Velkommen til Liv i Skolen nr. 3/2007
Evalueringskultur i skolen Evaluering, elevplaner, test og nu også kvalitetsrapporter er blevet gængse begreber i skolernes og kommunernes fælles arbejde med at udvikle en evalueringskultur. Vi ved, at alle parter er godt i gang. Ikke i den forstand, at alt nu kører uden problemer – men der er gjort mange erfaringer. Liv i skolen ønsker med dette nummer bl.a. at give en håndsrækning til det fortsatte arbejde med evaluering i undervisningen gennem bud på, hvordan man skaber sammenhæng i evalueringerne og hvordan man kan arbejde videre med en SMTTE tænkning. Til støtte for skolernes arbejde med evaluering har Undervisningsministeriet åbnet en evalueringsportal www.evaluering.uvm.dk. Liv i skolen informerer i dette nummer om portalens indhold og giver en kort introduktion til brug af de obligatoriske test. Ansvaret for udvikling af skolens kvalitet påhviler skolerne i samarbejde med skolernes ejere – de kommunale myndigheder. Det fælles ansvar kommer til udtryk i kravet om en årlig kvalitetsrapport, som kommunen er pligtig til at udforme på baggrund af skolernes beskrivelser. Arbejdet med kvalitetsrapporten pågår netop nu og er i sig selv et stykke kvalitetsudviklingsarbejde. Flere af artiklerne i dette nummer lægger op til en drøftelse af kvalitet i rapporten. Lærere og ledere skal klædes på til arbejdet med evaluering. Liv i skolen har bedt det nationale videncenter for evaluering i praksis, CEPRA, om at præsentere Vitaminer til den løbende evaluering – et nationalt efter- og videreuddannelsestilbud. Er alt så sat på skinner? Liv i skolen giver det næste sidste ord i dette nummer til højskoleforstander Jørgen Carlsen, som i en skarp replik spidder evaluering som trang til kontrol og middel mod angst for usikkerhed. Med den lille skarpe holder vi fortsat liv i skolens debat om evalueringens hvorfor og med hvilket formål? – og ikke kun hvordan? God læselyst! Orla Nielsen Marianne Thrane
,, Kalitetsreformen lagger op til et milesystem,som passertil en produktionsfabrik og er derved fremmedgjort fra praksis.'
rindeligeform og navngivninget sterkt fokus p6 den virkelighed,som handlingerne foregir i, foresom undervisningen f.eks.den virkelighed, primert, ikke interessante er sAledes i. Det 96r hvor handlingerog processervirker, hvilket og kvalitetsb6de termen'virkningsevaluering' jo Det kan vare, at der legger op til. reformen hvor det virker,er outputresultaternegode fordi inputkvalitetener hoj, mens handlingerneog processerne ikke er sarlig virkningsfulde.Det interessanteer derfor at udbyggeforst6elsenaf, hvorfordet virkermed afsat i en forst6elseaf virsom aktorerne kelighedenog de begrundelser, fordi det er aktorerne, har for dereshandlinger, skaberet direkteoutput og der i samproduktion p8r en virkning lengeresigt. og losrive Pointener,at man ikkeskalabstrahere sin evalueringfra virkeligheden.Derimod skal man arbejdepAat indlejretilbagevendende sAman n6rfremtil i evalueringerne, realitetstjek om, hvadder virkerfor hvem evalueringsudsagn underhvilkeomstendighederfrem for en fremmedgjortglobalevidensom, hvadder virkerfor af omalleunderenhvertenkelig konfiguration stendigheder. Validitet, m6linger og realitetstjek M6lingeraf output er en simpelmide at vurdere og prioriterep6 og det har den fordel,at output rent faktisk kommer i fokus.Men det kan vare en problematiskmade at prioritereog vurdere p6. Hvis ikke datagrundlageter validt og hvis ikke det er koblet sammenmed en forstdelsefor og aktore;derfrembringeroutput, de processer s6 kan de efterfolgendeprioriteringerog indsatserfA helt andreeffekterend tilsigtet. og resManglendeindsigt i inputkvaliteterne sourcerog processerkan i sammenhengmed f6 grundleggendesociale evalueringsresultater p6 bagprioriteringsstrategi implikationer.En grund af evalueringsresultater, som belonner gode karaktergennemsnit og dermed en god
mSlopfyldelse,indebarer, at flere ressourcer allokerestil elevermed hoje inputkvaliteterp5 bekostningaf elevermed mere svagekvaliteter. Det er en udvikling,der er alleredeer i gang,og som vi i hoj gradseri Englandog USA. Det er derfor vigtigt at fremhave, at undervisningenforegir i samproduktion og i interaktion med sdvelmaterielog socialkontekst.Det betyder, at hvis man skalforetageen rimelig og fair evalueringaf sammenhangenmellemressours6 skalman opdele ceforbrugog m6lopfyldelse, outputm6lingernei forhold til inputkvalitetog og prokvalitetenaf undervisningsressourcer cesser(sefigur 1).Det er sAledesafgorendefor at vurdereresultaterne af undervisningsindsatsen at vide,om der er tale om ordblindeborn, socialbelastede bsrn ellermegetdygtigebsrn i u ndervisningsprocessen. Sammenhangende evaluering skaber ansvarlighed Fordelenved at foretagem6linger,der eksplicit tager hojde for inputkvaliteterog kvalitetenaf ressourcer og processer, er,at s6dannem6linger giver mulighedfor at dragelering af de padagogiskeog leringsmessigeprocesser. Man kan sAledesudpegede forhold,der skaberde bedste resultaterfor en given gruppe i en given konat tekst.Det er imidlertidvigtigt at understrege, mAlingerkun kan pege p6, hvor det virker,men ikke hvad der virker og hvorfor det virker.Det at finde ud af, hvadder virkerog hvorfordet virket kraver faglig indsigt,analyser, eksperimentog refleksion.Det er s6ledesvesentligt, at det der virker,dokumenteresog ikke blot er udtrykfor ideologiog myte.Det er ogsi vâ‚Źsentligt at vere opmerksom p6,at vi i en vis udstrekninglever i en slagssamfundsom er kendetegnetved at kontekstener flydende, hvor vi er underkastet en slagshyperforandring.Det betyderat metodersvaliditettil stadighedudfordres. Endvidereviser forskning,at kreativitetog den
-IT D", er vigtigt at understrege,at milinger kun kan pege p6, hvor det virker, men ikke hvad der virker og hvorfor det virker"'
frem for at gore det rigtige falder,n6r og bekendtgorelser, professionelle ansvarlighedsfolelse og forbedringaf prakudvikling til en forhold i outputeksplicitte af meget man benytter sig politikere, embedsinklusiv mennesker Hvis sis. skaber pi mAlinger.Storfokus resultatmilinger pA fremtiden usikre er lerere og ledere mands, internt nemlig eksterntengagementfrem for samfund, engagement.Eksterntengagementindebarer, og omgivelsernei det globaliserede gore som alle at til tilbojelige begrunderdereshandlinger s6 vil de vâ‚Źre at medarbejderne populare forsimplede og ud fra regler og krav fra andre,som eksempel- andre,dvs.anvende og diverse modeller. OgsAkvalitetsreformen vis mSle-og testsystemer.Et for stort fokus pi kan ses som en mide at eksterntengagementmotiverertil, at det, der bekendtgorelserne fenomAles,f6r opmarksomhed- lerernevil m6lret- hindtere det komplekseglobaliserings Menneverktojer. pA gennem forenklede men m6les. der te deresadferd efter at opfylde det, 'Teaching to the test'erdet heltaktuelleeksem- sker onskersig enkle sammenhengemellem og output og virkninger'som pel p6 eksterntengagementi undervisningen ressourceforbrug ud fra lererensside.Interntengagementer essen- de kan begrundederesressourcetildelinger kvalitetsforbedog tielt. fordi det bevirker,at medarbejderenser fra og som vil skabevakst og som igangsattende' ringerindenforderesomrider.Problemeter,at sig selvsom ansvarlige og kvalitetsfra Englandpeger p6, at der ikke findesenkleevalueringsForskningsresultater og vurdere beskrive skal reelt de hvis modeller, . passer til skoleomridet resultatlsnikke og praksisaf den simple6rsagat virkeligheden samaf enkle praksis best6r ikke i undervisning Konklusion: Det er uklart, hvad man egentmennenge. lig miler at designog anvenVi kan sSledeskonkludere, om hvadder virker,bliverdermed involvererhoj gradaf Antagelserne delseaf m6lingssystemer i en kompleksitet.Det krever at man forstir virke- mytisk,hvilketi usikretider hargennemslag producerer billighedenbag ved m6lingerne- dvs. man skal stor del af befolkningen'Myten og leder,som ikke oplevessom billeder,men som ressourcerne haveindsigti inputkvaliteten, Sdderfor: der ikkekan kritiseres. procesen virkelighed, af processerne samti muligevirkninger mensdu realitetstjek og lav du m6ler for Tank sernepA s6velkort som lang sigt. PraksisrelamAler! med faglig begrundet teredem6lingssystemer kompleksitetkan fremme potentialernei unlegger op til dervisningen.Kvalitetsreformen produktionsfapasser til en som malesystem, et brik og derved er fremmedgjortfra praksis'Det kan er tvivlsomt om den slagsm6lesystemer potentialerne i undervere med til at udfolde visningen. Problemeter,at der ikkealtidbliverstilletskarpt og praksiser sivetud af m5p5,at virkeligheden mens der fortsat lingerneog evalueringerne, viser. pi evalueringerne de'resultater' handles politikere og ledere hvor giver tendens, en Det er optagetaf at goredet rigtigei forholdtil love
Evalueringer frygt for lgsgiende larere
Af Jorgen CarIsen, Hojskoleforstander Guderne skal vide, at der er blevet talt meget om evaluering gennem de sidste ir. Der er sagt meget fornuftigt og meget tibeligt bide for og imod. Nogen af tebelighederne kommer simend fra mig selv. For jeg skal gerne indromme, at jeg har det strengt med det ord. Det er lige for, at ordet "evaluering" henger mig ud af halsen.Det giver mig indelige kvelningsfornemmelser.Jeg fir lyst til at brakke mig. Det gjorde jeg faktisk for ikke si lenge siden ifuld offentlighed.
I en klumme i KristeligtDagblad(9/6-A7)for mastedejeg mig til at sammenligneDanmarks Evalueringsinstitut EVAmed terrornetvarket Al Qaeda.Beggedele bindlegger nemligenorme samfundsmassige ressourcer iforsogetp6 at defensivtog uproduktivtat garderesig mod eventuelle fejltagelser.Begge affsder strategier,der skalafhjelpeangstenmod usikkerheden: derfor skal man checkes,scannes,testes,kontrolleresi lufthavnen,p6 plejehjemmene og i skolestuen. Tank hvor megen gavn og glede samfundet
JorgenCorlsener iddhistorikerog forstander for TestrupHoiskole
kunne have,hvis disseressourceri stedet blev og omsorg. omsati undervisning
rigeligt?Er der slet ikke noget positivt at sige om EVA?Er min kritik af evalueringskulturen ikkelige lovligskingeritonen?
Et omsiggribende djoffokrati erderframin sidetaleom en provo- Jo,den er! Jeg indrommerdet gerne.Leseren Selvfolgelig kation.Nogenvil nok ligefremkaldedet eskapi- er velkommentil at udstyre min kritik med en stiskonsketenkning.Al Qaedavil nappe frivil- rakke passende diplomatiske forbehold. Til ligt gA i sin mor igen.Menjeg tror s6mend,det gengald vil jeg s6 prove at forklare, hvorfor vilvare nasten liges6vanskeligtat komme EVA kritikkenfor mig at se mi antage en s6 despetil livs.EVAer desverrenok kommet for at blive. rat karakter,sd den lober en fare for at ende i EVAer et agtefodt barn af MargretheVestagers groften.Sagener nemligden,at hvisjeg i denSidener ne diskussionbeveger mig stilleog roligt ud regimentesom undervisningsminister. dette famoseinstitut giet hen og bleveten ren midt pAvejen og giverlidt til den ene sideog darlingfor politikereog embedsmend,der yn- den andenside s6 er jeg alleredeblevetbonder at se virkelighedeni et teknokratiskforvalt- defanget.Habsgewesen og jeg har allerede ningsperspektiv.Ingen tvivl om, at ogsa Bertel spundet mig ind i selveevalueringskulturens Haardersolersig i eksistensenaf dette institut. morads.Resultateter, at jeg ikke lengere kan Han prestererbaredet kunststykkeat ladesom finde fodfeste til at papege,hvad der efter min om, at han ikkegor det. Hanskjulerbehendigt meningmere principielter p6 spil i dennesag. sin politiskedyd bag et figenblad,der hedder Fraat vare en kritik,der radikaltretter sig mod kerligheden til den pedagogiskefrisindstra- evaIueringskulturens vidensregime, forvandles dition, som reprasenteresaf de frie skoler.En mine indvendingertil en rakke harmloseforkerlighed,der nok ikke bliver gengaldt ser- slagtil marginalejusteringeraf den herskende Pi den mAdevil jeg ufrivillig hedt lige for tiden. Den kan vist ligge pi et evalueringspraksis. at man slet ikke understrege, og ligt bekrafte Dantil karligheden meget lillested ligesom evaluering. imod vere kan grundleggende politiske vinOg skullede marksLererforening. med. vejen i noget ikke der skam er kommetil Evaluering de andre sig og socialdemokraterne kan god Evalueringskulturen nok. magten og ChristineAntorini96 hen og blive Bareden er pA en har den skalvi ikke forvente s6 at sige gratuleresig selv,for ny undervisningsminister, gjort nogen kursendring.Antorinier lige baremere raffineretmide totaliserethele feltet og af det samme- en typisk representantfor det sig selv uundverlig.Der findestilsyneladende djoffokrati.Ingenaf dem kunne overhovedetingen alternativertil evalueringer. omsiggribende er kun,hvilkenform for evaluering, drsmme om at nedlegge EVA.Desverre for Sporgsmdlet tale om. vare der skal i Danmark! skolekulturen jeg Overdriver ikkevel Lyderdet provokerende?
N N
z U J
:<
; =
Lareren skal lade sig anfagte Et skremmebillede p6 det totale knefald for evalueringskulturen kan manfAved at lese skolelederGretheAndersensartikel 'la tak til elevplaner"fra "Liv i skolen"nr.2, 2006.Her bliver skolelivetbehandletpA samme m6de som instrumentbrettet i en jumbojet. Lererensesikke personmed som en 6ben,indtryksmodtagelig antennerneude.Hanellerhun indtrederi rollen som en luftkaptajnmed hovedetdybt begravet i den obligatoriskechecklistefsr take off. Fraat vere en forundringsparatog selvtenkendeperson forvandleslareren til en aktor i et padagogisk loppecirkus,ledet af en cirkusdirektor, som ja nermest forer sig frem med en anmassende, triumferendeselvgodhed.
N N
z U
=
En s6danskolekulturer for mig at se dybt problematisk.Den er i hvertfald ikkegod nok. Hvorfor ikke?Fordiden indsnevrerbAndbreddeni relationenmellemlerer og elevtil et minimum. Helestrategienhvilerpd et pedagogiskkikkertsyn. Opmarksomheden koncentreresomkring en rekke fokuspunkter.Men det skerfor mig at se pi bekostningaf et pedagogisk panoramasyn.Jeg mangleri udpreget grad en sammenfattende padagogisk horisontbevidsthed.Jeg mangleren fornemmelseaf en bagvedliggende pedagogiskdannelseshorisont. Og jeg mangler frem for alt en Sbenhedi det pedagogiskefelt, der henger sammen med lererens mulighed for som menneskeat lade sig anfegte af msdet med den enkelteelev.Jeg savnersimpelt hen det elementaf personliganfagtelse,der horer sammenmed en elementer pedagogiskdannelse.
Den, der fanger fuglen/ fanger ikke fuglensflugt (VagnSteen1964)
En sddan uforkortet virkelighedsfornemmelse glimrer i den pedagogiskeevalueringskultur ved sit fraver. Og lad mig gore min irritationog skepsismere almen:Findesder overhovedeten evaluering,der er s6 reflekteret,at den kan smyge sii uden om det dilemmamellem"fuglen"og "fuglensflugt"...7Jegstillermig tvivlende... Pdveggen overmin pc pAforstanderkontoretpi Testrup Hojskolehan ger forskelIige papirlapper med indfulde citater,som jeg har saksetfra avisereller hentet fra nettet. Et afdem er den tyske originaltekstaf det Goethe-citat,der indleder min artikel.Somdet fremgdr,er udtalelsenlagt i mundenp6 Mefisto.Hanantyder,at de s6kaldte larde herrerm6skeikkeer helt sAlerde endda. Deresvirkelighedsforst6else er, n6r det kommer til stykket, ikke serlig dyb. Den er tvartimod temmeligindskrenket- for ikkeat sige plat.At mdleog veje er at underleggevirkeligheden et indsnevrende perspektiv.Det er udtryk for en reduktion.Envirkelighedsforkortning. Somman r6ber i skoven,s6 fdr man svar...M6skeskulle lyttetil, hvadder ellersforegir i skoven...
Ellerlad mig sigedet pAen mereforsonligm6de: DigterenVagn Steenhar skrevetet legendarisk Lererne bliver robotter digt med linjerne Jeg er principieltimod en skolepraksis, der indskrenker sig til at jagte de svar,der r6besefter. Det forvandlerpadagogikkentil et stregkode-
betydningsfuldten kulturkamp- en kamp om den pedagogiskekultur i den danskefolkeskole. Der var engang,vi her i Danmarkhavde en der gav larerne en tilundervisningsminister, lidserklaring og et frihedsbrevmed folgende Grundtvig-citat:Ga frit / enhvertil sit / og stole pi Gudsn6de.Ministerensnavn var JorgenJargensen.Men det er lenge siden.Alt for lange siden. M6skeer mit problem,at jeg har for hoje tanker om den danskelarerstand.MAskeer visse raproblem det modbiate evalueringsfanatikeres satte.At de reelt msder larerne i den danske folkeskolemed mistillidog allerhelstser dem udstyretmed hundehalsbdndog snor.Noget tyder p6,at kampenfor ojeblikketdrejersig om holdningentil losgiendelarere.Ermanfor- ell e ri m o d .
system.Derforforst6rjeg udmarket mange lareres instinktive modvilje mod at blive p6lagt - og ikke mindst,n6r de evalueringsstandarder Daner udtryk for centralevurderingskriterier. marks Larerforening med formanden Anders Hvemmon har ret? i spidsenkamper en brav Hvor mon sandhedenbefindersig? Bondo Christensen kamp mod disseteknokratiskecentraliseringstendenseri folkeskolen.Intet ville vere lettere end at give afkald pi den bredbSndedekomtil at munikationog indsnavre lereprocesserne sigte mod hoje scoringerpd de iforvejen opstilDet gor man alleredei vidt ledevurderingsm6l. omfangi England,og det har gjort larerrollen lettere. Nu kan lererne slappe af, for de ved, hvad de blivermilt p6.Til gengeld indeberer det en tendentiel robottiseringaf lererrollen. Det tjener DLFtil are, at de forsvarerlarernes pedagogiskeintegritetimod en politiskdagsorden,der reelt underminererlarernespadagogiskeselvforvaltning.Det er blot trist, at DLF p5 standensvegneskalkempe s6 indedt mod i dennesag.Her er det politiskeestablishment nemlig overhovedet ikke tale om en interessekamp.Det drejer sig om noget meget mere
N N
z U J Y
> J
GretheAndersener pd, forfotter og skolelederpdVesterMariendal
Sandhedenom skolenfindes ikke Af GretheAndersen,skoleleder Sandhedener i den grad diskutabel. Nutidens forandringskrav skal begrundes i folkeskolensformil. Viden skal bruges til at satte fokus pi forandringsperspektivet, identificere og analysere billedet af de mange forandringsmuligheder. Skoleudvikling skal ledelsesmassigt tage sit udgangspunkt i forskning og viden derom. Samtidig ligger udviklingskraften pi den enkelte skole i at fi sat forskellene i spil. Det er forskellene, der gor det muligt at blive klogere.
N N
z U
^ Y 6
=
og andreskolersgode erfadige EVA-rapporter ringer,s6 vi konstantkan udvikle vores praksis med forbedringfor oje.
Udviklingsvejener en kollegial dialogkultur, hvorsamarbejde er et mantra,og hvorder er rekultur Enprofessionel spektfor forskelligheden. er en forudsatningfor god udviklingmed lereKulturener kendetegrensom udviklingsagent. med evnetil at net af at vare opgaveorienteret, fokusere,struktureremed m6l og losningerog spontaniProfessionalitet, indholdsbestemme. aftaler stede. Defelles tet og engagement ertil samtidig at ikke muligt uden er Skoleudvikling for som samlet organisaog forpligtelser skolen Udviklingaf en evalueendre skolekulturen. i skoleplan/virksomhedsplan. ringskulturi form af en innovativfleksibelorga- tion beskrives og frihedtil at udvikle),der nisation(selvstyring emmeraf kreativitetog mangfoldighedsledelseTeameneog afdelingerskaber derfra forventningsafklaringer og 6rsplanerfor sivel teamets og videndelinger mAlet. samarbejdesom for fagene.En skole,hvor alle - tid til elevsamtaLarerensesnetopsom en "6ben,indtryksmod- eleverf6r tilpasudfordringer der stotter den enkelteelevs person ler og elevplaner, ude." med antennerne tagelig lering og kvalificererundervisningen. Pi det felt er jeg meget enig med Jorgen - ogs6i relationtil Kort sagt en folkeskole,hvor vi f6r statusog anCarlsen.Indtryksmodtagelig tilbage- hvordan?- svareter evalulering og borns erkendelse aktuelviden om undervisning, udvikling.Hvor videndelingsker s6velinternt eringsom pedagogiskredskab. via anbefalelsesvar- www.vmarieskole.dk som eksternteksempelvis
EvaIueringslitteratu r Af LiseMayland,proceskonsulent *Almen didaktik - i lareruddannelseog leundervisningen. Det handlerikke om den rigrerarbejde tige model,men snarereom den tenkning,der red.JensH. Lund og TorbenNorregaardRasmus- kanarbejdesmed,nArvi onskerat arbejdemed sen(2006),ForlagKvan udviklingenaf evalueringspraksis. giver Bogen indeholderartiklersom et b6de teoretiskog praksisnertindblik i de forhold, *Teametsarbejde med - evaluering og kvaliEvalu- tetsudvikling af undervisningen der betingeren god evalueringspraksis. beskrives LarsPeterBechKjeldsen,SorenRiemannog Peter ering som en del af undervisningen (2005),KroghsForlag m e d e k s e m p l eira r t i k l e n : ' E v a l u e r i n g s d i d a k Sabroe tik - s a m m e n h e n g e nm e l l e mm 5 l o g e v a l u e r i n g ' Hvordanudgorteameten ressource i forholdtil Hvordan kommunikerer evalueringsarbejdet? af CamillaKolsende Wit og LiseMayland. o g b r u g e rm a n h i n a n d e nb e d s ti f o r h o l dt i l d e *Evalueringskultur:et begreb bliver til med henblikpi mangedidaktiskerefleksioner (2006), Bogen Peter Dahler-Larsen SyddanskUniversi- at skabemerekvaliteti undervisningen? indeholdersamtidigbud p6 forskelligeevalutetsforlag,Odense som kan anvendesaf teamet i Hvordan er begrebetevaIueringskultur opstaet, eringsmodeller, og hvorledesharmonererdette med den dan- f o r h o l dt i l u n d e r v i s n i n g e n . og samfundetsaktuellekrav skeskoletradition til skolen?Hvorer den danskefolkeskolepAvej Laseteater: lasning, mundtlighed og porthen,og pi hvilkenm6de p6virkerevaluerings- folio p6 mellemtrinnet kultursom begrebskolenog lerernespraksis? Anni Hensel(2005), Dafolo af arbejdet Bogener en praksisnarbeskrivelse *Evalueringsfaglighedi skolen med portefoljeiforbindelsemed et konkretunLeseteater.Den indeholder red.CIausMadsen(2006),Ungepadagoger dervisningsforlob: som forfattere mangebilleder,skabelonerog eksempler, Bogener en antologi,hvorforskellige giverhverderesbud pA,hvorledes evaluerings- k a na n v e n d eisf o r h o l dt i l a n d r eu n d e r v i s n i n q s faglighedi folkeskolenkan forstis og h6ndte- f o r l o b . ' res. Elevplaner:en nogle til vakst og laring *Tegn er noget vi bestemmer: evaluering, UlloSjorup(2006),Dafolo kvalitet og udvikling i omegnen af SMTTE- Bogen beskriverhvordanarbejdetmed elevp l a n e rk a n i n d g i s o m e n n a t u r l i gd e l a f d e n tenkningen Inundervisningspraksis. Frode BoyeAndersen(2000),Forlag: Danmarks alleredeeksisterende Larerhojskole(nu: JCVU) deholdereksemplerfra en konkretpraksis. Bogenbeskriverog giver eksemplerpii, hvorp l a n l e g n i n g so- g e v a l u l e d e sd e n d i d a k t i s k e e r i n q s m o d eSl M T T E - m o d e l lkeann a n v e n d e si
*Evalueringsmetoder i praksis: tjek Pe be- kan brugestil inspirationog diskussion.Det meste knytter sig til portefoljen,men det omgreber og metoder evalueringog elev(2006), handlerbide m6lsaetning, Dafolo HannaMalgaard planer. Prasentationog definitionaf begreberknyttet til arbejdetmed evalueringog laring, samten gennemgangafforskelligeevalueringsmetoder M6lcirkler: kopimappe de didakti- KristineFookenJensenm.fl. (2005), Dafolo Derudoverdiskuteres og redskaber. man bar goresig iforbindelse Mappen indeholderen fortolkning af Falles skeovervejelser i skolesammenhenge. m6l i fagenedanskmatematikog engelsk.M6af evaluering med brug lene er bversat'til elevsprogog eksemplerne kan anvendesi arbejdetmed at gore mSlene redskaportfolio nyttige Arsplanstraet og ber til den lobende evaluering og elevpla- konkreteog tydelige for s6vellerere som elener AnniHensel(2007),Dafolo Bogenbeskriverud fra en konkretpraksis,hvorledesman kan arbejdemed FellesmAl,6rsplaner og elevplanerpA en m6de,hvor eleverne inddragesog deltageri den lobendeevaluering og refleksionover egen lareproces.
ver.
*NAr evaluering er laring: om milsatning, dokumentation og elevplaner Bjarne Kyneb (2007),FiImkompagn iet Dvd med tilhorendehafte om evalueringi skolen. Filmengivertre forskelligebud p6 larere, evalueringi der alle arbejdermed systematisk *Hverdagsevaluering inspihente kan man Her deresundervisning. SigneHolm-Larsen,Anne-MarieLundJorgensen, rationtil, hvorledesdet konkreteevalueringsarog anvendesmed henbejde kan organiseres tsabellaMeyer (2004),KroghsForlag Bogen har en generel intro om hvad intern blik pi at styrkeleringen. evalueringer og udrederen del af de mange begreber,der er i spil.Desudener mangefag Alle boger kan lSnesp6 Centerfor Undervisrepresenteret(ogsa de naturvidenskabelige)ningsmidler- www.cfu-aarhus.dk * med konkreteideer og skabelonertil evalu- Bogermarket med kan l6nesp6 JCVU-biblio1,VibyJ wwwjcvu.dk teket, RudolfgSrdsvej ering i det enkeltefag.
Portfoliopadagogik ClousMadsen (2004),Dafolo indeholder ---*Suterialet