De svært nedbrydelige PFAS-stoffer er fundet i høje koncentrationer i økologiske æg. Det ødelægger fortællingen om, at de økologiske fødevarer er rene og fri for syntetisk kemi. Økologerne vil nu stoppe med at bruge fiskemel i hønsefoderet, der menes at være kilden til forureningen.
Side 6-7
siden, men pointen står stadig. Det var naturens værdi for mennesket, der blev diskuteret.
Værdien er svær at gøre op i kroner og øre, og det er måske en af årsagerne til, at mennesket i århundreder har ment, at naturen måtte vige pladsen for mere industri og vækst.
LEDER
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Jeg husker ikke, om det var en debat, jeg overværede på nettet, eller en artikel, jeg læste for nogle år
Så var det, at den ene part sagde noget med, at uanset om naturen kan måles i kroner og øre, har den en kulturel værdi for mennesket.
Vi bliver alle åndeligt fattigere
uden naturen (hvis vi lige ser bort fra, at det nok også helt konkret betyder menneskets undergang) - ligesom vi ville være åndeligt fattigere uden kunst som Mona Lisa.
Det kan hurtigt blive en diffus diskussion baseret på følelser, og derfor er det interessant, når nogle forsøger at sætte tal på naturens værdi.
Det er netop, hvad forskere har gjort i et nyt studie, som vi omtaler på side 12: De har undersøgt, hvilken betydning bestøverne har for vores fødevareproduktion, og hvordan
naturlige kilder til vigtige proteiner til vores dyr, nemlig fiskemelet. Og stoffet er kommet meget længere ind: PFAS er kommet helt ind og rokke ved vores grundsten, nemlig de økologiske grundprincipper.
FORPERSONENS ORD
AF LOUISE KØSTER
Det er i regnen, i havskummet, i drikkevand og nu også i det fiskemel, vi bruger i foderet til vores økologiske høns. Det hedder PFAS og er en samling af stoffer, som vi finder i en lang række brugs- og industriprodukter.
Nu truer PFAS vores sundhed og stoffet, som ingen kendte meget til, truer nu også økologien.
Økologien er under angreb, fordi de stoffer, vi i årevis benhårdt har arbejdet for ikke skulle indgå i foder til dyr eller mad til mennesker, har sneget sig ind igennem en af vores
Det forsigtighedsprincip, vi dagligt navigerer efter i økologien, er slået ud af kurs, fordi de redskaber, vi bruger til at efterleve forsigtighedsprincippet, er blevet kontamineret.
Derfor skal vi have en meget klar holdning til PFAS. Men det er ikke den eneste grund; faktisk er der tre gode grunde: Den ene er, at PFAS er særdeles skadelige for os mennesker, og at PFAS også kommer ind i vores kroppe gennem vores fødevarer – også de fødevarer, som vi økologer gør os så umage for at dyrke uden brug af skadelige stoffer.
Det leder naturligt til den anden grund som er, at der er en direkte analogi til diskussionen og debatten om, hvorfor pesticider ikke har noget at gøre i vores jord, på vores bord eller i vores kroppe.
Hvordan fastholder vi som økologiske fødevareproducenter forbrugernes tillid, når der gang på gang dukker sager om skadelige stoffer op og nu også i vores økologiske produkter? Det gør vi ved at fastholde vores kompromisløse holdning til brug af syntetisk kemi og gift.
deres tilbagegang har påvirket udbuddet og markedet for sunde fødevarer.
Dernæst har de formået at lave et estimat på, hvor mange for tidlige dødsfald bestøvernes tilbagegang har medført.
Kort sagt: Hvor mange mennesker dør hvert år for tidligt, fordi vi har skadet naturen?
Disse beregninger er relevante, fordi de giver os et alternativt svar på, hvor vigtig naturen faktisk er for os - uanset om vi er i daglig kontakt
med den eller bor i byen.
For nogle har naturen værdi i sig selv, andre har brug for tørre tal, og de bekræfter altså, at vi ikke kun bliver åndeligt fattigere, når naturen lider - vi kommer selv til at lide under det.
Det understreger, hvor vigtigt det er, at vi begynder at tage mere hensyn til naturen, også selvom det kan gøre indhug i produktiviteten eller væksten. For naturen har en værdipå mange måder. Og det er på tide, at samfundet som helhed opfører sig derefter.
Analogien er så slående, fordi PFAS er en samling af stoffer, nøjagtigt som den cocktaileffekt skabt af fortidens pesticider, vi i dag også kæmper med i vores drikkevand.
Det er den, der betyder, at flere og flere drikkevandsboringer har
overskredne grænseværdierne, og vi bliver pludselig skræmmende bevidste om, at vi ikke længere kan tage rent drikkevand for givet.
Den tredje og måske mest indlysende grund for os økologer er, at PFAS-sagen i sit fundament strider mod vores fire økologiske grundprincipper. De ledestjerner, som vi til alle tider kan og skal læne os ind i, når vi er i tvivl.
Hvordan fastholder vi som økologiske fødevareproducenter forbrugernes tillid, når der gang på gang dukker sager om skadelige stoffer op og nu også i vores økologiske produkter?
Det gør vi ved at fastholde vores kompromisløse holdning til brug af syntetisk kemi og gift.
Det gør vi ved at blive ved med at argumentere offentligt for, at giftstoffer ikke hører hjemme i produktionen overhovedet.
Og så gør vi det ved at blive ved med at bide os fast i haserne på dem, som mener, at vi kan løse klodens klimaudfordringer ved blot
at intensivere landbrugsdriften med mere kemi og mere gift for dermed at skabe plads til den vilde natur.
Vi skal have mere vild natur. Men ikke ved at skrue op for brugen af skadelige stoffer – for så kan jeg godt love, at den vilde natur også forsvinder, uanset hvor meget plads den får. Syntetisk gift er syntetisk gift – og det kan ikke gradbøjes.
Økologi er balance mellem produktion og natur. Økologi er fokus på vores sundhed og på, at vi opfører os forsigtigt, når vi producerer. Og så er økologi en viden om, at alt er i kredsløb – også syntetisk gift som PFAS.
Så når vi udleder skadelige stoffer, vil de også vandre steder hen, hvor vi ikke vil have dem. Sidst, men ikke mindst, er økologi retfærdighed over for naturen, over for mennesker og over for dem, som skal arve det, vi efterlader.
Heldigvis er Økologisk Landsforening en bred NGO og interesseorganisation, der er rammen om hele det økologiske fællesskab, og det er i fællesskabet, vi finder løsningerne.
UDGIVER Økologisk Landsforening
Agro Food Park 26
8200 Århus
Tlf. 8732 2700
www.økologi.dk
UDKOMMER 10 udgivelser årligt
Oplag: 2.600
ISSN 2596-8181
TRYK
OTM Avistryk, Ikast
REDAKTION Henrik Hindby Koszyczarek, ansv. redaktør og journalist hhk@okologi.dk
4190 2005
Jakob Brandt, journalist jb@okologi.dk
2889 9868
Malthe Karstensen, journalist mka@okologi.dk
2542 9317
Solvej Lyby Tolsgaard, journalist slt@okologi.dk
Forsidefoto: Colourbox
Tegneserie s. 3: Emil Karstensen
ABONNEMENT Et årsabonnement koster
828 kr. (ekskl. moms). Bestil på hmo@okologi.dk
Læs flere nyheder på nettet: www.økonu.dk
Økologisk Landbrug redigeres af Økologisk Landsforenings redaktion ud fra de journalistiske principper om objektivitet, etik, fakta og troværdighed.
Udebliver avisen, kan du kontakte Helle Moving, hmo@okologi.dk, eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.
DEBATINDLÆG
Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: hhk@okologi.dk
Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum. Deadline for indlæg: Se datoer i kalenderen på annoncesiden sidst i avisen.
Køer på græs sikrer stabil kulstoflagring
Stærkt hold sætter kurs mod BioFach
Læs også:
Mark & Stald
Side 5
- Naturkrav rammer også økologer med naturpleje
Side 6-7
- Økologisk Landsforening har igangsat flere initiativer efter fund af PFAS i æg
- Fødevarestyrelsen: Man behøver ikke kassere sine øko-æg
- Sådan kan du reducere fluorstoffer
- Ægproducent om PFAS-fund: »En forfærdelig situation«
Side 8-9
- Lohmann frygter, at regningen for hanekyllinger ender hos
ægproducenten
- Forskere har testet to hønseracer og fandt en klar vinder
- Det kan være en fordel at inkludere bælgplanter i bioraffineringen
Side 10-11
- En artsrig mark kan måske gøre køer mere klimavenlige
- I 2023 sætter Fødevarestyrelsen lup på stalde, slagterier og spisesteder
- Dyrlæger fastholder kritik af medicinregler, selvom antibiotikaforbruget er faldet
- Ny gratis app giver overblik over efterafgrøder
Side 12
- Nu sætter forskere tal på: Tabet af insekter koster menneskeliv
Side 13-16: Indstik om generalforsamlingen 2023
Side 17
- FAGLIGT TALT: Kvalitet eller kvantitet?
- ICROFS: Flere knaster på vejen mod mere klimavenlige madvaner
Politik & Udvikling
Side 18-19
- Godkendte pesticider ender i drikkevandet
- Icrofs forventer midler til en ny pulje, som skal udvikle økologien
Mad & Marked
Side 20-21
- MARKEDSKLUMME: Skal vi dyrke kød i mikrolaboratorier ude på gårdene?
- Intern klimaafgift på kød har stor effekt i Aarhus
- Rapport: Kæderne gør for lidt for at promovere grønne fødevarer
Side 22-23
- Økologi baner vej for mere klimavenlige måltider
- Antallet af spisemærker vokser hver eneste dag
Side 24
- Økologisk eksport task force er tæt på målstregen
Side 26
- Vagtskifte på vej hos Thise
- ØL: Presset på økologien er et midlertidigt fænomen
Med flere vejrekstremer er det ikke nok at fokusere på jordens optag af kulstof – man må også tage højde for stabiliteten af lagringen. Store dyr på græs kan spille en vigtig rolle i den sammenhæng, viser ny rapport.
PLANTEKONGRES 2023
AF MALTHE KARSTENSEN
Det er muligt at øge andelen af kulstof, som er lagret i de mere stabile kulstofpuljer under jorden frem for i de mere udsatte puljer over jorden. Det er en af de positive klimaeffekter, som store dyr på græs kan bidrage med.
Det fremgår af en ny rapport fra Aarhus Universitet, der er skrevet af postdoc Pil B. M. Pedersen og gæsteforsker Jeppe Aagaard Kristensen. Sidstnævnte præsenterede dele af rapporten til dette års plantekongres.
»Når man får store dyr ud på marken, så får man dannet nogle mere velfungerende græslandssystemer. Kokasserne er en del af det, da der for eksempel kommer mange flere gødningsbiller, og samtidig gavner det også de dybdeborende regnorme,« fortalte Jeppe Aagaard Kristensen i sit oplæg på kongressen.
REGNORME UNDER KOKASSER
Netop regnorme og gødningsbiller begraver og stabiliserer kulstof, så det bliver længere i jorden.
F.eks. stabiliseres kulstof i aggregater, når det passerer igennem regnormenes fordøjelsessystem. Det gør vel nærmest ormene til små klimahelte, og de hjælpes altså godt på vej af de store dyr.
Et tidligere studie har bl.a. vist, at tætheden af de dybdeborende regnorme er cirka fire gange højere under kokasser end under omkringliggende arealer.
FLERE VEJREKSTREMER
At det er en fordel, at kulstoffet er mere stabilt lagret, efterlader forsk-
Udover at græssende kvæg i naturforvaltningen bl.a. bidrager med biodiversitet, nye fødekilder og dynamikker, så er alt det også med til at øge systemets resiliens eller modstandsdygtighed.
sfæren igen efter få år. En naturbrand kan eksempelvis ødelægge det overjordiske kulstoflager på ganske kort tid.
I en fremtid med øget frekvens og intensitet af ekstremhændelser i vejret som følge af klimaforandringer er det derfor ikke nok bare at fokusere på at optage kulstof – man må også tage højde for stabiliteten af lagringen.
BESKYTTER LAGRINGEN
De store dyr påvirker ikke kun den stabile kulstoflagring i jorden; de kan endda hjælpe med at beskytte den overjordiske kulstoflagring, selv om det måske ikke virker sådan, når de spiser planter og ødelægger dem fysisk, hvis planterne er store nok.
turbrande ofte starter,« forklarede Jeppe Aagaard Kristensen.
VÆRDIEN BLIVER TYDELIGERE Med prognoserne om flere dage med hedebølge og tørke i fremtiden er det samtidig afgørende, at der sikres såkaldte termiske refugier i landskabet. Det vil sige naturligt kølende steder, hvor organismer kan søge tilflugt fra varmen. De kan bl.a. opstå, når køer på græs skaber små ’forstyrrelser’, mens de går rundt og græsser. De store dyr på græs har dermed også en positiv indflydelse på andre organismers overlevelse i økosystemet, og når det gælder klimatilpasning, bør man indtænke alle disse parametre.
ningen på området ingen tvivl om. I rapporten uddybes, at man ikke kan regne med, at den kulstof, der er lagret i biomasse på jordoverfladen, forbliver der og ikke ender i atmo-
»Udover at græssende kvæg i naturforvaltningen bl.a. bidrager med biodiversitet, nye fødekilder og dynamikker, så er alt det også med til at øge systemets resiliens eller modstandsdygtighed. Afgræsningen reducerer også mængden af stående biomasse i landskabet, altså den letafbrændelige biomasse, hvor na-
»Generelt er det en opløftende ting, at man lige så stille begynder at kigge på, hvordan man kan værdisætte natur ud fra andre parametre, end blot hvor meget kulstof der bliver lagret. I takt med at det sker, så tror jeg også, at værdien af de store dyr bliver mere tydelig, og at de får en højere værdi,« sagde Jeppe Aagaard Kristensen.
Når man får store dyr som kvæg ud på marken, får man dannet nogle mere velfungerende græslandssystemer. Kokasserne er en del af det, da de tiltrækker flere gødningsbiller og samtidig gavner de dybdeborende regnorme. Foto: Malthe KarstensenJEPPE AAGAARD KRISTENSEN, GÆSTEFORSKER, AARHUS UNIVERSITET
Naturplejere, der kun har græsarealer, skal også lægge fire pct. af disse arealer ud til natur, fordi de betragtes som omdriftsarealer. Økologisk Landsforening kalder det »absurd«.
Har man som økolog kun græsarealer, hvor kvæg yder naturpleje, skal man stadig lægge fire pct. af arealet ud til natur, hvis man skal leve op til kravet om fire pct. ny natur.
Det skyldes, at arealerne betragtes som omdriftsarealer og dermed er de automatisk underlagt naturkravet. Dermed skal landmændene hegne dele af græsarealerne fra, så dyrene ikke græsser på dem - på trods af at der netop græsses for at pleje naturen.
»Det er et eksempel på, at det er statens it-system, der driver mennesket og ikke omvendt,« siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening (ØL).
Derudover har Danmark valgt ikke at gøre brug af EU’s undtagelse, hvis bedrifterne har mindst 75 pct. græs.
Sybille Kyed kalder naturkravet for »mere og mere absurd«, med henvisning til at kravet har vist sig på andre områder at virke imod hensigten.
Det vil nemlig ramme landmænd, som allerede har udlagt arealer til natur, idet de fire pct. skal være ny natur, og dermed risikerer man, at landmændene blot rydder eksisterende småbiotoper og udlægger dem som ny natur for at leve op til kravet. Et andet kritikpunkt fra ØL er muligheden for fjernbrak, hvor en landmand kan opfylde naturkravet ved at leje jord andre steder i landet og udlægge det til natur. ØL oplyser, at det har ført til mere end en fordobling af forpagtningsprisen i egne med lette jorde, og det vil koncentrere småbiotoperne visse steder i landet, mens andre egne ikke oplever en fremgang i naturen.
»DER ER INGEN VINDERE«
»I ØL efterlyser vi mere plads til natur i det åbne land. Vi anser småbiotoperne for essentielle for et bæredygtigt fødevaresystem. Det er levestederne til nyttedyrene, og de er dermed vigtige for et landbrug, der ikke er afhængigt af sprøjtemidler. Det er ikke mindst i den kontekst begrædeligt, at naturkravet har fået
den udformning, det har. Den betyder, at landmændene har en stærk tilskyndelse til at fjerne eksisterende småbiotoper i direkte modstrid med brandmandens lov, der jo siger, at pkt. 1 er at beskytte det, man har. Vi ender i en situation, hvor vi ikke får mere natur, fordi landmændene fjerner gammel natur for at genetablere den året efter. Der er ingen vindere, heller ikke naturen, kun tabere,« siger Sybille Kyed.
Hun fremhæver, at EU-Kommissionen har skrevet, at formålet med
GLM 8-kravet er at opretholde landbrugsstrukturer i det dyrkede land.
»Det er alene Danmark og ikke EU, der fokuserer på at skabe ny natur,« siger hun.
FORESLÅR SEKS PCT.
ØL foreslår i stedet, at kravet om fire pct. hæves til seks pct. - til gengæld skal landmændene kunne medregne eksisterende småbiotoper.
»Vi i ØL vil gerne øge naturindholdet, og i vores forslag har vi taget højde for, at der i gennemsnit er ca. 2
pct. uproduktive arealer på tværs af landet,« siger Sybille Kyed og tilføjer:
»Derudover skal vi selvfølgelig have stoppet molbo-historien med, at naturplejere skal frahegne arealer, som egentlig skulle græsses, da det jo styrker biodiversiteten,« siger hun.
Hun fortæller, at foreningen »mange gange« har prøvet at råbe Landbrugsstyrelsen og politikerne op.
Foreningen har senest bragt det op for den nye fødevareminister, og sagen har været med rundt på møder
i januar med alle ordførere i det nye miljø- og fødevareudvalg.
»Den her sag skal løses,« siger Sybille Kyed.
AFVENTER SVAR
Økologisk Landbrug har kontaktet Landbrugsstyrelsen for at få en kommentar til kritikken. Styrelsen har ikke kunnet nå at svare inden for avisens deadline, men svaret vil fremgå i webversionen af denne artikel, som lægges på www.økonu.dk samme uge, som avisen udkommer.
Vi er chokerede over, at der er fundet PFAS i økologiske æg – det er på ingen måde acceptabelt, men vi er samtidig taknemmelige for, at denne nye viden om fiskemel er kommet frem, så vi kan reagere prompte.
LOUISE KØSTER, FORPERSON, ØKOLOGISK LANDSFORENING
Økologerne vil nu ændre på foderet til deres høns, efter det er kommet frem, at fiskemelet i foderet er forurenet af PFAS.
Arkivfoto: Økologisk Landsforening
Ny undersøgelse viser, at økologiske æg indeholder PFAS, og særligt børn bør begrænse deres indtag. Hos Økologisk Landsforening er man chokeret og kræver øjeblikkeligt stop for brugen af PFAS-inficeret foder.
Fundene af PFAS - også kaldet ’evighedskemikalier’ - i vores miljø breder sig, og nu har det ramt de økologiske æg. Ifølge et nyt notat udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet i samarbejde med Fødevarestyrelsen er de svært nedbrydelige kemikalier fundet hos flere økologiske ægproducenter, og kilden menes at være fiskemel, der indgår i fodringen.
Grundet fundet af PFAS råder DTU ligefrem til, at man begrænser børns indtag af æg fra den økologiske produktion: Børn i alderen fire til ni år bør således højst spise 2,5 æg om ugen - spiser de mere, er de i risiko for at få for store mængder PFAS-stoffer.
»Når børn kan risikere at få over dobbelt så meget PFAS som den
mængde, der vurderes som værende grænsen for et sikkert indtag alene fra æg, er risikoen til at få øje på. Også når indtaget for alle aldersgrupper er lige på grænsen til det, EFSA vurderer som sikkert,« siger lektor Kit Granby fra DTU Fødevareinstituttet.
PFAS er en stofgruppe, der kan vandre og ophobe sig gennem fødekæden - fra fisk til fiskemel, der indgår i hønsefoder, over hønen til ægget, hvor det binder sig til proteinet i æggeblommen og på den måde kan blive spist af mennesker. Når det optages i kroppen, kan der gå op til tre-syv år, før stofkoncentrationen er halveret.
»PFAS er ikke stoffer, man bliver akut syg af, men hvis man indtager for store mængder gennem flere år, kan det skade immunforsvaret - f.eks.
ved at reducere virkningen af børnevaccinationer - forøge kolesterolniveauet i blodet og reducere fødselsvægten,« fortæller Kit Granby.
ØKOLOGER HAR REAGERET
Fundene har fået Økologisk Landsforening (ØL) til at reagere øjeblikkeligt, og foreningen har mandag afholdt et møde med repræsentanter fra ægpakkerier, foderleverandører og ægproducenter med henblik på at kræve øjeblikkeligt stop for brug af fiskemel i foderet til hønerne. Et krav
som hele branchen bakker op om.
»Vi er chokerede over, at der er fundet PFAS i økologiske æg – det er på ingen måde acceptabelt, men vi er samtidig taknemmelige for, at denne nye viden om fiskemel er kommet frem, så vi kan reagere prompte. Rene, sunde fødevarer uden forurening eller giftstoffer er økologiens DNA, ligesom forsigtighedsprincippet er et centralt pejlemærke for alle økologer. Derfor er vi i Økologisk Landsforening glade for, at branchen bakker op om et stop for fodring med fiskemel, så forbrugerne trygt og snarest muligt igen kan spise gode og sunde, økologiske æg,« siger forperson for ØL Louise Køster.
MIDLERTIDIGE UNDTAGELSER
Derudover har ØL anmodet Fødevareministeriet om at vedtage særlige produktionsregler, så økologerne i en overgangsperiode kan bruge andre kilder til proteiner i foderet, indtil man har fundet en permanent løsning.
En typisk foderblanding til økologiske høner indeholder tre-seks pct. fiskemel. Fiskemel fungerer i dag som en vigtig kilde til protein og aminosyrer, der er afgørende for høners velfærd, sundhed og evne til at lægge æg. Fjernes fiskemel fra foderet, skal
det erstattes af en anden kilde til protein og aminosyrer.
Foreningen har også anmodet Fødevareministeriet om at indføre en straksregulering for brug af fiskemel i foderet, og at ministeriet hurtigst muligt etablerer screening af fiskemel for indhold af PFAS, og sideløbende undersøger ØL, om pakkerier og myndigheder kan indsætte overvågning for PFAS i æg som standard.
Foreningen hæfter sig samtidig ved, at indholdet af PFAS-stoffet
PFOS i æggene er halveret fire-syv dage, efter at brugen af fiskemel er ophørt. Derfor vil en udskiftning med en ikke-forurenet foderingrediens i løbet af få uger kraftigt kunne mindske indholdet af PFAS i æggene.
POLITIKERE RÅBER OP
Både SF og Det Konservative Folkeparti har udtalt til dr.dk, at der er brug for politisk handling for at komme problemet til livs. Carl Valentin, der er miljøordfører for SF, opfordrer til, at der indføres et nationalt forbud hurtigst muligt.
»Det er et kæmpestort problem, og det er overalt i mange af de hverdagsprodukter, vi har. Derfor skal der sættes drastisk ind, først og fremmest med et nationalt forbud mod brugen af de her PFAS-stoffer og også
med en større handlingsplan,« siger han til dr.dk, mens Mette Abildgaard, politisk ordfører for Konservative, mener, at problemet bør have højeste prioritet for miljøministeren.
PFAS
Også i udlandet har man de senere år fundet PFAS i æg. Efter forurening fra en fabrik i Antwerpen frarådede eksperter samtlige indbyggere i den belgiske region Flandern, at man spiste æg fra egne høns og grøntsager fra køkkenhaven. Selv indtagelsen af mindre end et æg om ugen kunne medføre, at man overskred et risikoindeks.
Sidste år udkom et studie, hvor forskere undersøgte forekomsten af PFAS i æg fra privatejede høns i Belgien, Kina, Nederlandene, Grækenland og Italien. Konklusionen lød, at æg fra egne høns kan være en markant kilde til PFAS, hvis man bor under 20 km fra en forureningskilde.
Ifølge forskerne har æg fra egne høns en højere koncentration af PFAS end kommercielle høns, hvilket tyder på, at grøntfoder fra haven kan være kilden til forekomsten. Indtagelse af blot to æg fra to tredjedele af de undersøgte regioner medfører en overskridelse af de europæiske sundhedsretningslinjer.
Så længe man følger DTU Fødevareinstituttets anbefaling om at begrænse indtaget af øko-æg, behøver man ikke kassere dem, lyder det fra Fødevarestyrelsen.
Man behøver ikke smide sine økologiske æg ud, selvom det er kommet frem, at netop øko-æggene har et højt indhold af PFAS. Det vurderer Fødevarestyrelsen.
»Vores vurdering er, at når æg indgår som del af en varieret kost og udgør en mindre bestanddel af kosten, kan man fortsat spise de æg, som man har i køleskabet. Men der er en klar udmelding fra DTU om at begrænse indtaget (blandt børn, red.), som man skal tage hensyn til,« siger Jannik Elmegaard, der er sektionsleder ved Fødevarestyrelsen.
DTU Fødevareinstituttet, som står bag undersøgelsen af æggene, anbefaler, at børn mellem fire og ni år, eller som vejer op mod 26 kg, maksimalt spiser 2,5 æg om ugen.
Jannik Elmegaard tilføjer, at man i anbefalingen også skal medregne forarbejdede produkter med økologiske æg, så spiser man disse, skal man samtidig reducere indtaget af friske æg.
KAN SKADE IMMUNFORSVARET
Eftersom den økologiske branche øjeblikkeligt har meldt ud, at man stopper med at bruge fiskemel i foderet, vil indholdet af PFAS i æggene også falde i løbet af få uger.
PFAS er en stofgruppe, der kan vandre og ophobe sig gennem fødekæden - fra fisk til fiskemel, der indgår i hønsefoder, over hønen til ægget, hvor det binder sig til proteinet i æggeblommen og på den måde kan blive spist af mennesker. Når det optages i kroppen, kan der gå op til tre-syv år, før stofkoncentrationen er halveret.
Forbrugerrådet Tænk har lavet en guide for, hvordan man så vidt muligt kan undgå de farlige fluorstoffer.
De svært nedbrydelige fluorstoffer, PFAS, findes i dagligdagsting som regntøj, skitøj, flyverdragter, børnevanter, fodtøj, møbler, tæpper, lak, voks, cykelolie, maling, stegepander, cremer og tandtråd. Forbrugerrådet Tænk har udarbejdet 10 gode råd til at undgå fluorstofferne.
1) En del udendørstøj kan være imprægneret med PFAS, og støder man på mærket Gore-Tex, indeholder det fluorstoffet PTFE. Gå efter udendørstøj og sko mærket med ’fri for fluorstoffer’, PFC-fri eller lignende.
2) Undgå PFAS i imprægneringbrug i stedet midler, der er baseret på en blanding af voks og paraffin.
3) Gør rent ofte for at nedbringe koncentrationen af de uønskede stoffer i indeklimaet.
4) Tjek kosmetik og plejeprodukters indhold af fluorstoffer med
HVAD ER PFAS?
app’en Kemiluppen.
5) Brug skivoks, bilvoks og cykelolie uden fluorstoffer. Cykelolie og -spray indeholder ofte stoffet PTFE, som også kaldes teflon.
6) Vælg maling og træbeskyttelse uden PFAS. Visse produkter markedsføres med, at de indeholder teflon, som er PTFE. Vælg gerne maling, som er mærket med miljømærkerne Svanen eller Blomsten.
7) Svanemærkede møbler og tøj er uden PFAS.
8) Undgå tandtråd med fluorstoffet PTFE.
9) Vælg en stegepande uden PFAS. Non-stick-stegepander kan indeholde fluorstoffer. Kig efter ’PFCfri’, ’uden fluorstoffer’ eller ’PFASfri’. Udtryk som PFOA- og PFOS-fri garanterer ikke, at der ikke er brugt andre fluorstoffer i stedet. Er panden mærket med PTFE eller ’teflon’, indeholder den fluorstoffer.
10) Spørg forhandleren om produkterne indeholder fluorstoffer. Det kan påvirke markedet, så de problematiske stoffer udfases. Brug også appen Tjek Kemien. /hhk
PFAS er en betegnelse for en stor gruppe syntetiske fluorstoffer, som har været brugt siden 1950’erne. De er også kendt som ’evighedskemikalier’, fordi de er svært nedbrydelige og derfor akkumulerer sig og ophobes gennem fødekæden.
Fluorstoffer, PFC, PFAS, fluorocarbon og fluorine er blot nogle af de betegnelser, du
Lars Bredahl vil nu ændre på foderet til sine høns efter fund af PFAS i æggene, men det er ikke ligetil at skifte kilden ud med et alternativ.
Den økologiske ægproducent Lars Bredahl skulle i denne uge til at bestille nyt foder hjem til sine 14.000 høns, men det blev ikke den sædvanlige foderblanding i denne omgang.
Det skyldtes, at DTU Fødevareinstituttet netop har udgivet et notat, der viser, at økologiske æg indeholder så store mængder PFAS, at børn frarådes at spise mere end 2,5 æg om ugen. Ifølge DTU er kilden til forureningen det fiskemel, som økologerne bruger i deres foder.
»Det er en forfærdelig situation, vi er endt i. Jeg er fyldt med forfærdelse over, at denne forurening er havnet i vores foder. Fiskemel skal fjernes fra vores foder med det samme,« siger Lars Bredahl, der også er forperson
kan støde på i din dagligdag, når vi taler om fluorstoffer.
Fluorstoffer kan være hormonforstyrrende, skade immunforsvaret, forøge kolesterolniveauet i bloden, skade leveren og reducere fødselsvægten.
Stofferne er vand-, fedt- og smudsafvisende,
Jeg håber meget på, at mine kolleger ikke mister modet.
LARS BREDAHL, FORPERSON FOR ÆGOG FJERKRÆUDVALGET, ØKOLOGISK LANDSFORENING
for Æg- og Fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening (ØL).
EN VIGTIG DEL AF FODERET
Fjerner man fiskemelet fra foderet, er det dog vigtigt at erstatte det med noget andet, fordi melet giver hønsene protein og vigtige aminosyrer, som er fundamentale for deres velfærd og produktionen af æg.
»Jeg forventer at kunne få leveret en fodersammensætning, som er tæt på det, mine høns er vant til. Der er dog en risiko for, at det fører til en
har brandhæmmende egenskaber og er eller har været anvendt i bla. fødevareemballage, maling, imprægnerings-, slip- og klæbemidler, tæpper, brandslukningsskum og kosmetik. Fluorstoffer kan findes som forurening i både animalske produkter, specielt fisk, og i grøntsager.
I 2020 har Den Europæiske Fødevaresikker-
lavere produktion og et øget foderoptag, så det kræver, at man som producent holder ekstra godt øje med sine dyrs velfærd og sundhed,« siger han og tilføjer, at ØL vil anmode om at katastrofebekendtgørelsen kan træde i kraft, hvilket vil give producenterne mulighed for at bruge få pct. konventionelle midler som erstatning for fiskemelet.
Sagen kommer i en i forvejen svær periode for producenterne, som har været ramt af dårlig økonomi og fund af brystbensbrud hos hønerne. Derudover betyder truslen fra fugleinfluenzaen, at producenterne atter skal holde deres fjerkræ inden døre eller under overdækning i hønsegården.
»Jeg håber meget på, at mine kolleger ikke mister modet, men jeg kan godt forstå, hvis nogen synes, at det er lidt op ad bakke, når vi ser på de andre udfordringer i vores branche. Som producenter går vi hver eneste dag i vores stalde og kigger på vores dyr og forsøger at gøre det så godt for dem, som vi kan, og nu er vi så ramt af en usynlig trussel, som heller ikke kan ses på dyrene,« siger Lars Bredahl.
hedsautoritet, EFSA, reduceret det acceptable ugentlige indtag til 4 nanogram/kg kropsvægt/uge for summen af PFOS, PFOA, PFHxS og PFNA. Dette var en reduktion og dermed en skærpelse af risikovurderingen fra 2018.
Kilder: Miljøstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen
Anders Christiansen, direktør hos Lohmann, frygter, at regningen for at afsætte og opdrætte hanekyllingerne i ægproduktionen frem for at aflive dem ender hos producenterne, så deres fortjeneste per æg falder.
Foto: Colourbox
Det vil koste ca. 25 øre per æg, hvis man stopper med at aflive de daggamle hanekyllinger i ægproduktionen, lyder vurderingen fra branchen. Frankrig og Tyskland har indført forbud mod aflivningen.
ÆGPRODUKTION
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Forbrugerne vil formentlig skulle betale ca. to kroner mere per bakke æg, hvis branchen stopper med at aflive daggamle hanekyllinger, lyder vurderingen fra branchen selv.
Hanekyllinger kan ikke bruges i ægproduktion, og de egner sig heller ikke godt til kødproduktion grundet lav tilvækst, hvorfor den gængse praksis verden over har været at aflive dem straks efter udklækning. Skal kyllingerne i stedet opdrættes i kødproduktionen, er det en omkostning, der i sidste ende skal lægges på æggene.
Ifølge ægbranchen skal man regne med en merpris på ca. 25 øre per æg, og dermed vil prisen for en bakke med otte æg stige et par kroner.
Anders Christiansen, direktør for Lohmann i Sverige og Danmark, forklarer i fagbladet Dansk Erhvervs Fjerkræ, at der er danske pakkerier,
som også sælger æg til Tyskland, hvor der er forbud mod aflivningen af hanekyllingerne. Derfor sender pakkerierne sammen med rugerierne de frasorterede hanekyllinger til opdræt i Tyskland eller Polen, hvor de skal betale 30-35 kr. for at få aftaget hver hanekylling. Ifølge ham er meldingen fra Tyskland dog, at de har haft held med at hæve priserne:
»Jeg vil nu se det, før jeg tror det. Det er jo ikke første gang, at landbruget generelt er blevet pålagt nye omkostninger, og man har bestemt ikke altid været god til at få prismæssig kompensation for det,« siger han til Dansk Erhvervs Fjerkræ.
HVOR ENDER REGNINGEN?
Til Økologisk Landbug uddyber han, at hans frygt ikke går på, om forbrugerne vil betale merprisen. Han er derimod bange for, at den øgede omkostning ikke bliver dækket for producenten, så fortjenesten per æg blot bliver lavere.
»Hvem ender med at betale omkostningen? Detailbranchen kæmper hver dag for at få de billigste fødevarer til danskerne, og hvis aflivningen af hanekyllinger ender med at blive forbudt ved lov, kan man have svært ved at sælge det som et koncept, at hanekyllingerne opdrættes i stedet for at blive aflivet, for så er det blevet standard for alle producenter. Selvfølgelig er det et emne, vi skal gøre noget ved, men bliver der lagt en eks-
Hvem ender med at betale omkostningen? Detailbranchen kæmper hver dag for at få de billigste fødevarer til danskerne, og hvis aflivningen af hanekyllinger ender med at blive forbudt ved lov, kan man have svært ved at sælge det som et koncept, at hanekyllingerne opdrættes i stedet for at blive aflivet, for så er det blevet standard for alle producenter.
ANDERS CHRISTIANSEN,
tra omkostning på producenterne, vil det udhule deres økonomi gevaldigt,« siger Anders Christiansen. Årsagen til aflivningen er, at hanekyllinger ikke kan lægge æg og samtidig har en dårlig kødtilvækst, og branchen verden over har derfor aflivet hanekyllingerne enten ved gasning som herhjemme eller visse steder i udlandet ved at blende dem. Det har dog samtidig rejst en etisk debat, og derfor har både Frankrig og Tyskland nu forbudt den øjeblikke-
lige aflivning efter udklækning.
Anders Christiansen peger dog på, at det rejser et andet dilemma, når man i stedet opdrætter hanekyllingen som slagtekylling:
»Hvis man taler om de etiske problemer i at aflive hanekyllingerne, bør man omvendt også se på, at det er en dårlig idé at opdrætte en hanekylling, der ikke er egnet til kødproduktion, set fra et klimamæssigt synspunkt da den spiser meget foder, i forhold til den mængde kød der produceres,« siger han.
FLERE DILEMMAER
Lars Bredahl, forperson for Æg- og
Fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening, har tidligere udtalt, at aflivningen af hanekyllinger er en dårlig sag for økologerne, og det står han fast ved. Han mener, at en merpris på et par kroner per bakke æg, lyder overkommelig for forbrugerne. Omvendt ser han også andre dilemmaer, hvis man begynder at opdrætte hanekyllingerne, da det formentlig vil betyde, at de skal fragtes til udlandet.
»Det kunne da være rigtig dejligt, hvis vi kunne lave sådan en aftale med pakkerier og forbrugere om, at det er den vej, det går, at vi skal opdrætte hanekyllingerne. Men det her med at transportere små kyllinger fra Danmark til for eksempel Polen har jeg betænkeligheder ved. Det er et spørgsmål om, hvordan transporten påvirker velfærden for de her kyl-
linger, og hvad det betyder for deres velfærd, når de formentlig ender i en konventionel produktion,« siger Lars Bredahl til Økologisk Landbrug.
Han peger desuden på den øgede klimabelastning, fordi hanekyllingerne spiser meget foder uden særlig stor tilvækst.
»Mit håb er, at der kommer så stort et pres på en EU-lov, at teknologien med sorteringsmaskiner bliver udviklet, så man allerede i æggets 4.-5. eller 6. døgn kan kønssortere kyllingerne (i Tyskland sker det først i det 9. døgn, red.),« siger han.
En anden mulighed er at fremavle dual purpose-racer, der både formår at give et tilstrækkeligt antal æg, samtidig med at tilvæksten er højere end hos rene æglæggerracer, men selvom branchen har diskuteret muligheden og afprøvet det i det små, er der ikke sket noget banebrydende, fortæller Lars Bredahl.
Tyskland indførte sit forbud 1. januar 2022, mens Frankrigs trådte i kraft 1. januar i år. Frankrigs forbud har dog en væsentlig undtagelse, idet det stadig er tilladt at aflive hanekyllingerne fra hvide hønseracer. Det skyldes, at disse kyllinger er sværere at kønsbestemme, og derfor bliver ca. 10 pct. af alle daggamle hanekyllinger i Frankrig fortsat aflivet, hvilket har affødt kritik fra dyreværnsorganisationen L214.
Forskere har testet to hønseracer og fandt en klar vinder
DYREVELFÆRD AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Ønsker man en robust æglæggerlinje, som er egnet til den økologiske produktion, er Bovans Brown et godt bud. Forskere fra Aarhus Universitet har nemlig undersøgt to æglæggerlinjer - Bovans Brown (BB) og Dekalb White (DW) - og den brune høne klarer sig bedre eller lige så godt på alle
parametre undtagen æglægningen.
Ifølge Kaitlin E. Wurtz, forsker ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet, skal høner, der egner sig til de økologiske ægproduktionssystemer, være i stand til at tilpasse sig nye og dynamiske miljøer og samtidigt kunne opretholde et tilstrækkeligt produktionsmæssigt niveau.
»Vores resultater viste, at BB-hønerne klarede sig væsentligt bedre eller lige så godt som DW-hønerne på alle mål, med undtagelse af ægproduktion. Mens en større del af DWhønerne brugte udearealet tidligt i studiet, bevægede BB-hønerne sig længere væk fra stalden, hvilket også sås i form af større slitage af vegeta-
tionen i BB-hønernes udeareal end i DW-hønernes udeareal,« fortæller Kaitlin E. Wurtz til Aarhus Universitets hjemmeside.
LAVERE DØDELIGHED
I forsøget blev i alt 1.200 økologisk opstaldede høner fra de to linjer fordelt på 12 flokke med 100 høner i hver. Hønernes brug af ude- og indearealer, vejrforhold, vegetationsdække, ægproduktion og –kvalitet, dødelighed og en række andre kliniske velfærdsindikatorer blev registreret.
En sammenligning af de undersøgte sundheds- og velfærdsparametre viste, at BB hønerne havde:
- bedre fjerdragtstatus
- bedre trædepudesundhed
- færre kamskader og
- lavere dødelighed.
En sammenligning af de undersøgte produktionsparametre viste:
- at BB-hønerne havde bedre ægkvalitet og færre gulvæg
- at DW-hønerne startede tidligere på æglægningen
- at DW-hønerne havde en højere ægproduktion.
NØDVENDIGE
OVERVEJELSER
lige til at benytte det tildelte udeareal. Dermed får de ikke glæde af de potentielle fordele, som udearealet tilbyder. Det drejer sig eksempelvis om en mere varieret foderoptagelse, forbedret knogle- og benstyrke samt forbedret sundhed og velfærd.
»Hvis DW-linjen bliver selekteret til brug i økologiske systemer, er det derfor vigtigt, at der i managementpraksis bliver taget højde for de specifikke adfærdsegenskaber, som netop høner tilhørende denne linje har. Eksempelvis ser tildeling af shelters i udearealet ud til at blive benyttet mere af DW-hønerne, hvilket kan være en hjælp i forhold til at tilskynde hønerne til at bevæge sig mere udendørs,« siger Kaitlin E. Wurtz.
Forskere har undersøgt protein-potentaielet i græs og bælgplanter, og det viser sig, at en højere andel af proteinet i bælgplanterne har potentiale til at blive udvundet i bioraffineringen.
BIORAFFINERING
Der er en gevinst at hente, hvis man inkluderer bælgplanter i bioraffineringsprocessen, når der skal udvindes protein fra grønne biomasser, frem for blot at bruge græs.
Det viser to års forskning, hvor forskere fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet har undersøgt potentialet for proteinekstraktion for bælgplanterne hvidkløver, rødkløver og lucerne samt græsserne strandsvingel og almindelig rajgræs.
Undersøgelsen viser, at græsarterne, der normalt bruges til proteinekstraktion, oftest giver det bedste udbytte på markerne. Dog viser det sig også, at bælgplanterne har et højere indhold af råprotein per mængde tørstof.
På den måde er der dødt løb mellem proteinindholdet per hektar, fortæller Henrik Thers, der er postdoc på Institut for Agroøkologi, i en pressemeddelelse.
Billedet tegner sig dog anderledes, når forskerne undersøger, hvor meget protein, der potentielt vil kunne udvindes i et bioraffineringsanlæg.
»Så ligger lucerne og rødkløver pludselig over græsserne. Det er et vigtigt budskab, synes jeg, for der findes jo allerede kommercielle bioraffineringsanlæg i Danmark, og hvis de kun fylder græs i, så vil de ud fra de her resultater få mere ud af at inkludere bælgplanter eller blandinger af græs og bælgplanter i deres grønne biomasse. Der er altså en potentiel produktionsgevinst ved at inkludere de her bælgplanter,« fortæller Henrik Thers og understreger ligeledes, at hvidkløver viste sig at have den ringeste proteinmæssige værdi.
LAVERE FODERVÆRDI
Henrik Thers pointerer desuden, at der findes et stort potentiale i bælgplanterne, da de ikke skal gødes med kvælstof ligesom græsarterne. På den måde spares der både lattergasemissioner samt produktion og spredning af gødning. Undersøgelsen bygger derfor på ugødede bælgplanter og gødede græsarter.
Til gengæld må man påregne, at når mere af den samlede mængde protein i en afgrøde bliver udvundet til koncentratet i bioraffinaderiet, så vil der være mindre tilbage i restproduktet – pulpen.
Det kan være en fordel at inkludere bælgplanter i bioraffineringen
Tidligere undersøgelser peger på, at visse plantearter kan sænke udledningen af metan fra køer. Nu vil danske og internationale forskere undersøge, om græssende køer kan have gavn af planterne.
Forskere fra ind- og udland skal nu undersøge, om tanninrige plantearter som sumpkællingetand og bibernelle kan mindske produktionen af metan i græssende køers maver. For selvom græsmarkerne lagrer kulstof og på den måde har en positiv indvirkning på klimaforandringerne, udleder køerne stadig så store mængder metan, at ligningen ikke går op.
Tidligere forskningsprojekter har allerede påvist, at foderadditiver med højt indhold af tanniner kan have positive påvirkninger på metanproduktionen ved køer i stald.
Tanniner kan nemlig spille sammen med mikrober i jorden og i køernes fordøjelsessystem. Derfor er det vores forventning, at når køerne spiser de her plantearter sammen med græsset, så vil tanninen mindske metanproduktionen i køernes fordøjelsessystem.
CARSTEN STEFAN MALISCH, FORSKER, INSTITUT FOR AGROØKOLOGI, AARHUS UNIVERSITET
Om dette også gør sig gældende for græssende køer, er nu det helt store spørgsmål:
»Tanniner kan nemlig spille sammen med mikrober i jorden og i køernes fordøjelsessystem. Derfor er det vores forventning, at når køerne spiser de her plantearter sammen med græsset, så vil tanninen mindske metanproduktionen i køernes fordø-
jelsessystem,« fortæller forsker på Institut for Agroøkologi Carsten Stefan Malisch i en pressemeddelelse.
FORDEL MED KØER PÅ GRÆS
Carsten Stefan Malisch pointerer også, at det ikke giver mening at have køerne gående på stald for at spise korn, der potentielt kunne være brugt som menneskeføde.
I stedet er det en fordel at lade køerne æde græs og andre planter, som vi mennesker ikke kan bruge som føde, men udfordringen er altså metanudledningen. Han ser dog positivt på denne problemstilling i forbindelse med det nye projekt:
»På den måde kan det her projekt være med til at udligne den forskel, der er mellem køernes udledninger
af metan og jordens lagring af kulstof, således at vi kan bidrage til en mere klimavenlig og måske endda klimaneutral mælkeproduktion.«
Carsten Stefan Malisch skal lede forskergruppen, der består af forskere fra blandt andet Finland, Schweiz og Holland. Sapere Aude-bevillingen til projektet er uddelt af Danmarks Frie Forskningsfond.
Fødevarestyrelsen stiller
bl.a. skarpt på dokumentation for dyrevelfærd og fødevarekvalitet via 17 målrettede kontrolkampagner for fødevarer.
Er den økologiske bøf økologisk, den friskfangede fisk frisk og har landmandens dyr i stalde og på marker det, som de skal ifølge dyrevelfærdsloven?
Det er blot nogle af de spørgsmål, som Fødevarestyrelsen bl.a. håber at få svar på med mere end 6.500 særligt målrettede kontroller i 2023. De særlige kontroller supplerer årets knap 40.000 almindelige fødevarekontrol-
ler bl.a. på landets spisesteder og de mere end ca. 8.000 årlige kontroller i bl.a. landbruget.
»På kontrollerne har vi ekstra tid til at se på blandt andet restauranternes dokumentation for, at maden på menukortet lever op til det, de lover deres kunder og på landmandens dokumentation for medicinforbruget til dyrene. Men lige så vigtigt: Vi bruger tid på at vejlede om de regler, der gælder inden for de særligt udvalgte områder, vi ser nærmere på i årets løb,« fortæller kontorchef i Fødevarestyrelsen, Vibeke Højbjerg i en pressemeddelelse.
På fødevareområdet gennemfører Fødevarestyrelsen 17 særlige kontrolkampagner, som bl.a. undersøger om dokumentationen er i orden, hvis menukortet på en café eller restaurant lover kunderne fx økologisk kød
KONTROL
Fødevarekontrollerne omfatter bl.a.
Anprisning af økologi mv. i ikke-økologikontrollerede detailvirksomheder
• Kontrol af økologisk mængderegnskab på svineslagterier/ små slagtehuse
• Primærproducentens direkte levering til den endelige forbruger og lokale detailvirksomheder
• Pesticidrester i importerede fødevarer
eller flødeis. For at sikre fødevaresikkerheden for de mange borgere, der modtager overskudsmad fra super-
markeder og fødevarevirksomheder, kontrollerer Fødevarestyrelsen desuden, om de velgørende organisationer har registreret sig hos Fødevarestyrelsen, sådan som loven kræver det af hensyn til forbrugersikkerheden.
»Der kommer stadigt flere godgørende og prisværdige madspildsinitiativer. Men kun hvis de registrerer sig hos os, kan forbrugerne være sikre på, at butikkerne får regelmæssig kontrol af, om de har styr på eksempelvis køling, hygiejne og skadedyrssikring,« fortæller Vibeke Højbjerg.
En af Fødevarestyrelsens kampagnekontroller ser blandt andet på om landmanden kan dokumentere, at der er så alvorlige problemer med halebid blandt grisene, at det har været nødvendigt at kupere halerne
på dyrene, og om landmanden har lavet handlingsplan for at få løst problemerne.
En anden kontrol ser nærmere på, om landmanden lever op til kravene under Det statskontrollerede dyrevelfærdsmærke, og kan dokumentere, at kvæget rent faktisk er vokset op under forhold, der berettiger til enten et, to eller tre grønne dyrevelfærds-hjerter på kød eller mælk fra gården.
Også de såkaldte fødevarekædeoplysninger kigger Fødevarestyrelsen på. Reglerne skal bidrage til at sikre, at både landmand og slagteri har sporbarhed på dyrene, og til enhver tid kan dokumentere at dyrene kun har fået lovlig medicin eller eksempelvis har levet økologisk.
I løbet af året gennemfører Fødevarestyrelsen desuden en række kontrolkampagner inden for veterinærområdet og foder.
Antibiotikaforbruget i landbruget er faldet med tre pct. i 2022, efter nye EU-regler er trådt i kraft. Dog er den danske svinebestand faldet markant i samme periode.
MEDICINERING
AF MALTHE KARSTENSEN
Den reviderede veterinærforordning, der trådte i kraft 28. januar 2022 på baggrund af nye EU-regler, medførte dengang bred kritik fra bl.a. dyrlæger. De advarede om højere antibiotikaforbrug, fordi de nye regler dikterer, at indlægssedlerne skal følges til punkt og prikke - dermed blev det ulovligt at afkorte en behandling med antibiotika, selvom dyrlægen vurderer, at dyret er blevet raskt.
Foreløbige opgørelser fra det danske veterinære lægemiddel- og dyrlægeregister, VetStat, viser dog, at landbrugets antibiotikaforbrug er faldet med tre pct. i 2022 i forhold til året før. For kvæg er forbruget faldet med 14 pct., mens faldet er på 2,6 pct. for svin.
FALD I BESTANDENE
Det ændrer dog ikke ved dyrlægernes kritik af reglerne, og Den Danske Dyrlægeforening har ikke opgivet at få ændret på reglerne. Det skriver Landbrugsavisen.
Faldet i antibiotikaforbruget skal nemlig ses, i sammenhæng med at den danske svinebestand i samme periode er blevet omkring en million
Foreløbige opgørelser fra det danske veterinære lægemiddel- og dyrlægeregister, VetStat, viser dog, at landbrugets antibiotikaforbrug er faldet med tre pct. i 2022 i forhold til året før. For kvæg er forbruget faldet med 14 pct., mens faldet er på 2,6 pct. for svin. Arkivfoto: Hestbjerg Økologi
dyr færre. Kvægbestanden er også reduceret i perioden, om end ikke lige så drastisk. Det er derfor vanskeligt at konkludere, om reglerne har haft indflydelse på antibiotikaforbruget i landbruget.
I februar 2022 fortalte Helle Slot, der er formand for Faggruppe Kvæg
under Den Danske Dyrlægeforening, til Økologisk Landbrug, at reglerne tilsidesætter dyrlægernes faglighed.
F.eks. må man ikke længere stoppe en påbegyndt behandling, selvom eksempelvis mælkeprøver viser, at fortsat behandling er unødvendig. Nu frygter dyrlæger, at Fødevare-
styrelsen vil begynde at uddele bøder for afkortning af behandlinger med antibiotika.
Til Landbrugsavisen oplyser styrelsen, at der endnu ikke er givet bøder, men at der er foretaget 59 kontroller af dyrlæger, siden reglerne trådte i kraft.
En ny app giver et samlet overblik over efterafgrøde-arter og kan samtidig bruges til sammensætning af blandinger og beregning af udsædsmængder.
EFTERAFGRØDER
AF MALTHE KARSTENSEN
Innovationscenter for Økologisk Landbrug har for nylig lanceret appen med det sigende navn ’Efterafgrøder’. Det skriver centeret på sin hjemmeside.
Appen indeholder bl.a. et efterafgrødekatalog med en oversigt over
og viden om alle de arter, man som landmand kan bruge som efterafgrøder. Her kan man også sortere dem ud fra deres egenskaber, f.eks. arternes vinterfasthed.
Ifølge projektleder Dennis Weigelt Pedersen har landmændene manglet et sted, hvor den tilgængelige viden om efterafgrøder var samlet.
»Indtil nu har den viden boet i forskellige bøger og dokumenter, som man måske ikke lige har haft adgang til, men nu kan alle landmænd gratis hente den nye app og bruge den til at få svar på, hvilke arter der egner sig bedst til at så hvornår, og hvordan de bedst kan fungere i blandinger med andre arter,« udtaler Dennis Weigelt Pedersen.
Både de konventionelle og de
økologiske landmænd kan få glæde af det nye værktøj, som kan hjælpe landmændene med at optimere egne efterafgrødeblandinger.
MEGET MERE ALMINDELIGT
»De seneste par årtier har vi set en udvikling, hvor efterafgrøder er gået fra at være noget, mange landmænd følte sig tvunget til at have, til at være noget, rigtigt mange dyrker ganske frivilligt og ud fra et agronomisk formål, fordi efterafgrøder har et stort potentiale, når det for eksempel gælder om at holde på næringsstoffer, fiksere kvælstof eller undertrykke ukrudt. Det er blevet meget mere almindeligt at bruge efterafgrøder som et aktivt virkemiddel på sin bedrift og at lave sine egne efterafgrødeblan-
dinger,« vurderer Dennis Weigelt Pedersen
Appen indeholder bl.a. en funktion, hvor man kan se, hvordan forholdet mellem arterne bør være, og med hvilken udsædsmængde, de skal sås, når man laver sine egen blandinger.
»En lang række landmænd og rådgivere har bidraget til at gå i front her ved at lave forsøg og dele deres viden, så vi sammen har kunnet lave en app, der samler den viden, der skal til for at få de bedst mulige efterafgrøder,« siger Dennis Weigelt Pedersen.
Appen er udviklet i projektet ’Kraftige efterafgrøder’, som er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug.
»Det er jo ikke holdbart, at vi som dyrlæger skal gå og være bange for, at hammeren lige pludselig skal falde, når man egentlig selv går og mener, at man laver et godt stykke arbejde,« siger dyrlæge Tue Villebro til Landbrugsavisen.
Hent appen til Android ved at skanne QR-koden med din mobils kamera
Hent appen til iPhone ved at skanne denne QR-kode
Tabet af bestøvere har både økonomiske omkostninger for landbruget og sundhedsmæssige omkostninger for forbrugerne ifølge nye beregninger.
I et nyt studie har forskere beregnet, hvor meget tilbagegangen af pollenspredende insekter har kostet for madproduktionen. De lavere udbytter betyder underernæring og for tidlige dødsfald for tusindvis af mennesker.
BIODIVERSITET
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Tilbagegangen af pollenspredende insekter har ikke blot konsekvenser for biodiversiteten, men kan også direkte aflæses i lavere udbytter og tabte leveår for mennesker.
Således har forskere i et nyt studie beregnet, at tabet af pollenspredende insekter som bier og sommerfugle har betydet udbyttetab på op mod fem pct. i frugt-, grønt- og nøddeproduktionen, hvilket fører til omtrent 427.000 for tidlige dødsfald hvert år pga. underernæring og dertilhørende sugdomme.
Produktionsværdien er samtidig mellem 12 og 31 pct. lavere i forhold til en bedrift i et sammenligneligt klima med et optimalt antal insektbestøvere.
»Dette studie viser, at tabet af pollenspredere allerede påvirker
sundheden i samme grad som andre sundhedsrisici såsom prostatakræft eller stofmisbrug. Men der er en løsning derude i form af insektvenlige praksisser,« siger studiets seniorforfatter, dr. Samuel Myers fra Harvard University’s T.H. Chan School of Public Health ifølge The Guardian.
INTENSIVERING SKADER
Den dominerende årsag til insekternes forsvinden er intensiveringen af landbruget, men også klimaforandringerne har en negativ effekt, idet de fordriver insekterne fra deres sædvanlige områder, samtidig med at nye patogener og rovdyr spreder sig til nye økosystemer i stadigt varmere regioner.
Den præcise tilbagegang er svær at opgøre nøjagtigt, men et studie fra 2019 beregnede, at over 40 pct. af alle insektarter er truede af udryddelse, og flere studier har vurderet, at bestanden af insekter falder med 1-2 pct. årligt.
Det kan hjælpe insekterne, hvis man sår blomster ved bedriften, reducerer brugen af pesticider - især insektgiftene - og bevarer eller genetablerer naturhabitater.
Samuel Myers pointerer, at disse initiativer betaler sig selv tilbage, fordi flere insektbestøvere vil øge produktionen. Forskerne medgiver dog, at hvis landmanden ligefrem er nødt til at lægge et ellers produktivt område brak for at skabe plads til
Dette studie viser, at tabet af pollenspredere allerede påvirker sundheden i samme grad som andre sundhedsrisici såsom prostatakræft eller stofmisbrug. Men der er en løsning derude i form af insektvenlige praksisser.
SAMUEL MYERS, SENIORFORFATTER, HARVARD UNIVERSITY’S T.H. CHAN SCHOOL OF PUBLIC HEALTH
insekterne, vil det muligvis hæmme udbyttepotentialet, selvom bestøvningen øges.
OGSÅ ET SUNDHEDSPROBLEM
Ifølge studiets hovedforfatter, Matthew Smith, som er forsker ved Department of Environmental Health på Harvard University’s T.H. Chan School of Public Health, viser studiet, at beskyttelsen af pollenspredere ikke kun er en problemstilling for miljøet, men også for befolkningssundheden.
For at nå frem til resultatet undersøgte forskerne data fra 63 afgrøder, som afhænger af pollenspredning, over hele verden, hvorefter de sammenlignede tallene med de udbytter, man teoretisk kunne have fået, hvis der havde været et optimalt antal insekter til at bestøve marken.
Herefter brugte de en internationalt anerkendt model til at beregne, hvordan faldet i udbytterne påvirker udbuddet af de pågældende fødevarer, priserne og siden forbrugernes adfærd, samt hvilke sundhedseffekter det har, når forbrugerne ændrer kostvaner og køber mindre af frugt, grønt og nødder.
TALLET ER KONSERVATIVT
»Resultaterne virker måske overraskende, men de viser den komplekse dynamik, som ligger bag fødevaresystemerne og befolkningsgrupper rundt om i verden. Kun ved at bruge denne form for tværfaglig modelberegning kan vi få et bedre indblik i problemets omfang og påvirkning,« siger medforfatter Timothy Sulser, seniorforsker ved International Food Policy Research Institute, i en pressemeddelelse.
Forskerne skriver desuden, at antallet af for tidlige dødsfald sandsynligvis er konservativt, da de ikke har taget højde for faldet af mikronæringsstoffer som A-vitamin og folat og den afledte effekt, når landmændene
• Sikr føde hele sæsonen ved at sørge for at der er blomster fra februar-marts og frem til oktober-november.
• Sørg for at der er ubearbejdet jord gennem flere år, hvor jordboende bier kan leve uforstyrret i deres huler.
• Undgå brug af pesticider.
Vær præcis i gødskningen, så grøftekanter og andre ikke-produktive arealer ikke rammes. Bestøvere har brug for vilde planter, som ikke har godt af næringsstoftilførsel.
• Prioriter gerne overgangszoner mellem skov og mark og giv her plads til buske og urter. Disse zoner er generelt af stor værdi for naturen.
Kilde: Julie Rohde Birk, konsulent, Innovationscenter for Økologisk Landbrug
mister indtægter fra de faldende udbytter.
Studiet er publiceret i det fagfællebedømte tidsskrift Environmental Health Perspectives.
Det er den tid på året, hvor det stadig er lidt gråt og vådt udenfor, men hvor vi kan begynde at glæde os til at mødes til årets store økologiske lyspunkt; generalforsamlingen i Økologisk Landsforening.
Fredag den 3. marts 2023 mødes vi igen i Horsens. Denne gang foregår selve afviklingen af generalforsamlingen i eventstedet Posthuset, som ligger få hundrede meter fra Jørgensens Hotel/ Horsens Ny teater, hvor vi var i 2022. Middag, aftenfest og overnatning foregår på hotellet ligesom sidste år.
Glæd dig til at høre om året, der er gået i foreningen, mød den nye fødevareminister, Jakob Jensen (V) og til at vi skal etablere det nye repræsentantskab - den nye demokratiske struktur i Økologisk Landsforening. Og så skal du selvfølgelig også glæde dig til at være i godt fællesskab.
På de følgende sider kan du læse meget mere om alt det, der skal ske på generalforsamlingen.
Økologien er i sit fundament innovativ, og det afspejler vi også til årets generalforsamling, hvor du kan opleve et event med bælgfrugter som omdrejningspunkt, der sætter fokus på vores unikke fællesskab.
Værdikæde er et begreb, som er flittigt brugt i Økologisk Landsforening. Men hvordan fungerer kæden? Og hvorfor er det så unikt for vores forening, at vi både favner forbrugere, virksomheder og landbrugere? Det bliver sat under lup på generalforsamlingen, når du inviteres til et event lige før frokost.
EN UNIK OPLEVELSE
Eventet tager sin begyndelse hos forbrugeren og hos dem, som anvender de økologiske råva-
rer til at skabe måltider. Derefter bevæger oplevelsen sig videre til detail, virksomheder og slutter hos producenten.
”Vores forening er unik, fordi vi samler hele værdikæden. Og det er bare så vigtigt, at vi styrker bevidstheden om hvad vi kan sammen. At fællesskabet i foreningen åbner for en styrke til endnu mere innovation og for nye forretningsmuligheder. Det vil vi gerne fortælle visuelt, med ord og gennem mennesker,” siger forperson, Louise Køster.
”Derudover er vi en relativ ny bred interesseorganisation. Eventet skal være med til at rette lyset på den bredde og de nyere medlemmer som startskud for repræsentantskabet.”
BÆLGFRUGTER I FOKUS
Omdrejningspunktet for eventet er danske, økologiske bælgfrugter, som følges fra deres rejse fra bordet til detailhandel, virksomhed og producent. Eventet holdes umiddelbart før frokost og foregår på selve eventstedet Posthuset.
Generalforsamlingen er ikke kun afstemninger og formalia. Den er også en af årets højdepunkter for mange i det økologiske fællesskab, som kommer for at suge til sig af fællesskabets inspiration. For at understøtte det inspirerende og levende fokus, vil der i år - som noget helt nyt - blive arrangeret en minimesse i forbindelse med generalforsamlingen.
OPLEV ØKOLOGIEN Messen vil foregå i eventstedet Posthuset – samme sted som dagens generalforsamling – hvor der i stueplan bliver opstillet 15 stande, hvor du kan opleve en række forskellige produkter og måske endda et par smagsprøver. Hvis du selv har et produkt,
som du vil udstille, er der få standpladser tilbage. Så skynd dig at kontakte Charlotte Bülow på mail cgb@okologi.dk, hvis du vil sikre dig en stand.
Ved redaktionens slutning har følgende virksomheder sikret sig en plads; DAKA, Dava Foods, Earth Finest/LA International, Bornholms Ismejeri, DLG, Hornsyld Købmandsgaard / Nielsen&Smith, Q-Organic, JuicOrganic, Circular Food Technology, Local Spirits, A Clean Spirit og GreenF.
Valget af kandidater til Økologisk Landsforenings nye repræsentantskab er allerede godt i gang, og i uge 6 går det for alvor løs med hele fire valghandlinger – en for hver stemmeberettiget medlemsgruppe.
Når du skal sætte dit kryds ved en kandidat til repræsentantskabet, foregår det digitalt. Forud vil alle stemmeberettigede få tilsendt et link til den digitale afstemning på deres registrerede mail. Systemet kender de fleste fra generalforsamlingen i 2022, hvor de mange valghandlinger også foregik digitalt. Det er vigtigt, at du har opdateret din mailadresse – ellers har du ikke mulighed for at stemme!
NEMT AT BRUGE
Det betyder, at de fleste af foreningens medlemmer allerede kender systemet, som er nemt at bruge og sikrer en præcis optælling. Den digitale valghandling gør det samtidig muligt for flere at deltage, fordi den foregår uden fysisk fremmøde.
Hele januar er der blevet varmet godt op til valget, som er det første af sin slags i foreningens mere end 40-årige historie. Frem til 11. januar har stemmeberettigede medlemmer fra de fire store medlemsgrupper kunnet opstille kandidatur og få mulighed for at præsenterer sig selv på Økologisk Landsforenings website og på de digitale vælgermøder, som fandt sted den 25. og den 26. januar.
TJEK DIN MAIL
De digitale valgsteder åbner i uge 6 og er opdelt på fire dage. En dag for hver medlemsgruppe. Er du medlem af flere grupper, har du en stemme pr. gruppe. Herunder kan du se, hvornår din medlemsgruppe skal stemme.
Har du fået en ny mailadresse, siden du meldte dig ind i Økologisk Landsforening, kan du opdatere den via Min side på www.okologi.dk eller ved at sende en mail på info@okologi.dk
Læs mere om kandidaterne her: www.okologi.dk/om-os/foreningen/generalforsamling/repraesentantskab/kandidater
Du kan stemme i tidsrummet kl. 8-20 alle dage
6. februar: Landmænd
7. februar: Køkkener
8. februar: Virksomheder
9. februar: Personlige medlemmer
Resultaterne for valgene offentliggøres fredag den 10. februar 2023.
Så er der mulighed for at indstille dit kandidatur til en af de seks fritvalgspladser i repræsentantskabet senest den 24. februar 2023.
Fritvalgspladserne kan udfyldes af repræsentanter for alle medlemsgrupper, og de vælges direkte på generalforsamlingen. For at der kan forberedes en valghandling, er der derfor sat en frist for melding af kandidatur.
Samme frist er gældende, hvis du ønsker at opstille kandidatur til forpersonposten, som også er på valg til generalforsamlingen. Herefter sidder forpersonen for to år ad gangen.
Meld dit kandidatur til fritvalgsplads i repræsentantskabet eller kandidatur til forpersonposten senest den 24. februar 2023 ved at sende en mail til Charlotte Bülow på cgb@okologi.dk
Hold øje med din mail, din digitale stemmeseddel er på vejScan QR-koden med din smartphone og læs mere om kandidaterne.
Pressefoto
Til årets generalforsamling får du muligheden for at møde Danmarks næsten nye minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V), som vil tale om økologiens rolle i den nye regering og som efterfølgende svarer på spørgsmål.
I regeringsgrundlaget for den nye SVM-regering er det økologiske arealfordoblingsmål i 2030 opretholdt, ligesom økologi fortsat er beskrevet som virkemiddel til at sikre rent drikkevand og at økologien skal styrkes. Derudover var den grønne omstilling af landbruget et vægtigt punkt til Folketingsvalget i 2022.
PLATIN
Selvom temaerne for årsmøderne ikke var helt på plads før redaktionens slutning, kan vi godt love at årsmøderne i fagudvalgene bliver interessante og relevante. Herunder kan du se hvilken dag de enkelte udvalg holder møder.
Fredag den 3. marts
• Virksomhedsudvalget Køkkenudvalget
Lørdag den 4. marts
Blok 1 – kl. 8.15-9.45
Griseudvalget
• Planteudvalget
• Gårdbutikudvalget
Blok 2 – kl. 10-11.30
• Mælkeudvalget
• Udvalget for frugt, bær og grønt
Blok 3 – kl. 12-13.30
• Æg- og fjerkræudvalget
• Udvalget for Kød og Naturgræs
• Ulandsudvalget
Scan QR-koden med din smartphone og se programmet.
Hold øje med websitet og det opdaterede program her: https://okologi.dk/om-os/foreningen/generalforsamling/program/
GULD
SØLV
BRONZE
727, Birte Brorson, Dako Øgro, Foodpeople, Haaning & Merrald, LA International (Earths finest)
Det er nødvendigvis ikke det mest optimale at gøre i år. Det skyldes, at der er et forholdsvis lille tillæg for at dyrke konsumafgrøder på nuværende tidspunkt, og især brødhvede har et begrænset tillæg i forhold til indsatsen.
Dyrkning af konsumafgrøder må derfor ikke gå ud over udbyttet, da det ellers vil kræve et højt tillæg, for at opnå den samme økonomi i konceptavlen, som i at dyrke foderafgrøder.
Foråret nærmer sig, og beslutningen om afgrøde- og sortsvalg skal træffes inden længe. Det betyder også, at formålet med afgrøden skal overvejes, blandt andet om den skal gå til foder eller konsum.
De seneste år har en del planteavlere dyrket vårhvede med henblik på at opnå kvalitet til brød og dermed hente et tillæg på afregningen.
Hvis man vælger at dyrke maltbyg eller grynhavre har det som udgangspunkt ikke negativ indflydelse på udbyttet i forhold til at dyrke foderkorn.
Det samme gør sig i udgangspunktet gældende for vårhvede, uanset om man vil dyrke vårhvede til brød eller foder. Men her er det vigtigt at bemærke, at vårhvede yder
omkring 20 pct. mindre end byg og cirka 25 pct. mindre end havre, så i de fleste tilfælde er det mere optimalt økonomisk at dyrke byg eller havre til foder, selvom man kunne opnå brødkvalitet.
En anden løsning kan være, at så vårhveden i det sene efterår fra slutningen af oktober eller i løbet af november. Ved at gøre det opnår man et væsentligt højere udbytte end ved at så vårhveden i foråret. Til gengæld vil det generelt ikke
være muligt at opnå brødkvalitet, da proteinindholdet reduceres ved den sene efterårssåning, da udbyttet af kerne er højere og dermed fortynder proteinindholdet. Det samlede proteinudbytte pr. hektar vil dog stadig være større i efterårssået vårhvede som følge af det større kerneudbytte.
Men hvad betyder det så økonomisk? Hvis vi tager udgangspunkt i en forsøgsserie gennemført i 2021 og 2022, er effekten af efterårsså-
ning og forårssåning undersøgt. Her gav forårssået vårhvede af sorten Thorus 32,5 hkg./ha og lige akkurat brødkvalitet, mens såning af Thorus i efteråret gav 49,4 hkg./ha, men ikke brødkvalitet.
Med en grundpris på 270 kr./hkg. for foderhvede, så skal brødtillægget være 140 kr./hkg. før man opnår samme bruttoudbytte i den forårssåede hvede.
Når der skal vælges art af vårsæd, bør man kun vælge vårhvede, hvis der er nogle særlige forudsætninger som gør det relevant på ens ejendom. Er der for eksempel et behov for hvede som foder, som ikke kan erstattes med andet korn, er vårhveden den nødvendige løsningen. Generelt vil det økonomisk være bedre at så byg eller havre, uanset om de skal dyrkes til malt, gryn eller foder.
Forbrugerne forbinder ikke bare bæredygtige madvarer med at være klimavenlige, men også at skulle tage hensyn til miljøet og cirkulær økonomi. Der er dog stadig omfattende usikkerhed om klimabelastningen af vores madvaner.
Fra mange sider er der stigende fokus på klimaet – også i forbindelse med produktion af madvarer - og især produktion af animalske madvarer. Men hvor tilbøjelige er forbrugerne til at spise mere klimavenligt?
Det spørgsmål forsøger vi at kaste lys over ved hjælp af data fra
en spørgeskemaundersøgelse fra 2022, hvor 1.941 repræsentativt udvalgte danske respondenter deltog. Respondenterne er opdelt i tre økologiske grupper: En gruppe med den fjerdedel af respondenterne, der har den laveste økologiske indkøbsfrekevns, en gruppe med den fjerdedel af respondenterne, der har den højeste økologiske indkøbsfrekvens, og en tredje gruppe, der omfatter den resterende miderste halvdel.
Klimahensyn i forhold til andre bæredygtighedselementer er undersøgt.
Vi havde en forventning om, at det store fokus på klima ville gøre,
at mange forbrugere primært sætter lighedstegn mellem bæredygtighed og lav klimapåvirkning, men den blev ikke indfriet.
På figuren ses, at cirka 85 pct. af respondenterne mener, at ikke bare klima, men også miljø og cirkulær økonomi er vigtige elementer i forhold til at kunne kalde en madvare bæredygtig. Samlet set var omkring 10 pct. af respondenterne usikre på deres opfattelse af bæredygtighed, især var der mange i den laveste økologigruppe, der svarede ’ved ikke’ på spørgsmålene.
Kun godt halvdelen af respondenterne kæder deres mad sammen
med en klimapåvirkning. Desuden siger omkring en tredjedel, at de ikke ved, hvilke madvarer de skal vælge for at være mere klimavenlige.
Denne manglende viden er dog ikke ensbetydende med, at alle byder et klimamærke på madvarerne velkommen. Interessen svinger fra, at ca. 25 pct. af respondenterne i gruppen med det laveste økologiforbrug gerne vil have information om madens klimaaftryk til omkring 60 pct. i gruppen med det højeste økologiforbrug.
Er forbrugerne parate til at ændre deres madvaner for at mindske deres klimaaftryk?
Tja. I størrelsesorden 60 pct. af respondenterne siger, at de er villige til at skifte enkelte madvarer ud for at mindske deres klimaaftryk. Derudover er en fjerdedel i den højeste økologigruppe villige til at udskifte mange madvarer og hver tiende i den mellemste økologigruppe, mens væsentligt færre i den laveste økologigruppe er parate til det. Modsat er 40 pct. i den laveste økologigruppe helt afvisende over for at ændre deres madvaner, mens kun hver tiende i de to andre grupper er det.
Der er brug for tiltag. Resultaterne understreger, at selvom klima er højt på dagsordenen, er der flere knaster på vejen mod mere klimavenlige madvaner.
Knasterne består i, at 1) folk ikke tydeligt kobler klimaaftryk til madvaner, 2) der er usikkerhed om, hvordan man spiser mere klimavenligt, og 3) mange er faktisk heller ikke parate til at foretage de store ændringer i deres madvaner.
Projektet SO-FOOD er en del af Organic RDD 6-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer).
Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.
Økologisk Landsforening lagde særlig vægt på fire problemstillinger, da repræsentanter for foreningen mødtes med den nye fødevareminister.
Økologisk Landsforening (ØL) har netop holdt sit første møde med den nye fødevareminister, Jacob Jensen (V).
Mødet fandt sted onsdag i sidste uge, da forperson Louise Køster, direktør Helle Borup Friberg og landbrugs- og fødevarepolitisk chef Sybille Kyed var blevet inviteret til at hilse på ministeren.
»Vi havde et rigtig godt første møde med fødevareministeren. Til mødet havde vi taget en dosmerseddel med de vigtigste punkter, vi ønsker, at ministeren skal have fokus på,« siger Louise Køster.
De forklarede ministeren, at ØL bakker op om regeringens fordoblingsmål for økologien, men understregede behovet for at sætte turbo på udviklingen og afsætningen, da økologien med sit nuværende væksttempo ikke når fordoblingsmålet i tide.
Ministeren blev også præsenteret for foreningens forslag til en klimaafgift, ’Pris på Bæredygtighed’, som bl.a. søger at forhindre øget bureaukrati i forbindelse med en klimaafgift og sikre, at pengene for afgiften forbliver i erhvervet.
Ifølge Louise Køster var svaret fra ministeren, at man stadig venter på ekspertgruppens udkast til en model.
ØVERST PÅ LISTEN
Sagen om fire procents naturkravet blev også vendt. Louise Køster fortæller, at den problemstilling faktisk stod øverst på dosmersedlen.
De tre repræsentanter argumenterede for, at den nuværende udformning betyder, at landmænd skal fjerne dyr fra arealer, der ellers skal græsses for at sikre god natur, og at eksisterende biotoper fjernes for at undgå at skulle udtage god dyrkningsjord.
»Konsekvensen er, at kravet virker stik mod hensigten. Det er i øvrigt meget utilfredsstillende, at dem, der er gået foran ikke belønnes for dette, men derimod straffes, da det kun er arealer med nye biotoper, der er berettiget til grundbetaling,« siger Sybille Kyed.
Derudover kom de med en opfordring til, at alle offentlige køkkener får Det Økologiske Spisemærke, bl.a. med argumentet om at erfaringerne viser, at det gør kosten grønnere, mere klimavenlig og fører til mindre madspild. Samtidig taler det ind i regeringens fordoblingsmål af økologien. I den forbindelse fik ministeren en invitation til at besøge det økologiske køkken på Bispebjerg Hospital, hvilket han takkede ja til.
Afslutningvist efterlyste foreningen også et svar på dens anmodning tilbage i juni 2021 om at fjerne den danske særregel om, at æg skal opbevares på køl.
Miljøstyrelsen har modtaget en ekstraordinær afrapportering fra forskere, som undersøger pesticiders udvaskning til grundvandet. Styrelsen vil nu have trukket godkendelsen af et svampemiddel brugt i den konventionelle produktion tilbage.
Der er gjort så markante fund af pesticidrester i grundvandet, at forskerne bag Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand (Vap) har lavet en ekstraordinær afrapportering til Miljøstyrelsen. Rapporten omhandler test af svampemidlet cyazofamid på VAPmarken i Jyndevad i perioden april 2020 – juni 2022. Her har forskerne gjort »markante« fund af nedbrydningsprodukterne DMS og DMSA fra cyazofamid, som er et udbredt pesticid i den konventionelle kartoffelproduktion, hvor man har brugt det siden 2004.
Hidtil har man ikke kunnet dokumentere, at de to nedbrydningsprodukter stammede fra cyazofamid, men med resultaterne fra VAP kan dette nu dokumenteres, oplyser Miljøstyrelsen.
OVERSKRIDER KRAVVÆRDI
Styrelsen har derfor foretaget en faglig vurdering af resultaterne ved analyse af nedbrydningsprodukterne DMS og DMSA og fandt »udbredte fund« over kravværdien på 0,1 mikrogram pr. liter over en længere periode.
På den baggrund vurderer Miljøstyrelsen, at det årlige gennemsnit for indholdet af DMS og DMSA i grundvandet under testmarken i Jyndevad overskrider kravværdien.
Samtidig er det relativt høje koncentrationer, midlerne er fundet i - i enkelte tilfælde op mod en faktor 8 højere end kravværdien.
VIL FORBYDE DET
Miljøstyrelsen har derfor udsendt en partshøring til relevante parter med henblik på at tilbagekalde godkendelsen for produkter indeholdende cyazofamid.
DMS indgår allerede i den danske overvågning af grund- og drik-
kevand, mens Miljøstyrelsen som noget nyt iværksætter en screening for DMSA i overvågningen af grundvand for at afklare, om stoffet skal inkluderes i vandforsyningernes boringskontrol.
DN: IKKE GODT NOK
Præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, pointerer, at det ikke er første gang, at man finder ud af, at et godkendt middel faktisk udgør en trussel.
»Vi bliver nødt til at erkende, at godkendelses-systemet ikke er sikkert, og at vi slet ikke ved nok om de pesticider, som er godkendte i dag. Det er simpelthen ikke godt nok,« siger Maria Reumert Gjerding til altinget.dk.
Formanden for brancheforeningen Danske Kartofler, Carl Heiselberg, ønsker, at man undersøger fundene nærmere, så man er sikker på, at det ikke er en fejl, da et forbud ifølge ham vil være »bundalvorligt« for branchen:
»Der er tale om et hovedprodukt, og derfor vil det få voldsomme konsekvenser for en kæmpe industri, hvis vi ikke kan beskytte mod kartoffelskimmel,« siger han til altinget.dk.
Icrofs forventer at kunne udbyde en ny forskningspulje til marts. Processen er blevet forsinket af folketingsvalget, så potentielle ansøgere vil have kortere tid, før ansøgningsfriften rammer.
Icrofs forventer i løbet af marts at kunne udbyde en ny pulje under Organic RDD forsknings- og udviklingsprogram i samarbejde med GUDP.
Midlerne, der skal gå til at udvikle økologien, er væsentligt forsinkede på grund af folketingsvalget og regeringsforhandlingerne, og derfor forventer Icrofs, at perioden fra opslag til ansøgningsfrist bliver ca. to måneder, hvilket er kortere end normalt. Af samme årsag opfordrer Icrofs potentielle ansøgere til allerede nu at forberede sig på en projektansøgning.
I Organic RDD 9-programmet kan der søges inden for de seks fokusområder:
• biodiversitet,
• klima og miljø,
• sundhed og velfærd,
• cirkulær bioøkonomi,
• fremtidens økologiske forbrugere
• økologien som levevej.
Icrofs oplyser i en pressemeddelelse, at dens bestyrelse især prioriterer projekter, der tager udgangspunkt i eller integrerer fokusområderne biodiversitet, klima og miljø samt sundhed og velfærd med de udfordringer, som den økologiske landbruger og de økologiske virksomheder står over for i forhold til cirkulær bioøkonomi, fremtidens økologiske forbruger og økologien som levevej.
Projekterne kan adressere udvalgte emner inden for et eller flere fokusområder, men bør bygge på en fødevaresystemtilgang, være helhedsorienterede og inddrage værdikæden og brugerne af den viden, der produceres, samt slutbrugeren (forbrugeren) i det omfang, det er relevant, skriver Icrofs.
SKAL GØRES BÆREDYGTIGGT
Udviklingen af den økologiske driftsform skal ske med henblik på at skabe et erhverv, der er bæredygtigt for både landmand og samfund, og imødekommer forbrugernes og samfundets forventninger.
Med det udgangspunkt ønskes især innovation, forskning, udvikling og demonstration inden for følgende emner, som vil blive udfoldet yderligere i Icrofs’ forsknings- og udviklingsstrategi, som udgives senere på
året:
Dyrknings- og husdyrproduktionssystemer, tiltag og metoder, der understøtter biodiversiteten i dyrk-
ningsjorden, på de dyrkede flader såvel som i de omgivende og tilknyttede arealer i landbrugslandskabet.
Dette inkluderer undersøgelse af samspil mellem biodiversitet og jordfrugtbarhed, f.eks. i regenerative dyrkningssystemer, produktionssystemer med høj diversitet og med kombinationer af plante- og husdyrproduktion, og i systemer med skovlandbrug og flerårige afgrøder med høj kulstoflagring i jorden.
Kvantificering og værdiansættelse af effekten af økologisk jordbrug på natur, biodiversitet og økologiske funktioner. Herunder indgår dokumentation for bestøvningssucces og skadedyrsregulering, bedre jordfrugtbarhed, -sundhed og –struktur samt dokumentation for større robusthed i produktionen.
Husdyrenes rolle og integration i et bæredygtigt fødevaresystem, der leverer sunde fødevarer med ernæringsmæssig kvalitet uden at gå på kompromis med produktionens klima- og miljøbelastning eller med dyrenes sundhed og velfærd.
Økologiske dyrknings- og produktionssystemer, som fremmer sunde og robuste planter og plantebaserede fødevarer, samt fødevarernes ernærings- og sundhedsmæssige kvalitet.
Vedligehold og opbygning af jordens frugtbarhed, sundhed og robusthed og kulstoflagring, herunder husdyrenes rolle og samspillet mel-
Der bliver snart mulighed for at søge midler fra en forskningspulje, som skal gå til at udvikle økologien med særlig vægt på flere bæredygtige parametre såsom klima, miljø og cirkulær økonomi. Arkivfoto: Morten Telling
lem mikroorganismer samt mellem mikroorganismer og planter.
Minimering af klima- og miljøbelastningen fra plante- og husdyrproduktionen, og tilpasning i forhold til klimaforandringerne. Robuste produktionssystemer og –teknologier, som øger ressourceudnyttelsen og kulstoflagring, minimerer udledningen af klimagasser samt reducerer tabet af næringsstoffer.
TO INFORMATIONSMØDER
I forbindelse med den nye ansøgningsrunde afholder Icrofs to informationsmøder, hvor man kan blive klogere på ansøgningsprocessen og høre mere om de kriterier, som ligger bag vurderingen af projekterne.
Under forudsætning af at udbuddet af Organic RDD 9 er på plads forinden, vil informationsmøderne foregå som online-møde onsdag den 22. marts kl. 9-12.00 og som fysisk møde i Aarhus torsdag den 30. marts kl. 12-15.00. Man kan tilmelde sig møderne her: https://events.au.dk/ infomoedeorganicrdd9/infomodeorganicrdd9.
Det er også muligt at få sparring på sin projektidé. Det kan man få ved at indsende en kort projektbeskrivelse til ICROFS-sekretariatet - beskrivelsen skal skrives i en skabelon, som på Icrofs’ hjemmeside, og sendes via email til icrofs@icrofs.org. Sekretaria-
tet tilstræber en maksimal behandlingstid på en uge. Du vil modtage et opkald på telefon.
Der kan fortsat søges midler både til projekter med forretningsplan (type 1-projekter) og projekter uden forretningsplan, som udelukkende har fokus på samfundsgoder og grønne bæredygtighedseffekter (type 2-projekter).
Det kan man læse mere om på Icrofs’ hjemmeside under menupunktet ’søg forskningsmidler’.
MULIGHED FOR EU-PROJEKTER
Der er også mulighed for at søge transnationale projekter. CORE Organic-netværket har skabt ’CORE Organic Pleiades’, som begyndte i september 2022 og afslutter i 2026. Det nye program har til formål at sikre en kontinuitet i det transnationale samarbejde relateret til forskning i økologiske fødevarer og landbrug.
Desuden er CORE Organic også en del af Green ERA-Hub (GEH), som består af 16 forskellige ’agri-food’ og bioteknologiske ERA-Net og internationale initiativer. Under denne paraply er CORE Organic-netværket i samarbejde med andre partnere i færd med at planlægge et nyt fælles udbud af midler, som forventes præsenteret i løbet af foråret 2023.
Se her for mere information: https://projects.au.dk/coreorganicpleiades eller på https://greenerahub.eu/
MARKEDSKLUMME
AF FLEMMING BIRCH
TRENDFORSKER OG FOREDRAGSHOLDER PARTNER I BIRCH & BIRCH
“Cultured meat” er kød dyrket fra cellestadiet i laboratorier. I november blev det første produkt godkendt til konsum i USA, og dermed er vejen omsider banet til forbrugerne.
Metoden er klima- og dyrevenlig, og man sparer enorme mængder ressourcer på opstaldning og dyrkning af dyrefoder. Der laves pt. okse- og svinekød, lam, kylling, and og fisk. Ifølge Bill Gates er cultured meat det eneste kød, den rige verden bør producere i fremtiden af hensyn til klimaet.
Det forventes, at cultured meat i første omgang lanceres på restauranter. Mesterkokken José Andrés, der er kendt som etisk forkæmper, ønsker f.eks. at skifte til cultured meat så hurtigt som muligt på sine restauranter. Snowfox, der driver mere end 1.200 sushirestauranter, har en aftale klar om at aftage cultured fish, så snart det er godkendt.
En undersøgelse fra Coop Analyse viser, at godt en tredjedel af de danske forbrugere umiddelbart er interesserede i cultured meat. Det tal er højt, når vi tager højde for, at ingen af forbrugerne har smagt det, ingen har set det i virkeligheden, og ingen kender nogen, der har prøvet det. Accepten vil stige markant, når først forbrugerne får personlige erfaringer med produkterne på første eller anden hånd.
Klimaet er en stor drivkraft i vores forbrug, men det er langtfra den eneste, så det er vanskeligt at forudse markedet for cultured meat.
Smagen og den taktile oplevelse af kødet er central for forbrugernes accept af produkterne. Hvis det ikke
Hvis det ikke smager godt og føles rigtigt at tygge i, har det ingen fremtid. Hvis de elementer til gengæld er på plads, kan cultured meat ikke blot konkurrere med det traditionelt fremstillede kød, det kan trække forbrugere, der spiser mindre kød af hensyn til klima, miljø og dyrevelfærd, tilbage i folden.
FLEMMING BIRCH, TRENDSFORSKER OG PARTNER, BIRCH & BIRCH
smager godt og føles rigtigt at tygge i, har det ingen fremtid. Hvis de elementer til gengæld er på plads, kan cultured meat ikke blot konkurrere med det traditionelt fremstillede kød, det kan trække forbrugere, der spiser mindre kød af hensyn til klima, miljø og dyrevelfærd, tilbage i folden.
Måske cultured meat i fremtiden skaber ny produktion i landbruget?
Kunne man f.eks. forestille sig mikro-laboratorier på den enkelte gård, ligesom vi kender fra mikrobryggerier?
Cultured meat så dagens lys i 2013, hvor verdens første laboratoriedyrkede burger, fremstillet på Maastricht Universitet, blev serveret på en pressekonference i London. Prisen for bøffen var 330.000 dollars. I dag koster en burgerbøf under 10 dollars at fremstille. Det er i selv interessant, da produktionsprisen er dalet uden industriel masseproduktion og uden et marked for produkterne uden for Singapore, som frem til 2022 var det eneste land, der godkendte cultured meat til konsum.
Det er nu tre måneder siden, at Aarhus Kommune indførte en intern klimaafgift på nogle af de mest klimabelastende fødevarer, og det har bl.a. ført til et fald i forbruget af oksekød på 30 pct.
Hver gang en kok i et af de kommunale køkkener i Aarhus Kommune bestiller et kg hakket oksekød fra hovedgrossisten AB Catering, skal køkkenet betale 32,50 kr. i intern klimaafgift, og det har de seneste tre måneder reduceret indkøbet af oksekød med 30 pct.
Aarhus Kommune indførte 1. september 2022, som den første kommune, en intern klimaafgift. Den omfatter i første omgang okse-, kalve- og lammekød, saft/juice og færdigretter, og afgiften har allerede haft en positiv effekt på klimaudledningen, oplyser Jeppe Deleuran, økonomisk konsulent i Aarhus Kommune, hvor økologiprocenten i flere år har ligget over 60 pct.
»Der er en klar indikation på en tydelig effekt af klimaafgiften, da vi ser et fald i forbruget af de udvalgte fødevaregrupper. På tre måneder ser vi en reduktion i CO2e udledning på 30 pct. på områderne med klimaafgift. Det svarer til ca. 80 tons CO2e om måneden,« siger Jeppe Deleuran.
Køkkenerne betaler 1.000 kr. i afgift pr. ton CO2e baseret på beregningerne af klimaaftrykket fra forskellige fødevarer, som er opgjort i Den Store Klimadatabase, som klimatænketanken Concito står bag.
MANGE FØLGER MED
Da kommunen kun har data fra tre måneder, er det endnu ikke muligt at tage højde for eventuelle sæsoneffekter eller den nuværende markedssituation med høj inflation.
»Vi er derfor stadig lidt påpasselige med at konkludere på den fulde effekt af afgiften, men klimaafgifter er noget, vi vil gå videre med,« pointerer kommunens økonomidirektør, Peter Pedersen.
Først i forbindelse med budgetforhandlingerne til sommer, afgør politikerne, om flere fødevarer skal pålægges en tilsvarende klimaafgift.
»Vi er godt tilfredse med de forelø-
bige resultater, men ser frem til at kunne konkludere på baggrund af en længere tidsserie, så vi kan tage højde for andre effekter,« siger Jeppe Deleuran, som oplever en massiv interesse for klimaafgiften fra andre kommuner.
NØGLEN ER UDDANNELSE Hvis man vil have succes med klimaafgifter, skal man forberede sig grundigt, oplyser projektmedarbejder Helle Søballe Nybo fra rådhuset i Aarhus. I sit arbejde med at implementere kommunens klimastrategi er hun i tæt dialog med kommunens køkkenprofessionelle.
»Når vi forklarer køkkenerne, hvorfor vi har indført klimaafgiften, oplever jeg en stor interesse for at gøre tingene på en ny måde,« siger Helle Søballe Nybo, som fortæller, at hovednøglen til at få succes med klimaafgifter hedder efteruddannelse.
Derfor har kommunen brugt mange ressourcer på forskellige AMUkurser for at klæde køkkenpersonalet bedst muligt på til opgaven.
Læs mere om klimaafgiften på www.økonu.dk
EVENT: Engestofte Gods på Lolland danner 2.-3. juni igen rammen om Madens Folkemøde, hvor deltagerne sammen sætter scenen for samtaler om det, der ligger på vores tallerken og måden, vi producerer det på. Folkemøde ønsker igen i år at samle hele Maddanmark, og hvis du har lyst til at deltage i debatter eller bidrage med andre aktiviteter skal du tilmelde dig programmet inden 3. februar. /jb
MEJERI: Arlas plantebaserede Jördserie får to nye medlemmer i form af et havreprodukt, som i øjeblikket bliver lanceret i dagligvarehandlen som et alternativ til yoghurt. I første omgang er det kun Jörds syrnede havreprodukt med jordbærsmag, som finder vej til i køledisken, mens vaniljevarianten rammer supermarkederne i løbet af marts, oplyser Arla. /jb Læs mere på Økonu.dk
MERE ØKOLOGI I NYT
STORT SKI-UDBUD
INDKØBSAFTALE: Incitamentet for at købe økologisk bliver forstærket for de 77 kommuner, 2 regioner og øvrige offentlige institutioner, der skal købe ind under den kommende SKI-aftale, hvor de økologiske varer udgør 24 pct. af sortimentet mod 18 pct. på den gamle aftale fra 2019. Det fortæller FødevareWatch, som har fået indblik i udbudsmaterialet fra Statens og Kommunernes Indkøbsservice - før den egentlige offentliggørelse. /jb
Dansk Vegetarisk Forening og Rådet for Grøn Omstilling kritiserer i ny rapport de danske dagligvarekæder for ikke at fastsætte mål for klimaaftrykket.
BÆREDYGTIGHED
Målt pr. indbygger har danskerne et af verdens største klimaaftryk fra fødevareforbruget. En medvirkende årsag til den kedelige position er ifølge Dansk Vegetarisk Forening (DVF) og Rådet for Grøn Omstilling (RGO), at danske dagligvarekæder ikke har faste klimamål og gør for lidt for at nudge forbrugerne til at købe flere plantebaserede fødevarer.
Hvis vi skal bremse opvarmningen af Jorden, er dagligvarekæderne nødt til at påtage sig et større ansvar og spille en langt mere aktiv rolle i omstillingen af fødevareforbruget end hidtil, lyder en af hovedkonklusionerne i rapporten ’Kød og bæredygtighed i danske supermarkeder 2022’, som RGO og DVF offentliggjorde i denne uge.
Hos Coop afviser man dog kritikken i rapporten, som er baseret på et såkaldt scorecard, som er en del af Feedback Europe’s Meat Halfwaykampagne. Den beskriver fsammenhængen mellem kødsalget og
klimaforandringer i landets 10 største, fysiske dagligvarekæder, som tilsammen kontrollerer 90 pct. af dagligvaremarkedet i Danmark.
I rapporten bliver kæderne bedømt på en skala fra 0-100 på basis af deres arbejde med at mindske klimabelastning fra det kød og de mejeriprodukter, de sælger.
’Vores resultater viser, at de danske supermarkeder halter bagefter på en stadig mere sundheds- og klimabevidst befolkning i stedet for at tage det ansvar, som der er et presserende behov for,’ hedder det i rapporten, som opfordrer kæderne til at offentliggøre emissionen fra deres salg.
I en tid hvor mange mennesker forsøger at reducere forbruget af rødt kød og indføre fleksitariske kostvaner, stiller de to grønne ngo’er spørgsmålstegn ved, om dagligvarekæderne lever op til deres ansvar og gør nok for at hjælpe forbrugerne på vej.
’I vores analyse af supermarkederne fandt vi, at selv om supermarkederne er i færd med at øge deres fokus og udbud af plantebaserede fødevarer, er supermarkedernes aktiviteter stadig stærkt fokuseret på at sælge billigt og ikke-økologisk kød,’ lyder en af konklusionerne i rapporten.
Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i DVF, efterlyser større klimaansvarlighed og transparens hos kæderne. Hvis Danmark skal nå i mål med ambitionen om at redu-
cere klimaudledningen med 70 pct. i 2030, er kæderne nødt til at ændre på den måde, som fødevarerne præsenteres og markedsføres på.
»Det er især et problem, at kæderne ikke sætte konkrete målsætninger for, hvor store deres emissioner må være i 2030,« siger Rune-Christoffer Dragsdahl.
Rapporten kritiserer i den forbindelse kæderne for, at de både via produktemballage, butiksindretning, sociale medier og reklamer i tilbudsaviser og på tv alt for ofte fremmer usunde produkter og promovere kød og mejeriprodukte, som har en højt klimaaftryk.
COOP AFVISER KRITIKKEN
Thomas Roland, csr-chef i Coop, melder dog hus forbi.
»Vi har et mål om at reducere vores klimaaftryk med 20 pct. fra 2018-2030. Vi er godt på vej, og vi kommer også til at ændre på varesammensætningen for at nå i mål,« siger Thomas Roland.
Han mener derfor ikke, at det er fair, at kritisere Coop for at gøre for lidt.
»Vi forsøger hele tiden at stimulere efterspørgslen, men det skal ske på en måde, hvor vi ikke bliver nødt til at smide for meget mad ud, fordi det ikke bliver solgt,« siger han.
Når der stadig er meget kød i tilbudsaviserne, hænger det sammen med, at de kunder, som stadig modtager tilbudsaviser, typiske efterspørger gode tilbud på kød, mens plan-
tebaserede varer ikke står øverst på indkøbssedlen i det segment.
»Vi skal have en forretning til at køre, så det vil være tåbeligt at fylde tilbudsaviserne med varer, som kunderne ikke vil have,« fastslår Thomas Roland, som oplyser, at Coop i nogle ’udkantsbutikker’ har været nødt til at kassere helt op mod 50 pct. af de plantebaserede alternativer til kød, fordi de ikke blev solgt.
COOP OG LIDL TOPPER LISTEN
Rune-Christoffer Dragsdahl, erkender, at Coop har lanceret flere alternativer til kød, og det er da også Kvickly, SuperBrugsen og Coop 365, som sammen med Lidl får flest point i rapporten. Han erkender også, at kæderne naturligvis ikke kan stoppe varerne ned i halsen på kunderne, men han mener, at kæderne kan gøre mere via nuding og brug af prismodeller, der stimulere til at købe flere grøntsager og mindre kød.
»I september var jeg til stort møde i Berlin med en masse organisationer fra hele Europa. Det viste, at detailhandlens ansvar står meget højt på listen hos en lang række europæiske forbruger-, fødevare- og miljøorganisationer, så der kommer kun mere fokus på det her område i fremtiden.«
Den vurdering er Thomas Roland enig i, men han mener, at det bør være op til de enkelte kæder, hvordan de vil nå deres klimamål. Læs mere om rapporten på økonu.dk
VÆRTSGÅRDE: Forbrugereventet Sofari efterlyser værter, som søndag 21. maj har lyst til at give danskerne mulighed for at opleve det økologiske griseliv live. Den dag slår flere af landets økologiske griseproducenterne traditionen tro stalddøren op til Sofari og inviterer danskerne til at besøge deres gårde og høre mere om den økologiske produktion. /jb
HELSEKOST: Efter 48 års drift har en af landets ældste helsekostbutikker fået ny ejer. Det er den nuværende butiksbestyrer, Bente Mejlholm, som 1. februar overtager Aurions butik i Hjørring, og hun har mange ideer til, hvordan hun skal få fat i flere yngre kunder. ”Men butikken vil også fremover være en form for flagship store for Aurion, hvor vi som den eneste butik i hele landet fører hele Aurions sortiment,” siger Bente Mejlholm /jb Læs mere på økonu.dk
PELSAVL: Norge besluttede i 2019 at afvikle pelsindustrien. Landets sidste mink blev i forrige uge solgt til en dansk avler, som ønsker at genoptage burproduktionen af mink, oplyser det norske medie TV2. Den danske minkproduktion blev lukket midlertidig ned under coronaepidemien på grund af frygt for, at coronasmitte i mink kunne udvikle nye mutationer. /jb
En sidegevinst ved at omlægge de offentlige køkkener til økologi er, at de ansatte spores ind på tankegangen bag det klimavenlige køkken, fremgår det af en ny orskningsrapport fra DTU.
Foto: Odense Kommune
Fødevareinstituttet viser, at økologisk omlægning af professionelle køkkener kan bidrage til at sænke klimabelastningen fra maden.
De fleste anerkender de økologiske køkkener for at bidrage til rent drikkevand ved at mindske forbruget af pesticider. Den økologiske produktion er samtidig garant for bedre dyrevelfærd, og nu tyder et nyt dansk casestudie fra DTU på, at en mere klimavenlig kost er endnu en positiv sidegevinst ved økologiomlægningen af landets professionelle køkkener. Klima og bæredygtighed har i flere år stået højt på dagsordenen i de professionelle køkkener, og analyser af ændringerne af fødevareforbruget i fire offentlige storkøkkener viser, at Det Økologiske Spisemærke kan være det redskab, der er med til at bane vejen for mere klimavenlige og bæredygtige måltider, fremgår det af forskningsrapporten Klimaeffekten i professionelle køkkener ved økologiomlægning.
»I undersøgelsen er der tegn på, at økologisk køkkenomlægning er et effektivt og vigtigt redskab til at gøre måltiderne mere klimavenlige.
Lige så vigtigt er det, at arbejdet med økologi er med til at sætte gang i en bevidsthed og en faglig udvikling hos dem, som står i front for at skabe fremtidens nye måltider,« siger Mie Reihs Hegnar, der er markedskonsulent i Økologisk Landsforening, som har ansvaret for at formidle de faglige resultater i den nye rapport fra DTU.
KLIMABELASTNINGEN FALDER
I alt fire cases fra offentlige køkkener, der alle arbejder med økologi i større eller mindre grad, har deltaget i undersøgelsen. Fælles for dem er, at de øgede deres indkøb af økologi i den undersøgte periode med mindst 2025 pct. Forskernes beregninger viser, at køkkenerne i samme periode sænkede deres samlede klimabelastning med fra ca. 2 til 18 pct. opgjort i forhold til energiindholdet i køkkenernes samlede indkøb.
Men ifølge forskerne er det ud fra den anvendte metode ikke muligt entydigt at konkludere, at det udelukkende er økologiomlægningen, der er årsag til, at råvareforbruget er blevet mere klimavenligt, men de peger på, at der er en god synergi mellem økologi og mindre klimabelastning.
»Vi kan ikke sige, at det automatisk fører til en mere klimavenlig kost, når man omlægger til økologi, men vi kan se, at der er en naturlig sammenhæng mellem arbejdet med økologi og bæredygtighed også på andre parametre,« siger seniorforsker Anne Dahl Lassen fra Forskningsgruppen for Ernæring, Bæredygtighed og
Projektet: Klimaeffekt i professionelle køkkener gennem grøn omlægning og Det Økologiske Spisemærke bliver gennemført af Plantebaseret Videnscenter, som bliver drevet af Dansk Vegetarisk Forening og Økologisk Landsforening.
• Hovedformål: Projektet undersøger og formidle Det Økologiske Spisemærkes klimaeffekter, for derigennem at bidrage til øget afsætning af økologisk frugt og grønt og andre økologiske produkter ved at flere professionelle køkkener vælger Det Økologiske Spisemærke
• Projektleder: Mie Reihs Hegnar, markedskonsulent i Økologisk Landsforening
• Som en del af projektet har DTU Fødevareinstituttet udarbejdet en forskningsrapport, som er baseret på studier af indkøbsdata fra fire danske cases. De omfatter en personalekantine, og tre cases med fortrinsvis ældreforplejning
• Finansiering: Fonden for Økologisk Landbrug og DTU Fødevareinstituttet
• Konkret analyserer projektet ændringer i forhold til: Klimaaftryk, fødevaresammensætning, ernæringsmæssig sammensætning samt brug af mellem/høj forarbejdede fødevarer
Sundhedsfremme på DTU, som er afsender på rapporten.
Forskerne peger samtidig på, at det er sandsynligt, at også de seneste års generelt øgede klimafokus i kommunerne, har været en medvirkende årsag til, at maden i de kommunale køkkener er blevet mere klimavenlig.
EN ØKOLOGISK KÆDEREAKTION
De køkkener, som deltog i undersøgelsen, vurderer selv, at arbejdet med økologiomlægning har givet
dem bedre forudsætninger for at opfylde ambitionen om at servere en mere bæredygtig kost.
»Det er påfaldende, at alle køkkenerne ser en synergi mellem at arbejde med økologi og ønsket om at mindske klimabelastningen. Det kan skyldes, at de under omlægningen i forvejen havde brugt meget tid på at tænke i bæredygtighed. Det betød, at de allerede var på vej, da dagsorden om mindre klimabelastning fik forøget fokus. Det gjorde dem klar til
at gøre en ekstra indsats for at sænke klimabelastningen yderligere,« siger Anne Dahl Lassen.
Den vurdering er Mie Reihs Hegnar enig i:
»En økologisk køkkenomlægning er en kædereaktion, hvor de enkelte indsatser er indbyrdes afhængige. Det betyder typisk, at kødforbruget sænkes, og at man får mere fokus på at købe lokalt og mindsker madspild. Alt sammen noget, der har en effekt på klima og de øvrige bæredygtighedsmål,« siger hun.
Alle de deltagende køkkener giver samtidig udtryk for, at økologiomlægningen har været med til at skabe en øget opmærksomhed omkring madens bæredygtighed.
’Det vurderes således, at arbejdet med økologiomlægning har givet gode forudsætninger for personalet til at arbejde videre med udviklingsprojekter relateret til madens bæredygtighed og klimabelastning,’ hedder det i rapporten.
Undersøgelsen fra DTU Fødevareinstituttet har udover klimaeffekten bl.a. også vurderet de ernæringsmæssige konsekvenser af implementeringen af økologi. Fælles for køkkenerne var, at der skete en fordobling i forbruget af de mest proteinrige planteprodukter, men det skete fra et meget lavt niveau. Selv om alle køkkenerne oplyser, at de har ekstra fokus på bælgfrugter, udgjorde de ved
Vi er nødt til at blive bedre til at forstå, hvordan bælgfrugterne fungerer i kosten, så vi bliver bedre til at dreje maden i en mere klimavenlig retning, og jeg glæder mig til at gå mere i dybden med rapporten og dele erfaringerne med landets madprofessionelle.
MIE REIHS HEGNAR, PROJEKTLEDER I ØKOLOGISK LANDSFORENING
slutmålingerne i 2022 kun fra 0,2 pct. til 2,7 pct. af det samlede madindkøb i de fire cases.
Der var for tre ud af de fire cases tale om et fald i indkøbets proteinindhold, hvilket betyder, at det lavere kødindhold ikke er blevet fuldt kompenseret. Det betød at proteinindholdet i ældremaden i undersøgelsesperioden faldt til et niveau, der ligger under den anbefalede mængde, og ifølge Anne Dahl Lassen er det noget som køkkenerne er nødt til at forholde sig til:
»Det er vigtigt, at de husker på, hvor mange bælgfrugter, nødder, frø, æg og mejeriprodukter, man skal bruge for at sikre nok proteiner,
Gennem de seneste fem år er der i gennemsnit hver dag mere end et professionelt køkken, som har modtaget Det Økologiske Spisemærke, og i år gennemfører Økologisk Landsforening flere projekter, som skal få flere køkkener til at tilmelde sig den gratis mærkningsordning.
når man skruer ned for kødet, så maden både bliver mindre klimabelastende og samtidig lever op til alle ernæringsmæssige standarder,« siger Anne Dahl Lassen.
PLANLÆGGER FLERE WEBINARER
Netop ernæringsdelen er ifølge Mie Reihs Hegnar et område, som de professionelle køkkener har fået mere fokus på, og hun oplever, at de har en stor åbenhed over for at imødekomme anbefalingerne i kostrådene, som hænger godt sammen med grundtankerne bag omlægningen til økologisk kost.
»Undersøgelsen viser, at der er et stort mod og villighed til at bringe de madfaglige kompetencer i spil og gå forrest i omstillingen af vores madvaner,« lyder vurderingen fra projektlederen, som ser frem til at formidle den nye viden videre til de mange køkkenprofessionelle, som til dagligt arbejder med økologiske fødevarer.
»Vi er nødt til at blive bedre til at forstå, hvordan bælgfrugterne fungerer i kosten, så vi bliver bedre til at dreje maden i en mere klimavenlig retning, og jeg glæder mig til at gå mere i dybden med rapporten og dele erfaringerne med landets madprofessionelle,« siger Mie Reihs Hegnar.
Hun planlægger at afholde totre webinarer i første halvår af 2023, som både henvender sig til køkkener, der vil lave klimavenlig mad til daginstitutioner og ældreplejen.
De statskontrollerede økologiske spisemærker blev lanceret i 2009 for at fremme brugen af økologiske fødevarer i landets professionelle køkkener, og ved indgangen til 2023 havde 3436 køkkener lov til at skilte med et spisemærke i enten guld, sølv eller bronze.
Hovedparten af spisemærker er hidtil tildelt offentlige køkkener, men ifølge Rita Ramona Høgh projektleder i foodserviceafdelingen i Økologisk Landsforening, har et voksende antal spisemærker de seneste år fundet vej til hotelkæder og private kantiner. Men der er plads til mange flere.
»Jeg tror, at det er coronakrisen og nu senest den nuværende krise i Europa, som er årsagen til at væksten er stagneret. Der er klart, at når fødevarepriserne stiger, som vi har set det de seneste måneder, er der lige nogle køkkener, som vælger at se tiden an, inden de ansøger om spisemærket, hvor de forplgter sig til at have et bestemt økologiniveau,« siger Rita Ramona Høgh og fortsætter:
»Samtidig oplever vi i øjeblikket en foodservice branche, hvor økologien buldrer derudaf, så potentialet er langt større,« vurderer projektlederen, som oplever en spirende interesse for at dreje maden i en mere bæredygtig retning.
SUMMEN AF MANGE INDSATSER
For at hjælpe køkkenerne på vej gennemfører foreningen i 2023 syv foodserviceprojekter, og deltager desuden i flere samarbejdsprojekter, som først og fremmest skal bidrage til at øge den økologiske omsætning i de professionelle køkkener i både den offentlige og den private sektor. Summen af de mange forskellige indsatser skulle gerne sikre en ny tilgang af spisemærkede køkkener, og foreningen vurderer, at det er realistisk at få en tilgang på mindst 10 pct. i indeværende år.
»Vi arbejder bl.a. med omlægningsprojekter for kommunale køkkener i både Holbæk, Gentofte og Odense. Samtidig vil vi øge formid-
lingen af værdien bag Det Økologiske Spisemærke, som ud over at vise vej til et bæredygtigt spisested er med til at øge arbejdsglæden blandt køkkenpersonalet.
I år retter Økologiske Landsforening desuden blikket mod de mange private og offentlige arrangører af større møder og seminarer, som ifølge Rita Ramona Høgh bør blive bedre til at lave aftaler med konferencecentre og hoteller, som har spisemærker.
REKORDEN BLEV SAT I 2019
I de første år efter lanceringen af spisemærkerne var indsatsen for at udbrede dem primært målrettet de offentlige spisesteder, og efter en stille start accelererede antallet af mærker hurtigere og hurtigere frem til rekordåret 2019, hvor hele 617 nye køkkener
Ved Fødevarestyrelsens seneste opgørelse i efteråret 2022 var fordelingen af spisemærker:
Bronze: 1238
Sølv: 1441
Guld: 771
Projektleder Rita Ramona Høgh fra Økologisk Landsforenings foodserviceafdeling deltager i år på en stribe foodservicemesser og vil også besøge flere eventmesser for at påvirke landets mødearrangører til at benytte kongrescentre og andre mødesteder, som har Det Økologiske Spisemærke.
fik mulighed for at skilte med enten bronze, sølv- eller guldmærket.
Samlet havde Fødevarestyrelsen på det tidspunkt uddelt 2050 spisemærker, men i årene efter faldt væksten til ca. 400 om året.
Hvis væksten skal højere op, vil det ifølge Rita Ramona Høgh være nødvendigt, at flere private caféer og restauranter kommer op på mærkerne i løbet af 2023.
Fødevarestyrelsen gennemførte sidste år en del kampagneaktiviteter for at øge kendskabet til spisemærkerne. De omfattede bl.a. en større outdoor-kampagne, men styrelsen er ikke vendt tilbage på spørgsmålet om, hvilke kampagner myndighederne forventer at gennemføre i indeværende år, da den afventer vedtagelsen af en ny finanslov.
I dagene fra 14.-17. februar deltager 31 danske virksomheder på verdens største økologiske fødevaremesse i Nürnberg, hvor de skal forsøge at sætte yderligere skub i eksporten.
EKSPORT
AF JAKOB BRANDT
Der er lagt op til fire travle dage for de danske udstillere i Nürnberg, når BioFach, som er verdens største økologiske fødevaremesse, efter to års pause vender tilbage til den sædvanlige termin i uge syv.
I 2022 tvang coronarestriktioner BioFach til at flytte fra februar til midt i den danske industriferie. Året før var den fysiske messe erstattet af en ren virtuel messe. Ingen af delene blev den helt store succes.
Derfor ser arrangørerne fra Økologisk Landsforening og eksportnetværket Bio Aus Dänemark frem til 2023-udgaven, hvor de forventer, at antallet af udstillere og internationale indkøbere vender tilbage til det gamle niveau.
Det betyder, at de danske producenter kan forvente op mod 50.000 internationale gæster på messen, og det styrker troen på fortsat vækst i eksporten, og der er noget at leve op til. De seneste eksportal er 2021, hvor de økologiske fødevareproducenter øgede eksporten med 17 pct. til rekordhøje 3,3 mia. kr.
Tallene for 2022 er endnu ikke opgjort, men Pernille Bundgård,
Den 2. marts skal deltagerne i den særlige task force for økologisk eksport være klar med deres anbefalinger til, hvad der skal til for at Danmark kan sætter yderligere turbo på eksporten.
EKSPORT
AF JAKOB BRANDT
Den særlige Task force for økologisk eksport med Helle Borup Friberg, direktør for Økologisk Landsforening for bordenden, er nu kun et sidste møde fra at kunne præsentere en stribe konkrete anbefalinger, som
markedschef for økologi i Økologisk Landsforening vurderer, at væksten er aftaget en del, men hun har en ret god mavefornemmelse forud for afrejsen til den tyske messe, som hun beskriver som årets vigtigste eksportevent.
ÅBNING UDEN MINISTER
»Danske producenter er kendt for innovative produkter, og vores fællesstand tilbyder varer i stort set alle kategorier, så jeg tror, der bliver masser af trafik på standen,« siger Pernille Bundgård, som dog ærgrer sig over afbud fra en særligt inviteret gæst.
Gennem de seneste mange år har det været kutyme, at en nyudnævnt fødevareminister er med til at åbne den danske fællesstand på BioFach. Men mens messen er et must for seriøse eksportvirksomheder, har SVMregeringens nye fødevareminister, Jacob Jensen (V) meddelt, at han
ikke kan finde tid i kalenderen til at besøge Nürnberg og klippe snoren.
»Det er første gang, at en ny fødevareminister ikke besøger BioFach. Det er megaærgerligt, for messen er en unik mulighed for at møde et bredt udvalg af landets mest innovative, økologiske fødevareproducenter. Det er dem, som skal være med til at indfri politikernes mål om en fordobling af den økologiske eksport i 2030,« siger Pernille Bundgård, som kan glæde sig over, at Thise-direktør Poul Pedersen har takket ja til at åbne den danske stand.
»Det er en fremragende erstatning, som samtidig giver Poul Pedersen mulighed for at sætte et punktum for sine mange år på messen.«
Sammen med Malene Aaris fra Bio Aus Dänemark glæder hun sig også over, at de danske udstillere i Nürnberg tæller mange gengangere fra BioFach-
sommermessen i juli sidste år.
MESSEN ER ET MUST
»31 udstillere i en krisetid er et flot antal. Jeg havde forventet at flere ville stå over,« siger Malene Aaris.
Ifølge de to garvede messearrangørerne viser opbakningen, at Danmark har et ambitiøst korps af eksportparate virksomheder, som ved at eksportarbejde er et langt sejt træk.
»BioFach er et must. Man er nødt til at være der, hvis man vil noget med eksport, og i modsætning til andre messer, kan man ikke bare springe et år over,« forklarer de.
Der findes mange forskellige eksportstrategier, men ifølge Malene Aaris er opgaven for de danske udstillere i Nürnberg dybest set ret enkel:
»Det handler om at slå lyttelapperne ud og høre, hvad kunderne gerne vil have.«
BioFach bliver afholdt 14.-17. februar i Nürnberg. Den danske fællesstand fylder knap 500 kvm. i hal 6. Standen er arrangeret i et samarbejde mellem Økologisk Landsforening og Bio Aus Dänemark.
Danske udstillere:
Agrain/Circular Food Technology ApS
• Bangs
• Berrifine
• Chocolate and Love Aps
• Dava Foods A/S
• Frankly Juice A/S
• Friland A/S
• Kombucha Time
• LA International ApS
• LoveMade Organics
• Mill & Mortar
• Naturlí Foods
• Nohrlund ApS
• Northern Greens A/S
• NYKUR Spirits
• Oialla
Organic Human
• Organic Plant Protein
• Perfectseason/planteslagterne
• Plante kompagniet ApS
• Q-ORGANIC ApS
• Raw Culture ApS
• Rawbite
• Reduced ApS
• Rømer Plant Based
• Rå Hygge
• September Group ApS
• Sweet Intentions ApS
• Thise
• Uhhmami
Valsemøllen A/S
Som altid bliver BioFach afholdt sammen med lillesøstermessen Vivaness, som udstiller naturkosmetik og produkter til personlig pleje.
kan sætte yderligere skub i Danmarks eksport af økologiske fødevarer. Med rundt om bordet sidder en stribe organisationer og virksomheder fra den økologiske branche, som sammen med repræsentanter fra fødevaremyndighederne og Udenrigsministeriet har brugt de første taskforce-møder til at lokalisere de største handelshindringer og andre barrierer for eksporten.
Møderækken blev midlertidig sat på pause, da der blev udskrevet valg til Folketinget, men møderækken blev genoptaget efter nytår, og nu ser Helle Borup Friberg frem til, at hun på det sidste møde 2. marts kan samle nogle konkrete anbefalinger.
»På mødet skal alle deltagerne komme med konkrete ideer og anbefalinger til, hvad vi skal arbejde videre med for at nå fordoblingsmålet i 2030. Det sker på baggrund af et oplæg fra Økologisk Landsforening,« siger Helle Borup Friberg, som oplyser, at hovedfokus er barberet ned til fem hovedindsatsområder:
Regulatoriske og markedsmæssige barrierer
• Styrket branding indsats
• Strategisk fællesskab om eksport af økologiske fødevarer
• Fælles eksportindsats sammen med The Trade Council (tidl. Eksportrådet)
• Særlige tiltag
Hun peger desuden på, at det er vig-
tigt, at vi bliver helt skarpe på, hvordan vi italesætter økologien overfor udenlandske kunder.
Samtidig peger hun på, at en øget branding af Danmark som verdensmester i økologi kan lettet adgangen til udvalgte markeder.
»Jeg er fortrøstningsfuld med hensyn til, at vi bliver enige om nogle anbefalinger, der kan være med til at løfte eksporten, men vi skal op i gear for at nå fordoblingsmålet, og det bliver det vanskeligt, hvis ikke der følger noget finansiering med,« siger Helle Borup Friberg.
FLERE FÆLLES MESSESTANDE
Her kort før BioFach fremhæver hun samarbejdet om den danske fællesstand som et koncept, der med fordel
kan udbredes til flere internationale eksportmesser. Det vil efter hendes vurdering give dansk økologi en skarpere og mere tydelig profil, hvis alle udstillere bliver samlet på én stor fællestand frem for flere små.
Pernille Bundgård, markedschef for eksport i Økologisk Landsforening er enig:
»Nu har vi arrangereret den danske fællesstand på BioFach sammen med eksportnetværket Bio Aus Dänemark i seks-syv år, hvor vi har ændret os fra at promovere to forskellige organisationer til først og fremmest at promovere Danmark og dansk økologi. Det giver os en langt større gennemslagskraft over for de udenlandske indkøbere,« siger hun.
Det er målet, at økologien i Danmark og i hele EU skal udvikles markant over de næste 5-10 år. Vil du være en del af den udvikling?
Læs om den økologiske markedssituation i en ny rapport her:
MEJERI: Efter 30 år i spidsen for det økologiske mejeri på Salling er adm. direktør Poul Pedersen klar til at slippe tøjlerne for den mejerivirksomhed, som han har været med til at forvandle fra et landsbymejeri til en milliardforretning.
Poul Pedersen, adm. direktør for Thise Mejeri, har gennem mange år været en markant figur i den økologiske mejeribranche i Danmark, men nu skriver Salling-mejeriet i en pressemeddelelse, at den 67-årige direktør planlægger at trække sig tilbage, når hans afløser er fundet.
Poul Pedersen er uddannet mejeriingeniør og fagfæller mødte det med hovedrysten og en god portion bekymring, da han i 1992 satte sig i spidsen for landsbymejeriet i Thise.
ØKOLOGI OG KAMPGEJST
Overskriften for mejeriets markante udvikling har været nysgerrighed og lysten til at gå nye veje og mejeriet er især kendt for sit store sortiment af specielle mælketyper. Væksten er sket i overensstemmelse med Thises grundlæggende værdier: Økologi, kampgejst og ordentlighed.
Med Poul Pedersen ved roret fik mejeriet så meget gang i omsætning og indtjening, at der nu kunne udbetales en konkurrencedygtig mælkepris til andelshaverne, og når han stopper, afleverer han et mejeri med en årlig omsætning, der har rundet 1,2 mia. kr.
»Vi har været med til at skrive dansk mejerihistorie i de sidste 30 år. Vi har blandt andet bidraget til at punktere myten om, at man skal være meget stor og stærk for at overleve i den benhårde konkurrence på hjemmemarkedet og på eksportmarkederne. Vi har overlevet, vi har udviklet os, og vi er vokset meget, men vi er stadigvæk en meget lille spiller på det internationale marked. Det har vi det rigtig fint med,« fortæller Poul Pedersen.
»Poul Pedersen har gjort en kæmpeforskel, og selvom det er svært, respekterer vi, at Poul har vurderet, at tidspunktet nu er det rigtige til, at en efterfølger kan tage over,« siger mejeriets formand Arne Bisgård, som er gået på jagt efter en afløser. /jb
Økologisk Landsforening opfordrer de økologiske producenter til at holde fast i den økologiske produktion, da foreningen på baggrund af samtaler med en række nøglepersoner i den økologiske branche vurderer, at det seneste års tilbagegang i salget af økologiske fødevarer er af midlertidig karakter.
MARKEDSNOTAT
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
»Selv om 2022 har været et udfordrende år, har vi fået entydige svar fra diverse konsulenter og de økologiske producenter. De betegner den nuværende krise som en forbigående markedssituation,« siger Helle Bossen, chefkonsulent i Økologisk Landsforening.
Hun har stået i spidsen for arbejdet med at udarbejde et markedsnotat, der beskriver den aktuelle markedssituation inden for de forskellige produktgrene, og efter hendes vurdering giver notatet et godt overblik over det aktuelle økologimarked, som bør få producenterne til at tænke langsigtet og holde fast i den økologiske produktionsform.
Helle Bossen erkender, at krigen
i Ukraine, energikrisen og den høje inflation har påvirket hele fødevaremarkedet generelt og givet en aktuel nedgang i salget af økologi inden for mange varegrupper.
»Men hvis vi sammenligner med salget i 2019, før landet blev ramt af corona, har der det seneste år været vækst i langt de fleste produktkategorier,« siger hun.
LANGSIGTET PERSPEKTIV
Økologiens mangeårige vækst og meldingerne fra branchen giver også anledning til optimisme hos Louise Køster, forperson i Økologisk Landsforening, men derfor kan der efter hendes vurdering være gode grunde til, at nogle producenter midlertidigt justerer produktionen for at tilpasse den til den aktuelle efterspørgsel.
»I en tid, hvor krisen presser økologien, er det afgørende, at vi bruger vores jord bedst muligt, så vi producerer de økologiske fødevarer, som danskerne efterspørger. På den måde opretholder vi den bedst mulige balance mellem det, vi producerer, og det danskerne vil have,« skriver Louise Køster i forordet til markedsnotatet, der har undertitlen ’Produktion og afsætning’.
»Måske står du overfor at skulle skære ned på dele af din produktion i en periode og skal kigge på muligheder for at skalere op for noget andet eller noget nyt. Her er det væsentligt, at du ser dine muligheder i et langsigtet perspektiv og notatet kan måske give dig inspiration til ju-
For nogle mennesker går økologi fra at være need to have til at være nice to have, og selv om det giver et lille stik i hjertet på dem, må de acceptere at gå lidt på kompromis i tider, hvor de er pressede.
FLEMMING BIRCH, TREND- OG DETAILHANDELSEKSPERT
steringer, som giver mening for netop din bedrift,« siger Louise Køster.
ENORMT POTENTIALE
Hun vurderer, at økologerne er klædt godt på til den opgave, da de altid har været vant til at kæmpe for pladsen på butikshylderne.
Det er blandt andet på grund af økologiens evne til at tilpasse sig og vise en anden vej, at det økologiske areal og salget af økologiske produkter i lang tid er vokset år for år.
Efter hendes vurdering er forbrugernes nuværende adfærd snarere betinget af økonomisk smalhals end af et fravalg af økologien i bred forstand, og hun er overbevist om, at der igen vil være et enormt potentiale for
de økologiske fødevarer, når den økonomiske situation normaliseres.
KRISE GIVER FORBRUGERSKAM Den vurdering deler hun med trendog detailhandelsekspert Flemming Birch fra Birch&Birch. Han har fulgt det økologiske marked gennem mange år, og i markedsnotatet skriver han, at det økologiske forbrug kommer til at vokse igen:
»På kort sigt kan krisen betyde lukninger af virksomheder, men generelt har væksten i økologien været stor og konstant de sidste 20 år, og økologi er en trend, der er kommet for at blive.«
Flemming Birch peger samtidig på, at det er helt naturligt, at forbrugerne omprioriterer deres indkøb i en krisetid.
»For nogle mennesker går økologi fra at være need to have til at være nice to have, og selv om det giver et lille stik i hjertet på dem, må de acceptere at gå lidt på kompromis i tider, hvor de er pressede,« siger Flemming Birch.
Han beskriver krisen som en leveomkostningskrise, da vi bliver ramt på det, vi ikke kan vælge fra: mad, tøj, strøm, benzin og transport.
»Dem med de laveste indkomster er hårdest ramt, og når de ændrer adfærd, gør vi det alle sammen. I Danmark kan vi nemlig godt lide, at vi er nogenlunde lige, så når dem med de laveste indkomster ændrer forbrug, gør vi det alle, fordi vi ikke kan være andet bekendt. Det er en form for forbrugsskam,« siger han. Læs mere på Økonu.dk
ØKOLOGISK LANDBRUG - 2023
En tekst på højst 20 ord koster kun 125 kr., og på højst 40 ord er prisen kun 250 kr. (inkl. moms). Send til hhk@okologi.dk
• Kursus i biodynamisk dyrkning hos Karl Henning Mikkelsen, Brande, d. 24.-25. februar
• Lyt til nye podcasts om ’Derfor biodynamisk’
• Tilbud om gratis omlægningstjek for økologer
• M.Thuns Såkalender er klar
• Mange Demeter-produkter hos Helsam.dk
• Se mere på www.biodynamisk.dk
AKTUEL ØKOLOGI 2023 - REGELDAG FOR ØKOLOGIKONSULENTER
Tid: 30. januar, 09:00-17:00
Sted: Horisont Hotel og Konference, Aarhus
Arrangør: Innovationscenter for Økologisk Landbrug
MULIGHED OG UDVIKLIG I ØKOLOGISK
MÆLKEPRODUKTION
Tid: 1. februar, kl. 09:30-15:15
Sted: Sagro, John Tranums Vej 25, 6750 Esbjerg
Arrangør: ØkologiRådgivning Danmark
Tilmelding senest d. 28/1 til lkr@oerd.dk eller tlf. 7660 2461
ØKOLOGISK AFSÆTNING I EN KRISETID
Tid: 8. februar, kl. 09:00-09:45
Sted: Webinar
Arrangør: Økologisk Landsforening
Tilmelding: https://tinyurl.com/webinar-krisetid
LADIES NIGHT
Tid: 21. februar, kl. 19:00-21:30
Sted: Birk Centerpark 24, 7400 Herning
Arrangør: Familielandbruget, Vestjylland og Landboungdom
Se oplysninger om annoncering på økonu.dk/annoncer
Tilmelding senest d. 20. september
Se programmer, kontaktpersoner og tilmeldingslinks på www.okologi.dk/vi-tilbyder/arrangementer/
Økologisk Landsforening indkalder til ordinær generalforsamling samt årsmøder i fagudvalgene
Her vil der være rig mulighed for dig til både at møde nye og gamle kollegaer og andre økologi-interesserede samt opleve to dage med både faglige og festlige indslag. På hjemmesiden www.okologi.dk/gf vil du løbende kunne melde dig til, finde praktisk information og se programmet. Udsendelse af dagsorden sker en uge før generalforsamlingen.
Forslag til behandling under dagsordenens punkt 4 indkomne forslag skal være modtaget skriftligt senest fredag d. 20. januar 2023 og sendes til asj@okologi.dk.
Vi glæder os til at se dig på generalforsamlingen! De bedste hilsner fra din forening
Året er lige begyndt, og vi har fået en ny regering. På valgnatten kom der er et rødt grønt flertal, og de rødgrønne partier festede. Og helt ærligt, jeg blev også glad. Et rødt-grønt flertal er og har altid været et godt grundlag for offensiv økologipolitik.
Når det er sagt, så er der lavet vigtig økologipolitik med borgerlige partier i statsministeriet. VK-regeringen med Eva Kjer Hansen som fødevareminister var den første, der formulerede et fordoblingsmål for økologi. Det var med regeringens Grøn Vækst-strategi i 2009. Desværre fjernede hun det dog også igen, næste gang hun kom til magten som fødevareminister i 2015.
Grøn Vækst indeholdt også de første støtteordninger til etablering af økologiske biogasanlæg, introduktion af omlægningstjek, videreførelse af en vigtig afsætningsfremmeindsats både rettet mod hjemmemarkedet, eksport og de mindre økologiske producenter, og det var VK-regeringen, der i 2008 etablerede vores Internationale økologiske forskningscenter (ICROFS).
Så er det overhovedet rigtigt, at økologi er venstrefløjens projekt, mere end det er de borgerlige partiers sag? Det har jeg reflekteret lidt over.
Ser vi mod England er Prins Charles hertugdømme Cornwall økologisk, og Lady Eve Balfour, der er en af økologiens pionerer, var af adelig slægt. Adlen har næppe hørt til venstrefløjen.
Ser vi på hvordan vores medlemmer i Økologisk Landsforening stemmer, fordeler det sig helt sikkert ud over alle folketingets partier.
Økologien bebrejdes også jævn-
Alligevel må vi bare erkende, at vi er lidt mere spændte på det politiske klima, når regeringen er blå, end når den er rød. Denne gang står vi med en regering uden farve. Hvor langt vi når, har vi til gode at se.
