1 minute read
Markedsføringsøkonom / Marketing Management
VIA BUSINESS
Markedsføringsøkonom er en 2-årig uddannelse inden for international handel og markedsføring. Uddannelsen gør den studerende i stand til selvstændigt at analysere, planlægge og realisere løsninger, der bredt vedrører markedsføring i handels-, produktions- og servicevirksomheder. På 4. semester skal den studerende i et tre til fem måneders praktikophold.
Den studerendes færdigheder afhænger af, hvilke valgfag den enkelte studerende har valgt under studiet, men nedenstående liste indeholder eksempler på opgaver, som en studerende på markedsføringsstudiet kan være med til at løse under et praktikophold:
- Foretage leverandørsøgningsanalyser – identificere og analysere nye potentielle underleverandører - Foretage brancheanalyser/markedsanalyser – vurdere nye eller eksisterende branchers/markeders attraktivitet - Udarbejde markedsføringsmateriale herunder direct mails, brochurer, annoncer etc. - Deltage i salgsfremmende aktiviteter såsom salgsmøder og udstillinger mm.
Se mere om uddannelsens indhold her: via.dk/markedsfoering
1. semester 2. semester 3. semester Praktik + hovedopgave
4. semester
Jeg fik mulighed for at prøve mine kvalifikationer af ude i den virkelige verden. Som studerende er man ofte i tvivl om, hvor meget praktisk viden man reelt har. I praktikken fik jeg virkelig bekræftet, hvor bredt ens kompetencer rækker, og hvor mange berøringsflader ens uddannelse har. Praktikken viste mig endvidere vigtigheden af koblingen mellem teori og praksis – her har VIAs fokus på at skabe praksisnære uddannelser været gavnligt på alle tænkelige måder.
Sabrina Lerche Nielsen Dimittend Markedsføringsøkonom uddannelsen