Økologisk Landbrug nr. 644 by Økologisk Landsforening

H Å N D VÆ R K

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG 3. MAJ 2019

NR. 644

39. ÅRGANG

TEMA: NATUR

ØKOLOGISK LANDBRUG

Vi har modtaget:

Glæde fra en økogrisespiser – og opfordring til at få så mange ud at mærke økogrisefolkets ildhu Det er forår – og økologiformidlingen sætter for alvor i gang. Endnu et år, hvor vi skal have tusindvis af økosamtaler, som flytter og nytter. Jeg vil gerne slå et slaw for, at alle i den økologiske grisespisebranche klemmer al energi, der overhovedet er tilovers, til at engagere sig i at formidle den store faglighed, som blomstrer i økospisegriselivet i denne tid. Den kæmpe forskel, som alle økogrisefolk gør for det gode økogriseliv skal vises, prises, formidles, samtales. Jeg ser ingen bedre arena end i grisefolden med jeres fagter, faglighed og ønske om udvikling. Der er grund til at ranke brystet og være stolte! Jeg iagttager en virkelyst, en udviklingstrang, en økoregeludfoldelse og masser af saft og livskraft fra den økologiske grisegren. Både når jeg er så heldig at træffe økogrisefolket ude i virkeligheden, men så sandelig også fra små og store historier fra diverse økologiske medier. Foderautomater, avlsprogrammer, proteinprojekter, fareforskning, poppelpraktik, levende staldsystemer – for lige at nævne et fåtal af glædelige udviklinger. Jeg vil bare lige kippe med flaget og sige tak for, at jeg kan blive ved med at være en glad økogrisespiser. Herude fra spisefronten ser jeg en branche, som rykker og rykker og rykker. Jeg er udmærket klar over, at der er lang vej endnu, og der er masser, der skal gøres. Og at markedet ikke altid honorerer dem, som trækker fremtidens udvikling. Jeg ved, I knokler derude. Og jeg siger TAK. Det er ingen sag at være økologiformidler, når der er milliarder af grunde til, at vi kan være glade økogrisespisere. Historien skal blot finde vej ud over indhegningen. Og den skal fortælles højt rigtig, rigtig mange gange. Håb, liv og glæde! Trine Krebs, Frugtformidlingen Aps.

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologi.dk

Udkommer 11 udgivelser årligt Oplag 3.500 ISSN 2596-8181

MENNESKER & MENINGER

3. maj 2019 nr. 644

Livø og Kalø er mere end to landbrug

LEDER

AF PER KØLSTER Regeringen har besluttet sig til at udlægge sine landbrugsejendomme til natur. Det er jo forståeligt nok, hvis staten ikke vil drive landbrug, og når presset på at skabe mere natur samtidig er stort. Og det giver mening for flere af de åbne arealer, staten ejer. Men af flere grunde ikke for alle og særligt to ejendomme: Kalø og ikke mindst Livø. Begge ejendommene har været drevet økologisk i henholdsvis 20 og snart 30 år. En flot investering i nytænkning og en landbrugsdrift, hvor staten er gået med i front for at reducere belastningen af den danske natur med fremmed kemi, med beskyttelse af grundvandet og med at skabe et logisk samspil mellem landbrugsdrift og den omgivende natur. Med det pres, der er på fortsat at skulle forsyne ikke alene os selv men vor samlede verden med fødevarer, så er det afgørende, at vi skaber en forståelse for, at jorden altså mulden - er ’hellig’. Vi skal leve af muldens frugtbarhed nu og til alle tider, uanset at nogen drømmer om at vores mad i fremtiden skal komme fra laboratorier. Jordens muld er skabt ikke mindst med bondens flid gennem årtusinder, og vi har som samfund fuldstændigt tabt forståelsen for denne den dybeste del af bondekulturen. Jo mere kemi og laboratorier jo mindre mudder, gummistøvler og lærkesang. Når regeringen vælger at opgive sit ansvar for at opretholde nogle af de mest frugtbare jorder i dette land – og i verden – er det et forkert signal. Og for Livøs vedkommende, hvor jordtypen måske ikke er den bedste, men klart dyrkningsværdig, så ødelægger man årtiers arbejde for netop at demonstrere en forbilledlig H Å N D VÆ R K

På Livø ødelægger regeringen og DF årtiers arbejde for at demonstrere en forbilledlig indsats for at skabe en meget smuk sammenhæng mellem stedets natur og landbrugsdriften. Arkivfoto: Jakob Brandt.

indsats for at skabe en meget smuk sammenhæng mellem stedets natur og landbrugsdriften med marker under plov og med sjældne afgrøder i samspil med husdyrene og deres pleje og udnyttelse af de arealer, der ikke dyrkes.

og på dyrkningssikre jorder. Når eller hvis jord udtages, skal det primært være fordi, jordtypen giver problemer med udvaskning og CO2emission ved fortsat drift, og hvor udkommet ikke kan retfærdiggøre indsatsen.

Vi har brug for at arbejde med at finde et skarpt udtryk for, hvordan vi kan kombinere på en intensiv landbrugsdrift og vild natur med det grænseland mellem kultur og natur, som kan drives uden jordbearbejdning, med vedvarende, flerårige vækster og med de græssende dyr, altså alt det der tilsammen og på utallige måder sikrer såvel en produktion som et rigt naturindhold. Dette praktiseres i høj grad og forbilledligt på Livø.

Staten har således et ansvar for både at gå forrest med at demonstrere nye veje og muligheder med landbruget og med at sikre natur og så med de overgangsformer, som fastholder produktion som medspiller i det produktive danske landskab. Der er således tale om både et alment princip for det, der skal ske med Danmarks natur, natur-kultur og landbrug, og så den specifikke udfordring, som handler om, hvordan staten kan gå forrest med netop Kalø og Livø.

For så vidt angår Kalø er det nærmest en provokation at trække denne ejendom ud af klassisk landbrugsdrift, da den ligger på god jord og har en fornem historie med blandt andet malkekvæg indtil for ganske få år siden. Velegnet landbrugsjord skal fortsat være i drift alene begrundet i, at verden har brug for den fødevareproduktion, som samtidig kan foregå skånsomt

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG Redaktør (ansv.) Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Henrik Hindby Koszyczarek hhk@okologi.dk 4190 2005

Reaktionel medarbejder Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

De pågældende ejendomme skal være levende offentlige ’værksteder’ for at skabe den forandring, vi ønsker, ved at integrere landbrug, skovlandbrug, vedvarende græsninger og så uberørt natur. Livø ligger afsides og har de kvaliteter, hvor samspillet mellem natur og bonde skaber et yndet og oplagt ikonisk dansk turistmål. Betydningen af

Abonnement Et årsabonnement koster 740 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk Læs flere økologiske nyheder på nettet: www.okologisk.nu Tryk Skive Folkeblad

øens spændende nytænkning omkring landbruget og især gamle kornarter og eksperimenter med selvforsyning, kan ikke overvurderes. Kalø ligger i et smørhul tæt på arbejdet med den danske vildtforvaltning og tæt på det landbrugshistoriske formidlingsarbejde på landbrugsmuseet Gl. Estrup. Kalø kan blive et fremtidsværksted for syntesen af det produktive økologiske landbrug og naturforvaltning. Vi har brug for disse eksempler, hvor staten ikke reducerer men tværtimod investerer for at synliggøre, hvordan leverancen af samfundsgoder kan kombineres med en fødevareproduktion, der lever op til fremtidens kriterier for bæredygtighed hele vejen rundt. Beslutningen om at lukke ned i stedet for at geare op er en defensiv tilgang til netop at vise vejen. Den vej vi alle har et ansvar for, og som ikke nødvendigvis kan lykkes med markedet som kortsigtet dommer og EU’s aktuelle tilskudssystem som ramme. Der skal nytænkning til, og vores fælles statskasse skal have råd på vores alles vegne. Ikke mindst fremtidens.

Økologisk Landbrug redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser. Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.okologi.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis. Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

INDHOLD TEMA: NATUR

3. maj 2019 nr. 644

ØKOLOGISK LANDBRUG

SIDE 2-13

Spis Min Gris har knækket koden

Stor interesse for at lave atur

Mikkel Hesselager sælger økologisk naturkød til kantiner og restauranter, som gerne vil betale lidt ekstra for en højere dyrevelfærd.

Skovlandbrug har mange fordele

Du bliver, hvad du spiser

På Bakkegård har Ole og Stina Andresen skabt en sund forretning via salg af kød fra stude, som naturafgræsser de saltholdige engarealer langs Varde Ådal og Ho Bugt.

Husk dyrevelfærden i naturplejen

Hvad skal man kigge efter, når man vurderer, om dyrene, som plejer natur, har det godt? Spørgsmålet blev besvaret på en temadag om dyrevelfærd i Naturplejen, som Vejle Kommunes afdeling for Natur og Friluftsliv var vært for i begyndelsen af april.

Beskyt naturplejerne mod leverikter

Leverikter er et stort problem hos dyr, der plejer naturarealer. Omtanke og valg af den rigtige behandling på det rigtige tidspunkt kan reducere ikteangrebene.

Nye kriterier for naturpleje på vej Landbrugsstyrelsen undersøger i et projekt, om man skal opstille andre kriterier for naturpleje.

Flere træer og buske på marken kan gavne både dyrevelfærden, klimaet, miljøet og biodiversiteten. ØL har netop udgivet et katalog om skovlandbrug.

ØL håber på naturkrav fra 2021

Naturen skal også have plads på de økologiske marker - derfor arbejder økologer for at gøre naturtiltag til et krav i økologien. Samtidig kører foreningen et nyt naturprojekt.

150 mio. kr. til mere natur

Regeringen og Dansk Folkeparti vil gennemføre nye indsatser, som skal sikre øget biodiversitet og forbedret natur i Danmark. Seks økologisk drevne statslige landbrugsarealer tages dermed ud af drift.

Økologi og landbrug på Naturmødet

Her er redaktionens bud på, hvilke debatter den økologiske landmand først og fremmest ikke vil gå glip af.

Fra snak til handling via viden

Lejer jord for at holde honningbier væk

Naturmødet er det oplagte sted at formidle økologiens naturhensyn og vise Økologisk Landsforenings naturprojekter frem for offentligheden.

Verdens Skove har lejet flere bistadepladser i Nationalpark Thy, men har ingen intentioner om at bruge dem.

ØL tager aktion på naturhensynet

MARK & STALD SIDE 16-23 + BAGSIDEN De økologiske blomster spirer Vildevioler har lejet sig ind på Stengården i Birkerød, hvorfra de producerer og sælger økologisk certificerede blomster til Storkøbenhavn.

Ny brancheforening for økologiske blomsterproducenter

Naturklummen: Der er plads til naturen i den økologiske landbrugsproduktion Nyt fra ICROFS: Økologiske metoder gavner den biologiske mangfoldighed Flere træer i landbruget En ændring i bekendtgørelse om grundbetaling betyder, at landmænd, der har husdyrhold i poppeltræer, nu også kan få grundbetaling, selvom der er op til 400 andre træer eller buske end poppel per hektar. Økologisk Landsforening hilser ændringen velkommen.

Det skal kunne spises

Svanholm viste nye tiltag på Økodag

Kom og vær med til at forme nyt klimaværktøj

Et nyt værktøj til klimaregnskaber på økologiske landbrugsbedrifter er på tegnebrættet. Landmænd, rådgivere, forskere og andre interessenter kan give deres besyv med på en workshop 12. juni i Århus.

For dyreholder Michael Baun på Fanø handlede naturpleje først og fremmest om, at hans Anguskreaturer skulle have noget at æde, men så kom han med i Seges’ projekt ’Fra viden til virkning’.

POLITIK & UDVIKLING SIDE 14-15

Tusindvis af økologiske Bio Grown-køkkenurter er på vej fra Rosa Danica a/s’ afdeling BioSund Aps. til de danske køkkenhaver og vindueskarme via nemlig.com og Stige Blomster på Fyn.

Naturpleje er mere kompliceret end som så

Overskudet fra Økodag på Svanholm går til, at kalvene skal have lov at gå sammen med deres mor på en ny løveng. Svanholm benyttede Økodag til at vise nye tiltag og spændende samarbejder, der binder land og by sammen i et bæredygtigt fællesskab.

Fagligt talt: Flyv fugl flyv – væk fra min majsmark Økologiaftale sikrer flere økologiske landbrug næste år

Sommermøde for økologer i Halkær Grønne fingre er stadig uundværlige Teknologiske løsninger muliggør, at det gode håndværk i drivhusene i Økologihaven kan levere økologiske krydderurter i potter til hele Danmark.

Ny dyrevelfærdslov nærmer sig politisk flertal

Efter en indrømmelse fra ministeren er Dansk Folkeparti klar til at stemme for en ny dyrevelfærdslov, der har mødt hård kritik.

Studie: Pesticider og medicinrester har forurenet Europas vand

Forskere advarer om miljømæssige konsekvenser, efter at de har fundet pesticid- og medicinrester i vandveje rundt om i Europa, bl.a. Danmark.

Landbrugsstuderende vil ændre uddannelsessystemet

Der er behov for at ændre hele uddannelsessystemet i en bæredygtig retning, mener en landbrugsstuderende fra Den Grønne Studenterbevægelse.

MAD & MARKED SIDE 24-26 Them Andelsmejeri først med øko-ost til Kina Det jyske mejeris eksportselskab Dairy of 1888 gør klar til at få en bid af Kinas gigantiske marked for modermælkserstatning.

Michelin-kok flytter landbrug til Svanholm

Det sjællandske storkollektiv danner rammen om ny alliance mellem topgastronomi og Christian Puglisis økologiske pionérlandbrug Farms of Ideas.

Trist punktum for østjysk gårdbutik Lidl var vært for en lovende leverandørdag Leverandørerne fik en unik adgang til discountkædens indkøbere på tværs af alle kategorier, da Lidl for første gang inviterede 17 økologiske producenter til hovedkontoret i Kolding.

Madens Folkemøde samler hele mad-Danmark

Fødevarernes klimabelastning bliver uden tvivl et af de helt store tværgående temaer på Madens Folkemøde, mener Per Kølster, som opfordrer alle madinteresserede til at deltage, når det går løs på Lolland.

Inspirationstur til Amsterdam

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: NATUR

3. maj 2019 nr. 644

Spis Min Gris har knækket koden Mikkel Hesselager sælger økologisk naturkød til kantiner og restauranter, som gerne vil betale lidt ekstra for en højere dyrevelfærd

Hesselager en væsentlig forudsætning for at få økonomien til at hænge sammen.

DYREVELFÆRD

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

’Økologi og dyrevelfærd’, står der på ryggen af et hvidt ringbind, som ligger på et af bordene i kantinen hos Slagter Sørensen og Co. Ved siden af troner et lille bjerg af ruller med etiketter med navne på nogle af de mange kødproducenter, som benytter opskæringen og pølsemageriet i det lille slagtehus, som ligger i Videbæk mellem Herning og Ringkøbing. I opskæringen er slagtehusets to ejere og en svend i færd med at opskære økologisk oksekød til Spis Min Gris-konceptet. Studen på skærebordet stammer fra Fladhøjgaard, hvor studene i sommerhalvåret går på græs i det naturfredede område Nationalpark Vadehavet, inden de bliver skudt af en dyrlæge hjemme på gården i deres vante omgivelser og siden fragtet til Videbæk. Er hjemme efter midnat To ansatte fra Spis Min Gris er netop ankommet til slagtehuset, hvor de hver onsdag pakker kød til Food by Coor, som driver godt 60 kantiner. Kødet bliver leveret via Dansk Cater, mens de selv kører en kølevogn med kød til flere københavnske restauranter, som foretrækker kød fra dyr, som har haft en højere dyrevelfærd end økologireglerne forlanger. »Vi er nok først hjemme igen ved et-tiden i nat,« smiler kokke-uddannede Mikkel Hesselager, som sammen med kollegaen varetager alt koordinering omkring slagtning og afsætning af kødet, så de tilknyttede landmænd kan koncentrere sig om at passe deres dyr i stedet for at være købmænd. »For mig har det været vigtigt at opbygge et brand, hvor kunden får et ensartet produkt hver gang, og hvor vi kan fastholde en pris, som landmanden kan leve af,« siger Mikkel Hesselager. Han er kendt for hele tiden at arbejde med nye koncepter, som skal forbedre dyrevelfærden, uden at det går ud over landmandens indtjening. Et af dem handler om at etablere holistisk afgræsning for svin. Et andet går ud på at udvikle en ny afregningsmodel for naturkød. »Men det er hele tiden en udfordring, at jeg går en vej, som ingen har gået før,« siger han. Nyt liv til Spis Min Gris Det er nu fem år siden, at den dengang kun 26-årige vestjyde åbnede butikken Spis Min Gris i København,

For Mikkel Hesselager er økologien ’laveste fællesnævner’ og han sælger kun oksekød fra dyr, som er slagtet hjemme på gården og har fundet en kundesammensætning, som gør det muligt at udnytte alle udskæringer.

Alle dyr bliver velfærdsslagtet hjemme på gården

Slagtermester Nicolaj Sørensen sørger for at partere studene, så det er muligt at forsyne alle delstykker med stregkoder og etiketter, som sikrer kunden fuld sporbarhed til den enkelte gård og det enkelte dyr.

hvor han satte en etisk standard, som lå et pænt stykke over økologireglernes minimumskrav. Siden udbyggede han med en opskærings- og forædlingsvirksomhed i Bjæverskov, og i begyndelsen af 2018 havde han 10 ansatte, da et alt for stort varelager og for få trofaste kundern førte til en konkurs. Men det fik ikke den den idealistiske iværksætter til at stoppe med at forfølge sit oprindelige mål, og også landmændene troede så meget på konceptet, at de opfordrede ham til at fortsætte. Kort efter fik Spis Min Gris nyt liv med Mikkels mor, Elisabeth Hesselager, som direktør og medejer sammen med yderligere to investorer, som hver ejer en fjerdedel. Et velfungerende koncept Mikkel Hesselager blev ansat som koordinator, og erfaringerne fra konkursen fik ham til at justere Spis Min Gris-konceptet på flere punkter, og

Alle kreaturer, som Spis Min Gris sælger, bliver slagtet på den gård, hvor de er vokset op. På den måde undgår dyrene stressende dyretransporter, og udover at være etisk korrekt, har det ifølge Mikkel Hesselager en stor positiv indflydelse på kødets spisekvalitet, og de såkaldte velfærdsslagtninger er en af grundpillerne under Spis Min Gris-konceptet. Den jyske iværksætter drømmer om at etablere en mobil slagteenhed, som kan tage rundt til landets økologiske landmænd og aflive deres dyr på gården og fragte de døde dyr til det lokale slagtehus. I øjeblikket er det en dyrlæge, som afliver dyrene til Spis Min Gris ude på gården, så den samme person også kan varetage den obligatoriske dyrlægekontrol. Det er slagtedag hver mandag, hvor dyrlægen kommer ud på gården og tilser dyrene, inden de bliver skudt. De afblødte dyr køres derefter til slagtehuset i Videbæk, hvor de afhudes og tømmes for indvolde, inden de bliver hængt op i nøglebenet for at køle langsomt ned i løbet af to dage. »Ophængningen har stor betydning for, hvordan musklerne mørner, og det kan give op til 20 pct. mere mørt kød på visse udskæringer,« siger Mikkel Hesselager.

ved at arbejde sammen med Slagter Sørensen og Co fik han færre faste udgifter til lønninger og husleje. Det betyder, at han i dag er med til at drive et velfungerende koncept, som hænger bedre sammen økonomisk og etisk hele vejen fra landmanden til slutkunden. »Tidligere havde jeg forpligtet mig til at aftage alle leverandørernes dyr.

“

Hele tankegangen bag Spis Min Gris er noget, som vi gerne vil understøtte. Ved at handle med Mikkel, er vi med til at sikre nogle dyr et godt liv og øge biodiversiteten, så der er mange positive aspekter i vores samarbejde.« Søren Kanne. divisionsdirektør, Food by Coor Danmark

Nu producerer vi kun efter ordrer og laver mere faste aftaler med kunderne. Det betyder, at vi kun slagter de dyr, vi skal bruge. På den måde får vi udsolgt hver uge, siger Mikkel Hesselager, som allerede før konkursen var begyndt at handle med kantineoperatøren Food by Coor Danmark, som i dag er den suverænt største kunde og aftager mere end halvdelen af kødet. Food By Coor vil gerne have flere af de mere ukurante kødudskæringer som bov, skank og tværreb, som normalt kræver lidt længere tilberedningstid, mens de dyreste mest eftertragtede kødstykker går til diverse restauranter, som det lokale Hjerting Badehotel og flere københavnske spisesteder, som er villige til at betale for kvalitet. På den måde er Food by Coor med til at sikre, at Spis Min Gris kan udnytte hele dyret, og netop det at udnytte hele dyret, er ifølge Mikkel

Samarbejdet fungerer perfekt Søren Kanne, divisionsdirektør i Food by Coor Danmark, forklarer, at samarbejde fungerer perfekt, og at der er flere årsager til, at selskabet sætter stor pris på at købe naturkød hos Spis Min Gris. »Det er oksekød, som vi kender det, når det er bedst. Det smager efter mere, men først og fremmest er hele tankegangen bag Spis Min Gris noget, som vi gerne vil understøtte. Ved at handle med Mikkel, er vi med til at sikre nogle dyr et godt liv og øge biodiversiteten, så der er mange positive aspekter i vores samarbejde,« siger Søren Kanne. Han fortæller altid om samarbejdet med Spis Min Gris og konceptet med velfærdsslagtninger, når han er ude at møde potentielle kunder. »Der er ingen tvivl om, at det er dét, kunderne gerne vil høre.« Som en kantineoperatør, der ikke ligger i den billigste ende på det danske marked, er det efter Søren Kannes vurdering vigtigt at prioritere kvalitetsråvarer. »Det er med til at booste vores kokkes faglighed, og det gør det nemmere at rekruttere de fagligt dygtigste medarbejdere til kantinerne,« siger han. Han har nu arbejdet med økologisk naturkød i et lille års tid, og det er gået væsentlig bedre, end han havde forventet. »Alle skriger op om, hvor dyrt det er at købe økologisk kød, men ved at skære lidt ned for kødforbruget har vi holdt prisen nede, og vi overvejer i øjeblikket, om vi også skal begynde at købe økologisk inden for andre kødtyper,« siger Søren Kanne. Det er vigtigt med loyale kunder Slagteplanerne i Videbæk bliver løbende lagt i tæt samarbejde med Food by Coor og de øvrige kunder, så de landmænd, der producerer dyrene, kan sørge for at have dem hjemme til slutfedning i god tid, inden de skal slagtes. Op mod 80 pct. af studene og kvierne, som Spis min Gris modtager, bliver brugt til naturafgræsning, men følge Mikkel Hesselager har naturafgræsning størst betydning for smagen, hvis kødet bliver langtidsmodnet. »Det er meget vigtigt, at vi har loyale kunder, som forstår vores ideologi,« siger Mikkel Hesselager, som udover de etiske aspekter oplever, at de parametre, som kokkene typisk lægger mest vægt på, er mørhed og pris.

► Spis min Gris køber stude fra fire økologer med naturafgræsning, køer fra to mælkeproducenter og svin fra en enkelt svineproducent.

TEMA: NATUR

3. maj 2019 nr. 644

ØKOLOGISK LANDBRUG

Nu skal de store aktører snart i spil Hvis der for alvor skal ske noget med afregningen for naturkød, er det nødvendigt, at de store slagterier og dagligvarekæderne ændrer holdning, mener Julie Henriksen fra ØL

Studene er længe om at nå slagtevægten, når hovedretten i sommerhalvåret primært står på græs og urter på de saltholdige enge i Varde Ådal, som ifølge Ole Andreasen er med til at give kødet en mere kompleks smag, som kunderne hos Spis Min Gris nyder godt af. Foto: Rasmus Linaa

Du bliver, hvad du spiser På Bakkegård har Ole og Stina Andresen skabt en sund forretning via salg af kød fra stude, som naturafgræsser de saltholdige engarealer langs Varde Ådal og Ho Bugt DYREVELFÆRD

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT I den nordligste ende af Nationalpark Vadehavet, hvor Varde Å løber ud i Ho Bugt, ligger gården Bakkegård, hvor Ole og Stina Andresen gennem 14 år har etableret en større kødproduktion. Den er i dag baseret på naturpleje af de vidtstrakte engarealer, der ligger i Varde Ådal og ved Ho Bugt. Vandet fra Ho bugt trækker ofte op og oversvømmer engarealerne, hvor studene græsser. Det salter jorden og de urter og det græs, som studene lever af, og ifølge Ole Andresen er det med til at give kødet en mere kompleks smag. Tidligere har parret selv forsøgt at sælge noget af kødet direkte fra gården, men ifølge den jyske økolog blev kummefrysersalget aldrig den store succes, og de har nu gennem ﬂere år benyttet Spis Min Gris som afsætningsselskab. Økologisk Landbrug har besøgt det jyske landbrug, som også er hjemsted for parrets ﬁre børn samt hundene Putte og Molly og de to æsler Sigurd og Oskar. Denne artikel handler dog primært om de ca. 200 stude, som i disse dage venter utålmodigt på, at Ole Andresen bliver færdig med at lave de sidste hegn, så de kan komme ud og

smage på græsset og de salte urter efter en lang vinter under tag. Han sled som en hest Ole Andresen arbejder på at have sunde og stærke dyr ud fra devisen: ’Du bliver, hvad du spiser’. For kvæg er græs og strå det naturlige foder. Derfor får studene mest græs. Det har så den heldige sidegevinst, at det ikke bare giver sunde dyr, men at det også giver sundt kød med et større indhold af Omega 3, og det giver et ekstra salgsargument. Men egentlig er det ikke nødvendigt for ham at markedsføre Bakkegårds kød, da stort set alt de seneste par år er blevet solgt via månedlige leverancer til Spis Min Gris, og ifølge Ole Andreasen fungerer samarbejdet rigtig godt. »De første år solgte vi dyrene til Grambogaard og Himmerlandskød, men så kom Mikkel Hesselager og Spis Min Gris på banen. Han var totalt tosset og havde en masse vilde ideer. Men samtidig var han fascinerende og utrolig entusiastisk. Han sled som en hest, og vi har aldrig fundet andre, som var bedre til at formidle vores historie,« siger Ole Andresen, som de første år på gården drev kviehotel og omlagde til økologi, da han skulle passe nogle kvier for en økolog. Vi får lidt ekstra i afregning For ti år siden gik han over til studeproduktion, og selv om det giver lidt ekstra arbejde, at engarealer hver vinter bliver oversvømmet, har han det rigtig godt med rollen som naturplejer. »Jeg får lidt ekstra i afregning, men det er ikke det vigtigste. Det afgørende er, at vi er med til at udnytte

I forbindelse med kødforskningsprojektet Interreg har Økologisk Landsforening lavet to foldere med råd og vejledning, som henvender sig til producenter af enten økologisk naturkød eller mælkeproducenter, og de køkkener, som aftager deres kød, da de erfaringsmæssigt ofte har vanskeligt ved at tale det samme sprog, oplyser Julie Henriksen fra ØL.

nogle produktionsmæssigt værdiløse engarealer, og samtidig er med til at bevare et unikt kulturlandskab, som vi har haft i mange år. Samtidig med redder vi nogle tyrekalve, og hvis ikke de afgræssede engen, ville den ende som en rørskov,« siger den vestjyske økolog, som er selvforsynende med foder. Studene bliver a�livet i skydeboks Han har det godt med Spis Min Griskravet om, at dyrene skal aﬂives på gården. »Vi skyder dem i en skydeboks i stalden. Der er mere ro på, og det giver god mening, at de slipper for en stressende transport til slagteriet,« siger han. I de første år som naturplejer troede han på landbrugskonsulenterne, som sagde, at han kunne fede en stud op på 20 måneder via naturafgræsning. De kendte åbenbart ikke

menukortet på Bakkegårdens engarealer, hvor det snarere tager tre år at nå en slagtevægt på 350 kg, men så får han også ca. 12.000 kr. i afregning. »Jeg er blevet hundrede gange klogere på oksekød, end da jeg startede. Det har været en interessant rejse, og jeg har besøgt spændende restauranter og har haft kokke på besøg herude på gården,« siger Ole Andresen, inden han igen skal ud i engen og bakse videre med hegnet, hvor studene om sommeren lever næsten udelukkende af frisk græs. Men det kræver mere management at få dyrene til at vokse tilpas hurtigt i engen, og et par måneder før de skal slagtes, tager han dem på stald og slutfeder dem med grovfoder og ekstra tilskud af korn. »Det giver dyret et ekstra fedtlag, så kødet får en bedre fedtmarmorering og mørhed.«

I næste uge deltager en busfuld danske forskere og repræsentanter fra fødevarebranchen i slutseminar for det tre-årige kød-projekt Interreg, som afholdes på Riverside hotel & konferens i Uddevalla nord for Göteborg. Her er forskerne bl.a. samlet for at præsentere deres forslag til, hvordan branchen kan udvikle en afregningsmodel for kød, som kan bidrage til at skabe en mere effektiv og forbrugerdrevet kødproduktion, som både tager udgangspunkt i forbrugernes ønsker og samtidig sikrer landmanden en fair pris. Ifølge Julie Henriksen, landbrugsfaglig projektleder fra Økologisk Landsforening, bliver det to dage, som tager udgangspunkt i flere værdikædeanalyser og forbrugerundersøgelser og helt ny forskning, og hun håber at komme hjem med nye bud på, hvordan de danske kødproducenter og slagterierne kan belønne den gode spisekvalitet, frem for landmandens evne til at levere store, ensartede dyr, som sikrer en lav slagtepris per kg kød. Efter hendes vurdering er der behov for at finde afregningsmodeller, der belønner, at de økologiske naturplejere ved at opfede stude løser flere vigtige udfordringer for landbruget. Dels udnytter de et restprodukt fra mælkeproduktionen, dels bidrager de til øget biodiversitet og en mere klimavenlig produktion. Mindre fokus på vægt »De største udfordringer handler om, at det er nogle ret store spillere, som dominerer det danske marked, og så længe slagterierne og dagligvarekæderne ikke ændrer holdning, rykker det ikke ret meget. De skal være mindre fokuseret på vægt og ensartede dyr, som passer ind i deres systemer,« siger Julie Henriksen. Hun beskriver det som en stor hurdle, at alle dyr og alt kød stort set bliver behandlet på samme måde, og hun efterlyser nogle flere modningskoncepter, der tager højde for, at der er forskel på, hvordan de enkelte dele af dyret bør modnes. Hun roser supermarkederne for at lancere flere pålægsprodukter fra naturpleje-dyr, men hun mener, at dagligvarekæderne bør blive mere åbne over for specialprodukter, og tilgængeligheden er stadig en udfordring – ikke mindst når det gælder ferskt naturkød. jb@okologi.dk

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: NATUR

3. maj 2019 nr. 644

Geder har ryddet grundigt op i krattet og på overdrevet ved Nr. Vilstrup.

Husk dyrevelfærden i naturplejen Hvad skal man kigge efter, når man vurderer, om dyrene, som plejer natur, har det godt? Spørgsmålet blev besvaret på en temadag om dyrevelfærd i Naturplejen, som Vejle Kommunes afdeling for Natur og Friluftsliv var vært for i begyndelsen af april DYREVELFÆRD

TEKST & FOTO: IRENE BRANDT

Der var køer, heste, geder og får på programmet, da en række naturmedarbejdere fra kommunerne var på temadag i Vejles opland for at studere dyrevelfærden hos de dyr, der står for plejen af den værdifulde natur i kommunen. »Jeg vil gerne takke jer for, at I har

taget dette emne op og nu også ser på velfærden hos de dyr, der passer naturen,« udbrød Inger Lund Overgaard fra Dyrenes Beskyttelse spontant, da temadagen var ved at være ved vejs ende. Hele dagen havde hun venligt, men bestemt argumenteret for, at det absolut ikke er acceptabelt at skære hjørner af, når det er dyrenes trivsel, der er på spil. I alt blev tre naturarealer af vidt forskellig karakter besigtiget. Et tørt leje er alfa og omega En lille flok Herefordkøer, som afgræsser en eng langs Vejle Å, var første stop på turen. Dyrene har gået på kløvergræs med adgang til en mobil stald hele vinteren. De skal kælve i sensommeren og var ikke blevet behandlet for parasitter inden de blev sat på græs på engen. »Det er alfa og omega for kreaturer, at de har et tørt sted, hvor de kan ligge i mindst ti timer i døgnet.

Har de ikke det, vil mudder på kreaturernes sider afsløre, at de er nødt til at ligge, hvor det er fugtigt,« sagde Inger Lund Overgaard. Hun efterlyste forsøg, hvor der bliver sat aktivitetsmålere på kreaturer, der afgræsser natur, så man kan få dokumenteret, hvor de egentlig søger hen, når vejret er koldt, vådt og blæsende. Ifølge reglerne skal dyr, der holdes på græs, have adgang til læ og ly; men det er en løbende diskussion blandt dyreholdere og interessenter om, hvorvidt dyrene egentlig bruger læskure, hvis de er opstillet. Væn dyrene til at spise Engene var græsset ret tæt ned - på nær lysesivene, som køerne tilsyneladende ikke havde interesse for at æde. »Dyrene skal vænnes til at spise de arter, man gerne vil have dem til at æde på naturarealerne. Det kan man gøre ved at blande planten i foderet inden de lukkes ud på arealet. Vi har gode erfaringer med både

gyvel og rynket rose,« sagde dyrlæge Randi Worm. Hun anbefalede også, at man tilskudsfodrer dyrene med græspiller eller græsensilage, hvis man vil have dem til at spise grove, celluloseholdige planter som for eksempel gyvel og lysesiv, da træstoffet er nødvendigt for dyrene til at fordøje det høje indhold af protein fra græsset. Leverikter giver smerter »1. december skal kreaturer, der skal gå ude hele vinteren, score karakteren fire ved en huldvurdering. Når vi når til 1. marts, vil de fleste køer ikke kunne opnå denne karakter; men de må ikke være under tre, for så har de sultet. Når de sulter, kan de ikke holde varmen, og de lider,« forklarede Randi Worm. Inger Lund Overgaard supplerede: »Man kan også vurdere, om dyret er snavset. Er der mudder på siderne, mangler de et tørt leje; er de snavsede omkring halen, har de diarre. Derudover er det også vigtigt

at vurdere dyrenes vomfylde. Kig på vommen på venstre side af dyret. Er der en trekantet fordybning foran vommen er det tegn på, at dyret ikke får nok at æde. Kig også efter, om de tygger drøv, hvis de ikke gør det, så meget som du ville forvente, er det tegn på leverikter.« Skaldede pletter i pelsen er et andet synligt tegn på parasitangreb. »Leverikter svækker dyrenes immunforsvar, og de vil derfor være mere modtagelige for angreb fra lus,« sagde Randi Worm. I modsætning til, hvad en del dyreholdere mener, er et angreb af leverikter smertefuldt for dyrene. Specielt en af kreaturerne blev af Randi Worm og Inger Lund Overgaard vurderet til at være hårdt angrebet af ikter, og da koen bevægede sig var det tydeligt, at hun havde smerter. »Snak med din dyrlæge. Der findes mange midler mod parasitter; men det er vigtigt at vælge det rigtige tidspunkt og det rigtige middel for behandlingen. Især når det er dyr,

Fra venstre: Dyrlæge Randi Worm Bo Levesen, Vejle Kommune. Inger Lund Overgaard, Dyrenes Beskyttelse. Stine Nüchel Tuxen, Verdens Skove.

TEMA: NATUR

3. maj 2019 nr. 644

der skal lave naturpleje, hvor rester af medicinen i dyrenes gødning kan gøre stor skade, sagde Randi Worm. Én hest pr. tre ha Næste stop var Tirsbæk Bakker, som er udstykket til parcelhusgrunde. Entreprenøren, som har udstykket grundene, har opkøbt et naturareal på 10 ha, som er indhegnet og nu passes af Verdens Skove, som har konik-heste til at gå på arealet. »Vi har valgt denne race, fordi det er en hårdfør race med en lang levetid, som ikke er særligt interesseret i kontakt med mennesker,« forklarede Stine Nüchel Tuxen fra Verdens Skove. Hvis hestene skal have høj velfærd, skal de kunne bevæge sig kontinuerligt af hensyn til deres blodcirkulation. Og udgangspunktet er: én hest pr. tre ha. »Mentalt har de også brug for at kunne løbe frit på åbne arealer, og så har de et stort socialt behov, som tilgodeses, når de som her lever i en flok, hvor de også kan organisere sig i en hierarkisk familiestruktur. Og så skal de selvfølgelig have adgang til tilstrækkeligt foder,« sagde Stine Nüchel Tuxen. Hun har observeret, at hestene selv regulerer deres føde, og at de er i stand til at kompensere, hvis de for eksempel har fået hovedpine af at spise glansbladet hæg, så finder de pil, som de spiser. Når hovedpinen er væk, kan de så igen spise glansbladet hæg, der er en invasiv art, der spreder sig kraftigt, hvis den ikke holdes nede.

“

Nu har vi sat geder til at rydde op i krattet, og det er de fremragende til, for de æder alt. De gider dog ikke at spise planter, de skal bøje sig efter. Derfor er de gode på overdrev, fordi de ikke spiser urterne. Når blomstringen er ved at være afsluttet, kommer der et par køer forbi og afgræsser arealet.

Bo Levesen,

Læ og ly Inger Lund Overgaard var ikke i tvivl om, at det stærkt kuperede terræn gav rigeligt med muligheder for læ til hestene. »Men hvad med ly? Hvor går de hen, hvis det regner meget?« spurgte hun. »Vi har konik-heste gående et andet sted, hvor der er læskur; men de bruger det overhovedet ikke. Hvis vi ender med at sætte et læskur op her, er det kun fordi det er et krav i lovgivningen,« sagde Stine Nüchel Tuxen. Randi Worm anbefalede, at dy-

reholderne registrerer, hvor hestene søger hen, når vejret er virkeligt dårligt. »Vi har brug for viden om, hvordan dyrene egentlig opfører sig, hvis reglerne skal ændres,« sagde hun. »Min erfaring er, at de er ret ligeglade med vejret, nogle gange søger de sammen i en tæt kreds, når vejret er dårligt, andre gange går de oppe på den mest forblæste bakketop og græsser, selvom vejret er virkeligt slemt,« sagde Stine Nüchel Tuxen. Geder æder alt - næsten Sidste stop på turen var i Nr. Vilstrup syd for Vejle, hvor en lille flok geder afgræsser et krat og et overdrev. »For nogle år siden fik vi lavet den helt store rydning af arealet; men vi begik den klassiske fejl ikke at få lavet en plan for, hvordan arealet efterfølgende skulle passes,« fortalte Bo Levesen, der er biolog ved Vejle Kommune, og én af værterne på temadagen. Resultatet blev, at arealet til sidst igen var groet til og ejeren af jorden igen tog kontakt til kommunen. »Nu har vi sat geder til at rydde op i krattet, og det er de fremragende til, for de æder alt,« sagde Bo Levesen, og de nedbidte gyvel og det hullede krat vidnede om gedernes effektivitet. »De gider dog ikke at spise planter, de skal bøje sig efter. Derfor er de gode på overdrev, fordi de ikke spiser urterne. Når blomstringen er ved at være afsluttet, kommer der et par køer forbi og afgræsser arealet,« fortalte Bo Levesen, Når det handler om geder, er der ingen diskussion: De skal have et skur, hvor de kan søge læ og ly, da deres pels ikke er vandafvisende. »De er også sårbare over for orm, da de generelt har et dårligt immunforsvar. Dyretrykket skal derfor være lavt. Hold øje med deres pels. Er den ujævn, er det ofte tegn på, at de enten er hårdt angrebet af lus eller orm,« sagde Randi Worm. Forsømte får Det geografiske udgangspunkt for temadagen var Haraldskær Avlsgård i Vejle Å-dalen ved Skibet. Ved gården har kommunen en flok får gående, som i sin tid blev anskaffet, så de kunne sættes ind på arealer, der var angrebet af bjørneklo, som får er gode til at holde nede. »Vi er jo ikke fåre-eksperter, og de her 80 moderdyr koster os 100.000 kroner om året - primært til foder,« sagde Bo Levesen. Randi Worm er til gengæld ekspert i får, og hun kunne hurtigt ved at kigge på pelsen og slimhinden i dyrenes øjne konstatere, at dyrene er angrebet af leverikter. »De skal på stald og i behandling, og så må I holde dem inde, til de er raske og medicinen er ude af kroppen,« sagde Randi Worm. Hun fortsatte: »Får er faktiske eminente afgræssere af sletmarker, som giver 1520 pct. bedre udbytter, hvis fårene græsser dem af sidst på sæsonen.«

ØKOLOGISK LANDBRUG

Beskyt naturplejerne mod leverikter Leverikter er et stort problem hos dyr, der plejer naturarealer. Omtanke og valg af den rigtige behandling på det rigtige tidspunkt kan reducere ikteangrebene LEVERIKTER

KVÆG

AF RANDI WORM

►►Luk ikke dyr med leverikter ud på et potentielt leverikteområde – brug hegn ►►Lær ikternes livscyklus at kende. En cyklus tager 10-12 uger ►►Anvend det korrekte middel på det korrekte tidspunkt. Den vigtigste pointe lige nu er, at ingen dyr bør bindes ud med leverikter, da det starter en ny smitte. Ramte dyr skal derfor behandles inden udbinding, og er det dyr, som afgræsser naturarealer, anbefaler jeg disse midler: Valbazen – tager kun voksne leverikter – anvendes i foråret før udbinding. Fasinex – tager alle stadier og kan anvendes i løbet af græsningssæsonen og ved fraflytning/indbinding. Closamectin – kan tidligst anvendes syv uger efter, dyrene er flyttet væk fra leverikteområde; men Closamectin indeholder ud over iktemidlet closanthel også ivermectin, som er et ormemiddel og ektoparasitært middel, der holder længe. Landmændene er glade for dette middel, fordi det skal hældes hen ad ryggen på det angrebne dyr; men for naturen er det ikke godt. Jordnematoder og insekter dræbes i lang tid efter behandlingen, fordi den holder i mindst fire uger. Jeg kan ikke forstå, at det overhovedet er tilladt i naturpleje, da det har så negativ en effekt. Samtidig har de fleste dyr, der behandles med Closamectin, ikke behov for ormebehandlingen men kun for iktebehandlingen. Valbazen tidligt på sæsonnen Lige nu er det tilstrækkeligt at behandle med Valbazen i de fleste besætninger, men det skal gives i

Valbazen Closamectin/ Biomectin plus Fasinex 0 2 4 6 8 10 12 Tidlige larvestadier Larver Voksne Leverikternes alder (uger)

vil tro, det er en af grundende til, at vi af og til ser leverikter i besætninger uden afgræsning. De kan også overleve i ensilage med pH over 4.

munden. Det er besværligt, men det vil være udskilt efter ca. tre døgn, og derfor påvirker det naturen minimalt. Dette middel virker ikke over for ektoparasitter. Senere på sæsonen og ind til jul er det bedst at give Tribex/Fasinex. Goldkøer afgræsser ofte snegleplagede områder, da deres behov er mindre end de lakterendes. I besætninger med problemer behandler jeg som regel ungdyr og køer ved goldning med Tribex/Fasinex. På denne måde nedbringes leverikteproblemet i løbet af et års tid, da der ikke tilføres infektive æg. Tilladelsen til brugen kan fås på en halv dag, når man skriver haster ud fra besætningsejerens navn.

Randi Worm er dyrlæge hos Ølgod Dyrlægerne med speciale i kvæg og får.

Snegle Sneglene har været stort set fraværende hele sidste sommer indtil 1. september, da de i tørre perioder graver sig langt ned i jorden, hvor der er fugtigt. I Holland lærer landmændene selv at finde og genkende sneglen, så de kan agere, når de dukker op. Ved flytning af dyrene ved ophør af tørre perioder kan man spare på iktemidler og give leveren hos disse dyr bedre forhold.

Randi Worm viser, hvor blege slimhinderne i fårets øje er. Blege slimhinder er tegn på blodmangel, og blodmangel er igen tegn på angreb med leverikter.

Hø og ensilage Engelsk forskning fra 2017 viser, at leveriktelarver kan overleve i hø. Jeg

Effektiviteten af iktemidler Flukicid

Albendazole Oxyclozanide Nitroxynil Closantel Triciabendazole

Ikternes alder i uger 1 2 3 4

10 11 50-70%

50-90% 90-99%

13 14 80-99%

91-99%

99-99,9% Table adapted from Fairweather and Boray, 1999

Denne tabel er lavet på basis af Fairweathers tal: Tallene for kvæg er stort set enslydende. Tabellen giver god hjælp til at afgøre, hvornår et middel kan være egnet. Vi har egentlig hidtil anvendt Closantel til får fra fire uger gamle larver og kvæg fra syv uger gamle larver, hvilket ikke ser ikke ud til at være tilstrækkeligt. Faktisk ser det ud til, at vi altid skal give closantel-holdige midler to gange ligesom Valbazen – og hvad skal dyrene så med al den Ivermectin? Der er netop kommet et closanthel injc. På det danske marked, der hedder Santiola inj.

TEMA: NATUR

3. maj 2019 nr. 644

ØKOLOGISK LANDBRUG

Foto: Jakob Brandt

Landbrugsstyrelsen arbejder på et projekt, der skal undersøge, om man kan opstille andre kriterier til naturpleje end eksempelvis, hvor langt græsset på et plejet areal er. Arkivfoto: Jakob Brandt

Stor interesse for at lave sammenhængende natur TILSKUD: 14 landmænd står klar til at tage landbrugsarealer ud af drift for at skabe sammenhæng i naturen ved deres ejendom, skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse. Det er første gang, at der udbetales tilskud fra tilskudsordningen til sammenhængende natur, og interessen har været overvældende. Miljøstyrelsen har modtaget i alt 112 ansøgninger. Ordningen er en del af Fødevareog Landbrugspakken og består af 20 mio. kroner fordelt på to ansøgningsrunder. »Formålet med ordningen er at tage fat på en af de helt store udfordringer for naturen i Danmark: At områder med natur meget ofte ligger som isolerede naturøer i et landskab med marker. De udvalgte projekter bidrager til, at naturen kan brede sig og blive bundet bedre sammen. Det er en helt ny ordning, og jeg er derfor imponeret over det meget store antal ansøgninger,« siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen. Ejerne får tilskud for blandt andet at undlade at pløje marker, der ligger mellem naturområderne. Tilskudet dækker tab af indtægter i forhold til normal landbrugsdrift. De nye områder kommer til at ligge som bufferzoner, der beskytter den sårbare natur. Slut med plov og sprøjte Der er fokus på at forbinde natur af typerne kildevæld, rigkær, surt overdrev, kalkoverdrev og tørt kalksandsoverdrev. Ordningen er målrettet 54 Natura 2000-områder, hvor Natura 2000 planerne har beskrevet et særligt behov for sammenbinding. »Fremover må arealerne ikke gødes, pløjes eller sprøjtes, og med tiden vil landbrugsjorden springe i natur. I denne ansøgningsrunde bliver et areal på i alt 260 hektar – eller hvad der svarer til cirka 350 fodboldbaner - omlagt til natur,« siger Jakob EllemannJensen. Der er sendt tilsagnsbreve til de 14 prioriterede ansøgere. Ordningens forpligtigelser træder i kraft 1. november 2019. Miljøstyrelsen åbner den næste ansøgningsrunde den 3. juni 2019, og der er mulighed for at søge frem til den 5. august 2019. ib@okologi.dk

Nye kriterier for naturpleje kan være på vej Landbrugsstyrelsen undersøger i et projekt, om man skal opstille andre kriterier for naturpleje, end blot hvor afgræsset et areal er NATURPLEJE

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Skal kravene til naturpleje ændres? Det spørgsmål ser Landbrugsstyrelsen nærmere på i et projekt, der skal undersøge, om man kan stille andre kriterier end i dag og give større fleksbilitet for indsatsen, der kræves for at få tilskud til naturpleje. Ifølge Hanne S. Jensen, der er biolog ved Viborg Kommune og med i projektet, som er en del af det større projekt Life IP Natureman, er der behov for at ændre på de nuværende metoder. »Det, man måler på i dag, er ikke nødvendigvis noget, der gør naturen bedre,« siger hun.

Hos Landbrugsstyrelsen kender man til et problem med, at der sommetider bliver overgræsset, hvilket formentlig hænger sammen med, at én af de to kontrolmetoder vedr. afgræsningen er, at arealet skal fremstå synligt afgræsset. »Det er nok typisk i den kontekst, hvor landmanden er usikker på tilskudsbetingelserne og derfor, for en sikkerheds skyld, sørger for at få græsset helt i bund, eller afpudser mindre delarealer med højere vegetation, selv om det egentlig fint kan leve op til betingelserne om at få tilskud til naturpleje,« siger Sarah Vestergård Hansen, der leder projektet hos Landbrugsstyrelsen. Hun understreger, at styrelsen ikke stiller betingelser om, at der skal overgræsses, men at det alligevel forekommer. Mere sigende kriterier I projektet vil man undersøge mulighederne for at vurdere andre parametre for den naturmæssige effekt

af plejen frem for blot at måle græsset. Ifølge Hanne S. Jensen har man hidtil målt på græssets højde »fordi det er nemt«: »Det er sværere at se, om der er bestemte planter, afgnavning på træer eller store lorte på arealet. Det kræver lidt mere, men man skal selvfølgelig også finde nogle kriterier, der er forholdsvis enkle at vurdere ud fra, uden at man er biolog, men som stadigvæk er sigende for naturplejens kvalitet,« siger hun. ØL: Der er også risici Hos Økologisk Landsforening (ØL) anerkender man behovet for at revurdere kriterierne for naturplejen, men advarer mod, at landmandens tilskud står og falder med, om et effektmål er nået eller ej. »Man får ikke altid den forventede effekt af afgræsningen, fordi mange faktorer påvirker, om man får de ønskede urter i gang eller et fugleliv, man gerne vil fremme,« si-

ger ØL’s landbrugs- og fødevarepolitiske chef, Sybille Kyed og tilføjer, at et grundlæggende problem også kan skyldes manglende kendskab til, hvordan man som landmand bedst plejer naturen. Sarah Vestergård Hansen siger, at styrelsen er opmærksom på problemet med, at naturmål kan misses, selvom landmanden har ydet den krævede indsats: »Vi vil ikke indføre en ordning, som efterlader stor usikkerhed om berettigelse til den årlige udbetaling. Men en effektbaseret tilskudsordning vil jo, som navnet indikerer, være afhængig af resultatet.« Landbrugsstyrelsen har fået Aarhus Universitet til at udarbejde et katalog over biodiversitetsindikatorer, som kan bruges til at måle en effekt. En række af indikatorerne vil blive udvalgt og testet fra 2020. Om resultatet bliver en helt ny tiskudsordning eller en tilpasning af den aktuelle er endnu for tidligt at sige noget om.

Miljøorganisation lejer jord for at holde honningbier væk Verdens Skove har lejet flere bistadepladser i Nationalpark Thy, men har ingen intentioner om at bruge dem BIER

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK 68.610 kr. Eller næsten 55.000 kr. mere end målsætningen, der lød på 14.000 kr. Det er beløbet, som miljøorganisationen Verdens Skove fik indsamlet i sin aktion ’Køb de vilde bier fri’. Naturstyrelsen udlejer nemlig 11 pladser til 225 bistader med ca. 45 mio. honningbier over en hel sæson i og omkring Thy Nationalpark, og de arealer ønsker Verdens Skove at leje. Ikke for at opstille bistader - nej, derimod for at lade dem stå uden bi-

stader, så de vilde bier kan få mere plads. Ifølge Verdens Skove er der nemlig risiko for, at honningbierne tager plads og føde fra de vilde bier. Henrik Eriksen, der er formand for Sydthy-Thyholm Biavlerforening, føler, at avlerne bliver sparket ud af deres eget område. »Jeg har det meget dårligt med det. Vi bliver presset ud,« siger han til tvmidtvest.dk. Han mener, at der bør være plads til begge slags bier. Vil kortlægge de vilde bier Ifølge Philip Hahn-Petersen, der er naturrådgiver og medlem af Verdens Skove, mener derimod, at honningbierne konkurrer med de vilde bestøvere i naturområder. »De kan være med til at presse dem i deres naturlige levesteder,« siger han til tvmidtvest.dk.

Naturstyrelsen trak i marts lod om, hvem der kunne få de 11 pladser, og her løb Verdens Skove med syv af dem. Organisationen betaler 14.000 kr. for lejen - det resterende beløb skal bruges på at kortlægge de vilde bier i Thy-egnen. Forskere er uenige Ser man på, hvad forskningen siger om truslen fra honningbierne, er der ikke noget entydigt svar. I 2018 udgav Aarhus Universitet et notat udarbejdet af to af universitetets forskere, der konkluderede, at: ’Alt taget i betragtning virker det ikke oplagt, at de danske honningbier i deres nuværende tæthed og fordeling skulle udgøre en generel fare for vilde bier i Danmark’ og, at ’Honningbier anses ikke som væsentlig årsag til tilbagegang af bestande af vilde bier’. De anerkendte dog samtidig, at

deres konklusion er behæftet med en vis usikkerhed: ’Det kan ikke udelukkes, at konkurrence kan udgøre en trussel for enkelte bestande af vilde bier lokalt og/eller i visse perioder, men der findes ingen konkrete eksempler på dette’. I et debatindlæg på Altinget.dk fra 2017 skrev syv andre eksperter på området, heriblandt andre forskere fra Aarhus Universitet, at opdrættede bier kan ’svække bestande af vilde bier via fødekonkurrence og desuden via spredning af sygdomme’, og de argumenterede, at man ud fra et forsigtighedsprincip bør indgå biavl i områder, der er særligt disponeret til natur. Ud af 287 vildtlevende biarter er 50 ikke set siden 1974. Ca. 80 arter er mere eller mindre sjældne, og mange af dem er i tilbagegang.

TEMA: NATUR

3. maj 2019 nr. 644

ØKOLOGISK LANDBRUG

Forskere: Skovlandbrug har mange fordele, hvis det gøres rigtigt Flere træer og buske på marken kan gavne både dyrevelfærden, klimaet, miljøet og biodiversiteten. ØL har netop udgivet et katalog om skovlandbrug SKOVLANDBRUG

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Der er mange gevinster at hente, hvis landmændene i højere grad tager skovlandbruget til sig. Det vurderer forskere fra Aarhus Universitet i et svar til Landbrugsstyrelsen, der ønsker en vurdering af skovlandbrugets effekter i forbindelse med udarbejdelsen af den nye landbrugspolitik i EU. Det skriver DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug på sin hjemmeside. Skovlandbrug er imidlertid et bredt begreb, der dækker over forskellige kombinationer af træer og buske, hvilket gør det vanskeligt at vurdere effekterne på økosystemerne helt generelt. Trods dén usikkerhed mener professor Tommy Dalgaard fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, dog, at der er positive effekter for både miljøet, klimaet, dyrevelfærden og biodiversiteten, hvis man dyrker skovlandbrug. »Overordnet kan skovlandbrug, hvis det udformes og passes optimalt, have positive effekter på både miljø, klima og biodiversitet, og samtidig kan vi oven i hatten forvente en øget dyrevelfærd ved at kombinere skovlandbrug med husdyr på friland. Men det skal understreges, at effekterne afhænger af det konkrete dyrkningssystem,« siger han til DCA’s hjemmeside. Forskerne vurderer, at skovlandbruget bl.a. vil give arter bedre muligheder for føde, ly, læ, levesteder

og ynglesteder og sikre deres mulighed for at udleve en naturlig adfærd. De påpeger også, at skovlandbrug er »signifikant bedre« til at tilbageholde næringsstofferne i forhold til marker i omdrift, samtidig er der mindre erosion på arealet og dermed mindre risiko for fosfortab, mens jordens frugtbarhed er øget. De påpeger, at miljøaspekterne forbedres og tabet af næringsstoffer mindskes yderligere, jo mere man reducerer brugen af gødning og jordbehandling. Krav om en balance Med hensyn til kriterierne for at modtage støtte til skovlandbrug, foreslår de, at der stilles krav om en vis balance mellem antallet af dyr og tætheden af træer. »Det kunne eksempelvis være et krav om træer på mindst 20 pct. af

“

Overordnet kan skovlandbrug, hvis det udformes og passes optimalt, have positive effekter på både miljø, klima og biodiversitet.

Tommy Dalgaard, professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet

arealet og et maksimum husdyrtryk, der følger gældende regulering,« siger Tommy Dalgaard. De foreslår endvidere, at der stilles minimumkrav til biodiversiteten, eksempelvis at 10 pct. af arealet står uforstyrret hen, samt krav til afgrødediversitet og blomstrende planter gennem hele sæsonen. Økologisk Landsforening har for

nylig udgivet et inspirationskatalog om skovlandbrug i forbindelse med projektet InTRÆgrer, som handler om at integrere træer i det økologiske landbrug. Kataloget indeholder otte cases med landmænd, der repræsenterer forskellige produktionsformer inden for skovlandbrug og alle har inddraget træer eller buske i deres produktion, samt en gennemgang af reglerne for tilskud til træer og buske i markfladen. Konceptet har stadig en meget begrænset udbredelse i såvel Danmark som flere europæiske lande, men der ses en øget udbredelse i bl.a. Frankrig og England. Varierende effekt Set ud fra et klimamæssigt synspunkt kan træernes effekt på opvarmningen imidlertid variere, alt

Dyrevelfærden på friland øges, når der er træer på marken, vurderer forskere fra Aarhus Universitet. Arkivfoto: Joachim Kjeldsen

efter hvilke sorter der plantes, og om træerne bruges i en produktionsmæssig sammenhæng. Et studie bragt i tidsskriftet Science i 2016, ’Europe’s forest management did not mitigate climate warming’, påviste, at siden 1750 har man i stigende grad i Europa plantet mørke nåletræer frem for træer i lysere farver såsom birk og bøgetræer. Nåletræerne har den fordel, at de vokser hurtigere og er velegnede som byggematerialer, men deres mørke farve har samtidig absorberet mere af sollyset, hvorimod lysere farver vil reflektere mere af det. Forskerne konkluderede, at udbredelsen af de mørke træsorter har øget Europas sommertemperatur med 0,12 grader celsius. De vurderede samtidig, at vild, urørt skov lagrer mere kulstof end produktionsskov.

I forbindelse med projektet InTRÆgrer har Økologisk Landsforening udarbejdet et inspirationskatalog om skovlandbrug.

Økologisk Landsforening håber på naturkrav fra 2021 Naturen skal også have plads på de økologiske marker - derfor arbejder økologer for at gøre naturtiltag til et krav i økologien. Samtidig kører foreningen et nyt naturprojekt NATURTILTAG

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Krav om naturtiltag på økologiske marker kan være en realitet om et par år. Økologisk Landsforening ar-

bejder i hvert fald lige nu på at få det implementeret i det økologiske regelsæt. Ifølge Sybille Kyed, der er landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening (ØL) er der tilsagn fra Miljø- og Fødevareministeriet om at arbejde videre med forslaget, der vil indebære, at en økolog skal have et naturtiltag for hver femte ha areal, denne besidder. »Det er tænkt som tiltag, der er nemme at indpasse på sine arealer. Det kan for eksempel være små ukurante bevoksninger eller at opretholde markskel. Det er helt klart

med tanke på at give de naturlige strukturer i landbrugslandskabet en værdi. Siden Anden Verdenskrig har vi fjernet alle disse strukturer - nu vil vi prøve at spole det tilbage,« siger Sybille Kyed. Skal varsles i god tid Sidste år holdt foreningen et møde i Landbrugsstyrelsen om naturkravene, og styrelsen har nu bedt forskere ved Københavns Universitet om at udarbejde et katalog over, hvilke naturtiltag der kunne være tale om, og hvordan det skal håndteres. Hensigten er, at kravene skal være en del af

økologireglerne for de danske økologer, og selvom arbejdet ifølge Sybille Kyed er »en lille smule forsinket«, er forventningen fortsat, at reglerne vil være på plads fra 2021 - samme år som EU’s reviderede landbrugspolitik efter planen skal træde i kraft. At det er knap to år ude i fremtiden, handler ikke blot om at få udarbejdet reglerne mest hensigtsmæssigt, men også om at give landmændene varsling i ordentlig tid. Nyt projekt undervejs Sideløbende med foreningens politiske arbejde er ØL’s økologikonsulent

Bent Rasmussen i gang med et projekt, der skal munde ud i et værktøj til, hvordan man som landmand bedst prioriterer naturen. På otte udvalgte ejendomme afprøves værktøjets evne til at gøre bedrifternes naturtilstande målbare og sammenlignelige. Bent Rasmussen håber, at det kan føre til intern konkurrence ude hos landmændene, som dermed vil forsøge at overgå sig selv og hinanden ved at score flere og flere ’natur’-point. En håndfuld biologer, der tidligere har arbejdet med natur i landbruget, er tilknyttet projektet.

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: NATUR

3. maj 2019 nr. 644

Sammen med biologen fra kommunen laver Michael Baun projektbeskrivelser for hvert enkelt område, dyrene laver naturpleje på.

FAKTA:

►►Kødet fra kreaturerne sælges i Bente Villadsens gårdbutik på Fanø: Fanø Angus & Merino - kød og garn. ►►Udover at være dyreholder driver Michael Baun også maskinstation. ►►De 120 Anguskreaturer plejer ca. 440 ha natur på Fanø.

Naturpleje er mere kompliceret end som så For dyreholder Michael Baun på Fanø handlede naturpleje først og fremmest om, at hans Anguskreaturer skulle have noget at æde, men så kom han med i Seges’ projekt ’Fra viden til virkning’ NATURPLEJE

TEKST & FOTO: IRENE BRANDT

Michael Baun presser sin firehjulstrækker op over en klit og ned igen, vejen er nogle steder en sandkasse, så der køres også lidt off road; men vi når frem til den store hede, der dækker det meste af det sydvestlige Fanø. Uden for bilen er der lærkesang i luften, og solen skinner fra en næsten skyfri himmel. Det er i begyndelsen af april, men det føles som sommer, for østenvinden, der er en sjælden gæst på øen, føles som en lun brise. Langt ude mod vest i den yderste klitrække kan man ane en række sorte pletter, som er de Anguskvier, der afgræsser hedelandskabet. Dyrene tilhører Michael Baun og hans kone Bente Villadsen, og de er bare nogle af deres dyr, der spredt ud over mange biotoper på øen sørger for, at den unikke fanøske natur plejes. »Tilsammen bruger Bente og jeg mellem fem og seks timer dagligt på at tilse dyrene,« fortæller Michael Baun. Han tilføjer: »Normalt kører vi ikke i bilen her, når vi tilser dyrene, men på gårdens ATV. Når kreaturerne hører os komme, kommer de selv hen til os, og det gør tilsynet lidt nemmere, når dyrene - som her - går på et meget stort område.« Michael Baun afslører, at en del

af hemmeligheden bag de samarbejdsvillige kreaturer handler om de godbidder, der ligger på ATV’ens lad. Lavt dyretryk Med 15 kvier på et areal på 45-50 ha er dyretrykket lavt, men heden er ikke tilgroet. Andre arealer, som Michael Bauns dyr afgræsser, er strandenge, og sammen med Naturstyrelsen og Esbjerg Kommune, som varetager naturtilsynet for Fanø Kommune, har Michael Baun planer om at samhegne flere forskellige arealer, så dyrene i én indhegning kan græsse på strandenge, skov og hede. »På dette areal vil kvierne kunne græsse hele året, fordi de hele tiden har mulighed for at søge op på tørre arealer og ind i skoven, når de har brug for ly og læ,« siger Michael Baun. I 2017-18 var Michael Baun med i Seges-projektet ’Fra viden til virkning - bedre naturpleje i landbruget’. Formålet med projektet var at udvikle og afprøve en model for en mere struktureret og målrettet rådgivning til de dyreholdere og lodsejere, som plejer de mest værdifulde naturarealer i Danmark. I projektet fik lodsejere og dyreholdere via rådgivningsbesøg mere viden om de særlige dyre- og plantearter, der er på deres arealer. »Inden jeg kom med i projektet, handlede det for mig mest om, at mine dyr skulle have noget at æde. I dag ved jeg, at naturpleje er mere kompliceret end som så. Sammen med biologen fra kommunen laver vi nu projektbeskrivelser for hvert enkelt område, vi laver naturpleje på,« siger Michael Baun. Han synes selv, han har lært meget af, at han nu kan samarbejde med biologen fra kommunen. Og at han nu ved, hvad det egentlig er for naturværdier, hvert enkelt areal er

“

Men det værste er, at vi alle jo gerne vil gøre en hel masse, som gavner naturen, og faglig kan der også opnås enighed om, hvad der er det rigtige at gøre; men så kommer Landbrugsstyrelsen regler og tvinger os til at gøre noget helt andet . Disse regler bør ændres, så de er i overensstemmelse med, hvad der egentlig gavner den natur, vi får penge for at passe

ringsfattigt,« forklarer Michael Baun. Tilsvarende har han med kommunens mellemkomst også dispensation for det faste dyretryk på et areal med megen tagrør, buske og træer, som ikke kan være synligt afgræsset i midten af september. »Der er ikke meget for dyrene at hente på arealet, så vi har dispensation til at lade 30 kvier gå på arealet, som dækker et område på 38 ha.

at tilsynet med naturplejen ikke altid stemmer overens med, hvad der er mest hensigtsmæssigt at foretage sig på de forskellige biotoper. »Men heldigvis kontrollerer Naturstyrelsen afgræsningen af klitarealerne ud fra andre kriterier, så vi har mulighed for at afgræsse store arealer med et meget lavt dyretryk. Samtidig har vi mulighed for at tilskudsfordre dyrene i de skovarealer, som indgår i indhegningen. Gødningen, som lander rundt om foderhækken, fjerner vi, så arealet forbliver næ-

Kvier på magre arealer I det hele taget er det kvierne, der må klare arbejdet i klitterne og på hedearealerne, hvor de med det meget lave dyretryk kan finde føde hele året, når det suppleres med lidt vinterfodring. Strandengene med det gode fødeunderlag er reserveret til køerne med kalve, som udbindes fra midten af maj til begyndelsen af juni, hvorefter de afgræsser engene til de kommer tilbage på agerjorden om efteråret og vinteren. Men det er formålet med na-

hjemsted for, og hvordan han bedst tilgodeser disse. »Derudover har min rådgiver fra Sagro, som også deltog i projektet, fået en helt ny tilgang til naturpleje, og rådgivningen dækker bedre mit behov i dag,« siger Michael Baun. Kræver dispensationer I takt med at Michael Baun er blevet mere bevidst om, hvad formålet med naturplejen er på de forskellige landskabstyper, kreaturerne passer, er han også blevet opmærksom på,

Angus-kvierne syner ikke af meget i det storslåede hedelandskab på Fanø.

TEMA: NATUR

3. maj 2019 nr. 644

ØKOLOGISK LANDBRUG

Fra viden til virkning - bedre naturpleje i landbruget Projektets vigtigste konklusioner ► De naturplejere der er med i projektet, har stor interesse i og lyst til at udvikle naturplejen til en professionel driftsgren på linje med den øvrige landbrugsproduktion. ► Produktionshensyn kan medføre, at naturarealer udnyttes for intensivt, f.eks. ved overgræsning og tilskudsfodring. ► Vidensniveauet hos naturplejerne om naturværdierne bør styrkes for at tilgodese naturen. ► Tilskudsreglerne mangler ﬂeksibilitet på de mest værdifulde arealer, hvor der er speciﬁkke krav til plejen - god rådgivning er helt nødvendig for at naturforvaltningen kan tilpasses inden for rammerne af tilskudsreglerne. ► De nuværende tilskudsregler gør det svært at optimere for både økonomi og optimal naturpleje på de mest værdifulde arealer. ► Der mangler ofte fokus på, hvad der skal til for at tilgodese de særlige naturværdier på arealerne. ► Dialog med kommunen styrker fokus på den optimale forvaltning af naturværdierne, men det kræver en tæt dialog, opfølgning og fælles besøg på arealerne. KILDE: LANDBRUGSINFO.DK FOKUSPLAN HALEN, FANØ

MAR 2018

FOTOGRAF: ANNE ERLAND ESKILDSEN

AREALER BESIGTIGET DEN 20. JUN I 2017

AKTØRER

I projektet blev der udarbejdet en fokusplan for ét af de arealer, Halen, som Michael Bauns kreaturer afgræsser. Fokusplanen kan ses på landbrugsinfo.dk

Arealets navn Lodsejere Dyreholder Kommune Naturstyrelsen Rådgiver SEGES

Halen, Fanø Arealerne er ejet af 4 private lodsejere Michael Baun Mette Kirkebjerg Due og Mette S. Rasmussen (Esbjerg kommune) Kim og Stig Anne Ravnshøj (SAGRO). Anne Eskildsen & Heidi Holbeck. Har udarbejdet fokusplanerne med indspil fra ovenstående aktører.

Med regeringens og DF’s aftale om nye naturtiltag er Livøs dage som økologisk drevet demonstrationslandbrug talte. Arkivfoto: Jakob Brandt.

Regeringen og Dansk Folkeparti udmønter 150 mio. kr. til mere natur Regeringen og Dansk Folkeparti vil gennemføre nye indsatser, som skal sikre øget biodiversitet og forbedret natur i Danmark. Seks økologisk drevne statslige landbrugsarealer tages dermed ud af drift

NY NATUR turplejen, der afgør, hvilke og hvor mange dyr der går på de forskellige arealer. »Skal vi have dyr ind på et nyt område, hvor der er meget pil, så lægger vi ud med et højt dyretryk, til de har fået moslet pilen ned, hvorefter få dyr sagtens kan vedligeholde arealet. Tilsvarende kan de faktisk holde hybenroser nede; men det går bedst, hvis roserne er blevet brakpudset først. Især her i foråret og begyndelsen af sommeren er kreaturerne gode til at spise hybenroser - men der er heller ikke så meget andet at komme efter, for græsset begynder at gro sent her på øen,« siger Michael Baun. Øjnene, der ser Som dyreholder i naturplejen har Michael Baun oplevet, at der er mange interessenter, der gerne vil have indﬂydelse på, hvordan naturen skal plejes.

»Meget afhænger jo af øjnene, der ser. Ornitologerne for eksempel, er jo ikke glade for, at der går dyr på arealerne, fordi de mener, kreaturerne tramper i fuglerederne. En kvie eller en ko, der går og græsser, træder ikke i rederne, så det passer ikke; men selvfølgelig kan en skræmt ko, som er på ﬂugt, komme til det. Biologerne kigger meget på biodiversiteten og vil gerne have så meget helårsafgræsning som muligt, mens dyrlægerne er meget opmærksomme på, at dyrene ikke må sulte om vinteren. Men det værste er, at vi alle jo gerne vil gøre en hel masse, som gavner naturen, og fagligt kan der også opnås enighed om, hvad der er det rigtige at gøre; men så kommer Landbrugsstyrelsens regler og tvinger os til at gøre noget helt andet. Disse regler bør ændres, så de er i overensstemmelse med, hvad der egentlig gavner den natur, vi får penge for at passe,« siger Michael Baun.

Gødningen fra køerne er levested for insekter, som danner fødegrundlag for fuglene.

AF IRENE BRANDT Danmark skal have et rigt og varieret plante- og dyreliv. Derfor har regeringen og Dansk Folkeparti afsat 150 mio. kroner til en række nye indsatser, der skal styrke biodiversiteten i Danmark, skriver aftaleparterne i en pressemeddelelse. I aftalen afsættes penge til større og bedre sammenhængende naturområder med ﬂere levesteder for sjældne og truede arter, mere vild natur og bedre muligheder for at opleve naturen. Omlægger fra landbrug til natur Regeringen og Dansk Folkeparti har desuden besluttet at omlægge landbrugsdriften til lysåben natur på seks større statsejede ejendomme: Arrenæs, Dybbøl Banke, Fussingø, Hald Hovedgård, Kalø Hovedgård og Livø, der alle drives økologisk. »Det er vigtigt, at vi gør en indsats for at forbedre naturtilstanden, og jeg mener, at staten skal gå forrest. Derfor har vi besluttet at omlægge store dele af Naturstyrelsens arealer med landbrugsdrift til natur. Nu skal der fokuseres på målrettet pleje primært med store græssere,« siger Carsten Bach, naturordfører for Liberal Alliance. I en artikel i Landbrugsavisen giver Karsten Kjærgaard, der driver det økologiske demonstrationslandbrug på Livø udtryk for, at han ikke er enig i den ’silo-tænkning’, som, han mener, det er, når man vil ad-

skille natur og landbrug for at fremme biodiversitet. Livøs landbrug er beviset på, at de to ting kan gå hånd i hånd, mener han. »Jeg synes i al beskedenhed, Livø er et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre at drive bæredygtigt agerbrug og frembringe fødevarer i samspil med naturen og miljøet. Hvor vi bidrager til biodiversiteten og til, at vi får noget at spise! Ville det ikke være et godt signal, at staten gik forrest med det?« siger Karsten Kjærgaard til avisen. I Økologisk Landsforening er formanden, Per Kølster også rystet over regeringen og DF’s udspil: »Danmark har i den grad behov for mere ren natur. Men Danmark, landbruget og naturen har også behov for modeller, hvor landbrug udvikles mere i pagt med naturen. Det er netop, hvad det økologiske Livø har været et eksperimentarium for i ﬂere årtier. Det er perspektivløst, at netop fremtidens naturvenlige landbrug skal være det første, staten nedlægger for at skabe mere ren natur,« siger Per Kølster i en pressemeddelelse. Valg kan standse aftale Efter offentliggørelsen af aftalen skrev Lisbeth Bech Poulsen, der er medlem af Folketinget for SF, på sin Facebook-proﬁl: »Regeringen, specielt LA, vil fjerne landbrug på Livø og fem andre steder i landet. Det er deres ideologiske korstog imod, at der må tjenes penge på landbrug og skovbrug på statens arealer. Livøs landbrug er særligt, fordi de bruges til forskning og udvikling. (...) Det er netop den slags landbrug vi skulle udbrede!« I stedet for at staten lukker de økologiske landbrug, ønsker Lisbeth Bech Poulsen det konventionelle landbrug omlagt til mere bæredygtigt landbrug. Hun opfordrer derfor sine følgere på Facebook til at lægge pres på andre partier, så aftalen kan annuleres efter valget til Folketinget.

Regionsrådsmedlem og folketingskandidat for de Radikale i Himmerlandskredsen, Gitte Lopdrup, kommenterer i et debat-indlæg på dk-nyt.dk aftalen. Hun mener ikke, at idéen med at ophøre med landbrugsdrift på Livø er så god, som den umiddelbart lyder. »Livø er et pragteksempel på en smuk balance mellem natur og landbrug. 2/3 af øen er særdeles varieret natur: Strandenge, hede og overdrev, skov og krat, mens landbruget, der dækker ca. 1/3 af øen, gennem 25 år er drevet økologisk som et demonstrationsbrug, hvor der, foruden vinterfoder til dyrene, dyrkes en række specialafgrøder med god afsætning. En besætning af Angus kvæg sikrer en perfekt pleje af de ﬁne naturarealer.« Gitte Lopdrup sammenligner nedlæggelsen af landbrugsdriften på Livø med, at man indfører nye færdselsregler for dem, der i forvejen overholder hastighedsbegrænsningerne. Det batter ingenting. »Det, der batter, ville være at kigge på driften i det øvrige landbrug, omlægning af en del af landbrugsjorden til natur og sigte mod et giftfrit landbrug,« skriver Gitte Lopdrup. Flere overdrev I aftalen er der andre tiltag. Blandt andet afsættes der samlet godt 114 mio. kroner til at forøge Danmarks overdrevsarealer med et areal på 930 ha eller, hvad der svarer til ca. 1.500 fodboldbaner, ved at opkøbe private arealer og konvertere landbrugsarealer til overdrev. Samtidig bliver der skabt mere sammenhængende og bedre lysåben natur. Herudover afsætter regeringen og Dansk Folkeparti penge til initiativer, der skal bidrage til at bevare og fremme biodiversiteten i det åbne land, blandt andet gennem tilskud til plantning af læhegn og småbeplantninger og ved en målrettet indsats for ﬂere levesteder i det åbne land for såvel sjældne som jagtbare arter.

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: NATUR

3. maj 2019 nr. 644

ØKOLOGI OG LANDBRUG PÅ NATURMØDET Der er meget at vælge mellem, når Naturmødet i Hirtshals over tre dage indbyder til debat om naturen. Her er redaktionens bud på, hvilke debatter den økologiske landmand først og fremmest ikke vil gå glip af

23. MAJ

Mad og bolig til bierne - hvad er næste skridt? Sted: The Village - 15:00 - 16:00. Arrangør: Økologisk Landsforening De økologiske landmænd gør meget for de vilde bier, men hvordan bliver de endnu bedre? Inviterede gæster debatterer med hinanden og publikum. Læs mere om de økologiske landmænds arbejde for bier på madtilbierne.dk. Et landbrug i forandring – mod genskabelse af naturindhold? - Sted: M/S Bibiana - 15.00 – 16.00. Arrangør: Økologisk Landsforening Dansk landbrug er på vej ind i en spændende udvikling med: Skovlandbrug, klimalandbrug, holistisk afgræsning, sprøjtefri dyrkning, udtagning af jorder, evt. bruttoarealmodel Danner denne udvikling potentialerne til genskabelse af det naturindhold og den mangfoldighed, som vi i løbet af det seneste århundrede har mistet? Er vi i virkeligheden i gang med at opfylde drømmen om et landbrug, der tager hånd om biodiversitetstabet og får vendt udviklingen? I vekselvirkningen mellem det dyrkede, det kultiverede, i randmiljøet og den ’frie’ natur, er vi måske for alvor på vej mod et landbrug, som understøtter naturen i og omkring sig. Det er i detaljen, at vi har løsninger på landbrugets udfordringer, men det er i helheden, at vi på sigt vil se resultater for naturen. Landmanden som naturforvalter - sammenbinding af naturarealer - Sted: The Village - 15:45 - 16:00. Arrangør: Naturstyrelsen Life IP Natureman ønsker at skabe større sammenhængende naturområder og derved gøre områderne mere robuste og fremme naturpleje som en rentabel driftsgren i landbruget. Fokus er på at forbedre status for naturtyperne rigkær, kildevæld og overdrev i 11 Natura 2000-områder. Klogere end vi tror - hvad skylder vi dyrene? - Sted: Zenit 17:00 - 17:45. Arrangør: Dyrenes Beskyttelse Kan vi som mennesker tillade os at sætte os selv først - eller forpligter vores magt os tværtimod til at drage omsorg for andre levende dyr? Dyrenes Beskyttelses direktør, Britta Riis, og bioetiker, forfatter og foredragsholder Micky Gjerris i en spændende samtale om vores etiske ansvar for andre levende væsener. Publikum inddrages løbende i snakken.

24. MAJ

Bliv Bivenlig Landmand - Sted: The Village - 9:30 - 11:30. Arrangør: Danmarks Biavlerforening/LandboNord Tag markplanen med, og få inspiration til at blive mere bivenlig. Klimavenlige vådområder - Sted: Thunderdome - 10:00 10:45. Arrangør: Jordbrugs Akademikerne Vådområder binder næringsstoffer og klimagasser, men 50 pct. af den danske landbrugsjord er drænet og tørlagt gennem de sidste 200 år. Kan vi få en del af disse vådområder tilbage? Debattører: Jørgen E. Olesen, Rasmus Ejrnæs, Maria Reumert Gjerding, Thor Gunnar Kofoed. Er der plads til både natur og landbrug? - Sted: The Village - 11:00 - 11:45. Arrangør: Agri Nord Formand for Agri Nord, Carl Christian Pedersen, debatterer med viceformand i Danmarks Naturfredningsforening, Thorkild Kjeldsen. Emnet er, om der er plads til både natur og landbrug? Er de hinandens modsætninger, eller går de hånd i hånd? Bør naturen have fortrinsret fremfor landbruget?

Release af Green Cares rapport om liv, sundhed og beskæftigelse på landet - Sted: The Village - 11:00 - 12:30. Arrangør: Sind & Green Care Netværket Release af Green Care Netværkets rapport. Green Care tager udgangspunkt i, at omsorg, behandling og terapi, som er rodfæstet i landbrug og natur, giver enestående muligheder for at skabe nye beskæftigelses- og behandlingsmuligheder for sårbare grupper. Plads til naturen kræver intensiv landbrugsproduktion - Sted: Zenit - 12:00 - 12:45. Arrangør: Bæredygtigt Landbrug Alle elsker vi naturen, og alle har vi brug for fødevarer - men hvorfor taler så mange om natur og landbrug som hinandens modsætninger? Er der ikke netop behov for en bæredygtig og intensiveret landbrugsproduktion på landbrugsarealerne, så der er plads til naturen, og så vi kan lade natur være natur og landbrug være landbrug? Debattører: Per Kølster, Jørgen Evald Jensen. Debat med Sinds landsformand, Knud Kristensen, samt Green Care Netværket og LandboNord - Sted: The Village 14:00 - 15:30. Arrangør: Sind Liv, sundhed og beskæftigelse i landbruget for psykisk sårbare. Workshop - Rambøll: Natur i Landbruget - Sted: Learn 13:00 - 14:45. Arrangør: Rambøll I workshoppen diskuteres viden, erfaring og regler for naturskabelse på landbrugsarealerne, og målet er at udarbejde en liste over ti konkrete og mulige virkemidler, som landmanden kan implementere. Debattører: Anne Erland Eskildsen, Henrik Wejdling, Jørn Pedersen, Nina Launbøl Hansen, Lars Mellemkjær, Jørgen Jørgensen. Landbrugsnatur - biodiversitet eller leverpostej - Sted: The Village - 15:00 - 16:00. Arrangør: Økologisk Landsforening Hvad er landbrugsnatur - og er det værd at bruge tid på? Indbudte gæster diskuterer markernes naturpotentiale med alle interesserede, der møder op i Økologisk Landsforenings telt. Læs mere om markernes naturpotentiale på https://okologi.dk/landbrug/projekter/natur/markernes-naturpotentiale Det nytter, når vi bytter! Er jordfordeling naturens kinderæg? - Sted: Thunderdome - 16:00 - 16:45. Arrangør: Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, WWF Verdensnaturfonden & Danmarks Jægerforbund Multifunktionel jordfordeling virker som en oplagt løsning på at få skabt mere plads til naturen, at dæmme op for den værste kvælstofudvaskning til vores fjorde og dæmpe klimaforandringerne. Alt sammen på en måde, så det ikke presser landbrugserhvervet, men faktisk gavner den enkelte landmand. Debattører: Arne Boelt, Maria Reumert Gjerding, Thor Gunnar Kofoed. Er kulturfølgearterne værd at gemme på? - Sted: Thunderdome - 19:00 - 19:45. Arrangør: Dansk Ornitologisk Forening I debatten om bevarelse af naturindholdet i landbrugslandskabet overses det ofte, at visse fuglearter har tilpasset sig tidligere tiders dyrkningsformer i en sådan grad, at de må betegnes kulturfølgearter. Skal naturindholdet i landbrugslandet bevares og bestandsnedgangene for kulturfølgearterne knækkes hjælper urørt skov, treradede levende hegn og vildtstriber ikke stort. Debattører: Lone Andersen, Per Kølster, Henrik Wejdling.

25. MAJ

Smagsprøver på Velfærdsdelikatesser - Sted: Explore 10:00 - 16:00. - Arrangør: Dyrenes Beskyttelse Velfærdsdelikatesser og Dyrenes Beskyttelse byder på ’klima-

spyd’ af sundt og smagfuldt kød og grønt. Mærket udgør en nyudvikling af dyrevelfærdskød, og produktionen optimerer økologi, naturlighed og dyrevelfærd i alle faser af et slagtedyrs liv. Målet er et økonomisk og økologisk bæredygtigt landbrug på små, alsidige gårde med rige landskaber og oprindelige husdyrracer, som både plejer og ernærer sig naturligt af danske skove og marker. Den gode lodsejerfortælling - Sted: The Village - 10:00 10:45. Arrangør: Natur på Tværs af Nordjylland, KTC Lodsejer Karsten Hansen fra Thy vil fortælle om konverteringen af sine arealer fra landbrugsdrift til udlægning til natur. Hvorfor gav det mening for ham, hvilke naturprojekter er gennemført på hans matrikler, og hvor pokker er han og naturen egentlig på vej hen? NaturdØkomentation Sted: The Village Kl. 11:00 - 12:00. Arrangør: Økologisk Landsforening Giver økologisk landbrugsdrift mere natur? Og hvordan beviser vi det? Debat med indbudte gæster med indspil fra tilskuerne. Hvordan hjælper du en vild bi? - Sted: Learn - 11:00 11:45. Arrangør: Landbrug & Fødevarer Hvad kan landmanden gøre for at hjælpe de vilde bier, hvordan skal indsatsen prioriteres, og hvorfor er det vigtigt? Det fortæller Andrea Oddershede om med udgangspunkt i ti bi-venlige anbefalinger i Landbrug & Fødevarers kampagne om at passe godt på bierne. Hvordan får vi klimaneutral økologi? - Sted: The Village 12:00 - 12:45. Arrangør: Dyrenes Beskyttelse Hør hvordan konceptet ’Velfærdsdelikatesser - meget mere end økologi’ er med til at udvikle et koncept for et mere bæredygtigt landbrug. Gården Engdal er et praktisk eksempel på konceptet. Der udføres naturpleje og genbevaring og opformering af de oprindelige Ertebøllefår og Sortbroget Jydsk Malkerace. Det forventes, at produktion af kød fra gården vil have et positivt klimaaftryk ved udgangen af 2020. . Dyrevelfærd i naturafgræsningen - Sted: Learn - 14:00 14:45. Arrangør: Økologisk Landsforening Naturen behøver ændrede afgræsningsstandarder for at trives - men trives naturplejedyrene også med disse nye afgræsningsmodeller? Naturafgræsning er ikke længere bare køer, der lukkes på fold til Skt. Hans og kommer fede hjem til september. Hvordan er det muligt at sikre hensynet til dyrenes trivsel under de ændrede rammer og målsætninger, som kendetegner den moderne naturpleje med græssende kvæg? Det er vigtigt at være bevidst om sikring af dyrenes velfærdsniveau, samtidig med at dyrene udfører et arbejde for bedre natur. Oplægsholdere: Bent Rasmussen, Iben Alber Christiansen begge fra Landbrugsafdelingen i Økologisk Landsforening.

Hver dag:

Økologisk Landsforenings naturquiz. Sted: The Village. På Økologisk Landsforenings standt i The Village kan du quiz’e om natur. Der er økolækkerier på højkant, og hver dag en times tid før lukketid udtrækkes en vinder blandt besvarelserne. Har du børn med til Naturmødet? Så er Økologisk Landsforenings stand i The Village også et besøg værd. Hver dag i åbningstiden kan børn og voksne hygge sig og lære om natur og økologi på en sjov måde.

TEMA: NATUR

3. maj 2019 nr. 644

ØKOLOGISK LANDBRUG

Økologisk Landsforening har igen i år en stand på Naturmødet, som løber af stablen d. 23.-25. maj i Hirtshals. Foto: Julie Rohde.

Fra snak til handling via ny og kendt viden Naturmødet er det oplagte sted at formidle økologiens naturhensyn og vise Økologisk Landsforenings naturprojekter frem for offentligheden ØL PÅ NATURMØDET AF BENT RASMUSSEN

Årets tema for Naturmødet er ’Fra snak til handling’. Det rammer meget præcist den funktion Økologisk Landsforening gerne vil udfylde i det daglige arbejde for økologien. I vores projektarbejde søger vi konstant at

operationalisere ny og kendt viden, så den kan sættes i værk på alle danske økologiske bedrifter, der år for år fylder mere og mere på landkortet. På Naturmødet vil vi formidle det overordnede budskab om økologiens naturhensyn og derudover præsenterer vi specifikt vores tre igangværende naturrelaterede projekter: Markernes naturpotentiale, Mad til bierne og Dyrevelfærd i naturafgræsningen, der er støttet af henholdsvis Promilleafgiftsfonden, Fonden for Økologisk Jordbrug og Kvægafgiftsfonden. Kig forbi Omdrejningspunktet for vores delta-

gelse på Naturmødet er Økologisk Landsforenings store telt, der står i The Village plads 38. Vi håber på, at rigtig mange kommer forbi og besøger os i teltet. Vi appellerer til de yngste med forskellige børneaktiviteter og til alle deltagere på Naturmødet med en spændende quiz med dejlige økologiske præmier på højkant, og frø til bierne, som hver enkelt kan få med hjem og så i haven. Frøene ledsages af en opfordring til at købe økologisk og støtte bestøverne ad denne vej også. Vi er også klar til, at forhåbentlig mange naturspecialister kommer forbi og diskuterer og bidrager til at gøre os skarpere på, hvad økolo-

gernes naturindsatser bør være. Vi inviterer økologiske landmænd til at være del af vores standpersonale, som samtidig med, at de hygger sig, også aktivt bidrager til at udbrede budskabet om naturen i økologien. Vi håber selvfølgelig også, at mange andre økologiske landmænd i løbet af Naturmødet kikker forbi på vores stand Tre diskussionsevents Vi laver i løbet af naturmødet en daglig uformel diskussionsevent. Torsdag er emnet bier og landbrug under overskiften Mad og bolig til bierne, fredag er det kvalitet af marknatur under overskiften Landbrugsnatur

– biodiversitet eller leverpostej og lørdag er det NaturdØkomentation om dokumentation af natureffekt. Vi har inviteret relevante gæster til at perspektivere problematikkerne og kickstarte diskussionen, der er åben for alle, der møder op i vores telt. I kalenderoversigten på siden til venstre, kan du se alle de aktiviteter, Økologisk Landsforening deltager i. Vi glæder os til Naturmødet 2019. Håber vi ses deroppe. Bent Rasmussen er økologikonsulent i Økologisk Landsforening.

Økologisk Landsforening tager aktion på naturhensynet Økologisk landbrugsdrift er godt for naturen og biodiversiteten. Det er et velkendt udsagn, der dog stadigt oftere udfordres, fordi kendskabet til såvel indsats som effekt af økologiske landbrugs naturhensyn er mangelfuldt ØL PÅ NATURMØDET AF BENT RASMUSSEN

Økologisk landbrug bygger på fire globalt gældende grundprincipper – sundhed, økologi, retfærdighed og forsigtighed – der alle indeholder hensynet til det naturlige. Mest direkte findes naturhensynet i økologiprincippet, der siger, at ”Økologisk jordbrug bør bygge på levende øko-

logiske systemer og kredsløb, samarbejde med dem, efterligne dem og hjælpe med at bevare dem.” Derfor funderes Økologisk Landsforenings natursyn af påstanden om at natur og landbrug ikke er hinandens modsætninger, da landskab og fødevareproduktion gennem århundreder har udviklet en synergi og balance via deres gensidige påvirkning. Imidlertid har de seneste årtiers intensivering af landbrugsdriften, med udbredt brug af kemiske hjælpestoffer og øget maskinkraft, fjernet os så langt fra denne balance, at mange efterhånden har glemt, at den findes. Ikke et enten/eller Økologisk Landsforening deltager i Naturmødet 2019 i Hirtshals for at formidle, at spørgsmålet om natur og landbrug ikke er et enten/eller men derimod et både/og. Vi støtter, at der i fremtiden skal tages mere land-

brugsjord ud af drift, som kan overgå til at have natur-, miljø- og klimahensyn som den primære fremtidige funktion. Men vi mener samtidig, at der også skal tages hensyn til den natur, der er knyttet til de omdriftsarealer, der fortsat skal dyrkes. Det gælder såvel for de arter, der lever i selve dyrkningsjorden, på markernes afgrøder og i de permanente landskabselementer – skel, markveje m.m. – som opdeler landbrugslandskabet. Økologer kan levere naturplejen Økologisk Landsforening taler for en landbrugsdrift, der gennem sine dyrkningssystemer med dyr på græs, varierede sædskifter og fravalg af kemiske hjælpestoffer understøtter både/og-hensynet. Økologisk landbrugsdrift påvirker ikke eksisterende permanente naturområder gennem afdrift af kemikalier, men tværtimod kan vi levere dyrene, der er eksper-

ter i den afgræsning, som er nødvendig for at bevare disse naturarealer. Samtidig indeholder den økologiske markdrift mere følgeflora (ukrudt) i afgrøderne, og dermed findes grundlaget for de agerlandsfødekæder, som over de seneste 30-40 år har vis tilbagegange på 60-80 pct. for mange af de insekt- og fuglearter, der er karakteristiske for landbrugslandet. Ønsker nye krav til økologerne Men Økologisk Landsforening vil ikke nøjes med de afledte indirekte natureffekter af driftsformen. På det politiske plan påvirker vi, hvor muligheden byder sig, mod et større naturhensyn i love og bekendtgørelser om økologisk landbrug. Det gælder blandt andet ønsket om krav om arealbestente naturtiltag i økologireglerne, udbetaling af grundstøtte efter bruttoarealmodellen og ændring af tilskudssystemet, så landbrugene modtager støtte i forhold til de leve-

rede samfundsgoder. Alt sammen afgørende betingelser for udviklingen mod et mere naturvenligt landbrug i en fremtidig balance. Bent Rasmussen er økologikonsulent i Økologisk Landsforening.

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

3. maj 2019 nr. 644

Studie: Pesticider og medicinrester har forurenet Europas vand Forskere advarer om miljømæssige konsekvenser, efter at de har fundet pesticid- og medicinrester i vandveje rundt om i Europa, bl.a. Danmark PESTICIDER

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK 103 forskellige pesticidrester og 21 forskellige medikamenter. Det er, hvad forskere har fundet efter at have undersøgt 29 vandveje i 10 EU-lande, heriblandt Danmark. Deres studie er publiceret i tidsskriftet Science of The Total Environment. I 13 af de 29 prøver var grænseværdien overskredet for mindst ét pesticid, og det var oftest neonikotinoiderne imidacloprid og clothianidin, der blev fundet over grænseværdien. For medicinresterne var det oftest mikrobieller, for det meste antibiotika, der blev fundet. Antibiotikummet dicloxacillin blev fundet i to tredjedele af prøverne. Tre af de undersøgte vandveje ligger på Sjælland. »Vigtigheden af vores arbejde er at påvise forekomsten af biologisk aktive kemikalier i vandveje rundt om i Europa. Der er potentiale for effekter på økosystemerne,« siger studiets medforfatter dr. Paul Johnston, der forsker ved Greenpeace research laboratories ved University of Exeter, England, til The Guardian. Han advarer desuden om risikoen for resistens. I studiet skriver forskerne: ’Gennemførelsen af denne ensartede tilgang i forskningen på tværs af Europa identificerer en signifikant trussel mod miljømiljøet forbundet med forureningen af pesticider og i nogle tilfælde medicinprodukter’. Kemigigant vil ændre fokus De havde screenet for 275 pesticider og 101 medikamenter, men deres testmetode betød, at der ikke blev screenet for bl.a. glyfosat, der er udbredt i landbrugsproduktionen og private haver. En stor del af de fundne pesticider er ikke tilladt at bruge, men ifølge The Guardian vurderer forskerne, at deres tilstedeværelse i vandmiljøet ikke nødvendigvis skyldes ulovligt brug; det kan være et resultat af, at de endnu ikke er blevet nedbrudt i naturen. Den generelle bekymring for pesticidforureningen lader til at have nået kemigiganten Syngenta. Virksomheden har for nylig meldt ud, at den vil øge sit fokus på bæredygtighed. Det sker, efter at den har gennemført over 150 høringer rundt om i verden.

En ny dyrevelfærdslov er under udarbejdelse, men regeringen har manglet flertal for sit oprindelige forslag. Arkivfoto: Jakob Brandt

Omdiskuteret dyrevelfærdslov nærmer sig politisk flertal Efter en indrømmelse fra ministeren er Dansk Folkeparti klar til at stemme for en ny dyrevelfærdslov, der har mødt hård kritik DYREVELFÆRD

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK En ny forenklet dyrevelfærdslov er ved at blive udarbejdet af Folketinget, men hidtil har regeringens forslag været uden Dansk Folkepartis (DF) støtte. Partiet har ikke ønsket at stemme for, da partiet mener, at formuleringen i formålsparagraffen er for vag, men det kan der blive ændret på, efter at miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har tilkendegivet, at han gerne vil bakke op om en ændring. Det skriver Altinget. »Det har været helt essentielt for mig, at det skulle pointeres højt og larmende i formålsparagraffen, at det her altså er levende væsener,« siger DF’s dyrevelfærdsordfører, Karina Due, til Altinget. Oprindeligt stod der i lovforslagets §1: ’Loven har til formål at varetage dyrevelfærdsmæssige og dyreetiske hensyn’, men efter DF’s ønske lyder ændringsforslaget til §1 nu: ’Loven har til formål at fremme god dyrevelfærd, herunder beskytte dyr, og fremme respekt for dyr som levende væsener. Loven har endvidere til formål at varetage dyreeti-

ske hensyn’. Siden lovforslaget blev fremlagt i februar, har det været kritiseret af oppositionen og Dyrenes Beskyttelse for at give særstatus til landbruget. En bestemmelse i det lyder nemlig, at nye regler om opholdsarealer og opholdsrum skal ske efter forhandling med landbrugets organisationer, hvis det vurderes, at reglerne har indribende betydning for erhvervet. »Uhørt særstatus« Ifølge Dyrenes Beskyttelses direktør, Britta Riis, giver bestemmelsen landbruget en »uhørt særstatus«. »I det forslag, der ligger på bordet lige nu, får landbrugsorganisationerne en uhørt særstatus til at kunne feje forslag til dyrevelfærdsforbedringer af bordet alene med økonomiske begrundelser. At give landbrugets organisationer denne magt er som at sætte ræven til at vogte høns. Det er på ingen måde en videreførelse af gældende regler, og det er under al kritik,” sagde hun forleden til organisationens hjemmeside. Sideløbende har Dyrenes Beskyttelse kørt en kampagne mod forslaget med annoncer på både nettet og i aviser. Desuden har Mickey Gjerris, lektor i bioetik ved Københavns Universitet, sammenlignet det med at give olieindustrien krav på at deltage i udarbejdelsen af klimaloven, mens Den Danske Dyrelægeforening mener, at alle organisationer, der varetager interesser i dyrevelfærd, bør inddrages så tidligt som muligt

i lovarbejdet. Også oppositionspartierne har været betænkelige ved bestemmelsen, og DF’s Karina Due fortæller til Altinget, at partiet har i sinde at stemme for et ændringsforslag fra Enhedslisten og SF, der sikrer, at dyrevelfærdsorganisationerne inddrages lige så tidligt i processen som landbruget. Hos Økologisk Landsforening (ØL) bakker man op om kritikken. »Selvfølgelig skal alle organisationer hele vejen rundt høres på lige fod med landbrugsorganisationerne. Vi vil jo gerne arbejde sammen med Dyrenes Beskyttelse om dyrevelfærden,« siger ØL’s landbrugspolitiske chef, Sybille Kyed, mens formanden, Per Kølster, har bakket Britta Riis op på Twitter. Før var det et skøn Jakob Ellemann-Jensens argument for den kritiserede bestemmelse lyder, at landbrugsorganisationerne også tidligere har haft en særstatus, som blot videreføres: »Når landbrugets organisationer er særligt fremhævet her, så er det, fordi den særstatus, som de har i dag i dyreværnslovens § 4, stk. 2, den fjernes, og derfor ønsker vi altså at tilføje den et andet sted, fordi det kan have meget store konsekvenser.« Hvor det før, var ministerens skøn, hvilke organisationer der var relevante at høre, står der nu specifikt, at det er landbrugets organisationer. § 4, stk. 2 i den nuværende lov lyder: ’Regler vedrørende dyr i land-

bruget, der ikke beror på en forpligtelse af international karakter, kan alene fastsættes efter stk. 1, når de er af mindre indgribende betydning’, mens der i stk. 4 står: ’Regler om dyr i landbruget efter stk. 1 fastsættes efter forhandling med miljø- og fødevareministeren og de organisationer, der efter miljø- og fødevareministerens skøn særlig berøres af reglerne’. Stk. 1 handler om, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om dyrs opholdsarealer og opholdsrum. L&F: Det er kun rimeligt Den nye, foreslåede bestemmelse lyder: ’Regler om dyr i landbruget efter stk. 1 fastsættes efter forhandling med landbrugets organisationer, hvis reglerne ikke beror på en forpligtelse af international karakter, og hvis reglerne vil være af indgribende betydning for landbruget. Inddragelsen af landbrugets organisationer, jf. 1. pkt., skal ske forud for udarbejdelse af forslag til regler’. Landbrug & Fødevarer finder den nye bestemmelse rimelig. »Det er i alles interesse, at nye regler udformes på en måde, så de bliver praktisk implementerbare, at erhvervet reelt får tid til at omstille sig, og at landmændene kan indhente den nødvendige finansiering for at kunne leve op til de nye regler,« skrev organisationens veterinærpolitiske chef i et indlæg på Altinget. Lovforslaget skal tredjebehandles den 7. maj.

POLITIK & UDVIKLING

3. maj 2019 nr. 644

ØKOLOGISK LANDBRUG

Landbrugsstuderende vil ændre uddannelsessystemet fundamentalt Der er behov for at ændre hele uddannelsessystemet i en bæredygtig retning, mener en landbrugsstuderende fra Den Grønne Studenterbevægelse UDDANNELSE

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK For nylig kunne man i Information læse en kras kritik af landbrugsuddannelsens manglende fokus på bæredygtighed. Bag kritikken stod 32 landbrugsstuderende, der er også er medlemmer af Den Grønne Studenterbevægelse. De mener, at behovet for et mere klimavenligt landbrug på ingen måde afspejles i undervisningen på deres uddannelse, der stadig fokuserer på det, de kalder »en traditionel klimabelastende praksis«. Efter publiceringen af deres debatindlæg har de ifølge medskribent Kirstine Frida Rysbjerg haft kontakt med både Seges, Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark, 3F og en række unavngivne landbrugsfaglige virksomheder. Deres indlæg er også blevet omtalt af Danmarks Naturfredningsforenings præsident, Maria Reumert Gjerding, i ’Debatten’ på DR2. Konkrete ændringer er der imidlertid ikke kommet endnu, men det er måske også lidt hurtigt at forvente blot en måneds tid efter opråbet. »Jeg havde ikke regnet med, at den regering, der sidder nu, ville skabe forandringer over night. Lars Chr. Lilleholt (klimaminister (V), red.) har jo udtalt, at der ikke findes nok klimavenlige løsninger for landbruget, hvilket vi ved, at der gør. Det handler om, at et stærkt traditionelt konventionelt flertal definerer, hvad vi skal uddannes i, hvilket gør, at vi uddannes til industrielle landbrugsmedarbejdere, og det er ikke særlig klimavenligt,« siger Kirstine Frida Rysbjerg til Økologisk Landbrug. Behov for systemisk forandring I landbrugsuddannelsens bekendtgørelse er »bæredygtig« eller »bæredygtighed« imidlertid nævnt fire gange, bl.a. står der, at de studerende gennem undervisningen og praktikforløbet skal opnå viden og færdigheder inden for bl.a. økologi og bæredygtighed. De studerende mener dog ikke, at det er tilstrækkeligt til at understøtte en egentlig klimabevidst uddannelse: ’Bekendtgørelsens ganske lille fokus på klima gør desværre, at vores studieordning hverken teoretisk eller praktisk sikrer os en undervisning, der giver os indsigt i, hvordan vi eksempelvis skal anvende vores maski-

Landbrugsuddannelsen har alt for lidt fokus på bæredygtighed og klimavenlighed, mener studerende. Foto: Colourbox

ner, holde husdyr eller dyrke afgrøder på en klimavenlig måde’, skriver de i indlægget. Kirstine Frida Rysbjerg nævner som eksempel, at undervisningen om dyr og planter er adskilt og spørger retorisk, hvordan man kan have et landbrug, hvor enhederne spiller sammen, når det ikke fremgår af undervisningen. Desuden er mange landbrug for små til at blive godkendt som praktikplads, og dermed ender de studerende i relativt store, overspecialiserede produktioner. Selv studerer hun på Kalø Økologisk Landbrugsskole, men selvom indlægget er rettet mod landbrugsuddannelserne, er det ikke kun her, at forandringen efter hendes mening bør ske. »Vi skal have en systemisk forandring. Hele uddannelsessystemet skal ændres. Landbrugssuddannelsen er bare et symptom, men i Den Grønne Studenterbevægelse vil vi gerne omlægge alle vores uddannelser til at være mere klimavenlige. Vi har ikke tid til en omlægning, der afvikles over de næste 100 år - det skal ske inden for den nærmeste fremtid,« uddyber hun og efterlyser politisk handling, der sikrer denne omlægning: »Landbrugsfaget er i forvejen meget presset, så skal denne bratte omlægning lykkes, kræver det, at man fra politisk side tager medansvar, for eksempel økonomisk hjælp, som gør det lettere at omlægge til klimavenligt landbrug. Selvfølgelig koster det penge, men gør vi det ikke, kommer

vi i en svær situation i fremtiden. Det er uansvarligt ikke at tage politisk ansvar for den måde, vi spiser og behandler kloden på.« Forstander bakker op Nikolaj Houkjær, der er forstander på Kalø Økologisk Landbrugsskole, mener, at kritikken er berettiget. »Jeg synes, at de har fat i noget grundlæggende med hensyn til klimaet og bæredygtighed, som er vigtigt at italesætte,« siger han.

»I Den Grønne Studenterbevægelse vil vi gerne omlægge alle vores uddannelser til at være mere klimavenlige,« siger landbrugsstuderende Kirstine Frida Rysbjerg. Foto: Privat

Nikolaj Houkjær peger også på bekendtgørelsens manglende fokus på klimaet og bæredygtighed, som en væsentlig årsag. »Vi er underlagt den bekendtgørelse, der er lavet, så der et vist pensum, som de skal igennem,« forklarer han. Det er dog ikke ensbetydende med, at skolen slet ikke kan gøre det bedre på området. Eksempelvis kunne man godt undervise mere tværfagligt, så undervisningen ikke er så skarpt opdelt i planter og husdyr, medgiver han og tilføjer, at skolen i forvejen forsøger at lave mere tværfaglig undervisning, særlig i den praktiske undervisning. Skoleledelsen er desuden i en »tidlig dialog« med de studerende om at målrette den økologiske landbrugsuddannelse endnu mere mod bæredygtighed. »Men vi må desværre erkende, at det ikke kun er op til skolen grundet den gældende bekendtgørelse, dette kræver derfor både politisk fokus og opbakning,« siger han. Nikolaj Houkjær så også gerne, at de mindre landbrug blev godkendt som individuelle praktiksteder. Lige nu har små bedrifter faktisk mulighed for at slå sig sammen og deles om en praktikant, men ifølge Nikolaj Houkjær bliver det ikke praktiseret. »Man kan jo lære lige meget, uanset om man er på en gård med 20 ha grønsager eller 200 ha markdrift,« siger han. Per Kølster, der er bestyrelses-

formand i Økologisk Landsforening, havde selv ansvaret for den økologiske jordbrugsuddannelse på det daværende KVL fra 1985 til 1996. Han bakker op om de studerendes ønske om en grundlæggende forandring, men fremhæver også forhindringerne, da indholdet på uddannelserne er styret af både lovkrav og normer baseret på, hvad branchen har brug for her og nu og ikke så meget på, hvad man har brug for i fremtiden. Ingen svar fra politikerne Økologisk Landbrug har kontaktet Undervisningsministeriet for at få en kommentar fra undervisningsminister Merete Riisager (LA). Hun henviser til partiets ordfører på området, Henrik Dahl, men han har ikke besvaret Økologisk Lnadbrugs telefoniske henvendelser. Konservatives uddannelsesordfører, Merete Scheelsbeck, har bedt om at få spørgsmål om sagen tilsendt per mail. Vi sendte hende derfor spørgsmålet, om Konservative vil arbejde aktivt for at ændre bekendtgørelsen, så klimavenlighed og bæredygtighed bliver mere konkret defineret og afspejles i en ny pensumliste, hvor det får en større rolle end før? Hun kvitterede for modtagelsen af spørgsmålet ved middagstid 11. april, men har ikke svaret. Heller ikke Venstres uddannelsesordfører, Marcus Knuth, har svaret på Økologisk Landbrugs henvendelse.

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

3. maj 2019 nr. 644

Ny brancheforening for økologiske blomsterproducenter

Medlemmerne af den nye brancheforening er fra venstre: Karoline Schnorr, Flor, Moa Nordahl, Flor, Rikke Lentz, Brede Havekiosk, Marie Holmer, Vildevioler og Christina Foss, Vildevioler. Foto: Tina Brok Hansen. BLOMSTER: I februar satte ejerne af Vildevioler, Flor Blomster og Brede Havekiosk sig sammen med det formål at stifte en brancheforening for producenter af økologiske blomster. Øvelsen lykkedes og brancheforeningen er nu en realitet. »I en brancheforening har vi mulighed for at bruge hinanden konstruktivt i stedet for kun at være hinandens konkurrenter,« fortæller Marie Holmer, der er formand for foreningen. Kontingent er sat til 300 kr. om året, og alle virksomheder, der dyrker certificerede økologiske blomster i Danmark kan blive medlemmer af foreningen. »Vi oplever en stigende interesse hos forbrugerne for at købe øko-

logiske blomster, men der er også mange derude der ikke er opmærksomme på hvor stort et miljøproblem konventionelt dyrkede blomster er. De færreste tænker over at mange blomster transporteres med fly fra Afrika eller at en almindelig buket typisk indeholder 10 forskellige sprøjtemidler, som faktisk kan smitte af når man rører ved blomsterne. Foreningen skal fremme den økologiske blomsterproduktion i Danmark, blandt andet gennem oplysning af forbrugerne,« siger Marie Holmer. Den nye forening har følgende strategiske indsatsområder: ►►Formidle viden om fordelene ved lokal, økologisk blomsterproduk-

tion til den brede befolkning ►►Sikre de bedst mulige politiske rammevilkår for økologisk blomsterproduktion ►►Understøtte dialog og erfaringsudveksling mellem medlemmer ►►Skabe alliancer med andre organisationer, der ønsker at fremme økologisk blomsterproduktion ►►Igangsætte relevante forsknings-, udviklings- eller informationsprojekter. Brancheforeningen kan kontaktes ved henvendelse til Marie Holmer på mail: marie@vildevioler.dk ib@okologi.dk

Nye naturperler sikrer mere plads til truede arter Staten har købt seks nye naturområder fordelt over hele landet. Områderne skal skabe bedre sammenhæng i statens skove og naturområder til gavn for truede arter NATUR: På en åben og tør eng nordvest for Svendborg strækker gule blomster sig fra græssets sure muld. Det er det eneste sted på Fyn, hvor den sjældne blomst guldblomme vokser. Området hedder Rødme Svinehaver, og ud over guldblommen kan man også finde flere arter af orkideer. Nu får de sjældne planter mere plads at sprede sig på. Staten har nemlig købt seks naturområder heriblandt et areal, der støder op til Rødme Svinehaver for at sikre flere levesteder for truede arter og sjældne naturtyper. I alt er der købt 41 ha ny statslig natur, der alle seks steder ligger i sammenhæng med eksisterende statslige skove og naturområder. Opkøbene er sket i løbet af 2018 som en del af Aftalen om Naturpakken, hvor regeringen sammen med Dansk Folkeparti har afsat en pulje på cirka 10 mio. kroner årligt i perio-

den 2017-2019 til at opkøbe arealer, der giver bedre natur. De seks opkøbte naturområder: Frøslev Mose: I det sydligste hjørne af Sønderjylland er en mindre enklave på to ha i Frøslev Mose opkøbt. Arealet er en såkaldt nedbrudt højmose, der er ved at blive tilgroet af pil. Opkøbet giver Naturstyrelsen bedre mulighed for at lave naturprojekter i området til gavn for den unikke natur i mosen. Ulvshale: Små pletter af skove på i alt 7,5 ha i det nordlige Møn lå som enklaver mellem statsskov. De er nu opkøbt. De nye arealer vil sammen med Naturstyrelsen øvrige arealer på Ulvshale blive udlagt til biodiversitetsformål. Landskabet er præget af vidt forskellige landskabstyper – fra våde strandenge og elleskov til lynghede og en ældgammel, urskovsagtig skov. Arreskov Sø: Det opkøbte areal ved Arreskov Sø på Sydfyn består af en eng på cirka to ha. Opkøbet sammenbinder nogle mindre lodder, hvilket giver mulighed for bedre naturpleje med græssende dyr. Det vil blandt andet gavne det eksisterende rigkær, som er beliggende ned til Arreskov Sø.

Rørvig: Ved Nakke syd for Rørvig har staten opkøbt omkring 20 ha sandet landbrugsareal, som er i gang med at udvikle sig til overdrev. På den ene side af arealet ligger Natura2000-området Hov Vig Vildtreservat, på den anden side af det opkøbte landbrugsareal ligger et 25 år gammel statslig skovrejsningsområde, hvor der allerede er flere sjældne arter. Lundø: Købet af knap 1,4 ha strandeng har suppleret de arealer, Naturstyrelsen allerede ejer ved tangen Lundø, der stikker ud i Limfjorden. Således er hele spidsen af Lundø nu statslig ejet, og dermed er der åbnet op for muligheden for en samlet forvaltning af strandengsarealerne med adgang for besøgende. Området er fredet, og samtidig en del af Natura 2000-område. Rødme Svinehaver: Det nyerhvervede areal på omkring otte ha ligger op ad Fyns bedste lokalitet med sure overdrev, Rødme Svinehaver, der ligger sydvest for Svendborg. De opkøbte arealer har ligget i 20 årig brak samt lidt ellemose. Med opkøbet sikrer Naturstyrelsen en fortsat udvikling mod overdrev, altså tør og lysåben natur, der overvejende har været udnyttet som græsningsareal.

Christina Foss (tv) og Marie Holmer er pionerer inden for kommerciel dyrkning af økologiske blomster i Danmark. Foto: Irene Brandt.

De økologiske blomster spirer Vildevioler har lejet sig ind på Stengården i Birkerød, hvorfra de producerer og sælger økologisk certificerede blomster til Storkøbenhavn ØKOLOGISKE BLOMSTER AF IRENE BRANDT

1500 kvm. af Stengårdens jord er lejet ud til Vildevioler, som dyrker blomsterløg, stauder og sommerblomster på arealet. I begyndelsen af april er markerne præget af de visne sommerblomster fra sidste år, dog kan man ane de rødviolette skud ved pæonerne, og løgbedene og de selvsåede riddersporer fra sidste sommer står som friske grønne pletter mellem de brune stængler fra solhat og røllike. For at udvide sæsonen får Vildevioler også mulighed for at dyrke i den polytunnel, som i begyndelsen af april blev opstillet på gården. »Vi sælger en del af vores blomster til virksomheder og i abonnementer, og nogle af disse kunder ønsker kun at samarbejde med os, hvis vi kan levere hele året,« fortæller Marie Holmer, der sammen med Christina Foss ejer Vildevioler. For at kunne levere blomster til kunderne hele året har Vildevioler denne vinter købt blomster fra udlandet - primært Holland, men også Afrika og Mellemamerika. »Desværre kan vi ikke få økologiske blomster fra udlandet. I stedet køber vi miljøcertificerede blomster fra avlere, som er miljøcertificerede, typisk MPS A eller Fairtrade. Disse certificeringerne stiller meget specifikke krav både til arbejdsmiljø, til brug af sprøjtemidler og kunstgødning, håndtering af affald og spildevand og også til bevarelse af jordens frugtbarhed, natur på arealerne mm. Samtidig kan blomsterne spores til-

bage til de konkrete avlere, og det giver os en mulighed for at gå i dialog med dem om for eksempel dyrkningsmetoder. Økologiske blomster vil dog altid være vores førstevalg og målet er, at vi med tiden kan tilbyde 100 pct. økologiske blomster hele året,« siger Marie Holmer. Fra stress til blomster Marie Holmer er uddannet biolog, og hun arbejdede - indtil hun for et år siden blev fuldtids i Vildevioler - i Miljøstyrelsen, Christina Foss er uddannet miljøplanlægger, og hun har arbejdet fuld tid i Vildevioler siden virksomhedens etablering i 2016. »Christina og jeg er veninder fra gymnasietiden, og da Christina blev ramt af stress i 2015, begyndte vi at snakke om, hvad man ellers kunne lave, og vi savnede begge muligheden for at kunne købe økologiske blomster,« fortæller Marie Holmer. Deres undren blev omsat til handling. De søgte penge i ’Grønne ildsjæle’-puljen. Pengene fik de ikke, men idéen var så god, at de slet ikke kunne slippe den. De tog på blomsterbindingskursus i Norge hos Blomsterhagen, som dyrker økologiske blomster på friland. »Kan de, kan vi også. Sådan tænkte vi efter kurset, og så gik vi i gang med at lede efter jord, hvor vil kunne leje os ind,« fortæller Marie Holmer. Efter et par omveje endte Vildevioler med at slå rødder på Stengården i Birkerød, hvor de etablerede sig med salg af buketter - fra fredagsbuketter til den store bryllupspakke med brudebuket til brud og brudepiger, brystbuket, borddekorationer og ud-

MARK & STALD

3. maj 2019 nr. 644

“

Produktion af snitblomster er et kæmpe miljøproblem, undersøgelser har fundet rester af over 100 forskellige sprøjtemidler ved stikprøver hos blomsterhandlere – og i gennemsnit 10 forskellige sprøjtegifte i en enkelt buket.

smykning i kirken. salget af blomster kursusvirksomhed ding, og binding af adventskranse.

Indtægterne fra suppleres med i blomsterbindekorationer og

Et iværksætterprojekt Både Marie Holmer og Christina Foss arbejder fuld tid i Vildevioler; men der er endnu et stykke vej, hvis virksomheden også skal være økonomisk bæredygtig for dem begge. »Når man er iværksætter, så er

det jo helt forventeligt; men det holder selvfølgelig ikke i længden. »Vi har en fast lejeaftale med Stengården, som omfatter jorden, lån af lokaler samt at Stengården om foråret forbereder jorden til sommerblomsterne,« siger Marie Holmer. Derudover har Vildevioler udgifter til fotograf, hjemmeside, indkøb af blomsterløg, frø og stauder, vanding og udbringning af blomsterne til kunderne. »I begyndelsen kørte Christina

De 1500 kvm. er opdelt i tre zoner: en zone med løgplanter, en zone med sommerblomster og en zone med stauder. Den sidste zone skal luges, og det hjælper Susanne med. Hun er i jobtræning hos Vildevioler. Foto: Irene Brandt.

selv ud med blomsterne, fordi vi havde svært ved at finde et budfirma, der kunne håndtere opgaven. Men nu har vi fundet en samarbejdspartner, som også samarbejder med andre blomsterhandlere, og det er vi meget glade for,« siger Marie Holmer. Hun drømmer om at finde flere samarbejdspartnere, som kan levere Vildviolers blomster til andre dele af landet. »I øjeblikket leverer vi inden for Storkøbenhavn og dele af Nordsjælland; men vi bliver tit spurgt, om vi kan levere til andre dele af landet, og det vil vi selvfølgelig rigtig gerne – vi skal bare finde de rigtige samarbejdspartnere« siger Marie Holmer. Udvikler branchen På Vildeviolers hjemmeside, vildevioler.dk, fortæller Marie Holmer og

En buket fra Vildevioler ligner ikke supermarkedernes bud på en fredagsbuket. Foto: Tina Brok Hansen.

Christina Foss om baggrunden for, at de begyndte at interessere sig for økologiske blomster: »Langt størstedelen af de blomster, der sælges i Danmark, er importeret fra steder i verden, hvor de sætter et massivt negativt fodaftryk både miljømæssigt og socialt.« Marie Holmer arbejdede med kemi i forbrugsprodukter, da hun var ansat i Miljøstyrelsen, så hun har let ved at sætte sig ind i de videnskabelige artikler. »Produktion af snitblomster er et kæmpe miljøproblem, undersøgelser har fundet rester af over 100 forskellige sprøjtemidler ved stikprøver hos blomsterhandlere – og i gennemsnit 10 forskellige sprøjtegifte i en enkelt buket. Disse oplysninger stammer fra Belgien; men i Belgien køber

ØKOLOGISK LANDBRUG

de jo blomsterne, der hvor danske blomsterbutikker også køber snitblomster. Fordi blomsterne ikke skal spises, er reguleringen på området slet ikke så skrap. EU Kommissionen er nu også begyndt at interessere sig for problemet, men det ændrer jo ikke noget her og nu,« siger Marie Holmer. Hun tilføjer: »I Danmark er der i dag kun ganske få producenter af økologiske blomster; men vi vil i Vildevioler gerne være med til at udvikle branchen, for vi ved, der er et voksende kundegrundlag for økologiske blomster. I dag er blomsterbranchen i Danmark dér, hvor tekstilbranchen var for måske ti år siden. Og jeg håber, at det om få år er lige så let at finde økologiske blomster, som det i dag er at finde økologisk tøj.«

Vildeviolers værksted ligger i laden på Stengården. I begyndelsen af april er alle blomsterne importeret fra udlandet. Foto: Irene Brandt.

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

3. maj 2019 nr. 644

Grønne fingre er stadig uundværlige Teknologiske løsninger muliggør, at det gode håndværk i drivhusene i Økologihaven kan levere økologiske krydderurter i potter til hele Danmark

KRYDDERURTER

TEKST & FOTO: IRENE BRANDT

»Her må du ikke fotografere!« Henning Jørgensen er stadig venlig, men bestemt. Økologihavens kompostblandingsanlæg er så unikt, at driftslederen ikke ønsker anlægget beskrevet. Det er ellers en fundamental del af Økologihavens store produktion af økologiske krydderurter i potter. I løbet af 6-7 uger skal planterne udvikle sig fra frø til salgsklare planter, og jorden i potten er altafgørende for, at planten på så kort tid kan udvikle sig. »Vi blander jorden, planterne skal vokse i, afhængigt af, hvilke planter der skal sås eller stikles i potterne; men basismaterialet er sphagnum, komposteret hønsemøg, kompost og lupinmel,« fortæller Henning Jørgensen. En del af komposten fremstiller Økologihaven selv af de planter, som af den ene eller anden grund ikke ender med at forlade virksomheden som en salgsklar plante. Komposteringsanlægget sorterer plastpotterne fra det organiske materiale, som komposteres, mens plastpotterne sendes til genbrug. En del af Rosborg Food Holding Økologihaven er en del af Rosborg Food Holding A/S, som dels producerer potteplanter, sprøjtefri konventionelle krydderurter og de økologiske krydderurter, der produceres i Økologihaven Aps. Virksomheden er vokset ud af Rosborg-koncernen i Bellinge, som Henning Jørgensen og adm. direktør Johnny Albertsen for seks år siden sammen med 22 ansatte og tre eksterne investorer købte af dødsboet efter virksomhedens stifter, der døde i 2006. De var allerede ansatte i Rosborg-koncernen, og de var allerede godt i gang med at udvikle virksomheden - herunder blandt andet Økologihaven, som har ti års jubilæum senere på året. »Omsætningen er mere end fordoblet, siden vi købte virksomheden. Og det er de økologiske krydderurter, der tegner sig for langt den største del af væksten i omsætningen,« siger Henning Jørgensen. Teknologi alle vegne »Medarbejdernes grønne fingre er vores vigtigste produktionsparameter; men den store faglighed i håndværket understøttes af teknologiske

løsninger, som giver os mulighed for at optimere produktionen på tids- og ressourceforbrug,« fortæller Henning Jørgensen. Økologihaven har for eksempel bygget nye drivhuse, som næsten har halveret energiforbruget pr. plante. Dermed er både klimaaftrykket og energiregningen reduceret markant, og det passer godt ind i Økologihavens ønske om at optimere produktionen, så virksomheden kan klare sig i konkurrencen. »Vi overvåger alle processer i produktionen og registrerer alt. Det giver os mulighed for via evaluering af data løbende at forbedre produktionen,« siger Henning Jørgensen. En tur gennem Økologihavens produktionsanlæg giver syn for sagen. Det starter med den specialudviklede kompost, som puttes i potter i et automatiseret anlæg, ligesom frøene også sås af en maskine. De tilsåede potter flyttes ind i Økologihavens nyeste investering: ’kaoslageret’, hvor potterne står på hylder i otte lag, mens frøene spirer under de mest optimale forhold, som samtidig reducerer forbruget af plastfolie markant, fordi tildækningen af planterne ikke længere er nødvendigt i lageret, hvor luftfugtighed og temperaturer kan reguleres.

“

Traditionelt har vi udvalgt planter på egenskaber som resistens og væksthastighed. Det gør vi ikke længere. Vi har droppet de hurtige planter til fordel for smagskvaliteter, og vi arbejder løbende med at udvikle planternes robusthed og smag.

De traditionelle - men pladskrævende - planteborde er skiftet ud med render, hvori de nyspirede planter placeres, og hvorfra vandingsvandet hele tiden recirkuleres. Planterne starter deres rejse i den ene ende af de lange drivhuse. Her står renderne tæt, men i takt med at planterne vokser, flyttes de automatisk mod den modsatte ende, og afstanden mellem rækkerne øges, så planterne

hele tiden har den plads, de skal bruge for at udvikle sig. På denne måde kan Økologihaven producere 30 pct. flere planter pr. kvm sammenlignet med produktion på planteborde, hvor planterne står med samme afstand i hele vækstperioden. Når planterne er færdigudviklede, er de nået frem til den anden ende af drivhusene. Her bliver planterne sorteret manuelt. De bedste planter flyttes til transportbåndet, som ender i pakkeriet; mens de planter, der ikke lever op til Økologihavens kvalitetskrav, ender på båndet, som sender dem til komposteringsanlægget. Udvikler hele tiden nyt I et af drivhusene er billedet mere broget. Her er ikke lange rækker af timian, basilikum, persille eller én af de 37 andre krydderurter, der produceres i Økologihavens drivhuse. I stedet er det hér, der arbejdes med udvikling - dels nye planter, som måske/måske ikke en dag bliver en fast del af virksomhedens sortiment, og dels med udvikling af nye dyrkningsmetoder - for eksempel nye blandinger af jord til potterne. Her står spinat, der ser ud som om, de er blevet spraymalet med magentarød maling. »Vi har solgt denne spinat til restauranter, som meget gerne vil bruge planten til pynt - enten på tallerkenen ved serveringen eller på bordene,« fortæller Henning Jørgensen, mens han viser rundt i drivhuset. Her er mange varianter af kendte planter - blandt andet en mynte med kraftig chilismag. Udvikler på smag Den konventionelle produktion af krydderurter på Rosborg var allerede sprøjtefri, da Økologihaven blev etableret. Så skadevolderne var der styr på fra begyndelsen af den økologiske produktion. »Udfordringen var at udvikle en sammensætning af jorden til potterne, der kunne danne grundlag for de organiske processer, der giver gode og sunde planter, der også kan holde hjemme hos forbrugerne,« fortæller Henning Jørgensen. Han tilføjer: »Traditionelt har vi udvalgt planter på egenskaber som resistens og væksthastighed. Det gør vi ikke længere. Vi har droppet de hurtige planter til fordel for smagskvaliteter, og vi arbejder løbende med at udvikle planternes robusthed og smag.« Dette udviklingsarbejde har ført til, at Rosborg Krydderurter i dag

ikke producerer konventionelle basilikumplanter, fordi disse planter slet ikke kunne levere samme kvalitet på smag, som de økologiske planter fra Økologihaven. Mål: 100 pct. økologi Henning Jørgensen er født og opvokset på et gartneri, og han har uddannet sig inden for branchen. »Vi blev også uddannet til at bruge kemikalier, og min holdning var, at kemikalierne var så gennemtestede, at hvis vi bare overholdt brugsvejledningerne, så var de også helt ufarlige

at bruge,« fortæller Henning Jørgensen. Men i sit eget privatliv oplevede han, at omgangen med kemikalier måske ikke var helt så uproblematisk, som han havde lært på sin uddannelse. »Vi lærte for eksempel, at vi roligt kunne bruge bestemte produkter, fordi de ikke længere ville være sporbare på planterne ret længe efter, at planterne var blevet sprøjtet med giften. Så undersøgte vi det selv, og det viste sig, at vi kunne spore disse produkter på planter, der var

I takt med at planterne vokser, øges afstanden mellem renderne, så planterne hele tiden har den plads, de skal have for at udvikle sig optimalt.

MARK & STALD

3. maj 2019 nr. 644

36.000 kvm. drivhuse danner rammen om produktionen af 225.000 krydderurter i potter hver uge - heraf er de 80.000 basilikum. I alt producerer Økologihaven 40 forskellige krydderurter.

blevet sprøjtet for et år siden. Med andre ord: Kemikalierne forsvinder ikke med den hastighed, der står på produktbladet - og cocktaileffekten kender vi heller ikke. Min konklusion blev, at vi slet ikke havde så godt styr på sprøjtegiften, som jeg gik og troede, og jeg blev mere og mere tilhænger af, at vi selvfølgelig skal producere krydderurterne økologisk,« siger Henning Jørgensen.

I dag bliver de konventionelle krydderurter heller ikke sprøjtet med gift. »Om to-fire år forventer jeg, at hele vores krydderurteproduktion er økologisk, fordi vi med økologien kan tilføre et ekstra værdilag til vores produkter. Det kunne også være rigtig spændende, hvis vi kunne få blomsterproduktionen med; rent teknisk vil vi ret hurtigt kunne omstille

vores blomsterproduktion til økologi; men det ville kræve, at markedet også vænner sig til, at ikke alle planter, vi leverer, vil være så kompakte og have samme udseende, som de har i dag. Og dér er vi ikke lige nu. Så indtil videre er dette kun en strategisk overvejelse,« siger Henning Jørgensen.

Kaoslageret er her under opførelse. Planterne er allerede placeret på hylderne i reolerne, hvor computeren har fuldstændig styr på, hvilke planter der er hvor. Ydervæggene er endnu ikke monteret, så regulering af luftfugtighed og temperatur fungerede endnu ikke, da billedet blev taget.

ØKOLOGISK LANDBRUG

Den dekorative spinat afprøves i udviklingsafdelingen i Økologihaven.

ØKOLOGIHAVEN:

►►Samlet produktionsareal: 115.000 kvm drivhus ►►Heraf 39.000 kvm til Økologihaven. Produktion i Økologihaven ►►225.000 planter i potter om ugen ►►Heraf er 80.000 basilikum ►►Produktionen i potter suppleres med produktion af afskårne krydderurter, som sælges i pakker.

Henning Jørgensen er driftsleder på Økologihaven, som han ejer sammen med Johnny Albertsen. Medarbejderne har også aktier i virksomheden.

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

3. maj 2019 nr. 644

Det skal kunne spises Tusindvis af økologiske Bio Grown-køkkenurter er på vej fra Rosa Danica a/s’ afdeling BioSund Aps. til de danske køkkenhaver og vindueskarme via nemlig.com og Stige Blomster på Fyn

GARTNERI

TEKST & FOTO: IRENE BRANDT Rosa Danica på Fyn har en lang tradition for produktion af potteroser, som for en stor dels vedkommende eksporteres til Tyskland og Holland. For to år siden tog virksomheden det første skridt mod økologisk produktion, og under navnet Bio Grown blev der produceret økologiske potteroser; men det var svært at få en pris, der kunne dække omkostningerne til produktionen, og allerede sidste år opgav Rosa Danica den økologiske rosenproduktion. »Jeg sad en aften og snakkede med min far over aftenkaffen om, hvad vi så skulle gøre, for vi ville gerne fortsætte med at have en økologisk produktion i virksomheden. Og så kom min far med en god idé: ’Det skal kunne spises’, sagde han,« fortæller produktionsleder Rasmus Moth Madsen, der er anden generation i Rosa Danica a/s, som hans forældre lagde grunden til i 1987. Han viser rundt i de 1.500 kvm drivhuse, der er reserveret til BioSunds økologiske produktion. På plantebordene står blandt andet ingefærplanter, der primært skal sælges gennem Stige Blomster. »Det er nyt for os at arbejde med ingefær, og der er ingen, der kan rådgive om dyrkningen af dem, så vi eksperimenterer med temperatur og vandtilførsel,« fortæller Rasmus Moth Madsen. Han tager en plante op af potten, og viser, hvordan roden efter udblødning har sendt sine spirer op i lyset. »Ingefær er også speciel, fordi planten ikke spreder sine rødder ud fra et centrum, som kartofler for eksempel gør. I stedet vokser de til én side. Potten skal derfor være ret stor, så der er plads til rødderne, inden planten skal sælges,« siger Rasmus Moth Madsen. Giver god mening. Ingefær er dog kun en del af BioSunds nystartede produktion af økologiske køkkenurter, som primært sælges gennem nemlig.com. Alle planterne sælges i en bionedbrydelig papirspotte. »Det er fire gange så dyrt som plastpotter; men det giver også fire gange så meget mening,« siger Rasmus Moth Madsen. »Vi såede de første potter til i uge syv, og i første uge af april leverede vi de første planter af en ordre til nemlig.com, og afsætningen går fornuftigt,« fortæller Rasmus Moth Madsen.

Fakta:

►►BioSund Aps. er datterselskab i Rosa Danica a/s. ►►Rosa Danica blev grundlagt i Odense i 1987 af Lis Madsen og Torben Moth Madsen. ►►Rosa Danica a/s producerer først og fremmest potteroser, campanula og schlumbergera. ►►Virksomheden råder over 100.000 kvm. drivhuse fordelt på flere adresser. ►►BioSund lægger heraf beslag på 1.500 kvm.

Medarbejderne i gartneriet er i gang med at pakke en ny forsendelse til nemlig.com, og kunderne på web-portalen kan se frem til at vælge mellem røde og grønne grønkål, almindelige ærter og violette slikærter, bønner, tomater, agurker, pakchoi, palmekål og spidskål fra Bio Grown. »Vi har aftalt men nemlig.com, at vi leverer planter til salg i deres onlinesalg til og med uge 26; men vi er også indstillet på at forlænge produktionen ud over denne dato, hvis der er kunder til vores produkter,« siger Rasmus Moth Madsen. Værdifuld erfaring Selvom Rasmus Moth Madsen ærgrer sig over, at de økologiske roser ikke endte som en god forretning, er han glad for de erfaringer, gartneriet høstede i arbejdet med de økologiske planter. Erfaringer, som i dag bruges i produktionen af de økologiske udplantningsplanter. »Skadedyr og svampesygdomme er den potentielt største trussel i drivhusproduktion; men vi bekæmper dem biologisk. Trips holder vi nede med rovmider. Mod svampeangreb bruger vi mikroorganismer og produkter lavet af fermenterede planterester,« fortæller Rasmus Moth Madsen. Jorden, planterne vokser i, består af økologisk sphagnum og økologisk hønsemøg. »Vi arbejder meget med mikroorganismer og biostimulanter i vores produktion, selvfølgelig i den økologiske, men også i vores konventionelle produktion,« fortæller Rasmus Moth Madsen. Vil øge produktionen En stor del af produktionen i BioSund sælges gennem Stige Blomster, der er et havecenter i Odense N, der fra påske til Skt. Hans sælger planter og havetilbehør. »De aftager vores ingefærplanter, som de faktisk selv har spurgt, om vi kunne producere. Derudover aftager de en del af vores Bio Grownproduktion,« fortæller Rasmus Moth Madsen. Han er tilfreds med afsætningen af de økologiske køkkenurter og håber, at produktionen fremover vil vokse. »Jeg tror, vi godt kan forvente, at produktionen i 2020 er steget,« siger Rasmus Moth Madsen.

Herover: Rasmus Moth Madsen er 2. generation i Rosa Danica, som hans forældre grundlagde i 1987. Til venstre: Frisk, hjemmedyrket og økologisk ingefær er nu inden for rækkevidde for de danske haveejere, som kan købe planter til udplantning i egen have hos Stige Blomster.

Agurker, tomater og grønkål - et lille udvalg af sortimentet i Bio Grown fra Bio Sund.

MARK & STALD

3. maj 2019 nr. 644

ØKOLOGISK LANDBRUG

Kom og vær med til at forme nyt klimaværktøj Et nyt værktøj til klimaregnskaber på økologiske landbrugsbedrifter er på tegnebrættet. Landmænd, rådgivere, forskere og andre interessenter kan give deres besyv med på en workshop 12. juni i Århus KLIMAREGNSKABER AF KAREN MUNK NIELSEN

’Klimalandmand’ er navnet på et nyt værktøj, som er ved at blive udviklet til økologiske planteavlere, mælkeog kødproducenter, så de kan lave et regnskab over bedriftens klimabelastning og en plan for at reducere den. For at kunne sende det bedst mulige værktøj ud i erhvervet inviterer projektet nu landmænd, rådgivere og andre, der arbejder med økologi og klima, til en workshop om værktøjet. »Vi vil præsentere en foreløbig model, som vi håber at få gode idéer og inspiration til at udvikle videre. Vi opfordrer derfor alle til at komme og give input til det fortsatte arbejde,« siger projektleder Mette Kronborg, Økologisk Landsforening. Klimalandmand skal bygge på

livscyklusprincippet, og målet er at vise bedriftens klimaaftryk inden for energiforbrug og -produktion, metanog lattergasudledning samt kulstofbalance. Det er handling, der tæller Mette Kronborg understreger, at værktøjet tager udgangspunkt i, hvor den enkelte landmand kan handle til gavn for klimaet, og ikke i administrative kasser eller effektens størrelse. Alt tæller – også de små forbedringer. »En landmand kan for eksempel rejse en vindmølle og skifte fra fossil til vedvarende energi. Det er en handling, der gavner klimaet, og derfor vil det være rimeligt at tage det med i beregningen, selv om det teknisk set hører til i energisektoren og ikke i landbrugssektoren,« forklarer Mette Kronborg. Det er denne type spørgsmål og diskussioner, som arrangørerne håber at kunne rejse på mødet: Hvad skal med i regnskabet, og hvad skal ikke, og hvordan skal man regne på de forskellige poster. Man behøver ikke have konkrete forslag med hjemmefra for at deltage. Workshoppen er en god lejlighed til blot at høre, hvad projektet arbejder med, og hvilken model der er på tegnebrættet.

Vi har modtaget:

Sommermøde for økologer i Halkær Når Halkær Kro åbner dørene for den 25. Halkær Festival i pinsen, bliver det med en nyskabelse på programmet nemlig ’Sommermøde for Økologer’ med klimaændringer som tema

SOMMERMØDE: Halkær Kro i Himmerland blev etableret for mere end 25 år siden af økologiske landmænd, spillemænd og andre lokale ildsjæle. Fundamentet har hele vejen været økologi, folkemusik af høj kvalitet og frivillighed. Hvert år afholdes Halkær Festival den første hele weekend i juni. Udover fantastisk mad som helstegt økogris, verdensmusik, whiskysmagning, fadøl fra Thisted Bryghus, danseworkshop natsauna og meget andet har markvandring på økolog Eskil Rommes marker - der ligger midt i den smukke himmerlandske natur - været en fast tradition. Disse markvandringer har givet mulighed for at få en snak om, hvordan afgrøderne står, hvilke udfordringer økologien står med, naturgenopretning og politik – og i øvrigt aktuelle visioner og dilemmaer. Derfor har det også

været oplagt for Halkær Festival i år at tage initiativ til at afholde ’Sommermøde for økologer’ med det temaer som rigtig mange for tiden er optaget af, nemlig: Hvad gør klimaforandringerne ved vores fødevareproduktion og hvordan kan vi modvirke og tilpasse os til en ændret verden – og gerne som økolog vise vejen med de rigtige valg og gode løsninger.? Sidste år deltog Per Kølster, der er formand for Økologisk Landsforening, i festival og markvandring for første gang, og udtalte efterfølgende: »Det er et oplagt sted at mødes som økologer på en uformel og meget festlig måde.” Han inviterer nu sammen med Halkær Kro til sommermødet - lørdag 8. juni kl. 09.00 til 17.00 med markog naturvandring, faglige indlæg og debat. Håbet er, at mange økologer – og andre interesserede – vælger at kombinere et højaktuelt emne med ﬂot natur og festival. Og måske en pinsesol, som vil danse over Halkær Bredning akkompagneret af nattergalen. Program for festival, sommermøde og billetkøb til begge dele: halkaer.dk Susanne Mortensen, Halkær Kro

Værktøj bygger på erfaringer Erfaringer med klimahandlingsplaner viser, at den gennemsnitlige malkekvægsbedrift reducerer udledningen med otte-ti pct. ved at gennemføre tre-ﬁre små og store tiltag.

»Vi forventer en lignende effekt, når vi ruller det nye værktøj ud,« siger Mette Kronborg. Workshoppen er led i projektet Klimalandmand, som Økologisk Landsforening, SEGES og AU sam-

arbejder om. Projektet er støttet af Fonden for økologisk landbrug og Promilleafgiftsfonden for landbrug. Man kan tilmelde sig arrangementet, der er gratis, på okologi.dk/kalender.

MARKVANDRINGER SOMMEREN 2019

KOM UD OG SE SEGES’ ØKOLOGISKE LANDSFORSØG Markvandring i SEGES’ økologiske Landsforsøg

MARKVANDRING I NORDJYLLAND MANDAG 1. JULI KL. 15-17

Andre økologiske markvandringer

MØDESTED: Fosdalvej 15, 9460 Brovst Forskellige gødningsforsøg i vårbyg, efterafgrøder i kraftige kornafgrøder.

MARKVANDRING I LEMVIG TIRSDAG 2. JULI KL. 19 MØDESTED: Glarbjergvej 38, 7620 Lemvig Sortsforsøg i havre, vårbyg, vårhvede. Se også kløvergræs, rug, hvede og raps.

MARKVANDRING PÅ DJURSLAND TIRSDAG 4. JUNI KL. 17-19 MØDESTED: Stenalt Gods, Stenaltvej 8, 8950 Ørsted Forskellige gødningstyper, startgødning og ukrudtsstrategier.

MARKVANDRING I DET MIDTVESTJYSKE TORSDAG 20. JUNI KL. 19-21 MØDESTED: Hellevej 24, 6753 Agerbæk Efterafgrøder i kraftige kornafgrøder, gødningsforsøg i vårbyg.

MARKVANDRING I SØNDERJYLLAND ONSDAG 19. JUNI KL. 10-15

MARKVANDRING PÅ SJÆLLAND TORSDAG 13. JUNI KL. 10

MARKVANDRING PÅ LOLLAND TORSDAG 20. JUNI KL. 10

MØDESTED: Hydevadvej 48,

MØDESTED: Saltoftevej 3, 4295 Stenlille Tre forskellige bud på fremtidens gødningstyper.

MØDESTED: Krenkerup Gods, Krenkerupvej 33, 4990 Sakskøbing Sortsforsøg med havre, vårbyg og vårhvede, gødningsforsøg.

Støttet af FØL, GUDP, LD, Djursland Landbo6230 Rødekro (kl. 10-12) forening og SEGES

Placeret gylle til majs, priming og sortsforsøg med vårbyg, havre og vårhvede. MØDESTED: Skovvej 24, 6500 Vojens (kl. 13-15) Blandsæd med ært-lupin-vårhvede, kartoffelsorter, gødning med gletsjermel, specialkornsorter.

SCAN QR-KODEN OG LÆS MERE om markvandringerne, program og tilmelding

Horizon 2020

ØKOLOGISK LANDBRUG

NATURKLUMMEN

3. maj 2019 nr. 644

Naturklummen er et fast indslag i avisen, hvor natur og biodiversitet i økologien og det øvrige landbrug tages under kærlig behandling. Naturpolitik, -tilskudsregler og -forskning er nogle af de områder, som vil blive belyst i naturklummen. Julie Rohde arbejder med naturprojekter hos Økologisk Landsforening.

Der er plads til naturen i den økologiske landbrugsproduktion »Alle elsker vi naturen, og alle har vi brug for fødevarer – men hvorfor taler så mange om natur og landbrug som hinandens modsætninger? Er der ikke netop behov for en bæredygtig og intensiveret landbrugsproduktion på landbrugsarealerne, så der er plads til naturen, og så vi kan lade natur være natur og landbrug være landbrug?« Således præsenteres en af de måske mest spændende debatter på Naturmødet 2019. Areal- og især naturforvaltning i landbrugsregi er et emne, der virkelig formår at dele vandene og bringe ellers gode samarbejder og fælles forståelser op til revurdering. Plads til naturen fordrer ifølge Bæredygtigt Landbrug en »intensiv landbrugsproduktion på markerne med store og stærke afgrøder med dybe rødder, der kan samle næringsstoffer og vand op dybt nede i jorden.« Bæredygtigt Landbrug er netop kommet med et udspil til en national planteavlsstrategi, der »giver plads til både natur og landbrugsproduktion – en landbrugsproduktion, der udnytter Landbrugspakkens gødningskvote fuldt ud, ikke mindst til gavn for naturen,« skriver Naturmø-

det om debatten, hvor Bæredygtigt Landbrug har sat Økologisk Landsforenings Per Kølster stævne i en 45 minutters behandling af spørgsmålet – skal landbruget effektiveres, så der er mere plads til naturen? Giver effektivitet mere plads? Bæredygtigt Landbrug mener, at intensiverer vi landbruget, så vi kan dyrke mere pr. ha, så vil vi ikke behøve at dyrke så mange hektar landbrug, og der vil blive mere plads til ren natur. Der er flere problemer med denne hypotese. For det første er det ikke tidligere sket herhjemme, at stigning i udbytter har fået landmænd til at dyrke mindre jord. Danske udbytter pr. ha er mangedoblet i løbet af det seneste århundrede, uden at det har fået landbruget til tilsvarende at tage landbrugsjorder ud af drift. Til gengæld skal landmænd i dag dyrke langt større arealer for at kunne leve af det. Hvor det gennemsnitlige landbrugsareal i 1960’erne var 16 ha, er det i dag 54, og for fuldtidslandmænd langt højere. Hvor er naturen? Det danske landbrug fylder cirka

§3 naturtyper: Et eksempel på et typisk dansk landbrugslandskab med spredte, små naturområder. Grøn er eng, rød er mose, gul er overdrev, blå er vandhuller og lyseblå er vandløb. Illustration: Arealinfo.

66 pct. af det samlede danske areal. Byer, huse og veje fylder cirka 11 pct., 16 pct. er skov og tørre naturtyper (blandt andet heder og overdrev), og 7 pct. er våde naturtyper (søer, vandløb og øvrige vådområder). I alt har vi i Danmark knap 350.000 ha natur, der er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens §3. Det er i store træk vandløb, kilder, moser, rigkær, enge (ferske og strand-), overdrev, vandhuller, sumpskove, klitter og heder med en enorm underopdeling i meget specifikke naturtyper som for eksempel kystklit med gråris eller kalkrig sø med kransnålalger. Klokkefrø søger mage En anden af udfordringerne med effektiviseringsplanen er, at naturområderne ikke ligger som store, samlede enheder, vi kan skærme fra landbruget. De ligger spredt med løs hånd som bittesmå øer i ager-

Økologiske metoder gavner den biologiske mangfoldighed Forskning dokumenterer, at plads til natur, lavere dyrkningsintensitet og langvarig økologisk drift er vigtige for at opnå væsentlige forbedringer af biodiversiteten Jordbrug dominerer det danske landskab og påvirker arter, habitater, økosystemer og økologiske processer både i og uden for dyrkningsfladen. Agerland, infrastrukturer og byer udgør tre fjerdedele af Danmarks areal, og heraf er 62 pct. landbrugsarealer. Arter forsvinder med stigende hast, og ca. en fjerdedel af de danske arter inden for hver artsgruppe er i dag truet af udryddelse. Vejen til det biodiversitetsvenlige landbrug Selv om hverken økologisk eller konventionelt landbrug helt kan indfri ønskerne om mere natur og stør-

re biodiversitet, så er de økologiske metoder fremmende for den del af den biologiske mangfoldighed, der kan trives sammen med landbrug.

jordstruktur, bestøvning og plantebeskyttelse. Alle disse parametre har stor betydning for opretholdelsen af et bæredygtigt jordbrug.

På økologiske landbrug er der i gennemsnit 30 pct. flere vilde plante- og dyrearter i marken og de marknære biotoper end på konventionelle. De væsentligste årsager hertil er fraværet af pesticider, anvendelse af organisk gødning og en anden afgrødefordeling på de økologiske brug. Desuden har kravet om, at kvæg kommer på græs, en gavnlig effekt på diversiteten af visse grupper af organismer.

Eksempelvis er jordens mikrobielle biodiversitet generelt større i økologisk jordbrug sammenlignet med konventionelt jordbrug, hvilket styrker jordbundens sundhed og dyrkningspotentiale også på længere sigt. Herunder viser forskning, at diversiteten af de meget vigtige mykorrhizasvampe er signifikant højere i økologiske marker, hvilket bidrager til en bedre struktur, vandhusholdning, sundhed og næringsstofhusholdning i økologisk dyrket jord.

Blandt de organismer, der har gavn af den økologiske driftsform, er jordbundsdyr og mikroorganismer, bestøvende insekter og naturlige fjender af skadelige insekter og sygdomme. Sådanne organismer har positiv indflydelse på vigtige parametre i økosystemerne som f.eks. jordens frugtbarhed og sundhed,

Dog er hverken økologisk eller konventionelt jordbrug ensartede størrelser, og bag gennemsnittet på 30% gemmer der sig stor variation. Generelt er forskellen i biodiversitet mellem økologiske og konventionelle bedrifter størst i landskaber med intensivt jordbrug.

landet. 92 pct. af naturarealerne er under 5 ha, og mere end halvdelen er mindre end 0,25 ha. Det er de spredte og små biotoper, der er enormt vigtige levesteder for den vilde flora og fauna, og netop størrelsen på naturområderne er en enorm udfordring for biodiversiteten. Når man arbejder med biodiversitet, ser man typisk på tre niveauer genetisk forskellighed inden for hver art, forskellighed i arter og forskellighed i levesteder (eller økosystemer). Det danske landbrug begrænser alle tre niveauer, men man kan især forestille sig, hvilken nærmest umulig opgave det er for meget lidt mobile dyr (og planter for den sags skyld), som for eksempel klokkefrøen, at opnå tilføjelser af nyt genetisk materiale, når der er mange kilometer mellem levesteder, afskåret af højt effektiviserede monokulturer. Hvad mener du? Du kan sikkert komme i tanke om

flere grunde til, at intensivering af landbruget ikke er løsningen for bedre natur. Måske et par grunde til, at det er? Debatten mellem Bæredygtigt Landbrugs Jørgen Evald Jensen og Per Kølster løber af stablen 24. maj klokken 12.00 på Naturmødet i Hirtshals, og der plejer at være mulighed for publikums kommentarer og spørgsmål, så kom endelig og byd ind. Besøg vores stand Økologisk Landsforening vil igen i år have en stand på Naturmødet, hvor vi inviterer inden for til en kop kaffe og snak om naturen i og omkring økologiske landbrug, en omgang vendespil, økologisk naturquiz og et par faglige oplæg og små debatter. Jeg håber at se dig i Hirtshals 23.25. maj.

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af Helene Uller-Kristensen, Kommunikation, ICROFS

Urteblanding i marken til gavn for bestøvere Som eksempel på, hvordan landbruget kan gøre en forskel, har resultater fra Organic RDD-projektet MultiPlant vist, at selv forholdsvis små tiltag som iblanding af urter og færre slæt i marken kan være med til at hjælpe bestøverne i et opdyrket landskab. MultiPlant anbefaler at lade en kant eller nogle øer stå, og kun tage slæt af dem f.eks. hver anden gang. Fortsat behov for øget bidrag til natur og biodiversitet Selvom der er videnskabelig dokumentation for økologiens bidrag til

biodiversitet, mangler der forsat viden om 1) udvikling af metoder til vurdering af natur- og biodiversitetsbidrag på bedriften og kortlægning af begrænsende forhold, 2) dokumentation for betydningen af biodiversitetsfremmende tiltag på bedriften, bl.a. optimering af skala i tid og rum, 3) udvikling af incitamenter, der får landmænd til at fremme biodiversiteten, og 4) undersøgelse af potentialet for at integrere biodiversitetshensyn i fremtidige økologiske produktionssystemer.

MARK & STALD

3. maj 2019 nr. 644

ØKOLOGISK LANDBRUG

Noteringen

Svin

Basisnotering (70,0 - 94,9) uge 18: 10,80 kr. (Ændret vægtgrænse fra uge 17: Basisvægt 70 - 95,9 kg) Friland A/S giver i uge 18 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 7,70 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 3,50 kr./kg. Samlet afregning 22,00 kr. Søer Danish Crown notering 8,10 kr./ kg. Øko-tillæg 2,30 kr./kg. Samlet afregning 10,40 kr.

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 18: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 766,89 kr. (-4,52). Kg-regulering: 12-25 kg: 11,61 kr. 25-30 kg: 14,22 kr. 30-40 kg: 13,91 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 18: Kalve u/12 mdr.: 3,50 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 8,25 kr./kg, kontrakttillæg 4,00 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 4,50 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 5,25 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 5,25 kr./ kg. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 4,25 kr./kg., kontrakttillæg: 3,00 kr./kg. Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 75 kg). Pris: 1.778 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.899 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologisk Landbrug tager forbehold for evt. fejl.

En ændring i bekendtgørelse om grundbetaling betyder, at landmænd, der har husdyrhold i poppeltræer, nu også kan få grundbetaling, selvom der er op til 400 andre træer eller buske end poppel per hektar. Økologisk Landsforening hilser ændringen velkommen GRUNDBETALING

AF JOACHIM P. KJELDSEN »Det bliver lettere at lave landbrugssystemer med træer, som er til gavn for dyrevelfærd, klima og miljø,« siger foreningens landbrugspolitiske chef, Sybille Kyed.

Hos Økologisk Landsforening er der tydelige glæde over den ændring til bekendtgørelse og vejledning om grundbetaling, som netop er kommet. »I sidste time lykkedes det at få skrevet ændringerne for lavskovsarealer ind. Det er noget, vi har kæmpet for længe, og derfor er vi naturligvis glade for ændringen. Grise i poppeltræer og andre former for skovlandbrug er taget i anvendelse af landmænd med pioneerånd. Med de nye ændringer påskønner ministeriet disse landmænds initiativ og sender et signal om, at det er et system, der gerne må få større udbredelse,« siger Sybille Kyed. Ændringen vil øge værdien af lavskovsarealer både for landmanden, for biodiversiteten og for muligheden for at kombinere lavskovsproduktion med husdyrhold, hvor træbevoksningen skal yde læ, ly og skygge

Foto: Joachim P. Kjeldsen

Flere træer i landbruget

året rundt. Det øgede plantetal vil også øge kulstofbindingen til gavn for klimaet, og der vil være et større kvælstofoptag, hvilket er væsentligt i kombination med husdyrhold. »Ministeriet har med ændringen udvist stor vilje til at se på landbrugssystemet med nye øjne. En mark behøver ikke kun bestå af én kultur. I det robuste system kan marken være mere alsidig, det giver både en

frugtbar jord, det levere på klimaet, til dyrevelfærden og skaber mulighed for mere biodiversitet,« siger Sybille Kyed. Du kan se flere detaljer om ændringerne hos lbst.dk Joachim P. Kjeldsen er pressemedarbejder i Økologisk Landsforening.

Svanholm viste nye tiltag på Økodag Overskudet fra Økodag på Svanholm går til, at kalvene skal have lov at gå sammen med deres mor på en ny løveng. Svanholm benyttede Økodag til at vise nye tiltag og spændende samarbejder, der binder land og by sammen i et bæredygtigt fællesskab DYREVELFÆRD: I Svanholms malkestald arbejdes der for en ansvarlig produktion, som både involverer dyrkningen af foder, dyrenes livscyklus og øget inddragelse af forbrugerne, skriver godset i en pressemeddelelse. Svanholm vil gøre op med, at kalven fjernes fra koen kort efter fødslen. »Det er et problem i forhold til dyrevelfærden og den største anke mod moderne mælkeproduktion,« skriver Svanholm. Overskudet fra Økodagen går til en løveng ved kostalden, hvor køerne skal gå sammen med de kalve, der bliver født i løbet af foråret. ”På Svanholm vil vi vægte samlivet mellem ko og kalv, også selv om det betyder, at vi skal dele mælken med kalven. Samtidig vil vi drage nytte af de positive effekter, det har for kalven og koen, at de går sammen, i form af færre sygdomstilfælde, fortæller Kristine Dalbach, der er driftsleder for Svanholms mælkeproduktion. Mælken fra Svanholms 120 Jersey-køer bliver til kvalitets-is hos Hansens Flødeis, der ligger få kilometer fra gården. Bæredygtigt kraftcenter Svanholm arbejder på at blive et samlingspunkt for ansvarlig produk-

tion af fødevarer. Godset har netop fået penge fra Underværker, der skal øremærkes udviklingen af et bæredygtigt kraftcenter på Svanholm, hvor land og by kan mødes om god mad og god madproduktion. Svanholm har allerede startet et samarbejde med Steno Diabetes Center og en gruppe beboere fra boligområdet Tingbjerg i København. Mange af beboerne er vokset op på landet, men har siden de kom til Danmark ikke haft mulighed for at bruge deres evner inden for dyrkning og dyrehold. »Beboerne kommer i år til Svanholm for at arbejde i marken og hjælpe med køerne og lære om noget af det, vi gør på Svanholm - som betaling får de sunde råvarer med hjem,« skriver Svanholm. Flere samarbejder, hvor Svanholms værdier og kompetencer kan komme i spil, vil komme til. ib@okologi.dk

Kristine Dalbach, driftsleder for Svanholms mælkeproduktion. Foto: Irene Brandt

Afhjælp kvælstof-/manganmangel -Microbes, 100 % økologisk Omdanner N i jorden til plantetilgængelige aminosyrer Genopretter og afhjælper Mn-mangel 3-dobler rodnettet Pris ca. 500,- DKK pr. hektar -Færdigmuld: ”Krydderurter”, ”Tomat”, ”Agurk”, ”Såjord”

Allinggårdsvej 145, 8600 Silkeborg www.greenf.dk – kontakt@greenf.dk – Tlf: 2575 3774 / 5152 3774 Uden Microbes

CVR nr: 33970463 – Øko Aut. Nr: 1104281

Med Microbes

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

3. maj 2019 nr. 644

Them Andelsmejeri først med øko-ost til Kina Det jyske mejeris eksportselskab gør klar til at få en bid af Kinas gigantiske marked for modermælkserstatning

Franz Gammelgaard-Schmidt forklarer, at de økologiske oste fra Them Andelsmejeri, som bl.a. har fundet vej til supermarkedet City Super i Shanghai, har givet mejeriet et ansigt i Kina, som skal bane vej for et større salg af økologisk modermælkserstatning til et meget tørstigt kinesisk marked. Foto: Dairy of 1888

EKSPORT

AF JAKOB BRANDT

Til næste år skal en større andel af den indvejede øko-mælk hos Them Andelsmejeri efter planen forarbejdes til mælkepulver. Det skal indgå i forskellige typer modermælkserstatning, der er målrettet det kinesiske marked, som er verdens hurtigst voksende økologimarked. Herhjemme er Them Andelsmejeri mest kendt for et bredt sortiment af oste, og det er netop mejeriets spirende eksport af økologisk ost til Kina, som er med til at åbne døren til Kina. Osten giver os et ansigt »Ambitionen er at skabe et stærkt dansk brand, som kan stå stærkt ude i verden. Vi skal være kendt som det økologiske alternativ med høj kvalitet,« siger Franz GammelgaardSchmidt. Han er direktør for eksportselskabet Dairy of 1888, som han og Them Mejeri etablerede på fifty-fifty basis i

2017 med en ambition om at komme ind på det asiatiske mejerimarked, som Franz Gammelgaard-Schmidt har et indgående kendskab til det kinesiske marked fra en periode som Udenrigsministeriets handelsudsending i Kina. »Økologiske produkter er for kineserne synonym med høj kvalitet. De er kræsne forbrugere, og med opsvinget i økonomien har økologi og miljø fået et helt andet fokus hos den kinesiske forbruger. Men Kina er et kæmpe marked, og normalt ville et lille mejeri som Them ikke have meget at gøre, men når vi snakker øko-

logi, er efterspørgslen meget større end udbuddet. Derfor kan små aktører med en større omkostningsstruktur godt være med,« lyder vureringen fra en særdeles eksportklar direktør. Han oplyser, at det kinesiske marked for modermælkserstatning udgør 200 mia. kr., hvoraf økologien står for ca. 10 mia. kr., og dem vil Dairy of 1888 gerne have andel i. Them var der først »Det kan godt være, at vi er små, men nu er vi der, og vi var der først, og bliver du først et kendt navn, er du ikke så følsom, hvis priserne begyn-

der at falde,« siger 1881-direktøren. Han håber, at Them Andelsmejeri kan udnytte, at der er stor respekt om de danske mejeritraditioner og det danske mejerihåndværk. Af samme grund indeholder firmanavnet meget bevidst årstallet 1888, som både henviser til etableringsåret for Them Mejeri og den periode, da den danske andelsbevægelse for alvor begyndte at blomstre herhjemme.

til et nyt produktionsanlæg, som til næste år skal producere økologisk modermælkserstatning af mejeriets mælk. Franz Gammelgaard-Schmidt oplyser, at aftalen er kommet i stand via mejeriets samarbejde med Wellingo Nutrition, som er et dansk datterselskab af Kinas førende producent af supplerende ernæring til babyer og småbørn. Selskabet har været med til at finansiere det nye anlæg, som forventes klar til drift i første kvartal af 2020, og han ser frem til, at Them Mejeri kan være med til at mætte en del af de mange millioner kinesiske babyer og småbørn med produkter, der er baseret på råvarer fra jyske økologer.

Spritny fabrik er klar i 2020 Det midtjyske mejeri oplyser, at Fipros Nutrition i Ebberup på Fyn har allerede taget det første spadestik

■ Dairy of 1888 deltager sammen med mejerierne Arla, Thise og Mille på økologimessen BioFach China 16.-18. maj.

Michelin-kok flytter landbrug til Svanholm

Trist punktum for østjysk gårdbutik

Det sjællandske storkollektiv danner rammen om ny alliance mellem topgastronomi og Christian Puglisis økologiske pionérlandbrug Farms of Ideas

En af Østjyllands mest velrenommerede, økologiske gårdbutikker er lukket

GÅRDGASTRONOMI AF JAKOB BRANDT

Topkokken Christian Puglisi har flyttet sit landbrug Farm of Ideas til det økologiske gods Svanholm ved Skibby, hvor det er ambitionen at forene gastronomi og landbrug i en ’smuk alliance’. Storkolletivet Svanholm har i flere år leveret grøntsager til Puglisirestauranterne Relæ, Bæst og Manfreds, der er 100 pct. dedikeret til økologi. Både Christian Puglisi og Mar van der List, der er ansvarlig for Svanholms frilandsgartneri, peger i den forbindelse på, at Farm of Ideas og Svanholm bygger på mange af de samme værdier og visioner, og de øjner begge flere oplagte synergier ved det nye bofællesskab.

»Svanholm laver fantastiske råvarer, og meget af det, vi ikke dyrker selv, køber vi hos dem. Nu kommer vi helt tæt på og vil have stort set alle vores råvarer inden for rækkevidde. Vi vil kunne bidrage til Svanholms produktion med gastronomisk indsigt, samtidig med at de giver os masser igen med sparring og erfaring. Jeg elsker det her sted – og her vil vi bygge vores agro-gastronomiske utopia,« siger Christian Puglisi, som ser frem til det tætte samarbejde med en af landets pionérbedrifter inden for økologisk og bæredygtigt landbrug. Gensidig inspiration Med den nye alliance håber både Svanholm og Farm of Ideas, at de i fællesskab i endnu højere grad end hidtil kan inspirere andre til at producere bedre økologiske råvarer, men der er ikke tale om, at de to landbrug bliver lagt sammen. Farms of Ideas har allerede lagt de første frø i jorden i tre tunneldrivhuse, og inden længe vil det første spæde forårsgrønt blive høstet fra de nye marker og kunne smages på de restauranter, som Christian Puglisi driver i København.

Både Svanholm og topkokken Christian Puglisi (foto) ser mange spændende snitflader mellem Svanholms landbrug og Farms of Ideas, som nu har fået samme adresse. Arkivfoto: P. A. Jørgensen Mar van der List er sikker på, at Puglisi og Svanholm kan inspirere hinanden til at dyrke flere forskellige og bedre grøntsager Skulder ved skulder I praksis vil Farm of Ideas drive sin egen besætning af malkekøer og en to ha stor grøntsagsproduktion uafhængigt af Svanholm, men ifølge begge parter skaber det mange synergier at drive en større økologisk produktion og en mindre nicheproduktion skulder ved skulder. Den største samarbejdsflade

bliver uden tvivl på grønt-siden, og Mar van der List, der er ansvarlig for Svanholms frilandsgartneri, ser spændende perspektiver i et tæt samarbejde med den nye lejer. »Vi er selv stået af prisræset og har gradvist ændret retning fra at levere til supermarkederne til i højere grad at levere direkte til restauranterne, som går mere op i smag end form og størrelse. På den måde får vi udnyttet vores afgrøder meget bedre, så det hele hænger bedre sammen,« siger Mar van der List.

Efter mere end 16 år som producenter af økologisk kød blev økologerne Tine og Jan Thybo tvunget til at forlade deres livsværk. I sidste uge solgte de for sidste gang kød i gårdbutikken på Johannesminde ved Boes, hvorfra de dedikerede økologer gennem de seneste ti år har solgt et bredt sortiment af økologiske okse-, svine- og fjerkræprodukter. Af kunderne har parret altid været kendt for en idealistisk og kompromisløs holdning til dyrevelfærd og bæredygtighed, men kombinationen af dyr bankgæld og sidste års tørke førte til en konkurs, og i weekenden flyttede de fra gården, hvor de har oparbejdet en stor skare af trofaste kunder. Tine og Jan Thybo troede ellers, at de kunne fortsætte, da en ny ejer i efteråret købte gården af konkursboet og ansatte dem til til at drive landbrug og gårdbutik videre, men sådan kom det ikke til at gå. ► Læs hele historien på okologisk.nu

MAD & MARKED

3. maj 2019 nr. 644

ØKOLOGISK LANDBRUG

Folkemødet på Lolland samler hele mad-Danmark Stemningen var høj hos både de økologiske leverandører og Lidls indkøbere, som her besøger standen med Skarø Is.

Lidl var vært for lovende og livlig leverandørdag Leverandørerne fik en unik adgang til discountkædens indkøbere på tværs af alle kategorier, da Lidl for første gang inviterede 17 økologiske producenter til hovedkontoret i Kolding LEVERANDØRDAG

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Kunderne i Lidls 118 danske butikker kan formentlig allerede nu begynde at glæde sig til at møde flere nye, spændende økologiske produkter fra danske producenter. Det er budskabet fra Kalil Thaleb fra Lidl, som havde inviteret Økologisk Landsforenings virksomhedsmedlemmer til leverandørdag i discountkædens hovedkontor ved Kolding. »Det er første gang, at vi prøver at invitere leverandørerne til at møde vores indkøbere og marketingfolk. Det var en superfed oplevelse, og det har uden tvivl overgået alles forventninger. Det var en stor succes,« fastslår Kalil Thaleb. Som økologiansvarlig i Lidl-kæden har han vanskeligt ved at tøjle sin begejstring over et meget livligt leverandørtræf, som viste, at både små og store producenter af økologiske føde- og drikkevarer betragter Lidl som en attraktiv kunde for deres produkter. Lidls indkøbere gengældte interessen, og de gav sig alle god tid til at høre om de produkter, de blev

præsenteret for. Derfor var det en flok optimistiske producenter, som pakkede sammen efter to travle timer hos Lidl. Vi kan mærke, de vil noget Randi Kok, adm. direktør i handelsselskabet Tamaco Food A/S, kom således i kontakt med flere forskellige Lidl-indkøbere, som både var interesserede i selskabets danske kødprodukter og flere af de økologiske importvarer, som selskabet sælger. »Det er fedt. De har selv bedt os om at komme, og vi kan mærke, at de vil noget. Nu har vi fået en fod indenfor, og jeg har talt med indkøberne for alle de kategorier, jeg gerne vil,« siger Randi Kok. Også Falke Løvsø, marketing- og udviklingschef hos Gasa Nord Grønt, var begejstret for udbyttet af leverandørdagen. »Det var en rigtig god dag for os. Lidl er i forvejen vores kunde, og det er en af de kæder, hvor vi ser et spændende udviklingspotentiale. Vi har aftalt med Lidls indkøbere, at de skal ud at besøge nogle af vores mindre producenter, som de ikke kender i forvejen, så de kan få en fornemmelse af, hvem de eventuelt kan komme til at handle med i fremtiden,« siger Falke Løvsø. Han tør endnu ikke spå, om dagen giver nye ordrer til Gasa Nord Grønt. »Det afhænger af en blanding af pris, kvalitet, ordrestørrelse, og om vi kan finde nogle anderledes produkter, som Lidl ikke har i dag, siger Falke Løvsø. ► Læs mere på okologisk.nu

Falke Løvsø (bag disken) benyttede bl.a. leverandørdagen til at invitere flere af Lidls indkøbere ud til de økologiske primærproducenter.

»Kanon godt program. Kom og vær med.« Sådan skriver Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, på sin facebookprofil, som gennem de seneste måneder har rummet flere henvisninger til Madens Folkemøde. Det bliver afviklet på Engestofte Gods ved Maribo på Lolland-Falster den 10. og 11. maj, hvor der er lagt op til mange

diskussioner om økologi og klima ved de flere end 100 debatarrangementer. Hovedambitionen bag arrangementet er at finde svar på overordnede spørgsmål som: Hvordan skaber vi en bæredygtig omstilling af fødevareproduktionen. Hvilken mad skal vi producere i fremtiden? Hvordan bliver Danmark ved med at indtage en gastronomisk førerposition? »Alle diskussioner om, hvad vi skal spise i fremtiden, bliver samlet på ét sted. Det er noget helt nyt, og vi har lagt stor vægt på, at det ikke bliver et kommercielt arrangement. Det handler om madens demokratiske stemme, og det er vigtigt, at økologien ikke bliver glemt i det aktuelle fokus på klimaet,« siger Per Kølster, som selv deltager i en to en halv time lang klimadebat.

virksomheder og organisationer forsøger at etablere et nationalt tematisk folkemøde om maden, måltidet og fødevarerne, og ifølge Per Kølster er det på ingen måde en kritik af landets øvrige folkemøder. Men efter hans vurdering er der et stort behov for, at de professionelle aktører i fødevarebranchen mødes og debatterer den fremtidige kurs for Danmarks fødevareproduktion. Bag Madens Folkemøde står nonprofit organisationen Food, men arbejdet med at planlægge de ideelle ramme om en åben, ambitiøs debat om, hvad Danmark skal være som madland, er de seneste måneder foregået i regi af Foreningen Madens Folkemøde, hvor Per Kølster sidder med i bestyrelsen. Foodservice-teamet fra ØL er vært for to temadebatter.

Debat om fremtidens madkurs Folkemødet er første gang, en stribe af fødevarebranchens foreninger,

■ Se hele programmet på Folkemødets hjemmeside: madensfolkemoede.dk

Per Kølster (i midten) og Anne-Birgitte Agger har flere gange deltaget i Folkemødet på Bornholm, hvor den økologiske dagsorden druknede lidt i de mange tusinde debatter om alle mulige emner, så de ser frem til et folkmøde, hvor maden bliver det centrale omdrejningspunkt. Arkivfoto: Jakob Brandt

Inspirationstur til Amsterdam I denne uge drager ti økologiske producenter fra Danmark på inspirationstur til Holland, hvor de både skal besøge butikker og distributører Selv om Danmark på flere områder må affinde sig med en førerrolle, når det gælder forbrug af økologi, kan danske producenter med eksportambitioner hente masser af inspiration fra mindre udviklede markeder som det hollandske, vurderer Pernille Bundgård, markedschef, eksport i Økologisk Landsforening. Hun står i denne uge i spidsen for en inspirationstur til Amsterdam, og

hun har store forventninger til mødet med nogle af de mest innovative aktører på det hollandske dagligvaremarked. Efter hendes vurdering er Holland et oplagt næste skridt for mange af de producenter, som måske i nogle år har arbejdet på det tyske eller andre af de danske nærmarkeder. Det gælder bl.a. Suna Frederiksen, accountmanager eksport, Gasa Odense Frugt – Grønt, som er en af deltagerne på Hollands-turen. I øjeblikket udgør økologisk frugt og grønt kun 9 pct. af Danmarks økologieksport til Holland (2017tal), men det tal vil hun gerne gøre to-cifferet. »Holland er et af vores fokus-

markeder, hvor vi især fokuserer på at sælge rodfrugter, og vi vil gerne sælge direkte til dagligvarekæderne, siger Suna Frederiksen, som håber at komme hjem med flere nyttige kontakter. »Der sker masser af innovation på fødevarefronten i Amsterdam, som er en god inspirationstur, og vi skal både besøge Hollands største økogrossist, Udea, og sammen med detailhandelsekspert Flemming Birch besøger vi de største supermarkedskæder og flere små øko-kæder, siger Pernille Bundgård. jb@okologi.dk ► Læs mere om Hollands økologi på okologisk.nu

ØKOLOGISK LANDBRUG

3. maj 2019 nr. 644

► ANNONCER

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Økologiens Have Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI Nyt mobilt produktionssystem for slagtesvin integreret i markdrift Vi vil gerne invitere dig med interesse for svineproduktion til at deltage på et dagsarrangement. Produktion på friland er motiveret af mere dyrevelfærd, men dyrenes gødning kan give miljømæssige udfordringer. I projektet ”Intensiv mobil svineproduktion integreret i markdriften” hos Hans Henrik Thomsen på Hallundbjerg, som løber fra 2017-2020, undersøger vi om det er muligt at have slagtesvin på friland, hvor næringsstoffer fra grisenes gødning udnyttes i planteproduktionen i stedet for at tabes til miljøet. Mere information og tilmelding kan ske til Lone Andreasen, la@okologi.dk Tilmelding er nødvendig. Tid: 9. maj kl. 10-15 Sted: Vi starter Hellumvej 60, 9740 Jerslev Arrangør: Økologisk Landsforening Sommermøde for økologer og andre interesserede Halkær Kro og Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, inviterer til ”Sommermøde for økologer og andre interesserede”. Økologer kan bidrage med løsninger på Danmarks klimaproblemer, og samtidig siger de stop for yderligere udpining af jordens frugtbarhed. Kom til sommermøde på Halkær Festival og hør om CO2-indlejring i muldlaget og genopbygning af humusindholdet og den frugtbare jord. Pris for deltagelse inkl. kaffe og boller ved ankomst og kaffe og kage om eftermiddagen: kr. 125,00. Se nærmere på www.halkaer.dk/

n TID & STED 7. maj 17-20. Forundringensbuffet & rundvisning i Forundringens Have. Forundringens Have, Vestjyllands Højskole, Skraldhedevej 8, Velling, 6950 Ringkøbing. Se programmet på forundringenshave.dk. Pris: voksne 200 kr. børn 150 kr. Tilmelding: Senest dagen før på Vestjyllands Højskole tlf. 9675 3777 / Birtha Toft 2344 9594 oeko@vestjyllandshojskole. dk. Arr: Forundringens Have.

Sønderjylland på Det Sønderjyske Fællesdyrskue. For at være med, skal du være medlem af foreningen ’Økoteltet Sønderjylland’. Medlemskabet koster 25 kr. om året og er er både for landmænd og Øko-glade forbrugere. Vil du vide mere, så find vores begivenhed på Facebook eller kom forbi på dagen få en snak med medlemmer af foreningen. Arr.: Foreningen Økoteltet Sønderjylland.

10. maj kl 15-17. Danmarks første biodynamiske vin præsenteres på Skaarupøre Vingaard i Skaarup ved Svendborg: smagning, tapas, rundvisning, oplæg af vinavlere Bente Rasmussen og Carsten Andersen om biodynamisk vinavl samt Jan Milton, der er sommelier og restaurantchef på Hotel Svendborg. Se nærmere på www.skaaruporevin.dk Arr. Skaarupøre Vingaard og Foreningen for Biodynamisk Jordbrug.

22.-28. juni. Landbrug i Danmark. Tag på Vestjyllands Højskole og bliv klogere på forholdene for landbruget i Danmark. Se programmet på www.kortekurser.dk/ landbruget-kursusbeskrivelse. Oplysninger hos Poul Hillerup: poulhillerup@gmail.com og Rasmus Blædel Larsen: fjernsynet@ gmail.com Tilmelding senest 10. maj. Arr.: Vestjyllands Højskole.

25. maj klokken 9.30. Kaffe og netværk i økoteltet i Økoteltet

n Bog-nyt

Tid: 8. juni kl. 9.00 - 17.00 Sted: Halkær Kro og Kulturhus, Halkærvej 59, 9240 Nibe Arrangør: Halkær Kro og Kulturhus Klimakonference og -workshop Kom og vær med til at præge, hvad et kommende klima-værktøj til økologiske landbrug skal indeholde. I projektet Klimalandmand arbejder Økologisk Landsforening, SEGES og DCE (Aarhus Universitet) sammen om at udvikle et værktøj, der kan bruges til at beregne et økologisk landbrugs udledning af drivhusgasser og effekten af forskellige klimavenlige tiltag. Men hvordan skal værktøjet se ud? Hvilke elementer er vigtige? Hvad skal regnes med, og hvad skal ikke? På mødet fremlægges et udkast til værktøjet, og deltagerne inviteres til at kommentere og komme med ideer og kritik. Nærmere oplysninger samt tilmelding (senest 5. juni) via okologi.dk/kalender/ Tid: 12. juni kl. 10:00 - 14:00 Sted: Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj Arrangør: Økologisk Landsforening, SEGES og DCE, Kbh.s Universitet Økologisk Kornfestival Så er der åbnet for tilmeldingen til den økologiske kornfestival d. 26.–28. juni på Kalø. Kom og få inspiration til dyrkning af nye kornsorter og udvikling af kvalitets kornprodukter. Den økologiske kornfestival er for dig, som er: • Landmand med interesse for produktion kvalitetskorn • Bager, mel- eller øl producent, der søger ny inspiration til din produktion • Forsker med speciale i udvikling af kvalitetskorn. Læs mere og tilmeld dig her: www.edcf2019.com Tid: 26. juni kl. 9.00 - 28. juni kl. 16.00 Sted: Skovridervej 3, 8410 Rønde Arrangør: SEGES Økologi Innovation Seminar om online eksport Den online verden er kommet for at blive, og det er vigtigt at vide, hvordan du navigerer i denne. Kom derfor med til dette spændende seminar og bliv klogere på den online b2b verden. • Del 1: Amazon vol. ll • Del 2: Hvordan gør vi i Urtekram? Obs. Det koster 500 kroner at deltage i dette seminar. Tilmelding skal ske til nan@okologi.dk Nærmere oplysninger via okologi.dk/kalender/

Bag med bønner. Lina Wallentinson. 126 s. 249,95 kr. Turbine. Bælgfrugter i brød og kager? Hvad skal det nu til for? Jo, det tilfører bagværket nogle gode proteiner og en dejlig fugtighed, og hvis man er bange for, om det nu også smager godt – prøv, og bliv glædeligt overrasket. Opskrifterne er hverken indviklede eller besværlige, bagværket er indbydende at se på, og at mange af opskrifterne er glutenfri, kan gøre dem ekstra interessante.

Tid: 21. august kl. 10.00 - 15.00 Sted: Følger Arrangør: Organic Export Academy Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/kalender

/økologikonsulenterne.dk

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Brunch til fester og hyggelige dage. Agnete og Poul Wulff. 138 s. 170 kr. Politikens Forlag.

Hvis der skal være fest om formiddagen, er brunch lige sagen for mange, og hvis denne bog bruges som guide, kan man roligt springe morgenmaden over og møde op med god appetit. Det kræver selvfølgelig arbejde at være en god vært, men gæsterne vil utvivlsomt sætte pris på det, og der er opskrifter med og uden kød, gluten og laktose, i forskellige sværhedsgrader og med mulighed for at tilberede meget i forvejen, så man ikke behøver at være udaset, når gæsterne ringer på.

Vild mad i køkkenet. Thomas Laursen. 254 s. 300 kr. Politikens Forlag. Der findes så mange lækkerier i naturen, som de allerfleste af os aldrig har hørt om, fordi vi er så civiliserede, at vi bare køber de kultiverede sorter. Det er synd for os. Urtesamler og tv-vært Thomas Laursen har derfor lavet en bog, hvor han deler ud af viden, glæde og opskrifter. Opskrifterne følger årets gang, så man altid ved, hvad man skal kigge efter, og der er meget, der fx kan tørres eller syltes, så der altid er smag på lager. AB

3. maj 2019 nr. 644

ØKOLOGISK LANDBRUG

ANNONCER ◄

ØKOKATALOGET Din genvej til produkter godkendt til økologisk brug Økokataloget er til for dig, som ønsker nemt at kunne ﬁnde frem til produkter, der er godkendt til økologisk planteproduktion. Her ﬁndes gødninger, jordforbedringsmidler og plantebeskyttelse som er tilgængelige for økologer samlet på et sted. Hjemmesiden er primært rettet mod jordbrugeren, men også til gavn for leverandører.

www.økokataloget.dk

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktik-

Økologiske gårdbutikker, spisesteder, hoteller www.lokaløkologi.dk Skal DU producere fremtidens økologiske juletræer? Har du sikret dig de bedste planter i den rigtige proveniens til din juletræsproduktion? Vores Nordmannsgranplanter er produceret på eget økologisk og Fair Trade certiﬁceret frø, og produceret i egen planteskole. Læs mere på www.fairtrees.dk

pladser søges.

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

Vi tilbyder også øvrige planter til skov, hæk og læ. Du er velkommen til at besøge os, så fremviser vi gerne vore kulturer.

Tlf: 75 76 00 43

Søger planter til nyt kaninfodermærke Vi har en lille webshops med sundhedsfremmende og økologiske ting til kæledyr. I den forbindelse vil vi gerne lave vores eget fodermærke til kaniner. Til det søger vi følgende, helst økologiske, produkter, og på sigt forhåbentligt fast leverandør:

Studietur til Bingenheimer Saatgut om økol/biodynamisk frøudvikling den 25.-27. juni

Økologiske tørrede gulerodstoppe, roetoppe, pastinaktoppe, radisetoppe, rapsplanter Økologisk HØ af forskellige planter. fx Rajgræs, Rajsvingel, Strandsvingel, Engsvingel, Timote. Økologisk tørret rødkløver og hvidkløver (ikke skåret i småstykker, men tørret hele) Økologisk Lucerne

 KORT & GODT Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877. Sælges. Øko-kartoﬂer, 15 tdr. Rødbeder, 300 kg. dissing@ imtnet.dk Økologiske jersey-køer købes. Vi søger køer, der er i ydelse, min 10-12 kg/dag, evt. en ophørsbesætning, dog ikke celletalskøer. Tlf.: 5389 2980. Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift. Send til ab@okologi.dk

ØKOLOGISK LANDBRUG

Næste nummer

Flere oplysninger: kontakt Klaus Loehr-Petersen, info@biodynamisk.dk 8619 9445

SLUT med at skulle afhænde overskydende medicin når du har et sygt dyr

Del af grøntsagsprojekt i Foreningen for Biodynamisk Jordbrug

Bed din dyrlæge om kun at udlevere den dosis, du skal bruge

med støtte fra

Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer gødninger (Piller) Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges

Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

Se oplysninger om annoncering på

www.okologisk.nu

Siden 1. januar har du kunnet bede din dyrlæge om kun at udlevere den mængde medicin, som du skal bruge til at behandle dit dyr. Det er resultatet af en mangeårig indsats fra Økologisk Landsforening med opbakning fra blandt andre Dyrlægeforeningen. Det har ikke være nemt at få igennem. Nu skal vi vise, at det var vigtigt.

Økoskilte i smedejern

Lilje udhængsskilt med metal Ø-mærke

Krummelure udhængsskilt med metal Ø-mærke Mini udhængsskilt med metal Ø-mærke

 Det gør din hverdag nemmere, du undgår at skulle huske at bortskaﬀe retsmedicin  Du undgår risiko for overtrædelse af regler som følge af, at du har glemt en medicinrest  Du er med til at sikre en ansvarlig omgang med medicin og begrænse mængden af miljøfremmed aﬀald  Du er med til at få en mere retvisende statistik på medicinforbruget i økologien.

Husk det næste gang du skal behandle et dyr

Gadeskilt med metal Ø-mærke

86 49 59 21 surrow.dk

m ed rs t Fø

44 90

Hestehytte

6 77

Transportboks

de t

f.9 Tl

Fodertrug L: 3-5 m B: 0,8 m

be ds te

k .d ro ag cn @

.cn ag ro .d k

fo in

Stålpladehus

Galv. foderhæk 2x2

Nr. 645

Vi kan kontaktes på email: info@huldrapets.com eller tlf. 5050 9464

Oversættelse til dansk. Kørsel med tog.

Økologisk kompost til forskellige formål sælges

Annoncedeadline 21. maj

Udkommer 31. maj

3. maj 2019 nr. 644

H Å N D VÆ R K

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG FLYV FUGL FLYV – VÆK FRA MIN MAJSMARK

FAGLIGT TALT

AF LISBETH K. KNUDSEN, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

Hvis majsdyrkningen skal lykkes, er det et absolut krav, at man kan holde råger og krager væk fra majsmarken, indtil planterne er ca. 10 cm høje. Fuglene graver frøene op, og de kan også trække små majsplanter op for at æde frøet.

Kloge råge Rågerne bor i kolonier og kan søge føde i en radius af 7-10 km. Er der en koloni i nærheden af majsmarken, er risikoen selvfølgelig ekstra stor. Det starter altid med, at der er par stykker i marken for at undersøge forholdene. Det er altså de første råger, der skal skræmmes effektivt væk - de skræmte råger skal så kommunikere videre til de andre råger i kolonien, at her er en mark, der er farlig at være på. Men har de fornemmet ”fred og ingen fare”, så kommer de dagen efter med alle vennerne, og så kan det gå rigtig stærkt med at få tyndet ud i majsfrø og planter. Det starter ved såning Frøene skal sås i 5 cm dybde også i sporene efter traktoren. Så tjek sådybden! Dybere såning kan være nødvendig, for at få frøene placeret i fugtig jord, men det har ikke stor effekt i forhold til fuglene. Rågerne kan grave dybt, hvis de først ved, der er noget at komme efter. Er der spildt frø, skal de

samles op eller dækkes til. Majsfrø oven på jorden er som en åben invitation. Strigling af marken efter såning, så rækkerne ikke kan ses, evt. på tværs af såretning, gør det også sværere for fuglene.

“

Der skal være uro i marken. Er det muligt både i forhold til markerens placering og tid, så tag en tur i marken flere gange om dagen, og tag gerne hunden med og jagtgevær til skræmmeskud (hvis du har jagttegn).

Vælg flere skræmmemidler Der skal være uro i marken. Er det muligt både i forhold til markerens placering og tid, så tag en tur i marken flere gange om dagen, og tag gerne hunden med og jagtgevær til skræmmeskud (hvis du har jagttegn). Men det skal være ca. hver anden time i starten, så det er fast arbejde. Til at skræmme fuglene kan også anvendes gaskanoner, drager, højttalere med advarselsskrig – på fuglesprog eller anden lyd. Fugleskræmsler og vimpler har også lidt effekt. Men vælg flere kombinationer af indsatser, da ingen indsatser alene er fuldt effektive, og hav dem klar. Men husk det også generer naboerne, så der vises hensyn. Det er vigtigt, at de anvendte skræmmemidler ændres hver eller hver anden dag. Så der skal flyttes rundt, ændres på lyd og interval. Rågerne skal hele tiden opleve, at der sker noget nyt, så majsmarken et utrygt sted at være.

Økologiaftale sikrer flere økologiske landbrug næste år Økologisk Landsforening glæder sig over aftalen mellem regeringen og DF om 180 mio. kr. til at hjælpe endnu flere landmænd lægge om til økologi. Det er godt nyt for landmænd, naturen, dyrene og forbrugerne. ØL efterlyser dog langsigtede løsninger for den økologi-politik, som har gjort Danmark til førende økologination. Meget står nemlig til afvikling. OMLÆGNING

AF JOACHIM P. KJELDSEN Regeringen og Dansk Folkeparti afsætter nu yderligere 180 mio. kr. til økologisk omlægnings- og arealstøtte i 2020, så endnu flere landmænd kan få dækket deres omkostninger ved omlægning til økologisk drift. Økologisk Landsforening roser aftalen, som er til gavn for landmænd, naturen, dyrevelfærd, og beskyttelse af drikkevandsressourcer. »Det er meget positivt, at regeringen og Dansk Folkeparti har sikret midler til omlægning af flere landbrug til økologi i 2020. Mange

landmænd står klar til at lægge om, og forbrugerne bakker op, men dækning af omlægningsomkostninger manglede. Nu kan endnu flere landmænd lægge om,« siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening. Står ved en klippekant Regeringen og DF har lukket et vigtigt hul i finansiering af omlægning til økologi i landbruget. Det overordnede billede ser dog lidt mindre lyst ud for den af FN prisbelønnet dansk økologipolitik, hvor meget står til afvikling. »Vi står ved en klippekant i forhold til den brede danske økologipolitik, som har gjort Danmark til en førende økologination. Indsatsen for økologisk markedsudvikling, innovation, forskning og uddannelse er halveret de senere år og står til afvikling over de næste to år. Indsatsen for omstilling af de offentlige køkkener til økologiske og klimavenlige måltider er også under afvikling,« siger Per Kølster og fortsætter: »Vi håber på en fornyet investeringslyst også til disse vigtige områder. Sammen med opbakning til landmændene er det det, som har gjort Danmark til verdensmester i økologisalg, skabt nye muligheder for landbruget, og som har styrket økologiens udvikling til gavn for natur, miljø, dyrevelfærd og klimaet. Vi har en kæmpe politisk opgave her.«

Sommermøde for økologer og andre interesserede Halkær Kro inviterer sammen med Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, til ”Sommermøde for økologer og andre interesserede” lørdag 8.juni kl. 09.00 til 17.00 med markog naturvandring, faglige indlæg og debat.

Per Kølster Behov for langsigtede løsninger Økologisk Landsforening påpeger, at der også er behov for mere langsigtede løsninger for økologiomlægning, hvor EU’s landbrugspolitik støtter en grøn omstilling i landbruget, og hvor landmænd ikke skal være usikre på, om deres udgifter ved omlægning til økologi bliver dækket på den næste finanslov eller ej. »Der er behov for en langsigtet løsning via reform af EU’s landbrugspolitik, så EU-midler i fremtiden belønner landmænds indsatser for miljø, natur, rent vand og klimaet, og der ikke hvert år skal findes nye nationale penge til de landmænd, der vil lægge om til økologi,« siger Per Kølster. Joachim P. Kjeldsen er pressemedarbejder i Økologisk Landsforening.

Økologer har (en god del af) løsningen på Danmarks klimaproblemer og samtidig siger de stop for yderligere udpining af jordens frugtbarhed. Jakob Magid, Københavns Universitet vil holde oplæg under overskriften “Hvad gør klimaforandringerne ved vores fødevareproduktion og hvordan kan vi modvirke og tilpasse os til en ændret verden? - Et perspektiv på recirkulering, sikkerhed og jordens evne til at hjælpe os” Sammen med en faglig spændende dag giver Halkær Festival dig mulighed for at få musikalske / kunstneriske oplevelse ind under huden. Køb billet (125 kr. inkl. formiddags- og eftermiddagskaffe) og læs mere om sommermødet og Halkær Festival på halkaer.dk