1 minute read
TEST AF HELLY HANSEN WOMENS BLAZE SKALJAKKE
from Magasinet Outsite 35
by Outsite.dk
Af Mette Lynge
En rigtig god skaljakke til kvinder fra Helly Hansen. Blaze skaljakken gør betemt det den skal, er vandafvisende og vindafvisende og behagelig at have på
En flot og elegant dame skal-jakke, som er noglelunde størrelsessvarende. Modellen går lidt tæt ned over bagdelen og er ikke til dig med lidt fyldige hofter og bagdel.
SPECIFIKATIONER
68% genbrugs polyamid (nylon)
32% ny polyamid
Bagside: 100% genbrugs polyester
Lining: 100% polyester
YKK lynlås
Der er ventilations lynlåse under armene, to gode sidelommer og mulighed for at justere ærmegabet ind med Velcro lukning. Der er en elastik med indsnøringsmulighed i bunden og også en elastik bagpå hætten til at trække skyggen på hætten lidt tilbage. Blaze er rigtig god til det den skal; at holde regn væk og være åndbar. Jakken er dejlig let og blød i ydermaterialet og den larmer ikke når man bevæger sig. Jeg kunne godt mangle indsnøringsmuligheden foran rundt i hætten så man ville kunne snøre til rundt om ansigtet. Hætten er lidt stor i åbningen og der kommer godt med vind ind især i modvind.
Til prisen er Blaze utroligt spændende, for ovenstående mangler, kan man sagtens få, hvis man ofre et par 1000 mere. Til vandreture, shelterture og andet friluftsliv, vil du elske jakken.