Organist .org
Medlemsblad for Organistforeningen
SE PÅ ARBEJDSPLADSEN SOM ET SKABENDE FÆLLESSKAB
SIDE 8
Af Ingrid Bartholin Gramstrup, formand
FORMANDENS NYTÅRSHILSEN
2024 blev et travlt år for Organistforeningens bestyrelse og sekretariat. OK24 var en hård og tidskrævende proces, der endte med et tilfredsstillende resultat både på det centrale og decentrale område. Efter forhandlingerne er pågået en større opgave med færdigredigering og implementering af resultaterne i overenskomsten. Vi har erfaret, at det ikke har været uden problemer at få de overenskomstbestemte regler om ny vikarordning tydeliggjort og indført. Mange menighedsråd og vikarer har haft vanskeligt ved at forstå og efterleve de nye regler.
Da det nu kun er antallet af arbejdstimer til de enkelte tjenester og opgaver der aftales, skal der lyde en kraftig opfordring til, at vikarer bruger den vejledning, som ligger på Organistforeningens hjemmeside. Det er egentlig ret simpelt. Løn og arbejdstimer til de stillede opgaver skal være i balance, og hvis de ikke er det, så sig i fællesskabets navn nej tak til opgaven. Arbejdsgiver må vise respekt for den arbejdsindsats og de kompetencer, som vikaren stiller med, og vikaren må på den anden side udvise selvrespekt og ikke lade sig nøje.
I skrivende stund afventer vi en vejledning fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen angående implementering af den nye bestemmelse om medarbejdermøder. I disse nye regler ligger en stor mulighed for at forbedre og styrke relationen mellem arbejdsgiver og arbejdstagere og dermed give grobund for et sundt og bæredygtigt psykisk arbejdsmiljø. Det er et fælles anliggende for begge parter og også her opfordres til, at vi som ansatte arbejder positivt med.
Der venter således uafsluttede og nye opgaver i 2025. I bestyrelsen og på sekretariatet fortsættes det arbejde, der er i gang, vedrørende uddannelse og efteruddannelse, organistmangel, skimmelsvamp (og herunder medlemsundersøgelse af problemets omfang), fremtidens fagforening, medlemshvervning og medlemsfordele, netværksdannelse for organister med anden baggrund end dansk og ikke mindst arbejdet med arbejdsmiljøet i folkekirken.
Vi ser i begyndelsen af det nye år også frem til afrapportering fra det ministerielt nedsatte udvalg, der arbejder med forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet. Vi håber blandt andet, at der sættes fokus på menighedsrådenes ledelsesforpligtelser.
Alle ønskes et godt nytår
DELPENSION
Har du overvejet, hvordan du vil bruge de sidste år af dit arbejdsliv? Din overenskomst giver dig mulighed for delpension, så en delvis nedtrapning kan måske være en løsning for dig.
UDGIVELSER
LITURGI MM.
Fire tyske orgeludgivelser, tre danske kor- og salmesamlinger og tre bøger – hvoraf den sidste, Ole Brinths Liturgi og musik, får en ekstra grundig omtale med efterfølgende uddrag.
PSYKISK ARBEJDSMILJØ
Vi bringer en reportage fra et seminar under Nordisk Kirkemusiksymposium om psykisk arbejdsmiljø med leder af FAR Hans Hjerrild og arbejdslivsforsker Peter Hagedorn-Rasmussen.
REJSELEGAT
UDVIKLING UDENLANDS
Nu åbner Kirsten Skau Pedersens fond igen for ansøgninger om rejselegater. Se til inspiration en oversigt over de kompetenceudviklingsprojekter, der hidtil er uddelt legater til.
NYE NODER
Per Rasmus Møller anmelder Vibeke Astners orgelkoraler, Torsten Mariegaard anmelder Søren Birchs julemotetter, og Per Mathiasen Bach anmelder Christian Præstholms Orgelkoraler 29 og 30.
STILLINGER
ORGANIST SØGES
Alderslyst Kirke i Silkeborg søger en organist til en fuldtidsstilling eller evt. 32 timer pr. uge fra den 1. marts 2025 eller snarest muligt derefter.
Organist.org Udgives af Organistforeningen og udkommer seks gange om året: Den 1. januar, den 1. marts, den 1. maj, den 1. juli, den 1. september og den 1. november. Oplag: 815 stk. ISSN: 2246-7882.
REDAKTION Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, kommunikationsmedarbejder, tlf. 20 60 38 27, e-mail: blad@organist.org.
DEADLINE Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før. Stillingsannoncer sendes til Christina Jensen, cjm@organist.org senest den 5. kl. 13 måneden før.
TRYK WERKs Grafiske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk
FORSIDE Orglet i Eliaskirken, Vesterbro Sogn i København, er bygget i 1963 af Marcussen & Søn og har 32 stemmer på 3 manualer. Se disposition mm. på marcussen-son.dk
Foto: Filip Graugaard Esmarch
www.organist.org
ORGANISTFORENINGENS GENERALFORSAMLING
Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Organistforeningen tirsdag den 20. maj 2025 kl. 13.45 på Hotel Kirstine, Købmagergade 20, 4700 Næstved
FORELØBIG DAGSORDEN
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning ved formanden
3. Foreningens regnskab til godkendelse ved kassereren
4. Fastsættelse af kontingentsatser ved kassereren
5. Valg til bestyrelsen (se nedenfor)
6. Valg af suppleanter
7. Indkomne forslag – skal være Organistforeningens sekretariat i hænde senest den 10. marts 2025
8. Eventuelt
Stævne 2025 finder sted her på Hotel Kirstine i Næstved fra søndag den 18. maj til onsdag den 21. maj
KANDIDATER TIL BESTYRELSEN
Ved Organistforeningens ordinære generalforsamling tirsdag den 20. maj 2025 udløber valgperioden for bestyrelsesmedlemmerne
Ingrid Bartholin Gramstrup og Teresemarie Lisiux. Begge er villige til at modtage genvalg. Bestyrelsen genopstiller hermed begge for en ny periode.
Forslag om andre kandidater end de af bestyrelsen opstillede, skal indsendes til sekretariatet senest den 10. marts 2025:
• Med post til: Organistforeningen, Skottenborg 12-14, 8800 Viborg
• Eller pr. mail til: kontakt@organist.org
Hvert forslag til kandidat skal være bilagt en erklæring fra det i forslag bragte medlem om, at den pågældende er villig til at modtage valg til bestyrelsen samt være underskrevet af fem stemmeberettigede stillere.
Bestyrelsen
DELPENSION: SENKARRIERE PÅ DELTID?
Har du overvejet, hvordan du vil bruge de sidste år af dit arbejdsliv? PFA står klar til at hjælpe dig med inspiration og rådgivning, når de første overvejelser om den kommende senkarriere og seniortilværelse melder sig, og når den fremtidige økonomi skal optimeres. Jo tidligere du går i gang med planlægningen, des flere muligheder har du for at påvirke din økonomiske fremtid og få det seniorliv, du drømmer om.
GRADVIS NEDTRAPNING?
Din overenskomst giver dig mulighed for delpension, så en delvis nedtrapning af din arbejdstid kan måske være en løsning for dig, hvis du drømmer om at få mere tid til din familie, hobbyer eller andre interesser.
Hvis du vælger at gå på delpension, så arbejder du på deltid, og du og din arbejdsgiver indbetaler fortsat til din pensionsordning. Du får en delvis udbetaling fra din pensionsordning i markedsrente i tillæg til din lønudbetaling for at kompensere for din lønnedgang. Størrelsen på den delvise udbetaling fra din pensionsordning afhænger af din overenskomst. Dine indbetalinger til pension og dine
forsikringsdækninger vil blive fastlagt ud fra din deltidsløn.
Dine udbetalinger ved pension vil blandt andet afhænge af, om du vælger at gå på pension, når du når folkepensionsalderen, eller om du vælger at arbejde lidt længere (se eksemplet nederst på siden).
HVORNÅR ER DELPENSION MULIGT?
Du har mulighed for at gå på delpension, når du har nået den alder, hvor du tidligst kan få udbetalt din pension (se grafik på modsatte side). Du kan som udgangspunkt få udbetalt samme andel af din pensionsopsparing, som du går ned i tid.
Det vil sige, at hvis du går 20 procent ned i tid, så kan du maksimalt få udbetalt 20 procent af din pensionsopsparing. Du kan dog maksimalt få udbetalt en tredjedel af din samlede pensionsopsparing i ratepension eller livspension som delpension. Derudover må summen af din deltidsløn og din delpension ikke overstige din nuværende fuldtidsløn.
FÅ INSPIRATION OG RÅDGIVNING
Du kan få inspiration og læse mere om dine muligheder på pfa.dk/senkarriere. Du har
også mulighed for at tilmelde dig et webinar på pfa.dk/kurser, hvor du kan blive klogere på emner som økonomi, arveforhold og pensionsplanlægning.
Vi anbefaler, at du får rådgivning, så du kan få overblik over, hvilken løsning der er
den rigtige for dig. Du kan enten booke et rådgivningsmøde via mit.pfa.dk/booking eller ringe til PFA’s seniorlinje på 70 12 50 00 og få rådgivning med det samme.
Hvornår kan du som hovedregel tidligst få pensionen udbetalt?
KORSANGERNES ARBEJDSTID SKAL REGISTRERES
Skal kirkekorsangeres arbejdstid egentlig også registreres? Ja, det skal den faktisk, og hvis du er korleder, skal du sørge for, at det sker – men det er menighedsrådet, som skal opbevare registreringerne (og sørge for, at korsangerne har adgang dertil). Landsforeningen af menighedsråd skrev i maj, altså forud for implementeringen af arbejdstidsdirektivet med virkning fra juli:
”Alle jeres ansatte skal registrere arbejdstid, uanset ansættelsens type, varighed eller
timetal. Det vil sige, at alle ansatte – tidsbegrænset såvel som tidsubegrænset ansatte (fastansatte) – skal tidsregistrere. .” (teksten kan findes via søgning på ”registrering af arbejdstid” på menighedsraad.dk).
Et forslag til regneark til formålet kan findes på folkekirkensintranet.dk under ”Skabeloner” > ”Menighedsrådet som arbejdsgiver” > ”Skema til registrering af arbejdstid”.
SE PÅ ARBEJDSPLADSEN SOM
ET SKABENDE FÆLLESSKAB
Hvilke elementer har betydning for kirkemusikeres trivsel i hverdagen? Et stort spørgsmål, som en erfaringsekspert og en forsker i fællesskab er leveringsdygtige i nogle svar på. Læs denne reportage fra seminaret om psykisk arbejdsmiljø på Nordisk Kirkemusiksymposium 2024 i København.
Tekst og foto: Filip Graugaard Esmarch
Efter en meget festlig åbning af Nordisk Kirkemusiksymposium aftenen forinden står den på lidt mere alvorlige miner denne formiddag i Trinitatis Sognehus. Det er fredag den 20. september, og omkring 30 kirkemusikere fra Norge, Sverige, Finland og Danmark er samlet for at tale om kirkernes psykosociale arbejdsmiljø. Først og fremmest lytter de til kvalificerede input fra to oplægsholderne: rådgivningschef Hans Hjerrild fra Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning (FAR) samt Peter Hagedorn-Rasmussen, som er arbejdslivsforsker, og som arbejder som konsulent i TeamArbejdsliv.
Først er det Hans Hjerrild, som med afsæt i blandt andet den seneste store undersøgelse af folkekirkens psykiske arbejdsmiljø fortæller om udvalgte opmærksomhedspunkter. FAR har efterhånden været i gang i otte år, hvor Hjerrild som leder af rådgivningsenheden har opbygget en omfattende erfaring med, hvilke former for udfordringer, der har det med at opstå i sognenes arbejdsmiljø, og hvordan.
”Jeg har en bias i min oplevelse af folkekirken. Det dårlige psykiske arbejdsmiljø, problemerne, konflikterne, samarbejdsvanskelighederne – det fylder 95 procent af vores arbejde,” erkender Hans Hjerrild, som dog indleder med ’den gode historie’, der helt klart også kan fortælles, når man læser rapporten om det psykosociale arbejdsmiljø i folkekirken, der udkom i januar 2024.
”Når vi kommer ud, møder vi mange, som starter med at erklære, at de har verdens bedste job – hvis ikke, det lige er fordi, at dén og dén altså ødelægger deres arbejdsmiljø. Undersøgelsen viser da også, at folkekirkens medarbejdere er dedikeret til deres arbejde. Sammenlignet med danske lønmodtagere generelt har de en rigtig høj jobtilfredshed. De oplever også en stor mening i arbejdet, hvilket i dén grad er noget, vi kan genkende ude på arbejdspladserne,” fortæller han.
PRÆSTENS UKLARE ROLLE
Hans Hjerrild går videre til ’den knap så gode historie’. En ting fra undersøgelsesresultaterne, han synes, er helt galt, er, at det for omkring hver fjerde kirkefunktionær ikke forekommer helt tydeligt, hvem deres nærmeste leder er.
”Og når man så spørger de ansatte, hvad de mener med, at der ikke er tydelighed i ledelsen, svarer de, at der er ordrer mange steder fra. Eller at der er forskellige holdninger til opgavernes udførelse. Det er også oftest det, der i vores arbejde springer i øjnene, når vi kommer ud på en arbejdsplads med proble-
mer: at der simpelthen er så mange, der blander sig i, hvad der skal ske på arbejdspladsen,” siger han.
En beslægtet ting, Hans Hjerrild fremhæver, er, at uklarhed omkring præstens rolle også fylder meget. Der ligger en dobbelthed i, at præsten på den ene side er en kollega i det daglige og på den anden side er arbejdsgiver i kraft af sin plads i menighedsrådet.
”Den usikkerhed er i hvert fald uhensigtsmæssig, når der opstår udfordringer, men den kan også nogle gange være med til at skabe udfordringerne,” erfarer han.
Én af seminarets norske deltagere fortæller, at man også i Den Norske Kirke har to søjler eller ’tjenestelinjer’, men med en ændring af kirkeloven i 90’erne indførtes en professionalisering af ledelsen, som indebærer, at der skal være en ansat daglig leder. Siden har man
skærpet kravene til den daglige leders kompetenceniveau, hvilket ifølge nordmanden ’i højeste grad’ har haft en positiv betydning for arbejdsmiljøet.
Det interessante er i øvrigt, at man i Sverige og Finland ikke har de to ledelsesstrenge, og dermed har man som udgangspunkt en mere en entydig ledelse. Desværre bliver der ikke denne formiddag tid til en nærmere drøftelse af, om det så i de svenske og finske kirker lader til at være lettere at tage konflikter i opløbet.
KÆRLIGHED PÅ SLAGTERIET
Hans Hjerrild fortsætter med at belyse to problemstillinger, som fylder en del i undersøgelsen fra 2023/24, og som han selv synes, fylder mest i hans arbejde: dårlig ledelse og negativ adfærd. >
Til venstre Hans Hjerrild, til højre Peter Hagedorn-Rasmussen
”En ting, som har overrasket mig meget, er den hårde tone, man kan opleve på nogle folkekirkelige arbejdspladser. Da jeg selv som ungarbejder arbejdede på slagteri, var der også en hård tone. Alligevel var der var næsten mere kærlighed, end i den hårde tone man kan opleve i folkekirken. Mange steder lader der til at være en accept af, at man råber ad hinanden. At dét er måden at kommunikere på, når man bliver sur. Det er for mig at se helt absurd.”
Hans Hjerrild runder sit oplæg af med en række råd. I den sammenhæng anbefaler han ”Kodeks for god ledelse”, et procesværktøj udgivet af Landsforeningen af Menighedsråd. Og med henblik på en afklaring omkring ledelsesopgaverne kan medarbejderne undgå at selv at bidrage til forvirringen.
”Det er gift for en arbejdsplads, hvis der pludselig er fire, der giver ordrer, og medarbejdere, der modtager ordrer fra alle fire. Men det bliver endnu vanskeligere, hvis det også går den anden vej, og medarbejderne går til den leder, de ved, de får de bedste svar fra. På den måde får man skabt nogle konflikter, der kører op og ned i samarbejdsfladerne,” advarer Hans Hjerrild.
Ud over at insistere på klarhed i ledelsen er hans bedste råd, at man som medarbejder mødes med menighedsrådsmedlemmer og fortæller dem om sin hverdag.
”Vi oplever alt for mange, der så siger: jamen, vi har et menighedsråd, der ikke aner en hylende dyt om, hvad vi laver. Dén afstand imellem menighedsrådet og den ansatte, den skal fjernes!”
INVOLVERET I NOGET STØRRE
Peter Hagedorn-Rasmussen tager over med et mere teoretisk – men også praksisorienteret – oplæg med et bredere perspektiv i for-
hold det psykiske arbejdsmiljø i værdibårne organisationer.
”Det handler om at kigge på arbejdspladsen som et skabende fællesskab. Og at kigge på dén forskellighed, der er, som en styrke. Men forskelligheden skaber også nogle paradokser og nogle dilemmaer. Og det tror jeg, er rigtig vigtigt at være opmærksom på i forhold til, hvordan vi kan arbejde forebyggende med konflikter og mobning – med hele arbejdspladskulturen,” siger Peter Hagedorn-Rasmussen.
Han viser en figur, som illustrerer, at organisationers omgivelser og omgivelsesbetingelser spiller ind på fire samvirkende parametre i den værdibårne organisation: mennesker, opgave, viden og social struktur. Her er det en pointe, at hvad menneskene i organisationen forstår ved ’opgave’, ikke er entydigt, for der vil være forskellige ’meningssystemer’, blandt andet som følge af faggruppers forskellige uddannelser, hvilket medfører, at de forstår opgaven forskelligt.
”Jeg har kaldt figuren for ’arbejds-fællesskabet’, fordi jeg synes, det er vigtigt at betone, at når vi går på arbejde, så er det fordi, vi ofte gerne vil være involveret i at skabe noget, der er større, end vi ville kunne skabe alene. Det er det, der især bærer de værdibårne organisationer. Vi afgiver så også en lille smule af vores frihed på dén konto, og det er noget af det, der kan være konfliktskabende – at vi altid på en måde er i forhandling med os selv om den sociale kontrakt, vi har, med fællesskabet,” forklarer Peter Hagedorn-Rasmussen.
Efter en række yderligere pointer om blandt andet positive spiraler og konflikttrapper slutter seminaret med en samtale med seminardeltagerne om disse emner.
Sange om sorg og heling
Anna Brønsted - vokal
Søren Bigum - guitar
“Drømme lever i sprækkerne, lyset trænger igennem, hvor man mindst venter det”
Kristeligt Dagblad 5/6
“Uhyre smukt”
Jyllandsposten 5/6
“Samspillet mellem
Brønsted og Bigum virker nærmest
telepatisk”
Gaffa 5/6
www.ourbrokengarden.com
anna.bronsted@gmail.com ✧ tlf 25374788
NYSKABENDE MUSIK FOR DET LILLE ORGEL
Vibeke Astners orgelkoraler kan alle spilles på ét manual med fire oktaver, og de fremstår ifølge komponistens egen beskrivelse i et nyere, ikke-atonalt klassisk tonesprog.
Af Per Rasmus Møller
En undersøgelse af den danske orgelbestand på internetsiden Dansk Orgel Index viser, at mere end hvert femte orgel udgøres af et mindre instrument med 4-5 stemmer oftest uden pedal. Set på den baggrund giver det god mening at komponere musik for det lille orgel. Det er da sikkert også det, der har inspireret Vibeke Astner til at udgive to hæfter med titlen Astners Orgelkoraler, der alle som én kan spilles på et lille orgel uden pedal.
Hæfte 1 indeholder 16 orgelkoraler over salmer, som synges i Danmark, Norge og Sverige, mens hæfte 2 med 18 satser primært byder på bearbejdelser af danske salmemelodier. Sværhedsgraden er overvejende overkommelig. Og hvad varigheden angår, er orgelkoralerne ideelle som gudstjenestemusik.
Samtlige stykker er skruet rigtig godt sammen. Som organist ved Sankt Lukas Kirke i Aarhus og som faggruppeleder på Det Jyske Musikkonservatorium må forudsætningerne da også siges at være i orden. Tonesproget er nutidigt, og komponisten gør ofte brug af udvidede akkorder. Et eksempel er koralen over Se, nu stiger solen fra hæfte 2, hvor jeg formeligt for mit indre blik kan se morgensolen kigge op over kimingen, mens elementer af melodien sætter ind i diskanten.
Vibeke Astner Astners Orgelkoraler 1 og 2
Egen udgivelse 2024
30/38 sider
150 kr./stk. hos noder.dk Jf. videoer via YouTube.com
Ofte skifter satserne tonalitet undervejs. Et eksempel herpå er orgelkoralen over Denne er dagen (hæfte 1). Astner gør desuden brug af forskellige satstyper. Det gælder for eksempel en fin lille bicinium-sats over Vor Herres Jesu mindefest (hæfte 2), hvori indgår et dansant tema afledt af melodien som kontrapunkt til cantus firmus sætter ind i bassen.
EN MILD KLANGVERDEN
Fra Hæfte 1 kan jeg ikke komme uden om en nydeligt lille sats over I østen stiger solen op (hæfte 1). Selvom satsen er frit fabulerende, skinner forlægget tydeligt igennem, og også denne sats skifter toneart flere gange undervejs. Det er noget, der giver musikken liv og personlighed.
Jeg gætter på, at komponisten har haft den milde klangverden i 1800-tallets småorgler
i tankerne i modsætning til de mere kontant klingende 4-stemmersorgler fra orgelbevægelsens tid. Det understreges også af, at toneomfanget holder sig inden for de fire oktaver, der er karakteristiske for orgeltypen.
Selve nodetrykket i højdeformat er nydeligt, og både papirkvalitet og indbinding med spiralryg er solid og holder til mange års brug.
Astners Orgelkoraler udgør et frisk pust af nutidige kompositioner for det lille orgel, og må hilses særdeles velkomment. Forhåbentligt kan de medvirke til en højnelse af interes-
sen for vores mindste orgler. De værdsættes desværre ikke altid efter fortjeneste, men anses ofte som et surrogat for noget større. Selv har jeg prøvet kræfter med orgelkoralerne ved et lille 4-stemmers Gregersen-orgel fra 1862, der står i sideskibet i den ene af mine kirker. At musikken klinger aldeles herligt, behøver jeg næppe at sige.
Og så må vi ikke i forbifarten glemme, at satserne naturligvis kan spilles på et større orgel og dermed blive tilgængelige for endnu flere.
NU GLÆD DIG, ORGANIST OG MENIGHED
Mange af Christian Præstholms orgelkoraler har stort anvendelsespotentiale, og i år er udkommet to nye samlinger, som begge byder på stykker over nogle af de allerkendteste melodier.
Af Per Mathiasen Bach
Jeg må indrømme, at jeg ikke har fulgt med i alle Christian Præstholms udgivelser. Det er simpelthen svært at følge med i alle de noder, der sprøjtes ud fra Randers-organisten. Men jeg er så heldig, at jeg har fået tilsendt de to nyeste orgelkoraludgivelser og hørt dem virtuost fremført af komponisten selv på YouTube (find dem via christianpraestholm.dk under ”Works” > ”Organ”).
Jeg modtog hæfterne med posten en torsdag og brugte straks tre af dem ved søndagens gudstjeneste. Præludium med dåbsindmarch blev Den signede dag (bd. 30): En enkel og iørefaldende sats med et livsaligt tema
bygget på første toner i melodien. Postludium blev den smukke Giv mig, Gud, en salmetunge (bd. 29), som har en lidt større sværhedsgrad med melodi i venstre hånd og en lysende frisk modstemme i højre hånd, men den fik flere glade kirkegængere til at sige tak for musikken. Tonaliteten er meget traditionel, men vi fornemmer Præstholms personlige stil.
I Skørping-Fræer Sogne er det blevet indført i liturgien, at organisten spiller et stykke musik efter prædiken. Her brugte jeg Nu glæd dig i Herren, mit hjerte (bd. 29), en smuk sats med fire variationer. Jeg spillede et par af variationerne i et lidt langsommere tempo end komponisten selv, for at kunne svælge lidt i den romantiske kromatik. En orgelkoral, som også vil passe fint til at spille under altergang.
DER ER GULD AT FINDE
Befal du dine veje (bd. 30) har fået en flot rytmisk roligt pulserende modstemme, der klæder melodien. Når mit øje træt af møje (bd. 29)
Christian Præstholm
Orgelkoraler 29 og 30
Egen udgivelse 2024
32 sider/stk.
139 kr./stk. hos noder.dk
INDHOLD BIND 29
En dag skal Herrens skaberdrømme møde
Giv mig, Gud, en salmetunge
Gud, efter dig jeg længes
Guds godhed vil vi prise
Helligånd, de frommes glæde
Julen har englelyd
Nogen må våge i verdens nat
Nu glæd dig i Herren, mit hjerte
Når mit øje, træt af møje (Meiningen)
Rind nu op i Jesu navn
Stat op, min sjæl, i morgengry
INDHOLD BIND 30
Befal du dine veje
Den signede dag med fryd vi ser
Du er, opstandne sejershelt
Herre Gud! Dit dyre navn og ære (færøsk)
Herrens røst var over vandet
Hil dig, Frelser og Forsoner (Hoffman)
I østen stiger solen op (Ouverture à la francaise)
Lysets engel går med glans
Som markens blomst henvisner fage
Vor Jesus kan ej noget herberg finde
(Pontoppidan)
er overkommelig at lære og den lyse melodi klinger i en ornamenteret solostemme nærmest i Buxtehude-stil. En skøn afdæmpet Nogen må våge i verdens nat (bd. 29) vil også passe fint i mange sammenhænge. Til påske skal jeg helt sikkert have lært Du er, opstandne sejershelt, hvor hænderne får lov at sende solstråler på melodien, som opstår som en livskraftig fanfare i pedalet.
Her er kun nævnt mine personlige tanker om brug af koralerne i vores gudstjenester her i Skørping. Der er helt sikkert mere guld af finde i de resterende satser i de to samlinger. Herfra sendes de allerbedste anbefalinger af Præstholms orgelkoraler. Og en stor tak til Præstholm for hans flotte arbejde, som giver liv til orgelmusikken, og som løfter salmemelodierne og viser dem frem, så vi kan synge med på vores fantastiske salmer.
LEDIG
ANNONCEPLADS
Har du overvejet at annoncere for dit koncerttilbud eller noget andet spændende?
En annonce af denne størrelse koster kun 750 kr. + moms (eller billigere med mængderabat).
Se organist.org under ”Foreningen” > ”Fagblad” > ”Annoncer”
JULESALMER DRYSSET MED FIRKLANGE
Advents- og juletidens gamle salmer er iklædt en cremet vellyd, som efterlader anmelderen med en følelse af ambivalens.
Han mener ikke, denne SATB a cappellasamling hører til Søren Birchs mest vellykkede.
Af Torsten Mariegaard
Det er altid spændende at udpakke en nyudgivet samling med 15 danske korsatser til juleog adventstiden – hvoraf de 13 satser er arrangementer af de allerbedst kendte salmer.
For hvad mon man får til jul i år? Måske “koralbogs-tro” satser, hvor man primært køber sig til letlæselighed og et godt toneartsvalg? Måske variation i satstyperne – herrecantus firmus, vers for lige stemmer etc.? Eller måske et par moderne træk a la cluster-lignende effekt via individuel sang af små motiver som baggrund til første vers?
Den gode nyhed er, at man møder alt dette i denne udgivelse. Men så er der jo én ting til, som man er nysgerrig på: Møder man mon også en veldoseret brug af en fri og lidt moderne harmonisering?
Hvad dette angår, vil samlingen sikkert falde i nogens smag og muligvis ikke i andres. Der er nok mange, som synes at julen gerne må have masser af mol7, maj, noner, sekster, og hvad der ellers kendetegner den populære klangverden, som ikke rigtig har noget navn, men som kan vække minder om en jule-cd med The Real Group eller Take Six.
Uden at stemple disse klange som gode eller dårlige så er der et par steder i samlingen,
Søren Birch 15 Advents- og julesalmer
Forlaget Mixtur 2024 32 sider
139 kr. hos noder.dk
INDHOLD
Blomstre som en rosengård
De hellig tre konger
Den yndigste rose er funden
En rose så jeg skyde
Hjerte, løft din glædes vinger
Julebudet til dem, der bygge
Julen har bragt velsignet bud
Jul er en jomfru der føder en søn
Kimer, I klokker
Lad det klinge sødt i sky
Lovet være du, Jesus Krist
Nu tændes tusind julelys
Tak og ære være Gud
Velkommen igen, Guds engle små
Vi venter på det lys
hvor anvendelsen af dem virker lidt tilfældig –de dukker op, når man mindst venter det, i ellers mere konservativt harmoniserede satser.
BEHAGELIGE KLANGE
Og så er der jo det store smagsspørgsmål:
Hvad sker der med sangenes oprindelige præg af den tid, de stammer fra? Er et lidt cremet firklangsunivers nu også lige sagen i f.eks.
Hjerte, løft din glædes vinger fra 1653?
Det kan man mene meget om, og man kan såmænd godt argumentere for, at uden masser af disse klange, som mange finder indlysende behagelige, var der slet ikke grund til at udgive en samling af allerede vidt udbredt julemusik.
Hvis man er lidt ambivalent med nye klange i gamle melodier, så kan Søren Birchs egne kompositioner – to styk – hurtigt udnævnes
Folkekirkens
Kirkemusikskoler
Løgumkloster
kirkemusikskole
Fredag, d. 28. marts
Korrepertoire af og med
Søren Birch
Motetter og værker til gudstjeneste og koncert
Torsdag, d. 3. april
Repertoire for kirkesangere til gudstjeneste og koncert
v/ Kamma Bidstrup og
Hans Chr. Hein
Begge kurser afholdes på kirkemusikskolen i Løgumkloster
til at være samlingens sikre lyspunkter: Her er man jo ikke tynget af historik og forventninger. Måske er Knud Erik Lægsgaards tekst til Jul er en jomfru der føder en søn ikke ligefrem udødelig – men korsatsen er rigtig fin, og taktartsskiftet i takt 5 trækker fine referencer til “Alleluia”-afslutninger a la Byrd, Victoria etc.
På Forlaget Mixturs flotte og velfungerende hjemmeside mødes man af overskriften: “Mixtur er et nodeforlag med store ambitioner inden for kirkemusikalske udgivelser”. Om dette julehæfte lever op til den stærke målsætning, ved jeg ikke helt, om jeg synes. På samme forlag har samme Søren Birch så sent som i 2023 udgivet 15 bibelske motetter Det projekt er efter min mening vellykket på et helt andet niveau – en samling, man roligt kan ønske sig til jul.
UDVALGTE KURSER I FORÅRET 2025
Sjællands
kirkemusikskole
Torsdag d. 6. marts
Aldring af stemmen!
Om aldersforandringer i stemmen v/Ulla Munch
Fredag d. 7. marts
Frøspirekoren fortsættelse af den musikalske leg
v/ Anne-Mette Riis
Vestervig
kirkemusikskole
Torsdag d. 13. marts
Invitation til det gode samarbejde - fællesskab om kerneopgaven
v/ psykolog Pia Ryom
Kurset afholdes i Folkekirkens Hus, Aalborg
Tirsdag d. 25. marts
Repertoirekursus for organister v/ Ivar Mæland
Begge kurser afholdes på kirkemusikskolen i Roskilde Kurset afholdes i Vestervig Kirke
Se flere kurser på www.kirkemusikskole.dk/kurser
HUSK at du kan søge den statslige kompetencefond til fagspecifikke kurser Kursussiden opdateres løbende
KONCERTER MED HISTORIER
I TONER, TEKST OG BILLEDER til hele kirkeåret
med trompetist Dorthe Zielke og organist Søren Johannsen
l Händels Messias
UBOOKING: 21 65 06 08 dz@trompetist.dk trompetist.dk
Jesu fødsel og liv fortælles gennem Arne Haugen Sørensens billeder.
l Festlig nytårskoncert
l Satser fra Bachs Matthæuspassion og Arne Haugen Sørensens passionsbilleder.
l Portrætkoncerter
Langgaard, Nielsen, Beethoven, Luther - personligheder i ord, toner og billeder
l Klassiske mesterværker i samspil med Arne Haugen Sørensens maleri Den Store Fortælling
l Meditativ klassisk musik til visning af citater, visdomsord og bibelvers.
Doppler Duo
“The collaboration of Andersen and Christiansen is seamless, intuitive, and exquisitely musical.”
American Guild of Organists
“It is rare that we get to hear such brilliant artistry.”
Organ Australia
ANDRE NYE NODER OG BØGER
Fire tyske orgeludgivelser, tre danske korog salmesamlinger og tre bøger – hvoraf den sidste, Ole Brinths Liturgi og musik, får en ekstra grundig omtale med efterfølgende uddrag.
Ved Filip Graugaard Esmarch
ORGEL
Hans-Peter Bähr, red.
Idylle: 20 meditative Orgelstücke
Butz Verlag 2024
88 sider
199 kr. hos noder.dk
Hans-Peter Bähr, som står i spidsen for det nu 100 år gamle Butz Verlag med base i Bonn, redigerede i 2018 samlingen Intrada med festlige orgelstykker, og den har nu fået en afdæmpet pendant. Samlingen Idylle byder på 20 nykomponerede stykker af meditativ karakter for orgel med mindst to manualer og pedal – skrevet af lige så mange forskellige komponister, primært tyske. Gennemgående er der tale om teknisk tilgængelige stykker af en længde på tre til fem minutter, og tonesproget er menighedsvenligt. Fremhævet af forlaget som en ny bestseller i Tyskland.
Martin Setchell, red. William Boyce OrgelAlbum
Butz Verlag 2024
56 sider
149 kr. hos noder.dk
William Boyce (1711–1779) er en væsentlig komponist fra den engelske senbarok. I samlingen her finder man 23 orgeltransskriptioner af hans kirkelige og verdslige instrumentalmusik. Der er lagt vægt på både gudstjenesteegnethed og spillemæssig overkommelighed.
Heinrich E. Grimm, arr.
Prokofiev: Peter und der Wolf
Butz Verlag 2024 84 sider 169 kr. hos noder.dk
En firehånds-/firefods-version af Heinrich E. Grimms orgeltransskription af Sergej Prokofiev berømte musikeventyr Peter og ulven (1936). Den er designet til et tre-manuelt orgel, men det kan realiseres på et to-manuelt. Fortællerteksten kan nemt findes på dansk: søg på "Peter og Ulven" "Copenhagen Phil".
Markus Ziegler
Rondo-Präludien II
Strube Verlag 2024
72 sider
Ca. 160 kr. hos noder.dk
I 2022 udkom der 40 rondo-præludier komponeret af organist, kantor og underviser Markus Ziegler, og her er 40 mere. Der er tale om korte stykker med varierende udtryk og sværhedsgrad og med mange anvendelsesmuligheder – alle i rondoform (med tilbagevendende hovedtema). Nogle stykker har pedalstemme, men de fleste kan spilles uden pedal.
KOR
Egil Kolind
4 korsange til kyndelmisse
KORLIV/Mixtur 2024
26 sider
Partitur: 149 kr./Kornoder: 69 kr. hos noder.dk
Egil Kolind (f. 1989) er dirigentuddannet og arbejder som kantor ved Roskilde Domkirke. Sideløbende hermed komponerer han vokalmusik i større og mindre formater. I dette lysmesse-hæfte med stykker for lige stemmer i varierende sværhedsgrad er der tre med bibelsk tekst: Lev som lysets børn (SS og klaver), Simeons lovsang (SS og klaver), Jeg er verdens lys (SSA og orgel) samt en tonesættelse af et Iben Krogsdaldigt: Sne (SSAA).
SALMER
Lisbeth Smedegaard Andersen
Lysets vinge over dig
Kristeligt Dagblads Forlag 2024
300 sider
295 kr. hos forlag.kristeligtdagblad.dk
Det er ti år siden, der sidst udkom en stor opsamling fra Lisbeth Smedegaard Andersen, men i december kom der en ny med hele 135 salmer og sange fra de seneste ti år. En hel del af dem har selvfølgelig allerede været offentliggjort, og denne mammutsamling medtager også de seneste års samlinger Til årets tider (2020) og Skyggerids (2021).
Den nu 90-årige digter begyndte at skrive salmer i en moden alder, da hun i 1979 forberedte sig på at blive præst. Og hun bliver ved – og bliver tilsyneladende til stadighed bedre. I hvert fald erkender hun selv
(ifølge en interviewartikel i Kristeligt Dagblad den 6. december 2024), at hendes bedste salmer er skrevet i løbet af de seneste ti år. 14 af samlingens titler er skrevet eller revideret i 2024, bl.a. Udgangssalme, der begynder sådan: ”Tak da for kirken for nærhed og glæde / tak for den brusende orgelmusik / salmer der tolker hvad hjerterne gemmer / og ord der tør tale om pligt og etik”.
Der er melodier fra 23 komponister. Følgende har bidraget med fem eller mange flere: Birgitte Buur, Jesper Gottlieb, Jakob Lorentzen, Erling Lindgren, Christian Præstholm, Erik Sommer, Povl Chr. Balslev, Søren Birch, Willy Egmose, Mads Granum og Peter Navarro-Alonso. Salmerne og sangene er udstyret med både becifret melodilinje og ”klaverarrangementer”, og nodesatsen har Jan Thor Callesen stået for.
Lysets vinge over dig er inddelt i tolv temaer, der følger kirkeåret, årstiderne og døgnets rytme.
Sophie-Lønne Hundebøll & Stine Möglich
Tænk, at vi er her. 12 Salmer
Egen udgivelse 2024
38 sider
130 kr. hos div. boghandlere
Ophavskvinderne til disse nye salmer er henholdsvis præst og organist i Nordborg-Oksbøl Pastorat på Als. På skønånd.dk kan man lytte til og downloade tekst og nodelinje med becifring til et eksempel fra samlingen, klimasalmen Vi byggede bjerge af drømme engang (”du gav os o Herre en lod, men din Jord er forandret”), som har en sangbar melodi med kraftigt folkemusikalsk præg. Samlingen byder bl.a. også på bryllups-, dåbs- og nadversalmer.
Komponist Stine Möglich er uddannet cand.musicae med hovedfag i klassisk klaver, Syddansk musikkonservatorium 2014, samt KMOK, Løgumkloster Kirkemusikskole 2020.
BØGER
Hanne Mette Ridder, Hugo Jensen & Jens
Anderson-Ingstrup
Demenskor og fællessang
KLIM 2024
72 sider
135
En manual og opslagsbog skrevet af tre musikterapeuter til den, der skal tilrettelægge og stå for kor- eller fællessang med demensramte, eller bare vil vide mere om sang og demens. Bogen giver ifølge omtalen et indblik i ”hvorfor det giver så god mening at synge sammen med mennesker som lever med demens, uanset om det er i en tidlig eller sen fase af sygdommen”, samt ”hvor vigtigt det er at skabe en tryg ramme, at skabe fælles opmærksomhed og et givende samvær”.
Henrik Engelbrecht
Drengenes verden
Københavns Drengekor 2024
272 sider
250 kr., bestilles via mail, genvej: kdk.dk
En jubilæumsbog om Københavns Drengekor, der er fyldt 100 år. Mogens Wöldike (18971988) førte an i de første mere end 40 år, fra 1931 i Christiansborg Slotskirke og fra 1959 i Vor Frue Kirke – som følge af, at Wöldike flyttede sin organist- og kantorgerning dertil. Koret hører også til på Sankt Annæ Gymnasium, som er udsprunget af den korskole, der fra slutningen af 20’erne blev udviklet i tilknytning til drengekoret.
Bogens forfatter er musikhistoriker og nok især er kendt for sine operabøger. I en anmeldelse på Kulturkupeen.dk skriver mangeårig kulturjournalist Ulla Strømberg:
”Henrik Engelbrecht er en eminent fortæller, der altid graver sig ned i alle detaljer. Denne gang er han ganske tæmmet og holder igen med anekdoter, og der er INGEN skandaler med i bogen. (…) [Bogen] rummer et utal af billeder og mange af dem fra de talrige rejser i udlandet. (…) Bogen er et af de mest velskrevne jubilæumsskrifter, jeg har læst.”
Ole Brinth
Liturgi og musik
Eksistensen 2024
238 sider
280 kr. via eksistensen.dk
Se også: liturgimusik.dk
Tre år efter Ole Brinths pensionering fra stillingen som rektor for Sjællands Kirkemusikskole er han klar til at vise, hvad han i mellemtiden har bedrevet. Han har – med Kristoffer Garnes ord i en boganmeldelse på Kirke.dk – ”gennempløjet alle gudstjenesteordninger og bøger med liturgisk musik fra de sidste 500 år”, hvilket sætter ham i stand til at formidle et overblik over ”den liturgiske musiks udvikling – både overordnet og for de enkelte gudstjeneste-leds vedkommende”.
Men Liturgi og musik er i høj grad også en praksisorienteret bog og henvender sig (ifølge bagsideteksten) til alle med interesse for højmessen og højmessens musik. Kristoffer Garne skriver, at bogen ”emmer af opsparet erfaring om ledelse og ledsagelse af musikken i menighedens gudstjeneste”, at den er ”et fund for den liturgi- og musikhistorisk interesserede læser” og at den vil være ”et vigtigt reference- og opslagsværk for de kommende generationer og kan som sådan anbefales til alle præster og kirkemusikere”.
GENRE VERSUS STIL Bogen handler om den musikalske fremførelse af de liturgiske led og overlader det således til andre bøger
at beskæftige sig med salmer, bortset fra dem med en specifik liturgisk funktion. Den kommer heller ikke meget ind på det solistiske orgelspil. I bogens indledning og første hoveddel er der dog en række betragtninger om musikken i gudstjenesten som helhed. Ole Brinth skelner tydeligt mellem kirkemusik som henholdsvis genre og stil.
”Kirkemusik som genre spænder således – i lighed med alle andre musikalske genrer – over en righoldig vifte af stilistiske udtryk, og på den baggrund må begrebet ’kirkestil’, der ses hos blandt andre Thomas Laub, nødvendigvis være til diskussion,” skriver han og uddyber, hvordan den Laubske terminologi har være årsag til mange misforståelser.
Som afslutning på bogens første hoveddel følger nogle sider af stor interesse for gudstjenestens praktiske udøvere: afsnit om fem liturgisk-musikalske værktøjer: tempo, rytme, betoninger/tyngdepunkter, pauser og fylde, og derefter et afsnit generelt om ”ledelse, musikalsk ledelse og musikalsk ledsagelse”.
Undervejs i bogen undlader Ole Brinth ikke at give sin holdning til kende om god liturgisk-musikalsk praksis, hvilket også kommer til udtryk i det fyldige uddrag fra bogens anden hoveddel, vi bringer på de kommende sider. Her behandler han liturgiens fire aktører, henholdsvis menigheden, præsten, organisten og kirkesangen/koret. Der veksles mellem afsnit om nutidig praksis og afsnit med ”historiske rids” (under deloverskrifter markeret med kursiv), hvor nutiden sættes i perspektiv via iagttagelser af de efterreformatoriske gudstjenesteordninger og fremefter.
NYE OPDAGELSER
Bogens anden halvdel udgøres af en hoveddel om højmessens liturgisk-musikalske led samt en 30 siders appendiks i form af oversigter og litteraturliste. I denne hoveddel gennemgår Ole Brinth relevante aspekter ved den liturgisk-musikalske gudstjenestepraksis led for led: hilsen, kollekt, læsning osv. Også her suppleres med historiske rids.
Kristoffer Garne skriver i anmeldelsen på Kirke.dk: ”Brinth samler den eksisterende viden i en opdateret fremstilling, men har også fundet nye kilder frem og opdaget nye sammenhænge. Blandt andet tegner han et nyt og meget spændende billede af, hvordan den apostolske trosbekendelse kom i brug og blev
sat i musik fra anden halvdel af 1800-tallet og frem –langt ud over de grundtvigske kredse, der ellers normalt tilskrives den fortjeneste at have bragt trosbekendelsen i liturgisk anvendelse”.
Savner man nodeeksempler, er det fordi, der er truffet et valg om i stedet at anbringe noderne på den ledsagende hjemmeside: liturgimusik.dk. Med dén har Ole Brinth skabt en væsentlig online-ressource. Ud over de historiske nodekilder til nuværende og tidligere musikalske iklædninger af de enkelte led er der også en omfattende samling af kronologisk ordnede links til de historiske udgivelser, som i mange tilfælde foreligger i digitaliseret form via Det Kgl. Bibliotek.
Se uddrag fra bogen på side 22-25.
Svend Hvidtfelt Nielsen
Dansk musikteori og dens ophav
Multivers 2024 1642 sider
700 kr. via multivers.dk
Et gigaværk i to bind, som skal ”vise bredden af dansk musikteori”, nærmere bestemt inden for dur/mol-harmonik og funktionsanalyse. Den kommer også omkring teorier i Europa og USA fra 1700 til 2000. Forfatteren er kendt som komponist og mangeårig organist ved Mariendal Kirke på Frederiksberg, men han er også musikforsker på Københavns Universitet, og dette er hans doktorafhandling.
Thorkil Mølle gør i en anmeldelse på Publimus.dk opmærksom på, at bogen er tung at læse, ikke så meget på grund af sproget, men mere dens enorme grundighed. Anmelderen betegner samtidig udgivelsen som ”en milepæl i den danske musikteoris moderne historie” og konstaterer, at ”forfatteren har ydet en kraftpræstation, der (…) forhåbentlig vil føre til en fornyet interesse for harmonilæren”.
LITURGIENS FIRE MUSIKALSKE AKTØRER
Vi har fået lov at bringe dette sammendrag af ”II. De fire aktører” fra Ole Brinths bog Liturgi og musik. En praksis-orienteret liturgisk-musikalsk oversigt over højmessen, Eksistensen 2024. Se omtale af bogen ovenfor.
Af Ole Brinth
Den efterfølgende fremstilling af de liturgiskmusikalske dele af gudstjenesten bygger på en forståelse af gudstjenesten som en helhed med fire aktører. Firdelingen er anvendt for at skabe klarhed om menighedens aktive medvirken i gudstjenesten, og præsts, organists, kirkesangers og evt. kors ledende, ledsagende og støttende funktioner. (…)
MENIGHEDEN
Menighedens aktive deltagelse i gudstjenesten bærer i efterreformatorisk tid præg af Luthers tanker om og syn på gudstjenesten. (…) Alle danske efterreformatoriske gudstjenesteordninger har på lignende måde som i Luthers gudstjenesteordninger liturgiske svar, og disse er i større eller mindre grad henlagt til menigheden.
Menighedssvar bygger på en lang – også førreformatorisk – tradition for, at menigheden udtrykker sit svar som en tilslutning og bekræftelse og medvirker til dannelse og forståelse af et konkret, aktuelt fællesskab i gudstjenesten. Selv om ikke alle synger eller siger med på svarene, så er alle indhyllet og omsluttet, fordi rummet er sat i fælles klang ved, at svaret lyder. Alle, der er til stede i gudstjenesterummet, impliceres.
Menigheden kan give sine svar som talte svar. Det vil kunne opfattes som det mindst “kunstlede” og det mest enkle, hvor alle kan deltage, uanset forkundskaber.
De menighedssvar, der bliver sunget, står her overfor med en styrke gennem det tydeligere fælles åndedrag, der opstår, når forsamlingen svarer i sang. At være på fælles tone giver en samstemthed, der rækker ud over blot dette at synge samme tone eller melodi. Med fælles, sungen tone eller melodi er man i fælles klang og fælles gangart, og samtidig ude over den oplevelse af mumlen, der kan opstå ved fælles fremsigelse, når man i undseelighed lægger sin talestemme i et (for) dybt leje. (…)
I valg af sungne og talte svar består der ikke et enten-eller. Der er mulighed for tilvalg og fravalg af sungne former af menighedssvarene, således at nogle menighedssvar synges og andre fremsiges. F.eks. kan man vælge at sige trosbekendelse og synge nadverritual (B eller C), og hvis menigheden synger svarene i nadverritual B eller C, kan man samtidigt vælge at sige Fadervor i kor. Mange andre “blandingsformer” kan tænkes.
Menighedssvar er menighedens svar i det liturgiske forløb. Kirkesanger og evt. kirkekor understøtter med sang menighedens sungne svar, og kirkemusikeren understøtter med orgelspil. Koret understøtter bedst den liturgiske funktion af svarene som menighedens svar ved at synge for og med på svarene énstemmigt. Synger koret flerstemmigt, vil forståelsen af de sungne svar som korets svar kunne tage overhånd. Ved flerstemmig fremførelse tenderer svarene til at blive “korsvar” i
forståelsen “korets svar” på bekostning af forståelsen af svarene som menighedssvar. (…)
PRÆSTEN
Gudstjenesteordningen 1992 stiller præsten frit i valget, om hun eller han vil messe eller læse kollekter og bønner, og det er tillige ud fra dansk tradition og sædvane en mulighed, at præsten messer gudstjenestens læsninger. Uanset om præsten læser eller messer, er der tale om, at præsten bringer klang og tonefald ind i gudstjenesten. (…)
Messesang har en lang historie og tradition bag sig. I sin oprindelse er der formentlig tale om en stiliseret tale i “høj stil”. Med “stiliseret tale” menes en enkel musikalsk iklædning af teksten med en meget enkel melodi, præget af gentagne toner (“recitationstone”), få melodiske “bøjninger” og med en rytmisk form, der bestemmes af tekstens naturlige betoningsforhold. Messesangens melodier (“toner”) bygges således op af “en højereliggende, fast Taletone og nogle musikalske Interpunktionsfigurer, de saakaldte “Kirkeaccenter” (accentus ecclesiastici). Disse to Elementer, Taletonen og Accenterne er Messesangens naturlige Grundlag” (Messetoner efter gammel kirkelig Tradition, ved Jens Peter Larsen, Samfundet Dansk Kirkesang 1935, s. 6).
Der er i messesang lagt en “bæretone”, der har givet (og giver) bedre mulighed for at komme ud med tekstforståelighed i store rum: Recitationstonen sikrer, at linjeslutninger “holdes oppe” i toneleje, selv når tonen bøjer ned ved linjeslutning, og at det generelle toneleje ikke bliver for lavt, hvortil kommer, at tekster, der messes, naturligt afvikles i et roligt tempo. (…)
Messesang tilføjer gudstjenesten en yderligere musikalsk dimension, og kan ses som en musikalsk iklædning af bøn, liturgisk tekst
og oplæsning, der har sammenhæng med præstens konkrete iklædning i ornat og messedragt, hvor personen træder tilbage i forhold til funktionen (…).
Om den praktiske udførelse af messetoner gælder “at Maalet jo ikke er Stemmeudfoldelse, men Klarhed og Tydelighed.” (Jens Peter Larsen, 1935, side 23). (…)
ORGANISTEN/KIRKEMUSIKEREN
Organisten har ansvaret for den musikalske ledelse og den musikalske ledsagelse af de menighedssungne led i gudstjenesten. Det er dermed en af organistens opgaver at spille til de menighedssungne liturgisk-musikalske led, og organisten har her ansvar for god timing, afstemt musikalsk fylde og tempo og dertil klar og bevidst formning af de rytmiske forløb med dets tyngdepunkter og betoninger.
Det gode flow i det liturgiske forløb står og falder med fornemmelse for og arbejde med overgange og pauser ved de menighedssungne led. Man kan her tale om, at organisten i samvirket med præsten udviser en fælles “liturgisk musikalitet”.
Den afstemte musikalske fylde dannes af den gode registrering og den rette spillemåde, der går i spænd med og understøtter tempo og rytmisk formgivning. (…)
Hvor Gudstjenesteordningen 1992 omtaler orgelspil, sker det i “kan-formuleringer”. Det er i god overensstemmelse med, at musikalsk iklædning af liturgiske led, salmesang m.m. ikke er autoriseret og derfor frit kan formes efter lokale beslutninger.
Herefter følger grundige afsnit ”Om modulation/intonation og betydningen af tonalt centrum” samt ”Om orgelledsagelse af de liturgisk-musikalske svar i efterreformatoriske
gudstjenesteordninger – et historisk rids”. Følgende afsnit er fra det historiske rids:
I de efterreformatoriske gudstjenesteordninger nævnes organisten som medarbejder og orglet som instrument til ledsagelse af led i gudstjenesten første gang i Kirkeritualet 1685. Introduktionen af orglet sker med følgende bestemmelser, der i nogen grad er begrænsende:
“Men hvor Orgelverk i Kirken er, der begynder Organisten strax der paa at lege (undtagen udi Faste, paa hvilke Tider ingen Orgelverk eller Music i Kirkerne brugis) dog ikkun gandske kort, at Tienesten ikke derover opholdis.” (Danmarks og Norgis Kirkeritual, 1685/1985, s. 12). (…)
KORET OG KIRKESANGEREN
Når kor og/eller kirkesanger medvirker ved gudstjenesten, så medvirker de både som forsangere og medsangere på alle de led i gudstjenesten som menigheden synger, dvs. salmer og øvrige menighedssungne led, og desuden med mulige selvstændigt sungne satser, herunder overstemmer til salmer.
Gudstjenesteordningen 1992 forudsætter ikke, at der medvirker kor eller kirkesanger ved højmessen. Sagt på en anden måde: Det er ikke nødvendigt for gennemførelsen af højmessen, at der er kor eller kirkesanger ved kirken.
Hvor der er kirkesanger og/eller kor ved kirken, er det imidlertid nødvendigt, at disse musikalske medarbejdere på lige fod med organisten i alle henseender forstås som vigtige aktører, der indgår i det samlede liturgiske forløb og på afgørende måde bidrager til gudstjenestens liturgisk-musikalske helhed.
Den vigtigste og væsentligste opgave for kor og kirkesanger består i at støtte og – til en vis grad – lede menighedssangen, såvel i sal-
mesangen som i de øvrige sungne led. Der er her tale om en støttende og ledende funktion, der skal udmøntes i funktionen at synge for, hvor det at “synge for” skal forstås som det at træde ind som forsanger(e).
Hvis kor og/eller kirkesanger udfører selvstændigt sungne led, sker der en berigelse af gudstjenesten ved led med egen betydning i det liturgiske forløb. Fremførelsen af selvstændige sungne led indebærer en anden forståelse af at synge for – her: at “synge for nogen” i den forstand, at man som sanger bidrager til højmessens liturgiske forløb med sang, som andre lytter til. (…)
SAMARBEJDE OG RAMMER
Tilvalg af korsang og solosang implicerer et tekstligt tilvalg. Det har afgørende betydning for den proces, der må gå forud, hvis korsang eller solosang skal fremføres i højmessen.
Som tidligere nævnt har præsten det samlede ansvar for gudstjenesten. De musikalske medarbejdere virker under ledelse af præsten i arbejdet med gudstjenesten, og alle musikalske valg falder ind under præstens ledelse.
Ved valg af korsang/solosang er samråd mellem præst og organist af afgørende betydning, fordi der med korsang bæres tekst ind i gudstjenesten, og om den tekst må præsten have såvel en mening som en mulighed for at gøre denne gældende (Jf. tidligere bestemmelse: “Dog maa ifølge Pl. 5. Jan. 1811 i intet Tilfælde nogen Kirkemusik opføres, forinden Texten er godkjendt af Præsten; Jf. Lov om Brugen af Kirkerne 25. marts 1872, § 6”, citeret i Henning Matzen og Johannes Timms Haandbog i den danske Kirkeret, 1891, s. 421).
Er kor og kirkesangers konkrete medvirken med egne musikalske indslag ved højmessen således et anliggende, der er henlagt til præstens afgørelse, så er det menighedsrå-
det, der sætter rammer for kor og kirkesangers ansættelse, herunder i hvilket omfang kor og kirkesanger er forpligtet på at forestå selvstændigt sungne led. Betydningen af menighedsrådets holdning til og arbejde for og med disse forhold kan ikke overvurderes. Vel afstemte praktiske og ansættelsesmæssige rammer kan give muligheder for et frodigt kirkemusikalsk arbejde til gavn for gudstjenesten. Netop fordi korsang og solosang er frie tilvalg, er såvel præst som kirkemusiker i bedste forstand henvist på de ønsker og forventninger omkring korsang og solosang, som menighedsrådet måtte have, og som menighedsrådet gennem ansættelsesforhold m.m. fastsætter rammer for. (…)
Vi slutter med det sidste af kapitlets sidste afsnit: ”Kormedvirken, korsang eller solosang i efterreformatoriske gudstjenesteordninger –et historisk rids”:
Den nuværende relativt udbredte praksis med korsang efter prædikenen står uden for det, der er beskrevet og fastlagt i gudtjenesteordningerne. Korsang efter prædiken kan formentlig føres tilbage til Vor Frue Kirke i København og J.P.E. Hartmann, der med sin liturgiske musik har givet sine få bidrag til kor sang i gudstjenesten. Det står hen i det uvis se, hvornår benævnelsen ”motet” er kommet
i brug, og hvorfra koblingen mellem denne klassiske term fra musikhistorien og en nyere tids korsang efter prædikenen egentlig stammer.
Ole Brinth (f. 1954) har foruden sin kirkemusikuddannelse fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium (1980) en Diplomeksamen i Musikhistorie og -teori (1985). Han har været rektor for Sjællands Kirkemusikskole (2009-2021), medlem af både redaktionsudvalget for Musiktillæg I og II (1991-94) og af salmebogskommissionen (1995-2001). Sammen med Helle, Marianne og Henrik Christiansen skrev han ”Højmessen i Den Danske Folkekirke. Liturgisk håndbog 1” (1999), som uden -
FÅ LEGAT TIL UDDANNELSE I UDLANDET
Organist Kirsten Skau Pedersen (1934-2016) testamenterede sin formue til stiftelse af en fond, som uddeler legater til støtte for videreuddannelse i udlandet af organister med PO/KMOK. Det kan nu komme flere til gode. Her er de kompetenceudviklingsprojekter, der hidtil er uddelt legater til.
65.000 kr. til tre måneders studier i Rom. Orgeltimer hos Christian Alexandro Almada, organist ved Basilica San Paolo fuori le Mura, samt studier i sang og italiensk.
”For mig har det været en vitaminindsprøjtning i forhold til mit videre arbejde med kirkemusik og virke som organist.”
Marianne Holm Joensen
60.000 kr. til ét års studier i New Zealand hos Michael A. Cox, organist ved St. Peter’s Anglican Church, Takapuna, og Nicholas Forbes, director of music ved St. Matthew-in-the-City.
”Et år fyldt med oplevelser og musikalsk udvikling.” Mads Granum
50.000 kr. til studier i blandt andet liturgisk orgelmusik hos orgelprofessor Hans Fagius i Lund, et forløb over 15 måneder med ture til Lund i Skåne.
”Hvilken verden, der åbner sig. Jättebra!”
Henrik Pind Hansen
50.000 kr. til fem ugers studier i Norge: et kortere ophold i Trondheim med besøg i Nidarosdomen, derefter orgeltimer hos Ivar
Mæland i Bergen og studier i orgelpædagogik med undervisere fra Orgelklubben Ferdinand.
”Jeg sammensatte et program, søgte, blev tildelt legatet, og nu lever jeg på en kæmpe oplevelse for livet.” Anne-Marie Kongsgaard Helligsø
25.000 kr. til et orgelpædagogisk undervisningsforløb på fire uger ved Bjørn Vidar Ulvedalen i Sverige.
25.000 kr. til i studier i hammondorgel hos Alberto Marsico i Piemonte, Italien, i form af 40 timers undervisning fordelt på syv korte ophold i løbet af knap tre år.
Desuden er der givet rejselegater til tre konservatoriestuderendes gæstestudier ved udenlandske konservatorier, bl.a. hos SophieVéronique Cauchefer-Choplin og Éric Lebrun i Paris. Der er altså uddelt i alt ni legater i løbet af de første tre år.
Legatportionernes størrelse afhænger naturligvis af det konkrete projekt, men kan i høj grad også afhænge af størrelsen af det afkast, der er til uddeling fra fonden. Læs mere om, hvordan du søger, på www.organist.org under ”Faget” > ”Rejselegat”.
TRINITATIS KIRKE, FREDERICIA
Nyt mobilt spillebord samt ombygning og istandsættelse af orglet.
Kom
Tlf.
At lære en stjerne at danse
65 melodier til tekster af Johannes Johansen
65 salmer af Johannes Johansen (1925-2012) sat i musik af Preben Andreassen (f. 1944).
Johansen var en produktiv salmedigter, der fornyede den danske salmesang med et tilgængeligt sprog og god rytmeforståelse.
Preben Andreassen har sat mange af hans salmer i musik, herunder også mindre kendte tekster.
Samlingen omfatter salmer til højtider, livets store begivenheder samt morgen- og aftensalmer, gengivet med becifret melodilinje og klaversats.
Kr. 128,- (160,-)
ISBN: 978-87-7178-250-9
Tag ordet du finder
12 sange om vores forunderlige menneskeliv
Sanghæftet indeholder 12 nye sange og salmer, som tager afsæt i vores fantastiske menneskeliv.
Sangene er perfekte til fællessang i foreninger, højskoler, sognehuse og kirker. Henvendt til unge og voksne, kombinerer sangene gode melodier med tekster, der inviterer til dialog og refleksion over livet som menneske.
Bliv inspireret, og lad os synge sammen – nu og i fremtiden!
Kr. 64,- (80,-)
ISBN: 978-87-7178-249-3
HUSK LØNFORHANDLINGEN, NÅR DU FÅR NY STILLING
Alle stillinger besættes for PO/KMOK’ers vedkommende i henhold til Organistoverenskomsten mellem Kirkeministeriet og CO10 for organister jf. resultatpapir af 5. marts 2024 på www.folkekirkenspersonale.dk. Det indebærer blandt andet, at der er mulighed for at forhandle lønnen lokalt (se nedenfor under ”lokalt aftalte tillæg”).
Såfremt en ansøger i forvejen er ansat som tjenestemand, bevarer man sin status som tjenestemand, forudsat at man går direkte fra én stilling til en anden, samt at man meddeler dette i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgerens uddannelse er afgørende for, hvilken overenskomst man er omfattet af. Også pensionerede er omfattet af Organistoverenskomsten, og fra oktober 2024 er stillinger på mindre end otte timer ugentligt omfattet.
Organister kan, inden de underskriver arbejdsbeskrivelsen og ansættelsesbrevet, sende disse til Organistforeningen for vurdering af indholdet.
Ansættelsesvilkår
Organister med en KMOK/PO-uddannelse aflønnes således (pr. 01.04.2024 – reguleringsprocent: 22,8067):
Basisløn (kvoteret)
• Trin 1 – kr. 338.011,93
• Trin 2 – kr. 355.136,10
(Man indplaceres på trin 2 efter to års relevant beskæftigelse).
Rådighedstillæg (kvoteret)
Rådighedstillægget er gradueret efter hvor mange kirker, man er ansat ved:
• 1 kirke – kr. 26.280,63
• 2-3 kirker – kr. 34.263,07
• s4 eller flere kirker – kr. 40.771,82
Lokalt aftalte tillæg
Basisløn og rådighedstillæg suppleres med tillæg, og det vil være i form af kvalifikationstillæg, funktionstillæg eller éngangsvederlag. Aftaler om tillæg skal jf. overenskomsten indgås af Organistforeningen via den stedlige tillidsrepræsentant
Man bør ikke opsige sin stilling, før der er klarhed over de nye vilkår i en ny stilling. En særlig opmærksomhed skal rettes på løn og rammetid (gælder kun for deltidsstillinger).
Tjenestemænd
Såfremt ansøgeren er tjenestemand, indplaceres vedkommende i én af følgende løngrupper (pr. 01.04.2024):
Lønramme 23-26: med et rådighedstillæg på kr. 23.824,50
Lønramme 20: med et kvalifikationstillæg på kr. 31.684,13 samt rådighedstillæg på kr. 23.824,502
TJEK HJEMMESIDEN
Hold også øje med stillingsopslag på organist.org, som opdateres løbende. Bemærk muligheden for at printe ud ved at klikke under opslaget.
Nogle stillinger annonceres ikke hos Organistforeningen, så tjek eventuelt også Jobnet.dk.
ORGANIST TIL ALDERSLYST KIRKE,
SILKEBORG PROVSTI, AARHUS STIFT – GENOPSLAG
Kan du få orglet til at spille, og brænder du for at bidrage med kirkemusik til hverdag og fest, så søger vi en ny kollega til vores organistteam.
Vi er stolte af at være et mangfoldigt bysogn midt i Silkeborg og er i løbet af ugen i berøring med mange mennesker. Vi søger derfor en organist, der finder mening i det daglige ”rugbrødsarbejde” og som samtidig kan berige vores kirkeliv med nye toner og klange.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men det er også muligt at få 32 timer pr. uge, og den ønskes besat pr. 1.3.2025 eller snarest muligt derefter.
VI TILBYDER:
• En veldrevet arbejdsplads med en daglig leder, der varetager personaleledelsen og administrationen.
• Et sogn præget af stor aktivitet med velbesøgte gudstjenester og arrangementer og et engageret menighedsråd, som støtter op om de musikalske aktiviteter i og omkring kirken.
• Fælles kontor med din organistkollega i sognehuset, hvor alle medarbejdere har deres daglige gang, med let adgang til at sparre og koordinere med hinanden.
• Et velsyngende kirkekor for lige stemmer med 10 pladser (5 sangere pr. søndag) samt 1 kirkesanger, der synger til de kirkelige handlinger i hverdagene. Koret øver søndag kl. 9.00.
• Én fast gudstjeneste om søndagen kl. 10, suppleret med et antal gudstjenester på andre tidspunkter.
• Fri ca. hver 3. weekend. Fast fridag om mandagen. Gensidig vikardækning med organistkollega ved ferier og fridage.
AT VÆRE ORGANIST HOS OS betyder, at du varetager følgende opgaver:
• Ledsage salmesang på orgel og evt. flygel til kirkelige handlinger og gudstjenester. Primære arbejdssteder er Alderslyst Kirke og Silkeborg Vestre Kapel.
• Ledelse af kirkekoret i samarbejde med organistkollega (21 timer pr. uge). Herunder også løbende rekruttering og fastholdelse af korister.
• Ledsagelse af fællessang inden for højskolerepertoiret o.l. i forskellige sammenhænge med og uden forberedelse.
• Sammen med din organistkollega har du ansvaret for planlægning og afvikling af koncerter og forskellige musikalske arrangementer i årets løb.
• Ansvar for udarbejdelse af pr-tekster til de aktiviteter, du står for.
• Deltagelse i personalemøder og forskellige udviklings- og planlægningsgrupper.
VI FORVENTER, at du:
• er uddannet organist med erfaring og er bredt funderet indenfor dansk kirkemusikalsk tradition, samt en habil pianist.
• ser det som din fornemste opgave at understøtte menighedssangen og fællessangen og finder det meningsfuldt at spille ”Altid frejdig” for 4. gang i samme uge.
• bidrager med idéer og kreativitet i tilrettelæggelsen af musikgudstjenester, koncerter m.v. og er velbevandret i både det klassiske og rytmiske repertoire inden for kor og orgel/klaver.
• trives med ansvar og et selvstændigt arbejde og samtidig også er en holdspiller.
• kan omstille dig uden at miste overblikket, når en uge byder på mange forskellige opgaver.
• er loyal over for folkekirken som institution.
ALDERSLYST KIRKE er opført i 1929 og orglet er bygget af Th. Frobenius og Sønner 1977 og udvidet 1993, 21 stemmer. Vi råder desuden over to flygler (Schimmel og Kawai), som befinder sig i kirken og i sognehuset.
Vi håber, at du vil drømme sammen med os omkring kirkens gudstjenester og musikliv! Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning med relevante bilag.
LØN OG VILKÅR
Ansættelse sker ved Alderslyst Menighedsråd, Tulipanvej 15, 8600 Silkeborg. Ansættelse sker på baggrund af uddannelsesniveau.
1) Ansættelse af en organist med kirkemusikalsk bachelor- eller kandidateksamen vil være omfattet af DOKS-protokollat for organister og faste lærere på kirkemusikskolerne under Overenskomst for akademikere i staten.
Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk bachelor/kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn på mellem 350.294 – 426.840 kr. årligt. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.070 – 70.000 kr. Lønindplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.
2) Ansættelse af en organist med eksamen fra kirkemusikskolen som ”Kirkemusiker med Orgel og Korledelse” (KMOK) eller ”Præliminær Organisteksamen/Orgelprøve” (PO) vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet og CO10 for organister.
Årslønnen for KMOK/PO ansøgere aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 338.012 kr. og basisløntrin 2 udgør kr. 355.136 kr. årligt. Lønindplacering sker efter anciennitet. Rådighedstillægget udgør årligt 26.281 kr. årligt for tjeneste ved én kirke.
3) Ansættelse af en kirkemusiker (ingen organistuddannelse) vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere. Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 321.916 – 458.730 kr. årligt. Der ydes et rådighedstillæg på 24.193 kr. årligt. Der ydes et OK-tillæg på 1.044 kr. årligt. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening. Alle beløb er oplyst i nutidskroner årligt for en fuldtidsstilling.
Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet, i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår med andre ansættelsesmyndigheder.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
NÆRMERE
OPLYSNINGER
Mere information om stillingen kan fås ved henvendelse til daglig leder, Henrik Lund Sørensen tlf. 2194 3454.
Du opfordres ligeledes til at kontakte organist Stephan Mohr, stmo@km.dk, samt sognepræst (kbf.) Marianne Hedemann Andreasen, tlf. 24215675 el. mhan@km.dk.
Læs mere om Alderslyst Kirke på www.alderslystkirke.dk.
ANSØGNING indsendes via vores rekrutteringssystem Emply (link via). Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 14.01.25 kl. 10.00. Prøvespil og samtaler forventes afholdt den 20.01.2025 i dagtimerne.
Dokumentation for gennemført uddannelse bedes vedlagt ansøgningen sammen med CV og oplysninger på referencer, som menighedsrådet må kontakte. Menighedsrådet kan desuden oplyse, at der vil blive indhentet børneattest.
Foto: Mikael Olesen
Foto: Mikael Olesen
Den Nye Salmetrio
tilbyder nu koncert med nyt materiale fra deres nyindspillede album: “Den Nye Salmetrio spiller 100 salmer”
Den Nye Salmetrio har lavet deres egne fine og formfuldendte fortolkninger af en række nye salmer. Lige til at lytte sig lykkeligt ind i, når man har brug for en lille tonestige at rejse på.
Iben Krogsdal. Forfatter og salmedigter
Kombinationen af sang og jazzimprovisationer åbner ord og toner, og giver dybde og nærvær til salmerne. Man får lyst til at synge med og synge mere!
Vibeke Houmøller. Sognepræst. Sankt Lukas Kirke, Århus
Pris 9.800 kr. alt inklusiv. Kontakt: mail@pojken.dk
Anne Kirstine Mathiesen, orgel Jens Ramsing, klaver
En koncert med spændende klassiske værker for klaver og orgel – en velklingende kombination med Anne og Jens ved tangenterne. Musik af Bach, Schumann, Debussy, Saint-Saëns, Dupré og Ramsing. Orgel på pulpitur ingen hindring
Programforslag
1. ‘Concert Pieces’ – med fransk og tysk romantik
2. ‘Fra Bach til Bartok’ – med variationer over danske salmemelodier
Jens Ramsing, tlf. 20244983
Anne Kirstine Mathiesen, tlf. 27441244
sites.google.com/view/ duoinconcerto
NYE MEDLEMMER
Jakob Lindbirk, København V (Grøndalslund Kirke, Rødovre-Hvidovre Provsti, Helsingør Stift)
Anders Sparre Conrad, Albertslund
Anemette Bennike Thomas, Nybøl, Sønderborg
Lise Hagbart Petersen, Harndrup
Amy Vestbø, Præstø (Kastrup Kirke, Stege-Vordingborg Provsti, Roskilde Stift)
RUNDE FØDSELSDAGE
Kirsten Falther, Hellerup, 90 år den 16. februar 2025
Jonsvein Høgagard, Holstebro (Ølby, Asp, Fousing og Struer Kirker, Struer provsti, Viborg Stift), 60 år den 22. februar 2025
Otto Andersen, Sønderborg (Hørup Kirke, Sønderborg Provsti, Haderslev Stift), 60 år den 10. februar 2025
Lars Elmholdt Christesen, Haderslev (Kristkirken og Immanuelskirken, Kolding Provsti, Haderslev Stift), 60 år den 8. februar 2025
Natasha Kutsko Jensen, Aalborg (Bælum, Solbjerg og Skibsted Kirker, Rebild Provsti, Aalborg Stift), 50 år den 13. januar 2025
Ib Nicolai Tofte Myrner, Gedser (Tagensbo Kirke, Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns Stift), 75 år den 30. januar 2025
Hanne Høy Houengaard, Hjørring, 60 år den 14. februar 2025
Olena Tolmachova, Gjern (Gjern og Skannerup Kirker, Silkeborg Provsti, Aarhus Stift), 50 år den 21. februar 2025
Stine Möglich Mathiasen, Augustenborg (Nordborg og Oksbøl Kirker, Sønderborg Provsti, Haderslev Stift), 40 år den 20. februar 2025
Annette Gamst Høiberg, Hillerød (Strø og Gørløse Kirker, Hillerød Provsti, Helsingør Stift), 60 år den 10. februar 2025
UDMELDTE
(Medlemmer overgået til pension, DOKS eller andet erhverv/videre uddannelse)
Kasper Walther Sørensen, Aarhus C (pr. 01.09.24)
Inger Malgård, Aalborg SV (pr. 01.09.24)
Niels Martin Lasthein (pr. 01.01.25)
Vibeke Skagbo, Hjørring (pr. 01.01.25)
Pia Labohn, Dyngby, Odder (pr. 01.01.25)
Martin Kjeldgaard, Aalborg Øst (pr. 01.01.25)
Susanne Mørk-Jensen, Terndrup (pr. 01.01.25)
Christian S. Sandbæk, Esbjerg (pr. 01.01.25)
DØDSFALD
Klaus Andersen, Bogense (organist ved Bogense Kirke), er død den 19. september 2024, 67 år gammel
Ellis Bjørk, Agedrup, er død den 31. oktober 2024, 78 år gammel
FORENINGSKALENDEREN
17. januar 2025 Bestyrelsesmøde, Zoom 21. februar 2025 Bestyrelsesmøde, Zoom 10. marts 2025 Bestyrelsesmøde, Viborg 18.-21. maj 2025 Organiststævne i Næstved 20. maj kl. 13.45 Generalforsamling (se s. 4)
HUSKESEDLEN
Kompetenceudvikling: Du og din leder kan søge tilskud til efter- og videreuddannelse fra CO10-pjuljen i Den Statslige Kompetencefond næste gang fra den 14. januar 2025 kl. 10.00 til den 20. januar kl. 17.00; se kompetenceudvikling.dk
Rejselegat: Overvej at søge Kirsten Skau Pedersens rejselegat for organister, når der åbnes for ansøgning til vinter (se bagsiden).
Ammer-spinet til salg, med bænk og etui, god stand, prisen snakker vi om. Jeg bor i Hellerup, hvor spinettet kan beses, tlf. 3962 2475. Venlig hilsen Kirsten Falther.
ORGANISTFORENINGEN
Skottenborg 14. 1., 8800 Viborg
Mail og telefon: kontakt@organist.org, 7665 9560
Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10-13 www.organist.org
Sekretariatsleder: Louis Wollert Torp E-mail: lwt@organist.org
Sekretariatsmedarbejder: Christina Jensen E-mail: cmj@organist.org
Kommunikationsmedarbejder: Filip Graugaard Esmarch
E-mail: blad@organist.org
Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826. E-mail: konsulent@organist.org
BESTYRELSE
Formand Ingrid Bartholin Gramstrup
Ry Kirke, Østjylland Tlf. 2515 3312
E-mail: formand@organist.org
Næstformand Knud Damgaard Andersen
Sydvestmors Pastorat & Vestervig Kirkemusikskole
Tlf. 9795 2726 / 2465 8026
E-mail: knud.damgaard@mail.dk
2. næstformand Jesper Bay Jensen Østofte og Stokkemarke Kirker, Lolland
Tlf. 61 74 33 26
E-mail: jesperbayjensen@hotmail.com
Kasserer Karin Bitsch Antonsen
Skals Kirke, Midtjylland
Tlf. 86 65 10 14
E-mail: karinorganist8830@gmail.com
Øvrige medlemmer
Teresemarie Lisiux
Vipperød Sogn og Skt. Nikolai Kirke, Holbæk
Tlf. 23 93 55 72
E-mail: tml@km.dk
Lisbeth Risager Gerdes
Hjerting Kirke, Esbjerg Tlf.: 26 64 79 91
E-mail: lisbethrisagergerdes@hotmail.com
Elena Vas Andersen
Rind, Kollund og Lind Kirker ved Herning
Tlf. 20 68 54 91
E-mail: elena.a72@gmail.com
TILLIDSREPRÆSENTANTER
HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTER
Inger Marie Riis, tlf. 3190 7876 / 2340 8171
E-mail: imr@km.dk
Kenn Therkelsen, tlf. 2960 0683
E-mail: kwt3@live.com
ROSKILDE OG LOLLAND-FALSTER STIFTER
Anders Juhl, tlf. 6094 7745
E-mail: ajuhl@km.dk
Henrik Pind Hansen, tlf. 9243 5690
E-mail: hph@km.dk
Lasse Hansen, tlf. 5190 6251
E-mail: lasha@km.dk
FYENS STIFT
Lene Dam, Tlf. 5152 1236
E-mail: ledam@km.dk
Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen tlf. 2060 3826
E-mail: konsulent@organist.org
VIBORG STIFT
Mette Junker Christiansen, tlf. 2174 3734
E-mail: mjc@km.dk
Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen tlf. 2060 3826
E-mail: konsulent@organist.org
AARHUS STIFT
Christian Holdensen, tlf. 2291 3693
E-mail: chrho@km.dk
Helle Sandberg Zederkof, tlf. 2445 6236
E-mail: heze@km.dk
RIBE STIFT
Mette Bredthauer (orlov i 2024)
Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen tlf. 2060 3826
E-mail: konsulent@organist.org
HADERSLEV STIFT
Anders Olesen, tlf. 2053 3134
E-mail: andol@km.dk
Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen tlf. 2060 3826
E-mail: konsulent@organist.org
AALBORG STIFT
Jens Erik Rasmussen, tlf. 9811 4201 / 2174 1323
E-mail: jeer@km.dk
Lasse Christensen, tlf. 2839 7790
E-mail: lc@km.dk
Organistforeningen, Skottenborg 14, 1., 8800 Viborg
ORGEL/KLAVER-DUO SPILLER DUPRÉ
Søndag aften den 18. maj 2025 vil man under Organistforeningens stævne i Næstved kunne høre Anne Kirstine Mathiesen (Sct. Nicolai Kirke, Køge) og Jens Ramsing give koncert i Sct. Peders Kirke, hvor Ramsing til daglig er organist. Alle kirkens instrumenter kommer i brug: Det fine svaleredeorgel og det store Eule-orgel. Også det nye flygel vil klinge, når de to musikere forenes i Marcel Duprés spændende værk for klaver og orgel: Variationer over to temaer, op. 35.
Kirsten Skau Pedersens rejselegat for organister
Overvejer du at tage til udlandet for at opkvalificere dig som organist? Så skal du også overveje at søge dette legat. I april 2025 vil det for fjerde gang blive uddelt til et antal PO’er/KMOK’er.
Rejselegatet vil kunne søges i januar og februar 2025. Ansøgningen skal som minimum indeholde oplysninger om uddannelsesformål, lærer, hidtidige uddannelser og kurser samt budget for omkostninger.
Find inspiration på side 26 og læs mere på www.organist.org under ”Faget” > ”Rejselegat”
Næste nummer
· udkommer den 1. marts 2025
· har deadline for annoncer og bidrag den 5. februar.
Foto: Silvia
Falcone
Foto: Jesper
Jørgensen