Om modet til at drømme – Sofie Amalie Hansen, 19/20

OM MODET TIL AT DRØMME

Af Sofie Amalie Hansen, 19/20

Alle mennesker har drømme, for fremtiden, for dig selv og måske endda for andre. Nogle af drømmene er urealistiske, men vi har dem nu engang alligevel. For et år siden ville jeg have sagt, “Sikr din fremtid. Du klarer den ikke alligevel.” Jeg tænkte det ville være nemmere, hvis jeg bare gemte og glemte alle de drømme, jeg havde, der ikke fulgte den sikre vej. Det kunne jo gå galt. En del af mig har altid længtes efter at kaste mig ud i det usikre. Måske var det den lille stemme, der ellers tit blev kvalt, der ledte mig til Viby. Der ledte mig til et sted, der ikke gik ud på at få 12 i matematik, men at udforske mig selv som menneske og at lave ting kun for min egen skyld. At udforske mine grænser uden andres fordømmelse. Et nyt sted, hvor drømme fødes - og endda også bliver til virkelighed.

Jeg var bange for at drømme, for det gør ondt, hvis en drøm bliver knust. Men hvad er værst? At du selv knuser dine drømme? Eller at du kan leve med visheden om at du gjorde et forsøg? Tog en chance? Jeg har altid været bange for det uvisse. Det usikre. For at jeg ikke er god nok. At jeg ikke har talent nok. At det ikke vil lykkes for mig, fordi der er så mange andre, der også drømmer. Og som sikkert er meget bedre end mig alligevel. Jeg er stadig bange. Men jeg er også begyndt at tro på at det er muligt. Det er det vigtigste jeg har lært i år. At det er okay at drømme store drømme. Også selvom de ER uopnåelige. For hvad nu hvis de ikke er? Og, at hvis de slår fejl, er du en erfaring rigere, til næste gang du forsøger. Jeg tror på muligheden og jeg tror på at det er okay at fejle og ende med at finde nye drømme.

Vil jeg søge tilbage mod trygheden? Svaret er et rungende ja. Tvivlen er en del af mig, der ikke er væk nu og nok ikke vil være det i den nærmeste fremtid. Troen på egne evner skal passes og plejes, for at den ikke forsvinder. Men jeg tror også på, at jeg vil finde modet til at springe ud fra klippetoppen igen og opdage euforien ved det frie fald uden noget net. At springe uden net for en tryghedsnarkoman. Det ville jeg aldrig have troet på at jeg kunne. Jeg tror på mig selv og jeg tror på dig, der læser det her. Også selvom du stadig ikke tør at drømme. En dag. En dag vil du finde dine drømme. Måske et sted du aldrig ville have forventet det. Bagerst i skabet under et par sure sokker. Så følg dine drømme, også selvom du måske først tænker det er skørt. Selvom det er det mest skræmmende du nogensinde har gjort. Ja, der er en chance for at du falder og brækker alle dine knogler. Men der er også en chance for at du lærer at flyve! Og du finder aldrig ud af hvad der ville være sket hvis du aldrig nærmer dig klippekanten.