Færre insekter i Nordøstgrønland På 14 år er antallet af insekter i Zackenbergområdet i det nordøstlige Grønland halveret. Forklaringen er, at det varmere klima får planterne til at afblomstre hurtigere, så insekterne har mindre tid til at finde nektar. Hvis det ikke fungerer mellem blomsterne og bierne, er der et problem. Det ved ethvert barn. Og det gør det faktisk ikke helt i Arktis.
Et stort tællearbejde Et forskerhold har de seneste 14 år fulgt blomstringen og antallet af insekter i et område ved forskningsstationen Zackenberg i Nordøstgrønland. Hver sommer har de holdt minutiøst styr på hvor mange planter, der var i en række plantefelter, og hvor mange insekter, der var faldet i de nedgravede fælder. Et monotont og simpelt tællearbejde, som har leveret en kolossal mængde data – omkring 150.000 insekter der nu har gjort det muligt at lave en videnskabelig analyse af forholdet mellem blomsterne og de bestøvende insekter i et arktisk område.
Kortere blomstring, færre insekter Et vellykket samspil mellem blomsterne og insekterne kræver, at insekterne har adgang til så meget pollen og nektar, at de kan opretholde bestanden. Zackenberg-forskernes analyser viser imidlertid, at den samlede blomstringsperiode for en række forskellige plantearter i løbet af de 14 år er blevet kortere. - Vores undersøgelser viser, at det særligt er de arter, der blomstrer sent, som har rykket sig meget og blomstrer meget tidligere end før, fortæller seniorforsker Toke Thomas Høye fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, der har ledet undersøgelsen. Forskerne kan også se, at det har konsekvenser for antallet af insekter. - Der har vist sig at være en sammenhæng mellem blomstringssæsonen ét år og antallet af insekter næste år. Efter de mest ekstreme år – med korteste blomstringssæson – var der kun halvdelen af de dyr, der plejer at være, siger Toke Thomas Høye. Samtidig med at den samlede blomstringsperiode er blevet kortere, er der målt en dramatisk temperaturstigning på 2,5°C ved Zackenberg. Så forskerne finder det nærliggende at konkludere, at det er klimaændringerne, der er skyld i, at der er opstået problemer mellem blomsterne og de bestøvende insekter.
Fotos: Toke Thomas Høye
Svært at gisne om fremtiden Det er ikke svært at forestille sig, at færre insekter kan betyder dårligere frøsætning for planterne. Samtidig kan mange af de fugle, der lever af insekter, også blive påvirket. - Men det er altid svært at påvise, hvordan én effekt i naturen forplanter sig til andre dele, så derfor kan vi kun gisne om langtidskonsekvenserne af de tendenser, som vores undersøgelse har afdækket, siger Toke Thomas Høye. Hvis vi skal blive bedre til at sige noget om fremtiden, må vi undersøge biodiversiteten i de arktiske områder yderligere. For eksempel er vores kendskab til artsrigdommen af insekter i dag dårligt. Poul-Erik Philbert
Toke Thomas Høye , Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
POLARFRONTEN | NR.2/2013 | 17
