4 minute read

Kort & godt

Simon Rasmussen

7 Days Active får ny kreativ direktør

Advertisement

Simon Rasmussen tiltræder som ny kreativ direktør i mode- og sportsbrandet 7 Days Active, som har haft massiv vækst siden grundlæggelsen i 2019. Med tiltrædelsen i virksomheden fokuserer brandet nu på yderligere global vækst og en styrket kreativ retning: ”I kraft af mit medejerskab i virksomheden ligger det mig allerede meget nært, og det var derfor et naturligt skridt at indtræde som kreativ direktør. Her kan jeg trække på mine mange års erfaring med at arbejde med brands på en global skala,” udtaler Simon Rasmussen, som kommer med mange års international erfaring som stylist og grundlægger af Office Magazine.

Labfresh rejser millioner og åbner stor butik

Det bæredygtige tøjmærke Labfresh – kendt fra Løvens hule – rejser tre millioner fra en crowdfunding-kampagne og åbner 280 kvadratmeter flagship-butik i indre København. Brandet laver teknologisk herretøj, der er lugt- og pletfrit og fremstillet af genanvendte materialer. De har i dag kunder i 98 lande og er ejet af det dansk-hollandske par Kasper Brandi Petersen og Lotte Vink. Labfresh har i forvejen en flagship-butik i Amsterdam, som åbnede forrige år efter en millioninvestering fra 232 hollandske kunder.

Labfresh

Nyheder om stort og småt i modebranchen

Lykkeland Ateliér: Fokus på diversitet i modebranchen

Heidie Lykke stiftede i 2022 Lykkeland Ateliér, der laver ansvarligt feel good-loungewear til kvinder i alle former i størrelse 34-52. Hun er uddannet designer og stiftede mærket Carmakoma i 2008, som laver tøj til kurvede kvinder – det blev solgt til Bestseller i 2017 og hedder i dag Only Carmakoma. Lykkeland Ateliér bygger på hendes hjertesag, der er at skabe diversitet i modebranchen. ”Vi skal ikke puttes i kasser med størrelser på. Kvinderne skal kunne relatere sig til Lykkeland Ateliér og føle kropsglæde uanset form. Vi vil tales til, som vi er,” fortæller Heidie Lykke.

Markberg fordobler bundlinjen

Det danske accessoriesbrand Markberg vækster på både top- og bundlinje, viser deres nye årsrapport. I regnskabet for 21/22 præsenterer virksomheden et positivt resultat på 2,79 mio. kroner. Det er en vækst på hele 98 procent sammenlignet med forrige regnskabsperiode. Bruttofortjenesten vokser også og ender i det nye regnskab på 17,8 mio. kroner mod 12,3 mio. kroner i 20/21-regnskabet. Det positive resultat var forventet, ifølge Markbergs CEO, Rune Klemmensen. Brandet har nemlig satset på nye ansættelser, nye agenter og nye samarbejdspartnere på flere europæiske markeder.

Markberg

Sofie Dolva og Christian Maibom

Kort & godt

CIFF og Revolver fusionerer

Når Copenhagen Fashion Week løber af stablen i august 2023, bliver det med et helt nyt og forstærket messelandskab. De to konkurrerende messer CIFF og Revolver slår sig sammen for at skabe en endnu stærkere modeuge i København. Formålet er både at fastholde og udvikle modemessernes relevans og Københavns position som ‘The Fashion Capital of Scandinavia’. Det nye setup er svaret på et længe efterspurgt ønske fra modebranchen om én samlet og koordineret modeby og ordreplatform. Fremadrettet skal alle kræfter bruges på at skabe endnu mere relevans, merværdi og udvikling af modemesserne.

Nyheder om stort og småt i modebranchen

Modejournalist Lotte Freddie vil redde bierne i samarbejde med Costamani

Modejournalisten Lotte Freddie lancerer en økologisk ’Love-shirt’ i samarbejde med det danske tøjmærke Costamani for at samle penge ind til Danmarks Biavlerforening. Hun vil gøre en forskel for naturen og bakke op om biernes levevilkår i Danmark. Alt overskud af salget går ubeskåret til foreningen. T-shirten med det hjertelige budskab fås hos udvalgte forhandlere over hele Danmark og på Costamani.dk fra august.

Lotte Freddie

Wasabiconcept

Kort & godt

Wasabiconcept: Nyt brand til kurvede kvinder

Soyaconcept lancerer nu et nyt brand med navnet Wasabiconcept, som tilbyder mode til kvinder i størrelse 42-58. Visionen er at levere gode holdbare kvaliteter til fornuftige priser og med god pasform. Wasabiconcept vil give alle mulighed for at skabe deres egen stil – uanset form og størrelse. De kalder det ’fashion for everyone’. Den første kollektion finder inspiration i både klassikere og nye tendenser – det hele designet til kvinden, som tør være sig selv.

Nyheder om stort og småt i modebranchen

Tekla og fransk modedesigner indgår samarbejde

Den københavnske tekstilvirksomhed Tekla er ikke bange for at kaste sig ud alternative samarbejder, der ikke nødvendigvis rimer på boligtekstiler. Det gælder også deres nyeste collab med det franske modehus Jacquemus. Den københavnske virksomhed er kendt for deres eftertragtede sengetøj og håndklæder. Det nye samarbejde byder på mere af samme skuffe, men kollektionen bærer også præg af Jaquemus’ mere legesyge tilgang til design. Kollektionen indeholder både boligtekstiler til bad og soveværelse samt nattøj til mænd, kvinder og unisex i økologisk bomuld og fransk hør.

Tekla

This article is from: