Liv i skolen nr 4 2007 Livet i skolen by Liv i Skolen

Liv iskolen 2008 Temaeri 2008 Temanummer1-2008:Sundhedi skolen fag.Med i alleskolens obligatoriske Sundheder et timelostfag i skolenog skalsoms6dantinddrages giverdet god mening,mendet indeberer udbredelsen af det bredeog positivesundhedsbegreb "faldernedmellemstolene'i Arbejfor sundhedsundervisningen samtidigen risikofor at ansvaret har overtaget ansvaret for al at kommunerne i disse 6r udfordret bliver med i skolen det sundhed gArtet sygdommei stigendegradrammerbsrn."Livi skolen" forebyggelse og at livsstilsbetingede og viseren rakke pi det tvarfagligearbejdemedsundhedi skolenog pi tvers af professionerne praktiske pi hvordander bliverarbejdetmedsundhed. eksempler Temanummer2-2008:Skolestart Deter Hvordanskalbornenemodeskolenog skolenbornene? Hvordanlavedengodeskolestart? p6 hold. Hvor st6r debatten lige nu og og nationalt fagligt, kommunalt der lobende droftes emner, somf.eks.rulskolestartsformer de mangeforskellige hvorbevegerdensighen?Hvordanpraktiseres og heldagsskole? lendeskolestart, helhedsHvadskerder med om skolestarten? Hvordanserdet ud,nir pedagogerog lareresamarbejder fritidspadagogikken i skolen? - hvilkeforventninger haret modernebarntil Hvordanserskolestarten ud seti et borneperspektiv foreldrene? og skolen til foreldre til skolen har moderne Hvilke forventninger skolen? og sporgethvornirstarterskolenegentlig? Livi skolengribertemaetskolestart Temanummer3-2008:Innovation forsogtat skabe politikerehargennemflereinitiativer, rettetmod uddannelsessystemet Folketingets Foreksempel st6rder i den nyelarerudog innovation. rammerne for et sterkerefokuspi kreativitet Eleverne skal skalleggesalleredei folkeskolen. for at arbejdeinnovatiW at grundlaget dannelseslov, dette Skolenskali hojeregradend i dagstimulere lare at arbejdeinnovativtog senyemuligheder. arbejde. er, Livi skolenstillerskarptp6,hvorforinnovationnu er blevetet nyemantra,hvadinnovation til metoderog samarbejdsformer, derfremmer kanudviklekendskab hvordanlarereog skoleledere Lidtpopulertsagtvil dettenummeraf Livi Skolentagefat pAininnovative kompetencer. elevernes novationens hvem,hvadog hvor? Temanummer4-2008:lnternationalisering Skoleni verden- verdeni skolen konstanter i fokus,menoftesvar at favne,galderdet om at giveeleverne I en tid hvorglobalisering grundlag der konstanter i for at gribeog begribede uendeligtmangemuligheder, mulige det bedst pi interkulturel, kulturbarer og kulturproducent. samme tid flerkulturel, i dag er en og spil.Skolenaf i en international dimensioni skolenkangivelarereog elevernyeog At arbejdemeddisseelementer mangemuligheder og udfordringer. til at hindterefremtidens m6skeuventedekompetencer

/t rs'I

{fr*

Man undgir konflikter ved at haveregler professor Af MadsHermansen, 5OOOborn i 4. og 5. klasse og 200 lerere er spurgt om, hvad der sker i skolen. Hvorfor kan larere have svert ved at holde ro og orden i klassen? Og hvad betyder uro for tilegnelsenaf faglige og andre relevante kompetencer? Sporgsmilenekan ikke besvaresuden at inddrage en lang rekke forhold. Sammen med et forskningsteam har Mads Hermansenforsogt at udrede tridene og pi den baggrund give en rekke svar. Liv i skolen har fiet lov til at kigge med p6 - for et udpluk af undersogelsesresultaterne yderligereuddybning og lasning henvisestil den samlede undersogelse,som er udkommet i to boger.Se referencesidst i artiklen.

pi sammenhengei vaner,arbejdsprocedurer, relationer,komrutiner,forskriftetsamarbejde, e -, m u n i k a t i o nd,i s c i p l i nu,n d e r v i s n i n g s l e d eflas g ligt udbytteosv. harforsogtat besvaresporgsUndersogelsen m 6 ls o m : Hvad betyderarbejdsklimaog disciplinfor udbyttet af undervisningen? Skal undervisningenstruktureresog tilretteleggesanderledesfor at opnd de mdl, der formuleres? Hvader kvalitetisamver og undervisning?

tog udgangspunkti en teoretisk Undersogelsen forstielse,hvordet var vigtigtat skabelegitimesamfund,som ring af,at vi leveri et demokratisk dannerfundamentfor, hvad det er skolenskal, og hvordanden skaldet. harstSetfor den bevilling,som Rockwoolfondet har muliggjort undersogelsen. at underdet form6l med Teamethar arbejdet s o g ed e n d a n s k es k o l e k u l t umr e d s e r l i gh e n b l i k

O c 1

MadsHermansener professorog dr.pad. pd CopenhagenBusiness Schoolog NordiskaHogskolanfdr Halsovordsvitenskab. Mh.llOcbs.dk

Lerere og elever er enige om, hvad der foregir Undersogelsen var tilrettelagts6ledes, at elever og lerere i stort omfang blev spurgt om det samme. Heltgenereltkan man sige,at elevernesog lerernesopfattelserfalder meget godt sammen, selvp6 relativtprekere omr6der,hvor det afslo-

res,at der ikke er s6 meget styr p6 forholdene, som man kunneonske.Sdder er nogetat undre sig over. De angivne procenter viser,i hvilket omfang eleverog lerere var enige i det udsagneller sporgsm6l, som de fik presenteret.

Dergtr oftemereend5 minutterindentimenbegynder Timenbegyndermedat lererenforteller,hvadderskalske Lererenbegrunder opgaveri dansk,..,. Skofen giver lysttil at gi i gang med svere opgaver.

........................68 % 91% 71% ....78qo

Eleverne f6rmestud af undervisningen, hvislarerenbegrunder aktiviteten 52Vo Klassevarelset er godtindrettettil undervisning .........51Vo Eleverne fir mereud af undervisningen, hvisde skalreflektere overdet,de laver(metalaring) .........69 % Derer procedurer for hvadeleverne skalgore,hvisderer problemer i frikvarteret ....8996 ManundgArkonflikter vedat haveregler 72Vo Skoleinspektoren er medtil at skabeen godskole ......67 % Eleverne fArmereud af det,hvislarerenharstyrpAklassen ............. .....81 Vo Larerenskelderud Deter de hojtrAbende derbestemmer i klassen

Vo o/!D ...........10

Klassen Iarmer Foreldrene hartillidtil degderforg6ri klassen 37 Vo jo meref6releverne Jo mereinformation til foreldreneom standpunkt, lysttil at lare .........................4OVo Eleverneer gode til at styresig selvi klassen N

Klassen bliverfortaltsomgod .. 5kolenbliverfortaltsomdArlig................ Klassen er ikkesarlig dygtig

700h

Lerersamarbejdetstyrker kvaliteten i undervisningen

7 o/o

4Vo

65 o/o

; =

Muligheder for forbedringer Ja,talleneer jo i sigselvtalendenok. Grundlaggendeog gladeligt mi man konstatere,at eleverog lerere i hoj grad er enige om, at det er godt at vere i skolen.Procenterneer udtryk for det, bAde eleverog lerere er enige om, men noglestederkunnemanda godt sporge sigselvom, hvorforenighedenikkeer endnu storre. Et par forhold vil jeg trekke frem, fordi de sd til gengald viserhvilkeomrAder, der er problemer med: . 68o/oer enigei, at der ofte g8rrmereend 5 min.af timen,fsr man kommeri gan . 56o/oer enigei, at larerenskelderud . 44o/oer enige i, at eleverneer generetaf stoj fra klassen . 5 o/oer enige i, at elevermoppes . 18o/oer enigei, at der er larmi klassen hvisdet der foreg6r Det er ikketilfredsstillende, Derudover i skolen,skal kaldesprofessionelt. kan man undresig over,at n6r nu foreldresamarbejdet opfattes som noget, der styrker laringen, hvorfor opprioriteresdet s5 ikke noget mere?

der virkerfremmendefor bornenesindstilling til skolenog selvopfattelse(somjo sAhar indflysammenfattes delsep6 det fagligestandpunkt), s6ledes: Relationeriklassen: Ie rerstatte, fore ldrestatte, kammeroter . Larerstotte pdvirker skoleindstillingeni positiv retning.Jo mere eleverneoplever sig stottet af lareren,desto mere positiver deresindstillingtil skolen.Lererstottehar ogs6 en positiv betydning for elevernes selvopfattelsei skolen. . Foreldrestottepavirkerskoleindstillingen og selvopfattelse i positiv retning,men i mindregrad end larerstotten.Der er desmellemopudenen direktesammenhaeng levelsenaf foreldrestotte og laererstotte. . Kammeraterforst6etsom dette'at haveen kammeratat tale med,hvisder er brug for deti har en direktesammenhangmed relationentil lereren,sSledes at en stottende relationtil lareren hanger sammenmed oplevelsenaf en ststtenderelationblandt eleverne. Uro og spilleregler: . Uro pdvirkerskoleindstillingen i negativ

Roog klare regler giver et bedre laringsmiljo med henblik Vi opstilledeet forskningsdesign pd at diskutereudbyttet af undervisningenud fra to perspektiverp6 lering: Etfagligt perspekaf en mate- . tiv med afsat i bornenesbesvarelse matiktestog et emotionelt perspektivmed afsat i udsagnom bsrnenesindstillingtil skolen og selvopfattelsei skolen.Resultatetaf undersogelsenpegeriflere retninger.

N $

z 4 J

= J

Jo mere positiv skoleindstilling, desto bedre scorer bornene i matematik. Jo mere positiv selvopfattelsei skolen, desto bedrescorei matematiktesten.Dette kan neppe overraske.Opsummerendekan de forhold,

retning:Jo mere bornene oplever uro i klassen, destomindrepositiver deresindstillingtil at g6 i skole. Spillereglerpiivirker elevernesskoleindstillingog selvopfattelse i positivretning: Bornder opleverklarespilleregler i klassen, haren merepositivindstillingtil skolenog en hojereselvopfattelseend dem, der oplever uklarespilleregler. Der er endvidere en indbyrdessammenhang mellem uro og spilleregler: Jo klarerespilleregler, desto mindreuro.

Udfordringog feedbacki lereprocessen De fire typer: . pSvirker poUdfordring skoleindstillingen Der er nogle larere, som er begejstrede sitivt: Jo mere bsrnene oplever sig udforoverog anvenderde nyere'relationsoriendret, desto mere positivt er deres indstilteredeteorier',vi kalderdem ildsjele. ling til skolen.Udfordringforst6etsom en Andre er knap s5 overbevisteom fortrefresponsp6 elevensfagligearbejde. felighedenaf elevinvolvering,og fremstilr . Feedbacki undervisningen virker positivt derfor som traditionensvogtereover mere ind pA b6de skoleindstilling og selvopfattraditionelle opfattelseraf, hvordan man telse,jo mere bornene oplever,at lareren skaberklangbundfor lering. respondererpii deresarbejde,desto mere Der er desudennogle larere, som forst og positiver deresskoleindstilling og selvopfremmest fungerer som problemknusere i fattelse. undervisningstiden, idet de ofte har alvorlige vanskeligheder med uro og klassediUndersogelsen bekrefter,hvad mangeiskolesciplinen, og folgeligm6 indretteundervismiljoet vidste: At de relationelleforhold samningen herefter. men med klarespilleregler og ro i klassenspiller Et modstykketil problemknuserne er den en megetstor rollefor et positivtleringsmiljo harmoniskelerer,som skillersigud ved ikke at haveproblemermed uro og disciplin. Lerere reagerer forskelligt p6 uro i klassen Der blev i undersogelsenidentificeret4 larertyper:

.â&#x201A;Ź

N N $

z U J Y

= J

Overordnet resum6 af larertyperne:

Sardeles involveret i elevernessociale liv i klassen Betoner inddragelse/demokrati og opfindsomhed i laringen "Laring understgttes bedst hvis eleverne foler sig hjemme i klassen" Undervisningsdifferentiering

^ =

"Det er vigtigt at begrunde irsagen til undervisning" Elevsamarbejdeundgis

Moderat involveret i elevernessociale liv/klassemiljo

G6r primart op i faglighed

Undervisningsdifferentiering

s z

"Opfindsomhed er vigtig for lering"

lkke involveret i elevernessociale liv/ klassemiljoet

Betoner diskussion og elevsamarbejde lige si meget som ildsjalen

Bruger overordentlig meget tid pi uro management

Bruger serdeles lidt tid p5 problemer med larm/uro i klassen

Moderat fortaler for at lade eleverne bestemme indholdet i klassen

Involveret i elevernessociale liv

Sammenheng mellem problemh6ndtering og uro Problemknuseren brugermegetenergipil at styre og holdeordeni klassen. Piiden andensideanvender den harmoniskelerer nasten ingen ressourcer p6 det, mens ildsjelenog traditionensvogter befindersigi en midterpositioniforhold til styring iklassen. N5r der er sd storeudsvingi de forskelligelarertyperstidsforbrugp6 styring,er det nerliggende at antage, at forskellen ikke bare er udtryk for bevidstepedagogiskevalg, men nermere har at gore med lererreaktioner p6 forskelle af uro i klassen.F.ek. kan man forestillesig,at det der viset er at den harmoniskelerer ikke har proble-

Tror ikke pi nyere didaktiske teorier om at laring understottes af anerkendelse Gir ikke ind for at elevsamarbejde inddragelse.Udfordrende og opfi ndsomme opgaver er larings- og motivationsinstrumenter mer med klasselarm og uro,fordi der ikke er uro i hendesklasse,mens problemknuseren pA den andenside har et meget larmendeelevgrundlag. Denne oplagte hypotesehar vi undersogtnarmere.Det visersig at der er megetstor sammenheng mellem larerensfokus p6 problemstyring og s6larerensoplevelseaf uro og forstyrrendeelementeri klassen.Det er neppe overraskende for nogen,at larere m6 forholdesig reaktiwtil uro og disciplinproblemer i klasserne. Men resultaterne kan sessom en dokumentationfor,hvorstorvirkning uroeni klassehar p6 larerenspadagogiske prakis og tidsforbrugift. problemstyring. Det er sSledessl6ende,hvor entydigt lererne retter sig ind efter'klassetem peramentet:

Ond cirkel i indstilling tilskolen Svageelever onsker larersamarbejde Det overordnedeindtryk af elevernesindstilling Det er de svagesteelever,her forstSetsom dem til skolenog deresopfattelseaf undervisningen, der har haft mest negativudviklingi skoleinder et billede,som man enten kan beskrivesom stilling, som oftest vil mene, at timen bliver en god elleren ond cirkel.Et skubi positiveller bedreaf,at larerne samarbejder. negativ retning p6 6n af faktorerne,vil trekke Der er altsSen statistisksignifikanttendenstil, restenaf faktorernemed sig i samme retning. at de elever,der har storst risikofor at udvikle Effekten af ydre forhold, f.eks. skolestorrelse, svage skolekompetencer(dvs.d6rlig skoleindskoletypeog kon er af forholdsvisbegranset stillingog selwerd), er mest tilbojeligetil at betydning,selvomden alts6kan spores. mene samarbejdemellem lerere hjelper. Det forteller, at der vil vare en indirekte positiv gevinstover hele linien,hvisdet lykkesat pdvirke Satp6 spidsenindikererresultatet,at de sterkebarenogleaf tingenei den rigtigeretning. ste skoleelever, dvs.de som enten bevarereller Risikoenfor en ond cirkel bliver dog meget styrkerderesselwerd og indstilling,ikke foler p6trengende,n6r man sammenlignerelever- de har si stort behov for tverfaglig larerhjelp nes beskrivelseaf situationeni ferde og femte som de svageelever. klasse. Bortsetfra, at eleverneselvfolgeligbliver bedre Referencer til matematik,tegnerder sig et billedeaf tilba- MadsHermansen(red.): gegangpi alleomriider. Laringsledelse.Loft til lering i skolen. Forlaget Indstillingen forvarres, selwurderingen for- Samfundslitteratur 2007.224 sider- 228 kr. ISBN varres og opfattelsenaf undervisningssituatio- 978-87-s93-1283-4 nen bliver ringere.Bortsetfra at undervisningen indeholderflere udfordringeret halvt 6r efter MadsHermansen(red.): forste undersogelse, er der genereltilbagegang Skolensgode og onde cirkler.En empirisk forlsbspi alle punher. For hvert af de enkeltepunkter; undersogelsei 4. og 5. klosse of elevstandpunkt som analysenomfattede,var den onde cirkeldo- og holdningertil uro,disciplinog laring. Forlaget minerende. Samfundsf itteratur2Q07.403sider- 348 kr. ISBN Tilbagegangen var mest fremtredendeblandt 978-87-593-1281-O de elever,som havde (relativt)god indstilling, god selwurdering og positiv oplevelseaf un- Se pd nettet p6 www.Samfundslitteratur.dk dervisningen ved forsteundersogelse, mensde hvor rapportenkan kobes.Endviderekan man, mindre positive resultaterfra fsrste underss- n6rrapportener udsolgt,se den i sin helhedog gelsefastholdespa sammeniveau.En nedad- supplerende (dener bilagpd www.forlagetsl.dk g6endespiral,hvor bunden m6skeer n6et for kun trykt i et lilleoplag). visseeleveralleredei ferde/femte klasse.Hvor lenge dennetendensfortsetteLkandenneun- Seogs6:Liv i Skolen,nr.4-20O4: dersogelseikke fortelle noget om. Det eneste, De "pokkers"unger.)CYU'sForlag,Tlf: 87388300 der kan sigeser,at de elever,der befindersig pi femte klassetriniforste undersogelseog folges ind i sjetteklasse,er holdningentil skolenstadig vigende.

N N $

z U

^ :a

; =

Foraldrene gir pi nettet Af Morie GrsnborgBak,souschef og JensJakobMortensen,Ierer Marie Gronborg Bak og Jens Jakob Mortensen beskriver en hverdag med lT-baseretforaldrekommunikation. Efter at skolen har indfort det lT-baserede Skoleintra, er der ibnet nye dore til et oget og aktivt skole-hjemsamarbejde. Foreldrene har nu fiet mulighed for at folge deres barns sociale og faglige trivsel og udvikling i skolen. Udover en oget kommunikation med larerene ibnes der for en let tilgang til opdaterede oplysninger om alle forhold vedrorende skolen i almindelighed og barnetshverdag iskolen isardeleshed. Skolenshverdag Skolenhar en hjemmeside,som er 6benfor alle, f.eks.www.ankermedetsskole.dk. Herhar man mulighedfor at f6 de helt generelle oplysninger om skolen: Adresse,telefon, ledelse,elevantal,skolebestyrelsesmedlem mer o.s.v. Man kan p6 sidenogs6klikkesig ind pA enkelte klasser. Pravat gi ind p6 "Klasseforsidef'og derefter

N O O

z J

o Y

Forstegang de loggersig ind p6 skolenshjemmesidebliverde bedt om at lavedereshelt private kode, samt hvis de snsker det, at oplyse derese-mailadresse. Kommunikation med foraldrene pi nettet Pi det forste foraldremode i det nye skoledr blev foreld rene i 2.bf or f srstegang prasenteret for foreldreintra. Efteren kort gennemgangaf systemetog udleveringaf loginkoderkunnevi i fellesskabtage hul pA en ny ara i skole-hjemsamarbejdet. Foreldrene har udvist stor begejstringfor det nye medie,og vi lerere har efter en intensivarbejdsindsatserkendt,at vi har fSet et redskab,som vi fremoverikkevil undvere. Vi udbyggerlobendeForeldreintrai takt med de behov som foreldrene og larerne f6r. Men fra startener der nogle faste rubrikker,som hurtigt harvist deresverd:

Dialog mellem skole og hjem: Lareren kan sende beskederud til alle forelu2Bu drenepd en gang ellertil kun en enkelt. Her har 2.b deresegen hjemmeside,hvor klas- Hver gang der sendesbeskederud, modtager selarerenkan lagge helt generelleoplysninger foraldrene en e-mail i deresalmindeligepostom klassen. programmed beskedom at det er tid til at kigge Men man kunneogsi havevalgtat 96 ind i "For- iForeldreintra. aldrelntra," der er vejen ind til de mere private Foraldrenekanfd hurtigeog aktuellebeskeder: og personligeinformationer "Lisevar meget ked af det i dag,fordi hun faldt om enseget barn. Forat fi adgangtil Skoleintra fiir foreldreneen p6 legepladsen, men efter lidt trost og et lille loginkode. plasterpi sAretgik det bedre.Hun har dog f6et et lillehul pAsinebukser"

llForaldrene har udvist stor begeistringfor det nye medie,Skolelntra;"

,f-&e. ,

.iF

""'?:i:,y,"; ;f:,il :l2:; ;"x d_J},

xXili,i "!!{,5j "I![i['7f

Dokumenter: men ogsi bornenesstaveord, S o ml e r e re r d e t d e j l i g tn u a t k u n n es t i l l ea l l ed e oplysningssedler, papirer,som klassenarbejdermed til rSdighed sange,boglistero.s.v.Man kan printe lektiesid e r n eu d o g a r b e j d em e dt i n g e n ei f a l l e s s k a b . for foreldrene.Det drejersig om almindelige

Mancla9

fra Har du bemarket at der i elev og foraldreintra nu liggerden nye bestillingsseddel bestille. man kan hvad overblik over, har man altid kantinen.Printden ud. 56 Emneter om at vaeretil at stole Vi arbejderstadig med tillid i medansvarlighedstimerne. p6. Derforhar vi lavetnogle tillidsovelser. I kristendomhar vi taget historienom Kainog Abel op. Det taler vi videreom i dag' M6skenir vi ogsi at tale om udvandringenfra Egypten.Ogsi det handlerom tillid. Vi skaloi lesehold.

llrsdag

Har du bemerket, at sprogether i ugeplanernehar endret sig lidt. Det er fordi eleverne nu er kommet pi Elevintraog nu ogs6 kan lese med. Hjelp endelig bornenemed at komme pa elevintra.Hvisdet giver problemermd I i foreldreintra' endeliggive mig besked.MSskeved hjalp af beskedsystemet I voresfelles lesebog er vi kommet til et emne om fabler.AltsAhistorierder handlerom dyr. Dyrenehar menneskeligeegenskaber. Vi skalove pi et lilleteaterstykkeder handlerom Den lille hone og hvedekornet.I den Men herom senere. forbindelsekan vi fi brug for nogle rekvisitter.

Onsdag

Eftervi har laestskalbornenei dag startepi at laveen fabel.Miske skriverde i haftet eller ogs6 pi computer.Vi fir se. I dag skalvi ud over at lese ogs6 haveskrivning.Vi @veros i at alle bogstaverfdr den s a m m eh e l d n i n g ,o g a t d e r b l i v e rf i n e m e l l e m r u mm e l l e mo r d e n e . Miske fir vi tid til at 96 pii elevintraog arbejdemed nogle ting der.Ellersventervi bare til fredao.

Freclag

Vi skrivervidere p6 voresfabler. G o d w e e k e n dt i l j e r a l l e .

llForeldrene er blevet meget glade for at kunne folge med i klassensugeplanl'

lnformation om klassen: F o r e l d r e n e r b l e v e tm e g e tg l a d ef o r a t k u n n e . e rs t S rd e r n e m f o l g em e d i k l a s s e nusg e p l a nH lig dag for dag, hvad der skal ske i klassen,og evt.hvilkelektierder givesfor. P5den mide kan de altidtale konkretmed bsrn e n eo m d e t i n g d e rs k e ri k l a s s e n . I stedetfor at sporge:"Hvordangik det i skolen i d a g ? "k a n d e n u f o r h o r es i g o m o g s p o r g ei n d til detaljerne,og det befordrerjo en mere indh o l d s r i gd i a l o g . til at lufte M e n l a r e r n eb r u g e ro g s 6u g e p l a n e n d e r e st a n k e ro g i d e e rm e d u n d e r v i s n i n g e n .

Fremmeligeplakater Klassenarbejdedefor nylig med et emne om delt fodderog sko.I denforbindelseblevklassen oo i hold. D e s k u l l en u l a v ee n s k o - r e k l a m e - p l a k a t . Foreldrenehavdeet stykketid iforvejenpil Forfilet beskedpA at samlereklamerog eeldreintra u g e b l a d es a m m e n . Et af holdene,der i ovrigt bestodaf tre drenge, fik en farvestrAlende olakatud af deresanstrengelser.

5 .6 k u n n e L e r e r e nt o g b i l l e d ear f a l l ep l a k a t e r n e foreldrenei ro og mag siddederhjemmeog se h a r m u l i g h e df o r a t s e n d eb e s k e d e r hvorfremmeligederesborn havdevaret. Foraldrene f A ra l t s 6r i g t i g tg o d m u l i g h e df o r a t til hinandenelleroprettederesegetdebatforum, B o r n e n e h v o rd e k a n d i s k u t e r e m n e rf r a s k o l e ne l l e ra l t fremvisederesarbejderfor foreldrene.Pii den milde styrkesden faglige dialog foreldre og m u l i g ta n d e tf o r d e n s a g ss k y l d . Det mest populare er dog at gA ind i klassens b o r ni m e l l e m . fotoalbumog se billederne,som enten lareren En andengang havdeklassenvâ&#x201A;Źret pe skovtur, h a ro p l o a d etti l s i d e n . e l l e re l e v e r n e og der blevnaturligvis tageten massefotosmed d i g i t a l k a m e r aJ.e g l a g d e n o g l e k o r t e t e k s t e r i n d p 6 h v e r tb i l l e d eo g l a g d ed e m s 5 i n d i F o r aldreintraog VUPTI,s5 har man lavetsin egen lesebog:

't *.& 'i-4P'l;

\ nF"..tl \d ;

\il, {iJ{q

t, Herkan man seen grankogle. Deter en musderhar edt af den,

D.rmest

populare er at 96 ind i klassensfotoalbumj'

Foreldrenekan pi den mide altid finde rele- i barnetsudviklinggennemheleskoleforlobet. vant og vedkommendelesetekster.De kom- Ja,barnet kan ved slutningenaf skoleforlobet mer nemliglige ud af barnetsegenvirkelighed. sammenmed sin karakterbogf6 udlevereten DVD fyldt med billeder,lyd og tekst.der betil skriverdets udviklingfra bornehaveklassen Elevplanerfolgerudviklingen som lereren gymnasiet. Elevplanerer et af de redskaber, eg b e h a r t i ls i nr d d i g h e dn, i r h a ns k a le v a l u e r o Ver opmerksom pi etikken skriveeleverne. nir man fiir nye redI elevplanernekan han lobendebeskrivehver Det er dybt fascinerende, hende. skaber i Her sociale udvikling. faglige og elevs enkelt af de tests, lT - teknologien6bnerfor nyespendendemukan hanvelge at laeggeresultaterne Ja,pA laen- lighederfor alleparteri skolen. der blivertaget i lobet af et skoleAr. geresigt kan der her liggestort setalleskolens Dissemulighederer AnkermedetsSkolei 5kagen Sbne for at udnytte til at udvide skoleom eleven. udtalelserog betragtninger Derkan endogogsSSbnesfor at foreldreneog hjem-samarbejdet' M e n n a t u r l i g v i s k a l i m p l e m e n t e r i n g eanf d e elevenselvskriversinekommentarer. ske med den nye teknologiskelandevindinger og omtanke. omhu i allerstorste ting ind legge disse velger at Hvis lereren Foraldreintra,kan foreldrene ned i mindste fagligtog socialt)folge med Ellerskan det 96 s6dan: detalje(personligt,

Havertil Maver

- er navnet p6 2.d'sskolehaveforl

KrogerupAvlsgird

Af MetteBorremoseog JeanetteBraagaard,larere Ved skoleirets start havdevi tanker om at ville rykke en del afvores skolehverdag udendors. Vi onskede at strukturere vores undervisning ud fra arbejdsformen laboratorium - auditorium. Vi ville vek fra skolensrammer, ud i naturen og derefter bringe iagttagelserne og oplevelsernemed tilbage til klassenog derved opstod ideen om at fi en skolehave.

t--

;:: t a.: I gj

7,1 t). i {-: i n-l ':3

:. 1 32i t":

p6skestod vi si frysendepa den golde vintermark,som skullelegge jord til voresskolehave.

Hjemmei klassentalte vi om afgroder,hvad vi kunnetanke os at sd og plante,hvilkeforventningervi havdeog hvad vi kendtetil at dyrke afgroder. V i k u n n ei k k ef o r s p i r eh j e m m ed, a a v l s g A r d eenr e t 1 0 0% oo k o l o g i s kl a n d b r u gs, o m h a r s k r a p p e ldeen blev forelagtforeldregruppen,som bak- reglerfor de afgroderder dyrkes.Men endelig,i kede op, og s5 fik projektetfor alvorvinger.For- s l u t n i n g e a n f a p r i lk u n n ev i k o m m ei j o r d e n . lobeffinansieredes vha.fondsmidler, og 2.dstod l f o r s t eo m g a n gp l a n t e d e v i s a l a tp, e r s i l l ep,u r l o g p6 greskar. par nu rned en skolehave KrogerupAvlsgird i og Et ugersenerekunnevi searter, g u lerodder,radiser, Humlebek. solsikke,fenn ikel,bladbeder, Forlsbetfrem til sommerferienblev i lobet af fe- b o n n e r ,o g e n d e l i gp l a n t e d ev i e r t e b l o m s t e r , bruarplanlagti samarbejde med projektlederen stolt kavaler,gyldenlakog s6edemorgenfruer ThomasNielsenfra Krogerup.Umiddelbartefter o g n i g e l l a .

Bwn"ne blev lige fra starten vannet til, at togturen var en arbejdsstund,hvor der skulle arbejdesmed opgaver hver uge."

Mette Borremoseog JeanetteBraagaarder larere'pdSkovshoved SkoleiGentofte

Optaktpd en gold vintermark hveruge. med nyedansk-og matematikopgaver Disseblevsdfardiggjort hjemmetil neste dag. hver Endvidereblev der skreveti Havelogbogen Dettevar planlagt dag efterturentil skolehaven. som hjemmearbejde, da det giver born og foreldre en god mulighedfor at f5 talt sammenom dageni skolehaven. En typisk dag i skolehaven: som altid Vi har indfsrt en "skolehaveuniform'i pengummistovler Lesestund i klassen med 08.00 08.30 betyder og turrygsek 08.30 09.30 Bus09 tog til Humlebak,arbejds- nalhus, havelogbog,mappe med danskog stundi toget matematikopgaver, lasebogenren god turmad0 9 . 3 0- 1 3 . 0 0S k o l e h a v elnu g n i n gp d j o r d l o d - pakke,drikkevarerog ikke mindst- ekstrasokoerne kerog solcreme. Herefterdagenstema,som omtalesnedenfor. 1 3 . 15 - 1 4 , 3 0H j e m t u rm e da r b e j d s s t u ni dt o g e t Temaermed gartner og kok Skolehaven var inddelti 7 jordlodder,og klassen jordlodsgrupper, Borneneblevligefra startenvennet til, at togtu- opdelti 5 som hvervar ansvarrenvar en arbejdsstund, hvorder skullearbejdes lig for et jordlod pi ca. I x 6 m.

En havedagmed lesning og arbejde Vi havde organiseretforlobet s6dan,at vi besogteskolehaven ca.10 gangefra p6sketil sommerferieog tilsvarende antalgangefra augusttil oktober.Det betod,at vi besogteskolehaven ca. 1 g a n go m u g e n .

i 'I

Derudovervar der 2 fallesjordlodder,som klas- indtilvideremht.motivation,udbytteog succeskriterier. seni fallesskabtilplantede. foralog for born fri afbenyttelse er til OmrAdet dre i weekenden,og girden har udoverskolestuenen stor lade,som kan brugestil arrangevar naturligvis menter.2.d'ssommerafslutning henlagttil girden i 5r.

Motivationen:Den er i top, bsrnenegleder sig, (ingensporgertil frikvar100o/otilstedevarelse "er klokkens6 mange?'i gir hurtigt, ter, dagen hjem nu?"). "nej,skalvi allerede tilgangetil laring varder 8 fastetemaer,hvor Udbytte:Bornenesforskellige I skolehaveperioden kommer i hojsadet,og de stimulereslige der, der var en "ekspert"med os: hvor det giver mening for den enkelte.Endvifi etableret . med at til gartner, hjalp som en dere fir bornene indbyrdesarbejdet med de skolehaven gange sociale kompetencerog udviklet de alsidige 2 . en kok, der lavedemad med os af de tidligeafgroderog en kompetencer. sommersalater efterirsmenumed de senereafgroder . forlgb i det HavertilMaverprojektet har som overordnet en naturvejleder,der lavede,,'et fri, f.eks. "vandhullet'l,sdlamanderfangst,m6lsatning at oge bornenesbevidsthedom' hvor maden kommerfra og om, hvad det egentbukkejagt, i nsektvoldenosv. ligt er,de putteri mundenog samtidiggive bortil undervisningsforslag 20 var der Derudover nenemereviden om naturenog om okologiske jorder, udleveret blev som forlob pA g6rdens og hjelpemidlerstod samleti en bog.Materialer s6 til fri afbenyttelsei projektetsskolestue.

*e )li fl1

<"i z1

ul il

iy:i l !1 | *l

"Ei t*::".1

ig+i

sammennenge.

forud for projektet: Vi satteflg. succeskriterier . gang naturens at fa forst6elsefor Nogleaf disseforlob indgiki voresplanfor klas. at se sammenhangenmellemdyrkningaf sen,og derudoverhavdevi selvplanlagtnogle. jord og den madvi sPiser "kulmilen"- hvor vi lavedevores Eksempelvis . at skabemeningsfyldtelaringsrumi natutil et efter ugen brugt blev som eget tegnekul, ren "Natu ldring". rski forlobomkring N6r leringsrummet rykker udendors Ja.hvadskerder s6?Vihar endnu ikkeevalueret forlobet,da det just er sluttet,men vi kan videsom vi hargjort os regivenogleaf de erfaringer/

Undervejs i forlobet har vi arbejdet ud fra som vi har udarbejen m6l-/aktivitetscirkel, m6l, og vi har pA fagenes baggrund af det fotodokumenteretalle voresbesogi haven.

kenderjordskok fra fennikel og rodbedefra radise."

Brrn"n"

HAVERTILMAVER 2. ds.skolehaveforlsbp6 KrogerupAvlsgird l. Natur& teknik beskrive enklefanomener, bl.a.et frosspiring

Billedkunst Fremstilleskitserog billeder pA baggrund af iagttagelse

anvende enkelt udstyr ex.

Anvende t@rreog vede

og ketcher

farver i forskelligematerialer og tegning og grafik

beskriveudvalgte dyr og planter

beskriveenkle,vigtige reglerfor sundlevevisog hygiejne kendeforhold,der karaktersererde forskellige Srstider tagehensyntil planter,dyr og naturog visedetgennem egenadferd kendevigtigenavneog faglienklegrundleggende ge begreber pi livsnodgiveeksempler vendigeressourcer, der ind g5ri deresdagligdag

Eksperimenteremed form, farve og komposition Anvende egne sanseoplevelser fra naermiljoeti billedarbejdet

Dansk Kendetil brug af sproglige virkemidler Setningskendskab Lare at skriverefererende Brugeskrivningi logbog Du skalkunneskrivefiktive .. og ikke-fiktivetekster . Kunnearbejdemedstavning Kunnekendenavneordog udsagnsord

Matematik indsamle, ordne,kategorisereefterenkleiagttagelser arbejdemedenkle,konkrete modellerog gengivetrek fra virkeligheden ved arbejde med enkel mAling af afstand,flade, rum og veg valge og benytte regningsart i forskelligepraktiske sammenheenge kende til, hvordan tal kan forbindes med begivenheder idagligdagen samarbejdemed andre om at l@seproblemer, hvor matematik benyttes kende til eksperimente rende og undersogende arbejdsformer

2.d er nu blevet3.d og afgroderneer her i sensommerenog det tidlige efter6rblevet hostet og tilberedt i udekskkenet.Klassenhar taget afskedmed havenog vi skalde neste par uger evaIuereog efterbehandle forlsbet. at projektethartagetbornog Vi kan konstatere, voksnemed storm,bornenekenderjordskokfra fennikelog rodbedefra radise.Vi er meget begejstredefor det, og det har givet anledningtil andring af den hidtidige6rsplan.I dansker et planlagtlitterert forlob f.ekserstattetaf Haikudigtning om grontsagerfor at gribe bornene der,hvor de er.

og dokumenterendefotos besogsberetninger er endnu en gave kan anbefalesandrep6 det varmeste..i' Der er sket en forandring i familiesamspillet, mange born g1r i gang med at afprove de forskelligeopskrifterfra havenderhjemmeog f6r nye livretter.Flereaf bsrneneharf6et egnekokkenhaverderhjemme,som de selvpasser. 55 hvisman har mod p6 et anderledesleringsrum kanvi trygt anbefaleat kastesigud i det,og sprenge nogleaf de traditionellerammer. lr

5e evt. mere p6 hjemmesidenwww.havertilmaver.dk, ellerlas bogen Havertil Maveraf Ole (ISBN som 2.d var Laursen 978-87-91770-41-8), fotomodellertil.

Tilfredse foraldre er: Et pluk iforeldrenestilbagemeldinger "Et megetvellykketog spandendeprojektl' "VifArrigtigmangegode snakkeom natur,dyremed at s6 sine liv og ikkemindstdet fantastiske Jeanette.Braagaard@skoIekom.dk egne afgroder." "Derer vist ingentvivl om at bornenef6r et stort Mette@Borremose.com besog':' og alsidigtudbytteaf deresskolehave "Skolehaven" berigende "Projekt er spandende, feltarbejde,som ikke alene styrker bornenes samarbejdemed underviserneog indbyrdes, men ogsa giver et praktiskindblik i naturens gang.At vi som foraldre kan folge med ud fra

z. J

{} n

* ;

blev lige fra starten vannet tiL at togturen var en arbejdsstund

D"a.a godt kunneses,hvisen larer ikkesorgerfor at elevernerydderop eftersig."

Skolenskal var lakker b"

Rengoringen er vigtig pi en skole,hvormao4in&llevEiiltFhar soskendeog kommerfra sm6 lejligheder.Det skalvee lakkertf,or at komme pt skolen,er skolelederenog rengorinliassistentenQirif >.t

journalist Af IngridPedersen, Foto:AnnetteJonsson

=1e* __J $*,

lf !

llfana lljazovskis karriere som rengoringsassistent pi Ridmandsgade Skole i Kobenhavn begyndte, da hendes eldste son gik i bornehaveklassepi skolen. Hun havde pi det tidspunkt varet en halv snes 6r i Danmark. Hun kom hertil som zl-irlg, da hun blev gift. Hendesmand var kommet til Danmark som to6rig, og en sommer, han var hjemme pi ferie, blev de forefskede.

De fsrste 6r gjorde hun rent p6 hotellerog senere blev hun ansati lSS.men det var svart at bidesig rigtigfast p6 det danskearbejdsmarked, og det var svart at lere dansk.Pi det tidspunkt til var der ingen tilbud om sprogundervisning gestearbejdere. - Og pi hotelletgik man helt aleneog gjorde rent,og det lerte man altsaikke noget danskaf, konstatererhun. llfanalljazovskiog hendesmandkunnelidedren-

llEn ren, pan og velholdt skole bliver ikke udsatfor harvark. "

ekstrap6 en hovedrengoring,som det ikke var muligt at foretagei lobetaf sommerferien. Og der er pengei at holdeskoleni orden.Enren, pen og velholdtskolebliverikkeudsatfor herverk. - | mine 13 6r som skolelederhar vi stort ikke Rovdrift p6 personalet Deter 11 6r siden,og llfanaog hendesteam - Yo- skulletbruge penge p6 grund af harverk, og hannesAdewa,FarhatJabiin,lvanAndersen- og borneneblivervredeog kedeaf det, n6r der blider er ijobtil- ver lavetgraffitip6 vaggen. Det er sketfor nylig den nyestekollega,HikmetBozkir, pâ&#x201A;Źn i forbindelsemed rydningenaf det nerliggende og ren. bud sorgerfor at skolenaltider fortellerhun. Det skalden vere, og skolelederLiseEgholmsy- ungdomshus, ogs6,at det ervigtigtat haveen nesnoglegange,at hun driverlidt rovdriftp6 ren- Hununderstreger lederaf rengoringen. dygtigog ansvarsbevidst goringspersonalet. - De burde vere et par stykkermere,for det er - llfanaer en stjerne.Hun er helt uundverligfor virkelighirdt at gore rent,sigerhun, men tilfs- skolen.Huner fleksibelog kanse,hvilkeopgaver, jer,at hun ikke kan forsvareat brugeflere penge der skaludfsres.Det er meget vard for en skole, pA rengoringen, for sA96r det ud over pengene s i g e rh u n . for til lerere og vikarer.Det er en balancegang, samtidigsyneshun,at rengoringer nogetaf det Styrer selv arbejdsfordelingen Hun er p6 'hendes'skole, der liggeri et af de I realitetener llfanaikkerengoringsleder. allervigtigste hvor der bor mangelav- bareden,der harvaret lengst tid p6 skolen,s6 i kvartereri Kobenhavn, og mangetosprogedefamilier. praksiskommerhun til at fungeresom s6dan.Og indkomstfamilier nir der Desudenharskolenveret plagetaf,at mangeaf det er da ogsAhende,der bliverkontaktet, de ressourcesterkefamiIier fravaIgte folkeskolen skernogetserligt ellerhvisder en sjeldengang er klageoverrengoringen. og i stedetsattebornenei privatskolen. - Den udviklinger vi dog ved at vende,forteller Og netop p6 den fredag, Liv i Skolen besoger i derespauserumi kelderen LiseEgholm.FornoglefA 6r sidenvar andelenaf rengoringsteamet f5r skolenbeskedom, at tosprogedeborn 85 procent.Den er faldettil z5 underhovedbygningen, procent,fordi der er kommet flere danskeborn der vil skenogetserligt p6 mandag.De har lenMarykommerpAbesog og det er isar de tosprogedefamiliergladefor. ge vidst,at kronprinsesse De synes,det er vigtigt,at deresborn har danske pi skolenen dag, men datoen m6 ikke offentliggoresiforvejen. skolekammerater. og har Men p5 mandaghar AndersFogh Rasmusssen, i sm6 lejligheder familierne bor Mangeaf p6, vegt BertelHaarderog RikkeHvilshojonsketat henmangebsrn.Derforlagger LiseEgholm at det skalvere lakkert at vere i skolen.Derskal legge et velgermode - med fyldig pressedekvere pent og hyggeligt- det betyderogs6 bil- ning- til ligeprecisderesskole. Mendet Deterfint nok.Derer megetopmerksomhedom og andenudsmykning. lederp6 veeggen betyderforstog fremmestrent og ordentligt.Hun skolen- p6 den fede mide. Det er en skole,der at skolenikkebrugerflerepengep6 liggeriet problemfyldtomrSdep6 YdreNorrebro understreger, mendet er en glimrendeskole,hvor skolergor. i Kobenhavn, rengoringend andre kgbenhavnske scorer meget hojt i test. Der er tale om helt ind til benet og eleverne er skiret rengoringen Men og dygtige larere,og mensandre lidt dygtige elever efter sommerferienhar de m6ttet spendere gensskole,sApi foreldremodet spurgtede, om ikkedervar mulighedfor at f5 et rengoringsjob. Det var der kort tid efter,og mandenfik sidenjob pi en nerliggendeskole. somskolebetjent

rart lige at sigegodmorgentil hinanden,indende skalskalud D"t "r og gorc rent i klasselokalerne;'

har problemermed skoleri hovedstadsomriidet at skaffeuddannedelarere, har LiseEgholmen ansogninger. hel mappemed uopfordrede 5Ade tre ministreskalvare s6 hjerteligtvelkomne,selvom det rundtom bordeti pauserummet lyder,at regeringenikkef5r stemmerherfra. beskeden. deroverbringer Deter skolebetjenten Formelthar handet oversteansvarfor rengoringen, men han er helt ny - havdeforstearbejdsdag i gir, og han harikketenkt sigat blandesig i rengoringen. - Det kommerhan ikketil,erklarerllfana.De har altid selvkunnetstyrefordelingenaf arbejdsopgaverne,og s6danbliverdet ogsi med den nye skolebetjent. - Det er klart.Jeg blandermig kun, hvisdet er nodvendigt,skynderKim Berlinsig at tilkendegive,mens rengoringsteamet finder ud af, at de de tre ministreskalvere skalvide,hvilkelokaler i. Det er ikkefordi det er nodvendigtmed ekstra rengoring, fordider kommerregeringsbesog. Men der skal i hvert fald vare et ekstratjek p5, at der er sArent,at hverkenministreneeller det forventedestorepresseopbudgArderframed et billedeaf nullermendellerskidti hjornerne.

j i

- Og si skalvi m6skeligesorgefor at fA kobt nogle nye blomster,sAdet tagersig godt ud,foreslSr llfana. Tidlig pension De fire medarbejderehar ansvaretfor hver sin del af skolen,sii det mesteaf dagenarbejderde modesde i rumhverfor sig,men i allepauserne met i kelderen.Det gor de ogs6om morgenen klokkenseks,indende g5r i gang.Deter lidt uofficielt,men det er rartligeat sigegodmorgentil hinanden,indende skalskyndesig ud og gore renti klasselokalerne. - lnden elevernemsder klokkenotte skalvi nii at gore otte klasselokalerrene hve[ forteller FarhatJabiin.Hun er 28 iir,kommerfra Pakistan og er ved at fuldfsre9. klasse.Hendesdrom er at kommetil at lase til padagog,og selvom hun reagererhun, er gladfor arbejdetog kollegerne, foruden rengoringsarbejde andre siger, at da de interessant bAde at vere vigtigt ogsi kan vere og spandende. Det syneshun ikke,det er. Men hun fremhever, at man er nodt til at kommep6 en del kurserfor Mankanodeat vere god til rengoringsarbejdet.

-R"ngrringsassistenterkommeralt for tidligt p6 fortidspension, fordidet tunge rengoringsarbejde har slidt pi dereskrop;'

legge b6de borde,gulve og sig selv,hvis man Sygdom skal ses brugerrengoringsmidler ellersigselvforkert. Kommunenhar lavet rengoringsplanerne, og Rengoringsassistenter ligger hojt i Arbejdsska- som sagt har hverenkeltansvaretfor rengorindestyrelsensstatistik over mennesker,der f6r gen p6 en bestemtdel af skolen.N6ren af dem nedslidningsskader og kommeralt for tidligt pA bliversyge,mi de andrefordeleomr6detmellem fortidspension, fordi det tu nge rengoringsarbej- sigog klaredet nodtorftige.Det betyder,at stande harslidtp6 dereskrop. dardenikkeer pi det sedvanligeniveau.Det m6 Hikmet Bozkirh6bertil gengeld at f6 fast ar- godt kunneses,at 6n af dem mangler. bejde.Han er ijobtilbud efter nogle mAneders Det md ogsSgodt kunneses,hvisen lerer ikke arbejdsloshed. Hanhargjort rentfat,og vil gerne sargerfor at elevernerydderop efter sig,husker bliveherpi skolen. at sette stoleneop og den slags. lvanAndersenhar helleraldrighaftandetarbej- - SAskrivervi det p6 tavlen,sigerlvanAndersen de end rengoring- tidligeregjordehan busser og herfir hanopbakningfra LiseEgholm.Lererrene. ne skalgorederestil,at rengoringen er s6letsom mulig,og alfor megenudsmykning til hojtiderne Mikrofiber kangive ekstrabsvl. Sabevand, spandeog gulvskrubbererfor lengst - S5 f6r man skaftetfra moppen op i alle deres pass6i skolerengoringen. Ingenafdefem harop- guirlanderog odeleggerdem. Det er jo ikkes6 levetat skullevrideen gulvkludher pAskolen. godt, konstatererlvanAndersen. For nylig er KobenhavnsKommunegiet over - Men nogle af os er ikke s6 gode til at skrive til brug af mopperaf mikrofiber. De fine fibreaf dansk,og si kandet godt vere svert at skriveen kunststofsugerbogstaveligt talt snavsettil sig. beskedtil lererenpi tavlen,indrommerHikmet De er effektive. Bolkir. - Jegved godt at mangekollegerp6 andresko- Forudenrengoringensorgerteametogs6for at ler er kedeaf dem. Menjeg kan godt lide dem. lavekaffetil larerne,vaskeop og andreting. Snavsetkommervirkeligvek. Det giverer bedre resultat, sigerllfana. Gode lesere De fugtige mopperbliverbrugt i et stort antal At bide kronprinsesse Maryog en delaf regerinhverdag.NAren moppeer fyldt med skidt,bliver gen besogerskolenskyldesiser , at skolenden den skiftetog smidt i vaskemaskinen, s5 den er 25.oktoberfi k overraktIntegrationsministeriets klartil naste omgang. Integrationspris. Skolenfik den blandtandetfor Men overgangentil de effektivemopper betod at vere god til at tiltrekke ressourcesterke eleogsil,at rengoringen blevsatned itid. De miste- ver fra lokalomredet og for sit gode samarbejde de en kollega,der var ansatp6 halvtid, s6 ratio- med foreldrene. Desudenblev det fremhevet. naliseringsgevinsten er ikke kommet rengorin- at borneneslesefardighederop til f erdeklasse gen til gode.Besparelsen liggerhoskommunen. liggeroverlandsgennemsnittet, selvom en stor Til gengeld er der aldrig problemermed at f6 del af eleverneikkehardansksom modersmSl. nye mopper,materialereller rengoringsvogne.Skolenhar 630 elever,cirka65 lerere og er bygMateriellet skalvere iorden. get i 1889og bebyggelsen Mjolnerparken horer - Vi f6r de nyeting,vi harbrugfor,sigerde. til skolensdistrikt.

ei kcmro. W6*{tu, tur&d*d64 a b tud4.a44, {bL*4*ad.

- '----*- i I

alerifra temaugen

Klasselokale

Meg&dhdw Etddw\^qil gklr

Fallesrum

Marion Kolsende Wit gdr i 8. klasse

grim,den er slet ikkehyggelig,der er nesten ingenbordeog den er sletikkefriskog 6ben. 'vere sammen' Detenestestedvi kansidderog og pAgangene. er i klasserne god nok!Vi har Generelter voresundervisning Keredagbog der er eftermin gode men lerere, temauge. meste fortsat for det I dagvardet Detvar Davi alleredevarferdige med at male,somvi meningfor megetlarmi klasseverelset! mendet er stadigfor meget. gjordemandagog tirsdag,lavedevi ikkenoget' verre i 7. Klasse, Normalter temaugesjovt,men i 6r er det ikke si godtl Derer nasten ingentingfor de store og megetaf tiden siddervi og glor.De andre Fredaj somvi besogeri pau- Karedogbog huselaverminisamfund, serne.Deter totaltsjovt.I modsetningtil vores I dagvardet motionsdag. af Heleskolenskulleud og lobemindst5 km,og tema.Vorestemaer nogetmedforskonnelse fik vi abler og vand. davi komtilbagetil skolen, huset??! er normaltsjove,fordimanlaveran- Jegsynes,motionsdager en god id6,og si fir Temauger og er sammenmedde andre manrort sig.Mendet kunnevâ&#x201A;Źre sjovtat lave dretingendellers, Elnu,menderer ikkenoget nogetandetend lob,fx rundboldturnering' er vi ogs6 Det klasser. sjovtat lave.Dervarbilledet,somvi skullemale. lerfodbold?Ellerstjernelob? det Detvarfint,menda detvarferdigt,varderikke Her i g5r afleveredevi hjemmeregning, jeg gir. at der synes, i Jeg glemte skrive vist at ret megetandetat lave. man ved, si prover og afleveringer, giver rart med er godt fordi det lide temauger, ogs6 Jegkan et lillepusterumfra allelektierneheri 8. Klasse. hvormanligger,og hvadmanskalblivebedre til. Vi har rimeligtmangetests,men det er jo ogsi godt at forberedesigtil 9. Klasse' og mandagenefterferiNu harvi efterirsferie, Keredogbog Jeghiber,vi snartfer igen. skolen begynder en men I dag sAvi film! Dervarfodboldturnering. jeg skalfor resten Og tilbage? danskstile vores vi det havdepigerneikke lysttil. Normalt96r provesnart! have da vi skal tysk, have ovet og snakkermed dem i til parallelklasserne god er,n6rdet bliver undervisning at synes, Jeg pausen,men det niede vi ikke lige i dag.Det og glor i den sidder ikke man lidt, si varieret er fedt ogsi at havevennerudenfor klassen! ind. bog dag ud og dag Menselvomvi er sammenmedvoresvenneri samme lejrturer blevetafskafKlasses pausen,harvi ikkesdmegetandetat giveostil. Jeghader,at 9. jeg gledet mig til, men skolen havde fet. Det Vi kobernoglegangei kantinen,menvi sidder hardesvarreingenPengetil det! aldrigog spiserdernede,fordivoreskantineer

Af MarionKslsendeWit,8.klasse

Onsd,a3

TorsdaS

t,.^

\ i I

) ,iflf-VC,"rf4f Zl

cLc,./\>zclz )zt)

TheaSandalHage erl2droggdr i 6. klasse.

AfTheaSandalHage

Plandaj Kere Dogbog I skolen(hvorjeg modte til tiden, yes)startedevi med dansk.Vi havdei en andentime lavetplanchermed avisoverskrifter, somfangede voresopmerksomhed,og selvfolgelig havdekreativemig placeretet billedeaf Lisa (somer journalist)oppe i hjornetog sat en af hendesoverskrifterp6 planchen,men i dag skullevi aksavisedem frem lsuk'i Folk havdealts6valgt,at de ikkeville holde keft. Grrr. I frikvarterettulledejeg rundt med min bedste Cskole-) venindeSarah.Vi snakkedeom alt og intet.I de to neste timer havdevi Matematik,"ftv".Vi ovede tabeller.Jeg kan nu 3-5-6-7-10-9-11 tabellenp6 fingrene.Jegog Sarahsvedeos p6 tabeller. Davi fik fri,tulledejeg ned pi klubbensammen med den andenSara.Dergik ikkelang tid,forjeg sadsammenmedCamillaog snakkede,pjattede o.s.v. K|.15:00 kom min bedstefar og hentedemig. Vi smuttedeen tur til IKEAhvorvi ksbte s5'n en,man henger hSndklederp5. SSledes er min dag g6eti dag.Skriveri morgen.AufWiedersehen

'r.

I tr5aa3

Kare Dagbog Jeg stod op tog idratstoj pA og spistemorgenmad,lavedefrokostog gik i skole- hyper morsomt? Not. I skolen havde jeg dansk/ norsk hvor vi leste/horte lidt af "Troldkridtet" og "Folkog roverei Kardemommeby'f hvoreftervi oversatte. SAvar der bibliotekstime, hvor Julle,Dulle, -Baaah-. Mof og jeg skrevboganmeldelser. Da vi fik fri, tog vi pi klubben.Vi havdeen time tidligerefri pd grund af,at nogenhavde hafttidligerefri sidsteuge... Pd klubben spilledejeg lidt stikbold,og snakkedemed Milla-mulla. Og chattedelidt pd nettet. Efterfolgendetog undertegnede hjem og spisteet eble, hvorefterjeg stormede over til bussen.Efter20-30minutter var jeg ved svommehallen. Skriveri morgen... Au revoir

Onsdaj

Fred,aj

Kere Dagbog I dag kom jeg for en gangsskyld i god tid i Vi skole...I dag var det motionsdag(Giisp). var delt op i to hold og heldigemig var p6 hold med oversportslige:Eskil,Alexander, Frede,Pavog Andreas.Ej,vi 96r i gang med de forskellige aktiviteter: Finsk rundbold, 3 p6 stribe, leg med tendstikesker, Saml et puslespil,lob, leg med bolde. Da vi s6 til sidst er fardige, er det tilbage til skolen, hvorvi spiserfrokostog der er premieoverrakkelse,og selvfolgeligvandt voresklasse nada....Suh efterdet smutterjeg p6 klubben, hvor jeg spillerlidt computer.Det var TorsdaS s6 sidstebrev i min dagbog,hAberat I fandt Kare Dagbog d e ns p e n d e n d e . . . . I skolenstartedevi med engelsk,danskog Auf wiedersehen, Au revoir,Ciao,bye,Farvel-hmm- historie?Ja, i frikvarterernehygger ler. jeg med Maf og Annanas. Klokken12:15har jeg hjemkundskab,og vi skal lavefisk! Men jeg levermed det og skalsammenmed Mohammedlave"Marmorkage'i Laura(somendnu en gang er alt for kresen) skal lave kartofler,mens Saralavergrontsa\i Lrb ger og fisk,hurtigtgir det dog i kludderfor G-::& Saraog jeg tager over med grontsagerneog f;,r .i hakkernoget purlogog lidt persille.Vi spiser *-' og Saraer lige pludseligblevetallergiskfor kapers,mon ikke det har noget at gore med hendesXXLportion?N5,men undertegnede f6r fri og smutterhjem.Seeu soon Kare Dagbog I skolen(Hvorjeg forst msdte 9:00)havde vi forst lidt engelsk.Jeg kededejeg mig ret meget, indtil Marie besluttede,at jeg skulle hjalpe hende.lfrikvarteretdansedeog hyggedejeg mig med JulleDulle,Mof og Annanas.I neste time havdevi vikar,hvorvi skulle lave MIN diktat. Nul fejl-Hurra.Efterdet var farveltil Tanjaog Eskil.. .. der elevr6dsmode, "Hej-hej'i 56 fik vi fri, moi smuttedep6 klubben,hvor jeg sangNellyFurtadoft. Timberland,Titiyo, Infernal. Ciao Cardigans,

llEn god larer skal ogsi kunne se,hvis man er ked af det;'

v 4//\//\zt4r vt3 t-i35i ,ur?a 3 t& l,c4T4l,\oli

Ane Frederikke BroAndersener 9droggdri i. klasse

Af AneFrederikke BroAndersen

lndvikLc:tddteLas

I dag var en rigtig dejlig skoledag.Det var det fordi Cecilie,min bedsteveninde,lige var kommet hjem fra ferie. Hun havdeveret pA GranCanaria, og hun var bareblevet sygt brun.Jeg synes,det var pent, men jeg kunnenesten ikkekendehende,da jeg lige s5 hende. I forstetime i dag skullevi have haft naturteknik. Men det fik vi bare ikke - det fir vi nâ&#x201A;Źsten aldrig,vi har kun haft det tre gange i 6r - ellerderomkring.Det er ligesomom, det er blevetlavetom til matematik.MSske er det fordi,vi harden sammelerer til de to i dag.Til ting. Vi lavedematematikopgaver sidstvarjeg bareheltvildtret, seorkedejeg ikke mere;men det var vi mange,der ikke gjorde,s6fik vi frikvarterlidt tidligere.

Tirsdagog torsdager vi begyndtat lavelegegrupperpi en ny mide, altsSs6danat man ikke sporger6n, om hun vil lege,men i stedet laver vi det ud fra interesser.Man foreslSrnogle lege,som lereren skriverop pi tavlen.I dag opfandtjeg en leg,der hed ?ne-d6se'iDentroedejeg ikke,at noglegad lege,og s6kunnejeg legealenemedCecilie, fordi jeg jo havdesavnethende helt vildt, mens hun havde veret pi Gran Canaria. Men halvdelenaf klassenmeldtesig p6 den. Det var en heltvildt indvikletleg,jeg kunne nesten hellerikke selvforstAden. Men det blev faktisk meget sjovere,end jeg troede at legeden i frikvarteret. Jeg havdetroet,at den nermestvarumuligat lege.Miskeskullejeg haveforsl6etprinsesser istedet,si var der ikkenogen,der havdemeldtsigp3. Det kan selvfolgelig ogs6vare, at de bareville meldesig p5 uansethvad,fordide gernevil legemed Cecilieog mig.

Vi lavedeogsi legegruppermed vores matematiklerer.Det er sAdannoget,hvor man rekker hAndenop og sporger,om der er nogle,dervil legemed6n i frikvarteret. Vi laverdem,fordiderer noglei klassen, der ikke rigtigharnogenat legemed.Alts6f.eks.kan 6n sporgemig, n6rvi laverlegegrupper, om jeg vil lege- og det sporgerde mig tit om. Jeg bliverglad,n6r nogensporger.Menjeg synesogs6,det kan vere irriterende,fordi det kan vere svert at sige nej,n6r der er en larer,der horerdeq og noglegangeharjeg ikkelysttil at lege.

Lvqn$rtarvar Efterfrikvarterethavde vi dansk.Voresleerervar heltvild sur i dag.Det kanjeg faktisk godtforstS.Dervarnogle,der sadog legede med legetoj,og nogleder sloghinandenfor sjov.Og 6n slog en prut og blev si genert, at hun gik ud. Det var fordi,vi var sammen med a-klassen, og sA var der mange,der larmede.Vi laverhold 3.a og 3.b p6 tvers

,l Jeg mn ogsi godt lide, at mine larere er paneJ'

for tiden i dansk.Vi skulleallesammenlave noget med farveri voresgruppe.Vi skulle finde ud af, hvad de forskelligefarver symboliserede.Vores lerer skrevnoglefarverop pA tavlen,og sAskullevi rekke hAndenop og sige,hvad det betod.Jeg ved ikke rigtig, hvordanvi fandt ud af det. Men m6skelidt fra eventyr,altsShvor man f.eks.har hort i et eventyr,at nogle blivergule og gronne Noglefarvervidstejeg, og af misundelse. gruppen i nogleandre kendtenogle andre jeg farver.Mange af dem kunne,havdejeg lert fra tegnefilm.SAman kangodt lere noget af at sefernsyn,synesjeg.Jegkanbedst lide kun at vere sammenmed voresegen klasse:Der er mere larm.n6r vi er sammen med parallelklassen.

Pane-LarqreJeg kan bedst lide voreslerer, nir han er glad.Men haner ikkesi gladfor tiden,fordi voresklasseer begyndtat larmemere.Vihar ogsi fiet et foreldrebrevmed hjem om det. Men jeg kan stadiggodt lide vores lerer, selvomhaner lidt surnoglegange;men det er derjo ogsAen grundtil, at han er..Jegsyneshelt klart,at en god lerer skalvere god til at hjalpe. Alts6,de skal ikke bare sige: "Jegsigerdet kun6n gangJ'En god lerer skal ogsAkunnese,hvis man er ked af det, fordi det er ikke serligt rart,hvisman sidderog er ked af det, og der sletikkeer nogen,der

legger merke til det. De skal vere ssde og ikkenemt blivesure.Altsi hvismansporger om hjelp, sAskalde ikke sige:"Hardu sletikke hort efter,hvadjeg forklaredeoppe pi tavlen?"Fordihvisman nu har provetat forstAdet og har koncentreretsig,s6 er det ikkerartat fAat vide.Jegkanogs6godt lide, at mine larere er pane. Jeg ved godt, det Jeg kan ogsi godt lide at er lidt Andssvagt. havede nye lerere,de er sSdanmereunge og sjovereat vare sammen med, fordi de kenderikke helt reglerne,der er pA skolen. sporgervi 56 kan man snydedem lidt.F.eks. tit: "Mi vi ikke vare indenfori frikvarteret?" Og nogle gangef6r vi lov men sA blivervi baresmidt ud af nogleaf de lerere.der har Jeg varet der i langtid, nir de er gArdvagter. synesfaktisk,alleminelerereer ret gode.

TraLs rodqri Vi er I sidstetime lavedevi matematik-spil. Cecilieog mig. tre i min gruppe,det erJonas, Vi er ved at laveen kuglebane. Vi var oppe i slojd, hvor vi skulle bruge en massesejt varktoj til at laveting til banen.Detvar helt vildt sjovt.Bageftergik vi tilbagei klassen. Voresklasseverelse er ret lille og det har s6danen skilleveg,der nemt 96r i stykker. Voresklasseer ogs6et legerumi fritidsordningen.Det er lidt trels,for sd noglegange er der nogle,der har skrevetpi voresborde,

Nr" lerere er sjovere at vare sammen med, for de kender ikke helt reglernepi skolenl'

og nogle gange kan de finde pd at rode i voresting. De kunne f.ek. finde pA at tage de spil,vi havdelaveti matematikog smide dem pi gulvet.

Nye vq Aar - c7gLoqreLidt

Jeg kan ikke s6 godt lide at ga hjem alene efter skole,fordi jeg er bangefor at 96 forbi nogen,der er fulde,og jeg kan hellerikke lideat gi forbikempehunde.Og beggedele Svovlnnin3 cl3 Anatern^atik er der mangeaf,nArman96r igennemblokDet bedstefag,vi har i skolen,er svomning. kenehjem.Forikkesi langtid sidenkomjeg Jeg er god til det, og jeg synes,det er sjovt forbi en fuld mand,der havdetaget blusen at vare nedei vandet.Jeg96r ogs6til svsm- af,selvom det sletikkevar sporvarmt.Sejeg ning i min fritid,sAmiske har det ogs6no- kan bedst lide at gi sammenmed nogen. get med det at gore at jeg er god til det. Mit Cecilieer ikke bange,hun er meget modig varste fag - eller mit mindst gode fag - for med mangeting.Vi komforbien hund i dag, det er ikke s6danat det er et hade-fag;men og hun sagde,at jeg ikkeskullevare bange, det er ahsa helt klart matematik.Jeg bliver for hun kan se oA hunde.om de er ordenttret og lidt forvirret af det, men jeg er vist ligeog rolige.Det hjalplidt. god nok til det,trorjeg. Da vi kom tilbage til klassen,efter at have lavet kuglebane,skullevi spisevores mad- Jeg synes,det allervigtigsteved at gi i skole pakker,og bagefterskullevi hjem. De fleste er at fe en massenye venner,synesjeg. N6 dage plejerjeg at gi i SFO,men i dag havde ja og sdat lare lidt. Okay,vi larer vistfaktisk Cecilieog mig f6et lovtil at 96 lige hjem efter lidt megeti min klasse... skole,s6vi kunnelegesammeni langtid.

\'. Nt{alaNtlta(

\da[rN

t. "'

il, Lareren skal ikke bare sti og snakkeen hel time.'

-, -:.$L.

O3sd,,atliv

--r

j-il.

wdqn {o, skoLqn

Af LineMidtgaard,S.klasse

Godt i skoLqn: Det er godt, hvis eleverne deltager i undervisningen, alts6 hvis vi f6r noget at lave f.eks. opgaver, gruppearbejde boger osv. Lareren skal ikke bare sti og snakke en hel time. Det bliver kedeligt, hvis han ikke tager eleverne med i undervisningen. Det er ogsd godt, hvis lareren ikke bliver sur,hvis man sporgerom noget,man ikke

w GGffi' *,r:'g

\il1 --

LineMidtgaard gdr i 8. klasse

forst6r,ogsi selvomat det lyder lidt dumt. De skalforklaredet, til man harforst6etdet, om de s6skalgoredet fleregange,bliverde nodt til det. Det er ogsi vigtigt at fi at vide, n6rde kan se,at man er blevetbedretil noget, som de faktiskhar provetat forklaredig mangegange,s6 er det fedt, hvisde kommer og siger:"Derer virkeligsketnoget,du har rigtig f6et fat i det nu."Det er godt med lidt opbakning,det giverlidt styrke,og specielttil dem som ikkeer de bedste. Det er godt, hvisman kan lavelidt sjov i un-

ll -

)leskampe er ikke lige det fedeste,eller bitch fight;"

dervisningen. Hvisman skallere en remsei tysk,sAer der sjovt,hvisder er en sangeller noget. Hvis det er kedeligt,lerer man ikke noget, for s6 begynder man bare at sidde og snakkeog tenke p6 nogetandet.

det eller odelegger det. Det er hellerikke sarlig fedt, hvis nogen mobber over mobilen ellermsn.Ellerhvisman bliveruvenner med sinevenner,det er ikkefedt.

Ud,qn {o r andewisnin3en:

Det er sjovt,hvisman en gang imellemkan joke lidt med en larer og hvisde s6 ogsAer lidt sjoveengangimellem,s6 det heleikke bare bliver undervisning.Og hvis lareren er s6danen frisk en, der kan gore undervisningensjov,men som selvfolgeligogs6 er serios.Ellerhvisman nu er til idratsdag og at ens skolevinder noget.Det er mega sksnt,ndr man ikkef6r nogenlektierfor og barekan gore,hvad man vil vare sammen med vennerne,n6r man kommerhjem.De skaltenke p6,at vi ogsi har et liv udenfor skolen.

I frikvartererneer det sjovt, hvis klassenlaver nogetsammen,f.eks.spillerfodbold, ser film pi nettet eller st6r og snakkerog pjatter. Ellerman er sammenmed nogen fra parallelklassen og at allei klassenkan vere sammenog snakkesammenifrikvartererne og der ikkenogen,der bliverholdt udenfor. Det er godt at have nogle arrangementer udenfor skolen,f.eks.overnatningi haven ved en klassekammerat, hvor hele klassen hyggersigog man larer hinandenbedreat kende.Det er ikkesi fedt,hvisnu nogener blevetuvenneri frikvarteret, for si skalman siddeog diskuteredet en heltime og det er jo kedeligtfor dem, der skalsiddeog hore p5 det.

Sjovt

KedeLijt Mad [or nnanSe Lrzktirzri

Det er kedeligt,hvisen lerer barelaser op af en bog ellerbarest6rog snakkerom noget unodvendigt.Sure lerere er noget af Sqnes ikke. o{A wdan [or det verste.Hvisde kommerind i klassenog w darvt5ninjen: er surefra starten,fordi der er sket noget i Sl6skampeer ikke lige det fedeste,eller en anden klasse,s6 skalde passep6, at de bitch fight. Ellerhvis man ser nogen blive ikke f6r det til at lyde som om vi har gjort mobbetellerselvbliverdet.Og hvisfolk gor noget, det skal ikke gA ud over os. N6r nonogetdumt barefor at spillesejellerhvisnu gen fra klassenhargjort noget,de ikke m6tnogenligeharfdeten ny ting og de harden te, er det kedeligtat alleskalsiddeog hore med i skoleog der s6 er nogen,der tager

o.kunne godt lave nogle flere fodboldbaner og gerne lidt gras, si vi ikke kun skal lobe pi asfaltj'

p6, hvad der var forkertog alt muligt. Det plads'ifordiskolenbyggerom, men ellerser er ikke sjovt for os andre at sidde og hore den ikke super,vi har ikke sAmeget at give p5 en hel time. S5 mA lareren snakkeefter os til, andet end hvisvi er rigtig hurtige.56 timen,for det skalikketage voresundervis- kan vi mdsken6 at f6 den enestefodboldning. Ellerndr lereren stillers6dannogen bane der er. De kunne godt lavenogle flere sporgsmSl, at ingen kan svarep6 dem, og fodboldbanerog gerne lidt gras, sAvi ikke sd bliversur over,vi ikke kunnesvare.Det er kun skallobe p6 asfalt.De kunnegodt brukedeligt,nArmanf6r heltvildt mangelektier ge lidt pengep5 voresskoleg6rd, og nogle for og det bliverda forst rigtig kedeligt,hvis gynger kunnevere en god ide. nu en ven sporgerom man vil med ud, og Kantine:Vi har ikke rigtig en kantine,men sAsidderman bareder med tusindelektier. en bod, der kun selger brod og det er alt Si skynderman sig jo for at nA at komme for dyrt. Vi vil gerne have en madordning ud og sAbliverdet ikkeordentlig lavet,fordi med sund mad,og larerne sigerat det fdr man har s6 mangelektierfor,og man gider vi, men der skeraldrignoget.Det er lidt for ikke meretil sidst.Det er da ogs6lidt trals, dirligt, at de ikke holder,hvadde lover. hvis nu der er mange,der har lavetlektier Klassevarelser:Klassevarelserneer okay, og s6 sidderder nogle,som ikke har lavet men kunne godt vere lidt stsrre,s6 vi ikke det og s6 bruger lereren en hel massetid sidderpA nakkenaf hinanden. p6 at skriveop, hvem det er og siger,det er Computerrum: Computerneer meget langfor ddrligt.Deskalbaresigedet kort,i stedet somme,og derer ikkecomputeretil allei en for at komme med en hel roman,for det gdr klasse,si det er ikke godt. ogsdud overde andrestid, ellern6r halvde- Vi har smartboardi nogle af klasserne,det lenaf klassenharlavetlektierog den anden vil sige det er en stor skarm, hvor de kan halvdelikkeharog s6f6r allebareskald ud tegne med en pen i stedet for kridt, og af lereren.Det er lidt fejt, det skalkun gd ud smartboardeter tilsluttet computeren.Det over dem, som ikke har lavetdet. Ellern8r virker rigtig godt i undervisningen,det man skalskrivenoget p6 skolecomputerne burde alle skolerhave.Det er meget lettere, og de computere bare ikke rigtig vil virke, hvis lareren skalvise os noget p6 internetog si kan man ikke lave noget, fordi man tet. Sd kan de gore det via smartboard,og ikke kan kommeind.56 fir man baremega hvisde harforberedtnoget hjemme,kan de meget ballade.Det er jo ikkevoresskyld. finde det pd smartboardet.

SkoLqns rwn:

Ln jod, Larqr:

Toiletterneer blevet rigtig flotte, efter de er blevet renoveret.5d hAbervi bareat elevernebehandlerdem ordentligt,skyllerud efter sig og ikke smidertoiletpapirover det hele.Man skaltanke p6 det ikke kun er 6n selv,der skalvere der,ogs6de andre. Legepladsen: Lige nu har vi ingen "lege-

Engod larer er en,som elevernehar respekt for, respektskal man have fra starten.Det duer ikke at lereren er alt for los,alts6hvis man ikke har lavet lektier,skal lareren ikke baresigeokay.Eleverneskalbarevide,hvor grensen96r.Lererenskalkunneholdestyr pii klassenog skabero i klassenog vare en,

M"n kan godt marke pi en larer, nir han ikke har forberedt sig, og det bliver for tilfaldigtl'

som man altid kan snakkemed, hvis man hardet svart ellerhar problemer, somfamilienikkekan hjalpe med.Enlerer skalogsi vare en der forst6rog hjalper hvis de kan. De skal lytte meget til, hvad elevernesiger, og m6skeogs6satte sig ned og snakkeom det, hvisde kan se det er svert. Det er vigtigt,at lareren en gang imellem laver elevsamtalersd lareren finder ud af, hvordanhan har det hjemme,hvordanhun har det i klassen,altsede m6 gerne proveat hjalpe, sAgodt de kan. En god larer er ogs6 en, der er god til at forklareting, se du ikke sidderderhjemme og ikke ved hvad du skal lave.De m5 heller ikke give flere lektier for end nodvendigt, for man kan da ikke overskue,hvis nu man harhundredeting at lavetil den neste dag. SAm6 man f5 lidt af gangen.En god lerer skalhellerikke give masseraf lektierfor,sA man ikke kan laveandet.De skaltanke p6, at vi ogsii har et liv udenforskolen.Men vi skal selvfolgeligogs6 lave lektierne,ndr vi f6r dem for.

Ln jod, w darvt5ning: God undervisninger, nir lereren f6r alle elevernemed ind i det, man snakkerom, alts6det kan godt vere, at der er nogen,der er lidt generte og ikke tor sige noget, men laererenskalproveat fa dem til det. God undervisninger ogs6,n6releverneer velforberedteog man s5 n6r alt det, lareren havde tankt sig,manskullen6,og s6er derjo ikke sA mange lektierhjemme.Hvis lareren er godt forberedt, s6 er timerne bedst. Man kan godt marke p5 en lerer, nir han ikke harforberedtsig og det bliverfor tilfeldigt.

Tqstqne- strqgsqr: Vi har rigtig mange tests.Nar lereren kommer og siger"56 skalI lagge alt hvad I har foran jer ve( | skal have en tesu"tenker man'Ah nej,ikkeigen." Testeneer ikke lette, for vi 96r tilbage til noget, som vi da virkelig ikke har lavet for nyligt,og s6 er vi virkelig under tidspres, og sAbliver man lidt stresset.Det er meget det er merkeligt,at der er sAstillei klassen, vi slet ikkevant til. Jeg synesm6skeogsd50 opgaveri matematikpd 40 minutter er lidt i overkanten. 56 sidderman og tenker ?rh, var det nu rigtigt? Kom nu, det kan du da godt huske!"Men en god ting ved testene er,at man larer, hvordandet er, n6r man er til eksamen.

Fetv der p\akker: I min klasseer der fem, som ikke laver lektier og kommerfor sentellerhelt blivervek p.gr.a.pjak. De kommer med alle mulige Jeg syneslarerne dumme undskyldninger. brugerfor meget tid p5 dem, det er d6rligt, at lereren bare satter os i gang med noget andet,mensde skalud og snakkemed dem,der tit kommerfor sent.Jeg menerdet er forkert,at det skalstoppevoresundervisning. Drengenei min klassesiger,der blivergjort forskelp6 piger og drenge,pigerne kan tilladesig mereend drengeneved nogle lerere.NoglefArskrevethjem i kontaktbogen med det samme,de ikke har aflevereteller ikke har lavet lektier,og andre fir lige en chanceog fir lige en dag til. Vi har f6et at vide mangegange,at der snartskernoget med de fem, der gor, hvad det passerdem, men der skerikkenoget.

I )

* :

I' E

.i6) q\

\,i' 'l,, .,t1 Y&i-

ft$ 'q/ '(

Af Orla Nielsdn isamtalemed - Det er nodvendigt bide at trekke nogle granser og vise accept og anerkendelse,siger ElsaSogaard pi Ellekarskolen.

Hun undervisermed sang og musik og legger samtidig vagt pi kropslighed og tet foraldresamarbejde.

N v

z U Y

Samtidig forbinder hun klassiskdansk undervisningsindholdmed elevernesnutidige interesseom16der.

Hvad gor du, for at dine eleverskal synesom at kommeiskole? Ja det er underligt.Jeg er egentlig blevet en megetskrappereog autoriter lerer efterjeg er fra Hammelog kommet her pi Ellekerskolen en daghojskole. Hos de her bsrn fandt jeg ud jeg af, at skullevere temmeligskrapog have nogle klarerammerog grenser mht deresadfard. Men det erjo ogsi vigtigt at havedet sjovt sammenmed dem og lavesjoveting,s6jeg har det godt med dem,samtidigmed at der ikkeer tvivl om, hvem der bestemmer.Jeg stammerfra

ElsaSagaarder klosselerer for 9. klasse pd Ellekarskolen

den antiautoritaregeneration- gammelhippie - s6 er det svart at vare si skrap.Det var svert det forste halve 6r, for da havdejeg undervist voksne i ti 6r. Det forste halve6r var ikke sjow, men si fandt jeg ud af, at jeg skulle udtrykke mig megetmereklart. Kropssprog og psykisk overskud Jegvar usikkernoglegange,men s6 genoptog jeg faktiskmin gamle kampsportigen et halvt 6rstid. Jeg havdedyrket BodyCombatsom ung og nu fikjeg et kropssprogog et psykiskoverskud tilbage, som gjorde det lettere at bevare min autoritet. Det var svert det forste 6rs tid her,men nu erjeg supergladfor at vere her.Jeg har ikke problemermed at sette mig i respekt og det skal man kunne,ellers kan man ikke vere p5 en skolesom den her med mangeindvandrerelever. Det handlerikkeom at turde sl6 igen,men om at udstrdleen sikkerhedog ikke vere bangefor f.eks.at stoppe et slagsmiil,der er under opsejlingmellem nogle storedrenge eller bare stillesig derhen,hvor der miiskeer optrak til nogetvoldsomt.

setmegetafrikansk dansengangog nArder st6r gruppe en store drenge p5 gangen,synesde det er sjovt,at man spontant95r hen og danser afrodansmed dem og f6r dem til at grine.Deter godt med anderledesm6der at kommunikere p6 og lave sjov.I en periodedansedevi meget i frikvartererne.Man skal havestyr p5 sin autoritet og kunne satte sig i respekt,men s6 skal man ogs6 vere kontaktfuld,gide snakkemed dem og lavesjov med dem. Hvisman bareer en skrapen, f6r de overtagettil sidst. Hvordan har elevernedet pd skoleni forhold til derhjemme? Jeg oplever,at mange born er kede af det, n6r der er ferie.De savnerskolen,fordi de ikke har s6 mange stederat vare. Her pd skolener kammeraterne og fellesskabet og deres sociale liv. Det er svert at fA dem til at gd hjem nogle gangeom eftermiddagen, nok mest pA grund af kammeraterne.

Vi har frivillig lektiecaf6mandag,onsdag og torsdag.Vi kan godt prove at presseelevertil at komme og nogle gange lavervi aftalerved pauserne Kontakt i foreldresamtaler.Det er godt at kunnegive eleSamtidiger det vigtigt at bevarekontakten.Her verne hjelp til lektierne,for ofte kan de ikke f6 pA skolener vi gladefor at arbejdeog persona- hjelp derhjemme. let er glade for at vare her.Vi har et meget lavt sygefraver.Det skyldesmdskeat vi kun har 400 Skriftlighed med respons elever.s6allekenderalle.Vi snakkermed elever I min 9. klassehar jeg virkelig haft en kamp for fra allehuse,ndrvi moderdem pAgangene.Det at f5 dem til at lavelektier,sd nu proverjeg at fd betydernoget bareat 96 hen og snakkeog lave dem til at lavesd meget som muligt herhenne sjov med dem, n5r vi msder dem.Jeg har dan- pd skolen,f.eks.at skrivestile i timerne, si jeg

o o N

z U J

o :z

; =

kanvejlededem.Det bliverogsdanbefaletaf en danskkonsulent fra ministeriet. Vi har et klassesataf barbare computere,som de brugerog sAf6r de noglegangefra k|.8.15til 11.45til at skrive.Efteren times skrivningbytter de deresteksterog fir responsfra hinanden.56 skalde afleveredet. de har.

Guldhorn og rap P6 et tidspunkthavdevi tekstenom Guldhornene,som kan vare temmeligtung, men pA et tidspunkt fandt vi p5 at lavefree style rap med digtet,s6de skullerappemod hinanden.Det er sjovt at blandedet gamleog det nye.Det er undertiden imponerendeat se,hvadelevernekan. Jeg laste forst op fra Guldhorneneog under Lasning med musik gruppearbejdet var der en dreng,der begyndte Jegproverat f6 dem til at lase bogerungdoms- at rappeog sil er det godt at fange sAdanen ide boger derhjemme for at forbedre deres lese- i luften,selvom man ikke har planlagtdet. Det hastighedog deresforstAelseog ofte startervi var jo fedt at drage det ind i undervisningen. med lesningenher pAklassen, s6de kanfanges Vi har ogs6arbejdetmed Outlandishfor at beog forhAbentligfortsatter derhjemme. skeftige os med noget,de kender. Vi proverjo at finde teksterfra Kanonteksterne og jeg tenkte p6,hvordanjeg dog skullef6dem Der er slet ikke nogen etniskedanskerei min til at lese Johannes V.Jensen.Mensdopdagede klasse.Elevernekan godt lide, n6r jeg prover jeg den hyldestplade, der er indspillettil Anker at fangean til dereskultur.Vi leste om en pige, "En Jorgensen. Derer somandhar sinenegang" der skulledo og hun modte en engel.56 snakp6 pladenog den er jo skrevetaf JohannesV. kedevi, om der var engle i den arabiskekultur Jensen.56 den spilledejeg for dem og de sad i og det var de meget ivrigeom at fortelle om. armkrogog sangmed p6 sangenhojt i kor.Den Det er vigtigt at sporgeind og vere nysgerrigi syntesde var helt vild god og s5var de motive- forhold dereskultur for at finde ud af. hvad der redetil at gennemg6teksten. er ensog hvadder er forskelligt. Hosekremmeren er god,for den giveros mulig- Foreksempelindeholderbeggekulturerbegrehed for at snakkeom tvangsegteskaber. bet nastekerlighed og i klassenfejrer vi deres lysfesten tid efter Ramadanen og sammenligner den med voreslysfest,julen.

$ffi

sifi

lS.rS

'"Er*u

N N

I A-.;

z U J

= \ ,\ D- .

.'h

e ?. {tJ-{ -l -tr"

Hjemmebesog og respekt Da vi to lerere overtog klasseni 6. klasse,besogtevi allehjemmene.Det er en supergod investeringat bruge 172time hvert sted.5Afoler hjemmene,at man viser dem respektog de vil gernevere noglegode varter. Det er dejligtat skolen prioriterertid til den slagsskole-hjem Det er meget nemmereat snakke samarbejde. med foraldrene bagefter,n6r man har msdt dem p6 den mdde,og de udtrykkerat de er Jeg ringertil dem rigtig gladefor samarbejdet. gang, at snakke om og de vil der er noget hver meget gerne have det. De er utroligt interesseredei, at deres born larer noget og opforer sig ordentligt.

Vi er heldigemed ledelsenp6 voresskole.De padagogik arbejdermegetmed anerkendende og ledelseog det har stor betydningfor bdde Det harjeg lert meget af eleverog personale. jeg med mine elever- at anlykkes og det synes erkendedem. Hvisder kun er ti rigtigeord i en diktat, sd vardsatter jeg det og bygger videre pi de ord.

Anerkendende elever og ledelse Det er nogle dejligeumiddelbareelever,vi har p5 skolen.Dajeg oplevededodsfaldi min familie,var eleverneutroligtdeltagendeog sodeog kom med blomsterog spurgtetil, hvordanjeg havde det. De kan b6de fortalle, nir de synes man er dum og n6r de er gladefor 6n. Man kan blive helt varm om hjertet, selv om man er en gammelrotteog snartskalp5 pension.

r N $

z U J

EtIamgt[[v Af SsrenBeilman,skolelerer

N N

s z U

lad mig straks afslore hvor langt mit liv i skolen har varet:41 6r. Det lyder i arbejdssammenhang af voldsomt mange 6r, men pi det niveau, hvor jeg har matematik,er det bare 4xlO+1. Hvordan kan det komme sd langt - eller 96 s6 galt?41 6r i det sammeerhverv - og s6 pi den sammeskole! Det kraver nasten en narmere analyse:Enten har jeg et meget dominerende indbygget tryghedsgen,eller ogs6har det i hovedsagen varet en god og spandende arbejdsplads med mange inspirerendearbejdsomrider. Dom selv - jeg halder mest (helst)til det sidste.

; =

jeg vil i de folgendeafsnitgore redefor nogle af de vigtige faktorer,der har veret berende

for, at jeg i skrivendestund fortsat har lyst til at underviseog deltagei det virksommeliv p6 skolen. Formig er det helt bestemtsamvâ&#x201A;Źretmed elevernei undervisningssituationerne, der betyder mest,hvorimodmange- lados kaldedem "modeaktiviteter" gernemi selgestil hojestbydende. Det vil senerefremgAhvilkemodeaktiviteter,jeg menerer givendeog hvilkevi udmerket kan undvare. Skolen blev en tilfeldighed Tankenom at sogeind p6 RibeStatsseminarium dukkedeforstfrem,dajeg var i gang med at undersogemulighedernefor en larepladssom tom rel snedker,bygn ingskonstruktor-arkitekt. Det afspejlersig en hel del i de fag,jeggennem 6renehar beskeftigetmig med.

SsrenBeilmaner skolelererog skolebibliotekarpd TjareborgSkole

skolevar en tilfeldighedog absolut Tjaereborg et sted,hvorjeg sikkertkun villevere to 6r som somdet heddengang.Skolenmangleaspirant, de en lerer med mine liniefag:biologi,geografi Med dansk,religionog idret med og traeslojd. svomningoveni,blev det en god begyndelse, inden jeg ville "videreud i verden'iJeg havde jo veret pA Anholt som 'gresvikar"med hele fagrekkenstrakkendesigfra engelsktil svomn i n gi h a v n e n .

VestbirkHojskole pii den dengangeksisterende Jegblev og senereet Skolebibliotekarirskursus. Hovedbibliotek Kommunes Esbjerg ansatved -Tjereborg afdeling. Nu tog tingenefart.Vi opdeltebogbestandeni skolebiblioteks-og fo Ikebiblioteksboger,og folkebiblioteketflyttede i "nye"lokaleri det gamle der blev ledigtved sammenkommunekontor, og Tjereborgkommuner legningenaf Esbjergi 1970. Jeg fungeredenu begge stederog blev engaFritidsgereti oprettelsenaf Sneum-Tjareborg flyttede senere center,hvortil folkebiblioteket - nu med Abningstidi dagtimerne'JegmAttesi velge -.Jegvalgteskolenog laeggekrafternei der blev mit hjertebarn' bl.a.skolebiblioteket,

Skolenog lokalsamfundet -Jegfattede stor interessefor skolebiblioteket, der i 1966var en integreretdel af folkebiblioteket,der havdetil husep6 den dengang7-klassedeskoleog havde6bningstimerfor eleverne Jegtog et deltidsbibliotekarkursus i skoletiden.

N N

q J

Trives med fag og interesser hvisder er m6l og retning.ltilknytningtil underS5blevjeg spurgt:Kandu ikkegodt ved sidenaf visningenharjeg i et par perioderfungeretsom biologi og alt det andet tage lidt fysik-kemi? Vi AV-mand og er nu igen fardselskontaktlerer, skalogs6til at se pA etableringaf et fysiklokale! hvor vi fra skolensside arbejderalvorligtmed Det var jeg helt med pe - og har varet det lige vore elevers ge- og cykelvaner,cyklistprover, siden.56 ca.34 afgangsprover (9.-10.k1.) senere refleks-og cykelhjelmkampagner og den nart harvi igenfor fire6r sidenindrettetet splinternyt forestiende lygtekontroli decemberog januar. - den optimalearbejdsplads fysik-kemilokale til naturfag med kun fi fejl,som vi i vort velfunge- Teamsamarbejdeog synlig ledelse rendefysiklererteamhar f6et rettet. Jeg vil fremhave betydningen af samarbejdet Nu tror jeg allerede, der er beleg for,at n6r man mellem os tre skolebibliotekareri det selvstyved skemalegningog arbejdsfordeling filr en rendeteam, hvor vi styrerokonomi,tid og aktigod del af sine interesseomrider tilgodeset,s6 viteter - selvfolgeligi tet samarbejdemed skohar man en rigtig god chancefor at trives,isar lens ledelseog okonomiudvalg,fagudvalgog hvis man spender over flere fag. Si ud over mit - teams,alt efter hvilkefokusfageller -omr6der, hjertebarn Skolebiblioteketog fusik-kemii 7.- der er valgt indenfor en periode. 9.6rganghar jeg bl.a.haft billedkunst,tra - og Derudover samarbejderskolebiblioteketogse metalslojdog motorlere (ogsi som aftenunder- med ledelsenom udviklingaf skolebiblioteket '15 visningi Ungdomsskolen i ca. 6r) og har nu fra PedagogiskServicecenter(PSC) til pedagomatematikog natur-tekniki2. klasse. giskUdviklingscenter (PUC), selvomvi i det daglige stadiger Skolebiblioteket med forh6bentlig Denne vifte af fag giver mulighed for et bredt alleantennerude og radarfunktionerne i orden. samarbejde,som er altafgorendefor, om det, Vi samarbejder ogsSmed ledelsenomkringskoman arbejdermed, lykkes- og det gor det kun, lensstruktur,verdigrundlagog visioner.

I voresfysik-teamarbejdervi sammenom alt, til lige fra det dagligearbejde(id6udveksling) og ikke s6 meget om eksamensplanlegning m5 havesin naturlige okonomi,der selvfolgelig plads. Vardien af et godt samarbejdevisersig ogsSi "min"2. kl. i dansk,matematikog natur-teknik, hvor klasselereren og jeg noglegangehvert6r korerforskellige emnerog kanaflosehinanden, sd arbejdetkan fortsette udoverde ringetidsmoduler.Det kunnevere bestemte2-lektioners emnersomMig selv- Min by -Vand - Luft- Keoktoberemne: ledyrog senestdet obligatoriske Kartoflen, som vi har lagt ind i en fagliguge for 2. abc.Det kraver planlegningog samarbejde, hvilket medforeren storre helhed i undervisningenog giveros en mengde god erfaringtil 5 e n e r eo r u g .

er,at vi er godt Berendefor et godt samarbejde forberedte,Abne for nytenkning og forstArat Man skalogsi her havedetfordeleopgaverne. te vigtigefor oje:M6l og retning. Rigtigmegen inspirationhenterjeg ude i vore der er rige naturomrider- bl.a.ved Vadehavet, gansketet p6. Det er ogsi vigtigt i alleforhold,at skolenhar en synligledelse, der er til stedeogs6i pedagogiskesammenhange- giversig tid til at vâ&#x201A;Źre orienteretom. hvad der skeri den dagligeunat skolenharen Deter altafgorende, dervisning. for, hvorledes skolepolitik- med retningslinier situationer mangeforskellige kantackles-f. eks.sporgsmSl eleverog omkringvanskelige foreldrehenvendelser i af enhvertenkelig og art. utaenkelig

som vi for nogle Ar siden Et Storyline-forlob, gennemforte sammen med en pedagogisk var en rigtiggod oplevelse. konsulent,

{

I '&qni :?'.tt!

Noget, vi godt kan undvere Moderudenvasentligtindhold, Msder hvor deltagerneenten kommerfor sent, 96r for tiden eller er uforberedte. Modermed for meget udenomssnak eller"hyggesnak"- det kan vi tage bagefter.

N N

s z u

> J

skeligheder. Men si skaldet vere en fuldgyldig udgavemed elevaftaler,der anvendes- og ikke det discountafkrydsningssystem, der er r5d til hosos.Det er langt underlegentvoreshidtidige forberedelse til samtalermed foreldre og elever. Det er nok den dyreste form for tidsspilde,vi lenge harset.

Noget der slider p6 en folkeskolelarer Uopdragedeelever:I mangetilfalde en nasten umulig nsd at knekke.Vi skaligen - igen have Gor en forskel og stot hinanden fat iforaldrenefor at forsti sammenhangene! Si efter et I a n g t skolelivog et veloverstiiet 40 6rsjubileum med reception,medaljeog det Urimeligekrav:Vi prasenteresfor mange ikke heleog senereaudienshos dronningen(en rigserligt undervisningsrelevante tiltag.Hos man- tig interessantoplevelse), tenker jeg som s6ofte ge lerere fylder og belasterde voldsomt meget far: og oplevessom en ujevn strom af krav man skal - Brugerjeg nu min energiog tid meningsfuldt? leve op til. Det giver frustrationerog man foler, 56 lenge mansom lererfoler,at man gor en forat ens energi ofte bruges helt forkert - i verste skelog s6 lenge, der er flere positive- end negafald er den spildt. tive oplevelser,kan det bere og man trives. Vi oplever igen og igen lovendringerog be- For at noget lykkes,er det vigtigt, at man ogs6 kendtgorelser, der pegeri nye retninger. har et godt medspilog modspilp6 sin hjemmeVi haroplevetikkeengangat kunnenAat afpro- bane. ve nyetiltag - det vere sig helhedsskolemodel-Men - vi oplever desverre alt for ofte kolleger, -far der ikketrives- bliveri tvivl om de slSrtil i lererler- ny skolestart ellernyeeksamensformer disseigenbliverendret. rollen.Det er efterh6ndenogsi yngre kolleger, Jeg har veret til flere msder om de nye eksa- der langtidssygemeldes, gir pd deltid eller helt mensformeri fysik-kemi.Vi blev forvirret p6 et forladerfolkeskolen.Det er bekymrende! gjorde ellersderes Jegsynesellers,at vi p5 voresskoleer rigtig gode hojere plan. Instruktorerne bedste- og efter en del moder lykkedesdet os til at stottehinandeni mangesvere situationer fra de samarbejdende skolerat findeen brugbar - men vi er sletikkegode nok! formulering, der passede til ministeriets nyekrav Selvom vi synes,vi hjelper hinandenmedalt det for afgangsprover. praktiskei planlegningog undervisning, s5 er det utroligt svart at videregivemodstandskraft Det er uholdbartat Folketingetmed deresem- og r6styrketil at klarealleh6ndekravog det, at bedsmend pA grundlag af et folkeskoleforlig morgendagenigen folessom et bjerg,man ikke hasterlovendringerigennem.Det barer tyde- kan kommeopad. ligt preg af at vare forfattet af folk, der helt eller Derfor er det vigtigt, at der findes en hoj grad delvishar forladt skoleverdenen. af edighed, 6benhed,tillid,forstielseog situationsfornemmelse mellemledelseog medarbejDet senestetiltag, der ligner lidt af et flop: Elev- dere- og pi arbejdspladsen som helhed- hvad planer.Jeg tror,disseelevplanerudmerket kan enten man er leder,servicemedarbejder, padabrugestil at beskriveelevermed speciellevan- gog ellerlarer.

Hjemlighediskolen Af Lenelsager,forstander -Det er som at komme hjem igen efter en lang skoleferie. Sidan sagdeen forelder, da han modte op til en af to obligatoriskearbejdsdage,der fandt sted efter sommerferien. Og der er ingen tvivl om, at mange born, foraldre og lerere har den samme folelse. Odder lille Friskole er nemlig ikke en helt almindelig skole,men et sted, hvor bgrn og voksne modes ud fra et felles vardigrundlag, der blandt andet bygger p6 fellesskab og narver. Skolenrummer 133 elever,12larere, en se-

kretar, en pedel og en skoleleder,og er ikke tilknyttet nogen bestemt religios eller politisk retning. SkolensverdigrundlagbyggerogsAp6 demogensidigansvarlighed, krati,medbestemmelse, frihedtil at vere den, man er.Vi onskerat elevernefir oplevelser og omgivesmed kreativitet og nysgerrighed. Eleverne opovestil selvstendigtat loseproblemer,vurdereog tagestilling. er En stor del af skolensundervisninqsform

LeneIsagerer skolelederpd OdderIille Friskole

projektorienteret, hvilketi praksisvil sige,at ele- Odderlillefriskoleer en provefriskole.Eleverne verne alleredefra bornehaveklassen langsomt evaluerervia logbogerog slutterskolegangen vennes til at undres,satte sporgsmSlstegn,med et individueltafslutningsprojekt, der bestAr selvstendigtfinde viden for til sidstat evaluere af en teoretiskog praktiskdel. Elevernefremforlobet. legger for foreldre, soskende,bedsteforeldre p5 skolen,ofte op til 60 og andreinteresserede Argange,storgrupperog familier personer.Der visesen meget stor respektfor Skoledagene harforskellige strukturer, hvorele- den enkelteelevsfremleggelse,som viser sig verneer opdelt i farvegrupper, 6rgangsdelt, og i ved aktiv lytning og interesserede sporgsmil. storgrupper, hvorbsrnehaveklassen og 1. klasse Mindreelevergleder sig til, det bliverderestur er sammen,2. klasseog 3. klassesammenog sA til at fremlaggeog denneseanceer at betragte fremdeles.Desudenhar vi opdeling i familie- som skolensafsluttendeprover.Ofte deltager grupper,som best6raf eleverfra bsrnehaveklas- foreldretil bornehaveklasseelever, for p6 denne sentil og med 9. klasse. m6deat fii en fornemmelse for.hvadde kanfor-

AIOOF

venteaf deresbornefterendt skolegangp6 Odd e r l i l l eF r i s k o l e . | 9. Srgangarrangerereleverneselvstendigt Pengenehertil er indtjent en afslutningsrejse. godt hjulpetaf foreldre. igennemskolegangen, er ligeledesmed Denneformfor rejseindtjening til at styrkefellesskabet.born og voksneimellem. Elevernelerer, at ting ikke kommeraf sig selv,men at de skalyde en indsatsfor at komme af sted.Og jo storreindsatsenhar veret, desto lengererejseharde mulighedfor at kommepii. Foreldrenestotterdenne holdningog bakker t els k o l e no p i e n s u n di n d s t i l l i ntgi l f o r h o l d e m lem at yde og at nyde.

der fortsatteri fritidsordninsammepersonale, g e n ,n 5 ru n d e r v i s n i n g eenr s l u t . Vi skaber rammer for en undervisning,der evnetil at sogerat udvikleborneneskreativitet, i helheder. taenkeselvstendigtog opleve at tingenehaenPi den m6deoplevereleverne, der er opst6ger sammen.Eventuelle konflikter, bliverlostsammedag' et i undervisningstiden, Lerere eller skolelederindgir i en konfliktlosning,og som oftestorienteresforeldrene,hvis skolenskonnerdet. Det betyderen tat kommunikationmed foreldre,som igen smitteraf pir eleverne.Jo storreviden,skolenhar om de hjemligeforhold,jo bedre indsatshar vi mulighedfor at iverksette den rigtigehandlingsolan. fi bornog voksnepAskolen, Davi er forholdsvis en storvidenom alleelever.Denne har laererne viden opniis p6 forskelligem6der.Enteni undervisningeni de forskelligestrukturerellerpA lerermoder,hvorvesentligeoplysningerdeles med helelerergruppen.Pi dennemide fAralle lerere et forpligtendeansvaroverfor alle skolenselever,og ikkekun egenklasse.

Foreldre deltager i fallesskabet SkolensformSler at samleborn og voksne,foreldre og ovrigepersonalei et aktivtfallesskab. visersig ved forskellige6rligetraFellesskabet som arditioner,blandt andet en markedsdag, Dennedag kan rangeresaf skolensStottekreds. eleverpi skolenlavederesegen bod, hvorfra de selger legetoj,de er voksetfra. Derer madboder og foreldrene stir for loppemarkedog auktion.Udoverbornenesegen indtjeningfra som Konflikter folges til dors legetoj96r overskuddettil Stottekredsen, NArelevernemoderom morgenen,skifterde til gaver, en lenge for eksempel donerer storre hjemmesko,i lighedmed det, de gor derhjemsnsketudendorsvippe. me. Stottekredsenkan ligeledesarrangeregrillef- Voreselevervaretagerselvden dagligerengoog rydderop. termiddag,bankospileller foredrag.Dissear- ring,fejer,tommerskraldespande overrangementerer medvirkendetil at styrkefel- Borneneopleveren storreansvarsfolelse for voresskole,at det er deresskole. l e s s k a b eotg t i l h o r s f o r h o l dtei lt s k o l e n . Der blivergrebetind overfor rod og behovfor ellerpi gangene.Vi rengoringi klasserne ekstra Sammepersonalei skoleog fritid folge sagernetil dors at vidt muligt si S k o l e n6 b n e rh v e rd a g k l o k k e nh a l v o t t e . E l e - forsoger dette.PA forArsaget der har , d t i lu n d e r v i s - og findeud af,hvem v e r n eh a rm u l i g h e df o r p a s n i n gi n kan betale at det ikke den mildelerer eleverne, n i n g e ns t a r t e kr l .8 . 1 5 . S k o l e ne r e n h e l h e d s s k o lhev, o r u n d e r v i s n i n g sig at undladeat fortalle om det til en voksen. og fritidsdelenhenger sammeni en hverdag, Tvertimod lerer eleverne,at voksneer nogle, fra undervis- de kan havetillid til og betro sig til, ogsAselv hvorde voksneer gennemg6ende at det er det om de hargjort noget,der ikkeer hensigtsmesDet betyder, ning til fritidsordning.

sigt.Eleverne stillesogs6til ansvaroverfor odelaggelser.Vi inddragerforaldreneog fortaller om, hvadder er sketog hvadder er odelagt.Derefterf6r familienen regningpi det odelagteog vi snakkersammenmed eleverneom episoden. Respektog tryghed Voreeleveropleverat blivetaget alvorligt.Det kommertydeligt til udtryk,ndr vi f6r eleverfra andre skolerind midt i skoleforlsbet.Eleverne udtrykkerglede over,at der er voksne,der lytter til dem og tagerdem alvorligt.Ofteudtrykkeren elev,at de aldrigtidligereer modt med samme respektfra en lerer, som de opleverp5 Odder l i l l eF r i s k o l e .

Kontakt med familierne I vort samfundstillesstore krav til alle, mAske iser til bornefamilierne. Vi oplever pi skolen, at flereog flerefamilierikkeer i standtil at fortsette som familieog derforendermed at blive skilt.I dissesituationerer det iser vigtigt,at skolen er orienteretom familiesituationen, si vi kan hjelpe og stotteelevernepA den bedstem6de. Skolengiverpladstil at vere ked af det,at vare vred,at vare udeaf balance, menforstSelsen bliver bedre,ndrvi er orienteretom 6rsagen. Flereog flere eleverudstyresmed en mobiltelefon.Det er i sig selv ikke unormalt,men ofte anvenderelevernemobiltelefonen som en varm liniehjemtil foraldrene,n5rde bliverked af det e l l e r k o m m e ri k o n f l i k t F . o r e l d r e n eh a r i n g e n mulighedfor at traedetil, da de i de flestetilfalde ringesop pA deresarbejde,og lereren inddragesforsti konflikten,n5rdenneer optrappet og blevetforkludretvia kontaktentil foreldrene. Skolenopfatterdet som en misforst6et omsorg fra foreldrenesside,nir deresbarnvennestil at klarekonflikterpi den miide.

D e t e r e n g e n n e m g i e n d eh o l d n i n g h o s a l l e voksnepii skolen,at vi tagervoreseleveralvorligt og behandlerdem med respekt.Det bliver gengeldt med tillid,6benhedog tryghed.Det, at kunnefortelle om stortog smAt,om inderste folelserog problemstillinger med kammeratet larere og foraldre, gor, at der er langt storre sammenheng i bornenesliv, hvilket netop er tilsigteti helhedsskole-tankegangen. Vores erfaring forteller, at samtaler,nervar og omsorger medvirkendetil at stotte eleven Skolensstsrrelseog strukturmedforer, at allehar i vanskeligesituationer. Det kan vere svert for en stor viden om hinanden.Vi er nasten at be- elevenat fe sagt til foreldrene,at de er vrede, tragtesom 6n storfamilie,hvor born og voksne bekymredeellerulykkelige. Derforer det meget er megettet pA hinanden. vigtigt,at skolener opmerksom over for disse

at foraeldreneretter sig efter det regelset, der elever,kiler tid ind til samtalerog har en tet Det kan vere kontaktmed foreldrene.Vi oplever,at bornene gelder i det dagligeskoleforlob. b e d r ee r i s t a n dt i l a t g e n n e m f o re n s k o l e g a n g , en hArfinbalanceat tilgodeseforaldrenesben A rd e r l e v n e sp l a d st i l a t v e r e i u b a l a n c eo g h o v f o r i n d b l a n d i n go g k r a v ,o g n o g l e g a n g e kan lererne opleveforeldreskrav som urimehavedet svaert. Dentatte kontaktmed foreldrenekraver selv- lige.Derforer det vigtigt at afstemmeforventsagttid og plads.Foreldreneer neertknyttettil n i n g e rt i l h i n a n d e nn, 6 rd e r a f h o l d e sm o d e ro g skolen,nogle mere end andre,og foreldrene samtaler. folerofte en stortillid til at fortelle mangeting Tillid og ansvar fra hjemmefronten. Skolentilstraber at lave et godt arbejdsmiljo Forventningerskal afstemmesmed hinanden for elever og lerere. Vi hylder hjemligheden Den ideellesituationer, n6r skoleog hjem ar- o g h y g g e ni s i iv i d u d s t r e k n i n gs o m m u l i g t ,o g bejdertat sammen,og har en stor viden om er meget opmarksommep6 at overholdesikindendgrsog udendors hinanden,men det medforer,at lerernebruger kerhedsbestemmelser s t o rt i l l i dt i l a t v o r e se l e pi a t v i h a r m e d , med s a m t i d i g megen tid samtaler forholdsmessig p6 en ansvarsfuld faciliteter ver skolens omg6s foreldre. ikke afl6stelokaleri Denstorsteudfordringfor larernepAvoressko- mide. Vi har for eksempel og elevernehar endvidere le er at satte grenser.Vi snakkerofte om rime- undervisningstiden lighedeni at st6 til rSdighed,og definerehvad adgang til langt de fleste materialer.Denne h o l d n i n ge r m e d v i r k e n dtei l a t s k a b ea n s v a r l i g med foraldre. det vil sigeat samarbejde for voresskole. Lererkollegiethar i fallesskabaftalt fast tids- hed og medejerfornemmelse ounkt for, hvornir foraldre kan kontaktelae. e n n e r e g e l Smi lerer af de store r e r n eu d e n f o r n o r m a ls k o l e t i d D hvor eleverneer n d i m e l l e mk a n I familiegruppesituationerne. e r o p s t i e t ,d a f r i s k o l e f o r a l d ri e pA af alder,har eletvars at lerernestSrtil ridighed inddelt og arbejder haveden opfattelse, tilp Aa l l et i d s p u n k t ear f d o g n e t .D e nf o r t r o l i g h e d verneen staerkfolelseaf soskendelignende og 6benhed,der er pA stedet,skal bevaresog stand.De mindsteeleverer ikke bangefor de p l e - j e sm, e nk u n i d e n u d s t r a k n i n ga, t d e r u d v i - aeldsteeleverpi skole.De sidderhos dem, blis e sr e s p e kfto r h i n a n d e no g h i n a n d e nasr b e j d s - ver biret af dem,kravlerrundt pi dem og beder storreeleverom hjalP. opgaver. De eldste eleverlarer de yngreeleverforskelmed et hojt skole Da det er en foraldredrevet Nir de arbejder e n g a g e m e n te,r d e t d o g a l l i g e v enl o d v e n d i g t lige arbejdssammenhenge.

sammen i kskkenetlerer de yngste,hvad de skal passepe, og hvordande hindterer kskkengrejog kokkenmaskiner. lser i familiegruppesituationerne finderden storstelering hosde yngsteeleversted,nir de kiggeren eldre elev o v e rs k u l d e r e ne,l l e rs i d e m a n d s o p l a r i n g . Pitale af uonsket adferd giver respekt Ved at organisereelevernei ovennavntegrupper opn6r vi en storre selvstendighedog et storreansvarhos den enkelteelev.De har en klarfornemmelse af tilhsrssted, det er deressted og de er kendt med tingene.I startenaf et nyt skole6rer det naturligvissvert for de nye bornehaveklasseborn, men ved at satte fokus pA modtagelsenog startenaf et langt skoleforlob, servi en forholdsvis hurtigtilpasningog tryghed iskolemiljoet. N6rvoksnegivereleverneknusog tryghed,har det en afsmittende virkning,der bliveren kulturform p5 Odder lille Friskole.Dette er ligeledes medvirkendetil at skabeen hjemlighedi skolen,hvordet er legaltat visesinefslelser,glede, sorg,ked af det, begejstringog impulsivitet. Vi snskerat voreeleveropleveren frihedtil at vere den,de er,en frihed,hvorde ikkeskallavesiqom

for at vere rigtige.Menvi griberogsSind,hvisvi opleveren decideretegocentreretadferd, som modarbejdesi fellesskabsfolelsen. Her ser vi som voresfornemmesteopgaveat arbejdemed dannelseaf elevernesadfard, at der er normer og holdninger,som er gode at tilegnesig i det samfund,de skalmode efterendt skolegang. Ofte hgrervi fra andresteder,at voreseleveropforer sigpent. Det er vi naturligvisgladefor,da vi sidestiller faglige,socialeog personligekompetencer. Vedat gribeind overfor uonsketadferd fArvi en flok elever,der er sksnneog dejligeat vare sammen med. Nogle,vi kan snakke,pjatteog grine med, men hvor ingen tvivlerpi respektenover forhinanden. N6r vi fokusererp6 dannelsekombineretmed fagligheden,opndr vi elever,der foler sig velkomneog tryggeog som reagererpi en naturlig og ligefremmAde,nesten som hjemmeifamilien.