SI DEN SI DST
•
Stil ind på fremtiden Så ruller den – lærlingekampagnen Tun Din Fremtid – der skal trække nye unge til faget. Og værkstederne – de kan være med.
”Dine sorte fingre er guld værd”. Sådan hedder det udfordrende på lærlingekampagnen ”Tun din fremtid”’s nye hjemmeside på www.tundinfremtid.nu. Hjemmesiden er holdt i et enkelt grafisk udtryk og rummer bare fem undermenu’er; undermenu’er, der blandt andet peger på fremtidsmulighederne i en uddannelse som mekaniker, og som tager livtag med fordommene mod en teknisk uddannelse: Nej, en mekanikeruddannelse er ikke nogen endestation – og nej, mekaniker er ikke noget, enhver kan blive. Dermed udrulles nu en længe forberedt kampagne, der er blevet til i regi af en forening af engagerede branchefolk og med Henrik Hansen, Ci-Pe Care i Odense, som bannerfører. Den lange forberedelse har blandt andet skyldtes ønsket om at indsamle tilstrække-
ligt med midler til at kunne gennemføre en slagkraftig, original kampagne. Bidragyderne er blandt andre Dansk Bilbrancheråd og et antal lokalforeninger, ligesom en række brancheforeninger bifalder kampagnen. Men skal der trækkes unge til branchen, må der også være lærepladser til dem. Derfor får medlemmerne af Dansk Bilbrancheråd en unik markedsføringsmulighed, hvis de vil og kan tilbyde deres lærlinge noget særligt. Således kan man indtegne sig som ”Certificeret værksted”. En værkstedscertificering indebærer en række krav, der skal synliggøre, at hér udviser man et særligt ansvar for at have lærlinge. I kriterierne indgår, at lærlingen knyttes
Sådan mødes besøgende på Tun din fremtids hjemmeside. Prøv det selv og klik på filmen.
til en fast mentor i virksomheden, at en lærekontrakt som minimum skal tegnes frem til montør-eksamen, men helst for hele uddannelsestiden, og så skal man være indstillet på, at lærlinge, der udviser særligt talent, kan blive udtaget til særlige talentforløb på deres skole. Til gengæld bliver værkstedet forsynet med en streamerpakke og et logo og link til opsætning på hjemmesiden. Tun selv ind på Dansk Bilbrancheråds intranet og læs nærmere.
EU foreslår fossil-slut i 2035 EU skal være et klimaneutralt område i 2050. Sådan lyder målet i EU’s klimapakke, der blev offentliggjort midt i juli. Forslagene bygger blandt andet på en stramning af ordningerne for CO2-kvoter – der skal være færre af dem inden for bestemte brancher – og fra 2026 vil EU-Kommissionen indføre en særlig klimatold, der skal sikre, at EU’s virksomheder ikke bliver underløbet af aktører fra knap så klimaambitiøse lande, og som skal forhindre de europæiske virksomheder i at flytte deres produktion ud af EU. Herudover sættes et mål for, hvor stort et energiforbrug der skal komme
fra vedvarende energi – nemlig hele 40 procent. Og bilerne? Jo, fra 2035 skal det være slut med at sælge fossilbiler, og indtil da skal kravene til, hvor meget hver bil må udlede af CO2, strammes yderligere – måske fra 65 til 55 procent. For lastbiler lyder forventningen om 50 procent reduceret udledning i 2030. Reformpakken blev blandt andet lanceret med ordene om, at »vi ofte taler om
at tage skæbnen i egne hænder. Denne pakke er definitionen på det,« som det lød fra kommissionsformand von der Leyen.
04 2021 • AUTOBRANCHEN
5