Albertslund Syd - På kanten af byen by Peter Overgaard

Albertslund Syd P책 kanten af byen

Bacheloropgave 2011, af Peter Holt Overgaard LAB08049

Forord

Opgaven hér er en bacheloropgave, skrevet i landskabsarkitekttur ved studiet på Det biovidenskabelige fakultet, KU-LIFE og under et praktikophold hos Center for Idræt og Arkitektur på Kunstakadamiets Arkitektskole i København. Opgaveformuleringen er udsprunget af et projekt Center for Idræt og Arkitektur og Dansk Arkitektur Center (DAC) har samarejdet om. Projektet hedder “sunde byrum for alle” og skal kortlægge gode eksempler på arkitektur og byrum, der virker aktiverende og inspirerende på alle befolkningsgrupper, men især ældre borgere, som der statistisk vil blive flere af de kommende år. Borgerne skal inspireres til at ændre adfærd og bruge byrummene mere aktivt. Gennem bacheloropgaveskrivningen er projektformuleringen løbende blevet ændret, og er til sidst endt op med følgende formulering: I opgaven beskriver jeg hvordan man på et afgrænset område i Albertslund Syd giver bydelen og det optil liggende landskab den bedste overgang. Med dette forslag vil Albertslund Syd få en stærkere difineret grænse og stå meget tydligere frem i landskabet som en enkelt enhed. Opgaven er skrevet af Peter Holt Overgaard. Vejleder på denne opgave har været Richard Hare, underviser og forsker ved Skov & Landskab på det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE) med interesse indenfor Parker og Urbane Landskaber. Tak til vejleder på opgaven, praktikvært René Kural, centerleder (CIA) og lektor ved Kunstakademiets Arkitektskole og medstuderende. Uden disse kunne denne opgave ikke være blevet til.

Peter Holt Overgaard, LAB08049

Indholdsfortegnelse s2 s3 s5 s7 s9 s 11 s 13 s 15 s 17 s 18 s 19 s 20 s 21 s 25 s 27 s 29

Forord Indholdsfortegnelse Resume / Abstract Projektet Historisk baggrund for Albertslund Syd ProjektomrĂĽdet Demografi Forslag Eksisterende forhold Situationsplan Registrering Konceptbeskrivelse Stoflighed /Materialer Visualiseringer Snit Afsluttende bemĂŚrkning Litteratur og kilder

Resume Albertslund Syd - På kanten af byen, er titlen på denne bacheloropgave. Som titlen afslører handler opgaven om, hvordan Albertslund Syd - bydelen afsluttes, og om hvordan by og landskab mødes. Bebyggelsen ligger som en ø i landskabet men har ingen præcis markeret grænse, hvilket får bydelen til at forsvinde i det store landskab. Ved at forstærke byens grænse vil byen både træde mere frem og ses som et samlet element i landskabet og ikke kun et bebygget område. Opgavens hovedelement er forslaget til, hvordan byens grænse skal forstærkes. Bagrunden og forarbejdet til forslaget er analyser af strukturer i byen og dens omgivelser. Endvidere er der referencer helt tilbage til istiden, som er med til at understøtte forslaget.

Abstract Albertslund South - On the edge of the city, is the title of this bachelor project. As the title might reveal this project is trying to work with the solutions to how Albertslund South - the city stops and the way the city and landscape meets. The city is located as an island in the landscape, but has no precise and marked eadge and causes the city to disappear in the vast landscape. By strengthening this eadge of the city, the city will both stand more out in the landscape and becomes an element in the landscape and not just a part of Albertslund. The main element of this project is an idea proposal for how the city eadge should be amplified. Backgrounds and processes for the idea proposal is an analysis of structures in the city and surroundings. Furthermore, there are references going all the way back to the Ice Age, which helps to support the idea proposal.

Kongsholmparken i skumringen

HĂ¸ghsbjerget og Albertslund Syd i sigte

Bakkehuset i Kongsholmparken 6

Projektet Dette er et bachelor projekt, som er skrevet i forbindelse med et praktikophold ved Center for idræt og arkitektur. Baggrunden for opgaven udspringer af et projekt CIA under mit praktikophold havde kørende sammen med DAC, som havde til formål at skabe større opsigt på ældre mennesker i byrummet. Ud over at sætte fokus på den ældre gruppe, er det også min hensigt med idéforslaget at skabe de bedste forhold mellem landskabet og bydelen. Jeg vil bearbejde terrænet i grænse mellem landskabet og bydelen, overveje eksisterende og nye stier i området og finde de kvaliteter området har og forstærke dem, så de giver mening i deres kontekst. Fordelingen af opgavens elementer er således, at hovedelementet er idéforslaget. Det er landskabsarkitektur og design der fylder i opgaven, hvilket vil ses i form af billeder, skitser, grafiske visualiseringer og planer. Projektet handler altså om at forbedre bymiljøet i Albertslund Syd. At skabe et sted, der er attraktivt for alle byens beboere og gæster. Langs bygrænsen, der ligger ud til Kongsholmparken, handler det om at få skabt en forbindelse, der gør det mere attraktivt at slentre og opholde sig med byen på den ene side og parken på den anden.

Historisk baggrund for Albertslund Syd Albertslund Syd blev til som byenhed i et led af Fingerplanen fra 1947. Datidens planlægningsprincipper og den modernistiske tankegange har været med til at forme og tilrettelægge Albertslund Syd. Man opførte bydelen fra 1963-68 hvor den var et af Danmarks største montagebyggerier. Albertslund Syd er en tæt-lav bebyggelse og er sammen med andre bebyggelser som Jørgen Utzons Kingohusene og Fredensborghusene sin tids modsvar til stokbebyggelserne f.eks. Høje Gladsaxe. 1960’ernes voksende boligmangel er en af grundene til den tids mange industrialiserede betonelementsbyggerier som staten støttede. Udover Albertslund Syd skyder det ene boligområde på efter det andet i Albertslund. Det er almennyttige byggerier i kom-

munen, bl.a. Vridsløselille Andelsboligforenings (VA) Galgebakken og Hyldespjældet samt Københavns Almennyttige Boligselskabs (KAB) tre bebyggelser. Hvert år nye boliger med Galgebakken som den sidste. Udgravningsjord fra Albertslund Syd bliver i årevis deponeret i Kongsholmparken, hvor Høeghsbjerget (efter kommuneingeniør J.C. Høegh) ligger i dag. Vallensbæk mose bliver udgravet og fungerer som regnvandsbassin for de omkringliggende kommuner og naturområde. Efter Høghsbjerget blev gjort færdig blev de næste bebyggelsers udgravningsjord efterfølgende deponeret i Herstedøster, hvor man til sidst ender op med Herstedhøje, sin tids højeste kunstige bakke i Europa bygget i historisk tid.

m n

Albertslund Station

m n

Oversigtskort Albertslund Syd og Kongsholmparken

m n

S-togslinien

m n

m n m n

m n

m n m n

1:8000

Albertslundvej Jernbane

Vej

Sø/vandløb

m n

Sti

m n

Albertslund Syd

m n

m n m n m n

Skov

m n

Parkering

2 m ækvidistance 4 m ækvidistance

m n

Kongsholmparken

m n

Brøndbyvester

m n

Vejlegårdsvej m n

m n

Bakkehuset

m n

Bydelen Albertslund Syd ligger som navnet angiver i den sydlige del af Albertslund kommune. Store Vejleådalen slanger sig fra nord til syd gennem landskabet, og har oprindeligt udmundet i en fjord, dér hvor vi i dag har Albertslund by. En vejle betyder et vadested, hvorfra ådalen har fået sit navn. Helt op til Albertslund Syds kant grænser Kongsholmparken. De altdominerende landskabstræk i Kongsholmparken er ‘bjerget’, sletten og vandet. Bjerget blev - som det første af sin slags i hovedstadsområdet - opbygget af overskudsjord, overvejende fra anlæg af Albertslund Syd. Sletten mellem bjerget og byen blev friholdt for beplantning i større omfang for at synliggøre ideen med den tætte by på grænsen til åbent land. De mindre lunde danner vægge i det store parkrum, hvor beplantningerne fortrinsvis er anlagt langs dalens sider, så virkningen af dalens svage profil forstærkes.

m n

m n m n

m n

Høeghsbjerget

m n

Tueholmsøen

m n

m n m n

m n m n m n

m n m n

m n

Vallensbæk mose m n

m n

m n m n

m n

Holbækmotorvejen

m n

m n m n

m n

Vallensbæk sø m n

m n m n m n

m n m n

Demografi Albertslund Syd rummer i dag mange forskellige befolkningsgrupper. Grunden til dette skyldes en andel indvandrere, der er tilflyttet og har tilføjet bydelen et bredere kulturelt bybillede. Gårdhusene, som størstedelen af Albertslund Syd består af, var fra opførelsen i midten af 1960’erne allerede forældet, da størrelsen på mange familier voksede i takt med velstandsstigninger. Dette øgede familiernes pladskrav. En stor del af beboerne man

finder i bydelen i dag er pionererne og er af den ældre generation, der har boet i Albertslund Syd siden bydelen var ganske ny. Denne form for kvarter med beboere 65+ genkendes som sølvbryllupskvarterer og har et fællesskab, en tradition og et særligt sammenhold. For at dyrke dette fælleskab i bydelen kan man skabe udearealer, der inviterer til ophold, hvilket jeg med dette idéforslag vil skabe.

Folketallet i Albertslund kommune er efter kommunens fremskrivninger svagt faldende. Der vil opleves et jævnt fald i folketallet fra 2009 og indtil 2020. Sammen med faldet i folketallet, vil alderssammensætningen også rykke sig fra at have en markant andel af unge og voksne i alderen 25-64 år. Dette betyder, at aldersgruppen 65+ i dag udgør 14,5 pct. (udregnet på baggrund af data fra www.statistikbanken.dk pr 1. januar 2011).

400 350 300 250 200 150 100 50 0

0 - 4 år

5 - 9 år

10-14 år

15-19 år

20-24 år

25-29 år

30-34 år

35-39 år

40-44 år

45-49 år

50-54 år

55-59 år

60-64 år

65-69 år

70-74 år

75-79 år

80-84 år

85-89 år

90-94 år

95-99 år

100+ år

m n

Eksisterende forhold Projektområdet, jeg i opgaven har valgt at beskæftige mig med, ligger i den sydlige del af Albertslund Syd. Denne zone er i dag en slags overgangszone fra bydelen til landskabet/Kongsholmparken. Projektområdet har i dag forskellige funktioner, hvilket desværre ikke er et tegn på dynamik og bevægelse. I stedet er området mere eller mindre inddraget i beboernes egne baghaver, som en ekstra udvidelse af gårdhaverne. Dette er ikke i direkte strid med planloven, men det er heller ikke den rigtige anvendelse af området. Beboerne i dette kvarter er hovedsagligt dem, som kan huske, hvordan tiderne var “den gang”. Der er altså tale om en ældre borgergruppe, som har boet der, siden Albertslund Syd stadig var ung. Gårdhusene, der ligger med deres facader ud til Kongsholmparken, har nok de bedste placeringer i Albertslund Syd, hvilket dem der bor dér selvfølgelig også ved. Da man etablerede Albertslund Syd havde man en tilkørselsvej der løb langs hele sydsiden af bydelen. I dag er 465 m af denne vej - Vridsløsevej,

Områdegrænskning 1:2000

blevet fjernet, og der er blevet åbnet mellem boligområdet og det grønne m og en n område. Denne zone, er ved lukningen af vejen, blevet renoveret, beplantningsplan blev udarbejdet af en projektgruppe, for at gøre den nye åbne mellemzone dejlig og rar af opholde sig i. Grunden til, at jeg har valgt dette område som projektområde, er fordi brugen af området ikke lever op til de hensigter, man havde ved etableringen. Dette skyldes ikke kun fordi beboerne i kvarteret ikke har brugt området til alle deres fællesarrangementer, men en manglende pleje af området, har efterladt det med uønsket ukrudt, hvor man i starten plantede staudebede. Dette er ikke noget sted man søger hen efter for at opholde sig, men mere et område der er blevet sat til side for at passe sig selv. Området er beplantet med frugttræer jævnt fordelt, en enkelt bøgehæk er plantet i en oval form i ved den tidligere indkørsel til Albertslund Syd. 15

Situationsplan 1:2000

Registreringer

Beplantningen i Albertslund Syd er planlagt som systembeplantninger og er placeret på byens fællesområder. For at få en størst mulig sammenhæng mellem byen og projektområdet er beplantningen ligeledes sat i system.

Bygrænsen, som man finder den i dag, slutter ikke ved kanten af projektområdet, men i stedet ved gårdhusenes facader. For at få inddraget projektområdet i bybilledet skal der laves en klar defineret grænse, hvilket skal følge byens mønster. En terrrænmur anlægges og formgives efter gårdhusenes facader.

Det karakteristiske ved Albertslund Syd er den tæt-lave byggestruktur. Gårdhusene er kendt i mange andre bebyggelser, og derfor noget man kender Albertslund Syd for. Derfor er formen og linjerne fra bebyggelsen trukket ud i projektområdet i form af terrasser til ophold og som mødepunkter.

Konceptbeskrivelse Langs projektområdet handler det om at få skabt en forbindelse, der gør det mere attraktivt at slentre med byen på den ene side og landskabet på den anden. Diagonalt handler det om at skabe den bedste kobling mellem by og landskab og give folk større mulighed for at mærke, og se at de befinder sig i en by med tæt forbindelse til et stort og flot landskab. Det er hensigten med forslaget, at man skal få associationer til havet og kysten, når man er på stedet. Dette har jeg forstærket ved at lade “badebroer” skyde ud over projektområdets terrænmur. På badebroerne skal man enten stoppe op for en stund og spejde ud over landskabet eller sætte sig på kanten og dyppe fødderne i Kongsholmparken. Konceptet kommer fra sidste istid (Weichsel istid), hvor den allersidste gletscher stoppede i det østlige Sjælland. Herfra strømmede smeltevandet af oven på isen og i tunnelsystemer under isen. Afstrømningen af vand udgravede den lave dal, og da isen var forsvundet opstod Store Vejleå. Umiddelbart efter, at isen var forsvundet fra Sjælland, var der stadig bundet så meget vand i ismasserne over det øvrige Skandinavien, at vandstanden i havet var ca. 120 meter lavere end i dag. Da ismasserne til sidst smeltede væk fik dette vandstanden til at stige, hvilket betød, at man i Vejleå havde tre meter højere vandstand end i dag, hvilket forklarer konceptet, og hvorfor St. Vejleådal hedder det den gør. Vejle betyder nemlig vadested og for 5.000 år siden var Vejleådalen en fjord.

Stoflighed/Materiale

Badebroer i træ

Fælledgræs

Terrænmur i beton

20 Stier anlægges i grus

Plankeværk til gårdhusene

Tekstur i betonen

Visualisering

Snit a 1:200

Snit b 1:150

Afsluttende bemærkning Kanten som overgang til landskabet giver to sikre elementer. Begge elementer udveksler kvaliteter fra hinanden. Landskabet får et nyt element, nemelig byen, og byen får landskabet at spejde ud over. Det tidligere efterladte område mellem byen og landskabet bliver aktiveret og får et formål og tilhørsforhold til byen. Mødet mellem landskab, bygning, by bliver defineret klart og dermed en bedre helhed.

Litteratur/kilder Internetkilder: Albertslund Kommunes hjemmeside: http://www.albertslund.dk, lokalplaner for Albertslund Syd. Albertslund Kommunes kortservice: http://kort.albertslund.dk, kortgrundlag til analyse. Panoramio: http://www.panoramio.com, billeder fra Albertslund Syd.

Litteratur: Nationalkomiteen for GEOLOGI, et vidensblad om St. Vejle책dal. http://www.vest1.dk/Joomla1515/images/stories/skovognatur/ StVejleAadalen.pdf?233adae36c158eafa97067172224941f=ded398 a4b813541752121705cad23f0c. Materplan Syd, Albertslund Syd er Kulturarv. http://issuu.com/bjornemil/docs/opl_g

Kort & Matrikelstyrelsen: Arealinformation om bebyggelse, vand, skov og topografi. Danmarks Statistikbank: Data om demografi i Alnertslund Kommune. Albertslunds Kommune: Specifik demografiske data for Albertslund Syd.