CYKELSTIINSPEKTION 2014
SKANDERBORG KOMMUNE
Indholdsfortegnelse Baggrund 4 Indledning 5 Formål med cykelstiinspektionen
5
Metodebeskrivelse 6 Definitioner 7 Afgrænsning 8 Registreringer 10
Generelle anbefalinger
12
Trafiksikkerhed Fremkommelighed Drift og vedligehold
13 18 22
Resultat af inspektionen
24
Tematisk oversigt Driftstiltag Belægnings- og slidlagsarbejder Langsigtede anlægstiltag
25 26 28 30
Handlingsplan 32 Prioriteringsprincipper 33 Prioritering af fremkommelighedstiltag 34 Prioritering af belægnings-og slidlagsarbejder 35
Grafisk design og fotos
Tekst
Tryk
Oplag
Celis Consult
Celis Consult
BC Reklame
50
Side 3
Baggrund Viden under udvikling Vejsektorens viden om sikre og fremkommelige vej- og stiudformninger er under stadig udvikling, og selv relativt nye veje og stianlæg lever ikke altid op til den trafiksikkerhedsmæssige standard, der i dag anbefales ved nyanlæg. Også køretøjerne og trafikmønstret ændrer sig, så mange veje i dag anvendes anderledes end oprindeligt forudsat. Der ligger derfor et stort potentiale i ulykkesforebyggelse og forbedring af fremkommeligheden for cyklister ved en løbende overvågning og forbedring af det eksisterende vej- og stinet gennem en Cykelstiinspektion. Cykelstisinspektion er en metode til at foretage en systematisk og periodisk tilbagevendende vurdering af fremkommeligheds- og sikkerhedsforholdene på vej- og stianlæg. Ikke nødvendigvis kun på baggrund af et nyere vej- eller trafikprojekt, men generelt på alle eksisterende stier og veje. Cykelstiinspektion er ikke en del af det formelle revisionssystem i vejsektoren og skal derfor ikke følge de samme procedurer, bl.a. prioriteres resultatet af cykelstiinspektionen i sidste ende på linje med de øvrige driftsaktiviteter i kommunen, herunder ulykkesbekæmpelsen. Stort efterslæb i Skanderborg Mange cykelfaciliteter i Skanderborg Kommune er ikke udformet hensigtsmæssigt og mange steder lider stinettet ofte af både manglende og dårlig vedligeholdelse.
Side 4
Hidtil er stinettet i Skanderborg Kommune primært blevet vedligeholdt ud fra en økonomisk betragtning og en beregnet levetid af stiernes belægning - hvilket ofte ikke afspejler stiernes reelle kvalitet for den enkelte cyklist. Skanderborg Kommune har en målsætning om at flere borgere skal vælge cyklen som transportmiddel og at deres tilfredshed med Skanderborg som cyklistvenlig kommune skal øges. Dette kræver bl.a. øget fokus på forbedring af sikkerheden, komforten og fremkommeligheden på kommunens stiog cykelrutenet. Udover gode og jævne belægninger er der en lang række forhold, der alle har en væsentlig betydning for cyklisternes sikkerhed, oplevede komfort og fremkommelighed på stinettet. Det kan dreje sig om alt fra deciderede huller til uhensigtsmæssigt udformede kryds, ramper og bomanlæg. At sikre gode, jævne og farbare stiforbindelser har en enorm betydning for fastholdelsen af eksisterende cyklister såvel som rekrutteringen af nye cyklister. En væsentlig fordel ved at fokusere på de mindre detaljer af stor betydning i Skanderborg Kommune er, at man for relativ få midler kan opnå betydelige forbedringer og en forøgelse i antallet af tilfredse cyklister i kommunen.
Formål med en cykelstiinspektion Hovedformålet med en cykelstiinspektion er at kortlægge fejl og mangler som grundlag for at gennemføre mindre tiltag og mere langsigtede forbedringer på stinettet.
• At bidrage til forbedret kendskab blandt aktørerne i kommunen omkring cykeltrafikkens funktion i et trafiksystem og for cykeltrafikkens særlige problemer og krav.
Mindre tiltag er ofte mindre forbedringer, der ikke kræver hverken jorderhvervelse eller fornyet plangrundlag – eksempelvis lapning af huller, nye slidlag, fjernelse af bomanlæg mm. Samlet set retter tiltagene sig i inspektionen både mod trafiksikkerhed, oplevet komfort og fremkommelighed. Selv om hovedfokus er på mindre tiltag vil inspektionen også kunne give grundlag for registrering af tiltag med et længere tidsperspektiv.
• At bidrage til en konstruktiv dialog mellem kommunens planlæggere på forskellige niveauer og mellem kommunen og brugerne.
Formålet med at gennemføre en cykelstiinspektionen er: • At påpege fejl og mangler som giver anledning til at gennemføre mindre tiltag langs eksisterende cykelstier og veje samt rette op på mangelfuld drift og vedligehold.
• At give et bedre grundlag for at gennemføre prioriteringer gennem større konsistens og sammenlignelighed i beslutningsgrundlaget. Ændringer som følge af gennemgangen kan - afhængigt af problemernes alvorlighed og de tilrådighedværende ressourcer - prioriteres over tid. Konstaterede problemer kan således afhjælpes med det samme, løbende over driften eller indgå i en prioritering af fremtidige anlægsarbejder.
• At give et samlet grundlag og faglig basis for planlægning af udbygning og vedligehold af cykelstinettet.
Behov for etablering af cykelstier eller cykelbaner langs eksisterende vej kan være forbedringstiltag med et mere langsigtet tidsperspektiv.
Indledning
Større eller mindre huller i vejbelægningen på cykelruter er et eksempel på ”mindre tiltag”, der kan udbedres uden fornyet plangrundlag.
Side 5
Metodebeskrivelse Cykelstiinspektionen blev gennemført henover sommeren/ efteråret 2014 og omfattede en visuel besigtigelse på cykel af hele kommunens udpegede hovedrutenet for cyklister mere herom senere. Særlige forhold omkring vintertjeneste er således ikke blevet registreret ved inspektionen. Derudover er der ikke blevet ført en systematisk gennemgang af forhold omkring vejafvanding. Dette kræver at inspektionen gennemføres over flere dage med vedvarende regn, hvilket ikke var muligt i inspektionsperioden. Cykelstiinspektionen indeholder også udpegning af en række konstaterede trafiksikkerhedsproblemer på vej- og stinettet. Disse udpegninger er ikke nødvendigvis sammenfaldende med kommunens ulykkesbelastede lokaliteter. De ulykkesbelastede lokaliteter baseret på Politiets ulykkersregistreringer bearbejdes i kommunens øvrige trafiksikkerhedsforbedrende arbejde.
Indhold Definitioner 7 Afgrænsning 8 Registreringer 10
Side 6
Definitioner Cykelstiinspektionens registreringer er opdelt i 2 overordnede kategorier, som hver især kan have en kortere eller mere langsigtet handling tilknyttet.
Anmærkning Bruges omkring tiltag, der kan give nedsat funktionalitet eller fejl i brug af vej- og stinettet.
Mindre tiltag Mindre tiltag er tiltag som ikke kræver hverken jorderhvervelse eller et formelt fornyet plangrundlag.
Eksempler kan være uhensigtsmæssigt placerede bomanlæg for cyklister eller manglende eller slidte sti- og rutevejvisere.
Eksempler på sådanne tiltag er skiltning, afmærkning, beskæring af beplantning, manglende markeringsbelysning samt krydsudbedringer indenfor offentligt vejareal. Hvert mindre tiltag registreret i cykelstiinspektionen er underopdelt i følgende kategorier: Afvigelse Bruges omkring tiltag med manglende opfyldelse af Vejreglerne - som har eller vil kunne få - væsentlige konsekvenser for fremkommeligheden og trafiksikkerheden. Eksempler kan være manglende afmærkning af faste genstande eller forkert afstand mellem bomme og for smalle cykelstier. Fejl Bruges omkring tiltag som kan dokumenteres er uheldige i forhold til eksempelvis fremkommelighed og sikkerhed, men som ikke er i strid med gældende Vejregler. Eksempler kan være manglende eller uhensigtsmæssigt placerede støtteheller for cyklister og reetableringer med for høje kanter på tværs af cykelstien.
Langsigtede forbedringer Langsigtede forbedringer er mere eller mindre større tiltag, der kræver ændring af eksisterende plangrundlag og som i en række tilfælde typisk vil kræve jorderhvervelse. Af eksempler kan bl.a. nævnes uhensigtsmæssige linieføringer af stinettet, manglende stiforbindelser og snævre trafikkerede bygader med parkerede biler. De langsigtede forbedringer registreret i cykelstiinspektionen er underopdelt i følgende kategorier: Mindre investeringstiltag Dette omfatter tiltag, der ikke kræver store investeringer, men som kræver et formelt fornyet plangrundlag. Eksempler på mindre tiltag kan være krydsforbedringer, etablering af hastighedszoner og fartdæmpende foranstaltninger. Større investeringstiltag Dette omfatter tiltag, der kræver større investeringer. Eksempler kan være nye stianlæg, større krydsombygninger og etablering af eksempelvis cykelgader.
Side 7
Afgrænsning Denne cykelstiinspektionsrapport omfatter en registrering af hovedrutenettet for cyklister i Skanderborg som udpeget i Cykelstiplanen. Hovedrutenettet fremgår af nedenstående figur.
landsbyer med hinanden i kommunen og udgør i øvrigt forbindelserne til nabokommunerne. Ruterne betjener altså kun sekundært den lokale trafik.
På strækninger i hovedrutenettet, hvor der ikke er etableret cykelsti er vejen blevet underlagt en inspektion. Dette betyder at der kan være forhold påpeget i inspektionen, som berører hele eller dele af vejnettet i tilknytning til cyklisternes hovedrutenet.
De overordnede cykelruter betjener ofte pendlertrafikken på afstande, der kræver en meget høj grad af fremkommelighed. Det er derfor vigtigt at mål omkring særligt gode belægninger, et minimum af stop ved kryds og god belysning mm. efterkommes.
DE OVERORDNEDE CYKELRUTER De overordnede cykelruter sammenbinder de større byer og
Dels for at fastholde eksisterende cyklister og dels for at kunne tiltrække nye cyklister på strækningerne.
Skjørring
Låsby
Metodebeskrivelse
Ry
Side 8
Gl. Ry
Krav- og funktionsbeskrivelse af de overordnede cykelruter (krav til stifaciliteter, renhold og snerydning mm.) vil efterfølgende blive formuleret i kommunens kommende Cykelhandlingsplan.
De lokale cykelruter betjener som regel flest eksisterende cyklister og det vil ofte være på denne del af rutenettet at midlerne til cykelforbedringer skal prioriteres højest. Især på lokale ruter med skolevejstrafik.
DE LOKALE CYKELRUTER De lokale cykelruter udpeges som de vigtigste og mest trafikkerede forbindelser for lokaltrafikken. Ruterne skal sikre de vigtigste lokale rejsemål mellem boligen og eksempelvis skoler, butikker, forlystelser og trafikterminaler og i øvrigt skabe forbindelse til de overordnede ruter.
Krav- og funktionsbeskrivelse for de lokale cykelruter (krav til stifaciliteter, renhold og snerydning mm.) vil efterfølgende blive formuleret i kommunens kommende Cykelhandlingsplan.
Sjelle
Herskind
g
Signaturforklaring Overordnede cykelruter Lokale cykelruter
Galten-Skovby Storring
Stjær
Stilling-Gram Skanderborg
Virring
Metodebeskrivelse
Hørning
Side 9
Registreringer Ved cykelstiinspektionen er der registreret følgende kategorier af problemstillinger: • Fremkommelighedsproblem • Farlig lokalitet • Problem med beplantning • Mangelfuld skiltning
Problem med beplantning Under kategorien er registreret problemer for cyklisters fremkommelighed og sikkerhed som følge af manglende regulering af beplantning. Eksempler kan være buske og træer, der rager ind over cykelstier samt beplantning, der tager oversigten ved kryds mm. Mangelfuld skiltning Under kategorien er registreret dårlig eller mangefuld skiltning for cyklister. Dette kan både dreje sig om mangelfuld ruteskiltning såvel som mangelfulde trafikregulerende skilte.
• Lokal ujævn eller hullet belægning • Længere strækning med dårlig belægning Fremkommelighedsproblemer Under kategorien er registreret en lang række forhold, der kan have betydning for cyklisters fremkommelighed. Eksempler kan være dårlige op- og nedkørsler, overflødige eller uheldigt udformede bomanlæg samt manglende eller dårligt udformede støtteheller. Farlig lokalitet Under kategorien er registreret fejl eller mangler som vurderes at udgøre en direkte risiko for cyklisters sikkerhed. Eksempler kan være riste, der vender forkert, særligt store huller på kørebanen og for høje kantsten.
Side 10
Lokal ujævn eller hullet belægning Under kategorien er registreret lokale ujævne eller hullede belægninger. Strækninger er ofte mindre end 25 meter i udstrækning. Længere strækning med dårlig belægning Under kategorien er registreret længere strækninger (over 25 meter), hvor belægningen er af en sådan ringe kvalitet, at den bør genoprettes og/eller forsynes med nyt slidlag. Mange steder er cykelstier etableret med overflade af belægningssten fremfor asfalt og denne form for belægning er generelt problematisk i forhold til cyklisters komfort. Udpegningen er et udtryk for at komforten for de cyklende er for ringe.
FREMKOMMELIGHEDSPROBLEM Under kategorien registreres generelle forhold, der kan have betydning for cyklisters fremkommelighed. Eksempler kan være dårlige op- og nedkørsler, overflødige eller uheldigt udformede bomanlæg samt manglende eller dårligt udformede støtteheller og dårlig vejafvanding.
FARLIG LOKALITET Under kategorien registreres fejl eller mangler som vurderes at udgøre en direkte risiko for cyklisters sikkerhed. Eksempler kan være riste, der vender forkert, særligt store huller på kørebanen og eksempelvis for høje kantsten og lokaliteter med dårlig oversigt.
PROBLEM MED BEPLANTNING Under kategorien registreres problemer for cyklisters fremkommelighed og sikkerhed som følge af manglende regulering af beplantning. Eksempler kan være buske og træer, der enten rager ind over cykelstier eller tager oversigten ved kryds mm.
MANGELFULD SKILTNING OG AFSTRIBNING Under kategorien registreres dårlig eller mangelfuld skiltning for cyklister. Dette kan både dreje sig om mangelfuld ruteskiltning såvel som mangelfulde trafikregulerende skilte. Desuden registreres enten mangelfuld eller nedslidt kørebaneafmærkning under kategorien.
LOKAL UJÆVN/HULLET BELÆGNING Under kategorien registreres lokale ujævne eller hullede belægninger. Strækninger er ofte mindre end 25 meter i udstrækning.
LÆNGERE STRÆKNING MED DÅRLIG BELÆGNING Under kategorien registreres længere strækninger (over 25 meter), hvor belægningen er af en sådan beskaffenhed, at den bør genoprettes eller reetableres med nyt slidlag.
Side 11
Generelle anbefalinger I forbindelse med cykelstiinspektionen er der blevet registreret en række gennerelle problemer på hovedrutenettet. Disse problemstillinger gennemgås i det følgende kapitel. Til hvert problem er angivet en række anbefalinger til hvordan problemerne kan afhjælpes eller forbedres. De generelle anbefalinger er opdelt i kategorier, der henholdsvis vedrører fremkommelighed, trafiksikkerhed og drift og vedligehold.
Indhold Trafiksikkerhed 13 Fremkommelighed 18 Drift og vedligehold 22
Side 12
Trafiksikkerhed Dobbeltrettet cykelsti forbi sidevej Ved cykelstiinspektionen er der flere steder konstateret krydsninger mellem dobbeltrettede cykelstier og sideveje, hvor krydsningerne ikke er afmærket tilstrækkeligt.
Korrekt afmærkning af dobbeltrettet cykelsti forbi sidevej
Ved dobbeltrettede cykelstier kan cyklister komme fra en retning, som krydsende trafikanter ikke forventer, og derfor er uheldsrisikoen ved sådanne krydsninger særlig høj. Alle krydsninger mellem sideveje og dobbeltrettede cykelstier bør afmærkes med blåt cykelfelt og supplerende tavle for krydsende dobbelrettet trafik som vist på illustrationerne.
Dobbeltrettede cykelstiers krydsning af sideveje skal afmærkes i henhold til Vejreglerne med skiltning og afstribning som vist i grafikken ovenfor. Her et eksempel på mangelfuld afmærkning på stien langs Bakkelyvej i Skanderborg.
Generelle anbefalinger
Stien kan med fordel supplerende afmærkes med blåt cykelfelt for at tydeliggøre cykeltrafik i begge retninger
Side 13
Afmærkning af faste genstande I følge Vejreglerne skal alle faste genstande (lygtepæle, rækværk og skilte mm.) placeres i en afstand på minimum 30 cm fra en cykelsti. Som faste genstande regnes alt hvad der vil kunne skade en cyklist ved påkørsel. Faste genstande, der er placeret tættere på kørebanekant eller stikant end anført i Vejregler for Byernes trafikarealer eller Vejregler for opsætning af vejautoværn og påkørselsdæmpere i åbent land, bør flyttes eller fjernes helt.
Ifølge ”Bekendtgørelse om vejafmærkning”, § 37, N 42 ”Kantafmærkningsplader” skal:
Pladerne opstilles, hvor der er behov for særlig kraftig markering. Pladerne angiver, at cyklisterne skal passere pladerne på den side, striberne hælder ned imod.
Kan dette undtagelsesvis ikke lade sig gøre, bør de markeres tydeligt med refleksplader i samme farve, som anvendes på kantpæle og suppleret med en bred profileret kantbane på cykelstien. Ved afmærkning af barduner, tynde master og lignende langs vejen eller stien bør den rød/hvide afmærkning have retroreflekterende overflade eller være suppleret med refleksbrikker. Kant- og baggrundsafmærkningen bør placeres i trafikanternes naturlige synsfelt og skal af hensyn til synlighed placeres så nær vinkelret på synsretningen som muligt.
Generelle anbefalinger
Den faste genstand midt på cykelstien er ikke tilstrækkeligt afmærket. Standeren bør fjernes straks og eventuelt erstattes med en gummipullert med reflekser og supplerende afstribning i henhold til anbefalingerne i Vejreglerne.
Side 14
Kantstenen har været påkørt flere gange og vidner om at den overses af både cyklister og knallertkørere. Kantsten skal afmærkes som i eksemplet ovenfor.
Generelle anbefalinger
En kantsten på tværs af cykelstien kan komme overraskende for en cyklist - især i mørke. Derfor skal en sådan ”forhindring” afmærkes med supplerende afstribning som det eksempelvis er gjort ovenfor.
Side 15
Flere steder på hovedrutenettet i Skanderborg Kommune blev der konstateret kreative løsninger på at forhindre biler at køre på stierne. Placering af en kampsten på stien forhinder selvfølgelig indkørsel med biler, men stenen udgør også en fare for cyklister ved påkørsel. Stenen skal fjernes og erstattes af gummi pullerter som vist i eksemplet nedenfor.
Generelle anbefalinger
Gummipullerter er en god løsning til at forhindre uvedkommende trafik på cykelstien.
Side 16
Udover at de mister deres funktion kan bommene være særdeles farlige for især børn. Børn leger ofte med bomme, der står åbne, og faren ligger især i den blotlagte åbning, hvor palen til låsen skal føres igennem. Her kan et barn miste en finger, hvis det uforsætlig kommer til at stikke fingeren ind i hullet samtidigt med at bommen rykkes frem eller tilbage.
Alle bomme skal altid være aflåst - også i vintermånederne, når der skal fejes sne på stierne. Hvis bommene har stået åbne i længere tid bør det overvejes om ikke de helt kan undværes.
Generelle anbefalinger
Ikke - aflåste bomanlæg Flere steder ved inspektionen blev der observeret bomanlæg af nedenstående type som ikke var aflåst.
Side 17
Fremkommelighed Bomanlæg Mange steder anvendes bomanlæg til dels at fartdæmpe cyklister og knallerter ved krydsninger og dels til at forhindre adgang for biler på stierne. Stibomme etableres af hensyn til trafiksikkerheden, men de medfører ofte besværlige og ukomfortable manøvrer for cyklister. Mange steder placeres stibomme ofte overflødigt eller uhensigtsmæssigt. Bomanlæg udføres ofte med så små passager at eksempelvis en ladcykel ikke kan passere. Derudover opfylder mange bomanlæg ikke Vejreglerne. Ifølge Vejreglerne skal bomme være markeret tydeligt med både reflekser og belysning. Bomme kan udgøre en alvorlig personskaderisiko ved påkørsel. Udformet rigtigt er stibomme en rigtig god løsning til at fartdæmpe cyklister og knallerter. Stibomme bør altid anvendes hvor cyklisters hastighed ønskes dæmpet frem til en krydsning eller hvor oversigtsforholdene er for ringe. Især kan sti-
bomme anbefales, hvis cykelstien indgår som en del af en skolevej. Af figuren på modsatte side fremgår anbefalede mål for forsætninger med bomme med en stibredde på 3,0 m. En passagebredde på 130 cm bør altid være den mindst benyttede, da cykler med mere end 2 hjul må have en bredde på indtil 1,25 m ekskl. betjeningsgreb og spejle. På den 3,0 m brede sti kræves en afstand på 180 cm, hvis alle cyklister skal kunne passere uden at stå af. For stibredder mindre end 3,0 m bør man overveje muligheden for lokalt at ændre stibredden og derved nærme sig den geometri, som er vist for den 3,0 m brede sti. Et alternativ til stibomme kan være at bruge stibump istedet. Løsningen anbefales anvendt på steder, hvor stier krydser andre veje og hvor det vurderes at cyklisternes hastighed bør dæmpes frem til en krydsning eller hvor oversigtsforholdene er for ringe. Stibump bør dog ikke anvendes hvis stien indgår som en del af en skolevej.
Generelle anbefalinger
Mange steder placeres stibomme ofte overflødigt eller uhensigtsmæssigt. Bomanlæg udføres ofte med så små passager at eksempelvis en ladcykel ikke kan passere. Derudover opfylder mange bomanlæg ikke Vejreglerne. Ifølge Vejreglerne skal bomme være markeret tydeligt med både reflekser og belysning. Bomme kan udgøre en alvorlig personskaderisiko ved påkørsel.
Side 18
Anbefalede mål i Vejreglerne for etablering af passérbare bomanlæg.
fortov/cykelsti
2,0 - 3,0
1,3
0,3
1,3
Minimum 1,8
Belysning
Generelle anbefalinger
Stibump som erstatning for stibomme kan være en rigtig god løsning – kan dog ikke anbefales hvis der færdes mange skolebørn.
Side 19
Markeringslys Ubelyste cykelstier kan være en barriere for at benytte cyklen i de sene nattetimer og den mørke periode af året. Særligt når der er modkørende biler med tændte billygter, kan det være at problem at se cykelstiens forløb fordi man som cyklist bliver blændet af billygterne. Her hjælper cyklens monterede lygter ofte ikke tilstrækkeligt nok til at oplyse cykelstien. Inden for de tættere bebyggede områder i Skanderborg Kommune er der ofte belysning langs cykelstierne, men i landområderne er cykelstierne ofte ikke belyst.
Etablering af traditionel belysning er meget omkostningstungt og derfor anbefales det at etablere en mere prisbillig løsning i form af ledelys for cyklister, hvor økonomien ellers tillader det. På grund af den meget varierende kvalitet af cykelygter, er denne type belysning væsentligt bedre end reflekterende kantstriber, som ellers også kunne være en løsning til markering af cykelstier. Ledelys løsningerne kan etableres for mindre end 1/10 del af udgifterne til traditionel belysning. Der findes flere produkter der pt. kan anvendes som ledelys for cyklister.
LED-Mark solcellen giver cyklisterne et godt ledelys om natten.
Generelle anbefalinger
Simpel kantbaneafmærkning langs cykelstien giver også en god ledelinie for cyklister i de mørke timer af døgnet
Side 20
DETEKTERING AF CYKLISTER I trafikstyrede anlæg er det trafikken fra de forskellige retninger, der styrer grøntidens længde. Bilerne detekteres af spoler nedfræset i vejen, mens cykler detekteres via spoler eller manuelt ved tryk på en knap. I Skanderborg Kommune er der mange steder etableret spoler lige op til krydsende på cykelstierne og enkelte steder er der også etableret spoler til detektering af venstresvingende cyklister. Dog bør der nedlægges spoler på cykelstien både et stykke før og helt fremme ved stopstregen. På denne måde detekteres cyklister i så god tid, at signalet kan nå at skifte fra rødt til grønt eller at grøntiden forlænges, så cyklisten undgår at stoppe.
Ulempen ved automatisk detektering af cyklister er, at de skal stoppe på et veldefineret område for at blive detekteret. Dette område kan derfor med fordel afmærkes, hvis det ikke er muligt at lave en selvforklarende løsning. I eksemplet herunder mangler der en tydelig vejledning til cyklisterne om hvor de skal placere sig for at blive registreret i signalanlægget. Især ved spoler tiltænkt venstresvingende cyklister kan det være nødvendigt med supplerende afmærkning til at guide cyklisterne.
Fordelen ved at detektere cyklister via spoler er kortere ventetider, samt at cyklisten slipper for at skulle trykke på en knap.
Generelle anbefalinger
Spoler nedfræsset til detektering af venstresvingende cyklister er en god løsning. Her kan det dog være svært for cyklisterne at vide hvor de skal placere sig for at blive registreret i signalet. Løsningen bør derfor suppleres med en vejledende afmærkning, der guider cyklisterne til at placere sig korrekt i signalet ved venstresving.
Side 21
Drift og vedligehold Køreplader Ved anlægs- og driftsarbejder anvendes ofte køreplader på cykelstierne. Kanten på disse er ca. 2.5 cm høj og meget skarp. Dette kan medføre en unødig høj risiko for både punkteringer samt eksede hjul for cyklister.
Skiltning Mange steder placeres sti- og rutevejvisning for cyklister lavt på enkeltstandere, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Dels kan skiltene drejes og dels kan de nemt blive beskadiget ved påkørsler.
Det anbefales at der ved udlægning af køreplader altid anvendes supplerende gummiliste eller at der etableres en asfaltrampe i koldasfalt. Begge foranstaltninger hjælper desuden til at holde kørepladerne fast på stedet.
Det anbefales at sætte alle ruteskilte for cyklister op på dobbeltstandere for at undgå vridning og for at undgå beskadigelse af tavlen ved påkørsel.
Køreplader uden rampe giver en forhøjet risiko for punkteringer og eksede hjul.
Investeringen på kort sigt er lidt større, men på lang sigt tjener investeringen sig ind gennem længere levetid samt færre udgifter til reparationer og udskiftninger. Skilte placeret på enkeltstandere har stor risiko for at blive beskadiget og så kan de ofte nemt vendes – med risiko for at vildlede cyklister.
Køreplader bør altid lægges med gummilister
Generelle anbefalinger
Skiltning for cyklister placeret på dobbeltstandere er en god løsning.
Side 22
Generelle anbefalinger
At undlade at bruge køreplader er ikke en god løsning.
Side 23
Resultat af inspektionen Hovedresultaterne fra cykelstiinspektionen fremgår af det følgende kapitel. Detaljer omkring registreringerne samt fotomateriale og den eksakte placering er indtastet i Kommunens GIS kort.
Indhold Tematisk oversigt Driftstiltag Belægnings- og slidlagsarbejder Langsigtede anlægstiltag
Side 24
25 26 28 30
Tematisk oversigt Af tabellerne fremgår en oversigt over registreringerne fra cykelstiinspektionen opdelt på henholdsvis kategori og type af problem i forhold til gældende Vejregler på området.
Anlægsoverslag på de enkelte udpegninger fremgår af kommunens GIS materiale.
Til hver kategori og type af problem er der sammenlagt angivet et økonomisk overslag for udbedring af problemerne.
KORTSIGTEDE DRIFTSTILAG Kategori
Antal registreringer
Type/meter
0
Afvigelse
25
Fejl
5
Anmærkning
0
Afvigelse
4
Fejl
0
Anmærkning
0
Afvigelse
10
Fejl
0
Anmærkning
9
Afvigelse
13
Fejl
6
Anmærkning
0
Afvigelse
2
Fejl
0
Anmærkning
Stiklasse A - Strækning med meget ujævn eller dårlig belægning. Strækningerne bør udbedres snarest.
17
5.370
3.398.000 kr.
Stiklasse B - Strækning med ujævn eller dårlig belægning. Strækningerne bør udbedres på sigt.
10
10.000
2.899.000 kr.
Fremkommelighedsproblem
Problem med beplantning
Lokal hullet eller ujævn belægning
Farlig lokalitet
Mangefuld skiltning og afstribning
I alt
101
Prisoverslag
1.975.000 kr.
30.000 kr.
110.000 kr.
554.000 kr.
155.000 kr.
9.121.500 kr.
LANGISGTEDE ANLÆGSTILTAG Signatur
Kategori Nye cykelstianlæg
I alt
Antal
Antal m
Prisoverslag
10
11.025
44.330.000
10
44.330.000 kr.
Resultat af inspektionen
Signatur
Side 25
Driftstiltag
Skjørring
Låsby
Ry
Resultat af inspektionen
Gl. Ry
Side 26
Sjelle
Herskind
g
Signaturforklaring Fremkommelighedsproblem Farlig lokalitet Problem med beplantning Mangefuld skiltning Hullet eller ujævn belægning
Galten-Skovby Storring
Stjær
Stilling-Gram Skanderborg
Virring
Resultat af inspektionen
Hørning
Side 27
Belægnings- og slidlagsarbejder
Skjørring
Låsby
Ry
Resultat af inspektionen
Gl. Ry
Side 28
Sjelle
Herskind
g Signaturforklaring Stiklasse A - Strækning med meget ujævn eller dårlig belægning. Strækningerne bør udbedres snarest.
Stiklasse B - Strækning med ujævn eller dårlig belægning. Strækningerne bør udbedres indenfor en kortere årrække.
Galten-Skovby Storring
Stjær
Stilling-Gram Skanderborg
Virring
Resultat af inspektionen
Hørning
Side 29
Langsigtede anlægstiltag
Skjørring
Låsby
Ry
Resultat af inspektionen
Gl. Ry
Side 30
g
Signaturforklaring Nye cykelstianlæg
Galten-Skovby Storring
Stjær
Stilling-Gram Skanderborg
Virring
Resultat af inspektionen
Hørning
Side 31
Handlingsplan Under kategorien ”Driftstiltag” er der samlet registreret forbedringer for godt 2.8 mio. kroner. Under kategorien ”belægnings- og slidlagsarbejder” er der samlet set registreret forbedringer for godt 6.2 mio. kroner omfattende samlet set slidlagsarbejder på knap 16 km fordelt på 27 strækninger. Derudover er der peget på mere langsigtede forbedringer med cykelstianlæg for godt 44 mio. kroner. Beløbet til forbedringer i denne Cykelstiinspektion overstiger langt hvad Skanderborg Kommune årligt afsætter til forbedring af drift og vedligehold for cyklister. Derfor er der i det følgende foretaget en prioriteret handlingsplan for udbedringen af de mest presserende problemer på hovedrutenettet i Skanderborg Kommune. Der er ikke foretaget en prioritering af de mere langsigtede anlægsinvesteringer. Disse vil blive indarbejdet i kommunens kommende Cykelhandlingsplan.
Indhold Prioriteringsprincipper Prioritering af fremkommelighedstiltag Prioritering af belægnings- og slidlagsarbejder
Side 32
33 34 35
Prioriteringsprincipper Forhold påpeget i cykelstiinspektionen bør prioriteres i overensstemmelse med kommunens kommende cykelhandlingsplan. En meget vigtig del af den kommende Cykelhandlingsplan bliver udpegningen af et samlet hovedrutenet, bestående af eksisterende ruter suppleret med en række nye og direkte ruter. Det udpegede hovedrutenet og klassificeringen af dette udgør det overordnede prioriteringsgrundlag for rutenettets fremtidige standard og udbygning og vil også udgøre grundlaget for den overordnede prioritering af tiltagene påpeget i cykelstiinspektionen.
Farlige lokaliteter prioriteres først Ved cykelstiinspektionen er påpeget en række forhold, der kan medføre en forhøjet ulykkersrisiko. Disse bør - uanset geografisk placering - prioriteres højst. Det kan dreje sig om alt fra store huller på stierne til riste, der vender forkert. Fremkommeligedsregistreringer bør generelt prioriteres på lige fod med registreringerne af dårlige belægninger under slidlagsarbejder. Langsigtede forbedringer Mere langsigtede og omkostningstunge tiltag påpeget i denne cykelstiinspektion foreslås inddraget i den økonomiske prioritering på lige fod med andre anlægsønsker indenfor vejområdet.
Det udpegede hovedrutenet i Cykelhandlingsplanen er inddelt i følgende klasser: 1. Overordnede cykelruter 2. Lokale cykelruter
Handlingsplan
Det generelle princip for realisering af projekter i cykelhandlingsplanen er, at forbedringer på det lokale rutenet prioriteres højest - og at forbedringer generelt sker, hvor cykelpotentialet skønnes størst. Det vil sige at geografisk centrale projekter prioriteres højere end projekter længere ude i kommunen.
Side 33
Handlingsplan
Prioritering af fremkommelighedstiltag
Side 34
Prioritering
Sted
Kategori
Løsning
Prisoverslag
1
Aarhusvej/ Vester Allé
Farlig lokalitet
Cykelbane skaber risiko for ulykker
Cykelbane rundt i rundkørsel bør fjernes
15.000 kr.
2
Virringvej/ Stilligvej
Farlig lokalitet
Helle på stien har skarpe Hellen afmærkes med hvid kanter og er ikke afmærket afstribning i længderetningen
5.000 kr.
3
Vroldvej
Farlig lokalitet
Helle på stien har skarpe Hellen afmærkes med hvid kanter og er ikke afmærket afstribning i længderetningen
5.000 kr.
4
Sølystvej
Farlig lokalitet
Stander på tværs af cykelsti skaber risiko for ulykker
Stander fjernes og erstattes af gummipullert
10.000 kr.
5
Sti ved Lynghovedvej
Farlig lokalitet
Lygtepæl midt på cykelsti er ikke afmærket
Påsætning af refleks på lygtepæl og afstribning på cykelstien
5.000 kr.
6
Thorsvej
Farlig lokalitet
4 riste vender forkert med fare for ulykker
Ny riste isættes
20.000 kr.
7
Rugårdsvej
Farlig lokalitet
Manglende afmærkning af vigepligt
Stien afmærkes med hajtænder
2.500 kr.
8
Kildebakke Allé
Farlig lokalitet
Manglende ramper på cykelsti
Der etableres ramper
2.500 kr.
9
Bakkelyvej
Farlig lokalitet
Uklar vigepligt
Stien afmærkes med hajtænder
2.500 kr.
10
Bakkelyvej
Farlig lokalitet
Uklar vigepligt ved dobbeltrettet cykelsti
Sidevejene afmærkes med hajtænder og stien forsynes med cykelsymboler
10.000 kr.
11
Mosagervænget
Farlig lokalitet
Fodhegn er placeret for lavt og kan overraske cyklister
Fodhegn hæves og forsynes med reflekser
5.000 kr.
12
Hørslevvej
Farlig lokalitet
Kampesten på stien
Stenen fjernes og erstattes af en gummipullert
10.000 kr.
13
Sti bag Skrænten
Farlig lokalitet
Brønddæksel på cykelsti ligger for højt
Brønddæksel sænkes
5.000 kr.
14
Sti langs Kirkevej
Farlig lokalitet
Kampesten på cykelstien
Stenene fjernes og erstattes af 4 gummipullerter
30.000 kr.
15
Ryesgade
Farlig lokalitet
Ringe oversigt og ingen krydsningsfaciliteter
Der bør etableres en støttehelle
50.000 kr.
16
Højgårdsvej
Farlig lokalitet
Ingen lås på bomme
Bomme forsynes med lås
1.000 kr.
17
Brohaven
Farlig lokalitet
Dårlig oversigt og uklar vigepligt
Hajtænder opmales på sidevejen og der etableres rumlefelter på cykelstien
5.000 kr.
18
Blegindvej
Farlig lokalitet
Undertavle er placeret for Undertavle/stander hæves lavt med risiko for påkørsel
1.000 kr.
19
Skoletoften
Farlig lokalitet
3 riste vender forkert med risiko for ulykker
Riste udskriftes
15.000 kr.
20
Kejlstrupparken
Farlig lokalitet
2 riste vender forkert med risiko for ulykker
Riste udskiftes
10.000 kr.
21
Vrold Tværvej
Fremkommelighedsproblem
Bom kan undværes grundet kraftig stigning op til vejen
Bom bør fjernes
5.000 kr.
22
Almuevej
Fremkommelighedsproblem
Unødvendigt bomanlæg
Bom bør fjernes
5.000 kr.
23
Almuevej
Fremkommelighedsproblem
Ubelyst og umarkeret bom
Bom suppleres med belysning og reflekser
30.000 kr.
24
Nørregade
Fremkommelighedsproblem
Trapper uden ramper til cyk- Etablering af skinne til cyklister lister på trappen
50.000 kr.
25
Virringvej
Fremkommelighedsproblem
Manglende krydsningsmulighed for cyklister
50.000 kr.
Total
Problem
Etablering af støttehelle
349.500 kr.
Prioritering af belægnings- og slidlagsarbejder Stedbetegnelse
Stræknings- og arbejdsbeskrivelse
Antal meter
Prisoverslag
1 2
Sti bag Almuevej
Asfaltering af grusunderlag
200
200.000 kr.
Nørregade
Sti under Nørregade fra Sølystvej - nyt slidlag
100
28.000 kr.
3
Søkildesti
Fra Randersvej til Skanderborgvej asfaltering af grusunderlag
600
600.000 kr.
4
Sti bag Kornblomstvej
Asfaltering af grusunderlag
250
250.000 kr.
5
Fyrrestien
Nyt slidlag
250
52.500 kr.
6
Sti fra Platanvej til Tippethøj
Asfaltering af grusunderlag
250
250.000 kr.
7
Sti ved Skærsbrovej
Asfaltering af grusunderlag
200
200.000 kr.
8
Sti frem til Lynghovedevej
Asfaltering af grusunderlag
400
400.000 kr.
9
Sti frem til Violvej
Asfaltering af grusunderlag
250
250.000 kr.
10
Sti ved Østervangen
Asfaltering af grusunderlag
70
70.000 kr.
11
Sti mellem Søringen og Vestergade
Nyt slidlag
375
78.750 kr
12
Sti mellem Vestergade og Søgade
Nyt slidlag
725
152.250 kr.
13
Sti ved Sorringvej
Nyt slidlag
950
332.500 kr.
14
Sti ved Elgårdsmindevej
Nyt slidlag
300
84.000 kr.
15
Søkildevej
Nyt slidlag
350
350.000 kr.
16
Sti frem mod Blegindvej
Asfaltering af grusunderlag
100
100.000 kr.
Total
3.398.000 kr.
Handlingsplan
Prioritering
Side 35