Schouw jubilæumsbog by Kasper Okkels

R E S U LTAT E R S K A B E S G E N N E M M E N N E S K E R

[ 1878 - 2003 ]

R E S U LTAT E R S K A B E S G E N N E M M E N N E S K E R Ti l vo re a k t i o n æ re r, m e d a r b e j d e re , s a m a r b e j d s p a r t n e re o g ve n n e r

SCHOUW & CO. I 125 ÅR

OM BOGEN

Resultater skabes gennem mennesker er udgivet af Aktieselskabet Schouw & Co. Chr. Filtenborgs Plads 1 DK-8000 Århus C

i anledning af virksomhedens 125 års jubilæum den 10. januar 2003.

TE KST O G R E DAKTI O N

Materialet er indsamlet og bearbejdet af specialestuderende Dorte Christensen og Mikkel Winther fra Institut for Historie og Områdestudier på Aarhus Universitet samt af Kirsten Bardung og Peter Kjær (ansv.) fra Aktieselskabet Schouw & Co.

Redaktionen er afsluttet i oktober 2002.

D E S I G N, P R O D U KTI O N O G TRYK

Datagraf Auning as. Bogen er sat med Imago Book.

En række af bogens oplysninger

For enkelte illustrationer i denne

hidrører fra isolerede kilder, hvor

bog har det ikke været muligt at

det ikke har været muligt at veri-

finde den retmæssige copyright-

ficere oplysningerne ved kontrol

indehaver. Såfremt vi på denne

af andre uafhængige kilder. Vi

måde har krænket ophavsretten,

har efter bedste evne vurderet

er det sket ufrivilligt og utilsig-

oplysningernes pålidelighed,

tet. Retmæssige krav i den for-

men vi undskylder på forhånd

bindelse vil naturligvis blive ho-

for eventuelle fejl eller unøjagtig-

noreret, som havde vi indhentet

heder, som måtte være opstået.

tilladelse i forvejen.

Appendiks V: Økonomisk oversigt

Appendiks VI: Kildehenvisninger

126

131

Viggo Schulstads Bagerier [1880-2003]

Appendiks IV: Aktiekapital

Fra jyder i vest [1915-2003]

123

Schouw Packing [1967-2003]

Appendiks III: Bestyrelsesmedlemmer

Pure-Pak [1954-1967]

120

Papirværkets produktion [1930-1954]

Appendiks II: Bestyrelsesformænd

Jyllands Papir-Værk [1905-1967]

119

Øget konkurrence [1950-1983]

Appendiks I: Administrerende direktører

Krigens konsekvenser [1940-1950]

118

Skandinaviens største papirposefabrik [1927-1940]

Schouw & Co. i det 21. århundrede

Familien Hornsylds legater [1942-2003]

116

Svend Hornsyld og FDF [1912-1961]

Det børsnoterede industrikonglomerat [1968-2003]

Svend Hornsyld [1895-1961]

112

De første datterselskaber [1930-1945]

I pressens søgelys [1987-2003]

Papirkartellet [1888-1956]

108

Hans Hornsyld [1866-1927]

Vindmølleeventyret [1983-2003]

Arbejdsliv i posefabrikken [1878-1927]

Posefabrikken i vækst

102

Posefabrikken i vækst [1878-1927]

Victor Schouw [1841-1916]

[1878-1927] 2/21

INDHOLD

Forord

R E S U LTAT E R S K A B E S G E N N E M M E N N E S K E R

Schouw & Co. blev grundlagt den 10. januar 1878 af Victor Simon Schouw og hans kompagnon Peder Pedersen. Peder Pedersen udtrådte imidlertid af firmaet allerede i 1892, hvorefter det alene var Victor Schouw, der var toneangivende i virksomheden. Formålet med den nystartede virksomhed var at producere papirposer, som i slutningen af 1800-tallet var den mest anvendte form for emballage i detailhandlen. Virksomheden tog sin spæde begyndelse under meget beskedne kår i det indre København. I et par små lokaler i baggården til ejendommen på Nordvestvej 14, det nuværende Rantzausgade, blev der ansat nogle damer til at klistre papirposer sammen ved håndkraft. “Resultater skabes gennem mennesker” er historien om de første 125 år i Schouw & Co. - 125 år, hvor virksomheden har været tæt på danskernes hverdag. Fra den spæde start under stor sparsommelighed over to verdenskrige til nutidens børsnoterede industrikonglomerat. Undervejs har der været både medvind og modvind, og der er truffet både gode og mindre gode beslutninger, men samlet set er det historien om en succes i dansk erhvervsliv. Det er et vidnesbyrd om, hvordan gode resultater er skabt gennem engagerede mennesker, som med flid og handlekraft, solidt købmandskab og vilje til lønsom vækst har drevet deres virke med et langsigtet fokus og under stor ansvarlighed. Basale værdier, som vi også i dag lægger stor vægt på i Schouw & Co. Det er samtidig et vidnesbyrd om evnen og viljen til at tilpasse sig en verden i stadig forandring. En omstillingsevne, der har gjort, at vi i dag fremstår som en stærk virksomhed, der er klar til at møde fremtidens udfordringer. Det er godt - for set i forhold til historien får vi noget at leve op til.

God fornøjelse med læsningen af vor jubilæumsbog.

[1841-1916]

Victor Schouw

1/21

Victor Simon Schouw blev født den 30. sep-

ældste papirfabrik og blandt landets ældste

tember 1841 og døbt den 24. marts 1842 i

virksomheder overhovedet. Den havde været i

Skt. Olai Kirke i Helsingør. Han var søn af

den driftige familie Drewsens eje siden begyn-

Else Marie Bertine Schouw (født Meisling) og

delsen af 1700-tallet og blev i Victor Schouws

Carl Edward Theodor Schouw. To år senere

læretid drevet af Christian Drewsen.

fik ægteparret endnu en søn ved navn Adolph E. P. Schouw. Faderen fungerede som konge-

Tiden i København

lig fuldmægtig ved Øresunds Toldkammer i

I det for Danmark skæbnesvangre år 1864

Helsingør, hvor familien boede i Victor

flyttede Victor Schouw til hovedstaden, hvor

Schouws barndom.

han efter endt læretid samlede erfaringer i en

I sin ungdom fik Victor Schouw en grundig

række forskellige handelsselskaber. Moderen

uddannelse inden for papirindustrien. Som 15-

var i mellemtiden blevet enke og var ligeledes

årig blev han ansat på papirfabrikken Strand-

flyttet tilbage til sin fødeby København. Victor

møllen ved Skodsborg nord for København,

Schouws lillebror var blevet handelsfuldmæg-

hvor han blev udlært på kontoret. Strand-

tig, og mens begge sønner endnu var ugifte,

møllen, der var grundlagt i 1643, var Danmarks

residerede hele familien Schouw i stueetagen i Kompagnistræde 25 i København. Familien havde her selskab af en logerende ameri-

Virksomheden Schouw & Co. tog

kansk journalist og deres unge svenske tje-

sin begyndelse i baghuset til ejen-

nestepige. 1870’erne blev på godt og ondt et drama-

dommen Nordvestvej 14 i Køben-

tisk årti for den unge kontorist Victor

havn. Billedet her er fra ca. 1880.

Schouw. Han blev gift med Maria Brøndum, men mistede ulykkeligvis sin første kone og barn i 1876. I samme periode vendte han tilbage til papirbranchen og blev ansat hos Nicolai Hansen, der var indehaver af Havreholm Papirfabriks Udsalg. Denne forretning lå i Kompagnistræde, hvilket medførte, at Victor Schouw havde rig mulighed for at besøge sin mor, der stadig boede i samme gade. Victor Schouw havde allerede på dette tidspunkt erhvervet sig et grundigt kendskab til den toneangivende del af den danske papirindustri. Havreholm Papirfabrik, der var grundlagt i 1837, var ligesom Strandmøllen

blandt landets førende papirproducenter.

Victor Schouw, som grundlagde

Både Strandmøllen og Havreholm var i øvrigt

Schouw & Co. den 10. januar 1878.

[1841-1916]

Victor Schouw

1/21

blandt de ni papirfabrikker, der i 1889 skulle

Nordsjælland. Han avancerede i denne for-

Allerede fra de tidlige år etablerede

slå sig sammen til De Forenede Papirfabrik-

bindelse til prokurist og arbejdede et par

Schouw & Co. en tradition med

ker A/S, som blev dominerende på det dan-

gode år på fabrikken ikke langt fra sin fødeby

kunstfærdige nytårskort til virksom-

ske marked.

Helsingør. Efter sin ansættelse på Havreholm

hedens forretningsforbindelser. Dette

grundlagde han så sin egen virksomhed, der

kort fra den 1. januar 1894 er det

Fabrikant Schouw

med tiden skulle blive den største aftager af

ældste i virksomhedens arkiv.

Da Victor Schouw havde været ansat en

De Forenede Papirfabrikkers råvarer.

årrække hos Nicolai Hansen, blev han tilbudt en stilling på selve Havreholm Papirfabrik på

Efter at Victor Schouw havde grundlagt sin virksomhed - og dermed blev tituleret Fabrikant Schouw - giftede han sig på ny. Hans nye frue var den 10 år yngre Caroline Fugelsang, og deres ægteskab varede til Victor Schouws død i 1916. På fabrikken var Victor Schouw en streng og pertentlig chef, der stillede store krav til sine medarbejdere. Han var ligeledes en særdeles sparsommelig, flittig og dygtig forretningsmand, og i takt med papirposefabrikkens tiltagende succes blev ægteparret Schouw efterhånden ganske velhavende. Ægteskabet var imidlertid barnløst, og i forbindelse med sin 70 års fødselsdag i 1911 valgte Victor Schouw at omdanne sit firma til et aktieselskab og testamentere store dele af sin formue til godgørende formål. Da han døde den 2. januar 1916, havde

Med madammen på søndagstur

Billeder af Victor Schouw

han indstiftet en lang række legater til for-

gennem livet, trykt i anled-

skellige velgørende foreninger og organisati-

ning af hans 70 års fødsels-

oner. Blandt legatmodtagerne var spejderbe-

Victor Schouw var en meget

mand, anskaffede han sig

en veninde befandt sig inde i

dag den 30. september 1911.

vægelsen, faglige understøttelsesfonde,

nøjsom og sparsommelig her-

endvidere en lille hestevogn.

vognen. Ofte blev en af fabrik-

Dyrenes Beskyttelse, kirkelige organisationer,

re. Et af de få luksusgoder, han

Denne vogn anvendte han til

kens kontormedarbejdere in-

foreninger til understøttelse af enlige mødre,

tillod sig, var en cognac efter

søndagsudflugter med sin

viteret med på turen for at un-

m.fl. Den største sum blev afsat til et legat til

aftensmaden - naturligvis pænt

hustru, som han konsekvent

derholde de to damer. Ifølge

unge handelsmænds uddannelse, og Berling-

spædet op med vand, så flas-

titulerede Madammen. På dis-

en af Schouw & Co.’s tidligere

ske Tidende påpegede den 11. januar 1916,

ken rakte længere.

se køreture holdt han af selv

ansatte var denne invitation -

På sine gamle dage, da

at sidde på bukken sammen

eller snarere udkommandering

han var blevet en formuende

med kusken, mens fruen og

- ikke altid lige højt værdsat....

at dette ville få stor betydning for “Uddannelse af de mange i den Stand, som Schouw og Hustru omfattede med saa megen Interesse.”

[1878-1927]

Posefabrikken i vækst

2/21

Nytårskort fra den 1. januar 1904,

Da Schouw & Co. i 1878 tog sin begyndelse,

udenfor. Schouw & Co. måtte derfor endnu

hvor virksomheden er flyttet til-

foregik det i et par små lokaler i baghuset til

en gang på udkig efter større lokaler.

bage til den oprindelige adresse

ejendommen på Nordvestvej 14 i København.

på Nordvestvej 14 i København.

Her havde Victor Schouw og hans kompagnon

Fabrikken i Rantzausgade

Peder Pedersen ansat nogle damer og unge

Ved denne lejlighed vendte Victor Schouw til-

piger til at klistre papir sammen til poser.

bage til virksomhedens oprindelsessted. Han

Den normale procedure var ellers, at bu-

opkøbte hele den adresse, hvor han i sin tid

tikkerne selv klistrede deres poser sammen,

havde opstartet poseproduktionen, nemlig

når tiden tillod det, men Schouw & Co. satse-

Nordvestvej 14, som få år senere ændrede

de på, at tiden efterhånden var blevet moden

navn til Rantzausgade 14. Han erhvervede

til en form for masseproduktion af denne type

endvidere naboejendommen nr. 16 samt den

emballage.

tilstødende ejendom på Kapelvej 47. På gård-

Efterspørgslen viste sig at være stor, og ef-

arealet mellem disse adresser blev der opført

ter en årrække blev der behov for at udvide

en splinterny fabrik til firmaet og en separat

forretningen. I 1892 forlod Peder Pedersen

kontorbygning. I 1903 flyttede Schouw & Co.

virksomheden, og Schouw & Co. lejede sig

ind i sine nye og værdige omgivelser, hvor

ind hos ingeniør- og entreprenørfirmaet

virksomheden skulle komme til at drive pro-

Nytårskortene fra Schouw & Co.

Ludvigsen og Hermann i langt større lokaler

duktion i de følgende godt 50 år.

viste stor opfindsomhed. Dette nyt-

beliggende i Slotsgade 3. I Slotsgade fortsatte Schouw & Co. pro-

årskort fra den 1. januar 1897 viser

Kontorforholdene i den nye fabrik udgjorde en markant forbedring sammenlignet med

ejendommen i Slotsgade i Køben-

duktionen af papirposer, der blev klistret

tiden i Slotsgade. Den nye kontorbygning blev

havn. En del af kortet kan åbnes, så

sammen ved håndkraft. Fabrikationen blev

opført præcis på det sted, hvor Schouw & Co.

man i fine detaljer kan se aktivite-

imidlertid moderniseret og effektiviseret bety-

havde taget sin begyndelse i ejendommens

terne inde i bygningen.

deligt, idet Schouw & Co., som en af de første

baglokale. Alene på denne del af arbejds-

virksomheder herhjemme, fik opstillet ma-

pladsen var der i de tidlige år efter fabrikkens

skiner til posefremstilling. Samtidig blev der

opførelse beskæftiget 14 ansatte. Det store

installeret et trykkeri, så kundernes krav om

nye kontor rummede bogholderi samt inden-

Den maskinelle posefabrikation foregik i fa-

fremstilling af papirposer. Den øverste etage

reklametryk på papirposerne kunne imøde-

bys og udenbys ekspedition, hvor ordrerne på

brikkens stueetage. Her blev store ruller af

under loftet var helliget den form for pose-

kommes.

fabrikkens produkter blev modtaget.

papir kørt igennem de mange forskellige ma-

fremstilling, der havde været Schouw & Co.’s

skiner og forvandlet til poser i alskens stør-

udgangspunkt, nemlig håndklistreriet. Denne

I takt med virksomhedens vækst blev akti-

Efter tidens standard var selve fabrikken

viteterne efterhånden udvidet til også at om-

med sine fire etager samt kælder og loft af

relser og modeller. På 1. sal var der indrettet

produktionsform havde stadig sin berettigel-

fatte naboejendommen, Slotsgade 5. Schouw

imponerende dimensioner. Maskinparken fra

trykkeri, sætteri og stereotyperingsanstalt.

se, idet poser i specielle størrelser eller sær-

& Co. rykkede først ind i sidehuset og baghu-

Slotsgade var blevet fornyet, udskiftet og sup-

Her blev poserne forsynet med diverse rekla-

ligt fine papirkvaliteter endnu ikke kunne be-

set, hvorefter firmaet overtog hele ejendom-

pleret med den nyeste og mest effektive tekno-

metryk i form af firmanavn, fotografier, teg-

arbejdes maskinelt.

men. Forholdene var imidlertid meget trange,

logi. Hele herligheden blev drevet af en enorm

ninger osv. I denne afdeling rådede fabrikken

De færdigproducerede varer blev pakket

og efter sigende var fabrikkens kombinerede

dampmaskine, der befandt sig i fabrikkens

over ikke færre end 21 bogtrykpresser inklu-

og lagret på enten fabrikkens loft, i kælderen

kontor- og direktionslokale så lille, at hvis

kælder. Denne kælder rummede ligeledes dy-

sive et par rotationspresser. På bygningens 2.

under kontorbygningen eller på den ledige

Nytårskort fra den 1. januar 1911,

man skulle føre en personlig samtale med fa-

namoen, mens selve dampkedlen var placeret i

sal var der stentrykkeri og litografisk anstalt.

plads omkring dampmaskinen i fabrikskælde-

hvor det bemærkes, at Nordvestvej

brikant Schouw, måtte det foregå på trappen

en anden kælder under gårdspladsen.

Der var endvidere opstillet flere maskiner til

ren. Herefter blev de daglige leverancer bragt

har skiftet navn til Rantzausgade.

[1878-1927]

Posefabrikken i vækst

2/21

Ved Victor Schouws død i 1916 blev der

tale om 1000 kroners aktier, som var udstedt

foretaget en række ændringer i bestyrelsens

til ihændehaver, men kunne noteres på navn.

sammensætning. Direktør Christian Fabricius

I selskabets første år var den suverænt

indtrådte i bestyrelsen, Hans Frederik Helweg-

største aktionær Victor Schouw. Familien

Larsen blev afløst af overretssagfører Albert

Hornsyld var også repræsenteret blandt de

Helweg-Larsen, og Eigil Neergaard overtog

store aktionærer, og det er interessant at be-

hvervet som formand for bestyrelsen, et hverv,

mærke, at der i 1911 i selskabets aktieproto-

som han varetog helt frem til 1943, hvor det

kol var noteret aktier i Hans Hornsylds fars

blev overtaget af Albert Helweg-Larsen.

navn. Tilsvarende var familiekredsene om-

Aktieselskabet overtog firmaets hidtidige

kring bestyrelsesmedlemmerne Fabricius,

virksomhed med tilbagevirkende kraft fra den

Helweg-Larsen og Neergaard betydningsfulde

1. februar 1911. Blandt aktiverne i selskabets

aktionærer. Karakteristisk for de tidlige aktier

åbningsbalance figurerer bl.a. fabrikkens ma-

i Schouw & Co. er dog, at de var fordelt på en

skiner og inventar, der var ansat til en værdi

relativt stor skare af investorer. I selskabets

af 80.000 kr., varebeholdningen til 51.075 kr.

første to årtier blev der nemlig noteret knap

samt en post på 2.617 kr. for heste og vogne.

50 forskellige aktionærer i Schouw & Co.

Den samlede balancesum beløb sig til

Bogtrykkeri og sætteri på 1. sal på

For de nybagte aktionærer skulle deres investering i Schouw & Co. vise sig at være en

og aktierne blev, ved prospekt af 29. marts

god disposition. De første år efter aktiesel-

Stentrykkeriet, litografisk anstalt,

1911, udbudt til offentlig tegning til parikurs

skabets stiftelse lå overskuddet gennemsnit-

og maskinposeproduktion på 2.

via Revisionsbanken i København. Der var

ligt på godt og vel 50.000 kr. årligt, og aktio-

sal på fabrikken i Rantzausgade.

Maskinposeproduktion i stueetagen på fabrikken i Rantzausgade.

ud til virksomhedens kunder med hestevogn.

70-års fødselsdag, besluttede han at omdan-

Til dette formål ejede Schouw & Co. en række

ne Schouw & Co. til et aktieselskab.

vogne samt tre heste, der var opstaldet i gården i Rantzausgade. Med den nye fabrik blev Schouw & Co. en

Selskabet blev stiftet den 28. marts 1911 under navnet “Aktieselskabet Schouw & Co. Papirforretning, Papirposefabrik, Bog- og

af landets førende papirposeproducenter. Kun

Stentrykkeri”, og Victor Schouw fungerede

få år efter fabrikkens opførelse blev der dagligt

selv som formand for bestyrelsen indtil sin

produceret gennemsnitligt 350.000 poser, og til

død i 1916. De øvrige bestyrelsesmedlemmer

fremstillingen blev der hver måned anvendt

var overretssagfører Hans Frederik Helweg-

ikke mindre end 600 kg flormel til klister.

Larsen og ingeniør Eigil Neergaard. Firmaets mangeårige ansatte, prokurist Hans Carl

Aktieselskabet Schouw & Co.

Marcus Hornsyld, blev ved omdannelsen ud-

Victor og Caroline Schouws ægteskab var

nævnt til Schouw & Co.’s første administre-

barnløst, og da fabrikanten nærmede sig sin

rende direktør.

fabrikken i Rantzausgade.

598.263 kr. Aktiekapitalen var på 300.000 kr.,

[1878-1927]

Posefabrikken i vækst

2/21

nærerne modtog et udbytte på mellem 7 og

øverste etage på fabrikken i Rantzausgade til

indpakningspapir, æsker, kagepap, mellem-

10% af aktiernes nominelle værdi. I perioden

yderligere produktion. Man indlagde endvide-

lægspapir, syltepergament og smørrebrødspa-

1916-24 genererede selskabet imidlertid be-

re elektrisk lys på fabrikken og opførte en ek-

pir. Varesortimentet rummede endvidere di-

tydelige overskud, der toppede i 1919 med

stra etage på kontorbygningen. I slutningen

verse kontorartikler såsom konvolutter, skri-

402.773 kr. Udbyttet til aktionærerne lå i den-

af 1920’erne investerede Schouw & Co. tilmed

veblokke, brevpapir, regningsbøger, kasse-

ne periode på ikke mindre end 25%. En en-

i to lastbiler. Dermed blev det muligt for fir-

bøger, fakturabøger m.m. Firmaet var ligele-

kelt undtagelse var dog 1921, hvor et dårligt

maet at opretholde den daglige levering af

des leveringsdygtigt i hyldepapir, bølgepap,

resultat medførte reduceret udbytte. I sidste

den stadig voksende mængde emballagevarer

apotekeretiketter, omslag til hårnet, gulvpap,

halvdel af 1920’erne var der store udsving i

til kunderne.

servietter, rabatmærker, glanspapir, crepepa-

resultatet, og udbyttet varierede fra 15 til 25%.

Foruden papirposer fremstillede Schouw & Co. i 1920’erne en lang række andre forskelli-

pir, spillekort osv. osv. Papirposerne var dog stadig den absolut

Fortsat ekspansion i 1920’erne

ge papirvarer. Heraf var fødevareemballager

dominerende varegruppe, og i 1927 fremstil-

Som tallene røber, fortsatte ekspansionen i

fremherskende, idet der blev fabrikeret så

lede Schouw & Co. ikke mindre end 179 milli-

det nyoprettede aktieselskab. Der blev løben-

vidt forskellige produkter som almindeligt

oner poser.

Ved papirhandlernes besøg på Silke-

de foretaget nyerhvervelser og udskiftninger i

borg Papirfabrik den 25. juni 1926

fabrikkens maskinpark. Samme år, som sel-

blev der lavet en festavis med et lille

skabet blev stiftet, blev der gennemført en

vittigt indslag om Schouw & Co., hvor

betydelig teknologisk fornyelse, idet man an-

der henvises til selskabets dårlige re-

skaffede en oliemotor med ikke færre end 42

sultat i det foregående regnskabsår.

hestekræfter. I 1914 opkøbte Schouw & Co. en af sine største konkurrenter i København, Københavns Maskinposefabrik, og erobrede dermed et endnu større marked for sine produkter. I begyndelsen af 1920’erne opførte selskabet en stor lagerbygning på den nyerhvervede grund på hjørnet af Hejrevej og Ørnevej. Dermed kunne man skille sig af med de lejede kælderrum på en række forskellige lokaliteter i København og samtidig frigøre den

Aktieselskabet Schouw & Co. Papir-

Fortrykt eksemplar af de oprindelige aktie-

forretning, Papirposefabrik, Bog- og

breve fra 1911, hvor virksomheden blev

Stentrykkeri blev registreret i Handels-

omdannet til et aktieselskab, underskrevet

registret for Staden København den 31.

af Victor Schouw og Eigil Neergaard.

marts 1911.

[1878-1927]

Arbejdsliv i posefabrikken

3/21

I Schouw & Co.’s tidlige år i baggården på

som Victor Schouw blev kaldt af personalet,

Nordvestvej beskæftigede virksomheden kun

indfandt sig hver morgen som den første på

et beskedent antal damer. Mængden af an-

kontoret. Skulle en af kontorets ansatte for-

satte blev dog forøget betragteligt i forbindel-

maste sig til at dukke op senere end kl. 7,

se med flytningen til Slotsgade i 1892, hvor

ventede der ham en grundig opsang. Efter si-

virksomheden snart kom til at beskæftige ca.

gende var Victor Schouws foretrukne be-

50 ansatte, heraf 4 på kontoret. Efter opførel-

mærkning i en sådan anledning: “Naar den

sen af den nye fabrik og kontorbygning på

Herre ikke kan møde til samme Tid som vi

Nordvestvej i 1903 blev Schouw & Co. for al-

andre, kan han godt blive borte!”

vor en betydelig arbejdsplads, idet mængden

Den gamle fabrikants ordenssans og

af ansatte hurtigt voksede til ca. 200, med et

nøjagtighed bærer utvivlsomt en stor del af

kontorpersonale på 14.

æren for virksomhedens succes i de tidlige

I Victor Schouws tid blev der holdt et

år. For kontorpersonalet har det dog til tider

vågent øje med kontorfolkene. Arbejdstiden

været noget af en prøvelse. Det fortælles ek-

var fra kl. 7 til kl. 19 på hverdage, inklusive

sempelvis, at chefen personligt gennemgik

lørdage. Selv søndag formiddag var det nor-

samtlige firmaets regninger og fakturaer.

malt at møde på arbejde et par timer. Dog var

Skulle det ved en sådan lejlighed vise sig, at

det muligt at sove længe om søndagen, da

der f.eks. manglede et komma eller en prik

Virksomhedens flittige sangskriver, kon-

mødetidspunktet her først var kl. 8. “Manden”,

over i’et, lagde han stor vægt på, at den skyl-

torchef V. A. J. Zieseberg, her fotograferet på sin 70 års fødselsdag i 1932.

Nogle af medarbejderne i Schouw & Co. Billedet er fra ca. 1890.

dige kontorist selv tilføjede det manglende.

var en specielt festlig kontorchef. Han var

Hele dokumentet skulle jo helst være udfær-

ikke altid lige feteret i sit daglige virke på

diget med den samme håndskrift!

kontoret, hvilket antydes af følgende lille vers fra hans egen hånd:

Kontorchef og sangskriver En af Schouw & Co.’s store personligheder i

I dag I for Z. jo er glade,

den tidlige periode var Viggo August Jens

en anden Dag gaar I hen

Zieseberg, der fungerede som kontorchef

og ønsker: Gid Fanden ham ha’de;

frem til sin 75-års fødselsdag i 1937.

- men Tanker er toldfri min Ven!

Zieseberg gjorde sig bl.a. bemærket som

sangskriver ved stort set alle Schouw & Co.’s

Zieseberg værnede på flere måder om den

festlige lejligheder, lige fra jubilæer og fød-

strenge linie, der var blevet lagt i Victor

selsdage til de årlige firmaskovture og gene-

Schouws tid. Han var en temperamentsfuld

ralforsamlinger. I anledning af hans 70-års

herre, der vogtede over, at kontorpersonalet

fødselsdag blev en række af hans vers trykt

gjorde sig umage med håndskriften og spare-

og samlet i en lille læderindbundet udgivelse

de på lys og varme. Fra en af Schouw og Co.’s

med titlen A/S Schouw & Co.’s Sangbog. Der

tidligere bogholdere hedder det sig sågar, at

er dog ikke meget, der tyder på, at Zieseberg

kontorchefen hver morgen tog opstilling i

[1878-1927]

Arbejdsliv i posefabrikken

3/21

porten i Rantzausgade med sit lommeur og

med Hr. Schouws. Arbejderne truedes med at

ansatte. Det var karakteristisk for Schouw &

uddelte røfler til de ansatte, der kom for sent

blive ført paa Stationen, hvis de ikke øjeblik-

Co., at en del af de medarbejdere, der blev an-

på arbejde.

kelig forlod Stedet.”

sat i firmaets opstartsfase, valgte at forblive på

Det har desværre ikke været muligt at do-

denne arbejdsplads resten af deres erhvervs-

Konflikter og lockout

kumentere handlingsforløbet i kølvandet på

1890’erne var en konfliktfyldt periode på ar-

denne episode. Sikkert er det dog, at lock-

bejdsmarkedet. Både arbejdstagere og ar-

outen ophørte, eftersom håndklistringen for-

ansat hos Schouw & Co. i 1879, året efter

bejdsgivere organiserede sig og prøvede

blev en integreret del af produktionen i re-

virksomhedens grundlæggelse, er et eksem-

kræfter med hinanden. Stridighederne kulmi-

sten af posefabrikkens historie.

pel på en sådan livshistorie. I 1936 blev sam-

aktive liv.

Lagerarbejder Wilhelm Petersen, der blev

me Wilhelm Petersen kåret som “Danmarks

nerede med en storlockout og indgåelsen af septemberforliget i 1899. Under Schouw &

Danmarks ældste arbejder

ældste Arbejder” og blev i denne anledning

Co.’s opstartsfase havde firmaet formentlig

Selv om sindene var i kog i slutningen af

hædret med Dannebrogsmændenes Hæders-

nydt godt af den store arbejdsløshed i

1800-tallet, fandtes der dog også blandt fa-

tegn. Han var på dette tidspunkt 83 år og var

1880’erne, der på mange måder favoriserede

briksarbejderne mere nuancerede opfattelser

trods sin høje alder stadig i fuld vigør på sin

arbejdsgiverne, men i det efterfølgende årti

af forholdet mellem Victor Schouw og hans

gamle arbejdsplads. Han havde sammenlagt

gik bølgerne højt - også blandt arbejderne på fabrikken i Slotsgade.

Arbejderne i håndklistreriet hos Schouw &

Schouw & Co.’s personale fotograferet i sommeren 1927.

Konflikterne på arbejdsmarkedet i

Co. i Slotsgade, der i overvejende grad be-

Nytårskort fra den 1. januar

1890’erne berørte også Schouw & co.,

stod af kvinder, var akkordlønnede. I slutnin-

1912 hvor Schouw & Co. nu

hvor et optrin fandt vej til den socialis-

gen af 1890’erne tjente de 30 øre pr. 1.000

er blevet aktieselskab.

tiske dagspresse den 20. marts 1898.

poser, de fremstillede, og da en flittig dame var i stand til at producere 4-4.500 poser dagligt, lå en god dagløn på ca. 1,20 til 1,35 kr. Arbejderne stillede imidlertid krav om en lønforhøjelse på 3 øre pr. 1.000 poser. Dette medførte, at Victor Schouw lockoutede 30-40 damer, der fik ordre på at forlade fabrikken omgående. Lockouten udviklede sig til et større optrin, da den opbragte chef valgte at tilkalde politiet. Ifølge en af datidens socialistiske aviser var denne konspiration mellem den fæle fabrikant Schouw og ordensmagten i høj grad forkastelig: “Politiet viste sig villig til at være Hr. Schouw behjælpelig med at kaste Arbejderne paa Gaden. Det kom til Stede, just som Arbejderne var i Færd med at forlade Fabrikken og viste ved denne Lejlighed en Opførsel, der var fuldstændig i Smag

[1878-1927]

Arbejdsliv i posefabrikken

3/21

været på arbejdsmarkedet i 72 år og havde i denne periode haft i alt seks sygedage! I forbindelse med modtagelse af Hæderstegnet berettede Wilhelm Petersen om sin tid på arbejdsmarkedet til en lang række dagblade. Efter nogle år som bydreng kom han som 14årig i lære som møllersvend med en arbejdstid på 18 timer i døgnet. Han blev aflønnet med kost og logi samt en krone i lommepenge om ugen. For Wilhelm Petersen var det derfor et stort fremskridt, da han som 25-årig blev ansat hos Schouw & Co. Her skulle han jo kun arbejde 12 timer dagligt og tjente oven i købet 14 kr. om ugen! Den gamle arbejder kunne i øvrigt fortælle, at hans kolleger på fabrikken ikke anede, at hans navn var Petersen, idet han hos Schouw & Co. altid havde heddet Hansen. Det var Victor Den gamle arbejder Wilhelm Petersen

Schouw, der havde vedtaget at kalde ham

fra Schouw & Co. blev i 1936 dekoreret

Hansen, da han ikke kunne kende forskel på

med Dannebrogsmændenes Hæderstegn

ham og fabrikkens anden Wilhelm Petersen.

og udtalte sig i den forbindelse til en

Om Victor Schouw som chef bemærkede den

lang række dagblade. Her er det en arti-

gamle arbejder i øvrigt: “Den gamle Direktør

kel fra Aftenbladet den 11. maj 1936.

var forresten en brillant Mand, selv om han ha-

Den 11. maj 1878 blev Herr Anders Petersen ansat i Schouw & Co. Lønnen var 18 kr. pr. uge, og den daglige arbejdstid var fra kl. 7 morgen til kl. 7 aften ugens seks dage samt søndag formiddag efter behov.

dede Socialisterne. Vi maatte ikke staa i Fagforening for ham.” Han påpegede i samme forbin-

Frokostpauser og ølpropper

delse, at det aldrig kunne falde fabrikanten ind at afskedige folk, hvis der i en periode var for

Det fortælles, at dagens

halvanden time blev ofte

vinduet. Det gjaldt så

lidt at lave. I Wilhelm Petersens tid som sjak-

store lyspunkt for kon-

brugt på at hyggelæse.

om at få propperne til at

formand hændte det til tider, at han måtte gå til

torpersonalet på det

En anden integreret del

lande og, vel at mærke,

chefen og meddele ham, at der ikke var mere

trange kontor i Slots-

af frokostpauserne var

blive liggende på nabo-

at bestille for gruppen. Ifølge Petersen/Hansen

gade var, når Victor

personalets konkurren-

ens tag i gården. Rul-

var den typiske reaktion fra Victor Schouw ved

Schouw gik hjem for at

cer om “at slå propper

lede propperne ned,

sådanne lejligheder følgende: “Saa saa han paa

indtage sin frokost. Så

om øl”. Denne højt

skulle man give en øl.

mig med saadanne gode Øjne og sagde: - De

var der pause - både fra

værdsatte disciplin gik

Hertil må det indskydes,

ved jo nok Hansen, at jeg ikke kan lide at høre

arbejdet og fra chefens

ud på, at kontoristerne

at det pågældende tag

noget saadant. Se nu ordentligt efter på

perfektionisme. Denne

kastede ølpropper ud af

var et skråtag…

Lageret og ryd lidt op, eller hvad De ellers kan finde paa.”

[1866-1927]

Hans Hornsyld

4/21

Da Victor Schouw i 1911 besluttede at om-

portner, og familien Hornsyld flyttede til

Skandinaviens største papirposefabrik.

Hans Hornsyld blev ansat i Schouw &

danne sit firma til et aktieselskab, faldt valget

adressen Holmens Kanal 12. Her tilbragte fa-

Firmaets succes og Hans Hornsylds høje stil-

Co. i 1881 og arbejdede der til sin

af direktør på firmaets prokurist Hans Carl

miliens ældste generation resten af deres

ling smittede efterhånden af på familien, der

død i 1927, de sidste 16 år som virk-

Marcus Hornsyld. For Schouw & Co. blev

dage i kælderetagen under Landmands-

ad åre blev ganske velhavende. Efter udnæv-

somhedens administrerende direktør.

denne udnævnelse begyndelsen på en 50-

banken.

nelsen til direktør flyttede Hans, Eva og Svend

årig periode med de toneangivende direktører fra familien Hornsyld som ledere.

Familien hed oprindeligt Hansen og havde

Den unge Hans Hornsyld boede dog kun

Hornsyld til en standsmæssig bolig på H. C.

en meget kort periode hos sine forældre un-

Ørsteds Vej 68, 3. sal, hvor de blev boende til

der Landmandsbanken. Den 30. maj 1891

Hans Hornsylds død i 1927.

til huse i landsbyen Hornsyld mellem Horsens

blev han i en alder af 24 år gift med Eva

og Vejle. I forbindelse med militærtjeneste

Danielsson. Tre år senere flyttede ægteparret

Schouw & Co. var Hans Hornsyld aktivt enga-

sammen med en lang række andre indkaldte

til Griffenfeldtsgade 47, 2. sal, hvor de næsten

geret i en lang række faglige organisationer

Hansen’er måtte en af familiens stamfædre

blev genboer til Victor Schouw, der boede i

inden for papirbranchen, hvor han nød stor

imidlertid lyde navnet på sin hjemby og be-

samme gade nr. 54. I 1895 fødte Eva deres

anseelse blandt fagfæller og kolleger. Han

sluttede derpå at beholde navnet Hornsyld for

første og eneste barn, sønnen Svend Aage

fungerede som formand for Foreningen af

eftertiden.

Hornsyld.

Arbejdsgivere inden for Papirvareindustrien

I anden halvdel af 1800-tallet flyttede en

Foruden udøvelsen af sit utrættelige virke i

og for Papirordningsudvalget. Han sad endvi-

gren af familien til Djursland, hvor de bosatte

Udnævnelsen til direktør

dere i bestyrelsen for Danske Papirfabrikan-

des sidste leveår, hvor de sammen flyttede

sig i nærheden af Grenå. Det var her, Hans

I mellemtiden var Hans Hornsyld, med flid,

ters Sammenslutning og Dansk Papirhandler-

ind i en statelig villa på C. F. Richsvej 9.

Det lader til, at Hans Hornsyld

Hornsyld blev født den 11. november 1866.

dygtighed og engagement, begyndt at gøre

forening og var medlem af Arbejdsgiverfor-

både i sine ungkarleår og i sine

Han var søn af snedker Jens Carl Hansen

sig positivt bemærket hos Schouw & Co. Som

eningens repræsentantskab. Desuden var han

spekteret mand. Begravelseshøjtideligheden

velmagtsdage som direktør satte

Hornsyld og hustruen Maren, og han fik fire

dreng havde han taget sig af diverse forefal-

gennem en årrække et dedikeret medlem af

fandt sted fra Mariendalskirken på Frederiks-

stor pris på tilværelsens mere

år senere en lillebror ved navn Anton Frederik

dende arbejde og var senere kommet i lære

frimurerlogen Nordstjernen, og da han i 1927

berg, og han blev begravet på Vestre Kirke-

muntre sider og bordets glæder.

Hornsyld. Allerede som 14-årig søgte Hans

på firmaets kontor som bogholder.

blev begravet, var det hans logebrødre, der

gård den 18. maj 1927.

I anledning af hans 25-års jubi-

Hornsyld imidlertid lykken i København, hvor

læum hos Schouw & Co. blev der

han i 1881 blev ansat hos det nystartede

met til firmaets bogholder. Han havde efter-

forfattet en sang til hans ære,

Schouw & Co. på Nordvestvej 14.

hånden opbygget et grundigt kendskab til

der bl.a. indeholdt følgende vers:

Hans Hornsylds unge år

I 1894 blev han efter endt læretid forfrem-

varetog det ærefulde hverv at bære hans kiste ud af kirken.

Hans Hornsyld var en meget afholdt og re-

Dagen efter bragte selveste Nationaltidende en artikel med titlen “Direktør Hans Hornsylds Jordefærd.” Under denne overskrift

Schouw & Co., og hans avancement fortsatte,

Hans Hornsylds død

kunne avisen berette om tilstedeværelsen ved

da han i 1906 fik tildelt prokura.

Hans Hornsyld afgik ved døden den 14. maj

begravelsen af både bestyrelsesmedlemmer

I 1911 havde han således gennemgået en

1927 efter et halvt års sygdom. Han havde i

og medarbejdere fra Schouw & Co. samt en

Tiden gik og Gagen steg

I 1890 flyttede Hans Hornsyld imidlertid igen

For et Sold han aldrig veg

sammen med sin familie, der samme år havde

grundig uddannelse og havde et 30-årigt vir-

løbet af denne periode været fremsynet nok

række forretningsforbindelser fra ind- og ud-

Hver den første han fik Knapper

valgt at begynde på en frisk og flytte til ho-

ke i virksomheden bag sig, hvor han i mange

til at sørge for sin arv til det firma, hvor han

land. Præsten havde holdt en smuk tale, hvori

Gik en Del til hans Øltapper

vedstaden. Hele familien bosatte sig dermed

år havde nydt den gamle fabrikant Schouws

havde haft sit virke - i bogstaveligste forstand

han havde fremhævet flid, trofasthed og in-

på 3. sal i Vestervoldgade 37 sammen med en

tillid. Ved stiftelsen af Aktieselskabet Schouw

- en hel menneskealder. Hans søn, Svend

teresse for sit arbejde som Hans Hornsylds

Ved I og hvad H. han li’er

logerende københavnsk student. Hans Horn-

& Co. faldt valget af direktør derfor naturligt

Hornsyld, var nemlig allerede i februar 1927

mest fremtrædende karakteristika. Det taler

Når Papirforeningen gi’er

sylds lillebror var på dette tidspunkt kommet i

på Hans Hornsyld.

blevet udnævnt til meddirektør, og ved Hans

sit eget tydelige sprog, at den lille Marien-

Høje Glas og lækre Retter

lære som bogbinder, og faderen udøvede sit

Hornsylds død tilfaldt hvervet som admini-

dalskirke ved denne lejlighed langt fra for-

Han sig immer overmætter

håndværk.

tig direktør for Schouw & Co. Virksomhedens

strerende direktør i Schouw & Co. ham. Det

måede at rumme den store skare af menne-

Eva og Hans Hornsyld, her foto-

ekspansion fortsatte, og det var under hans

blev ligeledes Svend Hornsyld, der gjorde sin

sker, der var mødt frem for at tage afsked

graferet i anledning af deres

lederskab, at Schouw & Co. udviklede sig til

mor, enkefru Eva Hornsyld, følgeskab i hen-

med Hans Hornsyld.

sølvbryllup den 30. maj 1916.

Efter et par år i København opgav faderen snedkergerningen til fordel for en stilling som

Hans Hornsyld blev en kompetent og drif-

[1888-1956]

Papirkartellet

5/21

Et interessant kendetegn ved den periode,

eksisterende virksomheder og opnåede en

hvor Schouw & Co. blev grundlagt og voksede

monopollignende position i branchen, idet De

sig stort, var nogle markedsvilkår, der adskiller

Forenede Papirfabrikker dermed sad på langt

sig markant fra, hvad der i nutiden er tilladt.

den overvejende del af den danske papirpro-

Rammen omkring Schouw & Co.’s vækst var

duktion.

nemlig et velorganiseret kartel, der regulerede samtidens priser i papirbranchen. Schouw &

Papirordningen af 1894

Co. indtog en central position i dette kartel,

Dannelsen af giganten De Forenede Papirfa-

der ligeledes fik afgørende betydning for fir-

brikker vakte betydelig bekymring hos forbru-

maets virke, i særdeleshed i forbindelse med

gerne og ikke mindst hos Dansk Papirhand-

Schouw & Co.’s beslutning om at opkøbe en

lerforening, hvis medlemmer var afhængige

række andre selskaber i branchen.

af De Forenede Papirfabrikkers produkter.

Grundlaget for kartellet - der i samtiden

Den udenlandske konkurrence var dog, trods

var helt legalt - blev dannet i 1880’erne og

beskyttende toldbarrierer, langsomt begyndt

1890’erne, hvor en lang række forskellige er-

at gøre sig gældende inden for papirindustri-

hvervsorganisationer så dagens lys. En af dis-

en. Det var således i De Forenede Papirfa-

se var brancheforeningen Dansk Papirhand-

brikkers interesse at få en anstændig sam-

lerforening, der blev stiftet den 14. juni 1888

handelsordning med Dansk Papirhandler-

af en række københavnske papirhandlere.

forening, der var aftager af ca. 50% af De

I samme periode, hvor industrialiseringen for alvor fik sit gennembrud i Danmark, blev

Forenede Papirfabrikkers produktion.

Det blev efterhånden tydeligt for de to

en række forskellige danske virksomheder in-

parter, at de havde en lang række fælles in-

spireret af den nye amerikanske ide om trust-

teresser, der bedst kunne imødekommes via

dannelser. Denne tanke slog også an i papir-

et samarbejde. Efter intense forhandlinger

Dansk Papirhandlerforenings

industrien, der på dette tidspunkt fremstillede

indgik De Forenede Papirfabrikker og Dansk

Bestyrelse, her fotograferet i

papir til det danske hjemmemarked. Året ef-

Papirhandlerforening den 1. september 1894

anledning af foreningens 25 års

ter stiftelsen af Dansk Papirhandlerforening

derfor en overenskomst, der i de følgende

jubilæum den 14. juni 1913.

tog ni af landets største papirproducenter så-

mange år skulle gå under betegnelsen:

ledes et skridt, der skulle få afgørende kon-

Papirordningen. En sådan ordning ville være

sekvenser for alle implicerede parter i papir-

ganske utænkelig for nutidens marked, idet

branchen:

den i al sin enkelhed indebar, at Dansk

Den 1. marts 1889 slog fabrikkerne Magle-

Papirhandlerforenings medlemmer indvilgede

mølle, Vingsted Mølle, Silkeborg Papirfabrik,

i at videresælge varerne fra De Forenede

Dalum Papirfabrik, Nørrebro Papirfabrik,

Papirfabrikker til en fastsat mindstepris.

Haraldskjær Papirfabrik, Ørholm/Nymølle,

Kartellet var en realitet.

samt Victor Schouws læreplads Strandmøllen

For medlemmerne af Dansk Papirhandler-

og hans gamle arbejdsplads Havreholm

forening betød aftalen, at de ved køb hos De

Papirfabrik sig sammen til De Forenede

Forenede Papirfabrikker opnåede en betyde-

Papirfabrikker A/S. Aktieselskabet overtog de

lig kvantumsrabat. Afhængigt af hvor store

[1888-1956]

Papirkartellet

5/21

mængder papir de købte, blev de placeret på

der fungerede som grossister, idet problemet

Han havde haft en uoverensstemmelse med

liste A, B eller C, som hver gav den pågæl-

syntes at være størst i denne kreds. Der var

en kaffehandler, som på grund af en fejl i

uantageligt. Han anførte, at han i sin tid som

dende virksomhed en fastsat procentdel i ra-

altså udelukkende tale om de største papir-

trykningen havde forlangt refusion hos

papirhandler allerede adskillige gange, af

bat. Til administrationen af ordningen nedsat-

handlere, der alle befandt sig på De Forenede

Schouw & Co. for en leverance af kaffeposer.

navngivne medlemmer af Dansk Papirhand-

te man et udvalg under Dansk Papirhandler-

Papirfabrikkers liste A.

Da Victor Schouw havde opponeret, havde

lerforenings bestyrelse, var blevet truet med

kaffehandleren overfuset ham med en svada

De Forenede Papirfabrikkers boykot. Dette

forening ved navn Papirordningsudvalget. Der

På mødets dagsorden var spørgsmålet om,

Dette forslag fandt Victor Schouw helt

blev endvidere udpeget en mindre gruppe

hvorvidt man i lyset af papirordningens mis-

om, at hvis Schouw & Co. nægtede at give

udløste en ophedet diskussion og benægtel-

med betegnelsen Kontrollen, der skulle føre

ligholdelse ønskede at bevare kartellet, eller

ham afslag i prisen, blev han dagligt over-

ser fra de anklagede parter. Victor Schouw

tilsyn med, at medlemmerne af Dansk Papir-

om overenskomsten skulle ophæves. Der var

rendt af papirhandlere, der tilbød en lang

fastholdt imidlertid, at han absolut ikke var

handlerforening ikke underbød de fastsatte

fremmødt repræsentanter for godt 50 papir-

række gratis ydelser, hvis blot de fik ordrer

tilhænger af denne metode “thi det er jo at

minimumspriser.

handlere fra både København og provinsen,

på deres varer. Ifølge Victor Schouw kunne

behandle os som Drenge, hvem man truer

hvilket indikerede emnets store vigtighed.

der fortælles alt for mange tilsvarende histo-

med en Bussemand. Vi ere dog voksne

Manglende solidaritet

Også Victor Schouw var mødt frem for at del-

rier, hvilket vidnede om behovet for en revi-

Mænd, der allesammen have en forretning,

Fordelene for de involverede parter i Papir-

tage i debatten. Det var imidlertid ikke blot

sion af Papirordningen.

og vi maa kunne handle paa en ærlig og aa-

ordningen var åbenlyse, og overenskomsten

Papirhandlerforeningens medlemmer, der var

kom til at bestå i godt 50 år. En af de helt

til stede. Kartellets anden part, De Forenede

deltager tog ordet og gav Victor Schouw ret i

selsvæsen, giver jeg ikke meget for denne

store trusler mod ordningen gennem hele

Papirfabrikker, var repræsenteret ved selveste

den skarpe kritik af Papirordningen. Han le-

Forening, saa er jeg allerhelst fri for den.”

dens levetid var imidlertid, at det kneb internt

direktøren for selskabet, H. Trolle.

verede tilmed en bredside til mødets øvrige

med overholdelsen af den.

Sindene kom for alvor i kog, da en anden

ben Maade. Men skulle vi have dette Trus-

Dette var stærke ord i Dansk Papirhandler-

talere, idet han beklagede, at det altid var de

forenings regi. Victor Schouw var tydeligvis

Victor Schouw og kartellet

papirhandlere, der råbte højest om overens-

yderst opbragt over tingenes tilstand, og det

Papirhandlerforeningens medlemmer nemlig

De fleste af talerne på mødet fremhævede

komstens fortræffeligheder, der ikke over-

var ikke den store forhandlingsvilje, der

ofte fristet til at underbyde deres kolleger og

Papirordningens fortræffeligheder og frem-

holdt den i praksis. Han krævede derfor, at

prægede hans udtalelser på mødet. Han

sælge til under den aftalte pris for at bevare

malede et skrækscenarium af, hvordan mar-

papirhandlerne fik tilstrækkelige garantier for

fremførte ikke andre forslag til, hvordan

eller erhverve kunder. Hvis en sådan overtræ-

kedet ville se ud, såfremt overenskomsten

Papirordningens overholdelse.

Papirordningen kunne revideres, og han øn-

delse af overenskomstens bestemmelser kom

blev ophævet. Piben fik imidlertid en anden

Papirhandlerne diskuterede således, hvilke

Papirordningsudvalget for øre, var de bemyn-

lyd, da Victor Schouw tog ordet og leverede

tvangsmidler der ville være de mest hensigts-

dring, at modtage valg til det udvalg, der blev

diget til at idømme synderen en betydelig

en skarp kritik af den højt besungne Papir-

mæssige i forhold til en opstramning af ord-

nedsat til at behandle problemet. Som forven-

bøde, der tilfaldt Papirhandlerforeningens

ordning. Victor Schouw havde allerede ved

ningens interne justits. Det blev bl.a. fore-

tet, vedtog man dog at bibeholde kartellet for

Understøttelsesfond.

Papirhandlerforeningens generalforsamling

slået, at synderne skulle hænges ud blandt

fremtiden. Afstemningsresultatet var enstem-

samme år kritiseret ordningen og sat spørgs-

Dansk Papirhandlerforenings medlemmer ved

migt, men det var uden Victor Schouws direk-

målstegn ved dens fortsatte eksistens.

navns nævnelse.

te samtykke, idet han undlod at stemme.

På grund af den hårde konkurrence blev

I 1902 vaklede fundamentet under kartellet betydeligt. Kontrollen havde observeret en fordobling i antallet af overtrædelser af

Victor Schouw var yderst fortørnet over

Papirordningsudvalget havde på forhånd

skede ikke, trods direktør H. Trolles opfor-

Det kan i øvrigt undre, at Victor Schouw

Papirordningen, og det kneb gevaldigt med at

den manglende solidaritet blandt Papirhand-

drøftet sagen med direktør H. Trolle fra De

var så opsat på at angribe papirhandlernes

håndhæve indbetalingen af de idømte bøder.

lerforeningens medlemmer i forhold til over-

Forenede Papirfabrikker, der havde lovet at

ringe moral. Årsagen til, at han selv var blevet

Derfor indkaldte Papirordningsudvalget den

holdelsen af Papirordningen. Han kunne efter

være behjælpelig. Derfor kunne udvalget fo-

truet med boykot fra De Forenede Papirfa-

6. oktober 1902 til krisemøde blandt Papir-

eget udsagn berette en lang række skrækhi-

reslå, at overtrædelser af Papirordningen

brikker, var nemlig, at Schouw & Co. nægtede

handlerforeningens medlemmer. Ikke samtli-

storier i den sammenhæng, men nøjedes med

skulle medføre, at en overtræder blev midler-

at betale den bøde, firmaet selv var blevet

ge medlemmer af Papirhandlerforeningen var

at fremhæve en enkelt episode, der var ind-

tidigt slettet fra De Forenede Papirfabrikkers

idømt - for overtrædelse af Papirordningens

inviteret, men udelukkende de papirhandlere,

truffet for ganske nylig hos Schouw & Co.

rabatlister.

bestemmelser.

[1888-1956]

Papirkartellet

5/21 Papirordningen kom undervejs også i pressens søgelys, her udtrykt i et mere muntert indslag i Socialdemokraten den 21. november 1929.

Truslen fra Ravnholm Papirfabrik

selve Papirordningsudvalget. Han var det

Spørgsmålet om, hvilke tvangsmidler der

eneste medlem, der havde en post i både be-

der. De Forenede Papirfabrikker blev truet af

skulle anvendes i forbindelse med overtræ-

styrelsen og Papirordningsudvalget, og byg-

den store mængde udenlandsk papir, der blev

delser af Papirordningen, forblev centralt for

gede således bro mellem de to instanser.

solgt på det danske marked til ekstremt lave

kartellet. Trods Victor Schouws indædte mod-

Schouw & Co. spillede på dette tidspunkt

I 1920’erne var kartellet igen i vanskelighe-

priser. Samarbejdet med Dansk Papirhandler-

stand blev det indført, at de papirhandlere,

en central rolle i kartellets administration,

forening knagede endnu en gang, og i årene

der overtrådte ordningen, kunne slettes af De

hvilket bekræftes af, at Papirordningsud-

1923 til 1927 brød den særlige del af Papir-

Forenede Papirfabrikkers rabatlister. Det blev

valgets adresse i Hans Hornsylds direktørtid

ordningen, der vedrørte papirposer, helt sam-

sågar tilladt Dansk Papirhandlerforenings be-

var Rantzausgade 14 - altså Schouw & Co.’s

men. Papirordningen kom også i offentlighe-

styrelse at anlægge sag mod synderne ved

fabrik. Hans Hornsyld tog sig sine pligter al-

dens søgelys, idet avisen Socialdemokraten

domstolene.

vorligt og gjorde et stort arbejde i Papirord-

anklagede overenskomsten for at være til ska-

ningsudvalget. Det antydes af følgende vers

de for både forbrugerne og arbejdsmarkedet.

Papirhandlernes solidaritet over for både hinanden og De Forenede Papirfabrikker blev

fra en festsang i anledningen af Dansk Papir-

for alvor sat på prøve, da der i 1907 åbnede

handlerforenings 25 års jubilæum i 1913:

en ny fabrik ved navn Ravnholm Papirfabrik.

Papirkartellets endeligt I 1937 nedsatte regeringen Priskontrolrådet,

Denne nye papirproducent blev etableret

Nummer 4 på Bestyrelsen’ses liste er Hans Hornsyld!

der skulle føre tilsyn med truster og karteller.

uden forbindelse til De Forenede Papirfa-

- han er “Ordnings-Udvalgslem!”

Papirordningen kom således endnu en gang i

brikker og solgte sine varer uden hensynta-

Den Slags Tillidsposter hører til de triste,

myndighedernes søgelys. Året efter blev

gen til det eksisterende kartel. Uenighed

evig, altid han til Møde er med dem.

papirimporten tilmed givet fri, hvilket betød,

imellem Dansk Papirhandlerforening og De

at De Forenede Papirfabrikkers produktion,

Forenede Papirfabrikker om, hvordan denne

Man på “Strøget”, - ja i Kulden som i Varmen

der hidtil havde været beskyttet af toldbarrie-

situation skulle tackles, medførte, at Dansk

- sér ham styrte a’ med Mappen under Armen.

rer, nu måtte konkurrere på lige fod med

Papirhandlerforening i 1907 udsendte sin

Maden hjemme tidt bli’r kold, han slud’rer videre!

udenlandsk papir. Dette var alvorlige anslag

egen prisliste. Papirordningen var alvorligt

- han er en af vores allerstørste Slidere.

mod kartellet, der dog først fik sit endelige

truet, men De Forenede Papirfabrikker red-

dødsstød knap 20 år senere.

dede deres monopol ved i 1908 at opkøbe

I Hans Hornsylds tid som medlem af Papir-

outsider-fabrikken. Driften på Ravnholm

ordningsudvalget løb kartellet ind i betydelige

målstegn ved Papirordningens forenelighed

Papirfabrik blev standset samme år og papir-

vanskeligheder. Efter udbruddet af 1. Ver-

med monopollovens §10. Denne paragraf

maskineriet overført til Dalum Papirfabrik.

denskrig nedsatte indenrigsministeren Den

krævede en speciel tilladelse til prisfastsættel-

Overordentlige Kommission, der skulle regu-

ser i det såkaldte efterfølgende salgsled. I

Hans Hornsyld i kartellets centrum

lere prisdannelserne og forsyningen af det

lyset af samtidens skarpe afstandtagen fra

I kartellets tidlige år havde Schouw & Co.

danske marked i krigsårene. Papirordningen

truster og prisaftaler i det hele taget undlod

indtaget en kritisk position i forhold til

kom således i myndighedernes søgelys, men

Dansk Papirhandlerforening at indsende en

Papirordningens administration. Dette forhold

da det lykkedes Dansk Papirhandlerforening

ansøgning om Papirordningens fortsatte eksi-

ændrede sig imidlertid, da Hans Hornsyld i

at overbevise Den Overordentlige Kommission

stens, men valgte i stedet at gøre priserne vej-

1911 overtog hvervet som administrerende di-

om, at udsalgspriserne ikke alene var mini-

ledende. Papirordningen blev dermed baseret

rektør i Schouw & Co. Hans Hornsyld blev

mumspriser, men også maksimumspriser -

på frivillighed, og uden foreningens tidligere

chen selv dikterede udsalgspriserne på deres

hurtigt valgt ind i Dansk Papirhandlerfor-

hvilket jo kom forbrugerne til gode - blev

sanktionsmuligheder over for brud på over-

produkter i mere eller mindre skøn forening

enings bestyrelse og blev tilmed medlem af

ordningen godkendt.

enskomsten var papirkartellets dage talte.

kollegerne imellem.

Dette skete, da der i 1956 blev sat spørgs-

Dermed sluttede den æra, hvor papirbran-

[1930-1945]

De første datterselskaber

I krigens sidste år var Danmarks

Den 1. februar 1927 blev Hans Hornsylds søn,

ningen blandt de ansatte hos Schouw & Co.

des i en årrække deltaget i Papirordningen.

største Papirvarefabrik efterhånden

Svend Hornsyld, udnævnt til faderens meddi-

Han var ligeledes en dygtig og ambitiøs for-

I 1922 var det imidlertid kommet til et

blevet landsdækkende. I 1945 udvides

rektør i Schouw & Co. Ved Hans Hornsylds

retningsmand, under hvis ledelse væksten i

brud, idet Jyllands Papir-Værk ikke længere

Papirordningen hvilede på det hidtidige

koncernen yderligere med Jens

død den 14. maj 1927 var arvefølgen således

firmaet fortsatte.

ønskede at operere inden for kartellets ram-

grundlag, ville der altid dukke nye konkurren-

Andersens Papirforretning i Fredericia.

sikret, og sønnen tiltrådte hvervet som admi-

mer og udtrådte af Papirordningen. Jyllands

ter op for at underbyde kartellets priser. Han

at Schouw & Co. indledte en ny strategi, der

Papir-Værk blev herefter en torn i øjet på

fastholdt det synspunkt, at en større effektivi-

medførte, at firmaet blev moderselskab for

Dansk Papirhandlerforening, idet den århusi-

sering i papirbranchen var den eneste vej og

der med sit festlige og gavmilde væsen fik

ikke mindre end syv andre virksomheder i pa-

anske virksomhed i høj grad profiterede af

fremsatte i den forbindelse forslag om en lik-

stor betydning for sammenholdet og stem-

pirbranchen fordelt over hele landet. Denne

Poseordningen ved at sælge sine produkter til

vidation og deling af Jyllands Papir-Værk.

udvikling kan tilskrives Svend Hornsylds

en lidt lavere pris end kartellets øvrige med-

energiske ambition om at udbygge Schouw &

lemmer.

nistrerende direktør i Schouw & Co.

Svend Hornsyld var en stor personlighed,

6/21

Det var i Svend Hornsylds tid som direktør,

Co.’s marked og gøre virksomheden til et

Papir-Værk. Han spåede, at så længe

Dansk Papirhandlerforening reagerede ikke på dette tilbud. Det var efterhånden gået op for de etablerede posefabrikanter, at den

Fronterne trækkes op

århusianske konkurrent ikke havde til hensigt

Jyllands Papir-Værks grundlægger og direk-

at føje dem, og i 1927 blev der indgået en ny

Arthur Hoppe, som i 1905 grund-

papirindustrien var posten som bestyrelses-

tør, Arthur Hans Knudsen Hoppe, var ikke af-

Poseordning uden Jyllands Papir-Værk. Tonen

lagde Jydsk Papirlager, der senere

medlem i Dansk Papirhandlerforening, der i

visende over for et samarbejde inden for kar-

mellem Århus og København blev efterhån-

blev til Jyllands Papir-Værk.

samarbejde med De Forenede Papirfabrikker

tellets rammer. Arthur Hoppe fandt imidlertid

den mere anstrengt, og Arthur Hoppe bragte

regulerede papirmarkedets priser i et velor-

den hidtidige Poseordning dybt forældet. Han

samme år følgende opfordring: “Stop den kol-

ganiseret kartel. Kigger man nærmere efter i

anførte, at ingen af samtidens posefabrikan-

de Vind, som blot faar Manden til at knappe

de gamle sagsakter, viser det sig da også, at

ter var kapitalstærke nok til at følge med den

Frakken tættere til, og prøv om lidt Solskin

kartellet og dets Papirordning spillede en

teknologiske udvikling, og at det derfor var

ikke kan føre til det Maal, som Vinden ikke

væsentlig rolle i forbindelse med nogle af

nødvendigt med et mere håndfast samarbejde

naaede.” Formanden for Dansk Papirhandler-

Schouw & Co.’s opkøb i papirbranchen.

mellem producenterne. Derfor foreslog han i

forening replicerede til Arthur Hoppe at “her-

1925 en sammenlægning af de eksisterende

fra blæser ingen kold Vind, og der er ingen

Jysk oprør mod kartellet

posefabrikanter, inklusive Jyllands Papir-

Grund til at knappe Frakken tættere til, men

Papirkartellets fundament var den såkaldte

Værk, i tre eller fire store fabrikker, der hver

Direktøren holder, som saa mange andre

Papirordning, hvortil der var knyttet en Pose-

specialiserede sig på forskellige felter.

Jyder, maaske overhovedet ikke af Østenvind.”

landsdækkende foretagende. Et af Svend Hornsylds mange tillidshverv i

ordning. Til stor ærgrelse for de medvirkende

Ikke overraskende var der absolut ikke

sprængtes Poseordningen i 1923. Årsagen til

stemning for dette forslag blandt de veletab-

Den jyske stråmand

dette sammenbrud skulle søges i Århus. Her

lerede posefabrikanter i Dansk Papirhandler-

Den hårde tone mellem Jylland og

lå en af landets mest driftige virksomheder

forening, herunder Schouw & Co. De officielle

København kan måske medvirke til at forklare

inden for papirindustrien, Jyllands Papir-

forhandlinger mellem Dansk Papirhandler-

den videre udvikling i sagen. En af de andre

Værk A/S.

forening og Jyllands Papir-Værk brød dermed

store jyske papirposeproducenter inden for

sammen. Arthur Hoppe kontaktede imidlertid

kartellet var Nordjyllands Papirposefabrik i

på papirposeproduktion, hvor selskabet efter-

formanden for Dansk Papirhandlerforening

Aalborg, under ledelse af Niels Mouritsen.

hånden havde erhvervet en betydelig mar-

for at fortsætte forhandlingerne privat.

Den nordjyske fabrikant stillede sig velvilligt

Den århusianske virksomhed satsede bl.a.

kedsandel - i særdeleshed blandt de jyske

forening at forsøge at tilintetgøre Jyllands

De to herrer korresponderede ivrigt i 1925.

til rådighed i den gode sags tjeneste og be-

kunder. Jyllands Papir-Værk var medlem af

Arthur Hoppe gjorde opmærksom på, at det

gyndte i 1929 at føre forhandlinger med

Dansk Papirhandlerforening og havde ligele-

ikke ville nytte for Dansk Papirhandler-

Arthur Hoppe om at købe Jyllands Papir-

[1930-1945]

De første datterselskaber

6/21

Værk. Man lod Arthur Hoppe forstå, at Niels

Nordjyllands Papirposefabrik gradvist selv

Papirordningens usikre fremtid var gået i op-

overholde Papirordningens bestemmelser om

Mouritsen selv var den interesserede køber,

hele ejendommen i anvendelse. I 1924 er-

fyldelse.

danske varer, men ikke ønskede at indgå for-

men reelt var det Dansk Papirhandlerfor-

hvervede firmaet endvidere naboejendommen

ening, der stod bag handlen.

med facade mod Christiansgade, som heref-

Opgør og opkøb

Papirkartellet replicerede ved at stryge ham

ter blev anvendt til lager. Som navnet antyder,

Niels Mouritsen ønskede for fremtiden ho-

af listen med de 15% i rabat.

påliggende, at Arthur Hoppe ikke fik kend-

koncentrerede fabrikken sig om papirposer,

vedsageligt at basere sin produktion på

skab til den egentlige køber. Det lykkedes

der fra 1927 blev fremstillet maskinelt.

udenlandsk papir. Dansk Papirhandlerfor-

måtte Niels Mouritsen anmode De Forenede

ening og De Forenede Papirfabrikker nåede

Papirfabrikker om en større ordre, da han

Det var Dansk Papirhandlerforening magt-

pligtelser, hvad angik udenlandsk papir.

Og hævnen var sød: I begyndelsen af 1933

imidlertid ikke kartellet at føre århusianeren

Nordjyllands Papirposefabrik var medlem

bag lyset, og i løbet af marts 1929 begyndte

af Papirordningen fra virksomhedens opstart i

frem til en ordning, hvor man fremover tilbød

havde problemer med leverancerne af det

Svend Hornsyld selv at føre forhandlinger

1912 og befandt sig på De Forenede

Nordjyllands Papirposefabrik en rabat på

udenlandske papir. De Forenede Papirfabrik-

med Arthur Hoppe. Svend Hornsyld og Dansk

Papirfabrikkers liste A med maksimal kvan-

15%. Dette var dog under forudsætning af, at

ker meddelte ham, at de gerne imødekom

Papirhandlerforenings sammenfaldende inter-

tumsrabat.

Niels Mouritsen overholdt Papirordningens

hans bestilling - hvis han vel at mærke via

bestemmelser vedrørende produkter, fremstil-

Dansk Papirhandlerforening kunne opnå en

esser i denne sag var indlysende, og det var

Umiddelbart efter, at Niels Mouritsens nid-

med papirkartellets velsignelse, at Schouw &

kære indsats for bevarelsen af Papirordnin-

let af både dansk og udenlandsk papir. Niels

forståelse angående Papirordningens priser.

Co. den 10. februar 1930 overtog Jyllands

gen havde banet vejen for Schouw & Co.’s

Mouritsen meddelte dertil, at han agtede at

Efter nordjydens gentagne forespørgsler og

Papir-Værk. Schouw & Co.’s køb af aktiekapi-

opkøb af Jyllands Papir-Værk, tog begivenhe-

Niels Mouritsen, som grundlagde Nord-

talen i det århusianske selskab blev i øvrigt

derne imidlertid en uventet drejning.

jyllands Papirposefabrik i Aalborg i 1912.

delvist finansieret via et lån på 400.000 kr. -

I slutningen af januar 1930 modtog Dansk

fra ingen ringere end De Forenede Papir-

Papirhandlerforening en lang række klager

fabrikker.

over Niels Mouritsens manglende overholdel-

I forbindelse med overdragelsen indtrådte

se af kartellets priser. Papirordningsudvalget

Arthur Hoppe i Schouw & Co.’s bestyrelse.

undersøgte sagen og opnåede håndfaste be-

Papirposefabrikationen overflyttedes herefter

viser på, at Nordjyllands Papirposefabrik fak-

gradvist fra Århus til København, og det var

tisk underbød de fastsatte minimumspriser.

én gang for alle lykkedes papirkartellet og

Man forsøgte at ordne sagen i mindelighed,

Schouw & Co. at lukke munden på den be-

og der blev afholdt et møde med den nord-

sværlige jyde. Det blev imidlertid senere net-

jyske fabrikant, som idømtes en bøde for sine

op fraværet af poseproduktionen samt evnen

forseelser.

til nytænkning i Århus, der fik afgørende be-

Få dage senere modtog Dansk Papirhand-

tydning for Schouw & Co. koncernens fortsat-

lerforening et brev fra Niels Mouritsen, hvori

te eksistens, hvilket er en helt anden historie.

han udmeldte sig af Papirordningen! Det kom som et chok for Dansk Papirhandlerforening.

Nordjysk kovending

Man henviste til Niels Mouritsens udtalelser

Nordjyllands Papirposefabrik blev opstartet af

på det nyligt afholdte møde og sendte en un-

Niels Mouritsen den 4. oktober 1912 på

drende forespørgsel til fabrikanten om, hvad

Boulevarden 26 i Aalborgs centrum. I 1918

grunden til udmeldelsen måtte være. Det har

opkøbte firmaet hele ejendommen og udleje-

ikke været muligt at klarlægge bevæggrunde-

de dele af den til andre formål, men efter-

ne for Niels Mouritsens kovending, men sik-

Billede af fabrik og lager hos Nord-

hånden som produktionen voksede, tog

kert er det, at Arthur Hoppes spådom om

jyllands Papirposefabrik i Aalborg.

[1930-1945]

De første datterselskaber

6/21

sikkert have voldt kartellet mange kvaler i fremtiden. Det blev dog ikke tilfældet, idet Niels Mouritsen i 1934 afgik ved døden, og virksomheden blev solgt. Den nye ejer var Schouw & Co.

Øvrige datterselskaber Med købet af Jyllands Papir-Værk og Nordjyllands Papirposefabrik havde Schouw & Co. påbegyndt en ny strategi som holdingselskab for en række andre forskellige virksomheder i papirbranchen. Ved overtagelsen af Jyllands Papir-Værk fik Schouw & Co. det århusianske firmas to datterselskaber med i købet. Det drejede sig om A/S Ingeniørforretningen Jutlandia Maskinfabrik og A/S Pergament Compagniet, der var grundlagt i henholdsvis 1919 i Århus og 1912 i København.

Kulørte tryksager var en speciali-

I 1931 stiftede Schouw & Co. SønderjylSlagelse Papir-Industri, som

lands Papirforretning A/S, der skulle drive

Schouw & Co. overtog i 1942.

papirhandel i Haderslev. Aktiviteterne blev

tet. Her illustreres Sønderjyllands Papirforretning i Haderslev.

yderligere udvidet, da Schouw & Co. i 1941 grundlagde A/S Nordsjællands Papirforretning i Hillerød og Østjyllands Papirforretning i Horsens. Året efter opkøbte Schouw & Co. endvidere Slagelse Papir-Industri A/S. Udvidelserne stoppede i denne omgang i 1945, hvor Schouw & Co. overtog papirhandler Jens Andersens gamle forretning i forgæves forhandlinger med kartellet, måtte

Jyllandsgade 27 i Fredericia og stiftede Jens

Varebil og budcykel hos Nordsjæl-

De Forenede Papirfabrikker meddele Niels

Andersens Papirforretning A/S.

lands Papirforretning i Hillerød. Den

Mouritsen, at kunne der ikke opnås enighed,

Datterselskaberne blev i de følgende man-

lille forretning blev i øvrigt kort efter

“vil De naturligvis kunne købe vore forskellige

ge år en vigtig del af Schouw & Co.’s virke.

krigen centrum i et drama, da en ty-

Sorter hos d’Herrer Papirgrossister til de al-

De kom til at fungere som distributører og

vebande bevæbnet med en autogen-

mindelige Forbrugerpriser.” Niels Mouritsen

forhandlere af de mange forskellige emballa-

skærebrænder åbnede forretningens

blev dermed henvist til at købe råvarer hos

ge- og papirvarer, der blev produceret hen-

pengeskab. De skyldige blev dog kort

sine konkurrenter.

holdsvis på Nordjyllands Papirposefabrik,

efter pågrebet, og i april 1946 blev

Jyllands Papir-Værk og hos moderselskabet

bandens hovedmand Hans Aage

Schouw & Co. i København.

Christiansen idømt 2 1/2 års fængsel.

Nordjyllands Papirposefabrik var imidlertid en solid og blomstrende forretning og kunne

[1895-1961]

Svend Hornsyld

7/21

En efterårsdag, den 29. oktober 1895, blev

blev nødt til at bære et par kraftige briller. En

Svend Aage Hornsyld født. Den lidt triste og

personlig bekendt af Svend Hornsyld har ka-

mørke årstid var dog ikke et symbol på fami-

rakteriseret ham på følgende måde: “Svend

lien Hornsylds situation. Svend Hornsyld blev

Hornsyld var ikke typen, der vadede ind i det

født ind i en familie, der var på vej mod gode

modsatte køn med træsko på.”

tider. Faderen Hans Hornsylds livslange og

På trods af disse ydre “skavanker” og den

succesrige ansættelse hos Schouw & Co.

manglende sans for romantikkens spil var det

skabte grundlaget for, at Svend Hornsyld

i slutningen af 1920’erne lykkedes Svend

kunne vokse op i et relativt velstillet hjem.

Hornsyld at blive ringforlovet med en pige fra

Denne velstand førte dog både fordele og

kontoret. Eva Hornsyld var dog ikke helt til-

ulemper med sig for den unge Svend

freds med “en pige fra kontoret” til hendes

Hornsyld. Blandt fordelene var især mulighe-

dreng. Så kort efter forlovelsen holdt den

derne for en god uddannelse. Svend Hornsyld

unge pige op på kontoret. Hun blev i stedet

fik efter endt skolegang på Slomanns Latin-

sendt på dannelsesskole i England for at lære

og Realskole en læreplads i Landmands-

de rette manerer, når hun nu skulle til at

banken, der i dag er bedre kendt som Danske

begå sig i de kredse, Svend Hornsyld tilhørte.

Bank. Da læretiden var veloverstået, begyndte

Denne rejse har måske været et tiltrængt

Svend Hornsyld at forberede sin ansættelse i

pusterum for pigen, der efter sigende skulle

Schouw & Co. Han tog til Sverige og fik en

være blevet træt af Svend Hornsylds måde at

grundig faglig uddannelse, hvor han både var

forvalte deres romantiske stunder på. En

Direktør Svend Hornsyld ved

ansat hos Oscarhamns Tryckeri AB og i

mangeårig medarbejder fortæller: “Når Svend

sit skrivebord i Schouw & Co.

Norrköbing Lithografiska Aktiebolag. Fagligt

Hornsyld og pigen havde været ude om afte-

godt rustet efter denne rejse blev den 20-åri-

nen, og det var blevet tid til, at han skulle føl-

sammen indtil hendes tragiske død den 9.

blev holdt mange selskaber og gerne flere

ge Svend Hornsyld i december 1915 ansat i

ge hende hjem, så satte han hende bare af

oktober 1942, hvor hun omkom i hjemmet

gange om ugen. Følgende lille historie beskri-

Schouw & Co., hvor han blev til sin død i

ved hendes gadedør. Det var ikke helt almin-

ved et fald ned ad kældertrappen. Indtil da

ver meget godt Svend Hornsylds forhold til li-

1961.

deligt at være forlovet og i byen til store mid-

vogtede hun over sin søn og sørgede for, at

vets glæder.

dage, og så bare blive sat af ved sin gadedør

han ikke lavede for mange svinkeærinder.

Den mindre positive side ved den velstand, der var i Svend Hornsylds barndomshjem,

En dag, hvor Svend Hornsyld holdt selskab hjemme i privaten, lod den bestilte mad vente

med et tak for i aften.”

Levemanden

på sig. Svend Hornsyld ringede til Oscar

Svend Hornsyld blev ansat i Schouw &

var en streng dame, der ville have orden i tin-

sans for romantik og pigens dannelsesrejse

Til trods for at Svend Hornsyld levede sam-

Davidsen, som var en af hans yndlingsrestau-

Co. i 1915 og arbejdede der til sin død

gene for sig og sine nærmeste. Dette indbe-

skæbnesvangert for deres forhold. Under

men med sin strenge mor, var han kendt som

ranter, for at høre, hvor maden blev af. På re-

i 1961, de sidste 34 år som virksomhe-

fattede også Svend Hornsyld og hans kærlig-

udenlandsopholdet gled de fra hinanden, og

en levemand. Han elskede fester og omgav

stauranten kunne de dog ikke se nogen be-

dens administrerende direktør.

hedsliv.

forlovelsen blev hævet, da den unge pige

sig altid med en masse glade gæster. I sin

stilling fra Svend Hornsyld, men hvis han

fandt en ny kæreste.

store villa på C. F. Richsvej havde Svend

kunne holde gæsterne lidt hen, skulle de hur-

Hornsyld en af Danmarks største og mest

tigt få bragt en bestilling ud. Det lykkedes da

knyttede sig til hans mor, Eva Hornsyld. Hun

En pige fra kontoret

Til sidst blev Svend Hornsylds manglende

Siden den tid levede Svend Hornsyld som

Svend Hornsyld havde igennem årene nydt

ungkarl, og efter faderens død fortsatte han

eksklusive private vinsamlinger. Ved opgørel-

også at få maden, og resten af aftenen forløb

godt af familiens velstand og var efterhånden

med at bo sammen med sin mor, først på

sen af hans dødsbo udgjorde vinen da også

som planlagt. Så en aften præcis en måned

også selv blevet godt i stand. Desuden havde

H. C. Ørstedsvej og senere i en villa på C. F.

over 10% af boets værdi. Folk, der har kendt

efter det føromtalte gilde bankede det plud-

han et svækket syn, hvilket gjorde, at han

Richsvej nr. 9 på Frederiksberg. Der boede de

Svend Hornsyld personligt, fremhæver, at der

selig på Svend Hornsylds dør. Der stod folke-

[1895-1961]

Svend Hornsyld

ne fra restaurant Oscar Davidsen med en be-

7/21

Svend Hornsyld holdt meget af gode re-

Svend Hornsyld er her fotograferet med blomster

stilling mad, der til forveksling mindede om

stauranter, og hvert år når Tivoli åbnede,

og gaver i anledning af sit 25 års jubilæum i

den, Svend Hornsyld havde bestilt til det sel-

gæstede han en af sine favoritter, Divan I.

Schouw & Co. Hans aktive virke og vedholdende

skab, han havde holdt en måned tidligere!

Historien melder, at Svend Hornsyld på sine

indsats gav ham også adskillige andre jubilæer

Svend Hornsyld kunne nok uden proble-

5-6 yndlingsrestauranter havde sine egne

gennem livet, og da han i 1953 kunne fejre 25

mer have leveret maden tilbage, da man på

spiritusflasker stående med en sølvetiket,

års jubilæum som formand for Foreningen af

restaurant Oscar Davidsen efter sigende ofte

hvorpå der stod Svend Hornsyld. Det vidner

Arbejdsgivere inden for Papirvareindustrien, blev

havde ekstra mandskab ansat netop på grund

lidt om Svend Hornsylds aktivitet i det køben-

han udnævnt til Ridder af Dannebrogsordenen.

af Svend Hornsylds hyppige besøg og bestil-

havnske selskabsliv. Det måtte gerne være

linger. For Svend Hornsyld var denne datofor-

stort og flot, når direktør Svend Hornsyld var i

virring dog ikke nogen katastrofe, men deri-

byen og holdt selskab. Det gjaldt, både når

mod en kærkommen lejlighed til straks at få

han kom som forretningsmand og som privat-

inviteret en masse gæster til et nyt selskab.

person.

Meget typisk for Svend Hornsyld kunne han

Det billede, der tegner sig af Svend

hurtigt få vendt en lidt negativ situation til

Hornsyld som en rigtig levemand, bestyrkes,

noget positivt.

når man kigger på hans engagement i

Svend Hornsyld i begivenhedernes centrum i anledning af sit 25 års

Schouw & Co. Han var en dygtig direktør,

mildhed gav ham en stor omgangskreds, men

jubilæum i Schouw & Co. den 1.

men i takt med, at arbejdsbyrden med årene

af rigtigt nære og tætte venskaber knyttede

december 1940. Festen blev holdt

steg i diverse foreninger, blev mødetiden se-

Svend Hornsyld kun få.

hos Oscar Davidsen, som var en af

nere, mens arbejdsdagens ophør blev tidlige-

Svend Hornsylds yndlingsrestauranter.

re. En typisk dag for Svend Hornsyld begynd-

Hornsyld i nogen grad omgav sig med de for-

te med, at han blev afleveret på fabrikken af

kerte mennesker. Trods alle hans kvaliteter

sin privatchauffør et stykke efter kl. 9. Efter

manglede han af og til evnen til at sortere

dagens vigtige beslutninger afsluttede Svend

blandt de mennesker, han omgav sig med.

Hornsyld sine ærinder hos Schouw & Co. om-

Svend Hornsyld kunne bare godt lide at om-

kring kl. 15.30 lidt afhængigt af, hvad dagens

give sig med glade folk og holde fester, hvor

øvrige program bød på. Et af de faste pro-

der blev råbt hurra for onkel Svend, som var

grampunkter var hans daglige aftale med

et kaldenavn, mange brugte. Derfor har han

barberen. En luksus, som var en rigtig direk-

måske indimellem båret over med folk, og

tør værdig.

måske netop derfor knyttede han kun sjæl-

Mange var af den opfattelse, at Svend

dent rigtigt stærke bånd til nogen.

Onkel Svend

Derimod var han meget involveret i sogne-

Svend Hornsyld var med årene blevet en me-

arbejdet i Mariendals sogn, hvor han var

get velhavende mand. Han havde alle dage

medlem af menighedsrådet og i FDF 5. kreds,

også været en meget gavmild mand, der invi-

hvor han var kredsformand. Svend Hornsyld

terede alle fra omgangskredsen ud på sin

deltog meget aktivt i sognet og var en stor

regning. Hans selskabelige gemyt og gav-

velgører.

[1912-1961]

Svend Hornsyld og FDF

Kære F. 5! Jeg skriver til dig som til en god ven, for du har bestemt været den bedste ven, jeg har mødt her i livet. Du fylder 50 år, jeg er fyldt 60, men de 10 års aldersforskel har vi ikke mærket noget til i de 44 år, vi har kendt hinanden. Jeg ønsker dig hjertelig til lykke på fødselsdagen, og jeg siger dig tak for, hvad du betyder for mig i dag, tak, at du lærte mig Gud at kende, at bede til Ham, at rette ryggen og tale sandhed. Gud give dig mange gode leveår til gavn og glæde for dine mange venner, du har i dag, både gamle og unge og nye venner, du vil få fremover. Jeg håber, du må få en god festdag.

Di n h e n g iv n e Svend Hornsyld

8/21

Økonomisk støtte

Som nævnt spillede Svend Hornsylds store

fortæller, hvordan folk lidt forbløffede stoppe-

Svend Hornsylds engagement var den direkte

omgangskreds en vigtig rolle, når 5. kreds

de op på gaden, når 5. kreds marcherede ned

årsag til, at 5. kreds ofte blev kaldt for millio-

samlede ind til gode formål. I kraft af sine

gennem Rantzausgade. For helt i front gik

nærkredsen. Det skyldtes bl.a., at han udnyt-

formands- og bestyrelsesposter i diverse for-

Svend Hornsyld i kredsføreruniformen efter-

tede sit store netværk fuldt ud til fordel for

eninger fik Svend Hornsyld solgt massevis af

fulgt af et stort hornorkester og blafrende fa-

kredsen, og hans kontakter gav mange penge

lodsedler. Bl.a. blev der ved arrangementer i

ner, og mere end én gang kunne man fra for-

i kassen. Han bidrog også personligt, eksem-

Foreningen af Arbejdsgivere inden for Papir-

bipasserende høre et overrasket: “det er da

pelvis hvis nogle af kredsens fattigste drenge

vareindustrien solgt lodsedler i stor stil, men

direktør Hornsyld, der går der”. Svend

havde svært ved at skaffe midler til at komme

måske har Svend Hornsyld her trukket lidt

Hornsyld var stolt af at være FDF’er og var

med på sommerlejr.

rigeligt på foreningsmedlemmernes goodwill.

ikke bange for at vise det.

Dette særlige hensyn til de fattigste drenge

Kort efter hans død inviterede foreningens

Han var heller ikke bange for at bruge

førte i 1945 til, at en kreds af hans venner op-

bestyrelse nemlig sig selv med på en af 5.

Schouw & Co.’s faciliteter til fordel for FDF.

rettede Svend Hornsylds Fond i anledning af

kreds’ lejrture. Efter en kort visit afleverede

Alt, hvad man skulle bruge af lodsedler og

hans 25 års jubilæum som kredsfører.

de en pose penge til 5. kreds og markerede

andre tryksager, blev leveret kvit og frit. Det

dermed, at FDF’ernes salg af lodsedler hos

gjaldt både til basaren og andre arrangemen-

mindre bemidlede, således at ingen FDF’ere af

Foreningen af Arbejdsgivere inden for

ter. Kredsen havde et stort lager til alt deres

økonomiske årsager var forhindret i at deltage

Papirvareindustrien nu var forbi.

udstyr i Schouw & Co.’s lokaler på Hejrevej,

Fonden havde til formål at skaffe hjælp til

i årets sommerlejr eller lignende arrangemen-

og det flyttede senere ind i Rantzausgade.

ter. Fonden består den dag i dag og har igen-

FDF og Schouw & Co.

Derfor var Hejrevej og Rantzausgade også

nem tiderne hjulpet mange til at få en stor

Svend Hornsyld gik meget op i at vise sin

udgangspunkt for alle deres udflugter. Svend

oplevelse med deres kammerater fra FDF.

støtte til kredsen. En tidligere medarbejder

Hornsyld fik personligt alle regninger fra

Lodsedler til alle Således skriver Svend Hornsyld i et festskrift

Selv om Svend Hornsyld brugte mange penge

til 50 års jubilæet for FDF 5. kreds i 1956.

på fester og selskaber, var han på en og

Med egne ord formår han at tegne et meget

samme tid både rundhåndet og sparsomme-

Kunstfærdige lodsedler blev trykt til

præcist og inderligt billede af sit livslange en-

lig. På trods af hans åbenlyse gavmildhed

FDF 5. kreds. Her er det en lodseddel

gagement i FDF 5. kreds på Frederiksberg. Et

over for de fattigste drenge i kredsen blev der

fra april 1932. Prisen var 25 øre, og

engagement, som mange mennesker har nydt

ikke frådset, når det drejede sig om FDF. Det

hovedgevinsten blandt de 50 gevin-

godt af i årenes løb.

var meget vigtigt for Svend Hornsyld, at ar-

ster var en herre- eller damecykel.

Det hele begyndte i 1912, da Svend Horn-

rangementerne kunne hvile i sig selv, og at

syld blev meldt ind i FDF 5. kreds på

der var et godt formål med dem. Når han gav

Frederiksberg. Efter at have vikarieret som

tilskud til mindre bemidlede, skete det efter

kredsfører et par gange blev Svend Hornsyld

noget for noget princippet. Hver gang den

fast kredsfører i 1920, og den post beholdt

trængende selv havde skaffet en krone ved

han frem til 1947, hvor han trådte tilbage og i

salg af lodsedler eller lignende, så gav Svend

stedet blev formand for kredsrådet. I hele

Hornsyld også en krone. På den måde lærte

denne lange periode var FDF Svend

drengene, at man skulle yde, før man kunne

Hornsylds hjertebarn.

nyde.

[1912-1961]

Svend Hornsyld og FDF

8/21

Schouw & Co. vedrørende FDF, men 5. kreds

lejrens åbning gav jordbær til alle deltagerne.

påvirkede ham, fortsatte han heldigvis ufor-

bejdspladser rundt om i byen. Derfor kom der

blev aldrig opkrævet noget fra ham.

Det var en bekostelig affære, da der efter en

trødent sit store arbejde for kredsen.

også en lind strøm af breve og hilsener til Svend Hornsylds 40 års jubilæum i FDF i

lang dags strabadser sad op mod 120 sultne

Basar i kirken

FDF’ere bænket på rad og række og ventede

Fra FDF’er til lærling

1952. På trods af at han havde frabedt sig al

Svend Hornsylds virke i Mariendals sogns

på deres jordbær.

I 5. kreds var Svend Hornsyld overordentligt

fest og opmærksomhed, var der mange, der

vellidt. Ud over hans store arbejde for kred-

følte, at de havde meget at sige ham tak for.

menighedsråd hang tæt sammen med hans arbejde i FDF. Han havde en vis indflydelse

Bambiklassen

sen kunne mange FDF’ere også takke ham

på præsterne i Mariendalskirken, og derfor

På trods af alle sine gode stunder med FDF

for deres levebrød. Mange af de ansatte hos

læg skriver, at F. 5 er den bedste ven, han har

var det også naturligt for ham at inddrage

havde Svend Hornsyld også sine problemer.

Schouw & Co. var folk fra FDF, heriblandt den

mødt her i livet, kan man vist uden tøven give

kirken i sine bestræbelser på at gøre det

Han kunne godt lide at gøre tingene på sin

senere direktør Johannes Bitsch-Larsen.

ham ret. Det var et livslangt venskab, hvor

bedste for drengene i 5. kreds. På den måde

egen måde, og det gav ind i mellem et an-

Svend Hornsyld brugte også i denne sam-

begge parter fik stort udbytte. Et venskab, der

gik det til, at han fik arrangeret en årlig FDF-

strengt forhold til landsforbundet.

menhæng sit store netværk og fik skaffet

har været uvurderligt for både Svend

FDF’ere ind på mange forskellige lære- og ar-

Hornsyld og for 5. kreds på Frederiksberg.

basar i Mariendalskirkens menighedshus.

Lige før krigen var 5. kreds Danmarks

Kirken lagde hus til basaren i tre dage, og

næststørste kreds med næsten 300 medlem-

der blev pyntet overdådigt op med crepepapir

mer, og kredsen ydede hvert år et anseligt bi-

fra Schouw & Co. Svend Hornsyld havde i

drag til landsforbundet baseret på antallet af

Når Svend Hornsyld i det indledende ind-

forbindelse med disse basarer efter sigende

medlemmer. Svend Hornsyld fandt det derfor

Svend Hornsyld illustreret i "Kredsføre-

skaffet så meget crepepapir, at 5. kreds efter

urimeligt, at 5. kreds skulle betale bidrag for

Svend Hornsyld fik gennem sin store

ren som vi kender ham", et festskrift i

hans død havde et lager af crepepapir til

de mindste medlemmer. Landsforbundet afvi-

kontaktflade arrangeret mange ud-

anledning af hans 30 års jubilæum i FDF.

flere årtiers forbrug. Selve basaren var fordelt

ste imidlertid blankt at fritage 5. kreds for

landsture for FDF, her illustreret med

på tre etager, og der var bl.a. indrettet en

disse bidrag, og Svend Hornsyld tog den kon-

FDF 5. kreds’ Skotlandshold fra 1935.

restaurant, hvor Svend Hornsyld sad og spil-

sekvens at udmelde alle de yngste af FDF. I

Selv om Svend Hornsyld havde etable-

lede på flygel for gæsterne.

stedet oprettede han Bambiklassen, som fun-

ret kontakterne, var han ikke officiel

gerede uafhængigt af FDF, men som reelt var

arrangør på turene. Han deltog derimod

5. kreds får egen lejr

en fuldgod erstatning for FDF’s mindste klas-

som præsident og var derfor fritaget for

I 1928 tog Svend Hornsyld initiativ til indsam-

se.

en del af pligterne. På den måde kunne

ling af midler til opførelsen af en permanent

Svend Hornsylds velstand og kredsens

lejr til 5. kreds. Før hans tiltag var man altid

gode økonomi gav yderligere anledning til en

magelige forhold, end det ellers ville

taget på lidet luksuriøse teltlejre eller til den

del misundelse. Så da Svend Hornsyld et par

være krævet af en FDF’er.

fælles Frederiksberglejr Jomsborg, men nu

gange havde arrangeret private ture for sine

skulle 5. kreds have sin egen permanente lejr

yndlinge blandt drengene i 5. kreds sammen-

med rigtige senge, og i 1935 kunne man så

holdt med det faktum, at han hverken havde

indvie Høbjerglejren i Trørød.

kone eller kæreste, var der skabt grobund for

Som initiativtager var Svend Hornsyld meget engageret i lejrens ve og vel, men hans øjesten forblev dog Jomsborglejren ved

ondsindede rygter om et måske lidt for kærligt forhold til drengene. FDF’ere, som har kendt Svend Hornsyld

Isefjord. Her var det efterhånden blevet til en

personligt, kan dog afvise rygterne som alde-

fast tradition, at Svend Hornsyld hvert år ved

les grundløse, og selv om rygterne naturligvis

han deltage på turene under lidt mere

[1942-2003]

Familien Hornsylds legater

9/21

Inden sin død i 1916 havde Victor Schouw te-

Legatet raader over, sidenhen fra Tid til an-

Den 16. november 1942 oprettede Svend

stamenteret store dele af sin formue til opret-

den vil blive forøget.”

Hornsyld Direktør Hans Hornsyld og Hustru

telsen af en række legater til velgørende for-

Det var flotte tanker og ord fra Svend

Eva Hornsylds Legat til minde om sine for-

mål. Det var derfor helt i firmaets ånd, da

Hornsyld. Men han havde også noget at have

ældre. Legatet skulle være til gavn for

Svend Hornsyld på sin nyligt afdøde mors

de flotte ord i, for han havde ved oprettelsen

medarbejderne i Schouw & Co. med tilslut-

fødselsdag den 16. november 1942 oprette-

skænket for nominelt 40.000 kr. Schouw &

tede selskaber. I påskønnelse heraf frem-

de et legat til ære for sine forældre. Legatet

Co. aktier til en kursværdi af 100.000 kr. Dette

bragte funktionærer og arbejdere i decem-

kom til at bære navnet Direktør Hans Horn-

beløb skulle udgøre legatets startkapital. Men

ber 1942 en fornem håndlavet bog, hvori

syld og Hustru Eva Hornsylds Legat. I legatets

allerede i 1945 ændrede man legatets kapi-

hver eneste medarbejder i alle de involve-

fundats § 4 hedder det: “Legatets Indtægter

talform til nu at bestå af 100.000 kr. i Østif-

rede selskaber har sat deres underskrift.

skal anvendes til Bedste for Funktionærer og

ternes Kreditforeningsobligationer 4%, hvilket

Arbejdere - eller disses Enker og Børn - i

derefter udgjorde basis for det rådighedsbe-

Aktieselskabet Schouw & Co., Papirforretning,

løb, der var til udbetaling. Mange mennesker

Papirposefabrik, Bog- og Stentrykkeri eller de

har igennem årene haft glæde af legatet, og

til dette Selskab knyttede Underselskaber,

selv med legatets, alt taget i betragtning, be-

fortrinsvis i Tilfælde af Sygdom eller lignen-

skedne værdi i dag, er der stadig nogle, der

de.”

har glæde af den håndsrækning, en legatportion kan udgøre i trængte situationer.

Hans Hornsyld og Hustrus Legat

Det første år udgjorde de uddelte legat-

I forbindelse med oprettelsen af legatet blev

portioner 3.125 kr., og de udbetalte beløb lå

Svend Hornsyld den 18. november 1942 in-

på omkring 2-300 kr. til hver modtager.

terviewet til Aftenbladet, som skriver følgen-

Størrelsen af de udbetalte beløb afhang en

de kommentarer til baggrunden for oprettel-

del af ansøgningsårsagen. Således blev der

sen af legatet: “Fader døde for 15 Aar siden i

udbetalt lige fra 25 kr. til 750 kr. de første år

1927, siger Direktør Hornsyld, og allerede han

af legatets levetid.

syslede med Tanken om at oprette et saadant

Dengang blev tildelingen af legatportio-

Legat. Det lod sig blot vanskeligt gøre paa

nerne samt størrelsen af disse ligesom i dag

den Tid, og jeg føler derfor, at jeg handler i

fastsat af en legatbestyrelse bestående af

Faders Aand og efter hans Ønske, naar jeg

medlemmerne af Schouw & Co.’s bestyrelse

nu har indstiftet Legatet. Virksomheden be-

samt selskabets administrerende direktør.

skæftiger her i Hovedstaden og Provinsen tilsammen ca. 5-600 mand, og det er især

Direktør Svend Hornsylds Legat

Tanken, at Legatet, som kan søges hele Aaret

Da Svend Hornsyld døde den 7. januar 1961,

rundt, skal være en Hjælp for Arbejderne i

efterlod han sig en formue på over halvanden

pludselige Sygdomstilfælde - enten det dre-

mio. kr., men da han hverken havde kone el-

jer sig om dem selv eller deres Familie. Jeg

ler børn til at arve sig, havde han i sit testa-

antager, at de første Legatportioner vil kom-

mente oprettet et legat. Det var hans ønske,

me til Udbetaling lidt ind i det nye Aar, og

at dette legat skulle tilgodese de foreninger

det er mit haab og min tro, at de Midler,

og mennesker, der havde haft så stor

[1942-2003]

Familien Hornsylds legater

9/21

betydning for hans liv, og som han følte sig

Legatets formål

mål sigter på en anden gruppe og lyder som

efterhånden som legatportionen er steget, har

tæt knyttet til. Legatet blev stiftet den 1. sep-

Som man kan se på fordelingen af legatets

følger: “at understøtte værdigt trængende

legatfonden besluttet at udvide antallet af

tember 1961 og kom til at bære navnet

disponible midler, har Svend Hornsyld i høj

blandt sådanne uberygtede personer, der,

mulige ansøgere, så de nu også omfatter

Direktør Svend Hornsylds Legat. Kapitalen i

grad tilgodeset FDF. I fundatsen hedder det, at

uden at være eller have været medlemmer af

medarbejdere inden for branchen. Dermed får

legatet bestod af hele Svend Hornsylds for-

sommerlejren Jomsborgs andel skal anvendes

Dansk Papirhandlerforening, har drevet papir-

Svend Hornsylds Legat mulighed for at glæde

mue, hvoraf der bl.a. var for nominelt 538.000

til “hjælp til ubemidlede medlemmers som-

forretning her i landet, enten som detaillist,

en bredere gruppe af værdigt trængende, end

kr. aktier i Schouw & Co. til en værdi af

merlejrophold eller til driften af sommerlejren

grossist, fabrikant eller direktør for et aktie-

det oprindeligt var tænkt.

1.269.680 kr.

Jomsborg eller den FDF sommerlejr, der måtte

selskab eller sådanne, der er eller har været

Den sidste af de store legatportioner blev

Igennem årene er Svend Hornsylds legat

træde i dennes sted.” Således er en væsentlig

ansat som forretningsførere eller prokurister

tildelt Mariendals Sogns Menighedssamfund

blevet et ganske velhavende legat. Grundet

del af driften af Frederiksbergkredsenes fælles

hos en papirhandler samt disses enker eller

til julegaver til trængende syge og gamle i

placeringen i aktier i Schouw & Co. er værdi-

lejr sikret gennem legatets tilskud.

børn under 18 år.”

sognet. I dag er det i praksis sognets menig-

en steget betydeligt, og legatet er nu den

For 5. kreds gælder det, at “kredsrådet

næststørste aktionær i Schouw & Co. med en

træffer afgørelse om beløbets anvendelse til

ejerandel på 15%.

den daglige drift eller til hjælp til ubemidlede

Svend Hornsylds Legat havde som ud-

Begge ovenstående grupper udgør efterhånden et begrænset antal legatansøgere, så

hedspleje, som sikrer, at legatets midler fordeles på bedste vis.

medlemmers deltagelse i sommerlejr.” For 5.

Svend Hornsyld døde den 7. januar

gangspunkt fire foreninger som de store mod-

kreds har legatet haft den direkte konsekvens,

1961, men inden da havde han testa-

tagere. Derudover var der en række navngivne

at den har været i stand til at drive to som-

menteret hele sin formue til Direktør

privatpersoner, som modtog mindre legatpor-

merlejre. Den ene er Høbjerg ved Trørød nord

Svend Hornsylds Legat, som blev stif-

tioner. Den største legatmodtager var således

for København, og den anden er Hald Sø lej-

tet den 1. september 1961. Legatet

FDF sommerlejren Jomsborg, mens de øvrige

ren syd for Viborg. Lejren ved Hald Sø beteg-

har siden stiftelsen været en bety-

tre store legatmodtagere var FDF 5. kreds på

nes som en af de bedste og smukkeste lejre i

dende aktionær i Schouw & Co.

Frederiksberg, Dansk Papirhandlerforenings

Danmark. Og det er ikke kun 5. kreds, der har

Hvert år på Svend Hornsylds

miske situation havde 5.

sig lidt over dette uventede

Understøttelsesfond og Mariendals Sogns

glæde af lejren. Den lejes ud en stor del af

fødselsdag den 29. oktober

kreds i oktober aftalt et møde

og ekstraordinært store til-

Menighedssamfund. Herudover fordeltes lega-

året til interesserede FDF kredse samt til an-

udbetales legatandelene. I

med banken, hvor planen var,

skud, tog man en rask be-

tet mellem en række familiemedlemmer og

dre organisationer, der gør en indsats for børn

2001 var denne dato helt

at man ville konvertere kasse-

slutning. Der blev ringet til

venner, ligesom legatet forestår vedligeholdel-

og unge i Danmark. På den baggrund er der

speciel for alle modtagerne,

kreditten til et endeligt lån.

banken, og næste dags møde

sen af Svend Hornsylds gravsted.

mange, der hvert år indirekte nyder godt af 5.

men især for FDF 5. kreds.

Dette møde skulle finde sted

blev aflyst med den besked,

I 1928 tog Svend Hornsyld initiativ til

kreds’ andel i Direktør Svend Hornsylds Legat.

Kredsen havde siden 1999

den 30. oktober, men så kom

at man i stedet gerne ville

indsamling af midler til opførelse af en

foretaget en gennemgribende

legatet.

betale kontant. Man beslutte-

permanent lejr for FDF 5. kreds, og som

de at lade 650.000 kr. fra le-

følge heraf kunne man i 1935 indvie Høbjerglejren i Trørød.

Således så den oprindelige fordeling af le-

Høbjerglejren

gatets disponible midler ud, men denne for-

Dansk Papirhandlerforenings Understøt-

deling ændres i takt med, at familiemedlem-

telsesfond ændrede i 2001 navn til Konpas

modernisering af Høbjerg-

mer og de andre små legatmodtagere afgår

Legatfond. Legaterne bliver uddelt hvert år

lejren. Da den gamle lejr ef-

rekte i kredsens driftsregn-

gatet indgå i Høbjergs byg-

ved døden. Herefter fordeles deres andele

omkring den 14. juni, som er Dansk Papir-

terhånden var godt slidt, var

skab, men grundet det ek-

geregnskab og så lade de re-

proportionalt mellem de fire store modtagere,

handlerforenings stiftelsesdag. Der er to for-

det en kostbar affære, og

straordinært store udbytte i

sterende penge indgå i drifts-

som således bliver ekstra begunstiget. I fun-

mål med Legatet. Det ene er “at understøtte

kredsen havde været nødsa-

Schouw & Co. for år 2000 var

regnskabet som normalt.

datsen er det noteret, at hvis en af disse or-

værdigt trængende blandt medlemmer - også

get til at gå i banken og få en

andelen denne gang betyde-

Endnu en gang havde Svend

ganisationer skulle blive ophævet, så skal an-

forhenværende - af Dansk Papirhandlerfor-

kassekredit på 650.000 kr.

ligt større end normalt. Da

Hornsyld fået medlemmerne i

delen anvendes til lignende formål. Selve le-

ening og fortrinsvis sådanne, som i længere

For at få styr på den økono-

man i 5. kreds havde sundet

5. kreds til at smile.

gatet bestyres af den til enhver tid siddende

tid har bidraget til Legatfondet, samt disses

bestyrelse for Schouw & Co.

enker eller børn under 18 år.” Det andet for-

Normalt indgår legatet di-

[1927-1940]

Skandinaviens største papirposefabrik

10/21

Svend Hornsyld overtog posten som admini-

samt et kvarters eftermiddagskaffe sidst på

om en markant forbedring af arbejdstiderne i

strerende direktør i Schouw & Co. efter sin

dagen. For nogle af de ansatte på kontoret

forhold til den periode, hvor Victor Schouw

fars død i maj 1927. Det var på dette tids-

var arbejdsdagen dog ikke slut kl. 17. De

var direktør.

punkt en driftig og velfungerende virksom-

skulle møde på købmandsskole tre gange om

På kontoret svingede lønnen fra kontorele-

hed, som beskæftigede over 200 medarbejde-

ugen fra kl. 18 til kl. ca. 21, så selv om forhol-

vens på 50 kr. om måneden, til kontorchefens

re. Under den nye direktør kom der til at ske

dene havde forbedret sig siden Victor

på 765 kr. pr. måned. Derudover blev der

mange forandringer og forbedringer for med-

Schouws tid, var der stadig nogle, der havde

også uddelt gratialer til de øverste funktio-

arbejderne, dels på grund af direktørens en-

lange arbejdsdage.

nærer, hvor eksempelvis kontorchefen i 1928

gagement, dels på grund af samfundets ge-

For fabriksarbejderne var mødetiden fra kl.

fik 4.500 kr. Direktør Svend Hornsylds måned-

7 til kl. 16 med en halv times frokost, og om

lige gage i 1928 androg 1.000 kr., men dertil

Den normale arbejdstid for de ansatte på

lørdagen var det fra kl. 7 til kl. 13. De danske

skal dog lægges et anseligt årligt gratiale

kontoret var fra kl. 8 til kl. 17 på hverdagene

arbejderes langvarige kamp for bedre forhold

samt diverse andre indtægter. Blandt de øvri-

og fra kl. 8 til kl. 15 om lørdagen. Arbejdet

havde resulteret i indførelsen af en 48 timers

ge ansatte var det generelle lønniveau mel-

blev afbrudt af en tre kvarters frokostpause

arbejdsuge i 1920, så her var der virkelig tale

lem 100 kr. og 200 kr. om måneden.

nerelle udvikling.

50 års jubilæum Den 10. januar 1928 havde Schouw & Co. 50 Skandinaviens største posefabrik. Her

års jubilæum. I den forbindelse bragte aviser

er det en tryksag fra Schouw & Co.

fra stort set alle landsdele en artikel om

om udbringning af varer. Virksom-

Schouw & Co. Det er dog påfaldende, at

heden har nu forøget vognmateriellet,

næsten alle artiklerne er direkte kopier af det

så der kan tilbydes levering med egne

jubilæumsskrift, Schouw & Co. havde fået la-

vogne over det meste af Sjælland.

vet til lejligheden.

Noget af det, man fokuserede på her, var, at nu producerede man på Schouw & Co. ca. en million papirposer om dagen, hvilket var endog meget imponerende. Det skelsættende tal på en million poser om dagen - hver dag blev dog først nået et par år senere, men på denne måde fik Schouw & Co. lidt gratis reklame og blev et kendt navn overalt i landet. Medarbejderne blev også belønnet i forbindelse med jubilæet. Funktionærerne fik en måneds ekstra gage, medens arbejderne kun-

ne hæve en ekstra ugeløn. Desuden blev der

Ved Schouw & Co.’s 50 års jubilæum den

i samme anledning holdt en stor fest for alle

10. januar 1928 var der fest i Studenter-

de ansatte. Det var noget, der virkelig styrke-

foreningen. Aftenens underholdning bød på

de alle medarbejdernes tilknytningsforhold til

noget helt specielt: Fremvisning af levende

Schouw & Co.

Billeder ved kgl. Hoffotograf P. Elfelt.

[1927-1940]

Skandinaviens største papirposefabrik

10/21

Da hele herligheden på Kapelvej og i Rantzausgade med inventar osv. stod færdigt i 1934, havde det kostet 455.961 kr. Derudover var der senere på året en regning på ombygningen af det tidligere kontor på 5. sal på 30.000 kr. På den baggrund kan man godt forstå, at bestyrelsesformand Eigil Neergaard var bekymret for økonomien i projektet. Det havde da også krævet lange diskussioner i bestyrelsen, men til sidst havde Svend Hornsyld fået overbevist formanden om, at udvidelsen var en god ide. Da det meste af ombygningen var færdig, kunne man se, at generatoren, der gav energi Poseproduktion på 2. sal på fa-

Trykkeri på 1. sal på fabrik-

til fabrikken, nok ikke i længden kunne levere

brikken i Rantzausgade i 1928.

ken i Rantzausgade i 1928.

den mængde energi, der var påkrævet. Derfor besluttede man at gå over til den kommunale elektricitetsforsyning. Tilkoblingen kostede 15.000 kr. og var klar i 1935. Schouw & Co.

Modernisering

møderne, da ikke alle var helt enige om, hvor

var blevet en meget moderne og tidssvarende

1928 var også året, hvor Schouw & Co. af-

omfattende denne modernisering skulle være.

fabrik med store, lyse lokaler og gode forhold

skaffede brugen af heste i Rantzausgade. To

Moderniseringen skulle dog fortsætte.

heste blev solgt, mens to andre blev opstal-

Efter at man havde fjernet stalden og var

det i en lejet stald. En af årsagerne hertil var,

sluppet af med de gener, den havde medført,

Den kvindelige prokurist

at man ønskede at skaffe sig af med den sto-

besluttede man sig for også at fjerne lokum-

På trods af de omfattende moderniseringer

re rotteplage, der automatisk fulgte med det

merne i gården - så i 1929 installerede man

var der stadig nok at gøre for personalet.

at have en stald i gården. Derudover kunne

WC i gården i Rantzausgade.

Eksempelvis var der indtil 1935 kun én regne-

man også inddrage stalden til lagerbrug. I

Forholdene for arbejderne blev kontinuer-

1929 blev de sidste to heste solgt, og derefter

ligt forbedret. Allerede to år efter købte man

brugte man udelukkende biler som transport-

naboejendommen i Rantzausgade 12 for den

middel hos Schouw & Co.

nette sum af 71.751 kr. Derefter bestod

Under 2. Verdenskrig var det dog igen på

for de ansatte.

maskine i hele firmaet, så derfor skulle alle

Schouw & Co.’s bygninger i de næste mange

tale at anskaffe sig heste til transport, men

år af Rantzausgade 12, 14 og 16, Kapelvej 47

Svend Hornsyld valgte i stedet at udstyre bi-

samt lageret på hjørnet af Hejrevej og

lerne med gasgeneratorer.

Ørnevej. I forlængelse af købet af nr. 12 be-

I adskillige farvestrålende reklamer gen-

gyndte man at planlægge nedrivningen af

nem årene har Schouw & Co. fortalt om

og fortjeneste, at man moderniserede både

den gamle bygning på Kapelvej. Man ville i

virksomhedens produktion. Her er det en

maskinpark og transportmidler. Det førte nog-

stedet opføre en ny kontorbygning og samti-

reklame, som viser, at produktionen i

le gange til lange diskussioner på bestyrelses-

dig foretage en ombygning i Rantzausgade.

1935 var steget til 310 mio. poser.

Det var i høj grad Svend Hornsylds ønske

[1927-1940]

Skandinaviens største papirposefabrik

10/21

Økonomi

Skovture var i mange år en fast tradition

På trods af store investeringer i den løbende

i Schouw & Co. Her er det Aftenbladet,

modernisering af både bygninger, transport-

som den 15. juni 1936 omtaler fabriks-

midler og maskinpark var der til stadighed

personalets skovtur til Nordsjælland.

overskud i Schouw & Co. Det gennemsnitlige årlige overskud i perioden 1928-1940 lå på ca. 260.000 kr. med 1929 som det dårligste regnskabsår med et overskud på 133.260 kr. Det bedste regnskabsår i perioden var 1935 med et overskud på 404.377 kr. Udbyttet til aktionærerne lå konstant på 20 til 25% af aktiernes nominelle værdi undtagen for regnskabsårene 1932 og 1938, hvor det blev nedsat til 15%, og for 1940, hvor det blev nedsat til 14%.

Ved generalforsamlingen i 1934 var der en Udover at skabe gode fysiske rammer for de ansatte

Madsen, Andersen, Fru Nielsen, Frk. Frederiksen,

aktionær, der takkede for det gode resultat

ønskede Schouw & Co. også at bidrage til det sociale

Landschultz, Frk. Carlsen, Frk. Mehl, Søgaard-Hansen,

og samtidig gjorde opmærksom på, at det var

fællesskab. Det skete bl.a. ved, at man hvert år arran-

Fru Andersen, Fru Michelsen, Aage Jørgensen, Frk.

godt, at man i de gode år nøjedes med at ud-

gerede skovture for henholdsvis funktionærer og ar-

Dora Nielsen, Ejner Nielsen, Svend Hornsyld, V.

betale et beskedent udbytte, så man havde

bejdere. Her er det fuktionærernes skovtur den 27.

Frederiksen, Jagd, Frk. Larsen, Johansen, Frk. Ella

noget at stå imod med. Det var der flere af

juni 1931. Fra venstre er det Bitsch-Larsen, Søren

Nielsen, Kaj Hansen, K. Larsen, Edmund Jensen,

datidens aviser, der i deres referat af general-

Jensen, Insp. Jørgensen, G. Olsen, Anker Olsen,

Viggo Jørgensen, Zieseberg, Stampe, Kristoffer

forsamlingen fandt lidt pudsigt, da et sådant

Svend Jensen, Frk. Havlykke, Preben Aabech, Frk.

Andersen, Hans Hansen, Dahlstrøm og Eliasen.

udbytte også efter datidens normer måtte betegnes som i den gode ende.

Lockouten i 1936 medarbejdernes løn regnes ud i hovedet. Det

Også blandt personalet fandt der under

var et omfattende projekt, da der var mange

Svend Hornsyld en vis fornyelse sted. Da kon-

kom også til at ramme Schouw & Co. Situa-

former for løn. Nogle fik månedsløn, andre

torchef Zieseberg i 1937 trådte tilbage, og

tionen havde, som alle andre steder, alvorlige

ugeløn, nogle fik fast løn, mens andre arbej-

prokurist Kristoffer Andersen trådte i hans

økonomiske konsekvenser for fabrikken, men

dede på akkord eller var provisionslønnet. Alt

sted, skulle der udnævnes en ny prokurist.

hos Schouw & Co. ønskede man ikke at sidde

dette skulle en af de ansatte fra bogholderiet

Dora Nielsen havde i mange år været en per-

med hænderne i skødet, og man forsøgte

holde styr på, så der en gang om ugen kunne

sonlighed på kontoret hos Schouw & Co. og

derfor at komme uden om problemet. For-

udbetales løn til de ansatte på fabrikken.

var meget respekteret. Hun havde godt styr

søget på at opretholde produktionen blev dog

Lønudbetalingen foregik ved, at den ansatte

på regnskaberne og for den sags skyld også

hurtigt forpurret, og man blev i stedet hængt

fra bogholderiet gik rundt på fabrikken og

på Svend Hornsylds forbrug. Derfor var det

ud i Arbejderbladet i følgende artikel:

uddelte alle lønningsposerne personligt til

helt naturligt, at netop hun blev udnævnt til

medarbejderne.

Schouw & Co.’s første kvindelige prokurist.

Den omfattende lockout i Danmark i 1936

“I Rantzausgade nr. 14 ligger Schouws Papirposefabrik, som ogsaa er inddraget i

[1927-1940]

Skandinaviens største papirposefabrik

10/21

Lockouten, idet alle Medlemmerne af Bog-

eventuelt udvide den kundekreds. Arbejdet

binderforbundet som bekendt er smidt paa

bestod i at præsentere og sælge varesorti-

Gaden. Ikke desto mindre begyndte Fabrikken

mentet. Det krævede et grundigt kendskab til

i Gaar Morges igen at arbejde med unge

alle Schouw & Co.’s varer. For mit eget ved-

Kvinder under 16 Aar!”

kommende fik jeg mange kunder i Dragør.

Formanden for Bogbindernes Fagforening

Det var en dejlig stor kundekreds. Den eneste

Kreativiteten var stor, når der var fest i

erklærede i samme artikel, “at det forsaavidt

ulempe var, at der var lidt langt at cykle fra

Schouw & Co. Her er det en filmrulle

ikke forbavsede ham, men det var jo des-

hjemmet i Brønshøj til Dragør. Det var dog

med en festsang i anledning af en film-

værre saadan, at Overenskomsten ikke omfat-

værre om aftenen, når turen, efter en lang ar-

aften på Wivex den 22. november 1934.

tede Ungarbejdere under 16 Aar, hvilket alt-

bejdsdag på cykel, gik den anden vej.

saa Firmaet i dette Tilfælde forsøgte at benyt-

Senere blev jeg tilknyttet Jyllands Papir-

te sig af. Men Fagforeningen vilde have sin

Værk, og her blev arbejdet mere opsøgende.

Opmærksomhed henvendt paa Forholdet og

Nu var det nye produkter, jeg skulle præsen-

sammen med Chaufførerne i hvert Fald for-

tere, og en helt ny kategori af kunder, der

hindre Transporten fra og til den lockoutede

skulle bygges op. Arbejdet foregik over hele

Virksomhed.”

Sjælland samt dele af Fyn. I nogle perioder

Selv om Schouw & Co. ikke foretog et

foregik det således, at jeg tog af sted mandag

egentligt brud på overenskomsten, blev man

morgen og kom hjem fredag aften. Aftnerne

alligevel forhindret i at holde fabrikken

på diverse hoteller blev brugt til at skrive de

kørende på fuld kraft. Det varede over en

ordrer rent, som jeg havde modtaget i løbet

måned, før konflikten med regeringens hjælp

af dagen. Det blev ofte nogle lange arbejds-

blev ophævet, og fabrikken igen kunne køre

dage.”

Skovture

på normale omdrejninger.

Skandinaviens største papirposefabrik Livet som repræsentant

Hele perioden, fra Svend Hornsyld overtog di-

I juni 1934 var der, som i flere

fremstillet en meget speciel

blev hædret for lang og tro tje-

Schouw & Co.’s mangfoldighed af produkter

rektørposten og frem til krigens begyndelse,

andre år, blevet optaget en film

sang i form af en filmrulle. Hver

neste, men under 2. Verdens-

krævede en god eksponering. Til dette formål

var præget af ønsket om fremskridt. Den

af Schouw & Co.’s skovtur for

gang personalet så sit snit til

krig blev disse middage skåret

var der ansat repræsentanter, som primært

løbende modernisering og opkøb af dattersel-

funktionærerne. Senere på året,

det, udnyttede man de mulig-

væk. Man valgte dog at holde

opererede omkring hovedstaden. Den tidlige-

skaber var med til at konsolidere Schouw &

nærmere bestemt den 22. no-

heder, den forskelligartede pro-

fast i at gennemføre skovturene,

re medarbejder Anker Olsen fortæller, hvor-

Co.’s position på markedet.

vember, inviterede Schouw &

duktion gav. Derfor var invita-

der efterhånden var blevet en

Co. alle deltagerne til filmaften

tioner, sange og andre festlige

integreret del af livet i Schouw

Hornsylds dygtige ledelse, resulterede i, at

på den fine restaurant Wivex.

indslag altid farverige og kunst-

& Co. På den måde sørgede fir-

til Bjerregaard, som var cykelhandler på

Schouw & Co. allerede i 1930 kunne kalde sig

Aftenens program stod først på

færdige, når Schouw & Co.

maet for, at personalet kunne

Vodroffsvej. Der kunne man så købe en god

Skandinaviens største papirposefabrik. I nogle

fremvisning af filmen Skovturs-

holdt fest.

glemme hverdagens rationerin-

cykel på firmaets regning. Derefter var det

sammenhænge blev den endda betegnet som

dagen og dernæst på en god

bare at komme i gang med arbejdet. Man fik

Nordeuropas største papirposefabrik.

middag. Til denne lejlighed var

heder holdt Schouw & Co. en

glade minder, en tradition, som

der i bedste Schouw & Co. stil

hyldestmiddag, når en ansat

blev fastholdt i mange år.

ledes arbejdet som repræsentant foregik:

“Den første besked, man fik, var at gå over

som regel en bestående kundekreds efter

Den udvikling, der fandt sted under Svend

Under normale omstændig-

ger for en stund og få nogle

den repræsentant, der var afgået. Det var så op til en selv, hvorledes man ville forvalte og

[1940-1950]

Krigens konsekvenser

11/21

Igennem 1920’erne og 30’erne var Schouw &

gen. Det ville betyde større arbejdsløshed og

Co. et firma i vækst. Maskinpark, fabriksloka-

lavere indtjening i branchen, og det ville sam-

ler og sortiment blev til stadighed fornyet, og

tidig betyde en forringelse af hygiejnen i for-

magtpositionen i branchen blev konsolideret.

bindelse med madvarer. Det var derfor meget

Svend Hornsyld var en aktiv direktør, der be-

vigtigt for Schouw & Co. at få udbredt bud-

stred flere vigtige bestyrelsesposter inden for

skabet om at spare på den rigtige måde. Des-

branchen. Det var på toppen af denne udvik-

uden var der i krigens første år heller ingen

ling, Schouw & Co. befandt sig, da 2. Ver-

mangel på papir, så kunderne kunne faktisk

denskrig brød ud.

roligt bruge emballage, som de plejede. Først i

Med krigens komme var det, som om van-

slutningen af 1942 begyndte det at blive svært

skelighederne også så småt kom til Schouw &

at få de importerede papirkvaliteter. Det var

Co. Krigen og tiden derefter havde på mange

bl.a. fedttæt papir, som blev brugt til emballa-

områder så stor indflydelse på virksomheden,

ge af mange forskellige typer varer, lige fra

at produktionen i København aldrig rigtigt

kaffeerstatning til diverse kødprodukter.

kom ovenpå igen. En blandt mange ændrin-

På trods af restriktioner fra papirfabrikker-

ger var, at priskontrolrådet påbød avance-

ne, en forhøjet statsafgift på papir, samt alle

Blystøbning på fabrikken

begrænsninger.

de andre gener, krigen medførte, klarede

i Rantzausgade.

Schouw & Co. sig udmærket de første tre år

Papirrestriktioner

af krigen. Man tilpassede sig forholdene ved

På grund af krigen og folks frygt for knappe

at ændre lidt på arbejdstiden, sortimentet,

ressourcer var man i efteråret 1940 begyndt

udbringningen osv.

at agitere for at spare på emballagen. Flere butikker havde forlangt, at kunderne selv

Varemangel

skulle medbringe kurve, brugte poser eller

Der var dog ingen, der på forhånd kunne

anden emballage, når de afhentede deres va-

vide, at de første tre år ville gå nogenlunde.

rer. Ifølge Svend Hornsyld var dette dog en

Derfor var man af gode grunde også meget

misforstået agitation, og han citeres for at

usikker på fremtiden. Følgende udtalelse af

udtale: “Denne Agitation medførte en mindre

Svend Hornsyld på Schouw & Co.’s general-

Beskæftigelse, ikke alene for vor Virksomhed,

forsamling i april 1941 siger meget om både

men inden for hele Papirvareindustrien, og vi

Schouw & Co.’s situation og det tidstypiske

har siden arbejdet med Arbejdsfordeling, saa-

billede på landets generelle situation:

ledes at der kun arbejdes 5 Dage om Ugen.

“Manglen paa Varer, der skal emballeres, bli-

Det er et Samfunds-Spørgsmaal at spare -

ver større Dag for Dag, og Forbruget af Em-

ogsaa paa Emballage - men det skal gøres

ballage derfor mindre. Alle vore Virksomheder

paa den Maade, at den kasserede Emballage

har i den forløbne Tid af det nye Forretnings-

Poseproduktion på fabrikken

afleveres til Spild-Indsamlingen, saaledes at

aar haft en betydelig mindre Omsætning end

i Rantzausgade.

det kan anvendes til Fremstilling af nyt Papir.”

sidste Aar. Det er under de nuværende For-

Svend Hornsyld var af flere grunde bekymret for denne tendens til at spare på emballa-

hold umuligt at udtale sig om Udsigterne for det nye Forretningsaar.”

[1940-1950]

Krigens konsekvenser

Den nervøsitet, der prægede markedet ved

11/21

at blive taget af tyskerne. Sammen med flere

10 år gammel blev den se-

krigens udbrud, var dog ikke kun en ulempe

andre fik han efter krigen et flag på en sølv-

nere kontorchef Kristoffer

for Schouw & Co. Priserne steg, og der op-

plade af Schouw & Co. som en anerkendelse

Andersen i 1889 ansat i

stod ængstelse hos kunderne for at komme til

for hans heroiske arbejde under krigen med

Schouw & Co. Den 14. de-

at mangle emballage. Derfor var købelysten i

bl.a. at hjælpe jøder til Sverige.

cember 1939 kunne han

Om det kun var de få indviede, der vidste

derfor som den første fejre

gelsen i firmaet. Selv om der i de følgende år

det, er uklart, men under alle omstændighe-

50 års jubilæum i virksom-

blev mindre at lave, var det meget få, der blev

der var der på et tidspunkt skjult et våbenla-

heden, og som altid benyt-

fyret. Schouw & Co. forsøgte i høj grad at

ger på fjerde sal på Kapelvej hos Schouw &

tede kollegerne lejlighe-

leve op til sit sociale ansvar og holde folk i

Co. Herudover blev Schouw & Co.’s biler også

den til at præstere et lille

arbejde så længe som overhovedet muligt.

af og til brugt til transport af forskellige ting,

muntert indslag.

1940 meget god, og dermed også beskæfti-

Noget af det, krigen ændrede, var måden,

der havde med modstandsarbejdet at gøre.

lønnen blev udbetalt på. Det var meget svært

Modstandsfolkene blev nødt til at stjæle bi-

at få fat i småpenge, da tyskerne skulle bruge

lerne i et stykke tid for så at levere dem tilba-

alt metal. Derfor kunne man på posthuset

ge, når transporten var udført. Disse tyverier

købe enøres frimærker pakket ind i cellofan.

og ulovligheder vendte man i firmaet stille og

De skulle så gøre det ud for enører. Det havde

roligt ryggen til.

den virkning, at lønningsposen godt kunne være lidt lettere end normalt, da de mindste

50 års jubilarer

beløb nu blev udbetalt i frimærker, men da fri-

Schouw & Co. havde lige fra Victor Schouws

mærkerne både blev brugt i firmaets kasse og

tid forsøgt at holde på medarbejderne i både

i byens forretninger, var der ingen, der klage-

gode og dårlige tider. Denne holdning var

de over lønningsposens manglende vægt.

medvirkende til, at kontorchef Kristoffer

Trods alle bekymringerne om fremtiden var

Andersen den 14. december 1939 som den

der dog stadig plads til fest i Schouw & Co.

første kunne fejre 50 års jubilæum hos

Den 1. december 1940 havde Svend Hornsyld

Schouw & Co. Et 50 års jubilæum var også på

været ansat i firmaet i 25 år. Det blev selv-

dette tidspunkt så usædvanligt, at det blev

følgelig fejret på behørig vis med en stor fest

omtalt i både Børsen, Politikken og Berling-

og middag for særligt indbudte.

ske Tidende.

Våbenlager hos Schouw & Co.

1889 startede som dreng hos Victor Schouw.

Hos Schouw & Co. sympatiserede man med

Han arbejdede sig stille og roligt op i grader-

dede han på kontoret til det sidste. Uden for-

året 1942 blev først de to arbejdsformænd L.

de mennesker, der var villige til at bringe sto-

ne, og efter at have været inkassator i nogle

udgående sygdom faldt han i 1941 om som

Hartvigsen og Niels Christian Jensen og se-

re personlige ofre i kampen mod den tyske

år blev han ansat på kontoret. Hans flid og

følge af et hjerteslag. I sit 61 år lange liv var

nere de to arbejdere Anna Andersen og Ellen

besættelsesmagt. På fabrikken var der flere

dygtighed her førte til, at han i 1915 fik pro-

han ansat hos Schouw & Co. i 51 år.

Dahlmann tildelt den kongelige belønnings-

ansatte, der deltog mere eller mindre aktivt i

kura. Hans sidste forfremmelse kom i 1937,

modstandskampen. En af dem, der var meget

hvor han blev udnævnt til kontorchef efter

et enestående tilfælde hos Schouw & Co.

lang og tro tjeneste. Igen i 1947 blev tre

aktiv, måtte på et tidspunkt forlade sit arbej-

den afgåede V. A. J. Zieseberg. Meget beteg-

Allerede året efter hans død kunne endnu fire

funktionærer samt en arbejder hædret for 50

de og gå under jorden i et halvt år af frygt for

nende for Kristoffer Andersens karriere arbej-

ansatte fejre deres 50 års ansættelse. I for-

års ansættelse.

Kristoffer Andersen var 10 år, da han i

Kristoffer Andersens historie var dog ikke

medalje af 2. klasse som anerkendelse for

[1940-1950]

Krigens konsekvenser

Denne tradition med livslange ansættelser

11/21

med udenlandsk materiel, så derfor var der

ligt at hindre pCt.vis Stigning i Omkostnin-

ne deres styrke og gik i en fire måneder lang

og jubilarer hos Schouw & Co. fortsatte, indtil

stor belastning på maskinerne. Udbringning

gerne, blandt andet har vi selv maattet bære

strejke. Ud over problemer på arbejdspladsen

virksomheden efterhånden afviklede aktivite-

af varer var også vanskeligt, da der var krafti-

Udgifterne ved flere Lønstigninger, idet vi

medførte det også, at Schouw & Co. dette år

terne på Sjælland. En af de sidste på skansen

ge restriktioner på kørsel med biler.

ikke har faaet Prisdirektoratets Tilladelse til at

producerede under halvdelen af det forrige

indkalkulere disse i Priserne.

års poseproduktion. Dertil kom, at der stadig

var bogholder Preben Scharbau Aabech, som

På generalforsamlingen i 1945 taler Svend

var ansat i 54 år. Han begyndte hos Schouw

Hornsylds beretning sit tydelige sprog om,

& Co. i 1927 - få måneder før Hans Hornsyld

hvilken desperat situation man befandt sig i:

haft sin Indflydelse paa den mindre Brutto-

opfylde kundernes ønsker. Helt galt gik det i

døde, og han var blandt de sidste funktio-

“Forretningsåret 1944-45 har været et van-

Fortjeneste i det forløbne Forretningsaar.

1949, som var det hidtil vanskeligste driftsår i

nærer hos Schouw & Co. på Sjælland.

skeligt Aar for vor Koncern. Paa Grund af

En avancebegrænsning i 1943 har ogsaa

Udsigterne for det nye Aar er særdeles

var store problemer med at skaffe papir og

firmaets historie. To gange var der prisfald på

Papirrationeringen har det ikke været os mu-

daarlige. Papirrationerne for 2. Kvartal er

papir, hvilket betød alvorlige tab på varelage-

Krigen sætter sine spor

ligt tilnærmelsesvist at tilfredsstille Efter-

yderligere nedskaaret, og det er et stort

ret, som var meget stort, da man ikke havde

Efterhånden som krigen skred frem, blev det

spørgslen efter Papir, Poser, Kartonnager og

Spørgsmål, om vi overhovedet kan holde

turdet reducere det af frygt for manglende le-

meget vanskeligt for Schouw & Co. at opret-

andre Artikler inden for Papirvareindustriens

Produktionen i Gang ud over dette Kvartal.

verancer.

holde leveringerne til kunderne. Det var ikke

Omraade. Omsætningen har været betydelig

Manglen paa elektrisk Strøm, Rensemidler til

længere muligt at forny produktionsapparatet

mindre, men alligevel har det ikke været mu-

Maskinerne, Smøreolie og Gummi er saa om-

direktoratet gået i hårdknude. Siden 1948

fattende, at vi maa standse maskinerne og

havde direktoratet ønsket en lavere avance

I slutningen af 1920’erne havde

ophøre med udbringning af Varer, saafremt

på klistring af poser, men man kunne ikke

Schouw & Co. afskaffet brugen af

der ikke sker en Bedring i Situationen i Løbet

enes om et forlig. Til sidst havde Svend

heste, og de efterfølgende år brugte

af kort Tid.

Hornsyld fået bemyndigelse af bestyrelsen til

Det har ikke været os muligt at erstatte

man biler som transportmiddel.

Desuden var forhandlingerne med Pris-

at lukke fabrikkerne i Aalborg og København

Under krigen kom det igen på tale

brugte og kassable Maskiner med nye, men

i protest, hvis prisdirektoratet holdt fast i de-

at anskaffe heste, men Svend

vi har ved Reparationer vedligeholdt Maskiner

res udspil. Den hårde linie var fremtvunget af

Hornsyld valgte i stedet at udstyre

og Befordringstøj, saa at Driften har kunnet

omstændighederne. Det ville ikke være ren-

bilerne med gasgeneratorer.

gennemføres om end i stærkt begrænset

tabelt at køre produktionen videre, hvis man

Omfang.”

fulgte direktoratets krav. Med truslen om

Svend Hornsylds karakteristik af situatio-

Schouw & Co. dog ikke var helt tilfreds med.

somhedens drift. Kort efter generalforsamlin-

Grundet svære omstændigheder med højere

gen blev man nemlig i flere måneder tvunget

arbejdsløn og stigende omkostninger fik

til at nedsætte arbejdsugen til tre dage grun-

Schouw & Co. senere på året godkendt en

det elektricitetsrestriktioner og papirratione-

midlertidig prisforhøjelse, der kunne dække

ringer, men allerede i slutningen af 1945 var

lidt af årets tab.

der gang i produktionen igen, og varesalget

Det kunne dog ikke ændre ved, at firmaet

Til kørsel med biler under krigen hørte

var ved at miste fodfæstet. Flere og flere

der også administrative besværlighe-

virksomheder gik væk fra poseemballage,

der. Her er det en ansøgning til den ty-

Efterkrigstiden

men Schouw & Co. klarede skærene - pri-

ske Standortskommandantur om tilla-

Schouw & Co.’s trængsler var dog ikke forbi

mært på grund af datterselskabernes gode

delse til kørsel med lastbiler uden for

med krigens slutning. I 1947 viste typografer-

indtjening.

København i 1944.

steg da også betydeligt det følgende år.

lukning blev der indgået et forlig, som

nen var meget realistisk med hensyn til virk-

[1950-1983]

Øget konkurrence

12/21

Efter 2. Verdenskrig var Schouw & Co. på

hjælp af indtjeningen i Jyllands Papir-Værk.

unoterede værdier i perioden fra marts 1946

Schouw & Co.’s kontorbyg-

mange måder ramt af efterkrigsveer. Man

Det var en givtig forretning, som havde satset

frem til juni 1954.

ning havde facade på

havde svært ved at skaffe råmaterialer, og

på kartonemballage i stedet for poser.

markedet var gradvist ved at ændre sig.

Jyllands Papir-Værk havde en dygtig ledelse,

flyttet Schouw & Co. fra efterbørsen til den

bagsiden sammenhængen-

Under krigen var der udviklet mange nye pro-

som formåede at forny sig. Det skulle senere

egentlige børs. Schouw & Co. stod ganske

de med den øvrige del af

dukter til militære formål, og de blev i efter-

vise sig at være guld værd i forbindelse med

vist ikke umiddelbart over for at lave store

fabrikken i Rantzausgade.

krigstiden tilpasset og introduceret til den ci-

erhvervelsen af rettighederne til Pure-Pak i

kapitaludvidelser på det tidspunkt, men der

vile befolkning. Det europæiske marked bug-

1956.

var også andre fordele ved at være børsnote-

nede af nye produkter, men Schouw & Co. var

I 1954 var der imidlertid et ønske om at få

Schouw & Co. var stadig ledet af Svend

ret. Den daglige fysiske opråbsnotering sikre-

ikke rigtig med på vognen. Man forsøgte i

Hornsyld, som havde været en dygtig direktør,

de i højere grad en rigtig kursfastsættelse, og

stedet at holde fast i papirposeproduktionen

men i de senere år var han begyndt at arbej-

i skattemæssig henseende kunne børskursen

og så supplere med lidt luksusartikler, men i

de mindre på fabrikken. Det betød, at en del

umiddelbart anvendes, hvorimod unoterede

starten af 1950’erne var papirposer ved at bli-

af ansvaret blev flyttet over til andre ledende

aktier blev værdisat individuelt af skattevæse-

ve udkonkurreret af plasticemballage.

medarbejdere, som ikke alle var deres opgave

net. Sidst, men ikke mindst, var der en vis

Schouw & Co.’s gamle maskiner kunne slet

voksen, hvilket var en medvirkende årsag til,

forretningsmæssig prestige i at være børsno-

ikke matche tidens krav om emballage i alle

at udviklingen gik i stå. Det var som om, at jo

teret. Et forhold, som nok især havde betyd-

mulige og umulige former og farver. Plastic

mindre Svend Hornsyld var på fabrikken, jo

ning, når man havde udenlandske kontakter,

var den nye, praktiske, smarte og i mange

dårligere gik det.

og helt specielt, når man skulle lave aftaler

tilfælde også bedre form for emballage. Der

med USA, som det senere blev aktuelt.

var ikke rigtig længere brug for det store ap-

Børsnoteringen

parat, der hidtil havde kendetegnet Schouw &

Schouw & Co. blev børsnoteret i 1954, hvor

værende tidspunkt ved, at man fremsatte en

Co.’s poseproduktion.

Københavns Fondsbørs stadig havde til huse i

anmodning til Fondsbørsen, en proces, som

Chr. IV’s gamle børsbygning i København. Her

efter nutidig standard var ret uformel. Den 28.

Inspiration fra udlandet

blev de børsnoterede selskabers aktier hand-

juni 1954 figurerede Schouw & Co. for første

Samtidig blev konkurrencen større. Flere af

let i et separat hjørnelokale med en daglig fy-

gang i kurslisten under noterede papirer.

konkurrenterne oprustede ved at købe mo-

sisk opråbsnotering.

derne maskiner i USA, hvorfra langt største-

Ud over handlen med noterede aktier fo-

En optagelse til notering skete på da-

Fabrikken i Herlev

delen af de nye produkter også kom. Der var

regik der i Børsens store sal handel med

I årene efter krigen havde Schouw & Co.

også flere posefabrikanter, der ikke overholdt

unoterede papirer, ved opråb eller opslag,

gradvist flyttet en del af produktionen til

poseordningens bestemmelser, hvilket pres-

når nogen ønskede at handle - den såkaldte

Hejrevej, bl.a. fordi fabrikken i Rantzausgade

sede markedet, da deres priser lå væsentligt

efterbørs. Her blev mange forskellige aktier

efterhånden var ved at være slidt og forældet.

under det aftalte.

handlet, og de aktuelle aktier blev efterføl-

Derfor ønskede Svend Hornsyld i begyndel-

Den inspiration, der kom fra udlandet i

gende præsenteret i kurslisterne under uno-

sen af 1951 at sælge ejendommene i Rant-

disse år, var også medvirkende til, at flere

terede værdier i det omfang, der var registre-

zausgade for at prøve noget nyt. Det var dog

virksomheder begyndte at emballere deres

ret handel.

ikke så ligetil, og da det ikke var lykkedes ef-

produkter direkte på fabrikken, således at va-

Schouw & Co. havde allerede fra de tidlige

rerne allerede var emballeret, når de nåede

år som aktieselskab haft en relativt bred ak-

købmanden. I denne tunge periode efter kri-

tionærkreds, og selskabets aktier figurerede

gen overlevede Schouw & Co. primært ved

derfor med mellemrum på kurslisterne under

Kapelvej 47, men var på

ter et år, besluttede man i stedet at foretage en renovering.

Kort tid efter, at renoveringen var afsluttet, tog man imidlertid en drastisk beslutning,

[1950-1983]

Øget konkurrence

12/21

som vel nærmest kan betragtes som et sidste

genskabt sit ry som en pålidelig leverandør,

forsøg på at genskabe virksomhedens stor-

men der var stadig et stort underskud på

hedstid. Man besluttede således i 1955 at op-

årets drift.

Opførelsen af den nye fabrik i Herlev i 1959.

føre en ny stor fabrik i Herlev. Købet af grunden og den efterfølgende opførelse af fabrik-

Svend Hornsylds død

ken i 1959 var på en måde en besynderlig

Da Svend Hornsyld døde den 7. januar 1961,

disposition, da markedet for posefabrikation

forsvandt også en meget væsentlig del af

allerede på det tidspunkt var stærkt nedad-

Schouw & Co.’s historie. Med 34 år som di-

gående. Desuden var man økonomisk noget

rektør og de sidste 9 år tillige som formand

trængt. Moderselskabet selv havde i flere år

for bestyrelsen satte han sit personlige præg

kørt med underskud, og på grund af de dårli-

på firmaet.

ge resultater havde bestyrelsen givet afkald

Da Svend Hornsyld tiltrådte som direktør,

på deres honorar. Kun de gode bidrag fra

stod han for fornyelsen og udviklingen af fa-

datterselskaberne sikrede Schouw & Co. et

brikken. Han var også bindeleddet mellem

samlet positivt resultat.

traditionerne. Han videreførte både noget fra

Der viste sig da også store problemer, da

sin fars tid og fra Victor Schouws tid samtidig

byggeriet stod færdigt, og man begyndte ind-

med, at han forbandt det med sin egen tid,

flytningen i 1960. Produktionen var i begyn-

og hans engagement i diverse branchefore-

delsen meget lav på grund af stor mangel på

ninger skaffede Schouw & Co. mange fordele.

arbejdskraft. Man havde håbet, at de fleste

Ved sin død var Svend Hornsyld formand for

ansatte fra Rantzausgade ville flytte med, og

Foreningen af Arbejdsgivere inden for Papir-

så ville man derudover supplere op med ar-

vareindustrien samt bestyrelsesmedlem i

bejdere fra lokalområdet, men her havde man

Dansk Papirhandlerforening og i De Grafiske

gjort regning uden vært. Der var 81 arbejdere

Fags Sammenslutning. Disse mange forplig-

og 8 funktionærer, som forlod Schouw & Co. i

telser samt hans engagement som formand

forbindelse med udflytningen til Herlev, og

for FDF’s 5. kreds og medlemskabet af

dem, der flyttede med, måtte man give et løn-

Mariendals Sogns menighedsråd var nogle af

tillæg. Det var heller ikke så let at skaffe lokal

årsagerne til, at arbejdet på selve fabrikken i

arbejdskraft i begyndelsen, men det blev dog

den sidste tid blev overladt til andre.

bedre i løbet af året. Den svære start med meget urutineret ar-

I en nekrolog i dagbladet Børsen er det netop også Svend Hornsylds mange forskelli-

bejdskraft gav mange klager over fejl og

ge arbejdsområder samt hans alsidige inter-

Byggeriet af den nye fabrik i Herlev

langsom ekspedition. Herudover var der igen

esser, der bliver fremhævet. Navnlig det hu-

forløb ikke uden dramatik. Den 11.

uoverensstemmelser med prisdirektoratet om

manitære arbejde bliver nævnt som en af

september 1959 kunne Berlingske

priserne på poser, og dertil kom en stor for-

Svend Hornsylds store interesser. Derudover

Tidende således berette om en væltet

øgelse af omkostningerne på grund af flytnin-

beskrives han som en dygtig erhvervsmand,

kran, der havde kvæstet føreren.

gen og de mange tabte arbejdstimer. Det lyk-

som igennem årene var en fremtrædende

Heldigvis var ulykken ikke helt så al-

kedes dog mod slutningen af året at få skabt

skikkelse i dansk papirvareindustri, og som li-

vorlig, som først antaget, men allige-

en ordentlig organisation på fabrikken og få

geledes var meget afholdt af sit personale.

vel et uheldigt indslag i byggeriet.

[1950-1983]

Øget konkurrence

Svend Hornsylds engagement i FDF havde

12/21

Schouw & Co.’s problemer lå her. Samtidig var

synede sælgerne hos Jyllands Papir-Værk

Johannes Bitsch-Larsen og Svend

været med til at skabe en speciel ånd på fa-

de forventninger, man havde haft til fabrikken i

med, hvad de behøvede af varer. Desuden

Hornsyld på Danish Food Fair ud-

brikken. Mange af de ansatte var FDF’ere,

Herlev, ikke blevet indfriet. Man besluttede

blev lageret også brugt som reservedelslager.

stillingen i Aalborg i juni 1960,

som havde fået deres job ved at møde Svend

derfor at foretage en kraftig rationalisering,

Hornsyld i FDF. Det var med til at give fabrik-

der forenklede fabrikkens arbejdsområde og

Herlev, indtil man lukkede serviceafdelingen

ken den styrke og det sammenhold, som var

samtidig koncentrerede en større del af virk-

og ekspeditionen og derefter lejede halvdelen

kendetegnende helt frem til slutningen af

somhedens aktiviteter i Århus.

af lokalerne ud. Tilbage var kun bogholderiet

1940’erne. Den ånd forsvandt imidlertid lidt

Fabrikken i Herlev var ingen succes. Alle-

Sådan forsatte anvendelsen af fabrikken i

og lageret, som kunne styres af et par enkelte

efter lidt i takt med, at Svend Hornsyld blev

rede i 1962 besluttede man derfor at foretage

ansatte. Disse to afdelinger blev også grad-

travlt beskæftiget til anden side, og andre

et mageskifte med naboen. Schouw & Co.

vist afviklet i løbet af 1981 og 1982, og i janu-

trådte i hans sted.

kunne ikke udnytte den store fabrik, man hav-

ar 1983 solgte man bygningerne i Herlev og

For Svend Hornsyld varede eventyret i

de, til den specialfabrikation, der efter ratio-

flyttede moderselskabet til Århus, hvilket

Herlev kun kort. Han oplevede opstartsvan-

naliseringsplanen skulle forblive i Herlev, og

markerede enden på Schouw & Co.’s historie

skelighederne, men lige inden hans død så

der var derfor store fordele i at bytte til en

i København.

det dog igen ud til, at firmaet nok skulle klare

mindre.

sig. I 46 år ud af hans 65 år lange liv arbejde-

Det billede, der tegner sig af Schouw & Co. efter krigen, var, at man ikke rigtig var

de han for firmaets bedste, og i hans barn-

Afvikling på Sjælland

fulgt med tidens udvikling. Trods enkelte for-

dom havde hans far gjort ligeså. Derfor var

De efterfølgende år fortsatte man udviklingen

søg lykkedes det heller ikke i løbet af 1950’-

det af stor betydning for Svend Hornsyld, at

i Århus bl.a. ved et køb af en stor fabriks-

erne at få vendt skuden. Den tidligere så

han fik vished om, at Schouw & Co. nok skul-

grund uden for byen. Samtidig blev endnu en

fremsynede virksomhed var gået i stå. Den

le klare sig i fremtiden.

del af produktionsapparatet flyttet fra Herlev

succesrige periode frem til 2. Verdenskrig,

til Århus.

hvor man var Skandinaviens største papir-

Flytning til Århus

I 1968 var rationaliseringen i Herlev tilen-

posefabrik, var blevet en sovepude, og på den

Da Svend Hornsyld døde, overtog advokat

debragt, men i den mellemliggende periode

måde blev Schouw & Co. offer for sin egen

Jørgen Meincke Helweg-Larsen hvervet som

var Schouw & Co.’s andel af den samlede

succes. Heldigvis kunne succesen dog føres

bestyrelsesformand, mens Johannes Bitsch-

koncernomsætning faldet til kun 6%. Da man

videre af Jyllands Papir-Værk.

Larsen overtog direktørposten for hele kon-

godt kunne se, hvilken vej vinden blæste, be-

cernen. Bitsch-Larsen var kommet til Jyllands

sluttede man året efter at afvikle produktio-

Papir-Værk fra Schouw & Co. i 1930 og havde

nen i Herlev. For fremtiden skulle lokalerne i

siden 1942 været direktør i Jyllands Papir-

Herlev fungere som lager og serviceafdeling,

Værk med stor succes. Tilfældet ville, at netop

og Schouw & Co. skulle være et holdingsel-

da han overtog direktørposten i 1961, var

skab for Jyllands Papir-Værk.

Jyllands Papir-Værk blevet større end Schouw

Under afviklingen forsøgte man at tage

& Co. Det var formentlig en af årsagerne til, at

hensyn til medarbejderne. Nogle kunne træk-

han blev i Århus og styrede koncernen derfra.

ke sig tilbage, mens andre kunne fortsætte

Noget af det første, Bitsch-Larsen og besty-

på lageret eller i serviceafdelingen, men alli-

relsen foretog sig, var at skille sig af med nog-

gevel var der mange, der blev sagt op. Ser-

le af de folk, Svend Hornsyld havde haft til at

viceafdelingen stod for at betjene kunderne i

hjælpe sig. Man var klar over, at nogle af

København og på Sjælland, mens lageret for-

kort før Svend Hornsylds død.

[1905-1967]

Jyllands Papir-Værk

13/21

Den 14. februar 1905 løste Arthur Hans

som skulle stå for trykningen af indpaknings-

Crepepapir

Knudsen Hoppe borgerskab i Randers til al-

papir til margarine. Aftalen bestod i, at Arthur

En af de første artikler, man udvidede produk-

mindelig handel. Baggrunden for denne

Hoppe skulle stå for opførelsen og den dagli-

tionen med, var papirposer. I det hele taget var

handling var, at Arthur Hoppe ønskede at

ge drift af trykkeriet. Derudover kunne Jydsk

det i begyndelsen forskellige former for papir-

etablere en engrospapirforretning under nav-

Papirlager sideløbende udvide deres egen

varer, man koncentrerede sig mest om. Senere

net Jydsk Papirlager. Der gik dog ikke lang

produktion. På baggrund af denne ordning

kom forskellige andre former for emballage til

tid, før han udvidede virksomheden til også

flyttede Arthur Hoppe sin fabrik til Århus i

fødevarer på produktionslisten. Det var især

at omfatte bogtryk.

1909. Udvidelserne gik hurtigt, og i 1910 om-

vokspapir, der blev brugt til disse produkter.

Arthur Hoppe var en driftig mand, og ar-

dannede man firmaet til et aktieselskab med

Den helt store bedrift for Jyllands Papir-

bejdet med salg af papir gav ham mange ide-

Arthur Hoppe og Frederik Carl Johansen

Værk var imidlertid, at man i starten af

er. Derfor så han muligheder for at udvide fa-

Stampe som direktører. Udvidelserne af pro-

1920’erne, efter lang tids forarbejde, formåe-

brikken, da han i 1909 indgik en aftale med

duktionen fortsatte og krævede efterhånden

de at fremstille crepepapir i en kvalitet, man

margarinekongen Otto Mønsted, som var

mere plads, og man lejede derfor en større

hidtil kun havde kunnet få i udlandet. På

beslægtet med hans kone. Otto Mønsted hav-

del af bygningerne af Otto Mønsted. Som føl-

Købestævnet i København i 1924 blev Jyllands

de købt det gamle Trøjborg Bryggeris bygnin-

ge af fabrikkens udvidede varesortiment

Papir-Værks stand meget rost for de fine ar-

ger i Willemoesgade 15 i Århus for at bruge

ændrede man den 29. april 1922 navn til

tikler af crepepapir, man kunne præsentere.

dem til lager, men da der var meget plads,

Jyllands Papir-Værk A/S (The Jutland Paper

Kvaliteten kunne ifølge flere dagblade måle

besluttede man også at anlægge et trykkeri,

Works Ltd.)

sig med de fineste engelske og amerikanske sorter og overgik endda de lidt ringere tyske

Kulørte kort fra Jydsk Papirlager, hvor

og franske varer. Derudover blev flere af fa-

der dels reklameres for de lave priser,

brikkens andre farvestrålende varer rost i

som fabrikkens moderne produktions-

høje toner for deres fine kvalitet samt nyska-

udstyr muliggør, dels agiteres for de

bende former og formål.

sparede omkostninger ved at købe direkte på fabrikken, ca. 1920.

Schouw & Co. lånt 400.000 kr. af De Forenede

Medarbejderne på Jyllands

Papirfabrikker. Umiddelbart efter at købet var

Papir-Værk i oktober 1928.

Schouw & Co.’s overtagelse

en realitet, udvidede Schouw & Co. sin egen

Jyllands Papir-Værk var et velkonsolideret

aktiekapital med 300.000 kr.

firma med en bred vifte af produkter, da

Investeringen i Jyllands Papir-Værk var et

Schouw & Co. købte det den 10. februar

led i Schouw & Co. og Dansk Papirhandler-

1930. Fabrikslokalerne havde Arthur Hoppe

forenings strategi om at opkøbe mindre kon-

oprindeligt kun lejet af Otto Mønsted, men i

kurrenter, der ikke var med i papirkartellet,

forbindelse med overtagelsen købte man hele

hvorfor man i 1934 også købte Nordjyllands

fabrikken. Jyllands Papir-Værks aktiekapital

Papirposefabrik. De øvrige opkøb, Schouw &

lød på 375.000 kr., og det var aftalt, at

Co. foretog i denne periode, var papirforretnin-

Schouw & Co. skulle overtage samtlige aktier

ger, der ikke havde nogen egentlig fabrikation.

til kurs 200. Overdragelsessummen blev for-

delt således, at den ene halvdel blev betalt

Produktudvikling

kontant, og at der herudover blev overdraget

Traditionen med produktudvikling i Jyllands

for 375.000 kr. partialobligationer i Schouw &

Papir-Værk fortsatte efter overtagelsen og var

Co. For at kunne foretage dette køb, havde

en medvirkende årsag til, at fabrikken fort-

[1905-1967]

Jyllands Papir-Værk

13/21

satte med at være en succes. Ved overtagel-

tig. Hvert år blev Schouw & Co.’s resultat for-

sen trådte Arthur Hoppe ud af direktionen og

bedret betragteligt som følge af overskud i

blev i stedet bestyrelsesmedlem indtil sin død

Jyllands Papir-Værk, og fra midten af

i 1938. Frederik Stampe forblev administre-

1950’erne var udbyttet fra Jyllands Papir-Værk

rende direktør indtil 1932, hvorefter Svend

den direkte årsag til, at Schouw & Co. kunne

Hornsyld overtog posten. Sammen med en

præsentere et positivt regnskabsresultat.

række andre medarbejdere fra Schouw & Co.

For nogle af de ansatte i Jyllands Papir-

blev Johannes Bitsch-Larsen i 1930 flyttet til

Værk var det lidt svært, at man hvert år skulle

Jyllands Papir-Værk og udnævnt til prokurist -

aflevere en stor del af årets overskud til mo-

en post han delte med Niels Pedersen, som

derselskabet. Det gjaldt bl.a. Bitsch-Larsen,

havde været i firmaet i en årrække.

der var blevet direktør sammen med Niels

Allerede fra første år viste investeringen i Jyllands Papir-Værk sig at være meget fornuf-

Pedersen i 1942. Utilfredsheden kom eksempelvis til udtryk, når Jyllands Papir-Værk

Reklametryksag fra Jyllands PapirVærk, hvor der fortælles om emballagens betydning for salget af varer.

Jyllands Papir-Værk på Trøjborg i Århus før den store udbygning i 1949-51, hvor villaen i forgrunden blev fjernet og erstattet af et moderne fabriksbyggeri. Ved udbygningen blev fabrikkens kapacitet stort set fordoblet.

[1905-1967]

Jyllands Papir-Værk

13/21 Direktørerne Niels Pedersen og Johannes Bitsch-Larsen ved rejsegildet under den store udbygning af Jyllands PapirVærk på Trøjborg i Århus i 1949-51.

skulle have godkendt dyre projekter hos

fund og i politik på landsplan. Han var lokalt

Han havde bl.a. sin andel i, at rettighederne

Schouw & Co. Bitsch-Larsen ønskede ikke

valgt ind i sognerådet, medlem af skolekom-

og produktionen af Pure-Pak tilfaldt Jyllands

selv at tage til København for at bede Svend

missionen, kasserer i kirkekomiteen, formand

Papir-Værk.

Hornsyld om at få nogle af de penge tilbage,

for Østjysk Hjemstavnsforening, og så var han

som Jyllands Papir-Værk havde afleveret af

medlem af folketinget for Retsforbundet.

årets overskud. I stedet blev det Niels

Alt, hvad han foretog sig, var præget af en

Bitsch-Larsen var en dygtig og respekteret direktør, der i de første år primært arbejdede med det praktiske omkring produktionen,

Pedersen, der tog af sted, når der skulle

lyst og et engagement uden lige, hvilket var

men han var også en meget streng direktør.

snakkes økonomi med Schouw & Co. Bitsch-

til stor gavn for Jyllands Papir-Værk.

Hans måde at tiltale og omgås de ansatte på

Larsen havde i de første mange år hos

Desværre var det også det, der tog livet af

var reserveret og højtidelig, og han udstråle-

Jyllands Papir-Værk svært ved at forhandle

ham. Kort før hans død havde hans læge an-

de stor autoritet. Derfor var der også stor af-

med Svend Hornsyld. Han havde startet sin

befalet ham at drosle ned for aktiviteterne,

stand mellem direktøren og de ansatte.

karriere hos Schouw & Co. og havde derfor

men det var for sent. Han fortsatte med at

Han fulgte nøje med i produktionen og

en naturlig respekt for direktør Svend Horn-

arbejde til det sidste, og den 16. november

havde altid fuld kontrol med, hvad der skulle

syld. I Svend Hornsylds sidste år blev dette

1952 døde Niels Pedersen, 66 år gammel.

leveres til hvem og på hvilke tidspunkter.

forhold dog udlignet lidt i takt med, at Svend

Hans store engagement i alle dele af produk-

Hornsyld blev ældre, og Jyllands Papir-Værk

Johannes Bitsch-Larsen

tionen betød også, at han var klar over alle

fik større succes.

Den anden direktør i Jyllands Papir-Værk,

fejl og mangler. Når der opstod en fejl, måtte

Johannes Bitsch-Larsen, var ligesom Niels

den ansvarlige stå skoleret på Bitsch-Larsens

Niels Pedersen

Pedersen en arbejdsom type, som satte en

kontor og modtage en reprimande.

Niels Pedersen var i en årrække direktør for

ære i præcision og sparsommelighed. En tidli-

Jyllands Papir-Værk sammen med Johannes

gere medarbejder fortæller, at denne spar-

tilknyttet FDF i sin tid i København, og hans

Bitsch-Larsen. I den periode nåede de i fæl-

sommelighed kom til udtryk på mange områ-

interesse for kirkeligt arbejde fortsatte, da

lesskab at videreudvikle Jyllands Papir-Værk

der, bl.a. under krigen, hvor den yngste på

han kom til Århus. Således var han med i den

til en blomstrende forretning. Niels Pedersen

kontoret skulle rende ud med breve til de

komité, der stod bag opførelsen af Mølle-

beskrives både i samtidens avisartikler og af

nærmeste kunder, så man på den måde kun-

vangskirken i Århus, der i folkemunde blev

tidligere medarbejdere som en meget tillids-

ne spare på frimærkerne. Der blev set på

kaldt FDF-kirken.

vækkende mand, der ikke fornægtede sit til-

skillingerne i firmaet, og generelt var der en

hørsforhold til landet og landbruget.

lidt mere traditionel og højtidelig tone i

Jyllands Papir-Værk vedblev at være en sund

Jyllands Papir-Værk end i Schouw & Co. i

forretning. Det var derfor også ganske natur-

København.

ligt, at han skulle overtage posten som admi-

Hele Niels Pedersens livshistorie vidner om en arbejdsom og idealistisk mand. Han blev, efter endt landmandsuddannelse og en stu-

Johannes Bitsch-Larsen fik efter endt han-

Bitsch-Larsen var, ligesom Svend Hornsyld,

Bitsch-Larsens dygtighed førte til, at

nistrerende direktør for hele koncernen, da

dietur til USA, ansat hos Jyllands Papir-Værk i

delsuddannelse sin brancheuddannelse i

Svend Hornsyld døde i 1961. I den forbindelse

huse produktionen af Pure-Pak kartoner og

1916. Han begyndte som almindelig arbejder,

Schouw & Co., hvor han blev ansat i 1918.

viste han også sine gode lederegenskaber

med tiden også resten af produktionen samt

men avancerede hurtigt som følge af sine ev-

Efter 12 år i firmaet blev han med overtagel-

ved at lave nogle tiltrængte strukturændrin-

hovedkvarteret for Schouw & Co. Bitsch-

ner. Senere blev han bogholder, og som di-

sen af Jyllands Papir-Værk i 1930 Schouw &

ger i koncernens opbygning, således at frem-

Larsen gik af som direktør den 1. januar 1971,

rektør fik han derfor ansvaret for den økono-

Co.’s udsendte medarbejder. Den efterfølgen-

gang og fortsat vækst var mulig.

men fortsatte indtil 1978 som medlem af be-

miske del af firmaet. Ud over at være Jyllands

de tid som prokurist var en stor succes, og

Under hans ledelse fortsatte Jyllands

Papir-Værk en dygtig mand var Niels

med tiden blev han en meget central figur i

Papir-Værk ekspansionen bl.a. med opførel-

neret, flyttede han til Fredericia, hvor han i

Pedersen meget engageret i både lokalsam-

både Jyllands Papir-Værk og i Schouw & Co.

sen af en ny fabrik i Lystrup, der kom til at

januar 1981 afgik ved døden.

styrelsen. Efter at Bitsch-Larsen blev pensio-

[1930-1954]

Papirværkets produktion

14/21

Udviklingen af produktionen og produktsorti-

pakkede rugbrød ikke blev rørt af fremmede

mentet i Jyllands Papir-Værk fortsatte efter

fingre, og derfor kunne holde sig friskt læn-

Schouw & Co.’s overtagelse i 1930. Man blev

gere. Også over for fødevarefabrikanterne re-

ved med at søge nye produkter og forfine

klamerede man for de gode egenskaber ved

produktionsmetoderne. De nye produkter og

de forskellige typer af vokspapir. En af dati-

materialer, der blev lanceret, viser meget om,

dens reklamer for vokspapir lyder således:

hvad der rørte sig i samfundet i perioden.

“Man kan ikke lave en Daarlig Vare God, men

Produkterne afspejler også samfundets

Man kan forhindre, at en God Vare bliver

påvirkning fra udlandet, da mange af opfin-

Daarlig.” Desuden kunne man levere vokspa-

delserne netop var inspireret af udenlandske

piret med alskens reklamer for produktet og

produkter.

firmaet påtrykt, og det var derfor meget far-

Produktionen af crepepapir i Jyllands Papir-Værk fortsatte og var en stor succes specielt omkring juletid, hvor det private for-

vestrålende og flotte kvaliteter, der blev fremstillet. Ud over brødpapir var æsker til æg et vig-

brug nåede sit højdepunkt, men også andre

tigt produkt for Jyllands Papir-Værk. I 1933

produkter kom til at udgøre en væsentlig del

præsenterede Andersens og Bruuns Fabrikker

af salget. Et vigtigt produkt var vokspapir til

en patenteret ægæske, der revolutionerede

indpakning af diverse fødevarer. Denne pro-

det danske marked. Allerede året efter var

duktion var løbende blevet udviklet og for-

Jyllands Papir-Værk i gang med en produk-

bedret igennem årene, og blev det igen, da

tion af deres egen ægæske. Trods den hårde

Arbejdernes Aktiebageri i Odense i slutnin-

konkurrence var ægæskerne en stor succes,

Fra 1934 blev æsker til æg en stor arti-

gen af 1930 købte en maskine i Tyskland, der

især som emballage til eksportvarer til

kel for Jyllands Papir-Værk. I løbet af

kunne indpakke rugbrød. Brødet blev pakket

England. I løbet af få år producerede man op

få år steg produktionen til op imod 50

ind i importeret vokspapir, og derefter sendt

mod 50 millioner ægæsker årligt, og cirka

mio. ægæsker årligt, og ca. halvdelen

ud til forbrugerne. Jyllands Papir-Værk ønske-

halvdelen af Danmarks ægeksport var beskyt-

af Danmarks ægeksport blev beskyttet

de at følge med udviklingen, og allerede et

tet af kartonnage fra Jyllands Papir-Værk.

af kartonnage fra Jyllands Papir-Værk.

halvt år efter havde man selv udviklet en ny

Endnu en gang havde Jyllands Papir-Værk

type vokspapir. Typen fik navnet Dana voks-

formået at slå til, da et nyt produkt så dagens

papir og var i en kvalitet, der kunne konkur-

lys.

rere med de importerede kvaliteter, men man

Trods den rivende udvikling inden for em-

var ikke den eneste på markedet, så konkur-

ballering var der også modstandere af frem-

rencen var hård.

skridtet. Købmændene og deres organisation var meget imod den nye tendens med, at va-

Bedre hygiejne

rerne blev pakket ind direkte på fabrikken.

Hygiejnen var noget af det, som producenter-

De var bange for at blive reduceret til vareau-

ne af vokspapir til fødevarer slog på i deres

tomater, der bare skulle tage imod betaling

reklamer. Hvis forbrugerne anvendte indpak-

for de varer, folk valgte. Til godt købmand-

kede varer, var hygiejnen i top. Producenterne

skab hørte jo også det at veje og afmåle va-

gjorde meget ud af, at eksempelvis det ind-

rerne. Hvis den funktion forsvandt, frygtede

[1930-1954]

Papirværkets produktion

14/21

mange købmænd at blive arbejdsløse, men

I september 1939 blev Jyllands Papir-Værk

også maskinparken, så den blev tidssvaren-

Crepepapir var i mange år en vigtig

købmændene måtte med tiden sande, at ud-

landskendt via de danske aviser. Man havde

de. Tilbygningen og moderniseringen af fa-

artikel for Jyllands Papir-Værk. Her

viklingen ikke var til at standse.

nemlig opført et bombesikkert opholdsrum

brikken, der kostede 3,5 mio. kr., var færdig i

er det en reklamefolder for Dansk

for personalet. Det var der som sådan ikke

slutningen af 1951. Den gav mulighed for en

Anker Crepe med indlagt vareprøve.

mange af de nye emballageprodukter ikke

noget usædvanligt i. Det, man studsede over,

fordobling af kapaciteten. Desuden havde ar-

kunne fremstilles på grund af råvaremanglen.

var de benyttede materialer. Man havde op-

kitekten taget det hensyn, at hvis man even-

I 1940 faldt eksempelvis salget af brødpapir

stablet en mængde store papirpaller og over-

tuelt senere ønskede at udvide yderligere,

med 80% og forsvandt til sidst helt. På

dækket dem med sandsække. Rummet var så

kunne man bare placere en ekstra etage

Jyllands Papir-Værk kunne man dog i nogen

stort, at det kunne huse samtlige ansatte på

oven på det nye byggeri. I samtidens aviser

tid fortsætte arbejdet i den afdeling af fabrik-

virksomheden, og ifølge ledelsen var papir-

blev nybygningen omtalt som værende af

Indpakningen af rugbrød i vokspapir

ken med uformindsket kraft, da vokspapir

paller det bedste værn, man kunne skaffe

meget høj kvalitet, og noget der virkelig

udviklede sig gennem 1930’erne,

trådte i stedet for andre og dyrere emballager

mod et muligt bombardement. På den måde

bragte Jyllands Papir-Værks ydre rammer i

og Jyllands Papir-Værk bragte ad-

som blik og aluminiumsfolie og andre lignen-

sikrede Jyllands Papir-Værk sine ansatte mod

orden.

skillige annoncer for Dana vokspa-

de varer, men råvarelageret holdt kun året ud.

et eventuelt angreb og fik samtidig lidt re-

pir. Her er det en annonce med rug-

Derefter måtte man ty til andre produkter.

klame.

brød fra Schulstad & Ludvigsen i Vi

Indpakning af rugbrød i vokspapir blev først

Husmødre den 5. december 1939.

Krigen medførte dog et intermezzo, hvor

Mangfoldig produktion

Efter krigen optrappede Jyllands Papir-

I 1934 blev der i Haderslev holdt en udstilling

muligt igen fra den 1. september 1955 på

Værk langsomt sin produktion igen. I 1949

om Dansk Arbejde. I en artikel, der beskriver

grund af de strenge rationeringer, der også

var produktionen så stor, at man besluttede

Jyllands Papir-Værks stand på udstillingen,

fortsatte efter krigen.

at udvide og modernisere fabrikken på Trøj-

skriver journalisten følgende: “Det er umuligt

borg i Århus. Sideløbende udskiftede man

at nævne den Rigdom af forskellige Varer, der

2. Verdenskrig På trods af de mange begrænsninger medførte krigen også mulighed for produktion af nye varer. En af dem var mørklægningsgardiner, som Jyllands Papir-Værk producerede i stor stil under krigen. Samtidig opretholdt man i begyndelsen af krigen en vis samhandel med Tyskland. Der blev importeret råvarer fra Tyskland og eksporteret færdige produkter til Tyskland, men som krigen skred frem, for-

Syltepapir var en af de

svandt samhandlen.

mange fødevareemballager

Jyllands Papir-Værk var som alle andre

Indpakningen af rugbrød blev løbende debatteret. Fordelen var hy-

hårdt ramt af rationeringer under krigen, men

giejne og friskhed. Ulempen var

man havde dog været heldigere end de fleste

især omkostningen ved indpakning,

andre virksomheder. Lige inden krigen havde

som fabrikkerne ikke kunne få dæk-

Jyllands Papir-Værk nemlig modtaget en stor

ket ind ved salget til forbrugerne.

skibsladning papir fra Finland. Derfor var

Her er det en annonce fra Schulstad

råvarelageret godt fyldt op, og man havde pa-

i Nationaltidende den 2. april 1940.

pir til mange måneder, da krigen brød ud.

fra Jyllands Papir-Værk.

[1930-1954]

Papirværkets produktion

14/21

fremstilles hos Jyllands Papir-Værk A.S., men

også så forskellige ting som kartonnage til

erne havde man også egen fotoafdeling og

Udstansning af emballager på

Fabrikken bearbejder kort sagt alt, hvad der

barberblade og elpærer samt poser til cigarer

en litografisk afdeling.

Jyllands Papir-Værk på Trøjborg i

har med Papir, Pap og Karton at gøre.”

og konvolutter med tryk på.

Denne mangfoldige produktion fortsatte

I 1950’erne blev en del af de specialvarer,

Den store alsidighed var på det tidspunkt

knækbrød fra Københavns Brødfabriker (Schulstad), der udstanses.

på fuldt tryk frem til slutningen af 1960’erne,

man producerede, solgt til eksport. Bl.a. var

Værk klarede sig så godt. En anden væsentlig

men derefter blev den gradvist mindre i for-

der en mindre eksport af vokspapir til

årsag var, at man fulgte med tidens udvikling.

bindelse med, at man satsede mere og mere

Pakistan, hvor det blev brugt til at pakke flø-

Flere og flere produkter blev pakket på fa-

på produktionen af mælkekartoner.

dekarameller ind i. Derudover eksporterede

brikkerne. Her kunne Jyllands Papir-Værk så

man også til Canada, Schweiz, Venezuela

gå ind og tilbyde disse fabrikker sin eksperti-

1930 og frem til, at mælkekartonerne blev det

samt flere andre lande. Til disse lande levere-

se med at levere alle mulige typer emballage

førende produkt, satsede Jyllands Papir-Værk

de man kartonnage til varer som lynfrosne fi-

med tryk på. Til de rigtig store virksomheder

bl.a. på emballage til fødevarer. Til dagligva-

skefileter, smøreoste, pakkesmør, frosne kyl-

leverede man sågar også maskiner, der var

rer producerede man eksempelvis æsker til

linger og tøjklemmer. Alle var de forsynet

specialdesignede til at pakke produkterne i

fiskekonserves og papir til slagtere, men også

med flotte tryk, der skulle øge salget af varen.

den emballage, som Jyllands Papir-Værk leve-

folk med en sød tand stødte på produkter fra

For at kunne opretholde den høje kvalitet og

rede. Denne fremsynethed var med til at sik-

Jyllands Papir-Værk, når de for eksempel

samtidig være nytænkende havde Jyllands

re, at Jyllands Papir-Værk overlevede i en pe-

handlede marcipan, chokolade, is eller frugt,

Papir-Værk med tiden fået ansat en hel stab

riode, der ellers var præget af voldsomme for-

der var pakket ind i svøbepapir. Man leverede

af tegnere og idémagere. I starten af 1950’-

andringer i befolkningens forbrugsvaner.

I perioden fra Schouw & Co.’s overtagelse i

Århus. Her er det emballage til KB

en medvirkende årsag til, at Jyllands Papir-

Jyllands Papir-Værk var aktiv med emballage til ispinde. Her er det en reklamefolder for virksomhedens paraffinerede omslag med reklametryk til ispinde.

I 1930’erne blev Ga-Jol pastillerne introduceret i æskerne med det karakteristiske navnetræk, og i de følgende år blev de klassiske æsker produceret på Jyllands Papir-Værk i flere varianter.

[1954-1967]

Pure-Pak

15/21

Efter 2. Verdenskrig opretholdt de allierede

men dog ikke uden betænkeligheder, da en

store militære styrker i Tyskland. Dette skulle

sådan produktion krævede nye maskiner og

vise sig at blive startskuddet til den senere

teknikker. Desuden var der spørgsmålet om

indførelse af mælkekartoner i Danmark.

distribueringen. I USA købte folk mælk i

Baggrunden for, at mælkekartoner som pro-

kartoner i supermarkederne, mens man her-

dukt blev introduceret i Europa, var, at den

hjemme var vant til at få mælken leveret til

amerikanske hærledelse ønskede at mindske

døren af mælkemanden. Siden midten af

soldaternes hjemve. Det gjorde man bl.a. ved

1880’erne havde mælk i flasker bredt sig fra

at forsyne de amerikanske styrker med varer i

de københavnske mejerier til resten af landet.

emballage, som de kendte fra det amerikan-

Hvis man indførte de paraffinbelagte kartoner

ske marked, herunder mælk i kartoner.

i Danmark, skulle det ske med en forventning

Forbruget af mælkekartoner i Tyskland

om, at folks forbrugsvaner ville ændre sig i

steg gradvist, og i 1954 begyndte Mejeri-

retning af de amerikanske. Spørgsmålet om,

brugets tappecentral i Tyrstrup i Sønder-

hvorvidt forbrugerne med tiden ville accepte-

jylland på de såkaldte Amerikanerleverancer i

re selv at skulle hente deres mælk frem for at

Pure-Pak kartoner. Man havde fået en ordre

få den bragt til døren hver morgen, var blot

på leverancer til de amerikanske styrker i Danish Food Fair i Aalborg i juni 1960

Tyskland, og med tiden blev dette engage-

var en stor satsning, hvor Jyllands Papir-

ment udvidet til også at omfatte de engelske

Værk for første gang havde opstillet et

og canadiske styrker. Hidtil havde man im-

stort Pure-Pak anlæg. Johannes Bitsch-

porteret kartonerne fra USA, men efterhån-

Den første Pure-Pak fyldemaskine til

Larsen viser i den anledning, hvor lidt

den opstod behovet for en produktion af

kartoner med paraffinbelægning, som

500 Pure-Pak kartoner a 1 liter fylder.

kartoner i Europa, og i den forbindelse kom

blev leveret fra Jyllands Papir-Værk, kom

Jyllands Papir-Værk ind i billedet.

til Bov Sogns Andelsmejeri i 1962. I forgrunden ses stadig de klare mælkeflas-

Pure-Pak rettighederne

er, som kartonerne kom til at afløse.

Den daværende salgschef og senere direktør Andreas Heinrich Madsen Osterland var efter sigende manden, der bragte ideen om pro-

en blandt mange bekymringer ved en eventu-

Cell-O Corporation i Detroit. Faktisk ønskede

duktion af kartoner på tale for ledelsen i

el produktion af kartoner.

Ex-Cell-O at sælge licensen til Pure-Pak pro-

Jyllands Papir-Værk. Ideen var opstået, fordi

På den tekniske side blev ingeniør Erik

duktion i hele Europa, men Jyllands Papir-

en af Osterlands gode venner arbejdede på

Jørgen Jensen, som senere blev Andreas

Værk ønskede at koncentrere sig om det dan-

Mejerikontoret i Århus. Han vidste besked om

Osterlands meddirektør, involveret, og efter

ske marked og takkede derfor nej til rettighe-

leverancerne til Tyskland og spurgte Oster-

grundige forberedelser af både teknisk og

derne til resten af Europa.

land, om Jyllands Papir-Værk kunne være in-

økonomisk art besluttede direktør Johannes

teresseret i at påbegynde en produktion af

Bitsch-Larsen at sige god for investeringen.

kartoner.

Osterland var med på ideen og forelagde den for ledelsen, som også var interesseret,

I 1956 fik Jyllands Papir-Værk således ret-

Allerede en måned senere fik det norske Elopak a.s. rettighederne til resten af Europa, med en enkelt undtagelse. Jyllands Papir-

tighederne til at producere Pure-Pak kartoner

Værk havde nemlig også fået rettighederne til

i Danmark af det amerikanske selskab Ex-

det hollandske marked, men man benyttede

[1954-1967]

Pure-Pak

15/21

sig aldrig af muligheden. I stedet afhændede

1966 så småt begyndte at skifte paraffin-

man efter kort tid licensen til Elopak. På dette

kartonerne ud med plastbelagte kartoner, der

tidspunkt kunne ingen forudsige, om satsnin-

havde bedre egenskaber. Og således fortsatte

gen ville blive en succes eller ej, så man øn-

forbedringerne de følgende år med inspirati-

skede kun at investere i et marked, man kun-

on fra USA.

ne overskue.

Det var derfor stadig kartoner med paraffinbelægning, man brugte på Bov Sogns

Pure-Pak i Danmark

Andelsmejeri, da man den 3. august 1962,

De første år efter, at Jyllands Papir-Værk hav-

som det første mejeri i landet, kunne tilbyde

de erhvervet sig rettighederne til at produce-

kunderne mælk i kartoner. De praktiske erfa-

re Pure-Pak, blev kartonerne udelukkende

ringer omkring produktionen havde man fra

anvendt til det tyske marked. I denne periode

Tyrstrup Mejeri, og fra Jyllands Papir-Værk

var produktionen af kartoner baseret på ark-

havde man fået leveret den automatiske

tryk og foregik på traditionelle maskiner, hvor

Pure-Pak fyldemaskine. Det var en paraffin-

arkene blev stanset ud efter trykningen.

maskine, og den blev først konverteret til

Satsningen på mælkekartonproduktionen

plastbelagte kartoner i 1972. Det var den

skulle dog hurtigt vise sig at bære frugt.

første Pure-Pak maskine, Jyllands Papir-Værk

Allerede i 1957 havde mælkekartonerne med-

leverede, men derefter steg salget af maski-

virket til en forøget omsætning, og produktio-

ner til mejerierne støt og roligt.

nen fortsatte med at stige. Det samme gjorde

Kartonerne blev en succes for Bov Sogns

investeringerne i maskiner for at forfine og

Andelsmejeri. Nyheden spredte sig, og i løbet

effektivisere produktionen.

af 1963 begyndte andre mejerier også at for-

I 1958 købte man den første maskine, der

handle mælk i kartoner. Mange mejerier stod

var direkte møntet på produktionen af Pure-

dog i svære overvejelser. Det skyldtes, at man

Forbrugerne skulle først vænne sig til de

Pak. Det var en limmaskine, der kostede

i 1959 var begyndt at introducere en ny brun

nye Pure-Pak kartoner. Her er det et ek-

385.000 kr. Desuden planlagde man købet af

mælkeflaske, der skulle afløse den klare fla-

sempel på en vejledning om brugen.

et dybtryksanlæg til 700.000 kr. Samme år la-

ske, man hidtil havde anvendt. Overgangen til

vede man en kontrakt med Ex-Cell-O om at

den nye type flaske var både plads- og om-

forhandle deres tappemaskiner til danske

kostningskrævende for mejerierne, da der

mejerier, og efterhånden leverede Jyllands

bl.a. skulle investeres i nye renseanlæg. På

Papir-Værk både kartoner og tappemaskiner

den anden side var en satsning på kartoner

til mejerierne.

også en dyr investering og oven i købet i et

I 1960 leverede man ca. 35 millioner karto-

nyt, usikkert produkt. Derfor overvejede man-

ner årligt til Tyrstrup mejeri, som sendte de

ge mejerier, hvilken type emballage man

fyldte kartoner videre til amerikanerne i

skulle satse på, og det endelige valg blev

Tyskland. Al fornyelse og teknologi omkring

trukket i langdrag.

Pure-Pak kom stadig fra USA. Det var også med teknik og maskiner herfra, at man fra

Jyllands Papir-Værk havde dog heldet med sig, for i samme periode begyndte mejerierne

[1954-1967]

Pure-Pak

15/21

at homogenisere mælken. Den proces kræve-

distrikterne, stod udviklingen i byerne stille.

deres mælk i kartoner. Overgangen fra mæl-

de også voluminøse maskiner, og derfor valg-

Det skyldtes, ud over dilemmaet med hvilken

keflasker til mælkekartoner var altså en

te en del mejerier at undlade at anskaffe sig

type emballage man skulle vælge, det fak-

løbende proces, og tidspunktet afhang af,

de nye renseanlæg til flasker for i stedet at

tum, at købstæderne var omfattet af loven

hvor man boede i landet. Udskiftningen strak-

satse på Pure-Pak. De, der allerede havde in-

om bybefolkningens forsyning med mælk og

te sig fra 1962 og frem til 1971, hvor man li-

vesteret i de nye flaskeanlæg, skilte sig efter-

fløde af 1958, der lagde visse restriktioner på

beraliserede konsumlovgivningen for mælke-

hånden af med det store maskineri for i ste-

priserne og forhandlerne. De enkelte mælke-

handelen. Det betød i praksis, at det ikke

det at kunne få plads til de nye homogenise-

udvalg i byerne skulle tage stilling til, hvor-

længere kun var tilladt at sælge mælk fra is-

ringsapparater. Det betød, at markedsandelen

vidt de ville lade mælkeflaskerne vige for den

mejerierne, men at kunderne nu også kunne

for mælkekartoner steg støt og roligt.

lidt dyrere kartonmælk, og hvad der var

købe deres mælkeprodukter hos købmanden

bedst for kunderne. Samtidig havde loven

og i supermarkederne. Mælkeudvalgene sad

De øvrige produkter

ifølge flere af datidens debattører den konse-

ikke længere og bremsede for den lidt dyrere

I denne periode var det kun salget af brødpa-

kvens, at den reelt ophævede konkurrencen

kartonmælk, som nu fik frit spil. Denne libe-

pir, vokspapir samt Pure-Pak kartoner, der

mejerierne imellem, og derfor medførte mo-

ralisering var med til at fjerne de sidste fla-

øgede omsætningen. For andre produkter

nopollignende tilstande. Det var efter sigen-

sker fra markedet, og derefter blev stort set

som ægæsker, poser, margarinepapir osv. var

de årsagen til, at flere af byernes konsum-

al mælk leveret i kartoner. I samme periode

salget stagnerende.

mejerier nærmest var faldet i søvn. De støtte-

dukkede der også en række nye mælkepro-

de sig bare til loven og fulgte ikke med ti-

dukter op på markedet, som også skulle leve-

dens produktudvikling.

res i kartoner, deriblandt kakaomælk.

I starten af 1960’erne forventede man stadig, at dette ville ændre sig, hvilket det periodevis også gjorde, men tendensen var klar. Jo

I 1963 var Kolding forsøgsby i et etårigt

mere man koncentrerede sig om Pure-Pak, jo

projekt, der skulle vise, om husmødre i byer-

gyndte Jyllands Papir-Værk for alvor at inve-

mere forsvandt den øvrige produktion ud af

ne foretrak kartoner frem for flasker. I den

stere i produktionen af Pure-Pak. I 1965 blev

billedet. Man fornyede løbende processen

forbindelse havde Jyllands Papir-Værk stillet

der taget initiativ til opførelsen af en ny fabrik

omkring produktionen af Pure-Pak, mens man

en fyldemaskine til rådighed. Forsøget var

i Lystrup, og der blev investeret store summer

for de andre produkters vedkommende ikke

ikke nogen udpræget succes, og man beslut-

i specialmaskiner til fremstillingen af Pure-

fornyede sig i samme grad. Det medførte, at

tede faktisk at investere i de nye brune fla-

Pak kartoner.

man med tiden tabte terræn i forhold til kon-

sker i stedet for at fortsætte med mælk i

kurrenterne på disse produkter, da man ikke

kartoner. Det var dog ikke det generelle bille-

verter, dvs. en specialmaskine, hvor produk-

længere var den førende virksomhed med

de, for de fleste andre steder var mælke-

tionen er baseret på kartonruller, der bliver

hensyn til ny teknologi. Det var dog en pro-

kartonerne en succes, og i løbet af de næste

trykt og udstanset i en arbejdsgang. I anden

ces der strakte sig over mange år, og det var

par år begyndte flere og flere bymejerier at

halvdel af samme år begyndte man for alvor

først i 1987, at man endegyldigt besluttede at

anvende mælkekartoner. Denne udvikling var

at sælge tappemaskiner til de nye plast-

skille sig af med den øvrige produktion for

også baggrunden for, at ca. 70.000 indbyg-

belagte kartoner til mejerier i hele landet.

derefter kun at koncentrere sig om Pure-Pak.

gere i Århus mandag den 16. oktober 1967

På baggrund af det voksende marked be-

I 1967 investerede man i den første con-

Erhvervelsen af rettighederne til Pure-Pak

Der er forskel! – I forsøget på at vænne forbrugerne til tanken om mælk i kartoner kørte mejerier-

vågnede op til synet af den nye mælkeembal-

produktion i Danmark viste sig således at

ne og Jyllands Papir-Værk massive reklamekam-

Al mælk i kartoner

lage. De fleste havde gradvist vænnet sig til

være en afgørende investering, som var med

pagner. Ligesom ved andre fødevareemballager

Mens Bov Sogns Andelsmejeris succes med

kartonerne, men i løbet af weekenden var de

til at fortsætte udviklingen i Jyllands Papir-

slog man på den forbedrede hygiejne og det min-

mælkekartonerne spredte sig som ringe i

sidste gamle brune mælkeflasker blevet ind-

Værk og dermed også i Schouw & Co.

dre besvær, husmoderen ville have i hverdagen.

vandet på mejerierne rundt omkring i land-

draget, så nu kunne kunderne kun få leveret

[1967-2003]

Schouw Packing

16/21

Pure-Pak kartonernes indførelse i Danmark

serne af både maskiner og bygninger fortsat-

strerende direktør for hele koncernen var

medførte et akut behov for udvidelser og tek-

te, og i 1971 forelå der planer om en fuld-

Osterland og Jensen blevet forfremmet til un-

Osterland og Jensens tid gennemført lignen-

niske fornyelser hos Jyllands Papir-Værk.

stændig udflytning af hele virksomheden fra

derdirektører. De havde dermed både ledel-

de omstruktureringer, herunder afhændelsen

Efter talrige udbygninger af fabrikken rådede

Trøjborg til Lystrup. Samme år blev bygninger-

seserfaring og stor anciennitet på Jyllands

af Jyllands Papir-Værks engrosafdeling i 1972.

papirværket i 1965 over 17.000 m2 på Trøjborg

ne på Trøjborg solgt til Undervisningsmini-

Papir-Værk, da de i 1971 blev udnævnt til

i Århus. I lyset af den nye udvikling var dette

steriet til brug for Århus Universitet. Der blev

sideordnede administrerende direktører for

fremstilling fortsatte, men fokus blev i stigen-

imidlertid ikke længere tilstrækkeligt, og

endvidere investeret yderligere 6 mio. kr. i nye

koncernen. De beklædte denne post sammen

de grad rettet mod produktionen af Pure-Pak

samme år blev der købt en byggegrund på

maskiner, der skulle supplere og erstatte den

frem til 1985 og inddelte deres lederopgaver

kartoner, og som konsekvens heraf rettede

På selve fabrikken i Lystrup blev der i

Den traditionelle mangeartede emballage-

ikke mindre end 100.000 m i Lystrup nord for

gamle maskinpark fra papirværket. I 1973

således, at Andreas Osterland var ansvarlig

investeringerne og de tekniske nyerhvervelser

Århus med henblik på opførelsen af en helt

fuldførtes hele udflytningen, og resten af virk-

for salgs- og økonomiopgaverne, mens Erik

sig i stigende grad også mod dette forret-

ny fabrik. Året efter blev der holdt rejsegilde

somheden flyttede ind i den moderne fabrik i

Jørgen Jensen varetog de tekniske og pro-

ningsområde.

på første del af det omfattende byggeri og

Lystrup, hvor produktionen af Pure-Pak karto-

duktionsmæssige forhold. Begge besad en

På Jyllands Papir-Værk var man stands-

bestilt nye maskiner fra USA, specielt bereg-

ner fortsætter den dag i dag.

stor faglig kompetence og et engagement,

Virksomhedens eksistens truet

mæssigt kørende. Her er det chauffør

net til Pure-Pak produktion.

der kom Schouw & Co. til gode i den meget

Energikrisen i 1973 medførte i de følgende år

omskiftelige periode for koncernen.

stigende fokus på miljø og energi i Danmark.

I 1967 var Jyllands Papir-Værk således godt

Hans Peter Petersen foran den ameri-

Osterland og Jensen

kanske International Seven Seater, som

rustet til den omfattende produktion af Pure-

Ved opstarten af Pure-Pak produktionen i

blev anvendt af direktionen, og når der

Pak kartoner, der påbegyndtes samme år i

Lystrup rundede administrerende direktør

Oprydning i koncernen

midten af 1970’erne et mælkeemballageud-

var gæster i virksomheden. I perioder

den nye fabrik i Lystrup. Allerede det følgende

Johannes Bitsch-Larsen sin 50-års ansættelse

I Osterland og Jensens direktørtid blev der

valg, der skulle undersøge ressourcespild og

blev vognen også brugt til befordring

år blev udvidelsen fortsat med så omfattende

hos Schouw & Co. Med sin livslange karriere i

foretaget en omfattende oprydning og om-

energiforbrug ved produktion af mælkeem-

mellem den gamle fabrik på Trøjborg

byggerier, at både arealet og produktionska-

koncernen byggede han bro mellem papirpo-

strukturering af koncernens forskellige aktivi-

ballage. På det tidspunkt var mælkekartoner

i Århus og den nye fabrik i Lystrup.

paciteten på fabrikken blev fordoblet. Fornyel-

sefabrikken i det indre København og begyn-

teter. Dette indebar bl.a. afviklingen af

den altdominerende emballage, men de fleste

delsen på de nye tider med Pure-Pak og fa-

Schouw & Co.’s forskellige datterselskaber i

kunne stadig huske de gode gamle dage med

brikken i Lystrup. Den 1. januar 1971 valgte

papirbranchen. Denne udvikling var påbe-

mælkeflasker. Udvalget skulle i forbindelse

han imidlertid i en alder af 70 år at trække sig

gyndt allerede i 1960’erne, hvor Slagelse

med undersøgelserne bl.a. vurdere, om man

tilbage fra posten som administrerende direk-

Papir-Industri og Østjyllands Papirforretning

skulle genindføre returemballage på bekost-

tør i Jyllands Papir-Værk og Schouw & Co.

var blevet overdraget til deres respektive for-

ning af engangsemballage. En sådan beslut-

retningsførere. I 1976-77 blev aktiviteterne i

ning ville få katastrofale følger for Jyllands

sen to sideordnede administrerende direk-

samtlige Schouw & Co.’s øvrige papirforret-

Papir-Værk.

tører: Andreas Heinrich Madsen Osterland og

ninger landet over afviklet. De tilbageværen-

Erik Jørgen Jensen. Andreas Osterland kom

de tomme aktieselskaber blev fusioneret ind i

situationen var alvorlig. Mange foretrak at få

fra Sindal i Nordjylland og var handelsuddan-

enten Jyllands Papir-Værk eller Ingeniør-

genindført flaskerne, dels af hensyn til mil-

net med bl.a. HD-studiet i udenrigshandel.

forretningen Jutlandia Maskinfabrik, som i

jøet, dels fordi man troede, at flaskerne var

Han blev i 1949 ansat som salgschef hos

1988 ændrede navn til Schouw Engineering.

billigere i det lange løb. Kritikkerne mente

Som hans efterfølgere udpegede bestyrel-

Den offentlige debat var følelsesladet, og

Jyllands Papir-Værk og var i 1955 avanceret

I Johannes Bitsch-Larsens sidste år var

også, at affaldsmængden ved brug af mælke-

til prokurist. Erik Jørgen Jensen var ingeniør

produktionen i Ålborg og Herlev blevet ned-

kartoner var enorm, men faktisk var kartoner-

og havde været ansat hos Jyllands Papir-Værk

lagt og overflyttet til Jyllands Papir-Værk. De

ne velkomne på forbrændingsanlæggene,

i sin fødeby Århus siden 1946.

få aktiviteter, der siden hen var blevet opret-

hvor deres høje brændværdi gav besparelser

holdt i Herlev, blev i 1982 lukket endegyldigt

på den dyre olie. Det oprindelige lovforslag

ned, og ejendommen blev solgt året efter.

om genanvendelse af papir og drikkevareem-

Ved Svend Hornsylds død i 1961 og Johannes Bitsch-Larsens udnævnelse til admini-

På den baggrund nedsatte Miljøministeriet i

[1967-2003]

Schouw Packing

16/21

ballage samt begrænsning af affald fra 1977

weg-Larsen. Han blev efterfulgt af konsul

bred ledelseserfaring fra virksomheder som

ville medføre voldsomme ændringer for dele

Thorkild Bjerglund Andersen, som siden 1970

BM Controls, Uni-Bolt, Lego og Danfoss, men

af emballageindustrien. Derfor blev der forud

havde været medlem af selskabets bestyrel-

for første gang i virksomhedens historie faldt

for lovens vedtagelse iværksat en miljømæs-

se, og som således blev den formand, der

valget af direktør på en person uden hidtidig

sig og samfundsøkonomisk undersøgelse af

skulle føre Schouw & Co. sikkert over skiftet

erfaring i emballagebranchen.

alternative mælkeemballager. Undersøgelsen

fra den rene emballagevirksomhed til det

mundede ud i to rapporter. En fra Miljø-

moderne industrikonglomerat. Samme år blev

Schouw & Co. og Jyllands Papir-Værk med en

styrelsen, og en fra De Danske Mejeriers

advokat Jørn Ankær Thomsen indvalgt i be-

studietur til USA sammen med Osterland og

Fællesorganisation, som også havde meget

styrelsen på vegne af Provinsbanken, som på

Jensen, hvor han blev introduceret til bran-

på spil for deres medlemmer. Rapporterne

daværende tidspunkt var en stor aktionær i

chen og de nyeste landvindinger inden for

byggede på en såkaldt vugge til grav under-

selskabet.

kartonnageindustrien. Osterland og Jensen

søgelse, og konsekvensberegningerne viste,

I 1984 valgte Erling Hessellund Eskildsen

Erling Lindahl indledte sin karriere hos

kendte branchen og de amerikanske samar-

at en tilbagevenden til returemballage ville

at afhænde sin familievirksomhed Dan Cake i

bejdspartnere ud og ind efter talrige besøg i

være dyrt for alle involverede. Mejerierne

Give. De midler, som fremkom ved salget,

Staterne. Da Erling Lindahl - efter eget ud-

skulle lave nye investeringer, købmændene

blev placeret i Givesco A/S, der senere blev

sagn - havde plaget dem under det meste af

skulle udvide deres lagerplads, og i sidste

helejet af Direktør Jens Eskildsen og Hustru

turen med sine forslag til omstruktureringer

ende ville forbrugerne komme til at betale

Mary Antonie Eskildsens Mindefond.

på Jyllands Papir-Værk, modtog han en ven-

mere for mælken. Selv muligheden for brug

I forbindelse med salget af Dan Cake kom

lig, men bestemt henstilling om at slappe lidt

af billige østtyske flasker blev undersøgt, men

Erling Eskildsen i kontakt med Jørn Ankær

af, tie stille og følge med hjem til Lystrup for

også de ville betyde en fordyrelse af mælken.

Thomsen, som blev medlem af bestyrelsen i

at stikke en finger i jorden.

Den 8. juni 1978 trådte lov nr. 297 om genanvendelse af papir og drikkevareemballage samt begrænsning af affald så i kraft, men på

Givesco, og gennem ham fattede Erling Eskildsen interesse for Schouw & Co. I den efterfølgende periode opkøbte Erling

Efter hjemkomsten fik piben dog gradvist en anden lyd. Osterland og Jensen havde selv insisteret på nødvendigheden af forandringer

baggrund af de to rapporter var loven blevet

Eskildsen således gennem Givesco gradvist

på Jyllands Papir-Værk samt ansættelsen af en

moderat i sin udformning. Debatten fortsatte

flere og flere aktier i Schouw & Co., og i 1985

ny direktør. Erling Lindahl præsenterede sine

de følgende år, men i sommeren 1980 beslut-

passerede Givesco en ejerandel på 10%, som

nye idéer og initiativer med en vedholdenhed

tede miljøministeren at sætte spørgsmålet om

på daværende tidspunkt var grænsen for an-

og overbevisning, der efterhånden fik de to

alternativ mælkeemballage i bero. Miljøde-

meldelsespligt.

hidtidige direktører til at trække sig lidt tilbage

batten om mælkekartonernes bæredygtighed

til Schouw Packing. Det nye navn refererede

Procestrykning af kartoner på flexotryk-

mere til moderselskabet Schouw & Co., og det

maskine med 10 farveværker, hvor tryk-

Jensen af direktionen, og da Andreas

var mere i tråd med virksomhedens produk-

opgaven kan skiftes, mens maskinen er

aktier og blev med tiden den dominerende

Osterland den 30. juni samme år ligeledes

tion, der i højere grad end tidligere koncen-

i drift. Flexotrykmaskinen indgår i en

aktionær i Schouw & Co.

trak sig tilbage, blev Erling Lindahl alene ad-

trerede sig om emballage. Denne navneforan-

komplet converterlinie på fabrikken i

ministrerende direktør i Schouw & Co. og

dring kom til at indvarsle de gennemgribende

Lystrup ved Århus, hvor råmaterialet fra

Jyllands Papir-Værk.

ændringer, der skulle komme til at præge

store ruller forsynes med tryk og ud-

virksomhedens historie i de følgende år.

stanses til kartoner, som automatisk

Den nye storaktionær kom nok i nogen

blev med jævne mellemrum taget op igen,

grad som en overraskelse for den øvrige be-

men aldrig med samme kraft. Dermed var en

styrelse, men Givesco fortsatte opkøbet af

af de værste kriser i Jyllands Papir-Værks historie overstået.

og overlade styringen til den nye mand. Den 31. marts 1986 udtrådte Erik Jørgen

Den nye aktionær

Erling Lindahl og den nye strategi

I 1982 fratrådte direktør Børge Ries, på

Den 1. oktober 1985 indtrådte Erling Søren-

grund af alder, som formand for bestyrelsen i

sen Lindahl i direktionen i Schouw & Co. og

Lystrup et nyt navn. Med sine godt 60 år på

Schouw & Co., det hverv, som han i 1977

Jyllands Papir-Værk. Den 40-årige Erling

bagen var tiden ved at være løbet fra navnet

Rationaliseringer og ny struktur

i 1998 og har en kapacitet svarende til

havde overtaget efter Jørgen Meincke Hel-

Lindahl havde på dette tidspunkt allerede

Jyllands Papir-Værk, som derfor blev omdøbt

Første skridt på vejen mod opbygningen af en

ca. 500 mio. 1 liter kartoner pr. år.

I 1986 blev det besluttet at give fabrikken i

palleteres med robot. Linien er opstillet

[1967-2003]

Schouw Packing

16/21

ny produktionsstruktur hos Schouw Packing

pleret med forslag om massive lønreduktio-

danske marked. Da norske Elopak a.s. i mel-

trere sig om opgaven som administrerende

blev taget i 1987. Der blev foretaget en kon-

ner. De stærke faggrupper hos Schouw

lemtiden havde opkøbt licensgiveren Ex-Cell-

direktør i Schouw & Co.

sekvent inddeling af fabrikkens aktiviteter i

Packing fandt imidlertid et sådant krav uanta-

O, og dermed var blevet indehaver af licens-

tre divisioner, svarende til hovedgrupperne i

geligt, og situationen spidsede efterhånden til

rettighederne til resten af verden, besluttede

understreget 13 år efter aftalens indgåelse.

produktionen: Pure-Pak, Emballage og Repro.

på fabrikken med strejker, stormøder og mas-

Schouw & Co. at sælge halvdelen af aktierne

En stigende konsolidering af mejeriindustrien

Hver enkelt division fik egen ledelse og eget

siv medieomtale.

i Schouw Packing til Elopak. Den 18. april

i Norden nødvendiggjorde en øget koordine-

1988 blev aftalen indgået, og handlen var en

ring på tværs af landegrænserne. Først og

realitet.

fremmest var der behov for et udvidet samar-

regnskab, hvorved det økonomiske forhold

I lyset af den anspændte situation og de

mellem de enkelte dele af produktionen blev

samtidige omfattende investeringer og kapa-

mere overskueligt.

citetsudvidelser hos flere konkurrenter blev

Pure-Pak divisionen var den absolut domi-

Produktion af 2 liter plastdunke til

For Schouw Packing har samarbejdet med

At alliancen med Elopak var vellykket, blev

bejde mellem Danmark og Sverige. På bag-

der i 1987 taget et drastisk skridt, der gjorde

Elopak givet mulighed for etablering i Polen

grund af Schouw Packings mangeårige gode

mælk på fabrikken i Lystrup ved Århus.

nerende enhed, idet 85% af produktionen

op med Schouw & Co.’s nu godt 100-årige hi-

og for produktion til et langt større marked

samarbejde med Elopak blev løsningen, at

Maskinen fremstiller otte dunke ad

henhørte under dette område. På grund af

storie. I september blev det vedtaget at fra-

end det danske samt adgang til de nyeste

Schouw & Co. den 30. marts 2001 opkøbte

gangen af et råmateriale bestående af

den stigende konkurrence på det danske

sælge hele den traditionelle emballagevirk-

produkter, maskiner og knowhow.

halvdelen af aktierne i Elopaks svenske dat-

HDPE granulat. De færdige dunke em-

marked fra især svenske Tetra Pak var der

somhed, hvilket blev gennemført i årets tre

balleres og palleteres automatisk med

imidlertid behov for betydelige rationaliserin-

sidste måneder. Salget af Emballagedivi-

provenuet fra aktiesalget mulighed for inve-

robot. Maskinen er opstillet i 1995 og

ger i hele produktionsprocessen. Derfor blev

sionen medførte afskedigelse af en lang ræk-

stering på ganske andre områder end den

har en kapacitet i størrelsesordenen 20

der i denne division satset på større effektivi-

ke medarbejdere, hvoraf mange havde lange

emballageindustri, som havde udgjort virk-

somheder samordnet, og produktionen blev

mio. dunke pr. år.

tet i produktionen, hvilket primært betød au-

ansættelser bag sig. Schouw Packing søgte

somhedens fundament siden 1878. Stigningen

samlet hos Schouw Packing i Lystrup, hvor

tomatisering af en lang række arbejdsproces-

dog via gunstige fratrædelsesordninger at re-

i andre aktiviteter hos Schouw & Co. fik såle-

Pure-Pak produktionen steg til et årligt ni-

ser. Eksempelvis blev arbejdet med ilægning

ducere de økonomiske konsekvenser for de

des den konsekvens, at Erling Lindahl den 1.

veau på 1 mia. kartoner. Som en markering af

og fratagning af materialer ved mange maski-

berørte medarbejdere.

april 1996 overlod posten som administreren-

det udvidede samarbejde ændrede Schouw

de direktør i Schouw Packing til sin meddi-

Packing den 1. oktober 2002 navn til Elopak

rektør Jørgen Iversen for derefter at koncen-

Denmark A/S.

ner fuldt automatiseret, ligesom der blev in-

Den tredje del af produktionen, Reprodivi-

vesteret i et nyt, automatisk palleteringsan-

sionen, mistede ved salget af Emballagedivi-

læg, der erstattede den manuelle palletering.

sionen en stor kunde. Den viste sig dog fort-

For moderselskabet Schouw & Co. gav

terselskab, Elopak AB, som derved kom under samme ejerskab som Schouw Packing. I løbet af 2001 blev driften af de to virk-

sat at være rentabel og videreførte sin virk-

Forskellige teknologier finder anven-

Emballagedivisionens endeligt

somhed, dels som leverandør til Pure-Pak di-

delse ved produktion af mælkeembal-

Ved opdelingen af de forskellige dele af pro-

visionen, dels med ordrer fra eksterne kunder.

lage. Fra venstre ses tre eksempler på

duktionens regnskaber blev det klart, at

kartoner med offsettryk, to eksempler

Emballagedivisionen efterhånden var blevet

Samarbejdet med Elopak

på kartoner med flexotryk, en 2 liter

en dårlig forretning for Schouw Packing. Den

Året 1987 blev således et vendepunkt i

HDPE plastdunk, som blev sat i pro-

ensidige satsning på Pure-Pak produktionen

Schouw Packings historie, idet virksomheden

duktion på fabrikken i Lystrup ved

havde medført, at virksomheden på de andre

fra dette tidspunkt var en ren Pure-Pak fabrik.

Århus i 1996, samt tre HDPE plast-

områder var kommet bagud i forhold til dens

Samme år blev der imidlertid taget endnu et

flasker, som blev introduceret i 2002.

mange konkurrenter. Man forsøgte derfor

banebrydende skridt på vejen mod skabelsen

med betydelige investeringer og initiativer at

af den koncern, som Schouw & Co. har ud-

puste nyt liv i denne del af produktionen for

viklet sig til ved sit 125-års jubilæum.

igen at forøge markedsandelen. Som i Pure-

Pure-Pak licensen, som Jyllands Papir-

Pak divisionen blev der forsøgt med omfat-

Værk havde erhvervet fra det amerikanske

tende rationaliseringer i produktionen, sup-

Ex-Cell-O i 1956, gav kun rettighederne til det

[1915-2003]

Fra jyder i vest

17/21

I Skjern sidder en mand og tænker. Det er

En god bekendt foreslår derfor Poul Grene at

død i 1964. Hun var godheden selv og havde

forestille sig. Den 4. april 1945 blev forretnin-

forår 1988. Hans navn er Poul Grene, han er

tage en samtale med Erling Eskildsen i Give,

en kolossal humoristisk sans. Hun var imid-

gen omdannet til et aktieselskab med en ak-

63 år, og han er anden generation i familie-

som selv har prøvet at sælge en familievirksom-

lertid ikke ret høj, så det fortælles, at hun i

tiekapital på 400.000 kr., hvor Christian Grene

virksomheden Grene.

hed, og som derfor ved, hvad det handler om.

mange år sad med Kraks vejviser oven på

og Peder Grene hver ejede 50%. Da krigen

stolen for at komme lidt højere op.

umiddelbart efter sluttede, troede man, at det

Det står klart for ham, at ingen af hans tre

Poul Grene kontakter Erling Eskildsen, og de

børn ønsker at overtage virksomheden. Nøg-

mødes. De taler sammen en 2-3 timer om følel-

Ester Grene tog sig af kassebogen, og i

ternt har han erkendt, at han bedst varetager

ser, holdninger og værdier. På vejen ud fra mø-

det hele taget af pengene i foretningen. Hun

gik imidlertid mange år, før varemanglen let-

familiens værdier ved selv at tilrettelægge frem-

det får Erling Eskildsen på en eller anden måde

var på mange måder helt anderledes end

tede, og der var derfor meget få forandringer

tiden for virksomheden. Der er tænkt mange

sagt, at “det er da ikke utænkeligt, at Schouw &

søsteren, og hvis der var nogen, der forstod

fra krigens slutning og indtil 1950.

tanker om børsnotering eller salg af virksomhe-

Co. kunne være interesseret.”

at holde på pengene, så var det hende. De to

den. Gode venner og kolleger har bidraget her-

Den 10. august 1988 er alle tanker om børs-

til, men et er jura og pris, noget helt andet er de

notering skrinlagt. Grene er solgt til Schouw &

følelser, der knytter sig til at sælge en familie-

Co., og det første skridt til industrikonglomera-

virksomhed. De kan være svære at få hold på.

tet er taget.

hurtigt igen ville gå fremad i Danmark. Der

I august 1950 kom Poul Grene, søn af

søstre blev aldrig gift, og de boede sammen

Peder Grene, hjem efter et 4-årigt ophold i

hele livet.

Tyskland, England og USA. Den inspiration og viden, som Poul Grene bragte med hjem og

Aktieselskabet Chr. C. Grene

ikke mindst de kontakter og sprogkundska-

Der var således nu ansat to brødre og to

ber, som han havde erhvervet under opholdet,

Chr. C. Grene

ferie fra ingeniørstudiet i København for at

søstre i forretningen, som fra 1920 og frem

skulle senere vise sig at blive af stor betyd-

På sin 25 års fødselsdag, den 8. marts 1915,

hjælpe til med at ekspedere reservedele, men

til krigens slutning udviklede sig jævnt og

ning for virksomheden.

etablerede Christian Christensen Grene sin

på grund af travlhed kom han aldrig tilbage

stille. Hele tiden med en flid og sparsomme-

forretning i Jernbanegade i Skjern. Her havde

til skolen i København.

lighed, som man i dag kun vanskeligt kan

Poul Grene fik tilført mange nye aktiviteter til virksomheden. Først reservedele til trakto-

hans far i en årrække drevet en forretning,

Slåmaskindele var det, det hele startede

som handlede med trævarer til landbruget,

med, men det varede ikke mange år, før man

Mon et’ di er best, fræ jyder i

træsko, cykler og andre mindre ting.

også beskæftigede sig med dele til plove,

west - stod der om dele til høst-

radsåmaskiner, harver, radrensere og trævarer

maskiner på Chr. C. Grenes lastbil,

ner importeret til Danmark, og faderens for-

til landbrugsmaskiner som f.eks. svingler,

som her ses ved byfesten i 1958,

retning blev udvidet betydeligt med salg af

hamler og kørestænger.

hvor Skjern fik status af købstad.

Omkring år 1900 blev de første slåmaski-

disse maskiner. Den unge Christian Grene var uddannet på

For at udvide forretningen begyndte man at opsøge nye kunder. I de første år brugte

Købmandsskolen i København, hvilket på det

man tog, hestevogn og cykel. Senere, i star-

tidspunkt var ret usædvanligt for en ung

ten af 1920’erne, anskaffede man sig Harley

mand fra Vestjylland. Efter hjemkomsten fra

Davidson motorcykler med sidevogn, og en-

København begyndte han at hjælpe til i sin

delig omkring 1925 gik man over til biler.

fars forretning, og han fik hurtigt øje for, at

Lokalerne i Jernbanegade blev hurtigt for

reservedelene til de importerede slåmaskiner

små, og i 1917 flyttede forretningen til Finde-

var meget dyre. Grundlaget for hans egen

rupsvej, hvor lokalerne gradvist blev udvidet.

forretning blev derfor selv at fremstille uorigi-

I 1920 var omsætningen steget betydeligt,

nale reservedele samt at købe disse hos al-

og da kontorarbejdet som følge deraf var ta-

ternative leverandører i udlandet.

get til, blev søstrene Ane og Ester Grene an-

I sommeren 1916 kom Christian Grenes bror, Peder Martin Grene, hjem på sommer-

sat i forretningen. Ane Grene tog sig af bogholderiet og passede det med omhu til sin

[1915-2003]

Fra jyder i vest

17/21

rer, senere mange andre produkter fra uden-

riale i branchen, og man var langt fremme i

beredskab i orden, og ved en kraftanstren-

Ventilblokke i alumini-

landske producenter. Det gik godt, og da

EDB-udviklingen. Efterhånden blev pladsfor-

gelse fra medarbejdere og leverandører

um fremstillet af Hydra-

Christian Grene døde i august 1959, var det

holdene i de eksisterende bygninger helt

lykkedes det på få dage at reetablere drif-

Grene A/S i Skjern ind-

derfor naturligt, at Poul Grene videreførte

umulige, og i slutningen af 1986 flyttede man

ten i nogle midlertidige rammer.

går ofte i de hydraulik-

virksomheden sammen med sin far Peder

derfor til den nybyggede ejendom på Kobber-

Efterfølgende kunne det gøres op, at bran-

løsninger, som virksom-

Grene.

vej i Skjern, som umiddelbar nabo til Hydra-

den ikke havde påført virksomheden næv-

heden leverer, her i form

Grene.

neværdige tab.

af en specialfremstillet

I samme periode var der et helt andet forhold, der ændrede forretningen betydeligt:

Overtagelsen af Grene koncernen har

man fik automatiske telefoner. Tidligere måtte

Schouw & Co.’s overtagelse

været en god forretning for Schouw & Co.,

man bestille en samtale, f.eks. mellem Skjern

Det var en god og sund virksomhed, som

og det har samtidig været en glæde for

og Horsens, hos den lokale central og måske

Schouw & Co. overtog i 1988. En virksomhed,

Poul Grene at se den gamle familievirksom-

vente 2-3 timer på, at linierne blev fri. Det er

som havde mange gode grundlæggende

hed fortsætte sin fremgang, så den i dag

derfor let at forstå, at de automatiske telefo-

holdninger til fælles med Schouw & Co. Den

står som en stor og moderne virksomhed.

ner var en mindre revolution, og den hurtig-

samlede Grene koncern omsatte på daværen-

hed, hvormed mennesker nu overalt inden for

de tidspunkt for ca. 170 mio. kr. årligt og be-

landets grænser kunne komme i kontakt med

skæftigede ca. 112 medarbejdere.

hinanden, gjorde i et nu Danmark langt mindre.

ventilblok monteret med ventiler og fittings.

Ved overtagelsen fratrådte Poul Grene, og Mads P. Iversen blev udnævnt til direktør i Chr. C. Grene, hvor direktionen senere blev

Hydraulik

suppleret med Per Frank som administreren-

I midten af 1960’erne blev Grene opmærksom

de direktør. Ledelsen af Hydra-Grene blev

på anvendelsen af hydraulik i landbruget, og

fortsat varetaget af Bent Nielsen.

gradvist fik man etableret salg af hydraulikslanger og lynkoblinger.

De næste år steg salget af hydraulikdele i

Efter overtagelsen fortsatte udviklingen af Grene koncernen med fornyet kraft. Aktivitets- og produktområderne blev udvidet bety-

et tempo, som var helt overvældende, og i

deligt, og den geografiske ekspansion blev

1973 blev man klar over, at det ikke var mu-

iværksat med opkøb og etablering af egne

ligt at fortsætte i de eksisterende bygninger.

virksomheder i Norden og Østersøregionen,

Man valgte derfor at gøre hydraulikafdelingen til en selvstændig virksomhed, og den

og for en kortere periode også i England. Grene koncernen har dog undervejs også

Grene koncernens faciliteter i Skjern i efteråret 2002. Den store gule bygning

4. marts 1974 blev Hydra-Grene A/S etableret

haft sine udfordringer. En af de værste kom

i forgrunden rummer Chr. C. Grene og

på Bækgårdsvej i Skjern med Bent Nielsen

natten mellem den 17. og 18. juli 1996, da

koncernens centrallager på landbrugs-

som direktør.

Hydra-Grenes hovedkontor i Skjern blev hær-

området. Den røde og hvide bygning

get af en voldsom brand, hvor hele admini-

bagest til venstre rummer hovedkon-

Poul Grene i højere grad hellige sig den vide-

strationsbygningen på ca. 1.200 m2 og en la-

toret for Hydra-Grene, som blev opført

re udvikling af Chr. C. Grene, som han efter

gerhal på ca. 1.100 m2 udbrændte totalt. Med

efter branden i 1996. Den hvide byg-

Peder Grenes død i 1977 stod alene om ledel-

i branden røg også det centrale EDB-anlæg,

ning i baggrunden til højre rummer

sen af. Den gamle familievirksomhed klarede

som betjente størstedelen af Grene koncer-

dels produktion for Hydra-Grene, dels

sig godt, man havde det bedste katalogmate-

nen. Heldigvis var virksomhedens katastrofe-

fjernlager for Grene koncernen.

Efter etableringen af Hydra-Grene kunne

100

101

[1880-2003]

Viggo Schulstads Bagerier

18/21

To generationer Ludvigsen

I 1872 blev De forenede Dampmøllers Rug-

Det var således i 1880, at navnet Schul-

brødsbageri i Store Kongensgade i Køben-

stad for første gang dukkede op i forbindelse

En artikel af kemikeren Christian Ludvigsen i

havn moderniseret efter alle kunstens regler.

med brødfabrikation, og dermed navnet på

Berlingske Tidende om en ny metode til brød-

Fem ovne af jern erstattede de gamle stenov-

den virksomhed, som 109 år senere blev det

bagning blev anledningen til et samarbejde

ne. I de nye ovne blev der anvendt gasfyring i

tredje aktivitetsområde i Schouw & Co.

mellem Viggo Schulstad og Christian

stedet for brænde, men brødet fra de nye

Viggo Schulstad, som var født i 1848, var

Ludvigsen.

ovne faldt ikke i publikums smag, og ejerne

uddannet inden for handel og rejste som han-

Christian Ludvigsen havde blik for sam-

var derfor nærmest lettede, da en gaseksplo-

delsmand i årene 1873-1880, inden han etab-

menhængen mellem naturvidenskab og pro-

sion ødelagde bageriet den 27. februar 1880.

lerede sig som brødfabrikant. Under hans kom-

duktudvikling, og han indrettede sammen

Ironisk nok stod kun de fem jernovne tilbage!

petente ledelse voksede Store Kongensgades

med sønnen Edvard Harald Ludvigsen et la-

Brødfabrik & Meelforretning støt og roligt.

boratorium, hvor de eksperimenterede og af-

Den nedbrændte fabrik blev overtaget af grosserer Viggo Schulstad og melhandler

I 1890 flyttede virksomheden til nye lokaler

prøvede deres ideer. Edvard Ludvigsen fandt

Vilhelm Irgens, og allerede i juli samme år

ved Sct. Hans Torv. Samtidig overtog Viggo

frem til en brødtype, der både var maltet og

kunne ovnene tændes på ny i de genopførte

Schulstad fabrikken helt, og navnet blev

syrnet. Det syrnede brød faldt bedre i dan-

bygninger i Store Kongensgade.

ændret til Viggo Schulstads Bagerier.

skernes smag end det usyrnede, og fra juli 1897 blev “Schulstads Maltsyrnede Rugbrød”

Fra juli 1897 blev Schulstads Maltsyr-

produceret på fabrikken på Blegdamsvej ved

nede Rugbrød produceret på fabrikken

Sct. Hans Torv. Det maltede og maltsyrnede

på Blegdamsvej i København. "Schul-

brød fra Schulstad blev et begreb og en me-

stads maltede" blev hurtigt et begreb i

get efterspurgt vare i københavnernes dagli-

Københavnernes daglige husholdning

ge husholdning. Det stillede krav til distribu-

og et begreb, som holdt i mange årtier.

tionen, og i år 1900 havde Viggo Schulstads

Københavns Brødfabriker

Det dampende, nybagte rugbrød er

Bagerier 10 vogne og 20 heste.

Allerede i 1895 havde tre københavnske ba-

læsset på vognene, og Schulstad &

gerier slået sig sammen under navnet De tre

Ludvigsens brødkuske er klar til at

Schulstad & Ludvigsen

Rugbrødsfabriker, der senere fik navnet

køre ud fra fabrikken i Ryesgade i

Efter faderens død i 1900 opførte Edvard

Ceres. Den 27. februar 1917 besluttede ejerne

København i starten af 1900 tallet.

Ludvigsen en ny fabrik i Ryesgade, hvor han

af fire virksomheder, heriblandt Ceres og

fortsatte sin forsøgsvirksomhed. Ryesgade-

Schulstad & Ludvigsen, at gennemføre endnu

fabrikken, der stod færdig i december 1900,

en fusion. Det førte til det børsnoterede

fik i 1902 navnet Schulstad & Ludvigsen. Den

Aktieselskabet Københavns Brødfabriker.

blev indrettet efter “System Ludvigsen”, der

Schulstads og Ludvigsens tekniske for-

ikke alene rummede kemiske principper for

spring gav dem overskud til også at tage te-

brødbagning, men også hygiejniske og filoso-

ten i denne sammenslutning. Det betød, at

fiske forskrifter.

navnet Schulstad & Ludvigsen i en årrække

Produktionen blev så vidt muligt mekaniseret, medarbejderne fik indskærpet hygiejniske forholdsregler, og Schulstad & Ludvig-

102

blev brugt sideløbende med det egentlige navn KB, Københavns Brødfabriker. Fusionen i 1917 var vellykket, og 1920’erne

sens brødfabrik blev toneangivende i den

var år, hvor omsætningen hos Schulstad steg,

tekniske udvikling fra håndværk til industri.

tempoet gik i vejret, og kuskene blev chauf-

103

[1880-2003]

Viggo Schulstads Bagerier

18/21

fører. Det var en stor omvæltning - især for

industrien, men forbruget fulgte ikke med.

I 2001 introducerede Schulstad som

dem, der skulle til at tage kørekort i en for-

Dette førte til en skærpet konkurrence, der

den første producent et koncept, der

holdsvis sen alder.

især gik ud over de mindre brødfabrikker.

fokuserer på fedtet i brød. Levebrød er

Centraliseringen fortsatte i 1930’erne. Flere

Antallet af rugbrødsfabrikker i Danmark

en produktserie, hvor brødene er fælles

virksomheder kom med i fællesskabet, de

blev reduceret fra 78 til 18. Øst for Storebælt

om at have et højt indhold af kostfibre

dårligste fabrikker blev nedlagt, og produktio-

havde der været 38 fabrikker - først i 80’erne

og et lavt indhold af fedt. Serien hen-

nen blev koncentreret på færre enheder. Den

var der kun otte tilbage. På landsplan dække-

vender sig til de bevidste forbrugere,

øgede koncentration medførte transport over

de fire store virksomheder - med Schulstad

som ikke går på kompromis med hver-

længere afstande, og det blev nødvendigt at

og Magdalene som de største - tilsammen ca.

ken smagen eller den sunde og fedt-

opbevare brødet under særlige forhold, så det

70% af rugbrødsmarkedet.

fattige livsstil.

ikke var tørt, når det kom frem til kunderne. Løsningen blev indpakning i papir, der beva-

Brødfabrikken Danmark

rede brødets friskhed, og af samtidige avis-

Schulstad fortsatte med at opkøbe brødfa-

annoncer kunne man se, at Schulstads rug-

brikker på Sjælland, men havde svært ved at

brød blev leveret i Dana vokspapir fra Jyl-

få fodfæste i Jylland. Distributionen forhin-

lands Papir-Værk. Udviklingen fortsatte, indtil

drede, at brødet var frisk, når det nåede frem

2. Verdenskrig kuldkastede planerne om nye

til forbrugerne, og Schulstad måtte derfor

fremstød, og papirmanglen for en tid forhin-

etablere egen produktion i Jylland.

drede indpakningen af brød.

Schulstads entre på det jyske marked medførte en hård priskonkurrence og gav an-

blev samordnet, og Magdalene ophørte i 1987

1985, hvor Karsten Egelund tiltrådte som ad-

som produktnavn.

ministrerende direktør.

I 1995 introducerede Schulstad "Det

En moderne brødfabrik

ledning til, at der i 1981 blev indgået en afta-

Gode" konceptet som et paraplymærke

Først i 1950’erne blev forsyningsforholdene i

le med Magdalene Brød i Århus, hvor Mag-

over flere produkttyper. Brødene i "Det

Danmark atter normaliseret efter krigen, og

dalene overtog Schulstads virksomhed i Jyl-

navn til Schulstad Gruppen, og dermed var

besluttede Schulstad igen at foretage en ka-

Schulstads mission er at lave brød

Gode" serien fører Schulstads hånd-

Schulstad & Ludvigsen kunne endeligt ud-

land mod, at Schulstad erhvervede 25% af

grundlaget skabt for den fortsættende

pitaludvidelse. Karsten Egelund var på det

med karakter. Det stiller krav til in-

værkstraditioner videre og er bagt ude-

nytte den produktionsomlægning, der havde

aktierne i Magdalene.

Schulstad koncern, hvor opbygningen af det

tidspunkt kommet i kontakt med Erling

novativ produktudvikling. Her er det

lukkende med de bedste råvarer og

fundet sted i slutningen af 1930’erne, til stor-

nye Schulstad brand blev sat i fokus, og hvor

Eskildsen, som var en stor aktionær i Schouw

italienske boller i Panetti serien, som

uden brug af konserveringsmidler. "Det

drift.

ne i Schulstad og Magdalene Brød behovet

også From og Pandrup navnene efterhånden

& Co., og som selv havde baggrund i bageri-

blev lanceret i 2002. De italienske

for øget samarbejde i dansk rugbrødsindustri

blev faset ud.

virksomhed. Den gode kontakt og Schulstads

boller, der fremstilles i en særlig tek-

interesse i Erling Eskildsens viden om bageri-

nik med flydende fordej og koldhævning, bages i en stenpladeovn.

Gode" konceptet kombinerede innova-

I slutningen af 1950’erne blev det klart, at

I midten af 1980’erne erkendte bestyrelser-

I 1988 skiftede Brødfabrikken Danmark så

På generalforsamlingen den 17. maj 1989

tiv produktudvikling med spændende

tiden var løbet fra de gamle fabrikker i Kø-

med henblik på rationalisering, markedsføring

emballage og branding, og konceptet

benhavn. Schulstad & Ludvigsen erkendte ti-

og teknologisk udvikling. Derfor blev Brød-

Investering i Schulstad

virksomhed medførte, at Schouw & Co. blev

satte helt nye standarder i branchen.

dens krav og købte i 1963 en grund på

fabrikken Danmark etableret i 1985 som et

I årene op til 1974 havde Faxe Bryggeri op-

inviteret ind i aktionærkredsen med nyteg-

30.000 kvadratmeter i Glostrup uden for

fælles holdingselskab for Schulstad og

købt store aktieposter i Schulstad, og i 1977

ning af nominelt 20 mio. kr. aktier, svarende

København. Der opførte man Danmarks

Magdalene.

blev Schulstad, eller rettere Aktieselskabet

til knap 17% af aktiekapitalen i Schulstad.

største og mest moderne brødfabrik, som stod færdig i 1967.

De følgende år øgede Schouw & Co. grad-

I de følgende år foretog Brødfabrikken

Københavns Brødfabriker, afnoteret fra Kø-

Danmark yderligere opkøb, herunder bl.a.

benhavns Fondsbørs. Bryggeriet vedblev at

vist ejerandelen i Schulstad, dels ved opkøb

1970’erne blev et turbulent årti i Schul-

From Brød i Holstebro og Pandrup Brød. Åre-

være den dominerende aktionær indtil en ka-

af aktier, dels ved nytegning, og i marts 2002

stads udvikling. Udflytningen og ekspansio-

ne blev også brugt til omfattende rationalise-

pitaludvidelse i 1982, hvor aktionærkredsen

fik Schouw & Co. så mulighed for, gennem et

nen var ikke foregået uden problemer. Sam-

ringer og en fornyelse af produktsortimentet.

blev udvidet, og bryggeriet spillede en vigtig

større opkøb, at erhverve aktiemajoriteten i

tidig steg produktionskapaciteten i rugbrøds-

Schulstads og Magdalenes produktsortiment

rolle i den daglige ledelse af Schulstad indtil

Schulstad med en ejerandel på knap 62%.

104

105

[1983-2003]

Vindmølleeventyret

19/21

Den gamle villa, som var opført af arkitek-

Grene og Schulstad var ikke de eneste aktivi-

navnet har dog overlevet og er blevet gen-

teter, som blev taget op i Schouw & Co. efter

brugt i det nye ventureselskab, som blev stif-

ten Sophus Frederik Kühnel, var ganske med-

salget af 50% af Schouw Packing. Flere andre

tet i februar 2001 med Schouw & Co. som

taget ved overtagelsen, men den blev ført til-

aktiviteter blev afprøvet i mindre skala og

medejer.

bage til stort set den oprindelige stand gen-

I 1990 overtog Jørn Ankær Thomsen po-

nem en omfattende renovering, forestået af

sten som bestyrelsesformand i Schouw & Co.

Exners Tegnestue i Århus. Renoveringen af

produktion, grafiske EDB-systemer og et hu-

efter Thorkild Bjerglund Andersen, der fort-

den iøjnefaldende bygning blev da også

mørkortforlag, var placeret under Incuba A/S,

satte som næstformand i bestyrelsen indtil

påskønnet af Århus kommune, som velvilligt

som vel bedst kan beskrives som en tidlig

1998. I årene efter 1990 blev der gradvist op-

behandlede ønsket fra Schouw & Co. om at

form for et ventureselskab, mens andre tekni-

bygget en beskeden medarbejderstab i

ændre adressen fra det lidt anonyme Strand-

ske aktiviteter var placeret under Schouw

Schouw & Co., og i 1996 blev Peter Kjær op-

vejen 86 til det noget mere præsentable Chr.

Engineering A/S.

taget i direktionen sammen med administre-

Filtenborgs Plads 1.

med varierende held.

En del af aktiviteterne, omfattende grafisk

I løbet af 1990’erne blev alle disse mindre

rende direktør Erling Lindahl.

Senere fik også Aarhus Kunstmuseum øje

Chr. Filtenborgs gamle villa i Århus,

aktiviteter afhændet eller afviklet. Det oprin-

som nu rummer hovedkontoret for

delige Incuba blev i 1994 fusioneret ind i

hvor man tog selskabets formelle navn

ligt en del af Otto Mønsteds malerisamling til

Schouw & Co. samt mødelokaler m.m.

Schouw & Co., og Schouw Engineering blev i

“Aktieselskabet Schouw & Co. Papirforretning,

ophængning i villaen mod, at museet til gen-

til brug for koncernens virksomheder.

1999 fusioneret ind i Chr. C. Grene. Incuba-

Papirposefabrik, Bog- og Stentrykkeri” op til

gæld fik adgang til regelmæssige forevisninger.

Starten af 1990’erne blev også tidspunktet,

revision, og på generalforsamlingen den 4.

for bygningen, og i 1999 udlånte museet velvil-

Hvorom alting er, så flyttede Schouw & Co.

maj 1993 blev navnet forkortet til slet og ret

den 1. august 1995 ind i den smukke bygning

Aktieselskabet Schouw & Co.

med gode kontorer, flotte repræsentative lo-

Det næste egentlige skridt til en væsentlig

kaler og ikke mindst store, gode mødelokaler,

aktivitetsudvidelse blev taget i foråret 1994,

som med deres diskrete beliggenhed senere

da Schouw & Co. fik mulighed for at investere

skulle vise sig at blive af overordentlig stor

i vindmølleindustrien ved køb af 25% af akti-

betydning i relation til Micon.

erne i Micon A/S.

Vindmøllefabrikken Micon Chr. Filtenborgs Plads

Micon blev grundlagt i 1983. Den ene, og i

1994 blev også året, hvor Schouw & Co. tog

denne sammenhæng væsentligste, af virk-

skridt til igen at markere sig med en mere

somhedens to grundlæggere var Peder Høj-

ved en akkord med kreditorerne. Den rekon-

kontor i Randers. Den oprindelige fabrik

selvstændig profil. Efter en årrække med et

gaard Mørup, som kom fra konkurrenten

struerede virksomhed kom godt i gang, salget

blev indviet i 1995, men er efterfølgen-

anonymt kontorhold i et hjørne af emballage-

Nordtank, hvor han havde deltaget i udviklin-

voksede støt, og i 1993 var omsætningen ste-

de blevet udvidet i 1997, 1999 og se-

fabrikken i Lystrup besluttede bestyrelsen at

gen af deres første vindmølle.

get til 197 mio. kr.

nest med en større tilbygning i 2002.

flytte selskabet til en separat ejendom.

Efter vurdering af en lang række mulighe-

106

Virksomheden kom godt fra start, voksede

I 1989 blev virksomheden rekonstrueret

Indgangsparti fra NEG Micons hoved-

I 1993 stod Micon imidlertid over for et ti-

dramatisk de første år og solgte mange vind-

gerspring i udvikling. Den nye, meget lovende

der faldt valget i sommeren 1994 på etatsråd

møller, specielt til Californien. Sammen med

600 kW mølle var på vej, og de eksisterende

Christian Gøtche Filtenborgs gamle villa fra

den øvrige vindmøllebranche løb virksomhe-

bygninger, som var en nedlagt landbrugsejen-

1906 på Strandvejen i Århus, som grundet

den imidlertid ind i vanskeligheder, og det

dom i Helstrup ved Randers, ville blive helt

særlige omstændigheder kunne købes på

endte med en ganske vanskelig situation i

utilstrækkelige. Peder Mørup besluttede, at

fornuftige vilkår.

perioden 1987-88.

det for ham personligt nu var blevet tid til at

107

[1983-2003]

Vindmølleeventyret

19/21

forlade virksomheden, og hans aktiepost blev

cepter var, grundet den oprindelige kobling

Egenkapitalen tabt

med en omsætning på 4,7 mia. kr. Den vold-

derved disponibel.

med Peder Mørup, stadig relativt ensartede.

I løbet af sommeren og efteråret 1997 blev

somme vækst var imidlertid ikke problemfri.

Den 1. januar 1994 tiltrådte Ole Bøgelund

På andre områder var deres situation imidler-

den velplanlagte fusion gennemført med stor

Det var en hård belastning for den unge or-

Nielsen som ny administrerende direktør, og

tid forskellig. Nordtank havde satset hårdt på

succes, og den 1. september 1997 tiltrådte

ganisation, specielt i 1. halvår af 1999, hvor

de to øvrige aktionærer i Micon, Dansk

udviklingen af en stor 1,5 MW vindmølle, og

Jens-Erik Kristensen som administrerende di-

markedet i USA var præget af en overordent-

Kapitalanlæg A/S og Ib Andreasen Industri

manglede derfor en konkurrencedygtig mølle

rektør for det fusionerede selskab, mens de

lig hård tidstermin. Uheldigvis fik NEG Micon

A/S, begyndte at se sig om efter en ny med-

i mellemstørrelsen. Samtidig havde de hårdt

hidtidige administrerende direktører fra de to

netop på dette tidspunkt et alvorligt teknisk

aktionær. Da formanden for Schouw & Co.,

brug for et nyt fabriksanlæg til produktion af

tidligere selskaber en tid fortsatte med hvert

problem med et stort antal gearkasser, som

Jørn Ankær Thomsen, også havde været

de store møller. Micon havde derimod satset

sit betydelige ansvarsområde i den fusionere-

ellers i øvrigt var indkøbt hos en af verdens

medlem af bestyrelsen i Micon siden starten,

hårdt på udvikling af vindmøller i mellem-

de virksomhed.

førende leverandører.

og da Schouw & Co. på mange måder opfyld-

størrelsen, hvor de var meget konkurrence-

te de øvrige aktionærers ønsker til den nye

dygtige, men derfor manglede de så til

aktionær, blev kontakten knyttet.

gengæld en stor vindmølle. Samtidig var

På bestyrelsesmødet i Schouw & Co. den 24. marts 1994 var emnet på dagsordenen. Af principielle årsager deltog Jørn Ankær

NEG Micon kom godt fra start. Salget steg nærmest eksplosivt og kulminerede i 1999

Den 19. august 1999 fratrådte NEG Micons administrerende direktør. Han blev straks er-

Micons nye fabrik ganske velegnet til pro-

750 kW vindmøller af typen NM48/750

duktion af store møller.

opstillet ved Tebbestrup i Østjylland.

Det stod hurtigt klart, at der ville være et

Thomsen ikke i den konkluderende behand-

stort potentiale i en fusion af de to virksom-

ling, og beslutningen om investering blev truf-

heder. Den følgende tid blev der afholdt en

fet under forsæde af næstformand Thorkild

lang række møder med ledergrupperne fra

Bjerglund Andersen. En beslutning som sene-

de to virksomheder, hvor alle detaljer, som

re skulle vise sig at blive en af de vigtigste

f.eks. produkter, organisation, fabriksanlæg,

beslutninger i Schouw & Co.’s historie.

infrastruktur, navn, logo osv., blev gennemgået og planlagt - alt under kodenavnet

NEG Micon fusionen

Sedaka. Alle møderne blev holdt i dybeste

De følgende år gik det stærkt i Micon. Den

fortrolighed på loftet af Schouw & Co.’s ejen-

nye 600 kW vindmølle var overordentlig kon-

dom på Chr. Filtenborgs Plads i Århus, og det

kurrencedygtig, og omsætningen steg drama-

lykkedes at holde sagen fuldstændig vandtæt

tisk. Den nye fabrik i Randers blev opført og

indtil offentliggørelsen på Schouw & Co.’s

taget i brug i foråret 1995, og en omfattende

generalforsamling den 7. maj 1997. De to

organisationsudvikling blev sat i gang.

virksomheder blev i processen vurderet som

I løbet af 1996 kom de første spæde kon-

helt ligeværdige. Fusionen blev vedtaget med

takter mellem Schouw & Co. og den børsno-

værdiforholdet 1:1 og med det børsnoterede

terede konkurrent til Micon, Nordtank Energy

Nordtank Energy Group som det fortsætten-

Group A/S, og i foråret 1997 tog det for alvor

de selskab. Schouw & Co., som i den mel-

fart.

lemliggende periode havde øget sin ejeran-

De to virksomheder var nogenlunde lige

del i Micon fra 25% til 92%, fik således en

store, de var placeret geografisk tæt på hin-

ejerandel på 46% i det fusionerede selskab

anden, og deres grundlæggende produktkon-

NEG Micon A/S.

108

109

[1983-2003]

Vindmølleeventyret

19/21

stattet af Erling Lindahl fra Schouw & Co.,

mio. kr. og en aftale med de finansielle kredi-

som for en tid måtte overlade sine forpligtel-

torer om opretholdelse af NEG Micons hidti-

ser i Schouw & Co. til Jørn Ankær Thomsen

dige kreditfaciliteter. Den anden del af planen

og Peter Kjær.

var at erstatte det ansvarlige lån med en ka-

Efter grundige undersøgelser konkludere-

pitaltilførsel på ca. 700 mio. kr. ved nytegning

de Erling Lindahl sammen med den netop til-

af aktier med fortegningsret for de eksiste-

trådte viceadministrerende direktør Torben

rende aktionærer. De fem største aktionærer

Bjerre-Madsen, at man, for at sikre tilstræk-

havde da på forhånd tilkendegivet, at de hav-

kelige midler til en kommercielt forsvarlig

de til hensigt at tegne deres respektive ande-

løsning på problemerne, burde foretage en

le af kapitalforhøjelsen.

hensættelse af et beløb i samme størrelsesor-

Ved udgangen af 1999 var redningsplanen

den som selskabets egenkapital. Torsdag ef-

gennemført, og Torben Bjerre-Madsen havde

termiddag den 30. september 1999 blev den

overtaget posten som administrerende direk-

ubehagelige meddelelse sendt til Københavns

tør. Det viste sig hurtigt, at substansen i virk-

Fondsbørs, og virkningen på aktiekursen kom

somheden var bedre, end nogen måske hav-

øjeblikkeligt.

de frygtet i efteråret 1999, og seks måneder

Efter et kort samråd i Schouw & Co. kunne Peter Kjær fredag morgen meddele pressen, at Schouw & Co., som den største aktionær i

senere blev NEG Micon optaget i KFX indekset på Københavns Fondsbørs. Foran stod nu det store arbejde med at

NEG Micon, troede på, at der kunne findes

genvinde markedets fulde tillid og med i

en løsning, og at Schouw & Co. var indstillet

praksis at løse de opgaver, som man havde

på at komme med sin forholdsmæssige del af

hensat store beløb til.

pengene - svarende til ca. 250 mio. kr.

Da Schouw & Co. i 1994 gik ind i Micon, var det fuldt erkendt, at vindmølleindustrien

Redningsplanen

ikke er så stabil en branche som de traditio-

2 MW vindmøller af typen

Schouw & Co. var dog ikke alene om at støtte

nelle forretningsområder. Til gengæld er der

NM72/2000 opstillet ved

NEG Micon i den vanskelige situation. Både

ingen af de traditionelle forretningsområder,

Wulfshagen i Tyskland.

medarbejdere, leverandører, finansielle part-

der kan præstere de vækstrater, som ses i

nere og de fire andre store aktionærer udvi-

vindmølleindustrien.

ste stor velvilje. De efterfølgende døgn arbej-

Der er ingen tvivl om, at NEG Micon har

dede Schouw & Co. sammen med de fire an-

været en god investering for Schouw & Co.

dre store aktionærer og NEG Micons finansi-

For det første har NEG Micon langt mere end

elle kreditorer intenst på at etablere en red-

nogen anden af koncernens virksomheder

ningsplan for virksomheden.

skabt interesse om Schouw & Co. aktien. For

Den 11. oktober 1999 kunne NEG Micon

det andet har Schouw & Co. alene gennem

så endelig meddele Københavns Fondsbørs,

salget af en andel af NEG Micon aktierne i

at der var fundet en løsning i form af en to-

1999 og 2000 allerede fået langt flere penge

delt plan. Den første del af planen var en øje-

tilbage, end der er tilført gennem aktiekøb og

blikkelig etablering af et ansvarligt lån på 500

kapitaltilførsel over årene.

110

111

[1987-2003]

I pressens søgelys

20/21

Ved købet af aktierne i Micon i perioden fra

Virksomheden kom godt i gang. Peter

mod Martin Gruppen som helt uanstændige.

uro i organisationen og desværre betydelige

1994 til 1997 havde Schouw & Co. vovet sig

Johansen havde øje både for at udvikle de

Meddelelsen blev få dage senere fulgt op af

fald i aktiekursen.

ganske langt væk fra de mere traditionelle og

rigtige produkter og for at få dem solgt.

en udtalelse fra selskabets to revisorer, hvor

ret stabile forretningsområder, som hidtil hav-

Martin Gruppen blev på mange måder den

de ligeledes afviste artiklernes påstande.

de dannet grundlag for virksomheden.

toneangivende inden for lysudstyr til under-

Det var gået godt, og fusionen af Micon og Nordtank Energy Group til NEG Micon i

Episoden satte imidlertid sine spor, og da

Den nye ledelse Den 19. januar 1998 fratrådte Peter Johansen

holdningsindustrien, og den som satte stan-

Martin Gruppen den 27. november 1997 måtte

som administrerende direktør i Martin

darden inden for intelligent lys.

nedjustere forventningerne til årets resultat,

Gruppen. For en tid blev ledelsen varetaget af

spredte den dårlige stemning sig. Derefter

Lars Dige og Torben Johansen som sideord-

fulgte en periode med negativ presseomtale,

nede koncerndirektører, indtil direktionen i

1997 så ud til at være vel overstået. Schouw & Co. var derved blevet ejer af en betydelig

Børsnoteringen

post børsnoterede aktier, som var efterspurgt

I 1994 indtrådte forhenværende statsminister

i aktiemarkedet, og som derfor kunne danne

Poul Schlüter i Martin Gruppens bestyrelse,

basis for en ny investering. Den kom med er-

og med en fortsat positiv udvikling i forret-

Martin Gruppens hovedkontor i Århus

hvervelsen af aktiemajoriteten i Martin

ningen var kursen sat mod den børsnotering,

er et stykke spændende arkitektur op-

Gruppen i foråret 1999. En erhvervelse, som

som blev gennemført i 1995 med Poul

ført i 1999. Bygningen rummer admini-

væsentligst blev finansieret ved salg af NEG

Schlüter som formand.

stration, salg og produktudvikling samt

Micon aktier, og som på mange måder var

Ved børsnoteringen i 1995 blev der tegnet

lige så langt væk fra de traditionelle forret-

aktier i Martin Gruppen til en pris på 235 kr.

ningsområder, som Micon i sin tid havde

pr. aktie. I perioden efter børsnoteringen gik

været.

forretningen godt. Man iværksatte en betyde-

fremragende faciliteter til demonstration af virksomhedens produkter.

lig ekspansion af virksomheden, og udsigter-

Martin Gruppen

ne var lovende. I 1996 blev der foretaget end-

Forhistorien var, at den driftige radiomekani-

nu en kapitaludvidelse i Martin Gruppen.

ker Peter Johansen i midten af 1980’erne var

Denne gang med tegning af aktier til en pris

begyndt at fremstille røgmaskiner til under-

på 310 kr. pr. stk.

holdningsindustrien. I starten foregik produk-

Koblingen til Schouw & Co. kom, da Erling

tionen under beskedne forhold, og virksom-

Lindahl, på den ordinære generalforsamling i

heden blev formelt etableret som et anparts-

Martin Gruppen den 22. august 1997, blev

selskab den 1. juli 1987.

valgt ind i bestyrelsen i den spændende

Som den dygtige forretningsmand han var,

børsnoterede Århus-virksomhed. Den skulle

fik Peter Johansen dog hurtigt øje for det sto-

dog umiddelbart vise sig at være mere

re potentiale, der ville være ved også at leve-

spændende, end han nok havde forestillet sig.

re lysudstyr sammen med røgmaskiner, og i slutningen af 80’erne påbegyndtes produktio-

Presseomtalen

nen af intelligent lysudstyr.

Den 22. august 1997 bragte dagbladet Børsen

I november 1988 fik virksomheden navnet

og Børsens Nyhedsmagasin nemlig to stærkt

Martin Professional ApS, men kort efter blev

kritiske artikler om Martin Gruppens regn-

den omdannet til et aktieselskab, og den 1.

skabsprincipper. Artiklerne var så kritiske, at

juli 1991 fik den endelig navnet Martin

en vred Poul Schlüter samme dag i en fonds-

Gruppen A/S.

børsmeddelelse afviste avisbeskyldningerne

112

113

[1987-2003]

I pressens søgelys

20/21

Overtagelsen

taget godt i markedet, og Schouw & Co. op-

Undervejs havde Schouw & Co. gradvist øget

nåede tilstrækkelig ejerandel til, at de reste-

sin ejerandel i Martin Gruppen til godt 70%,

rende aktionærer kunne indløses, således at

og den 22. marts 2001 afgav Schouw & Co.

Schouw & Co. kunne opnå fuldt ejerskab.

så det endelige købstilbud til Martin Grup-

Indløsningen blev effektueret den 4. juli

pens aktionærer. Købstilbuddet blev denne

2001, som også blev Martin aktiens sidste no-

MAC 2000 serien er Martin Grupppens

gang til en pris på 350 kr. pr. aktie, og tilbud-

teringsdag på Københavns Fondsbørs. Indløs-

teknologiske flagskib. Serien består af

det blev afgivet med henblik på opnåelse af

ningen blev dog samtidig starten på en

Moving Head lamper, som er målrettet

fuldt ejerskab og efterfølgende afnotering af

spændende periode med nye, store investerin-

til det professionelle marked inden for

aktien. Købstilbuddet blev denne gang mod-

ger og kraftig ekspansion i Martin Gruppen.

touring, teater og studier. Det første produkt i serien var MAC 2000 Profile, som blev introduceret i 2000, senere fulgt af MAC 2000 Performance fra 2001 og MAC 2000 Wash fra 2002.

sommeren 1998 blev udvidet med Kristian

i aktiemarkedet. Den urolige situation gjorde

Det var lamper fra Martin Gruppens

Kolding som administrerende direktør.

det muligt for Schouw & Co. at erhverve godt

Moving Head familie, som udgjorde

48% af aktierne i Martin Gruppen fra de tre

den væsentligste bestanddel i verdens

og solid forretningsudvikling i Martin Grup-

største aktionærer, og den 3. maj 1999 kunne

hidtil største lysshow. Ikke færre end

pen. Perioden bød dog stadig på sine udford-

købet offentliggøres på den ordinære gene-

850 Martin lamper var involveret i af-

ninger, og den 25. februar 1999 måtte Martin

ralforsamling i Schouw & Co.

viklingen af det Europæiske Melodi

Det blev starten på en periode med en god

Gruppen advare om et muligt sagsanlæg ved-

I forlængelse af købet afgav Schouw & Co.

Grand Prix 2001 i København. I over-

rørende en patentstrid med en amerikansk

den 10. maj 1999 lovpligtigt købstilbud til alle

værelse af 38.000 tilskuere og mere

konkurrent. Selv om Martin Gruppen på man-

de øvrige aktionærer i Martin Gruppen til en

end 100 mio. tv-seere verden over sat-

ge måder var inde i en god udvikling, kneb

pris på 175 kr. pr. aktie. Interessen fra de

te et stort, spektakulært lysshow en ny

det således alligevel alvorligt med at gen-

mindre aktionærer for at sælge aktier var mo-

standard i industrien.

etablere aktiemarkedets tillid, og selskabets

derat, men ved tilbudsperiodens udløb, den 1.

aktier blev dagligt noteret langt under den

juli 1999, havde Schouw & Co. dog erhvervet

oprindelige introduktionspris.

godt 60% af aktierne i Martin Gruppen.

Købstilbuddet

teten skabte ro omkring Martin Gruppen. Den

Hos Schouw & Co. var der tillid til, at de op-

negative presseomtale stilnede gradvist af,

lysninger, som Martin Gruppen havde offent-

der var ro i organisationen, den ubehagelige

liggjort, var både korrekte og troværdige, og

patentstrid med den amerikanske konkurrent

at udsigterne for virksomheden var lovende.

blev bilagt ved et forlig i august 2000, og for-

Det var imidlertid ikke opfattelsen alle steder

retningen udviklede sig godt.

Schouw & Co.’s overtagelse af aktiemajori-

114

115

[1968-2003]

Det børsnoterede industrikonglomerat

21/21

Da støvet efter problemerne i NEG Micon i

siden 1993 havde været medlem af bestyrel-

1999 havde lagt sig, blev det mere normal

sen i Schouw & Co. og derigennem været med

hverdag igen, og ved årsskiftet 1999-2000

i udviklingen af koncernen.

vendte Erling Lindahl tilbage til sine opgaver

Da Erling Lindahl den 1. september 2000

som administrerende direktør i Schouw & Co.

blev afløst, kunne han se tilbage på næsten

Han besluttede dog hurtigt at gøre alvor af sit

15 år som administrerende direktør i Schouw

ønske om at reducere sin indsats i erhvervsli-

& Co. I tæt samarbejde med periodens to be-

vet for at få mere tid til familien og andre pri-

styrelsesformænd, Thorkild Bjerglund

vate gøremål. På generalforsamlingen i

Andersen og Jørn Ankær Thomsen samt de

Schouw & Co. den 2. maj 2000 blev det såle-

øvrige bestyrelsesmedlemmer, havde han ud-

des offentliggjort, at Erling Lindahl ønskede

viklet Schouw & Co. koncernen fra alene at

at fratræde som administrerende direktør i

være en emballagevirksomhed med en del

Schouw & Co. I stedet blev han på samme

problemer, til at være det nye og betydeligt

generalforsamling indvalgt i selskabets besty-

større industrikonglomerat.

relse.

Samlet blev de 15 år den periode i virk-

Den 23. juni 2000 kunne bestyrelsen så

somhedens hidtidige histore, hvor der er sket

meddele, at Jens Bjerg Sørensen den 1. sep-

den største udvikling. Det var således efter en

tember 2000 ville tiltræde som ny administre-

10-dobling af selskabets markedsværdi, at

rende direktør i Schouw & Co. Jens Bjerg

Erling Lindahl kunne aflevere posten som ad-

Sørensen var 43 år, akademiøkonom og HD’er,

ministrerende direktør til sin efterfølger.

og kom fra en stilling som koncerndirektør i BioMar A/S. Han havde på det tidspunkt alle-

Milliardinvestering

rede et godt kendskab til koncernen, idet han

I efteråret 2000 valgte Schouw & Co. ad to omgange at afhænde 1.800.000 stk. NEG

Hovedkontoret for Fibertex er belig-

Micon aktier. Salget af aktierne, som på én

gende i umiddelbar tilknytning til

gang mere end fordoblede egenkapitalen i

virksomhedens fabrikker i Aalborg.

Schouw & Co., gav således mulighed for en fortsat udbygning af koncernen.

Den efterfølgende periode blev præget af

ten i Schulstad, og hvor Schouw & Co. er-

Råmaterialet til fremstillingen af fibre

hvervede hele aktiekapitalen i Fibertex A/S.

er et kuglegranulat af polypropylene.

Martin Gruppen, som medførte indløsning af

kraftig ekspansion, og på godt et år investe-

alle øvrige aktionærer i sommeren 2001, og

Fibertex nonwovens

rede Schouw & Co. ca. 1,3 mia. kr. i porte-

den 30. marts 2001 erhvervede Schouw & Co.

Fibertex blev etableret af ØK i 1968. Virksom-

føljevirksomhederne. I februar 2001 deltog

50% af aktierne i den svenske emballagevirk-

heden, der fik hovedkontor i Aalborg, blev

Schouw & Co. således i etableringen af ven-

somhed Elopak AB.

oprindeligt etableret på basis af en ameri-

tureselskabet Incuba, som senere fik Torben

116

Den 22. marts 2001 afgav Schouw & Co. det købstilbud til de resterende aktionærer i

Sideløbende blev der i hele perioden inve-

kansk nålefiltteknologi, som Fibertex fik li-

Vilsgaard som administrerende direktør, lige-

steret i fortsat ekspansion i de enkelte sel-

cens til at producere til markeder uden for

som der blev indgået aftale om erhvervelse af

skaber, dels i form af organisk vækst, dels i

USA. Gamle rettigheder, som nu imidlertid for

50% af aktierne i Dansk Biogas fra virksom-

form af opkøb. De største samlede investerin-

længst er udløbet.

hedens ejer og grundlægger George

ger fandt sted i marts 2002, hvor der åbnede

Aboagye-Mathiesen.

sig mulighed for erhvervelse af aktiemajorite-

Den første produktionslinie til nålefilt blev opstillet i Aalborg i 1968, hvor produktionen

117

[1968-2003]

Det børsnoterede industrikonglomerat

21/21

først og fremmest var beregnet på tæppebag-

til fremstilling af fine ikke-vævede tekstiler,

ningsområder i ØK. Det var samtidig ØK’s

sider. Op igennem 1970’erne og 1980’erne

hovedsageligt til anvendelse inden for hygiej-

vurdering, at Fibertex ville udvikles bedst un-

ske opmærksomme på de strømninger, som

blev produktionskapaciteten løbende udbyg-

neindustrien. Den første spunbond-produk-

der en dedikeret ejer med strategisk interesse

bevægede sig i aktiemarkedet. Som konse-

get og produktsortimentet udvidet til også at

tionslinie blev opstillet i 1998 og suppleret af

i virksomheden og dens fortsatte udvikling.

kvens heraf foretog selskabet i 2001 en fonds-

omfatte geotekstiler og andre nonwovens,

yderligere en produktionslinie i 2001.

Også bestyrelsen i Schouw & Co. var gan-

aktieemission i forholdet 1:1, som fordoblede

Produktion i Malaysia

selskabets aktiekapital fra 61 mio. kr. til 122

produktion i Aalborg gav i 2001 Fibertex mod

Aktionærgruppen i Fibertex nåede efterhån-

mio. kr., og den 24. juni 2002 blev selskabets

I 1995 tiltrådte Knud Wæde Hansen som

på at fortsætte ekspansionen med etablering

den til enighed om, at man med fordel kunne

to aktieklasser sammenlagt til én. To meget

administrerende direktør i virksomheden, og i

af spunbond-produktion på det lovende mar-

søge efter en ny aktionær med en langsigtet

håndgribelige udtryk for en dynamisk og ak-

1996 blev et omfattende investeringsprogram

ked i Fjernøsten.

strategisk interesse i virksomheden. Da

tionærvenlig linie, som blev vel modtaget i ak-

Schouw & Co. og Fibertex på mange måder

tiemarkedet, og som medvirkede væsentligt til

dvs. ikke-vævede tekstiler til bl.a. møbler, madrasser og biler.

iværksat. Ved samme lejlighed blev Dansk

Den succesfulde etablering af spunbond-

Den største aktionær i Fibertex, ØK, var

Kapitalanlæg A/S, Kommunernes Pensions-

imidlertid ikke umiddelbart ivrig efter at

passede godt sammen, blev kontakten hurtigt

en fortsat positiv udvikling i antallet af nav-

forsikring A/S og en gruppe ledende medar-

iværksætte et stort investeringsprogram i

knyttet.

nenoterede aktionærer i Schouw & Co.

bejdere optaget i aktionærkredsen.

Fjernøsten. ØK havde selv annonceret en klar

Det omfattende investeringsprogram indebar etablering af en ny spunbond-teknologi

Den 18. marts 2002 overtog Schouw & Co.

strategi om at strømline gruppen og fokusere

den samlede aktiekapital i Fibertex, og den

alle ressourcer på de fire centrale forret-

15. april 2002 kunne selskabet meddele, at man påbegyndte etablering af en ny produktionsenhed i Malaysia i samarbejde med

Fibre til nålefiltproduktionen fremstil-

Industrialiseringsfonden for Udviklings-

Det traditionelle produkt hos Fibertex

les på fabrikken i Aalborg ved extrude-

landene.

er nålefilt, dvs. ikke-vævede tekstiler

ring af råmaterialet polypropylene.

som f.eks. tæppebagsider, geotekstiler

Den nye linie

og produkter til andre industrielle an-

Jens Bjerg Sørensens tiltræden som admini-

vendelser.

strerende direktør blev et vendepunkt i Schouw & Co.’s historie. Virksomheden havde traditionelt levet en noget tilbagetrukket tilværelse, lidt anonymt og uden den store offentlige opmærksomhed.

De seneste års investeringer i specielt NEG Micon og Martin Gruppen havde imidlertid bragt Schouw & Co. mere i søgelyset samtidig med, at aktiemarkedets forventninger om information generelt var steget betydeligt. Jens Bjerg Sørensen kom til at stå som eksponent for en ny og langt mere udadvendt linie i Schouw & Co. En linie, hvor virksomhedens strategi, værdier og mål i højere grad blev offentliggjort, og hvor der kom yderligere fokus på værdiskabelsen for aktionærerne.

118

119

Schouw & Co. i det 21. århundrede

Det var historien om de første 125 år i

det, vi så i går. Sådan har det været i histori-

Schouw & Co. - eller rettere noget af den -

en, og sådan vil det være i fremtiden.

Bestyrelsen og direktionen i Aktie-

for ingen enkelt bog kan yde fuld retfærdig-

Det nye Schouw & Co. er beredt til at mø-

hed for den indsats, som tusinder af menne-

de en verden, hvor forandringerne kommer til

2002. I forreste række fra venstre er

sker har gjort i koncernen gennem årene.

os hurtigere end nogensinde før. Koncernen

det administrerende direktør Jens Bjerg

består af en række gode virksomheder og

Sørensen, bestyrelsesformand Jørn

af det gamle eksisterer i dag kun i erindrin-

mange dygtige og engagerede ledere og

Ankær Thomsen og næstformand Erling

gen, men gode holdninger og værdier har

medarbejdere. Vi har det solide købmandskab

Eskildsen. I bageste række fra venstre

overlevet og danner nu grundlaget for det nye

og viljen til lønsom vækst. Vi har handlekraft,

er det bestyrelsesmedlem Erling

Schouw & Co. Vi tror stadig fuldt og fast på,

risikovillighed og omstillingsevne, og vi driver

Lindahl, direktør Peter Kjær og besty-

at resultater skabes gennem mennesker med

ansvarlig forretning.

relsesmedlem Niels Kristian Agner.

Det gamle Schouw & Co. er historie. Meget

respekt for den enkelte, via tillid og frihed. Vi har undladt at afslutte bogen med en

Som børsnoteret industrikonglomerat arbejder Schouw & Co. med fokus på værdiska-

aktuel status over omsætning, bygningsarea-

belse for aktionærerne. Vi udøver aktivt og

ler eller medarbejderantal, for det er et øje-

dynamisk ejerskab i de enkelte virksomheder

bliksbillede, og det øjeblik, som er fremtid,

og udvikler dem i tæt samarbejde med stærke

når trykningen af jubilæumsbogen starter, er

ledelser. Vi investerer i virksomheder med et

historie, inden bogbinderen er færdig.

solidt udviklingspotentiale og foretager vore

Det nye Schouw & Co. er en dynamisk koncern i stadig forandring. De nuværende virksomheder vil udvikle sig, nye vil komme

investeringer med et langsigtet fokus, da det bedst skaber holdbar værdi. Bestyrelsen og direktionen i Schouw & Co.

til, og nogle vil en dag finde en mere hen-

ser frem til nye store udfordringer. Vi vil gøre

sigtsmæssig placering uden for koncernen.

vort yderste for at leve op til forventningerne,

Kun ét ved vi med sikkerhed - det Schouw &

vel vidende at – resultater skabes gennem

Co., vi ser i morgen, vil være anderledes end

mennesker.

120

selskabet Schouw & Co. i efteråret

121

Appendiks I

Appendiks II

Administrerende direktører

Bestyrelsesformænd

Oversigt over administrerende direktører i Aktieselskabet Schouw & Co. gennem tiden med angivelse

Oversigt over bestyrelsesformændene i Aktieselskabet Schouw & Co.

af de aktuelle tjenesteperioder samt virksomhedens ledelse inden aktieselskabsetableringen i 1911.

gennem tiden med angivelse af de aktuelle formandsperioder.

Fabrikant Victor Simon Schouw 1878-1911

Direktør Hans Carl Marcus Hornsyld 1911-1927

Direktør Svend Aage Hornsyld 1927-1961

Fabrikant Victor Simon Schouw 1911-1916

Ingeniør Eigil Neergaard 1916-1943

Overretssagfører Albert Helweg-Larsen 1943-1952

Direktør Johannes Bitsch-Larsen 1961-1971

Direktør Andreas Heinrich Madsen Osterland 1971-1985

Direktør Erik Jørgen Jensen 1971-1985

Direktør Svend Aage Hornsyld 1952-1961

Advokat Jørgen Meincke Helweg-Larsen 1961-1977

Direktør Børge Ries 1977-1982

Direktør Erling Sørensen Lindahl 1985-2000

122

Direktør Jens Bjerg Sørensen 2000-

Konsul Thorkild Bjerglund Andersen 1982-1990

Advokat Jørn Ankær Thomsen 1990-

123

Appendiks III Bestyrelsesmedlemmer Samlet oversigt over bestyrelsesmedlemmerne i Aktieselskabet Schouw & Co. gennem tiden med angivelse af de aktuelle medlemsperioder.

Fabrikant Victor Simon Schouw 1911-1916

Overretssagfører Hans Frederik Helweg-Larsen 1911-1916

Ingeniør Eigil Neergaard 1911-1943

Advokat Jørgen Meincke Helweg-Larsen 1952-1977

Direktør Johannes Bitsch-Larsen 1954-1978

Direktør Bjarne Finn Ellegaard Senn 1961-1978

Direktør Christian Fabricius 1916-1940

Overretssagfører Albert Helweg-Larsen 1916-1952

Direktør Arthur Hans Knudsen Hoppe 1930-1938

Konsul Thorkild Bjerglund Andersen 1970-1998

Direktør Børge Ries 1974-1982

Direktør Mogens Hermann Osterhammel 1977-1989

Direktør Svend Aage Hornsyld 1941-1961

124

Direktør Hans Hansen 1943-1954

Direktør Poul Johannes Jensen 1978-2002

Advokat Jørn Ankær Thomsen 1982-

125

Appendiks IV Aktiekapital

I perioden fra 1982 til 1988 omfattede bestyrelsen medarbejdervalgte medlemmer med tilknytning til emballagevirksomheden. Ved salget af halvparten af aktierne i Schouw Packing A/S til det norske Elopak a.s. i 1988 udtrådte de medarbejdervalgte medlemmer af bestyrelsen i Aktieselskabet Schouw & Co. og indtrådte i stedet i bestyrelsen i Schouw Packing A/S.

Aktieselskabet Schouw & Co. blev stiftet den 28. marts 1911. Aktiekapitalen var på 300.000 kr., og aktierne blev, ved prospekt af 29. marts 1911, udbudt til offentlig tegning til parikurs via Revisionsbanken i København. Der var tale om 1.000 kroners aktier, som var udstedt til ihændehaver, men kunne noteres på navn. Efterfølgende er der gennemført en række udvidelser af aktiekapitalen, og i 1954 Reprokopist Jørgen Møller 1982-1986 (Medarbejdervalgt)

Faktor Erik Bargsten 1982-1988 (Medarbejdervalgt)

Kartonnagearbejder Knud Erik Jespersen 1982-1988 (Medarbejdervalgt)

blev aktierne optaget til notering på Københavns Fondsbørs. I 1987 blev aktiekapitalen opdelt i to aktieklasser, hvor en A-aktie havde ti gange så mange stemmer som en B-aktie. Opdelingen i to aktieklasser blev fastholdt indtil 2002, hvor de to aktieklasser blev sammenlagt til en. Ved den lejlighed fik A-aktionærerne tildelt en kompensation på 5% i form af fondsaktier for at opgive den særlige stemmeret. Den 24. juni 2002 blev den nye samlede aktieklasses første noteringsdag på Københavns Fondsbørs. Hvis man i 1911 havde købt en aktie a

Direktør Jens Bjerg Sørensen 1993-2001

Direktør Erling Hessellund Eskildsen 1988-

Typograf Freddy Mogensen 1986-1988 (Medarbejdervalgt)

1.000 kr., og hvis man gennem årene havde brugt de modtagne udbytter til at udnytte alle sine fortegningsretter, så ville man i efteråret 2002 have 36.900 stk. aktier a 10 kr. Opgjort på markedsværdi ville den oprindelige investering på 1.000 kr. således have givet et afkast før skat i størrelsesordenen 100 gange den samtidige udvikling i forbrugerprisindekset. Denne betragtning forudsætter dog, at man har kunnet placere sine udbytter nogenlunde inflationssikret i perioden fra udbetalingstidspunktet til udnyttelsen af fortegningsretten.

Direktør Niels Kristian Agner 1998-

126

Direktør Erling Sørensen Lindahl 2000-

127

Ordforklaring

Oversigt over ændringer i aktiekapitalen i Schouw & Co. Fortegningsemission År

Ændring

Nye aktier som udstedes og sælges, men hvor

Aktiekapital

Aktiestørrelse

(kr.)

1911

300.000

1.000

Aktieselskabet stiftet, offentlig tegning (kurs 100)

1930

600.000

1.000

Fortegningsemission i forholdet 1:1 (kurs 110)

1937

1.200.000

1.000

Fortegningsemission i forholdet 1:1 (kurs 105)

1947

2.400.000

1.000

Fortegningsemission i forholdet 1:1 (kurs 102,5)

ler 2:1, dvs. at to eksisterende aktier giver ret

1972

6.000.000

1.000

Fondsaktieemission i forholdet 1:1 (2,4 mio. kr.)

til køb af en ny aktie.

de eksisterende aktionærer har førsteret til at købe de nye aktier til den kurs, som er fastsat. Retten til fortegning af de nye aktier gælder i forhold til den eksisterende aktiebesiddelse, f.eks. i forholdet 1:1, dvs. at en eksisterende aktie giver ret til køb af en ny aktie, el-

og fortegningsemission i forholdet 2:1 (1,2 mio. kr.) (kurs 105)

Rettet emission Nye aktier som udstedes og sælges til en eller

1976

12.000.000

1.000

Fondsaktieemission i forholdet 1:1

1981

18.000.000

1.000

Fondsaktieemission i forholdet 2:1

1983

27.000.000

500

Fondsaktieemission i forholdet 2:1

1987

36.000.000

100

Fondsaktieemission i forholdet 3:1

flere på forhånd udvalgte parter til den kurs,

1991

54.000.000

100

som er fastsat. Hvis de nye aktier ikke betales med kontanter, men derimod med andre værdier, f.eks.

De nye aktier var B-aktier, hvorved

aktier i et andet selskab, taler man om en ret-

aktiekapitalen blev opdelt i to aktieklasser

tet emission med apportindskud.

Fortegningsemission i forholdet 2:1 (kurs 500) De nye aktier var B-aktier

Fondsaktieemission Nye aktier som udstedes, og som gives gratis

1993

56.000.000

100

Rettet emission (kurs 780) De nye aktier var B-aktier

1996

58.500.000

Rettet emission med apportindskud (kurs 2.100) De nye aktier var B-aktier

1996

61.000.000

2001

122.000.000

selskabets egne opsparede reserver. Tildelingen af fondsaktier sker normalt til alle aktionærerne i forhold til den eksisterende

De nye aktier var B-aktier

aktiebesiddelse. Sker tildelingen ikke ligeligt

Fondsaktieemission i forholdet 1:1 forhold som den eksisterende aktiekapital

124.700.000

aktiekapital tilføres ved at overføre penge fra

Rettet emission med apportindskud (kurs 2.290)

De nye aktier var A- og B-aktier i samme

2002

til de eksisterende aktionærer. Den forhøjede

Rettet fondsaktieemission til A-aktionærerne i forholdet 20:1 i forbindelse med sammenlægningen af selskabets to aktieklasser

til alle aktionærer, men f.eks. kun til en ud af flere aktieklasser, taler man om en rettet fondsaktieemission.

Kurs Da aktiernes stykstørrelse gennem tiden har ændret sig, anføres kursen i denne sammenhæng som prisen i kr. for en 100 kroners aktie.

128

129

Appendiks V Økonomisk oversigt

Schouw & Co. blev fra grundlæggelsen i 1878 og indtil

Princippet med det forskudte regnskabsår fastholdes

1921-1930

aktieselskabsetableringen i 1911 drevet i privat regi.

indtil 1961, hvor der omlægges til kalenderår.

I 1920’erne var der store udsving i overskuddet,

De formelle regnskabsmæssige oplysninger fra denne periode er derfor uhyre sparsomme. Den ældste opgørelse, man har fra den private virksomhed, er statusopgørelsen pr. 1. februar 1910, hvor den samlede aktivmasse udgør 615.388,19 kr. På pas-

Efterfølgende beskrives udviklingen i de enkelte år-

og i 1925 blev overskuddet kun opnået ved

tier. Det skal dog bemærkes, at overskudsopgørelserne

overførsel af midler fra dispositionsfondet. I

år for år ikke umiddelbart er helt sammenlignelige grun-

1930 blev den første kapitalforhøjelse gennem-

det ændret regnskabspraksis gennem tiden.

ført, og udbytte fra tilknyttede selskaber be-

I 2001 blev der yderligere foretaget et par væsentli-

gyndte at indgå i overskuddet.

sivsiden udgjorde prioritetsgæld samt diverse kre-

ge ændringer af koncernens regnskabspraksis, som

ditorer og hensættelser i alt 292.868,81 kr., således at

medførte, at koncernens regnskabstal for 2001 ikke er

årene 1921 og 1925 reduceret til henholdsvis

der som kapitalkonto henstod 322.519,38 kr.

umiddelbart sammenlignelige med tidligere år. Den

10% og 15%, men var ellers i perioden på 20 til

ene ændring var, at 50% ejede selskaber fra den 1. ja-

25%. En enkelt undtagelse var udbyttet for regn-

tiviteterne med virkning pr. 1. februar 1911 og dermed

nuar 2001 blev pro-rata konsolideret, hvilket reducerer

skabsåret 1927, hvor der ud over 20% udbytte

størstedelen af aktivmassen fra den private virksomhed.

koncernomsætningen. Den anden ændring var, at ud-

blev udbetalt yderligere 10% jubilæumsbonus.

I aktieselskabets etableringsstatus pr. 1. februar 1911

viklingsomkostninger nu aktiveres og afskrives, hvilket

udgjorde den samlede aktivmasse 598.262,98 kr.

forbedrede resultatet for 2001.

Året efter overtog det nyetablerede aktieselskab ak-

Fra tidspunktet for aktieselskabets etablering og

Opgjort efter den nye praksis blev koncernens kon-

I 1930’erne var det gennemsnitlige, årlige overskud ca. 285 tkr., men med et vist udsving fra år

første mange år var informationsniveauet i regnskaber-

resultat efter skat på 130 mio. kr. Det bemærkes i den

til år. De første år blev overskuddet stadig op-

ne dog beskedent. Det var eksempelvis først i midten

forbindelse, at Schulstad og NEG Micon ikke indregnes

gjort før afskrivninger, henlæggelser, tantieme

af 1960’erne, at selskabet begyndte at offentliggøre

i omsætningen, hverken i 2001 eller i tidligere år.

og udbytter, men fra og med 1937 blev over-

Aktieselskabets første regnskabsår, 1911, forløber fra den 1. februar 1911 til den 31. januar 1912.

prisindekset anført under de enkelte årtier som årsgennemsnit med år 1900 som indeks 100.

Forbrugerprisindekset var 268 i 1921 og 189 i 1930.

200 150 100 50 0

skuddet opgjort efter afskrivninger.

1921 1922 1923 1924 1925 1926 1927 1928 1929 1930

Overskud

1931-1940

soliderede omsætning i 2001 på 2.190 mio. kr. med et

Som historisk reference er udviklingen i forbruger-

tkr.

250

Udbyttet til aktionærerne blev for regnskabs-

fremefter foreligger der reviderede årsregnskaber. De

omsætningstal.

Overskud

tkr.

500

Forbrugerprisindekset var 178 i 1931 og 266 i 1940.

400 300

Udbyttet til aktionærerne lå i perioden typisk på 20%, lidt lavere for regnskabsårene 1932,

200

1938 og 1940 og lidt højere for 1935. I 1937 blev aktiekapitalen forhøjet til 1.200 tkr., og for regn-

100

skabsåret 1937 blev der udbetalt halvt udbytte for de nye aktier.

Overskud tkr.

Forbrugerprisindekset var

500

109 i 1911 og 315 i 1920.

400 300 200 100 Udbytte

1911 1912 1913 1914 1915 1916 1917 1918 1919 1920

130

1911-1920

1941-1950

Efter en jævn start de første år begyndte aktieselska-

I 1940’erne var det gennemsnitlige, årlige over-

bets overskud at stige indtil de sidste år af 1.

skud ca. 320 tkr., med lidt afmatning under kri-

Verdenskrig, som for en periode dæmpede udviklingen.

gen og med store udsving i periodens sidste del.

De gode resultater vendte dog tilbage, og 1919 blev pe-

I periodens første del blev overskuddet opgjort

riodens bedste år med et overskud på 402.772,93 kr.

før henlæggelser, tantieme og udbytter. Fra og

Overskuddet blev på daværende tidspunkt opgjort før

med regnskabsåret 1944 udgik tantieme, men til

afskrivninger, henlæggelser, tantieme og udbytter, en

gengæld blev der fra og med regnskabsåret 1948

praksis der fastholdes til hen i 1930’erne.

afholdt honorar til bestyrelsen af overskuddet.

Udbyttet til aktionærerne steg fra 7% for regnskabs-

Udbyttet til aktionærerne lå for de fleste

året 1911 til 10% for 1915 og derefter til 25% af aktier-

regnskabsår på 15 til 17%, men for 1944 og

nes nominelle værdi i resten af perioden.

1949 var det dog reduceret til 8% og for 1945 og 1950 til 12%.

1931 1932 1933 1934 1935 1936 1937 1938 1939 1940

Overskud tkr.

750

Forbrugerprisindekset var 305 i 1941 og 384 i 1950.

600 450 300 150 Udbytte

1941 1942 1943 1944 1945 1946 1947 1948 1949 1950

131

Overskud tkr.

Forbrugerprisindekset var

750

429 i 1951 og 531 i 1960.

600 450 300 150

1951-1960

1971-1980

I starten af 1950’erne præsterede Schouw & Co.

I 1970’erne begyndte man at se de første om-

pæne overskud, men fra og med 1953 begyndte

lægninger i retning af et koncernregnskab. I

det at gå noget tilbage. I regnskabsåret 1956 var

regnskaberne for 1971 og 1972 indtægtsførte

moderselskabets resultat blevet så dårligt, at det

man stadig udbytte fra datterselskaber, og over-

samlede overskud blev mindre end udbyttet fra

skuddet blev opgjort før skat, henlæggelser,

datterselskaberne, og udviklingen blev yderlige-

tantieme til bestyrelse og udbytter. Fra og med

re forstærket de følgende år. Fra og med 1956

regnskabet for 1973 begyndte man imidlertid for

afholdtes der ikke længere honorar til bestyrel-

første gang at opgive koncernens samlede års-

sen af overskuddet.

resultat efter skat, og for de følgende år er det

Udbyttet til aktionærerne fulgte udviklingen

1951 1952 1953 1954 1955 1956 1957 1958 1959 1960

Overskud

De første år i perioden lå overskuddet på

17%, de næste tre år var det 12%, og for resten

et stabilt niveau omkring ca. 1 mio. kr., men fra

af perioden var det 9 til 10%.

1975 og perioden ud steg overskuddet til et nyt

1961-1970

750

555 i 1961 og 937 i 1970.

600 450 300

to år i perioden henholdsvis 22 og 24%. Efter ak-

Værk for alvor at blive udslagsgivende for over-

tiekapitalforhøjelsen i 1972 blev udbytteprocen-

skuddet i Schouw & Co., specielt i periodens

ten de følgende år reduceret først til 16%, senere

sidste del. I 1961 blev regnskabsåret omlagt til

til 12%. Ved aktiekapitalforhøjelsen i 1976 blev

kalenderåret, og regnskabsåret 1961 var derfor

udbyttet yderligere reduceret til 10%. For regn-

kun på 11 måneder. Fra og med regnskabsåret

skabsåret 1977 blev det dog igen hævet til 12%,

1962 afholdtes der igen tantieme til bestyrelsen

og for resten af perioden blev det hævet til 14%.

Udbyttet til aktionærerne udgjorde de første 0 1961 1962 1963 1964 1965 1966 1967 1968 1969 1970

Koncernomsætning mio. kr.

75 60

1971 på 72,9 mio. kr. til en omsætning i 1980 på

sidste år i perioden steg det yderligere til hen-

164,3 mio. kr., en udvikling som helt og holdent

holdsvis 14, 18 og 22%.

kan henføres til Jyllands Papir-Værk.

992 i 1971 og 2.396 i 1980.

6000 4500 3000 1500 0

30 15 Udbytte

0 1961 1962 1963 1964 1965 1966 1967 1968 1969 1970

1971 1972 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979 1980

Koncernomsætning mio. kr.

250 200 150 100 50 0 1971 1972 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979 1980

Koncernresultat

I regnskabet for 1965 begyndte Schouw & Co. for første gang at offentliggøre den samlede

1981-1990

omsætning i koncernen, og da regnskabet inde-

I 1982 valgte bestyrelsen at udstyre regnskabet

holder sammenligningstal for det foregående år,

med en egentlig koncernresultatopgørelse.

I periodens sidste år udviklede omsætningen

Forbrugerprisindekset var

Koncernens omsætning udviklede sig tilsvarende positivt i perioden, fra en omsætning i

år ca. 12%, derefter steg det til 13%, og de tre

kendes således også niveauet for 1964. 45

Udbyttet til aktionærerne udgjorde de første

I 1960’erne begyndte udbyttet fra Jyllands Papir-

af overskuddet.

150

132

tkr.

7500

og væsentligt højere niveau.

tkr.

Forbrugerprisindekset var

denne opgørelse, som anvendes.

i overskuddet. De første to år var udbyttet 15 og

Overskud

Perioden begyndte med en positiv udvikling i koncernens resultat efter skat, og for årene

i Jyllands Papir-Værk sig betydeligt. Af den

1982-1984 lå resultatet på niveauet 15 mio kr.

samlede koncernomsætning på 72,4 mio. kr. i

Derefter fulgte tre kritiske år med en betydelig

1970 udgjorde omsætningen i Jyllands Papir-

tilbagegang i resultatet, indtil periodens tre sid-

Værk således 60,7 mio. kr. Det bemærkes dog,

ste år, hvor resultaterne igen blev betydeligt for-

at man på daværende tidspunkt ikke eliminere-

bedret. De sidste tre år bemærkes det, at resul-

de for den koncerninterne handel, som i 1970

tatet er fratrukket Elopaks andel af resultatet i

udgjorde 2,4 mio. kr.

Schouw Packing, mens der til gengæld er tillagt

mio. kr.

Forbrugerprisindekset var 2.677 i 1981 og 4.251 i 1990.

20 15 10 5 Udbytte

1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990

133

Appendiks VI Kildehenvisninger

Koncernomsætning

resultatandele fra Grene og Schulstad fra hen-

Jubilæumsbogens indhold er baseret på tekst og billedmateriale fra:

mio. kr.

holdsvis 1988 og 1989 og fremefter.

Schouw & Co.’s arkiv (virksomhedens varetægt)

750

Udbyttet til aktionærerne var for de første to

600

Grene koncernens arkiv (virksomhedens varetægt)

sen i 1983 blev udbytteprocenten reduceret til

Schulstad koncernens arkiv (virksomhedens varetægt)

10% med halvt udbytte til de nye aktier for 1983. 450

Efter kapitalforhøjelsen i 1987 blev udbytteprocenten yderligere reduceret til 8%.

300

Koncernens konsoliderede omsætning steg jævnt de første år i perioden, men fik derefter

150

en afmatning i nogle år, indtil den i periodens

1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990

Koncernresultat mio. kr.

Forbrugerprisindekset var

670

200

4.353 i 1991 og 5.253 i 2000.

150

NEG Micon koncernens arkiv (virksomhedens varetægt) Martin Gruppens arkiv (virksomhedens varetægt) Fibertex’ arkiv (virksomhedens varetægt) Dansk Papirhandlerforenings arkiv (Erhvervsarkivet i Århus) De Forenede Papirfabrikkers arkiv (Erhvervsarkivet i Århus)

sidste del fik en betydelig stigning, bl.a. foran-

Overretssagfører H. F. Helweg-Larsen og Eftf.’s arkiv (Erhvervsarkivet i Århus)

lediget af købet af Grene i 1988.

FDF F5 Mariendal kreds’ arkiv (privat varetægt) Folketællingslister 1870, 1880 og 1890 (Rigsarkivet)

1991-2000

Sct. Olai Sogns kirkebog, Helsingør, 1841 (Landsarkivet for Sjælland)

I 1990’erne blev koncernens regnskaber løbende

Vejvisere over København 1864-1961

videreudviklet, og informationsniveauet blev øget

Dansk Papirhandlerforenings Jubilæumsskrift 1988

i takt med omverdenens stigende forventninger.

Schulstad Gruppens Jubilæumsskrift 1992

Koncernens resultat efter skat udviklede sig

100 50

godt de første syv år indtil 1998, hvor øgede

Ved jubilæumsbogens udarbejdelse har der endvidere specifikt

renteudgifter og begyndende goodwillafskriv-

været gennemført personlige interviews med følgende personer:

ninger gav en mindre afmatning. Derefter fulgte

Erik Bargsteen

to meget turbulente år. Først 1999, hvor det katastrofale resultat i NEG Micon foranledigede

en så stor negativ resultatandel til Schouw & Co., at årets resultat blev et underskud på 33

-50 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000

Koncernomsætning mio. kr.

2500

mio. kr. Dernæst 2000, hvor billedet så helt anderledes ud, da salget af 1.800.000 stk. NEG Micon aktier gav så store ekstraordinære ind-

1500

Valdemar Christensen Jørgen Friis Poul Grene Kai Hornsyld Henning Jørgensen Ib Laier

tægter, at koncernens samlede resultat blev et

Erling Lindahl

overskud på 670 mio. kr.

Freddy Mogensen

Udbyttet til aktionærerne var for de første tre

2000

Anker Olsen

år på 8%, derefter stigende til 10 og 12%. For

Bent Petersen

regnskabsårene 1996-1999 blev udbyttet hævet

Preben Aabech

til 15%, og endelig blev der for 2000 udbetalt et

1000 500

ekstraordinært højt udbytte på 100% af aktier-

Herudover har en lang række nuværende og tidligere bestyrelsesmedlemmer, direk-

nes nominelle værdi på baggrund af årets gode

tører og medarbejdere samt forretningsforbindelser og venner bidraget med nyttige

resultat.

oplysninger, gode råd og korrekturlæsning.

Koncernens konsoliderede omsætning steg jævnt og godt gennem hele perioden fra 596

Udbytte

0 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000

134

Elopak Denmarks arkiv (virksomhedens varetægt)

år henholdsvis 10 og 12%. Efter kapitalforhøjel-

mio. kr. i 1991 til 2.091 mio. kr. i 2000.

Aktieselskabet Schouw & Co. og redaktionsholdet takker for den store velvilje, som vi har mødt fra alle sider under udarbejdelsen af jubilæumsbogen.

135

136

Schouw & co i 125 år schouw & co i 125 år [1878-1927]

Posefabrikken i vækst

AKTIESELSKABET SCHOUW & CO . • Chr. Filtenborgs Plads 1 • DK-8000 Århus C

140

2/21