Urbant Procesdesign
HumTek WS II Liv til byens drømme!
Byen er blevet kaldt det mest komplekse værk, mennesket nogensinde har frembragt. Spørgsmålet er så, hvordan man både kan leve i og skabe dette værk – når der tilmed er kulturelt, socialt, teknisk og økonomisk forskellige bud på værkets form og funktion. I et 2-ugers forløb har deltagerne i workshoppen Urbant Procesdesign stiftet bekendtskab med kernepunkter i et af nutidens ‘urbane spørgsmål’ – nemlig sammenhængen mellem livet i og udviklingen af byerne. Undervisningen har omfattet metoder til studiet af byen samt design af processer og kommunikationsformer, der bidrager til byens liv, demokrati og udvikling. Som ramme for workhoppen har deltagerne indgået i et ‘Laboratorium for Eksperimentel Urbanisme’ on location i Viby Sjælland – i et nyåbnet Kulturhus på en nedlagt fabriksgrund. Med afsæt i de konkrete udfordringer, aktører i det udvalgte byområde står over for har workshoppens 21 studerende gået aktivt ind i den urbane designopgave: At give liv til byens drømme!
Opgaven
Urbant Procesdesign
1:1 Urbant procesdesign Med jeres tilstedeværelse på PharmaCosmos-grunden og omegnen i Viby som omdrejningspunkt skal I designe udkast til urbane interventioner, møder og processer, der kan fremme byområdets liv, demokrati og udvikling. Den enkelte gruppes procesdesign skal: - rette sig mod PharmaCosmos-grunden især og byen generelt; - udvikles i dialog og samarbejde med mindst én lokal aktør; - udvikles på baggrund af de i workshoppen præsenterede tanker om byudvikling, videnskabelig metode, urbant procesdesign samt indhentet viden om bydelen. Grupperne skal som led i opgaven: - organisere deres egen designproces; - dokumentere deres egen proces i tekst og billeder/video; - deltage i udformningen af et fælles koncept for det offentlige arrangement, der omfatter alle gruppers processer - evaluere deres urbane procesdesign
Kontext
Urbant Procesdesign
Viby Sjælland i Roskilde Kommune Viby Sjælland var tidligere Rådhusby i Ramsø Kommune, men hører efter sidste kommunesammenlægning til Roskilde Kommune. Viby kender til nogle af de gængse problemer, der opleves i mindre lokalsamfund og “udkantsdanmark” over hele Danmark: tomme forladte bygninger, mangel på lokalt butiksliv, fraflytning/tilflytningsproblemer, mangel på lokale arbejdspladser, unge der hænger ud på stationen osv. Men samtidig har byen stærke traditioner og evner for selvmobilisering og fællesskaber. Med 5000 indbyggere er det ret imponerende med 1700 medlemmer af idrætsforeningen. Der arran-geres store høstfester, der er city-foreningen, lokalradio, lokale aviser, det nye kulturhus og andre permanente såvel som ad-hoc initiativer, hvor borgene tager byens udvikling og muligheder i egen hånd. I Viby møder man straks lokale aktive, hvad enten de er nytilkomne eller har boet i Viby omtrent altid. Roskilde Kommune har startet et eksperiment, der er unikt på landsplan. Målet for kommunen er at afprøve, hvordan et samarbejde kan foregå på nye måder mellem Rådhus og lokalsamfund, hvor der satses meget mere på direkte kontakt og lokal problemløsning mellem 3 aktører, henholdsvis byens borgere og foreningsliv, kommunens lokale institutioner (bibliotek, skole mm) og Rådhuset. Samarbejdet kaldes Zebraby og Roskilde Kommune har i Viby oprettet fem arbejdsgrupper, der samarbejder med byens borgere omkring udvikling af byområdet: Natur, Trafik og Mobilitet, Kultur, Tilflytning og erhverv, Bymidten og Pharmacosmosgrunden.
Hvad lægger du mærke til i en by, du ikke kender?
Workshoppens deltagere arbejder i fire grupper. Den første opgave de fik var at gå på opdagelse i byen uden nogen som helst forhåndsinformation, for at danne sig indtryk på egen hånd. Her er hvad de så og tænkte.
Urbant Procesdesign
At fornemme en by Billede 1
Billede 1. Viby til Salg? Billede 2. Hjemme hos lægen. Billede 3. Nyt vs gammellt.
Billede 2
Billede 3
Hvad lægger du mærke til i en by, du ikke kender?
Urbant Procesdesign
At fornemme en by
Billede 1. HVOR ER I? De tomme gader og forladte huse lyste os i øjnene, da vi gik rundt i Viby. Billede 2. TRYGHED. Rundt omkring i villakvarterene i Viby Sj. er der en masse kringlede stisystemer som skaber tryghed, da børn og ældre kan færdes trygt væk fra de trafikerede veje. Billede 3. DER ER I!. På vores gåtur rundt i byen mødte vi til sidst nogle af byens borgere. Det var nogle unge mennesker, som vi tænkte skulle være målgruppen for projektet. Det var dem som primært mangler et samlingssted og aktivitet sted her i byen. Billede 1
Billede 2
Billede 3
Hvad lægger du mærke til i en by, du ikke kender? Billede 1. Byens kro – Viby Kro og Hotel. På vores tur rundt i byen, fandt vi ud af at Byens kro var ét ud af tre steder man kunne opholde sig i. De andre to var den lokale bager og lokale restaurant. Billede 2. Viby består hovedsagligt af to-etagers huse. Dette var en af de eneste lejlighedskomplekser, dog ingen ”ghetto”. Billede 3. Sportscenteret. Byens ånd – hver femte indbygger er meldt ind i klubben. Billede 1
Billede 2
Billede 3
Urbant Procesdesign
At fornemme en by
Urbant Procesdesign
At fornemme en by Hvad lægger du mærke til i en by, du ikke kender?
Billede 1
Billede 2
Billede 1. FORLADT Billede 2. FORLADT Billede 3. FLOT
Billede 3
Urbant Procesdesign
Sæsonmarked DESIGNRATIONALE
Vi har taget udgangspunkt i byens og de lokales tidligere interesse for et “bonderøvsmarked”. Denne interesse så vi gennem tidligere initiativer til et marked, hvori de lokale har mulighed for salg af egne håndværk og afgrøder. Vores mål med dette projekt er at starte en proces som Vibys borgere senere selv skal overtage. Først ville vi forhøre os om hvorvidt der var interesse og mulighed for salg og køb af lokale varer. For at skabe opmærksomhed omkring vores projekt opsøgte vi de lokale beboere, ved at indsamle byens æbler til vores sæsonmarked. På den måde gik vi i dialog med beboerne om markedet og fik æbler til vores æblekage og æblesmør. Vi fik også inddraget de lokale i vores projekt og skabt kontakt til dem, der havde lyst til at være en del af markedet som købere og sælgere. Først ville vi forhøre os om hvorvidt, der overhovedet var interesse og mulighed for salg og køb af lokale varer. Dette fik vi positiv feedback på, hvilket gav os mulighed for at stable markedet på benene. Ligeledes viser vi borgerne i Viby Sjælland, at hvis den lokale interesse er til stede, så kan begivenheder positivt etableres. Sæsonmarked er produceret af: Amanda Ziegler Dybbroe, Nina Kirstine Lorentzen, Ida Julie Hubert Hansen, Nina Marie Nielsen og Isabella Larsen.
Urbant Procesdesign
Sæsonmarked
HANDS ON MED BYENS BORGERE Vi har været i tæt samarbejde med Brit Rasmussen, der er bestyrelsesmedlem i det nyopstartede Kulturhus. Ligeledes har vi inddraget de lokale borgere gennem Vibys facebookgruppe. Dette har givet os en positiv respons i form af likes og kommentarer. Dog har vi haft problemer med at finde borgere, der har nok hjemmeproducerede varer til at sælge ud på markedet. Vi har ligeledes været i dialog med ejerne af en lokal gård, Birthe og Hannes, der i samarbejde med de omkringliggende gårde har lejet sig ind på et stykke jord hvor de dyrker økologiske afgrøder. Deres hjemmedyrk af afgrøder har gjort, at de i dag er selvforsynede. Dette var for os en oplagt mulighed for at få sælgere på markedet, dog havde Birte og Hannes på nuværende tidspunkt ikke afgrøder, der var friske til sæsonmarkedet. METODE Under workshoppen har vi blandt andet hørt om aktionsforskning, som er en meget relevant forskningsmetode i forbindelse med Urban designprocesser. Det handler nemlig om at inddrage de mennesker, som bor i forskningsområdet og deres behov og forslag til løsninger på designproblemstillinger. Vores designprojekts vigtigste fokus er at finde ud af, hvad borgerens/brugerens behov er for et socialt samlingspunkt og derefter inddrage det i designløsningen. EVALUERING AF ”SÆSONMARKEDET” Vores ideer om at lave et lokalt bonderøvsmarked på pharmacosmos-grunden var rettet mod at skabe sociale relationer og udnyttelse af lokale råvarer. Idéen udviklede sig til et sæsonmarked, for at markedet kunne have et tema efter årstiderne og gøre nytte af de råvarer, der er til rådighed i løbet af året. Vi samlede derfor æbler hos byens borgere og lavede gammeldags æblekage og æblesmør, som vi delte ud på markedsdagen. Derudover blev der lavet græskarmænd og kastanjedyr. Til vores overraskelse var der stor deltagelse, og der var mere salg end vi havde håbet på. På selve dagen kom der en ekstra bod, så vi var oppe på fire boder, hvilket viste gode tegn på en større borgerinddragelse. Folk var meget positive over for arrangementet og snakkede om at stable et Julemarked på benene. Selve det, at folk kunne komme ind og se pladsen og de gamle pharma cosmos haller, var en positiv oplevelse og skabte en spirende stemning. Der kom liv på de ellers tomme og lettere kedelige omgivelser. Folk kunne se at der er muligheder i Viby Sj. og at for eksempel sådan et sæsonmarked sagtens kan lade sig gøre. Vi fik fire boder til at deltage på rimelig kort tid, så hvis man en anden gang starter i bedre tid og folk ved at det er et gentagende marked, ville der muligvis være en meget større deltagelse. Dem der havde boderne var interesseret i, at der kom et marked engang imellem, men der var ikke nogen, der umiddelbart viste interesse for at arrangere et løbende marked. Dog fik vi to navne på aktører, der gerne vil deltage. Der var blandt andet biavleren Carsten Jespersen, han havde egentlig eget salg derhjemme og i butikker, men vil gerne støtte det lokale. Derudover var der Stinna, som gerne ville komme med loppevarer og datterens hjemmelavede smykker. Alt i alt gik det rigtig godt. Men alle begyndelser er svære. Det tager nok et par markeder. Men hvis det sker noget oftere, og folk får en bedre fornemmelse for det, skal det nok blive til noget.
Haven
Urbant Procesdesign
Designrationale Der mangler et udendørs socialt samlingspunkt i Viby, hvor borgere kan mødes og få oplevelser sammen. Vi ønsker at skabe opmærksomhed omkring PharmaCosmos-grunden i Viby og den grønne oase som ligger gemt bag de forladte bygninger. Det der engang har været en parkeringsplads for medarbejderne på PharmaCosmos-fabrikken, er der nu vokset en masse grønt op omkring, og det har dannet en lille plads. Denne plads har potentiale som et udendørs socialt tilholdssted for borgerne i Viby. Naturen i sig selv på pladsen har skabt en lille alternativ park, som bare mangler borgernes kræfter. Med “Haven” vil vi vise borgerne, hvordan man kan opfylde deres ønsker og ideer om en park ved hjælp af meget få midler. Vi ønsker altså at skabe rammerne for en alternativ park og give borgerne muligheden for selv at få indflydelse og give deres præg på pladsen. Haven er produceret af: Jeppe Ask Larsen Mouritzen, Matias Porsborg Pedersen, Ulrik Ingerslev Blaabjerg, Sally Betzer og Nanna Mølgaard Vanderskrog
Haven
Urbant Procesdesign
METODE OG VIDEN På vores tur rundt i byen undrede vi os over at der ikke var nogle grønne samlingspunkter i byen. Vi har gennem dialog med borgerne opdaget at der er et behov blandt beboerne for et sådan sted. Der er tidligere blevet afholdt workshops, hvor ønsket om et sådan sted har været tydeligt blandt lokalbefolkningen. Dette ønske kan blandt andet ses på udstillingen om Vibys fremtid på Vibys bibliotek, hvor flere borgere har lavet tegninger af fremtidsparker på PharmaCosmos-grunden. Vi har gennem kulturhuset også opnået en viden omkring de visioner som byen har for en park, og dem har vi prøvet at arbejde videre på. Dette har vi gjort ved blandt andet at spørge borgerne om deres ideer på Facebook-gruppen. Vi er gået til opgaven med fokus på borgerne og lokalbefolkningens behov og derefter at tænke i løsninger og forslag sammen med borgerne; vi har altså ønsket at arbejde ud fra et brugerinddragende design. Det gør vi fordi vi gerne vil have et brugerdrevet projekt som kan fungere på længere sigt, også når vi har forladt grunden og byen. Derudover ønsker vi at det bliver Vibys borgeres park og fokusset skal ligger på deres ideer og behov samt deres engagement i den alternative park. Vi har afprøvet den etnografiske metode hvor vi igennem lokale aktører, gatekeepers, har fået adgang til felten, nemlig Vibys lokalbefolkning. Vi er også eksperimentelle i vores tilgang til projektet, da vi ønsker at lave en test af projekt og forhåbentlig en start på en længerevarende brugerdrevet park. PROCESDESIGN Vi startede hele vores proces med en brainstorm, hvor vi snakkede om en masse forskellige ideer til en park og mulighederne der kunne være i sådan en. Da vi havde sat os fast på nogle af vores ideer, skabte vi kontakt til ildsjælene i Vibys kulturhus og prøvede at lytte til deres ideer og de ideer som de vidste at folk i Viby havde af ønsker og visioner til en park. Her lagde vi os endeligt fast på vores ide om en park til byen, da vi tydeligt kunne mærke et stort ønske hos borgerne for en park. Derefter gik vi en tur ude på PharmaCosmos-grunden for at udforske naturen på grunden. Med udgangspunkt i grundens egne ressourcer fandt vi en lille plads, som ville egne sig godt til vores projekt. Denne plads så vi potentiale i, da den vildtvoksende natur på pladsen har skabt en speciel stemning, som vi ønskede at udnytte til fulde. Gennem dialog med borgerne fik vi flere ideer som for eksempel en bålplads og højbede. Vi tog derefter fat i kulturhuset igen for at få feedback på vores nye ideer og tiltag, hvilket de var meget positive omkring. Kulturhuset gav os nogle ideer til samarbejdspartnere som vi har haft kontakt til.
Haven
Urbant Procesdesign
MOBILISERING OG DELTAGELSE Vi kontaktede de lokale spejdere for at inddrage dem i vores Reality Check. De kontaktede selv Rema 1000, og skaffede derigennem fødevarer til at lave mad på dagen. Her blev der skabt en konkret begivenhed som folk kunne deltage i – at lave snobrød og lignende. Desuden var det positivt at se, at ikke alt gik igennem os- nemlig at spejderne selv kunne kontakte Rema 1000. At de lokale aktører snakker sammen uden vores indflydelse er essentielt for at kulturhus-projektet kan fortsætte. Vi håber altså at spejderne også vil fortsætte deres engagement i kulturhuset, og vi ved at de allerede har planlagt en spejder-lejr på græsarealet ud i fremtiden. Udover spejderne havde vi bl.a. kontakt til Super Best, Bygma og genbrugspladsen. Vi håbede at de ville give bidrag til begivenheden om onsdagen. Det endte med at vi fik en masse materialer doneret til projektet. Det skaber en følelse af at byen arbejder sammen og hjælper hinanden. Derudover er det altid fordelagtigt ifht. budget at få ting doneret til projektet. Derudover ser vi blandt andet Birthe og Brit som vores lokale samarbejdspartnere, da de begge er involveret i et parkprojekt til byen, og vi har haft dem i dialog omkring deres ideer og visioner og prøvet at inkorporere dem. EVALUERING Fremvisningen af haven i det nystartede kulturhus, Kultur Cosmos, i Viby Sjælland var meget vellykket. Tilknytningsforholdet kunne dog sagtens have været skabt endnu stærkere. Vi formoder at vi med en smule ekstra kontakt og dialog, ville have kunnet binde et endnu stærkere relations bånd, borgerne og stedet imellem. Ydermere ville åbningen af hvert enkelt område med røde bånd der skulle klippes over, have givet endnu et tilhørsforhold og ejerskabsfornemmelse for stedet. Helt konkrete personer kunne findes til at gøre dette, som f.eks. borgmesteren, spejderne og nogle af ildsjælene fra Viby Sjælland som kunne have et ønske om at drive dette videre. Denne akt kunne have været med i velkomsttalen, så det blev en form for indvielsesceremoni af områderne. Kontakten til Viby Sjællands lokale spejdere og forbindelsen mellem dem og haven var vellykket. Spejderne havde masser af ideer til arrangementer i haven på Kultur Cosmos og de indtog haven på en meget fin måde og styrede arrangementet meget professionelt. Vi synes at ideen om en alternativ grøn park hvor at borgerne selv kan sætte deres præg er levet op til vores forventninger. Vores budget endte med at være meget lavt, da vi så vidt muligt forsøgte at anvende genbrugsmaterialer til at konstruere interiør i haven og at vi mest muligt forsøgte at låne arbejdsredskaber af de lokale borgere fra Viby Sjælland. Vores brainstorm-idétavle var tiltænkt som en genstand hvorpå ideer, tanker og drømme kunne nedfælles til helt konkrete arrangementer, begivenheder og fysiske rammer som kunne udformes og skabes med videre arbejde af Kultur Cosmos grunden og den konkrete have. Nogle af de konkrete ideer, lød som følgende: ”en scene til foredrag, optrædener og musikarrangementer”, ”spejderafdeling på grunden”, ”graffitivæg”, ”basketballbane”, ”ethjulet cykelbane”, ”cricketbane/klub”, ”asfaltfodboldbane”, ”skaterpark”, ”balance- og klatrestativ”, ”minigolfbane”, ”legeplads til de små”, ”male- og kunststue”, ”bageklub”, danse- og hiphop undervisning”, ”sansehave med højbede”, ”regnvandstank til selvforsynende blomstervanding”, ”hængekøjer til overnatning og afslapning”. Vi håber meget på at åbningen af Kultur Cosmos kan bidrage til mere liv og initiativ i Viby Sjælland og på længere sigt være opstarten på en brugerdrevet park, et opholds- og mødested for borgerne.
Cafén
Urbant Procesdesign
Designrationale I Viby Sjælland er der en stigende tendens til, at folk flytter derfra og flere grunde står tomme og er ubenyttet i flere år. For at undgå fraflytning og økonomisk nedgang i byen, var der nogle frivillige i byen, som tog initiativ til at skabe et kulturhus. Kulturhuset skulle være et redskab til at skabe mere liv i byen og et fælles samlested for de lokale. Midt i Viby bymidte ligger PharmaCosmos-grunden. Det er et stort areal, som har ligget ubrugt i 10 år, og et stort åben sår i byen. Vi studerende fra RUC er her i Viby for at vurdere, hvilke muligheder der er på grunden og dermed udvikle nogle designs, som kan skabe mere liv og vækst i byen. I Viby er der mangel på opholdssteder, hvor folk i alle aldre kan samles. Det er en tendens, at beboerne i Viby tager til Roskilde for at svømme, spise, shoppe m.m. og det er årsagen til at flere og flere butikker lukker, og der bliver skabt en ond cirkel. Derfor vil vi med denne workshop prøve at bryde den onde cirkel, så vi får mere aktivitet og liv i byen. Vi håber på, at disse idéer fortsat vil blive videreudviklet, efter vores workshop er afsluttet, og at vi dermed har fået skabt en grobund for fornyet aktivitet i bymidten. Cafén er produceret af: Jane Hedemann Kristensen, Nicolai Englyst Pedersen, Enes Ünsal, Marie Øst Vejbæk og Katja Isabel Romme Simonsen
Caféen
Urbant Procesdesign
Noget af det første vi gjorde, da vi ankom, var at gå en tur i området for at lære byen at kende. Fra vores tur kunne vi konkludere, at de eneste offentlige opholdssteder kun var kroen og Lasses Basse (bager). Vi tænkte derfor, at det var oplagt, at byen skulle have en café. For at finde ud af, om det var et reelt problem, har vi via kvalitativ undersøgelse interviewet beboerne. Der var flere, der snakkede om et fællessted for beboere i alle aldre. Det gjaldt et sted for de unge at opholde sig efter ungdomsklubben, ungdomsskolen eller idrætscenteret. De ældre efterspurgte et alternativ til plejehjemmet, altså for dem der bor alene, hvor de havde mulighed for at opholde sig og drikke en kop kaffe. Vi har gjort brug af primære kilder via beboerne, da det er dem, der skal bruge designet fremover. Vi har også valgt at inddrage alle aldre, og derved ikke kun fokusere på én målgruppe, da alle borgere skal inddrages. De sekundære kilder vi har brugt er igennem oplæg fra Brit og Tina, der har oplyst os om, hvad beboerne har behov for. Vi har med vores indsamling af empiri fundet frem til, at vi gerne vil bruge PharmaCosmos-grunden samt kulturhuset til at udvikle vores idé om en cafe. Meningen med caféen er, at der skal kunne laves forskellige arrangementer, alt efter hvilke behov, der er blandt borgerne. Herunder kunne man f.eks. have NemId kurser, hvor byens unge kunne hjælpe nogle af de ældre med at bruge deres Nem-Id og netbank. Man kunne holde foredrag, spilleaftener og i det hele taget have et offentligt rum, man kunne benytte når som helst med venner og familie. Vi kunne godt tænke os at inddrage byens befolkning i udviklingen af caféen, herunder høre, hvad de kunne tænke sig den måtte indeholde, samt have dem med til at bygge de fysiske rammer for stedet. Drømmen er, at vi med hjælp fra byens befolkning kan indsamle materiale fra forskellige husstande – gulvbrædder, døre, trærester osv., kan bygge møblementet til caféen og på den måde få en del af Vibys sjæl og charme med ind i caféen. Vi har et samarbejde med institutionen Hjørnet om, at få de unge aktivt til at deltage i udformningen af projektet. I samarbejde med park-gruppen, vil vi lave en workshop, hvor børn, unge og forældre kan komme og bygge interiør og udendørs-aktiviteter som en skate-rampe. For på sigt, at denne idé med, at alle skal være med til at bygge, skal kunne fungere, har vi spurgt Brits mand med tømrer-baggrund kunne være interesseret i at være ansvarlig/til stede til at hjælpe de frivillige med, hvordan det skal bygges. Vi vil gerne prøve at inkludere alle i vores projekt, og skal derfor høre, om de ledige i byen kunne være interesserede i også at deltage i udformningen af projektet. Caféen skulle placeres i tjærerummet i PharmaCosmos-bygningen, hvor man ville have store lyse vinduer, og mulighed for at åbne de store døre om foråret/sommeren, og flytte caféen udenfor også. Hermed kan man sidde inde i caféens areal, og kigge på de folk, der opholder sig i parken. Vi har også overvejet, om kulturhuset skulle tages i brug, så man lavede caféen indendørs, da der endnu ikke er mulighed for at bruge hallerne, og da der i forvejen er køkken m.m.
Biografen
Urbant Procesdesign
Designrationale Byen mangler et samlingssted, hvor større eller mindre ”grupper” kan opholde sig og arrangere forskellige aktiviteter. Fx er der blevet givet udtryk for, at der er lokal interesse for en biograf eller et foredragssted. Dertil kommer, at der ikke er noget eksisterende caféliv i Viby, hvilket vi også har fået forespørgsler på fra byens beboere. Her synes vi, at det er oplagt at slå tingene sammen, og på den måde skabe et attraktivt opholdssted, der taler til alle aldersgrupper i byen. Vi vil placere biografcaféen i Kulturhuset, da det ligger ved hovedgaden. Vi vil dermed også kunne skabe mere liv i hovedgaden, hvilket også har været efterspurgt af borgerne i Viby. Biografen er produceret af: Maria Raasø Grandt, Emilie Gøttge Rasmussen, , Sidsel Jelshøj Kierulf Holm, Thomas Brydensholt Hansen og Caroline Meldhede Aaskilde, Amalie Faurby Skov
Biografen
Urbant Procesdesign
DESIGN Når vi først har skabt rammerne for vores biografcafé, vil der være mulighed for også at benytte rummet til andre arrangementer, der vil komme flere af byens borgere til gode. Det vil være muligt at arrangere forskellige foredrag, der bliver efterspurgt af byens ældre borgere. Idéen er, at man skal kunne booke sig ind i biografcaféen, hvis man er interesseret i afholdelsen af et arrangement både som institution og privatperson. Dette giver mulighed for at de unge kan have et sted at opholde sig efter klubbernes åbningstider. Der vil være mulighed for sociale aktiviteter i weekender, hvor både ungdomsklubben og ungdomsskolen som regel holder lukket. Byens unge, har givet udtryk for at de ”keder” sig i weekenden. De mangler et samlingssted og sociale aktiviteter. Biblioteket er pt. det eneste sted i byen, hvor der vises film, men bibliotekets åbningstider er begrænsede. Cafédelen skal styrke det sociale aspekt i projektet, så man også har fokus på hinanden og det sociale, og ikke kun på den film der bliver vist, eller det foredrag der bliver afholdt. Cafédelen kunne afholdes både før og efter forestillingen/ arrangementet. VIDEN OG METODE Vi ved fra byens aktive borgere, at det er svært at aktivere de unge, der ikke er medlem af byens sportsklubber. Disse unge hænger bl.a. ud ved Vibys station, da de ikke føler, de har noget andet opholdssted. Det er også de unge, der ikke benytter sig af tilbuddene i den lokale ungdomsklub, da de godt kan føle sig for pædagogiske overvåget. I biografcaféen vil der være voksne tilstede, men det vil være frivillige voksne, de unge ofte vil kende i forvejen, da det kan være deres nabo, en vens forældre eller noget helt tredje. Dermed vil vi også kunne skabe et bånd mellem generationerne, da de har et fælles samlingssted. Vi vil dermed prøve at fjerne de unge fra stationen, ved at give dem et trygt opholdssted uden for meget pædagogisk overvågning. PROCESDESIGN: Vi har kontaktet biblioteket for et samarbejde, da de allerede afholder nogle filmarrangementer, og derved allerede har rettigheder til at vise film offentligt. Biblioteket ved endnu ikke, om de er interesseret i at være med i et samarbejde, så vi skal kontakte dem igen på et senere tidspunkt. Da vi har snakket med byens borgere, er der flere af dem der har vist stor interesse. Vi vil forsøge at lave et samarbejde, med nogle af byens borgere, der kunne være interesseret i at køre biografcaféen videre. Kulturhuset har allerede vist interesse for idéen, og de vil også kunne hjælpe med at køre biografcaféen videre, med hjælp fra byens borgere. Vi har prøvet at kontakte Hvalsø biografklub, da de har et lignende arrangement kørende, der fungerer i deres by. Man vil derfor kunne sparre med Hvalsø biografklub. Vi har snakket med genbrugspladsen, og har lavet en aftale om, at kunne afhente møblement til biografcaféen, i det omfang der kommer gode møbler ind. Der behøver derfor ikke at være en stor udgift, ved opstarten af biografcaféen. EVALUERING Vi kan ud fra vores arrangement konkludere, at cafebiografen blev brugt som et opholdssted for børn og unge, som det var planlagt. Der blev vist film, der var lavet af byens skaterdrenge, dette kunne åbne en mulighed for at der i fremtiden ville kunne blive vist film, som byens borgere selv har lavet. Problematikken ved en cafebiograf er at få tilladelse til at fremvise film. Beboerne synes at vores idé var god, men der var desværre ikke nogle som viste interesse i at føre det videre.
Urbant Procesdesign
HumTek WS II Samarbejde
Workshoppen Urbant Procesdesign er et Workshopforløb under HumTek, Roskilde Universitet. Undervisere er Jan Lilliendahl Larsen, Martin Frandsen og Peter Bjerg. Workshoppen er støttet af Roskilde Kommune, som del af Zebraby-projektet. Workshoppen fik gratis lokaler i Kulturhus Viby og MASSER af uvurderlig hjælp fra Kulturhusets aktive. Særligt tak til Inga, Marianne, Brit, Bent, Birthe, Hannes, Nikolaj, Bjarne, Svend, Hans (superbest), Genbrugsbutikken, Fru Hansen og skaterdrengene.