Hammerslag – årets store auktioner

Royal Oaks integrerede lænke ser fænomenal ud og får uret til at sidde perfekt på håndleddet.

KEND DIN KLASSIKER: Audemars Piguet Royal Oak

DET KAN VÆRE SVÆRT HELT AT FORSTÅ I DAG, HVOR PRESSEDE DE SCHWEIZISKE URMÆRKER VAR I 1970ERNE UNDER QUARTZ-KRISEN, MEN MANGE AF DE MÆRKER, VI I DAG TAGER FOR GIVET OG ANSER SOM DE FINESTE PRODUCENTER AF URMEKANIK, VAR RENT FAKTISK TÆT PÅ AT DREJE NØGLEN OM I DETTE ÅRTI. ÅRSAGEN VAR DE BILLIGE, PRÆCIS OG BATTERIDREVNE QUARTZ-URE, DER GIK SIN SEJRSGANG OVER HELE VERDEN, EFTER AT SEIKO SOM DE FØRSTE LANCEREDE ET ARMBÅNDSUR MED QUARTZ -VÆRK VED ÅRSSKIFTET 1969-1970 – OG DERMED HELT KONKRET STARTEDE HELT NY ÆRA VED INDGANGEN TIL DET NYE ÅRTI.

Af Kåre Peitersen

En af de første tegninger af damemodellen af Royal Oak – ca. 1973. Det originale Royal Oak (ref. 5402) fra 1972.

Audemars Piguet i krise Audemars Piguet var et af disse kriseramte mærker. Den hæderkronede virksomhed fra Le Brassus i Schweiz er i dag det ældste urmærke, der stadig er på de oprindelige familiers hænder, men tilbage i 1971 kunne mærkets daværende direktør, Georges Golay, ikke vide sig sikker på, om han havde et job et par år ude i fremtiden, for det gik i dén grad den forkerte vej med mærkets klassiske, mekaniske ure. Aftenen før branchens storstilede messe i Basel i foråret 1971 ringede Golay derfor til urdesigneren Gerald Genta, der allerede havde slået sit navn fast med ikoniske designs som fx Universal Polerouter, Omega Constellation og Patek Philippe Golden Ellipse. Oplægget til Genta – der i øvrigt var halt italiensk, halvt schweizisk – var kort og kontant: “Vi skal bruge et nyskabende sportsur i stål til det italienske marked. Det skal være elegant og have de fineste detaljer, man kan forestille sig – samtidig med at det skal kunne bruges i alle sammenhænge. Og nåja, jeg skal bruge det i morgen!”.

Gerald Gentas udødelige design Gerald Genta spildte ikke tiden, så næste morgen lå tegningerne til uret klar. Da opgaven lød på et sporty ur, søgte han inspiration i dykkerverdenen og lånte lidt af formsproget fra en klassisk dykkerhjelm med synlige bolte. I dag er der et hav af urmærker, der laver noget der ligner, men dengang var det det industrielle design faktisk lidt af en revolution med – især for et mærke som Audemars Piguet, der ellers var berømt for deres afdæmpede dress-ure i ædelmetaller. Gentas ur målte 39 mm og var relativt stort for perioden, men til gengæld var det blot 7 mm i højden, så dimensionerne levede fint op til kombinationen af dressur og sportsur. Det smalle, nye ur krævede et smalt, automatisk urværk, og her havde Audemars Piguet deres kaliber 2121, der var blevet udviklet i 1967 i samarbejde med Jaeger-LeCoultre og Vacheron Constantin. Det smukt dekorerede værk har været anvendt helt frem til i dag. Som noget nyt for Audemars Piguet var uret udstyret med en stållænke, der var integreret med kassen, og skiven var et helt lille mesterværk i sig selv, udført med det smukke petit tapisserie-motiv. Genta har siden udtalt, at blandt hans mange udødelige designs (han stod senere bl.a. også bag Patek Philippe Nautilus), er Royal Oak hans personlige favorit.

Men hvorfor hedder det Royal Oak? Det blev op til Audemars Piguets marketingafdeling at finde et navn til det nye ur, og det kræver et lille dyk ned i historiebøgerne at forstå, hvorfor de lige kom op med navnet Royal Oak: I 1651 var der borgerkrig i England. Kong Charles II var på flugt fra de republikanske ‘rundhoveder’ og gemte sig ifølge legenden i et gammelt, hult egetræ. Han overlevede og vandt senere borgerkrigen, og træet blev siden kendt som ‘the royal oak’. I 1800-tallet opkaldt man så en serie på 8 krigsskibe efter træet, og nu nærmer vi os forklaringen. Den

Før Royal Oak var Audemars Piguet kendt for alt andet end sportsure.