Politiken ValgGuide 2019 by Politiken Plus

POLITIKEN

Fredag 17. maj 2019

Politiken valgguide Til dig, der er ny i stemmeboksen: Sådan påvirker politikerne dig. Partiernes unge kandidater. Interview med Løkke og Frederiksen. Analyse og valgfakta.

Tegning: Philip Ytournel

Velkommen til Politikens

valgavis

Valgavis

»Ulighed er ikke noget, vi bare skal acceptere«

»I sidste ende er der også grænser for politik«

Var det noget med at arbejde i folkets tjeneste?

16-årigt klimaikon taler i Danmark

Statsministerkandidat Mette Frederiksen (S) svarer på spørgsmål fra Politikens følgere på Instagram

Statsminister og statsministerkandidat Lars Løkke Rasmussen (V) svarer på spørgsmål fra Politikens Instagram

for unge

KLUMME ANDERS BÆKSGAARD POLITISK REDAKTØR

ære læser Nu er der udskrevet folketingsvalg, og det hele kan pludselig virke meget uoverskueligt. 13 partier kæmper om din stemme. Flere partiledere vil være statsministerkandidater. Men hvem er partierne, hvad vil de lave om, og hvordan bliver man egentlig valgt til Folketinget? Mange af jer skal måske stemme for første gang. Jeg husker selv min første stemme ved et folketingsvalg. Jeg var 19 år gammel, gik i gymnasiet og var mere forvirret end en ﬂ ue i et glas. Politikerne debatterede her, der og alle vegne, men alligevel var det svært helt at forstå forskellene. Måske har du det på samme måde? På Politiken har vi lavet en valgavis til dig, der ønsker at blive klogere på dansk politik, inden vi når valgdagen. Vi giver dig overblik, analyse og debat. Er du meget på sociale medier, skal du være på vagt, for partierne er på jagt efter nye vælgere online. Vi har derfor lavet en guide med partiernes bedste tricks, så du ikke bliver fuppet til at tro på hvad som helst under valgkampen. Som en SoMe-ekspert formulerer det: Politikere kender også til ﬁ ltre på sociale medier, og de opfører sig som teenagere, når det kommer til brugen af dem. Du kan også blive klogere på uddannelsespolitik, når to studerende sætter to politikere stævne og spørger kritisk ind til de rammer, som Christiansborg sætter for deres studieliv. Og så får du et indblik i, hvad alle de, der håber at blive valgt til Folketinget, egentlig har været igennem for at nå dertil. Til inspiration til efterfølgelse eller ren afskrækkelse. Vi spørger partiernes unge kandidater i hele landet, hvordan de vil forandre Danmark, og så kommer vi helt tæt på statsminister Lars Løkke Rasmussen og Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, som begge svarer på spørgsmål fra unge læsere. Hvis du vil vide, hvordan det er at være politiker,

POLITIKEN

kan du følge den 20-årige ﬁ losoﬁ studerende Jonas Rasmussen, der har tilbragt en dag med Alternativets partileder, Uffe Elbæk. Som nævnt er dansk politik komplet uforudsigeligt, og med 13 partier på stemmesedlen er det svært at gennemskue partiernes kampform. Heldigvis kan du blive klogere på alle partiernes styrker og svagheder i vores analytiske overblik over, hvilke jokerkort de har på hånden, og hvor de står svagt. I ’Folketingsvalget fra A til Å’ bliver du guidet til alt det, det er værd at vide, inden du sætter dit kryds. Vi fortæller, hvordan du stemmer før valgdagen, hvilken forskel der er på at stemme personligt og på en partiliste, og hvad partierne egentlig mener, når de snakker om den vigtige ’dronningerunde’ efter valget. Og så får du også et par sjove politi-

Dansk politik komplet uforudsigeligt, og med 13 partier på stemmesedlen er det svært at gennemskue partiernes kampform ske facts, der måske kan sikre dig sejren næste gang, du spiller Bezzerwizzer med vennerne. Vidste du for eksempel, at 19-21-årige stemmer mindre end 18-årige? At komikeren Jacob Haugaard er den eneste, der de seneste 50 år er lykkedes med at blive valgt til Folketinget uden at stille op for et parti? Eller at det yngste medlem af Folketinget nogensinde var blot 19 år? Vi glæder os til at følge valget med jer. Det bliver spændende, og du er altid velkommen til at skrive til mig med gode ideer på ab@pol.dk. Alt godt og de bedste hilsner fra alle os på Politiken. anders.baeksgaard@pol.dk

Fri og fuld adgang til hele Politikens digitale valgunivers under valget. Det kan ﬁ ndes her: WW W politiken.dk/indland/politik/FV19/

POLITIKENS VALGGUIDE Fredag 17. maj 2019

Politikens guide til et job i Folketinget

Svenske Greta Thunberg kommer til Folkets Klimamarch i maj

Det drømmer vi om

Styrker og svagheder

Sådan kaprer politikerne din stemme online

Studerende vs. politikere

Alternativet bag kulissen

Dronningerunde? Øøhhh ...

Her er forandringerne, partiernes yngste folketingskandidater, vil lave

Politisk redaktør Anders Bæksgaard analyserer samtlige partiers valgform

Gennemskue politikernes digitale tricks

Enhedslisten og Liberal Alliance udfordres på uddannelsespolitikken

Førstegangsvælger Jonas Rasmussen fulgte Uffe Elbæk en dag på arbejde

Lær valgenes mærkelige begreber.

Ansvarshavende chefredaktør: Christian Jensen Indlandsredaktør: Amalie Kestler Politisk redaktør: Anders Bæksgaard Jourhavende og redigerende: Brit Therkildsen Layouter: Peter Sætternissen og Marcus Grønbech Adresse: Kultur, Rådhuspladsen 37, 1785 København V Telefon: 33 11 8511 Mail: indland@pol.dkµAnnoncer: Telefon: 33 47 29 82

...

SARAH

gymnasieelev, Humlebæk

NU ER DET SARAHS TUR

“Jeg føler ikke, at min generations bekymringer for klimaet bliver taget alvorligt i dag. Jeg tror på, at vi skal samarbejde om det her – alle sammen. Vi kan simpelthen ikke vente længere. Der er brug for handling nu. Det er ikke om 10 år. Om 10 år er det for sent.”

LAD OS SAMLE DANMARK IGEN

Mette frederiksen interview

Uligheden er ikke bare noget, vi skal acceptere Grænsekontrollen skal bestå, men besparelserne på uddannelse skal droppes. Politikens følgere på Instagram spørger og statsministerkandidat Mette Frederiksen svarer. CECILIE LUND KRISTIANSEN

METTE FREDERIKSEN. 41 år, formand for Socialdemokratiet, statsministerkandidat. 24.486 personlige stemmer ved sidste valg. Fotomontage: Marcus Grønbech/Miriam Dalsgaard

POLITIKEN

un vil prioritere velfærd højere, men vil ikke love, at der er noget, der bliver meget, meget bedre med hende ved magten. Politiken bad følgere på Instagram og Facebook om at stille spørgsmål til S-formand og statsministerkandidat Mette Frederiksen. Her er, hvad hun svarede. Hvordan kommer din og Socialdemokratiets politik til at adskille sig fra Venstres i næste valgperiode? »Det gør den selvfølgelig på en række områder. Først og fremmest på det, der handler om ulighed og grådighed. Vi har set nogle rigtig grimme bankskandaler gennem de senere år med hvidvask og en udbytteskatteskandale. At sætte mere effektivt ind i forhold til at få den ﬁ nansielle sektor til at opføre sig ordentligt er noget af det, jeg rigtig gerne vil bruge energi på«. »Og så mener jeg, at uligheden ikke bare er noget, vi skal acceptere, men også noget, vi skal bekæmpe. Der har vi for eksempel foreslået at gøre noget ved de her meget store lønbonusser«, siger Mette Frederiksen, der også nævner klima og uddannelse som to områder, hun vil prioritere højere. Hvad er den reelle forskel mellem DF og Socialdemokraterne, da jeres politik ligner hinanden meget? »Der er jo nogle forskelle, blandt andet på vores forhold til EU hvor jeg synes, det er rigtig vigtigt, at Danmark er en meget aktiv del af det europæiske samarbejde«. »Der er også en forskel på, hvordan vi ser på integrationen af ﬂ ygtninge og indvandrere herhjemme. Jeg tror godt på, at vi kan lykkes med mere integration, end det vi ser i dag. Og så er der jo en vigtig forskel også i, at de peger på Lars Løkke Rasmussen og dermed på den regering, der sidder nu, som blandt andet har lavet besparelser på uddannelser, og der er vi også uenige«. Vil du helst i regering med Radikale eller Dansk Folkeparti, hvis du skal vælge? »Jeg går faktisk til valg på ikke at gå i regering med nogen af dem. Hvis jeg selv skal vælge, så går jeg efter at danne en ren socialdemokratisk regering, som så kan samarbejde med begge partier om det, vi nu engang kan samarbejde om. Jeg tror for eksempel, at vi kan samarbejde med de radikale om uddannelse

POLITIKENS VALGGUIDE Fredag 17. maj 2019

og det grønne, og så er der andre ting, jeg skal samarbejde med Dansk Folkeparti om«.

Ordentlighed og udlændinge Får du også ondt i hjertet, når du tænker på Sjælsmark? »Hver eneste gang der er børn, der ikke har det godt, så kan jeg godt mærke det. Børnene på Sjælsmark er ikke fl ygtninge, fordi deres mor og far har jo fået afvist, at de er fl ygtninge, men de er rejst langt væk hjemmefra, og det er en usikker situation at være i, når man er barn. De børn, der ikke har det godt på Sjælsmark, det er jeg ked af, men det er jeg jo også, når der er børn i Danmark, der vokser op med en far, der er alkoholiker og er udsat for vold. Det gør ligeså ondt, dem snakker vi bare ikke så meget om«. Har dit Danmark mere plads til at rumme folk med anden etnisk baggrund end Ingers (Støjberg, red.) Danmark? »Det er rigtig vigtigt, at der ikke kommer fl ere til Danmark fra andre lande, end vi faktisk evner at få integreret. At sikre, at alle kommer i arbejde, og alle lærer sproget. Men der kommer ikke til at være en minister, hvis jeg bliver statsminister, der laver lagkage, fordi der er gennemført nogen stramninger. Jeg synes godt, at man kan opføre sig ordentligt, selv om man er tilhænger af en stram udlændingepolitik«. Hvad kommer der til at ske med grænsekontrollen, hvis du bliver valgt? »Grænsekontrollen, synes jeg, skal fortsætte, som tingene står nu, for det er vigtigt at vide, hvor mange der kommer til Danmark, og hvad de skal her, når de kommer. Jeg synes egentlig, det er en god idè at have grænsekontrol«. Hvis I er børnenes parti, vil I så indføre minimumsnormeringer i daginstitutioner? »Jeg vil i hvert fald ansætte fl ere pædagoger, men om det præcis skal være minimumsnormeringer eller på en anden måde, er ikke det, jeg synes, er det vigtigste. Det vigtigste er at føre en økonomisk politik, der gør, at vi får råd til at prioritere noget mere velfærd, og antallet af pædagoger er vigtigt i den sammenhæng«. Vil økonomien til ældreplejen bliver meget, meget bedre? »Jeg vil ikke love, at der er noget, der bare bliver meget, meget bedre, fordi vi får en ny regering. Men vi vil prioritere velfærd højere, og det vil selvfølgelig også gavne de ældre. Men jeg vil ikke påstå, at alt bliver meget, meget bedre«. Hvad synes du om besparelserne på uddannelserne – fortsætter de? »Nej, det skal de ikke. Den regering, vi har i dag, har haft fl ere dårlige ideer, men det her er dog en af de dårligste. Det der med bare at skære to procent på alle uddannelser hvert eneste år gør jo, at vores unge mennesker ikke får lov til at blive så dygtige, som de kan blive«.

Hvordan vil S ruste Danmark til en verden, der i stigende grad er truet af klimaforandringer? »For det første skal vi være mere ambitiøse i forhold til, hvornår vi skal være fri af det, der hedder fossile brændstoffer. For eksempel olie. Det er der i dag et mål om, at vi skal være i 2050, men det mener jeg, at vi skal rykke frem, så vi bliver det tidligere. Noget af det, der skal til, før at vi kan blive det, er, at vi bruger mere vedvarende energi, sol og vind, og mindre for eksempel baseret på olie. Så skal vi gøre rigtig meget på transportsiden, vi har behov for ﬂ ere biler, der kører på el, vi har behov for at få elektriﬁ ceret vores tog, og så er det rigtig vigtigt, at landbruget også kommer til at give et bidrag til mindre CO2-udledning«.

Et usundt miljø at leve i Hvad er det største problem, Danmark står over for i de kommende år? »Det, der bekymrer mig mest, er, at der er så mange børn og unge, der ikke har det godt i Danmark. Jeg oplever rigtig, rigtig mange børn og unge, som er kede af det, og som oplever perioder, hvor de er triste. Det mener jeg faktisk er en af vores største udfordringer. Når børn og unge ikke har det godt, så er det i mine øjne aldrig deres egen skyld, så er det altid et billede på, at der er noget i vores tid, der ikke fungerer. Jeg tror, at det her samfund, hvor alle har meget travlt, og hvor mange har en oplevelse af at skulle præstere rigtig meget, det er faktisk ikke særlig sundt for os at leve i«. Hvad er du allermest stolt af have kæmpet for i dansk politik? »Jeg var en af dem, der var med til at kæmpe for lægeordineret heroin. Jeg var i mange år socialordfører og kom på Vesterbro og kunne se, at vores narkomaner fi k det dårligere og dårligere. Det der med at se sådan et menneske, der skal sidde med bukserne nede omkring hælene og fi xe, det gjorde simpelthen så ondt. Jeg er rigtig glad for, at vi i dag har fået sundhedsrum i fl ere byer, hvor de allermest udsatte narkomaner og misbrugere kan komme hen, og der er nogen, der tager sig af dem, og de får mad. De kan indtage deres stoffer under ordnede forhold. Det var selvfølgelig bedst, hvis ikke de tog dem, men sådan er mennesker jo ikke altid Så hvis skal pege på en enkelt ting, er det kampen for det«. Hvad vil du gerne kendetegnes ved? »Som statsminister tror jeg, at det er to ting. For det første, at jeg gør mig umage. At jeg hver eneste dag gør alt, hvad jeg kan for at skabe de bedste betingelser for os, der lever i det her lille land højt mod nord. Og så selvfølgelig at nogle af dem, der i dag har det sværest, får det bedre, fordi der er en socialdemokratisk regering«.

Der er så mange børn og unge, der ikke har det godt

cecilie.l.kristiansen@pol.dk

Lars Løkke Rasmussen interview

I sidste ende er der også grænser for politik Klimakrisen er Danmarks og verdens største problem, men det kan løses, svarer statsminister Lars Løkke Rasmussen Politikens Instagramfølgere. MARIE LAGONI

LARS LØKKE RASMUSSEN. 54 år, formand for Venstre, statsministerkandidat. 33.393 personlige stemmer ved sidste valg. Fotomontage: Marcus Grønbech/Peter Hove Olesen

tatsministeren glæder sig over, at unge engagerer sig i klimadebatten, men er bekymret for, at en angst er ved at sprede sig. Klimaforandringerne er en »kæmpe udfordring«, men den kan godt håndteres, mener han. Politiken bad følgere på Instagram om at stille spørgsmål til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Her er, hvad han svarede. Hvad er vores største problem i Danmark? »Danmarks største problem er verdens største problem. Klimakrisen. I alle sine afskygninger. Det handler om menneskehedens overlevelse, men det handler også om, at der på den lidt kortere bane er mange ﬂ ere mennesker, der begynder at sætte sig i bevægelse væk fra sult, hungersnød og naturkatastrofer. Så får vi større ﬂ ygtningepres på Europa med alt, hvad det giver af problemer«. Hvilke konkrete tiltag har du i forhold til klima, hvis du kommer i regering igen? »Vi skal fortsætte udbygningen med vedvarende energi. Det har vi egentlig allerede en forhåndsaftale om (i Folketinget red.). Nu bygger vi tre vindmølleparker, og så er vi i gang med at undersøge for yderligere en stribe vindmølleparker«. »Så skal vi lave en klimalov i næste folketingssamling, så vi får en forpligtende ramme om hele vores indsats, som jo ikke kun handler om vedvarende energi, men også om vand, plastik og miljø – bare for at nævne nogle ting«. »Og så har jeg sat det mål, at vi om 11 år ikke længere skal kunne købe en ny benzin- og dieselbil«. Hvad vil du sige til dem, der er smadder bange for, hvilket klima vores børn skal overtage? »For det første tror jeg ikke, at man når langt på angst. Jeg glæder mig over, at de unge engagerer sig i den her sag. Den eneste bekymring, jeg har, er, at jeg fornemmer, at der hos den svenske pige (Greta Thunberg) er en undertone af angst. Og jeg synes ikke, vi skal være angste. Det her er en kæmpe, kæmpe udfordring, men det er en udfordring, vi godt kan håndtere. Så vi skal ikke blive angste. Vi skal forblive håbefulde på, at vi får løst det her problem, for det kan vi godt«.

Hvad vil Venstre gøre for at skære ned på kødforbruget i Danmark? »Det er et ansvar for os selv hver især. Vi er i gang med at omlægge dansk landbrug. De seneste år har vi givet støtte til omlægning af, hvad der svarer til 150 fodboldbaner til økologi hver dag. Og vi skal samarbejde med dansk landbrug og hele fødevaresektoren om at gøre vores fødevareproduktion mere bæredygtig. Men i sidste ende er der også grænser for politik. Det er jo os selv derhjemme i familierne, der bestemmer, hvad vi putter ned i indkøbskurven, og hvad vi sætter på middagsbordet«. Så det vil du som politiker egentlig ikke blande dig i? »Ikke i den enkeltes eget madvalg. I sidste ende er det de unge selv og deres forældre, der vælger, om de bestiller en salat eller en whopper, når de går på fastfoodrestauranter«.

Pengene skal passe Hvorfor har I sparet på uddannelsesområdet? »Det har vi, fordi pengene skal passe. Det Danmark, vi overtog i 2015, var et Danmark med underskud. Der var udsigt til 50 milliarder i underskud om året. Svarende til 20.000 kroner i hver familie. Og derfor var vi nødt til at justere nogle ting, for eksempelvis at få råd til at lave en kræftplan – bare for at nævne en ting«. »Men nu er vi heldigvis der, hvor jeg har kunnet afgive et velfærdsløfte. Vi har fået så meget styr på tingene med lavere tilstrømning af fl ygtninge og fl ere, der er i arbejde frem for at være på kontanthjælp og dagpenge, at der i de kommende år er råd til, at vi kan øge udgifterne, i lyset af at der kommer fl ere børn. Og i øvrigt også fl ere ældre. Så vi kan lade tingene vokse i takt med dem«. Hvad skal der ske med uddannelsesloftet? »Uddannelsesloftet har vi lavet helt bredt i Folketinget, fordi vi var nødt til at lave det for at få pengene til at passe. Og så har vi blødt det voldsomt op. Jeg sidder ikke her og afskaffer uddannelsesloftet – jeg vil hellere forklare mig«. »Det, der bekymrer mig lidt ved uddannelsesloftet, er, at det bliver taget som et signal om, at man ikke skal uddanne sig – og det skal man jo. Der er faktisk ret gode muligheder for, at man kan vælge en ny uddannelse, hvis man har valgt en uddannelse, og det viser sig, at man ikke kan få arbejde«. »I det omfang, vi overhovedet har et uddannelsesloft, så er det i hvert fald et, der er gennemhullet som en si«. Hvad skal der ske med SU’en? »Vi har ikke nogen planer med SU’en. Vi har lige sat fribeløbet op, sådan at

man kan tjene nogle ﬂ ere penge, når man er på SU. Men derudover har vi ikke nogen planer.«.

Nej til SV-regering Skal vi regulere Facebook og Google bedre i Danmark? »Der er to ting i det: Det ene handler om skat. Fordi de store techgiganter udfordrer vores egne medier. Annoncekronerne ﬂ ytter derover, og de betaler ikke nok i skat. Det skal vi gøre noget ved – globalt med afsæt i Europa. Den anden ting, hvis man spørger til regulering, er indholdet. Der er ingen tvivl om, at de her nye platforme har et ansvar, de endnu ikke har levet op til, med hvad der formidles, og hvordan det formidles. Det er ikke noget, vi kan gøre i Danmark. Det er noget, vi skal arbejde sammen med de andre europæiske lande om at gøre«. Hvordan har du det med, at Stram Kurs muligvis bliver valgt til Folketinget? »Dårligt«. Hvordan imødekommer vi Paludans vælgergruppe, der tror, at muslimer er alt ondt i verden? »Det gør vi ved at sige det, vi selv mener. Jeg er statsminister for alle danskere, og man kan sagtens være dansker, også selv om man ikke er kristen. Hvad end det så er, fordi man er ateist, jøde, buddhist eller muslim. Det er ikke det, der gør, om man er dansk«. »Der er selvfølgelig det helt formelle, om man har et pas, men mere holdningsmæssigt er det, der gør, at man er dansk, om man vil det her samfund. Med alt, hvad det går ud på. Altså frihed til forskellighed, respekt mellem kønnene, respekt for, at det, man kalder verdslige love – altså det, der vedtages i Folketinget – står over det, præsten, imamen eller hvem det nu måtte være, prædiker. Det er det, der er afgørende. Og det skal vi vise i handling. Jeg er farveblind, når det kommer til mennesker«. Vil du gå af som partiformand, hvis du ikke bliver statsminister? »Hæ, hæ, hæ. Nej, altså lige nu er jeg så heldig, at jeg både er formand for Venstre og statsminister. Og valget handler om, om jeg stadig skal være statsminister – det handler ikke om, om jeg stadig skal være formand for Venstre«. Så det vil du ikke svare på? »Jo, det har jeg lige svaret på«. Vil du så gå af som partiformand, hvis du ikke bliver statsminister? »Nej, for det er ikke det, vi skal stemme om. Vi skal stemme om, om jeg skal være statsminister. Ikke, om jeg skal være formand for Venstre. Jeg er glad for at være formand for Venstre«. Får vi en SV-regering? »Det tror jeg ikke. Det får vi ikke«.

Danmarks største problem er verdens største problem. Klimakrisen

marie.lagoni@pol.dk

Fredag 17. maj 2019 POLITIKENS VALGGUIDE POLITIKEN 5

En vej ind i politik guide

Sådan bliver du politiker

Har du altid elsket at diskutere i elevrådet, og sidder du og råber af tv’et, når der er et politisk debatprogram? Så skulle du måske overveje selv at blive politiker. Politiken guider til din vej mod Folketinget. PHILIP YTOURNEL (TEGNING)

fælles med. Det står alle frit for at melde sig ind i et parti. Du betaler et kontingent, og så er du i gang. Hvis du ikke kan ﬁ nde et parti, du er enig med, er der også et par andre – men også en del mere besværlige – muligheder. Du kan stifte dit eget parti, men så skal du samle 20.000 underskrifter, før det kan opstille til Folketinget. Eller du kan stille op som løsgænger. Det kræver, at du først bliver anbefalet af mellem 150 og 200 vælgere, og at der derefter er 1520.000 personer, der stemmer direkte på dig. Det projekt er kun lykkedes for én person siden 1953: Jacob Haugaard i 1994.

CECILIE LUND KRISTIANSEN (TEKST)

Find dit parti

For at kunne blive valgt ind i Folketinget skal du være fyldt 18 år, være dansk statsborger og have fast bopæl i Danmark. Når det er på plads, skal du ﬁ nde ud af, hvilket parti du har mest til-

POLITIKEN

Find nogle venner

Vi går ud fra, at du vælger den nemme løsning og melder dig ind i et parti, der i forvejen er opstillingsberettiget. Nu skal du melde dig under fanerne i din lokale vælgerforening. Hvis du gerne vil i Folketinget, skal dit parti godkende, at du stiller op for det. Derfor har du nu brug for dine partifællers opbakning for at komme videre med dit politiske projekt. Meld dig som frivillig, duk op til arrangementer, debatter, og få nogle venner i dit parti. Du kan også sende et par debatindlæg til de lokale aviser, så du gør dig synlig – eller optræde på YouTube, som Rasmus Palu-

POLITIKENS VALGGUIDE Fredag 17. maj 2019

dan kickstartede sit kandidatur med.

Du kan stifte dit eget parti, men så skal du samle 20.000 underskrifter, før det kan opstille til Folketinget

Få dit navn på stemmesedlen

Nu skal du have dit navn på stemmesedlen. Det politiske Danmark er delt op i ti storkredse, som igen er delt op i mindre opstillingskredse. En folketingskandidat kan kun stille op i én storkreds. Det er derfor, der er forskel på, hvem du kan stemme på, alt efter om du bor i København eller Nordjylland. Hos de større partier er det medlemmerne i de lokale kredsforeninger, der afgør, hvem der skal være kredsens folketingskandidat, mens det hos de mindre partier som regel bliver besluttet i storkredsen. Det står partierne frit for at bytte rundt på deres kandidater, så de bedste eller mest proﬁ lerede kandidater får en kreds, hvor de bliver spået gode chancer for at blive valgt ind. Det kan være, fordi konkurrencen i kredsen ikke er så hård, eller fordi der bor mange i kredsen, der har stemmeret, og der er gode chancer for et ﬂ ot personligt stemmetal. Du behøver altså ikke at bo eller være opvokset i det område, hvor du håber på at blive valgt ind.

Kæmp, kæmp, kæmp

Når du har fået en plads på stemmesedlen, skal du være klar til valg-

kamp. Ved valget i 2015 var der i alt 799 kandidater, der kæmpede om Folketingets 175 danske sæder. Der er med andre ord rift om pladserne. Heldigvis har du nu et partiapparat i ryggen, der kan hjælpe dig. Du skal have en hjemmeside, du skal trykke valgplakater, du skal stemme dørklokker, og du skal stille op i medierne med alle dine budskaber.

Afgørelsen

Når det virkelig gælder, skal du ikke kun besejre dine politiske modstandere. Du skal også slå dine partifæller i kampen om de personlige stemmer, der kan afgøre, om du får en plads i Folketinget. Der er ikke et præcist tal for, hvor mange stemmer man skal have for at blive valgt ind. Det afhænger ikke kun af dit stemmetal, men også af, hvilken kreds du er opstillet i, hvor mange der stemmer ved valget, og hvor mange stemmer de andre kandidater får. Ved valget i 2015 blev Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl valgt ind med fl est personlige stemmer; han fi k 57.371. I den modsatte ende af skalaen fi k Enhedslistens Rune Lund også en plads med 530 personlige stemmer. cecilie.l.kristiansen@pol.dk philip.ytournel@pol.dk

...

SERVICEEFTERSYN PÅ REGERINGENS UDDANNELSESPOLITIK REGERINGEN VIL I PERIODEN FRA 2016 TIL 2022 SKÆRE MERE END 20 MILLIARDER KRONER PÅ UDDANNELSE I DANMARK. Elever, studerende og fremtidens samfund betaler prisen, når der skæres på uddannelse. Det har alvorlige konsekvenser for kvaliteten, når undervisere og forskere bliver fyret, når timetallene falder og når der er mindre tid til vejledning og feedback. Vi bygger ikke et bedre og mere bæredygtigt samfund ved at skære på uddannelse. Det gør vi tværtimod ved at sikre høj kvalitet på alle uddannelsesretninger. Vores krav til en kommende regering er klart: Der skal investeres i uddannelse og i fremtiden. Lad os sammen stemme uddannelse.

klimakamp nyhed

16-årig klimaaktivist skal tale i København Den svenske skolepige er blandt talerne ved Folkets Klimamarch 25. maj. Det er første gang, hun optræder i Danmark, og det sker efter en invitation fra Politiken. ADAM HANNESTAD

un har talt om klima for FN, for EU og for paven. Indimellem når hun også i skole. Og 25. maj taler 16-årige Greta Thunberg for første gang klimaets sag ved et arrangement i Danmark. Det sker, når tusinder af demonstranter landet over går til Folkets Klimamarch i en række byer landet over. På Politikens initiativ er Greta Thunberg blevet indbudt til at tale på Christiansborg Slotsplads, hvor hun bliver hovedtaleren. Talen ventes at blive kort, for hun er i landet på en stiktur til Tyskland, men vil stå af toget i København for at tale til klimamarchen, der er Danmarks største klimademonstration.

POLITIKEN

»Hun er nok den mest betydnings»Det er en kæmpe ære at være med til at præsentere Greta Thunberg, når hun fulde unge stemme i dag, og jeg tror, for første gang skal tale i Danmark. Hun hun især vil tiltrække mange unge deltaer et ikon for en generation, der kræver gere. Så det er virkelig en milepæl, at handling i klimakampen. Hun har sin hun kommer«, fortsætter han. helt egen kompromisløse tilgang, der viser vejen frem. Ingen kan lukke ørerne Det begyndte med et skilt for det, hun siger«, siger Politikens chef- Greta Thunberg var for et år siden en ukendt svensk skolepige, der i årevis redaktør, Christian Jensen. havde brændt for Klimamarchen klima- og miljøer den ældste og emner. største af en stiDa der sidste år gende række tilbaskulle afholdes gevendende devalg til Riksdagen i monstrationer for Sverige 9. septemklimasagen. Den ber, besluttede har været afholdt i hun sig for at marfl ere danske byer kere, at der efter siden 2015 – den sehendes mening neste var i septemvar alt for lidt fober, hvor 15.000 kus på klimakrimennesker deltog sen. 20. august gik alene i Københun ned foran den havn. svenske Riksdag »Allerede før vi med et nu berømt fi k nyheden om, at Greta Thunberg, 16 år skilt med teksten Greta Thunberg »Skolestrejke for ville tale, regnede klimaet« og kom vi med, at der ville komme fl ere end sidste år. Men nu er vi igen hver dag op til valget. Siden fortsatte hun sin strejke hver da helt sikre«, siger en af arrangørerne af Folkets Klimamarch, Jeppe Høstgaard fredag, og det har siden udviklet sig til en verdensomspændende bevægelse Poulsen.

I siger, at I elsker jeres børn over alt andet, alligevel stjæler I deres fremtid for øjnene på dem

POLITIKENS VALGGUIDE Fredag 17. maj 2019

VILJEFAST. 20. august 2018 cyklede svenske Greta Thunberg fra sit hjem i Stockholm og hen til det svenske parlament Riksdagshuset. Med sig havde hun en rygsæk og den efterhånden velkendte plakat med påskriften ’Skolstrejk för klimatet’. Hun stillede skiltet op mod en af søjlerne uden for Riksdagen, bredte et tæppe ud på fortovet og satte sig ned. Og der blev hun siddende – og blev et ikon for klimakampen. Arkivfoto: Ritzau Scanpix

med klimastrejker – ikke blot for skolebørn, men for alle.

Ikon for klimabevægelsen Greta Thunberg selv er blevet et ikon for klimabevægelsen, ikke mindst efter en tale, hun holdt ved det globale klimatopmøde i Polen i december, hvor hun skældte verdenslederne ud for at overlade det til børn at tage klimaet alvorligt. Siden har hun rejst rundt med sit klimabudskab og bl.a. talt med EU-ledere og paven, og hun er blevet indstillet til Nobels Fredspris. Imens er hun ved at afslutte 9. klasse, men har fået en særlig ordning, hvor hun kombinerer almindelig skolegang med hjemmeundervisning og udlandsrejser – altid i tog, da hun mener, at ﬂ y forurener for meget. Hun vil optræde på klimamarchens scene foran Christiansborg kl. 13. Det sker midt i en valgkamp, hvor klima er et af de vigtigste emner. »Vi kender jo hendes taler fra nettet, men det at se hende selv giver noget, man aldrig kan få fra YouTube. Jeg håber, hun har nogle budskaber til valgkampen – at hun kan presse på for et større engagement. Der er rigtig mange politikere, der siger de rigtige ting, men uden at gøre noget«, siger Politikens chefredaktør Christian Jensen. adam.hannestad@pol.dk

...

VI HAR EN KLIMAKAMP AT VINDE ELLER EN FREMTID AT TABE Jeg hedder Laura Emilie, jeg er 18 år gammel og går i 3.g på Viborg Katedralskole. I min fritid spiller jeg klaver, hygger med mine venner – og så prøver jeg at redde verden. Jeg er med i Alternativets Unge og stiller op til folketingsvalget for Alternativet i Vestjylland. Jeg prøver at leve klimavenligt, fordi jeg tror på, at vi alle sammen kan gøre en forskel. Jeg tænker både over, hvor meget tøj, jeg køber, hvilken slags karklud, jeg bruger og hvad jeg kan kræve af vores politikere. Hver eneste dag træffer jeg valg for klimaets bedste. Derfor synes jeg også, at det er fair at kræve, at vores politikere tager hensyn til klimaet, hver eneste gang de træffer valg. Det gør Alternativet, og det er derfor, at jeg har valgt at blive kandidat for dem. Der er mange, der synes, at jeg er for ung til at stille op i politik, men for mig er alder ikke det afgørende; det handler om vilje og engagement. Egentlig er det ikke så vigtig for mig, om folk stemmer på mig. Mit håb er, at min generation vil engagere sig til det her valg og stemme så grønt som muligt. Jeg tror nemlig på, at vi har en klimakamp at vinde eller en fremtid at tabe.

Say Orange

Unge politikere q&a

Her er forandringerne, vi drømmer om Masser af unge kræfter kan være på vej i Folketinget efter valget. Her svarer de ni nuværende folketingspartiers yngste spidskandidater på, hvad de som det første vil forandre, hvis de kommer ind.

JULIE KAUFFMANN OG CECILIE LUND KRISTIANSEN

Bjørn Brandenborg. Socialdemokratiet. 27 år. Opstillet i Svendborg, Fyns Storkreds:.

Sandra Folmand. Venstre. 22 år. Opstillet i Rønne, Bornholms Storkreds:

Jacob Mark. SF. 27 år. Opstillet i Køge, Sjællands Storkreds. I Folketinget for SF siden 2015.

»Det er ikke supersexet, men det, jeg synes er allervigtigst at få lavet om, er at få lavet en ny udligningsreform«. »Den skulle fordele pengene mere retfærdigt. På den måde at vi tager højde for, at der er nogle kommuner, hvor man tager et større socialt ansvar. På Langeland, hvor jeg bor, er der et meget Pr-foto højt antal folk på overførselsindkomster, og det er også det sted, hvor der bor allerﬂ est fattige børn. Det er ikke noget, vi vil brokke os over. Vi vil rigtig gerne løse problemerne, men der er bare nødt til at følge penge med«.

»Det er emner, som der måske kan være en tendens til, at politikerne har lidt berøringsangst over for. Jeg ønsker for eksempel, at man får en samtykkebaseret voldtægtslovgivning frem for den, vi har nu« »Jeg synes, det virker helt hul i hovedet, at medmindre man har givet fysisk udtryk Pr-foto for, at man ikke vil have sex – det vil sige ved kamp – så kan det faktisk ikke betegnes som en voldtægt. Hvis man ikke har givet samtykke enten ved sit kropssprog eller ved sit ord, skal det betegnes som en voldtægt, for så kan man ikke være sikker på, at begge parter ønsker det«.

»Det er at fjerne brugerbetaling på psykologhjælp. Jeg synes, det burde være en menneskeret i et land som Danmark, at uanset hvad man fejler, skal man kunne blive rask uden at have pengepungen frem. Det skal ikke være sådan, at hvis man ikke tjener mange penge, skal man tvinges til at gå rundt Pr-foto med angst eller depression. Det er også derfor, at et af SF’s hovedkrav til den kommende regering bliver at påbegynde at fjerne brugerbetaling på både psykologhjælp og tandlægehjælp«.

Sabine Nicoline Lyngberg. Dansk Folkeparti. 22 år. Opstillet i Rønne og Aakirkeby, Bornholms Storkreds.

Mette Abildgaard. Konservative. 30 år. Opstillet i Egedal, Nordsjællands Storkreds.

Sikindar Siddique. Alternativet. 32 år. Opstillet i Københavns Omegns Storkreds.

»Jeg ville fjerne fribeløbet til SU-modtagere, så de kan komme til at tjene lige det, de vil, ved siden af deres SU«. »Jeg kan slet ikke se, hvorfor der er nogle politikere, der skal sidde og bestemme, hvor meget folk må tjene. Det må være folks egen sag at få det til at hænge sammen. Også fordi det er blevet Pr-foto mere og mere almindeligt at tage fjernstudium, studere ved computeren og selv tilrettelægge sin tid. Så folk skal da have lov, hvis de vil have et 37-timers job ved siden af studiet«.

»Lavere skat, billigere biler, ﬂ ere pædagoger i børnehaven – alt det, og meget mere, er fuldstændig ligegyldigt, hvis vi ikke løser vores største udfordring: klimakrisen. Det skylder vi både min lille nyfødte datter og alle andre børn og unge i Danmark. Vi må ikke smide klimaregningen i børneværelset«. Pr-foto »Danmark skal gå foran, og det gør vi også i høj grad i dag. Men vi skal have hele verden med, selvfølgelig med grøn forskning, men først og fremmest med grøn handling. Vi skal hver især tage et ansvar, men det er først og fremmest politikernes ansvar«.

»Jeg vil arbejde for at fjerne diskrimination i dansk politik, både fra den offentlige debat, lovgivningen og den administrative praksis. Jeg vil arbejde for at gøre op med en begrænset, ekskluderende og uvelkommen politisk kultur og sprogbrug. Vi har brug for gensidig respekt og værdighed for alle Pr-foto mennesker, så ingen etniske minoritetsgrupper, syge, ledige, handikappede, asylansøgere eller indvandrere og andre udsatte ekskluderes. Jeg vil arbejde for et aktivt og medansvarligt medborgerskab og en ny politisk kultur, der inkluderer alle medborgere – et Danmark, hvor alle er med«.

Amalie M. Højsholt. Radikale. 20 år. Opstillet i Frederikshavn, Nordjyllands Storkreds.

Alex Vanopslagh. LIberal Alliance. 27 år. Opstillet i Vestjyllands Storkreds.

»Min største mærkesag er, at uddannelse ikke kun er for eliten, men for alle. Hvis jeg kommer i Folketinget, vil jeg derfor starte med at afskaffe uddannelsesloftet«. »Forliget betyder, at studerende, der allerede har en videregående uddannelse, ikke længere kan tage en ny uddannelse på samme eller Pr-foto lavere niveau. Danmark er for mig lig med fri uddannelse, og det er det, der gør vores land så unikt. Derfor skal vi vedligeholde muligheden for at skifte karriere gennem livet«.

»Det første, jeg vil gøre, er at arbejde for en kulegravning af alle offentlige udgifter. Vi bruger hvert år over 1.000 milliarder skattekroner indkrævet hos hårdtarbejdende mennesker og har verdens dyreste offentlige sektor uden at have verdens bedste velfærd«. »Hver en krone og udgift Pr-foto bør vendes ud fra spørgsmålet: Er det virkelig nødvendigt at bruge andre menneskers penge på det her? Forhåbentlig vil vi komme frem til, at vi hverken har behov for kommunale ﬁ tnesscentre, tåbelige statslige stresspaneler, massevis af kommunikationskonsulenter og spandevis af puljer til såkaldte offentlige iværksættere og projektmagere«.

POLITIKEN

POLITIKENS VALGGUIDE Fredag 17. maj 2019

Mai Villadsen. Enhedslisten. 27 år. Opstillet i Nordsjællands Storkreds. »Jeg vil sætte klimaet øverst på den politiske dagsorden. Danmark skal have en meget mere ambitiøs klimapolitik. Klimaet skal være førsteprioritet, og derfor vil jeg arbejde for, at vi vedtager en klimalov, der binder Danmark til høje klimamål og sætter os forrest i den grønne omstilling«. »Vi kan stadig nå at få jorPr-foto den på rette spor, men det kræver modige politikere, der tør satse langt mere på fælles grønne løsninger som solceller, vindmøller, offentlig transport, elbiler og skovrejsning. Vi må handle hurtigt og klogt, hvis vi vil bremse klimaforandringerne – men det kan og skal lade sig gøre«. julie.kauffmann@pol.dk cecilie.l.kristiansen@pol.dk

...

DIT SIKRE VALG TIDEN ER IKKE TIL EKSPERIMENTER

Følg Dansk Folkeparti på 33375199 · df@df.dk · www.df.dk

partierne politisk analyse

Partiernes styrker og svagheder Politikens redaktion på Christiansborg giver dig her et overblik over partiernes styrker og svagheder i valgkampen. ANDERS BÆKSGAARD POLITISK REDAKTØR

Alternativet

Styrker V Grøn førertrøje. Alternativets leder, Uffe Elbæk, har siden valget fravristet partier som Enhedslisten, SF og Radikale Venstre den grønne førertrøje. Direkte adspurgt om, hvilket parti de anser for at være det grønneste parti i Folketinget, peger mere end hver fjerde vælger på Uffe Elbæks holdkort, viste en måling i sommer. Placeringen er langtfra ubetydelig i en tid, hvor netop en grøn klimapolitik er blandt de emner, vælgerne vurderer må have topprioritering frem mod valget V Antiestablishment. Partiet har erobret en vælgerbase, som har det tilfælles, at de hverken kan se eller høre forskel på de øvrige partier. Afgift på kød, en totalrenovering af statsadministrationen og gratis psykologhjælp for 1 milliard kroner til alle borgere er få af mange tiltag, der gør det muligt for Alternativet at slå en klo i et ikke ubetydeligt antiestablishmentsegment på venstreﬂ øjen.

Svagheder V Politisk fatamorgana. Alternativet er, ja, Alternativet. Partiets kreative tænkning – som langt hen ad vejen også er en force – kan forvandles til en blottet akilleshæl i en valgkamp, hvor modstandere vil udstille Uffe Elbæks ambitioner som et politisk fatamorgana. Og hvem vil stemme på et fantasiparti? Nuvel, partiet har fat i et antiestablishmentsegment, men det kan let blive for eksperimenterende til en række vælgere på venstreﬂ øjen. V Blakket festry. Det gik egentlig meget godt, men så gik der for meget fest i den hos Alternativet på ridebanen på Christiansborg. Partiledelsen har været hårdt kritiseret for at legitimere en festkultur i partiet, der ifølge kritikere medførte krænkelser og en anklage om overgreb. Partiledelsen indførte en whistle-

POLITIKEN

blowerordning, men det var for sent, og vælgerne reagerede kraftigt, fald i meningsmålingerne fulgte.

Konservative

Styrker V Stærke ministerier. Der var stor tvivl i den konservative ledelse under regeringsudvidelsen i 2016. Ville øvelsen binde Konservative på hænder og fødder og styre partiet mod spærregrænsen? Justitsministeriet, Erhvervsministeret og Socialministeriet har vist sig at føre til det modsatte. De tre ministerier har givet partiets ledelse en platform, hvorfra partipolitiske mærkesager kan skydes af med fornyet styrke. V Vellykket generationsskifte. K-minister Brian Mikkelsens exit afsluttede et generationsskifte i Konservative, hvor man over en årrække har sagt farvel til den såkaldte 94-generation med navne som Bendt Bendtsen, Gitte Seeberg og Henriette Kjær. En ny proﬁ l som Mette Abildgaard har allerede indtaget folketingsgruppen. I kulissen står unge kandidater som Rasmus Norup i Herning og Katharina Fræer i København, som partiledelsen regner blandt partiets nye talenter. Generationsskiftet har desuden gjort en højredrejning i udlændingepolitikken over mod DF lettere, og det gør partiet mere spilbart, hvis et valg giver blåt ﬂ ertal, og et VKO-ministerhold kommer på tale.

mussen forsøger – med mere eller mindre held – at lukke ﬂ anker på særligt sundheds- og klimaområdet, men Socialdemokratiet har længe trukket vælgere hen over midten på grund af politikken på netop de områder. Det vil hjælpe Frederiksen i en valgkamp. V Troværdighed. Siden valget i 2015 har Mette Frederiksens troværdighed været et af hendes vigtigste kort i kampen om Statsministeriet. S-formanden har distanceret Lars Løkke Rasmussen med længder, når vælgerne er blevet spurgt til statsministerkandidaternes troværdighed. Af samme grund agter Socialdemokratiet at gøre det til et omdrejningspunkt under den kommende valgkamp. I den seneste tid har Frederiksen dog tabt vigtigt terræn i statsministerduellen. Flere målinger viser, at ﬂ ere vælgere hverken peger på Løkke eller Frederiksen som de mest troværdige.

Svagheder V Opløst rød blok. Mette Frederiksens

højre om i den økonomiske politik har frarøvet Konservative monopolet på mærkesager såsom lavere topskat og selskabskat, som nu i stedet ligger hos Liberal Alliance. Målinger viser, at blå vælgere mener, at LA’s skattepolitik er bedre end eksempelvis Konservatives. Nuvel. Pape & Co. har beholdt et image som eksempelvis boligejernes beskytter, men efter boligskatteftalen i 2017 er det ikke længere en bane, der bliver spillet meget på. V Stemmetørke. Vi kan gøre det kort: Pape-effekten er med få undtagelser udeblevet. Konservative vil ikke løfte sløret for deres konkrete målsætning, men understreger alene, at partiet bør gå frem ved næste valg. Målingerne peger på en svag fremgang, men de er stadig Folketingets mindste parti, hvis man kigger på gennemsnittet af målingerne. Av.

melding om at føre udlændingepolitik med partierne til højre for midten har medført et ramaskrig hos de øvrige centrum-venstre-partier. Den socialdemokratiske plan er at eliminere udlændingepolitikken som blåt trumfkort i en kommende valgkamp, men Mette Frederiksen står samtidig i en sårbar situation, hvor hun ikke kan tage de røde mandater for givet, når regnebrættet skal gøres op. V Afhængighed af andre. Socialdemokratiets beslutning om at gå alene i regering er en risikabel færd, da partiet kan risikere at havne i en situation, hvor der skal fi ndes skiftende fl ertal fra sag til sag, hvis Mette Frederiksen overtager Statsministeriet. Partiet kan blive afhængigt af Venstre og Dansk Folkeparti på udlændingeområdet og skal i yderste instans kunne stole på, at DF ikke vælter Mette Frederiksen, da partier som Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet slår korsets tegn for sig, når de lytter til Socialdemokratiets udlændingepolitiske tanker. V Taber vælgere til venstrefl øjen. Socialdemokratiets højredrejning har også sine konsekvenser. Partiet taber vælgere til venstrefl øjspartierne, og hullet har vist sig svært at lukke. Skrækscenariet står lysende klart: at den socialdemokratiske urkraft, som Mette Frederiksen har gjort sig til fortaler for, fører til et dårligere valg end det, de udskældte forgængere Thorning og Corydon skaffede S. Dette vil næppe koste hende statsministerposten, men det kan blive sværere at regere.

Socialdemokratiet

Liberal Alliance

sjældent været større intern opbakning til en socialdemokratisk formand, end tilfældet er med Mette Frederiksen. Alliancen med gruppeformand Henrik Sass Larsen og højreﬂ øjen i partiet har skabt ro på bagsmækken i folketingsgruppen. Frederiksen er således uantastet som formand og kan let håndtere partiet i en hektisk valgkamp, hvor bølgerne også internt kan gå højt. V Velfærdsparti. Socialdemokraterne står traditionelt stærkt, når det politiske fokus bliver ﬂ yttet til emner som velfærd, sundhed og klima, som forventes at spille en stor rolle i den kommende valgkamp. Statsminister Lars Løkke Ras-

de trægulve på vej ind i stemmeboksen, er der stor chance for, at man stemmer på Liberal Alliance. Partiet har i årevis stået stærkt blandt førstegangsvælgere og unge under 25 år. Trods beskedne målinger på 5 pct. viser en analyse fra 2017, at partiet ville være det største i Folketinget – med 18 pct. af stemmerne – hvis det kun var de unge, der stemte. Partileder Anders Samuelsen er leveringsdygtig i klare markeringer, og det tænder den yngre generation. V Den ledige platform. Hvad mange partier ofte sukker efter, har Liberal Alliance. En ledig politisk platform. Tre års kamp for billigere biler og lavere afgif-

Svagheder V Presses fra højre af LA. En overhaling

Styrker V Succesfuld højredrejning. Der har

POLITIKENS VALGGUIDE Fredag 17. maj 2019

Styrker V De unge. Er man debutant på de bone-

ter har pudset proﬁ len af. ’Ingen kæmper hårdere’, lyder partiets slogan. Mærkesagerne er næppe de store vælgermagneter, men det gør ikke så meget, når plan A fortsat er at kapre utilfredse borgerlige vælgere fra K og V inden valget.

Svagheder V Tabte magtkampe. Store kampe kan føre til store nederlag. Således også for Liberal Alliance, der i vinter måtte ﬂ å sin egen troværdighed itu for åben skærm. Partileder Anders Samuelsen ville have topskattelettelser og truede med valg, hvis det ikke skete. Men det var tomme trusler, og sådanne politiske bluffnumre slider på troværdigheden. Intet peger på, at DF vil give plads til store skattelettelser inden valget. En partileder skal kunne overbevise sine vælgere om, at han eller hun kan få væsentlige dele af sin politik igennem, hvis man vinder, men det får Samuelsen svært ved både før og under valget. V Smal spillebane. Sundhedspolitik. Socialpolitik. Flygtningepolitik. Klimapolitik. Miljøpolitik. Retspolitik. Alle sammen står de højere på vælgernes ønskeseddel end skat og økonomi, to af Liberal Alliances absolutte mærkesager. Partiets spillebane er smal, og det kan svække muligheden for at erobre nye vælgere. Partiet skal primært hente sine vælgere fra V og K, her siger henholdsvis 27 og 35 pct. af vælgerne, at skattepolitik kan blive afgørende for, hvor de sætter deres kryds, viser en måling foretaget for netmediet Altinget.

Radikale Venstre

Styrker V Fremgang. Vælgerne vender så småt tilbage til Radikale Venstre efter partiets katastrofevalg i 2015. Ifølge de seneste vægtede meningsmålinger vil 7-8 pct. af vælgerne stemme på liste B ved næste valg. Samtidig er medlemskartoteket vokset med et par hundred nye navne det seneste halve år. På det seneste er Radikale Venstre begyndt at trække vælgere hen over midten, hvilket kan tolkes som en mindre modreaktion på Danmarks stramme udlændingepolitik. V Rutine. Den lille radikale folketingsgruppe rummer betydelig politisk erfaring. Fem af partiets otte folketingsmedlemmer er tidligere ministre. Politisk leder Morten Østergaard har førstehåndserfaring fra forhandlingerne i ’Det sorte tårn’ forud for dannelsen af S-R-SF-regeringen i 2011. Det kan blive brugbart i en eventuel forhandlingssituation om magten efter valget. Ud over den nuværende folketingsgruppe står tidligere klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen og europaparlamentariker og tidligere V-proﬁ l Jens Rohde på spring til Folketinget.

Svagheder V Minimal indﬂ ydelse. Det har været tre magre år for de radikale, når det handler om politiske resultater. Østergaard & Co. har indgået i brede forlig på energiområdet og lagt stemmer til regeringens ghettoaftale. Men partiet har ikke sat skelsættende aftryk på regeringens politik i denne valgperiode. Det gør ondt i et parti, hvor politisk indﬂ ydelse er en central komponent i partiets dna. V Isolation. Socialdemokratiets beslutning om at gå enegang mod regeringsmagten kan forlænge Radikale Venstres

rolle som bænkevarmer i dansk politik. Et tættere samarbejde mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om særligt udlændingepolitikken udfordrer Radikale Venstres traditionelle position som kongemager i dansk politik.

Styrker V Enmandshær. Indrømmet, ledeordet er en smule misvisende. SF er ikke båret frem af en enmandshær. Nok snarere en enkvindehær. Partiformand Pia Olsen Dyhr overtog i 2014 et parti nær spærregrænsen, men de seneste målinger giver partiet 6,7 pct. af stemmerne, og dermed er det på højde med R og større end LA, K, og Alt. Med knap 10.000 personlige stemmer er Pia Olsen Dyhr langt fra forgængeren Villy Søvndals suverænitet, men medlemsfald er vendt til medlemsfremgang, og partiformanden har i lyset af partiets relativt få proﬁ ler en stor del af æren for det. V Det offentlige Danmark. Siden valget er SF gået benhårdt efter at tilbageerobre de offentligt ansatte, som forlod partiet under nedsmeltningen i 2014. Tiltag som minimumsnormeringer i daginstitutioner, statsbetalt frokost til elever i folkeskolen og betoningen af en klassekamp mellem rig og fattig i Danmark har slebet partiproﬁ len til.

Svagheder V Mangler profi ler. Foruden partiformand Pia Olsen Dyhr, gruppeformand Jacob Mark og den tidligere enfant terrible Karsten Hønge er det sparsomt med partisoldater, der sætter dagsorden. Partiets mangel på profi ler er åbenlys, og det kan afl æses i de personlige stemmetal. SF er det parti i Folketinget, der har det gennemsnitligt laveste personlige stemmetal fordelt på de fem største stemmeslugere, og ingen i folketingsgruppen – ud over Olsen Dyhr – fi k mere end 3.000 personlige stemmer ved sidste folketingsvalg. V S Light. SF har på fl ere punkter ligget lavt i sin kritik af eksempelvis Socialdemokratiets højredrejning. I modsætning til eksempelvis Radikale, Alternativet og Enhedslisten er værdikrigen skruet ned på laveste blus på det punkt. Det gør det muligt at holde døren åben til en mulig regeringsdeltagelse, men prisen kan blive dyr, hvis SF reduceres til et socialdemokratisk lightprodukt.

Dansk Folkeparti

Styrker V Stemmeslugeren. Med det højeste antal personlige stemmer – 57.371 – af alle politikere i 2015 er partiformand Kristian Thulesen Dahl umulig at komme uden om. Thulesen Dahl har lagt afstand til regeringens fordelingspolitiske ambitioner, og i december 2017 vandt han nervekrigen mod Liberal Alliance og annullerede regeringens ambition om topskattelettelser. Skandalesagen om fusk med EUmidler satte partiet tilbage i meningsmålingerne, men sagen smittede kun i begrænset omfang af på partilederen. V Kongemagerrollen. Et spirende godt samarbejde med Socialdemokratiet gør det muligt for Dansk Folkeparti at legitimere et sidespring, hvis Mette Frederiksen kan sikre DF større indﬂ ydelse end

Venstre og blå blok. Det giver et større manøvrerum frem mod et valg, som partiet kan nyde godt af.

Svagheder V Vermunds bashing. Dansk Folkeparti

hvor nære temaer som sundhed og ældre igen spiller en rolle.

Nye Borgerlige

Styrker V Frontﬁ guren. Par-

presses fra højre af Nye Borgerliges partileder, Pernille Vermund. I ﬂ ere interviews har Vermund kritiseret DF for at have et medansvar for en i hendes øjne forfejlet udlændingepolitik, som ikke har været hård nok. Retorikken er hård, og Nye Borgerlige har allerede samlet utilfredse DF-vælgere op. Frem mod valget vil risikoen for en overhaling højre om stige. V Vælgerkrise. DF’s troværdighed ﬁ k et knæk under den såkaldte Meld og Feldsag, hvor partiet blev kritiseret for fusk med EU-midler. Målinger viser, at partiet endnu ikke har rejst sig, og mere end 100.000 vælgere står til at forlade partiet i forhold til sidste valg. Ridserne er stadig synlige i partilakken, og den endelige dom fra EU’s undersøgelsesorgan kan falde inden valget og risikere at udstille DF’s dobbeltmoral på dette punkt.

tiet har i Pernille Vermund en karismatisk leder, der har vist, at hun kan sætte en dagsorden. Vermund appellerer til alle, der er utilfredse med de nuværende partier, og går benhårdt efter at give DF-formand Thulesen Dahl maksimal konkurrence i Sydjylland. På sociale medier klarer Nye Borgerlige under Vermunds ledelse sig lige så godt som store partier som Socialdemokratiet, og det kan blive en stor fordel. V Antiestablishement. Pernille Vermund dyrker foragten over for det etablerede system på Christiansborg. Ligesom Alternativet taler til et antiestablishmentsegment på venstreﬂ øjen, har Vermund godt fat i samme gruppe på højreﬂ øjen.

Venstre

Svagheder V Ukendte ansigter. Ud over Pernille

Styrker V Højkonjunktur. Når det går godt i Danmark, belønnes statsministeren. Økonomien blomstrer, ledigheden falder, og ﬂ ere får arbejde. Den slags økonomisk fremgang kan let smitte af på Venstre, der som Danmarks statsministerparti vil forsøge at tage æren for den positive udvikling. V Støjberg. Med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg i spidsen står Venstre stærkt i udlændingepolitikken. Støjberg har vist, at hun kan tale til en betydelig del af den borgerlige vælgergruppe, som normalt ville stemme på DF. Det gør det muligt at genvinde posten som Danmarks største borgerlige parti. V Sammenhold. Sammenholdet i blå blok – eller manglen på samme – har de seneste år ført meget ballade med sig. Men i dag peger alle partier ubetinget på V-formand Lars Løkke Rasmussen som deres statsministerkandidat. På det punkt kan Løkke sælge sig selv som det stabile valg i modsætning til S-formand Mette Frederiksen, som ikke har opbakning fra alle sine allierede.

Svagheder V Troværdighed. Lars Løkkes troværdighed – eller mangel på samme – er et selvstændigt problem for Venstre. For mange problemsager knyttet til Løkkes person har efterladt et martret Venstre, som ligger under 20 pct. i vælgeropbakning. I 2015 tabte Venstre 250.000 vælgere – og mange af dem kommer ikke tilbage alene på grund af partiformandens navn. V Storbyerne. Venstre står svagt i storbyerne, og statsminister Lars Løkke Rasmussen har et stort reparationsarbejde foran sig. En ny hovedstadskommission med nye anbefalinger til en styrkelse af København skal sikre, at ﬂ ere storbyvælgere vender retur til Venstre. Men der er langt op til storhedstiden i 00’erne. V Velfærd. S-formand Mette Frederiksen er i vælgernes øjne en bedre garant for offentlig velfærd end Løkke. I en valgkamp vil Frederiksen skælde ud på Løkkes skattelettelser, som ifølge hende hellere skulle være brugt på velfærd. Det kan bringe Løkke i defensiven i et valgår,

Vermund er der ikke mange af Nye Borgerliges kandidater, der er kendt i den brede offentlighed. Partiet er derfor afhængigt af, at hun ene kvinde skal overbevise mange vælgere – også uden for hendes egen opstillingskreds – om at stemme på partiet. V Urealistiske krav. Vermund har opstillet ﬂ ere ultimative krav for at støtte en kommende statsminister. Kravene er så vidtgående, at det ifølge eksperter vil bryde med både grundlov og internationale konventioner. Hun har en kæmpe opgave i at overbevise vælgerne om, at hun vitterlig vil holde ord efter et valg, hvis hun kommer til at stå med de afgørende mandater.

Enhedslisten

Styrker V Fremgang. Ved

valget i 2015 ﬁ k Enhedslisten et kanonresultat med 7,8 pct. af stemmer. Det er mere end nogen sinde før. Og så kan det vel kun gå galt herfra? Ikke umiddelbart. For i de vægtede gennemsnit af meningsmålingerne ligger partiet til at få over 9 pct. af stemmerne. Det kan valgkampen ændre på. Men partiet ligger lunt i svinget. V Populær leder. Stemmesluger Johanne Schmidt-Nielsen genopstiller ikke til Folketinget. Det lignede en umulig opgave at løfte hendes arv som spydspids. Men blandt andet meningsmålinger viser, at den nye kaptajn, Pernille Skipper, foreløbig klarer sig godt.

Svagheder V Kamp om ledig platform. Enhedslisten kan få sværere ved at skille sig ud i oppositionen, hvor kampen om vælgerne er tilspidset. Ikke mindst byder Uffe Elbæk fra Alternativet sig til som statsministerkandidat for en ny grøn blok. Det kan også få betydning, at afstanden mellem Socialdemokratiet og Radikale Venstre er vokset. Det plejer nemlig at være Enhedslistens privilegium at lægge afstand til socialdemokraterne. V Stjernestop. Selv om Pernille Skipper gør det godt som ny leder, mister partiet så mange proﬁ ler på stemmesedlen, at det er en reel udfordring. Næsten halvdelen af de 14 medlemmer af folketingsgruppen genopstiller ikke. For-

uden Johanne Schmidt-Nielsen gælder det blandt andet også Pelle Dragsted og Stine Brix.

Kristendemokraterne Styrker

V Vestjylland. Igen i år forsøger Kristendemokraterne at nå i Folketinget, men målingerne placerer dem kontinuerligt under spærregrænsen på 2 pct. Men der ﬁ ndes én anden mulighed. Partiet står stærkt i Vestjylland, hvor særligt Venstre har mistet proﬁ ler. Derfor jager partiet et såkaldt kredsmandet, som de kun kan få, hvis 18.000 vestjyder stemmer på dem.

Svagheder V Anonym partiformand. Kristendemokraternes formand Stig Grenov er blandt de mest anonyme i dansk politik. Partiet har ønsket at sende deres kandidat fra Vestjylland, Kristian Andersen, i DR og TV2s partilederrunder i stedet for Grenov. Det er dog blevet afvist.

Klaus Riskjær Pedersen Styrker

V God i debatter. Klaus Riskær Pedersen er en enmandshær. Partier er ham, og derfor afhænger meget af hans kampform. Heldigvis har Riskær en god hånd, når det gælder nationale partilederdebatter. Han kender detaljerne og kan udkonkurrere politiske modstandere i også komplicerede, politiske sager. Mundtøjet er Riskærs største styrke.

Svagheder V Blakket fortid. Den svindeldømte ﬁ nansmand Klaus Riskær Pedersen har sit eget CV i mod sig. Han er tidligere dømt for økonomisk svindel og det kan gøre det svært at tiltrække nye vælgere. En kulørt og blakket fortid er ikke altid en fordel, hvis man vil udstråle troværdighed og tillid.

Stram Kurs Styrker

V Vækker sofavælgeren. Der er grundlæggende ikke meget positivt at sige om det indvandrefjendske parti Stram Kurs. Den racismedømte partileder Rasmus Paludan er personiﬁ ceringen af kaos og opbrud. Og det er måske partiets største styrke.

Svagheder V Højreradikal. På papiret går Stram Kurs ind for noget der minder om etnisk fordrivelse. Partiet ligger så langt til højre i dansk politik, at de sammenlignes med højrenationale partier fra 30ernes Tyskland. Paludan vil næppe møde mange alliancepartnere på Christiansborg, hvis han bliver valgt, og derfor må hans indﬂ ydelse forventes at blive minimal. anders.baeksgaard@pol.dk

Der er fri og fuld adgang til hele Politikens digitale valgunivers under valget. Kandidattest, artikler, billedserier, nyheder, baggrunde og analyser : W W W politiken.dk/indland/politik/FV19/

Fredag 17. maj 2019 POLITIKENS VALGGUIDE POLITIKEN 13

digital valgkamp guide

Sådan kaprer politikerne din stemme på sociale medier Uanset om du streamer tv eller scroller på Instagram, forsøger partierne at påvirke dig i en bestemt politisk retning. Her er tre råd, der ruster dig til valgkampen på sociale medier. CECILIE LUND KRISTIANSEN

ukker der politikere op i dit facebookfeed, som du aldrig før har hørt om? Og bliver du bombarderet med små videoer med statistikker, tal og politiske holdninger i én stor pærevælling, uanset hvilket socialt medie du er på? Valgkampen er rykket online. Derfor har Politiken allieret sig med Nathalie C. Larsen, digital chef hos Lead Agency, for at klæde dig godt på til at møde politikere og partier på sociale medier. Her er tre ting, du skal vide om den digitale valgkamp – og tre ting, du selv kan gøre for at gøre den bedre.

Køber sig til din opmærksomhed Når politikere bruger sociale medier i en valgkamp, har de ét klart mål: De vil opnå opmærksomhed, så de kommer så bredt ud med deres budskaber som muligt. Jo større rækkevidde de får, jo bedre. Rækkevidden kan de enten købe sig til, eller også kan de få andre brugere til at hjælpe dem på vej, fortæller Nathalie C. Larsen. »Der er store markedsføringsbudgetter i spil her. Både for at nå ligesindede, som potentielt kan sprede indholdet yderligere, men også for at nå nye vælge-

POLITIKEN

re og tvivlere. Det fungerer sådan, at man kan betale for at nå et bestemt antal brugere med et opslag. Men man kan også gøre et budskab meget slagkraftigt og kontroversielt for at få folk til at kommentere og engagere sig i det og på den måde nå en målgruppe, som ikke selv har sagt ja til at følge vedkommende. Når opslaget får mange reaktioner, bliver fl ere eksponeret for det«, siger hun. Venstre gik eksempelvis inden valgkampen på jagt efter såkaldt digitale aktivister, der kan promovere partiets synspunkter på sociale medier ved at kommentere og like løs. De store budgetter betyder også, at partierne vil være at fi nde på alt fra Instagram til streamingtjenester, og det er også værd at gøre sig en tanke eller to om. »Hvor man tidligere selv skulle tænde for fjernsynet eller deltage i et vælgermøde for at blive påvirket i en eller anden politisk retning, er det i dag en fl ydende del af vores måde at være på medierne på. Det er vigtigt lige at gøre sig det klart, at så snart man scroller på telefonen eller går på nettet og læser artikler, bliver man på mange kanaler og med forskelligartede virkemidler forsøgt påvirket og modnet i en bestemt politisk retning«, siger Nathalie C. Larsen.

Masser af følelser og ﬁ ltre Fordi likes, kommentarer og delinger øger rækkevidden af et opslag, vil politikerne bruge alle de kneb, som de ved virker på de sociale medier. Nathalie C. Larsen har derfor en god fornemmelse af, hvordan rigtig mange politiske opslag vil se ud i de kommende uger: »Politikere vil tale i overskrifter, de vil lægge ord og påstande i munden på hinanden, og så vil de i høj grad prøve at fremprovokere følelser og forargelse«, siger hun. På de sociale medier kan politikere gå uden om de traditionelle medier. Deres opslag bliver ikke veriﬁ ceret af nogen,

POLITIKENS VALGGUIDE Fredag 17. maj 2019

GIV AGT!. Når politikere bruger sociale medier i en valgkamp, har de ét mål. Det er din opmærksomhed, så deres budskab kan komme ud, fortæller Nathalie C. Larsen, digital chef hos Lead Agency. Privatfoto

og derfor vil det oftest kun være deres version af sandheden, du bliver præsenteret for. »Når der går valgkamp i den, vil du blive bombarderet med mange forskellige konstruerede virkeligheder. Det er en del af gamet. Det er så nemt at tage et billede, lægge et ﬁ lter på og måske gøre numsen lidt større, eller hvad det nu kan være, man konstruerer. De værktøjer har politikerne også, og de er nogle gange nærmest teenagere, når det kommer til valgkamp«, siger Nathalie C. Larsen.

En stor pærevælling Netop fordi der ikke er nogen verifi cering af politikernes tilstedeværelse på sociale medier, må du selv i gang. Det lyder måske banalt, men det er det ikke. »Politikerne kan jo i princippet sige hvad som helst. At skelne sandt fra falsk er en kæmpe ting at skulle stå til ansvar for som helt almindelig bruger. Det, man i stedet kan forholde sig til, er, om det er udtryk for en holdning, eller om det er udtryk for fakta«, siger hun. Når først du skelner mellem det ene og det andet, lærer du også politikernes holdning at kende, og så kan du efterfølgende forholde dig til, om du er enig eller uenig. Men det kan være svært at nå dertil. »Fakta kan også fortolkes ud fra en holdning, og politikerne vil helt sikkert også kommunikere fakta bundet op på en wow-effekt, en sensation eller en overraskelse. Det er sådan noget, hvor man skal kradse lidt i overfl aden for at forstå, hvad det egentlig handler om. Der er ikke noget quick fi x i forhold til at skelne skidt fra kanel. Det handler om at være grundig, selv om det ikke er det, man normalt er på Facebook eller andre kanaler«, siger Nathalie C. Larsen.

Og hvad kan du så selv gøre? På de sociale medier har brugerne stor magt, og det gælder også i valgkampen. Derfor har den digitale ekspert også et par opfordringer til dig.

Først og fremmest skal du blande dig, fordi du på den måde kan være med til at kvalifi cere det indhold, som tusindvis af andre potentielle vælgere også bliver eksponeret for, foreslår Nathalie C. Larsen. »Skriv, hvis du ser noget, som er vildledende eller virker mistænkeligt. Gør noget ved det. Det der med bare at lade stå til er vi for mange i den ældre generation, der gør. Jeg tror, der er mere håb for den unge generation, som kender de her platforme til fi ngerspidserne«, siger hun. Du kan enten melde indholdet til det medie, du befi nder dig på, eller du kan stille kritiske spørgsmål i kommentarfeltet. »Spørg, hvordan det kan passe. Stil de kritiske spørgsmål i kommentarfeltet i stedet for bare at tænke dem. Hvad er det værste, der kan ske? Det er, at du får svar«, siger hun. En anden opfordring lyder, at du skal være påpasselige med, hvad du deler af politisk indhold. »En bøn er, at du ikke selv bliver meddeler af noget, som er disinformation. Og at du modsat den gængse adfærd på nettet går lidt mere i detaljen for netop ikke at dele disinformation. Det er lettere sagt end gjort, men specielt når det handler om noget så vigtigt, som hvem der skal styre vores land, så gå i detaljen: Tjek afsenderen, tjek siden, tjek, om der er kilder på tingene« Til sidst er det også en god idé at kende de sociale mediers begrænsninger – og at kigge op fi ra skærmen ny og næ. »Bred dig ud på forskellige kanaler, og se, hvad du får de forskellige steder. Se en tv-duel, og fi nd nogle medier, som du stoler på, og hvor begge sider af en sag bliver dækket. Så får du en dækning, der er bedre udtryk for virkeligheden, end hvis du kun sidder på Facebook og scroller igennem dit feed«, siger Nathalie C. Larsen.

cecilie.l.kristiansen@pol.dk

...

TAGER DU SU'EN FRA OS, LØKKE?

Løkke-regeringen har tidligere foreslået at forringe SU’en for studerende på videregående uddannelser med 20 procent. Det svarer til, at hver studerende mister 14.256 kr. om året. Lars Løkke Rasmussen og Venstre har ikke garanteret, at de freder SU'en efter folketingsvalget. DSU og Socialdemokratiet kæmper for at stoppe nedskæringerne på uddannelse og bevare SU'en!

Studerende vs. politikere reportage

Som svigerfamilien man Politiken har sat to studerende til at diskutere uddannelsespolitik med to folketingsmedlemmer. Det blev til en snak om gamle dage, politiske realiteter og tilliden til de studerende. CECILIE LUND KRISTIANSEN

vorfor er så mange studerende stressede? Har politikerne ikke tillid til dem, siden de prøver at styre deres uddannelsesforløb ned i detaljen? Og var alting bare bedre i gamle dage, da der ikke fandtes begrænsninger for det glade studieliv såsom en fremdriftsreform og et uddannelsesloft? Uddannelsespolitik fylder sjældent særlig meget i en valgkamp, men gør det i den grad for de tusindvis af unge mennesker, der tager en videregående uddannelse. Derfor har Politiken sat to politikere, der i deres dagligdag på Christiansborg beskæftiger sig med uddannelsespolitik, stævne og sat dem over for to studerende, der oplever, hvordan politiske beslutninger påvirker deres hverdag. Alle ﬁ re sidder de samlet om et beskidt bord på Café Kommunen, et samlingssted for studerende på Københavns Universitet. Her er møblementet sparsomt, til gengæld kan man købe en termokandekaffe for en 20’er. Anders Mortensen, der er på andet år af sin bachelor i fødevarer og ernæring, lægger ud. »Vi vil gerne snakke om stress, for det er noget, der optager os helt vildt meget«, siger han og fortsætter: »Hvad tænker I om fremdriftsreformen og den ramme, vi læser under? Der er ikke meget tid til reﬂ eksion. Du tager dine kurser, får dine karakterer, og så er det bare videre i systemet. Hvad blev der af hele dannelsestanken ved universitetet?«. De to udvalgte politikere til debatten er Rosa Lund fra Enhedslisten og Henrik Dahl fra Liberal Alliance. Og selv om de kommer fra hver sit hjørne af det politiske spektrum, lægger de ud i – nogenlunde – enighed. »Fremdriftsreformen er simpelthen bare lort. Jeg synes, den skal skrottes fuldstændig, og det har vi hele tiden sagt i mit parti«, svarer Rosa Lund. Heller ikke Henrik Dahl vil forsvare reformen, der stiller krav til, hvor længe studerende må være om at gennemføre deres uddannelse. »Vi har aldrig stemt for fremdriftsre-

POLITIKEN

formen, før vi gik i regering. Så var det ligesom en del af svigerfamilien. Vi ﬁ k en kæmpe svigerfamilie, som vi har haft et anstrengt forhold til. Ej, svigerfamilie er jo en dejlig ting«, siger han og griner.

Sabbatår og hvid jul Fremdriftsreformen kan være medvirkende til, at studerende er stressede, men i virkeligheden er der tale om en større samfundsdiagnose, mener Rosa Lund. »At fjerne uddannelsesloftet og fremdriftsreformen vil være en del af, hvordan vi kommer stress til livs, men det er også en mere grundlæggende diskussion, vi er nødt til at tage i vores samfund. Er det meningen, at vi alle sammen skal arbejde så meget, som vi gør? Er det meningen, at vi alle sammen skal beslutte os så hurtigt mellem gymnasium og universitet? Jeg er fra en tid før fremdriftsreformen, og jeg havde – nu skal du ikke falde ned af stolen, Henrik – tre sabbatår«, siger hun henvendt til sin politikerkollega. »Jeg sidder allerede ret lavt«, konstaterer Henrik Dahl med henvisning til den ualmindelig bløde lædersofa, der efterlader hans knæ i en spids vinkel. De tre sabbatår kan dog heller ikke chokere ham. For selv om det er politisk korrekt at minimere antallet af sabbatår, er det efter hans overbevisning ikke altid den rigtige beslutning, afslører han. »Jeg har tre børn, der går på universi-

POLITIKENS VALGGUIDE Fredag 17. maj 2019

tetet, og et af dem spurgte mig på et tidspunkt, hvad jeg mente om, at hun gerne ville have to sabbatår. Så sagde jeg til det kære barn, at jeg som politiker må sige, at du skal nøjes med ét, og så må jeg som din far sige, at du skal tage to. Og så lyttede hun heldigvis mest til sin far«, siger han. Diskussionen om, at det hele skal gå så stærkt – og at det er et problem i sig selv – har han dog svært ved at følge. Han kalder det for en meget dansk diskussion og illustrerer det med et eksempel, fra dengang han selv gik Anders Mortensen, studerende på University of Pennsylvania i slutningen af 1980’erne. »På sådan et amerikansk universitet er der ikke nogen, der kunne drømme om ikke at holde en normering. For så kan der ske to ting. Enten ringer sure far, fordi han og mor har spinket og sparet hele deres liv for at få deres dejlige unge på universitetet, og det har de ikke råd til at blive ved med. Eller også er man på et le-

Vi er vildt dygtige, vi er ikke særlig kriminelle, og vi uddanner os på livet løs. Hvorfor er der sådan en kæmpe mistillid til os?

gat, som jeg var, og så får man at vide, at legatet bortfalder, hvis man ikke overholder studietiden, og hvis man ikke har B+ i gennemsnit«. »Så skal du virkelig være dygtig og have hovedet i bogen«, indskyder Anders Mortensen. »Det stiller dig under en form for pres, det er klart. Men på en eller anden måde sagde folk, at det er sådan, det er, til gengæld får vi en fed uddannelse. Og så lagde vi virkelig mange timer ind i det. Indtil jeg blev medlem af Folketinget, har jeg ikke arbejdet så hårdt, som jeg gjorde i de år«, siger Henrik Dahl. »Var der også altid hvid jul«, spørger Rosa Lund. »Nu har de jo fastlandsklima. Men det, jeg vil sige, selv om Rosa laver sjov, er, at det er en dansk diskussion«, siger Henrik Dahl. Den køber Rosa Lund ikke. »Der er jo meget, der er en dansk diskussion. Der er også en dansk diskussion, der handler om arbejdsmiljø. Og så er der nogle, der vil komme og sige: Jamen i Kina har de et dårligere arbejdsmiljø, men det betyder jo ikke, at vi skal sætte standarden efter det«, siger hun. »Det er en irrelevant sammenligning. Nu snakker jeg om, hvordan man organiserer tingene på et af de bedste universiteter i verden«, siger Henrik Dahl. Om det stressede studieliv er en dansk diskussion eller ej, interesserer ikke de to studerende stort. Til gengæld har An-

må lære at leve med uddannelse meget højt og lavede også nogle aftaler, hvor blå blok ikke var med. For eksempel om sociale klausuler. Så det er også noget med, hvor højt man som støtteparti eller regeringspartner prioriterer det her område«, siger hun, hvortil Henrik Dahl svarer med endnu en anekdote fra politikerlivet. »Jeg har en uindløst fadøl hos Pernille Skipper (politisk ordfører for Enhedslisten, red.). Hun sagde, at hvis du får lyst til at græde over at være klemt støtteparti, så kom ned til mig og få en øl. Det tilbud indløser jeg først, når jeg simpelthen ikke kan holde det ud længere«, siger han og påpeger, at forskning er et af de eneste område, hvor Liberal Alliance går til valg på at øge udgifterne. »Vi er jo rigtig sjove at drikke øl med«, svarer Rosa Lund til partifællens tilbud. Besværet med at være et mindre parti, der bliver tromlet af de store, besvarer dog ikke Anders Mortensens spørgsmål, så han vender tilbage til spørgsmålet om frihed og kontrol.

Mindre frit studieliv

ders Mortensen også en anekdote, der viser, at den store arbejdsﬂ id, som Henrik Dahl husker fra USA, har en skyggeside. »Jeg har en ven, der læser på Berkeley i USA. På deres universitet er der altså sedler, hvor der står, at man må ikke græde, fordi det forstyrrer andre i eksamensperioden. Er det sådan et universitet, vi skal have«, spørger han de to politikere. »Jeg synes, vi skal have nogle universiteter, som virkelig giver mulighed for, at man kan komme meget, meget langt i sin personlige og faglige udvikling«, svarer Henrik Dahl. »Men var den mulighed der ikke også før fremdriftsreformen«, spørger Mike Gudbergsen, der er studerende på statskundskab, også på Københavns Universitet. »Jeg er personligt ligeglad med fremdriftsreformen«, siger Henrik Dahl. »Kan vi så ikke bare afskaffe den«, spørger Rosa Lund. »Jeg har ikke nogen problemer med at afskaffe fremdriftsreformen«, svarer Henrik Dahl. »Perfekt«, siger Rosa Lund. Politiske realiteter lægger dog hurtigt en dæmper på begejstringen over den uforudsete alliance. For det er svært for ﬂ øjpartierne i Folketinget at få noget som helst igennem på uddannelsespolitikken, hvis ikke Venstre og Socialdemokratiet er med på den, oplever de begge to. Venstre og Socialdemokratiet har for-

seglet størstedelen af de store politiske aftaler, der deﬁ nerer området. Derfor har det også været lidt en skuffelse at være uddannelses- og forskningsordfører i den seneste valgperiode, erkender Henrik Dahl. »Jeg synes, det har været meget små hop på stedet. Vi har skruet lidt på, hvordan man udnævner bestyrelser, og skruet en smule på, hvordan taxameteret fungerer. Det er sådan same shit in new wrapping på en måde, og det er jeg lidt skuffet over, for jeg synes ikke, universiteterne er perfekte, som de er i dag«, siger han.

Mere frit i gamle dage I stedet ville han gerne have gjort en indsats for at afbureaukratisere universiteterne, fortæller han. Han husker sin egen tid på universitetet som meget fri, og det ærgrer ham, at de studerende i dag ikke har samme oplevelse. »Universitetet var meget federe i gamle dage, fordi det var mere frit. Det gav nogle fantastiske muligheder for selv at sætte tingene sammen. Noget af det ville også have udløst et ramaskrig i dag, for hvordan du var kommet i besiddelse af den viden, der var påkrævet, for at du kunne bestå eksamen, blev der sådan set ikke stillet nogen spørgsmålstegn ved«, husker han. Rosa Lund begyndte på universitet i 2009, men holdt efterfølgende en pause, fordi hun i 2011 blev valgt til Folketin-

get. Hun færdiggjorde sin kandidatuddannelse sidste sommer og husker ikke sin studietid som fri. Det gør de to studerende heller ikke. »Der er ikke noget, der er så utiltalende, som den regulering vi oplever oppefra. At der ikke er tillid til, at man godt kan gå op i sin faglighed og vil sit eget bedste. Det er totalt demotiverende«, siger Mike Gudbergsen. Henrik Dahl kobler den store vækst i antallet af studerende, som universiteterne har oplevet, med det voksende bureaukrati. Han kalder universitetsreformen fra 2003, som blandt andet gjorde op med det brugerdemokrati, der havde hersket på universiteterne i årevis, for »det store syndefald«. »Man pumpede rigtig, rigtig mange penge ind i universiteterne på ret kort tid, og det var i virkeligheden ret hovedløst. De voksede jo enormt, uden at der sådan rigtig var styr på, hvordan de skulle vokse«, siger han. »Det er også ﬁ nt nok, at du siger, du er imod det, og at dit parti er imod det, men I går stadig i regering med en gruppe partier, som ikke gør noget for at bekæmpe bureaukratiet«, konstaterer Mike Gudbergsen. »Sådan er det at være politiker«, svarer Henrik Dahl. Rosa Lund er ikke helt enig i den analyse. »Da vi var parlamentarisk grundlag for Thorning-regeringen, prioriterede vi

DEBATLYST. På begge billeder ses studerende Anders Mortensen (tv.) og Mike Gudbergsen (th.), der mødte politikerne Rosa Lund fra Enhedslisten og Liberal Alliances Henrik Dahl til en snak om uperfekte universiteter, og hvad de hver især kan gøre ved dem. Fotos: Martin Lehmann

»Hvor kommer mistilliden til universiteterne og os studerende fra«, spørger han gerne vide og fortsætter: »Jeg føler, at vi er en generation, der løfter helt vildt meget. Vi er megaambitiøse, vi er vildt dygtige, der er inﬂ ation i 12-tallerne, vi er ikke særlig kriminelle, og vi uddanner os på livet løs. Hvorfor er der sådan en kæmpe mistillid til os?«. Selv om Henrik Dahl anerkender, at universitetet er blevet mindre frit, kan han ikke genkende, at der skulle være en mistillid til de studerende. Det kan Rosa Lund godt. »Jeg synes, der er en mistillid, og det hænger sammen med hele stress-snakken: at vi hele tiden beder unge mennesker om at præstere mere og mere og mere. Det er da et udtryk for mistillid i stedet for at møde unge mennesker med positive forventninger«, siger hun. Rosa Lund opfordrer de studerende til at råbe op, for selv de politiske alliancer, som hverken Enhedslisten eller Liberal Alliance kan bryde, kan de studerende påvirke, mener hun. »Lad os tage 1,08-reglen som eksempel. Det er noget af det første, som Tommy (Ahlers, red.) går ud og siger som minister, at han gerne vil have afskaffet. Det kommer jo et sted fra. Det er, fordi den har været fuldstændig forhadt blandt gymnasieelever og studerende på universiteter. Det hjælper, når I lægger et massivt pres. Der sker jo noget«, siger hun. Således opmuntret er det tid til at runde af. Musikken på Café Kommunen har fået lidt ekstra volumen forud for aftenens arrangement, og de ﬁ re debattører skal hver til sit. Og måske har samtalen i sig selv været med til at rykke lidt. »Jeg synes virkelig, det har været en oplysende samtale. Det er så rart at høre, at der er nogen, der stoler på os«, slutter Anders Mortensen. cecilie.l.kristiansen@pol.dk

Fredag 17. maj 2019 POLITIKENS VALGGUIDE POLITIKEN 17

i folketinget reportage

Med Uffe Elbæk på arbejde i folkestyrets tjeneste 20-årige Jonas Rasmussen fulgte Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, på en dag i Folketinget. JULIE KAUFFMANN

Klokken 10.55. Jonas Rasmussen tager et par lange skridt op ad den brede hovedtrappe i Rigsdagsgården. Få sekunder efter lukker de tunge trædøre til Folketinget efter ham. Han går op ad endnu en trappe, forbi portrætter af tidligere statsministre og hen ad en lang gang, før han passerer knap et to meter højt stofbetrukket grønt Å og banker på hos Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk. Det er første gang, den 20-årige fi losofi studerende besøger Christiansborg. Om et par uger skal han første gang være med til at afgøre, hvilke politikere der skal i Folketinget. »Jeg tænker på det at stemme for første gang som en sjov oplevelse«, siger Jonas Rasmussen. Politiken har inviteret den unge førstegangsvælger til at skifte Immanuel Kant ud med Uffe Elbæks selskab for en dag. For at blive klogere på, hvordan en dag i en politikers liv ser ud, og for at lade Jonas Rasmussen teste sine fordomme om Folketingets nyeste parti som idealistisk gruppe, der ikke helt har tænkt deres ideer til ende. Det er knap otte år siden, Uffe Elbæk havde sin første dag som radikal folkevalgt på Christiansborg. Men det parti, han siden stiftede, har kun siddet en enkelt valgperiode, efter det i 2015 overraskede ved at få 4,8 procent af stemmerne. Siden har en række negative sager ramt Alternativet. Da Jonas Rasmussen og Uffe Elbæk hilser på hinanden på Elbæks kontor, er det dagens program og ikke valget, der optager partilederen. »Når jeg går i seng om aftenen, tror jeg, min kalender ser sådan og sådan ud. Når jeg vågner, er den en helt anden. Derfor har jeg folk, der lynhurtigt kan briefe mig«, siger han. Imens står Jonas Rasmussen og lytter med hænderne i bukselommerne. Øverste punkt på Elbæks dagsorden er allerede overstået. Et kaffemøde med en kunstner om et samarbejde. Nu står den på et møde med Ikeas danske bæredygtighedschef. Efter at være faldet i snak i en mørk nattetime på en bar har de to besluttet at fortsætte diskussionen om bæredygtighed på Elbæks kontor. Jonas Rasmussen lytter med. Klokken 12.10. Der er godt fyldt i Folketingets restaurant, Snapstinget, da Jonas Rasmussen og Uffe Elbæk sammen med Alternativets nyeste folketingsmedlem, 36-årige Julius Graakjær Grantzau, fi nder et ledigt bord at indtage dagens suppe med broccoli ved. Efter valget kan Elbæk komme til at vejlede mange fl ere nye alternative politikere, for fi re af den ti mand store folketingsgruppe genopstiller ikke.

POLITIKEN

UMAGE. Jonas Rasmussen er et hoved højere og 44 år yngre end Alternativets partileder Uffe Elbæk. Foto: Emma Sejersen

En længere reportage med video, billeder og tekst kan læses på WW W politiken.dk

Men at halvdelen af gruppen stopper, bekymrer bestemt ikke den alternative partileder. »Jeg var den eneste af dem, der kom ind i 2015, der havde parlamentarisk erfaring. I den gruppe, der stiller op nu, vil halvdelen af gruppen have parlamentarisk erfaring, hvis de bliver genvalgt«, uddyber Elbæk. Klokken 13.00. Tilbage på Elbæks kontor sidder tre mænd omkring et stativ med en lang mikrofon og et virvar af ledninger. Sammen med en forsker fra CBS skal han deltage i en podcast om ledelse. Kun få minutter inde i samtalen bliver optagelsen imidlertid afbrudt. Dungdung, dung-dung, dung-dung, lyder det højt fra rummets vægur. Samtidig lyser et lille M op under den runde urskive. Det betyder møde i folketingssalen. Og når A’et ved siden af blinker, har folketingsmedlemmerne syv minutter til at nå til afstemning i salen. Da mikrofonen igen er tændt, går snakken om ledelse. Og om tilliden til de folkevalgte, som, konstaterer Elbæk, er udfordret. Da Alternativet blev lanceret i efteråret 2013, var det da også med en drøm om at ruske op i den eksisterende politiske kultur for at skabe inddragen-

POLITIKENS VALGGUIDE Fredag 17. maj 2019

de politiske arbejdsgange og sikre en høj tillid mellem borgere og folkevalgte. Flere sager om krænkende adfærd, mange ﬂ yrejser og ekstravagant indretning har dog fået kommentatorer og politiske modstandere til at stille spørgsmål ved, hvor god en politisk kultur det er lykkedes partiet at skabe. »Det er, som om der er den her historie om Alternativet som nogle, der prøver at gøre noget umuligt. Men som så alligevel ikke helt lykkes med det«, siger Jonas Rasmussen, efter podcastfolkene er smuttet. Alternativets politiske leder tager tilløb. Snakker om politiske modstandere, der planter negative historier i pressen, og om at skulle leve op til folks høje forventninger. Efter lidt tid lander hans fokus på det forestående valg: »I 2015 var vi helt spritnye. Ingen kunne klandre os for at have været en del af nogle bestemte beslutninger herinde på Christiansborg. Vi var helt rene, ikke? Det var totalt David og Goliat – altså vi lavede noget, som alle sagde var umuligt, osv., osv. I dag, tre et halvt år senere, tror jeg, mange har glemt, at vi er helt nye. Og har det sådan: I er ligesom alle de andre partier. Der skal vi ud at ﬁ nde ud af,

hvordan får vi manifesteret, at vi gør faktisk tingene på en helt anden måde. Stadigvæk«, siger han. Klokken 13.50. Tidsplanen er skredet, men Uffe Elbæk kræver en timeout. Han skal svare på de mange nye mails i sin indbakke, og den slags gør han altid selv, siger han og placerer et par fi rkantede sorte briller på næsetippen. De næste 15 minutter er dedikeret til iPhonen. »Det er godt nok vildt, at han svarer på alle mails selv«, siger Jonas Rasmussen. Klokken 14.10. I grundlovsværelset på 1. sal i Folketingets store åbne vandrehal sidder omkring ti ansatte fra Café Ingeborg i Ringsted og venter på Uffe Elbæk. Det er mennesker med hjerneskade, udviklingshæmning, autisme eller psykisk sårbarhed, der er kommet for at se Christiansborg og møde den alternative partileder. Uffe Elbæk møver sig over et af af bordene i den fi rkantede stoleopstilling. »Er der en speciel grund til, at I gerne vil snakke med mig«, spørger han. Efter lidt betænkningstid tager en ung fyr ordet: »At passe på jorden«, siger han let stammende. Det er Elbæks stikord til at fortælle om Alternativets grønne ambitioner. Han snakker om grøn omstilling, om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader og om at få landbruget med i klimakampen. Bag ham hænger et stort maleri, hvis sorte, røde og grønne penselstrøg afbilleder en skov i brand. I hjørnet sidder Jonas Rasmussen og lytter opmærksomt. Han synes, klima fylder alt for lidt i den politiske debat. »Det er jo os unge, det først og fremmest kommer til at gå ud over«. Klokken 14.50. Elbæks hverdag er anderledes end mange andre politikeres, fortæller han. I modsætning til de fl este andre politikere har han nemlig ikke nogen ordførerskaber og dermed heller ikke noget særligt politikområde. Det betyder mindre tid ved skrivebordet og i folketingssalen og mere tid med møder, og begivenheder. »Jeg spiller bare den der samlende rolle derude. Det betyder noget, når jeg kommer ud og står ved siden af folk«. I sommeren 2018 præsenterede Elbæk offentligheden for en drøm om en anden hverdag. En hverdag som statsminister. Efter Socialdemokratiets partileder, Mette Frederiksen, sagde, at hendes parti ønsker at danne regering alene, valgte Alternativet at melde sig som statsministerparti. »Vi endte med at pege på os selv ud fra to politiske grunde: Den ene var, at vi var uenige i, at den kommende valgkamp endnu en gang skulle blive sådan en præsidentlignende valgkamp, hvor der kun er to valgmuligheder«. »Den anden mere politiske grund var, at der skulle være et statsministerkandidatparti, som havde det grønne og klimaet som det allervigtigste«. Klokken 15.40. Jonas Rasmussens besøg hos Uffe Elbæk er slut. Elbæk har et møde med sine rådgivere og skal senere til en studenterdebat om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. En fordom om Alternativet som et parti, der ikke tager politik seriøst, er blevet afl ivet, fortæller Jonas Rasmussen. Han glæder sig til at stemme og har også selv fået mere lyst til at være politiker. julie.kauffmann@pol.dk

Foto: Anders Hallberg

...

16-årige Greta Thunberg er inspirationen bag den nu globale bevægelse for klimastrejke. Hun har blandt andet talt for FN og er nomineret til Nobels Fredspris.

Politiken præsenterer

Greta Thunberg i København 25. maj Oplev Greta Thunberg, når den unge svenske klimaaktivist på initiativ af Politiken for første gang går på scenen i Danmark. Det bliver et alvorligt klimaopråb til de danske politikere, når hun med sit brændende engagement sætter lys på nødvendigheden af handling nu. Greta Thunberg taler på Christiansborg Slotsplads lørdag 25. maj kl. 13 i forbindelse med Folkets Klimamarch. Efter opråbet vil der være andre talere på scenen, og cirka kl. 14 er der 2,5 km klimamarch gennem København.

Foto: Mads Nissen

A valgfakta ordbog

er antallet af folketingsmedlemmer, der vælges på Færøerne og i Grønland.

POLITIKEN

Fortsættes side 22

kvinder sidder i Folketinget, og dermed er andelen af kvinder steget fra omkring 8 pct. til 37,4 pct på 50 år.

JULIE KAUFFMANN

Synes du, de mange begreber om folketingsvalget kan være forvirrende? Politiken guider dig igennem med valgets A til Å.

tten år

Hvis du er fyldt 18 år, må du stemme ved valg i Danmark. Ud over at være myndig skal du også have dansk statsborgerskab og bo fast i Danmark for at have stemmeret. Indtil for nylig måtte mentalt handikappede og andre personer, der får hjælp til deres økonomi af en værge, ikke stemme, men den regel besluttede regeringen i 2018 at ændre.

revstemme

Hvis du ikke har mulighed for at møde op på et af valgstederne på valgdagen eller simpelthen bare ikke gider at stå i kø, kan du sende din stemme med brev. I Danmark kan du brevstemme fra tre uger før valgdagen til og med den tredjesidste hverdag før valgdagen, herunder lørdag. Du kan brevstemme på kommunernes borgerservicecentre og på nogle biblioteker. Er du indlagt, kan du også brevstemme på sygehuset, og hvis du er i udlandet, skal stemmen sendes fra en dansk ambassade eller et dansk konsulat. Du må gerne brevstemme ﬂ ere gange, hvis du ombestemmer dig undervejs – i så fald er det den sidst afgivne brevstemme, der tæller. I 2015 stemte lidt mere end hver 11. dansker på forhånd.

hristiansborg

Christiansborg Slot ligger på øen Slotsholmen i det indre København og er centrum for folkestyret og lovgivningen i Danmark. Bygningen er hjemsted for både Folketinget, Højesteret og Statsministeriet. Kongehuset benytter også ﬂ ere dele af slottet, for eksempel De Kongelige Stalde og Slotskirken. Rundt om Christiansborg Slot ligger mange af ministerierne, blandt andet Finansministeriet og Justitsministeriet..

ronningerunde

Hvis den siddende regering ikke kan fortsætte efter et valg, går en dronningerunde i gang. Det fungerer sådan, at to repræsentanter fra hvert parti på tur besøger regenten og fortæller, hvem de mener skal være statsminister eller lede forhandlingerne om at danne en ny regering. Herefter kan dronning Margrethe gøre to ting: Hun kan pege direkte på en partileder, der får til opgave at danne en ny regering med sig selv som statsminister, el-

POLITIKENS VALGGUIDE Fredag 17. maj 2019

ler hun kan udpege den person med fl est mandater bag sig som forhandlingsleder – også kaldet kongelig undersøger. Den kongelige undersøger skal så forsøge at fi nde et fl ertal, der kan bakke op om en ny regering. Lykkes det, giver majestæten grønt lys til, at der dannes regering. Lykkes det ikke, bliver partierne indkaldt til endnu en dronningerunde, og hele showet starter forfra.

xitpoll

På valgdagen har visse medier og analyseinstitutter tradition for at foretage exitpolls. Det er en slags foreløbig vurdering af valgresultatet baseret på svar fra vælgere, der netop har forladt stemmeboksen. Valgforskerne er uenige om, om exitpolls udgør et demokratisk problem. Nogle frygter, at det kan få ubeslutsomme vælgere til at stemme strategisk i stedet for efter deres politiske holdning, når medierne offentliggør ’resultater’, før valgstederne lukker. Andre mener ikke, at exitpolls adskiller sig fra så meget andet journalistik, der også kan påvirke vælgerne.

olketinget

rundloven

Folketinget er sammen med den siddende konge eller dronning Danmarks lovgivende magt. Monarkens rolle er begrænset til at underskrive de love, som Folketinget vedtager. De 179 medlemmer af Folketinget kaldes mf’ere og er valgt til at træffe beslutninger på borgernes vegne. Derfor kalder man det danske demokrati for repræsentativt demokrati.

Grundloven fastlægger de overordnede spilleregler i Danmark – også når det kommer til valg. I den står blandt andet, at der skal afholdes valg til Folketinget mindst hvert fjerde år, og at det skal være almindelige, direkte og hemmelige valg. Det betyder, at alle, der opfylder stemmeretskriterierne, kan stemme, at vælgeren selv stemmer direkte på en person eller et parti – og ikke igennem en anden person – og endelig, at andre ikke må kigge én over skulderen, når man sætter sit kryds.

alvfems

’Man skal kunne tælle til 90’. Sådan lyder en kendt remse i Folketinget, der dækker over, at man skal have opbakning fra mindst 90 af Folketingets 179 medlemmer for at kunne få sin politik igennem.

deologi

I Danmark omtaler man ofte Mette Frederiksens og Lars Løkkes parti og støttepartier som rød og blå blok eller som venstre- og højreﬂ øjen. Den skelnen udspringer til en vis grad af partiernes ideologiske holdninger. En politisk ideologi er en samling meninger og holdninger om, hvordan samfundet bør se ud. Der ﬁ ndes tre klassiske ideologier og et væld af mindre ideologier. Liberalismen sætter menneskets frihed højt og ønsker ikke at give sta-

ten for meget magt. Liberal Alliance og Venstre er de partier, der slår sig op på denne ideologi. Socialismen er mere positiv over for politisk kontrol og kollektivt ejerskab. Socialdemokratiet har blandt andet rod i denne idé om retfærdig fordeling af samfundets goder. Endelig kan konservatismens ideer om en stærk stat og et samfund med klare fælles værdier genfi ndes i Det Konservative Folkepartis ønsker for Danmark. I Danmark placerer liberale og (national)konservative partier sig ofte på samme fl øj, mens socialistiske og socialliberale partier grupperes på den anden fl øj. Men ikke alle partier kan kædes sammen med én ideologi: Det gælder for eksempel Alternativet, der i højere grad er baseret på en række debatdogmer og værdier.

ordskredsvalg

I 1973 skiftede det politiske landskab fuldstændig udseende. Antallet af partier i Folketinget steg fra 5 til 10, 44 procent af alle vælgere skiftede parti, og en tredjedel af Folketingets medlemmer blev udskiftet. Skiftet blev kaldt jordskredsvalget og var i høj grad drevet af, at nye partier som Fremskridtspartiet (forløberen til Dansk Folkeparti) og Centrum-Demokraterne overtog vælgere fra de gamle partier som Venstre, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti. I 2015 talte man igen om et jordskredsvalg, da de ﬁ re gamle partier endnu en gang ﬁ k en lussing af vælgerne, som i stedet i stor stil kastede deres kærlighed på Dansk Folkeparti og på det nye parti Alternativet.

reds

Du kan ikke stemme på hvilken som helst kandidat. Din adresse afgør, hvilke kandidater du kan sætte kryds ved. Danmark er inddelt i 92 opstillingskredse, der er samlet i 10 storkredse. Du kan stemme på de kandidater, der stiller op i den storkreds, hvor du bor, og hvis kandidaten tilmed er opstillet i netop din opstillingskreds, vil hans eller hendes navn være markeret med fed skrift på stemmesedlen. 175 mandater vælges i Danmark. De sidste 4 pladser i Folketinget er de nordatlantiske mandater: 2 vælges på Færøerne og 2 i Grønland. Mandaterne fordeles på en særlig måde, der skal sikre, at alle dele af landet er repræsenteret i Folketinget, og at partierne får mandater, i forhold til hvor mange stemmer de har fået i hele landet. Den metode kaldes forholdstalsmetoden.

istestemme

Du kan stemme på to måder. Hvis du sætter dit kryds ved et parti, kaldes din stemme for en listestemme. Du kan også stemme på en politiker, du synes særligt om, og som stiller op i din storkreds. Så er det en personlig stemme. Hvis du stemmer personligt, er du med til at afgøre, hvilke kandidater der kommer i Folketinget.

...

VELFÆRD, VÆRDIGHED,

ORDENTLIGHED! • Børnene skal ud af Sjælsmark. • Verdens mest ambitiøse klimapolitik. • Drop besparelserne på uddannelser, børn og ældre.

Stem personligt i hele Københavns omegn på

SIMON PIHL SØRENSEN

valgfakta ordbog Giver du en listestemme, lader du det i højere grad være op til partiet at bestemme, hvem der skal repræsentere det.

istillidsvotum

Som udgangspunkt er det statsministeren, der ’trykker på knappen’ og bestemmer, hvornår der skal udskrives folketingsvalg. Der er dog endnu et scenario, der kan udløse et valg: Hvis et ﬂ ertal i Folketinget udtrykker mistillid til statsministeren med et såkaldt mistillidsvotum. Et ﬂ ertal kan også udtrykke mistillid til en anden siddende minister, uden at det får valgmæssige konsekvenser.

egativ parlamentarisme

Når et fl ertal imod statsministeren kan udløse et nyvalg, hænger det sammen med, at vi i Danmark har negativ parlamentarisme. Det vil sige, at en regering ikke behøver at have fl ertal med sig, så længe den ikke har et fl ertal imod sig. I andre lande, f.eks. Tyskland og Italien, har man omvendt positiv parlamentarisme, og derfor skal regeringerne kunne samle støtte fra et fl ertal.

pposition

artibogstav

Oppositionen er de partier, der ikke sidder i regering eller støtter regeringen. De seneste knap ﬁ re år har Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet siddet i opposition.

Når du skal sætte dit kryds på stemmesedlen, vil du se, at partier er listet efter partibogstaver. Partibogstavet eller listebogstavet er ikke nødvendigvis det samme som partiets forkortelse. Partibogstaverne for de opstillingsberettigede danske partier er: A for Socialdemokratiet, B for Radikale Venstre, C for Det Konservative Folkeparti, D for Nye Borgerlige, E for Klaus Riskær Pedersen, F for SF, Socialistisk Folkeparti, I for Liberal Alliance, K for Kristendemokraterne, O for Dansk Folkeparti, P for Stram Kurs, V for Venstre, Ø for Enhedslisten og Å for Alternativet.

for kvinder

egering

Kvinder har altid været i undertal i Folketinget. Men siden de i 1915 ﬁ k valgret og samtidig blev valgbare til Rigsdagen, er der sket store fremskridt i ligestillingen mellem kønnene på Christiansborg. I 1970 var omkring hvert tiende medlem af Folketinget en kvinde mod cirka en tredjedel i dag. Det svarer meget godt til andelen af kvindelige kandidater, der ved valget i 2015 var 31 procent.

En regering er et lands politiske ledelse. I spidsen står statsministeren, og med på holdet har han et hold ministre for forskellige områder. Hvis regeringen består af partier med tilsammen 90 eller ﬂ ere mandater, har den frit spil til at lovgive, som den vil, og kaldes en ﬂ ertalsregering. Det er dog mere undtagelsen end reglen, at vi har sådan en i Danmark. Det

POLITIKEN

mest normale er, at regeringen består af et eller ﬂ ere partier, der har brug for støtte fra andre partier – også kaldet regeringens parlamentariske grundlag – for at kunne ’tælle til 90’. I så fald hedder det en mindretalsregering.

pærregrænse

2 procent af stemmerne udgør en magisk grænse for små partier, der stiller op til Folketinget. Kommer partiet over 2 procent, får det adgang til Christiansborgs mægtige haller. Lander det under, går alle stemmer tabt. Ved det kommende valg er mange især spændte på, om det bliver knald eller fald for partierne nye Borgerlige og Stram Kurs, der i meningsmålinger har svinget omkring spærregrænsen. Løsgængere – det vil sige personer uden tilknytning til et parti – kan også stille op til Folketinget. I så fald skal de have mellem 15.000 og 20.000 personlige stemmer i deres valgkreds og dermed ét kredsmandat. Det er i de seneste 50 år kun lykkedes for en person: komikeren Jacob Haugaard i 1994.

aletid

Det er vigtigt for partierne og deres kandidater at komme til orde i medierne for at få deres budskaber formidlet til vælgerne. Ved valget i 2015 opgjorde DR’s ’Detektor’ i samarbejde med RUC og mediearkivet Infomedia partiernes omtale og konkluderede, at rød blok og røde politikere ﬁ k en smule mere omtale end blå blok og dennes politikere. Lars Løkke Rasmussen (V) var valgets mest citerede kandidat.

dlændingepolitik

Spås af mange til at blive et af valgkampens helt store temaer. Skillelinjerne i debatten går især ved spørgsmål om, hvor stram udlændingepolitikken skal være, om ﬂ ygtninge på midlertidigt ophold skal integreres, mens de er her, og om Danmark kan tage imod kvoteﬂ ygtninge.

algdeltagelse

Vi har en høj valgdeltagelse i Danmark. I 2015 stemte 85,9 procent af danskerne med stemmeret, og selv om det er lidt mindre end ved valget i 2011, er det er godt 10 procentpoint over gennemsnittet i EU. Men ikke alle grupper stemmer lige meget. Undersøgelser viser, at de 18-årige er gode til at komme af sted til stemmeboksen, mens de 19-21-årige i højere grad bliver hjemme. Det samme gør ældre over 80 år. Der er et etnisk misforhold mellem stemmerne. Deltagelsen blandt indvandrere er næsten 21 pct.-point mindre end hos personer med dansk oprindelse, og efterkommere stemmer endnu mindre. Faktisk satte kun lidt mere end hver anden efterkommer kryds ved valget i 2015.

– krydset

Når alt kommer til alt, handler folketingsvalget især om dit kryds. Det, du sætter med blyant på den lange stemmeseddel, når du står alene bag de blå

POLITIKENS VALGGUIDE Fredag 17. maj 2019

forhæng i stemmeboksen. Mange har undret sig over, at vi ikke kan stemme elektronisk i et så digitaliseret samfund som det danske. Men det er et spørgsmål om at kunne sikre sig mod, at f.eks. Rusland kan blande sig i valghandlingen, har økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) udtalt.

ngste mf’ere

Hvis man er fyldt 18, kan man i princippet blive valgt til Folketinget, men det er endnu ikke sket, at en 18-årig har vundet et mandat. Det yngste medlem nogensinde var 19 år, da hun i 2001 blev valgt ind. Det var DF’eren Karina Sørensen. Den yngste nuværende mf’er er også fra Dansk Folkeparti; Tilde Bork var 21, da hun blev valgt i juni 2015. Andre unge nuværende folketingspolitikere er blandt andet Jacob Mark fra SF og Peter Kofod fra DF.

ofavælgerne

Ordet sofavælger bruges om de mennesker, der undlader at bruge deres ret til at stemme. Måske fordi de ikke ved, hvem de skal stemme på, måske fordi de er trætte af politikere eller uinteresserede i politik, eller måske fordi de bare gerne vil blive liggende hjemme på sofaen. Men du behøver ikke blive hjemme, bare fordi du ikke har en favoritpolitiker. Hvis du møder op og stemmer blankt, støtter du stadig op om demokratiet, men ikke om de politikere, der kan vælges.

gteskab

Hvis to partier i en længere periode har samarbejdet tæt, kalder man det af og til et politisk ægteskab. I dansk politik har eksempelvis Venstre og Konservative siddet i mange regeringer sammen, og det samme gælder Socialdemokratiet og Radikale Venstre. Sidstnævnte par er dog p.t. midt i en form for skilsmisse, efter at Mette Frederiksen grundlovsdag 2018 meddelte, at hun ikke vil i regering med Radikale Venstre efter et valg.

st- og Vestdanmark

bningstider

Indbyggerne i Danmarks landsdele har forskellige politiske præferencer. Det afspejler sig ofte på de kort, medierne laver, efter stemmerne er talt op. Man kan ikke sige entydigt, at Østdanmark stemmer rødt og Vestdanmark blåt. Til gengæld er der klare tendenser til, at byboer helst sætter krydset ved røde partier og indbyggerne i udkantskommunerne ved blå partier. Venstre har traditionelt set stået stærkt i Vest- og Sønderjylland, men partiet måtte ved valget i 2015 se sig slået af Dansk Folkeparti, der vandt frem og farvede det politiske danmarkskort gult i Sønderjylland og på store dele af Sjælland.

Du skal nå ned og stemme mellem klokken 8 og klokken 20. På små øer må kommunalbestyrelsen dog beslutte, at valgstederne først skal åbne klokken 9.

Å 9

er antallet af nuværende folketingspartier. 13 partier stiller op, og der er 280.000 unge, der for første gang kan stemme ved folketingsvalget.

...

Fri adgang til Politiken under valgkampen ... fordi et godt valg er et oplyst valg

in d

...

D A

m a te m

a ti k

B in

m su n Pe

SELVFØLGELIG KAN DU FÅ EN GOD STUDENTEREKSAMEN - hvis du altså kan få lærerens opmærksomhed

Nu er der sparet nok på gymnasierne Politikerne har de seneste år svunget sparekniven på uddannelsesområdet. Det betyder bl.a., at man frem mod 2021 skal spare, hvad der svarer til 4 millioner lærertimer i gymnasierne. Det går ud over lærernes forberedelsestid og undervisning, og i sidste ende rammer det dig som elev. For med færre timer har lærerne også mindre tid til den enkelte elev og mindre overskud til at hjælpe dig med at udfolde dit potentiale bedst muligt. Det er svært nok at få en studentereksamen. Det skal ikke være en ekstra udfordring at komme på lystavlen hos din lærer. Nu er der sparet nok.

stx · hf · hhx · htx · eux