2 minute read

Ny generation af fēnix ser lyset

Doxa i blændende hvidt Longines genopliver klassiker

Urmærket Longines fra Saint-Imier har en del historik med tidtagning og professionel sport, en tradition der bl.a. resulterede i et stopur med high beat-værk, der kunne måle 1/10 sekund helt tilbage i 1914. I 1959 kom så deres første armbåndsur med samme frekvens (5 Hz eller 10 svingninger pr. sekund), nemlig modellen Ultrachron. Næsten et årti senere puttede man værket i dykkeruret Ultrachron Diver, og det er dét ur, der stå fadder til dette års nyhed, som ikke blot deler navn med sin forgænger, men også har en stor del af designet til fælles. Det nye urværk hedder L.836.6 og er udviklet i tæt samarbejde med ETA, der som bekendt er en del af Swatch Group, ligesom Longines. Præcisionen testes og certificeres af det uafhængige TIMELAB i Geneve. Uret er vandtæt til 300 meter, måler 43 mm og kan fås med både lænke, læderrem og natorem.

Longines Ultrachron (ref. L2.836.4.52.9). Pris i boks med læderrem og ekstra natorem 25.500 kr.

Doxa er kendt for sine farverige dykkerure, hvor især de orange, gule og turkis skiver er et hit. Men nu går man over i den modsatte grøft og har i år lanceret samtlige dykkerure med den nye farve, Pearl White. Den viste model måler 42,5 mm og er bygget i carbon, så den vejer blot 87 gram. Du får vandtæthed til 300 meter, og da skiven her er helt beklædt med superluminova, kan du nemt kan se klokken i mørke. Indvendigt ligger et COSC-certificeret værk baseret på det klassiske Selitta SW200-1.

3 SEJE DYKKERE

Doxa SUB 300 Carbon (ref. 822.70.011.23). Pris med gummirem 3.890 euro.

Mega Omega!

Den største nyhed i år fra Omega er bogstaveligt talt stor – Seamaster Planet Ocean Ultra Deep måler 45,5 mm i diameter og 18,2 mm i tykkelsen. Den er baseret på et konceptur, som Omega fremstillede for et par år siden til et dyk ned i Marianergraven (næsten 11 km under havets overflade). Koncepturet holdt, men det blev trods alt for stor og klodset en sag (55 mm i diameter, 28 mm tykt) til at være kommercielt, så den nye version er ‘kun’ certificeret til 6 km dybde… Det er med andre ord et rigtigt dykkerur og ikke for de allerspinkleste håndled – men sidder dog fornuftigt, og er man vant til store ure, er det et råt ur, som skiller sig ud fra mængden.

Omega Ultra Deep (ref. 215.30.46.21.06.001). Pris 91.000 kr. på gummirem og 93.600 kr. på lænke.

69 · Annoncetillæg · September 2022

This article is from: