2 minute read

IVÆRKSÆTTERI BLOMSTRER OG STYRKER LOKALSAMFUNDET

Iværksætterånden og det private erhvervsliv blomster på Grønland, hvor Nalik Ventures oplever en stigende interesse for rådgivning og finansiering af projekter, der sikrer innovation, udvikling, grøn omstilling og jobs i det private erhvervsliv.

Sidste år satte turisme ny rekord på Grønland, og det afspejles i antallet af tilbud til adventureturisterne, der besøger det majestætiske land med de mange kontraster. Hos Nalik Ventures oplever de en stigning af iværksættere og mindre virksomheder, der søger vejledning i deres rejse mod at skabe vækst og arbejdspladser i lokalsamfundet samt bidrager positivt til den bæredygtige turisme. ”Vores forretningskoncept er markedsbaseret og under kommercielle vilkår. Vi er en vigtig del af det finansielle økosystem for de iværksættere og virksomheder, der mangler et skub enten finansielt eller rådgivningsmæssigt. Når virksomhederne er klar til anden del af rejsen, kan vi stille lån og finansiering i samarbej- de med bankerne,” forklarer Karsten Høy, CEO, Nalik Ventures. Nalik Ventures har 18 medarbejdere og har kontor både i Ilulissat og Nuuk, som rådgiver, giver økonomisk støtte og finansierer virksomheder med risikovillig finansiering i form af lån og investeringer, for virksomheder der ønsker udvikling og vækst i alle brancher. Finansieringen fra Nalik Ventures skal være med til at skabe vækst i det Grønlandske erhvervsliv.

Stor modning af det private erhvervsliv Med tre nye lufthavne på vej herunder de to internationale lufthavne i Nuuk og Ilulissat samt den regionale i Qaqortoq sikres en bedre infrastruktur med færre mellemlandinger, flere passagerer og dermed øget antal af turister. En udvikling der afspej- les i det private erhvervsliv, der kan skabe vækst og styrke vejen mod en bæredygtig fremtid. Grønland vil kunne styrke helårsturismen som oppebærer jobs.

”I vores tilgang til iværksætterne og virksomheder, der søger rådgivning og finansiering hos os, er det centralt, at vi udviser rettidig omhu. Det nytter jo ikke noget, at projekterne først skydes i gang, når turisterne står i lufthavnen. Derfor er vi med til at udvikle projekterne hele vejen,” siger Karsten Høy, og han uddyber:

”I de 15 år jeg har drevet virksomheden, har jeg oplevet en modning af det private erhvervsliv, som gør mig stolt. Vi oplever et stort engagement og professionel tilgang fra de iværksættere og virksomheder, som vi indgår partnerskaber med.”

Grøn omstilling skaber vækst Et andet område, hvor Nalik Ventures oplever en stigende interesse, er inden for energiog mine-området. Den grønlandske regering støtter op om den grønne omstilling, hvor det fulde potentiale for vandkraft skal udnyttes. I dag leveres 70 % af strømmen i Nuuk via vandkraft, men i horisonten ligger et potentielt eksporteventyr. Det samme gælder Power-to-X, hvor ammoniak og hydrogen kan blive til e-fuel.

Minedriften i Grønland har også fået international bevågenhed, da kritiske råstoffer som fx jernmalm, ilmenit og grafit kan bidrage til den grønne omstilling. Den grønlandske grafit vil fx kunne understøtte elbilproduktion i Europa. Derudover har Grønland forekomster af guld og rubiner.

”Vi rådgiver og finansierer flere projekter indenfor grøn energi og minedrift, der forhåbentlig kan være med til at tiltrække internationale investeringer,” siger Karsten Høy.

Partnerskaber skal styrke udviklingen

Hos Nalik Ventures er det helt centralt at tilbyde attraktive og ligeværdige partnerskaber.

”I takt med den stigende interesse har vi styrket vores narrativ. Vi gør meget ud af at tilbyde partnerskaber, så de erhvervsdrivende ikke føler, vi sidder på hver sin side af bordet,” forklarer Karsten Høy.

Nalik Ventures samarbejder blandt andet med grønlandske banker, den grønlandske regering, kommuner og stakeholders.

”Vi er meget optaget af at nå ud til alle afkroge af vores store land og fungere som en inkubator for alle de spirende ideer og potentielle virksomheder. Derfor udvikler vi en digital platform i tæt samarbejde med de lokale kommuner og stakeholders, så vi kan nå ud til kunder som er iværksættere og virksomheder, fornemme de kommercielle trends og tendenser og ikke mindst finde ud af, hvad der er behov for fra syd til nord og øst til vest,” siger Karsten Høy.

Fakta

Nalik Ventures, der tæller 17 medarbejdere, hjælper iværksættere og private virksomheder indenfor:

• Rådgivning

• Produktudviklingsstøtte

• NORA projektstøtte

• Iværksætterlån

• Lån og investering

• Værktøjer til at komme i gang

Læs mere og begynd vækstrejsen her: www.nalik.gl/

This article is from: