Med det sidste årtis bratte fald i antallet af transnationale adoptioner i Danmark og i andre lande er der meget, der tyder på, at transnational adoption måske på et tidspunkt ophører helt. AF ANNA BRIDGWATER OG NINA GATH
På ti år – fra 2004 til 2014 – faldt antallet af internationale adoptioner til USA med 75 %. Det samme billede sås også i Danmark, hvor der i 2005, som skrevet i artiklen på side 31, var 586 transnationale adoptioner. Men 11 år efter, i 2016, var tallet blot på 83 i Danmark.
Krig og katastrofer På globalt plan er der millioner af børn, der savner omsorg. UNHCR, FN’s flygtningehøjkommissariat anslår antallet af flygtninge under 18 år til at være omkring 12 millioner. I Europa stiger procentdelen af anbragte børn, og på globalt plan bor otte millioner børn på børnehjem, så selvom nogle anslår, at ni ud af ti børn på børnehjem har levende forældre, som har måttet opgive dem på grund af nød, så gælder det sandsynligvis ikke dem alle. Men adoption vælges i stigende grad ikke som en løsning til disse børn. Der er globale ambitioner om, at transnationale adoptioner skal være til gode for alle parter i adoptionstrekanten – barnet, de biologiske forældre og adoptivforældre. Ambitionerne blev nedfældet, da ‘Haagerkonventionen om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner’ blev vedtaget i 1993. Ifølge konventionen skal alle transnationale adoptioner ske som sidste udvej. Desuden er subsidiaritetsprincippet, som betyder, at man først søger en løsning i barnets nærområde, en vigtig del af Haagerkonventionen – ligesom konventionen dekreterer, at transnationale adoptioner ikke må ske med risiko for uetisk adfærd eller økonomisk vinding. Haagerkonventionen betød altså, at de underskrivende lande gik med på kun at medvirke til adoptioner, hvis der ikke kunne findes et varigt hjem til bar-
net i hjemlandet, og hvis der var sikkerhed for, at bortadoptionen var frivillig, etisk og lovlig. Danmark og en række andre vestlige lande tiltrådte konventionen, ligesom en række af de lande, som afgav børn til adoption, også gjorde. Efterhånden har mange lande med tiden skrevet under på, at transnationale adoptioner skal ske på en ordentlig måde. Haagerkonventionen er dog ingen garanti mod korruption og misbrug. Ru-
mænien tiltrådte konventionen i 1995, og anklager om korruption og misbrug fortsatte alligevel. Desuden har ikke alle lande underskrevet konventionen – kun tre lande i Afrika har, og Etiopien, hvor der er blevet afdækket en række korrupte tilfælde, har ikke tiltrådt konventionen.
Globale mål Mange af de lande, der har modtaget mange transnationalt adopterede børn,
Et globalt fald i internationale adoptioner
2004 2014 22.884 6.441 -72%
USA Spanien
5.541
824
Frankrig
4.079
1.069
Italien
2.206
Canada Holland Sverige Tyskland Norge
905
1.307
354 345
1.949
1.109
3.402
-85% -74% -35% -54% -73% -69%
749 227
-70%
706
-78%
152
Schweiz
567 226
-60%
Danmark
528 124
-77%
Belgien
470 154
-67%
Irland
398 34
-91%
Australien
370 114
-69%
Storbritannien
333 68
-80%
ADOPTION & SAMFUND / 2 / 2017
37
ARTIKEL
Fremtidens adoptioner