Kirstinelund - Krig og kærlighed II

Kirstinelund - Krig og kærlighed II

Nu har vi boet på denne dejlige gård i 2 år, og vi forsøger stadig at skabe en spirituel og økologisk landsby.

Vi bor 4 voksne og 2 børn i stuehuset; 3 voksne og 2 børn i skurvogne og eksperimentelt byggeri.

Vi har allesammen mange forestillinger om Kirstinelund.

Denne fortælling er min drøm om vort sted og mit syn på de problemer, vi har haft.

Vi kom hertil som unge, søgende mennesker mellem 30-40 år, der hver for sig havde ledt i alle verdenshjørner efter sandhed, sundhed og kærlighed, individets frihed og kollektiv ansvarlighed, osv.

Vi opstillede meget hurtigt nogle overordnede rammer om spiritualitet og økologi, men der opstod hurtigt brydninger mellem forskellige udtryk, disse målsætninger skulle have. Kærlighed/følsomhed, Frihed/kunst, Tryghed/omsorg eller Meditation/spiritualitet.

Det var som om, vi alle kom med én drøm, hvor det var enten/eller.

Derudover var vi opdelt i to lejre, Hippierne og Borgerdyrene.

Hippierne ville hele tiden ud til grænsen af deres fysiske formåen. Ned med grænserne og formynderiet, fri kreation, musik og sang og overlevelsesøkologi.

Borgerdyrene ville have tryghed, ansvarlighed, klart definerede rammer, Spiritualitet med stort S og luxus.

Kirstinelund er jo en stor gård med 13 tdr. land og 4 store længer, så der skulle være rummelighed nok, skulle man tro, men i stedet gjorde vi det til en kampplads, hvor magtkampene florerede, så det var en lyst. Vi ville hellere diskutere, end give op og blive enige.

For at skabe en kontinuitet holdt vi møder, hvor hovedvægten blev lagt på strukturelle og økonomiske spørgsmål. Ind imellem har vi så etableret mere terapeutiske forløb med udefrakommende lærere, der kunne hjælpe os med at blive mere centrerede, selvansvarlige uden behov for mange projektioner.

Disse forløb har altid været succesrige og båret frugt i tiden, der fulgte lige efter, men vi har ikke været gode til at følge dette arbejde op. Dvs. at gøre det lige så kontinuerligt som vores emotionelle, intellektuelle diskussioner om struktur.

Men hvad er den dybereliggende årsag til disse diskussioner Jeg fornemmer, at der er nogle overordnede problematikker for os allesammen, der har vanskeliggjort vores forløb uden at underkende vores indsats eller de helt personlige årsagssammenhænge.

Vi kommer med hver vores drømme til dette sted, fordi vi ikke har fået opfyldt disse andre steder. Kærlighed, økologi og spiritualitet er noget, vi ikke er blevet tilfredsstillet med i vores liv. Denne utilfredsstillelse har skabt et selvhad eller manglende selvværd, resulterende i manglende sexuelt/sensuelt samvær og manglende materielt/fysisk udtryk. Ved ikke at have fået den fundamentale fysiske tilfredsstillelse giver det udslag i overophedede intellektuelle diskussioner, drømmeforestillinger og illusioner om egen og stedets formåen.

Vores manglende selvværd, angsten for nærvær, den fysiske utilfredsstillelse er blevet trukket ind i stedets parforhold, som internt har manglet fysisk elskov mellem partnerne, hvorimod det ikke har skortet på problemer og kontrol overfor hinanden.

Eksternt har denne dynamik skabt spænding i det ydre parforhold mellem Hippierne og Borgerdyrene, der heller ikke har været i fysisk kontakt.

Til sidst bliver spændingen så voldsom, at nogen må flytte.

Jeg betvivler ikke vores formåen, da vi indeholder store potentialer, både fysisk, følelesesmæssigt, mentalt og spirituelt Lige nu er vi blot kørt træt i illusioner, som har drænet vores energi, således at den fysiske opbygning er trukket i langdrag, og således at vi har låst hinanden inde i firkantede billeder.

Der er ikke andet at gøre end "break down the wall".

P.T. hvor dette skrives, er der kræfter i gang på stedet for at vende denne udvikling til en opbygningsenergi, hvor vi kan bruge hinandens ressourcer, og der foreligger et oprydningsarbejde i alle de stive fortidsmønstre og monstre, vi har skabt i os selv og imellem os. Det kræver en indsats på det fysiske og det følelsesmæssige område, hvor vi har efterladt os selv og hinanden.

Men hvad, drømmen om kærlighed er vel også den højeste drøm af dem alle, som Paulus skriver:

"Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde!

Og om jeg så har profetisk tale og kender alle hemmeligheder og ejer al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet

(Alt andet vil forgå), Kærligheden hører aldrig op."

Kærligheden flyder som vand, uden modstand, hvor der er åbninger.

Kærligheden er som en kat, der altid søger varme og blødhed. Hvis der opstår voldsomheder, går den bare uden diskussion videre til den næste bløde modtagelige varme.

Men hvorledes gøre kærligheden mere fysisk? Ved at have gruppesex eller meditere noget mere sammen ?

Det, min drøm går ud på, er pæreenkelt og alligevel meget svært:

Den mentale/emotionelle konflikt/spænding må aflastes gennem sessioner med masser af massage, dans, afslapning, evt. sport, så kærligheden til det fysiske aspekt bliver tilfredsstillet.

Gruppemøder, hvor vi kunne skiftes til at være lærere for hinanden, ville tage broden af vores autoritetsproblemer og manglende respekt for hinanden .

Dernæst kunne vi lave nogle ryk sammen rent fysisk ved at hjælpe hinanden med vores individuelle boliger. Livet er vel nøjagtig lige så sjovt/svært, som vi gør det til.

Det eneste problem er at disse tiltag må opstå, fordi vi har lyst til det, ikke som et krav. For hvor vi går med lyst, bliver der lyst. Og det vil tiden vise

Uanset vil kærligheden altid sejre.

Hvornår er det vi skal ha' den fest?

Troels D-H