ViPU Viden 02 2009

ViPU Viden

Skizofreni og psykose

om psykiatri og udviklingshæmning

Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 11. årgang · nr. 2 · 2009

ViPU Viden

LEDER

faldende eller bizarre adfærdsnormer, at de for en psykiater bedst kan forklares ud fra en arbejdshypotese om, at der foreligger en tilstand, der er i familie med skizofrenierne.

Kurt Sørensen, overlæge og leder af Center for Oligofrenipsykiatri

Skizofreni

Dette nummer af ViPU Viden har skizofreni og paranoide tilstande som tema. Nogle vil måske straks spørge: Kan udviklingshæmmede overhovedet blive skizofrene?

Det der ligger i dette spørgsmål er, at man for at stille diagnosen skizofreni skal påvise skizofrene tankeforstyrrelser. Det kræver, at patienten har et verbalt sprog på et vist niveau. Derfor er det korrekt, at man kun sjældent kan stille skizofrenidiagnosen i forbindelse med svære former for udviklingshæmning. I praksis stiller man derfor kun sjældent diagnosen, hvis IQ er under 50.

Det betyder ikke, at udviklingshæmmede mennesker med en lavere IQ er immune i forhold til skizofrenilignende symptomer.

Man ser ikke helt sjældent så på2

Skizofreni kaldtes i gamle dage for ungdomssløvsind. Sløvsind er et gammelt dansk ord, der omtrent dækker det, vi i dag kalder demens. Med betegnelsen ungdomssløvsind hentydes til, at en del skizofrene mennesker efterhånden udviklede et så udtalt sjæleligt forfald, at de ikke var til at skelne fra mennesker med udviklingshæmning. En del af de skizofrene blev overflyttet til det, der hed Statens Åndssvageforsorg, og ganske få af dem lever endnu i boformer for udviklingshæmmede.

Efter psykofarmakaæraens begyndelse i 1950erne ses dette sygdomsbillede næsten ikke mere.

Det betyder ikke, at skizofrene patienter ikke kan udvikle forandringer på det kognitive område.

Det er et af de områder, der er meget i forskningens fokus i disse år, og som vi også behandler i dette nummer af ViPU Viden.

Nummeret er det sidste inden sommerferien. Redaktionen benytter lejligheden til at ønske god læselyst og god sommerferie.

Udgives af Center for Oligofrenipsykiatri Skovagervej 2 · 8240 Risskov Telefon 77 89 29 90 Telefax 77 89 29 99 E-mail: videnscenter@oligo.dk www.euromind.com www.oligo.dk Bladet udkommer 4 gange om året. Årsabonnement: 150,- kr Ansvarshavende redaktør Overlæge Kurt Sørensen Redaktion Mette Egelund Olsen Hanne Engelstoft Dorte Eifer Fotos: Hanne Engelstoft Grafik og layout Dorte Eifer Hanne Engelstoft Pernille Granath Tegninger Lysbro skolen Trykkeri PE offset Kopiering kun tilladt på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun indenfor de i aftalen nævnte rammer.

ViPU Viden påtager sig intet ansvar for manuskripter m.m. som er indsendt uopfordret. Synspunkter, der udtrykkes af gæsteskribenter, interviewede o.l., dækker ikke nødvendigvis bladets holdninger.

I n d h o ld s f o r t e g n el s e

Livskvalitet på botilbud.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Censureret kunstudstilling Verden er i farver . . . . . . . . . . . . . . . 7 Dementia praecox - den tidlige demens. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Den antipsykiatriske periode.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Angst er fjenden ved psykoser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Paranoia. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 ”Min dreng er sent udviklet og har psykiske lidelser”.. . . . . . . . . . . . . . 20 Mennesker med skizofreni har kognitive vanskeligheder. . . . . . . . . . 22 Om skizofreni og psykoser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Skizofreni-dagene i Stavanger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Musikterapi er til både fysisk og psykisk svage. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Efteruddannelse giver bedre trivsel for alle.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Bogomtaler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Kort nyt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

ViPU Viden

11. årgang · nr. 2 · juni 2009

3

d o kume n t a t i o n s pr o j ek t

Det sociale indikatorprogram

Livskvalitet på botilbud Af Karen Sophie Pilegaard, konsulent, Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland

Voksne med udviklingshæmning på botilbud er en gruppe borgere, hvis livsomstændigheder i høj grad er sat i rammer og defineret af andre.

Derfor er det særligt relevant for arbejdet med netop denne gruppe borgere at have en systematisk og faglig tilgang til at fremme brugerinddragelse og øge borgerens individuelle oplevelse af at have livskvalitet.

Det overordnede formål med det sociale arbejde på botilbud for voksne med udviklingshæmning er ifølge Lov om Social Service at forbedre borgerens livskvalitet. Dette er også, hvad mange praktikere i deres egen forståelse ser som målsætning for deres arbejde ude på botilbuddene.

Men livskvalitet er jo et vidt begreb.

Og det, der er høj livskvalitet for én borger, er ikke nødvendigvis forbundet med livskvalitet for en anden borger. Så hvordan skal man vurdere om borgeren har livskvalitet – eller om borgeren har forbedret sin livskvalitet? Og hvad er livskvalitet? Det er her Det Sociale Indikatorprogram (SIP) for botilbud til personer med udviklingshæmning kommer ind i billedet.

SIP er et dokumentationsværktøj til at identificere, hvad der er den gode praksis på botilbud for personer med udviklingshæmning. Den gode praksis betyder i denne sammenhæng den faglige indsats og de fysiske og

4

organisatoriske rammer på botilbuddet, der forbedrer den enkelte borgers mulighed for at opleve en højere livskvalitet. Igennem SIP indsamles der derfor systematisk viden om botilbuddet, den enkelte borgers situation og baggrund, hvilke faglige indsatser, der rettes mod borgeren og ikke mindst borgerens egen opfattelse af sin livskvalitet.

Hvad er livskvalitet?

I SIP handler livskvalitet om, hvorvidt borgeren er tilfreds med de områder i livet, som borgeren synes er vigtige. Det vil sige, at man vurderer borgerens livskvalitet ud fra sammenhængen mellem, hvad der betyder noget for borgeren, og hvad borgeren er tilfreds med.

I denne opfattelse af livskvalitet har graden af en funktionsevnenedsættelse som udgangspunkt ikke nogen betydning for muligheden af at opleve livskvalitet. Der er heller ikke en på forhånd fastlagt definition af, hvad der er det gode liv – og dermed hvad der er livskvalitet for den enkelte.

Interviewer på borgerens betingelser Konkret foregår kortlægningen af borgerens livskvalitet ved, at borgeren en gang årligt interviewes af én i personalegruppen på botilbuddet, som er blevet særligt uddannet til at varetage interviewerrollen. Dette interview er meget fleksibelt, så det

kan tilpasses den enkelte borgers individuelle behov og kommunikationsform. Borgeren bliver spurgt om betydning og tilfredshed i forhold til ni væsentlige livsområder. Disse ni områder omfatter blandt andet Fysisk velvære, Psykisk velvære, De sociale relationer, Samfundsmæssig inklusion, Den personlige udvikling og Selvbestemmelse.

De ni livsområder er udvalgt på baggrund af omfattende international forskning i begrebet livskvalitet.

Hvert livsområde er opdelt i forslag til underspørgsmål. Intervieweren behøver dog ikke at stille disse spørgsmål mundret – der er snarere lagt op til, at intervieweren kan have en lille samtale om hvert livsområde med borgeren. På baggrund af denne samtale kan intervieweren vurdere, hvor tilfreds borgeren er, og hvor betydningsfuldt det pågældende livsområde er for borgeren.

Denne interviewform betyder, at en stor del af borgerne på botilbuddene vil kunne interviewes – også de nonverbale borgere. Men der er selvfølgelig nogle borgere, som ikke ville kunne gennemføre interviewet; hvis interviewet for eksempel vil bidrage med for megen utryghed, hvis borgeren ikke har mulighed for at forstå det talte sprog, eller hvis borgeren simpelthen ikke ønsker at deltage.

I disse tilfælde kan der udfyldes et borgerrepræsentantskema, hvor både en nær pårørende (hvis borgeren giver

Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning

tilsagn til dette) og en i personalegruppen, der kender borgeren godt, svarer på de samme spørgsmål ud fra borgerens perspektiv.

SIP findes i elektronisk form, og når man har udfyldt et elektronisk skema med borgerens oplysninger om livskvalitet, vil der automatisk Hvis du har brug for mere information: For mere information om Det Sociale Indikatorprogram for botilbud til personer med udviklingshæmning eller De Sociale Indikatorprogrammer til andre målgrupper eller kvalitetsmodellen kan Center for Kvalitetsudvikling kontaktes via: Tlf. 8728 4911 eller center.kvalitetsudvikling@stab.rm.dk.

Du kan også læse mere på www.sip. dk eller www.socialkvalitetsmodel.dk.

ViPU Viden

11. årgang · nr. 2 · juni 2009

blive dannet en grafisk oversigt over resultatet. Det bliver på denne måde tydeligt for personalet, de pårørende og borgeren selv hvilke områder i borgerens liv, der aktuelt er en kilde til livskvalitet. Man kan se hvilke områder i borgerens liv, der betyder meget for ham eller hende, og man Udviklingsarbejdet Det Sociale Indikatorprogram (SIP) for botilbud til personer med udviklingshæmning har været under udvikling i løbet af foråret 2009. Dette udviklingsarbejde er sket i tæt samarbejde med en arbejdsgruppe bestående af faglige repræsentanter fra botilbud for personer med udviklingshæmning. I efteråret 2009 foretages der en pilottest på udvalgte botilbud, hvorefter programmet kan sættes i gang på botilbud for personer med udviklingshæmning.

kan se de områder, der betyder mindre for borgeren. Og endelig kan man se de områder i borgerens liv, som borgeren synes er vigtige – og hvor borgeren ikke er tilfreds. Det er de områder, hvor der er et potentiale for at øge borgerens livskvalitet. Udover borgerens umiddelbare opfattelse af sin livskvalitet vil man også kunne se grafer for, hvordan borgerens livskvalitet har udviklet sig over tid.

Kvalitetsudvikling med udgangspunkt i borgerens perspektiv Den indsigt, man får ved interviewet med borgeren, kan anvendes på botilbuddene til at sætte målrettet ind på de områder, som betyder noget for borgeren – særligt de områder, hvor borgeren ikke er tilfreds. Selvfølgelig vil der være områder, hvor man ikke ville kunne øge borgerens livskvalitet.

5

d o kume n t a t i o n s pr o j ek t

Hvis det for eksempel vil være i modstrid med botilbuddets omsorgsforpligtigelse. Man kunne også forestille sig, at en borger, som er domsanbragt, måske ikke er fuldt tilfreds med de fysiske rammer på botilbuddet. Der vil altså være tilfælde, hvor der er nogle vilkår for botilbuddets arbejde og borgerens situation, som betyder, at en borger ikke nødvendigvis kan opnå en højere tilfredshed inden for et område.

SIPs tilgang til livskvalitet betyder, at personalets forestilling om, hvad der udgør ”det gode liv” kan blive udfordret. Dermed kan resultaterne i SIP bidrage til en øget bevidsthed og faglige refleksioner i forhold til, hvad

6

der er det gode resultat af indsatserne på botilbuddet. Livskvalitetsbegrebet i SIP har således mange anvendelsesmuligheder: Både som et redskab til at vurdere den enkelte borgers situation, som et redskab til kvalitetssikring på botilbuddene og endelig som et mål for resultater af tiltag og indsatser, hvor man lader borgeren være med til at definere, hvad der er det gode resultat af indsatsen.

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område og SIP SIP kan anvendes som et selvstændigt dokumentationsredskab, men SIP er også en del af Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.

Kvalitetsmodellen består indtil videre af seks standarder, der omhandler kvalitetsforbedrende arbejdsprocesser i forhold til den faglige og den organisatoriske del af arbejdet på botilbud.

Hvor kvalitetsmodellen måler om disse arbejdsprocesser er sat i gang og systematiserede på botilbuddet, måler SIP på resultatet af den faglige indsats på brugerniveau.

SIP kan således bruges til at vurdere om arbejdet med kvalitetsmodellens standarder bidrager til en øget kvalitet i botilbuddenes arbejde på brugerniveau - og hermed om borgerne oplever livskvalitet ud fra deres eget perspektiv.

Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning

Kunstudstilling maj 2010

Censureret udstilling med kunst af mennesker med udviklingshæmning

verden er i farver Voksne udviklingshæmmede kunstnere indbydes hermed til at deltage i den censurerede kunstudstilling:

Verden er i farver som afholdes på Museet, Psykiatrisk Hospital, Århus fra d. 6. maj - 2. august 2010.

Verden er i farver er et bredt tema, der forhåbentlig kan sætte gang i kreativiteten og fantasien indenfor tegning, akvarel, oliemaleri, foto og grafik hos udviklingshæmmede kunstnere.

Der findes mange helt unikke talenter blandt udviklingshæmmede, der hver dag på værksteder arbejder med deres kunst.

Vi ønsker med udstillingen at give en større del af offentligheden kendskab til udviklingshæmmedes kunstneriske kvaliteter.

Kunstudstillingen arrangeres af Center for Oligofrenipsykiatri i samarbejde med Museet på Psykiatrisk Hospital, Århus, hvor udstillingen

ViPU Viden

11. årgang · nr. 2 · juni 2009

skal holdes. De udstillede værker bliver udvalgt af et bredt sammensat panel med museumsleder Mia Lejsted som formand. Værkerne udstilles efterfølgende på 3-4 andre kunstmuseer i landet.

Kunstudstillingen vil indgå som en kunstnerisk del af programmet for den nordiske konference 6.- 8. maj 2010 i Århus.

Den nordiske konference åbnes af ministeren for sundhed og forebyggelse, Jakob Axel Nielsen, og byder på en lang række internationale navne indenfor fagområdet.

Konferencen har plads til 180 deltagere fra hele Norden, som vi ønsker at give en visuel og sanselig oplevelse.

Vi ønsker at give omverdenen et smukt, lærerigt indblik i, hvordan en verden i farver ser ud, set med de udviklingshæmmedes øjne. Derfor opfordrer vi alle lærere og pædagoger, der arbejder med kreative fag til at inddrage temaet i planlægningen af efterårets undervisning og dermed give en masse mennesker med udvik-

lingshæmning mulighed for at deltage i denne udstilling.

Vi glæder os til at lave en udstilling ud over det sædvanlige i samarbejde med jer!

Forhåbentlig har rigtig mange lyst til at deltage!

Læs mere om udstillingen og de praktiske informationer på: www.konferencen2010.dk

Kontakt: Hanne Engelstoft, fotojournalist, tlf. 7789 2998 engelstoft@hotmail.com Dorte Eifer, informationsmedarbejder tlf. 7789 2977, dorte@oligo.dk Kontakt os endelig for yderligere informationer om udstillingen.

7

S K I Z OF R E N I o g p s y k o s e

Skizofreni i et historisk perspektiv

Dementia praecox - den tidlige demens Af informationsmedarbejder Per Lindsø Larsen Center for Oligofrenipsykiatri

Emil Kraepelin Den tyske psykiater Emil Kraepelin (1856-1926) leverede det væsentligste af sin livsindsats ved Tartu Universitetet i Estland, hvor han i 1882 opnåede et professorat.

Under ham lå universitetsklinikken, der rådede over 80 psykiatriske sengepladser, hvor han havde rig lejlighed til kliniske studier.

Kraepelins arbejdsmetode var systematisk observation og registrering. Hans såkaldte ”Zahlkarten” var berømte. På tusindvis af kartotekskort førte han løbende register over ikke blot patienternes tilstand ved indlæggelse, men også hvorledes sygdomme udviklede sig dag for dag. De mange informationer var genstand for Kraepelins minutiøse studier. Det var velkendt, at han ikke bare tog kartoteksskuffer med sig hjem fra arbejde, men også bragte dem med sig på ferier.

Det var på denne baggrund, at Kraepelin i 1896 kunne argumentere for en selvstændig sygdom, som han valgte at kalde ”dementia praecox” – eller fordansket – ”tidlig demens”.

Karakteristisk var, at sygdommen udbrød i tidlig voksenalder og langsomt udbrændte den ramte. Med den poetiske danske psykiater August Wimmer’s ord om dementia praecox: ”... kommer der en gradvis, næsten

8

umærkelig falmen eller visnen af følelseslivet, en emotionel tilsanden, en voksende følelsesforfladning og bristende følelsesresonans indtil ren følelsesløshed”. Samtidig indfandt sig ofte tankeforstyrrelser, usammenhængende og uforståelig tale, hallucinationer eller vrangforestillinger. Kraepelin redegør for flere undergrupper, hvor nogle patienter i særlig grad er forpint af paranoia, mens sygdommen i andre tilfælde f.eks. kunne give sig særligt udslag i en kropslig forstening, en mannequin-agtig fastlåst kropspositur.

blev alvorligt syg under rejsen, skrev senere: ”Hvis jeg var død, ville Kraepelin havde taget min aske med hjem i en cigarkasse og afleveret den til min kone med ordene: ”Han var en stor skuffelse at have med på rejsen.” Én gang om året gjorde Kraepelin et forsøg på at socialisere med sine medarbejdere. Her arrangerede han ekskursion til landet med en fælles spadseretur i naturen. En begivenhed, der hurtigt blandt de unge medarbejdere blev døbt ”de katatone spadsereture” - graden af hygge og afslappethed var til at overskue.

Takket være sit store empiriske materiale, kunne Kraepelin give den første yderst detaljerede og systematiske beskrivelse af ”den tidlige demens”.

Manglen på anerkendelse satte sig som bitterhed hos Kraepelin, og end ikke alderdommen gav ham forsoningens nådegave. I et digt fra Kraepelins sidste leveår lyder det:

Gennem de næste årtier skulle ”dementia praecox” komme til at skifte navn, men mens f.eks. hans nære kollega, Alois Alzheimer, for altid fik sit navn udødeliggjort i en demenssygdom, så var der ingen, der foreslog navnet ”Kraepelins sygdom”. En del af forklaringen ligger måske i Emil Kraepelins væsen, der ikke var uden modhager.

Han var af natur en yderst tillukket og genstridig person, der kunne virke nærmest kold og ligegydig overfor kolleger og medarbejdere. En ung assistent, som fulgte med Kraepelin på en studierejse til USA og som

»Ufremkommelig og lang var min rejse.

Gennem blodige sejre og med brændende hjerte udførte jeg min mission.

Kun mod én fjende måtte jeg bukke under: Mit eget folks utaknemmelighed og vildfarelse.« Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning

Tema

Skizofreni Den 24. april 1908 gav psykiateren Paul Eugen Bleuler en historisk forelæsning i det tyske psykiatriske selskab. Emnet var sygdommen, som Kraepelin havde kaldt ”dementia praecox”. Bleuler redegjorde for flere omstændigheder ved sygdommen.

Bl.a. noterede han, at sygdommen ikke altid udbrød i ung alder, og dernæst at sygdommen ikke nødvendigvis var fremadskridende, som man måtte forvente af en demenslidelse, men den kunne i nogle tilfælde så at sige gå i sig selv igen. Og Bleuler konkluderer: ”Af den grund tager jeg mig den frihed at fremkomme med ”skizofreni” som erstatning for Kraepelins begreb.” Ordet er sammensat af de to græske ord for ”spaltet” og ”selv”. En betegnelse, som mange har anført heller ikke er heldig, fordi det fejlagtigt kan lede tankerne hen på noget Dr.Jekyll/Mr.Hyde-agtigt ”split personality disorder”.

Tre år senere udgav Bleuler en uddybende artikel ”Dementia Preacox eller gruppen af skizofrenier”. Herfra stammer de berømte 4 A’er, der senere er gået igen i dusinvis af lærebøger som en hukommelsesteknisk genvej til at huske nogle af skizofreniens sider: Ambivalens (eller ubeslutsomhed), Affektforstyrrelse, Associationsforstyrrelse og Autisme (eller tilbagetrukkethed).

Betegnelsen skizofreni slog først for alvor igennem årtier senere.

F.eks. bruger den danske psykiater August Wimmer i sin Klinisk

ViPU Viden

11. årgang · nr. 2 · juni 2009

Psykiatribog fra 1936 stadig betegnelsen ”Dementia praecox”, dog som en underkategori i gruppen af skizofrenier.

Henri Laborit Endnu kan man høre ældre briter tale om ”ånden fra Dunkerque” som et synonym for solidaritet og sammenhold. En henvisning til en af milepælene i anden verdenskrig, hvor hundredevis af engelske fiskerbåde i 1940 deltog i evakuering af mere end 300.000 engelske og franske soldater. Slaget ved Dunkerque kostede mange ofre og den 31. maj var det den tyske Schnellboot S-23, der sænkede destroyeren ”Sirocco” med flere hundrede mand ombord. En af dem var den 26-årige franskmand Henri Laborit. Efter at have tilbragt flere timer i det kolde vand, blev han i sidste øjeblik reddet af et af de engelske fartøjer.

Præcis 40 år senere går Henri Laborit i maj 1980 sammen med Gérard Depardieu og Nicole Garcia op ad den røde løber ved filmfestivalen i Cannes. Det år vinder de De gyldne Palmer for den film de sammen medvirkede i, ”Mon Oncle d´Amerique”. Ud over at medvirke i filmen havde Henri Laborit også været medforfatter på filmens manuskript, og senere på året nomineres filmen til en Oscar for netop bedste filmmanuskript.

I årene mellem de to begivenheder havde Henri Laborit skrevet en halv snes bøger, der havde gjort ham til bestseller-forfatter i Frankrig. Han var et kendt ansigt, der ofte deltog i kulturelle og politiske debatter.

9

S K I Z OF R E N I o g p s y k o s e

Alt i alt et begivenhedsrigt liv, men alligevel er det noget helt andet, der for alvor indskriver Henri Laborit i historiebøgerne. En begivenhed, der ved Laborits død i 1995 fik den engelske avis The Guardian til at skrive: ”Verden har netop mistet muligheden for at kunne give en Oscar, en Pulitzer og en Nobelpris til samme person.”

Stoffet 4560-RP Henri Laborit var egentlig født i Hanoi, og det var også i Indokina han fik sin medicinske uddannelse. Efter episoden i Dunkerque, der nær havde kostet ham livet, virkede han krigen igennem som militærkirurg.

I 1951 fik han ansættelse ved militærhospitalet Val-de-Grâce i Paris. Erfaringerne fra krigen havde givet ham en særlig interesse for midler, der kunne virke afslappende

10

og bedøvende på patienter i forbindelse med operationer.

Sammen med medicinalfirmaet Rhône-Poulenc fik han udviklet et nyt præparat– kaldet 4560-RP. Det var et antihistamin, som havde en sløvende effekt, men ellers kendte man ikke dets potentiale. Laborit opdagede imidlertid, at præparatet havde en væsentlig angstdæmpende virkning, og det var en nærliggende tanke, at stoffet kunne gøre betydelig gavn i psykiatrien.

Det lykkedes Laborit at overtale psykiaterne på Val-de-Grâce til at afprøve midlet på en manisk patient.

Resultatet var overraskende. I løbet af få uger var patienten langt roligere og i stand til at leve et forholdsvis normalt liv. Året efter kom Laborits eksperiment den berømte psykiater Jean Delay

for øre. Sammen med kollegaen Pierre Deniker gennemførte han den første kliniske undersøgelse af stoffet på skizofrene patienter.

Det overvældende resultat kunne de offentliggøre kun tre måneder senere, og de efterfølgende år blev resultaterne bekræftet af adskillige andre undersøgelser i Europa.

Stoffet 4560-RP blev nu kendt som Klorpromazin. Det første neuroleptikon havde set dagens lys.

Før og efter Den engelske psykiatrihistoriker Edward Shorter har kaldt klorpromazin for ”det første psykofarmakon, der for alvor virkede”.

Indtil fremkomsten af klorpromazin havde psykiatrien ikke meget nyttigt at gøre med i forhold til skizofrene patienter. Overlæge Rasmus Fog videregav for få år siden en beretning om den tid:

Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning

Tema

”Overlæge Ib Munkvad har fortalt, at han som kandidat omkring 1950 på sin aftenstuegang fast måtte nedlægge ventrikelsonde på en snes katatont skizofrene patienter, som var kronisk spisevægrende. Mange patienter var til stadighed fikseret på de dårligste afsnit, og der gik man ikke stuegang uden at være ledsaget af et par robuste plejere.”

Fremkomsten af klorpromazin åbnede op for en ny verden. Rasmus Fog skriver andetsteds: ”Indførelsen af neuroleptika blev en revolution for psykosebehandlingen, og overalt i verden kunne mange patienter udskrives til ambulant behandling, og senge kunne nedlægges. Lukkede afsnit blev omdannet til åbne afsnit, indlæggelser kunne afkortes, kronificeringen mindskedes.”

Sammen med en lang række nyere neuroleptika er klorpromazin stadig et centralt medikament i behandlingen af skizofreni.

Læs mere: Kragh, Jesper Vaczy: Psykiatriens historie i Danmark. (Hans Reitzels Forlag, Kbh. 2008).

Bentall, Richard P.: Madness Explained. Psychosis and human nature. (Penguin Books, London 2004).

Se videointerview med Henri Laborit: http://www.youtube.com/watch?v=eYE3wxlpuY

ViPU Viden

11. årgang · nr. 2 · juni 2009

11

S K I Z OF R E N I o g p s y k o s e

Den antipsykiatriske periode Af fotojournalist Hanne Engelstoft Center for Oligofrenipsykiatri

Ronald D. Laing er en af antipsykiatriens fædre. Hele den antipsykiatriske bølge blev populær sagt kendetegnet ved, at man mente psykisk syge mennesker blev syge, fordi omgivelser (samfund og familie) gjorde dem syge.

Tiden Fra verdenskrigen sluttede til begyndelsen af 1950erne drejede alting i det engelske samfund sig om genopbygningen, såvel økonomisk, socialt og psykologisk.

De familier, der var blevet splittet under 2. verdenskrig, brugte kræfterne på, at blive genforenet og reetablere sig med kernefamiliens traditionelle kønsrollefordeling.

Men sent i 1950erne dukkede en række protester frem, der alle havde angreb mod autoriteterne som fællesnævner. På dette tidspunkt vandt disse kræfter kun ringe tilslutning og påkaldte sig vrede og forfølgelse fra det etablerede samfund.

Det blev anderledes i 1960erne.

Det var i disse år, at Laings ”anti-psykiatriske” ideer vandt stor tilslutning. Men der viste sig også en ny fare. Laings forsøg på at påvise undertrykkelsen i familien blev koblet med et venstreorienteret oprør mod kapitalismen som system og imperialismen i den tredje verden.

Det viste sig vanskeligt at forene

Robert D. Laing er født i 1927 som enebarn af lavere middelklasseforældre. I 1945 begyndte Laing at læse medicin ved Glasgow Universitet, hvorfra han blev færdig som læge i 1951. Fra 1951 – 53 arbejdede Laing som psykiater i den britiske hær.

Tiden i den britiske hær var en prøvelsens tid for Laing. Han begyndte at få mistanke om, at de insulin – og elektrochok, spændetrøjer og lobotomier, han administrerede, måske i virkeligheden var måder at ødelægge folk på og gøre dem vanvittige, hvis de ikke var det i forvejen, og hvis de var det, så at gøre dem mere vanvittige.

Han spurgte sig selv:” Hvordan kunne hele psykiatrien gøre det modsatte af hvad han, Laing, havde antaget, at psykiatrien handlede om – nemlig at behandle og hvis muligt helbrede og i alt fald standse årsagerne til psykiske sygdomme?

12

den individuelle frigørelse med den samfundsmæssige. Laing følte, at han blev spændt for en samfundsomstyrtende vogn, han hverken kunne eller ville være med på.

Men fra 1970ernes midte og ud i fremtiden virkede det som om, der blev plads til Laing, uden at han nødvendigvis skulle presses ind i en anden sammenhæng end hans egen. Dette skifte var formentlig afstedkommet af den øgede interesse for psykologi og psykoterapi i de vestlige lande i denne periode, og har helt givet været med til at Laing fik sin plads i psykiatrihistorien.

Begyndelsen på antipsykiatrien I 1953 forlod Laing hæren og fik arbejde på et psykiatrisk hospital i Glasgow. Han arbejdede på en kvindeafdeling, og patienterne her havde været der i årevis. Hvad kvinderne følte blev anset for betydningsløst, de var alle tossede, det var derfor de var der. Laing mente, at havde man taget deres følelser alvorligt, ville man have båret sig anderledes ad, end man gjorde.

Laing skrev en rapport til hospitalet, hvori det fremgik, at han troede på, at forholdet mellem personalet og patienterne og mellem patienterne indbyrdes var mere væsentligt end den medicin, der blev ordineret.

På baggrund af dette brev fik han lov til at lave et eksperiment, hvor han fik tildelt to faste sygeplejersker, og hvor han fik lov at indrette et lokale

Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning

Tema

uden senge, men med mulighed for at strikke, væve og læse ugeblade.

Lokalerne blev indrettet som en dagligstue. I disse lokaler skulle ”håbløst tilbagetrukne patienter” få lov at opholde sig i dagstimerne. Første dag skulle de nærmest trækkes derover.

Laing udtaler:” Her oplevede jeg de mest bevægende øjeblikke i min tid på afdelingen. Den næste dag stod de alle sammen i en klynge omkring den aflåste dør og ventede bare på at slippe ud og komme over i dagsrummet sammen med de to sygeplejersker og mig. De hoppede, trippede og snurrede om sig selv, og hvad ved jeg.

Mere ”fuldstændigt tilbagetrukne” var de altså ikke.”

Bristede hjerter Laing var meget fokuseret på den skizofrene lidelse, og han beskrev det sådan: ”Den skizofrene er et menneske, hvis hjerte er bristet, og selv bristede hjerter har vist sig at læges, hvis vi har hjerte til at lade dem gøre det”. Dette havde ikke meget at gøre med den kliniske undersøgelse, diagnose, prognose og forordning af behandling for skizofreni.

Laing blev spurgt om, hvorfor han netop beskæftigede sig med skizofreni og ikke et af de andre sygdomsbilleder, som mange identificerede sig med?

Laing svarede: ”Som metafor(billede) for oplevelsen af at være i fare, ikke at kunne opretholde evnen til at bevare en konsekvens, en sammenhæng, en integration, hvilket er den skizofrenes problem… Så besatte denne metafor mange mennesker, som følte, at personligheden fuldstændig faldt fra hinanden. Skizofrenien er simpelthen

ViPU Viden

11. årgang · nr. 2 · juni 2009

tættere på mange mennesker end de andre sygdomme”.

Laings betydning for behandling af psykiske lidelser i dag I dag ved vi, at medicinen har en stor betydning for, at en række psykiatriske patienter har mulighed for et liv, de kan håndtere og leve ligeværdigt med ”normale” mennesker.

Men vi ved også, at de relationer vi er i, har stor betydning for vores psyke.

Laing var i sine teorier inde på, at relationer, følelser og det miljø, vi befinder os i, har stor betydning for, hvordan vi udvikler os.

Laing skabte en række selvgjorte teorier, som mange i dag måske vil

ryste på hovedet over, men hans teorier om miljø og relationer har måske haft en betydning i forhold til fremtidens behandling af mennesker med psykiske lidelser, og man kan sige, at hele den tid han repræsenterede ”til kamp mod autoriteterne”, har haft en betydning for den behandling man yder i dag til folk med psykiske lidelser.

Læs mere: Folmer Leide: Galskabens strategier – med citater fra Laings bøger: Livets kendsgerninger og Oplevelsens Politik

13

S K I Z OF R E N I o g p s y k o s e

Angsten er fjenden ved psykoser Af journalist Mette Egelund Olsen Center for Oligofrenipsykiatri

”Udviklingshæmmede med psykiske lidelser er et felt, der eksploderer i Norge. Vi troede, at det blev bedre, når de udviklingshæmmede kom ud af de store institutioner. Men en del af dem fik det værre,” siger norske Trine Lise Bakken cand. san. og Ph.d. student og med stor erfaring i udviklingshæmmede med psykiske lidelser og særligt autisme, skizofreni og psykoser.

Svære at diagnosticere ”Vi ved, at udviklingshæmmede har en overhyppighed af psykiske lidelser og jo dybere en udviklingshæmning jo hyppigere. Psykoser hos udviklingshæmmede kan være svære at diagnosticere, da udviklingshæmmede mennesker har manglende selvrapporteringsevne. Og diagnosticeringen er i stor grad afhængig af denne.

14

Derudover kan der være diagnostisk overskygning. Man tror måske, at symptomerne er udtryk for f.eks. personens udviklingshæmning eller autisme, og det skygger for den egentlige psykose. Det kan også være, at de generelle vanskeligheder, der er knyttet til den psykiske lidelse, tolkes som egenskaber hos klienten. Vi ved mest om psykoser hos mennesker med let udviklingshæmning, men flere studier har de seneste ti år bekræftet, at personer med mere alvorlig udviklingshæmning også bliver psykotiske og det på trods af, at man tidligere har anbefalet ikke at give diagnosen skizofreni ved en IQ under 50,” fortæller Trine Lise Bakken.

Angsten fylder Ifølge Trine Lise Bakken er det ikke vrangforestillingerne, der er det største problem ved skizofreni. Det er angsten og det ikke at kunne mestre

livet. Og udviklingshæmmede kan have svært ved at forklare, hvad der sker indeni dem, særligt ved mere alvorlige former for udviklingshæmning. Angsten kan komme til udtryk ved, at de er i et konstant højt beredskab. De er vedvarende nervøse og urolige. De har et mørkt blik med udvidede pupiller. Der er trækninger i ansigtet. De kaster med ting. De virker anspændte og har måske mavepine og er irritable eller aggressive.

Måske er det tandpine Det er sin sag at udrede psykosen. For tab af funktioner, aggression, irritation, selvskadning og udadagerende adfærd kan betyde mange ting og er ikke nødvendigvis tegn på, at det er en psykose, der er på spil. ”Man må tænke krop først. Kan det være tandpine, for små sko, epilepsi? Kan det være miljømæssige betingelser som for lange arbejdsdage,

Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning

Tema

uhensigtsmæssige krav? Eller kan det være livshændelser og hormonelle cykluser?” siger Trine Lise Bakken.

Hun forklarer, at den hallucinatoriske adfærd hos udviklingshæmmede med psykoser f.eks kan komme til udtryk ved: - K lager om øre-smerter, hvor der ikke findes ydre tegn på øreproblemer.

- At de holder sig for ørerne samtidig med, at de råber.

- At de stirrer mod fikserede punkter i rummet eller ude.

- At de viser tegn på angstreaktioner samtidig med, at de stirrer mod bestemte punkter.

- Selvskadning (særligt det at dunke hovedet ind i væggen) samtidig med, at de holder sig for ørerne.

- Mærkelige lyde, som patienten ikke laver til hverdag. Eller at de snakker eller mumler med sig selv.

- Det at de griner gentagende gange tilsyneladende uden grund.

- At det er vanskeligt at opnå kontakt med patienten, når vedkommende udviser disse ovenstående tegn.

Det afhænger af adfærden Hos alvorligt udviklingshæmmede mennesker er det ofte disorganiseret (forstyrret) adfærd og negative symptomer som f.eks. apati, initiativløshed, afladede følelser og social tilbagetrækning, der kommer til udtryk ved psykoser. Da de ikke kan sætte ord på eventuelle hallucinationer og vrangforestillinger, er man afhængig af de adfærdsmæssige symptomer, de udviser.

Præget af færre ord Tankeforstyrrelser, som også betegnes

ViPU Viden

11. årgang · nr. 2 · juni 2009

som forstyrret tale, f.eks. uorganiseret tale og forringet ordforråd, kan være svære at opdage hos udviklingshæmmede mennesker, der har begrænsede verbale evner. Men et fattigere ordforråd og associationsforstyrrelser og afsporinger kan være tegn på tankeforstyrrelser hos også svært udviklingshæmmede (og psykotiske) mennesker.

Omsorgen er vigtig Udviklingshæmmede med psykoser skal ifølge Trine Lise Bakken have samme akutbehandling som os andre.

Når man er psykotisk og sårbar, har man brug for omsorg. Før sagde man, at hvis de fik hjælp, mistede de færdigheder. Men når de får hjælp, bliver de hurtigere raske. ”Når personalet er hjælpsomme, går det godt, men når de giver instrukser som, at ”nu skal du tage skoene på”, så går det ikke godt. Man må bruge gradueret håndledelse. Hvis de f.eks. kan 75 procent, så må vi give de sidste 25 procent,” siger Trine Lise Bakken og slutter: ”Miljøbehandling koblet med medicin og samtalebehandling er den centrale behandling.”

Trine Lise Bakken er leder af ”Regionalt fagmiljø for autisme og psykiske lidelser” og har været med til at danne ”Nasjonalt fagnettverk om utviklingshemning og psykisk lidelse i Norge” - læs mere på www.naku.no Hun er desuden workshopleder under den nordiske konference 2010: Fra psykisk lidelse til psykisk sundhed. Fokus på mennesker med udviklingshæmning.

Læs mere: www.konferencen2010.dk

15

S K I Z OF R E N I o g p s y k o s e

Paranoia Af overlæge Kurt Sørensen Center for Oligofrenipsykiatri

Tag med overlæge Kurt Sørensen på en psykiatrisk slentretur ind i paranoiaens forunderlige verden.

Paranoia er et græsk ord, der egentlig betyder noget i retning af ”erkendelse ved siden af”. Man kan sige, at der er tale om en opfattelse af omverdenen, som er forrykket og derfor har man, specielt i ældre tid på dansk, brugt ordet: ”forrykthed” synonymt med paranoia. En patient med paranoia

kaldes under tiden en ”paranoiker”, og de idéer, der præger hans opfattelse, kaldes paranoide forestillinger eller vrangforestillinger. Det er sprogligt ukorrekt at tale om paranoide vrangforestillinger. Det er dobbeltkonfekt.

Er man paranoid, lider man af vrangforestillinger, og lider man af vrangforestillinger, er man paranoid.

En vrangforestilling er udtryk for en indre måde at tænke på, en tankeforstyrrelse. Man kan også sige, at der er

tale om en forkert opfattelse, som ikke kan korrigeres med fornuftsgrunde og heller ikke med den paranoides sanseindtryk.

En vrangforestilling kan være objektivt set rigtig, men det som karakteriserer vrangforestillingen, er den måde, man når frem til en given opfattelse på. En ikke helt ualmindelig paranoid tilstand er således jalousiforrykthed, hvor den paranoides tankeverden er optaget af partnerens eller ægtefællens formodede utroskab.

Det er i den forbindelse ikke væsentligt, om partneren rent faktisk er utro, men den måde patienten argumenterer på, kan afsløre paranoiaen. Kommer partneren således sent hjem en aften, er det naturligvis et bevis på, at han/ hun har været utro. Kommer han/ hun til normal tid eller tidligere, er det bevis for, at man forsøger at skjule utroskabsforholdet for den jaloux partner, der imidlertid godt kan gennemskue, hvad der er gang i. Andre kan opleve, at omverdenen rotter sig sammen mod dem, og at de bliver genstande for veritable sammensværgelser, eller man kan føle sig erotisk efterstræbt.

De fleste danskere har set Matadorserien, én eller flere gange, og husker, hvordan Misse Møghe i en fremskreden alder begyndte at ”drage” mandfolk, der ville befamle hende overalt. Her er ikke tale om

16

Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning

Tema

en fuldstændig opdigtet urealistisk fantasifigur, men om en paranoid tilstand, som er velkendt på psykiatriske afdelinger. Ofte ser man, at der optræder hallucinationer i forbindelse med vrangforestillinger. Hallucinationer er sanseindtryk, der ikke har nogen bund i den virkelige verden, men som af patienten opfattes som den skinbarlige virkelighed. Velkendt er det således, at mange skizofrene patiener er hørehallucinerede: Hører stemmer eller fx føler, at der bliver sendt stråler imod dem. Én af vore patienter opfattede tydeligt, hvordan den lokale tv-sender udsendte fjernsynsbølger, der gik ind i hans hoved, og han kunne således se tv-avisen på en anden måde, end vi andre kunne, og hans opfattelse af virkeligheden blev naturligvis derefter. Om det var den hallucinatoriske oplevelse af tv-signalerne, der kom først og gav anledning til vrangforestillingerne, eller om det var omvendt er umuligt at sige. Det svarer til det klassiske spørgsmål, om hvad der kom først, ægget eller hønen.

Vrangforestillinger er kendetegnede ved at være et urokkeligt element i den paranoides tankeverden. De kan stride nok så meget mod almindelig sund fornuft og logik, men alle ”fornuftsargumenter ” preller af på ham.

Den tankegang, der præger mennesker, er naturligvis afhængig af dets baggrund og evner, herunder intellektuelle færdigheder. Det skal man naturligvis tage i betragtning, når

ViPU Viden

11. årgang · nr. 2 · juni 2009

man støder på synspunkter, der virker paranoide. Blandt udviklingshæmmede mennesker kan nogle således have en mindre kritisk vurdering af, hvad de hører og oplever.

En udviklingshæmmet mand havde således, som ros for et godt stykke arbejde, fået at vide, at han skulle være forstander. Denne bemærkning, der var sagt i spøg, blev taget helt alvorligt og medførte skuffelse og depressive symptomer hos den

pågældende, der følte sig forbigået ved den næste forstanderudnævnelse.

Dét, som for udenforstående kunne se ud som storhedsforestillinger, var i virkeligheden blot en misforståelse, der kunne korrigeres, men som egentlig var indfølelig ud fra hans forstandsmæssige standpunkt.

Når imidlertid en udviklingshæmmet kvinde klager over, at hun føler sig beluret, kan man ikke umiddelbart afgøre karakteren af en sådan

17

S K I Z OF R E N I o g p s y k o s e

klage. Når hun derimod tilføjer, at beluringen sker om natten og foregår ved at overboen borer hul i sit gulv for at kunne kikke ned i hendes soveværelse, og for om natten at hælde smeltet bly ned over hendes seng, er det vanskeligt at forklare som reelle oplevelser, der er misforståede.

Enhver modargumentation bliver afvist. Det forhold, at viceværten adskillige gange havde undersøgt loftet i hendes soveværelse uden at finde spor efter bore-aktivitet, gjorde intet indtryk på hende. De overgreb, hun følte sig udsat for, oplevede hun som voldsomt pinagtige, men heldigvis kunne hun hjælpes med antipsykotisk medicin, der fik oplevelserne til at trænge i baggrunden. Men hun er

18

stadig fuldt og fast overbevist om, at hendes oplevelser er virkelige.

At man ikke altid kan slutte, at usandsynlige beretninger er udtryk for vrangforestillinger, viser den følgende historie, der udspandt sig for en snes år siden i det virkelige liv: En ældre kvinde beklagede sig til en slægtning over, at hun jævnligt blev forstyrret om aftenen af nogle sorte mænd, som kom hos hende medbringende en ged, og som drak hendes kaffe. Hun var fuldstændig urokkelig i sin forklaring, og hun blev til sidst tvangsindlagt på en psykiatrisk afdeling til behandling for sin formodede paranoia. Hun fik antipsykotisk medicin og blev noget svimmel heraf. Måske var det dét, der

var grunden til, at hun en dag faldt og brækkede lårbenet. Der stødte komplikationer til, og hun døde. Kort tid efter dødsfaldet ryddede pårørende op i lejligheden, da det om aftenen ringede på døren. Udenfor stod tre mænd af afrikansk herkomst, og de havde en lille ged i et træbur. De bad om at komme til at tale med den rare gamle dame, som plejede at give kaffe!

Og således viste det sig endnu engang, at virkeligheden kan overgå selv psykiateres af og til krøllede fantasi.

Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning

S K I Z OF R E N I o g p s y k o s e

Interview

”Min dreng er sent udviklet og har psykiske lidelser” Af fotojournalist Hanne Engelstoft Center for Oligofrenipsykiatri

nehave, og Dorte passede sit arbejde.

Familien havde en pige i huset til at hjælpe med de daglige gøremål.

Thomas fik foretaget et EEG, fordi familien observerede, at han havde mange små absencer. Han kommer derfor i medicinsk behandling med Tegretol. Medicinen hjalp Thomas, så han også blev bedre til at koordinere sine bevægelser.

Dorte Vilslev er uddannet omsorgsassistent og mor til fire børn. Den ene af dem, Thomas, er sent udviklet og har haft manier og depression. Psykiater Kurt Sørensen, leder af Center for Oligofrenipsykiatri har konstateret, at Thomas også har skizoide træk.

Thomas Vilslev blev født d. 25. november 1974. Han var et stort barn, da han blev født, vejede han 11 pund.

20

Thomas var en glad dreng, der havde mange kontakter. I 1-2-års alderen mente Thomas forældre, at noget var galt, men lægerne ville ikke høre.

Dorte Vilslev fortæller: ”Thomas var fumlet og tumlet. Jeg synes at kunne se, at Thomas ikke helt fulgte den normale udvikling. Jeg måtte stille krav til lægerne, men vi fik ikke meget støtte og hjælp i forhold til, at vi mente, der var noget galt med Thomas.”

I fem-års alderen gik Thomas i bør-

”I er jo englebørn og jeg er bare en sølle staldkarl” Thomas fortsætter i børnehave og går i børnehaveklasse med en støttepædagog. Forældrene har fået besked om, at Thomas er sent udviklet, og har ikke nogen decideret diagnose eller årsager til hans langsomme udvikling.

I familien er Thomas en elsket og glad dreng.

Da Thomas skal i skole, mener man ikke i skolen i Mariager, at han skulle i centerklasse. I klassen var specielt en elev, Joan, som hjælper Thomas og de to har stadig kontakt.

Som 14 - 15 årig blev Thomas opmærksom på, at han var anderledes end sine søskende, at han i det hele taget var anderledes. Dorte fortæller:”Det har ikke været hårdt at have Thomas, men jeg blev ked af det på hans vegne, da han en dag kom hjem og sagde: ”Jeg har væltet en masse skamler i dag”. Så sagde han til sine søskende:” Ja, I er jo englebørn,

Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning

Tema

og jeg er bare en sølle staldkarl.” Det gjorde ondt på mig, at Thomas kunne se og være ked af, at han ikke var ligesom alle andre.” ”Jeg glemmer aldrig den dag, jeg skulle give Thomas psykofarmaka” Som ung 18-årig kommer Thomas på efterskole, Tolne efterskole for sent udviklede.

Thomas flytter senere i et bofællesskab for udviklingshæmmede.

Han får også et job eller ”praktikplads” på en rideskole. Thomas står op kl. 6 og smører selv sin madpakke og er først hjemme igen 16.30.

Som 25-årig får Thomas sin første mani. Thomas mor siger: ” Thomas har i al den tid, han boede i bofællesskabet været hjemme hver anden weekend og i alle ferier. Den periode hvor han var på rideskolen, var det som om han blev ”stresset”, og Thomas begyndte at lave om på nat og dag. Sov om dagen og var vågen om natten. På institutionen var der ikke nattevagt, og vi var nødt til at tage Thomas hjem igen. Da jeg skulle give Thomas hans første psykofarmakon, var jeg ulykkelig.

Vi så, hvad medicinen gjorde ved vores voksne søn. Han blev en helt anden, end den Thomas vi kendte.

Han mistede empatien, var ligeglad med sig selv og røg uafbrudt. Som forældre var vi hele følelsesregistret igennem – frustration, sorg – det var forfærdeligt. Vi følte stor afmagt.”

Dorte siger:” Jeg så det som om, Thomas var blevet langsomt ”udbrændt”, og man kan sige, at i manien lider omgivelserne og i depressionen lider personen.

ViPU Viden

11. årgang · nr. 2 · juni 2009

Det var en hård tid.”

Halvandet år efter kom den næste mani. Thomas kom på en institution, med nattevagt, men forholdene var ikke egnede til Thomas. Så Thomas kom hjem og boede hjemme i halvandet år. ”Jeg tænkte nogle gange, gid Thomas havde været dårligere fungerende, så han bare havde levet i lykkelig uvidenhed,” fortæller Dorte. ”Den rigtige behandling er altafgørende” Thomas flyttede i et nyt bofællesskab i Hobro. Her oplevede forældrene, at alt omkring Thomas begyndte at fungere, og forældrene følte sig helt trygge ved den behandling, der blev udøvet. ”Thomas er så glad for at være i bofællesskabet, og når Thomas har det godt, er han verdens dejligste dreng. Han kommer stadig hjem og er på weekend, for jeg kan ikke undvære ham. Folk der siger nej til de handicappede, ved ikke hvad de går glip af.

Thomas søskende siger, at de kan lære meget af ham og hans måde at være på. Han har ingen problemer med at fortælle, at han elsker os forældre. Det siger de andre børn, at de har svært ved at sige. Så de har på den måde også respekt, for det Thomas kan.”

Thomas begynder på et tidspunkt at udvikle skizoide træk. Han hører stemmer, har svært ved at skelne imellem fantasi og virkelighed.

Familien kommer i kontakt med Center for Oligofrenipsykiatri.

Thomas og hans mor kommer til samtale hos overlæge og centerleder Kurt Sørensen.

”Det var fantastisk, Kurt ordinerede en ny medicin til Thomas. Den har bare virket på Thomas, så han i dag har det fantastisk. Thomas er blevet meget mere social, han har venner, vi har fået vores søn tilbage, og alt er godt.”

Dorte fortæller videre. ”Det har ikke været nemt hele vejen, men nu får Thomas den rigtige behandling, og den støtte han har brug for. I familien nyder vi hans selskab og glæder os over, at han igen er glad og har et godt liv – det har været afgørende, at Thomas kom i den rigtige behandling, og at vi som forældre ikke længere er overladt til os selv.”

21

S K I Z OF R E N I o g p s y k o s e

Mennesker med skizofreni har kognitive vanskeligheder Af journalist Mette Egelund Olsen Center for Oligofrenipsykiatri

Skizofreni er ikke bare en psykosesygdom. Skizofreni omfatter også kognitive vanskeligheder.

Det er blandt andet vanskeligheder med at huske, koncentrere sig over tid og at danne overblik.

Vanskelighederne følger med sygdommen, og gør det sværere for patienten at fungere i hverdagen.

Men hvad hvis man er udviklingshæmmet og har skizofreni? Da de kognitive funktioner i forbindelse med udviklingshæmningen i forvejen er reduceret, vil udviklingshæmmede med skizofreni været dobbeltramte.

”Allerede for 150 år siden var man opmærksom på, at patienter med skizofreni havde vanskeligheder ved at koncentrere sig over tid, at de havde svært ved at huske, og at de havde vanskeligheder ved at bevare overblikket. Men den viden blev lidt glemt og stod i skyggen af psykosedelen, der var i fokus i både det kliniske arbejde og forskningen,” siger Torben Østergaard Christensen, cand.psych., specialist i klinisk psykologi og Ph.D. Han arbejder til daglig på OPUS (Klinik for unge med skizofreni) på Århus Universitetshospital, Risskov.

Han forklarer endvidere, at man først indenfor de sidste 15-20 år har fået ordentlige neuropsykologiske tester til anvendelse i klinikken.

22

Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning

Tema

Tester afdækker mangler I den danske kliniske psykiatri har man fået fokus på kognition igennem to kvalitetssikringsprogrammer, der understreger, at ”udredning af kognitiv funktion, bør være en essentiel del af udredningsprocessen ved skizofreni, ikke mindst i forhold til behandlingstilrettelæggelse”. Det betyder i dag, at man via neuropsykologiske tester og interviewer afdækker de kognitive vanskeligheder og ressourcer, som patienten har. ”De vanskeligheder, som patienter med skizofreni har, er f.eks. delt opmærksomhed. De har svært ved at følge to mentale spor og skifte mellem dem. Den mentale fleksibilitet er reduceret. De kan have svært ved at anvende arbejdshukommelsen, det vil sige problemer med at fastholde mange informationer og problemer med at arbejde med informationerne.

Små mentale operationer, som for eksempel dem man anvender ved indkøb, er ofte meget vanskelige for mennesker med skizofreni. De eksekutive funktioner som planlægning, struktur og overblik er reducerede sammenlignet med mennesker uden kognitive vanskeligheder,” siger Torben Østergaard Christensen.

hverdag, hans aftaler etc. ”De informationer man får om patientens kognitive funktioner, hans svagheder og styrkesider, gør det lettere at tale med vedkommende uden at sætte ham i forlegenhed, fordi han måske ellers ville komme til kort på grund af den svækkede kognition. Man kan godt træne de kognitive færdigheder, men man kan ikke blive helt fri for vanskelighederne. Der findes i dag pc-programmer, der minder om spil, og som træner f.eks. den vedvarende eller delte opmærksomhed, arbejdshukommelsen og overblik,” fortæller Torben Østergaard Christensen og fortsætter: ”Jo bedre IQ man har før sygdommen, desto mindre kognitive vanskeligheder har mennesker med skizofreni. Man kan måske forledes til at tro, at vedkommende med den gode kognition slet ikke er ramt. Men vedkommende er stadig reduceret i forhold til sit egentlige potentiale. Har du skizofreni, har du pr. definition kognitive vanskeligheder. Men hvilke

og hvor mange, du har, er forskelligt fra patient til patient. Man ved, at jo færre kognitive vanskeligheder man har, jo bedre kan man klare hverdagen. Man formår at holde hjemmet ordentligt, man får en uddannelse, danner netværk. Gode kognitive evner øger sandsynligheden for et positivt sygdoms-forløb.”

Personalet kompenserer Han fortæller videre, at udviklingshæmmede ikke har samme mulighed for at træne deres kognition, som andre med skizofreni har. ”Det er personalet, der skal kompensere for de udviklingshæmmede menneskers kognitive vanskeligheder.

For de udviklingshæmmede med skizofreni kan have svært ved at forstå deres egne kognitive problemer, og dermed er det vanskeligt at gøre noget ved det,” slutter Torben Østergaard Christensen.

Genkender bedre end genkalder Mennesker med skizofreni kan også have svært ved at genkalde sig ting fra deres langtids-hukommelseslager.

Til gengæld har de lettere ved at anvende deres genkendelseshukommelse.

De genkender lettere ting – også i en samtale, hvilket bevirker, at det også af kognitive hensyn er vigtigt at have et vist kendskab til patientens

ViPU Viden

11. årgang · nr. 2 · juni 2009

23

S K I Z OF R E N I o g p s y k o s e

Om skizofreni og psykoser hos mennesker med udviklingshæmning Af journalist Mette Egelund Olsen Center for Oligofrenipsykiatri

Udviklingshæmmede kan godt have skizofreni eller en af de andre former for psykose. Faktisk er der højere forekomst blandt udviklingshæmmede mennesker end blandt normale. Ind i mellem kan det være nødvendigt at stille diagnosen, uden at involvere den udviklingshæmmede selv.

”Når og hvis jeg skal stille diagnosen skizofreni/psykose lytter jeg meget til personalet og de pårørende. Det er tit dem, der danner grundlag for at kunne stille en diagnose og ikke det, jeg får fra de udviklingshæmmede selv, der ofte gerne vil please mig.

Ved de bedre-fungerende udviklingshæmmede mennesker kan man godt stille diagnosen på baggrund af deres egne udsagn. Ved nogle af de dårligere kan man have en bestyrket mistanke om, at vedkommende huser en skizofreni. Ved andre igen kan man måske sige, at de har en psykose, men ikke specifikt sige at det er skizofreni,” forklarer overlæge og psykiater Anette Løwert, Vejle.

Hun forklarer, at det desuden kan være vanskeligt at underinddele skizofrenien hos udviklingshæmmede.

Altså hvilken slags skizofreni det er.

De får så en uspecifik skizofrenieller psykose-diagnose. ”Men det betyder ikke så meget, om det er psykose eller skizofreni.

Behandlingen er den samme. Både medicinsk og pædagogisk. Det kliniske billede er vigtigere frem for en mere specifik videnskabelig diagnose.

Så det er mere klinikken end noget andet, det handler om,” siger Anette Løwert.

Der er ifølge hende to ligebenede behandlingsforhold. Det ene er, hvor-

24

dan man pædagogisk forholder sig til opgaven. Det anden er medicin (antipsykotika). ”Jeg bruger de gængse præparater.

Nogle er mere velegnede til udviklingshæmmede end andre. Man skal være meget opmærksom på dosering.

Jeg starter altid med lavere doser end hos normale blandt andet fordi, de udviklingshæmmede mennesker ikke kan rapportere om eventuelle bivirkninger. Jeg tror, det er vigtigt, at oligofreni-psykiaterne anvender få præparater, de kender til mindste detalje. Fordi vi skal være mere opmærksomme på bivirkningerne frem for at prøve noget nyt hele tiden. Min holdning er, at nye stoffer skal prøves af på normale først. Jeg overvejer hver gang, hvad der vil være det rigtige præparat, og jeg starter altid meget lavt i dosis. Mit generelle indtryk er, at udviklingshæmmede mennesker har behov for mindre dosis. Op mod 85 procent af dem får en lavere dosis end normale,” siger Anette Løwert.

Hun mener, at der stadigvæk er nogle derude, der får for meget medicin, selvom der er reguleret meget på de 25 år, der er gået. ”Pædagogisk skal man skåne disse mennesker. Man skal skabe forudsigelighed og ikke udsætte dem for stressfaktorer. Man skal være tydelig

Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning

Tema

i sin tale eller lave tegn, der er lette at forstå. Ikke skabe misforståelser, og så skal man have en forståelse for, at disse mennesker er syge - og at de har brug for hjælp,” siger Anette Løwert.

Men hvordan reagerer så et udviklingshæmmet menneske med psykose, herunder skizofreni? ”De har en påfaldende og ændret adfærd. De gør og siger ting, som er påfaldende. Fx slår hovedet ind i væggen - pludseligt og uventet. Det er det adfærdsmæssige, der langt hen ad vejen fortæller os, at der er noget galt.

Men man kan ikke sætte lighedstegn mellem udadagerende adfærd og selvskadende adfærd og så psykoser.

Hvis der er adfærdsændringer, må man gå ind og høre, hvad der ellers er af symptomer,” siger Anette Løwert.

Det er meget svært for et udviklingshæmmet menneske at give udtryk for de psykotiske symptomer som f.eks. tankeforstyrrelser. Det kan udmønte sig i, at ”der er noget dumt inde i hovedet”. Det kan også være svært at finde ud af, om det er tankeforstyrrelser eller, der er tale om sansebedrag eller vrangforestillinger. En ting er sikkert: Det er ubehageligt for vedkommende. Og det er forfærdeligt svært for mennesker med udviklingshæmning at fortælle om deres symptomer og at skelne mellem, hvad der er virkeligt og ikke er virkeligt.

Selv det der med baggrund i psykosen reelt er uvirkeligt bliver nemt virkeligt for dem. Og sygdomsindsigt er svært, så de udviklingshæmmede kan let forblive uforstående overfor deres ubehagelige symptomer.

ViPU Viden

11. årgang · nr. 2 · juni 2009

25

S K I Z OF R E N I o g p s y k o s e

Skizofreni-dagene i Stavanger Af informationsmedarbejder Dorte Eifer Center for Oligofrenipsykiatri

I 2008 var det nøjagtig 100 år siden den schweiziske psykiater Eugen Bleuler for første gang brugte begrebet skizofreni, og det var 20. Gang, at ”Schizofrenidagene” i Stavanger fandt sted.

ViPU Viden var med, og vi bringer her uddrag fra nogle af foredragene.

Opfølgningsstudie af unge skizofrene Neuropsykolog Merete Øie beskriver skizofreni som en ubalance mellem styrke i følelser og hjernens frontallappers evne til at dæmpe og aktivere disse følelser. Skizofreni gør det svært at bruge den IQ, man egentlig har, fordi lidelsen påvirker de eksekutive funktioner i hjernen. Evnen til at koncentrere sig, huske og planlægge påvirkes og giver kognitive svigt hos skizofrene. I hvert fald hos dem, der har haft lidelsen over en længere

26

periode, viser Merete Øies forskning.

Merete Øie har i 2005 lavet et opfølgningsstudie af 15 personer, der som unge, 13 år forud i 1992, havde fået diagnosen skizofreni. 3 var siden blevet raske, mens 12 fortsat havde diagnosen skizofreni. Ingen af de 12 skizofrene havde i 2005 fået uddannelse, de boede fortsat hjemme, og ingen af dem havde kærester. I 1992 havde ingen af de unge skizofrene kognitive svigt, men undersøgelsen viste en signifikant forværring fra ungdom til voksen på de eksekutive funktioner. Merete Øies undersøgelse rejser spørgsmålet om skizofreni er en degenerativ proces? En anden forklaring på forværringen kan også skyldes medicinpåvirkning. En tredje forklaring kan være manglende stimulation, at hjernen så at sige ikke bliver brugt, når man ikke udvikles gennem uddannelse, arbejde og kontakt med andre mennesker? En fjerde forklaring, ifølge Merete Øie, kunne

også være, at den skizofrene i en årrække kæmper med de eksekutive funktioner men efter længere tids kamp, klarer hjernen ikke det kolossale overarbejde?

Det er angst, der skaber psykoser Lars Thorgaard, overlæge i Regionspsykiatrien i Herning, lagde vægt på, at psykoser er et udtryk for voldsom stor indre utryghed.

Han mente, at alle psykiske lidelser handler om stor angst. Angst kan have forskellige udtryk, men fælles for alle angstformer er den store utryghed.

Det raske menneske har en indre tryghedsgiver der fungerer, mens det psykisk syge menneske har en indre utryghedsskaber. Når et psykotisk menneske hører stemmer, et det et instinktivt forsøg på selvberoligelse.

Hensigten er beroligelse, men når utrygheden bliver stor nok, skaber det ikke den ønskede effekt: Tryghed.

Vrangforestillinger er et forsøg på at

Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning

Tema

skabe forklaringer, når et menneske er utryg. Lars Thorgård mener derfor, at det er hensigtsmæssigt, at man i behandling af psykoser fokuserer på behandling af angsten, bl.a. i form af beroligende mestringsstrategier. Åben dialog øger familiens ressourcer i psykotiske kriser Laplands-modellen udgør en anderledes behandlingstilgang til psykoser, end den man normalt møder i psykiatrien. Jaako Seikkula, professor i psykoterapi, fortalte, at hurtig indgriben og inddragelse af ressourcepersoner omkring det psykiske syge menneske, er noget af det centrale i Laplandsmodellen. Desuden lægger man stor vægt på, at patient og de øvrige involverede mødes med behandlerne i rundkreds -med fokus på øjeblikket og nærvær. Resultaterne er tankevækkende. Således har forskning vist, at psykotiske mennesker behandlet efter Laplands-modellen gennemsnitligt er indlagt 31 dage sammenlignet med, at psykotiske mennesker fra Stockholm er indlagt 110 dage. Samtidigt er det bemærkelsesværdigt, at kun 33% af de laplandske patienter fik medicin mod 93% af de stockholmske patienter, og

ViPU Viden

11. årgang · nr. 2 · juni 2009

kun 19 % af de laplandske patienter fik tilkendt pension mod 62% af de stockholmske patienter.

Læs mere i Journal of Family Therapy 30, 2008 På dansk er udkommet: Jaakko Seikkula: Åben dialog og netværksarbejde, Hans Reitzels Forlag, 2008, 302 sider, kr. 298,00.

Den gode behandlingsrelation giver tvangsreduktion Reidun Norvoll fortalte om et norsk projekt: BAT-projektet - brukerorienterte alternativer til tvang. Formålet med projektet var at undersøge muligheden for tvangsreduktion.

Den gode behandlingsrelation er et af nøgleordene for at reducere tvang, viste projektet. Den gode relation skabes bl.a. gennem: • En mere anerkendende, omsorgsfuld og ydmyg tilnærmelse til patienten • Øget vægt på fleksibel, individuel behandling • Bruge mere tid på løsninger (frem for at se problemer) ved at bruge åben kommunikation – hvad hjælper dig? - hvad ønsker du?

Projektet foregik på en afdeling,

og afdelingens kultur ændrede sig gennem projektperioden markant i forhold til holdninger til patienter, holdninger til tvang, fra regelstyret til kompetencestyret miljø, fra vægt på fysisk styrke til relationskompetence hos de ansatte. De færre konflikter førte til øget tryghed og øget jobtilfredshed hos personalet. Ydermere fik personalet ros fra patienterne, der oplevede langt bedre samspil med de ansatte.

ViPU Videns udsendte kan varmt anbefale at deltage på den norske konference, ovennævnte er blot et lille udpluk fra tre fantastiske dage med spændende foredrag foruden de kulturelle oplevelser, der fulgte med!

Schizofreni-dagene afholdes igen i 2009 under overskriften: Det er mer mellom mennesker enn himmel og jord. Relasjoner i miljø- og psykoterapi.

Læs mere på: www.schizofrenidagene.no

27

mu s ik t erapi

Musikterapi er til både fysisk og psykisk svage – og alle os andre Af journalist Mette Egelund Olsen Center for Oligofrenipsykiatri

Musikterapi fungerer som et middel til at udtrykke følelser og skabe kontakt.

Hun taler energisk med både krop og stemme. Hun kunne være et stykke musik. Et stykke musik der gerne vil ændre verden. For hun har en mission: At bringe musikken med ind i alle kroge af hospitalets og vores verden. Hun vil sprede budskabet om, at musikterapi er en kraft, der kan hjælpe både de psykisk syge, de fysisk svage og de ganske almindelige mennesker, der gerne vil udvikles og lære noget mere om sig selv.

En form for musikterapi, der kan bruges af både raske og syge (både psykisk og fysisk syge) mennesker er musikpsykoterapi.

Den 57-årige musikterapeut Benedikte B. Scheiby er kommet til Danmark fra New York, hvor hun har arbejdet de seneste 19 år. Dels som lærer på New York Universitet, dels som kliniker på et hospital som yder kort og langtids-habilitering, dels som forsker og som forfatter til artikler og kapitler i bøger og endelig som praktiserende musikterapeut på Manhattan.

Hun er en af foredragsholderne på den 6. Nordiske Musikterapikonference i Aalborg på Aalborg Universitet.

28

At genvinde kontrol ”Gennem musikterapien kan mennesket udtrykke den fysiske og psykiske smerte, der er ved f.eks. at være funktionshæmmet. Hvis patienten ikke har et sprog, kan man gennem musikterapi udløse og udtrykke, hvad der foregår indeni. Mennesket kan få en følelse af at være i kontrol, hvor det ellers føler sig magtesløs. Også hvis man har mistet kropsfunktioner og er afhængig af andre, kan musikterapien være et medium til atter at kunne føle sig kraftfuld,” siger Benedikte B. Scheiby og fortsætter: ”I musikpsykoterapi er det vigtigere, hvordan musikken helbreder, end hvordan den lyder. Det kan være et suk, en stønnen, et skrig, et dybt åndedrag. Musikpsykoterapi går ind bag menneskets forsvarsmekanismer og kan være med til at formidle følelser og tanker, der ellers er bag lås og slå i menneskets indre.”

Følelser i musik Ofte er musikken, der spilles og synges i musikpsykoterapi, improviseret.

Det vil sige, at den opstår på stedet og i den situation og relation, som klienten og musikterapeuten befinder sig i. I musikken - der er bredt forstået som lyd - kan man udtrykke og udløse, hvad der foregår indeni.

Det kan være følelser af vrede eller tristhed, glæde eller sorg. Der findes ingen begrænsninger. Som regel - og hvis patienten/klienten har et sprog - identificerer man temaer og problemstillinger. Så improviserer man i musikken og finder de følelser, der ligger til grund for problemet. Det kan være afmagt eller tristhed. Det kan være indebrændte følelser, løse ender.

Alt kan udtrykkes i musikken, der kan hjælpe til med at kommunikere det ud. Musikterapeuten og klienten er begge musicerende parter. ”Man kan lave musik sammen. Man kan også anvende musik, der på forhånd er komponeret. Man kan f.eks. skabe en sang eller musik sammen, som patienten kan bruge i svære situationer og som kan støtte vedkommende i at overkomme vanskeligheder,” siger Benedikte B. Scheiby.

At hele sig selv Musik kan stimulere den indre rytme, der kan gøre det lettere at gå og at tale. Den kan også hjælpe til med at finde indre ressourcer, så mennesket kan medvirke til at heale sig selv. Det er nemlig ikke kun syge mennesker, der kan have gavn af musikterapi. Vi kender alle til stress eller øjeblikke og perioder af ned-

Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning

trykthed. Musikterapien kan gennem den kreative proces medvirke til, at man kommer bedre i kontakt med sig selv og dermed give muligheden for forandring og personlig vækst. ”Musikpsykoterapi kan også hjælpe mennesker, der ønsker at tabe sig - eller ønsker at tage på. Den kan medvirke til, at man kan udsætte sine behov og til ikke at spise med følelserne. Man kan blive bevidst om hvornår og hvor meget, man spiser og hjælpe mennesker til bedre at forstå sig selv,” siger Benedikte B. Scheiby.

Blodtryk kan sænkes Hun forklarer videre, at for højt blodtryk også kan sænkes, fordi musikken kan bruges til at blive synkroniseret med en hvilken som helst kropsrytme.

Man kan f.eks. sænke tempoet, som vedkommende spiller og er i. Man kan også gøre en persons åndedrætsrytme langsommere og dybere for eksempel. Søvnvanskeligheder kan også afhjælpes både ved komponeret musik og musik over temaet, som man har improviseret enten selv eller sammen med musikterapeuten. Hvis klienten har brug for øget energi, kan tempoet og dynamikken sættes op alt efter, hvor energisk en person ønsker at blive. Dette kan gøres ved hjælp af et musikteknologisk apparatur, som kan justere tempo, rytme, dynamik etc. ”Musikpsykoterapi kan også anvendes til parterapi, hvor det kan være en hjælp og katalysator til bedre at kunne tale med hinanden. Og atter er der gruppemusikterapi, hvor man bedre kan kommunikere med andre

ViPU Viden

11. årgang · nr. 2 · juni 2009

29

mu s ik t erapi

mennesker og lettere udtrykke sig i musikken,” fortæller Benedikte B. Scheiby.

At hjælpe døende på vej Musikterapi bruges også i forbindelse med døende. Musikterapien kan hjælpe både den døende men også de pårørende med at gå gennem den psykologiske proces. Musikterapien kan hjælpe med både smertekontrol og med at give slip.

”Børn med indlæringsvanskeligheder kan i musikterapien arbejde med at øge deres opmærksomhed og bedre evnen til at kunne koncentrere sig. De kan lære at bede om hjælp og blive bedre til at kunne slappe af og sidde stille. Det der gælder ved musikterapi, hvor der anvendes komponeret musik er, at den er personlig relateret.

Den er designet specifikt til det individ med den alder, handicap og

Benedikte B. Scheiby har udviklet en musikterapisupervision på Skype, hvor der snakkes og spilles om problemstillinger, og hvor musikterapeuter kan modtage træning fra hende - næsten uanset hvor i verden de befinder sig. Hvis du er interesseret i at vide mere og eventuelt læse nogle af hendes artikler, der fås som PDF-filer, kan hun kontaktes på: BenedikteS@aol.com Man kan også se på nettet, hvad Institute for Music and Neurologic Function (www.bethabe.org - søg under menupunktet: Music Institute) forsker i og tilbyder af musikterapi-former.

Det er blandt andet afhjælpning af fysiske problemer og traumer forbundet med hjerneblødning. Det kan være det at genlære at tale, bevæge sig, genopbygge hukommelse, fjerne depressioner, smertebehandling, behandling af stress, hjælp til for tidligt fødte børn og deres mødre. Personer med demens og Alzheimers sygdom kan få hjælp til at forbedre livskvalitet. Det kan også være vægtkontrol, genvinding af normalt åndedrætsbrug i forhold til personer med hjerteproblemer og åndedrætsbesvær, søvnproblemer og endnu mere…

30

målsætning, det har. Det er ikke et supermarked med en plade, der kan give løsninger. Det er enten selvlavet eller nøje udvalgt,” understreger Benedikte B. Scheiby.

Terapien skaber ro Hun beretter, at musikterapi (både den hvor patienten lytter, og den hvor patienten selv deltager i musikudfoldelsen) skal bruges bredt.

Det være sig fra mennesker, der skal opereres til personer, der skal til tester eller eksamen. Man kan lave cd’er, der hjælper med nervøsiteten.

Musikterapeuter kan hjælpe mennesker i venteværelser, på skadestuer.

Hjælpe til en roligere stemning. Skabe fred og harmoni hvor der ellers er kaos og angst. ”Processen mod helbredelse kan gå hurtigere i musikterapi end i verbalterapi. Derfor skal man være forsigtig, og derfor er det vigtigt, at musikterapeuter er ordentligt trænede.

Og det er de danske musikterapeuter.

De er nogle af verdens bedst trænede

Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning

på både klinisk og teoretisk plan,” understreger Benedikte B. Scheiby.

Hun var sammen med professor i musikterapi Inge Nygaard Pedersen med til at skabe den danske uddannelse tilbage i 1981. Men i dag arbejder hun i USA. På et forskningsophold i USA mødte hun sin mand, som også er ansat på et universitet som professor i musikterapi. Hun fortæller om en af sine voksne patienter: En behersket vrede ”Han var præget af en voldsom vrede, han ikke kunne styre. Han var blevet slået og misbrugt af sin far som barn.

Jeg gik tilbage med ham tidsmæssigt og udviklingsmæssigt i musikterapien til, han var fem år gammel. Jeg spillede musik, der relaterede sig til den alder. Jeg sang til ham, at han var god nok, og at jeg ville ønske, at jeg kunne have været der for ham dengang. Gennem musikterapien kunne og kan vi reparere hændelser

ViPU Viden

11. årgang · nr. 2 · juni 2009

og traumer, der er sket i fortiden, og som præger det menneskes psyke i dag. Helt konkret med denne mand så foreslog jeg ham bagefter, at han skulle have en mundharmonika på sig, som han kunne spille på og putte i munden, når han blev vred. Det blev en måde hvorpå, han kunne stoppe sig selv og styre sin vrede.

Mundharmonikaen kom til at fungere som et slags overgangsobjekt.”

Benedikte B. Scheiby har talt sig varm og melodisk. Musikterapien er klart hendes tredje barn. Det barn hun har spillet til live i Danmark og bragt over Atlanten. Og hun stopper ikke der. Internettet har givet hende muligheden for at sprede budskabet til hele verden. Et budskab om, at musikterapi kan forandre om end ikke verden så det enkelte menneske.

Fotos er privat fra Benedikte B. Scheiby og Miriam Karpantschof.

31

e f t erudda n n el s e

Efteruddannelse indenfor demens og psykiatri

Efteruddannelse giver bedre trivsel for alle Af informationsmedarbejder Dorte Eifer Center for Oligofrenipsykiatri

På Hyldgården og Rydehjemmet i Holstebro foregår der i øjeblikket en massiv investering i medarbejderne. Alle 50 ansatte får efteruddannelse indenfor udviklingshæmning, psykiatri og demens.

Efteruddannelsen varetages af Center for Oligofrenipsykiatri.

VIPU Videns udsendte har mødt ledergruppen til en snak om psykiske lidelser og efteruddannelse.

På Hyldgården bor 26 mennesker med udviklingshæmning, på Rydehjemmet bor 19 ældre udviklingshæmmede.

På begge bosteder har en del af beboerne en psykiatrisk overbygning.

Behandlingen af disse beboere foregår bl.a. gennem distriktssygeplejerske Jette Nielsen fra Oligofreniteamet i Herning. Derudover har man fortrinsvis kontakt med den samme psykiater i psykiatrien, og når der opstår behov for indlæggelser, foregår det i tæt samarbejde mellem psykiatrien og personalet. ”Vi bruger sygeplejersken til sparring og supervision omkring vores beboere med psykiske lidelser, mens medicinbestilling klarer vi gennem en privatpraktiserende psykiater”, fortæller sektionsleder på Hyldgården, Anne Grethe Larsen.

32

Anne Grethe Larsen, Mette Duus, Jytte Eriksen og Bjarne Laugesen

Hvad er det for noget efteruddannelse, som jeres medarbejdere får? ”Sidste år fik medarbejderne fire undervisningsdage om udviklingshæmning og demens. Det var et pilotprojekt, som Servicestyrelsen havde bevilliget midler til. I år har vi fået bevilliget puljemidler til ni kursusdage om psykiatri,udviklingshæmning og demens,” fortæller specialkonsulent Bjarne Laugesen.

Teamleder på Rydehjemmet Jytte Eriksen fortsætter: ”Indimellem kursusdagene kan vi prøve den viden af, som vi har fået fra undervisningen.

Samtlige medarbejdere er meget glade for at få efteruddannelse, det er godt at få nye tanker og vinkler på hverdagens udfordringer. Vi får

et nyt syn på beboerne. Især er det rigtig godt, at underviserne fra Center for Oligofrenipsykiatri har viden om både udviklingshæmning og psykiatri, for de kender til vores konkrete eksempler fra hverdagen.”

Stedfortræder på Hyldgården Mette Duus supplerer:” Det er godt at få udviklet vores kompetencer indenfor psykiatri. Vi møder adfærd, der er uforståelig for os, som vi simpelthen ikke er kompetente til at løse. Vi ved ikke, hvad adfærden kræver af os, og vi ved ikke hvordan, vi møder beboeren bedst. Med efteruddannelsen får vi noget psykiatrividen og nogle værktøjer, så vi ikke længere føler os magtesløse, når de svære situationer opstår.”

Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning

Hvordan blev det besluttet, at efteruddannelse skulle prioriteres så højt?

Anne Grethe Larsen fortæller: ”Vi fik et klart billede fra de kompetenceprofiler, som vores medarbejdere udarbejdede for et par år siden. Gennem flere år har medarbejderne efterlyst efteruddannelse. Behovet har virkelig været stort.” ”Den viden medarbejderne efterspørger, er blevet spredt med kommunalreformen, så derfor er det nødvendigt at optimere medarbejdernes psykiatrividen i Holstebro kommune ,” mener Mette Duus. ”Ja, helt sikkert”, siger Anne Grethe Larsen og fortsætter: ”Vi forventer, at de lange uddannelsesforløb ruster medarbejderne til de opgaver, de skal varetage. Det giver et bedre liv for de syge beboere og dermed bedre trivsel for alle.”

Jytte Eriksen: ”Ja, efteruddannelse er både godt for beboerne og medarbejderne. Helt konkret kunne vi i en periode se, hvordan en beboers manier i høj grad påvirkede medarbejderne på Rydehjemmet.

Efteruddannelsen sætter gang i nogle fremtidsvisioner for, hvordan vores arbejde kan blive bedre for os selv og beboerne.”

ViPU Viden til alle Som den første kommune i Danmark har Holstebro kommune valgt at give alle medarbejdere på bosteder, beskæftigelses, aktivitets- og samværstilbud samt hjemmevejledere på området vedr. udviklingshæmmede - et abonnement på ViPU Viden. ”Det var vigtigt for os at spørge vore medarbejdere, om de var interesseret i tilbuddet,” fortæller Anne Grethe

ViPU Viden

11. årgang · nr. 2 · juni 2009

Larsen: ”De skulle ikke føle, at det var noget, som ledelsen trak ned over hovedet på dem - som en læsepligt.

Derfor spurgte vi, og der var en generelt positiv stemning.”

Tidsskriftet bliver sendt hjem til den enkelte medarbejder, så man har sit eget blad i fred og ro og kan bladre og læse lige det, man har lyst til. ”Vi synes, det var en god idé med individuelle abonnementer,” supplerer Bjarne Laugesen, ”Tidsskriftet formidler en viden om psykiatri og udviklingshæmning, som mange af vore medarbejdere efterspørger - man får ikke mange kurser til den pris, og man behøver ikke vikardækning. Er der bare en enkelt artikel der fanger, kan det være, at det betyder en hel anderledes praksis, fordi en medarbejder har set i ViPU Viden, at man kan gøre sådan. Viden skaber mere motiverede medarbejdere, og en bedre indsigt i, hvordan psykiske lidelser kommer til udtryk hos udviklingshæmmede, vil alt andet lige skabe bedre samvær mellem personalet og de udviklingshæmmede.”

Sundt projekt Vestjyder er kendt som gode iværksættere, og det gælder også på handicap-området i Holstebro kommune. Udover de omfattende efteruddannelsesforløb har man nemlig også iværksat et projekt under Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Projektet hedder ”Udviklingshæmning, overvægt og bæredygtig sundhedsfremme” - Mange beboere i kommunens botilbud for udviklingshæmmede har problemer med overvægt. Det samme gælder også udviklingshæmmede i

egen bolig. Det skyldes bl.a., at de er mindre fysisk aktive end andre voksne, siger Anne Grethe Larsen.

Som en del af projektet er der indgået en aftale med Sundhedscentret i Holstebro. Centret skal uddanne en del af medarbejderne i botilbuddene om sund kost og motion.

Medarbejderne skal efterfølgende motivere de udviklingshæmmede til en sundere livsstil. Personalets indsigt i og viden om betydningen af både kost og motion er helt afgørende for at fremme en sund livsstil hos de udviklingshæmmede, siger Anne Grethe Larsen.

Som en del af projektet er der lavet en kogebog for udviklingshæmmede.

(Læs omtale i Bogomtaler) Den tager udgangspunkt i deres egne livretter, som bliver lavet med sundere og mere fedtfattige ingredienser. I projektet arrangerer kursuscentret Mariebjerg kurser for de udviklingshæmmede i bl.a. kropsbevidsthed, ernæringslære og betydningen af motion.

Tegn medarbejder-abonnement på ViPU VIden Videnscentret tilbyder alle kommuner i Danmark at tegne medarbejder-abonnement på ViPU Viden. Det koster 75 kr. pr. medarbejder for et år for i alt fire numre.

Hvis du synes, det lyder som en spændende idé at tegne abonnement til alle medarbejdere, er du meget velkommen til at kontakte centret på tlf. 7789 2990 eller e-mail: videnscenter@oligo.dk

33

B OG O M T A L E R

Mindebogen – 91 sider - kr. 248,00 Sorgbogen – 90 sider – kr. 248,00 Med kærlig hilsen – 59 sider – kr. 198,00 Rikke Høgsted Dansk psykologisk Forlag Rikke Høgsted er psykolog og forfatter til flere sorg- og mindebøger. ”Sorgbogen” er meget inspirerende for mennesker, der har mistet en nærtstående. Bogen fungerer som en slags dagbog, der via spørgsmål, oplæg og øvelser giver læseren mulighed for på individuel vis at bearbejde sorgen. I ”Sorgbogen” er fokus lagt på bearbejdelse af sorgen, og på hvordan man kan leve videre med den. Det er en personlig bog, der løbende vil kunne støtte den sørgende.

I ”Mindebogen” er fokus lagt på at gøre mindet om den afdøde levende gennem ord og tanker og dermed skabe et smukt og varigt minde. Med en narrativ tilgang inviterer bogen til fortællinger om livets mange historier, som tilsammen udgør den afdødes unikke liv.

Bogen ”Med kærlig hilsen” er en udfyldningsbog, hvor den enkelte kan gøre sig tanker om livet og døden, når man pga. sygdom eller alderdom befinder sig sidst i livet. Bogen lægger op til, at læseren kan reflektere over situationen, fortælle om sit liv og skrive alt, der ligger en på sinde, når man gerne vil tage ordentligt afsked med livet og sine kære.

34

Viden om skizofreni - e-learningsprogram til patienter og pårørende Cd´en kan fås ved henvendelse til Astra Zeneca: www.astrazeneca.dk Medicinalfirmaet Astra Zeneca har udarbejdet et e-læringsprogram der via lyd, billeder og tekst kommer godt omkring skizofreni-lidelsen.

Cd´en er udviklet til patienter og pårørende og man kan bl.a. finde svar på hvad skizofreni er, årsager til skizofreni, hvordan diagnosen stilles, behandling og på hvad man selv kan gøre som skizofren.

Køkkenkrogen – Sundt er sjovt Bogen er på 50 sider og kan købes for 50 kr. + porto ved henvendelse til sektionsleder Anne Grethe Larsen, Hyldgården, tlf. 9611 4661.

Mange udviklingshæmmede kæmper med usunde kostvaner og overvægt.

Det forsøger man i Holstebro kommune at ændre på ved projektet ”Udviklingshæmning, overvægt og bæredygtig sundhedsfremme.”

Som en del af projektet er der lavet en kogebog for udviklingshæmmede. Den tager udgangspunkt i de udviklingshæmmedes egne livretter, som bliver lavet med sundere og mere fedtfattige ingredienser.

Det er en rigtig god idé med en sund kogebog for udviklingshæmmede, opskrifterne er enkle og ligetil og godt illustreret. Bagest i bogen finder man en række gode kostråd.

Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning

KORT NYT

Ikke et ord om døden

Sådan hedder et nyt projekt, der skal få beboere og personale på botilbud for voksne med funktionsnedsættelser til at tale om sorg og tab. Målet er, at mindst halvdelen af landets ca. 800 botilbud har en sorgplan om ti år.

Kontakt: Maria Lincke Jørgensen, projektansvarlig / Stella Thomsen, projektkonsulent, Kommunikationscentret (www.kc-hil.dk), Skansevej 2D, 3400 Hillerød, tlf. 48 24 22 00.

Per Bøge, projektchef, Kræftens Bekæmpelse (www.cancer.dk), Strandboulevarden 49, 2100 København Ø, tlf. 3525 7500

Kunstterapi kan hjælpe psykiatriske patienter

Læge Hanne Stubbe Teglbjærg står bag nyt ph.d.-projekt fra det Sundhedsvidenskabelige Institut på Aarhus Universitet, som kan få stor betydning for behandlingen af skizofreni og andre psykiske lidelser. Kunstterapiens virkninger adskiller sig fra den traditionelle psykiatriske behandling. Patienterne bliver gennem maleriet bedre til at mærke deres følelser, finde mening og glæde i tilværelsen trods deres sygdom og at få det bedre med sig selv og andre mennesker. Derfor kan kunstterapien være et godt supplement til f.eks. medicinsk behandling.

Kontakt: Hanne Stubbe Teglbjærg, Overlæge i Psykoterapi ved afd. S, Psykiatrisk hospital i Risskov, mail: hanntegl@rm.dk

Min mening, min stemme

Seks europæiske lande skal gennem et to-årigt projekt fremme valgdeltagelsen for mennesker med udviklingshæmning. Fra Danmark deltager Center for Ligebehandling af Handicappede. Læs mere om projektet på www.clh.dk og på projektets hjemmeside www.myopinionmyvote.eu

Det som rør os... rykker

Lyngåskolen i Århus Nord havde d.

2. og 3. april lavet elevforestillingen ”Det som rør os... rykker” for at sætte fokus på udviklingshæmmedes ret til at have et ungdomsliv. Der blev sunget og lavet et fantastisk flot sceneshow til sange af bl.a. Sys Bjerre og Jokeren.

NYT FRA NORDISK KONFERENCE 2010

Konferencens program

Vi kan nu præsentere det fuldstændige program. Konferencen byder bl.a. på oplæg fra overlæge Povl Munk-Jørgensen, der taler

ViPU Viden

11. årgang · nr. 2 · juni 2009

om vigtigheden af registerforskning. Professor Sally Ann Cooper giver en status på behandlingen af udviklingshæmmede med psykiske lidelser, og hvor vi er på vej hen. Psykiater Lena Nylander taler om kommunikation og samspil. Psykolog Heikki Sepälä taler om, hvordan man kan støtte og opmuntre mennesker med udviklingshæmning til at få medbestemmelse. Musikterapeut og professor

Inge Nygaard taler om de kreative kræfter og musik som terapeutisk redskab. Lektor May Østby taler om etisk refleksion i det daglige samspil, og journalist Halvor Fjermeros taler om udviklingen af menneskesynet på mennesker med udviklingshæmning. Derudover byder konferencen på en række spændende workshops og kulturelle arrangementer.

Læs mere: www.konferencen2010.dk

35

ViPU Viden

Center for Oligofrenipsykiatri Skovagervej 2 路 8240 Risskov 路 Telefon 77 89 29 90 路 www.oligo.dk