4 minute read

Organist .org

Medlemsblad for Organistforeningen

Beretning 2023

Advertisement

SIDE 10

HAR OVERENSKOMST OG ORGANISTMANGEL NOGET MED HINANDEN AT GØRE?

Bestyrelsen er godt i gang med at forberede OK24 og dermed også udformning af de krav, som vi ønsker at fremsætte til næste års forhandlinger. Det giver i sagens natur anledning til at analysere på, hvilke udfordringer vi ofte møder i forhold til håndteringen og fortolkningen af overenskomstens bestemmelser på de kirkelige arbejdspladser. Dertil kommer generelle overvejelser om organisters arbejdsforhold, arbejdsmiljø, uddannelse, muligheder for efteruddannelse, stillingsindhold, fagområde og fastholdelse. Ja, hvordan går det egentlig som helhed betragtet derude på den enkelte arbejdsplads, og hvordan går det med det kirkemusikalske fagområde i folkekirken?

Det er overvejelser og spørgsmål, der umiddelbart er aldeles relevante i kølvandet på de artikler om organistmangel, der i marts har været bragt i Kristeligt Dagblad og på Kirke.dk. Her har det ikke mindst været tankevækkende at se domprovst Morten Fester Thaysens meningstilkendegivelse om de katastrofale perspektiver ved manglen på organister, der nu er et faktum i de leste af landets stifter, samt om den konsekvens det kan have for den kirkemusikalske tradition. Thaysen redegør overbevisende for, at kirken ikke kan være en evangelisk-luthersk kirke uden musikken, og at musikken hermed har en afgørende rolle for kirkens selvforståelse samt for musikkulturens overlevelse i samfundet som helhed. Kloge ord. Domprovstens opsigtsvækkende påstand i Kristeligt Dagblad om, at organistmangel simpelthen er værre end præstemangel, viser med al tydelighed, at organister og kirkemusikere har en uundværlig rolle. Deres betydning for det mangeartede musikalske arbejde, der varetages og udvikles i kirkerne og i relation til det omgivende lokale samfund, er helt afgørende. Det lyder da som et attraktivt og meningsfuldt arbejde, hvilket det i den grad er – men hvorfor tiltrækker det så ikke tilstrækkeligt mange til organistfaget?

Der er mange gode tiltag i gang for at rekruttere børn og unge til at spille orgel, og forhåbentlig vil det føre til lere uddannede organister på sigt. Men lige nu er det gode spørgsmål, hvordan vi dels rekrutterer lere til uddannelsen fra voksengenerationerne, dels fastholder de organister, der er i stilling. Det er her, at dette præludiums indledende betragtninger og spørgsmål kommer ind.

(Fortsættes på side 4)

Foreningsnyt

Debat Rsm De 2023

SIDE 6 SIDE 13

VEDTÆGTER MM.

På generalforsamlingen den 16. maj på Hotel Hvide Hus i Aalborg skal der stemmes om forhøjede kontingentsatser og en ændring af foreningens vedtægter. Læs mere om dette.

SIDE 10

BERETNING & REGNSKAB

Årets skriftlige beretning fokuserer blandt andet på økonomi, overenskomstforhandlinger, arbejdsmiljø og Nordisk Kirkemusiksymposium i 2024. Se også regnskabet for 2022.

Organistmangel

Folkekirken må besinde sig på, at reformationen også var en musikalsk bevægelse. Det handler ikke kun om kirken, men om samfundet, mener Ribe-domprovst Morten Fester Thaysen.

Stillinger Anmeldelse

Korledelse

Udgivelser

SIDE 25 SIDE 34 SIDE 20

NODER & BØGER

Organist S Ges

Torsten Mariegaard anmelder

Christian Schultzes bog Kören som arbetsplats, som blandt andet søger svar på, hvordan du som korleder kan have høje ambitioner uden at brænde ud.

Vi omtaler også en række udenlandske orgelnodeudgivelser foruden et par danske udgivelser med henholdsvis korarrangementer af salmer og nye salmemelodier.

En fuldtidsorganist søges til Als og Øster Hurup Kirker, Hadsund Provsti, Aalborg Stift. Ansøgningsfrist er den 15. maj 2023.

Organist.org Udgives af Organistforeningen og udkommer seks gange om året: 1. januar, 1. marts, 1. maj, 1. juli, 1. september og 1. november. Oplag: 850 stk. ISSN: 2246-7882.

REDAKTION Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, kommunikationsmedarbejder, tlf. 20 60 38 27 (mandag, onsdag og torsdag), e-mail: blad@organist.org.

DEADLINE Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før. Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: sekr@organist.org senest den 5. klokken 13 måneden før.

TRYK WERKs Grafiske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk

FORSIDE Orglet i Mesinge Kirke, Nordøstfyn, er bygget af P. G. Andersen & Bruhn i 2007. Det har 16 stemmer fordelt på to manualer og pedal. Foto: Henrik West www.organist.org

HVORFOR DET FRAFALD?

Organister værdsætter organistarbejdet. Arbejde og hobby går ofte op i en højere enhed. Men vi erfarer i øjeblikket, at lere forlader deres stillinger til fordel for en tilbagevenden til tidligere eller anden beskæftigelse, hvor deres øvrige uddannelse(r) kan bruges. For her fore indes bedre løn, højere ansættelsesgrad og familievenlige arbejdstider.

Mange organiststillinger på vores område er deltidsstillinger, og vi oplever stadigvæk alt for mange uenigheder med menighedsråd og personalekonsulenter om fastsættelse af rammetid. Det er en gåde, hvorfor det er så vanskeligt for arbejdsgiveren at forstå, at når der er tale om deltidsstillinger, endda meget små stillinger, så kan organisten ikke være til rådighed fra morgen til aften alle dage. Det er åbenbart vanskeligt at efterleve overenskomstens ordlyd om, at der skal være mulighed for at varetage andet arbejde.

Der er også arbejdsgivere, der mener, at rammetiden kan ændres med jævne mellemrum, fordi der i en periode har været en del kirkelige handlinger på rammefrie dage, hvorved udgiften til vikarer bliver for stor. For organister, der oplever det, giver det alt andet end tryghed i ansættelsen, og det er ødelæggende for muligheden for anden beskæftigelse.

Der er ligeledes gang på gang problemer med at få indregnet timer til forberedelse af blandt andet gudstjenester, når stillingsstørrelsen fastlægges. Desuden er manglen på tidssvarende kontorfaciliteter et problem samt vanskeligheder med at få bevilget midler til efteruddannelse og årsmøder.

Vi oplever eksempler på dårlige arbejdsmiljøer, hvor udfordringerne særligt skyldes en manglende respekt for – og manglende vi- den om – organistfagets egenart, ikke kun fra menighedsrådets side, men også personalekonsulenters. Det slider gevaldigt på arbejdsglæden og initiativlysten. Distanceledelse eller distancerådgivning, som der her er tale om, har trange kår for at gøde jorden for godt arbejdsmiljø, gode udfoldelses- og udviklingsmuligheder og trygge og stabile rammer.

En F Lles Bestr Belse

Ovenstående er blot eksempler på forekomsten af problemer, der ikke løses hensigtsmæssigt og i tide, og som giver stødet til, at nogle forlader organistfaget, fordi det ikke længere – under en samlet betragtning – er attraktivt. Dertil kommer at nogle organister for ofte fornemmer et underliggende og slet skjult signal om, at organisten er udgift, i stedet for en anerkendelse af at være en stærk ressource og medskaber, der er lønnen værd. Sådan en holdning modsiges tydeligt af Thaysens ord om kirkemusikken og kirkemusikeren.

Mange arbejdspladser fungerer int, blandt andet fordi gode og kompetente menighedsråd sørger for attraktive stillinger og gode rammer og arbejdsvilkår. Det er sådan, det skal være.

Overenskomstforhandlinger kan ikke løse alle problemer, men dog lægge grund til og sætte rammer for de fælles bestræbelser, arbejdsgivere og arbejdstagere bør udvise i overenskomstperioden for at skabe attraktive arbejdspladser, så organister fastholdes og nye kommer til. Det er et gevaldigt godt sted at begynde, og det haster.

Se det omtalte debatindlæg af Morten Fester Thaysen på side 22-23.

This article is from: