FREM OG TILBAGE Et forskerhold har denne sommer gennemkrydset de sydøstgrønlandske fjorde for at blive klogere på gletsjernes bevægelser siden sidste istid. Det er en viden, som også kan hjælpe med at forudsige afsmeltningen fra Indlandsisen i fremtiden og give et bud på, hvor meget det vil bidrage til de globale havvandsstigninger.
10 | POLARFRONTEN | NR.3/2014
Der er ikke meget is i de sydgrønlandske fjorde en augustdag i 2014. Man kan stadig møde gletsjere, som rejser sig strunke ud mod fjorden og regelmæssigt kælver deres is. Men mange af gletsjerne har gennem de seneste godt 100 år været på vej tilbage. De ligger nu – ofte lidt grå i toppen – og afgiver smeltevand, som har samlet sig i søer eller finder vej til fjordene i strømme og vandfald. Foran de tidligere potente gletsjere finder man, som kastet rundt af en usynlig hånd, klippeblokke i alle størrelser omgivet af en ofte ufremkommelig bevoksning af lavt krat, småbuske, vildtvoksende græs og laver. Et landskab, som har ligget i fred for isen i mange år. Det er denne type gletsjere og landskaber, som et hold forskere fra Københavns og Aarhus Universitet har kastet sig over på denne sommers feltarbejde, som er foregået fra den tremastede skonnert Activ, der igennem tre uger krydsede ind og ud af fjordene langs den sydøstgrønlandske kyst (Se artikel s. 6).
Et fingerpeg om fremtiden Forskerne er ikke mindst interesserede i de sydgrønlandske gletsjere, fordi satellitmålinger de sidste 10 år har vist, at netop disse er smeltet stærkt tilbage. Det giver et bidrag til havstigningerne, men det kan i dag være svært at holde styr på de processer, som styrer istabet. Der mangler viden om afsmeltningen i isranden, og det gør
