2 minute read
TEST AF NORDISK HALLAND 2LW
from Magasinet Outsite 35
by Outsite.dk
Af: Christian Milbo
Nordisk Halland 2LW er en letvægtstelt til vandring, til 2 personer og til 3 sæsoner. Halland 2LW har et stort indertelt med masser af plads, og teltet er i det hele taget anbefalelsesværdigt.
Specifikationer
Vægt: 1440 gram
Størrelse: 365 x 160 x 110 cm.
Pakstørrelse: 35 x 14 cm.
Materialer: 10D ripstop nylon
Stænger/pløkke: aluminium
Vandsøjletryk yder: 2000 mm.
Vandsøjletryk bund: 8000 mm.
Vindtest: 20 m/s
Sæsoner: 3 (Outsite mener 3,5)
Pris: 4699,-
Nordisk Halland 2LW er stort og bredt nok til, at du kan nyde overnatningerne med en ven, uden at i ligger oven på hinanden. Sagt på en anden måde, er det et rigtig 2-personers telt.
Inderteltet har en brede på 135 cm., så to liggeunderlag på 65 cm. hver, kan godt være der. De alm. liggeunderlag til vandring på ca. 55 cm. giver jer altså plads til andet i mellem jer.
Vi har testet Halland i mange mange år, og teltet er ikke nyt på markedet. Teltet er blevet opdateret et par gange, og har nu nået et rigtig godt grundlag, for et telt til vandring.
For at afslutte testen tog jeg det igen med i fjeldet, hvor det denne gang skulle nyde Fulufjeldet, med min datter og jeg. Det vender vi tilbage til.
For herhjemme og i Sydsverige skinner Halland virkelig som telt til vandring. Vægten, fylden og størrelsen er helt perfekt, og virkelig godt ramt af Nordisk. Det holder til alt hvad vores bredegrader kaster mod det, af vind og vejr i 3-sæsoner.
I fjeldet er teltet også rigtig godt. Men her kan det være lidt udsat, hvis der kommer hårdere vind (ligesom alle andre 3-sæsoners telte i øvrigt). Derfor er det vigtigt at nævne, at du skal vide hvad du gør, hvis du tager et 3-sæsoners telt med i bjerge/fjeld.
For Halland er som nævnt fedt at have med i fjeldet. Vægten på 1440 gram gør, at du har en skønt tur, uden alt for meget på ryggen, og derudover har et kæmpe stort telt. Ikke en “ligkiste” som du knapt nok kan være i.
Opsætningen af tunnelteltet er let, og stængerne og stangkanelen er opdateret, så det er lettere at slå op, hvis det regner. Det er også en fornøjelse at nyde Nordisk mange finesser i detaljer og features. F.eks. kan nævnes magneten i døren, der holder dør-flappen inde, så den ikke larmer, hvis det blæser lidt. Lommen i inderteltet der er designet til, at du kan pakke kabinen ned og forblive tørt i den vandafvisende lomme.
Eneste minus er egentligt ikke et minus, men et valg af telt. For Halland har et mindre apsis (fortelt) end sin storesøster
Oppland. Det fungerer fint til 2 personer, men man kan savne lidt mere plads, ved ind- og udsigning. Hvis du er en person der fylder meget, eller I er to høje gutter på tur, så er Oplland med det større apsis måske et bedre valg. Dog skal der også 200 gram mere til på ryggen.
Sagt på en anden måde er det skide fedt at have valget! Nu er jeg privilegeret at have både Halland og Oppland, så jeg kan hive ned fra hylden. Hvis du skal vælge et nyt telt, er det også fedt at have valget, så du kan vælge det, der passer dine behov.
Vær iøvrigt opmærksom på, at et groundsheet/footprint ikke er nødvendigt (synes jeg) med Halland. Det fylder og vejer, og med et vandsøjletryk på 8000 mm. vil Halland selv kunne klarer en tur på Island.
Dommen
Ja… vi er jo rigtig tæt på en 10’er. Eneste er måske at stangkanalerne stadig er lidt lala, når det regner. Det kan sagtens lade sig gøre, men det kunne være bedre. 9 vandrestøvler til Halland giver også teltet et “sikkert valg”, hvis du skal vælge telt, til 2 personer, til vandring og friluftsliv. Godt gået Nordisk!
Nordisk og Yeti produkter matcher hinanden perfekt.
Nu fusionerer de to officielt under navnet Nordisk og dermed udvider Danmarks største outdoor-virksomhed sortimentet ved at tilføje både dunjakker og dunsoveposer. Det ikoniske røde Y bruger vi selvfølgelig fortsat.