Plasten og danskerne
2070097_Plast_Indhold.indd 1
22/03/07 13:01:35
Plasten og danskerne er i udgivet i anledning af Plastindustriens 60års jubilæum, 2. maj 2007 Copyright Plastindustrien Plastindustrien Nørre Voldgade 48 1358 København K www.plast.dk
Redaktionsgruppe: Ole Grøndahl Hansen, PVC Informationsrådet Thomas Koefoed, Superfos Jannick Nytoft, Plastindustrien Jan Schæfer, SABIC Nordic Peter Skov, Plastindustrien
Tekst: Signe Foersom, GCI Mannov Cecilie Wallengren, GCI Mannov
Faktabokse: Jannick Nytoft, Plastindustrien Peter Skov, Plastindustrien
Billedresearch: Signe Foersom, GCI Mannov Jannick Nytoft, Plastindustrien Cecilie Wallengren, GCI Mannov
Forside: Rina Dahlerup
Korrektur: Peter Tudvad
Layout og tryk: Saloprint ApS ISBN: 978-87-988783-03-9 Oplag: 5.000 For enkelte illustrationer i denne bog har det været umuligt at finde frem til den retmæssige copyrightindehaver. Såfremt vi på denne måde har krænket ophavsretten, er det sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil blive honoreret, som havde vi indhentet tilladelse i forvejen.
2070097_Plast_Indhold.indd 2
22/03/07 13:01:35
Indholdsfortegnelse Plasten og danskerne
1
Tak til
4
Forord
5
Tidslinje 1866-2006
7
Begyndelsen 1890-1945
9
Det store gennembrud 1945-1973
19
Verden vokser 1973-2007
37
Engangsrevolutionen
59
Danish design – også i plast
73
Som skabt til leg
89
Ude og inde
103
Monumenter
117
Godt pakket ind
125
Plast bag kulissen
139
Uden mennesker – ingen plast
147
Ud i den store verden
165
Fremtidens plastprodukter
177
Forening på forkant
183
Et univers af plastmaterialer
195
3
2070097_Plast_Indhold.indd 3
28/03/07 13:09:33
Tak til Under udarbejdelsen af denne bog har utallige mennesker og virksomheder bidraget med interviews, viden, kildemateriale og illustrationer. Vi vil gerne takke disse for deres store engagement og positive indstilling til projektet. En sÌrlig tak skylder vi FÌrchfonden, Edith & Godtfred Kirk Christiansens Fond samt Aage og Johanne Louis-Hansens Fond. Foruden deres økonomiske bidrag havde projektet aldrig set dagens lys. Tusind tak!
2070097_Plast_Indhold.indd 4
22/03/07 13:01:35
Plasten og danskerne Vi klæder os i plast, sover på plast, opbevarer og tilbereder vores mad i plast, omgiver os med plast i boligen, transporterer os i plast, lader os underholde af plast og får hjælp af plasten, når vi bliver syge og skal behandles.
I dag er det svært at forestille sig en verden uden plast.
fornægtelse fra vores side. Det er emner, vi dagligt beskæf
Men sådan har det ikke altid været. Forud for vores moder
tiger os med, og som vi til enhver tid gerne vil være behjæl-
ne plastrige tilværelse går en lang historie om et materiale
pelige med yderligere information om.
– eller en myriade af materialer – og en masse menneskers ideer, gåpåmod og virkelyst. Plastens udviklingshistorie er
Men i denne bog har vi tilladt os at lade begejstringen råde.
historien om alle de initiativrige og hårdtarbejdende pio
Vi har villet gribe lejligheden til at indsamle de gode historier
nerer, som op gennem det 20. århundrede kastede sig
fra de tidlige plastdage, mens pionergenerationerne stadig
over de nye materialer og gav sig til at eksperimentere,
kan fortælle. Vi har haft lyst til at give læseren nogle aha-
opfinde og producere.
oplevelser ved at fortælle om plastens mange anvendelsesmuligheder og den store rolle, materialet spiller i vores
Mangen plastvirksomhed er i bogstaveligste forstand startet
hverdag.
hjemme ved køkkenbordet med, at en nysgerrig sjæl har varmet, smeltet, bukket, bøjet, formet, svejset og slebet sine
Samtidig skal bogen også ses som en hyldest til de titusind-
første poser, spejle, kamme, handsker og slanger. Nogle af
vis af faglærte og ufaglærte medarbejdere, der gennem de
pionererne var ingeniører med en stor teknisk forståelse,
sidste 60 år har været med til at fremstille plastprodukter på
som kom dem til gode i mødet med det nye materiale:
danske plastvirksomheder.
plasten. Andre var handelsfolk, som øjnede en god forretning. Atter andre var glade amatører, der lod sig drive frem
Plasten og danskerne er med andre ord et portræt af en
af en god ide eller slet og ret af deres fascination af det
industri – dens mennesker, virksomheder og produkter.
forunderlige materiale. Under udarbejdelsen af denne bog har mange virksom En del af de tidlige plastvirksomheder gik ned og i glemme-
heder og mennesker bidraget økonomisk, med interviews
bogen, andre opgav plastproduktionen og vendte sig mod
og viden. Vi vil gerne takke disse for deres engagement og
mere velkendte materialer. Andre lever den dag i dag, under
velvillighed over for projektet.
deres oprindelige navn eller i nye virksomhedskonstella tioner. Og ganske mange af dem er i dag at finde blandt
God fornøjelse!
landets industrielle flagskibe. Navne som LEGO, Coloplast og LM Glasfiber – vi kender dem, og det er ikke uden stolthed, at vi følger deres succes ude i den store verden. Ingen historie er rosenrød, og plastindustrien har bestemt
Hans Ulrich
Peter Skov
Fabrikant, Ulfoss Plastic A/S
Direktør for Plastindustrien
Formand for Plastindustrien
haft sine udfordringer. Når emner som miljø og arbejdsmiljø ikke fylder mere i bogen, end de gør, skyldes det ikke
Maj 2007
2070097_Plast_Indhold.indd 5
22/03/07 13:01:35
Vindmøller, biler, en telefon, en computer, en pige med hulahopring, en fyldt indkøbskurv og en medarbejder på et sygehus - gå på opdagelse i Rina Dahlerups farverige plastunivers, som hun har tegnet i anled ning af Plastindustriens 60-års jubilæum.
2070097_Plast_Indhold.indd 6
28/03/07 13:10:17
Tidslinje 1866 – 2006
I
I
I
I
I
1866 – Brødrene Hyatt
1889 – Kodak frem-
1906 – Dansk Klichefabrik (det
1907 – Leo Baekeland
1913 – Cellofanen opdages
opfinder celluloiden
stiller den første film af
senere Celludan) grundlægges
opfinder bakelitten
af dr. Jacques Edwin Branden-
celluloid
berger
I
I
I
I
I
1938 – Teflonen bliver
1937 – Nordisk Kamfabrik
1933 – Polyethylenen
1927 – Waldo Semon ud-
1917 – Den første danske
opdaget
(Panther Plast) køber den
opdages af Eric Fawcett
vikler PVC til industrielt brug
bakelitfabrik ser dagens lys
første sprøjtestøbemaskine i
og Reginald Gibson
Danmark I
I
I
I
I
I
1938 – Du Pont
1947 – Plastic-Sam-
1949 – LEGO laver de
1955 – Dansk Plast
1957 – Velcro kom-
1958 – Den første
udvikler nylonen
menslutningen ser
første klodser i plast
Emballage (Coloplast)
mer på markedet
Coca Cola flaske i plast
dagens lys
begynder at producere
kommer på markedet
stomiposer I
I
I
I
I
1968 – Neil Armstrong
1962 – A.P. Møller bygger
1961 – George Davies
1960 – Verner Panton skaber
1959 – Mattel lancerer
og en masse plast går på
den første og eneste danske
sætter den første ver-
Panton Chair i glasfiner
Barbiedukken i plast
månen
råvarefabrik, Danbritkem,
densrekord i stangspring
der producerer polyethylen.
med glasfiber
I
I
I
I
I
I
1973 – Den
1973 – PET flasken
1976 – Plast bliver
1978 – Kompositsektionen
1982 – Jarvik 7 – det
1985 – Pharma Plast
første oliekrise
kommer på markedet
det mest benyttede
oprettes under Plastindustrien.
første kunstige hjerte af
(Unomedical) udvikler en
materiale i verden
LM Glasfiber producerer den
plast introduceres
insulinpen i 100 procent
første vindmøllevinge
plast, som sælges til Novo
I
I
I
I
I
2006 – Den Danske
1998 – Bayer og Adidas
1997 – Fiberline bygger den
1994 – Miljøministeren
1991 – Plastindustrien
Kulturkanon er fyldt
udvikler en plastfodbold til VM,
første bro i plastkomposit
og Plastindustrien indgår
indgår aftale om PVC med
med plast
som genskaber boldens runde
aftale om genanvendelse
miljøministeren
form efter spark. Læderbolden
af plastemballage
er nu fortid til VM-fodbold
2070097_Plast_Indhold.indd 7
22/03/07 13:01:59
2070097_Plast_Indhold.indd 8
22/03/07 13:01:59
Begyndelsen 1890-1945
2070097_Plast_Indhold.indd 9
28/03/07 13:12:00
Begyndelsen – 1890-1945 Da danskerne første gang stødte på plasten i form af knapper, kamme og sæbeetuier, kunne ingen ane den store betydning, det nye materiale senere skulle få. Historien om den danske plastindustri tager sin begyndelse kort efter år 1900, og efter en vanskelig start kommer der for alvor gang i plastproduktionen i 1930’erne, hvor bakelitvirksomheder skyder op over det ganske land.
Der blev talt med store bogstaver nede på gaden, og var
antal celluloidskjorteflipper til Danmark. Partiet havde en
Selv om kun de færreste kunne ane det i slutningen af det
direktør Sander ikke allerede stået op, havde en højtlydt
værdi af mere end 18.000 kroner, så der var virkelig tale om
19. århundrede, så stod verden foran en plastrevolution. I
drøftelse mellem to vognførere nok revet ham ud af hans
en satsning.
løbet af de næste hundrede år skulle plasten komme til at
søvn. Året var 1891, og foråret var så småt ved at indfinde
revolutionere vores hverdag og påvirke alt lige fra børnenes
sig i København. Direktøren gjorde sig klar til at tage på
Vi forlader direktør Sander i hans kontor, hvor man endnu
leg og de voksnes sportsudøvelse til måden, vi bygger bo-
arbejde, mens han i sit stille sind håbede, at de to mænd
ikke kunne finde genstande fabrikeret af plast; servantesæt-
liger på og plejer vore syge.
nede på gaden snart ville komme videre i dagens tekst og
tet var af porcelæn, kammen skåret ud af ben, skjorten
tage deres dunstende heste med.
vævet af vestindisk bomuld, stolen af mahogni, mappen syet af læder, og under skrivebordet lå et gulvtæppe af uld.
Sander vaskede ansigtet og overkroppen ved servantestellet, vandkæmmede håret og trak en stiv, hvid skjorte over hovedet. Med nogen besvær fastgjorde han sin nye celluloid-flip til skjortekanten ved hjælp af små kraveknapper. Det var et værre pillearbejde, men trods alt bedre end i hans unge dage, hvor ”fadermorderen” var moderne. Det var en opstående skjortekrave, hvor snipperne nåede helt op til kinderne og sammen med et stivet halsbind holdt hovedet som i en skruestik. På vej til arbejde spadserede Sander gennem Store Kongens gade, over Kongens Nytorv, forbi D’Angleterre og op ad Østergade. Her havde den danske erhvervsmand Carl Anton Illum samme år åbnet forretning, men trods virksomhedens korte levetid var etablissementet allerede kendt for god service og et stort vareudvalg. Måske havde den travle direktør ikke skænket det mange tanker, men da han denne morgen tog sin nye skjorteflip på, stiftede han samtidig for første gang bekendtskab med det nye materiale celluloid – en af de allertidligste former for plast. Netop 1891 var året, da der blev importeret et stort
Vesterbrogade, 1925.
10
2070097_Plast_Indhold.indd 10
22/03/07 13:03:01
Danskernes første møde med plast var de stive skjorteflipper i celluloid, som i stor stil blev importeret fra Sverige og Tyskland op gennem 1890’erne. Rent, hvidt linned var det bedre borgerskabs adelsmærke, og her var man velforsynet med hvide skjorter. De nye skjorteflipper var kærkomne erstatninger for de gamle stivede og blev hilst velkommen af tidens vaskekoner og strygepiger, der nu fik lettet arbejdsbyrden.
Flipper til enhver lejlighed.
11
2070097_Plast_Indhold.indd 11
22/03/07 13:03:18
Fart, forandring og nye materialer Slutningen af det 19. århundrede var en tid, hvor den indu strielle revolution satte bredt ind i den vestlige verden. De
Hyatts kugler
teknologiske nyskabelser stod nærmest i kø: I 1876 præsen-
Pudsigt nok var det basal forlystelsessyge og mangel på
terede Graham Bell den første telefon, i 1889 stod Eiffeltår-
elfenben, der førte til, at celluloiden kom til verden i 1869.
net færdigbygget i Paris som symbol for Verdensudstillingen,
Historien går, at en inkarneret billardspiller havde udloddet
og i 1892 tog Rudolph Diesel patent på den motortype, der
10.000 dollars til den, der kunne fremstille billardkugler
kom til at bære hans navn. Jernbaner afløste hestevogne,
af et bedre og mere ensartet materiale end elfenben. De
træ veg pladsen for kul som brændsel i hjemmene, og
amerikanske brødre Hyatt kastede sig over opgaven. De
elektricitet vandt frem over hele linjen.
havde gennem 1860’erne eksperimenteret med forskellige substanser baseret på cellulosenitrat og fandt i
Danmark var endnu altovervejende et landbrugsland, men i
1870 frem til den variant, der skulle blive kendt som
de voksende byer tog udviklingen fart. Tidens store finans-
celluloid. Udover billardkugler blev celluloiden især
mænd lånte penge i udlandet som aldrig før, og de blev
brugt til galanterivarer som kamme, hårspænder og
investeret i nye, moderne fabriksanlæg. Kombinationen af
tandbørster. Anvendelsen var dog begrænset af, at
kapital og kræfter til investeringer, anskaffelsen af ny teknik
materialet blev blødt allerede ved ret lave temperaturer.
og mange villige hænder skabte grundlaget for industrialise
ringen. Blandt tidens førende store selskaber var Burmeister & Wain, Østasiatisk Kompagni, Store Nordiske Telegrafselskab og Carlsberg. Det var ingeniørernes, pionerernes og erhvervsfyrsternes storhedstid. Fra udlandet strømmede ny teknologi og viden til Danmark. De første plastprodukter begyndte at dukke op i form af førnævnte skjorteflipper, men i det store og hele var plastmaterialer stadig ukendt for de fleste danskere. I udlandet var man noget længere fremme og så småt begyndt at afprøve forskellige anvendelser for det nye materiale, blandt andet til fremstilling af gebisser, kamme, hårspænder, tandbørster og billardkugler. Men de traditionelle materialer som glas, træ, porcelæn, metal og papir var fortsat de mest almindelige, blandt andet fordi den første kommercielt anvendelige plastform – celluloiden – havde visse ulemper. Celluloid er temmelig brændbart, og de tidlige celluloid-blandinger var desuden ustabile i en sådan grad, at de havde en kedelig tendens til selvantændelse.
Tidlig reklame for plastemballage.
12
2070097_Plast_Indhold.indd 12
22/03/07 13:03:47
En svær begyndelse Første gang, der kom gang i den kommercielle plastfrem stiling i Danmark, var i 1906, da Dansk Chlicefabrik lod sig re gistrere som plastproducent. To år efter blev selskabet Dania Celluloid- og Skiltefabrik, det senere Celludan, etableret. I 1909 fulgte Celluloidfabrikken Danmark. Succesen lod imidlertid vente på sig. Snart var Celludan alene om at producere celluloid-varer. Virksomheden blev oprindeligt grundlagt som skiltevarefabrik, og manden bag var opfinderen H. Jerne. Som et beskedent bidrag til løsning af et af tidens store problemer – opbevaring af fødevarer – forsøgte Jerne at konservere æg ved at påsmøre en særlig celluloidopløsning. Æggene holdt sig faktisk friske i længere tid, men den noget omstændelige metode blev aldrig en succes. Mere kendt i den brede offentlighed var derimod A.C. Illum, der efterhånden var blevet en velanset herre i kraft af sin blomstrende forretning i Østergade i København. Han var imidlertid ikke alene en driftig forretningsmand, men også kendt for at støtte opfindere og folk med gode ideer. Omkring 1912 syntes han, at tiden var moden til at bevæge sig ind i plastproduktion. Han overtog aktiemajoriteten i
En ny kjole, et par handsker eller måske et hårspænde – det bedre borgerskabs indkøb blev foretaget her i Illum. Måske blev de første celluloidprodukter fra Celludan også solgt her.
En af Danmarks første plastvirksomheder var Celludan, som i 1912 blev overtaget af A.C. Illum. Det var dog svært at få god økonomi i celluloidvareproduktionen, så den blev hurtigt overskygget af fabrikationen af blikvarer.
Celludan, og skiltefabrikation blev en bibeskæftigelse for virk-
Linealer og lange kys
somheden. Celludan begyndte i stedet at annoncere med
Der var på mere end én måde fremtid i teknik og videnskab;
fremstilling af produkter som etuier, emblemer, sæbeæsker,
landets bedste hjerner skulle også have gode arbejdsred-
kasketskygger, modeknapper og kunstblomster. Produktions
skaber, og det blev udgangspunktet for en anden dansk
teknikken bestod i at smelte og forme stænger af celluloid
plastvirksomhed. I 1923 begyndte den ingeniørstuderende
– et møjsommeligt og mandskabskrævende arbejde, der
Frede Duelund-Nielsen at fremstille tegneartikler som
var svært at få økonomi i. Celludan gik derfor snart over til
linealer, trekanter og kurvelinealer af celluloid og sælge dem
hovedsageligt at satse på blikemballage, som hurtigt kom til
til sine studiekammerater på Polyteknisk Læreanstalt. Det
at udgøre den største del af produktionen.
viste sig at være en ganske god forretning i en tid, hvor de studerende strømmede til de naturvidenskabelige fag.
13
2070097_Plast_Indhold.indd 13
22/03/07 13:04:18
Plasten sneg sig stille og roligt ind i danskernes dagligdag. Også underholdningsindustrien tog det nye materiale til sig; når mørket sænkede sig i biografsalen, blev filmen fremført på strimler af celluloid. På daværende tidspunkt havde Danmark en international førerposition inden for det nye medie, således var Nordisk Film et af verdens førende filmselskaber. Datidens helt store filmstjerne var Asta Nielsen, som blandt andet blev kendt for at levere et af de første lange filmkys. Dengang var det dog en forudsætning at have is i maven, hvis man drev en biograf, for ikke så få af slagsen gik op i røg – ikke blot fordi det var helt acceptabelt at nyde en cigar eller en pibe tobak under forevisningen, men også fordi de letantændelige celluloidfilm nemt kom i karambolage med de varme lamper i filmfremvisningsapparaterne.
Filmfremviser til celluloidfilm fra 1912.
14
2070097_Plast_Indhold.indd 14
22/03/07 13:04:44
Nielsen bakelitfabrikken Nielsen & Jespersen i København.
I 1920’erne fik Danmark sin hidtil største internationale filmsucces med komikerparret Fyrtaarnet og Bivognen – Fy og Bi. Tidens film var lavet på celluloid, og det medførte en del biografbrande, når det ustabile materiale blev antændt af de varme lamper i filmfremvisningsapparaterne.
De første mange år måtte Svend Jespersen dog påtage sig andre elektroopgaver for at holde hjulene i gang på virksomheden. Det kom nemlig til at tage sin tid at modne markedet i en grad, så det blev muligt at basere en virksomhed udelukkende på bakelitproduktion. For det første var det en længerevarende proces at få bakelit anerkendt som elektrisk installationsmateriale på linie med de traditionelle materialer. For det andet var det en arbejdsintensiv opgave at fremstille produkter af bakelitpulveret, da det både skulle trykkes og presses med specialfremstillede maskiner.
Lys i lampen Selv om celluloiden gav verden en forsmag på, hvad plast var for en størrelse, kom det tekniske grundlag for et egentligt kommercielt gennembrud for plastindustrien først med bakelitten. I 1905 udviklede den belgiske kemiker L.H. Baekeland en ny type plast, der havde en række fordele frem for celluloiden. Hvor celluloid blev blødt allerede ved forholdsvis lave varmegrader, kunne bakelitten tåle langt højere temperaturer. Desuden var materialet langt mere stabilt og gik ikke spontant op i flammer. Endelig var bakelit en glimrende elektrisk isolator og gik derfor fint i spænd med udbredelsen af den moderne energiform, elektriciteten. Netop den isolerende egenskab banede vej for den store rolle, som bakelit – og senere andre plastmaterialer – kom
Med elektricitetens gennembrud blev der brug for folk, der kunne tæmme den nye energiform, så almindelige mennesker kunne få gavn af den. Én af de første autoriserede elinstallatører i København var urmageren Lauritz Knudsen, som senere etablerede virksomheden af samme navn.
til at spille inden for elektrisk udstyr som fatninger, kontakter og kabler. Allerede i 1882 havde Thomas Edison været med til at åbne
mofoner og radioer. Hidtil havde man anvendt porcelæn
den første elektriske belysningsstation i New York, og ti år
som isolator ved elektriske installationer, men nu fik man i
senere var det første elektricitetsværk i København en rea
stigende grad brug for lettere formbare materialer, der var
litet. Elektriciteten revolutionerede den måde, man levede
isolerende. Bakelitten passede som fod i hose til formålet,
på. Det elektriske lys havde mange fordele frem for osende
og det gav materialet et verdensomspændende gennem-
petroleumslamper og stearinlys i de små hjem, og også i
brud.
gadebilledet måtte gaslamperne snart vige for elpæren. Ikke mindst industrien nød godt af den nye energiform, da elek
I Danmark blev elektroingeniør Svend Jespersen en primus
tromotorer alt andet lige var lettere og langt mere sikre at
motor for bakelitten. Under 1. Verdenskrig havde han været
betjene end dampmaskiner, når man på fabrikkerne skulle
udstationeret på De Vestindiske Øer for Kemp & Lauritzen,
overføre kraft til produktionsudstyret.
og det gav ham mulighed for en rejse til USA, hvor han besøgte virksomheder, der producerede varer af bakelit. Han
Efterhånden som elektriciteten blev hvermandseje, steg
var overbevist om, at der var et dansk marked for det nye
efterspørgslen efter apparater som telefoner, lamper, gram-
materiale, så i 1917 etablerede han sammen med Adolf
Plastens egentlige gennembrud kom med opfindelsen af bakelit i 1905. Materialet var meget stabilt, det var isolerende, og det kunne relativt let formes industrielt. Dét var afgørende egenskaber, da elektriske installationer blev hvermandseje.
15
2070097_Plast_Indhold.indd 15
22/03/07 13:05:21
De første telefoner kom til Danmark i 1880’erne, og op gennem 1900-tallet fik elektrikerne travlt med at etablere telefonnet. Mange af telefonerne var fremstillet af det nye plastmateriale, bakelit. Her en telefon fra 1951..
”De lytter til Statsradiofonien” Den danske bakelitindustri fik først sit egentlige gennembrud i 1930’erne, men så gik det også stærkt. Frem til 1950’erne steg antallet af danske bakelitvirksomheder til ca. 60. En af de afgørende årsager var, at bakelitten kunne indgå i den nye masseproduktion af blandt andet legetøj, smykker, knapper, møbler og køkkenredskaber – og ikke mindst radiokabinetter. Netop radioen kom til at sætte sit præg på hverdagen som det første middel til elektronisk massekommunikation. I 1925 kunne danskerne lytte til den første udsendelse fra Statsradiofonien, det senere Danmarks Radio, og det nye medie vandt i dén grad hurtigt gehør i stuerne, selv om sendefladen efter nutidens målestok var en temmelig smal affære med klassisk musik, foredrag og gudstjeneste som
En anden pioner i den danske plastbranche var Marius Mulvad. I 1919 tog han den lange bådtur over ”dammen” for at se nærmere på tendenserne i drømmenes land, USA. Ved et ophold på Weston Electrics’ fabrikker lærte han, hvordan man anvender bakelit til fabrikation af elektrisk materiale og installationer. Mulvad vendte hjem til Danmark med et komplet presseanlæg i bagagen og gik snart i gang med at fremstille dele til telefoner og isolationsmaterialer.
Telefonistinder fra Jydsk Telefon A/S, 1924.
Når familien om aftenen samledes omkring radioen, var plasten med. Bakelit blev nemlig brugt i radiokabinetter og knapper.
16
2070097_Plast_Indhold.indd 16
22/03/07 13:05:29
de dominerende programpunkter. I 1940 havde 80 procent af alle danske husstande radio, men da var succesen også blevet hjulpet godt på vej af Radioteatret, der indledte sin storhedstid i 1930’erne med radiospil som Familien Hansen. Krig – muligheder og udfordringer 2. Verdenskrig gav den spirende plastindustri et betydeligt skub fremad. Manglen på råvarer som jern, stål og blik åbnede for alvor producenters og forbrugeres øjne for plastens muligheder. Indenfor en lang række af produkter, så flere danske plastvirksomheder dagens lys i besættelsens skygge. En af dem var Rosti, der gik ind i plastproduktion som en direkte reaktion på manglen på jernvarer. Virksomhedens grundlæggere, Rolf Fahrenholtz og Stig Jørgensen, var isenkræmmere og manglede slet og ret varer i deres butik. De valgte at kaste sig ud i bakelitproduktion for dog at have noget at sælge og var snart klar med både knapper og stikkontakter. Den store og markante produktion af husholdningsudstyr, virksomheden senere er blevet kendt for, tog sin begyndelse i efterkrigsårene, da melaminplasten kom til Danmark. Trods en øget interesse for plast bød krigsårene dog ikke på vækst i branchen. Dertil var både import- og afsætningsmuligheder for begrænsede. Men frøene var sået, og i efterkrigsårene spirede det frem med nye virksomheder. En af de plastvirksomheder, der blev grundlagt umiddelbart efter besættelsen, var Dansk Kunststof Industri, senere DKI Plast. Virksomhedens første produkt var i mere end en forstand et produkt af krigen. Det lille håndspejl i akryl var nemlig fremstillet af importerede plaststænger, som reelt var de fraskårne kanter fra cockpits til engelske krigsfly. Importmulighedernes afgørende betydning for branchen kom til at strække sig et godt stykke ind i årene efter besæt-
Nordisk Kamfabrik leverede som en af de første danske virksomheder plastprodukter til forbrugerne. Virksomheden fik senere navnet Panther Plast og producerer emballage.
telsen, hvor gode forbindelser til Varedirektoratet ofte kunne udgøre forskellen mellem profit og fallit. For at holde på
Netop kampen om importtilladelser til råvarer blev startskud-
importtilladelser med Varedirektoratet. Den tidlige organi-
valutaen havde man indført rationering af importtilladelser,
det til organiseringen af den danske plastindustri. Allerede
sering kom senere virksomhederne til gavn, da den betød,
og det betød i praksis, at virksomheder og brancher førte en
i 1947 sluttede en lang række danske plastproducenter sig
at branchen tidligt stod med et godt udgangspunkt for at
indædt kamp om de sparsomme tilladelser.
sammen i foreningen Plastic-Sammenslutningen, netop for
udveksle erfaringer og sammen blive i stand til at imøde-
at kunne stå som en samlet flok, når der skulle forhandles
komme den enorme efterspørgsel.
17
2070097_Plast_Indhold.indd 17
28/03/07 13:13:22
En overlegen økonomi og det faktum, at krigshandlingerne under 2. Verdenskrig ikke nåede Nordamerika, gjorde USA i stand til at fortsætte produktionen af luksusvarer, mens krigen rasede i resten af verden. De amerikanske befrielsestropper var derfor ikke blot populære i Danmark, fordi de var med til at befrie Europa, men også fordi de havde cigaretter og – ikke mindst – nylonstrømper med til damerne i en tid, hvor man led under varemangel og kradsuld.
18
2070097_Plast_Indhold.indd 18
22/03/07 13:06:23
Det store gennembrud 1945-1973
19
2070097_Plast_Indhold.indd 19
22/03/07 13:06:40
20
2070097_Plast_Indhold.indd 20
22/03/07 13:06:42
Det store gennembrud 1945-1973 1950’erne og 1960’erne må betegnes som guldalderen i den tidlige danske plastindustri. Der eksperimenteres, støbes og presses over hele Danmark, og verden ligger åben for alle med en god ide og en masse energi. Mange af nutidens store plastvirksomheder ser dagens lys i denne periode.
Badebassiner, farvestrålende solparasoller, luftmadrasser og badedyr, som her vist i damebladet Tidens Kvinder, blev måske ikke enhver families eje med det samme, men plasten fandt gradvist vejen ind i danskernes bolig i 1960’ernes forbrugsboom.
Der var en asen og masen i Magasin du Nord, og nysger-
en varegruppe, som er i rivende udvikling – en varegruppe,
lokaler, og det var ikke industriens teknikere og detailhand
rige husmødre stod på nakken af hinanden for at se de
som man faktisk ikke havde kendskab til.”
lens indkøbere, der fyldte udstillingslokalerne – de mange
nye produkter, der var linet op på hylder og podier. Året var
forbrugere gjorde det tværtimod svært for fagfolkene at tage
1949, og en af de første store plastudstillinger i Danmark
Plastudstillingen blev et tilløbsstykke uden lige. På tolv dage
løb af stabelen. I de hårde efterkrigsår hungrede danskerne
nåede tusindvis af besøgende at defilere gennem de fyldte
varerne i øjesyn.
efter nyt, og det var, hvad plasten gav dem. Plasten havde kraftige farver og forfriskende nye former sammenlignet med de velkendte produkter. Plastprodukternes lave vægt gjorde, at de i mere end én forstand var en lettelse for husmødrene, som før havde bakset med tunge spande og baljer af zink og dejtrug af keramik. På sit kontor blev Magasins direktør H. Raaschou interviewet til bladet Erhvervsliv om baggrunden for udstillingen: ”I den sidste halve snes år har Magasin med mere eller mindre regelmæssige mellemrum afholdt udstillinger, i begyndelsen foranlediget af krigstidens mangel på varer. Rent ud sagt for at skjule de tomme hylder. Erfaringen viste os, at det var af betydning stadig at have publikum i tale, og som den institution, vi er ved at udvikle os til, mener vi at have en forpligtigelse over for forbrugerne til at holde dem orienteret om det nye, der er ved at komme frem. Hvad specielt plastics angår, har vi længe forstået, at der her er tale om
Plasten fik en hel speciel betydning for danske frøkener og fruer, som gerne ville holde sig tørre på regnvejrsvåde dage. Regnslaget fra Christian Egelborgs Fabrikker blev en stor succes i 1950’erne.
21
2070097_Plast_Indhold.indd 21
22/03/07 13:06:44
Den demokratiske plast
på næsten alle punkter. For eksempel kunne flere af plast-
Efter 2. Verdenskrig kom der for alvor gang i den danske
materialerne indfarves og sprøjtestøbes, hvilket gav mulig
plastproduktion. Frem til krigen havde Danmark været
heder for at udvikle helt nye produkter.
afhængig af Tyskland som råvareleverandør, men nu kom USA til at spille den afgørende rolle. Antallet af danske plast
Også produktionsmæssigt fandt der en rivende udvikling
virksomheder steg stærkt efter 1950 i takt med, at nye og
sted i efterkrigsårene. Sprøjtestøbeteknikken vandt nu
stadigt bedre plastmaterialer blev tilgængelige.
for alvor frem og gjorde det langt hurtigere og billigere at fremstille plastprodukter. Dermed blev vejen banet for en
De tidlige plastprodukter bakelit og celluloid fik selskab af
”demokratisering af forbruget”, fordi forbrugsvarer i plast
materialer som celluloseacetat, karbamid, melamin, PVC og
kom ned i et prisleje, hvor almindelige mennesker kunne
plexiglas. De nye materialer var deres forgængere overlegne
være med.
Tupperware så dagens lys i 1945, og alle produkter var fra begyndelsen lavet af plast. Op gennem 1950’erne eksploderede populariteten takket være dedikerede ”Tupperware-damer”, der inviterede veninder, naboer og familie til Tupperware parties.
22
2070097_Plast_Indhold.indd 22
22/03/07 13:06:54
Et samfund i vækst
Det var en tid, hvor nye perspektiver, samfundsformer og tek
Det var en ny verden, et nyt Danmark og et helt nyt
nologiske gennembrud gik hånd i hånd med internationale
hverdagsbillede, der voksede frem efter 2. Verdenskrigs
spændinger og ideologiske konflikter mellem stormagterne.
ødelæggelser. Trods efterkrigstidens økonomiske problemer
Med massemediernes fremmarch syntes den store verden
og mangelsituationer var tiden kendetegnet af vækst. Den
tættere på end nogensinde før, og blandt andet fjernsynet
danske økonomi var i fremgang, og allerede i 1947 var
gjorde danskerne fortrolige med ord som realpolitik, rock
industriproduktionen over niveauet fra før krigen. Strukturelt
n’ roll, Sputnik og kold krig og bragte til tider sindene i kog
var Danmark også under hastig transformation. Op gennem
med nyt fra Vietnamkrigen.
1950’erne tabte landbruget terræn til industrien, og ved årtiets udgang var landbruget ikke længere det erhverv, som
Husmoderen – den første plastbruger
beskæftigede flest danskere. Danmark var for alvor blevet en
Det var ikke for ingenting, at perioden blev kendt som de
industrination.
glade tressere. Den økonomiske vækst og velstandsstigning smittede af på den almindelige dansker, og den stærkt vok-
I økonomisk forstand begyndte de glade tressere allerede
sende middelklasse havde pludselig råd til at opfylde drøm-
i 1957. Danmark oplevede en vækst og velstandsstigning
men om et parcelhus med carport og egen bil. Øverst på
uden sidestykke, og festen fortsatte helt frem til oliekrisen i
ønskesedlerne stod fjernsyn, køleskab og Carmen Curlers.
1973. Økonomien kørte i højt i gear – på bare to årtier blev
Det var et forbrugsboom, der satte ind i forstadsidyllen – og
det danske bruttonationalprodukt fordoblet. Udviklingen
mange af de materielle goder var helt eller delvist fremstillet
var ikke enestående for Danmark. Velstandsstigningen gav
af plast.
sig udslag i et forbrugsboom, og over hele Vesteuropa blev grundlaget lagt for det moderne velfærdssamfund.
I 1950’erne var mange danske husmødre fortsat hjemmegående og havde som en selvfølge ansvaret for børn og hjem. Dagen gik med indkøb og forberedelse af de daglige måltider, tøjvask og rengøring, så hjemmet stod skinnende rent og middagsmaden klar, når familiens overhoved kom
”Når jeg køber noget nyt, er det af plastic,” fortalte husmoder Else Baumann i 1952 til Plastic-Sammenslutningens magasin Plastic.
hjem efter en lang arbejdsdag. Netop husmoderen blev den første til at stifte nærmere bekendtskab med de nye plastmaterialer. Ved Forum-udstil
”Selv kender jeg det mest fra køkkenting, men noget af min
lingen ”Kvinde og Hjem” i september 1951 havde Plastic-
støvsuger er også af plastic, og jeg tror også, de elektriske
Sammenslutningen samlet 20 plastfabrikanter i en fælles
fatninger er lavet af plastic,” sagde fru Baumann fra række-
stand, som repræsenterede det nyeste inden for plast til
huset i Valby, hvor hun også afslørede, at hun drømte om
husholdningssektoren. Husmødrene strømmede til for at
et plastgulv i køkkenet. Journalisten afsluttede besøget hos
iagttage alt fra spande og opvaskebaljer til skåle og opvaske-
fru Baumann med en grundig gennemgang af husstandens
børster. Plastic-Sammenslutningens stand tiltrak endog Dan-
plastinventar. Resultatet var: Mælkeflaskepropper, kartof-
marks ypperste husmoder og kvindeideal: Dronning Ingrid.
felskræller, ostedåser til pålæg, to børnetallerkener samt bestik, tre væglamper, ringbind, cigaretetui, tandbørster,
”Har de prøvet de nye typer!” Reklame fra 1957.
I et interview med den 29-årige Else Baumann, der var valgt
opvaskebørste, hårbørste, plastbælte, forklæde, håndtaske,
som repræsentant for den almindelige forbruger, spurgte en
jævningsryster, citronpresser, tandkrus, sæbeskål, ægge-
udsendt journalist fra Plastic-Sammenslutningens månedlige
bakke, dørhåndtag, skål, salatbestik, bakke og legetøj. ”Vor
publikation Plastic i 1952, hvad en ”gennemsnitshusmoder”
husmoder er selv overrasket over, at så mange ting viser sig
kendte til plast.
at være af plastic,” sluttede interviewet.
23
2070097_Plast_Indhold.indd 23
22/03/07 13:07:47
”I dette amerikanske køkken er gulvet af vinyl, gardiner af blødt vinylstof, radioen af urea, skabe og borde af melamin,” lød teksten til reklamen for det nye amerikanske køkken.
I begyndelsen af 1950’erne var der i tidens dameblade og i Plastic-Sammenslutningens magasin ingen tvivl om, at fremtidens køkken var lavet af plast. ”I dette amerikanske køkken er gulvet af vinyl, gardiner af blødt vinylstof, radio af urea, skabe og borde af melamin. Servicet er af brudsikkert melamin, stolebetræk af vinylstof, der kan vaskes og ikke revner, komfurets håndtag og reguleringsknapper er af varmefast urea og hængsler og håndtag af nylon,” hed det i en artikel om fremtidens køkken. For mange husmødre var det gamle blå- og hvidmalede landkøkken endnu prototypen og plast universet blot en fjern drøm, men kigget i krystalkuglen viste sig at få hold i virkeligheden. I løbet af få årtier kom plasten til at dominere køkkenet i form af vinylgulv, køkkenskabe og bordplader i laminat og voksdug foruden køkkenudstyr som skåle, kander, opbevaringsbøtter, salatsæt, skeer og meget andet. I 1964 trak en stor plastudstilling tusinder af besøgende gæster til Forum i København. Der var noget for enhver. Børnene kunne prøve det nyeste legetøj i plast, mens de voksne kunne se alverdens plastprodukter og gerne stod længe i kø for gratis uddelings eksemplarer af for eksempel opvaskebaljer og spande.
24
2070097_Plast_Indhold.indd 24
22/03/07 13:08:53
Fuld fart på produktionen For plastproducenterne var tiden nærmest manisk. Den rasende efterspørgsel satte kreativiteten fri, og entusiastiske plastpionerer kastede sig mere eller mindre hovedkulds ud i
Johanne Moustgaards Kender vi Plasticstofferne? fra 1956 er et banebrydende værk i den danske plastindustris historie. Her kom for første gang en grundig indførelse på dansk i de forskellige plastmaterialer, deres kendetegn og anvendelsesmuligheder.
at eksperimentere med nye produkter og materialer. Produktudvikling fandt ofte sted på baggrund af tilfældig heder eller en hurtig brainstorm blandt de ansatte. ”Vi var i høj grad afhængige af fornemmelser og troen på, at tingene kunne lade sig gøre. Vi tog det, som det kom. Det var som at famle sig frem i mørke og stole på sin intuition frem for målrettet produktudvikling,” fortæller den tidligere medar
Hulahopringen blev opfundet i 1957 af to amerikanere, som var inspireret af australske skolebørns brug af bambusringe i gymna stiktimen. Ringene kom på markedet i 1958 og blev lynhurtigt en landeplage. Dillen spredte sig som en steppebrand til det meste af verden, og også i Danmark blev der vrikket, hoppet og snurret til den store guldmedalje. Virksomhederne Extrufix og Totax Plastic var blandt de første herhjemme, der kastede sig over det farverige legetøj.
bejder fra virksomheden Plastica, Poul Ingolf Andersen. Konkurrencesituationen blandt plastproducenterne var hård – så hård, at den til tider kunne minde om en krigstilstand. 1950’erne blev om nogen plagiaternes tidsalder, og produ centerne stjal ideer fra hinanden med arme og ben. Havde en plastproducent succes med et produkt, så tog det ikke lang tid før konkurrenterne var klar med deres version af selv samme produkt. Alt blev efterlignet – fra babyflasker og syltekrukker til skraldespande. Nogle virksomheder valgte tidligt at specialisere sig inden for blandt andet tekniske artikler eller medicinsk udstyr, men langt størstedelen af de danske plastvirksomheder var stadig en blandet landhandel med alt fra husgeråd og legetøj til tekniske komponenter og eludstyr på produktlisten. Endnu var det småt med teoretisk viden om de nye mate rialer, og mere end én virksomhed måtte dreje nøglen om på grund af fejlslagne eksperimenter. Men ud af det kreative kaos opstod en lang række af de virksomheder, der siden skulle vokse sig til landets fremmeste flagskibe på plast fronten. Blandt de eksisterende virksomheder, som blev grundlagt i perioden, kan nævnes Færch Plast, Molytex, PRIMO Plast, Coloplast og mange flere. Det anslås, at der i 1950 var omkring 70 plastvirksomheder i Danmark. I 1970 var tallet vokset til omkring 200.
25
2070097_Plast_Indhold.indd 25
28/03/07 13:17:58
Begyndervanskeligheder Den hårde konkurrencesituation fik imidlertid konsekvenser. Der blev ofte konkurreret på pris frem for kvalitet, og det satte sit tydelige præg på produkterne. Resultatet var for eksempel en plastskål, som knap tålte en enkelt sæsons æltning af julekager. At få ideerne før konkurrenterne var det absolut vigtigste for producenterne, dernæst kom løsningen af eventuelle tekniske problemer. Kombinationen af producenternes manglende tekniske viden og indkøbere, der ofte ikke kendte de enkelte råmaterialers egenskaber, fik alvorlige konsekvenser for plastens image. For en virksomhed gik det for eksempel helt galt med produktionen af en høj netkurv til haveaffald. Kurven blev fremstillet i en ny og billig type plast fra Italien, og produktionen gik i gang i efteråret, så kurven kunne stå klar, når der for alvor kom gang i forårsrengøringen i de danske haver. Kurvene blev sat på lager vinteren over uden nogen form for temperaturkontrol – og netop denne vinter blev det rigtig koldt. Uheldigvis viste det sig, at det italienske materiale ikke var beregnet til nordlige breddegrader. Kurvene reagerede, som var de af glas, og gik i stykker, når de blev flyttet. Tusindvis af kurve måtte kasseres og fremstilles på ny i mere velafprøvede plastmaterialer. De dårlige produktoplevelser smittede af på hele branchens omdømme, så for at imødegå kritikken og hjælpe forbrugerne udarbejdede Plastic-Sammenslutningen i samarbejde med Statens Husholdningsråd i 1950’erne forskellige garantistempler, som skulle sikre forbrugerne holdbare produkter. Men det blakkede ry kom til at følge produkter og producenter i mange år fremover. De uheldige produkt oplevelser kom i nogen grad til at overskygge den positive rolle, plasten kom til at spille bag kulisserne i sundhedssektoren og byggebranchen samt ved fremstilling af teknis ke produkter. Her sneg plasten sig ind over alt i form af medicinsk engangsudstyr som handsker, sprøjter og slanger, ”Moden bringer stadig nyt! Den byder på aldrig før sete farver og usædvanlige modeller: Farvestrålende og slidstærke, lette men ikke sarte,” lød reklamen for plast fra 1964.
praktiske gulvbelægninger samt tandhjul og andre dele til en lang række apparater og produkter.
26
2070097_Plast_Indhold.indd 26
22/03/07 13:09:26
Carmen Curlers blev en af de helt store danske plastsucceser i de glade tressere. De el-opvarmede plastcurlere gik rent ind hos det smukke køn, der nu på bare seks og et halvt minut kunne trylle selv den kedeligste frisure om til kælne krøller. Curlerne blev hurtigt en stor eksportartikel.
Plast til byggeboomet
fentlige og private bygherrer imidlertid at tage initiativer på
det gode varmeisolerende egenskaber. Med 1960’ernes
Et af de områder, hvor plasten for alvor kom til at spille en
området med det resultat, at der over de følgende tyve år
byggeboom holdt plasten sit indtog i de danske boliger i
rolle, var i byggebranchen. Bolignøden havde gennem de
blev opført det samme antal boliger som i de foregående
form af blandt andet rør, kabler, gulvbelægninger, lister og
foregående årtier været så akut, at det ikke var usædvanligt,
hundrede år.
isoleringsmaterialer.
at tre generationer boede under samme tag i en lille lejlighed. Uden for større byer som København og Århus blev
Plasten havde en række uomgængelige fordele som
der ligefrem opstillet lejre med skurvogne for at afhjælpe
byggemateriale – det var let, men stærkt og havde stor
situationen. I slutningen af 1950’erne begyndte både of-
modstandsdygtighed over for råd og rust. Desuden havde
27
2070097_Plast_Indhold.indd 27
22/03/07 13:09:42
Fremtidens hus blev åbnet i Disneyland i Californien i 1956. Huset var fremstillet helt i det nyeste inden for plast – kigget i krystalkuglen kom dog ikke til at stemme helt overens med virkeligheden.
Et styk badeværelse til levering, tak! I 1970’erne bliver det muligt at fremstille helstøbte totalløsninger af badeværelser i glasfiberar meret hærdeplast – med indstøbt karbad, hylder, hul til afløb og toilet og så videre. Badeværelserne kan transporteres til bygge pladsen og monteres direkte i bygningen. Vupti, så nemt kan det gøres.
Blikkenslageren fra Løgstør En iderig blikkenslager med en hjulpisker og gode forbindelser – det er hovedingredienserne i en af dansk plasthistories helt store succeser: præisolerede fjernvarmerør. I begyndelsen af 1960’erne drog en blikkenslager ved navn Ege Andersen til sanitetsmesse i Tyskland. Her stiftede han bekendtskab med et nyt skummateriale af plast, som blev brugt til isolering af lastrum i fiskefartøjer. Mon det kunne bruges til at isolere rør? tænkte Andersen, og så var kursen udstukket for de næste mange års udviklingsarbejde. Det skulle nemlig vise sig at være ganske svært at få isoleringsskummet ind i en smal sprække i røret, så den kemiske sammensætning måtte ændres flere gange, før det omsider lykkedes. Det rygtedes hurtigt i blikkenslagerkredse, at Andersen fra Løgstør havde fat i noget interessant. Kollegerne blev de første kunder, og en travl tid fulgte. De første år foregik produktionen af de præisolerede rør i Andersens eget blikkenslagerværksted, hvor polyuretanskummet, som det hed, blev rørt med en almindelig håndmixer, indtil han købte en stor røremaskine fra en bager. De isolerede fjernvarmerør bredte sig først til de jyske andelsvarmeværker, men snart kom også de kommunale varmeværker i resten af landet med. Allerede ti år efter Andersens tysklandstur var rørene rigt repræsenteret i den danske undergrund. I dag bruges de isolerede rør fra Logstor – det tidligere Løgstør Rørindustri – fra Australien til Murmansk til både fjernvarme, fjernkøling, olie- og gasledninger, undersøiske rørføringer samt til en række specialopgaver i fødevareindustrien.
28
2070097_Plast_Indhold.indd 28
28/03/07 13:21:12
Armering af plast
På indkøb
en kostbar ressource for den erhvervsaktive kvinde, som
1960’erne var en tid med store omvæltninger – såvel sam-
fortsat havde ansvaret for madlavning og rengøring. Super-
Ordet komposit betyder simpelthen sammensat. I
fundsmæssigt som for det enkelte menneske. Størstedelen
markeder og indkøbscentre skød op som paddehatte. Her
plastsammenhæng bruges ordet om produkter, der
af danskerne boede nu i byområder og var ikke længere
kunne alle ugens indkøb ordnes på én gang.
er sammensat af en såkaldt resin (en hærdeplast-
selvforsynende med fødevarer, men skulle på indkøb. Op
type) som for eksempel polyester eller epoxy, der
gennem 1960’erne blev den hjemmegående husmoder
De ændrede indkøbsmønstre blev ledsaget af en rivende
armeres med fibre af glas, kevlar eller kulfiber, papir
gradvist afløst af den udearbejdende kvinde, og hun havde
udvikling inden for emballage. Frostposer, kødbakker, bøtter
eller hamp. Kompositten hærdes til en homogen
ikke længere tid til de daglige indkøb af kød, grøntsager og
og bægre var supermarkedernes svar på det stykke perga-
konstruktion, der anvendes til eksempelvis skibe,
mejeriprodukter i specialforretninger. Den friske kylling blev
ment, man i specialbutikkerne fik svøbt om såvel smør og
vindmøllevinger, tog og busser, bygningsdele,
afløst af en frossen, og papirposen med ærter i bælg blev
kolonialvarer som kød og fisk.
sportsudstyr og møbler. Kompositter kan skræd-
afløst af færdigpillede ærter på dåse, glas eller frost. Tid blev
dersys til de egenskaber, det færdige produkt skal have: god slagstyrke, kemisk bestandighed, god brudforlængelse, fri formgivning og lang levetid. Den danske kompositbranche startede for alvor op midt i 1960’erne med at fremstille små joller og sejlbåde, og i det ny årtusinde udgør denne industri en stadig stigende del af den plastfor arbejdende industri i Danmark. Imidlertid var det Elektro-Isola A/S i Vejle, der var pioneren inden for termohærdende laminat – kompositter. Virksom heden blev grundlagt af Valdemar Leth Christian sen i 1921, da han vendte hjem fra England, hvor han havde fået inspirationen til sin forretningside ved at opdage bakelittens isolerende evne og konstatere behovet for netop den produktegenskab i den accelererende udbredelse af el. Man opløste bakelitten og imprægnerede papir med den, som efterfølgende kunne presses i enhver facon til produkter, der isolerede effektivt imod el.
Helt i tråd med visionen om en velfærdsstat eksploderede de offentlige investeringer i såvel boliger som andre anlægs arbejder. Sygehuse, broer, motorveje, skoler, plejehjem, sportsanlæg og kæmpemæssige boligbyggerier skød op over alt. Og det var ikke blot huse, der på traditionel facon blev konstrueret fra bunden af murer og tømrer. Det nye var at præfabrikere store delelementer til boligbyggeri, så huse og etageejendomme kunne sættes sammen og færdiggøres på relativt kort tid.
I indkøbskurven blev oksehalerne fra slagteren, der tidligere var indpakket i pergamentpapir, nu afløst af supermarkedets termoformede plastbakker med overtræk af transparent plastfolie.
29
2070097_Plast_Indhold.indd 29
22/03/07 13:11:14
En sund cocktail
for plastprodukter som engangssprøjter, katetre, slanger
Med til opbygningen af velfærdsstaten hørte udvikling
og poser. Hermed var en proces sat i gang, som er fortsat
en af et moderne sundhedsvæsen, og netop udstyr til
ufortrødent siden: udviklingen af stadig mere specialiseret
sundhedssektoren var et område, som kom til at spille en
udstyr i plast til brug på hospitaler, laboratorier og i den
særlig rolle i udviklingen af den danske plastindustri. Langt
almindelige patientbehandling. Disse omstændigheder
det meste udstyr på landets hospitaler og laboratorier var
er ikke til at komme uden om, hvis man i dag vil forklare,
fremstillet af glas, stål og gummi og var beregnet til at blive
hvorfor Danmark har udviklet en medicoplastindustri, som er
brugt igen og igen. Det forudsatte naturligvis en omhyggelig
væsentligt større, end landets størrelse berettiger til, og har
rengøring og sterilisering, som var meget arbejdskraftkræ
opnået en position blandt verdens førende inden for flere
vende og fandt sted i specialindrettede rum med dyrt udstyr.
typer medicinsk udstyr.
Videnskabelige fremskridt og forskning øgede opmærksomheden om problemerne ved genbrug af hospitalsudstyr og var med til at stimulere efterspørgslen efter engangsudstyr – et forholdsvis nyt fænomen, som netop var ved at vinde udbredelse takket være plasten. Det relativt høje danske lønniveau kombineret med ønsket om at have et sundhedsvæsen, der baserede sig på den nyeste viden og det bedste udstyr, betød, at vejen var banet
I 1961 udkom det første nummer af Bo Bedre. Bladets forside viser drømmeboligen – parcelhuset – med familien samlet i den smarte nye spisestue med amerikansk køkken i trælaminat.
Der blev produceret flere og flere færdige produkter, som krævede emballage for at holde på indholdet, sikre holdbarheden, beskytte mod stød, varme, kulde eller fugt. Samtidig blev der længere mellem producent og forbruger, da importen af fødevarer og andre produkter steg. Plastindustrien satte turbo på produktionen af emballage i form af poser, bægre, flasker, beholdere, film, folier og kasser af opskummet polystyren til blandt andet transport af nediset fisk og kødprodukter. Gennem 1950’erne og 1960’erne udviklede emballage sig til en af de største produktkategorier inden for plast.
I 1960’erne udviklede emballageindustrien sig til Danmarks næststørste produktområde for plasten, kun overgået af byggematerialer. Siden er emballage blevet langt det største område for plast.
Efter 2. Verdenskrig kom der atter gang i chokoladefabrikationen, og mange frøer, flasker og andre lækkerier startede tilværelsen i en plastform af akryl.
30
2070097_Plast_Indhold.indd 30
22/03/07 13:11:45
En branche i vækst Siden 2. Verdenskrigs afslutning havde den danske plast industri været i konstant vækst. I slutningen af 1960’erne talte den omkring 200 virksomheder, der fortrinsvis solgte deres produkter på hjemmemarkedet og forsynede dan skerne med alt fra legetøj, regntøj, skosåler og køkkengrej til tekniske artikler, komponenter, emballage, byggematerialer, medicinsk udstyr og hvad der ellers var behov for til det moderne samfunds hastige vækst. Nye små plastvirksomheder skød op over alt i Danmark. Ofte blev de indrettet i det lokale mejeri, som netop var nedlagt, fordi mælkeproduktionen var centraliseret på større mejerier. Med god plads, fliser på væggene og masser af indlagt vand til kølning, passede de forladte mejeribygninger som fod i hose til plastproduktion.
NUNC var en af de mange plastvirksomheder, som nød godt af den koncentration, der var undervejs i mejerisektoren. I 1958 flyttede virksomheden en del af produktionen til det nedlagte mejeri i Kamstrup. NUNC har til dato været en af de mest profitable danske plastvirksomheder og indgår nu i en stor international koncern
I forbindelse med den Internationale Plastic-Messe i Forum, 1961, fik plastindustrien og dens mange virksomheder en helside i Berlingske Tidende med interviews af plastfolk, direktører og professorer og anmeldelse af de nyeste plastprodukter. Her er et par eksemplet på annoncer.
31
2070097_Plast_Indhold.indd 31
22/03/07 13:12:28
Made in Denmark I 1962 opførte A.P. Møller den første og hidtil eneste danske fabrik til produktion af plastråvarer, nærmere bestemt polyetylen. Fabrikken, Danbritkem (fra 1973 Mærsk Kemi), blev etableret som et joint venture med engelske ICI, men A.P. Møller købte snart englænderne ud. Fabrikken lå ved Kløvermarken på Amager, og beliggenheden så tæt på København gjorde det svært at udvide produktionen, som derfor forblev forholdsvis beskedent på 40.000 tons om året. Produktionen gik fint gennem en årrække, men op gennem 1970’erne blev der blandt andet i de andre skandinaviske lande bygget væsentligt større anlæg, som gjorde det svært for den danske fabrik at forblive konkurrencedygtig. Fabrikken lukkede i slutningen af 1970’erne, og siden har de danske plastvirksomheder måtte købe deres råvarer fra udlandet. At fabrikken var ejet af A.P. Møller betød ikke overraskende, at Danmarks erhvervsmand nummer 1 havde det sidste ord om mangt og meget. Fabrikant Hans Ulrich fra Ulfoss Plast husker, hvordan han i løbet af nogle svære år omkring oliekrisen i de tidlige 1970’ere havde fået oparbejdet en betydelig gæld hos råvarefirmaet. På et tidspunkt skyldte han to millioner, og sagen blev indbragt for Danbritkems bestyrelse sammen med en lignende gældssag. For bordenden sad hr. Møller – og han besluttede at give den unge Ulfoss en chance. Løsningen blev en meget blid afdragsordning, som gjorde, at Ulfoss Plast klarede skærene og kom ud af 1970’erne som en blomstrende virksomhed – i modsætning til den anden gældstyngede virksomhed, som ikke fandt nåde hos bestyrelsesformanden og derfor måtte dreje nøglen om.
32
2070097_Plast_Indhold.indd 32
22/03/07 13:12:37
”De vejer intet og er så stærke, at de kan modstå selv de mest aktive babyer. De er lette at rengøre og særlig beregnet til rejsebrug!” lød reklamen for denne vandtætte babydragt af Velon plastic med lynlås! Idérigdommen blandt plastpionererne var stor. Nogen ramte plet med deres tanker og produktforsøg – som med disse kurvertlam til at pynte på et veldækket påskebord. Andre var knapt så heldige og succesfulde. Om baby-plastposen blev en salgssucces vides ikke, men den ville nok næppe bestå vore dages anmeldelse i baby- og familiemagasiner!
33
2070097_Plast_Indhold.indd 33
23/03/07 7:34:56
En café, et baglokale eller et køkken – her blev mange plastideer undfanget. Christian Egelborg (med hornbriller) og Poul Larsen (med halstørklæde) var fætre og to af de pionerer, der så det store potentiale i plast. Her ses de i 1951 hos maskinleverandøren Reifenhauser, hvor de forhandler om købet af en lille ekstruder. Deres varemærke kom efterfølgende til at hedde Polydan.
Plastens mænd og kvinder – og deres naboer
produktionshallerne typisk bemandet med mange deltids
og veninder
medarbejdere – kvinder, som arbejdede formiddag og
Plastvirksomhederne blev typisk grundlagt af mænd – ini
kunne passe børnene om eftermiddagen, eller som tog ef
tiativrige og entreprenante typer med blik for tidens nye
termiddagsskiftet, så de kunne nå at forberede aftensmaden,
behov og plastens mange muligheder. Ofte begyndte de
før de gik på arbejde. Også aftenholdet var flere steder et
i bogstaveligste forstand hjemme ved køkkenbordet eller
næsten rent kvindehold. Så var manden hjemme fra arbejde
i garagen, hvor der blev eksperimenteret med materialer
og kunne se efter børnene, mens konen supplerede fami
og produceret på hjemmekonstruerede eller ombyggede
liens indtægt ved at tage en tjans i produktionshallen.
maskiner. En mindre plastvirksomhed kunne typisk bestå af otte-ti Så snart en virksomhed var ude over de første spæde
damer, som klippede, samlede og pakkede produkterne, og
år, hvor grundlæggeren klarede det hele selv, eventuelt
så et par smede, arbejdsmænd og lagerarbejdere til at tilse
med assistance fra et par hjælpere, blev det kvindernes
maskinerne og klare de tunge løft. Ofte oplevede man et
tur. Kvinderne, som i disse år bevægede sig længere væk
stærkt sammenhold blandt damerne i produktionen, navnlig
fra hjemmet, strømmede i hobetal ud til de nye og frem
i provinsen, hvor den lokale plastvirksomhed kunne være
voksende plastvirksomheder. I starten af 1970’erne var
byens største kvindearbejdsplads.
Mange kvinder fik arbejde i 1960’ernes spirende plastindustri.
34
2070097_Plast_Indhold.indd 34
23/03/07 7:35:15
Et eksempel på en sådan ”damernes fabrik” var Uno Plast i Hundested, som fremstillede katetre til medicinsk brug. Fabrikken blev etableret i netop de år, da kvinderne søgte ud på arbejdsmarkedet. I den lille by var ”Plasten” alternativet til et job hos bageren, i kiosken eller i fiskeindustrien. Produk tionsdamerne kendte hinanden i forvejen, og nye stillinger blev besat med naboer og veninder fra lokalsamfundet. Lone Olsen fra Unoplast husker tilbage på de glade dage i produktionen, hvor damerne samlede slanger under den skrappe frøken Jensens myndige opsyn: ”Der var liv og glade dage. På et tidspunkt fik vi sat en grammofon op ude i værkstedet, og selvom hun mukkede noget, fik vi overtalt frøken Jensen til at vende plader for os. Så hørte vi Skeeter Davis og John Mogensen fra morgen til aften. Der var et rigtig godt sammenhold, og vi havde det skægt. Nogle dage havde man næsten ondt i maven, når man gik hjem, fordi vi havde grinet så meget. Siden blev der mere travlt.”
Det pureste PUR Mod slutningen af 1960’erne finder man ud af at lave polyuretan, som er en hærdeplast. Skummet bruges som konstruktionsmateriale og indgår som skum i sandwich-konstruktioner, hvor det giver en stor styrke. Skummet forener mange nyttige egenskaber: styrke, isolering, lethed – og samtidig limer det yderdelene sammen. Det bruges blandt andet i køleskabe, frysere og frysediske. Da der i 1970’erne kommer rigtig gang i udbredelsen af frysere i hjemmene og super markeder med frysediske, vokser PUR til en enorm industri. PUR er uden tvivl det mest alsidige af alle plastmaterialer, og mulighederne for at skræddersy det til vidt forskellige anvendelsesområder er nærmest ube grænsede. Faktisk findes der tusindvis af varianter af PUR, som indgår i alt fra sodavandsautomater, køleskabe og fjernvarmerør til termokander og superelastiske, trykaflastende madrasser, der former sig efter kroppen. Ud over de to hovedtyper af skum – hårdt og blødt skum – findes materialet også i ikkeskummet form, hvor det kan indgå i produkter som rulleskøjtehjul, kunstlæder støvler, lim og maling.
35
2070097_Plast_Indhold.indd 35
23/03/07 7:35:49
36
2070097_Plast_Indhold.indd 36
23/03/07 7:35:49
Verden vokser 1973-2007
37
2070097_Plast_Indhold.indd 37
23/03/07 7:36:26
Verden vokser – 1973-2007 Årene fra 1970 og frem til i dag kan sammenfattes i et enkelt ord: Vækst. Den danske plastindustri professionaliseres, og virksomhederne begiver sig for alvor ud i den store verden, hvor alle sejl må sættes til, hvis man skal klare sig i den benhårde konkurrence. Oliekrisen i 1973 trak tæppet væk under troen på én lang, ubrudt bevægelse mod et lykkeligt højteknologisk samfund baseret på ubegrænset vækst. Samtidig begyndte de nega tive sider af forbrugssamfundet for alvor at sætte sine spor. Den industrielle produktion var ikke uden konsekvenser for naturen, hvilket en række store miljøskandaler i 1960’erne og 1970’erne tydeligt viste. I 1972 udkom rapporten Limits to Growth fra den internationale tænketank Romklubben, som med sine pessimistiske forudsigelser om mængden af naturressourcer, herunder fossile råstoffer som olie og gas, kom til at præge både den hjemlige og den globale politiske debat og give næring til en kritisk holdning til plast i dele af befolkningen. Så oliekrisen forværrede ikke bare råstoftilgangen for plast industrien – den styrkede også angsten for det forbruger samfund, som plasten repræsenterede. 1960’ernes glade velfærds- og velstandssamfund blev i den offentlige debat snart forvandlet til det kolde forbrugersamfund. Plasten, der hidtil havde været set som et bevis på menneskets opfindsomhed og fremtidens storslåede muligheder, blev nu symbolet på brug-og-smid-væk-samfundet og på store, forurenende kemiske virksomheder. Oliekrisen i 1973 opstod som følge af Yom Kippur-krigen mellem Israel og en række arabiske lande. Det arabiskdominerede OPEC (Organization of Petroleum Exporting Countries) valgte at boykotte lande, der som Danmark ikke tog afstand fra Israel. Da olien udgjorde ca. 90 procent af Danmarks energiforbrug, var truslen alvorlig, og regeringen indførte en række energibesparende foranstaltninger, blandt andet bilfri søndage og fastsættelse af fartgrænser på vejene.
38
2070097_Plast_Indhold.indd 38
23/03/07 7:36:42
Plasten satte sit præg på modebilledet – kjoler, bukser, bluser, lingeri, sko, tasker, bælter og hatte blev snart helt eller delvist fremstillet i plast.
39
2070097_Plast_Indhold.indd 39
23/03/07 7:37:36
Massiv folkelig modstand satte en stopper for overvejelserne om at sikre Danmark mod en ny oliekrise ved at bygge atomkraftværker.
De populære klistermærker var fremstillet i plast.
Venstrefløjen gik forrest i en bevægelse, som handlede om samfundsmæssigt engagement, politisk stillingtagen, græsrodsbevægelser, generationsopgør og en kritik af det eksisterende samfundssystem – men reaktionen mod ”det syntetiske” nåede langt ud over de venstreintellektuelle miljøer. Danskerne skulle ”tilbage til naturen”, og det var en tendens, som nåede helt ind i borgerskabets stuer. Også når det gjaldt materialer, søgte mange tilbage til det, de opfattede som naturligt. Modebilledet blev etnisk og romantisk. Det stærkt touperede hår med flere lag lak blev afløst af det naturlige look: to fletninger og fodformede sko. Bomuld, uld, læder, ler og træ var in. Plast blev indbegrebet af dårlig smag. De unge gjorde oprør mod forældrenes plast lamper – nu skulle stuen udelukkende være møbleret med ubehandlet fyr, og det farverige plastlegetøj i børneværelset skulle erstattes af fornuftige træklodser.
I 1970’erne er det naturfarver og -materialer, der præger hjemmene. Plasten følger trop og lancerer ”gør-det-selv”-kunstværket i nuancerne brun, beige, hvid og karry – så nemt kan stuen friskes op! Ak ja!
40
2070097_Plast_Indhold.indd 40
23/03/07 7:38:00
Vækst trods modvind Trods såvel oliekrise som folkelig afstandtagen steg forbruget af plast eksplosivt op gennem årtiet. Den store vækst skyldtes især plastens indtog på en række specialom råder. Bag kulisserne i industrien, byggeriet og ikke mindst sundhedsvæsenet erstattede plast i stadigt større omfang traditionelle materialer som metal, træ og glas, ligesom også emballageområdet var godt i gang med at undergå en betydelig plastificering. Væksten kunne naturligvis ikke undgå at sætte sit præg på arbejdsforholdene i industrien. Man købte nye maskiner og byggede til, men at udvide produktionsapparatet var en dyr affære, så mange virksomheder valgte desuden at udvide driften med aften- og nathold. De sene skift blev ofte bemandet med blandt andre gæstearbejdere fra især det daværende Jugoslavien og senere også Tyrkiet, som ikke var blege for at passe fabrikken aften og nat, mens familien Danmark sad bænket om middagsbordet eller sov sødt i deres senge. Andre steder gik man fra femdagesproduktion til kontinuerlig drift og slap på den måde for at slukke de store produktionsmaskiner, som kunne være op mod en halv dag om at komme op i omdrejninger igen. Arbejdsmiljøet i fokus Fra politisk side blev der stillet stadig større krav til håndte ring af blandt andet arbejdsmiljø. Styrendampene i glasfiber produktionen var noget af det, der vakte bekymring. Arbejds tilsynet ønskede at nedsætte grænseværdien for styren fra først 100 til 50 ppm, og senere fra 50 til 40 ppm og senere igen nedsat til 25 ppm. For virksomhederne betød det store investeringer i udsugningsanlæg og beskyttelsesmasker til medarbejderne. Polyesterproducenterne forsøgte sig med de såkaldte miljøpolyestere, hvor styrenafdampningen var dæmpet ved hjælp af særlige tilsætningsstoffer. Men skønt tilsætningsstofferne virkede efter hensigten i laboratoriet, viste der sig visse problemer i den virkelige verden, og ofte fulgte en lang indsats fra industriens side for at udvikle og tilpasse de nye materialer.
To store sække eller 55 kilo om året. Så meget plast brugte hver dansker i gennemsnit i 1972. I 2007 var tallet over 100 kilo.
41
2070097_Plast_Indhold.indd 41
23/03/07 7:38:32
Også andre steder voldte arbejdsmiljøet problemer. Produktionsdamer, der havde siddet og limet forskellige dele sammen hele dagen, var vant til hovedpine, når fyraften nærmede sig. En lagerchef fortæller om turen ind i virksom hedens sterilisationsrum med medicinsk udstyr: ”Rummet var ca. fire meter dybt. Man tog en dyb indånding og skynd te sig derind – og så hurtigt ud igen og helt ud i gården og trække frisk luft. Det lugtede fælt, og man vidste vel godt, det var noget skidt, men man tænkte ikke så meget på den slags den gang.”
Fra papir og metal til plast – historien om Dankortet
Dankortet introduceres den 1. september 1983. Den første Dankort-betaling foretages af direktøren for Pengeinstitutternes Købe- og Kreditkort A/S, Mogens Munk Rasmussen, som køber et par sko. I årets resterende fire måneder gennemføres i alt 78.552 Dankort-betalinger. Det lille plastkort får hur tigt vind i sejlene, og allerede to år senere – i 1985
Wham, Prince, Madonna eller Bon Jovi – med 1980’ernes plastbestseller walkmanen kunne man tage sin yndlingsmusiker med, hvorhen man stod og gik.
– runder antallet af Dankort-betalinger en million. Samme år indføres Dankort-terminalen, hvor man
Plast til hverdag og fest
grundens rand. Blomsterbørnenes børn vokser op i atomtrus
bruger PIN-kode, i forretninger flere steder i landet.
1980’erne bliver i mange henseender et modstykke til
lens skygge, og 1970’ernes oliekriser og den Kolde Krig gør
Der er dog problemer med statisk elektricitet, men
1970’erne. Allerede ved årtiets start er mørkere toner slået
deres til at sænke det mentale klima til et godt stykke under
det hjælper at handle i gummistøvler.
an. Arbejdsløsheden er steget kraftigt siden begyndelsen af
stuetemperatur.
1970’erne, og økonomisk befinder Danmark sig på af
42
2070097_Plast_Indhold.indd 42
23/03/07 7:38:46
Et internationalt opsving i midten af 1980’erne kommer den nyvalgte borgerlige firkløverregering til undsætning, og hos hr. og fru Danmark stiger privatforbruget støt. De orange køkkener med laminatbordplader og -skabe bliver fyldt op med plastting i lange baner. Man omfavner atter den fagre plastverden og søger lykken i ismaskiner, toastere, foodprocessorer og sodavandsmaskiner, og den hjemmelavede boblevand indtages gennem farvede plastsugerør i vilde faconer. Familiens fjernsyn får selskab af videomaskiner og cd-afspillere, og nattesøvnen bliver den rene drøm i vandsengens duvende bølger, trygt dæmmet op bag den kraftige plastdug. Stilmæssigt lægger man afstand til 1970’ernes langhårede look og får hjælp til den personlige pleje af alskens varianter af hårtørrere, krøllejern og barbermaskiner – alle i smarte plastdesigns. Gigantiske plastøreringe og overdimensio nerede armbånd i skrigende farver er hotteste mode, når de stramtsiddende kunststofgamacher skal luftes i nattelivet. Børn og unge får i stigende grad deres egen niche i forbrugssamfundet, og børneværelserne bugner af bipbip-spil,
Det ene plastmateriale erstatter det andet. CD’en blev egentlig lanceret i 1980’erne, men der skulle gå nogle år, før de overtog vinylpla dernes plads i stereoanlægget.
yoyoer, pastelfarvede ponyer og omvandrende geleklatter. Teenagerne løber på rulleskøjter og har hovedtelefonerne fulde af popmusik fra walkmanen. Hjemmecomputerne
troniske udstyr form og facon. Faktisk vokser privatforbruget
For mange plastvirksomheder bliver 1980’erne også det årti,
begynder at dukke op rundt om i de små hjem og indvarsler
i midten af 1980’ere i en sådan grad, at regeringen få år
hvor der for alvor kommer gang i eksporten. I 1986 slås por-
et helt nyt vækstområde for plasten, som giver det elek
senere ser sig nødsaget til at dæmpe forbrugsglæden ved
tene til EF’s indre marked op, og også i andre dele af verden
at indføre den såkaldte Kartoffelkur, som medfører fem års
går tendensen mod mindre kontrol og større bevægelighed
decideret lavvækst.
for varer, kapital og personer. Den økonomiske og politiske liberalisering sætter skub i internationaliseringen af den
Ingen slinger i valsen
danske plastindustri, og op gennem 1980’erne bevæger
I plastindustrien slås mere alvorsfulde toner an. Branchen er
flere virksomheder sig ud på den globale arena. Mange
nu for alvor trådt ud af sine barnesko, og den fandenivold-
etablerer produktion i udlandet, primært i andre europæiske
ske kreativitet fra de tidlige plastår er for længst afløst af
lande. Her kan en lokal produktion være indgangen til nye
begreber som strømlining, rationalisering og effektivisering.
markeder og samtidig give adgang til billigere arbejdskraft,
Farvel til den glade opfinder, nu er den danske plastindustri
der kan gavne konkurrenceevnen på hjemmemarkedet.
en professionel industri drevet af ingeniører og forretningsfolk.
Også på det produktionsteknologiske område finder en rivende udvikling sted. Man får større og bedre maskiner
Pacman eller Frogger, foreningsreferat eller årsregnskab – compu teren blev en revolution på såvel arbejdspladser som i hjemmene i 1980’erne og blev et stort anvendelsesområde for plast.
og frem for alt mere tilpasset udstyr, der gør det muligt at skræddersy produkterne til helt specifikke anvendelses områder. Mængden af produkter bevæger sig kun en vej
43
2070097_Plast_Indhold.indd 43
28/03/07 13:21:49
– opad. Hele plastteknologien forfines. Med til branchens
Besøger vi den samme produktionshal tyve år senere, er
industrien fordoblet i forhold til 20-30 år tidligere. Produkt
professionalisering hører, at der udvikles konventioner og
hele processen blevet fuldautomatisk. Operatøren skal blot
mængden og den totale volumen er steget uafbrudt, men
standarder, som alle i branchen skal følge. Præcision og
tage de færdige emner – allerede klippet og stablet – og
der er blevet længere mellem menneskerne ude i produk
kontrol – det er vejen frem.
pakke dem. Størstedelen af damernes pillearbejde er over
tionen, og det undgår ikke at sætte sit præg på hverdagen i
taget af maskiner, som klarer arbejdet langt hurtigere.
virksomhederne. Arbejdsmiljøet er bedre end nogensinde,
På virksomhedsbesøg
men der er længere mellem de gode grin med kollegerne
Træder vi ind i produktionshallen på en plastfabrik i slut
Automatiseringen medfører markante forbedringer i arbejds
– simpelthen fordi der er færre kolleger, og fordi man ser
ningen af 1960’erne, bliver vi mødt af en livlig aktivitet.
miljøet. Maskinerne klarer det meget fysisk krævende arbej
mindre til hinanden i det daglige.
Hallen er fuld af folk: kvinder, som monterer, kontrollerer,
de og løser mange af de mere udsatte arbejdsopgaver som
samler og pakker, og mænd, der klarer de tunge løft og tilser
stansning af huller, skæring af kanter og så videre. Samtidig
Voksen og følsom
maskinerne. Mange processer udføres ved håndkraft. Når
er der overalt på virksomhederne gjort meget for at forbedre
Op gennem 1980’erne kommer miljøspørgsmål stadigt
for eksempel en termoformet bakke kommer ud fra form
indeklimaet og reducere støjniveauet.
mere i fokus. I 1984 kommer den første samlede rapport over Verdens Tilstand fra World Watch Institute, og i 1987
værktøjet, bliver den båret manuelt over til en knivstation, hvor kanterne skæres fra. Herefter bæres bakken, ligeledes
Når maskiner klarer en større del af arbejdet, bliver der
følger Brundtlandrapporten, Vores fælles fremtid. Begreber
manuelt, til stabling og senere videre til pakning.
brug for færre hænder. Omkring 1990 er produktiviteten i
som ozonhul, drivhuseffekt og dumping fylder godt i den offentlige debat, side om side med mere følelsesladede emner som hvalfangst, babysæler og truede regnskove. For plastindustrien, som for den øvrige industri, betyder det, at man tvinges til at gå ind i diskussioner med både myndighederne og den brede offentlighed om emner som sundhed, miljø og arbejdsmiljø. Hvor virksomhed erne tidligere i vid udstrækning havde kunnet drive deres forretninger uden indblanding fra offentligheden, skal de nu til navigere blandt mange forskellige interesser. Virksom hederne må vænne sig til at blive kritiseret af miljøorgani sationer, kigget over skuldrene af embedsmænd og mødt med nærgående spørgsmål fra både medarbejdere og journalister. I årene frem kommer virksomhederne og deres brancheorganisationer i stigende grad til at gå samarbejds vejen og skabe løsninger på tidens udfordringer i fællesskab med myndighederne.
En næsten mennesketom produktionshal hos den danske virksomhed Superfos står i skærende kontrast i til 1960’ernes og 1970’ernes produktionsformer, som krævede mange hænders arbejde.
44
2070097_Plast_Indhold.indd 44
23/03/07 7:39:10
tekniske kontrol. Derfor brændes alt affald i Danmark, inklu sive PVC-affald, udelukkende på moderne affaldsanlæg, hvor der er kontrol med temperatur og opholdstid i flammerne. En aftale om PVC Men debatten om PVC er ikke slut med dioxindiskussionen. Når PVC-affald forbrændes, dannes der nemlig også nogle affaldsrester, som myndighederne er nødt til at deponere som farligt affald, da resterne indeholder tungmetaller fra det forbrændte affald. Den politiske løsning bliver, at industrien i 1991 indgår en aftale med miljømyndighederne om anvendelse af PVC i Danmark. Aftalen går ud på at holde PVC borte fra affalds forbrændingen. Der sættes derfor mål op for indsamling og genanvendelse af byggeprodukter af PVC, og virksomhed erne skal bestræbe sig på at erstatte emballage af PVC med andre plastmaterialer. I aftalen bliver man også enige om en udfasningsplan for den bly, der bruges som stabilisator i PVC. De danske PVC-virksomheder investerer store sum mer i at opfylde aftalen. Det lykkes dem således at erstatte blystabilisatoren, så Danmark i 2007 er det eneste land i verden, der klarer sig helt uden bly i byggeprodukter af PVC. Miljøminister Lone Dybkjær, i midten af billedet, bebudede et forbud mod PVC, men så vidt kom det aldrig.
Men uheldigvis bliver de mål, der blev sat for indsamling af byggeaffald ikke opfyldt. En konsulentrapport fra 1995, der var bestilt og betalt af Miljøstyrelsen og Plastindustrien, konkluderede ellers, at aftalen var opfyldt. Men det viste sig
PVC-striden
frisk i erindringen, og miljøminister Lone Dybkjær bebuder
desværre, at rapporten var fejlbehæftet, og at det ikke var
I midten af 1980’erne står plastindustrien over for sin til
et principielt forbud mod PVC med virkning fra 1993. Det
aftalens parter, men GreenPeace, der opdagede fadæsen.
dato største politiske krise. I kølvandet på international debat
ryster de danske PVC-forarbejdende virksomheder, som
Man var nemlig ikke kommet nær så langt med hensyn
om dioxinforurening beslutter Folketinget i 1985 at iværk
betvivler, at PVC skulle være hovedårsagen til dioxinproble
til genanvendelse af byggeprodukter af PVC, som aftalens
sætte en stikprøveundersøgelse af dioxinindholdet i moder
merne. Det bliver begyndelsen på en omfattende, hidtil uset
parter forestillede sig på grundlag af den første rapport.
mælk og udføre dioxinmålinger på affaldsforbrændingsan
strid mellem miljømyndigheder og plastindustrien.
Miljøministeren iværksatte derfor en ny undersøgelse for at
læg. I undersøgelsen finder man dioxiner i modermælken,
kortlægge den korrekte genanvendelsesprocent. Den nye
og det bliver begyndelsen på en debat, der kommer til at
PVC-striden køler lidt af, da nye undersøgelser viser, at det
rapport viste, at genanvendelsesprocenten for PVC-byggeaf
vare i flere år og påvirke plastens image negativt.
PVC-holdige affald faktisk ikke er hovedkilden til dioxinfor
fald i Danmark lå væsentligt under det aftalte niveau.
ureningen, som heldigvis også er meget mindre end først Dioxinforureningen stammer især fra affaldsforbrænding, og
frygtet. De første rapporters konklusioner var forhastede og
Den kuldsejlede PVC-aftale resulterede i et nyt og voldsomt
da PVC er hovedkilden til klor i affaldet, udpeger myndig
beregningerne behæftet med alvorlige fejl. Det bliver også
politisk pres mod miljøministeren, nu Svend Auken, og
heder og miljøbevægelser logisk nok PVC som skurken.
klart, at dioxinforurening fra forbrænding af PVC-affald kun
løsningen blev at lægge afgifter på de PVC-produkter, der
Dioxin-ulykken i den italienske by Seveso i 1976 står stadig
dannes, når forbrændingen ikke er under den nødvendige
havnede i affaldsforbrændingen. I bagklogskabens lys kan
45
2070097_Plast_Indhold.indd 45
23/03/07 7:39:13
såvel industri som miljømyndigheder konstatere, at ambi
Handelsstyrelsens Østlandepulje udmønter sig i en rapport
Og der er vitterligt frit valgt på alle hylder – både når det
tionerne i PVC-aftalen var urealistisk høje. Men man havde
og en videofilm, der beskriver markedsmulighederne for
gælder personlig stil, hvad man spiser til middag, og hvilken
dengang ikke den viden, man senere fik om, hvor svært det
den danske plastindustri i Polen, Ungarn, Tjekkiet og de tre
livsstil man ønsker at signalere. Det indre markeds åbne
er at udsortere, indsamle og genanvende en hvilken som
baltiske lande. I de følgende år arbejder flere virksomheder
grænser medfører et voksende vareudbud, og supermarke
helst type af affald.
videre med tankerne om eksportfremstød og virksomheds
dets hylder bugner af importerede fødevarer. Hvad enten
besøg i østlandene. Wavin bliver den første vesteuropæiske
man er til discount og glæder sig over de store lavpris
Isoleret set havde flere af de danske PVC-virksomheder
virksomhed, der starter produktion i Polen i 1992, men der
varehuse, som skyder op over det ganske land, eller man
faktisk opfyldt målsætningen for deres egne produkter, og
går ikke mange år, før landkortet er spættet med virksom
tilslutter sig den voksende skare af politiske forbrugere,
de fem største danske producenter af PVC-byggematerialer
heder, der indgår i jointventures, opretter salgskontorer eller
som bruger indkøbsturen til at tage aktiv stilling til alt fra
organiserede en fælles indsamlingsordning for alt byggeaf
etablerer produktion i de nye lande.
dyrevelfærd og økologi til børnearbejde og bioteknologi, så
fald af hård PVC gennem selskabet WUPPI. Selskabet
bliver der mere og mere at vælge imellem. Den almindelige
forøgede indsamlingsmængden, og det gode resultat betød,
Consumo ergo sum
at regeringen i 2002 besluttede at tage afgifterne væk igen
Med kommunismens fald står kapitalismen som den
på denne type PVC-produkter.
sejrende ideologi og det vestlige, demokratiske forbruger
Den effektiviseringsbølge, som er skyllet ind over de danske
samfund med frit valg på alle hylder og rigeligt albuerum for
arbejdspladser, er nået hjem til de private husholdninger.
markedskræfternes spil som den sejrende samfundsform.
Familien Danmark efterspørger nemme løsninger til aftens
Mulighedernes Europa I 1986 slås portene op til EF’s indre marked, og også i
dansker må i stigende grad definere sig selv som forbruger.
maden, og fødevareindustrien svarer med et stigende
andre dele af verden går tendensen mod mindre kontrol og friere bevægelighed for varer, kapital og personer. Den økonomiske og politiske liberalisering sætter for alvor skub i internationaliseringen af den danske plastindustri, og op gennem 1980’erne bevæger flere virksomheder sig ud på den globale arena. Oktober 1989. Billederne af unge mennesker, der jublende kravler over den mur, der gennem tre årtier har delt Berlin og Europa i to, går verden rundt. Murens fald bliver symbolet på den kolde krigs afslutning, og Europa går over tærsklen til det 20. århundredes sidste årti med fornyet optimisme og tro på en fælles fremtid. De lande, som siden 2. Verdenskrig har udgjort østblokken, træder et efter et ud af jerntæppets tunge, grå skygge og ind på den europæiske scene. Her bliver de mødt med ikke mindst økonomisk interesse fra de mange vesteuropæiske virksomheder, som står i kø for at mætte østbefolkningernes hunger efter moderne produkter og velstandssymboler af vestligt tilsnit – virksomhederne øjner nye attraktive markeder for salg og produktion. Allerede i 1992 iværksætter Plastindustrien projektet Mar kedsmuligheder i østlandene, som med støtte fra Industri- og
På transportområdet får plasten stadigt større betydning som et let og stærkt alternativ til metal i biler, skibe og fly.
46
2070097_Plast_Indhold.indd 46
23/03/07 7:39:19
udbud af færdigretter og halvfabrikata. Kyllingen, som tidligere mest kunne købes hel, kan nu fås i alle tænkelige udskæringer ledsaget af diverse marinader og krydderi blandinger. De frosne flutes får selskab af langtidsholdbare brødtyper, som kan opbevares ved stuetemperatur, og som, efter en tur i ovnen, bringer drømmen om det hurtige hjem mebag et skridt nærmere. Færdige ris- og pastaretter, som bare skal koges og blandes, bringer det store udland hjem i køkkenet og middagsmaden inden for ti minutters række vidde. Hele herligheden pakkes i plastemballager, der har undergået en forrygende udvikling i de forløbne årtier og nu findes i skræddersyede varianter, der tilgodeser hver enkelt fødevares særlige behov for aromatæt, lystæt og brudsikker opbevaring. Også varer, som traditionelt har været emballeret i pap og papir, dukker nu op i plastemballager – de grå æggebakker af støbepap får konkurrence af transparente plastbakker, hvor man med et enkelt blik kan se, om æggene er hele og pæne. Ansporet af tidens heftige debat om fødevaresikker hed og salmonella følger snart en lang række pasteuriserede æggeprodukter, alle emballeret i plast. Selv mælkekartonen får selskab af en praktisk plastdunk med håndtag. På flaskefronten er tendensen endnu mere markant. I 1992 kommer den første 1½-liters sodavandsflaske på gaden, og få år senere følger halvlitersflasken. Plastflaskerne betyder en mindre revolution i forbruget af læskedrikke, idet de kan åbnes og lukkes igen og igen og medbringes uden at spilde eller splintre.
1992 var året, hvor Danmark to gange fik overskrifter i verdenspressen. Den 2. juni stemte danskerne nej til Maastricht-traktaten, og den 26. juni vandt vi europamesterskabet i fodbold. Både klaphatte og tørklæder var fremstillet af kunstfibre – altså plast.
47
2070097_Plast_Indhold.indd 47
23/03/07 7:39:31
Men det er ikke kun på emballageområdet, at plasten breder sig. Også møbelindustrien tager i 1990’erne for alvor plasten til sig. Mens plasten har været ude i kulden i 1970’erne og 1980’erne, vinder den nu frem, især blandt de unge og hippe. Den franske designer Philippe Starck lancerer en stribe markante møbler i plast, og også danske designere eksperimenterer med stole, der kombinerer plast og metal. Designerne arbejder meget med plastmøblernes overflade og udvikler blandt andet det matte look, som er med til at bane vejen for plasten som god smag i bredere kredse.
ISO 9000-certificeringen så dagens lys i 1987. Efter ganske få år var plastindustrien den førende danske industri, når det gjaldt indførelsen af ISO 9000 kvalitetsstyring. Kaiserplast, der nu en del af SP Moulding, var den første plastvirksomhed, der fik certificeringen.
I 1990 havde hver tredje dansker bil. I 1970 var det hver femte og i 1960 hver tolvte. Bilbranchen er en af de brancher, som i stigende grad benytter sig af de fordele, plasten giver i form af lavere vægt og deraf følgende lavere energiforbrug.
Industrien på mærkerne
Op gennem de sene 1980’ere og 1990’erne kommer frivil
har et socialt og miljømæssigt medansvar for det samfund,
Den øgede professionalisering af den danske plastindustri
lige aftaler mellem myndigheder og industri til at spille en
den indgår i. Plastindustrien går foran i denne udvikling og
med stigende krav til præcision og kvalitet, som følger i
stadigt større rolle i reguleringen af produkter og produktion.
bliver den første danske brancheorganisation, der fastlægger
hælene på den teknologiske udvikling, fortsætter op gen
Med egenkontrol og frivillige mærkningsordninger appellerer
en decideret miljøpolitik. Det sker i 1991. I de følgende år
nem 1990’erne. Det står klart, at udviklingen går mod en
man til virksomhedernes ansvarlighed, som da også blom
samarbejder foreningen ihærdigt med både Dansk Industri
harmonisering af produkter og ydelser – og at vejen dertil
strer op i perioden. Sammenligner man med situationen
og Miljøstyrelsen om blandt andet udvikling af renere tek
går gennem fastlæggelse af standarder og præcis kvalitets
bare 10-20 år tidligere, kan man konstatere, at der er sket et
nologi, miljøstyring, kriterier for miljømærker, livscyklusana
styring. Kvalitetsstyring bliver tidens mantra, og kvalitet går
massivt holdningsmæssigt skred i store dele af industrien.
lyser for plastprodukter og brugen af forskellige miljøvurde
fra at være noget, der kendetegner det enkelte produkt, til at
Hvor virksomheder tidligere var tilbøjelige til udelukkende at
ringsmodeller.
være noget, der skal gennemsyre hele produktionen.
have fokus på deres egen produktion, skal man i 1990’erne lede længe efter en virksomhed, som ikke erkender, at den
48
2070097_Plast_Indhold.indd 48
23/03/07 7:40:02
For Danmarks vedkommende byder 1994 på to markante begivenheder på emballageområdet. Det længe ventede EU-direktiv om emballage bliver omsider vedtaget af Kom missionen. Direktivet opstiller faste mål for genanvendelsen af emballageaffald og betyder desuden, at der skal udar bejdes fælles standarder for emballage. Samme år indgår miljøministeren og Dansk Industri en aftale om genanven delse af transportemballage, hvori industrien påtager sig at arbejde for at øge genanvendelsen af disse emballager – for eksempel de plastfolier, der bruges til at vikle om paller med varer. Transportemballageaftalen erstattede et producentfinansieret system i stil med ”Der grüne Punkt”, og det ændrede ikke ved kommunernes ansvar for indsamlingen af genanven delige transportemballager. Det medførte nye udgifter for kommunerne, som af den grund ikke var særligt motiverede for at igangsætte en effektiv indsamling. Selv efter en lovæn dring i 1998, som entydigt pålagde kommunerne at etablere indsamlingsordninger, varer det flere år, før disse ordninger kommer op at stå. Derfor steg indsamlingsprocenten af plastemballager lang somt fra kun syv procent af forsyningsmængden i 1999 til de 15 procent som var målet i Emballagedirektivet, der lidt forsinket blev nået i 2002, da i alt ca. 25.000 tons plast emballageaffald blev indsamlet. Hovedparten (70 procent) heraf var transportfolier. Nu opfyldte Danmark direktivets krav, men ikke alle var glade. Genvindingsvirksomheder i fjernøsten betalte nemlig mere for affaldsplasten som følge af deres meget lavere Ecodesign er design som tager de miljømæssige forhold omkring produktet med i betragtning. I en årrække har plastindustrien gennem et projekt om ecodesign støttet plastvirksomheder, designere og andre, som ville beskæftige sig med ecodesign. Ecodesign vil sige at tænke hele produktets levetid ind i designfasen for at reducere miljøpåvirkningen og tænke ”godt miljø” ind i.
produktionsomkostninger, og omkring halvdelen af de indsamlede mængder blev eksporteret. Manglen på finan sieringsstøtte, som de producentbetalte ordninger i vores nabolande gav til genvindingsvirksomhederne, gik derfor ud over de danske plastgenvindingsvirksomheder, som ikke alle
Igen og igen
”Der grüne Punkt”-mærkningen, som fortæller, at produ
Genbrug og genanvendelse fylder i såvel den danske som
centen eller forhandleren har betalt for, at emballagen kan
den europæiske debat, og navnlig de store mængder
blive indsamlet og genanvendt. Flere lande følger efter med
EU-målsætningen om genvinding af plastemballager er
udtjent emballage på Europas lossepladser er en torn i øjet
beslægtede ordninger og dertil hørende mål for indsam
senere blevet skærpet til 22½ procent, som skal være nået
på både befolkninger og politikere. Tyskland går foran med
lingen af emballageaffald.
i løbet af 2008, og det krav forventes at give kommuner,
overlevede.
49
2070097_Plast_Indhold.indd 49
23/03/07 7:40:06
erhvervsvirksomheder og husholdninger nogle praktiske udfordringer. Vi kan nemlig ikke mere nøjes med at ind samle store og rene mængder transportemballager af plast, men skal nu indsamle emballageaffald fra mindre virksom heder og fra detailhandelen. Og fra husholdningerne skal vi endda til at indsamle flasker og dunke, som typisk vil være forurenede med alt fra ketchup til vaskemiddel og derfor er vanskeligere at genanvende.
Opskummet succes I 1987 mødtes repræsentanter fra mange lande i den
ningsindsats, som førte virksomheden rundt om såvel
tive polyoler, vi normalt bruger til supersofte produkter
canadiske by Montreal for at drøfte det hul i ozonlaget,
alternative tilsætningsstoffer som forsøg med hjemme
– og så kom gennembruddet!” fortæller den daværende
som klimaforskere havde opdaget få år forinden. Mødet
lavede kemikalieblandinger. En metode til at fremstille
direktør Hans V. Pinholt. Cirrus havde fundet en metode
udmøntede sig i den såkaldte Montreal-protokol om
lette, vandblæste skumtyper ved hjælp af mere vand og
til at fremstille skumklude, der var lige så bløde og kun
udfasningen af ozonnedbrydende stoffer.
mindre hærder gav lovende resultater, og Cirrus fortsatte
en anelse tungere end de CFC-baserede klude.
eksperimenterne. ”Vi prøvede metoden på de højak En af de danske virksomheder, som blev berørt af protokollen, var Cirrus i Frederikssund, som blandt andet fremstillede skumklude til brug på hospitaler og i plejesektoren ved hjælp af CFC-gasser, som var på listen over de stoffer, der skulle udfases. På ganske få år formåede Cirrus at erstatte næsten hele virksomhedens forbrug af CFC-gasser med miljøvenlige alternativer. Første skridt var stort og effektivt: Cirrus valgte simpelthen at droppe den del af sortimentet, der omfattede de lette, bløde CFC-opblæste skumklude og erstatte med en lidt tungere og knap så blød klud fremstillet uden brug af CFC. Hermed halverede de virksomhedens CFC-forbrug. De offentlige indkøbere tog imod den nye klud med åbne arme, mens vejen ind på detailmarkedet var noget trægere, fordi den nye klud var en smule dyrere end den gamle. En halvering af CFC-forbruget var dog ikke nok – ifølge regeringens CFC-handlingsplan skulle stoffet være helt ude af produktionen af blødt skum ved indgangen til 1992. Cirrus kastede sig derfor ud i en solid forsk
Blød, luftig og ganske uskadelig. Den CFCfri skumklud fra Cirrus udgør ingen trussel for ozonlaget og hjælper Danmark med at leve op til vores forpligtelser i forhold til Montreal-protokollen.
50
2070097_Plast_Indhold.indd 50
23/03/07 7:40:16
Robotter og it Avanceret robotteknologi betyder nye landvindinger inden
Den fagre ny verdens 3D-modellerede prototyper
for både arbejdsmiljø og maskinel håndtering af kom
Via computersystemer til 3D-tegning er det i dag
plicerede processer. Eksempelvis tog det ”i gamle dage” en
muligt at fremstille modeller hurtigt og præcist ved
mand over et halvt år at lave et formværktøj til et toiletsæde.
hjælp af laserlys, der skærer eller sintrer en model
Det hele foregik manuelt på baggrund af en model i træ. I
i en væske eller et pulver. Rapid prototyping, som
dag kan det samme arbejde gøres på 30-35 timer, fordi alt
teknikken kaldes, erstatter tidligere tiders model
det grove kan klares maskinelt.
magerarbejde, hvor en modelmager byggede
Automatiseringsbølgen fortsætter op gennem 1990’erne.
modeller i træ eller skum. Med informationsteknologiens indtog i 1990’erne bliver det hurtigere at styre og omstille produktionen. Hvor man
Den moderne teknologi er både hurtigere og mere
tidligere skulle slukke maskinerne, ændre indstillingerne
præcis. Teknikken kan bruges til modeller af alt fra
manuelt og tænde igen, kan mange ændringer nu foretages
medicinsk udstyr til broer. Rapid prototyping indgår
direkte på skærmen, hvorefter maskinerne automatisk skifter
som en del af produktudviklingen, og fordelen er,
indstilling. Det er en stor fordel, for produktlevetiden for
at man hurtigt kan stå med en model i hånden og
mange forbrugsvarer i det moderne forbrugssamfund er
have mulighed for at teste formen, for eksempel
kortere end nogensinde før, og rundt om på landets plast
teste modellen i en vindtunnel eller tilpasse andre
fabrikker betyder det kortere serietider og flere skift.
dele, som skal indgå sammen med modellen. På den måde kan man hurtigt foretage de fornødne
Slut med at sætte det lange ben foran. Ortholength er et måleredskab, der bruges under hofteoperationer til at måle patientens præcise benlængde, så man undgår de problemer, der følger, hvis det ene ben er længere end det andet. Ortholengthen er fremstillet ved hjælp af rapid manufacturingteknologi, hvor plasten har en afgørende betydning.
rettelser og komme videre i processen. Typisk kan man stå med en prototype i hånden efter bare to-tre dage. Konsolidering Det er ikke kun prototyper, modelleringsværk
Op gennem 1990’erne finder en kraftig konsolidering sted i
tøjerne kan bruges til. De samme teknikker
mange grene af den danske plastindustri. Mange af landets
kan bruges til decideret serieproduktion af små
folieproducenter samles i den internationale virksomhed
serier – så taler man om rapid manufacturing. En
Amcor Flexible, og i starten af det nye årtusinde samles en
producent, som kun skal bruge 50 eller 100 styk
del af den store underskov af komponentleverandører i SP
af et emne, kan vælge at fremstille emnerne ved
Group.
rapid manufacturing og dermed spare udgifter til formværktøjer.
Også blæsebranchen undergår en kraftig konsolidering. Ved udgangen af 1980’erne var der omkring 15 blæsevirksom
Teknikken bruges af mange plastvirksomheder, de
heder i Danmark, og langt størstedelen af de flasker, man
signere og andre, der arbejder med plast. Men plast
så i de danske supermarkeder, var blæst herhjemme. Ud
en spiller også en central rolle i selve teknikken.
over de plastvirksomheder, som specialiserede sig i blæse
Den væske eller det pulver, modellerne bygges i, er
støbning, omfattede blæsebranchen også en række andre
nemlig selv en slags plastmaterialer og har egenska
virksomheder som for eksempel FDB og Colgate, der blæste
ber, der minder meget om de gængse plastmateri
til eget forbrug.
aler. Der er således ikke langt fra model til færdigt Robotterne hos Pressalit klarer en stor del af rutineopgaverne i fabrikshallen.
produkt, og det er muligt at bruge modellerne til at
I dag, små tyve år senere, kommer omkring 85 procent af
teste en lang række specifikke egenskaber.
de flasker til blandt andet kosmetik, der sælges i Danmark,
51
2070097_Plast_Indhold.indd 51
23/03/07 7:40:37
fyldte ind fra Tyskland, Frankrig eller Italien. Den danske
derhen, hvor deres kunder – fylderne – befinder sig. Flasker
dere står også højt på listen over ting, der giver grå hår rundt
blæsebranche består af seks virksomheder. Blæsebranchens
er fulde af luft, og deres store volumen i forhold til vægten
om i virksomhederne.
historie er historien om en skærpet international konkur
betyder, at det ikke kan betale sig at transportere dem særlig
rence og en kraftig internationalisering på kundesiden, der
langt i tom tilstand.
betyder, at de store internationale selskaber i dag typisk
Globaliseringen er et vilkår, man ikke kan komme uden om. Den tid er forbi, hvor man kan regne med at basere sin
fylder indhold på flaskerne længere nede i Europa, hvor
Konsolideringen har været undervejs i over 15 år, men ifølge
forretning på hjemmemarkedet alene. Virksomhederne skal
produktionsenhederne er betydeligt større end i Danmark.
Henning Fogt Nørup er vi endnu ikke ved vejs ende. ”Jeg vil
ud – ud at sælge, samarbejde og suge ny viden til sig. Og
skyde på, at konsolideringen fortsætter, til der er to-tre blæ
måske ud at producere. Virksomhederne skal omfavne den
Internationalisering af både kunder og konkurrence kan lyde
sevirksomheder tilbage i Danmark,” siger han. Selv har han
globale virkelighed og bruge globaliseringen klogt. Produk
abstrakt, men resultatet er velkendt af enhver, der har været
oplevet konsolideringen på nærmeste hold. Som admini
tionen skal lægges der, hvor det er mest hensigtsmæssigt
på charterrejse: ”Når man tog på ferie før i tiden og gik en
strerende direktør for det Carlsberg-ejede Holmia var han
ud fra virksomhedens situation, produkter og kunder. Det
tur i et spansk supermarked, så var hylderne fulde af ekso
med, da virksomheden blev opkøbt først af svenske PLM,
handler ikke altid om at finde den billigste arbejdskraft, men
tiske produkter, man ikke kendte. I dag er det den samme
så af engelske Rexam og senest i 2002 af norske Polimoon,
også om at kende sine muligheder og træffe informerede
shampoo, man finder på hylderne over hele Europa – og
som i dag er Nordens suverænt største blæsevirksomhed.
beslutninger.
den er typisk fyldt på flaske i den samme kæmpe produk
Senest har Polimoon medvirket til branchens konsolidering
tionsenhed i Tyskland eller Frankrig,” fortæller Henning Fogt
ved opkøbet af to af Danmarks gamle blæsevirksomheder,
Størst opleves truslen fra de kinesiske konkurrenter. Ikke
Nørup, som er administrerende direktør i Polimoon A/S, der
Rosti og P-Industri, som begge producerer standardflasker
alene kan de producere til priser, der ligger langt under de
i dag er Danmarks største blæsevirksomhed.
og dermed supplerer Polimoons traditionelle sortiment af
danske. I mange tilfælde – og til manges overraskelse – står
nicheprodukter.
de også for et mere moderne syn på underleverandørens
Konsekvensen er, at det næsten udelukkende er lokale
rolle.
produkter – de såkaldte private labels – som fyldes på fla sker i Danmark. FDB’s, Coops og Dansk Supermarkeds egne
Mens mange danske plastvirksomheder er underleveran
produkter, Matas’ stribede shamposerie samt en lang række
Blæsestøbning
nicheprodukter som miniatureflasker til Gammel Dansk og
Flaskeblæsning foregår ved at plasten opvarmes og
byggesektoren og først og fremmest ser sig selv som
Rød Aalborg og plastemballager til frokostsilden – den slags
presses som en slange (ekstruderes) ind i en form
underleverandører, fokuserer de fremsynede kinesiske
bliver stadig både blæst og fyldt herhjemme.
bestående af en bund og to halvskaller, hvorefter
konkurrenter i højere grad på hele den sammenhæng,
man ved hjælp af luft kan puste for eksempel
deres produkter skal indgå i. De indgår som partnere med
Henning Fogt Nørup mener, at tendensen til at centralisere
shampooflasken i facon. Den afkøles og er klar til
deres kunder om udvikling og produktion. Mange har egen
påfyldningen har toppet, og regner med, at det kun er et
fyldning.
produktion af forme og værktøjer og står også for næste
spørgsmål om tid, før indførelsen af adfærdsregulerende
dører til for eksempel elektronik-, medico-, transport- og
skridt ved at samle komponenterne til halvfabrikata.
afgifter på transport vil bringe udviklingen et skridt i den
I sprøjteblæsning erstattes slangen af plast med
modsatte retning.
en sprøjtestøbt ”miniflaske”, som opvarmes inde
Stillet over for en sådan konkurrence bliver de danske
i hul form, der indvendigt har Coca Cola-flaskens
virksomheder med andre ord nødt til at forny ikke alene
”Hvis man i dag for eksempel køber en flaske klorin eller et
endelige facon. Luft blæses ind i miniflasken, der
deres produkter, men også deres forretningsforståelse og
andet Colgate-produkt, så er det fyldt på flasken i Lyon og
afkøles, og colaen kan påfyldes.
forståelsen af sig selv som virksomhed.
kørt herop med lastbil. Det er da helt tosset set ud fra et transportmæssigt synspunkt. Det logiske alternativ ville være at outsource fyldningen, så for eksempel flaskerne til det
Den globale tidsalder
nordiske marked fyldes i Norden. I dag kan det bedst betale
Konsolidering og øget international konkurrence er blot nog
sig at bruge de store fyldeenheder i Sydeuropa, men det vil
le af de udfordringer, den danske plastindustri står overfor
transportafgifter kunne vende op og ned på,” siger han og
ved indgangen til det 21. århundrede. Stigende råvarepriser
forklarer, at blæsevirksomhederne automatisk vil følge med
og udsigten til kamp om fremtidens kvalificerede medarbej
52
2070097_Plast_Indhold.indd 52
23/03/07 7:40:38
Klædt på til fremtiden
Men trods den øgede konkurrence østfra er globalisering
Den danske plastindustri står over for store udfordringer i disse år – men den er godt rustet til at
vegne. Tværtimod! ”Den danske plastindustri har fra
klare dem. Sådan lyder vurderingen fra Plastindustriens formand, fabrikant Hans Ulrich fra Ulfoss
begyndelsen været international i sin tankegang. Virksom
Plastic i 2007.
hederne har fra første færd måttet købe deres råvarer
en ikke noget, der skræmmer Hans Ulrich på branchens
fra udlandet, og plastens fordele i forhold til masse produktion har betydet, at mange virksomheder tidligt At styrke konkurrenceevnen og skaffe kvalificeret arbejds
sprøjtestøbebranchen sig kun i begyndelsen af en
er begyndt at eksportere. I dag er branchens samlede
kraft – det bliver de helt store udfordringer for den
tilsvarende proces. Det betyder, at det hjemlige ud
eksportandel på over 70 procent. Så virksomhederne
danske plastindustri i de kommende år. Det vurderer
skilningsløb – som jo overordnet set har til formål at
er vant til at tænke ud over Danmarks grænser. Endelig
fabrikant Hans Ulrich fra Ulfoss Plastic, der med 38 år
styrke branchen ved at samle kompetencerne hos et
er globaliseringen jo meget mere end blot øget konkur
i branchen og en formandspost i brancheforeningen
færre antal stærkere spillere – foregår i en tid, hvor ikke
rence. Der er i dag gode muligheder for virksomhederne
kender plastindustrien bedre end de fleste.
mindst konkurrencen fra Kina udgør en reel trussel for
for at outsource dele af produktionen og derigennem
enhver virksomhed, der ikke er helt i top, når det gælder
øge konkurrenceevnen. Endelig betyder globaliseringen
”Konkurrenceevnen er alfa og omega. Hvis ikke virksom
konkurrenceevne. Der er derfor næppe nogen tvivl om,
også, at de danske virksomheder får lettere adgang til
hederne er konkurrencedygtige, kan de lige så godt
at mange af de mindre sprøjtestøbevirksomheder går
en lang række vækstmarkeder i hele verden – noget,
pakke sammen,” siger han og fortsætter: ”Det handler
en svær tid i møde, hvor den fornødne fokusering og
som mange virksomheder drager god nytte af allerede,”
blandt andet om at være fokuseret – om at finde ind
produktivitetsforøgelse vil skulle ske i et noget forceret
forklarer Hans Ulrich.
til kernen i sin forretning og så fokusere benhårdt på
tempo, hvis virksomhederne skal klare skærene.
den. Noget af det, virksomhederne også kan gøre, er at satse på de mere videntunge dele af deres produktion. Flere plastvirksomheder har haft succes med så at sige at ’bygge mere viden ind’ i deres produkter – ved for eksempel at indføre renrumsproduktion, hygiejnecertifi cering eller lignende – og samtidig satse mere intensivt på markedsføringen af disse særlige kompetencer.” Når det gælder plastindustrien som helhed, ser Hans Ulrich lyst på fremtiden. ”Jeg forventer klart, at indu strien som helhed kommer til at klare sig godt og få en øget omsætning. Hvis vi formår at øge vidensniveauet i vores produkter og gøre mere brug af ingeniørkunst for at bevare konkurrenceevnen, vil jeg ikke blive over rasket, hvis branchen er op til 20 procent større om 10 år, end den er i dag,” siger han. Men når det er sagt, så er der store forskelle mel lem de enkelte delbrancher. Mens eksempelvis både folie- og blæsebranchen har gennemgået en kraftig konsolidering i løbet af de seneste 10-15 år, befinder
Fabrikant Hans Ulrich taler med medarbejder. Ud over sine 38 år i branchen og formandsposten i Plastindustrien var han i 1994-1997 formand for Eksportfremmerådet udpeget af daværende Erhvervsminister Mimi Jakobsen.
53
2070097_Plast_Indhold.indd 53
23/03/07 7:40:49
Når globaliseringen giver nye udfordringer Når 900 mennesker i Danmarks største plastvirksomhed, LEGO Koncernen, en junidag i 2006 får at vide, at de inden for tre år vil skulle vinke farvel til deres arbejde, er det globaliseringen, der kan mærkes helt ind i de danske hjem. LEGO Koncernen er en af de virksomheder, som har taget globaliseringsskridtet næsten fuldt ud. Inden år 2010 vil virksomheden have flyttet langt hovedparten af sin produktion til Østeuropa og Latinamerika, hvor den vil blive varetaget af den singaporeanske elektronik- og produktionsvirksomhed Flextronics. Den eneste produktion, som bevares i Danmark, er produktionen af speciallegetøjet LEGO Technic og Bionicle. Hermed illustrerer LEGO historien tydeligt Danmarks rolle i den globaliserede verden. LEGO Technic og Bionicle er langt mere teknisk end de øvrige LEGO produkter, og netop derfor giver det fortsat god mening at fremstille det i Danmark. Udflytningen af den øvrige produktion sker som led i en restruktureringsplan for legetøjsvirksomheden, og samtidig med, at den danske produktion flytter til Østeuropa, flytter
I 2005 blev en række plastprodukter kanoniseret i Kulturminister Brian Mikkelsens kulturkanon. LEGO klodsen blev kanoniseret i den særlige kanon for børnekultur.
også LEGO Koncernens amerikanske produktion sydpå – til Flextronics fabrik i Mexico. Firmaets egne fabrikker i Schweiz og Korea lukkes, og den tjekkiske fabrik sælges til Flextro nics. Fremover skal de farvestrålende klodser blandt andet fremstilles i Mexico og Tjekkiet. Behovet for at gøre produktionen mere rentabel gennem
Restruktureringen forbedrer LEGO Koncernens konkurren-
Et højt uddannelsesniveau og en tradition for løbende op-
outsourcing har pustet LEGO i nakken gennem flere år.
ceevne og øger dermed virksomhedens mulighed for at for-
kvalificering af medarbejderne betragtes som nogle af den
Udflytningen udgør sidste etape i en stor restrukturerings
blive en selvstændig spiller på det globale legetøjsmarked.
danske industris allervæsentligste styrker. Det høje kompe-
plan, som har til formål at spare en milliard på de samlede
Så når man er færdig med at sørge over de tabte danske
tenceniveau gør virksomhederne i stand til relativt hurtigt at
produktionsomkostninger. Det indbefatter en reduktion af
industriarbejdspladser, kan man trøste sig med, at beslut-
indføre ny teknologi og udnytte de nye muligheder, der viser
medarbejderstaben fra 8.300 i 2003 til godt 3.000 i 2010,
ningen øger sandsynligheden for, at arvesølvet bevares på
sig i forhold til både materialer og processer. Ikke mindst
når udflytningen er gennemført.
danske hænder.
når det gælder innovation – den innovation, der er alfa og omega i kapløbet om at udvikle fremtidens produkter.
”I årevis har vi haltet bagefter vores konkurrenter, når det
Livslang læring styrker konkurrenceevnen
gælder indtjening. Udflytningen er den sidste brik, der
Der hersker udbredt enighed om, at det er inden for de
Videntunge letvægtseksperter
mangler i vores restruktureringsplaner, og med den er der
videntunge dele af plastproduktionen, at danske plastpro-
En virksomhed der arbejder målrettet med videntung in-
lagt skinner ud til at nå vores økonomiske mål. Så er vi oppe
ducenters fremtid ligger. Danmark står stærkt inden for
novation er Fiberline Composites fra Kolding. Virksomheden
på et meget konkurrencedygtigt niveau,” forklarer LEGO
produktionen af avancerede produkter, mens fremstillingen
har specialiseret sig inden for kompositløsninger til bærende
Koncernens administrerende direktør, Jørgen Vig Knudstorp,
af for eksempel sportsudstyr, tøj og legetøj i vid udstrækning
konstruktioner, termisk og elektrisk isolation og stærke
i forbindelse med udflytningen.
er flyttet til Fjernøsten.
letvægtskonstruktioner.
54
2070097_Plast_Indhold.indd 54
28/03/07 13:22:09
Henrik Thorning foran Fiberlines prisvindende domicil.
Komposittens mange egenskaber og dens evne til at
som er grundlægger af og administrerende direktør i Fiber
kombinere disse egenskaber gør materialet egnet til at løse
line Composites.
vidt forskellige opgaver. Kompositten kan bruges i patient
Fuld fart frem. De gamle intercitytog vejede omkring 120 tons, og kravet til de nye var 90 tons – resultatet blev 89 tons i de IC3-tog, som kom på banen i 1990. Årsagen var, at der i såvel interiør som eksteriør blev anvendt komposit sandwichpaneler. Siden har plast en afløst metallet i mange af togets dele, så blandt andet togets karakteristiske snude og hvide sider i dag fremstilles af komposit sandwichpaneler.
borde til MR-scannere, hvor den leverer den styrke, der skal
Rollen som innovativt flagskib inden for kompositter dyrker
til for at bære de stadigt tungere danske patienter uden at
Fiberline Composites gennem en solid forskningsindsats og
forstyrre scanningens elektromagnetiske stråling og dermed
et vidtstrakt samarbejde med forskere fra både Danmark og
undersøgelsesresultaterne. Den kan bruges i bygningse
udlandet. Typisk bliver virksomhedens produkter udviklet i et
lementer, hvor materialets styrke og lethed giver en hidtil
tæt samspil med kundernes udviklingsafdelinger. Men det
uset grad af arkitektonisk frihed. Og det er kun toppen af
betyder ikke, at virksomheden læner sig tilbage og forlader
isbjerget.
sig på andres ekspertise – tværtimod.
”Komposit er stadig et ungt materiale, som langt fra er
”Det videntunge gennemsyrer alle dele af virksomheden. Vi
udforsket til bunds. Vi ser det som en af vores fornemmeste
skal have en dyb viden om materialerne, og hvad der sker,
opgaver at være med til at videreudvikle materialet og finde
når man kombinerer forskellige materialer. Desuden skal vi
områder, hvor det kan gøre en forskel og løse en opgave
have en dyb viden om fremstillingsprocesserne, og hvordan
bedre end de alternative materialer,” siger Henrik Thorning,
de procesteknologiske muligheder kan åbne for nye anven
55
2070097_Plast_Indhold.indd 55
23/03/07 7:41:14
Danfoss er en af de danske virksomheder, der anvender meget plast. Indgangsportalen er fremstillet i komposit.
delser. Endelig skal vi have en dyb viden om produkternes
”I den nye fabrik indretter vi også et Fiberline Akademi, hvor
fabrik i Danmark, er det fordi, vi tror på, at Danmark er den
anvendelsesmuligheder, så vi kan hjælpe kunderne med alt
studerende inden for teknik, økonomi, kommunikation,
rigtige base for vores virksomhed – og vil være det i mange
fra konstruktion til montage og bearbejdning. Vi skal være
design og andre fagområder kan udføre projekter sammen.
år fremover. Det betyder ikke, at vi ikke kan forestille os at
eksperter hele vejen rundt,” forklarer Henrik Thorning.
Vi opfatter os selv som en lærende organisation, og vi ser en
have aktiviteter andre steder, men Danmark skal være vores
stor værdi i at lade forskellige faggrupper inspirere og berige
base og udgangspunktet for vores forsknings- og udviklings
hinanden og projekterne,” fortæller Henrik Thorning.
aktiviteter,” siger Henrik Thorning. Han understreger dog, at
Fiberline Composites har netop opført en helt ny fabrik, som ud over at udgøre et radikalt anderledes og visionært bud
behovet for højt kvalificerede medarbejder meget vel kan
på, hvordan en fabriksbygning også kan se ud, desuden
Den nye fabrik er beviset på Fiberline Composites tillid til, at
blive en af virksomhedens store udfordringer i de kom
skal være rammen om virksomhedens udviklingsaktiviteter i
Danmark også i fremtiden vil være den helt rigtige place
mende år. ”Videntung innovation kræver højt kvalificerede
årene fremover.
ring for virksomheden. ”Når vi vælger at bygge en helt ny
medarbejdere, og vi vil fremover få behov for arbejdskraft
56
2070097_Plast_Indhold.indd 56
23/03/07 7:41:20
fra både EU og Asien, når vi ikke længere kan skaffe al den
nyeste nye, kan de kanoniserede plastgenstande siges at
arbejdskraft, vi har brug for, fra Danmark,” mener han.
spænde over hele den danske plastindustris historie. Med Panton-stolen som indbegrebet af plasten som helstøbt
Plasten kanoniseret
designobjekt og kevihjulet som et symbol på alle de hun
I 2005 kommer plasten til fornyet ære og værdighed.
dredvis af eksempler på industrielle designs, hvor plasten
Kulturminister Brian Mikkelsen skyder et prestigefyldt
muliggør ny funktionalitet og løser en given opgave bedre
kanonprojekt i gang med det formål at opstille en kanon
end alternative materialer, giver kanonprojektet samtidig
over uomgængelige værker i dansk kultur. Det omfattende
et indtryk af spændvidden af plastens betydning for dan
udvælgelsesarbejde resulterer i kanoniseringen af ikke
skernes hverdag. I de følgende temakapitler vil vi dykke
mindre end fem værker i plast – fire i kategorien design og
ned i plastens betydning for os og vores hverdag ved at se
kunsthåndværk og ét – LEGO klodsen – i den særlige kanon
nærmere på en lang række områder, hvor plasten gør en
for børnekultur.
forskel.
Med LEGO klodsen som repræsentant for de tidlige plast dage og facadesystemet i komposit som et bud på det
Kevihjulet blev opfundet af Jørgen Rasmussen i 1965. Når millioner af mennesker verden over i dag tilbringer størstedelen af deres arbejdsliv siddende på kontorstole, der kan bevæges frit i alle retninger og nemt lader sig styre af brugeren med et enkelt skub med foden, skyldes det den danske designer Jørgen Rasmussens udvikling af den såkaldte ”dobbeltruller” – det velkendte plasthjul, som både kan rulle og dreje om sig selv. Hjulet blev udviklet til kevistolen, men har siden bredt sig til alverdens kontorstole og videre endnu til andre flytbare møbler.
Ude eller inde? Kulturministeriets kanonudvalg beskriver i deres bedømmelse, hvordan facadesystemet fra Fiberline og schmidt hammer lassen gør op med århundreders forståelse af facader som murede konstruktioner og giver et nyt og sanseligt bud på forbindelsen mellem ude og inde. Desuden kan systemet mange ting: ”Det er energieffektivt, holdbart og sundt. Men det er også udtryk for en ny slags skønhed og en gammel drøm. Med translucente stærke profiler kommer vi endnu nærmere drømmen om en let og lys facade, der lukker omverdenen ind i huset.”
57
2070097_Plast_Indhold.indd 57
23/03/07 7:41:39
58
2070097_Plast_Indhold.indd 58
23/03/07 7:41:39
Engangsrevolutionen
59
2070097_Plast_Indhold.indd 59
28/03/07 13:22:43
Engangsrevolutionen Udviklingen af engangsudstyr i plast har revolutioneret hospitalsvæsenet, og også uden for hospitalet spiller plast en rolle for menneskers sundhed og pleje. Direkte – i for eksempel katetre, urinposer, engangssprøjter og insulinpenne. Og indirekte – i laboratorieudstyr, der indgår i forskning og udvikling af nye lægemidler og behandlingsmetoder. Tredje gang er lykkens gang, siger man. Men når det gælder medicinsk udstyr, vil de fleste sikkert betakke sig og foretrække, at blodposen eller katetret kun bliver brugt én gang. Jagten på den totale sterilitet har været drivkraften bag indførelsen af flere og flere engangsartikler i sundhedsvæsenet.
Vores viden om sygdomme og forståelse af de processer,
Som en ofte overset – men ikke uvæsentlig – partner i
teter kunne således bruges op til fem gange på forskellige
der foregår i den menneskelige organisme, er eksploderet
denne udvikling står plasten. Plasten får første gang en rolle
patienter, efter at det var blevet renset og steriliseret.
i løbet af de seneste hundrede år. Opdagelsen af penicillin
at spille i 1960’erne, da forskningen inden for mikrobiologi
i 1928 var et gennembrud inden for moderne lægeviden
viser, at selv den mest omhyggelige sterilisering af hospi
I 1960’erne afslørede den mikrobiologiske forskning imid
skab. I 1953 identificerede to forskere strukturen af det
talsudstyr ikke er en fuldstændig sikker metode til at undgå
lertid, at det var umuligt at fjerne alle mikroorganismer fra
menneskelige arvemateriale og åbnede dermed for helt
bakterieoverførsel fra én patient til en anden.
det medicinske udstyr i steriliseringsprocessen. Smitte fra
nye måder at diagnosticere og behandle på. I 2003 blev
én patient til en anden i forbindelse med genanvendelse af
forskerne i det store genomprojekt færdige med at kort
Spoler vi tiden et halvt århundrede tilbage til 1950’erne, var
hospitalsudstyr blev et varmt emne og skabte et nyt og stort
lægge menneskets gener. Hver eneste dag publiceres der
det meste udstyr på hospitaler og laboratorier fremstillet af
marked for plasten, som, fordi den var billig og velegnet til
forskningsresultater, som rummer ny forståelse og kim til
porcelæn, glas, stål og gummi. Udstyret var dyrt og skulle
masseproduktion, gjorde det økonomisk muligt at fremstille
nye behandlingsformer.
holde længe, og det var afgørende for brugen, at det blev
produkter, der kun skulle bruges én gang. Engangsartiklen
grundigt rengjort mellem hver anvendelse. Et gummika
udgjorde intet mindre end en hygiejne- og sundhedsmæs
60
2070097_Plast_Indhold.indd 60
23/03/07 7:42:35
måtte hele afdelingen give en hånd med ved rengøringen af handsker og andet udstyr. Elsebeth Mikkelsen arbejdede som anæstesisygeplejerske i de tidlige 1960’ere. Hun husker tydeligt, da gummihand sken blev afløst af engangshandsker i plast: ”Da jeg var elev i slutningen af 1950’erne, sluttede vi altid dagen med at vaske, kontrollere, pakke og sterilisere de gummihandsker, der var blevet brugt i løbet af dagen, så de var klar til næste dag. De blev steriliseret i store sterilisationsovne, og både elever og sygeplejersker hjalp til. Det tog omkring halvanden time hver dag at blive klar til næste dag. Så det var en stor lettelse, da vi fik engangshandsker, som vi bare kunne smide i skraldespanden.” På den afdeling, hvor Elsebeth Mikkelsens arbejdede, kom engangshandskerne først omkring 1980, så hendes historie viser også, at indførelsen af engangsartikler ikke fandt sted fra den ene dag til den anden. Ofte herskede der en vis træghed i hospitalssystemet, når det gjaldt om at indføre nye produkter, ligesom økonomien naturligvis spillede en afgørende rolle for, hvornår det var muligt at erstatte det gamle udstyr med engangsartikler. Typisk var københavns området først til at indføre nye produkter, som derefter Sygeplejerskerne på Kommunehospitalet i København i 1960’erne skulle endnu vente nogle år på at slippe for en stor del af steriliserings arbejdet af hospitalsudstyret i glas, metal og gummi. Først i 1970’erne blev plasten absolut dominerende.
gradvist spredte sig til resten af landet.
sig revolution, som gav startskuddet til en rivende udvikling inden for plastprodukter til sundhedssektoren. Ud over de sundhedsmæssige gevinster for patienterne gav brugen af engangsartikler også store fordele for de ansatte på hospitalerne. Steriliseringen af brugt udstyr fandt sted ved hjælp af såkaldte autoklaver, som var store ovne, der blev opvarmet ved hjælp af damp under tryk for at opnå de høje temperaturer, som skulle til for at få bugt med vira og bakterier. Desuden blev der brugt store mængder desinfek tionsmidler, blandt andet det stærkt ildelugtende og – har man senere fundet ud af – kræftfremkaldende stof formalin. Steriliseringsprocesserne fandt sted i specielt indrettede rum med dyre maskiner og var tilmed arbejdskraftintensive. Ofte
Plast spiller på mange måder en væsentlig rolle i hospitals- og sundhedssektoren. Her en førstehjælpsdukke fra virksomheden Ambu.
61
2070097_Plast_Indhold.indd 61
23/03/07 7:42:48
Det lange felttog mod mikroberne
af en engangsartikel i plast. Mange af de højteknologiske
Hospitalsudstyr ved et tilfælde
Men til trods for, at det netop var erkendelsen af vigtigheden
apparater, der bruges til undersøgelser og behandling, ville
Flere af de virksomheder, der i dag har vokset sig store
af god hygiejne, der var udgangspunktet for hele den store
være utænkelige uden plast. Det er takket være blandt
inden for produktion af plast til sundhedssektoren, kom ind
produktion af engangsudstyr, var branchen endnu præget
andet plasten, at høreapparater i dag kan laves bittesmå og
på området nærmest ved et tilfælde. Denne historie fra en
af umodenhed, når det gjaldt netop hygiejnen. Folk, der har
diskrete, i modsætning til de forholdsvis klodsede apparater,
pioner i plastbranchen er typisk for mange virksomheders
været i branchen fra 1960’erne eller 1970’erne og op gen-
der var virkeligheden for hørehæmmede frem til 1950’erne.
entre på markedet:
nem de følgende årtier, har oplevet udviklingen som en lang
Tilsvarende ville svagtseende ikke have mulighed for at
proces i retning af mere hygiejniske forhold.
vælge kontaktlinser, hvis ikke plastens optiske kvaliteter
”Oprindeligt lavede vi rør til kuglepenne, men en dag kom
var blevet opdaget og udviklet. Også inden for proteser,
der en mand ind på fabrikken og spurgte, om vi havde rør,
I de tidlige 1970’er havde damerne godt nok kitler på i
implantater og tandbehandling spiller plasten en stadigt
der var længere. Han lavede selv katetre og urinposer og
produktionen, men man beholdt kitlerne på i frokostpausen,
større rolle.
var nu på udkig efter noget at emballere dem i. Vi beslut-
og når man skulle på toilettet. De fleste steder havde
tede at se nærmere på sagen og fandt ud af, at vi faktisk
damerne også hårnet, men de modebevidste unge kvinder
En umiddelbar og meget oplagt fordel for patienten er, at
også kunne lave de slanger, der skulle kobles til urinposerne.
havde skarpt blik for, hvordan nettet kunne arrangeres, så
plast opleves langt mere behageligt end for eksempel stål.
Sådan gik det til, at vi kom i gang med det, der skulle blive
det gik mindst muligt ud over de bobbede krøller.
Man taler om, at det har en mere vævsvenlig overflade. Der
vores fremtid – hospitalsslanger,” fortæller Peer Grøndahl
forskes i dag intensivt i udviklingen af såkaldt biokompatibel
Hansen, grundlægger af virksomheden Totax Plastic.
Mere end blot et alternativ
plast – plast, der så at sige passer til kroppens eget væv, og
I dag er plast en integreret del af sundhedssektoren. Ka-
som derfor kan bruges til implantater og lignende uden at
tetre, slanger, sprøjter, dræn, sonder, filtre, ventiler, urin-
blive afstødt.
poser, blodposer, masker, spatler og plastre er blot noget af det udstyr, vi i dag forbinder med total sterilitet i form
Ofte er plast kommet ind ad bagdøren som et alternativ til eksisterende materialer, men har senere vist sig at have egenskaber, der gør det særligt egnet til bestemte opgaver. Et eksempel er blodposer. Frem til midten af 1960’erne opbevarede man blod i glasflasker, som havde den væsentlige ulempe, at de nemt kunne gå i stykker. Det var derfor naturligt at eksperimentere med plast som et alternativ. Fælles for de omtalte produkter – fra engangshandsker til avanceret injektionsudstyr – er, at de er et resultat af mange menneskers arbejde, forskning og fantasi. Lad os vende blikket tilbage mod fødslen af den danske plastmedicobranche og se, hvordan det hele begyndte i nogle af de virksomheder, som senere skulle opnå en international førerposition på deres felt.
Katetre i plast var en væsentlig del af engangsrevolutionen i sundhedssektoren. Før det moderne kateter så dagens lys, blev et kateter brugt op til fem gange på forskellige patienter. Trods rengøring og sterilisering kunne alle bakterier ikke elimineres fuldstændig. På billedet ses Coloplasts EasiCath kateter.
John Nielsen grundlagde i 1964 virksomheden Pharma-Plast, som senere fusionerede med Uno Plast og i dag hedder Unomedical. Virksomheden er Europas førende producent af hospitalsengangs artikler i plast.
62
2070097_Plast_Indhold.indd 62
29/03/07 11:36:25
En anden plastvirksomhed fik en dag besøg af en initiativrig
der ikke kunne komme luft ind i blodbanen. Der skulle gå år,
John Nielsen var en rigtig entreprenør med et væld af gode
apoteker, som var på jagt efter en flaske i meget tynd plast.
før produktet var klar, men det var begyndelsen til den type
ideer og kort fra tanke til handling. Han var den første i
Flasken skulle erstatte de glasflasker, der blev brugt på
flasker, der bruges i dag.
Europa, som kastede sig ud i at fremstille urinposer i plast,
hospitalerne, når en patient skulle lægges i drop. Glasflasken
og i løbet af få år kom også katetre og engangssprøjter på
blev hængt op, så væsken kunne løbe ned, og så gjaldt
Andre gik mere målrettet til værks. John Nielsen var
produktlisten. I 1964 grundlagde han virksomheden Phar
det bare om at gribe ind, lige før flasken løb tom – ellers
salgschef i Simonsen & Weel, som i 1950’erne var en af
ma-Plast, som i dag hedder Unomedical og er en af Europas
risikerede man, at der kom luft ind i blodbanen, hvilket
landets store virksomheder inden for hospitalsudstyr. I 1959
førende producenter af medicinsk udstyr i plast.
kunne få fatale følger for patienten. Apotekeren havde fået
læste han i et amerikansk lægetidsskrift, at man var begyndt
den tanke, at man kunne lave en plastflaske, der var så tynd,
at fremstille engangshandsker i plast. Det lød interessant,
Specialisering og ekspansion
at den klappede sammen, når den blev tømt for væske, så
syntes han, så han gik til sin chef med ideen. Simonsen &
Udviklingen i 1960’erne var præget af iværksætterånd og
Weel var dog ikke interesserede, så John Nielsen valgte at
nysgerrig begejstring over plastens mange muligheder.
starte for sig selv – i bogstaveligste forstand hjemme ved
Den boomende samfundsøkonomi gav plads til, at ild
køkkenbordet. Her konstruerede han selv de maskiner, der
sjæle kunne eksperimentere og prøve kræfter med det
skulle skære folien, hvorefter han svejsede handskerne
nye materiale. Netop i de år blev fundamentet støbt for
manuelt. Salget gik forrygende, og snart var de nielsenske
Danmarks internationale førerposition inden for plast til
handsker på markedet i både Sverige, Norge, Belgien, Hol
sundhedssektoren. Når det gik så godt, skyldes det især
land og Tyskland.
to faktorer. For det første var det danske sundhedsvæsen i 1960’erne blandt verdens bedste. Sundhedssektoren var kronjuvelen i det fremspirende velfærdssamfund, som blandt andet blev båret frem af tanken om lige og fri adgang til sundhedsydelser. Bevidstheden om hygiejne var høj, og det samme var timelønnen for de ansatte. Det betød, at det var en dyr affære at have sygeplejersker til at stå for vask og sterilisering af hospitalsudstyr. Der var altså penge at spare ved at gå over til engangsartikler. 1970’erne medførte en øget specialisering hos produ centerne af plastudstyr til sundhedssektoren. Samtidig var væksten inden for netop sundhedsartikler med til at trække den samlede plastindustri forholdsvis uskadt gennem oliekrisen og den økonomiske nedgang, der ramte mange andre brancher hårdt. Mens plast på mange andre områder var ”yt” i de natursøgende 1970’ere, blev det i stigende grad anerkendt i sundhedssektoren som et materiale, der ikke blot kunne erstatte tidligere materialer, men også mulig gjorde helt nye funktioner. 1980’erne blev et ekspansivt årti for plastindustrien. Danske
Enkel, diskret og nem at betjene for personale og patienter på hospitaler i ind- og udland. I 2006-2007 lancerer Unomedical deres engangskolbe UnoComfor til mænd. Plasten er med til at skabe optimal hygiejne, sikkerhed mod spild og minimal miljøbelastning, når engangsproduktet skaffes af vejen.
virksomheder begav sig for alvor ud på den internationale arena, og for mange betød det, at både omsætningen og produktporteføljen voksede. Fusioner og opkøb var en del af dagens orden, og mange af de virksomheder, som ved
63
2070097_Plast_Indhold.indd 63
23/03/07 7:43:42
udgangen af 1960’erne havde bestået af en enkelt fabrik med tilhørende administrationsbygning, kunne nu pryde verdenskortet med farvede knappenåle på flere kontinenter. Hvor produktudvikling op gennem 1970’erne og 1980’erne i høj grad var bestemt af teknologiens muligheder, begyndte man i 1990’erne at inddrage brugerne mere direkte i processen i form af brugerundersøgelser og fokusgrupper. Ønsket om at være i dialog med brugerne om produkt design og -udvikling er i dag mere aktuelt end nogensinde. Den internationale konkurrence er skarp, og den eneste måde, en virksomhed kan bevare markedsandele, er ved at forudse brugernes behov og imødekomme dem bedre end konkurrenterne.
Flyt dig lige lidt! Opførelsen af den 16 etager høje bygning, som i dag er Rigshospitalets vartegn, indebar, at man flyttede den eksisterende røntgenbygning 45 meter for at få plads til det nye byggeri. ”Centralkomplekset”, som den nye bygning kaldes, stod indflytningsklart i 1970.
Der er sket meget siden Dansk Coloplast fremstillede den første engangsstomipose i plast. I dag eksporterer virksomheden poser til lande over hele verden.
64
2070097_Plast_Indhold.indd 64
23/03/07 7:44:39
Livskvalitet på pose
En dag får han en henvendelse fra en sygeplejerske, Elise
En tidlig historie om produktudvikling med blik for pa-
Sørensen. Hun har opfundet en pose til brug for stomi
tienternes behov er historien om stomiposen fra Coloplast.
opererede, som hun gerne vil have sat i produktion. Posen
Vi skal helt tilbage til starten af 1950’erne, hvor plastfabri-
er for så vidt ganske enkel: en engangspose påført et
kant Aage Louis-Hansen har stor succes med at fremstille
klæbestof og med et hul i den ene side, der kan tilpasses
plastemballage. Han har perfektioneret svejsemetoderne og
stomiens diameter. Trods sin enkelthed har posen poten-
kan tilbyde sine kunder fuldstændig tæt emballage. Aage
tiale til at revolutionere hverdagen for stomiopererede, der
Louis-Hansen ser sig selv som emballageproducent, hvilket
hidtil har været henvist til dyre, besværlige og uhygiejniske
også afspejles i det navn, han giver sin virksomhed: Dansk
hjælpemidler, der ikke sluttede tæt og derfor ikke beskyttede
Plastic Emballage.
mod lækager. For patienterne betød stomien derfor ofte et
Elise Sørensen fotograferet i 1955 til bladet Sygeplejersken, der også omtalte hendes banebrydende ide med stomiposer i plast.
liv i social isolation, fordi lugtgener og skammen over ikke selv at kunne kontrollere sin afføring gjorde, at mange valgte at holde sig for sig selv. Aage Louis-Hansen er skeptisk og har umiddelbart ingen planer om at gå ind på markedet for plejeartikler. Men hans kone, Johanne, er sygeplejeuddannet og kan med det samme se ideens potentiale. Hun får overtalt sin mand til at give det en chance, og Aage Louis-Hansen går ind på at fremstille tusind styk. Herfra går det stærkt. Elise Sørensen sender poserne til hospitaler landet over, og ordrerne be gynder hurtigt at strømme ind hos Dansk Plastic Emballage. Det er i 1955. To år senere etablerer Aage Louis-Hansen Dansk Coloplast, og signalerer dermed, at fremtiden ligger inden for hjælpemidler til stomiopererede (den mest udbredte form for stomi hedder kolostomi – her får patienten opereret en åbning til tyktarmen gennem maven, typisk på grund af tyktarmskræft). Allerede efter to år er der fuld gang i eksporten. I dag er Coloplast en af verdens førende producenter af stomihjælpemidler, kontinensprodukter, brystproteser og sårplejeprodukter. Stomiposerne gik snart deres sejrsgang verden over. Her bliver de præsenteret på en messe i Los Angeles.
65
2070097_Plast_Indhold.indd 65
28/03/07 13:23:05
”Så let som at klikke med en kuglepen” Insulinpennen er et andet solstråleeksempel på en tekno logisk nyskabelse, der har gjort hverdagen lettere for hundredtusindvis af diabetikere verden over. Opskriften? Man tager en god ide, tilsætter en solid portion ingeniørvidenskab, et kvantum gode, billige råvarer og krydrer med sans for design og brugervenlighed og voila, så er den der – lige til at tage op af lommen og bruge! Den første insulinpen blev skabt hos Novo i 1985. Det var en de luxe-model fremstillet i metal og med en stykpris på
Store, klodsede nåle og sprøjter, der skulle koges – det var hver dagen for diabetikere før den moderne insulinpen af plast.
Diabeteslejren ”Skærven” var et årligt tilbagevendende fænomen for mange diabetikerbørn i 1950’erne og 1960’erne. Virksomheden Unomedical har nu udviklet et produkt, der betyder, at børn ikke skal stikkes hver dag for at få deres insulin. Det nye produkt forbedrer behandlingen og afhjælper smerterne, idet barnet løbende får tilført insulin via et insuflonkateter og kun skal stikkes hver fjerde dag.
66
2070097_Plast_Indhold.indd 66
23/03/07 7:53:25
flere hundrede kroner. Et år senere kom konkurrenten Nor-
hjem, blaffede jeg hele vejen, og der kunne det godt være
Den var en stor forbedring i forhold til de gamle sprøjter.
disk Gentofte med en billigere udgave, som nu var i plast,
svært at finde et sted at koge udstyret. Jeg har aldrig fået
Rigtig godt blev det dog først, da den rigtige NovoPen i plast
men som stadig indeholdt en række metaldele. Og så kan
nogen infektioner eller andet, for jeg har været omhyggelig
kom til. I dag er pennen en helt naturlig del af min hverdag.
det nok være, branchen kom ud af starthullerne.
med at holde sprøjterne rene, men det var da træls, når
Den ligger i lommen som en kuglepen og er lige til at bruge.
man var på farten.”
Og så er den robust. Jeg kan ikke huske, jeg nogensinde har
Daværende direktør i Pharma-Plast, Remy Cramer, husker
haft en pen, der er gået i stykker. I dag tager jeg insulin før
tilbage: ”Jeg fik fat i en af vores produktudviklere og sagde,
Derfor var det et kæmpe fremskridt, da han for godt 15 år
hvert hovedmåltid, men nålene er så skarpe og insulinen så
at om tre år skal vi have en pen, der er endnu billigere. Efter
siden for første gang blev præsenteret for en insulinpen.
koncentreret, at det ikke betyder noget, at man skal stikke
få måneder fandt han frem til en pen, der bestod af bare
”Den første pen, jeg havde, var i metal med en glasampul.
sig ofte.”
syv forskellige plastdele, som tilmed kunne samles fuldautomatisk. Pris? En krone. Og så var den tilmed nem at bruge for blinde og svagtseende, hvilket ikke er helt ligegyldigt, når man snakker diabetes.” Patentet blev siden solgt til Novo,
Kondom
som i dag er verdens førende inden for insulinudstyr.
Sikker sex – med plast. Der er langt fra 1980’ernes muntre og provokerende aids-kampagner til nutidens Afrika, hvor hiv og aids hvert år koster knap tre millioner mennesker livet. Fællesnævneren skal findes i den forbyggende indsats,
Slut med elefanthud
som består i at beskytte sig med et 0,06 millimeter tyndt lag naturgummi. Der er udviklet kondomer i polyurethan,
Jens Mygind har som diabetiker oplevet udviklingen i
der er populære i USA, fordi de er endnu tyndere og tåles af gummiallergikere.
behandling fra 1950’erne til i dag. Han fik konstateret type 1 diabetes, da han var 3 år. Det var i midten af 1950’erne. Dengang betød det, at han hver morgen skulle have en sprøjte med insulin af sine forældre. ”Til at begynde med var jeg bange for at blive stukket. Jeg kan huske, at jeg gemte mig bag lænestolen, når min mor kom med sprøjten. Da jeg var ti år, kom jeg på ”Skærven”, som var en sommerlejr for diabetikerbørn. Vi skulle stille os op i to rækker – dem, der selv kunne stikke sig, og dem, der ikke kunne. Det gjorde indtryk, så os, der ikke kunne, fik det hurtigt lært.” Jens Mygind fortæller, at sprøjterne stod i sprit og skulle renses, før man kunne trække insulinen op af en ampul. Endelig skulle man stikke sig. ”Doserne var meget større dengang, fordi insulinen ikke var nær så koncentreret som i dag. Det var altid låret, man skulle stikke sig i, og det var ret hårdt for huden. Man fik nærmest elefanthud,” husker han. Jens Mygind har ikke ladet sig bremse af sin diabetes, men han erkender, at det til tider har været besværligt. ”Da jeg var ung, var jeg i kibbutz i Israel i et halvt års tid. Jeg kan huske, at jeg måtte låne sygeplejerskens udstyr til at koge og desinficere min sprøjte en gang om ugen. Da jeg skulle
67
2070097_Plast_Indhold.indd 67
28/03/07 13:23:37
I laboratoriet
dels store forsinkelser, når prøver skulle startes helt forfra.
Så vidt plastens betydning for den direkte behandling af
Her udgjorde plasten et mere solidt alternativ.
patienterne. En ikke mindre vigtig rolle spiller plasten i laboratorier verden over, hvor den forsyner forskere med udstyr
Siden plastens indtog i laboratoriet er der sket en omfat-
og apparatur, der skaber grundlaget for morgendagens
tende udvikling inden for blandt andet overfladebehandling
behandlingsformer.
af plast. En plastskål er i dag langt fra bare en plastskål. Hos virksomheden Nunc, der er blandt verdens førende inden
Frem til begyndelsen af 1960’erne var langt det meste
for netop laboratorieudstyr, fremstiller man skåle, der er
laboratorieudstyr af glas, men i takt med, at plasten vandt
overfladebehandlet for at skabe de helt optimale forhold for
udbredelse i flere og flere dele af samfundet, stod det klart,
eksempelvis dyrkning af cellekulturer eller binding af mole-
at der var massive fordele ved at gå over til det nye materi-
kyler. Virksomhedens produktkatalog omfatter i dag omkring
ale til laboratorieformål. Laboratorieudstyr som for eksempel
tyve forskellige typer beholdere, alle med hver deres helt
petriskåle havde den triste egenskab, at de gik i stykker, hvis
specielle egenskaber.
de blev tabt. Det kunne dels medføre fare for personalet, Sprøjtestøbeprocessen, som mange plastprodukter fremstilles ved, foregår ved temperaturer på op til 250 grader og efterlader så at sige produkterne sterile fra fødslen. Skal steriliteten garan teres, kræves dog en eftersterilisering, og Nunc var en af de første danske virksomheder, som opførte deres eget bestrålingsanlæg til sterilisering af laboratorieprodukter.
Livet begynder i Kamstrup For op imod 100.000 børn om året begynder livet i en plastskål fra Nunc i Kamstrup ved Roskilde. Nunc er nemlig førende på verdensmarkedet inden for skåle til brug for kunstig befrugtning eller IVF (in vitro fertilisation), som metoden også kaldes. Historien om IVF-skålen går mere end tyve år tilbage. Forhenværende direktør for Nunc, Henning Olsen, fortæller: ”Det hele begynder med en henvendelse fra nogle forskere i Schweiz, som arbejder med kræftforskning. De har behov for nogle skåle med ganske bestemte formater og egenskaber. Vi finder ud af, at vi faktisk godt kan lave det, de vil have. Der bliver udviklet forme og fremstillet en prøveproduktion, men af en eller anden grund går selve forskningsprojektet i Schweiz i stå, og vi står med håret i postkassen og et produkt, vi ikke aner, hvad vi kan bruge til. Men hverken idé eller værktøj bliver smidt i brok-kassen, og efterfølgende får Plast i hospitalssektoren er mere end engangshandsker og sprøjter. Den briks, patienten ligger på under en MR-scanning, er fremstillet af komposit – et plastmateriale, der udmærker sig ved både at være stærkt og let. Endelig lader plasten, i modsætning til metal, den elektro magnetiske stråling fra scanneren passere uhindret. Det er alfa og omega for at opnå pålidelige undersøgelsesresultater.
skålen en helt ny funktion. Det viser sig nemlig, at den stort set er det fuldendte produkt til at foretage befrugtning af menneskeæg i forbindelse med fertilitetsbehandlinger.”
68
2070097_Plast_Indhold.indd 68
23/03/07 7:53:40
Infusionssæt fra Unomedical med integreret indføringssystem. Vabler, hudafskrabninger, venøse bensår eller opererationssår? Coloplast har mange produkter til sårbehandling. Plast – med særlige egenskaber – spiller en central rolle i produkterne.
Proteser til brystamputerede kvinder fremstillet i silicone overtrukket med tynd folie var tidligere et af Coloplasts produktområder.
Den nålefri Sampleport Connector fra Carmo giver sygeplejersken maksimal sikkerhed, når han/hun skal tage prøver.
69
2070097_Plast_Indhold.indd 69
23/03/07 7:54:28
Når enden er god … Reagensglasbarn eller ej. Et moderne plastprodukt, som alle, der er født efter 1986, har stiftet særdeles nært bekendt skab med, er engangsbleen eller alt-i-et-bleen, som den også kaldes. Umiddelbart forbinder mange ikke bleer med plast, fordi den bløde overflade minder om et bomulds- eller papirmateriale, men den moderne ble består faktisk langt overvejende af plast. Udviklingen inden for kunstfibre har betydet, at plast har fortrængt de tidlige engangsbleers plantematerialer. For millioner af børn verden over har det betydet en mere tør og behagelig start på livet. Ved begyndelsen af det 20. århundrede redigerede Emma Gad en serie hæfter med titlen ”Vort Hjem,” hvor man kunne læse om alt fra madlavning og indretning til opdragelse og skilsmissejura. Når det gjaldt babyudstyr, anbefalede man, at den vordende mor anskaffede 30-48 lærredsbleer. Man skulle regne med at bruge op til 16 bleer i døgnet, og de skulle naturligvis renses grundigt efter brug: først vaskes i sæbevand, så skylles flere gange og til sidst steriliseres i kogende vand. En husmoder erindrer, at hun omkring 1950 plejede at skylle det værste snavs af stofbleerne i toilettet, før de blev vasket, så også på den måde har træk og slip givet husmoderen en kærkommen håndsrækning.
Der skulle vaskes og koges mange stofbleer, før de moderne engangsbleer af plast kom på markedet.
70
2070097_Plast_Indhold.indd 70
23/03/07 7:55:18
absorberende og tørre at have på. I dag udgøres omkring halvdelen af bleens kerne af såkaldte ”superabsorbere” – plastfibre, der kapsler væsken inde og holder bleen tør. Den anden halvdel består stadig af papir. I USA og Japan kan man i dag købe papirfri bleer, som er rene plastfiberprodukter, men der ventes (2007) at gå nogle år, før de nye bletyper finder vej til det danske marked. Hvor fokus hidtil fortrinsvis har været på komfort og suge evne, er det i dag miljøet, der er i fokus, når bleudviklerne sætter sig til tegnebrættet. Nye plasttyper, der kan nedbrydes i naturen uden at danne skadelige affaldsprodukter, er allerede langt fremme i emballageindustrien. I fremtiden vil de også være at finde i bleer, hvilket betyder, at de mange kilo plastaffald, der produceres af blebørn hver eneste uge, i løbet af de næste ti år muligvis vil kunne nedbryde sig selv uden gene for miljøet.
Bleen i plastfibre revolutionerede børneplejen. Målt på volumen er det Danmarks største plastprodukt.
For at begrænse mængden af tøjvask en smule kunne man
hende, der stod for de mindste børns pleje – vinke farvel
vælge at supplere med voksdug eller gummilærred uden på
til bjergene af snavsede lærredsbleer. Det var dog først
bleen, og senere kom deciderede gummibukser på marke-
omkring 1980, at engangsmodellen helt havde udkonkur-
det. Man kan levende forestille sig de bavianrøde numser,
reret stofbleen.
der kan have udviklet sig under en snavset ble indpakket i lufttæt gummi. Så var de hæklede blebukser i uld mere
Alt-i-et-bleen var det næste store vendepunkt, og den var
børnevenlige, da uldens indhold af lanolin mindsker både
fra første færd et plastprodukt. Bleen bestod af en forside
fugt og lugt.
i et blødt plastfibermateriale, en plastbagside og en kerne af papir. Den første maskine til fremstilling af alt-i-et-bleer
Vi skal langt op i århundredet, før de nye materialer finder
kom til Danmark i 1986, men der skulle gå omkring ti år, før
vej til bleerne og indvarsler nye tider for små haler. De første
de nye – og væsentligt dyrere – bleer udkonkurrerede de
engangsbleer kom på markedet i 1970’erne. De bestod af
rektangulære med snipperne.
to dele: en rektangulær engangsble af papir og en ”snip” af tyndt plastfolie til at binde udenpå for at holde bleen fast.
Siden har plastmaterialer også fundet vej ind til bleens
Med ét kunne moderen – for det var stadig altovervejende
kerne, hvor de er med til at gøre bleerne endnu mere
Størstedelen af en ble består af plast. I bleens kerne er det de såkaldte ”superabsorbere” – plastfibre, der kapsler væsken inde og holder bleen tør. Den anden halvdel af bleens kerne består af papir – men det er også det eneste papir, der er tilbage i en ble.
71
2070097_Plast_Indhold.indd 71
23/03/07 7:58:56
72
2070097_Plast_Indhold.indd 72
23/03/07 7:58:57
Danish design – også i plast
73
2070097_Plast_Indhold.indd 73
23/03/07 7:58:59
Danish design – også i plast Plasten vækker opsigt, da den for alvor vinder frem i 1950’erne. Med sine ubegrænsede muligheder for formgivning og farvevalg er plasten en designmæssig revolution. De danske designere tager plasten til sig og skaber nye design-klassikere som Margretheskålen, Panton Chair og Le Klint-lamper. Kopper, skåle, lamper og stole – med sine nye, bløde former
Plasten forener det bedste fra to verdener – det praktiske og
mens plasten slår sprækker, gulner og bliver mat – hedder
og klare farver blæser plasten et frisk pust af modernitet
det dekorative – den sprænger de designmæssige rammer
det. En af de første, der kaster sig ud i at udforske det nye
ind i mange gråbrune hjem i 1950’erne. Plastprodukterne
og giver designerne helt nye muligheder.
materiale, er arkitekten Kristian Vedel. Han skaber blandt
er lette, robuste og nemme at gøre rene, og det er især
andet en stabelbar skålserie i melamin, hvor det for første
plastens funktionelle egenskaber, som baner vejen i forhold
Af mange designere bliver plasten dog længe betragtet som
gang lykkes at give plasten en anderledes stoflighed end
til tidens øvrige materialer såsom porcelæn, glas, træ og stål.
”uædel” i forhold til for eksempel træ. Træ ældes med ynde,
den almindelige glatte overflade.
Kristian Vedels melaminserie fra 1950’erne. Skålene består af en mat og blød yderside og en lakblank inderside, og kontrasten gør, at man får lyst til at røre og fornemme materialet.
74
2070097_Plast_Indhold.indd 74
23/03/07 7:59:11
Designerplast med italienske rødder Det er i vid udstrækning italienernes fortjeneste, at plast i dag er blevet en naturlig del af moderne design. Specielt er designvirksomheden Kartell banebrydende. Kartell blev grundlagt i 1949 af Giulio Castelli, som var kemiker og havde studeret under nobelpristageren Giulio Natta, der havde opfundet plastmaterialet polypropylen. Det epokegørende og dristige ved Castelli var, at han gennem et tæt samarbejde med de mest moderne italienske designere vovede at producere hverdagsprodukter som møbler og alskens tilbehør til hjemmet i plast. Hans valgsprog var, at hvis folk var bange for det nye, så skulle man bare præsentere dem for noget, der var endnu nyere. Kartell var med til at frigøre plasten fra dens negative ry som et tarveligt og billigt materiale, der var uforeneligt med moderne design. Kartells design forvandlede plast til et sofistikeret designmateriale, der viste sig at have utallige fordele, som resten af verden hurtigt fik øjnene op for. Produkterne kunne masseproduceres med lave omkostninger, holdbarheden var god, og produkterne var lette at håndtere. Endelig var plasten uhørt fleksibel med hensyn til form og farve. Kartells satsning på design i plast viste sig at falde i både italienernes og andres smag. Virksomheden er nu verdensomspændende med over 4000 showrooms i 85 lande – og der sælges faktisk et Kartell-plastprodukt hvert halve minut, døgnet rundt, kloden rundt.
På Fyn er familien Klint – med sønnerne Tage og Kaare i spidsen – i færd med at skabe en af de store danske designsucceser. Året er 1943, og familien folder lampeskærme i papir. Men der er mange ulemper ved papiret. Det er sart, holdbarheden er lav, og det kan ikke vaskes eller rengøres. I begyndelsen af 1950’erne får de to brødre imidlertid øjnene op for det nye materiale, plast. ”Det var en revolution for Le Klint, da vi gik fra papir til plast. I dag er plasten afgørende for vores design og forretning,” fortæller Kim Veksø, som er administrerende direktør i Le Klint.
Le Klints ’Frugtlygte’ fra 1944 blev de første år fremstillet i papir. Først i 1950’erne gik virksomheden over til at arbejde med plast, som havde store fordele i forhold til det skrøbelige papir.
75
2070097_Plast_Indhold.indd 75
23/03/07 7:59:30
Farveeksplosionen Panton Verner Panton er en pioner, og som en af de første store danske designere tager han plasten og arbejdet med den ny teknologi til sig. For Panton bliver det de nye materialer og processer, der driver den designmæssige udvikling – og det giver ham uanede muligheder for at skabe nye, utraditionelle møbler. Panton udvikler nye former til nye tider – i nye materialer. I 1960 ser en ny stol dagens lys. ’Panton Chair’ er med sine klare farver en reaktion mod datidens traditionelle skandinaviske teaktræsmøbler. Den er inspireret af en ubrudt s-kurve og er verdens første fritbærende stol støbt i ét stykke. Det er en teknologisk landvinding, som muliggør masseproduktion af et designmøbel. Stolen kan tages direkte fra formen og ud i udstillingsvinduet, helt uden efterbehandling. Panton Chair kommer mere end noget andet møbel til at symbolisere nyskabelserne i det 20. århundrede og bliver et af de første møbler, der bidrager til at forny begrebet dansk design. I dag er den et internationalt ikon og et symbol på moderne møbeldesign.
Verner Panton har mere end nogen anden bidraget til at udforske plastens design-mæssige kvaliteter og høste anerkendelse af materialet. ’Panton Chair’ fra 1960 udført i glasfiberlaminat er et af de mest prisvindende møbler nogensinde og har sin faste plads på blandt andet Museum of Modern Art i New York. I dag er Panton Chair sprøjtestøbt.
76
2070097_Plast_Indhold.indd 76
23/03/07 7:59:36
Design til folket En hårtørrer, en tandbørste, grønne og gule plastkopper og
Plastens paradoks
en stor rød kande til saftevand, et picnicsæt, der ikke kan
”Det spændende og samtidigt besværlige aspekt ved plastic er, at materialet har karakter af en Janushoved: Man kan
gå i stykker, en telefon, et vinylovertræk til bilen – plasten
ikke bare hurtigt aflæse et plastprodukt, det kan placeres både i fin- og massekulturen og kan signalere alt fra design-
lukker døren op for helt nye forbrugsmønstre i 1960’erne.
mæssig progressivitet (…) til en køb-og-smid-væk æstetik, som materialiserer sig i for eksempel de forhadte, men
Materialet er som skabt til masseproduktion, og med ét
praktiske plasthavestole,” skrev Mette Strømgaard Dalby, museumsinspektør for kunstmuseet Trapholt ved Kolding, i
bliver det muligt at fremstille designprodukter, som alminde
en introduktion til en stor plastudstilling museet holdt i 2005.
lige mennesker har råd til at købe. I modsætning til kongeligt porcelæn og tretårnet sølvtøj er Margretheskåle og Rostigrydeskeer design for folket – demokratisk design. Selv de mest trivielle brugsgenstande bliver skulpturelle designobjekter. Plasten gør nye former mulige, og afrundede kanter og hjørner, buer og bløde buk vinder frem. Plasten giver designerne mulighed for at realisere de højtflyvende ideer fra det ellers så uforpligtende tegnebræt og giver på en gang tiden og tidsånden farve og skikkelse. Samtidig markerer plastprodukterne et generationsskifte. De unge kan bruge de nye former og farver til at markere deres egen identitet og lægge afstand til forældrenes småborgerlige mahognimøbler og småblomstrede gardiner.
Børn fra hele verden har siddet på, tegnet, spildt, spist og leget ved Ikeas masseproducerede succes i plast – ’Mammut’. De er tegnet af de to danske designere Morten Kjelstrup og Allan Østergaard.
77
2070097_Plast_Indhold.indd 77
23/03/07 7:59:47
Arne Jacobsens ’Ægget’ kan takke plasten for sin organiske form og store styrke. Æggeskallen er fremstillet af glasfiberforstærket polyuretan-plast.
Jordhuleæstetik og postmodernisme Efter 1950’ernes og 1960’ernes farveglæde og science fiction-inspirerede designunivers kommer 1970’erne som en modbevægelse. Mange søger mod det naturlige, hjemmelavede og rustikke, og de farvestrålende plastflader må vige for hessian og ubehandlet fyrretræ. Oliekrisen i 1973 kommer som et chok og får med ét prisen på plast til at mangedobles. Alligevel fortsætter udviklingen på plastfronten. Kunststofferne vinder indpas i modeverdenen – en nederdel i viskose, en kjole i nylon, et miniskørt i kunstgummi eller farverige plateausko. Øreringene i blank plast er store som armbånd, og solbrillerne med et stel af mørk plast dækker det meste af ansigtet. Plasten fylder godt i modebilledet.
Plasten flytter ind i danskernes garderobeskabe. Nederdele og kjoler i nylon med print og store grafiske mønstre – de er strygefri og hurtige at putte i vaskemaskinen.
78
2070097_Plast_Indhold.indd 78
23/03/07 7:59:54
I 1980’erne er der røre på den internationale designscene.
”Ensemble-stolen var vores første stol i plast,” fortæller
Postmodernismen har holdt sit indtog, og inden for design
Henrik Brandt, som dengang var direktør i Fritz Hansen ”Det
ses det blandt andet i en hidtil uset sammenblanding af
var en lang, men spændende proces at udvikle den, for
stilarter og materialer. Der gøres op med funktionalismen, og
plasten var et helt nyt og delvist ukendt materialeområde.
især den italienske designgruppe Memphis vækker opsigt
Træ havde gennem mange år været vores hjerteblod. Vi
med møbler i plastlaminat i usædvanlige farvekombinati
skulle både have teknologien og produktionsapparatet på
oner. I Danmark kommer der til at gå flere år, før en ny
plads, og så var der nogle designmæssige udfordringer. Vi
bølge inden for plastdesign samler sig.
ville gerne hindre, at man blev klam bagi, når man sad på den – som man kan blive på plaststole. Samtidig skulle den
I begyndelsen af 1990’erne sker der for alvor noget. Mens
være rummelig og komfortabel.” Løsningen blev, at Fritz
man i de tidlige plastdage typisk så produkter af ren plast, er
Hansen ved hjælp af airmouldmetoden skabte et hulrum i
det nu tilladt at kombinere plast med andre materialer. Flere
plastskallen, der gav øget ventilation og sikrede den ønskede
møbelhuse lancerer stole i metal og plast. Alfred Homanns
siddekomfort.
Ensemble-stol og Kasper Saltos stabelstol Ice, begge fra Fritz Hansen, er gode eksempler. Med ryg og sæde i plast og ben
I dag må plasten siges at have fundet sig til rette side
i stål og aluminium skal de løfte arven fra tidligere klassiske
om side med traditionelle materialer, som et fuldgyldigt
stabelstole i formspændt finer som Arne Jacobsen-stolene
alternativ, hvad enten der skal signaleres eksklusivitet eller
Myren og Syveren.
massekultur.
Ensemble-stolen var Fritz Hansens første stol i plast. Den blev tegnet af Alfred Homann og introduceret i 1990. Stolen står blandt andet i Sydney-operaen.
79
2070097_Plast_Indhold.indd 79
23/03/07 8:01:06
Designit
”Der er mange forhold, vi skal tage i betragtning, når vi
”Mine projekter på computeren er i plast. Det var de i går,
designer. Her er plast et meget taknemmeligt materiale.
det er de i dag, og det er de fortsat i morgen,” fortæller
Det er nemt at sætte sammen med andre produkter og
industriel designer Anders Geert-Jensen, som er partner i
giver meget frie muligheder i designet. Det åbner døren
virksomheden Designit, der løser opgaver for blandt andet
for design, der spiller på følelser, farver og ergonomi. Lyden
Stelton, Novo Nordisk og GN Netcom. Det er hverdagsde-
har også stor betydning. Plast har en god lyd – eller mangel
sign, som vi alle omgiver os med, og materialet er ofte plast.
på samme – for mange produkter må ikke have lyd, når vi bruger dem. ”Føleprøven” er også vigtig. Hvordan føles
”Plast er det mest betydningsfulde materiale i vores arbejde
produktet, når vi får det i hånden – det er vigtigt, når vi skal
på Designit. Plast er det, vi oftest arbejder med, og det, der
designe en telefon eller en kaffekande,” siger Anders Geert-
kan løse de opgaver, vi får stillet af kunderne,” fortæller
Jensen.
Anders Geert-Jensen.
Plasten er nem at forme, støbe og samle. Der kan for eksempel støbes små fordybninger, der gør plads til en lille metalplade, som indgår i enhver telefon, og der kan støbes skruehuller, som gør det nemmere og hurtigere at samle telefonen.
Fiberarmeret plast er et af de materialer, der er taknemligt og problemløst at sætte sammen med andre materialer. Det gør virksomheden Designit brug af i en serie af personlige accessories for Stelton. Her et USB-stik.
Livskvalitet, funktion og design. Med et kateter, der af form og størrelse minder om en almindelig læbestift, er det lykkedes Designit (for Coloplast) at få et avanceret, sterilt produkt til at ligne en ganske almindelig hverdagsting. Katetret indbragte Coloplast Den Danske Designpris i 2004.
80
2070097_Plast_Indhold.indd 80
28/03/07 13:36:30
Vild med plast
Som kunstner er det at arbejde med plast ikke det samme som at arbejde med træ, metal eller ler. Plasten er en flydende og uhåndgribelig masse helt frem til stolen er støbt. Christian Flindts ‘Orchid’ fra 2003.
En af de unge, danske designere, som overvejende arbej der med plast, er Christian Flindt. I en lang række møbler udforsker og udfordrer han materialets mange muligheder. Hans møbler spænder fra det vildt imponerende – som glasfiberstolen ’Orchid’, der i sit farve- og formsprog trækker linier tilbage til 1950’erne og 1960’ernes plastdesign – til nytænkninger af mere hverdagsagtige former som ’Parts of a Rainbow’, en serie stole i klare farver, som kan stables sidelæns ved at stolene skubbes ind i hinanden, hvorved de danner en smuk regnbue. Med en baggrund i arkitektstudiet, hvor han blandt andet har beskæftiget sig med bygningskonstruktioner i plast, er plasten et naturligt valg for Christian Flindt. ”Plast er et utrolig frit materiale at arbejde med. Det giver en masse mulig
tet i hovedet, for indtil det bliver støbt, er selve materialet
heder. Træ har en grænse for, hvor meget man kan bukke
jo bare en flydende tyggegummimasse. For at nå ind til
og forme det. I plast kan man lave vildere former,” siger han.
plastens natur skal man tænke plasten og dens muligheder
Men det er samtidig et materiale, der stiller store krav til de-
ind i produktet – ved for eksempel at tænke i spændstighed
signerens forarbejde. ”Man skal hele tiden have slutproduk-
og blankhed.”
Christian Flindts ‘Parts of a Rainbow’ fra 2004.
81
2070097_Plast_Indhold.indd 81
23/03/07 8:01:50
Formens logik
har en særlig æstetik. Det har mere dybde i farven end
Ordet logik går igen, når Christian Flindt taler om sine
andre plasttyper. Hvis man kan se fibrene, får det et retro-
møbler. Det handler om at få logik i formsproget. Og det er
look, som jeg blandt andet udnytter i Orchid-stolen. Men
nok det nærmeste, man kan komme til at tale om ”natur” i
glasfiber kan også vandslibes, så man ikke kan se fibrene,
forbindelse med plast, mener han.
og overfladen fremstår fuldstændig blank. Så kan det faktisk være svært at afgøre, hvilket materiale der er tale om. Men
”Når jeg taler om logik i formsproget, handler det om, at
også sprøjtestøbte overflader kan i dag laves virkelig flotte.
konstruktionen skal give mening. Der skal være spænd-
Højglanspoleret sprøjtestøbt plast kan måle sig med glas-
stighed i linierne. Stolen skal være flot fra alle vinkler – ikke
fiber,” siger han.
kun forfra og fra siden. Og hvis overfladen er blank, skal overfladerefleksionerne også tænkes ind. Spejlbilledet skal hænge sammen, så der er harmoni i den måde, stolen spejler sig i sig selv. Jeg bruger meget tid til at få linierne på plads.” Christian Flindt arbejder både med glasfiber og andre plastmaterialer som akryl og poly-carbonat. Materialevalget afhænger især af kravene til stabilitet og overflade. ”Glasfiber
Tumlemøblerne fra den danske virksomhed b0bles inviterer med sine farver og dyreformer til leg. Designet er stilrent, og plastmateri alet gør dem lette og uden skarpe hjørner.
82
2070097_Plast_Indhold.indd 82
23/03/07 8:01:56
Frihed til form Plastens bidrag til den fagre designverden standser ikke ved
”Pavillonen er forsynet med store, hvide sejl, og her hjalp
møbler, lamper og grydeskeer. Stadigt flere arkitekter får
kompositten os med at få det ønskede tynde udtryk. Sejlene
øjnene op for materialets mange muligheder, når det gælder
er spidse og papirtynde i enderne – som en flyvinge eller
om at skabe bygninger, der er lidt ud over det sædvanlige.
en knivsæg – og det er det, der får dem til at ligne rigtige sejl. Det udtryk havde man ikke kunnet frembringe i stål eller
En af de danskere, der har arbejdet mest med arkitektur
beton,” siger han.
i plast, er Jan Søndergaard, som er professor ved Kunst akademiets Arkitektskole og partner i arkitektfirmaet KHRarkiteker. Han har gennem mange år været fascineret af navnlig kompositten, som han stiftede bekendtskab med, da han tegnede den danske pavillon til Verdensudstillingen i Sevilla i 1992.
Lampen ’Norm69’ fra Normann bliver måske den ny design klassiker, som kan overtage arven efter Arne Jacobsen. Den er designet af Simon Karkov.
Normann er en af de nye danske virksomheder, hvis designere bruger plasten på en kreativ og hidtil uset måde. Farver, former og design appellerer til fantasien. Opvaskebaljen er designet af Ole Jensen.
83
2070097_Plast_Indhold.indd 83
23/03/07 8:02:24
Nordisk sanselighed Et af de seneste værker fra Jan Søndergaards hånd er en kirke, som er under opførelse i Jyllinge og kommer til at ligge lige ud til Roskilde Fjord. Her arbejder han særligt med komposittens lysmæssige egenskaber. ”I sin rene form er kompositten translucent, det vil sige halvgennemsigtig. Materialet tillader lyset at slippe ind. I kirken er det netop vores tanke at bruge lyset – og materialets påvirkning af lyset – til at skabe den emotionelle og symbolske dimension, som i andre kirker typisk skabes ved hjælp af ornamentik. Ved at give kirken et tag, som er translucent, vil vi skabe et rum, hvor man kan læse lysets foranderlighed på himlen. Det bringer både vejrliget og det himmelske ind i selve kirkerummet. På den måde er materialet med til at skabe en sanselighed i kirken,” fortæller han. Netop farverne og lyset i den rå, rene komposit taler til den danske farvesjæl – den farvepalet, der knytter sig til det danske landskab og den danske kultur – mener Jan Søndergaard. ”Det danske lys er et blødt, diffust og køligt lys – slet ikke som sydens sol, der brager hårdt igennem. Jeg ser nogle spændende muligheder i kompositten for at bruge materialet til at skabe rum med netop de stemninger.
”Kompositten har nogle fantastiske plastiske egenskaber. Der er stort set ingen grænser for formgivningen, og materialets styrke og lethed gør, at selv store konstruktioner kan komme til at svæve og blive lette,” siger Jan Søndergaard, der er professor ved Kunstakademiets Arkitektskole i København og en af de danske arkitekter, som er med til at udvikle komposittens arkitektoniske muligheder.
Skranke i komposit hos virksomheden Danfoss.
84
2070097_Plast_Indhold.indd 84
23/03/07 8:02:28
85
2070097_Plast_Indhold.indd 85
23/03/07 8:02:33
Oplevelser klædt i blåt Når DR’s nye by i Ørestaden står færdig i 2008, vil Danmark have et nyt vartegn i plast. Den nye koncertsal er nemlig
Den 12.000 kvadratmeter store facade på DR-byens koncertsal er iklædt en blå kappe af plast, der kan fungere som ”blå skærm”, hvorpå man kan projicere film eller lyseffekter.
dækket af en semitransparent plastdug, som ud over at skabe ro for øjet i det komplekse bygningsværk, DR-byen udgør, også kan fungere som ”blå skærm”, hvorpå der kan projiceres film eller lyseffekter. Den 12.000 kvadratmeter store facade bliver således nationens største fjernsynsskærm – klædt i plast.
86
2070097_Plast_Indhold.indd 86
23/03/07 8:02:42
Plastindustrien sætter design på dagsorden
industrien og de industrielle designere til at samarbejde, og
I 1995-1996 kom design på den politiske dagsordenen.
hvordan plast kom på dagsordenen på designskolerne.
Den daværende Erhvervsminister, Mimi Jakobsen, var en varm fortaler for, at design blev ligestillet med miljø som
Designklubben stiftes
konkurrenceparameter for dansk industri – så i 1996 blev
Derfor besluttede Plastindustrien at stifte sin Designklub
tilskudsordninger om industrielt design flyttet over til Er
den 1. februar 1997 med Eskil Højland som formand og
hvervsministeren fra Kulturministeriet.
med det formål at være et uformelt forum, hvor industrielle designere og Plastindustriens medlemmer kan mødes under
På samme tid blev Plastindustrien kontaktet af industriel de-
uforpligtende former. Designerne får kendskab til plastmate-
signer Eskil Højland fra Coloplast, der tilbød sig som igang-
rialer og -processer, og samtidig lærer industrien at arbejde
sætter af designaktiviteter for Plastindustrien. Plastindustrien
med industrielle designere.
ansøgte om midler fra Karl Pedersen og Hustrus Industrifond for at få en industriel designer til at besøge omkring 20
Designklubben er et godt netværk for begge parter og har
af Plastindustriens producerende medlemsvirksomheder og
siden etableringen i 1997 fostret et omfattende samarbejde
tale design samt produktudvikling med dem. Efterfølgende
mellem designere og plastvirksomheder.
blev konklusionen, at kun få af disse medlemsvirksomheder brugte industrielle designere, som for mange var ”en fjern og højtflyvende samt meget dyr gruppe”! Behovet var klart til stede – men udfordringen var blot, hvordan man fik
Plastindustriens Designklub Plastindustriens Designklub er stiftet på initiativ af Eskil Højland i 1997. Klubben har i 2006 et medlemstal på 452. Den afholder to velbesøgte temadage om året med relevante indlæg og med rundvisning i produktionen hos medlemsvirksomhederne. Sidstnævnte er især af stor interesse for de industrielle designere og studerende. Klubben har da også i rigt mål bidraget til, at plast er kommet på dagsordenen på designskolerne.
87
2070097_Plast_Indhold.indd 87
28/03/07 13:24:53
88
2070097_Plast_Indhold.indd 88
23/03/07 8:02:54
Som skabt til leg
89
2070097_Plast_Indhold.indd 89
23/03/07 8:03:08
Som skabt til leg Legetøj har været på produktlisten siden plastens barndom, og det er ikke så sært. Plast er som skabt til leg, fordi det tillader fri formgivning, flotte farver, stor holdbarhed, nem rengøring og produkter, der er til at betale. Også i voksnes leg spiller plast en central rolle. Sportsudstyr og fritidstøj fremstilles i dag overvejende af plast, og sejlbåde i glasfiber udgør et helt særligt kapitel af plastens historie. Historien om plastlegetøjet går langt tilbage. Mange tidlige
sin lille virksomhed i landsbyen Billund. Der blev fremstillet
plastvirksomheder havde legetøj i produktsortimentet side
trappestiger, strygebrætter, stole og hvad de omkringboende
om side med køkkenting, julepynt eller emballage. Netop i
sådan i øvrigt havde behov for – og trælegetøj. Hans søn,
forhold til legetøj var plastens fordele åbenlyse: Materialet
Godtfred Kirk Christiansen, begyndte tidligt sin karriere i
var robust – plastdukken kunne, i modsætning til hendes
familievirksomheden. Allerede som 12-årig deltog han aktivt
søster i porcelæn, tåle en tur på gulvet, og plastens rige mu-
i produktionen og var blandt andet med til at fremstille
ligheder for formgivning og farvevalg betød, at fabrikanterne
legetøjet af overskudstræ, som egnede sig fortrinligt til at
fik frit spil for fantasien.
save netop klodser ud af. Man kunne udnytte de perioder, hvor der ikke var så meget andet at foretage sig, og samtidig
De små klodser med den store betydning
minimere spildet fra den øvrige produktion.
Plastens succes på børneværelset har mange ansigter. Et af de mest kendte er lille og gult og sidder på en LEGO mand. LEGO klodsen står mere end noget andet som symbolet på leg – og på plastlegetøj, når det er bedst. Eventyret om LEGO virksomheden begyndte i 1932, da Ole Kirk Christiansen, der var uddannet tømrer, etablerede
Legetøj er et af de områder, hvor plast har fået en altdominerende rolle. Porcelænsdukken har fået selskab af en dukke i plast, og metal- og træbilen er blevet overhalet af lette og køredygtige plastbiler.
LEGO – det begyndte med legetøj i træ.
90
2070097_Plast_Indhold.indd 90
23/03/07 8:04:03
Produktionen af trælegetøj kom imidlertid snart til at udgøre en større og større andel af virksomhedens samlede produktion, og det fik Ole Kirk Christiansen til at overveje, om ikke virksomhed og produkter i virkeligheden burde tage skridtet fuldt ud og tage et nyt, samlende navn. Nærmest profetisk valgte han at kalde såvel firmaet som legetøjsprodukterne for LEGO, som var en sammentrækning af ordene ”LEg GOdt”. Senere fandt Ole Kirk Christiansen ud af, at ordet LEGO på latin betyder: ”Jeg føjer sammen”. Der skulle imid lertid gå adskillige år, før den latinske betegnelse blev fulgt til dørs af et af verdens mest kendte og skattede stykker legetøj. I årene op imod 2. Verdenskrig udviklede legetøjsvirksom heden i Billund sig langsomt, men sikkert. Kvaliteten var i top, og forhandlerne var glade for varerne. Blandt andet var en lille figur af Klods Hans på sin ged populær. Krigsårene gik med at konsolidere virksomheden og produktionen, og der skete en langsom, men stabil udvidelse af produktsortimentet. Den blandede landhandel fra begyndelsen af 1930’erne havde udviklet sig til en specialiseret legetøjs fabrik, stadig med træ som materiale.
I 1958 kom LEGO klodsen, som vi kender den i dag, på markedet. Siden har børn fra hele verden brugt milliarder af timer i selskab med plastklodserne.
Den store satsning Allerede før 2. Verdenskrig havde man hos LEGO Koncernen hørt om et nyt materiale, plasten, og var blevet interesseret
– helt nøjagtigt 30.000 kroner eller godt en halv million i
konstant udvikling. Virksomheden startede som rent bygge-
i det. Krigen satte dog en midlertidig stopper for de tanker.
nutidskroner – var derfor en ordentlig mundfuld. Hertil kom
legetøj med klodser i forskellige former og farver, der kunne
Men efter krigen besluttede Kirk Christiansen efter grun-
så følgeudgifter til blandt andet støbeværktøjer og råvarer,
stables og bygges sammen i en uendelighed. I 1962 kom
dige overvejelser at tage springet ud på det dybe vand
inden man kunne begynde at fremstille noget som helst på
der hjul på, og op gennem 1960’erne og 1970’erne fulgte
og indkøbe den første sprøjtestøbemaskine i Danmark,
det nyindkøbte maskineri.
en række motoriserede og tekniske produkter. I 1978 bliver
der udelukkende skulle anvendes til produktion af legetøj.
LEGO manden født, og rollelegen holder sit indtog i LEGO
Virksomheden havde taget hul på plastalderen, og den be
I 1949 fremstillede og markedsførte virksomheden omkring
verdenen. I årtierne herefter udforsker virksomheden en
slutning skulle i løbet af få år forandre familievirksomheden
200 forskellige varenumre i plast- og trælegetøj. 1949 var
lang række universer – fra rumskibe til ridderborge, pirater
til ukendelighed og skabe et af de største danske industri
også året, hvor virksomheden lancerede den første udgave
og politibetjente. Inden for de senere år har også universer
eventyr nogensinde.
af de knoppede klodser – de såkaldte Automatic Binding
fra populærkulturen fundet vej til klodsekassen i form af Star
Bricks, som var hule plastklodser uden de karakteristiske ind-
Wars-figurer og Harry Potter.
At købe en sprøjtestøbemaskine var en investering, der
vendige rør. Først i 1958 kom LEGO klodsen, som vi kender
skulle tænkes grundigt over. På det tidspunkt havde virksom-
den i dag, på markedet.
heden en samlet omsætning på 450.000 kroner om året, der skulle dække husleje, vedligeholdelse, øvrige produk-
Magi og Jedi-riddere
tionsomkostninger og lønninger. At foretage en investering,
Den videre historie er fortællingen om LEGO klodsens sejrs-
der udgjorde næsten ti procent af et års samlede indtjening
gang i børneværelser verden over og om et stykke legetøj i
91
2070097_Plast_Indhold.indd 91
23/03/07 8:04:06
Konkurrencen er barsk i nutidens børneværelse. Så når
Som perler på en plade
LEGO Koncernen indtil videre klarer skærene i den hårde
Godt 150 kilometer nord for Billund ligger en anden
konkurrence fra blandt andet computerspil og modediller
verdenssucces inden for legetøj. Men i modsætning til
som Pokemon og Beyblades, skyldes det til dels opbak
den verdensberømte klodsekollega er der ikke mange, der
ningen fra de mange fans i forældregenerationen. For
kender navnet Malte Haaning Plastic. Virksomheden lever af
mange forældre står LEGO produkter som indbegrebet
at fremstille plastperler, og det har den såmænd gjort i en
af sundt, udviklende legetøj. Glæden over at se ungerne
menneskealder.
bygge i timevis bliver dobbelt, fordi mange mindes deres egen barndoms glæde ved klodserne. Og mon ikke en del danske forældre samtidig føler et strejf af stolthed over, at LEGO produkterne, i modsætning til mange af de andre ting i børneværelset, er et dansk produkt?
LEGO-mandens liv og levned I 1978 kommer der for første gang liv i LEGO universet. LEGO manden – den velkendte fyr med den citrongule lød – er født. Den gule fætter smiler sig vej gennem to årtier, inden den i 1989 med lanceringen af LEGO piraterne for første gang ændrer ansigtsudtryk og nu også kan se ond ud. Piraterne bliver desuden den første LEGO serie, der Perler fra Hama
runder en milliard kroner i omsætning. Ti år senere – i 1998 – optræder LEGO figuren for første gang i bestemte roller, nemlig som figurer fra Star Warsfilmene.
ABS – LEGO klodser i millionvis LEGO klodser er fremstillet af ABS-plast. ABS står for Akrylnitril Butadien Styren. Styren er basisingrediensen og udgør ca. 60 procent af materialet. Akrylnitril udgør ca. 30 procent. Akrylnitrilen giver plasten en højere kemisk bestandighed – det er den, som sikrer, at LEGO klodsen går upåvirket gennem en barsk tilværelse med barnesved, Ajax, en tur i vaskemaskinen, når klodsen har forputtet sig i en lomme, en svømmetur i colaen og alt det andet, der hører med til tilværelsen som legetøj. Butadien er en slags gummi og giver materialet slagfasthed og styrke, så klodsen nærmest er umulig at slå i stykker – og helt umulig at slide op. Kombinationen mellem de tre materialer gør det muligt at fremstille meget præcise produkter – og betyder at LEGO klodsen kan sættes sammen og skilles ad selv efter mange års brug. Virksomheden købte sin første støbemaskine i 1947 og i 1949 kom de første LEGO byggesten på markedet. Støbemetoden på den manuelle maskine var, hvad vi i dag vil betegne som fasttryk, materialet var CA (Cellulose Acetate) – lukketrykket var 100 procent manuelt, mens der kom pneumatik (luft) på sprøjtesiden for at kunne give et rimelig stabilt sprøjtetryk. LEGO Koncernen har siden været en vigtig samarbejdspartner i forbindelse med udviklingen af støbemaskinerne – blandt andet når det har drejet sig om energiforbrug, plastificeringsydelse, nøjagtig heder på alle bevægelser samt cyklustiden.
92
2070097_Plast_Indhold.indd 92
23/03/07 8:04:53
Det hele begyndte med sugerør. I 1961 grundlagde Malte Haaning sin virksomhed, og ti år senere begyndte han at klippe sugerørene i småstykker. Rørperlen – eller Hama-perlen, som den rettelig hedder – var født og har siden spredt glæde blandt børn over hele verden. Perlerne adskiller sig fra andre perler ved ikke kun at være beregnet til perlekæder. Ud over smykkefremstilling kan perlerne monteres på stiftplader, så de danner billeder. Hvis man stryger stiftpladen, klistrer perlerne sammen til et sammenhængende billede, lige til at hænge op til pynt. Selve produktet – perlen – har ikke forandret sig grund læggende i det forløbne halve århundrede. Så produkt udvikling i Malte Haaning Plastic handler især om at finde på nye motiver, der inspirerer børnene og giver lyst til at lege med perler. Administrerende direktør Lene Haaning ser dog lyst på fremtiden. ”Der er mere legetøj på markedet end nogensinde, men vi sælger stadig perler. Vi investerer ikke ud fra et forventet større salg, men venter og ser på salget, og så udvider vi. Vi har altid sørget for at have plads til vækst,” siger hun.
Perler er de rolige piger og drenges legetøj, og det passer godt til Malte Haaning Plastic. Det er ikke de store armbevægelser, der præger virksomheden, som eksporterer til 50 lande.
En tur i boldlandet er højdepunktet på IKEA-turen for familiens yngste. Ideen er udviklet og produceret af danskeren Leif Holmbergs EnroMatic i 1975, og siden har konceptet bredt sig til blandt andet restauranter, færger og sommerlande. Plastkuglerne er lavet af polyethylen og har den fordel, at bakterier ikke kan trives på materialet.
93
2070097_Plast_Indhold.indd 93
23/03/07 8:04:58
Fuld fart frem og sand mellem fingrene
der holder, så det er der ingen grund til at lave om på. Høj
Perler og legoklodser er indendørssysler, men også
kvalitet, lave fragtomkostninger og betydningen af at have
udendørs står plasten stærkt i legelandskabet. Sandkassen
sandlegetøjet klar på hylderne, når den første varme som-
især er rent plastterritorium, men også på resten af lege
merdag lokker børn og deres forældre til stranden, gør den
pladsen spiller plast en fremtrædende rolle i form af blandt
danske producent i stand til at klare konkurrencen fra især
andet køretøjer, bolde og gynger.
Kina, som presser på i disse år.
Dantoy i Hobro har forsynet skandinaviske børn med traditionelt plastlegetøj gennem et halvt hundrede år. Produkterne har ikke ændret sig synderligt i perioden – en spand med tilhørende vandkande, skovl og rive er et legekoncept,
Med 30 år på bagen og salgstal i millionstørrelsen er plast scooteren med de klare farver en af klassikerne i de danske hjem.
Rød, grøn, gul eller blå – spande, river, møller og kageforme i alle afskygninger har været populære blandt børn lige siden de kom frem.
94
2070097_Plast_Indhold.indd 94
23/03/07 8:05:11
Voksenleg Også voksne søger spænding, udfordring, morskab og samvær – alle de ting, der kendetegner legen. Tydeligst ses det inden for sporten, hvor plast er en integreret del af både udstyr og beklædning. Plast indgår som en hovedingrediens i alt fra bolde og ketsjere til ski, kajakker og trampoliner. Og materialet spiller hovedrollen i meget sikkerhedsudstyr fra svømmevinger, cykelhjelme, knæ- og håndledsbeskyttere til faldmåtter og klatrereb. Endelig er de fleste materialer til fritids- og sportsbeklædning fremstillet af plast. At vi i dag kan iføre os tøj, der er åndbart, svedtransporterende, vindtæt, vandtæt, varmt og næsten ikke vejer noget, skyldes alene udviklingen inden for syntetiske fibre af plast.
Fra inderst til yderst. En løbetur i skoven viser tydeligt, hvor integreret plasten er i vores fritidsaktiviteter. Fra skoen i PUR-skum og nylon, løbetøjet i PP/PA, windbreakeren i PP til løbeuret og pulsmåleren i PVC/PA.
95
2070097_Plast_Indhold.indd 95
23/03/07 8:06:33
Plasten er med, når balletbørnene fra Det Kongelige Teater tager tylskørter, gymnastikdragter og strømpebukser på.
Fremtidsfodbold på grønsvær. Kunstgræs i plast bliver et stadig mere udbredt underlag under den danske nationalsport. De første kunstgræsbaner i plast blev rullet ud i Danmark i 1990’erne, og siden har kunstgræs bredt sig blandt såvel superligaklubber som idrætsefterskoler. I Danmark bruges kunstgræsplænerne som alter nativ til grusbaner om vinteren, når naturgræsset skal skånes, men på verdensplan er kunstgræs et oplagt valg alle de steder, hvor for eksempel kulde, varme eller tørke giver naturgræsset svære vækstbetingelser. Kunstgræsset består af et tæppe vævet af tynde plaststrimler, som rulles ud oven på et gruslag og fyldes op med sand eller gummi. I princippet kan kunstgræs fremstilles i alle regn buens farver, men i branchen regner man med, at den velkendte græsgrønne holder skansen mange år ud i fremtiden.
96
2070097_Plast_Indhold.indd 96
23/03/07 8:06:50
Plast og fritid Plast er en integreret del af fritiden og muliggør mange af de aktiviteter og funktioner, vi i dag tager for givet. Sportsudstyr som bolde, ketsjere, kælke, ski og rulleskøjter, sikkerhedsudstyr som hjelme og knæbeskyt tere, fritidsbeklædning som regntøj, fleece, løbetøj og våddragter samt fodtøj lige fra klipklappere over vandresandaler og løbesko til skistøvler.
97
2070097_Plast_Indhold.indd 97
26/03/07 9:47:55
Plast og kultur Plast er en essentiel del af musik- og filmkulturen. Fra filmens fødsel på celluloidstrimler til dvd’en – fra vinylplader og kassettebånd til cd’er og mi nidisks. Plasten er den gennemgående budbringer af lyd og levende billeder.
Toppen af poppen. Når Danmarks nationalstadion Parken forvandler sig fra sportsarena til koncertsal, overdækkes plænen med et plasttag, der beskytter stjernerne og deres fans mod regn og blæst.
98
2070097_Plast_Indhold.indd 98
26/03/07 9:48:35
Siden 1978 har Orange Scene været Roskilde Festivals markante vartegn. Scenen består af tre tons PVC-coated teltdug spændt ud over et tremastet metalskelet. Scenen blev oprindeligt bygget til Rolling Stones’ turne i 1976. Formen er inspireret af den store mund i Rolling Stones’ logo og var forsynet med en lang tunge, som bandet kunne gå ud på under koncerten. Den nuværende scene er en tro kopi af den oprinde lige konstruktion, blot 33 procent større.
99
2070097_Plast_Indhold.indd 99
26/03/07 9:48:44
For fulde sejl
Når man er bidt af sejlsport, hvad er så mere nærliggende
Historien om glasfiberbådene er et selvstændigt kapitel i
end at kaste sig over bådebygning? Elvstrøm havde en fortid
plastens historie. Det er samtidig historien om en sports
som murer, så det der med at blande noget polyester i
mand ud over det sædvanlige. Den firedobbelte olympiske
en spand og smøre det på en form, så der kunne komme
mester Paul Elvstrøm er nemlig ikke blot det 20. århun
en båd ud af det, kunne vel ikke være et større problem,
dredes største danske sportsmand – han kan også regnes
mente han. Elvstrøms værksted var en eksperimenterende
som en af den danske plastindustris fædre.
arbejdsplads. Der blev snedkereret modeller og blandet hærdeplast til langt ud på aftenen. I 1961 startede han en
Paul Elvstrøm blev født i 1928, og historien fortæller, at han
egentlig produktion, først af en såkaldt snipe og derefter af
kunne sejle, før han kunne cykle. Som 20-årig vandt han sin
en olympisk Finnjolle, som var den båd, han havde vundet
første guldmedalje ved OL i London. Siden fulgte yderligere
flest olympiske medaljer i. Efter finnjollen kastede han sig
tre guldmedaljer – ved OL i Helsingfors i 1952, Melbourne
over trapezjoller, solinger og kvarttonbåde. Elvstrøms drøm
i 1956 og Rom i 1960. Hertil kom 16 verdensmesterskaber
var at skabe en bådtype, hvor alle både var helt ens, og hvor
inden for sejlsport, i alt i otte forskellige bådtyper. Så det var
det ikke var tilladt at ændre noget. Det ville give en mere fair
ingen overraskelse, da han i 1996 blev kåret som Århund
konkurrence, mente han.
redets Sportsmand i Danmark.
Fra træ til plast. I dag er de fleste både bygget af plast – hvad end det er til America’s Cup eller familiebåden til weekendturen.
Elvstrøm var langt fra den eneste sejlsportsentusiast, som kastede sig over glasfibermaterialet. En anden af de sejl glade kompositpionerer var Ole Botved, som i begyndelsen af 1950’erne begyndte at lægge et lag glasfiber uden på sine krydsfinerbåde. Botved havde desuden næse for PR. For at overbevise sine kunder om det nye materiales solide egenskaber fik Ole Botved den ide at krydse Atlanten i en af sine både – en rejse på 3600 sømil, som han gennem førte på 11 døgn. Turen fik stor omtale, om end den ikke rigtig blev anerkendt som den bedrift, den var lanceret som. Årsagen var, at båden under turen var ledsaget af et stort Paul Elvstrøm var storvinder af guldmedaljer ved flere OL og verdensmesterskaber inden for sejlsport. Men han var også en ivrig bådebygger og en af de første, der eksperimenterede med plast.
handelsskib, som kunne tage såvel båd som besætning om bord, hvis vejret blev for barskt!
100
2070097_Plast_Indhold.indd 100
26/03/07 9:48:56
Til søs med LM Glasfiber Bogstaverne L og M stod oprindeligt for Lunderskov Møbelfabrik, som i begyndelsen var en mindre træ- og finer forarbejdende virksomhed. Fra at producere møbler og campingvogne begyndte virksomheden i 1953 at arbejde med glasfiber. Det blev blandt andet til tanke til fiskeopdræt, men i 1967 begyndte fremstillingen af en egen serie af motorsejlere. LM motorsejlere var ikke skabt til at dyste med naturen i de store individuelle kapsejladser – men var den perfekte familiebåd med solide motorbåds- og sejlegenskaber. LM 27, der snart blev verdens mest solgte motorsejler, blev lanceret i 1972. Med sine 1535 eksemplarer blev den også virksomhedens absolutte bestseller, og den ses stadig i såvel danske som udenlandske havne. En del af serierne LM 24 og LM 27 blev solgt som ”selvbyggerbåde”. Det vil sige, at selve den støbte båd blev solgt sammen med motor, rig og mahognidelene til den indvendige opbygning (apteringen) medfølgende en monterings anvisning. Dermed appellerede LM bådene til et endnu større publikum. Sejlbådsversionen af LM bådene fortsatte med Mermaid 290, Mermaid 315 og Mermaid 380. Disse både blev pro duceret i over 100 eksemplarer, men produktionen blev indstillet i 1989. En helt ny og eksklusiv bådtype, VITESSE, blev produceret fra 1988. VITESSE bådene var store og luksuriøse med vægt på gode sejlegenskaber. Der blev bygget over 70 stykker af disse, indtil bådproduktionen blev indstillet i 1994. I alt blev der bygget over 5000 LM både i Lunderskov. Derudover blev der støbt adskillige bådskrog til andre bådpro ducenter – blandt andet over 800 skrog til “Folkebåden”.
101
2070097_Plast_Indhold.indd 101
26/03/07 9:48:58
102
2070097_Plast_Indhold.indd 102
26/03/07 9:48:58
Ude og inde
103
2070097_Plast_Indhold.indd 103
28/03/07 13:41:02
Ude og inde Intet hus uden plast – så enkelt kan det siges. Gennem det seneste halve århundrede har plasten indtaget en stadigt større plads i vores bygninger. I rør og kabler, tagplader, gulve og vinduer. For ikke at tale om al den plast, vi finder inde i boligen – i form af møbler, madrasser, maskiner, legetøj og praktisk udstyr til enhver aktivitet. Tag et helt almindelig dansk villakvarter. Kig på husene
op af en restriktiv planlovgivning og århundreders traditioner
– hvordan ser de ud, hvad er de lavet af? Det er de tradi-
for at bygge med de materialer, der findes i det danske land-
tionelle byggematerialer som sten, træ og glas, der springer i
skab – sand, ler og træ. For at forstå, hvordan det kan gå til,
øjnene. Og vi danskere hører da også til blandt de mest kon-
at byggebranchen er en af de største aftagere af plastråvarer,
servative, når det gælder materialevalg og arkitektur. Bakket
må vi kigge ind bag facaden og ned under jordoverfladen.
Plastrør er usynlige i hverdagen, når de bliver brugt – og kun synlige, når de bliver gravet ned.
Når man først får øjnene op for plasten, dukker den frem overalt. I vandrør, fjernvarmerør og kabler, gulvbeklædning og tagmaterialer, som døre, vinduer og isolering. Plastens egenskaber i form af lang holdbarhed, fornuftig pris og en nærmest ubegrænset formbarhed og tilpasningsevne til forskellige funktioner gør materialet selvskrevet til en hovedrolle i byggeriet. Også æstetisk har plast en masse at byde på. Hvilket vi ser, hvis vi træder indenfor i boligen. Ud over at være fast inventar i en række vigtige funktioner – i form af blandt andet ledninger og stikkontakter – har plast også en stor plads blandt de ting, der giver os komfort og glæde i hjemmet. Fra toiletsædet til stuens stolthed i form af det nyeste hi-fi-anlæg, fra børnenes legetøj til køkkenets mange praktiske redskaber og maskiner.
Plast findes overalt – uden vi egentlig tænker over det.
104
2070097_Plast_Indhold.indd 104
28/03/07 14:36:08
Det’ ik’ til at se det … Plasten spiller en vigtig, men ofte ikke særlig synlig, rolle i et moderne hus. Rør, kabler, isoleringsmaterialer og gulv beklædninger er blot nogle af de mange områder, hvor plasten ikke er til at komme uden om.
105
2070097_Plast_Indhold.indd 105
28/03/07 13:44:06
Fra kælder til kvist
Rent vand og styr på kloakken
af at transportere kildevand fra det omliggende land ind til
Plastens historie i og omkring boligen strækker sig tilbage til
Rent drikkevand og velfungerende kloakering er nøgleele
byen gennem akvædukter og videre gennem rørsystemer af
efterkrigstiden og tager rigtig fart med 1960’ernes bygge
menter, når det gælder om at få et samfund til at fungere.
blyrør til byens gadebassiner og fontæner.
boom. Det moderne samfund grundlægges med moderne
I dagens Danmark tager vi begge dele for givet, men på
materialer. Ikke så snart er husene bygget, før de begynder
andenhånd erfarer vi gang på gang, hvordan netop vandfor
at knopskyde. Boligfolket har ikke til sinds at sidde med
syning og kloakering er det springende punkt i forbindelse
hænderne i skødet, og udestuer og carporte begynder at
med oversvømmelser og andre naturkatastrofer rundt om
vokse frem på parcellerne. Lys skal der til, så taget bliver i
i verden. Sammenbrud i netop disse systemer er det, der
gennemsigtige trapezplader i plast. Så kommer 1970’erne,
for alvor giver hjælpeorganisationerne sved på panden på
og nu skal der farver på. Vinylgulvet matcher ryatæppets
grund af udsigten til de alvorlige epidemier, der følger i
orange og brune mønstre, og badeværelset skal have en
hælene på forurenet drikkevand.
moderigtig grøn på både fliser og inventar. Plastrør er en nyere foreteelse med godt et halvt hundrede Mens plast mange steder eksisterer som et alternativ blandt
år på bagen. Men historien om rør strækker sig helt tilbage
andre materialer, er det stort set enerådende, når det gælder
til den vestlige civilisations barneår. Brugen af rør til at trans
de mere skjulte applikationer som rør og kabler – husets
portere vand over større afstande har været kendt længe
infrastruktur, om man vil.
og blev perfektioneret i det gamle Rom, hvor man fandt ud
Plastrammer til døre og vinduer Et stort synligt produktområde er plastvin duer og døre. Rammer og sprosser frem stilles af plastprofiler. De første vinduer dukkede op herhjemme i 1970’erne og har siden bevist deres holdbarhed og lave
Under overfladen i hele Danmark løber netværk af plastrør, som giver os rent drikkevand.
vedligeholdelseskrav. Ikke mindst i mange boligforeninger har bestyrelsen set forde len i, at vinduer og døre af plast hverken skal skrabes, slibes, spartles, grundes eller males mindst hvert tiende år for at vedligeholdes.
De romerske akvædukter er et tidligt eksempel på avanceret vandforsyning. Akvæ-dukterne var murede kanaler, hvor vandet løb højt for at bevare vandtrykket, så vandet kunde springe i fontæner og bassiner.
106
2070097_Plast_Indhold.indd 106
26/03/07 9:51:05
Også i Danmark har ønsket om rindende vand sat sit præg gennem mange århundreder. Den første rørledning blev anlagt i København i 1580’erne. Den bestod af hule træ stammer, som førte vandet fra Emdrup Sø ind til slottet, hvor kongen ville have en vandkunst – på en gang udsmykning og vandforsyning. Snart efter fulgte Caritas-springvandet på Gammel Torv, og i de efterfølgende årtier sluttede grupper af hovedstadens borgerskab sig sammen i pumpekompag nier for at etablere rørledninger. Byen vokser, og et par århundreder senere er hygiejnepro blemerne massive. Vandet er ”uhumsk”, og selvom man ikke kender til bakteriens betydning for smittespredning, er man godt klar over, at det ikke er sundt. Da den store koleraepi demi rammer byen i 1853, sker der endelig noget. Som et led i en større hygiejnereform bliver det besluttet, at der skal lægges jernrør ind over alt. Ved udgangen af 1800-talllet er der indlagt vand i alle københavnske gårde. Med vandfor syningen følger et behov for spildevandshåndtering, og i 1880’erne afløser kloakker de åbne rendestene, der hidtil har sat deres præg på bybilledet og ikke mindst på byens lugt. I dag spiller plast en hovedrolle i vores vandforsyning og kloakering, og rør til disse områder tegner sig for 60.000 tons plast om året. Landets største producent af rør, Nordisk Wavin, forarbejder alene 30.000 tons plast om året. Det svarer til 50 lastbiler fulde af rør hver eneste dag året rundt. Wavin blev grundlagt i Holland i 1955 af et hollandsk vandværk, som havde fået til opgave at forsyne en land brugsregion med vand. De var godt trætte af støbejernsrør, som rustede, og var på udkig efter en bedre løsning. I 1953 lykkedes det dem at fremstille verdens første større plastrør – over ti centimeter i diameter – og grunden var lagt til en plastrevolution inden for rør. Selve navnet fortæller histo
Caritas-springvandet på Gammel Torv fra 1608 er en af Danmarks tidligste vandledninger.
107
2070097_Plast_Indhold.indd 107
26/03/07 9:51:17
rien: Wavin er en forkortelse for ”Wasser” og ”Vinyl” – altså
Regnvand skal opsamles hurtigt, og det skal naturligvis gøres
vandrør i plast. Nyheden spredte sig, og allerede i 1957 blev
på en miljørigtig måde. Der er ingen grund til at sende
en dansk afdeling af virksomheden etableret.
regnvand gennem et i forvejen temmelig belastet kloak system, og slet ingen grund til at bruge rensningsanlæggets
På det tidspunkt var vandrør lavet af støbejern eller asbest
ressourcer på at rense det, da regnvand er rent. Regnvands
cement, men i løbet af de næste ti-tolv år opnåede plasten
kassetterne giver mulighed for, at regnvandet kan sive ned
en førerposition. Wavin fik selskab af blandt andre den finske
til grundvandet og på den måde være med til at beskytte og
virksomhed Uponor, som i dag er blandt Danmarks førende
bevare en vigtig ressource til glæde for kommende genera
rørproducenter samt af KWH.
tioner.
Der findes ingen samlet opgørelse over den danske vandfor syning, men en opgørelse over distributionsnettet hos 78 af landets største vandforsyninger – svarende til knap halvde len af den samlede danske vandforsyning – viser, at plast i dag tegner sig for 68 procent af rørene, mens 23 procent
Styr på regnvandet
stadig er af støbejern. De resterende ni procent er af andre
Regnvandskassetterne fra Wavin er lavet af genbrugsplast og vejer kun ni kilo stykket – noget, der kan mærkes, når
materialer, fortrinsvis eternit. Det vil sige, at der i dag ligger
der skal lægges over tusind kassetter i et projekt, som her i Bygholm Søpark ved Horsens
omkring 26.000 kilometer vandledning i plast i den danske undergrund. Plastrørenes store gennemslagskraft betyder også, at den danske plastrørbranche i dag er betydeligt større, end man skulle forvente ud fra landets størrelse. Men som sagt er vandforsyningen ikke det eneste sted, plastrørene har gået deres sejrsgang. Snart efter indtoget i vandforsyningen fulgte rør til elektriske installationer, og siden kloakrør. Nyeste skud på stammen er kabelrør til fiberoptik, som er nøglepunktet i fremtidens transport af data til internet, telefoni og fjernsyn. Inden for alle anven delsesområder er plastrørene populære, fordi de er lette, rustfri og nemme at installere. Vi ser dem ikke, men de er over det hele – eller under det hele, skulle man hellere sige – systemer til opsamling af regnvand. Regnvandskassetter er et særligt vækstområde inden for rørindustrien, og administrerende direktør i Nordisk Wavin, Ole Arenfeldt Jensen, forklarer det således: ”Det handler om komfort i det offentlige rum. Vi forventer større komfort i dag, end man gjorde for tyve år siden. Selvom regnen står ned i stænger, forventer vi at kunne komme tørskoede hen over parkeringspladsen. Vi forventer, at der ikke danner sig store søer på golfbanen, hver gang der kom mer en byge.”
108
2070097_Plast_Indhold.indd 108
26/03/07 9:51:27
Vi elsker Kyoto-aftalen! Isoleringsmaterialer i plast så dagens lys i de tidlige 1960’ere, hvor de især blev brugt til isolering af flade tage på industribygninger. Hen mod slutningen af 1960’erne vandt det hvide isoleringsmateriale, som EPS- eller ekspanderet polystyren også kaldes, frem inden for gulvisolering. I dag tegner EPS-isolering sig for ca. en femtedel af Danmarks samlede isolering. Mens materialer som rockwool og glasuld er dominerende i vægisolering, er EPS-isolering praktisk talt enerådende når det gælder jord- og gulvisolering. Isoleringsbranchen har oplevet konstant stigende efterspørgsel i de sidste 15 år, og det kan man blandt andet takke politikerne for, mener Jørgen Hindse Madsen, administrerende direktør i isoleringsvirksomheden Sundolitt. ”Det øgede fokus på energiforbrug og CO2-udslip har betydet, at bygningsreglementet i dag kræver langt bedre isolering i husene end tidligere. Danmark har blandt andet underskrevet Kyoto-aftalen, som forpligter landene til at reducere deres CO2-udslip med 21 procent inden 2012. Derfor elsker vi i isoleringsbranchen Kyoto-aftalen,” siger han med et smil.
Kabler og krydderboller Et andet ben i hjemmets og samfundets infrastruktur er det
Plasten holder sit indtog i ledninger og kabler i midten af
elektriske – illustreret ved ledninger og kabler. For selvom
1950’erne som afløser for den gummiisolering, der beskyt
den trådløse tidsalder er på vej, er der langt igen, før vi kan
ter kobberlederen, og som ofte er omviklet med garn. De
vinke det sidste kabel farvel. I et almindeligt hus anno 2007
nye kabeltyper bliver først mødt med en vis skepsis, og
ligger omkring 300 meter kabel, oftest skjult i vægge, gulv
Elektricitetsrådet lægger visse begrænsninger på anven
og loft. Hertil kommer de mange meter ledning, som løber
delsen af plastkablerne. For eksempel må de ikke anvendes
inde i selve huset, enten i kabelbakker eller som snoet
i fugtige rum. Snart står det dog klart, at plastkablerne er
makaroni langs panelerne. Kablernes betydning kan ikke
gummikablerne overlegne, og de bliver alment godkendt.
overvurderes. Tag bare en helt almindelig morgen:
Da 1960’ernes byggeboom for alvor tager fat, har de nye kabeltyper allerede givet de gammeldags gummikabler
Vækkeuret ringer, lyset bliver tændt, og snart efter kaffe
baghjul, og det er ikke så sært materialeegenskaberne taget
maskinen. Brød proppes i brødristeren, mælk tages ud af
i betragtning. Mens de gamle gummikabler blev sprøde efter
køleskabet. Hårtørreren, barbermaskinen og den elektriske
kontakt med ozon og ultraviolet lys, er plastkablerne yderst
tandbørste snurrer. Radioen leverer nyheder og musik, hvis
langtidsholdbare. I dag anslås kablers levetid at være lige så
vi da ikke ser morgen-tv. Computeren tændes måske lige for
lang som levetiden for den bygning, de løber i.
at tjekke mails eller se en vejrudsigt.
I det store og hele ligner nutidens kabler de kabler, der blev introduceret for godt et halvt århundrede siden. Under overfladen er der dog sket et par – ikke ubetydelige – forbedringer. For det første er de uønskede blystabilisatorer fra de tidlige kabler udskiftet med stoffer som calcium og zink. For det andet har man fundet ud af at blande mere fyldstof i plasten for at gøre kablerne mindre sprælske og derfor lettere at have med at gøre.
109
2070097_Plast_Indhold.indd 109
26/03/07 9:51:39
Inde i boligen
En æstetiker langer ud – plastvinduer i følge Peter Olesen
Vi træder nu endnu et skridt nærmere og kaster et blik
Historien om plastvinduerne er også historien om en særlig form for konservatisme hos danskerne. Plastvinduer og
er materialet hyppigt repræsenteret i alt fra køkkengrej og
-døre har været på markedet siden 1970’erne, men i modsætning til i mange andre europæiske lande, er de aldrig
køleskabe til støvsugere, telefoner, fjernsyn, lampeskærme
rigtig slået an i Danmark – med undtagelse af Vestjylland, hvor de er de eneste vinduestyper, der kan klare det hårde
og skummadrasser. Lad os se nærmere på tre af boligens
vejr. Rundt regnet tegner plastvinduer sig for godt ti procent af markedet, mens de i lande som Tyskland, Frankrig og
plastklassikere: toiletsædet, køkkenskålen og fjernsynet, som
Spanien har langt over halvdelen.
alle har rødder i den tidlige danske plastindustri.
på den plast, der omgiver os inde i boligen. For også her
Når det gælder holdbarhed, vedligeholdelse og hygiejne er plastvinduerne uovertrufne. De rådner ikke, skal ikke slibes og males, og de er nemme at gøre rene. Plastvinduerne er desuden de mest energibesparende vinduer på markedet. Men det er åbenbart ikke nok for de kræsne danskere. Arkitekturrevseren og debattøren Peter Olesen bryder sig ikke ubetinget om plastvinduer. ”Der er sket meget, siden de første plastvinduer. Det hænder faktisk, at jeg bliver i tvivl, indtil jeg kommer helt tæt på – og det er ment som en ros.” Hans råd til plastvinduesfabrikanterne er enkelt: ”Læg jer så tæt op ad trævinduernes udformning som muligt. Og undgå for alt i verden de vinduer, hvor sprosserne ligger mellem glasruderne! Jovist er de nemme at pudse, men kors, hvor er de grimme.”
Den der ligger godt, høster godt… Eller hvordan var det nu, det var? I hvert fald er det sandt, når det gælder Dan-Foam på Fyn, som er en del af den amerikanske Tempur Pedic-koncern. I 2005 havde den danske virksomhed en omsætning på over en milliard og et over skud på omkring det halve. Årsagen skal ikke mindst findes i et usædvanlig godt produkt. Tempur-materialet er en type skumplast med evner ud over det sædvanlige. Materialets åbne cellestruktur og store elasticitet betyder, at madrasser og puder aflaster det tryk, som kroppens vægt giver. Tempur-produkterne vinder kraftigt frem inden for blandt andet hospitalsvæsen og ældrepleje, hvor skumplasten kan forebygge liggesår og mange af de andre ubehageligheder, der ofte følger med et langvarigt sengeleje. Materialet er oprindelig udviklet af det amerikanske rumagentur NASA i 1970’erne, men har siden bredt sig til hospitalssektoren og også til private.
110
2070097_Plast_Indhold.indd 110
26/03/07 9:51:59
Et plasteventyr med hul og klap Vi befinder os i begyndelsen af 1950’erne. Mens Elvis Pres ley udsender sin første single, eksperimenterer to mænd – Christian P. Larsen og Holger Christensen – på et sned kerværksted i Esbjerg med nye materialer til at fremstille blandt andet toiletsæder. Især bakelitten er lovende, og snart etablerer de to virksomheden Dansk Pressalit Industri i Ry. Pressalit eksperimenterer også med andre produkter, og i midten af 1960’erne inviterer virksomheden de to kendte designere Acton Bjørn og Sigvard Bernadotte til at formgive en radiatorventil. Det forretningsområde bliver dog hurtigt opgivet, men de to designere tilbyder at komme med et bud på fremtidens toiletsæde. I 1966 kommer Pressalit Comfort på markedet – Danmarks første designertoiletsæde er født. På det tidspunkt har ureaplast for længst fortrængt bakelitten som det foretrukne toiletsædemateriale. Knap ti år senere – i 1975 – lanceres endnu et sæde af Acton Bjørn og Sigvard Bernadotte: Pressalit Scandinavia. Sædet bliver en øjeblikkelig succes, ikke mindst på eksport markederne. Scandinavia lanceres i moderigtige farver, som grøn og orange, der matcher boligtrenden i de farverige halvfjerdsere. Scandinavia er i dag en klassiker, solgt i over en million eksemplarer verden over. I dag er det dog det hvide snit, der dominerer. Der er en naturlig grænse for, hvor nyskabende man kan
Sæderne fremstilles i ureagranulat, et plastpulver, som presses i facon under højt tryk og stor varme. Forsøg med andre materialer er altid blevet opgivet, fordi ureasædet er uovertruffet, når det gælder rengøring og holdbarhed – to kvaliteter, der er i høj kurs hos forbrugerne, når det gælder toiletsæder.
være, når det gælder om at formgive et toiletsæde. Grund elementerne – et sæde med låg – er ikke til at komme uden om, selvom de kan forfines med ”soft close” og ”quick release”-funktioner og andre raffinementer. Men ser vi på fremstillingsprocessen, er der sket en voldsom udvikling, siden produktionen bestod af et par snedkere, der gik og blandede støbemateriale i en spand. Kigger man i dag ind bag fabriksporten hos den jyske toiletsædefabrikant, bliver man mødt af en fuldautomatisk produktion, hvor en stor del af arbejdet klares af robotter. Det er robotter, der sliber kanter, og robotter, der – styret af avanceret kameratek nologi – monterer hængsler og dupper. Pressalit laver ca. 1,5 millioner toiletsæder om året, så de har nok at se til, robotterne.
111
2070097_Plast_Indhold.indd 111
28/03/07 13:45:00
Den populĂŚre MargretheskĂĽl fra Rosti er fremstillet i mange millioner eksemplarer og solgt over hele verden.
112
2070097_Plast_Indhold.indd 112
26/03/07 9:52:10
Plast når det er bedst En ting står mere end noget andet som indbegrebet af design i plast: Margretheskålen. Med sine klare farver og bløde, runde former er skålen et eksempel på et produkt, hvor form og funktion smelter sammen i en højere enhed. Skålen er praktisk – åben nok til at ælte dej i, men samtidig lukket nok til at piske flødeskum. Hældetuden kan hælde en tyk stråle uden at dryppe, og håndtaget er akkurat stort nok til, at man kan stabilisere skålen under arbejdet, uden at det går ud over det enkle udtryk. Margretheskålen er en klassiker, der har været med siden plastens barndom. Den blev skabt af virksomheden Rosti i 1950. Rosti blev som en af de få plastvirksomheder etableret under 2. Verdenskrig, i 1944, som en reaktion på manglen på jernvarer. De to grundlæggere, Rolf Fahrenholtz og Stig Jørgensen, manglede varer at sælge i deres isenkram forretning og besluttede at starte for sig selv. De første produkter var i bakelit, og det var emner som knapper og dele til elektriske installationer. Umiddelbart efter krigen kom der imidlertid et nyt materiale på markedet, melaminplast, som viste sig at være særdeles egnet til husholdningsartikler. De to grundlæggere var klar over, at succes på markedet for husholdningsudstyr ikke blot var et spørgsmål om at fremstille de rette produkter. Det handlede i høj grad også om den rette formgivning til en given funktion – med andre ord om design. De valgte derfor at engagere Acton Bjørn og Sigvard Bernadotte. Bjørn og Bernadotte havde om nogen sans for de nye plastmaterialer. Acton Bjørn beskrev plasten, så man tydeligt fornemmer både håndværkerens og kunstnerens begejstring: ”Her er noget, der kan give hverdagsting et behageligt udseende. Den, der kan føle disse nye materialer, føle konstruktionerne i en ting uden træets fibre og metal lets hårdhed, kan støbe og skære og forme og skabe efter helt nye og vidunderlige linier.”
Kronprinsessen, her i 1952, lagde navn til den nye plastskål.
113
2070097_Plast_Indhold.indd 113
26/03/07 9:52:13
Første resultat af samarbejdet blev en skålserie, som kom på
uanset, om det er et discountfjernsyn fra Aldi eller et design
til mindre dele som knapper, pickuper og højtalerenheder.
gaden i 1950. I 1954 blev skålene opkaldt efter landets kron
flagskib fra B&O.
Først i midten af 1930’erne opstod ideen om at lave et helt radiokabinet i bakelit. B&O ville give et bud på fremtidens
prinsesse, den på det tidspunkt 13-årige Margrethe, som var Bernadottes niece. Senere produkter fra designernes
I 1924 var en ung dansker ved navn Peter Bang i USA.
radio. Inspireret af den nye Buick Y – og med inspiration fra
hænder har været blandt andet røreskeer, bestik og smøre
Her stiftede han bekendtskab med bakelitten og så, hvilke
en konkurrence blandt Familie Journalens læsere – skabte
brætter, men intet er nået op på siden af Margretheskålen,
ubegrænsede muligheder det nye materiale åbnede for
man Beolit 39, hvis bløde, afrundede kanter ikke kunne
når det gælder popularitet. Skålen har været i produktion
blandt andre radioproducenter. Kort efter hjemkomsten
laves i træ. Så var vejen banet for bakelitten.
uafbrudt siden 1950’erne og er solgt i et tocifret milliontal.
til Danmark i 1925 blev han kontaktet af sin tidligere
Den eneste ændring af det oprindelige design er gummi
studiekammerat Svend Olufsen, og sammen kastede de
I løbet af 1960’erne anskaffede virksomheden de første
ringen i bunden, som blev tilføjet i 1956. Skålen fremstilles i
to sig ud i radiobygning. Der gik ikke længe, før de ved
plaststøbemaskiner, og hurtigt overtog termoplasten
dag af Rosti Housewares ApS i Ebeltoft.
fædrenes hjælp etablerede selskabet B&O, som siden
bakelittens rolle. Plasten blev brugt til blandt andet støvlåg
skulle blive en af Danmarks helt store design- og eksport
til grammofoner. Dengang skulle låget løftes af, når gram
succeser.
mofonen skulle bruges, og plastlåg havde den fordel, at de
Design i aluminium, træ og plast Også i stuen spiller plast en central rolle – central i ordets
var robuste. Op gennem 1970’erne og 1980’erne overtog
bogstaveligste betydning. Plasten er nemlig en integreret del
Til at begynde med var bakelittens rolle i radioerne ganske
af selveste husalteret – familiens fjernsyn. Og det gælder
beskeden. Den blev indtil midten af 1930’erne kun brugt
plasten stadigt flere opgaver fra træ, glas og metal.
Ekstrudering: fra rør til storskærme Ekstrudering er fællesbetegnelsen for en konstant flydende proces, som bruges til fremstilling af en lang række produkter, som vi alle kender: plastfolie (plastposer), rør, stænger, storskærme, kunstfibre, slanger, isolerede ledninger og kabler. Sådan foregår Ekstrudering Et ekstruderingsanlæg består generelt af en til flere ekstrudere samt noget følgeudstyr, som er specifikt tilpasset det produkt, som skal frem stilles. Ekstruderen producerer en sejtflydende, formbar plastmasse, som efterfølgende formes til for eksempel et af ovennævnte produkter, mens følgeudstyret sørger for ensartet kvalitet og afkøling. Beolit 39 fra 1938 var B&O’s bud på fremtidens radio. Designet var inspireret af den nye Buick Y’s bløde kurver.
114
2070097_Plast_Indhold.indd 114
26/03/07 9:52:16
I dag bruges plast ofte til forrammer, bagplader og forskellige indre dele i fjernsyn og højttalerenheder. Også til tandhjul og andre dele, hvor geometrisk præcision er altafgørende, er plasten det foretrukne materiale. I flere højttalere bruges plast på grund af materialets gode akustiske egenskaber. Side om side med de aluminiumsflader, der er B&O’s kende mærke, indgår plast i designet på for eksempel betjenings paneler og tastaturer.
115
2070097_Plast_Indhold.indd 115
26/03/07 9:52:19
116
2070097_Plast_Indhold.indd 116
26/03/07 9:52:19
Monumenter
117
2070097_Plast_Indhold.indd 117
26/03/07 9:52:52
Monumenter Kan man tænke sig noget mere dansk end en bølgende kornmark og et par slanke, hvide møller, der med de snurrende vingers lette elegance forbinder det flade landskab og den blå, blå himmel? Vindmøllerne er en integreret del af det danske landskab på samme måde, som reklamer er en naturlig del af bybilledet. I efteråret 1973 meddelte de arabiske medlemmer af OPEC, at det nu var slut med at sælge olie til vestlige nationer, der havde støttet Israel i krigen mod Egypten. Dermed trak de med ét tæppet væk under den forbrugsfest, som den vestlige verden havde oplevet op gennem 1960’erne, og som i vid udstrækning var baseret på de lave energipriser. Oliekrisen var en realitet. Hr. og fru Danmark trak en gam mel sweater på, skruede ned for varmen i parcelhuset og gjorde cyklen klar til de bilfri søndage, som politikerne så sig nødsaget til at indføre allerede fra november samme år. Politikerne kom på overarbejde – der skulle findes nye løsninger på energiområdet, og det skulle gå stærkt. Det åbenlyse valg hed atomkraft, men den idé faldt ikke i god jord hos danskerne. Allerede i 1974 blev Organisationen til Oplysning om Atomkraft (OOA) dannet, og andre græs rodsbevægelser fulgte i hælene. Antiatomkraftbevægelsens enkle budskab ”Atomkraft? Nej tak” vandt genklang i befolk ningen, og politikere og energiselskaber måtte lede efter
Oliekrisen satte fokus på Danmarks afhængighed af olie og behovet for alternative energikilder. Uddannelseskollektivet Tvind var blandt de første til at eksperimentere med vindmøller.
118
2070097_Plast_Indhold.indd 118
26/03/07 9:53:03
alternativer. Nordsøolie, naturgas, energibesparelser, affalds
konstruktionen end de tidligere møller. I takt med at vingerne
Verdens største vindmølle
forbrænding og vindenergi blev svaret på energispørgsmålet
bliver større, består den tekniske udfordring nemlig især i at
Den foreløbige kulmination på mølleeventyret er historien
– og startskuddet for vindmølleindustrien. I Tvind satte de
kontrollere de rystelser, vingerne påfører mølletårnet, når
om verdens største vindmølle, som står ved Elbens udløb i
sig for at bygge verdens største vindmølle som protest mod
de snurrer, og her er elasticitet og lethed uundværlige egen
Nordtyskland. Møllen er over 120 meter høj, har et vinge
atomkraft og som inspiration for resten af verden. I 1975
skaber.
fang på 126,3 meter og producerer 5 megawatt energi
blev det første spadestik taget, og tre år senere stod møllen
– nok til at forsyne godt 5000 hjem med elektricitet. Hver
klar – 53 meter høj, et vingefang på 54 meter og en kapa citet på 900 kilo-watt. Vindmøllerne – en dansk succes i plast Den specielle forhistorie betød, at initiativerne på vind mølleområdet kom fra en bred gruppe af mennesker fra hele det politiske spektrum – fra græsrødder til højskolefolk og mindre erhvervsvirksomheder. Alle kastede de sig ud i eksperimenter med at bygge vindmøller. Mange møllepionerer startede i bogstaveligste forstand hjemme ved køkkenbordet, og de var ikke sene til at få øjnene op for glasfiberens fortrinligheder til møllevinger. Op gennem 1970’erne blev der eksperimenteret med konstruk tioner og materialer, og ved årtiets udgang kom de første serieproduktioner af vinger og møller. Herfra gik det stærkt. Også i USA havde man fået øjnene op for vindenergiens potentiale, og især det vindblæste Californien var en ivrig aftager af danske møller. Eksporten boomede, og i de tidlige 1980’ere oplevede danske vind møllefabrikanter vækstrater på flere hundrede procent. I 1986 satte en ændring af de californiske skatteregler et brat punktum for det danske eksporteventyr. Vindmølleindustri en fik et ordentligt hak i tuden, og det tog år for branchen at genvinde balancen. I årene efter var det især det lokale danske marked, som drev udviklingen, men siden er lande som Tyskland og Spanien kommet til som vigtige eksport markeder. Siden 1990’erne har især den teknologiske udvikling af sta digt lettere og stærkere plastmaterialer til møllevinger været det, der sendte vindmøllebranchen fremad. Udviklingen af nye former for glas- og kulfibermaterialer betyder, at det har været muligt at fordoble vingernes længde uden at øge vægten, ligesom moderne møller er langt mere elastiske i
Med inspiration i det olympiske motto ”hurtigere, højere, længere” kan historien om vindmøllerne sammenfattes i et ”større, stærkere, lettere”. I slutningen af 1970’erne havde en stor vindmølle en rotationsdiameter på 16 meter og kunne lave 50 kilowatt. Ti år senere var størrelsen fordoblet og kapaciteten øget til 330 kilowatt, og i slutningen af 1990’erne var kapaciteten oppe på 750 kilowatt. I 2005 laver verdens største mølle fem megawatt. Her er det møller på Prince Edward Island, Canada.
119
2070097_Plast_Indhold.indd 119
26/03/07 9:53:13
Der er milevidt fra 1970’ernes enkeltstående møller til nutidens store mølleparker, hvor hundredvis af møller snurrer side om side. Nyeste skud på stammen er de store havmølleparker, som blandt andet kan ses ud for København, ved Vindeby på Tåsinge, Nysted på Lolland og Horns Rev i Vestjylland.
enkelt møllevinge er 61,5 meter lang og består af knap 18 tons glas- og kulfiber. Vingerne er lavet af LM Glasfiber, som er en af verdens førende inden for know-how om komposit ter. Virksomhedens historie afspejler, hvordan mange ved et tilfælde er havnet i glasfiberbranchen. Virksomheden startede i 1940 som møbelfabrik. På et tidspunkt hjalp man de danske fiskeeksportører med at tætne de trækar, fiskene blev opbevaret i, og her stiftede man bekendtskab med et nyt materiale, som kunne bruges til tætning – glasfiberen. Allerede i 1950’erne blev glasfiber et kerneområde for virk somheden i form af blandt andet bassiner til fiskeopdræt og kar til udklækning af fiskeæg – og til campingvogne. Senere kastede man sig over glasfiberbåde, og i 1978 kom møl levinger til. En vindmøllepioner henvendte sig, fordi det blev for omstændeligt med trævinger, og i 1980 blev den første vinge introduceret. Herefter gik det stærkt. Starten af 1980’erne stod i ekspor tens tegn, og op gennem 1990’erne måtte virksomheden udvide med fabrikker i flere lande, blandt andet Spanien, USA og Kina, for at kunne følge med. Tallene taler deres eget tydelige sprog: Vinge nummer 10.000 blev produceret i 1991, vinge nummer 25.000 i 1995, vinge nummer 60.000 i 2001 og vinge nummer 80.000 i 2004. LM Glasfiber har leveret vinger til en tredjedel af verdens vindmøller, og virksomheden har hele tiden været med i front, når det gjaldt de store projekter. I 1991 leverede virksomheden vinger til Vindeby Havmøllepark ved Svend borg, som på det tidspunkt var verdens største. I 2000 blev Middelgrundsprojektet ud for København indviet, ligeledes med møllevinger fra LM Glasfiber. Året efter blev verdens
120
2070097_Plast_Indhold.indd 120
26/03/07 9:53:37
dengang største vindmøllepark indviet i USA – King Moun
blev bygget modeller, klippet fibermåtter og smurt med
en pensel eller sprøjtepistol. Derfor har mange mennesker
tain Wind Farm. Igen var det den danske virksomhed fra
hærdeplast til den store guldmedalje. Indtil 1970’erne var
sat deres præg på materialets historie, navnlig i de tidlige
Lunderskov, der leverede vingerne.
bådindustrien den største bruger af glasfiber, om end der
år. ”Udviklingen har været båret frem af innovative individu
undervejs blev eksperimenteret med andre anvendelsesom
alister. Det har været de enkelte pionerer med den gode
Til lands, til vands og i luften
råder – fra campingvogne og læskure til ovenlysvinduer. En
ide, som har udforsket materialets muligheder,” siger Henrik
– glasfiber gennem 60 år
virksomhed overvejede sågar at lave gravsten og ligkister i
Thorning, som er grundlægger af Fiberline Composites og
Der er milevidt fra de gigantiske møllevinger til kompositin
polyesterbeton, men det blev heldigvis ved overvejelserne.
selv hører til glasfiberindustriens pionerer.
dustriens spæde start. Historien om materialet går tilbage til
I 1970’erne kom vindmøllerne til, og siden 1980’erne har
midten af forrige århundrede, hvor bådebyggere over det gan
de helt domineret kompositindustrien. Foruden møllevinger
Den danske kompositindustri er domineret af fire-fem store
ske land kastede sig over det nye materiale for at skabe både,
bruges komposit blandt andet til sandwich paneler og pro
producenter, foruden en underskov af mindre virksomheder.
der var lettere, mere solide og bestandige end træbåde.
filer til tog, tagkonstruktioner og trapper, og siden 1990’erne
De mange muligheder for at skræddersy materialet til speci
er man også begyndt at bruge glasfiber til større konstruk
fikke formål giver basis for en lang række små virksomheder,
tioner som for eksempel broer.
som leverer specialiserede produkter til andre industrigrene.
USA, men hermed var ideen givet videre til de europæiske
Glasfiber udmærker sig ved at være relativt nemt at gå til.
René Stauning, der er direktør i DIAB Danmark, som er
bådebyggere. I 1950’erne tog eksperimenterne fart – der
Det kræver ingen store og dyre maskiner, blot en spand og
storleverandør af sandwich materialer til kompositindustrien,
Allerede i slutningen af 1930’erne kunne man på en messe i Oslo se verdens første robåd i glasfiber. Båden var lavet i
Danmark er storeksportør af møller og møllevinger i plast. Her en møllevinge fra LM.
121
2070097_Plast_Indhold.indd 121
26/03/07 9:54:15
også kommercialiseringen af gadebilledet. Tidligt fik man
Lysmæssigt er bybilledet derfor langt mere roligt, hvor
øjnene op for plastens gode egenskaber som skiltemateri
farverne domineres af neutral gadebelysning og lys fra bu
ale, og de følgende årtier blev gadebilledet omdannet til et
tikkernes vinduer. Det betyder dog ikke, at gadebilledet er frit
veritabelt lyshav. Banker, supermarkeder og benzinstationer
for reklamer – blot er reklamen flyttet ud på fortovet, hvor
– alle skulle have lysende skilte og et lysbånd i logofarver
de såkaldte A-skilte kan gøre turen ned ad gågaden til en
langs facaden. En tur ned ad hovedgaden i en dansk
munter slalom. Også A-skiltene er i øvrigt lavet af plast.
provinsby i starten af 1970’erne var i sandhed en oplyst fornøjelse, og de lysende reklameskilte i plast kom til at stå
Kæmpereklamer på facader og stilladser er et nyere kapitel
som strålende symboler på det moderne forbrugssamfund.
i reklamens historie, og også her spiller plasten en central rolle. De første facadebannere så dagens lys i midten af
Når kilometer efter kilometer af motorvej forsvinder under køleren, står benzintankenes og fastfoodrestauranternes lysende logoer som fyrtårne, der guider trætte rejsende mod friske forsyninger af brændstof, kaffe eller en hurtig bid mad.
Hen imod slutningen af 1980’erne opstod en æstetisk mod
1990’erne, hvor ny teknologi til at printe i storformat på
bevægelse mod de oplyste facader. Stadsarkitekterne blev
plast revolutionerede plakat- og skiltebranchen. En facade
karrige med tilladelserne til reklameoplyste facader, og flere
reklame på en biograf, som det før havde taget flere uger at
og flere husejere valgte at fritlægge facaderne, så det var
male, kunne nu printes på 20 minutter, og i de følgende år
bygningen, der blev set – ikke reklamerne. Stigende el-priser
vandt udskiftelige plastbannere indpas overalt fra butikker og
gjorde også deres til at mindske lysskiltenes popularitet.
varehuse til erhvervsbygninger.
har været formand for Plastindustriens Kompositsektion i 11 år og medlem af bestyrelsen i dobbelt så lang tid. René Stauning brænder for kompositbranchen, og han ser meget lyst på kompositmaterialernes fremtid. ”I dag har branchen udviklet sig til en betydelig industri, hvor vores produkter anvendes som strukturelle komponenter til tog, person- og lastbiler, militære og civile fartøjer, broer og bygninger, rør og tanke samt vindmøller og en lang række andre sam fundsnyttige produkter,” siger han og tilføjer: ”og så er der masser af anvendelsesområder, som slet ikke er opdyrket endnu. Komposit brager igennem nu, og jeg er overbevist om, at det bliver det 21. århundredes helt store materiale gruppe. Potentialet er enormt!” På gader og stræder Butikker og beværtninger har til alle tider gjort opmærksom på deres eksistens for at tiltrække kunder. I takt med det moderne samfunds fremvækst i 1950’erne intensiveredes
Man fik hurtigt øjnene op for plastens gode egenskaber som skiltemateriale, og i 1960’erne og 1970’erne blev gadebilledet omdannet til et veritabelt lyshav – her Rådhuspladsen i 2007.
122
2070097_Plast_Indhold.indd 122
26/03/07 9:54:43
Skandinaviens første bro af kompositplast blev indviet i 1997 i Kolding. Den 40 meter lange bro er en gang- og cykelbro over jernbanen. Med en vægt på bare 12 tons og en bæreevne på 500 kilo pr. kvadratmeter udgør kompositbroen et let og solidt alternativ til traditionelle bromaterialer som stål, aluminium og beton. Fiberline-broen er en af verdens største broer i komposit – og danske Fiberline Composites er blandt verdens førende, når det gælder udvikling af nye kompositmaterialer til blandt andet brobygning.
En aprilmorgen i år 2000 ventede der de københavnske bilister en overraskelse. I løbet af natten var IBM-bygningen ved Vibenshus Runddel nemlig forvandlet til en 1400 kvadratmeter stor triumfbue med påskriften ”do more”. Kæmpereklamen for American Express vendte op og ned på reklamemarkedet. Med et fik man øjnene op for de uanede muligheder for at udnytte stilladser kreativt og tilføre nye visuelle oplevelser til byens rum.
Med deres store format og ofte iøjefaldende placeringer er stilladsreklamerne det mest markante eksempel på plast reklamer i det offentlige rum. Ofte går reklamerne i dialog med de omkringliggende bygninger og skaber en sammen hæng, der overrasker, underholder eller på anden måde engagerer beskueren og kan få selv forhærdede reklame modstandere til at trække på smilebåndet. I dag kan man fremstille stilladsreklamer på over 2000 kvadratmeter. Det anslås, at der produceres omkring 150.000 kvadratmeter stilladsreklame om året i Danmark. Motiverne printes direkte på plastdugen, som kan modstå vejr og vind.
123
2070097_Plast_Indhold.indd 123
26/03/07 9:54:57
124
2070097_Plast_Indhold.indd 124
26/03/07 9:54:58
Godt pakket ind
125
2070097_Plast_Indhold.indd 125
26/03/07 9:55:07
Godt pakket ind Skovbær fra Sydeuropa, thailandske rejechips og frisk oksekød fra Australien. De danske forbrugere kan i sandhed siges at have hele verden som spisekam mer. En udbygget infrastruktur og gode kølefaciliteter er to hovedelementer i vore dages fødevareforsyning. Emballage er et andet – og her spiller plasten en hovedrolle.
Vi skal ikke mange årtier tilbage, før emballage var en gammel avis omkring silden og et stykke pergament om smørret fra ismejeriet. Nutidens emballage er meget mere end indpakning og tjener en lang række formål. Ud over at beskytte produktet mod snavs og knubs og forhindre lækage til omgivelserne er emballagen med til at sikre produktets holdbarhed, gøre produktet tiltrækkende for kunden og bevare de ønskede egenskaber. Det er emballagen, som holder chipsene sprøde og cornflakesene tørre, bevarer kaffens smag og bøffens friskhed. Inden for de senere år har emballage udviklet sig til en hel videnskab, der finder løsninger på lige så mange forskellige problemer, som der findes produkter. Men som fænomen er emballage ikke noget nyt – tværtimod. For 6.000 år siden ... I Danmark møder vi emballagen for over 6.000 år siden, da vores forfædre forlader tilværelsen som jægere og samlere og begynder at dyrke jorden. Der skal gemmes forråd til vinteren, og potteskårene i museernes montrer er tidligere tiders bidrag til emballagehistorien, side om side med bark, skind og udhulede træbeholdere. Poser og sække i læder har været i brug siden Asterix’ tid, og det var netop de gæve gallere, som opfandt en af emballagehistoriens helt store skikkelser, trætønden, som siden har været brugt til alt fra øl og vin til saltsild og olie. En anden markant skikkelse, konservesdåsen, kan vi takke napoleonskrigene for. Vi skal et stykke op i det 20. århundrede, før plasten holder sit indtog på emballagescenen. Men siden er det så til gengæld gået stærkt. Lynlås-poser, blisterpakninger og fast-foodpakninger, som kan gå direkte fra fryseren og ind i ovnen, er blot nogle få blandt mange eksempler på alsi digheden i den emballage, vi omgiver os med. Inden for de seneste tyve år er der sket en eksplosion i variationen af em
Jolly Cola’en – før plastflaskerne vandt frem.
Sig Jolly til din cola! 1½-liters plastflasken til sodavand kom på gaden i 1992 og blev hurtigt populær hos danskerne, der læskede sig som aldrig før.
126
2070097_Plast_Indhold.indd 126
26/03/07 9:55:13
ballage, således at emballagen i dag er skræddersyet til de
Videnskabens indtog
enkelte produkter og deres behov for blandt andet luft- og
Det var indførelsen af internationale FN-regler – i branchen
lystæthed, kulde- og varmebestandighed samt butikkernes
kaldet UN-reglerne – for transport af farlige stoffer i begyn
ønske om at kunne stable produkterne på en pæn og prak
delsen af 1950’erne, der blev startskuddet til udviklingen
tisk måde. I 2006 emballeres over halvdelen af vores føde
af emballering som en moderne videnskab. Formålet var
varer i plast, og emballage alene tegner sig for ca. 35 procent
at beskytte omgivelserne mod udslip af farlige kemikalier i
af den samlede mængde plast, der bruges i Danmark.
tilfælde af for eksempel lastvognsulykker, og for første gang
Sæbespåner til vasketøj kunne gøres langt mere attraktive, når de blev solgt i en smart plasticpose, som efterfølgende kunne bruges til alt mellem himmel og jord.
Plastemballage kom til at spille en afgørende rolle i de supermarkeder, der dukkede op i bybilledet i midten af 1960’erne. Så kunne de udearbejdende kvinder klare alle indkøb ét sted.
127
2070097_Plast_Indhold.indd 127
26/03/07 9:56:10
men er siden videreudviklet og raffineret. Termoformede bakker, flamingokasser, sprøjtestøbte spande og poser af folie – alt sammen holder det sit indtog i 1960’erne og vinder kraftigt frem i takt med supermarkedernes sejrsgang op gennem 1970’erne. De nye tider stiller nye krav, og det er karakteristisk, at det ikke er de traditionelle emballagefabrikanter, som går i lag med de nye materialer. Det overlader de til den skov af nye pionervirksomheder, som står på spring for at udvikle embal lageløsninger i plastmaterialer, eller til de fødevarevirksom heder, som selv vover at kaste sig ud i emballagefremstilling til eget forbrug. Danmark kommer hurtigt med på emballageområdet og ud vikler en branche, som er stor og stærk i forhold til landets størrelse. Mange af de virksomheder, som efterfølgende dominerede branchen, har rødder tilbage til de første tiår. Virksomheder som Færch Plast, Holmia, Rosti, Raackmann og Superfos bliver alle grundlagt i 1960’erne, mens Joka og Hornbæk Plastindustri går helt tilbage til årene omkring 1950. Panther Plast grundlægges i 1933 under navnet Nordisk Kamfabrik og udvikler sig hurtigt, trods navnet, til en
Emballageområdet blev et af de steder, hvor der blev brugt mest plast allerede i 1960’erne og 1970’erne.
emballagevirksomhed. Dybfrost og plast hånd i hånd! Dybfrosten vandt frem nogenlunde samtidig med plasten og boomede særligt i tresserne. Plasten viste sig som en ideel emballageform til de fødevarer, der skulle en tur i supermarkedets frysedisk.
Termoformning Termoformning er en fremstillingsmetode for produkter af termoplast. Termoplast kan formes ved at tilføre varme i produktionsprocessen. Termoplast forandrer sig ikke kemisk inden for en bred temperaturskala, men kan for
introducerede man videnskabelige tests af emballagers
eksempel, ligesom stearin, smeltes og størknes ved opvarmning og afkøling. Termoformning bruges blandt andet til
styrke og slagfasthed.
fremstilling af skilte, indersiderne af køleskabe, emballagebakker og låg.
Næste store emballagehistoriske begivenhed er super
Sådan foregår termoformning
markedernes fremvækst i midten af 1960’erne. Der er
En plastplade blødgøres ved opvarmning, hvorefter den ved hjælp af trykluft eller vacuum presses til at følge over
økonomisk opsving, forbrugssamfundet er godt på vej, og
fladen af en form. Ved massefremstilling udstanses tilpassede stykker af plastfolie, før stykkerne termoformes.
kvinderne myldrer ud på arbejdsmarkedet, hvilket i sig selv er med til at stimulere en rivende udvikling på fødevareom
En termoformmaskine er uanset maskintype opbygget efter følgende principper: To borde, der kan bevæges imod
rådet. Den øgede – og ændrede – efterspørgsel forenes
hinanden i det vertikale (lodrette) plan og udrustet så der kan fastgøres forme, stempler og lignende. På det ene af
med et væld af nye muligheder på produktsiden, ikke
bordene fastgøres formen, og på det andet fastgøres hjælpeværktøjer som for eksempel overstempler, nedholder og
mindst når det gælder emballage. De fleste af de former
fotocelle. Begge borde er et tilkoblet vakuum-og/eller trykluftssystem.
for plastemballage, vi kender i dag, går tilbage til 1960’erne,
128
2070097_Plast_Indhold.indd 128
26/03/07 9:56:32
Kunst på pose. Gennem snart fyrre år har Irmas bæreposer med kunstmotiver skilt sig ud som en markant og dekorativ form for emballage. I 1970 var supermarkedernes bæreposer gratis. Irma valgte at dekorere deres poser med kunstmotiver for at gøre det legitimt at tage en beskeden betaling for poserne. Konsekvensen var, at færre poser endte som skraldeposer, og at forbrugerne i stedet først brugte dem til andre formål – igen og igen. Her er det kunst af Pernille Koch og Birgitte Boye.
129
2070097_Plast_Indhold.indd 129
28/03/07 13:45:52
”Bittesmå hvide kugler varmes op til godt 100 grader med damp. Kuglerne vokser, ligger og hviler en dags tid og puttes så i forme og varmes atter op. I løbet af kort tid kommer det færdige produkt ud af formen. Alt efter formens facon drysser det ud med dritler, kageforme, juleklokker, pillehylstre, pakkefyld. Blomsterkasser, julekranse, sildekasser, isoleringsmateriale, urtepotter, kasser i alle tænkelige former og størrelser.” Sådan skrev Dagbladet onsdag den 19. maj 1982 i et portræt af Osted-virksomheden Styrolit, grundlagt af fabrikant Povl E. Andersen.
Flamingoer, fiskekasser og kummefrysere
det til emballage, stod materialets fulde potentiale klart. EPS-
statning for trækasser var de nye kasser lette og hygiejniske.
Et af de områder, hvor Danmark har spillet en international
plasten kom tidligt i anvendelse som formstøbt emballage
Samtidig åbnede materialets isolerende egenskaber helt nye
rolle, er inden for udviklingen af emballage i EPS-plast, også
til møbler og er stadig det foretrukne materiale, når tunge
muligheder for eksport af frisk fisk. Det blev med ét muligt
kendt som flamingo. Historien om det lette, hvide materiale
og skrøbelige genstande som sofaborde eller tv-apparater
at sende frisk fisk helt til Italien og andre eksportmarkeder,
går tilbage til de tidlige 1960’ere. Materialet blev oprindeligt
skal pakkes ind. Men da man fandt på at bruge det hvide
som tidligere havde måttet klare sig med frossen fisk. Snart
anvendt til fiskebøjer, men først da man fandt på at bruge
materiale til fiskekasser, kom der fart på udviklingen. Som er-
fik også gartneribranchen øjnene op for den nye type kasser,
130
2070097_Plast_Indhold.indd 130
23/03/07 8:26:15
som dels beskyttede planterne bedre og dels nedbragte
pap og træ. En dag foreslår en salgschef fra en af fryservirk-
transportomkostningerne betydeligt takket være deres lave
somhederne, at man forsøger sig med EPS-plast.
vægt.
Emballage Danskerne bruger i alt 948.870 tons emballage om
”Vi tog udfordringen op og begyndte at lave nogle prototy-
året, hvilket svarer til, at hver enkelt af os – barn
Men den særligt danske historie handler om dybfrysere.
per. Vi lavede prøverne i hånden og kørte så til Egernsund
som voksen – bruger 176 kilo emballage. Embal-
Dybfryseren kommer til i midten af 1960’erne og indtager
Teglværk og lånte deres store krympekabine i nattetimerne
lage repræsenterer med andre ord et væsentligt
hurtigt en vigtig plads i den moderne families opbevaring af
for at få afprøvet produkterne i praksis. Vi kørte fryserne igen-
ressourceforbrug, som imidlertid langt opvejes af
mad. Danmark er i front med en række store fryserprodu-
nem krympekabinen, indtil vi fik en ud, som kunne bruges til
et mindre spild, fordi emballagerne beskytter deres
center, som eksporterer frysere til nær og fjern, emballeret i
noget. Den blev sendt til England, og selvfølgelig fik vi klager
indhold effektivt. Emballagen tilfører os således
over, at der var anvendt en helt ny type emballage. Men det
værdi både ved at gøre produktet tiltrækkende for
blev hurtigt en succes, og der var skabt et godt forretnings-
forbrugeren og ved at beskytte de ressourcer, der
grundlag,” fortæller direktør Stæger Holst, som var en af de
er gået til at fremstille produktet.
første, der kastede sig over EPS-produktionen. Af de 176 kilo emballage pr. dansker er mindre end en femtedel (32 kilo) lavet af plast, mens pap til sammenligning udgør mere end halvdelen (92 kilo). Til gengæld pakker vi mere end halvdelen af alle emballerede produkter ind i plastemballage. Plastens lave vægt sparer derved store energiressourcer under blandt andet transport, når man sammenligner med andre emballagetyper. Tal fra: Emballageforsyningsstatistikken 2004
Dansk Polystyrol Fabrik ved Tuborg Havn var blandt de første producenter af EPS-plader. Som så mange andre nye produkter var EPS-materialet kommet til landet fra USA, hvor direktøren havde stiftet bekendtskab med det på en rejse. Samme rejse bragte ham til Florida, hvor han blev betaget af de yndefulde og lette flamingoer – således inspireret drog han hjem og startede produktion af det materiale, han opkaldte efter de lyserøde fugle. Flamingo er oprindeligt et varemærke, men er med tiden blevet den folkelige betegnelse for selve materialet. I dag bruges i stigende grad den mere korrekte betegnelse EPS-plast, som står for ekspanderet polystyren.
Kommunikerende emballage – et hurtigt blik på flaskerne med de gule låg fortæller os, at vi ikke har at gøre med en læskedrik. Plasten gjorde det desuden muligt at lave børnesikrede låg.
131
2070097_Plast_Indhold.indd 131
23/03/07 8:26:46
Held i uheld
stærkere end som så, og i stedet står man med et låg, hvor
Lag på lag
En anden dansk emballagesucces er Superflex-spanden fra
skørtet kan bukkes op. Det viser sig imidlertid at være ganske
Mange fødevarer fortsætter med at udvikle sig og modnes
Superfos, der kan betegnes som moderen til alle plastspande
smart: Ud over at være nem at lukke igen er spanden også
efter, at de er pakket og sendt til forretningerne. Derfor har
med let aftagelige låg. Som mange andre store opfindelser
nem at åbne i en kontrolleret bevægelse, så man undgår, at
det stor betydning, at de emballeres på en hensigtsmæssig
starter Superflex ved en tilfældighed. Superfos vil udvikle en
malingen, eller hvad der nu er i spanden, sprøjter ud. I de
måde. Emballagen kan på forskellig vis forhale modnings
spand, hvor den nederste del af låget – kaldet skørtet – kan
25 år, Superflex-spanden har været på markedet, har mange
processen, så varen holder længere. Typisk kan det handle
rives af, så låget nemt kan åbnes. Men afrivningsfolden er
andre virksomheder eksperimenteret med spande og bøtter
om at beskytte varen mod ilt eller lys. Og så handler det om
med let aftagelige låg og videreudviklet produktet, så den al-
at gøre emballagen så stærk, at den kan klare mosten under
mindelige forbruger møder lågene på alt fra maling til fetaost
transport og håndtering uden at gå i stykker. Et af de steder,
og kryddersild. Superflex-spanden eksporteres til hele verden,
hvor der er sket den største udvikling, er på folieområdet.
Let, lettere… Superflexspanden er let at åbne og lukke. Og takket være udviklingen inden for plastmaterialer og processer er selve spanden også blevet betydeligt lettere, siden den første gang så dagens lys. Faktisk vejer spanden næsten
og Superfos fremstiller ca. 100 millioner spande af typen om året. Også Panther Plast, Thy Plast og Top Pac fremstiller
Plastfolie har været kendt i Danmark siden 1940’erne, hvor
spande med låg, der er lette af tage af.
det afløste den cellulosebaserede cellofan. Siden dengang
en tredjedel mindre, end den gjorde for 25 år siden – hvilket sparer energi til både produktion og transport. Spanden fra Superfos blev patenteret og er fortsat et af virksomhedens mest solgte produkter.
Der blev taget utraditionelle marketingmetoder i brug, da Superfos i slutningen af 1970’erne lancerede Superflex-spanden. Ved at indsende den slip der fulgte med Kirsten Norholt-reklamen, modtog man en Superflex-spand og et smart sportsur med pung samt en slip, som man kunne give til sin nabo eller venner. Både spande og sportsure kom snart hele Danmark rundt.
Waiting for your ketchup? Alle kender glasflaskens begrænsninger, når det gælder ketchup. Man sidder der og hælder og hælder, først lidt forsigtigt og uden at tage blikket fra flaskens munding, men når der intet sker, bliver man mere resolut i sine bevægelser og giver sig til at dunke flasken i bunden eller ryste den kraftigt. Og lige pludselig – SPLAT! – så har man ketchup ud over hele tallerkenen. Plastflaskerne kan trykkes på maven, så doseringen foregår mere kontrolleret. Og jo bedre flaske, desto renere ketchup. En multilayerflaske med gode barriereegenskaber, der holder ilten langt væk fra tomatsovsen, er den eneste løsning, hvis man vil undgå at fylde ketchuppen med konserveringsmidler.
132
2070097_Plast_Indhold.indd 132
23/03/07 8:27:15
miljømæssigt er der sund fornuft i at tænke i bedre emballering. Den energi, der gik til at fremstille den pågældende plastemballage, var nemlig mindre end den energi, det krævede at transportere de 20 procent bananer, der uemballeret endte som affald, fordi de ikke blev emballeret.
Fastfood eller slowfood? Færdigretter i gourmetkvalitet fylder stadigt mere i køledisken. Emballager, der kan gå direkte i mikroovnen og videre ind på middagsbordet, er med til at give den moderne forbruger varieret mad i en travl hverdag.
har en rivende udvikling fundet sted. I dag kan folier frem-
retter og snacks er et helt kapitel for sig. Et indisk inspireret
stilles og kombineres på utallige måder, så de kan skræd-
måltid, hvor ris, sovs og kød holdes adskilt i en bakke, hvis
dersys til det enkelte produkt. Laminater er betegnelsen for
ene halvdel kan knækkes af og puttes direkte i mikroovnen.
plastemballager, der består af flere lag folie, som sættes
Et bæger yoghurt med sprødt myslidrys i låget og en ske,
sammen for at kombinere en lang række egenskaber. Lidt
der kan klikkes ud af selve emballagen. En tapasanretning,
forenklet kan man sige, at for hvert lag, man tilføjer, tilfører
der er klikket sammen af separate bægre med oliven påfyldt
man en ny egenskab til emballagen. En emballage kan for
i Spanien og feta fra Danmark. Eksemplerne står i kø.
eksempel bestå af et tyndt lag aluminium, som er en effektiv barriere mod ilt og lys. Dernæst et lag papir, som beskytter
Emballage, som bidrager aktivt til at forlænge varens hold-
aluminiummet mod at sprække. Så et lag plast, der kan svej
barhed, er et andet område i vækst. Avancerede plastembal-
ses, så emballagen kan lukkes. Dernæst et yderlag i plast,
lager gør det muligt at kontrollere det mikroklima, produktet
hvorpå emballagens motiv trykkes. Man kan i dag kombi-
befinder sig i inden i emballagen og herigennem forlænge
nere op til fem lag ved laminering (limning) og helt op til ni
varens holdbarhed ud over det sædvanlige. For eksempel
lag ved coekstrudering, hvor de enkelte lag så at sige fødes
kan det lade sig gøre at sænke modningshastigheden for
sammen fra maskinen.
tomater fra ca. to uger til et par måneder ved at pakke tomaterne iltfattigt. Det betyder, at tomaterne vil kunne
Multifunktionalitet, tak!
høstes næsten modne i Sydeuropa og transporteres til
I takt med at mulighederne øges, stiger også vores forvent-
Danmark, hvor forbrugerne så kan købe tomater med langt
ninger til, hvad emballagen skal kunne. Både når det gælder
mere smag i, end vi er vant til i vintersæsonen. Det samme
synlig funktionalitet, og når det gælder mere usynlige forhold
gælder anden frugt og grønt – emballeret under de rigtige
som holdbarhed og kvalitet. Vi ser mange eksempler på
forhold kan holdbarheden forlænges og smagen forbedres.
multifunktionsemballage, der tjener flere formål end blot at beskytte indholdet. Fetabøtter med indbygget si eller
Et forsøg i en supermarkedskæde med bananer indpakket
firkantede spande til maling, så man kan dyppe malerrullen
i plast viste, at det var muligt at reducere tabsprocenten i
direkte i spanden og slipper for at rense malerbakker. Færdig
butikken fra ca. 20 procent til bare en til to procent. Også
Emballage i plast kan have mange egenskaber. Den sikrer tomaterne mod bump og stød under transporten til forretningen og i bæreposen på vej hjem til forbrugeren. Og broccolien får en længere holdbarhed og forbliver mere hygiejnisk i detailhandelen efter adskillige forbrugerhænder har rørt den.
133
2070097_Plast_Indhold.indd 133
23/03/07 8:28:07
Plastemballage sparer energi
den første halvandenliters sodavand på plastflaske, og to år
Mere avancerede produktionsformer og bedre udnyttelse af
senere fulgte halvlitersflasken. På ganske få år kom plast-
materialerne betyder, at man i dag kan lave tyndere folier,
flaskerne til at tegne sig for op imod halvdelen af markedet.
bøtter og flasker end tidligere, uden at emballagerne derved
Mens de små glasflasker handles side om side med plast-
mister styrke. Plastemballagens lave vægt afspejles direkte i
flaskerne, måtte enlitersflaskerne i glas hurtigt vige pladsen
energiregnskabet og er altafgørende, når varer skal transpor-
for de store plastflasker med skruelåg. Skruelåget – og det,
teres langt.
at plastflaskerne ikke kan smadre – har lukket op for flere anvendelsesmuligheder for sodavand, som nu snildt kan
Ser man for eksempel på en lastbil fuld af mineralvand i
tages med i tasken og drikkes i løbet af dagen. Plastflaskerne
glasflasker, udgør flaskerne således næsten halvdelen af
er nemmere at håndtere, og landets cyklister og hundeejere
lastens samlede vægt. Hælder vi i stedet mineralvandet
nyder godt af færre glasskår i dæk og poter. De store flasker
på plastflasker, udgør emballagen kun syv procent af den
og den dermed øgede volumen glæder både forbrugere og
samlede vægt. Her udgør plasten altså et miljøvenligt alter-
producenter, mens smilet er noget stivere hos folkesund-
nativ til glasflaskerne, fordi der kan spares litervis af diesel på
hedens forkæmpere, som må konstatere, at danskerne
varens vej fra producent til forbruger.
drikker læskedrik som aldrig før.
Siden plasten holdt sit indtog på flaskefronten i starten af 1990’erne, har plasten vundet kraftigt terræn. I 1992 kom
Vandflasken er på få år blevet et uundværligt tilbehør til en moderne livsstil. Halvlitersflasken i klar plast sender et signal om sundhed, velvære og overskud til at passe på sig selv og sin krop.
134
2070097_Plast_Indhold.indd 134
23/03/07 8:29:20
Den såkaldte RFID-chip (Radio Frequency Identification-chip) er fremtidens svar på stregkode. Det lille chip fremstilles i 2006 af silicium med en lille metalantenne og bruges til transportemballage. Men der arbejdes på at finde en måde at fremstille den i plast, hvilket åbner muligheden for masseproduktion.
Plast i kompostbunken
vigtigt element er morgendagens svar på stregkoden, den
lage, som er i stand til at kommunikere med køleskabet og
Endnu mere miljøvenligt bliver det, den dag udtjent plast
såkaldte RFID-chip (Radio Frequency Identification-chip).
mikroovnen, eller emballage, der selv fortæller skraldebilen,
emballage kan smides i kompostbunken i baghaven og
Det er en lille chip, som klistres på varen eller bygges ind i
hvordan det skal håndteres efter brug. I praksis vil mang
formulde stille og roligt. Og den dag er måske ikke så fjern
selve emballagen, for eksempel mellem to lag folie. I mod-
lende standarder på området dog nok lægge en dæmper
endda. Flere virksomheder er langt fremme med at udvikle
sætning til stregkoder, som kræver manuel aflæsning med
på udbredelsen af den type science fiction-ideer de første
en bionedbrydelig plasttype baseret på majsstivelse. Endnu
scanner, kan RFID-chippen aflæses på helt op til tre meters
mange år.
er produktet ungt og har visse begrænsninger med hensyn
afstand ved blot at blive kørt gennem en aflæsningsportal.
til for eksempel temperaturbestandighed, men allerede i
Chippen fremstilles i dag af silicium og bruges til transport
Et mere jordnært eksempel på kommunikerende emballage
2006 bruges majsplasten til indpakning af salater og sand-
emballage. Men der arbejdes på at finde en måde at frem-
er den såkaldte temperatursladrehank – en lille temperatur-
wiches. I takt med at jordens olieressourcer forbruges, bliver
stille den i plast, hvilket vil lukke op for masseproduktion i en
måler, som skifter farve, hvis en vare har været udsat for
det mere og mere attraktivt at forske i andre plasttyper som
helt anden skala. Når plastchippen er klar og sidder på hver
temperaturer over den anbefalede opbevaringstemperatur.
for eksempel majsplast. Færch Plast er dén danske virksom-
eneste vare, der produceres, vil det være muligt at følge
En tilsvarende teknik kan bruges til at afsløre, om der er
hed, som er længst fremme på området.
varens vej fra fabrikken til forretningen og videre til forbrug
uønskede bakterier, som for eksempel salmonella, i en vare.
eren og på den måde effektivisere hele forsyningskæden.
Sladrehankene bruges almindeligt i blandt andet England
Science fiction i køledisken
og Frankrig, men indtil videre er den danske detailhandel
Når man taler om fremtidens emballage, er begrebet ’kom-
I teorien er der ubegrænsede muligheder for at putte
munikerende emballage’ ikke til at komme uden om. Et
yderligere data ind i chippen. Man kan tænke sig embal-
skeptisk.
135
2070097_Plast_Indhold.indd 135
23/03/07 8:29:22
Emballage med blindskrift Handicapvenlig emballage. Superfos har i samarbejde med en italiensk mozzarellaproducent og Instituttet for Blinde og Svagsynede udviklet en emballage, der med punktskrift gør det muligt for blinde og svagsynede at læse, hvad indholdet er. Brugen af punktskrift er på hastig fremmarch inden for emballager til medicin, men da teknikken er forholdsvis enkel, vil den sagtens kunne udbredes til også at omfatte dagligvarer.
136
2070097_Plast_Indhold.indd 136
23/03/07 8:29:37
Emballagen skal kunne meget mere end at holde på produktet – den skal også give kunden lyst til at købe produktet.
Emballage i oplevelsessamfundet At emballagen kommunikerer med forbrugeren er derimod ikke noget nyt. Så snart man angiver indholdet uden på emballagen, er der tale om kommunikation, og den form for kommunikation har været kendt siden de gamle egyptere, som emballerede blandt andet medicinalpræparater i hule bambusrør, hvortil der var hæftet en etiket af brændt ler, som angav indhold og brugsanvisning. I de senere år er både omfanget og betydningen af kommunikationen vokset. Emballagen skal både informere – om blandt andet ingredienser, holdbarhed, opbevaring og produktionssted – og reklamere, tiltrække sig kundens opmærksomhed og i sidste ende være med til at sælge varen. I den vestlige verdens forbrugersamfund, hvor der er frit valg på alle hylder mellem lange rækker af mere eller mindre ens produkter, bliver emballagen en decideret konkurrenceparameter. Når indholdet ofte er næsten identisk, bliver det emballagens opgave at signalere ”kvalitet”, ”økologi”, ”tradition” eller ”discount”. Signalværdien afhænger blandt andet af emballagetypen og af emballagens og etikettens design. Opfindelsen af ”inmould labelling” – en teknik, hvor etiketten indstøbes i emballagen under selve støbeprocessen – er en milepæl, når det gælder dekoration af plastemballager. Teknikken giver en flot etiket, der hverken kan rives, kradses eller vaskes af.
Farvestrålende bøtter til is, yoghurt eller fetaost er eksempler på emballage med IML-tryk. Teknikken giver etiketter med høj trykkvalitet og holdbarhed.
137
2070097_Plast_Indhold.indd 137
23/03/07 8:29:53
138
2070097_Plast_Indhold.indd 138
23/03/07 8:29:53
Plast bag kulissen
139
2070097_Plast_Indhold.indd 139
23/03/07 8:30:54
Plast bag kulissen Strygejern, fly, mobiltelefoner, fjernsyn og biler. De apparater, vi omgiver os med, består i vid udstrækning af plast. Udviklingen af stadigt mere raffinerede plastmaterialer gør plasten til et attraktivt alternativ til mange andre materialer. Plastens rige muligheder for præcisionsforarbejdning danner basis for helt nye produkter og egenskaber, og plastens lange march ind på metallets domæne er langt fra tilendebragt. Lige siden plastens tidligste dage har materialet været brugt
I Danmark var komponentindustrien den dominerende
Plast i industrien
til at fremstille komponenter til teknisk og elektrisk udstyr og
plastbranche frem til 1950’erne, hvor der for alvor kom
apparater. Plastens gode isolerende egenskaber gjorde, at
gang i sprøjtestøbning og masseproduktion af blandt andet
Plast spiller en vigtig rolle i industriel produktion
materialet tidligt slog igennem inden for stik, kontakter og
husholdningsartikler og legetøj. Mange af de tidlige plast-
i form af blandt andet maskindele, rør, tandhjul,
andet el-udstyr, ligesom plasten tidligt blev taget i brug til
virksomheder var en blandet landhandel, der producerede
knapper og så videre. En af fordelene er, at maskin
knapper, spoler og tandhjul til maskiner.
alt fra spande og legetøjsbiler til armaturer og tekniske
delene kan fremstilles uhyre præcist med meget enklere midler, end hvis de tilsvarende dele skulle fremstilles i metal. I industrier, hvor der indgår kemiske processer, er der desuden den fordel, at plasten er modstandsdygtig over for mange kemikalier. Endelig er plast væsentligt lettere end metal, hvilket kan være en stor fordel og spare energi i både fremstillings-, transport- og brugsfasen.
Verdens største passagerfly, Airbus 380, ville ikke komme langt, hvis det ikke var for plasten. Styrke og lav vægt har været de styrende kriterier for valget af materialer til alle dele af flyet, og det har ført til, at plast har erstattet metal på en lang række områder. Plasten findes overalt – i vinger, døre, brændstoftanke og airconditioninganlæg. Stærke kompositmaterialer udgør omkring en femtedel af hele flyet, men også andre plastmaterialer er med til at gøre det muligt at fragte op til 800 passagerer de 15.000 kilometer, flyet kan flyve i et stræk. Airbus 380 er i øvrigt ikke alene om at bruge plast. I den globale landsbys travle luftrum gælder det om at spare, hvor spares kan. Plast bruges derfor i stigende grad i alle fly, fordi det reducerer vægten og dermed brændstofforbruget. Det gavner både økonomien og miljøet.
140
2070097_Plast_Indhold.indd 140
23/03/07 8:31:12
Plast i bilen Så meget af din bil er plast!
Jørgen Matzau. Det begyndte med plastkomponenter til en gulvvaskemaskine – Molytex blev hurtigt en af de førende producenter af plastkomponenter.
komponenter. Andre virksomheder valgte fra begyndelsen at
nentvirksomheder og en stor eksportør til det europæiske
specialisere sig inden for komponenter.
marked. Historien fortæller i øvrigt, at den selv samme gulvvaskemaskine i mange år derefter gik under navnet ”Stille
Nylontandhjul og bakkesangerinder
Alfred” – så opgaven må siges at være løst til UG.
Inge og Jørgen Matzau var den dynamiske duo, som sørgede for, at en af landets tidlige komponentvirksom
Til komponentfremstilling bruger man ofte ganske små
heder så dagens lys. Året var 1965. Inge var jurastuderende,
mængder af helt særlige råvarer, som kan være endog
Jørgen en ung, håbefuld ingeniør, og verden lå åben. Jørgen
meget kostbare. Inge Matzau husker engang, firmaet fik
arbejdede i en plastvirksomhed, som solgte halvfabrikata, og
en henvendelse fra postvæsenet, som undrede sig over,
havde allerede et godt øje til plasten og dens muligheder.
hvordan en lille pose på ca. hundrede gram med plast-
På et kundebesøg hos ISS hørte han, at de havde vrøvl
dippedutter kunne have en anført værdi af 70.000 kroner.
med en gulvvaskemaskine, som larmede for meget. Jørgen
Der måtte være skrevet nogle nuller for meget, mente de.
mente, at det kunne løses, hvis man udskiftede maskinens
Men det var der ikke. Dippedutterne var bittesmå bøsninger
metaltandhjul med et tandhjul i plast. Han havde voldsom
fremstillet i en specialplast ved navn Verton, som Molytex
lyst til selv at lave det tandhjul og drøftede ideen med sin
havde fremstillet for en svensk kunde.
forlovede. Inges holdning var klar: ”Vi prøver det! Hvis bare vi kan tjene til livets ophold, er det fint, og ellers tager vi sommerjob på Bakken!” Sådan gik det til, at et nylontandhjul blev begyndelsen på Molytex, som i dag er en af Danmarks førende kompo-
Teknisk avanceret tandhjul fra Molytex.
141
2070097_Plast_Indhold.indd 141
23/03/07 8:32:05
Sprøjtestøbeprocessen Sprøjtestøbning er den mest udbredte fremstillings metode til massefabrikation af plastprodukter. Det er en meget rationel produktionsmetode til produkter med såvel simple som komplekse former. Produkterne spænder fra for eksempel de helt små dele af armbåndsure og høreapparater til havemøbler og kofangere. Ved sprøjtestøbning bruger man som regel termoplast, men metoden og det rette udstyr giver også mulighed for at fremstille produkter i hærdeplast, elastomerer, kompositter og opskummet plast. Sprøjtestøbning har mange positive egenskaber: kort produktionstid, mulighed for komplekse former, stor præcision, god overfladefinish og fuldautomatisering. Første patent på en sprøjtestøbemaskine blev udtaget i USA i 1872, men man skal helt op til slutningen af 1940’erne før man forlod de håndbetjente maskiner og fik et effektivt hydraulisk Plast i rummet! En vigtig del af astronautens dagligdag består i at holde sig i form – for eksempel på en motionscykel med et sæde af specialplast.
På cykeltur i det ydre rum
og sætter sig til tastaturet for at arbejde, surfe eller spille,
Størstedelen af alle komponenter bliver aldrig set af alminde
er både tastaturet, musen, skærmen og selve computeren
lige mennesker. De er gemt væk inde i diverse produkter,
fremstillet i plast.
lukketryk til at støbe med.
apparater og processer, hvor de udfører deres livsopgave i al ubemærkethed. Når man går på politistationen for at få nyt
Får man først øjnene op for de tusindvis af bestanddele,
Komponentindustrien konsolideres
pas, bliver alle informationerne for eksempel lagret i passet
som indgår i vores komplekse, moderne univers, er der
Inden for de senere år har en betydelig konsolidering fundet
ved hjælp af nogle særlige plastkassetter, og når man skruer
næsten ingen grænser for, hvor man støder på plast.
sted i den danske komponentbranche. Lige siden plastens
op for radiatoren, pumpes det varme vand ofte frem ved
Plastens anvendelsesmuligheder rækker i bogstaveligste
barndom har der eksisteret en skov af komponentvirksom-
hjælp af en plastpumpe.
forstand ud over jordens atmosfære. Et af Molytex’ mere
heder, men antallet er faldende. Ikke mindst samlingen af
spektakulære produkter er nemlig et sæde til en motions
en række af branchens gamle, hæderkronede pionervirk-
Men ikke alle komponenter er skjult for det blotte øje. Når
cykel, som skulle monteres i en amerikansk rumraket, så
somheder som Kaiserplast, Sønderborg Plast, Stig Ravn og
ejeren af en folkevogn åbner bildøren og sætter sig ind,
astronauterne kunne holde sig i form på rumrejsen. Sædet
Schrøder-Plast i koncernen SP Group har reduceret antallet
trykker han så at sige Molytex i hånden. Virksomheden har
blev fremstillet i specialplast, som nøje var udvalgt til at
af spillere på banen markant og sat sit præg på branchen.
nemlig gennem mange år produceret dørhåndtag i plast til
kunne klare de særlige forhold i rummet.
Volkswagen-fabrikkerne. Og når man tænder sin computer
142
2070097_Plast_Indhold.indd 142
23/03/07 8:32:09
Schrøder-Plast er en af de virksomheder, som har ladet sig indlemme i SP Group. Virksomheden blev grundlagt i 1963 af Anton Schrøder, og gennem 40 år havde SchrøderPlast status som den danske komponentindustris flagskib. Virksomheden fremstillede sprøjtestøbte komponenter til alt fra pumper, computerdele og højtryksrensere til radioer, fjernsyn og møbler til større danske og udenlandske kunder. Schrøder-Plast satsede benhårdt på kvalitet og var bredt anerkendt i branchen som dér, man gik hen, hvis man virkelig skulle have creme de la creme. Da Anton Schrøder i 1988 trak sig tilbage efter 25 år i spidsen for virksomhed, overlod han chefstolen til sin datter Ulla Schrøder. Hun havde på det tidspunkt været i virksomheden i seks år og havde blandt andet været med til at øge virksomhedens internationale salg, så man foruden nabolandene Tyskland og Sverige nu også kunne tælle USA, England, Frankrig og Australien blandt kunderne.
Kontakter er meget mere end sorte og grå standardprodukter. Lauritz Knudsen producerer Fuga-kontakter i alle regnbuens farver.
Op gennem 1990’erne intensiveredes konkurrencen
resultat går en længere udviklingsproces med fremstilling af
inden for sprøjtestøbning, og i 2003 valgte bestyrelsen for
værktøjer og afprøvning og udvælgelse af råvarer.
Schrøder-Plast at sælge virksomheden. ”Set med danske øjne var firmaet stort med 200 ansatte, men for de store
En tilsvarende udvikling sker i mange virksomheder, man
multinationale virksomheder, som skulle afgive store ordrer,
ikke umiddelbart forbinder med plastfremstilling, men som
var vi ikke store. Derfor var det en god idé at komme sam-
har en egenproduktion af plast. En af de virksomheder, der
men med andre sprøjtestøbefirmaer for på den måde at
konstant søger optimale komponentløsninger, er Grundfos,
blive mere konkurrencedygtige,” siger Ulla Schrøder.
som udvikler sine egne komponenter til virksomhedens pumper. Netop Grundfos’ stræben efter optimale løsninger
Uden plast – ingen mobil. Når telefoner og andre mobile enheder kan gøres stadigt mindre, men stadigt mere avancerede, skyldes det blandt andet plasten. De bittesmå elektroniske kredsløb, der udgør apparaternes hjerne og hjerte, støbes nemlig ind i selve tele fonens plastskal. Det sparer plads og vægt – og bringer dermed tidens kommunikationsudstyr ned i lommeformat.
Fri formgivning – flere muligheder
har ført til, at virksomheden har en betydelig plastproduk-
Udfordringen for komponentproducenter består i hele tiden
tion. Plasten giver nemlig mulighed for, at man ved hen-
at finde nye områder, hvor plasten kan erstatte andre ma-
sigtsmæssigt design ofte kan integrere mange funktioner i
terialer, typisk metal. I princippet er opgaven taknemmelig,
det samme emne. Dette kan udnyttes, når styktallet er stort
fordi det ofte viser sig, at plast løser opgaven både bedre
nok til at retfærdiggøre investeringer i maskiner og værktøjer.
og billigere end alternativerne, men forud for det vellykkede
143
2070097_Plast_Indhold.indd 143
23/03/07 8:32:15
der anvendes plastemner, som i perioder kommer op på temperaturer helt op til 80 grader. Grundfos har derfor selv været nødt til at udvikle dimensioneringsgrundlaget for de anvendte plastmaterialer med den konsekvens, at Grundfos ligger inde med en international spidskompetence på området. Brugen af plast har i Grundfos været konstant stigende siden starten, og virksomheden har siden 1989 udbygget sine to plaststøbefabrikker. Grundfos har ligeledes selv en omfattende produktion af værktøjer, som med årene har medført en betydelig kompetence også på dette område. Plast gør en forskel Det er plastens mange gode egenskaber – for eksempel slagfasthed, stivhed, brandresistens og varmebestandighed – der gør den egnet til mange slags komponenter. De store internationale virksomheder, der fremstiller plastråvarer, er altid i færd med at forbedre og videreudvikle plastmaterialerne, ligesom der hele tiden udvikles nye plasttyper med specielle egenskaber.
Plastrør, kabler og ledninger er ofte usynlige, men er med til at skabe grundlaget for komfort i moderne hjem.
Grundfos er blandt verdens førende producenter af pumper
bruge plast til fremstillingen og dermed udnytte plastens
til blandt andet opvarmning, vandforsyning og spildevands
muligheder for på en økonomisk forsvarlig måde at integrere
håndtering. Et eksempel på udnyttelsen af plast – eller
mange funktioner i et og samme emne. Pumpehusene i sig
polymerkomposit, som Grundfos benævner det – er kon-
selv blev ikke billigere ved skiftet fra støbejern, men fordi
vertering af pumpehuse fra støbejern til plast i cirkulations
man kunne integrere flere funktioner, betød materialeskiftet
pumper til centralvarme.
alligevel, at kunden kunne bygge en billigere kedel.
I 1980’erne begyndte kedelindustrien at lave færdige
Det specielle ved at konstruere i plast er, at plasten – i
kedelunits indeholdende pumper. Det medførte en række
modsætning til støbejern – også skal dimensioneres for
kravændringer, som gjorde, at Grundfos fik mulighed for at
termisk nedbrydning af varmt vand. Til pumpehusene skal
Grundfos er en af verdens førende producenter af pumper til blandt andet opvarmning, vandforsyning og spildevands håndtering. Størstedelen af pumpen udgøres af plast.
144
2070097_Plast_Indhold.indd 144
23/03/07 8:32:49
Men også på forarbejdningssiden sker der hele tiden noget.
Når de færdige emner forlader maskinen, skal de håndteres
med udgangspunkt i kundens – altså plastvirksomhedens
Plastens allermest karakteristiske egenskab er dens uover-
så præcist, at menneskehænder kommer til kort. Emnerne
– ønsker om bestemte materialeegenskaber. En anden
trufne fleksibilitet, når det gælder forarbejdning og form-
er så lette, at den statiske elektricitet får dem til at klæbe til
vigtig drivkraft er de mange nye normer og standarder, der
givning. Plastprodukter kan fremstilles på mange forskellige
støbeformen, så den videre håndtering foregår fuldautoma-
løbende indføres på snart sagt alle produktområder, og
måder, ved hjælp af mange forskellige teknikker, og med
tisk ved hjælp af robotter, der pakker emnerne, så de er klar
som for eksempel kan betyde, at et materiale, der bruges
til historien om plastens fri formgivning hører også mulig
til montering.
til elektriske produkter, skal have forbedret sine isolerende
hederne for præcisionsforarbejdning af endog meget små
egenskaber.
komponenter – muligheder, som blandt andre høreapparat-
Skræddersyet plast
virksomheden Oticon nyder godt af.
Der findes mange forskellige plasttyper med hver deres
Når det gælder konstruktionsplast, eller ’engineering plast’,
egenskaber, som er baseret på materialets kemiske sam-
som det ofte kaldes, er et detaljeret kendskab til de mange
Småt er godt
mensætning. Hver enkelt plasttype findes desuden i mange
tekniske standarder for produkterne et must for råvarepro-
0,021 gram. Så lidt vejer det filter, som forhindrer ørevoksen
forskellige varianter, som afhænger af blandingsforholdet
ducenten. De store krav til teknisk forståelse resulterer ofte
i at trænge ind i hr. Jensens høreapparat og få fuglekvid-
mellem de forskellige indholdsstoffer. Endelig kan man ved
i meget langvarige kundeforhold – ofte er det den samme
deren til at forstumme. Voksfiltrene fremstilles af plast ved
hjælp af tilsætningsstoffer tilføre plasten en række specifikke
råvareproducent, som har været med i udviklingen af materi-
hjælp af en teknik, der kaldes mikrosprøjtestøbning. At frem-
egenskaber og for eksempel gøre det hårdere, blødere eller
alet, der leverer råvaren, lige så længe produktet produceres.
bringe noget så småt, der samtidig skal være fuldstændig
mere slagfast. Og man kan ved hjælp af farvestoffer give
præcist, kræver helt særlige instrumenter og teknikker. Først
sit plastmateriale lige den farve, man ønsker. Tilsætningen
og fremmest skal værktøjerne være 100 procent nøjagtige,
af farvestoffer og lignende foregår som regel som et led i
hvilket igen stiller store krav til værktøjsfremstillingen. Eksem-
produktionen på den enkelte plastvirksomhed, mens selve
pelvis er den tråd, der bruges til at frembringe det hulrum,
basisråvaren købes færdig af en råvareproducent.
de sprøjtestøbte emner støbes i, 30 µ tykt – hvilket svarer til mindre end en tredje-del af en hårsbred. I selve støbepro
Udviklingen af nye plastmaterialer foregår hos de store,
cessen kræves desuden et ekstra højt tryk for at sikre, at der
udenlandske råvareproducenter. Ofte foregår udviklingen
ikke opstår den mindste ujævnhed, når plasten køler ned.
som en dialog mellem råvareproducenten og kunden
Takket være moderne teknologi samt plasten og dens muligheder for præcisionsforarbejdning kan høreapparatbrugere verden over glæde sig over nutidens bittesmå og diskrete høreapparater. Her er det høreapparater fra den danske virksomhed Oticon – fra det tidlige 1900-tals store apparater til nutidens næsten usynlige og innovative apparater.
145
2070097_Plast_Indhold.indd 145
23/03/07 8:32:51
146
2070097_Plast_Indhold.indd 146
23/03/07 8:32:54
Uden mennesker – ingen plast
147
2070097_Plast_Indhold.indd 147
23/03/07 8:33:25
Uden mennesker – ingen plast Så enkelt kan det siges! Plasten som materiale opstår ikke af sig selv i naturen, men fremstilles ved kemiske processer i store anlæg. Og plastindustrien – med alle dens virksomheder og tusindvis af vidt forskellige produkter – er et resultat af mange menneskers nysgerrighed, foretagsomhed og iderigdom. Bag de fleste af landets mange plastvirksomheder gemmer
Pionererne – den første generation af plastfabrikanter
været med til at sikre, at store dele af den danske plastin-
der sig en historie om et menneske med en god ide, som
– var i vid udstrækning overladt til at hente viden om det
dustri står godt rustet til fremtiden.
med masser af knofedt og en vis portion held formåede
nye materiale fra udlandet, enten gennem tidsskrifter eller
at stable en virksomhed på benene og få den til at vokse.
ved at rejse ud og tale med råvareproducenter og virksom
I dette kapitel tager vi et dyk ned i den fascinerende men-
Nogle blev drevet af ren og skær opfindertrang, for andre var
heder. Næste generation var noget bedre stillet og havde
neskemængde, som udgør den danske plastindustri. Vi
det begejstringen over det forunderlige materiale, plasten,
et dansk fundament af viden at bygge på – en viden, som
kaster et blik på nogle af de skikkelser, som har været med
der var drivkraften. Atter andre var fra naturens hånd udsty-
ikke sjældent gik i arv fra en grundlægger til hans søn eller
til at forme industrien og præge dens virksomheder og fore-
ret med en fænomenal forretningssans og kunne have haft
datter. Siden hen er der kommet gang i plastuddannelserne.
ninger, eller som på anden måde har sat deres fingeraftryk
succes på ethvert område, men blev plastproducenter mere
Branchen som helhed har gennemgået en professionalise
på den danske plastindustri.
eller mindre ved en tilfældighed.
ring, som har taget toppen af de vildeste eksperimenter og
148
2070097_Plast_Indhold.indd 148
23/03/07 8:33:34
149
2070097_Plast_Indhold.indd 149
23/03/07 8:34:34
Pioner i bakelit og plast En af de store skikkelser i den tidlige danske plastindustri var en farverig herre ved navn Marius Mulvad. Med en veludviklet forretningssans og en skarp næse for tidens tendenser blev han en af de første danskere, der vovede sig ud i bakelitproduktion.
I 1907 grundlagde Marius Mulvad sammen med A.
bruges til elektrisk udstyr. Mulvad blev begejstret for ma-
beteknikken var ved at vinde indpas – konstruerede Mulvad
Thychsen firmaet Thychsen og Mulvad, som blandt andet
terialet og dets mange anvendelsesmuligheder, så da han
også sin egen sprøjtestøbemaskine, ligesom han på et
fremstillede instrumenter og elektrisk udstyr. Virksomheden
atter vendte næsen mod Danmark, var det med et komplet
tidspunkt, hvor det kneb med råvareforsyningerne, startede
producerede desuden taxametre og havde i praksis mo-
bakelitpresseanlæg i bagagen.
sit eget bakelitkogeri.
De første bakelitprodukter fra Mulvads hånd var isolerings-
Umiddelbart efter anden verdenskrig satte Marius Mulvad
materialer og dele til telefoner. Sidstnævnte var resultater
atter kurs mod Amerika. På denne rejse lærte han de nye
af et samarbejde med telefonfabrikken Automatic og nogle
plastmaterialer at kende, og endnu engang vendte han
ingeniører fra KTAS. Men Mulvads opfinderlyst begrænsede
inspireret hjem. Han kastede sig ivrigt over sprøjtestøbning,
sig ikke til nye produkter. Der gik ikke længe, før han kastede
som hurtigt blev virksomhedens kerneområde – og var det
sig ud i at fremstille sine egne bakelitpressere, og på et tids
frem til Marius Mulvads død i 1968. Virksomheden over-
punkt rummede fabrikkens maskinpark ikke mindre end 30
levede ikke sin grundlægger med mange år, men blev i
selvkonstruerede maskiner. Senere – i 1949, da sprøjtestø-
1972 overtaget af E. Orth – dem med skraldespanden.
nopol på området. Men det var ikke nok for den entreprenante Mulvad.
Danmarks første plastfabrikant, Marius Mulvad, havde en formidabel evne til at læse tidsånden og kunne lide at være først med det nye. Han indledte sin karriere med at fabrikere taxametre.
I 1919 rejste han til USA, hvor han tilbragte flere måneder som gæst på Weston Electrics fabrikker. Her stiftede han bekendtskab med bakelitten og lærte, hvordan den kunne
Marius Mulvad var en af de første danskere, der kastede sig over plastproduktion. Han etablerede sig i et industrikvater på Amager.
150
2070097_Plast_Indhold.indd 150
23/03/07 8:35:06
Forretningstalent med næse for plast En af de skikkelser, der rager op i landskabet, når man lader blikket glide hen over den tidlige plastindustri, er grundlæggeren af Dansk Kunststof Industri (DKI), Hans Nielsen – også kendt som Kong Hans. Ikke alene var han både høj af statur og særdeles karismatisk, Hans Nielsen var også et forretningstalent ud over det sædvanlige. Han var udstyret med en særdeles veludviklet fornemmelse for, hvornår en ny teknologi eller et nyt produkt havde kommercielt potentiale. De hvide plaststænger, Hans Nielsen brugte som udgangspunkt for sit første produkt – et lille håndspejl – var i virkeligheden de afskårne kanter fra vakuumformede cockpits til fly.
Hans Nielsen gik til indkøbschefen for Illum, en driftig herre
og efterhånden som virksomheden voksede, flyttede den til
som dagligt mærkede kundernes købelyst efter de trange
større og større lokaler. DKI drives i begyndelsen af det ny
krigsår. Hans Nielsen fornemmede den andens begejstring
årtusinde af Hans Nielsens fire sønner og beskæftiger over
og lagde en hurtig tyver oven i den salgspris på syv kroner,
200 medarbejdere.
Som søn af en orlogskaptajn og en rullekone voksede Hans
han oprindeligt havde regnet sig frem til. Når han siden
Nielsen op i Nyboder og blev senere udlært som isenkræm-
fortalte historien blev den bratte prisstigning tilskrevet en
mer i Louis Poulsen hos ingen ringere end den kultur-
fortalelse, men iagttagere mener at have set et lunt glimt i
radikale lysmester Poul Henningsen. Det store udland trak
forretningsmandens øje. Hvorom alting er, gik Hans Nielsen
i Hans Nielsen, så da han var udlært, drog han til Tyskland,
fra Illum med en bestilling på 4000 spejle til 27 kroner.
hvor han arbejdede som isenkræmmer indtil 1933. Så kom
De skulle være klar til julehandlen, så det var bare med at
Hitler til magten, og Nielsen fik nok. Han rejste videre til
komme i gang.
England, hvor han tilbragte nogle år med blandt andet at videreuddanne sig inden for regnskab og revision.
Gode forbindelser Hans Nielsen var ikke ene om at have let ved at slippe af
De sprogkundskaber, Hans Nielsen erhvervede sig under
med sine varer. Efterspørgslen efter varer var stor efter de
sine udlandsophold, skulle komme til at spille en ganske
mange magre år, og producenternes alvorligste udfordring
særlig rolle siden hen. Hans Nielsen holdt nemlig af at
bestod i at skaffe importtilladelse til de råvarer og halv-
læse og tilbragte enhver ledig stund med næsen begravet
fabrikata, de skulle bruge i produktionen. Og her var Hans
i udenlandske fagblade og tekniske tidsskrifter. Og det var
Nielsen heldigere end de fleste. Han havde nemlig tidligere
netop gennem et af disse blade, at han første gang stiftede
– i krigens sidste år – arbejdet som revisor i Varedirektoratet,
bekendtskab med det materiale, som skulle blive hans
hvilket betød at han havde gode kontakter, der sikrede, at
fremtid.
hans bestillinger altid gik hurtigt igennem. I 1947 købte han sin første sprøjtestøbemaskine, og herefter
Velbetalt fortalelse
gik det stærkt. Legetøjet og galanterivarerne, som fyldte godt
I 1946 stødte han på en annonce fra den engelske
op i produktporteføljerne hos de fleste af datidens plastvirk-
kemikoncern ICI, som averterede vareprøver på materi-
somheder, blev lagt på hylden. Fra nu af ville Hans Nielsen
alet ”perspex”, hvilket var ICIs handelsnavn for akryl. Hans
fokusere på industrielle komponenter – en specialisering,
Nielsen var fyr og flamme og stod snart med en stak plast
DKI har bevaret den dag i dag.
stænger i hånden. Han tog straks fat på eksperimenterne hjemme i køkkenet, og der gik ikke længe, før det første
Over de følgende årtier opbyggede Kong Hans sit kongerige
produkt så dagens lys: et fint hvidt håndspejl fremstillet af
støt og roligt. Nye produktionsmetoder som blandt andet
en bukket akrylstang monteret omkring et rundt spejl.
vakuumformning, glasfiber og senere ekstrudering kom til,
Kong Hans – Hans Nielsen (1913-1994) fra DKI Plast.
151
2070097_Plast_Indhold.indd 151
23/03/07 8:35:41
En produktide helt i vinkel Millioner af skolebørn over hele verden er vokset op med linealer og tegnetrekanter af mærket Linex. Men det er de færreste, der er klar over, at de går rundt med et stykke arvegods fra den tidlige danske plasthistorie i penalhuset.
Historien om Linex tager sin begyndelse i 1920’erne, da en
lange cykeltur ud til Thingvalla Allé på Amager spekulerer
ung mand ved navn Frede Duelund Nielsen er i gang med
Frede Duelund Nielsen på, om det mon ikke ville være
at uddanne sig til ingeniør ved Polyteknisk Læreanstalt. Ud
meget lettere selv at fremstille linealerne.
over den tekniske interesse, der har bragt ham til Polyteknisk Læreanstalt, er Duelund Nielsen udstyret med både opfind
At erhverve en hel celluloidplade kræver dog en betragtelig
somhed og forretningssans.
investering på 64,65 kroner, så Frede Duelund Nielsen køber først en enkelt lineal, hvoraf han kan fremstille sin
Studierne ved Polyteknisk Læreanstalt kræver en række
første prototype. Han ridser den ønskede form i celluloiden
obligatoriske hjælpemidler, herunder to kurvelinealer
efter en model og benytter sig af materialets evne til at
– linealer, som bruges til at tegne ’tilfældige’ kurver. Disse
knække langs en ridse, selv når ridsen er krum. Tilbage er
forhandles kun hos modellør Dørge på Amager, og på den
blot at slibe brudfladerne med fil og smergellærred, så står han med en fin kurvelineal i hånden. Allerede samme år begynder han at sælge linealerne til sine medstuderende, og de følgende sommerferier tilbringer Frede Duelund Nielsen i lysthuset hos sine forældre i Toksværd ved Næstved, hvor han ridser, filer og sliber, for at have varerne klar til højsæsonen ved studiestart i september. En plastvirksomhed fødes Den lille forretning går godt, og i 1936 starter han sit eget firma i en kælder i Vanløse. Efter få år bliver pladsen i kælderen for trang, og virksomheden flytter til Rødovre.
Produktblad for hatching apparatus 1961.
Produktsortimentet omfatter nu en hel serie tegnered skaber, og celluloiden har fået selskab af et ’rigtigt’ plast materiale, akryl. dermed en af de få danske virksomheder, som har klaret Gennem de første mange år bliver alle produkterne frem
overgangen fra celluloid til plast.
stillet manuelt ved, at man ridser den ønskede figur på
Til sin død i 1965 er Frede Duelund Nielsen den bærende kraft i Linex’ produktudvikling. Her ses han med sit skraverapparat fra 1961.
celluloidpladen med en ridsenål, hvorefter man skærer og
Det er kærligheden til det tekniske, der driver Frede Duelund
filer, indtil man står med figuren i hånden. Det er en tids
Nielsen. Avanceret tegneudstyr til enhver tænkelig tegne- og
krævende proces, som først for alvor bliver lagt på hylden
måleopgave strømmer fra hans hånd, og han har altid en
i 1951, da Duelund Nielsen anskaffer en sprøjtestøbe
blok og en blyant liggende på natbordet for straks at kunne
maskine. Herefter bliver Linex en ren plastvirksomhed og er
notere en ide, når den dukker op.
152
2070097_Plast_Indhold.indd 152
28/03/07 14:36:53
Med kufferten fuld af kjoler Da Ines Aagaard Pedersen giftede sig med sit hjertes udkårne, anede hun ikke, at hun en dag skulle komme til at rejse verden rundt og repræsentere den virksomhed, som fulgte med i købet.
ningsrejser. Men da hendes mand pludseligt døde under
op på hotelværelset for at skifte, fordi man fandt min kjole
en forretningsrejse i Indien, så hun ikke anden udvej end at
for nedringet. Men vi havde et fint forhold og bevarede
træde ind i ledelsen og overtage en stor del af mandens ar-
kontakten gennem mange år.”
bejdsopgaver, indtil en mere langsigtet løsning kunne findes. Navnlig var det vigtigt at pleje kontakten til kunder verden
Ines blev ved roret i fire år, før det lykkedes at finde en
over, så årene der fulgte bød på en heftig rejseaktivitet.
egnet direktør til at drive virksomheden videre.
Ines husker blandt andet mødet med den pakistanske agent, Mr. Shamsi. ”Dengang kendte man ikke meget til den muslimske verden. Jeg kom vældig godt ud af det med Mr. Shamsi, som viste mig rundt – altid med chaufføren som anstandsdame. Vi havde mange fine samtaler, blandt andet om de kulturelle forskelle mellem Europa og Pakistan. Jeg kan huske, at han mente, at de europæiske kvinder var ”shameless”, når de solbadede i små bikinier, hvortil jeg svarede: ”They cannot show more than Allah has created.” Den tyggede han længe på. Jeg husker også, at jeg konsekvent tog mine tækkeligste kjoler på til forretningsmid dage, men det skete mere end én gang, at jeg blev sendt
Ines Aagaard Pedersen overtog virksomheden Linex efter sin mands død.
Som 21-årig giftede Ines Aagaard Pedersen sig med den 32 år ældre Frede Duelund Nielsen. Med det nye efternavn fulgte også et mangeårigt tæt samliv med virksomheden Linex, som var hendes mands skaberværk og stolthed. Så længe Duelund Nielsen levede, begrænsede Ines’ direkte involvering i virksomheden sig til repræsentation ved for-
Årene efter hendes mands død bød på en heftig rejseaktivitet for Ines Aagaard Pedersen,
retningsmiddage ude og hjemme, messebesøg og forret-
som kastede sig ud i opgaven med at pleje virksomhedens internationale netværk.
153
2070097_Plast_Indhold.indd 153
23/03/07 8:36:22
Vilje til viden Da Helsingør Teknikum i slutningen af 1960’erne besluttede at oprette en plastuddannelse, kunne man ikke have fundet en bedre mand til opgaven end Søren Juncher. Med en ildsjæl, der brændte for både plast, uddannelse og netværksdannelse, har han givet hundredvis af plastingeniører en inspirerende start på livet med plast. Lige siden han var dreng, drømte Søren Juncher om at blive
færdige kandidater kunne mødes og drøfte faglige emner
lærer. At han skulle blive den, der satte plast på skoleske-
under afslappede sociale former. Længe før netværkssam-
maet for hundredvis af ingeniører, havde han dog næppe
fundet havde Søren Juncher blik for betydningen af at bygge
forestillet sig. Men da han i 1969 fik til opgave at oprette en
bro mellem studiet og den virkelige verden udenfor.
hovedfagslinje i plast på Helsingør Teknikum, blev det en opgave, der kom til at fylde hans tilværelse gennem mere
I samme åndedrag indførte Juncher en fast foredragsefter-
end tre årtier.
middag med en gæst udefra. Hver onsdag kom en ekstern foredragsholder, for eksempel en råvareleverandør, maskin-
Vejen til teknikum havde været alt andet end snorlige – efter
fabrikant eller en ansat i en plastvirksomhed, og fortalte om
skolen stod Søren Juncher i lære som elektriker, og herefter
en reel problemstilling fra den virkelige verden. Case-baseret
arbejdede han en årrække som både elektriker og maskin
undervisning, med andre ord. At onsdag samtidig var dagen,
arbejder for at spare sammen til at kunne læse videre ved
hvor de studerende holdt kagebagningskonkurrence – og
Københavns Teknikum. Han blev færdig som ingeniør i
at dagens foredragsholder var selvskrevet som dommer
1955 og kom ud på arbejdsmarkedet i netop de år, da
– bidrog kun yderligere til den gode stemning, der herskede
plasten var ved at vinde indpas i Danmark. Der fandtes ikke
mellem uddannelsen og industrien. Det kom de studerende
mange oplysninger om de nye materialer, og det pirrede
til gode i form af blandt andet adgang til maskiner og råvarer.
Søren Junchers nysgerrighed. Han greb enhver lejlighed til at blive klogere på plasten. De praktiske erfaringer, han gjorde sig via sit arbejde som udviklingsingeniør og tegnestuechef
Søren Juncher fulgte med, da Helsingør Teknikum blev lagt Søren Juncher modtog Plastprisen i 1989.
sammen med Danmarks Tekniske Højskole og blev til Dan-
hos Lauritz Knudsen og Flamingo Industri, supplerede han
marks Tekniske Universitet (DTU) i 1994, og han fortsatte sit
med kurser på Teknologisk Institut. Så da Helsingør Tekni-
virke på DTU, til han gik på pension i 1995.
kum på opfordring fra studerende, der gerne ville vide noget
når det gjaldt netværksdannelse. I bestræbelserne på at
mere om plast, valgte at oprette en hovedfagslinje, var
udbrede kendskabet til plastuddannelsen stiftede han fore-
Juncher den helt rette mand til jobbet.
ningen PIFHT – Plast Ingeniører fra Helsingør Teknikum – et forum, hvor studerende og
Udfordringer var der nok af. Der fandtes ingen undervis ningsmaterialer, ingen maskiner, ingen laboratoriefaciliteter – og ingen penge til at købe nogen af delene. Så det første materiale, de studerende fik i hænderne, var glasfiber – for
Mange gode kontakter blev knyttet mellem de stu
en spand og en kost kunne der da blive råd til.
derende og den danske plastindustri, når foreningen af Plast Ingeniører Fra Helsingør Teknikum, PIFHT, mødtes fire gange årligt for sammen at fordybe sig i tidens hotte plastemner. Søren Juncher nåede at være med til at arrangere knap 100 af disse møder, før han gik på pension.
Industrikontakt og netværk Søren Juncher brændte ikke alene for plasten og dens mange muligheder – han var også langt forud for sin tid,
154
2070097_Plast_Indhold.indd 154
23/03/07 8:36:38
Fabrikanten fra Holstebro En tobaksproducent med næse for produktudvikling og seks gamle plastmaskiner. Sådan begyndte det, der en dag skulle blive en af Danmarks førende emballagevirksomheder – Færch Plast.
termoformning af plast, som er til salg hos en konkursramt
get kaffe til natholdet, der stimler sammen i pausen og luner
plastvirksomhed. Der er fremtid i plastemballage, siger
fingrene på de hvide plastbægre.
vennen, og Jørgen Færch vurderer, at emballageproduktion minder tilstrækkeligt om tobaksproduktion til, at han vil
Danskernes kaffetørst bliver således den direkte årsag til, at
kunne udrette noget på området.
Færch vælger at investere i et par folieekstrudere, så man nu bliver selvforsynende med folie til videre forarbejdning af
Der stod respekt om fabrikanten, som i løbet af 26 år fik opbygget en af Danmarks førende plastvirksomheder, Færch Plast. Til venstre datteren Lone Færch. Til højre ses Jørgen Færch.
Det er vigtigt for ham, at det nye forretningsområde
bægre og anden emballage. Herfra går det stærkt, og i 1973
også drejer sig om varer, som bliver distribueret gennem
tager også eksportdelen fart, takket være et godt samarbejde
detailhandlen og forbrugt med det samme. Her er han på
med en engelsk agent og virksomheden George Harrison Ltd.
hjemmebane – han kender produkternes vej fra fabrik til forHistorien om Færch Plast, som er en af Danmarks og Euro-
bruger. Ja, selv maskinerne og selve fabrikationen minder for
På sine mange Englandsrejser ynder Jørgen Færch at gå i
pas førende producenter af plastemballage, går helt tilbage
så vidt om cigaretfremstilling. Så han slår til, køber maskiner
supermarkeder og studere emballage, og historien fortæller,
til 1869. Her grundlægges nemlig R. Færch’s Cigar- og
ne, stiller dem op i et hjørne af tobaksfabrikken og tager fat
at han ikke så få gange har måttet forklare sig over for mis-
Tobaksfabrikker A/S i Holstebro. Tobaksforretningen går godt,
på at fremstille kødbakker, godt hjulpet af et par medarbej-
tænksomme butiksbestyrere, der ikke kunne begribe, hvorfor
og små hundrede år senere, i 1961, fusionerer virksom
dere, han har taget med sig fra tobaksfabrikken.
den pæne herre stod og vendte og drejede varerne, kiggede
heden med to andre tobaksvirksomheder, og Skandinavisk
bakkerne efter i bunden og holdt dem op mod lyset.
Tobakskompagni er født. Otte år senere beslutter ejerfamili-
Kaffetørst og gode ideer
erne at trække sig ud af kompagniets daglige ledelse og
Snart vælger Færch at udvide produktsortimentet til også
Jørgen Færch er brændende optaget af produktudvikling, og
hellige sig andre sysler.
at omfatte drikkebægre i plast, og det skal vise sig at være
virksomheden vokser støt. I 1985 fylder Jørgen Færch 60 år
en heldig beslutning. Fænomenet medarbejderpleje er
og vælger at gribe lejligheden til at overlade direktørstolen til
Her møder vi Jørgen Færch, oldebarn af den ærværdige
nyligt importeret fra USA, og rundt om i industrisamfundets
sin efterfølger, Heinrich Küsch. På det tidspunkt tæller medar-
Rasmus Færch. Jørgen Færch er på det tidspunkt i starten
mange kantiner sørger de nye kaffeautomater for friskbryg
bejderstaben ca. 90 mand, et tal der i 2006 er vokset til 480.
af 40’erne og skal nu finde på noget at bruge sin energi og virketrang til – og investere sine penge i. I bagagen har han en handelsuddannelse og en tobaksuddannelse samt mange års praktisk erfaring med virksomhedsdrift. I hjertet har han en drøm om at skabe en virksomhed, som kan vokse og tilføre lokalsamfundet nogle af de arbejdspladser, som forsvandt i forbindelse med tobaksfusionen. Han afsøger mulighederne og når et smut forbi fremstilling af regnemaskineruller og fuglefrø, før han gennem sin barndomsven Ole Christensen, som er direktør for papirvirksomheden CC & Company, hører om seks brugte maskiner til
Virksomheden Færch Plast i Holstebro er i front, når det gælder hygiejnesikring, produktsikkerhed og kvalitetskontrol. Det er Henning Larsens Tegnestue, der har tegnet bygningen.
155
2070097_Plast_Indhold.indd 155
28/03/07 14:37:31
Plastekspertise fra A til Z Hvis en virksomhed i 1950’erne overvejede at kaste sig ud i plastfremstilling eller havde brug for hjælp til at forbedre produktionen, var der særligt én mand, den gjorde klogt i at kontakte: Preben Nyborg.
Preben Nyborg var uddannet civilingeniør og havde desuden
– og senere var han en aktiv bidragyder og lederskribent
taget en handelshøjskoleuddannelse, og i 1953 etablerede
på Plast Panorama. Preben Nyborg underskrev sine ledere
han sin egen konsulentvirksomhed. Gennem flere årtier
med navnet ”Mr. Plastic”, hvilket vidner om en vis selvironi,
ydede han plastteknisk rådgivning til en lang række virksom-
om end Nyborg bestemt var en mand, der var sig sit værd
heder, og navnlig forskelligheden er imponerende. Listen
bevidst.
af længerevarende rådgivningsopgaver omfatter så forskellige områder som skotøjsfabrikation, togbygning, støbning af badeværelsesmoduler og plast til tandfyldninger. Preben Nyborg medvirkede desuden ved opførelsen af en rørfabrik i Thailand og en emballagefabrik i Kuwait. Preben Nyborg var også en stor kommunikator og en ivrig foredragsholder, underviser og skribent om plast i både dagblade, magasiner og fagtidsskrifter. Gennem 15 år var han ansvarshavende redaktør for brancheorganisationens blad Plastic – forløberen for det nuværende Plast Panorama
Preben Nyborg.
156
2070097_Plast_Indhold.indd 156
23/03/07 8:42:30
Preben Nyborgs hyldest ved Plast Sammenslutningens 40-års jubilæum Dansk plasthistorie på vers. Der var ikke et øje tørt, da Preben Nyborg med karakteristisk bravur leverede denne formfuldendte hyldest til plasten og dens pionerer ved Plast-Sammenslutningens 40-års jubilæum i 1987. I de gode gamle dage,
med en masse nye ideer.
køkkengrej med matte skjolder
og hvad man nu ellers venter
hvoraf ingen er tilbage,
Celluloid og Galalith
og de mærkeligste folder
af moderne industri
stod vor verden bedre fast,
var de første spæde skridt,
og så den tids bedste fund:
med en stærk økonomi.
- ingen havde hørt om plast!
film og fibre af viskose,
Sulfoflasker uden bund!
Det vil mange sikkert hylde,
Skåle drejed’ man af ler,
acetat af cellulose
Det var år med fart og liv
men des mere må vi skylde
Og man snitted’ sine skeer.
og den store favorit:
og ustyrligt initiativ,
dem, der satte os i gang
Koste havde hestehår,
Presset, hærdet bakelit.
fremskridt, alle kunne se:
ud fra lyst og virketrang.
kopper havde ofte skår,
PVC og carbamid
TV, rumfart, EDB,
Vi må ikke negligere
poser var af brunt papir,
fulgte med et stykke tid
beat og rock og Elvis Presley,
dem, der ikke lever mere.
kirker havde kobberspir.
sammen med polystyren,
og herhjemme fik vi Wesley!
Vi må heller ikke glemme
Der var glas om morgenmælken,
indtil krigen spændte ben.
Vore folk var endnu unge
dem i dag, der sidder hjemme,
træ til skiene og kælken,
Under krigen var der stille,
og de andre lidt for tunge
og man imponeres særligt meget
og i biler var der læder
(ingen kunne, ingen ville),
med en mistillid til plast,
over dem, der nu har leget
på de magelige sæder.
men fra fredens første dag
der må lægges dem til last.
med i alle fyrre år,
Både bygget af mahogni,
gik det atter slag i slag:
Efterhånden gik teknikken
og for hvem det stadig går.
radio tegnet af Marconi,
Alkathene, Makrolon
ind i firmapolitikken.
fint krystal til ædel vin,
Araldit og Hostaflon,
Der kom mange ny fabrikker
Jeg har ikke mer’ at sige,
jerry-cans til terpentin.
Nylon-66, Lustran
med en mængde mekanikker,
men jeg ville gerne lige
Tasker var af kalveskind
ABS og urethan,
plast gik ind i firmanavne
formulere en morale,
ligesom gavebogens skind.
Plexigum og Palatal,
(hvad så ellers det sku’ gavne).
før jeg slutter denne tale:
Sko med bjørnelædersåler,
siliconer og Mepal,
Enkelte blev fusioneret,
Tak til dem, der started’ spillet,
presset blik om husets måler.
- disse videnskabens frugter
nogle få blev likvideret,
og til dem, der her har villet
Huset selv var gjort af tegl
blev til sælsomme produkter
men så mærkede de andre,
fejre denne mærkedag
næsten uden sjuskefejl,
i en række uden ende:
hvilken vej vi ville vandre,
og har gjort en mærkesag
vandrør lå i tunge stabler,
Lysestager, der ku’ brænde,
ventede strategisk længe,
ud af stædigt at bevare
strømmen kom i gummikabler.
regntøj, der blev stift i frost,
men de kom med deres penge,
sammenhold i denne skare,
Telefonen var af jern.
poser fyldt med æblemost,
når de så den rette chance,
så vi nu står last og brast,
Lommeuret kom fra Bern.
kaffeskeer, der blev bløde,
og med udsøgt elegance
når det drejer sig om plast.
Briller havde nikkelstel.
drikkebægre (alt for sprøde),
gled en række børsgiganter
Omgangstonen var formel,
duge med en rædsom lugt,
ind blandt vore fabrikanter.
kronekursen var reel,
sko, der ikke tålte fugt,
Næringslivet er trods alt
Danmark havde ingen gæld,
store flotte kvindebarme,
ganske enkelt, kort fortalt:
vintrene var meget blid’re
bøjelige vindueskarme
Investeringer og renter,
o.s.v., o.s.v.
og et utæt tag iblandt,
markedsføring og patenter,
Så kom vor tids pionerer
isolerskum, der forsvandt,
integrering, dividender
157
2070097_Plast_Indhold.indd 157
23/03/07 8:42:31
Organisationsmand ved et tilfælde Det stod ikke skrevet i kortene, at Børge Kousholt skulle ende som en af dansk plastindustris mest aktive organisationsfolk, da han i 1969 kom til LEGO Koncernen. Men det var Plast industriens held, at det gik netop sådan.
De sene 1960’ere var en travl tid for virksomheden LEGO,
Fødselshjælper
Billund, hvor han i mellemtiden er blevet produktionsdirek-
og produktionen måtte udvides, hvis man skulle følge med
Den absolut største milepæl i Kousholts organisatoriske
tør, pendler han en årrække til København. ”I den periode
efterspørgslen. En ny fabrik skulle opføres, og med en
virke er sammenlægningen af Plastindustriens Arbejdsgiver
var der ikke meget tid til at læse skønlitteratur,” som
ingeniøruddannelse og baggrund som maskinarbejder var
forening og brancheforeningen Plast-Sammenslutningen,
Kousholt selv formulerer det.
den 34-årige Kousholt den helt rette til at stå for driften af
en organisatorisk kraftpræstation, som bliver en realitet efter
det nye støberi.
års bestræbelser og betydelig turbulens. Plastindustrien i
Heldigvis bakker ledelsen i LEGO Koncernen fuldt op om
Danmark fødes ved årsskiftet 1987/1988 og får fast adresse
Kousholts organisationsarbejde, og det kan de også roligt
Som medansvarlig for færdiggørelsen af den nye fabrik
på Rådhuspladsen i København. Kousholt udpeges som den
gøre. Som den engagerede produktionsmand han også er,
kommer Kousholt hurtigt i ledelsens søgelys og er derfor
nye forenings formand.
medvirker Kousholt gennem hele perioden til at udvikle virk-
en oplagt kandidat, da der nogle år senere skal findes en
somhedens produktionsgrundlag og er blandt andet med til
repræsentant til bestyrelsen for Plastindustriens Arbejds-
Uddannelsesområdet er Kousholts hjertebarn, og i en
at indføre energibesparende processer og nye lønsystemer
giverforening, hvor LEGO som landets største plastvirksom-
længere årrække bliver han primus motor i udviklingen af
samt udvikle den særlige cellebaserede produktionsstruktur,
hed har deltaget aktivt i bestyrelses- og udvalgsarbejde.
egentlige plastuddannelser i Danmark. I sit daglige arbejde
som kendetegner LEGO Koncernen.
”Det kan jeg da godt prøve,” tænker Kousholt og åbner,
på LEGO mærker han på første hånd værdien af at uddanne
uden at ane det, døren til det, der skal komme til at lægge
sine medarbejdere, og organisationsarbejdet giver ham
beslag på en stor del af hans vågne timer gennem de
et overblik og en stor berøringsflade, der er af uvurderlig
næste to årtier.
betydning for udviklingen af uddannelserne. Det første skud på stammen bliver plastuddannelsen for ikke-faglærte på
Der går ikke længe, før Kousholt er grebet af organisations
specialarbejderskolen i Odense, som etableres omkring
arbejdet. At være med til at præge udviklingen og tegne
1970. Små 20 år senere følger så den faglærte plastmager-
de større linjer i samarbejde med mennesker fra andre
uddannelse, som første gang bliver udbudt på Den jydske
virksomheder og organisationer er noget, der appellerer til
Haandværkerskole i Hadsten.
Kousholt, og inden længe er han aktiv i et væld af foreninger og udvalg i både ind- og udland.
Nok at se til For Kousholt betyder det omfattende organisationsarbejde,
I de følgende år sætter Kousholt sit præg på alt fra arbejds
at arbejdsugen i mange år sniger sig et godt stykke op over
giverforhold til uddannelse og miljø. I alt en håndfuld
de 60 timer. Ved siden af arbejdet hos LEGO Koncernen i
formandsposter og en lang række hovedbestyrelses- og forretningsudvalgsposter i DA, DI og Plastindustrien bliver det til. Han går til opgaven med ingeniørens grundighed og systematiske sans og bliver almindeligt respekteret for sin faglige kompetence og store loyalitet over for de opgaver, han påtager sig.
Det er blevet sagt om Kousholt, at han er venlig som en fynbo og stædig som en vestjyde, og som fødselshjælper for sammenlægningen af Plastindustriens Arbejdsgiverforening og Plast-Sammenslutningen får han god brug for begge egenskaber.
158
2070097_Plast_Indhold.indd 158
23/03/07 8:42:40
Skumspecialisten fra det høje nord Man tager en norsk ingeniør, en næsten ukendt type skumplast og et marked, der hungrer efter bløde madrasser. Tilsæt en smule held og rigtig timing, og så har man et rigtigt industrieventyr.
Da en ingeniør fra en lille dansk virksomhed i 1959 var på
Polyeterskummet var som skabt til masseproduktion og
alle årene havde han sideløbende med skumblokeventyret
forretningsrejse i Norge, mødte han en ung nordmand ved
masseforbrug. Ud over at være langt billigere, var det tilmed
jævnligt suppleret forretningen med at sælge knowhow
navn Thor Tösse, der arbejdede som udviklingsingeniør i en
mere elastisk og derfor bedre egnet til møbler og madrasser,
til skumproducenter over hele Europa. Efter en årrække
mindre plastvirksomhed med speciale i polyurethanskum,
som var de helt store vækstområder i 1960’erne. Over det
i forskellige andre skumvirksomheder etablerede han i
også kaldet PUR. Danskeren var imponeret over det store
ganske land voksede parcelhuskvarterer frem, og alle de
slutningen af 1970’erne sin egen virksomhed, United Foam,
udviklingsarbejde, Tösse havde gjort på de få år, han havde
mange huse skulle møbleres. De gamle spring- og hørma-
og slog sig ned som konsulent med speciale i maskiner og
været i virksomheden, og tilbød ham på stedet et job i Dan-
drasser blev skiftet ud, og de nye tiders skummadrasser
komponenter til virksomheder, der fremstiller skræddersyet
mark. Tösse slog til, og det blev begyndelsen på et dansk
fandt hurtigt vej til næsten halvdelen af alle senge i konge
skum.
skumeventyr af de større.
riget. Dansk Polyeter Industri havde vind i sejlende og blev hurtigt Skandinaviens førende PUR-producent.
Ingeniøren havde set rigtigt, da han fornemmede, at den
Det er der nu gået næsten 30 år med, men der er stadig nok at tage fat på i den østjyske virksomhed.
unge nordmand havde egenskaber ud over det sædvanlige,
Vild vækst
hvad angik teknisk kunnen, nysgerrighed og gåpåmod, så
1960’erne blev en tid med kolossal vækst for det lille firma.
Thor Tösse kom til at præge den danske PUR-industri gen-
Der gik ikke længe, før virksomheden etablerede produk-
nem det næste halve århundrede.
tion i Spanien, hvor lavere lønomkostninger og stor efterspørgsel lagde grunden til en god indtjening. Snart vovede
Tösse blev dog ikke længe i ingeniørens virksomhed, men
DPI-grundlæggerne sig tillige ind på det tyske marked, hvor
startede sammen med den ene af de tre ejere virksom
de ligeledes startede en produktion af skumblokke. Tysk-
heden Dansk Polyeter Industri (DPI), hvor de kastede sig
land var hjemmemarkedet for den største råvareproducent,
over produktion af store skumblokke til videresalg.
Bayer, og den danske virksomheds succes blev snart en torn i øjet på de tyske virksomheder. Til sidst fik de nok og gav
Det lille s med den store betydning
skandinaverne et tilbud, de ikke kunne afslå. Tösse fortsatte
I modsætning til mange brancher, hvor det er i forarbejd-
nogle år i virksomheden under det nye ejerskab, men det
ningen af relativt billige råvarer eller halvfabrikata, at den
stod hurtig klart, at de nye ejeres ønsker for fabrikken gik
store fortjeneste ligger, viste der sig at være en guldgrube i
i retning af nedlukning snarere end videreførelse. Selv for
masseproduktionen af skumblokke.
aktiviteterne på det skandinaviske marked gik det ned ad bakke, fordi den tyske måde at drive virksomhed på gang på
”Det var et helt bevidst valg at satse på masseproduktion,”
gang kolliderede med den skandinaviske virksomhedskultur.
fortæller Thor Tösse. ”Den type skum, som var mest udbredt
Salget blev dermed enden på DPI’s industrieventyr – men
på det tidspunkt, var polyesterskum. Råvarerne blev hoved-
langt fra enden på Thor Tösses engagement i skum.
sageligt fremstillet af Bayer, som solgte dem til en ganske pæn pris. Men den type skum, vi eksperimenterede med,
Uendelige muligheder
var polyeterskum – som er baseret på råvarer, man køber
Den tekniske forståelse og store viden om skum havde fra
direkte fra olieindustrien til en meget lavere pris.”
begyndelsen været Tösses væsentligste force, og gennem
Dansk PUR-industris grand old man, Thor Tösse
159
2070097_Plast_Indhold.indd 159
23/03/07 8:42:52
Plastindustriens kvinder Der var og er fortsat langt mellem spadseredragterne på direktionsgangene i den danske plastindustri. Men plasthistorien rummer ikke desto mindre flere eksempler på kvinder, der er havnet i chefstolen og har løst opgaven forbilledligt.
Mens kvinderne tidligt kom ind ’på gulvet’ i plastindustrien i samle-funktioner og pakkerier, var branchen – på ledelsesniveau – domineret af mænd. Men som alle ved, findes der bag de fleste mænd en kvinde, og med til historien om hårdtarbejdende ildsjæle, der knoklede dag og nat for at stable en virksomhed på benene, hører også historien om lange arbejdstider, usikker økonomi og ofte en familie, der ikke så ret meget til deres ægtefælle og far. At mange hustruer har spillet en vigtig rolle på sidelinien, er der slet ingen tvivl om. Nogle tog skridtet videre og deltog mere direkte i driften – for eksempel i sekretær-, salgs- eller regnskabsfunktioner. Men industrien rummer også talrige eksempler på, at en hustru efter sin mands død overtog ansvaret for virksomhedens drift, eller at en datter overtog
Lone Færch er datter af Jørgen Færch, der grundlagde Færch Plast i Holstebro. Lone Færch er administrerende direktør i Færch Holding A/S, som varetager den overordnede ledelse og strategi for koncernens selskaber.
chefstolen efter sin far.
Inge Matzau er den ene del af dynamiske duo, som i 1965 skabte grundlaget for etableringen af Molytex, der er en af Danmarks første og førende komponentvirksomheder.
Jette Rasmussen var Plastindustriens første kvindelige direktør og styrede blandt andet branchen gennem PVC-krisen.
Coloplast kan egentlig takke to kvinder for sin succes. Nemlig sygeplejersken Elise Sørensen og Johanne Louis-Hansen (på billedet). Johanne Louis-Hansen så som sygeplejeuddannet hurtigt det store potentiale i Elise Sørensens banebrydende plastprodukt, stomiposen, og overtalte sin mand Aage Louis-Hansen til at igangsætte en produktion. Dermed var grundlaget for Dansk Plastik Emballage fuldendt.
160
2070097_Plast_Indhold.indd 160
23/03/07 8:43:12
Ukronet perledronning Det lå i kortene, at Lene Haaning skulle overtage familievirksomheden efter sin far. Men generationsskiftet kom før ventet, og Lene blev kastet ud på dybt vand. Hun bestod dog svømmeprøven med bravur og står i 2006 i spidsen for en sund og overskudsgivende virksomhed.
En af de kvinder, som har overtaget driften af en plast-
sig op. ”Der var ikke andet at gøre end at arbejde sig ud af
relse. Men det er det ikke! De er præcis så hårde, som en
virksomhed efter sin far, er Lene Haaning, som er direktør
sorgen,” fortæller hun.
bestyrelse skal være, og de er særdeles gode til at stille krav
for legetøjsvirksomheden Malte Haaning Plastic. Som den
til mig som direktør om dokumentation for investeringer og
yngste af tre døtre blev det Lene, som fulgte i sin fars
Heldigvis havde Malte Haaning og hans kone et par år
begrundelser for de dispositioner, jeg foretager. Der bliver
fodspor. Allerede som barn trissede hun rundt i hælene på
forinden udarbejdet en ret detaljeret plan for generations-
ikke givet ved dørene. Nogen gange er jeg ligefrem nødt til
ham og var tit med på arbejde. Som 25-årig gik hun ind i
skiftet i virksomheden, så en stor del af processen var sat
at minde dem om, at jeg er deres lillesøster,” siger hun med
virksomheden på fuld tid. Med i bagagen havde hun en ud-
på skinner. ”Siden da har jeg været en stærk tilhænger af
et smil.
dannelse som cand.merc. i udenrigshandel, og i de følgende
planer,” siger Lene.
år blev hun involveret i både salg og produktion.
Og den skepsis, folk måtte have, plejer da også at forsvinde Koldt på toppen
som dug for solen, når de lærer virksomheden nærmere at
Det lå fra starten i kortene, at Lene skulle overtage chef
Lene oplevede, at hun blev taget vel imod af alle – medar-
kende. ”Der var nok mange, der fulgte os nøje fra sidelinien
stolen efter sin far, virksomhedens grundlægger, når den tid
bejdere og bestyrelse såvel som kunder og samarbejdspart-
i de første år. Men vores regnskaber taler deres eget tydelige
kom. Det gjorde den imidlertid længe før, nogen havde ven-
nere. Men selv med den største opbakning er det en stor
sprog om en sund virksomhed og gode resultater, og de tal
tet det. Malte Haaning døde pludseligt af en hjerneblødning
udfordring at skulle overtage et andet menneskes plads.
kan lukke munden på selv den mest skeptiske mand,” siger
kun 61 år gammel. Det var i 1999.
”Min far var utrolig afholdt af medarbejderne. Hvis man kan
Lene.
tale om en elsket chef, så var det dét, han var. Og den rolle Der stod Lene og skulle håndtere både sin private sorg over
glider man ikke sådan ind i,” fortæller Lene.
tabet af faderen, sin professionelle sorg over tabet af en god leder og de bunker af arbejde, som lynhurtigt tårnede
En uventet bivirkning ved pludselig at befinde sig øverst i hierarkiet var, at det store frirum til at vende sine tanker med andre, som Lene havde været vant til som eksportchef, pludselig forsvandt. ”Når du er chef, får dine ord en særlig vægt. Det er dig, der skal træffe beslutningerne, og man kan ikke på samme måde diskutere tingene åbent.” Køkkenklub? Ikke tale om! Efter faderens død valgte Lene at inddrage sine to søstre i virksomhedens bestyrelse, hvor deres mor allerede sad i formandsstolen. Ikke for at lave en kaffeklub, men for at få den bedst tænkelige ledelse af virksomheden. Og det har hun ikke fortrudt et sekund.
Virksomheden Malte Haaning Plastic på Nykøbing Mors er et møn stereksempel på et vellykket generationsskifte fra far til datter.
”Når folk hører, at vi sidder tre søstre og vores mor i bestyrelsen, så tænker de, at det må være en ren køkkenbesty-
”Man hører sommetider, at en kvinde skal gøre alt dobbelt så godt som en mand for at blive anerkendt. Men jeg tror, det er en indstil ling, som kommer fra kvinderne selv. Det er ikke mændene, der stiller de krav til os – det er os selv og vores egen forfængelighed,” siger Lene Haaning, som i snart ti år har stået i spidsen for familie virksomheden Malte Haaning Plastic og de nu 68 medarbejdere.
161
2070097_Plast_Indhold.indd 161
26/03/07 9:59:40
Jern i ilden og plast i lange baner Et tilfældigt møde mellem en jydes utøjlelige iværksættertrang og en plastekstruder resulterer i det, der senere udvikler sig til en af landets største plastvirksomheder, PRIMO.
Chresten Jensen kommer til verden i 1917 i den lille
det fornødne træ spørger han efter en rask indskydelse den
Chresten Jensen tømmerhandler om dagen og plastfabri-
sønderjyske by Arnum, som den ældste af en søskendeflok
lokale tømmerhandler, om han da ikke bare kan købe hele
kant efter lukketid, hvor han får en håndsrækning af både
på 12. Faderen er udlært murer og konstruktør og driver en
forretningen. Jo, det kan han da godt – og så rykker familien
landposten og den lokale smed, der viser sig at være en
forretning som bygmester i Lintrup ved Rødding. Bygmes-
teltpælene op og flytter til Tistrup for at drive tømmerhandel.
vaks værktøjsmager. Chresten Jensen har læst markedet
teren er datidens svar på en typehus-producent, som
Chresten Jensen tænker, at der nok kan komme en god
rigtigt, og allerede året efter sælger han tømmerhandlen
selv både tegner og bygger huse til folk. Chresten Jensen
forretning ud af selv at levere materialerne til de huse, han
for at hellige sig plastproduktionen fuldt ud. PRIMO bliver
må naturligvis gå i faderens fodspor og blive murer, men
tegner, og det viser sig at holde stik.
hurtigt landets førende producent af plastprofiler.
gårde, stalde, og hvad der ellers er brug for i og omkring den
Han kaster sig snart ud i fremstilling af byggematerialer, først
Plastsuccesen lægger ingen dæmper på Chresten Jensens
lille by.
i form af fundamentblokke i beton og snart også gulvbelæg-
iværksættertrang. Han har altid mange jern i ilden og
ninger af korkvinyl – en nymodens blanding af kork og plast,
involverer sig i alt fra kvægavl til handel med antikviteter.
I sommeren 1946 får han til opgave at renovere køkkenet
som netop er ved at vinde frem. Produktionen foregår i
Han forbliver erhvervsaktiv til et godt stykke over de 80,
i Tistrup Hotel, godt 50 kilometer fra hjembyen. Det står
byens nedlagte slagteri, som Chresten Jensen har købt, og
blandt andet i virksomheden Color System, som leverer
sløjt til med materialer i efterkrigsårene, og for at sikre sig
som gennem det næste halve århundrede bliver rammen
masterbatches til plastproduktion. År forinden har han dog
om virksomhedens vækst – en vækst, der giver sig fysisk
overdraget PRIMO til sin søn, Fleming Grunnet.
videreuddanner sig til arkitekt, og fra 1939 tegner han huse,
udslag i talrige knopskydninger i form af tilbygninger, nybygninger og overdækninger. Plastproducent Chresten Jensen er en eventyrer, en kreativ entreprenør, som griber enhver lejlighed til at kaste sig ud i nye eksperimenter og gladeligt overlader den daglige drift til sine folk. Flere gange om året begiver han sig på rejse rundt i Europa for at besøge byggemesser og fornemme, hvad der rører sig ude i den store verden. Virksomhedens skæbne bliver beseglet i 1958, da Chresten Jensen på en byggemesse i England falder over en ekstruder til plastprofiler. Plastlister dukker i disse år op flere og flere steder – som fodpaneler og kantlister på borde, skabe og hvidevarer – og Chresten Jensen vurderer, at Det gamle slagteri, som dannede rammen om PRIMO’s første plastproduktion. Siden har fabrikken formeret sig ved knop skydning.
der må være et dansk marked. Chresten Jensen køber ekstruderen, og slagteriet bliver udrustet med kølebad, aftræksbånd og hele molevitten. I den følgende tid er
Chresten Jensens (1917-2005) iværksættertrang blev grundlaget for en af Danmarks største plastvirksomheder, PRIMO.
162
2070097_Plast_Indhold.indd 162
26/03/07 9:59:57
Gode ideer skal prøves af Som søn af PRIMO’s grundlægger bliver Fleming Grunnet så at sige født ind i den danske plastindustri, men det er ganske ved egen kraft, at han løfter virksomheden op fra den jyske muld og ud på den internationale scene.
Ud i verden Fleming står nu som eneejer af PRIMO. Han griber opgaven an med vanlig jysk besindighed og bruger de første år på at konsolidere virksomheden og rette op på økonomien, som hidtil har båret præg af faderens iværksættertrang og noget sprælske tilgang til virksomhedsdrift. Nu må impulskøb og vilde ideer vige pladsen for økonomistyring og strategi. Fint besøg. Statsminister Poul Schlüter tager produkterne i øjesyn under et virksomhedsbesøg på PRIMO.
Allerede i starten af 1980’erne har fabrikken i det gamle slagteri oparbejdet en produktionskapacitet, som overstiger den danske efterspørgsel, og det er på tide at søge videre
Som ung studerende i Århus i de tidlige 1960’ere ligger ver-
græsgange. Fleming Grunnet og administrerende direktør
den åben for Fleming Grunnet, der ikke har planer om at gå
Helge Borg sætter sig for, at virksomheden inden for ti år skal
ind i faderens virksomhed, plastvirksomheden PRIMO. Men
være kendt i de øvrige nordiske lande, og Fleming begiver sig
da virksomhedens kasserer bliver taget med fingrene lidt for
ud på en shoppingtur af de større. Over de følgende 15 år
langt nede i kassen, står man uden en talknuser. Fleming er
fører det til, at PRIMO køber sig til produktion både nord og
Et skridt ad gangen
netop ved at afslutte sin højere handelseksamen, men med
syd for grænsen. Sverige ligger lige for, og i modsætning til
Den gradvise ekspansion, hvor det ene skridt baner vej for
sønlig loyalitet pakker han kufferten og tager hjem.
mange danskere, der tøver ved at vove sig ind i et land, hvor
det næste, er typisk for Fleming Grunnet. Når han taler om
plast hedder muovi og kontrakt hedder sopimus, er Fleming
virksomhedsdrift og investering, er det med metaforer hentet
Han bliver hurtigt den stabiliserende faktor i virksomhedens
Grunnet begejstret for Finland – han kender landet fra sin
fra planterigets langsomme, organiske vækst. ”Det gælder
ledelse og er den, der holder tøjlerne og har styr på økono
ungdom, hvor han tilbragte et halvt år dybt inde i de finske
om at så et frø og se, om det kan vokse. Hvis det går galt,
mien, mens faderen har travlt med sine mange nebengesjæf
skove som tømmerlærling på et savværk. Så Finland er næste
så har man ikke satset så meget, at det gør noget. Men hvis
ter. I praksis varetager han virksomhedsdriften op gennem
stop på listen og følger efter allerede i 1985. Den nordiske
det lykkes, er det godt – og så kan man jo satse noget mere
1970’erne og er således primus motor i PRIMO’s forvandling
cirkel sluttes i 1997 med købet af en norsk profilproducent.
og så et nyt frø.” Hellere stile efter en langsom, men stabil
fra en dansk virksomhed til en international koncern.
Men længe forinden har PRIMO vovet sig syd- og østover.
vækst, end satse det hele og risikere at brække halsen.
I 1972 overtager Fleming halvdelen af virksomheden fra sin
Allerede i 1980’erne besøger Fleming Grunnet Polen, men
Er man driftig, udadvendt og kan lide at sætte sit præg på
far. En aften fem år senere finder en ophedet ordveksling
jerntæppet hænger endnu tungt og gråt, og det er for tidligt
omgivelserne, ligger organisationsarbejdet lige for, og som
sted mellem far og søn. Stridens æble er, hvorvidt der skal
at indlede forretninger. Men da muren falder, er han ikke sen
mangeårigt bestyrelsesmedlem i Plast-Sammenslutningen
bruges penge på en truck til fabrikken eller en traktor til
til at rykke ud. I 1993 går han ind i et joint venture i Polen.
var Fleming Grunnet en af drivkræfterne bag dannelsen af
faderens landbrug. Diskussionen gør det klart for begge
Tanken er, at Polen siden kan bruges som springbræt til de
Plastindustrien. Han bliver næstformand i den nystiftede
parter, hvem af de to der brænder mest for virksomheden,
øvrige østlande ud fra den betragtning, at en polsk base vil
forening og er gennem de følgende år med til at tegne fore-
og Chresten beslutter sig på stedet for at sælge sin halvdel
gøre de kulturelle barrierer mindre og øge chancen for suc-
ningens profil på blandt andet miljøområdet.
til sønnen.
ces.
Et liv med plast. Fleming Grunnets barndomsminder omfatter tal rige tysklandsture i faderens bil for at gå på byggemesser og høre om de sidste nye strømninger inden for byggematerialer og plast.
163
2070097_Plast_Indhold.indd 163
26/03/07 10:01:12
164
2070097_Plast_Indhold.indd 164
26/03/07 10:01:12
Ud i den store verden
165
2070097_Plast_Indhold.indd 165
26/03/07 10:01:52
Ud i den store verden Den store vide verden er langt fra ukendt territorium for den danske plastindustri. Siden de tidligste plastår har virksomhederne opsøgt markeder for deres varer uden for landets grænser, og i jagten på markedsandele eller produktionsfordele har mange virksomheder taget springet og etableret produktion i udlandet.
De danske plastvirksomheders vej ud på den internationale markedsplads er fra første færd banet af nogle af de udfordringer, der hører med til at have sit udgangspunkt i et lille land. Et hjemmemarked med fem millioner indbyggere sætter ganske enkelt nogle naturlige begrænsninger for, hvor store danske virksomheder kan blive, før de bliver nødt til at se sig om efter kunder uden for landets grænser. Men også andre forhold knytter sig til det danske udgangspunkt og har på forskellig vis præget plastvirksomhederne. Danmarks store eksport af fødevarer har skabt en naturlig grobund for en stor emballageindustri, og emballageindu strien er da også en af de plastbrancher, som tidligt er vokset, og som den dag i dag er stor i forhold til landets størrelse. Opbygningen af det danske velfærdssamfund i efterkrigstiden og det dertil hørende sundhedsvæsen er den vigtigste enkeltårsag til, at også medicobranchen kom godt fra start og står stærkt internationalt.
Bang & Olufsen var blandt de første danske virksomheder, der lærte at udnytte plastens mange muligheder i design, formgivning og over flader. Det gav plasten et ekslusivt løft.
Det bedste af dansk design. Reklame fra Udenrigsministeriet, 1968.
166
2070097_Plast_Indhold.indd 166
26/03/07 10:02:04
En messe for eksporten
Mange af dem, der var aktive i plastindustrien i 1960’erne
Typisk drog en lille, udvalgt skare fra virksomhedens top og
De tidlige danske plastvirksomheder tog mange kanaler
og 1970’erne, ser tilbage på de store internationale messer
salgsafdeling af sted og var på messe i en lille uges tid. Pro-
i brug for at skabe kontakt til nye kunder og opdyrke nye
som årlige højdepunkter, hvor forretning og fornøjelse gik op
grammet bød på en intens arbejdsindsats med at rigge virk-
markeder. Udenrigsministeriet og de danske ambassader
i en højere enhed. Hannover Messen var den største af de
somhedens stand til og tale med eksisterende og potentielle
og konsulater rundt om i verden spillede en vigtig rolle i
store messer og blev et trækplaster for de danske plastvirk-
kunder, men der var også rig lejlighed til at samle inspiration
videreformidlingen af kontakter, og også i Plast-Sammenslut-
somheder. Salgsfolk fra hele Europa strømmede til og gav
fra de andre udstillere, networke med branchefæller fra hele
ningens eksportafdeling og hos Industrirådet var der hjælp at
sig til at indrette deres stande med modeller, plancher og
Europa og hygge sig med sine kolleger. Efter endt arbejds-
hente. Herudover kunne man indrykke annoncer i udenland-
produktprøver. Her kunne agenter, forhandlere og potentielle
dag spiste man en god middag sammen og snusede måske
ske fagtidsskrifter og sende sine varekataloger og brochurer
kunder danne sig et overblik over de sidste nye tendenser
til byens natteliv, som slog gnister under de tusindvis af
til grossister og forhandlere. Endelig kunne man tage på
inden for alt fra kuglepenne og smykker til elektronikudstyr
messegæsters tilstedeværelse. Næste dag var det tidligt op
varemesse og bruge sin stand som kombineret reklamesøjle
og maskiner til sværindustrien. Fra Danmark var så forskel-
og hen på standen igen, indtil man omsider pakkede sam-
og salgskontor.
lige virksomheder som Schrøder-Plast og Linex repræsen-
men og vendte hjem, forhåbentlig med ordrebogen fuld.
teret.
I 1991 modtager Jørgen Færch på vegne af Færch Plasts engelske datterselskab Harrison Europac Ltd. Hans Kongelige Højhed Prins Henriks Æresmedalje samt Dansk Arbejdes Diplom for en bemærkelsesværdig indsats for at afsætte danske varer i udlandet.
167
2070097_Plast_Indhold.indd 167
26/03/07 10:02:28
Hannover Messe Hannover Messen opstod af ruinerne efter anden verdenskrig på initiativ af de britiske besættelsesstyrker, som mente, at Tysklands vej til selvforsyning måtte gå via opbygningen af en stor eksportindustri. Den første messe blev afholdt i 1947 og tiltrak over 700.000 besøgende, herunder mange udenlandske handelsfolk, som forlod messen
Forretningsrejser til nær og fjern gav mange danske plastproducenter et kig ind i fremmede kulturer med andre skikke. I 1950’ernes prærevolutionære Cuba var der ”skulderklap og hjerte lighed” over hele linien.
efterladende sig betydelige ordrer. I de følgende år kom messen til at stå som et billede på Tysklands økonomiske mirakel. De første udenlandske virksomheder fik deres egen stand på messen i 1950, og i midten af 1960’erne var der over tusind udenlandske udstillere, heraf godt et halvt hundrede danske. Messen varede i ti dage og var en blandet landhandel med alt fra jern- og stålindustri, radio og tv, til ure og smykker samt plast. I 2006/2007 har K-messen i Düsseldorf overtaget Hannover Messens førerposition, når det gælder plast. Messen afholdes hvert tredje år og tiltrækker godt 3.000 udstillere og en kvart million besøgende fra hele verden. Så selv i den digitale tidsalder, hvor intet er mere end et museklik væk og møder kan foregå over telefon og computer, er de
plads i midten af det tyvende århundrede en kaotisk affære
personlige kontakter en efterspurgt vare.
af nationale lovgivninger. Det var længe før fællesmarked og WTO-aftaler, og det skortede ikke på barrierer for både import og eksport. Blandt andet var toldreglerne vidt forskellige
På rejse
Ingen hindring for handelshindringer
fra land til land. I 1950’erne foreskrev den amerikanske told-
Forretningsrejser til nær og fjern var en anden vigtig del af
I sammenligning med vore dages gennemregulerede åbne
lov eksempelvis, at tolden på en vare skulle fastsættes efter
salgsarbejdet. Man plejede kontakten til sine agenter, traf
globale marked, hvor den fri konkurrence beskyttes med
den dyreste pris, varen kunne sælges til. Det kunne således
nye kunder og forsøgte på bedste vis at danne sig et indtryk
næb, klør og et utal af regler, var den internationale markeds
bedre betale sig at sælge sine varer til en fast, relativt lavere
af andre landes markeder. Ofte spillede den personlige kemi med en agent eller forhandler en betydelig rolle for det videre forløb. Agenterne var typisk enkeltpersoner med gode forbindelser til et bredt spektrum af kunder i det pågældende land, og en enkelt personlig kontakt kunne således være indgangen til et helt marked. En dansk plastproducent, Frede Duelund Nielsen fra Linex, fortæller om mødet med den mand, som skulle blive hans nye agent i Cuba (og vi taler salgsagenter her – historien er fra 1954, fem år før Fidel Castro kommer til magten, og det bliver en helt anden type agenter, vi forbinder med den caribiske ø): ”Pinks kom og hentede mig, og vi havde ikke siddet over for hinanden i fem minutter, før jeg blev klar over, at han var manden! Han blev agent for Cuba og skaffede mig allerede under mit ottes dages ophold ordrer fra alle de af hans kunder, der overhovedet førte tegneartikler. Han var gode venner med dem alle, det var skulderklap og hjertelighed overalt på ægte latinamerikansk manér.”
Jagten på billig arbejdskraft fik i 1990’erne flere plastvirksomheder til at etablere produktion i Asien og Østeuropa. DKI Plast er blandt de første danske virksomheder til at begynde produktion i Slovakiet.
168
2070097_Plast_Indhold.indd 168
26/03/07 10:02:47
pris frem for at forsøge at tjene penge ved at sælge mindre partier til en højere pris. Toldloven foreskrev endvidere, at hvis virksomheden solgte varer på det danske marked, som var identiske eller næsten identiske med de eksporterede varer, så skulle den amerikanske told baseres på den danske pris. Da prisniveauet generelt var højere i Danmark, betød det en kraftig fordyrelse af de eksporterede produkter, som derved naturligvis blev vanskeligere at sælge. Frede Duelund Nielsen oplevede således at blive kaldt til New York for at overbevise de amerikanske toldmyndig heder om, at de linealer og tegnetrekanter, han solgte på det amerikanske marked, ikke var identiske med dem, han solgte i Danmark. Det førte til en længere diskussion af forskellen på inches og centimeter, som dog endte positivt i og med, at det lykkedes Duelund Nielsen at forklare, at de færre streger på en inch-lineal gør linealen billigere at producere og dermed altså ikke er sammenlignelig med en centimeter-lineal. Det amerikanske marked udgjorde i det hele taget en særlig udfordring for mange danske og europæiske virksomheder. Ikke alene var konkurrencen hård og kravene til kvalitet høje, selve distributionsstrukturen var også fundamentalt forskellig fra den europæiske. I Europa solgte plastvirksomheder typisk til grossister, som så stod for det videre salg og markedsføringen af produkterne. I USA blev grossisternes rolle spillet af såkaldte distributors, som netop var rene distributører. De var ikke, som vore dages distributører, sælgere, men lænede sig tilbage i stolen og ventede på, at kunderne henvendte sig. Det betød, at det var op til virksomhederne selv at skabe en efterspørgsel efter deres produkter – for eksempel ved at reklamere eller opbygge massive salgsorganisationer. Den lille forskel har fået mange danske virksomheder til at stå med håret i postkassen uden at begribe, hvorfor deres distributor dog ikke kan få solgt de udmærkede varer. First we take Manhattan … Historisk har de danske virksomheders vej ud i den store verden altid været drevet dels af jagten på billig arbejds kraft, dels af ønsket om at vinde markedsandele. Ønsket om at vinde markedsandele har drevet virksomhederne
Berlinmurens fald i november 1989 åbnede et helt nyt marked for plastindustriens mange virksomheder.
169
2070097_Plast_Indhold.indd 169
26/03/07 10:02:54
mod markeder, der mindede om det danske, og hvor der
centen Wavin er den første danske plastvirksomhed, som
somhed, som den så ud for 15 år siden. Vi kunne ikke rigtig
måtte formodes at være en basis for at skabe interesse for
starter egenproduktion af rør i Polen i 1992, og siden følger
slå tanken ud af hovedet, og da den litauiske direktør senere
virksomhedens produkter. For mange virksomheder gik den
blandt andet PRIMO, Tinby og Superfos, der ligeledes eta-
kom til Danmark på et studieophold, mødtes vi nogle gange
første flirt med det store udland derfor nordpå til de øvrige
blerer produktion i Polen, DKI og Unomedical, som etablerer
og endte med at aftale, at han skulle lave en prøveproduk-
skandinaviske lande, hvor både marked, kultur og samfund
sig i Slovakiet og LEGO, som bygger fabrik i Tjekkiet.
tion for os, så vi kunne vurdere mulighederne for et videre
mindede om det danske, og hvor sprogbarriererne var til
samarbejde,” fortæller Thorkild Bach.
at overse. Næste skridt gik typisk sydover til Tyskland – og
Bach Composite Industry fra Thy fremstiller kompositdele
snarligt herefter også til England, som traditionelt har været
til vindmøller, og i 2002 tog virksomheden springet og
Kvaliteten fra den litauiske prøveproduktion var i top, og
en stor aftager af danske varer, og til Frankrig. Hvis også
startede produktion i Litauen. Kompositproduktion er en
Bach Composite Industry indgik et joint venture med
dét gik godt, vovede man sig længere væk hjemmefra, til
arbejdskraftintensiv proces, og arbejdslønnen udgør typisk
fabrikken. Det praktiske kom på plads med god hjælp fra
Sydeuropa, Asien og USA. For nogle virksomheder gjaldt
omkring halvdelen af produktets kostpris. Det i sig selv gør
en dansk rådgiver, og den litauiske direktør blev ansat som
det udelukkende om at opbygge en salgsorganisation i det
det attraktivt at vove sig hen, hvor lønniveauet er lavere end
direktør for UAB Danplastas, som det nye selskab kom til
pågældende land. Andre gange var en lokalproduktion bil-
det danske.
at hedde. ”Det er vigtigt at have tillid til den lokale leder og
letten til et samarbejde med de grossister, som spillede en nøglerolle i den store kamp om markedsandelene.
kunne uddelegere beslutninger til ham,” siger Thorkild Bach. Tanken om at producere mølledele i Østeuropa havde
Det var fra starten meningen, at den litauiske fabrik skulle
rumsteret i baghovedet på virksomhedens to ejere, Thorkild
ledes af lokale, og Bach Composite Industrys erfaringer har
Allerede tidligt i plastindustriens historie var det danske
Bach og Geert Skovsgaard, i nogle år, da de i 2001 på
udelukkende været gode. ”Kvaliteten af de litauiske produk-
lønniveau højere end de fleste andre landes, og bare ved
en delegationsrejse til de baltiske lande besøgte en lille
ter er fuldt på højde med de danske, og de litauiske ar
at lægge sin produktion i Nordtyskland var der penge at
entreprenørvirksomhed i Litauen, som også arbejdede med
bejdere er så ambitiøse og arbejdsomme, at produktiviteten
spare. Hen imod slutningen af 1980’erne og gennem de
komposit. ”Virksomheden mindede os om vores egen virk-
faktisk er lidt højere end i Danmark,” siger Geert Skovsgaard.
følgende årtier intensiveres jagten på den billige arbejds kraft. Den globale landsby er på vej til at blive en realitet, og danske virksomheder ruster sig til en helt anden grad af konkurrence fra det store udland. Der effektiviseres og rationaliseres, og for at bringe produktionsomkostningerne yderligere ned vender virksomheder som blandt andre Rosti, Fibertex og Maersk Medical blikket mod lavtlønslandene i Asien og kaster sig ud i produktion i lande som for eksempel Thailand og Malaysia. Østeuropa kommer på landkortet Efter murens fald i 1989 dukker et væld af nye lande op på landkortet, og man skal ikke længere helt til Asien for at finde billig arbejdskraft. De nye markeders store vækstpotentialer lokker – og det samme gør muligheden for at drage fordel af de væsentligt lavere lønninger. En stribe øststøtteordninger af forskellig art hjælper det danske erhvervsliv med alt fra eksport til indgåelse af joint ventures og etablering af produktion i østlandene. Også plast industrien følger udviklingen i de nye lande nøje, og mange virksomheder vover sig ud på de nye markeder. Rørprodu-
Bach Composite Industry er en af de danske virksomheder, der har etableret produktion i Litauen, og deres erfaringer er gode.
170
2070097_Plast_Indhold.indd 170
26/03/07 10:02:58
Fra Plastindustriens fact finding tour 2004. Fra venstre administre rende direktør Svend Erik Kriby, Eskesen, den kinesiske tolk, admini strerende direktør Søren Ulstrup, Ulstrup Plast, administrerende direktør Preben Myliin, Micotron og administrerende direktør Bo Willumsen, Poul Willumsen A/S.
Kina kalder Også i kommunismens østlige bastion, Kina, har de seneste to årtier været præget af store forandringer. Landets gradvise vej fra planøkonomi hen imod markedsøkonomi og beslutningen om at bruge udenlandske investeringer som en motor i landets udvikling har ført til oprettelse af en række særlige investeringszoner, hvor en liberal virksomheds lovgivning og store skattefordele tiltrækker internationale virksomheder. Kinas tårnhøje vækstrater op gennem 1990’erne og ikke mindst fremvæksten af en købedygtig middelklasse har gjort landet til et af verdens mest købestærke, og drømmen om at være til stede på det 21. århundredes suverænt største vækstmarked får mange virksomheder til at lege med tanken om at etablere sig i Riget i Midten. Men udfordringerne på det kinesiske marked er mange. Store kulturforskelle, et meget uigennemskueligt og bureaukratisk system og helt andre standarder, når det gælder ting som sikkerhed og miljø betyder tilsammen, at risikoen for at brænde fingrene er yderst reel.
Billig arbejdskraft og et stort nyt marked trækker mange virksomheders produktion til Kina – plastindustrien er en af dem.
171
2070097_Plast_Indhold.indd 171
26/03/07 10:03:10
Kopiprodukter og dragedans
En af de danske virksomheder, som har kastet sig ud i et
Historien om Schrøder-Plasts etablering rummer adskillige
For mange brancher repræsenterer Kina på én gang en
kinesisk eventyr på godt og ondt, er komponentproducenten
muntre historier om danskernes møde med det forunderlige
trussel og en mulighed. Med en udbredt tradition for at
Schrøder-Plast. Schrøder-Plast tog skridtet, da en af virksom-
land. For selv når man er godt forberedt og har gode samar-
fremstille kopiprodukter til langt under originalprisen truer
hedens store kunder, den svenske telefonproducent Erics-
bejdspartnere, forløber en virksomhedsetablering ikke uden
kinesiske producenter med at overtage markedet for blandt
son, flyttede sin produktion til Kina og gerne ville have sin
overraskelser. Bureaukratiet kan være tungt at danse med,
andet tøj, legetøj og industrielle komponenter. Samtidig
danske underleverandør med. Ideen blev vendt og drejet, og
og blandt andet tog det tre ugers diskussioner med de kine-
vælger mange virksomheder at flytte produktionen til Kina
en rekognosceringsrejse viste, at mange af virksomhedens
siske toldmyndigheder, før sprøjtestøbemaskinerne til den
for netop at få gavn af de lave produktionsomkostninger.
potentielle kunder allerede havde slået sig ned i Kina. I
nye fabrik kunne hentes på kajen i Shanghai og monteres i
Blandt andet ligger stort set al produktion af sportstøj og
2000 var man klar til at tage skridtet og starte produktion i
fabrikken. En overraskelse af mere kulturel art fik danskerne,
-udstyr i Kina og andre østasiatiske lande.
Suzhou, en mindre by med to industrizoner et par hundrede
da de første gang gik rundt og så den nye fabrik. Da de kom
kilometer vest for Shanghai.
til det lokale, som på tegningen var benævnt ”toilet”, viste
172
2070097_Plast_Indhold.indd 172
26/03/07 10:03:51
Mere end fest og farver. De festlige dragedansere sætter kulør på indvielsen af Schrøder-Plasts nye fabrik. Men de farvestrålende væsener gør mere end det – dragen er en af de vigtigste figurer i den kinesiske mytologi og symboliserer styrke og livskraft – og hvad andet kan man ønske for sin nye fabrik?
det sig ikke at rumme andet end et hul i jorden. Med andre
Internationaliseringen i egen høje person
de følgende fem år som én lang optur: ”Det var vækst og
ord et ganske almindeligt kinesisk toilet, men ikke lige, hvad
En person, der bedre end de fleste illustrerer internationali-
vækst og vækst.”
danskerne havde ventet at finde.
seringen af den danske plastindustri, er Remy Cramer, som gennem en lang årrække stod i spidsen for en af landets
Erfaringerne fra Tyskland gav Cramer blod på tanden, og
Men historien har også en mere alvorlig dimension. Kort
største og mest eksporterende plastvirksomheder, Maersk
da han i 1980 satte sig i chefstolen for hele virksomheden,
efter etableringen fik virksomhedens kinesiske mobileventyr
Medical, det nuværende Uno-medical.
var han fuld af ideer til, hvad der skulle til for at skabe gode
nemlig en brat ende, da Schrøder-Plasts kunde, Ericsson,
resultater. Cramer sad ved roret op gennem de følgende
meddelte, at de trak sig helt ud af Kina og outsourcede
Da Remy Cramer kom til Maersk Medical i 1972, var det en
to årtier og styrede med sikker hånd virksomheden ud på
deres mobilproduktion. Så stod den danske underleverandør
rent dansk virksomhed med en omsætning på 12 millioner.
verdenshavene på udkig efter kunder, samarbejdspartnere
med håret langt nede i en kinesisk postkasse og måtte se
Da han forlod den i 2003, var virksomheden til stede på
og konkurrenter til mulig overtagelse. Størstedelen af virk-
sig om efter nye kunder til at fylde ordrebogen. Det lykkedes
fire kontinenter, og omsætningen var vokset til to milliar-
somhedens globale ekspansion skete netop ved tilkøb af be
imidlertid over al forventning, og siden er fabrikken udvidet
der. I de tidlige 1970’ere oplevede medicobranchen en
slægtede virksomheder i så forskellige lande som Australien,
betydeligt med flere maskiner, medarbejdere og bygninger.
rivende vækst, og for at kunne følge med ordrestrømmen
Malaysia, England, Mexico og Hviderusland. Op gennem
Kina virksomheden indgår i dag i SP Group.
var Maersk Medical netop ved at opføre en fabrik i Tyskland.
1990’erne opbyggede Maersk Medical sin position som en
Cramer blev sendt ned for at lede fabrikken, og han husker
af verdens førende producenter af medicoudstyr i plast.
173
2070097_Plast_Indhold.indd 173
26/03/07 10:03:57
Fakta om dansk plasteksport • Plastindustrien eksporterer 70 procent af sin produktion. • Ni ud af ti danske plastvirksomheder eksporterer en del af deres produkter. • Knap en tredjedel af de danske plastvirksomheder har erfaring med at udflage aktiviteter til udlandet. • Typisk er det produktionen, som lægges i udlandet, mens forskning, udvikling, salg, kvalitetssikring og ledelse typisk bevares i Danmark.
Tilfældets musik
ning for den danske plastindustri og vil i endnu højere grad
Hvad der i bakspejlet kan ligne en målrettet indsats for at
være det i fremtiden. I 2006 eksporteres godt 70 procent af
erobre verden, viser sig oftest, når man zoomer ind på den
den danske plastproduktion, og man skal lede længe efter
enkelte virksomhed, at være præget af tilfældigheder. Men
virksomheder, der ikke tænker eksporten med som en helt
nesker, der dukker op på det rette sted og rette tidspunkt,
naturlig del af deres forretning.
virksomheder, der bliver sat belejligt til salg, en stor ordre, som åbner virksomhedens øjne for et nyt marked. Cramer
Globalisering er på alles læber, og mange danske plastvirk
fortæller om Maersk Medicals ekspansion på det australske
somheder gør alvor af snakken og flytter enten hele eller
marked:
dele af produktionen ud – typisk til Asien eller Øst- og Cen traleuropa. I 2006 har omkring en tredjedel af de danske
”Jeg havde været i Australien for at se vores nye kontor og
plastvirksomheder erfaring med at etablere salgsafdelinger
ville ved samme lejlighed hilse på et par gamle danskere,
eller produktion i udlandet, og flere ventes at følge trop i de
som gennem mange år havde drevet en plastvirksomhed
kommende år.
dernede. Vi mødtes over en middag og talte ikke et ord om forretning. Men umiddelbart før jeg forlod mit hotel for at køre til lufthavnen og flyve hjem, ringede de og spurgte, om jeg var interesseret i at købe deres virksomhed.”
Remy Cramer stod gennem mange år i spidsen for en af landets største og mest eksporterende plastvirksomheder, Maersk Medical, det nuværende Unomedical.
Godt rustet Den overordnede tendens er dog hverken tilfældig eller til at tage fejl af. Den store vide verden er af afgørende betyd
174
2070097_Plast_Indhold.indd 174
28/03/07 14:38:11
Bøgerne om Harry Potter blev til film, videoer, burgermenuer, brevpapir og LEGO figurer. Den danske koncern har for længst erobret verden – og børn og barnlige sjæles hjerter.
Tidligere kom de fleste plastråvarer fra Europa. Over de senere år har også råvarebranchen imidlertid gennemgået en markant konsolidering, og i 2006 skal flertallet af virksomheder findes i Mellemøsten, i umid delbar nærhed af den olie og gas, der udgør basisråvaren i plast. På billedet ses Sabics anlæg i Hadeed.
175
2070097_Plast_Indhold.indd 175
26/03/07 10:05:03
176
2070097_Plast_Indhold.indd 176
26/03/07 10:05:03
Fremtidens plastprodukter
177
2070097_Plast_Indhold.indd 177
26/03/07 10:05:18
Fremtidens plastprodukter Solceller, der virker i gråvejr, og medicin, der selv finder vej til kroppens sygdoms ramte celler. Det er blot nogle af de anvendelser, hvor vi i fremtiden kan vente at finde avancerede plastmaterialer. Der forskes intensivt i at udvikle og udnytte plastens mange muligheder inden for alt fra de mest basale hverdagsprodukter til avanceret teknologi.
Plast er det mest fleksible materiale, vi har. Det kan bruges til alt fra bæreposer, bildæk og vandrør til avanceret medicinsk udstyr og elektronik. Netop fleksibiliteten gør, at plasten i fremtiden vil dukke op i stadigt flere og mere avancerede sammenhænge, som vi endnu knap kan fore stille os. Mange af de forandringer, vi vil opleve i de kommende ti til tyve år, vil i høj grad skyldes udviklingen inden for plast. Plast vil gøre informationsteknologi endnu billigere og endnu mere udbredt. Plast vil skabe helt nye muligheder inden for behandling af sygdomme. Plast vil give os mere miljøvenlig energi og mere miljøvenlig emballage. Fremtidens plast er et yderst avanceret materiale, der kan skræddersys til meget specialiserede formål og udstyres med ganske specielle egenskaber. Plast er også nært forbundet med forskningen inden for nanoteknologi. Faktisk går megen forskning i nanoteknologi ud på at lave plast versioner af teknologier, der traditionelt baserer sig på andre materialer. Særligt forsker man i at udvikle plastmaterialer, som kan erstatte silicium, der bruges til de chips og elektroniske kredsløb, som udgør hjertet i al informations teknologi. Ønsket om at kunne fremstille avancerede tekno logiske produkter af plast skyldes især, at plasten er billig og nem at masseproducere, og at det derfor vil åbne for anvendelsen af disse teknologier i en helt anden målestok, end vi kender i dag. Denne udvikling betyder, at en del af fremtidens plast ikke vil have ret meget at gøre med plast, som vi kender den i dag. Der er langt fra rør, plader og poser til mikroskopiske plastkugler, der injiceres i kroppen for at frigive medicin i nogle få udvalgte celler, eller avancerede solceller, der også producerer strøm, når det er overskyet. Mange af disse fremtidsteknologier vil være så små, at man knap kan se dem med det blotte øje. Der er dog næppe nogen tvivl om, at den store volumen af plast også i fremtiden skal findes i det, man kan kalde hverdagsplasten – i form af emballage, byggematerialer,
Det er svært at forestille sig en fremtid uden plast. Her vist ved collage fra Elektro Isola.
transportmidler, ting, tøj og udstyr. Inden for hvert af disse
178
2070097_Plast_Indhold.indd 178
26/03/07 10:05:21
områder foregår en løbende udvikling, som går ud på bedre
Strømførende plast i lange baner
købsvogn forbi en scanner, registreres alle varer i vognen på
at udnytte plastens muligheder for blandt andet at gøre
Da de tidligste plastmaterialer kom frem, var det især deres
få sekunder. Da der skal sidde en chip på hver eneste vare,
produkterne lettere, billigere, mere holdbare eller tilføre dem
isolerende egenskaber, der var eftertragtet. Plasten røg
skal der produceres milliarder af dem. Det vil kun kunne
nye egenskaber.
hurtigt til tops som det foretrukne materiale til stikkontakter,
lade sig gøre, hvis de er tilstrækkeligt billige og nemme at
kabler og ledninger. I 2006 går megen forskning i den stik
producere, så den oplagte løsning er at fremstille dem af
Sportstøj, der transporterer sveden bort og køler huden.
modsatte retning – nemlig efter at udvikle plasttyper, som
plast.
Køleskabe med en plastoverflade, som mikroorganismer
er gode til at lede strøm. Evnen til at lede strøm er nemlig
ikke kan leve på. Plastmaterialer, der ikke føles som plast,
forudsætningen for at kunne lave elektronik af plast.
men som har en overflade, der minder om for eksempel
Når simpel plastelektronik kan fremstilles til en pris, der ligger langt under alternativerne, er det fordi, plasten er så
læder, træ eller metal. Emballage, som bevarer fødevarernes
Den mikroelektronik, som findes i alt lige fra computere og
nem at forarbejde. Faktisk vil man i fremtiden kunne printe
friskhed og smag, eller som øger fødevaresikkerheden for
mobiltelefoner til høreapparater og biler, fremstilles sædvan
mikroelektronik af plast med maskiner, der minder meget
forbrugerne ved for eksempel at vise, om kølekæden har
ligvis af silicium, som er et metal. Plast er langt billigere end
om en almindelig ink jetprinter. Man sprayer simpelthen den
været brudt under produktets lange rejse fra producent til
silicium og i mange tilfælde også lettere at forarbejde. Plast
strømførende plast på en overflade i de mønstre, man har
forbruger. Transportmidler, som bliver lettere og dermed
en kan derfor udmærket erstatte silicium i mange simple
brug for til sine elektroniske kredsløb. Med den teknologi
mere benzinøkonomiske. Byggematerialer, som gør boligen
elektroniske komponenter.
vil man helt bogstaveligt kunne producere billig elektronik i
lys og lun uden at belaste varmeregningen. Mange af disse
lange baner.
egenskaber kendes allerede, men vil blive yderligere raf
Inden for en overskuelig årrække vil stregkoden formodentlig
fineret og videreudviklet i de kommende år til glæde for for
blive erstattet af en lille chip. Den såkaldte RFID-tag (Radio
Martin Meedom Nielsen er professor og leder af Niels Bohr
brugerne, som vil opleve bedre kvalitet og øget funktionalitet
Frequency Identificationtag), som chippen kaldes, vil kunne
Instituttets grundforskningscenter for Molecular Movies. Han
i mange af hverdagens produkter.
aflæses på flere meters afstand. Så hvis man kører sin ind
har i mange år blandt andet forsket i strømførende plast. ”De store muligheder for plastelektronik ligger i relativt grove og enkle komponenter, som til gengæld kan produceres utrolig billigt,” fortæller han. ”Fordi plast er så formbart et materiale, som det er, vil man kunne trykke plastelektronik på noget, der minder om de trykkerimaskiner, vi kender fra avisernes trykkerier. Det vil sænke omkostningerne meget, at simpel elektronik kan masseproduceres så let.” Lige til at putte i lommen Mulighederne for at printe elektronisk ledende plast kan også bruges til at fremstille skærme, som vi kender dem fra fladskærme til fjernsyn og displays til mobiltelefoner. Fjern synsskærme af plast kan laves, fordi man har udviklet nogle plasttyper, der udsender lys, når der sættes strøm til. Tekno logien kaldes OLEDs, hvilket står for Organic Light Emitting Diodes. OLEDs bruges i 2006 allerede i nogle mobiltele foner og digitale kameraer, men spås en lovende fremtid som den foretrukne teknologi til skærme og displays. Ved at ændre på plastens molekyler kan man fremstille plast, der lyser i alle mulige farver eller endog udsender infrarødt eller
RFID-taggen kan i fremtiden fremstilles i plast, hvilket vil gøre den meget billigere og nemmere at producere. Dermed at vejen banet for eksempelvis revolutionerende hurtig aflæsning af varer i en indkøbsvogn.
ultraviolet lys.
179
2070097_Plast_Indhold.indd 179
28/03/07 14:38:35
blive et attraktivt alternativ til de traditionelle solceller og blive en af fremtidens vigtige vedvarende og miljøvenlige energikilder. Plastsolcellerne er hurtige, billige og nemme at masseproducere. De vil kunne printes i metervis, og på lidt længere sigt vil solcellerne måske endda kunne sprayes direkte på de overflader, de skal sidde på. Det kan blive muligt ved hjælp af avanceret nanoteknologi, hvor plastmolekylerne selv ordner sig på en sådan måde, at de danner en skærm af solceller. Hvis solcelleskærmen samtidig er gennemsigtig, kan man forestille sig en dag, hvor vinduerne i vores huse kommer til at bestå af gennemsigtig plast, der samtidig producerer den energi, vi skal bruge inde i huset. Ligesom man forsker i at lave plast, der kan udsende infrarødt lys, arbejder man også med at udvikle solceller, der omdanner infrarødt lys til strøm. Det smarte er, at mens skyerne blokerer for solens synlige lys, blokerer de ikke for det infrarøde lys. Det betyder, at solcellerne vil kunne være lige så effektive i gråvejr, som når solen skinner direkte på dem. Forestil dig at rulle eller bukke din computer sammen så den passer lige ned i tasken! Bøjelig plast til bøjelige computerskærme er et af fremtidsscenarierne i plastens verden.
Med OLEDs vil man også kunne ”printe” store og meget tynde plastskærme, der kan laves så tynde og fleksible, at de kan rulles sammen som et rullegardin. Endelig kan plastskærmene bruges til elektronisk papir – det vil sige tynde, fleksible displays, man kan holde i hånden og for eksempel tage med sig i toget indeholdende dagens avis eller en bog, man har downloadet fra nettet. Skærme af plast bruger meget mindre energi end traditionelle skærme, da de ikke udvikler varme, mens de er tændt. Ny energi på en gråvejrsdag En solcelle er i princippet en omvendt lysdiode. I stedet for at lave strøm om til lys, laver den lys om til strøm. Plastbaserede solceller, der omdanner sollys til elektricitet kan
En af fremtidens vigtige vedvarende og miljøvenlige energikilder er solceller – i plast.
180
2070097_Plast_Indhold.indd 180
26/03/07 10:05:56
Intelligent emballage styrker fødevaresikkerheden
cellerne derfor gerne vil gro på. Denne egenskab opnår man
Et produkt, man venter at se i løbet af de næste år, er et
Et andet udviklingsområde inden for enkle elektroniske kom-
ved at lave en afstøbning af den pågældende overflade, for
biokompatibelt kateter, der kan indsættes i kroppen for at
ponenter af plast er kemiske sensorer. Kemiske sensorer er
eksempel kroppens bindevæv, i nanoskala. Med udgangs
lede væske ud efter en operation. Hvis huden kan vokse
små mikrochips, der giver besked, hvis de kommer i kontakt
punkt i afstøbningen fremstiller man så en form, som
sammen med katetret præcist og kun dér, hvor katetret går
med bestemte kemiske stoffer. Kemiske sensorer vil kunne
derefter kan bruges til at formgive plasten, så den får den
ind i kroppen, lukkes hullet i kroppen helt, og risikoen for
indbygges i for eksempel fødevareemballage. Emballagen
ønskede overflade.
infektion bliver meget mindre.
eksempel fødevaren er fordærvet, for varm eller indeholder
Biokompatibel plast rummer store muligheder inden for
På længere sigt vil man måske også kunne bruge biokom-
skadelige mikroorganismer.
både diagnostik og behandling. Først og fremmest vil man
patibel plast til at fremstille nye organer. At skabe et kunstigt
bliver så at sige intelligent og vil kunne give besked, hvis for
kunne lave bedre implantater, som kræver mindre brug af
organ kræver, at cellerne har en struktur at vokse på. En
Der forskes også i at udvikle aktive plastemballager, der øger
medicin til at dæmpe immunsystemet for at undgå afstød
sådan struktur kan man forestille sig kunne frembringes
madens holdbarhed. Plastemballagen kan være aktiv ved
ning. Biokompatibel plast kan for eksempel bruges til at
i et biokompatibelt plastmateriale, som nedbrydes i takt
for eksempel langsomt at afgive konserverende stoffer eller
erstatte bindevæv og knogler. Et andet anvendelsesområde
med, at cellerne vokser, og som er væk, når organet er fuldt
ved at tillade den ilt at slippe ud, som fødevaren løbende
er kunstig hud. Biokompatible og bionedbrydelige plastfolier
udvokset.
afgiver, og som er den væsentligste årsag til, at maden
vil kunne fremme væksten af ny hud på områder med store
fordærves.
liggesår og brandsår. Samtidig kan man tilføre plasten egen-
På Forskningscenter Risø arbejder de med biokompatibel
skaber, der gør, at den aktivt kan modvirke infektioner.
plast, og programleder Keld West fortæller, hvordan et
Her og der og alle vegne Det kan synes, som om der allerede er elektronik alle vegne. Men det er intet i sammenligning med den fremtid, der venter os. Plastbaseret elektronik vil gøre små elektroniske komponenter så billige og nemme at masseproducere, at de vil kunne bygges ind i de fleste af de ting, vi bruger i hverdagen. Alt fra bagagemærket på kufferten til urtepotten i vindueskarmen kan i princippet gøres intelligent og aktivt ved hjælp af plastbaseret elektronik. Urtepotten giver besked, når planten trænger til vand – og kufferten bliver bedre til at finde vej på flyrejsen og mindre tilbøjelig til at slå et smut om Sidney, når man selv skal til Paris. Kroppens egen plast Også på sundhedsområdet får plasten en stadigt større rolle at spille i form af avanceret apparatur, udstyr og helt nye metoder til diagnosticering og behandling. Noget, der kan få særligt stor betydning, er udviklingen af biokompatibel plast – det vil sige plast, som er kompatibelt med levende celler og væv. Helt konkret betyder det, at kroppens celler kan vokse sammen med en plastgenstand, som derfor heller ikke afstødes af kroppen. Plasten gøres biokompatibel ved, at den på molekyleniveau gives en overflade, der matcher kroppens celler, og som
Mad på farten eller hjemme i spisestuen? Take-away eller hjemmelavet? Fremtidens spisemønster spiller en stor rolle for plastemballagen.
181
2070097_Plast_Indhold.indd 181
26/03/07 10:06:22
gene for miljøet. Der arbejdes i disse år på at udvikle
på markedet og bruges i dag for eksempel til at emballere
plast med et særligt tilsætningsstof, som nedbryder de
sandwiches og salater, men det vil kræve en videreudvikling
polymerkæder, plasten består af. Det vil kunne betyde, at en
af produktet at udvide anvendelsesmulighederne og gøre
plastpose, der smides i naturen som affald, går i opløsning
produktet økonomisk konkurrencedygtigt i forhold til de
og forsvinder af sig selv i et helt andet tempo, end det er
gængse plastemballager.
tilfældet i dag. Dette er blot nogle af de mange muligheder, udviklingen
Plast gør det umulige muligt! Her høreapparatet Oticon Delta i en valnød.
Udviklingen af såkaldt bioplast er endnu en nyskabelse, som
inden for plastmaterialer ventes at bringe i de kommende
kan få endnu større betydning for både miljøet og branchen.
år. Der hersker næppe nogen tvivl om, at plasten er kom-
Betegnelsen bioplast dækker over plast, der er fremstillet på
met for at blive. Og hvis vi et øjeblik forledes til at betragte
basis af for eksempel majs, sukkerrør eller andet biologisk
plasten som modent materiale, hvis styrker, svagheder og
materiale. Udviklingen af bioplasten skyldes ikke mindst
anvendelsesmuligheder vi kender, vil vi formodentlig blive
de stigende oliepriser, som gør det attraktivt at lede efter
overraskede over de mange muligheder, vi i dag akkurat kan
alternative ingredienser. Majsbaseret bioplast er allerede
ane konturerne af.
sådant plastmateriale for eksempel vil kunne bruges til at udvikle en kunstig bugspytkirtel til diabetespatienter. ”En kunstig bugspytkirtel skal bestå af to dele: En biosensor, som konstant måler insulinniveauet i kroppen, og et insulindepot, der kan frigive insulin, når der er behov for det. Når insulinniveauet falder, sender sensoren et signal til depotet om at frigive mere insulin. Det lyder simpelt, men er faktisk ret avanceret at lave,” fortæller han. Præcis dosering Netop at gøre plasten aktiv er noget, man forsker meget i. Et af områderne, man arbejder med, er at bruge plast til langsom og præcis dosering af medicin. I stedet for at give patienten regelmæssige injektioner eller piller kan et medicindepot af plast lægges i kroppen, som måske kun skal udskiftes hvert halve år. Medicindepotet består af en porøs type plast, hvor medicinen er indeholdt i selve materialet. Medicindepoter af plast kan også bruges til kun at frigive medicinen dér, hvor der er behov for den. For eksempel kan man efter en kræftoperation lægge et lokalt depot af cellegift ind dér, hvor patienten er opereret. Cellegiften fra depotet slår de eventuelle overlevende kræftceller ihjel, uden at resten af kroppen bliver påvirket af giften. I det 15.000 kvadratmeter store kongres- og koncertcenter Palacio de Congresos i den spanske by Badajoz skaber translucente komposit
Godt nyt for miljøet Et andet bioord, der spøger i plastkredse, er ’bionedbrydelig’, som refererer til plast, der kan nedbrydes i naturen uden
profiler udblik og poetisk afskærmning mod den stærke sol. Den innovative konstruktion er flettet som et stort pilehegn, og her var det netop de elliptiske kompositprofiler, der blev svaret på arkitekternes højtflyvende idéer. Kompositprofilerne lever op til de store styrkekrav, holdbarhed og lethed, som det strukturelle design stiller. Internationalt vækker byggeriet opsigt, og det har allerede været udstillet på Museum of Modern Art i New York.
182
2070097_Plast_Indhold.indd 182
26/03/07 10:06:35
Forening p책 forkant
183
2070097_Plast_Indhold.indd 183
26/03/07 10:08:00
184
2070097_Plast_Indhold.indd 184
26/03/07 10:08:00
Forening på forkant Plastindustrien i Danmark var den første forening, der samlede branche- og arbejdsgiverspørgsmål under samme hat, og foreningen er blandt pionererne, når det gælder myndighedssamarbejde om for eksempel miljøspørgsmål. Plastindustrien i Danmark blev etableret i 1988 som en sammenlægning af Plastindustriens Arbejdsgiverforening (PIA) og brancheforeningen Plast-Sammenslutningen og blev den første erhvervsforening i landet, som varetog både branche- og arbejdsgiverspørgsmål. Foreningen var også blandt de første, der samarbejdede sagligt med myndig hederne om løsningen af konkrete miljøopgaver, og som var bevidst om værdien af at kommunikere med omverdenen. Plastindustrien i Danmark er en moderne organisation med 300 medlemmer og et veludbygget netværk herhjemme og i udlandet. Foreningen repræsenterer hele værdikæden fra råvarer til færdige produkter. Foreningen prioriterer arbejdet med plastrelevante opgaver inden for miljø og sundhed samt uddannelse og forskning højt, ligesom også kommunikation om plast og plastindustri er en mærkesag. Plastindustrien har været et aktivt medlem af Dansk Industri, siden organisationen blev oprettet i maj 1992, og varetager opgaver med særlig betydning for plastbranchen. Medlemsdemokratiet har altid fungeret i plastindustrien.
Valutamangel
tere ville komme i betragtning ved valutatildelingerne, hvis
Forud for oprettelsen af Plastic-Sammenslutningen, senere
de organiserede sig i foreninger og dermed tog ansvar for,
kaldet Plast-Sammenslutningen eller i daglig tale PS, klarede
at fordelingen mellem branchens producenter var retfær-
Den plastforarbejdende industri beskæftigede i
plastbranchen sig med to mindre foreninger for henholdsvis
dig. Samtidig gjorde organiseringen livet væsentligt lettere
2006 over 35.000 medarbejdere.
fabrikanter og grossister. Men efter 2. verdenskrigs afslutning
for Varedirektoratet, der så kunne koncentrere sig om en
i 1945 stod det klart, at der var behov for en organisatorisk
enkelt ansøger pr. branche. Da fremmed valuta var absolut
oprustning.
nødvendig for at kunne købe de udenlandsk fremstillede
Fakta om plastindustrien
Omsætning i den danske plastindustri (i 2005-tal) 1947: 1,4 milliarder kroner
plastråvarer, var det i realiteten et tilbud, man ikke kunne
1987: 27 milliarder kroner
I den vareknappe efterkrigstid skulle industrivirksomheder
2005: 42 milliarder kroner
nemlig opnå en valutabevilling fra Varedirektoratet for at få
sige nej til.
del i de sparsomme valutaindtægter, der tilgik Danmark. Varedirektoratet gjorde det klart for alle brancher, at de let-
185
2070097_Plast_Indhold.indd 185
28/03/07 14:39:12
Handlekraftige folk i plastbranchen med fabrikant Marius
Kjærgaard, som blev på posten indtil 1992, hvor han valgte
sig den opfattelse, at en samlet forening mere effektivt
Mulvad i spidsen tog derfor udfordringen op og indkaldte
at flytte til nydannede Dansk Industri.
ville kunne udnytte kontingentkronerne og skaffe branchen indflydelse.
en kreds af virksomheder til et stiftende møde, hvor man be sluttede at etablere Plastic-Sammenslutningen. Foreningen
PIA voksede op gennem halvfjerdserne til Industrifagenes
måtte ifølge stifterne under ingen omstændigheder ”blande
største medlemsforening, og tankerne om at etablere en
Resultatet blev dannelsen af Plastindustrien i Danmark (PD)
sig i Medlemmernes merkantile Dispositioner,” men skulle
enhedsorganisation for plastbranchen, der kunne tage sig
den 1. januar 1988. Der var reelt tale om den første organi-
koncentrere sig om forholdet til Varedirektoratet og måtte
af både branche- og arbejdsgiverspørgsmål, begyndte at
sation af sin art, idet den store fusion af Industrifagene og
i beskedent omfang virke for at ”fremme det kollegiale
trænge sig på. I løbet af 1980’erne tilsluttede flere og flere
Jernet først kom på plads et par år senere.
Forhold.” Med nogen tøven blev agenter for råvareproducenter accepteret som medlemmer, men man var dog enig om, at ”disse ikke skulde kunde sælge til Bestyrelsen.” Kontingent blev fastsat ud fra antal presseton, og højeste kontingent udgjorde godt 20.000 nutidskroner. Foreningen opnåede hurtigt kontante resultater, idet valutatildelingen fra 1948 til 1949 steg fra 2,5 millioner til 14 millioner i datidens kroner. Sekretæropgaverne blev løst af landsretssagsfører Svend Wesley Hansen, der med smuk håndskrift førte forhand lingsprotokollen og senere lod opgaven gå i arv til sønnen Niels Wesley Hansen. Først langt senere fik foreningen en professionel direktør og et sekretariat med økonomer og andre fagfolk. Kjeld Frederiksen, der selv var økonom, ledede sekretariatet i godt ti år fra 1978 til 1988. På vej mod en enhedsorganisation Arbejdsgiverspørgsmål blev løst af Industrifagene. Plastbranchen voksede imidlertid konstant, og den 27. marts 1962 stiftede man Plastindustriens Arbejdsgiverforening (PIA). Den første formand blev Poul Bay fra Bay & Vissing i Slangerup, der også sad i Plastic-Sammenslutningens bestyrelse. I den første bestyrelse var der repræsentanter for Novoplastics, RIAS og Bøjco. Man koncentrerede sig om arbejdsgiverspørgsmål, men helt fra begyndelsen drøftede man under den årlige generalforsamlingsmiddag, om man ikke burde nøjes med én plastforening. Første sekretær for PIA blev Stig Andersen, der ti år senere efterfulgtes af Erik
Den nyoprettede forening fik domicil på Rådhuspladsen.
186
2070097_Plast_Indhold.indd 186
26/03/07 10:08:43
Centrale personligheder i plastindustriens organisationshistorie: K.E. Jacobsen, Mogens Boyter og Erik Kjærgaard.
Formandsopgøret
Kousholt var også den, der fik lægt sårene efter formands
af PVC gav organisationen helt nye udfordringer. PVC-striden
Sammenlægningen af de to foreninger forløb ikke uden
opgøret, og det i en sådan grad, at Mogens Boyter i 1995
trak tænder ud for foreningen, men kom reelt til at bane
dramatik. Både Plast-Sammenslutningen og PIA havde
accepterede at modtage valget som foreningens formand,
vej for en helt ny form for samarbejde med politikere og
stærke personligheder i deres valgte ledelser, og på et
da Kousholt trådte tilbage fra posten. Mogens Boyter blev på
myndigheder og blev det første af mange eksempler på situ-
afgørende, fælles bestyrelsesmøde mellem de to fore
posten til sin alt for tidlige død i foråret 1998.
ationer, hvor man gennem dialog finder frem til løsninger,
ningers bestyrelser opstod der et stærkt modsætnings-
som begge parter kan acceptere.
forhold mellem foreningernes respektive formænd, Mogens
Ikke uventet var der mange problemer at overvinde for den
Boyter fra Pressalit (PIA) og K.E. Jakobsen fra RIAS A/S (PS).
nydannede organisation, men PD rådede nu over et dygtigt
Kringlet vej til Dansk Industri
Konsekvensen af uenigheden blev, at Boyter trods mange
sekretariat på 20 mand, der med stigende succes varetog
Som enhedsorganisation for branche- og arbejdsgiver-
mæglingsbestræbelser besluttede at nedlægge alle sine
mange opgaver for branchen. Og der var nok at tage fat på:
spørgsmål fik Plastindustrien kun en levetid på godt fire år
foreningshverv i protest. LEGO-produktionsdirektøren Børge
Organisationen fik overenskomst med Metal, SID og KAD,
på grund af de store omvæltninger i organisationsverdenen,
Kousholt blev herefter valgt til formand for den nye organi-
og tog fat på at udvikle en helt ny plastuddannelse. Emner
der fandt sted i starten af 1990’erne. Omvæltningerne
sation og lagde som en effektiv og pragmatisk formand
som eksport og produktivitet var i fokus, og miljøminister
skyldtes især ønsket fra medlemmerne af de mange arbejds
et kæmpearbejde i at få den nye forening til at fungere.
Lone Dybkjærs kontante trussel om at forbyde anvendelsen
giver- og brancheforeninger om en simplere og billigere
187
2070097_Plast_Indhold.indd 187
26/03/07 10:08:50
Kjeld Frederiksen blev direktør for brancheforeningens første professionelle sekretariat i 1978. Han blev indtil fusionen af Plast-Sammenslutningen og Plastindustriens Arbejdsgiverforening til Plast industrien i Danmark var vel gennemført 11 år senere.
Børge Kousholt, der gennem mange år var ansvarlig for produktionen på LEGO, blev den første formand for Plastindustrien i Danmark, og han styrede foreningen sikkert igennem de første mange år. Mogens Boyter, Pressalit efterfulgte Kousholt som formand i 1995.
188
2070097_Plast_Indhold.indd 188
28/03/07 14:39:37
organisationsstruktur, der skulle sikre industrien større indfly-
række andre mindre foreninger gik Plastindustrien med i
Direktører i plastbrancheforeninger:
delse på erhvervspolitikken og et bedre koordineret modspil
denne fusion som medlemsorganisation i Dansk Industri fra
til fagbevægelsen under overenskomstforhandlingerne.
maj 1992.
Plastic-Sammenslutningen fik i sine første 30 år
Industriens Arbejdsgiverforening blev allerede dannet i 1990
Dramatikken udeblev dog heller ikke ved denne fusion, for
sekretariatsmæssig betjening af lrs. Svend Wesley
af de to store arbejdsgiverforeninger Jernet og Industri
mange medlemmer var skeptiske ved tanken om at blive
Hansen, der gav jobbet i arv til sin søn Niels Wesley
fagene, men PD valgte ikke at gå med i denne fusion, idet
en del af så stort et fællesskab. Der skulle derfor masser af
Hansen. I 1978 etablerede man et mere profes-
man ønskede at bevare selvstændigheden som arbejds-
debat og ikke mindre end to bestyrelsesbeslutninger og to
sionelt branchesekretariat, ledet af den unge cand.
giverforening under Dansk Arbejdsgiverforening.
ekstraordinære generalforsamlinger til, før beslutningen om
polit. Kjeld Frederiksen, der forblev som direktør for
indmeldelse i Dansk Industri var truffet. Samarbejdet mellem
en veluddannet stab de næste 11 år. Undervejs
Efter heftig debat – særligt blandt medlemmerne af Dansk
de to foreninger har siden været nærmest eksemplarisk ud
blev Plast-Sammenslutningen, som foreningen hed
Arbejdsgiverforening – besluttede Industriens Arbejdsgiver-
fra devisen, at man skal supplere hinanden og ikke dublere
dengang, fusioneret med Plast-Industriens Arbejds-
forening og Industrirådet at fusionere, og sammen med en
opgaveløsningen.
giverforening (PIA) i 1988. Foreningen fik herefter navnet Plastindustrien i Danmark. Kjeld Frederiksen blev kun på posten i kort tid efter fusionen, og i 1990 kom Erik Kjærgaard til som administrerende direktør. Kjærgaard havde forinden været sekretær og senere direktør for PIA siden 1972, hvor han afløste PIAs første sekretær Stig Andersen. Dermed havde Erik Kjærgaard ledelsesan svar i foreningsarbejdet i samlet mere end tyve år – hvilket er rekorden. Efter Erik Kjærgaard i 1992 overgik til Dansk Industri, blev foreningens miljøchef Jette Rasmussen direktør indtil 1999, hvor Plast industriens nuværende direktør Peter Skov tog over.
Formænd for Plast-Sammenslutningen Direktør P. Lønberg – Holm (1947-52) Direktør Helge Hassel (1962-63)
Formænd for Plastindustrien i Danmark:
Direktør Green – Andersen (1963-73)
Direktør Børge Kousholt (1988-95)
Direktør Hans Nielsen (1973-76)
Fabrikant Mogens Boyter (1995-98)
Direktør Preben Andersen (1976-78)
Direktør Remy Cramer (1998-03)
Direktør Knud Kvan (1978-82)
Direktør Leif Dambo Jensen (2003-05)
Direktør K.E. Jakobsen (1982-88)
Fabrikant Hans Ulrich (2005- )
Direktør Chr. E. Skjerk – Christensen (1952-62)
189
2070097_Plast_Indhold.indd 189
26/03/07 10:09:20
Plastprisen Da Plast-Sammenslutningen fyldte 40 år i 1987, indstiftede man Plastprisen, der er blevet uddelt hvert år siden. Prisen gives til en person, virksomhed eller institution, der på afgørende vis inden for uddannelse, teknologi eller forskning har fremmet kendskabet til plast eller brugen af plastmaterialer og -produkter. I branchen betragter alle det som en stor ære at blive hædret af sine egne med Plastprisen, der ud over hæderen består af en smuk akrylstatuette, skabt af skulptøren Markan Christensen, og en kontant sum på 25.000 kroner.
Følgende har modtaget Plastprisen:
1989 Lektor Søren Juncher, Ingeniørskolen Helsingør Søren Juncher startede allerede i 1969 en utrættelig indsats for at opbygge og videreudvikle plastuddannelsen på Hel singør Teknikum. 1990 Fabrikant Anton Schrøder, Schrøder Plast A/S Anton Schrøder førte Schrøder Plast frem til en førerposition inden for avanceret sprøjtestøbning og bidrog væsentligt til højnelse af branchens image. 1991 Kontorchef Jette Rasmussen, Dansk Arbejdsgiverforening Jette Rasmussen blev senere foreningens direktør, der med sin utrættelige energi og gode politiske dømmekraft bragte plastindustrien på forkant i PVC-sagen. 1995 Underdirektør Erik Kjærgaard, Dansk Industri
1987 Fabrikant Godtfred Kirk Christiansen, LEGO
1992 Direktør Dan Holmstrøm, Bøjco A/S
Erik Kjærgaard var en nøglemedarbejder for plastbranchens
Dan Holmstrøm var i en snes år frontkæmper for uddan-
foreningsarbejde i mere end 20 år, hvor han energisk og på
nelse inden for plast og for virksomhedernes medansvar for
positiv måde har profileret industrien.
den. 1996 Administrerende direktør E. Normark Sø-
Godtfred Kirk Christiansen har med opbygningen af LEGO og LEGO’s succes, navn og etiske principper haft afgørende
1993 Fabrikant Jørgen Færch, Færch Holding
rensen, Nordisk Wavin A/S
betydning for plastindustrien og højnet den teknologiske
Jørgen Færch blev anerkendt som det gode eksempel på en
E. Normark Sørensen drev sin virksomhed frem i første
viden på plastområdet. Til højre på billedet ses akrylstatuet-
leder i plastindustrien, der forener entusiasme med viden og
række med gensyn til design, arbejdsmiljø og miljø og bi
tens kunstner Markan Christensen.
solidt arbejde.
drog helhjertet til at udvikle branchen på disse felter.
1988 Afdelingsleder Gunnar Terp, Jysk Teknologisk
1994 Civilingeniør Preben Nyborg
1997 Direktør Børge Kousholt, LEGO System A/S
Institut
Preben Nyborg var initiativtager til Polymerteknisk Selskab og
Børge Kousholt lagde en del af sin store energi i forenings
Gunnar Terp har virket for dansk plastindustris interesser på
rådgav og påvirkede gennem et langt liv plastbranchen gen-
arbejdet og virkede som en sikker rorgænger for plast-
bemærkelsesværdig vis gennem sin pionerindsats som leder
nem handling, skrevne ord, foredrag og digtning.
branchen i omvæltningernes tid for erhvervs- og arbejds-
af plastteknik-afdelingen.
giverorganisationer.
190
2070097_Plast_Indhold.indd 190
28/03/07 14:43:10
1998 Magister, folklorist Sven Ottosen
lærte materialet indgående at kende og delte sin faglige
2003 Administrerende direktør Remy Cramer, Inter
Sven Ottosen har systematisk indsamlet branchens historier,
viden med andre.
Primo A/S
maskiner, værktøjer og produkter og var hovedmanden bag
Remy Cramer udviste fra første færd ansvar over for miljøet
udstillingen ”Klap lige plasten”.
og satte såvel gennem årene på Maersk Medical A/S som i foreningsarbejdet handling bag ord og holdning.
1999 Fabrikant Fleming Grunnet, Primo Danmark A/S
2004 Henrik Thorning, Fiberline Composites A/S
Fleming Grunnet var og er branchens provokatør og ambas
Henrik Thorning har skabt en virksomhed, der strutter af
sadør, som permanent har understreget betydningen for
innovation og viden og virker personligt for at styrke uddan
branchen af kommunikation, viden og dialog med myndig
nelse, udvikling og forskning på højt niveau inden for plast
heder og politikere.
og fibre. 2005 uddannelseschef Jørn C. Hansen, Plastindustrien Jørn C. Hansen har været ankermand i konsolideringen af plastmageruddannelsen og har samtidig udbredt et positivt kendskab til plast og plastindustri. 2006 Lektor Birgit Storm, AUC Esbjerg Birgit Storm har som forsker og underviser gennem sit 2001 Administrerende direktør Henning Olsen,
engagement og videbegær været en kilde til inspiration for
NUNC A/S
sine mange ingeniørstuderende og udgjort en omfattende
Henning Olsen repræsenterede den videnintensive, højtek
videnbase for plastbranchen.
nologiske og internationalt orienterede plastindustri og gik aktivt ind for at sikre det uddannelsesmæssige fundament for fortsat succes. 2002 Administrerende direktør Peter Krogh Hansen, 2000 Fabrikant Peer Grøndahl Hansen og hans
Cava Plastics A/S
hustru Bente, Totax-Plastic A/S
Peter Krogh Hansen styrede plastbranchen sikkert igennem
Peer Grøndahl Hansen var en pioner, der tog sliddet med at
en turbulent reformperiode på uddannelsesområdet, så
gøre plastens stueren og accepteret, samtidig med at han
branchen kom styrket ud i den anden ende.
191
2070097_Plast_Indhold.indd 191
28/03/07 14:43:34
Plastindustrien har siden etableringen i efterkrigstiden vÌret et forum for süvel fagligt arbejde, kurser og konferencer med politikere og debattører som et forum for fest, farver og en enkelt whisky.
192
2070097_Plast_Indhold.indd 192
26/03/07 10:11:36
193
2070097_Plast_Indhold.indd 193
26/03/07 10:12:29
194
2070097_Plast_Indhold.indd 194
26/03/07 10:12:30
Et univers af plastmaterialer
195
2070097_Plast_Indhold.indd 195
26/03/07 10:13:08
Et univers af plastmaterialer Den første kommercielt udnyttede plasttype var celluloid,
Phenolplast var den første helsyntetiske plasttype – det vil
der blev taget i brug i 1860’erne. Materialet var halvsyn-
sige, at den var baseret på menneskeskabte polymerer. Den
tetisk baseret på plantefibre behandlet med salpetersyre til
er bedst kendt under handelsnavnet Bakelit efter opfinderen
cellulosenitrat og herefter tilsat kamfer. Den kommercielle
Leo Baekeland. Bakelit blev masseproduceret i USA fra 1910
succes beroede blandt andet på, at det blev benyttet til
og gav nye store muligheder i forbindelse med udbredelsen
ganer i gebisser.
af elektricitet. Materialet er fremstillet af phenol og formaldehyd, der sammenpresses med træmel eller andre fyldstoffer.
196
2070097_Plast_Indhold.indd 196
26/03/07 10:13:18
Hvad er polymer? Plast tilhører familien af polymere materialer. Betegnelsen stammer fra det græske polymeros, der kan oversættes til poly = mange og meros = dele. En polymer er derfor et meget stort molekyle – et såkaldt makromolekyle – sammensat af mange ens byggestene. Her er det illustreret ved et polyethylenmolekyle. Som det ses af figuren, består polyethylen af kulstofatomer og brintatomer. Disse to grundstoffer indgår som hovedbestanddel i alle plasttyper. Der kan også indgå ilt (O), kvælstof (N) og chlor (Cl) og i sjældnere tilfælde andre grundstoffer. Materialer opbyg get ud fra kulstof og brint betegnes ofte som organiske materialer, da disse grundstoffer indgår som hovedbestanddel i alle levende organismer. Plastmaterialerne har derfor mange egenskaber fælles med de naturskabte organiske materialer såsom træ, horn og harpiks. Men plast er og bliver syntetisk, det vil sige fremstillet af mennesket.
I begyndelsen af det tyvende århundrede dukkede den
og PVC, der voksede kraftigt i 1940’erne, fordi man i efter-
DS 19 med et tag fremstilet i fiberforstærket umættet
første generation af plastpolymerer frem. Det var blandt
krigstiden begyndte at bruge materialet til forbrugerproduk-
polyester. Siden har man også lært at fiberforstærke andre
andet polystyren, PVC, acryl, nylon, blød polyethylen og
ter, som man fik adgang til, da krigen var slut. Melamin blev
plasttyper.
melaminplast. I anden halvdel af århundredet kom næste
eksempelvis en så stor succes til slagfast service, at man i
generation af syntetiske, polymere materialer, typisk
slutningen af 1950’erne anslog, at over halvdelen af alt ser
I 1960’erne gav velstandsudviklingen stødet til en voldsom
konstruktionsplast til tekniske formål, hvor den mekaniske
vice der blev solgt, blev fremstillet af melamin. Det var ikke
og innovativ vækst i avancerede plastmaterialer, som blev
styrke og stabilitet var forbedret. Det var blandt andet hård
kun i boligen, at plasten vandt indpas. Også i klædeskabene
anvendt i boligen og på kontoret. Rumkapløbet gav også
polyethylen, polypropylen, polycarbonat, epoxyharpikser,
vandt kunstfibrene af polymermateriale frem, fordi de nye
plastmaterialerne nye store muligheder, der fandt vej til den
polyurethaner og glasfiberforstærket umættet polyester.
syntetiske stoffer var nemme at vaske, krøl- og strygefri og
almindelige forbruger.
relativt billige at købe. Rent faktisk var det 2. Verdenskrig, der gav plastindustrien et skub i den rigtige retning. Under krigen udviklede man
Gennembrud på fire hjul
nemlig plastmaterialet til brug i militært udstyr. Det var især
Citroën gjorde i 1956 med et slag glasfiber kendt af menig-
produktionen af polyethylen, polystyren, polyester, silicone
mand da de forsynede deres revolutionerende fremtidsbil
197
2070097_Plast_Indhold.indd 197
26/03/07 10:13:38
PVC – PolyVinylChlorid PVC – polyvinylchlorid – er i dag en af de mest udbredte plasttyper. I Danmark forarbejdes der knap 100.000 tons PVC om året til hjemmemarkedet og til eksport. Hertil kommer alle de importerede produkter, som enten er fremstillet i PVC eller indeholder dele af PVC. PVC kom i industriel produktion i slutningen af 1930’erne. Der findes to typer PVC – hård og blød PVC. Begge typer er kendetegnet ved lang holdbarhed og stor fleksibilitet. I byggebranchen bruges den hårde PVC blandt andet til rør, kabelbakker, døre og vinduer, som kan holde i mange årtier, trods jordtryk, vind og vejr. Blød PVC bruges især til gulve, kabler, telte og tagbelægninger. Blød PVC bruges desuden til medicinsk udstyr. PVC indeholder en række tilsætningsstoffer Plasten kan tilføres specielle egenskaber – den kan gøres hårdere eller blødere og få lige den farve, man ønsker.
– stabilisatorer, blødgørere, fyldstoffer og farvestoffer. Det er de forskellige tilsætningsstoffer, der gør det muligt at skræddersy materialet til specifikke formål. Det er også tilsætningsstofferne, der især har betydning for PVC’ens miljøvenlighed og har
Plasttyper i tusindtal
På trods af at plast fortrænger øvrige materialer i stigende
givet anledning til megen debat om PVC især i
Udviklingen af plastmaterialet er ikke stoppet, selv om
omfang, er det kun ca. fire procent af fossile råvarer, der
1980’erne og 1990’erne.
industrien har nået skelsår og alder. Man regner med, at
går til plastformål, mens den resterende del af olie og gas
der i 2006 findes omkring 10.000 forskellige polymerer
bruges til transport, varme og energi til erhvervsformål.
på markedet. Allerede i midten af 1980’erne overhalede verdensforbruget af plast forbruget af stål, og vi har næppe
I Danmark forarbejder vi omkring 600.000 tons plast om
set slutningen på denne udvikling.
året. Industrien beskæftiger ca. 35.000 ansatte, der omsætter for 42 milliarder kroner årligt, hvoraf over 70 procent
De mest anvendte plasttyper er PE, PP, PVC og PS, der kort
eksporteres. Hver dansker bruger i øvrigt selv mere end 100
omtales i dette afsnit. Opgjort som procent af totalforbruget
kilo plast årligt, hvoraf en stor del indgår i produkter, der
på ca. 40 millioner tons plast, der anvendes i Europa,
importeres.
bruges knap 40 procent til emballage, mens 20 procent benyttes til produkter til bygge- og anlægssektoren. De resterende godt 40 procent fordeler sig på husholdnings artikler, elektronik, biler, skibe og fly, medicinsk udstyr og
PVC - Polycloridvinyl: Problembarnet med det store potentiale.
meget meget andet.
198
2070097_Plast_Indhold.indd 198
26/03/07 10:13:44
PS – Polystyren: Skåååål ! PS – polystyren er navnet på en plasttype, som fremstilles af styren. Polystyren bruges blandt andet til fadølsbægre og bagbeklædninger til fjernsyn. I sig selv er materialet glasklart og ikke særlig robust. Ved at tilsætte gummi, kan man gøre det slag-fast, så fjernsynet holder og fadølsbægret ikke splintrer i tusind stykker, når bølgerne går højt under en rockkoncert eller en fodboldkamp. Til fjernsynsbagbeklædningen tilsætter man desuden antistatika, som gør fjernsynet støvafvisende og farvestof for at gøre det sort. Endelig tilsætter man typisk et brandhæmmende stof, for at reducere den brændrisiko, der er, når man har med elektriske anlæg at gøre.
PE – Polyethylen: Den store volumenplast PE – polyethylen – er det mest benyttede plastmateriale i verden. Alene i Vesteuropa skønnes det årlige forbrug at være ca. 12.500 kiloton eller 500.000 lastbiler à 25 ton. Hertil kommer en stor mængde importerede PE-varer fremstillet uden for Vesteuropa (heriblandt store mængder film og poser). Polyethylen kaldes sammen med polypropylen (PP) for polyolefiner og tilhører hovedgruppen termoplast. Men PE er ikke bare PE. Inden for PE findes følgende tre hovedtyper: LDPE (low density poly ethylen), LLDPE (lineær low density polyethylen), HDPE (high density polyethylen). Råvarepro ducenterne blander ofte to typer PE for at få et såkaldt skræddersyet produkt, som optimalt opfylder en kundes krav i forhold til pris og egenskaber.
199
2070097_Plast_Indhold.indd 199
26/03/07 10:14:07
PP – Polypropylen – den lille konstruktionsplast PP – polypropylen – har været en volumenplast, det vil sige blandt de fire store (PE, PP, PS og PVC), i årtier. Men i modsætning til de øvrige volumenplasttyper har PP haft langt højere vækstrater end den generelle økonomiske udvikling. I 1980’erne og 1990’erne var væksten konstant omkring ti procent om året, og for de kommende år forventes en årlig vækst i forbruget på ikke under fem procent. PP’s andel af verdensforbruget af plast er steget fra ti procent i 1985 til 20 procent i dag – og andelen vil fortsat stige. PP’s balance mellem termisk og kemisk bestandighed, gode mekaniske og elektriske egenskaber og let forarbejdelighed sikrer et meget bredt anvendelsesområde. Ikke uden grund kaldes PP ofte ”den lille konstruktionsplast”, idet PP indgår i en række komplicerede emner, hvor man normalt bruger dyrere og mere avancerede plasttyper (biler, fly, elektronik). Samtidig har PP en række anvendelser, som forekommer mere ”dagligdags” – såsom emballager, husholdningsartikler, havemøbler, kapsler, sprøde folier til blomster og chips og så videre. I Vesteuropa er det årlige forbrug i 2006 på omkring 10.000.000 tons – eller ca. 15 kilo pr. indbygger.
200
2070097_Plast_Indhold.indd 200
26/03/07 10:14:08
Plastindustriens medlemmer 2007
A
Aalborg Universitet
B6 Akustik A/S
Brøste A/S
Institut for Maskinteknik
www.b6akustik.dk
www.broste.com
www.ime.aau.dk Bach Composite Industry a/s
BT Components A/S
Aalborg Universitet Esbjerg
www.bach-ci.dk
www.velux.com
Accoat A/S
K. Balling-Engelsen a/s
Bøjco A/S
www.accoat.dk
www.kbe.dk
www.bojco.dk
Aco Plastmo A/S
Barsmark A/S
www.plastmo.dk
www.barsmark.com
AK Værktøj og Plastfabrik I/S
BASF A/S
Carpenter ApS
www.basf.de/nordic
www.carpenter-dk.com
Battenfeld Danmark A/S
Clariant Masterbatches (Danmark)
www.battenfeld.dk
www.clariant.masterbatches.com
Bayer A/S
Coloplast A/S
www.bayer.dk
www.coloplast.com
BaySystems NorthernEurope A/S
COLOR SYSTEM DK A/S
www.baysystems.dk
www.colorsystem.dk
Bejo Acryl-Plast ApS
CUC Engineering A/S
C
Carmo A/S www.carmo.dk
Albis Plastic Scandinavia AB www.albis.com AMP (Advisory Manufacturing Polymer) A/S www.a-m-p.dk AMU SYD www.amusyd.dk Andertech Plastteknik A/S www.andertech.dk Arburg A/S
Bi-Plast Consult ApS
www.arburg.com
www.bi-plast.dk
Artekta Formstof A/S
Bogense Plast as
www.artekta.dk
www.bogenseplast.dk
AWL Kemi A/S
Bonar Plastics A/S
www.awl.dk
www.bonarplastics.net
D
www.cuc.dk DAMVIG Develop I/S www.damvig.com Dancop International A/S www.dancop.com
B
DAN-FOAM ApS www.tempur.com
B.B. Plast
BPC-Group
www.bbplast.dk
www.bastplastconsult.com
Dan-Hill-Plast A/S www.dhp.dk
B6 A/S
Brenntag Nordic
www.b6.dk
www.brenntag.com
201
2070097_Plast_Indhold.indd 201
29/03/07 8:14:39
Danish Poly-Cut ApS
DBI Plastics A/S
Ehrno Flexible A/S
www.danish-poly-cut.dk
www.dbi.dk
www.ehrno.dk
Dan-Iso A/S
DC-System Insulation A/S
Elektro-Isola A/S
www.dan-iso.dk
www.dc-system.dk
www.elektro-isola.com
Danmat Industri A/S
DD Plast 2005 A/S
ElitePlast-Hammar Display A/S
www.danmat.dk
www.ddplast.dk
www.elite-hammar.dk
Danpor A/S
DIAB ApS
EM Fiberglas A/S
www.danpor.dk
www.diabgroup.com
www.em-fiberglas.dk
Danrec A/S
DISTRUPOL
Engel Danmark A/S
www.danrec.dk
www.distrupol.com
www.engel-dk.com
Dansk Affald A/S
DKI Form a.s
Englmayer A/S
www.danskaffald.dk
www.dkiform.dk
www.englmayer.dk
Dansk Dekor-Laminat A/S
DKI Plast a.s
Ergomat A/S
www.dandekor.dk
www.dkiplast.dk
www.ergomat.dk
Dansk Plastmontering A/S
DKI Plast Holding A/S
Erhvervsakademiet Nordsjælland
www.dpas.dk
www.dkiplast.dk
Plastafdelingen www.eanord.dk
Dansk Polymercenter
DMI Plast A/S
www.polymers.dk
www.dmiplast.dk
Eskesen A/S, Det Ny www.eskesen.com
Dansk Rotations Plastic ApS
dnp denmark as
www.drp.dk
www.dnp.dk
Dantex Plastrør A/S
Søren Dromph
www.dantexplast.dk
EWIKON Heisskanalsysteme GmbH & Co. KG
DSM Scandinavia AB
www.ewikon.com
Euro Plast A/S www.ulfoss.dk
dantoy a/s
www.dsmep.com
www.dantoy.dk
Expladan A/S Dupont Plastic ApS
Daploma International A/S www.daploma.dk DBI Holding A/S
E
www.expladan.dk
www.dupontplastic.dk EXPO-NET Danmark A/S e-b packing aps
www.expo-net.dk
www.ebpacking.dk
www.dbi.dk
202
2070097_Plast_Indhold.indd 202
29/03/07 8:14:39
F
Falcon Plastics-Machinery A/S
GRPMS Denmark
Martin Høft A/S Rolgros
www.falcon.dk
www.grpms.com
www.martin-hoeft.com
FARUSA emballage as
Grundfos A/S
www.farusa.dk
www.grundfos.com
Fast Plast A/S www.fastplast.dk
H
I
HAAHR INDUSTRIPLAST
ICOM Composites A/S www.composites.dk Icopal a/s www.icopal.dk
Malte Haaning Plastic A/S Ferromatik Milacron A/S
www.hama.dk
Icopal a/s
www.ferromatik.dk
www.icopal.dk Hall & Co. ApS
Fiberline Composites A/S
www.imaco.dk
Injection Molding Management
www.fiberline.com
www.i-m-m.dk H. Saxe Hansen A/S
FORCE Technology
www.hsh.as
Inter Primo A/S
Afd. for Plast og Kompositter www.force.dk
www.primo.dk HBN-Teknik A/S www.hbn.dk
Færch Holding A/S Helarco Færch Plast A/S
G
www.helarco.com
www.faerchplast.com
IPS: Dansk Presenning A/S
J
www.ips.dk J.A. Plastindustri A/S www.japlast.com
HF Industri & Marine GE Plastics ApS
www.hfmarine.dk
www.geplastics.com
J.G.M. Plast A/S www.jgm-plast.dk
HH Plastkombi A/S Gerresheimer Pharma Systems
www.hh-plastkombi.dk
Siim Jensen Plastindustri ApS
Hornbæk Plast Industri A/S
JO Plast a/s
www.hpi.dk
www.joplast.dk
Huntsman Norden A/S
A. Johnsen Industri A/S
Dansk Filial
www.a-johnsen.dk
Dudek Plast A/S www.gerresheimer.com Gibo Plast A/S www.gibo.dk Glim Plastic Industri af 1987 ApS
www.huntsman.com
www.glimplastic.dk
Joka Plastic-Emballage A/S Husky Injection Molding Systems A/S
Goldschmidt Scandinavia A/S
www.husky.ca
www.goldschmidt-pu.com
Jupiter Plast A/S Hydro Polymers
Gravenhorst Plast A/S
www.joka.dk
www.jupiter-as.dk
www.hydro.com
www.gravenhorst-plast.dk
203
2070097_Plast_Indhold.indd 203
29/03/07 8:14:39
K
Den Jydske Haandværkerskole
Logstor A/S
NEW-COAT A/S
www.hadstents.dk
www.logstor.com
www.new-coat.dk
Kildenn A/S
Lynddahl Plast A/S
Normann og Kock ApS
www.kildenn.dk
www.lynddahl.dk
www.normannkock.dk
Knudsen Plast A/S
Lynddahl Plast A/S
Nortec-Cannon A/S
www.knudsen-plast.com
www.hjort-plast.com
www.nortec-cannon.dk
Mogens Marxen A/S Composites
NUNC A/S
www.mmcomposites.dk
www.nuncbrand.com
KWH Pipe Danmark AS
Mathiesen Plast ApS
Nyrup Plast A/S
Forenede Plast
www.mathiesen-plast.dk
www.nyrupplast.dk
Bernard Krone A/S www.krone.dk
M
www.kwhpipe.dk MELITEK A/S KWH Pipe Danmark AS
www.melitek.com
P
Pack Tech A/S www.packtech.dk
Rørfabrikken
L
www.kwhpipe.dk
Micotron A/S
Panther Plast A/S
www.micotron.com
www.pantherplast.dk
Molytex A/S
Papyro-Tex A/S
www.molytex.dk
www.papyro-tex.com
Monarflex A/S
PIL-PAK A/S
www.monarflex.dk
www.pil-pak.dk
Mondi Packaging Nyborg A/S
PlastAS A/S
www.mondipackaging.com
www.plastas.dk
Monocon ApS
Plastcom A/S
www.monocon.dk
www.plastcom.dk
Monofiber A/S
PLASTECH ApS
www.monofiber.dk
www.plastech.dk
M-Plast A-S
Plastic Service Company A/S
www.m-plast.dk
www.psc.dk
Nendan A/S
PLUS PACK A/S
www.nendan.dk
www.pluspack.dk
Labotek A/S www.labotek.com Aage Vestergaard Larsen ApS www.avl.dk HANS LAUTRUP CHEMICALS A/S www.lautrup.com LEGO Koncernen www.lego.com LEGOLAND ApS LindPlast A/S www.lindplast.com LK AS www.lk.dk LM Glasfiber A/S
N
www.lmglasfiber.com
204
2070097_Plast_Indhold.indd 204
29/03/07 8:14:39
Poca Glasfiber ApS
Repsol Brønderslev A/S
Sander Plast & Form A/S
www.poca.dk
www.repsol.dk
www.sanderplastogform.dk
Polimoon A/S
Rias A/S
SCA Packaging Flamingo
www.polimoon.com
www.rias.dk
www.scapackaging.dk
Polimoon Medical Packaging A/S
Rika Plast A/S
Scandi-Aqualine A/S
www.polimoon.com
www.rika.dk
www.scandispa.dk
Polimoon Stilling A/S
Ripladan A/S
Scandinavisk Plastindustri A/S
www.polimoon.com
www.ripladan.dk Scanfoam A/S
Polyfa Systems a/s
Ripladan Miljø A/S
www.polyfa.dk
www.ripladan.dk
Schela Plast A/S www.schela.dk
PolyMacs ApS
J. Risbjerg Plast A/S
www.polymacs.dk
www.risbjerg.dk
PolyOne Denmark
Forskningscenter Risø
www.polyone.com
Afd. for Matr.forskning 228
Schoeller-Plast-Enterprise A/S
www.risoe.dk
www.schoeller-plast.dk
RK Plast A/S
Schur Flexible Denmark a/s
www.rkplast.dk
www.schur.com
Roll-o-Matic A/S
Schur Inventure A/S
www.roll-o-matic.com
www.schurinventure.com
Rosti A/S
Shell Chemicals Danmark A/S
Vilh. Schertiger & Co. A/S www.schertiger.net
Polyprint A/S www.polyprint.dk Polysan A/S www.polysan.dk Primo Danmark A/S
R
www.primo.dk
www.rosti.com RB Glasfiber A/S
Silkeborg Plast ApS
www.rb-glasfiber.dk
Roth Scandinavia A/S
www.silkeborg-plast.dk
www.roth-scandinavia.com RC Plast A/S
Siplast A/S
www.rcplast.dk Reichhold Danmark A/S www.reichhold.com Reifenhäuser A/S
Rubow, Civilingeniør Ulrik
S
www.siplast.dk
www.rubow.com Skagen Kasse- & Plastfabrik A/S SABIC Nordic A/S www.sabic-europe.com
Skagen Uddannelses Center (SUC) www.sucska.dk
www.reifenhauser.dk
205
2070097_Plast_Indhold.indd 205
29/03/07 8:14:39
Skandinavisk Skumindustri
T
Techno-Trading A/S
Ulstrup Plast A/S
www.techno-trading.dk
www.up.dk
Skjold Plast
Teknisk Agentur A/S
United Foam ApS
www.skjoldplast.dk
www.teknisk-agentur.dk
www.unitedfoam.com
SKY-LIGHT A/S
Teknologisk Institut, Plastteknologi
Unomedical A/S
www.sky-light.dk
www.teknologisk.dk
www.unomedical.com
Smørum Papir A/S
TEMPUR Danmark A/S
Uponor A/S
www.smorumgruppen.dk
www.tempurworld.com
www.uponor.dk
SP Group A/S
Tetra Pak Inventing A/S
Ureflex A/S
www.sp-group.dk
www.tetrapak.dk
www.ureflex.dk
SP Medical A/S
ThermiSol A/S
Uson Plast A/S
www.sp-medical.dk
www.thermisol.dk
www.uson.dk
SP Moulding A/S
Thyregod Bygningsindustri A/S
www.skandinavisk-skum.dk
www.sp-moulding.dk
V
Vestas Blades A/S www.vestas.com
Tillex Star Pipe A/S
www.tillex.dk
Vestas Wind Systems A/S
Dansk Rørindustri
www.vestas.com
www.starpipe.com
Tinby Danmark A/S www.tinby.dk
VINK AS
StyroChem Finland OY
www.vink.dk
www.styrochem.dk
TOTAL Petrochemicals Nordic www.totalpetrochemicals.com
VitasheetGroup Esbjerg
Styropack A/S
www.vitasheetgroup.dk
www.styropack.com
Totax-Plastic A/S www.totax.dk
Sundolitt as www.sundolitt.dk
Trelleborg Sealing Solutions Denmark A/S
Superfos a/s
www.busakshamban.com
VV-NORMSPANN
W
www.vv-normspann.dk Wavin www.wavin.dk
www.superfos.com Superfos Randers a/s www.superfos.com Synventive Molding Solutions ApS
U
Trioplast Nyborg A/S
BRUNO WEILE CHEMICALS ApS
www.trioplast.dk
www.weile.dk
Ulfoss Plastic A/S
Westpack A/S
www.ulfoss.dk
www.westpack.com
www.synventive.com
206
2070097_Plast_Indhold.indd 206
29/03/07 8:14:39
Poul Willumsen A/S www.poul-willumsen.com Wittmann Skandinavien ApS
X
www.wittmann-robot.dk X-Ophan A/S www.x-ophan.dk xperion ACE, Advanced Composites Engineering A/S www.xperion.net
207
2070097_Plast_Indhold.indd 207
29/03/07 8:14:39
Billeder og illustrationer
A
Abena Ambu
I
Artekta Formstof
B C D
Bang & Olufsen b0bles
Christian Egelborg Christian Flindt
Ikea
K L
Lauritz Knudsen LEGO Linex
Det Danske Filminstitut DKI Plast
M N
Elektro Isola
Fritz Hansen Færch Plast
Grundfos
P
Scanpix Sundolitt
T
Teknisk Museum Thor Tösse Trapholt
Løgstør Rør
Triumph
Medicinsk Historisk Museion Molytex
Nikolaj Oppermann Normann Coepnhagen Novo Nordisk
O
SCA Packaging
LM Glasfiber
Nunc Fiberline
Rosti
Sygeplejehistorisk Museum
Le Klint
Danfoss
S
Roskilde Festival
Superfos
Coloplast
Damvig Development
R
Kunstindustrimuseet
Cirrus Emballage
Designit
G H
Icopal Irma
Dantoy
E F
Ines Aagaard Pedersen
Ole Grøndahl Hansen Oticon
U V W Å
Ulla Schrøder Unomedical
Vestas
Wavin
Århus Lokalarkiv
Parken Peter Skov Plastindustrien
Hama
Polfoto Povl A. Andersen Pressalit PRIMO
208
2070097_Plast_Indhold.indd 208
26/03/07 10:14:09