet. Han
samme år følgende opfordring: “Stop den kol-
ganiseret kartel. Kigger man nærmere efter i
anførte, at ingen af samtidens posefabrikan-
de Vind, som blot faar Manden til at knappe
de gamle sagsakter, viser det sig da også, at
ter var kapitalstærke nok til at følge med den
Frakken tættere til, og prøv om lidt Solskin
kartellet og dets Papirordning spillede en
teknologiske udvikling, og at det derfor var
ikke kan føre til det Maal, som Vinden ikke
væsentlig rolle i forbindelse med nogle af
nødvendigt med et mere håndfast samarbejde
naaede.” Formanden for Dansk Papirhandler-
Schouw & Co.’s opkøb i papirbranchen.
mellem producenterne. Derfor foreslog han i
forening replicerede til Arthur Hoppe at “her-
1925 en sammenlægning af de eksisterende
fra blæser ingen kold Vind, og der er ingen
Jysk oprør mod kartellet
posefabrikanter, inklusive Jyllands Papir-
Grund til at knappe Frakken tættere til, men
Papirkartellets fundament var den såkaldte
Værk, i tre eller fire store fabrikker, der hver
Direktøren holder, som saa mange andre
Papirordning, hvortil der var knyttet en Pose-
specialiserede sig på forskellige felter.
Jyder, maaske overhovedet ikke af Østenvind.”
landsdækkende foretagende. Et af Svend Hornsylds mange tillidshverv i
ordning. Til stor ærgrelse for de medvirkende
Ikke overraskende var der absolut ikke
sprængtes Poseordningen i 1923. Årsagen til
stemning for dette forslag blandt de veletab-
Den jyske stråmand
dette sammenbrud skulle søges i Århus. Her
lerede posefabrikanter i Dansk Papirhandler-
Den hårde tone mellem Jylland og
lå en af landets mest driftige virksomheder
forening, herunder Schouw & Co. De officielle
København kan måske medvirke til at forklare
inden for papirindustrien, Jyllands Papir-
forhandlinger mellem Dansk Papirhandler-
den videre udvikling i sagen. En af de andre
Værk A/S.
forening og Jyllands Papir-Værk brød dermed
store jyske papirposeproducenter inden for
sammen. Arthur Hoppe kontaktede imidlertid
kartellet var Nordjyllands Papirposefabrik i
på papirposeproduktion, hvor selskabet efter-
formanden for Dansk Papirhandlerforening
Aalborg, under ledelse af Niels Mouritsen.
hånden havde erhvervet en betydelig mar-
for at fortsætte forhandlingerne privat.
Den nordjyske fabrikant stillede sig velvilligt
Den århusianske virksomhed satsede bl.a.
kedsandel - i særdeleshed blandt de jyske
36
forening at forsøge at tilintetgøre Jyllands
De to herrer korresponderede ivrigt i 1925.
til rådighed i den gode sags tjeneste og be-
kunder. Jyllands Papir-Værk var medlem af
Arthur Hoppe gjorde opmærksom på, at det
gyndte i 1929 at føre forhandlinger med
Dansk Papirhandlerforening og havde ligele-
ikke ville nytte for Dansk Papirhandler-
Arthur Hoppe om at købe Jyllands Papir-
37
[1930-1945]
De første datterselskaber
6/21
Værk. Man lod Arthur Hoppe forstå, at Niels
Nordjyllands Papirposefabrik gradvist selv
Papirordningens usikre fremtid var gået i op-
overholde Papirordningens bestemmelser om
Mouritsen selv var den interesserede køber,
hele ejendommen i anvendelse. I 1924 er-
fyldelse.
danske varer, men ikke ønskede at indgå for-
men reelt var det Dansk Papirhandlerfor-
hvervede firmaet endvidere naboejendommen
ening, der stod bag handlen.
med facade mod Christiansgade, som heref-
Opgør og opkøb
Papirkartellet replicerede ved at stryge ham
ter blev anvendt til lager. Som navnet antyder,
Niels Mouritsen ønskede for fremtiden ho-
af listen med de 15% i rabat.
påliggende, at Arthur Hoppe ikke fik kend-
koncentrerede fabrikken sig om papirposer,
vedsageligt at basere sin produktion på
skab til den egentlige køber. Det lykkedes
der fra 1927 blev fremstillet maskinelt.
udenlandsk papir. Dansk Papirhandlerfor-
måtte Niels Mouritsen anmode De Forenede
ening og De Forenede Papirfabrikker nåede
Papirfabrikker om en større ordre, da han
Det var Dansk Papirhandlerforening magt-
pligtelser, hvad angik udenlandsk papir.
Og hævnen var sød: I begyndelsen af 1933
imidlertid ikke kartellet at føre århusianeren
Nordjyllands Papirposefabrik var medlem
bag lyset, og i løbet af marts 1929 begyndte
af Papirordningen fra virksomhedens opstart i
frem til en ordning, hvor man fremover tilbød
havde problemer med leverancerne af det
Svend Hornsyld selv at føre forhandlinger
1912 og befandt sig på De Forenede
Nordjyllands Papirposefabrik en rabat på
udenlandske papir. De Forenede Papirfabrik-
med Arthur Hoppe. Svend Hornsyld og Dansk
Papirfabrikkers liste A med maksimal kvan-
15%. Dette var dog under forudsætning af, at
ker meddelte ham, at de gerne imødekom
Papirhandlerforenings sammenfaldende inter-
tumsrabat.
Niels Mouritsen overholdt Papirordningens
hans bestilling - hvis han vel at mærke via
bestemmelser vedrørende produkter, fremstil-
Dansk Papirhandlerforening kunne opnå en
esser i denne sag var indlysende, og det var
Umiddelbart efter, at Niels Mouritsens nid-
med papirkartellets velsignelse, at Schouw &
kære indsats for bevarelsen af Papirordnin-
let af både dansk og udenlandsk papir. Niels
forståelse angående Papirordningens priser.
Co. den 10. februar 1930 overtog Jyllands
gen havde banet vejen for Schouw & Co.’s
Mouritsen meddelte dertil, at han agtede at
Efter nordjydens gentagne forespørgsler og
Papir-Værk. Schouw & Co.’s køb af aktiekapi-
opkøb af Jyllands Papir-Værk, tog begivenhe-
Niels Mouritsen, som grundlagde Nord-
talen i det århusianske selskab blev i øvrigt
derne imidlertid en uventet drejning.
jyllands Papirposefabrik i Aalborg i 1912.
delvist finansieret via et lån på 400.000 kr. -
I slutningen af januar 1930 modtog Dansk
fra ingen ringere end De Forenede Papir-
Papirhandlerforening en lang række klager
fabrikker.
over Niels Mouritsens manglende overholdel-
I forbindelse med overdragelsen indtrådte
se af kartellets priser. Papirordningsudvalget
Arthur Hoppe i Schouw & Co.’s bestyrelse.
undersøgte sagen og opnåede håndfaste be-
Papirposefabrikationen overflyttedes herefter
viser på, at Nordjyllands Papirposefabrik fak-
gradvist fra Århus til København, og det var
tisk underbød de fastsatte minimumspriser.
én gang for alle lykkedes papirkartellet og
Man forsøgte at ordne sagen i mindelighed,
Schouw & Co. at lukke munden på den be-
og der blev afholdt et møde med den nord-
sværlige jyde. Det blev imidlertid senere net-
jyske fabrikant, som idømtes en bøde for sine
op fraværet af poseproduktionen samt evnen
forseelser.
til nytænkning i Århus, der fik afgørende be-
Få dage senere modtog Dansk Papirhand-
tydning for Schouw & Co. koncernens fortsat-
lerforening et brev fra Niels Mouritsen, hvori
te eksistens, hvilket er en helt anden historie.
han udmeldte sig af Papirordningen! Det kom som et chok for Dansk Papirhandlerforening.
Nordjysk kovending
Man henviste til Niels Mouritsens udtalelser
Nordjyllands Papirposefabrik blev opstartet af
på det nyligt afholdte møde og sendte en un-
Niels Mouritsen den 4. oktober 1912 på
drende forespørgsel til fabrikanten om, hvad
Boulevarden 26 i Aalborgs centrum. I 1918
grunden til udmeldelsen måtte være. Det har
opkøbte firmaet hele ejendommen og udleje-
ikke været muligt at klarlægge bevæggrunde-
de dele af den til andre formål, men efter-
ne for Niels Mouritsens kovending, men sik-
Billede af fabrik og lager hos Nord-
hånden som produktionen voksede, tog
kert er det, at Arthur Hoppes spådom om
jyllands Papirposefabrik i Aalborg.
38
39
[1930-1945]
De første datterselskaber
6/21
sikkert have voldt kartellet mange kvaler i fremtiden. Det blev dog ikke tilfældet, idet Niels Mouritsen i 1934 afgik ved døden, og virksomheden blev solgt. Den nye ejer var Schouw & Co.
Øvrige datterselskaber Med købet af Jyllands Papir-Værk og Nordjyllands Papirposefabrik havde Schouw & Co. påbegyndt en ny strategi som holdingselskab for en række andre forskellige virksomheder i papirbranchen. Ved overtagelsen af Jyllands Papir-Værk fik Schouw & Co. det århusianske firmas to datterselskaber med i købet. Det drejede sig om A/S Ingeniørforretningen Jutlandia Maskinfabrik og A/S Pergament Compagniet, der var grundlagt i henholdsvis 1919 i Århus og 1912 i København.
Kulørte tryksager var en speciali-
I 1931 stiftede Schouw & Co. SønderjylSlagelse Papir-Industri, som
lands Papirforretning A/S, der skulle drive
Schouw & Co. overtog i 1942.
papirhandel i Haderslev. Aktiviteterne blev
tet. Her illustreres Sønderjyllands Papirforretning i Haderslev.
yderligere udvidet, da Schouw & Co. i 1941 grundlagde A/S Nordsjællands Papirforretning i Hillerød og Østjyllands Papirforretning i Horsens. Året efter opkøbte Schouw & Co. endvidere Slagelse Papir-Industri A/S. Udvidelserne stoppede i denne omgang i 1945, hvor Schouw & Co. overtog papirhandler Jens Andersens gamle forretning i forgæves forhandlinger med kartellet, måtte
Jyllandsgade 27 i Fredericia og stiftede Jens
Varebil og budcykel hos Nordsjæl-
De Forenede Papirfabrikker meddele Niels
Andersens Papirforretning A/S.
lands Papirforretning i Hillerød. Den
Mouritsen, at kunne der ikke opnås enighed,
Datterselskaberne blev i de følgende man-
lille forretning blev i øvrigt kort efter
“vil De naturligvis kunne købe vore forskellige
ge år en vigtig del af Schouw & Co.’s virke.
krigen centrum i et drama, da en ty-
Sorter hos d’Herrer Papirgrossister til de al-
De kom til at fungere som distributører og
vebande bevæbnet med en autogen-
mindelige Forbrugerpriser.” Niels Mouritsen
forhandlere af de mange forskellige emballa-
skærebrænder åbnede forretningens
blev dermed henvist til at købe råvarer hos
ge- og papirvarer, der blev produceret hen-
pengeskab. De skyldige blev dog kort
sine konkurrenter.
holdsvis på Nordjyllands Papirposefabrik,
efter pågrebet, og i april 1946 blev
Jyllands Papir-Værk og hos moderselskabet
bandens hovedmand Hans Aage
Schouw & Co. i København.
Christiansen idømt 2 1/2 års fængsel.
Nordjyllands Papirposefabrik var imidlertid en solid og blomstrende forretning og kunne
40
41
[1895-1961]
Svend Hornsyld
7/21
En efterårsdag, den 29. oktober 1895, blev
blev nødt til at bære et par kraftige briller. En
Svend Aage Hornsyld født. Den lidt triste og
personlig bekendt af Svend Hornsyld har ka-
mørke årstid var dog ikke et symbol på fami-
rakteriseret ham på følgende måde: “Svend
lien Hornsylds situation. Svend Hornsyld blev
Hornsyld var ikke typen, der vadede ind i det
født ind i en familie, der var på vej mod gode
modsatte køn med træsko på.”
tider. Faderen Hans Hornsylds livslange og
På trods af disse ydre “skavanker” og den
succesrige ansættelse hos Schouw & Co.
manglende sans for romantikkens spil var det
skabte grundlaget for, at Svend Hornsyld
i slutningen af 1920’erne lykkedes Svend
kunne vokse op i et relativt velstillet hjem.
Hornsyld at blive ringforlovet med en pige fra
Denne velstand førte dog både fordele og
kontoret. Eva Hornsyld var dog ikke helt til-
ulemper med sig for den unge Svend
freds med “en pige fra kontoret” til hendes
Hornsyld. Blandt fordelene var især mulighe-
dreng. Så kort efter forlovelsen holdt den
derne for en god uddannelse. Svend Hornsyld
unge pige op på kontoret. Hun blev i stedet
fik efter endt skolegang på Slomanns Latin-
sendt på dannelsesskole i England for at lære
og Realskole en læreplads i Landmands-
de rette manerer, når hun nu skulle til at
banken, der i dag er bedre kendt som Danske
begå sig i de kredse, Svend Hornsyld tilhørte.
Bank. Da læretiden var veloverstået, begyndte
Denne rejse har måske været et tiltrængt
Svend Hornsyld at forberede sin ansættelse i
pusterum for pigen, der efter sigende skulle
Schouw & Co. Han tog til Sverige og fik en
være blevet træt af Svend Hornsylds måde at
grundig faglig uddannelse, hvor han både var
forvalte deres romantiske stunder på. En
Direktør Svend Hornsyld ved
ansat hos Oscarhamns Tryckeri AB og i
mangeårig medarbejder fortæller: “Når Svend
sit skrivebord i Schouw & Co.
Norrköbing Lithografiska Aktiebolag. Fagligt
Hornsyld og pigen havde været ude om afte-
godt rustet efter denne rejse blev den 20-åri-
nen, og det var blevet tid til, at han skulle føl-
sammen indtil hendes tragiske død den 9.
blev holdt mange selskaber og gerne flere
ge Svend Hornsyld i december 1915 ansat i
ge hende hjem, så satte han hende bare af
oktober 1942, hvor hun omkom i hjemmet
gange om ugen. Følgende lille historie beskri-
Schouw & Co., hvor han blev til sin død i
ved hendes gadedør. Det var ikke helt almin-
ved et fald ned ad kældertrappen. Indtil da
ver meget godt Svend Hornsylds forhold til li-
1961.
deligt at være forlovet og i byen til store mid-
vogtede hun over sin søn og sørgede for, at
vets glæder.
dage, og så bare blive sat af ved sin gadedør
han ikke lavede for mange svinkeærinder.
Den mindre positive side ved den velstand, der var i Svend Hornsylds barndomshjem,
En dag, hvor Svend Hornsyld holdt selskab hjemme i privaten, lod den bestilte mad vente
med et tak for i aften.”
Levemanden
på sig. Svend Hornsyld ringede til Oscar
Svend Hornsyld blev ansat i Schouw &
var en streng dame, der ville have orden i tin-
sans for romantik og pigens dannelsesrejse
Til trods for at Svend Hornsyld levede sam-
Davidsen, som var en af hans yndlingsrestau-
Co. i 1915 og arbejdede der til sin død
gene for sig og sine nærmeste. Dette indbe-
skæbnesvangert for deres forhold. Under
men med sin strenge mor, var han kendt som
ranter, for at høre, hvor maden blev af. På re-
i 1961, de sidste 34 år som virksomhe-
fattede også Svend Hornsyld og hans kærlig-
udenlandsopholdet gled de fra hinanden, og
en levemand. Han elskede fester og omgav
stauranten kunne de dog ikke se nogen be-
dens administrerende direktør.
hedsliv.
forlovelsen blev hævet, da den unge pige
sig altid med en masse glade gæster. I sin
stilling fra Svend Hornsyld, men hvis han
fandt en ny kæreste.
store villa på C. F. Richsvej havde Svend
kunne holde gæsterne lidt hen, skulle de hur-
Hornsyld en af Danmarks største og mest
tigt få bragt en bestilling ud. Det lykkedes da
knyttede sig til hans mor, Eva Hornsyld. Hun
En pige fra kontoret
Til sidst blev Svend Hornsylds manglende
Siden den tid levede Svend Hornsyld som
Svend Hornsyld havde igennem årene nydt
ungkarl, og efter faderens død fortsatte han
eksklusive private vinsamlinger. Ved opgørel-
også at få maden, og resten af aftenen forløb
godt af familiens velstand og var efterhånden
med at bo sammen med sin mor, først på
sen af hans dødsbo udgjorde vinen da også
som planlagt. Så en aften præcis en måned
også selv blevet godt i stand. Desuden havde
H. C. Ørstedsvej og senere i en villa på C. F.
over 10% af boets værdi. Folk, der har kendt
efter det føromtalte gilde bankede det plud-
han et svækket syn, hvilket gjorde, at han
Richsvej nr. 9 på Frederiksberg. Der boede de
Svend Hornsyld personligt, fremhæver, at der
selig på Svend Hornsylds dør. Der stod folke-
42
43
[1895-1961]
Svend Hornsyld
ne fra restaurant Oscar Davidsen med en be-
7/21
Svend Hornsyld holdt meget af gode re-
Svend Hornsyld er her fotograferet med blomster
stilling mad, der til forveksling mindede om
stauranter, og hvert år når Tivoli åbnede,
og gaver i anledning af sit 25 års jubilæum i
den, Svend Hornsyld havde bestilt til det sel-
gæstede han en af sine favoritter, Divan I.
Schouw & Co. Hans aktive virke og vedholdende
skab, han havde holdt en måned tidligere!
Historien melder, at Svend Hornsyld på sine
indsats gav ham også adskillige andre jubilæer
Svend Hornsyld kunne nok uden proble-
5-6 yndlingsrestauranter havde sine egne
gennem livet, og da han i 1953 kunne fejre 25
mer have leveret maden tilbage, da man på
spiritusflasker stående med en sølvetiket,
års jubilæum som formand for Foreningen af
restaurant Oscar Davidsen efter sigende ofte
hvorpå der stod Svend Hornsyld. Det vidner
Arbejdsgivere inden for Papirvareindustrien, blev
havde ekstra mandskab ansat netop på grund
lidt om Svend Hornsylds aktivitet i det køben-
han udnævnt til Ridder af Dannebrogsordenen.
af Svend Hornsylds hyppige besøg og bestil-
havnske selskabsliv. Det måtte gerne være
linger. For Svend Hornsyld var denne datofor-
stort og flot, når direktør Svend Hornsyld var i
virring dog ikke nogen katastrofe, men deri-
byen og holdt selskab. Det gjaldt, både når
mod en kærkommen lejlighed til straks at få
han kom som forretningsmand og som privat-
inviteret en masse gæster til et nyt selskab.
person.
Meget typisk for Svend Hornsyld kunne han
Det billede, der tegner sig af Svend
hurtigt få vendt en lidt negativ situation til
Hornsyld som en rigtig levemand, bestyrkes,
noget positivt.
når man kigger på hans engagement i
Svend Hornsyld i begivenhedernes centrum i anledning af sit 25 års
Schouw & Co. Han var en dygtig direktør,
mildhed gav ham en stor omgangskreds, men
jubilæum i Schouw & Co. den 1.
men i takt med, at arbejdsbyrden med årene
af rigtigt nære og tætte venskaber knyttede
december 1940. Festen blev holdt
steg i diverse foreninger, blev mødetiden se-
Svend Hornsyld kun få.
hos Oscar Davidsen, som var en af
nere, mens arbejdsdagens ophør blev tidlige-
Svend Hornsylds yndlingsrestauranter.
re. En typisk dag for Svend Hornsyld begynd-
Hornsyld i nogen grad omgav sig med de for-
te med, at han blev afleveret på fabrikken af
kerte mennesker. Trods alle hans kvaliteter
sin privatchauffør et stykke efter kl. 9. Efter
manglede han af og til evnen til at sortere
dagens vigtige beslutninger afsluttede Svend
blandt de mennesker, han omgav sig med.
Hornsyld sine ærinder hos Schouw & Co. om-
Svend Hornsyld kunne bare godt lide at om-
kring kl. 15.30 lidt afhængigt af, hvad dagens
give sig med glade folk og holde fester, hvor
øvrige program bød på. Et af de faste pro-
der blev råbt hurra for onkel Svend, som var
grampunkter var hans daglige aftale med
et kaldenavn, mange brugte. Derfor har han
barberen. En luksus, som var en rigtig direk-
måske indimellem båret over med folk, og
tør værdig.
måske netop derfor knyttede han kun sjæl-
Mange var af den opfattelse, at Svend
dent rigtigt stærke bånd til nogen.
Onkel Svend
44
Derimod var han meget involveret i sogne-
Svend Hornsyld var med årene blevet en me-
arbejdet i Mariendals sogn, hvor han var
get velhavende mand. Han havde alle dage
medlem af menighedsrådet og i FDF 5. kreds,
også været en meget gavmild mand, der invi-
hvor han var kredsformand. Svend Hornsyld
terede alle fra omgangskredsen ud på sin
deltog meget aktivt i sognet og var en stor
regning. Hans selskabelige gemyt og gav-
velgører.
45
[1912-1961]
Svend Hornsyld og FDF
Kære F. 5! Jeg skriver til dig som til en god ven, for du har bestemt været den bedste ven, jeg har mødt her i livet. Du fylder 50 år, jeg er fyldt 60, men de 10 års aldersforskel har vi ikke mærket noget til i de 44 år, vi har kendt hinanden. Jeg ønsker dig hjertelig til lykke på fødselsdagen, og jeg siger dig tak for, hvad du betyder for mig i dag, tak, at du lærte mig Gud at kende, at bede til Ham, at rette ryggen og tale sandhed. Gud give dig mange gode leveår til gavn og glæde for dine mange venner, du har i dag, både gamle og unge og nye venner, du vil få fremover. Jeg håber, du må få en god festdag.
Di n h e n g iv n e Svend Hornsyld
8/21
Økonomisk støtte
Som nævnt spillede Svend Hornsylds store
fortæller, hvordan folk lidt forbløffede stoppe-
Svend Hornsylds engagement var den direkte
omgangskreds en vigtig rolle, når 5. kreds
de op på gaden, når 5. kreds marcherede ned
årsag til, at 5. kreds ofte blev kaldt for millio-
samlede ind til gode formål. I kraft af sine
gennem Rantzausgade. For helt i front gik
nærkredsen. Det skyldtes bl.a., at han udnyt-
formands- og bestyrelsesposter i diverse for-
Svend Hornsyld i kredsføreruniformen efter-
tede sit store netværk fuldt ud til fordel for
eninger fik Svend Hornsyld solgt massevis af
fulgt af et stort hornorkester og blafrende fa-
kredsen, og hans kontakter gav mange penge
lodsedler. Bl.a. blev der ved arrangementer i
ner, og mere end én gang kunne man fra for-
i kassen. Han bidrog også personligt, eksem-
Foreningen af Arbejdsgivere inden for Papir-
bipasserende høre et overrasket: “det er da
pelvis hvis nogle af kredsens fattigste drenge
vareindustrien solgt lodsedler i stor stil, men
direktør Hornsyld, der går der”. Svend
havde svært ved at skaffe midler til at komme
måske har Svend Hornsyld her trukket lidt
Hornsyld var stolt af at være FDF’er og var
med på sommerlejr.
rigeligt på foreningsmedlemmernes goodwill.
ikke bange for at vise det.
Dette særlige hensyn til de fattigste drenge
Kort efter hans død inviterede foreningens
Han var heller ikke bange for at bruge
førte i 1945 til, at en kreds af hans venner op-
bestyrelse nemlig sig selv med på en af 5.
Schouw & Co.’s faciliteter til fordel for FDF.
rettede Svend Hornsylds Fond i anledning af
kreds’ lejrture. Efter en kort visit afleverede
Alt, hvad man skulle bruge af lodsedler og
hans 25 års jubilæum som kredsfører.
de en pose penge til 5. kreds og markerede
andre tryksager, blev leveret kvit og frit. Det
dermed, at FDF’ernes salg af lodsedler hos
gjaldt både til basaren og andre arrangemen-
mindre bemidlede, således at ingen FDF’ere af
Foreningen af Arbejdsgivere inden for
ter. Kredsen havde et stort lager til alt deres
økonomiske årsager var forhindret i at deltage
Papirvareindustrien nu var forbi.
udstyr i Schouw & Co.’s lokaler på Hejrevej,
Fonden havde til formål at skaffe hjælp til
i årets sommerlejr eller lignende arrangemen-
og det flyttede senere ind i Rantzausgade.
ter. Fonden består den dag i dag og har igen-
FDF og Schouw & Co.
Derfor var Hejrevej og Rantzausgade også
nem tiderne hjulpet mange til at få en stor
Svend Hornsyld gik meget op i at vise sin
udgangspunkt for alle deres udflugter. Svend
oplevelse med deres kammerater fra FDF.
støtte til kredsen. En tidligere medarbejder
Hornsyld fik personligt alle regninger fra
Lodsedler til alle Således skriver Svend Hornsyld i et festskrift
Selv om Svend Hornsyld brugte mange penge
til 50 års jubilæet for FDF 5. kreds i 1956.
på fester og selskaber, var han på en og
Med egne ord formår han at tegne et meget
samme tid både rundhåndet og sparsomme-
Kunstfærdige lodsedler blev trykt til
præcist og inderligt billede af sit livslange en-
lig. På trods af hans åbenlyse gavmildhed
FDF 5. kreds. Her er det en lodseddel
gagement i FDF 5. kreds på Frederiksberg. Et
over for de fattigste drenge i kredsen blev der
fra april 1932. Prisen var 25 øre, og
engagement, som mange mennesker har nydt
ikke frådset, når det drejede sig om FDF. Det
hovedgevinsten blandt de 50 gevin-
godt af i årenes løb.
var meget vigtigt for Svend Hornsyld, at ar-
ster var en herre- eller damecykel.
Det hele begyndte i 1912, da Svend Horn-
rangementerne kunne hvile i sig selv, og at
syld blev meldt ind i FDF 5. kreds på
der var et godt formål med dem. Når han gav
Frederiksberg. Efter at have vikarieret som
tilskud til mindre bemidlede, skete det efter
kredsfører et par gange blev Svend Hornsyld
noget for noget princippet. Hver gang den
fast kredsfører i 1920, og den post beholdt
trængende selv havde skaffet en krone ved
han frem til 1947, hvor han trådte tilbage og i
salg af lodsedler eller lignende, så gav Svend
stedet blev formand for kredsrådet. I hele
Hornsyld også en krone. På den måde lærte
denne lange periode var FDF Svend
drengene, at man skulle yde, før man kunne
Hornsylds hjertebarn.
nyde.
46
47
[1912-1961]
Svend Hornsyld og FDF
8/21
Schouw & Co. vedrørende FDF, men 5. kreds
lejrens åbning gav jordbær til alle deltagerne.
påvirkede ham, fortsatte han heldigvis ufor-
bejdspladser rundt om i byen. Derfor kom der
blev aldrig opkrævet noget fra ham.
Det var en bekostelig affære, da der efter en
trødent sit store arbejde for kredsen.
også en lind strøm af breve og hilsener til Svend Hornsylds 40 års jubilæum i FDF i
lang dags strabadser sad op mod 120 sultne
Basar i kirken
FDF’ere bænket på rad og række og ventede
Fra FDF’er til lærling
1952. På trods af at han havde frabedt sig al
Svend Hornsylds virke i Mariendals sogns
på deres jordbær.
I 5. kreds var Svend Hornsyld overordentligt
fest og opmærksomhed, var der mange, der
vellidt. Ud over hans store arbejde for kred-
følte, at de havde meget at sige ham tak for.
menighedsråd hang tæt sammen med hans arbejde i FDF. Han havde en vis indflydelse
Bambiklassen
sen kunne mange FDF’ere også takke ham
på præsterne i Mariendalskirken, og derfor
På trods af alle sine gode stunder med FDF
for deres levebrød. Mange af de ansatte hos
læg skriver, at F. 5 er den bedste ven, han har
var det også naturligt for ham at inddrage
havde Svend Hornsyld også sine problemer.
Schouw & Co. var folk fra FDF, heriblandt den
mødt her i livet, kan man vist uden tøven give
kirken i sine bestræbelser på at gøre det
Han kunne godt lide at gøre tingene på sin
senere direktør Johannes Bitsch-Larsen.
ham ret. Det var et livslangt venskab, hvor
bedste for drengene i 5. kreds. På den måde
egen måde, og det gav ind i mellem et an-
Svend Hornsyld brugte også i denne sam-
begge parter fik stort udbytte. Et venskab, der
gik det til, at han fik arrangeret en årlig FDF-
strengt forhold til landsforbundet.
menhæng sit store netværk og fik skaffet
har været uvurderligt for både Svend
FDF’ere ind på mange forskellige lære- og ar-
Hornsyld og for 5. kreds på Frederiksberg.
basar i Mariendalskirkens menighedshus.
Lige før krigen var 5. kreds Danmarks
Kirken lagde hus til basaren i tre dage, og
næststørste kreds med næsten 300 medlem-
der blev pyntet overdådigt op med crepepapir
mer, og kredsen ydede hvert år et anseligt bi-
fra Schouw & Co. Svend Hornsyld havde i
drag til landsforbundet baseret på antallet af
Når Svend Hornsyld i det indledende ind-
forbindelse med disse basarer efter sigende
medlemmer. Svend Hornsyld fandt det derfor
Svend Hornsyld illustreret i "Kredsføre-
skaffet så meget crepepapir, at 5. kreds efter
urimeligt, at 5. kreds skulle betale bidrag for
Svend Hornsyld fik gennem sin store
ren som vi kender ham", et festskrift i
hans død havde et lager af crepepapir til
de mindste medlemmer. Landsforbundet afvi-
kontaktflade arrangeret mange ud-
anledning af hans 30 års jubilæum i FDF.
flere årtiers forbrug. Selve basaren var fordelt
ste imidlertid blankt at fritage 5. kreds for
landsture for FDF, her illustreret med
på tre etager, og der var bl.a. indrettet en
disse bidrag, og Svend Hornsyld tog den kon-
FDF 5. kreds’ Skotlandshold fra 1935.
restaurant, hvor Svend Hornsyld sad og spil-
sekvens at udmelde alle de yngste af FDF. I
Selv om Svend Hornsyld havde etable-
lede på flygel for gæsterne.
stedet oprettede han Bambiklassen, som fun-
ret kontakterne, var han ikke officiel
gerede uafhængigt af FDF, men som reelt var
arrangør på turene. Han deltog derimod
5. kreds får egen lejr
en fuldgod erstatning for FDF’s mindste klas-
som præsident og var derfor fritaget for
I 1928 tog Svend Hornsyld initiativ til indsam-
se.
en del af pligterne. På den måde kunne
ling af midler til opførelsen af en permanent
Svend Hornsylds velstand og kredsens
lejr til 5. kreds. Før hans tiltag var man altid
gode økonomi gav yderligere anledning til en
magelige forhold, end det ellers ville
taget på lidet luksuriøse teltlejre eller til den
del misundelse. Så da Svend Hornsyld et par
være krævet af en FDF’er.
fælles Frederiksberglejr Jomsborg, men nu
gange havde arrangeret private ture for sine
skulle 5. kreds have sin egen permanente lejr
yndlinge blandt drengene i 5. kreds sammen-
med rigtige senge, og i 1935 kunne man så
holdt med det faktum, at han hverken havde
indvie Høbjerglejren i Trørød.
kone eller kæreste, var der skabt grobund for
Som initiativtager var Svend Hornsyld meget engageret i lejrens ve og vel, men hans øjesten forblev dog Jomsborglejren ved
ondsindede rygter om et måske lidt for kærligt forhold til drengene. FDF’ere, som har kendt Svend Hornsyld
Isefjord. Her var det efterhånden blevet til en
personligt, kan dog afvise rygterne som alde-
fast tradition, at Svend Hornsyld hvert år ved
les grundløse, og selv om rygterne naturligvis
48
han deltage på turene under lidt mere
49
[1942-2003]
Familien Hornsylds legater
9/21
Inden sin død i 1916 havde Victor Schouw te-
Legatet raader over, sidenhen fra Tid til an-
Den 16. november 1942 oprettede Svend
stamenteret store dele af sin formue til opret-
den vil blive forøget.”
Hornsyld Direktør Hans Hornsyld og Hustru
telsen af en række legater til velgørende for-
Det var flotte tanker og ord fra Svend
Eva Hornsylds Legat til minde om sine for-
mål. Det var derfor helt i firmaets ånd, da
Hornsyld. Men han havde også noget at have
ældre. Legatet skulle være til gavn for
Svend Hornsyld på sin nyligt afdøde mors
de flotte ord i, for han havde ved oprettelsen
medarbejderne i Schouw & Co. med tilslut-
fødselsdag den 16. november 1942 oprette-
skænket for nominelt 40.000 kr. Schouw &
tede selskaber. I påskønnelse heraf frem-
de et legat til ære for sine forældre. Legatet
Co. aktier til en kursværdi af 100.000 kr. Dette
bragte funktionærer og arbejdere i decem-
kom til at bære navnet Direktør Hans Horn-
beløb skulle udgøre legatets startkapital. Men
ber 1942 en fornem håndlavet bog, hvori
syld og Hustru Eva Hornsylds Legat. I legatets
allerede i 1945 ændrede man legatets kapi-
hver eneste medarbejder i alle de involve-
fundats § 4 hedder det: “Legatets Indtægter
talform til nu at bestå af 100.000 kr. i Østif-
rede selskaber har sat deres underskrift.
skal anvendes til Bedste for Funktionærer og
ternes Kreditforeningsobligationer 4%, hvilket
Arbejdere - eller disses Enker og Børn - i
derefter udgjorde basis for det rådighedsbe-
Aktieselskabet Schouw & Co., Papirforretning,
løb, der var til udbetaling. Mange mennesker
Papirposefabrik, Bog- og Stentrykkeri eller de
har igennem årene haft glæde af legatet, og
til dette Selskab knyttede Underselskaber,
selv med legatets, alt taget i betragtning, be-
fortrinsvis i Tilfælde af Sygdom eller lignen-
skedne værdi i dag, er der stadig nogle, der
de.”
har glæde af den håndsrækning, en legatportion kan udgøre i trængte situationer.
Hans Hornsyld og Hustrus Legat
Det første år udgjorde de uddelte legat-
I forbindelse med oprettelsen af legatet blev
portioner 3.125 kr., og de udbetalte beløb lå
Svend Hornsyld den 18. november 1942 in-
på omkring 2-300 kr. til hver modtager.
terviewet til Aftenbladet, som skriver følgen-
Størrelsen af de udbetalte beløb afhang en
de kommentarer til baggrunden for oprettel-
del af ansøgningsårsagen. Således blev der
sen af legatet: “Fader døde for 15 Aar siden i
udbetalt lige fra 25 kr. til 750 kr. de første år
1927, siger Direktør Hornsyld, og allerede han
af legatets levetid.
syslede med Tanken om at oprette et saadant
Dengang blev tildelingen af legatportio-
Legat. Det lod sig blot vanskeligt gøre paa
nerne samt størrelsen af disse ligesom i dag
den Tid, og jeg føler derfor, at jeg handler i
fastsat af en legatbestyrelse bestående af
Faders Aand og efter hans Ønske, naar jeg
medlemmerne af Schouw & Co.’s bestyrelse
nu har indstiftet Legatet. Virksomheden be-
samt selskabets administrerende direktør.
skæftiger her i Hovedstaden og Provinsen tilsammen ca. 5-600 mand, og det er især
Direktør Svend Hornsylds Legat
Tanken, at Legatet, som kan søges hele Aaret
Da Svend Hornsyld døde den 7. januar 1961,
rundt, skal være en Hjælp for Arbejderne i
efterlod han sig en formue på over halvanden
pludselige Sygdomstilfælde - enten det dre-
mio. kr., men da han hverken havde kone el-
jer sig om dem selv eller deres Familie. Jeg
ler børn til at arve sig, havde han i sit testa-
antager, at de første Legatportioner vil kom-
mente oprettet et legat. Det var hans ønske,
me til Udbetaling lidt ind i det nye Aar, og
at dette legat skulle tilgodese de foreninger
det er mit haab og min tro, at de Midler,
og mennesker, der havde haft så stor
50
51
[1942-2003]
Familien Hornsylds legater
9/21
betydning for hans liv, og som han følte sig
Legatets formål
mål sigter på en anden gruppe og lyder som
efterhånden som legatportionen er steget, har
tæt knyttet til. Legatet blev stiftet den 1. sep-
Som man kan se på fordelingen af legatets
følger: “at understøtte værdigt trængende
legatfonden besluttet at udvide antallet af
tember 1961 og kom til at bære navnet
disponible midler, har Svend Hornsyld i høj
blandt sådanne uberygtede personer, der,
mulige ansøgere, så de nu også omfatter
Direktør Svend Hornsylds Legat. Kapitalen i
grad tilgodeset FDF. I fundatsen hedder det, at
uden at være eller have været medlemmer af
medarbejdere inden for branchen. Dermed får
legatet bestod af hele Svend Hornsylds for-
sommerlejren Jomsborgs andel skal anvendes
Dansk Papirhandlerforening, har drevet papir-
Svend Hornsylds Legat mulighed for at glæde
mue, hvoraf der bl.a. var for nominelt 538.000
til “hjælp til ubemidlede medlemmers som-
forretning her i landet, enten som detaillist,
en bredere gruppe af værdigt trængende, end
kr. aktier i Schouw & Co. til en værdi af
merlejrophold eller til driften af sommerlejren
grossist, fabrikant eller direktør for et aktie-
det oprindeligt var tænkt.
1.269.680 kr.
Jomsborg eller den FDF sommerlejr, der måtte
selskab eller sådanne, der er eller har været
Den sidste af de store legatportioner blev
Igennem årene er Svend Hornsylds legat
træde i dennes sted.” Således er en væsentlig
ansat som forretningsførere eller prokurister
tildelt Mariendals Sogns Menighedssamfund
blevet et ganske velhavende legat. Grundet
del af driften af Frederiksbergkredsenes fælles
hos en papirhandler samt disses enker eller
til julegaver til trængende syge og gamle i
placeringen i aktier i Schouw & Co. er værdi-
lejr sikret gennem legatets tilskud.
børn under 18 år.”
sognet. I dag er det i praksis sognets menig-
en steget betydeligt, og legatet er nu den
For 5. kreds gælder det, at “kredsrådet
næststørste aktionær i Schouw & Co. med en
træffer afgørelse om beløbets anvendelse til
ejerandel på 15%.
den daglige drift eller til hjælp til ubemidlede
Svend Hornsylds Legat havde som ud-
Begge ovenstående grupper udgør efterhånden et begrænset antal legatansøgere, så
hedspleje, som sikrer, at legatets midler fordeles på bedste vis.
medlemmers deltagelse i sommerlejr.” For 5.
Svend Hornsyld døde den 7. januar
gangspunkt fire foreninger som de store mod-
kreds har legatet haft den direkte konsekvens,
1961, men inden da havde han testa-
tagere. Derudover var der en række navngivne
at den har været i stand til at drive to som-
menteret hele sin formue til Direktør
privatpersoner, som modtog mindre legatpor-
merlejre. Den ene er Høbjerg ved Trørød nord
Svend Hornsylds Legat, som blev stif-
tioner. Den største legatmodtager var således
for København, og den anden er Hald Sø lej-
tet den 1. september 1961. Legatet
FDF sommerlejren Jomsborg, mens de øvrige
ren syd for Viborg. Lejren ved Hald Sø beteg-
har siden stiftelsen været en bety-
tre store legatmodtagere var FDF 5. kreds på
nes som en af de bedste og smukkeste lejre i
dende aktionær i Schouw & Co.
Frederiksberg, Dansk Papirhandlerforenings
Danmark. Og det er ikke kun 5. kreds, der har
Hvert år på Svend Hornsylds
miske situation havde 5.
sig lidt over dette uventede
Understøttelsesfond og Mariendals Sogns
glæde af lejren. Den lejes ud en stor del af
fødselsdag den 29. oktober
kreds i oktober aftalt et møde
og ekstraordinært store til-
Menighedssamfund. Herudover fordeltes lega-
året til interesserede FDF kredse samt til an-
udbetales legatandelene. I
med banken, hvor planen var,
skud, tog man en rask be-
tet mellem en række familiemedlemmer og
dre organisationer, der gør en indsats for børn
2001 var denne dato helt
at man ville konvertere kasse-
slutning. Der blev ringet til
venner, ligesom legatet forestår vedligeholdel-
og unge i Danmark. På den baggrund er der
speciel for alle modtagerne,
kreditten til et endeligt lån.
banken, og næste dags møde
sen af Svend Hornsylds gravsted.
mange, der hvert år indirekte nyder godt af 5.
men især for FDF 5. kreds.
Dette møde skulle finde sted
blev aflyst med den besked,
I 1928 tog Svend Hornsyld initiativ til
kreds’ andel i Direktør Svend Hornsylds Legat.
Kredsen havde siden 1999
den 30. oktober, men så kom
at man i stedet gerne ville
indsamling af midler til opførelse af en
foretaget en gennemgribende
legatet.
betale kontant. Man beslutte-
permanent lejr for FDF 5. kreds, og som
de at lade 650.000 kr. fra le-
følge heraf kunne man i 1935 indvie Høbjerglejren i Trørød.
Således så den oprindelige fordeling af le-
Høbjerglejren
gatets disponible midler ud, men denne for-
Dansk Papirhandlerforenings Understøt-
deling ændres i takt med, at familiemedlem-
telsesfond ændrede i 2001 navn til Konpas
modernisering af Høbjerg-
mer og de andre små legatmodtagere afgår
Legatfond. Legaterne bliver uddelt hvert år
lejren. Da den gamle lejr ef-
rekte i kredsens driftsregn-
gatet indgå i Høbjergs byg-
ved døden. Herefter fordeles deres andele
omkring den 14. juni, som er Dansk Papir-
terhånden var godt slidt, var
skab, men grundet det ek-
geregnskab og så lade de re-
proportionalt mellem de fire store modtagere,
handlerforenings stiftelsesdag. Der er to for-
det en kostbar affære, og
straordinært store udbytte i
sterende penge indgå i drifts-
som således bliver ekstra begunstiget. I fun-
mål med Legatet. Det ene er “at understøtte
kredsen havde været nødsa-
Schouw & Co. for år 2000 var
regnskabet som normalt.
datsen er det noteret, at hvis en af disse or-
værdigt trængende blandt medlemmer - også
get til at gå i banken og få en
andelen denne gang betyde-
Endnu en gang havde Svend
ganisationer skulle blive ophævet, så skal an-
forhenværende - af Dansk Papirhandlerfor-
kassekredit på 650.000 kr.
ligt større end normalt. Da
Hornsyld fået medlemmerne i
delen anvendes til lignende formål. Selve le-
ening og fortrinsvis sådanne, som i længere
For at få styr på den økono-
man i 5. kreds havde sundet
5. kreds til at smile.
gatet bestyres af den til enhver tid siddende
tid har bidraget til Legatfondet, samt disses
bestyrelse for Schouw & Co.
enker eller børn under 18 år.” Det andet for-
52
Normalt indgår legatet di-
53
[1927-1940]
Skandinaviens største papirposefabrik
10/21
Svend Hornsyld overtog posten som admini-
samt et kvarters eftermiddagskaffe sidst på
om en markant forbedring af arbejdstiderne i
strerende direktør i Schouw & Co. efter sin
dagen. For nogle af de ansatte på kontoret
forhold til den periode, hvor Victor Schouw
fars død i maj 1927. Det var på dette tids-
var arbejdsdagen dog ikke slut kl. 17. De
var direktør.
punkt en driftig og velfungerende virksom-
skulle møde på købmandsskole tre gange om
På kontoret svingede lønnen fra kontorele-
hed, som beskæftigede over 200 medarbejde-
ugen fra kl. 18 til kl. ca. 21, så selv om forhol-
vens på 50 kr. om måneden, til kontorchefens
re. Under den nye direktør kom der til at ske
dene havde forbedret sig siden Victor
på 765 kr. pr. måned. Derudover blev der
mange forandringer og forbedringer for med-
Schouws tid, var der stadig nogle, der havde
også uddelt gratialer til de øverste funktio-
arbejderne, dels på grund af direktørens en-
lange arbejdsdage.
nærer, hvor eksempelvis kontorchefen i 1928
gagement, dels på grund af samfundets ge-
For fabriksarbejderne var mødetiden fra kl.
fik 4.500 kr. Direktør Svend Hornsylds måned-
7 til kl. 16 med en halv times frokost, og om
lige gage i 1928 androg 1.000 kr., men dertil
Den normale arbejdstid for de ansatte på
lørdagen var det fra kl. 7 til kl. 13. De danske
skal dog lægges et anseligt årligt gratiale
kontoret var fra kl. 8 til kl. 17 på hverdagene
arbejderes langvarige kamp for bedre forhold
samt diverse andre indtægter. Blandt de øvri-
og fra kl. 8 til kl. 15 om lørdagen. Arbejdet
havde resulteret i indførelsen af en 48 timers
ge ansatte var det generelle lønniveau mel-
blev afbrudt af en tre kvarters frokostpause
arbejdsuge i 1920, så her var der virkelig tale
lem 100 kr. og 200 kr. om måneden.
nerelle udvikling.
50 års jubilæum Den 10. januar 1928 havde Schouw & Co. 50 Skandinaviens største posefabrik. Her
års jubilæum. I den forbindelse bragte aviser
er det en tryksag fra Schouw & Co.
fra stort set alle landsdele en artikel om
om udbringning af varer. Virksom-
Schouw & Co. Det er dog påfaldende, at
heden har nu forøget vognmateriellet,
næsten alle artiklerne er direkte kopier af det
så der kan tilbydes levering med egne
jubilæumsskrift, Schouw & Co. havde fået la-
vogne over det meste af Sjælland.
vet til lejligheden.
Noget af det, man fokuserede på her, var, at nu producerede man på Schouw & Co. ca. en million papirposer om dagen, hvilket var endog meget imponerende. Det skelsættende tal på en million poser om dagen - hver dag blev dog først nået et par år senere, men på denne måde fik Schouw & Co. lidt gratis reklame og blev et kendt navn overalt i landet. Medarbejderne blev også belønnet i forbindelse med jubilæet. Funktionærerne fik en måneds ekstra gage, medens arbejderne kun-
54
ne hæve en ekstra ugeløn. Desuden blev der
Ved Schouw & Co.’s 50 års jubilæum den
i samme anledning holdt en stor fest for alle
10. januar 1928 var der fest i Studenter-
de ansatte. Det var noget, der virkelig styrke-
foreningen. Aftenens underholdning bød på
de alle medarbejdernes tilknytningsforhold til
noget helt specielt: Fremvisning af levende
Schouw & Co.
Billeder ved kgl. Hoffotograf P. Elfelt.
55
[1927-1940]
Skandinaviens største papirposefabrik
10/21
Da hele herligheden på Kapelvej og i Rantzausgade med inventar osv. stod færdigt i 1934, havde det kostet 455.961 kr. Derudover var der senere på året en regning på ombygningen af det tidligere kontor på 5. sal på 30.000 kr. På den baggrund kan man godt forstå, at bestyrelsesformand Eigil Neergaard var bekymret for økonomien i projektet. Det havde da også krævet lange diskussioner i bestyrelsen, men til sidst havde Svend Hornsyld fået overbevist formanden om, at udvidelsen var en god ide. Da det meste af ombygningen var færdig, kunne man se, at generatoren, der gav energi Poseproduktion på 2. sal på fa-
Trykkeri på 1. sal på fabrik-
til fabrikken, nok ikke i længden kunne levere
brikken i Rantzausgade i 1928.
ken i Rantzausgade i 1928.
den mængde energi, der var påkrævet. Derfor besluttede man at gå over til den kommunale elektricitetsforsyning. Tilkoblingen kostede 15.000 kr. og var klar i 1935. Schouw & Co.
Modernisering
møderne, da ikke alle var helt enige om, hvor
var blevet en meget moderne og tidssvarende
1928 var også året, hvor Schouw & Co. af-
omfattende denne modernisering skulle være.
fabrik med store, lyse lokaler og gode forhold
skaffede brugen af heste i Rantzausgade. To
Moderniseringen skulle dog fortsætte.
heste blev solgt, mens to andre blev opstal-
Efter at man havde fjernet stalden og var
det i en lejet stald. En af årsagerne hertil var,
sluppet af med de gener, den havde medført,
Den kvindelige prokurist
at man ønskede at skaffe sig af med den sto-
besluttede man sig for også at fjerne lokum-
På trods af de omfattende moderniseringer
re rotteplage, der automatisk fulgte med det
merne i gården - så i 1929 installerede man
var der stadig nok at gøre for personalet.
at have en stald i gården. Derudover kunne
WC i gården i Rantzausgade.
Eksempelvis var der indtil 1935 kun én regne-
man også inddrage stalden til lagerbrug. I
Forholdene for arbejderne blev kontinuer-
1929 blev de sidste to heste solgt, og derefter
ligt forbedret. Allerede to år efter købte man
brugte man udelukkende biler som transport-
naboejendommen i Rantzausgade 12 for den
middel hos Schouw & Co.
nette sum af 71.751 kr. Derefter bestod
Under 2. Verdenskrig var det dog igen på
for de ansatte.
maskine i hele firmaet, så derfor skulle alle
Schouw & Co.’s bygninger i de næste mange
tale at anskaffe sig heste til transport, men
år af Rantzausgade 12, 14 og 16, Kapelvej 47
Svend Hornsyld valgte i stedet at udstyre bi-
samt lageret på hjørnet af Hejrevej og
lerne med gasgeneratorer.
Ørnevej. I forlængelse af købet af nr. 12 be-
I adskillige farvestrålende reklamer gen-
gyndte man at planlægge nedrivningen af
nem årene har Schouw & Co. fortalt om
og fortjeneste, at man moderniserede både
den gamle bygning på Kapelvej. Man ville i
virksomhedens produktion. Her er det en
maskinpark og transportmidler. Det førte nog-
stedet opføre en ny kontorbygning og samti-
reklame, som viser, at produktionen i
le gange til lange diskussioner på bestyrelses-
dig foretage en ombygning i Rantzausgade.
1935 var steget til 310 mio. poser.
Det var i høj grad Svend Hornsylds ønske
56
57
[1927-1940]
Skandinaviens største papirposefabrik
10/21
Økonomi
Skovture var i mange år en fast tradition
På trods af store investeringer i den løbende
i Schouw & Co. Her er det Aftenbladet,
modernisering af både bygninger, transport-
som den 15. juni 1936 omtaler fabriks-
midler og maskinpark var der til stadighed
personalets skovtur til Nordsjælland.
overskud i Schouw & Co. Det gennemsnitlige årlige overskud i perioden 1928-1940 lå på ca. 260.000 kr. med 1929 som det dårligste regnskabsår med et overskud på 133.260 kr. Det bedste regnskabsår i perioden var 1935 med et overskud på 404.377 kr. Udbyttet til aktionærerne lå konstant på 20 til 25% af aktiernes nominelle værdi undtagen for regnskabsårene 1932 og 1938, hvor det blev nedsat til 15%, og for 1940, hvor det blev nedsat til 14%.
Ved generalforsamlingen i 1934 var der en Udover at skabe gode fysiske rammer for de ansatte
Madsen, Andersen, Fru Nielsen, Frk. Frederiksen,
aktionær, der takkede for det gode resultat
ønskede Schouw & Co. også at bidrage til det sociale
Landschultz, Frk. Carlsen, Frk. Mehl, Søgaard-Hansen,
og samtidig gjorde opmærksom på, at det var
fællesskab. Det skete bl.a. ved, at man hvert år arran-
Fru Andersen, Fru Michelsen, Aage Jørgensen, Frk.
godt, at man i de gode år nøjedes med at ud-
gerede skovture for henholdsvis funktionærer og ar-
Dora Nielsen, Ejner Nielsen, Svend Hornsyld, V.
betale et beskedent udbytte, så man havde
bejdere. Her er det fuktionærernes skovtur den 27.
Frederiksen, Jagd, Frk. Larsen, Johansen, Frk. Ella
noget at stå imod med. Det var der flere af
juni 1931. Fra venstre er det Bitsch-Larsen, Søren
Nielsen, Kaj Hansen, K. Larsen, Edmund Jensen,
datidens aviser, der i deres referat af general-
Jensen, Insp. Jørgensen, G. Olsen, Anker Olsen,
Viggo Jørgensen, Zieseberg, Stampe, Kristoffer
forsamlingen fandt lidt pudsigt, da et sådant
Svend Jensen, Frk. Havlykke, Preben Aabech, Frk.
Andersen, Hans Hansen, Dahlstrøm og Eliasen.
udbytte også efter datidens normer måtte betegnes som i den gode ende.
Lockouten i 1936 medarbejdernes løn regnes ud i hovedet. Det
Også blandt personalet fandt der under
var et omfattende projekt, da der var mange
Svend Hornsyld en vis fornyelse sted. Da kon-
kom også til at ramme Schouw & Co. Situa-
former for løn. Nogle fik månedsløn, andre
torchef Zieseberg i 1937 trådte tilbage, og
tionen havde, som alle andre steder, alvorlige
ugeløn, nogle fik fast løn, mens andre arbej-
prokurist Kristoffer Andersen trådte i hans
økonomiske konsekvenser for fabrikken, men
dede på akkord eller var provisionslønnet. Alt
sted, skulle der udnævnes en ny prokurist.
hos Schouw & Co. ønskede man ikke at sidde
dette skulle en af de ansatte fra bogholderiet
Dora Nielsen havde i mange år været en per-
med hænderne i skødet, og man forsøgte
holde styr på, så der en gang om ugen kunne
sonlighed på kontoret hos Schouw & Co. og
derfor at komme uden om problemet. For-
udbetales løn til de ansatte på fabrikken.
var meget respekteret. Hun havde godt styr
søget på at opretholde produktionen blev dog
Lønudbetalingen foregik ved, at den ansatte
på regnskaberne og for den sags skyld også
hurtigt forpurret, og man blev i stedet hængt
fra bogholderiet gik rundt på fabrikken og
på Svend Hornsylds forbrug. Derfor var det
ud i Arbejderbladet i følgende artikel:
uddelte alle lønningsposerne personligt til
helt naturligt, at netop hun blev udnævnt til
medarbejderne.
Schouw & Co.’s første kvindelige prokurist.
58
Den omfattende lockout i Danmark i 1936
“I Rantzausgade nr. 14 ligger Schouws Papirposefabrik, som ogsaa er inddraget i
59
[1927-1940]
Skandinaviens største papirposefabrik
10/21
Lockouten, idet alle Medlemmerne af Bog-
eventuelt udvide den kundekreds. Arbejdet
binderforbundet som bekendt er smidt paa
bestod i at præsentere og sælge varesorti-
Gaden. Ikke desto mindre begyndte Fabrikken
mentet. Det krævede et grundigt kendskab til
i Gaar Morges igen at arbejde med unge
alle Schouw & Co.’s varer. For mit eget ved-
Kvinder under 16 Aar!”
kommende fik jeg mange kunder i Dragør.
Formanden for Bogbindernes Fagforening
Det var en dejlig stor kundekreds. Den eneste
Kreativiteten var stor, når der var fest i
erklærede i samme artikel, “at det forsaavidt
ulempe var, at der var lidt langt at cykle fra
Schouw & Co. Her er det en filmrulle
ikke forbavsede ham, men det var jo des-
hjemmet i Brønshøj til Dragør. Det var dog
med en festsang i anledning af en film-
værre saadan, at Overenskomsten ikke omfat-
værre om aftenen, når turen, efter en lang ar-
aften på Wivex den 22. november 1934.
tede Ungarbejdere under 16 Aar, hvilket alt-
bejdsdag på cykel, gik den anden vej.
saa Firmaet i dette Tilfælde forsøgte at benyt-
Senere blev jeg tilknyttet Jyllands Papir-
te sig af. Men Fagforeningen vilde have sin
Værk, og her blev arbejdet mere opsøgende.
Opmærksomhed henvendt paa Forholdet og
Nu var det nye produkter, jeg skulle præsen-
sammen med Chaufførerne i hvert Fald for-
tere, og en helt ny kategori af kunder, der
hindre Transporten fra og til den lockoutede
skulle bygges op. Arbejdet foregik over hele
Virksomhed.”
Sjælland samt dele af Fyn. I nogle perioder
Selv om Schouw & Co. ikke foretog et
foregik det således, at jeg tog af sted mandag
egentligt brud på overenskomsten, blev man
morgen og kom hjem fredag aften. Aftnerne
alligevel forhindret i at holde fabrikken
på diverse hoteller blev brugt til at skrive de
kørende på fuld kraft. Det varede over en
ordrer rent, som jeg havde modtaget i løbet
måned, før konflikten med regeringens hjælp
af dagen. Det blev ofte nogle lange arbejds-
blev ophævet, og fabrikken igen kunne køre
dage.”
Skovture
på normale omdrejninger.
Skandinaviens største papirposefabrik Livet som repræsentant
Hele perioden, fra Svend Hornsyld overtog di-
I juni 1934 var der, som i flere
fremstillet en meget speciel
blev hædret for lang og tro tje-
Schouw & Co.’s mangfoldighed af produkter
rektørposten og frem til krigens begyndelse,
andre år, blevet optaget en film
sang i form af en filmrulle. Hver
neste, men under 2. Verdens-
krævede en god eksponering. Til dette formål
var præget af ønsket om fremskridt. Den
af Schouw & Co.’s skovtur for
gang personalet så sit snit til
krig blev disse middage skåret
var der ansat repræsentanter, som primært
løbende modernisering og opkøb af dattersel-
funktionærerne. Senere på året,
det, udnyttede man de mulig-
væk. Man valgte dog at holde
opererede omkring hovedstaden. Den tidlige-
skaber var med til at konsolidere Schouw &
nærmere bestemt den 22. no-
heder, den forskelligartede pro-
fast i at gennemføre skovturene,
re medarbejder Anker Olsen fortæller, hvor-
Co.’s position på markedet.
vember, inviterede Schouw &
duktion gav. Derfor var invita-
der efterhånden var blevet en
Co. alle deltagerne til filmaften
tioner, sange og andre festlige
integreret del af livet i Schouw
Hornsylds dygtige ledelse, resulterede i, at
på den fine restaurant Wivex.
indslag altid farverige og kunst-
& Co. På den måde sørgede fir-
til Bjerregaard, som var cykelhandler på
Schouw & Co. allerede i 1930 kunne kalde sig
Aftenens program stod først på
færdige, når Schouw & Co.
maet for, at personalet kunne
Vodroffsvej. Der kunne man så købe en god
Skandinaviens største papirposefabrik. I nogle
fremvisning af filmen Skovturs-
holdt fest.
glemme hverdagens rationerin-
cykel på firmaets regning. Derefter var det
sammenhænge blev den endda betegnet som
dagen og dernæst på en god
bare at komme i gang med arbejdet. Man fik
Nordeuropas største papirposefabrik.
middag. Til denne lejlighed var
heder holdt Schouw & Co. en
glade minder, en tradition, som
der i bedste Schouw & Co. stil
hyldestmiddag, når en ansat
blev fastholdt i mange år.
ledes arbejdet som repræsentant foregik:
“Den første besked, man fik, var at gå over
som regel en bestående kundekreds efter
Den udvikling, der fandt sted under Svend
Under normale omstændig-
ger for en stund og få nogle
den repræsentant, der var afgået. Det var så op til en selv, hvorledes man ville forvalte og
60
61
[1940-1950]
Krigens konsekvenser
11/21
Igennem 1920’erne og 30’erne var Schouw &
gen. Det ville betyde større arbejdsløshed og
Co. et firma i vækst. Maskinpark, fabriksloka-
lavere indtjening i branchen, og det ville sam-
ler og sortiment blev til stadighed fornyet, og
tidig betyde en forringelse af hygiejnen i for-
magtpositionen i branchen blev konsolideret.
bindelse med madvarer. Det var derfor meget
Svend Hornsyld var en aktiv direktør, der be-
vigtigt for Schouw & Co. at få udbredt bud-
stred flere vigtige bestyrelsesposter inden for
skabet om at spare på den rigtige måde. Des-
branchen. Det var på toppen af denne udvik-
uden var der i krigens første år heller ingen
ling, Schouw & Co. befandt sig, da 2. Ver-
mangel på papir, så kunderne kunne faktisk
denskrig brød ud.
roligt bruge emballage, som de plejede. Først i
Med krigens komme var det, som om van-
slutningen af 1942 begyndte det at blive svært
skelighederne også så småt kom til Schouw &
at få de importerede papirkvaliteter. Det var
Co. Krigen og tiden derefter havde på mange
bl.a. fedttæt papir, som blev brugt til emballa-
områder så stor indflydelse på virksomheden,
ge af mange forskellige typer varer, lige fra
at produktionen i København aldrig rigtigt
kaffeerstatning til diverse kødprodukter.
kom ovenpå igen. En blandt mange ændrin-
På trods af restriktioner fra papirfabrikker-
ger var, at priskontrolrådet påbød avance-
ne, en forhøjet statsafgift på papir, samt alle
Blystøbning på fabrikken
begrænsninger.
de andre gener, krigen medførte, klarede
i Rantzausgade.
Schouw & Co. sig udmærket de første tre år
Papirrestriktioner
af krigen. Man tilpassede sig forholdene ved
På grund af krigen og folks frygt for knappe
at ændre lidt på arbejdstiden, sortimentet,
ressourcer var man i efteråret 1940 begyndt
udbringningen osv.
at agitere for at spare på emballagen. Flere butikker havde forlangt, at kunderne selv
Varemangel
skulle medbringe kurve, brugte poser eller
Der var dog ingen, der på forhånd kunne
anden emballage, når de afhentede deres va-
vide, at de første tre år ville gå nogenlunde.
rer. Ifølge Svend Hornsyld var dette dog en
Derfor var man af gode grunde også meget
misforstået agitation, og han citeres for at
usikker på fremtiden. Følgende udtalelse af
udtale: “Denne Agitation medførte en mindre
Svend Hornsyld på Schouw & Co.’s general-
Beskæftigelse, ikke alene for vor Virksomhed,
forsamling i april 1941 siger meget om både
men inden for hele Papirvareindustrien, og vi
Schouw & Co.’s situation og det tidstypiske
har siden arbejdet med Arbejdsfordeling, saa-
billede på landets generelle situation:
ledes at der kun arbejdes 5 Dage om Ugen.
“Manglen paa Varer, der skal emballeres, bli-
Det er et Samfunds-Spørgsmaal at spare -
ver større Dag for Dag, og Forbruget af Em-
ogsaa paa Emballage - men det skal gøres
ballage derfor mindre. Alle vore Virksomheder
paa den Maade, at den kasserede Emballage
har i den forløbne Tid af det nye Forretnings-
Poseproduktion på fabrikken
afleveres til Spild-Indsamlingen, saaledes at
aar haft en betydelig mindre Omsætning end
i Rantzausgade.
det kan anvendes til Fremstilling af nyt Papir.”
sidste Aar. Det er under de nuværende For-
Svend Hornsyld var af flere grunde bekymret for denne tendens til at spare på emballa-
62
hold umuligt at udtale sig om Udsigterne for det nye Forretningsaar.”
63
[1940-1950]
Krigens konsekvenser
Den nervøsitet, der prægede markedet ved
11/21
at blive taget af tyskerne. Sammen med flere
10 år gammel blev den se-
krigens udbrud, var dog ikke kun en ulempe
andre fik han efter krigen et flag på en sølv-
nere kontorchef Kristoffer
for Schouw & Co. Priserne steg, og der op-
plade af Schouw & Co. som en anerkendelse
Andersen i 1889 ansat i
stod ængstelse hos kunderne for at komme til
for hans heroiske arbejde under krigen med
Schouw & Co. Den 14. de-
at mangle emballage. Derfor var købelysten i
bl.a. at hjælpe jøder til Sverige.
cember 1939 kunne han
Om det kun var de få indviede, der vidste
derfor som den første fejre
gelsen i firmaet. Selv om der i de følgende år
det, er uklart, men under alle omstændighe-
50 års jubilæum i virksom-
blev mindre at lave, var det meget få, der blev
der var der på et tidspunkt skjult et våbenla-
heden, og som altid benyt-
fyret. Schouw & Co. forsøgte i høj grad at
ger på fjerde sal på Kapelvej hos Schouw &
tede kollegerne lejlighe-
leve op til sit sociale ansvar og holde folk i
Co. Herudover blev Schouw & Co.’s biler også
den til at præstere et lille
arbejde så længe som overhovedet muligt.
af og til brugt til transport af forskellige ting,
muntert indslag.
1940 meget god, og dermed også beskæfti-
Noget af det, krigen ændrede, var måden,
der havde med modstandsarbejdet at gøre.
lønnen blev udbetalt på. Det var meget svært
Modstandsfolkene blev nødt til at stjæle bi-
at få fat i småpenge, da tyskerne skulle bruge
lerne i et stykke tid for så at levere dem tilba-
alt metal. Derfor kunne man på posthuset
ge, når transporten var udført. Disse tyverier
købe enøres frimærker pakket ind i cellofan.
og ulovligheder vendte man i firmaet stille og
De skulle så gøre det ud for enører. Det havde
roligt ryggen til.
den virkning, at lønningsposen godt kunne være lidt lettere end normalt, da de mindste
50 års jubilarer
beløb nu blev udbetalt i frimærker, men da fri-
Schouw & Co. havde lige fra Victor Schouws
mærkerne både blev brugt i firmaets kasse og
tid forsøgt at holde på medarbejderne i både
i byens forretninger, var der ingen, der klage-
gode og dårlige tider. Denne holdning var
de over lønningsposens manglende vægt.
medvirkende til, at kontorchef Kristoffer
Trods alle bekymringerne om fremtiden var
Andersen den 14. december 1939 som den
der dog stadig plads til fest i Schouw & Co.
første kunne fejre 50 års jubilæum hos
Den 1. december 1940 havde Svend Hornsyld
Schouw & Co. Et 50 års jubilæum var også på
været ansat i firmaet i 25 år. Det blev selv-
dette tidspunkt så usædvanligt, at det blev
følgelig fejret på behørig vis med en stor fest
omtalt i både Børsen, Politikken og Berling-
og middag for særligt indbudte.
ske Tidende.
Våbenlager hos Schouw & Co.
1889 startede som dreng hos Victor Schouw.
Hos Schouw & Co. sympatiserede man med
Han arbejdede sig stille og roligt op i grader-
dede han på kontoret til det sidste. Uden for-
året 1942 blev først de to arbejdsformænd L.
de mennesker, der var villige til at bringe sto-
ne, og efter at have været inkassator i nogle
udgående sygdom faldt han i 1941 om som
Hartvigsen og Niels Christian Jensen og se-
re personlige ofre i kampen mod den tyske
år blev han ansat på kontoret. Hans flid og
følge af et hjerteslag. I sit 61 år lange liv var
nere de to arbejdere Anna Andersen og Ellen
besættelsesmagt. På fabrikken var der flere
dygtighed her førte til, at han i 1915 fik pro-
han ansat hos Schouw & Co. i 51 år.
Dahlmann tildelt den kongelige belønnings-
ansatte, der deltog mere eller mindre aktivt i
kura. Hans sidste forfremmelse kom i 1937,
modstandskampen. En af dem, der var meget
hvor han blev udnævnt til kontorchef efter
et enestående tilfælde hos Schouw & Co.
lang og tro tjeneste. Igen i 1947 blev tre
aktiv, måtte på et tidspunkt forlade sit arbej-
den afgåede V. A. J. Zieseberg. Meget beteg-
Allerede året efter hans død kunne endnu fire
funktionærer samt en arbejder hædret for 50
de og gå under jorden i et halvt år af frygt for
nende for Kristoffer Andersens karriere arbej-
ansatte fejre deres 50 års ansættelse. I for-
års ansættelse.
Kristoffer Andersen var 10 år, da han i
64
Kristoffer Andersens historie var dog ikke
medalje af 2. klasse som anerkendelse for
65
[1940-1950]
Krigens konsekvenser
Denne tradition med livslange ansættelser
11/21
med udenlandsk materiel, så derfor var der
ligt at hindre pCt.vis Stigning i Omkostnin-
ne deres styrke og gik i en fire måneder lang
og jubilarer hos Schouw & Co. fortsatte, indtil
stor belastning på maskinerne. Udbringning
gerne, blandt andet har vi selv maattet bære
strejke. Ud over problemer på arbejdspladsen
virksomheden efterhånden afviklede aktivite-
af varer var også vanskeligt, da der var krafti-
Udgifterne ved flere Lønstigninger, idet vi
medførte det også, at Schouw & Co. dette år
terne på Sjælland. En af de sidste på skansen
ge restriktioner på kørsel med biler.
ikke har faaet Prisdirektoratets Tilladelse til at
producerede under halvdelen af det forrige
indkalkulere disse i Priserne.
års poseproduktion. Dertil kom, at der stadig
var bogholder Preben Scharbau Aabech, som
På generalforsamlingen i 1945 taler Svend
var ansat i 54 år. Han begyndte hos Schouw
Hornsylds beretning sit tydelige sprog om,
& Co. i 1927 - få måneder før Hans Hornsyld
hvilken desperat situation man befandt sig i:
haft sin Indflydelse paa den mindre Brutto-
opfylde kundernes ønsker. Helt galt gik det i
døde, og han var blandt de sidste funktio-
“Forretningsåret 1944-45 har været et van-
Fortjeneste i det forløbne Forretningsaar.
1949, som var det hidtil vanskeligste driftsår i
nærer hos Schouw & Co. på Sjælland.
skeligt Aar for vor Koncern. Paa Grund af
En avancebegrænsning i 1943 har ogsaa
Udsigterne for det nye Aar er særdeles
var store problemer med at skaffe papir og
firmaets historie. To gange var der prisfald på
Papirrationeringen har det ikke været os mu-
daarlige. Papirrationerne for 2. Kvartal er
papir, hvilket betød alvorlige tab på varelage-
Krigen sætter sine spor
ligt tilnærmelsesvist at tilfredsstille Efter-
yderligere nedskaaret, og det er et stort
ret, som var meget stort, da man ikke havde
Efterhånden som krigen skred frem, blev det
spørgslen efter Papir, Poser, Kartonnager og
Spørgsmål, om vi overhovedet kan holde
turdet reducere det af frygt for manglende le-
meget vanskeligt for Schouw & Co. at opret-
andre Artikler inden for Papirvareindustriens
Produktionen i Gang ud over dette Kvartal.
verancer.
holde leveringerne til kunderne. Det var ikke
Omraade. Omsætningen har været betydelig
Manglen paa elektrisk Strøm, Rensemidler til
længere muligt at forny produktionsapparatet
mindre, men alligevel har det ikke været mu-
Maskinerne, Smøreolie og Gummi er saa om-
direktoratet gået i hårdknude. Siden 1948
fattende, at vi maa standse maskinerne og
havde direktoratet ønsket en lavere avance
I slutningen af 1920’erne havde
ophøre med udbringning af Varer, saafremt
på klistring af poser, men man kunne ikke
Schouw & Co. afskaffet brugen af
der ikke sker en Bedring i Situationen i Løbet
enes om et forlig. Til sidst havde Svend
heste, og de efterfølgende år brugte
af kort Tid.
Hornsyld fået bemyndigelse af bestyrelsen til
Det har ikke været os muligt at erstatte
man biler som transportmiddel.
Desuden var forhandlingerne med Pris-
at lukke fabrikkerne i Aalborg og København
Under krigen kom det igen på tale
brugte og kassable Maskiner med nye, men
i protest, hvis prisdirektoratet holdt fast i de-
at anskaffe heste, men Svend
vi har ved Reparationer vedligeholdt Maskiner
res udspil. Den hårde linie var fremtvunget af
Hornsyld valgte i stedet at udstyre
og Befordringstøj, saa at Driften har kunnet
omstændighederne. Det ville ikke være ren-
bilerne med gasgeneratorer.
gennemføres om end i stærkt begrænset
tabelt at køre produktionen videre, hvis man
Omfang.”
fulgte direktoratets krav. Med truslen om
Svend Hornsylds karakteristik af situatio-
Schouw & Co. dog ikke var helt tilfreds med.
somhedens drift. Kort efter generalforsamlin-
Grundet svære omstændigheder med højere
gen blev man nemlig i flere måneder tvunget
arbejdsløn og stigende omkostninger fik
til at nedsætte arbejdsugen til tre dage grun-
Schouw & Co. senere på året godkendt en
det elektricitetsrestriktioner og papirratione-
midlertidig prisforhøjelse, der kunne dække
ringer, men allerede i slutningen af 1945 var
lidt af årets tab.
der gang i produktionen igen, og varesalget
Det kunne dog ikke ændre ved, at firmaet
Til kørsel med biler under krigen hørte
var ved at miste fodfæstet. Flere og flere
der også administrative besværlighe-
virksomheder gik væk fra poseemballage,
der. Her er det en ansøgning til den ty-
Efterkrigstiden
men Schouw & Co. klarede skærene - pri-
ske Standortskommandantur om tilla-
Schouw & Co.’s trængsler var dog ikke forbi
mært på grund af datterselskabernes gode
delse til kørsel med lastbiler uden for
med krigens slutning. I 1947 viste typografer-
indtjening.
København i 1944.
steg da også betydeligt det følgende år.
66
lukning blev der indgået et forlig, som
nen var meget realistisk med hensyn til virk-
67
[1950-1983]
Øget konkurrence
12/21
Efter 2. Verdenskrig var Schouw & Co. på
hjælp af indtjeningen i Jyllands Papir-Værk.
unoterede værdier i perioden fra marts 1946
Schouw & Co.’s kontorbyg-
mange måder ramt af efterkrigsveer. Man
Det var en givtig forretning, som havde satset
frem til juni 1954.
ning havde facade på
havde svært ved at skaffe råmaterialer, og
på kartonemballage i stedet for poser.
markedet var gradvist ved at ændre sig.
Jyllands Papir-Værk havde en dygtig ledelse,
flyttet Schouw & Co. fra efterbørsen til den
bagsiden sammenhængen-
Under krigen var der udviklet mange nye pro-
som formåede at forny sig. Det skulle senere
egentlige børs. Schouw & Co. stod ganske
de med den øvrige del af
dukter til militære formål, og de blev i efter-
vise sig at være guld værd i forbindelse med
vist ikke umiddelbart over for at lave store
fabrikken i Rantzausgade.
krigstiden tilpasset og introduceret til den ci-
erhvervelsen af rettighederne til Pure-Pak i
kapitaludvidelser på det tidspunkt, men der
vile befolkning. Det europæiske marked bug-
1956.
var også andre fordele ved at være børsnote-
nede af nye produkter, men Schouw & Co. var
I 1954 var der imidlertid et ønske om at få
Schouw & Co. var stadig ledet af Svend
ret. Den daglige fysiske opråbsnotering sikre-
ikke rigtig med på vognen. Man forsøgte i
Hornsyld, som havde været en dygtig direktør,
de i højere grad en rigtig kursfastsættelse, og
stedet at holde fast i papirposeproduktionen
men i de senere år var han begyndt at arbej-
i skattemæssig henseende kunne børskursen
og så supplere med lidt luksusartikler, men i
de mindre på fabrikken. Det betød, at en del
umiddelbart anvendes, hvorimod unoterede
starten af 1950’erne var papirposer ved at bli-
af ansvaret blev flyttet over til andre ledende
aktier blev værdisat individuelt af skattevæse-
ve udkonkurreret af plasticemballage.
medarbejdere, som ikke alle var deres opgave
net. Sidst, men ikke mindst, var der en vis
Schouw & Co.’s gamle maskiner kunne slet
voksen, hvilket var en medvirkende årsag til,
forretningsmæssig prestige i at være børsno-
ikke matche tidens krav om emballage i alle
at udviklingen gik i stå. Det var som om, at jo
teret. Et forhold, som nok især havde betyd-
mulige og umulige former og farver. Plastic
mindre Svend Hornsyld var på fabrikken, jo
ning, når man havde udenlandske kontakter,
var den nye, praktiske, smarte og i mange
dårligere gik det.
og helt specielt, når man skulle lave aftaler
tilfælde også bedre form for emballage. Der
med USA, som det senere blev aktuelt.
var ikke rigtig længere brug for det store ap-
Børsnoteringen
parat, der hidtil havde kendetegnet Schouw &
Schouw & Co. blev børsnoteret i 1954, hvor
værende tidspunkt ved, at man fremsatte en
Co.’s poseproduktion.
Københavns Fondsbørs stadig havde til huse i
anmodning til Fondsbørsen, en proces, som
Chr. IV’s gamle børsbygning i København. Her
efter nutidig standard var ret uformel. Den 28.
Inspiration fra udlandet
blev de børsnoterede selskabers aktier hand-
juni 1954 figurerede Schouw & Co. for første
Samtidig blev konkurrencen større. Flere af
let i et separat hjørnelokale med en daglig fy-
gang i kurslisten under noterede papirer.
konkurrenterne oprustede ved at købe mo-
sisk opråbsnotering.
derne maskiner i USA, hvorfra langt største-
Ud over handlen med noterede aktier fo-
En optagelse til notering skete på da-
Fabrikken i Herlev
delen af de nye produkter også kom. Der var
regik der i Børsens store sal handel med
I årene efter krigen havde Schouw & Co.
også flere posefabrikanter, der ikke overholdt
unoterede papirer, ved opråb eller opslag,
gradvist flyttet en del af produktionen til
poseordningens bestemmelser, hvilket pres-
når nogen ønskede at handle - den såkaldte
Hejrevej, bl.a. fordi fabrikken i Rantzausgade
sede markedet, da deres priser lå væsentligt
efterbørs. Her blev mange forskellige aktier
efterhånden var ved at være slidt og forældet.
under det aftalte.
handlet, og de aktuelle aktier blev efterføl-
Derfor ønskede Svend Hornsyld i begyndel-
Den inspiration, der kom fra udlandet i
gende præsenteret i kurslisterne under uno-
sen af 1951 at sælge ejendommene i Rant-
disse år, var også medvirkende til, at flere
terede værdier i det omfang, der var registre-
zausgade for at prøve noget nyt. Det var dog
virksomheder begyndte at emballere deres
ret handel.
ikke så ligetil, og da det ikke var lykkedes ef-
produkter direkte på fabrikken, således at va-
Schouw & Co. havde allerede fra de tidlige
rerne allerede var emballeret, når de nåede
år som aktieselskab haft en relativt bred ak-
købmanden. I denne tunge periode efter kri-
tionærkreds, og selskabets aktier figurerede
gen overlevede Schouw & Co. primært ved
derfor med mellemrum på kurslisterne under
68
Kapelvej 47, men var på
ter et år, besluttede man i stedet at foretage en renovering.
Kort tid efter, at renoveringen var afsluttet, tog man imidlertid en drastisk beslutning,
69
[1950-1983]
Øget konkurrence
12/21
som vel nærmest kan betragtes som et sidste
genskabt sit ry som en pålidelig leverandør,
forsøg på at genskabe virksomhedens stor-
men der var stadig et stort underskud på
hedstid. Man besluttede således i 1955 at op-
årets drift.
Opførelsen af den nye fabrik i Herlev i 1959.
føre en ny stor fabrik i Herlev. Købet af grunden og den efterfølgende opførelse af fabrik-
Svend Hornsylds død
ken i 1959 var på en måde en besynderlig
Da Svend Hornsyld døde den 7. januar 1961,
disposition, da markedet for posefabrikation
forsvandt også en meget væsentlig del af
allerede på det tidspunkt var stærkt nedad-
Schouw & Co.’s historie. Med 34 år som di-
gående. Desuden var man økonomisk noget
rektør og de sidste 9 år tillige som formand
trængt. Moderselskabet selv havde i flere år
for bestyrelsen satte han sit personlige præg
kørt med underskud, og på grund af de dårli-
på firmaet.
ge resultater havde bestyrelsen givet afkald
Da Svend Hornsyld tiltrådte som direktør,
på deres honorar. Kun de gode bidrag fra
stod han for fornyelsen og udviklingen af fa-
datterselskaberne sikrede Schouw & Co. et
brikken. Han var også bindeleddet mellem
samlet positivt resultat.
traditionerne. Han videreførte både noget fra
Der viste sig da også store problemer, da
sin fars tid og fra Victor Schouws tid samtidig
byggeriet stod færdigt, og man begyndte ind-
med, at han forbandt det med sin egen tid,
flytningen i 1960. Produktionen var i begyn-
og hans engagement i diverse branchefore-
delsen meget lav på grund af stor mangel på
ninger skaffede Schouw & Co. mange fordele.
arbejdskraft. Man havde håbet, at de fleste
Ved sin død var Svend Hornsyld formand for
ansatte fra Rantzausgade ville flytte med, og
Foreningen af Arbejdsgivere inden for Papir-
så ville man derudover supplere op med ar-
vareindustrien samt bestyrelsesmedlem i
bejdere fra lokalområdet, men her havde man
Dansk Papirhandlerforening og i De Grafiske
gjort regning uden vært. Der var 81 arbejdere
Fags Sammenslutning. Disse mange forplig-
og 8 funktionærer, som forlod Schouw & Co. i
telser samt hans engagement som formand
forbindelse med udflytningen til Herlev, og
for FDF’s 5. kreds og medlemskabet af
dem, der flyttede med, måtte man give et løn-
Mariendals Sogns menighedsråd var nogle af
tillæg. Det var heller ikke så let at skaffe lokal
årsagerne til, at arbejdet på selve fabrikken i
arbejdskraft i begyndelsen, men det blev dog
den sidste tid blev overladt til andre.
bedre i løbet af året. Den svære start med meget urutineret ar-
I en nekrolog i dagbladet Børsen er det netop også Svend Hornsylds mange forskelli-
bejdskraft gav mange klager over fejl og
ge arbejdsområder samt hans alsidige inter-
Byggeriet af den nye fabrik i Herlev
langsom ekspedition. Herudover var der igen
esser, der bliver fremhævet. Navnlig det hu-
forløb ikke uden dramatik. Den 11.
uoverensstemmelser med prisdirektoratet om
manitære arbejde bliver nævnt som en af
september 1959 kunne Berlingske
priserne på poser, og dertil kom en stor for-
Svend Hornsylds store interesser. Derudover
Tidende således berette om en væltet
øgelse af omkostningerne på grund af flytnin-
beskrives han som en dygtig erhvervsmand,
kran, der havde kvæstet føreren.
gen og de mange tabte arbejdstimer. Det lyk-
som igennem årene var en fremtrædende
Heldigvis var ulykken ikke helt så al-
kedes dog mod slutningen af året at få skabt
skikkelse i dansk papirvareindustri, og som li-
vorlig, som først antaget, men allige-
en ordentlig organisation på fabrikken og få
geledes var meget afholdt af sit personale.
vel et uheldigt indslag i byggeriet.
70
71
[1950-1983]
Øget konkurrence
Svend Hornsylds engagement i FDF havde
12/21
Schouw & Co.’s problemer lå her. Samtidig var
synede sælgerne hos Jyllands Papir-Værk
Johannes Bitsch-Larsen og Svend
været med til at skabe en speciel ånd på fa-
de forventninger, man havde haft til fabrikken i
med, hvad de behøvede af varer. Desuden
Hornsyld på Danish Food Fair ud-
brikken. Mange af de ansatte var FDF’ere,
Herlev, ikke blevet indfriet. Man besluttede
blev lageret også brugt som reservedelslager.
stillingen i Aalborg i juni 1960,
som havde fået deres job ved at møde Svend
derfor at foretage en kraftig rationalisering,
Hornsyld i FDF. Det var med til at give fabrik-
der forenklede fabrikkens arbejdsområde og
Herlev, indtil man lukkede serviceafdelingen
ken den styrke og det sammenhold, som var
samtidig koncentrerede en større del af virk-
og ekspeditionen og derefter lejede halvdelen
kendetegnende helt frem til slutningen af
somhedens aktiviteter i Århus.
af lokalerne ud. Tilbage var kun bogholderiet
1940’erne. Den ånd forsvandt imidlertid lidt
Fabrikken i Herlev var ingen succes. Alle-
Sådan forsatte anvendelsen af fabrikken i
og lageret, som kunne styres af et par enkelte
efter lidt i takt med, at Svend Hornsyld blev
rede i 1962 besluttede man derfor at foretage
ansatte. Disse to afdelinger blev også grad-
travlt beskæftiget til anden side, og andre
et mageskifte med naboen. Schouw & Co.
vist afviklet i løbet af 1981 og 1982, og i janu-
trådte i hans sted.
kunne ikke udnytte den store fabrik, man hav-
ar 1983 solgte man bygningerne i Herlev og
For Svend Hornsyld varede eventyret i
de, til den specialfabrikation, der efter ratio-
flyttede moderselskabet til Århus, hvilket
Herlev kun kort. Han oplevede opstartsvan-
naliseringsplanen skulle forblive i Herlev, og
markerede enden på Schouw & Co.’s historie
skelighederne, men lige inden hans død så
der var derfor store fordele i at bytte til en
i København.
det dog igen ud til, at firmaet nok skulle klare
mindre.
sig. I 46 år ud af hans 65 år lange liv arbejde-
Det billede, der tegner sig af Schouw & Co. efter krigen, var, at man ikke rigtig var
de han for firmaets bedste, og i hans barn-
Afvikling på Sjælland
fulgt med tidens udvikling. Trods enkelte for-
dom havde hans far gjort ligeså. Derfor var
De efterfølgende år fortsatte man udviklingen
søg lykkedes det heller ikke i løbet af 1950’-
det af stor betydning for Svend Hornsyld, at
i Århus bl.a. ved et køb af en stor fabriks-
erne at få vendt skuden. Den tidligere så
han fik vished om, at Schouw & Co. nok skul-
grund uden for byen. Samtidig blev endnu en
fremsynede virksomhed var gået i stå. Den
le klare sig i fremtiden.
del af produktionsapparatet flyttet fra Herlev
succesrige periode frem til 2. Verdenskrig,
til Århus.
hvor man var Skandinaviens største papir-
Flytning til Århus
I 1968 var rationaliseringen i Herlev tilen-
posefabrik, var blevet en sovepude, og på den
Da Svend Hornsyld døde, overtog advokat
debragt, men i den mellemliggende periode
måde blev Schouw & Co. offer for sin egen
Jørgen Meincke Helweg-Larsen hvervet som
var Schouw & Co.’s andel af den samlede
succes. Heldigvis kunne succesen dog føres
bestyrelsesformand, mens Johannes Bitsch-
koncernomsætning faldet til kun 6%. Da man
videre af Jyllands Papir-Værk.
Larsen overtog direktørposten for hele kon-
godt kunne se, hvilken vej vinden blæste, be-
cernen. Bitsch-Larsen var kommet til Jyllands
sluttede man året efter at afvikle produktio-
Papir-Værk fra Schouw & Co. i 1930 og havde
nen i Herlev. For fremtiden skulle lokalerne i
siden 1942 været direktør i Jyllands Papir-
Herlev fungere som lager og serviceafdeling,
Værk med stor succes. Tilfældet ville, at netop
og Schouw & Co. skulle være et holdingsel-
da han overtog direktørposten i 1961, var
skab for Jyllands Papir-Værk.
Jyllands Papir-Værk blevet større end Schouw
Under afviklingen forsøgte man at tage
& Co. Det var formentlig en af årsagerne til, at
hensyn til medarbejderne. Nogle kunne træk-
han blev i Århus og styrede koncernen derfra.
ke sig tilbage, mens andre kunne fortsætte
Noget af det første, Bitsch-Larsen og besty-
på lageret eller i serviceafdelingen, men alli-
relsen foretog sig, var at skille sig af med nog-
gevel var der mange, der blev sagt op. Ser-
le af de folk, Svend Hornsyld havde haft til at
viceafdelingen stod for at betjene kunderne i
hjælpe sig. Man var klar over, at nogle af
København og på Sjælland, mens lageret for-
72
kort før Svend Hornsylds død.
73
[1905-1967]
Jyllands Papir-Værk
13/21
Den 14. februar 1905 løste Arthur Hans
som skulle stå for trykningen af indpaknings-
Crepepapir
Knudsen Hoppe borgerskab i Randers til al-
papir til margarine. Aftalen bestod i, at Arthur
En af de første artikler, man udvidede produk-
mindelig handel. Baggrunden for denne
Hoppe skulle stå for opførelsen og den dagli-
tionen med, var papirposer. I det hele taget var
handling var, at Arthur Hoppe ønskede at
ge drift af trykkeriet. Derudover kunne Jydsk
det i begyndelsen forskellige former for papir-
etablere en engrospapirforretning under nav-
Papirlager sideløbende udvide deres egen
varer, man koncentrerede sig mest om. Senere
net Jydsk Papirlager. Der gik dog ikke lang
produktion. På baggrund af denne ordning
kom forskellige andre former for emballage til
tid, før han udvidede virksomheden til også
flyttede Arthur Hoppe sin fabrik til Århus i
fødevarer på produktionslisten. Det var især
at omfatte bogtryk.
1909. Udvidelserne gik hurtigt, og i 1910 om-
vokspapir, der blev brugt til disse produkter.
Arthur Hoppe var en driftig mand, og ar-
dannede man firmaet til et aktieselskab med
Den helt store bedrift for Jyllands Papir-
bejdet med salg af papir gav ham mange ide-
Arthur Hoppe og Frederik Carl Johansen
Værk var imidlertid, at man i starten af
er. Derfor så han muligheder for at udvide fa-
Stampe som direktører. Udvidelserne af pro-
1920’erne, efter lang tids forarbejde, formåe-
brikken, da han i 1909 indgik en aftale med
duktionen fortsatte og krævede efterhånden
de at fremstille crepepapir i en kvalitet, man
margarinekongen Otto Mønsted, som var
mere plads, og man lejede derfor en større
hidtil kun havde kunnet få i udlandet. På
beslægtet med hans kone. Otto Mønsted hav-
del af bygningerne af Otto Mønsted. Som føl-
Købestævnet i København i 1924 blev Jyllands
de købt det gamle Trøjborg Bryggeris bygnin-
ge af fabrikkens udvidede varesortiment
Papir-Værks stand meget rost for de fine ar-
ger i Willemoesgade 15 i Århus for at bruge
ændrede man den 29. april 1922 navn til
tikler af crepepapir, man kunne præsentere.
dem til lager, men da der var meget plads,
Jyllands Papir-Værk A/S (The Jutland Paper
Kvaliteten kunne ifølge flere dagblade måle
besluttede man også at anlægge et trykkeri,
Works Ltd.)
sig med de fineste engelske og amerikanske sorter og overgik endda de lidt ringere tyske
Kulørte kort fra Jydsk Papirlager, hvor
og franske varer. Derudover blev flere af fa-
der dels reklameres for de lave priser,
brikkens andre farvestrålende varer rost i
som fabrikkens moderne produktions-
høje toner for deres fine kvalitet samt nyska-
udstyr muliggør, dels agiteres for de
bende former og formål.
sparede omkostninger ved at købe direkte på fabrikken, ca. 1920.
Schouw & Co. lånt 400.000 kr. af De Forenede
Medarbejderne på Jyllands
Papirfabrikker. Umiddelbart efter at købet var
Papir-Værk i oktober 1928.
Schouw & Co.’s overtagelse
en realitet, udvidede Schouw & Co. sin egen
Jyllands Papir-Værk var et velkonsolideret
aktiekapital med 300.000 kr.
firma med en bred vifte af produkter, da
Investeringen i Jyllands Papir-Værk var et
Schouw & Co. købte det den 10. februar
led i Schouw & Co. og Dansk Papirhandler-
1930. Fabrikslokalerne havde Arthur Hoppe
forenings strategi om at opkøbe mindre kon-
oprindeligt kun lejet af Otto Mønsted, men i
kurrenter, der ikke var med i papirkartellet,
forbindelse med overtagelsen købte man hele
hvorfor man i 1934 også købte Nordjyllands
fabrikken. Jyllands Papir-Værks aktiekapital
Papirposefabrik. De øvrige opkøb, Schouw &
lød på 375.000 kr., og det var aftalt, at
Co. foretog i denne periode, var papirforretnin-
Schouw & Co. skulle overtage samtlige aktier
ger, der ikke havde nogen egentlig fabrikation.
til kurs 200. Overdragelsessummen blev for-
74
delt således, at den ene halvdel blev betalt
Produktudvikling
kontant, og at der herudover blev overdraget
Traditionen med produktudvikling i Jyllands
for 375.000 kr. partialobligationer i Schouw &
Papir-Værk fortsatte efter overtagelsen og var
Co. For at kunne foretage dette køb, havde
en medvirkende årsag til, at fabrikken fort-
75
[1905-1967]
Jyllands Papir-Værk
13/21
satte med at være en succes. Ved overtagel-
tig. Hvert år blev Schouw & Co.’s resultat for-
sen trådte Arthur Hoppe ud af direktionen og
bedret betragteligt som følge af overskud i
blev i stedet bestyrelsesmedlem indtil sin død
Jyllands Papir-Værk, og fra midten af
i 1938. Frederik Stampe forblev administre-
1950’erne var udbyttet fra Jyllands Papir-Værk
rende direktør indtil 1932, hvorefter Svend
den direkte årsag til, at Schouw & Co. kunne
Hornsyld overtog posten. Sammen med en
præsentere et positivt regnskabsresultat.
række andre medarbejdere fra Schouw & Co.
For nogle af de ansatte i Jyllands Papir-
blev Johannes Bitsch-Larsen i 1930 flyttet til
Værk var det lidt svært, at man hvert år skulle
Jyllands Papir-Værk og udnævnt til prokurist -
aflevere en stor del af årets overskud til mo-
en post han delte med Niels Pedersen, som
derselskabet. Det gjaldt bl.a. Bitsch-Larsen,
havde været i firmaet i en årrække.
der var blevet direktør sammen med Niels
Allerede fra første år viste investeringen i Jyllands Papir-Værk sig at være meget fornuf-
Pedersen i 1942. Utilfredsheden kom eksempelvis til udtryk, når Jyllands Papir-Værk
Reklametryksag fra Jyllands PapirVærk, hvor der fortælles om emballagens betydning for salget af varer.
Jyllands Papir-Værk på Trøjborg i Århus før den store udbygning i 1949-51, hvor villaen i forgrunden blev fjernet og erstattet af et moderne fabriksbyggeri. Ved udbygningen blev fabrikkens kapacitet stort set fordoblet.
76
77
[1905-1967]
Jyllands Papir-Værk
13/21 Direktørerne Niels Pedersen og Johannes Bitsch-Larsen ved rejsegildet under den store udbygning af Jyllands PapirVærk på Trøjborg i Århus i 1949-51.
skulle have godkendt dyre projekter hos
fund og i politik på landsplan. Han var lokalt
Han havde bl.a. sin andel i, at rettighederne
Schouw & Co. Bitsch-Larsen ønskede ikke
valgt ind i sognerådet, medlem af skolekom-
og produktionen af Pure-Pak tilfaldt Jyllands
selv at tage til København for at bede Svend
missionen, kasserer i kirkekomiteen, formand
Papir-Værk.
Hornsyld om at få nogle af de penge tilbage,
for Østjysk Hjemstavnsforening, og så var han
som Jyllands Papir-Værk havde afleveret af
medlem af folketinget for Retsforbundet.
årets overskud. I stedet blev det Niels
Alt, hvad han foretog sig, var præget af en
Bitsch-Larsen var en dygtig og respekteret direktør, der i de første år primært arbejdede med det praktiske omkring produktionen,
Pedersen, der tog af sted, når der skulle
lyst og et engagement uden lige, hvilket var
men han var også en meget streng direktør.
snakkes økonomi med Schouw & Co. Bitsch-
til stor gavn for Jyllands Papir-Værk.
Hans måde at tiltale og omgås de ansatte på
Larsen havde i de første mange år hos
Desværre var det også det, der tog livet af
var reserveret og højtidelig, og han udstråle-
Jyllands Papir-Værk svært ved at forhandle
ham. Kort før hans død havde hans læge an-
de stor autoritet. Derfor var der også stor af-
med Svend Hornsyld. Han havde startet sin
befalet ham at drosle ned for aktiviteterne,
stand mellem direktøren og de ansatte.
karriere hos Schouw & Co. og havde derfor
men det var for sent. Han fortsatte med at
Han fulgte nøje med i produktionen og
en naturlig respekt for direktør Svend Horn-
arbejde til det sidste, og den 16. november
havde altid fuld kontrol med, hvad der skulle
syld. I Svend Hornsylds sidste år blev dette
1952 døde Niels Pedersen, 66 år gammel.
leveres til hvem og på hvilke tidspunkter.
forhold dog udlignet lidt i takt med, at Svend
Hans store engagement i alle dele af produk-
Hornsyld blev ældre, og Jyllands Papir-Værk
Johannes Bitsch-Larsen
tionen betød også, at han var klar over alle
fik større succes.
Den anden direktør i Jyllands Papir-Værk,
fejl og mangler. Når der opstod en fejl, måtte
Johannes Bitsch-Larsen, var ligesom Niels
den ansvarlige stå skoleret på Bitsch-Larsens
Niels Pedersen
Pedersen en arbejdsom type, som satte en
kontor og modtage en reprimande.
Niels Pedersen var i en årrække direktør for
ære i præcision og sparsommelighed. En tidli-
Jyllands Papir-Værk sammen med Johannes
gere medarbejder fortæller, at denne spar-
tilknyttet FDF i sin tid i København, og hans
Bitsch-Larsen. I den periode nåede de i fæl-
sommelighed kom til udtryk på mange områ-
interesse for kirkeligt arbejde fortsatte, da
lesskab at videreudvikle Jyllands Papir-Værk
der, bl.a. under krigen, hvor den yngste på
han kom til Århus. Således var han med i den
til en blomstrende forretning. Niels Pedersen
kontoret skulle rende ud med breve til de
komité, der stod bag opførelsen af Mølle-
beskrives både i samtidens avisartikler og af
nærmeste kunder, så man på den måde kun-
vangskirken i Århus, der i folkemunde blev
tidligere medarbejdere som en meget tillids-
ne spare på frimærkerne. Der blev set på
kaldt FDF-kirken.
vækkende mand, der ikke fornægtede sit til-
skillingerne i firmaet, og generelt var der en
hørsforhold til landet og landbruget.
lidt mere traditionel og højtidelig tone i
Jyllands Papir-Værk vedblev at være en sund
Jyllands Papir-Værk end i Schouw & Co. i
forretning. Det var derfor også ganske natur-
København.
ligt, at han skulle overtage posten som admi-
Hele Niels Pedersens livshistorie vidner om en arbejdsom og idealistisk mand. Han blev, efter endt landmandsuddannelse og en stu-
Johannes Bitsch-Larsen fik efter endt han-
Bitsch-Larsen var, ligesom Svend Hornsyld,
Bitsch-Larsens dygtighed førte til, at
nistrerende direktør for hele koncernen, da
dietur til USA, ansat hos Jyllands Papir-Værk i
delsuddannelse sin brancheuddannelse i
Svend Hornsyld døde i 1961. I den forbindelse
huse produktionen af Pure-Pak kartoner og
1916. Han begyndte som almindelig arbejder,
Schouw & Co., hvor han blev ansat i 1918.
viste han også sine gode lederegenskaber
med tiden også resten af produktionen samt
men avancerede hurtigt som følge af sine ev-
Efter 12 år i firmaet blev han med overtagel-
ved at lave nogle tiltrængte strukturændrin-
hovedkvarteret for Schouw & Co. Bitsch-
ner. Senere blev han bogholder, og som di-
sen af Jyllands Papir-Værk i 1930 Schouw &
ger i koncernens opbygning, således at frem-
Larsen gik af som direktør den 1. januar 1971,
rektør fik han derfor ansvaret for den økono-
Co.’s udsendte medarbejder. Den efterfølgen-
gang og fortsat vækst var mulig.
men fortsatte indtil 1978 som medlem af be-
miske del af firmaet. Ud over at være Jyllands
de tid som prokurist var en stor succes, og
Under hans ledelse fortsatte Jyllands
Papir-Værk en dygtig mand var Niels
med tiden blev han en meget central figur i
Papir-Værk ekspansionen bl.a. med opførel-
neret, flyttede han til Fredericia, hvor han i
Pedersen meget engageret i både lokalsam-
både Jyllands Papir-Værk og i Schouw & Co.
sen af en ny fabrik i Lystrup, der kom til at
januar 1981 afgik ved døden.
78
styrelsen. Efter at Bitsch-Larsen blev pensio-
79
[1930-1954]
Papirværkets produktion
14/21
Udviklingen af produktionen og produktsorti-
pakkede rugbrød ikke blev rørt af fremmede
mentet i Jyllands Papir-Værk fortsatte efter
fingre, og derfor kunne holde sig friskt læn-
Schouw & Co.’s overtagelse i 1930. Man blev
gere. Også over for fødevarefabrikanterne re-
ved med at søge nye produkter og forfine
klamerede man for de gode egenskaber ved
produktionsmetoderne. De nye produkter og
de forskellige typer af vokspapir. En af dati-
materialer, der blev lanceret, viser meget om,
dens reklamer for vokspapir lyder således:
hvad der rørte sig i samfundet i perioden.
“Man kan ikke lave en Daarlig Vare God, men
Produkterne afspejler også samfundets
Man kan forhindre, at en God Vare bliver
påvirkning fra udlandet, da mange af opfin-
Daarlig.” Desuden kunne man levere vokspa-
delserne netop var inspireret af udenlandske
piret med alskens reklamer for produktet og
produkter.
firmaet påtrykt, og det var derfor meget far-
Produktionen af crepepapir i Jyllands Papir-Værk fortsatte og var en stor succes specielt omkring juletid, hvor det private for-
vestrålende og flotte kvaliteter, der blev fremstillet. Ud over brødpapir var æsker til æg et vig-
brug nåede sit højdepunkt, men også andre
tigt produkt for Jyllands Papir-Værk. I 1933
produkter kom til at udgøre en væsentlig del
præsenterede Andersens og Bruuns Fabrikker
af salget. Et vigtigt produkt var vokspapir til
en patenteret ægæske, der revolutionerede
indpakning af diverse fødevarer. Denne pro-
det danske marked. Allerede året efter var
duktion var løbende blevet udviklet og for-
Jyllands Papir-Værk i gang med en produk-
bedret igennem årene, og blev det igen, da
tion af deres egen ægæske. Trods den hårde
Arbejdernes Aktiebageri i Odense i slutnin-
konkurrence var ægæskerne en stor succes,
Fra 1934 blev æsker til æg en stor arti-
gen af 1930 købte en maskine i Tyskland, der
især som emballage til eksportvarer til
kel for Jyllands Papir-Værk. I løbet af
kunne indpakke rugbrød. Brødet blev pakket
England. I løbet af få år producerede man op
få år steg produktionen til op imod 50
ind i importeret vokspapir, og derefter sendt
mod 50 millioner ægæsker årligt, og cirka
mio. ægæsker årligt, og ca. halvdelen
ud til forbrugerne. Jyllands Papir-Værk ønske-
halvdelen af Danmarks ægeksport var beskyt-
af Danmarks ægeksport blev beskyttet
de at følge med udviklingen, og allerede et
tet af kartonnage fra Jyllands Papir-Værk.
af kartonnage fra Jyllands Papir-Værk.
halvt år efter havde man selv udviklet en ny
Endnu en gang havde Jyllands Papir-Værk
type vokspapir. Typen fik navnet Dana voks-
formået at slå til, da et nyt produkt så dagens
papir og var i en kvalitet, der kunne konkur-
lys.
rere med de importerede kvaliteter, men man
Trods den rivende udvikling inden for em-
var ikke den eneste på markedet, så konkur-
ballering var der også modstandere af frem-
rencen var hård.
skridtet. Købmændene og deres organisation var meget imod den nye tendens med, at va-
Bedre hygiejne
rerne blev pakket ind direkte på fabrikken.
Hygiejnen var noget af det, som producenter-
De var bange for at blive reduceret til vareau-
ne af vokspapir til fødevarer slog på i deres
tomater, der bare skulle tage imod betaling
reklamer. Hvis forbrugerne anvendte indpak-
for de varer, folk valgte. Til godt købmand-
kede varer, var hygiejnen i top. Producenterne
skab hørte jo også det at veje og afmåle va-
gjorde meget ud af, at eksempelvis det ind-
rerne. Hvis den funktion forsvandt, frygtede
80
81
[1930-1954]
Papirværkets produktion
14/21
mange købmænd at blive arbejdsløse, men
I september 1939 blev Jyllands Papir-Værk
også maskinparken, så den blev tidssvaren-
Crepepapir var i mange år en vigtig
købmændene måtte med tiden sande, at ud-
landskendt via de danske aviser. Man havde
de. Tilbygningen og moderniseringen af fa-
artikel for Jyllands Papir-Værk. Her
viklingen ikke var til at standse.
nemlig opført et bombesikkert opholdsrum
brikken, der kostede 3,5 mio. kr., var færdig i
er det en reklamefolder for Dansk
for personalet. Det var der som sådan ikke
slutningen af 1951. Den gav mulighed for en
Anker Crepe med indlagt vareprøve.
mange af de nye emballageprodukter ikke
noget usædvanligt i. Det, man studsede over,
fordobling af kapaciteten. Desuden havde ar-
kunne fremstilles på grund af råvaremanglen.
var de benyttede materialer. Man havde op-
kitekten taget det hensyn, at hvis man even-
I 1940 faldt eksempelvis salget af brødpapir
stablet en mængde store papirpaller og over-
tuelt senere ønskede at udvide yderligere,
med 80% og forsvandt til sidst helt. På
dækket dem med sandsække. Rummet var så
kunne man bare placere en ekstra etage
Jyllands Papir-Værk kunne man dog i nogen
stort, at det kunne huse samtlige ansatte på
oven på det nye byggeri. I samtidens aviser
tid fortsætte arbejdet i den afdeling af fabrik-
virksomheden, og ifølge ledelsen var papir-
blev nybygningen omtalt som værende af
Indpakningen af rugbrød i vokspapir
ken med uformindsket kraft, da vokspapir
paller det bedste værn, man kunne skaffe
meget høj kvalitet, og noget der virkelig
udviklede sig gennem 1930’erne,
trådte i stedet for andre og dyrere emballager
mod et muligt bombardement. På den måde
bragte Jyllands Papir-Værks ydre rammer i
og Jyllands Papir-Værk bragte ad-
som blik og aluminiumsfolie og andre lignen-
sikrede Jyllands Papir-Værk sine ansatte mod
orden.
skillige annoncer for Dana vokspa-
de varer, men råvarelageret holdt kun året ud.
et eventuelt angreb og fik samtidig lidt re-
pir. Her er det en annonce med rug-
Derefter måtte man ty til andre produkter.
klame.
brød fra Schulstad & Ludvigsen i Vi
Indpakning af rugbrød i vokspapir blev først
Husmødre den 5. december 1939.
Krigen medførte dog et intermezzo, hvor
Mangfoldig produktion
Efter krigen optrappede Jyllands Papir-
I 1934 blev der i Haderslev holdt en udstilling
muligt igen fra den 1. september 1955 på
Værk langsomt sin produktion igen. I 1949
om Dansk Arbejde. I en artikel, der beskriver
grund af de strenge rationeringer, der også
var produktionen så stor, at man besluttede
Jyllands Papir-Værks stand på udstillingen,
fortsatte efter krigen.
at udvide og modernisere fabrikken på Trøj-
skriver journalisten følgende: “Det er umuligt
borg i Århus. Sideløbende udskiftede man
at nævne den Rigdom af forskellige Varer, der
2. Verdenskrig På trods af de mange begrænsninger medførte krigen også mulighed for produktion af nye varer. En af dem var mørklægningsgardiner, som Jyllands Papir-Værk producerede i stor stil under krigen. Samtidig opretholdt man i begyndelsen af krigen en vis samhandel med Tyskland. Der blev importeret råvarer fra Tyskland og eksporteret færdige produkter til Tyskland, men som krigen skred frem, for-
Syltepapir var en af de
svandt samhandlen.
mange fødevareemballager
Jyllands Papir-Værk var som alle andre
Indpakningen af rugbrød blev løbende debatteret. Fordelen var hy-
hårdt ramt af rationeringer under krigen, men
giejne og friskhed. Ulempen var
man havde dog været heldigere end de fleste
især omkostningen ved indpakning,
andre virksomheder. Lige inden krigen havde
som fabrikkerne ikke kunne få dæk-
Jyllands Papir-Værk nemlig modtaget en stor
ket ind ved salget til forbrugerne.
skibsladning papir fra Finland. Derfor var
Her er det en annonce fra Schulstad
råvarelageret godt fyldt op, og man havde pa-
i Nationaltidende den 2. april 1940.
pir til mange måneder, da krigen brød ud.
82
fra Jyllands Papir-Værk.
83
[1930-1954]
Papirværkets produktion
14/21
fremstilles hos Jyllands Papir-Værk A.S., men
også så forskellige ting som kartonnage til
erne havde man også egen fotoafdeling og
Udstansning af emballager på
Fabrikken bearbejder kort sagt alt, hvad der
barberblade og elpærer samt poser til cigarer
en litografisk afdeling.
Jyllands Papir-Værk på Trøjborg i
har med Papir, Pap og Karton at gøre.”
og konvolutter med tryk på.
Denne mangfoldige produktion fortsatte
I 1950’erne blev en del af de specialvarer,
Den store alsidighed var på det tidspunkt
knækbrød fra Københavns Brødfabriker (Schulstad), der udstanses.
på fuldt tryk frem til slutningen af 1960’erne,
man producerede, solgt til eksport. Bl.a. var
Værk klarede sig så godt. En anden væsentlig
men derefter blev den gradvist mindre i for-
der en mindre eksport af vokspapir til
årsag var, at man fulgte med tidens udvikling.
bindelse med, at man satsede mere og mere
Pakistan, hvor det blev brugt til at pakke flø-
Flere og flere produkter blev pakket på fa-
på produktionen af mælkekartoner.
dekarameller ind i. Derudover eksporterede
brikkerne. Her kunne Jyllands Papir-Værk så
man også til Canada, Schweiz, Venezuela
gå ind og tilbyde disse fabrikker sin eksperti-
1930 og frem til, at mælkekartonerne blev det
samt flere andre lande. Til disse lande levere-
se med at levere alle mulige typer emballage
førende produkt, satsede Jyllands Papir-Værk
de man kartonnage til varer som lynfrosne fi-
med tryk på. Til de rigtig store virksomheder
bl.a. på emballage til fødevarer. Til dagligva-
skefileter, smøreoste, pakkesmør, frosne kyl-
leverede man sågar også maskiner, der var
rer producerede man eksempelvis æsker til
linger og tøjklemmer. Alle var de forsynet
specialdesignede til at pakke produkterne i
fiskekonserves og papir til slagtere, men også
med flotte tryk, der skulle øge salget af varen.
den emballage, som Jyllands Papir-Værk leve-
folk med en sød tand stødte på produkter fra
For at kunne opretholde den høje kvalitet og
rede. Denne fremsynethed var med til at sik-
Jyllands Papir-Værk, når de for eksempel
samtidig være nytænkende havde Jyllands
re, at Jyllands Papir-Værk overlevede i en pe-
handlede marcipan, chokolade, is eller frugt,
Papir-Værk med tiden fået ansat en hel stab
riode, der ellers var præget af voldsomme for-
der var pakket ind i svøbepapir. Man leverede
af tegnere og idémagere. I starten af 1950’-
andringer i befolkningens forbrugsvaner.
I perioden fra Schouw & Co.’s overtagelse i
Århus. Her er det emballage til KB
en medvirkende årsag til, at Jyllands Papir-
Jyllands Papir-Værk var aktiv med emballage til ispinde. Her er det en reklamefolder for virksomhedens paraffinerede omslag med reklametryk til ispinde.
I 1930’erne blev Ga-Jol pastillerne introduceret i æskerne med det karakteristiske navnetræk, og i de følgende år blev de klassiske æsker produceret på Jyllands Papir-Værk i flere varianter.
84
85
[1954-1967]
Pure-Pak
15/21
Efter 2. Verdenskrig opretholdt de allierede
men dog ikke uden betænkeligheder, da en
store militære styrker i Tyskland. Dette skulle
sådan produktion krævede nye maskiner og
vise sig at blive startskuddet til den senere
teknikker. Desuden var der spørgsmålet om
indførelse af mælkekartoner i Danmark.
distribueringen. I USA købte folk mælk i
Baggrunden for, at mælkekartoner som pro-
kartoner i supermarkederne, mens man her-
dukt blev introduceret i Europa, var, at den
hjemme var vant til at få mælken leveret til
amerikanske hærledelse ønskede at mindske
døren af mælkemanden. Siden midten af
soldaternes hjemve. Det gjorde man bl.a. ved
1880’erne havde mælk i flasker bredt sig fra
at forsyne de amerikanske styrker med varer i
de københavnske mejerier til resten af landet.
emballage, som de kendte fra det amerikan-
Hvis man indførte de paraffinbelagte kartoner
ske marked, herunder mælk i kartoner.
i Danmark, skulle det ske med en forventning
Forbruget af mælkekartoner i Tyskland
om, at folks forbrugsvaner ville ændre sig i
steg gradvist, og i 1954 begyndte Mejeri-
retning af de amerikanske. Spørgsmålet om,
brugets tappecentral i Tyrstrup i Sønder-
hvorvidt forbrugerne med tiden ville accepte-
jylland på de såkaldte Amerikanerleverancer i
re selv at skulle hente deres mælk frem for at
Pure-Pak kartoner. Man havde fået en ordre
få den bragt til døren hver morgen, var blot
på leverancer til de amerikanske styrker i Danish Food Fair i Aalborg i juni 1960
Tyskland, og med tiden blev dette engage-
var en stor satsning, hvor Jyllands Papir-
ment udvidet til også at omfatte de engelske
Værk for første gang havde opstillet et
og canadiske styrker. Hidtil havde man im-
stort Pure-Pak anlæg. Johannes Bitsch-
porteret kartonerne fra USA, men efterhån-
Den første Pure-Pak fyldemaskine til
Larsen viser i den anledning, hvor lidt
den opstod behovet for en produktion af
kartoner med paraffinbelægning, som
500 Pure-Pak kartoner a 1 liter fylder.
kartoner i Europa, og i den forbindelse kom
blev leveret fra Jyllands Papir-Værk, kom
Jyllands Papir-Værk ind i billedet.
til Bov Sogns Andelsmejeri i 1962. I forgrunden ses stadig de klare mælkeflas-
Pure-Pak rettighederne
er, som kartonerne kom til at afløse.
Den daværende salgschef og senere direktør Andreas Heinrich Madsen Osterland var efter sigende manden, der bragte ideen om pro-
en blandt mange bekymringer ved en eventu-
Cell-O Corporation i Detroit. Faktisk ønskede
duktion af kartoner på tale for ledelsen i
el produktion af kartoner.
Ex-Cell-O at sælge licensen til Pure-Pak pro-
Jyllands Papir-Værk. Ideen var opstået, fordi
På den tekniske side blev ingeniør Erik
duktion i hele Europa, men Jyllands Papir-
en af Osterlands gode venner arbejdede på
Jørgen Jensen, som senere blev Andreas
Værk ønskede at koncentrere sig om det dan-
Mejerikontoret i Århus. Han vidste besked om
Osterlands meddirektør, involveret, og efter
ske marked og takkede derfor nej til rettighe-
leverancerne til Tyskland og spurgte Oster-
grundige forberedelser af både teknisk og
derne til resten af Europa.
land, om Jyllands Papir-Værk kunne være in-
økonomisk art besluttede direktør Johannes
teresseret i at påbegynde en produktion af
Bitsch-Larsen at sige god for investeringen.
kartoner.
Osterland var med på ideen og forelagde den for ledelsen, som også var interesseret,
86
I 1956 fik Jyllands Papir-Værk således ret-
Allerede en måned senere fik det norske Elopak a.s. rettighederne til resten af Europa, med en enkelt undtagelse. Jyllands Papir-
tighederne til at producere Pure-Pak kartoner
Værk havde nemlig også fået rettighederne til
i Danmark af det amerikanske selskab Ex-
det hollandske marked, men man benyttede
87
[1954-1967]
Pure-Pak
15/21
sig aldrig af muligheden. I stedet afhændede
1966 så småt begyndte at skifte paraffin-
man efter kort tid licensen til Elopak. På dette
kartonerne ud med plastbelagte kartoner, der
tidspunkt kunne ingen forudsige, om satsnin-
havde bedre egenskaber. Og således fortsatte
gen ville blive en succes eller ej, så man øn-
forbedringerne de følgende år med inspirati-
skede kun at investere i et marked, man kun-
on fra USA.
ne overskue.
Det var derfor stadig kartoner med paraffinbelægning, man brugte på Bov Sogns
Pure-Pak i Danmark
Andelsmejeri, da man den 3. august 1962,
De første år efter, at Jyllands Papir-Værk hav-
som det første mejeri i landet, kunne tilbyde
de erhvervet sig rettighederne til at produce-
kunderne mælk i kartoner. De praktiske erfa-
re Pure-Pak, blev kartonerne udelukkende
ringer omkring produktionen havde man fra
anvendt til det tyske marked. I denne periode
Tyrstrup Mejeri, og fra Jyllands Papir-Værk
var produktionen af kartoner baseret på ark-
havde man fået leveret den automatiske
tryk og foregik på traditionelle maskiner, hvor
Pure-Pak fyldemaskine. Det var en paraffin-
arkene blev stanset ud efter trykningen.
maskine, og den blev først konverteret til
Satsningen på mælkekartonproduktionen
plastbelagte kartoner i 1972. Det var den
skulle dog hurtigt vise sig at bære frugt.
første Pure-Pak maskine, Jyllands Papir-Værk
Allerede i 1957 havde mælkekartonerne med-
leverede, men derefter steg salget af maski-
virket til en forøget omsætning, og produktio-
ner til mejerierne støt og roligt.
nen fortsatte med at stige. Det samme gjorde
Kartonerne blev en succes for Bov Sogns
investeringerne i maskiner for at forfine og
Andelsmejeri. Nyheden spredte sig, og i løbet
effektivisere produktionen.
af 1963 begyndte andre mejerier også at for-
I 1958 købte man den første maskine, der
handle mælk i kartoner. Mange mejerier stod
var direkte møntet på produktionen af Pure-
dog i svære overvejelser. Det skyldtes, at man
Forbrugerne skulle først vænne sig til de
Pak. Det var en limmaskine, der kostede
i 1959 var begyndt at introducere en ny brun
nye Pure-Pak kartoner. Her er det et ek-
385.000 kr. Desuden planlagde man købet af
mælkeflaske, der skulle afløse den klare fla-
sempel på en vejledning om brugen.
et dybtryksanlæg til 700.000 kr. Samme år la-
ske, man hidtil havde anvendt. Overgangen til
vede man en kontrakt med Ex-Cell-O om at
den nye type flaske var både plads- og om-
forhandle deres tappemaskiner til danske
kostningskrævende for mejerierne, da der
mejerier, og efterhånden leverede Jyllands
bl.a. skulle investeres i nye renseanlæg. På
Papir-Værk både kartoner og tappemaskiner
den anden side var en satsning på kartoner
til mejerierne.
også en dyr investering og oven i købet i et
I 1960 leverede man ca. 35 millioner karto-
nyt, usikkert produkt. Derfor overvejede man-
ner årligt til Tyrstrup mejeri, som sendte de
ge mejerier, hvilken type emballage man
fyldte kartoner videre til amerikanerne i
skulle satse på, og det endelige valg blev
Tyskland. Al fornyelse og teknologi omkring
trukket i langdrag.
Pure-Pak kom stadig fra USA. Det var også med teknik og maskiner herfra, at man fra
88
Jyllands Papir-Værk havde dog heldet med sig, for i samme periode begyndte mejerierne
89
[1954-1967]
Pure-Pak
15/21
at homogenisere mælken. Den proces kræve-
distrikterne, stod udviklingen i byerne stille.
deres mælk i kartoner. Overgangen fra mæl-
de også voluminøse maskiner, og derfor valg-
Det skyldtes, ud over dilemmaet med hvilken
keflasker til mælkekartoner var altså en
te en del mejerier at undlade at anskaffe sig
type emballage man skulle vælge, det fak-
løbende proces, og tidspunktet afhang af,
de nye renseanlæg til flasker for i stedet at
tum, at købstæderne var omfattet af loven
hvor man boede i landet. Udskiftningen strak-
satse på Pure-Pak. De, der allerede havde in-
om bybefolkningens forsyning med mælk og
te sig fra 1962 og frem til 1971, hvor man li-
vesteret i de nye flaskeanlæg, skilte sig efter-
fløde af 1958, der lagde visse restriktioner på
beraliserede konsumlovgivningen for mælke-
hånden af med det store maskineri for i ste-
priserne og forhandlerne. De enkelte mælke-
handelen. Det betød i praksis, at det ikke
det at kunne få plads til de nye homogenise-
udvalg i byerne skulle tage stilling til, hvor-
længere kun var tilladt at sælge mælk fra is-
ringsapparater. Det betød, at markedsandelen
vidt de ville lade mælkeflaskerne vige for den
mejerierne, men at kunderne nu også kunne
for mælkekartoner steg støt og roligt.
lidt dyrere kartonmælk, og hvad der var
købe deres mælkeprodukter hos købmanden
bedst for kunderne. Samtidig havde loven
og i supermarkederne. Mælkeudvalgene sad
De øvrige produkter
ifølge flere af datidens debattører den konse-
ikke længere og bremsede for den lidt dyrere
I denne periode var det kun salget af brødpa-
kvens, at den reelt ophævede konkurrencen
kartonmælk, som nu fik frit spil. Denne libe-
pir, vokspapir samt Pure-Pak kartoner, der
mejerierne imellem, og derfor medførte mo-
ralisering var med til at fjerne de sidste fla-
øgede omsætningen. For andre produkter
nopollignende tilstande. Det var efter sigen-
sker fra markedet, og derefter blev stort set
som ægæsker, poser, margarinepapir osv. var
de årsagen til, at flere af byernes konsum-
al mælk leveret i kartoner. I samme periode
salget stagnerende.
mejerier nærmest var faldet i søvn. De støtte-
dukkede der også en række nye mælkepro-
de sig bare til loven og fulgte ikke med ti-
dukter op på markedet, som også skulle leve-
dens produktudvikling.
res i kartoner, deriblandt kakaomælk.
I starten af 1960’erne forventede man stadig, at dette ville ændre sig, hvilket det periodevis også gjorde, men tendensen var klar. Jo
I 1963 var Kolding forsøgsby i et etårigt
mere man koncentrerede sig om Pure-Pak, jo
projekt, der skulle vise, om husmødre i byer-
gyndte Jyllands Papir-Værk for alvor at inve-
mere forsvandt den øvrige produktion ud af
ne foretrak kartoner frem for flasker. I den
stere i produktionen af Pure-Pak. I 1965 blev
billedet. Man fornyede løbende processen
forbindelse havde Jyllands Papir-Værk stillet
der taget initiativ til opførelsen af en ny fabrik
omkring produktionen af Pure-Pak, mens man
en fyldemaskine til rådighed. Forsøget var
i Lystrup, og der blev investeret store summer
for de andre produkters vedkommende ikke
ikke nogen udpræget succes, og man beslut-
i specialmaskiner til fremstillingen af Pure-
fornyede sig i samme grad. Det medførte, at
tede faktisk at investere i de nye brune fla-
Pak kartoner.
man med tiden tabte terræn i forhold til kon-
sker i stedet for at fortsætte med mælk i
kurrenterne på disse produkter, da man ikke
kartoner. Det var dog ikke det generelle bille-
verter, dvs. en specialmaskine, hvor produk-
længere var den førende virksomhed med
de, for de fleste andre steder var mælke-
tionen er baseret på kartonruller, der bliver
hensyn til ny teknologi. Det var dog en pro-
kartonerne en succes, og i løbet af de næste
trykt og udstanset i en arbejdsgang. I anden
ces der strakte sig over mange år, og det var
par år begyndte flere og flere bymejerier at
halvdel af samme år begyndte man for alvor
først i 1987, at man endegyldigt besluttede at
anvende mælkekartoner. Denne udvikling var
at sælge tappemaskiner til de nye plast-
skille sig af med den øvrige produktion for
også baggrunden for, at ca. 70.000 indbyg-
belagte kartoner til mejerier i hele landet.
derefter kun at koncentrere sig om Pure-Pak.
gere i Århus mandag den 16. oktober 1967
På baggrund af det voksende marked be-
I 1967 investerede man i den første con-
Erhvervelsen af rettighederne til Pure-Pak
Der er forskel! – I forsøget på at vænne forbrugerne til tanken om mælk i kartoner kørte mejerier-
vågnede op til synet af den nye mælkeembal-
produktion i Danmark viste sig således at
ne og Jyllands Papir-Værk massive reklamekam-
Al mælk i kartoner
lage. De fleste havde gradvist vænnet sig til
være en afgørende investering, som var med
pagner. Ligesom ved andre fødevareemballager
Mens Bov Sogns Andelsmejeris succes med
kartonerne, men i løbet af weekenden var de
til at fortsætte udviklingen i Jyllands Papir-
slog man på den forbedrede hygiejne og det min-
mælkekartonerne spredte sig som ringe i
sidste gamle brune mælkeflasker blevet ind-
Værk og dermed også i Schouw & Co.
dre besvær, husmoderen ville have i hverdagen.
vandet på mejerierne rundt omkring i land-
draget, så nu kunne kunderne kun få leveret
90
91
[1967-2003]
Schouw Packing
16/21
Pure-Pak kartonernes indførelse i Danmark
serne af både maskiner og bygninger fortsat-
strerende direktør for hele koncernen var
medførte et akut behov for udvidelser og tek-
te, og i 1971 forelå der planer om en fuld-
Osterland og Jensen blevet forfremmet til un-
Osterland og Jensens tid gennemført lignen-
niske fornyelser hos Jyllands Papir-Værk.
stændig udflytning af hele virksomheden fra
derdirektører. De havde dermed både ledel-
de omstruktureringer, herunder afhændelsen
Efter talrige udbygninger af fabrikken rådede
Trøjborg til Lystrup. Samme år blev bygninger-
seserfaring og stor anciennitet på Jyllands
af Jyllands Papir-Værks engrosafdeling i 1972.
papirværket i 1965 over 17.000 m2 på Trøjborg
ne på Trøjborg solgt til Undervisningsmini-
Papir-Værk, da de i 1971 blev udnævnt til
i Århus. I lyset af den nye udvikling var dette
steriet til brug for Århus Universitet. Der blev
sideordnede administrerende direktører for
fremstilling fortsatte, men fokus blev i stigen-
imidlertid ikke længere tilstrækkeligt, og
endvidere investeret yderligere 6 mio. kr. i nye
koncernen. De beklædte denne post sammen
de grad rettet mod produktionen af Pure-Pak
samme år blev der købt en byggegrund på
maskiner, der skulle supplere og erstatte den
frem til 1985 og inddelte deres lederopgaver
kartoner, og som konsekvens heraf rettede
På selve fabrikken i Lystrup blev der i
Den traditionelle mangeartede emballage-
ikke mindre end 100.000 m i Lystrup nord for
gamle maskinpark fra papirværket. I 1973
således, at Andreas Osterland var ansvarlig
investeringerne og de tekniske nyerhvervelser
Århus med henblik på opførelsen af en helt
fuldførtes hele udflytningen, og resten af virk-
for salgs- og økonomiopgaverne, mens Erik
sig i stigende grad også mod dette forret-
ny fabrik. Året efter blev der holdt rejsegilde
somheden flyttede ind i den moderne fabrik i
Jørgen Jensen varetog de tekniske og pro-
ningsområde.
på første del af det omfattende byggeri og
Lystrup, hvor produktionen af Pure-Pak karto-
duktionsmæssige forhold. Begge besad en
På Jyllands Papir-Værk var man stands-
bestilt nye maskiner fra USA, specielt bereg-
ner fortsætter den dag i dag.
stor faglig kompetence og et engagement,
Virksomhedens eksistens truet
mæssigt kørende. Her er det chauffør
net til Pure-Pak produktion.
der kom Schouw & Co. til gode i den meget
Energikrisen i 1973 medførte i de følgende år
omskiftelige periode for koncernen.
stigende fokus på miljø og energi i Danmark.
2
I 1967 var Jyllands Papir-Værk således godt
Hans Peter Petersen foran den ameri-
Osterland og Jensen
kanske International Seven Seater, som
rustet til den omfattende produktion af Pure-
Ved opstarten af Pure-Pak produktionen i
blev anvendt af direktionen, og når der
Pak kartoner, der påbegyndtes samme år i
Lystrup rundede administrerende direktør
Oprydning i koncernen
midten af 1970’erne et mælkeemballageud-
var gæster i virksomheden. I perioder
den nye fabrik i Lystrup. Allerede det følgende
Johannes Bitsch-Larsen sin 50-års ansættelse
I Osterland og Jensens direktørtid blev der
valg, der skulle undersøge ressourcespild og
blev vognen også brugt til befordring
år blev udvidelsen fortsat med så omfattende
hos Schouw & Co. Med sin livslange karriere i
foretaget en omfattende oprydning og om-
energiforbrug ved produktion af mælkeem-
mellem den gamle fabrik på Trøjborg
byggerier, at både arealet og produktionska-
koncernen byggede han bro mellem papirpo-
strukturering af koncernens forskellige aktivi-
ballage. På det tidspunkt var mælkekartoner
i Århus og den nye fabrik i Lystrup.
paciteten på fabrikken blev fordoblet. Fornyel-
sefabrikken i det indre København og begyn-
teter. Dette indebar bl.a. afviklingen af
den altdominerende emballage, men de fleste
delsen på de nye tider med Pure-Pak og fa-
Schouw & Co.’s forskellige datterselskaber i
kunne stadig huske de gode gamle dage med
brikken i Lystrup. Den 1. januar 1971 valgte
papirbranchen. Denne udvikling var påbe-
mælkeflasker. Udvalget skulle i forbindelse
han imidlertid i en alder af 70 år at trække sig
gyndt allerede i 1960’erne, hvor Slagelse
med undersøgelserne bl.a. vurdere, om man
tilbage fra posten som administrerende direk-
Papir-Industri og Østjyllands Papirforretning
skulle genindføre returemballage på bekost-
tør i Jyllands Papir-Værk og Schouw & Co.
var blevet overdraget til deres respektive for-
ning af engangsemballage. En sådan beslut-
retningsførere. I 1976-77 blev aktiviteterne i
ning ville få katastrofale følger for Jyllands
sen to sideordnede administrerende direk-
samtlige Schouw & Co.’s øvrige papirforret-
Papir-Værk.
tører: Andreas Heinrich Madsen Osterland og
ninger landet over afviklet. De tilbageværen-
Erik Jørgen Jensen. Andreas Osterland kom
de tomme aktieselskaber blev fusioneret ind i
situationen var alvorlig. Mange foretrak at få
fra Sindal i Nordjylland og var handelsuddan-
enten Jyllands Papir-Værk eller Ingeniør-
genindført flaskerne, dels af hensyn til mil-
net med bl.a. HD-studiet i udenrigshandel.
forretningen Jutlandia Maskinfabrik, som i
jøet, dels fordi man troede, at flaskerne var
Han blev i 1949 ansat som salgschef hos
1988 ændrede navn til Schouw Engineering.
billigere i det lange løb. Kritikkerne mente
Som hans efterfølgere udpegede bestyrel-
Den offentlige debat var følelsesladet, og
Jyllands Papir-Værk og var i 1955 avanceret
I Johannes Bitsch-Larsens sidste år var
også, at affaldsmængden ved brug af mælke-
til prokurist. Erik Jørgen Jensen var ingeniør
produktionen i Ålborg og Herlev blevet ned-
kartoner var enorm, men faktisk var kartoner-
og havde været ansat hos Jyllands Papir-Værk
lagt og overflyttet til Jyllands Papir-Værk. De
ne velkomne på forbrændingsanlæggene,
i sin fødeby Århus siden 1946.
få aktiviteter, der siden hen var blevet opret-
hvor deres høje brændværdi gav besparelser
holdt i Herlev, blev i 1982 lukket endegyldigt
på den dyre olie. Det oprindelige lovforslag
ned, og ejendommen blev solgt året efter.
om genanvendelse af papir og drikkevareem-
Ved Svend Hornsylds død i 1961 og Johannes Bitsch-Larsens udnævnelse til admini-
92
På den baggrund nedsatte Miljøministeriet i
93
[1967-2003]
Schouw Packing
16/21
ballage samt begrænsning af affald fra 1977
weg-Larsen. Han blev efterfulgt af konsul
bred ledelseserfaring fra virksomheder som
ville medføre voldsomme ændringer for dele
Thorkild Bjerglund Andersen, som siden 1970
BM Controls, Uni-Bolt, Lego og Danfoss, men
af emballageindustrien. Derfor blev der forud
havde været medlem af selskabets bestyrel-
for første gang i virksomhedens historie faldt
for lovens vedtagelse iværksat en miljømæs-
se, og som således blev den formand, der
valget af direktør på en person uden hidtidig
sig og samfundsøkonomisk undersøgelse af
skulle føre Schouw & Co. sikkert over skiftet
erfaring i emballagebranchen.
alternative mælkeemballager. Undersøgelsen
fra den rene emballagevirksomhed til det
mundede ud i to rapporter. En fra Miljø-
moderne industrikonglomerat. Samme år blev
Schouw & Co. og Jyllands Papir-Værk med en
styrelsen, og en fra De Danske Mejeriers
advokat Jørn Ankær Thomsen indvalgt i be-
studietur til USA sammen med Osterland og
Fællesorganisation, som også havde meget
styrelsen på vegne af Provinsbanken, som på
Jensen, hvor han blev introduceret til bran-
på spil for deres medlemmer. Rapporterne
daværende tidspunkt var en stor aktionær i
chen og de nyeste landvindinger inden for
byggede på en såkaldt vugge til grav under-
selskabet.
kartonnageindustrien. Osterland og Jensen
søgelse, og konsekvensberegningerne viste,
I 1984 valgte Erling Hessellund Eskildsen
Erling Lindahl indledte sin karriere hos
kendte branchen og de amerikanske samar-
at en tilbagevenden til returemballage ville
at afhænde sin familievirksomhed Dan Cake i
bejdspartnere ud og ind efter talrige besøg i
være dyrt for alle involverede. Mejerierne
Give. De midler, som fremkom ved salget,
Staterne. Da Erling Lindahl - efter eget ud-
skulle lave nye investeringer, købmændene
blev placeret i Givesco A/S, der senere blev
sagn - havde plaget dem under det meste af
skulle udvide deres lagerplads, og i sidste
helejet af Direktør Jens Eskildsen og Hustru
turen med sine forslag til omstruktureringer
ende ville forbrugerne komme til at betale
Mary Antonie Eskildsens Mindefond.
på Jyllands Papir-Værk, modtog han en ven-
mere for mælken. Selv muligheden for brug
I forbindelse med salget af Dan Cake kom
lig, men bestemt henstilling om at slappe lidt
af billige østtyske flasker blev undersøgt, men
Erling Eskildsen i kontakt med Jørn Ankær
af, tie stille og følge med hjem til Lystrup for
også de ville betyde en fordyrelse af mælken.
Thomsen, som blev medlem af bestyrelsen i
at stikke en finger i jorden.
Den 8. juni 1978 trådte lov nr. 297 om genanvendelse af papir og drikkevareemballage samt begrænsning af affald så i kraft, men på
Givesco, og gennem ham fattede Erling Eskildsen interesse for Schouw & Co. I den efterfølgende periode opkøbte Erling
Efter hjemkomsten fik piben dog gradvist en anden lyd. Osterland og Jensen havde selv insisteret på nødvendigheden af forandringer
baggrund af de to rapporter var loven blevet
Eskildsen således gennem Givesco gradvist
på Jyllands Papir-Værk samt ansættelsen af en
moderat i sin udformning. Debatten fortsatte
flere og flere aktier i Schouw & Co., og i 1985
ny direktør. Erling Lindahl præsenterede sine
de følgende år, men i sommeren 1980 beslut-
passerede Givesco en ejerandel på 10%, som
nye idéer og initiativer med en vedholdenhed
tede miljøministeren at sætte spørgsmålet om
på daværende tidspunkt var grænsen for an-
og overbevisning, der efterhånden fik de to
alternativ mælkeemballage i bero. Miljøde-
meldelsespligt.
hidtidige direktører til at trække sig lidt tilbage
batten om mælkekartonernes bæredygtighed
til Schouw Packing. Det nye navn refererede
Procestrykning af kartoner på flexotryk-
mere til moderselskabet Schouw & Co., og det
maskine med 10 farveværker, hvor tryk-
Jensen af direktionen, og da Andreas
var mere i tråd med virksomhedens produk-
opgaven kan skiftes, mens maskinen er
aktier og blev med tiden den dominerende
Osterland den 30. juni samme år ligeledes
tion, der i højere grad end tidligere koncen-
i drift. Flexotrykmaskinen indgår i en
aktionær i Schouw & Co.
trak sig tilbage, blev Erling Lindahl alene ad-
trerede sig om emballage. Denne navneforan-
komplet converterlinie på fabrikken i
ministrerende direktør i Schouw & Co. og
dring kom til at indvarsle de gennemgribende
Lystrup ved Århus, hvor råmaterialet fra
Jyllands Papir-Værk.
ændringer, der skulle komme til at præge
store ruller forsynes med tryk og ud-
virksomhedens historie i de følgende år.
stanses til kartoner, som automatisk
Den nye storaktionær kom nok i nogen
blev med jævne mellemrum taget op igen,
grad som en overraskelse for den øvrige be-
men aldrig med samme kraft. Dermed var en
styrelse, men Givesco fortsatte opkøbet af
af de værste kriser i Jyllands Papir-Værks historie overstået.
og overlade styringen til den nye mand. Den 31. marts 1986 udtrådte Erik Jørgen
Den nye aktionær
Erling Lindahl og den nye strategi
I 1982 fratrådte direktør Børge Ries, på
Den 1. oktober 1985 indtrådte Erling Søren-
grund af alder, som formand for bestyrelsen i
sen Lindahl i direktionen i Schouw & Co. og
Lystrup et nyt navn. Med sine godt 60 år på
Schouw & Co., det hverv, som han i 1977
Jyllands Papir-Værk. Den 40-årige Erling
bagen var tiden ved at være løbet fra navnet
Rationaliseringer og ny struktur
i 1998 og har en kapacitet svarende til
havde overtaget efter Jørgen Meincke Hel-
Lindahl havde på dette tidspunkt allerede
Jyllands Papir-Værk, som derfor blev omdøbt
Første skridt på vejen mod opbygningen af en
ca. 500 mio. 1 liter kartoner pr. år.
94
I 1986 blev det besluttet at give fabrikken i
palleteres med robot. Linien er opstillet
95
[1967-2003]
Schouw Packing
16/21
ny produktionsstruktur hos Schouw Packing
pleret med forslag om massive lønreduktio-
danske marked. Da norske Elopak a.s. i mel-
trere sig om opgaven som administrerende
blev taget i 1987. Der blev foretaget en kon-
ner. De stærke faggrupper hos Schouw
lemtiden havde opkøbt licensgiveren Ex-Cell-
direktør i Schouw & Co.
sekvent inddeling af fabrikkens aktiviteter i
Packing fandt imidlertid et sådant krav uanta-
O, og dermed var blevet indehaver af licens-
tre divisioner, svarende til hovedgrupperne i
geligt, og situationen spidsede efterhånden til
rettighederne til resten af verden, besluttede
understreget 13 år efter aftalens indgåelse.
produktionen: Pure-Pak, Emballage og Repro.
på fabrikken med strejker, stormøder og mas-
Schouw & Co. at sælge halvdelen af aktierne
En stigende konsolidering af mejeriindustrien
Hver enkelt division fik egen ledelse og eget
siv medieomtale.
i Schouw Packing til Elopak. Den 18. april
i Norden nødvendiggjorde en øget koordine-
1988 blev aftalen indgået, og handlen var en
ring på tværs af landegrænserne. Først og
realitet.
fremmest var der behov for et udvidet samar-
regnskab, hvorved det økonomiske forhold
I lyset af den anspændte situation og de
mellem de enkelte dele af produktionen blev
samtidige omfattende investeringer og kapa-
mere overskueligt.
citetsudvidelser hos flere konkurrenter blev
Pure-Pak divisionen var den absolut domi-
Produktion af 2 liter plastdunke til
For Schouw Packing har samarbejdet med
At alliancen med Elopak var vellykket, blev
bejde mellem Danmark og Sverige. På bag-
der i 1987 taget et drastisk skridt, der gjorde
Elopak givet mulighed for etablering i Polen
grund af Schouw Packings mangeårige gode
mælk på fabrikken i Lystrup ved Århus.
nerende enhed, idet 85% af produktionen
op med Schouw & Co.’s nu godt 100-årige hi-
og for produktion til et langt større marked
samarbejde med Elopak blev løsningen, at
Maskinen fremstiller otte dunke ad
henhørte under dette område. På grund af
storie. I september blev det vedtaget at fra-
end det danske samt adgang til de nyeste
Schouw & Co. den 30. marts 2001 opkøbte
gangen af et råmateriale bestående af
den stigende konkurrence på det danske
sælge hele den traditionelle emballagevirk-
produkter, maskiner og knowhow.
halvdelen af aktierne i Elopaks svenske dat-
HDPE granulat. De færdige dunke em-
marked fra især svenske Tetra Pak var der
somhed, hvilket blev gennemført i årets tre
balleres og palleteres automatisk med
imidlertid behov for betydelige rationaliserin-
sidste måneder. Salget af Emballagedivi-
provenuet fra aktiesalget mulighed for inve-
robot. Maskinen er opstillet i 1995 og
ger i hele produktionsprocessen. Derfor blev
sionen medførte afskedigelse af en lang ræk-
stering på ganske andre områder end den
har en kapacitet i størrelsesordenen 20
der i denne division satset på større effektivi-
ke medarbejdere, hvoraf mange havde lange
emballageindustri, som havde udgjort virk-
somheder samordnet, og produktionen blev
mio. dunke pr. år.
tet i produktionen, hvilket primært betød au-
ansættelser bag sig. Schouw Packing søgte
somhedens fundament siden 1878. Stigningen
samlet hos Schouw Packing i Lystrup, hvor
tomatisering af en lang række arbejdsproces-
dog via gunstige fratrædelsesordninger at re-
i andre aktiviteter hos Schouw & Co. fik såle-
Pure-Pak produktionen steg til et årligt ni-
ser. Eksempelvis blev arbejdet med ilægning
ducere de økonomiske konsekvenser for de
des den konsekvens, at Erling Lindahl den 1.
veau på 1 mia. kartoner. Som en markering af
og fratagning af materialer ved mange maski-
berørte medarbejdere.
april 1996 overlod posten som administreren-
det udvidede samarbejde ændrede Schouw
de direktør i Schouw Packing til sin meddi-
Packing den 1. oktober 2002 navn til Elopak
rektør Jørgen Iversen for derefter at koncen-
Denmark A/S.
ner fuldt automatiseret, ligesom der blev in-
Den tredje del af produktionen, Reprodivi-
vesteret i et nyt, automatisk palleteringsan-
sionen, mistede ved salget af Emballagedivi-
læg, der erstattede den manuelle palletering.
sionen en stor kunde. Den viste sig dog fort-
For moderselskabet Schouw & Co. gav
terselskab, Elopak AB, som derved kom under samme ejerskab som Schouw Packing. I løbet af 2001 blev driften af de to virk-
sat at være rentabel og videreførte sin virk-
Forskellige teknologier finder anven-
Emballagedivisionens endeligt
somhed, dels som leverandør til Pure-Pak di-
delse ved produktion af mælkeembal-
Ved opdelingen af de forskellige dele af pro-
visionen, dels med ordrer fra eksterne kunder.
lage. Fra venstre ses tre eksempler på
duktionens regnskaber blev det klart, at
kartoner med offsettryk, to eksempler
Emballagedivisionen efterhånden var blevet
Samarbejdet med Elopak
på kartoner med flexotryk, en 2 liter
en dårlig forretning for Schouw Packing. Den
Året 1987 blev således et vendepunkt i
HDPE plastdunk, som blev sat i pro-
ensidige satsning på Pure-Pak produktionen
Schouw Packings historie, idet virksomheden
duktion på fabrikken i Lystrup ved
havde medført, at virksomheden på de andre
fra dette tidspunkt var en ren Pure-Pak fabrik.
Århus i 1996, samt tre HDPE plast-
områder var kommet bagud i forhold til dens
Samme år blev der imidlertid taget endnu et
flasker, som blev introduceret i 2002.
mange konkurrenter. Man forsøgte derfor
banebrydende skridt på vejen mod skabelsen
med betydelige investeringer og initiativer at
af den koncern, som Schouw & Co. har ud-
puste nyt liv i denne del af produktionen for
viklet sig til ved sit 125-års jubilæum.
igen at forøge markedsandelen. Som i Pure-
Pure-Pak licensen, som Jyllands Papir-
Pak divisionen blev der forsøgt med omfat-
Værk havde erhvervet fra det amerikanske
tende rationaliseringer i produktionen, sup-
Ex-Cell-O i 1956, gav kun rettighederne til det
96
97
[1915-2003]
Fra jyder i vest
17/21
I Skjern sidder en mand og tænker. Det er
En god bekendt foreslår derfor Poul Grene at
død i 1964. Hun var godheden selv og havde
forestille sig. Den 4. april 1945 blev forretnin-
forår 1988. Hans navn er Poul Grene, han er
tage en samtale med Erling Eskildsen i Give,
en kolossal humoristisk sans. Hun var imid-
gen omdannet til et aktieselskab med en ak-
63 år, og han er anden generation i familie-
som selv har prøvet at sælge en familievirksom-
lertid ikke ret høj, så det fortælles, at hun i
tiekapital på 400.000 kr., hvor Christian Grene
virksomheden Grene.
hed, og som derfor ved, hvad det handler om.
mange år sad med Kraks vejviser oven på
og Peder Grene hver ejede 50%. Da krigen
stolen for at komme lidt højere op.
umiddelbart efter sluttede, troede man, at det
Det står klart for ham, at ingen af hans tre
Poul Grene kontakter Erling Eskildsen, og de
børn ønsker at overtage virksomheden. Nøg-
mødes. De taler sammen en 2-3 timer om følel-
Ester Grene tog sig af kassebogen, og i
ternt har han erkendt, at han bedst varetager
ser, holdninger og værdier. På vejen ud fra mø-
det hele taget af pengene i foretningen. Hun
gik imidlertid mange år, før varemanglen let-
familiens værdier ved selv at tilrettelægge frem-
det får Erling Eskildsen på en eller anden måde
var på mange måder helt anderledes end
tede, og der var derfor meget få forandringer
tiden for virksomheden. Der er tænkt mange
sagt, at “det er da ikke utænkeligt, at Schouw &
søsteren, og hvis der var nogen, der forstod
fra krigens slutning og indtil 1950.
tanker om børsnotering eller salg af virksomhe-
Co. kunne være interesseret.”
at holde på pengene, så var det hende. De to
den. Gode venner og kolleger har bidraget her-
Den 10. august 1988 er alle tanker om børs-
til, men et er jura og pris, noget helt andet er de
notering skrinlagt. Grene er solgt til Schouw &
følelser, der knytter sig til at sælge en familie-
Co., og det første skridt til industrikonglomera-
virksomhed. De kan være svære at få hold på.
tet er taget.
hurtigt igen ville gå fremad i Danmark. Der
I august 1950 kom Poul Grene, søn af
søstre blev aldrig gift, og de boede sammen
Peder Grene, hjem efter et 4-årigt ophold i
hele livet.
Tyskland, England og USA. Den inspiration og viden, som Poul Grene bragte med hjem og
Aktieselskabet Chr. C. Grene
ikke mindst de kontakter og sprogkundska-
Der var således nu ansat to brødre og to
ber, som han havde erhvervet under opholdet,
Chr. C. Grene
ferie fra ingeniørstudiet i København for at
søstre i forretningen, som fra 1920 og frem
skulle senere vise sig at blive af stor betyd-
På sin 25 års fødselsdag, den 8. marts 1915,
hjælpe til med at ekspedere reservedele, men
til krigens slutning udviklede sig jævnt og
ning for virksomheden.
etablerede Christian Christensen Grene sin
på grund af travlhed kom han aldrig tilbage
stille. Hele tiden med en flid og sparsomme-
forretning i Jernbanegade i Skjern. Her havde
til skolen i København.
lighed, som man i dag kun vanskeligt kan
Poul Grene fik tilført mange nye aktiviteter til virksomheden. Først reservedele til trakto-
hans far i en årrække drevet en forretning,
Slåmaskindele var det, det hele startede
som handlede med trævarer til landbruget,
med, men det varede ikke mange år, før man
Mon et’ di er best, fræ jyder i
træsko, cykler og andre mindre ting.
også beskæftigede sig med dele til plove,
west - stod der om dele til høst-
radsåmaskiner, harver, radrensere og trævarer
maskiner på Chr. C. Grenes lastbil,
ner importeret til Danmark, og faderens for-
til landbrugsmaskiner som f.eks. svingler,
som her ses ved byfesten i 1958,
retning blev udvidet betydeligt med salg af
hamler og kørestænger.
hvor Skjern fik status af købstad.
Omkring år 1900 blev de første slåmaski-
disse maskiner. Den unge Christian Grene var uddannet på
For at udvide forretningen begyndte man at opsøge nye kunder. I de første år brugte
Købmandsskolen i København, hvilket på det
man tog, hestevogn og cykel. Senere, i star-
tidspunkt var ret usædvanligt for en ung
ten af 1920’erne, anskaffede man sig Harley
mand fra Vestjylland. Efter hjemkomsten fra
Davidson motorcykler med sidevogn, og en-
København begyndte han at hjælpe til i sin
delig omkring 1925 gik man over til biler.
fars forretning, og han fik hurtigt øje for, at
Lokalerne i Jernbanegade blev hurtigt for
reservedelene til de importerede slåmaskiner
små, og i 1917 flyttede forretningen til Finde-
var meget dyre. Grundlaget for hans egen
rupsvej, hvor lokalerne gradvist blev udvidet.
forretning blev derfor selv at fremstille uorigi-
I 1920 var omsætningen steget betydeligt,
nale reservedele samt at købe disse hos al-
og da kontorarbejdet som følge deraf var ta-
ternative leverandører i udlandet.
get til, blev søstrene Ane og Ester Grene an-
I sommeren 1916 kom Christian Grenes bror, Peder Martin Grene, hjem på sommer-
98
sat i forretningen. Ane Grene tog sig af bogholderiet og passede det med omhu til sin
99
[1915-2003]
Fra jyder i vest
17/21
rer, senere mange andre produkter fra uden-
riale i branchen, og man var langt fremme i
beredskab i orden, og ved en kraftanstren-
Ventilblokke i alumini-
landske producenter. Det gik godt, og da
EDB-udviklingen. Efterhånden blev pladsfor-
gelse fra medarbejdere og leverandører
um fremstillet af Hydra-
Christian Grene døde i august 1959, var det
holdene i de eksisterende bygninger helt
lykkedes det på få dage at reetablere drif-
Grene A/S i Skjern ind-
derfor naturligt, at Poul Grene videreførte
umulige, og i slutningen af 1986 flyttede man
ten i nogle midlertidige rammer.
går ofte i de hydraulik-
virksomheden sammen med sin far Peder
derfor til den nybyggede ejendom på Kobber-
Efterfølgende kunne det gøres op, at bran-
løsninger, som virksom-
Grene.
vej i Skjern, som umiddelbar nabo til Hydra-
den ikke havde påført virksomheden næv-
heden leverer, her i form
Grene.
neværdige tab.
af en specialfremstillet
I samme periode var der et helt andet forhold, der ændrede forretningen betydeligt:
Overtagelsen af Grene koncernen har
man fik automatiske telefoner. Tidligere måtte
Schouw & Co.’s overtagelse
været en god forretning for Schouw & Co.,
man bestille en samtale, f.eks. mellem Skjern
Det var en god og sund virksomhed, som
og det har samtidig været en glæde for
og Horsens, hos den lokale central og måske
Schouw & Co. overtog i 1988. En virksomhed,
Poul Grene at se den gamle familievirksom-
vente 2-3 timer på, at linierne blev fri. Det er
som havde mange gode grundlæggende
hed fortsætte sin fremgang, så den i dag
derfor let at forstå, at de automatiske telefo-
holdninger til fælles med Schouw & Co. Den
står som en stor og moderne virksomhed.
ner var en mindre revolution, og den hurtig-
samlede Grene koncern omsatte på daværen-
hed, hvormed mennesker nu overalt inden for
de tidspunkt for ca. 170 mio. kr. årligt og be-
landets grænser kunne komme i kontakt med
skæftigede ca. 112 medarbejdere.
hinanden, gjorde i et nu Danmark langt mindre.
ventilblok monteret med ventiler og fittings.
Ved overtagelsen fratrådte Poul Grene, og Mads P. Iversen blev udnævnt til direktør i Chr. C. Grene, hvor direktionen senere blev
Hydraulik
suppleret med Per Frank som administreren-
I midten af 1960’erne blev Grene opmærksom
de direktør. Ledelsen af Hydra-Grene blev
på anvendelsen af hydraulik i landbruget, og
fortsat varetaget af Bent Nielsen.
gradvist fik man etableret salg af hydraulikslanger og lynkoblinger.
De næste år steg salget af hydraulikdele i
Efter overtagelsen fortsatte udviklingen af Grene koncernen med fornyet kraft. Aktivitets- og produktområderne blev udvidet bety-
et tempo, som var helt overvældende, og i
deligt, og den geografiske ekspansion blev
1973 blev man klar over, at det ikke var mu-
iværksat med opkøb og etablering af egne
ligt at fortsætte i de eksisterende bygninger.
virksomheder i Norden og Østersøregionen,
Man valgte derfor at gøre hydraulikafdelingen til en selvstændig virksomhed, og den
og for en kortere periode også i England. Grene koncernen har dog undervejs også
Grene koncernens faciliteter i Skjern i efteråret 2002. Den store gule bygning
4. marts 1974 blev Hydra-Grene A/S etableret
haft sine udfordringer. En af de værste kom
i forgrunden rummer Chr. C. Grene og
på Bækgårdsvej i Skjern med Bent Nielsen
natten mellem den 17. og 18. juli 1996, da
koncernens centrallager på landbrugs-
som direktør.
Hydra-Grenes hovedkontor i Skjern blev hær-
området. Den røde og hvide bygning
get af en voldsom brand, hvor hele admini-
bagest til venstre rummer hovedkon-
Poul Grene i højere grad hellige sig den vide-
strationsbygningen på ca. 1.200 m2 og en la-
toret for Hydra-Grene, som blev opført
re udvikling af Chr. C. Grene, som han efter
gerhal på ca. 1.100 m2 udbrændte totalt. Med
efter branden i 1996. Den hvide byg-
Peder Grenes død i 1977 stod alene om ledel-
i branden røg også det centrale EDB-anlæg,
ning i baggrunden til højre rummer
sen af. Den gamle familievirksomhed klarede
som betjente størstedelen af Grene koncer-
dels produktion for Hydra-Grene, dels
sig godt, man havde det bedste katalogmate-
nen. Heldigvis var virksomhedens katastrofe-
fjernlager for Grene koncernen.
Efter etableringen af Hydra-Grene kunne
100
101
[1880-2003]
Viggo Schulstads Bagerier
18/21
To generationer Ludvigsen
I 1872 blev De forenede Dampmøllers Rug-
Det var således i 1880, at navnet Schul-
brødsbageri i Store Kongensgade i Køben-
stad for første gang dukkede op i forbindelse
En artikel af kemikeren Christian Ludvigsen i
havn moderniseret efter alle kunstens regler.
med brødfabrikation, og dermed navnet på
Berlingske Tidende om en ny metode til brød-
Fem ovne af jern erstattede de gamle stenov-
den virksomhed, som 109 år senere blev det
bagning blev anledningen til et samarbejde
ne. I de nye ovne blev der anvendt gasfyring i
tredje aktivitetsområde i Schouw & Co.
mellem Viggo Schulstad og Christian
stedet for brænde, men brødet fra de nye
Viggo Schulstad, som var født i 1848, var
Ludvigsen.
ovne faldt ikke i publikums smag, og ejerne
uddannet inden for handel og rejste som han-
Christian Ludvigsen havde blik for sam-
var derfor nærmest lettede, da en gaseksplo-
delsmand i årene 1873-1880, inden han etab-
menhængen mellem naturvidenskab og pro-
sion ødelagde bageriet den 27. februar 1880.
lerede sig som brødfabrikant. Under hans kom-
duktudvikling, og han indrettede sammen
Ironisk nok stod kun de fem jernovne tilbage!
petente ledelse voksede Store Kongensgades
med sønnen Edvard Harald Ludvigsen et la-
Brødfabrik & Meelforretning støt og roligt.
boratorium, hvor de eksperimenterede og af-
Den nedbrændte fabrik blev overtaget af grosserer Viggo Schulstad og melhandler
I 1890 flyttede virksomheden til nye lokaler
prøvede deres ideer. Edvard Ludvigsen fandt
Vilhelm Irgens, og allerede i juli samme år
ved Sct. Hans Torv. Samtidig overtog Viggo
frem til en brødtype, der både var maltet og
kunne ovnene tændes på ny i de genopførte
Schulstad fabrikken helt, og navnet blev
syrnet. Det syrnede brød faldt bedre i dan-
bygninger i Store Kongensgade.
ændret til Viggo Schulstads Bagerier.
skernes smag end det usyrnede, og fra juli 1897 blev “Schulstads Maltsyrnede Rugbrød”
Fra juli 1897 blev Schulstads Maltsyr-
produceret på fabrikken på Blegdamsvej ved
nede Rugbrød produceret på fabrikken
Sct. Hans Torv. Det maltede og maltsyrnede
på Blegdamsvej i København. "Schul-
brød fra Schulstad blev et begreb og en me-
stads maltede" blev hurtigt et begreb i
get efterspurgt vare i københavnernes dagli-
Københavnernes daglige husholdning
ge husholdning. Det stillede krav til distribu-
og et begreb, som holdt i mange årtier.
tionen, og i år 1900 havde Viggo Schulstads
Københavns Brødfabriker
Det dampende, nybagte rugbrød er
Bagerier 10 vogne og 20 heste.
Allerede i 1895 havde tre københavnske ba-
læsset på vognene, og Schulstad &
gerier slået sig sammen under navnet De tre
Ludvigsens brødkuske er klar til at
Schulstad & Ludvigsen
Rugbrødsfabriker, der senere fik navnet
køre ud fra fabrikken i Ryesgade i
Efter faderens død i 1900 opførte Edvard
Ceres. Den 27. februar 1917 besluttede ejerne
København i starten af 1900 tallet.
Ludvigsen en ny fabrik i Ryesgade, hvor han
af fire virksomheder, heriblandt Ceres og
fortsatte sin forsøgsvirksomhed. Ryesgade-
Schulstad & Ludvigsen, at gennemføre endnu
fabrikken, der stod færdig i december 1900,
en fusion. Det førte til det børsnoterede
fik i 1902 navnet Schulstad & Ludvigsen. Den
Aktieselskabet Københavns Brødfabriker.
blev indrettet efter “System Ludvigsen”, der
Schulstads og Ludvigsens tekniske for-
ikke alene rummede kemiske principper for
spring gav dem overskud til også at tage te-
brødbagning, men også hygiejniske og filoso-
ten i denne sammenslutning. Det betød, at
fiske forskrifter.
navnet Schulstad & Ludvigsen i en årrække
Produktionen blev så vidt muligt mekaniseret, medarbejderne fik indskærpet hygiejniske forholdsregler, og Schulstad & Ludvig-
102
blev brugt sideløbende med det egentlige navn KB, Københavns Brødfabriker. Fusionen i 1917 var vellykket, og 1920’erne
sens brødfabrik blev toneangivende i den
var år, hvor omsætningen hos Schulstad steg,
tekniske udvikling fra håndværk til industri.
tempoet gik i vejret, og kuskene blev chauf-
103
[1880-2003]
Viggo Schulstads Bagerier
18/21
fører. Det var en stor omvæltning - især for
industrien, men forbruget fulgte ikke med.
I 2001 introducerede Schulstad som
dem, der skulle til at tage kørekort i en for-
Dette førte til en skærpet konkurrence, der
den første producent et koncept, der
holdsvis sen alder.
især gik ud over de mindre brødfabrikker.
fokuserer på fedtet i brød. Levebrød er
Centraliseringen fortsatte i 1930’erne. Flere
Antallet af rugbrødsfabrikker i Danmark
en produktserie, hvor brødene er fælles
virksomheder kom med i fællesskabet, de
blev reduceret fra 78 til 18. Øst for Storebælt
om at have et højt indhold af kostfibre
dårligste fabrikker blev nedlagt, og produktio-
havde der været 38 fabrikker - først i 80’erne
og et lavt indhold af fedt. Serien hen-
nen blev koncentreret på færre enheder. Den
var der kun otte tilbage. På landsplan dække-
vender sig til de bevidste forbrugere,
øgede koncentration medførte transport over
de fire store virksomheder - med Schulstad
som ikke går på kompromis med hver-
længere afstande, og det blev nødvendigt at
og Magdalene som de største - tilsammen ca.
ken smagen eller den sunde og fedt-
opbevare brødet under særlige forhold, så det
70% af rugbrødsmarkedet.
fattige livsstil.
ikke var tørt, når det kom frem til kunderne. Løsningen blev indpakning i papir, der beva-
Brødfabrikken Danmark
rede brødets friskhed, og af samtidige avis-
Schulstad fortsatte med at opkøbe brødfa-
annoncer kunne man se, at Schulstads rug-
brikker på Sjælland, men havde svært ved at
brød blev leveret i Dana vokspapir fra Jyl-
få fodfæste i Jylland. Distributionen forhin-
lands Papir-Værk. Udviklingen fortsatte, indtil
drede, at brødet var frisk, når det nåede frem
2. Verdenskrig kuldkastede planerne om nye
til forbrugerne, og Schulstad måtte derfor
fremstød, og papirmanglen for en tid forhin-
etablere egen produktion i Jylland.
drede indpakningen af brød.
Schulstads entre på det jyske marked medførte en hård priskonkurrence og gav an-
blev samordnet, og Magdalene ophørte i 1987
1985, hvor Karsten Egelund tiltrådte som ad-
som produktnavn.
ministrerende direktør.
I 1995 introducerede Schulstad "Det
En moderne brødfabrik
ledning til, at der i 1981 blev indgået en afta-
Gode" konceptet som et paraplymærke
Først i 1950’erne blev forsyningsforholdene i
le med Magdalene Brød i Århus, hvor Mag-
over flere produkttyper. Brødene i "Det
Danmark atter normaliseret efter krigen, og
dalene overtog Schulstads virksomhed i Jyl-
navn til Schulstad Gruppen, og dermed var
besluttede Schulstad igen at foretage en ka-
Schulstads mission er at lave brød
Gode" serien fører Schulstads hånd-
Schulstad & Ludvigsen kunne endeligt ud-
land mod, at Schulstad erhvervede 25% af
grundlaget skabt for den fortsættende
pitaludvidelse. Karsten Egelund var på det
med karakter. Det stiller krav til in-
værkstraditioner videre og er bagt ude-
nytte den produktionsomlægning, der havde
aktierne i Magdalene.
Schulstad koncern, hvor opbygningen af det
tidspunkt kommet i kontakt med Erling
novativ produktudvikling. Her er det
lukkende med de bedste råvarer og
fundet sted i slutningen af 1930’erne, til stor-
nye Schulstad brand blev sat i fokus, og hvor
Eskildsen, som var en stor aktionær i Schouw
italienske boller i Panetti serien, som
uden brug af konserveringsmidler. "Det
drift.
ne i Schulstad og Magdalene Brød behovet
også From og Pandrup navnene efterhånden
& Co., og som selv havde baggrund i bageri-
blev lanceret i 2002. De italienske
for øget samarbejde i dansk rugbrødsindustri
blev faset ud.
virksomhed. Den gode kontakt og Schulstads
boller, der fremstilles i en særlig tek-
interesse i Erling Eskildsens viden om bageri-
nik med flydende fordej og koldhævning, bages i en stenpladeovn.
Gode" konceptet kombinerede innova-
I slutningen af 1950’erne blev det klart, at
I midten af 1980’erne erkendte bestyrelser-
I 1988 skiftede Brødfabrikken Danmark så
På generalforsamlingen den 17. maj 1989
tiv produktudvikling med spændende
tiden var løbet fra de gamle fabrikker i Kø-
med henblik på rationalisering, markedsføring
emballage og branding, og konceptet
benhavn. Schulstad & Ludvigsen erkendte ti-
og teknologisk udvikling. Derfor blev Brød-
Investering i Schulstad
virksomhed medførte, at Schouw & Co. blev
satte helt nye standarder i branchen.
dens krav og købte i 1963 en grund på
fabrikken Danmark etableret i 1985 som et
I årene op til 1974 havde Faxe Bryggeri op-
inviteret ind i aktionærkredsen med nyteg-
30.000 kvadratmeter i Glostrup uden for
fælles holdingselskab for Schulstad og
købt store aktieposter i Schulstad, og i 1977
ning af nominelt 20 mio. kr. aktier, svarende
København. Der opførte man Danmarks
Magdalene.
blev Schulstad, eller rettere Aktieselskabet
til knap 17% af aktiekapitalen i Schulstad.
største og mest moderne brødfabrik, som stod færdig i 1967.
De følgende år øgede Schouw & Co. grad-
I de følgende år foretog Brødfabrikken
Københavns Brødfabriker, afnoteret fra Kø-
Danmark yderligere opkøb, herunder bl.a.
benhavns Fondsbørs. Bryggeriet vedblev at
vist ejerandelen i Schulstad, dels ved opkøb
1970’erne blev et turbulent årti i Schul-
From Brød i Holstebro og Pandrup Brød. Åre-
være den dominerende aktionær indtil en ka-
af aktier, dels ved nytegning, og i marts 2002
stads udvikling. Udflytningen og ekspansio-
ne blev også brugt til omfattende rationalise-
pitaludvidelse i 1982, hvor aktionærkredsen
fik Schouw & Co. så mulighed for, gennem et
nen var ikke foregået uden problemer. Sam-
ringer og en fornyelse af produktsortimentet.
blev udvidet, og bryggeriet spillede en vigtig
større opkøb, at erhverve aktiemajoriteten i
tidig steg produktionskapaciteten i rugbrøds-
Schulstads og Magdalenes produktsortiment
rolle i den daglige ledelse af Schulstad indtil
Schulstad med en ejerandel på knap 62%.
104
105
[1983-2003]
Vindmølleeventyret
19/21
Den gamle villa, som var opført af arkitek-
Grene og Schulstad var ikke de eneste aktivi-
navnet har dog overlevet og er blevet gen-
teter, som blev taget op i Schouw & Co. efter
brugt i det nye ventureselskab, som blev stif-
ten Sophus Frederik Kühnel, var ganske med-
salget af 50% af Schouw Packing. Flere andre
tet i februar 2001 med Schouw & Co. som
taget ved overtagelsen, men den blev ført til-
aktiviteter blev afprøvet i mindre skala og
medejer.
bage til stort set den oprindelige stand gen-
I 1990 overtog Jørn Ankær Thomsen po-
nem en omfattende renovering, forestået af
sten som bestyrelsesformand i Schouw & Co.
Exners Tegnestue i Århus. Renoveringen af
produktion, grafiske EDB-systemer og et hu-
efter Thorkild Bjerglund Andersen, der fort-
den iøjnefaldende bygning blev da også
mørkortforlag, var placeret under Incuba A/S,
satte som næstformand i bestyrelsen indtil
påskønnet af Århus kommune, som velvilligt
som vel bedst kan beskrives som en tidlig
1998. I årene efter 1990 blev der gradvist op-
behandlede ønsket fra Schouw & Co. om at
form for et ventureselskab, mens andre tekni-
bygget en beskeden medarbejderstab i
ændre adressen fra det lidt anonyme Strand-
ske aktiviteter var placeret under Schouw
Schouw & Co., og i 1996 blev Peter Kjær op-
vejen 86 til det noget mere præsentable Chr.
Engineering A/S.
taget i direktionen sammen med administre-
Filtenborgs Plads 1.
med varierende held.
En del af aktiviteterne, omfattende grafisk
I løbet af 1990’erne blev alle disse mindre
rende direktør Erling Lindahl.
Senere fik også Aarhus Kunstmuseum øje
Chr. Filtenborgs gamle villa i Århus,
aktiviteter afhændet eller afviklet. Det oprin-
som nu rummer hovedkontoret for
delige Incuba blev i 1994 fusioneret ind i
hvor man tog selskabets formelle navn
ligt en del af Otto Mønsteds malerisamling til
Schouw & Co. samt mødelokaler m.m.
Schouw & Co., og Schouw Engineering blev i
“Aktieselskabet Schouw & Co. Papirforretning,
ophængning i villaen mod, at museet til gen-
til brug for koncernens virksomheder.
1999 fusioneret ind i Chr. C. Grene. Incuba-
Papirposefabrik, Bog- og Stentrykkeri” op til
gæld fik adgang til regelmæssige forevisninger.
Starten af 1990’erne blev også tidspunktet,
revision, og på generalforsamlingen den 4.
for bygningen, og i 1999 udlånte museet velvil-
Hvorom alting er, så flyttede Schouw & Co.
maj 1993 blev navnet forkortet til slet og ret
den 1. august 1995 ind i den smukke bygning
Aktieselskabet Schouw & Co.
med gode kontorer, flotte repræsentative lo-
Det næste egentlige skridt til en væsentlig
kaler og ikke mindst store, gode mødelokaler,
aktivitetsudvidelse blev taget i foråret 1994,
som med deres diskrete beliggenhed senere
da Schouw & Co. fik mulighed for at investere
skulle vise sig at blive af overordentlig stor
i vindmølleindustrien ved køb af 25% af akti-
betydning i relation til Micon.
erne i Micon A/S.
Vindmøllefabrikken Micon Chr. Filtenborgs Plads
Micon blev grundlagt i 1983. Den ene, og i
1994 blev også året, hvor Schouw & Co. tog
denne sammenhæng væsentligste, af virk-
skridt til igen at markere sig med en mere
somhedens to grundlæggere var Peder Høj-
ved en akkord med kreditorerne. Den rekon-
kontor i Randers. Den oprindelige fabrik
selvstændig profil. Efter en årrække med et
gaard Mørup, som kom fra konkurrenten
struerede virksomhed kom godt i gang, salget
blev indviet i 1995, men er efterfølgen-
anonymt kontorhold i et hjørne af emballage-
Nordtank, hvor han havde deltaget i udviklin-
voksede støt, og i 1993 var omsætningen ste-
de blevet udvidet i 1997, 1999 og se-
fabrikken i Lystrup besluttede bestyrelsen at
gen af deres første vindmølle.
get til 197 mio. kr.
nest med en større tilbygning i 2002.
flytte selskabet til en separat ejendom.
Efter vurdering af en lang række mulighe-
106
Virksomheden kom godt fra start, voksede
I 1989 blev virksomheden rekonstrueret
Indgangsparti fra NEG Micons hoved-
I 1993 stod Micon imidlertid over for et ti-
dramatisk de første år og solgte mange vind-
gerspring i udvikling. Den nye, meget lovende
der faldt valget i sommeren 1994 på etatsråd
møller, specielt til Californien. Sammen med
600 kW mølle var på vej, og de eksisterende
Christian Gøtche Filtenborgs gamle villa fra
den øvrige vindmøllebranche løb virksomhe-
bygninger, som var en nedlagt landbrugsejen-
1906 på Strandvejen i Århus, som grundet
den imidlertid ind i vanskeligheder, og det
dom i Helstrup ved Randers, ville blive helt
særlige omstændigheder kunne købes på
endte med en ganske vanskelig situation i
utilstrækkelige. Peder Mørup besluttede, at
fornuftige vilkår.
perioden 1987-88.
det for ham personligt nu var blevet tid til at
107
[1983-2003]
Vindmølleeventyret
19/21
forlade virksomheden, og hans aktiepost blev
cepter var, grundet den oprindelige kobling
Egenkapitalen tabt
med en omsætning på 4,7 mia. kr. Den vold-
derved disponibel.
med Peder Mørup, stadig relativt ensartede.
I løbet af sommeren og efteråret 1997 blev
somme vækst var imidlertid ikke problemfri.
Den 1. januar 1994 tiltrådte Ole Bøgelund
På andre områder var deres situation imidler-
den velplanlagte fusion gennemført med stor
Det var en hård belastning for den unge or-
Nielsen som ny administrerende direktør, og
tid forskellig. Nordtank havde satset hårdt på
succes, og den 1. september 1997 tiltrådte
ganisation, specielt i 1. halvår af 1999, hvor
de to øvrige aktionærer i Micon, Dansk
udviklingen af en stor 1,5 MW vindmølle, og
Jens-Erik Kristensen som administrerende di-
markedet i USA var præget af en overordent-
Kapitalanlæg A/S og Ib Andreasen Industri
manglede derfor en konkurrencedygtig mølle
rektør for det fusionerede selskab, mens de
lig hård tidstermin. Uheldigvis fik NEG Micon
A/S, begyndte at se sig om efter en ny med-
i mellemstørrelsen. Samtidig havde de hårdt
hidtidige administrerende direktører fra de to
netop på dette tidspunkt et alvorligt teknisk
aktionær. Da formanden for Schouw & Co.,
brug for et nyt fabriksanlæg til produktion af
tidligere selskaber en tid fortsatte med hvert
problem med et stort antal gearkasser, som
Jørn Ankær Thomsen, også havde været
de store møller. Micon havde derimod satset
sit betydelige ansvarsområde i den fusionere-
ellers i øvrigt var indkøbt hos en af verdens
medlem af bestyrelsen i Micon siden starten,
hårdt på udvikling af vindmøller i mellem-
de virksomhed.
førende leverandører.
og da Schouw & Co. på mange måder opfyld-
størrelsen, hvor de var meget konkurrence-
te de øvrige aktionærers ønsker til den nye
dygtige, men derfor manglede de så til
aktionær, blev kontakten knyttet.
gengæld en stor vindmølle. Samtidig var
På bestyrelsesmødet i Schouw & Co. den 24. marts 1994 var emnet på dagsordenen. Af principielle årsager deltog Jørn Ankær
NEG Micon kom godt fra start. Salget steg nærmest eksplosivt og kulminerede i 1999
Den 19. august 1999 fratrådte NEG Micons administrerende direktør. Han blev straks er-
Micons nye fabrik ganske velegnet til pro-
750 kW vindmøller af typen NM48/750
duktion af store møller.
opstillet ved Tebbestrup i Østjylland.
Det stod hurtigt klart, at der ville være et
Thomsen ikke i den konkluderende behand-
stort potentiale i en fusion af de to virksom-
ling, og beslutningen om investering blev truf-
heder. Den følgende tid blev der afholdt en
fet under forsæde af næstformand Thorkild
lang række møder med ledergrupperne fra
Bjerglund Andersen. En beslutning som sene-
de to virksomheder, hvor alle detaljer, som
re skulle vise sig at blive en af de vigtigste
f.eks. produkter, organisation, fabriksanlæg,
beslutninger i Schouw & Co.’s historie.
infrastruktur, navn, logo osv., blev gennemgået og planlagt - alt under kodenavnet
NEG Micon fusionen
Sedaka. Alle møderne blev holdt i dybeste
De følgende år gik det stærkt i Micon. Den
fortrolighed på loftet af Schouw & Co.’s ejen-
nye 600 kW vindmølle var overordentlig kon-
dom på Chr. Filtenborgs Plads i Århus, og det
kurrencedygtig, og omsætningen steg drama-
lykkedes at holde sagen fuldstændig vandtæt
tisk. Den nye fabrik i Randers blev opført og
indtil offentliggørelsen på Schouw & Co.’s
taget i brug i foråret 1995, og en omfattende
generalforsamling den 7. maj 1997. De to
organisationsudvikling blev sat i gang.
virksomheder blev i processen vurderet som
I løbet af 1996 kom de første spæde kon-
helt ligeværdige. Fusionen blev vedtaget med
takter mellem Schouw & Co. og den børsno-
værdiforholdet 1:1 og med det børsnoterede
terede konkurrent til Micon, Nordtank Energy
Nordtank Energy Group som det fortsætten-
Group A/S, og i foråret 1997 tog det for alvor
de selskab. Schouw & Co., som i den mel-
fart.
lemliggende periode havde øget sin ejeran-
De to virksomheder var nogenlunde lige
del i Micon fra 25% til 92%, fik således en
store, de var placeret geografisk tæt på hin-
ejerandel på 46% i det fusionerede selskab
anden, og deres grundlæggende produktkon-
NEG Micon A/S.
108
109
[1983-2003]
Vindmølleeventyret
19/21
stattet af Erling Lindahl fra Schouw & Co.,
mio. kr. og en aftale med de finansielle kredi-
som for en tid måtte overlade sine forpligtel-
torer om opretholdelse af NEG Micons hidti-
ser i Schouw & Co. til Jørn Ankær Thomsen
dige kreditfaciliteter. Den anden del af planen
og Peter Kjær.
var at erstatte det ansvarlige lån med en ka-
Efter grundige undersøgelser konkludere-
pitaltilførsel på ca. 700 mio. kr. ved nytegning
de Erling Lindahl sammen med den netop til-
af aktier med fortegningsret for de eksiste-
trådte viceadministrerende direktør Torben
rende aktionærer. De fem største aktionærer
Bjerre-Madsen, at man, for at sikre tilstræk-
havde da på forhånd tilkendegivet, at de hav-
kelige midler til en kommercielt forsvarlig
de til hensigt at tegne deres respektive ande-
løsning på problemerne, burde foretage en
le af kapitalforhøjelsen.
hensættelse af et beløb i samme størrelsesor-
Ved udgangen af 1999 var redningsplanen
den som selskabets egenkapital. Torsdag ef-
gennemført, og Torben Bjerre-Madsen havde
termiddag den 30. september 1999 blev den
overtaget posten som administrerende direk-
ubehagelige meddelelse sendt til Københavns
tør. Det viste sig hurtigt, at substansen i virk-
Fondsbørs, og virkningen på aktiekursen kom
somheden var bedre, end nogen måske hav-
øjeblikkeligt.
de frygtet i efteråret 1999, og seks måneder
Efter et kort samråd i Schouw & Co. kunne Peter Kjær fredag morgen meddele pressen, at Schouw & Co., som den største aktionær i
senere blev NEG Micon optaget i KFX indekset på Københavns Fondsbørs. Foran stod nu det store arbejde med at
NEG Micon, troede på, at der kunne findes
genvinde markedets fulde tillid og med i
en løsning, og at Schouw & Co. var indstillet
praksis at løse de opgaver, som man havde
på at komme med sin forholdsmæssige del af
hensat store beløb til.
pengene - svarende til ca. 250 mio. kr.
Da Schouw & Co. i 1994 gik ind i Micon, var det fuldt erkendt, at vindmølleindustrien
Redningsplanen
ikke er så stabil en branche som de traditio-
2 MW vindmøller af typen
Schouw & Co. var dog ikke alene om at støtte
nelle forretningsområder. Til gengæld er der
NM72/2000 opstillet ved
NEG Micon i den vanskelige situation. Både
ingen af de traditionelle forretningsområder,
Wulfshagen i Tyskland.
medarbejdere, leverandører, finansielle part-
der kan præstere de vækstrater, som ses i
nere og de fire andre store aktionærer udvi-
vindmølleindustrien.
ste stor velvilje. De efterfølgende døgn arbej-
Der er ingen tvivl om, at NEG Micon har
dede Schouw & Co. sammen med de fire an-
været en god investering for Schouw & Co.
dre store aktionærer og NEG Micons finansi-
For det første har NEG Micon langt mere end
elle kreditorer intenst på at etablere en red-
nogen anden af koncernens virksomheder
ningsplan for virksomheden.
skabt interesse om Schouw & Co. aktien. For
Den 11. oktober 1999 kunne NEG Micon
det andet har Schouw & Co. alene gennem
så endelig meddele Københavns Fondsbørs,
salget af en andel af NEG Micon aktierne i
at der var fundet en løsning i form af en to-
1999 og 2000 allerede fået langt flere penge
delt plan. Den første del af planen var en øje-
tilbage, end der er tilført gennem aktiekøb og
blikkelig etablering af et ansvarligt lån på 500
kapitaltilførsel over årene.
110
111
[1987-2003]
I pressens søgelys
20/21
Ved købet af aktierne i Micon i perioden fra
Virksomheden kom godt i gang. Peter
mod Martin Gruppen som helt uanstændige.
uro i organisationen og desværre betydelige
1994 til 1997 havde Schouw & Co. vovet sig
Johansen havde øje både for at udvikle de
Meddelelsen blev få dage senere fulgt op af
fald i aktiekursen.
ganske langt væk fra de mere traditionelle og
rigtige produkter og for at få dem solgt.
en udtalelse fra selskabets to revisorer, hvor
ret stabile forretningsområder, som hidtil hav-
Martin Gruppen blev på mange måder den
de ligeledes afviste artiklernes påstande.
de dannet grundlag for virksomheden.
toneangivende inden for lysudstyr til under-
Det var gået godt, og fusionen af Micon og Nordtank Energy Group til NEG Micon i
Episoden satte imidlertid sine spor, og da
Den nye ledelse Den 19. januar 1998 fratrådte Peter Johansen
holdningsindustrien, og den som satte stan-
Martin Gruppen den 27. november 1997 måtte
som administrerende direktør i Martin
darden inden for intelligent lys.
nedjustere forventningerne til årets resultat,
Gruppen. For en tid blev ledelsen varetaget af
spredte den dårlige stemning sig. Derefter
Lars Dige og Torben Johansen som sideord-
fulgte en periode med negativ presseomtale,
nede koncerndirektører, indtil direktionen i
1997 så ud til at være vel overstået. Schouw & Co. var derved blevet ejer af en betydelig
Børsnoteringen
post børsnoterede aktier, som var efterspurgt
I 1994 indtrådte forhenværende statsminister
i aktiemarkedet, og som derfor kunne danne
Poul Schlüter i Martin Gruppens bestyrelse,
basis for en ny investering. Den kom med er-
og med en fortsat positiv udvikling i forret-
Martin Gruppens hovedkontor i Århus
hvervelsen af aktiemajoriteten i Martin
ningen var kursen sat mod den børsnotering,
er et stykke spændende arkitektur op-
Gruppen i foråret 1999. En erhvervelse, som
som blev gennemført i 1995 med Poul
ført i 1999. Bygningen rummer admini-
væsentligst blev finansieret ved salg af NEG
Schlüter som formand.
stration, salg og produktudvikling samt
Micon aktier, og som på mange måder var
Ved børsnoteringen i 1995 blev der tegnet
lige så langt væk fra de traditionelle forret-
aktier i Martin Gruppen til en pris på 235 kr.
ningsområder, som Micon i sin tid havde
pr. aktie. I perioden efter børsnoteringen gik
været.
forretningen godt. Man iværksatte en betyde-
fremragende faciliteter til demonstration af virksomhedens produkter.
lig ekspansion af virksomheden, og udsigter-
Martin Gruppen
ne var lovende. I 1996 blev der foretaget end-
Forhistorien var, at den driftige radiomekani-
nu en kapitaludvidelse i Martin Gruppen.
ker Peter Johansen i midten af 1980’erne var
Denne gang med tegning af aktier til en pris
begyndt at fremstille røgmaskiner til under-
på 310 kr. pr. stk.
holdningsindustrien. I starten foregik produk-
Koblingen til Schouw & Co. kom, da Erling
tionen under beskedne forhold, og virksom-
Lindahl, på den ordinære generalforsamling i
heden blev formelt etableret som et anparts-
Martin Gruppen den 22. august 1997, blev
selskab den 1. juli 1987.
valgt ind i bestyrelsen i den spændende
Som den dygtige forretningsmand han var,
børsnoterede Århus-virksomhed. Den skulle
fik Peter Johansen dog hurtigt øje for det sto-
dog umiddelbart vise sig at være mere
re potentiale, der ville være ved også at leve-
spændende, end han nok havde forestillet sig.
re lysudstyr sammen med røgmaskiner, og i slutningen af 80’erne påbegyndtes produktio-
Presseomtalen
nen af intelligent lysudstyr.
Den 22. august 1997 bragte dagbladet Børsen
I november 1988 fik virksomheden navnet
og Børsens Nyhedsmagasin nemlig to stærkt
Martin Professional ApS, men kort efter blev
kritiske artikler om Martin Gruppens regn-
den omdannet til et aktieselskab, og den 1.
skabsprincipper. Artiklerne var så kritiske, at
juli 1991 fik den endelig navnet Martin
en vred Poul Schlüter samme dag i en fonds-
Gruppen A/S.
børsmeddelelse afviste avisbeskyldningerne
112
113
[1987-2003]
I pressens søgelys
20/21
Overtagelsen
taget godt i markedet, og Schouw & Co. op-
Undervejs havde Schouw & Co. gradvist øget
nåede tilstrækkelig ejerandel til, at de reste-
sin ejerandel i Martin Gruppen til godt 70%,
rende aktionærer kunne indløses, således at
og den 22. marts 2001 afgav Schouw & Co.
Schouw & Co. kunne opnå fuldt ejerskab.
så det endelige købstilbud til Martin Grup-
Indløsningen blev effektueret den 4. juli
pens aktionærer. Købstilbuddet blev denne
2001, som også blev Martin aktiens sidste no-
MAC 2000 serien er Martin Grupppens
gang til en pris på 350 kr. pr. aktie, og tilbud-
teringsdag på Københavns Fondsbørs. Indløs-
teknologiske flagskib. Serien består af
det blev afgivet med henblik på opnåelse af
ningen blev dog samtidig starten på en
Moving Head lamper, som er målrettet
fuldt ejerskab og efterfølgende afnotering af
spændende periode med nye, store investerin-
til det professionelle marked inden for
aktien. Købstilbuddet blev denne gang mod-
ger og kraftig ekspansion i Martin Gruppen.
touring, teater og studier. Det første produkt i serien var MAC 2000 Profile, som blev introduceret i 2000, senere fulgt af MAC 2000 Performance fra 2001 og MAC 2000 Wash fra 2002.
sommeren 1998 blev udvidet med Kristian
i aktiemarkedet. Den urolige situation gjorde
Det var lamper fra Martin Gruppens
Kolding som administrerende direktør.
det muligt for Schouw & Co. at erhverve godt
Moving Head familie, som udgjorde
48% af aktierne i Martin Gruppen fra de tre
den væsentligste bestanddel i verdens
og solid forretningsudvikling i Martin Grup-
største aktionærer, og den 3. maj 1999 kunne
hidtil største lysshow. Ikke færre end
pen. Perioden bød dog stadig på sine udford-
købet offentliggøres på den ordinære gene-
850 Martin lamper var involveret i af-
ninger, og den 25. februar 1999 måtte Martin
ralforsamling i Schouw & Co.
viklingen af det Europæiske Melodi
Det blev starten på en periode med en god
Gruppen advare om et muligt sagsanlæg ved-
I forlængelse af købet afgav Schouw & Co.
Grand Prix 2001 i København. I over-
rørende en patentstrid med en amerikansk
den 10. maj 1999 lovpligtigt købstilbud til alle
værelse af 38.000 tilskuere og mere
konkurrent. Selv om Martin Gruppen på man-
de øvrige aktionærer i Martin Gruppen til en
end 100 mio. tv-seere verden over sat-
ge måder var inde i en god udvikling, kneb
pris på 175 kr. pr. aktie. Interessen fra de
te et stort, spektakulært lysshow en ny
det således alligevel alvorligt med at gen-
mindre aktionærer for at sælge aktier var mo-
standard i industrien.
etablere aktiemarkedets tillid, og selskabets
derat, men ved tilbudsperiodens udløb, den 1.
aktier blev dagligt noteret langt under den
juli 1999, havde Schouw & Co. dog erhvervet
oprindelige introduktionspris.
godt 60% af aktierne i Martin Gruppen.
Købstilbuddet
teten skabte ro omkring Martin Gruppen. Den
Hos Schouw & Co. var der tillid til, at de op-
negative presseomtale stilnede gradvist af,
lysninger, som Martin Gruppen havde offent-
der var ro i organisationen, den ubehagelige
liggjort, var både korrekte og troværdige, og
patentstrid med den amerikanske konkurrent
at udsigterne for virksomheden var lovende.
blev bilagt ved et forlig i august 2000, og for-
Det var imidlertid ikke opfattelsen alle steder
retningen udviklede sig godt.
Schouw & Co.’s overtagelse af aktiemajori-
114
115
[1968-2003]
Det børsnoterede industrikonglomerat
21/21
Da støvet efter problemerne i NEG Micon i
siden 1993 havde været medlem af bestyrel-
1999 havde lagt sig, blev det mere normal
sen i Schouw & Co. og derigennem været med
hverdag igen, og ved årsskiftet 1999-2000
i udviklingen af koncernen.
vendte Erling Lindahl tilbage til sine opgaver
Da Erling Lindahl den 1. september 2000
som administrerende direktør i Schouw & Co.
blev afløst, kunne han se tilbage på næsten
Han besluttede dog hurtigt at gøre alvor af sit
15 år som administrerende direktør i Schouw
ønske om at reducere sin indsats i erhvervsli-
& Co. I tæt samarbejde med periodens to be-
vet for at få mere tid til familien og andre pri-
styrelsesformænd, Thorkild Bjerglund
vate gøremål. På generalforsamlingen i
Andersen og Jørn Ankær Thomsen samt de
Schouw & Co. den 2. maj 2000 blev det såle-
øvrige bestyrelsesmedlemmer, havde han ud-
des offentliggjort, at Erling Lindahl ønskede
viklet Schouw & Co. koncernen fra alene at
at fratræde som administrerende direktør i
være en emballagevirksomhed med en del
Schouw & Co. I stedet blev han på samme
problemer, til at være det nye og betydeligt
generalforsamling indvalgt i selskabets besty-
større industrikonglomerat.
relse.
Samlet blev de 15 år den periode i virk-
Den 23. juni 2000 kunne bestyrelsen så
somhedens hidtidige histore, hvor der er sket
meddele, at Jens Bjerg Sørensen den 1. sep-
den største udvikling. Det var således efter en
tember 2000 ville tiltræde som ny administre-
10-dobling af selskabets markedsværdi, at
rende direktør i Schouw & Co. Jens Bjerg
Erling Lindahl kunne aflevere posten som ad-
Sørensen var 43 år, akademiøkonom og HD’er,
ministrerende direktør til sin efterfølger.
og kom fra en stilling som koncerndirektør i BioMar A/S. Han havde på det tidspunkt alle-
Milliardinvestering
rede et godt kendskab til koncernen, idet han
I efteråret 2000 valgte Schouw & Co. ad to omgange at afhænde 1.800.000 stk. NEG
Hovedkontoret for Fibertex er belig-
Micon aktier. Salget af aktierne, som på én
gende i umiddelbar tilknytning til
gang mere end fordoblede egenkapitalen i
virksomhedens fabrikker i Aalborg.
Schouw & Co., gav således mulighed for en fortsat udbygning af koncernen.
Den efterfølgende periode blev præget af
ten i Schulstad, og hvor Schouw & Co. er-
Råmaterialet til fremstillingen af fibre
hvervede hele aktiekapitalen i Fibertex A/S.
er et kuglegranulat af polypropylene.
Martin Gruppen, som medførte indløsning af
kraftig ekspansion, og på godt et år investe-
alle øvrige aktionærer i sommeren 2001, og
Fibertex nonwovens
rede Schouw & Co. ca. 1,3 mia. kr. i porte-
den 30. marts 2001 erhvervede Schouw & Co.
Fibertex blev etableret af ØK i 1968. Virksom-
føljevirksomhederne. I februar 2001 deltog
50% af aktierne i den svenske emballagevirk-
heden, der fik hovedkontor i Aalborg, blev
Schouw & Co. således i etableringen af ven-
somhed Elopak AB.
oprindeligt etableret på basis af en ameri-
tureselskabet Incuba, som senere fik Torben
116
Den 22. marts 2001 afgav Schouw & Co. det købstilbud til de resterende aktionærer i
Sideløbende blev der i hele perioden inve-
kansk nålefiltteknologi, som Fibertex fik li-
Vilsgaard som administrerende direktør, lige-
steret i fortsat ekspansion i de enkelte sel-
cens til at producere til markeder uden for
som der blev indgået aftale om erhvervelse af
skaber, dels i form af organisk vækst, dels i
USA. Gamle rettigheder, som nu imidlertid for
50% af aktierne i Dansk Biogas fra virksom-
form af opkøb. De største samlede investerin-
længst er udløbet.
hedens ejer og grundlægger George
ger fandt sted i marts 2002, hvor der åbnede
Aboagye-Mathiesen.
sig mulighed for erhvervelse af aktiemajorite-
Den første produktionslinie til nålefilt blev opstillet i Aalborg i 1968, hvor produktionen
117
[1968-2003]
Det børsnoterede industrikonglomerat
21/21
først og fremmest var beregnet på tæppebag-
til fremstilling af fine ikke-vævede tekstiler,
ningsområder i ØK. Det var samtidig ØK’s
sider. Op igennem 1970’erne og 1980’erne
hovedsageligt til anvendelse inden for hygiej-
vurdering, at Fibertex ville udvikles bedst un-
ske opmærksomme på de strømninger, som
blev produktionskapaciteten løbende udbyg-
neindustrien. Den første spunbond-produk-
der en dedikeret ejer med strategisk interesse
bevægede sig i aktiemarkedet. Som konse-
get og produktsortimentet udvidet til også at
tionslinie blev opstillet i 1998 og suppleret af
i virksomheden og dens fortsatte udvikling.
kvens heraf foretog selskabet i 2001 en fonds-
omfatte geotekstiler og andre nonwovens,
yderligere en produktionslinie i 2001.
Også bestyrelsen i Schouw & Co. var gan-
aktieemission i forholdet 1:1, som fordoblede
Produktion i Malaysia
selskabets aktiekapital fra 61 mio. kr. til 122
produktion i Aalborg gav i 2001 Fibertex mod
Aktionærgruppen i Fibertex nåede efterhån-
mio. kr., og den 24. juni 2002 blev selskabets
I 1995 tiltrådte Knud Wæde Hansen som
på at fortsætte ekspansionen med etablering
den til enighed om, at man med fordel kunne
to aktieklasser sammenlagt til én. To meget
administrerende direktør i virksomheden, og i
af spunbond-produktion på det lovende mar-
søge efter en ny aktionær med en langsigtet
håndgribelige udtryk for en dynamisk og ak-
1996 blev et omfattende investeringsprogram
ked i Fjernøsten.
strategisk interesse i virksomheden. Da
tionærvenlig linie, som blev vel modtaget i ak-
Schouw & Co. og Fibertex på mange måder
tiemarkedet, og som medvirkede væsentligt til
dvs. ikke-vævede tekstiler til bl.a. møbler, madrasser og biler.
iværksat. Ved samme lejlighed blev Dansk
Den succesfulde etablering af spunbond-
Den største aktionær i Fibertex, ØK, var
Kapitalanlæg A/S, Kommunernes Pensions-
imidlertid ikke umiddelbart ivrig efter at
passede godt sammen, blev kontakten hurtigt
en fortsat positiv udvikling i antallet af nav-
forsikring A/S og en gruppe ledende medar-
iværksætte et stort investeringsprogram i
knyttet.
nenoterede aktionærer i Schouw & Co.
bejdere optaget i aktionærkredsen.
Fjernøsten. ØK havde selv annonceret en klar
Det omfattende investeringsprogram indebar etablering af en ny spunbond-teknologi
Den 18. marts 2002 overtog Schouw & Co.
strategi om at strømline gruppen og fokusere
den samlede aktiekapital i Fibertex, og den
alle ressourcer på de fire centrale forret-
15. april 2002 kunne selskabet meddele, at man påbegyndte etablering af en ny produktionsenhed i Malaysia i samarbejde med
Fibre til nålefiltproduktionen fremstil-
Industrialiseringsfonden for Udviklings-
Det traditionelle produkt hos Fibertex
les på fabrikken i Aalborg ved extrude-
landene.
er nålefilt, dvs. ikke-vævede tekstiler
ring af råmaterialet polypropylene.
som f.eks. tæppebagsider, geotekstiler
Den nye linie
og produkter til andre industrielle an-
Jens Bjerg Sørensens tiltræden som admini-
vendelser.
strerende direktør blev et vendepunkt i Schouw & Co.’s historie. Virksomheden havde traditionelt levet en noget tilbagetrukket tilværelse, lidt anonymt og uden den store offentlige opmærksomhed.
De seneste års investeringer i specielt NEG Micon og Martin Gruppen havde imidlertid bragt Schouw & Co. mere i søgelyset samtidig med, at aktiemarkedets forventninger om information generelt var steget betydeligt. Jens Bjerg Sørensen kom til at stå som eksponent for en ny og langt mere udadvendt linie i Schouw & Co. En linie, hvor virksomhedens strategi, værdier og mål i højere grad blev offentliggjort, og hvor der kom yderligere fokus på værdiskabelsen for aktionærerne.
118
119
Schouw & Co. i det 21. århundrede
Det var historien om de første 125 år i
det, vi så i går. Sådan har det været i histori-
Schouw & Co. - eller rettere noget af den -
en, og sådan vil det være i fremtiden.
Bestyrelsen og direktionen i Aktie-
for ingen enkelt bog kan yde fuld retfærdig-
Det nye Schouw & Co. er beredt til at mø-
hed for den indsats, som tusinder af menne-
de en verden, hvor forandringerne kommer til
2002. I forreste række fra venstre er
sker har gjort i koncernen gennem årene.
os hurtigere end nogensinde før. Koncernen
det administrerende direktør Jens Bjerg
består af en række gode virksomheder og
Sørensen, bestyrelsesformand Jørn
af det gamle eksisterer i dag kun i erindrin-
mange dygtige og engagerede ledere og
Ankær Thomsen og næstformand Erling
gen, men gode holdninger og værdier har
medarbejdere. Vi har det solide købmandskab
Eskildsen. I bageste række fra venstre
overlevet og danner nu grundlaget for det nye
og viljen til lønsom vækst. Vi har handlekraft,
er det bestyrelsesmedlem Erling
Schouw & Co. Vi tror stadig fuldt og fast på,
risikovillighed og omstillingsevne, og vi driver
Lindahl, direktør Peter Kjær og besty-
at resultater skabes gennem mennesker med
ansvarlig forretning.
relsesmedlem Niels Kristian Agner.
Det gamle Schouw & Co. er historie. Meget
respekt for den enkelte, via tillid og frihed. Vi har undladt at afslutte bogen med en
Som børsnoteret industrikonglomerat arbejder Schouw & Co. med fokus på værdiska-
aktuel status over omsætning, bygningsarea-
belse for aktionærerne. Vi udøver aktivt og
ler eller medarbejderantal, for det er et øje-
dynamisk ejerskab i de enkelte virksomheder
bliksbillede, og det øjeblik, som er fremtid,
og udvikler dem i tæt samarbejde med stærke
når trykningen af jubilæumsbogen starter, er
ledelser. Vi investerer i virksomheder med et
historie, inden bogbinderen er færdig.
solidt udviklingspotentiale og foretager vore
Det nye Schouw & Co. er en dynamisk koncern i stadig forandring. De nuværende virksomheder vil udvikle sig, nye vil komme
investeringer med et langsigtet fokus, da det bedst skaber holdbar værdi. Bestyrelsen og direktionen i Schouw & Co.
til, og nogle vil en dag finde en mere hen-
ser frem til nye store udfordringer. Vi vil gøre
sigtsmæssig placering uden for koncernen.
vort yderste for at leve op til forventningerne,
Kun ét ved vi med sikkerhed - det Schouw &
vel vidende at – resultater skabes gennem
Co., vi ser i morgen, vil være anderledes end
mennesker.
120
selskabet Schouw & Co. i efteråret
121
Appendiks I
Appendiks II
Administrerende direktører
Bestyrelsesformænd
Oversigt over administrerende direktører i Aktieselskabet Schouw & Co. gennem tiden med angivelse
Oversigt over bestyrelsesformændene i Aktieselskabet Schouw & Co.
af de aktuelle tjenesteperioder samt virksomhedens ledelse inden aktieselskabsetableringen i 1911.
gennem tiden med angivelse af de aktuelle formandsperioder.
Fabrikant Victor Simon Schouw 1878-1911
Direktør Hans Carl Marcus Hornsyld 1911-1927
Direktør Svend Aage Hornsyld 1927-1961
Fabrikant Victor Simon Schouw 1911-1916
Ingeniør Eigil Neergaard 1916-1943
Overretssagfører Albert Helweg-Larsen 1943-1952
Direktør Johannes Bitsch-Larsen 1961-1971
Direktør Andreas Heinrich Madsen Osterland 1971-1985
Direktør Erik Jørgen Jensen 1971-1985
Direktør Svend Aage Hornsyld 1952-1961
Advokat Jørgen Meincke Helweg-Larsen 1961-1977
Direktør Børge Ries 1977-1982
Direktør Erling Sørensen Lindahl 1985-2000
122
Direktør Jens Bjerg Sørensen 2000-
Konsul Thorkild Bjerglund Andersen 1982-1990
Advokat Jørn Ankær Thomsen 1990-
123
Appendiks III Bestyrelsesmedlemmer Samlet oversigt over bestyrelsesmedlemmerne i Aktieselskabet Schouw & Co. gennem tiden med angivelse af de aktuelle medlemsperioder.
Fabrikant Victor Simon Schouw 1911-1916
Overretssagfører Hans Frederik Helweg-Larsen 1911-1916
Ingeniør Eigil Neergaard 1911-1943
Advokat Jørgen Meincke Helweg-Larsen 1952-1977
Direktør Johannes Bitsch-Larsen 1954-1978
Direktør Bjarne Finn Ellegaard Senn 1961-1978
Direktør Christian Fabricius 1916-1940
Overretssagfører Albert Helweg-Larsen 1916-1952
Direktør Arthur Hans Knudsen Hoppe 1930-1938
Konsul Thorkild Bjerglund Andersen 1970-1998
Direktør Børge Ries 1974-1982
Direktør Mogens Hermann Osterhammel 1977-1989
Direktør Svend Aage Hornsyld 1941-1961
124
Direktør Hans Hansen 1943-1954
Direktør Poul Johannes Jensen 1978-2002
Advokat Jørn Ankær Thomsen 1982-
125
Appendiks IV Aktiekapital
I perioden fra 1982 til 1988 omfattede bestyrelsen medarbejdervalgte medlemmer med tilknytning til emballagevirksomheden. Ved salget af halvparten af aktierne i Schouw Packing A/S til det norske Elopak a.s. i 1988 udtrådte de medarbejdervalgte medlemmer af bestyrelsen i Aktieselskabet Schouw & Co. og indtrådte i stedet i bestyrelsen i Schouw Packing A/S.
Aktieselskabet Schouw & Co. blev stiftet den 28. marts 1911. Aktiekapitalen var på 300.000 kr., og aktierne blev, ved prospekt af 29. marts 1911, udbudt til offentlig tegning til parikurs via Revisionsbanken i København. Der var tale om 1.000 kroners aktier, som var udstedt til ihændehaver, men kunne noteres på navn. Efterfølgende er der gennemført en række udvidelser af aktiekapitalen, og i 1954 Reprokopist Jørgen Møller 1982-1986 (Medarbejdervalgt)
Faktor Erik Bargsten 1982-1988 (Medarbejdervalgt)
Kartonnagearbejder Knud Erik Jespersen 1982-1988 (Medarbejdervalgt)
blev aktierne optaget til notering på Københavns Fondsbørs. I 1987 blev aktiekapitalen opdelt i to aktieklasser, hvor en A-aktie havde ti gange så mange stemmer som en B-aktie. Opdelingen i to aktieklasser blev fastholdt indtil 2002, hvor de to aktieklasser blev sammenlagt til en. Ved den lejlighed fik A-aktionærerne tildelt en kompensation på 5% i form af fondsaktier for at opgive den særlige stemmeret. Den 24. juni 2002 blev den nye samlede aktieklasses første noteringsdag på Københavns Fondsbørs. Hvis man i 1911 havde købt en aktie a
Direktør Jens Bjerg Sørensen 1993-2001
Direktør Erling Hessellund Eskildsen 1988-
Typograf Freddy Mogensen 1986-1988 (Medarbejdervalgt)
1.000 kr., og hvis man gennem årene havde brugt de modtagne udbytter til at udnytte alle sine fortegningsretter, så ville man i efteråret 2002 have 36.900 stk. aktier a 10 kr. Opgjort på markedsværdi ville den oprindelige investering på 1.000 kr. således have givet et afkast før skat i størrelsesordenen 100 gange den samtidige udvikling i forbrugerprisindekset. Denne betragtning forudsætter dog, at man har kunnet placere sine udbytter nogenlunde inflationssikret i perioden fra udbetalingstidspunktet til udnyttelsen af fortegningsretten.
Direktør Niels Kristian Agner 1998-
126
Direktør Erling Sørensen Lindahl 2000-
127
Ordforklaring
Oversigt over ændringer i aktiekapitalen i Schouw & Co. Fortegningsemission År
Ændring
Nye aktier som udstedes og sælges, men hvor
Aktiekapital
Aktiestørrelse
(kr.)
(kr.)
1911
300.000
1.000
Aktieselskabet stiftet, offentlig tegning (kurs 100)
1930
600.000
1.000
Fortegningsemission i forholdet 1:1 (kurs 110)
1937
1.200.000
1.000
Fortegningsemission i forholdet 1:1 (kurs 105)
1947
2.400.000
1.000
Fortegningsemission i forholdet 1:1 (kurs 102,5)
ler 2:1, dvs. at to eksisterende aktier giver ret
1972
6.000.000
1.000
Fondsaktieemission i forholdet 1:1 (2,4 mio. kr.)
til køb af en ny aktie.
de eksisterende aktionærer har førsteret til at købe de nye aktier til den kurs, som er fastsat. Retten til fortegning af de nye aktier gælder i forhold til den eksisterende aktiebesiddelse, f.eks. i forholdet 1:1, dvs. at en eksisterende aktie giver ret til køb af en ny aktie, el-
og fortegningsemission i forholdet 2:1 (1,2 mio. kr.) (kurs 105)
Rettet emission Nye aktier som udstedes og sælges til en eller
1976
12.000.000
1.000
Fondsaktieemission i forholdet 1:1
1981
18.000.000
1.000
Fondsaktieemission i forholdet 2:1
1983
27.000.000
500
Fondsaktieemission i forholdet 2:1
1987
36.000.000
100
Fondsaktieemission i forholdet 3:1
flere på forhånd udvalgte parter til den kurs,
1991
54.000.000
100
som er fastsat. Hvis de nye aktier ikke betales med kontanter, men derimod med andre værdier, f.eks.
De nye aktier var B-aktier, hvorved
aktier i et andet selskab, taler man om en ret-
aktiekapitalen blev opdelt i to aktieklasser
tet emission med apportindskud.
Fortegningsemission i forholdet 2:1 (kurs 500) De nye aktier var B-aktier
Fondsaktieemission Nye aktier som udstedes, og som gives gratis
1993
56.000.000
100
Rettet emission (kurs 780) De nye aktier var B-aktier
1996
58.500.000
20
Rettet emission med apportindskud (kurs 2.100) De nye aktier var B-aktier
1996
61.000.000
2001
122.000.000
20
10
10
selskabets egne opsparede reserver. Tildelingen af fondsaktier sker normalt til alle aktionærerne i forhold til den eksisterende
De nye aktier var B-aktier
aktiebesiddelse. Sker tildelingen ikke ligeligt
Fondsaktieemission i forholdet 1:1 forhold som den eksisterende aktiekapital
124.700.000
aktiekapital tilføres ved at overføre penge fra
Rettet emission med apportindskud (kurs 2.290)
De nye aktier var A- og B-aktier i samme
2002
til de eksisterende aktionærer. Den forhøjede
Rettet fondsaktieemission til A-aktionærerne i forholdet 20:1 i forbindelse med sammenlægningen af selskabets to aktieklasser
til alle aktionærer, men f.eks. kun til en ud af flere aktieklasser, taler man om en rettet fondsaktieemission.
Kurs Da aktiernes stykstørrelse gennem tiden har ændret sig, anføres kursen i denne sammenhæng som prisen i kr. for en 100 kroners aktie.
128
129
Appendiks V Økonomisk oversigt
Schouw & Co. blev fra grundlæggelsen i 1878 og indtil
Princippet med det forskudte regnskabsår fastholdes
1921-1930
aktieselskabsetableringen i 1911 drevet i privat regi.
indtil 1961, hvor der omlægges til kalenderår.
I 1920’erne var der store udsving i overskuddet,
De formelle regnskabsmæssige oplysninger fra denne periode er derfor uhyre sparsomme. Den ældste opgørelse, man har fra den private virksomhed, er statusopgørelsen pr. 1. februar 1910, hvor den samlede aktivmasse udgør 615.388,19 kr. På pas-
Efterfølgende beskrives udviklingen i de enkelte år-
og i 1925 blev overskuddet kun opnået ved
tier. Det skal dog bemærkes, at overskudsopgørelserne
overførsel af midler fra dispositionsfondet. I
år for år ikke umiddelbart er helt sammenlignelige grun-
1930 blev den første kapitalforhøjelse gennem-
det ændret regnskabspraksis gennem tiden.
ført, og udbytte fra tilknyttede selskaber be-
I 2001 blev der yderligere foretaget et par væsentli-
gyndte at indgå i overskuddet.
sivsiden udgjorde prioritetsgæld samt diverse kre-
ge ændringer af koncernens regnskabspraksis, som
ditorer og hensættelser i alt 292.868,81 kr., således at
medførte, at koncernens regnskabstal for 2001 ikke er
årene 1921 og 1925 reduceret til henholdsvis
der som kapitalkonto henstod 322.519,38 kr.
umiddelbart sammenlignelige med tidligere år. Den
10% og 15%, men var ellers i perioden på 20 til
ene ændring var, at 50% ejede selskaber fra den 1. ja-
25%. En enkelt undtagelse var udbyttet for regn-
tiviteterne med virkning pr. 1. februar 1911 og dermed
nuar 2001 blev pro-rata konsolideret, hvilket reducerer
skabsåret 1927, hvor der ud over 20% udbytte
størstedelen af aktivmassen fra den private virksomhed.
koncernomsætningen. Den anden ændring var, at ud-
blev udbetalt yderligere 10% jubilæumsbonus.
I aktieselskabets etableringsstatus pr. 1. februar 1911
viklingsomkostninger nu aktiveres og afskrives, hvilket
udgjorde den samlede aktivmasse 598.262,98 kr.
forbedrede resultatet for 2001.
Året efter overtog det nyetablerede aktieselskab ak-
Fra tidspunktet for aktieselskabets etablering og
Opgjort efter den nye praksis blev koncernens kon-
I 1930’erne var det gennemsnitlige, årlige overskud ca. 285 tkr., men med et vist udsving fra år
første mange år var informationsniveauet i regnskaber-
resultat efter skat på 130 mio. kr. Det bemærkes i den
til år. De første år blev overskuddet stadig op-
ne dog beskedent. Det var eksempelvis først i midten
forbindelse, at Schulstad og NEG Micon ikke indregnes
gjort før afskrivninger, henlæggelser, tantieme
af 1960’erne, at selskabet begyndte at offentliggøre
i omsætningen, hverken i 2001 eller i tidligere år.
og udbytter, men fra og med 1937 blev over-
Aktieselskabets første regnskabsår, 1911, forløber fra den 1. februar 1911 til den 31. januar 1912.
prisindekset anført under de enkelte årtier som årsgennemsnit med år 1900 som indeks 100.
Forbrugerprisindekset var 268 i 1921 og 189 i 1930.
200 150 100 50 0
skuddet opgjort efter afskrivninger.
1921 1922 1923 1924 1925 1926 1927 1928 1929 1930
Overskud
1931-1940
soliderede omsætning i 2001 på 2.190 mio. kr. med et
Som historisk reference er udviklingen i forbruger-
tkr.
250
Udbyttet til aktionærerne blev for regnskabs-
fremefter foreligger der reviderede årsregnskaber. De
omsætningstal.
Overskud
tkr.
500
Forbrugerprisindekset var 178 i 1931 og 266 i 1940.
400 300
Udbyttet til aktionærerne lå i perioden typisk på 20%, lidt lavere for regnskabsårene 1932,
200
1938 og 1940 og lidt højere for 1935. I 1937 blev aktiekapitalen forhøjet til 1.200 tkr., og for regn-
100
skabsåret 1937 blev der udbetalt halvt udbytte for de nye aktier.
Overskud tkr.
Forbrugerprisindekset var
500
109 i 1911 og 315 i 1920.
400 300 200 100 Udbytte
0
1911 1912 1913 1914 1915 1916 1917 1918 1919 1920
130
1911-1920
1941-1950
Efter en jævn start de første år begyndte aktieselska-
I 1940’erne var det gennemsnitlige, årlige over-
bets overskud at stige indtil de sidste år af 1.
skud ca. 320 tkr., med lidt afmatning under kri-
Verdenskrig, som for en periode dæmpede udviklingen.
gen og med store udsving i periodens sidste del.
De gode resultater vendte dog tilbage, og 1919 blev pe-
I periodens første del blev overskuddet opgjort
riodens bedste år med et overskud på 402.772,93 kr.
før henlæggelser, tantieme og udbytter. Fra og
Overskuddet blev på daværende tidspunkt opgjort før
med regnskabsåret 1944 udgik tantieme, men til
afskrivninger, henlæggelser, tantieme og udbytter, en
gengæld blev der fra og med regnskabsåret 1948
praksis der fastholdes til hen i 1930’erne.
afholdt honorar til bestyrelsen af overskuddet.
Udbyttet til aktionærerne steg fra 7% for regnskabs-
Udbyttet til aktionærerne lå for de fleste
året 1911 til 10% for 1915 og derefter til 25% af aktier-
regnskabsår på 15 til 17%, men for 1944 og
nes nominelle værdi i resten af perioden.
1949 var det dog reduceret til 8% og for 1945 og 1950 til 12%.
0
1931 1932 1933 1934 1935 1936 1937 1938 1939 1940
Overskud tkr.
750
Forbrugerprisindekset var 305 i 1941 og 384 i 1950.
600 450 300 150 Udbytte
0
1941 1942 1943 1944 1945 1946 1947 1948 1949 1950
131
Overskud tkr.
Forbrugerprisindekset var
750
429 i 1951 og 531 i 1960.
600 450 300 150
1951-1960
1971-1980
I starten af 1950’erne præsterede Schouw & Co.
I 1970’erne begyndte man at se de første om-
pæne overskud, men fra og med 1953 begyndte
lægninger i retning af et koncernregnskab. I
det at gå noget tilbage. I regnskabsåret 1956 var
regnskaberne for 1971 og 1972 indtægtsførte
moderselskabets resultat blevet så dårligt, at det
man stadig udbytte fra datterselskaber, og over-
samlede overskud blev mindre end udbyttet fra
skuddet blev opgjort før skat, henlæggelser,
datterselskaberne, og udviklingen blev yderlige-
tantieme til bestyrelse og udbytter. Fra og med
re forstærket de følgende år. Fra og med 1956
regnskabet for 1973 begyndte man imidlertid for
afholdtes der ikke længere honorar til bestyrel-
første gang at opgive koncernens samlede års-
sen af overskuddet.
resultat efter skat, og for de følgende år er det
Udbyttet til aktionærerne fulgte udviklingen
0
1951 1952 1953 1954 1955 1956 1957 1958 1959 1960
Overskud
De første år i perioden lå overskuddet på
17%, de næste tre år var det 12%, og for resten
et stabilt niveau omkring ca. 1 mio. kr., men fra
af perioden var det 9 til 10%.
1975 og perioden ud steg overskuddet til et nyt
1961-1970
750
555 i 1961 og 937 i 1970.
600 450 300
to år i perioden henholdsvis 22 og 24%. Efter ak-
Værk for alvor at blive udslagsgivende for over-
tiekapitalforhøjelsen i 1972 blev udbytteprocen-
skuddet i Schouw & Co., specielt i periodens
ten de følgende år reduceret først til 16%, senere
sidste del. I 1961 blev regnskabsåret omlagt til
til 12%. Ved aktiekapitalforhøjelsen i 1976 blev
kalenderåret, og regnskabsåret 1961 var derfor
udbyttet yderligere reduceret til 10%. For regn-
kun på 11 måneder. Fra og med regnskabsåret
skabsåret 1977 blev det dog igen hævet til 12%,
1962 afholdtes der igen tantieme til bestyrelsen
og for resten af perioden blev det hævet til 14%.
Udbyttet til aktionærerne udgjorde de første 0 1961 1962 1963 1964 1965 1966 1967 1968 1969 1970
Koncernomsætning mio. kr.
75 60
1971 på 72,9 mio. kr. til en omsætning i 1980 på
sidste år i perioden steg det yderligere til hen-
164,3 mio. kr., en udvikling som helt og holdent
holdsvis 14, 18 og 22%.
kan henføres til Jyllands Papir-Værk.
992 i 1971 og 2.396 i 1980.
6000 4500 3000 1500 0
30 15 Udbytte
0 1961 1962 1963 1964 1965 1966 1967 1968 1969 1970
1971 1972 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979 1980
Koncernomsætning mio. kr.
250 200 150 100 50 0 1971 1972 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979 1980
Koncernresultat
I regnskabet for 1965 begyndte Schouw & Co. for første gang at offentliggøre den samlede
1981-1990
omsætning i koncernen, og da regnskabet inde-
I 1982 valgte bestyrelsen at udstyre regnskabet
holder sammenligningstal for det foregående år,
med en egentlig koncernresultatopgørelse.
I periodens sidste år udviklede omsætningen
Forbrugerprisindekset var
Koncernens omsætning udviklede sig tilsvarende positivt i perioden, fra en omsætning i
år ca. 12%, derefter steg det til 13%, og de tre
kendes således også niveauet for 1964. 45
Udbyttet til aktionærerne udgjorde de første
I 1960’erne begyndte udbyttet fra Jyllands Papir-
af overskuddet.
150
132
tkr.
7500
og væsentligt højere niveau.
tkr.
Forbrugerprisindekset var
denne opgørelse, som anvendes.
i overskuddet. De første to år var udbyttet 15 og
Overskud
Perioden begyndte med en positiv udvikling i koncernens resultat efter skat, og for årene
i Jyllands Papir-Værk sig betydeligt. Af den
1982-1984 lå resultatet på niveauet 15 mio kr.
samlede koncernomsætning på 72,4 mio. kr. i
Derefter fulgte tre kritiske år med en betydelig
1970 udgjorde omsætningen i Jyllands Papir-
tilbagegang i resultatet, indtil periodens tre sid-
Værk således 60,7 mio. kr. Det bemærkes dog,
ste år, hvor resultaterne igen blev betydeligt for-
at man på daværende tidspunkt ikke eliminere-
bedret. De sidste tre år bemærkes det, at resul-
de for den koncerninterne handel, som i 1970
tatet er fratrukket Elopaks andel af resultatet i
udgjorde 2,4 mio. kr.
Schouw Packing, mens der til gengæld er tillagt
mio. kr.
25
Forbrugerprisindekset var 2.677 i 1981 og 4.251 i 1990.
20 15 10 5 Udbytte
0
1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990
133
Appendiks VI Kildehenvisninger
Koncernomsætning
resultatandele fra Grene og Schulstad fra hen-
Jubilæumsbogens indhold er baseret på tekst og billedmateriale fra:
mio. kr.
holdsvis 1988 og 1989 og fremefter.
Schouw & Co.’s arkiv (virksomhedens varetægt)
750
Udbyttet til aktionærerne var for de første to
600
Grene koncernens arkiv (virksomhedens varetægt)
sen i 1983 blev udbytteprocenten reduceret til
Schulstad koncernens arkiv (virksomhedens varetægt)
10% med halvt udbytte til de nye aktier for 1983. 450
Efter kapitalforhøjelsen i 1987 blev udbytteprocenten yderligere reduceret til 8%.
300
Koncernens konsoliderede omsætning steg jævnt de første år i perioden, men fik derefter
150
en afmatning i nogle år, indtil den i periodens
0
1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990
Koncernresultat mio. kr.
Forbrugerprisindekset var
670
200
4.353 i 1991 og 5.253 i 2000.
150
NEG Micon koncernens arkiv (virksomhedens varetægt) Martin Gruppens arkiv (virksomhedens varetægt) Fibertex’ arkiv (virksomhedens varetægt) Dansk Papirhandlerforenings arkiv (Erhvervsarkivet i Århus) De Forenede Papirfabrikkers arkiv (Erhvervsarkivet i Århus)
sidste del fik en betydelig stigning, bl.a. foran-
Overretssagfører H. F. Helweg-Larsen og Eftf.’s arkiv (Erhvervsarkivet i Århus)
lediget af købet af Grene i 1988.
FDF F5 Mariendal kreds’ arkiv (privat varetægt) Folketællingslister 1870, 1880 og 1890 (Rigsarkivet)
1991-2000
Sct. Olai Sogns kirkebog, Helsingør, 1841 (Landsarkivet for Sjælland)
I 1990’erne blev koncernens regnskaber løbende
Vejvisere over København 1864-1961
videreudviklet, og informationsniveauet blev øget
Dansk Papirhandlerforenings Jubilæumsskrift 1988
i takt med omverdenens stigende forventninger.
Schulstad Gruppens Jubilæumsskrift 1992
Koncernens resultat efter skat udviklede sig
100 50
godt de første syv år indtil 1998, hvor øgede
Ved jubilæumsbogens udarbejdelse har der endvidere specifikt
renteudgifter og begyndende goodwillafskriv-
været gennemført personlige interviews med følgende personer:
ninger gav en mindre afmatning. Derefter fulgte
Erik Bargsteen
to meget turbulente år. Først 1999, hvor det katastrofale resultat i NEG Micon foranledigede
0
en så stor negativ resultatandel til Schouw & Co., at årets resultat blev et underskud på 33
-50 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000
Koncernomsætning mio. kr.
2500
mio. kr. Dernæst 2000, hvor billedet så helt anderledes ud, da salget af 1.800.000 stk. NEG Micon aktier gav så store ekstraordinære ind-
1500
Valdemar Christensen Jørgen Friis Poul Grene Kai Hornsyld Henning Jørgensen Ib Laier
tægter, at koncernens samlede resultat blev et
Erling Lindahl
overskud på 670 mio. kr.
Freddy Mogensen
Udbyttet til aktionærerne var for de første tre
2000
Anker Olsen
år på 8%, derefter stigende til 10 og 12%. For
Bent Petersen
regnskabsårene 1996-1999 blev udbyttet hævet
Preben Aabech
til 15%, og endelig blev der for 2000 udbetalt et
1000 500
ekstraordinært højt udbytte på 100% af aktier-
Herudover har en lang række nuværende og tidligere bestyrelsesmedlemmer, direk-
nes nominelle værdi på baggrund af årets gode
tører og medarbejdere samt forretningsforbindelser og venner bidraget med nyttige
resultat.
oplysninger, gode råd og korrekturlæsning.
Koncernens konsoliderede omsætning steg jævnt og godt gennem hele perioden fra 596
Udbytte
0 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000
134
Elopak Denmarks arkiv (virksomhedens varetægt)
år henholdsvis 10 og 12%. Efter kapitalforhøjel-
mio. kr. i 1991 til 2.091 mio. kr. i 2000.
Aktieselskabet Schouw & Co. og redaktionsholdet takker for den store velvilje, som vi har mødt fra alle sider under udarbejdelsen af jubilæumsbogen.
135
136
Schouw & co i 125 år schouw & co i 125 år [1878-1927]
Posefabrikken i vækst
AKTIESELSKABET SCHOUW & CO . • Chr. Filtenborgs Plads 1 • DK-8000 Århus C
140
2/21