Grundtanken bag bæredygtighed er på ingen måde ny eller revolutionerende: Forgangne generationer har mestret at genbruge, repa rere og genanvende i langt højere grad, end vi gør nu til dags, hvor forbrug-og-smid-vækkulturen har været en del af vores hverdag for længe. Vi befinder os i en hverdag, hvor det er naturligt at smide et ellers velfungerende produkt ud
fremfor at forsøge at reparere det. At lære at stoppe strømper er ikke længere en del af den almene dannelse, for det er langt lettere bare at bestille en ny pakke. Men udviklingen går heldigvis i den anden retning. Mod bed re dyder, hvor produkters levetid – og ophav og produktion – prioriteres både af producenter og forbrugere. Men som med alt andet, så er ”bæredygtighed” et relativt begreb: For hvornår er et produkt bæredygtigt nok til at blive kaldt bære
dygtigt – og hvordan ved forbrugeren, hvad de skal vælge i en jungle af termer og tiltag?
Acer i front
En af de virksomheder, som forsøger at sætte en ny standard inden for sin egen branche, er Acer. Computerproducenten ud kom sidste år med en ny serie af computere og tilbehør kaldet VERO, hvor bæredygtige tiltag og funktioner opprioriteres.
”For os er det en selvfølge, for når man som Acer fremstiller produkter, som er en vigtig del af vores alles hverdag, så er vi nødt til at lave dem på en mere bæredygtig måde. Og med VERO-serien har vi fokus på bæredygtigheden inden for både produktion, materialer, forsendelse og vores forsyningskæde,” siger Henrik Frydahl, nordisk landechef hos Acer. Det gælder eksempelvis Acers VERO Aspire-serie af bærbare computere, hvor computerens plastikdele primært består af genbrugsplast, og der er let adgang via standardiserede skruer til computerens indmad, så den let kan repareres og opgraderes – og dermed få en længere levetid. Alene det 30 procent genan vendte plast i kabinettet sparer omkring 21 procent i CO2-ud ledningen sammenlignet med en almindelig computer. Samme computer-serie har også været grobund for, at Acer siden 2019 har forbudt eller drastisk skærpet brugen af en række miljøskadelige stoffer, herunder benzen, beryllium støv og n-hexane, som håndteret forkert kan have store skadelige virkninger på miljøet.
Bæredygtighed skal tænkes holistisk Acer er ikke den eneste producent på markedet, som har lan ceret bæredygtige produktionstiltag, men når Acer er verdens fjerde største producent af computere og pc-tilbehør, så har det en effekt – særligt når man som Acer arbejder direkte med sin forsyningskæde, som også leverer til andre virksomheder. Men hvad definerer et såkaldt bæredygtigt produkt? Det spørgsmål er svært at svare på, og det gør det også svært for forbrugerne at tage de rette beslutninger, inden de trykker køb i online-butikken.
”For os handler bæredygtighed om en holistisk ansvarlighed: Vi skal stræbe efter kontinuerligt at forbedre vores produktion og materialevalg, så vores produkter har et mindre miljømæs sigt aftryk, men også tænke det ind i designet, så produkterne eksempelvis er lette at reparere. Samtidig skal den bæredygti ge mentalitet også tænkes ind i emballage og transport. Det er derfor, at vores pakker er blevet mindre, består af mere gen brugspap og batteriet pakket ind i palmeblade. Et enkelt grønt tiltag kan aldrig stå alene,” siger Henrik Frydahl.
En fælles standard for bæredygtig tech?
I dag er der ingen præcedens, når man i disse år tager de første skridt inden for lovgivning og forsøger at sætte rammerne for, hvad begrebet ”bæredygtighed” egentlig indebærer.
”Det er stadig langt de færreste, som kan give en klokkeklar definition af, hvad der udgør et bæredygtigt produkt, hverken som producent eller forbruger. For os er det en bæredygtigt holistisk tankegang med fokus på alle produktets områder, men der er behov for, at der sættes fælles standarder for, hvad bæredygtighed egentlig er. For eksempel kunne det være en klar minimumsgrænse for, hvornår et produkt må kaldes bæ redygtigt, da det giver et mål for producenterne og et pej lemærke for forbrugerne om, hvad de som minimum kan
For os er det en selvfølge, for når man som Acer fremstiller produkter, som er en vigtig del af vores alles hverdag, så er vi nødt til at lave dem på en mere bæredygtig måde. Og med VERO-serien har vi fokus på bæredygtigheden inden for både produktion, materialer, forsendelse og vores forsyningskæde
forvente sig af et bæredygtigt produkt,” siger Henrik Frydahl. Der findes certificeringer, men de fleste er målrettet virksom heden bag produktet, og ikke selve produktet, eller specifikke elementer i produktet, såsom strømforbruget i en skærm med EnergyStar-certificeringen.
”Forbrugeren mangler kort sagt en mærkningsordning på lige fod med Energimærket, som vi kender det fra hårde hvi devarer, eller i stil med Svanemærket, som netop fokuserer på den miljømæssige belastning – men på hardware. Vi som producent kan kun bakke dette op, for det vil jo kun være til
fordel for forbrugeren, industrien og miljøet,” siger Henrik Frydahl.
E-waste er en kæmpe klimasynder
Det er ikke en hemmelighed, at e-waste er én af de største kli masyndere i Nordeuropa. Den gennemsnitlige nordeuropæer producerer 22,4 kg e-waste om året, til sammenligning er det globale gennemsnit på 7,3 kg per person.
Det er meget, og det er overvældende, men den gode nyhed er, at vi aktivt kan gøre noget for at nedsætte mængden af elektronisk affald både som forbrugere, men også som pro ducenter.
”Tech bør være produceret så bæredygtigt, at flere steder i værdikæden er blevet påvirket til at genbruge, genanvende eller innovere produktionen. ’Reduce, reuse and recycle’ – dét er vores fælles mantra, altså skal fremtidens tech-produkter mindske vores miljømæssige aftryk, indeholde genanvendte materialer, og når produkterne ikke længere kan repareres, så skal hovedparten af deres hardware kunne genanvendes. Først da kan vi påstå, at produkterne er bæredygtige,” siger Henrik Frydahl.
Netop genanvendelighed er et stort tema for tiden hos både EU og diverse regeringsapparater verden over i form af ”right to repair”-bevægelsen, og her kommer Acer netop på forkant med sin Vero-serie, hvor forbrugerne og virksomheder selv relativt let kan reparere og opgradere enhederne.
”Det mest bæredygtige tech, du kan have, er det du allerede ejer, så reparationsvenligheden i et produkt er også en del af dens bæredygtige profil, og et punkt som forbrugere bør have i mente, når de køber ny computer,” siger Henrik Frydahl.
Det simple valg bør være bæredygtigt Tech-industrien er midt i en forandringsproces, hvor udbre delsen af mere bæredygtig produktion stiger. Det er imidler tid også naivt at tro, at det kommer til at ændre sig fra den ene dag til den anden.
”Vi skal skridt for skridt gentænke måden hvorpå, vi bruger vores forlængede teknologiske ’jeg,’ nemlig vores laptops, smartphones, tablets og så videre. Bæredygtighed gør ikke vores verden mere kompliceret, men mere simpel. Det simple valg bør være bæredygtigt, og bæredygtighed som standard, skal derfor være simpel,” siger Henrik Frydahl, og tilføjer: ”Heldigvis er danskere utrolig gode til at genbruge og affalds sortere, og ikke mindst er vi et omstillingsparat folkefærd. Og udover, at vi helt sikkert kan nedbringe mængden af e-waste signifikant, så kan vi om nogen få sat rammerne for, hvad bæ redygtighed som minimum egentlig bør være. Således at når man som forbruger køber en vare, som brander sig med at være ’grøn’ eller ’bæredygtig’, så ved man med sikkerhed, at produktet både indeholder genanvendte materialer, er produ ceret med mindre skadelige materialer og at dele af produktet kan genanvendes, når det ikke længere er i brug.
Vi er blevet gode til at bruge teknologien til vores fordel, når vi møder en uventet udfordring. Nu skal teknologien hjælpe os de afgørende skridt mod en mere bæredygtig verden. Teknologisk har danske virksomheder gode kort på hånden, men rammevilkårene kan blive meget bedre, og de handler ikke kun om politik og økonomi, men også om diversitet og tiltrækning af talent.
Ijulemørket er det de bløde værdier, der binder os sam men og giver os håb for hinanden. Men når julen er ovre, og hverdagen er vendt tilbage, står vi igen ansigt til ansigt med en række udfordringer, hvor digitalisering er det gennemgående greb i vores løsninger og håb. Denne jul kommer i særdeleshed på et tidspunkt, hvor vi har mange udfordringer, som påvirker vores hverdag. Krigen i Ukraine, energikrise, forsyningskrise, inflation og en klimakrise, som verden forsøger at enes om at løse bedst mu ligt.
At teknologien kan hjælpe os bedre gennem kriser, så vi un der corona, hvor det høje digitaliseringsniveau blandt borgere, virksomheder og institutioner herhjemme gjorde det muligt at tilpasse mange af vores aktiviteter de begrænsninger, vi var omfattet af.
Ligeledes bidrager teknologien i dag til, at såvel borgere som virksomheder kan overvåge energipriser og deres energifor brug og derved kan reducere de økonomiske skader som følge af energikrisen.
Kræver
Vi er blevet gode til at bruge teknologien til vores fordel på den korte bane, når vi møder en uventet udfordring. Men det bliver også teknologien, der skal hjælpe os de afgøren
de skridt mod en mere bæredygtig verden, og her står danske virksomheder generelt med gode kort på hånden på grund af den digitalisering, vi har gennemgået herhjemme de seneste årtier.
Den høje digitaliseringsgrad giver os de bedste forudsætninger for at skabe eller bidrage til nye, effektive teknologiske løsnin ger, der både kan angribe klimaproblematikken på nye måder og sikre innovative danske virksomheder konkurrencefordele og nye eksportmuligheder.
Det positive er, mange af de løsninger, der skal hjælpe os med at gøre verden til et bedre sted, ikke kræver dybe spadestik og opdagelse af helt nye teknologier, men kan udvikles ved at ud nytte eksisterende teknologier og vores veludviklede evne til at arbejde sammen.
Den danske samarbejdsevne og -vilje samt den tillid, der gene relt hersker i det danske samfund mellem borgere, virksomhe der og myndigheder er frodig jord at så nye digitale projekter i.
Om de økonomiske rammer for den digitale innovation så også er tilfredsstillende, er en anden sag.
I det hele taget vil rammevilkårene for at være innovativ, tek nologisk virksomhed fylde stadig mere i vores samfundsdebat. Hvis vi ønsker at skabe teknologisk innovation, der på mange
måder kan hjælpe os med at skabe en mere bæredygtig fremtid, har vi brug for mange flere dygtige, unge medarbejdere foran skærmene.
Manglen på IT-medarbejdere er en af vor tids helt store ud fordringer. Vi vil skulle investere endnu mere i fremtidens tek nologiske kompetencer, men det er nemmere sagt end gjort, for det gælder også om at gøre IT-uddannelserne attraktive og tiltrække de talenter, vi har brug for.
Det er efterhånden også bredt anerkendt, at større diversitet blandt tech-medarbejdere resulterer i teknologiske løsninger, der taler til flere mennesker.
Derfor vil tech-industrien også fortsat have stort fokus på at få mange flere kvinder med ombord til gavn for os alle sammen, når vi skal løse fremtidens udfordringer med teknologi.
Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk
Projektleder Emma Nordahl Jepsen, emma@partnermedier.dk
Journalister Peter Klar, Henrik Malmgreen
Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk
Forsidefoto AdobeStock 467139464 / Pcess609
Distribueret i samarbejde med Berlingske Media
Medlem af
Hold dig opdateret, følg din branche her www.businessreview.dk
Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører.
Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information o g inspiration. God læselyst!
”IoT er omdrejningspunktet i vores virksomhed. Vi valgte 3Business, fordi vi begge deler en IoT-passion, og den fleksibilitet de tilbyder, er fantastisk. Vi er i gang med et væksteventyr, og det er vi glade for, at 3Business er med på”, fortæller Torben Fog, COO i Spirii. Takket være hardwareteknologi og IoT kan Spirii etablere ladeløsninger, der krydser landegrænser. Det giver Spirii en fremtidssikret platform. Læs mere om IoT på 3Business.dk
Der er sket en positiv udvikling i måden, vi taler bæredygtighed på. Fordomme mod bestemte brancher brydes ned i takt med, at virksomheder tager større og større ansvar for at sikre en ’grønnere’ fremtid. Det lover godt, men hverken forbrugere, producenter eller virksomheder kan skabe resultater alene. Det skal ske i fællesskab. Derfor har Elgiganten lagt sig i selen for at gå i dialog med både kunder og medarbejdere omkring de mange muligheder, der er for at genbruge, genanvende og forlænge produkters levetid – sammen.
Flere og flere danskere tager miljøhensyn med i overvejelserne, når elektronikken skal købes el ler udskiftes, fortæller Peder Stedal, adm. direk tør:
- Samtidig ser vi en stigende bekymring blandt vores kunder, som i nogen tid har måttet kæm pe med stigende energi- og fødevarepriser. Ikke desto mindre er bæredygtighed kommet for at blive – og det er vigtigere end nogensinde, at vi forholder os til, hvordan vi kan passe på miljø, natur og klima. Også når økonomien er presset.
Mere glæde og gavn af hvert eneste produkt Elgiganten arbejder særligt på at ændre ”brug-og-smid-væk” kulturen gennem en række tiltag, der bl.a. skal give produkter længere levetid samt sikre, at udtjent elektronik i højere grad genbruges, genanvendes eller opgraderes ved simpel udskift ning af mindre dele.
- På få år har vi opbygget Nordens største reparationsservice inden for elektronik. Vi har simpelthen et unikt udgangs punkt for at lede vores branche fra en “brug-og-smid-væk” kultur til en cirkulær økonomi, hvor alle får mest mulig glæde og gavn af hvert eneste produkt. Derfor tilbyder vi også ser vices, der hjælper vores kunder af med alt fra gamle køleskabe til computere og TV. Også dataholdige produkter, som tablets og smartphones, hjælper vi med at sende til genanvendelse på forsvarlig og sikker vis. Her fjernes persondata fra hvert eneste produkt, mens alle dele pilles fra hinanden og genan vendes ned til de enkelte metaller.
Elgiganten har et ansvar for at gå forrest Som markedsleder tager Elgiganten aktiv del i den grønne omstilling. Noget der lægges mærke til blandt medarbejderne. Martin Hansson, varehuschef i Aalborg – Nytorv, fortæller: - Jeg er stolt af at repræsentere en virksomhed, som går for
rest. Det sikrer, at vi også i fremtiden vil være det fortrukne valg, når vores kunder skal handle elektronik. Vi har arbejdet med bæredygtighed i mere end 10 år og er allerede kommet utroligt langt.
Vi modtager og hjælper med at sende kunders gamle elek tronik til genanvendelse, vi har en portal med 4 millioner reservedele og har gennem den seneste tid givet tusindvis af produkter nye liv i stedet for at kassere dem. Elgiganten var ligeledes blandt de første til at afskaffe den fysiske tilbudsavis, som indtil 2019 blev husomdelt - her er sparet mange tons papir.
Kunder vil have produkter med længere levetid Martin har også bemærket, at kunderne i højere grad er påvir ket af stigende fødevare- og energipriser:
- Der er ingen tvivl om, at kunderne er bekymrede. Folk er mere bevidste om, hvad de køber. Især er der en klar holdning til at købe bedre kvalitet, da det oftest betyder at TV’et, trø jen eller tasken holder længere. En tendens der ikke kun ses indenfor elektronik, men spænder bredt og noget, der trods omstændighederne glæder os. På den måde kan vi hjælpes ad med at spare på de knappe ressourcer, som for vores vedkom mende indgår i fremstillingen af elektronik.
Gammel elektronik kan omsættes til kontanter eller mine-coins
Danskerne har flere millioner elektriske produkter gemt i skuffer og skabe rundt om i hjemmene. Elektronikskrot der kan sendes til genanvendelse og blive til nye produkter – eller få nyt liv.
- Vi har rigtig mange fantastiske muligheder for at hjælpe kunder af med deres gamle og udtjente elektronik. Med vo res ”trade-in” kampagner kan kunder indlevere elektronik og få kontanter retur velvidende, at deres gamle telefon får nyt liv. Vores seneste kampagne ”Urban Miner”, som henvender sig mest til gamere, giver også mulighed for at bytte gammel elektronik til mine-coins, som bl.a. kan bruges til nye verdner og skins i det populære spil Minecraft.
Medarbejdere hjælper ledelsen med at spotte ’grønne’ initiativer
Elgiganten har skabt et bæredygtighedsnetværk bestående af mere end 80 udvalgte medarbejdere. Korpset skal bidrage med at håndtere kundernes stigende interesse for bæredyg tighed og være med til at identificere lokale indsatser, som Elgiganten kan igangsætte til fordel for planet og miljø. Julie Bilstrup, kasse- og serviceansvarlig, er en del af netværket: - Jeg synes, det er en virkelig god mulighed for at viderefor
Vores seneste kampagne ”Urban Miner”, som henvender sig mest til gamere, giver også mulighed for at bytte gammel elektronik til mine-coins, som bl.a. kan bruges til nye verdner og skins i det populære spil Minecraft.
midle direkte fra ledelsen til varehusene, hvad vi gør for at bli ve grønnere i Elgiganten. Samtidig giver det ledelsen adgang til ”direkte kilder” i varehusene, der kan give input og indspil til, hvordan den grønne omstilling kan ske i praksis. Det er et
”netværk, som hjælper hele kæden med løsninger og ideer til, hvordan vi hele tiden kan blive bedre.
Genbrug frem for nyt
Også Julie mener, at Elgiganten har et ansvar for at tage del i den grønne omstilling:
- Det er vigtigt, vi går forrest og hæver standarden i elektro nikbranchen. Både gennem de ting vi selv kan påvirke, men også i den dialog vi har med vores kunder. Her har vi en unik mulighed for at rådgive dem om ’grønnere valg’, når elektro nikken skal udskiftes eller skrottes.
Jeg håber, at vi sammen kan blive endnu bedre til at tænke genbrug frem for nyt, at vi kan forlænge produkters levetid i stedet for at skrotte – og skrotte på forsvarlig vis, når produk terne ikke virker længere.
• Elgigantens varehuse er blandt de mest ener gieffektive i Danmark og bruger i dag 30% mindre strøm end for 10 år siden - til trods for et samtidigt stigende antal varehuse
• Elgiganten har som første elektronikkæde indgået et samarbejde med det internationale certificeringsselskab Ecovadis. Ecovadis følger op på Elgigantens leverandørers arbejde med miljø, etik, ansvar og bæredygtigt indkøb
• Elgiganten har en reservedelsportal kaldet Elcare med mere end 4 millioner reservedele som til lader Elgigantens kunder at forny og forlænge deres produkters levetid
• Hvert år indsamler Elgiganten-koncernen mere end 30.000 tons elektronisk affald til genanvendelse
• Elgiganten hjælper kunder af med udtjent elek tronik på miljørigtig og forsvarlig vis – også produkter, der ikke er købt i Elgiganten
• Elgiganten overgik i 2019 til kun at udsende tilbudsaviser online. En papirbesparelse på mere end 1 million aviser om ugen
Læs mere på elgiganten.dk/baeredygtighed
Martin Albertsen Hansson, varehuschef i Elgiganten Aalborg Nytorvet. Julie Bilstrup, Cashier Responsible i Elgiganten Viby En del af Elgigantens bæredygtighedsambassadørerEpson hjælper sine kunder med at spare op til 85 procent CO2 på kontorets printerfunktion. Det sker med en patenteret, varmefri blækteknologi og printere med meget færre bevægelige dele end hidtil, så omkostninger til energi og service reduceres markant
Af Peter KlarDet kolde blæks indtog i printerne på office-mar kedet kan sammenlignes med indfasningen af LED-belysning på kontorer, for begge teknolo gier bidrager til at reducere energiforbruget. Men der er en afgørende forskel, og den hand ler om omkostningen ved at udnytte den nye teknologi til at blive mere grøn, forklarer Jesper Sommer, Country and Sales Manager i Epson Danmark: ”Hvor man hidtil på office-markedet har benyttet laserprintere, kan man nu bruge printere med koldt blæk. Det svarer lidt til, at man før i tiden brugte glødepærer, og nu er LED-pæren så kommet. Men hvor LED-pæren er en del dyrere end glødepæ ren, er printere med koldt blæk-teknologi faktisk ikke dyrere end de laserprintere, office-markedet har været vant til. Og dertil kommer så alle besparelserne i form af mindre strømfor brug, lavere CO2-udledning og sparet tid, fordi de meget færre bevægelige dele i printere med koldt blæk, reducerer behovet for service og reparation.”
Ned med CO2 og strøm
Med sine nye print-teknologi med koldt blæk har Epson givet virksomheder en oplagt mulighed for at blive mere miljøvenlige, for der er meget at hente ved at gå fra laser eller konventionel, varm blæk-teknologi til koldt blæk, forklarer Jesper Sommer.
Epson er en global teknologisk leder, dedikeret til at forbinde mennesker, ting og information med virksomhedens originale, effektive, kompakte og præcise teknologier. Med et line-up, som strækker sig fra inkjetprintere og digitale printsystemer til 3LCD projektorer, ure og industrielle robotter, er virksomheden fokuseret på at fremme innovation og overgå kundernes forventninger til inkjet, vi suel kommunikation, bærbart udstyr og robotter. Globalt har Epson Group mere end 81.000 med arbejdere i 85 virksomheder.
Vores printerløsninger med koldt blæk er en oplagt måde at nedbringe virksomhedens CO2-aftryk på.
”Vores printerløsninger med koldt blæk er en oplagt måde at nedbringe virksomhedens CO2-aftryk på. Hvis virksomheden i alt ønsker at hente 70 procent på CO2-forbruget, kan den kom me det første skridt ved bare at skifte til koldt blæk og dermed reducere såvel printerflådens strømforbrug og CO2-udledning med op til 85 procent.”
Meget færre bevægelige dele
Midlet til de store CO2-besparelser gennem miljøvenlige prin terløsninger er Epsons nyeste printer- og blækteknologi med koldt blæk, som bryder afgørende med den måde, printere tra ditionelt er opbygget og fungerer på.
Og i det nye år kommer Epson endda med endnu flere nye pro dukter inden for multifunktionsprintere, som kan alt fra scan ning, print og kopiering til efterbehandling.
De nye printere vil tilfredsstille det store midtersegment, så Ep son kan servicere hele office-markedet med miljøvenlige prin ter-løsninger baseret på koldt blæk-teknologien. Mens en konventionel laserprinter har mellem 30 og 40 bevæ gelige dele, har Epsons printere kun otte.
Det eneste, man som bruger skal gøre ved en Epson-printer, er at fylde blæk på, og så bliver den ved med at køre med op til 120.000 print, før der skal ny blæk på.
”Det vil sige, at der ikke skal skiftes diverse enheder, fordi der kun indgår blæk i den måde, Epson printer på. Det er godt for miljøet og for brugerne, der kun skal fylde papir og blæk på printeren, mens det samlede ressourceforbrug ved office-print bliver minimeret. siger Jesper Sommer.
Opvarmning af blækket behøves ikke Epsons patenterede, varmefri blækteknologi kører med luftsty ret dispensering af blækket. Teknologien medfører, at kompo nenterne ikke skal varmes op til meget høje temperaturer, og at printeren kan arbejde mere præcist end blækprintere af andre fabrikater, der ikke er baseret på boldt blæk-teknologi.
”Med koldt blæk skal der altså heller ikke bruges strøm til opvarmningen lige som tidligere. Alt i alt bliver totalomkost ningerne, TCO, ved at drive en professionel printerflåde med den nyeste, miljøvenlige teknologi fornuftig som et bevis og eksempel på, at det ikke behøver at være dyrt og besværligt at vælge miljørigtige løsninger,” siger Jesper Sommer.
Potentialet i at gå fra opvarmet til koldt blæk bliver ekstra ty deligt, når man tager i betragtning, at store dele af erhvervsli vet – ikke mindst når det gælder tryk af aviser, magasiner og plakater – stadig benytter blækteknologi i printerne.
”Det er faktisk kun eller især det store office-marked, som holder fast i laserprint og har til gode at se den naturlige for bedring i økonomi og bæredygtighed ved at skifte til blæk, der i kraft af vores nye løsninger med koldt blæk bringer så mange fordele med sig.”
Epsons miljøvenlige printerteknologi kaster løbende nye priser og certificeringer af sig. For eksempel har Epson hø stet adskillige af de såkaldte Green-priser, der uddeles af det uvildige, internationale testorgan DataMaster Lab til print produkter, som har den mindste overordnede indvirkning på miljøet.
Derudover er Epson blevet tildelt Platinum-status af det uaf hængige bureau, EcoVadis, som hvert år vurderer og rangerer 30.000 virksomheder i hele verden.
Platinum-vurderingen er blevet tildelt som anerkendelse af Epsons samlede globale CSR-initiativer, idet EcoVadis foku serer på fire temaer: miljø, medarbejder- og menneskerettig heder, etik og bæredygtigt indkøb.
Platinum-vurderingen betyder, at Epson er blandt de førende 1 procent af virksomheder i sin branche.
Epsons har som officielt, globalt mål at være CO2-neutral i 2030 og CO2-negativ i 2050, hvor Epson udelukkende vil bru ge genanvendte materialer i sin produktion.
Langt de fleste virksomheder slæber i en eller an den udstrækning rundt på det, man kalder for teknologisk gæld. Det skal forstås på den måde, at virksomhedens it-infrastruktur måske ikke er så opdateret, som det kunne være ønskeligt, og selv om det på overfladen kan se ud, som alting egent lig spiller, som det skal, kan der under overfladen godt gemme sig markante og langt fra ligegyldige udfordringer.
”I dag er de fleste forretningskritiske processer i en virksom hed tæt forbundet med virksomhedens it-infrastruktur, og selv om produktionsapparatet eller bogholderiet måske fungerer på glimrende vis, kan det meget vel være, at it-infrastrukturen ikke i tilstrækkelig grad understøtter virksomhedens forret ningsmæssige udvikling. Snitfladen mellem it og forretning er nemlig ekstremt vigtig, blandt andet fordi kvalificerede ledel sesbeslutninger i dag er datadrevne”.
til at gøre noget ved sin it-infrastruktur, er det vigtigt aller først at få genskabt overblikket og identificere, hvilke indsats punkter, der er vigtigst. Det er typisk indsatspunkter, der er koblet direkte til de forretningsmæssige processer”, siger Lars Kok videre. Han er bestemt ikke alene om at have de tanker.
Skal tages seriøst Komplex it har et tæt partnerskab med IBM som strategisk leverandør af infrastrukturløsninger, og Thomas Kovsted, der er General Manager for IBM Danmark, er ganske enig med Lars Kok.
Han fortæller blandt andet, at en international undersøgelse, foretaget af konsulenthuset Gartner blandt erhvervsledere, dokumenterer, at ikke mindre end 84 pct. af de adspurgte sva rer, at teknologisk gæld har signifikant indflydelse på deres forretning, og at ca. 41 pct. af deres it-budget kan henføres til denne.
”Teknologisk gæld i form af egenudviklet softwarekode er mere besværlig og omkostningstung at afvikle end anden tek nologisk gæld. Det er typisk den gæld, der hæmmer produkti viteten mest og gør det vanskeligt at være agil og konkurren cedygtig. Problemstillingen bliver for mange virksomheder stadig mere betydende i takt med, at digitale løsninger bliver så integreret i forretningen, at de bliver til selve forretningen. Derfor hjælper IBM mange store kunder med at modernise re deres applikationer, og vi er selv gået forrest med hensyn til at afvikle vores egen teknologiske gæld”, forklarer Thomas Kovsted.
Fra support til udvikling Gartner forudser endvidere, at i 2023 kan de I&O ledere (In trastructure & Operations) i virksomhederne, der forholder sig aktivt til at reducere det, man vel også kan kalde for det teknologiske efterslæb, skabe momentum for væsentlig hurti gere eksekvering af forretning samt i markant omfang konver tere anvendte medarbejdertimer fra support til forretnings strategisk udvikling. Thomas Kovsted har imidlertid endnu et godt råd:
Teknologisk gæld kan sammenlignes med økonomisk gæld. Hovedstolen er det, det vil koste at afvikle selve den teknologiske gæld. Den bør betragtes som et forretningsproblem og ikke it-pro blem. Renterne er den tid og de ressourcer, der påløber, når nye funktioner skal integreres i de gamle systemer, mener Thomas Kovsted, der er General Manager i IBM Danmark.
med sikkerhed. For det første siger det sig selv, at hvis en virksomhed har en it-infrastruktur, der har formeret sig ved knopskydning, er det svært at have overblik over sikkerhe den. For det andet betyder forældede applikationer, hvortil der måske ikke længere kan fås sikkerhedspatches, en mar kant øget risiko cyberkriminalitet, der måske endda kan være en trussel for hele virksomhedens eksistens”, slutter Lars Kok.
”Snitfladen mellem it og forretning er ekstremt vigtig, blandt andet fordi kvalificerede ledelsesbeslutninger i langt de fleste virksomheder i dag er datadrevne”, forklarer adm. direktør i Komplex it, Lars Kok.
Start med at få overblik
Det siger Lars Kok, der er adm. direktør i Komplex it, hvor man leverer it-infrastruktur til en bred vifte af danske virksomheder, såvel private som offentlige. Det kan imidlertid være lettere sagt end gjort at skifte sin eksisterende it-infrastruktur ud. Dels skal forretningen holdes i gang, mens det sker, dels kan det være svært at få indsigt i, hvor man skal sætte ind først. Ofte sker opdatering over tid ved knopskydning, hvilket kan betyde, at overblikket mistes.
”Hvis man som virksomhed står i en situation, hvor det er tid
”Det er vigtigt, at virksomheder og offentlige instanser har af sat nok ressourcer til de projekter, der skal modernisere appli kationerne således, at de gamle applikationer holdes opdateret og ikke i overgangsfasen repræsenterer en sikkerhedsrisiko for forretningen. Jeg er enig med Lars Kok i, at det handler om planlægning, men der skal altså afsættes ressourcer nok til at drive begge platforme samtidig. Ellers kan det gå galt”.
Glem ikke sikkerheden IBM har siden 2006 været strategisk leverandør til Komplex it, der er Platinum Business Partner, og dette partnerskab har blandt andet betydet, at man sammen også er gået ind i en række segmenter, hvor IBM måske ikke tidligere har været så kendt.
Fokus har især været på cloud, servere, storage samt backup og recovery, men Lars Kok påpeger endnu et element, der er væsentligt at forholde sig til, når talen falder på teknologisk gæld.
”Nemlig sikkerhed. Teknologisk gæld hænger nøje sammen
Ansvaret for afvikling af en virksomheds teknologiske gæld ligger ikke hos it-chefen, men hos virksomhedens direktion og dens bestyrelse.Selv om offentlige virksomheder på nogle punkter adskiller sig markant fra private, har både de offentlige virksomheder, borgerne og politikerne stor gavn af nye intelligente ERP-systemer, forklarer SAP-huset 2BM.
Af Peter KlarIdisse år er offentlige virksomheder nøjagtigt som pri vate virksomheder optaget af at optimere deres proces ser og udnytte de data, de genererer, til at skabe bedre og mere effektive ydelser, og de har lige så stor gavn af nye intelligente ERP-systemer som de private virk somheder.
”Men der er stadig også afgørende forskelle på den of fentlige og private sektor, og det skal ERP-systemet og dets integrationer kunne håndtere,” siger Ellen Steen-Petersen. Hun er Principal Consultant i SAP-huset 2BM og har hjulpet private og offentlige virksomheder med IT gennem mere end 25 år. ”Derfor ved jeg også, at de processer, der i dag anvendes af de store private koncerner, også kan anvendes – næsten som de er – i de offentlige virksomheder. Produkterne er forskellige, men kravene til registrering af data er meget ens.”
De store offentlige virksomheder, der anvender SAP som de res ERP-system, er allerede nået langt, og nu går de – som mange af deres private kolleger – skridtet videre og skifter til SAP S/4HANA, der giver dem mulighed for at for at øge digitaliseringen af processerne. I SAP S/4HANA bliver det endnu nemmere at tilpasse sine processer og valg i forhold til den udvikling, man har brug for. I SAP S/4HANA er forret ningsoverblikket i fokus, så man hurtigt kan skaffe sig over blik over situationen, både når det gælder leverandører, egne ydelser og de offentlige virksomheders kunder, som i sidste ende er borgerne.
”Med systemets udnyttelse af kunstig intelligens og indbyg gede analyser får den offentlige virksomheds ledelse optimale forudsætninger for at træffe hurtige og oplyste valg i virksom hedens interesse, når vilkårene pludselig ændrer sig,” siger Ellen Steen-Petersen.
Regler og love ændrer sig Og lige som private virksomheder skal være compliant, skal offentlige virksomheder i deres daglige drift udmønte lov
givning, der kan ændre sig med kort varsel. ”Offentlige virk somheder er underlagt et andet sæt af regler end private virk somheder. De offentlige virksomheder skal forholde sig til faktorer som aktindsigt og en anden form for gennemsigtig hed, og de skal aflevere regnskab, ikke til aktionærer i klassisk økonomisk forstand, men til myndigheder og politikere. Det stiller nogle andre krav til rapportering og dokumentation, som blandt andet gør, at offentlige virksomheder typisk ikke kan køre med cloud i samme grad som private virksomhe der, fordi deres ERP-system også skal integreres med andre offentlige IT-kernesystemer, der ikke er i skyen. Disse regler, omstændigheder og specielle behov skal vi forstå, når vi til passer vi SAP S/4HANA til de offentlige virksomheder,” siger Ellen Steen-Petersen.
Men lige som private virksomheder har offentlige virksom heder glæde af, at de med et intelligent ERP-system som SAP S/4HANA kan leve op til alle krav om registreringer i ét in tegreret system – for eksempel lagertræk, registrering i regn skab og forbrug af arbejdstid.
Både medarbejderen, der besigtiger tilstanden på banelege mer i Danmarks jernbanesystem, og hjemmehjælperen, som er ude hos en borger, kan arbejde på en tablet med en bruger flade, der integrerer med det samlede ERP-system og kerne systemerne bagved.
Tænke i sammenhænge Dermed er SAP S/4HANA et værktøj for offentlige virksom heder til at understøtte de digitale processer gennem hele sin forsynings- og servicekæde.
”Offentlige virksomheder har også stort fokus på tidsforbrug og effektivisering, og der giver det intelligente ERP-system med indbygget kunstig intelligens og automatisering de bed ste muligheder for at optimere processer, tænke i sammen hænge og genbruge data, som jo i vore dage ligger der for at blive brugt, så virksomheden bliver bedre.”
Bedre beslutninger for alle Det understøtter digitaliseringen af den offentlige sektor – men det understøtter også kvaliteten af de beslutninger, som i sidste ende skal træffes af politikere.
”Jo mere vi digitaliserer vores offentlige sektor, jo mere oplyst er det grundlag, som politikere skal træffe beslutninger på – uan set om den offentlige virksomhed, de har ansvar for, er kom munal, regional eller statslig. Det intelligente ERP-system og de vigtige databaser, som det bidrager til at opbygge, kan hjælpe det offentlige med at skærpe fokus på, at pengene bliver brugt på den mest hensigtsmæssige måde. Og de data og rapporter, der ligger til grund for politiske beslutninger, kommer i kraft af intelligente ERP-systemer som SAP S/4HANA hurtigere end nogensinde,” siger Ellen Steen-Petersen.
Læs mere på www.2bm.dk
”Det intelligente ERPsystem og de vigtige data baser, som det bidrager til at opbygge, kan hjælpe det offentlige med at skærpe fokus på, at pengene bliver brugt på den mest hensigtsmæssige måde”, udtaler Ellen Steen-Peter sen, Principal Consultant i SAP-huset 2BM.
Erfaringen og tyngden fra ældre, større virksom heder er vigtig for den grønne omstilling, men lige så vigtige er de nye innovative, bæredygtige løsninger, som iværksætter-virksomheder kan levere. De store virksomheder er i vid udstræk ning selv i stand til at sætte mål og agere i en am bitiøs retning, men politikere og organisationer skal gøre en særlig indsats for at få SMV’erne med. For det er især blandt iværksætterne, at der bliver igangsat nye idéer og banebrydende teknologiske løsninger.
Men for at det kan lykkes, skal der fokus på tre ting. For det første kan den offentlige sektor i høj grad gå forrest og gøre en stor forskel, hvis de opprioriterer grønne indkøb. Det betyder også, at der skal sættes et CO2-reduktionsmål for offentlige indkøb, så efterspørgslen på grønne innovative løsninger sti ger. Markedet skal simpelthen i højere grad understøtte grønt iværksætteri.
For det andet er der brug for større tålmodighed og risikovil lighed hos både det offentlige og private, når det gælder finan
siering og skalering af green tech-løsninger. Mange mindre virksomheder har fysiske produkter, der kræver dyrt udstyr at teste, lange udviklingsforløb og svære produktionsprocesser.
Det skal vi kunne rumme.
Sidste forudsætning for at skabe mange flere nyskabende tek nologiske grønne løsninger blandt iværksættere er, at forsk ningen på universiteterne i højere grad omsættes til virkelige løsninger. Mulighederne for at modne og udvikle de spinouts, der skal løse de problemer, vi står overfor, bør forbedres.
Og derfor skal det gøres nemmere for iværksættere at overføre rettigheder fra universiteterne til private virksomheder. Det bliver i dag oplevet som meget ressourcekrævende.
Det er, hvad DI hver dag sammen med dansk erhvervsliv kæmper for. For vi kommer ikke i mål uden teknologiens og iværksætternes hjælp.
Artiklen og foto er en del af temaet Tech for the Planet 2022, udgivet af TechSavvy Media.Som repræsentant for it-branchen er der ingen tvivl om, at vi har en stor rolle og ansvar på denne front. Først og fremmest skal vi kigge indad og erkende, at det globale teknologi- og dataforbrug også spiller en rolle for klimaet. Siden 2010 er antallet af internetbrugere for doblet, mens dataforbruget globalt er 15-dob let. Alene i 2020 steg internettrafikken med 40% pga. vide omøder, streaming, online gaming og sociale medier, hvilket betyder, at it-branchen i dag står for 1-2% af det samlede ener giforbrug i verden.
Man kan frygte, at datamængderne og dermed energiforbruget vil fortsætte med at stige i fremtiden, og at it-branchen dermed vil blive et stigende problem for klimaet. Heldigvis forholder det sig ikke sådan. For netop brugen af tek nologi har været med til at holde energiforbruget nede især i datacentrene i en sådan grad, at vi nu ser flere datacentre skrive under på, at de vil være klimaneutrale i 2030.
Vi skal skabe en grøn efterspørgsel
Der er slet ingen tvivl om, at vi har et stort uudnyttet grønt potentiale i digitalisering, data, IoT og AI. World Economic Forum vurderer f.eks., at digitale teknologier kan reducere klo dens udledning af CO2 med 15% i sektorer som byggeri, trans port og landbrug m.m.
Ser man på byggebranchen, der både mht. af brugen af cement og beton samt ineffektiv opvarmning/køling af bygninger, der
står for omkring 20% af udledningen af drivhusgasser, ligger der et kæmpe potentiale i at bruge sensorer, IoT og kunstig in telligens til at optimere energiforbruget i hele bygningens le vetid.
Indenfor transport vil man kunne nedsætte CO2-udlednin gen markant ved at bruge AI til at optimere ruteplanlægning og trafikflow samt give mulighed for førerløse biler og Mobili ty-as-a-Service (MaaS) i trafikken.
I landbruget findes der også allerede løsninger, der kan mind ske brugen af gødning, optimere vandforbruget og opnå ener gibesparelser.
Paradoksalt nok svarer blot 54 % af de danske virksomheder, at it og teknologi har hjulpet dem med at træffe miljøvenlige be slutninger, hvilket er den laveste andel i EU. Og kun hver femte danske virksomhed ser digitalisering som et middel til at opnå deres grønne ambitioner.
Med andre ord har en stor del af dansk erhvervsliv ikke indset, hvad grøn teknologi kan gøre for at fremtidssikre ens virksom hed, hvilket er et kæmpe problem, hvis vi skal nå vores fælles klimamål og være konkurrencedygtige i det 21. århundrede. Ærgerligt da løsningerne allerede findes. Det eneste der mang ler, er viden og modet til at anvende dem.
Det kræver derfor, at de grønne teknologivirksomheder øger indsatsen for at markedsføre de løsninger, der er tilgængelige på tværs af industrier.
For hvis ikke mulighederne og værdien i den grønne omstilling bliver tydelige, så ender vi med at danne bagtrop i det globale
kapløb, hvor visionen ellers har været at være foregangsland, indenfor den grønne omstilling.
Kommer ikke uden om grøn tvang
Desværre har vi ikke tid til at vente på, at efterspørgslen natur ligt udvikler sig. For at nå vores klimamål er der også brug for, at politikerne og det offentlige spiller en aktiv rolle og begynder at stille klare grønne krav. Hvis der ikke sættes konkrete mål til f.eks. byggeindustrien, transportsektoren eller landbruget, er der ingen, der følger op på det. Og så når vi ingen vegne. Så selvom der er et stort behov for at øge efterspørgslen og trangen til at blive bæredygtig, så er der i lige så høj grad brug for grøn tvang.
Der bør derfor udvikles en ambitiøs og konkret handlingsplan for, hvordan digitalisering skal bidrage til realiseringen af vores klimamål både i det offentlige, på energi og- forsyningsområdet samt på tværs af de private sektorer.
Kommunerne skal f.eks. tvinges til indarbejde konkrete bære dygtige indkøbsmål i deres økonomiaftale, så de bliver tvunget til at købe grønt fra erhvervslivet.
Og det skal være tydeligt, hvilke sektorer, brancher og tekno logier vi særligt vil investere i for at omstille dansk erhvervsliv. F.eks. kunne man stille krav til, at der investeres i digital energi styring i fremtidens bygninger.
Vi kan stadig nå klimamålene for 2030, men det kræver, at vi bruger både gulerod og pisk, hvis vi skal flytte et helt samfund, på de få år der er tilbage, inden vi rammer 2030.
Vi står overfor en kæmpe individuel, samfunds- og erhvervsmæssig opgave, hvis vi skal nå klimamålene (og det skal vi) om at reducere CO2 udledningen med 70% inden 2030. Tiden løber hastigt fra os, og det kræver, at vi træffer nogle svære beslutninger.IT-Branchen
Skærpede grønne indkøbskriterier bliver virke lighed, hvis du da som it-leverandør ikke alle rede er blevet mødt af stigende krav og ønsker omkring dette. Så skarp var konklusionen på et netop afholdt møde om grøn omstilling i IT-Branchen.
Sidste år blev hver 4. bestyrelsespost i Dan mark besat af personer med bæredygtighedskompetencer. Og samtidig har 63% af de største danske virksomheder allerede CO2-mål i strategien, og hos godt hver fjerde CEO er disse mål skrevet ind i bonusordningen.
Så der er ingen tvivl om, at kravene, til at kunne dokumentere sit grønne bidrag og bæredygtighed generelt, vil stige. ”Vi oplever flere og flere virksomheder, der arbejder på deres eget sæt af grønne krav. Og det er jo isoleret set rigtigt tænkt, men det skaber også en risiko for, at der vokser en hel jungle op af forskellige mål, krav og indikatorer, som it-leverandø rerne skal leve op til,” udtaler Troels Johansen, chefkonsulent i IT-Branchen.
IT-Branchen havde derfor samlet Policy Boardet for Grøn om stilling til et indledende møde om, hvordan vi som branche får skabt en række fælles grønne minimumskrav og tildelingskri
terier, som kunderne kan måle it-leverandørerne op mod hin anden på.
Mål og kriterier, der bygger på internationale standarder og EU’s grønne indkøbskriterier (Green Public Procurement cri teria).
Fokus på hardware og datacentre Ambitionsniveauet for kravene til mere grønne og bæredygti ge it-løsninger er højt i IT-Branchen, og der var også en god diskussion i boardet om, hvad kunderne ønsker at måle på, og hvad branchen reelt kan levere af data på ressourceforbrug og klimaaftryk.
F.eks. oplevede nogle, at kunderne gerne ville kunne doku mentere energiforbruget helt ned på den enkelte applikation, system eller bruger. Men det kan være næsten umuligt at måle, hvis man som it-leverandør ikke ejer alle led i værdikæden, f.eks. inden for levering af datacenterydelser. Netop derfor er der brug for at blive enige om nogle fælles ind købsmål, så hver virksomhedskunde ikke opfinder deres egne urealistiske målekriterier.
”Vi vil gerne definere nogle ambitiøse bæredygtighedsmål, så it-indkøberne kan sammenligne vores løsninger i forhold til
den grønne agenda. Men vi skal også være realistiske i forhold til, hvad der praktisk er muligt, og derfor indgår vi også i en god og konstruktiv dialog med kunderne, så vi sammen kan fremme de grønne indkøb,” udtaler Troels Johansen.
Proces i gang inden stort industrimøde
Policy Boardet blev enige om, at man til at starte med, vil fo kusere på grønne krav i forhold til hardware, datacentre, ser verrum og cloud-tjenester, da det er de områder, hvor man er kommet længst i forhold til at måle på f.eks. levetid, genbrug og energiforbrug.
Man kører nu en skriftlig proces for at blive skarpere på de mere konkrete indkøbskrav, så man kan præsentere dem til et større industrimøde, hvor bl.a. Mærsk, Ørsted, COOP, Rambøll og Hempel deltager.
Ambitionen er, at man sammen med nogle af Danmarks største it-indkøbere kan blive enige om en række grønne indkøbskri terier, som hele erhvervslivet efterfølgende kan opfordres til at bruge, når de skal investere i fremtidens it-løsninger.
Der forhandles på livets løs på Marienborg, og medierne flyder over af politiske kommentatorer der spekulerer i de finere detaljer i et muligt regeringssamarbejde mellem Socialdemokratiet, Venstre og hvem ved, andre potentielle koalitionspartnere.
Af Dansk ErhvervMen et af vor tids vigtigste temaer blev aldrig diskuteret under valgkampen, og det er både et demokratiske problem og en økonomisk og kommerciel risiko for Danmark. I hvert fald hvis man spørger hos Dansk Erhverv.
”Digitalisering var fraværende i valg kampen, selvom netop digitalisering og teknologier er en af nøglerne til at løse de store samfundsudfordringer, vi står overfor – klima, en ny verdensorden, et sundhedsvæsen og en velfærdsstat under pres og så videre”, lyder det fra vicedirektør Casper Klynge, som fortsætter:
”Det er temaer som burde optage enhver politiker uanset par tifarve, og hvad der manglede i valgkampen håber vi kommer med i det kommende regeringsgrundlag, uanset hvordan bog staverne falder på plads. Hellere på side 1 end side 32, men vi er ikke urimelige mennesker, så øverst på side 2 er også helt fint”.
Dansk Erhverv har en politisk ønskeliste. Den vender vi tilba ge til. Men først et kig ud over det internationale teknologi politiske landskab, Danmark skal finde sine ben og navigere i. ”Jeg husker en sen eftermiddag i marts, hvor vi sad med en af de centrale EU-kommissærer på et kontor i den øverste del af Berlaymont-bygningen i Bruxelles. Udsigten over EU-om
rådet var god og vejret fejlede for en gangs skyld heller ikke noget. Men det var ikke grunden til, at det var et møde jeg sjældent skal glemme. Det var derimod EU-kommissærens budskaber, der blev grundigt indprentet i hukommelsen”, mindes Casper Klynge.
Mødet kredsede nemlig om de højaktuelle diskussioner i Europa om såkaldt ’strategisk autonomi’ og ’digital suveræni tet’. Og bekræftede, at det er en dagsorden der stikker dybt og ikke forsvinder foreløbigt. Det handler bl.a. om energipolitik og afhængighed af russisk gas, ikke mindst siden begyndelsen af Ukrainekrigen.
Men for en lang række regeringer og EU-kommissærer – og mange andre europæere – handler bekymringerne i lige så høj grad om teknolog. Og om et ønske om at frigøre sig fra mar kedsdominans fra globale teknologivirksomheder. ”Fundamentalt set drejer bekymringen sig i Europa om, at vi som kontinent ikke falder bagud i den digitale tidsalder. Hvordan vi skaber fremtidens vækst og jobs i en dataøko nomi. Hvordan vi skaber sikker infrastruktur i en tid, hvor cybertruslen stiger i takt med digitaliseringen. Hvordan vi skaber markeder med reel konkurrence, valgmuligheder og forbrugerbeskyttelse. En tsunami af reguleringer er ved at skylle udover Europa, fordi der opleves et stort behov for at definere nogle klarere rammebetingelser”, siger Casper Klynge.
• Digital infrastruktur topper prioritetslisten over virk somhedernes rammevilkår, viser en ny undersøgelse blandt Dansk Erhverv medlemmer. Vi skal fremme næste generations net (5G og fiber), samt øge fokus på cloud – med en balanceret tilgang, der drager fordel af globale udbyderes investeringer, men også sikrer sam arbejde med danske virksomheder.
• Sikkerhed: Cyberangreb er en alarmerende del af trus selsbilledet. Den hybride krig i Ukraine har vist, hvor ødelæggende angreb kan være. Men også herhjemme er risikoen aktuel. Halvdelen af danske virksomheder har været ramt af mindst en cyberhændelse i løbet af det sidste år.
• Grøn innovation: Mulighederne for kommerciel anven
delse af teknologier som kunstig intelligens er enorme, som danske virksomheder allerede har bevist indenfor bl.a. sundhedssektoren. Flere styrkepositioner skal i spil – ikke mindst grønne, digitale løsninger. EU’s fokus på ’Twin Transition’ – det grønne og det digitale, er et om råde Danmark har potentialet til at føre an på.
• Kompetencer: Digitale kompetencer og uddannelse skal fremmes, så alle bliver en del af det digitale fællesskab. For sammenhængskraften og for arbejdsmarkedet.
• Regulering: Danmark skal engagere sig langt mere ak tivt på EU-niveau, hvor rammevilkårene i disse år defi neres. Vi skal sikre balance mellem nødvendige regler og konkurrencedygtige rammebetingelser. Erhvervsli vet skal være med til den opgave.
De færreste vil efterhånden afvise behovet for lovgivning. Både civilsamfund, regeringer og techindustrien taler om be hov for regulering.
Samtidig er det imidlertid afgørende, at tilgangen til digital politikformulering og lovgivning ikke bliver unuanceret og skinger. Og at Europa og Danmark ikke skyder sig selv i fo den. En lille åben og eksportorienteret økonomi som Dan mark har enorme interesser i, at vi ikke ender i protektionis me og teknologiforskrækkelse.
”Gør vi det her smart, kan vi i Danmark gøre ansvarlig tekno logi til en konkurrencefordel for danske virksomheder. Kon kurrencedygtighed og ansvarlighed er nemlig ikke hinandens modsætninger. Især i et land som Danmark, hvor samfunds ansvaret er en del af erhvervslivets DNA, åbner det store mu ligheder at der er internationalt efterspørgsel”.
”Potentialet er stort: Vi kan blive et foregangsland på ansvar lig digitalisering – ligesom vi er blevet det på det grønne om råde. Men det kræver investeringer og fokus. Kommercielt og politisk”.
Og så er vi tilbage til det analoge danske folketingsvalg og for handlingerne på Marienborg og Christiansborg, og Dansk Er hvervs ønskeliste. Den handler bl.a. om at fortsat udbygning af den digitale infrastruktur, øget prioritering af cybersikker hed, grøn innovation og et bredt og massivt løft af kompeten cer. Og så ønsker Dansk Erhverv at Danmark spiler en langt mere aktiv rolle på den regulering der skyller ind fra EU. Sidst men ikke mindst er der spørgsmålet om en minister til området, som til Dansk Erhvervs glæde igen er til dis kussion.
”Vi hilser ideen velkommen, men det forudsætter selvfølgelig en minister med pondus og med stærk forankring. En række andre europæiske lande har allerede digitale ministre, og det giver politisk opmærksomhed og muligheder for at tænke og udvikle indsatser på tværs”, siger Casper Klynge og nævner den grønne omstilling, og det stigende pres på sundhedssy stemet som eksempler.
“Men det vigtigste er sådan set ikke om vi får en dedikeret minister eller ej. Det væsentligste er, at teknologi og digitalise ring bliver en helt central og prioriteret del af et nyt regerings grundlag. Vi står over for kolossale reformbehov. Og uanset hvordan man vender og drejer det, kommer digitalisering og brug af ny teknologi til at spille en afgørende rolle. Derfor la ver vi i Dansk Erhverv bølgen over at debatten kører”.
”En visionær digital satsning er nødt til at være bredspektret. Det handler om eksportmuligheder, men også om suveræni tets- og reguleringsdagsordenen, hvor der er brug for en stær kere dansk stemme. Som en lille åben økonomi har Danmark og danske virksomheder måske mere på spil end de fleste. Det forpligter”.
Potentialet er stort: Vi kan blive et foregangsland på ansvarlig digitalisering – ligesom vi er blevet det på det grønne område. Men det kræver investeringer og fokus. Kommercielt og politisk.
Casper Klynge, vicedirektør Dansk Erhverv
51% af landets virksomheder har været ramt af mindst en cyberhændelse i løbet af de seneste 12 måneder Kilde: PwCs Cybercrime Survey 2022
310.000 medarbejdere i danske virksomheder mangler tilstrækkelige digitale kompetencer -30.000 specialister, 80.000 digitale integratorer og 200.000 generalister.
Kilde: ”Det Digitale Kompetencebarometer”, udgi vet af Digital Dogme i samarbejde med HBS Eco nomics
Flere og flere virksomheder og offentlige institu tioner skifter fra diesel til el. Fra Van til eVan. Med god grund. For mange er der nemlig både penge og CO2 at spare, for andre giver det bedre mening at vente lidt endnu. Hos Hessel har vores flåde
eksperter omfattende erfaring med både hurtig levering og ikke mindst rådgivning om elektrisk omstilling. Så uanset om du er i tvivl om række vidde, driftsøkonomi, ladeløsninger, forskellige former for finansiering eller mærker, modeller og muligheder, er Hessel det rette sted at starte. Hvor du har spørgsmål, har vi svar.
