Fuglebog 4.v

Fuglebog lavet af 4.v Vrå Skole

Fuglebog 4.v

2015 1

Fuglebog lavet af 4.v Vrå Skole

Dompap

Dompappen er en af vores smukkeste fugl.

De fleste af de danske Dompapper bliver her året rundt.

Dompappen er en smuk og velkommen gæst i haverne og kommer gerne på foderbrættet, hvis der er godt med solsikkefrø.

Føde Den vil gerne have solsikkefrø.

Laver af Mathilde

2

Fuglebog lavet af 4.v Vrå Skole

Landsvale.

Indledning​ : Svalen holder helst til ved bondegårde med malkekvæg. Den bygger rede på bjælkerne oppe under loftet i staldene.

Landsvalen er en af Danmarks mest almindelige fugle. Især i det åbne agerland.

Udseende: Den har et rødt ansigt og et sort brystbånd.

Dens længde er 17­21cm.

Landsvalen er skinnede blåsort på oversiden og hoveds sider.

Landsvalen vejer mellem 16­25 gram.

Udbredelse: landsvalen er udbredt i hele Europa og Asien, dog ikke længst mod nord.

Den findes også i nordafrika.

Føde:

Landsvalen lever af smådyr.

Den fanger sit bytte i luften.

Den spiser mest fluer og myg og andre insekter.

Landsvalen kan have op til 30 insekter i næppet på 3

Fuglebog lavet af 4.v Vrå Skole

én gang. så kan den spare nogle flyveture.

Levevis: Landsvalen overnatter sammen i store flokke efter yngletiden.

De første landsvaler kommer normalt til Danmark i midten af april, men der kan komme nogle allerede i marts.

Allerede i august begynder de første landsvaler at trække sydpå.

Formering​ : Landsvalen hed i gamle dage ’forstue­svalen.

Den er stærkt knyttet til mennesker og bygger helst sin rede godt beskyttet inde i vores huse.

I begyndelsen af Maj begynder landsvalerne og bygge rede på en loftsbjælke eller op af en væg, hvor de kan gøre reden fast.

Landsvalen lægger som regel 4­5 æg.

De er hvide med rødbrune prikker.

Det er især hunnen, der ruger, og rugningen vare 15 døgn. langt de fleste landsvaler lægger to kuld, og nogle endda tre. så sommeren er travl for landsvaleren, og man kan nogle gange se unger, som de lige har forladt reden helt hen i september måned.

Lavet af Nikoline 4

Fuglebog lavet af 4.v Vrå Skole

Musvitten

Indledning Musvitten er en flittig gæst på foderbrættet og vil gerne yngle i mejsekasser i haven.

Levevis Nogle år kan vi opleve flere musvitter end ellers. musvitten er en af de fugle, som virkelig har nydt godt af, at der kommer så mange villakvarterer omkring byerne. musvittens naturlige levested er i løvskoven. men den har haft let ved at vænne sig til de nye omgivelser i haverne.

Føde Musvitten spiser birkemåler vintermyg og kastanje­minermøl.

Udseende Musvitten har kulsort hoved med hvide kinder og en mørk stribe ned over det gule bryst. den sorte hoved­farve er blank med stålblå glans. ryggen er olivengrøn og vingerne gråsorte.

Formering Musvithannerne viser om foråret hullerne med redemuligheder i deres territorium frem for hunnerne. Når en hun har bestemt sig for et hul bygger hun selv en rede af mos.

Lavet af Katrine

5

Fuglebog lavet af 4.v Vrå Skole

Blåmejsen

Indledning.

Blåmejsen er en fugl som ofte er i vores haver​ .

Blåmejsen er en at de mindste fugle vi har i Danmark.

Føde​ .

Blåmejsen spiser små insekter og larver.

Vi ser tit Blåmejsen på vores føde bret.

Formering.

Blåmejsen laver en rede i huller i træer eller fuglekasser.

Her lægger hunnen op til 14 æg om året.

Udseende​ .

Blåmejsen er en lille mejse. Den er blå på ryggen og gul på bugen. på hoved har den en blå plet. Hannen og hunnen er ens.

Udbredelse​ .

Den lever mange steder i danmark.

Lavet af Emil, Niels og Magnus.

6

Fuglebog lavet af 4.v Vrå Skole

​ SOLSORT

Solsorten er den fugl vi har flest i Danmark.

­Føde Solsorten føde består i stor udstrækning af smådyr som regnorme,insekter,edderkopper og snegle.Om vinteren solsorten lever den af bær og frugt.

­Udseende Den voksne han hos solsorten er kulsort med en flot øjen­ring og helt gult næb.

7

Fuglebog lavet af 4.v Vrå Skole

­Levevis De fleste er standfugle.

­Formering Blinde unger.

Solsortens under er blinde som små.

­Udbredelse Kræver blot lidt træer og buske.

Solsorten vil helst være i løvskov.

Lavet af Dorina

8

Fuglebog lavet af 4.v Vrå Skole

BLÅ-mejse

Indledning En lille mejse med blåt hoved. ​ _ Blåmejsen er almindelig i hele landet.

Der er dog ikke så mange i Vestjylland.

Udseende En blåmejse har en lille hat på.Og den er blå med en lille hvid kant. den kan blive op til 11 cm.5 mm.den har en gul mave og. Den har lidt grøn på ryggen.Den har også lidt grøn på vinger.

9

Fuglebog lavet af 4.v Vrå Skole

FØDE

de spiser larver og insekt og bladlus .og fugl­mad spise de spiser også edder­koppe

Formering En blåmejse når den skal fød kan den godt lide at gør det i fuglehus. og den vil gern bo højer op end Musvitten

Udbredelse Det er almindeligt at en blåmejse bo i en løv­skove. om vinteren er de i rørskov men det er ikke så tit at man ser dem i nål­skovene. ​ I Norge findes blå-mejsen i den sydlige del .og Den findes i hele Sverige. men i Finland lever den kun mod syd

Levevis Om sommer er de tit alle alen men. om vinter er de i en flok de kan godt lide at flyv i gem skove. noge gange om vinter kan man godt se med andrer . fugl­flok de er så i sø morde om vinter og i rør­skov .

​

lavet af Freja

10

Fuglebog lavet af 4.v Vrå Skole

Fuglekongen.

Udbredels Fuglekongen lever her hvor du kan se det her på billede viser og fordi vi kan se det er en fuglekonge er fordi den har en gul plet på hovedet. den plet kalder vi en krone.

Udseende

Fuglekongen ser sådan ud.

Den er ikke så stor og er ikke så nem og høre. der er en mande fugl og en dame fugl og mande fuglen der er pænest. de elsker en nåleskov.

Fødekæde Denne fugl spiser fuglekongen. den er hvid og sort. der er andre fugle og firebenet dyr der spiser fuglekongen

Lavet af Cecilie H

11

Fuglebog lavet af 4.v Vrå Skole

Blåmejse En lille mejse med blåt hoved Blåmejsen er løvskovens mejse, og den er almindelig i hele landet. Om vinteren ses den tit ude i rørskoven.

Blåmejsen er en af vore mindste fugle.

Den er almindelig i hele landet, dog knap så almindelig i hele det vestlige og nordvestlige Jylland​ .

Udseende Vi kender den på det blå og hvide hoved.

Blåmejsen har gult bryst som musvitten, men blåt hoved og blå vinger og hale​ .

Blåmejsen hører til vore mindste fugle, og den måler kun 11,5 cm. Hannen og hunnen er ens.

Blåmejsen er let at kende på sit blå og hvide hoved og blå vinger og hale. Undersiden er bleggul og ryggen grøn.

Lavet af Frederik TC og Casper

12

Fuglebog lavet af 4.v Vrå Skole

​ Fuglekongen

1.Indledning.

Fuglekongen er Danmarks mindste fugl. Den vejer kun omkring 5 gram, altså meget mindre end et almindeligt brev!

2.Udseende.

Fuglekongen har fået sit navn på grund af "kronen" på hovedet På ryggen er den olivengrøn, og bugen er grå.

3.Udbredelse.

Fuglekongen er sikkert kommet til Danmark i forbindelse med, at man plantede nåletræer.

4.Føde.

Det kan gå galt, når fuglekongen jagter bladlus overalt. Her har en burre fået fat i vinge og hoved og holdt den fanget, så fuglen er omkommet. Fuglekongen æder mange slags insekter og edderkopper, men har især specialiseret sig i at tage bladlus.

13

Fuglebog lavet af 4.v Vrå Skole

5.Levevis.

Uden for yngletiden ser vi tit fuglekongerne på jagt efter mad i løvtræer.Fuglekongen bliver her om vinteren.

6.Stemmer og lyde.

Sangen ligger i et meget højt toneleje Fuglekongen har en meget fin og høj pippen.

7.Formering.

Fuglekongen bruger mos i sin rede Fuglekongen yngler inde i granskoven ​ _ Den bygger sin lille rede oppe i 15-20 år gamle grantræer.

laved af Christina 4.v

14

Fuglebog lavet af 4.v Vrå Skole

Grønspætte Indledning Grønspætten hopper meget rundt i skovbunden på jagt efter myrer.

Kommer man kørende i bil ad en skovvej, ser man undertiden en halvstor, knaldgul fugl flyve op fra vejsiden og hurtigt forsvinde ind i skoven. Det er normalt sådan, at man får grønspætten at se.

Udseende Dens gump er så gul, at den kan minde om en pirol, når den flyver op fra vejsiden.

Grønspætten er på størrelse med en allike. Ryg og vinger er bladgrønne, undersiden lysere. Overgumpen og bagryggen er lysende gul. Flugten er tung og er en typisk’spætteflugt’ i store buer.

Udbredelse Grønspætten er udbredt i Jylland, og den er mest talrig i Midt- og Østjylland. Den var tidligere ret almindelig på Øerne, men her er den nu forsvundet. Bestanden er på 750-1.000 ynglepar.

I Skandinavien findes grønspætten i den sydlige halvdel af både Norge og Sverige. Den er desuden vidt udbredt i Europa og i det sydvestlige Rusland levevis Man får tit øje på grønspætten, når den letter fra vej-rabatten eller fra skovstien.

Grønspætten er ikke en fugl, man får lov at se på nært hold. Den er meget vågen, og den flyver væk ved den mindste forstyrrelse.

Men man får tit et glimt af dens knaldgule overgump, når den letter fra jorden. Her færdes den det meste af dagen på jagt efter myrer.

15

Fuglebog lavet af 4.v Vrå Skole

Grønspættene bliver i yngleområdet året rundt, men ungfugle kan om vinterenstrejfe en del omkring.

Føde Grønspætten lever især af myrer. Den skal have et ​ PAR ​ tusind myrer om dagen. Derfor tilbringer den meget tid med at hoppe rundt i skovbunden og forsyne sig på myrernes hovedveje.

Når myrerne om efteråret trækker sig ned i tuen, graver grønspætten dybe huller i tuerne for at nå ned til myrerne.

Grønspætten fanger myrene ved hjælp af sin meget lange tunge. På tungen er der en slags klister, og når grønspætten stikker tungen ned i tuen, hænger myrerne ​ FAST ​ på tungen. Nu trækker grønspætten myrerne ud og æder dem.

Grønspætten lever også af ​ ANDRE ​ insekter, og den hakker blandt andet larver ud af mørnet træ. Om efteråret kan den desuden ​ TAGE rønnebær og andre frugter.

Om vinteren er grønspætterne sårbare over for vedvarende, hård frost.

Så sker det, at mange af dem dør af fødemangel.

Lavet af Mie

16

Fuglebog lavet af 4.v Vrå Skole

Gråkrage

Indledning Gråkrage er almindelig fugl i danmark.

I den sydlige del af landet.

Udbredelse Gråkragen findes i den nordlige del af eu. men i vest eu er der kun sorte.

Føde Kragen æder stort set alt. Den tager mange små dyr.

Levevis Kragen er ofte sammen med andre fugle. om natten kan man se tusinder af krager, sammen med bestemte pladser. lavet af Magnus, Niels og Emil.

17

Fuglebog lavet af 4.v Vrå Skole

Musvit Indledning ​ Musvitten er vores største mejse.

Det er den mejse, vi har flest af.

Føde ​ Musvitten lever af smådyr og frø.

Den tager ofte foder fra foderbrættet. Musvitten lever af smådyr og frø.

Udseende Musvitten har sort hoved med hvide kinder.

Ned over det gule bryst har den en sort stribe.

Udbredelse

Musvitten findes over hele Danmark.

Formering Når det er forår, tager hannen sin hun med rundt til de huller, der findes i hans område.

Lavet af Mikkel 18

Fuglebog lavet af 4.v Vrå Skole

Gråkrage Indledning Gråkragen er en almindelig fugl i danmark.

Både gråkragen og sortkragen holder til i det åben l land og ader ledt af hvert også affald.

Udseende Gråkragen har to farver. Dens hoved og bryst er sorte, og det er vinger og hale også.Resten af kroppen er grå. formering kragen bygger dens red i et træ eller i en busk.

Reden bygges af kviste, grene og jord og fores med græs, hår og fjer.

Det gør den tæt og lun.

Stemmer og lyde Gråkragens stemme er et kraa.

Det er den lyd, der har givet kragen navn.

Levevis kragen er ofte sammen med andre om ​ natten man se tusinder af krager sammen på bestemte pladser. lavet af kristoffer andersen 19

Fuglebog lavet af 4.v Vrå Skole

Ringduen.

​

Udseende.

Ringduen har en tydelig, hvid plet på halsen.

I flugten ser man også et bredt hvidt tværbånd på vingens overside.

Ringduen er en mellemstor fugl med et kraftigt, rundt bryst og et lille hoved. Den måler 38­43 cm i længden og har et vingefang på 68­77 cm. Vægten svinger mellem 480 og 550 gram.

Føde Ringduen er planteæder. Den finder føden på jorden.

Ringduen lever mest af planteføde. Den æder forskellige frø, agern, bog, bær,knopper, frugter, ærter og andre grønne plantedele.

Formering Ringduen er ikke så dygtig til at bygge rede​ _ Reden kan være lavet så dårligt, at man kan se lige igennem den​ .​ Ringduen har en meget lang yngletid. De første ringduer kan begynde at yngle allerede i februar og de sidste i november. lavet af casper og frederik tc 20

Fuglebog lavet af 4.v Vrå Skole

​ Rødhals

​

En rødhals er en almindelig fugl i haven.

Som kendes på den,s røde hals.

Udseende

Rødhalsen er en lille, rund fugl med kort hale.

Den er kun 14 cm lang og vejer 20 gram.

Rødhalsen har rødt hovede og hals. fuglen er brun­grå på over­siden.

Næbbet er tyndt og øjet er sort

Føde Rød-halsen æder alle slags små dyr.

Når det er vinter, æder den også en del frugt og frø.

21

Fuglebog lavet af 4.v Vrå Skole

formering Bor næsten i hele danmark. Den mangler kun enkelte steder langs Jyllands vestkyst.

Levevis

rødhalsen er ofte aktiv, mens andre fugle sover.

Rødhalsen er meget aggressiv overfor artsfæller og bruger sit røde bryst til at true andre rødhalse med.

Lavet af sille

22

Fuglebog lavet af 4.v Vrå Skole

Husskade

Indledning Den hjælper de andre fugle i haven, men tager også selv nogle fugleunger.

Udseende Nogle gange kan dens farver glinse i solen.

Den har sort hoved, bryst og over­side og en sort hale.

Resten af fuglen er hvid.

Føde Husskaden æder stort set alt.​ ​ Men husskaden tager også mange andre små dyr.

Den tager blandt andet en del skadedyr.

Formering ​ Skaden laver en rede. ​ Den er lavet af kviste og grene og sidder i et træ. Reden har et tag. Så kan æg og unger bedre være i fred for krager og andre skader. Skaden lægger 6­7 æg i april.

Det er hunnen, der ruger på dem.

lavet af Andreas og Mikkel .

23

Fuglebog lavet af 4.v Vrå Skole

solsort

Føde Solsorten finder sin føde på Jorden den æder små larver og orme. Solsorten æder også bær og æbler.

udsene ​ handen er sort og har et gult næb og hunden er brun og har brunt næb

lavet af mathias og frederik a 24

Fuglebog lavet af 4.v Vrå Skole

Tyrkerduen

Hannen Hunnen

Hannen har en lille Hunnen er ikke smule mere kraftige så farvet som farver end hunnen. hannen er også Hovedet er lidt mere mere kraftiget farver stålgråt, og brystet end hunnen :­) har et vinrødt skær :­)

Udseende Tyrkerduen pynter fint i haven.

Tyrkerduen er let at kende med dens brun grå eller beige fjerdragt eller den sorte streg bag om halsen. Benene er koralrøde, og 25

Fuglebog lavet af 4.v Vrå Skole

yderst på halen er der en bredt, hvidt halsbånd.

Udbredelse Her er et billed af hvor de lever :­) De lever i hele Danmark også lidt i udlandet

Føde Tyrkerduen æder korn og brød

levevis​ ​ Den lever rolig i haven eller i mellem huse. Tyrkerduen lever parvis i haver og mellem huse. Hannen jagter noget rundt efter hinanden om foråret​ .

Lavet af Tilde

26

Fuglebog lavet af 4.v Vrå Skole

​ Gråspurv

Indledning alle kender Gråspurven. fordi den bor sammen med os.

Gråspurven er den fugl der har knyttet sig mest til mennesker.

Udseende Hannen og hunnen hos Gråspurven har forskelligt udseende.

Hannen har en grå isse og kinder, og en stor og bred sort hagesmæk under næbbet.

Udbredelse Gråspurven er udbredt over hele Danmark.

Den holder så godt som altid til tæt på mennesker.

føde Gråspurvens føde består især af frø.

Den æder også en del små dyr, især når den yngler.

Lavet af Niels ​ Skade 27

Fuglebog lavet af 4.v Vrå Skole

udbredelse fuglen husskaden er bredt ud over det meste af danmark,men af uforklarlige årsager er der kun meget få husskader i den sydlige del af landet.

udseende I solen er skaden smukkest­de sorte farver skifter fra rød over violet til stålblåt, alt efter hvordan fuglen drejer sig. De fleste kender husskaden, fordi der ikke er andre fugle, som ligner den. Den har blåglinsende sort hoved, bryst og overside og en sort grønglinsende hale. Resten af fuglen er rent hvid.

Føde husskaden æder stort set alt. man høre tit at den lever af fugleæg og unger. men en stor del af året må den klare sig med anden kost. for eksempel tager husskaden mange insekter som er skadelige.

Lavet af Cecilie S

28

Fuglebog lavet af 4.v Vrå Skole

GRÅSPURV Indledning​ :​ Gråspurven lever kun ved menneskenes ​ huse ​ _ Moderne, tætte huse og lukkede stalde har medført, at gråspurven er gået stærkt tilbage ude på landet. Den mangler både bolig og mad Alle kender gråspurven, fordi den bor sammen med os.

Gråspurven er den fugl, som har knyttet sig mest til mennesker.

Udseende​ : ​ Hos gråspurven er der tydelig forskel på han og hun .Hannen har flotte rødbrune og grå farve mens hunnen er mere ensfarvet gråbrun. .

Føde:​ Gråspurven lever af frø og brød om vinteren om sommeren lever den mest af insekter, som den også fodrer ungerne med.

Udbredelse:​ Gråspurven bor altid sammen med mennesker. Mennesker har bragt gråspurven rundt til det meste af verden. gråspurven er udbredt over hele Danmark,men holder så godt som altid til i nærheden af 29

Fuglebog lavet af 4.v Vrå Skole

mennesker. Det er nok den af vores fugle, som er mest knyttede til mennesker. Gråspurven lever også i det øvrige Europa , nordafrika og store dele af Asien. Hertil kommer, at gråspurven er blevet indført til mange andre steder- fx Nordafrika og store dele af Asien. Hertil kommer, at gråspurven er blevetindført til mange andre steder - for eksempel til Nordamerika, Australien og Ny Zealand.

Levevis:​ Gråspurvene yngler gerne i tætte kolonier. ​ ​ _​ Året igennem holder flokken sammen, når de er ude efter føde, eller når de om aftenen knævrer i en tæt busk ved huset inden sengetid.Gråspurve er udprægede standfugle, og der er ikke mange af dem, som bevæger mere end nogle få kilometer bort fra deres normale opholdssteder.

Formering: ​ Holder sammen hele livet ​ _ Kan bedst lide at bygge rede i huse, men bygger også rede andre steder.Gråspurvens han og hun holder sammen i flere år, hvis de lever så længe. Efter parringen begynder begge fuglene at bygge rede. Reden anbringes som regel i huller på huse, for eksempel i et ventilationshul eller under et tag.

Lavet af Johanne

30

Fuglebog lavet af 4.v Vrå Skole

Bogfinke Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i haver, parker og skove når det er vinter ses bogfinker ofte i flokke sammen med kvækerfinker.

Føde I yngletiden lever den af insekter og smådyr. I haven tager den gerne frø og brødkrummer på foderbrættet, og den er normalt meget tillidsfuld. Ungerne fodres især op med insekter.

Udseende Bogfinken kendes på den tykke hvide bånd på forvingen. Når det er sommer er hannen rødbrun på brygstet. hunnen er lyst gråbrun hele året.

Udbredelse Bogfinken udbeder sig i hele danmark, hvor den er en helt ​ almindelig fugl.Den findes også i det øvrige Europa og Nordafrika samt i Rusland og dele Mellemøsten.

Levevis De fleste af de danske bogfinker er standfugle, men nogle er trækfugle. De trækker sydpå om vinteren til Vest- og Sydvesteuropa. Det er især hunner og ungfugle, der flyver sydpå, mens hannerne oftere bliver i Danmark.

31

Fuglebog lavet af 4.v Vrå Skole

32