Økologisk Landbrug nr. 650

H Å N D VÆ R K

&

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG 29. NOVEMBER 2019

|

NR. 650

|

39. ÅRGANG

TEMA: NÆSTE GENERATION

2

ØKOLOGISK LANDBRUG

På vej mod fornyelsens årti

Dommerkomiteens skrev i sin begrundelse: »Glænø kalv & ko tildeles Sydbank og SK Forsynings Klima- og Miljøpris 2019. Dommerkomiteen har lagt vægt på, at Glænø kalv & ko på forbilledlig vis lægger helhedsforståelse for klima og miljø til grund i sit produkt og sin indsats.

Glænø kalv & ko arbejder målrettet med at formidle historien om den bæredygtige økologiske produktion på Toftegaard, som også vægter naturpleje, miljø og klima.

Det er en virksomhed, der med usædvanligt engagement og overbevisende dedikation har sat klima og miljø i højsædet i sit virke. Dette kommer til udtryk ved målrettet genanvendelse af egne og lokale ressourcer, egenproduktion af energi og en gennemgående tanke på miljøet og hertil en produktion af meget høj kvalitet.« Hermed har den økologiske bedrift på Glænø endnu en gang modtaget stor anerkendelse for det målrettede arbejde med at producere bæredygtigt og klimavenligt jerseykød.

Sidste år modtog Henrik Terkelsen således Økologisk Landsforenings

pris for Godt Økologisk Håndværk i kategorien ’Klimatiltag der dur’, og året inden var det Slagelse kommunes Bygningspris 2017 for den nye bæredygtige stald på gården. Tidligere er produktionen blevet anerkendt med både Økokøds Skulderklappris og Børsens Fødevarepris.

En åben gård Der er også opmærksomhed på Glænø kalv og ko på andre måder.

Hvert år inviteres offentligheden til to store offentlige arrangementer på gården, nemlig Økodagen 15. april, hvor kvæget kommer på græs, og Økologisk Høstmarked den 1. september, og der kommer mange hundrede interesserede til disse arrangementer.

Og så er der jævnligt besøg på Toftegaard af både private-, fagligeog politiske grupper, hvor Henrik Terkelsen viser rundt på gården og fortæller om Jersey-kalvene, om økologisk landbrugsdrift, om naturpleje og miljø og klima. De besøgende har for eksempel været to miljøministre med følge, Folketingets Miljøudvalg, Slagelse Kommunes landdistrikt udvalg, repræsentanter for udenlandske fødevarer producenter, Natur og Miljø grupper, økologigrupper, Slagelse Kommunes ”Grønt Flag” arrangement, og mange flere.

Senest har Henrik Terkelsen indgået en aftale med den lokale folkeskole, Kirkeskovskolen, så alle børnene på skolen nu har været ude på gården, hørt om de grønne tiltag, og alle klappet og fodret en kalv. ib@okologi.dk

En meget glad Henrik Terkelsen fra Glænø kalv & ko ved overrækkelsen af Sydbank og SK Forsynings Klima- og Miljøpris. Foto: Evan Foto.

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologi.dk

Udkommer 11 udgivelser årligt Oplag 3.200 ISSN 2596-8181

H Å N D VÆ R K

&

“

Foto: Torben Worsøe

Glænø kalv & ko vinder endnu en fornem pris Ved den store Erhvervs Awards 2019 fest i Slagelse 8. november blev det afsløret, at vinderen af Sydbank og SK Forsynings nyindstiftede Klima- og Miljøpris blev Glænø kalv & ko ved Henrik Terkelsen

MENNESKER & MENINGER

29. november 2019 nr. 650

Ambitiøse mål kræver en strategi. Nøjagtigt som landmanden, der i god tid planlægger et generationsskifte, som kan gøre driften grønnere og gearet til fremtidens krav, har foreningen vedtaget en ny strategi, som skal gøre det muligt at udvikle økologien og skabe både arealmæssig og adfærdsmæssig plads til den i fremtiden.

LEDER

AF PER KØLSTER Vi er på vej ind i et nyt år - ja endda i et helt nyt årti. Den slags tidsmæssige milepæle kalder naturligt på både at reflektere og at skue fremad med tanker om det næste årtis nødvendige fornyelser og forandringer.

Tusinder af landmænd tænker i det kommende årti på fornyelse, især hvis de tilhører gennemsnittet, som er over 56 år. Jeg har selv den alder, hvor det er naturligt og nødvendigt at overveje at give sit livsværk videre og lægge en strategi for et generationsskifte.

Det kræver planlægning, viden og villighed, hvis man skal gennemføre et vellykket generationsskifte.

Det kræver åbenhed over for nye, grønnere markedskrav, som kalder på kompetencer, der hører en ny tid til. Landbruget og samfundet står over for en markant omstilling, og økologien er ingen undtagelse.

I Økologisk Landsforening indledte vi i 2019 en redefinering af os selv.

Vi skal være en NGO, der dækker alle de interesser, der arbejder for og med økologien, og vi har samtidig sat et ambitiøst mål for 30 pct. økologisk forbrug og 30 pct. økologisk landbrugsareal i 2030. Det handler om at udbrede økologien - altså om MERE, og det handler om at udvikle økologien som det, vi ønsker, den skal være, nemlig en forudsætning for bæredygtighed og dermed BEDRE. Ambitiøse mål kræver en strategi.

Nøjagtigt som landmanden, der i god tid planlægger et generationsskifte, som kan gøre driften grønnere og gearet til fremtidens krav, har foreningen vedtaget en ny strategi, som skal gøre det muligt at udvikle økologien og skabe både

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG Redaktør (ansv.)

Irene Brandt-Møller ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Henrik Hindby Koszyczarek hhk@okologi.dk 4190 2005

Reaktionel medarbejder Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

arealmæssig og adfærdsmæssig plads til den i fremtiden.

Strategien har følgende primære fokusområder: at hæve foreningens kendskabsgrad, at øge værdiskabelsen for vores fire mellemgrupper, at styrke foreningens økonomi via nye kommercielle forretningsområder samt at professionalisere organisationen og driften.

Kombinationen af at handle både på foreningens økonomi og på vores økologiske dagsorden skal ses i lyset af en samfundsudvikling, der ikke står stille. Vi skal fortsat være innovative for at bevare førertrøjen.

Vi skal rumme fremtiden og vise vejen. Vi skal være omhyggelige, synlige og modige. Summen af dette indebærer, at vi tør stille nye krav til os selv og vores organisering.

I de seneste to år har vi reorganiseret og styrket ledelsen i foreningens sekretariat. Nu er turen kommet til det folkevalgte system. Demokratiet er hele rygraden i foreningen og skal tiltrække alle med interesse for og kvalifikationer til at lede foreningen og skabe den økologiske vej. Derfor arbejder vi i bestyrelsen med et forslag til en fornyet demokratisk struktur, hvor vi tiltrækker nye medlemsgrupper og nye kompetencer.

Vi har sat overliggeren højt. For foreningen er ligesom landmandens bedrift et livsværk og et livsarbejde, som vi værner om og ikke giver et stykke af til hvem som helst.

Første skridt i arbejdet med en fornyet demokratisk struktur er at gøre en aktiv indsats for på næste generalforsamling at opstille kandidater, der udbygger feltet med nye og udvidede kompetencer ved valget til

Abonnement Et årsabonnement koster 740 kr. (ekskl. moms).

Bestil på mail: hmo@okologi.dk Læs flere økologiske nyheder på nettet: www.okologisk.nu Tryk Skive Folkeblad

bestyrelsen. Med den udvikling, vi står over for og den nye strategi, får vi brug for kompetencer inden for for eksempel organisationsudvikling og forandringsledelse, forretningsudvikling, finansiering og kapitalstruktur, netværk, kommunikation og internationalt samarbejde.

Næste skridt kan være at forny selve strukturen med dannelsen af et større repræsentantskab, hvilket er en proces, der sikrer en bred involvering af vores bagland, og som på sigt kan eller skal munde ud i ændrede vedtægter.

Jeg ser frem til at vi sammen kan skue ind i et nyt årti, hvor vi med respekt for foreningens kultur også tør tage de nødvendige skridt til at forny den. Klimaet, biodiversiteten, vandet, erhvervet og samfundet forventer det af os!

Kompetencejagt Økologisk Landsforening holder generalforsamling 6. marts 2020 i Århus og i denne forbindelse ønsker den nuværende bestyrelse i foreningen at få tilført nye kompetencer til bestyrelsen. I lederen nævner foreningens formand, Per Kølster, hvilke kompetencer man er på udkig efter: ►►organisationsudvikling og forandringsledelse ►►forretningsudvikling ►►finansiering og kapitalstruktur ►►netværk ►►kommunikation ►►internationalt samarbejde.

Økologisk Landbrug redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.okologi.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

INDHOLD

29. november 2019 nr. 650

ØKOLOGISK LANDBRUG

Foto: Colourbox

TEMA: NÆSTE GENERATION SIDE 4-14 DØJ frygter udenlandsk opkøb af landbrug

Kapitalfondene har næppe en interesse i at fremme biodiversiteten og beskytte drikkevandet, mener direktøren for Danmarks Økologiske Jordbrugsfond.

Giv en julegave til økologisk landbrug Kirsten, Jens og Anders samarbejder

I projektet ’Det samfundsnyttige landbrug’ er der udviklet undervisningsmateriale, som skal inspirere unge landmænd til at komme i gang som selvstændig landmand på lejet jord.

Landmand søger jord

Claus Østergaard bor i et parcelhus i landsbyen Stevnstrup lidt sydvest for Randers; og han drømmer om at drive landbrug fra bopælen, så lige nu leder han med lys og lygte efter en landmand, der vil udleje 40 ha jord.

Thomas blev øko-landmand som 39-årig: Vi skal arbejde i pagt med naturen

Vækstfonden:

Vi kigger på det hele menneske

Nordea: »Vores krav er ikke støbt i beton«

Ung landmand: Jeg blev udfordret undervejs Ny guide til et grønt generationsskifte Økologisk Landsforening har lavet en ny hjemmeside, som samler erfaringer, gode tips fra rådgivere og eksperter og værktøjer, der kan sætte en grøn generationsskifteproces eller en forretningsudvikling i system.

På Jernbjerggaard er bæredygtighed, økologi og nicheproduktion omdrejningspunktet Landbrugsskolen Jernbjerggaard i Slagelse har både omlagt sin jord og sit undervisningstilbud til økologi.

Næsten gældfri efter halvt år på gården

26 -årige Jonathan Nielsen nyder den fleksibilitet, det giver, at han er blevet landmand uden selv at eje jorden, men ikke alle hans venner forstår hans valg.

Merkur tror på fremgang for økologien

Andelskassens portefølje af økologiske landmænd har generelt en sund økonomi, men også hos Merkur har det været nødvendigt at stramme kravene til nye landmandskunder.

MARK & STALD SIDE 17-26 Nyt studie viser, hvor vigtigt det er for klimaet, at landmænd planter træer

Skovlandbrug øger ikke kun biodiversiteten og jordens sundhed: Det kan også bidrage til, at landbruget bliver en decideret gevinst for klimaet.

’Klimalandmand’ består første eksamen

Et nyt samlet værktøj til klimaberegning på landbrug er testet på den første bedrift. Og det får ros af landmanden.

Økolog planter træer for køer og klima

Kongres 2019 med hver sit bud på, hvordan man kan få mere kulstof i sin jord.

Økolog har succes med pløjefri dyrkning

Jordens organiske indhold steg markant, og landbruget opsamler nu 10 gange mere CO2, end det udleder, efter at Richard Gantlett lagde om.

Stor interesse for pløjefri økologi

En session om reduceret jordbearbejdning under økologiske forhold trak 200 tilhørere til.

Naturrådgivning effektiviseres

Levende rødder er humus i banken

Kødudvalget efterlyser forskning

Kemigiganterne har fået øje på økologi

To nye biologiske bekæmpelsesmidler fra Bayer er godkendt til brug i økologisk korn og raps, og flere er på vej. Om det er et fremskridt eller det modsatte, er planteavlernes formand stærkt i tvivl om.

Tre bud på kulstofbinding i jorden

En rådgiver, en lektor og en konsulent kom på Økologi-

Grønt generationsskifte – Hvorfor er det så svært?

KRONIK: Kim Qvist er ikke i tvivl: Danmark har de værktøjer, der skal til i omstillingen af landbruget til en mere klimavenlig produktion; men så længe de etablerede landmænd er bundet til deres ejendomme af gæld, er det praktisk taget umuligt for den næste generation at komme til at drive landbrug på egen bedrift. I denne kronik kaster Kim Qvist lys over de strukturelle problemer, der blokerer vejen for de unge landmænd.

POLITIK & UDVIKLING SIDE 15-16

Mads Helms planter træer på 14 ha for at gøre køerne glade og kompensere for det metan, de udleder, men han kan regne med flere positive sideeffekter, når træerne vokser til.

Der skal være liv i jorden 24-7 året rundt. Levende rødder udskiller sukker til mikroorganismerne, der er alfa og omega for humusdannelsen.

3

Nyt, digitalt redskab skal gøre det økonomisk overkommeligt for landmanden at passe på naturen på bedriften.

Politikere sikrer penge til økologi

Partierne bag en ny aftale er enige om, at økologi bidrager til en lang række samfundsgoder og øremærker derfor midler til at udbygge sektoren.

EU’s nye landbrugspolitik lover godt for økologien

Det ser positivt ud for økologien under EU’s næste CAP, mener Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i ØL. Der er dog et »men«.

Landbruget står over for en surrealistisk udfordring

Landbrugets klimaaftryk er fortsat så stort, at det er svært at forestille sig, at man når i mål i tide, mener fødevareekspert.

Landbrugets udledning er større end hidtil antaget

Der venter landbruget en langt større klimaudfordring, efter at Landbrugsstyrelsen har opdaget en regnefejl i opgørelsen af drivhusgasser.

Kødudvalget i Økologisk Landsforening har på sit seneste møde drøftet, hvordan udvalget bedst kan skabe synlighed omkring de positive klimaeffekter, som drøvtyggere efter udvalgets mening rummer.

Et bredt sortsudbud kræver handling

Hvis man som landmand, møller, bager eller forbruger savner større bredde i udbudet af økologiske kornsorter, så kan man risikere at vente længe, hvis man ikke tager sagen i egen hånd. Det er en af konklusionerne fra sessionen om fremtidens økologiske sorter på Økologi-Kongres 2019.

Hvordan kan vi sikre velfærd for naturplejende kvæg?

Spørgsmålet blev stillet og til dels besvaret på en workshop arrangeret af Økologisk Landsforening på Molslaboratoriet i slutningen af oktober.

MAD & MARKED SIDE 27-29 Eksportfald koster dyrt for Friland

Henrik Biilmanns sidste årsregnskab som direktør for Friland landede langt fra, som han havde håbet, men trods et markant fald i Frilands omsætning hæfter han sig ved, at det økologiske kødsalg stadig er i vækst.

Friland vil belønne de mest klimavenlige andelshavere Mange har placeret kødet i en klimamæssig skammekrog, men nu vil Friland give en kontant belønning til de kødproducenter, som er bedst til at reducere klimabelastningen.

Organic Plant Protein efterlyser danske ærter

Ejerne af Organic Plant Protein forventer at firmaet bliver verdens største producent af økologisk ærteprotein til human ernæring.

Coop: Der er ingen grund til mærkepanik

Økologien leverer på så mange parametre, at CSR-chef i Coop, Thomas Roland, betegner det som en superdum ide at ændre på mærkningen af økologiske fødevarer.

4

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: NÆSTE GENERATION

29. november 2019 nr. 650

Kim Qvist, direktør i Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, mener, at man bør registrere de udlændinge, der køber dansk landbrugsjord, og stille krav til dem. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

“

Jeg bliver foruroliget, når de dårlige investeringer i landbruget før finanskrisen skal reddes af kapitalfondene. Jeg er bange for, at den danske natur og vores fælleseje står for skud.

Kim Qvist, direktør for DØJ

Jordbrugsfond frygter udlændinges indtog i dansk landbrug Kapitalfondene har næppe en interesse i at fremme biodiversiteten og beskytte drikkevandet, mener direktøren for Danmarks Økologiske Jordbrugsfond EJENDOMSHANDEL

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Kim Qvist har selv oplevet at blive overbudt af en kapitalfond og dermed gå glip af købet af en landbrugsejendom.

Som direktør for Danmarks Økologiske Jordbrugsfond har han været med til at opkøbe en række danske landbrug med henblik på at sikre generationsskiftet og drive gårdene efter økologiske principper med skærpede krav til natur- og klimaindsatser.

Derfor bekymrer det ham, at stadigt flere landbrugsejendomme opkøbes af udenlandske kapitalfonde, uden de mødes med restriktioner.

»Jeg bliver foruroliget, når de dårlige investeringer i landbruget før finanskrisen skal reddes af kapitalfondene. Jeg er bange for, at den danske natur og vores fælleseje står for skud,« siger han.

Løser ikke problemer Årsagen til den udenlandske interesse er - ud over de manglende restriktioner - at priserne på den danske landbrugsjord er faldet drastisk de senere år, og med de lave og sågar negative renter kan det synes som en god investering for fondene at investere penge i dansk landbrugsjord og vente på afkastet.

Kim Qvist frygter imidlertid, at opkøbene udelukkende er med et afkast for øje. »Gør de det, fordi de vil fremme biodiversiteten? Beskytte drikkevandet? Udbrede økologien? Sikre at den næste generation af landmænd kan komme til fadet? Næppe. Den fremtid vi ønsker, at landbruget går i møde med øget dyrevelfærd, beskyttelsen af vores drikkevand, et lettere generationsskifte og en klimavenlig produktion, får vi ikke løst ved at invi-

tere de kapitaltunge indenfor,« siger Kim Qvist.

For let at købe jord Han anerkender, at landbrugene uanset ejer selvfølgelig skal drives efter de danske regler, selvom de er på udenlandske hænder, og derfor skal leve op til gældende krav. Problemet er blot, at der er behov for, at man gør mere, end hvad reglerne foreskriver, mener Kim Qvist. »Vi snakker om, at samfundet har brug for, at der gøres en særlig indsats - altså frivillige tiltag. Og det er jo ikke kapitalfondene, der sidder i forsamlingshusene for at understøtte udviklingen i landdistrikterne,« siger han.

Derfor undrer det ham, at udlændinge frit kan opkøbe landbrugsjord i Danmark, mens der er restriktioner, når en udlænding vil købe et sommerhus. Man bør som minimum registrere, hvem der køber landbrugsejendommene og stille krav til dem, mener han.

Også Lone Andersen, viceformand i Landbrug & Fødevarer, undrer sig over, at det er så let for udlændinge at opkøbe danske land-

brug. Ligesom Kim Qvist mener hun, at man bør registrere, hvem der køber arealerne. »Ellers kan loven ikke evalueres, og man ved derfor ikke, om det er ved at løbe løbsk,« siger hun til Kristeligt Dagblad.

Fødevareminister Mogens Jensen (S) oplyser i en mail til avisen, at regeringen har nedsat en ekspertgruppe, der skal se på sagen.

Han ser dog ikke noget problem i, at udlændinge ejer og driver landbrug i Danmark, eftersom danskere gør det samme i udlandet. »Når det er sagt, skal der stadig være mulighed for, at danske landmænd kan drive landbrug i Danmark, og at unge landmandsuddannede med en drøm om at blive selvstændige producenter skal have mulighed for det,« skriver han.

Kim Qvist kan godt se pointen i, at danskerne også selv køber jord i udlandet, men anser det ikke som noget, der gør problemstillingen mindre relevant: »Man kan spørge sig selv, om den adfærd, vi har haft i udlandet, ligner den, der nu rammer os?«

Følger FN’s principper Et af de udenlandske selskaber, der har gjort sit indtog i Danmark, er FarmCompany A/S, som netop har købt sit ottende landbrug i Danmark og desuden har givet 10 gode råd til, hvorfor det er godt at investere i jord i Danmark.

Selskabet oplyser dog på sin hjemmeside, at dets investeringsrådgiver, BlueHarvest, har underskrevet FN’s seks principper om etiske investeringer, og i sommer kunne Jens Ohnemus der er bestyrelsesformand i selskabet, meddele, at alle danske landbrug ejet af FarmCompany A/S nu drives af 100 pct. vindenergi, samt at selskabets hovedkvarter i Vejen opvarmes af jordvarme: »Bæredygtige landbrugsmetoder er et fokusområde for FarmCompany.

Vores investorer holder et tæt øje med, hvordan vi imødekommer nogle af FN’s verdensmål for bæredygtighed, hvilket vi uddyber i vores ’Impact og Sustainability’-rapport,« sagde Jens Ohnemus dengang.

Det er englænderen David John Hughes, der ejer aktiemajoriteten i FarmCompany A/S.

Køb en folkeaktie og giv en julegave til økologisk landbrug Økologiske folkeaktier skal skaffe penge til at opkøbe og omlægge flere danske landbrug til økologi Via platformen Coop Crowdfunding bliver det fra 1. december muligt at støtte omlægningen til økologi og samtidig gøre det nemmere for næ-

ste generation at kommer ind i erhvervet. ’Er du en af de mange, som gerne så, at en større del af dansk landbrug bliver omlagt til økologi, får du fra 1. december mulighed for selv at bidrage til at skubbe udviklingen af landbruget i en grønnere retning,’ oplyser Danmarks Økologiske Jordbrugsfond i en meddelelse til Okologisk.nu.

Bag initiativet med økologiske fol-

keaktier står Danmarks Naturfredningsforening, Coop og Økologisk Landsforening. De tre parter har indgået en samarbejdsaftale, som skal sikre, at alle borgere får mulighed for at bidrage til en bæredygtig udvikling, uden at de behøver dræne deres bankkonto.

Direktør for Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, Kim Qvist, oplyser, at bidragsyderne helt selv kan bestemme, hvor stort et beløb de ønsker at

betale til køb af økologiske folkeaktier, som er med til at sikre mere natur og rent drikkevand. »Alle de penge, som kommer ind, bliver puljet, inden de bliver ligeligt fordelt mellem Coop, Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening, som har forpligtet sig til at købe ordinære aktier i Dansk Økojord a/s,« siger Kim Qvist. , som er det datterselskab under Danmarks Økologiske Jordbrugs-

fond, som står for opkøbene af landbrugsjord. »Hvis du køber folkeaktier for 1000 kr., kan du sikre mindst 74 kvm jord bliver opkøbt af fonden. På 74 kvm kan der produceres nok til at dække en persons årlige forbrug af grøntsager,« siger Kim Qvist.

Han oplyser, at det stadig er muligt at købe ordinære aktier til 1.000 kr. stykket. Mindste køb er 10 stk.

jb@okologi.dk

TEMA: NÆSTE GENERATION

29. november 2019 nr. 650

ØKOLOGISK LANDBRUG

5

Grønt generationsskifte – Hvorfor er det så svært?

Kim Qvist er ikke i tvivl: Danmark har de værktøjer, der skal til i omstillingen af landbruget til en mere klimavenlig produktion; men så længe de etablerede landmænd er bundet til deres ejendomme af gæld, er det praktisk taget umuligt for den næste generation at komme til at drive landbrug på egen bedrift. I denne kronik kaster Kim Qvist lys over de strukturelle problemer, der blokerer vejen for de unge landmænd Helt op til 70 pct. af landbrugsproduktionens provenu går til finanssektoren og kun 30 pct. til landmanden. Det afholder mange fra at gå ind i erhvervet, for hvem gider at sikre, at andre bliver fede, mens man selv står tilbage med nedslidning og lange arbejdsdage i al slags vind og vejr og sidst men ikke mindst den største risiko. Illustrationer: Colourbox.

landbrugserhvervet formentlig den højeste gennemsnitsalder af alle erhverv.

KRONIK

AF KIM QVIST

Velfærdsstaten Danmark bygger rigtig meget på den rigdom, vi har skabt som landbrugsland, ingen tvivl om det. Men skal vi fortsat være landbrugsland og dermed fortsat skabe værdi for samfundet, bør vi gøre os parate til en ny tid, en grønnere tid, en mere klimavenlig tid, klimaspørgsmålet er jo kommet for at blive, og landbruget er dels synder, dels problemløser. Jeg tror på, vi har de værktøjer, der skal til. Vi er dog noget udfordret.

Udfordringen er, at vi har baseret meget af vores landbrugsproduktion på store bedrifter, som kræver stor kapitalbinding. Vi har endvidere baseret vores produktion på primært eksport for end 120 mia. alene på fødevarer (primært gris, mejeriprodukter og minkskind), samtidigt med at vi importerer fødevarer for mere end 72 mia. Oven i dette har finanssektoren efter finanskrisen skruet tommelfingerskruen på i forhold til risikovillig kapital. Sidst men ikke mindst har

Økonomidirektøren i en stor dansk eksportvirksomhed sagde til mig forleden: ”Vores succes og fortsatte vækst er båret af et marked, der efterspørger vores produkt, og vores evne til at få kvalificerede ingeniører.« Dansk landbrug er ligeledes drevet af, hvad markedet ønsker og den kvalificerede arbejdskraft, der kan producere det.

Hvis markedet skriger på klimavenlig produktion i fremtiden, og hvis vi skal fortsætte med at have ’license to produce’, så skal vi i højere grad omstille os og med en hastighed, der rykker hurtigere end den tid, det tog at tømme danske butikker for buræg. Så vi skal være meget omstillingsparate til markedet.

Det kendetegner nu meget godt det, som dansk landbrug er kendt for og har vist i al tid. Men hvad med den kvalificerede arbejdskraft, altså næste generation, der skal tage over, hvordan får vi dem på banen? Her er vi virkelig udfordret. Lad mig blot i flæng nævne: ►►Efter finanskrisen, hvor vi fik jordprisen banket op og krydret det med schweizerfranc og renteswap, er kravet til nye landmænd, der gerne vil overtage en ejendom, at de skal stille med 20 pct. i egenkapital. Det er ikke enhver beskåret på en 3f-overenskomst i landbruget at skrabe 4 mio. kr. sammen til en gennemsnitsejendom på 20 mio. kr. ►►Strukturudviklingen har blandt

andet gjort, at mængden af landbrug er faldet markant, men de, der er tilbage, er blevet markant større. Det binder rigtig megen kapital, og det bliver egenkapitalkravet som bekendt ikke mindre af. Der skal altså større og større beløb til. ►►Mange ældre landmænd er teknisk insolvente. De købte dyrt før finanskrisen, og de afskrivninger/ nedskrivninger, de er blevet mødt med, gør, at der ofte er mere gæld end værdi for pengene. Det betyder, at hvis jeg sælger nu til lavere pris, så får jeg tab og har faktisk heller ikke sparet op til pension. Jeg venter på bedre tider. Det bliver alderen jo ikke mindre af, og de unge kommer ikke til. ►►Det provenu, som landbruget generer på sin produktion, bruges primært på at betale finanssektoren for at stille jord og produktionsapparat til rådighed, helt op til 70 pct. af dette provenu er altså til finanssektoren og kun 30 pct. til landmanden. Det afholder mange fra at gå ind i erhvervet, for hvem gider at sikre, at andre bliver fede, mens man selv står tilbage med nedslidning og lange arbejdsdage i al slags vind og vejr - og sidst men ikke mindst den største risiko. ►►Traditionel finansiering er typisk båret af Realkreditlån på 45-55 pct., 20 pct. egenkapital og 25-35 pct. bank . Udfordringen er, måtte man selv have egenkapital, at skaffe de 25-35 pct. i

banken. De sidste bankpenge er også de dyreste, har hørt op til 12-14 pct. i rente. Så grundlæggende bliver det samlede renteniveau for højt i forhold til en produktion, som for ofte ligger på en afkastgrad omkring 5-6 pct. ►►Finansmarkedet er ramt af, at der skydes mange penge ind i det for at stimulere væksten, som blandt andet udebliver i det sydlige Europa og nu også i Tyskland, der er vores største nærmarked. Det betyder, at det er let at få penge til lav rente (lige med undtagelse af landbruget) sågar negativ rente. Det betyder, at mange, der har stor kapital (kunne være kapitalfonde) ikke kan få deres mange penge forrentet i banken. De søger så sikker havn, indtil markedet har stabiliseret sig. Her er Danmark et godt sted. Vi har stabilt politisk miljø, lav inflation, ingen social uro, stærk krone, god samfundsøkonomi osv., og sidst men ikke mindst prisen på jorden er faldet til et eftertragtet niveau. Så de køber dansk landbrugsjord og venter på, at prisen stiger (spekulation), og så sælger de. Næste generation kan ikke konkurrere med deres muskler på markedet. ►►Dansk landbrug er primært bygget på at være på verdensmarkedet med produkter til marginale priser. Primært producerer vi svin, minkpels og mejeriprodukter, og vores arealer anvendes primært til foder og ikke humanernæring. Grundlæggende er vi der på to forudsætninger margi-

nale priser og meget konjunkturbestemt (svinepest i Kina kaldes af nogen konjunkturbestemt, af andre en ulykke og ikke et retvisende billede af et marked ..men den enes død den andens….).

Hvis du spørger dem, der skal finansiere landbruget, om det er fedt at være der, hvor det er konjunkturfølsomt (meget) til marginale priser, med lav indtjeningsgrad, meget personbåret, er svaret et rungende: Nej, da denne sektor bygger på et centralt begreb: Sikkerhed. Det betyder, at det bliver svært at få løsnet båndende til mere risikovillig kapital - og uden risikovillig kapital intet generationsskifte.

Ovenstående er enkelte af flere udfordringer, som alle kan være kontraproduktive for et generationsskifte.

Der skal kigges dybt i værktøjskassen for at finde løsninger. Løsningerne er der, hvis man vil bruge energi, entusiasme, innovation og være parat til at bryde med dogmerne.

Herunder om vi forsat tror, at vi skal være på et verdensmarked båret af massiv proteinimport, og at dansk jord primært skal bruges til dyrefoder. Jeg tror, finanssektoren er mere klar til at hjælpe, hvis vi som erhverv tager klimaskeen i egen hånd. Og ingen fødevarer uden nye bønder.

Og så skal vi passe på, det ikke bliver for meget Money rules the world og for lidt samfundssind.

Kim Qvist er direktør for Danmarks Økologiske Jordbrugsfond.

6

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: NÆSTE GENERATION

29. november 2019 nr. 650

Kirsten, Jens og Anders samarbejder I projektet ’Det samfundsnyttige landbrug’ er der udviklet undervisningsmateriale, som skal inspirere unge landmænd til at komme i gang som selvstændig landmand på lejet jord GENERATIONSSKIFTE AF IRENE BRANDT-MØLLER

»I Det samfundsnyttige landbrug vil vi meget gerne inspirere de unge til at komme i gang med at etablere et landbrug, og derfor har vi udviklet forskelligt undervisningsmateriale, som kan benyttes på landbrugsskolerne,« fortæller Lone Andreasen, der er projektleder i Det samfundsnyttige landbrug, DSL. Hun har præsenteret materialet for nogle af landbrugsskolerne; men det er ikke så let at få plads i undervisningsplanerne. »Somme tider tænker jeg: Er der en næste generation i landbruget?

Der er jo unge nok, som søger ind på uddannelserne. Men nogle af dem ser det ikke som attraktivt selv at etablere sig. Og blandt de, der drømmer om at etablere sig med egen gård, har mange udgangspunkt i det traditionelle landbrug, hvor de køber en gård og driver den. Men i takt med at gårdene er blevet større er priserne steget voldsomt, og der er ikke ret mange unge landmænd, der har en realistisk chance for at etablere sig på egen gård, når prisen for en gård er over 25-30 millioner kroner,« siger Lone Andreasen.

Andre veje til egen virksomhed De cases, DSL har udviklet, tager alle afsæt i, at de unge kan komme i gang med egen landbrugsproduktion med en meget mindre investering. »Desværre har vi ikke kunnet spore den helt store interesse for vores modeller, når vi præsenterer dem. Men jeg tror, at tiden arbejder for sagen. Det tager tid at få ændret bevidstheden om, hvordan man kan etablere sig med landbrug,« siger Lone Andreasen.

Den ene case, som de unge præsenteres for, handler om den unge landmand, Kirsten, der samarbejder med den etablerede planteavler Jens og grøntsagsavleren Anders. Kirsten har investeret 3 mio. kr. i tre mobile grisestalde, hvor hun kan fravænne og opfede slagtegrise, som hun aftager fra Svend. De mobile grisestalde er placeret på Jens’ kløvergræsmarker. I alt passerer grisene i løbet af et år 24 ha. Grøntsagsavleren Anders

rykker hvert år ind på otte af de 24 ha og dyrker grøntsager, når grisene har afgræsset, gennemrodet og gødet kløvergræsmarken.

God forretning »Vi har beregnet, at Kirsten med en daglig arbejdsindsats på ca. fire timer om dagen og 150 timers lønarbejde om året hos enten Jens eller Anders i spidsbelastningsperioder, hvert år kan trække 200.000 kr. efter skat ud til privatforbrug. Forudsætningen er dog noget bedre - men ikke urealistiske - priser for økologiske grise, end i øjeblikket. Og jeg er overrasket over, at nogle af de unge melder tilbage, at 200.000 kr. efter skat ikke er nok, i stedet siger de: Kom igen, når hun kan tjene det dobbelte,« siger Lone Andreasen.

Med udgangspunkt i, at der i Danmark er brug for, at landmænd kan og vil etablere nye, robuste landbrugsvirksomheder, som kan bidrage med løsninger på samfundets udfordringer vedrørende klimaet, biodiversiteten, næringsstofhusholdningen, forvaltningen af økosystemer og sociale arbejdssteder, har DSL siden sidste efterår tilbudt unge landmænd et kursusforløb, hvor de præsenteres for forskellige modeller for at starte nye landbrugsvirksomheder. De unge landmænd arbejder i kursusforløbet med deres egne virksomheders forretningsmodeller, finder samarbejdspartnere og udvikler samarbejdet, lægger et 5-årigt driftsog finansieringsbudget samt udarbejder en handlingsplan med budget for opstarten af deres virksomheder. »Kurset er udviklet til unge landmænd, der starter egen virksomhed i forløbet. Undervejs mødes de med andre unge nystartede landmænd flere gange og med de udviklingskonsulenter, der er tilknyttet projektet,« forklarer Lone Andreasen.

Hun ærgrer sig dog over, at det endnu ikke er lykkedes at samle nok interesserede unge, til at kursusforløbet er blevet realiseret. »Vi arrangerede sidste år to møder på Sjælland og i Jylland, hvor der var pæn opbakning, og en del unge landmænd kom forbi og hørte om vores tilbud. Så de unge er derude; og vi vil gerne bidrage til at de kommer bedst muligt fra start, hvis de vælger

Siden Det samfundsnyttige landbrug startede, har projektet været vært ved en række arrangementer. Billedet er taget for tre år siden i Vejle, hvor deltagerne diskuterede nye ejerformer i landbruget, og hvordan unge kan komme i gang med at etablere nye landbrugsvirksomheder. Foto: Det samfundsnyttige landbrug.

Det Samfundsnyttige Landbrug

Det Samfundsnyttige Landbrug er blandt andet udsprunget af de udfordringer, der truer med at give økologien i Danmark et alvorligt tilbageslag og ophæve den gode virkning på biodiversitet og bæredygtighed.

Udfordringerne er eksempelvis: ►►En presset økonomi i landbruget tvinger ofte landmanden til mindre hensyntagen til dyrevelfærd, miljø og natur, hvilket begrænser muligheden for en bæredygtig udvikling af bedriften ►►De store produktionsenheder er ofte økonomisk og fagmæssigt uoverkommelige at overtage for den nye generation af landmænd ►►Ved et hvert generationsskifte på en bedrift, skal bedriftens værdier refinansieres, og de belaster den nye generation af landmænd med gæld og forstærker en industrialiseringsproces af landbruget, hvis bedriften overtages af store produktionsgårde.

Lone Andreasen.

at benytte modeller fra DSL for deres etablering,« siger Lone Andreasen.

Halvering af antallet I 2008 var der 717 bedriftsejere i Danmark, som var under 30 år. I 2018 var antallet stort set halveret til 367. I samme periode er hver femte landbrugsbedrift forsvundet,

Målet i projektet har været at skabe både økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed, samtidig med at rammerne og tilgængeligheden for den næste generation af økologiske landmænd forbedres.

Kilde: detsamfundsnyttigelandbrug.dk

og de unge landmænd udgør procentvis en mindre og mindre del af landmændene. »Der er enorme potentialer i nye samarbejder. Vi skal bare indse det, og så tager det tid og ekstra overskud i en periode, hvor vi skal opbygge den nye organisering,« siger Lone Andreasen.

Hun er overbevist om, at de samarbejdsmodeller, som blev afprøvet i Det samfundsnyttige landbrug, med tiden vil kunne hjælpe mange unge landmænd ind i erhvervet.

Vil du vide mere: ►►Lone Andreasen 2057 8899 - la@okologi.dk

TEMA: NÆSTE GENERATION

29. november 2019 nr. 650

ØKOLOGISK LANDBRUG

7

Landmand søger jord Claus Østergaard bor i et parcelhus i landsbyen Stevnstrup lidt sydvest for Randers; og han drømmer om at drive landbrug fra bopælen, så lige nu leder han med lys og lygte efter en landmand, der vil udleje 40 ha jord GENERTIONSSKIFTE AF IRENE BRANDT-MØLLER

Skønt han endnu ikke er fyldt 40, har Claus Østergaard, der er uddannet landmand, prøvet lidt af hvert. I øjeblikket sælger han reservedele i en maskinforretning, han har arbejdet med grøntsagsdyrkning på Korsmedergård, og tidligere har han været entreprenør med eget firma og otte ansatte; men det eventyr endte brat. »Men nu er gælden betalt, og jeg har mod på mere,« fortæller Claus Østergaard, som har kontaktet Lone Andreasen fra Økologisk Landsforening, som gennem projektet, Det samfundsnyttige landbrug, hjælper unge landmænd ind i erhvervet.

Lone Andreasen har lavet en plan, som hun opfordrer Claus Østergaard til at følge. De vurderer begge, at han har god tid, for drømmen om at forpagte 40 ha landbrugsjord forventes ikke at kunne realiseres før høsten 2020 er i hus. »Brug ventetiden på at tale med andre landmænd, som har prøvet noget af det samme, som du ønsker at gøre,« siger Lone Andreasen.

Selveje er ikke den eneste løsning Claus Østergaard er ikke på udkig efter en gård. »Så snart, man skal ud og låne

Find din kommende samarbejdspartner Fremtidens landbrug baserer sig på samarbejde. Samarbejde mellem landmænd og samarbejde mellem landmand og borger, jordejer og kommune. Økomødestedet.dk er en online database, hvor du kan søge og finde en praktikant eller en praktikplads, en investor eller et investeringsprojekt, en partner til sharemilking - eller en anden ny samarbejdspartner til din landbrugsdrift.

På økomødestedet.dk kan du for eksempel: ►►få kontakt til en landmand og etablere et delelandbrug eller et driftsfællesskab ►►få kontakt til borgere, som vil involveres i en samfundsnyttig landbrugsvirksomhed ►►få kontakt til jordfonde, som søger forpagtere ►►finde/tilbyde jord, bygninger, delemaskiner og lign. til landbrugsdrift.

penge, bringer man sig selv i en situation, hvor man risikerer at blive jaget af bankerne. Det ønsker jeg ikke, og for mig er selveje her og nu slet ikke den eneste løsning, hvis jeg skal starte økologisk landbrug,« forklarer Claus Østergaard.

Han har sparet penge op, så han har en god startkapital, og derudover har han en plan for, hvilke afgrøder han skal lægge ud med, så han får en økonomisk overkommelig start, til den første høst er i hus. »Men først skal jeg finde en landmand, der vil udleje 40 ha jord til mig,« siger Claus Østergaard. Han er åben over for mange forskellige løsninger på denne udfordring: »Jeg søger efter en økologisk landmand, som gerne vil have mig ind i sit sædskifte. Eller et fast areal, som allerede er omlagt til økologi, eller jord, som gerne må omlægges. Det kan være hos en landmand, som er på vej ud af erhvervet - for eksempel på grund af alder - men som gerne vil blive boende på sin gård, og derfor gerne vil leje produktionsbygninger og jord ud, og måske også give en

hånd med i markerne. Jeg er åben overfor, hvad der byder sig. Den eneste begrænsning er beliggenheden, for det skal ligge i en overkommelig afstand fra min bopæl,« siger Claus Østergaard.

To ben Planen for tilsåning af jorden og sædskiftet er klar, og Claus Østergaard satser på planteavl af blandt andet konsumkorn som det ene ben, hans kommende landbrug skal stå på. »Det andet ben skal handle om dyrehold i en overskuelig størrelse, så jeg ikke mister følingen med dyrenes trivsel,« siger Claus Østergaard og nævner kyllingeproduktion, æglæggere eller kalveopdræt/kviehotel som oplagte muligheder. »Jeg håber, mit kommende landbrug kommer til at udvikle sig med tiden. I begyndelsen kommer jeg nok til at afsætte mine afgrøder og produkter gennem de etablerede kanaler; men jeg drømmer om at tilføre dem merværdi i mit landbrug - for eksempel ved at male kornet selv og sælge eget mel og grøntsager

Claus Østergaard drømmer om at blive landmand på lejet jord. Foto: Irene Brandt-Møller. direkte til storkunder,« siger Claus Østergaard.

Lokalt samarbejde Det er heller ikke markrobotter, der kommer til at luge i hans grøntsagsmarker. I stedet drømmer Claus Østergaard om at samarbejde med

lokale ungdomsskoler, idrætsforeninger og folkeskoler om at konvertere lugearbejdet til støtte til klubberne og skolernes aktiviteter. »Samtidig får de unge et rigtig godt indblik i, hvordan produktionen af deres mad foregår,« konkluderer Claus Østergaard.

Jord eller evt. ejendom søges Ønsker i området nord, syd og vest for Randers i max 30 km afstand.

Jeg søger ca. 40 ha til start og gerne med mulighed for mere. Jorden skal dyrkes økologisk med korn og et mindre areal med grøntsager. Plads i maskinhuset og måske kornopbevaring vil være at foretrække.

Dyr er ikke aktuelt endnu men tænkes ind på lang bane.

Maskiner kan evt. medlejes med køb på sigt.

Er du nået pensionalderen, men gerne vil blive boende på gården, er dette aktuelt. Ønsker du et generationsskifte på sigt, vil det måske være en mulighed.

Har du lyst til kun at passe dine dyr og ikke dine marker, kan jeg være løsningen? Ønsker du kun at arbejde lidt med landbruget eller helt at stoppe?

Jeg ser muligheder frem for begrænsninger.

Ser frem til at høre fra jer :-) Med venlig hilsen Claus Østergaard

Lone Andreasen fra Økologisk Landsforening og Claus Østergaard drøfter hans muligheder for at komme i gang med landbrug på lejet jord. Foto: Irene Brandt-Møller.

Tlf. 2445 0541 efter kl. 16.00 Claus-oestergaard@outlook.dk

8

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: NÆSTE GENERATION

29. november 2019 nr. 650

Siden Thomas Hansen for første gang sad på en traktor som 6-årig, har han drømt om blive landmand. For et halvt år siden gik drømmen så endelig i opfyldelse, da gården Bjørnkær kom til salg. Han købte selv bygningerne, mens Danmarks Økologisk Jordbrugsfond købte jorden.

Nu skal Thomas Hansen i gang med omlægning til økologi

Thomas blev økologisk landmand som 39-årig: Vi skal arbejde i pagt med naturen GENERATIONSSKIFTE AF NIELS SVANBORG

Mens markerne står helt nysået og venter på forår, er Thomas Forsingdal Hansen i fuld gang med at rydde ud i den tidligere ejers efterladte ting og sager i lader og staldbygninger omkring gården i landsbyen Ugerløse nær Holbæk i Vestsjælland. I marts måned overtog han gården og blev som 39-årig landmand.

De første 24 ha er netop sået til med hvede og rug, og Thomas Hansen er kun lige begyndt at lære at kende den jord, han de næste mange år skal dyrke.

»Man lærer mest om jorden, når man kører med en plov og ser, hvordan den er. Jeg skal lære, hvordan den opfører sig, hvilken betydning vejret har, og hvordan planterne gror,« siger Thomas Hansen, der har en lille notesbog, som han flittigt noterer i.

Ud af de 55 ha jord ved han allerede, at det det er de 48 ha, der skal dyrkes. Frem til foråret skal Thomas Hansen så foruden oprydningen bruge tid på at plante til på nogle områder, som ikke skal dyrkes. Der skal plantes træer og buske. Og han har tilmed planer om at udgrave en gammel mose på grunden. Alt sammen for at binde CO2 og skaffe liv og biodiversitet. Blandt andet skal in-

sekterne være med til at bekæmpe skadedyr.

Thomas Hansen har i det hele taget mange ideer og visioner i sit arbejde med jorden. »Naturen betyder meget for mig.

Vi skal som landmænd arbejde i takt med naturen, og derfor er det naturligt for mig ikke at bruge sprøjtegift eller kunstgødning. Det handler også om næste generation, og jeg vil gerne have, at min søn også kan nyde det privilegie at have rent drikkevand,« siger Thomas Hansen.

Gik fra bank til bank De stærke holdninger til natur og økologi kommer ikke ud af ingenting.

Siden han var helt lille, har Thomas

Om Danmarks Økologiske Jordbrugsfond

Podcast om fonden

►►Danmarks Økologiske Jordbrugsfond blev stiftet af Økologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening den 3. februar 2017 ►►Fonden har datterselskabet Dansk Økojord A/S, der står for investeringerne ►►Dansk Økojord A/S opkøber konventionelle landbrug og forpagter jorden til landmænd med krav om, at produktionen bliver omlagt til økologisk produktion. Forpagterne skal desuden efterleve en række krav til eksempelvis klimahandlingsplaner og natur-og vildtplejeplaner. ►►Aktierne blev tegnet fra september 2017 - januar 2018, og aktiekapitalen blev lukket på 27,3 millioner kroner. Der er i dag 668 aktionærer. ►►Dansk Økojord A/S udbyder aktier i en tegningsperiode på 5 år frem til 1. juni 2024. Mindsteprisen for aktiekøb er 10.000 kr. ►►Efter aktiesalget vil Dansk Økojord A/S have potentiale til at investere for mere end 200 mio. kr. Det betyder, at mere end 1400 hektar står over for omlægning til økologi med særligt fokus på drikkevandsbeskyttelse.

Direktør Kim Qvist i Danmarks Økologiske Jordbrugsfond fortæller mere om sine egne og fondens visioner for både unge landmænd og naturindholdet i fremtidens landbrug.

Det gør han i podcasten ”Derfor blev jeg økolog”. Episoden med Kim Qvist er 3. episode af podcasten, som er produceret af magasinet Økologisk.

Du kan lytte til den bl.a. andet via Spotify (søg på ”Derfor blev jeg økolog”) og www.okologi. dk/podcast.

Hansen både leget og arbejdet på sin morfars gård, hvor drømmen om tilværelsen som landmand spirede. Den er siden groet videre hos Thomas’ mor og stedfar, der selv driver økologisk landbrug. De står også i dag til rådighed, når Thomas har brug for et godt råd fra en garvet økolog.

Men det er ikke kun familien, der står klar med hjælp og sparring. At drømmen om at kunne drive sit eget landbrug overhovedet blev til virkelighed skyldes Danmarks Økologiske Jordbrugsfond.

Thomas Hansen gik i flere år fra bank til bank for at få råd og lånemulighed til at kunne sætte sin underskrift på en købsaftale. Men alle banker stod fast på, at skulle de yde lån, så skulle Thomas Hansen selv stå med en udbetaling på 20 pct.

Og med de aktuelle jordpriser betød det, at de 200.000 kroner, som han havde sparet op, ikke rakte ret langt.

Selvom gården Bjørnkær er en lille bedrift på kun 55 ha, kostede den 10 millioner kroner. Skulle Thomas selv købe hele bedriften, så krævede det en opsparing på to millioner kroner. »Det er nærmest umuligt for en ung landmand at komme i gang. Der var intet at gøre. Selvom jeg kunne fremvise et budget, der viste, at det økonomisk hang sammen, så skulle jeg selv komme de 20 pct. i udbetaling. Penge, som jeg ikke havde, og det ville jo tage mange år for mig at spare op til.« Bestemmer selv Thomas kontaktede derfor Danmarks Økologiske Jordbrugsfond.

Fonden er stiftet af Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening. Formålet er at udbyde aktier og investere i landbrugsjord, der omlægges til økologisk produktion med en række krav til eksempelvis klimahandlingsplaner og natur-og vildtplejeplaner. Fonden har datterselskabet Dansk Økojord A/S, der står for investeringerne.

Pludselig var drømmen inden for rækkevidde. Økojord A/S investerede i jorden, og Thomas Hansen gik ind og købte bygningerne. Dermed kunne han 33 år efter den første traktortur sætte ploven i jorden på egen bedrift. For selvom jorden ikke er hans, så føles det som om, Bjørnkær er hans helt egen gård. »Jeg er glad for, at jeg selv ejer bygningerne. Så kan jeg selv bestemme, hvordan jeg vil sætte huset i stand. Jorden forpagter jeg på sammen måde som så mange andre landmænd. Det gør ingen forskel, om jeg ejer jorden eller forpagter. De krav, som fonden stiller, passer med mine holdninger til, hvordan gården skal drives,« siger Thomas Hansen, der endnu ikke er klar til at slippe sit faste job som teamleder i Banedanmark. »Hvis jeg skal leve af det, så skal jeg have mere jord. Men lige nu er planerne bare at komme i gang her, lære jorden at kende og omlægge til økologi. Så må vi se, hvad fremtiden bringer,« siger Thomas Hansen.

Niels Svanborg er journalist ved Danmarks Økologiske Jordbrugsfond

TEMA: NÆSTE GENERATION

29. november 2019 nr. 650

ØKOLOGISK LANDBRUG

9

Vækstfonden:

Det vigtigste er en god forretningsplan, som viser en høj indtjeningsevne, med en stærk landmand ved roret FINANSIERING AF JAKOB BRANDT

unge har mod på at søge ind i landbruget, og gerne med en agraøkonom- eller lignende uddannelse på CV’et. »Gennemsnitsalderen på landmændene vokser stadig, og der er mange gårde, som skal generationsskiftes, så vi har brug for nye, yngre kræfter i landbruget,« siger Lene Gade Hovmøller.

Landmanden er det største aktiv Når Vækstfonden møder en ung Selv om en solid opsparing altid er landmand, som ønsker hjælp til fi- en fordel, behøver man ikke selv at nansiering af et landbrug, er det ikke have en kæmpe pose penge med for kun størrelsen på hans opsparing, at låne penge hos Vækstfonden. »Vi lægger mest vægt på en forretsom afgør, om det bliver til et ja til at yde et etableringslån, og fonden ningsplan med et budget, som viser skelner heller ikke mellem, om der en rentabel drift, men vi tillægger det er tale om økologiske eller konven- også stor betydning, at låntagerne har de rigtige tionelle gårde. kompetencer Vækstfondens vurdering bygger Vi kigger på det og erfaringer derimod på en hele menneske, i rygsækken, helhedsvurdering da det er land- som kræves for at drive det af låneansøgeren manden, der er det største pågældende og hans økonomi. landbrug.

Vi Tilbage i 2014 aktiv ude på bedriften. kigger på det fik Vækstfonden LENE GADE HOVMØLLER, VÆKSTFONDEN hele mennefor første gang ske, da det er mulighed for at tilbyde etableringslån til landmænd landmanden, der er det største aktiv under 40 år, og siden har 83 land- ude på bedriften« siger Lene Gade mænd fået finansieret en del af de- Hovmøller. res gårdkøb via den ordning, som I den forbindelse tilskriver Vækstifølge Lene Gade Hovmøller, land- fonden det stor betydning, at landbrugskundedirektør i Vækstfonden, manden har ledelseserfaring, og har udviklet sig til en succeshistorie. Lene Gade Hovmøller ynder at beteg»2018 blev et rekordår med 27 ne nutidens landmænd som ’landnyetableringer. I år er vi oppe på 19, mandsdirektører,’ da de fleste bedrifmen der er flere på vej inden årsskif- ter i dag har flere ansatte og en årlig tet,« siger Lene Gade Hovmøller, som omsætning, som betyder, at bedrifoplyser, at Vækstfondens samlede ud- ten mere ligner en virksomhed end lån til landbruget udgør ca. tre mia. kr. de traditionelle familielandbrug, som Set fra hendes skrivebord i Ran- tidligere dominerede landbruget. ders er det utrolig vigtigt, at flere »Bedriftens kompleksitet og stør-

“

relse afgør, hvad der kræves for at drive det, og ingen har noget ud af at overtage et landbrug, hvis de mangler kompetencerne til at drive det.

Hver gang banken eller foderstofleverandøren ringer, skal de være klar til at tage telefonen, og det stiller ikke mindst store krav til den unge landmand,« siger Lene Gade Hovmøller.

For at overlade mindst muligt til tilfældighederne og teste låneansøgernes ’ledelseskraft’ benytter Vækstfonden et ledelsesværktøj.

Derfor skal den unge landmand inden mødet med Vækstfonden svare på en stribe spørgsmål, som kredser omkring personlige styrker og evner, netværk og hvilke tanker, vedkommende har for den fremtidige drift af landbruget. »På den måde prøver vi at komme lidt dybere ind bag ved den person, som vi sidder over for,« siger Lene Gade Hovmøller.

Erfaringer er kimen til at lykkes Hun mener, at den unge landmand har godt af at have prøvet noget modstand, så han ved, hvilke redskaber han kan benytte, hvis der kommer svære tider på grund af lave afregningspriser eller andre udefrakommende faktorer. Lene Gade Hovmøller betragter både faglige og ledelsesmæssige erfaringer som en optjening, som efter hendes opfattelse mange gange er vigtigere end de sidste penge. »Det er ofte kimen til, at det lykkes,« siger Lene Gade Hovmøller, som opfordrer unge landmænd til at være åbne over for ny teknologi og nye finansieringsformer.

Etableringslån hos vækstfonden har typisk en rente på 7,8-9 pct.

Foto: Colourbox

Vi kigger på det hele menneske Nordea: »Vores krav er ikke støbt i beton« Med et samlet udlån på ca. 52 mia. kr. er Nordea en af landets største långiver til landbruget »Hvis man vil investere i en gård, skal det være en god forretning, og vi skal sikre os, at han har mulighed for at betale lånet tilbage, men vores krav er ikke støbt i beton,« siger Torben André Petersen, landbrugsdirektør i Nordea.

I takt med, at strukturudviklingen har skærpet kapitalkravet til det første gårdkøb, opfordrer han førstegangskøbere til at tænke i nye ejerkonstruktioner, hvor de måske nøjes med at købe besætningen og lejer stalden i de første år, for så gradvist at overtage mere og mere af ejendommen i takt med at økonomien kan bære det. »Vores krav om robusthed er ikke noget, vi finder på for at genere folk, men vi kan se, hvor hurtigt nyetablerede landmænd kan komme i problemer, hvis deres økonomi er for spinkel fra starten,« siger Torben Petersen.

Han mener ikke, at det er fair at klandre bankerne for at være risikoforskrækkede, når de ikke er hurtigere til at åbne for bankboksen eller tilby-

der lån med en lavere rente. »En bank lever af at låne penge ud.

Når vi vurderer, at risikoen ved et lån er for høj, så er den det også for kunden«, pointerer landbrugsdirektøren.

Han lægger ikke skjul på, at der stilles store krav til landmanden anno 2019. »I takt med at landbrugene er blevet større, skal landmanden bruge mere tid på at være leder, så det er en god ide, at man har fået noget ledererfaring, inden man køber sin egen gård.« Ifølge Torben Andersen kan der være stor forskel på at være en dygtig driftsleder og en dygtig virksomhedsleder. »Det handler om at finde ud af, hvilken type man er. Hvad er det, der driver dig. Man kan ikke vide alt, men så kan man måske hente de kompetencer, man mangler via et gårdråd,« siger direktøren, som har en bøn: »De ældre landmænd, som vil generationsskifte gården, skal tidligere på banen og give køberen en længere årrække til at overtage gården, så de kan hjælpe næste generation på vej. Hvis det skal gøres optimalt, tager det mindst fem år, og det gode for os er, at det giver os mulighed for at følge udviklingen og se, hvordan det går, inden den unge køber har sat sig i for stor gæld,« siger han.

e s s a l ensk

rd e v i g n i n v i Rådg

Agri Nord har Nordjyllands bedste rådgivning indenfor økologi.

Vi yder rådgivning i verdensklasse og kalder os:

A-HOLDET Økologi

Book et møde på 9635 1111

10

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: NÆSTE GENERATION

29. november 2019 nr. 650

Ung landmand: Jeg blev udfordret undervejs Andreas Krogh bliver en dag 8. generation på Kroghsminde i Strellev, og når det sker er han godt forberedt GENERATIONSSKIFTE AF IRENE BRANDT-MØLLER

Andreas Krogh ønsker at overtage slægtsgården Kroghsminde efter sine forældre, og for at sætte processen godt i gang, valgte de at deltage i Økologisk Landsforenings projekt Grønt Generationsskifte. Det fortalte han om til en stor gruppe - mest unge - landmænd på Økologi-Kongres 19 i sidste uge. »Rammen fungerede godt, fordi det var med til at facilitere, at vi også fik snakket om de ting, der ikke lå først for, eller som var svære at svare på. Det sikrede også refleksion, og et fælles mål for familien og for mig personligt,« fortalte Andreas Krogh.

I forløbet er der blevet lagt vægt på, at familien også skal være en familie efter generationsskiftet. »Selvom mine søskende ikke er involveret i driften, er det vigtigt for mig, at de er blevet inddraget,« sagde Andreas Krogh.

Derudover har overvejelserne, som er blevet faciliteret i projektet, også drejet sig om økonomien. »Det skal først og fremmest være en forretning for alle involverede parter. Og så skal jeg overtage en virksomhed, der giver overskud, for jeg skal leve af det de næste mange år. Og så skal de aktiviteter, der skal udmøntes om 5-10 år, planlægges allerede nu,« sagde Andreas Krogh.

Hvad vil du? »Undervejs blev jeg stillet spørgsmålet: Hvad er det egentlig, du vil? Og

det er jo en udfordring at svare på, men gennem forløbet er jeg tættere på en afklaring af dette spørgsmål,« sagde Andreas Krogh.

Han ser sig selv som ejerleder, som ligger inde med overblikket over produktionen, men ikke nødvendigvis bærer ansvaret for de praktiske opgaver i hverdagen. »Da vi begyndte på forløbet, havde jeg en forestilling om en gård med 1000 køer; men takket være den proces, vi har været igennem, har jeg bevæget mig i en retning med flere forskellige, mindre produktionsgrene, hvilket passer bedre til min person. Og det giver et helt andet samspil på marken, på markedet og blandt medarbejderne,« sagde Andreas Krogh.

Han er blevet bevidst om, at han ikke ønsker at arbejde 24/7. »Jeg ønsker frihed til både at arbejde og have fritid til at lave andet.

Disse overvejelser skal man igennem, når man kigger på en ejendom, og jeg mener, jeg har fundet den egnede ejendom hjemme hos min far,« fortalte Andreas Krogh, som, den dag han overtager gården, bliver 8. generation på Kroghsminde.

Hvem skal tage over Landbrugschef Peder Bligaard fra Økologisk Landsforening fortalte om baggrunden for Grønt Generationsskifte: »Jo mere vi arbejder med dette, des mere overbeviste er vi om, at generationsskiftet i landbruget er en stor udfordring, som vi skal lykkes med. 50 pct. af alle landbrug skal generationsskiftes inden 2030. Alene af denne grund har vi alle en stor opgave. Alt andet, vi har talt om her på kongressen, kan i princippet være ligegyldigt, hvis vi ikke har nogen til at tage over.« Projekt Grønt Generationsskifte

“

Rammen fungerede godt, fordi det var med til at facilitere at vi også fik snakket om de ting, der ikke lå først for, eller som var svære at svare på. Det sikrede også refleksion, og et fælles mål for familien og for mig personligt.

Andreas Krogh.

har i løbet af de seneste tre år hjulpet ejere af nødlidende ejendomme med supervision, bistået med forretningsudvikling - for eksempel inden for direkte salg, etableret et mentorkorps og formidlet mentorforløb

mellem erfarne og unge landmænd samt tilbudt aktiviteter på landbrugsskolerne. 1. del af forløbet har fået en intro og længere forløb med ejendomsbesøg og omlægningstjek og sidst men ikke mindst bistået i forbindelse med generationsskifte. »Deltagerne har selv leveret analyser af deres forventninger og fået et indblik i, hvad de skal have overblik over. Vi har leveret en plan og beskrevet, hvad der skal være styr på - peget på huller i analysen for eksempel de steder, hvor der har været uklarhed over, hvor pengene skal tjenes,« sagde Peder Bligaard.

Fokus på tid Han konstaterede, at tidsoptimisme er udbredt. »Vi har haft cases, hvor hver ægtefælle har haft sin egen forestilling om for eksempel, hvornår gården skal sælges; men de har bare glemt

at tale om det indbyrdes,« fortalte Peder Bligaard. Han fortsatte: »Tidsfaktoren må ikke undervurderes. Derfor anbefaler vi, at man sætter tid af til at tale om emnet på et tidspunkt, hvor man er i forretningsmode og ikke er familie. Man skal komme i gang i god tid - uanset om man er køber eller sælger.

Der skal være klar og tydelig dokumentation på, hvor pengene tjenes, og hvad der kan gå galt. Og så er det vigtigt fra starten at have overblik over, hvad ejendommen egentlig kan sælges for, for er der ikke en friværdi, skal man i gang med sin pensionsopsparing i god tid.« Her kan du finde en gård eller en køber: økomødestedet.dk Vil du vide mere: ►►Peder Bligaard pb@okologi.dk

Andreas, tv, og Jens Krogh har i god tid taget hul på den vigtige diskussion om generationsskifte af gården. God tid til forberedelsen er et af eksperternes centrale råd til både køber og sælger i en ny guide til grønt generationsskifte.

Foto: Thy Viral

Ny guide til et grønt generationsskifte Økologisk Landsforening har lavet en ny hjemmeside, som samler erfaringer, gode tips fra rådgivere og eksperter og værktøjer, der kan sætte en grøn generationsskifteproces eller en forretningsudvikling i system GENERATIONSSKIFTE AF KAREN MUNK NIELSEN

Grønt generationsskifte har ikke penge med til at lette handler men har i stedet som formål at ændre et snævert fokus på, at ejendomme

bare skal handles, til et bredere blik på, hvordan bedrifter kan udvikles og transformeres, så de bliver levedygtige på længere sigt. »Hvis vi kan finde ind til, hvad der i virkeligheden er rentabelt i produktionen - det vil sige, hvor tjener du penge, og hvor sætter du dem til så kan vi være med til at lette nogle ting. Vi har arbejdet med at hjælpe ældre landmænd ud af erhvervet på bedst mulig måde, og vi har bistået nye landmænd, der gerne vil ind at udvikle eller starte en produktion op,« forklarer Jens Peter Hermansen, økologikonsulent i Økologisk Landsforening og en af arkitekterne bag projektet.

Interviewmodel får ros En del af de mere end 70 cases i det

tre-årige projekt har været generationsskifte inden for familien. Det er en særlig udfordring, fordi firma og familie her er vævet tæt sammen, og fordi der ofte er mange flere at tage hensyn til end blot køber og sælger.

Derfor har Grønt Generationsskifte arbejdet med en interviewmodel, hvor alle involverede bliver hørt hver for sig, inden deres synspunkter og interesser bliver bragt ind i en fælles samtale. Modellen er givende og får stor ros af deltagerne. »Vi bringer parterne sammen og stiller de spørgsmål, man måske ikke bryder sig om at stille i en familie. Far og søn har typisk gjort sig nogle tanker, men hvad med mor, og hvad tænker søskende om, hvad der skal ske med deres barndomshjem?

Hvad tænker sønnens kæreste om

at bo her, og skal svigermor stadig bo på ejendommen,« siger Jens Peter Hermansen.

Hjemmeside giver gode råd Hjemmesiden, grøntgenerationsskifte.dk, samler projektets erfaringer, gode tips fra rådgivere og eksperter og værktøjer, der kan sætte en generationsskifteproces eller en forretningsudvikling i system. Ud over gode råd til køber og sælger om alt fra finansiering og organisering til aftaleskabeloner kan man på hjemmesiden møde seks deltagere i projektet, som har indvilliget i at fortælle deres historie til et kamera.

Deltagerne er udvalgt, så de tegner så bredt et billede som muligt af projektets arbejdsfelt.

Jens Peter Hermansen håber,

mange vil bruge hjemmesiden, lade sig inspirere og tage nogle af de gode råd til sig. »Målet er, at ældre landmænd kan komme ud af erhvervet, unge kan komme ind, og vi kan fremtidssikre et grønt landbrug med arbejdspladser, liv på landet og opbakning fra omgivelserne,« siger Jens Peter Hermansen.

Projektet, der er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug, udløber ved årets udgang.

Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening.

Vil du vide mere: ►►Jens Peter Hermansen jph@okologi.dk

TEMA: NÆSTE GENERATION

29. november 2019 nr. 650

1. december åbner Jernbjerggaard sin egen gårdbutik, som skal ruste eleverne til at arbejde med lokal afsætning.

Fra venstre: Jessica Di Nota, Randi Vinfeldt, Sebastian Christensen, Frederikke Tom-Petersen, Peter Møller Nielsen, Anders Gøtø og Jeppe Fabrin Ditzel. Foto: Irene Brandt-Møller.

ØKOLOGISK LANDBRUG

11

Peter Møller Nielsen benytter fotograferingen i krydderurtehaven til at fylde lidt ekstra lærdom i eleverne, som fra venstre er Jeppe Fabrin Ditzel, Sebastian Christensen, Anders Gøtø og Jessica Di Nota. Foto: Irene Brandt-Møller.

På Jernbjerggaard er bæredygtighed, økologi og nicheproduktion omdrejningspunktet Landbrugsskolen Jernbjerggaard i Slagelse har både omlagt sin jord og sit undervisningstilbud til økologi UDDANNELSE

AF IRENE BRANDT-MØLLER

»Vi får meget mere ud af undervisningen nu, end vi gjorde før, skolen lagde om til økologi,« siger Jeppe Fabrin Ditzel, som efter sommerferien startede i 2. Hovedforløb på Jernbjerggaard i Slagelse, hvor han forinden havde afsluttet både 2. Grundforløb og 1. Hovedforløb. »Siden 2015 har jeg arbejdet på en maskinstation, og min mester syntes, jeg skulle tage en landbrugsuddannelse; men først tog jeg dansk og matematik på VUC, og så valgte jeg Jernbjerggaard, fordi der var jord til skolen. Og jeg har ikke fortrudt, at jeg blev her efter omlægningen. Min mester synes godt nok, at økologi er noget pjat; men jeg synes, det er fornuftigt, at vi lærer om økologisk landbrug, for det er helt klart her, fremtiden ligger inden for landbruget, for det er økologi, forbrugerne efterspørger,« fortæller Jeppe Fabrin Ditzel.

Han drømmer om en dag at komme til at arbejde med naturafgræsning med Dexter kvæg, og han er sikker på, at hans uddannelse ruster ham godt til dette arbejde. »Vi arbejder med virksomhedsudvikling, og i denne forbindelse udvikler og opfinder vi selv løsninger, som kan lette arbejdsgangene. Det synes jeg er rigtig godt,« siger Jeppe Fabrin Ditzel.

Han tilføjer: »Og selvom min mester ikke er så meget for økologi, så har han alligevel forstået et eller andet - i hvert fald har han ombygget en 24 m sprøjte,

så den i stedet for at sprøjte kan så efterafgrøder i en kornmark en uges tid inden marken skal høstes, og det var en rigtig god løsning, som gav en vældig fin efterafgrøde.« Spændende innovation Anders Gøtø er som Jeppe Fabrin Ditzel i gang med sit 2. Hovedforløb.

Han valgte at fortsætte på Jernbjerggaard på grund af kammeratskabet og sammenholdet på holdet fra 1.

Hovedforløb, og økologien måtte han så tage med. »Jeg arbejder også på en maskinstation, og jeg har da arbejdet med økologi før; men jeg synes, økologerne laver for meget jordbehandling; men hvis det er økologi, folk efterspørger, så kan jeg godt arbejde med økologisk landbrug,« siger Anders Gøtø.

Er han lunken over for økologidelen på skolen, så er han til gengæld begejstret for innovationsdelen. »Jeg synes, det er meget spændende, at vi selv udvikler og bygger løsninger, så vi kan imødekomme den efterspørgsel, der er,« siger han.

To der valgte økologien Jessica Di Nota og Sebastian Christensen har i modsætning til Anders Gøtø og Jeppe Fabrin Ditzel, som på en måde blev omlagt sammen med skolen, aktiv tilvalgt Jernbjerggaard på grund af det nye, økologiske islæt på skolen.

Sebastian Christensen har, siden han smagte kobe-kød på en restaurant i Paris, drømt om at producere denne delikatesse. »Og mikset af økologi, bæredygtighed og nicheproduktion passer rigtig godt til det, jeg ønsker at arbejde med,« fortæller Sebastian Christensen, der er i gang med 2. Grundforløb og allerede klar til at starte sin produktion op til næste sommer. »Det tager tre år, før dyrene er klar til slagt, og hvis jeg skal have noget

at leve af, når jeg er færdiguddannet, så skal jeg i gang nu,« forklarer han.

Jessica Di Nota har som beboer i Permatopia også allerede fødder og hænder dybt begravet i den sjællandske muld. »Jeg drømmer om at lave bæredygtig planteproduktion - gerne med flerårige afgrøder, og jeg valgte at tage min landbrugsuddannelse her, fordi skolens bæredygtighedsprofil passer mig rigtig godt. Jeg skulle egentlig være startet på gartneruddannelsen, men så søgte jeg på nettet, om der ikke var en landbrugsskole, som underviste i økologi her på Sjælland, for Kalø Økologisk Landbrugsskole er for langt væk, og så dukkede Jernbjerggaard op i min søgning, og det er jeg rigtig glad for, fordi vi her også undervises i dyrehold,« fortæller Jessica Di Nota.

Skriften på væggen Eleverne på Jernbjerggaard er ikke ene om at have gennemskuet, at økologi er kommet for at blive, fortæller landbrugsskolens områdeleder, Frederikke Tom-Petersen. »Sidste år så vi skriften på væggen, og det var tydeligt, at der manglede et tilbud til elever, der gerne vil arbejde med økologi, bæredygtighed og dyrevelfærd kombineret med fokus på iværksættervirksomhed her på Sjælland,« fortæller Frederikke Tom-Petersen.

Randi Vinfeldt, der er faglærer på Jernbjerggaard, supplerer: »Vi lægger vægt på at lære eleverne, at de kan starte i det små og producere højværdiafgrøder på lidt jord. Det er et rigtig godt alternativ til at starte med 100 ha af Danmarks dyreste landbrugsjord.« Frederikke Tom-Petersen understreger sammenfaldet mellem hendes egne, landbrugsskolens læreres og landbrugsskolens værdier. »For os alle handler det om økologi og bæredygtighed og udvikling

af landbrugseleverne. Vi ønsker at klæde vores elever på til at kunne starte en produktion og til at kunne gebærde sig i erhvervet,« siger Frederikke Tom-Petersen.

Klædt på til en bedre fremtid I skolens mission ligger også et ønske om at bevidstgøre eleverne om, at klimaspørgsmålet stiller krav til landbruget om at udvikle innovative og bæredygtige løsninger. »Når klimaet ændrer sig, og vores somre bliver varmere og vådere, så skal landbruget tilpasse produktionen og nedbringe sin egen klimabelastning, og mit håb er, at vi kan klæde eleverne på til at bringe os videre til en bedre fremtid,« siger Frederikke Tom-Petersen.

Peter Møller Nielsen er også faglærer på Jernbjerggaard, og han lægger vægt på, at eleverne får betydningen af jordfrugtbarheden helt ind under huden i løbet af deres uddannelse. »Hvis eleverne som færdiguddannede landmænd skal stå for en produktion, der er bæredygtig - både økonomisk og for miljøet - så er det en forudsætning, at de har lært at opbygge en frugtbar jord,« forklarer Peter Møller Nielsen.

Han hjælper også eleverne med at udvikle de redskaber, de skal bruge, når de skal imødekomme kundernes krav til skolens råvarer. »Jernbjerggaard er en del af ZBC, som driver mange erhvervsskoler på Sjælland, og vi samarbejder med nogle af de andre skoler og leverer for eksempel kartofler til en af kantinerne; men kartoflerne skal både være vaskede og overholde meget specifikke målkrav, så vi er i gang med at udvikle en maskine, der både kan vaske og sortere kartoflerne, samtidig med at vi udvikler et filter, der kan rense vandet, så det kan genbruges i processen,« forklarer Peter Møller Nielsen.

Fra teori til praksis Uddannelsesbekendtgørelsen er den samme på Jernbjerggaard som på alle andre landbrugsskoler, men som Frederikke Tom-Petersen formulerer det, så er der mange måder at undervise i fotosyntese på. »Meget grundviden om planters vækst og næringsstofbehov, dyrs anatomi og fysiologi osv., er grundlæggende viden, som er ens for alle.

Naturen skelner ikke. Dertil kommer, at vi regner den økologiske produktionsform som værende akkurat lige så legitim som den konventionelle, og det er afsættet for undervisningen på Jernbjerggaard. For mig er det ikke banebrydende, at vi nu har en økologisk landbrugsskole på Sjælland, det er nærmere en selvfølgelighed. Men det banebrydende er, at vores undervisningsform er målrettet mod at giver eleverne kompetencer til at være medudviklere af fremtidens bæredygtige landbrugsproduktion,« siger Frederikke TomPetersen.

Hun tilføjer: »Vi har derfor valgt den praksisnære tilgang til undervisningen, hvor eleverne skal udvikle løsninger på virkelige problemstillinger i samarbejde med landbrugsvirksomheder.« Randi Vinfeldt supplerer: »Vi ruster eleverne gennem deres uddannelse med en grundviden, så de har et grundlag for at eksperimentere og give sig i kast med nye produktioner. Derfor er eleverne også nødt til at have viden, vi kan diskutere ud fra, så de hele tiden kan rette op og udvikle sig på baggrund af deres viden kombineret med de praktiske erfaringer, de gør sig - og målet er jo hele tiden, at de gennem helhedstænkning lærer, hvordan de kan være med til at skabe en bedre verden.« Vil du vide mere: zbc.dk/jernbjerggaard

12

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: NÆSTE GENERATION

29. november 2019 nr. 650

Grøn og næsten gældfri efter halvt år på gården 26 -årige Jonathan Nielsen nyder den fleksibilitet, det giver, at han er blevet landmand uden selv at eje jorden, men ikke alle hans venner forstår hans valg

GENERATIONSSKIFTE

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

For mange landmænd er ejerskabet af jorden lidt af en hellig ko, men ved at gå på kompromis med ambitionen om selv at eje jorden har Jonathan Nielsen fra Sinding ved Silkeborg opnået nogle økonomiske rammer for ambitionen om at drive sit eget landbrug, som andre kun kan drømme om. »Var Bavngård blevet finansieret normalt, havde det kostet ca. 2,4 mio. kr. om året i finansieringsomkostninger. Med fonden, som ejer af jorden, slipper jeg med knap det halve, men så får jeg heller ikke nogen konjunkturgevinst eller opsparing i jorden,« siger Jonathan Nielsen.

Havde han finansieret sit landbrug via kreditforening, Vækstfond og bank, havde han efter sine egne beregninger siddet med en gæld på 28-29 mio. kr. Ved at lade Danmarks Økologiske Jordbrugsfond købe jorden og indgå en 10-årig forpagtningsaftale med fonden, som forlanger en rente på 4,5 pct., har han efter et halvt år som selvstændig landmand kun en gæld på ca. 2,3 mio. kr.

Flere af hans jævnaldrende venner, som selv drømmer om at blive landmænd, undrer sig dog over, at han kan affinde sig med ikke selv at eje jorden, men deres undren preller af på den nyetablerede midtjyske landmand, som får ansvaret for dyrkningen af ca. 230 ha. »For mig giver det en stor frihed, at jeg kunne starte som landmand som 25-årig uden en kæmpe gæld,« siger Jonathan Nielsen.

Han glæder sig over, at fonden har gjort det muligt for ham at realisere sin landmandsdrøm i en ung alder, mens mange af vennerne formentlig kommer til at vente i flere år, før de får ’deres eget’ landbrug. Og i realiteten er det jo ofte kreditforeninger og banker, som ejer det meste, så ejerforholdene bekymrer ikke Jonathan Nielsen. »Når jeg sidder på min traktor, kan jeg ikke mærke, at jorden er lejet. Jeg driver den, som er den min egen,« siger Jonathan Nielsen, som anslår, at hans arbejdsuge ligger på

ca. 80 timer, men det virker ikke til at bekymre ham, for han kan lide, hvad han laver.

Familien arbejder tæt sammen Jonathan Nielsen driver Bavngård i tæt samarbejde med forældrenes landbrug, Sømosegård, hvor hans kæreste i øjeblikket er landbrugselev. Forældrene driver godt 200 ha, hvoraf ca. det halve består af forskellige forpagtninger. »Det er tanken, at vi skal have etableret et fælles gårdråd, hvor vi kan tilknytte nogle folk med forskellige faglige kompetencer, som kan hjælpe os med at tage nogle af de mere overordnede, strategiske beslutninger om, hvilken vej landbruget skal udvikle sig,« siger Jonathan Nielsen.

Lige nu er modellen, at Jonathan Nielsen passer sin fars ca. 170 ungdyr på Bavngård, hvor han også skal producere en masse grovfoder til sin fars 210 malkekøer plus et større areal med forskellige salgsafgrøder.

Da der reelt ikke er så meget at lave på Bavngård i øjeblikket, er sønnen på lønningslisten hos sin far, der leverer mælk til Them Mejeris osteproduktion. »Vi er næsten færdige med at lave markplanen for næste år, og så skal vi lige have finpudset budgettet, som viser, at vi forhåbentlig kan tjene penge,« siger Jonathan Nielsen og kigger mod en stak papirer, som ligger på køkkenbordet, hvor han serverer kaffe, mens han fortæller om samarbejdet med Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, DØJ. Skiftet til økologi åbnede ny dør »Jeg er opvokset på Sømosegård, og jeg har altid vidst, at jeg skulle være landmand, og det har hele tiden ligget i kortene, at jeg på et tidspunkt skulle overtage mine forældres gård,« siger Jonathan Nielsen, der allerede som 18-årig åbnede en etableringskonto.

Men da nabogården på 100 ha blev sat til salg i 2017, havde han ikke opsparet nær nok kapital til, at han kunne finansiere et gårdkøb.

Overtagelsen af nabogården ville ellers have fungeret perfekt som led i et kommende generationsskifte, da forældrenes landbrug manglede jord for at kunne udvide besætningen.

Men økonomien på forældrenes gård havde gennem flere år været presset på grund af fejlslagne valutaspekulationer i schweiziske franc, og uden økonomisk hjælp fra familien kunne Jonathan Nielsen ikke rejse den krævede egenkapital på ca. 20 pct.

Et år tidligere havde hans far skiftet bankforbindelse fra Sydbank til Merkur Andelskasse for at få en frisk start. I den forbindelse omlagde han

familiens landbrug til økologi, og han fortæller, at »det er gået fornuftigt«, og skiftet til økologi blev samtidig det, som senere gav sønnen mulighed for at få fingre i en anden nabogård.

Uden fonden - ingen handel Netop på det tidspunkt var Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening ved at stifte Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, som betragter det som en af sine vigtigste opgaver at hjælpe unge landmænd ind i det økologiske landbrug. »Min far kontaktede Kim Qvist fra fonden, og han var interesseret i at købe nabogården, men den blev desværre solgt en uge før, fonden var klar til at lave sit første køb.« Men parterne holdt kontakten ved lige, og næste gang var der bid, da to sammenhængende gårde med tilsammen 233 hektar i efteråret 2018 blev sat til salg få km fra forældrenes gård. Flere finansieringsmodeller var i spil, men Jonathan Nielsen vurderede, at et lån fra Vækstfonden blev for dyrt.

En brugbar model blev derefter skruet sammen via møder med DØJ og Merkur Andelskasse, hvis landbrugsrådgiver Peter Bo Christensen på forhånd havde fået et positivt indtryk af Jonathan Nielsens kompetencer. »Jeg havde mødt Jonathan flere gange, når jeg holdt møder med hans far, og jeg fik indtryk af, at han havde et godt indblik i forældrenes landbrug og at han vidste, hvad han talte om,« siger Peter Bo Christensen, som er enig med familien Nielsen i, at det ville være urealistisk at købe gården uden jordbrugsfondens mellemkomst. »Det ville formentlig have betydet, at han selv skulle skaffe ca. fem mio. kr.« siger Peter Bo Christensen.

Planlægger generationsskifte For at få økonomien til at hænge sammen, blev det besluttet at frasælge det bedste bygningssæt og sælge gårdens malkekvæg og maskinpark, og Jonathan Nielsen skulle desuden sælge sit parcelhus i Sinding, så han fik råd til at købe bygningerne og fire ha jord på Bavngård. »Det er en rigtig god måde at komme i gang på uden den store risiko, for hvis ikke landbruget løber rundt, kan jeg sælge maskinerne fra og blive boende i huset med et almindeligt lønarbejde,« siger Jonathan Nielsen.

Den model forventer han dog ikke at få brug for, og han fortæller, at det er tanken, at han med årene skal forsøge at overtage nogle af de mindre jordlodder, som hans far har forpagtet. På den måde kan han gradvist forberede et generationsskifte, og går

Som led i det tætte samarbejde passer Jonathan Nielsen 170 ungdyr fra Sømosegård hjemme på Bavngård, hvor han også skal han i marken med sin nyleasede Valtra T 194 for at producere en masse grovfoder til farens 210 malkekøer.

»Med den løn, jeg betaler Jonathan, burde han arbejde mindst 90 timer,« joker hans 56-årige far, Niels Peter Nielsen (t.h.), som forventer at danne et fælles gårdråd sammen med sønnen. Det skal ruste dem til i fællesskab at planlægge strategien for udviklingen af Bavngård og Sømosegård og lægge skinnerne ud for et kommende generationsskifte for de to landbrug, som tilsammen omfatter 460 ha.

det efter planen, vil han måske allerede i løbet af de kommende ti år oparbejde en robust økonomi, som gør det muligt for ham at sætte sit navn under et skøde på Sømosegaard. »Lige nu skal der være et afkast på alt det, jeg investerer i. Derfor får jeg heller ikke realiseret mit øn-

ske om et større maskinhus, da det ikke bidrager til indtjeningen,« siger Jonathan Nielsen, som kommer med et par ikke helt overraskende afsløringer. »Man bliver lidt træt engang imellem, men jeg kommer ikke til at kede mig, de næste år…«

TEMA: NÆSTE GENERATION

29. november 2019 nr. 650

ØKOLOGISK LANDBRUG

13

Merkur tror på fremgang for økologien Andelskassens portefølje af økologiske landmænd har generelt en sund økonomi, men også hos Merkur har det været nødvendigt at stramme kravene til nye landmandskunder FINANSIERING AF JAKOB BRANDT

Jonathan Nielsen ►►Født: 6. sep. 1993 ►►2011 AGRO 10 Asmildkloster Landbrugsskole (AL) ►► 2013 Faglært landmand, AL ►► 2014 Landbrugsmedhjælper på malkebesætning ►► 2017Produktionsleder, AL ►► Marts 2019: Overtager bygningerne på Bavngård og forpagter jorden fra Danmarks Økologiske Jordbrugsfond ►►I de mellemliggende perioder har Jonathan arbejdet på bl.a. forældrenes gård og en økologisk ejendom i nabolaget, mens han sideløbende tjente penge ved at købe og udleje landbrugsmaskiner til sin far og andre lokale landmænd.

“

Når jeg sidder på min traktor, kan jeg ikke mærke, at jorden er lejet.

Jeg driver den, som er den min egen.

Jonathan Nielsen om fondseje

Når Ole Andersen, som rådgiver landbrugskunder hos Merkur Andelskasse, tager temperaturen på andelskassens landbrugskunder, giver det ikke anledning til de store panderynker. »Hvis vi kigger bredt på landbruget, må vi sige, at økologerne indtil nu har klaret sig godt, og vi har i dag kun få kunder, som kæmper med overlevelse. Det er specielt svineproducenterne, som er ramt af meget lave afregningspriser, men vi håber, de klare den. Generelt må vores porteføljer af økologiske landmænd betragtes som sund,« siger Ole Andersen.

Hver gang, Merkur Andelskasse udlåner 10 kr., går den ene til et økologisk eller biodynamisk landbrug, men han erkender, at pengene ikke sidder helt så løst som tidligere. Han lægger heller ikke skjul på, at man skal være godt forberedt, hvis man vil låne penge hos Merkur.

Et solidt CV og en gennemarbejdet forretningsplan er et godt udgangspunkt, men hvis ikke du er økolog, eller ønsker at overtage et landbrug, du vil omlægge til økologi, er der ingen grund til at banke på døren hos andelskassen. »Vi vil rigtig gerne tage økologer ind, og vi vil rigtig, rigtig gerne støtte omlægning af konventionelle landbrug. Der er sjældent to sager, som er helt ens, men de, der kan bevise, at de forfølger deres mål ved at spare op og søge den rigtige viden, de er også bedst stillet,« siger Ole Andersen.

Han tror på fortsat fremgang for økologisk landbrug, hvor en løbende udvikling af de enkelte driftsgrene og en øget forædlingsgrad skal være med til at sikre, at økonomien følger med.

Tidligere tog vi større risici Bæredygtighed er på mange niveauer et nøgleord hos Merkur Andelskasse, som siden 1982 har formidlet lån til grønne landmænd – både de unge, som står på spring for at købe deres første gård, og de etablerede økologer, som vil udvide eller investere i forbedringer af bedriften.

Den politik bliver der ikke ændret på, selv om også Merkur har været nødt til at stramme på kravene til nye landmandskunder, som i dag i

Når en ung driftsleder møder op for at søge et lån hos Merkur-Aarhus-afdeling, nøjes erhvervsrådgiver for landbrugskunder, Ole Andersen, ikke med at tjekke hans økonomi og cv. Han trykprøver også hans evne til at arbejde sammen med naturen.

udgangspunktet skal komme med ca. 20 pct. i egenkapital, hvis de vil have et lån til et gårdkøb. »Tidligere tog vi større risici, og vi har været med til at omlægge landbrug, som andre ikke ville røre ved, men det er et overstået kapitel at åbne døren for landmænd med en meget spinkel økonomi,« siger Ole Andersen.

Merkur har været gennem en periode med så stor tilgang af kunder inden for bankens kerneområder, at det var nødvendigt at drosle ned for væksten for at leve op til de skærpede kapitalkrav, som hele sektoren er underlagt.

Men selv bankens økonomi i dag ser bedre ud, så det igen er muligt at tage nye økologiske landmænd ’ind i bøgerne’, bliver nye låneansøgere kigget ekstra efter i sømmene for at være helt sikker på, at det økologiske landbrug er den rigtige vej for

“

Vi trykprøver, om den unge driftsleder er klar til at droppe giftsprøjten og arbejde sammen med naturen.

Ole Andersen, Merkur

dem, så et lån bliver starten på en langvarig relation.

Merkur kom selv ud af regnskabsåret 2017 med et minus på 19 mio. kr., men året efter var andelskassen tilbage i de sorte tal med et plus på 3,1 mio. kr., og når regnskabet bliver gjort op til nytår, er forventningen et endnu bedre resultat.

Vi trykprøver landmandskunder »Vi trykprøver, om den unge driftsleder er klar til at droppe giftsprøjten og arbejde sammen med naturen,«

Merkur Andelskasse ►►Merkur Andelskasse har siden 1982 arbejdet for et bæredygtigt samfund, og 10 pct. af udlånet går til økologiske og biodynamiske landmænd. ►►Merkur har afdelinger i Aalborg, Aarhus og København. ►►Den typiske rente til lanbrug ligger p.t. på 5-8 pct.

siger han.

Det sker via samtaler, hvor også mere bløde værdier ofte kommer på bordet. »Vi kigger først på deres uddannelse og erfaringer med økologi. Har de nogle økologiske naboer eller andre samarbejdspartnere, som kan hjælpe dem, og har de sikret sig kvalificeret faglig rådgivning. Men vi kigger også på, om de har familiens opbakning til at overtage et landbrug, og om de er parat til et liv på landet, så der er tale om en meget grundig men ofte også noget subjektiv vurdering, før Merkur bevilliger et lån. »De, der kan bevise, at de forfølger deres mål ved at spare op og søge den rigtige viden, de er også bedst stillet,« siger Ole Andersen, som sjældent oplever to generationsskiftesager, som er helt ens.

Han erkender samtidig, at Merkur i dag siger nej til flere, og at det er blevet vanskeligere at skaffe finansiering, men omvendt beskriver han de skærpede krav som en fordel for de kunder, som ender med en låneaftale. »Det betyder, at de kommer ind i

erhvervet med en mere robust økonomi, og at vi derfor vil være mere indstillet på at hjælpe dem med at udvikle landbruget,« siger Ole Andersen.

Selveje er ikke den eneste vej Kan man ikke selv skrabe nok kapital sammen, beskriver han Vækstfondens etableringslån til unge under 40 år som en god mulighed. »Vækstfonden er en god samarbejdspartner i etableringsfasen, men renten er høj og løbetiden kort, og vi vil ikke acceptere, at hele egenkapitalen består af lånte penge fra familie og Vækstfonden,« pointerer Ole Andersen.

Han oplever en voksende tilgang af unge innovative landmænd, som beholder deres job ved siden af et deltidslandbrug på op til 30-40 ha, men som har en ambition om på længere sigt at gøre landbruget til deres levebrød.

Kniber det med finansiering via de sædvanlige kanaler, opfordrer han til at tænke i nye ejerformer. »Vi har også flittigt brugt Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, som opkøber landbrugsjord via aktieselskabet Dansk Økojord. Det er et godt alternativ, hvis man ikke selv har kapital nok til at købe en ejendom, og hidtil har vi haft gode erfaringer med fonden, som er en meget professionel samarbejdspartner.

Fonden tilbyder en løsning, der ikke binder landmanden så økonomisk hårdt op, som hvis han selv ejer jorden. Via en forpagtningsaftale opnår landmanden den samme brugsret men får meget mindre gældsforpligtelser, da han kun selv skal købe bygninger og maskinpark,« siger Ole Andersen.

Den model beskriver han som en god vej ind i et økologisk landbrug, hvor det ikke nødvendigvis handler om at være størst.

14

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: NÆSTE GENERATION

29. november 2019 nr. 650

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Når næste generation tager over På gården Ellinglund ved Silkeborg driver Anne og Gert Glob Lassen en økologisk mælkeproduktion. Ægteparret trives med udfordringerne med at skabe optimale vilkår for mark og køer Ellinglund har været drevet økologisk siden 1996, hvor Gerts far valgte at omlægge, da en række praktiske forhold gjorde det muligt. Gert overtog gården i 2006.

Ifølge Gert har Ellinglund nået den optimale størrelse med harmoni mellem mælkeproduktion, stald og de tilgængelige marker. Desuden ser Anne og Gert det som en stor hjælp, at Gerts far har valgt at lade overdragelsen ske på et tidligt tidspunkt og derfor har haft mulighed for fortsat at arbejde på gården i mange år.

I dag er de oprindelige 40 økologiske køer og 40 hektar blevet til 375 malkekøer og drift af 600 hektar pløjefri jord, som leverer hovedparten af bedriftens foder. En stor del af foderet henter køerne dog selv ude på markerne, når de i sommerhalvåret er på græs hver dag.

Balancen mellem innovation og økonomi Gert og Anne fortæller, at mange landmænd anser det som

Helene Uller-Kristensen, Kommunikation, ICROFS

en stor udfordring at kunne reagere hurtigt på trends og ændre produktionen, da landmændene ofte står med større gæld efter for eksempel at have bygget dyre staldanlæg, der skal afbetales over mange år. Det påvirker omstillingsevnen – også selv om at trends, efterspørgsel og lyst til at ændre på produktionsmetoder måtte være til stede. Allerede nu må parret gøre sig grundige overvejelser i forhold til at tage de rigtige valg med henblik på, at gården skal kunne overtages et godt stykke tid ude i fremtiden.

gere blev brugt til fodring. Processen resulterer blandt andet i mindre tid til vask af kalveskåle og udmugning af kalvehytter, og i stedet bruges tiden på at observere kalvene. Kalvene vokser hurtigere, fordi de får al den mælk, de kan drikke, og de er mindre syge. Hvis de alligevel får diarre, kommer de sig hurtigere end tidligere. En anden fordel er, at kalvene lærer voksenadfærd ved at gå sammen med de ældre køer. Anne konstaterer desuden, at køerne relativt hurtigt stiger i ydelse, så snart kalven er væk.

Ændring af vaner tager tid – men forskningsprojekter kan bane vej for nye initiativer Anne har sammen med Gerts far hidtil stået for kalvepasningen, men i januar startede Anne og Gert, hvad de troede skulle være et forsøg. Nu ønsker de ikke at gå tilbage igen.

Ellinglund deltager i det transnationale CORE Organic Cofund projekt "GrazyDaiSy", hvor forskere og rådgivere i samarbejde med landmænd undersøger, hvordan det er muligt at få malkekvægsystemer til at fungere, så køerne kan have deres kalve hos sig i længere tid, og kalvene kan vokse op i grupper sammen med voksne køer og andre kalve.

Ægteparret siger, at de højst sandsynligt ikke var gået i gang med at lade ko og kalv gå sammen lige foreløbigt, hvis ikke de var blevet kontaktet af seniorforsker Mette Vaarst, Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet, og Anne ikke havde deltaget i en studietur til Tyskland og Holland. I første omgang blev de spurgt om, hvorfor de ikke gjorde brug af et sådant system, og hvilke bekymringer de havde i forhold til at komme i gang. At blive en del af et forsknings- og udviklingsprojekt og have mulighed for at deltage i et netværk af forskere, rådgivere og andre landmænd kan give det endelige incitament til at turde prøve noget nyt, om ikke andet i det små til en start, uden at løbe en stor risiko.

På Ellinglund bliver kalvene hos deres mor i 2-3 uger og dernæst tre måneder hos en ammetante. Fordi koen eller ammekoen passer kalvene, frigøres der tid på gården, som tidli-

GI’ EN ØKO-VENLIG GAVE Adventsgave, mandelgave, julegave, værtindegave, fødselsdagsgave eller bare en god gave? Støt en god sag – og glæd en anden med et Økoven-medlemskab.

Med gaven støtter du en forening, som arbejder for en verden, der tænker og handler økologisk.

INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING

Sæt X i kalenderen allerede nu

Økologisk Landsforening indkalder til generalforsamling og fagudvalgenes årsmøder den 6.-7. marts 2020.

Arrangementet afholdes i Studenterhusfonden ved Århus Universitet.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Forslag der ønskes behandlet under punkt 4. indkomne forslag, skal være modtaget skriftligt på cuh@okologi.dk senest den 24. januar 2020.

Giv gaven på okologi.dk/gave

Invitation og nærmere om praktik og program udsendes til medlemmerne og angives på foreningens generalforsamlingshjemmeside.

Vi glæder os til at se dig.

POLITIK & UDVIKLING

29. november 2019 nr. 650

ØKOLOGISK LANDBRUG

15

Politikere sikrer penge til økologi i jagten på mere bæredygtighed

“

Partierne bag en ny aftale er enige om, at økologi bidrager til en lang række samfundsgoder og øremærker derfor midler til at udbygge sektoren

Midlerne kommer ikke kun den enkelte landmand til gode, men sikrer at vi udvikler landbruget til gavn for biodiversitet, klima, rent drikkevand og bæredygtige måltider.

FINANSIERING

Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Der skal være bedre muligheder for omlægning til økologi. Derfor afsætter regeringen og dens støttepartier samt Alternativet flere millioner, der skal styrke den økologiske sektor og hjælpe de landmænd, der ønsker at omlægge til økologi.

Konkret afsættes yderligere 10 mio. kr. til Fonden for Økologisk Landbrug, og der øremærkes 20 mio. kr. til en særlig pulje til økologer på ordningen for tilskud til modernisering af kvægstalde under Landdistriktsprogrammet, der i 2020 er på i alt 85 mio. kr. Der vil også blive allokeret 40 mio. kr. til økologisk investeringsstøtte i 2021.

Disse tiltag skal understøtte partiernes ønske om at fordoble det økologiske areal, eksporten af økologi og danskernes forbrug af økologi i 2030.

Også penge til skovrejsning Aftalen er en del af en bredere aftale om at styrke indsatsen mod kvælstofudledningen fra landbruget

Fødevareminister Mogens Jensen (S) mener, at den nye aftale vil gøre Danmark mere grøn og bæredygtig. Her ses han ved det nyligt afholdte økologiske topmøde i Kerteminde. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

og indebærer også, at der allokeres midler privat skovrejsning og støtte til urørt skov.

Hos Økologisk Landsforening (ØL) er der glæde over de ekstra midler til økologien. De betyder blandt andet, at man bevarer 10 mio. kr., som ellers stod til at bortfalde i 2020 penge, der skal gå til markedsfremme og eksport af danske økologiske produkter.

“Midlerne kommer ikke kun den enkelte landmand til gode, men sikrer at vi udvikler landbruget til gavn

for biodiversitet, klima, rent drikkevand og bæredygtige måltider. For landmanden betyder det, at han kan fortsætte med at arbejde med klimapositive indsatser i stalden, gøre dyrevelfærden endnu bedre og sikre de bedste arbejdsforhold for sig selv og sine ansatte,” siger ØL’s formand, Per Kølster, og tilføjer, at han håber, at økologien også får en fremtrædende plads på finansloven, så man sikrer “mere langsigtede løsninger”.

“Der er behov for at investere i

økologien, som en del af en bæredygtig løsning på klima- og naturudfordringerne,” siger han.

Aftalen gør Danmark grønnere Fødevareminister Mogens Jensen (S) mener, at aftalen vil kunne få en effekt allerede fra næste år.

“Jeg er glad for, at vi med denne aftale kan præsentere en række tiltag, som vil gøre Danmark mere grøn og bæredygtig. Mindre forurening af vandmiljøet, mere skov og færre drivhusgasser allerede fra 2020. Det er

“

Jeg er glad for, at vi med denne aftale kan præsentere en række tiltag, som vil gøre Danmark mere grøn og bæredygtig.

Mogens Jensen, fødevareminister (S)

en god aftale, som peger i den rigtige retning,” siger han.

Også Alternativet mener, at man med aftalen skubber Danmark i en grønnere retning, bl.a. fordi økologien får sikret nogle midler.

“Aftalen her er et skridt på vejen i retning af et mere bæredygtigt Danmark. Mere skov, mindre kvælstofudledning og forbedrede muligheder for udvikling af økologien. Det er alle gode tiltag, som peger i den rigtige retning,” siger Alternativets miljø- og fødevareordfører Susanne Zimmer.

EU’s kommende landbrugspolitik lover godt for økologien Det ser positivt ud for økologien under EU’s næste CAP, mener Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i ØL. Der er dog et »men« EU-POLITIK

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Det ser lyst ud for økologien med EU’s kommende landbrugspolitik, hvor der vil være større fokus på bæredygtige tiltag, vurderer Sybille Kyed, der er landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening (ØL).

“Der er en stemning for, at vi skal indrette systemet anderledes, så der kommer mere fokus på natur, miljø og klima,” sagde hun, da hun på Økologi-Kongres 2019 holdt oplæg

om landbrugspolitikken i EU efter 2020.

“Der er en stor bevidsthed om, at vi står med en klima-, natur- og biodiversitetskrise, som vi skal løse. Økologien står godt i EU’s landbrugspolitik, for en del af basisstøtten kan allokeres til at finansiere arealtiltag, der reducerer landbrugets klimabelastning, såsom græsarealer til afgræsning, biogasanlæg, træer på landbrugsjorden eller pløjefri dyrkning uden brug af pesticider,” forklarede hun. ØL arbejder for ny model En vigtig sag for ØL er at få implementeret bruttoarealmodellen i den fremtidige politik. Modellen skal sikre, at en landmand ikke mister tilskud, hvis en del af arealet tages ud af omdrift og lægges om til natur.

Sybille Kyed sagde, at Miljø- og Fødevareministeriet har taget modellen til

sig og arbejder på at få den igennem.

“Så kan det være slut med at tegne arealer ind og ud på markkort. Det giver mulighed for at give naturen plads på arealer, men det er også positivt for landmanden og administrationen,” uddybede hun.

Samtidig vil de såkaldte eco-schemes, der skal løfte miljøet, naturen, dyrevelfærden og klimaindsatsen, være med etårige tilsagn, frem for de femårige tilsagn man nu arbejder med.

“Det vil være en fordel. Så kan man bedre håndtere den dynamik, der er i bedriftens udvikling.”

Midler kan komme under pres Der er imidlertid en vis udfordring i, at midlerne til landbrugsstøtten samlet set ser ud til at blive reduceret fra at udgøre ca. 37 pct. af EU’s budget til knap 30 pct.

EU’s landbrugsstøtte er fordelt i

to søjler, hvoraf søjle 1 dækker over grundbetalingen, også kendt som arealstøtten, og eco-schemes, mens søjle 2 dækker over landdistriktsmidlerne, herunder det økologiske areatilskud. Det er netop i søjle 2, at der er lagt op til de største besparelser. ”Midlerne kan komme under pres, særligt hvis Danmark fortsat vil betale økologisk arealstøtte fra søjle 2,” siger Sybille Kyed, der anbefaler, at økologitilskuddet kommer fra søjle 1. ”Selv uden et reduceret budget vil det være svært at finde tilstrækkeligt med midler i søjle 2, hvis det økologiske areal vokser. Oveni skal lægges, at der er større efterspørgsel på midlerne i søjle 2 grundet det større fokus på at lægge landbrugsjord ud til natur,” fortsætter hun. Økologisk arealstøtte kan imidlertid ende med at blive lagt over i søjle 1 – evt. som et såkaldt eco-scheme

eller som et særligt økologisk ecoscheme, vurderer hun: ”Det kan sikre nok midler, men det kan blive en udfordring, hvis Danmark undervurderer den økologiske tilvækst, når de budgetterer midlerne til eco-schemes.”

Det slår dog ikke Sybille Kyeds optimisme ud af kurs, og ser hun længere frem i tiden til 2050, tror hun, at grundbetalingen er helt fjernet og erstattet af en model, hvor landmanden modtager betaling for sine klima- og naturtiltag, samt at der vil være tilskud til uddannelse, information og udviklingen af landdistrikterne. “Økologien står godt, for den leverer på det, der efterspørges,” fastslog hun.

EU’s fælles landbrugspolitik, også betegnet som CAP (common agricultural policy), skal træde i kraft i 2021 og fungere frem til og med 2027.

16

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

29. november 2019 nr. 650

I 2017 udledte landbruget ca. 10,6 mio. ton CO2-ækvivalenter, hvilket godt nok er et fald på ca. 2 mio. ton i forhold til 1990, men samtidig er en stagnation set over de seneste ca. 10 år. Foto: Colourbox ca. 2 mio. ton i forhold til 1990, men samtidig er en stagnation set over de seneste ca. 10 år.

Finn Tang, der er formand for Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening, ser dog mere optimistisk på udfordringen.

“I de 26 år var der ingen, der havde tænkt den tanke, at vi skulle reducere udledningen - det er bare sket.

Der er en kæmpe forskel på at have et mål for øje og så sejle derudad uden et mål. De første 50 pct. skal vi nok nå på 10 år, og så rammer vi nul bagefter. Det er jeg ikke så bekymret for,” svarede han.

Tænketank: Landbruget står over for en surrealistisk udfordring Landbrugets klimaaftryk er fortsat så stort, at det er svært at forestille sig, at man når i mål i tide, mener fødevareekspert KLIMA

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK De seneste 26 år har landbruget reduceret sit klimaaftryk med ca. to mio. ton. De næste 30 år skal det re-

ducere yderligere 10 mio. ton for at nå målet om at være klimaneutralt i 2050. Altså rundt regnet en femdobling af reduktionen over nogenlunde samme tidshorisont.

Dét bliver svært, påpegede Michael Minter, der er programleder for klima-tænketanken Concitos program om fremtidens fødevarer.

“Det er en næsten surrealistisk udfordring at komme i nul på 30 år, når vi har brugt 26 år på at skære to mio. ton af udledningen. Det er et

udtryk for, at vi endnu ikke har de produktionsmetoder og teknologier, som vi skal have for at nå i mål, og et udtryk for, at der er behov for et teknologisk kvantespring,” sagde Michael Minter, da han holdt oplæg på Økologi-kongres 2019 om, hvordan landbruget kan leve op til Parisaftalen.

Og selvom han og en lang række eksperter taler for en langt mere plantebaseret kost, er dét heller ikke nok.

“Vi kan ikke reducere eller spise os ud af problemet ved at blive veganere allesammen - det er ikke nok til at nå i nul. Det illustrerer, hvor omfattende og stor en udfordring det er. På den korte bane skal kurven knækkes meget snart,” tilføjede han.

Landmand er mere optimistisk I 2017 udledte landbruget ca. 10,6 mio. ton CO2-ækvivalenter (alle drivhusgasser omregnet til CO2’s effekt, red.), hvilket godt nok er et fald på

Har reduceret med 10 pct.

Han har selv sænket sin bedrifts udledning efter i 2017 at have fået udarbejdet både en Rise-bæredygtighedsplan af Landbrug & Fødevarer og en klimahandlingsplan af Økologisk Landsforening, hvor bedriften blev gennemgået, og konsulenten udpegede udfordringerne og initiativer, der kunne sænke udledningen.

Hans udfordringer bestod i en stor andel af drøvtyggere, at 15 ha jord lå mindst 10 km fra gården, håndteringen af gylle og forbruget af fossil energi. Til gengæld er det godt for klimaet, at han har mange træer på ejendommen, har fokus på en høj levealder hos køerne, får energi fra solceller, har et stort græsareal med mange permanente græsmarker, autostyret LED-belysning og frekvensstyrede pumper.

“Vi kunne reducere udledningen med ca 10 pct., og det var altså bare med de små nemme tiltag,” fortalte han.

Regnefejl betyder, at landbrugets udledning er større end hidtil antaget Der venter landbruget en langt større klimaudfordring, efter at Landbrugsstyrelsen har opdaget en regnefejl i opgørelsen af drivhusgasser

konstitueret leder ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, til politiken.dk.

I en forskningsartikel fra 2013 beregnede han, at udledningen af drivhusgasser fra lavbundsjorder i Danmark udgjorde 6 pct. af den samlede udledning i Danmark. Hvor højt tallet i virkeligheden er, er universitetet nu ved at beregne.

KLIMA

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Landbruget udleder formentlig væsentligt flere drivhusgasser, end man hidtil har opgjort. Det skyldes, at Landbrugsstyrelsen har opdaget en regnefejl, der undervurderede størrelsen af de kulstofholdige lavbundsjorde i landbrugsarealet. Det skriver politiken.dk.

Oprindeligt har man hos Aarhus Universitet beregnet, at der er 108.000 hektar lavbundsjord, men de nye tal viser, at der er tale om

Der er mere lavbundsjord i landbruget end hidtil antaget, og forskere er nu ved at udregne, hvad det betyder for mængden af drivhusgasser. Foto: Colourbox 171.000 hektar. Årsagen er, at universitetets medarbejdere har fejltolket tallene, der kortlagde jorderne.

“Det gode er, at fejlen er blevet opdaget. Det dårlige er, at landbrugets udledning af drivhusgasser

med al sandsynlighed er markant højere end hidtil antaget,” siger Jørgen E. Olesen, der er professor og

Ændrer ikke på ambitionen Fødevareminister Mogens Jensen (S) skriver i en mail til politiken.dk, at hans ministerium er opmærksom på fejlen.

“Den ændrer ikke på vores ambition om at tage lavbundsjord ud af drift, der er en vigtig del af regeringens ambition om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030. Skulle der komme nye oplysninger om Danmarks klimapåvirkning, så tager vi naturligvis også det med i vores arbejde,” skriver han.

MARK & STALD

29. november 2019 nr. 650

ØKOLOGISK LANDBRUG

17

Nyt studie viser, hvor vigtigt det er for klimaet, at landmænd planter træer Skovlandbrug øger ikke kun biodiversiteten og jordens sundhed: Det kan også bidrage til, at landbruget bliver en decideret gevinst for klimaet KLIMA

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Flere skovlandbrug og en reduceret kødproduktion kan bidrage til at begrænse global opvarmning. Derudover skal vi reducere madspild, bevare nuværende skov, genoprette tørve- og vådområder og udbygge biogassektoren med anlæg, der kan opfange drivhusgasserne fra det organiske materiale.

Det kan måske lyde som uoverkommeligt mange tiltag, men i sidste ende er gevinsten mærkbar.

For ikke nok med at det vil gøre sektoren for landbrug og arealanvendelse, såsom skovdrift, klimaneutral i 2050 - det vil gøre sektoren CO2negativ, så den opsamler flere drivhusgasser, end den udleder.

Det konkluderer 20 forskere, der i et nyt studie har kortlagt, hvordan landbruget kan bidrage til, at den globale temperaturstigning begrænses til maksimalt 1,5 grader celsius, som landene i Paris-aftalen fra 2015 aftalte at arbejde henimod. »Disse tiltag er mulige nu og giver mange andre fordele,« siger hovedforfatter Stephanie Roe, miljøforsker ved University of Virginia, til den britiske avis The Guardian.

Skovlandbrug gavner klimaet Forskerne nævner i studiet, at ek-

Mette Kronborg (bagest) og Julie Rohde - begge fra Økologisk Landsforening arbejder med at udbrede skovlandbrug i Danmark. Foto: Karen Munk Nielsen sempelvis skovlandbrug ikke kun bidrager til at suge CO2 ud af atmosfæren, men også kan øge biodiversiteten, styrke jordens frugtbarhed og filtrere vandet.

Mette Kronborg, der er klimakonsulent i Økologisk Landbrug, er lige nu i gang med projektet ‘InTRÆgrer’, der oplyser økologiske landmænd om skovlandbrugets fordele. »Kulstoflagringen i træer og jord er essentiel med hensyn til den klimaudfordring, vi står overfor,« siger Mette Kronborg, der ligesom forskerne lægger vægt på, at skovlandbrug har flere fordele end blot at opsamle drivhusgasser.

Netop dette aspekt, at man kan løse flere problemer på én gang, er det vigtigt at holde sig for øje, påpeger hun. For har man udelukkende fokus på klimaet, risikerer man at overse andre problemstillinger: »Landbrugssektoren begår en stor fejl, når vi observerer og behandler klimaproblematikken og andre udfordringer enkeltvis. I virkeligheden er det netop denne tankegang, at kli-

maet, naturen og miljøet er isolerede problemer, som har bragt os i denne suppedas til at begynde med. Med en holistisk tilgang til landbruget og alle dets udfordringer kan vi bedst arbejde mod at skabe fremtidens landbrug. Og her passer skovlandbrug perfekt ind.« Fra skurk til helt Lige nu står sektoren for landbrug og arealanvendelse for ca. 25 pct. af verdens samlede udledning af CO2ækvivalenter, svarende til ca. 11 gigaton om året, men ved at følge forskernes anvisninger vil sektoren gå fra at være klimaskurk til klimahelt: Den vil netto opsamle 3 gigaton CO2æ årligt i træer, jorden og andre planter i 2050. Ændringer i produktionen er imidlertid ikke nok; der skal også en adfærdsændring til i forbruget, hvis man skal nå i mål. Forskerne henviser til et nyligt studie, der vurderede, at man årligt sparer atmosfæren for 2,2 gigaton CO2-ækvivalenter, ca. syv gange Frankrigs årlige udledning, hvis halvdelen af klodens befolkning

maksimalt spiser 60 gram kødprotein om dagen.

Selvom forskerne nu har fremlagt en rute mod et klimavenligt landbrug, er vejen mod målet dog lang og hård.

Forskerne nævner, at udledningen fra afbrænding af regnskov er steget, og at der er sket en stigning i skovfældning de seneste fire år. Derudover er den politiske indsats utilstrækkelig, finansieringen for ringe, og det går for langsomt med at reducere madspildet og gøre kosten mere klimavenlig.

Stephanie Roe er dog optimist: »Nylige rapporter om tilstanden i vores skove og fødevaresystemer viser en bekymrende mangel på fremskridt, og vores mulighed for at leve op til Paris-aftalen bliver stadigt mindre. Jeg forbliver dog optimistisk, fordi vi har alle de nødvendige værktøjer samt et øget folkeligt pres og en politisk vilje til at vende udviklingen,« siger forskeren til The Guardian.

Efterlyser viden Mette Kronborg efterlyser mere viden om systemets effekter i en

dansk kontekst og en mere gennemskuelig støtteordning for at få flere landmænd til at kaste sig produktionsformen. »Begge dele er noget, Økologisk Landsforening arbejder ihærdigt på i samarbejde med både forskere, erhvervet og embedsværket,« siger hun.

I Paris-aftalen fra 2015 aftalte næsten samtlige lande i verden at arbejde på at holde den globale opvarmning “et godt stykke under” 2 grader celsius sammenlignet med niveauet før den industrielle revolution og arbejde imod en opvarmning på maksimalt 1,5 grader.

Opvarmningen har allerede nået ca. 1 grad, og for at nå målet om 1,5 grader skal nettoudledningen af drivhusgasser være reduceret med 45 pct. i 2030 i forhold til 2010 og være 0 i 2050.

Vil du vide mere: ►►Mette Kronborg, mek@okologi.dk, 5190 0915

Landbrugets vej mod 1,5 gradersmålet

►►Næsten totalt stop for fældning af tropisk skov. Genoprettelse af tørve- og vådområder ►►Reducer udledningen af CH4 og N2O vha. forbedret næringsstofforsyning, bedre håndtering af gylle og ændret husdyrpraksis ►►Spis mindre kød og mere grønt ►►Reducer madspild og genanvend evt. madspild ►►Giv økonomisk støtte til genopretningen af skove samt våd- og tørveområder ►►Håndter skovene mere bæredygtigt, bl.a. ved at plante træer i landbruget og tag større hensyn ved fældning ►►Gør jorden mere frugtbar ved bl.a. at minimere jordbearbejdningen og så efterafgrøder og planter med dybe rødder ►►Indfør BECCS (bioenergi, der opsamler CO2).

Kilde: Contribution of the land sector to a 1.5 °C world, s. 825

’Klimalandmand’ består første eksamen Et nyt samlet værktøj til klimaberegning på landbrug er testet på den første bedrift. Og det får ros af landmanden KLIMA

AF KAREN MUNK NIELSEN Værktøjet Klimalandmand har været til en vigtig eksamen. Den store regnemaskine, der kan sætte tal på et landbrugs klimabelastning og regne effekten ud af ændret praksis på bedriften, er blevet testet første gang på en konkret bedrift, Kroghsminde ved Varde.

Og karakteren fra landmand og mælkeproducent Jens Krogh er ’bestået’ og mere til. »Det er det bedste værktøj, jeg

har set,« konstaterer Jens Krogh flere gange fra talerstolen på Økologikongressens session om klima og bæredygtighed.

Og Jens Krogh har set et par stykker, siden han i 2012 fik lavet sin første klimahandlingsplan. I 2018 fik han igen beregnet bedriftens klimaprofil, og derfor var det nærliggende at teste det nye program på netop hans bedrift. »Det er en stor forbedring, at jeg nu kan få direkte svar på klimaeffekten af det, jeg påtænker at ændre,« siger Jens Krogh. Ét samlet værktøj Tidligere har Økologisk Landsforenings klimaværktøj været sammensat af en række forskellige delprogrammer, og derfor har rådgiverne altid skullet hjem at regne efter, for

at kunne præsentere landmanden for konsekvenserne af de forskellige klimatiltag. »Målet med det nye program er netop at samle alle underliggende værktøjer i ét og gøre det nemt at bruge,« forklarer projektleder Mette Kronborg.

Hun fremhæver samtidig, at det brede samarbejde med Aarhus Universitet og Seges om udviklingen af Klimalandmand og følgegruppen af økologiske landmænd, der sikrer, at værktøjet bliver meningsfuldt for brugerne, gør Klimalandmand til dét værktøj, man bruger, når landmænd fremover vil handle klimavenligt. »Klimalandmand er først og fremmest landmandens værktøj. Det er ikke et værktøj, der er tænkt til regulering,« understreger Mette Kronborg.

Otte års klimarejse I Kroghsmindes første klimahandlingsplan fra 2012 valgte Jens Krogh at fokusere på at udfase grøntpiller, hæve ydelsen, investere i cirkulationspumper, regulere dæktrykket og sænke kælvningsalderen. Fire af de fem tiltag er gennemført. I planen fra 2018 ligger fokus på biogasproduktion, jordfordeling, lastbiltransport frem for traktor og et mere klimavenligt sædskifte. Alle tiltag er gennemført. »I den nye plan er målet at blive selvforsynende med foder, øge fodereffektiviteten, forlænge laktationen og investere i en el-minilæsser,« fortæller Jens Krogh.

Tiltagene vil reducere udledningen fra 1,26 til 0,93 kg CO2-æ pr. kg mælk. Fordeles gårdens samlede udledning ud på mælk, kød og salgs-

afgrøder, som er de tre hovedprodukter, reduceres mælkens klimaaftryk til 0,78 kg CO2-æ pr. kg. Hertil kommer bedriftens energiproduktion, som samlet set gør den klimapositiv.

Flere test venter Klimalandmand er endnu ikke klar til brug. Flere test venter, og det er i denne fase, de sidste børnesygdomme skal luges ud. Klimalandmand, der er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug og Promilleafgiftsfonden for landbrug, er i første omgang udviklet til brug på bedrifter med planteavl og kvæg. I 2020 tilpasses redskabet til de øvrige produktioner.

Vil du vide mere: ►►Mette Kronborg, mek@okologi.dk, 5190 0915

18

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

29. november 2019 nr. 650

Økolog planter træer for køer og klima Mads Helms planter træer på 14 ha for at gøre køerne glade og kompensere for det metan, de udleder, men han kan regne med flere positive sideeffekter, når træerne vokser til SKOVLANDBRUG

AF KAREN MUNK NIELSEN

Skovlandbrug er et bud på et mere bæredygtigt landbrug end det, vi kender i dag. Det kan praktiseres på vidt forskellig måde og med forskellige formål, men vi har ikke tradition for det i Danmark. Træer i økologiske svinefolde og hønsegårde er undtagelsen, men nu forsøger også planteavlere og kvægbedrifter at integrere træer og buske i produktionen.

Mads Helms er en af tre landmænd, der i Økologisk Landsforenings projekt InTRÆgrer netop har plantet et stykke jord til med pil, rødel og morbær. »Enhver stor rejse begynder med et lille skridt,« siger Mads Helms, da han på Økologikongres 2019 fortæller om de 3-4 hektar, som han nu har

Mads Helms har allerede mange km læhegn på Sommerbjerg og har de senere år ladet køerne bruge læhegnene. Det gør de med stor fornøjelse. Foto: Mads Helms.

gen jordbearbejdning og plantedække året rundt. Landbrug er karakteriseret ved det modsatte, og et sted derimellem befinder skovlandbruget sig. Naturpotentialet afhænger af, om systemet ligger tættest på landbrugsdrift eller på natur,« forklarer Jørgen Axelsen.

omskabt til skovlandbrug. »Jeg synes, jeg skal kompensere klimaet for, at jeg har 800 køer i stalden. Det kan jeg gøre med endnu mere græs, men jeg kan ikke få mere græs i dem, og så må jeg jo plante træer.« Køer og træer hører sammen Hans bedrift, Sommerbjerg, ligger på en kold, forblæst sandjord, så læhegn er en kendt og nødvendig del af landbrugsdriften. »De seneste år er vi begyndt at lade køerne gå ind i læhegnene, og særligt i 2018 oplevede vi, at de langt hellere ville være der end i skygge i stalden. Kvæg og træer hører sammen,« siger Mads Helms om et af hans motiver for at gå ind i projekt skovlandbrug: dyrevelfærd.

Træerne, han har valgt, er tillige nogle, der egner sig til kvægfoder.

Mads Helms forestiller sig ikke, at løvet kommer til at udgøre nogen særlig stor andel af foderet. Det er den større alsidighed i fodertilbuddet, han lægger vægt på. Dyrevelfærd og mere varieret foder er imidlertid blot nogle af de gevinster, der venter forude.

Udsigt til fugle Ifølge seniorforsker Jørgen Axelsen, AU, er skovlandbrug forbundet med

Økonomien holder Som led i projektet har økonomer regnet på de økonomiske konsekvenser af træplantningen på Sommerbjerg. Resultatet er et plus. Den økonomiske gevinst er summen af flere elementer, blandt andet foderværdi af løv, produktion af flis samt en øget værdi af mælken, ifald den udnyttes til nye nicheprodukter som for eksempel ’skovmælk’ eller ’skovost’.

Også robusthed under forandrede klimaforhold kan have økonomisk værdi. Træer bidrager til afdræning af overskudsvand og kan i kraft af skyggevirkning mindske fordampningen og sikre udbyttet i en naboafgrøde i tørkeperioder. større biodiversitet, omend der endnu ikke er megen dansk forskning at trække på. Men det findes i udlandet, og blandt andet fuglelivet bliver rigere, når man integrerer træer og buske i landbrugsdriften, fastslår

han og illustrerer skovlandbrugets naturpotentiale med en akse, hvor moderne landbrug er det ene yderpunkt, og natur det andet. »Naturen er karakteriseret ved flerårige arter, stor biodiversitet, in-

Projekt InTRÆgrer er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug og fortsætter i 2020.

Levende rødder er humus i banken Der skal være liv i jorden 24-7 året rundt. Levende rødder udskiller sukker til mikroorganismerne, der er alfa og omega for humusdannelsen

hvor meget eller lidt liv, der er i jorden, fortæller Anne Eriksen, der er rådgiver i ØRD og ophavskvinde til ideen. »Det er en god og meget konkret indgang til at tale om den biologiske omsætning i jorden. Hvis der ikke er sket noget med underbukserne efter et par måneder, må vi i gang med at finde forklaringen og gøre noget ved det,« siger Anne Eriksen, planterådgiver i ØRD.

JORDFRUGTBARHED AF KAREN MUNK NIELSEN

Store, stærke og mangfoldige efterafgrøder var et gennemgående tema på mange af Økologikongressens sessioner. En jord dækket af levende planter året rundt er en af vejene til større kulstofbinding og dermed et af de bidrag til mindre klimabelastning, som det økologiske landbrug oplagt kan tilbyde. Og kraftige efterafgrøder er det værn mod ukrudt, som økologer satser på og har brug for i bestræbelserne på at nå i mål med en mere bæredygtig drift, uanset om det er i form af pløjefri dyrkning, conservation agriculture eller regenerativt landbrug. Og endelig er en levende jord året rundt med til at stabilisere muldlaget, danne kolloider og binde den sammen, så den ikke eroderer og vasker ned ad skråningerne. Den levende jord kan dræne vandet væk men også holde på det og forhindre udtørring.

På Økologi-Kongres 19 viste ØRD, hvordan mikroorganismer omsætter organisk stof i jorden. Underbukserne har været begravet i markjord i to måneder og er nedbrudt i vidt forskellig grad. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek.

Mikroorganismer bygger humus At bygge humus op handler ikke kun om at føre halm og andet kulstofrigt organisk materiale tilbage til jorden. På kongressens anden dag kunne forsker Hanne Lakkenborg Kristensen, Aarhus Universitet, indvie tilhørerne i betydningen af levende rødder for opbygning af stabil humus. Humusopbygning begynder i mikrolivet omkring den levende rod.

Her udfolder sig et unikt samspil mellem rødder og mikroorganismer, som planterne fodrer ved at udskille

sukkerstoffer. Undersøgelser viser, at humus er bygget af døde mikroorganismer. Nedmuldet halm giver jorden et skud kulstof, men uden levende organismer til at nedbryde det, bliver det ikke til humus, og levende mikroorganismer forudsætter levende rødder.

Sjov med underbukser er alvor Betydningen af en levende jord kunne landmænd og andre interesserede se med det blotte øje på ØkologiRådgivning Danmarks stand i

kongressens udstillingslokale. På en tørresnor hang tre bomuldsunderbukser, som har været gravet ned i økologiske marker i to måneder. Det ene par er stort set fuldstændigt ’spist’. Kun de elastiske kunstfibre og linningen er tilbage. De to øvrige er omsat i forskellig grad.

Det er en gimmick, men det er ikke for sjov, at ØkologiRådgivning Danmarks planteteam i år har opfordret landmænd til at begrave underbukser i marken i nogle måneder.

Målet er at gøre synligt og konkret

Første august er høsten i hus Anne Eriksen og hendes kolleger i ØRD’s planteteam gør i disse år en indsats for at øge andelen af efterafgrøder i kundernes marker og for at finde blandinger og anbefale etableringsmåder, så landmændene får succes med efterafgrøderne. Der er imidlertid brug for mere gennemgribende strategier, vurderer planterådgiver Michael Tersbøl. »Vi skal have efterafgrøderne i jorden senest første uge i august. Målet må være, at hovedafgrøden er høstet 1. august. Det forudsætter, at man har en plan for hvordan. Man skal have vilje til at skårlægge afgrøden om nødvendigt, og også gerne faciliteter til at tørre kornet,« konstaterer han.

MARK & STALD

29. november 2019 nr. 650

ØKOLOGISK LANDBRUG

19

Kemigiganterne har fået øje på økologerne To nye biologiske bekæmpelsesmidler fra Bayer er godkendt til brug i økologisk korn og raps, og flere er på vej.

Om det er et fremskridt eller det modsatte, er planteavlernes formand stærkt i tvivl om SPRØJTEGIFT

AF KAREN MUNK NIELSEN Bayer er langt fremme i udviklingen af sprøjtemidler til økologer. I første omgang har virksomheden fokus på midler, der kan bekæmpe skadegørere i raps, kartofler og korn.

To midler, Contans WG og Serenade ASO, er allerede på markedet og virker mod henholdsvis knoldbægersvamp og bladsvampe som meldug og rust. I pipelinen er produktet Requiem, - et middel mod glimmerbøsser, skulpesnudebiller og galmyg, samt Flipper til trips og hvide fluer i frilandsgartneriet. Det fortalte Bayers kampagnemanager for Norden, Winnie W. Olsen, på Økologikongres 2019.

Der er tale om biologiske midler, og ifølge Winnie W. Olsen er Bayer blandt de første, der markedsfører biologiske midler til landbrugsafgrøder.

Formand i syv sind Søren Bilstrup, formand for planteavlsudvalget i Økologisk Landsforening, ser med nogen bekymring på udviklingen. »Det ligner noget, jeg har prøvet før, og som jeg valgte at forlade,« siger den erfarne planteavler og økolog.

Han er ikke imod udvikling og ligger med egne ord ikke søvnløs ved tanken om, at en økologisk landmand skulle bruge et af de godkendte biologiske midler. »Men hele ideen om, at der er et bekæmpelsesmiddel til enhver skadegører, harmonerer ikke med den økologiske tankegang. Jeg kan godt forstå, man som landmand gerne vil gøre noget, hvis en afgrøde er ved at gå til i rust eller skulpesnudebiller, men slår vi ind på den vej, er jeg

Er marksprøjterne på vej ind i på de økologiske marker? Bayer sælger nu sprøjtegift, der er godkendt til økologisk produktion. Foto: Lars Havn Eriksen/Biofoto/Ritzau Scanpix bange for, vi ender samme sted, som det konventionelle landbrug og bare trækker i nødbremsen i stedet for at udvikle økologien.« Søren Bilstrup frygter, at fremkomsten af sprøjtemidler kan bremse udviklingen af for eksempel sorter, der er tilpasset økologiske dyrkningsvilkår, eller systemer, der bygger på samspillet mellem afgrøde og omgivelsernes naturlige evne til at regulere skadegørere. »Det her er et spørgsmål, som vi kommer til at tage mange og lange snakke om i branchen i den kommende tid og nok ikke kun i Planteavlsudvalget. Det er vigtigt, at vi har øje for forsigtighedsprincippet og udvikler holdbare løsninger, så vi på samme tid kan være klimavenlige og passe på biodiversitet og grundvand,« siger Søren Bilstrup.

Bred målgruppe I Bayer kender Winnie W. Olsen godt

Fakta om Serenade og Contans

Serenade ASO ►►Et bakterieprodukt ►►Kontaktmiddel ►►Virksomt over for svampe ►►Godkendt til kartofler korn og raps, salat og gulerødder på friland Contans WG ►►En nyttesvamp, der angriber knoldbægersvampens sklerotier, hyfer og mycelium ►►Må kun anvendes mod knoldbægersvamp ►►Godkendt til raps, salat og rodfrugter ►►Udsprøjtes på jorden ifm. såning eller efter høst

synspunktet, og hun understreger, at økologer er en del af målgruppen for de biologiske midler men ikke den eneste. »Vi fokuserer ikke snævert på det

økologiske marked men bredt på integreret produktion og konventionel landbrugsproduktion også. Hvis økologer vil bruge midlerne, har de muligheden, men vi skal ikke pådutte

nogen noget,« siger Winnie W. Olsen.

Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening.

UDBUD AF LANDBRUGSAREALER Ledige græsningsarealer udbydes til forpagtning i perioden 2020 – 2025, med krav om økologisk drift: 1. Åsumvej 386

Ca. 23 ha

2. Tyrsbjergvej 4

Ca. 5,1 ha

Ledige dyrkningsarealer udbydes til forpagtning i perioden 2020 – 2025, med krav om økologisk drift: 3. Mindelundsvej

Ca. 5,14 ha

4. Svendborgvej 265

Ca. 16,1 ha

5. Klippevej 7

Ca. 8,2 ha

6. Hestehaven 201

Ca. 42 ha

7. Klippevej 7

Ca. 7,4 ha

8. Energivej

Ca. 7,2 ha

Udbudsmaterialet kan hentes på kommunens hjemmeside: www.odense.dk/erhverv/udbud/aktuelle-udbud Udbudsmaterialet kan også rekvireres hos Odense Kommune – Bodil Andersson på tlf. 51 46 44 92 eller på mail bnra@odense.dk.

Tilbudsformularer skal være Ejendomsudvikling og Salg, Odense Slot, Nørregade 36, 5000 Odense C i hænde senest onsdag d. 11. december 2019, kl. 12:00.

Odense Kommune forbeholder sig ret til frit at vælge mellem de indkomne tilbud eventuelt helt at forkaste disse.

20

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

29. november 2019 nr. 650

Grøntsagsproduktion er kendetegnet ved, at der i flere af virksomhedens kulturer er flere plantehold pr. sæson. Jorden bearbejdes, og der er bar jord mellem afgrøderne.

Foto: Irene Brandt-Møller.

Tre bud på kulstofbinding i jorden En rådgiver, en lektor og en konsulent kom på Økologi-Kongres 2019 med hver sit bud på, hvordan man kan få mere kulstof i sin jord JORDFRUGTBARHED AF IRENE BRANDT-MØLLER

Der er enighed om, at hvis vi øger landbrugets kulstofbinding i jorden, øger vi samtidig jordens frugtbarhed. Derved reduceres behovet for gødning, samtidig med at dyrkningsjorden bliver mere robust. Spørgsmålet er, hvilke tiltag landmanden skal prioritere for mest effektivt at opnå dette mål. På Økologi-Kongres 2019 i sidste uge kunne deltagerne gå hjem med tre forskellige bud på, hvordan man bedst binder kulstof i sin jord.

Martin Beck, selvstændig rådgiver, fortalte om det regenerative jordbrug, herunder samspillet mellem planter og mikrobiologi, regeneration af jordens humusindhold og behandling af organisk gødning. »Hvis man skal prioritere sin indsats, kan man tage afsæt i ti punkter for høj jordfrugtbarhed,« sagde Martin Beck og præsenterede sin top tiliste for jordfrugtbarhed.

Hans præmis er, at jo mere levende jorden er, des mere frugtbar er jorden - uanset kulstofindholdet men er der meget kulstof, så er det lettere at holde jordfrugtbarheden.

Ti punkter til sund jord Første punkt på Martin Becks liste er: Permanent grønt plantedække, fordi mikrolivet i jorden har brug for kontinuerlig forsyning med rodexudater.

Andet punkt på listen er: Optimering af fotosyntesen og plantesundheden, fordi det er fotosyntesen, der gør jorden frugtbar.

Tredje punkt på listen er: Forøgelse af plante- og den mikrobielle mangfoldighed, fordi humusdannelsen enten ikke fungerer eller går meget langsom, hvis plantesammensætningen er artsfattig.

Fjerde punkt: Fremme svampemikrobiologien i jorden, fordi svampene

spiller en vigtig rolle i humusdannelsen, og fordi mange ukrudtsarter trives på svampefattig jord.

Femte punkt: Få adgang til atmosfærisk kvælstof. Det kan de N2fikserende bakterier hjælpe til med.

Samtidig har kvælstof, som frigøres i jorden, den fordel, at det ikke går tabt, men bliver optaget af svampene og tilgængeliggøres igen til planterne efter behov.

Punkt seks: Balancering af næringsstoffer, fordi overskud af næringsstoffer i jorden fører til dårlig næringsstofeffektivitet.

Punkt syv: Integrer husdyrene i humusdannelsen, fordi drøvtyggere har evnen til at fermentere grønt plantemateriale.

Punkt otte: Jordbearbejd skånsomt, fordi mikrolivet i jorden fortrinsvis lever i de øverste jordlag, og specielt svampene tåler ikke for megen jordbearbejdning.

Punkt 9: Fremstil højkvalitets kompost og behandl husdyrgødningen, fordi der i ubehandlet gylle og gylle fra biogasanlæg typisk er mineraliserende og nedbrydende processer, som fortsætter i jorden.

Punkt ti: Brug energetiske metoder til at fremme jordens sundhed.

Dobbeltdyrkning virker Hanne Lakkenborg Kristensen fra Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet, fortalte om, hvordan dobbeltdyrkning, plantebaserede gødninger og vinterjorddække kan øge udnyttelsen af kvælstof, mens jordens frugtbarhed opbygges. »I projektet DoubleCrop har vi arbejdet med samdyrkning af planter og samtidig reduceret udvaskningen af kvælstof. Vi har arbejdet med plantebaserede gødninger, som har erstattet animalske gødninger, og endelig har vi dokumenteret, at faste kørespor og pløjefrihed øger udbytterne, rodvæksten og det plantetilgængelige kvælstof,« sagde Hanne Lakkenborg Kristensen.

Projektet er blevet gennemført i to parallelle dyrkningssystemer - et DoubleCrop-system og et standardsystem, hvor resultaterne har kunnet sammenlignes.

I DoubleCrop-systemet blev der arbejdet med reduceret jordbearbejdning, plantebaseret gødning, to afgrøder pr. sæson og plantedække året rundt. I Standardsystemet blev jorden pløjet, gødet med animalsk gødning, én afgrøde pr. sæson og ofte bar jord om vinteren. »I de afgrøder, hvor det er gået bedst, har vi høstet mange flere kilo afgrøder i DoubleCrop-parcellerne end i standard-parcellerne. Det kan skyldes, at der er signifikant forskel på, hvor meget kvælstof der mineraliseres i de to systemer, hvor DoubleCrop-systemet har vist sig at være bedst,« sagde Hanne Lakkenborg Kristensen.

Den foreløbige konklusion i projektet, som endnu ikke er afsluttet, er, at ved at benytte dyrkningsprincipperne fra DoubleCrop opnår man som minimum samme eller højere udbytter end i standardsystemet.

Holdet bag forsøget har også dokumenteret, at der sker en højere mineralisering og mere mikrobiel aktivitet ved samdyrkning, at samdyrkning af løg og issalat fungerer fint - både i forhold til maskiner og arbejdsgange, samt at animalsk gødning kan erstattes af plantebaseret, ensileret gødning. »Der er med andre ord tale om en bæredygtig intensivering, som giver

“

mere liv i jorden og større frugtbarhed,« sagde Hanne Lakkenborg Kristensen.

Kompostering lagrer kulstof Dorrit Andersen, der er konsulent ved Månsson A/S, fortalte på sessionen om, hvordan frilandsgartneriet arbejder med metoder som bioraffinering af hønsemøg og planterester i eget biogasanlæg og brug af kompostering som kilde til kulstoflagring.

Månsson A/S dyrker i alt 1.550 ha - heraf 1.000 ha med grøntsager.

600 ha dyrkes økologisk, 400 ha er under omlægning og 550 ha dyrkes konventionelt. Derudover er der 85 ha hønsegårde til virksomhedens 200.000 æglæggere. »Vores strategi er at skabe synergieffekt mellem grøntsager og æg gennem udnyttelse af gødningen, udvikling af kompost og opnåelse af selvforsyning og produktion af energi,« fortalte Dorrit Andersen.

Grøntsagsproduktion er kendetegnet ved, at der i flere af virksomhedens kulturer er flere plantehold pr. sæson. Jorden bearbejdes og der er bar jord mellem afgrøderne, og ved dyrkning af mange forskellige slags afgrøder sikres et fornuftigt sædskifte. »I biogasanlægget sker en mineralisering af kvælstoffet, så det lettere kan optages af planterne, hvilket betyder øgede udbytter og kvalitet samtidig med, at risikoen for udvaskning mindskes. Derudover opbygger vi organisk kulstof i jorden, fordi kun

I de afgrøder, hvor det er gået bedst, har vi høstet mange flere kilo afgrøder i DoubleCrop-parcellerne end i standard-parcellerne.

Det kan skyldes, at der er signikant forskel på, hvor meget kvælstof der mineraliseres i de to systemer, hvor DoubleCrop-systemet har vist sig at være bedst.

Hanne Lakkenborg Kristensen.

halvdelen af det organiske kulstof nedbrydes i biogasanlægget,« forklarede Dorrit Andersen.

Men på de sandede jorde i Brande, hvor Månsson A/S holder til, er der brug for flere tiltag, hvis jordfrugtbarheden skal øges. »Vi startede derfor i år med at lave kompost til vores marker. Vi byggede komposten op af flis fra pil og poppel, som vokser i hønsegårdene, omsat flis fra indgangsarealerne ved hønsehusene samt andre biomasser, som ikke var egnede til biogasanlægget - for eksempel frasorterede løg med jord og kulehalm,« fortalte Dorrit Andersen.

På baggrund af den viden, de har indsamlet fra avlere i hele verden, besluttede man hos Månsson A/S at opsætte to kompostmiler, som i starten blev vendt hver anden dag. »Da den organiske masse var tilpas omsat og temperaturen i milerne konstant, blev de samlet til én kompoststak, som blev sat så højt som muligt. I stakken foregår en fermenteringsproces, og efter seks måneder i stakken er smittetrykket så lavt som muligt,« fortalte Dorrit Andersen.

Hun fortsatte: »Men vi har flere tiltag, som alle har til formål at bevare og opbygge kulstofindholdet i vores jord. Alle hønsegårdene er tilplantet med pil, poppel og græs, vi har 250 ha kløvergræs og arealer med vedvarende græs. Derudover bruger vi efterafgrøder i form af rug og vintervikke, og endelig har vi på ejendommen skovarealer, læhegn, naturarealer og bibrak.« Hidtil har Månsson A/S ikke målt kulstofindholdet i jorden. »Men vi har haft efterafgrøder i mange år, og vi kan se, det virker, så i fremtiden vil vi også måle udviklingen af kulstofindholdet i vores jord,« sagde Dorrit Andersen.

MARK & STALD

29. november 2019 nr. 650

ØKOLOGISK LANDBRUG

21

Britisk økolog har succes med pløjefri dyrkning Jordens organiske indhold steg markant, og landbruget opsamler nu 10 gange mere CO2, end det udleder, efter at Richard Gantlett lagde om

rækker bliver de spredt i jordens øverste lag i en dybde af fem-otte cm, hvor ukrudtet normalt vil finde plads til at gro, og på den måde optager frøene pladsen.

Da han såede dybere, ødelagde det jorden. Det samme gjorde ploven, og han har derfor været pløjefri siden 2003, da han besøgte en tysk landmand, der praktiserede pløjefri dyrkning. »Jeg tænkte, at hvis han kan, så kan jeg også,« fortalte Richard Gantlett fra scenen.

Samtidig har han løbende udskiftet sin maskinpark til lettere maskiner, der godt nok har færre hestekræfter men samtidig er mere skånsomme mod jorden, de kører på.

CA LANDBRUG

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK I 1998 blev Yatesbury House Farm i England omlagt til økologi. I 2003 blev ploven solgt, og i 2005 blev den 550 ha store bedrift biodynamisk.

Siden den oprindelige omlægning er indholdet af organisk materiale i jorden fordoblet, og landbruget opsamler nu næsten 10 gange så meget CO2, som det udleder. Det er vel at mærke medregnet den metangas, som de ca. 280 græssende køer udleder. »Hvor mange af jer er passionerede omkring jorden?« spurgte Richard Gantlett, der ikke kun driver farmen men også er ved at tage en ph.d. i jordens frugtbarhed, da han holdt oplæg for ca. 500 tilhørere på Økologi-Kongres 2019.

De fleste rakte en hånd i vejret, selvom langt fra alle tilhørere arbejder som landmænd. Og faktisk burde alle have rakt en hånd i vejret,

Richard Gantlett er ved at tage en ph.d. sideløbende med driften af sin biodynamiske gård i England. Torsdag i sidste uge holdt han oplæg på Økologi-Kongres 2019. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek. bemærkede Richard Gantlett, fordi jordens sundhed er præmissen for en sund fødevareforsyning, der vedrører os alle.

Han kender til kulstofopbygningens udvikling, fordi der blev taget flere prøver af jordens kulstofindhold, da han lagde om til økologi, og han kan ud fra sammenligninger

se, at det har ændret sig i en positiv retning. »Hvis I er passionerede omkring jorden, vil ingen af jer forgifte den.

Så ingen giftstoffer,« sagde han.

Flere tiltag opbygger kulstof Han praktiserer rotationsgræsning med sine køer, og hans erfaring er,

at metoden har øget jordens kulstofbinding mærkbart. Samtidig har han plantet hække og læhegn og bruger konsekvent efterafgrøder, der fremmer kulstofopbygningen og biodiversiteten.

Ud over kødproduktionen dyrker han hvede, byg, havre og bønner, men frem for at så frøene dybt i lige

Bedre til at suge vand En synlig effekt for ham ved den reducerede jordbearbejdning er, at jorden nu er bedre til at suge vand, så han minimerer risikoen for oversvømmelser, og den samtidig er nemmere at arbejde med.

Hans næste store mål er at gøre sit landbrug helt frit for fossile brændstoffer og plast. »Ved hvert eneste indkøb, vi foretager os, spørger vi os selv, hvordan vi kan bruge færre eller ingen brændstoffer.«

Stor interesse for pløjefri økologi på kongres En session om reduceret jordbearbejdning under økologiske forhold trak 200 tilhørere til

Principper for Conservation Agriculture ►►Minimal forstyrrelse af jorden – kun direkte såning ►►Aldrig bar jord - enten dækket af afgrøde, efterafgrøde eller afgrøderester ►►Varieret sædskifte.

CA LANDBRUG

AF KAREN MUNK NIELSEN

Der er ikke tvivl om, at økologer gerne dropper ploven og forstyrrer jorden mindre, hvis bare nogen kunne fortælle, hvordan det skal gøres, uden at det hele gror til i ukrudt. Ikke færre end 200 tilhørere fandt torsdag i sidste uge vej til Økologikongressens spor om reduceret jordbearbejdning under økologiske forhold.

Her kunne de på den ene side konstatere, at der er et stykke vej endnu, inden eksperterne kan anvise en nogenlunde færdig opskrift på en økologisk version af Conservation Agriculture. På den anden side kunne de høre Jens M. Sørensen, økolog fra Vejen, opfordre alle til at gå i gang i det små, få erfaringer og dele dem med hinanden, så vi hurtigere og ved fælles hjælp kommer i mål.

Fra polsk CA til dansk økologi Jens Sørensens erfaringer stammer fra 1800 ha planteavl i Polen, som

Det flerårige projekt, CarbonFarm, samarbejder med i alt fire landbrug - to økologiske og to konventionelle - hvor der arbejdes med reduceret jordbearbejdning. De fire landbrug har status som demonstrationlandbrug i projektet, og ad flere omgange har projektet vist resultater frem på bedrifterne. Her i maj 2018. Foto: Irene Brandt-Møller. han har drevet efter principperne for Conservation Agriculture. Driften er ikke økologisk, men herhjemme i Danmark driver han økologisk landbrug og prøver nu at overføre de gode erfaringer til en dansk sammenhæng. »Vi skal arbejde mere med efterafgrøderne og gentænke måden, vi etablerer dem på. I Polen får de for eksempel 30 kg N for at komme godt

i gang, men det kan også handle om etablering om foråret, hvor vi ved, forholdene i marken er optimale, eller om at skårlægge kornet, så vi kan komme tidligere ud med efterafgrøderne efter høst,« sagde Jens Sørensen, som derfor gerne overlader høsten til maskinstationen for selv at kunne fokusere på at så efterafgrøder umiddelbart efter.

Jorddækket skal være massivt Janne Aalborg Nielsen, projektleder i Økologisk Landsforening, der i projektet CarbonFarm tester metoder til reduceret jordbearbejdning under økologiske forhold, bakker op om en ny indstilling til efterafgrøder. I et pløjefrit system uden pesticider bliver efterafgrøderne centrale i kampen for at bevare marken fri for ukrudt.

»Erfaringerne med efterafgrøder indtil nu er, at de visner for tidligt væk og ikke dækker for ukrudt om foråret. Vi skal have nogle arter med, som forbliver grønne og dækker jorden i længere tid,« konstaterede hun.

Et bud på en sådan art er bibernelle, som nu testes i projektets efterafgrødeblandinger. Der arbejdes i øvrigt med at så direkte i en knivtromlet vinterrug/vikke-blanding.

Også her er der brug for et tættere plantedække for at undgå fremspiring af ukrudt om foråret, og udsædsmængden i rug skal derfor hæves.

Vikken har derimod diskvalificeret sig selv, da den ikke når blomstring inden knivtromlingen, og derfor ikke stopper væksten efterfølgende.

Vil du vide mere: ►►Janne Aalborg Nielsen jan@okologi.dk, 4034 9051

22

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

29. november 2019 nr. 650

Fødevareminister Mogens Jensen gør det muligt for landmænd at få slagtet deres dyr på gården, hvis et slagteri står for at aflive dyrene.

DYREVELFÆRD: Der er en god nyhed på vej til de landmænd, som gerne vil have slagtet deres får, svin, kvæg eller andre dyr på deres egen gård fremfor på et slagteri.

Fødevareminister Mogens Jensen giver nemlig fra 1. januar landmænd mulighed for at foretage gårdslagtninger. Landmænd kan etablere et egnet område på gården, hvor et autoriseret slagteri kan aflive og afbløde dyrene, inden de bliver sendt til forarbejdning på slagteriet. »Vi har nu en løsning, som tilgodeser de landmænd, der ønsker at slagte på egen gård. Hvis man som landmand eksempelvis ikke ønsker at transportere sine dyr til et slagteri, så skal man selvfølgelig have mulighed for det,« siger Mogens Jensen i en pressemeddelelse.

I sommeren 2019 præciserede Fødevarestyrelsen, at det ikke er tilladt at slagte på marken for derefter at sende de slagtede dyr til et slagteri. Medmindre der er tale om nødslagtning. Fødevarestyrelsen har efter ministerens ønske siden arbejdet på at finde alternativer for de landmænd, der ikke ønsker at transportere deres dyr levende til slagteriet.

Ministeren pointerer, at slagteriet har ansvaret for, at både dyrevelfærd og hygiejne er i orden, når landmanden vælger gårdslagtning.

Slagtningen vil også være omfattet af Fødevarestyrelsens kontrol. Der bliver ikke stillet krav om et egentligt slagteområde hos landmanden. Det er slagteriets ansvar, at bedøvelse og afblødning foregår hygiejnisk forsvarligt. »Det vigtigste har for mig været, at de landmænd, som ønsker at slagte deres dyr på gården, får mulighed for det, uden at vi går på kompromis med fødevaresikkerheden,« siger Mogens Jensen.

Den nye mulighed er udviklet i samarbejde med branche- og interesseorganisationer. En af disse organisationer er Økologisk Landsforening (ØL), der har arbejdet for at gøre det muligt at slagte dyr på gården og spare dem for turen til slagteriet.

“Vi er glade for at ministeriet har sat sig for at finde en løsning. De endelige krav kender vi endnu ikke, men vi forventer, at det bliver en løsning, som alle bruge, og vi lægger vægt på, at det fortsat er muligt at skyde dyrene på frisk rent græs, fordi det er det mest naturlige for dyret,” siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i ØL. Det er stadig tilladt at nødslagte dyr uden for et slagteri, hvis dyrene har været udsat for en ulykke og derfor af hensyn til dyrevelfærden ikke kan transporteres til slagteriet. Det er endvidere muligt at slagte uden for slagteri, hvis dyrene er så vilde, at de risikerer at forvolde skade på sig selv eller på mennesker ved transport til slagteri. Såkaldt hjemmeslagtning til egen husholdning er også fortsat tilladt.

Foto: Irene Brandt-Møller

Nu bliver det lovligt at få slagtet dyr på gården

Tættere samarbejde om biogas-rådgivning skal give landmanden mere værdi på bundlinjen Seges og rådgivningsvirksomheder i Dansk Landbrugsrådgivning går nu sammen om at styrke rådgivningen på biogasområdet.

BIOGAS: Biogasbranchen er i rivende udvikling, og stadig flere landbrug er på en eller anden måde involveret i biogasproduktion. Det skal landbrugene have mest mulig værdi ud af, og med den mission styrker Seges og rådgivningsvirksomheder i Dansk Landbrugsrådgivning, DLBR, nu samarbejdet på området. Det sker i en indsats kaldet DLBR Biogas, som er målrettet både konventionel og økologisk biogasproduktion.

Bredt samarbejde DLBR Biogas drives af Seges og

ØkologiRådgivning Danmark, ØRD, i samarbejde med DLBR-rådgivningscentrenes specialister på området.

Seges har mangeårig erfaring med drift og optimering af biogasanlæg og hjælper i dag en lang række gård- og fællesanlæg med optimering af driften. Seges har desuden designet en lang række biogasanlæg i både ind- og udland. Michael Tersbøl, som er konsulent i ØkologiRådgivning Danmark, har arbejdet med forskellige opgaver indenfor biogas og økologi i mange år. Han siger »Biogasbranchen har inden for de seneste år gennemgået en markant udvikling og udbygning, og mange landmænd har i dag kontaktflade med biogasanlæg. Biogasområdet forventes at ekspandere yderligere i de kommende år, og det vil få indflydelse på både driftsform og økonomi på stadigt flere landbrug.«

Gennem DLBR Biogas vil de rådgivere, der arbejder med biogas i de enkelte rådgivningsvirksomheder, have mulighed for at blive en del af et netværk, og målet er at styrke rådgivningstilbudet til landmanden.

Hele paletten Mange DLBR-rådgivningscentre varetager i dag rådgivningsopgaver relateret til biogas i form bl.a. myndighedsarbejde (VVM-ansøgninger og miljøgodkendelser), gødningsregnskaber for biogasanlæg og rådgivning omkring kontraktforhold for leverandører, mens Seges har opbygget en kompetence på rådgivning omkring drift og design af biogasanlæg, bæredygtighedscertificering af biogasanlæg, samt særlige forhold og betingelser knyttet til biogas i økologisk landbrug.

Jordbundens dag fejres på Dalum Landbrugsskole Vigtigheden af at bevare en sund, levende og frugtbar landbrugsjord, der både gavner landmænd og samfund, markeres hvert år 5. december. I år med temaet ’Stop jorderosion’. I Danmark fejres dagen på Dalum Landbrugsskole derfor med en stribe perspektivrige indlæg om erosion, jordfrugtbarhed og biodiversitet.

SUND JORD: Den vigtigste forudsætning for at få et godt liv er en sikker forsyning med sund og tilstrækkelig mad hver eneste dag året rundt. Desværre er det et gode, der ikke er forundt os alle, idet omkring 815 millioner eller omkring 13 procent af os går sultne i seng hver eneste dag.

Desuden udpines to gange Danmarks areal årligt på verdensplan, hvorved landbrugsjorden bliver til ørken. Det betyder både manglende forsyning med fødevarer, men også udledning af store mængder klimagasser og et enormt tab af biodiversitet.

Heldigvis kan landmændene ved valg af bedre dyrkningsmetoder øge frugtbarheden i deres jord og endda genoprette den jord, der er udgået af dyrkning. De kan også lagre klimagassen CO2 som livgivende humus i jorden og derved være med til at modvirke den globale opvarmning.

En sikker og væsentlig sidegevinst er, at der med mere humus i jorden også er langt større biodiversitet - og erosion, der

Et bredt samarbejde For at skabe bred opmærksomhed omkring nødvendigheden af at passe godt på vores landbrugsjord, er flere foreninger gået sammen om en markering af Jordbundens dag 2019.

Det er Agrovi, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK (FRDK), SEGES og Økologisk Landsforening. Men andre kan også være med i de kommende år, fordi initiativtagerne ønsker en bredt funderet, årlig dansk markering.

Sammen har de lavet et program, som kommer omkring udfordringer og muligheder i at bevare og opbygge landbrugsjordens frugtbarhed i Danmark.

I år er temaet stop jorderosion i bred forstand - og hvis vi ikke før har set, at netop erosion er et problem på de danske marker, så har det været meget tydeligt i år. forurener vandmiljøet, reduceres markant.

Derfor er det yderst relevant, når FAO i en årrække har markeret ”Jordbundens dag” hvert år den 5. december med forskellige temaer.

I år er temaet stop jorderosion i bred forstand - og hvis vi ikke før har set, at netop erosion er et problem på de danske marker, så har det været meget tydeligt i år.

Det hele bliver rullet ud torsdag 5. december 2019 på Dalum Landbrugsskole med start kl. 9.00.

Et færdigt program vil blive offentliggjort inden længe. Men allerede nu står det klart, at der bliver indlæg fra forskere fra Københavns Universitet, Roskilde Universitetscenter og Aarhus Universitet. Desuden bliver der indlæg fra tre projekter, nemlig CarbonFarm, Grønne Marker Stærke Rødder (GMSR), og Sund Jord - en investering i dyrkningssikkerhed og udbytte.

Dagen bliver rundet af med en eller to landmænd, der fortæller om deres erfaringer med henholdsvis Conservation Agriculture og pløjefri dyrkning.

Alle kan tilmelde sig via denne hjemmeside: https://www. tilmeld.dk/jordbundensdag2019 Der er et begrænset antal pladser, som vil blive tildelt efter først-til-mølle princippet mod en mindre betaling.

MARK & STALD

29. november 2019 nr. 650

ØKOLOGISK LANDBRUG

23

Naturrådgivning effektiviseres Nyt, digitalt redskab skal gøre det økonomisk overkommeligt for landmanden at passe på naturen på bedriften MARKERNES NATUR AF IRENE BRANDT-MØLLER

Der er rigtig mange ting, den økologiske landmand kan og bør gøre for at tilgodese naturen på bedriften; men har landmanden ikke selv øje for naturkvaliteten, er det en dyr affære at få lavet en naturplan for ejendommen. Økologisk Landsforening er ved at udvikle et nyt, digitalt værktøj, som kan gøre arbejdet mere overkommeligt og dermed også billigere for landmanden. Det fortalte Bent Rasmussen fra Økologisk Landsforening, ØL, på Økologi-Kongressen 2019 »I ØL arbejder vi med naturen af flere grunde. Dels er der de fire økologiske grundprincipper, dels hjælper naturen landbruget med bestøvere, naturlige fjender og mikrolivet i jorden. Dels har mange af foreningens medlemmer stor interesse for naturen; men det aller, aller vigtigst incitament er, at forbrugerne forventer, at økologien leverer på FN’s Verdensmål #15, som handler om Liv på land,« sagde Bent Rasmussen på sessionen om, hvordan man booster naturen på bedriften.

Konkrete tiltag Økologisk Landsforenings naturstrategi er udmøntet i flere konkrete tiltag. Foreningen har for eksempel sammen med seks andre organisationer lavet et fælles udspil om biodiversiteten. Derudover har ØL lavet sit eget naturudspil: Et landbrug i pagt med både klima og natur. ØL har også udarbejdet ’Prioritering af naturen på bedriften - 10 bud’, og endelig er foreningen nu i gang med at udvikle ’Markernes naturpotentiale’, som er et digitalt valideringsværktøj. »Vi har i årtier snakket, og snakket alligevel bliver der længere og længere mellem naturbiotoperne ude i det åbne land. Så nu skal vi stoppe med at snakke og i stedet gøre noget,« sagde Bent Rasmussen.

Han fortsatte: »Men vi skal gøre det rigtige i forhold til tid, rum og indsats. Og naturrådgivningen skal effektiviseres, så den bevæger sig væk fra en naturstatus til en anbefalet naturhandling; men den vigtigste årsag til, at vi nu for alvor går ind i arbejdet med at udvikle et marknaturindeks, er, at der formodentlig bliver plads til mere natur i den nye CAP. Det kræver administration af fremtidig økologisk naturgaranti, så det kan administreres, ellers holder det ikke i mange år, det så vi med naturstriberne, som kun holdt et år.«

Løb tør for tid Som naturkonsulent i ØL har Bent Rasmussen hjulpet landmænd med at udarbejde for eksempel naturplaner til deres ejendomme, og det er erfaringerne fra dette arbejde, som han nu er ved at omsætte til det nye værktøj. »Jeg oplevede, at der var alt for lidt tid til at lave naturplanerne, hvis det også skulle være økonomisk overkommeligt for landmanden, fordi jeg jo skulle bruge rigtig megen tid på dels at besøge bedriften og registrere naturen på ejendommen, inden jeg overhovedet kunne komme i gang med at lave selve Naturplanen, som jo også tager tid.

Det nye handlingsorienterede værktøj kan ved hjælp af satellitmålinger udpege for landmanden og naturforvalteren, hvor den enkelte landmand kan gøre den største forskel for naturen på bedriften. »Vi tager udgangspunkt i matriklen og opdeler bedriftens areal i fire kategorier: vand, skov, anlæg (bygninger, gårdsplads m.m.) og mark.

Markarealerne bliver derefter underinddelt endnu en gang, alt efter om det er en græsmark, en mark i omdrift eller arealer i markfladen, som har naturelementer. På baggrund af disse data, som vi henter i GIS-systemet, kan vi beregne både et Marknaturindeks for markarealerne og med tiden også et Landbrugsnaturindeks for hele ejendommen,« fortalte Bent Rasmussen.

Han tilføjede: »Når først app’en er udviklet, kan jeg lave en naturplan næsten lige så hurtigt, som jeg kan taste den ind i systemet. Og med tiden vil arbejdet blive valideret gennem brugen af værktøjet, fordi det er et adaptivt værktøj. Det betyder, at jo mere man bruger indekset, des klogere bliver app’en.«

Vil du vide mere: ►►Bent Rasmussen bra@okologi.dk - 6143 5129

Julemarkvandring - Oplev landbrugets naturpotentiale på Marienlyst 10. december kl. 09:30 - 13:30 Adresse: Ammelhedevej 17, 8960 Randers SØ Markvandring hvor debatten om landbrugets fremtidige naturhensyn tages under behandling, mens vi ser på eksempler fra den virkelige verden.

Læs mere her: www.okologi.dk/kalender

Marienlysts marker er opdelt i seks ha store parceller ved hjælp af insektvolde anlagt i foråret 2019. Gården er vært for en markvandring om naturtiltag i december. Foto: Bent Rasmussen.

Prioritering af naturen på bedriften - 10 bud Respekt for det landskab og den historie ejendommen består af Det økologiske landbrug værner om lokalområdets landskabelige æstetik, herunder egnstypiske landskabstræk, kulturhistoriske landskabselementer og udsigtspunkter.

Dette opnås ved, at landmanden er bevidst om, hvor disse findes på ejendommen, og at der tages hensyn til dem i gårdens udvikling og drift.

Kender og plejer ejendommens udpegede og beskyttede naturtyper Det økologiske landbrug værner om agerlandets udpegede og bevaringsværdige naturtyper (Natura 2000 og §3) ved at bevare dem og deres naturværdier for eftertiden.

Dette opnås ved, at landmanden er bevidst om deres tilstedeværelse, beskytter og plejer dem og skaber sammenhæng mellem dem, ved at udtage jord til nye naturområder.

Kender og forvalter ejendommens ansvarsarter Det økologiske landbrug deltager aktivt i arbejdet mod at opfylde målsætninger i nationale forvaltningsplaner for vilde arter af dyr og planter.

Det gælder både indsatser for truede arter (krybdyr, padder, flagermus m.fl.) og indsatser mod arter som skal bekæmpes, fordi de regnes som invasive eller skadedyr (bjørneklo, mink, mårhund m.fl.).

Bevarer og etablerer arealer med rindende og stillestående vand Det økologiske landbrug er bevidst om naturværdien af åbne vandspejl i landbrugslandet.

Landmanden beskytter og plejer de eksisterende vandløb og vandhuller for at bevare eller opnå en gunstig naturtilstand og udnytter de muligheder, som ejendommen indeholder, til at etablere nye vådområder.

Har varierede bevoksninger med træer og buske Det økologiske landbrug værner om ejendommens bevoksninger med træer og buske. Det gælder for såvel egentlige skovområder som for mindre træ- og buskbevoksninger ude i dyrkningsfladen - plantede eller naturligt opståede.’Landmanden plejer bevoksningerne mod en landskabstypisk tilstand med hjemmhørende træ- og buskarter med dødt ved og andre forhold, der understøtter et varieret dyreliv.

Har permanente græsarealer i flader og striber Det økologiske landbrug er bevidst om naturværdien af permanente græsarealer på ejendommen.

Det gælder både større våde, tørre og næringsfattige arealer, der er udtaget/udtages af omdriften, og eventuelt plejes med ekstensiv afgræsning eller høslet, samt smalle bræmmer, der efterlades som tilgroet bufferzone langs eksisterende naturområder, markskel og andre landskabselementer.

Opbygger en sund jord med rig jordfauna Det økologiske landbrug er bevidst om værdien af jordbundens biodiversitet.

En mangfoldig jordfauna opbygges og opretholdes gennem gunstige jordbundsforhold, varierende sædskifter med efterafgrøder, skånsom

jordbearbejdning og dødt organisk materiale, der kan omsættes af de jordlevende arter af dyr, svampe og bakterier.

Har en varieret markflade i struktur af permanente landskabselementer Det økologiske landbrug er bevidst om markfladens funktion for den fødekæde, der er tilknyttet det dyrkede landbrugsareal.

Landmanden bevarer og/eller etablerer midlertidige felter og striber, som udgør gode levevilkår for de marklevende arter i form af yngle-, skjule-, varme- og fødesøgningssted som en integreret del af markens sædskifte og drift.

Kender og bevarer ejendommens værdifulde punktbiotoper Det økologiske landbrug respekterer selv små og enkeltstående naturelementers (punktbiotopers) værdi for plante- og dyrelivet.

Landmanden bevarer og beskytter derfor gamle hule træer, stenbunker m.m. mod skadelig påvirkning, genopretter forringede elementer og skaber nye elementer - gerne i sammenhæng med eksisterende større naturarealer.

Når ejendommens naturressource udnyttes, sker det med respekt Det økologiske landbrug udnytter den naturressource, der findes på bedriften, under stor respekt.

Uanset om denne udnyttelse omhandler en egentlig produktion, eller den foregår som rekreative aktiviteter, skal den ske på naturens præmisser og i samspil med de naturlige processer, som har førsteprioritet.

24

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

29. november 2019 nr. 650

Kødudvalget efterlyser forskning Kødudvalget i Økologisk Landsforening har på sit seneste møde drøftet, hvordan udvalget bedst kan skabe synlighed omkring de positive klimaeffekter, som drøvtyggere efter udvalgets mening rummer KLIMA

AF IRENE BRANDT-MØLLER

Kødudvalget i Økologisk Landsforening er bekymret over det, udvalget betragter som en unuanceret debat om drøvtyggeres klimapåvirkning.

Kødproducenterne får ofte at vide, at deres dyr er en stor klimabelastning. »Men de målinger, der ligger til grund for disse påstande, er lavet på drøvtyggere, der går på stald. Vi efterlyser forskning, som dokumenterer, hvad vi kan se med vores egne øjne: At vedvarende græsarealer, der afgræsses efter principperne i holistisk planlagt afgræsning, faktisk opbygger rigtig meget humus,« siger formanden for Kvægudvalget i Økologisk Landsforening, Carsten Sørensen.

60 ton pr. ha Michael Kjerkegaard, der også er medlem af Kødudvalget, har selv et stort dyrehold ved Vejle, hvor hans besætning afgræsser tidligere agerjord og naturarealer. Han har i 11 år praktiseret planlagt afgræsning på marker, der tidligere blev dyrket korn på. På disse marker er der i dag et ti cm tykt muldlag ovenpå det gamle lerlag, som hans far dyrkede direkte i. »Vi vil gerne i dialog med forskerne, så vi kan få dokumenteret, hvordan samspillet mellem drøvtyggere, der afgræsser vedvarende græsarealer uden at dødbide græsset, solen og nedbør år for år opbygger muldlaget og dermed også binder kulstof,« fortæller Michael Kjerkegaard, som derfor har filmet og produceret en video, hvor han registrerer tykkelsen på det muldlag, der gennem de seneste 11 år er blevet dannet ovenpå lerlaget. Videoen viser, at muldlaget er vokset med ca. 1 cm. hvert år, og

at der hvert år er dannet 60 ton sort muld pr. ha. »Hvor meget af disse 60 ton sort muldjord er kulstof - og dermed CO2 trukket ud af luften?« spørger Michael Kjerkegaard i videoen.

Videoen er allerede blevet præsenteret for en gruppe af de førende klimaforskere fra AU Foulum, og Kødudvalget håber, at dette møde vil resultere i, at forskerne får øjnene op for, at det er mere komplekst end som så at vurdere drøvtyggeres klimabelastning.

Fotosyntese hele året Kødudvalget samarbejder med foreningen HOlistisk PLanlagt Afgræsning i arbejdet med at råbe forskerne op.

Thorkild Nissen fra HOPLA fortæller om samarbejdet med forskerne: »De er jo ikke uenige med os i, at man kan lagre kulstof med planlagt afgræsning. Det, som vises i Michael Kjerkegaards video, hvor der er opbygget et muldlag på ti cm på ti år, er intet mindre end imponerende.

Jeg synes også, at det er ret logisk, at denne form for afgræsning med drøvtyggere har denne positive indvirkning på kulstoflagringen i jorden.

Det er fotosyntesen, der binder kulstoffet, og en græsmark, der ikke overgræsses, laver fotosyntese stort set hele året,« siger Thorkild Nissen.

Han fortsætter: »Og løsningen er ikke at lægge store arealer ud i græs, og så lade dem passe sig selv, for hvis ikke drøvtyggerne kommer forbi en gang imellem og æder af græsset og tramper det ned, vil græsset gå i frø, visne og stoppe fotosyntesen. Samtidig er drøvtyggernes gødning et meget positivt bidrag til mikrolivet i jorden, som også spiller en betydelig rolle i den humusopbyggende proces.«

Michael Kjerkegaards video om solskinsbønderne, der opbygger kulstof ved hjælp af solskin og vand, kan ses på Youtube. Søg på: ’Kulstofbinding i jorden’. Foto: Skærmdump fra videoen.

Hvordan kan vi sikre velfærd for naturplejende kvæg?

Spørgsmålet blev stillet og til dels besvaret på en workshop arrangeret af Økologisk Landsforening på Molslaboratoriet i slutningen af oktober

DYREVELFÆRD

AF IRENE BRANDT-MØLLER Landmændene var mødt op til workshoppen om Dyrevelfærd i naturafgræsningen, og det var dyrlægen, Dyrenes Beskyttelse, kommunale naturmedarbejdere, rådgivere, Fødevarestyrelsen, konsulenter og en enkelt journalist også. Dermed var det lykkedes Økologisk Landsforening, ØL, at sammensætte den gruppe, de ønskede, for på workshoppen blev deltagerne bedt om at komme med input til en ny manual, Græsserliv 100, der på samme vis som Kalveliv 100, Kvieliv 100 og Koliv 100 skal hjælpe landmænd og rådgivere til at lave en velfærdsvurdering blandt naturplejende dyr. På workshoppen skulle deltagerne hjælpe med at definere relevante velfærdsindikatorer for kvæg i naturpleje, som skal danne grundlag for et udkast til den kommende velfærdsprotokol for naturafgræsning. »Historisk har husdyrene afgræsset naturen, fordi agerjorden skulle benyttes til dyrkning af afgrøder. Naturen var dermed grundlaget for kødproduktionen. I dag er det omvendt:

kødproduktionen er det økonomiske grundlag for naturplejen; men i fremtiden kan vi forvente at se naturpleje i form af rewilding, der er afkoblet fra kødproduktionen, selvom det stadig vil være dyr, der afgræsser naturen,« sagde Bent Rasmussen, der er projektleder i projektet ’Dyrevelfærd i naturplejen’, som havde inviteret til workshoppen.

Rewilding og dyrevelfærd Rewilding er opstået i kølvandet på en kritik af den gængse naturpleje, hvor regler, der har taget afsæt i EU’s landbrugspolitik på bekostning af naturhensynet, har styret afgræsningen, hvilket har ført til overgræsning og tab af biodiversitet. Rewilding derimod regulerer antallet af græssende dyr ud fra, hvor meget arealet kan producere foder til om vinteren.

Er der ikke foder nok, vil bestanden blive reguleret. »Det er muligvis en god måde at regulere dyretrykket i naturen på; men vi kommer ikke uden om, at så snart vi indhegner dyr, er vi omfattet af reglerne for husdyrhold. Og det medfører, at vi også er underlagt reglerne i dyreværnslovgivningen,« sagde Bent Rasmussen.

Han understregede, at arbejdet i projektet tager afsæt i Det Dyreetiske Råds udtalelse om brug af dyr til rewilding ved naturforvaltning, og at han håber, at workshoppen kan blive starten på et konstruktivt samarbejde mellem de forskellige interessenter, som kan skabe enighed om den snitflade, der beskriver, hvor landbrugsproduktionen stopper, og hvor naturplejen begynder.

Hvad er acceptabelt?

Iben Alber Christiansen, der er økologikonsulent med speciale i kvæg i ØL, satte deltagerne ind i, hvad manualen skal bruges til: »Vores manualer i serien er ikke et kontrolredskab, men en støtte til landmanden i at opnå egne målsætninger, og i dag håber jeg, vi kan definere yderpunkterne for, hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er, når det drejer sig om naturplejende dyr,« sagde Iben Alber Christiansen.

Hun fortsatte: »Fokus i manualen er på kvæg; men I må gerne skele til for eksempel får også, fordi mange forhold vil dække flere dyrearter. Vi har inddraget staldforholdene i materialet, fordi nogle dyr vil være på stald om vinte-

MARK & STALD

29. november 2019 nr. 650

ØKOLOGISK LANDBRUG

25

Det dyreetiske råds anbefalinger Dyrevelfærd Det Dyreetiske Råd har drøftet dilemmaet mellem at lade dyrene leve som vildtlevende for at fremme en bestemt natur og at skulle varetage hensyn til dyrevelfærd, idet Rådet ikke mener, at det naturlige liv nødvendigvis er ensbetydende med optimal dyrevelfærd.

Rådets medlemmer finder det afgørende, at de udsatte dyr er hårdføre nok til at kunne klare sig i det valgte område, og medlemmerne finder det problematisk, hvis dyrene på grund af den situation, de er blevet bragt i, overlades til lidelse, evt. med dødelig udgang.

Workshoppen blev afsluttet med en tur ud i naturlandskabet i Molslaboratoriet, hvor Jeppe Flarup Sørensen fortalte om erfaringerne med rewilding.

Foto: Irene Brandt-Møller

ren. Og det er menneskers ansvar at sikre gode forhold for husdyrene både ude og inde.” .« Fra teori til virkelighed På Molslaboratoriet, hvor workshoppen foregik, er man på vej ind i den 3. vinter med heste og kreaturer i én stor indhegning. Jeppe Flarup Sørensen er forvalter på laboratoriet og har blandt andet ansvaret for at tilse naturafgræsserne. »Vi har udviklet vores eget vurderingssystem, som vi én gang om ugen vurderer dyrene efter. Med afsæt i kombinationen af, hvor dyrene ligger på skalaen fra 1-5, og mængden af mad dyrene har adgang til i den kommende tid, vurderer vi fra gang til gang en tærskelværdi for, hvornår dyrene i første omgang skal holdes under tættere opsyn, og derefter måske skal tages helt ud af laboratoriet. Hidtil har vi ikke taget dyr ud. Vi troede sidste vinter, det ville blive nødvendigt, men det gjorde det ikke. I den kommende vinter er jeg dog helt sikker på, at det bliver nødvendigt,« sagde Jeppe Flarup Sørensen.

Han understregede, at der er én ulempe ved Molslaboratoriets scoringssystem: »Det er totalt subjektivt, hvor de enkelte dyr placeres på listen, så det

skal være den samme person, der laver scoren hver gang,« sagde han og tilføjede: »En anden udfordring er, at det er et meget stort areal, vi skal tilse, og dyrene stiller jo ikke op på en række, når vi er ude for at vurdere dem tre gange om ugen. Derfor har vi nu indkøbt en drone, så vi lettere kan finde, hvor dyrene går.« Uventet adfærd Erfaringerne fra Molslaboratoriet viser også, at dyrene opfører sig anderledes end forventet. »Vi observerer, at de deler sig afhængigt af, hvor meget mad der er.

Er der meget mad, græsser de i flok, er der kun lidt mad, deler de sig op og spreder sig, samtidig med at de begynder at spise andre fødekilder end det foretrukne græs,« sagde Jeppe Flarup Sørensen.

Blandingen med heste og køer fungerer godt i forhold til naturplejen, og han konstaterede, at mængden af parasitter i dyrene ikke er stor, selvom alle arealer helårsafgræsses. »Samtidig kan vi se, at de spiser mere varieret og af alle de fødekilder, de har adgang til - også olden, selvom nogle mener, at de kan dø af det,« sagde Jeppe Flarup Sørensen.

Management

For tre år siden startede Molslaboratoriet sit rewilding-projekt på 120 ha naturareal. Dengang var der 13 Exmoor-ponyer og 13 Galloway-kreaturer. I dag er der 36 heste og 44 kreaturer. Forvalteren på Molslaboratoriet, Jeppe Flarup Sørensen, forventer, at han til vinter for første gang bliver nødt til at tage dyr ud af projektet, fordi der ikke er mad nok til alle. I givet fald vil han tage de dyr ud, der klarer sig dårligst. Foto: Irene Brandt Møller.

Han deltog i forbindelse med workshoppen i den arbejdsgruppe, der skulle vurdere kravene til management af naturplejedyrene.

Arbejdsgruppens deltagere var enige om, at der især skulle være opmærksomhed omkring alle de tidspunkter, hvor mennesker håndterer dyrene. Det være sig ved flytning mellem naturarealer, håndtering af syge dyr, kælvninger og slagtning. I disse sammenhænge er det vigtigt, at der arbejdes efter systemer, der er tilpasset dyrene og ikke omvendt, fastslog arbejdsgruppen.

Arbejdsgruppen prioriterede også flokkens sammensætning højt, og de hældte ikke i retning af de homogene flokke, som ofte foretrækkes, når dyrene er meget på stald. I stedet brugte landmændene i gruppen bevidst at sammensætte flokke, hvor erfarne køer kunne guide kvierne, hvilket både giver en bedre afgræsning og er en stor hjælp, når kreaturerne skal flyttes.

Næsten ingen kontakt På Molslaboratoriet er forholdene anderledes, forklarede Jeppe Flarup Sørensen: »Vores projekt er et rewilding-projekt, så vores dyr har slet ikke menneskelig kontakt i hverdagen; men vi skal heller ikke have dem indfanget

til slagtning.« Men kalvene skal øremærkes og tilses i begyndelsen af november, og derfor har Molslaboratoriet en meget velkonstrueret fangfold, som kalvene gennes ind i. »Vi tilser jo dyrene tre gange om ugen, så de er ikke bange for os: Vi kan komme tæt nok på til at aflæse deres øremærke; men ikke tæt nok på, til at vi kan lægge grime på dem,« forklarede Jeppe Flarup Sørensen.

Han tilføjede: »Og med hensyn til mulighederne for håndtering af dyrene i forbindelse med kælvninger, så er det heller ikke aktuelt her, for vi ser aldrig, når køerne kælver.« Vil du vide mere: ►►Bent Rasmussen, bra@okologi.dk; 2115 8706 ►►Iben Alber Christiansen, ic@okologi.dk; 6197 4904

►►Det er Kvægafgiftsfonden, der støtter udviklingsarbejdet med manualen Græsserliv 100 i projektet Dyrevelfærd i naturafgræsningen. Første udgave af manualen forventes at være klar inden nytår.

Forpligtelser over for de udsatte dyr Det Dyreetiske Råd mener, at uanset hvordan dyrene i rewilding-projekter er beskyttet juridisk, er der en moralsk forpligtelse til så vidt muligt at beskytte de udsatte dyr mod unødig lidelse, hvis der aktivt er sat en fysisk barriere for at fastholde dyrene på et bestemt areal.

Rådets overordnede indstilling er, at det skal sikres, at området er passende for en population af egnede dyr, og Rådet finder det afgørende, at unødig lidelse undgås. Rådet mener derfor, at der er behov for at regulere og forvalte bestanden. Der er forskellige vurderinger blandt Rådets medlemmer af, hvornår der er behov for, at mennesker griber ind. Medlemmerne er dog enige om anbefalingen af de konkrete tiltag.

Konkrete tiltag Det Dyreetiske Råd anser det for afgørende, at der også er fokus på dyrevelfærd i rewilding-projekterne, og ikke bare på naturforvaltning.

Nogle af Rådets medlemmer er stærkt bekymrede for udviklingen af disse projekter, og alle medlemmer er enige om, at hensyn til dyrevelfærd skal inddrages allerede ved planlægning af udsætning af dyrene. Rådet peger på en række konkrete tiltag, bl.a. i forhold til valg af områder og udsatte dyr, til planer for overvågning og forvaltning, til indsamling af dokumentation og til kommunikation om projektet. Rådet peger også på behovet for håndtering af afledte konsekvenser, som rewilding måtte medføre.

26

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

29. november 2019 nr. 650

I ØkoSort II afprøves en række nye sorter ved hjælp af genomisk selektion. Foto: Jesper Fog-Petersen.

Projektet har fået tilskud fra Promilleafgiftsfonden for Landbrug samt Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, GUDP under Fødevareministeriet.

Et bredt sortsudbud kræver handling

Hvis man som landmand, møller, bager eller forbruger savner større bredde i udbudet af økologiske kornsorter, så kan man risikere at vente længe, hvis man ikke tager sagen i egen hånd. Det er en af konklusionerne fra sessionen om fremtidens økologiske sorter på Økologi-Kongres 2019 ØKOSORT II

AF IRENE BRANDT-MØLLER Med afsæt i at der fortsat er brug for nye sorter, der passer bedre til den økologiske driftsform, præsenterede Hans Ravn Haldrup fra Nordic Seed og Anders Borgen fra Agrologica udfordringerne ved økologisk kornforædling på Økologi-Kongres 2019. »Vi gik i gang med økologisk planteforædling, fordi vi kom med i ØkoSort 1 i 2013. Og vi ser i dag helt klart et interessant marked i økologiske sorter,« fortalte Hans Ravn Haldrup.

I ØkoSort I blev udenlandske vårbygsorter afprøvet sammen med de bedste af Nordic Seeds egne sorter. »Vi satsede på DZ 11013. Det var en skuffelse. Året efter gik det endnu værre, og så fik den fribillet, selvom den levede op til alle kravene til en økologisk vårbyg. Så overvejede vi, om vi lavede forsøgene rigtigt - for eksempel i forhold til ukrudtskonkurrencen. Vi lavede nye forsøg, og så kom de gode resultater. Jo mere ukrudt, des bedre klarede DZ 11013 sig sammenlignet med de andre sorter. Heraf lærte vi, at vi skal have kvalificeret ukrudtet i forsøgene,« sagde Hans Ravn Haldrup.

I 2020 er tre nye vårbygsorter an-

meldt. Der er tale om nummersorter, som alle har givet høje udbytter i år og sidste år, og som udmærker sig ved nematoderesistens og generel god sygdomsresistens. De har lange strå og god konkurrence mod ukrudt.

Langstrået vinterhvede Nordic Seed har også økologisk vinterhvede med i udviklingsprojektet, og et tilbagevendende problem i vinterhvede, som har fået for meget kvælstof, er lejesæd, fordi overgødskningen resulterer i bløde strå.

Men sorten DZW 0710, som formodentlig ender med at hedde ’Fritop’, har trods meget lange strå vist sig at være tilstrækkelig stråstiv til økologisk dyrkning. Sorten er stinkbrandresistent og samtidig har den også god resistens mod meldug, gulrust og septoria. »Vi forventer til næste år at kunne dyrke 57 ha med Fritop til fremavl.

Kan vi høste 200-250 ton, har vi nok til 1.000-1.500 ha i 2021,« lovede Hans Ravn Haldrup.

Han gav udtryk for, at det for Nordic Seed er en stor udfordring af lave forsøg med økologiske sorter. »Der er behov for, at der tillægges værdi for ukrudtskonkurrenceevnen samt resistens mod udsædsbårne sygdomme og kvalitet til økologiske sorter. Og måske skal der laves et index for disse egenskaber,« sagde Hans Ravn Haldrup.

Intensiverer forædlingen »I ØkoSort II vil Nordic Seed intensivere vores forædling af egnede økologiske sorter inden for arterne vårbyg, vårhvede, vinterhvede og hestebønner samt ærter og rug, som ikke er med i projektet. Vi vil foretage udbytteforsøg og selektion af forædlingslinjerne på økologisk jord. Og vi forventer, at dette forædlingsarbejde vil fortsætte, når forsøget stopper,« sagde Hans Ravn Haldrup.

Genomisk selektion Som led i ØkosSort II er Nordic Seed begyndt at forædle ved hjælp af

Økologisk Sortsudvikling med anvendelse af genomisk selektion (ØkoSort II) Projektets formål er at fremme udbudet af velegnet økologisk såsæd gennem udvikling af sorter af vårbyg, vår- og vinterhvede samt linser og hestebønner, der er specifikt tilpasset økologiske dyrknings- og markedsvilkår. Målet er en udbyttestigning på ti pct. samt øget eksport af økologiske sorter og know-how i økologisk forædling.

Projektet bidrager med en ny selektionsmetode og en række nye sorter af korn og bælgplanter. Projektet benytter Nordic Seeds allerede udviklede modeller og adresserer er stort uudnyttet genomisk potentiale inden for økologisk planteforædling. Den forventede udbyttestigning på ti pct. er et stort spring i en langsommelig proces, men modellen for genomisk selektion til forædlingsarbejdet af sorter forventes at øge tempoet og kvaliteten af denne proces. Nye og bedre sorter tilpasset den økologiske dyrkning, vil samtidigt bidrage positivt til en grønne og mere bæredygtig udvikling, til gavn for miljøet og samfundet/landmanden.

Vil du vide mere: ►►Jesper Fog-Petersen, økologikonsulent, planteavl jfp@okologi.dk - 4190 2014

genomisk selektion. »Man har benyttet denne metode inden for husdyravl siden 2010; men planterne er bagefter. En hurtig udvikling i teknik har dog gjort det muligt, og vi er i fuld gang med at identificere tusindvis af steder i plantegenomerne,« fortalte Hans Ravn Haldrup.

Udbud og efterspørgsel Anders Borgen fra Agrologica pegede i sit indlæg på sessionen om ØkoSort II på det mismatch, der er mellem, hvad forædlerne prioriterer, når de arbejder med sortsudvikling, og de egenskaber, som efterspørges hos aftagerne af kornet. »Når vi taler om vårbyg, prioriterer forædlerne, at der skal være sortsrenhed, høje udbytter, hvilket er det samme som lavt proteinindhold, samt resistens mod nematoder, lejesæd, meldug, rust, ramularia og septoria. Men aftagerne efterspørger, når der er tale om foderkorn, højere indhold af cystein og methionin samt højere fordøjelighed. Ukrudtskonkurrence og udbyttestabilitet efterspørges blandt avlerne, og er der tale om vårbyg til humant konsum, så er der fokus på bedre koge- og bageegenskaber samt malt med smag og farve,« sagde Anders Borgen.

Han mener, at selvom de genetiske muligheder er til stede, er der mange forædlingsmål, som ikke bliver løst i det eksisterende system. »Resultatet er, at vi ikke udnytter de genetiske muligheder. Forædling og sortsudbud tager ikke afsæt i økologernes efterspørgsel men i konkurrenternes udbud. I dag har Arla kun økologi på programmet, fordi Thise pustede dem i nakken. Vi har brug for samme situation, så vi kan puste Nordic Seed i nakken og holde dem på dupperne,« sagde Anders Borgen.

Lovgivningen er et problem.

Han uddybede sin kritik af lovgivningen: »Det er vanskeligt at komme ind

med nye sorte, fordi kravene er en hæmsko for de små nicher. Men der er muligheder i lovgivningen, som gør, at vi godt kan eksistere inden for lovgivningens rammer, uden at vi mister kvaliteterne ved det etablerede system, for det er en værdi, at vi har såsæd af meget høj kvalitet i Danmark. Og når alt kommer til alt, så er det ikke lovgivningen men markedet, der er problemet,« sagde Anders Borgen.

Vejen frem Anders Borgen fremhævede forædlingsarbejdet i Tyskland, hvor pengene til udvikling af de nye sorter kommer fra crowd-funding-initiativer, hvilket har skabt grundlaget for flere forskellige mindre forædlingsvirksomheder, som primært udvikler korn til biodynamisk dyrkning. Det var blandt andet sorter fra disse firmaer, der blev afprøvet i ØkoSort I. Og i Schweiz er der afgifter på konventionel, ubejdset såsæd, som giver det økologiske såsæd et fortrin på markedet. »Hvad kan vi gøre i Danmark, for at økologerne kan få de sorter, de har brug for?« spurgte Anders Borgen retorisk.

Han besvarede selv spørgsmålet: »Vi skal selvfølgelig bakke op om initiativerne i den kommercielle såsædsbranche; men derudover kan vi med fordel arbejde hen mod etablering af en frø- og såsædsforretning for populationer, økologiske sorter og bevaringssorter. Vi kunne også etablere en økologisk såsædsfond med crowd-funding-finansiering doneret af landmænd, virksomheder, forbrugere og fonde samt gennem forskellige mærkningsordninger, afgifter og offentlige tilskud. Og endelig skal vi basere udviklingen af alternative sorter på bilaterale aftaler og egen udsæd. Men alt dette kommer ikke, med mindre I gerne vil have det og er med til at få det til at ske.«

MAD & MARKED

29. november 2019 nr. 650

ØKOLOGISK LANDBRUG

27

Eksportfald koster dyrt for Friland Henrik Biilmanns sidste årsregnskab som direktør for Friland landede langt fra, som han havde håbet, men trods et markant fald i Frilands omsætning hæfter han sig ved, at det økologiske kødsalg stadig er i vækst KØD

AF JAKOB BRANDT

»Fyldt med udfordringer« Sådan beskriver Friland-direktør Henrik Biilmann virksomhedens seneste år. Det kunne leverandørerne læse i det Danish Crown-ejede selskabs årsberetning for regnskabsåret 2018/2019, som tirsdag blev offentliggjort på Frilands årsmøde hos SAGRO i Billund.

Omsætningen i Friland A/S blev på 823 mio. kr. Det er fem pct. under sidste års rekordomsætning på 867 mio. kr., som for kun et år siden blev præsenteret under overskriften ’Tilbage på vækstsporet’. Set i det lys er det forståeligt, hvis dette års regnskab ikke fik mange rosende ord med på vejen, da det blev debatteret på årsmødet efter avisens deadline.

Henrik Biilmann er selv den første til at beklage, at hans sidste regnskab som Friland-direktør af flere årsager ikke lever op til hverken hans eller leverandørernes forventninger. »”Jeg er ikke tilfreds med den betaling vi har leveret til de økologiske griseleverandører i år – og det

er da ingen hemmelighed, at jeg hellere ville være stoppet på et tidspunkt med medvind,« siger Henrik Biilmann, som 31. januar forlader Friland for at tiltræde jobbet som direktør for de omkring 150 medarbejdere i Viking Genetics, der er en af verdens største landmandsejede kvægavlsforeninger.

Direktør tror på fremgang i 2020 »Men jeg føler absolut ikke, at jeg forlader en synkende skude,« tilføjer direktøren, som ser flere positive tendenser i markedet. »Jeg tror på, at der kommer fremgang næste år, men om det er nok til, at landmændene er tilfredse, er vanskeligt at love på nuværende tidspunkt,« siger han efter et år, hvor der kun blev 0,35 kr. i resttillæg til de økologiske griseproducenter, som for andet år i træk fik barberet en pæn luns af den samlede afregning.

Som de seneste mange år er det Frilands to økologiske koncepter, som driver udviklingen, men i år desværre med negativt fortegn, idet Friland i år kunne notere, at salget af økologisk grisekød faldt med 46 mio. kr., eller 2 mio. kr. mere end selskabets samlede tilbagegang.

Økologiske grise

Frilands omsætning fordelt på koncepter

►►Antal slagtninger (172.159 (+5 pct.) ►►Samlet omsætning: 361 mio. kr. (-11 pct.) ►►Inkl. noteringen fra Danish Crown er der i gennemsnit udbetalt 21,00 kr./kg mod 24,95 kr./kg sidste år. ►►Tallene for kreaturer er: 24,55 kr./kg mod 26,60 kr./kg sidste år.

Det økologiske grisekød står dog stadig for 53 pct. af selskabets samlede omsætning, mens økologisk oksekød udgør 30 pct. af den danske forretning. Dermed bidrager de økologiske kødkoncepter tilsammen med 83 pct. af Frilands omsætning.

Ifølge Henrik Biilmann er hovedårsagen til Frilands faldende omsætning en kombination af faldende priser på økologisk grisekød og et deraf markant fald i fald i eksportom-

“

Forventningen er, at det kommende år igen vil kunne vise en vækst i både volumen og omsætningen i Danmark.

Henrik Biilmann

Grafik. Friland

sætningen af grisekød på et marked, som ikke har været i stand til at opsuge tilgangen af grise fra både Friland og flere udenlandske producenter.

Overforsyningen på markedet har ført til et fald i omsætningen af økologisk grisekød på 11 pct. i forhold til sidste år. Tilbagegangende skyldes dels en nedgang i mængden af solgt kød fra de danske økologer på seks pct., dels et fald i den gennemsnitlige salgspris på fem pct.

Det sidste dækker dog over store forskelle på tværs af de enkelte udskæringer på grisen. ’Det er især på de delstykker, vi sælger til eksportmarkederne, vi har set en faldende pris,’ forklarer Henrik Biilmann, som oplever, at der det seneste år har været betydeligt mere kamp om kunderne.

Friland henter dog stadig over halvdelen af sin samlede omsætning hos kunder på det globale marked.

Stort fald på det franske marked »Nedgangen i omsætningen på eksportmarkedet skyldes først og fremmest en pludselig og meget stor tilbagegang på det franske marked, hvor vi blev presset af en større hjemmeproduktion af grise,« siger Henrik Biilmann, som dog stadig ser optimistisk på fremtiden. ’Forventningen er, at det kommende år igen vil kunne vise en vækst i både volumen og omsætningen i Danmark. Det forventes ligeledes, at den bagvedliggende efterspørgsel på økologisk grisekød vil fortsætte med at stige på vores eksportmarkeder. Da vi modsat ikke forventer et markant øget udbud af økologiske grise på det europæiske marked, øjner vi en god mulighed for at løfte vores afregning til leverandørerne,’ hedder det i årsberetningen.

Friland vil belønne de mest klimavenlige andelshavere Mange har placeret kødet i en klimamæssig skammekrog, men nu vil Friland give en kontant belønning til de kødproducenter, som er bedst til at reducere klimabelastningen KLIMAKØD

AF JAKOB BRANDT

Fra midten af 2020 vil de af Frilands andelshavere, som gør en ekstra indsats for klimaet, modtage en højere afregning pr. kilo kød, de leverer til afsætningsselskabet. Dette var et af budskaberne fra Frilands direktør, Henrik Biilmann, da han tirsdag på temamødet forud for selskabets årsmøde i Billund præsenterede leverandørerne for selskabets nye klimainitiativ. »Vi har altid været med helt fremme, når det kommer til dyrevelfærd og økologi. Den store dagsorden i øjeblikket er klimaet, og her skal vi selvfølgelig også ud at markere os.

Forbrugerne forventer, at vi handler på det, så nu tager vi de første trin for at nedbringe CO2-udledningen markant,« siger Henrik Biilmann i en pressemeddelelse.

Han oplyser, at Friland helt konkret vil udvælge en række indsatsområder, der har stor indflydelse på CO2udledningen, og at de landmænd, der formår at levere de bedste resultater, modtager den højere afregning.

Kreaturerne står forrest i køen til ’Klima Kronen’ »Vi har arbejdet målrettet med den nye model gennem FN’s SDG accelerator-program, og vi er efterhånden ved at have bygget en model, der belønner de mest klimaeffektive landmænd for deres indsats,« siger Henrik Biilmann.

Som udgangspunkt bliver det de 25 pct. mest klima-optimerede landmænd, der kommer til at modtage en merbetaling for kødet,« siger han og fortæller, at man starter med at udrulle afregningsmodellen, der går under navnet Klima Kronen, for de leverandører, der leverer oksekød til Friland Økologi. »Vi ved, at produktionen af okse-

Allerede i 2020 forventer Friland at kunne begynde at belønne de leverandører af kreaturer, som gør mest for at reducere klimabelastningen på bedriften. Foto: Friland kød udleder en del CO2. Derfor er det nærliggende at starte med det koncept, hvor vi for alvor kan rykke noget. Vi kommer også til at udrulle

modellen på grisekoncepterne, men hvornår det bliver, kan vi ikke melde ud på nuværende tidspunkt,« siger Friland-direktøren, som samtidig

peger på, at den økologiske griseproduktion i øjeblikket er så presset på prisen, at der næppe bliver plads til en klimabonus i 2020.

28

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

29. november 2019 nr. 650

Ulrich Kern-Hansen t.v. og direktør Per Lang Sørensen fra Organic Plant Protein ved firmaets første ekstruder. De forventer at få brug for økologiske ærter og hestebønner fra et areal på ca. 5.000 ha, når fabrikken ved Hedensted er fuldt udbygget. Foto: Jakob Brandt

Fra plantemel til mad I ekstruderen (foto) bliver blandingen af proteinmel tilsat 5-10 pct. vand og bearbejdet i en dobbeltsnegl med specialdesignede profiler, hvor ‘planteproteindejen’ under tryk og kortvarig opvarmning bliver forvandlet til teksturerede planteproteiner.

De bliver videresolgt som granulat eller chunks til fødevareindustrien.

Anlægget kan desuden producere forskellige snackprodukter.

Organic Plant Protein efterlyser danske ærter Ejerne af Organic Plant Protein forventer at firmaet bliver verdens største producent af økologisk ærteprotein til human ernæring PLANTEPROTEINER

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Det er nu økologerne skal i gang med at dyrke bælgfrugter til human ernæring, inden de store udenlandske producenter fylder butikshylderne med flere konventionelle varer, advarede Ulrich Kern-Hansen på Økologikongressen.

Flere nye undersøgelser viser, at behovet for økologiske, plantebaserede fødevarer er vokset markant de seneste år, og Ulrich Kern-Hansen og Organic Plant Protein, er et af de danske firmaer, som står på spring for at dække behovet for økologiske planteproteiner.

Han forventer Organic Plant Protein forventer, at firmaet skal aftage økologiske ærter og hestebønner fra ca. 5.000 ha landbrugsjord for at dække den nyetablerede fabriks behov for råvarer i 2022.

Han pointerede, at efterspørgslen efter plantebaserede teksturerede planteproteiner til human ernæring åbner spændende perspektiver for de hjemlige økologer.

“Men vi skal i gang nu, eller bliver markedet overtaget af andre, advarede Ulrich Kern-Hansen, som beteg-

nede forbrugernes bevægelse mod en mere plantebaseret kost som en utrolig stærk, global megatrend. »Den kommer til at ændre den måde, vi gennem mange år har tænkt fødevarer på. Det er helt uholdbart med et landbrug som er så fokuseret på kød. Vi er nødt til at udvikle et landbrug i økologisk balance med flere plantebaserede afgrøder. Og det kommer til at ske, uanset om vi vil det eller ej.« Vegetarere vil have mere økologi Den vurdering understøttes af flere danske undersøgelser. De viser, at antallet af danske forbrugere som efterspørger fødevarer, der både er økologiske og plantebaserede, vokser, og på Økologikongressen i Vingsted opfordrede Katrine Ejlerskov, økologi-koordinator i Dansk Vegetarisk Forening, de økologiske fødevareproducenter til at lytte til forbrugerne – især de unge, som bliver fremtidens forbrugere.

Hun refererede i den forbindelse til Coop Analyse, som har lavet en undersøgelse, der viser, at 72 pct. af landets unge ønsker at spise mindre kød, og at antallet af vegetarer, veganere og fleksitarer blandt de yngste forbrugere er vokset markant de seneste år.

På kongressen fremlagde hun desuden resultater fra to forbrugerundersøgelser, som Dansk Vegetarisk Forening har lavet i 2019, hvor de spurgt til holdninger, spise- og indkøbsvaner i det vegetariske forbrugersegment. Svarene viser, at

den voksende andel af befolkningen, som enten skærer ned på kødforbruget eller vælger helt at droppe kødet, også ofte foretrækker økologiske fødevarer.

Den største undersøgelse omfatter godt 4.000 forbrugere, som enten er flexitarer, vegetarer eller veganere, og over halvdelen af besvarelserne kom fra unge mellem 15-34 år, og ifølge Katrine Ejlerskov viser undersøgelserne samtidig, at der er en stor betalingsvillighed for økologiske produkter.

Undersøgelserne dokumenterede tætte bånd mellem grønne kostvaner og økologi. Ikke færre end 84 pct. af de adspurgte oplyser således, at mindst 40 pct. af deres fødevareindkøb er økologisk, mens over 40 pct. svarede, at 80-100 pct. af deres indkøb var økologiske.

“Over 70 pct. af forbrugerne i vores undersøgelse svarede, at det er vigtigt, at deres fødevarer er lavet af danske råvarer,” sagde Katrine Ejlerskov.

Udenlandske firmaer er på vej “Hvis ikke vi lynhurtigt komme på markedet, bliver det overtaget af store konventionelle firmaer med masser af E-numre. Og hvis først butikshylderne er fyldt op af konventionelle produkter, bliver det svært for økologerne at komme ind på markedet,” sagde han, og underbyggede sin pointe med, at der i 2018 blev investeret 3,6 mia. kr. i amerikanske virksomheder, som arbejder med plantebaserede alternativer til kød,

Katrine Ejlerskov og Ulrik Kern-Hansen forventer begge, at efterspørgslen efter lokalt produceret, økologisk planteprotein til human ernæring vil vokse i de kommende år, og de håber at økologerne ser potentialet. Foto: Jakob Brandt men han mener at Organic Plant Proteinhar et lille forspring som en rent økologisk virksomhed.

“Lad os stå sammen om at gøre fremtiden plantebaseret og økologisk,” sagde Ulrich Kern-Hansen.

Via det nyetablerede selskab Organic Plant Protein overtog han og hustruen Fie Graugaard en bygning, som havde stået tom i to-tre år, og på rekordtid har selskabet indrettet en fabrik, som i den grad kan sætte Danmark på landkortet som producent af økologiske, plantebaserede råvarer, der er velegnet til at erstatte kød i en lang række fødevarer.

“Vi er gået fra 0 til 100 på otte måneder,” siger Ulrich Kern-Hansen,

som håber, at han kan trykke på startknappen kort efter nytår.

Fra Organic Plant Proteins domicil ved Hedensted er der direkte udsigt til det jyske motorvejsnet. Det bliver der god brug, hvis forretningen udvikler sig, som Ulrich Kern-Hansen forventer.

Det økologiske proteinmel, som skal danne grundlag for Organic Plant Proteins produktion, bliver leveret via Vestkorn og AM Nutrition fra Norge, som er klar til at skrive kontrakt med danske økologer.

Læs mere om Organic Plant Proteins arbejde med teksturerede planteproteiner på okologisk.nu

MAD & MARKED

29. november 2019 nr. 650

Coop: Der er ingen grund til mærkepanik Økologien leverer på så mange parametre, at CSR-chef i Coop, Thomas Roland, betegner det som en superdum ide at ændre på mærkningen af økologiske fødevarer MÆRKER

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Som CSR-chef i Coop har Thomas Roland gennem mange år øvet sig i at finde den rigtige balance i dagligvarekoncernens kommunikation til de forbrugere, som af og til oplever modsætningsfyldte hensyn i den økologiske fødevareproduktion, og han advarer både mod et Ø-mærke med flere niveauer og mod at integrere klima i mærkningen af økologi.

Grundlæggende mener han, at Ø-mærket og EUs økologimærke står så stærkt i forbrugernes bevidsthed, at de økologiske producenter kan tage det helt roligt. »Der er ingen grund til panik. Det seneste år har vi oplevet en vækst i

Coop på 10 pct.« sagde han under økologikongressen i Vingsted på sessionen ’Hjerte, holdning og handling’, som stillede skarpt på, hvordan man kan kommunikere merværdien af økologiske fødevarer på en troværdig måde.

I forbindelse med udarbejdelsen af Coops nye CSR-strategi har dagligvarekoncernen undersøgt forbrugernes holdninger, og deres svar viser, at danskerne bekymrer sig om mange ting. »Men økologien leverer heldigvis stadig på mange af deres største bekymringer i forhold til rent drikkevand, dyrevelfærd, recirkulering og pesticider, så der er håb endnu for økologien,« sagde Thomas Roland med slet skjult ironi.

Han opfordrede i stedet for til, at branchen arbejder for at gøre det til en offentlig kamp at forny økologien og kravene bag Ø-mærket.

Fortæl om den positive forskel »Hvorfor kæmpe mod mærkets logik, som handler om at mindske kompleksiteten,» spurgte Thomas Roland, der betegnede det som en superdum ide at lave et super Ø-

ØKOLOGISK LANDBRUG

29

Få et gratis kørekort til dagligvarehandlen

Økologien leverer på alle de områder, som forbrugerne går mest op i, så der er ingen grund til at tænke i nye mærker eller tilbygninger til Ø-mærket, sagde Coops CSR-chef, Thomas Roland, t.h. på økologi-kongressen. mærke, som eksempelvis inkludere klima, da et Ø-mærke med flere niveauer efter hans vurdering vil devaluere selve Ø-mærket.« Han opfordrede i stedet for producenterne til at fortælle forbrugerne om de områder, hvor de gør noget ekstra, som rækker ud over kravene i det økologiske regelsæt. Fortæl om den positive forskel, I gør, og den glæde I har ved at arbejde med de økologiske produkter,« sagde han. »Men man skal ikke undervurdere vigtigheden af også at finde nogle svar på de øvrige punkter, som bekymrer forbrugerne.« En tilhører ville gerne vide, hvordan de skulle gøre det, når det før-

ste, producenterne blev mødt af hos Coops indkøbere, var et ønske om at indlemme deres produkter i Coops ’lidt blege’ private label-serie Änglamark. »Der rammer du en af vores ømme tæer, og jeg erkender, at det ikke er nemt, hvis det er den logik, I bliver mødt med hos vores indkøbere,« sagde Thomas Roland, som mindede om, at det økologiske salg i dag er så stort, at der er plads til flere prispunkter.

Så selv om man leverer til en private label-serie, kan man sagtens samtidig have en mere højtprofileret vare i samme varekategori, som bliver solgt som en mærkevare.

LOKALE VARER: Selv om ’Lokale varer’ gennem flere år har været et buzzord hos aktørerne i den hjemlige dagligvarehandel, hvor kæderne kæmper om de mest interessante lokale produkter, har mange økologiske fødevareproducenter oplevet, at det kan være vanskeligt at få plads på detailkædernes butikshylder.

Nu tilbyder Coop et ’detailhandelskørekort’ til små fødevareproducenter og iværksættere inden for mad og dagligvarer, som via et dagsseminar 9. december får mulighed for at lære, hvad der skal til at for at komme ind på hylderne hos Danmarks største dagligvarekæder. »Gennem de seneste fire år, har vi givet ca. 200 mindre fødevareproducenter et detailhandelskørekort, som både henvender sig til de producenter, som allerede er i gang, og til de, der først skal til at etablere en produktion,« siger Hanna Schaldemose, Coop Lokale Varer. ”For mange af de ildsjæle og iværksættere, der er i gang med spændende nye varer – eller drømmer om at komme det – kan det virke uoverskueligt, hvor man skal begynde. På dette seminar tilbyder vi et ”detailhandelskørekort” kvit og frit. Vores formål er at hjælpe flere i gang, så vi selv kan få nye, bedre og spændende produkter på hylderne.«

Ad agf gang k olk fra un bra nc

for f

Nürnberg, Tyskland

12. – 15.2.2020

hen

Verdens førende fagmesse for økologiske fødevarer

BIOFACH – ENESTÅENDE OG OMFATTENDE

GEM DATOEN DIREKTE I DIN KALENDER.

Med mere end 50.000 fagbesøgende, i omegnen af 3.500 udstillere, og med 2 nye haller til rådighed, viser BIOFACH dig, hvad der gør økologi så succesfuld. Glæd dig til et - world wide -

ARRANGØR NürnbergMesse GmbH T +49 9 11 86 06 - 49 09 F +49 9 11 86 06 - 49 08 visitorservice@ nuernbergmesse.de

enestående udbud af produkter, konsekvent certificerede økologiske fødevarer, effektiv networking, samt et relevant kongresprogram med fascinerende temaer.

UDFORSK ALLE TEMAERNE PÅ BIOFACH

i samarbejde med

BIOFACH.COM NYHEDER OG TRENDS

BF20_261x180_DK_OKOLOGISK_LANDBRUG.indd 1

OPLEV OG UDFORSK

VIDEN OG LÆRING

International fagmesse for naturkosmetik

25.10.19 08:07

30

ØKOLOGISK LANDBRUG

29. november 2019 nr. 650

► ANNONCER

n Bog-nyt

n TID & STED 17. december kl. 14-18. ØKO-nomi i dine afgrøder. En aktuel og spændende eftermiddag for dig med økologisk planteavl, hvor vi vil fortælle om, hvad du skal være opmærksom på i den kommende sæson og inspirere dig til, hvordan du optimerer det økonomiske udbytte i din økologiske planteavl.

Patriotisk Selskab, Ørbækvej 276, 5220 Odense SØ. Deltagergebyr udgør 250 kr. ekskl. moms og dækker mødeomkostninger samt let forplejning. Tilmelding skal ske senest onsdag den 11. december på 6315 5400, tilmelding@patriotisk.dk eller via patriotisk.dk/ arrangementer, hvor der også er flere oplysninger. Arr: Patriotisk Selskab.

25. januar kl. 10-18 Biodynamisk vinterseminar med oplæg og samtaler om jordfrugtbarhed i et øko-

logisk og biodynamisk perspektiv, om køer og klima og om spirituelle aspekter i jordbruget m.m. Nærmere program kommer på www. biodynamisk.dk. Sted: KullerupKurser ved Nyborg. Arr. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug 20.-21.jan., 27.-28.feb., 9.-10. juni. og 14.-15.sept. Regenerative dyrkningmetoder, et kursusforløb på 4 moduler med Martin Beck og Erik Frydenlund. Opbygning af jordens frugtbarhed, Humusopbygning og kulstofbinding, sundere planter og bedre udbyttestabilitet.

Læs mere på www.erikfrydenlund.dk og www.martin-beck.dk.

Tilmelding til erikfrydenlund@ gmail.com. Pris 12.700 kr + moms - studerende 7.700 kr. + moms inkl. forplejning og kursusmateriale. Arr: Erik Frydenlund.

7. marts, 25. april, 27. juni. Biodynamisk bikursus over 3 lørdage.

Bi Skolen er rettet mod begyndere og erfarne biavlere, som ønsker at komme igang med en mere naturlig biavl. Det gennemgående tema vil være at forstå biernes væsen og at udvikle en biavl på biernes præmisser, som kan styrke deres sundhed og livsvilkår. Alle kursusdage er på lørdage fra kl. 10 til 16 og foregår på min hjemmeadresse: Nr. Lyndelsevej 19, 5260 Odense S. Pris: 1.500 kr. for alle tre gange, eller 600 kr. for et enkelt kursus. Læs mere på: www.erikfrydenlund.dk.

Tilmelding til: erikfrydenlund@gamil.com. Arr. Erik Frydenlund.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI World Soil Day 2019 Vigtigheden af at bevare en sund, levende og frugtbar landbrugsjord, der både gavner landmænd og samfund, markeres hvert år 5. december. I år med temaet stop jorderosion. I Danmark fejres dagen på Dalum Landbrugsskole med en stribe perspektivrige indlæg om erosion, jordfrugtbarhed og biodiversitet.

- Jorderosion i Danmark. Omfang og betydning - ikke mindst i en tid med klimaændringer - Grønne Marker og Stærke Rødder - Fokus på Sund Jord for øget dyrkningssikkerhed og udbytte - Kort om kulstof, Jordbearbejdning og Jordpakning og nye metoder til undersøgelse af jorden - CarbonFarm - Sådan har min markøkonomi udviklet sig ved overgang til CA Se dagens program, pris og tilmelding på www.tilmeld.dk/jordbundensdag2019

Gram Slot er et gods med en næsten 800 år lang historie, og senest har det også skrevet sig ind i økologiens historie – ikke mindst på grund af makkerskabet med REMA 1000.

Bogen giver et indblik i hele historien og slottets betydning for Sønderjylland, men det er nutidens liv og godsets mange aktiviteter, der er særligt fokus på. Og at der er masser af liv, kan man forvisse sig om ved at kigge på alle bogens flotte fotografier.

Farvel til dansk landbrug. Kjeld Hansen. 208 s. 199,95 kr. Gads Forlag.

Med bogens hovedinddeling i Forgældet, Forgiftet og Fordømt er der lagt op til debat, og de første konventionelle landmænd har allerede fået røde pletter og åndedrætsbesvær, for Kjeld Hansen er en kontant miljøjournalist og samfundsdebattør, der ikke lægger fingre imellem. Men han er også grundig og har materialet i orden, hvilket den lange kildeliste bagest i bogen vidner om.

Hvis man gerne vil deltage i debatten om dansk landbrug, eller bare gerne vil vide mere om, hvad det egentlig er, det drejer sig om, er der meget at hente i bogen her.

Tid: 5. december 2019 kl. 9-14 Sted: Dalum Landbrugsskole, Landbrugsvej 65, 5260 Odense S Arrangør: Agrovi, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark, Økologisk Landsforening og SEGES Åbent hus hos skovlandbruger Bjarne Larsen – Hvad, hvordan og hvorfor?

Skovlandbrug er flere træer og buske i agerlandet og et mere robust produktionssystem, ligegyldig produktionsgren. Netop træer og buske kan være en del af løsningen i forhold til mange af de udfordringer som landbrugssektoren står overfor, herunder både verdens klima- og biodiversitetsudfordring. Så kom til åbent hus og se og hør om, hvordan skovlandbrug kan udføres i praksis – bliv klogere på hvilke udfordringer og fordele skovlandbruger Bjarne Larsen ser ved produktionssystemet både nu og fremadrettet.

Tilmelding: Senest d. 1. december via okologi.dk/kalender

Gram Slot. Birthe Lauritsen. 252 s. 349 kr. Puella's Edition.

Grønt. Jamie Oliver. 320 s.

299,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

Jamie Oliver lover en række nemme og velsmagende vegetariske retter til alle, så der er håb om et godt resultat, selv om ikke har det store kørekort til køkkenet.

Når man læser ingredienslister og vejledninger, lader det også til, at han holder, hvad han lover, for retterne ser faktisk helt overkommelige ud for almindelige mennesker med begrænset tid, og man skal være inkarneret kødspiser, hvis man ikke vil indrømme, at smagen også er i orden.

AB

Tid: 5. december 2019 kl. 10-14 Sted: Bjarne Larsen, Søndre Forumvej 22, 6715 Esbjerg Arrangør: Økologisk Landsforening Julemarkvandring - Oplev landbrugets naturpotentiale på Marienlyst Marienlyst er en landbrugsbedrift på ca. 87 hektar, der i 2019 har påbegyndt omlægning til økologisk drift.

Og ejeren, Claus Thomsen, mener det seriøst, når landbruget skal være bæredygtigt, så naturhensynene på gården er fra starten med i planlægningen af den fremtidige markdrift.

Projektet ”Markernes Naturpotentiale” der med støtte af Promilleafgiftsfonden gennemføres af Økologisk Landsforening, har fået lov til at afholde et inspirationsmøde med tilhørende markvandring på Marienlyst.

Det giver den perfekte mulighed for at diskutere det naturhensyn, som alle lige nu ønsker, at landbruget skal levere.

Program og tilmelding (senest d. 6. december) via okologi.dk/kalender

Få vejledning om teknik til biodynamisk og regenerativ dyrkning F.eks. udstyr til fremstilling af hø-te, ferment, kompost-te og til røring og udsprøjtning af biodynamiske præparater

Tid: 10. december 2019 kl. 9:30-13:30 Sted: Ammelhedevej 17, 8960 Randers SØ Arrangør: Bent Rasmussen, Økologisk Landsforening Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/kalender

Kontakt

/økologikonsulenterne.dk

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug

att. Erik Frydenlund, erikfrydenlund@gmail.com tlf. 2850 0037 Se www.biodynamisk.dk Støttet af projektmidler fra Promilleafgiftsfonden

29. november 2019 nr. 650

ØKOLOGISK LANDBRUG

31

ANNONCER ◄

ØKOLOGISK LANDBRUG

Økologiske gårdbutikker, spisesteder, hoteller

www.lokaløkologi.dk

Næste nummer

Udkommer 3. jan.

31. jan.

28. feb.

Annoncedeadline 17. dec.

21. jan.

18. feb.

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Nr. 651 652 653

Se oplysninger om annoncering på www.okologisk.nu

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 • www.okologi.dk

Julefrokost på Halkær Kro Vi er en gruppe økologer, som i 10 år har afholdt julefrokost på Halkær Kro. Vi vil gerne dele denne tradition med flere venner af økologien, om man har lyst og tid. Omkostningerne er hidtil delt ligeligt mellem deltagerne, og sidste år beløb det sig til 300 kr./person. Max 100 deltagere.

Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Tidspunktet er d. 20. december kl. 12, og tilmelding inden d. 17. dec. til Karsten Kjærgaard på mail kkj@nst.dk

Gratis omlægnings'tjek' om biodynamisk dyrkning Få et gratis omlægningstjek i 2020 og bliv klogere på de biodynamiske principper og metoder – og hvad det vil betyde for dig og din bedrift at dyrke biodynamisk.

Ring eller skriv og hør nærmere og aftal et besøg. Kontakt projektleder Klaus Loehr-Petersen, klaus@biodynamisk.dk tlf. 86 19 94 45.

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Økologiens Hus, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj

Økologiske får sælges 14 unge moderfår + 1 Texelvædder, samt - 4x3 m forgitter med trug og stolper og - 8 stk. Poda fanggitter Alt udført i galvaniserede materialer.

Sælges samlet.

Midtjylland - Telefon 2215 6807

Med projektstøtte fra

Skal DU producere fremtidens økologiske juletræer?

Har du sikret dig de bedste planter i den rigtige proveniens til din juletræsproduktion?

LÆR OS MER’

ØKOLOGI

Økologisk Byghalm i rundballer sælges fra lade. Pris 200,kr./stk. afhentet i Ikast. Henvendelse: Gert Ladegaard Jensen.

Mobil: 4054 4643.

Til salg. Vi sælger vores gård ved Rødekro. Økologisk siden 1995 med kvæghold/planteavl. 22,4 ha ved bygningerne.

Alt kan vandes. Godt stuehus 180 kvm. Ejendommen er velegnet til f.eks. frilandsgartneri, frilandsgrise eller høns. Mere info 4091 8293/ hanneogjens@ svenet.dk Til salg. 35 bigballer wrapgræs høstet juli 2019. Kan afhentes for 8.750 incl. moms på Egvadvej 10 6230 Rødekro. hanneogjens@svenet.dk Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms).

Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.

Send til ab@okologi.dk

Vores Nordmannsgranplanter er produceret på eget økologisk og Fair Trade certificeret frø, og produceret i egen planteskole.

Læs mere på www.fairtrees.dk Vi tilbyder også øvrige planter til skov, hæk og læ.

Du er velkommen til at besøge os, så fremviser vi gerne vore kulturer.

Økologiske praktikpladser søges.

Kontakt os på 87580400.

Kærlig hilsen eleverne på Kalø

 KORT & GODT

g isk Økolo rugsskole b d n a L

DK

KALO.

Tlf: 75 76 00 43 Lilje udhængsskilt med metal Ø-mærke

Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer gødninger (Piller)

ØKOKATALOGET

Økoskilte i smedejern

Krummelure udhængsskilt med metal Ø-mærke Mini udhængsskilt med metal Ø-mærke

Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges

Din genvej til produkter godkendt til økologisk brug Økokataloget er til for dig, som ønsker nemt at kunne finde frem til produkter, der er godkendt til økologisk planteproduktion.

Her findes gødninger, jordforbedringsmidler og plantebeskyttelse som er tilgængelige for økologer samlet på et sted. Hjemmesiden er primært rettet mod jordbrugeren, men også til gavn for leverandører.

www.økokataloget.dk På denne hjemmeside vil du finde links samt opdaterede lister over gødninger, jordforbedringsmidler, plantebeskyttelse, herunder basisstoffer, samt frø og vegetativt materiale der må anvendes i økologisk produktion.

Økologisk kompost til forskellige formål sælges Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Gadeskilt med metal Ø-mærke

Farmergødning IS v. N/E Mortensen Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

86 49 59 21 surrow.dk dk

de t m ed rs t Fø

Hestehytte

44 90

Transportboks

6 77

Fodertrug L: 3-5 m B: 0,8 m

f.9 Tl

Galv. foderhæk 2x2

be ds te

w

dk

w

w

. ro ag cn @

.cn ag ro .

fo in

Stålpladehus

29. november 2019 nr. 650

H Å N D VÆ R K

&

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG VIL DU SE MINE PADDE-FACILITETER?

FAGLIGT TALT

score på 3 point, da det er skjul og levested for utallige planter, insekter, padder og små pattedyr. Top-score-replikkerne kan give 5 point, men så skal de også handle om gamle næringsfattige råstofgrave, helårsgræsning med lavt dyretryk eller beskyttede arealer. Det kan man imidlertid også sagtens forestille sig perspektiverne i!

ANNE ERIKSEN, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

I takt med, at fokus på naturen på den enkelte bedrift er stigende, kan man sagtens forestille sig, at det bliver populært med score-replikker som ovenstående Et sten- eller jorddige, der er mindst 100 meter langt og ½ meter højt, giver nemlig en

Det er nemmere at skabe bedre natur, end det er at skabe ny natur. Kigger man rundt på bedriften, er der garanteret mange små kiler, læhegn, fugtige pletter og andre områder, man kan forkæle, så de bliver værdsatte områder for naturlig flora og fauna.

Jo større variation, des bedre. Det handler blandt andet om at lade dødt ved blive stående/liggende i læhegnene.

Man har fundet ud af, at dødt ved huser forskellige insektarter afhængig af om det er opretstående, liggende og primært i sol eller i skygge. Det er jo fantastisk at kunne gavne naturen ved at lade være med at gøre noget, selv om nogle nok vil få problemer med at styre deres oprydningstrang.

Jo oftere, man klipper læhegnene, og jo bedre teknik, man bruger, så grenene skæres af og ikke flås af, des mindre hårdt

“

Det er nemmere at skabe bedre natur, end det er at skabe ny natur. Kigger man rundt på bedriften, er der garanteret mange små kiler, læhegn, fugtige pletter og andre områder, man kan forkæle, så de bliver værdsatte områder for naturlig �lora og fauna. er det for livet i hegnet. Afklippet skubbes ind i hegnet igen, og det kan overvejes at etablere en græsbræmme eller ”fodpose”, da udbyttet ved hegnet alligevel som regel er lavt og måske senere modent.

Så rammer man selvfølgelig direkte ind i grundbetalings-kravene, hvis det breder sig ind i markblokken – det er så en overvejelse, der må tages.

Det er balancen mellem fornuftig markdrift og det at tilgodese naturen, der er den svære øvelse. Men man kan jo starte med at overveje, hvor stor betydning, naturen har for en selv – er det livskvalitet, at der kommer mere fuglevildt eller flere harer og rådyr, eller at der kommer sjældne blomster?

Man kan tilpasse sin naturindsats, så den tilgodeser ens egne ønsker, og der er heldigvis hjælp at hente hos særligt uddannede rådgivere, hvis man ikke selv er den store doktor Pjuskebusk. Det handler ikke mindst om, hvordan man plejer naturen korrekt, så den ønskede tilstand opnås, og det ikke bare gror til i grove græsser, gråbynke og tidsler.

På LandbrugsInfo kan man finde et ”scorekort”, og her kan man se, at der under optimale betingelser kan scores 45 point for i alt 13 forskellige naturtiltag. Men mindre kan absolut også gøre det, og listen er en god inspiration til, hvor man kan sætte ind.

EVERGREEN MALT

FODER

DANMARKS MEST DYRKEDE ØKOLOGISKE VÅRBYG EGENSKABER

Velafprøvet vårbyg med stabilt udbytte Høj maltkvalitet Middelhøjt proteinindhold Høj sortering Mlo- og dobbelt nematoderesistens Høj sundhed Anerkendt af Danish Preferred Se alle vores økologiske sorter og produktark på

danishagro.dk/økologi Kundeservice

tlf. 7215 8000