En minderig cykeltur

En minderig cykeltur i Nordsjælland

AF THOMAS VAABEN SØGAARD

Vi havde en masse planer for den juniweekend, min kæreste Helle og jeg, men dét satte en status torsdag som nærkontakt en effektiv stopper for. Jeg var ikke ramt, så jeg fandt det gamle grej frem og så afsted på cykeltur.

Der er altså noget helt særligt ved at køre – eller vandre – derudaf og så finde et sted som det her og så kunne sidde i det fri og nyde den stille sommeraften.

De røde tasker fra 1980’erne Jeg har mange gange siden sidst i 1980’erne set på den røde styrtaske fra Karrimor og de to røde bagtasker – Iberian Rear Pannier – og tænkt, at de skulle bruges igen på et tidspunkt. NU skulle det være.

Så ned i kælderen med mig efter grejet! Styrtasken med dens ophæng passede desværre ikke til min nye elcykels styr, men det gjorde bagtaskerne. Jeg husker godt, da jeg købte dem i Rowi i Århus efter længe at have vurderet, om jeg skulle en pæn slat af min SU på dem. Nå, her omkring 35 år efter var taskerne stadig fit for fight – hurra for den gode kvalitet. Jeg fandt en ny Ortlieb styrtaske hos Alex, en veludstyret cykelpusher på Amager, monterede den, og så var det afsted. Turen skulle gå nordpå, havde jeg bestemt mig for. Det var min eneste plan. Der er mange muligheder i den retning. Måske kunne jeg finde på at køre på til Helsingør, hvor Morten fra Uphill Sport holdt et lille salgsarrangement i mit gamle hood. Outdoor 45 fra Birkerød ville også være der, så det trak lidt. Eller måske skulle turen ’bare’ gå op til Hareskovene med overnatning ved en af pladserne ud Furesøen eller Farum Sø. Jeg vidste det ikke. Jeg ladede mit 500w batteri op, så cyklen struttede af energi, nok til hele turen.

Det var egentlig ret fedt at pakke cyklen. Taskerne var lette at tilpasse, og da sådan en el-fætter af en cykel er noget mere robust end min gamle aluminiumsracer, kunne jeg sagtens have haft mere med i en NF-duffelbag. Første nat i Rude Skov På vej ud af København bestemte jeg mig for, at jeg ville sove i Rude Skov. Det er en friteltningsskov, og jeg ville være halvvejs op til Helsingør. Jeg fandt det fedeste sted med udsigt over en sø. Der var plads til teltet, cyklen og mig, og der var noget at sidde på. Frem med Jetboilen til vand til en kop kaffe og den frysetørrede mad. Solnedgangen var perfekt. Midt i alt det skønne bandede jeg dog lidt over at have glemt en myggespray. Damn. Der er altså noget helt særligt ved at køre – eller vandre – derudaf og så finde et sted som det her og så kunne sidde i det fri og nyde den stille sommeraften.

Inde i teltet og uden for myggenes rækkevidde brugte jeg lidt tid på at tjekke mulige overnatningssteder ud for lørdag nat. Sådan har jeg det bedst, selv om det også var rart med den meget intuitive tur. Planen for lørdagen var at køre langs Øresund tilbage til København uanset om jeg så valgte at køre til Helsingør eller ej. Afsted mod Sundbyen I nattens løb hørte jeg træerne suse. Jeg vidste godt fra Yr.no, at der ville være 7-8 m/s vind fra vest, men da jeg havde el-motor, gik det nok. Også at køre til Helsingør. Jeg valgte at køre med laveste blus på motoren for at være sikker på at have strøm nok hele vejen. På den måde ville jeg også bruge min egen energi mest muligt. Vel ankommet til Sundbyen nogle timer senere mødte jeg Christian, en vandreven der også var på cykel. Vi shoppede begge nogle vandresokker, og da vi ikke som forventet kunne købe en rensdyrburger (ÆV, det var først søndag) trillede vi ned til det gamle værft, hvor vi tankede mad og drikke.

Målet for hjemturen var ikke et konkret sted. Jeg ville dig dog tilpas langt tilbage mod Kbh. Fra mit aftentjek vidste jeg, at der ville være flere steder undervejs. Min første plan var at stoppe cirka midtvejs - et nyt Naturstyrelsessted i Folehave Skov - men forinden ville jeg til en evt. anden gang tjekke et sted i Lave Skov kort efter Humlebæk. Havde jeg overskud til det, og havde jeg ikke fået for ondt i røven efter mange km i sadlen, ville jeg køre helt ned til en overnatningsplads tæt ved Skodsborg og lige ud til vandet. Jeg valgte flere detours fra Strandvejen og kørte gennem de smukke steder og gamle fiskerlejer Tibberup,

Bjerre Strand og Sletten. Her genså jeg Per Arnoldis flotte skulptur til minde om jødernes flugt til Sverige under 2. verdenskrig. Her i skrivende stund, mindre end et år efter denne dejlige weekendtur, er der igen masser af mennesker på flugt i Europa som. Så sørgeligt. Christian Eriksen Begunstiget af fortsat relativt gode ben og på trods af en efterhånden øm bagdel (sadlen var ny) nåede jeg frem til pladsen ud til Øresund. Pladsen kan ikke bookes og er helt klart til folk i kajak, på cykel eller til fods. Der var bare ét andet telt, hvor et par fædre hyggede sig med deres børn. Der var heldigvis god plads til mit lille telt. Jeg fandt et sted i læ; godt for på dette tidspunkt havde vinden skiftet til en nordøstlig retning. Undervejs på turen havde jeg set masser af danske flag. Vi var nemlig midt i fodbold-EM, og jeg havde bestemt mig for at se kampen mod Finland på min telefon. Ja, det var dén kamp, hvor Eriksen faldt om med hjertestop. Jeg så det ikke ske, men jeg fornemmede klart på fædrenes råb fra det andet telt og børnenes ansigter, at noget var i gang. En mærkelig aften og meget anderledes end aftenen før.

Tidlig morgen gennem byen Det var nok lidt for tidligt, at jeg vågnede næste dag. Sådan er det jo, når man skal tisse. Halv seks eller så’n var klokken. Men da jeg jo havde placereret mig med teltåbningen ud mod Øresund, kunne jeg følge den flotte solopgang. Jeg bestemte mig for at køre hjem tidligt og uden svinkeærinder. Havde ikke flere planer for turen, og så ville det være rart at have en del af af dagen derhjemme til at pakke ud og slappe af. Jeg var godt fyldt af de mange indtryk fra turen. En rigtig god tur havde det været. Et helt lille mikroeventyr.