Test af Helly Hansen Odin 3D Air Shell Jacket Test af Helly Hansen Odin 3D Air Shell Jacket Skaljakke, der er designet til, at kunne klare hårdt skandinavisk vejr og samtidig være åndbar, let og fleksibel. Er den så også det? Jeg har fået tilsendt Helly Hansen Odin 3D Air Shell Jacket skaljakken til test og haft den i et år. Her har jeg udsat skaljakken for sne, slud, hagl, regn, vind, storm, kulde og varme. Det må vist siges at være dækkende, for “almindelig” behov. S P ECIF IKATIO NER • Materialer: Front 100% Polyamid, bag 100% Polyester • Membran: Helly Tech Professional • Vægt: 376 gram T E ST AF SKALJAKKE Egentligt ser jakken ikke ud af meget, farven er anonym og på grænsen til kedelig. Der sker heller ikke noget, når man tager den på... faktisk glemmer man, at vejret er der, så man kan koncentrere sig om turen. Jeg står i Dovrefjell. Vi er lige kommet på i en dal, og vegetationen er forsvundet bag os i lavere og mere indbydende egne. Heroppe er der goldt, stenet og intet læ. Regnen pisker mig i ansigtet og stormen
er her - uden forhindringer og ubarmhjertig. Jeg kigger frem mod gruppen foran mig. Næsten forrest står Brian, der er medturleder. Vores blikke mødes, og vi råber nærmest samtidig: vi vender om! Helly Hansen Odin sidder, som den skal og yder på sit højeste i de tekniske lag. Regnen, der maser på for at komme igennem, og vinden der skubber det sidste. Det yderste
lag er næsten mættet af fugt, og indefra presser min egen fugt på for at komme ud. Vi har vandret op ad i noget tid, så jeg er ved at være godt varm. Odin 3D Air Shell Jacket skaljakken virker dog ligeglad, og egentligt skænker jeg den ikke nogen tanker i elementernes rasen. Mine tanker er nemlig klare og ubesværet af vejret. Og