Flaskepost marts/april 2015

Page 1

Fanblad for pirater. Bladet omhandler Pirates Support.

Nr. 6 april 2015

FLASKEPOST Spillerinterview Læs interview med Ervins Mustokovs

Året der gik

Læs om året der er gået fra bestyrelse og udvalg. Se desuden hvem der er årets spillere.

Ungdom

Se hvordan det gik U15 og U13 til DM, hvor de spillede nogle spændende kampe.

ATTITUDE is everything

© Pirates Support1


Indhold 04 - Bestyrelsen

Læs hvordan bestyrelsesmedlemmerne synes sæsonen er gået.

26 - Siden sidst - fanaften

Se billederne fra fanaften, hvor årets spillere blev kåret. Der var mulighed for at møde spillerne og få autografer.

10 - udvalgene

Læs hvordan det er gået i udvalgene i løbet af sæsonen.

27 - Sæsonen der gik - 14/15

Se hvem der blev kåret til årets frivillige, årets udlænding,

14 - Spillerinterview Ervins Mustokovs #33

årets dansker og årets rookie.

Lær spiller #33 bedre at kende. Læs blandt andet om hans karriere og hans største hockeyoplevelse.

28 - Sæsonen der gik - årets frivillige Læs interview med årets frivillige.

18 - Sæsonen der gik - månedens spillere

Se en oversigt over hvem der er blevet kåret til månedens spiller gennem sæsonen.

19 - Siden sidst - gadeaktion i Aalborg Storcenter

Se billederne fra en hyggelig dag i Aalborg Storcenter

29 - Sæsonen der gik - Årets udlænding

Se hvem der blev kåret til årets udlænding og se hans pokal.

30 - Sæsonen der gik - Årets dansker

Læs interview med årets danske spiller.

sammen med tre af spillerne.

31 - Sæsonen der gik - Årets rookie 21 - U13 og U11

Læs interview med årets rookie.

Læs om hvordan det gik med U13 til DM og om U11s afslutningstur til Sverige.

32 - Månedens spiller - Februar

Se hvem der blev kåret til månedens spiller i februar og læs interview med spilleren.

22 - U15 - The Double

Læs om hvordan det gik med U15 da de spillede om at blive Jyllandsmestre og Danmarksmestre.

33 - Månedens duft - Februar

Se hvilken duft der blev givet til månedens spiller. Duften blev givet i samarbejde med Issey Miake.

23 - Sæsonen der gik - jubilæer

Se en oversigt over de pirater der har kunnet fejre jubilæum i denne sæson.

34 - Kalender

Se hvad der sker de næste måneder.

25 - Sæsonen der gik - opbygning af Pirathulen Se hvordan omklædningsrummet blev til.

Billederne er leveret af: SAP-Photo.dk BrianChristensenPhoto.com Andreas Møller Olsen 2

Interview af: Jytte Kruse Fanblad udarbejdet af: Laila Lund Larsen


Christopher Frederiksen #94 3


Pirates Supports bestyrelse Formand

Simon Brøns Kringelum Sæsonen er gået på hæld, og som jeg nævnte i sidste nummer, så har der været både positive og negative oplevelser forbundet med den. Ikke mindst har den økonomiske situation fået en del mere opmærksomhed end hvad godt er, og det sportslige er kommet i en ufortjent anden række. Det kan diskuteres herfra og til juleaften, om vores udlændinge har levet op til forventningerne, men én ting er sikkert; de unge aalborgdrenge har vist deres værd! De har fået den tillid og opbakning, som det kræver at komme frem, og det har resulteret i en del øjenåbnere hen over sæsonen, hvor både kæbe og øjne har hængt beundrende og anerkendende på selv garvede hockeytilskuere. Der er ingen tvivl om, at vores unge drenge er på vej frem! En god indikator for denne udvikling kan direkte spores i opstillingen til de kommende U-18 kampe, hvor ikke mindre end fire aalborgdrenge er med. Endvidere så har Aab Ishockeys U-15 hold netop vundet DM, og U-20 holdet fik sølv tidligere på sæsonen. I selve organisationen Pirates Support har kassereren fået godt styr på indtægter og udgifter, samt en god portion rettidig omhu. Vi har en stærk organisation, og økonomien er stabil. Bestyrelsen er stadig forholdsvis ny i gamet, så der vil opstå mindre uoverensstemmelser hist og her – men hvor der handles, der spildes, som man siger. Alt i alt en god sæson, og vi håber i den grad, at vi får lov til at have et elitehold på den anden side af sommeren!

4


Næstformand

Katcha Christensen Jeg sidder og tænker tilbage på hvad jeg skrev om mine forventninger til sæsonen i det første nr af flaskepost. Hvordan er det så gået? Om bestyrelsens og udvalgenes arbejde kan jeg sige at der i hver sæson er mange opgaver og udfordringer der skal klares. I år var ingen undtagelse. Både bestyrelse og udvalg startede sæsonen med rigtig mange nye mennesker - hvilket er en udfordring i sig selv da vi hurtigt skal i gang med at planlægge sæsonens arbejde. Arbejdsprocessen omkring det er gået rigtig fint. Der har været mange forskellige meninger og kompetencer der sammen har skabt muligheder for at gøre Pirates Support endnu mere attraktiv for både nuværende og kommende medlemmer. Nogle af dem som mange er blevet glade for er at spillermøderne er genoptaget, flaskepost udkommer flere gange om året og boden har fået større udvalg. Alt i alt en god sæson hvor jeg er tilfreds med det arbejde der er lavet i Pirates Support.

5


Kasserer Kristine Sandemand Så er endnu en sæson gået, og hvilken sæson. Jeg havde min ide om hvordan jeg skulle sætte mit præg på supportklubben. Disse planer blev hurtigt tilsidesat da vi havde fået givet et fælles mål, som vi alle skulle støtte op omkring. Men jeg havde stadig nogle forventninger og ambitioner for Pirates Support. Som kasserer er min primære opgave at pengene og regnskabet stemmer, da der først er regnskabsafslutning i juni, har jeg ikke det færdige regnskab, men som det ser ud nu har vi trods nogle tunge poster et meget lovende regnskab, men resten må I se på generalforsamlingen senere på året. Med hensyn til at være årets fanklub, så mener jeg det er meget realistisk. Vi har igen i år støttet op om vores drenge, og der har været så flot en opbakning i år på trods af placeringen i ligaen. Der er virkelig blevet vist at vi støtter i medgang og modgang. Men jeg tænker også på alle dem der har støttet op omkring vores indsamling til Pirates. Med denne indsamling viste vi at vi som supportere er villige til at gå forrest, på trods af at vi er helt almindelige mennesker. Men det er ikke kun pengene jeg tænker på når jeg snakker støtte, jeg tænker helt sikkert også på alle dem der har givet en hånd med da vi de sidste mange uger har hjulpet Aalborg Pirates med diverse aktiviteter rundt omkring i byen. Det meget omtalte #14 projekt, har været taget imod på meget forskellig vis. Jeg er personligt stolt over at vi nåede i mål og så hurtigt, ja det var ikke fejlfrit eller perfekt, men man skal kravle før man kan gå. Og i år har vi i bestyrelsen gået fra de første kravletag til at kunne gå, og jeg ønsker inderligt at der vil være mere kontinuerlighed i bestyrelsen fremover for det er den eneste måde vi kan komme helt i mål. Medlemstallet er nået et meget stabilt antal, det ligger på omkring 300 medlemmer, hvilket er en flot samling men vi ønsker da at komme på de 500 medlemmer en dag, men ved også at en sådan process vil tage tid og at der skal nytænkning til, men det er noget af det vi kan bruge sommeren til at komme i land med. Men jeg håber at se jer alle til generalforsamlingen og selvfølgelig også i hallen til sæsonen 2015-16

6


Bestyrelsesmedlem 1 Freddie Egediussen Hvor skal man starte????? For mig har det været en til tider træls sæson. Har ikke været så meget afsted på udebaneture, som jeg gerne ville :( Har også i år måtte undvære nogle hjemmekampe og det har gået mig meget på. Men der har desværre været nogle ting, som har gjort at det blev sådan. Valgte i år at stille op til bestyrelsen i Pirates Support og blev valgt ind (Tak til dem, der var skyld i det) Det har været et hårdt år i bestyrelsen til tider, men også et lærerigt år. Bestyrelsen fik en opgave foræret af den afgående bestyrelse. Det var ikke en nem opgave og den var da også en hård nød at knække. Men heldigvis har vi en masse medlemmer, som har gjort et stort stykke arbejde, for at denne opgave kunne blive løst. Vi i bestyrelsen har lært en masse i år og det vil vi bruge igen næste år. Ja jeg skriver næste år, for jeg tror dybt nede, at vi også er her næste år. Aalborg kan ikke være en by uden et hockeyhold i den bedste række. Vi er alt for mange, der har sporten parkeret dybt i hjertet og er sikker på, at byen/kommunen/regionen/fans/sponsorer nok skal sørge for, at der også er noget, som hedder Aalborg Pirates næste år (kom så med den store lottogevinst) :) Det sportslige har været lidt træls i år, men man skal huske på, at vi er i gang med at opbygge noget stort. Jeg er sikker på, at vi i fremtiden bliver et hold, som blander sig i top 4 og vil være en af bejlerne til et mesterskab. Det bliver måske ikke næste år og måske heller ikke året efter, men det kommer. Vi har igen i år vist drengene på isen, at vi står i nedre F lige meget, hvordan det går. Vi vil altid støtte dem, både i medgang og i modgang. Nu er der sommerferie for os, men det betyder jo ikke, at vi bare skal gå og vente på at den nye sæson starter op igen. Er sikker på at der i løbet af sommeren, vil være nogle aktiviteter og sammenkomster, for at styrke vores sammenhold i fanklubben. Jeg vil anbefale, at så mange som muligt vil deltage i disse. Det plejer at være ganske hyggeligt :)

7


Bestyrelsesmedlem 2 Peter Mosgaard Sæsonen er nu gået, og som som medlem af bestyrelsen synes jeg, at vi har fået Pirates Support på rette spor i fremtiden. Vi har fået gennemført et sponsorat, fra den gamle bestyrelse til Bjarke Møller, samt fået økonomien på rette køl med hjælp fra Kristine Sandemand. Vores udvalgsformænd har fået gennemført en sæson tilfredsstillende med diverse ændringer som gør, at udvalgene har en fornuftig økonomi. Så synes vi kan kigge tilbage på en sæson, med udfordringer, som er klaret tilfredsstillende, hvor alle kan holde sommerferie med god smag i munden. Vi ses i sæson 2015/2016.

Suppleant 1 Thomas Nielsen Jeg synes vi er nået rigtig langt med mange af de mål vi satte os, både i bestyrelsen samt de forskellige udvalg. Vores samarbejde med Pirates er vokset ret meget, men der er også plads til forbedringer. Vi har hjulpet dem ved flere arrangementer (f.eks fyrværkerisalg, spilleremøder rundt omkring i Aalborg, osv). Vi har fået skabt en dialog mellem Pirates og Supportdelen, hvilket jeg personligt håber på kan vokse endnu mere i næste sæson (som vi alle håber på kommer). Vi fik set til at #14 kunne komme på isen igen, og fik sat fokus på vores Aalborgdrenge (store som små). Vores salgsbod har fået et rigtig flot udvalg af varer, som mange heldigvis køber og støtter op omkring.

Suppleant 2 Lasse Kastbjerg Puha jeg syntes næsten at det var i går vi stod ude i hallen til første træning. Men nu er det slut for denne sæson. Overeordnet mener jeg at vi kan være godt tilfreds med sæsonen. Klubben har ikke haft det helt vilde at gøre med og står nu med en økonomisk udfordring. Så nu må vi igang med at hjælpe klubben så meget vi nu kan. For hvad er Aalborg uden eliteishockey? Håber og tror på at det lykkes at redde vores elskede klub. Hav en rigtig god sommer og så ses vi (forhåbentlig) i hallen til september.

8


Magnus Leth Nielsen #28

9


IT-udvalg

Udvalg i Pirates Support Kristian Mochau Sæsonen er slut for Aalborg Pirates og kigger man tilbage gennem sæsonen, så har vores unge talenter vist sig at vise en vilje og kampgejst man kun kan være imponeret af. Jeg mener også vi har været bedre end den 8. plads vi sluttede på i grundspillet. At vi fik Frederikshavn i kvartfinalen glædede mange pirates-fans og især den sidste kamp i kvartfinalen, hvor vores pirater kæmpede sig tilbage i kampen og fik den presset i 4. periode er værd at huske. Lige nu fylder fremtidens usikkerhed omkring Aalborg Pirates’ fremtid meget og tror vi alle håber og tror på at klubben nok skal bestå. Et kig gennem sæsonen i it-udvalget har bl.a. medført besparelser hvor vi har fjernet dankort i webshoppen. Der er blevet etableret et godt samarbejde med fanklubbens kasserer Kristine Sandemand, hvor webshop-ordrer håndteres nemt og hurtigt. Vi fik styrket it-udvalget med tilgang af Simon Pedersen, så webshoppens mange ordrer og produkter bliver håndteret, især ved udebaneture har dette givet et godt overblik som vil fortsætte i næste sæson. Hjemmesiden er blevet optimeret og er allerede klar til den kommende sæsons kampe, events, ture og nyt merchandise der skal sælges.

Fanbladsudvalg Laila Lund Larsen Sæsonen er desværre slut og det er tid til at kigge tilbage på sæsonen der er gået. For mig har det været en underlig sæson, da jeg den første halvdel sad i Canada og måtte følge drengene på afstand. Det har været svært at sidde så langt væk og samtidig skulle følge med i hvad der foregik herhjemme for at få alt med i bladet. Derfor har det været rart med et godt samarbejde med dem herhjemme. Sæsonen har været god og drengene har vist at de er villige til at kæmpe for hinanden. Jeg har hele sæsonen arbejdet med fanbladet og fik ideen sidste sommer, da jeg så at en fanklub i Sverige havde et blad. Jeg lavede et udkast til design, som blev vist på generalforsamlingen. Siden da er det kun gået fremad. Der er udkommet et blad ca. en gang i måneden, gerne kort tid efter kåring af månedens spiller. Dette vil der blive arbejdet på så der er en fast plan for hele sæsonen om hvornår bladet udkommer. På den måde kan udvalgsformændene se hvornår de har deadline for at sende tekst ind. Jeg har arbejdet tæt sammen med aktivitetsudvalget, som har været hovedleverandøren af tekster. Derudover har der været et tæt samarbejde med formanden og alle udvalgene. Bladet har været en succes og der kommer meget ros for det. I gennemsnit bliver hvert blad læst 300 gange, hvilket er over min forventning til det første år. Jeg håber på hen over sommeren at arbejde på at lave design på bladet, så det kan komme til at hænge bedre sammen med hjemmesiden, rent designmæssigt. Håber vi ses til en ny og spændende sæson. 10


Fanbod Andreas Møller Olsen Sæson 14/15 har været en god sæson for fanboden. Der har været et godt salg i boden sæsonen igennem og til hver kamp har boden været godt besøgt. Vi har i boden haft vores Pirates Support 14/15 halstørklæde, og disse har vi næsten fået udsolgt. Vi får til næsten hver sæson et nyt halstørklædedesign, og for mange er dette blevet et samleobjekt. Derudover fik vi lavet et #14 halstørklæde i forbindelse med vores sponsorat til Bjarke Møller, disse har også solgt godt. Ellers har vi solgt bogen Benched som vores træner Paul Thompson har skrevet, små piratflag, keyhangers og huer. Vores nye hættetrøje som vi fik i boden op til jul skabte et godt salg og har sidenhen givet Pirates Support noget reklame i bybilledet og vi har fået stor ros for trøjen, både af egne og andre holds fans. Sidst på sæsonen fik vi vores fanpucke hjem, disse har været et stor succes, og salget har været helt forrygende. Vi glæder os til den, forhåbentlig, nye sæson og til at se jer i fanboden. I er altid velkomne til at komme med ideer til hvad vi kan sælge i boden, og vi kan altid bruge nye hjælpere.

Busudvalg Peter Mosgaard Vi i busudvalget har også haft en krævende sæson, hvor vi skulle vende et markant og skræmmende underskud på 20.000,- til et noget flottere resultat. Der er blevet knoklet i udvalget over hele linjen, så vi over for vores underskuds garanti sponsor i CNC Netservice, med ro i maven kan præsentere et flottere resultat her efter sæsonen. Arbejdet har resulteret i færre gennemførte busture, flere tilmeldte før bussen kører, og dyrere busture. Vi synes selv, at vores arbejde har båret frugt. Som afslutning på sæsonen, fik vi jo lov til at møde Frederikshavn i slutspillet. En ganske udmærket lodtrækning, som alle var tilfreds med. Takket være Vangaa`s Mad og Hasseris Flytteforretning har vi kunne tilbyde fornuftige priser på busture til Frederikshavn. Vi i busudvalget vil gerne takke alle dem, som har valgt at støtte vores busture i denne sæson. Samt sige tak til SACKit og Hasseris Flytteforretning for sponsorater i form af lotteripræmier. Vi ses i den nye sæson.

11


Aktivitetsudvalg Kristine Sandemand Jeg stillede op til aktivitetsudvalget med nogle helt bestemte ideer og mål: Mere farve i hallen Flere flag Pokaler Nyt indløb Flere spillermøder Nogle af disse ønsker er blevet ført ud i livet, andre er stadig under udarbejdelse. Men noget af det jeg er rigtig stolt af denne sæson er den farve og det liv der er kommet i hallen efter at der er blevet sat stof op. Det er en gammel ide der er livet op igen, denne gang på hele ståsektionen og hold da op det giver et flot, farverigt og hjemligt billede af vores ellers så grå og kedelige hal. Samtidig med dette tiltag er der blevet lavet rør til flag sådan de ikke kun bliver brugt ved indløb men kan være en aktiv del af alle kampe og situationer, mit ønske er dog at alle bliver lidt bedre til at tage fat i et flag og på denne måde vise sin støtte til de drenge der knokler alt hvad de kan på isen. Jeg elsker at skabe noget unikt og noget man kan gemme som et minde. Derfor er der i år blevet fundet/lavet 3 forskellige pokaler. En til månedens spiller, en til jubilæum og en til årets spillere. De kan ses længere henne i dette blad. De er blevet taget godt imod af vores spillere og fans, så det er helt sikkert noget vi fortsætter med til næste sæson. Det blev ikke denne sæson der kom nyt indløb. Men vi kan også meddele at den gamle indløbspuck måtte lade livet i slutningen af sæsonen. Derfor blev det aftalt at vi flyttede to store flag ned på isen i stedet for at lave en hovsaløsning. Men dette fik stor ros og vi overvejer hvilken løsning der skal være til næste sæson. Flere spillermøder: Det må man sige der er blevet, men sidste år var der også kun et, så det var jo let at slå, men det er i denne sæson blevet til fem møder. Der har været et fint fremmøde, men ønsket var da at der ville komme flere til disse møder, mest for deres egen skyld for det er aftener hvor man får en helt ny indgang til spillerne og virkelig lærer dem at kende. Der er i år kommet en lille egenbetaling på 30 kr. til at dække de udgifter der er forbundet med at afholde disse møder (gave til spillerne). Et eventuelt overskud går til aktivitetsudvalget og bliver brugt blandt andet til at lave tifoer. Det var lidt om hvordan det er gået og hvad vi har opnået denne sæson, men alt dette kunne ikke være sket uden alle de fantastiske hjælpere der har været i aktivitetsudvalget denne sæson. Det er fantastisk at være formand for sådan et udvalg der virkelig er der når der er brug for jer, om det er til en spontan ide der skal laves nu, helst i går, eller om det er noget vi har planlagt på forhånd. Det er svært at sætte ord på det samarbejde vi har haft, men der skal lyde et stort tak til jer alle.

12


Save the date! Sæt kryds i kalenderen d. 9. maj, for der skal der afholdes afslutningsfest i Pirates Support.

Planerne er ikke lagt endnu, men der er landskamp mellem Danmark og Norge denne dag. Så det bliver temaet lagt ud fra og selvfølgelig skal vi sammen se kampen på storskærm.

Festen bliver holdt på Henrik Gernersgade 8 A 9000 Aalborg

13


Ervins Mustukovs #33

14


Interview med Ervins Mustukovs efter træningen søndag den 22. februar 2015 Hvorfra har du din hockeyopdragelse? Jeg startede med at spille ishockey i min hjemby Riga i Letland, det var min far og mor som tog mig med i hallen og meldte mig til ishockey.

Hvorfor ishockey? Det ved jeg ikke, men jeg kunne lide det og blev ved med at spille ishockey.

Kan du fortælle lidt om din karriere? Ja det har været sjovt. Jeg har været næsten over det hele. Udover i Letland, så også i USA, Sverige, Danmark. Jeg kan godt lide at komme ud i verden og få nye venner og se nye mennesker.

Du valgte at blive i Danmark denne sæson også, hvorfor valgte du Aalborg Pirates? Det er enkelt, jeg fik et godt tilbud, og jeg kan rigtig godt lide at bo og spille hockey i Danmark.

Hvad er din største ishockeyoplevelse? Jeg var til OL to gange, og det var meget specielt, verdens bedste spillere er jo med, men måske ligger den største oplevelse ude i fremtiden, hvem ved?

Hvad vil du lave efter din hockeykarriere? Det ved jeg ikke, jeg har slet ikke tænkt på noget bestemt endnu. Går det helt galt må jeg være gangster (sagt med et stort grin).

15


De 10 hurtige: 1. Civil stand: Jeg er gift og vi bor sammen her i Aalborg.

2. Bedste film: Det er svært lige at vælge én ud, men det er mest actionfilm, jeg ser.

3. Læser du bøger? Nej slet ikke.

4. Hobby/fritid? Jeg kan godt lide at spille tennis.

5. Livret? Alt med kylling

6. Hvilken musik lytter du til? Mest engelsk musik

7. Hvorfor blev du målmand? Jeg var lidt vild med udstyret, ja, og så endte jeg med at være god til den post, så blev det den position jeg spiller.

8. Hvorfor spiller du med nummer 33? Jeg startede min karriere med nummer 33, men i andre klubber kunne jeg ikke få det, da det var optaget. Men jeg vil gerne spille med lige det nummer og kunne vælge det her i klubben.

9. Har du ritualer i forbindelse med en kamp? Nej slet ikke, det holder jeg mig fra.

10. Hvad synes du om fansene i Aalborg? De er alle tiders og måske de bedste i denne liga. De sidste par kampe, hvor hallen har været godt fyldt, så er der godt med larm. Jeg synes, det er dejligt at spille her, og der er en god atmosfære omkring holdet.

16


Er du medlem af Pirates Support? Hvis ja er du medlem af et af de fedeste fællesskaber, hvis ikke kan du melde dig ind i Pirates supports fanklub allerede i dag. Det koster kun 100 kr. for et helt kalenderår. Det vil sige lige under 8,50 kr. pr. måned.

Hvad får jeg til gengæld? Billigere udebaneture hele sæsonen Billigere priser på diverse arrangementer Du kan deltage i fester Samt en masse andre medlemsfordele Læs mere her: piratesfan.dk/medlemsfordele Tilmeld dig på vores hjemmeside eller i fanboden til næste hjemmekamp: piratesfan.dk/produkt-kategori/medlemsskab

17


Sæsonen der gik

Månedens spillere

September : #33 Ervins Mustukovs Oktober : #14 Bjarke Møller November : #25 Mike Vaskivuo December : #33 Ervins Mustukovs Januar : #88 Sebastian Brinkman Februar : #81 Jace Coyle 18


SIDEN SIDST

Gadeaktion Aalborg Storcenter

Lørdag d. 28/2 var der igen gadeaktion med Pirates. Denne gang var vi på besøg i Aalborg Storcenter, hvor vi sammen med Tobias Ladehoff, Nicholas Jensen og Sebastian Brinkman udbredte kendskabet til Aalborg Pirates. Vi fik snakket med mange mennesker om hvorfor vi var på gaden og mange fik set at vi er mange der kæmper for vores klub. Det var en hyggelig dag, hvor man kunne møde et par af spillerne og få autografer og billeder.

19


Mike Vaskivuo #25 20


U13

DM

AaB U13 har været i Herning til DM og man må sige at fremtiden ser lys ud i ungdomsafdelingen. U13 spillede nogle spændende kampe og kunne efter turnering modtage en rigtig flot sølvmedalje. Drengene kæmpede som et hold gennem turneringen, men måtte desværre se sig slået på målstregen af Rødovre. Men alt i alt en flot turnering af drengene, som kan være rigtig stolte af deres sølvmedalje. Anders Larsen blev desuden kåret til turneringens bedste back.

U11

Afslutningstur

U11 har været en tur i Sverige, hvor de har deltaget med 2 hold i en turnering. Her har de flot spillet sig til en 2. og 3. plads. Desuden tog AaB 1. pladsen på topscorerlisten. Vi siger tillykke og glæder os til at følge jer fremadrettet.

21


U15

"The Double”

Man siger at de unge er fremtiden og hvis det er rigtigt ser fremtiden lys ud i Aalborg. AaB U15 har sluttet sæsonen af på fornemste vis. Drengene startede med at blive Jyllandsmestre ved at vinde 3-0 i kampe over Vojens i bedst af fem. De tre kampe blev vundet med de overbevisende cifre: AaB – Vojens: 6-2 Vojens – AaB: 1-6 Vojens – AaB: 0-4

Efter JM var U15 klar til at spille om DM i Frederikshavn. I løbet af weekenden spillede AaB 5 spændende kampe og afslutningen på DM kunne næsten ikke være mere spændende. AaB stod i den situation at de skulle vinde over Rødovre i den sidste kamp for at tage guldet med hjem til Aalborg. Drengene kæmpede hele kampen igennem og vandt 2-1, på trods af en skudstatistik på 37-16 til Rødovre. Drengene kan dermed kalde sig danmarksmestre, hvilket er første gang i 26 år og derudover kan de kalde sig vinder af the double for første gang i 29 år.

Turneringens bedste: Forward: Christoffer Åkesson (AaB) Back: Jonas Wilquin (AaB) Målmand: William Kølln (RIK) 22


Sæsonen der gik

Jubilæer

Det er blevet til 3 jubilæer denne sæson.

200 kampe:

#22 Mathias Christensen Spillernummer: 22 Position: Forward Kampe i sæson: 42 Mål: 1

100 kampe:

#27 Sebastian Ehlers Spillernummer: 27 Position: Forward Kampe i sæson: 43 Mål: 5

100 kampe:

#16 Lasse Jul Korsgaard Spillernummer: 16 Position: Forward Kampe i sæson: 35 Mål: 4

23


24

Jace Coyle #81


Sæsonen der gik

opbygning af Pirathulen

At gøre et omklædningsrum brugbart og flot kræver meget arbejde. Pirathulen er det flotteste omklædningsrum i ligaen og det fortjener lidt omtale. Her er derfor lidt billeder og info omkring opbygningen af Pirathulen. Der blev brugt 700 meter malertape til at lave flotte lige linjer. De første steger der blev malet var de sorte og derefter de røde. Striberne er lavet så de er identiske med dem der er i bunden af udebanetrøjen. Der blev lavet skilte til at hænge på væggen og små skilte med navne så vores pirater kan finde deres plads. Der er blevet lavet et stort whiteboard der har forskellige funktioner. Der er kommet skærme op i midten af omklædningsrummet. I midten af rummet er der et bord med en hockeybane på. Her kan der tegnes på. Det er et stort arbejde der er blevet lagt i at lave et flot omklædningsrum og folkene bag fortjerner et klap på skulderen.

25


SIDEN SIDST Som afslutning på sæsonen afholdt Aalborg Pirates fanaften for alle interesserede. Her blev der kort fortalt omkring situationen i klubben. Derudover uddelte Pirates Support deres årlige priser og der var mulighed for at få autografer og billeder med spillerne. I løbet af aftenen var der interviews med spillere og trænere.

26

Fanaften


SĂŚsonen der gik

14/15

Frivillig: Mikkel Havbro UdlĂŚnding: #33 Ervins Mustukovs Dansker: #48 Nicholas B. Jensen Rookie: #87 Tobias Ladehoff

27


Sæsonen der gik

Årets frivillige Mikkel Havbro

Den nye dreng i klassen! Mikkel havde gerne ville hjælpe men vidste ikke helt hvordan, så læste han i flaskepost at vi manglede hjælpere og skrev en mail at han da gerne ville hjælpe. Det må vi sige han har gjort, han har været klar hver gang der har været brug for det, og altid med et opmuntrende og fantastisk humør. Vi ser en stor fremtid for Mikkel i fanklubben.

Hvordan har det været at blive en del af Pirates Support? Det er et fællesskab som er ubeskriveligt, folk er meget venlige og gør en kæmpe indsats, ikke kun over for mig men over for alle i helhed. Det er fedt at være en del af supporten, man får lov at lave alle mulige ting før, under og efter kampen. F.eks. er jeg med til indløb og der kommer man bare helt tæt på, det giver en helt anden oplevelse af kampen.

Hvad havde du forestillet dig da du sendte mailen? Jeg ved ikke helt hvad jeg havde tænkt mig, jeg havde den forrige sæson været på F-tribunen men bare uden at være en del af supporten, for det vidste jeg ikke helt hvordan man blev, men så læste jeg flaskepost og valgte at skrive den mail og hvad kan man sige, der var god kemi fra starten.

Hvordan ser du din fremtid i foreningen? Jeg håber at kunne fortsætte i foreningen, jeg befinder mig godt med den plads jeg har nu. Jeg vil bare gerne være en del af at støtte klubben samt bevare det sammenhold vi har i dag.

28


Sæsonen der gik

Årets udlænding #33 Mustukovs

Hvad kan vi skrive der ikke er blevet skrevet før? Han har gennem hele sæsonen været vores sikre anker. Han udviser stor ro og sikkerhed i målet og giver de andre spillere på holdet den ro de har brug for. Han sluttede grundspillet af som den næstbedste målmand i ligaen.

Spillernummer: 33 Position: Målmand Kampe i sæson: 39 Redningsprocent: 92%

Mustukovs var med det lettiske landshold til samling, og var derfor ikke med til fanafslutningen. Men vi har jo haft en del snakke med ham gennem sæsonen eftersom han har vundet månedens spiller 2 gange ud af 6. Vi sørger for at han får sin præmie og vi er helt sikre på der skal lyde et stort THANK YOU!

29


Sæsonen der gik

Årets dansker #48 B. Jensen

Han har fungeret som kaptajn, da Bjarke var fraværende og har vist sig som en rigtig foregangsmand. Han er blevet udtaget til bruttotruppen for det danske ishockeylandshold, der i næste uge har første træning frem mod VM, som spilles i Tjekkiet i maj.

Spillernummer: 48 Position: Back Kampe i sæson: 45 Mål: 4 Hvad syntes du om at vinde denne titel? Det er jo fedt, det er sjovt at komme hjem og få en præmie på at man har haft et godt år.

Hvordan har du været tilfreds med dit første år i Aalborg som by og Pirates ? Det har været lidt op og ned, jeg synes vi har gjort det godt imod topholdene, men vi har haft problemer med dem i midten af ligaen. Og den kamp jeg husker bedst var kampen i Gigantium med 4.000 tilskuere hvor vi endelig fik en sejr over Rungsted (hans barndomsklub).

Hvordan har skiftet været fra nordamerikansk hockey til den danske liga ? Det er anderledes, det er lidt mindre intenst men stadig sjovt og især på jyllandssiden er det endnu sjovere. Spillestilen er anderledes og banen er større og det gør en stor forskel.

Hvordan befinder du dig på det unge Pirates-hold og hvordan ser du din rolle på holdet ? Nu kommer jeg fra en skole i USA hvor vi havde udskiftning hvert år, så det er jeg vant til, der var man gammel som 24-25 årig og ung som 16-17 årig. Jeg er bare vant til at de bliver sorteret fra omkring juletid, men her holdt de ved, og det var rigtig fedt.

30


Sæsonen der gik

Årets rookie #87 Ladehoff

En af de nye, en fighter uden lige, fremtiden i Aalborg. Kan det siges meget bedre? Han udstråler en energi og glæde når han er på banen. Han har været med ungdomslandsholdet, og har også her udmærket sig som en af de førende spillere.

Spillernummer: 87 Position: Forward Kampe i sæson: 39 Mål: 0

Hvad syntes du om at vinde denne titel? Det er dejligt at blive anerkendt for at man har haft en god sæson.

Hvad syntes du om at spille på Eliten? Det er dejligt at spille på det bedste hold i sin barndomsklub, det er en dejlig oplevelse at der er så mange tilskuere til hver gang man spiller.

Hvordan har de andre taget imod jer? De har taget sig godt af os, de har til tider været lidt hårde, men det er sådan det skal være, det er mest i sjov. De har virkelig været der når der var brug for dem.

Hvordan er Paul som træner? Han har givet os den spilletid vi kunne håbe på. Han tager sig godt af os, han tager os ind til en samtale hvis der er noget. Vi bliver ikke bare taget af holdet, han snakker med os omkring det.

31


Månedens spiller februar

#81 Coyle

I Jace har vi en af ligaens allerbedste backer, han er igen nomineret ligesom han har været flere måneder i træk uden at vinde. Han er stærk, klog og hurtig og en utrolig vigtig brik for os.

Februar måneds spiller fik duften

Issey Miyake Nuit D’issey

Duft og pokal blev overrakt af Lucas fra U11 og Freddie Egediussen fra Pirates Support.

Efter kampen fik vi en snak med Coyle. Det er 4. gang du er nomineret og endelig vandt du. Hvad synes du om det? Var slet ikke klar over at jeg havde været nomineret 4 gange. Det er rart at blive rost og påskønnet for sit arbejde. Hvad synes du om playoff mod Frederikshavn? Gode derbykampe, som har fight og som er tætte. Hvad synes du om Aalborg? Jeg kan gode lide byen. Jeg nyder tiden her. Det er første gang jeg har været i Europa. Det har krævet lidt tilvænning, men alle her har været rigtig flinke. Hvad synes du om duften og pokalen? Pokalen er awesome. Den er ret cool. Den skal helt sikkert hjem og stå. Har desværre ikke fået duftet til duften, da jeg ikke kunne få knuden op. Coyle slutter med et stort grin og siger mange tak for kåringen.

32


Månedens duft februar Issey Miyake Nuit D’issey En tidløs og forførende duft til den selvbevidste mand. Den træagtige bund, efterlader et maskulint og forførende spor på huden. Hjertet består af vetiver og sort peber, som kombinerede med topnoter af bergamot gør duften dyb og frisk på én og samme tid. Duften er givet i samarbejde med Issey Miake, vi siger tak for samarbejdet.

Duften kan købes i Matas og Salling for: Deo 220 kr. 40 ml. 325 kr. 75 ml. 450 kr. Issey Miyake har også nogle fantastiske dufte til kvinder.

33


April

34


Maj

35


36


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.