Økosamfund i Danmark #91

Forsidefoto: Hallingelille fra luften - Jonas Binladen

Indhold

Kommuner kan skele til økosamfundene og lave andre planløsninger, der gør et øget fællesskab muligt. For eksempel vil bare det at man fjerner bilerne øge Bulderby-effekten gevaldigt”.

Fællesskabets årti Trendforskere har udråbt 2010’erne til fællesskabets årti. At mennesker skifter sind fra det ene årti til det andet, tror Bella Marckmann dog ikke på, men hun øjner mulighed for, at der i fremtiden vil komme flere økosamfund:

”Mange økosamfund oplever stor søgning og jeg tror der er basis for flere økosamfund end der er nu. Men selvfølgelig er det ikke løsningen for alle. Det er for besværligt at starte økosamfund i Danmark. Systemet er ikke indrettet på det, og hvis det ikke var for de alternative banker og advokat Knud Foldschak, så var der slet ikke så mange økosamfund i dag”, slutter Bella Marckmann, der ikke bor i økosamfund.

De børnefamilier jeg har talt med er rigtig glade for det. De fremhæver børnenes frihed og mange legefællesskaber på tværs af aldre. Men familierne har ikke fået mere tid!!!!!! For tiden går med at gå til møder og fælles pligter. Det at bo i fællesskab tager tid –men tidsforbruget er mere meningsfuldt for dem”, siger Bella Marckmann. Citat fra afhandlingen

Audun sælger kanelsnegle til Svanholms årlige Høstmarked. En del af det frie børneliv som børnefamilierne sætter høj pris på.

Velkommen til Økosamfund i Danmarks store jubilæumsnummer! For at fejre at LØS i år runder de 30, har vi fundet 12 af de vigtigste artikler fra de 90 numre der hidtil er udkommet, og præsenterer dem her for nye og gamle læsere som en økotopisk tidsrejse og et vidnesbyrd om foreningens enorme rækkevidde og imponerende resultater.

Læs om starten, læs om det store internationale samarbejde, læs om opstartsvanskeligheder og kampen med myndighederne, læs om spiritualitet og forskning, og læs om økonomien såvel som magien.

En ting man lægger mærke til når man sådan skimmer 30 års blade igennem, er, hvor meget historien gentager sig selv. Det var stort set de samme temaer, man diskuterede i 1993, som dem der fylder i dag. Og ting, man tror er hotte lige nu, var allerede gamle for 30 år siden. I det allerførste nummer af LØSNET (som bladet hed indtil nummer 67) kunne man fx læse om både biodiversitetskrise, mangel på

LØS fylder 30!

finansiering i landdistrikterne og det første møde i Global Ecovillage Network (GEN).

En anden overraskelse er, hvor ambitiøst der blev lagt fra land og hvor store visionerne har været. Deltagelse ved klimatop- og bundmøder. Politiske forslag til 100 millioner kroner. Internationale netværk over alle seks beboede kontinenter. Åndelige såvel som politiske ledere der giver deres besyv med. Bogudgivelser og prisuddelinger. Og LØS centralt placeret i det hele.

Det har været utroligt spændende at grave sig ned i historien, men også meget tidskrævende, fordi man hele tiden får lyst til at forfølge nye spor og se hvad, der er sket med projekterne sidenhenfx det visionære GENtle Power-projekt hvor kvinder fra alverdens økosamfund mødtes for at udveksle og nære deres milde magt sammen. Vi kan kun anbefale at man selv graver videre på issuu.com/ okosamfund.

Det har også været helt umuligt bare at prøve at yde retfærdighed til

mangfoldigheden af artikler og indlæg. Bladet skulle have været på 100 sider så. Men vi har forsøgt at få spredning over de første 25 år og at præsentere vigtige temaer og stemmer, der går igen op gennem årene. Og så har vi enkelte nye artikler med både om historien og om aktuelle emner. TAK til alle skribenter og fotografer der gennem årene har givet LØS dette samlingspunkt.

God læselyst og glædeligt jubilæum!

PS: Jubilæet fejres også med musik, sang og dans, samtaler, samskabelse og fællesskab på hhv. Christiania d. 28. oktober og på Avnø Oasis d. 17.19. november. Læs mere på okosamfund.dk/loes30-aar.

L.Ø.S.

Søndag d. 7. marts 1993 blev der skrevet kollektivhistorie på Mejlgård Slot på Norddjursland. Et nyt barn blev holdt over dåben, og Jytte Abildstrøm klarede handlingen efter alle kunstens regler og gav det navnet LØS. "Landsforeningen

Barnet blev planlagt 5 uger tidligere ved et seminar på det tidligere Verdensuniversitet i Skyum Bjerge. Også en kollektiv­historisk skelsættende begivenhed, der er værd at bruge et par ord på.

Seminaret var indkaldt af Ross og Hildur Jackson, der har stiftet Gaia­Fonden, hvis formål er at støtte udviklingen af bæredygtige bosætninger på landet og i byerne. Formålet med mødet i Skyum var at finde ud af, på hvilken måde man fra fondens side bedst støttede de bæredygtige bosætninger. Hvilke problemer havde de og hvordan blev

for Øko-Samfund"

var hermed en realitet.

fondens midler bedst anvendt til at støtte dem?

Bæredygtighed

Ved "bæredygtighed" forstås her ikke blot en teknisk/ ressourcemæssig bæredygtighed, men også en mental. Det betyder, at det spirituelle og mellemmenneskelige indgår som ligeværdige parametre med det miljøtekniske og ressourcebesparende, når bæredygtigheden måles. Det er Hildur og Ross's fortjeneste, at de til dette møde samlede en gruppe på 50 mennesker, der i deres praktiske projekter havde vægtet

de forskellige parametre i denne definition meget forskelligt. Nogle projekter var baseret på et fælles spirituelt grundlag, men med interesse for en økologisk bæredygtighed i deres praksis. Andre var baseret på praktisk anvendt økologi. I løbet af seminaret blev det meget klart, at trods de forskellige udgangspunkter havde de to grupper langt hen ad vejen de samme interesser. Det var det historisk rigtige tidspunkt for et samarbejde. Man havde brug for hinanden og viljen til at arbejde videre udfra et fælles grundlag.

Alvorlige sager? Her er det Preben Magard fra Nordvestjysk Folkecenter, Marilyn Mehlmann fra den svenske Øko-samfundsforening og Ross Jackson, der har stukket hovederne sammen.

Etableringsproblemer

Seminarets væsentligste indhold blev at kortlægge hvad det er for nogle helt reelle problemer, en gruppe støder ind i, nar den vil etablere sig i et bæredygtigt fællesskab. Og de viste sig at være umådeligt store.

Paradoksalt nok er der i det danske samfund bred enighed om, at overgangen til et bæredygtigt samfund er af største vigtighed. Det er kommet til udtryk dels i vores tilslutning til Bruntland Rapporten, dels vores indsats i Rio og senest i den nye regerings politiske grundlag. Ikke desto mindre møder de mennesker, der til daglig arbejder med at realisere disse ideer i praksis, næsten uoverkommelige forhindringer på grund af den eksisterende lovgivning. Forhindringerne ligger i realkreditloven, skatteloven, jordbrugsloven og i den administrative praksis.

Nøglen til løsningen må være at gøre de politikere, der bar gode hensigter, klare over, hvor galt det står til, og hvordan den eksisterende lovgivning kvæler initiativer på dette omrade og forhindrer de ønskelige, positive visioner i at blive realiseret.

Kortlægningen af de praktiske og lovgivningsmæssige forhindringer resulterede i nedsættelsen af et udvalg, der skal forberede en snak med politikerne om disse forhold for at få dem ændret til det bedre. Værre end det er nu, kan det næsten ikke blive.

Fælles forening

For bedst muligt og mest slagkraftigt at kunne varetage medlemmernes interesser udadtil og samtidig have en social og samlende funktion indadtil blev man enige om at stifte en egentlig forening for Øko ­samfund. Den stiftende generalforsamling og "dåben" af barnet fandt som sagt sted på Mejlgård Slot godt en måned senere.

Det er en skelsættende begivenhed, at de spirituelt funderede fællesskaber og de mere teknisk/økologiske har dannet fælles forening. Det kunne ikke være sket for 10­15 ar siden. Men grænserne står ikke så skarpt mere. Man er fælles om problemerne, og selv om der på møderne røg en del gnister, var tendensen klar: Man havde brug for hinanden. Ikke kun for at kunne lave fælles front mod lovgivningsmagten, men også følelsesmæssigt. De teknisk /økologiske personer var også mere eller mindre interesserede i det spirituelle og de spirituelle havde brug for de andres tekniske og faglige viden. Der var stor åbenhed og nysgerrighed fra begge sider, men også en vis gensidig nervøsitet for at miste sit ståsted og sin identitet. Men man ville have hinanden, og foreningen blev dannet med den nødvendige hensyntagen til hinandens sarte sider.

Tiden er ikke til grøftegraveri, og jeg ser foreningsdannelsen som som den mest perspektivrige og positive, der længe er sket på den kollektive front.

Held og Lykke fremover!

Troels fra Kirstinelund spiller for og Hildur er altid god for en sang!

Social bteredygtighed tager tid!

afandre nordlys

Social bteredygtighed tager tid!

Social bæredygtighed tager tid!

afandre nordlys

andre

Ingen kan vel vrere i tvivl om, at os i de 0kologiske landsbysamfund hovedsageligt bestir af hvad der kaldes resursestrerke mennesker - folk der er socialt velfungerende, veltalende, uddannelses- og jobmressigt velfunderet og derfor "vell0nnet" - ja folk der med andre ord, nresten aldrig har rid! Alligevel, har vi ikke bare taget os tiden ti! at �nke anderledes, men ogsa ti1 (dybt imponerende) at !eve og bo pa en anden made - og har derfor endnu mere travlt og endnu mindre lid

Ingen kan vel vrere i tvivl om, at os i de 0kologiske landsbysamfund hovedsageligt bestir af hvad der kaldes resursestrerke mennesker - folk der er socialt velfungerende, veltalende, uddannelses- og jobmressigt velfunderet og derfor "vell0nnet" - ja folk der med andre ord, nresten aldrig har rid! Alligevel, har vi ikke bare taget os tiden ti! at �nke anderledes, men ogsa ti1 (dybt imponerende) at !eve og bo pa en anden made - og har derfor endnu mere travlt og endnu mindre lid

fra

Og selvom vi ikke rigtig har tiden, sa har vi nu alligevel dannet Landsforening for 0koSamfund, hvor det selvf0lgeligt kun er ganske f;i mennesker fra "landsbyerne", der har tid t:il at delt:age i denne - vores ide og· erfaringsudveksling -netop fordi vi jo alle. har sa travlt med at g0re alle de 0kologiske ideer til virkelighed At det jo sa ydermere sker i en tid, med alle de der t uende 0kologiske katastrofer hrengende som sorte drivhusskyer henover hovedet pa os, g0r os selvfolgeligt endnu mere travle med at skynde os - med alt det gnmne - for det kunne �re for sent...

Og selvom vi ikke rigtig har tiden, sa har vi nu alligevel dannet Landsforening for 0koSamfund, hvor det selvf0lgeligt kun er ganske f;i mennesker fra "landsbyerne", der har tid t:il at delt:age i denne - vores ide og· erfaringsudveksling -netop fordi vi jo alle. har sa travlt med at g0re alle de 0kologiske ideer til virkelighed At det jo sa ydermere sker i en tid, med alle de der t uende 0kologiske katastrofer hrengende som sorte drivhusskyer henover hovedet pa os, g0r os selvfolgeligt endnu mere travle med at skynde os - med alt det gnmne - for det kunne �re for sent...

Den rerede lreser har muligvis her (hvis man da ellers har haft tid til at lrese sa langt), nok fanget et hvis underfundig ironi der simpelthen kun kan stamme fra en "ting" - nemlig tid! Ja ka:!re lreser,jeg kan ligesa godt springe ud i det og blankt bekende, at jeg er a r b e j d s 1 0 s en af de hersens forbaskede nassere, der endda helt bevidst ikke vil deltage i det der "pulverriserende natur0delreggende erhvervsliv"! Og krere l�ser: I am not the only one!

nresten

mest synlige i samfundet. Som regel har vi ii:i,gen doktorgrad, sa <let er kun meget sjrelden vi h0res i pressen. Der snakkes der tilga:!ngreld vreldig meget om osmen kun meget sjreldent med os Og min pointe i denne sammenhreng er: Kan det vrere at vi i skyndingen har glemt, hvilke krrefter der he1· ligger g em t -i det gr11mne vreksdag? Kraefterne i de mange "bevregelser", sma blade,lokalradioer (dengang de va r til noget),foreningeme og megen anden konstruktiv gn1m virksomhed - har jo ofte vreret med arbejdsl0se som d1ivkrrefter! Men nu -i disse aktive1ingstider - er bevregelserne tilgengreld ved at blive skueplads - ja nresten kampplads - for at fa "midler" til at ansrette folk. Frivilligt arbejde er maske ved at h0re fortiden til ... alt mens bevregelserne langsomt formes om t:il organisationer! Det er tiden, det er ta!, det er t0n konstaterende....

mest synlige i samfundet. Som regel har vi ii:i,gen doktorgrad, sa <let er kun meget sjrelden vi h0res i pressen. Der snakkes der tilga:!ngreld vreldig meget om osmen kun meget sjreldent med os Og min pointe i denne sammenhreng er: Kan det vrere at vi i skyndingen har glemt, hvilke krrefter der he1· ligger g em t -i det gr11mne vreksdag? Kraefterne i de mange "bevregelser", sma blade,lokalradioer (dengang de vr til noget),foreningeme og megen anden konstruktiv gn1m virksomhed - har jo ofte vreret med arbejdsl0se som d1ivkrrefter! Men nu -i disse aktive1ingstider - er bevregelserne tilgengreld ved at blive skueplads - ja nresten kampplads - for at fa "midler" til at ansrette folk. Frivilligt arbejde er maske ved at h0re fortiden til ... alt mens bevregelserne langsomt formes om t:il organisationer! Det er tiden, det er ta!, det er t0n konstaterende....

Og sa sk1iver jeg alt dette af en helt anden grnnd For kan det vrere, at v:i maske endda ogsa i skyndingen har glemt - at de arbejdsl0se ogsa har haft rid ti! at eksperimenterer med landsbysamfund? Siger Thylejren f.eks. folk noget? Og hvad med Christiania? - Joo fra vores l0dige presse forlyder det jo - at det er ste der, hvor folk enten drikker, ryger hash eller slas med politiet! Sa det kender folk jo godt - ikke sandt? Bemrerkelsesvrerdigt er det, at det er landsbysamfund som har eksisteret i mere end 25 ar! Jeg kommer endda selv fra en lille fynsk variant,ogsa et over 25 ar gammelt landsbysamfund, med ca. 3o voksende og 8 b0m.

Og sa sk1iver jeg alt dette af en helt anden grnnd For kan det vrere, at v:i maske endda ogsa i skyndingen har glemt - at de arbejdsl0se ogsa har haft rid ti! at eksperimenterer med landsbysamfund? Siger Thylejren f.eks. folk noget? Og hvad med Christiania? - Joo fra vores l0dige presse forlyder det jo - at det er ste der, hvor folk enten drikker, ryger hash eller slas med politiet! Sa det kender folk jo godt - ikke sandt? Bemrerkelsesvrerdigt er det, at det er landsbysamfund som har eksisteret i mere end 25 ar! Jeg kommer endda selv fra en lille fynsk variant,ogsa et over 25 ar gammelt landsbysamfund, med ca. 3o voksende og 8 b0m.

Os - arbejdsl0se, bistandsklienter, fortidspensionistereller hvad vi nu bliver kaldt, er jo ikke nogen af de

Den rerede lreser har muligvis her (hvis man da ellers har haft tid til at lrese sa langt), nok fanget et hvis underfundig ironi der simpelthen kun kan stamme fra en "ting" - nemlig tid! Ja ka:!re lreser,jeg kan ligesa godt springe ud i det og blankt bekende, at jeg er a r b e j d s 1 0 s en af de hersens forbaskede nassere, der endda helt bevidst ikke vil deltage i det der "pulverriserende natur0delreggende erhvervsliv"! Og krere l�ser: I am not the only one! Os -

eller hvad vi nu bliver kaldt, er jo ikke nogen af de

Sp0rgsmalet er selvfolgeligt - om vi har noget at l�re af disse samfund (alene Christiania ma vrere en af Europas st0rste med ca. 800 indbyggere)? Hvor gr'1m· ne er de? Og har de ikke gennemgaende de samme

Sp0rgsmalet er selvfolgeligt - om vi har noget at l�re af disse samfund (alene Christiania ma vrere en af Europas st0rste med ca. 800 indbyggere)? Hvor gr'1m­

· ne er de? Og har de ikke gennemgaende de samme

problemer med samarbejde - "Jim" - og konfliktlfiJsning, som en hvlken som heist anden 0kolandsby? Og hvad med den sociale breredygtighed - kan det v�re at man i disse landsbysamfund ( der blandt andet. er udsprunget af a bejclsl0sheden) har gjort erfaringer i en "social breredygtighed", som maske endda ikke bare 0kosamfund, men hele resten af samfundet kan drage nytte af?

hyor man hele tiden har skulle forholde sig til deresvore !<::ere myndigheders udspild - det har simpelthen dra:!net is::er Christiania for kra:!fter - og for 0vrigt - er det ikke ogsa et m0nster vi genkender lidt, fra et hvilket som heist andet 0kosamfund?

Med krerlige arbejdsfrie hilsner -f a Andre Nordlys pa Hesbjerg (med i arbejdsgruppen: Social breredygtighed!)

Annonce

Verden i 90' erne

Brenderup Folkeh111jskole

benytter sit 10 a.rs jubila::um ti! at Lage pulsen pa verden lige nu -i midten af90'erne - pa ta::rsklen ti! et nyt a.rhundrede.

Temaer:

Va!rdier i 90'erne

Kulturm�de og mellemfolkelighed i 90'erne Folkelige eksperimenter i 90'eme

Del gn2mne i 90' erne

Baltikum og Rusland

Tidspunkt / Pris

14. - 20. juli 1996

Dobbeltva::relse 2.300

Enkeltva::relse 2.500

I denne anikel har jeg kun caget hul pa det - ligesom for at nrevne det og rejse sp0rgsmalene - og forhabentligt er dee noget der i de kommende numre af L0S- ET vii kunne uddybes. Men allerede nu vil jeg c�kke et par konklusioner op, som jeg finder inceressante, is.er i forhold cil 0kolandsbysamfundene:-Nar folk bor fattigt - og dee g0r vi arbejdsl0se jo ogsa i landsbyeme - ser det ud ti! at vi med vores lave resurseforbrug, alene af den grund kan regnes med blandt "de gr0nne"! Og ydermere - lige prrecis dee at vi lever i sammenhrenge man helt bogstaveligt talc og i en vis udstrrekning - selv bescemmer rammeme om - g0r at man under faellesskabets gensidige inspiration, helt sikker ikke bare begynder at t�nke, men ogsa at handle mere gr0nt! Det beh0ver a.Isa ikke f a starten at vrere en malsretning - at man vii !eve {iJkologisk - nej det afg0rende ser ud til at Va:!re dee: At have lov ti! at leve i et frellesskab! Og den eneste grund til at der ikke findes Iangt flere af disse Iandsbyfrellesskaber, er ene og alene den: At vi generelt set ikke har lov! Er det noget foreningen her kan gfiJre noget mere ved

Christiania, Thylejren og Hesbjerg, har nemlig vise vaje, men for Thy-lejren og is�r Christiania, har vejen v.:erec megec meget hard i forbold ti! myndighederne, og de "kampe" og helt uendeligt mange antal m0der,

Brenderup Folkehejskole, Stationsvej 54

5464 Brenderup

tit 64 44 24 14

Pers digt til L0 5

I ndslag l¢rdag aften pa arsm¢det

af Per Clauson-Kaas, Hertha

Pers digt til LØS

Pers digt til L0 5 ozoY

--�::::::'!��� � L¥J5 leger med tung last Kaster n'?ed /&mpe visioner for at lukke ozoY tlfriteret og kosanhutlerne over eurostaden.

L05 ma berede vejen for at lave bedre bzredygtige badebyer med subtropi.skdrlvhuseffe�t ti! pa lokalsamfundets globale villaer omkranset af elektroniskeflethegn.

L05 ma brede bl¢de beskeder medbongotrommer r¢gsignalerihvirvler kommunikationers internat netvzrk nzrvzrk med &alten Elvzrk Muselegog tastaturtrap modstilhedensUirkegard.

L05 ma have selvforsynendemassagep�de i sexkantede medikamre M¢der i indlagte solsale hvorkzrlighedenskreclsl¢,b af genbru:gskysog¢kokram ind pa christiansborg ud i eurostaden.

Kan L05 det?

LØS gennem 30 år – fra vision til virkelighed

Historien om LØS fortalt af en af dem, der har været med lige fra starten, og som stadig har visioner for økosamfundene.

Af Troels Dilling-Hansen

LØS blev til som en følge af en række begivenheder i 70’erne og 80’erne:

• Kollektivernes opblomstring i Danmark i slut-60’erne og specielt 70’erne.

• Hippiebevægelsens store fællesskaber: Thylejren og Christiania.

• Produktionsfællesskaber repræsenteret ved Svanholm.

• Den stadigt voksende bevidsthed om og bekymring for klimaet.

• Den voksende opmærksomhed på vores spirituelle bevidstheds muligheder repræsenteret ved Vækstcenteret.

Det var på baggrund af dette kollektive sammensurium, at Hildur og Ross Jackson inviterede til de første møder på Fjordvang i efteråret 1992, som endte med fødslen af LØS, Landsforeningen for ØkoSamfund, på Meilgaard Slot på Djursland 7. marts 1993. Og det unikke ved dette netværk er og bliver ønsket om

1. At samle erfaringer fra økosamfund med fire forskellige bæredygtige udgangspunkter: Det spirituelle/kulturelle, det økologiske, det sociale og det økonomiske (eller en skøn blanding).

2. At inspirere til dannelsen af nye økosamfund.

90’ernes opsving

De store LØS-fællesskaber i 90’erne var Svanholm, Christiania, Andelssamfundet Hjortshøj, Hertha, Munach (nu Tigerens Rede), Dyssekilde, Torsted Vest, Hjulby, Sættedammen og senere Munksøgård, Fri og Fro og Hallingelille.

90’erne var økologiens årti, initieret af miljøbekymring og økonomisk vækst i Danmark, hvilket økosamfund, LØS og andre grønne tiltag nød godt af gennem stats- og fondsstøtte, og der blev igangsat mange økosamfund. LØS fik etableret sig med et delvist betalt sekretariat, gennem alle årene støttet loyalt af Gaia Trust og gennem de store støtteordninger som Miljøministeriets Grønne Fond.

90’erne bød også på store LØS-projekter, som den store priskonkurrence i 1997-98, støttet af Gaia Trust og Miljøministeriet, hvor Munksøgårds projekt løb med hovedpræmien på 250.000 kr. Der blev også afholdt store internationale konferencer og møder - bl.a. på Fjordvang og på Snoghøj Højskole.

00’ernes konsolidering

Op gennem 00’erne blev støtten mindre og LØS indskrænkede sekretariatet, men der kom stadig nye fællesskaber til - økosamfund var kommet for at blive. Der blev igangsat et væld af uddannelsesinitiativer i samarbejde med dels GEN - vores globale og europæiske netværk - dels FN, som på mange måder ser økosamfund som et realistisk bud på en bæredygtig kultur. 00’erne kulminerede med klimatopmødet i København i 2009, hvor vores stort anlagte internationale bundmøde på Christiania blev hæmmet noget af det massive vintervejr, og det blev lidt af et flop på linje med det officielle COP15-møde.

Hjertets fællesskab

Vi har opnået meget både i Danmark og globalt, men vi må fortsat udvikle vores grundlag. De fire søjler er nemlig ikke blot en model for et fællesskab, men en livsform. Økologien, spiritualiteten, den sociale og den økonomiske dimension bør inspirere og udvikle hinanden, indtil vi til sidst lader dem smelte sammen til et individ eller fællesskab fra Hjertet. Fra hver af disse søjler, kan vi smelte ind mod en fælles enhed og helhed.

Så det er mit håb, at LØS og danske økosamfund og de enkelte individer vil fortsætte deres lokalsamfundsforskning til glæde og inspiration for os alle, for nye økosamfund og for vores store globale samfund. Når medfølelse og fællesskab føles i hjertet, kan vi som menneskehed skabe det paradis, vi blev smidt ud af en gang.

Om Procesbev;dsthed

1. del, 2. de/ af interviewet bringes i nceste nummer.

Allan: Du har somme tider snakket om noget, du kaldte procesbevidsthed over for projektbevidsthed. Vi du uddybe det lidt?

Ja, altsa i virkeligheden kom jeg tit at tcenke pa det efter det der (l)kotamtam i Roskilde (0kotrcEf2000 (red.anm.)), hvor man ser den der utrolige malrettethed, som sadan nogle projektgrupper har, der skal stable et 0kosamfund pa benene. Hvor man ncermest kan opleve det som sadan en tunnel, hvor man star i den ene ende og sa har man malet ude i den anden ende og gar blindt efter det. Der er nogen der er i stand til kolossalt at malrette sig. Og sa gar de egentlig blindt derudaf. Det er utrolig, sa meget der let gar tabt undervejs. Det bliver meget resultatorienteret og en stor del af det, man skulle vcere vagen overfor uden om,

er man i et eller andet omfang n0dt til at skcere af.

Allan: Samtidig snakker vi Jo meget om vigtigheden af visionsarbejde. Hvad er det for nogle ting, du mener der gar tabt?

Hvis vi begynder et andet sted, vil jeg sige, at hvis man samles i en gruppe om et projekt - f.eks. en (l)kolandsby - er det utroligt vigtigt at man g0r sig klart, hvad det er for en gruppe man sidder i. Og der er jo forskellige typer af grupper. Man kan snakke om, at der er studiegrupper, hvor man samles for at studere et eller andet emne. Det foregar jo meget oppe i hovedet. Og sa er der sociale grupper, hvor man samles for at lcere hinanden at kende og finde venner og have det rart sammen og finde kcErester. Og den tredje slags grupper

Interview med SRJren

Hansen, medinitiativtager til Hertha Levefa!!llesskab, et RJkosamfund i Herskind uden for Arhus, hvor beboerne integrerer sig "omvendt" med en gruppe udviklingshoemmede. SRJren har en uddannelse som poedagog og har arbejdet med masser of projekter of forskellig art. Her opsummerer hon nogle af sine eifaringer vedrRJrende de processer som opstartende grupper typisk bRJr Va!!re opmoerksomme po.

- hvis vi snakker om rene grupperdet er aktionsgrupper. Det er nogen, der kommer sammen for at realisere et eller andet projekt, g0re noget, stille noget ind i verden som er nyt. Det er de tre typer hovedgrupper man ser. De rene grupper findes selvfolgelig sjcEldent. Som regel er det blandede grupper. Der er egentlig alle tre typer behov til stede i et projekts opstartsfase. Og det er der ogsa, hvis man samles i en gruppe for at realiser en 0kolandsby. For at man ikke gar fejl af hinanden, burde man bevidstg0re sig lidt om hvad mit motiv er til at sidde her? Og sa ved jeg godt at motiverne skifter under vejs. Hvad er lige NU mit motiv til at sidde her? Er jeg blevet sa hooked pa at sidde . her, at det ikke bare er interessant mere og et studie objekt mere. Eller har jeg cEndret motiv og kunne jeg egentlig have lyst til ogsa at flytte

ind, hvis vi realiserer dette projekt?

Og det er jo en del af procesbevidstheden og der er det, jeg mener, at det er man for licit bevidst om.

At g0re det rette til rette tid

Og sa tror jeg ogsa, at der er noget andet, der er vigtigt, nemlig tidsfaktoren. At man far lagt de rigtige handlinger ind pa de rigtige tidspunkter i forl0bet. Altsa jeg tror, at de fleste grupper gar meget, meget hurtigt i opl0sning, hvis de f.eks. starter med at snakke 0konomi for de har lavet en fcElles billeddannelse og en fcelles vision. Jeg tror, at i sadan en proJektproces er der nogle helt faste ting man skal planlcegge og g0re pa de rigtige tidspunkter. Det kan f.eks. vcere at pr0ve at skole sig i, at "nu snakker vi kun vision" eller "nu Laver vi kun billeddannelse. Og det g0r vi indtil vi alle sammen er sikre pa, at nu har vi et fcelles billede af, hvad det er, vi vil". Jeg tror det er meget vigtigt at den visions- eller billeddannelsesfase far sin tid. I vores projekt fyldte den meget af de 5 ar, der gik forud for realiseringen af projektet.

Allan: Jeg kunne godt tcenke mig at go lidt mere ned ; hvad du konkret mener med billeddanne/se.

Ja, for det beh0ver ikke entydigt at have noget med vision at g0re. Der var det, at jeg havde sadan en model, som vi kalder "r0dspcetten", (figur 1, nceste side) hvor man kan sige, at vi har et startpunkt og sa siger man i gruppen, at "sa skal vi ogsa have et eller andet om vision en". Der mener jeg egentlig at det, der hedder billeddannelse, rcekker noget videre. Det er et noget videre begreb end vision. Og hvad er det sa?

Fcellesbilledet og visionen

Hvis vi nu forestiller os, at vi skulle male et stort f<Ellesbillede, som vi alle sammen kunne se os selv i, og som ogsa et eller andet sted som billede udtrykte helheden, sa er det vel det t<Etteste man kan komme pa sadan et begreb. Og billeddannelse kan man jo sa arbejde sig ind pa mange mader. Man kan s<Ette sig ned og g0re det intellektuelt og med ord. Men jeg synes jo ogsa, at man burde

g0re det med billede og man b0r g0re det med form, og egentlig ogsa i det · sociale. Der bliver man tit overrasket over, at man har arbejdet med et projekt i lang tid, og nar man sa stiller sin sidemand sp0rgsmalet "hvis du nu skulle lave en tegning af, hvordan du forestiller dig dette her projekt els ler dig selv i dette her projekt" - der kan man godt blive meget meget overrasket over, hvordan naboen forestiller sig hvordan realiteten er, og hvordan han ser sig selv i det.

Skriv hjem til mor

Der er jo mange arbejdsredskaber man kan tage i anvendelse nar man vil arbejde inden for dette omrade. Jeg kan huske en gang i vores projekt, hvor vi skulle S<Ette os ned og skrive et brev hjem til vores mor om, hvordan hverdagen ville vcere i dette projekt, nar vi nu havde realiseret det. Der far man nogle fantastiske overraskelser over, hvordan folk har forestillet sig det. Der var nogle, der forestillede sig, at hver eneste dag kl.12 gik de hen i et spisehus og spiste deres middagsmad. Og det var der godt nok nogle andre, der ikke havde forestillet sig som virkelighed. Og det er min helt klare erfaring, at bruge meget, meget tid at arbejde det der fantasi-

felt, hvor man arbejder pa ligesom at tr<Ekke visionen ned pa jorden, og arbejde med at beskrive den som reel hverdag. Og det kan jo gribes an pa utrolig mange mader. Og der synes jeg, at det kunstneriske felt er utrolig brugbart. Og selv om vi jo ikke er kunstnere, kan man jo godt arbejde med det vcerkt0j og trcekke det med ind i processen. Jeg synes, man skat lave en rigtig Lang billeddannende fase og det er ikke helt det samme som vision.

Vision

Fordi vision kan man som regel hurtigt blive fcerdigt med. Det bliver tit noget meget "rent" noget og meget "moralsk" og noget meget simpelt noget, nar det kommer til stykket. Men billeddannelse er noget meget mere nuanceret, hvor jeg hele tiden skal forholde mig til, "hvor er jeg henne i det her". Der kommer individet mere ind. Visionen har tit en tilb0jelighed til at lukke individet og skyggesiderne af det menneskelige og negative og det asociale ude, og til sidst kan visionen blive sa stor, at

stet ingen kan se sig selv i det, n?r det kommer til stykket. Der er billeddannelse noget mere flersidigt. Det er jo et forholdsvis nyt begreb, det der billeddannelse. Og jeg har jo vceret med til masser af projekter, store og sma og har hele mit liv haft et eller andet projekt, der skulle realiseres sammen med nogle andre. Og det bliver tit utroligt produktorienteret - og "nu skat vi simpelt hen have det her projekt til at Lande pa jorden" og sa glemmer man processen.

Og hvad sker der sa, nar man malretter det sa meget? Der sker tit det, tror jeg, at man lukker nogle mennesker ude under vejs, uden at man overhovedet lcegger mcerke til det. Mennesker, som for den videre proces ville havde haft nogle utrolig vigtige kvaliteter. Det tror jeg, er den primcere "synd" kan man sige, hvis man ser det i forhold til projektets realisering. Sa er det jo synd, for projektet kommer til at mangle de kvaliteter, som de menneske havde. Og kvaliteter pa den ne made er jo de vigtigste ressourcer.

Hvorfor er vi samlet her?

Der kan ogsa ligge meget i, at hvis man ikke ved, hvor man er henne i gruppen - om man er der for at socialisere eller for at realisere eller for at studere - sa gar man helt forkert af hi nanden, for sa er de forventni nger, man havde til hinanden skceve og forkerte. Og pludselig bliver man frygtelig skuffet, nar man skal til at tage fat f.eks. pa det 0konomiske. Sa opdager man pludselig, at man har nogle helt forkerte forventninger til hinanden. Der tror jeg, at de der forventninger, der opstar ud af de forskellige motiver man kommer medder skal vi ikke lade os skuffe af hinanden - der skat man vide hvor man har hinanden og acceptere, at det her menneske er her kun f.eks. for at socialisere eller finde en kcereste og det er bare helt legalt - hvis motivet ligger klart.

D0de punkter og ansvarsgrupper Allan: Hvordan ska/ gruppen legitimere at denne el/er hin person kun er her for at ftnde en kc£reste el/er Jinde nye venner, hvis gruppens erklc£rede ma/ er at lave en 0kolandsby?

sagtens leen mellem at op, sa hvor hinanden er henne. Vi

taler jo om menneskelige ressourcer. Selv om en persons underliggende motiv er at finde nye venner, sa skal man ikke underkende det arbejde personen kan lcegge i gruppen og for formalet. Og motiver kan jo c:endre sig undervejs. Og man kan jo g0re det i sadan en proces, at man kan lave nogle "d0de punkter", hvor man Laver en procesanalyse: "Nu er vi naet sa og sa langt i vores billeddannelses- og visionsarbejde" og sa simpelthen stille sp0rgsmalet: "Hvem . har egentlig lyst til at vcere med til at realise re det her projekt, og ga ind i en egentlig ansvarsgruppe?" Det er en helt an den snak. En ting er at sidde og sv0mme hen i visionen om et projekt. Noget andet er at stille gruppen sp0rgsmalet: "Hvem kunne sa tcenke sig at vcere med til at realisere det her projekt?". At man ligesom Laver nogle "d0de punkter", hvor man bliver stillet frit. Og pa et eller andet tidspunkt i sadan et projekt er vi n0dt til at stille sp0rgsmalet "Vil du sa ogsa vcere med til at realisere dette projekt KOSTE HVAD DET VIL? Er du villig til at flytte? Hvad med dine b0rns skole?" Og pa et eller andet tidspunkt star ethvert projekt i det punkt, hvor man kan sige, at nu er det ikke bare en aktionsgruppe, som vil realisere et projektnu er det en ansvarsgruppe, som vil tage ansvar for at det her projekt bliver realiseret - koste hvad det koste vil. Her sker et kvalitetsskift i gruppen. Jeg tror ikke pa, at man kan realisere sadan et start projekt uden at der er en ansvarsgruppe omkring det, som bestar af et eller andet antal mennesker - og jeg vil ikke scette tal pa antallet. Det har mere noget med kvaliteter at g0re.

Kimplanter

Ethvert projekt ma ogsa pa et eller andet tidspunkt stille sig selv sp0rgsmalet: Er der de mennesketyper, der skat vcere til stede, for at dette projekt kan realiseres? Eller star vi nu i en situation, hvor vi skal ud og hente de mennesker ind, der har de kvaliteter vi mangler, enten vi skal betale for dem eller fa dem knyttet til gruppen som fuldgyldige medlemmer af ansvarsgruppen. Det drejer sig f.eks. om 0konomi, det kreative og en utrolig masse andre ting -

det er vigtigt at de er tilstede i gruppen. Eller bliver det nemlig en abort! Det er helt i orden, at man scetter kimplanter i verden, som ikke er hele og fuldbyrdede, men sa skat man jo bare i de nceste ar vcere opmcerksom pa, at der er skceve sider og mangler. For det er klart, at hvis man scetter et tree i verden, som er utroligt ensidigt - f.eks. en gruppe som vil lave en 0koland sby, men kun vil lave landbrug - sa ma man stille sig sp0rgsmalet, om et landsbyprojekt, som kun vil lave landbrug ikke vil blive totalt produktionsorienteret - vil b0rnene ikke blive "slagtet" af produktionen og hvor er alle de sociale

Figur 1

Grundlffiggende ide. Projektets identitel. F�llesbillede opstar

tbl0de vcerdier henne i sadan nogle projekter? Det er klart, at man godt kan scette et projekt i verden, som er ensidigt, men sa skal man beskcere planten og styrke den anden side. Ser man f.eks. pa vores projekt i Hertha Levefcellesskab, sa var det jo ogsa en ska?v kimplante, hvor der var for mange udviklingsha?mmede i forhold til for fa "normale" mennesker, som egentlig skulle va?re det ba?rende. Ideen var jo, at der skulle vcere en venligtsindet stamme omkring de udviklingsha?mmede som kunne va?re med til at ba?re dem et stykke ad vejen. Sa ma man virkelig begynde at dyrke det blad, der er for lille og

· ldeernes verden

Konkrete mal. H d skal

/)\ S. I

I /1\ "Nale•iet"

ha?mme og beska?re det blad, der er for start. For projektet fortscetter jo efter f0dslen. Masser af projekter far problemer 5-10-20 ar efter at de er sat i verden, problemer som i virkeligheden la i, at det var en ska?v kimplante, som man ikke s0rgede for at beska?re og kultivere hen ad vejen. 0g sa kommer der sa og sa mange ar efter en konflikt, og man kan slet ikke se hvor den kommer fra, og i virkeligheden kom den fra, at man fik f0dt en plante, som fra starten var ska?v og manglede nogle dimensioner.

Beskrivelse af det realiserede

Tiden I If. t - gte mteresse. Fantasi T' k . k"- / e ms,_'\l... __ Bevidsthed. Mod erfaring / -□ pm�rksomhedAbenh�d I

lmpuls I �/ LandinQ

Organisering

Tidsfaktor.

Det b•r tage sa lang tid.

Ressourcer. Faktiske forhold. Muligheder

I forbindelsen med at Danmark, som det nok er de fleste la?sere bekendt, har forpligtet sig til at udarbejde en national Agenda 21 strategi til ar 2002, er vi af Dansk Center for By0kologi blevet bedt om at g0re opmcerksom pa Agenda 21-databasen. Databasen er en internetbaseret base fyldt med ek-

Jordiske aktiviteter

Del som kommer projektet i m•de

Del som kommer

Kim�

sempler pa lokale Agenda 21 aktiviteter. Den er udarbejdet af Milj0- og Energiministeriet i samarbejde med Dansk Center for By0kologi. Databasen findes pa www.lokalagenda21.dk. Vcelg "lokalagenda21-database" >"s0g pa databasen".

Yderligere information kan fas hos

MiljfJkoordinator SfJren Nyskov, Dansk Center for By0kologi, Jcegergardsgade 97, Postboks 5095, 8100 Arhus C, Tlf.: 89405880, Fax: 89405884, e-mail: dcue@dcue.dk.

Den lille prinsesse – et eventyr uden slutning

Tanken med dette eventyr uden slutning er at invitere folk – dig! – til at fortsætte fortællingen i næste nummer af LØSNET. Send dit bidrag på ca. 1 A4 side til sekretariatet.

Af Line Arnved

Der var engang for meget længe siden og lige nu en lille prinsesse, som skulle til at være dronning for sit folk. Hendes rådgivere fortalte hende lange historier om velfærd, skatter, meningsmålinger, popularitets kampanger, pressen og økonomien. Men hun følte sig ikke tilfreds, for det var for hende ikke nok at kende sit folk i teorien, gennem aviser og meningsmålinger, hun ville møde sit folk, for at finde deres livsgnist og deres sande behov i livet. Derfor klædte hun sig som en ganske almindelig gennemsnits borger og drog ud i landet for at møde menneskene!

Det slog hende straks hvor fremmede folk var for hinanden og hvor svært det var at komme i kontakt med det enkelte menneske på gaden. Hun stoppede op et sanseløst sekund, for at mærke sit hjertes slag og i det samme brasede en fortravlet forretningsmand, med sin mappe under armen ind i hende, så alle de vigtige papirer fløj til alle sider og manden udbrød et højt: ” Åhh nej!”. Med et standsede tiden, papirerne hang ubevægelige i luften og al bevægelse standsede, kun de to eksisterede i dette lange sekund! Hun så ham, hun så hans væsen, hans liv og hans tanker og det var som om hans øjne lyste op, ved det bare at være uden ord, tid eller forventninger. I dette sekund så han gennem hende sig selv og fandt, at det vigtigste i livet ikke var det han altid havde troet, nemlig karriere og økonomisk status, men friheden til at være og glæden ved

Den lille prinsesse – et eventyr uden slutning

nuet, som så pludseligt fyldte ham så fuldstændigt. Tiden fortsatte langsomt, papirerne dalede til jorden og omgivelserne fik liv. De samlede hans ting op, rejste sig og omfavnede hinanden varmt, til stor forundring for de forbipasserende, som jo ikke havde opfattet den fantastiske indsigts gave de to netop havde fundet. De blev enige om at mødes igen en uge senere på en nært liggende cafe og fortsatte herfra i hver deres retning videre ud i livet. Han nåede dog at viske i hendes øre, at meget skulle blive anderledes nu!

Den lille prinsesse nærmest svævede videre hen ad gaden, hun satte sig på en bænk for at nyde glæden og solens varme stråler, det var dejligt at mærke varmen i hjertet og på huden. En stemme fangede hendes opmærksomhed, en mand, sad på bænken ved siden af hende og snakkede snøvlende med sig selv om samfundets uretfærdigheder og verdens forfald, han var en bitter mand at høre på og hun vendte sig mod ham, for bedre at høre hans ord. Han bød hende en øl, som hun tog imod, mens hun begyndte at spørge ind til hans vrede. Han fortalte hende om sit liv før flasken, om den familie han havde mistet på tragisk vis i en ulykke, om det gode liv han havde levet, han havde knoklet, men aldrig manglet noget. Det var som om hendes væsen åbnede døre i ham som længe havde været lukkede, han fortalte hele sin historie og det hun fandt bag flaskens facade facinerede hende. Det væsen som åbnede sig for hende, var det mest følsomme og smukke hun længe havde set, han viste sig også at være mere intelligent end de fleste. Det der havde knækket ham var håbløsheden, han havde indset, at der ikke var noget sted eller rum i dette rige, hvor næste kærlighed, forståelse og sand udvikling var normen, kun forbrug, stress og industriel udvikling talte. Med andre ord kunne han ikke finde at der var plads til ham som menneske, så nu

var han stået af ræset, opfyldt af frustration over ikke at kunne se nogen udvej. Hun tog hans hånd, så ham i øjnene og mærkede hans fortvivlede hjerte, mens hun såede mod, tro og tillid i hans sind. Ud af ingenting kom dybt fra hans indre, drømme om en bedre verden, ideer til skabelse af et åndehul, et sted, hvor mennesker betyder noget for hinanden, et sted hvor livet har mening og indhold. Han ville slippe sit had, finde sig selv og skabe sig et værdigt liv. Han vidste, at det ville blive en lang og sej proces, men nu havde han mod på at møde denne udfordrings mangehovede drage af regler, kontrol, personlige barrierer, økonomiske begrænsninger og mange andre forhindringer, for at hugge dem af et for et med troen og modets tveæggede sværd. Overbevisningen og håbet om forandring og forvandling til drømmenes realisering ville drive ham igennem.

Efter dette møde med denne mand, som fyldte hende med medfølelse og beundring rejste hun sig og gik, hen for at tage en bus ud af denne hektiske by, hvor den ene store indsigt afløste den anden. Hun trængte til at fordøje sine indtryk, mærke sig selv og naturens blide, kraftfulde og rensende virkning på kroppen, sindet og ånden. Hun steg ind i en bus, fandt en god vinduesplads og kiggede stille på alt det liv, der passerede forbi.

En ældre dame satte sig overfor hende og smilede et forsigtigt smil, mens hun fandt sig tilrette på sædet.

Prinsessen sad og kiggede lidt på hende. Sikke et ansigt, der var tusindvis af små og store rynker, som alle gjorde hende så utrolig smuk, hendes hår var langt, fuldstændig gråt og dannede en lysende ramme om hendes ansigt. Hendes rynker viste tydeligt at kvinden bag dem havde brugt en stor del af sit liv på at smile og være glad, en stor visdom lyste også ud af hende, her sad virkelig et menneske, som var ældet med den største værdighed!

En stemme lød ganske tydeligt inde prinsessens hoved. Hendes blik mødte den ældre dames og det var uden tvivl fra hende, stemmen kom, hun sagde: ”hvis du kan gøre som de to, du lige har mødt, finde dig selv, dine drømme og din vej, kan du nå dit mål og løse din opgave som dronning”

Prinsessen så forvirret på den ældre dame, hvordan kunne hun vide det? Hvordan finder man sig selv, sine drømme og hvilken vej skal man gå ? Det lyder nemt! Det virkede også nemt, da det var de andre, der tilfældigt stødte ind i åbenbaringen, men hvordan skulle hun selv gøre det?

FOR DE HØJESTE FOR DE HØJESTE

3. september 24. november, 2023

Trofaste læsere af LØSNET vil huske, at André fra Hesbjerg var et skattet medlem af bestyrelsen i mange år, som utrættelig kæmpede for et mere retfærdigt samfund. Han døde alt for tidligt d. 12.11.1999. Hans kone Patrizia har fundet dette fra hans hånd...

Af André Nordlys Thomsen d. 19.9.1999 kl. 01.05

I4. january 27. March, 2024 Sundhed, livsglæde og

et fortvivlet skrig uden en lyd, der nu havde varet alt for længe, strakte han fingrene ud i evigheden. Var det en anråbelse om et svar, en søgen efter mening med de menneskelige mangler, eller en fange i uforløst gråd? Faktisk anede han det ikke, og heller ikke hvordan det gik til, at han pludselig stod der, foran de højeste….

12

INSPIRERENDE UGER

Den ældre dame hørte hendes tanker og sagde inde i hendes hoved: ” du skal have tillid til dine åndelige guider, processen og at løsningerne kommer efterhånden, når bare du kan følge dit hjerte!” Damen fortsatte: ”Tag ud i skoven, der vil du finde din hjælp til det næste skridt! Held og lykke på din vej!”

Prinsessen stod af bussen, nu havde hun fået mange svar, men også nye spørgsmål og hun vidste med sig selv, at hun måtte ud i verden, for at finde sig selv. Derigennem kunne hun lære at forstå andres værdier og behov i livet, således at når hun skulle til at have det fulde ansvar for sit land og sit folk, kunne hun forvalte det på en god måde.

Som suget ud gennem himlens blå, op i atmosfæren, ud hvor himmelrummet sortner, ud i det voksende mørke, hvor solen langsomt forvandledes til den lysplet af en stjerne, som den jo egentlig blot er, helt der ude hvor det så obbelt forstand i sin universelle balance. Missende mod mørket, skimtede han de to drabanters forunderlige dans, i nøjagtigt så afstemt et tempo, at de bestandigt i deres langsomme rotéren kun viste sig fra den samme side overfor hinanden. Men det allermest overraskende var nu mørket, tænk at der var så mørkt helt derude ved planetsystemets alleryderste kant, og at solen var så lille…

Ja, det var det sidste, han huskede, inden han fandt sig selv stående der, foran De Højeste… Han vidste ikke hvor, for stedet var ubeskriveligt, men den følelse af let boblende munterhed, der var begyndt at blande sig med det mørke, der havde bragt ham helt derud, det ville han for alt i verden ikke undvære. De Højeste sad bare der, smilende stille, ventende på hans ro. De var udgjorde de den fuldendte kreds omkring bålet, i hvis flammer alting sås…

Alle spørgsmål, der gennem årene havde klumpet sig sammen i hans hjerte, begyndte at vokse indtil de, uden ene eneste lyd forløstes i et kæmpe altomfavnende H V O R F O R? Tanker betog ham, mens endnu flere tog til, og fyldte på en gang hans hjerne med alverdens O R D… Da så han med ét ned af sig selv og på de andre: Han var jo den eneste hvide mand! Rædslen greb ham, som om årtusinders hvide synder var blevet lagt på netop hans skuldre, en følelse af skam så overvældende, at han næsten ikke var i stand til at møde de andres blikke. Enuiter, indianere, sorte i mangfoldige størrelser og farver, asiatiske gule i ophøjet ro, indere, folk fra mellemøsten, talrigest synes naturfolkene at være repræsenteret – men ingen hvide – kun ham…

Ø k o s a m f u n d s d e s i g n u d d a n n e l s e ( E D E - c e r t i f i k a t )

P e r

F

G r ø n t i v æ r k s æ t t e r i

K u n s t o g h å n d v æ r k

Ø

-Se- hviskede en tanke – se ind i flammerne, og se selv! En anden tanke tog over, hvor den første slap, og en tredje, og således begyndte tankerne i stadig stille strøm klukléende at strømme inden i. -ALT er energi.

Mere info

-Al begyndelse, alle ender, alle veje, alle mål og alle midler – er ét.

-Selve spørgsmålet – hvorfor – er meningen, derfor. -ALT lever, ånder, pulserer, veksler, reagerer. -Intet er adskilt, alt er sammen.

I samarbejde med LØS og Gaia Education

avnohojskole dk

Økosamfundene 30 år senere

Økosamfund er ikke (kun) en dansk opfindelse, men økosamfundsnetværket startede i Thy. Ross Jackson fra Gaia Trust ser tilbage på eksperimentet - og frem mod store udfordringer.

Af Ross Jackson

Inspirationen til økosamfundsbevægelsen udsprang fra et møde i september 1991 på gården Fjordvang i Thy, hvor Hildur og jeg boede. Sammen med Robert og Diane Gilman, inviterede vi ca. 12 folk fra vores internationale netværk til at komme til Danmark og diskutere med os. Vi ville beslutte, hvordan Gaia Trust, vores almennyttige fond oprettet i 1987, der begyndte at få nogle seriøse midler at arbejde med, bedst kunne bruge disse midler til gavn for menneskehedens fremtid.

Diskussionerne gik frem og tilbage, og vi var slet ikke enige. Der var stort set to grupper. Den ene foreslog en tænketank. Den anden ville hellere gøre noget mindre intellektuelt og mere aktivt. Bølgerne gik højt, følelserne var tydelige og nogen blev næsten uvenner. Hildur og jeg havde det afgørende ord, og stemte på aktivisme. Efter yderligere diskussioner, blev aktivistgruppen enige om, hvad vi ikke havde brug for: flere konferencer, flere artikler og mere snak uden handling. Vi kendte problemerne, vi kendte endda løsningerne, og vi havde brug for handling. Det er slående, hvordan denne tankegang stadig er aktuel i dag over 30 år senere. Der sker stadig for lidt. I dag er det mest de unge, der skriger efter handling.

" Vi kendte problemerne, vi kendte endda løsningerne, og vi havde brug for handling."

Personligt, var jeg lidt pessimistisk vedrørende samfundets evne til at ændre kurs på den korte bane og sagde at det ville tage op imod 40 år før et sådant initiativ kunne få større indflydelse, fordi modstanden mod ændringer var så stor. Jeg tænkte på både politikere og almindelige borgere, som begge var fastlåste i et dysfunktionelt verdensbillede af evig vækst. Et af de første konkrete resultater var etablering af det første nationale økosamfundsnetværk i Danmark i 1993, og lidt senere, stiftelsen af Global Ecovillage Network på Findhorn i 1995. Resten er historie. Hvor er vi så i dag, 30 år senere? Jeg kan måske bedst opsummere tilstanden med titlen på min seneste bog, der udkommer til efteråret: THE BAD NEWS & THE GOOD NEWS. Den dårlige nyhed er, at tingene er værre i dag, end de var i 1991, og vi er på vej mod det første kollaps af en global civilisation. Vi har i gennemsnit levet af vores naturlige kapital i en sådan grad, at vi nu har brug for 1,7 planeter for at opretholde vores forbrug, og forbruget er støt stigende. Og i visse lande er det meget værre. Hvis f.eks. Danmarks forbrugsniveau var verdens gennemsnit, ville det kræve yderligere fire planeter!

Denne tankegang førte til, at vi sagde: vi bør give støtte til dem, der faktisk handler og ikke kun snakker om behovet for ændringer. Men hvor finder vi dem? På dette tidspunkt blev alle gjort opmærksom på nogle få projekter, der gjorde just det, idet vi havde repræsentanter til stede fra Findhorn, Skotland, The Farm i Tennessee og Lebensgarten i Tyskland, og nogen havde været i Auroville i Indien. Vi besluttede på stedet at vi ville prøve at lave et netværk af lignende projekter verden over. Tilsammen ville de kunne stå stærkere, udveksle erfaringer, inspirere hinanden og opleve, at de ikke var alene, men en del af en egentlig bevægelse af ligesindede mennesker, der ville ændre verdens gang sammen.

Den gode nyhed er, at kollapset rydder bordet og åbner op for etablering af et nyt samfund med et nyt verdensbillede, der anerkender, at vi mennesker er en del af naturen, og må begrænse vores forbrug til ikke mere end naturens årlige afkast.

Det vil kræve ikke kun en revideret holdning til naturen, men en helt ny samfundsorganisation med et meget lavere og mere effektivt energiforbrug. Økosamfundene vil spille en væsentlig rolle som samlingspunkter for en fornyelse, men økosamfundene bliver også nødt til at reducere deres energiforbrug endnu mere og finde nye måder at leve på, med en meget højere grad af deling af fælles ressourcer end vi hidtil har været vant til. Det bliver en vanskelig tid, men med lys forude.

Økosamfundsuddannelser i Danmark – før og nu

Kun få initiativer til økosamfund lykkes. LØS har derfor gennem mange år arbejdet på at uddanne mennesker i kunsten at skabe bæredygtige levefællesskaber.

Bæredygtighedshjulet er udviklet på tværs af økosamfund over hele Jorden. Det giver et overblik over pensum på EDE-kurserne.

Af Kristiane Ravn Frost - Avnø Oasis

Visionen for økosamfundsbevægelsen handler i høj grad om at lære og lære fra sig. Siden 2005 har Gaia Education (startet af bl.a. Hildur Jackson som du kan møde andetsteds her i bladet (red.)) udbudt deres Ecovillage Design Education (EDE) netop som en samlet videreformidling af den globale bevægelses hidtil indhøstede erfaringer.

EDE-kurset er opbygget over bæredygtighedshjulets fire dimensioner: Den økologiske, den økonomiske, den sociale og verdenssynet, som så hver er underinddelt i fem hovedområder. Pensum indeholder ca. en dags undervisning i hvert af de 20 hovedområder. Hertil kommer emner, som arrangøren af kurset lægger særlig vægt på. Et fuldt EDE-kursus varer mindst fire uger.

Udover at der er rigtig meget at lære ved at dykke dybere i den økologiske tilgang, er det altafgørende at kunne få det

sociale til at fungere, både i forhold til beslutningsprocesser, kommunikation, teambuilding og konfliktløsning. Det er også vigtigt at kunne anvende viden om økonomi og jura til at skabe en struktur der fremmer visionen, mens deltagelse i levefællesskaber både kræver og giver personlig vækst gennem udvikling af et nyt verdensbillede.

Historien om EDE i Danmark Første Gaia-certificerede EDE-kursus i Danmark blev afholdt i Hallingelille i 2012 med besøg i fem andre økosamfund, og i 2014 og 2015 afholdt vi to EDE’er på Ananda Gaorii. I 2016 afholdt LØS EDE sammen med GEN Ghana, og i 2020 var LØS involveret i Ukraines første EDE.

For at gøre kundskaben og inspirationen lettere tilgængelig, skabte LØS 201416 også en række ’LEV OG LÆR’-kurser, hvor fire weekender i fire forskellige økosamfund bibragte deltagerne kundskaber og inspiration indenfor hver af de fire dimensioner. Også kaldet ’mini-EDE’.

To andre EDE-inspirerede initiativer er Grøn Ø Agent, der blev afholdt over seks weekender på Bornholm i vinteren 20112012 og Omstillingsagent, et seksugers

kursus for ledige, der blev afholdt to gange i Lejre Kommune i 2013. I forbindelse med disse initiativer begyndte LØS gennem Erasmus+ at opkvalificere økosamfunds-underviserne, så de ud over egne erfaringer kunne trække på internationale erfaringer, i deres arbejde for at støtte initiativtagere til økosamfund (og andre grønne projekter) i at lykkes. For at blive certificeret Gaia-træner kræves både EDE, Training of Trainers (TOT) og Gaia Education Design Studio (GEDS).

Hvor er vi nu?

I dag afholder LØS og Gaia Education i samarbejde med Avnø Højskole 12 ugers kurset, SUNDHED, LIVSGLÆDE OG GRØN LIVSSTIL to gange om året. Deltagere får EDE-certifikat og PDC-certifikat (permakultur-design). Teori og praksis går hånd i hånd, og der udarbejdes mindre design gennem hele forløbet. Det hele afsluttes med designstudio, hvor der udarbejdes et design inspireret af bæredygtighedshjulet. Læs mere på avno-hojskole.dk.

For dem, der har mindre tid, genstarter LØS i samarbejde med fire økosamfund LEV OG LÆR-kurserne samt 4 UGERS EDE. Hold dig orienteret gennem vores nyhedsbrev, eller skriv til mette@okosamfund.dk.

En økologisk folkevandring

Når folk spørger mig hvordan turen med Klodshanskaravanen har været, hører jeg mig selv gentage, at det bedste har været at leve og ånde i naturen. At blive mindet om, at der findes et liv uden for hjemmets og arbejdspladens omklamrende vægge.

En økologisk folkevandring

Tekst & foto af Henriette Sophie Tøndering, deltager på Klodshanskaravanen 2004

Klodshanskaravanen er fuglesang ved solopgang og dug på teltdugen. KHK er rød soltud og knitrende skovgrene under fødderne. KHK er varme sweatere i koldt vejr og urtete ved aftenstide. Men KHK er også et resultat af 'Tumpernes Manifest', -som det står beskrevet på foreningens hjemmeside (www.klodshanskaravanen.dk).

'Tumperne' tillader sig at undre, prøve ideer af og udføre bæredygtige initiativer.

Økologi

Økologi (med stor Ø), livsglæde og handling er den drivende kraft i karavanens opsætning. Man behøver dog ikke at være fanatiker for at deltage, men som jeg selv oplevede på turen, bliver det påpeget, når der ikke er øko-stempel på fødevarerne til karavanens hestetrukne køkkenvogn. Steakbestikket kan man godt lade ligge derhjemme og give fordøjelsessystemet en sund tur med grøntsager og urter.

Planlagte overnatningssteder Hver dag, eksklusiv overliggerdage,

tilbagelægges der 10-15 km til fods, på cykel eller til hest ad planlagte naturruter. Af og til bevæger karavanen sig også på asfalterede veje når det er nødvendigt for at nå frem til de forud aftalte overnatningssteder, som er både offentlige pladser og private grunde hos folk, som har hjerterum og plæne, oftes hos økologiske initiativtagere og nytænkende projekter.

For hele familien

Selvom gennemsnitsalderen på karavanen er cirka 43 (anno 2004), er det en tur egnet for både børn ozg voksne, den enkle, parret og familien. En karavanetur overgår en charter- eller storbyferie på flere måder. Man ender ikke på en overfyldt turiststrand og brænder tømmermænd af efter nattens Ibiza-ræs, og man stresser ikke rundt for at shoppe

i trafikos på Oxford Street. Man oplever der imod socialt samværd - med ens børn, hinanden og sig selv, total nedkobling fra stress, udfordring af ens primitive anlæg, råhygge og så er det knageme billigt. Prisen er 100 kr. per voksen per dag, børn halv pris, som inkluderer fuld kost og overnatningsplads - i eget medbragte telt, som man selv skal transportere fra sted til sted sammen med den øvrige bagage.

For at sanse - ikke for at blive set Et af karavanens principper er at "Klods Hans Karavanen går ikke for at blive set, men for at sanse naturen, møde mennesker, opleve steder og være med til at sætte fokus på nye muligheder" (www.klodshanskaravanen.dk). Jeg bemærkede dog på mine syv dages deltagelse, at der blev kigget med spørgsmålstegn efter os, når vi kom vandrende forbi med klap- og trækvogne læsset med oppakning. Der blev vagt opsigt og karavanens budskab formidlet videre til interesserede på vejen.

At mærke jorden

Det gode ved at tage dagsruten til fods

er, at man kommer i berøring med jorden og har tiden til at nyde omgivelserne og opleve hvor stort Danmark egentlig er, samt at man kan gribe muligheden for samtale med vandringsmanden/-kvinden ved ens side. Nogle vælger at cykle eller hoppe på hesten, hvilket selvfølgelig gør turen kortere, men så længe man ikke er med til at gasse miljøet til ved afbrænding af fossile brændstoffer, er man en ægte 'klodshanser'.

Events

masseovn samt en dybdegående rundvisning på Rødmose biodynamiske grøntsagsgartneri.

Tidligere ruter

En anden god ting ved karavanen er, at der på næsten alle dage i de to uger karavanen finder sted, er arrangeret en eller anden form for event; alle mere eller mindre relateret til karavanens ideologiske tankegang. Således nåede vi på den første uge af dette års karavane at opleve en spændende rundvisning på og fortælling om Årstiderne i Barritskov, salgstale fra Merkur Bank, underholdning af festlige spillemænd, karavane happening i Vejle centrum med grønsagsteater og urtedrikke, besøg på Vejle Genbrugscentral, indblik i hverdagen på Rudolf Steiner Johannesskolen i Vejle, kig forbi en i øvrigt almindelig families finske

Billeder:

Veteranerne har gennem årenes løb og siden opstart i '99 taget turen fra København til Himmelbjerget, fra Sorø til Møn, fra Ålborg til Thy samt dækket Sydfyn med omkring liggende øer, og sågar taget strækningen fra Als til Tønder. I år har de cirka 35-45 deltagere vandret gennem landskabet langs Vejle Fjord fra Juelsminde til Billund. Næste års karavaneoptog er allerede planlagt til at dække strækningen Kalundborg - Sjællands Odde - Holbæk. Dagsrutens afstandsparameter vil igen ligge på 10-15 km baseret på gåtempo.

Tjanseliste

Karavanens daglige rutine er betinget af et fællesskab hvor alle hjælpes ad. Der er en såkaldt tjanseliste, hvor man kan skrive sig på fra dag til dag, således at arbejdskraften fordeles ud på alle hæn-

der. Der dannes skiftende køkkenhold, opvaskehold, en samlingsleder, hygiejneansvarlig, dagbogsskriver, brandsikkerhedsansvarlig, morgenvækker, fotograf, køkkenvognspakker etc. Med en decentraliseret ledelse er alle med til at sætte deres præg på karavanens hverdag. Som nyankommen bliver man hurtigt sat ind i tingene, og ligeså vel som der eksisterer regler specificeret i foreningens træskopost (abonnements blad som udkommer månedligt) ligeså vel er der plads til forskellighed, og karavanen byder alle, som har lyst og mod på at gå, snakke og opleve, velkommen.

Venstre side nederst: Samling og sang omkring bålet. Hver morgen samles alle for at gennemgå dagens program, og om aftenen samles man til varme, hygge og snak.

Venstre side øverst: Ved overnatning på Vejle Fjord Skolens sportsplads blev der spillet op til musik og dans af både udefra kommende spillemænd og karavanens egne musikalske spilletalenter, til munter stemning for alle. Højre side tv.: Happening på torvet i Vejle, hvor Karavanen opførte Grøntsagsteateret - en fortælling om 'Den Heldige Kartoffel & Prinsesse Persille' frit efter H. C. Andersens 'KlodsHans'. I rollerne (fra venstre mod højre) Prinsesse Persille (Ane Ethelberg fra København), Dronningen (Olivia Drost fra Vejle), anden Prinsesse og Kong Gulerod (Laura Bang Elm og Allan Elm fra Herskind). Højre side øverst: Karavanens mobile køkkenvogn trækkes af to Nordbakkere, Maja og Irma.

https://doloresrichter.com/

af Dolores Richter, én af de ældste i det kontroversielle fællesskab ved Berlin, ZEGG, Zentrum für Experimentelle GesellschaftsGestaltung. Et af hovedformålene med deres virke er at skabe fred på Jorden ved at skabe fred mellem kønnene.

Oversat af Insa Freese

af Dolores Richter, én af de ældste i det kontroversielle fællesskab ved Berlin, ZEGG, Zentrum für Experimentelle GesellschaftsGestaltung. Et af hovedformålene med deres virke er at skabe fred på Jorden ved at skabe fred mellem kønnene. Oversat af Insa Freese

FFORUM er en faciliteringsmetode, der sigter på at opbygge selvbevidsthed, ærlig kommunikation og tillid i grupper og fællesskaber. Det er en kreativ måde at skabe en ramme for den personlige ’sharing’, hvor medlemmer i et fællesskab kan offentliggøre deres sande motivation, dybe følelser og ideer for de andre medlemmer i gruppen. Den transparente måde at dele på gør dagligdagens spørgsmål til et uvurderligt omdrejningspunkt for og katalysator til personlig vækst både for den enkelte og for fællesskabet.

ORUM er en faciliteringsmetode, der sigter på at opbygge selvbevidsthed, ærlig kommunikation og tillid i grupper og fællesskaber. Det er en kreativ måde at skabe en ramme for den personlige ’sharing’, hvor medlemmer i et fællesskab kan offentliggøre deres sande motivation, dybe følelser og ideer for de andre medlemmer i gruppen. Den transparente måde at dele på gør dagligdagens spørgsmål til et uvurderligt omdrejningspunkt for og katalysator til personlig vækst både for den enkelte og for fællesskabet.

FORUM sigter specielt på mennesker der lever, arbejder eller på anden vis har en fælles vision sammen, og som er dedikeret til et særligt værdisæt som f.eks. selvansvarlighed, medfølelse, solidaritet og sandhed.

FORUM sigter specielt på mennesker der lever, arbejder eller på anden vis har en fælles vision sammen, og som er dedikeret til et særligt værdisæt som f.eks. selvansvarlighed, medfølelse, solidaritet og sandhed.

For at forstå FORUM rigtigt er det vigtigt at vide, at hovedmålet er at fremme en kultur af ikke-vold. I processen søger vi således efter svar på spørgsmålet om, hvilke mentale, spirituelle og sociale omstændigheder der er nødvendige for at mennesker kan leve sammen i sandhed, solidaritet og frihed. Hvad er kilden til vold, og hvordan kan vi skabe rammerne for ikke-vold eller fred.

For at forstå FORUM rigtigt er det vigtigt at vide, at hovedmålet er at fremme en kultur af ikke-vold. I processen søger vi således efter svar på spørgsmålet om, hvilke mentale, spirituelle og sociale omstændigheder der er nødvendige for at mennesker kan leve sammen i sandhed, solidaritet og frihed. Hvad er kilden til vold, og hvordan kan vi skabe rammerne for ikke-vold eller fred.

What is ZEGG?:

What is ZEGG?:

Et redskab til grupp

Et redskab til grupp

Fra volds-kultur til samarbejde og medfølelse

Fra volds-kultur til samarbejde og medfølelse

FORUM skal bidrage til transformationen fra en volds-kultur til en kultur i overensstemmelse med livets og dets grundprincipper, fra dominans til partnerskab, fra konkurrence til samarbejde og fra udnyttelse og besiddertrang til medfølelse og intimitet.

FORUM skal bidrage til transformationen fra en volds-kultur til en kultur i overensstemmelse med livets og dets grundprincipper, fra dominans til partnerskab, fra konkurrence til samarbejde og fra udnyttelse og besiddertrang til medfølelse og intimitet.

Denne proces skal foregå både på det individuelle, personlige plan som på samfundsniveau, og FORUM understøtter dette ved at fremme selvbevidsthed og selvudvikling, der samtidig medopleves og støttes af de andre i fællesskabet.

arbejde og den respons der gives i FORUM-arbejdet, bliver fællesskabet bevidst om sig selv, opdager sine værdier, kan reflektere over sine eksperimenter og forfine og videreudvikle den fælles vision.

arbejde og den respons der gives i FORUM-arbejdet, bliver fællesskabet bevidst om sig selv, opdager sine værdier, kan reflektere over sine eksperimenter og forfine og videreudvikle den fælles vision.

FORUM er ikke terapi, ej heller en metode i sig selv, men mere en ritualiseret form for kommunikation, der er designet til at fremme gennemsigtighed, spirituel vækst og fællesskabsfølelse. Ved at skabe en ramme der muliggør undersøgelse af den menneskelige natur skabes der forståelse, kommunikation og frihed i gruppen her og nu.

Gennem det personlige, individuelle

Denne proces skal foregå både på det individuelle, personlige plan som på samfundsniveau, og FORUM understøtter dette ved at fremme selvbevidsthed og selvudvikling, der samtidig medopleves og støttes af de andre i fællesskabet.

Gennem det personlige, individuelle

FORUM er ikke terapi, ej heller en metode i sig selv, men mere en ritualiseret form for kommunikation, der er designet til at fremme gennemsigtighed, spirituel vækst og fællesskabsfølelse. Ved at skabe en ramme der muliggør undersøgelse af den menneskelige natur skabes der forståelse, kommunikation og frihed i gruppen her og nu.

Det trygge rum, som FORUM tilbyder,

Det trygge rum, som FORUM tilbyder,

We are a community project and an international meeting point for a culture worth living. In living together, studying other cultures, and in cooperation with committed groups, communities and individuals we are exploring the foundations for a non-violent way of living.

Some questions that move us:

We are a community project and an international meeting point for a culture worth living. In living together, studying other cultures, and in cooperation with committed groups, communities and individuals we are exploring the foundations for a non-violent way of living.

Some questions that move us:

*How can we integrate personal development, new ways of living and political engagement to realize a humane world?

*How can we integrate personal development, new ways of living and political engagement to realize a humane world?

*What inner sources and know–how is needed to live ecologically, sustainably and non–violently?

*What social structures do we need in order to make truth among lovers possible?

*What inner sources and know–how is needed to live ecologically, sustainably and non–violently?

* Which life forms support the development of our human beauty, compassion and ability to love?

*What social structures do we need in order to make truth among lovers possible?

*How is the level of peace in a culture related to its ideals of love?

* Which life forms support the development of our human beauty, compassion and ability to love?

*How is the level of peace in a culture related to its ideals of love?

Eksempel på Forum, hvor man sidder i en cirkel, og kan gå ind på tur. Foto: Zegg

Eksempel på Forum, hvor man sidder i en cirkel, og kan gå ind på tur. Foto: Zegg

ORUM e kommunikation

ORUM e kommunikation

muliggør, at den enkelte kan dele med resten af gruppen, således at både den enkeltes og den fælles bevidsthed højnes. Gennem FORUM transformeres det personlige til det universelle. Dette opnås, ved at identifikationen og tilknytningen til emotionelle tilstande løsnes i en let og ikke-dømmende atmosfære af oprigtig interesse og accept.

muliggør, at den enkelte kan dele med resten af gruppen, således at både den enkeltes og den fælles bevidsthed højnes. Gennem FORUM transformeres det personlige til det universelle. Dette opnås, ved at identifikationen og tilknytningen til emotionelle tilstande løsnes i en let og ikke-dømmende atmosfære af oprigtig interesse og accept.

Hvad er FORUM?

Hvad er FORUM?

FORUM giver plads til tanker og følelser som altid er til stede i det daglige, men som ligger tilsløret eller undertrykt af frygt for afvisning eller fordømmelse. Herved bringes det, som indtil nu har været til stede i den individuelle bevidsthed, frem til at være en del af den fælles bevidsthed.

FORUM giver plads til tanker og følelser som altid er til stede i det daglige, men som ligger tilsløret eller undertrykt af frygt for afvisning eller fordømmelse. Herved bringes det, som indtil nu har været til stede i den individuelle bevidsthed, frem til at være en del af den fælles bevidsthed.

I denne proces, hvor det private gøres til det offentlige kan implikationer og forbindelser, som hidtil har ligget latente, komme op til overfladen. I en enkelt session er der måske flere der gennemgår en proces, men over et helt forløb vil alle have været på, og over en længere periode vil FORUM således udgøre et stærkt redskab til at fremme bevidstheden i hele fællesskabet.

I denne proces, hvor det private gøres til det offentlige kan implikationer og forbindelser, som hidtil har ligget latente, komme op til overfladen. I en enkelt session er der måske flere der gennemgår en proces, men over et helt forløb vil alle have været på, og over en længere periode vil FORUM således udgøre et stærkt redskab til at fremme bevidstheden i hele fællesskabet.

De ting, der deles under FORUM, er dog ikke en samling af tilfældige personlige problemer. På grund af de på forhånd definerede fælles værdier og langsigtede mål vil det fremkomne materiale være affødt af engagementet i personlig udvikling, ærlighed og livfuldhed. Hvis brugt regelmæssigt og over en længere periode bliver FORUM en slags Livets Skole, et klasselokale, der er dedikeret til udforskningen af livet og sandheden.

De ting, der deles under FORUM, er dog ikke en samling af tilfældige personlige problemer. På grund af de på forhånd definerede fælles værdier og langsigtede mål vil det fremkomne materiale være affødt af engagementet i personlig udvikling, ærlighed og livfuldhed. Hvis brugt regelmæssigt og over en længere periode bliver FORUM en slags Livets Skole, et klasselokale, der er dedikeret til udforskningen af livet og sandheden.

Sommermøde på Zegg, som har været et internationalt mødested i mange år. Foto: Zegg

Sommermøde på Zegg, som har været et internationalt mødested i mange år. Foto: Zegg

Hvordan kan FORUM fremme ikkevold og klar kommunikation? I fællesskaber kan det være nyttigt at adskille problemløsnings- og beslutningsprocesser. Når en beslutning skal tages kan man indledningsvis bruge FORUM til at synliggøre personlige intentioner, ideer eller emotionelle baggrunde. Efter en sådan opstart kan beslutningsprocessen forløbe uden at blive saboteret af personlige agendaer.

Hvordan kan FORUM fremme ikkevold og klar kommunikation? I fællesskaber kan det være nyttigt at adskille problemløsnings- og beslutningsprocesser. Når en beslutning skal tages kan man indledningsvis bruge FORUM til at synliggøre personlige intentioner, ideer eller emotionelle baggrunde. Efter en sådan opstart kan beslutningsprocessen forløbe uden at blive saboteret af personlige agendaer.

Af og til vil man selv blive overrasket af, hvad man siger, når man indtager rollen som agerende i centrum af FORUM, og processen begynder at flyde. Hvad der fremkommer, er den menneskelige naturs kompleksitet: dens skønhed, potentialer, paradokser og voldelige tendenser. I FORUM vil man opleve ekkoer fra menneskets historie blive reflekteret i individets erfaring, og alle disse opdagelser vil bane vejen for forandring og udvikling.

Af og til vil man selv blive overrasket af, hvad man siger, når man indtager rollen som agerende i centrum af FORUM, og processen begynder at flyde. Hvad der fremkommer, er den menneskelige naturs kompleksitet: dens skønhed, potentialer, paradokser og voldelige tendenser. I FORUM vil man opleve ekkoer fra menneskets historie blive reflekteret i individets erfaring, og alle disse opdagelser vil bane vejen for forandring og udvikling.

Det er vores frygt for livets usikkerhed og uforudsigelighed, der får os til at ville dominere. Vi frygter det, som vi ikke kan kontrollere eller organisere: følelser, længsler, ensomhed, svaghed eller andre mennesker, som er forskellige fra os.

Det er vores frygt for livets usikkerhed og uforudsigelighed, der får os til at ville dominere. Vi frygter det, som vi ikke kan kontrollere eller organisere: følelser, længsler, ensomhed, svaghed eller andre mennesker, som er forskellige fra os.

Livskraften såvel inde i os selv som ude i verden kan ikke kontrolleres, ikke desto mindre er vi ikke trygge ved at give slip og åbne os for den konstante forandring, der er et af livets grundvilkår.

Livskraften såvel inde i os selv som ude i verden kan ikke kontrolleres, ikke desto mindre er vi ikke trygge ved at give slip og åbne os for den konstante forandring, der er et af livets grundvilkår.

For at transformere den dominansbestemte kultur må vi komme overens med alt det, der er indeni os: vores følelser, vores ensomhed, vores dybe ønske om intimitet. Vold opstår, når vi føler os adskilt fra andre, naturen og os selv. Ikkevold muliggøres, når vi tillader, at sand kontakt opstår.

For at transformere den dominansbestemte kultur må vi komme overens med alt det, der er indeni os: vores følelser, vores ensomhed, vores dybe ønske om intimitet. Vold opstår, når vi føler os adskilt fra andre, naturen og os selv. Ikkevold muliggøres, når vi tillader, at sand kontakt opstår.

Og sand kontakt kan virkelig være en udfordring! På den ene side længes vi efter nære venskaber og fællesskab, på den anden side er dette ønske om nærhed forbundet med meget angst for de fleste af os. Følelsen af ’den anden’ skaber angst for sammenligning og mangler: er jeg god nok? For højrøstet? For lille? Kan jeg li’ ham/hende – kan de li’ mig?

Og sand kontakt kan virkelig være en udfordring! På den ene side længes vi efter nære venskaber og fællesskab, på den anden side er dette ønske om nærhed forbundet med meget angst for de fleste af os. Følelsen af ’den anden’ skaber angst for sammenligning og mangler: er jeg god nok? For højrøstet? For lille? Kan jeg li’ ham/hende – kan de li’ mig?

Som forsvar skaber vi en livsstil, der holder folk på afstand – ved at forblive sikre i vores jobs, ved at føle os sikre foran tv’et eller computeren, ved at bruge hierarkiske strukturer i vores kommunikationsform, ved at gemme os bag

Som forsvar skaber vi en livsstil, der holder folk på afstand – ved at forblive sikre i vores jobs, ved at føle os sikre foran tv’et eller computeren, ved at bruge hierarkiske strukturer i vores komunikationsform, ved at gemme os bag

vores afhængighedsprægede adfærd omkring arbejde eller alkohol eller bare ved at leve alene i en lejlighed. Vi kan diskutere økologi, økonomi, politik, tage beslutninger og stadig gemme os for andre. Livet ønsker sandt fællesskab – at kende andre indefra, at være synlige og blive set på dybeste niveau – men denne form for kontakt kan være dybt forvirrende og vil ultimativt bringe forandring og omvæltning. Men den er også en stor gave: en person i sand kontakt med andre kan ikke såre, lyve, voldtage eller slå ihjel.

FORUM ønsker at være en del af denne læringsproces mod den sande kontakt til mig selv – mine længsler, mine højeste potentialer og mine skygger – og kontakten til andre, naturen og med livet. Det, der kommer op til overfladen i FORUM, er ikke altid rart. Det undertrykte og gemte kan komme op i bevidsthedens lys. Dette kan gøres legende eller på alvorlig vis, men under alle omstændigheder hjælper det med at skabe en dybere kontakt.

Hvordan FORUM fungerer i praksis

De personer som udgør et FORUM sidder i en cirkel. En person træder ind i midten af cirklen, som når man går på en scene, og de andre udgør publikum. Den agerende har nu midlet og rummet til at tale og agere, uden at blive afbrudt af de andre, som påtager sig rollen som observerende tikskuere.

Den agerende medbringer et ønske om at kommunikere og lære gennem at fremstille tanker, følelser, værdier, meninger, sindsbevægelser og bedømmelser af en situation i ord og handlinger. Den anden, facilitatoren, guider og holder fokus i processen ved at intervenere i den agerendes flow fra tid til anden. På denne vis indgår den agerende og facilitatoren i en improvisorisk leg med hinanden, mens

gruppen i ydercirklen udgør et tavs publikum, indtil arbejdet er færdigt.

Når den agerende er færdig kan andre træde ind i cirklen og give feed-back og udtrykke, hvad de har oplevet. På denne måde lærer den agerende, hvad andre tænker om hende/ham, og hvad de kan bidrage med som komplementerer, udvider og skærper det personlige tema, som hun/han har fremlagt. At opdage hvad andre tænker og mener om os, hvad der måske afholder dem fra at elske os, hvilken betydning vi har for dem, giver os et essentielt socialt spejl.

Herefter kan en ny agent indtage scenen.

Facilitatorens rolle

Hver FORUM session varer ca. 60-90 minutter og varetages af en facilitator og en co- facilitator, som stadig har status af medlemmer af gruppen, men som midlertidigt påtager sig ansvaret for at guide processen. Disse er de eneste, der må intervenere i den agerendes proces, og skal derfor være i besiddelse af et højt niveau af selvbevidsthed, samt være i stand til at dirigere de energier, temaer og processer, der opstår i FORUM. Det er en rolle forbundet med at tjene og den kan opfyldes på mange måder: som en blid moderation som guider udelukkende v.h.a. spørgsmål, den kan være legende og let eller striks og direkte, men alle former skal tjene den agerendes, som forbliver ansvarlig for stilen og indholdet af det præsenterede.

Facilitatorer er folk, der føler sig tiltrukket af rollen, og som har trænet deres færdigheder. FORUM er ikke en neutral proces, fordi den støtter, hvad der er autentisk, levende og sandt; alt det der findes bag høflighed og de dagligdags ’gemme- og forklædnings lege’. Idealet i FORUM er at frembringe personers skønhed og deres højeste potentialer. Hvis en person f.eks. er fanget i en problemstilling, lytter facilitatoren, men hjælper også personen med at slippe sin tilknytning til problemet ved at støtte personen i at se problemet fra et højere perspektiv og lære af det. Et eksempel: hvis en person

misunder en andens kvaliteter, kan facilitatoren bede agenten om at udtrykke den kvalitet på legende vis, men som om det reelt var en kvalitet, han eller hun besad. På denne måde kan den agerende finde ud af, om der en skjult kvalitet, der ønsker at bryde frem, og hjælpe ham/hende til at favne og styrke denne gennem det kreative udtryk.

Jo mere indsigt man har i sine egne vanemæssige tanke- og adfærdsmønstre, jo hurtigere kan man opfange disse hos andre og intervenere på en støttende måde. Den dygtige facilitator besidder en bred menneskelig indsigt, en stor social indsigt og en dyb følelse af ansvarlighed. Selvom facilitatoren på mange måder spiller en afgørende rolle i et FORUMS forløb og form, forbliver vedkommende en facilitator, der gennem spørgsmål prøver at

belyse temaerne, og gennem spejling at give den agerende mulighed for at udforske, opdage ny elementer af og forbinde sig med det store billede. Herfra kan løsninger opstå.

Processen mod at give slip FORUM sigter ikke primært på at løse problemer. Snarere sigter det på at synliggøre essensen af en problemstilling eller person. Når vi ser en anden persons sande væsen, fremkalder det en følelse af kærlighed, der transcenderer den personlige sympati. Ofte omhandler FORUM også om at sortere i de forskellige faktorer og fø-

Til højre: Forum er et levende fælles terapeutisk rum, hvor følelserne har en stor plads.

I midten: Meditation på den fælles store campus.

Øverst til højre: På Zegg forsker man i kærlighed og sex, at udvikle fred mellem kønnene og i alle relationer.

Nederst til højre: Zegg set fra oven, et bosted for 80 børn og voksne, og et internationalt kursuscenter. Alle Fotos: Zegg.

lelser, der påvirker en situation. Og løsningen viser sig, langt oftere end noget andet, at være at give slip på problemet. Når der kommer en dybere forståelse, sker der ofte også en forløsning vedrørende tilknytningen til problemet. At give slip på tilknytningen kommer sjældent som følge af at angribe problemet direkte; det sker snarere ved at tage en form for ’omvej’, der umiddelbart synes at føre væk fra problemet.

FORUM arbejder på at løfte energien og give livsenergien lov til at komme til udtryk. Når det lykkes at løfte energiniveauet, følger der en ændring af perspektiv i både krop og sjæl. Af og til er disse skift i energien meget simple – som f.eks. når facilitatoren opfordrer agenten til at bevæge sig hurtigere, overdrive bevægelser eller sætte lyd på en følelse. Når

FORUM i praksis

energien skifter, kan det åbne for et nyt perspektiv på en sag.

Vi er blevet så vant til at skjule vores følelser, at vi ofte helt mister kontakten til dem. Vi ler, når vi egentlig har lyst til at græde, siger nej når vi ønsker at sige ja, og ja når vi vil sige nej. I FORUM får de forskellige aspekter af vores væsen eller væren mulighed for at tale. Således kan du i et hjørne tale for et aspekt og i det andet tale for andet, måske det modsatte aspekt. Sådanne dramatiske tiltag kan ændre energien nok til, at en tanke, der har været begravet dybt inde, kommer til udtryk.

Du vil måske opdage at din vrede mod en anden bare er en overfladisk følelse. På et dybere plan finder du et ønske om en tættere relation, som du ikke turde lade komme til udtryk. Ved at komme i kontakt med et dybere behov og en måde at lade det komme til udtryk på, vil den overfladiske følelse, i dette eks. vreden, forsvinde.

At udspille indre dialoger eller emotio-

nelle processer på dramatisk vis er et skridt mod dis-identifikation: jeg finder ud af, at jeg ikke er denne vrede, frygt eller jalousi. Denne følelse eller måde at reagere på er blot én ud af mange mulige. At slippe identifikationen med disse forbigående tilstande betyder, at jeg har fundet et indre rum, hvorfra jeg kan iagttage, hvad der sker. Denne indsigt giver plads til en mere legende holdning. Ved at se tingene fra dette vidneperspektiv, holder man op med at projicere fortidens erfaringer ind i fremtiden, hvorved intelligensen bliver fri til at forholde sig til/ handle i nuet.

For eksempel hvis din partner eller elsker planlægger noget, der ikke involverer dig. Hvis du reagerer ud fra frygten for at blive forladt, vil du identificere dig med denne frygt for tab. Hvis det lykkes dig i et FORUM at slippe identifikationen med frygten for tab og at se, at din partners handlemåde blot er et udtryk for hans eller hendes sandhed i dette øjeblik, vil du kunne være det ikke-tilknyttede vidne til begivenheden.

Denne form for indre arbejde fører os til vores kerne, vores indre sandhed og til at udtrykke frit i stedet for at skjule eller foregive. FORUM handler frem for alt om sandhed – ikke som en moralsk kategori, men som den sandhed vi finder, når vi lytter til vores indre og tillader os selv at stole på andre, og det ikke længere giver mening at opretholde sine forsvarsværker og masker.

Vejen mod social bevidsthed, medfølelse og nærhed kræver uden tvivl en indre metamorfose, og FORUM har kraften til at frembringe denne, fordi processen både er personlig og socialt orienteret på samme tid.

FORUM, eller nærmere betegnet “ZEGGFORUM”, er udviklet gennem to årtier af medlemmer af ZEGG-fællesskabet gennem en fortløbende ’trial and error’-proces. Den opstod som et redskab til at skabe et rum for en essentiel åbenhed gennem at favne og kultivere medlemmernes autenticitet og diversitet. I ZEGG bruges FORUM både til store fællesskabsmøder for alle, til mindre møder for arbejdsprupper, interessegrupper og ungdomsgrupper. Der er også specielle trænings-FORUM for gæster og besøgende fra andre fællesskaber og lader sig fint kombinere med f.eks. coaching, Ikke Voldelig Kommunikation og Familie Opstillinger.

(Forum-teater blev udviklet i Brasilien i 1960’erne af Auguste Boal, leder af Arenateatret i Sao Paulo. Det var politisk teater med fokus på de undertryktes vilkår. Som teaterform er den beslægtet med psykodramametoden, der er stiftet af J.L Moreno i 1930’erne - en af Freuds samtidige, som stærkt modsatte sig psykoanalysens skematiske transaktionsanalyser. Lignende teknikker findes igen delvist i Perls gestaltterapeutiske metoder. Insa)

Tidslinje over de 30 år

2006; Himmerlandsbyen - ca. 25 beboere

1970; Det ny samfund/Thylejrenca. 90 beboere

1980; Bofællesskabet Overdrevet - ca. 70 beboere

1970; Toustrup Markca. 55 beboere

2017: Himmelbjerggården

1996; Hertha Levefællesskab - ca. 150 beboere

1992; Udgården - ca. 40 beboere

1992; Andelssamfundet i Hjortshøjca. 200 beboere

2002; Friland - ca. 110 beboere

Tornsbjerggård - ca. 20 beboere

1970; Hesbjerg Landsby - ca. 40 beboere

2004; Den selvforsynende landsby - ca. 80 beboere

2018; Karise Permatopia - ca. 230 beboere

2021; Friskovenca. 45 beboere

1984; Tranehøj - ca. 10 beboere

1987; Ananda Gaorii - ca. 20 beboere

2004; Fri & Fro - ca. 50 beboere

1990; Dyssekildeca. 180 beboere

1978; Svanholm - ca. 130 beboere

1971; Christianiaca. 900 beboere

1993; LØS stiftes på Meilgaard Slot

1994 ; LØSNET udkommer første gang

1995 ; Global Ecovillage Network stiftes

1997; Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB) udskilles

1997-1998; Konkurrence om bæredygtig bosætning og bogen “Velkommen til fremtiden”

2002; Første klimabundmøde på Christiania

2003; “Økosamfund i Danmark” bogudgivelse

2006 ; GEN Europe Ecovillage Gathering på Svanholm

2009 ; COP15 - og særnummer af LØSNET på engelsk

2009 ; DVD med dokumentar om de danske økosamfund

2012; Første danske Ecovillage Design Education (EDE) i Hallingelille

2000; Munksøgård - ca. 235 beboere

2013;Baltic Ecovillage Network (BEN) opstartes

2015 ; Partnerskab med GEN Ghana opstartes (CISU finansiering)

2016 ; LØS deltager i Jyllands-Postens prisopgave om Danmarks udvikling

2018 ; Partnerskab med GEN Ukraine opstartes (CISU finansiering)

2022; Green Road med GEN Ukraine

2020; Avnø Oasisca. 20 beboere

2005; Hallingelille - ca. 80 beboere

2006; Åbakkehuseca. 25 beboere

2022 ; Første årsmøde i De Grønne Venner på Avnø Oasis

2022 ; GEN Europe Ecovillage Gathering på Ananda Gaorii 2023; LØS modtager CISU’s Initiativpris for sit arbejde i Ukraine 2023; LØS bliver akkrediteret af European Solidarity Corps

Ud af det religiøse og ind i det alment menneskelige

"Projekt Familie" er flyttet i Økosamfund

"Projekt Familie" er flyttet i Økosamfund

En gordisk knude har bundet nutidens børnefamilier. For de vil både have succes på arbejdet og i familien. I et forsøg på at finde balancen mellem arbejde og familieliv har mange børnefamilier vendt blikket mod økosamfundene. Her søger de støtte til kernefamilien, men kan også opleve flere krav. For fællesskabet vil også have sin bid af kagen. Alligevel er de fleste glade for det.

Af Christina Adler Jensen.

At leve i økosamfund er en kritik af samfundets generelle indretning, mener sociolog Bella Marckmann, der har skrevet Ph.D-afhandlingen ”Hverdagslivets Kritik, Økosamfund i Danmark”.

Afhandlingen fokuserer blandt andet på børnefamiliers tilvalg af økosamfund.

Gordisk knude

Familiernes valg er en kritik af den gordiske knude, som binder den moderne børnefamilie: Høje ambitioner for både arbejds- og familieliv trækker i hver sin retning, og dagen har ikke timer nok til, at man kan være succesfuld på begge punkter. Knuden skal løsnes.

”De børnefamilier jeg har snakket med fortæller, at hensynet til børnene var en stor motivation i deres valg. De kritiserer det opsplittede børneliv, hvor børnene er i institution det meste af dagen og skal i seng kort tid efter de kommer hjem ”, fortæller Bella og tilføjer, at bekymringen for børns liv generelt er til debat i dagens Danmark:

” Eksperter udtrykker jo ofte bekymring for børnenes liv, og Børnerådet har sagt, at det er vigtigt for børn at få mere tid sammen med deres forældre. Og at det er sundt for børn at se, hvad forældrene laver på arbejdet ”.

"Mere tid - til både job og familie Børnefamiliernes drøm er, at livet i et økosamfund kan løsne knuden, så familien kan trække vejret friere og finde tid til at realisere sig selv, både på jobbet og i familien. Familierne er ikke interesserede i andre løsninger, såsom at betale for at få løst nogle af familiens opgaver eller at arbejde mindre. En typisk økosamfundsborger har en lang, eller mellemlang uddannelse og for denne gruppe er arbejdet vigtigt og identitetsskabende. Hele 25% af Ph.D-afhandlingens adspurgte børnefamilier arbejder da også mere end 37timer/ ugen.

–og pasningen kan deles med andre.

”Det er forestillingen om Bulderby. Trygge rammer, stor grad af frihed for børnene der ikke behøver være under voksenovervågning hele tiden. Der er natur, dyr og de voksne er i nærheden af børnene og voksne og børn kan lave noget meningsfuldt sammen”, fortæller Bella Marckmann.

at man netop kan … ja, gå ned og fodre gederne med dem... At de kan lave noget reelt arbejde, der har en værdi sammen med deres forældre. Det er der jo mange børn, der ikke har i dag. For hver gang forældrene skal lave noget med børnene, nå, men så er de nødt til at tage i Legoland eller Djurs Sommerland, fordi at ”nu skal vi have det sjovt og have kvalitetstid”.

Citat fra afhandlingen

Kollektiv kernefamilie Beskrivelsen af børnefamiliernes drøm om økosamfundet lyder som en beskrivelse af en dansk landsby i 1940’erne. Og ifølge Bella Marckmann er økosamfundet i dag ikke længere i modsætning til kernefamilien, som det var tilfældet i økosamfundenes egen barndom:

'Den grønne drøm Økosamfunds-visionen giver familierne håb om en løsning. Der er stordriftsfordele, såsom fællesspisning, så forældrene ikke skal bruge tid hver dag på madlavning, indkøb og opvask.

Og så kan mange økosamfund tilfredsstille børnefamiliernes ”grønne drøm” om køkkenhaver, høns, grise og en pony til poderne

”I 1970’erne var kollektivernes projekt at ophæve kernefamilien og erstatte familien med kollektivet. Den kritik ser man ikke i dag. Økosamfundene har en total accept af den moderne kernefamilien. Nu er det Kollektivet der skal støtte kernefamilien”.

Hvorfor er det sådan?

”Kernefamilien i dag er jo ikke den samme, som den kernefamilie der

blev kritiseret i 70’erne. Og så er mange af dem, der flytter i økosamfund i dag selv børn af kollektiv-bevægelsen. De har prøvet eksperimentet dengang – og de synes måske ikke det var så sjovt, at forældrene havde travlt med at realisere sig selv og deres projekt på bekostning af børnene. Nutidens forældre har taget det til sig, og mener at børn har brug for tryghed og tid med forældre. Det vil de praktisere og økosamfundene støtter op”, fortæller Bella.

Kernefamiliens udvikling er således blevet en vigtig del af økosamfundenes selvforståelse. Tendensen er den samme for de beboere i økosamfundene, der ikke har børn: 80% mener det er vigtigt eller meget vigtigt, at deres økosamfund er børnevenligt.

Frigiven tid går til møder Spørgsmålet er så om børnefamilierne finder deres Bulderby. Bella Marckmanns forskning svarer Ja: 59% af børnefamilierne er meget tilfredse og 35% er tilfredse.

”De børnefamilier jeg har talt med er rigtig glade for det. De fremhæver børnenes frihed og mange legefællesskaber på tværs af aldre. Men familierne har ikke fået mere tid!!!!!! For tiden går med at gå til møder og fælles pligter. Det at bo i fællesskab tager tid – men tidsforbruget er mere meningsfuldt for dem”, siger Bella Marckmann.

Men naturligvis giver afhandlingen kun et billede af, hvordan de børnefamilier der bor i økosamfund har det – de utilfredse er jo flyttet ud. >>>

Bella Marckmann, sociolog, har skrevet Ph.D-afhandling om Økosamfund i Danmark.

Foto:: Christina Adler Jensen.

Fællesskabet stiller også krav Børnefamilier vælger altså i høj grad at bo i økosamfund, fordi de mener det giver et godt børneliv og fordi man håber, at økosamfundet kan give familien støtte så de bedre kan holde balancen, når der skal vægtes mellem arbejde og familie. Mange oplever, at det rent faktisk er tilfældet. Men familierne kan også opleve, at der nu er er en tredje part, der vil have sin del af energien; nemlig fællesskabet. Og så er den gordiske knude ikke løsnet - men strammet.

"”Hvis man bor i et fællesskab pga. sit eget projekt kan man jo opleve en interesse-konflikt. Og hvis det skal fungere skal man ophæve konflikten mellem egne interesser og fællesskabet interesser. Det kræver en høj grad af bevidsthed. Ofte er økosamfundets pionere i stand til det, men næste generation gider ikke kæmpe på samme måde. Pionerene har høje idealer og lever op til dem. De synes, at de nye er sørgeligt uambitiøse , fordi de skifter muldtoilettet ud med træk og slip,” siger Bella.

Men når de unger de kommer herud, altså, det er jo en kæmpe legeplads for dem. Altså, når de først kommer herud, og de tre små, vi ser dem aldrig. De er rundt omkring, altså, med garanti. Det bliver en kamp hver aften at få dem halet i land. ”Hvor er børnene henne nu?” Der er nogen børn, der holder sig til, hvor de bor henne, og også mange børn, som i den grad er udfarende herude. Altså, det er en fantastisk legeplads. Jamen, det er virkeligt godt.

Citat fra afhandlingen

Og det er jo også fint, hvis det er det man vil. Men hvis man gerne vil være et økosamfund og ikke bare en forening, så skal man jo have en vision, der går ud over at det er et rart sted at bo.”

Pionererne oplevede ikke skismaet så stærkt, fordi der i den fase nok i højere grad var overensstemmelse mellem ens eget projekt og fællesskabets projekt. Men for tilflytterne er situationen en anden.

Her er der en risiko for, at økosamfundet bare bliver et sted man bor, og hermed mister det ambitiøse og eksperimentelle. Derfor er det vigtigt, at forholde sig til udviklingen, mener Bella: ” Man er nødt til lave visionsprocesser ofte ellers ender økosamfundet med bare at være et sted man bor med fællesspisning og fælles køkkenhaver.

Og det kræver tid at planlægge og udleve visionen. Tid som går fra familien, men som giver mening for nogen.

Bo i eksperimentarium

Men giver det mening at bo i et eksperimentarium? Er økosamfundene reelt et alternativ, som samfundet kan bruge til noget?

”Ja, der er jo mange, der er glade for at bo der, og det er jo eksistensberettigelse nok”, svarer Bella og tilføjer:

”Samfundet må erkende, at mange børnefamilier har et ønske om at leve anderledes end den gængse boligmasse tilbyder, og at vores samfunds indretning ikke fremmer familiens liv.

Kommuner kan skele til økosamfundene og lave andre planløsninger, der gør et øget fællesskab muligt. For eksempel vil bare det at man fjerner bilerne øge Bulderby-effekten gevaldigt”.

Fællesskabets årti

Trendforskere har udråbt 2010’erne til fællesskabets årti. At mennesker skifter sind fra det ene årti til det andet, tror Bella Marckmann dog ikke på, men hun øjner mulighed for, at der i fremtiden vil komme flere økosamfund:

”Mange økosamfund oplever stor søgning og jeg tror der er basis for flere økosamfund end der er nu. Men selvfølgelig er det ikke løsningen for alle. Det er for besværligt at starte økosamfund i Danmark. Systemet er ikke indrettet på det, og hvis det ikke var for de alternative banker og advokat Knud Foldschak, så var der slet ikke så mange økosamfund i dag”, slutter Bella Marckmann, der ikke bor i økosamfund.

De børnefamilier jeg har talt med er rigtig glade for det. De fremhæver børnenes frihed og mange legefællesskaber på tværs af aldre. Men familierne har ikke fået mere tid!!!!!! For tiden går med at gå til møder og fælles pligter. Det at bo i fællesskab tager tid –men tidsforbruget er mere meningsfuldt for dem”, siger Bella Marckmann.

Citat fra afhandlingen

Audun sælger kanelsnegle til Svanholms årlige Høstmarked. En del af det frie børneliv som børnefamilierne sætter høj pris på.

Var Gaia Trust en god ide?

Vi fejrer Gaia Trust’s 25 år

Af: Hildur Jackson

Gaia Trust blev 25 år i januar måned og fejrer det på Jordens Dag søndag den 22. april med seminar, prisuddeling, plantning og fest på Duemosegård.

Baggrunden for Gaia Trust

I 1980erne arbejdede jeg med Nordisk Alternativ-kampagne, en samling af 100 græsrodsorganisationer indenfor miljøkvinde- solidaritets- og fredsbevægelserne med det formål at skabe en vision hvor de globale, sociale og økologiske probemer var løst og hvor vi kunne vise vejen til et bedre globalt samfund i samarbejde med en række lande i Afrika. Initiativet kom fra Norge fra Erik Damman som havde skrevet Fremtiden i Vore Hænder, der skabte en stor bevægelse og fik Niels Meyer sammen med ”Unge Helveg” og Villy Sørensen til at skrive Oprør fra Midten, som blev et dansk modstykke. Vi var en fast gruppe af græsrødder og forskere der arbejdede på projektet i næsten 10 år og lavede semninarer, idedyst, forprojekter m.v. I Norge fik de hurtigt penge fra Stortinget (100 mill. kr) og vi deltog fra Danmark i deres møder. Vi lavede en ansøgning til Folketinget på 100 mill. kr, som vi i flere år forsøgte at få igennem, men vi var een person fra at få pengene. Det var Niels Helveg, der sagde at de lige havde bevilget 9 mill. kr til kvindeforskning (som hovedsagelig var beskrivelse af elendigheden) så vi kunne ikke også få penge.

I 1981 fik Ross efter en større Indienstur med en spirituel opvågnen ideen, at han ville bruge sin viden og tjene en masse penge til at forbedre verden. Han havde en god

ide til hvordan. Han havde set hvordan NAK forgæves havde søgt penge i Folketinget.

Jeg havde siddet i Freja Fonden og delt penge ud i mange år og synes det var svært og at der kom meget lidt ud af at give folk penge. Og den Grønne Fond var jo kommet til med statslige penge. Jeg havde også oplevet, at det arbejde vi lavede i Danmark med NAK uden penge var bedre end det de lavede med 100 mill. kr i Norge. Når der var penge på bordet skulle de bruges til dem med fine titler og lange CV’s og ikke til græsrødderne. Det skabte splittelse. Så jeg var nået til, at det gjaldt om at komme i gang med de midler vi nu havde og skabe et spirituelt center. Penge var bare et problem. Der stod vi så.

Jeg tryglede Ross om at opgive sin ide om at lave en fond og tjene penge til den. Jeg ville i gang og var bange for hvad de mange penge- hvis han virkelig kunne tjene dem- ville gøre ved os. Jeg kan huske jeg gik så langt som at overveje skilsmisse men med et lille barn og to teenagere var det ikke noget godt alternativ. Så den 7. januar holdt vi stiftende generalforsamling af Foreningen Gaia Trust med 8 gode venner: Flemming og Ginnie Jensen, Peter Pruzan, Anne Ørum Nielsen (fra Freja Fonden) og hendes mand Jørn, Åge og Ingelise Dissing fra den Økologiske Jordbrugsskole; Lars Kjeldsen som juristen og mig og Ross. Det var i stalden i Gl. Holte i vores bofællesskab. Ross, Lars og Flemming blev bestyrelsen, noget der ærgrede mig (med 3 mænd og så Gaia navnet!!) men Ross sagde det var nødvendigt, fordi de skulle have forstand på finanser. Gaia Trust ejede

nemlig Gaiacorp, som skulle tjene de mange pernge. Det var Ross’ ide. De sad så også i Gaiacorp, som tjente pengene. Der har de 3 så siddet i alle 25 år og haft et fint og konfliktløst samarbejde.

Jeg blev altså tvunget til at påtage mig Gaia Trust, men våndede mig. Ross ledte efter folk der skulle hjælpe ham med at tjene de mange penge. En gang da jeg kom hjem fra kursus hos Jes Bertelsen havde han besøg af en belgier, der havde været bankmand og været med til at skabe ecu’en. Han var taget til Indien og havde siddet og mediteret og bedt om at han måtte få vist et job hvor han kunne gøre nytte, men også tjene godt. En ven ringede til Ross, der netop søgte en valuta-handler med en spirituel forståelse og Ross aftalte et møde hos os.

Var Gaia Trust en god ide?

Da jeg kom træt ind ad døren og så ham fik jeg et slags chock: jeg vidste at Bernard Lietaer var den rigtige til jobbet og at jeg nu troede at projektet ville lykkes. Der var en stærk genkendelse. Efter han rejste sendte han mig The Phonix Fire Mystery Book on Reincarnation og en Bruno bog.

Når han kom på besøg mediterede vi sammen og jeg fik en klar oplevelse af at have kendt ham tidligere. Det var meget overvældende at meditere sammen for os begge. Jeg kunne se tidligere inkarnationer rundt om ham og fik klare beskeder om tidligere liv sammen med ham.

Gaia Trust’s yin/ yang strategi

Datterselskabet Gaiacorp begyndte, at tjene store penge til Gaia Trust. 5 år efter dens start havde det faktisk tjent 160 mil kr ind til netop de formål, vi i årevis havde søgt om penge til. Det føltes overvældende. Er det sådan universet arbejder? Var ønsket om at få midler til at forandre verden så stærkt, at det måtte materialisere sig. Det føltes- og føles stadig som et enormt ansvar og en enorm byrde. Og spændende og dejligt.

Vi brugte megen tid på at finde en egnet struktur for fonden og formålsparagraf. Arbejdet med Alternativ Fremtid var her en enorm fordel. Jeg stod jo ikke alene med mine ideer, men havde en stor gruppe folk bag mig. Samarbejdet med Bernard blev også vigtigt i denne sammenhæng. Ross, Bernard og jeg var enige om, at pengene ikke skulle gå til rapporter og papirarbejde.

vedvarende energi og integrerede energisystemer, økologisk byggeri, bofællesskabets viden om fællesskab og social organisation, grøn økonomi, spiritualitet. Vi kaldte det yin/yang strategien. Det er på tide at vi som mennesker beslutter hvordan vi vil leve med hinanden og naturen (yin) og så skal vi udvikle teknologi og økonomi, så at det støtter op om denne vision (yang). For mig har det altid

“ Ideen var, at de mange penge skulle arbejde for sagen ved at skabe teknologier og jobs der kunne understøtte økosamfund. Det viste sig at være vanskeligt.

I vores arbejde med Alternativ Fremtid ønskede vi fra dansk side at sætte halvdelen af de søgte midler af til samfundseksperimenter (som det kan ses i vores ansøgning til folketinget). Vi manglede nogle fuldskala forsøg, der viste at en anden livsform kunne lade sig gøre. Det gør vi faktisk stadig!! Nogle forsøg, der samlede alt det, de forskellige folkelige bevægelser havde samlet sammen i eet projekt: økologisk jordbrug, skovlandbrug,

været fortsættlesen af en kvindestrategi efter rødstrømper, økofeminister og ”Flyvende Koner”. Gaia Trust kom altså efter flere store internationale møder i Thy, på Findhorn og Habitat II i Istanbul til at støtte økosamfund. Gaia Technologies skulle så bakke om om det, investere i egnede virksomheder så at pengene kunne arbejde for økosamfundene og skabe jobs der.

GEN, Global Ecovillage Network og LØS, Landsforeningen

af Økosamfund

Vi flyttede i 1991 til Thy for selv at realisere ideen om et spirituelt økofællesskab, Verdensuniversitetet, som vi omdøbte til det oprindelige navn, Fjordvang. Vi håbede at bygge et fællesskab sammen med en række gode venner. Her inviterede vi til møder i 1991 og 1993 og formulerede hvordan vi villle støtte økosamfundene.

Det var ved at lave netværk mellem de bedste eksisterende projekter. Deres behov for penge til byggeri var så store at vi på ingen måde kunne hjælpe dem med det. Det ville også skabe misundelse. I 1993 var vi initiativtager til et møde om at stifte LØS, Landsforeningen af Økosamfund på Dujrsland. I 1995 blev ideen lanceret på det største møde Findhorn havde haft indtil da og året efter var vi massivt til stede på Habitat II i Istanbul med stor udstilling, 40 seminarer m.m. og dannede GEN formelt med 3 regionale kontorer, et i Europa/ Afrika, et i Amerika (nord og syd) og et i Oceanien. Tilstede var bl a. Boligminister Ole Løvig og Wangari Matthai, den senere nobelprismodtager. Samtidig gav vi støtte til det første permakulturkursus i et ny land og nåede at sætte mange ting i værk. De blev koordineret fra Danmark først

Thy senere Holte. I løbet af få år blev der etableret netværk i rigtig mange lande jorden over af de ”4 musketerer.” Og der blev lavet hjemmesider m.m.

Gaia Technologies

Ideen var, at de mange penge skulle arbejde for sagen ved at skabe teknologier og jobs der kunne understøtte økosamfund. Det viste sig at være vanskeligt. Der blev investeret i de bedste vi kunne finde og der blev tabt rigtig mange penge. Desværre. Det er en lang og kedelig historie. Det bedste er at flere gode firmaer overlevede ved at få indsprøjtning fra Gaia Technologies: Hanegal, Gaia Wind, Gaia Solar og Merkur Andelskasse. Urtekram er stadig delvis ejet af Gaia Trust og bliver ved med at skabe grundlag for uddelinger.

Gaia Education

I 2004 var tiden kommet til at samle nogle af de mange erfaringer i økosamfundene globalt i en ny uddannelse. Permakultur ville vi ikke bruge som grundlag selv om den er en vigtig del af vores grundlag. Vi har fra starten defineret økosamfund på en måde, så at de bygger på et nyt holistisk verdensbillede og det ønskede vi ingen tvivl om. Samtidig ville vi, at det sociale skulle have en ligeværdig plads. Sammen med Karen Svensson skrev jeg i 20002002 bogen: Ecovillage Living, Restoring the Earth and Her People og strukturen i denne kom til at danne grundlaget for Gaia Education. Vi inviterede nok engang til et stort globalt møde på Findhorn, fordi mange skulle dertil i andet ærinde (det gælder om at spare flybilletter). 4 arbejdsgrupper skrev hver sin del af curriculet og Chris Mare fra USA sammenskrev det til et smukt dokument.

Her i 2012 har vi lige opdateret curriculet, som kan downloades gratis fra www. Gaiaeducation.net . Det findes på 9 sprog. May East har i alle årene været en energisk og fantasirig Mother GOOSE for alle os gæslinge. GEESE = Global Ecovillage Education for a Sustainable Earth.

Vi har foreløbig to uddannelser: EDE, Ecovillage Design Education som er et 4 ugers kursus. Første danske kursus løber af stabelen til august på Hallingelille. Der har været over 100 kursusforløb i 25 lande. Som det ses af billedet fordeler det sig forbavsende jævnt

en masse bøger de alligevel ikke kan få fat i.De kan downloades gratis men kan også købes gennem Permanent Publication, UK. Herudover har vi i 4 år nu tilbudt GEDS, Gaia Education design for Sustainability fra UOC, Open University of Catalonia (Spanien). Det varer 8 måneder og findes på spansk og engelsk. En del danskere har taget kurset. Ross og jeg skrev teksten til Verdensbillede-delen af kurset. Det var en udfordrende opgave.

En økosamfundsøkonomi

jorden over. Vi har kunnet bruge et fælles curriculum jorden over og har ikke haft samarbejdsvanskeligheder. Tværtimod. Det har været mange dejlige år med kærligt og lige samarbejde landene imellem.

Udover curriculet har vi lige lagt sidste hånd på det sidste ud af Four Keys to Sustainable Development - 4 lærerbøger som skal hjælpe lærere og elever med de bedste artikler fra hele jorden for at de slipper for at skulle købe

At skabe en økonomi der støtter op om økosamfundet har hele vejen igennem været i centrum. En af de 4 Key’s handler derom. Og lige nu har Ross udgivet en bog, han har arbejdet på i 8 år: Occupy World Street, som er et større samlende værk om alle de nødevendige ændringer der skal til for at løse de mange slags problemer vi står midt i.

Var Gaia Trust en god ide?

Fra starten af regnede vi med at bruge pengene op indenfor en overskuelig tid. Men Ross har hele tiden investeret optimalt, så der er endnu 13 millioner tilbage. Her til sommer tager vi til Rio med en større gruppe - ligesom vi har deltaget i andre store møder (COP 15, State of the World Forum, World Social Forum i flere lande osv).

1.

Samfundsudviklingen er gået som vi forventede det og vi føler at der er brug for konceptet om økosamfundet selv om det nu skal spredes ud i alle lokalsamfund. ”Ecovillages” er kendt jorden over.

2.

Gaia Trust har bidraget med at samle og formidle den viden økosamfundene

Ret t e lse ti l bladet nove m b e r 2 011 # 69- 70

I sidste nummer har vi desværre bragt logoet Certificeret by Gaia Education til artiklen ”Grøn Ø Agent” på side 37. Det var et forkert logo. Det korrekte er Inspired By Gaia Education, som kan ses her.

Vi beklager fejlen.

har samlet og som alle snart får brug for for at kunne leve bæredygtigt på alle planer. Det virkelige arbejde er selvfølgelig lavet af alle folkene i økosamfundene, som har satset deres liv på at skabe noget nyt. Der ligger en masse materiale parat i uddannelserne, curriculum, artikelsamlinger, på internettet som alle kan bruge, herunder ideer til en ny økonomi.

3.

Der er etableret et globalt samarbejde om en fælles vision. Den har vi kunnet enes om og vi har en udbytterigt udveksling. Det giver håb for et fredeligt

4.

Vi bor ikke selv i et økosamfund, desværre. Vores fællesskab er spredt jorden over. Men det har været og er meningsfuldt for os - uden tvivl. Jeg tog fejl.

Kærlig hilsen Hildur Jackson

Brev fra vores søsternetværk i Ukraine

GEN Ukraine, det ukrainske økosamfundsnetværk, er kun fem år gammelt, og dets grundlag og hele historie er tæt knyttet til det danske netværk af økolandsbyer.

Det var repræsentanter for LØS, Camilla og Dicte, der først blev mentorer for en gruppe inspirerede mennesker, som besluttede at samle ukrainske økolandsbyer i et netværk, og siden da har de to organisationer gennemført mange skønne projekter sammen og lært meget af hinanden. Sammen med LØS tog vi på ture, opdagede nye steder, optog dokumentarfilm, holdt økolandsbysamlinger, lavede vores hjemmeside og skabte The Green Road-kortet [se ØiD nr. 90].

Nogle af de vigtigste udviklingsaktiviteter for ukrainske økosamfund i øjeblikket, er de fællesskabskurser, som GEN Ukraine har organiseret siden 2020. De bliver altid stærkt støttet af trænere fra LØS, herunder Camilla Nielsen-Englyst, Dicte Frost og Kristiane Ravn Frost, som bidrager med deres erfaringer i at

opbygge varige fællesskaber — erfaringer opsamlet gennem LØS› lange historie.

Ydermere reagerede de danske økosamfund øjeblikkeligt på den russiske invasion af Ukraine og gav husly til mange ukrainere, der var tvunget til at forlade deres hjem på grund af krigen. Takket være Camillas idéer og indsats modtog ukrainske økolandsbyer rettidige donationer og humanitær hjælp. I løbet af denne tid har forholdet mellem de to organisationer undergået en transformation og er blevet meget tættere og mere tillidsfuldt. For hvert nyt projekt når vi nye højder af samarbejde og udforsker mere og mere effektive måder at udveksle på. Vi drømmer og handler sammen!

GEN Ukraine ønsker LØS hjerteligt tillykke med 30års jubilæet og håber I fortsat vil være et eksempel på bæredygtigt og vellykket liv i fællesskab for os og for andre nationale netværk! Må I møde megen vækst og fremgang i de kommende år! Lad os løbende tage små skridt mod store resultater sammen!

Genopbygningen i Ukraine trækker på økosamfundenes erfaringer

Alsidighed, fleksibilitet, kreativitet, håb, ambitioner. Midt i en krigstid. Samarbejdet mellem GEN Ukraine og LØS har undergået en hastig professionalisering under presset fra at skulle udtænke næste skridt, mens krigens hverdag raser.

Af Camilla Nielsen-Englyst, Pojektkoordinator i LØS (bosiddende i Økosamfundet Hallingelille)

Vi sidder og hitter på navne til vores nye Ukraine-projekt. Det svirrer gennem luften med forslag, indtil vi lander på LEVEL UP – GENerating Change. Navnet udtrykker det, vi i vores ’dream team’ af en projektgruppe håber på, efter det første krigsår med nødhjælp, overlevelse og hurtige beslutninger: At vores arbejde kan blive mere langsigtet, strategisk og genopbyggende, i stedet for primært at fokusere på basale behov; tæpper, medicin og konserves.

Næste projekts tema er, hvordan økosamfundsbevægelsens sociale teknikker kan sættes ind bredt i de ukrainske lokalsamfund, hvor uvisheden og sorgen er blevet hverdag, og man kæmper for at bevare håbet og stå sammen om genopbygning. Vi arrangerer kurser i bløde kompetencer, samarbejder med lokale myndigheder og afholder træninger i permakultur.

Projekterne viser, hvordan økosamfundsbevægelsen i Ukraine er blevet en anerkendt aktør, der spiller en rolle ikke

kun i husning og integration af internt fordrevne, men også som en organisation med evner til bl.a. at skabe fællesskab, brugerdreven innovation på landet og udvikling af alternative skoletilbud.

Vinteren kommer

Jeg sidder i trygge Hallingelille sammen med Iryna, der er vendt hjem til Danmark efter at have tilbragt et par måneder i Ukraine for at være tættere på sin familie. Vi har holdt løbende kontakt og møder over Zoom. Da jeg fortæller hende, hvordan jeg hver dag frygtede for hendes liv, græder vi begge. For det giver en snert af, hvordan det er at bo i Ukraine og dagligt leve i frygt. Da én af projektets frivillige er ulykkelig over at miste sin mand, som var ved fronten som mediciner, græder vi igen. Den er kommet tæt på, den her krig. Der er et nyt ’call’ fra Nødhjælpspuljen hos Civilsamfund i Udvikling (CISU); den pulje, der fik os igennem særligt det første halve år, hvor folk strømmede fra byerne til landet. Vi skriver igen om krigens triste

betingelser og budgetterer med mad, renovering af huse, vand og varme. Ingen havde troet, de skulle bo i et skur i et ukrainsk økosamfund særlig længe, men det midlertidige skal gøres mere permanent, eller i hvert fald vinterklart, så familierne kan leve der, forsvarligt. Børnene skal kunne gå i skole over deres aflagte computere fra danske kommuner i et varmt hjem.

Vi skal også have hentet de 30 cykler, som Nordfyns Højskole har sat i stand til os. Der er desuden en campingvogn, der skal køres til Ukraine. Måske med dem, der sørger for hundemad? De kører af sted én gang om måneden alligevel. Netværket vokser, og man hjælper hinanden, både i Danmark og i Ukraine. Det er den ånd, der giver håbet og modet til at fortsætte.

Skriv til ukraine@okosamfund.dk, hvis du vil være med i Ukraine-arbejdet. Læs mere på https://okosamfund.dk/ukraine/

Det danske og ukrainske hold på GEN Gathering i Tyskland, hvor vi holdt tilsynsbesøg af projektet LEVEL UP.

Økosamfund kan medvirke til at transformere landdistrikterne

Økosamfund kan medvirke til at transformere landdistrikterne

Økosamfund kan medvirke til at transformere landdistrikterne

I maj blev ECOLISE stiftet af en koalition af europæiske organisationer. Formålet er at fremme og støtte lok alsamfund i deres bestræbelser på, at opbygge veje til en bæredygtig fremtid.

I maj blev ECOLISE stiftet af en koalition af europæiske organisationer. Formålet er at fremme og støtte lok alsamfund i deres bestræbelser på, at opbygge veje til en bæredygtig fremtid.

I maj blev ECOLISE stiftet af en koalition af europæiske organisationer. Formålet er at fremme og støtte lok alsamfund i deres bestræbelser på, at opbygge veje til en bæredygtig fremtid.

Af Robert Hall

Af Robert Hall

Oversat af Anne Moloney og Ditlev Nissen

Oversat af Anne Moloney og Ditlev Nissen

Af Robert Hall

HØkosamfund kan medvirke til at transformere landdistrikterne

HHvordan omstiller vi til bæredygtige samfund? Det kan virke som en så enorm opgave, at det er nemt at blive pessimistisk, når jeg tænker på opgavens omfang. Jeg er dog en evig optimist og ser at naturen har en utrolig modstandsdygtighed og menneskene har en evne til hurtigt at skifte perspektiv og adfærd.

Oversat af Anne Moloney og Ditlev Nissen

vordan omstiller vi til bæredygtige samfund? Det kan virke som en så enorm opgave, at det er nemt at blive pessimistisk, når jeg tænker på opgavens omfang. Jeg er dog en evig optimist og ser at naturen har en utrolig modstandsdygtighed og menneskene har en evne til hurtigt at skifte perspektiv og adfærd.

vordan omstiller vi til bæredygtige samfund? Det kan virke som en så enorm opgave, at det er nemt at blive pessimistisk, når jeg tænker på opgavens omfang. Jeg er dog en evig optimist og ser at naturen har en utrolig modstandsdygtighed og menneskene har en evne til hurtigt at skifte perspektiv og adfærd.

organisationer, der beskæftiger sig med at fremme og støtte lokalsamfund i Europa, i deres bestræbelser på at opbygge veje til en bæredygtig fremtid.

organisationer, der beskæftiger sig med at fremme og støtte lokalsamfund i Europa, i deres bestræbelser på at opbygge veje til en bæredygtig fremtid.

organisationer, der beskæftiger sig med at fremme og støtte lokalsamfund i Europa, i deres bestræbelser på at opbygge veje til en bæredygtig fremtid.

at modvirke affolkning og degeneration af landdistrikterne, ved at medvirke til tilflytning og til at regenerere jordens historiske frugtbarhed.

at modvirke affolkning og degeneration af landdistrikterne, ved at medvirke til tilflytning og til at regenerere jordens historiske frugtbarhed.

Der har været talt om, at vi er på vej ind i en æra, hvor mainstream samfundet er klar til økosamfundenes budskab. Jeg tror, de er ved at være klar. Men jeg tvivler på, hvor meget strukturerne, i det snart forældede samfund, kan bruge vores idéer. Økosamfunds-, omstillings-, permakulturbevægelsen og mange andre grønne foreninger og initiativer, har brug for at blive mere synlige for hinanden. Vi skal udveksle og samarbejde, vokse med og ind i hinanden, og således udvikle os i fællesskab. Det handler om, at vi atter forener os med vores biosfære, at vi genovervejer vores personlige værdier om, hvad der giver livskvalitet og hvad der føles etisk korrekt. Det er ikke noget, der kan ske alene gennem dekreter fra et parlament eller via virksomheders beslutninger. Ændringen sker først inde i os. Derefter sker den lokalt.

Der har været talt om, at vi er på vej ind i en æra, hvor mainstream samfundet er klar til økosamfundenes budskab. Jeg tror, de er ved at være klar. Men jeg tvivler på, hvor meget strukturerne, i det snart forældede samfund, kan bruge vores idéer. Økosamfunds-, omstillings-, permakulturbevægelsen og mange andre grønne foreninger og initiativer, har brug for at blive mere synlige for hinanden. Vi skal udveksle og samarbejde, vokse med og ind i hinanden, og således udvikle os i fællesskab. Det handler om, at vi atter forener os med vores biosfære, at vi genovervejer vores personlige værdier om, hvad der giver livskvalitet og hvad der føles etisk korrekt. Det er ikke noget, der kan ske alene gennem dekreter fra et parlament eller via virksomheders beslutninger. Ændringen sker først inde i os. Derefter sker den lokalt.

Der har været talt om, at vi er på vej ind i en æra, hvor mainstream samfundet er klar til økosamfundenes budskab. Jeg tror, de er ved at være klar. Men jeg tvivler på, hvor meget strukturerne, i det snart forældede samfund, kan bruge vores idéer. Økosamfunds-, omstillings-, permakulturbevægelsen og mange andre grønne foreninger og initiativer, har brug for at blive mere synlige for hinanden. Vi skal udveksle og samarbejde, vokse med og ind i hinanden, og således udvikle os i fællesskab. Det handler om, at vi atter forener os med vores biosfære, at vi genovervejer vores personlige værdier om, hvad der giver livskvalitet og hvad der føles etisk korrekt. Det er ikke noget, der kan ske alene gennem dekreter fra et parlament eller via virksomheders beslutninger. Ændringen sker først inde i os. Derefter sker den lokalt.

Ny europæisk NGO

Ny europæisk NGO

Ny europæisk NGO

ECOLISE var en idé, der blev født ud af en rapport fra den belgiske ngo AIEDL. Af denne rapport fremgår det, at de bevægelser som gør det virkelige arbejde vedrørende klimaændringer og bæredygtighed, ikke var koordinerede og ikke havde kendskab til hinandens initiativer. De var individuelt for svage til at have en dialog med eller få støtte fra nationale og europæiske institutioner. ECOLISE, der har sæde i Bruxelles, er stiftet af 25 organisationer fra hele Europa.

ECOLISE var en idé, der blev født ud af en rapport fra den belgiske ngo AIEDL. Af denne rapport fremgår det, at de bevægelser som gør det virkelige arbejde vedrørende klimaændringer og bæredygtighed, ikke var koordinerede og ikke havde kendskab til hinandens initiativer. De var individuelt for svage til at have en dialog med eller få støtte fra nationale og europæiske institutioner. ECOLISE, der har sæde i Bruxelles, er stiftet af 25 organisationer fra hele Europa.

GEN Europe, GEN International (GEN: Globale Ecovillage Network), Gaia Education, Permakultur England, Transition Network, og ICLEI (Local Governments for Sustainability) er sammen med Landsforeningen for Økosamfund blandt stifterne af ECOLISE.

ECOLISE var en idé, der blev født ud af en rapport fra den belgiske ngo AIEDL. Af denne rapport fremgår det, at de bevægelser som gør det virkelige arbejde vedrørende klimaændringer og bæredygtighed, ikke var koordinerede og ikke havde kendskab til hinandens initiativer. De var individuelt for svage til at have en dialog med eller få støtte fra nationale og europæiske institutioner. ECOLISE, der har sæde i Bruxelles, er stiftet af 25 organisationer fra hele Europa. GEN Europe, GEN International (GEN: Globale Ecovillage Network), Gaia Education, Permakultur England, Transition Network, og ICLEI (Local Governments for Sustainability) er sammen med Landsforeningen for Økosamfund blandt stifterne af ECOLISE.

GEN Europe, GEN International (GEN: Globale Ecovillage Network), Gaia Education, Permakultur England, Transition Network, og ICLEI (Local Governments for Sustainability) er sammen med Landsforeningen for Økosamfund blandt stifterne af ECOLISE.

at modvirke affolkning og degeneration af landdistrikterne, ved at medvirke til tilflytning og til at regenerere jordens historiske frugtbarhed.

Økosamfund er en vigtig del af løsningen, og de er ved at slå rod. Men de er ikke den eneste løsning. Snarere har økosamfundene i landdistrikterne brug for at knytte bånd til de bymæssige øko-kvarterer, for derved at omstille området mellem land og by. Vi er allerede i færd med dette. I maj måned blev ECOLISE (European Network for Community-led Initiatives on Climate Change and Sustainability) stiftet af en koalition af

Økosamfund er en vigtig del af løsningen, og de er ved at slå rod. Men de er ikke den eneste løsning. Snarere har økosamfundene i landdistrikterne brug for at knytte bånd til de bymæssige øko-kvarterer, for derved at omstille området mellem land og by. Vi er allerede i færd med dette. I maj måned blev ECOLISE (European Network for Community-led Initiatives on Climate Change and Sustainability) stiftet af en koalition af

Økosamfund er en vigtig del af løsningen, og de er ved at slå rod. Men de er ikke den eneste løsning. Snarere har økosamfundene i landdistrikterne brug for at knytte bånd til de bymæssige øko-kvarterer, for derved at omstille området mellem land og by. Vi er allerede i færd med dette. I maj måned blev ECOLISE (European Network for Community-led Initiatives on Climate Change and Sustainability) stiftet af en koalition af

Økosamfundene har en unik rolle I dette samarbejde har økosamfundene en unik og vigtig rolle. De kan være med til

Økosamfundene har en unik rolle I dette samarbejde har økosamfundene en unik og vigtig rolle. De kan være med til

Økosamfundene har en unik rolle I dette samarbejde har økosamfundene en unik og vigtig rolle. De kan være med til

Selvom det lyder udfordrende, må man forstå hvad det er øko-landsbyboer har at tilbyde landdistrikterne. Økosamfund, der skabes af tilflyttere, er en saltvandsindsprøjtning til de landdistrikter, hvor de er placeret. Tilflytterne, hvis referencerammer kommer fra byerne eller fra andre lande, lærer den lokale kultur og sprog at kende, for derefter at interagere og være involveret i det omgivende samfund. Mange af tilflytterne er motiverede og ofte dygtige personer, med visioner om et bedre samfund. For at bo og arbejde i et økosamfund hvor fællesskab og samarbejde er de fremtrædende værdier, må de være i stand til at bruge sociale værktøjer og være rede til at lære nye sociale færdigheder. I og med at næsten alle økolandsbyer har til formål at tjene det bredere samfund, har mange af beboerne en god, unik indsigt i

Selvom det lyder udfordrende, må man forstå hvad det er øko-landsbyboer har at tilbyde landdistrikterne. Økosamfund, der skabes af tilflyttere, er en saltvandsindsprøjtning til de landdistrikter, hvor de er placeret. Tilflytterne, hvis referencerammer kommer fra byerne eller fra andre lande, lærer den lokale kultur og sprog at kende, for derefter at interagere og være involveret i det omgivende samfund. Mange af tilflytterne er motiverede og ofte dygtige personer, med visioner om et bedre samfund. For at bo og arbejde i et økosamfund hvor fællesskab og samarbejde er de fremtrædende værdier, må de være i stand til at bruge sociale værktøjer og være rede til at lære nye sociale færdigheder. I og med at næsten alle økolandsbyer har til formål at tjene det bredere samfund, har mange af beboerne en god, unik indsigt i

Selvom det lyder udfordrende, må man forstå hvad det er øko-landsbyboer har at tilbyde landdistrikterne. Økosamfund, der skabes af tilflyttere, er en saltvandsindsprøjtning til de landdistrikter, hvor de er placeret. Tilflytterne, hvis referencerammer kommer fra byerne eller fra andre lande, lærer den lokale kultur og sprog at kende, for derefter at interagere og være involveret i det omgivende samfund. Mange af tilflytterne er motiverede og ofte dygtige personer, med visioner om et bedre samfund. For at bo og arbejde i et økosamfund hvor fællesskab og samarbejde er de fremtrædende værdier, må de være i stand til at bruge sociale værktøjer og være rede til at lære nye sociale færdigheder. I og med at næsten alle økolandsbyer har til formål at tjene det bredere samfund, har mange af beboerne en god, unik indsigt i

Lokal honning, Fotograf: Clara Cortadelles, Suderbyn

Lokal honning, Fotograf: Clara Cortadelles, Suderbyn

Lokal honning, Fotograf: Clara Cortadelles, Suderbyn

Efterår er svampetid, Fotograf: Clara Cortadelles, Suderbyn landdistrikternes potentiale, så de er i stand til at bruge bæredygtighedens potentialer og de nuværende nicher som lokale udviklingsmuligheder.

landdistrikternes potentiale, så de er i stand til at bruge bæredygtighedens potentialer og de nuværende nicher som lokale udviklingsmuligheder.

To misforståelser

To misforståelser

Den katalytiske rolle, som økosamfundene har i udviklingen landdistrikterne, er hæmmet af to misforståelser. Den ene er, at mange økolandsbyboere ser virksomheder som en del af problemet og ikke som en del af løsningen. Det skyldes at megen ødelæggelse af jorden er forvoldt af store selskaber i deres jagt på kortsigtede overskud. Men erhvervsliv kan også være fuldt bæredygtig og socialt ansvarligt. Rundt om i Europa ses mange eksempler på økolandsbyer der bidrager til den globale omstilling ved at igangsætte initiativer, der skaber lokale arbejdspladser samtidig med at økologi og biodiversitet vinder frem. Det afgørende er, at disse virksomheder bygger på de helbredende værdier som økosamfundsbevægelsen har udviklet igennem de sidste 20-30 år. Eksempler på dette er beskrevet i håndbogen ´The Enterprising Ecovillager: Achieving Community Development through Innovative Green Entrepreneurship´, der kan downloades gratis på balticecovillages.eu.

Den katalytiske rolle, som økosamfundene har i udviklingen landdistrikterne, er hæmmet af to misforståelser. Den ene er, at mange økolandsbyboere ser virksomheder som en del af problemet og ikke som en del af løsningen. Det skyldes at megen ødelæggelse af jorden er forvoldt af store selskaber i deres jagt på kortsigtede overskud. Men erhvervsliv kan også være fuldt bæredygtig og socialt ansvarligt. Rundt om i Europa ses mange eksempler på økolandsbyer der bidrager til den globale omstilling ved at igangsætte initiativer, der skaber lokale arbejdspladser samtidig med at økologi og biodiversitet vinder frem. Det afgørende er, at disse virksomheder bygger på de helbredende værdier som økosamfundsbevægelsen har udviklet igennem de sidste 20-30 år. Eksempler på dette er beskrevet i håndbogen ´The Enterprising Ecovillager: Achieving Community Development through Innovative Green Entrepreneurship´, der kan downloades gratis på balticecovillages.eu.

Den anden misforståelse er økolandsbyernes relationer med kommunerne. Jeg er selv byrådsmedlem på Gotland, og jeg er klar over at vi ikke fuldt ud ´walk the talk´

Den anden misforståelse er økolandsbyernes relationer med kommunerne. Jeg er selv byrådsmedlem på Gotland, og jeg er klar over at vi ikke fuldt ud ´walk the talk´

med hensyn til vores værdier. For eksempel har jeg som byrådsmedlem kun indgivet ét forslag til at øge Gotlands resiliens. Jeg har været for passiv i spørgsmålet om, at kommunens medarbejdere og politikere får dækket deres udgifter til brændstof, hvis de kører til møde i bil, men intet hvis de går eller cykler. Jeg fik heller ikke sat mine tanker om en politisk styringsproces, der er karakteriseret ved dialog og inklusion på dagsordenen. Jeg ser det som GEN og ECOLISE’s rolle, at sætte den slags på dagsordenen og sørge for at de metoder der udvikles i økosamfundene, bliver afprøvet i kommunerne. Der bør vi være mere dagsordensættende.

med hensyn til vores værdier. For eksempel har jeg som byrådsmedlem kun indgivet ét forslag til at øge Gotlands resiliens. Jeg har været for passiv i spørgsmålet om, at kommunens medarbejdere og politikere får dækket deres udgifter til brændstof, hvis de kører til møde i bil, men intet hvis de går eller cykler. Jeg fik heller ikke sat mine tanker om en politisk styringsproces, der er karakteriseret ved dialog og inklusion på dagsordenen. Jeg ser det som GEN og ECOLISE’s rolle, at sætte den slags på dagsordenen og sørge for at de metoder der udvikles i økosamfundene, bliver afprøvet i kommunerne. Der bør vi være mere dagsordensættende.

Jeg mener, at økosamfundenes visionsprocesser skal udvides, så de rækker ud over økolandsbyen og forholder sig til, hvordan de kan medvirke til, at deres kommune bliver mere aktive i omstillingen til bæredygtighed. Ligeledes har kommunerne brug for at vide, at økosamfundene har sådanne ambitioner. De fleste kommuner vil glæde sig over at have et eller flere, engagerede lokalsamfund, der bidrager til opfyldelsen af kommunens næsten universelle og ofte høje, og sjældent realiserede, mål for bæredygtighed.

Jeg mener, at økosamfundenes visionsprocesser skal udvides, så de rækker ud over økolandsbyen og forholder sig til, hvordan de kan medvirke til, at deres kommune bliver mere aktive i omstillingen til bæredygtighed. Ligeledes har kommunerne brug for at vide, at økosamfundene har sådanne ambitioner. De fleste kommuner vil glæde sig over at have et eller flere, engagerede lokalsamfund, der bidrager til opfyldelsen af kommunens næsten universelle og ofte høje, og sjældent realiserede, mål for bæredygtighed.

Økosamfund er innovationscentre Som byrådsmedlem og som Gotlands repræsentant i SEKOM, den svenske sammenslutning af Øko-kommuner (sekom.se), har jeg altid fastholdt, at ethvert landdistrikt

Økosamfund er innovationscentre Som byrådsmedlem og som Gotlands repræsentant i SEKOM, den svenske sammenslutning af Øko-kommuner (sekom.se), har jeg altid fastholdt, at ethvert landdistrikt

Efterår er svampetid, Fotograf: Clara Cortadelles, Suderbyn

skal have en økolandsby. Kommunerne bør se økolandsbyerne som innovationscentre for bæredygtig udvikling til gavn for udvikling af landdistrikterne. Den opgave er noget som de nationale økosamfundsnetværk bør arbejde med i forhold til landenes kommunale organisationer (Kommunernes Landsforening). Jeg er sikker på at alle nationale netværk vil værdsætte henvendelser fra kommuner, der endnu ikke har en økolandsby. En af ECOLISE’s opgaver er, at bakke op om disse netværk, således er vi kan fremme omstillingen til bæredygtige samfund.

skal have en økolandsby. Kommunerne bør se økolandsbyerne som innovationscentre for bæredygtig udvikling til gavn for udvikling af landdistrikterne. Den opgave er noget som de nationale økosamfundsnetværk bør arbejde med i forhold til landenes kommunale organisationer (Kommunernes Landsforening). Jeg er sikker på at alle nationale netværk vil værdsætte henvendelser fra kommuner, der endnu ikke har en økolandsby. En af ECOLISE’s opgaver er, at bakke op om disse netværk, således er vi kan fremme omstillingen til bæredygtige samfund.

Robert Hall er en af grundlæggerne af Suderbyn Permakultur Ecovillage på Gotland. Han tog initiativ til at genoplive Njord, den oprindelige svenske økosamfundsforening grundlagt i slutningen af 1980’erne og som nu kaldes Ekobyernes Riksorganisation (ekobyar.se). Han har været med til at virkeliggøre Baltic Ecovillage Network i april 2013 og ECOLISE (ecolise.eu) i 2014. Robert blev på generalforsamlingen i juli 2014 valgt som en af GEN Europes to generalsekretærer.

Robert Hall er en af grundlæggerne af Suderbyn Permakultur Ecovillage på Gotland. Han tog initiativ til at genoplive Njord, den oprindelige svenske økosamfundsforening grundlagt i slutningen af 1980’erne og som nu kaldes Ekobyernes Riksorganisation (ekobyar.se). Han har været med til at virkeliggøre Baltic Ecovillage Network i april 2013 og ECOLISE (ecolise.eu) i 2014. Robert blev på generalforsamlingen i juli 2014 valgt som en af GEN Europes to generalsekretærer.

Gældfrihed – friheden til at styre sit eget liv

Gældfrihed

Gældfrihed

–friheden til at styre sit eget liv

–friheden til at styre sit eget liv

Vi lever i et samfund, hvor vi alle sammen er gældsslaver.

Vi lever i et samfund, hvor vi alle sammen er gældsslaver.

Vi fiser rundt for banker og realkreditinstitutioner, som ikke producerer det ringeste.

Vi fiser rundt for banker og realkreditinstitutioner, som ikke producerer det ringeste.

Og vi er så åndssvage, at vi ikke finder ud af at lave vores eget alternative kreditsystem.

Og vi er så åndssvage, at vi ikke finder ud af at lave vores eget alternative kreditsystem.

Men at tænke ud af boksen og tænke: Hvordan bliver vi gældfri?

Men at tænke ud af boksen og tænke: Hvordan bliver vi gældfri?

–Bare tanken er jo starten på at finde på konkrete systemer, der kan sikre det.

–Bare tanken er jo starten på at finde på konkrete systemer, der kan sikre det.

Interview med Steen Møller, initiativtager til og beboer på Friland, V/ Niels Aagaard

Interview med Steen Møller, initiativtager til og beboer på Friland, V/ Niels Aagaard

NIELS: Hvordan ser du gældens betydning i Danmark?

NIELS: Hvordan ser du gældens betydning i Danmark?

STEEN: Det kan jeg nok bedst belyse ved at fortælle, hvorfor jeg selv sprang ud i det. Jeg havde dels været landmand, hvor jeg havde haft en stor gæld. Havde prøvet at drive en højskole med gæld, det samme med en landbrugsskole. Jeg kunne se, at mit liv kom til at dreje sig om at afdrage gæld. Om penge.

STEEN: Det kan jeg nok bedst belyse ved at fortælle, hvorfor jeg selv sprang ud i det. Jeg havde dels været landmand, hvor jeg havde haft en stor gæld. Havde prøvet at drive en højskole med gæld, det samme med en landbrugsskole. Jeg kunne se, at mit liv kom til at dreje sig om at afdrage gæld. Om penge.

Og gælden betød, at der ikke var så meget plads til børn. Jeg havde to børn

Og gælden betød, at der ikke var så meget plads til børn. Jeg havde to børn

på det tidspunkt og tænkte at det her, det kan bare ikke fortsætte. For når jeg kom hjem fra arbejde, så var jeg bare færdig og kunne ikke rigtigt rumme mere.

på det tidspunkt og tænkte at det her, det kan bare ikke fortsætte. For når jeg kom hjem fra arbejde, så var jeg bare færdig og kunne ikke rigtigt rumme mere.

Gælden kommer let til både at sætte mål, retning og hastighed på ens liv. Det står ikke til diskussion, om du skal afdrage din gæld og betale rente; det skal du bare. Skatten indretter sig efter din indtægt - det gør gælden ikke. Den er ubønhørlig, uanset hvad din indtægt er. Om du går arbejdsløs eller hvad du laver, så skal den bare betales. Derfor kommer den til at fylde alt for meget.

Gælden kommer let til både at sætte mål, retning og hastighed på ens liv. Det står ikke til diskussion, om du skal afdrage din gæld og betale rente; det skal du bare. Skatten indretter sig efter din indtægt - det gør gælden ikke. Den er ubønhørlig, uanset hvad din indtægt er. Om du går arbejdsløs eller hvad du laver, så skal den bare betales. Derfor kommer den til at fylde alt for meget.

Og det er en stor del af gældens betydning, at man opgiver at styre sin egen økonomi og dermed opgiver at styre sit liv.

Og det er en stor del af gældens betydning, at man opgiver at styre sin egen økonomi og dermed opgiver at styre sit liv.

Jeg oplevede, at mit liv var blevet en overlevelsesøvelse. Jeg var nødt til at arbejde og tjene en masse penge, for ellers kunne jeg ikke overleve. Men det kan da ikke passe. Det jeg vil, er i virkeligheden livet.

Jeg oplevede, at mit liv var blevet en overlevelsesøvelse. Jeg var nødt til at arbejde og tjene en masse penge, for ellers kunne jeg ikke overleve. Men det kan da ikke passe. Det jeg vil, er i virkeligheden livet.

Og så begyndte jeg at spørge mig selv: I stedet for at låne penge, kan jeg så spare op og sidde gældfrit? Kan det lade sig gøre? Og så begyndte jeg at regne på det, hvis jeg

Og så begyndte jeg at spørge mig selv: I stedet for at låne penge, kan jeg så spare op og sidde gældfrit? Kan det lade sig gøre? Og så begyndte jeg at regne på det, hvis jeg

Friland - Foto af Lukas Wassberg

nu selv byggede huset osv. Det endte med, at jeg en dag blev gældfri. I dag bruger jeg én dag om ugen på at tjene mine penge. Alle de andre dage kan jeg gøre det, jeg vil, fx lave udviklingsprojekter og kurser. Mine indtægter har i mange år ligget omkring de 100.000 årligt, og jeg har ingenting manglet. Det har givet et helt andet liv. Og sådan har jeg nu levet i 25 år.

Hvordan bliver man gældfri? Hvis du tager dit eget hus som eksempel:

Hvad sidder du for om året, og hvad kostede det dig at bygge det?

Jeg byggede på Friland fra 2004-2006, hvor gav jeg 50.000 for grunden (1000 m2 ). Det kostede mig 25.000 at blive sluttet til vand og el, plus 25.000 til et rensningsanlæg. I alt 100.000 kr. Så byggede jeg et hus for 125.000 i materialer, hvoraf meget var genbrug. Så samlet lå det på max 250.000 kr. Hvis man fremskriver det til i dag, så ender det omkring 300.000 kr.

I stedet for at låne penge, kan jeg så spare op og sidde gældfrit? Kan det lade sig gøre?

på knap 3.000 kr. og ejendomsskat samt grundskyld på 1.800 årligt. Så køber jeg noget brænde, og stadig køber jeg noget el og nogle gasflasker plus vand. Alt i alt tilsammen er det under 12.000 kr. om året for at bo – 1000 kr. om måneden. Og jeg kan se, at i off grid-boliger kan vi komme endnu længere ned; måske på 5.000 kr. årligt.

Men de penge havde jeg sparet op. Det betyder, at mine udgifter i dag er forsikring

Er det realistisk at skaffe sig et hus og et stykke jord inden for det, de fleste kan spare op?

I storbyområder er det fuldstændigt umuligt, for priserne er så hårdt presset op. Hvert friområde der har været – fx kolonihaverne omkring storbyerne – er lige pludseligt blevet til helårsbeboelse, og så skal du give 5 mio. kr. for en kolonihave i København. Det er fordi, vi er oppe imod værdistigningen.

Men hvis du kommer ud i landområderne, er priserne tilstrækkeligt lave. Det giver mulighed for at tænke anderledes. Og der er langt større spillerum både blandt folk,

Foto af Lukas Wassberg

Off grid huset på Brenderup Højskole - Loftbjælkerne, som vi selv har fældet og hentet

Limtræsbuerne bøjes

Fotos af Chakrit Chuttichan

men også i kommunen, hvor du lettere kan få tilladelse til ting. For de vil gerne have liv og mennesker i kommunen. Og når du er gældfri, så kan du netop tilføre et område noget fx kulturelt, via håndværk, egne firmaer eller med dine initiativer.

Derfor vil jeg sige: Ja det kan godt lade sig gøre at spare op til 2-300.000 kr. og så komme i gang – ude i landdistrikterne. Men det er også dét, det hele kalder på for øjeblikket – fra by til land. Der er ingenting, der kalder på at flere skal ind i byen at bo. Og da slet ikke, når det drejer sig om børn.

Hvad koster hus og jord på landet?

Hvis man tager et typisk landdistriktsområde, hvad tror du så man realistisk kan købe jord og hus for?

Landbrugsjord-priserne ligger som land-zone på 100-150.000 kr. for en ha, som er 10.000 m 2. Hvis du skal bygge et sådant sted, så skal det have status som byzone, og så stiger priserne til cirka det dobbelte, altså til ca. 300.000 kr. Det er 30 kr. per m2,

hvis du skal have en grund på 1.000 m2, dvs. 30.000 kr. for selve jorden. Det kan man jo godt spare op til.

Så er der huset. For mig at se ligger der spændende perspektiver i det, vi arbejder med for øjeblikket, nemlig off grid-huse. Der skal vi ikke kobles op på noget el-net, kloak, varme, vand, både for at opnå robusthed over for fremtidige klimakriser og af hensyn til klimaet, 0-affald og vores egen økonomi. Her på Brenderup Højskole har vi lavet et off grid-hus under en klimaskærm med 130 m 2 klimaskærm og 70 m 2 hus. Der kan sagtens bo en familie med 2 børn og 2 voksne og have det godt. Materialemæssigt kan vi holde det under 250.000 kr. Og så har du egen forsyning af vand, el og kloak, som bliver til et produktionsanlæg. Det vil sige at for 300.000 kr. (inklusiv grunden) kan man faktisk sidde for en virkeligt lav husleje, som begrænser sig til forsikringer og ejendomsskatter. Og ude på landet er ejendomsskatten meget lav. Specielt hvis jorden er ejet af en fond, som vi har gjort på

Friland, hvor man frasiger sig værdistigningen, og jord/hus ikke kan belånes.

Det kræver, at du bygger selv. Men det kan du så lære via kurser som off grid-kurset på Brenderup Højskole. Og for dem, som ikke kan eller vil bygge, kan økofirmaer begynde at lave værksteder, der leverer råhuse som elementer, billigt og bæredygtigt, så du kun skal lave finish selv. Det er sådanne værksteder, vi vil starte i projektet ’Grobund’ ved Ebeltoft.

Gældskulturen

Vi har fået lavet en gældsætningskultur, hvor det er det mest naturlige i verden at sidde i gæld. Derfor er vi nødt til at arbejde så meget, så vi kan tjene så meget, for ellers kan vi ikke betale vores gæld. Hvis du vil være gældfri, så kræver det, at du har en opsparing at lave noget for. Og det er svært i dag at komme igennem med. En gang var det anderledes. I den kultur, jeg fx voksede op med, der sparede man op. Men i den kultur vi har i dag, der sparer man ikke op.

Visionen for off grid huset på Brenderup Højskole præsenteres Foto af Marie Chimwemwe Degnbol

Vi er blevet forbrugere over en kant. Det er normalt at have lån. Men det er en kultur, der er opstået, og den kan laves om igen, så folk kan se glæden ved at spare op igen, frem for glæden ved evigt forbrug som fører til gældsfængsel.

Fonde kan styre værdistigning og tænke på næste generation. Hvad er det, fonde kan?

Fonde kan skabe ro mht. værdistigninger. En fond kan gå ind og fastlåse jordpris og for så vidt også huspris. Det kan den have som formål, og så kan det ikke ændres. Man kan ikke bare lave en generalforsamling og sige: Det laver vi lige om på, som man netop kan med andelsforeninger eller enhver anden forening, hvor man holder en generalforsamling: „Vi laver lige vedtægterne om, så vi kan score kassen på værdistigninger”. Det kan man ikke med fonden. Og en fond kan bestemme, at huse handles til lave priser, og at det gælder for alle.

Det er med til at give et andet perspektiv end værdistigninger. Nemlig at vi gerne vil give det her videre til næste generation på en ordentlig måde. Det løfter menneskeligt, fremfor at det bare handler om at rage til sig selv. Og det er der behov for i dette samfund –at man tænker på andre. Værdistigninger

betyder i virkeligheden, at man skubber en gæld over på næste generation. Og dem der altid tjener på det, er banker og kreditinstitutioner.

Betydningen af gældfrihed

Pludselig får du via gældfriheden overskud og mulighed for at gøre en indsats, tage aktivt del i samfundets udvikling og formulere dets retning. Rejse dig fra tilskuerrollen i stedet for bare at passe dig selv.

uddannede til at bygge og måske ovenikøbet skal starte egen virksomhed. Det har indimellem gjort det meget op ad bakke.

Men der er rigtigt mange, der klarer sig ved at de bare har en eller anden form for virksomhed på Friland. Det gør, at der er rigtigt mange til stede i hverdagen. Det gør jo også, at børnene kan komme hjem fra skole og se nogle voksne, som faktisk er tilstede og foretager sig noget relevant. Og det tror jeg er en vigtig ting: For i dag har vi

Gældfriheden giver dig en chance for at være dig selv og tage nogle valg i forhold til, hvad der er rigtigt for dit liv.

Vi har mistet troen på, at vi selv kan opbygge samfundet – bygge huse, uddanne os og lære hele livet som højskolebevægelsen, selv bestemme fx kreditsystemer. Men mulighederne ligger lige for. Hvis vi ikke kan bygge huse, så kan vi lære det. Eller hjælpes ad om det. Eller nogen kan producere hus, mens du producerer noget andet vigtigt.

I Friland har vi arbejdet med, at en hel landsbydel kunne blive gældfri. Og det er i stor udstrækning lykkedes. Det har sine vanskeligheder, for det er ikke let, hvis folk ikke er

sat børn i institutioner, og de får aldrig lov til at opleve voksne, der gør noget produktivt.

Det er en af de ting, der skete i Friland –det skabte et bedre børneområde. Det blev nok ikke et gældfrit område fuldstændigt, men et område, hvor børn var sat mere fri og forældre sat mere fri til deres børn.

For mig selv har gældfriheden betydet, at jeg har kunnet prioritere mine børn. Og slå mig løs med udviklingsarbejde inden for byggeri og forskellige affaldsfrie tiltag. Det har min interesse, og det har jeg kunnet arbejde med, uanset om det nu gav penge – bruge min fantasi og energi på at finde bæredygtige løsninger.

Vi opdrager de unge til, at de skal være forbrugere. For vi skal have vækst, og vi skal have fart på. Og vi skal have de rigtige ting. Vi er ved at blive vores ting, frem for at blive os selv. Gældfriheden derimod, den giver dig en chance for at være dig selv og tage nogle valg i forhold til, hvad der er rigtigt for dit liv.

Vi er nødt til at begynde helt forfra igen. Genskabe kreditsystemer, banker, forsikring, virksomheder, skoler som folkelige institutioner. Det var jo sådan de startede. For 150 år tilbage startede det ude i de små landsbyer og landbrug: Andelsbevægelsen, kreditforeningerne, sparekasser, kooperationen – der ligger en fantastisk historik. Det var jo civilsamfundet, borgerne, som byggede hele det system op frem til 1960erne, hvor det så blev rullet tilbage. Men vi kan bygge det op igen.

Friland – Foto af Lukas Wassberg

LØS’ næste 30 år –tanker og spådomme

Af LØS’ bestyrelse

LØS er i en alder af 30 år stadig en ugift størrelse. Man har ikke slået sig sammen med kollektivbevægelsen og bofællesskaberne, selvom man har knyttet noget tættere bånd. Endnu da. For der er mange ligheder inden for de fællesskabsorienterede boformer samt det tætte fællesskab og lysten til at bo sammen, der forener. Og hvor økosamfund som bevægelse for 30 år siden var mere radikalt eksperimenterende inden for bæredygtighed, smykker mange forskellige aktører sig i dag med alt det grønne. Man kan sige, at LØS ikke rager så højt op længere, som det fyrtårn af idealisme og ukuelig hittepåsomhed man var i starten.

Så hvad skal LØS så? Hvori ligger organisationens eksistensberettigelse? Det har skiftende bestyrelser i LØS gjort sig mange tanker omkring.

Madopskrifter, politisk indflydelse og gode projekter

” Vi skal tættere på medlemmerne, som bevægelse. Der skal udveksles opskrifter til fællesspisningerne og etableres netværk mellem pilerensningsentusiasterne. ”

” LØS skal udgøre en projekternes markedsplads, hvor projektmagere kan realisere alle mulige bæredygtige projekter, både i Danmark og i hele verden. For hver vandpyt, der bliver renere på denne jord, har vi gjort noget, der ligger op ad vores vision. ”

” Projektet nu må være at hjælpe ere i gang, at skabe politisk prioritering og lovmæssig hjemmel for økosamfund, der fortsat kan udfordre den almindelige norm. ”

” Som en gammel, grøn bevægelse, skal vi fortsat gå forrest i klimakampen. Samarbejde med de andre i ’De Grønne Venner’ om at fremme grøn omstilling, udarbejde kampagner, fælles projekter og sætte dagsordner. ”

” Uddannelse, grøn folkeoplysning og kurser for folk, der bor i økosamfund eller gerne vil det, skal være en højt prioriteret opgave. LØS skal kunne bidrage med undervisere både på højskoler, på aftenskoler og i det formelle system. ”

” Det skal være lige så naturligt at være aktiv i LØS som at være med i rundvisergruppen eller i grøntsagsgruppen i sit fællesskab. Hvis alle løfter, kan vi nå meget mere sammen. Ved at forbinde det lokale med det nationale arbejde. ”

Ovenstående illustrerer, at der er mange dagsordener i LØS. Men der er som sådan ikke nogen af visionerne, der udelukker de andre. Citaterne kan siges at udgøre en styrke, idet mangfoldighed og inddragelse af mange forskellige typer ildsjæle dermed er mulig – men også en svaghed, en slags fægten i øst og vest, for nogle ligefrem en mangel på retning. Uanset

hvad har LØS udfoldet sit virke forskelligt over årene, og det vil LØS fortsat gøre.

Fremtidens LØS

LØS har i dag et travlt sekretariat med tre ansatte fra tre forskellige fællesskaber, og denne lønnede støtte til de frivillige kræfter udgør en motor, der virkelig kan styrke foreningens arbejde. I bestyrelsen sidder der medlemmer fra syv forskellige fællesskaber. Vi har projekter og samarbejdspartnere både i Danmark, i Ghana og i Ukraine, foruden et stærkt europæisk samarbejde gennem GEN Europe, hvor mange lader sig inspirere af de danske økosamfund og af LØS. Vi har altså lidt af en platform for at samarbejde som fællesskaber og for at udvikle økosamfundstanken. Og med den nyligt vedtagne cirkelstruktur har vi forhåbentlig gjort det nemmere for medlemmerne at engagere sig i vores fælles sag.

Som Ross Jackson skriver andetsteds her i bladet, så er de problemer, økosamfundene i sin tid blev skabt som løsninger på, ikke forsvundet – tværtimod. Derfor skal vi også samarbejde endnu mere med hinanden, om at udvikle og udbrede de løsninger, vi ved virker. LØS binder i lykkeligste fald vores mange kræfter sammen, og det er vores vision som bestyrelse, at vi de næste 30 år vil opleve en virkelyst og kampgejst, der mindst matcher de sidste 30 års, som tydeligt illustreret i bladet her.

Økosamfund i Danmark

Økosamfund i Danmark er medlemsblad for Landsforeningen for Økosamfund (LØS). Bladet udkommer to gange årligt. LØS samler fællesskaber og økosamfund i Danmark, giver mulighed for erfaringsudveksling, arbejder politisk for at fremme dannelsen af flere økosamfund og inspirerer det øvrige samfund til mere bæredygtige livsformer.

Læs mere: www.okosamfund.dk

Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning.

Redaktionen:

Kirsten M. Andersen

Mads Højlyng

Layout og DTP:

Laura T. M. Christensen og Tora Toft, V18

Trykt på FSC certificeret papir af KLS

Trykt hos KLS Grafisk Hus A/S

Forperson:

Freja Friborg

E-mail: freja@okosamfund.dk

Sekretariatsmedarbejder:

Mette Solveig Aksglæde

E-mail: mette@okosamfund.dk

Giro: 596-6752

Bank: 8401-1007584

ISSN 1395-1270

Annoncer i bladet:

Rubrik: 200 kr. (ingen billeder)

1/6 side: 340 kr.

1/3 side: 600 kr.

1/2 side: 800 kr.

2/3 side: 1000 kr.

1/1 side: 1600 kr.

Bagside: 1400 kr.

Alle priser er vejledende og ekskl. moms. Se krav til materiale mm. på www.okosamfund.dk/annoncer og husk at du også kan annoncere på hjemmesiden.

Medlemskab pr. år i 2023: Individuelt medlemskab: 100-300 kr.

* Fællesskaber og organisationer:

Fællesskab på vej: 500 kr.

Op til 20 deltagere: 1.000 kr.

Mellem 20 og 50 deltagere: 2.000 kr.

Over 50 deltagere: 3.000 kr.

* Virksomheder i fællesskaber: 500 kr.

* Virksomheder: 1.000 kr.

Abonnement på bladet: 125 kr. Medlemskab løber til det opsiges.

Foreningen er stiftet 7. marts 1993

Etablerede økosamfund:

ANANDA GAORII ASHRAM COMMUNITY ANDELSSAMFUNDET I HJORTSHØJ (AIH) BOFÆLLESSKABET OVERDREVET

CHRISTIANIA

DEN SELVFORSYNENDE LANDSBY DET NY SAMFUND - THYLEJREN

DYSSEKILDE

FRI & FRO

FRILAND

FRISKOVEN

HALLINGELILLE

HERTHA LEVEFÆLLESSKAB

HESBJERG

HIMMELBJERGGÅRDEN

HIMMERLANDSBYEN

KARISE PERMATOPIA MUNKSØGÅRD

RESENDAL MØLLE I/S SOMMERDAL

SVANHOLM

TORNSBJERGGÅRD

TOUSTRUP MARK

TRANEHØJ

UDGÅRDEN - LADING ÅBAKKEHUSE

Medlemmer

i LØS:

Fællesskab på vej:

AVNØ OASIS ECO-VILLAGE BOFÆLLESSKABET TORPEGÅRD BÆREBO

FORENINGEN HVIDELAND FÆLLESMARK

FRYD ØKOLANDSBY GAIAVILLE GROBUND

HEGNETSLUND APS

LEVEFÆLLESSKABET LINDEMOSEHUSE SKELBÆKLUND ØKOSAMFUNDET EGESKOVEN SJÆLLANDSK MULD

Virksomheder:

AVNØ OASIS HØJSKOLE

BRENDERUP HØJSKOLE

DEN GRØNNE GENBRUGSHAL

DEN RYTMISKE HØJSKOLE

DOMICIL

FABULAS

GAIA TRUST / DUEMOSEGAARD

GARTNERIET RØDMOSE

FORENINGEN HOUSE ARKITEKTER

KILIAN WATER

LEVENDE LOKALSAMFUND MERKUR ANDELSKASSE

MICHAEL THOMASEN / UNL

NORDIC FLEX HOUSE

NORDISK FOLKECENTER

RAW ORGANICS

RÅD & DÅD BUTIKKEN

VESTJYLLANDS HØJSKOLE

Afsender :

Sekretariatet

Landsforeningen for Økosamfund Hallingebjergvej 28

4100 Ringsted

Modtager :

DU INVITERES TIL

DU INVITERES TIL

S TIL

LANDSFORENINGEN FOR ØKOSAMFUND

30 ÅRS JUBILÆUM

LANDSFORENINGEN FOR ØKOSAMFUND 30 ÅRS JUBILÆUM

LANDSFORENINGEN FOR ØKOSAMFUND 30 ÅRS JUBILÆUM

28. OKTOBER I BYENS LYS, CHRISTIANIA

ER I BYENS LYS, RISTIANIA

28. OKTOBER I BYENS LYS, CHRISTIANIA

17-19. NOVEMBER PÅ AVNØ OASIS

En dag hvor vi udfolder styrken ved fællesskaber og hvordan de gør en forskel - danser, fejrer, nyder mad, drikke og god musik.

En dag hvor vi udfolder styrken ved fællesskaber og hvordan de gør en forskel - danser, fejrer, nyder mad, drikke og god musik.

udfolder styrken ved og hvordan de gør en er, fejrer, nyder mad, musik.

Hvad er økosamfund?

Hvad er økosamfund?

Musik

Livsstilsforandringer som klimastrategi

ger som gi

Livsstilsforandringer som klimastrategi

Evig My

Henrik Camillo

Lev og Lær

Lev og Lær

Festtaler

Det internationale og systemforandrende

ale og ende

Det internationale og systemforandrende

Uffe Elbæk m.fl.

Fællesskab af fællesskaber

Fællesskab af fællesskaber

17-19. NOVEMBER PÅ AVNØ OASIS

17-19. NOVEMBER PÅ AVNØ OASIS

En weekend hvor vi mødes og deler, evaluerer, skaber, fejrer og laver visioner for fremtiden.

En weekend hvor vi mødes og deler, evaluerer, skaber, fejrer og laver visioner for fremtiden.

En weekend hvor vi mødes og deler, evaluerer, skaber, fejrer og laver visioner for fremtiden.

Musik

Musik

Evig My

nem 30 år

LØS gennem 30 år

LØS gennem 30 år

Evig My

Henrik Camillo

ALLE ER VELKOMMEN!

Sang, Musik, Cirkeldans og meget mere!

Henrik Camillo

Sang, ns og meget mere!

Sang, ik, dans og meget mere!

Forskellige erspektiver

Festtaler

Festtaler

Uffe Elbæk m.fl.

Uffe Elbæk m.fl.

ALLE ER VELKOMMEN!

Forskellige perspektiver

Forskellige perspektive

Økosamfund imellem

Økosamfund imellem

Udfordringer og erfaringer

Fortidens, nutidens og fremtidens LØS

FØLG MED

Udfordringer og erfaringer

Udfordringer og erfaringer

Fortidens, nutidens og fremtidens LØS

Økosamfund imellem Fortidens, nutidens og fremtidens LØS

Hvad har vi lært?

Hvad har vi lært? Hvor er vi på vej hen?

Hvor er vi på vej hen?

Hvad har vi lært? Hvor er vi på vej hen?

www.okosamfund.dk/loes-30-aar

www.okosamfund.dk/loes-30-aar

www.okosamfund.dk/loes-30-aar

Facebook: Landsforeningen for Økosamfund

Facebook: Landsforeningen for Økosamfund

Facebook: Landsforeningen for Økosamfund