PDF - online smagsprøve
Der var en gammel og rusten bil, som raslede og larmede, mens den kørte igennem byen.
I den gamle bil var der en far og en mor med deres tre små børn. Men der var ingen juleglæde i bilen, selvom julen var lige om hjørnet. For faren så træt ud, moren virkede ked af det, og børnene på bagsædet sad helt stille og stirrede med tomme blikke ud af bilens vinduer. Deres tøj var gammelt, og de så sultne ud.
Pludselig lavede bilen en ekstra høj lyd, og så gik den i stå. Manden trådte langsomt ud af bilen, og smækkede døren i med et ordenligt brag. Han mumlede et eller andet og virkede meget vred. Men hans øjne så ikke vrede ud. Han var blot træt og bange. Hans kone steg også ud af bilen og gik langsomt hen til ham. ”Hvad skal vi nu gøre?” spurgte hun. ”Jeg ved det ikke,” sagde manden. ”Hvis ikke vi har en bil, mister jeg mit arbejde. Men vi har ingen penge til at fikse vores gamle bil.”
Der var en anden mand, som stod og spiste en pølse på et gadehjørne. Han var en nyhedsmand. Han havde set, at bilen var gået i stå, og nu hørte han, hvad manden sagde til sin kone.
Derfor tog han sin mobil frem og begyndte med det samme at filme den fattige familie med den gamle bil. Han tÌnkte: �Müske kan jeg bruge denne historie i mit nyhedsprogram?�
Der var også en lille dreng, som stod i en kiosk. Han havde fået en femmer af sin mor til at købe lidt slik. Men den gamle bil var gået i stå lige udenfor kiosken, og derfor havde drengen vendt sig om. Han så mandens øjne, og han hørte, hvad han sagde til sin kone.
Drengen blev først ked af det, men så begyndte han at smile. Han gik langsomt hen til manden og rørte ham på låret. ”Du må få min femmer,” sagde han. ”Jeg behøver ikke at spise slik i dag.”
”Det var sødt af dig!” sagde den fattige mand, men han smilede ikke. Han havde mest lyst til at sige nej til drengens penge, men der lyste en sådan juleglæde fra drengens øjne, at han blev nødt til at tage imod gaven. Derfor rakte han sin hånd frem og tog imod mønten.
Men inde i sit hoved tænkte han: ”Hvad skal jeg med en femkrone? Det er ikke nok til at fikse bilen eller til at købe julegaver til børnene eller til at købe mad til juleaften.”
Nyhedsmanden var ikke interesseret i mandens problemer. Men han følte sig som en meget heldig mand, mens han filmede alt det, som drengen sagde og gjorde.
“Wow!” tænkte han. “Det bliver en helt fantastisk udsendelse. Ja, den dreng er guld værd. Når jeg viser denne historie i aften, bliver jeg sikkert berømt i hele landet.”
Samme aften klokken syv fortalte og viste nyhedsmanden historien om den fattige familie, som en lille dreng havde givet sin femmer til. Han fortalte ikke, hvad familien hed, men han sagde dog – med et skævt smil – at hvis der var andre små engle derude, som ville hjælpe familien, så kunne de komme med gaven til byens tv-station. Så skulle han nok sørge for at give gaven videre.
Der var en masse voksne, som så nyhedsmandens program i fjernsynet. De syntes alle, at det var en rigtig sød historie, men de havde alle sammen alt for få penge. De kunne slet ikke forestille sig en jul uden et bjerg af dyre gaver og uden masser af mad og slik og vin. Ja, de mente bestemt, at juleglæden ville forsvinde, hvis de måtte klare sig uden selv den mindste af disse ting. Nej, det var godt nok trist med den fattige familie, men de havde ikke råd til at give dem noget.
Heldigvis var der også en masse børn, som så nyhedsmandens program. De syntes også, det var en sød historie, og de havde faktisk ikke så mange penge, men de ville alle sammen gerne være som den lille dreng. Derfor begyndte de at tænke: ”Hvad har jeg, som jeg kan give til dem?”
Nogle af børnene tømte deres sparegrise for at se, hvor mange penge de havde. Andre børn kiggede på deres legetøj og tænkte: ”Jeg vil give de børn noget af mit bedste legetøj!” De havde alle sammen noget, som de kunne give, og de havde alle sammen lyst til at give noget. For de havde set den juleglæde, som strålede ud af den lille drengs øjne, da han gav manden sin femmer.
Den aften kom der rigtig, rigtig mange familier til tv-stationen med en masse forskellige gaver til familien med den gamle bil. De kom med penge, med tegninger, med legetøj, med slik, med nye sko, med nyt tøj og med en masse andre ting.
Nyhedsmanden var lige ved at besvime, da han s책, hvor mange mennesker der kom. Han anede ikke, hvordan han skulle f책 alle disse ting hen til den fattige familie.
Hvis du vil læse resten af historien, så må du desværre købe den ... Eller låne den på et bibliotek.
På selve juleaften sendte tv-stationen en ekstra nyhedsudsendelse. Nyhedsmanden var selv taget ud til familien med gaverne og med en helt ny bil, som var blevet købt for pengene.