Grønlands stendyr

Grønlands stendyr

De foreløbige resultater af Geocenter Møns Klints dinosaurekspedition til Østgrønland denne sommer foreligger nu. Måske er et af fundene en plateosaurunge, og det vil være første gang, en sådan er fundet.

Otte forskere besøgte Østgrønland i sommer for at udgrave de 210 millioner år gamle forstenede knogler fra en dinosaur af arten plateosaurus. De fik både denne store planteæder med hjem samt en stor kødæder og et antal andre forstenede dyr. I den kommende vinter skal forsteningerne præpareres, artsbestemmes og undersøges, men nogle resultater er allerede klar.

En ung plateosaur

Ekspeditionens mål var en plateosaur, som blev fundet i 1990'erne på en ekspedition med lektor Lars Clemmensen fra Institut for Geovidenskab og Naturformidling på Københavns Universitet. Under dette års udgravning viste det sig imidlertid, at dyret lå sammen med to andre. Palæontologerne har fastslået, at det ene af de to dyr er en lille plateosaur, som er i fin stand. Det kan være en unge, og det vil gøre den enestående, for hidtil har man kun fundet voksne dyr.

Forstenede knogler fra en plateosaur.

Det andet dyr er på størrelse med en plateosaur, men det er af en anden art, som endnu ikke er fastslået. Dermed er det dyr også meget interessant, for der er ikke fundet ret mange store arter i området. Ekspeditionen fandt også en plateosaur et andet sted, og den ligger stadig i sin gamle grav klar til at blive udgravet.

Mange rovdyr

Gabet af et fem-seks meter stort fortidsuhyre, en phytosaur, kom ud af klipperne nogle kilometer fra plateosaurerne. Den er en tidlig slægtning til krokodillerne, og med sine lange smalle kæber har den lignet en saltvandskrokodille. Palæontologerne vil undersøge, om phytosauren er en ny grønlandsk art, eller om Østgrønland blot er det nordligste udbredelsesområde for en af de kendte arter. Ekspeditionen har også fundet flere kødædende og meterstore padder i området.

Fem forskellige typer fodspor er blandt årets fund, og de fleste af dem stammer fra to forskellige arter af rovdinosaurer. En del er afsat af to arter af sauropoder, som er de store klassiske planteædende dinosaurer, og de sidste spor er nok lavet af en plateosaur.

Fra populær til videnskab

Dinosaurekspedition 2012 var fra starten tænkt som et projekt, der skulle skabe opmærksomhed om Geocenter Møns Klint og ikke mindst den store dinosaurudstilling, som centret forventer skal åbne i foråret 2013, og den del er lykkedes fornemt. Men projektet har også haft succes som videnskab.

Palæontologerne fra togtet forbereder omkring et dusin videnskabelige artikler, hvor de bl.a. vil offentliggøre, om plateosauren virkelig er en unge, om der er hudaftryk i rovøglernes fodspor, hvordan faunaen var sammensat og meget mere. Så historien om dinosaurernes slette er fantastisk, og den bliver bare bedre hele tiden.

Steen Laursen

Udgravning af et krokodillelignende rovdyr.

Foto: Steen Laursen.

En steppe set gennem forsteninger

En velbevaret forstening af en fisk, hvor skællene sidder nøjagtigt som for 210 millioner år siden.

De fund, som dinosaurekspeditionen til Jameson Land har gjort, gør det muligt for forskerne at give en rimeligt detaljeret beskrivelse af livet på dinosaurernes gamle slette.

For 210 millioner år siden lå Østgrønland i den nordlige ende af en steppe, som dækkede en stor del af det gamle superkontinent Pangæa. Under flyveøglernes blå himmel vandrede planteædende dinosaurer omkring, medens de spiste bregner og drak vand af floder og søer. Især var her plateosaurer, elefantstore, primitive dinosaurer, samt forskellige arter af de sauropoder, som få millioner år senere udviklede sig til gigantiske planteædere.

Steppen var farlig som Afrikas savanner, for mellem planteæderne løb meterstore rovdinosaurer omkring og jagede unger og andre mindre dyr. Derfor havde steppens skildpadder væbnet sig med kølle på halen. Helt nede på jorden ilede små dyr som tusindben omkring, og medens skildpadderne og dinosaurerne var blandt de første af deres slags, så havde smådyrene allerede afsat deres spor i sandet i over 200 millioner år.

Østgrønland lå omtrent, hvor Rom ligger i dag, så her var varmt og tørt, men en gang om året startede monsunen, og steppens floder svulmede op til oversvømmelser og bragte nyt liv til planterne, som var grundlag for alle dyrene. Men det livgivende vand var også forbundet med døden for mange af dyrene, hvis ådsler endte side om side i søer og mosehuller uanset art.

Fodspor efter en stor rovdinosaur, hvor man ser ikke blot aftryk af dens tæer, men også af det klistrede mudder imellem dem.

Under vandoverfladen lurede den fem-seks meter store krokodillelignende phytosaur på bytte, og den beslægtede chirotherium satte sine fodspor i det fugtige sand. Halvt nedgravet i bunden ventede den meterstore padde gerrothorax på bytte og padden labyrinthodontia sad klar til at slå tænderne i et offer.

Ferskvandet husede også fisk og meterstore hajer, som lignede deres nulevende slægtninge, og her var lungefisk, som stadig trives mange steder i verden i dag. Små krebsdyr gravede sig ned i sandbunden, og her var tykskallede muslinger og meget andet at leve af.

Steen Laursen

En uforudsigelig ARBEJDSPLADS

Foto: Steen Laursen.

En forskningsekspedition til Grønland skal forberedes grundigt, hvis den skal blive en succes. Men selv den mest detaljerede planlægning kan ikke tage højde for alt. Uforudsigeligheden er altid med som blind passager. Det gjaldt også, da Geocenter Møns Klint denne sommer sendte en ekspedition til Nordøstgrønland for at finde en dinosaur.

Når en zoologisk have bestiller en elefant i Afrika, så får den en elefant. Helt så nemt gik det ikke, da Geocenter Møns Klint i juli sendte en ekspedition til Grønland efter en dinosaur. Ekspeditionen endte med at slæbe vægten af to-tre dinosaurer hjem i stenblokke uden helt at vide, hvad de gemte. Overraskelser er en del af charmen ved at være i felten i den grønlandske natur.

En dinosaur for meget

- Vi har fundet to haler, seks fødder og to eller tre brystkasser i udgravningen indtil nu, forklarer palæontologen Eliza Estrup fra Geocenter Møns Klint tilfreds under ekspeditionen, selv om hun aner konturerne af et problem.

- De stammer fra flere dyr end den plateosaur, vi fandt her for et par dage siden, og måske er det andet dyr en unge af en plateosaur, hvilket ville være helt enestående.

På verdensplan er der fundet over hundrede eksemplarer af plateosaurer, men aldrig en unge, så alle er glade. Men der er et problem. Ifølge planen skulle dinosaurekspeditionen fra Geocenter Møns Klint hente det forstenede skelet efter en enkelt dinosaur, men det er ikke længere muligt.

Da palæontologen Nicole Klein fra Bonns Universitet sætter sin mejsel mod den største klippeblok i udgravningen og slår til med hammeren, flækker stenen: Inde i den spaltede sten kan vi tydeligt se plateosaurens kæbe og et par tænder. Nicole Klein viser den frem med et skævt smil. Hun burde være stolt, men mejslen har skadet kæben, og det kunne hun ikke have undgået. Knoglerne fra de tre dinosaurer er så talrige og ligger så tæt, at man ikke kan frigøre én uden at ødelægge andre. Knoglerne skal derfor transporteres hjem i de stenblokke, vi finder dem i, og de er i hundrede-kilo-klassen.

Blokke koster kassen

Det rammer vores logistiske planlægning, for de tre sammenfiltrede dyr er nu blevet uadskillelige, og de skal alle med hjem. For at få blokkene ned til det sted, hvor helikopteren kan lande, må vi anlægge en mindre vej og lave en slæde af låget fra en transportkasse. Desuden skal vi skaffe ekstra flyvninger med en helikopter.

Løsningen bliver en byttehandel: en levende lektor for to ton forstenede knogler. Avannaa Resources leder efter kobber længere nordpå, og de flyver deres udstyr op med en helikopter, som returnerer tom til Constable Pynts lille lufthavn. Derfor fragter de vores forsteninger mod, at vi låner dem Lars Clemmensen i tre dage. Han er professor på Institut for Geografi og Geologi på Københavns Universitet og en af de førende eksperter på områdets kobberholdige sedimenter.

Sneen smelter perfekt i år

Vand behøver vi til gengæld ikke transportere til lejren, for i år er vejret specielt, og det bemærker Lars Clemmensen allerede på første helikoptertur:

- Der er meget sne i år, og der kan godt ligge noget der, hvor vi skal arbejde, konstaterer han beklagende. Sneen ligger ganske rigtigt på begge sider af lejrområdet, og den skærer ind over enge og skrænter til de steder, hvor vi skal arbejde.

Tre timer senere har helikopteren sat hele ekspeditionen af, lejren er rejst, og sneens ulemper er blevet til fordele. I sommervarmen har alle skiftet til T-shirt, og kasserne med mad og champagne har vi fyldt efter med sne. Ved siden af lejren strømmer en bæk muntert og kold forbi og lokker med drikkevand og et meget forfriskende bad. Selv ude ved udgravningen forsyner sneen os med vand som supplement til den overflod af knækbrød, Sagaost og chokolade, som logistikfirmaet POLOG har leveret.

Foto: Eliza Estrup

Godt fodtøj i Arktis

Foto: Eliza Estrup

Smeltevandet forvandler desværre jorden til mudder, som søler læderstøvlerne til og gennembløder dem. Indimellem truer mudderpølen også med at beholde dem. En enkelt deltager skærer igennem og tager gummistøvler på, medens resten af holdet tørrer fodtøjet efter bedste evne og fedter det ind på ny. Gummistøvler er det helt rigtige i mudderet, men de står ikke fast i det røde grus på skrænterne, hvor forsteningerne ligger. Efter nogle dages øvelse lærer man at læse overfladen, for sten, mos og planter anviser stabil jord, så man kan gå tørskoet omkring overalt – næsten.

Videokonference blev en satellittelefon

Foto: Eliza Estrup

Ifølge planen har ekspeditionen en videokonference kørende mellem udgravningen og Geocenter Møns Klint til glæde for gæsterne på centret, men systemet klarer ikke den grønlandske natur. I vores første lejr sender videokonferencen nødtørftigt fra teltet, som står højt oppe på en skrænt, men den næste lejrplads er omkranset af bjerge, så her duer det ikke. Heldigvis har vi satellittelefoner med, og de erstatter transmissionerne til geocentret og DR’s morgenradio, for både geocentrets dinosaurentusiastiske publikum og radioens studieværter er godt tilfredse.

Steen Laursen