LØS og GEN Ukraine - sammen i krig og fred

Det ukrainske netværk af økosamfund (GEN Ukraine) har længe været nære samarbejdspartnere for LØS. Foråret 2022 blev dette samarbejde pludselig meget vigtigt. Læs her den personlige beretning fra en af de danske frontkvinder.

GEN Ukraine -Foto: Alexander Mackenzie

Unge GEN Ukraine aktivister i Danmark Af Camilla Nielsen-Englyst, Projektkoordinator i LØS, bor i økosamfundet Hallingelille.

Jeg glemmer aldrig den morgen krigen brød ud. Hvad kan man gøre, når man sidder her i Danmark og har sit på det tørre, mens vennerne fra økosamfundsbevægelsen i Ukraine får forandret deres liv fra den ene dag til den anden, med en krig som med sig bringer sorg, panik og ødelæggelse?

I LØS har vi arbejdet med GEN Ukraine de sidste fem år, bl.a. gennem flere CISU -projekter. Så det første vi gjorde, var at slå alarm hos CISU (Civilsamfund i Udvikling), så de åbnede for den pulje, ’DERF - Danish Emergency Relief Fund’, som danske NGO’er kan søge, når der er krise i et af vores partnerlande.

1 million kroner til ”Ecovillages for Peace”

Det er titlen på vores DERF-projekt. Når der er krig, må nogle arbejde for freden. Skabe tryghed og sikkerhed midt i kaos. Ude på landet, i økosamfundene og på permakultursteder, hvor der er madvarer på lager og masser af praktiske opgaver at udføre, når dagligdagens skoler og arbejdspladser pludselig er erstattet af krig, bomber og flugt. Folk strømmede til, væk fra byerne og ud på landet, for at finde sikkerhed. Især kvinder og børn.

Indtil vores DERF-projekt gik igennem godt tre uger inde i krigen, havde vi i LØS travlt med at indsamle penge. Vi sendte omkring 5-8.000 kr. om dagen til at dække det mest nødvendige. GAIA Trust gav os en donation på 50.000 kr. som et

Anton fortæller om Green Road Foto: Sanne Dahlbom

GEN Ukraine og Camilla til Folkemødet på Bornholm.

Til Pride for frihed -Camilla fra LØS og Iryna fra Ukraine

Indsamling af mad til Ukraine udenfor Netto kærkomment supplement til de mange private bidrag, der kom ind. Folk ville gerne hjælpe. Jeg husker, hvordan vi på Zoommøder spurgte vennerne i GEN Ukraine, om det var nu, vi skulle sende den næste portion penge. ”Vi er ikke så gode til at spørge selv” sagde de. Men de nikkede, hver eneste gang vi spurgte.

Behovene voksede i takt med menneskestrømmene. Det er rigtig svært at forudsige krigens gang og vi var alle nye i det. Så da DERF-projektet gik igennem og vi fik først de 500.000 kr. vi havde ansøgt om - og kort efter fik lov at fordoble budgettet - kunne vi komme i gang med en mere målrettet indsats med at klargøre de mange økosamfund som tilflugtssteder for de internt fordrevne. Og på ganske kort tid var det ’normale’ virke i både LØS og GEN Ukraine afløst af et meget smidigt samarbejde om at spille en rolle i en krig, der nok var præget af stor uvished, men som samtidige udløste en enorm ildsjælekraft, der blev sat ind på at hjælpe til.

The Green Road - hele vejen fra Ukraine til Danmark

”Kan jeg komme til Hallingelille, med mine to børn? Jeg ved ikke, hvor jeg skal tage hen.” Beskederne tikkede ind dagligt, på Telegram og WhatsApp. Mennesker, som enten havde besøgt Danmark gennem vores samarbejde, eller som kendte nogen, som kendte nogen her. Oven i arbejdet med at skaffe penge og støtte op om arbejdet i Ukraine, startede arbejdet med at tage imod flygtningene her i Danmark. Min arbejdsgiver var flink og forstående.

De første 3-4 uger var mit fokus kun på Ukraine. De første to familier, der ankom her til Hallingelille, kom fra et økosamfund i Ukraine, hvor jeg selv har været. En kvinde med to små børn, der blev hentet i en bus af to gæve mænd fra Jylland - og tæt fulgt af TV2. Vi var med over telefonen hele vejen og måtte hurtigt lære, hvordan man får børn, der rejser uden pas, ind i Danmark. Den næste familie fulgte jeg nærmest meter for meter, fra de sad i bilkøen ved grænsen i Ukraine. De var tre voksne og fem børn. På turen herop kom de gennem flere lande og økosamfund, end de før havde besøgt.

For mens de sad i bilkøerne, koordinerede vi overnatning og assistance gennem det europæiske økosamfundsnetværk, der kunne huse dem på deres vej til Danmark. Min veninde husede dem i Prag, hvor de fik sig en tiltrængt hviledag - og havde overskud nok til at tage mine sandaler med, som jeg havde glemt der to år forinden. Jeg er stolt af det netværk, vi har i økosamfundene gennem hele Europa.

De første 16 steder i Ukraine voksede til 24, så 32, så 46 og vi er i dag nok oppe på omkring 70 steder, der har huset folk på flugt. Også i Europa spredte projektet sig, og der er nu omkring 350 økosamfundsrelaterede steder rundt om i Europa, hvor ukrainerne kan søge tilflugt.

’Den Grønne Vej’ er betegnelsen for en vej, der er sikker og fyldt med venlighed og omsorg. Kort sagt: Økosamfundsværdier.

Maksyms breve - den første måned i krig

Det var på én gang uvirkeligt og samtidig alt for virkeligt at holde Zoom-møder med kernen i GEN Ukraine, der fra starten har arbejdet utrætteligt for sagen, uden ret meget søvn. Med masser af opkald og beskeder om presserende behov. Frustrationer. Triste nyheder om økosamfund, der blev bombet og måtte evakueres. Vores ellers så sikre steder!

Nogle gange forsvandt et kært ansigt fra skærmen - der var en bombe tæt på og hun måtte i kælderen. Lysten til bare at invitere dem alle herop og finde værtsfamilier og sikkerhed var stor.

Det var de hurtige beslutningers tid - for opgaverne var mange og vigtige, lige fra starten, hvor der ikke var tid til at forberede ret meget og strategien bare var ’nu og her, så meget som muligt, så godt som muligt’. GEN Ukraines forperson, Maksym, havde utroligt nok overskud til at skrive en lang række Facebook-opdateringer den første måned. De var vigtige for at kunne forstå situationen. Jeg har både grint og grædt af hans fortællinger. Deres indhold måtte deles med flere, så vi søgte og fik midler hos CISU til at oversætte Maksyms tekster, først til engelsk og så til dansk. Hans kringlede sprog var svært at oversætte, men brevene giver et hudløst ærligt portræt af en mand, der pludselig kom til at spille en meget central rolle i en ekstrem tid. Et fremragende undervisningsmateriale, der meget gerne må spredes og bruges. Efterhånden har der samlet sig et godt team af GEN Ukraine aktivister i Danmark. De bor i forskellige økosamfund, men har en hub i Hallingelille, og lejlighedsvis finder vi ly hos Ross Jackson fra GAIA Trust, der har støttet LØS’ arbejde i mange år og nu

også assisterer os i denne nye virkelighed. Min personlige glæde er, at flere af dem er kursister fra det Ecovillage Design Education kursus, vi afholdt i Ukraine med vores CISU-projekt i 2020.

Aktivisterne er vigtige, for de kan fortælle deres egne historier, men også formidle GEN Ukraines arbejde gennem Maksyms breve, og siden med en dokumentarfilm, der indfanger en historisk begivenhed - ’The Green Road’.

Det er et vigtigt budskab, at der under en krig opstår denne slags projekter, hvor civilsamfundet viser sin styrke i solidaritet, fra menneske til menneske. En anden historie end den, man som oftest ser i medierne. Som Maksym siger, er der tre roller man kan spille i en krig: Man kan være soldat, flygtning eller aktivist.

Vandpumper, computere, cykler og menstruationskopper

Hvad disse varegrupper har til fælles er, at de er pakket i kasser og sat i en lastbil til Ukraine. Aktivister fra Danmark og Ukraine har indsamlet effekter, der er tilpasset de lokale behov i økosamfundene i Ukraine. Det er en velsmurt maskine. LØS har et stærkt samarbejde med Bevar Ukraine/Hjælp Ukraine, der velvilligt giver os plads i deres lastbiler. Når GEN Ukraine er præcise i deres anmodninger om ting, gør vi hvad vi kan, for at kunne levere.

”Bare spørg”, siger vi til dem, ”så er det meget nemmere” - og de er blevet bedre til at spørge. Jeg har en ukuelig tro på, at folk her i Danmark gerne vil hjælpe, hvis vi gør det nemt for dem. Så vi står foran dagligvarebutikkerne om lørdagen og beder om, at folk køber en ekstra pose ind, som vi sender til Ukraine. Ud fra en konkret liste, vi giver dem i hånden. Selv børnene fra Hallingelille forstår den form for hjælp og har ivrigt deltaget i madindsamlingen. Og når jeg nævner ønsket vandpumper, har min sambo efter et par dage gennem sit netværk skaffet præcis de vandpumper, der er brug for. En anden fra Hallingelille har én i familien, der hurtigt kunne skaffe køkkenmaskiner og hårde hvidevarer. En anden kender en skoforretning, der gerne vil donere sko. Og Jakob fra Hjælp Ukraine er vores ven og kan skaffe alt - som f.eks. flere paller med menstruationskopper og øko-kikærter på dåse. Så vi har i det danske netværk etableret en ’lastbilsgruppe’, en ’værtsgruppe’ og hvad der ellers er af grupper. For opgaverne er mange.

Vi taler genopbygning, vi taler grøn omstilling, vi taler indflydelse

Billeder taler deres tydelige sprog. Krig ødelægger. Ukraine skal bygges op igen. GEN Ukraine har i dette første halvår af og til været en smule frustrerede over os danskeres ønske om strategier og handlingsplaner - for der mangler mad i det ene økosamfund, de skal have etableret vand i et andet, og der skal bygges et fælleshus inden vinter til de 200 flygtninge i det største økosamfund.

Der er mange umiddelbare praktiske behov, men der er efterhånden også plads til, at andre behov skal opfyldes: Healing. Ro. Konfliktløsning. Sameksistens. Måder at bearbejde savn, tab og sorg på. Men når noget er brudt ned, kan noget nyt bygges op. Der er et åbentstående vindue af mulighed for, at GEN Ukraine kan spille en vigtig rolle i genopbygningen, både lokalt og nationalt. Med sit budskab om og erfaring med bæredygtighed og flesskaber som centrale parametre.

Det er den vej, vi skriver om i vores nyeste CISU ansøgning - LEVEL UP. Arbejdet og samarbejdet fortsætter. Venskaberne vokser. De daglige møder med folkene fra GEN Ukraine, der nu bor i Hallingelille, giver mig meget, på alle planer. Vi er sammen om det her, LØS og GEN Ukraine. Men vi er bare mennesker og man kan godt tabe pusten - lidt - efter et sådant hæsblæsende forår og sommer. Der er altid brug for flere aktive i Ukraine-samarbejdet.

Skriv til ukraine@okosamfund.dk, hvis du vil være med. Læs mere på https://okosamfund.dk/ukraine/.

Caroliva fra Danmark ved bombet fælleshus i ukrainsk økosamfund