NUMMER 3: VINTER 2023
Vi skruer op for julehygg en!
4 | KATS KAT-ASTROFE 9 | KENDER DU (JULE)SANGEN? 14 | PYNT DIT EGET JULETRÆ 20 | FLORAS JULEØNSKE
VI GIVER PIGER MOD, OG VI SÆTTER VERDEN I BEVÆGELSE!
UDGIVET AF:
De grønne pigespejdere ISSN 0901 - 3024
side 4 KATS KATASTROFE
FORSIDEBILLEDE:
Mikkel Straarup Møller FOTO: De grønne pigespejdere. Freepik.com. Unsplash.com. Wikimedia commons. ILLUSTRATIONER: Mikkel Straarup Møller REDAKTION:
Liv Blomster Redaktør Redaktion@pigespejder.dk Karoline Mathilde Rasmussen Ansvarshavende redaktør kmr@pigespejder.dk LAYOUT: Complot, www.complot.dk TRYK: Clausen Grafisk ApS OPLAG: 2.500 eksemplarer
Spejderi er trykt på 90 g offset, svanemærket papir. Artikler må citeres med kildeangivelse. Fotos og illustrationer må kun videregives efter aftale med ansvarshavende redaktør.
DE GRØNNE PIGESPEJDERE
Arsenalvej 10 1436 København K
2 SPEJDERI | VINTER 2023
side 14 PYNT DIT EGET JULETRÆ
Hej
med dig! Ho, ho, ho! Nu er det endelig tid til vaskeægte julehygge. Find adventskransen frem, lav dig en kop varm kakao, og sæt dig godt til rette under din dyne, for nu får du hele fire lækre adventshistorier om dine yndlings-Gnister. 1 til hver advent i søndag
side 16 JULE-MILLES GAVERÆS
Vi har klistret siderne til med julemagi og julestemning, så glædelig spejderjul og god læselyst!
SPEJDERI | VINTER 2023 3
af Liv Blomster Illustration: Mikkel Straarup Møller
Føler du nogle gange, at alting bare går galt? Æbleskiverne brænder på, kalenderlyset går ud, og sneen smelter, før du får kastet en snebold. Den følelse kender Kat alt til. For selvom hun prøvede sit allerbedste for at bevare julefreden, så gik det galt igen og igen, da en lille hemmelighed blev til en ren katastrofe. Kat gik ned ad stien med armene fulde af lækkerier. Hun havde både konfekt og sin mors kageudstikkere med, for Flora havde inviteret til vaskeægte julehygge, og der skulle bestemt ikke mangle noget! Men lige før Kat nåede hen til Flora, hørte hun den fineste lille pivelyd. Kat gravede rundt i sneen og fandt lyden. Det var en lille, fin kat med grå striber og store øjne. – Åh, du må fryse, herude, sagde Kat og løftede den op. Hun tænkte, at det bestemt ikke gik og ville gerne tage den med hjem. Men hun var jo på vej hjem til Flora … Kat nussede katten om ørene og gemte den inde under jakken. – Så er du dejlig varm. Og jeg gemmer dig bare, indtil jeg skal hjem. Du er så sød og stille, så de opdager slet ikke at du er der, sagde Kat stille til katten og skyndte sig hjem til Flora. Hun anede slet ikke, hvilken ballade-kat hun havde fundet. – Hej Kat! Skynd dig ind i varmen. Min far har købt ind, så vi kan lave hans peberkager. Det er verdens bedste julesmåkage! sagde Flora begejstret, da hun åbnede døren for Kat og hjalp hende indenfor. Hun lagde heldigvis slet ikke mærke til den mærkelige bule, der var på Kats jakke. 4 SPEJDERI | VINTER 2023
– Pas på juletræet i stuen. Vi pyntede det i går, og det er bare vildt flot. Alle i min familie har lavet julepynt til det, så det er helt unikt, fortalte Flora begejstret mens hun satte konfekt og kageudstikkere på bordet. Kat gik rundt om sofaen og listede katten ud fra sin trøje. – Kan du så sidde pænt der og gemme dig? hviskede Kat og gik hen til de andre, hvor julehyggen begyndte med kagedej og kalenderlys. Da kagedejen var færdig, ville Kat finde sit konfekt frem, så de kunne hygge sig med det, men hun kunne ikke finde det. Kun den tomme tallerken stod fremme, og Kat havde en fornemmelse af, hvem der havde nuppet det hele. Kat bukkede sig ned mod gulvet og kiggede bag sofaen. Og der sad katten og havde en hel julefest. Den spiste løs af den lækre konfekt og kiggede sødt op på Kat med sine store øjne. – Din bandit, hviskede Kat og rystede på hovedet. – Ej, hvem har spist konfekten? spurgte Sofie undrende, mens hun holdt den tomme tallerken frem. Kat kiggede ned mod gulvet og skyndte sig at stille sig foran sofaen, så de ikke kunne se katten. – Øh, det har jeg. Jeg kunne simpelthen ikke lade være, sagde Kat og pustede kinderne ud, så det så ud, som om de var fulde af konfekt. De andre Gnister rystede på hovederne og grinte lidt, for de syntes alligevel, det var lidt imponerende, at Kat kunne spise alt det konfekt alene. Kat vendte sig rundt efter katten, men den var væk igen! Hun vendte og drejede sig, og pludselig så hun katten midt ude på stuegulvet. – Hvad kigger du efter? spurgte Flora undrende. – Julemanden? sagde Kat. Flora rystede på hovedet.
– Du er altså lidt underlig i dag, Kat, sagde hun med et smil og gav Kat en krammer, men Kat stivnede. Dér, hvor katten havde siddet så fint lige før, lå der nu en lille pøl af gult vand på gulvet. – Ej, hvad er det? spurgte Flora undrende og gik hen til pølen. Kat mærkede sommerfuglene i maven af nervøsitet. – Åh nej, den fjollede kat har tisset på gulvet, tænkte Kat og måtte skynde sig at finde på noget. – Det ligner da bare … øh … saftevand, fik Kat fremstammet og tog noget køkkenrulle fra bordet. Men mens hun kiggede væk, gik Sofie helt tæt på tissepølen og lugtede til det. – Det lugter altså virkelig IKKE som saftevand, sagde Sofie og rynkede på næsen. Kat skyndte sig hen foran tissepølen, så de andre Gnister ikke kunne komme hen og lugte til den.
😽🙀😹😻 SPEJDERI | VINTER 2023 5
6 SPEJDERI | VINTER 2023
– Det lugter altså mere som katteti… Sofie nåede heldigvis ikke at sige sætningen færdig, før Kat stak en finger i tissepølen og puttede fingeren i munden. – Yup. Helt sikkert gammelt saftevand. Nok derfor det lugter mærkeligt, sagde Kat, mens hun forsøgte at lade være med at spytte tisset ud igen. AD! Sofie trak på skuldrene, og Kat skyndte sig at tørre pølen op. “Hvor var den drilske kat blevet af?” tænkte Kat og så sig forvirret omkring. Julehyggen fortsatte, eller rettere: Flora, Sofie og Mille fortsatte med julehyggen og var endda nået til at stikke kagerne ud med Kats udstikkerforme, men Kat havde slet ikke tid til at være med. I stedet kravlede hun rundt på gulvet og ledte efter katten. – Altså Kat, hvad laver du på gulvet? spurgte Mille og kiggede ned under bordet, hvor Kat sad. – Jeg har bare lige tabt noget, svarede Kat, mens hun gjorde sit allerbedste på at se helt uskyldig ud. Mille hoppede ned fra stolen.
– Kat! råbte Gnisterne, mens de skyndte sig hen for at hjælpe hende op. – Er du okay? spurgte Flora, men Kat hørte slet ikke, hvad de sagde. Hun kiggede bare rundt på alt kaosset og kunne mærke, at hun blev ked af det. – Åh nej, det hele er min skyld, sagde Kat forsigtigt. – Undskyld, Flora, jeg troede ikke at det ville gå så galt. Kat skulle lige til at forklare det hele, da Sofie pegede ned på juletræet. – Hvad er det? spurgte hun, og i samme sekund sprang den lille kat ud fra grenene og op i Floras arme. – Hvor kommer du fra, lille kat? sagde Flora, mens hun nussede katten om ørene. Og så måtte Kat forklare det hele. Om konfekten, som hun slet ikke havde nået at smage selv, og saftevandet, som rent faktisk var kattetis. – ... og dit juletræ. Nu har katten ødelagt dit fine juletræ, som du endda sagde, jeg skulle passe på. Kat sluttede sin historie og ventede på at få skældud, men Flora begyndte bare at grine. Stor og høj latter, mens hun krammede Kat.
– Jamen, så hjælper jeg dig lige. – NEJ! udbrød Kat, så Mille blev helt forskrækket og hoppede lidt. – Øh, jeg mener, jeg er ret sikker på, at jeg så det henne ved juletræet. Mille smilte lidt forvirret og satte sig op på stolen igen, mens Kat møvede sig hen til træet. Det var virkelig et fint træ. Det var fyldt med kugler, flag og hjemmelavede julehjerter. “Jeg kan godt forstå, at Flora er glad for juletræet,” tænkte Kat og mindede sig selv om at være forsigtig. Pludselig så hun katten! Åh nej! Den sad rigtig fint, MIDT INDE I TRÆET! Kat panikkede helt og sprang frem for at få katten ud, før den lavede virkelig ballade. Men da Kat sprang frem, hoppede katten højt op mod stjernen i toppen. Kat spærrede øjnene op og … BANG! Juletræet væltede lige så langt og flot, som det var. Ud over stuegulvet lå al julepynten og ved siden af træet lå Kat.
– Tænk, at du har smagt på kattetis! sagde Flora, og de andre brød også ud i latter. Kat måtte også indrømme, at det var lidt klamt. Da de var færdige med at grine, nussede Flora igen katten bag ørene. – Du må da have et hjem, lille ven, sagde hun, og de andre gav hende ret. – Vi kan lave sedler og sætte op udenfor. Med et billede af katten, og hvor den er. Så kan alle se det, og den lille mis kan snart komme hjem igen, sagde Sofie og Flora fortsatte. – Så kan vi altid rydde juletræet op bagefter. Og peberkagerne kan vi lave hul i. Så kan vi sætte snor i og hænge dem på juletræet. Så kan man slet ikke se, at det har været væltet. Og sådan gik det til, at Gnisternes julehygge blev en ren kat-astrofe, men med masser af julehygge og spejderhjælp.
SPEJDERI | VINTER 2023 7
LAD DER BLIVE LYS! Åh nej, Lucia har mistet lysene til sin krans. Find den rette vej ind til labyrintens kerne, så hun igen kan lyse op i mørket.
START HER
VIDSTE DU... …
At Luciadag er de n 13. december? Ordet “Lucia” ko mmer af det latinske or d “lux”, som betyder lys.
8 SPEJDERI | VINTER 2023
PSST
Find di ! n neders e svar t på sid en.
KENDER DU (JULE)SANGEN? På ægte spejdermanér har vi skjult tre julesange i morsesprog. Kan du knække koden og gætte sangene?
JULESANG 2: -./..-//./.-.//-.././-//.---/../.-..//../--././-.//
JULESANG 3: ./-//-.../.-/.-./-.//./.-.//..-. /---./-../-//..//-..././-/..../. -.././...././--//
A .– B –... C –.–. D –.. E . F ..–. G ––. H .... I .. J .––– K –.– L .–.. M –– N –. O ––– P .––. Q ––.– R .–. S ... T – U ..– V ...– W .–– X –..– Y –.–– Z ––..
SVAR Sang 1: Dejlig er jorden Sang 2: Nu er det jul igen Sang 3: Et barn er født i Bethlehem
JULESANG 1: -.././.---/.-../../--.//./.-.//. ---/---/.-./-.././-.//
SPEJDERI | VINTER 2023 9
SOFIES LUCIA-TECH AF LIV BLOMSTER ILLUSTRATION: MIKKEL STRAARUP MØLLER
10 SPEJDERI | VINTER 2023
Julen er fyldt med traditioner. Om det så er gamle salmer, som vi synger i kirken; julemad, der dufter i hele huset eller noget så simpelt som et lys i en krans. Men hvad så, når man alligevel synes, at de gamle traditioner er lidt kedelige? Hvordan får man fornyet de gamle ting, uden at miste de ting man elsker? Da Sofie legede med traditionerne, var alle Gnisterne med… eller… én af dem endte faktisk på gulvet. Gnisterne skulle gå Lucia-optog i byen, hvor de boede, og slutte af i kirken med sang og lys. Det var en så gammel tradition, at selv deres spejderleder havde prøvet at være luciabrud, dengang hun var barn. I år var det Floras tur til at være luciabrud, og hun havde glædet sig hele året. Hun elskede, når lyset i kransen fik folk til at smile, og hun havde øvet sig på sangene mange gange, så hun var helt klar. De andre gnister glædede sig også meget, især Sofie, som havde nye og spændende planer for den gamle tradition.
spærrede øjnene op. Kransen bippede og blinkede, så man næsten blev helt rundtosset. Der var slet ikke nogen lys i, men i stedet fire pærer fra en lampe. Rundt om kransen var der ikke noget rødt bånd med sløjfe, men i stedet en masse små lys, der blinkede i regnbuens farver som et trafiklys. Fra den ene side var der spændt en stor og lang antenne fast, som stak højt op i luften. I den anden side sad en stor højtaler, som spillede fire forskellige slags julesange på samme tid. Flora gemte sig bag Mille.
“Luciakransen er så gammel og kedelig,” tænkte hun og var sikker på, at de andre Gnister også ville elske at få en ny og smart luciakrans.
– Jeg kalder den tech-kransen! En helt ny, moderne og supersmart luciakrans. Den bruger slet ikke stearinlys, så den går ikke ud, hvis det regner eller blæser. Og den har indbygget højtaler, så vores sang lyder meget højere. Så kan alle i byen høre os!
– Vi skal jo også være et moderne korps, sagde hun for sig selv og fandt alt sit bedste værktøj frem. Sofie elskede at finde på nye ideer, og hele hendes værelse var fyldt med det sejeste gear og udstyr. Især det nye spejder-tech var lige noget for hende. Måske hun nu kunne lave sin egen spejdertech? Hendes nye luciakrans ville fornye hele traditionen og gøre den endnu bedre, hun vidste det bare! Sofie arbejdede på sin nye, moderne krans en hel weekend og havde inviteret de andre Gnister hen i spejderhytten til den store afsløring. Da de var samlet, lavede Kat trommehvirvel på lårene, mens Sofie kom frem med kransen dækket af et tæppe.
– Hvad er det, der lugter sådan? spurgte Mille og kiggede sig omkring. – Ah! Det er den supersmarte gran-lugt-forstærker, sagde Sofie og trykkede på en knap på kransen. Pludselig sprang der en vifte frem, som sendte en mærkelig duft ud i rummet. – Der sidder sådan nogle dufttræer inde i kransen, så når viften her tænder, spreder den duften, og alle kan dufte til grantræer, sagde Sofie stolt.
– Ta daa! udbrød Sofie begejstret og hev tæppet af sin krans.
– Det lugter altså lidt mere af brændte julekager, sagde Kat. Sofie smilede skævt og slog ud med hånden.
– Prøv lige at se her! fortsatte hun og drejede kransen rundt foran Gnisterne. De andre Gnister
– Det tog også lige et par forsøg at få viften til at virke, så jeg kom muligvis til at sætte lidt ild til SPEJDERI | VINTER 2023 11
nogle af dem. Men den brændte lugt er jo bare spejder-agtig, sagde Sofie. De andre Gnister var ikke helt enige, men ville helst ikke gøre Sofie ked af det. – Den ser altså lidt farlig ud, sagde Flora, mens hun krøb sammen bag Mille. – Den ser i hvert fald lidt tung ud, sagde Kat og prikkede til antennen, så den rystede og sagde et højt, metallisk “diiing”. – Er du sikker på, det er en god ide at tage den med i kirken til luciaaften? spurgte Mille forsigtigt og holdt en hånd foran øjnene, fordi lamperne lyste så kraftigt, at hun fik helt ondt i øjnene. – Selvfølgelig! Kom nu Flora, sagde Sofie og hev Flora frem. Flora ville ikke have den på hovedet, faktisk gad hun slet ikke være luciabrud med sådan en krans, men Sofie hørte ikke efter. Hun var bare spændt på at se den virke og prøve alle de smarte indstillinger af. Hun aste og maste kransen ned over Flora hoved, indtil den sad, som den skulle, og med et stort “Tadaaa!” fra Sofie forsøgte Flora at rejse sig op. Men åh nej! Flora nåede kun at tage to skridt, før hun væltede, lige så lang som hun var. – Flora! udbrød Gnisterne og greb ud efter hende. Flora slog sig og begyndte at græde. Mille hjalp hende med at tage kransen af igen, og Kat gav Flora et kram. – Jeg vil altså ikke være luciabrud alligevel, sagde Flora mellem tårerne. – Ej, kom nu, Flora. Jeg skal bare lige indstille … begyndte Sofie at sige, men Mille afbrød hende. – Sofie, altså! Flora slog sig. Kransen er ligegyldig lige nu, sagde hun og gav kransen til Sofie. Sofie tog kransen og kiggede på de andre. Hun fik en dum følelse i maven og sænkede hovedet. Havde
12 SPEJDERI | VINTER 2023
hun virkelig gjort Flora ked af det? Flora, som ellers havde ønsket sig at være luciabrud hele året. Sofie gik væk med kransen i sin hånd. – Hvad skal moderne tech også til for, hvis det bare gør mine venner kede af det, mumlede Sofie for sig selv og satte sig på en stol, mens hun lagde kransen på gulvet. Hun ville sparke til sin tech-krans, men ramte i stedet en kasse ved siden af den. Ud faldt den gamle krans. Med rigtige stearinlys og rødt bånd. Sofie tog den op. Hun syntes stadig, den var ret kedelig. – Men hvis den gør Flora glad … sagde hun stille og pillede lidt ved kransen. Hun gik hen til de andre igen. Flora græd ikke længere, men stemningen var lidt ligesom, når hele lejrpladsen er pakket ned igen efter en fantastisk lejr: ret kedelig og nedslående. – Jeg er ked af, at jeg var lidt voldsom og ikke lyttede til dig, sagde Sofie forsigtigt til Flora og fortsatte: – Jeg blev revet med af mine egne ideer og glemte helt at lytte til jer andre. Her. Sofie rakte Flora den gamle krans. Flora snøftede lidt og tog imod kransen. Hun smilede til Sofie. – Det er okay. Du ville jo også bare gerne lave noget vildt sejt til os alle sammen, sagde Flora. – Men hvad med din tech-krans? spurgte Mille og samlede den vilde tech-krans op fra gulvet. – Lucia er for os alle sammen. Og det er meningen, at traditionen skal give håb og lys, ikke frygt og folk, der vælter ned på gulvet, svarede Sofie og smilte skævt. Kat pillede ved de regnbuefarvede lys på tech-kransen. – Jeg synes ellers, at de lys så ret seje ud! Lige som i en julefilm, sagde Kat og var lidt skuffet over, at de ikke kom med.
– Og jeg ville egentlig gerne slippe for at få stearin i håret fra lysene, sagde Flora og legede med en tot hår.
Flora dansede rundt med et stort smil og kunne både hoppe og sidde med kransen på hovedet, uden den faldt ned, eller at hun selv væltede med.
– Så slap vi også for at tænde dem hele tiden, når de går ud i vinden, sagde Mille og kiggede på Sofie. Sofie mærkede ideerne boble i maven igen, men denne gang var det endnu bedre. For denne gang skulle de lave nye traditioner sammen. Sofie skyndte sig at gribe fat i både den gamle og nye krans, og så gik hun i gang. Hun bandt lyskæden med regnbuelysene rundt om den gamle krans og satte nogle nye elektriske stearinlys i kransen i stedet for både levende stearinlys og elpærer. Men hun beholdt det røde bånd, og kransen duftede af rigtig gran i stedet for falske dufttræer. Da Sofie var færdig med kransen, satte hun den forsigtigt på Floras hoved, mens alle Gnisterne holdt vejret. Men …
– Den er helt perfekt! Tak, Sofie, sagde Flora og løb ind i armene på Sofie, så hun fik et stort kram. Da Gnisterne gik Lucia gennem byen, var det flottere end nogensinde før. Lysene føltes varmere, selvom de var elektriske, og grannet duftede bedre for hvert skridt. Selv deres spejderleder havde lyst til at prøve den nye krans. Og sådan gik det til, at Sofies iver efter nye traditioner blev til en kombination af det gamle og nye, så alle kunne være med. Og er julen ikke nu engang bedst, når alle er med?
SPEJDERI | VINTER 2023 13
JULETRÆET MED SIN PYNT
Nu kan du godt finde farveblyanter, saks og lim frem - juletræet skal nemlig pyntes, og hvem kan gøre det bedre end dig? Slip fantasien løs, og pynt træet som i dine juledrømme.
14 SPEJDERI | VINTER 2023
Vælg den pynt, du godt kan lide. Klip det ud, og pynt dit juletræ med den.
🎨
Hvilken farve skal dit juletræ mon have? Du bestemmer helt selv …
SPEJDERI | VINTER 2023 15
JULE-MILLES GAVERÆS AF LIV BLOMSTER ILLUSTRATION: MIKKEL STRAARUP MØLLER
Tror du på magi? Sådan ægte julemagi, som giver en dejlig varme i kroppen og næsten får hjertet til at synge “Glade jul” helt af sig selv? Ellers skal du bare høre, om dengang Gnisterne mærkede juleglæden sprede sig til, hvad der skulle have været et helt normalt spejdermøde. For de mest fantastiske ting sker, når man vil glæde andre og ønske en glædelig jul.
Gnisterne skulle holde det sidste spejdermøde inden jul og glædede sig til vaskeægte spejderhygge. Men da de kom ind i patruljerummet, blev de alle sammen meget overraskede over, hvad de fandt.
– Se! udbrød Sofie pludselig og pegede bag brændekurven.
– Ej, hvor er her flot! udbrød Flora begejstret og kiggede sig omkring. Overalt var der fyldt med julehygge. I loftet hang den flotteste og mest farverige guirlande, og der var endda tændt op i brændeovnen.
Og ganske rigtigt. Pakket fint ind i rødt papir lå en fin lille gave med bånd og et skilt på. Flora tog gaven op og læste på skiltet.
– Uhhh, her dufter af æbleskiver! sagde Kat og klappede i hænderne. Det tegnede til at blive et helt særligt spejdermøde. Ganske rigtigt stod der æbleskiver klar på bordet - der var også syltetøj og flormelis. – Men hvem har sørget for alt det her? spurgte Sofie, mens de andre gik til angreb på æbleskiverne. – Om det så er nisserne, så er de mere end velkomne til at gøre det igen, mumlede Kat med munden fuld af æbleskiver og sukker på kinderne. Det var de andre hurtige til at give hende ret i.
– Der ligger en gave!
– Der står, at den er til mig, sagde Flora og kiggede glad på gaven. – Er den fra en af jer? spurgte hun, men de andre rystede på hovedet. Flora undrede sig, men skyndte sig at pakke den op. I pakken lå der en fin hårbøjle pyntet med farverige blomster lavet af papir og en sløjfe lavet af stof fra et spejdertørklæde. Flora fik store øjne og puttede den straks i håret. – Den er perfekt! Det er den pæneste hårbøjle, jeg nogensinde har haft, sagde Flora og dansede næsten rundt. – Her er én mere!
– Jeg har altid ønsket mig at opleve ægte nissemagi, sagde Flora drømmende, mens de spiste æbleskiverne og fik varmen med te og brændeovn. 16 SPEJDERI | VINTER 2023
Nu var det Kats tur til at lyde begejstret. Endnu en gave havde gemt sig - denne gang bag døren.
Den var til Sofie, og da hun åbnede den, fandt hun en hjemmestrikket nissehue, som kunne være selveste julemandens egen. Den var så flot og passede perfekt ned over Sofies store krøller. – Jeg kan ellers aldrig få nissehuer til at passe. Den er jo som lavet til kun mig og mit hår, sagde Sofie og smilede. Hun kunne næsten mærke, hvordan der strømmede kærlighed ud af huen. Nu gik jagten for alvor ind for at finde flere gaver. Der måtte jo næsten være en til Kat og Mille også. Det var en vaskeægte nissejagt, eller måske endda et gaveræs. Mens Sofie ledte i patruljekassen, og Flora mest af alt stod og beundrede sin fine hårbøjle, fandt Kat endnu en gave gemt bag sofaen. – Juhu! Der står mit navn på! jublede Kat og hoppede rundt med gaven over armene. De andre Gnister nåede næsten ikke at se det blå papir, før Kat havde revet det af gaven. Wow! udbrød de alle sammen, da Kat hev et par funklende vanter ud af papiret. De skinnede, som var de lavet af nyfalden sne og stjerner. Kat tog
SPEJDERI | VINTER 2023 17
18 SPEJDERI | VINTER 2023
dem på med det samme og vendte dem i lyset, så de virkelig kunne se glimmeret.
Gnisterne talte i munden på hinanden, og Mille så helt forvirret ud. Så begyndte hun at grine.
– De er megabløde, og jeg er sikker på, at de kan lave de bedste snebolde til en sneboldkamp, sagde Kat og lod, som om hun foldede sne i hænderne.
– Jeg har det fint, sagde hun og fortsatte:
– Hvad med Mille? spurgte Flora og kiggede sig omkring.
Gnisterne kiggede undrende på Mille. Mille trykkede på en knap, og pludselig lyste hele spejderhytten op i glimtende julelys. Det så ud, som om hytten var blevet badet i varme, og alle Gnisterne kunne mærke julestemningen lande helt nede i maven.
– Der må også være en til Mille, fortsatte hun, og de begyndte at lede efter den sidste gave, som måtte gemme sig ekstra godt. De ledte vildt længe, men fandt ingen gave til Mille. I stedet fandt de mere julestemning i form af flettede julehjerter under stolene, en pose pebernødder med en stor rød sløjfe omkring og små engle lavet af perleplader gemt i patruljekassen. – Det var da en mærkelig nisse, hvis den har glemt Mille, sagde Kat lidt skuffet og vendte sig rundt for at give Mille et kram, men i samme øjeblik gik det op for dem, at Mille slet ikke var i patruljerummet længere. Hun var forsvundet som den sidste skumfidus på en sommerlejr. – Måske hun blev ked af, at der ikke er en gave til hende? sagde Sofie. De andre var enige, og de besluttede sig for at lede efter Mille. De rendte hele spejderhytten igennem og kaldte på hende, men ingen Mille. Til sidst gik de udenfor i mørket for at lede. Og dér fandt de hende. Mille sad på knæene nede i sneen ude foran spejderhytten og rodede med noget ved jorden.
– Og jeg har en overraskelse til jer.
– Glædelig jul, sagde Mille højt og slog ud med armene. – Du er vores julenisse! udbrød Kat og gav Mille et stort kram. Sofie og Flora hoppede med ind i krammet, så Mille næsten blev mast. Hun grinede. – Ja, måske lige lidt. Jeg syntes, vi fortjente lidt ekstra julehygge i år, sagde Mille. – Men hvad med dig, du skal da også have en julegave, sagde Sofie, og det gav de andre hende ret i, men Mille rystede bare på hovedet. – Det behøver jeg ikke. Min gave er at have jer som veninder. Og så var det megasjovt at se jer lede efter nisserier i patruljerummet, svarede Mille. Og sådan blev et helt almindeligt spejdermøde til vaskeægte julemagi. Og Mille? Hun havde en kæmpe julegave i vente fra sine veninder. De skulle bare lige finde ud af, hvad det skulle være først.
– Her er du! udbrød de alle tre og skyndte sig hen til Mille. – Hvad laver du herude? – Er du ked af det? – Vi er sikre på, at vi kan finde en gave til dig også ... SPEJDERI | VINTER 2023 19
FLORAS JULEØNSKE AF LIV BLOMSTER
20 SPEJDERI | VINTER 2023
Hvad ønsker du dig til jul? Et nyt spejderbælte? Måske en tablet eller noget helt tredje? Nogle gange er juleønsker noget helt særligt. Ligesom dengang Floras største ønske slet ikke var til hende selv, men til hele verden.
den anden legede med kompasset, og den tredje gik hen til Flora. – Gaver er kun en lille del af juleglæden. Du skal finde frem til begyndelsen. Find stalden, sagde den og pegede nordpå.
Flora havde en mission! Hun ville finde vaskeægte juleglæde, så hun kunne dele den med hele verden - og især med Gnisterne. Pludselig fløj der en kælk over hovedet på hende, og hun kastede sig ned i sneen under hende. Da hun kiggede op, så hun tre nisser sidde på kælken.
– Du kan få hjælp af Rudolf, fortsatte den og kaldte med en fløjte. Rundt fra bakken kom det fineste rensdyr frem. Det havde blød pels, en fin sadel og en helt rød næse.
– Hej! råbte Flora og vinkede til dem.
– Han kender vejen. Flora takkede dem og gik hen til Rudolf. Hun kløede ham bag ørerne.
– Ved I, hvor jeg kan finde juleglæden? spurgte hun og skyndte sig hen til nisserne. De måtte da vide det, tænkte hun.
– Sikke en fin næse, du har, sagde Flora.
– Juleglæden? Den er lige her, sagde den ene nisse og gav Flora en gave. Den var så smukt pakket ind. Flora spærrede øjnene op. – Er den til mig? spurgte hun, og nisserne nikkede. Hun åbnede den forsigtigt og fandt en fin, flettet julestjerne. Den var flettet i guld og glimtede i hendes hånd. – Den er godt nok smuk! sagde Flora. – Men jeg har slet ikke noget til jer, fortsatte hun og blev lidt ked af det. Nisserne rystede på hovedet. – Det bedste ved julegaver er slet ikke, hvad der er indeni eller at få dem selv, sagde den ene nisse. – Det er spændingen ved at opdage indholdet, fortsatte den anden nisse. – Og glæden ved at give den! sluttede den tredje nisse af med at sige. Flora blev glad og rakte ned i sin lomme. Hun fandt sit kompas frem og pakkede det ind i sin hue. – Værsågod, sagde hun og gav nisserne gaven. Nisserne hoppede omkring og sagde mange “wooow” og “neeej” til gaven, inden de pakkede den op. Bagefter tog den ene nisse huen på, mens
– Kan du hjælpe mig hen til stalden? spurgte hun forsigtigt. Rudolf nikkede og gjorde tegn til, at Flora skulle sætte sig på hans ryg. Flora satte sig op, men pludselig blev himlen helt mørk, og et vildt snevejr begyndte. Flora kunne slet ikke se noget, selvom hun kneb øjnene sammen og koncentrerede sig meget. – Åh nej! Hvordan skal jeg nu komme hen til stalden? sagde Flora til Rudolf, mens sneen hvirvlede rundt omkring dem. – Hvis bare jeg havde Sofies lommelygte med mig. Den kan lyse igennem hvad som helst, sukkede Flora nedslået. Rudolf puffede til hendes hænder med snuden, så det næsten føltes som et kram. – Tak, min ven, sagde Flora og prikkede Rudolf på næsen. I samme øjeblik tændte næsen op som den fineste lommelygte. Flora hvinede begejstret og klappede i hænderne. Nu kunne de endelig se gennem sneen. De fløj gennem sneen, og pludselig kom de igennem skyen og ud til en stjerneklar nat. – Dernede! råbte Flora begejstret og pegede frem for sig, så Rudolf kunne finde vej. Nede på jorden under dem stod den fineste lille stald helt klædt i sne. Den lyste op i den mørke nat, for over den lyste en kæmpe stjerne varmt. Da de landede, hoppede Flora ned fra Rudolf og gav ham en kæmpe krammer. SPEJDERI | VINTER 2023 21
22 SPEJDERI | VINTER 2023
– Jeg vil gerne være din ven. Så kan du komme med i vores trop og blive en Æres-Gnist, fortsatte Flora og smilte til Rudolf, som logrede med halen.
– Troen på, at det nok skal gå, og så håber jeg altid, at mine venner hjælper mig, svarede Flora. Maria nikkede.
– Gode venner er også en del af juleglæden, sagde Flora og tog sit spejdertørklæde af. Hun hang det omkring Rudolfs hals.
– Det er rigtigt. Alting bliver bedre, når man har tro, håb og kærlighed. Og denne her lille dreng kommer til at sprede lige præcis det. I dag starter julen, fordi Jesus er født, og vi glæder os over al den kærlighed han vil give verden, sagde Maria. Flora smilte og aede den lille dreng på kinden.
– Husk at komme til spejdermøde på tirsdag! råbte Flora efter ham, mens Rudolf fløj hjem til nisserne igen. Flora kiggede ind i stalden. Der var ikke specielt julet derinde. Ingen julehjerter eller noget juletræ. Ikke engang noget julemad. I stedet stod der en lille krybbe og en masse mennesker omkring den. Tre mænd stod endda og kiggede ned i den, mens de rakte gaver frem. En kvinde med et sødt smil kom hen til Flora. – Hvad leder du efter? spurgte hun. Flora rankede ryggen. – Jeg leder efter juleglæden, sagde hun. Kvinden tog Flora i hånden, og sammen gik de helt tæt på krybben. Da Flora kiggede ned i krybben, blev hun varm i maven, som havde hun drukket en god kop varm kakao. – En baby! udbrød hun. – Det er Guds søn, sagde kvinden og fortsatte: – Det er derfor, den store stjerne lyser hele Bethlehem op. Nu gik det op for Flora, hvem den lille baby var. Det var Jesusbarnet, og den søde kvinde var hans mor, Maria. Mændene med gaverne måtte være de vise mænd, og manden ved siden af Maria var Josef, hendes mand. Det kunne Flora huske fra fortællingerne i kirken til jul. – Men hvad har en baby med juleglæden at gøre? Han kan da hverken spise æbleskiver eller danse om juletræet, spurgte Flora forsigtigt. Maria begyndte at le og gav Flora et stort kram. – Jeg vil spørge dig om noget. Hvad har du allermest brug for, når du synes alting er svært? Når du mest af alt har lyst til at give op? spurgte hun, og Flora tænkte, så det knagede.
– Hvad kan jeg så gøre? spurgte hun. “Hvordan tager man lige tro, håb og kærlighed med hjem?” tænkte Flora. – Juleglæden starter med Jesus, men den fortsætter med dig. Du kan give folk håb og kærlighed, så de tror på sig selv, sagde Maria. – Og du kan give glæde og spænding ved gaverne, du giver, sagde mændene omkring krybben, mens de rakte Jesus deres gaver. – Du kan være den bedste ven for selv dem, du ikke kender endnu, sagde Josef. Flora nikkede og kiggede en sidste gang ned på den lille baby. Han smilte til hende, og fra hans smil spredte der sig et dejligt varmt lys. *** Pludselig slog Flora øjnene op. Hun lå i sin seng og var langt fra Bethlehem og den fine krybbe. Det havde været en drøm! En vaskeægte juledrøm. Flora hoppede ud af sengen og skyndte sig i tøjet. Hun havde travlt, for nu vidste hun lige præcis, hvordan hun fik sit juleønske opfyldt. – Hvor skal du hen? spurgte hendes mor, da Flora løb forbi og ud ad hoveddøren. – Jeg skal ud og sprede juleglæde! råbte Flora, mens hun mærkede en særlig varme i maven. Og sådan gik det til, at Flora ønskede noget til hele verden og fandt ud af, at den bedste juleglæde starter med én selv. Glædelig jul og masser af juleglæde til dig fra Gnisterne.
SPEJDERI | VINTER 2023 23
Afsender: De grønne pigespejdere, Arsenalvej 10, 1436 København K
Find 5 fejl
En drillenisse har været på spil og ændret fem ting på det nederste billede. Kan du spotte dem alle?